Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LIGE S T IL LLI N GS VU R DER IN G
AF LO VF O R S L AG
19. november2014
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Undtagelse af
frivilligt arbejde fra krav om APV og AMO, forebyggelse af ar-
bejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden
for arbejdstid, Arbejdstilsynets adgang til at indhente oplys-
ninger fra eksterne registre m.v.)
Myndighed/Afsender Arbejdstilsynet
Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2015
Kontaktperson Kristina Seehuusen /Anne-Mette Fuglebjerg
Telefon 7220 8541 / 7220 8575
E-mail ks@at.dk / amf@at.dk
Baggrund for loven
Regeringen ønsker at støtte op om det frivillige arbejde, som er afgørende for et
stærkt dansk foreningsliv og for den sociale sammenhængskræft i vores samfund.
Unødigt bureaukrati må ikke være stopklods for frivilligt arbejde i Danmark. Der-
for foreslås det, at frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter for almen-
nyttige foreninger, der ikke har fortjeneste som formål undtages for krav om ar-
bejdspladsvurdering (APV) og arbejdsmiljøorganisation (AMO).
I de senere år har der været flere eksempler på, at ansatte udsættes for arbejdsrela-
teret vold uden for arbejdstiden. Regeringen finder det helt uacceptabelt, at ansatte
bliver udsat for vold på grund af deres arbejde, uanset hvor og hvornår volden fin-
der sted. Derfor foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at
en eller flere af lovens bestemmelser også skal gælde arbejdsrelateret vold, der fin-
der sted uden for arbejdstiden. Herudover foreslås det, at ministeren også bemyn-
diges til at fastsætte regler om retningslinjer og vejledning til ansatte om håndtering
af vold, trusler og anden krænkende adfærd samt regler om opfølgning på sådanne
episoder.
Lovforslagets formål
Formålet med lovforslaget er at undtage frivilligt arbejde, der har karakter af fri-
tidsaktiviteter for almennyttige foreninger, der ikke har fortjeneste som formål, fra
krav om APV og AMO.
Lovforslaget har desuden til formål at skabe mulighed for at udvide pligten til at
forebygge vold, der sker i arbejdstiden, så den også omfatter arbejdsrelateret vold,
der finder sted uden for arbejdstiden.
Lovforslaget har endvidere til formål at give Arbejdstilsynet adgang til at indhente
eksterne data for at målrette Arbejdstilsynets generelle tilsyn efter arbejdsmiljølo-
ven samt indsatsen mod social dumping.
Beskæftigelsesudvalget 2014-15
L 83 Bilag 1
Offentligt
2
Endelig har forslaget til formål at:
 Præcisere, at Arbejdstilsynet kan fastsætte en efterkommelsesfrist, når Arbejds-
tilsynet afgiver undersøgelsespåbud med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 21.
 Ophæve bestemmelsen om, at arbejdsgiveren skal underrette kommunen ved
beskæftigelse af unge under 18 år.
 Give hjemmel til beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om digital of-
fentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for Seveso-
virksomheder.
De primære målgrupper for lovforslaget
Målgruppen for forslaget om at undtage frivillige fra krav om APV og AMO er al-
mennyttige foreninger, der ikke har fortjeneste som formål, og de frivillige, der er
beskæftiget her. Frivillig beskæftigelse i almennyttige foreninger, der ikke har for-
tjeneste som formål, er ikke en del af det almindelige erhvervsliv.
Målgruppen for forslaget om vold uden for arbejdstid er som udgangspunkt alle
virksomheder med ansatte. Udmøntningen af forslaget vil dog i særlig grad berøre
virksomheder, hvor der er konkret risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejds-
tid. Forslaget omfatter ikke selvstændige uden ansatte.
De øvrige foreslåede ændringer, herunder forslaget om at give Arbejdstilsynet ad-
gang til at indhente eksterne data, omfatter virksomheder med ansatte. Den primæ-
re målgruppe er derfor arbejdsgivere, arbejdsledere og øvrige ansatte.
De sekundære målgrupper for lovforslaget
En sekundær målgruppe for forslaget er arbejdsgiverorganisationer, branchear-
bejdsmiljøråd mv., som har en interesse i at kende de nye regler, som gælder for
virksomhederne.
Samlet vurdering
Arbejdstilsynet vurderer, at der ikke er ligestillingsmæssige konsekvenser forbun-
det med de ændrede regler.
Forslaget om at almennyttige foreninger, der ikke har fortjeneste som formål, i for-
hold til frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter undtages fra APV- og
AMO-kravet vil gælde alle de omtalte foreninger og alle de frivillige, der er be-
skæftiget i foreningerne, og Arbejdstilsynet vurderer derfor, at dette forslag er
kønsneutralt.
Forslaget om at udvide pligten til at forebygge arbejdsrelateret vold, der finder sted
uden for arbejdstiden, gælder alle virksomheder, brancher, ansatte mv., og Arbejds-
tilsynet vurderer derfor, at dette forslag er kønsneutralt.
Forslaget om at give Arbejdstilsynet adgang til eksterne data for at målrette tilsynet
vil give Arbejdstilsynet adgang til de nødvendige data om fx sygedagpenge, korte
ansættelsesforløb, statsborgerskab mv. Arbejdstilsynet vurderer, at dette forslag er
kønsneutralt.
3
Præciseringen af, at der kan fastsættes en efterkommelsesfrist for undersøgelsespå-
bud samt hjemlen til at fastsætte regler om digital offentliggørelse af oplysninger
om sikkerhedsforanstaltninger for Seveso-virksomheder, gælder for virksomheder
generelt. Arbejdstilsynet vurderer på den baggrund, at de foreslåede regler er køns-
neutrale i deres formulering.
Det er således Arbejdstilsynets samlede vurdering, at det ikke er nødvendigt at
gennemføre en egentlig ligestillingsvurdering af lovforslagets ændringer.


Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
27. november 2014
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Vedlagt sendes eksterne høringssvar, høringsnotat samt ligestillingsvurdering ved-
rørende forslag til lov om ændring af arbejdsmiljøloven (Undtagelse af frivilligt ar-
bejde fra krav om AMO og APV, forebyggelse af arbejdsrelateret vold, trusler og
anden krænkende adfærd uden for arbejdstid, Arbejdstilsynets adgang til at indhen-
te oplysninger fra eksterne registre m.v.).
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
Beskæftigelsesudvalget 2014-15
L 83 Bilag 1
Offentligt


Beskæftigelsesudvalget
2014-15
L
83
Bilag
1
Offentligt


NO T AT
14. novenovember2014
J.nr. 20140029070
1., 4. og 7. kontor/AMF
Høringsnotat
Forslag til lov om ændring af arbejdsmiljøloven og lov om an-
svaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
(Undtagelse af frivilligt arbejde fra kravene om AMO og APV, forebyggel-
se af arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden
for arbejdstid Arbejdstilsynets adgang til at indhente oplysninger fra
eksterne registre m.v.)
Arbejdstilsynet har på baggrund af den eksterne høring modtaget en række hørings-
svar vedrørende udkast til forslag til ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om an-
svaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (undtagelse af frivilligt ar-
bejde fra kravene om AMO og APV, forebyggelse af arbejdsrelateret vold, trusler og
anden krænkende adfærd uden for arbejdstid, Arbejdstilsynets adgang til at indhente
oplysninger fra eksterne registre m.v.).
Følgende myndigheder og organisationer er hørt:
Advokatrådet, Danske Advokater, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsmiljøklagenævnet,
Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
Akademikerne (AC), Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug & Fødevarer, Finans-
sektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, KL, Danske Regioner, Moderniseringssty-
relsen, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Arbejdsgi-
ver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funktionærer, Kristelig Arbejdsgiver-
forening, Kristelig Fagbevægelse, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere,
Det faglige Hus, Producentforeningen og Datatilsynet.
Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer (kursiv = ingen bemærknin-
ger): Advokatrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Kristelig Fagbevæ-
gelse (KRIFA), Akademikerne (AC), Arbejdsmiljørådet (AMR), Arbejdsmiljøklage-
nævnet1
, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening (DA), Danske Regioner, KL, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-
råd (FTF), Landbrug og Fødevarer, Datatilsynet, Moderniseringsstyrelsen, Oplys-
ningsforbundenes Fællesråd (OF), Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), IT-politisk
Forening, Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI.
Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i lovforsla-
get.
1. Generelle bemærkninger
LO og AC oplyser, at man grundlæggende kan tilslutte sig de foreslåede ændringer
af arbejdsmiljøloven.
1
Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til svarene fra de enkelte organisa-
tioner, der er repræsenteret i henholdsvis nævnet og rådet. Arbejdsmiljøklagenævnet har des-
uden en enkelt konkret bemærkning, jf. afsnit 2.
Beskæftigelsesudvalget 2014-15
L 83 Bilag 1
Offentligt
2
DA, FA og Lederne bemærker, at man finder processen forud for den eksterne hø-
ring af lovforslaget kritisabel.
