Fremsat den 26. november 2014 af beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen

Fremsat den 26. november 2014 af beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø
(Undtagelse af frivilligt arbejde fra krav om arbejdspladsvurdering og arbejdsmiljøorganisation, forebyggelse af
arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid, Arbejdstilsynets adgang til at indhente
oplysninger fra eksterne registre m.v.)
§ 1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7.
september 2010, som ændret ved lov nr. 597 af 14. juni
2011, og som senest ændret ved lov nr. 736 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksæt-
telse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sik-
kerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L
183, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) 1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-
Tidende 2008, nr. L 311, side 1, Rådets direktiv nr.
92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sik-
kerhed og sundhed på midlertidige eller mobil byggepladser,
EF-Tidende 1992, nr. L 245, side 6, som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20.
juni 2007, EU-Tidende 2007, nr. L 165, side 21, visse be-
stemmelser i Rådets direktiv 94/33/EØF af 22. juni 1994 om
beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EF-Tidende 1994, nr.
L 216, side 12, som senest ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/27/EU af 26. februar 2014, EU-ti-
dende 2014, nr. L 65, side 1, bestemmelser, der gennemfører
Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse
aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden,
EF-Tidende 2003, nr. L 299, side 9, og bestemmelser, der
gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L
255, side 22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013, EU-Ti-
dende 2005, nr. L 255, side 22, og Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009, om mi-
nimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse
med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet
(andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv
89/391/EØF), EU-Tidende 2009, nr. L 260, side 5.«
2. I § 2 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktivi-
teter, og som udføres for almennyttige foreninger, der ikke
har fortjeneste som formål, er undtaget fra §§ 5-11 a og 15
a.«
3. Efter § 2 indsættes:
»§ 2 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at en eller flere af bestemmelserne i kapitel 2, 4, 5, 11 a, 13,
14, 14 a og 15 med de fornødne tilpasninger, også skal gæl-
de arbejde for en arbejdsgiver, hvor der er risiko for arbejds-
relateret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for
arbejdstid.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
arbejdsgiverens pligter til at fastlægge retningslinjer og vej-
lede ansatte om forhold omfattet af stk. 1 samt til at tilbyde
ansatte bistand til politianmeldelse af arbejdsrelateret volds-
episoder udenfor arbejdstid.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at en eller flere af bestemmelserne i kapitel 2, 4,
5, 11 a, 13, 14, 14 a og 15 skal gælde for regler fastsat efter
stk. 2.«
4. I § 21, stk. 1, indsættes som pkt. 2:
»Arbejdstilsynet kan påbyde, at undersøgelsen gennem-
føres straks eller inden for en frist.«
5. § 60, stk. 8, ophæves.
6. I § 72 indsættes som stk. 3:
Lovforslag nr. L 83 Folketinget 2014-15
20140029070
BE006019
»Stk. 3. Arbejdstilsynet kan, i det omfang det er nødven-
digt til identifikation af virksomheder til brug for målretning
af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn, indsamle og samkøre
oplysninger i kontroløjemed
1) fra Indkomstregistret om ansattes ansættelsessted, an-
sættelsesperiode, herunder start- og slutdato samt time-
antal,
2) fra det fælles it-baserede datagrundlag til brug for ad-
ministrationen af arbejdsmarkedslovgivningen, jf. § 47
i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v., om sygedagpengelængden, fraværs-
årsagen, ydelsen, sagsarten, ansættelsessted samt syge-
dagpengenes forløb og ophør for modtagere af syge-
dagpenge, og
3) fra CPR-registret om statsborgerskab og indrejsedato.«
7. I § 78 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om offentliggørelse, herunder digitalt, af oplysninger
om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, hvor der er
risiko for større uheld med farlige stoffer, herunder oplys-
ninger, der indgår i sikkerhedsdokumentationen for sådanne
virksomheder.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. februar 2015.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Danmark er kendetegnet ved et mangfoldigt foreningsliv.
Foreningerne har mange forskellige former og spænder
bredt. Mange af disse foreninger har et almennyttigt formål
og har ikke fortjeneste som formål. Det er bl.a. idrætsfor-
eninger, boligforeninger, kulturelle foreninger, politiske for-
eninger, velgørende foreninger m.v. Disse foreninger gør i
flere sammenhænge brug af frivillig arbejdskraft.
Regeringen ønsker at støtte op om det frivillige arbejde, som
er afgørende for et stærkt dansk foreningsliv og for den soci-
ale sammenhængskraft i vores samfund. Unødigt bureaukra-
ti må ikke være stopklods for frivilligt arbejde i Danmark.
Derfor foreslås det, at frivilligt arbejde, der har karakter af
fritidsaktiviteter for almennyttige foreninger, der ikke har
fortjeneste som formål, undtages fra reglerne om organise-
ring af arbejdsmiljøarbejdet (AMO) og arbejdspladsvurde-
ring (APV).
Lovforslaget omhandler endvidere vold, trusler og anden
krænkende adfærd, der er relateret til den ansattes arbejde,
men som finder sted uden for arbejdstid. I de seneste år har
der været eksempler på, at ansatte udsættes for sådan vold,
trusler og anden krænkende adfærd, der er relateret til arbej-
det, men som finder sted uden for arbejdstiden. Det fremgår
bl.a. af Rigspolitiets rapport ”Indsats vedrørende chikane,
trusler og vold mod ansatte i politi og anklagemyndighed”,
at der er identificeret 2.381 sager fra 2012 og 1. halvdel af
2013, hvor ansatte i politikredsene er blevet udsat for chika-
ne, trusler eller vold, og at 54 af disse sager er foregået i den
ansattes fritid. Hertil kommer eksempler på arbejdsrelateret
vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejdstid
i andre jobgrupper. Det kan fx være situationer, hvor indsat-
te i fængsler arrangerer overfald eller trusler mod fængsels-
funktionærer på deres bopæl, eller hvor sygeplejersker i de-
res fritid bliver opsporet og truet eller chikaneret af patienter
eller pårørende.
Regeringen finder det uacceptabelt, at ansatte bliver udsat
for vold, trusler og anden krænkende adfærd på grund af de-
res arbejde, uanset hvor og hvornår dette finder sted. Derfor
foreslås det, at arbejdsgiverens pligt til at forebygge vold,
trusler og anden krænkende adfærd på arbejdspladsen udvi-
des til også at gælde vold, trusler og anden krænkende ad-
færd, der finder sted uden for arbejdstiden, og som er relate-
ret til arbejdet.
Endvidere ønsker regeringen, at arbejdsmiljøindsatsen i hø-
jere grad målrettes de virksomheder, der har de største pro-
blemer med arbejdsmiljøet. En sådan målretning af tilsyns-
indsatsen kræver, at Arbejdstilsynet fremadrettet får bedre
muligheder for at finde de virksomheder, hvor der er for-
højet risiko for dårligt arbejdsmiljø. Til brug herfor har Ar-
bejdstilsynet behov for at få adgang til at indhente yderlige-
re data fra sygedagpengeregistret, Indkomstregistret samt
CPR-registret end man har adgang til i dag.
Tilsvarende ønsker regeringen at fortsætte indsatsen mod
social dumping i relation til arbejdsmiljø for at sikre et sik-
kert og sundt arbejdsmiljø for alle på det danske arbejdsmar-
ked. Til det brug har Arbejdstilsynet også behov for at få ad-
gang til at indhente de yderligere eksterne data.
Endelig indeholder lovforslaget enkelte andre forslag til æn-
dringer. Det foreslås således, at § 21 om undersøgelsespå-
bud ændres, så Arbejdstilsynet kan fastsætte en frist for ef-
terkommelse af påbud. Det foreslås desuden, at arbejdsgive-
rens underretningspligt over for kommunen ved fuldtidsbe-
skæftigelse af unge under 18 år ophæves, da kravet ikke tje-
ner et arbejdsmiljømæssigt formål og i øvrigt er tilgodeset i
anden lovgivning. Endelig foreslås det, at der indføres en
bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte
regler om digital offentliggørelse af oplysninger om sikker-
hedsforanstaltninger for virksomheder, som er omfattet af
Arbejdstilsynets regler om kontrol med arbejdsmiljøet ved
risiko for større uheld med farlige stoffer (gennemførelse af
Seveso III-direktivet)
2. Lovforslagets udformning og indhold
2.1. Undtagelse af frivilligt arbejde fra krav om AMO og
APV
2.1.1. Gældende ret
Arbejdsmiljøloven omfatter alle former for arbejde, herun-
der arbejde der udføres for foreninger. Arbejdsmiljøloven
omfatter også det arbejde, der udføres af frivillige. Det gæl-
der også foreninger, der har almennyttige formål og ikke
fortjeneste som formål. Hvor almennyttige foreninger, der
ikke har fortjeneste som formål, beskæftiger frivillige med
arbejde, betragtes foreningerne som arbejdsgivere, i forhold
til arbejdsmiljølovens § 2, stk. 1.
Arbejdsmiljøloven har en vid forståelse af, hvad der er ar-
bejde, men mange af de frivillige aktiviteter, der foregår i de
almennyttige foreninger, der ikke har fortjeneste som for-
mål, er ikke arbejde. Dette omfatter bl.a. de sportsaktivite-
ter, der udføres af medlemmerne i fx sportsklubber og for-
eningsmedlemmers udførelse af sang og musik i musikfor-
eninger m.v. Disse aktiviteter betragtes som almindelige
hobby- og fritidsaktiviteter, og er ikke arbejde, der er omfat-
tet af arbejdsmiljøloven.
Hvorvidt det arbejde, som udføres af frivillige, betragtes
som arbejde for foreningerne som arbejdsgivere, jf. lovens §
2, stk. 1, afhænger af en konkret vurdering. Den konkrete
vurdering tager udgangspunkt i følgende kriterier:
– Har den frivillige pligt til at stille sin arbejdskraft til rå-
dighed for foreningen?
3
– Er den frivillige undergivet instruktion og kontrol fra
foreningen?
– Stiller foreningen arbejdsrum, redskaber osv. til rådig-
hed for den frivillige i forhold til arbejdet?
– Bærer foreningen risikoen for det arbejdsresultat, som
den frivillige frembringer?
– I særlige tvivlstilfælde lægges også en vis vægt på, om
der udbetales løn til den frivillige.
Hvor almennyttige foreninger, der ikke har fortjeneste som
formål, beskæftiger frivillige med arbejde, skal foreningerne
som arbejdsgivere opfylde arbejdsmiljølovgivningen, herun-
der reglerne om AMO og APV.
2.1.2 Ministeriets overvejelser
Frivilligt arbejde udgør et meget væsentligt bidrag til driften
af det store antal almennyttige foreninger i Danmark, der ik-
ke har fortjeneste som formål. Regeringen ønsker at støtte
op om det frivillige arbejde i disse foreninger ved at fjerne
unødige regler – også på arbejdsmiljøområdet.
Det er væsentligt for regeringen, at dette sker på en sådan
måde, at det fortsat sikres, at frivilligt arbejde udføres fuldt
forsvarligt. Den vide forståelse af begrebet arbejde for en ar-
bejdsgiver medfører imidlertid, at almennyttige foreninger,
der ikke har fortjeneste som formål, er pålagt pligter i for-
hold til en del af det frivillige arbejde, som ikke vurderes
som nødvendige. Disse pligter indeholder krav om organise-
ring af arbejdsmiljøarbejdet (AMO) og udarbejdelse af ar-
bejdspladsvurdering (APV). Iagttagelse af disse formelle
krav lægger beslag på ressourcer i foreningerne.
Meget af det frivillige arbejde, som udføres for almennyttige
foreninger, der ikke har fortjeneste som formål, udføres af
personer med en særlig interesse for foreningens formål el-
ler for aktiviteten i sig selv, og den enkelte frivillige bruger
typisk den tid på arbejdet, der svarer til det, der gælder for
en fritidsaktivitet. Dette arbejde for foreninger er kendeteg-
net ved lejlighedsvise og kortere arbejdsforløb, der kan og
ofte bliver varetaget ved siden af et almindeligt arbejde, stu-
dium mv.
Dette frivillige arbejde for almennyttige foreninger, der ikke
har fortjeneste som formål, har lighed med almindeligt ar-
bejde, men har i realiteten lige så meget karakter af fritids-
aktiviteter.
De frivillige aktiviteter og det frivillige arbejde kan opdeles
i tre hovedkategorier:
1. Frivillige aktiviteter, der ikke er arbejde. Der er her tale
om aktiviteter, som kan karakteriseres som hobby- eller
fritidsaktiviteter fx sportsaktiviteter. Disse aktiviteter er
ikke arbejde, og aktiviteterne er ikke omfattet af ar-
bejdsmiljølovens område.
2. Frivilligt arbejde, der både har lighed med almindeligt
arbejde og fritidsaktiviteter. Dette arbejde ligger i grå-
zonen mellem frivillige aktiviteter, der ikke er arbejde,
og frivilligt arbejde der har overvejende lighed med al-
mindeligt arbejde. Dette arbejde betragtes i dag som ar-
bejde for en arbejdsgiver, jf. lovens § 2, stk. 1. Det er
fx den frivillige træner i en fodbold- eller svømmeklub,
eller andre, der frivilligt bidrager med en arbejdsind-
sats, fx bemanding af en bod på et kræmmermarked.
3. Frivilligt arbejde, der har overvejende lighed med al-
mindeligt arbejde. Dette frivillige arbejde betragtes
som arbejde for en arbejdsgiver, jf. lovens § 2, stk. 1.
Det er fx, hvor det frivillige arbejde har en længere va-
righed eller er af mere forpligtende karakter, fx hvor en
person arbejder i 25 timer om ugen som kantinemedar-
bejder i et foreningsdrevet værested.
