Aktstykke om afsætning af midler til en task-force om ressourceproduktivitet, digitalt regnskab og NemVirksomhed
Tilhører sager:
Aktører:
FIU aktstykke BP001073.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20141/aktstykke/aktstk37/20141_aktstk_afgjort37.pdf
Afgjort den 27. november 2014 37 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 18. november 2014. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2014 anvendes 3,0 mio. kr. til en task-force til afdækning af reguleringsmæssige barrierer for øget ressourceeffekti- vitet, 2,0 mio. kr. til en analyse af digitalt regnskab samt 1,1 mio. kr. til NemVirksomhed. Udgifterne i 2014 finansieres inden for rammerne af Aftale om en vækstpakke af juni 2014. b. Der er i juni 2014 indgået Aftale om en vækstpakke mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. I den forbindelse blev der i 2014 afsat midler til følgende initiativer på Erhvervs- og Vækstministeriets område: Analyse af digitalt regnskab (aftalens pkt. 8) Der afsættes 2,0 mio. kr. i 2014 til en analyse af mulighederne for at udvikle en regnskabsløsning, der automatisk kobler bogføringssystemer med indberetning til myndighederne. Analysen udarbejdes af Erhvervsstyrelsen, og den færdiggøres primo 2015. Task-force til at afdække reguleringsmæssige barrierer for øget ressourceeffektivitet (aftalens pkt. 84) Der afsættes 3,0 mio. kr. i 2014, heraf 2,0 mio. kr. lønsum, til en task-force, der skal afdække bar- rierer for virksomheders ressourceproduktivitet til gavn for miljø, innovation og produktivitet. Task- forcen skal desuden arbejde for en effektiv og opdateret regulering, og den vil som led heri komme med forslag til ændringer af eksisterende regler for at fremme ressourceeffektivitet, innovation og grøn omstilling. Task-forcen placeres i Erhvervsstyrelsen, og Miljøstyrelsen deltager i arbejdet. De afsatte midler i 2014 fordeles med 2,0 mio. kr., heraf 1,2 mio. kr. lønsum, til Erhvervsstyrelsen, og 1,0 mio. kr., heraf 0,8 mio. kr. lønsum, til Miljøstyrelsen. NemVirksomhed (aftalens pkt. 6) Der afsættes 1,1 mio. kr. i 2014 til NemVirksomhed, som skal reducere enkeltmandsvirksomheders tidsforbrug på bogføring samt afregning af moms og skat ved hjælp af automatisk overførsel af trans- aktionsdata fra bank til regnskabssystem, indførsel af standardkontoplan i regnskabssystemet samt automatisk afregning af moms og skat. Initiativet gennemføres af SKAT. Aktstykke nr. 37 Folketinget 2014-15 BP001073 Finansiering Der blev i forbindelse med indgåelse af Aftale om en vækstpakke af juni 2014 tilvejebragt et råde- rum i perioden 2014-2017 ved at rebudgettere reserven til mere og bedre voksen- og efteruddannelse, der er opført med 1,0 mia. kr. på finansloven for 2014 på § 35.11.16 Mere og bedre voksen- og efter- uddannelse i årene 2014-2017 (den såkaldte VEU-milliard). VEU-milliarden blev aftalt udmøntet i forbindelse med vækstpakken i 2014, således at udgiftspro- filen rebudgetteres. Der indbudgetteres dermed en mindreudgift i årene 2014-2017, som modsvarer en opjustering i 2018-2020. Der anvendes således frigjorte midler i 2014 til at finansiere tiltag, her- under i alt 6,1 mio. kr. til digitaliseringstiltag på Erhvervs- og Vækstministeriets og Skatteministeri- ets områder. De bevillingsmæssige konsekvenser i 2014 kan specificeres således: § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen (Driftsbev.) 10. Almindelig virksomhed 18. Løn 1,2 mio. kr. 22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,8 mio. kr. § 09.21.01. SKAT (Driftsbev.) 10. Almindelig virksomhed 22. Andre ordinære driftsomkostninger 1,1 mio. kr. § 23.21.01. Miljøstyrelsen (Driftsbev.) 10. Driftsbudget 18. Løn 0,8 mio. kr. 22. Andre ordinære driftsomkostninger 0,2 mio. kr. § 35.11.16. Mere og bedre voksen- og efteruddannelse 10. Mere og bedre voksen- og efteruddannelse 49. Reserver og budgetregulering -6,1 mio. kr. c. Forslaget fremsættes nu, da det er nødvendigt hurtigst muligt at påbegynde analysen af digitalt regnskab, oprettelsen af task-forcen for øget ressource-effektivitet samt arbejdet med initiativet Nem- Virksomhed. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2014 opføres følgende: § 08.21.20. Erhvervsstyrelsen 4,0 mio. kr. § 09.21.01. SKAT 1,1 mio. kr. § 23.21.01. Miljøstyrelsen 1,0 mio. kr. § 35.11.16. Mere og bedre voksen- og efteruddannelse -6,1 mio. kr. 2 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 18. november 2014 HENRIK SASS LARSEN / Jakob Ejlers Til Finansudvalget. Tiltrådt af Finansudvalget den 27-11-2014 3