Betænkning afgivet d. 27/11-14

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 27. november 2014
Betænkning
over
Forslag til lov om medarbejderinvesteringsselskaber
[af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 14 ændringsforslag til lovforslaget. Er-
hvervs- og vækstministeren har stillet ændringsforslag nr. 2,
8, 10 og 14, og Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har
stillet ændringsforslag nr. 1, 3-7, 9 og 11-13.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2014 og var til
1. behandling den 23. oktober 2014. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den
1. juli 2014 dette udkast til udvalget, jf. (2013-14) ERU alm.
del – bilag 308. Den 8. oktober 2014 sendte erhvervs- og
vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat herom
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra HK Handel og HK Privat samt
Landbrug & Fødevarer.
Erhvervs- og vækstministeren har over for udvalget kom-
menteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har HK Handel og HK Privat samt Landbrug
& Fødevarer mundtligt over for udvalget redegjort for deres
holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 17 spørgsmål til erhvervs- og vækst-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
4 af udvalgets spørgsmål og erhvervs- og vækstministe-
rens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, RV, LA og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2, 8, 10 og 14
stillede ændringsforslag.
Venstres medlemmer af udvalget påskønner, at forslaget
åbner for en ny virksomhedsform, hvor medarbejdere kan
investere i virksomheder og dermed fremme væksten og
jobskabelsen i dansk erhvervsliv.
Da medarbejdernes investerede midler er bundet i selska-
bet og kun med anseelig tidsfrist kan udbetales, opfordrer
Venstre alle medarbejdere til at søge professionel rådgiv-
ning, før de investerer, og generelt være yderst varsomme i
forhold til at indgå i et medarbejderselskab. Det skyldes, at
lovforslaget primære formål er at give mulighed for at an-
vende medarbejderselskabets midler til at hjælpe nødlidende
virksomheder, hvorfor investeringen må betragtes som sær-
deles risikofyldt.
Endelig er Venstre yderst kritisk over for, at medarbejde-
re stilles forholdsvis ringe ved konkurs i et medarbejdersel-
skab, og at det er umuligt at få udbetalt investerede midler
ved opsigelse.
Venstre vil gerne kvittere for, at ministeren har ændret
lovforslaget, således at opsagte medarbejdere bevarer deres
stemme- og mødeindflydelse i medarbejderinvesteringssel-
skabet.
Et mindretal i udvalget (SF) vil redegøre for sin indstil-
ling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet stemmer
for de under nr. 1-9 og 11-14 stillede ændringsforslag. Så-
fremt det under nr. 9 stillede ændringsforslag ikke vedtages,
stemmer mindretallet for det under nr. 10 stillede ændrings-
forslag.
Et andet mindretal (EL) indstiller lovforslaget til vedta-
gelse med de under nr. 1, 3-9 og 11-14 stillede ændringsfor-
slag. Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin ind-
Til lovforslag nr. L 16 Folketinget 2014-15
AX016611
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
L 16 Bilag 15
Offentligt
stilling til ændringsforslag nr. 2. Såfremt det under nr. 9 stil-
lede ændringsforslag ikke vedtages, stemmer mindretallet
for det under nr. 10 stillede ændringsforslag. Hvis ændrings-
forslag nr. 1, 3-7, 9 og 11-13 ikke vedtages, indstiller min-
dretallet lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at lov-
forslaget skal sikre risikovillig kapital indbetalt af medarbej-
derne, men det sikrer ikke, at indbetalerne har kontrollen
med selskabet. Det sikrer heller ikke, at dette kun kan finde
sted i reelt kriseramte virksomheder. Det sikrer ikke engang,
at medarbejdernes valgte repræsentanter sikres en beskyttel-
se og rettigheder på samme måde som tillidsrepræsentanter.
Arbejdere, der afskediges, sikres heller ikke tilbagebetaling
af deres indskudte kapital. Og går det helt galt, så virksom-
heden lukker, er indskuddene ikke sikret af Lønmodtagernes
Garantifond. Det ligner kort sagt et overdådigt tag selv-bord
for alle arbejdsgivere, der med fyringstrusler kan presse de-
res ansatte til at acceptere en reel lønnedgang. Derfor mener
Enhedslisten, at ordningen som prøveordning kun skal gæl-
de reelt kriseramte industrivirksomheder med mindst 35 an-
satte. På den baggrund har Enhedslisten sammen med Socia-
listisk Folkeparti stillet en række ændringsforslag, der sikrer
de ansatte og deres faglige organisationer rettigheder og ind-
flydelse. Enhedslisten kan støtte lovforslaget, under forud-
sætning af at de stillede ændringsforslag vedtages.
Et tredje mindetal (Uffe Elbæk (UFG)) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse med de under nr. 2-9 og 11-14 stillede
ændringsforslag. Såfremt det under nr. 9 stillede ændrings-
forslag ikke vedtages, stemmer mindretallet for det under nr.
10 stillede ændringsforslag.
Et medlem af udvalget (Uffe Elbæk (UFG)) bemærker, at
muligheden for medarbejderinvesteringer er god og minder
om de oprindelige tanker om økonomisk demokrati og kan
være med til at styrke kooperations- og andelsbevægelses-
tænkningen i dansk erhvervsliv.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (EL og SF):
Til § 1
1) Efter stk. 1 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Et medarbejderinvesteringsselskab kan alene stif-
tes, hvis den virksomhed, som det skal virke til gavn for, jf.
stk. 1, er en industrivirksomhed, der er økonomisk nødliden-
de og har et særligt behov for kapital.
Stk. 3. Virksomheden skal endvidere have minimum 35
medarbejdere og være omfattet af en kollektiv overens-
komst.
