Svar på spørgsmål stillet under 1. behandling, fra klima-, energi- og bygningsministeren

Ministeren
1. december 2014
J nr. 2014-1645
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Besvarelse af spørgsmål stillet af Thomas Danielsen (V) under 1.
behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed m.v. for
offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, lov
om beskyttelse af havmiljøet og miljøskadeloven (L 49) den 11. november
2014
Som jeg lovede ved 1. behandlingen af lovforslaget, fremsender jeg følgende
uddybning af svaret på spørgsmålet stillet af Thomas Danielsen (V), om hvilke
steder i lovforslaget offshoresikkerhedsdirektivet overimplementeres og i givet
fald, hvilke økonomiske konsekvenser det har for en dansk virksomhed kontra
en udenlandsk virksomhed.
Som jeg nævnte under 1. behandlingen, er der for offshoresikkerhedslovens
vedkommende ikke tale om en overimplementering. Kravene i direktivet er ikke
skærpet i forhold til gældende ret, men ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt
og i overensstemmelse med gældende ret er anvendelsesområdet for
lovforslaget udstrakt til også at omfatte rørledninger.
Havmiljøloven hører under miljøministerens ressort, og Miljøministeriet har
oplyst, at følgende bestemmelser træder i kraft tidligere end foreskrevet i
direktivet:
- Whistleblowerordningen.
- Tilsynsmyndighedens mulighed for i visse tilfælde at forbyde fortsat drift af
platforme og visse rørledninger.
- Tilsynsmyndighedens mulighed for at gribe ind over for platforme ved
forurening eller fare for forurening af havet, som fremover også foreslås at
omfatte rørledninger.
- Den økonomiske ansvarsfordeling for miljøskader og overhængende fare for
miljøskader, der skyldes offshore, olie- og gasaktiviteter i havmiljøloven samt
ændringer i miljøskadeloven.
- Pligten til at gribe ind ved miljøskader eller fare herfor i overensstemmelse
med den beredskabsplan, som operatøren skal udarbejde efter havmiljøloven.
Den foreslåede tidligere ikrafttrædelse af disse bestemmelser forventes ikke at
medføre øgede økonomiske konsekvenser for offshoreindustrien.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15
L 49 Bilag 5
Offentligt
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
Jeg kan endvidere oplyse, at forslagets bestemmelse om pligt til at gribe ind i
overensstemmelse med beredskabsplanen vil gælde ved alle forureninger af
havet, hvor der er sket en miljøskade eller er overhængende fare herfor, dvs.
uanset om skaden eller faren herfor skyldes en miljøhændelse i direktivets
forstand. Da der er tale om at iværksætte det beredskab, der allerede er
etableret i dag, vurderes dette heller ikke at medføre øgede økonomiske
omkostninger for offshoreindustrien.
Det samme gør sig gældende i forhold til den eksterne beredskabsplan, som
skal udarbejdes af Miljøministeriet, og som foreslås at omfatte bekæmpelse af
olie- og kemikalieforurening uanset årsagen til forureningen og ikke kun
forureninger i forbindelse med større miljøhændelser, som direktivet foreskriver.
Tilsynsmyndighedens mulighed for at gribe ind ved forurening eller fare herfor
er udvidet til at omfatte rørledninger, som f.eks. transitrørledninger. Da der kun
vil kunne være tale om øgede omkostninger i en situation, hvor der sker eller er
fare for en forurening, som den driftsansvarlige ikke forsøger at standse,
vurderes det ikke, at bestemmelsen vil medføre øgede udgifter for
offshoreindustrien.
Med hensyn til spørgsmålet om økonomiske konsekvenser for danske
virksomheder kontra udenlandske virksomheder kan jeg oplyse, at der i
lovforslaget ikke er nogen forskel på konsekvenser for danske og udenlandske
virksomheder, når de udfører olie- og gasaktiviteter på dansk område.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen