Lovudkast, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
19. november 2014
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Til Beskæftigelsesudvalget
Hermed fremsendes til Beskæftigelsesudvalgets orientering lovforslag L81 -
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel
boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for
samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par
med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra
logerende i egen bolig m.v.).
Lovforslaget er fremsat den 19. november 2014. Lovforslaget er samtidig sendt i
høring den 19. november med frist for svar den 26. november 2014.
Der vedlægges endvidere til orientering ligestillingsvurdering af L81.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
Beskæftigelsesudvalget 2014-15
L 81 Bilag 1
Offentligt


Fremsat den 19. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og
kildeskatteloven
(Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par
med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
1193 af 13. november 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 41, stk. 2, 2. pkt., og § 93, stk. 1, nr.
3, udgår: »eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b,«.
2. I § 2, stk. 1, udgår: », sin samlever, jf. §§ 2 a og 2 b«.
3. § 2, stk. 2, 2. pkt., kapitel 1 a, § 14, stk. 1, 2. pkt., § 26,
stk. 1, 2. pkt., § 26, stk. 2, 2. pkt., § 26, stk. 3, 3. pkt., § 31,
stk. 1, 3. pkt., § 42, stk. 4, 3. pkt., § 92, stk. 2, 3. pkt., og § 97
a ophæves.
4. I § 10, stk. 2, 3. pkt., udgår: »eller personen eller dennes
samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,«.
5. I § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, 3. pkt., § 13, stk. 5, 1. pkt., § 13,
stk. 7, 1. pkt., § 13, stk. 10, 1. pkt., § 41, stk. 1, § 42, stk. 5,
4. pkt., og § 43, stk. 4, 3. pkt., udgår: »eller samlever, jf. §§
2 a og 2 b,«.
6. I § 12, stk. 4, og § 43, stk. 3, udgår: »eller samleveren, jf.
§§ 2 a og 2 b«.
7. I § 13, stk. 7, udgår: »eller samlever«.
8. I § 13, stk. 8, 1. pkt., og stk. 9, udgår: »eller samlever, jf.
§§ 2 a og 2 b«.
9. I § 13, stk. 9, udgår: »eller samleveren«.
10. I § 13, stk. 13, ændres »ansøgeren, ægtefællen eller sam-
leveren, jf. §§ 2 a og 2 b,« til: »ansøgeren eller ægtefællen«.
11. I § 14, stk. 1, 3. pkt., der bliver 2. pkt., og § 109, stk. 1,
nr. 3, udgår: »eller samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b,«.
12. I § 14, stk. 6, og § 68, stk. 1, 2. pkt., udgår: »eller samle-
vers, jf. §§ 2 a og 2 b,«.
13. I § 23, stk. 2, nr. 2, ændres »hjemmet,« til: »hjemmet
og«.
14. I § 23, stk. 2, nr. 2, udgår: »og er gift eller bor sammen
med en person, der modtager SU, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp for personer under 30 år«.
15. § 23, stk. 2, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-10 bliver herefter nr. 3-9.
16. I § 23, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 3, 7, 8, 9 eller 10« til:
»nr. 6, 7, 8 eller 9«.
17. I § 23, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 5,« til: »nr. 4,«.
18. § 24, stk. 3, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 3-6.
19. I § 24, stk. 3, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »nr. 7,« til:
»nr. 6,«.
20. I § 24, stk. 3, nr. 5, der bliver nr. 4, ændres »nr. 8,« til:
»nr. 7,«.
21. I § 24, stk. 3, nr. 6, der bliver nr. 5, ændres »nr. 9,« til:
»nr. 8,«.
22. I § 24, stk. 3, nr. 7, der bliver nr. 6, ændres »nr. 10« til:
»nr. 9«.
Lovforslag nr. L 81 Folketinget 2014-15
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0034708
BE005996
Beskæftigelsesudvalget 2014-15
L 81 Bilag 1
Offentligt
23. I § 24, stk. 4, ændres »nr. 4, 5 eller 6,« til: »nr. 3, 4 eller
5,«.
24. I § 25, stk. 3, nr. 2, ændres »hjemmet,« til: »hjemmet
og«.
25. I § 25, stk. 3, nr. 2, udgår: »og er gift eller bor sammen
med en person, der modtager SU, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp for personer under 30 år«.
26. § 25, stk. 3, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-10 bliver herefter nr. 3-9.
27. I § 25, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 3, 7, 8, 9 eller 10« til:
»nr. 6, 7, 8 eller 9«.
28. I § 25, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 5,« til: »nr. 4,«.
29. I § 25, stk. 8, 1. pkt., ændres »nr. 1-5,« til: »nr. 1-4,«.
30. § 25, stk. 9, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
31. I § 25, stk. 9, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »nr. 7,« til:
»nr. 6,«.
32. I § 25, stk. 9, nr. 5, der bliver nr. 4, ændres »nr. 8« til:
»nr. 7«.
33. I § 25, stk. 10, ændres »nr. 4-6, 9 og 10« til: »nr. 3-5, 8
og 9«.
34. I § 33, stk. 1, indsættes som nr. 10:
»10) Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- el-
ler lejebolig i overensstemmelse med lejelovens reg-
ler, som modtageren af hjælp samtidig selv er bosid-
dende i.«
35. I § 34, stk. 3, nr. 1, udgår: »og samlevende, jf. §§ 2 a og
2 b«.
36. § 34, stk. 3, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
37. I § 43, stk. 1, ændres »§ 23, stk. 2, nr. 2, 3, 7, 8, 9 eller
10« til: »§ 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9«.
38. I § 43, stk. 1, ændres »§ 23, stk. 2, nr. 9,« til: »§ 23, stk.
2, nr. 8,«.
39. I § 43, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 3, nr. 6,« til: »§ 24, stk.
3, nr. 5,«.
40. I § 43, stk. 1, ændres »§ 23, stk. 2, nr. 10, og § 24, stk. 3,
nr. 7,« til: »§ 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6,«.
41. I § 43, stk. 1, ændres »§ 25, stk. 3, nr. 2, 3, 7, 8, 9 eller
10,« til: »§ 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9,«.
42. I § 64 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 23, stk. 2, nr. 9 eller
10, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 6 eller 7,« til: »§
23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3,
nr. 5 eller 6,«.
43. I § 68, stk. 2, nr. 3, og § 68, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 23,
stk. 2, nr. 10, og § 24, stk. 3, nr. 7, eller § 25, stk. 3, nr. 10,«
til: »§ 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller § 25, stk. 3,
nr. 9,«.
44. § 81 b ophæves.
45. I § 99, stk. 2, ændres »midlertidig huslejehjælp efter §§
81 a og 81 b« til: »hjælpen til udsættelsestruede lejere efter
§ 81 a«.
§ 2
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
1231 af 29. oktober 2013, som ændret ved § 11 i lov nr. 552
af 2. juni 2014 og § 3 i lov nr. 574 af 10. juni 2014,
foretages følgende ændring:
1. I § 22, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»For husstande med to voksne husstandsmedlemmer,
hvor begge er under 30 år, forøges indkomstgrænsen efter 1.
pkt. med beløbet som nævnt i 2. pkt. for hvert barn i hus-
standen til og med tre børn.«
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.
december 2010, som ændret blandt andet ved § 7 i lov nr.
894 af 4. juli 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 992 af 16.
september 2014, foretages følgende ændring:
1. § 4 A ophæves.
§ 4
I lov nr. 723 af 25. juni 2014 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) foretages følgende
ændring:
1. § 2, stk. 2, ophæves.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 1-12, og 35, og § 3, nr. 1, træder i kraft den
1. januar 2016.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 44, finder ikke anvendelse for per-
soner, der har fået bevilget hjælp efter § 81 b i lov om aktiv
socialpolitik før lovens ikrafttræden, og som fortsat opfylder
betingelserne for hjælpen efter lovens ikrafttræden.
§ 6
Stk. 1. Ved beregningen af hjælpen efter §§ 23-25 i lov
om aktiv socialpolitik, som ændret ved denne lovs § 1, nr.
13-33, til en samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b i lov om aktiv so-
2
cialpolitik, i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2015,
indgår,
1) uddannelses- eller kontanthjælp med det beløb, der vil-
le have været udbetalt, hvis personen ikke havde været
omfattet af §§ 2 a og 2 b, jf. § 1, stk. 2, § 2 og § 26 i
lov om aktiv socialpolitik,
2) uddannelses- eller kontanthjælp med det beløb, der vil-
le have været udbetalt til personen som samlevende, jf.
§§ 2 a og 2 b i lov om aktiv socialpolitik, og
3) forskelsbeløbet mellem de to beregninger.
Stk. 2. Uddannelses- eller kontanthjælpen udgør herefter
det beløb, der ville have været udbetalt til personen som
samlevende, jf. stk. 1, nr. 2, samt halvdelen af forskelsbelø-
bet mellem de to beregninger, jf. stk. 1, nr. 3.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ophævelse af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2. Forlængelse af overgangsordningen (halv virkning) for den gensidige forsørgelsespligt i 2015
2.2.1.
2.2.2.
Gældende ret
Den foreslåede ordning
2.3. Afskaffelse af laveste forsørgersats på uddannelseshjælp og kontanthjælp
2.3.1.
2.3.2.
Gældende ret
Den foreslåede ordning
2.4. Højere boligsikring til par under 30 år med hjemmeboende børn
2.4.1.
2.4.2.
Gældende ret
Den foreslåede ordning
2.5. Genindførelse af særlig støtte til 25-29 årige uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kon-
tanthjælpsmodtagere efter 3 måneder og indførelse af særlig støtte for unge under 25 år
2.5.1.
2.5.2.
Gældende ret
Den foreslåede ordning
2.6. Ophævelse af midlertidig huslejehjælp
2.6.1.
2.6.2.
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Den foreslåede ordning
2.7. Ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig i uddannelses- eller kontanthjælp eller i ressourcefor-
løbsydelse
2.7.1.
2.7.2.
Gældende ret
Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Ophævelse af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende
3.2. Forlængelse af overgangsordningen (halv virkning) for den gensidige forsørgelsespligt i 2015
3.3. Afskaffelse af laveste forsørgersats på uddannelseshjælp og kontanthjælp
3.4. Højere boligsikring til unge par med børn
3.5. Genindførelse af særlig støtte til 25-29 årige uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kon-
tanthjælpsmodtagere efter 3 måneder og indførelse af særlig støtte for unge under 25 år
3.6. Ophævelse af midlertidig huslejehjælp
3.7. Ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig i uddannelses- eller kontanthjælp eller i ressourcefor-
løbsydelse
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af fi-
nanslovsaftalen for 2015 mellem regeringen, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten.
Aftalen betyder afskaffelse af kravet om gensidig forsør-
gelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet.
Initiativet vil være fuldt indfaset i 2016, mens 2015 bliver
et overgangsår, hvor afskaffelsen af den gensidige forsørgel-
sespligt har halv virkning.
Aftalen indeholder videre en række målrettede forbedrin-
ger for blandt andet udsatte unge uddannelseshjælps- og
kontanthjælpsmodtagere, som kan opleve en hverdag, hvor
det er vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen:
– Afskaffelse af laveste forsørgersatser. Den laveste for-
sørgersats for uddannelseshjælp hæves fra 5.962 kr. til
8.344 kr. om måneden, mens den laveste forsørgersats til
jobparate unge med kontanthjælp hæves fra 7.013 kr. til
9.669 kr. om måneden. En afskaffelse af de lave forsør-
gersatser vil øge rådighedsbeløbet for en række unge
4
med børn i kontanthjælpssystemet. Initiativet vil endvi-
dere understøtte unge forsørgerpars tilskyndelse til at
komme i job.
– Højere boligsikring til unge forsørgerpar. Med initiati-
vet hæves indkomstgrænsen for aftrapning af boligsik-
ringen for forsørgerpar, hvor begge er under 30 år, med
37.300 kr. fra og med første barn. Dermed får unge for-
sørgerpar med relativt beskedne indkomster, herunder
uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere, lettere ved
at kunne betale deres husleje.
– Særlig støtte efter § 34 i aktivloven for unge under 30 år.
Adgangen til særlig støtte udvides til også at omfatte de
under 25-årige på uddannelses- og kontanthjælp, lige-
som unge på 25-29 år får mulighed for at modtage særlig
støtte i hele deres uddannelses- eller kontanthjælpsfor-
løb. Det vil komme unge med høj husleje eller stor for-
sørgerbyde til gode. Som konsekvens af initiativet af-
skaffes ordningen om midlertidig huslejehjælp, idet der
vil være et væsentligt sammenfald i målgrupperne for de
to ordninger.
