Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme
(Vurderingerne i årene 2015 og 2016)
§ 1
I lov om« vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret
ved § 13 i lov nr. 649 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr. 1635
af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, 3. pkt., udgår », jf. dog § 43, stk. 3«.
2. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »og § 42, stk. 3 og 4« til: »§
42, stk. 2 og 3, og § 43, stk. 2 og 3«.
3. Overskriften efter § 41 affattes således:
»H. Særlige bestemmelser om vurderingerne i årene 2015
og 2016«
4. §§ 42-44 affattes således:
Ȥ 42. Almindelig vurdering af ejerboliger pr. 1. oktober
2015 sker ved videreførelse af den seneste af følgende an-
sættelser, jf. dog stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering
pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i lige år,
jf. § 3, samt ved omvurdering foretaget pr. 1. oktober
2013 i medfør af § 42, stk. 3, som affattet ved lov nr.
1635 af 26. december 2013.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2011 ef-
ter § 4, jf. § 45, stk. 1.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-
dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af
told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn,
af Landsskatteretten eller af domstolene.
5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.
Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejerboliger, som pr.
1. oktober 2015 opfylder betingelserne for omvurdering, jf.
§ 3, stk. 1. Vurdering som nævnt i 1. pkt. anses som en al-
mindelig vurdering.
Stk. 3. Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk. 1 og 2
foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2011. Det sam-
me gælder omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2016, jf. §
3.
Stk. 4. Ansættelser af ejendomsværdier og grundværdier
ved vurderinger som nævnt i stk. 1-3 nedsættes med 5 pct.
af ejendomsværdien til og med 500.000 kr. samt af grund-
værdien til og med 100.000 kr. og med 2,5 pct. for den del
af vurderingerne, der ligger over de nævnte beløb. De bereg-
nede nedsættelser efter 1. pkt. reduceres med 1.250 kr. pr.
50.000 kr., hvormed ejendomsværdien overstiger 750.000
kr., dog maksimalt med 12.500 kr., og med 250 kr. pr.
10.000 kr., hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr.,
dog maksimalt med 2.500 kr. Ved fordeling af ejendoms-
værdi og grundværdi efter § 33 eller efter anden lovgivning
fordeles nedsættelsen efter 1. og 2. pkt. forholdsmæssigt.
§ 43. Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2016 af ejen-
domme, som efter § 1 skal vurderes i lige år, sker ved vide-
reførelse af den seneste af følgende ansættelser, jf. dog stk.
4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vurdering
pr. 1. oktober 2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurdering i ulige
år, jf. § 3, samt ved omvurdering foretaget pr. 1. okto-
ber 2014 i medfør af § 43, stk. 2, som affattet ved lov
nr. 1635 af 26. december 2013.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. oktober 2012 ef-
ter § 4.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller anden æn-
dring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3 foretaget af
told- og skatteforvaltningen, af et vurderingsankenævn,
af Landsskatteretten eller af domstolene.
5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.
Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejendomme som
nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2016 opfylder betingelser-
ne for omvurdering, jf. § 3, stk. 1. Vurdering som nævnt i 1.
pkt. betragtes som en almindelig vurdering.
Lovforslag nr. L 76 Folketinget 2014-15
Skattemin., j.nr. 14-4860750
AN011822
Stk. 3. Vurderinger og ansættelser som nævnt i stk. 1 og 2
foretages efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012. Det sam-
me gælder omvurderinger foretaget pr. 1. oktober 2017, jf. §
3.
Stk. 4. For beboelsesejendomme med mere end tre lejlig-
heder nedsættes grundværdierne med 2,5 pct. Nedsættelsen
foretages pr. 1. oktober 2015 i den grundværdi, der på dette
tidspunkt er ansat for ejendommen. Det samme gælder for
grundværdier, der ansættes senere, jf. stk. 1, nr. 2, 3 og 5.
§ 44. Almindelige vurderinger af ejerboliger pr. 1. okto-
ber 2013 og pr. 1. oktober 2015 i form af videreførelse af
vurderingen pr. 1. oktober 2011 kan påklages i det tidsrum,
hvor de vurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2017, kan
påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Stk. 2. Omvurderinger af ejerboliger eller andre ansættel-
ser som nævnt i § 42, stk. 1, nr. 2-5, som er foretaget efter
den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011, kan påklages
inden for de frister, der er nævnt i skatteforvaltningslovens §
35 a, stk. 3. Ansættelser som nævnt i 1. pkt. foretaget pr. 1.
oktober 2013 kan påklages senest den 1. juli 2015. 1. og 2.
pkt. finder ikke anvendelse på ansættelser som følge af afgø-
relser truffet af et vurderingsankenævn, af Landsskatteretten
eller af domstolene.
Stk. 3. Almindelige vurderinger af andre ejendomme pr.
1. oktober 2014 og pr. 1. oktober 2016 i form af videreførel-
se af vurderingen pr. 1. oktober 2012 kan påklages i det tids-
rum, hvor de vurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2018,
kan påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Stk. 4. Omvurderinger af andre ejendomme eller andre an-
sættelser som nævnt i § 43, stk. 1, nr. 2-5, som er foretaget
efter den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012, kan på-
klages inden for de frister, der er nævnt i skatteforvaltnings-
lovens § 35 a, stk. 3. 1. pkt. finder ikke anvendelse på an-
sættelser som følge af afgørelser truffet af et vurderingsan-
kenævn, af Landsskatteretten eller af domstolene.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan inden den 1. janu-
ar 2018 afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens
§ 33 a, for så vidt angår den almindelige vurdering pr. 1. ok-
tober 2011, og inden den 1. januar 2019 for så vidt angår
den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012, når den var-
slede ændring er til gunst for borgeren i form af en nedsæt-
telse af vurderingen. Told- og skatteforvaltningen kan ned-
sætte senere vurderinger af den pågældende ejendom i det
omfang, at afgørelser som nævnt i 1. pkt. giver anledning
hertil.«
5. I § 45, stk. 3, ændres »den 1. marts 2016« til: »den 1.
marts 2018 for ejerboliger og den 1. marts 2019 for andre
ejendomme«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indhold
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Gældende ret
3.1. Vurderingsloven
3.1.1. Almindelige vurderinger og omvurderinger m.v.
3.1.2. Ejendomsværdi og grundværdi
3.2. Lov nr. 1635 af 26. december 2013 om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsaf-
giftsloven
3.3. Ejendomsværdibeskatningen
3.4. De kommunale ejendomsskatter
3.4.1. Grundskyld og grundskatteloft
3.4.2. Dækningsafgiften
3.5. SKATs revisionsbeføjelse
4. Lovforslaget
4.1. Vurderingen af ejerboliger
4.2. Vurderingen af erhvervsejendomme m.v.
4.3. Klageadgang og ændring af vurderinger
5. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
5.1. Vurderingen af ejerboliger
5.2. Vurderingen af erhvervsejendomme m.v.
6. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
10. Miljømæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
I december 2013 vedtog Folketinget lovforslag L 80 (lov
nr. 1635 af 26. december 2013) om ændring af lov om vur-
dering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftslo-
ven. Lovforslaget var første del af udmøntningen af regerin-
gens udspil »Tillid til ejendomsvurderingerne« fra oktober
2013. Lovændringen bygger på en forudsætning om, at alle
ejendomme skal vurderes med anvendelse af et nyt vurde-
ringssystem i 2015. Det har vist sig, at dette tidligst vil være
muligt ved vurderingen i 2017 for ejerboliger og vurderin-
gen i 2018 for andre ejendomme.
Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer
i lov om vurdering af landets faste ejendomme (vurderings-
loven), som det er nødvendigt at gennemføre inden årsskif-
tet for at sikre, at der fortsat vil være vurderinger, der kan
danne grundlag for beskatning af fast ejendom i årene frem
til 2017 (ejerboliger) og 2018 (andre ejendomme), hvor et
nyt vurderingssystem ventes at kunne tages i anvendelse.
2. Lovforslagets baggrund
I efteråret 2013 nedsatte regeringen et eksternt ekspertud-
valg, som fik til opgave at komme med anbefalinger, der
kan forbedre kvaliteten i ejendomsvurderingen af både ejer-
boliger og erhvervsejendomme. Dette skete som led i rege-
ringens udspil »Tillid til ejendomsvurderingerne«, som blev
fremlagt i oktober 2013. Dette udspil blev fremlagt, efter at
Rigsrevisionen i august 2013 havde afgivet en beretning til
Statsrevisorerne om den offentlige ejendomsvurdering, og
efter at Statsrevisorerne i forlængelse heraf havde udtalt en
skarp kritik af forskellige forhold.
Det eksterne ekspertudvalg afleverede sin rapport den 11.
september 2014. Rapporten indeholder en række anbefalin-
ger til et nyt vurderingssystem, som skal øge kvaliteten af
ejendomsvurderingerne og genskabe tilliden til systemet.
Ekspertudvalgets arbejde viser, at det er muligt at etablere
et vurderingssystem, som er baseret på bedre data, og som er
mere gennemsigtigt. Ekspertudvalgets arbejde har imidlertid
også vist, hvor kompleks vurderingsopgaven er, ligesom ud-
valget peger på en lang række udfordringer, der skal løses.
3
Eksempelvis har ekspertudvalget i sit arbejde primært fo-
kuseret på vurderingen af ejerboliger. Der udestår hermed et
stort arbejde i forhold til vurderingen af andre ejendomme,
dvs. erhvervsejendomme m.v., herunder også andelsboliger.
Det må samtidig konstateres, at den prototype for et ejen-
domsvurderingssystem, som ekspertudvalget har arbejdet
med, endnu ikke er tilstrækkeligt udviklet.
Det grundige arbejde, som ekspertudvalget har udført, ud-
gør et godt fundament for det videre arbejde. Der ligger dog
fortsat et stort arbejde forude med analyser og løsningsfor-
slag, hvis borgerne skal have en ejendomsvurdering, de kan
have tillid til, hvad enten der er tale om boligejere, andre
ejere af fast ejendom, andelshavere eller lejere.
Det vil således ikke være praktisk muligt at udvikle et nyt
vurderingssystem, som kan tages i anvendelse allerede fra
vurderingen i 2015, sådan som det oprindeligt var hensigten.
Dette vil tidligst kunne ske fra vurderingen i 2017.
Derfor har regeringen nu igangsat et omfattende analyse-
og implementeringsarbejde, som skal munde ud i et konkret
forslag til, hvordan et nyt og bedre ejendomsvurderingssy-
stem kan indrettes. Dette arbejde foregår i Implementerings-
center for Ejendomsvurdering (ICE), som bl.a. har fået til
opgave at udvikle de nødvendige modeller for ejendomsvur-
dering, udvikle et nyt IT-system og forberede en ny lovgiv-
ning på området.
Implementeringscentret vil bl.a. indhente ekspertise fra
eksterne eksperter i statistik m.v. med henblik på videreud-
vikling af beregningsmodellen for ejerboliger og udvikling
af en model for beregning af grundværdier. Endvidere skal
der udvikles en beregningsmodel for erhvervsejendomme
m.v., herunder andelsboligforeninger.
Implementeringscentret skal desuden komme med forslag
til, hvordan en ny ejendomsvurderingsorganisation skal til-
rettelægges, herunder tilvejebringelsen af de nødvendige
kompetencer og ressourcer. Implementeringscentrets arbej-
de skal munde ud i et nyt vurderingssystem, som vil kunne
anvendes fra vurderingen i 2017 af ejerboliger og vurderin-
gen i 2018 af erhvervsejendomme m.v.
Der er hverken med dette lovforslag eller med etablerin-
gen af Implementeringscenter for Ejendomsvurdering taget
stilling til de mere specifikke forslag, som ekspertudvalget
er fremkommet med. Bl.a. fremkommer udvalget med ideer
til vurdering af visse særlige typer af erhvervsejendomme,
ligesom udvalget foreslår ændringer i forhold til vurderin-
gen af bl.a. landbrugsejendomme. Disse forslag og ideer vil
indgå i det videre arbejde.
