Høringsnotat- og svar, og justeret ændringsforslag, fra uddannelses- og forskningsministeren

Notat
Side 1/4
24. november 2014
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Jura 1
Bredgade 43
1260 København K
Tel. 7231 7800
Fax 7231 7801
Mail uds@uds.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 3404 2012
Ref.-nr. 14/019246-15
Kommenteret høringsnotat
Kommenteret høringsnotat om ændringsforslag til lovforslag nr. L 66
om ændring af universitetsloven og forskellige andre love (Gennemsig-
tighed i valg af uddannelse, forsikring af gæsteforskere og krav til over-
sættelse af eksamensbeviser m.v.)
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 13. november 2014 sendt oven-
nævnte udkast til ændringsforslag i høring blandt relevante institutioner og organi-
sationer. Herudover har høringen været offentliggjort på Høringsportalen.
Efter høringsfristens udløb den 20. november 2014 er der indkommet 11 hørings-
svar.
I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til ændringsfor-
slaget.
Overordnede bemærkninger til ændringsforslaget
Danske Universiteter, herunder Københavns Universitet, Aarhus Universitet,
Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business
School - Handelshøjskolen, samt Danske Professionshøjskoler og Akademikerne
finder generelt udsættelsen af de ændrede regler for supplering ved optagelse på en
kandidatuddannelse positiv, da det i vid udstrækning løser den aktuelle udfordring
med studerende, der har gennemført suppleringsforløb i forventning om at kunne
gøre brug heraf i forbindelse med ansøgning om optagelse på en kandidatuddan-
nelse. Samtidig giver udsættelsen universiteterne langt bedre muligheder for at
informere de studerende og tilrettelægge studieordningerne i henhold til lovæn-
dringen.
Aalborg Universitet og IT-Universitetet i København har ingen bemærkninger til
ændringsforslaget. IT-Universitetet i København bemærker, at universitetet ikke
stiller krav om, at en bachelor- eller en professionsbacheloruddannelse skal være
inden for et specifikt fagligt område, og derfor stiller universitetet heller ikke krav
om faglig supplering.
Danske Professionshøjskoler forventer, at universiteterne i overgangsperioden får
udformet nye adgangs- og optagelsesregler og evt. udvælger fag, der kan kræves
læst sideløbende med undervisningen på 1. semester. Danske Professionshøjskoler
ser frem til i dialog med universiteterne fortsat at sikre, at professionsbachelorud-
dannelserne udbyder relevante fag som valgfag, sådan at uddannelserne giver gode
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15
L 66 Bilag 5
Offentligt
Side 2/4
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
muligheder for optagelse på en kandidatuddannelse uden supplering, og derfor er
det vigtigt, at professionsbachelorers adgang til kandidatuddannelser ikke svækkes
i forbindelse med beslutningen om dimensioneringen af kandidatuddannelserne.
FTF finder det vanskeligt at vurdere, om den foreslåede løsning er tilstrækkelig i
forhold til at skaffe relevante videreuddannelsesmuligheder for professionsbache-
lorer. Sammenholdt med fremdriftsreformens konkrete konsekvenser og den ud-
meldte dimensionering af bl.a. kandidatuddannelser betyder overgangsordningen
sandsynligvis samlet set forringede muligheder for, at professionsbachelorer kan
videreuddanne sig på kandidatniveau. FTF mener derfor, at der er behov for at
have stor opmærksomhed på, at den 2-årige overgangsperiode rent faktisk anven-
des konkret og konstruktivt til at skabe bedre overgange mellem bachelor- og kan-
didatniveau. FTF anbefaler, at udviklingsarbejdet understøttes af krav til både uni-
versiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier i de udviklingskontrakter,
som indgås i den kommende tid.