– Ingen modregning af lejeindtægter. Modtagere af uddan-
nelses- eller kontanthjælp får mulighed for at nedbringe
deres boligudgifter ved at udleje/fremleje til en logeren-
de, uden at lejeindtægten fradrages i uddannelses- eller
kontanthjælpen. Det vil bidrage til, at personer, som mi-
ster deres job og overgår til uddannelses- eller kontant-
hjælp, i højere grad vil have mulighed for at blive i deres
bolig.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ophævelse af den gensidige forsørgelsespligt for
samlevende
2.1.1. Gældende ret
Kontanthjælpssystemet bygger på selvforsørgelsesprincip-
pet. Efter gældende ret har enhver mand og kvinde i forhold
til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefæl-
le, sin samlever, når nærmere betingelser er opfyldt, og sine
børn under 18 år. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle op-
hører ved separation eller skilsmisse.
For samlevende ophører dette ansvar, når samlivet er op-
hørt.
Efter de gældende regler er det en betingelse for at få
hjælpen,
1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold,
f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsop-
hør,
2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulig-
hed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller fami-
liens forsørgelse, og
3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Det er endvidere et krav, at ikke blot ansøgeren, men også
ægtefællen eller samleveren udnytter sine arbejdsmulighe-
der. Det vil sige, at begge skal stå til rådighed for arbejde,
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud ef-
ter integrationsprogrammet efter integrationsloven mv.
Det var den lovgivningsmæssige udmøntning af kontant-
hjælpsreformen (lov nr. 894 af 4. juli 2013), der pr. 1. januar
2014 indførte gensidig forsørgelsespligt for samlevende, så-
ledes at samlevende, der begge er fyldt 25 år, har forsørgel-
sespligt overfor hinanden, hvis den ene eller begge ansøger
om eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Der blev indsat bestemmelser om, hvornår to personer an-
ses for samlevende.
Der gælder derfor en gensidig forsørgelsespligt i den si-
tuation, hvor en eller begge i et papirløst samlivsforhold an-
søger om eller i forvejen modtager uddannelseshjælp. Det
betyder, at samlevende behandles efter de samme regler som
ægtefæller bl.a. i forhold til
– beregning af hjælpen, hvor samleverens indtægter og
formue har betydning,
– krav om at begge samlevende skal stå til rådighed for ar-
bejdsmarkedet, og
– sanktion om ophør af hjælpen, hvis samleveren uden ri-
melig grund afviser tilbud.
Der gælder dog en særlig regel for den samlevende, der
har evne til at forsørge sin samlever, men ikke vil forsørge
pågældende. I denne situation udbetaler kommunen uddan-
nelseshjælp eller kontanthjælp til ansøgeren og kan derefter
opkræve et beløb hos den samlever, der ikke løfter sin for-
sørgelsespligt, svarende til den udbetalte hjælp, som forsør-
geren skulle dække, dog under forudsætning at samleveren
efterlades tilstrækkeligt med penge til sin egen og eventuelle
børns forsørgelse. Derved fastholdes samleveren på sin for-
sørgelsespligt i forbindelse med den anden samlevers ansøg-
ning om uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ophæve den gensidige forsørgelsespligt for
samlevende i kontanthjælpssystemet med virkning fra den 1.
januar 2016.
Baggrunden er, at aftalepartierne er enige om at afskaffe
reglen om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kon-
tanthjælpssystemet for at forbedre de økonomiske forhold
for denne gruppe.
Derfor foreslås det, at alle regler i lov om aktiv socialpoli-
tik, der vedrører gensidig forsørgelsespligt for samlevende,
ophæves eller udgår af loven. Det indebærer, at samlevende,
hvor begge er fyldt 25 år, ikke længere har pligt til at forsør-
ge hinanden, hvis den ene eller begge ansøger eller modta-
ger uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Samlevende skal
derfor ikke behandles efter de samme regler som ægtefæller
i kontanthjælpssystemet, fx når hjælpen tildeles og bereg-
nes.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1,
nr. 1-12 og 35.
5
2.2. Forlængelse af overgangsordningen (halv virkning) for
den gensidige forsørgelsespligt i 2015
2.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler, der blev indført med den lovgiv-
ningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen, har
samlevende, der begge er fyldt 25 år, forsørgelsespligt over-
for hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller
modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. §§ 2 a og
2 b. Intentionen bag reglen har været at skabe større ensar-
tethed mellem gifte og papirløst samlevende i kontant-
hjælpssystemet.
I forbindelse med kontanthjælpsreformens indførelse af
den gensidige forsørgelsespligt for samlevende, der begge er
fyldt 25 år, blev det bestemt i § 9 i lov nr. 894 af 4. juli
2013, at 2014 skulle være et overgangsår, hvor den gensidi-
ge forsørgelsespligt for samlevende kun skulle have halv
virkning.
Overgangsreglen om halv virkning i 2014 indebærer, at
når kommunen skal beregne uddannelseshjælpen eller kon-
tanthjælpen til en samlevende, så skal kommunen først be-
regne, hvad den samlevende er berettiget til, hvis pågælden-
de ikke var samlevende, og derefter skal kommunen beregne
det, som personen vil være berettiget til efter reglerne om
gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Disse beløb læg-
ges sammen og deles med to, og herved fremkommer det
beløb, der bliver udbetalt i uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at overgangsreglen om halv virkning for den
gensidige forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælps-
systemet forlænges med et år, således at samleverreglen ud-
fases i 2015 og ophæves fra og med den 1. januar 2016.
2.3. Afskaffelse af laveste forsørgersats på
uddannelseshjælp og kontanthjælp
2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler modtager uddannelsesparate og
aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskom-
petencegivende uddannelse uddannelseshjælp, mens jobpa-
rate og aktivitetsparate personer under 30 år med en er-
hvervskompetencegivende uddannelse modtager kontant-
hjælp. Ydelsen for uddannelseshjælp og kontanthjælp til
personer under 30 år afhænger bl.a. af, om personen forsør-
ger eget barn i hjemmet, om personen har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven), og om per-
sonen er gift eller bor sammen med en person, der modtager
SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp for personer under
30 år. Ifølge børnetilskudsloven har en person ret til ekstra
børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetilskud, og perso-
nen, som er indehaver af forældremyndigheden, har barnet
hos sig og ikke lever i et samlivsforhold.
Efter de gældende regler modtager uddannelseshjælps-
modtagere og kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som for-
sørger eget barn i hjemmet, som ikke har erhvervet ret til
ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, og som er sam-
levende eller gift med en person, der modtager SU eller ud-
dannelseshjælp eller kontanthjælp på ungesats, uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp med en højere sats end forsørgere,
der bor sammen med en person, der ikke modtager en unge-
ydelse (fx en beskæftiget, en dagpengemodtager eller en
person, som modtager produktionsskoleydelse).
Forsørgersatser for personer under 30 år - 2014 Uddannelseshjælp Kontanthjælp
Er gift eller bor sammen med en person, der modtager SU, uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år
8.196 kr. 9.498 kr.
Er gift eller bor sammen med en person, der ikke modtager SU, uddannel-
seshjælp eller kontanthjælp for personer under 30 år
5.857 kr. 6.889 kr.
Personer, der er visiteret aktivitetsparate, har endvidere
mulighed for at modtage aktivitetstillæg som tillæg til ud-
dannelseshjælpen eller kontanthjælpen, jf. § 24, stk. 1, og §
25, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik. Aktivitetsparate per-
soner under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet, har
herefter ret til en samlet ydelse på samme niveau som for-
sørgere over 30 år.
En person, der alene har en dokumenteret bidragspligt
over for et barn, og som modtager uddannelseshjælp eller
kontanthjælp, får et månedligt tillæg, der svarer til det fast-
satte bidrag, dog højst normalbidraget, jf. § 23, stk. 3, og §
25, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen og månedligt
tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre et beløb sva-
rende til satsen for kontanthjælp til forsørgere over 30 år
(14.203 kr. i 2014).
De gældende regler blev indført med kontanthjælpsrefor-
men, der trådte i kraft 1. januar 2014. Før kontanthjælpsre-
formen var kontanthjælpssatsen for en gift eller samboende
forsørger som udgangspunkt uafhængig af, hvilken ydelse
den anden person i parret var berettiget til.
En af intentionerne bag kontanthjælpsreformen er, at der
skal være parallelitet i ydelsesniveauet mellem SU og ud-
dannelseshjælp. I SU-systemet modtager forsørgere, som ik-
ke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetil-
skudsloven, og som er gift eller samlevende med en anden
SU-modtager eller uddannelseshjælpsmodtager, en højere
sats end forsørgere, som er gift eller samlevende med en
person, der ikke modtager SU (eller en anden lav ungeydel-
se).
Derfor modtager uddannelseshjælpsmodtagere og kontant-
hjælpsmodtagere en højere sats som forsørgere, når samle-
6
veren/ægtefællen modtager en lavere offentlig ydelse og
derfor ikke kan forsørge personen.
Det var imidlertid ikke hensigten med differentieringen i
ydelsesniveau i forhold til ægtefælles eller samlevers ind-
tægtsgrundlag, at unge forsørgere, hvis ægtefælle/samlever
har en lavere indkomst end SU, uddannelseshjælp eller kon-
tanthjælp for personer under 30 år, skulle omfattes af den la-
vere sats.
De gældende regler betyder således, at der kan opstå situa-
tioner, hvor et forsørgerpar, hvor begge modtager uddannel-
seshjælp, vil gå ned i samlet indkomst, hvis den ene person i
parret kommer i deltidsbeskæftigelse eller øger antallet af
arbejdstimer.
Den samme situation kan opstå for jobparate samboende
forsørgere, der modtager kontanthjælp på den lavere sats.
Her vil kontanthjælpssatsen reduceres, hvis den anden per-
son i parret overgår fra en ungeydelse til en højere ydelse el-
ler kommer i beskæftigelse. De gældende regler vil endvide-
re kunne indebære, at parret går ned i samlet indkomst, når
der tages højde for reducering af boligsikring og højere
egenbetaling til daginstitution, hvis den ene person i parret
øger antallet af arbejdstimer.
De gældende regler medfører videre, at et par, hvor den
ene modtager uddannelseshjælp og den anden SU, er økono-
misk bedre stillet end et par, hvor den ene modtager uddan-
nelseshjælp og den anden produktionsskoleydelse eller sko-
lepraktikydelse. Dette uanset at produktionsskoleydelse og
skolepraktikydelse er højere end SU, idet den højere ydelse
ikke opvejer forskellen mellem den høje og lave forsørgers-
ats på henholdsvis uddannelseshjælp og kontanthjælp.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at afskaffe den lave sats til uddannelses-
hjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere under 30 år,
der forsørger eget barn i hjemmet, som ikke har erhvervet
ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, og som
er gift eller bor sammen med en person, der ikke modtager
SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Alle forsørgere på uddannelseshjælp, der ikke har erhver-
vet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven (dvs.
personer i et samlivsforhold) vil med forslaget modtage den
samme grundsats. Ligeledes vil alle forsørgere, der modta-
ger kontanthjælp for personer under 30 år, og som ikke har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven
(dvs. personer i et samlivsforhold), modtage den samme
grundsats.
Den foreslåede lovændring vil indebære, at der ikke læn-
gere vil kunne forekomme situationer, hvor forsørgere, der
ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetil-
skudsloven (dvs. personer i et samlivsforhold) vil gå ned i
indtægt, såfremt den ene kommer i deltidsbeskæftigelse.
Ordningen genopretter således de økonomiske mekanismer i
reglerne om uddannelseshjælp og kontanthjælp og sikrer, at
der er et økonomisk incitament til at komme i beskæftigelse,
også selvom det er deltidsbeskæftigelse, samt til at øge sin
arbejdstid, hvis det er muligt.
Den foreslåede ordning medfører videre, at et par, hvor
den ene modtager uddannelseshjælp og den anden produkti-
onsskoleydelse eller skolepraktikydelse, ikke økonomisk vil
være stillet ringere end par, hvor den ene modtager uddan-
nelseshjælp og den anden SU.
2.4. Højere boligsikring til par under 30 år med
hjemmeboende børn
2.4.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 22, stk. 1, i lov om individuel
boligstøtte beregnes boligsikring som forskellen mellem på
den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift og på den an-
den side 18 pct. af husstandsindkomsten over en indkomst-
grænse på 141.600 kr. (2015-niveau). Er der mere end ét
barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen med 37.300 kr.
(2015-niveau) for hvert barn ud over ét barn op til og med
fire børn. Satserne reguleres årligt.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Indkomstgrænsen på 141.600 kr. gælder for den samlede
husstand, dvs. uanset om husstanden består af en enlig eller
et par. Det vil sige, at indkomstaftrapningen af boligsikrin-
gen starter ved det samme niveau for husstandsindkomsten,
uanset om der er én eller to voksne i husstanden. Det bety-
der, at langt flere par end enlige omfattes af indkomstaftrap-
ning, da den samlede indkomst for par er højere.