1.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet har noteret sig bemærkningerne og kan oplyse, at fristen
for at afgive eksterne høringssvar er blevet forlænget fra den 3. september til den 24.
september 2014, hvilket har givet mulighed for yderligere drøftelser af lovforslaget.
2. Undtagelse af frivilligt arbejde fra APV-krav og AMO-reglerne.
LO finder som udgangspunkt ikke, at der er behov for forslaget, og hvis det fasthol-
des, skal det ændres således, at der i vurderingen af, om det frivillige arbejde skal
undtages fra arbejdsmiljøloven, skal tilføjes et kriterium der hedder: ”alvorlige fysi-
ske og psykiske risici forbundet med det frivillige arbejde”, således at det ikke kun er
kriterier som varighed, arbejdets forpligtende karakter samt evt. løn, der lægges vægt
på. I non-profit foreninger og foreninger med et almennyttet formål kan der være ar-
bejdsopgaver, som er så farlige for sikkerhed og sundhed, at det er helt afgørende, at
risiciene forebygges, og at der er et tydeligt arbejdsgiveransvar.
LO ønsker endvidere at sikre, at foreninger ikke kan vælge at anvende frivillig ar-
bejdskraft på bekostning af egentlig ansatte, for herigennem at slippe for de udgifter
og arbejdsopgaver, der naturligt er forbundet med at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø.
Der er i samfundet en stigende tendens til at anvende frivillige, der ofte arbejder
sammen med almindeligt ansatte. Det medfører en reel risiko for, at sikkerheden og
sundheden for de ansatte påvirkes i en negativ retning, fordi de frivillige ikke instrue-
res i arbejdets udførelse, og fordi der ikke skal føres tilsyn med de frivilliges arbejde.
FTF er positiv i forhold til, at det frivillige arbejde fritages for unødvendige retskrav
og kan positivt bakke op om denne indsats, men finder, at det fremsatte forslag ikke i
tilstrækkelig grad tager højde for andre hensyn.
FTF foreslår, at det i bemærkningerne præciseres, at forslaget ikke omfatter Ældre-
sagen, Røde Kors, samt det frivillige arbejde på det kommunale og regionale område.
Fritagelsen skal ikke omfatte frivilligt arbejde uden for foreningens primære formål,
og må ikke indebære, at der anvendes frivillige i stedet for ansatte med den bevæg-
grund at blive fritaget for de opgaver og udgifter, der er i forbindelse med at sikre et
godt arbejdsmiljø, som fx instruktion i brug af maskiner og andre tekniske hjælpe-
midler, adgang til personlige værnemidler samt krav til forsvarlig indretning af ar-
bejdsstedet. Ellers kan det medføre, at de frivillige udsættes for en større risiko for
helbredsskade end i dag. Frivillige over 18 år kan også mangle rutine og erfaring
med de aktiviteter, de deltager i og derved være udsat for større risiko for fx ulykker.
Endvidere finder FTF, at forslaget kan føre til, at foreningerne vil være meget forbe-
holdne i forhold til at ansætte folk i et begrænset antal timer, hvis de dermed som en
direkte konsekvens skal følge regelsættet om arbejdsstedets indretning, og at dette
kan virke mod intentionerne i den aktive beskæftigelses- og fastholdelsesindsats.
3
DA er generelt positiv i forhold til forslaget, der forenkler og afbureaukratiserer om-
rådet, men bemærker samtidig, at omfanget af frivilligt arbejde er langt mere omfat-
tende end, hvad man får indtryk af i lovforslagets bemærkninger.
DA anfører, at der p.t. er parallelitet mellem arbejdsmiljølovens og arbejdsskadefor-
sikringslovens fortolkning af, hvad der er arbejde for en arbejdsgiver, og at det bør
fremgå klart af lovforslagets bemærkninger, om undtagelsen har konsekvenser i for-
hold til pligten til at tegne arbejdsskadeforsikring.
DA tilslutter sig forslaget for så vidt angår unge under 18 år og påpeger, at forslaget
er præcist formuleret i forhold til indhold og rækkevidde.
FA kan principielt tilslutte sig forslaget, men finder ikke, at det tilstrækkeligt klart
beskriver grænsefladerne mellem frivillige foreninger med et non-profit eller almen-
nyttigt formål og foreninger der udøver mere erhvervsrettede aktiviteter i konkurren-
ce med private virksomheder. FA peger på, at det er vigtigt, at lovforslaget ikke ska-
ber mulighed for konkurrenceforvridning.
KL finder, at når der er forskellige undtagelser for personer over og under 18 år, så
efterlader det et uklart billede af, hvornår undtagelsesbestemmelsen vil gælde og
hvornår ikke.
Tilsvarende finder KL, at afgrænsningen til ”almindeligt arbejde” og til arbejdsska-
delovgivningen er uklar. KL vurderer, at der kan forekomme situationer, hvor et ar-
bejde er undtaget fra arbejdsmiljøloven men omfattet af arbejdsgiverens pligter iht.
arbejdsskadeloven.
Endvidere finder KL, at forslagets undtagelsesbestemmelser også bør gælde for fri-
villigt arbejde, der foregår ved kommunens foranstaltning/i kommunalt regi.
Lederne har forståelse for formålet med lovændringen, men finder ikke, at det frem-
går klart af lovforslaget, hvem der falder inden for den anden kategori dvs. frivilligt
arbejde der har lighed med almindeligt arbejde. Dermed bliver rækkevidden af lov-
ændringen uklar.
Krifa er positiv i forhold til forslaget, herunder at det afbureaukratiserer det admini-
strative arbejde i forhold til det frivillige arbejde. Krifa finder dog, at forslaget er for
vidtgående i forhold til de former for arbejde og aktiviteter, der er omfattet af undta-
gelsen, herunder undtagelse fra kravene til instruktion og tilsyn og kravene til ar-
bejdsstedets indretning Forslaget bør ændres, så det kun omfatter formelle krav om
AMO og APV.
Danske Regioner og AC har ingen bemærkninger til den del af lovforslaget.
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til høringssvar fra de i nævnet repræsenterede
organisationer samt henleder opmærksomheden på, at undtagelsen af hele lovens ka-
4
pitel 2 for unge under 18 år medfører, at reglerne om brug af autoriserede rådgiver-
virksomheder ikke finder anvendelse.
Oplysningsforbundenes Fællesråd kan støtte intentionerne i forslaget, og er i øvrigt
af den opfattelse, at det folkeoplysende undervisningsarbejde bør undtages fra de
samme dele af arbejdsmiljølovgivningen som det frivillige arbejde, der har karakter
af fritidsaktiviteter.
DUF er positiv i forhold til forslaget, og ønsker, at der også undtages fra ”den fulde
undtagelse” i forhold til unge under 18 år. DUF ønsker, at begrebet ”frivillige for-
eninger” tilføjes i bemærkningerne til lovforslaget.
DGI og DIF kan støtte lovforslaget, herunder særligt at det frivillige arbejde undta-
ges fra kravene om APV og AMO, og finder generelt afgrænsningen i lovforslaget
god, dækkende og fornuftig, men ønsker dog, at der skal gælde de samme vilkår for
unge under år 18 år som for personer over 18 år, eller alternativt at det udover § 2,
stk. 3, alene er kravene til tilsyn og instruktion, der skal gælde for de unge under 18
år.
DGI og DIF foreslår, at det tilføjes, at opgavens art og omfang også indgår i vurde-
ringen af, om der er tale om beskæftigelse af frivillige at det anføres, at modtagelse
af skattefri omkostningsgodtgørelse taler for, at der er tale om fritidsaktivitet samt at
det præciseres i bemærkningerne, at ”gennemsnitligt 1-2 dage” om ugen er gennem-
snitligt 1-2 hele arbejdsdage om ugen.
DGI og DIF er ikke enige i, at ledervirke som bestyrelses- og udvalgsmedlem eller
holdleder er arbejde, der har lighed med almindeligt arbejde, og håber på en dialog
med Arbejdstilsynet, så reglerne kan fortolkes og forvaltes fleksibelt og enkelt.
2.1 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Flere af høringssvarene udtrykker betænkelighed ved den brede undtagelse fra lo-
vens bestemmelser, men der peges også på det hensigtsmæssige i at undtage det fri-
villige arbejde for de formelle krav om arbejdsmiljøorganisation (AMO) og arbejds-
pladsvurdering (APV). Der er desuden enighed om, at lovforslaget er uklart mht. af-
grænsning og præcisering af, hvilke typer af foreninger samt hvilke former for arbej-
de, herunder omfanget af arbejdet, der vil blive omfattet af lovforslagets undtagel-
sesbestemmelser.
Et tredje mere gennemgående tema i høringssvarene er risikoen for ulighed herun-
der konkurrenceforvridning. Herudover er der i høringssvarere en række modsatret-
tede ønsker om at indskrænke henholdsvis udvide kredsen af virksomheder og frivil-
ligt arbejde, der bør være omfattet af lovforslaget.