Regeringen finder, at det under ovenstående punkt 2 nævnte
arbejde for almennyttige foreninger der ikke har fortjeneste
som formål, skal undtages fra reglerne i lovens §§ 5-11 a
(AMO) og § 15 a (APV).
Omkring en tredjedel af den danske befolkning udfører fri-
villigt arbejde, hvoraf en væsentlig del er for almennyttige
foreninger, der ikke har fortjeneste som formål. En ændring
af arbejdsmiljøreglerne for disse foreninger vil derfor kunne
medføre en afbureaukratisering på området.
2.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at frivilligt arbejde, der har karakter af fritids-
aktiviteter for almennyttige foreninger, der ikke har fortjene-
ste som formål, undtages fra kravene om AMO og APV.
Undtagelse fra reglerne om AMO vil betyde, at foreningerne
ikke længere vil have pligt til at samarbejde om arbejdsmil-
jøet med de frivillige, der udfører arbejde, der har karakter
af fritidsaktiviteter. Foreningerne vil derfor i forhold til dette
arbejde selv kunne skabe rammerne for såvel de daglige ar-
bejdsmiljøopgaver som for de overordnede, planlæggende
og koordinerende arbejdsmiljøopgaver uden inddragelse af
de frivillige. Foreningerne vil dog stadig have pligt til at
samarbejde med andre egentligt ansatte i forhold til AMO.
Undtagelse fra reglerne om APV vil betyde, at der ikke læn-
gere vil være krav til foreningerne om udarbejdelse af en
skriftlig arbejdspladsvurdering i forhold til det arbejde, der
har karakter af fritidsaktiviteter, som udføres af de frivillige.
Foreningerne vil stadig have pligt til at planlægge og tilret-
telægge de frivilliges arbejde, men der vil ikke være pligt til
en skriftlig behandlingsmåde, eller pligt for foreningerne til
at inddrage de frivillige i forhold til planlægningen og tilret-
telæggelsen af arbejdet. Foreningerne vil dog have pligt til
at samarbejde med andre egentligt ansatte i forhold til APV.
Forslaget omfatter ikke frivilligt arbejde i almindelige virk-
somheder og selskaber, og forslaget omfatter ikke frivilligt
arbejde i foreninger, der ikke er almennyttige og har fortje-
neste som formål.
Ved vurderingen af, om arbejdet har karakter af en fritidsak-
tivitet, vil indgå flere kriterier herunder navnlig arbejdets
varighed, arbejdets forpligtende karakter og eventuel udbe-
taling eller modydelse for arbejdet.
4
Det foreslås, at undtagelsen både skal omfatte det frivillige
arbejde inden for foreningernes primære formål fx selve træ-
nergerningen i en fodboldklub og andre former for frivilligt
arbejde, der tjener til at opfylde foreningernes formål fx be-
mandingen af en bod og opstilling af en scene på et marked,
hvor en forening indtjener penge til sine aktiviteter.
Det understreges, at de foreninger, som er omfattet af forsla-
get, fortsat vil skulle etablere AMO og udarbejde APV i for-
hold til ansatte, der ikke falder inden for rammerne af forsla-
gets afgrænsning af arbejde, der har karakter af fritidsaktivi-
tet. Det betyder, at hvis en forening fx har ti eller flere per-
soner, som udfører frivilligt arbejde omfattet af forslaget, og
herudover har to ansatte, der har ordinær hoved- eller bibe-
skæftigelse i foreningen, og derfor ikke er omfattet af forsla-
get, så vil foreningen fortsat skulle udarbejde APV for de
dele af arbejdet, som udføres af de to, der falder uden for
forslaget. Da der kun er to ansatte, som ikke er omfattet af
lovforslaget, vil der ikke skulle etableres en egentlig ar-
bejdsmiljøorganisation eller skulle vælges en arbejdsmiljø-
repræsentant.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.
2.2. Vold, trusler og anden krænkende adfærd, der finder
sted uden for arbejdstid og som er relateret til arbejdet
2.2.1. Gældende ret
Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiveren sikre, at
arbejdet i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres sik-
kerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Heri ligger
også en pligt for arbejdsgiveren til at forebygge, at ansatte
udsættes for vold, trusler og anden krænkende adfærd i for-
bindelse med arbejdet.
Ved vold, trusler og anden krænkende adfærd forstås hand-
linger udøvet mod ansatte af borgere, herunder klienter og
kunder. Ved vold forstås det at øve vold mod eller på anden
måde angribe legemet, jf. strafferettens voldsbegreb. Det
kan fx være slag, spark eller benspænd. Trusler kan fx være
trusler på livet, trusler om hærværk eller trusler mod familie
eller andre nærtstående personer. Anden krænkende adfærd
kan fx være chikane, ydmygelser eller forhånelse. Vold mel-
lem ansatte på samme virksomhed er ikke omfattet af defini-
tionen.
Når der i det følgende benyttes ordet ”vold” menes ”vold,
trusler og anden krænkende adfærd”.
Arbejdsgiverens pligt til at forebygge, at ansatte udsættes
for vold i forbindelse med arbejdet, betyder, at arbejdsgive-
ren bl.a. skal:
– Sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres,
så risiko for vold i arbejdet forebygges. Forebyggelsen
skal følge de generelle forebyggelsesprincipper inden for
arbejdsmiljøområdet, som de fremgår af bilag til be-
kendtgørelse om arbejdets udførelse. Det betyder, at ar-
bejdsgiveren i første omgang skal forsøge helt at forhin-
dre risici. Hvis der er risiko for vold i arbejdet, skal ar-
bejdsgiveren vurdere risikoen, herunder hvilke typer af
vold, der kan være tale om, og hvor alvorlige voldsepi-
soderne kan være, samt hvilken forebyggelse der er nød-
vendig. Vurderingen foretages fx i forbindelse med
APV-arbejdet og i den daglige planlægning og tilrette-
læggelse af arbejdet. Vurderingen af risikoen for vold
skal ske løbende, hvilket bl.a. indebærer, at arbejdsgive-
ren skal revurdere og om nødvendigt justere forebyggel-
sen på virksomheden, fx efter konkrete episoder med
vold i arbejdet.
Arbejdsgiveren har desuden en generel pligt til at tage hen-
syn til, at ansatte, der har været udsat for vold – både i og
uden for arbejdstiden – kan være påvirkede af episoden.
Hvis det er tilfældet, skal arbejdsgiveren tage højde for det i
planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet i forhold til
den enkelte ansatte.
– Som led i udarbejdelsen af en skriftlig arbejdspladsvur-
dering (APV) bl.a. kortlægge, hvor og hvornår der er ri-
siko for vold i arbejdet, og hvem der eventuelt kan blive
udsat.
– Oplære og instruere medarbejdere og ledere i at forebyg-
ge og håndtere voldsepisoder, hvis der er en risiko for
vold i arbejdet.
– Føre tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sund-
hedsmæssigt fuldt forsvarligt.
– Træffe foranstaltninger vedrørende førstehjælp.
2.2.2. Ministeriets overvejelser
Nogle ansatte kan i kraft af deres arbejde blive udsat for
vold uden for arbejdstiden. Det kan fx være fængselsfunkti-
onærer, politibetjente eller lærere, der uden for arbejdstiden
bliver kontaktet privat og udsat for vold.
Ansatte skal kunne udføre deres arbejde uden at frygte, at de
bliver udsat for vold – uanset om det sker inden for eller
uden for arbejdstiden. Arbejdsrelateret vold er desuden et
væsentligt arbejdsmiljøproblem, som kan give de ansatte bå-
de fysiske og psykiske skader.
Arbejdsrelateret vold mod ansatte uden for arbejdstiden kan
være særligt krænkende, fordi det sker i de ansattes fritid.
Desuden kan arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden fin-
de sted i de ansattes nærmiljø eller under overværelse af de
ansattes familie eller nære relationer, som de ansatte ønsker
at beskytte. Endelig kan vold uden for arbejdstiden i højere
grad relateres til de ansattes person og dermed virke mere
voldsomt end vold, der relateres til de ansattes funktion på
arbejdspladsen.
Når ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold uden for ar-
bejdstiden, har de ansatte sjældent mulighed for på egen
hånd at forebygge, at lignende voldsepisoder gentager sig.
Det skyldes, at det er arbejdskonteksten, herunder arbejds-
opgaverne og omstændighederne på arbejdspladsen, der har
motiveret borgerne til at udøve vold mod de ansatte uden for
arbejdstiden. Det kan fx være bestemte arbejdsopgaver, som
myndighedsudøvelse eller fremsættelse af krav over for bor-
5
geren, der har motiveret borgeren til at udøve volden mod
de ansatte.
Derfor bør arbejdsgiveren vurdere, om arbejdet i tilstrække-
lig grad planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen
for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, bliver fore-
bygget. Forebyggelsen kan fx handle om, hvordan arbejds-
pladsen tilrettelægger mødet med borgere, hvordan der kom-
munikeres med borgere, og hvordan konflikter med borgere
håndteres.
En pligt til at forebygge arbejdsrelateret vold, som finder
sted uden for arbejdstiden, er desuden vigtig, fordi de ansat-
te, der risikerer at blive udsat for volden, har brug for at vi-
de, hvordan de hurtigt kommer ud af en potentiel konfliktsi-
tuation skabt på baggrund af den arbejdsrelation, de ansatte
har til borgeren.
2.2.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indføres en ny bestemmelse i § 2 a, stk.
1, der giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at en eller flere af bestemmelserne i lo-
vens kapitel 2, 4, 5, 11 a, 13, 14, 14 a og 15 også skal gælde
for vold, der finder sted uden for arbejdstid og som er relate-
ret til den ansattes arbejde for en arbejdsgiver. Disse kapitler
i loven handler bl.a. om henholdsvis samarbejde om sikker-
hed og sundhed, de almindelige pligter for arbejdsgiveren
m.fl., arbejdets udførelse, anerkendt arbejdsmiljøcertifikat,
Arbejdstilsynets mulighed for at afgive påbud m.v., anmel-
delse af arbejdsulykker, klageadgang, digital kommunikati-
on og straf.
Det foreslås desuden, at der indføres en ny bestemmelse i §
2 a, stk. 2, der giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse
til at fastsætte regler om pligter for arbejdsgiver til at fast-
lægge retningslinjer og vejlede ansatte om hensigtsmæssig
håndtering af arbejdsrelateret vold, der finder sted uden for
arbejdstid samt til at tilbyde skadelidte ansatte bistand til po-
litianmeldelse af sådanne episoder.
Bemyndigelserne i § 2 a, stk. 1 og 2, vil udelukkende blive
anvendt til at fastsætte pligter, der retter sig mod den fore-
byggelse m.v., som kan foregå på virksomheden.
Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren i forslaget
til § 2 a, stk. 3, bemyndiges til at fastsætte, at en eller flere
af bestemmelserne i kapitel 2, 4, 5, 11a, 13, 14 og 15 også
skal gælde for de regler, der fastsættes i henhold til bemyn-
digelsen i stk. 2.
Bemyndigelsen i § 2 a, stk. 1, vil blive anvendt til både at
sætte direkte anvendelige pligtbestemmelser og bemyndigel-
sesbestemmelser i loven i kraft. Et udvalg af arbejdsgivernes
eksisterende pligter i loven til at forebygge og håndtere ar-
bejdsrelateret vold i arbejdet vil således blive sat i kraft, så
pligterne udvides til også at gælde uden for arbejdstid. Her-
udover vil et udvalg af bemyndigelsesbestemmelserne blive
sat i kraft, således at der kan udarbejdes regler i bekendtgø-
relsesform med pligter for arbejdsgiveren vedrørende vold
uden for arbejdstid svarende til de pligter arbejdsgiveren har
vedrørende vold i arbejdet.
Der vil blive sat bestemmelser i kraft om følgende i medfør
af stk. 1:
Lovens kapitel 2 om samarbejde om sikkerhed og sundhed
Bestemmelser fra dette kapitel vil med de nødvendige tilpas-
ninger blive sat i kraft, således at risikoen for arbejdsrelate-
ret vold uden for arbejdstid skal indgå i samarbejdet om ar-
bejdsmiljø på virksomheder, hvis der er en sådan risiko.
Lovens kapitel 4 om almindelige pligter for arbejdsgivere og
ansatte m.fl.
De generelle bestemmelser, der indeholder pligter for ar-
bejdsgivere m.fl., vil med de nødvendige tilpasninger blive
sat i kraft, så de også kommer til at gælde for arbejdsrelate-
ret vold uden for arbejdstid. Det drejer sig om arbejdsgive-
rens pligt til at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds-
og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, reglerne om arbejds-
pladsvurdering, arbejdsgiverens tilsynspligt og arbejdsgive-
rens pligt til oplæring og instruktion. Herudover vil relevan-
te bemyndigelser blive sat i kraft, således at der med de nød-
vendige tilpasninger kan fastsættes regler i bekendtgørelses-
form, der svarer til de gældende regler for forebyggelse og
håndtering af vold i arbejdet.
Lovens kapitel 5 om arbejdets udførelse
Hovedreglen om, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges
og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt, vil med de nødvendige tilpasninger blive sat i
kraft for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
Herudover vil relevante bemyndigelser blive sat i kraft, såle-
des at det med de nødvendige tilpasninger bliver muligt at
fastsætte pligter for arbejdsgiveren om forebyggelse m.v. af
arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid. De pligter, der vil
blive fastsat efter bemyndigelserne vil svare til de gældende
pligter for arbejdsgivere i forhold til vold i arbejdet, det vil
sige inden for arbejdstid.