Stk. 4. Et medarbejderinvesteringsselskab kan alene stiftes
til gavn for hele virksomheden, jf. stk. 1.«
[Indskrænkning af lovens anvendelsesområde]
Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udval-
get med undtagelse af EL):
Til § 2
2) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 6. En medarbejder skal have været ansat minimum 3
måneder i virksomheden inden for de seneste 12 måneder
for at kunne være medarbejderdeltager i medarbejderinve-
steringsselskabet.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
[Krav til medarbejderanciennietet]
Af et mindretal (EL og SF) tiltrådt af et mindretal (Uffe El-
bæk (UFG)):
Til § 3
3) Stk. 1-3 affattes således:
»Indtræden som medarbejderdeltager i et medarbejderin-
vesteringsselskab kan kun ske ved fælles aftale mellem virk-
somheden og repræsentanter for medarbejderne i virksom-
heden. Aftale om etablering af et medarbejderinvesterings-
selskab skal godkendes af alle forhandlingsberettigede løn-
modtagerorganisationer i virksomheden. Med aftalen for-
pligtes samtlige medarbejdere i virksomheden til som med-
arbejderdeltagere at indskyde lønmidler i medarbejderinve-
steringsselskabet.
Stk. 2. Medarbejdernes endelige tilslutning til aftalen om
etablering af et medarbejderinvesteringsselskab sker ved
anonym afstemning. Kun hvis 2/3 af medarbejderne i virk-
somheden har stemt for oprettelsen af medarbejderinveste-
ringsselskabet, er etableringen af medarbejderinvesterings-
selskabet accepteret.
Stk. 3. Medarbejderdeltageren indskyder en andel af sin
løn fra den virksomhed, som den pågældende er ansat i, og
som medarbejderinvesteringsselskabet har til formål at virke
til gavn for, jf. § 1. Den enkelte medarbejderdeltagers ind-
skud i medarbejderinvesteringsselskabet kan højst udgøre
7,5 pct. af den årlige kontante løn minus arbejdsmarkedsbi-
drag fra den pågældende arbejdsgiver i indkomståret. Ved
deltagelse i flere medarbejderinvesteringsselskaber kan
grænsen i 2. pkt. ikke samlet overskrides.«
[Yderligere krav til etablering af selskaberne, herunder del-
tagerkreds og godkendelse, samt fjernelse af beløbsgrænsen
for bidrag i § 3, stk. 3, i lovforslaget]
4) Stk. 6-8 udgår, og i stedet indsættes:
»Stk. 6. Medarbejderdeltagerens indskud af lønmidler i
medarbejderinvesteringsselskabet skal være bundet i mini-
mum 3 år efter afslutning af indbetalingsperioden, og denne
bindingsperiode skal fastsættes i vedtægten, jf. § 8, stk. 1,
2
nr. 8. Bindingsperioden kan maksimalt være 6 år. Bindings-
perioden afbrydes i tilfælde af medarbejderdeltagerens af-
skedigelse, fratræden på grund af pensionering eller døds-
fald. Ophører ansættelsesforholdet på anden måde end
nævnt i 3. pkt., kan vedtægten fastsætte, at bindingsperioden
afbrydes. En medarbejderdeltager skal dog altid have sit
indskud inklusive en eventuel positiv eller negativ forrent-
ning udbetalt senest 6 måneder efter medarbejderens frivilli-
ge fratræden i virksomheden.
Stk. 7. Opgørelse af resultatet af en medarbejderdeltagers
indskudte midler skal forholdsmæssigt afspejle medarbej-
derinvesteringsselskabets økonomiske resultater i den perio-
de, hvor medarbejderdeltageren har været deltager i selska-
bet. Opgørelsesmetoden skal fastsættes i vedtægten, jf. § 8,
stk. 1, nr. 9.
Stk. 8. Udbetaling af midler til den enkelte medarbejder-
deltager efter opgørelsen i henhold til stk. 7 skal ske uden
ugrundet ophold efter bindingsperiodens afslutning. Hvis
der ikke er midler til udbetaling grundet medarbejderinve-
steringsselskabets konkurs eller rekonstruktion, er de ind-
skudte midler dækket af Lønmodtagernes Garantifond.
Stk. 9. Hvis forudsætningerne for medarbejderinveste-
ringsselskabets oprettelse ændres væsentligt, kan den enkel-
te medarbejderdeltager vælge at trække sig ud af medarbej-
derinvesteringsselskabet.«
[Maksimal bindingsperiode, udbetaling af bidrag ved afske-
digelse eller fratræden, mulighed for udtræden ved væsent-
ligt ændrede forudsætninger]
Til § 4
5) I stk. 2 indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Høringsperioden skal være minimum 6 måneder.«
[Indsættelse af høringsperiode ved etablering af selskaberne]
Til § 10
6) I stk. 1 indsættes som 3. pkt.:
»Medarbejderdeltagerne skal have frihed med løn til at
deltage i deltagermøder.«
[Honorering af medarbejderdeltagerne under deltagelse i
deltagermøder]
7) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Indkaldelse til deltagermøde i et medarbejderin-
vesteringsselskab skal ske til samtlige medarbejderdeltagere,
der på indkaldelsestidspunktet ikke har fået udbetalt deres
tilgodehavende, jf. § 3, stk. 8.«
[Udvidelse af kredsen af deltagere ved deltagermøder]
Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
8) I stk. 2 indsættes som 2. og 3. pkt:
»Medarbejderdeltagere, hvor virksomheden har opsagt
deres ansættelsesforhold, skal ligeledes indkaldes til delta-
germøde. Retten til at deltage i deltagermøde bortfalder, så-
fremt arbejdsgiveren berettiget har bortvist medarbejderen.«
[Ændring af regler om indkaldelse til deltagermøde]
Af et mindretal (EL og SF) tiltrådt af et mindretal (Uffe El-
bæk (UFG)):
9) Stk. 5 affattes således:
»Stk. 5. En indkaldt medarbejderdeltager, der ikke har få-
et udbetalt sit tilgodehavende, jf. § 3, stk. 8, forud for afhol-
delsen af deltagermødet, har én stemme på deltagermødet
uanset størrelsen af de indskudte lønmidler.«
[Stemmerettigheder på deltagermøder]
Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af et flertal (udval-
get med undtagelse af SF, EL og Uffe Elbæk (UFG)
10) Stk. 5 affattes således:
»Stk. 5. En indkaldt medarbejderdeltager efter § 10, stk. 2,
har én stemme på deltagermødet uanset størrelsen af de ind-
skudte midler.«
[Præcisering af medarbejderdeltagers stemmeret]
Af et mindretal (EL og SF) tiltrådt af et mindretal (Uffe El-
bæk (UFG)):
Til § 12
11) I stk. 4 indsættes som 2. pkt.:
»Medarbejderdeltagerne skal holdes orienteret om virk-
somhedens økonomiske situation.«
[Virksomhedens oplysningspligt over for medarbejderdelta-
gerne]
Til § 13
12) Stk. 1-3 udgår, og i stedet indsættes:
»Et medarbejderinvesteringsselskab ledes af en bestyrel-
se, som vælges af henholdsvis virksomhedsdeltageren og
medarbejderdeltagerne. Flertallet af bestyrelsens medlem-
mer skal vælges af medarbejderdeltagerne. Bestyrelsen skal
ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om
udførelsen af sine opgaver. Bestyrelsen skal have en for-
mand, som vælges blandt de af medarbejderdeltagerne valg-
te bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 2. De af medarbejderdeltagerne valgte bestyrelses-
medlemmer skal samtidig have plads i ledelsen for den virk-
somhed, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til
gavn for.
