Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges supplerede høringsskema med tilhørende modtagne
høringssvar vedrørende forslaget til ændring af lønsumsafgiftsloven i forslag til forenkling
af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift ved eksport, afgiftsfritagel-
se af varer henhørende under toldoplagsprocedure m.v., lønsumsafgift for selvstændige
momsgrupper, indførelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaf-
felse af banderoler på spiritus samt forenklinger og tekniske justeringer af forskellige af-
giftslove m.v. (L 64)
Benny Engelbrecht
/ Jeanette Rose Hansen
21. november 2014
J.nr. 14-2328147
Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15
L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5
Offentligt
Side 2 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet finder det ikke
korrekt, når det i bemærkninger-
ne til lovforslaget anføres, at
formålet med momslovens be-
stemmelse om selvstændige
momsgrupper i § 13, stk. 1, nr.
19, er, at fjerne et incitament til,
at momsfritagne virksomheder
uden fradragsret for købsmoms
udfører ydelser internt i virk-
somheden frem for at købe dem
”ude i byen”. Formålet med be-
stemmelsen er efter Advokatrå-
dets opfattelse, at momsfritage
principielt momspligtige ydelser,
som momsfri virksomheder af
praktiske årsager modtager fra
en sammenslutning eller gruppe,
som de er medlem af. Af øko-
nomiske årsager kan det således
ofte være hensigtsmæssigt at bæ-
re byrderne i fællesskab, og væl-
ger flere momsfritagne virksom-
heder at gøre dette, har man
valgt at indføre en regel, der li-
gestiller sådanne virksomheders
momsforhold med momsfor-
holdene for momsfritagne virk-
somheder, der selv internt udfø-
rer samme opgaver og ydelser.
Advokatrådet henstiller, at be-
mærkningerne i forslaget om-
formuleres, således at de giver
udtryk for det reelle formål med
momsfritagelsesbestemmelsen.
I punkt 3.4.1. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger anføres:
”Momsfri virksomheder – f.eks.
finansielle virksomheder og per-
sontransportvirksomheder – be-
taler ikke moms af deres ydelser
og har heller ikke fradragsret for
moms af deres indkøb. Derfor er
der et incitament til at udføre
flest mulige opgaver internt i
virksomheden i stedet for at ind-
købe ydelserne med moms, som
ikke kan fradrages. Specielt ad-
ministrative opgaver og it-
opgaver, som virksomheder af
samme type bruger, er ofte ret
ensartede, og det kan mindske
omkostningerne at samle opga-
veløsningen ét sted. Store virk-
somheder kan i højere grad end
mindre virksomheder omkost-
ningseffektivt lave alle opgaver
internt, men selv i store virk-
somheder kan det være bespa-
rende at få udført visse opgaver
af andre.
Ved momslovens § 13, stk. 1, nr.
19, er dette incitament til at ud-
føre opgaver internt fjernet. Ef-
ter bestemmelsen kan en selv-
stændig gruppe levere normalt
momspligtige ydelser momsfrit
til dens medlemmer, så længe der
er tale om ren omkostningsdæk-
ket virksomhed, medlemmerne
betaler hver deres del af om-
kostningerne, og fritagelsen ikke
er konkurrenceforvridende. Det
er endvidere en betingelse, at
ydelserne er direkte nødvendige
for medlemmernes momsfri
Side 3 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
virksomhed (f.eks. den finansiel-
le virksomhed).”
Det er således incitamentet til at
udføre opgaver ineffektivt in-
ternt i virksomheden, frem for at
få dem lavet mere effektivt af
andre – her momsgruppen –
som fjernes ved § 13, stk. 1, nr.
19.
Skatteministeriet er ikke uenig
med Advokatrådet i formålet
med momslovens § 13, stk. 1, nr.
19. Læses lovforslagets bemærk-
ninger imidlertid i deres helhed,
gives et retvisende billede af
formålet med bestemmelsen.
Akademikerne Akademikerne har ingen be-
mærkninger.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv kritiserer, at hø-
ringsfristen kun har vært en uge,
idet det med så kort høringsfrist
bliver svært at nå at få input fra
baglandet og dermed levere et
fyldestgørende høringssvar.
Endvidere anføres, at Skattemi-
nisteriet burde have gjort mere
for at fremhæve ændringer.
Dansk Erhverv har ikke nogen
umiddelbare bemærkninger til
selve lovforslaget om lønsums-
afgiften.