Det foreslås derfor, at forøge indkomstgrænsen for aftrap-
ning af boligstøtte for husstande med to voksne husstands-
medlemmer, hvor begge er under 30 år, med 37.300 kr.
(2015-niveau), for hvert barn i husstanden op til og med tre
børn.
Den foreslåede bestemmelse vurderes at reducere risikoen
for, at unge forsørgerpar med relativt lave indkomster – har
svært ved at betale deres husleje.
2.5. Genindførelse af særlig støtte til 25-29 årige
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og
jobparate kontanthjælpsmodtagere efter 3 måneder og
indførelse af særlig støtte for unge under 25 år
2.5.1. Gældende ret
Efter den gældende § 34, stk. 1, kan personer, som har hø-
je boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, modtage særlig
støtte. Den særlige støtte er en supplerende ydelse til perso-
ner, der har været ude for ændringer i deres forhold og er på
den måde ofte et supplement til den almene boligstøtte. Den
særlige støtte bliver som udgangspunkt beregnet som for-
skellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne be-
tale i boligudgifter (grænsebeløb) og modtagerens nettobo-
ligudgifter. Således fastsættes den særlige støtte, så nettobo-
ligudgiften ikke overstiger bestemte fastsatte grænser. Sær-
lig støtte er en skattefri ydelse.
Beregning af støtten, herunder begrænsning af støtten og
fradrag for indtægter, sker efter bekendtgørelse nr. 1505 af
12. december 2013 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik.
7
Efter den gældende regel i § 34, stk. 3, kan en række per-
soner ikke modtage særlig støtte.
Det gælder alle unge under 30 år, der er visiteret som ud-
dannelsesparate, og modtager uddannelseshjælp på de lave
satser for unge ude- eller hjemmeboende uden at modtage
aktivitetstillæg, samt alle kontanthjælpsmodtagere under 30
år, der er visiteret som jobparate og modtager kontanthjælp
på de lave satser for unge ude- eller hjemmeboende uden at
modtage aktivitetstillæg. Unge, der er fyldt 25 år og modta-
ger uddannelseshjælp på de lave satser og ikke modtager ak-
tivitetstillæg, samt unge, der er fyldt 25 år og modtager kon-
tanthjælp på de lave satser for unge ude- eller hjemmeboen-
de uden at modtage aktivitetstillæg, kan dog modtage særlig
støtte de første 3 måneder.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at genindføre særlig støtte til 25-29 årige ud-
dannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate
kontanthjælpsmodtagere efter 3 måneder. Den særlige støtte
til denne gruppe blev afskaffet i forbindelse med kontant-
hjælpsreformen. Det foreslås endvidere som noget nyt at
indføre særlig støtte for unge under 25 år. Alle unge under
30 år, vil således kunne modtage særlig støtte fra ansøg-
ningstidspunktet, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne her-
for.
Med forslaget vil rådighedsbeløbet for de berørte blive
øget, og dermed vil risikoen for, at nogle uddannelses- og
jobparate unge har svært ved at betale huslejen og dermed
risikerer hjemløshed blive reduceret.
Udvidelsen af adgangen til særlig støtte til for de under
25-årige vil sidestille de unge under 25 år med de 25-29-åri-
ge og med øvrige modtagere af kontanthjælp.
2.6. Ophævelse af midlertidig huslejehjælp
2.6.1. Gældende ret
Efter gældende regler i aktivlovens § 81 b kan kommunen
i op til 6 måneder yde hjælp til betaling af huslejeudgifter til
en person under 30 år, der modtager uddannelseshjælp, kon-
tanthjælp eller revalideringsydelse, og som er i en udsat bo-
ligsituation. Kommunen kan betinge hjælpen af, at personen
indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af
en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager
i gældsrådgivning el.lign. Kommunen kan bestemme, at
hjælpen udbetales direkte til udlejeren. Udgiften til hjælpen
afholdes fuldt ud af kommunen. Hjælpen kan ikke anvendes
til direkte at kompensere for økonomiske sanktioner vedrø-
rende forsørgelsesgrundlaget og kan kun ydes, hvis perso-
nen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgif-
terne og ikke har mulighed for at flytte til eller blive anvist
en bolig med en lavere husleje.
Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2014. Den midlerti-
dige huslejehjælp en midlertidig ordning, som er finansieret
til udgangen af 2017.
2.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at aktivlovens § 81 b ophæves. Forslaget skal
ses i sammenhæng med udvidelsen af den målgruppe, der
kan få særlig støtte efter aktivlovens § 34. Der henvises til
punkt 2.5. ovenfor.
Samtidig ophæves bestemmelsen om, at ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold skal frem-
sætte forslag til revision af reglen om midlertidig husleje-
hjælp i folketingsåret 2017-18.
2.7. Ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen
bolig i uddannelses- eller kontanthjælp eller i
ressourceforløbsydelse
2.7.1. Gældende ret
Efter de gældende regler trækkes indtægter, som ansøge-
ren eller ægtefællen eller samleveren har, fra i uddannelses-
eller kontanthjælpen krone for krone. Dette er en konse-
kvens af, at uddannelses- eller kontanthjælp udgør det un-
derste økonomiske sikkerhedsnet for enhver, som ikke har
anden forsørgelsesmulighed, og at alle muligheder for for-
sørgelse, herunder egne og eventuel ægtefælles/samlevers
indtægter skal anvendes, før det offentlige kan træde til med
hjælp. Dette gælder som udgangspunkt uanset, hvor indtæg-
ten hidrører fra.
Det fremgår således af den gældende regel i § 30, stk. 1, i
lov om aktiv socialpolitik, at har ansøgeren og ægtefællen
eller samleveren indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf.
dog §§ 31-33.
De gældende regler indeholder en række undtagelser til ho-
vedreglen om, at indtægter medfører fradrag i hjælpen. Det
gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse og erstat-
ning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af per-
sonskade efter lov om erstatningsansvar, jf. § 33, i lov om
aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler ses der endvidere ved beregnin-
gen af uddannelses- eller kontanthjælp bort fra 25 kr. pr. ud-
ført arbejdstime, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle eller
samlever har arbejdsindtægter eller indtægter som led i til-
bud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i
medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven
eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, jf.
gældende § 31, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Det be-
løb, der samlet kan ses bort fra, kan dog ikke beregnes på
grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.
Opregningen af undtagelser er udtømmende, og kommu-
nen kan ved udmåling af hjælp ikke se bort fra andre ind-
tægter.
For modtagere af ressourceforløbsydelse, herunder for per-
soner, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklarings-
forløb, gælder der de samme regler om hvilke indtægter, der
ikke medfører fradrag, som gælder for modtagere af uddan-
nelses- og kontanthjælp, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 68
a, stk. 5 og 69 j, stk. 12, der begge henviser til lovens § 33
(fradrag af indtægter).
8
Efter gældende praksis fratrækkes lejeindtægter fra loge-
rende i egen ejer-, andels- eller lejebolig i uddannelses- og
kontanthjælp samt i ressourceforløbsydelse.
2.7.2. Den foreslåede ordning
Gældende regler om fradrag af lejeindtægter i uddannel-
ses- og kontanthjælp samt ressourceforløbsydelse indebærer,
at nogle personer ved overgang til uddannelses- eller kon-
tanthjælp eller ressourceforløbsydelse må fraflytte deres bo-
lig.
For at fremme en stabil boligsituation og bidrage til, at
personer, som overgår til uddannelses- eller kontanthjælp,
kan blive i deres bolig, foreslås det, at modtagere af uddan-
nelses- eller kontanthjælp får mulighed for at nedbringe de-
res boligudgifter ved at udleje et eller flere værelser til højst
én logerende, uden at indtægten herfra medfører fradrag i
hjælpen. Den foreslåede ændring vil også gælde for modta-
gere af ressourceforløbsydelse.
Forslaget omfatter lejeindtægten fra maksimalt én loge-
rende i overensstemmelse med lejelovens regler. I lejelovens
§ 47, stk. 2, er det om sædvanlig leje anført, at det er den
leje, som er almindeligt gældende i kvarteret eller området
for tilsvarende hus og husrum med hensyn til beliggenhed,
art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand.
Huslejenævnene i de enkelte kommuner fastsætter den for
området sædvanlige leje.
Forslaget omfatter lejere, ejere og andelshavere, der udle-
jer eller fremlejer et eller flere værelser til højst én logeren-
de.
Det er videre en betingelse, at udlejning eller fremleje af
et eller flere værelser sker i overensstemmelse med lejelo-
vens regler og de regler, der måtte gælde i den pågældende
andelsboligforening eller ejerforening. Det medfører blandt
andet, at højst halvdelen af lejlighedens beboelsesrum kan
fremlejes, når lejeren selv bor der, samt at det samlede antal
beboere, der bor i boligen, ikke må overstige antallet af be-
boelsesrum eller de regler om udlejning, der gælder i den
pågældende andelsboligforening/ejerforening.
Forslaget omfatter ikke erhvervsmæssige lejeforhold, hvor
hele lejeindtægten er skattepligtig og udgifterne til vedlige-
holdelse, varme og vand kan fradrages i skat.
Personen skal samtidig selv bo i boligen, således at leje-
indtægten hidrører fra udlejning/fremleje af værelse(r) i den
bolig, som personen selv er bosiddende i. Lejeindtægten må
ikke hidrøre fra udlejning eller fremleje af værelser, som
personen selv er bosiddende i.
Den boligudgift, der indgår i beregningen af særlig støtte
efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, vil være huslejen fra-
trukket lejeindtægter fra værelsesudlejningen.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser af lovforslaget i 2015-2018.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser som følge af lovforslaget, direkte økonomi og
efter skat og tilbageløb
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Samlede direkte konsekvenser 452,0 761,7 761,7 782,1
Heraf stat 165,8 274,3 274,3 274,3
Heraf kommuner 286,2 487,4 487,4 507,8
- heraf budgetgaranti 311,9 536 536 536
- heraf DUT -25,7 -48,6 -48,6 -28,2
Efter skat, tilbageløb og adfærdsmæssige
konsekvenser
338,6 606,3 606,3 631,7
Der er foretaget afrundinger.
3.1. Ophævelse af den gensidige forsørgelsespligt for
samlevende
Forslaget medfører merudgifter til uddannelses- og kon-
tanthjælp samt til ATP-bidrag og til aktivering i form af vej-
ledning og opkvalificering samt løntilskud. Forslaget med-
fører endvidere mindreudgifter til boligstøtte og daginstituti-
onsbetaling.
Forslaget skønnes samlet set at medføre en offentlig årlig
merudgift på 677,4 mio. kr. fra 2016 og frem. Heraf skønnes
merudgiften til staten at blive 238 mio. kr., mens kommu-
nernes årlige merudgift skønnes til 439,4 mio. kr. fra 2016
og frem. Forslaget skønnes at berøre ca. 7.000 helårsperso-
ner.
Kommunernes udgifter til uddannelses- og kontanthjælp,
vejledning og opkvalificering samt løntilskud er omfattet af
budgetgarantien.
9
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af tilbagerulning af den gensidige forsørgelsespligt for samlevende
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 0 238 238 238
- uddannelses- og kontanthjælp 0 217,9 217,9 217,9
- boligstøtte -0 -9,7 -9,7 -9,7
- vejledning og opkvalificering 0 14,4 14,4 14,4
- løntilskud 0 12,2 12,2 12,2
- ATP 0 3,2 3,2 3,2
Kommuner 0 439,4 439,4 439,4
- uddannelses- og kontanthjælp (budgetgaranti) 0 439,6 439,6 439,6
- boligstøtte (DUT) 0 -9,7 -9,7 -9,7
- daginstitutionsbetaling (DUT) 0 -12,5 -12,5 -12,5
- vejledning og opkvalificering (budgetgaranti) 0 18,7 18,7 18,7
- løntilskud (budgetgaranti) 0 12,2 12,2 12,2
- administration (DUT) 0 -8,9 -8,9 -8,9
I alt 0 677,4 677,4 677,4
Der er foretaget afrundinger.
3.2. Forlængelse af overgangsordningen (halv virkning) for
den gensidige forsørgelsespligt i 2015
Forslaget medfører merudgifter til uddannelses- og kon-
tanthjælp samt til ATP-bidrag og til aktivering i form af vej-
ledning og opkvalificering samt løntilskud.
Forslaget medfører endvidere mindreudgifter til boligstøt-
te og daginstitutionsbetaling.
Forslaget om forlængelse af den halve virkning for gensi-
dig forsørgelsespligt i 2015, skønnes samlet set at medføre
en offentlig årlig merudgift på 367,7 mio. kr. i 2015. Heraf
skønnes merudgiften til staten at blive 129,5 mio. kr. mens
kommunernes merudgift i 2015 skønnes til 238,2 mio. kr.
