Fremsat den 26. november 2014 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)

Fremsat den 26. november 2014 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v.
(Fremme af energirenovering i erhvervslejemål)
§ 1
I lov om leje af erhvervslokaler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1714 af 16. december 2010, som
ændret ved § 3 i lov nr. 270 af 19. marts 2013 og § 5 i lov
nr. 439 af 6. maj 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 31 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. I ejendomme, der udelukkende er udlejet til andet
end beboelse, kan udlejeren forlange en lejeforhøjelse for
arbejder, der medfører energibesparelser for lejerne i ejen-
dommen, på grundlag af de samlede udgifter, der med rime-
lighed er afholdt hertil, hvis udlejeren har tilslutning til gen-
nemførelsen af arbejderne fra et antal lejere, hvis lejemål til-
sammen omfatter mindst 2/3 af ejendommens bruttoetage-
areal. Lejeforhøjelsen kan ikke overstige den besparelse,
som arbejderne medfører for lejerne.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
2. I § 31 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsæt-
ter nærmere regler om krav til dokumentation, om betingel-
serne for at kræve lejeforhøjelse og om forhøjelsens bereg-
ning efter stk. 3.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2015.
Lovforslag nr. L 82 Folketinget 2014-15
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2014-1615
BV000196
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og formål
Med aftalen af 22. marts 2012 mellem den daværende re-
gering og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det
Konservative Folkeparti om den danske energipolitik
2012-2020 (Energiaftalen) blev der igangsat en omstilling af
det danske energisystem med den målsætning, at energifor-
syningen i Danmark i 2050 skal dækkes af vedvarende ener-
gi. El- og varmeforsyningen skal være uafhængig af fossile
brændstoffer fra 2035.
Et vigtigt middel til at opnå dette er energieffektivisering
via energibesparelser i eksisterende boliger og bygninger.
Som led i udmøntningen af Energiaftalen er der med ved-
tagelsen af lov nr. 439 af 6. maj 2014 om ændring af lov om
leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov
om byfornyelse og udvikling af byer og forskellige andre lo-
ve (energisparepakke omfattende bl.a. totaløkonomisk renta-
ble energiforbedringer og aftalt grøn byfornyelse), der trådte
i kraft den 1. juli 2014, gennemført en energisparepakke, der
skal fremme energibesparelser i private lejeboliger.
Som et andet led i udmøntningen af Energiaftalen præsen-
terede regeringen i maj 2014 sin Strategi for energirenove-
ring af bygninger, der indeholder en række initiativer, der
skal føre til, at bygninger i fremtidens Danmark bliver ener-
gieffektive. Et af initiativerne vedrører energirenovering af
erhvervslejemål. Dette initiativ udmøntes i lovgivning med
dette lovforslag.
Formålet med lovforslaget er således, i forlængelse af
ovenstående lov nr. 439 af 6. maj 2014, at gøre det mere at-
traktivt for udlejere og lejere at gennemføre energirenove-
ringer i ejendomme, der udelukkende er udlejet til andet end
beboelse, således at også disse udlejningsejendomme kan bi-
drage til en reduktion af energiforbruget i bygninger.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Erhvervslejeloven bygger på en høj grad af aftalefrihed og
indeholder fravigelige regler på en række centrale områder i
lejeforholdet. Aftalefriheden gælder for det enkelte lejemål,
og der kan derfor være fastsat forskellige lejevilkår for de
enkelte lejere i samme ejendom.
Det følger af erhvervslejelovens § 31, at udlejeren kan for-
lange en lejeforhøjelse, hvis det lejede er blevet forbedret.
Lejeforhøjelsen kan i disse tilfælde højst udgøre et beløb,
der modsvarer forøgelsen af det lejedes brugsværdi som føl-
ge af forbedringen. Lejeforhøjelsen skal som udgangspunkt
kunne give en passende forrentning af den udgift, der med
rimelighed er afholdt til forbedringen, samt dække afskriv-
ning og sædvanlige udgifter til vedligeholdelse, administra-
tion, forsikring o. lign., jf. erhvervslejelovens § 31, stk. 2.