Ministeren oplyser, at der med ændringsforslaget lægges op til, at studerende,
der ikke har været bekendt med de nye regler og derfor har suppleret eller er i gang
med at supplere i den tro, at de kunne anvende suppleringen som adgangsgrundlag
i forbindelse med ansøgning om optagelse på en kandidatuddannelse, får mulighed
for at benytte sig heraf i årene 2015 og 2016. Samtidig får institutionerne også mere
tid til dels at indrette deres uddannelser, så flere bacheloruddannelser, herunder
professionsbacheloruddannelser, giver direkte adgang til kandidatuddannelserne,
dels at informere de studerende om, hvilke bacheloruddannelser der giver direkte
adgang til hvilke kandidatuddannelser.
I overgangsperioden er det derfor forventningen, at universiteterne går i dialog for
at sikre, at bacheloruddannelserne indrettes således, at de giver direkte adgang til
relevante kandidatuddannelser, uanset ved hvilket universitet kandidatuddannel-
sen udbydes. Tilsvarende forventes, at universiteterne går i dialog med professi-
onshøjskolerne og erhvervsakademierne for at sikre bedre faglig sammenhæng
mellem professionsbacheloruddannelser og relevante kandidatuddannelser, såle-
des at flere professionsbachelorer kan optages på en kandidatuddannelse uden
behov for supplering.
Partierne bag aftalen om fremdriftsreformen lagde vægt på, at afskaffelsen af sup-
plering ikke måtte begrænse optaget på kandidatuddannelserne. Derfor indgår det i
aftalen, at ministeriet også skal følge op på optaget på kandidatuddannelserne.
Denne opfølgning har været medvirkende til, at ministeriet har udarbejdet nærvæ-
rende ændringsforslag.
Ministeren bemærker, at der i forbindelse med dimensioneringen dels gælder en
forskudt indfasning af dimensioneringen af kandidatuddannelser (i perioden 2018-
20) og dels er indarbejdet en fleksibilitetsgaranti, der indebærer, at der i hele peri-
oden fra 2015 til 2020 kan optages (mindst) 10 pct. studerende uden retskrav på
den enkelte dimensionerede uddannelse. Det gælder f.eks. i forhold til studerende
fra professionshøjskoler og studerende fra erhvervsakademier med en top-up ud-
dannelse.
Side 3/4
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Generelle bemærkninger til ændringsforslaget
1. Supplering til igangværende bachelorstuderende
Danske Universiteter, herunder Københavns Universitet og Copenhagen Business
School - Handelshøjskolen, finder, at også igangværende studerende på en bache-
loruddannelse bør omfattes af ændringsforslaget og hermed af statsrefusionen af
deltagerbetalingen, idet det vil øge fleksibiliteten og forkorte den samlede studietid.
Ministeren oplyser, at ændringsforslaget alene har til hensigt at videreføre den
retstilstand, der var gældende indtil den 1. september 2014. Derfor kan forslaget
om, at statsrefusionen af deltagerbetalingen på enkeltfag også skal omfatte bache-
lorstuderende, ikke imødekommes.
2. Inddragelse af andre fag end enkeltfag
Danske Universiteter, herunder Syddansk Universitet og Copenhagen Business
School - Handelshøjskolen, anfører, at andre fag end enkeltfag fra danske bache-
loruddannelser også bør kunne indgå i vurderingen af ansøgernes adgangsgrund-
lag, f.eks. fag fra udlandet.
Ministeren oplyser, at det er universiteternes egen vurdering, om et fag fra
f.eks. udlandet kan erstatte enkeltfag fra en dansk bacheloruddannelse.
3. Afskaffelsen af supplering bør genovervejes
Danske Universiteter, herunder Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Co-
penhagen Business School - Handelshøjskolen, samt Akademikerne finder, at af-
skaffelsen af muligheden for supplering ved optagelse på en kandidatuddannelse
bør genovervejes, idet supplering inden kandidatuddannelsen er et vigtigt element i
at fastholde sammenhæng og fleksibilitet i uddannelsessystemet. I forhold til den
enkelte studerende vil det også efter august 2016 være stærkt uhensigtsmæssigt,
hvis det ikke gøres muligt via supplering at skifte til en kandidatuddannelse, som
eksempelvis har bedre jobmuligheder. Derudover vil afskaffelse af supplering med-
føre alvorlige problemer i forhold til at optage internationale studerende.
