Skriftlig fremsættelse (19. november 2014)

Tilhører sager:

Aktører:


    CF446

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L79/20141_L79_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (19. november 2014)
    Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om social pension.
    (Genindførelse af tidligere gældende regler for optjening af
    ret til folkepension for flygtninge)
    (Lovforslag nr. L 79).
    Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftalen af 13.
    november 2014 om Finansloven for 2015 mellem Regerin-
    gen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Socialistisk
    Folkeparti og Enhedslisten.
    Det foreslås, at alle udlændinge, der har fået opholdstilla-
    delse i Danmark efter §§ 7 eller 8 i udlændingeloven, omfat-
    tes af lempeligere regler for optjening af folkepension. Med
    forslaget genindføres de indtil 1. januar 2011 gældende reg-
    ler for flygtninges optjening af ret til folkepension, som blev
    ændret ved lov nr. 1603 af 22. december 2010 om ændring
    af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgø-
    relse af bopælstid for ret til folkepension).
    Efter forslaget sidestilles bopælstid i oprindelseslandet
    med bopæl her i riget ved opgørelse af bopælstid for perso-
    ner, der har fået opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 i udlæn-
    dingeloven. Det samme gælder andre lande, hvori den på-
    gældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der
    er nævnt i § 7 i udlændingeloven. Tilsvarende gælder ved
    opgørelse af mindstebopælstiden på 3 år, jf. § 4 i lov om so-
    cial pension.
    Med forslaget vil reglen for opgørelse af bopælstid for
    flygtninge gælde både ved tilkendelse af førtidspension og
    ved tilkendelse af folkepension.
    Der foreslås endvidere, at de flygtninge, der er indrejst i
    Danmark i perioden fra 1. januar 2011 til 31. december
    2014, og som før 1. januar 2015 er tilkendt folkepension,
    har ret til at få fastsat folkepensionen på baggrund af optje-
    ningsreglerne gældende fra 1. januar 2015.
    Lovforslaget skønnes at medføre samlede offentlige mer-
    udgifter (før skat og tilbageløb af moms og afgifter) på 13,1
    mio. kr. i 2015, 17,5 mio. kr. i 2016. 22,2 mio. kr. i 2017 og
    27,3 mio. kr. i 2018.
    Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles
    med kommunerne.
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.
    Lovforslaget er en del af finanslovsaftalen for 2015, og
    forslaget ønskes færdigbehandlet inden jul med henblik på
    ikrafttræden den 1. januar 2015. Lovforslaget er sendt i hø-
    ring samtidig med fremsættelsen med frist til den 26. no-
    vember 2014.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærk-
    ninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Folke-
    tingets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15
    CF000446