Forslaget skønnes at berøre ca. 7.000 helårspersoner.
Kommunernes udgifter til uddannelses- og kontanthjælp,
vejledning og opkvalificering samt løntilskud er omfattet af
budgetgarantien.
Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af den halve virkning for den gensidige forsørgelsespligt i 2015.
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 129,5 0,0 0,0 0,0
- uddannelses- og kontanthjælp 108,9 0,0 0,0 0,0
- boligstøtte -4,9 0,0 0,0 0,0
- vejledning og opkvalificering 14,4 0,0 0,0 0,0
- løntilskud 7,9 0,0 0,0 0,0
- ATP 3,2 0,0 0,0 0,0
Kommuner 238,2 0,0 0,0 0,0
- uddannelses- og kontanthjælp (budgetgaranti) 219,8 0,0 0,0 0,0
- boligstøtte (DUT) -4,9 0,0 0,0 0,0
- daginstitutionsbetaling (DUT) -6,3 0,0 0,0 0,0
10
- vejledning og opkvalificering (budgetgaranti) 18,7 0,0 0,0 0,0
- løntilskud (budgetgaranti) 7,9 0,0 0,0 0,0
- administration (DUT) 3,0 0,0 0,0 0,0
I alt 367,7 0,0 0,0 0,0
Der er foretaget afrundinger.
3.3. Afskaffelse af laveste forsørgersats på
uddannelseshjælp og kontanthjælp
Det foreslås at afskaffe den lave sats til uddannelses-
hjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere under 30 år,
der forsørger eget barn i hjemmet, som ikke har erhvervet
ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, og som
er gift eller bor sammen med en person, der ikke modtager
SU, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det skønnes, at
forslaget vil øge ydelsen til ca. 1.700 helårspersoner. Forsla-
get medfører øgede udgifter til uddannelses- og kontant-
hjælp.
Kommunernes udgifter til uddannelses- og kontanthjælp
er omfattet af budgetgarantien.
Forslaget medfører endvidere mindreudgifter til daginsti-
tutionsbetaling.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
Tabel 4. Afskaffelse af laveste forsørgersats på uddannelseshjælp og kontanthjælp
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 15,4 15,4 15,4 15,4
- Uddannelses og kontanthjælp 15,4 15,4 15,4 15,4
Kommune 30,2 30,2 30,2 30,2
- Uddannelses- og kontanthjælp (Budgetgaranti) 33,2 33,2 33,2 33,2
- Daginstitutionsbetaling (DUT) -3 -3 -3 -3
I alt 45,6 45,6 45,6 45,6
Der er foretaget afrundinger.
3.4. Højere boligsikring til unge par med børn
Det foreslås, at for par, der modtager boligsikring, hvor
begge er under 30 år og har børn i husstanden, der forøges
indkomstgrænsen på 141.600 kr. med 37.300 kr., for hvert
barn op til og med fire børn. Forslaget medfører øgede ud-
gifter til boligstøtte til unge par-husstande med børn, fordi
indkomstgrænsen efter nugældende regler først forhøjes, når
der er 2 børn i husstanden.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
Tabel 5. Højere boligsikring til unge par med børn
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 6,0 6,0 6,0 6,0
- Boligstøtte 6,0 6,0 6,0 6,0
Kommune 6,0 6,0 6,0 6,0
- Boligstøtte (DUT) 6,0 6,0 6,0 6,0
I alt 12,0 12,0 12,0 12,0
3.5 Genindførelse af særlig støtte til 25-29 årige
uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og
jobparate kontanthjælpsmodtagere efter 3 måneder og
indførelse af særlig støtte for unge under 25 år
Forslaget medfører merudgifter til særlig støtte. Forslaget
skønnes samlet set at medføre en offentlig årlig merudgift
11
på 38,5 mio. kr. fra 2015 og frem. Heraf skønnes den årlige
merudgift til staten at blive 12,3 mio. kr. mens kommuner-
nes årlige merudgift skønnes til 26,2 mio. kr. Forslaget
skønnes at berøre ca. 3.100 helårspersoner.
Kommunernes udgifter til særlig støtte er omfattet af bud-
getgarantien.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
Tabel 6. Økonomiske konsekvenser af indførelse af særlig støtte til personer under 30 år
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 12,3 12,3 12,3 12,3
- særlig støtte 12,3 12,3 12,3 12,3
Kommuner 26,2 26,2 26,2 26,2
- særlig støtte (budgetgaranti) 26,2 26,2 26,2 26,2
I alt 38,5 38,5 38,5 38,5
3.6. Ophævelse af midlertidig huslejehjælp
Den midlertidige huslejehjælp er en midlertidig ordning,
som er finansieret til udgangen af 2017. Den midlertidige
huslejehjælp foreslås ophævet. Forslaget vil medføre, at
kommunerne ikke længere har udgifter til midlertidig husle-
jehjælp og den aftalte kompensation fra 2014 på 20,0 mio.
kr. (2014-niveau) tilbageføres til staten.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
Tabel 7. Ophævelse af midlertidig huslejehjælp
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 0 0 0 0
Kommune -20,4 -20,4 -20,4 0
- Midlertidig huslejehjælp (DUT) -20,4 -20,4 -20,4 0
I alt -20,4 -20,4 -20,4 0
Der er foretaget afrundinger.
3.7. Ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen
bolig i uddannelses- eller kontanthjælp eller i
ressourceforløbsydelse
Det foreslås, at modtagere af uddannelses- eller kontant-
hjælp får mulighed for at nedbringe deres boligudgifter ved
at udleje et eller flere værelser til højst én logerende, uden at
indtægten herfra medfører fradrag i hjælpen. Den foreslåede
ændring vil også gælde for modtagere af ressourceforløbs-
ydelse. Det skønnes, at forslaget vil berører 500 helårsperso-
ner.
Forslaget vil medføre øgede udgifter til uddannelses- og
kontanthjælp samt ressourceforløbsydelse. Disse udgifter er
for kommunerne omfattet af budgetgarantien.
Forslaget medfører desuden merudgifter til administration
af i kommunerne samt mindreudgifter til boligstøtte.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
Tabel 8. Ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig i uddannelses- eller kontanthjælp eller i res-
sourceforløbsydelse
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 2,6 2,6 2,6 2,6
- Uddannelses- og kontanthjælp samt ressourceforløbsydelse 2,9 2,9 2,9 2,9
- Boligstøtte -0,3 -0,3 -0,3 -0,3
12
Kommune 6,0 6,0 6,0 6,0
- Uddannelses- og kontanthjælp samt ressourceforløbsydelse (Budgetgaran-
ti)
6,1 6,1 6,1 6,1
- Administration (DUT) 0,2 0,2 0,2 0,2
- Boligstøtte (DUT) -0,3 -0,3 -0,3 -0,3
I alt 8,6 8,6 8,6 8,6
Der er foretaget afrundinger.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har ikke inden fremsættelse været
sendt i høring, da det ikke har været muligt af hensyn til lov-
forslagets ikrafttrædelsestidspunkt. Lovforslaget vil blive
sendt i høring samtidig med fremsættelsen med frist for be-
mærkninger onsdag den 26. november hos følgende myn-
digheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, Beskæftigelsesrådet, Danske Advokater, Danske
Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgi-
verforening, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, FOA –
Foreningen af Offentligt Ansatte, Foreningen af kommunale
social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, For-
eningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Stats-
forvaltningsjurister, Frivilligrådet, Institut for Menneskeret-
tigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes
Landsforening, Kommunernes Revision, Landsforeningen
Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Produk-
tionsskoleforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisio-
nen, Rådet for Socialt Udsatte og Udbetaling Danmark.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Staten:
2015: 190,9 mio. kr.
2016: 325,6 mio. kr.
2017: 325,6 mio. kr
2018: 326,2 mio. kr.
Kommunerne:
2015: 330,6 mio. kr.
2016: 593,2 mio. kr.
2017: 593,2 mio. kr.
2018: 614,7 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Staten og regioner:
Ingen
Kommunerne:
2015: 0 mio. kr.
2016: 8,7 mio. kr.
2017: 8,7 mio. kr.
2018: 8,7 mio. kr.
Ingen
Staten og regioner:
Ingen
Kommunerne
2015: 3,2 mio. kr.
2016: 0 mio. kr.
2017: 0 mio. kr.
2018: 0 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
13
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-12
Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. janu-
ar 2014, blev forsørgelsespligten mellem ægtefæller i kon-
tanthjælpssystemet udvidet til også at gælde samlevende,
hvor begge er fyldt 25 år, og en eller begge ansøger om eller
modtager uddannelses- eller kontanthjælp.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Det foreslås, at reglerne ophæves fra den 1. januar 2016,
og der vil således ikke længere gælde en gensidig forsørgel-
sespligt mellem personer, der ikke har indgået ægteskab
med hinanden. Samliv i et papirløst forhold medfører efter
dette tidspunkt ikke længere en gensidig forsørgelsespligt.
Det betyder, at reglerne i lovens § 2 a og § 2 b ophæves,
og at kommunerne ikke længere skal træffe afgørelse om, at
personer anses for at være samlevende efter reglen i lovens
§ 2 b, og at vurderingen af, om ansøgeren opfylder betingel-
serne for hjælp, og beregningen af hjælpen til en samleven-
de alene foretages på baggrund af en ansøgers egne indtæg-
ter og formueforhold. Ligeledes vil retten til hjælp for en
person alene være betinget af, at ansøgeren selv står til rå-
dighed for arbejdsmarkedet, og hjælpen vil ikke kunne op-
høre på grund af samleverens afvisning af tilbud.
Alle ændringer i lov om aktiv socialpolitik, som blev ind-
sat som konsekvenser af indførelsen af den gensidige forsør-
gelsespligt for samlevende, ophæves eller udgår med hen-
blik på at føre retstilstanden tilbage til, at der alene skal gæl-
de en gensidig forsørgelsespligt for ægtefæller.
Til nr. 13-15
Det foreslås, at satsen i lovens § 23, stk. 2, nr. 3, for ud-
dannelseshjælpsmodtagere, som forsørger eget barn i hjem-
met, som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter
børnetilskudsloven, og som er gift eller bor sammen med en
person, der ikke modtager SU, uddannelseshjælp eller kon-
tanthjælp for personer under 30 år, ophæves.
Samtidig forslås det, at formuleringen i lovens § 23, stk.
2, nr. 2, ændres, således at alle personer, der forsørger eget
barn i hjemmet, og som ikke har erhvervet ret til ekstra bør-
netilskud efter børnetilskudsloven modtager uddannelses-
hjælp efter denne sats.
Definitionen af enlige forsørgere følger i denne sammen-
hæng fortsat den definition, som følger af SU-loven. Det
fremgår af SU-loven, at tillæg til enlige forsørgere tildeles
uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra bør-
netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-
ling af børnebidrag. Ifølge børnetilskudsloven har en person
ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetil-
skud, og personen, som er indehaver af forældremyndighe-
den, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold.
Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger
punkt 2.3.2.
Til nr. 16
For personer, der modtager uddannelseshjælp på den lave-
ste forsørgersats, og som forsørger eget barn i hjemmet, ikke
har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskud-
sloven, og som har dokumenteret bidragspligt over for et
barn, foreslås det, at afskaffe muligheden for at få et måned-
ligt tillæg, jf. lovens § 23, stk. 3. Forslaget er endvidere en
konsekvens af, at den laveste forsørgersats foreslås ophævet,
jf. forslagets § 1, nr. 15 og 25.
Disse personer vil med forslaget få ret til den højeste ud-
dannelseshjælpssats for personer, der forsørger eget barn i
hjemmet, og som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetil-
skud efter børnetilskudsloven. Det er ikke muligt for perso-
ner på denne sats at modtage et månedligt tillæg på grund af
dokumenteret bidragspligt til et barn, jf. den gældende be-
stemmelse i lovens § 23, stk. 3, 1. pkt.
Til nr. 17-23
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændrin-
gen i § 1, nr. 15.
Til nr. 24-26
Det foreslås, at satsen i lovens § 25, stk. 3, nr. 3, for kon-
tanthjælpsmodtagere under 30 år, som forsørger eget barn i
hjemmet, som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud
efter børnetilskudsloven, og som er gift eller bor sammen
med en person, der ikke modtager SU, uddannelseshjælp el-
ler kontanthjælp for personer under 30 år, ophæves.
Samtidig forslås det, at formuleringen i lovens § 25, stk.
3, nr. 2, ændres, således at alle personer, der forsørger eget
barn i hjemmet, og som ikke har erhvervet ret til ekstra bør-
netilskud efter børnetilskudsloven modtager kontanthjælp
efter denne sats.