Danske Universiteter henstiller derfor til, at der i dialog med universiteterne ar-
bejdes for at finde en langtidsholdbar løsning for overgangen mellem bachelor- og
kandidatniveau, eventuelt i form af en revideret mulighed for supplering.
Ministeren oplyser, at supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelse
blev afskaffet som et af initiativerne i studiefremdriftsreformen fra 2013. Formålet
var, at der skulle skabes bedre faglig sammenhæng mellem bacheloruddannelser og
fagligt relevante kandidatuddannelser og tilsvarende mellem professionsbachelor-
uddannelser og fagligt relevante kandidatuddannelser, så flere bachelorer og pro-
fessionsbachelorer kan optages direkte på en kandidatuddannelse. Endvidere fik
universiteterne mulighed for at kræve supplering i vigtige fag i op til 15 ECTS-point
efter optagelsen på en kandidatuddannelse. Herved sikres samtidig, at de stude-
rende ikke bruger unødig tid på at supplere inden ansøgning om optagelse på en
kandidatuddannelse for at opfylde adgangskravene til denne, uden garanti for at
blive optaget.
Side 4/4
Styrelsen for Videregående
Uddannelser
Med ændringsforslaget indføres en 2-årig overgangsordning, som giver både stude-
rende og institutioner mere tid til at indrette sig på de nye regler. Hvorvidt afskaf-
felsen af supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelse skal genovervejes i
overgangsperioden, er et spørgsmål, der må drøftes med forligspartierne bag uni-
versitetsloven.
4. Mulighed for supplering op til 15 ECTS-point over to semestre
Syddansk Universitet anfører, at også uddannelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1,
skal ændres, hvis deltagelsen i den nye suppleringsaktivitet efter optagelsen på
kandidatuddannelsen i op til 15 ECTS-point også skal kunne tilrettelægges over to
semestre i modsætning til de gældende regler, hvorefter denne aktivitet skal tilret-
telægges over et semester.
Ministeren oplyser, at hensigten med forslaget er at give universiteterne en
mulighed for at beslutte, at den nye suppleringsaktivitet efter optagelsen på kandi-
datuddannelsen skal kunne ske over to semestre og hermed først være bestået efter
udgangen af første studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte
uddannelsen. Dette vil blive præciseret i bemærkningerne.
5. Genindførelse af SVU til professionsbachelorer
FTF foreslår, at SVU genindføres som mulighed for professionsbachelorer, som
skal supplere med enkeltfag fra bacheloruddannelser for at blive optaget på kandi-
datuddannelser.
Ministeren oplyser, at statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til videregående
uddannelse - som led i opfølgning på finansloven for 2014 - med virkning fra den 1.
februar 2014 blev målrettet uddannelsessøgende, der højst har gennemført en ud-
dannelse på erhvervsakademiniveau. Studerende, der har en bachelor- eller profes-
sionsbacheloruddannelse, kan derfor ikke længere oppebære SVU under efter- og
videreuddannelse, herunder enkeltfag.
På baggrund af høringssvarene er der foretaget følgende ændring:
 Bemærkningerne er præciseret, så det tydeliggøres, at ministeren med hjem-
mel i universitetslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., vil foretage justeringer i reglerne,
hvorefter universiteterne får mulighed for at fastsætte, at supplering i op til 15
ECTS-point efter optagelsen på kandidatuddannelsen også kan tilrettelægges
over to semestre og hermed først være bestået efter udgangen af første studie-
år.


Uddannelses-
og
Forskningsudvalget
2014-15
L
66
Bilag
5
Offentligt


Ministeren
Side 1/1
26. november 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 14/019704-16
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Vedlagt fremsendes ændringsforslag, som ønskes stillet i betænkning over lov-
forslag nr. L 66 om ændring af universitetsloven og forskellige andre love. (Gen-
nemsigtighed i valg af uddannelse, forsikring af gæsteforskere og krav til oversæt-
telse af eksamensbeviser m.v.).