Forslagets brede afgrænsning af, hvilke foreninger og hvilke typer frivilligt arbejde
der er omfattet af undtagelsen, indebærer en risiko for, at der vil være foreninger og
arbejde, der utilsigtet falder inden for forslagets undtagelser. Dermed vil Arbejdstil-
synet være afskåret fra at give påbud, hvis arbejdet er risikofyldt og udføres uden
5
nødvendig instruktion og oplæring, uden de nødvendige personlige værnemidler eller
uden et effektivt tilsyn.
På den baggrund har Beskæftigelsesministeriet justeret lovforslaget, så det frivillige
arbejde alene undtages fra AMO- og APV-kravet.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at den store mangfoldighed af foreninger og ak-
tiviteter, der udføres i foreningerne, samt det forhold, at der hele tiden opstår nye
konstellationer og former for foreninger og aktiviteter, som det er svært at forudse,
gør det vanskeligt og uhensigtsmæssigt at fastsætte en udtømmende afgrænsning af,
hvilke foreninger og hvilke typer frivilligt arbejde der er omfattet af undtagelsen.
Fritagelse for at inddrage de frivillige i forhold til AMO vil ikke fritage foreningerne
for at sikre, at de frivilliges arbejde planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres
sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Fritagelse for udarbejdelse af skriftlig APV vil ikke fritage foreningerne for at sikre,
at de frivilliges arbejde udføres forsvarligt, herunder at der gives dem fornøden in-
struktion og føres tilsyn med deres arbejde. Fritagelse fra reglerne om APV vil alene
medføre, at der ikke længere vil være krav til en skriftlig APV i forhold til de frivilli-
ges arbejde. Foreningerne vil stadig have pligt til at planlægge og tilrettelægge de
frivilliges arbejde, så det kan udføres forsvarligt, men der vil ikke være pligt til en
skriftlig behandlingsmåde.
Foreningerne vil stadig skulle etablere AMO og udarbejde APV for det arbejde, som
egentlig ansatte udfører. I det omfang ansatte og frivillige udfører samme typer af
arbejdsopgaver, så vil reglerne om AMO og APV reelt også være iagttaget i forhold
til det frivillige arbejde.
Lovforslaget er justeret således, at både reglerne om arbejdsgivers tilsyns- og in-
struktionsforpligtelse og reglerne om arbejdsstedets indretning, reglerne om person-
lige værnemidler og reglerne om hviletid vil gælde.
Forsalget er endvidere justeret sådan at Arbejdstilsynets tilgang til det frivillige ar-
bejde er ens, uanset om det udføres af en person over eller under 18 år.
3. Arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd, der finder sted
uden for arbejdstid
3.1. Generelle bemærkninger
DA anerkender, at der – navnlig i forhold til særlige brancher på det offentlige ar-
bejdsmarked – kan være situationer, hvor medarbejdere oplever chikane, vold eller
trussel om vold uden for arbejdstiden, som kan relateres til arbejdet. En sådan adfærd
fra en borgers side er uacceptabel og en generel samfundsmæssig problemstilling.
Regulering af denne adfærd er imidlertid ikke et område, som en arbejdsgiver har di-
rekte indflydelse på.
DA finder, at effekten vil være meget større, hvis man i stedet for lovforslaget fort-
satte det samarbejde om forebyggelse af vold på arbejdspladsen, som der allerede er
6
mellem Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter, bl.a. i regi af Arbejdsmiljørådet
og branchearbejdsmiljørådene.
DA kan ikke acceptere lovforslaget, som det er formuleret. Det er DA’s vurdering, at
arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid ikke er egnet til regulering i arbejdsmiljølo-
ven, da arbejdsgiverne reelt vil have yderst begrænset indflydelse på medarbejdernes
sikkerhed uden for arbejdstiden.
DA finder, at der er behov for en større klarhed i selve loven fremfor en hjemmelsbe-
stemmelse til senere udfyldning. Som minimum bør der i lovforslaget indsættes en
revisionsbestemmelse, således at der efter en periode på f.eks. tre år skal ske en eva-
luering af, i hvilken udstrækning lovforslaget har haft effekt.
Danske Regioner finder, at hensigten med at beskytte de ansatte mod arbejdsrelate-
ret vold er anerkendelsesværdigt.
Danske Regioner bemærker, at alle regioner i det øverste samarbejdssystem, i for-
længelse af implementeringen af den europæiske aftale om vold, mobning og chika-
ne, har aftalt retningslinjer for den samlede indsats på området, suppleret med adgang
til lokalt at tilpasse og udforme den relevante tilgang til at identificere, forebygge og
håndtere vold, mobning og chikane.
Danske Regioner finder, at gennemførelsen af lovforslaget forudsætter ændringer
særligt ved registrering, analyse og forebyggelsesindsatser, og at det på indeværende
tidspunkt er vanskeligt at vurdere ressourceforbruget i den forbindelse. Lovforslaget
medvirker derved ikke til den aktuelle proces med at nedbringe omfanget af bureau-
kratiet i den offentlige sektor.
Moderniseringsstyrelsen oplyser, at der efter samarbejdsaftalen på det statslige om-
råde, som blandt andet implementerer den europæiske aftale, er pligt for samarbejds-
udvalget på den enkelte arbejdsplads til at drøfte arbejdspladsens indsats for at
fremme et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne ikke udsættes for mobning,
(sex)chikane eller vold fra kolleger, ledere eller tredje person.
Moderniseringsstyrelsen bemærker, at man lægger til grund, at fastsættelsen af
nærmere regler kommer til at ske i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
KL bemærker, at en række kommuner i deres retningslinjer enten har inddraget ar-
bejdsrelateret vold m.v. uden for arbejdstiden eller ikke skelner mellem i og uden for
arbejdstiden.
KL finder, at problemet vedrørende vold uden for arbejdstid er meget alvorligt. KL
mener imidlertid ikke, at lovforslaget er det rette svar på problemet, men at der er be-
hov for mere effektive tiltag, som retter sig direkte mod borgere, der udøver vold
over for ansatte, hvad enten det sker i eller uden for arbejdstid. KL foreslår, at dette
gøres til genstand for nærmere vurdering, inden regeringen går videre med denne del
af lovforslaget.
7
KL finder det desuden uklart, hvor langt den nye pligt vil række i forhold til ar-
bejdsmiljølovens øvrige pligter for en arbejdsgiver.
Lederne oplyser, at der allerede er flere aftaler om arbejdsrelateret vold på især det
offentlige område. Lederne finder, at arbejdsgiverne principielt hverken kan eller
skal have ansvaret for medarbejderne udenfor arbejdstiden og, at lovgivning som
virkemiddel i forhold til at løse disse problemer ikke er hensigtsmæssigt.
Lederne og FA oplyser, at vold og trusler er uacceptable, uanset om det forekommer
på arbejdspladsen eller udenfor, men at man ikke kan tilslutte sig forslaget om, at ar-
bejdsmiljøloven også skal gælde for arbejdsrelateret vold, der finder sted uden for
arbejdstid. FA kan heller ikke tilslutte sig forslaget om, at beskæftigelsesministeren
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom.
FA bemærker i øvrigt, at lovudkastet savner en belysning og overvejelse af, om man
ved andre og mere hensigtsmæssige virkemidler end lovgivning kan opnå samme fo-
rebyggelseseffekt og dermed undgå de administrative og økonomiske konsekvenser
for virksomhederne.
KRIFA, FTF, AC og LO støtter lovforslaget om arbejdsrelateret vold uden for Ar-
bejdstid.
3.2. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Formålet med denne del af lovforslaget er, at arbejdsgivere får et lovfæstet ansvar
for at forebygge risikoen for vold uden for arbejdstid, hvis risikoen er arbejdsrelate-
ret.
Beskæftigelsesministeriet anerkender de forskellige tiltag mod vold, mobning og chi-
kane, som allerede er sat i værk. Sådanne tiltag er et godt udgangspunkt for arbejds-
givernes muligheder for at efterleve de regler, som foreslås, og for at udbrede eksi-
sterende tiltag til de virksomheder, der ikke i dag har fokus på forebyggelse af ar-
bejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
Der gøres desuden opmærksom på, at den europæiske aftale om vold, mobning og
chikane ikke omfatter arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
Beskæftigelsesministeriet har uddybet og tilpasset lovforslagets bemærkninger om
arbejdsgiverens pligter, så det står klart, at lovforslaget alene omfatter pligter, som
arbejdsgiveren kan løfte på virksomheden i forbindelse med planlægningen, tilrette-
læggelsen og udførelsen af arbejdet, ligesom pligterne alene vil omhandle forhold,
som arbejdsgiveren har rådighed over.
Efter sædvanlig praksis vil arbejdsmarkedet parter gennem Arbejdsmiljørådet skulle
medvirke i forbindelse med udarbejdelsen af de nærmere regler til udmøntning af
lovforslaget. I den forbindelse vil parterne få mulighed for at bidrage til en nærmere
præcisering af de kommende regler.
