Fremsat den 26. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE6010

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L84/20141_L84_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 26. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer
    (Forenkling vedrørende fratrædelsesgodtgørelse)
    § 1
    I lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og
    funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 3. februar
    2009, som ændret ved § 5 i lov nr. 647 af 12. juni 2013,
    foretages følgende ændring:
    1. § 2 aaffattes således:
    »§ 2 a. Såfremt en funktionær, der har været uafbrudt be-
    skæftiget i samme virksomhed i 12 eller 17 år, opsiges, skal
    arbejdsgiveren ved funktionærens fratræden udrede et beløb
    svarende til henholdsvis 1 eller 3 måneders løn.
    Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af
    uberettiget bortvisning.«
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2015.
    Stk. 2. Loven finder anvendelse på opsigelser, der finder
    sted efter lovens ikrafttræden.
    § 3
    Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig
    anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser,
    som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
    Lovforslag nr. L 84 Folketinget 2014-15
    Beskæftigelsesmin.
    BE006010
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning og baggrund
    Den 12. oktober 2010 afgjorde EU-Domstolen sag
    C-499/08, den såkaldte »Ole Andersen-sag«. Sagen om-
    handlede funktionærlovens § 2 a, stk. 3, om fratrædelses-
    godtgørelse, idet EU-Domstolen fastslog, at den praksis ve-
    drørende anvendelsen af bestemmelsen, som hidtil havde
    været fulgt ved de danske domstole, var i strid med det EU-
    retlige forbud mod forskelsbehandling på grund af alder.
    Indtil afgørelsen af sag C-499/08 havde de danske domstole
    fortolket § 2 a, stk. 3, således, at retten til fratrædelsesgodt-
    gørelse bortfaldt, hvis den afskedigede funktionær havde
    mulighed for at overgå til arbejdsgiverbetalt alderspension
    på fratrædelsestidspunktet, uanset om den afskedigede funk-
    tionær benyttede sig af denne mulighed eller ej.
    Det følger af EU-Domstolens afgørelse i sag C-499/08, at
    formålet med funktionærlovens § 2 a om fratrædelsesgodt-
    gørelse – at lette overgangen til andet arbejde for funktionæ-
    rer, der blev afskediget fra en stilling, de havde haft i mange
    år – er et legitimt formål, men den undtagelse fra retten her-
    til, der fulgte af § 2 a, stk. 3, som hidtil fortolket af de dan-
    ske domstole, kunne ikke anses for proportional henset til
    det EU-retlige forbud mod aldersdiskrimination. En funktio-
    nær, som fortsat forfulgte en erhvervsmæssig karriere, skul-
    le således have ret til fratrædelsesgodtgørelse på lige fod
    med andre afskedigede funktionærer, selvom den pågælden-
    de funktionær havde en alder, der gav vedkommende mulig-
    hed for at overgå til arbejdsgiverbetalt alderspension. Som
    følge af afgørelsen fra EU-Domstolen blev spørgsmålet om
    ændring af § 2 a taget op i regi af Beskæftigelsesministeriets
    Implementeringsudvalg, og der blev i 2011 nedsat en ar-
    bejdsgruppe under udvalget, som i lyset af afgørelsen fra
    EU-Domstolen skulle komme med forslag til, hvordan § 2 a
    eventuelt kunne ændres. Arbejdsgruppen var sammensat af
    repræsentanter for organisationer, der havde sæde i Imple-
    menteringsudvalget, samt Beskæftigelsesministeriet, som
    endvidere var sekretariat for arbejdsgruppen. I arbejdsgrup-
    pen var der ikke enighed mellem lønmodtager- og arbejdsgi-
    versiden om rækkevidden af EU-Domstolens afgørelse i sag
    C-499/08 i en dansk sammenhæng, og der kunne heller ikke
    opnås enighed mellem parterne om, hvordan § 2 a eventuelt
    kunne ændres. Allerede inden arbejdet i arbejdsgruppen på-
    begyndtes, og i tiden mens arbejdet i arbejdsgruppen stod
    på, blev der rejst en række sager ved domstolene om, hvor-
    dan bestemmelsen skulle anvendes i lyset af EU-Domsto-
    lens afgørelse, og disse sager og deres mulige udfald blev
    også drøftet i arbejdsgruppen som et alternativ til en afkla-
    ring af retstilstanden gennem en ændring af bestemmelsen.
