Høringssvar og høringsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
28. november 2014
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Til Beskæftigelsesudvalget
Hermed fremsendes til Beskæftigelsesudvalgets orientering høringssvar og
høringsnotat vedr. lovforslag L81 - Forslag til lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af
gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats,
højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen
fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.).
Lovforslaget er fremsat den 19. november 2014. Lovforslaget 1. behandles i
Folketinget den 2. december 2014.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
Beskæftigelsesudvalget 2014-15
L 81 Bilag 4
Offentligt


Beskæftigelsesudvalget
2014-15
L
81
Bilag
4
Offentligt


NO T AT
27. november 2014
J.nr. 2014-0034708
Arbejdsmarkedsydelser/mgw
Høringsnotat vedrørende L 81 - Forslag til lov om
ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om indivi-
duel boligstøtte og kildeskatteloven
Indledning
Høringsnotatet angår L 81 - Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgel-
sespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til un-
ge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra
logerende i egen bolig m.v.)
Lovforslaget udmønter delaftale vedrørende finansloven for 2015 om Bedre vilkår for
kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
På grund af tidsnød er lovforslaget blevet sendt i høring samtidig med fremsættelsen
den 19. november 2014 med frist for svar den 26. november 2014.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesrådet,
Danske Advokater, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det
Centrale Handicapråd, FOA – Foreningen af Offentligt Ansatte, Foreningen af kom-
munale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Stats-
forvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Frivilligrådet, Institut
for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsfor-
ening, Kommunernes Revision, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatri-
brugere (LAP), Produktionsskoleforeningen, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-
fonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte og Udbetaling Danmark.
Følgende har afgivet høringssvar:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Datatilsynet, FOA – Foreningen af Offentligt Ansatte, FTF, Institut for Menne-
skerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, her-
under KOMBIT, LO, Retspolitisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte
og Udbetaling Danmark.
Foreningen af Statsforvaltningsdirektører og Foreningen af Statsforvaltningsjurister er
- uanset at dette er anført i lovforslaget - ikke hørt, idet Ankestyrelsen Beskæftigelses-
udvalg nu er klageinstans på kontanthjælpsområdet.
Høringssvarene vedlægges.
Beskæftigelsesudvalget 2014-15
L 81 Bilag 4
Offentligt
2
Generelle bemærkninger til lovforslaget:
FOA finder det glædeligt, at der nu rettes op på nogle af de forringelser, som kontant-
hjælpsreformen har medført for både samlevende par og især for de unge under 30 år.
FOA pointerer, at det er stærkt kritisabelt, at man endnu engang vælger at lave småre-
parationer med nye særregler for enkelte grupper, hvilket efter FOA's opfattelse kun
bidrager til at gøre lovgivningen endnu mere uoverskuelig end før. FOA anfører, at det
Retssikkerhedsmæssigt fortsat er et alvorligt problem, at uddannelseshjælps- og kon-
tanthjælpsmodtagere ikke har en reel mulighed for at gennemskue, hvad de kan få af
hjælp. Der er 22 forskellige satser for hjælp, hertil kommer § 34 tillæg, fradragsmulig-
heder, enkeltydelser, boligsikring, aktivitetstillæg mv. Dermed bliver opgaven også
endnu vanskeligere for de ansatte i landets kommuner, som skal beregne og forklare
reglerne.
Kommentar:
Med kontanthjælpsreformen blev der indført uddannelseshjælp og ungesats på kon-
tanthjælp for unge under 30 år og ret til aktivitetstillæg efter 3 måneder. Uddannel-
seshjælp er herefter indrettet, så der er parallelitet med SU-systemet, og unge, der er
uddannelsesparate, får en ydelse svarende til SU. Unge, der ikke er uddannelsespara-
te, får et aktivitetstillæg, således at den samlede ydelse svarer til den hidtidigt gæl-
dende før reformen. Derudover har unge mulighed for at modtage særlig støtte og
hjælp i særlige tilfælde (enkeltydelser), idet det bemærkes, at lovforslaget medfører, at
også unge under 25 kan modtage særlig støtte og at den midlertidige huslejehjælp af-
skaffes.
