Kopi af MIU alm. del - svar på spm. 586 om at kommentere henvendelsen fra Danmarks Naturfredningsforening om forsøgsordningen ved kysterne, jf. MIU alm. del - bilag 476, fra miljøministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og byggeloven. (Forsøgsordning for kyst- og naturturisme, ophævelse af muligheden for at planlægge for lavenergibebyggelse i lokalplaner samt helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på de 27 små øer m.v.). (Bilag 4)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse. (Forsøgsordning for kyst- og naturturisme og ophævelse af muligheden for at planlægge for lavenergibebyggelse i lokalplaner m.v.). (Bilag 4)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og byggeloven. (Helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på de 27 små øer). (Bilag 4)
Aktører:
Svar 586.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L70/bilag/4/1423177.pdf
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Folketingets Miljøudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. NST-101-01836 15. oktober 2014 Folketingets Miljøudvalg har i brev af 19. september 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 586 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmål nr. 586 (alm. del) Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Danmarks Naturfredningsforening om forsøgsordningen ved kysterne, jf. MIU alm. Del – bilag 476. Svar Udvikling af turisme er et vigtigt område for regeringen. Vi har derfor i juni i år indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om at etablere en forsøgsordning for udviklingen af kyst- og naturturismen. Hensigten med forsøgsordningen er at gøre det muligt på udvalgte steder at etablere faciliteter og anlæg, som kan styrke kvaliteten i turismeproduktet i dansk kyst- og naturturisme under hensyntagen til naturen og landskabet. Lovforslag om forsøgsordningen for kyst- og naturturisme var sendt i høring med frist for kommentarer den 3. oktober 2014. Lovforslaget giver mulighed for at tillade et op til 10 forsøg inden for klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen og i kystnærhedszonen. Der åbnes også for dispensation fra naturbeskyttelseslovens øvrige bygge- og beskyttelseslinjer. Forsøgsprojekterne skal opfylde tre kriterier, som er fastsat i lovforslaget. Kriterierne er, at 1) projekterne har et potentiale for udvikling af kyst- og naturturismen og for øget tiltrækning af udenlandske turister, 2) etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunens planlægning for turisme for at understøtte en samlet udvikling i området og 3) projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet. Lovforslaget åbner efter min opfattelse for en kreativ udvikling af kystturismen og ikke for en udnyttelse af kystområderne, som Danmarks Naturfredningsforening illustrerer i deres henvendelse. Danmarks Naturfredningsforening nævner i henvendelsen en række yderligere hensyn til naturen, som Danmarks Naturfredningsforening finder bør indgå i Miljøudvalget, Miljøudvalget, Miljøudvalget 2014-15 L 70 Bilag 4, L 70 A Bilag 4, L 70 B Bilag 4 Offentligt 2 projekterne. Disse hensyn er ikke en del af betingelserne for forsøg efter den politiske aftale. Kirsten Brosbøl / Oluf Engberg