Det betyder, at arbejdsgiveren ved arbejdsrelateret vold
uden for arbejdstid får pligt til at sikre, at arbejdet planlæg-
ges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for arbejdsrelate-
ret vold uden for arbejdstid forebygges. Hvis der er risiko
for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, får arbejdsgive-
ren pligt til at vurdere risikoen for arbejdsrelateret vold uden
for arbejdstid. Vurderingen vil skulle foretages i forbindelse
med den almindelige vurdering af arbejdsmiljøet, fx i APV-
arbejdet og i den daglige planlægning og tilrettelæggelse af
arbejdet. Pligten indebærer også, at arbejdsgiveren skal vur-
dere risikoen for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid lø-
bende, hvilket bl.a. vil indebære, at arbejdsgiveren skal re-
vurdere og om nødvendigt justere forebyggelsen på virk-
somheden af arbejdsrelateret vold både i og uden for ar-
bejdstid, fx efter konkrete episoder med vold i eller uden for
arbejdstid.
6
Forebyggelsen vil skulle følge de generelle forebyggelses-
principper inden for arbejdsmiljøområdet, som de fremgår af
bilag til bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
Bemyndigelsen i stk. 1 vil desuden blive brugt til at præcise-
re, at den gældende pligt for arbejdsgiveren til at planlægge
og tilrettelægge arbejdet, så der tages hensyn til skadelidte
ansatte ved arbejdets udførelse, også omfatter de situationer,
hvor ansatte har været udsat for arbejdsrelateret vold uden
for arbejdstid.
Loven kapitel 11 a om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
Kapitlet vil blive sat i kraft, således at bestemmelserne om
arbejdsmiljøcertifikat også kommer til at dække forebyggel-
se og håndtering af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
Lovens kapitel 13 om Arbejdstilsynets opgaver og kompe-
tencer som myndighed
De bestemmelser, der handler om pligten til at udlevere op-
lysninger til Arbejdstilsynet, og om Arbejdstilsynets adgang
til at træffe afgørelser, vil blive sat i kraft, således at Ar-
bejdstilsynet kan træffe afgørelse mv. om forebyggelse og
håndtering af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid. Der
vil desuden blive sat regler i kraft om Arbejdstilsynets tav-
shedspligt og om pligt til at anmelde arbejdsulykker.
Lovens kapitel 14 om klageadgang
Bestemmelsen i § 81 om klageadgang over Arbejdstilsynets
afgørelser vil blive sat i kraft.
Lovens kapitel 14 a
Bestemmelserne i kapitlet vil blive sat i kraft, så skriftlig
kommunikation også foregår digitalt i forhold til arbejdsre-
lateret vold uden for arbejdstid.
Lovens kapitel 15 om straf
Alle bestemmelserne i kapitlet vil blive sat i kraft, således at
overtrædelse af regler eller manglende efterkommelse af Ar-
bejdstilsynets påbud om forebyggelse og håndtering af ar-
bejdsrelateret vold uden for arbejdstid kan strafbelægges på
samme måde som ved arbejdsrelateret vold, der forekommer
i arbejdet.
Bemyndigelsen i § 2 a, stk. 2, vil blive anvendt til at fastsæt-
te regler, der pålægger arbejdsgiveren pligter, der ikke kan
fastsættes med hjemmel i de i stk. 1 nævnte kapitler. Ar-
bejdsgiveren vil i medfør af stk. 2, få pligt til at:
– Fastlægge retningslinjer for og vejlede ansatte i hen-
sigtsmæssig håndtering af episoder med arbejdsrelateret
vold uden for arbejdstid samt tilløb hertil, hvis der er ri-
siko for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, og
– tilbyde skadelidte ansatte bistand til en eventuel politian-
meldelse af arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for ar-
bejdstid.
Bemyndigelsen i § 2 a, stk. 3, vil blive anvendt til at sætte
bestemmelserne i lovens kapitel 2, 4, 5 og 11 a i kraft, såle-
des at bestemmelserne om henholdsvis samarbejde om sik-
kerhed og sundhed, arbejdsgiverens almindelige pligter, ar-
bejdets udførelse og arbejdsmiljøcertifikat også kommer til
at gælde for regler udstedt i medfør af § 2 a, stk. 2.
§ 2 a, stk. 3, vil desuden blive anvendt til at sætte bestem-
melserne i kapitel 13, 14, 14 a og 15 i kraft. Dermed bliver
nye regler om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, jf. §
2 a, stk. 2, ligestillet med vold, der forekommer i arbejdet,
særligt hvad angår Arbejdstilsynets mulighed for at afgive
påbud, anmeldelse af arbejdsulykker m.v., klageadgang, di-
gital kommunikation og straf.
Det forventes, at risikoen for arbejdsrelateret vold uden for
arbejdstid typisk vil forekomme i virksomheder, hvor der
også er risiko for vold i arbejdet, dvs. inden for arbejdstid.
Det er således ikke alle virksomheder, der vil blive berørt af
lovforslaget. Hvis der ikke er en risiko for, at ansatte udsæt-
tes for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden, vil ar-
bejdsgiveren ikke skulle foretage sig yderligere som følge af
lovforslaget.
Bemyndigelsen i § 2 a, stk. 1 og stk. 3, omfatter ikke lovens
kapitel 6-11, og bemyndigelsen kan således ikke benyttes til
at sætte bestemmelser i kraft om arbejdsstedets indretning,
stoffer og materialer, hvileperiode og fridøgn, unge under 18
år eller om lægeundersøgelse mv.
Bemyndigelserne i § 2 a, stk. 1 og 2, vil ikke blive anvendt
til at pålægge arbejdsgiveren pligter til at foretage forebyg-
gelsestiltag uden for arbejdet. Bemyndigelserne vil således
ikke blive anvendt til at pålægge arbejdsgiveren pligter i for-
hold til den ansattes private forhold eller ageren i fritiden,
herunder de ansattes valg af transportvej, boligforhold, ind-
købsvaner, hobby, familieforhold eller lignende private for-
hold.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 3.
2.3. Frist for undersøgelsespåbud
2.3.1. Gældende ret
Arbejdsmiljøloven fastsætter i § 21, at når Arbejdstilsynet
forlanger det, eller forholdene i øvrigt giver anledning dertil,
skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og
besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at kon-
statere, om arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sund-
hedsmæssigt forsvarlige.
Efter bestemmelsen kan Arbejdstilsynet kræve undersøgel-
ser foretaget både i tilfælde af konkret mistanke vedrørende
forholdene i en virksomhed og som led i en mere generel
undersøgelse eller løbende kontrol af forholdene i en bran-
che eller lignende. Bestemmelsen giver endvidere hjemmel
til at kræve, at undersøgelser skal ske ved særligt sagkyndi-
ge. Arbejdstilsynet kan stille krav om, at arbejdsgiveren skal
anvende en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at gennemfø-
7
re undersøgelsen, såfremt problemet vedrører psykisk ar-
bejdsmiljø eller substitution af visse stoffer og materialer.
Udgifterne til undersøgelser m.v. skal afholdes af arbejdsgi-
veren. Undersøgelser i tilfælde af konkret mistanke har sær-
ligt været benyttet inden for områderne indeklima, støj og
psykisk arbejdsmiljø.
Endvidere følger det af § 21, at arbejdsgiveren har pligt til -
selv om der ikke foreligger noget krav herom fra Arbejdstil-
synet - at lade undersøgelser foretage på eget initiativ på
områder, hvor de sikkerheds- eller sundhedsmæssige for-
hold gør det påkrævet. Undersøgelsespligten gælder plan-
lægningen, tilrettelæggelsen og udførelsen af arbejdet.
2.3.2. Ministeriets overvejelser
Arbejdsmiljøklagenævnet har i nogle sager påpeget, at § 21
ikke indeholder tilstrækkelig klar hjemmel til, at Arbejdstil-
synet kan fastsætte en efterkommelsesfrist ved afgivelse af
påbud efter bestemmelsen (undersøgelsespåbud).
Uden en frist for, hvornår arbejdsgiveren skal efterkomme et
undersøgelsespåbud, fremstår bestemmelsens første led som
meningsløs. Endvidere fremstår undersøgelsespåbuddet uk-
lart for modtageren. Uden en frist er det endvidere ikke
klart, hvornår Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om de
forhold, der måtte blive afdækket ved undersøgelsen. Af dis-
se grunde vurderes der at være behov for at ændre bestem-
melsen på dette punkt.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at det tydeligt
fremgår, at Arbejdstilsynet kan fastsætte en frist for efter-
kommelse af påbud afgivet efter § 21. Fristerne fastsættes
efter arbejdsmiljølovens § 77, som bl.a. omhandler frister
for efterkommelse af Arbejdstilsynets øvrige afgørelser.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 4.
2.4. Ophævelse af arbejdsgiverens underretningspligt over
for kommunen
2.4.1. Gældende ret
Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren ved be-
skæftigelse af unge under 18 år skal underrette kommunen
med henblik på tilbud om uddannelsesvejledning. Underret-
ningen skal ske, når den unge har været fuldtidsbeskæftiget i
en sammenhængende periode på 3 måneder. Der skal ikke
foretages underretning for unge, hvis beskæftigelse indgår i
en uddannelse.
Underretningspligten har til formål at sikre, at unge under
18 år, der har haft fuldtidsbeskæftigelse i tre måneder, tilby-
des en uddannelsesvejledning. Unge uden uddannelse får
dermed mulighed for vejledning om uddannelse og uddan-
nelsesmuligheder.
2.4.2. Ministeriets overvejelser
Kravet om arbejdsgiverens underretningspligt tjener ikke et
arbejdsmiljømæssigt formål, men skal derimod sikre, at un-
ge under 18 år tilskyndes til at tage en uddannelse. Som en
del af Ungepakke II fra 2010 modtager Undervisningsmini-
steriet i dag indberetninger fra SKAT om fuldtidsbeskæfti-
gelse (mindst 18 timer om ugen) af 15-17 årige.
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at arbejdsgiverens underretningspligt over for
kommunen ved fuldtidsbeskæftigelse af unge under 18 år
ophæves. Bestemmelsen har et uddannelsespolitisk sigte, og
Undervisningsministeriet modtager allerede i dag indberet-
ninger fra SKAT om fuldtidsbeskæftigelse af unge under 18
år. Det betyder, at bestemmelsen i arbejdsmiljøloven er
overflødig.
Der henvises til forslagets § 1, nr. 5.
2.5. Adgang til oplysninger i Indkomstregistret, i sygedag-
pengeregistret og i CPR-registret
2.5.1. Gældende ret
Arbejdstilsynet har i dag adgang til følgende registre:
– Egne registre, hvorfra der er adgang til oplysninger om,
hvilke virksomheder der er besøgt og hvor mange afgø-
relser, der er givet på de pågældende virksomheder. Fra
Arbejdstilsynets egne registre er der også adgang til op-
lysninger om anmeldte arbejdsulykker, som indgår i ud-
vælgelsen af virksomheder. Endelig er der fra Arbejds-
tilsynets egne registre adgang til oplysninger om an-
meldte erhvervssygdomme, der – hvis anmeldelsen kan
knyttes til en specifik virksomhed og vurderes fortsat at
være aktuel – også indgår i det forebyggende arbejdsmil-
jøarbejde.
– Danmarks Statistik, hvorfra Arbejdstilsynet har adgang
til oplysninger om antal ansatte og årsværk på virksom-
heden.
– CVR-registeret, hvorfra Arbejdstilsynet bl.a. har adgang
til oplysninger om adresse på den enkelte virksomhed,
hvilken branche virksomheden tilhører, startdato for re-
gistreringen af virksomheden mv.
Herudover indeholder arbejdsmiljøloven i dag i § 72, stk. 2,
en hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan få terminaladgang til
nødvendige oplysninger i Indkomstregistret, jf. § 7 i lov om
et indkomstregister, og i told- og skatteforvaltningens regi-
streringssystem for virksomheder med henblik på identifika-
tion af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssyg-
domme.
Beskæftigelsesministeriet har etableret et fælles it-baseret
datagrundlag på beskæftigelsesområdet til brug for admini-
stration af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om
aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedslovgivnin-
gen samt til brug for kontrol og til statistisk opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen. Datagrundlaget, som bl.a. indehol-
8
der oplysninger om modtagere af sygedagpenge, hører under
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Efter § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister, jf. lov nr. 403
af 8. maj 2006, kan kommunale og statslige myndigheder,
anerkendte arbejdsløshedskasser m.fl. få terminaladgang til
Indkomstregistret, i det omfang de pågældende i henhold til
anden lovgivning kan få sådan adgang.
Efter § 31 i lov om Det Centrale Personregister, jf. lov nr. 5
af 9. januar 2013, kan oplysninger i CPR og ældre folkeregi-
stermateriale videregives til en anden offentlig myndighed
efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger.
Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplys-
ninger (persondataloven) regulerer behandling af enhver
form for information om en identificeret eller identificerbar
fysisk person, som foretages af offentlige myndigheder og
private, når behandlingen helt eller delvist foretages ved
hjælp af elektronisk databehandling. Den omfatter ligeledes
ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er el-
ler vil blive indeholdt i et register, jf. persondatalovens § 1,
stk. 1.
Ved personoplysninger forstås ifølge persondatalovens § 3,
nr. 1, enhver form for information om en identificeret eller
identificerbar fysisk person. Definitionen indebærer, at op-
lysninger om juridiske personer, herunder aktieselskaber,
anpartsselskaber, kommanditselskaber, fonde, foreninger
mv., falder uden for lovens almindelige regulering. Derimod
anses oplysninger om enkeltmandsejede virksomheder og
interessentskaber med fysiske personer som interessenter for
omfattet af begrebet personoplysninger.