Stk. 3. De af medarbejderdeltagerne valgte bestyrelses-
medlemmer skal have frihed med løn og den nødvendige
forberedelsestid i arbejdstiden til at kunne deltage i bestyrel-
sesmøderne. De af medarbejderdeltagerne valgte bestyrel-
sesmedlemmer har ret til at søge rådgivning hos deres fagli-
ge organisation og hos specialister i alle forhold vedrørende
bestyrelsesarbejdet.
Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer udpeget af medarbejderdel-
tagerne skal være beskyttet mod afskedigelse og anden for-
ringelse af deres forhold på samme måde som tillidsrepræ-
sentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige
område. Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter 1. pkt.,
herunder spørgsmål om, hvilke regler der finder anvendelse,
og om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres ad fag-
3
retlig vej efter de arbejdsretlige regler eller ved de alminde-
lige domstole.
Stk. 5. Virksomhedsdeltageren kan ansætte en direktør til
at varetage den daglige ledelse af medarbejderinvesterings-
selskabet. Direktøren aflønnes af virksomheden, som medar-
bejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for. Bestyrel-
sen og direktøren udgør medarbejderinvesteringsselskabets
ledelse.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.
[Regler for udpegning af bestyrelsesmedlemmer, herunder
formand, vilkår for bestyrelsesmedlemmer samt aflønning af
direktører for selskaberne]
13) I stk. 5, der bliver til stk. 7, indsættes som 2. pkt.:
»Bestyrelsesmedlemmerne har ret til at få betalt den nød-
vendige uddannelse.«
[Krav på videreuddannelse for bestyrelsesmedlemmer]
Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 48
14) 2. pkt. affattes således:
»Erhvervs- og vækstministeren fremsætter forslag om re-
vision af loven senest i folketingsåret 2017-18.«
[Lovteknisk justering af bestemmelsen om lovrevision].
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås at indsætte tre nye stykker i lovforslagets §
1, så anvendelsesområdet for medarbejderinvesteringssel-
skaber afgrænses.
I stk. 2 foreslås, at et medarbejderinvesteringsselskab ale-
ne kan stiftes, hvis den virksomhed, som det skal virke til
gavn for, jf. lovforslagets § 1, stk.1, er en industrivirksom-
hed. Det foreslås desuden, at den pågældende virksomhed
skal være økonomisk nødlidende og derfor har et særligt be-
hov for kapital.
Det foreslåede stk. 3 medfører, at den virksomhed, som
medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for,
skal have minimum 35 medarbejdere og være omfattet af en
overenskomst. Antallet af medarbejdere skal beregnes på
samme måde som i de gældende regler om medarbejderre-
præsentation, som følger af selskabslovens § 140, stk. 1. Det
medfører, at beregningen af de 35 medarbejdere skal ske i
henhold til de regler, som er fastsat nærmere i medfør af sel-
skabslovens § 143, stk. 1, nr. 2.
Indskrænkningen til økonomisk nødlidende industrivirk-
somheder med under 35 medarbejdere vil betyde, at medar-
bejderinvesteringsselskabsordningen bliver omfattet af EUʼs
statsstøtteregler, da ordningen hermed bliver selektiv. Dette
vil medføre, at ordningen vil skulle anmeldes til Europa-
Kommissionen efter statsstøtteproceduren i TEUF, art. 108,
hvilket i gennemsnit varer 5-6 måneder og indebærer en risi-
ko for, at ordningen ikke godkendes. Det skal bemærkes, at
der gælder særlige statsstøtteregler for redning og restruktu-
rering af kriseramte virksomheder ((2014/C 249/01) Ram-
mebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukture-
ring af kriseramte ikkefinansielle virksomheder), som ord-
ningen i givet fald vil skulle tilpasses til med de mere omfat-
tende procedurer, dette vil omfatte. Ordningen kan ikke sæt-
tes i gang, før Europa-Kommissionens godkendelse forelig-
ger.
Et medarbejderinvesteringsselskab kan alene stiftes til
gavn for hele den virksomhed, som medarbejderinveste-
ringsselskabet skal virke til gavn for, jf. det foreslåede stk.
4. Denne ændring medfører, at der ikke kan oprettes medar-
bejderinvesteringsselskaber, som alene har til formål at vir-
ke til gavn for en lokal geografisk afdeling. Et medarbejder-
investeringsselskab skal derfor oprettes for hele virksomhe-
den, og samtlige medarbejdere skal deltage, jf. ændringsfor-
slag nr. 3, som medfører ændring af lovforslagets § 3, stk. 1.
Til nr. 2
Med den foreslåede ændring indføres en generel betingel-
se om, at medarbejdere skal have været ansat i den pågæl-
dende virksomhed i en minimumsperiode på 3 måneder, for
at de kan deltage i medarbejderinvesteringsselskabet. Bag-
grunden for dette er, at der for virksomhederne ellers vil
kunne være en del administration forbundet med ordningen
for indbetaling af mindre beløb fra for eksempel vikarer, sæ-
sonarbejdere eller andre medarbejdere med kun ganske kort
ansættelse i virksomheden.