Definitionen af enlige forsørgere følger i denne sammen-
hæng fortsat den definition, som følger af SU-loven. Det
fremgår af SU-loven, at tillæg til enlige forsørgere tildeles
uddannelsessøgende, der har ret til og modtager ekstra bør-
netilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbeta-
ling af børnebidrag. Ifølge børnetilskudsloven har en person
ret til ekstra børnetilskud, hvis der ydes ordinært børnetil-
skud, og personen, som er indehaver af forældremyndighe-
den, har barnet hos sig og ikke lever i et samlivsforhold.
Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger
punkt 2.3.2.
Til nr. 27
For personer under 30 år, der modtager kontanthjælp på
den laveste forsørgersats, og som forsørger eget barn i hjem-
met, ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter bør-
netilskudsloven, og som har dokumenteret bidragspligt over
for et barn, foreslås det at afskaffe muligheden for at få et
månedligt tillæg, jf. lovens § 25, stk. 4. Forslaget er endvi-
dere en konsekvens af, at den laveste forsørgersats foreslås
ophævet.
Disse personer vil med forslaget få ret til den højeste kon-
tanthjælpssats for personer under 30 år, der forsørger eget
14
barn i hjemmet, og som ikke har erhvervet ret til ekstra bør-
netilskud efter børnetilskudsloven (dvs. personer i et sam-
livsforhold). Det er ikke muligt for personer på denne sats at
modtage et månedligt tillæg på grund af dokumenteret bi-
dragspligt til et barn, jf. den gældende bestemmelse i lovens
§ 25, stk. 4, 1. pkt.
Til nr. 28-33
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de fore-
slåede ændringer i § 1, nr. 26.
Til nr. 34.
Efter de gældende regler trækkes indtægter, som ansøge-
ren eller ægtefællen eller samleveren har, fra i uddannelses-
eller kontanthjælpen krone for krone, jf. lovens § 30, stk. 1.
Dette er en konsekvens af, at uddannelses- eller kontant-
hjælp udgør det underste økonomiske sikkerhedsnet for enh-
ver, som ikke har anden forsørgelsesmulighed, og at alle
muligheder for forsørgelse, herunder egne og eventuel ægte-
fælles/samlevers indtægter skal anvendes, før det offentlige
kan træde til med hjælp. Dette gælder som udgangspunkt
uanset, hvor indtægten hidrører fra.
De gældende regler indeholder i lovens §§ 31-33 en række
undtagelser til hovedreglen om, at indtægter medfører fra-
drag i hjælpen. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invalidi-
tetsydelse og erstatning for tab af erhvervsevne, der udbeta-
les som følge af personskade efter lov om erstatningsansvar,
jf. lovens § 33.
Efter de gældende regler ses der endvidere ved beregnin-
gen af uddannelses- eller kontanthjælp bort fra 25 kr. pr. ud-
ført arbejdstime, hvis ansøgeren eller denne ægtefælle eller
samlever har arbejdsindtægter eller indtægter som led i til-
bud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i
medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven
eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, jf. lo-
vens § 31, stk. 1. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan
ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned
pr. person.
Opregningen af undtagelser er udtømmende, og kommu-
nen har ved udmåling af hjælp ikke hjemmel til at se bort fra
andre indtægter.
For modtagere af ressourceforløbsydelse, herunder for
personer, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafkla-
ringsforløb, gælder tilsvarende regler for hvilke af modtage-
rens egne indtægter, der ikke fratrækkes i ydelsen, som gæl-
der for modtagere af uddannelses- og kontanthjælp, jf. lov
om aktiv socialpolitik §§ 68 a, stk. 5 og 69 j, stk. 12, der
begge henviser til lovens § 33 (fradrag af indtægter).
Det foreslås, at der i lovens § 33, stk. 1, nr. 9, indsættes en
bestemmelse om, at lejeindtægter fra maksimalt én logeren-
de i egen lejer-, andels- eller ejebolig i overensstemmelse
med lejelovens regler, ikke skal medføre fradrag i uddannel-
ses- eller kontanthjælpen. Forslaget omfatter tillige modta-
gere af ressourceforløbsydelse, herunder modtagere af res-
sourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, jf. lovens §§ 68 a,
stk. 5, og 69 j, stk. 12, der begge henviser til lovens § 33.
Efter forslagets indhold vil det være en betingelse, at ud-
lejning eller fremleje af et eller flere værelser sker i overens-
stemmelse med lejelovens regler. Det medfører blandt an-
det, at højst halvdelen af lejlighedens beboelsesrum kan
fremlejes, når lejeren selv bor der, samt at det samlede antal
beboere, der bor i boligen, ikke må overstige antallet af be-
boelsesrum.
Forslaget omfatter ikke erhvervsmæssige lejeforhold, hvor
hele lejeindtægten er skattepligtig, og udgifterne til vedlige-
holdelse, varme og vand kan fradrages i skat.
Personen skal samtidig selv bo i boligen, således at leje-
indtægten hidrører fra udlejning/fremleje af værelse(r) i den
bolig, som personen selv er bosiddende i. Lejeindtægten må
ikke hidrøre fra udlejning eller fremleje af værelser, som
personen selv er bosiddende i.
Den husleje, der indgår i beregningen af særlig støtte efter
§ 34 i lov om aktiv socialpolitik, vil være huslejen fratrukket
lejeindtægter fra værelsesudlejningen.
Med forslaget om lempeligere modregning af lejeindtæg-
ter i uddannelses- eller kontanthjælp eller ressourceforløbs-
ydelse fremmes uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodta-
geres mulighed for en stabil boligsituation, og der bidrages
til, at personer, som overgår til uddannelses- eller kontant-
hjælp eller ressourceforløbsydelse, kan blive i deres bolig.
Til nr. 35
Med kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft den 1. janu-
ar 2014, blev forsørgelsespligten mellem ægtefæller i kon-
tanthjælpssystemet udvidet til også at gælde samlevende,
hvor begge er fyldt 25 år, og en eller begge ansøger om eller
modtager uddannelses- eller kontanthjælp.
Ved den lejlighed udvidedes den særlig ordning, hvor én
af parterne udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i
hjemmet og derfor kan vælge ikke at udnytte sine uddannel-
ses- eller arbejdsmuligheder, til også at omfatte samlevende
fyldt 25 år, jf. § 13, stk. 10. Bestemmelsen sikrer, at der bli-
ver udmålt hjælp til den af de samlevende, der udnytter sine
uddannelses- eller arbejdsmuligheder, men ikke til den sam-
lever, der har valgt ikke at udnytte sine uddannelses- eller
arbejdsmuligheder.
Efter forslagets § 1, nr. 1-12, ophæves reglerne om gensi-
dig forsørgelsespligt mellem samlevende fra den 1. januar
2016, og der vil således ikke længere gælde en gensidig for-
sørgelsespligt mellem personer, der ikke har indgået ægte-
skab med hinanden. Samliv i et papirløst forhold medfører
efter dette tidspunkt ikke længere en gensidig forsørgelses-
pligt.
Det betyder, at reglen i lovens § 34, stk. 3, nr. 1 tilsvaren-
de foreslås ændret med henblik på at føre retstilstanden til-
bage, således at det alene er ægtefæller, der er omfattet af
den særlige regel i § 13, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik,
der ikke kan få særlig støtte.
Med den foreslåede ændring er retstilstanden ført tilbage
til, at der alene gælder en gensidig forsørgelsespligt for æg-
tefæller.
15
Til nr. 36
Efter den gældende § 34, stk. 1, kan personer, som har hø-
je boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, modtage særlig
støtte. Den særlige støtte er et supplement til den almene bo-
ligstøtte og fastsættes, så nettoboligudgiften ikke overstiger
bestemte fastsatte grænser. Særlig støtte er en skattefri ydel-
se.
Beregning af støtten sker efter bekendtgørelse nr. 1505 af
12. december 2013 om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik. Efter den gældende regel i § 34, stk. 3, kan en
række personer ikke modtage særlig støtte.
Det gælder, jf. nr. 2, alle unge under 30 år, der modtager
uddannelseshjælp på de lave satser og ikke modtager aktivi-
tetstillæg, samt alle kontanthjælpsmodtagere under 30 år,
der modtager kontanthjælp på de lave satser for unge ude-
eller hjemmeboende uden at modtage aktivitetstillæg. Unge,
der er fyldt 25 år og modtager uddannelseshjælp på de lave
satser og ikke modtager aktivitetstillæg, samt unge, der er
fyldt 25 år og modtager kontanthjælp på de lave satser for
unge ude- eller hjemmeboende uden at modtage aktivitetstil-
læg, kan dog modtage særlig støtte de første 3 måneder.
Med forslaget genindføres muligheden for særlig støtte til
25-29 årige uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere
og jobparate kontanthjælpsmodtagere, der efter gældende
lov er begrænset til de første 3 måneder.
Med forslaget indføres der som noget nyt særlig støtte til
unge under 25 år, der har høje boligudgifter eller stor forsør-
gerbyrde. Alle unge under 30 år vil således kunne modtage
særlig støtte fra ansøgningstidspunktet, hvis de i øvrigt op-
fylder betingelserne herfor.
Støtten beregnes som hidtil efter retningslinjerne i be-
kendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv so-
cialpolitik nr. 1505 af 12. december 2013. Grænsebeløb og
beregningsmåde for persongruppen følger de retningslinjer,
der i øvrigt gælder for beregning af særlig støtte.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til
afsnit 2.5.
Til nr. 37-43
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de fore-
slåede ændringer i § 1, nr. 15, 18 og 26.
Til nr. 44
Efter de gældende regler i § 81 b lov om aktiv socialpoli-
tik kan kommunen i op til 6 måneder yde hjælp til husle-
jeudgifter til en person under 30 år, der modtager kontant-
hjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse, og som er
i en udsat boligsituation. Kommunen kan betinge hjælpen
af, at personen indgår en administrationsaftale, medvirker til
fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig
eller deltager i gældsrådgivning el.lign.
Det foreslås, at aktivlovens § 81 b ophæves. Forslaget skal
ses i sammenhæng med udvidelsen af den målgruppe, der
kan få særlig støtte efter aktivlovens § 34. Der henvises til
bemærkningerne til § 1, nr. 36.
Til nr. 45
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at §
81 b foreslås ophævet. Der henvises til bemærkningerne til §
1, nr. 44.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte be-
regnes boligsikring som forskellen mellem på den ene side
60 pct. af den årlige boligudgift og på den anden side 18 pct.
af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 141.600
kr. (2015-niveau). Er der mere end ét barn i husstanden, for-
øges indkomstgrænsen med 37.300 kr. (2015-niveau) for
hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn. Der sker
en årlig opregulering af satserne.
Det foreslås, at for husstande med to voksne hustands-
medlemmer, hvor begge er under 30 år, forøges indkomst-
grænsen på 141.600 kr. med 37.300 kr. (2015-niveau), for
hvert barn i husstanden op til og med tre børn. Forslaget in-
debærer, at indkomstgrænsen forøges allerede ved det første
barn.
Forslaget finder således også anvendelse, hvis husstanden
kun har ét barn.
Forslaget indebærer, at begge voksne i husstanden skal
være under 30 år for at opfylde betingelserne i bestemmel-
sen. Når den ene fylder 30 år, ophører forøgelsen af ind-
komstgrænsen for det første barn ved udgangen af den må-
ned, hvor den pågældende fylder 30 år.
Det bemærkes, at bestemmelsen kun finder anvendelse for
husstande med to voksne husstandsmedlemmer med et eller
flere børn og gælder derfor ikke i forhold til beboere i kol-
lektive bofælleskaber efter kapitel 4 a i boligstøtteloven,
hvorefter bofælleskabet skal bestå af mindst 5 personer eller
i særlige tilfælde 3 personer, og hvor børn ikke tæller med
ved opgørelsen heraf.
Til § 3
Til nr. 1
I forbindelse med gennemførelsen af gensidig forsørgel-
sespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet ændredes
kildeskatteloven således, at underhold, som ydes mellem
samlevende, der har gensidig forsørgelsespligt efter § 2 a, jf.
§ 2 b i lov om aktiv socialpolitik, ikke medregnes ved opgø-
relsen af den skattepligtige indkomst.
Med ophævelsen af den gensidige forsørgelsespligt pr. 1.
januar 2016 er bestemmelsen ikke længere nødvendig og
foreslås derfor ophævet.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås at ophæve § 2, stk. 2, i lov nr. 723 af 25. juni
2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig
huslejehjælp). Forslaget indebærer, at pligten til at fremsæt-
te forslag til revision af ordningen i folketingsåret 2017-18
16
ophæves, som følge af at § 81 b i lov om aktiv socialpolitik
foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 44.
Til § 5
Det foreslås i stk.1, at loven træder i kraft den 1. januar
2015.
Det foreslås i stk. 2, at ophævelsen af den gensidige for-
sørgelsespligt træder i kraft den 1. januar 2016 og bestem-
melsen i kildeskattelovens § 4 A ophæves samtidig som
konsekvens heraf.