3. Gældende ret
3.1. Lov om vurdering af landets faste ejendomme
(vurderingsloven)
Ejendomsvurderingerne har historisk set dannet grundlag
for beskatningen af fast ejendom, hvad enten der har været
tale om lejeværdibeskatning, ejendomsværdibeskatning,
ejendomsskyld, grundskyld eller dækningsafgift.
3.1.1. Almindelige vurderinger og omvurderinger m.v.
Det centrale i vurderingsordningen er, at det påhviler
SKAT periodisk at foretage almindelige vurderinger, dvs. at
fastsætte samtlige landets faste ejendommes værdi i handel
og vandel. Dette sker pr. 1. oktober hvert andet år. Ejerboli-
ger vurderes i ulige år, mens andre ejendomme vurderes i li-
ge år.
Året efter de almindelige vurderinger – dvs. i de mellem-
liggende år – skal der i en række tilfælde foretages omvur-
deringer. Det drejer sig om ejendomme, som siden vurderin-
gen året i forvejen har undergået en forandring. Der kan væ-
re tale om nyopståede ejendomme, opførelse af nye bygnin-
ger eller nedrivning af eksisterende, ændret anvendelse af
ejendomme, ombygninger og tilbygninger, brandskadede
ejendomme osv.
Omvurderingen foretages pr. 1. oktober i omvurderings-
året og ud fra ejendommens aktuelle tilstand, men vurderin-
gen fastsættes ud fra de prisforhold, der var gældende ved
den almindelige vurdering året i forvejen.
Der eksisterer yderligere en mulighed for at få vurderet
fast ejendom uden for de almindelige vurderingsterminer,
idet ejeren af en ejendom til enhver tid kan forlange sin
ejendom vurderet. Der beregnes et gebyr på p.t. 475,49 kr.
for en sådan vurdering. Nedsættes vurderingen med mindst
10 pct., opkræves der ikke gebyr.
Muligheden for at få foretaget vurderinger uden for de al-
mindelige vurderingsterminer blev med lov nr. 1635 af 26.
december 2013 suspenderet frem til den 1. marts 2016.
3.1.2. Ejendomsværdi og grundværdi
Ved vurderingen ansættes der en ejendomsværdi og en
grundværdi. Vurderingerne ansættes i kontantpriser.
Ved ejendomsværdien forstås værdien af den faste ejen-
dom som helhed. Ud over grundarealet medtages bygninger,
beplantninger, naturforekomster, sædvanligt tilbehør i form
af installationer osv. ved ansættelsen. Derimod medtages
maskiner, inventar, besætning og andre driftsmidler ikke.
Der skal ved vurderingen tages hensyn til ejendommens ret-
tigheder og pligter, herunder privatretlige servitutter til for-
del for en anden ejendom. Der tages ikke hensyn til andre
privatretlige forpligtelser.
Ved grundværdien forstås efter vurderingslovens § 13,
stk. 1, værdien af grunden (med grundforbedringer) i ube-
bygget stand under hensyn til beskaffenhed og beliggenhed
og til en i økonomisk henseende god anvendelse. Eller med
andre ord: Den pris, som en fornuftig køber må formodes at
ville betale, hvis grunden henlå ubebygget og ville kunne
anvendes bedst muligt af køber.
For ejerlejligheder fastsættes grundværdien ved en for-
holdsmæssig fordeling af grundværdien for den ejendom,
der er opdelt i ejerlejligheder – moderejendommen.
4
3.2. Lov nr. 1635 af 26. december 2013 om ændring af lov
om vurdering af landets faste ejendomme og
tinglysningsafgiftsloven
Lov nr. 1635 af 26. december 2013 indeholder særlige be-
stemmelser om vurderingen af ejerboliger i 2013 og om vur-
deringen af andre ejendomme (dvs. erhvervsejendomme
m.v.) i 2014. Med loven blev mulighederne for at klage end-
videre udskudt, ligesom fristen for SKATs mulighed for af
egen drift at foreslå vurderinger ændret blev forlænget. En-
delig blev muligheden for at få foretaget vurderinger uden
for de almindelige vurderingsterminer midlertidigt suspen-
deret, jf. pkt. 3.1.1. ovenfor.
De pågældende bestemmelser går ud på, at vurderingen af
ejerboliger pr. 1. oktober 2013 foretages på den måde, at
vurderingen fra 2011 videreføres, idet 2011-vurderingerne
dog med et nedslag på 2,5 pct. Den videreførte 2011-vurde-
ring vil hermed være gældende frem til vurderingen pr. 1.
oktober 2015. Den videreførte 2011-vurdering skal betragtes
som en almindelig vurdering foretaget pr. 1. oktober 2013.
Vurderingen af erhvervsejendomme m.v. pr. 1. oktober
2014 foretages på den måde, at vurderingen fra 2012 videre-
føres uændret. Den videreførte 2012-vurdering skal betrag-
tes som en almindelig vurdering foretaget pr. 1. oktober
2014. 2012-vurderingen af erhvervsejendomme m.v. videre-
føres dog kun uændret i ét år, idet der efter bestemmelserne
skal foretages almindelig vurdering af alle ejendomme –
ejerboliger såvel som erhvervsejendomme m.v. – pr. 1. ok-
tober 2015.
Det er nødvendigt at sikre, at ejendomme, der opstår eller
ændres undervejs, bliver vurderet, således at alle ejendom-
me vil være vurderet. Derfor vurderes sådanne ejendomme
efter reglerne om omvurdering, jf. pkt. 3.1.1. En ejerbolig,
der som et eksempel er blevet opført i begyndelsen af 2013,
er hermed blevet omvurderet pr. 1. oktober 2013. Er en ejer-
bolig - igen som et eksempel - blevet ændret ved tilbygning
i begyndelsen af 2014, er den blevet omvurderet pr. 1. okto-
ber 2014.
Omvurderingen af ejerboliger sker efter prisforholdene pr.
1. oktober 2011, således at alle ejerboliger vil være vurderet
i samme niveau. For erhvervsejendomme m.v. foretages
(om)vurderingerne efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012,
således at også sådanne ejendomme vil være vurderet i sam-
me niveau.
Ejendomsvurderinger kan påklages efter skatteforvalt-
ningslovens bestemmelser herom. Klagefristen er den 1. juli
i året efter vurderingsåret. Vurderingerne foretages pr. 1. ok-
tober og offentliggøres omkring den 1. marts året efter. Kla-
gefristen er hermed ca. fire måneder.
Ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 blev det bestemt,
at der kun kan klages over vurderinger, som er foretaget fra
og med 2013, inden for det tidsrum, hvor det er muligt at
klage over den vurdering, der skal foretages pr. 1. oktober
2015. Dette vil sige i tidsrummet fra ca. 1. marts 2016 til 1.
juli 2016. Det var dog muligt at klage over årsomvurderin-
gen pr. 1. oktober 2013 af erhvervsejendomme m.v.
Samtidig blev SKATs mulighed for at ændre 2011-vurde-
ringer af ejerboliger efter skatteforvaltningslovens revisions-
bestemmelse (skatteforvaltningslovens § 33 a) forlænget til
1. juli 2015. Den gældende tidsfrist var udløbet på det tids-
punkt, hvor loven blev vedtaget. Det blev derfor bestemt, at
ændringer af 2011-vurderingen efter denne bestemmelse
kun kan foretages til gunst for borgeren.
For erhvervsejendomme m.v. udløb fristen for ændringer
af 2012-vurderingen efter revisionsbestemmelsen den 1. juli
2014. Det blev derfor bestemt, at ændringer af 2012-vurde-
ringen efter den 1. juli 2014 kun kan foretages, hvis ændrin-
gen er til gunst for borgeren.
3.3. Ejendomsværdibeskatningen
Ejendomsværdiskatten opkræves med udgangspunkt i de
offentlige ejendomsvurderinger. Ejendomsværdiskatten op-
kræves i det væsentlige af ejerboliger, der bebos af ejeren.
Hvis ejendommen ikke kan tjene som bolig for ejeren, beta-
les der ikke ejendomsværdiskat. Der betales ikke ejendoms-
værdiskat af andelsboliger, da en andelsbolig ikke er en ejer-
bolig.
Ejendomsværdiskatten er omfattet af et skattestop. Skatten
udgør som hovedregel 1 pct. af den del af beregningsgrund-
laget, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten.
Ejendomsværdiskatten beregnes på grundlag af den lave-
ste af følgende værdier:
1) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.
oktober i indkomståret.
2) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.
januar 2001 med et tillæg af 5 pct.
3) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.
januar 2002.
Den aktuelle ejendomsvurdering har således kun betyd-
ning for betalingen af ejendomsværdiskat i de tilfælde, hvor
ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret er lavere,
end den var pr. 1. januar 2001 (+5 pct.) eller pr. 1. januar
2002.
Hvis en ejendom eksisterede i 2001 og 2002 og ikke er
blevet ændret siden, kender SKAT ejendomsværdien på det-
te niveau, og ejendomsværdiskatten lader sig umiddelbart
beregne. Er der derimod tale om en ny ejendom eller en
ejendom, som er blevet ændret, således at der skal foretages
en omvurdering, er dette ikke længere tilfældet.
For at undgå skattemæssig forskelsbehandling mellem nye
eller ændrede ejendomme og eksisterende uændrede ejen-
domme er der i vurderingsloven fastsat regler om, at SKAT
tillige skal foretage en vurdering på 2001/2002-niveau – ofte
kaldet en skattestopberegning.
Ved sådanne beregninger anvendes en historisk vurde-
ringsnorm. Hvis man eksempelvis i 2014 bygger 35 m2 til et
eksisterende hus på hidtil 100 m2, vil man til brug for bereg-
ningen af ejendomsværdiskatten skulle vurdere huset på nu i
alt 135 m2 til det beløb, som et tilsvarende hus på 135 m2
må formodes at ville være blevet vurderet til i 2001 og 2002.
På samme måde vil man ved et nyopført hus skulle vurdere,
5
hvad et tilsvarende hus ville have været vurderet til i 2001
og 2002.
Der er således ikke tale om, at man ved skattestopbereg-
ninger tager udgangspunkt i en konstateret byggeomkost-
ning eller en vurdering i aktuelle priser og fører denne byg-
geomkostning eller vurderingspris tilbage til 2001/2002-ni-
veau.
3.4. De kommunale ejendomsskatter
Den kommunale ejendomsbeskatning består af to elemen-
ter, nemlig de kommunale grundskatter – grundskylden – og
den kommunale dækningsafgift.
3.4.1. Grundskyld og grundskatteloft
Den kommunale grundskyld opkræves af de grundværdi-
er, som SKAT har ansat ved ejendomsvurderingerne. Efter
lov om kommunal ejendomsskat skal grundskylden opkræ-
ves med en promille på mindst 16 og højst 34. Der gælder
lavere satser for landbrugsejendomme m.v.
Der eksisterer et loft over grundlaget for beregningen af
de kommunale grundskatter. Efter grundskatteloftet bereg-
nes den kommunale grundskyld med den fastsatte grund-
skyldspromille af den laveste af følgende værdier:
1) Ejendommens grundværdi efter eventuelt fradrag for
grundforbedringer, således som disse beløb er fastsat af
SKAT ved seneste vurdering. Der tages endvidere hen-
syn til de fritagelser og reduktioner, der er mulige efter
lov om kommunal ejendomsskat.
2) Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der
dannede grundlag for påligningen af grundskyld det
foregående år. Dette beløb forhøjes med en regule-
ringsprocent, som udgør den skønnede stigning i det
samlede kommunale udskrivningsgrundlag tillagt 3 pct.
Reguleringsprocenten kan dog ikke overstige 7 pct.
Det er således ikke den kommunale grundskyld målt i kro-
ner, der er omfattet af grundskatteloftet. Det er grundlaget
for beregningen af grundskylden, der begrænses. Efter lov
om kommunal ejendomsskat skal grundskyldspromillen som
nævnt udgøre mindst 16 og højst 34, og det forhold, at en
kommune med en lav grundskyldspromille måtte vælge at
sætte grundskyldspromillen op, vedrører ikke grundskatte-
loftet.