Virksomheder, hvor alle medarbejderne har anciennitet
under 3 måneder, vil således først kunne oprette et medar-
bejderinvesteringsselskab, når der forekommer en medarbej-
derpopulation med tilstrækkelig anciennitet.
Ancienniteten vil blive beregnet således, at tidligere an-
sættelse i virksomheden inden for en 12-månedersperiode
kan medregnes. Det betyder, at f.eks. en sommerferievikar,
som fastansættes, vil kunne indbetale til et medarbejderinve-
steringsselskab, når denne samlet har været beskæftiget i
virksomheden i 3 måneder. Endvidere kan en medarbejder
deltage i afstemning om ordningen i henhold til lovforsla-
gets § 3, stk. 2, 5. pkt., når den pågældende har været ansat i
3 måneder inden for de seneste 12 måneder i virksomheden.
Til nr. 3
Det foreslås at affatte lovforslagets § 3, stk. 1-3, på ny, så
der indføjes en række ændringer vedrørende deltagelse i
medarbejderinvesteringsselskabet, indskud af midler og ud-
betaling af midler.
Stk. 1 foreslås ændret, så der ikke længere kan ske ind-
træden i et medarbejderinvesteringsselskab ved individuel
aftale, men alene ved en kollektiv aftale, som skal godken-
des af samtlige forhandlingsberettigede lønmodtagerorgani-
sationer i virksomheden. De faglige organisationers aftaler
skal respekteres fuldt ud. Det vil betyde, at medarbejdere,
der er ansat ved en individuel aftale, er udelukket fra at del-
tage i et medarbejderinvesteringsselskab, hvilket indebærer,
at ordningen bliver selektiv og omfattet af EU-statsstøttereg-
lerne, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1
Det foreslås endvidere i det nye stk. 1, at medarbejderin-
vesteringsselskabet alene kan oprettes, hvis samtlige medar-
bejdere i virksomheden deltager ved at indskyde lønmidler.
4
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2, som medfører, at
den endelige afstemning om etablering af et medarbejderin-
vesteringsselskab skal ske ved en hemmelig afstemning.
Kun hvis afstemningen viser, at mindst 2/3 af medarbejder-
ne i virksomheden har stemt for oprettelsen af medarbejder-
investeringsselskabet, kan parterne gå videre med etablerin-
gen af medarbejderinvesteringsselskabet.
Den nye affattelse af stk. 3 bevirker, at der ikke er en
maksimal indbetalingsgrænse på 30.000 kr. Det betyder, at
der ikke er loft over en medarbejderdeltagers samlede indbe-
talinger i et medarbejderinvesteringsselskab. På den måde
skal der indbetales op til 7,5 pct. af den kontante årlige løn
uanset størrelsen på den enkelte medarbejders løn.
Ved at fjerne den maksimale indbetalingsgrænse på
30.000 kr. vil der ikke længere være en værnsregel, som sik-
rer mod meget høje indskud. Samtidig sikres det imidlertid,
at alle medarbejdere bidrager med den samme procentdel af
deres løn.
Til nr. 4
I stk. 6 foreslås det, at der maksimalt kan være en bin-
dingsperiode på 6 år. Desuden er det foreslået, at bindings-
perioden også skal afbrydes, hvis den enkelte medarbejder
afskediges. På den måde får medarbejderen sit tilgodehaven-
de udbetalt ved afskedigelse, fratræden på grund af pensio-
nering eller død.
Det foreslås desuden i stk. 6, sidste pkt., at en medarbej-
derdeltager skal have sit indskud, inklusive en eventuel po-
sitiv eller negativ forrentning, udbetalt senest 6 måneder ef-
ter medarbejderens frivillige fratræden i virksomheden. På
den måde er medarbejderdeltageren sikret, at den enkeltes
tilgodehavende kommer til udbetaling inden for en kortere
periode.
Medarbejderinvesteringsselskabet forpligtes hermed til at
reservere likvid kapital, som i løbet af bindingsperioden kan
anvendes til at indfri indskud fra medarbejderdeltagere, som
ikke længere er ansat i virksomheden. Det kan begrænse de
midler, der i henhold til medarbejderinvesteringsselskabets
formål skal anvendes som nødvendig finansiering til moder-
nisering og udvikling af den virksomhed, som formålet om-
fatter, men sikrer samtidig medarbejdere mod at skulle have
midler bundet i en virksomhed, som de ikke længere er an-
sat i.
Stk. 7 foreslås videreført uændret.
I stk. 8 er det foreslået, at der indsættes et nyt sidste
punktum, så Lønmodtagernes Garantifond skal dække den
enkelte medarbejderdeltagers tilgodehavende i medarbejder-
investeringsselskabet, hvis dette grundet konkurs eller re-
konstruktion ikke har midler til udbetaling.
Forslaget vil kræve en ændring af reglerne for LG-ord-
ningen.
LG har efter gældende konkurslov og lov om LG alene
mulighed for at dække krav omfattet af konkurslovens § 95
samt tilsvarende typer. Når lønindskuddene er investeret i
medarbejderinvesteringsselskabet er der ikke længere tale
om lønbeløb, men derimod reelt risikovillig kapital, der er
investeret i virksomheden. Beløbet mister dermed status
som løn og omfattes ikke længere af konkurslovens § 95 og
LG-garantien.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 9, som medfører,
at den enkelte medarbejderdeltager kan vælge at trække sig
ud af medarbejderinvesteringsselskabet, hvis forudsætnin-
gerne for medarbejderinvesteringsselskabets oprettelse æn-
dres væsentligt.
Til nr. 5
Det foreslås at indsætte et nyt 3. pkt. i § 4, stk. 2, som
medfører, at høringsperioden i forbindelse med oprettelse af
et medarbejderinvesteringsselskab skal være minimum 6
måneder.
Det indebærer, at der fra tidspunktet for ansøgning om
etablering af et medarbejderinvesteringsselskab vil gå mini-
mum 6 måneder, førend det vil være muligt for Erhvervssty-
relsen at godkende og registrere medarbejderinvesteringssel-
skabet. Høringsperioden vil dermed kunne få betydning for
virksomheder, som har ønske om at foretage investeringer
inden for en kortere tidsperiode, men sikrer samtidig en ri-
melig proces for medarbejderne i forbindelse med beslutnin-
gen om etablering af et medarbejderinvesteringsselskab.