Det følger af persondatalovens § 2, stk. 1, at regler om be-
handling af personoplysninger i anden lovgivning, som gi-
ver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reg-
lerne i persondataloven. Det fremgår af bemærkningerne til
persondatalovens § 2, stk. 1, (lovforslag nr. 147, FT 1999 1.
samling), at bestemmelsen indebærer, at persondataloven
finder anvendelse, hvis regler om behandling af personop-
lysninger i anden lovgivning giver den registrerede en dårli-
gere retsstilling. Det fremgår imidlertid også, at dette ikke
gælder, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i
øvrigt ikke strider i mod direktivet om behandling af perso-
noplysninger (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv
95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per-
soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
om fri udveksling af sådanne oplysninger). Der er således
adgang til at fravige persondatalovens regulering ved lov.
Dette forudsætter dog som nævnt, at reguleringen ikke stri-
der mod databeskyttelsesdirektivet.
Om forholdet til databeskyttelsesdirektivet se nærmere
punkt 2.5.2.3 nedenfor.
Behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmel-
se med de grundlæggende principper, som er indeholdt i
persondatalovens § 5.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at behandling af per-
sonoplysninger skal ske i overensstemmelse med god data-
behandlingsskik. Heri ligger ifølge lovens forarbejder, at be-
handlingen skal være rimelig og lovlig.
Det fremgår af stk. 2, at indsamling af oplysninger skal ske
til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere be-
handling ikke må være uforenelig med disse formål (finali-
té-princippet). Dette følger endvidere af databeskyttelsesdi-
rektivets artikel 6, stk. 1, litra b.
Af stk. 3 fremgår det, at indsamling af oplysninger skal være
relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad
der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne
indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere be-
handles.
Persondataloven indeholder i § 6 generelle betingelser for,
hvornår behandling af almindelige, ikke følsomme person-
oplysninger må finde sted. Ifølge § 6, stk. 1, nr. 6, må be-
handling af personoplysninger bl.a. finde sted, hvis behand-
lingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave,
der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige eller den tredjemand, til hvem oplysninger
videregives, har fået pålagt.
Det fremgår af persondatalovens § 7, at der ikke må behand-
les oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, poli-
tisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforenings-
mæssige tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige
og seksuelle forhold. Bestemmelsen indeholder således ge-
nerelle betingelser for, hvornår behandling af følsomme op-
lysninger, der kræver særlig beskyttelse, må finde sted,
medmindre særlige undtagelser gør sig gældende. Det frem-
går af § 7, stk. 2, nr. 4, at der må behandles følsomme per-
sonoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for, at et
retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Det er forudsat i Datatilsynets praksis, at myndigheder i for-
bindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed
har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og at de
personer, der berøres af kontrolordningen, skal have forud-
gående information om kontrolordningen, jf. persondatalo-
vens § 5, stk. 1 om god databehandlingsskik. Der gælder så-
ledes en særlig oplysningspligt, når myndigheder indhenter
og samkører oplysninger i kontroløjemed.
Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkøring i
kontroløjemed i den offentlige forvaltning svarer således til
den praksis, som var gældende før persondatalovens ikraft-
træden, og som er kommet til udtryk ved en tilkendegivelse
fra flertallet i Retsudvalget i betænkning L 50 af 16. maj
1991 over forslag til lov om ændring af lov om offentlige
myndigheders registre.
Det er her forudsat, at myndigheder i forbindelse med sam-
køring i kontroløjemed har et klart og utvetydigt retsgrund-
lag at arbejde på, og at myndighederne kun lader kontrolord-
ningen tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige
forhold gør sig gældende. Flertallet i Retsudvalget lagde
9
vægt på, at de borgere, som berøres af en kontrolordning, i
almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes ad-
gang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kon-
trollen iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun
finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har
fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver op-
lysninger til myndigheden.
Sammenstilling og samkøring i kontroløjemed forudsætter
endvidere, at behandlingen anmeldes til Datatilsynet, jf. per-
sondatalovens §§ 43-44, samt at Datatilsynets udtalelse ind-
hentes, forinden behandlingen iværksættes, jf. lovens § 45,
stk. 1, nr. 4.
2.5.2. Ministeriets overvejelser
Det er Arbejdstilsynets opgave som myndighed at føre tilsyn
med arbejdsmiljøet på virksomhederne. Arbejdstilsynet an-
vender allerede i dag en række forskellige data og indikato-
rer, når det skal vurderes, om en virksomhed skal prioriteres
til tilsyn. Det drejer sig om oplysninger fra Arbejdstilsynets
egne registre, Danmarks Statistik og CVR-registret om bl.a.,
hvilke virksomheder der har været besøgt, og hvor mange
afgørelser der er givet til de pågældende virksomheder, samt
oplysninger om anmeldte arbejdsulykker og erhvervssyg-
domme, oplysninger om antal ansatte på en virksomhed
samt oplysninger om, hvilken branche de forskellige virk-
somheder tilhører.
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at Arbejdstilsy-
nets tilsynsindsats kan målrettes yderligere mod de virksom-
heder eller brancher, hvor effekten og behovet er størst. Det
er ligeledes Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at det er i
samfundets interesse at lave en indsats over for de virksom-
heder, hvor der er flest arbejdsmiljøproblemer. Beskæftigel-
sesministeriet finder på den baggrund, at der bør skabes mu-
lighed for, at Arbejdstilsynet kan indsamle og samkøre yder-
ligere oplysninger fra eksterne datakilder, hvilket der i ar-
bejdsmiljøloven ikke er adgang til i dag, således at Arbejds-
tilsynet bedre kan identificere, hvilke virksomheder, der bør
prioriteres til kontrol.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de oplysnin-
ger, som Arbejdstilsynet skal have mulighed for at indsamle
i eksterne registre, bl.a. er oplysninger om enkeltpersoner.
Årsagen er, at oplysninger om enkeltpersoner kan bruges til
at vurdere, hvor stor risikoen er for, at den enkelte virksom-
hed har arbejdsmiljøproblemer og derfor skal udpeges til til-
synsbesøg.
Oplysningerne om de enkelte lønmodtagere vil dog blive ag-
gregeret op til virksomhedsniveau, så det kun er oplysninger
på virksomhedsniveau, der indgår som risikofaktor i udpeg-
ningen af virksomheder til tilsyn. Oplysninger på individni-
veau vil ikke blive anvendt på selve tilsynsbesøget, og de
personer, der skal udføre selve kontrollen af arbejdsmiljøet
på virksomhederne, vil derfor heller ikke have adgang til op-
lysninger på individniveau.
De registerdata, som Arbejdstilsynet ønsker at få adgang til
at indsamle og samkøre, vil blive behandlet fortroligt og be-
grænses til få udvalgte medarbejdere i Arbejdstilsynets ana-
lyseafdeling, der arbejder med databehandling.
De eksterne data vil skulle indgå i Arbejdstilsynets tilsyns-
planlægning på lige fod med de oplysninger, som Arbejds-
tilsynet har adgang til i dag. Dog vil der være en ny og ind-
ledende øvelse med at aggregere data op til virksomhedsni-
veau, så der ikke er oplysninger om den enkelte ansatte.
Herefter vil de nye data indgå på lige fod med øvrige data,
som Arbejdstilsynet allerede er i besiddelse af eller har ad-
gang til at indhente i forbindelse med udpegningen af virk-
somheder med størst risiko for arbejdsmiljøproblemer.
De eksterne registerdata, som Arbejdstilsynet ønsker at få
adgang til at indsamle og samkøre er:
– Oplysninger om ansættelsesperiode og timeantal mv.-
fra Indkomstregistret, som hører under SKAT.
– Oplysninger om modtagere af sygedagpenge - fra det
fælles it-baserede datagrundlag til brug for administrati-
onen af arbejdsmarkedslovgivningen, som hører under
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
– Oplysninger om statsborgerskab og indrejsedato - fra
CPR-registret, som hører under Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet.
Fra Indkomstregistret vil Arbejdstilsynet indsamle oplysnin-
ger om ansættelsesperioden, herunder både start- og slutda-
to, timeantal samt på hvilket arbejdssted (produktionsenhed)
lønmodtageren er ansat. Oplysningerne vil ikke blive an-
vendt i forhold til den enkelte ansatte, men alene til at iden-
tificere, på hvilken virksomheds produktionsenhed (p-en-
hed) den pågældende er ansat, således at oplysningerne om
beskæftigede lønmodtagere kan summeres op til virksom-
hedsniveau.
Oplysningerne fra Indkomstregisteret er således nødvendige
for at kunne sammenkoble oplysningerne fra individniveau
til ansættelsesstedet (p-enheden).
De oplysninger, som Arbejdstilsynet vil indhente fra Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering, drejer sig om ansat-
tes modtagelse af sygedagpenge. Disse oplysninger vil Ar-
bejdstilsynet sammenkoble med oplysningerne fra Ind-
komstregistret om, hvor personen er ansat. På den baggrund
kan andelen af sygedagpengemodtagere på den enkelte p-
enhed udregnes.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at oplysninger-
ne om sygedagpenge er nødvendige at få adgang til for at
kunne udpege virksomheder, hvor der er forhøjet risiko for
arbejdsmiljøproblemer. En relativ høj andel af ansatte, der
modtager sygedagpenge, i forhold til sammenlignelige virk-
somheder er en indikator på arbejdsmiljøproblemer på virk-
somheden. Flere undersøgelser peger således på, at der er en
sammenhæng mellem arbejdsmiljø og langvarigt sygefra-
vær. Eksempelvis estimerede det Nationale Forskningscen-
ter for Arbejdsmiljø (NFA) i 2010, at omkring en femtedel
10
af det langvarige sygefravær var relateret til det psykosocia-
le arbejdsmiljø. Tilsvarende for muskelskeletpåvirkninger
blev det estimeret, at knap en femtedel af det langvarige sy-
gefravær var relateret til disse arbejdsbelastninger. Samtidig
er der hvert år omkring 6-7.000 anmeldte arbejdsulykker,
der medfører langvarigt sygefravær.
Arbejdstilsynet vil indsamle oplysninger fra CPR-registret
om statsborgerskab og eventuel indrejsedato på beskæftige-
de i Danmark, som Arbejdstilsynet i forvejen har fået identi-
ficeret via Indkomstregistret. Oplysningerne vil kun blive
indhentet for relevante brancher, fx bygge-anlægsbranchen,
servicebranchen (hotel, restauration og rengøring) og det
grønne område (landbrug, skovbrug og gartneri), hvor der er
forhøjet risiko for nedslidning og ulykker, og hvor Arbejds-
tilsynets erfaringer fra den styrkede myndighedsindsats mod
social dumping i relation til arbejdsmiljø viser, at der er en
forhøjet risiko for arbejdsmiljøproblemer.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er nødvendigt at
indsamle oplysninger om ansattes satsborgerskab, fordi Ar-
bejdstilsynets erfaring fra myndighedsindsatsen mod social
dumping i brancher som de nævnte med høj risiko for ar-
bejdsmiljøproblemer viser, at der oprettes mange nye virk-
somheder i CVR med udenlandske ansatte, som er kende-
tegnet ved deres midlertidige karakter, flygtige ophold og
kortvarige opgaver på flere forskellige arbejdssteder. På
grund af disse karakteristika har Arbejdstilsynet i disse si-
tuationer ikke samme oplysningsgrundlag som for virksom-
heder, der har eksisteret i længere tid i Danmark. Det gælder
f.eks. oplysninger om tidligere arbejdsmiljøovertrædelser el-
ler anmeldte arbejdsulykker.
Det er således Beskæftigelsesministeriets vurdering, at ud-
vælgelsen af virksomheder til tilsyn i de nævnte brancher ik-
ke kan målrettes tilstrækkeligt uden oplysninger om medar-
bejdersammensætningen i form af oplysninger om den en-
keltes statsborgerskab og indrejsedato. Oplysningerne om
statsborgerskab og indrejsedato er derfor nødvendige for at
kunne målrette myndighedsindsatsen mod social dumping i
relation til arbejdsmiljø til virksomheder med forhøjet risiko
for at være i denne gruppe.
Oplysningerne om sygedagpenge samt statsborgerskab og
indrejsedato vil blive aggregeret op til virksomhedsniveau
sammen med eksisterende oplysninger om bl.a. arbejdsmil-
jøproblemer i branchen til brug for en samlet risikovurde-
ring af virksomheden.
Det er således Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at sam-
køring af de indhentede oplysninger om statsborgerskab og
indrejsedato kan bidrage til at fremsøge virksomheder og ar-
bejdssteder, der ellers kan være vanskelige at finde. Oplys-
ningerne indhentes uden byrde for virksomhederne i allere-
de etablerede registre.
Beskæftigelsesministeriet finder, at forslaget om at Arbejds-
tilsynet får adgang til at indsamle og samkøre oplysninger
om sygedagpengemodtagere, ansattes ansættelsested, samt
CPR-oplysninger om statsborgerskab og indrejsedato er sag-
ligt begrundet i hensynet til at sikre alle ansatte, der arbejder
i Danmark, et sikkert og sundt arbejdsmiljø og i hensynet til
den bedst mulige håndhævelse af reglerne herom. Mulighe-
den for at indhente disse oplysninger vurderes således at stå
i et rimeligt forhold til målet om en effektiv og ensartet
håndhævelse.