Grundskatteloftet udgør således en stigningsbegrænsning,
som betyder, at stærke stigninger i grundværdierne ikke slår
igennem i grundlaget for beregning af grundskyld med mere
end reguleringsprocenten fra år til år.
Hvis der udstykkes nye ejendomme, eller eksisterende
ejendomme ændres for så vidt angår grundens størrelse eller
benyttelse, herunder ændrede planforhold, skal der ved vur-
dering eller omvurdering ikke alene ansættes en grundværdi
efter de almindelige vurderingsregler, men tillige en grund-
værdi på grundskatteloftsniveau.
I modsætning til ejendomsværdiskatten er der ikke for
grundskatteloftets vedkommende et bestemt år (2001 eller
2002), der danner udgangspunkt. Når SKAT skal fastsætte
en grundværdi på grundskatteloftsniveau, skal man først fin-
de det såkaldte basisår. Basisåret er det seneste år, hvor den
afgiftspligtige grundværdi efter lov om kommunal ejen-
domsskat falder sammen med den grundværdi, som SKAT
har ansat. Dette er ofte - men langt fra altid - 2001.
Grundværdien på grundskatteloftsniveau ansættes herefter
til det, som den pågældende grund må formodes at ville væ-
re blevet vurderet til i basisåret. Denne grundværdi anven-
des ved fremtidige reguleringer af grundskatteloftet.
3.4.2. Dækningsafgiften
Dækningsafgiften er en afgift, som kommunerne kan væl-
ge at opkræve af visse ejendomme. Der svares ikke dæk-
ningsafgift af ejerboliger.
Dækningsafgiften eksisterer i to varianter. Efter lov om
kommunal ejendomsskat er en række ejendomme fritaget
for at betale grundskyld. Det drejer sig bl.a. om offentligt
ejede ejendomme, som ikke anvendes erhvervsmæssigt.
Kommunerne har i stedet mulighed for at opkræve en dæk-
ningsafgift af såvel grundværdien som den såkaldte for-
skelsværdi, dvs. forskellen mellem ejendomsværdien og
grundværdien. For grundværdiens vedkommende kan dæk-
ningsafgiften opkræves med halvdelen af kommunens
grundskyldspromille, dog højst 15 promille. For forskels-
værdiens vedkommende kan dækningsafgiften højst opkræ-
ves med en promille på 8,75.
Den anden variant af dækningsafgiften vedrører nærmere
afgrænsede erhvervsejendomme. Erhvervsejendomme sva-
rer grundskyld efter kommunens grundskyldspromille, men
derudover kan kommunen for ejendomme, der anvendes til
kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lign., opkræve
en dækningsafgift af forskelsværdien. Afgiften kan højst ud-
gøre 10 promille. Anvendes kun en del af en ejendom til
dækningsafgiftspligtige formål, eller anvendes ejendommen
kun til sådanne formål en del af året, svares afgiften for-
holdsmæssigt.
3.5. SKATs revisionsbeføjelse
SKAT kan af egen drift ændre en vurdering indtil den 1.
juli i det andet år efter udløbet af vurderingsåret, jf. skatte-
forvaltningslovens § 33 a. Hvis SKAT ønsker at ændre en
vurdering, meddeles dette til ejeren ved en såkaldt agterskri-
velse. Det vil heraf fremgå, at SKAT agter at ændre den på-
gældende vurdering, og der vil være givet en begrundelse
herfor. SKATs afgørelse kan påklages.
Denne beføjelse anvendes i praksis eksempelvis i tilfælde,
hvor nogle – men ikke alle – medlemmer af en grundejerfor-
ening klager over en vurdering. Hvis de pågældende får
medhold, kan SKAT af egen drift ændre vurderingerne for
andre tilsvarende ejendomme i bebyggelsen, uden at de på-
gældende ejere selv behøver at klage.
4. Lovforslaget
4.1. Vurderingen af ejerboliger
Med lov nr. 1635 af 26. december 2013 blev der gennem-
ført særlige regler for bl.a. 2013-vurderingen af ejerboliger,
6
jf. pkt. 3.2. Dette skete i form af indsættelse af § 42 i vurde-
ringsloven. Efter disse regler skal 2013-vurderingen af ejer-
boliger foretages på den måde, at 2011-vurderingen videre-
føres, idet såvel ejendomsværdier som grundværdier ned-
sættes med 2,5 pct.
Det foreslås, at 2015-vurderingen af ejerboliger foretages
på samme måde, dvs. at 2011-vurderingen videreføres i
yderligere to år. 2011-vurderingen bliver hermed tillige en
2015-vurdering, idet såvel ejendomsværdier som grundvær-
dier nedsættes, jf. nedenfor. Den videreførte 2011-vurdering
skal betragtes som en almindelig vurdering foretaget pr. 1.
oktober 2015 og vil være gældende frem til vurderingen pr.
1. oktober 2017.
Hvis der for en ejendom findes en vurdering, som er sene-
re end 2011-vurderingen, er det denne senere vurdering, der
skal videreføres som en 2015-vurdering. Dette kan bl.a. væ-
re tilfældet, hvis der er foretaget en omvurdering, jf. pkt.
3.1.1.
Omvurderinger foretages i de mellemliggende - lige - år,
når en ejendom enten er blevet opført siden vurderingen året
i forvejen, eller når en ejendom er blevet ændret ved f.eks.
tilbygning eller ændring af grundarealets størrelse. Herved
sikres, at der altid vil være en vurdering, der svarer til ejen-
dommens aktuelle forhold.
Ved ovennævnte lovændring blev det bestemt, at ejen-
domme, der pr. 1. oktober 2013 opfyldte vurderingslovens
betingelser for omvurdering, skal vurderes pr. nævnte dato.
Der vil endvidere være ejendomme, der efter vurderingslo-
vens generelle regler vil være omvurderet pr. 1. oktober
2012 eller pr. 1. oktober 2014. Disse omvurderinger vil være
foretaget i 2011-niveau og dermed i samme niveau som de
almindelige 2011-vurderinger, der videreføres.
Der kan også være tale om videreførelse af vurderinger
foretaget uden for de almindelige vurderingsterminer i med-
før af vurderingslovens § 4. Adgangen til at få foretaget så-
danne vurderinger blev midlertidigt suspenderet pr. 1. januar
2014, men der vil være foretaget vurderinger i tidsrummet
mellem vurderingsterminen pr. 1. oktober 2011 og det tids-
punkt, hvor adgangen til at få foretaget sådanne vurderinger
blev suspenderet. Også disse vurderinger er foretaget i
2011-niveau.
Endelig kan der være tale om at videreføre ændrede an-
sættelser af de ovenfor nævnte vurderinger, når ansættelser
ændres som følge af genoptagelse eller anden ændring efter
skatteforvaltningslovens bestemmelser eller som følge af af-
gørelser truffet ved domstolene.
For at sikre, at der frem til vurderingen pr. 1. oktober 2017
vil være en vurdering af alle ejendomme, foreslås det, at
ejendomme, der pr. 1. oktober 2015 opfylder vurderingslo-
vens betingelser for omvurdering, vurderes pr. nævnte dato.
Omvurderingen skal ske efter prisforholdene pr. 1. okto-
ber 2011, således at alle ejerboliger vil være vurderet i sam-
me niveau. Ejerboliger, som efter vurderingslovens generel-
le regler vil skulle omvurderes i 2016, vil fortsat blive det,
men efter prisforholdene pr. 1. oktober 2011 – igen for at
sikre, at alle ejerboliger er vurderet i samme niveau.
Som tidligere nævnt skulle 2013-vurderingen af ejerboli-
ger efter vurderingslovens § 42, som affattet ved. lov nr.
1635 af 26. december 2013, foretages på den måde, at 2011-
vurderingen videreføres, idet såvel ejendomsværdier som
grundværdier nedsættes med 2,5 pct. Det foreslås, at denne
nedsættelse også skal gælde ved videreførelsen af 2011-vur-
deringen (eller senere vurdering) som en 2015-vurdering.
Det eksterne ekspertudvalgs arbejde har imidlertid vist, at
handlede ejendomme med en pris op til 500.000 kr. relativt
ofte overvurderes sådan at forstå, at ejendomsværdien over-
stiger en konstateret handelspris. Det foreslås derfor, at der
ved videreførelsen af 2011-vurderingen som en 2015-vurde-
ring gives en yderligere nedsættelse på 2,5 pct. af ejendoms-
værdien (i 2011 eller ved senere omvurdering i 2011-ni-
veau) til og med 500.000 kr. og tilsvarende af grundværdien
til og med 100.000 kr. Nedslaget op til disse beløbsgrænser
bliver således på 5 pct. i forhold til vurderingen i 2011.
Det ekstra nedslag aftrappes for ejendomsværdier over
750.000 kr. henholdsvis grundværdier over 150.000 kr. med
2,5 pct. For ejendomme med en ejendomsværdi over
1.250.000 kr. henholdsvis en grundværdi over 250.000 kr. er
der ingen ekstra nedsættelse.
Eksempel
Der gives 2,5 pct. (gældende rabat) plus 2,5 pct. (ekstra
rabat) i alt 5 pct. i rabat af ejendomsværdien op til 500.000
kr. og 2,5 pct. (gældende rabat) af ejendomsværdien herov-
er. Ved en ejendomsværdi på f. eks. 2.000.000 kr. udgør
nedslaget 25.000 kr. (5 pct. af 500.000 kr.) plus 37.500 kr.
(2,5 pct. af 1,5 mio.). I alt en nedsættelse på 62.500 kr.
Aftrapningen indebærer, at nedslaget reduceres med 1.250
kr. pr. 50.000 kr., som ejendomsværdien overstiger 750.000
kr., dog maksimalt 12.500 kr. (2,5 pct. af værdien under
500.000 kr.).
Når ejendomsværdien overstiger 1.250.000 kr., er den
maksimale reduktion på 12.500 kr. nået, dvs. den ekstra
nedsættelse er fuldt aftrappet. Der sker ikke yderligere re-
duktion af rabatten af den ejendomsværdi, der ligger over
1.250.000 kr. Nedsættelsen efter aftrapning bliver herefter
50.000 kr.
Samlet medfører aftrapningen, at nedslaget i ejendoms-
værdien bliver procentuelt faldende med stigende ejendoms-
værdi, jf. tabel 1.
Tabel 1. Eksempler på nedslag i ejendomsværdien for boliger med forskellige ejendomsværdier
Ejendomsværdi
2,5 pct. nedslag i
ejendomsværdien
Ekstra 2,5 pct. nedslag
med aftrapning
Samlet nedslag i
ejendomsværdien
Kr. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct.
7
300.000 7.500 2,5 7.500 2,5 15.000 5,0
500.000 12.500 2,5 12.500 2,5 25.000 5,0
750.000 18.750 2,5 12.500 1,7 31.250 4,2
1.000.000 25.000 2,5 6.250 0,6 31.250 3,1
1.200.000 30.000 2,5 1.250 0,1 31.250 2,6
1.400.000 35.000 2,5 0 0,0 35.000 2,5
2.000.000 50.000 2,5 0 0,0 50.000 2,5
4.000.000 100.000 2,5 0 0,0 100.000 2,5
Anm: For den enkelte ejendom vil nedslagene blive givet i ejendomsværdien før afrunding, hvorefter ejendomsværdien afrundes i overensstemmelse med vurderingssystemets afrundings-
regler. Efter afrunding kan forskellen i ejendomsværdi med/uden nedslag blive anderledes end det samlede nedslag før afrunding.
For grundværdierne falder det ekstra nedslag ligeledes
gradvis procentuelt i takt med stigende grundværdier, jf. ta-
bel 2.
Tabel 2. Eksempler på nedslag i grundværdien for boliger med forskellige grundværdier
Grundværdi
2,5 pct. nedslag i
grundværdien
Ekstra 2,5 pct. nedslag
med aftrapning
Samlet nedslag i
grundværdien
Kr. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct.