En lejeforhøjelse efter § 31 i erhvervslejeloven skal vars-
les skriftligt over for den enkelte lejer efter reglerne i er-
hvervslejelovens § 32, der svarer til lejelovens § 59. Kravet
om lejeforhøjelse skal indeholde oplysning om grunden til
lejeforhøjelsen, en beregning af lejeforhøjelsen med oplys-
ning om de afholdte udgifter samt oplysning om lejerens ad-
gang til at gøre indsigelse, jf. § 31, stk. 5. Der er efter er-
hvervslejelovens § 32, stk. 1, krav om et varsel på 3 måne-
der inden lejeforhøjelsen kan gennemføres, og forhøjelsen
kan tidligst træde i kraft, når forbedringen er fuldført.
Hvis en lejer ikke vil godkende kravet om lejeforhøjelse,
skal lejeren, jf. erhvervslejelovens § 32, stk. 5, fremsætte
skriftlig indsigelse senest 6 uger efter, at kravet er kommet
frem til lejeren. Udlejeren skal anlægge sag ved boligretten
senest 6 uger efter lejerfristens udløb, hvis udlejeren ønsker
at fastholde kravet om lejeforhøjelse.
Reglerne i § 31 kan fraviges ved aftale. Reglerne om for-
bedringer gælder således kun i konkrete erhvervslejeaftaler,
når parterne ikke har aftalt andet. Det er f.eks. muligt for
parterne at aftale, at der ikke kan forlanges lejeforhøjelser
og kræves gennemført forbedringer i en given periode. Det
kan også aftales, at udlejeren har mulighed for at gennemfø-
re forbedringer og beregne forbedringsforhøjelse på grund-
lag af udgifterne til forbedringerne, uanset om udgifterne
vedrører forbedringer eller vedligeholdelse.
Udlejeren har mulighed for hvert 4. år at kræve lejen regu-
leret til markedsleje, såfremt dette er aftalt mellem parterne.
Forbedringsforhøjelsen efter erhvervslejelovens § 31, stk. 1,
kan kræves ved siden af andre aftalte eller lovbestemte leje-
forhøjelser, og der kan således i princippet varsles en for-
bedringsforhøjelse efter § 31 og lejeforhøjelse efter reglerne
om markedsleje i erhvervslejelovens § 13 umiddelbart efter
hinanden.
Efter den gældende § 13 kan udlejer kræve lejeforhøjelse,
hvis lejen er væsentligt lavere end markedslejen. I visse til-
fælde kan det være mere fordelagtigt for udlejer at varsle en
sådan forhøjelse end at varsle en forbedringsforhøjelse – og-
så selv om udlejeren mister lejeforhøjelse for en periode ved
at undlade varsling af forbedringsforhøjelsen, fordi værdien
af forbedringen indgår ved opgørelsen af markedslejen.
2.2. Lovforslaget
Hensigten med forslaget er at skabe et væsentligt forbed-
ret incitament til gennemførelse af energibesparelser i ejen-
domme, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse,
og herved løse det såkaldte paradoksproblem. Paradokspro-
blemet består i, at selv umiddelbart rentable investeringer i
energibesparelser ofte ikke bliver foretaget på grund af usik-
kerhed om, hvem der vil høste de økonomiske fordele af in-
vesteringerne. Selvom både lejer, udlejer og samfundet kun-
ne have gavn af energirenoveringer med deraf følgende øko-
nomiske besparelser og miljømæssige forbedringer, foreta-
ges de ikke, primært fordi udlejer i dag på kort sigt ikke har
et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at foretage dem.
Det er udlejeren af erhvervslejemål, der beslutter, om der
skal foretages energiforbedringer i en ejendom, og som fore-
tager selve investeringen. Det er derimod lejerne, der efter-
2
følgende opnår en besparelse på energiregningen og opnår
en komfortforbedring i lejemålet. Lejerne betaler for energi-
forbedringerne gennem en lejeforhøjelse for forbedringerne.