    Ved dom af 17. januar 2014 (UfR 2014.1116H) udtalte
    Højesteret bl.a. følgende: »Vi finder, at der ikke på grundlag
    af beskæftigelsesdirektivet, Ole Andersen-dommen, den
    gældende funktionærlovs forarbejder eller anden lovgivning
    kan udledes generelle faste retningslinjer for, i hvilke tilfæl-
    de en arbejdstager skal anses for midlertidigt at have givet
    afkald på alderspension med henblik på at forfølge en er-
    hvervsmæssig karriere. Fastsættelse af sådanne retningslin-
    jer vil rejse spørgsmål af politisk karakter om den generelle
    afgrænsning af retten til fratrædelsesgodtgørelse. En sådan
    afgrænsning bør mest nærliggende foretages af lovgivnings-
    magten. Afgørelsen af de foreliggende sager må derfor ske
    på grundlag af en konkret bevismæssig vurdering af, om de
    pågældende arbejdstagere må antages midlertidigt at have
    givet afkald på alderspension med henblik på at forfølge en
    erhvervsmæssig karriere. Vi finder ikke fornødent grundlag
    for at ændre landsrettens bevismæssige vurdering i de enkel-
    te sager og tiltræder derfor landsrettens afgørelser om krav
    på fratrædelsesgodtgørelse.« På den baggrund blev spørgs-
    målet om ændring af § 2 a igen taget op i regi af Beskæfti-
    gelsesministeriets Implementeringsudvalg. I implemente-
    ringsudvalget lykkedes det at opnå opbakning fra alle med-
    lemmer til den ændring af § 2 a, der foreslås gennemført ved
    dette lovforslag.
    Med den foreslåede forenkling af bestemmelsen afklares
    den retsusikkerhed, som EU-Domstolens afgørelse i sag
    C-499/08 har givet anledning til i relation til funktionærer,
    der ved fratrædelsen havde mulighed for at overgå til ar-
    bejdsgiverbetalt alderspension, jf. den gældende § 2 a, stk.
    3; hvis en funktionær opfylder den foreslåede bestemmelses
    anciennitetskrav og opsiges af arbejdsgiver eller bortvises
    uberettiget, vil funktionæren have ret til en fratrædelsesgodt-
    gørelse på én eller tre måneders løn. Det vil med den fore-
    slåede § 2 a således ikke være nødvendigt at vurdere, om
    funktionæren fortsat forfølger en erhvervsmæssig karriere,
    hvilket der fx skulle tages stilling til i Højesterets afgørelser
    af 17. januar 2014 vedrørende forståelsen af den gældende §
    2 a i lyset af EU-Domstolens afgørelse i sag C-499/08. Som
    en konsekvens af den ophævelse af undtagelsesbestemmel-
    sen om arbejdsgiverbetalt alderspension, der udspringer af
    behovet for afklaring af retstilstanden efter afgørelsen i sag
    C-499/08, foreslås det tillige at fjerne undtagelsen vedrøren-
    de folkepension – den gældende § 2 a, stk. 2 – da bestem-
    melsen herefter vil være så overskuelig og enkel at anvende
    som muligt. Forenklingen af bestemmelsen forventes at
    medføre en lettelse af de administrative byrder set i forhold
    til den gældende § 2 a.
