Fremsat den 26. november 2014 af Mette Bock (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anders Samuelsen (LA)

Fremsat den 26. november 2014 af Mette Bock (LA), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anders Samuelsen (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om omlægning af gødskningsregler
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folke-
tingsåret 2014-15 at fremsætte et lovforslag, der ændrer lov
om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
og ændrer bekendtgørelser m.v., således at fremtidig regule-
ring af jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække
direkte følger af og bringes i fuld overensstemmelse med det
i EU’s nitratdirektiv beskrevne ligevægtsprincip.
Samtidig pålægger Folketinget regeringen at indføre nye
regler, således at den nye målrettede regulering kan bygge
på de kemiske nitratmålinger, som Naturstyrelsen jævnligt
foretager i vandmiljøet. Til brug herfor må Naturstyrelsen
etablere målesteder ved vandløbsudløb til recipienten. Disse
obligatoriske målinger ved recipienten skal medvirke til at
sikre korrekt funderede påbud om spildevandsrensning i det
åbne land.
Beslutningsforslag nr. B 38 Folketinget 2014-15
AX016579
Bemærkninger til forslaget
Dansk landbrug har siden 1990'erne været underlagt me-
get restriktive krav om brug af gødning på sine arealer –
krav, der fjerner sig voldsomt fra tilsvarende krav i de lande,
som vi normalt sammenligner os med og ikke mindst kon-
kurrerer med.
Det er ganske enkelt ikke muligt for danske landmænd at
gøde tiltrækkeligt ud fra fagligt anerkendte principper og
godt landmandskab. Det betyder bl.a., at danske husdyr ikke
kan fodres med dansk korn alene, fordi det er proteinfattigt
og der derfor må importeres bl.a. dyr sydamerikansk soja
som tilsætning. Det er en manøvre, der både fordyrer den
danske husdyrproduktion og dermed forringer konkurrence-
evne og vækstpotentiale og understøtter en oversøisk soya-
produktion. Importen kunne helt eller delvis erstattes af
danskproducerede varer ved gødningsnormer som vore na-
bolande.
Der er simpelthen ikke balance mellem jordens potentiale
og de faglige muligheder, danske landmænd har, fordi man
er iført en spændetrøje af særlige danske kvælstofnormer og
gødningsrestriktioner. Jorden bliver udpint, og afgrøderne
udsultes. Derfor er der behov for en ny regulering af dansk
landbrugs gødskning.
Den nuværende regulering med bl.a. kvælstofnormer, har-
monikrav og efterafgrøder er en gammeldags detailregule-
ring, der kun forholder sig til, hvad man tilfører bedriften,
og som ikke tager højde for, hvad der kommer ud af den.
I anbefalingerne i Natur- og Landbrugskommissionens
rapport fra foråret 2013 (»Natur og Landbrug – en ny start«,
side 42) fremgår det, at:
»Det bør være målet, at den ændrede kvælstofregulering
hurtigst muligt baserer sig på målte udledninger af nærings-
stoffer fra dyrkningsarealerne. Det forudsætter, at teknologi-
en hertil udvikles yderligere. På kort sigt vil reguleringen
derfor skulle baseres på beregnede normer.«
Imidlertid er teknologien nu udviklet så meget, at den nye,
målrettede regulering kan bygge på de kemiske nitratmålin-
ger, som Naturstyrelsen jævnligt foretager i vandmiljøet. I
den forbindelse pålægger Folketinget med dette forslag re-
geringen at pålægge Naturstyrelsen, at der øjeblikkeligt bli-
ver etableret målesteder ved vandløbsudløb til recipienten.
Videncentret for Landbrug har gennem de sidste tre år un-
dersøgt drænvandsprøver fra hele landet. I den 3-årige un-
dersøgelse om indhold af kvælstof i drænvand, som blev ud-
sendt i maj 2014 (Knudsen og Piil: »Foreløbige resultater af
landbrugets drænvandsundersøgelse 2011-2014«, Planteavl-
sorientering 215), fremgår det, at:
– De målte kvælstofkoncentrationer er ca. 50 pct. lavere
end den modelberegnede kvælstofkoncentration i det
vand, der forlader rodzonen. Det viser, at der sker en be-
tydelig kvælstoffjernelse, allerede inden rodzonevandet
eller det øvre grundvand løber i drænet.