FOA foreslår, at de lave ungesatser forhøjes, ikke kun for forsørgere, men for hele
gruppen af de under 30-årige. De, der bor alene, har også en stor udfordring. Dels er
det dyrere at bo alene, dels har de ikke adgang til alle forsørgergruppens tillæg, og de-
res rådighedsbeløb er derfor meget lavt og ufleksibelt.
Kommentar:
En yderligere forhøjelse af ungesatserne er ikke en del af aftalen om Bedre vilkår for
kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.
FTF glæder sig over, at regeringen, SF og Enhedslisten forbedrer de socialøkonomiske
vilkår for de særligt udsatte i samfundet. De højere ydelser vil også medføre større
chance for, at de unge gennemfører en uddannelse, når de skal bekymre sig mindre for
deres økonomi og vil klart bidrage til at forebygge fattigdom i Danmark, herunder at
børn af fattige forældre vokser op under uacceptable økonomiske vilkår, hvilket FTF
fuldt ud kvitterer for.
KOMBIT har henledt opmærksomheden på, at henvisning til gensidig forsørgelses-
pligt tilsyneladende ikke fjernes i § 30, stk. 1, 2. pkt., § 30, stk. 2, 2. pkt. og § 69 j, stk.
1, 2. pkt.
Kommentar:
KOMBIT's bidrag giver anledning til et ændringsforslag.
Rådet for Socialt Udsatte finder det positivt, at regeringen og aftaleparterne med lov-
forslaget imødekommer en del af den kritik af de negative konsekvenser af reformen
3
af kontanthjælp, som Rådet for Socialt Udsatte og mange andre aktører på området har
rejst over længere tid – herunder ikke mindst de betydeligt økonomiske udfordringer,
som den lave uddannelseshjælp har medført for mange unge under 30 år.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer:
1. Ophævelse af reglerne om gensidig forsørgelsespligt for samlevende og forlængel-
se af overgangsordning (halv virkning) for den gensidige forsørgelsespligt i 2015
Dansk Arbejdsgiverforening oplyser, at forslaget årligt vil koste det danske samfund
600 mio. kr., og 1.100 færre danskere vil have et job som konsekvens af ændringen.
Alene af disse grunde er Dansk Arbejdsgiverforening modstandere af forslaget.
Dansk Arbejdsgiverforening anfører, at Danmark har brug for at lave omfattende re-
former, der løfter væksten, bringer flere danskere i arbejde og som sikrer, at de offent-
lige finanser ikke i en lang årrække vil have meget store underskud. Det konkrete for-
slag bringer Danmark længere væk fra en løsning af landets udfordringer, hvilket i sig
selv gør forslaget uhensigtsmæssigt. Danmark har brug for flere reformer – ikke at
vedtagne reformer rulles baglæns, som det er tilfældet med forslaget.
Dansk Arbejdsgiverforening oplyser, at forslaget indebærer, at personer, der har en
samlever, som tjener penge nok til at forsørge både sig selv og samleveren, nu ikke
længere er forpligtet til dette. Selv om parret kunne forsørge sig selv, skal disse men-
nesker nu have adgang til offentlige ydelser. Det indebærer, at der bliver flyttet midler
til personer, som kunne klare sig selv. Det er uforståeligt, at midlerne ikke i stedet an-
vendes på personer, der ikke kan klare sig selv og på at gøre Danmark mere konkur-
rencedygtigt, så der kan skabes flere arbejdspladser til danskerne.
Dansk Arbejdsgiverforening anfører, at forslaget har karakter af borgerløn og indebæ-
rer, at alene personer, der er gift, skal forsørge hinanden. Sondringen mellem samliv i
form af ægteskab og samliv uden ægteskab forekommer arbitrær i et moderne sam-
fund.