Hvis lejernes energibesparelse overstiger lejernes lejeforhø-
jelse for forbedringsarbejderne, kan lejerne opnå en økono-
misk nettobesparelse.
Dette lovforslag skal sikre, at enkelte lejere ikke kan hin-
dre, at der gennemføres energiforbedringer i ejendomme,
der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, som et
stort flertal af erhvervslejerne – opgjort efter bruttoetageare-
al – er enige med udlejeren om at gennemføre.
Med forslaget gøres det muligt for udlejeren af erhvervsle-
jemål i ejendomme, der udelukkende er udlejet til andet end
beboelse, at gennemføre energiforbedringer på ejendommen
efter aftale med et kvalificeret flertal af lejerne – opgjort ef-
ter bruttoetageareal – og herefter forlange en lejeforhøjelse
af samtlige lejere i ejendommen, dvs. også af det mindretal
af lejere, der ikke har ønsket at indgå aftalen. Det er en be-
tingelse for udlejerens mulighed for at varsle lejeforhøjelser
for alle lejemål i ejendommen, at der kan opnås aftale om le-
jeforhøjelsen med et antal lejere, hvis lejemål tilsammen ud-
gør mindst 2/3 af ejendommens bruttoetageareal.
Det er også en forudsætning for at kræve forbedringsfor-
højelse hos de enkelte mindretalslejere, at der ikke er indgå-
et særlige lejeaftaler med nogen af disse, der hindrer udleje-
ren i at forlange en lejeforhøjelse af lejerne. I disse tilfælde
kan udlejeren forsøge at indgå nye aftaler med de pågælden-
de lejere eller vælge selv at bære udgifterne for disse leje-
mål, indtil de pågældende lejeaftaler kan genforhandles, ind-
til lejen kan kræves reguleret til markedsleje efter erhvervs-
lejelovens § 13, eller indtil lejemålet overtages af en ny le-
jer.
Det foreslås at forbedre udlejers incitament til at gennem-
føre energiforbedringer ved at skabe mulighed for, at udleje-
ren beregner forbedringsforhøjelsen med udgangspunkt i
samtlige nødvendige omkostninger for de arbejder, som har
medført den opgjorte energibesparelse, så længe den samle-
de lejeforhøjelse for hele ejendommen ikke overstiger ener-
gibesparelserne beregnet i kroner for hele ejendommen. Ud-
lejeren kan i forbedringsforhøjelsen medtage sædvanlige og
nødvendige følgearbejder uden fradrag for vedligeholdelse,
herunder sparet vedligeholdelse.
Med lovforslaget får udlejeren – i modsætning til i dag –
dermed mulighed for at varsle og gennemføre en lejeforhø-
jelse for både forbedrings- og vedligeholdelsesdelen. Dog
vil lejeforhøjelsens størrelse ikke kunne overstige et beløb,
der svarer til besparelsen i forbrugsudgifterne for lejerne ved
gennemførelsen af energiarbejderne. Der skal således være
tale om en totaløkonomisk rentabel energiforbedring.
Forslaget indebærer, at gevinsten ved energibesparende
arbejder fordeles mellem parterne, i stedet for primært at
komme lejerne til gode. Totaløkonomikravet indebærer
samtidig, at lejernes samlede betalinger til leje og energi ik-
ke forøges ved gennemførelse af totaløkonomisk rentable
energiforbedringer.
Der skal ikke efter forslaget, som en del af de totaløkono-
misk rentable forbedringer, kunne gennemføres andre arbej-
der end energibesparende foranstaltninger og de vedligehol-
delsesarbejder, der indgår som en del heraf, eller som er
nødvendige følgearbejder til energibesparelsesarbejderne.
Såfremt der samtidig gennemføres arbejder, som ikke vedrø-
rer totaløkonomisk rentable forbedringer, kan udgifterne til
disse arbejder ikke medtages ved beregningen af lejeforhø-
jelse efter den foreslåede § 31, stk. 3. I det omfang, der er
tale om forbedringer, må lejeforhøjelsen beregnes efter de
gældende regler i erhvervslejelovens § 31, stk. 1 og 2.