Det foreslås i stk. 3, at lovens § 1, nr. 44, om ophævelse af
§ 81 b (midlertidig huslejehjælp) i lov om aktiv socialpoli-
tik, ikke finder anvendelse for personer, der har fået bevilget
hjælp efter § 81 b før lovens ikrafttrædelse og som fortsat
opfylder betingelserne for hjælpen efter lovens ikrafttrædel-
se.
Bestemmelsen indebærer, at en person, der i oktober 2014
har fået bevilget hjælp efter § 81 b i fx en periode på 5 må-
neder, som udgangspunkt fortsat kan modtage hjælpen efter
1. januar 2015. Det bemærkes dog, at midlertidig husleje-
hjælp efter § 81 b i lighed med anden hjælp i særlige tilfæl-
de i henhold til lovens kapitel 10 er subsidiær i forhold til
hjælp i øvrigt efter lov om aktiv socialpolitik, herunder også
særlig støtte efter lovens § 34. Hvis personen efter lovens
ikrafttræden opfylder betingelserne for hjælp efter § 34 i lov
om aktiv socialpolitik, skal kommunen derfor vurdere, om
hjælpen efter § 81 b fortsat kan ydes.
Til § 6
Efter de gældende regler, der blev indført med den lovgiv-
ningsmæssige udmøntning af kontanthjælpsreformen, har
samlevende, der begge er fyldt 25 år, forsørgelsespligt over-
for hinanden, hvis den ene eller begge ansøger om eller
modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. §§ 2 a og
2 b. Intentionen bag reglen har været at skabe større ensar-
tethed mellem gifte og papirløst samlevende i kontant-
hjælpssystemet.
Det betyder, at der ved beregningen af uddannelseshjælp
eller kontanthjælp til en samlever tages hensyn til begge
samlevendes økonomiske forhold (indtægter og formue).
I forbindelse med indførelsen af den gensidige forsørgel-
sespligt for samlevende, blev det bestemt i § 9 i lov nr. 894
af 4. juli 2013, at 2014 skulle være et overgangsår, hvor den
gensidige forsørgelsespligt for samlevende kun skulle have
halv virkning.
Forslaget om ophævelse af den gensidige forsørgelsespligt
fra 1. januar 2016 indebærer, at 2015 vil være et overgangs-
år i lighed med 2014, dog med den ændring at der vil være
tale om, at ordningen er under udfasning og ikke længere
indfasning. Kommunerne skal fortsat træffe afgørelse om
gensidig forsørgelsespligt mellem to samlevende på grund
af de gældende regler, som blev indført med lov nr. 894 af
4. juli 2013 (L 224 Folketinget 2012-2013).
Der foreslås således i stk. 1 og 2, at overgangreglen om
gensidig forsørgelsespligt for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, i
lov om aktiv socialpolitik fortsætter med at have virkning
for 2015, således at 2015 bliver et udfasningsår for reglen
om gensidig forsørgelsespligt.
Overgangsreglen om halv virkning i 2015 indebærer, at
når kommunen skal beregne uddannelseshjælpen eller kon-
tanthjælpen til en samlevende, så skal kommunen først be-
regne, hvad den samlevende er berettiget til, hvis pågælden-
de ikke var samlevende, og derefter skal kommunen beregne
det, som personen vil være berettiget til efter reglerne om
gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Disse beløb læg-
ges sammen og deles med to, og herved fremkommer det
beløb, der bliver udbetalt i uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til
afsnit 2.2.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1193 af 13. november 2014, fortages følgende
ændringer:
§ 1. [... ]
Stk. 2. Formålet med at give hjælp til forsørgelse er
at sætte modtageren i stand til at klare sig selv.
Modtageren og ægtefællen eller samleveren, jf. §§
2 a og 2 b, skal derfor efter evne udnytte og udvikle
deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud
om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats eller tilbud i medfør af integrations-
programmet efter integrationsloven.
Stk. 3....
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 41, stk. 2, 2. pkt., og § 93,
stk. 1, nr. 3, udgår: »eller samleveren, jf. §§ 2 a og
2 b,«.
§ 2. Enhver mand og kvinde har i forhold til det of-
fentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefæl-
le, sin samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, og sine børn un-
der 18 år.
2. I § 2, stk. 1, udgår: », sin samlever, jf. §§ 2 a og
2 b«.
Stk. 2. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophø-
rer ved separation eller skilsmisse. Ansvaret for at
forsørge en samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, ophører, når
en eller flere betingelser for at anses som samle-
vende, jf. §§ 2 a og 2 b, ikke længere er til stede.
3. § 2, stk. 2, 2. pkt., kapitel 1 a, § 14, stk. 1, 2. pkt.,
§ 26, stk. 1, 2. pkt., § 26, stk. 2, 2. pkt., § 26, stk. 3,
3. pkt., § 31, stk. 1, 3. pkt., § 42, stk. 4, 3. pkt., § 92,
stk. 2, 3. pkt., og § 97 a ophæves.
Stk. 3....
Stk. 4....
Kapitel 1 a
Forsørgelsespligt for samlevende
3. § 2, stk. 2, 2. pkt., kapitel 1 a, § 14, stk. 1, 2. pkt.,
§ 26, stk. 1, 2. pkt., § 26, stk. 2, 2. pkt., § 26, stk. 3,
3. pkt., § 31, stk. 1, 3. pkt., § 42, stk. 4, 3. pkt., § 92,
stk. 2, 3. pkt., og § 97 a ophæves.
§ 2 a. Samlevende har pligt til at forsørge hinan-
den, hvis den ene eller begge ansøger om eller
modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter
denne lov.
§ 2 b. To personer anses for samlevende efter § 2 a,
når
1) de begge er fyldt 25 år,
2) de begge er ugifte,
18
3) de har fælles bopæl,
4) de ikke er slægtninge i ret op- eller nedstigende
linje,
5) de ikke er søskende og
6) betingelserne i stk. 2 eller 3 er opfyldt.
Stk. 2. Det er ud over kravene i stk. 1 en betingelse,
at
1) ansøgeren og samboen har et fælles barn,
2) ansøgeren og samboen er eller har været note-
ret som samlevende i ATP eller
3) ansøgeren og samboen tidligere har været gift
med hinanden, medmindre de er blevet separe-
ret eller skilt inden for de seneste 3 måneder.
Stk. 3. Ud over de i stk. 2, nr. 1-3, nævnte tilfælde
kan kommunen anse to personer for at være samle-
vende, når de har et samliv af ægteskabslignende
karakter.
§ 2 c. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt en
ansøger og en sambo anses for samlevende efter §§
2 a og 2 b.
§ 10. [... ]
Stk. 2. Kommunen skal foretage opfølgning på en
sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter første hen-
vendelse. Herefter skal opfølgning ske senest 3 må-
neder efter, at sagen sidst har været vurderet. Job-
centeret skal foretage opfølgning på den beskæfti-
gelsesrettede indsats efter reglerne om det individu-
elle kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20,
og i øvrigt når der opstår begrundet tvivl om, hvor-
vidt personen eller dennes ægtefælle eller personen
eller dennes samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, udnytter si-
ne arbejdsmuligheder.
Stk. 3....
4. I § 10, stk. 2, 3., pkt. udgår: »eller personen eller
dennes samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,«.
§ 12. [... ]
Stk. 2....
Stk. 3....
Stk. 4. Når der ydes hjælp til en person, hvis ægte-
fælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, er under ud-
dannelse, beregnes der ikke hjælp til ægtefællen el-
ler samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b.
5. I § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, 3. pkt., § 13, stk. 5, 1.
pkt., § 13, stk. 7, 1. pkt., § 13, stk. 10, 1. pkt., § 41,
stk. 1, § 42, stk. 5, 4. pkt., og § 43, stk. 4, 3. pkt.,
udgår: »eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,«.
6. I § 12, stk. 4, og § 43, stk. 3, udgår: »eller samle-
veren, jf. §§ 2 a og 2 b«.
§ 13. Det er en betingelse for at få kontanthjælp ef-
ter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om
arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine
5. I § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, 3. pkt., § 13, stk. 5, 1.
pkt., § 13, stk. 7, 1. pkt., § 13, stk. 10, 1. pkt., § 41,
19
arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få
uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til
rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats
rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægte-
fælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, skal også ud-
nytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.
stk. 1, § 42, stk. 5, 4. pkt., og § 43, stk. 4, 3. pkt.,
udgår: »eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,«.
Stk. 2-4....
Stk. 5. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansø-
geren og dennes ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 a
og 2 b, tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligt tilbud i
medfør af integrationsprogrammet efter integrati-
onsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16,
stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet
til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannel-
seshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvi-
dere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at
personen deltager i en læse-, skrive- og regnetest.
Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdoms-
uddannelse, er det en betingelse for at få kontant-
hjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og
regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov
for det, medmindre personen er omfattet af et inte-
grationsprogram efter integrationsloven.
5. I § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, 3. pkt., § 13, stk. 5, 1.
pkt., § 13, stk. 7, 1. pkt., § 13, stk. 10, 1. pkt., § 41,
stk. 1, § 42, stk. 5, 4. pkt., og § 43, stk. 4, 3. pkt.,
udgår: »eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,«.
Stk. 6....
Stk. 7. Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle el-
ler samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, at modtage eller
modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle eller
samlever hjælp som uddannelses- eller jobparat,
har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannel-
ses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et til-
bud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller
tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltnin-
ger efter stk. 5, hvis
5. I § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, 3. pkt., § 13, stk. 5, 1.
pkt., § 13, stk. 7, 1. pkt., § 13, stk. 10, 1. pkt., § 41,
stk. 1, § 42, stk. 5, 4. pkt., og § 43, stk. 4, 3. pkt.,
udgår: »eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,«.
7. I § 13, stk. 7, udgår: »eller samlever«.
1-10) ...
Stk. 8. Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager
ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommu-
nen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger
andre forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan be-
grunde, at den pågældende ikke har pligt til at ud-
nytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens
eller modtagerens ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2
a og 2 b.
Stk. 9. Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for ansøge-
rens ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, når
ægtefællen eller samleveren er under uddannelse
8. I § 13, stk. 8, 1. pkt., og stk. 9, udgår: »eller sam-
lever, jf. §§ 2 a og 2 b«.
9. I § 13, stk. 9, udgår: »eller samleveren«.
20
eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som
ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine ud-
dannelses- eller arbejdsmuligheder.
Stk. 10. En person, hvis ægtefælle eller samlever,
jf. §§ 2 a og 2 b, er berettiget til hjælp efter § 11, og
som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i
hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannel-
ses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk.
1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter
reglerne i § 26, stk. 3, og § 34, stk. 3.
5. I § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, 3. pkt., § 13, stk. 5, 1.
pkt., § 13, stk. 7, 1. pkt., § 13, stk. 10, 1. pkt., § 41,
stk. 1, § 42, stk. 5, 4. pkt., og § 43, stk. 4, 3. pkt.,
udgår: »eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,«.
Stk. 11-12....
Stk. 13. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere reg-
ler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-7,
herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve
frigørelsesattest, hvis ansøgeren, ægtefællen eller
samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b, har deltidsarbejde.
10. I § 13, stk. 13, ændres »ansøgeren, ægtefællen
eller samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b,« til: » ansøgeren
eller ægtefællen«.
Stk. 14....
§ 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøge-
ren og ægtefællen har formue, som kan dække det
økonomiske behov. 1. pkt. finder tilsvarende an-
vendelse i forhold til en ansøger og dennes samle-
ver, jf. §§ 2 a og 2 b. Kommunen ser dog bort fra
beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller eller sam-
levende, jf. §§ 2 a og 2 b, 20.000 kr.
3. § 2, stk. 2, 2. pkt., kapitel 1 a, § 14, stk. 1, 2. pkt.,
§ 26, stk. 1, 2. pkt., § 26, stk. 2, 2. pkt., § 26, stk. 3,
3. pkt., § 31, stk. 1, 3. pkt., § 42, stk. 4, 3. pkt., § 92,
stk. 2, 3. pkt., og § 97 a ophæves.
11. I § 14, stk. 1, 3. pkt., der bliver 2. pkt., og §
109, stk. 1, nr. 3, udgår: »eller samlevende, jf. §§ 2
a og 2 b,«
Stk. 2-5....
Stk. 6. For personer, der deltager i en særligt tilret-
telagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdoms-
uddannelse for unge med særlige behov, skal kom-
munen tillige se bort fra ansøgerens og dennes æg-
tefælles eller samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b, formue.
12. I § 14, stk. 6, og § 68, stk. 1, 2. pkt., udgår: »el-
ler samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b,«.