Kommentar:
Forslaget skønnes, jf. almindelige bemærkninger punkt 3.1., samlet set at medføre en
offentlig årlig merudgift på 677,4 mio. kr. fra 2016 og frem. Heraf skønnes merudgif-
ten til staten at blive 238 mio. kr., mens kommunernes årlige merudgift skønnes til
439,4 mio. kr. fra 2016 og frem. Forslaget skønnes at berøre ca. 7.000 helårsperso-
ner.
FOA foreslår, at kravet om gensidig forsørgelsespligt for samlevende afskaffes allere-
de fra 1. januar 2015. Ordningen har kørt på halv kraft i 2014, og alligevel har den al-
lerede gjort store skader for de implicerede parter. Det har haft konsekvenser, ikke kun
for de, som skal forsørges, men også for deres samliv og ikke mindst for forholdene
for deres børn. Gruppen, der er blevet ramt, skal også ses i sammenhæng med den af-
kortede dagpengeperiode. Denne gruppe skønnes i lovforslaget at udgøre ca. 7.000
personer. Der er altså 7.000 personer, der skal leve endnu et år med usikkerhed om-
kring deres økonomi og deres samliv. Det er efter FOA's opfattelse ikke rimeligt.
4
Kommentar:
Lovforslaget udmønter aftalen om Bedre vilkår for kontant- og uddannelseshjælps-
modtagere. Det er en del af aftalen, at den gensidige forsørgelsespligt afskaffes, såle-
des at ordningen i stedet vil få halv virkning i 2015 og være fuldt afskaffet fra og med
1. januar 2016.
Jobrådgivernes Brancheforening oplyser videre, at den beskæftigelsesfremmende ef-
fekt af den gensidige forsørgelsespligt ikke er dokumenteret ordentligt, da den kun har
haft halv virkning i 2014. Foreningen får dog det indtryk, at den har modsatrettede be-
skæftigelseseffekter. Ved samlevende, hvor den ene har indtægt og således skal for-
sørge den anden ved ledighed, vil der være et stort økonomisk incitament til, at perso-
nen uden beskæftigelse finder arbejde, herunder lavtlønsarbejde og deltidsarbejde. Det
har en positiv beskæftigelseseffekt. Ved samlevende, hvor begge er på offentlig for-
sørgelse i form af kontanthjælp, vil det økonomiske incitament til, at den ene tager ar-
bejde, være begrænset, idet vedkommende derved opnår forsørgelsespligt for den an-
den. Det vil især være tilfældet ved lavtlønsarbejde og deltidsarbejde. Det har således
en negativ beskæftigelseseffekt
Jobrådgivernes Brancheforening mener, at det har været prisværdigt, at 2014 har været
tiltænkt som et år, hvor den gensidige forsørgelsespligt for samlevende blev indfaset
med halv virkning, fordi de samlevende derved har haft tid til at omstille sig til en
mindre husstandsindtægt. 2015 er ifølge lovforslaget tiltænkt som et år, hvor den gen-
sidige forsørgerpligt for samlevende bliver udfaset med halv virkning. Det virker i
henhold til Jobrådgivernes Brancheforening uklart, hvorfor den ikke slet og ret ophæ-
ves med øjeblikkelig virkning.
Kommentar:
Lovforslaget udmønter aftalen om Bedre vilkår for kontant- og uddannelseshjælps-
modtagere. Det er en del af aftalen, at den gensidige forsørgelsespligt afskaffes, såle-
des at ordningen i stedet vil få halv virkning i 2015 og være fuldt afskaffet fra og med
1. januar 2016.
KL oplyser, at det i forbindelse med indførslen af den gensidige forsørgelsespligt for
samlevende var intentionen, at bl.a. personer, som til ATP have oplyst, at de var sam-
levende, skulle betragtes som samlevende. Denne del af reglerne har i praksis vist ikke
at kunne bidrage væsentligt til afgørelser om samliv i aktivlovens forstand. Det skyl-
des bl.a.