Beskæftigelsesministeriet vil følge de nye regler nøje.
8
3.3. Afgrænsning af arbejdsgiverens pligter
DA finder, at der med lovforslaget er tale om en principiel nyskabelse, som pålægger
arbejdsgiveren pligter i forhold til et område (uden for arbejdstiden), hvor arbejdsgi-
veren ikke har nogen ledelsesret eller instruktionsbeføjelse.
DA finder, at lovforslaget rører ved nogle grundlæggende sondringer mellem ar-
bejdsliv og fritid. Hvis lovforslaget fastholdes, anbefaler DA, at det tilpasses således,
at arbejdsgiveren kun får en generel vejledningsforpligtelse (i modsætning til instruk-
tionsforpligtelse) på arbejdspladser, hvor der kan være risiko for arbejdsrelateret vold
uden for arbejdstiden. Herved bliver evt. forslag om nye pligter for arbejdsgivere
målrettet de relevante virksomheder.
DA finder videre, at rækkevidden af forslaget er uklart, og at det bør fremgå tydelige-
re af bemærkningerne, hvilke forpligtelser arbejdsgiverne fremover bliver pålagt. DA
finder, at Arbejdstilsynets påbud, efter udstedelse af bekendtgørelse, ikke vil have
nogen effekt på problemet, fordi det er umuligt for arbejdsgivere reelt at få indflydel-
se på forhold i den ansattes fritid.
DA finder, at det, man i realiteten forsøger, er at påvirke er tredje persons adfærd, og
det giver efter DA’s opfattelse ikke mening at pålægge arbejdsgiveren forpligtelser i
den anledning, da det ikke vil have en effekt i forhold til udadreagerende borgere.
DA finder desuden, at lovforslaget udvider kravene til udarbejdelse af APV’en til og-
så at omfatte forhold uden for arbejdstiden i relation til risiko for vold, trusler og chi-
kane. Et sådant krav bør være tydeligt med de administrative og økonomiske konse-
kvenser, det måtte have i forhold til såvel private som offentlige virksomheder.
DA anfører, at arbejdsgiverens forpligtelse til at følge op på arbejdsrelateret vold
uden for arbejdstiden må forudsætte, at den forurettede eller en repræsentant for den-
ne, orienterer arbejdsgiveren om begivenheden.
Danske Regioner, FA og Lederne finder også, at forslaget pålægger arbejdsgiverne
nye forpligtelser om forhold, som arbejdsgiverne ikke har indflydelse på og rådighed
over, og som de i realiteten ikke eller kun meget vanskeligt er i stand til at opfylde.
FA mener, at dette bryder med det fundamentale retsprincip om, at virksomhederne
alene skal kunne have ansvar for forhold, som de selv har indflydelse på, og at det
ikke er ønskeligt at føre opsyn med, hvad der sker i medarbejdernes fritid.
Danske Regioner og Lederne finder, at arbejdsgiverens pligt ikke kan stå alene, og
at pligterne i visse situationer vil være umulige at efterleve, hvis arbejdsgiveren ikke
har kompetencerne til at påbyde særlige forholdsregler eller særlige forpligtelser for
medarbejderne.
Danske Regioner finder desuden, at arbejdstagernes medvirken er relevant både ved
den konkrete risikovurdering og i håndteringen af vold udenfor arbejdstid.
9
Lederne henviser til, at arbejdsmiljøloven ikke regulerer medarbejdernes fritid, og
stiller sig derfor spørgende overfor, om arbejdsgiveren skal til at bestemme over for-
hold i de ansattes fritid.
FTF oplyser, at man er enig i, at der skal være en sammenhæng i forhold til ofrets
arbejdssituation, for at kunne pålægge arbejdsgiveren pligter i forhold til forebyggel-
se af vold uden for arbejdstid. FTF finder det imidlertid uklart, hvem der afgør, om
sammenhængen er sandsynliggjort og ud fra hvilke kriterier. Dette bør præciseres i
lovforslaget. FTF finder desuden, at ofrets egen vurdering af en sådan sammenhæng
bør indgå.
3.4. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Efter forslaget vil arbejdsgiveren skulle sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges
og udføres således, at risikoen for, at ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold uden
for arbejdstid forebygges. For at leve op til dette vil arbejdsgiveren skulle følge de
samme generelle forebyggelsesprincipper, som i dag gælder inden for arbejdstid.
Det nye er, at arbejdsgiveren skal forholde sig til, om der er risiko for, at ansatte kan
blive udsat for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, og hvordan en eventuel risi-
ko forebygges. Arbejdsgiveren får kun pligter, som vil kunne løftes på virksomheden.
Dette er præciseret i lovforslaget.
Risikoen for vold uden for arbejdstid vil typisk forekomme i virksomheder, hvor der i
forvejen er risiko for vold i arbejdet. Det er således langt fra alle virksomheder, der
vil blive berørt af forslaget. Hvis der ikke er risiko for arbejdsrelateret vold uden for
arbejdstid, skal arbejdsgiveren ikke foretage sig noget som følge af lovforslaget.
Vurderingen af, om der er en risiko, vil tage udgangspunkt i det arbejde, der udføres
i virksomheden, og ikke i den enkelte ansattes private forhold. Det betyder, at vurde-
ringen af risikoen er nært beslægtet med vurderingen af risiko for vold i arbejdet.
Dette er præciseret i lovforslaget.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at arbejdsgiveren har indflydelse på,
hvor stor risiko der er for at blive udsat for arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for
arbejdstid. Det hænger bl.a. sammen med, at voldsrisikoen i og uden for arbejdstid
skyldes de samme forhold på arbejdspladsen og et langt stykke hen ad vejen kan fo-
rebygges på den samme måde.
Det er normalt ved voldsforebyggelse, at man forsøger at påvirke tredjemands ad-
færd. Selv om arbejdsgiverens muligheder for at påvirke tredjemands adfærd er min-
dre, når det gælder vold uden for arbejdstid end i arbejdstiden, vil forebyggelsen
stadig have en effekt i forhold til at påvirke adfærden hos fx truende eller udadreage-
rende klienter og kunder i og uden for arbejdstiden.
Beskæftigelsesministeriet er enig i, at det generelt er vigtigt, at ansatte medvirker til,
at arbejdsgiveren kan overholde arbejdsmiljølovgivningen – dette er også allerede
fastsat i gældende regler.
10
Arbejdsgiveren får ikke pligter i forhold til de ansattes private forhold eller ageren i
fritiden, fx hvilken vej de ansatte kører hjem, hvor de ansatte handler, hvilken hobby,
de ansatte dyrker, de ansattes familieforhold, boligforhold m.v. Det skyldes, at ar-
bejdsgiveren ikke har råderet over de ansattes fritid. Dette er tydeliggjort i lovbe-
mærkningerne.
Arbejdsgiveren vil skulle sørge for, at de ansatte vejledes i, hvordan de mest hen-
sigtsmæssigt kan håndtere potentielle voldsepsisoder uden for arbejdstid. Til brug
for vejledningen vil arbejdsgiveren skulle fastsætte retningslinjer for hensigtsmæssig
håndtering. Retningslinjerne vil være generelle, dvs. fælles for de ansatte, som de er
relevante for.
Der vil alene være tale om en vejledningspligt for arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren får
således ikke instruktionspligt i forhold til de ansattes ageren i deres fritid, og hverken
arbejdsgiveren eller den ansatte vil kunne blive straffet iht. arbejdsmiljølovgivnin-
gen, hvis de ansatte ikke følger arbejdsgiverens vejledning i deres fritid. Dette er
præciseret i lovforslaget.
For så vidt angår arbejdsgiverens pligter til at følge op på episoder med arbejdsrela-
teret vold uden for arbejdstid vil det blive præciseret i lovforslaget, at opfyldelse af
disse pligter forudsætter, at arbejdsgiveren får kendskab til de konkrete episoder.
En pligt for arbejdsgiveren til at bistå den ansatte, der udsættes for arbejdsrelateret
vold uden for arbejdstid, med at foretage en politianmeldelse, vil forudsætte, at den
ansatte ønsker hjælp til det.
I virksomheder, hvor der kan være risiko for arbejdsrelateret vold uden for arbejds-
tid, er denne risiko en del af det samlede arbejdsmiljø, der skal vurderes i forbindelse
med arbejdspladsvurderingen (APV), og indgår i den almindelige dialog om ar-
bejdsmiljø på arbejdspladsen. De gældende krav til elementer, udformning e.l. af
APV’en vil ikke blive ændret.
Vurderingen af, om en risiko for vold uden for arbejdstid eller en konkret voldepiso-
de uden for arbejdstid er arbejdsrelateret, bør også indgå i dialogen om arbejdsmiljø
på virksomheden, som bl.a. sker i forbindelse med APV-arbejdet, i arbejdsmiljøor-
ganisationen og i den daglige dialog på virksomheden.
For at klarificere rækkevidden af lovforslaget, vil det blive præciseret i både lovtek-
sten og i bemærkningerne, hvilke regler der skal gælde for arbejdsrelateret vold
uden for arbejdstid.