Forslaget anses som en værnsre-
gel mod tab af provenu, jf.
kommentaren til Forsikring &
Pension. De ændringer i L 64,
som vedrører forslaget om æn-
dring i lov om lønsumsafgift, var
markerede ved udsendelse af hø-
ringsmaterialet.
Dansk Industri (DI) DI har ingen bemærkninger.
Datatilsynet Forslaget giver ikke Datatilsynet
anledning til at komme med be-
mærkninger.
Side 4 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Finanssektorens Arbejds-
giverforening(FA)
FA anfører, at høringssvaret ale-
ne har fokus på den beskæftigel-
sesmæssige konsekvens af for-
slaget. FA henviser i øvrigt til
brancheorganisationernes hø-
ringssvar.
FA bemærker, at lovforslaget ef-
ter bemærkningerne tilsigter at
forøge statens provenu ved løn-
sumsafgiften ud over, hvad der
allerede er hjemmel til. Der er
således tale om en forøgelse af
finansielle virksomheders beta-
ling af lønsumsafgift.
FA gør opmærksom på, at øgede
udgifter til personale må påreg-
nes at føre til tilpasning af per-
sonaleomkostningerne, dvs. an-
tallet af ansatte. Den øgede, ikke
ubetydelige, omkostning, der
følger af forslaget, kan betyde, at
fx it-opgaver vil blive outsourcet
til virksomheder uden for den
finansielle sektor, evt. i udlandet.
FA anfører, at det af de alminde-
lige bemærkninger til L 64 frem-
går, at regeringen ønsker at un-
derstøtte danske virksomheders
konkurrenceevne og vækst- og
udviklingsmuligheder. FA un-
drer sig over, at forslaget om
ændring af lov om lønsumsafgift
indgår i det fremsatte samlelov-
forslag, da det ikke understøtter
samlelovforslagets overordnede
Forslaget har alene til formål at
forhindre et utilsigtet mindre-
provenu, som vil opstå, såfremt
forslaget ikke bliver gennemført.
Mindreprovenuet vil opstå, hvis
virksomheder inden for den fi-
nansielle sektor begynder at dan-
ne selvstændige momsgrupper
med henblik på at opnå bespa-
relse i lønsumsafgiften. Forslaget
tilsigter således ikke at forøge
statens provenu ved lønsumsaf-
giften.
Forslaget sikrer, at der er ens ud-
gifter til lønsumsafgift, uanset
om en opgave udføres internt i
en finansiel virksomhed eller i en
momsgruppe. Jf. ovenfor med-
fører forslaget ikke et merprove-
nu.
Da forslaget om ændring af lov
om lønsumsafgift alene sikrer
mod et fremtidigt mindreprove-
nu, er forslaget ikke i uoverens-
stemmelse med det overordnede
formål i L 64.
Side 5 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
hensigt om at sikre bedre vilkår
for udvikling og vækst i virk-
somhederne.
Endelig anfører FA, at det er
utilfredsstillende, at forslaget ik-
ke blev sendt i høring sammen
med de øvrige dele af samlelov-
forslaget, og at der er givet en
usædvanlig kort frist for be-
mærkninger til forslaget.
Der henvises til kommentaren til
Forsikring & Pension.
Finanstilsynet Finanstilsynet har ingen be-
mærkninger.
Finansrådet Finansrådet stiller spørgsmåls-
tegn ved, om der er tale om en
værnsregel i ordets egentlige be-
tydning eller blot en ny regel,
som kunne være sendt i høring
med almindelige frister. Finans-
rådet beklager den meget korte
høringsfrist, der er i strid med
regeringens egen målsætning om
god lovkvalitet og risikerer at gå
ud over høringssvarernes kvali-
tet og dermed lovkvaliteten ge-
nerelt.
Finansrådet har ikke bemærk-
ninger til lovforslagets formål og
baggrund.
Finansrådet foreslår, at forslaget
til § 4, stk. 2, nr. 2, præciseres,
således at det tydeligt fremgår, at
bestemmelsen kun omfatter de
momsfritagne ydelser leveret til
virksomheder inden for den fi-
nansielle sektor. Finansrådet
mener, at denne præcisering er i
overensstemmelse med be-
mærkningerne til lovforslaget.
Der henvises til kommentaren til
Forsikring & Pension.
En præcisering vil blive foreslået
ved ændringsforslag, jf. kom-
mentaren til Forsikring & Pensi-
on.