Stk. 7....
§ 23. [... ]
Stk. 2. Uddannelseshjælpen udgør et månedligt be-
løb på
1) 11.505 kr. for personer, der forsørger eget barn
i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børne-
tilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 5,
13. I § 23, stk. 2, nr. 2, ændres »hjemmet,« til:
»hjemmet og«.
14. I § 23, stk. 2, nr. 2, udgår: »og er gift eller bor
sammen med en person, der modtager SU, uddan-
nelseshjælp eller kontanthjælp for personer under
30 år«.
15. § 23, stk. 2, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-10 bliver herefter nr. 3-9.
2) 8.051 kr. for personer, der forsørger eget barn i
hjemmet, ikke har erhvervet ret til ekstra børne-
tilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag og er gift eller bor
sammen med en person, der modtager SU, ud-
dannelseshjælp eller kontanthjælp for personer
under 30 år,
21
3) 5.753 kr. for personer, der forsørger eget barn i
hjemmet, ikke har erhvervet ret til ekstra børne-
tilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag og er gift eller bor
sammen med en person, der ikke modtager SU,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp for perso-
ner under 30 år,
4) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide og har
passeret 12. svangerskabsuge,
5) 13.952 kr. for personer, der har en dokumente-
ret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som
skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende
psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk til-
stand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke
organisk betinget psykose og emotionelt ustabil
personlighedsstruktur af borderlinetype, og har
forsørgelsespligt over for børn,
6) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en el-
ler begge forældre og har en dokumenteret psy-
kisk lidelse som anført i nr. 5,
7) 5.753 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke
bor hos en eller begge forældre,
8) 2.479 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor
hos en eller begge forældre,
9) 5.753 kr. for personer under 25 år, der ikke bor
hos en eller begge forældre, og
10) 2.479 kr. for personer under 25 år, der bor hos
en eller begge forældre.
Stk. 3. En person, der har en dokumenteret bidrags-
pligt over for et barn, og som modtager uddannel-
seshjælp efter stk. 2, nr. 3, 7, 8, 9 eller 10, får et
månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag,
dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis
udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, be-
nyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Ud-
dannelseshjælp, aktivitetstillæg, jf. § 24, og måned-
ligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre
13.952 kr.
16. I § 23, stk. 3, 1. pkt., ændres »nr. 3, 7, 8, 9 eller
10« til: »nr. 6, 7, 8 eller 9«.
Stk. 4. Hjælp efter stk. 2, nr. 5, og stk. 3 er betinget
af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gæl-
der dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang
disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, el-
ler for personer, der er omfattet af bilaterale over-
enskomster.
Stk. 5.
17. I § 23, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 5,« til: »nr.
4,«.
§ 24. [... ]
Stk. 2....
22
Stk. 3. Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb
på
1) ...
2) ...
3) 8.199 kr. for personer, der modtager uddannel-
seshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3,
18. § 24, stk. 3, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 3-6.
4) 4.747 kr. for personer, der modtager uddannel-
seshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 7,
19. I § 24, stk. 3, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres
»nr. 7,« til: »nr. 6,«.
5) 8.021 kr. for personer, der modtager uddannel-
seshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8,
20. I § 24, stk. 3, nr. 5, der bliver nr. 4, ændres
»nr. 8,« til: »nr. 7,«.
6) 1.014 kr. for personer, der modtager uddannel-
seshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og
21. I § 24, stk. 3, nr. 6, der bliver nr. 5, ændres
»nr. 9,« til: »nr. 8,«.
7) 786 kr. for personer, der modtager uddannelses-
hjælp efter § 23, stk. 2, nr. 10.
22. I § 24, stk. 3, nr. 7, der bliver nr. 6, ændres
»nr. 10« til: »nr. 9«.
Stk. 4. Personer, der modtager uddannelseshjælp ef-
ter § 23, stk. 2, nr. 4, 5 eller 6, kan ikke modtage et
aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen.
23. I § 24, stk. 4, ændres »nr. 4, 5 eller 6,« til: »nr.
3, 4 eller 5,«.
Stk. 5-7....
§ 25. [... ]
Stk. 2....
Stk. 3. Kontanthjælpen til personer under 30 år ud-
gør et månedligt beløb på
1) ...
2) 9.330 kr. for personer, der forsørger eget barn i
hjemmet, ikke har erhvervet ret til ekstra børne-
tilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag og er gift eller bor
sammen med en person, der modtager SU, ud-
dannelseshjælp eller kontanthjælp for personer
under 30 år,
24. I § 25, stk. 3, nr. 2, ændres »hjemmet,« til:
»hjemmet og«.
25. I § 25, stk. 3, nr. 2, udgår: »og er gift eller bor
sammen med en person, der modtager SU, uddan-
nelseshjælp eller kontanthjælp for personer under
30 år«.
3) 6.767 kr. for personer, der forsørger eget barn i
hjemmet, ikke har erhvervet ret til ekstra børne-
tilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag og er gift eller bor
sammen med en person, der ikke modtager SU,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp for perso-
ner under 30 år,
26. § 25, stk. 3, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-10 bliver herefter nr. 3-9.
4) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide og har
passeret 12. svangerskabsuge,
5) 13.952 kr. for personer, der har en dokumente-
ret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som
skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende
psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk til-
stand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke
organisk betinget psykose og emotionelt ustabil
personlighedsstruktur af borderlinetype, og har
forsørgelsespligt over for børn,
23
6) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en el-
ler begge forældre og har en dokumenteret psy-
kisk lidelse som anført i nr. 5,
7) 6.767 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke
bor hos en eller begge forældre,
8) 3.265 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor
hos en eller begge forældre,
9) 6.767 kr. for personer under 25 år, der ikke bor
hos en eller begge forældre, og
10) 3.265 kr. for personer under 25 år, der bor hos
en eller begge forældre.
Stk. 4. En person, der har en dokumenteret bidrags-
pligt over for et barn, og som modtager kontant-
hjælp efter stk. 3, nr. 3, 7, 8, 9 eller 10, får et må-
nedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog
højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis ud-
lagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes
tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontant-
hjælp, aktivitetstillæg, jf. stk. 7 og 8, og månedligt
tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre
13.952 kr.
27. I § 25, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 3, 7, 8, 9 eller
10« til: »nr. 6, 7, 8 eller 9«.
Stk. 5. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 5, og stk.
4 er betinget af, at børnene opholder sig her i lan-
det. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i
det omfang disse efter EU-retten er berettigede til
hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bila-
terale overenskomster.
Stk. 6-7....
28. I § 25, stk. 5, 1. pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 4«.
Stk. 8. Kommunen yder et barselstillæg med et be-
løb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr.
1-5, til personer under 30 år, der er visiteret som
jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2,
§ 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er
ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
Kommunen yder endvidere barselstillæg til kon-
tanthjælpsmodtagere under 30 år, der visiteres som
aktivitetsparate og endnu ikke opfylder betingelsen
for at modtage aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt., og
som har tilsvarende ret til fravær ved graviditet,
barsel og adoption. Stk. 10 finder tilsvarende an-
vendelse for barselstillæg.
29. I § 25, stk. 8, 1. pkt., ændres »nr. 1-5,« til: »nr.
1-4,«.
Stk. 9. Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb
på
1) ...
2) ...
24
3) 7.185 kr. for personer, der modtager kontant-
hjælp efter stk. 3, nr. 3,
30. § 25, stk. 9, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
4) 3.733 kr. for personer, der modtager kontant-
hjælp efter stk. 3, nr. 7, og
31. I § 25, stk. 9, nr. 4, der bliver nr. 3, ændres »nr.
7,« til: »nr. 6,«.
5) 7.235 kr. for personer, der modtager kontant-
hjælp efter stk. 3, nr. 8.
32. I § 25, stk. 9, nr. 5, der bliver nr. 4, ændres »nr.
8« til: »nr. 7«.
Stk. 10. Personer, der modtager kontanthjælp efter
stk. 3, nr. 4-6, 9 og 10, kan ikke modtage et aktivi-
tetstillæg til kontanthjælpen.
33. I § 25, stk. 10, ændres »nr. 4-6, 9 og 10« til:
»nr. 3-5, 8 og 9«.
Stk. 11-12 ...
§ 26. Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen
af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget
til efter §§ 23-25. Hjælpen til et samlevende par, jf.
§§ 2 a og 2 b, beregnes som summen af de beløb,
som hver af de samlevende er berettiget til efter §§
23-25.
Stk. 2. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til
hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager
en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pas-
ning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, be-
regnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modta-
ger en offentlig forsørgelsesydelse eller det nævnte
tilskud. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b.
Stk. 3. Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at ud-
nytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 10, be-
regnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle
efter reglerne i §§ 23-25. Hjælpen beregnes igen ef-
ter stk. 1, når begge ægtefæller udnytter deres ar-
bejdsmuligheder. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende an-
vendelse for samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b.
3. § 2, stk. 2, 2. pkt., kapitel 1 a, § 14, stk. 1, 2. pkt.,
§ 26, stk. 1, 2. pkt., § 26, stk. 2, 2. pkt., § 26, stk. 3,
3. pkt., § 31, stk. 1, 3. pkt., § 42, stk. 4, 3. pkt., § 92,
stk. 2, 3. pkt., og § 97 a ophæves.
§ 31. Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsind-
tægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af
integrationsprogrammet efter integrationsloven el-
ler andre beskæftigelsesfremmende foranstaltnin-
ger, ses der ved beregningen af uddannelses- eller
kontanthjælp efter §§ 23-25 bort fra 25 kr. pr. ud-
ført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort
fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160
timer pr. måned pr. person. 1. og 2. pkt. finder til-
svarende anvendelse for samlevende, jf. §§ 2 a og 2
b.
Stk. 2....
3. § 2, stk. 2, 2. pkt., kapitel 1 a, § 14, stk. 1, 2. pkt.,
§ 26, stk. 1, 2. pkt., § 26, stk. 2, 2. pkt., § 26, stk. 3,
3. pkt., § 31, stk. 1, 3. pkt., § 42, stk. 4, 3. pkt., § 92,
stk. 2, 3. pkt., og § 97 a ophæves.
§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:
25
1-8) ...
9) Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. juni
2012 til og med den 31. maj 2014 efter lov om
en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kon-
tanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed.
34. I § 33, stk. 1, indsættes som ny nr. 10:
»10) Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-,
andels- eller lejebolig i overensstemmelse med le-
jelovens regler, som modtageren af hjælp samtidig
selv er bosiddende i.«
§ 34. [... ]
Stk. 2....
Stk. 3. Følgende personer kan ikke få særlig støtte:
1) Ægtepar og samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b, der er
omfattet af § 13, stk. 10.
35. I § 34, stk. 3, nr. 1, udgår: »og samlevende, jf.
§§ 2 a og 2 b«.
2) Personer, som alene får uddannelseshjælp efter
§ 23, stk. 2, nr. 7 og 8, personer, som alene får
uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9 og 10,
personer, som får uddannelseshjælp efter § 23,
stk. 2, nr. 9 og 10, og aktivitetstillæg efter § 24,
stk. 3, nr. 6 og 7, og personer, som alene får
kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 7-10. Perso-
ner, der modtager uddannelseshjælp efter § 23,
stk. 2, nr. 7 og 8, og personer, der modtager
kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 7 og 8, kan
dog modtage særlig støtte i de første 3 måneder.
36. § 34, stk. 3, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
3) Personer, der får hjælp efter §§ 25 a og 27.
41. Hjælpen ophører, hvis en person eller dennes
ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,
5. I § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, 3. pkt., § 13, stk. 5, 1.
pkt., § 13, stk. 7, 1. pkt., § 13, stk. 10, 1. pkt., § 41,
stk. 1, § 42, stk. 5, 4. pkt., og § 43, stk. 4, 3. pkt.,
udgår: »eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,«.
1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere de-
le af integrationsprogrammet efter integrations-
loven eller anden beskæftigelsesfremmende
foranstaltning, herunder foranstaltninger som
led i sygeopfølgning, eller
2) uden rimelig grund har gentagne udeblivelser
fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, en eller flere dele af integrationspro-
grammet efter integrationsloven eller anden be-
skæftigelsesfremmende foranstaltning, herun-
der foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
og udeblivelserne har et så betydeligt omfang,
at det kan sidestilles med en afvisning af tilbud-
det eller integrationsprogrammet.
Stk. 2. Hjælpen til personen ophører, så længe per-
sonen afviser tilbud m.v. som beskrevet i stk. 1.
Hjælpen ophører tilsvarende hos ægtefællen eller
samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b.
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 41, stk. 2, 2. pkt., og § 93,
stk. 1, nr. 3, udgår: »eller samleveren, jf. §§ 2 a og
2 b,«.
26
Stk. 3....