75.000 1.875 2,5 1.875 2,5 3.750 5,0
125.000 3.125 2,5 2.500 2,0 5.625 4,5
150.000 3.750 2,5 2.500 1,7 6.250 4,2
200.000 5.000 2,5 1.250 0,6 6.250 3,1
250.000 6.250 2,5 0 0,0 6.250 2,5
300.000 7.500 2,5 0 0,0 7.500 2,5
500.000 12.500 2,5 0 0,0 12.500 2,5
1.000.000 25.000 2,5 0 0,0 25.000 2,5
Det ekstra nedslag vil som det generelle nedslag kun få
betydning for den faktiske skattebetaling i de tilfælde, hvor
der betales ejendomsværdiskat henholdsvis grundskyld af
den aktuelle vurdering. Langt de fleste boligejere betaler i
dag ejendomsskatter af en vurdering, der er lavere end den
aktuelle.
De fleste ejerboliger vil allerede i 2013-vurderingen have
fået det generelle nedslag på 2,5 pct. i medfør af vurderings-
lovens § 42, stk. 2, som affattet ved lov nr. 1635 af 26. de-
cember 2013. Sådanne ejendomme vil fra 2015 alene få en
yderligere nedsættelse på maksimalt 2,5 pct. inden for de
beløbsgrænser, der er nævnt ovenfor.
Hvis en ejendom ændres, således at der skal foretages en
omvurdering, eller foretages der af andre årsager en ny an-
sættelse for den pågældende ejendom, skal nedslaget bereg-
nes på grundlag af den ejendomsværdi og den grundværdi,
der nu ansættes. Nedslaget gives med andre ord altid i for-
hold til en vurdering i 2011-niveau (før nedslag) af ejen-
dommen, som den forefindes.
I de situationer, hvor der efter vurderingsloven eller efter
anden lovgivning skal ske en fordeling af ejendomsværdier
og grundværdier, fordeles nedslaget forholdsmæssigt.
4.2. Vurderingen af erhvervsejendomme m.v.
Med lov nr. 1635 af 26. december 2013 blev det bestemt,
at 2014-vurderingen af erhvervsejendomme m.v. foretages
på den måde, at 2012-vurderingen videreføres uændret. Det-
te skete i form af indsættelse af § 43 i vurderingsloven.
Samtidig blev det bestemt, at erhvervsejendomme m.v. skul-
le vurderes ved en almindelig vurdering pr. 1. oktober 2015.
Det foreslås, at der ikke foretages almindelig vurdering pr.
1. oktober 2015 af sådanne ejendomme. Det foreslås samti-
dig, at 2016-vurderingen af disse ejendomme foretages på
den måde, at 2012-vurderingen videreføres i yderligere to
år. 2012-vurderingen bliver hermed også 2016-vurdering.
Den videreførte 2012-vurdering skal betragtes som en al-
mindelig vurdering foretaget pr. 1. oktober 2016 og vil være
gældende frem til vurderingen pr. 1. oktober 2018.
Hvis der for en ejendom findes en omvurdering, som er
senere end 2012-vurderingen, er det denne senere vurdering,
der skal videreføres som en 2016-vurdering.
Ved ovennævnte lovændring blev det bestemt, at ejen-
domme, der pr. 1. oktober 2014 opfyldte vurderingslovens
betingelser for omvurdering, skulle vurderes pr. nævnte da-
to. Der vil endvidere være ejendomme, der efter vurderings-
lovens generelle regler vil være omvurderet pr. 1. oktober
2013, eller som vil blive omvurderet pr. 1. oktober 2015.
Disse omvurderinger vil være foretaget i 2012-niveau og
dermed i samme niveau som de almindelige 2012-vurderin-
ger, der videreføres.
Der kan også være tale om videreførelse af vurderinger
foretaget uden for de almindelige vurderingsterminer i med-
før af vurderingslovens § 4. Adgangen til at få foretaget så-
danne vurderinger blev midlertidigt suspenderet pr. 1. januar
2014, men der vil være foretaget vurderinger i tidsrummet
mellem vurderingsterminen pr. 1. oktober 2012 og det tids-
8
punkt, hvor adgangen til at få foretaget sådanne vurderinger
blev suspenderet. Også disse vurderinger er foretaget i
2012-niveau.
Endelig kan der være tale om at videreføre ændrede an-
sættelser af de ovenfor nævnte vurderinger, når ansættelser
ændres som følge af genoptagelse eller anden ændring efter
skatteforvaltningslovens bestemmelser eller som følge af af-
gørelser truffet ved domstolene.
For at sikre, at der frem til vurderingen pr. 1. oktober 2018
vil være en vurdering af alle ejendomme, foreslås det, at
ejendomme, der pr. 1. oktober 2016 opfylder vurderingslo-
vens betingelser for omvurdering, vurderes pr. nævnte dato.
Omvurderingen skal ske efter prisforholdene pr. 1. okto-
ber 2012, således at alle ejendomme vil være vurderet i sam-
me niveau. Ejendomme, som efter vurderingslovens gene-
relle regler vil skulle omvurderes i 2015 eller i 2017, vil
fortsat blive det, men efter prisforholdene pr. 1. oktober
2012 – igen for at sikre, at alle ejerboliger er vurderet i sam-
me niveau.
Som tidligere nævnt skulle 2014-vurderingen af erhvervs-
ejendomme m.v. efter § 43, som affattet ved lov nr. 1635 af
26. december 2013, foretages på den måde, at 2012-vurde-
ringen videreføres uændret. Det foreslås, at videreførelsen af
2012-vurderingen som en 2016-vurdering ligeledes sker
uændret, bortset fra beboelsesejendomme.
Regeringen ønsker at give mulighed for, at også beboere i
andre boligformer end ejerboliger kan opnå en økonomisk
kompensation i de tilfælde, hvor en upræcis vurdering måtte
have givet sig udslag i for høj en grundværdi og dermed in-
direkte i en for høj boligudgift i form af husleje i udlejnings-
byggeri og boligafgift i andelsbyggeri.
Det foreslås derfor, at grundværdien for beboelsesejen-
domme med mere end tre lejligheder nedsættes med 2,5 pct.
Nedslaget vil blive givet i de grundværdier, som ved videre-
førelse af 2012-vurderingen eller på anden måde er ansat pr.
1. oktober 2015, eller som ansættes senere. Hvis en ejendom
ændrer grundstørrelse, sådan at der skal foretages en omvur-
dering, eller foretages der af andre årsager en ny ansættelse
for den pågældende ejendom, skal nedslaget beregnes på
grundlag af den grundværdi, der nu ansættes. Nedslaget gi-
ves med andre ord altid i forhold til en vurdering i 2012-ni-
veau (før nedslag) af ejendommen, som den forefindes.
Nedslaget vil blive givet til alle beboelsesejendomme uan-
set ejerforhold. Nedslaget vil med andre ord blive givet til
ejendomme tilhørende såvel andelsboligforeninger som al-
mene boligselskaber og private udlejere. Det er ikke muligt
at målrette nedslaget mod specielle grupper, eksempelvis
andelsboligforeninger. Dette skyldes, at ejerforhold er uden
betydning ved vurderingen.
Det foreslås, at nedslaget kun gives i grundværdien. Hver-
ken andelshavere eller lejere i udlejningsbyggeri betaler
ejendomsværdiskat. Det gør kun boligejere, og det har der-
med ingen betydning for beskatningen af andelshavere og
lejere, om ejendomsværdien nedsættes eller ej.
Nedsættelsen af grundværdien vil få betydning for den
faktiske betaling af grundskyld i de tilfælde, hvor der betales
grundskyld efter den aktuelle grundværdi. Hvis der som føl-
ge af grundskatteloftet betales grundskyld af et mindre be-
løb, får nedsættelsen ingen betydning for skattebetalingen,
medmindre nedsættelsen bringer grundværdien ned under
grundskatteloftet.
I de tilfælde, hvor reduktionen resulterer i en lavere beta-
ling af grundskyld, kommer dette umiddelbart ejeren til go-
de, dvs. andelsboligforeningen, boligselskabet eller den pri-
vate udlejer. Den lavere skattebetaling vil betyde en lavere
omkostning for ejeren og vil dermed kunne danne grundlag
for en tilsvarende nedsættelse af boligafgift og husleje.
De ejendomme, der vil blive omfattet af nedsættelsen af
grundværdierne, er som nævnt beboelsesejendomme med
mere end tre lejligheder. Teknisk vil det dreje sig om de
ejendomme, som vurderes i lige år, og som i SKATs syste-
mer er identificeret med benyttelseskoden 01.
SKAT skal efter vurderingslovens § 33, stk. 1, træffe af-
gørelse om den enkelte ejendoms benyttelse. En ejendom
kan være anvendt udelukkende til beboelsesformål eller
udelukkende til erhvervsformål, eller den kan være anvendt
til blandet bolig og erhverv. Der er fast praksis for, at ejen-
domme, der indeholder beboelseslejligheder - bortset fra
ejerlejligheder, som er ejerboliger - anses for beboelsesejen-
domme, når mindre end 25 pct. af ejendommens værdi kan
henføres til erhvervslejemål.
Ejendomme, hvor der som et eksempel er butikker i un-
deretagen og lejligheder på etagerne ovenover, vil således
være omfattet af nedsættelsen, hvis mindre end 25 pct. af
ejendommens værdi kan henføres til butiksdelen. Hvis vær-
dien af butiksdelen i eksemplet udgør mindst 25 pct. af ejen-
dommens samlede værdi, vil ejendommen ikke være omfat-
tet af nedsættelsen.
4.3. Klageadgang og ændring af vurderinger
Ejendomsvurderinger kan påklages efter skatteforvalt-
ningslovens bestemmelser herom. Klagefristen er den 1. juli
i året efter vurderingsåret. Vurderingerne foretages pr. 1. ok-
tober og offentliggøres omkring den 1. marts året efter. Kla-
gefristen er hermed ca. fire måneder.
I vurderingslovens § 44, stk. 1, som affattet ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, er det bestemt, at der ville kun-
ne klages over vurderinger, som er foretaget fra og med
2013, inden for det tidsrum, hvor det efter skatteforvalt-
ningslovens bestemmelser ville være muligt at klage over
den vurdering, der efter nævnte lov skulle foretages pr. 1.
oktober 2015, dvs. i foråret 2016. Det var dog muligt at kla-
ge over årsomvurderingen pr. 1. oktober 2013 af erhvervs-
ejendomme.
Regeringen finder det fortsat vigtigt, at den generelle kla-
gesagsbehandling – dvs. klager over de videreførte 2011- og
2012-vurderinger – vil kunne behandles med anvendelse af
et nyt vurderingssystem. Det foreslås derfor, at de almindeli-
ge vurderinger af ejerboliger pr. 1. oktober 2013 og pr. 1.
oktober 2015, som er foretaget i form af en videreførelse af
vurderingen pr. 1. oktober 2011, vil kunne påklages inden
for samme tidsrum, som den vurdering, der skal foretages
9
pr. 1. oktober 2017, vil kunne påklages, dvs. fra ca. 1. marts
til 1. juli 2018.
Tilsvarende foreslås det, at de almindelige vurderinger af
andre ejendomme pr. 1. oktober 2014 og pr. 1. oktober
2016, som er foretaget i form af en videreførelse af vurde-
ringen pr. 1. oktober 2012, vil kunne påklages inden for
samme tidsrum, som den vurdering, der skal foretages pr. 1.
oktober 2018, vil kunne påklages, dvs. fra ca. 1. marts til 1.
juli 2019.
Behandlingen af klager over de vurderinger, der i perio-
den 2013-2016 foretages i form af videreførelse af 2011- og
2012-vurderingerne, vil skulle foregå på samme måde, som
hvis vurderingerne i de pågældende år var blevet foretaget
som egentlige vurderinger. Der vil således blive foretaget
samme tilbundsgående realitetsprøvelse ved klager over dis-
se vurderinger, som der foretages i forbindelse med klager
over andre vurderinger.