Til nr. 6
Det foreslås at indsætte et nyt 3. pkt. i § 10, stk. 1, som
medfører, at medarbejderdeltagerne skal have frihed med
løn til at deltage i deltagermøder. Formålet er, at virksomhe-
den, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til
gavn for, afholder udgiften til, at alle medarbejderdeltagere
får mulighed for at deltage i deltagermøderne for at udøve
indflydelse på medarbejderinvesteringsselskabets forhold.
Til nr. 7
Det foreslås, at § 10, stk. 2, affattes således, at indkaldel-
se til deltagermøde skal ske til samtlige medarbejderdeltage-
re, der på indkaldelsestidspunktet ikke har fået udbetalt de-
res tilgodehavende. Hvis udbetaling af tilgodehavende er
sket, kan den pågældende ikke længere betragtes som med-
arbejderdeltager og skal derfor ikke indkaldes til deltager-
møde.
Til nr. 8
Bestemmelsen medfører en fravigelse fra udgangspunktet
om, at alene medarbejdere med fortsat ansættelse har ret til
at stemme på deltagermødet. Bestemmelsen indebærer, at
medarbejderdeltagere, for hvilke virksomheden har opsagt
ansættelsesforholdet på tidspunktet for mødets afholdelse,
fortsat har ret til at blive indkaldt til deltagermødet og stem-
me. Det skyldes, at de pågældende medarbejderdeltagere ik-
ke frivilligt har afbrudt det nære tilknytningsforhold til virk-
somheden, som medarbejderinvesteringsselskabet skal virke
til gavn for, og som er en forudsætning for indskuddet af
lønmidlerne.
Dette hensyn gør sig ikke gældende for medarbejderdel-
tagere, der selv har opsagt deres ansættelsesforhold i virk-
somheden forud for indkaldelsen til deltagermødet, og de er
derfor ikke omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at medarbejdere, der bortvi-
ses på berettiget grundlag, mister adgangen til at deltage i
5
deltagermøderne. En berettiget bortvist medarbejder vil ikke
i alle tilfælde alene have virksomhedens og medarbejdernes
tarv for øje ved en aktiv deltagelse i et medarbejderinveste-
ringsselskab. Det følger heraf, at såfremt bortvisningen ved
en eventuelt efterfølgende prøvelse af spørgsmålet måtte vi-
se sig at være uberettiget, vil medarbejderen have krav på at
deltage i deltagermødet.
Til nr. 9
Det foreslås i § 10, stk. 5, at indkaldte medarbejderdelta-
gere, der endnu ikke har fået udbetalt deres tilgodehavende
forud for afholdelsen af deltagermødet, har én stemme på
deltagermødet uanset størrelsen af de indskudte lønmidler.
Den enkelte person betragtes således helt frem til udbetalin-
gen af et eventuelt tilgodehavende som værende medarbej-
derdeltager og skal derfor kunne stemme på deltagermødet.
Hermed sikres indflydelse for alle medarbejdere, der har
midler investeret i selskabet.
Til nr. 10
Alle medarbejderdeltagere, som er indkaldt til deltager-
mødet efter § 10, stk. 2, har én stemme på deltagermødet
uanset størrelsen af de indskudte midler. Stemmeafgivelsen
foregår således efter princippet om en deltager, en stemme.
Til nr. 11
Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 12, stk. 4,
som medfører, at alle medarbejderdeltagere skal holdes ori-
enteret om virksomhedens økonomiske situation.
Denne nye bestemmelse skal ses i sammenhæng med æn-
dringsforslag nr. 4, som medfører en ny bestemmelse i § 3,
stk. 9, hvorefter den enkelte medarbejderdeltager kan vælge
at trække sig ud af medarbejderinvesteringsselskabet, hvis
forudsætningerne for medarbejderinvesteringsselskabets op-
rettelse ændres væsentligt.
Til nr. 12
Der foreslås ændringer i stk. 1, så bestyrelsen fremover
vælges af henholdsvis virksomhedsdeltageren og medarbej-
derdeltagerne, men hvor sidstnævnte udpeger flertallet af
bestyrelsens medlemmer. På den måde fraviges det pariteti-
ske princip med henblik på at sikre medarbejderdeltagerne
øget indflydelse i medarbejderinvesteringsselskabet.
Det foreslås endvidere, at der i stk. 1 indsættes et nyt sid-
ste punktum, hvorefter bestyrelsens formand skal vælges
blandt de af medarbejderdeltagerne valgte bestyrelsesmed-
lemmer. Denne fravigelse af de almindelige selskabsretlige
principper, hvorefter bestyrelsen selv vælger sin formand
blandt sine medlemmer, ses at være nødvendig for at sikre
medarbejdernes indflydelse bedre i forhold til denne særlige
selskabsform, hvor medarbejdere investerer deres løn til for-
del for virksomheden, og hermed virksomhedens ledelse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2, som medfører,
at de af medarbejderdeltagerne valgte bestyrelsesmedlem-
mer skal have plads i ledelsen for den virksomhed, som
medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for.
Forslaget skal sikre indsigt og indflydelse i den virksomhed,
som medarbejderinvesteringsselskabet virker til gavn for.
Ændringsforslaget indebærer en indblanding i virksom-
hedens ledelsesforhold, som fraviger selskabslovens almin-
delige regler om medarbejderrepræsentation, hvorefter en
tredjedel af bestyrelsens medlemmer kan vælges af medar-
bejderne efter de særlige regler herfor. Hensynet til medar-
bejderne findes at retfærdiggøre en sådan fravigelse.
Der foreslås endvidere indsat et nyt stk. 3, hvor det i 1.
pkt. foreslås, at de af medarbejderdeltagerne valgte bestyrel-
sesmedlemmer skal have fri med løn til at kunne deltage i
bestyrelsesmøderne i medarbejderinvesteringsselskabet.