– I gennemsnit forsvinder ca. 50 pct. af kvælstofindholdet
via denitrifikation (mikroorganismer, der under iltfattige
forhold bruger ilten og derved bringer kvælstof til luft-
formig tilstand, som den findes i atmosfæren).
– I gennemsnit udgør nitrat-N 83 pct. af det totale nitrat-
indhold.
– 20 pct. af målingerne ligger under 3,9 mg af det totale
nitratindhold pr. liter (<3,2 mg nitrat-N).
– 60 pct. ligger mellem 3,9 og 10,3 mg af det totale nitrat-
indhold pr. liter (3,2-8,5 mg nitrat-N).
– 20 pct. ligger over 10,3 mg af det totale nitratindhold pr.
liter (>8,5 mg nitrat-N).
– Gennemsnittet ligger på 7,5 mg af det totale nitratind-
hold pr. liter. Indholdet er lavest i de landsdele, hvor
nedbøren er størst, og højest, hvor nedbøren er lavest.
Det resulterer i, at den gennemsnitlige udvaskning af to-
talkvælstof pr. hektar ikke afviger væsentligt fra lands-
del til landsdel.
Senest har også Aarhus Universitet meldt ud, at modelbe-
regninger af udvaskning i Limfjorden ikke stemmer med de
faktiske målinger, der er foretaget. Modellerne rammer med
andre ord ikke virkeligheden. Men det gør målinger af de
faktiske forhold naturligvis. (Omtalt i nyhed på dr.dk's regi-
onale nyheder for Nordjylland den 10. august 2014: http://
www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Nordjylland/
2014/08/10/104352.htm)
Om ligevægtsprincippet
Forslagsstillerne ønsker, at den fremtidige regulering af
jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække direkte
følger af og bringes i fuld overensstemmelse med det lige-
vægtsprincip, der beskrives i nitratdirektivet (Rådets direk-
tiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af
vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra
landbruget). Gødning må herefter fordeles, så det ikke er til
skade for miljøet, og så der sker en begrænsning af tilførsel
af gødning til jorden ud fra, hvad der er i overensstemmelse
med godt landmandskab, og ud fra hensyn til de særlige for-
hold for de pågældende landbrugsarealer, især:
a) jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning,
b) klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding,
c) jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder
vekseldrift.
Der skal være ligevægt imellem:
a) afgrødens forventede kvælstofbehov,
b) kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden og fra gødsk-
ning svarende til:
– mængden af kvælstof i jorden på det tidspunkt, hvor af-
grødens behov herfor stiger væsentligt (resterende
mængder sidst på vinteren),
– kvælstoftilførslen via nettomineralisering af jordens re-
server af organisk kvælstof og
– tilførsel af kvælstofforbindelser fra husdyrgødning, til-
førsel af kvælstofforbindelser fra kunstgødning og anden
gødning.
2
Ifølge nitratdirektivet skal grænseværdien sikres over-
holdt. Denne er 50 mg. nitrat pr. liter, svarende til 11,3 mg
nitrat-N pr. liter.
Så længe landbrugsdriften ikke medfører, at indholdet af
nitrat overskrider 11,3 mg nitrat-N pr. liter, overholdes kra-
vene i nitratdirektivet. Dette er understøttet af flere afgørel-
ser fra Europa-Kommissionen, hvor bl.a. Holland (Kommis-
sionens gennemførelsesafgørelse af 16. maj 2014
(2014/291/EU)) og Tyskland (Kommissionens beslutning af
12. oktober 2009 (2009/753/EF)) har fået tilladelse til yder-
ligere tildeling af kvælstof ud over de oprindelig anførte
maksimale mængder, fordi det har kunnet påvises, at det ik-
ke har medført udledning over grænseværdien. I tilfælde af
overskridelse af nitratdirektivets grænseværdi er det op til
den enkelte lodsejer at dokumentere ved egenkontrol, at ni-
tratindholdet i vandløbet ikke stiger ved den forøgede
gødskning.
Ved eventuel udledning over grænseværdien iværksættes
frivillige virkemidler de relevante steder. Det kan f.eks. væ-
re:
– avancerede dyrkningsstrategier,
– ændret afgrødevalg,
– tidlig såning af vinterafgrøder,
– efterafgrøder før vårafgrøder,
– reduceret jordbehandling,
– flerdelt tilførsel af handelsgødning,
– placering af gødning ved såning,
– bladgødning som supplementsgødskning,
– forbedring af husdyrgødningens egenskaber,
– optimeret anvendelse af husdyrgødning,
– minivådområder,
– drænvandsopsamling til genanvendelse som markvan-
ding og
– udtagning af uhensigtsmæssige jordtyper til miljøfoku-
safgrøder.