Til udvalget fremsendes endvidere til orientering:
- høringssvar og
- kommenteret høringsnotat om ovennævnte ændringsforslag.
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15
L 66 Bilag 5
Offentligt


1
24. november 2014
Ændringsforslag
Af uddannelses- og forskningsministeren, tiltrådt af <>:
Til titlen
1) Undertitlen affattes således:
»(Gennemsigtighed i valg af uddannelse, forsikring af gæsteforskere, krav til oversættelse af
eksamensbeviser og midlertidig overgangsordning om supplering mellem bacheloruddannelse og
kandidatuddannelse)«.
[Præcisering af lovforslagets undertitel som følge af ændringsforslag nr. 2 og 3]
Til § 1
2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 5 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Universitetet kan tillige udbyde enkeltfag fra en bacheloruddannelse med henblik på at opfylde
adgangskrav på kandidatuddannelse.««
[Ændring af regler om udbud af enkeltfag]
3) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»02. I § 26, stk. 1, indsættes efter »§ 19, stk. 1,«: »jf. dog § 26 a,«.
03. Efter § 26 indsættes:
Ȥ 26 a. Ministeren refunderer deltagerbetalingen for studerende, der efter afsluttet
bacheloruddannelse indskrives på eller er indskrevet på enkeltfag efter § 5, stk. 3. Det er en forudsætning
for refusionen, at den studerende over for universitetet skriftligt kan dokumentere, at adgangskrav til en
kandidatuddannelse er opfyldt efter gennemført og bestået enkeltfag.
Stk. 2. Universitetet tilbagebetaler den deltagerbetaling, der er betalt for deltagelse i enkeltfag i
perioden fra den 1. september 2014 og frem til den 31. januar 2015, til studerende, som opfylder
betingelserne i stk. 1.««
[Refusion af deltagerbetaling ved udbud af enkeltfag som følge af ændringsforslag nr. 2]
Til § 8
4) Som stk. 2 og 3 indsættes:
»Stk. 2. Lovens § 1, nr. 01, 02 og 03, har virkning fra den 1. september 2014.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 01, 02 og 03, har gyldighed til og med den 31. august 2016.«
[Gyldighedsperiode på 2 år for supplering mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse]
Bemærkninger
Til titlen
Ændringsforslaget præciserer lovforslagets undertitel som følge af ændringsforslag nr. 2 og 3.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15
L 66 Bilag 5
Offentligt
2
Til nr. 2
Uddannelses- og Forskningsministeriet er blevet opmærksom på, at en del studerende ikke i tide er
blevet bekendt med, at reglerne om supplering mellem bachelor- og kandidatuddannelse med henblik på at
opfylde adgangskrav til kandidatuddannelse blev afskaffet med virkning for de studerende, der bliver
optaget på en kandidatuddannelse efter den 1. september 2014, jf. lov nr. 898 af 4. juli 2013 om ændring af
universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime uddannelser og lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU). Lovens baggrund er aftale af 18. april 2013 mellem regeringen
(Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti. Det var en del af den politiske aftale, at Uddannelses- og Forskningsministeriet vil følge området
tæt, jf. initiativ 12b. Supplering efter optagelse på kandidatuddannelse.
Med ændringsforslaget kan bachelorer, der har suppleret eller er i gang med at supplere deres
bacheloruddannelse eller professionsbacheloruddannelse i form af enkeltfag fra eksisterende
bacheloruddannelser med henblik på at opfylde adgangskrav til en kandidatuddannelse, benytte
gennemført og bestået supplering i forbindelse med ansøgning om optagelse til en kandidatuddannelse i
årene 2015 og 2016. Kandidatuddannelser har normalt optagelse en gang om året med studiestart den 1.
september. Enkelte kandidatuddannelser har dog optagelse to gange om året med studiestart henholdsvis
den 1. februar og den 1. september.