Endvidere foreslås det, at disse bestyrelsesmedlemmer skal
have den nødvendige forberedelsestid, som skal være en del
af medarbejderens arbejdstid.
Det foreslås desuden i stk. 3, 2. pkt., at de af medarbej-
derdeltagerne valgte bestyrelsesmedlemmer skal have ret til
at søge rådgivning hos deres faglige organisation og hos
specialister i alle forhold vedrørende bestyrelsesarbejdet.
Det skal dog fortsat sikres, at eventuelle regler om tavsheds-
pligt overholdes.
Efter det forslåede stk. 4, som i det oprindelige lovforslag
er stk. 2, er der ikke længere krav om, at virksomheden gen-
nemsnitligt skal have beskæftiget mindst 35 medarbejdere i
de seneste 3 år. Ændringen er en følge af den i ændringsfor-
slag nr. 1 foreslåede ændring af lovforslagets § 1, stk. 3,
hvorefter et medarbejderinvesteringsselskab kun skal kunne
oprettes, hvis virksomheden har beskæftiget mindst 35 med-
arbejdere. Et sådan krav i § 13 er derfor overflødigt.
Det øvrige indhold af stk. 4, som tidligere var affattet
som stk. 2, fastholdes uændret.
Det foreslås i stk. 5, som tidligere var affattet som stk. 3,
at en eventuel direktør, som fortsat ansættes af virksomheds-
deltageren, jf. 1. pkt., skal aflønnes af den virksomhed, som
medarbejderinvesteringsselskabet skal virke til gavn for.
Stk. 5, sidste pkt., fastholdes uændret.
Stk. 4-6 bliver til stk. 6-8.
Til nr. 13
Det foreslås, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 13, stk. 7,
som medfører, at bestyrelsesmedlemmerne har ret til at få
betalt den nødvendige uddannelse.
I henhold til 1. pkt. skal bestyrelsen påse, at det enkelte
bestyrelsesmedlem har fyldestgørende erfaring til at udøve
sit hverv. Hvis der er behov for oplæring eller opdatering på
relevante områder, skal det enkelte bestyrelsesmedlem med
den nye foreslåede tilføjelse, tilbydes videreuddannelse, som
betales af medarbejderinvesteringsselskabet.
Til nr. 14
Med ændringsforslaget præciseres det, at ministeren se-
nest 3 år efter ikrafttrædelsen fremsætter et lovforslag om
revision af loven. Det sker på baggrund af regeringens Afta-
le om Vækstplan for Fødevarer, som er indgået med Ven-
stre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti.
6
Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) fmd. Thomas Jensen (S)
Ole Sohn (S) Ida Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Steen Gade (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Uffe Elbæk (UFG) Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V)
Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF)
Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
7
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 16
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren
2 Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
3 Henvendelse af 30/10-14 fra HK Handel og HK Privat
4 Bilag med anmodning om teknisk bistand til ændringsforslag, fra Chri-
stian Juhl (EL)
5 Henvendelse af 12/11-14 fra Landbrug & Fødevarer
6 Ændringsforslag fra erhvervs- og vækstministeren
7 Henvendelse af 17/11-14 fra Landbrug & Fødevarer
8 Ændringsforslag fra erhvervs- og vækstministeren
9 1. udkast til betænkning
10 2. udkast til betænkning
11 Udskydelse af betænkningsafgivelse
12 3. udkast til betænkning
13 Ændringsforslag fra erhvervs- og vækstministeren
14 4. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 16
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 30/10-14 fra HK Handel og
HK Privat, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm., om ministeren vil redegøre for, hvorvidt det er en betingelse for
oprettelse af et medarbejderinvesteringsselskab, at alle medarbejdere i
virksomheden deltager i selskabet, til erhvervs- og vækstministeren,
og ministerens svar herpå
3 Spm., om ministeren finder det rimeligt, at en medarbejder, der har
indskudt en del af sin løn i et medarbejderselskab, og som efterfølgen-
de bliver fyret af virksomheden, kan risikere at skulle vente op til 8 år,
før den pågældende kan få udbetalt sit indskud, til erhvervs- og vækst-
ministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm,. om ministeren kan bekræfte, at dansk lovgivning betyder, at det
ikke er muligt at stifte et medarbejderselskab i en lokal afdeling under
en koncern med den virkning, at midlerne alene er investeret i den
konkrete lokale afdeling, til erhvervs- og vækstministeren, og ministe-
rens svar herpå
5 Spm., om ministeren vil redegøre for de økonomiske konsekvenser for
en medarbejder, der har indskudt midler i et medarbejderinvesterings-
selskab, såfremt virksomheden eller koncernen går konkurs, til er-
hvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
6 Spm. tilbagetaget – stillet til L 10
7 Spm,. om det mistede skatteprovenu som følge af ordningen om med-
arbejderinvesteringsselskaber er af en sådan størrelse, at det udgør et
beløb, der ligger under Europa-Kommissionens bagatelgrænse for,
hvornår der er tale om statsstøtte, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå
8
8 Spm. om, hvilke overvejelser, der har været i lovgivningsprocessen
om medarbejderinvesteringsselskaber i relation til at gøre ordningen
selektiv i forhold til brancher, virksomhedsstørrelse og virksomhedsal-
der, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
9 Spm. om, hvilke spørgsmål og svar der er udvekslet mellem ministeri-
et og Europa-Kommissionen i forbindelse med overvejelser om en se-
lektiv ordning for medarbejderinvesteringsselskaber, til erhvervs- og
vækstministeren, og ministerens svar herpå
10 Spm. om bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, til erhvervs-
og vækstministeren, og ministerens svar herpå
11 Spm. om, hvilken indflydelse medarbejdere, der investerer deres løn i
et medarbejderinvesteringsselskab, er sikret, til erhvervs- og vækstmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
12 Spm. om, hvorfor det skulle være et problem at kræve, at en medar-
bejders indskud og afkast heraf udbetales i tilfælde af afskedigelse, til
erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
13 Spm., om lønmodtagerorganisationen altid skal godkende aftalen om
etablering af et medarbejderinvesteringsselskab, når virksomheden er
omfattet af en overenskomst, til erhvervs- og vækstministeren, og mi-
nisterens svar herpå
14 Spm., om der er noget til hinder for, at alle forhandlingsberettigede or-
ganisationer, der repræsenterer en vis del af medarbejderne i virksom-
heden – f.eks. min. 10 pct. – har vetoret i forhold til aftalen om etable-
ring af medarbejderinvesteringsselskabet, til erhvervs- og vækstmini-
steren, og ministerens svar herpå
15 Spm. om, hvordan det sikres, at et medarbejderinvesteringsselskabet
ikke bliver en maskine for social dumping, til erhvervs- og vækstmini-
steren, og ministerens svar herpå
16 Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/11-14 fra Landbrug & Fø-
devarer, til erhvervs- og vækstministeren, og ministerens svar herpå
17 Spm. tilbagetaget
18 Spm. om, hvordan det sikres, at der afholdes frie og hemmelige af-
stemninger om etablering af et medarbejderinvesteringsselskab blandt
medarbejderne i virksomheden, til erhvervs- og vækstministeren, og
ministerens svar herpå
19 Spm., om alle virksomheder, herunder nyetablerede virksomheder,
kan stifte et medarbejderinvesteringsselskab, til erhvervs- og vækstmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 16
Samråds-
spm.nr.