Der er alene tale om et supplement til de gældende regler
om forbedringsforhøjelser, jf. erhvervslejelovens § 31, stk. 1
og 2. De gældende regler kan således fortsat anvendes ved
energiforbedringsarbejder, der ikke er totaløkonomisk renta-
ble, ligesom de fortsat kan anvendes ved alle andre typer af
forbedringsarbejder.
Det foreslås, at der gives ministeren for by, bolig og land-
distrikter bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler for
ordningen og beregningen af lejeforhøjelsen i en bekendtgø-
relse.
Det er hensigten heri at fastsætte regler om, at de totaløko-
nomisk rentable forbedringer skal opgøres på ejendomsni-
veau med udgangspunkt i besparelsesforslagene i et energi-
mærke, der er udarbejdet for de enkelte bygninger, jf. lov
om fremme af energibesparelser i bygninger, for ejendom-
men. Udgifterne til gennemførelse af de totaløkonomisk ren-
table forbedringer skal beregnes for den samlede ejendom
og fordeles på de enkelte lejemål efter forøgelsen af lejevær-
dien for disse.
Ved energimærkningen foretages bl.a. en registrering af
bygningerne på ejendommen og en beregning af bygningens
energimæssige ydeevne, og der opstilles forslag til rentable
energibesparende foranstaltninger.
Der skal stilles præcise krav til dokumentationen af total-
økonomien og dermed til, hvordan besparelsen beregnes.
Det er hensigten, at beregningen af totaløkonomien skal tage
sit udgangspunkt i bygningens energimæssige karakteristika
før gennemførelsen af totaløkonomiprojektet og beregne to-
taløkonomien ud fra dette. Vurderingen vil således ikke tage
hensyn til, om lejerne ændrer adfærd efter gennemførelsen
af projektet.
For at sikre bedst mulig dokumentation af totaløkonomi-
projektet er det hensigten at stille krav om ekstern gennem-
gang af projektet. Siden 2011 foretages energimærkningen
udelukkende af virksomheder, som er certificeret hertil. Det
er derfor hensigten at stille krav om, at der forud for projek-
tets påbegyndelse indhentes en vurdering fra en certificeret
energimærkningsvirksomhed af, om de energimæssige for-
udsætninger i henseende til såvel anlæg som drift er holdba-
re.
Udlejerens udgifter til dokumentation fra en certificeret
energimærkningsvirksomhed vil kunne medtages som en del
af udgiften til projektet. Hvis projektet ikke gennemføres,
vil udlejeren ikke være stillet på anden måde, end hvis et al-
mindeligt forbedringsprojekt opgives, efter at udlejeren har
3
afholdt udgifter til undersøgelser m.v. Der er således ikke
adgang til at kræve forgæves afholdte udgifter til dokumen-
tation refunderet af lejerne.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser
for det offentlige. Forslaget forventes at medføre en begræn-
set reduktion i energiforbruget i erhvervsudlejningsejen-
domme, jf. afsnit om miljømæssige konsekvenser. Dermed
kan det medføre et afledt provenutab for staten på afgiftsbe-
lagt energiforbrug.
Eventuelle merudgifter for det offentlige afholdes inden-
for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters ramme.
Forslaget forventes ikke at have administrative konse-
kvenser for det offentlige.
De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles
med KL.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget forventes at gøre det muligt for udlejer at opnå
et højere eller mindre risikobehæftet afkast af forbedringsin-
vesteringer vedrørende ejendommenes energiforbrug, og
dermed at tilskynde til at gennemføre energibesparende for-
anstaltninger til fordel for både lejer og udlejer. Ligeledes
vurderes det, at forslaget gør det lettere for udlejere af er-
hvervslejemål at gennemføre energibesparende foranstalt-
ninger.