 At det endnu ikke har været muligt at etablere den nødvendige udveksling af op-
lysninger mellem ATP’s og kommunernes it-systemer, og det vurderes først kun-
ne ske medio 2016.
 At en lovændring betyder, at udbetaling af ATP(ydelsen) til samlever ikke længe-
re er betinget af registrering hos ATP. Derfor har borgere ikke længere incitament
til at lade sig registre, hvilket betyder, at samlivsoplysningerne ikke længere er
aktuelle, og der heller ikke har nogen nævneværdig værdi i forhold til at afgøre
samliv i kontanthjælpssager.
KL foreslår derfor at afskaffe betingelsen om at være noteret som samlevende hos
ATP.
5
Kommentar:
Aftalen om Bedre vilkår for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere udfaser den
gensidige forsørgelsespligt, men indeholder ikke initiativer, der ændrer i vilkårene for
vurderingen af, om personer anses for samlevende. Der er endvidere i den konkrete
bestemmelse ikke formkrav i forhold til, hvorledes oplysningerne skal indhentes.
Der er på den baggrund ikke anledning til at ændre indholdet af samleverreglen.
LO og Retspolitisk Forening bakker op om, at reglen om gensidig forsørgelsespligt for
samlevende ophæves. LO mener, at ophævelsen bør ske allerede pr. den 1. januar
2015. Retspolitisk Forening så gerne, at den foreslåede ophævelse kunne træde i kraft
betydeligt hurtigere end 1. januar 2016, fx 1. april eller 1. juli 2015.
Retspolitisk Forening oplyser desuden, at foreningens kritik af den hidtidige/gældende
ordning gik især på, at ordningen var kritisabel i henseende til de involverede borgeres
retssikkerhed i form af manglende forudsigelighed, idet ordningen lagde op til nær-
mest skønsmæssige afgørelser om, hvem ordningen angik, ligesom der var uklarhed
om flere kriterier (grad af samliv, bofællesskab mv.). Hertil kom, at ordningen på for-
skellige punkter var til ugunst for de omfattede personer i forhold til regler for gifte
samlevende, fx vedrørende visse skattemæssige regler.
Kommentar:
Lovforslaget udmønter aftalen om Bedre vilkår for kontant- og uddannelseshjælps-
modtagere. Det er en del af aftalen, at den gensidige forsørgelsespligt afskaffes, såle-
des at ordningen i stedet vil få halv virkning i 2015 og være fuldt afskaffet fra og med
1. januar 2016.
Rådet for Socialt Udsatte bakker fuldt ud op om forslaget. Den gensidige forsørgel-
sespligt betød ganske vist en harmonisering af reglerne for gifte og ikke-gifte par, men
efter den laveste fællesnævner. Skævheden mellem gifte og ikkegifte par bør afskaf-
fes, men vejen frem må være at gøre forholdene bedre for gifte kontanthjælpsmodta-
gere.
2. Afskaffelse af laveste forsørgersats på uddannelseshjælp og kontanthjælp
Jobrådgivernes Brancheforening mener, at hvis de foreslåede ydelsesændringer for
målgrupperne har den tilsigtede virkning, nemlig at forbedre de områder i nuværende
lovgivning, som er uhensigtsmæssige, så er det fornuftige ændringer, som kan under-
støtte unges mulighed for at få beskæftigelse og gennemføre uddannelse. Det virker i
henhold til foreningen uklart, hvilken virkning lovændringen vil have fra 2016, når
reglerne for gensidig forsørgelsespligt for samlevende er helt udfaset.
Kommentar:
Ophævelsen af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende vil medføre, at kravet
om, at enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sin
samlever, bortfalder. Beregningen af hjælpen til en samlevende vil herefter alene skul-
le foretages på baggrund af en ansøgers egne indtægter og formueforhold. Ligeledes
vil retten til hjælp for en person alene være betinget af, at ansøgeren selv står til rå-
dighed.