3.5. Anden afgrænsning
FTF bemærker, at det bør præciseres i lovbemærkningerne, at trusler og krænkende
adfærd på internettet er omfattet af bestemmelsen.
FTF bemærker endvidere, at vold rettet mod den ansattes nærmeste, må opfattes som
hørende under trusler og anden krænkende adfærd rettet mod den ansatte og relateret
til dennes arbejdssituation, da det uvægerligt vil påvirke den ansattes livssituation, og
derfor bør være omfattet af forslaget.
11
FTF og g LO gør opmærksom på, at det ikke alene er de i lovforslaget nævnte
jobgrupper, der udsættes for vold, men også andre, fx ansatte i sundhedsvæsnet og i
finanssektoren, brandfolk, brandassistenter, billetkontrollører og parkeringsvagter.
Både FA og Moderniseringsstyrelsen forslår, at det overvejes at afgrænse de nye
arbejdsgiverpligter til de relevante brancher og jobtyper, hvor risikoen vurderes at
være til stede, og hvor en indsats dermed vil kunne gøres målrettet og med størst mu-
lig effekt.
3.6. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet kan oplyse, at trusler og anden krænkende adfærd, der
fremsættes over internettet, også er omfattet af forslaget.
Arbejdsgiverens pligter vedrørende vold uden for arbejdstid vil vedrøre de ansatte,
uanset hvor og hvordan volden udøves, og uanset om volden er rettet direkte mod de
ansatte eller indirekte gennem vold mod de ansattes nærmeste. Pligterne vil kun om-
fatte tiltag, som arbejdsgiveren kan foretage på virksomheden.
Ovenstående bemærkninger er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.
Der kan ikke tages højde for den fremtidige udvikling i alle brancher. Derfor er det
ikke muligt og hensigtsmæssigt at begrænse reglerne til at omfatte bestemte brancher
og jobtyper.
3.7. Afgrænsning til anden lovgivning
KL oplyser, at flere kommuner har givet udtryk for, at de savner mere effektive
værktøjer til at kunne bremse vold, trusler og anden krænkende adfærd, der rammer
ansatte uden for arbejdstid. Det gælder også chikane m.v. via de sociale medier (”net
chikane”). KL nævner, at det f.eks. kunne være effektive tilholdsinstrumenter og
navnlig en effektiv håndhævelse af tilhold også i forhold til net chikane af enhver art.
KL finder det uklart, hvilken betydning den forslående nye pligt vil have i forhold til
arbejdsskadelovgivningens område, og KL vurderer umiddelbart, at forslaget vil in-
debære en udvidelse af arbejdsgiverens ansvarsområde i forhold arbejdsskadeloven.
DA bemærker, at arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid i dag er omfattet af ar-
bejdsskadeloven, men at det ikke som udgangspunkt vil være omfattet af erstatnings-
ansvarsloven.
DA bemærker videre, at et lovkrav om retningslinjer m.v. for forhold uden for ar-
bejdstid vil kunne betyde, at arbejdsgiveren pålægges et erstatningsansvar for skader
i den sammenhæng. DA finder, at det bør fremgå tydeligere af bemærkningerne,
hvad grænsedragningen til arbejdsskadelovgivningen og erstatningsansvarsloven
m.v. er.
Moderniseringsstyrelsen foreslår, at man i den videre proces inddrager en nærmere
vurdering og beskrivelse af regelændringernes konsekvenser i relation til andre ar-
12
bejdsmiljømæssige aspekter, herunder arbejdsskadesystemet og Arbejdstilsynets rol-
le.
Danske Regioner bemærker vedrørende ulykkesbegrebet, at det må antages, at det
er de kriterier, som anvendes aktuelt, som fortsat finder anvendelse ved vurdering af
arbejdsulykker, nu ”arbejdsulykker i fritiden”, herunder egnethedskriterier.
3.8. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet skal i anledning af ønsket om effektive tilholdsinstrumenter
o.l. henlede opmærksomheden på Justitsministeriets lov om tilhold m.v., hvis formål
er at styrke indsatsen for at beskytte personer mod at blive udsat for fredskrænkelse,
forfølgelse og chikaner, herunder stalking. Den personkreds, der er beskyttet af lov
om tilhold m.v., er bl.a. offentligt ansatte, der bliver krænket af personer, som de
kommer i kontakt med i kraft af deres arbejde. Loven omfatter også krænkelser i fri-
tiden, jf. Justitsministeriets svar til Retsudvalget af 20. maj 2014.
For så vidt angår lovforslagets konsekvenser for arbejdsskadesystemet fremgår det
af bemærkningerne til lovforslaget, at skader på ansatte som følge af vold uden for
arbejdstid allerede i dag kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, hvis der er
sammenhæng mellem arbejdet og skaden.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre på forholdet mellem arbejdsmiljø-
lovgivningen og den almindelige erstatningsret.
Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
3.9. Administrative og økonomiske konsekvenser
DA finder, at lovforslaget med sin nuværende formulering vil skabe en høj grad af
usikkerhed på den enkelte arbejdsplads med hensyn til rækkevidden af arbejdsgive-
rens pligter, som vil bidrage til yderligere administrative byrder for arbejdsgiveren
for at få denne usikkerhed inddæmmet. DA er derfor ikke enig i bemærkningerne
om, at lovforslaget ikke vil have administrative eller økonomiske konsekvenser for
de private arbejdsgivere.
Danske Regioner, FA, KL og Moderniseringsstyrelsen bemærker, at gennemfø-
relsen af lovforslaget vil have både administrative og økonomiske byrder for virk-
somhederne, fordi lovudkastet rummer en række nye pligter for arbejdsgiveren.
Det er Danske Regioners opfattelse, at forslaget, hvis det vedtages, vil medføre øge-
de udgifter for Danske Regioner, og at Danske Regioner skal kompenseres for samt-
lige af de dermed forbundne udgifter i medfør af DUT-reglerne.
FA og Moderniseringsstyrelsen foreslår, at det undersøges og nærmere beskrives i
lovforslaget, hvilke administrative og økonomiske konsekvenser lovbestemmelsen
samt den forudsatte bekendtgørelse vil få for private virksomheder.
Moderniseringsstyrelsen finder desuden, at der bør foretages en konkret vurdering
af, om de økonomiske og administrative byrder står i rimeligt forhold til eventuelle
gevinster.
13
3.10. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovforslaget ikke har nævneværdige
økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige eller erhvervslivet.
Det skal ses i lyset af, at arbejdsgivernes nye pligter i vidt omfang kan håndteres i
forlængelse af de opgaver og vurderinger mv. som arbejdsgiverne allerede er pålagt
som led i forebyggelse af vold i arbejdstiden.
4. Frist for undersøgelsespåbud
Lederne, DA og KL har ingen bemærkninger til forslaget om ændring af § 21 om
undersøgelsespåbud, hvor der gives mulighed for at fastsætte en frist for gennemførs-
len af undersøgelsen. DA bemærker dog, at det forekommer en anelse teoretisk, at
der også skal gives hjemmel til, at en undersøgelse skal gennemføres ”straks”. Efter
DAs opfattelse må ”Inden for en frist” (som jo kan være kort) være tilstrækkeligt.
KL forudsætter, at der gives rimelig frister for at efterkomme undersøgelsespåbud,
og at det præciseres i bemærkningerne til forslaget.
Danske Regioner bemærker, at der ved fastsættelse af fristen bør tages hensyn til det
samlede forløb med ekstern rådgiver, idet forløbet kan være af langvarig karakter.
FA tilslutter sig forslaget, men gør opmærksom på, at påbud inden for psykisk ar-
bejdsmiljø typisk vil omfatte mere komplekse problemstillinger og derfor i praksis
ikke kan ske ”straks”. Det vil som udgangspunkt være mere tidskrævende for virk-
somhederne at efterkomme et sådant påbud end et påbud om undersøgelse af et fy-
sisk arbejdsmiljøproblem.
LO og FTF støtter forslaget om fastsættelse af frist for efterkommelse af påbud efter
§ 21 om undersøgelsespåbud.
4.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at fristerne for efterkommelse af under-
søgelsespåbud efter § 21 skal fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 77, som bl.a. om-
handler frister for efterkommelse af Arbejdstilsynets afgørelser. Det er således alle-
rede fastsat, at fristen skal være lang nok til at sikre, at virksomheden får den for-
nødne tid til at finde en holdbar løsning på problemet under hensynstagen til pro-
blemets karakter.
Beskæftigelsesministeriet har derfor ikke fundet anledning til at ændre lovforslaget.
5. Ophævelse af arbejdsgiverens underretningspligt over for kommunen
DA, LO, FA og FTF har tilkendegivet, at man kan tilslutte sig den foreslåede ophæ-
velse af arbejdsgiverens underretningspligt over for kommunen ved fuldtidsbeskæf-
tigelse af unge under 18 år.