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige administra-
tive konsekvenser for lejere af erhvervslejemål.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes ikke, at der er administrative konsekvenser
ved lovforslaget for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget medfører en begrænset re-
duktion i energiforbruget og deraf følgende lavere CO2-ud-
ledning fra erhvervslejemål.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. september
2014 til den 6. oktober 2014 været sendt i høring hos følgen-
de organisationer og myndigheder m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
BAT-Kartellet, Boligselskabernes Landsforening, BOSAM,
Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Danmarks
Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmægler-
forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme,
Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Danske Advoka-
ter, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Regioner, Dan-
ske Udlejere, De Samvirkende Købmænd, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Ejen-
domsforeningen Danmark, Erhvervslejerne Landsorganisati-
on, Finansrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, For-
sikring og Pension, Grundejernes Investeringsfond, HK
Handel, Håndværksrådet, KL, Landbrug & Fødevarer, Le-
jernes Landsorganisation i Danmark, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Realkreditfor-
eningen, Realkreditrådet, Statens Byggeforskningsinstitut/
Aalborg Universitet og TEKNIQ.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Mulighed for mere effektiv ejendoms-
drift og mindre risikobehæftet afkast for
udlejer og lejer
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lettere for udlejere af erhvervslejemål
at udføre energirenoveringer
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Begrænset reduktion af energiforbruget
i erhvervslejemål
Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
4
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udlejeren kan
forlange en lejeforhøjelse for arbejder, der medfører energi-
besparelser for lejerne i ejendommen på grundlag af de sam-
lede udgifter, der med rimelighed er afholdt hertil, hvis ud-
lejeren har sikret sig tilslutning fra et antal lejere, hvis leje-
mål tilsammen omfatter mindst 2/3 af ejendommens brutto-
etageareal. Lejeforhøjelsen kan ikke overstige den besparel-
se, som arbejderne medfører for lejerne.
Med forslaget lægges der op til, at udlejer kan opkræve en
større lejeforhøjelse end efter de gældende regler, forudsat
at kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt. Det sker
ved, at udlejeren får mulighed for at lade hele investeringen
– dvs. ikke kun de egentlige forbedringsudgifter, men også
de tilhørende vedligeholdelsesudgifter, herunder fremtidig
sparet vedligeholdelse – indgå ved beregningen af lejeforhø-
jelsen. Herved øges lejeforhøjelsens størrelse i forhold til de
gældende regler i erhvervslejelovens § 31, dog maksimalt til
størrelsen af den dokumenterede besparelse for lejerne. In-
vesteringens størrelse opgøres efter samme principper som
efter de gældende regler, således at der kun kan medtages ri-
melige og nødvendige udgifter til gennemførelsen af projek-
tet.
Hvis udlejeren af en udlejningsejendom har den fornødne
tilslutning fra et flertal af lejerne, kan udlejeren gennemføre
forbedringsprojektet, selvom der er indgået særlige lejeafta-
ler med alle eller nogle af de resterende lejere, der forhin-
drer udlejeren i at pålægge disse en lejeforhøjelse. Udlejeren
kan imidlertid ikke pålægge disse lejere en forbedringsfor-
højelse i strid med den indgåede aftale.
Udlejeren har ikke mulighed for at dække den manglende
lejeforhøjelse fra de lejere, der ikke ønsker energiforbedrin-
gerne gennemført, ved at kræve en større lejeforhøjelse hos
de lejere, der er indstillede på at få gennemført energireno-
veringen. Hvis de pågældende lejere ikke er indstillet på at
ændre de indgåede aftaler, således at der kan pålægges dem
en lejeforhøjelse i forbindelse med gennemførelsen af for-
bedringerne, må udlejeren selv bære disse lejeres del af for-
bedringsforhøjelsen, indtil lejemålet kan genudlejes, indtil
de pågældende særaftaler med lejerne kan genforhandles i
henhold til aftalen, eller indtil lejen kan kræves reguleret til
markedsleje efter erhvervslejelovens § 13. Udlejeren må så-
ledes vurdere, om det vil være tilstrækkeligt rentabelt at
gennemføre forbedringerne, når der ikke kan kræves en for-
bedringsforhøjelse hos alle lejere.