Gødskning efter ligevægtsprincippet er nationaløkonomisk
en god idé
Protein er et livsvigtigt stof. Protein dannes af kvælstof.
For hvert kg kvælstof kan der dannes 6,25 kg protein (Sta-
tens Husdyrbrugsforsøgs meddelelse nr. 667 fra 1987: »Om-
regningsfaktorer fra kvælstof til protein i foderstoffer«). I
Tyskland er det gennemsnitlige indhold af protein i hvede
12-14 pct. I Danmark er proteinindholdet i foderhvede nu
under 9 pct. Udgangspunktet er det samme, men under-
gødskningen i Danmark har forringet afgrødernes kvalitet
og reduceret proteinindholdet så meget i foderkornet, så vi
årligt er nødsaget til at importere for mere end 2 mia. kr.
soyaprotein fra Sydamerika som substitution for den protein,
som naturligt ville have været i den danske foderhvede. Si-
tuationen er tilsvarende for de andre kornarter (byg, rug,
havre).
Den faldende kvalitet af brødhvede vanskeliggør brug af
dansk korn i mel, og den faldende kvalitet af maltbyg van-
skeliggør brug af dansk malt ved brygning af øl. Sammen-
lignet med andre landes muligheder mister dansk landbrug
hvert år for flere mia. kr. i indtægter ved den nuværende re-
gulering.
Ud over den nationaløkonomiske gevinst ved selv at pro-
ducere protein er der en højere grad af bæredygtighed ved at
undgå at sejle protein fra den anden side af Atlanten, kvali-
tetsforbedring af danske fødevarer og bedre konkurrenceev-
ne. Endvidere viser en rapport fra Fremforsk, at der er bety-
deligt vækstpotentiale for dansk landbrug, hvis erhvervet re-
guleres som i andre EU-lande og dermed får samme konkur-
rencebetingelser. En ændret regulering vil kunne betyde
øgede indtægter på betalingsbalancen for 34 mia. kr., 35.000
nye arbejdspladser og en vækst på 34 pct. (Jensen og Levin-
sen: »Hvad kan dansk landbrug producere med en anden re-
gulering af erhvervet? «, opdatering af beregningerne fra
rapporten fra juni 2012, Fremforsk, Center for fremtids-
forskning, 2014).
Myndighedskontrol
Også med en ny regulering vil der fortsat være behov for
myndighedskontrol om end i en stærkt forenklet form. Natu-
rErhvervstyrelsen kan ud fra Naturstyrelsens løbende målin-
ger ved recipienten følge, om der opstår et problem et konk-
ret sted. Såfremt der er tegn på dette, kan kilden/årsagen
spores med opstrømsmålinger og eventuelle drænvandsmå-
linger. Styrelsen kan også besigtige virkemidler og kan fy-
sisk besigtige bedriftens forhold for at kontrollere punktkil-
der, uhensigtsmæssig opbevaring osv.
Behovet for modelberegninger og skematiserede gød-
ningstilkendegivelser forsvinder derimod, og den forenklede
kontrol vil dermed også kunne betyde rationaliseringsgevin-
ster. De konkrete forhold baseret på de konkrete målinger
påviser, om der er behov for yderligere indsats eller ændret
adfærd.
En model med gødskning efter ligevægtsprincippet sup-
pleret med obligatoriske målinger af næringsstoffer ved re-
cipienten og drænvandsmålinger efter behov vil opfylde alle
krav om en øget produktion, større konkurrencedygtighed
og sikring af vandmiljøet. En sådan model vil være den før-
ste af sin art og vil kunne blive rollemodel for en lang række
andre lande ikke kun inden for det europæiske fællesskab,
men også globalt, hvor modellen kan medvirke til eksport af
god viden og teknologi til gavn for den danske eksport og
det globale miljø. Derudover kan de obligatoriske målinger i
recipienten også medvirke til at sikre korrekt funderede på-
bud om spildevandsrensning i det åbne land.
3
Skriftlig fremsættelse
Mette Bock (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om omlægning af
gødskningsregler.
(Beslutningsforslag nr. B 38)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4