Det foreslås videre, at det gøres muligt at påklage de om-
vurderinger og andre ansættelser, herunder ansættelser fore-
taget i forbindelse genoptagelser og ændringer foretaget i
medfør af den såkaldte revisionsbestemmelse, der foretages
frem til det tidspunkt, hvor et nyt vurderingssystem ventes at
kunne tages i anvendelse.
Dette ligger i forlængelse af de gældende bestemmelser
for erhvervsejendomme m.v., hvorefter det i dag er muligt at
klage over omvurderinger inden for den almindelige klage-
frist i skatteforvaltningsloven.
Den foreslåede adgang til klage over omvurderinger af
ejerboliger vil tilsvarende kunne ske inden for de generelle
tidsfrister for klager over ejendomsvurderinger, jf. skattefor-
valtningslovens § 35 a, stk. 3, dvs. frem til 1. juli i året efter
det år, hvor omvurderingen er foretaget. I de tilfælde, hvor
klagefristen efter disse tidsfrister er udløbet, foreslås der
fastsat en frist for klage til den 1. juli 2015.
Det sikres med en sådan klageadgang, at det har været
muligt at klage over alle faktisk foretagne vurderinger frem
til det tidspunkt, hvor det nye vurderingssystem ventes at
kunne tages i anvendelse. Herved ligestilles de boligejere,
hvis vurdering beror på en senere omvurdering, med de bo-
ligejere, hvis ejendomme senest er blevet vurderet ved den
almindelige vurdering i 2011. Det var således i sin tid mu-
ligt at klage over 2011-vurderingen af ejerboliger, ligesom
det har været muligt at klage over 2012-vurderingen af er-
hvervsejendomme m.v.
Det bemærkes, at det ikke vil være muligt at klage over
ansættelser som følge af en afgørelse truffet af et vurde-
ringsankenævn, af Landsskatteretten eller af domstolene.
Den her skitserede klageadgang medfører ikke, at det bli-
ver muligt at klage over samme vurdering to gange. Efter §
44, stk. 1, henholdsvis § 44, stk. 3, er det de vurderinger for
årene 2013-16, som er foretaget ved en videreførelse af de
eksisterende 2011- og 2012-vurderinger, der kan påklages i
henholdsvis 2018 og 2019.
Hvis der som et eksempel foretages en tilbygning på en
ejerbolig, og ejendommen omvurderes i 2015, vil det være
denne omvurdering - og ikke den videreførte 2011-vurde-
ring - der vil være ejendommens aktuelle vurdering. Omvur-
deringen vil kunne påklages inden for skatteforvaltningslo-
vens frister, dvs. til den 1. juli 2016. Omvurderingen vil ikke
kunne påklages igen i 2018, da der ikke vil være tale om en
videreførelse af 2011-vurderingen.
I vurderingslovens § 44, stk. 2, som affattet ved lov nr.
1635 af 26. december 2013, er det videre bestemt, at SKATs
mulighed for at ændre 2011-vurderinger af ejerboliger og
2012-vurderinger af erhvervsejendomme m.v. efter skatte-
forvaltningslovens revisionsbestemmelse forlænges til 1. juli
2015. På lovens ikrafttrædelsestidspunkt var fristen for æn-
dring af 2011-vurderingen af ejerboliger udløbet. Det blev
derfor bestemt, at ændringer af 2011-vurderingen efter den-
ne bestemmelse kun kan foretages til gunst for borgeren.
For erhvervsejendomme m.v. udløb fristen for ændringer
af 2012-vurderingen efter skatteforvaltningslovens § 33 a
den 1. juli 2014. Det blev derfor bestemt, at ændringer af
2012-vurderingen fra den 1. juli 2014 kun kan foretages til
gunst for borgeren.
Det foreslås, at SKAT får mulighed for fortsat at kunne
ændre 2011-vurderinger og 2012-vurderinger frem til det
tidspunkt, hvor nye vurderinger med et nyt vurderingssy-
stem ventes at kunne foretages. Da skatteforvaltningslovens
generelle tidsfrister for ændringer efter denne bestemmelse
som ovenfor nævnt er udløbet, foreslås det, at ændringer
kun vil kunne ske til gunst for borgerne i form af en nedsæt-
telse af vurderingerne. Det foreslås endvidere, at SKAT får
mulighed for at ændre senere vurderinger af den pågældende
ejendom, således at en nedsættelse af en 2011-vurdering
(ejerboliger) eller en 2012-vurdering (andre ejendomme) og-
så kommer til at gælde ved videreførelsen af de pågældende
vurderinger som 2013- og 2015-vurderinger, henholdsvis
som 2014- og 2016-vurderinger.
Der er ikke tale om, at der hermed etableres en ny klage-
adgang. Der er derimod tale om en forbedring af SKATs
muligheder for selv at kunne rette fejl, som SKAT bliver op-
mærksom på, eller som SKAT bliver gjort opmærksom på.
Endelig blev det ved lov nr. 1635 af 26. december 2013
bestemt, at muligheden for at få foretaget vurderinger uden
for de almindelige vurderingsterminer suspenderes frem til
1. marts 2016, dvs. til det tidspunkt, hvor der ville kunne
klages over 2015-vurderingen, jf. vurderingslovens § 45,
stk. 3, jf. nævnte lov.
Det foreslås, at muligheden for at få foretaget vurderinger
uden for de almindelige vurderingsterminer fortsat suspen-
deres frem til det tidspunkt, hvor der vil kunne klages over
nye vurderinger. Det vil for ejerboligers vedkommende sige
den 1. marts 2018 og for andre ejendommes vedkommende
den 1. marts 2019.
5. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
De provenumæssige konsekvenser af lovforslaget vedrø-
rer forslaget om, at vurderingerne i 2011 og 2012 viderefø-
res som vurderinger i 2015 og 2016, den generelle nedsæt-
telse på 2,5 pct. af ejendoms- og grundværdier ved 2015-
vurderingen, en ekstra nedsættelse på 2,5 pct. af ejendoms-
10
og grundværdier inden for visse beløbsgrænser samt nedsæt-
telse af 2015- og 2016-vurderingerne for andels- og lejeboli-
ger med 2,5 pct.
Samlet skønnes lovforslaget at medføre et umiddelbart
mindreprovenu på ca. 3.825 mio. kr. og ca. 2.620 mio. kr.
efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter fordelt over
årene 2015-2022, jf. tabel 1.
Tabel 1. Samlet provenuvirkning af lovforslaget.
Mio. kr. (2015-niveau) 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Samlet
Varig
virkning
Niveaueffekt på ejendomsværdiskat og grund-
skyld for ejerboliger ved videreførelse af 2011-
vurderingen
-15 -15 -160 -520 -525 -285 -195 1.720
Generel nedsættelse med 2,5 pct. af ejendoms-
og grundværdier ved 2015-vurderingen for ejer-
boliger
-20 -20 -140 -180 -185 -190 -195 -930
Ekstra nedsættelse med 2,5 pct. af ejendoms- og
grundværdier inden for visse beløbsgrænser ved
2015-vurderingen for ejerboliger
-5 -5 -15 -20 -20 -20 -20 -15 -115
Niveaueffekt på grundskyld af øvrige ejendom-
me ved videreførelse af 2011-vurderingen
70 -55 -55 -5 -45
Nedsættelse af grundværdier ved 2015- og
2016-vurderingerne for andels- og lejeboliger
med 2,5 pct.
-45 -45 -50 -45 -185
Niveaueffekt på dækningsafgift ved videreførel-
se af 2012-vurderingen
-210 -315 -305 -835
Provenuvirkning før tilbageløb -40 -40 -500 -1.135 -1.145 -535 -410 -15 -3.825 -60
Provenuvirkning efter tilbageløb -30 -30 -335 -745 -755 -405 -310 -10 -2.620 -40
Anm: Der er forudsat et tilbageløb på 24,5 pct. for ejerboliger og på 55 pct. for øvrige ejendomme.
Kilde: Egne beregninger.
De provenumæssige konsekvenser af de enkelte elementer
i tabellen er uddybende belyst i de efterfølgende afsnit. Det
bemærkes, at provenuskønnene er behæftet med væsentlig
usikkerhed.
For finansårene 2015 og 2016 medfører lovforslaget et
umiddelbart mindreprovenu på henholdsvis ca. 35 mio. kr.
og 40 mio. kr.
For kommunerne har lovforslaget ingen økonomiske kon-
sekvenser i 2015 og 2016. I årene 2017-22 udgør mindre-
provenuet fra grundskylden og dækningsafgiften, som er
kommunale skatter, ca. 3.745 mio. kr. Kommunernes for-
ventede mindreprovenu fra ejendomsskatterne vil på sæd-
vanlig vis indgå i de årlige økonomiforhandlinger mellem
kommunerne og staten. Den resterende del af det samlede
mindreprovenu vedrører staten. Lovforslaget har ingen pro-
venumæssige konsekvenser for regionerne.
Videreførelsen af 2011-vurderingerne og rabatordningen
finansieres i de årlige finanslove ved en løbende tilpasning
af niveauet for investeringerne frem mod 2020.
5.1. Vurderingen af ejerboliger
Som følge af en forventet gennemsnitlig positiv udvikling
i vurderingerne på landsplan fra 2011 til 2015 vil fastholdel-
sen af vurderingerne i 2011-prisniveau medføre et mindre-
provenu fra ejendomsværdiskatten og grundskylden for ejer-
boliger i de år, hvor 2011-ejendomsvurderingen erstatter
2015-vurderingen. For ejendomsværdiskatten drejer det sig
om indkomstårene 2015 og 2016 og for grundskylden af
ejerboliger om årene 2017 og 2018. For grundskyldens ved-
kommende medfører reglerne om stigningsbegrænsning, at
de provenumæssige konsekvenser også vedrører nogle år ef-
ter 2018, jf. nedenfor.
Baseret på en prognose fra SKAT for ejendomsvurderin-
ger for 2013 og forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse,
august 2014, skønnes niveauet for ejendoms- og grundvær-
dierne fra den suspenderede 2015-vurdering at ville have
ligget hhv. ca. 6 og ca. 12 procent højere end niveauet for
ejendoms- og grundværdierne fra den videreførte 2011-vur-
dering.
Da langt den overvejende del af ejendomsværdiskatten
som følge af skattestoppet beregnes på grundlag af 2001- el-
ler 2002-vurderingen, skønnes denne niveaueffekt kun at ha-
ve beskedne provenumæssige konsekvenser for ejendoms-
værdiskatten på ca. 15 mio. kr. årligt i 2015 og 2016.
For grundskylden af ejerboliger skønnes niveaueffekten at
medføre et samlet umiddelbart mindreprovenu på ca. 1.690
mio. kr. i perioden 2017-21. Når den nye 2017-vurdering,
der danner grundlag for grundskylden i 2019, foreligger, vil
der være et efterslæb for boligejerens grundskyld. Som følge
af reglerne om grundskatteloftet, der indebærer, at stignin-
gen i beregningsgrundlaget maksimalt kan udgøre 7 pct. fra
år til år, vil dette efterslæb ikke blive udløst straks, men over
nogle år efter 2018.
11
Videreførelsen af den generelle nedsættelse af ejendoms-
værdien og grundværdien for ejerboliger med 2,5 pct. ved
2015-vurderingen skønnes at medføre, at mindreprovenuet,
forøges med i alt ca. 930 mio. kr. i umiddelbar provenuvirk-
ning i perioden 2015-21.
Den ekstra nedsættelse på 2,5 pct. af den del af ejendoms-
værdien til og med 500.000 kr., og tilsvarende af grundvær-
dien til og med 100.000 kr. ved 2015-vurderingen, skønnes
at medføre et mindreprovenu på ca. 115 mio. kr. i umiddel-
bar provenuvirkning i perioden 2015-22.