    2. Gældende ret
    Det fremgår af funktionærlovens § 2 a, at såfremt en funk-
    tionær, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksom-
    hed i 12, 15 eller 18 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved
    funktionærens fratræden udrede et beløb svarende til hen-
    holdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn. Det følger af stk. 2, at be-
    stemmelsen i stk. 1 ikke finder anvendelse, såfremt funktio-
    næren ved fratrædelsen vil oppebære folkepension. Det føl-
    ger af stk. 3, at hvis funktionæren ved fratrædelsen vil oppe-
    bære en alderspension fra arbejdsgiveren, og hvis funktio-
    næren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det
    fyldte 50. år, bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen. Det følger
    af stk. 4, at bestemmelsen i stk. 3 ikke finder anvendelse,
    2
    hvis der den 1. juli 1996 ved kollektiv overenskomst er taget
    stilling til spørgsmålet om nedsættelse eller bortfald af fra-
    trædelsesgodtgørelsen som følge af alderspension fra ar-
    bejdsgiveren. Endelig følger det af stk. 5, at bestemmelsen i
    stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af uberettiget
    bortvisning.
    Som nævnt ovenfor, havde de danske domstole indtil af-
    gørelsen af sag C-499/08 fortolket § 2 a, stk. 3, således, at
    retten til fratrædelsesgodtgørelse bortfaldt, hvis den afskedi-
    gede funktionær havde mulighed for at overgå til arbejdsgi-
    verbetalt alderspension på fratrædelsestidspunktet, uanset
    om den afskedigede funktionær benyttede sig af denne mu-
    lighed eller ej.
    3. Lovforslaget
    Med lovforslaget foreslås det, at funktionærlovens § 2 a
    ændres. Bestemmelsen vil fortsat omhandle en ret til fratræ-
    delsesgodtgørelse til funktionærer, der opsiges eller uberetti-
    get bortvises af arbejdsgiveren, og som ved fratrædelsen har
    været ansat i samme virksomhed i 12 år eller derover. Men
    bestemmelsen forenkles betydeligt, idet de undtagelsesbe-
    stemmelser vedrørende pension, som findes i den gældende
    § 2 a, stk. 2-4, ikke indgår i den foreslåede § 2 a. Det vil
    med vedtagelse af den foreslåede § 2 a ikke have nogen be-
    tydning i relation til retten til fratrædelsesgodtgørelse, om
    den pågældende funktionær går på pension, har mulighed
    for at gå på pension eller fortsat forfølger en erhvervsmæs-
    sig karriere efter fratrædelsen. Der vil således være tale om
    en ubetinget og undtagelsesfri rettighed for funktionærer til
    fratrædelsesgodtgørelse, der opfylder de i bestemmelsen an-
    givne grundbetingelser.
    Når en funktionær, der opfylder de i bestemmelsen angiv-
    ne grundbetingelser, uden undtagelse har ret til fratrædelses-
    godtgørelse, får bestemmelsen et andet fokus, idet fratrædel-
    sesgodtgørelsen får karakter af en form for belønning eller
    anerkendelse for lang og tro tjeneste eller en kompenserende
    foranstaltning i en situation, hvor funktionæren afskediges
    efter at have arbejdet i samme virksomhed gennem mange
    år. Den gældende § 2 a havde som sigte at mildne overgan-
    gen til andet arbejde, men med den foreslåede affattelse af
    bestemmelsen, hvor undtagelsesbestemmelserne omkring
    pension er taget ud, er det ikke længere en del af bestemmel-
    sens rationale, at funktionæren fortsat skal forfølge en er-
    hvervsmæssig karriere. Med den foreslåede ændring af be-
    stemmelsen er der ikke længere grundlag for at føre sager
    om, hvorvidt en funktionær, der fx er sygemeldt eller over-
    går til efterløn på et tidspunkt efter dennes fratræden, har
    forfulgt eller fortsat forfølger en erhvervsmæssig karriere.
    Selvom fokus for den foreslåede § 2 a er anderledes end
    for den gældende § 2 a, er det ikke hensigten med lovforsla-
    get, at der skal ske ændringer i den øvrige praksis, der er ud-
    viklet i relation til den gældende § 2 a. Det gælder fx praksis
    i relation til, om anciennitetskravet er opfyldt, i relation til
    funktionærens død i opsigelsesperioden, i relation til æn-
    dringer i arbejdsvilkårene samt ved kontraopsigelse fra
    funktionærens side. Det vil efter den foreslåede § 2 a fortsat
    være på fratrædelsestidspunktet, at fratrædelsesgodtgørelsen
    skal betales.