5.1. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
14
6. Adgang til oplysninger i indkomstregistret, i sygedagpengeregistret og i
CPR-registret
6.1 Generelle bemærkninger
LO og FTF støtter lovforslaget om Arbejdstilsynets adgang til eksterne registerdata.
LO finder det afgørende at styrke Arbejdstilsynets indsats mod social dumping og at
målrette Arbejdstilsynets tilsynsindsats mod virksomheder med de største arbejds-
miljøproblemer. LO bemærker dog, at det lægges til grund at sigtet med forslaget ik-
ke er at give Arbejdstilsynet beføjelser, der er retssikkerhedsmæssigt tvivlsomme.
DA, FA, Landbrug og Fødevarer og Lederne er enige i, at Arbejdstilsynets tilsyn
bør målrettes yderligere.
DA og Landbrug og Fødevarer og Lederne mener, at det kan gøres ved at inddra-
ge data fra arbejdsskadesystemet, og – tilføjer Lederne – data fra Arbejdstilsynets
egen tilsynsvirksomhed.
KL bemærker, at offentlige myndigheders tilsynsindsats skal være så effektiv og
målrettet som muligt. KL finder, at det primært er et retspolitisk spørgsmål, om der
skal skabes yderligere hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan indhente og samkøre eks-
terne data.
FA kan principielt tilslutte sig forslaget, men finder dog, at forslaget er for vidtgåen-
de.
Lederne finder i øvrigt forslaget unødvendigt og uproportionalt.
6.2 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Arbejdstilsynet har i dag adgang til oplysninger fra egne registre, Danmarks Statistik
og det Centrale Virksomheds Register (CVR) til målretning af tilsynet:
 Fra Arbejdstilsynets egne registre er der adgang til oplysninger om, hvilke virk-
somheder der er besøgt og hvor mange afgørelser, der er givet på de pågældende
virksomheder. Fra Arbejdstilsynets egne registre er der også adgang til oplysnin-
ger om anmeldte arbejdsulykker, som indgår i udvælgelsen af virksomheder. En-
delig er der fra Arbejdstilsynets egne registre adgang til oplysninger om anmeldte
erhvervssygdomme, der – hvis anmeldelsen kan knyttes til en specifik virksomhed
og vurderes fortsat at være aktuel – også indgår i det forebyggende arbejdsmiljø-
arbejde.
 Fra Danmarks Statistik er der adgang om oplysninger om antal ansatte og års-
værk på virksomheden.
 Fra CVR-registeret har Arbejdstilsynet bl.a. adgang til oplysninger om adresse
på den enkelte virksomhed, hvilken branche virksomheden tilhører, startdato for
registreringen af virksomheden mv.
15
Lovforslaget skal bidrage til, at Arbejdstilsynets tilsynsindsats i endnu højere grad
kan målrettes derhen, hvor der er flest arbejdsmiljøproblemer.
Ifølge lovforslaget får Arbejdstilsynet adgang til at indhente eksterne registerdata
om:
 Sygedagpenge
 Oplysninger om alder, ansættelsesperiode og timeantal mv.
 Statsborgerskab og indrejsedato
De eksterne registerdata om ansatte skal udelukkende bruges til at vurdere, hvor stor
risikoen er for, at den enkelte virksomhed har arbejdsmiljøproblemer og derfor skal
udpeges til tilsynsbesøg.
Oplysningerne om de enkelte lønmodtagere aggregeres op til virksomhedsniveau, så
det kun er oplysninger på virksomhedsniveau, der indgår som risikofaktor i udpeg-
ningen. Oplysninger på individniveau anvendes ikke.
De registerdata, som Arbejdstilsynet modtager, vil blive behandlet fortroligt og be-
grænses til få udvalgte medarbejdere i Arbejdstilsynets analyse afdeling, der arbej-
der med databehandling.
På tilsynsbesøget har den tilsynsførende ingen oplysninger om den enkelte lønmod-
tager.
6.3 Oplysninger om lønindkomst
LO bemærker, at det lægges til grund, at sigtet med forslaget ikke er, at Arbejdstil-
synet skal fungere som ”lønpoliti” i forhold til overholdelses af overenskomster.
DA bemærker generelt, at der ikke findes saglige begrundelser for, at Arbejdstilsynet
skal have adgang til oplysninger om løn, og at lovforslaget giver Arbejdstilsynet me-
get vidtgående kompetencer til at anvende data, der er indsamlet til et andet formål,
hvorfor DA anbefaler, at denne del af forslaget trækkes tilbage.
DA bemærker, at forslaget bryder med helt centrale elementer i den danske arbejds-
markedsmodel, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der håndterer spørgsmål om løn
på arbejdsmarkedet – også selvom Arbejdstilsynet ikke med det fremsatte lovforslag
er tiltænkt en rolle som lønkontrollant.
DA påpeger i den sammenhæng, at virksomheder der aflønner medarbejdere i den
lavere ende inden for overenskomstens niveau, vil risikere et tilsynsbesøg af Arbejds-
tilsynet alene af den årsag. På den måde vil Arbejdstilsynet som offentlig myndighed
kunne øve indflydelse på de årlige lønforhandlinger på virksomheden.
Lederne bemærker, at Arbejdstilsynet ikke har nogen rolle i forhold til at kontrollere
løn og arbejdsvilkår, og at oplysninger om lønindkomst ikke er en fornuftig indikator
på dårligt arbejdsmiljø.
Landbrug og Fødevarer savner argumentation for, at oplysninger om medarbejder-
nes løn og ansættelsesvilkår kædes direkte sammen med dårligt arbejdsmiljø, og
16
dermed gøres til grundlag for øget tilsyn. Landbrug og Fødevarer finder, at det er en
betydelig indgriben i personlige oplysninger, hvis Arbejdstilsynet får hjemmel til at
indsamle lønoplysninger for samtlige danskere. Landbrug og Fødevarer bemærker
endvidere, at forslaget ikke indeholder en tilstrækkelig sikring af, at oplysninger om
lønindkomst ikke vil blive anvendt individuelt eller til andet formål end Arbejdstil-
synets opgaveportefølje.
IT-Politisk Forening bemærker at oplysninger om lønniveau i en virksomhed ikke
som sådan er et anliggende for Arbejdstilsynet, men bemærker i øvrigt at der natur-
ligvis kan være en indirekte sammenhæng mellem et lavt lønniveau og arbejdsmiljø-
problemer.
6.4 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
På baggrund af kritikken har Beskæftigelsesministeriet besluttet, at hjemlen til, at
Arbejdstilsynet kan få adgang til lønoplysninger udgår af lovforslaget.
6.5 Oplysninger om statsborgerskab, indrejsedato m.v.
DA bemærker, at der ikke ses at være en saglig begrundelse for forholdet mellem ar-
bejdsmiljøforhold og statsborgerskab, hvorfor dette element bør udgå af lovforslaget.
DA bemærker i den forbindelse, at der ikke er en tilstrækkelig dokumentation for en
generel sammenhæng mellem dårligt arbejdsmiljø og udenlandske ansatte. DA anfø-
rer, at myndighedernes brug af en persons data som udlænding i tilsynsøjemed er be-
tænkelig og vil være i strid med EU-retten.
DA og Landbrug og Fødevarer efterlyser en klar definition og afgrænsning af be-
grebet ”social dumping” og Arbejdstilsynets rolle i den forbindelse. Landbrug og
Fødevarer bemærker, at forslaget bør nuanceres i forhold til antagelsen om, at virk-
somheder og brancher med mange udenlandske medarbejdere og korte ansættelser
har et dårligt arbejdsmiljø og er i risiko for social dumping. Landbrug og Fødevarer
bemærker, at forslaget i stedet bør henvise til konkrete data om social dumping.
6.6 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Oplysninger om statsborgerskab, indrejsedato m.v. skal sammen med de øvrige op-
lysninger, som det foreslås Arbejdstilsynet får adgang til, bidrage til, at Arbejdstilsy-
nets indsats kan målrettes derhen, hvor der er størst risiko for arbejdsmiljøproble-
mer.
Oplysningerne vil blive brugt til at målrette Arbejdstilsynets indsats mod social dum-
ping i relation til arbejdsmiljøet. På baggrund af Arbejdstilsynets indsats mod social
dumping i relation til arbejdsmiljøet, der har været etableret siden 2012 og hvor Ar-
bejdstilsynet har besøgt mere end 12.500 arbejdssteder, er det Arbejdstilsynets erfa-
ring, at det i en række brancher er almindelig praksis, at udenlandske medarbejdere
i RUT-anmeldepligtige virksomheder udfører arbejde under dansk arbejdsmiljøstan-
dard.
Det er endvidere Arbejdstilsynets erfaring, at nogle virksomheder i en række bran-
cher, som opretter sig i CVR-registret, har samme udfordringer med arbejdsmiljøet
som de udenlandske tjenesteydere, som ikke overholder anmeldepligten til RUT. Op-
17
lysningerne skal bidrage til at fremsøge disse CVR-virksomheder, der ellers kan væ-
re vanskelige at finde.