Der er alene tale om et supplement til de gældende regler
om forbedringsforhøjelser, jf. erhvervslejelovens § 31, der
således fortsat kan anvendes ved energiforbedringsarbejder,
der ikke er totaløkonomisk rentable, eller hvis udlejeren øn-
sker at bruge dem i stedet for de nye regler om totaløkono-
mi, fordi nogle lejere ikke ønsker at indgå aftaler om energi-
renovering, ligesom de fortsat kan anvendes ved alle andre
typer af forbedringsarbejder.
Til nr. 2
Der er behov for at fastlægge en række specifikke forhold
om ordningen og lejeforhøjelsens beregning, herunder en
række forhold af teknisk karakter, som ikke er egnede til at
medtage i en lov. Det foreslås derfor, at der gives ministeren
for by, bolig og landdistrikter bemyndigelse til at fastsætte
de nærmere regler for en sådan ordning i en bekendtgørelse
om totaløkonomisk rentable energiforbedringer.
Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen skal stilles præ-
cise krav til dokumentationen af totaløkonomien. For at sik-
re bedst mulig dokumentation over for lejerne i totaløkono-
miprojektet, vil der blive stillet krav om ekstern kvalitetssik-
ring af projektet, ved at udlejeren forud for projektets påbe-
gyndelse indhenter en vurdering fra et certificeret energi-
mærkningsfirma af, om de energimæssige forudsætninger
for projektet i henseende til såvel anlæg som drift er holdba-
re.
Herved opnås der en høj grad af sikkerhed for lejerne for,
at de projekterede energibesparelser rent faktisk også reali-
seres i driftsfasen, vel at mærke ved uændret brugeradfærd.
Hvis lejerne efterfølgende vælger at have en højere indetem-
peratur, vil energibesparelsen selvsagt blive mindre. Det
omvendte vil være tilfældet, hvis lejeren vælger at skrue ned
for varmen, eller energipriserne viser sig at stige mere end
forventet. Det er således op til den enkelte lejer at afgøre,
om lejeren vil omsætte den forbedrede energistandard i lave-
re energiudgifter eller højere komfort.
Som led i dokumentationen af totaløkonomiprojektet er
det hensigten at stille krav om, at udlejeren skal foreslå to
certificerede energimærkningsfirmaer til at forestå den eks-
terne kvalitetssikring i form af en projektgranskning. Et fler-
tal af lejerne skal herefter pege på ét af de certificerede ener-
gimærkningsfirmaer inden for en frist på 3 uger. Gør lejerne
ikke det, kan udlejeren selv vælge, hvilket af de to foreslåe-
de energimærkningsfirmaer der skal stå for opgaven. Denne
ordning er ikke til hinder for, at et flertal af lejerne umiddel-
bart kan godkende udlejers primære valg af energimærk-
ningsfirma.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at beregningen af
totaløkonomien skal tage udgangspunkt i bygningens ener-
gimæssige karakteristika før gennemførelsen af totaløkono-
miprojektet, og at totaløkonomien skal beregnes ud fra dette.
Vurderingen vil således ikke tage hensyn til, om lejerne æn-
drer adfærd efter gennemførelsen af projektet.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2015.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om leje af erhvervslokaler m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1714 af 16. december 2010, som ændret ved § 3 i lov nr.
270 af 19. marts 2013 og § 5 i lov nr. 439 af 6. maj 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 31.... 1. I § 31 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Stk. 2 ...
Stk. 3-6....
»Stk. 3. I ejendomme, der udelukkende er udlejet til andet
end beboelse, kan udlejeren forlange en lejeforhøjelse for ar-
bejder, der medfører energibesparelser for lejerne i ejendom-
men, på grundlag af de samlede udgifter, der med rimelighed
er afholdt hertil, hvis udlejeren har tilslutning til gennemfø-
relsen af arbejderne fra et antal lejere, hvis lejemål tilsammen
omfatter mindst 2/3 af ejendommens bruttoetageareal. Leje-
forhøjelsen kan ikke overstige den besparelse, som arbejder-
ne medfører for lejerne.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
2. I § 31 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætter
nærmere regler om krav til dokumentation, om betingelserne
for at kræve lejeforhøjelse og om forhøjelsens beregning efter
stk. 3.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2015.
6