Afskaffelsen af laveste forsørgersats betyder, at alle personer, der forsørger eget
6
barn i hjemmet, og som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetil-
skudsloven, modtager kontanthjælp efter samme sats. Det fremgår af SU-loven, at til-
læg til enlige forsørgere tildeles uddannelsessøgende, der har ret til og modtager eks-
tra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordi-
nært børnetilskud, og personen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet
hos sig og ikke lever i et samlivsforhold.
3. Højere boligsikring til par under 30 år med hjemmeboende børn
Udbetaling Danmark bemærker, at lovforlaget indebærer en ændring af boligstøttelo-
vens § 22, således at indkomstgrænsen hæves for modtagere i hustande med to voksne
under 30 år samt et, to eller tre børn. Ved den foreslåede ændring hæves indkomst-
grænsen med 37.300 kr. for hvert barn i husstanden til og med det tredje barn.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forhøjelsen for det første barn op-
hører ved udgangen af den måned, hvor en af de voksne fylder 30 år. Efter lovforsla-
get bliver § 22 i boligstøtteloven ændret, således at indkomstgrænsen ændres i de til-
fælde, hvor der er to husstandsmedlemmer, der er under 30 år. Efter § 46 i boligstøtte-
loven vil boligstøtten blive omberegnet måneden efter, der er sket en ændring, der har
betydning for nedsættelse af boligstøtten. Ifølge stk. 7 skal en ændring, der indtræder
den 1. i måneden anses for at være sket i den foregående måned. Set i lyset heraf er det
i henhold til Udbetaling Danmark uklart, om en 30 års fødselsdag den 1. i måneden
skal anses for at være sket i den foregående måned, eller være sket i den måned, hvor
fødselsdagen har fundet sted.
Udbetaling Danmark oplyser videre, at den systemmæssige implementering af den fo-
reslåede ændring af boligstøtteloven ikke vil kunne gennemføres til den 1. januar
2015. Udbetaling Danmark vil naturligvis sikre, at boligstøttemodtagere, der er omfat-
tet af den nye bestemmelse, vil få deres forhøjede boligsikring med virkning tilbage
fra den 1. januar 2015.
Kommentar:
Udbetaling Danmark har efterfølgende oplyst, at de forventer at kunne implementere
de nye regler om boligstøtte den 1. februar 2015 eller senest den 1. marts 2015.
Det skal bemærkes, at implementeringen forudsættes at ske så hurtigt som muligt og
ændrer ikke ved ikrafttrædelsestidspunktet for lovforslaget. Borgere, der opfylder be-
tingelserne, vil derfor være berettiget til den højere boligsikring tilbage fra den 1. ja-
nuar 2015.
I forhold til fortolkningen af den nye bestemmelse om højere boligstøtte skal det be-
mærkes, at forhøjelsen for det første barn ophører ved udgangen af den måned, hvor
en af de voksne fylder 30 år, uanset om datoen, for at en af de voksne fylder 30 års, er
den 1. i måneden.
7
4. Genindførelse af særlig støtte til 25-29 årige uddannelsesparate uddannelses-
hjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere efter 3 måneder og indførelse
af særlig støtte for unge under 25 år
Rådet for Socialt Udsatte har tidligere anbefalet netop ændringen, som indebærer, at
unge under 30 år, som er på uddannelseshjælp, kan modtage særlig støtte til høje bo-
ligudgifter. Derfor kan Rådet for Socialt Udsatte naturligvis tilslutte sig, at ændringen
med lovforslaget bliver til virkelighed. Rådet påpeger dog, at Rådet fortsat er af den
overbevisning, at den lave kontanthjælpsydelse til unge under 30 år helt burde afskaf-
fes.
Kommentar:
Lovforslaget udmønter aftalen om Bedre vilkår for kontant- og uddannelseshjælps-
modtagere. En yderligere forhøjelse af ungesatserne er ikke en del af aftalen.