Beskæftigelsesministeriet finder i øvrigt, at det er sagligt og
nødvendigt at oplysningerne om enkeltpersoner indsamles
som rådata og i ikke-behandlet form. Årsagen hertil er, at
oplysninger ikke vil kunne anvendes tilstrækkelig fleksibelt
og effektivt til målretning af Arbejdstilsynets tilsynsindsats,
hvis oplysningerne modtages i aggregeret form. Modtages
oplysningerne i aggregeret form vil der ikke kunne foretages
en løbende justering og fleksibel brug af informationerne på
samme måde som en adgang på individniveau vil give mu-
lighed for. Eksempelvis vil der med aggregeret data ikke
umiddelbart kunne foretages en direkte kobling mellem an-
meldte arbejdsulykker og langvarigt sygefravær. Det er mu-
ligt at foretage denne kobling med individbaseret data, hvor-
efter det sammenkoblede data aggregeres op til virksom-
hedsniveau.
Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at formålet med
indsamlingen af de ønskede oplysninger ikke kan opnås med
mindre indgribende midler.
Proportionalitetsprincippet og persondatalovens princip om
formålsbestemthed vurderes dermed at være opfyldt, jf. per-
sondatalovens § 5, stk. 2 og 3.
2.5.2.2. Forholdet til persondataloven
Som det fremgår ovenfor, kan Arbejdstilsynets tilsynsind-
sats målrettes yderligere mod de virksomheder eller bran-
cher, hvor effekten og behovet er størst, og hvor der er flest
arbejdsmiljøproblemer.
Beskæftigelsesministeriet finder på den baggrund, at det er
nødvendigt, at der skabes mulighed for at Arbejdstilsynet
kan indsamle og samkøre oplysninger fra eksterne datakil-
der om bl.a. enkeltpersoner.
Der skabes således med lovforslaget hjemmel til indsamling
og samkøring af oplysninger i kontroløjemed.
Forslaget indebærer, at Arbejdstilsynet får en klar og ud-
trykkelig lovhjemmel til, at Arbejdstilsynet kan benytte de
oplysninger, der indsamles fra Indkomstregistret, sygedag-
pengeregistret samt CPR-registret til registersamkøring i
kontroløjemed. Hjemlen vil alene give Arbejdstilsynet ad-
gang til at indsamle og samkøre oplysninger fra de nævnte
registre, i det omfang det er nødvendigt og sagligt i forhold
til den kontrol, som Arbejdstilsynet udfører af arbejdsmiljø-
et på virksomheder.
Det forudsættes således, at der udelukkende indsamles op-
lysninger, der skal anvendes til målretningen af Arbejdstil-
synets tilsynsindsats. Når oplysningerne fra eksterne regi-
11
stre, som har været anvendt i forbindelse med målretning af
Arbejdstilsynets tilsynsindsats, ikke længere skal anvendes,
vil oplysningerne blive slettet, idet Arbejdstilsynet konstate-
rer, at oplysningerne ikke efterfølgende skal anvendes, jf.
persondatalovens § 5, stk. 5. På den baggrund vil der ikke
være risiko for, at Arbejdstilsynet i fremtiden vil være i be-
siddelse af eller ophobe oplysninger, som ikke længere er
nødvendige for Arbejdstilsynet.
Som anført under punkt 2.5.1 følger det af Datatilsynets
praksis, at borgere, som berøres af en kontrolordning, i al-
mindelighed skal gøres opmærksom på myndighedernes ad-
gang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kon-
trollen iværksættes. Der består således en særlig meddelel-
sespligt for myndigheden, når denne samkører personoplys-
ninger i kontroløjemed.
I forhold til efterfølgende underretning af berørte personer
forudsættes det, at registersamkøring i kontroløjemed vil bli-
ve gennemført i overensstemmelse med reglerne om oplys-
ningspligt i persondatalovens §§ 29 og 30. Denne meddelel-
sespligt kan imidlertid fraviges, hvis underretningen af den
registrerede viser sig umulig eller uforholdsmæssig vanske-
lig, jf. persondatalovens § 29, stk. 3. I denne vurdering skal
indgå, hvorvidt registreringen har betydning for den enkelte
person. Arbejdstilsynet vil benytte oplysninger om et stort
antal enkeltpersoner og aggregere disse op til virksomheds-
niveau til brug for udpegningen af virksomheder til kontrol.
På den baggrund vurderer Beskæftigelsesministeriet, at be-
handlingen af oplysningerne om enkeltpersoner har begræn-
set betydning for den enkelte person.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det vil være
uforholdsmæssigt vanskeligt for Arbejdstilsynet at give
meddelelse til alle de personer, der vil blive registreret op-
lysninger om. Årsagen er, at der vil være en betydelig ar-
bejdsindsats forbundet med at give de registrerede medde-
lelse, fordi der bl.a. er tale om oplysninger om samtlige sy-
gedagpengemodtagere i Danmark. Beskæftigelsesministeriet
vurderer således, at det som udgangspunkt vil være ufor-
holdsmæssigt vanskeligt at underrette de pågældende perso-
ner om behandlingen, og at underretning derfor kan udela-
des i medfør af persondatalovens § 29, stk. 3.
Beskæftigelsesministeriet har i forbindelse med lovforsla-
gets udarbejdelse lagt til grund, at såvel indsamlingen som
samkøringen af oplysninger fra eksterne datakilder vil være
omfattet af persondataloven. De oplysninger, som Arbejds-
tilsynet vil behandle, herunder bl.a. oplysninger om syge-
dagpengemodtagere, vil både være omfattet af §§ 6 og 7 i
persondataloven. Det har i forhold til spørgsmålet om ind-
samling af eksterne registerdata givet anledning til tvivl, om
der i bestemmelserne i persondataloven i alle tilfælde vil
være det fornødne hjemmelsgrundlag for at behandle oplys-
ninger fra eksterne datakilder.
I lyset af denne tvivl foreslås det, at der indføres et udtryk-
keligt hjemmelsgrundlag for, at Arbejdstilsynet kan indsam-
le og samkøre oplysninger fra eksterne datakilder om bl.a.
enkeltpersoner til identifikation af virksomheder til målret-
ning af Arbejdstilsynets tilsynsindsats med arbejdsmiljø på
virksomheder.
Beskæftigelsesministeriet har i den forbindelse lagt vægt på,
at forslaget alene indebærer en adgang til at indsamle og
samkøre oplysninger fra eksterne datakilder, i det omfang
dette er nødvendigt for, at Arbejdstilsynet kan udføre den
væsentlige opgave at føre tilsyn med arbejdsmiljø på virk-
somheder.
Forslaget indebærer, at spørgsmålet om, hvorvidt det er be-
rettiget at indsamle og samkøre oplysninger om bl.a. enkelt-
personer fra flere eksterne datakilder (som beskrevet oven-
for), skal bedømmes efter de regler, der udstedes i medfør af
den foreslåede bestemmelse, og ikke efter de materielle be-
handlingsregler, der følger af persondatalovens §§ 6 og 7,
når behandlingen sker, fordi det er nødvendigt at målrette
Arbejdstilsynets tilsynsindsats.
Det bemærkes, at forslaget ikke indebærer en fravigelse af
andre dele af persondatalovens regulering, herunder grund-
betingelserne i lovens § 5, reglerne om den registreredes ret-
tigheder og reglerne om behandlingssikkerhed. Forslaget in-
debærer således alene, at det i en udtrykkelig bestemmelse
reguleres, i hvilket omfang Arbejdstilsynet kan indsamle og
samkøre oplysninger om enkeltpersoner til identifikation af
virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets til-
synsindsats.
2.5.2.3. Forholdet til databeskyttelsesdirektivet
Databeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af 24. okto-
ber 1995) artikel 7, litra e, fastsætter, at behandling af perso-
noplysninger bl.a. kan finde sted, hvis behandlingen er nød-
vendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsud-
øvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til
hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Behandlin-
gen kan ifølge bestemmelsen litra f desuden finde sted, hvis
behandlingen er nødvendig, for at den registeransvarlige el-
ler den tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan
forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes
interesser eller de grundlæggende rettigheder og frihedsret-
tigheder, der skal beskyttes i henhold til direktivet, går forud
herfor.
Af direktivets artikel 8, stk. 1, følger, at medlemsstaterne
forbyder behandling af personoplysninger om racemæssig
eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk over-
bevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold og oplysnin-
ger om helbredsforhold og seksuelle forhold. Bestemmel-
sens stk. 2-4 indeholder en række undtagelser hertil. Det
fremgår således af artikel 8, stk. 2, litra e, at stk. 1 bl.a. ikke
finder anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig for, at et
retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Det vurderes, at lovforslaget ligger inden for rammerne af
databeskyttelsesdirektivet. Beskæftigelsesministeriet lægger
herved vægt på, at den foreslåede indsamling og samkøring
12
af oplysninger fra eksterne datakilder til identifikation af
virksomheder sker til brug for målretning af Arbejdstilsy-
nets tilsynsindsats med arbejdsmiljø på virksomheder.
Databeskyttelsesdirektivets krav om proportionalitet og for-
målsbestemthed vurderes i øvrigt at være opfyldt.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der er et sag-
ligt og nødvendig behov for at Arbejdstilsynet kan indsamle
oplysninger om enkeltpersoner i eksterne registre for yderli-
gere at målrette Arbejdstilsynets tilsynsindsats. Årsagen er,
at Arbejdstilsynets håndhævelse dermed bliver så ensartet
og effektiv som mulig. Beskæftigelsesministeriet lægger i
vurderingen vægt på, at der er tale om individoplysninger,
der aggregeres op til virksomhedsniveau, således at det ude-
lukkende er virksomhedsoplysninger, der bliver anvendt, når
det skal vurderes, om en virksomhed skal prioriteres til til-
syn. Individoplysninger har således ingen selvstændig be-
tydning, og er ej heller selvstændige indikatorer i vurderin-
gen af, om en virksomhed skal prioriteres til tilsyn. Der læg-
ges endvidere vægt på, at det udelukkende vil være få med-
arbejdere i Arbejdstilsynets analyseafdeling, der vil have ad-
gang til individoplysningerne, og at de personer, der skal
udføre kontrollen på virksomhederne, udelukkende har ad-
gang til virksomhedsoplysninger.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i arbejds-
miljøloven, der giver Arbejdstilsynet en klar og utvetydig
hjemmel til at indsamle og i kontroløjemed samkøre nød-
vendige oplysninger om
– ansattes CPR-numre,
– ansættelsessted,
– ansættelsesperiode og timetal,
– oplysninger om sygedagpenge mv.,
– statsborgerskab, og
– indrejsedato.
Det foreslås, at der indføres en hjemmel til at indsamle og
samkøre oplysninger fra Indkomstregistret fra andre ekster-
ne registre og med oplysninger fra Arbejdstilsynets egne re-
gistre, og at hjemlen udnyttes således, at Arbejdstilsynet
indsamler oplysninger om CPR-numre, ansættelsessted, an-
sættelsesperiode og timetal fra Indkomstregistret. Lovforsla-
get vil medføre, at Arbejdstilsynet vil indhente allerede eksi-
sterende oplysninger fra Indkomstregistret på beskæftigede
lønmodtagere i Danmark, som pt. er cirka 2,8 millioner per-
soner. Oplysningerne fra Indkomstregistret vil indeholde
personnumre på de beskæftigede personer.
Forslaget vil indebære, at Arbejdstilsynet kan indsamle disse
oplysninger direkte fra SKAT, hvor Indkomstregistret er
placeret, eller – efter aftale med SKAT – i et samarbejde
med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der i for-
vejen har adgang til individoplysninger fra Indkomstregis-
tret. Den foreslåede bestemmelse vil skabe lovhjemmel for
Arbejdstilsynet til at indsamle og samkøre oplysninger i Ind-
komstregistret i overensstemmelse med indkomstregisterlo-
vens § 7.
Herudover foreslås det, at der indføres en hjemmel til, at Ar-
bejdstilsynet kan indsamle og samkøre oplysninger om
modtagere af sygedagpenge med oplysninger fra andre eks-
terne registre og med oplysninger fra Arbejdstilsynets egne
registre, og at hjemlen udmøntes således, at Arbejdstilsynet
indhenter oplysningerne om sygedagpengelængden, fravær-
sårsagen, ydelsen, sagsarten, ansættelsessted samt sygedag-
pengenes forløb og ophør af sygedagpenge fra Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
Arbejdstilsynet vil indsamle oplysninger om statsborgerskab
og eventuel indrejsedato fra CPR. Herudover foreslås det, at
der indføres hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan samkøre op-
lysningerne fra CPR-registret med de oplysninger, der ind-
hentes fra Indkomstregistret og fra Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering.
Med den foreslåede hjemmel vil de indsamlede oplysninger
blive samkørt med allerede eksisterende oplysninger om
bl.a. branche og om arbejdsmiljøproblemer i branchen til
brug for yderligere adgang til at finde de virksomheder, hvor
der er en forhøjet risiko for arbejdsmiljøproblemer. Formålet
med samkøringen af oplysningerne er ikke at føre tilsyn el-
ler kontrol med de enkelte ansatte på virksomhederne i for-
hold til de indhentede oplysninger.
Forslaget vil ikke ændre på, at Arbejdstilsynet fortsat ude-
lukkende vil føre tilsyn med arbejdsmiljøet på virksomhe-
derne, og resultaterne af registersamkøringen vil ikke få
konsekvenser for de personer, der berøres af kontrollen.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 6.
2.6. Digital offentliggørelse af oplysninger om sikkerheds-
foranstaltninger for risikovirksomheder
2.6.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU om
kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og
om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv
96/82/EF (herefter Seveso III-direktivet) indeholder krav om
information af offentligheden om sikkerhedsforanstaltninger
for virksomheder, hvor der er risiko for større uheld med
farlige stoffer (risikovirksomheder).