Niveaueffekten og procentnedsættelserne af 2015-vurde-
ringen vil medføre en reduktion af ejen-domsværdiskatten i
2015 og 2016 for de ca. 5 pct. af boligejerne, hvor 2015-
ejendomsværdien er lavere end ejendomsværdien for
2001/2002, og som derfor betaler ejendomsværdiskat af den
aktuelle ejendomsvurdering. For den overvejende del af bo-
ligejerne, der som følge af skattestoppet får beregnet ejen-
domsværdiskat af 2001/2002-ejendomsværdien, og hvor
2015-ejendomsværdien efter nedsættelsen ikke kommer her-
under, vil procentnedsættelserne ikke medføre en reduktion
af ejendomsværdiskatten i 2015 og 2016. Denne gruppe af
boligejere er altovervejende heller ikke berørt af eventuelle
upræcise 2011-vurderinger.
Niveaueffekten og procentnedsættelsen af 2015-grund-
værdierne vil medføre en reduktion af grundskylden for bo-
ligejere, der betaler grundskyld af den aktuelle grundværdi
eller får beregnet grundskyld af et grundskatteloft, der ligger
lige under den aktuelle grundværdi. For hovedparten af bo-
ligejerne, der får beregnet grundskyld af et grundskatteloft,
og hvor 2015-grundværdien efter nedsættelsen ikke kommer
herunder, vil procentnedsættelsen af grundværdierne ikke
medføre en reduktion af grundskylden i årene efter 2016.
Denne gruppe af boligejerne er altovervejende ikke berørt af
eventuelle upræcist fastsatte grundværdier ved 2011-vurde-
ringen.
5.2. Vurderingen af erhvervsejendomme m.v.
Ud over konsekvenserne på ejendomsværdiskatten og
grundskylden for boligejerne skønnes ni-veaueffekten som
følge af videreførelsen af 2012-vurderingerne - idet der ikke
foretages almindelig vurdering pr. 1. oktober 2015 - at med-
føre et umiddelbart mindreprovenu fra grundskylden af øvri-
ge ejendomme på i alt ca. 45 mio. kr. i perioden 2017-20. I
2017 skønnes dog isoleret set et merprovenu på ca. 70 mio.
kr. som følge af, at grundpriserne, ifølge Økonomisk Rede-
gørelse, august 2014, skønnes at falde i perioden 2012-15.
Nedsættelsen af grundværdien for andels- og lejeboliger
med 2,5 pct. ved 2015- og 2016-vurderingerne skønnes at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på i alt ca. 185 mio.
kr. i perioden 2017-20.
Tilsvarende medfører videreførelsen af 2012-vurderingen
en niveaueffekt for dækningsafgiften, der med den forvente-
de udvikling i grundlaget for dækningsafgiften fra 2012 til
2015 og 2016 skønnes at medføre et umiddelbart mindrepro-
venu på i alt ca. 835 mio. kr. i perioden 2017-19.
6. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
regioner
Lovforslaget skønnes at medføre udgifter på op til 11,5
mio. kr. til tilretning af IT-systemer.
Under forudsætning af samme klagefrekvens som i 2012
på ca. 4,5 pct. for ejerboliger, forventes et merforbrug i
SKAT på 11 årsværk, svarende til en udgift på 6,7 mio. kro-
ner. Skatteankestyrelsen forventer under de samme forud-
sætninger et merforbrug på 10 årsværk, svarende til en ud-
gift på 6,2 mio. kroner. Det samlede løbende merforbrug bli-
ver derfor på 21 årsværk, svarende til 12,9 mio. kroner.
Det første år, hvor der inden for fristen for klage over års-
omvurderinger pr. 1. oktober 2014 samtidig kan klages over
årsomvurderinger pr. 1. oktober 2013, forventes dog et mer-
forbrug i SKAT på 22 årsværk svarende til en udgift på 13,4
mio. kroner. Skatteankestyrelsen forventer under de samme
forudsætninger et merforbrug det første år på 20 årsværk,
svarende til en udgift på 12,4 mio. kroner. Det samlede lø-
bende merforbrug det første år bliver derfor på 42 årsværk,
svarende til 25,8 mio. kroner. Det forventes dog, at klagefre-
kvensen vil blive højere, men det er ikke muligt mere præ-
cist at skønne herover.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Niveaueffekten på grundskylden og dækningsafgiften som
følge af videreførelse af 2012-vurderingen som 2014-vurde-
ring skønnes at medføre en umiddelbar reduktion af er-
hvervslivets skattebetaling på ca. 790 mio. kr. fordelt over
årene 2017-20. Heri er ikke indregnet nedsættelsen af
grundværdien for andels- og lejeboliger med 2,5 pct. Der er
endvidere taget hensyn til, at ca. 10 pct. af den kommunale
dækningsafgift pålægges offentlige ejendomme.
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
10. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget er den 17. november 2014 sendt i høring
med frist den 24. november 2014 hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, AE-Rådet, An-
delsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Boligselska-
bernes Landsforening, CEPOS, Cevea, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, DI, Dansk
Skovforening, Danske Advokater, Danske Boligadvokater,
Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlej-
12
lighedernes Landsforening, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet,
Foreningen Danske Revisorer, FSR danske revisorer,
Grundejernes Landsforening, Grundejernes Landsorganisati-
on, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten,
Lejernes Landsorganisation i Danmark, Parcelhusejernes
Landsorganisation, Realkreditforeningen, Realkreditrådet,
SKAT, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening og
Vurderingsankenævnsforeningen.
13. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget skønnes at medføre et umid-
delbart mindreprovenu på ca. 3.825 mio.
kr. og ca. 2.620 mio. kr. efter automatisk
tilbageløb fordelt over årene 2015-22.
Af det samlede umiddelbare mindreprove-
nu vedrører ca. 3.745 mio. kr. kommuner-
ne. Forslaget har ingen økonomiske kon-
sekvenser for kommunerne i 2015 og
2016.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget skønnes at medføre udgifter
på op til 11,5 mio. kr. til tilretning af IT-
systemer.
Under forudsætning af samme klagefre-
kvens som i 2012 på hhv. ca. 4,5 pct. for
ejerboliger, forventes et merforbrug i
SKAT på 11 årsværk, svarende til en ud-
gift på 6,7 mio. kroner. Skatteankestyrel-
sen forventer under de samme forudsæt-
ninger et merforbrug på 10 årsværk, sva-
rende til en udgift på 6,2 mio. kroner. Det
samlede løbende merforbrug bliver derfor
på 21 årsværk, svarende til 12,9 mio. kro-
ner.
Det første år, hvor der inden for fristen for
klage over årsomvurderinger pr. 1. okto-
ber 2014 samtidig kan klages over årsom-
vurderinger pr. 1. oktober 2013, forventes
dog et merforbrug i SKAT på 22 årsværk
svarende til en udgift på 13,4 mio. kroner.
Skatteankestyrelsen forventer under de
samme forudsætninger et merforbrug det
første år på 20 årsværk, svarende til en ud-
gift på 12,4 mio. kroner. Det samlede lø-
bende merforbrug det første år bliver der-
for på 42 årsværk, svarende til 25,8 mio.
kroner. Det forventes dog, at klagefre-
kvensen vil blive højere, men det er ikke
muligt mere præcist at skønne herover.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes at medføre en umid-
delbar reduktion af erhvervslivets skattebe-
taling på ca. 790 mio. kr. fordelt over årene
2017-20.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
13
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det er i gældende lov forudsat, at erhvervsejendomme
m.v. skal vurderes pr. 1. oktober 2015, jf. vurderingslovens
§ 45, stk. 3, som affattet ved lov nr. 1635 af 26. december
2013. Vurderingslovens § 44 som affattet ved dette lovfor-
slag medfører, at denne vurdering ikke skal foretages. For-
slaget er en konsekvens heraf.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af nyaf-
fattelsen af §§ 42 og 43.
Til nr. 3
Det foreslås, at overskriften tilpasses indholdet af de æn-
dringer, der foreslås under nr. 4.
Til nr. 4
Det foreslås at nyaffatte vurderingslovens §§ 42-44. De
gældende bestemmelser blev indsat i vurderingsloven ved
lov nr. 1635 af 26. december 2013 med virkning fra 1. janu-
ar 2014. Bestemmelserne, som de her foreslås affattet, vil
være gældende fra tidspunktet for lovens ikrafttræden, dvs.
fra 1. januar 2015.
Som nævnt i indledningen til de almindelige bemærknin-
ger bygger lov nr. 1635 af 26. december 2013 på en forud-
sætning om, at alle ejendomme skal vurderes pr. 1. oktober
2015 med anvendelse af et nyt vurderingssystem. Dette har
vist sig ikke at være muligt. Det foreslås derfor at videreføre
de eksisterende vurderinger, jf. forslaget til ny affattelse af §
42 og § 43, ligesom der foreslås en udskydelse af adgangen
til at klage over de videreførte vurderinger, jf. forslaget til
ny affattelse af § 44.
§ 42 omhandler vurderingen af ejerboliger, dvs. parcelhu-
se, rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse.
Efter de gældende bestemmelser er den almindelige vur-
dering af ejerboliger pr. 1. oktober 2013 foretaget på den
måde, at 2011-vurderingen er videreført, idet såvel ejen-
domsværdi som grundværdi dog er nedsat med 2,5 pct. Ny-
opførte ejendomme og ejendomme, der eksempelvis har fået
foretaget en tilbygning eller har ændret grundstørrelse, er li-
geledes blevet vurderet pr. 1. oktober 2013. Det følger af
vurderingslovens generelle regler, at nyopførte og ændrede
ejendomme er blevet vurderet pr. 1. oktober 2012 eller pr. 1.
oktober 2014 ved en såkaldt årsomvurdering, jf. lovens § 3.
Stk. 1 fastsætter regler for, hvordan den almindelige vur-
dering pr. 1. oktober 2015 af ejerboliger skal foretages. Vur-
deringen skal som hovedregel ske ved en videreførelse af
den vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2011. Er der
senere foretaget en (om)vurdering af ejendommen, eller har
vurderingen været genoptaget eller lignende, er det denne
senere vurdering, der videreføres som en 2015-vurdering.
De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, er gen-
optagelser og andre afgørelser truffet af SKAT i medfør af
skatteforvaltningslovens kapitel 12, vurderingsankenævn-
skendelser, jf. skatteforvaltningslovens kapitel 15, kendelser
fra Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens kapitel 16,
og endelig afgørelser truffet af domstolene.
Alle vurderinger, som efter forslaget skal videreføres, vil
efter de gældende regler være foretaget i 2011-niveau. Det
er hermed sikret, at alle vurderinger er foretaget i samme
prisniveau.
Efter stk. 2 skal der foretages en omvurdering af ejerboli-
ger, som pr. 1. oktober 2015 opfylder betingelserne for om-
vurdering, jf. vurderingslovens § 3. Efter vurderingslovens
generelle regler vurderes ejerboliger i ulige år, mens der i de
lige år foretages en omvurdering af ejendomme, som enten
er blevet opført siden seneste almindelige vurdering, eller
som siden da er ændret, så betingelserne for omvurdering er
til stede, jf. lovens § 3.
Da den almindelige vurdering af ejerboliger pr. 1. oktober
2015 foretages ved en videreførelse af allerede eksisterende
vurderinger, jf. bemærkningerne til stk. 1, er det nødvendigt
pr. 1. oktober 2015 at foretage en (om)vurdering af ejen-
domme, som er nyopført siden den omvurdering, der efter
vurderingslovens generelle regler blev foretaget pr. 1. okto-
ber 2014, eller som siden da er ændret, så betingelserne for
omvurdering er til stede. Dette skyldes, at der i sådanne til-
fælde ikke vil være en relevant vurdering at videreføre.
Stk. 3 fastslår, at vurderingerne efter stk. 1 og stk. 2 skal
foretages i 2011-niveau, og at det samme skal gælde for den
omvurdering, der efter lovens generelle regler skal foretages
pr. 1. oktober 2016. Dette sker for at sikre, at alle ejendom-
me vil være vurderet i samme prisniveau.