    Med den foreslåede § 2 a sker der yderligere ændringer i
    bestemmelsen med hensyn til beløb og anciennitet. Der ope-
    reres således ikke med en fratrædelsesgodtgørelse svarende
    til 2 måneders løn, idet det foreslås, at hvis funktionæren
    ved fratræden har været ansat i 12-17 år, udgør godtgørelsen
    en månedsløn, mens den foreslås fastsat til tre måneders løn,
    hvis funktionæren ved fratræden har været ansat i 17 år eller
    derover. Samlet set vurderes ændringerne for så vidt angår
    beløb og anciennitet at sikre, at funktionærernes arbejdsgi-
    vere hverken har nævneværdigt større eller mindre udgifter
    til fratrædelsesgodtgørelse i henhold til den foreslåede § 2 a
    i sammenligning med den gældende § 2 a.
    Ændringen af § 2 a foreslås at træde i kraft den 1. februar
    2015. Det er ancienniteten på fratrædelsestidspunktet, der er
    afgørende for, om der skal betales fratrædelsesgodtgørelse,
    men det er opsigelsen fra arbejdsgiverside eller den uberetti-
    gede bortvisning, der udløser retten til fratrædelsesgodtgø-
    relse. En ikrafttræden den 1. februar 2015 indebærer derfor,
    at spørgsmål om fratrædelsesgodtgørelse til en funktionær,
    der opsiges inden den 1. februar 2015, afgøres efter den gæl-
    dende § 2 a, uanset at fratræden først sker efter den 1. fe-
    bruar 2015, mens en opsigelse, der afgives af arbejdsgiver
    efter den 1. februar 2015, vil kunne udløse en fratrædelses-
    godtgørelse i henhold til den foreslåede § 2 a.
    § 2 a indgår i sammenhæng med funktionærlovens øvrige
    bestemmelser. Det er ikke med forslaget om en ændret affat-
    telse af § 2 a hensigten at ændre på den måde, som § 2 a
    fungerer i samspil med andre bestemmelser i funktionærlo-
    ven eller i lovgivningen i øvrigt. Således forudsættes det
    fortsat at være muligt, at en funktionær, der afskediges, kan
    få godtgørelse efter såvel funktionærlovens § 2 a som funk-
    tionærlovens § 2 b, hvis betingelserne i begge bestemmelser
    er opfyldt.
    Det i funktionærlovens § 21, stk. 1, knæsatte princip om,
    at lovens bestemmelser ikke ved aftale kan fraviges til
    ugunst for funktionæren, vil også gælde i relation til den
    foreslåede § 2 a. Overenskomstbestemmelser, der måtte stil-
    le funktionæren ringere med hensyn til fratrædelsesgodtgø-
    relse end den foreslåede § 2 a, vil således ikke kunne gøres
    gældende overfor en funktionær. Overenskomstbestemmel-
    ser, der måtte give funktionæren en bedre retsstilling end ef-
    ter den foreslåede § 2 a, vil derimod fortsat kunne finde an-
    vendelse. Det samme princip gælder i forhold til individuel-
    le aftaler.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økono-
    miske konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget forven-
    tes samlet at udgøre en lettelse af de administrative byrder,
    der er forbundet med funktionærers ret til fratrædelsesgodt-
    gørelse, idet det tydeligt fremgår, hvornår der er opnået ret
    til en fratrædelsesgodtgørelse.
    3
    6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet mv.
    Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige økono-
    miske konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget forven-
    tes at udgøre en lettelse af de administrative byrder, der er
    forbundet med funktionærers ret til fratrædelsesgodtgørelse,
    idet det tydeligt fremgår, hvornår der er opnået ret til en fra-
    trædelsesgodtgørelse.
    7. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget forventes at udgøre en lettelse af de admini-
    strative byrder, der er forbundet med funktionærers ret til
    fratrædelsesgodtgørelse, idet det vil være tydeligt for funkti-
    onæransatte, hvorvidt de har ret til fratrædelsesgodtgørelse.