Miljøministeren har i miljøbeskyttelseslovens § 79 c bemyn-
digelse til at fastsætte regler om digital offentliggørelse og
annoncering af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger
for virksomheder, der er omfattet af godkendelsespligten i
miljøbeskyttelseslovens § 33.
Forsvarsministeren har i beredskabslovens § 33 bemyndigel-
se til at fastsætte regler om digital offentliggørelse af oplys-
ninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, som
er omfattet af beredskabsloven.
13
Der er ikke en tilsvarende bemyndigelse i arbejdsmiljølo-
ven.
2.6.2. Ministeriets overvejelser
Som led i gennemførelsen af Seveso III-direktivet bør der i
lovgivningen for alle myndigheder med kontrolopgaver på
Seveso-området, herunder for Arbejdstilsynet i forhold til
arbejdsmiljøet, være udtrykkelig hjemmel til at offentliggøre
oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for risikovirk-
somheder.
Arbejdstilsynet fører tilsyn med risikovirksomheders fore-
byggelse af større uheld med farlige stoffer og begrænsning
af eventuelle følger.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der i arbejdsmiljøloven tilvejebringes be-
myndigelse for beskæftigelsesministeren til at fastsætte reg-
ler om offentliggørelse af oplysninger, herunder digitalt om
sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, som er omfat-
tet af Arbejdstilsynets regler om kontrol med arbejdsmiljøet
ved risiko for større uheld med farlige stoffer.
Hermed gøres det muligt, at relevante oplysninger, som Ar-
bejdstilsynet måtte være i besiddelse af, kan indgå i en sam-
let digital offentliggørelse af oplysninger om sikkerhedsfor-
anstaltninger.
Oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger skal forstås i
bred forstand, således at det kan omfatte alle de oplysninger
om virksomhederne, som offentligheden bør have adgang til
af hensyn til dens sikkerhed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske
eller administrative konsekvenser for det offentlige. Det skal
ses i lyset af, at arbejdsgivernes nye pligter i forhold til fore-
byggelse af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid i vidt
omfang kan håndteres i forlængelse af de opgaver og vurde-
ringer mv. som arbejdsgiverne allerede er pålagt som led i
forebyggelse af vold i arbejdstiden.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Forslaget forventes ikke at have nævneværdige økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det skal
ses i lyset af, at arbejdsgivernes nye pligter i forhold til fore-
byggelse af arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid i vidt
omfang kan håndteres i forlængelse af de opgaver og vurde-
ringer mv. som arbejdsgiverne allerede er pålagt som led i
forebyggelse af vold i arbejdstiden.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget forventes ikke at have administrative konsekven-
ser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget om at undtage frivilligt arbejde, der har karakter af
fritidsaktiviteter, fra kravet om organisering af arbejdsmil-
jøarbejdet (AMO) og udarbejdelse af arbejdspladsvurdering
(APV) vurderes at ligge inden for rammerne af EU’s Ram-
medirektiv på arbejdsmiljøområdet (direktiv 89/391/EØF).
Rammedirektivet overlader medlemsstaterne et vist råderum
med hensyn til fortolkningen af, hvad der er arbejde for en
arbejdsgiver. Frivillig beskæftigelse i almennyttige forenin-
ger, der ikke har fortjeneste som formål, har ikke karakter af
traditionelt arbejde, og forslaget om undtagelse af frivilligt
arbejde udført for disse foreninger går ikke udover det råde-
rum, der er forudsat i Rammedirektivet.
Forslaget om bemyndigelse for beskæftigelsesministeren til
at fastsætte nærmere regler om digital offentliggørelse af op-
lysninger om sikkerhedsforanstaltninger for risikovirksom-
heder sker som led i gennemførelsen af regler i medfør af
Seveso III-direktivet.
Forslaget om adgang til at indsamle og samkøre registerdata
med henblik på yderligere målretning af Arbejdstilsynets til-
synsindsats vurderes at ligge inden for rammerne af EU's
databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/45/EF). Der henvises i
den forbindelse til pkt. 2.5.2.3. i lovforslagets almene be-
mærkninger.
De øvrige elementer i lovforslaget har ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. august 2014
til den 24. september 2014 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Danske Advokater, Arbejdsmiljørådet, Ar-
bejdsmiljøklagenævnet, Landsorganisationen i Danmark,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akade-
mikerne (AC), Dansk Arbejdsgiverforening, Landbrug &
Fødevarer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne,
KL, Danske Regioner, Moderniseringsstyrelsen, Business
Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Den Kooperative Ar-
bejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Frie Funkti-
onærer, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevæ-
gelse, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Det
Faglige Hus, Producentforeningen og Datatilsynet.
14
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/mindreudgifter
De økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Ingen Ingen
De administrative konsekvenser for det
offentlige
Ingen Ingen
De økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
De administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
De administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
De miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget om at undtage frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter,
fra kravet om organisering af arbejdsmiljøarbejdet (AMO) og udarbejdelse af ar-
bejdspladsvurdering (APV) vurderes at ligge inden for rammerne af EU’s Ram-
medirektiv på arbejdsmiljøområdet (direktiv 89/391/EØF).
Forslaget muliggør gennemførelsen af regler i medfør af Seveso III-direktivet.
Forslaget om adgang til at indsamle og samkøre registerdata med henblik på
yderligere målretning af Arbejdstilsynets tilsynsindsats vurderes at ligge inden
for rammerne af EU’s databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/45/EF).
Forslaget giver ikke anledning til problemer i forhold til EU-retten.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Der er alene tale om en ny affattelse af notehenvisningen til
EU-regulering som følge af senere ændringer af direktiver
m.m.
Til nr. 2.
Det foreslås, at der i § 2, stk. 2, indsættes et nyt stk. 4, hvor-
efter frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter i
almennyttige foreninger, der ikke har fortjeneste som for-
mål, ikke skal være omfattet af kravet om, at organisere ar-
bejdsmiljøarbejdet (AMO) og ikke skal være omfattet af
kravet om en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV).
I vurderingen af, om det frivillige arbejde har karakter af en
fritidsaktivitet, bør det hovedsageligt tillægges vægt, at:
1. Arbejdet kun udføres i kortere tidsrum med et omfang
svarende til gennemsnitligt 1-2 hele dage om ugen. Ar-
bejde kan godt foregå over mere end to dage, så længe
det ikke kan sidestilles med et arbejde på halv eller fuld
tid. Det vil fx sige, at der som udgangspunkt ikke skal
udarbejdes en APV for en svømmetræner, der træner
hold to gange om ugen og er til stævne i weekenden.
2. Arbejdet ikke har en så forpligtende karakter, at det vil
have store konsekvenser, hvis den frivillige bliver væk
fra arbejdet. Derfor vil det fx ikke kunne omfatte frivil-
lige brandfolk.
3. En eventuel udbetaling eller modydelse ikke udgør en
væsentlig indkomst. Det vil som udgangspunkt ikke ha-
ve afgørende betydning for, om det frivillige arbejde er
omfattet af forslaget, at der gives et mindre vederlag el-
ler modydelse. Det betyder, at en svømmetræner godt
kan få en skattepligtig løn eller en skattepligtig godtgø-
relse og stadig være undtaget. Såfremt en eventuel ud-
betaling eller modydelse udgør en væsentlig indkomst,
kan dette dog medvirke til, at arbejdet anses som væ-
rende af overvejende lighed med almindeligt arbejde.
Det afhænger dog af samtlige sagens forhold.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.1.
Til nr. 3.
Arbejdsmiljølovens § 2 afgrænser lovens anvendelsesområ-
de og fastslår, at hovedreglen er, at loven gælder arbejde for
en arbejdsgiver. Da arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid
ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens afgræsning af, hvad
der er arbejde for en arbejdsgiver, gælder arbejdsmiljøloven
således ikke for disse situationer i dag.
Det foreslås derfor, at der indføres en ny § 2 a, der i stk. 1
bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte, at en
eller flere af bestemmelserne i lovens kapitel 2, 4, 5, 11a,
13, 14, 14 a og 15, også skal gælde for vold, trusler og an-
den krænkende adfærd, der finder sted uden for arbejdstid,
og som er relateret til den ansattes arbejde for en arbejdsgi-
ver. I stk. 2 bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om
arbejdsgivers pligter til at fastlægge retningslinjer og vejlede
ansatte om hensigtsmæssig håndtering af arbejdsrelateret
vold, trusler og anden krænkende adfærd, der finder sted
uden for arbejdstid, samt regler om at tilbyde ansatte bistand
til politianmeldelse af sådanne episoder.
15
Herudover foreslås det, at der i § 2 a, stk. 3, indføres bemyn-
digelse til, at beskæftigelsesministeren kan sætte bestem-
melserne i lovens kapitel 2, 4, 5, 11 a, 13, 14, 14 a og 15 i
kraft, så de kommer til at gælde for de regler, der fastsættes
efter § 2 a, stk. 2.
Når der i det følgende benyttes ordet ”vold”, menes ”vold,
trusler og anden krænkende adfærd”. For definitionen af
vold henvises til de almindelige bemærkninger, punkt. 2.2.1.
Generelt til § 2 a
Bemyndigelserne i § 2 a vil alene blive brugt til at pålægge
arbejdsgivere pligter i forhold til forebyggelse af vold uden
for arbejdstid, hvis risikoen for vold har sammenhæng med
de ansattes arbejdssituation. Hvis der ikke er en risiko for, at
ansatte udsættes for arbejdsrelateret vold uden for arbejdsti-
den, vil arbejdsgiveren ikke skulle foretage sig yderligere
som følge af lovforslaget.
Der vil kun blive pålagt pligter, som arbejdsgiveren kan løf-
te i virksomheden i forbindelse med planlægning, tilrette-
læggelse og udførelse af arbejdet, ligesom pligterne alene
vil omhandle forhold, som arbejdsgiveren har rådighed over.
Desuden vil pligterne kun vedrøre de ansatte, uanset om vol-
den er rettet direkte mod de ansatte eller indirekte gennem
vold mod de ansattes nærmeste.
De pligter, som arbejdsgiveren vil få i medfør af de regler,
der vil blive sat i kraft og fastsat efter forslaget til § 2 a, vil
således udelukkende rette sig mod den forebyggelse, som
kan foregå på virksomheden, og som kan løftes i forbindelse
med arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse.
Bemyndigelsen vil derfor ikke blive brugt til at pålægge ar-
bejdsgiverne pligter, der retter sig mod at forebygge arbejds-
relateret vold uden for arbejdstid via den enkelte ansattes
forhold uden for arbejdstid, herunder transportvej, boligfor-
hold, hobby, familieforhold eller lignende private forhold.
Bemyndigelsen omfatter ikke vold, der er relateret til arbej-
de, der ikke udføres for en arbejdsgiver, fx det arbejde, som
selvstændige uden ansatte udfører.
Vold mellem ansatte i samme virksomhed, som finder sted
uden for arbejdstid, er heller ikke omfattet af bemyndigel-
sen.
Det skal bemærkes, at § 2 a ikke vil blive anvendt til at fast-
sætte regler om førstehjælp til ansatte, der har været udsat
for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid.
I øvrigt bemærkes, at skader på ansatte som følge af vold
uden for arbejdstid vil kunne anerkendes efter arbejdsska-
desikringsloven, hvis der er sammenhæng mellem arbejdet
og den udøvede vold.
Forholdet mellem arbejdsmiljølovgivningen og den almin-
delige erstatningsret ændres ikke med lovforslaget.
Til forslagets § 2 a, stk. 1.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 2 a, stk. 1, vil blive udnyt-
tet til at sætte både direkte anvendelige pligtbestemmelser
og bemyndigelsesbestemmelser i lovens kapitel 2, 4, 5, 11 a,
13, 14, 14 a og 15 i kraft med de nødvendige tilpasninger.
Bemyndigelsen i forslaget til § 2 a, stk. 1, vil blive anvendt
til at sætte følgende bestemmelser i kraft med de nødvendi-
ge tilpasninger i forhold til arbejdsrelateret vold uden for ar-
bejdstid:
Kapitel 2:
– § 5 om, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet skal vareta-
ges gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejds-
lederne og de øvrige ansatte.
– § 12 om, at arbejdsgiveren, hvis denne ikke selv råder
over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikker-
heds- og sundhedsarbejdet, skal indhente ekstern sag-
kyndig bistand hertil.
Kapitel 4:
– § 15 om arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at arbejds-
forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-
svarlige.
– § 15 a om arbejdsgiverens pligt til at udarbejde en ar-
bejdspladsvurdering.
– § 16 om arbejdsgiverens pligt til at føre tilsyn med, at ar-
bejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvar-
ligt.
– § 17 om arbejdsgiverens pligt til at gøre de ansatte be-
kendt med ulykkes- og sygdomsfarer og pligten til, at de
ansatte får den nødvendige oplæring og instruktion.
– § 18 om arbejdsgiverens pligt til at gøre arbejdsmiljøre-
præsentanten bekendt med afgørelser, som Arbejdstilsy-
net har truffet.
– § 19 om arbejdsgiverens pligt til at sørge for, at samar-
bejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted og om
dennes deltagelse i samarbejdet.
– § 20 om, at flere arbejdsgivere på samme arbejdssted
skal samarbejde om sikkerhed og sundhed.
– § 22 om arbejdsgiverens pligt til at foretage anmeldelse
til Arbejdstilsynet og føre register.
– § 22 a, der bemyndiger ministeren til at fastsætte nærme-
re regler om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravær
indgå i arbejdet med sikkerhed og sundhed.
– §§ 23 – 29 om pligter for virksomhedsledere, arbejdsle-
dere og ansatte.