Ved stk. 4 forslås det, at de vurderinger, der er nævnt i stk.
1-3 – dvs. de videreførte vurderinger fra 2011 eller senere
og de omvurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2015 og
pr. 1. oktober 2016 – nedsættes med 5 pct. af ejendomsvær-
dien til og med 500.000 kr. og med 5 pct. af grundværdierne
til og med 100.000 kr. Den del af ejendomsværdien hen-
holdsvis grundværdien, der ligger over disse grænser, ned-
sættes med 2,5 pct.
Det generelle nedslag på 2,5 pct. er en videreførelse af den
rabatordning, der blev indført ved lov nr. 1635 af 26. de-
cember 2013, hvorefter såvel ejendomsværdier som grund-
værdier ved videreførelsen af 2011-vurderingen som en
2013-vurdering blev nedsat med 2,5 pct.
Herudover foreslås en ekstra nedsættelse på 2,5 pct. af
henholdsvis ejendomsværdien til og med 500.000 kr. og af
grundværdierne til og med 100.000 kr. Dette ekstra nedslag
foreslås dog aftrappet for ejendomsværdier over 750.000 kr.
henholdsvis grundværdier over 150.000 kr..
Aftrapningen sker trinvist i takt med stigende ejendoms-
værdi og grundværdi, således at det ekstra nedslag i ejen-
14
domsværdien vil være helt aftrappet, når denne overstiger
1,25 mio. kr., og for grundværdien, når denne overstiger
250.000 kr.
I de tilfælde, hvor en ejendomsværdi eller en grundværdi
skal fordeles efter bestemmelserne i vurderingsloven eller
efter anden lovgivning, herunder lov om kommunal ejen-
domsskat, fordeles nedslaget forholdsmæssigt. Fordelinger
af ejendomsværdi og grundværdi skal eksempelvis ske i til-
fælde, hvor en ejerbolig indeholder to selvstændige lejlighe-
der, som ikke er lige store, og som derfor ikke har samme
værdi. Den samlede ejendomsværdi og grundværdi fordeles
i sådanne tilfælde på de to lejligheder.
Nedslaget beregnes på grundlag af 2011-vurderingen (el-
ler senere omvurdering i 2011-niveau) før den nedrunding,
der foretages af SKAT, jf. SKATs juridiske vejledning af-
snit H. A. 2.1.3.
§ 43 omhandler vurderingen af andre ejendomme end ejer-
boliger, dvs. erhvervsejendomme m.v. i bred forstand, her-
under bl.a. beboelsesejendomme ejet af andelsboligforenin-
ger og almene boligselskaber.
Efter de gældende bestemmelser er den almindelige vur-
dering af sådanne ejendomme pr. 1. oktober 2014 foretaget
på den måde, at 2012-vurderingen er videreført uændret.
Nyopførte ejendomme og ejendomme, der eksempelvis har
fået foretaget en tilbygning eller har ændret grundstørrelse,
er ligeledes blevet vurderet pr. 1. oktober 2014. Det følger
af vurderingslovens generelle regler, at nyopførte og ændre-
de ejendomme er blevet vurderet pr. 1. oktober 2013 ved en
såkaldt årsomvurdering, jf. lovens § 3, og at det samme vil
skulle ske pr. 1. oktober 2015.
Stk. 1 fastsætter regler for, hvordan den almindelige vur-
dering pr. 1. oktober 2016 af andre ejendomme end ejerboli-
ger skal foretages. Vurderingen skal ske ved en videreførel-
se af den vurdering, der blev foretaget pr. 1. oktober 2012.
Er der senere foretaget en (om)vurdering som følge af gen-
optagelse eller anden ændring, er det denne senere vurde-
ring, der videreføres som en 2016-vurdering.
De genoptagelser og lignende, der kan være tale om, er
genoptagelser og andre afgørelser truffet af SKAT i medfør
af skatteforvaltningslovens kapitel 12, vurderingsankenævn-
skendelser, jf. skatteforvaltningslovens kapitel 15, kendelser
fra Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens kapitel 16,
og endelig afgørelser truffet af domstolene. Alle vurderin-
ger, som efter forslaget skal videreføres, vil efter de gælden-
de regler være foretaget i 2012-niveau. Det er hermed sikret,
at alle vurderinger er foretaget i samme prisniveau.
Efter stk. 2 skal der foretages en omvurdering af ejendom-
me, som pr. 1. oktober 2016 opfylder betingelserne for om-
vurdering, jf. vurderingslovens § 3. Efter vurderingslovens
generelle regler vurderes andre ejendomme end ejerboliger i
lige år, mens der i de ulige år foretages en omvurdering af
ejendomme, som enten er blevet opført siden seneste almin-
delige vurdering, eller siden da er blevet ændret sådan, at
betingelserne for omvurdering er til stede, jf. lovens § 3.
Da den almindelige vurdering af andre ejendomme end
ejerboliger pr. 1. oktober 2016 foretages ved en videreførel-
se af allerede eksisterende vurderinger, jf. bemærkningerne
til stk. 1, er det nødvendigt pr. 1. oktober 2016 at foretage en
omvurdering af ejendomme, som er nyopført eller er blevet
ændret på en sådan måde, at betingelserne for omvurdering
er opfyldt, siden den omvurdering, der efter vurderingslo-
vens generelle regler skal foretages pr. 1. oktober 2015. Det-
te skyldes, at der i sådanne tilfælde ikke vil være en relevant
vurdering at videreføre.
Stk. 3 fastslår, at vurderingerne efter stk. 1 og stk. 2 skal
foretages i 2012-niveau, og at det samme skal gælde for den
omvurdering, der efter lovens generelle regler skal foretages
pr. 1. oktober 2017. Dette sker for at sikre, at alle ejendom-
me vil være vurderet i samme prisniveau.
Stk. 4 indeholder en rabatordning til beboelsesejendomme
med mere end tre lejligheder. Rabatten gives til alle ejen-
domme af den pågældende type uanset ejerforhold i form af
en nedsættelse af grundværdierne på 2,5 pct. Nedsættelsen
gives pr. 1. oktober 2015 i den grundværdi, der på dette tids-
punkt er ansat for den pågældende ejendom. Foretages der
en senere omvurdering eller anden ansættelse, gives nedsæt-
telsen i stedet i denne ansættelse.
§ 44 omhandler adgangen til at klage over vurderinger.
Efter stk. 1 kan de almindelige vurderinger af ejerboliger
pr. 1. oktober 2013 og pr. 1. oktober 2015, som er foretaget i
form af en videreførelse af vurderingerne pr. 1. oktober
2011, påklages i det tidsrum, hvor de vurderinger, der fore-
tages pr. 1. oktober 2017, efter skatteforvaltningslovens be-
stemmelser kan påklages. Dette vil sige, at de pågældende
vurderinger vil kunne påklages i tidsrummet fra offentliggø-
relsen, hvilket vil ske omkring den 1. marts 2018, til 1. juli
2018.
Efter stk. 2 kan omvurderinger af ejerboliger og andre an-
sættelser, som er foretaget efter den almindelige vurdering
pr. 1. oktober 2011 påklages inden for skatteforvaltningslo-
vens generelle frist for klage over ejendomsvurderinger,
dvs. den 1. juli i året efter det år, hvor vurderingen er foreta-
get.
For omvurderinger/ansættelser foretaget pr. 1. oktober
2013 vil skatteforvaltningslovens generelle frist for klage
over ejendomsvurderinger være udløbet, og det foreslås der-
for, at klagefristen for disse vurderinger fastsættes til 1. juli
2015, svarende til klagefristen for omvurderinger foretaget
pr. 1. oktober 2014.
Ansættelser som følge af en afgørelse truffet af et vurde-
ringsankenævn, af Landsskatteretten eller af domstolene vil
ikke kunne påklages efter denne bestemmelse.
Stk. 3 fastsætter, at de almindelige vurderinger af andre
ejendomme end ejerboliger pr. 1. oktober 2014 og pr. 1. ok-
tober 2016, som er foretaget i form af en videreførelse af
vurderingerne pr. 1. oktober 2012, kan påklages i det tids-
rum, hvor de vurderinger, der foretages pr. 1. oktober 2018,
efter skatteforvaltningslovens bestemmelser kan påklages.
Dette vil sige, at de pågældende vurderinger vil kunne på-
15
klages i tidsrummet fra offentliggørelsen, hvilket vil ske
omkring den 1. marts 2019, til 1. juli 2019.
Efter stk. 4 kan omvurderinger af andre ejendomme end
ejerboliger og andre ansættelser, som er foretaget efter den
almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012 som i dag påkla-
ges inden for skatteforvaltningslovens generelle frist for kla-
ge over ejendomsvurderinger, dvs. den 1. juli i året efter det
år, hvor vurderingen er foretaget.
Ansættelser som følge af en afgørelse truffet af et vurde-
ringsankenævn, af Landsskatteretten eller af domstolene vil
ikke kunne påklages efter denne bestemmelse.
Det foreslås i stk. 5, at SKAT får mulighed for fortsat at
kunne ændre 2011-vurderinger og 2012-vurderinger frem til
det tidspunkt, hvor nye vurderinger med et nyt vurderings-
system ventes at kunne foretages.
SKAT har efter den gældende revisionsbestemmelse i
skatteforvaltningslovens § 33 a mulighed for af egen drift at
ændre foretagne vurderinger. Dette skal ske inden den 1. juli
i det andet år efter vurderingsårets udløb. Revisionsbestem-
melsen kan anvendes i tilfælde, hvor eksempelvis en del af
medlemmerne af en grundejerforening klager over en vurde-
ring. Hvis klagerne får medhold, og forholdene for ejendom-
mene i øvrigt er identiske, kan SKAT af egen drift ændre
vurderingen for samtlige medlemmer i grundejerforeningen,
uden at alle behøver at klage. SKAT kan også i andre tilfæl-
de af egen drift ændre vurderinger, hvis man bliver opmærk-
somme på fejl.
Ved lov nr. 1635 af 26. december 2013 (vurderingslovens
§ 44, stk. 2, jf. nævnte lov) blev det bestemt, at SKATs mu-
lighed for at kunne ændre 2011-vurderinger af ejerboliger
og 2012-vurderinger af erhvervsejendomme m.v. efter skat-
teforvaltningslovens revisionsbestemmelse forlænges til 1.
juli 2015. På lovens ikrafttrædelsestidspunkt var fristen for
ændring af 2011-vurderingen af ejerboliger udløbet. Det
blev derfor bestemt, at ændringer af 2011-vurderingen efter
denne bestemmelse kun kan foretages til gunst for borgeren.
For erhvervsejendomme m.v. udløb fristen for ændringer
af 2012-vurderingen efter skatteforvaltningslovens § 33 a
den 1. juli 2014. Det blev derfor bestemt, at ændringer af
2012-vurderingen efter den 1. juli 2014 kun kan foretages til
gunst for borgeren.
Da skatteforvaltningslovens generelle tidsfrister for æn-
dringer efter denne bestemmelse som ovenfor nævnt er ud-
løbet, foreslås det, at ændringer kun vil kunne ske til gunst
for borgerne i form af en nedsættelse af vurderingerne. Det
foreslås samtidig præciseret, at SKAT får mulighed for at
ændre senere vurderinger af den pågældende ejendom, såle-
des at en nedsættelse af en 2011-vurdering (ejerboliger) eller
en 2012-vurdering (andre ejendomme) også kommer til at
gælde ved videreførelsen af de pågældende vurderinger. Til-
svarende regler gælder, når et vurderingsankenævn eller
Landsskatteretten har påkendt en vurdering, jf. skatteforvalt-
ningslovens § 34.
Der foreslås ikke ændringer i reglerne for genoptagelse af
vurderinger. Det vil således fortsat være muligt at genoptage
vurderinger, som er foretaget på et faktuelt fejlagtigt grund-
lag, f.eks. fordi grundareal, bygningsareal, planforhold eller
lignende ikke er registreret korrekt, jf. skatteforvaltningslo-
vens § 33.
