Ændringsforslag, fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
Tilhører sager:
Aktører:
SOU L 25 - Ændringsforslag.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L25/bilag/5/1423553.pdf
Folketingets Socialudvalg Dato: 20. november 2014 Ændringsforslag Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Til § 1 I den under nr. 2 foreslåede § 83 a, stk. 4, 3. pkt., ændres »Kommunalbesty- relsen kan ikke give afslag på hjælp efter § 83 alene med henvisning til, at mod- tageren ikke magter at gennemføre rehabiliteringsforløbet« til: »Hvis modtage- ren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal kommunalbestyrelsen vurde- re modtagerens behov for hjælp efter § 83, jf. § 83, stk. 6«. [Der er tale om en ændring, der præciserer borgerens retsstilling, hvis borgeren ikke gennemfører rehabiliteringsforløbet.] Bemærkninger Til nr. 1 Der er kommunalbestyrelsen, der tager stilling til, om et rehabiliteringsforløb vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte beho- vet for hjælp efter § 83, stk. 1, og det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgø- relse om, hvilken hjælp borgeren har behov for. Den foreslåede ændring af § 83 a, stk. 4, 3. pkt., præciserer, at kommunalbesty- relsen har en pligt til at vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83, hvis borgeren ikke gennemfører rehabiliteringsforløbet. Heri ligger også, at kommu- nalbestyrelsen har pligt til at tilbyde den hjælp efter § 83, som borgeren har behov for. Kommunalbestyrelsens pligt til at vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83 og til at træffe afgørelse om tildeling af hjælpen ud fra borgerens individuelle og konkrete behov gælder uanset, hvad der er årsag til, at borgeren ikke gen- nemfører rehabiliteringsforløbet. Der kan være flere årsager til, at en borger ikke Socialudvalget 2014-15 L 25 Bilag 5 Offentligt 2 gennemfører et rehabiliteringsforløb. For eksempel kan borgeren blive syg under rehabiliteringsforløbet og dermed ikke være i stand til at gennemføre rehabilite- ringsforløbet, eller borgeren kan have svært ved at finde motivationen. Det kan også være fordi borgeren ikke magter at gennemføre et rehabiliteringsforløb eller at borgeren modsætter sig. Det er dermed borgerens aktuelle behov, der er afgørende ved kommunalbesty- relsens vurdering af borgerens behov for hjælp efter § 83 og ikke årsagen til, at borgeren ikke gennemførte rehabiliteringsforløbet. Kommunalbestyrelsen skal endvidere vurdere borgere med samme behov ens, uanset om borgeren har gen- nemført et rehabiliteringsforløb eller ej og uanset, hvad der har været årsagen til at rehabiliteringsforløbet ikke er blevet gennemført. Det fremgår af lovforslagets § 83, stk. 6, at i forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a skal kommunalbestyrelsen vurdere modtage- rens behov for hjælp efter § 83. Med ændringsforslaget bliver det tydeliggjort, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83 i forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb også gælder i de tilfælde, hvor borgeren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb – uanset årsagen til, at rehabiliteringsforløbet ikke gennemføres. Endvidere fremgår det af lovforslagets § 83 a, stk. 4, 1. og 2. pkt., at kommu- nalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendi- ge hjælp og støtte under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, og at hjælpen og støtten løbende skal tilpasses udviklingen i modtagerens funktions- evne. Det understeges dermed med den foreslåede ændring, at borgeren både under og efter forløbet skal have den hjælp og støtte, som borgeren har behov for. Borgeren skal således under hele rehabiliteringsforløbet have den nødvendi- ge hjælp og støtte til de opgaver, borgeren (endnu) ikke selv kan udføre, og bor- geren skal også have den hjælp, borgeren har behov for i forbindelse med af- slutningen af et rehabiliteringsforløb – også hvis borgeren ikke gennemfører rehabiliteringsforløbet, uanset hvad årsagen er til dette. Manu Sareen / Eva Pedersen