Kapitel 5:
– § 38 om, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og
udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt.
– § 39, stk. 1, der bemyndiger ministeren til at fastsætte
nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt,
for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, til-
rettelagt og udført.
Kapitel 11 a om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Kapitel 13:
16
– § 69 om, at beskæftigelsesministeren er øverste admini-
strative myndighed vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.
– § 72, stk. 1, om Arbejdstilsynets opgaver.
– § 72 a om risikobaserede tilsyn.
– § 73, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at be-
myndige direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve befø-
jelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren.
– § 75, stk. 1, 2 og 4, der vedrører anmeldelse o.l. af ar-
bejdsskader.
– §§ 76 – 77, stk. 1-3 om henholdsvis pligt til at udlevere
oplysninger til Arbejdstilsynet og om Arbejdstilsynets
kompetencer til at træffe afgørelser.
– § 78, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at
fastsætte regler om, at virksomheden skal have doku-
mentation for tilsynets afgørelser m.v.
– § 78 a, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at
fastsætte regler om offentliggørelse af virksomhedens
arbejdsmiljø.
– § 79 om tavshedspligt.
Kapitel 14:
– § 81 om klage over Arbejdstilsynets afgørelser.
Kapitel 14 a:
– § 81 c, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at
fastsætte regler om digital kommunikation.
Kapitel 15:
– §§ 82-87 om straf.
§ 2 a, stk. 1, vil som nævnt bl.a. blive udnyttet til at sætte §
38 i kraft med de nødvendige tilpasninger. § 38 er den
grundlæggende bestemmelse vedrørende arbejdsgiverens
pligt til at sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og ud-
føres således, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt
fuldt forsvarligt.
§ 38 indebærer, at arbejdsgiveren bl.a. skal sikre, at arbejdet
planlægges, tilrettelægges og udføres, så risikoen for vold
arbejdet forebygges. Forebyggelsen skal følge de generelle
forebyggelsesprincipper inden for arbejdsmiljøområdet, som
de fremgår af bilag til bekendtgørelse om arbejdets udførel-
se. Det betyder, at arbejdsgiveren i første omgang skal for-
søge helt at forhindre risici. Hvis der er risiko for vold i ar-
bejdet, skal arbejdsgiveren vurdere risikoen, herunder hvilke
typer af vold der kan være tale om, og hvor alvorlige volds-
episoderne kan være, samt hvilken forebyggelse der er nød-
vendig. Vurderingen foretages fx i forbindelse med APV-ar-
bejdet og i den daglige planlægning af arbejdet. Vurderin-
gen af risikoen for vold skal ske løbende, hvilket bl.a. inde-
bærer, at arbejdsgiveren skal revurdere og om nødvendigt
justere forebyggelsen på virksomheden, fx efter konkrete
episoder med vold i arbejdet.
§ 38 indebærer også, at arbejdsgiveren har en generel pligt
til at tage hensyn til, at ansatte, der har været udsat for vold
– både i og uden for arbejdstiden – kan være påvirkede af
episoden. Hvis det er tilfældet, skal arbejdsgiveren tage høj-
de for det i planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet i
forhold til den enkelte ansatte.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 2 a, stk. 1, vil desuden bli-
ve udnyttet til at sætte § 39, som er en bemyndigelsesbe-
stemmelse, i kraft. § 39 vil blive udnyttet til at fastsætte reg-
ler i bekendtgørelsesform om arbejdsrelateret vold, der fore-
kommer uden for arbejdstid svarende til de regler, der gæl-
der for vold i arbejdet. Det handler bl.a. om forebyggelse af
vold og anmeldelse af ulykker.
Pligterne, der vil blive fastsat i medfør af § 38 og § 39 for
arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, vil svare til de plig-
ter, som arbejdsgiveren har til at forebygge risiko for vold i
arbejdet.
Konkret kan forebyggelsen handle om, at ledelsen over for
borgere, herunder klienter og kunder, tydeliggør rammerne
for de ydelser, der bliver leveret på arbejdspladsen. Det kan
også være relevant at tydeliggøre over for borgere, at de an-
satte arbejder inden for rammer, som er besluttet for den på-
gældende arbejdsplads, samt hvem borgere skal gå til i til-
fælde af klager og utilfredshed, og at der kun kan klages i
arbejdstiden. Forebyggelsen kan også handle om at have en
hensigtsmæssig kommunikation med borgerne, eller om at
håndtere konflikter med borgere, der opstår i arbejdstiden,
på en hurtig og hensigtsmæssig måde på virksomheden, bl.a.
for at sikre, at de ikke breder sig til de ansattes fritid. Disse
forhold har alle betydning for virksomhedens forebyggelses-
niveau og dermed for risikoen for, at ansatte udsættes for
vold både i og uden for arbejdstiden.
Herudover kan forebyggelsen handle om tiltag, der særligt
fokuserer på, hvordan vold uden for arbejdstid kan forebyg-
ges i arbejdet, fx ved at begrænse borgeres muligheder for at
identificere de ansatte.
Vurderingen af, om der er en risiko for arbejdsrelateret vold
uden for arbejdstid, vil tage udgangspunkt i det arbejde, der
udføres i virksomheden, og ikke i den enkelte ansattes priva-
te forhold. Vurderingen af risikoen for vold uden for ar-
bejdstid hænger således tæt sammen med vurderingen af ri-
siko for vold i arbejdet. Det handler først og fremmest om,
hvilket arbejde der udføres, fx om der er tale om kontrol- el-
ler myndighedsopgaver, og hvad der kendetegner de menne-
sker, der arbejdes med, fx om de er truende eller udadreage-
rende.
Hvis der tidligere har været episoder eller optræk til episo-
der med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, kan det
også være et tegn på, at der er en risiko alt efter, hvornår
episoderne fandt sted, og hvad handlede om.
Vurderingen af forebyggelsen vil være relevant efter alle
episoder med arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden,
men er særligt relevant for virksomheder, hvor man ikke tid-
ligere har vurderet eller forholdt sig til risiko for arbejdsrela-
teret vold uden for arbejdstiden, og som derfor heller ikke
har beredskab herfor.
17
Forud for en eventuel reaktion vil Arbejdstilsynet i sit skøn
altid foretage en konkret vurdering af risikoen og virksom-
hedens forebyggelse. Det centrale er, om virksomheden har
forebygget risikoen tilstrækkeligt.
Revurderingen af virksomhedens forebyggelse af arbejdsre-
lateret vold i og uden for arbejdstid og relevante justeringer
af forebyggelsen kan være med til generelt at forebygge
vold mod ansatte, herunder den arbejdsrelaterede vold, der
finder sted uden for arbejdstiden.
Når en ansat har været udsat for en voldsepisode uden for
arbejdstiden, og vedkommende vender tilbage til arbejdet,
kan det være nødvendigt at tage højde for vedkommendes
fysiske og psykiske tilstand ved planlægning og tilrettelæg-
gelsen af arbejdet. Fx kan det være nødvendigt at lade andre
ansatte overtage kontakten med en eller flere borgere, hvis
skadelidte har vanskeligt ved at håndtere kontakten med
(visse) borgere og derved kan udsætte sig selv og eventuelt
andre for en fare i form af nye voldsepisoder.
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 2 a, stk. 1, vil desuden bli-
ve udnyttet til at strafbelægge de bestemmelser, der sættes i
kraft, og som indeholder direkte pligter for arbejdsgiveren.
De bestemmelser, der strafbelægges, vil svare til de bestem-
melser, som i forvejen er strafbelagt i forhold til vold i ar-
bejdet. Det samme gælder for øvrige pligter, der fastsættes i
bekendtgørelsesform. De ansatte vil ikke blive pålagt straf.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.3.
Til forslagets § 2 a, stk. 2
Bemyndigelsen i forslaget til § 2 a, stk. 2, vil blive udnyttet
til at pålægge arbejdsgiveren følgende konkrete pligter i for-
bindelse med arbejdsrelateret vold, der finder sted uden for
arbejdstid:
1) Pligt til at fastlægge retningslinjer for og vejlede ansat-
te i hensigtsmæssig håndtering af episoder med ar-
bejdsrelateret vold uden for arbejdstid samt tilløb hertil.
2) Pligt til at tilbyde bistand til politianmeldelse til ansat-
te, der har været udsat for arbejdsrelateret vold uden for
arbejdstid.
Ad 1. Pligt til at fastlægge retningslinjer og vejlede ansatte
Ansatte, der risikerer at blive udsat for arbejdsrelateret vold
uden for arbejdstiden, har typisk brug for at være forberedte
på, hvordan de kan håndtere en potentiel voldssituation uden
for arbejdstiden.
Derfor vil bemyndigelsesbestemmelsen blive udnyttet til at
fastsætte regler om, at arbejdsgiveren skal sikre, at de ansat-
te vejledes i, hvordan de kan håndtere episoder med vold
uden for arbejdstid og tilløb hertil på en hensigtsmæssig må-
de. Arbejdsgiveren vil kunne opfylde sin forpligtelse ved fx
at tilbyde vejledning i konfliktforebyggende adfærd og kon-
fliktnedtrappende kommunikation.
Til brug for vejledningen vil arbejdsgiveren skulle sikre, at
der fastsættes retningslinjer for hensigtsmæssig håndtering
af potentielle voldsepisoder uden for arbejdstid. Retningslin-
jerne vil være af vejledende karakter og kan fx handle om,
hvordan en potentiel konfliktsituation uden for arbejdstid
kan nedtrappes og håndteres, hvis ansatte møder borgere,
herunder klienter eller kunder, uden for arbejdstiden.
Vejledning og retningslinjer kan adskille sig fra, hvordan de
ansatte skal håndtere potentielle konfliktsituationer i arbej-
det. Det skyldes, at når de ansatte opsøges af borgere uden
for arbejdstid, er målet altid, at situationen afsluttes hurtigst
muligt. Når de ansatte har fri, skal de ikke træffe beslutnin-
ger, begrunde afgørelser eller drøfte forhold, der knytter sig
til arbejdet. De skal i stedet søge at afslutte kontakten på en
hurtig og ikke konflikt-optrappende måde.
Både vejledning og retningslinjer vil skulle tage udgangs-
punkt i den relevante arbejdsfunktion, personalegruppe, af-
deling e.l. og ikke i den enkelte ansattes forhold uden for ar-
bejdstid.
Vejledning og retningslinjer om hensigtsmæssig håndtering
af potentielle konfliktsituationer vil kun være vejledende for
de ansatte, da arbejdsgiveren ikke har instruktionsbeføjelse
over de ansatte i deres fritid, ligesom arbejdsgiveren ikke vil
have pligt til at føre tilsyn med, om retningslinjer og vejled-
ning overholdes.
Ad 2. Pligt til at tilbyde skadelidte ansatte bistand til en
eventuel politianmeldelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil endvidere blive udnyttet til
at pålægge arbejdsgiveren pligt til at tilbyde bistand til an-
satte, der udsættes for arbejdsrelateret vold uden for arbejds-
tid, til at foretage en politianmeldelse. Bistanden vil forud-
sætte, at de ansatte ønsker at modtage hjælp til anmeldelse.
Det kan støtte de ansatte, at virksomheden tilbyder og bistår
med at foretage en politianmeldelse. Muligvis kan det også
medvirke til, at flere episoder om arbejdsrelateret vold uden
for arbejdstid bliver politianmeldt.
For at kunne opfylde pligten om tilbud til bistand forudsæt-
tes det, at arbejdsgiveren får kendskab til de konkrete episo-
der, fx fra den ansatte selv.
Til forslagets § 2 a, stk. 3
Herudover foreslås det, at der i § 2 a, stk. 3, indføres bemyn-
digelse til, at beskæftigelsesministeren kan sætte bestem-
melser i lovens kapitel 2, 4, 5, 11 a, 13, 14, 14 a og 15 i
kraft, så de kommer til at omfatte de oven for nævnte regler
fastsat efter § 2 a, stk. 2. De regler, der vil blive sat i kraft
efter stk. 3, vil være de samme bestemmelser, som sættes i
kraft efter stk. 1, jf. oven for.
Pligt til at fastlægge retningslinjer for og vejlede i hensigts-
mæssig håndtering af episoder med arbejdsrelateret vold
uden for arbejdstid samt tilløb hertil, hvis der er risiko for
arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, vil blive strafbe-
18
lagt. Pligt til at tilbyde bistand til politianmeldelse vil ikke
blive strafbelagt.
De ansatte vil ikke blive pålagt straf.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.2.
Til nr. 4.
Med forslaget vil det fremgå klart, at Arbejdstilsynet kan
fastsætte en frist for efterkommelse af påbud afgivet efter §
21. Fristerne fastsættes efter arbejdsmiljølovens § 77, som
bl.a. omhandler frister for efterkommelse af Arbejdstilsynets
øvrige afgørelser.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.3.
Til nr. 5.
Formålet med indførelsen af arbejdsgiverens underretnings-
pligt over for kommunen var at sikre, at unge under 18 år,
der havde haft fuldtidsbeskæftigelse i 3 måneder, skulle til-
bydes en uddannelsesvejledning. Med lovforslaget foreslås
arbejdsgiverens underretningspligt i § 60, stk. 8, ophævet.
Baggrunden herfor er, at kravet ikke tjener et arbejdsmiljø-
mæssigt formål, men derimod har et uddannelsespolitisk
sigte. Desuden modtager Undervisningsministeriet i dag
indberetninger fra SKAT om fuldtidsbeskæftigede (mindst
18 timer om ugen) af 15-17 årige.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.4.
Til nr. 6.