Det vil også fortsat være muligt for SKAT efter almindeli-
ge forvaltningsretlige principper at korrigere simple tastefejl
og lignende åbenbare sagsbehandlingsfejl, uanset at grund-
laget for vurderingen i øvrigt er korrekt.
Til nr. 5
Det foreslås, at muligheden for at få foretaget vurderinger
uden for de almindelige vurderingsterminer, jf. vurderings-
lovens § 4, fortsat suspenderes frem til det tidspunkt, hvor
der vil kunne klages over nye vurderinger. Dette vil for ejer-
boligers vedkommende sige den 1. marts 2018 og for andre
ejendommes vedkommende sige den 1. marts 2019.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.
16
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om vurdering af landets faste ejendomme,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013,
som ændret ved § 13 i lov nr. 649 af 12. juni 2013
og § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, fore-
tages følgende ændringer:
§ 1. Almindelig vurdering af landets faste ejen-
domme finder sted hvert andet år, jf. dog § 7. Ejer-
boliger vurderes i ulige år. Andre ejendomme vur-
deres i lige år, jf. dog § 43, stk. 3. Skatteministeren
fastsætter den nærmere afgrænsning mellem ejer-
boliger og andre ejendomme
1. I § 1, 3. pkt., udgår », jf. dog § 43, stk. 3«.
§ 3.
(…)
Stk.4. Ved vurderingen i henhold til stk. 1 er vur-
deringsterminen 1. oktober i det år, hvori omvurde-
ringen foretages. Ejendommens tilstand pr. ved-
kommende 1. oktober og prisforholdene pr. vurde-
ringsterminen ved senest forudgående almindelige
vurdering lægges til grund, jf. dog § 12, § 14, stk.
3, § 39, stk. 3, og § 42, stk. 3 og 4.
2. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »og § 42, stk. 3 og
4« til: »§ 42, stk. 2 og 3, og § 43, stk. 2 og 3«.
3. Overskriften efter § 41 affattes således:
H. Særlige bestemmelser om vurderingerne i 2013,
2014 og 2015.
»H. Særlige bestemmelser om vurderingerne i
årene 2015 og 2016«.
§ 42. Almindelig vurdering af ejerboliger pr. 1.
oktober 2013 sker ved videreførelse af følgende
ansættelser, jf. dog stk. 2:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige vur-
dering pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1.
oktober 2012, jf. § 3.
3) Ansættelser foretaget ved omvurdering pr. 1.
oktober 2013, jf. stk. 3 og § 3.
4) Ansættelser foretaget efter prisforholdene pr.
1. oktober 2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1.
4. §§ 42-44 affattes således:
Ȥ 42. Almindelig vurdering af ejerboliger pr.
1. oktober 2015 sker ved videreførelse af den se-
neste af følgende ansættelser, jf. dog stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige
vurdering pr. 1. oktober 2011.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurde-
ring i lige år, jf. § 3, samt ved omvurdering fore-
taget pr. 1. oktober 2013 i medfør af § 42, stk. 3,
som affattet ved lov nr. 1635 af 26. december
2013.
17
5) Ansættelser foretaget ved genoptagelse eller
ændring, jf. skatteforvaltningslovens §§ 33, 33 a og
38, af vurderinger som nævnt i nr. 1-4.
6) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 2 og 3.
Stk. 2. Ansættelser af ejendomsværdier, grund-
værdier og eventuelle fordelinger for vurderinger
som nævnt i stk. 1 og 4 reduceres med 2,5 pct.
Stk. 3. Ejerboliger, som pr. 1. oktober 2013 op-
fylder betingelserne for omvurdering, jf. § 3, stk. 1,
omvurderes efter prisforholdene pr. 1. oktober
2011. Vurdering som nævnt i 1. pkt. betragtes som
en almindelig vurdering.
Stk. 4. Ejerboliger, som efter § 3 skal omvurderes
pr. 1. oktober 2014, omvurderes efter prisforholde-
ne pr. 1. oktober 2011.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. okto-
ber 2011 efter § 4, jf. § 45, stk. 1.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller
anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3
foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et
vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af
domstolene.
5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.
Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejerboli-
ger, som pr. 1. oktober 2015 opfylder betingelser-
ne for omvurdering, jf. § 3, stk. 1. Vurdering som
nævnt i 1. pkt. anses som en almindelig vurde-
ring.
Stk. 3. Vurderinger og ansættelser som nævnt i
stk. 1 og 2 foretages efter prisforholdene pr. 1.
oktober 2011. Det samme gælder omvurderinger
foretaget pr. 1. oktober 2016, jf. § 3.
Stk. 4. Ansættelser af ejendomsværdier og
grundværdier ved vurderinger som nævnt i stk.
1-3 nedsættes med 5 pct. af ejendomsværdien til
og med 500.000 kr. samt af grundværdien til og
med 100.000 kr. og med 2,5 pct. for den del af
vurderingerne, der ligger over de nævnte beløb.
De beregnede nedsættelser efter 1. pkt. reduceres
med 1.250 kr. pr. 50.000 kr., hvormed ejendoms-
værdien overstiger 750.000 kr., dog maksimalt
med 12.500 kr., og med 250 kr. pr. 10.000 kr.,
hvormed grundværdien overstiger 150.000 kr.,
dog maksimalt med 2.500 kr. Ved fordeling af
ejendomsværdi og grundværdi efter § 33 eller ef-
ter anden lovgivning fordeles nedsættelsen efter
1. og 2. pkt. forholdsmæssigt.
§ 43. Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2014 af
ejendomme, som efter § 1 skal vurderes i lige år,
sker ved uændret videreførelse af de ansættelser,
der er foretaget ved den almindelige vurdering pr.
1. oktober 2012, jf. dog stk. 2 og 3, ved omvurde-
ring efter § 3 pr. 1. oktober 2013 eller ved senere
ændring af den foretagne vurdering efter skattefor-
valtningslovens §§ 33, 33 a og 38. Tilsvarende
gælder for vurderinger foretaget efter prisforholde-
ne pr. 1. oktober 2012 i medfør af § 4.
Stk. 2. Ejendomme, som efter § 1 skal vurderes i
lige år, og som pr. 1. oktober 2014 opfylder betin-
gelserne for omvurdering, jf. § 3, stk. 1, omvurde-
§ 43. Almindelig vurdering pr. 1. oktober 2016
af ejendomme, som efter § 1 skal vurderes i lige
år, sker ved videreførelse af den seneste af føl-
gende ansættelser, jf. dog stk. 4:
1) Ansættelser foretaget ved den almindelige
vurdering pr. 1. oktober 2012.
2) Ansættelser foretaget ved senere omvurde-
ring i ulige år, jf. § 3, samt ved omvurdering fore-
taget pr. 1. oktober 2014 i medfør af § 43, stk. 2,
som affattet ved lov nr. 1635 af 26. december
2013.
3) Ansættelser foretaget senere end pr. 1. okto-
ber 2012 efter § 4.
18
res efter prisforholdene pr. 1. oktober 2012. Vurde-
ring som nævnt i 1. pkt. betragtes som en alminde-
lig vurdering.
Stk. 3. For ejendomme, som efter § 1 skal vurde-
res i lige år, foretages almindelig vurdering pr. 1.
oktober 2015.
4) Ansættelser som følge af genoptagelse eller
anden ændring af vurderinger som nævnt i nr. 1-3
foretaget af told- og skatteforvaltningen, af et
vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af
domstolene.
5) Ansættelser som nævnt i § 44, stk. 5.
Stk. 2. Der foretages omvurdering af ejendom-
me som nævnt i stk. 1, som pr. 1. oktober 2016
opfylder betingelserne for omvurdering, jf. § 3,
stk. 1. Vurdering som nævnt i 1. pkt. betragtes
som en almindelig vurdering.
Stk. 3. Vurderinger og ansættelser som nævnt i
stk. 1 og 2 foretages efter prisforholdene pr. 1.
oktober 2012. Det samme gælder omvurderinger
foretaget pr. 1. oktober 2017, jf. § 3.
Stk. 4. For beboelsesejendomme med mere end
tre lejligheder nedsættes grundværdierne med 2,5
pct. Nedsættelsen foretages pr. 1. oktober 2015 i
den grundværdi, der på dette tidspunkt er ansat
for ejendommen. Det samme gælder for grund-
værdier, der ansættes senere, jf. stk. 1, nr. 2, 3 og
5.
§ 44. Vurderinger som nævnt i § 42 og § 43, stk.
1 og 2, kan påklages i det tidsrum, hvor de vurde-
ringer, der foretages pr. 1. oktober 2015, vil kunne
påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 38, stk. 2.
Tilsvarende gælder ændring af vurderinger efter
skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a, herunder
ændringer som nævnt i stk. 2.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan inden
den 1. juli 2015 afsende varsel som nævnt i skatte-
forvaltningslovens § 33 a, for så vidt angår den al-
mindelige vurdering pr. 1. oktober 2011, når den
varslede ændring er til gunst for borgeren i form af
en nedsættelse af vurderingen. Tilsvarende gælder
for den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012
efter udløbet af den frist, der er nævnt i skattefor-
valtningslovens § 33 a.
Stk. 3. En vurdering, som ændres efter stk. 2, be-
tragtes som en almindelig vurdering pr. 1. oktober
2011, jf. § 42.
§ 44. Almindelige vurderinger af ejerboliger pr.
1. oktober 2013 og pr. 1. oktober 2015 i form af
videreførelse af vurderingen pr. 1. oktober 2011
kan påklages i det tidsrum, hvor de vurderinger,
der foretages pr. 1. oktober 2017, kan påklages,
jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3.
Stk. 2. Omvurderinger af ejerboliger eller andre
ansættelser som nævnt i § 42, stk. 1, nr. 2-5, som
er foretaget efter den almindelige vurdering pr. 1.
oktober 2011, kan påklages inden for de frister,
der er nævnt i skatteforvaltningslovens § 35 a,
stk. 3. Ansættelser som nævnt i 1. pkt. foretaget
pr. 1. oktober 2013 kan påklages senest den 1. juli
2015. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på an-
sættelser som følge af afgørelser truffet af et vur-
deringsankenævn, af Landsskatteretten eller af
domstolene.
Stk. 3. Almindelige vurderinger af andre ejen-
domme pr. 1. oktober 2014 og pr. 1. oktober 2016
i form af videreførelse af vurderingen pr. 1. okto-
ber 2012 kan påklages i det tidsrum, hvor de vur-
deringer, der foretages pr. 1. oktober 2018, kan
19
påklages, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk.
3.
Stk. 4. Omvurderinger af andre ejendomme eller
andre ansættelser som nævnt i § 43, stk. 1, nr.
2-5, som er foretaget efter den almindelige vurde-
ring pr. 1. oktober 2012, kan påklages inden for
de frister, der er nævnt i skatteforvaltningslovens
§ 35 a, stk. 3. 1. pkt. finder ikke anvendelse på
ansættelser som følge af afgørelser truffet af et
vurderingsankenævn, af Landsskatteretten eller af
domstolene.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan inden
den 1. januar 2018 afsende varsel som nævnt i
skatteforvaltningslovens § 33 a, for så vidt angår
den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011, og
inden den 1. januar 2019 for så vidt angår den al-
mindelige vurdering pr. 1. oktober 2012, når den
varslede ændring er til gunst for borgeren i form
af en nedsættelse af vurderingen. Told- og skatte-
forvaltningen kan nedsætte senere vurderinger af
den pågældende ejendom i det omfang, at afgø-
relser som nævnt i 1. pkt. giver anledning hertil.«
§ 45.
(…)
Stk. 3. Der kan ikke anmodes om vurderinger ef-
ter § 4 i perioden fra den 1. januar 2014 til den 1.
marts 2016.
5. I § 45, stk. 3, ændres »den 1. marts 2016« til:
»den 1. marts 2018 for ejerboliger og den 1. marts
2019 for andre ejendomme«.
20