    8. Miljømæssige konsekvenser
    Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    9. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget er en opfølgning på EU-Domstolens dom af
    12. oktober 2010 i sag C-499/08, Ole Andersen.
    10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX til den
    XX været sendt i høring hos følgende myndigheder og orga-
    nisationer m.v.: KL, Danske Regioner, Dansk Arbejdsgiver-
    forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Kristelig
    Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark,
    FTF, Akademikernes Centralorganisation, Kristelig Fagbe-
    vægelse, Lederne, Centralorganisationernes Fællesudvalg,
    Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.
    11. Sammenfattende skema
    Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
    Positive konsekvenser/
    mindreudgifter
    Negative konsekvenser/
    merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Meget begrænsede Lovforslaget vurderes ikke at have næv-
    neværdige økonomiske begrænsninger
    Administrative konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Lovforslaget vurderes at give en admini-
    strativ lettelse for stat, kommuner og re-
    gioner
    Ingen
    Økonomiske konsekvenser
    for erhvervslivet
    Ingen Lovforslaget vurderes ikke at have næv-
    neværdige økonomiske begrænsninger
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet
    Lovforslaget vurderes at give en admini-
    strativ lettelse for erhvervslivet
    Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    Lovforslaget vurderes at give en admini-
    strativ lettelse for borgerne
    Lovforslaget forventes at udgøre en lettel-
    se for borgerne, idet det vil være tydeligt
    for funktionæransatte, hvorvidt de har ret
    til fratrædelsesgodtgørelse.
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget r en opfølgning på EU-Domstolens dom af 12. oktober 2010 i sag
    C-499/08, Ole Andersen.
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det foreslås, at funktionærlovens § 2 a nyaffattes. Den
    foreslåede nyaffattelse udgør en væsentlig forenkling af be-
    stemmelsen, idet der ikke vil være undtagelser fra retten til
    fratrædelsesgodtgørelse, når en funktionær, der har været
    uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i mindst 12 år bli-
    ver opsagt af arbejdsgiveren eller bliver bortvist uberettiget.
    Det vil således ikke have betydning, om funktionæren ved
    fratrædelsen vælger at gå på pension eller om funktionæren
    ved fratrædelsen har mulighed for at få folkepension eller
    alderspension fra arbejdsgiveren.
    Fratrædelsesgodtgørelsen efter den foreslåede § 2 a vil
    stadig kunne bruges i overensstemmelse med det, der var
    formålet med den gældende § 2 a – at mildne overgangen til
    anden beskæftigelse for funktionærer, der afskediges efter
    mange års ansættelse i samme virksomhed – men med op-
    hævelse af undtagelsesbestemmelserne om pension får fra-
    trædelsesgodtgørelsen efter den foreslåede § 2 a et bredere
    sigte. Godtgørelsen kan tillige ses som en økonomisk hånds-
    rækning for lang og tro tjeneste eller som en form for særligt
    »plaster på såret« til en funktionær, der afskediges efter at
    have arbejdet for samme arbejdsgiver i en årrække. Der er
    således ikke tale om, at de hensyn, der oprindelig lå til
    grund for den gældende § 2 a, ikke længere tilgodeses, men
    med den foreslåede bestemmelse får funktionærlovens § 2 a
    en anden karakter.
    4
    Det er ancienniteten på fratrædelsestidspunktet, der er af-
    gørende for, om der skal betales godtgørelse, og om der skal
    betales 1 eller 3 måneders godtgørelse. Dette gælder i for-
    hold til den gældende § 2 a, jf. U. 1973.303H, og dette prin-
    cip bliver videreført i den foreslåede § 2 a. Det vil sige, at
    hvis funktionæren på opsigelsestidspunktet har været ansat
    uafbrudt i den pågældende virksomhed i 11 år og 11 måne-
    der, vil funktionæren i kraft af dennes opsigelsesvarsel have
    været ansat i mere end 12 år på fratrædelsestidspunktet, og
    funktionæren vil således have krav på en månedsløn i fra-
    trædelsesgodtgørelse. Det er i det hele taget ikke hensigten
    med den foreslåede § 2 a at ændre på den praksis, der er ud-
    viklet på baggrund af den gældende § 2 a, i relation til, om
    anciennitetskravet er opfyldt. Det er heller ikke hensigten
    med den foreslåede § 2 a at ændre på den øvrige praksis, der
    er udviklet om forståelsen af den gældende § 2 a, stk. 1 og 5.