Bestemmelsen i § 72, stk. 3, der giver Arbejdstilsynet ad-
gang til at indhente oplysninger fra eksterne registre samt
adgang til samkøring af disse oplysninger i kontroløjemed
vil blive anvendt til yderligere adgang til at finde virksom-
heder med forhøjet risiko for arbejdsmiljøproblemer med
henblik på Arbejdstilsynets tilsyn med arbejdsmiljøet herun-
der styrkelse af den koordinerede myndighedsindsats mod
social dumping i relation til arbejdsmiljø. De indsamlede
oplysninger tiltænkes herefter samkørt med allerede eksi-
sterende oplysninger om branche og om arbejdsmiljøproble-
mer i branchen i kontroløjemed. Arbejdstilsynets mulighed
for at finde virksomheder med forhøjet risiko for arbejdsmil-
jøproblemer til brug for Arbejdstilsynets tilsyn kan bl.a. for-
bedres ved, at Arbejdstilsynet får adgang til at indhente og
samkøre oplysninger om de ansatte på virksomheden, om
sygedagpenge, andel unge, længde af ansættelsesforløb mv.
Formålet med bestemmelsen er at indsamle og samkøre de
indhentede oplysninger på virksomhedsniveau til brug for at
finde indikationer på arbejdsmiljøproblemer på virksomhe-
derne og kontrollere arbejdsmiljøet på virksomhederne. Op-
lysningerne vil alene indgå i en samlet risikovurdering af de
virksomheder, der udtages til tilsyn og vil ikke blive brugt
til andre formål end en samlet risikovurdering af virksomhe-
der. Bestemmelsen vil ikke blive anvendt til at indsamle og
samkøre oplysninger til brug for tilsyn eller kontrol med de
enkelte ansatte på virksomheden, der eksempelvis modtager
sygedagpenge. Arbejdstilsynets tilsynsførende vil ikke have
adgang til oplysninger om sygefravær, statsborgerskab e.l.
men vil alene kontrollere arbejdsmiljøet på virksomhederne.
For at kunne opgøre sygedagpengeniveauet i p-enheden er
det nødvendigt med oplysninger om ansættelsessted, syge-
dagpengelængden, fraværsårsagen, ydelsen og sagsarten
samt sygedagpengenes forløb og ophør af sygedagpenge.
Med disse informationer kan sygedagpengeforløbene kvali-
ficeres, således det kun er relevante sygedagpengeforløb,
der indgår som risikofaktor. Eksempelvis kan sygedagpen-
geforløb for kronisk syge, fleksjobordningen mv. identifice-
res og fraregnes i sygedagpengeregisteret, så disse forløb ik-
ke indgår i risikovurderingen. Oplysningerne om niveauet
for sygedagpenge i forhold til sammenlignelige virksomhe-
der vil blive sammenholdt med eksisterende oplysninger om
virksomheden og med eksisterende viden om arbejdsmiljø-
problemer i branchen som helhed og indgå i en samlet risi-
kovurdering af virksomheden.
Med den foreslåede hjemmel vil Arbejdstilsynet indgå sær-
skilte aftaler med SKAT og Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering om udleveringen af de oplysninger, som Ar-
bejdstilsynet får hjemmel til at indhente. Aftalen med Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil omfatte, at Ar-
bejdstilsynet modtager individbaserede oplysninger om
modtagelse af sygedagpenge. Aftalen med SKAT vil omfat-
te, at SKAT godkender, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering videregiver oplysninger fra Indkomstregistreret
på individniveau om ansættelsessted, ansættelsesperiode og
timeantal.
Arbejdstilsynet vil indsamle oplysninger om statsborgerskab
og indrejsedato for samtlige beskæftigede lønmodtagere i
Danmark fra CPR-registret.
Den konkrete aftale, som Arbejdstilsynet vil indgå med
SKAT og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, vil
indeholde en teknisk begrænsning og filtrering i forhold til
at sikre, at Arbejdstilsynet kun indhenter de oplysninger,
som tilsynet har hjemmel til at indhente og har behov i for-
bindelse med Arbejdstilsynets konkrete myndighedsudøvel-
se.
Indhentningen og samkøringen i kontroløjemed af de ønske-
de oplysninger om modtagere af sygedagpenge, CPR-num-
mer, statsborgerskab, ansættelsessted og længden af ansæt-
telsesforløbet vil ske til et udtrykkeligt angivet og sagligt
formål, der ligger inden for Arbejdstilsynets område at vare-
tage som myndighed, da der er tale om Arbejdstilsynets ad-
gang til yderligere at finde virksomheder med forhøjet risiko
for arbejdsmiljøproblemer til brug for Arbejdstilsynets til-
syn. Arbejdstilsynet vil sikre, at der kun gives adgang til op-
lysningerne for de få medarbejdere, som er autoriserede her-
til i overensstemmelse med sikkerhedsbekendtgørelsens reg-
ler om autorisation og adgangskontrol. I overensstemmelse
19
med persondatalovgivningen vil autorisationen alene blive
givet til medarbejdere, der er beskæftiget med de formål,
hvortil oplysningerne indhentes. Arbejdstilsynets tilsynsfø-
rende vil ikke få adgang til oplysningerne.
Den foreslåede § 72 stk. 3, indeholder en klar og udtrykkelig
lovhjemmel til, at Arbejdstilsynet kan benytte oplysningerne
i Indkomstregistret, sygedagpengeregistret samt oplysninger
fra CPR-registret til registersamkøring i kontroløjemed.
Samkøringen vil ske under hensyntagen til de særlige ret-
ningslinjer der er fastsat i Datatilsynets praksis om samkø-
ring og sammenstilling i kontroløjemed.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.5.
Til nr. 7.
Seveso III-direktivet indeholder krav om digital information
af offentligheden om sikkerhedsforanstaltninger for virk-
somheder, hvor der er risiko for større uheld med farlige
stoffer (risikovirksomheder).
Bestemmelsen er ny og tilvejebringer hjemmel til, at be-
skæftigelsesministeren kan fastsætte regler om offentliggø-
relse, herunder digitalt, af oplysninger om sikkerhedsforan-
staltninger for virksomheder, hvor der er risiko for større
uheld med farlige stoffer.
Arbejdstilsynet fører kontrol med virksomheders forebyg-
gelse af større uheld og begrænsning af eventuelle følger he-
raf.
Bestemmelsen giver mulighed for, at relevante oplysninger
om sikkerhedsforanstaltninger, som Arbejdstilsynet måtte
være i besiddelse af i forbindelse med kontrol med arbejds-
miljøet, kan offentliggøres digitalt, af hensyn til offentlighe-
dens sikkerhed.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger i af-
snit 2.6.
§ 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. februar
2015.
20
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø*) Lovforslag
Herved bekendtgøres lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1072 af 7. september 2010, som ændret ved lov nr.
1538 af 21. december 2010 og lov nr. 597 af 14. juni 2011.
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7.
september 2010, som ændret ved lov nr. 597 af 14. juni 2011,
og som senest ændret ved lov nr. 736 af 25. juni 2014 foreta-
ges følgende ændringer:
Fodnoten Fodnoten
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets di-
rektiv nr. 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, L 183, s. 1, Rå-
dets direktiv nr. 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimums-
forskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mo-
bile byggepladser, EF-Tidende 1992, L 245, s. 6, visse be-
stemmelser i Rådets direktiv nr. 94/33/EØF af 22. juni 1994
om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EF-Tidende 1994,
L 216, s. 12, bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
nr. 03/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbin-
delse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EF-Tidende 2003,
L 299, s. 9, bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2005/36/EF af 7. septem-
ber 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner, EU-Tidende 2005, L 255, s. 22, samt Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv nr. 2006/42/EF af 17. maj 2006 om
maskiner og om ændring af direktiv nr. 95/16/EF (omarbejd-
ning), EU-Tidende 2006, L 157, s. 24.
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1,
som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) 1137/2008 af 22. oktober 2008, EU-Tidende
2008, nr. L 311, side 1, Rådets direktiv nr. 92/57/EØF af 24.
juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed
på midlertidige eller mobile byggepladser, EF-Tidende 1992,
nr. L 245, side 6, som senest ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2007/30/EF af 20. juni 2007, EU-Tidende
2007, nr. L 165, side 21, visse bestemmelser i Rådets direktiv
94/33/EØF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på ar-
bejdspladsen, EF-Tidende 1994, nr. L 216, side 12, som se-
nest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/27/EU af 26. februar 2014, EU-tidende 2014, nr. L 65,
side 1, bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbin-
delse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EF-Tidende 2003,
nr. L 299, side 9, og bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.
september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifi-
kationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senest
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013, EU-Tidende 2005, nr. L
255, side 22, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter
for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes
brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i hen-
hold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende
2009, nr. L 260, side 5.«
Kapitel 1
Formål og område
Kapitel 1
Formål og område
§ 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
Stk. 2. Undtaget er
1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog §
59,
2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af ar-
bejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf.
dog § 59,
3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes
til egentlig militærtjeneste.
Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ik-
ke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt
i stk. 2:
21
1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted,
§ 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at byg-
herrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker
efter hensigten, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37
om bygherrer m.v.,
2) §§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2,
omhandlede arbejder, samt §§ 41 og 41 a,
3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4) kapitel 8 om stoffer og materialer,
5) § 58 om vejtransport.
2. I § 2 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter,
og som udføres for almennyttige foreninger, der ikke har for-
tjeneste som formål, er undtaget fra §§ 5-11 a og 15 a.«
3. Efter § 2 indsættes som ny bestemmelse:
»§ 2 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
en eller flere af bestemmelserne i kapitel 2, 4, 5, 11 a, 13, 14,
14 a og 15 med de fornødne tilpasninger, også skal gælde ar-
bejde for en arbejdsgiver, hvor der er risiko for arbejdsrelate-
ret vold, trusler og anden krænkende adfærd uden for arbejds-
tid.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ar-
bejdsgiverens pligter til at fastlægge retningslinjer og vejlede
ansatte om forhold omfattet af stk. 1 samt til at tilbyde ansatte
bistand til politianmeldelse af arbejdsrelaterede voldsepisoder
uden for arbejdstid.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte reg-
ler om at en eller flere af bestemmelserne i kapitel 2, 4, 5, 11
a, 13, 14, 14 a og 15 skal gælde for regler fastsat efter stk. 2.«
Kapitel 4
Almindelige pligter
§ 21. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i
øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foreta-
ge undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved sær-
ligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
4. I § 21, stk. 1, indsættes som 2. pkt:
»Arbejdstilsynet kan påbyde, at undersøgelsen gennemføres
straks eller inden for en frist.«
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt af Arbejdstilsy-
net efter stk. 1, skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljø-
rådgiver.
Kapitel 10
Unge under 18 år
§ 60. […]
Stk. 8. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge under
18 år underrette kommunen med henblik på tilbud om uddan-
nelsesvejledning. Underretningen skal ske, når den unge har
været fuldtidsbeskæftiget i en sammenhængende periode på 3
måneder. Der skal ikke foretages underretning for unge, hvis
beskæftigelse indgår i en uddannelse. Beskæftigelsesministe-
ren kan efter forhandling med undervisningsministeren fast-
5. § 60, stk. 8, ophæves.
22
sætte nærmere regler om underretningspligten og uddannel-
sesvejledningen.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 72. Arbejdstilsynet har til opgave at
1) vejlede virksomheder, branchearbejdsmiljøråd, arbejds-
markedets organisationer og offentligheden om ar-
bejdsmiljømæssige spørgsmål,
2) bistå Beskæftigelsesministeriet med forberedelse af
regler i henhold til loven,
3) udstede forskrifter i henhold til bemyndigelse fra be-
skæftigelsesministeren,
4) holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvik-
ling med henblik på forbedring af arbejdet for sikker-
hed og sundhed i arbejdsmiljøet,
5) behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder,
tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer og materialer
og meddele tilladelser i henhold til loven eller admini-
strative regler,
6) påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel
i loven, overholdes, bortset fra §§ 17 a-c.
Stk. 2. Arbejdstilsynet kan få terminaladgang til nødvendige
oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomst-
register, og i told- og skatteforvaltningens registreringssy-
stem for virksomheder med henblik på identifikation af virk-
somheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme, jf. §
75.
6. I § 72 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Arbejdstilsynet kan, i det omfang det er nødvendigt
til identifikation af virksomheder til brug for målretning af
Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn, indsamle og samkøre op-
lysninger i kontroløjemed
1) fra Indkomstregistret om ansattes ansættelsessted, ansæt-
telsesperiode, herunder start- og slutdato samt timeantal,
2) fra det fælles it-baserede datagrundlag til brug for admi-
nistrationen af arbejdsmarkedslovgivningen, jf. § 47 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v., om sygedagpengelængden, fraværsårsagen,
ydelsen, sagsarten, ansættelsessted samt sygedagpenge-
nes forløb og ophør for modtagere af sygedagpenge, og
3) fra CPR-registret om statsborgerskab og indrejsedato.«
§ 78 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejds-
miljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet,
herunder påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af ar-
bejdsmiljølovgivningen, og om offentliggørelse af de arbejds-
miljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgø-
relser. I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren be-
slutte at indføre en ordning med offentliggørelse af arbejds-
miljøet i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konsta-
teret overtrædelser.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
om, på hvilken måde, i hvilken form og med hvilken varig-
hed virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres tilgængeligt for
offentligheden.
7. I § 78 a indsættes som stk. 3:
23
»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om offentliggørelse, herunder digitalt, af oplysninger om
sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, hvor der er risi-
ko for større uheld med farlige stoffer, herunder oplysninger,
der indgår i sikkerhedsdokumentationen for sådanne virk-
somheder.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. februar 2015.
24