Side 6 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Forsikring & Pension Forsikring & Pension beklager
den korte høringsfrist. Forsik-
ring & Pension mener ikke, at
forslaget er en værnsregel. Det
anføres, at som det står i be-
mærkningerne til forslaget, er det
i form af anmodninger om bin-
dende svar lagt åbent op til Skat-
terådet om denne form for be-
sparelse på lønsumsafgiften er
mulig. Anmodningerne har så
ført til Skatteministeriets overve-
jelse af, om besparelsen skal an-
ses for tilsigtet eller utilsigtet.
Forretningsmæssige forhold kan
tale for, at momsgrupper anven-
des, uanset at den ikke giver løn-
sumsafgiftsmæssige fordel. For-
sikring & Pension ser frem til, at
SKAT efter gennemførelse af
forslaget ikke længere vil tøve
med at anerkende, at selvstændi-
ge momsgrupper kan anvendes
af virksomheder inden for den
finansielle sektor.
Forsikring & Pension mener
desuden, at den foreslåede § 4,
stk. 2, nr. 2, er formuleret for
bredt, da hensigten må være, at
der i denne kun indgår lønsum i
forbindelse med selvstændige
gruppers levering af momsfri-
tagne ydelser til virksomheder i
den finansielle sektor.
Forslaget anses som en værnsre-
gel mod det tab af provenu, der
ville opstå, såfremt virksomheder
i den finansielle sektor begyndte
at benytte muligheden for at
danne selvstændige momsgrup-
per til at opnå en lavere løn-
sumsafgiftsbetaling. Det vurde-
res, at en sådan organisationsæn-
dring vil kunne foretages hurtigt.
Som anført i bemærkningerne til
lovforslaget kan der være andre
end afgiftsmæssige forhold, der
taler for, at virksomheder – også
virksomheder inden for den fi-
nansielle sektor – ønsker at dan-
ne en selvstændig momsgruppe.
Som anført af Forsikring & Pen-
sion vil der være mulighed for
dette fremover.
En præcisering vil blive foreslået
ved ændringsforslag.
Forsikringsmægler-
foreningen
(FMF)
FMF er enig med formålet bag
ændringen i lønsumsafgiftsloven.
FMF mener dog, at den nuvæ-
rende praksis, hvorefter finan-
sielle virksomheder defineres på
Forslaget ændrer ikke definitio-
nen af, hvornår en virksomhed i
relation til lønsumsafgiftsloven
Side 7 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
baggrund af virksomhedens del-
vise momsfradragsprocent og et
skøn over virksomhedens frem-
træden, vil kunne medføre for-
tolkningstvivl og skævvridninger
i forståelsen af den foreslåede
regel. FMF anfører, at anlednin-
gen bør benyttes til at fastlægge
en klarere definition af begrebet
”finansiel virksomhed”, nemlig
til virksomheder, der rent faktisk
ér finansielle virksomheder efter
lov om finansiel virksomhed.
FMF mener ikke, at forsik-
ringsmæglere er finansielle virk-
somheder men rådgivningsvirk-
somheder, der er med til at sikre
konkurrence på forsikringsmar-
kedet. FMF anfører, at branchen
på særlige områder er udsat for
global konkurrence, og danske
mæglere kan ikke konkurrere
med udenlandske mægler, når
opgaver, herunder danske opga-
ver, skal i udbud i forbindelse
med offentlige arbejder, idet
udenlandske mæglere ikke beta-
ler lønsumsafgift. Desuden vil
den kommende – betydelige –
stigning i lønsumsafgiften betyde
afskedigelser i erhvervet.
FMF foreslår derfor, at forsik-
ringsmæglere ikke længere iden-
tificeres som finansielle virk-
somheder men overflyttes fra
metode 2 til metode 4, hvor af-
giften er lavere, men hvor be-
regningsgrundlaget ud over virk-
er omfattet af reglerne for virk-
somheder i den finansielle sek-
tor.
Den gradvise stigning i lønsums-
afgiften for virksomheder i den
finansielle sektor i årene frem til
og med 2021 skyldes forhøjelser
i forbindelse med skattereformen
fra 2012 og vækstplanen fra
2013.
Helt tilbage fra lov om lønsum
for virksomheder i den finansiel-
le sektor fra 1989 har virksom-
heder i den finansielle sektor
omfattet ”virksomheder med ak-
tiviteter vedrørende forsikring,
ind- og udlån, kreditformidling,
Side 8 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
somhedens lønsum korrigeres
med tillæg af overskud eller fra-
drag for underskud i virksomhe-
den. FMF mener ikke, at over-
flytningen til metode 4 prove-
numæssigt vil få særlig betyd-
ning, men det vil det til gengæld
beskæftigelsesmæssigt og i for-
hold til at sikre konkurrencen.
pensionsopsparing, investerings-
forvaltning, betalingsformidling
samt handel med værdipapirer
eller valuta”. Forsikringsmægler-
virksomhed er en aktivitet ved-
rørende forsikring og er derfor
omfattet af ordlyden.