Ændringsforslaget sikrer, at det enkelte universitet får mulighed for at fastsætte adgangskravene til
kandidatuddannelser således, at bachelorer, der har suppleret deres bacheloruddannelse eller
professionsbacheloruddannelse i form af enkeltfag frem til og med den 31. august 2016, senest kan benytte
deres supplering i forbindelse med ansøgning om optagelse til en kandidatuddannelse med studiestart den
1. september 2016. Tilsvarende vil gælde for personer med anden relevant dansk eller udenlandsk
uddannelse på samme niveau. Da gennemført og bestået enkeltfag med henblik på supplering til en given
kandidatuddannelse ved et universitet normalt ikke giver den studerende en ret til optagelse på denne
kandidatuddannelse, er det væsentligt, at universitetet vejleder de studerende herom, inden de
påbegynder suppleringen.
Ministeren vil med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., desuden foretage de nødvendige
justeringer på bekendtgørelsesniveau, således at det tydeliggøres, at supplering via enkeltfag inden
optagelsen på kandidatuddannelse kan indgå i adgangsgrundlaget frem til og med den 31. august 2016.
Samtidig får universiteterne dermed også en længere tidshorisont til dels at udarbejde nye adgangs- og
optagelsesregler til deres kandidatuddannelser, dels at informere og vejlede de studerende i rimelig tid.
Universiteterne skal i den 2-årige overgangsperiode sikre, at arbejdet med udvikling af nye
kandidatuddannelser samt justering i de eksisterende kandidatuddannelser fortsættes, således at flere
bachelorer og professionsbachelorer fremover kan optages på en kandidatuddannelse uden krav om faglig
supplering inden optagelsen. Endvidere skal universiteterne fortsat sikre, at bachelorstuderende får flere
valgmuligheder, sådan at bacheloruddannelsen giver direkte adgang til flere kandidatuddannelser også på
andre universiteter. Tilsvarende skal professionshøjskolerne og erhvervsakademierne i dialog med
universiteterne fortsat sikre, at professionsbachelorstuderende får mulighed for at vælge relevante fag,
sådan at uddannelsen giver bedre mulighed for optagelse på en kandidatuddannelse uden behov for
supplering, dog under hensyntagen til, at professionsbacheloruddannelserne skal udgøre selvstændigt
afrundede uddannelsesforløb.
Det er forventningen, at universiteterne i arbejdet med nye adgangs- og optagelsesregler til deres
kandidatuddannelser i overgangsperioden også vil inddrage og anvende den nye mulighed for supplering i
op til 15 ECTS-point efter optagelsen på kandidatuddannelsen. Derfor fastholdes denne bestemmelse i
universitetslovens § 5 a uændret. Med kravet om tilmelding til fag og prøver hvert studieår på 60 ECTS-
point kan det for nogle studerende være vanskeligt at skulle gennemføre ekstra 15 ECTS-point på kun et
semester. Derfor er det samtidig hensigten, at ministeren med hjemmel i universitetslovens § 8, stk. 1, 1.
3
pkt., vil foretage justeringer i bekendtgørelsernes regler, hvorefter universiteterne får mulighed for at
fastsætte, at denne supplering også kan tilrettelægges over to semestre og hermed først være bestået efter
udgangen af første studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.
Til nr. 3
Det bemærkes, at supplering via enkeltfag med henblik på at opfylde adgangskrav til
kandidatuddannelse i overgangsperioden - udover refusionen af deltagerbetalingen - fortsat vil være
finansieret ved deltidstaxameteret.
Med ændringsforslaget opretholdes, at indskrivning på enkeltfag følger reglerne i bekendtgørelse om
deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen).
