L 16 - svar på spm. 5 om ministeren vil redegøre for de økonomiske konsekvenser for en medarbejder, der har indskudt midler i et medarbejderinvesteringsselskab, såfremt virksomheden eller koncernen går konkurs, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: erhvervs- og vækstministeren
- Adressat: erhvervs- og vækstministeren
- Stiller: Jakob Engel-Schmidt
ERU - L 16 - Spm. 5 - Svar.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L16/spm/5/svar/1174989/1425277.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 25. november 2014 ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Besvarelse af spørgsmål 5 ad L 16 stillet af udvalget den 31. oktober 2014 efter ønske fra Jakob Engel-Schmidt (V). Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser for en med- arbejder, der har indskudt midler i et medarbejderinvesteringsselskab, såfremt virksomheden eller koncernen går konkurs, samt for hvad det betyder for medarbejderen, at indskud er efterstillet andre kreditorer? Svar: Det primære anvendelsesområde for medarbejderinvesteringsselskabet er indskud af risikovillig kapital (f.eks. egenkapital, ansvarlig lånekapital eller efterstillet lånekapital) i den virksomhed, som medarbejderne er an- sat i. Der kan derudover foretages indskud af risikovillig kapital i f.eks. under- leverandører og aftagere. Dette er under forudsætning af, at indskuddet sker med det formål at modernisere eller udvikle den virksomhed, medar- bejderne er ansat i, hvilket skal fremgå af medarbejderinvesteringsselska- bets vedtægter under selskabets formål. Erhvervsstyrelsen påser dette formål forud for registreringen af medarbejderinvesteringsselskabet. De nærmere betingelser for medarbejderdeltagernes indskud skal fastlægges i vedtægterne. I tilfælde af virksomhedens konkurs vil indskud via medarbejderinveste- ringsselskabet have samme status som andre indskud, men dog efterstillet øvrige sikrede kreditorer. Det vil således afhænge af den konkrete inve- sterings karakter, fx. om der er tale om et kapitalindskud virksomheden eller køb af aktier i en underleverandør, hvordan den er stillet i konkurs- ordenen i konkurslovens kapitel 10. I praksis vil medarbejderdeltagerne formentlig få udbetalt ingen eller ale- ne en lille del af deres indskudte lønmidler i tilfælde af virksomhedens konkurs, da der sjældent er fuld dækning til et selskabs kreditorer. Den valgte løsning skal ses i den sammenhæng, at der er tale om risiko- villig kapital, som indebærer mulighed for gevinst ved fx en forrentning af deres indskudte lønmidler, men der er også risiko for tab. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 L 16 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt 2/2 Såfremt medarbejderdeltagerne måtte ende med at miste penge på deres investering i et medarbejderinvesteringsselskab, er det også vigtigt at hu- ske på, at der ikke betales indkomstskat, men kun arbejdsmarkedsbidrag, ved indskud af lønmidlerne. Det reelle tab er derfor mindre end størrelsen af de indskudte lønmidler.