På baggrund af høringssvarene er det tydeliggjort i lovbemærkningerne, at oplys-
ningerne kun vil blive indhentet for relevante brancher, som fx bygge-
anlægsbranchen, servicebranchen (hotel, restauration og rengøring) og det grønne
område (landbrug, skovbrug og gartneri), hvor der er forhøjet risiko for nedslidning
og ulykker.
I forhold til synspunktet om konflikt med EU-retten, er formålet med forslaget, at Ar-
bejdstilsynet kan målrette sin tilsynsindsats med henblik på en ensartet håndhævelse
af arbejdsmiljøreglerne i forhold til alle CVR-registrerede virksomheder i Danmark.
Muligheden for at indhente de nævnte oplysninger til brug for Arbejdstilsynets sags-
behandling står således i forhold til det mål, der ønskes opnået, og det vurderes ikke
at være muligt at udsøge de pågældende virksomheder med mindre indgribende mid-
ler. Indhentning af oplysninger om ansattes statsborgerskab og indrejsedato kan be-
grundes sagligt i et hensyn om at sikre alle ansatte i Danmark et godt og sikkert ar-
bejdsmiljø via den bedst mulige håndhævelse af arbejdsmiljøreglerne.
På baggrund af høringssvarene vil beskrivelsen af, hvad der arbejdsmiljømæssigt
ligger i begrebet social dumping i relation til arbejdsmiljø og Arbejdstilsynets tilsyn
blive beskrevet yderligere i lovbemærkningerne.
6.7 Oplysninger om sygedagpenge og personer med ret til jobafklaringsforløb
DA finder, at der generelt ikke er en sammenhæng mellem al sygefravær og dårligt
arbejdsmiljø. DA bemærker, at store mængder af sygefraværet kan tilskrives fx gra-
viditet, kronisk sygdom, fritidsulykker, medarbejdere i fleksjob m.v., hvorfor syge-
fravær der skyldes arbejdsmiljøet har marginal betydning.
DA anbefaler derfor, at forslaget bør præciseres således, at der i de indhentede op-
lysninger om sygefravær sker en frasortering af det sygefravær, der ikke er arbejds-
miljørelateret, således at det kun er disse oplysninger, der indgår i Arbejdstilsynets
målretning af tilsyn.
DA bemærker, at virksomheder med medarbejdere, der har et længere sygefravær
påtager sig et socialt ansvar ved at inkludere medarbejdere på kanten af arbejdsmar-
kedet og ved at arbejde med fastholdelse af medarbejderen. Når virksomheder mødes
med ekstra tilsyn på baggrund af andelen af medarbejdere med sygefravær, kan det
ikke udelukkes, at virksomhederne vil være tilbageholdende med at fastholde medar-
bejdere med fravær. DA finder derfor, at forslaget vil undergrave intentionerne bag
beskæftigelsesindsatsen og i den aftalte sygedagpengereform om at få flere tilknyttet
arbejdsmarkedet.
FTF bemærker, at det er af afgørende betydning, at følsomme persondata alene an-
vendes til at genere oplysninger på virksomhedsniveau.
FA bemærker, at hjemlen til for Arbejdstilsynet at indhente og samkøre oplysninger
om ansattes cpr-numre, statsborgerskab, indrejsedato, ansættelsessted, ansættelsespe-
riode, lønindkomst samt oplysninger om sygedagpenge og ressourceforløbsydelse er
18
for vidtgående i forhold til målretningen af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn med
virksomhederne.
Lederne og Landbrug og Fødevarer finder, at oplysninger om sygefravær ikke er
en fornuftig indikator på dårligt arbejdsmiljø, og at virksomhederne med ansatte der
modtager sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse ikke på forhånd kan antages at
have arbejdsmiljøproblemer. Virksomheder med mange medarbejdere med højt sy-
gefravær påtager sig et socialt ansvar ved netop at fastholde disse medarbejdere, der
modtager sygedagpenge eller er i jobafklaringsforløb.
IT-Politisk Forening finder, at ved videregivelse af oplysninger om sygedagpenge
til Arbejdstilsynet bruges oplysningerne til et andet formål end det, som de oprinde-
ligt er indsamlet til (skattekontrol og behandling af ansøgninger om sygedagpenge).
Risikoen for at der sker misbrug af disse oplysninger øges ved, at oplysningerne om
borgerne spredes til flere systemer og myndigheder, og herved bliver statens indgreb
i borgernes ret til privatliv større.
6.8 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Et relativt højt niveau af langvarigt sygefravær i forhold til sammenlignelige virk-
somheder er en indikation på dårligt arbejdsmiljø, og er en relevant risikoparameter,
der kan indgå i en samlet vurdering af, hvilke virksomheder der skal udtages til til-
syn.
Flere undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem arbejdsmiljø og
langvarigt sygefravær. Eksempelvis estimerede Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø i 2010, at omkring en femtedel af det langvarige sygefravær var relate-
ret til det psykosociale arbejdsmiljø. Tilsvarende for muskelskeletpåvirkninger blev
det estimeret, at knap en femtedel af det langvarige sygefravær var relateret til disse
arbejdsbelastninger.
Derudover viser analyser af 45.000 besøg foretaget af AT, at jo flere sygedagpenge-
forløb i forhold til antallet af ansatte, der er på arbejdspladsen, desto større er risi-
koen for at få en afgørelse eller vejledning inden for psykiske arbejdsmiljøproblemer
i forbindelse med et risikobaseret tilsyn. Dette gælder særligt inden for den offentlige
sektor.
Sygedagpenge fx i forbindelse med graviditet, fleksjob-ordning og kronisk sygdom vil
ikke indgå som risikoparameter.
Den risikofaktor, der skal indgå, er hvis en virksomhed har et højere niveau for sy-
gedagpenge end sammenlignelige virksomheder, når der er renset for fx fleksjob-
ordning, kronisk syge, graviditet mv. Denne risikofaktor vil kun indgå som en af flere
indikatorer til udpegning af virksomheder til tilsyn. Niveauet for sygedagpenge vil
ikke indgå som element i selve tilsynsbesøget, og vil ingen betydning have for den til-
synsførendes tilgang til virksomheden. Oplysningen indgår altså udelukkende i ud-
pegningen, men ikke på selve tilsynsbesøget.
19
På baggrund af høringssvarene er det i lovbemærkningerne tydeliggjort, at oplys-
ningen vil blive brugt som en af flere parametre i udpegningen af virksomheder til
tilsyn. Bl.a. vil det fremgå, at sygedagpenge i forbindelse med fleksjob-ordningen og
sygedagpenge til kronisk syge ikke indgår. Endvidere vil ressourceafklaringsforløb
blive taget ud af bestemmelsen.
6.9 Proportionalitet
FA bemærker, at forslaget om Arbejdstilsynets adgang til oplysninger om lønoplys-
ninger og andre private forhold går klart ud over, hvad der er nødvendigt for at øge
muligheden for kontrol og tilsyn med virksomheder, der ikke kan eller vil overholde
reglerne på området.
Lederne finder, at der er en risiko for borgernes retssikkerhed ved at sprede følsom-
me personoplysninger, og at denne risiko ikke er proportional med Arbejdstilsynets
eventuelle gevinst ved indsamlingen af oplysningerne.
Landbrug og Fødevarer bemærker, at der i forslaget savnes en tydeligere godtgø-
relse af, at indsamlingen af oplysninger af følsom karakter er proportional med for-
målet.
AC bemærker, at det bør overvejes nøje, om forslaget indeholder den fornødne pro-
portionalitet mellem den ønskede indsamling af personoplysninger og formålet her-
med.
IT-Politisk Forening finder, at forslaget slet ikke indeholder nogen proportionali-
tetsvurdering mellem de resultater som, Arbejdstilsynet med rimelighed kan opnå
ved at indsamle eksterne data, og det indgreb i borgernes ret til privatliv, som videre-
givelse af oplysninger om indkomst og (især) sygedagpenge udgør.
IT-Politisk Forening opfordrer til, at det overvejes, at formålene med lovforslaget
kan opnås ved en mindre indgribende behandling af personoplysninger om de danske
borgere. IT-Politisk Forening bemærker i den forbindelse, at det vil være langt min-
dre indgribende i borgernes privatliv og stå i proportion med formålet, hvis Arbejds-
tilsynet udelukkende modtager aggregerede oplysninger fra den dataansvarlige myn-
dighed (herunder SKAT og STAR) og ikke oplysninger på individniveau.
Datatilsynet stiller sig tvivlende overfor, hvorvidt der er den fornødne proportionali-
tet mellem den ønskede indsamling af personoplysninger og opfyldelsen af de for-
mål, der er beskrevet i lovforslaget, og dermed om proportionalitetsprincippet i per-
sondatalovens § 5, stk. 3 er opfyldt. Datatilsynet henstiller i den forbindelse til, at
Arbejdstilsynet overvejer om målet kan nås med mindre indgribende midler end be-
skrevet i forslaget for at undgå, at Arbejdstilsynet ikke registrerer unødvendige op-
lysninger om lønmodtagere, herunder om Arbejdstilsynet kan få adgang til oplysnin-
ger om ansatte på en mindre indgribende måde.