    Til forskel fra den gældende § 2 a opereres der ikke i den
    foreslåede § 2 a med en godtgørelse på 2 månedslønninger.
    Dette skyldes, at det ikke er hensigten med lovforslaget at
    ændre på de omkostninger, som funktionærlovens bestem-
    melse om fratrædelsesgodtgørelse påfører arbejdsgiverne.
    Udgangspunktet om, at ændringen af § 2 a skal være ud-
    giftsneutral, ligger også til grund for, at funktionærens ret til
    3 månedslønninger i godtgørelse indtræder efter 17 års an-
    sættelse i samme virksomhed. Der vil således være nogle
    funktionærer, der får en månedsløn mindre i godtgørelse set
    i forhold til den gældende § 2 a, mens funktionærer, der har
    været ansat i 17 år på fratrædelsestidspunktet, får en må-
    nedsløn mere i godtgørelse, end de ville have krav på efter
    den gældende § 2 a.
    Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
    i tilfælde af uberettiget bortvisning. Dette er uændret i for-
    hold til den gældende § 2 a. Bortvises en funktionær uberet-
    tiget, kan ansættelsesforholdets ophør ikke tilskrives funkti-
    onæren.
    Til § 2
    Det foreslås, at ændringen af § 2 a træder i kraft den 1. fe-
    bruar 2015. Da det er opsigelsen af funktionæren, der udlø-
    ser retten til fratrædelsesgodtgørelse, vil det være opsigel-
    sestidspunktet, der er afgørende for, hvad der gælder med
    hensyn til fratrædelsesgodtgørelse, hvilket fremgår af det
    foreslåede stk. 2. En funktionær, der opsiges forud for den 1.
    februar 2015, vil således have krav på fratrædelsesgodtgø-
    relse i henhold til den gældende § 2 a, selvom funktionæren
    først fratræder efter den 1. februar 2015.
    Til § 3
    Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighed.
    Den gældende funktionærlov der har tilsvarende bestemmel-
    ser om territorial gyldighed, er ikke sat i kraft for Grønland.
    5
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    I lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 3. februar
    2009, som ændret ved § 5 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 2 a § 1
    § 2 a. Såfremt en funktionær, der har været uaf-
    brudt beskæftiget i samme virksomhed i 12, 15 el-
    ler 18 år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved funktio-
    nærens fratræden udrede et beløb svarende til hen-
    holdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn.
    Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anven-
    delse, såfremt funktionæren ved fratrædelsen vil
    oppebære folkepension.
    Stk. 3. Hvis funktionæren ved fratrædelsen vil op-
    pebære en alderspension fra arbejdsgiveren, og hvis
    funktionæren er indtrådt i den pågældende pensi-
    onsordning før det fyldte 50. år, bortfalder fratræ-
    delsesgodtgørelsen.
    Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 finder ikke anven-
    delse, hvis der den 1. juli 1996 ved kollektiv over-
    enskomst er taget stilling til spørgsmålet om ned-
    sættelse eller bortfald af fratrædelsesgodtgørelsen
    som følge af alderspension fra arbejdsgiveren.
    Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
    anvendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning.
    § 2 a. Såfremt en funktionær, der har været uaf-
    brudt beskæftiget i samme virksomhed i 12 eller 17
    år, opsiges, skal arbejdsgiveren ved funktionærens
    fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis
    1 eller 3 måneders løn.
    Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
    anvendelse i tilfælde af uberettiget bortvisning.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2015.
    Stk. 2. Loven finder anvendelse på opsigelser, der
    finder sted efter lovens ikrafttræden.
    § 3
    Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved
    kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med
    de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold
    tilsiger.
    6