Titel
A Samrådsspm. tilbagetaget
B Samrådsspm. tilbagetaget
C Samrådsspm. tilbagetaget
9
Bilag 2
4 af udvalgets spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 2-4 er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det er en betingelse for oprettelse af et medarbejderinveste-
ringsselskab, at alle medarbejdere i virksomheden deltager i selskabet samt konkret beskrive situationen
for en medarbejder, der ikke ønsker at deltage i selskabet. Kan medarbejderen sige fra, eller kan den på-
gældende blive tvunget af et flertal til at indskyde en del af sin løn i selskabet?
Svar:
Der er i lovforslaget ikke krav om, at alle medarbejdere i virksomheden skal være medarbejderdeltagere
i et medarbejderinvesteringsselskab. Dette afhænger konkret af de vilkår, den pågældende medarbejder er
ansat efter, herunder om ansættelsesforholdet er omfattet af en kollektiv overenskomst, eller om den på-
gældende er ansat ved en individuel aftale eller selv har forhandlingsretten iht. overenskomsten.
Hvis en medarbejders ansættelsesforhold er omfattet af en kollektiv overenskomst er medarbejderen
bundet af beslutningen. Medarbejderne forpligtes til at deltage i et medarbejderinvesteringsselskab, når
dennes lønmodtagerorganisation har godkendt aftalen med virksomheden om oprettelse af medarbejderin-
vesteringsselskabet, og medarbejderne har stemt for aftalen. Dette er i overensstemmelse med almindelig
arbejdsretlig praksis.
Hvis der er tale om flere forskellige overenskomster indenfor det pågældende overenskomstområde på
den samme virksomhed eller afdeling, vil det i henhold til lovforslaget være den mest repræsentative løn-
modtagerorganisation på nationalt plan, som godkender aftalen om at oprette et medarbejderinvesterings-
selskab.
Bestemmelsen omfatter efter sin ordlyd, at der på samme virksomhed inden for samme jobfunktion/
område og på samme tid er to overenskomster. Denne situation kan fx opstå ved en virksomhedsoverdra-
gelse, hvor to virksomheder slår sig sammen, og de har hver deres overenskomst for eksempelvis de kon-
toransatte. Bestemmelsen forventes således alene at finde anvendelse i særlige tilfælde. Med bestemmel-
sen sikres det også, at såfremt en virksomhedsledelse eller ejerkreds måtte være fristet til at indgå over-
enskomst med en ikke-repræsentativ lønmodtagerorganisation med henblik på, at fremme en proces om
oprettelse af et medarbejderinvesteringsselskab – og dette i øvrigt er muligt inden for rammerne af en
gældende overenskomst på den samme virksomhed og for det samme arbejde – så vil bestemmelsen med-
føre, at det er den på landsplan mest repræsentative organisation, der er repræsenteret i virksomheden in-
den for det pågældende område, der vil skulle indgå i den videre proces. Derved tilstræbes det, at aftale-
parten har en betryggende legitimitet i forhold til reelt at varetage faggruppens interesser.
Ved afgørelsen af, hvilken organisation, der må antages at være repræsentativ kan der lægges vægt på,
hvor stor en del af det samlede overenskomstområde den pågældende organisation dækker, hvor mange
medlemmer den pågældende organisation her inden for overenskomstområdet på landsplan, hvor mange
lønmodtagere der generelt er medlemmer i organisationen og lignende. Der vil være tale om en konkret
afgørelse, der i sidste ende vil kunne indbringes for domstolene af såvel arbejdsgiver som de faglige orga-
nisationer.
Hvis der er tale om en medarbejder, som ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst eller som i hen-
hold til den overenskomst, der regulerer ansættelsesforholdet selv har forhandlingsretten, er den pågæl-
dende medarbejder ikke bundet af aftalen om et medarbejderinvesteringsselskab – med mindre det frem-
går af den individuelle aftale – og derfor kan den pågældende blot sige nej til tilbuddet, uden at dette har
betydning for den pågældendes ansættelse.
10
Jeg vil gerne understrege, at alle medarbejdere uanset ansættelsesforhold, har ret til at deltage i afstem-
ningen om etableringen af medarbejderinvesteringsselskabet, når de har været ansat i tre måneder på virk-
somheden, jf. det af regeringen fremsatte ændringsforslag.
Spørgsmål 3:
Finder ministeren det rimeligt, at en medarbejder, der har indskudt en del af sin løn i et medarbejdersel-
skab, og som efterfølgende bliver fyret af virksomheden, kan risikere at skulle vente op til 8 år, før den
pågældende kan få udbetalt sit indskud, samt at den pågældende i den periode er fuldstændig uden indfly-
delse i forhold til selskabet og de indskudte midler?