Datatilsynet bemærker herudover, at det i sidste ende må bero på en politisk vurde-
ring, om de samfundsmæssige hensyn, som lovforslaget tilsigter at varetage, har en
sådan helt særlig karakter, at det skal gennemføres i sin nuværende form.
20
6.10 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Lovforslagets specielle bemærkninger indeholder en proportionalitetsvurdering af
den ønskede indsamling af personoplysninger og opfyldelsen af de formål, der er be-
skrevet i lovforslaget.
Det er Beskæftigelsesministeriets overordnede vurdering, at lovforslaget er proporti-
onalt i forhold til persondatalovens regler. Omfanget af indsamlingen af de ønskede
oplysninger om sygedagpenge, CPR-nr. statsborgerskab, ansættelsessted og længden
af ansættelsesforløbet vurderes at være både relevante og tilstrækkelige til at kunne
opfylde Arbejdstilsynets ønske om yderligere at finde virksomheder med forhøjet ri-
siko for arbejdsmiljøproblemer til brug for Arbejdstilsynets tilsynsindsats.
Arbejdstilsynet har således alene til hensigt at anvende oplysningerne i en samlet ri-
sikovurdering af de virksomheder, der udtages til tilsyn, og oplysningerne vil ikke
blive brugt til andre formål.
Indsamlingen af oplysninger går således ikke videre end, hvad der kræves til opfyl-
delse af de formål, som Arbejdstilsynet som myndighed har til opgave at varetage.
Der vil således heller ikke på den baggrund være risiko for, at Arbejdstilsynet i frem-
tiden vil være i besiddelse af eller ophobe oplysninger, som er unødvendige for Ar-
bejdstilsynet. Oplysningerne vil blive slettet efter gældende regler herom, når oplys-
ningerne ikke længere er nødvendige for Arbejdstilsynet.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at formålet ikke kan opnås med mindre
indgribende midler. Oplysninger i aggregeret form kan ikke indgå tilstrækkeligt flek-
sibelt og dynamisk til den løbende tilsynsplanlægning. Den løbende tilsynsplanlæg-
ning vil derfor ikke kunne optimeres i lige så høj grad med aggregeret data, som ad-
gangen til registerdata giver mulighed for.
På baggrund af høringssvarerne vil Beskæftigelsesministeriet tydeliggøre proportio-
nalitetsvurderingen i lovbemærkningerne.
6.11 Oplysninger i indkomstregistret
Datatilsynet bemærker, at forslaget forstås således, at der med forslaget ikke påtæn-
kes en fravigelse af persondataloven, og på den baggrund anbefaler Datatilsynet, at
det anføres, at den nye bestemmelse i arbejdsmiljøloven giver Arbejdstilsynet ud-
trykkelig lovhjemmel til at indhente oplysninger i indkomstregistret i overensstem-
melse med indkomstregisterlovens § 7 (Lov nr. 403 af 8. maj 2006 om Lov om et
indkomstregister med senere ændringer), men at persondatalovens og CPR-loven i
øvrigt finder anvendelse.
Datatilsynet opfordrer herudover til, at lovforslagets bemærkninger kommer til at
indeholde en stillingtagen til, hvorvidt den ønskede adgang til oplysninger i ind-
komstregistret er saglig og nødvendig samt i hvilket omfang, der er en teknisk be-
grænsning eller filtrering i adgangen til oplysningerne. Datatilsynet påpeger i den
forbindelse, at det fremgår af bemærkningerne til § 7 i indkomstregisterloven, at det
er et krav for at få terminaladgang til oplysningerne i indkomstregistret, at den på-
gældende myndighed, der ønsker terminaladgangen, har udtrykkelig lovhjemmel her-
til, og at indsamlingen sker til udtrykkeligt angivne og saglige og nødvendige formål.
21
6.12. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovforslaget opfylder kravet i ind-
komstregisterlovens § 7 om udtrykkelig lovhjemmel til, at Arbejdstilsynet kan få ad-
gang til enkelte oplysninger i indkomstregistret.
Det er også Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de ønskede oplysninger fra ind-
komstregistret både er nødvendige og saglige for Arbejdstilsynet at indhente og sam-
køre med oplysninger fra andre registre samt samkøre med allerede eksisterende op-
lysninger om bl.a. branche og arbejdsmiljøproblemer i branchen. Vurderingen er
baseret på, at oplysningerne anvendes til at finde yderligere virksomheder med for-
højet risiko for arbejdsmiljøproblemer til brug for Arbejdstilsynets tilsyn, og at det
ligger inden for Arbejdstilsynets område som myndighed at varetage dette formål.
Disse vurderinger er tydeliggjort i lovforslaget.
Som det fremgår af lovforslaget, vil Arbejdstilsynet indgå en aftale med SKAT og
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om indhentningen af de ønskede oplys-
ninger fra indkomstregistret. Aftalen vil indeholde en teknisk begrænsning og filtre-
ring for at sikre, at Arbejdstilsynet kun modtager de oplysninger, som tilsynet har
hjemmel til at modtage i forbindelse med Arbejdstilsynets konkrete myndighedsudø-
velse.
Disse bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
6.13 Samkøring af oplysninger i kontroløjemed
Datatilsynet bemærker, at det ikke fremgår klart af forslaget, hvorvidt den samkø-
ring, der lægges op til i forslaget, skal ske i kontroløjemed i persondatalovens for-
stand. Datatilsynet understreger i den sammenhæng, at det er den dataansvarlige, der
har ansvaret for, at der er et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de
personer, der berøres af kontrolordningen, får forudgående information om kontrol-
ordningen.
6.14 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det er formålet med lovforslaget at skabe hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan indhen-
te oplysninger på individniveau om bl.a. sygedagpenge, statsborgerskab og ansættel-
sessted for så at aggregere disse oplysninger op til virksomhedsniveau, for herefter
at samkøre oplysningerne med allerede eksisterende oplysninger om branche og ar-
bejdsmiljøproblemer i branchen. Der er således tale om, at oplysningerne vil blive
benyttet til registersamkøring i kontroløjemed.
Oplysningerne vil alene indgå i en samlet risikovurdering med henblik på at udpege
de virksomheder, der skal udtages til tilsyn, og vil ikke blive brugt til andre formål
end en samlet risikovurdering af virksomheder. Samkøringen af oplysningerne vil så-
ledes kvalificere Arbejdstilsynets adgang til at udpege virksomheder med indikatio-
ner på forhøjet risiko for arbejdsmiljøproblemer. Det er arbejdsmiljøet og ikke de
enkelte indhentede oplysninger på individniveau, der kontrolleres, når Arbejdstilsy-
net fører tilsyn med virksomhederne, og Arbejdstilsynets tilsynsførende vil ikke have
adgang til oplysninger om sygefravær, statsborgerskab e.l.
22
På baggrund af høringssvaret et det præciseret i forslaget til lovbestemmelsen, at der
er tale om, at Arbejdstilsynet vil benytte oplysningerne til registersamkøring i kon-
troløjemed, således at der skabes udtrykkelig lovhjemmel hertil. Herudover præcise-
res det ligeledes i bemærkningerne til loven.
7. Digital offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for
risikovirksomheder
DA kan i princippet tilslutte sig forslaget, men finder, at det mere tydeligt af selve
lovteksten bør fremgå, at det er den særligt afgrænsede type af virksomheder, som er
nævnt i bemærkningerne, der tænkes på.
Landbrug & Fødevarer finder det meget væsentligt, at det specifikt fremgår af lov-
bemærkningerne, at offentliggørelsesforpligtelsen udelukkende følger Seveso III-
direktivets krav, og at det ikke er tanken at gå videre end direktivets bestemmelser.
7.2. Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Den nuværende formulering af forslag til ny § 78 a, stk. 3, vurderes i sammenhæng
med bemærkningerne til lovforslaget i tilstrækkelig grad at angive, at de nærmere
regler og offentliggørelse af sikkerhedsoplysninger alene gælder for en særligt af-
grænset type virksomheder.
Seveso III-direktivet indeholder krav om information af offentligheden om sikker-
hedsforanstaltninger for de såkaldte risikovirksomheder. Det vil sige virksomheder,
hvor der er risiko for større uheld med farlige stoffer.
Det fremgår af forslaget til ny § 78 a, stk. 3, herunder lovbemærkningerne, at be-
skæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler er begrænset til
sikkerhedsoplysninger for virksomheder, hvor der er risiko for større uheld med far-
lige stoffer, herunder oplysninger, der indgår i sikkerhedsdokumentationen for så-
danne virksomheder.
Idet anvendelsesområdet for bestemmelsen allerede anses for klart afgrænset, og ik-
ke rækker ud over, hvad der følger af Seveso III-direktivet, giver høringssvaret ikke
anledning til ændringer i lovforslaget på dette punkt.