§ 42. [... ]
Stk. 2-3....
Stk. 4. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvarende i
hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte hjælp til ægte-
fællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebetalingsplig-
tig. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
en samlever, jf. §§ 2 a og 2 b.
3. § 2, stk. 2, 2. pkt., kapitel 1 a, § 14, stk. 1, 2. pkt.,
§ 26, stk. 1, 2. pkt., § 26, stk. 2, 2. pkt., § 26, stk. 3,
3. pkt., § 31, stk. 1, 3. pkt., § 42, stk. 4, 3. pkt., § 92,
stk. 2, 3. pkt., og § 97 a ophæves.
Stk. 5. Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele
kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebetalings-
kravet beregnes på grundlag af hjælpen for første
hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterføl-
gende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele
kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle
eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b, tillige er omfattet
af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er
berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om ned-
sættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk.
1-4, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet el-
ler bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis
sanktionen efter stk. 1-4 allerede er påbegyndt, ud-
skydes den resterende del af sanktionen, indtil
sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der på
ny ydes hjælp.
5. I § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, 3. pkt., § 13, stk. 5, 1.
pkt., § 13, stk. 7, 1. pkt., § 13, stk. 10, 1. pkt., § 41,
stk. 1, § 42, stk. 5, 4. pkt., og § 43, stk. 4, 3. pkt.,
udgår: »eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,«.
Stk. 6-8....
§ 43. En person, som modtager uddannelseshjælp
efter § 23, stk. 2, nr. 2, 3, 7, 8, 9 eller 10, uddannel-
seshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 9,
og § 24, stk. 3, nr. 6, eller § 23, stk. 2, nr. 10, og §
24, stk. 3, nr. 7, eller kontanthjælp efter § 25, stk. 3,
nr. 2, 3, 7, 8, 9 eller 10, eller § 25 a, skal tilbagebe-
tale 1/3 af hjælpen for 3 uger, hvis den pågældende
mod bedre vidende
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde
efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område eller
37. I § 43, stk. 1, ændres »§ 23, stk. 2, nr. 2, 3, 7, 8,
9 eller 10« til: »§ 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9«.
38. I § 43, stk. 1, ændres »§ 23, stk. 2, nr. 9,« til: »§
23, stk. 2, nr. 8,«.
39. I § 43, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 3, nr. 6,« til: »§
24, stk. 3, nr. 5,«.
40. I § 43, stk. 1, ændres »§ 23, stk. 2, nr. 10, og §
24, stk. 3, nr. 7,« til: »§ 23, stk. 2, nr. 9, og § 24,
stk. 3, nr. 6,«.
41. I § 43, stk. 1, ændres »§ 25, stk. 3, nr. 2, 3, 7, 8,
9 eller 10,« til: »§ 25, stk. 3, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9,«.
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i
udlandet.
Stk. 2....
27
Stk. 3. Tilbagebetaling efter stk. 1 og 2 sker tilsva-
rende, for så vidt angår hjælpen til ægtefællen eller
samleveren, jf. §§ 2 a og 2 b.
6. I § 12, stk. 4, og § 43, stk. 3, udgår: »eller samle-
veren, jf. §§ 2 a og 2 b«.
Stk. 4. Beregningen af tilbagebetalingskravet sker
på grundlag af hjælpen for første hele kalendermå-
ned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder.
Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Hvis en person eller dennes ægtefælle eller samle-
ver, jf. §§ 2 a og 2 b, tillige er omfattet af en sankti-
on efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til
hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af
hjælpen efter stk. 1-3, indtil sanktionen efter §§
36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny
ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 allerede
er påbegyndt, udskydes den resterende del af sank-
tionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet,
eller der på ny ydes hjælp.
5. I § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, 3. pkt., § 13, stk. 5, 1.
pkt., § 13, stk. 7, 1. pkt., § 13, stk. 10, 1. pkt., § 41,
stk. 1, § 42, stk. 5, 4. pkt., og § 43, stk. 4, 3. pkt.,
udgår: »eller samlever, jf. §§ 2 a og 2 b,«.
Stk. 5-6....
§ 64 a. Kommunen giver støtte til nødvendige mer-
udgifter til bolig, jf. stk. 2, til personer med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i
forrevalidering efter kapitel 6, og som har modtaget
uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9 eller 10,
og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 6 eller 7, i
sammenlagt 6 måneder. Herudover skal følgende
betingelser være opfyldt:
1) Personen vil ikke være i stand til at gennemføre
en SU-berettigende uddannelse,
42. I § 64 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 23, stk. 2, nr.
9 eller 10, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 6
eller 7,« til: »§ 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitets-
tillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6,«.
2) revalidering kan ikke antages at kunne bringe
den unge i arbejde inden for en rimelig periode,
og
3) personen vil ikke være i stand til at påtage sig
et arbejde.
§ 68. Personer, der er visiteret til et ressourceforløb
efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk.
2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse
uden hensyn til egen formue og en eventuel ægte-
fælles eller samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b, indtægts-
og formueforhold.
11. I § 14, stk. 6, og § 68, stk. 1, 2. pkt., udgår: »el-
ler samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b,«.
Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt
beløb svarende til
1) ...
2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for perso-
ner, der ikke har forsørgelsespligt over for et
barn,
43. I § 68, stk. 2, nr. 3, og § 68, stk. 2, nr. 4, ændres
»§ 23, stk. 2, nr. 10, og § 24, stk. 3, nr. 7, eller §
28
3) uddannelses- eller kontanthjælp efter § 23, stk.
2, nr. 10, og § 24, stk. 3, nr. 7, eller § 25, stk. 3,
nr. 10, for personer under 25 år, der bor hos en
forælder eller begge forældre, og som ikke har
forsørgelsespligt overfor et barn, eller
25, stk. 3, nr. 10,« til: »§ 23, stk. 2, nr. 9, og § 24,
stk. 3, nr. 6, eller § 25, stk. 3, nr. 9,«.
4) ...
§ 81 b. Kommunen kan i op til 6 måneder yde
hjælp til huslejeudgifter til en person under 30 år,
der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller
revalideringsydelse, og som er i en udsat boligsi-
tuation. Kommunen kan betinge hjælpen af, at per-
sonen indgår en administrationsaftale, medvirker til
fastsættelse af en plan for flytning til en mere pas-
sende bolig eller deltager i gældsrådgivning el.lign.
Kommunen kan bestemme, at hjælpen udbetales di-
rekte til udlejeren. Udgiften til hjælpen afholdes
fuldt ud af kommunen, jf. § 99, stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 kan ikke anvendes til direkte at kom-
pensere for økonomiske sanktioner givet efter den-
ne eller anden lovgivning vedrørende forsørgelses-
grundlaget.
Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 kan kun ydes, hvis perso-
nen ikke har økonomisk mulighed for at betale hus-
lejeudgifterne og ikke har mulighed for at flytte til
eller blive anvist en bolig med en lavere husleje.
44. § 81 b ophæves.
§ 92. [... ]
Stk. 2. Ægtefæller hæfter solidarisk for krav om til-
bagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uan-
set om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægte-
fæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller
begge ægtefæller. Samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b,
hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter
stk. 1, 1. pkt., hvis boligen var ejet af begge de
samlevende, da hjælpen blev udbetalt, og fortsat er
ejet af begge de samlevende på tidspunktet for fast-
sættelsen af tilbagebetalingskravet.
3. § 2, stk. 2, 2. pkt., kapitel 1 a, § 14, stk. 1, 2. pkt.,
§ 26, stk. 1, 2. pkt., § 26, stk. 2, 2. pkt., § 26, stk. 3,
3. pkt., § 31, stk. 1, 3. pkt., § 42, stk. 4, 3. pkt., § 92,
stk. 2, 3. pkt., og § 97 a ophæves.
Stk. 3-4....
§ 93. Kommunen kan træffe beslutning om tilbage-
betaling, når der ydes hjælp,
1-2) ...
3) fordi modtageren eller ægtefællen eller samle-
veren, jf. §§ 2 a og 2 b, er indblandet i en kol-
lektiv arbejdsstrid, eller
1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 41, stk. 2, 2. pkt., og § 93,
stk. 1, nr. 3, udgår: »eller samleveren, jf. §§ 2 a og
2 b,«.
4) ...
29
§ 97 a. Forsømmer en samlever at opfylde sin for-
sørgelsespligt efter §§ 2 a og 2 b, udbetaler kom-
munen uddannelses- eller kontanthjælp til ansøge-
ren. Kommunen kan opkræve et beløb hos samle-
veren svarende til den udbetalte uddannelses- eller
kontanthjælp. Kommunen kan dog kun opkræve
beløbet, hvis samleveren efterlades tilstrækkelige
midler til at skaffe det nødvendige til sin egen og
familiens forsørgelse.
3. § 2, stk. 2, 2. pkt., kapitel 1 a, § 14, stk. 1, 2. pkt.,
§ 26, stk. 1, 2. pkt., § 26, stk. 2, 2. pkt., § 26, stk. 3,
3. pkt., § 31, stk. 1, 3. pkt., § 42, stk. 4, 3. pkt., § 92,
stk. 2, 3. pkt., og § 97 a ophæves.
§ 99. [... ]
Stk. 2. Kommunen afholder fuldt ud udgifterne til
midlertidig huslejehjælp efter §§ 81 a og 81 b.
45. I § 99, stk. 2, ændres »midlertidig huslejehjælp
efter §§ 81 a og 81 b« til: »hjælpen til udsættelses-
truede lejere efter § 81 a«.
§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsregu-
leringsprocent og efter stk. 3 og 4 de beløb, der er
nævnt i:
1-2) ...
3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar eller sam-
levende, jf. §§ 2 a og 2 b, omfattet af § 26, stk.
2.
11. I § 14, stk. 1, 3. pkt., der bliver 2. pkt., og §
109, stk. 1, nr. 3, udgår: »eller samlevende, jf. §§ 2
a og 2 b,«.
4-14) ...
§ 2
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1231 af 29. oktober 2013, som ændret ved §
11 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og § 3 i lov nr. 574
af 10. juni 2014, foretages følgende ændring:
§ 22. Boligsikring beregnes som forskellen mellem
på den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift, jf.
kapitel 2 og 3, og på den anden side 18 pct. af hus-
standsindkomsten efter § 8 over en indkomstgræn-
se på 111.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13. Er der me-
re end ét barn i husstanden, forøges indkomstgræn-
sen efter 1. pkt. med 29.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr.
14, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire
børn.
1. I § 22, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»For husstande med to voksne husstandsmedlem-
mer, hvor begge er under 30 år, forøges indkomst-
grænsen efter 1. pkt. med beløbet som nævnt i 2.
pkt. for hvert barn i husstanden til og med tre
børn.«
Stk. 2-3....
§ 3
I lov nr. 723 af 25. juni 2014 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik (midlertidig huslejehjælp) fore-
tages følgende ændring:
§ 2
Stk. 1....
30
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold fremsætter forslag til revision af
loven i folketingsåret 2017-18.
1. § 2, stk. 2, ophæves.
§ 4
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af
7. december 2010, som ændret ved § 7 i lov nr. 894
af 4. juli 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 992 af 16.
september 2014, foretages følgende ændring:
§ 4 A. Underhold, som ydes mellem samlevende,
der har gensidig forsørgelsespligt i henhold til § 2
a, jf. § 2 b, i lov om aktiv socialpolitik, medregnes
ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
1. § 4 A ophæves.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1-12, og 35, og § 3, nr. 1, træder i
kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 44, finder ikke anvendelse
for personer, der har fået bevilget hjælp efter § 81
b i lov om aktiv socialpolitik før lovens ikrafttræ-
den, og som fortsat opfylder betingelserne for hjæl-
pen efter lovens ikrafttræden.
§ 6
Stk. 1. Ved beregningen af hjælpen efter §§ 23-25 i
lov om aktiv socialpolitik, som ændret ved denne
lovs § 1, nr. 13-33, til en samlevende, jf. §§ 2 a og
2 b i lov om aktiv socialpolitik, i perioden 1. januar
2015 til 31. december 2015, indgår,
uddannelses- eller kontanthjælp med det beløb, der
ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde
været omfattet af §§ 2 a og 2 b, jf. § 1, stk. 2, § 2
og § 26 i lov om aktiv socialpolitik,
uddannelses- eller kontanthjælp med det beløb, der
ville have været udbetalt til personen som samle-
vende, jf. §§ 2 a og 2 b i lov om aktiv socialpolitik,
og forskelsbeløbet mellem de to beregninger.
Stk. 2. Uddannelses- eller kontanthjælpen udgør
herefter det beløb, der ville have været udbetalt til
personen som samlevende, jf. stk. 1, nr. 2, samt
halvdelen af forskelsbeløbet mellem de to bereg-
ninger, jf. stk. 1, nr. 3.
31