Svar:
Udgangspunktet er, at medarbejderdeltagerens indskud i medarbejderinvesteringsselskabet skal være
bundet i hele bindingsperioden, som alt efter aftalen kan vare længere end 8 år. Medarbejderinvesterings-
selskabet har investeret midlerne i fx. virksomheden, og det kan derfor ikke forventes, at selskabet kan
præstere likvider til udbetaling i utide. Hvis det er tilfældet, er medarbejderinvesteringsselskabet nødt til
at have reserverede lønmidler til udbetalinger i utide, og dermed færre midler til investeringer.
Jeg skal dog samtidig understrege, at udgangspunktet kan fraviges i vedtægten for medarbejderinveste-
ringsselskabet, hvori det kan fastsættes, at bindingsperioden afbrydes ved ophør af ansættelsesforholdet.
Det vil derfor være muligt konkret at aftale, at afskedigede medarbejdere kan få udbetalt deres indskud.
Hermed kan der i vedtægterne aftales den model, der bedst tilgodeser behovet hos den enkelte virksom-
hed, som medarbejderinvesteringsselskaber skal virke til gavn for.
Det er korrekt, at det efter lovforslaget alene er de medarbejderdeltagere, der er ansat i virksomheden på
tidspunktet for afholdelse af deltagermødet, og som har været ansat i minimum 3 måneder, jf. det af rege-
reingen fremlagte ændringsforslag, der kan afgive stemme på deltagermødet.
Det har sammenhæng med, at den tætte forbindelse mellem medarbejderen og virksomheden må anses
for at være afbrudt ved medarbejderens fratræden. Dermed antages den pågældende medarbejders loyali-
tetsforpligtelse overfor virksomheden og medarbejderinvesteringsselskabets formål og aktiviteter at ophø-
re.
Jeg vil imidlertid på baggrund af udvalgsbehandlingen fremsætte et ændringsforslag, hvorefter medar-
bejdere, hvor virksomheden har opsagt deres ansættelsesforhold, vil beholde deres stemmeret på deltager-
møder, dog med undtagelse af tilfælde hvor arbejdsgiveren berettiget har bortvist medarbejderen.
Spørgsmål 4:
Kan ministeren bekræfte, at dansk lovgivning betyder, at det ikke er muligt at stifte et medarbejdersel-
skab i en lokal afdeling under en koncern med den virkning, at midlerne alene er investeret i den konkrete
lokale afdeling?
Svar:
Jeg kan ikke bekræfte spørgerens antagelse. Lovgivningen gør det muligt at stifte et medarbejderinve-
steringsselskab for en lokal afdeling af en virksomhed, som indgår i en koncern.
Et medarbejderinvesteringsselskabs formål skal omfatte nødvendig finansiering til gavn for en bestemt
virksomhed eller en afdeling af denne. Hvis formålet omfatter investering i hele virksomheden, vil inve-
stering derfor kunne ske i hele virksomheden, og alle ansatte i virksomheden vil kunne være medarbejder-
deltagere.
Hvis selskabets formål derimod kun omfatter investering i en geografisk lokal afdeling af en virksom-
hed, vil det alene være denne lokale afdeling, der kan investeres i eller ydes lån til gavn for. Samtidig vil
det alene være medarbejderne i den lokale afdeling, der kan være medarbejderdeltagere i selskabet. Det
11
vil derfor være virksomhedens konkrete behov og deraf følgende aftaler, der afgrænser medarbejderinve-
steringsselskabets formål og aktiviteter, og dermed hvem, der kan være deltagere i selskabet.
Som vi har set ved den konkrete aftale vedrørende Danish Crown på Bornholm, kan der være nogle helt
særlige forhold i lokalområdet, som kun gør sig gældende for en bestemt geografisk afdeling af en virk-
somhed. I sådanne situationer vil det alene være relevant, at det er medarbejderne i denne afdeling, der
støtter formålet om nødvendige investeringer i virksomheden for at bevare arbejdspladser.
Spørgsmål 5:
Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser for en medarbejder, der har indskudt midler
i et medarbejderinvesteringsselskab, såfremt virksomheden eller koncernen går konkurs, samt for hvad
det betyder for medarbejderen, at indskud er efterstillet andre kreditorer?
Svar:
Det primære anvendelsesområde for medarbejderinvesteringsselskabet er indskud af risikovillig kapital
(f.eks. egenkapital, ansvarlig lånekapital eller efterstillet lånekapital) i den virksomhed, som medarbejder-
ne er ansat i.
Der kan derudover foretages indskud af risikovillig kapital i f.eks. underleverandører og aftagere. Dette
er under forudsætning af, at indskuddet sker med det formål at modernisere eller udvikle den virksomhed,
medarbejderne er ansat i, hvilket skal fremgå af medarbejderinvesteringsselskabets vedtægter under sel-
skabets formål. Erhvervsstyrelsen påser dette formål forud for registreringen af medarbejderinvesterings-
selskabet. De nærmere betingelser for medarbejderdeltagernes indskud skal fastlægges i vedtægterne.
I tilfælde af virksomhedens konkurs vil indskud via medarbejderinvesteringsselskabet have samme sta-
tus som andre indskud, men dog efterstillet øvrige sikrede kreditorer. Det vil således afhænge af den kon-
krete investerings karakter, fx. om der er tale om et kapitalindskud virksomheden eller køb af aktier i en
underleverandør, hvordan den er stillet i konkursordenen i konkurslovens kapitel 10.
I praksis vil medarbejderdeltagerne formentlig få udbetalt ingen eller alene en lille del af deres indskud-
te lønmidler i tilfælde af virksomhedens konkurs, da der sjældent er fuld dækning til et selskabs kredito-
rer.
Den valgte løsning skal ses i den sammenhæng, at der er tale om risikovillig kapital, som indebærer
mulighed for gevinst ved fx en forrentning af deres indskudte lønmidler, men der er også risiko for tab.
Såfremt medarbejderdeltagerne måtte ende med at miste penge på deres investering i et medarbejderin-
vesteringsselskab, er det også vigtigt at huske på, at der ikke betales indkomstskat, men kun arbejdsmar-
kedsbidrag, ved indskud af lønmidlerne. Det reelle tab er derfor mindre end størrelsen af de indskudte
lønmidler.
12