Henvendelse af 18/11-14 fra Nordjysk Fiskerikommunenetværk

Tilhører sager:

Aktører:


    Anmodning om foretræde for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri(1785157).DOCX.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L36/bilag/5/1423285.pdf

    Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
    99171717 – thistedkommune@thisted.dk – www.thisted.dk – CVR 29189560
    Afsender: Thisted Kommune
    Til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Land-
    brug og Fiskeri
    Att.: formand René Christensen
    Thisted Kommune
    Borgmesteren
    18. november 2014
    CPR/CVR:
    BrevID.: 1785157
    Medarbejder: HEJ
    Anmodning om foretræde for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
    På vegne af Nordjysk Fiskerikommunenetværk, som består af borgmestrene fra Hjørring, Frede-
    rikshavn, Læsø, Jammerbugt, Morsø og Thisted Kommuner, vil jeg gerne anmode om foretræde
    for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
    Erhvervsfiskeriet har stor økonomisk betydning for de nævnte kommuner, og vi må konstatere,
    at erhvervet står overfor en række markante udfordringer:
    For det første forventes erhvervet udsat for et discard-forbud fra 1. januar 2015. Såvel erhverv
    som netværkskommuner er utrygge ved, at forbuddet implementeres, endnu inden det bagved-
    liggende regelsæt er faldet på plads.
    For det andet vil den enkelte fisker hurtigere opbruge sin samlede kvote, når hele fangsten
    fremover skal landes. Da ”discard-andelen” ikke kan opnå samme pris som den øvrige del af
    kvoten, vil det presse økonomien markant.
    For det tredje er den økonomiske sammenhæng i den daglige drift allerede presset af, at de
    årlige kvotefastsættelser i mange tilfælde er af meget svingende omfang. Det gør det yderst
    vanskeligt at drive en stabil forretning.
    Og for det fjerde bør der arbejdes for etableringen af et finansieringssystem, der muliggør ge-
    nerationsskifter i erhvervet. Som situationen er i dag, er det i mange tilfælde umuligt for en ny
    generation at træde ind i et fiskeri med meget dyre kvoter m.m.
    Temaerne vedrører både Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Erhvervs-, Vækst-
    og Eksportudvalget. Derfor er vi interesserede i, at der ved et foretræde kan være repræsen-
    tanter til stede for begge udvalg.
    Vi ser frem til at kunne uddybe problemstillingerne ved et foretræde.
    På vegne af Nordjysk Fiskerikommunenetværk,
    Lene Kjelgaard Jensen
    Borgmester samt formand for netværket
    Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
    L 36 Bilag 5
    Offentligt