Også i momsmæssig sammen-
hæng er forsikringsmæglervirk-
somhed omfattet af momsfrita-
gelsen for forsikringsydelser.
Endvidere kræver virke som for-
sikringsmægler tilladelse fra Fi-
nanstilsynet.
Uanset at forsikringsmæglervirk-
somhed ikke omfattes af defini-
tionen på finansiel virksomhed i
lov om finansiel virksomhed, må
forsikringsmægling anses for at
tilhøre den finansielle sektor i
bredere forstand og er dermed
naturligt omfattet af reglerne for
denne sektor i lønsumsafgiftslo-
ven.
FSR Danske Revisorer FSR har forståelse for formålet
bag lovforslaget.
FSR finder det dog hensigts-
mæssigt, at forslaget ændres, så
selvstændige grupper generelt
skal betale lønsumsafgift på bag-
grund af den lønsumsafgifts-
mæssige status for den virksom-
hed (aktivitet) hos medlemmer-
ne, som gruppens ydelser er ”di-
rekte nødvendige” for.
FSR mener, at uanset gennemfø-
Det fremsatte forslag er alene en
værnsregel mod, at virksomheder
i den finansielle sektor begynder
at flytte opgaver til selvstændige
momsgrupper med henblik på at
opnå lavere betaling af lønsums-
afgift. Yderligere ændringer i reg-
lerne for momsgrupper vurderes
ikke nødvendige.
Det antages, at de fleste moms-
Side 9 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
relsesmetode, vil det give tekni-
ske vanskeligheder, idet grup-
perne kan være både momsplig-
tige og lønsumsafgiftspligtige ef-
ter tre metoder.
FRS mener, at det bør fremgå af
lovforslaget, hvorledes fordelin-
gen af lønsum i praksis skal fore-
tages.
grupper har en ret ensartet med-
lemskreds. Allerede efter gæl-
dende regler kan momsgrupper
levere både lønsumsafgiftspligti-
ge ydelser og momspligtige ydel-
ser. Forslaget betyder alene, at
leveres der momsfri ydelser til
både virksomheder inden for
den finansielle sektor og andre
virksomheder, skal momsgrup-
pens lønsum deles op, og der
skal betales lønsumsafgift efter
to forskellige satser.
Realkreditrådet Realkreditrådet tager til efterret-
ning, at der med forslaget ind-
sættes en værnsregel i lønsums-
afgiftsloven, som skal forhindre,
at finansielle virksomheder flyt-
ter fx it-opgaver til særligt opret-
tede momsgrupper for at opnå
lavere lønsumsafgiftsbetaling.
Realkreditrådet ser dog behov
for en præcisering af forslaget til
§ 4, stk. 1, nr. 2, således at reglen
kun gælder den lønsum, der er
medgået til de momsfritagne
ydelser, som gruppen leverer til
virksomheder inden for den fi-
nansielle sektor.
Endvidere bemærker Realkredit-
rådet, at der i punkt 3.4.1 i lov-
forslaget står, at finansielle virk-
somheder er momsfritaget. Re-
alkreditrådet understreger, at en
finansiel virksomhed ikke er
momsfri, men har en række akti-
viteter, som er momsfritagne.
Realkreditrådet bemærker, at det
fremgår af forslaget, at det
En præcisering vil blive foreslået
ved ændringsforslag, jf. kom-
mentaren til Forsikring & Pensi-
on.
Dette er korrekt, men har ingen
konsekvenser for forslaget.
Side 10 af 10
Organisation Bemærkninger Kommentarer
manglende momsfradrag er et
incitament til at udføre flest mu-
lige opgaver internt i virksom-
heden. Realkreditrådet mener, at
dette kan være en medvirkende
faktor, men ikke i sig selv ho-
vedincitament, til at opgaverne
udføres internt i virksomheden.
Rigsrevisionen Rigsrevisionen har ingen be-
mærkninger.
SRF Skattefaglig For-
ening
SRF har ingen bemærkninger


Skatteudvalget,
Skatteudvalget,
Skatteudvalget
2014-15
L
64
Bilag
5,
L
64
A
Bilag
5,
L
64
B
Bilag
5
Offentligt