Med ændringsforslaget foreslås, at den hidtidige overgangsordning, hvorefter staten refunderede
deltagerbetalingen for studerende, der har afsluttet en bacheloruddannelse, herunder en
professionsbacheloruddannelse, og som supplerer sin bacheloruddannelse via enkeltfag for at opfylde
adgangskrav til kandidatuddannelse, videreføres i overgangsperioden. Det indebærer, at universitetet ikke
må opkræve deltagerbetaling af den studerende, og at den studerende, der har været indskrevet på et
enkeltfag efter afsluttet bacheloruddannelse fra 1. september 2014 med det formål at opfylde adgangskrav
til en kandidatuddannelse, har ret til at få den erlagte deltagerbetaling tilbagebetalt.
Enkeltfag fra eksisterende bacheloruddannelser anvendes som efter- og videreuddannelse men vil i den
2-årige overgangsperiode også fortsat kunne anvendes som supplering med henblik på at opfylde
adgangskrav på kandidatuddannelse. For at den studerende kan deltage i enkeltfag uden deltagerbetaling
vil det derfor være et krav, at den studerende over for universitetet skriftligt kan dokumentere, at
vedkommende ved at tage dette eller disse enkeltfag opfylder adgangskravet til en given
kandidatuddannelse ved universitetet eller et andet universitet. Universitetet skal ikke kontrollere, om den
studerende efterfølgende ansøger om at blive optaget eller bliver optaget på den pågældende
kandidatuddannelse.
Deltagerbetaling på enkeltfag er forudbetalt til universitetet inden studiestart. Universitetet bliver på
grund af den midlertidige overgangsordning forpligtet til at refundere deltagerbetalingen til alle de
studerende, der har betalt for deltagelse i supplering via enkeltfag fra den 1. september 2014 og frem til
den 31. januar 2015. Universitetet får herefter refunderet deltagerbetalingen af ministeriet.
Ændringsforslaget forventes at betyde merudgifter for staten på i alt 8,5 mio. kr. i 2014, 16,9 mio. kr. i
2015 og 8,5 mio. kr. i 2016 som følge af refusion af deltagerbetaling vedrørende studerende, der i
overgangsperioden er indskrevet på et enkeltfag fra en bacheloruddannelse med henblik på at opfylde
adgangskrav til en kandidatuddannelse og de afledte taxameterudgifter. Skønnet tager udgangspunkt i
udgifterne i den hidtidige 2½-årige periode (eksklusiv udgifter til særligt tilrettelagte forløb, der ikke
videreføres som suppleringsmulighed).
Merudgiften i 2014-2016 foreslås finansieret inden for de nuværende økonomiske rammer på
finanslovens § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet. Merudgiften i 2014 finansieret ved forbrug af
videreførelser på finanslovens § 19.25.05. Fællesbevillinger, som vil blive modsvaret af et tilsvarende
mindre forbrug på bevillinger med videreførelsesadgang på finanslovens § 19. Uddannelses- og
Forskningsministeriet. I 2015 og 2016 finansieres merudgifterne ved omprioritering af bevillinger på
finanslovens § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet, dog kan der ikke bruges eventuelle uforbrugte
midler fra de taxameterstyrede konti. . Midler overføres til § 19.25.05.77. Afskaffelse af deltagerbetaling til
suppleringskurser, hvorfra de udmøntes til universiteterne på baggrund af den faktiske aktivitet og
deltagerbetaling.
Til nr. 4
4
Med ændringsforslaget vil den midlertidige overgangsordning om mulighed for supplering mellem
bacheloruddannelse og kandidatuddannelse have virkning i en 2-årig periode fra den 1. september 2014 til
og med den 31. august 2016.
Det indebærer, at ansøgere med en bacheloruddannelse, professionsbacheloruddannelse eller anden
relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau fra den 1. september 2016 skal opfylde de
adgangskrav, som universitetet har fastsat til en kandidatuddannelse, via deres bachelor- eller
professionsbacheloruddannelse, undtagelsesvis supplere i op til 15 ECTS-point efter optagelsen på
kandidatuddannelsen. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 2.