L 37 - svar på spm. 4 om kommentar til Landbrug & Fødevarers præsentation fra foretrædet for udvalget den 12/11-14, jf. L 37 - bilag 6, fra fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
L 37 spm 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L37/spm/4/svar/1172675/1422043.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, 18. november 2014 Sagsnr.: 28082 Dok.nr.: 747546 Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 4 til L 37 stillet den 12. november 2014. Spørgsmål nr. 4: ”Ministerens bedes kommentere Landbrug & Fødevarers præsentation fra foretrædet for udvalget den 12/11-14, jf. L 37 – bilag 6.” Svar: Landbrug & Fødevarer benyttede foretrædet til at drøfte fire emner i relation til lovforslaget til ændring af landbrugsloven: Landmandens bestemmende indflydelse i et selskab, bopælspligt, digitalisering samt sælgerpantebreve. Landmandens bestemmende indflydelse i selskabet Landbrugsloven indeholder i dag barrierer, som at der skal være en landmand med bestemmende indflydelse i selskabet, der gør det vanskeligt for investorer at få fuld indflydelse over deres investering i landbrugsejendomme. Der er tale om barrierer, som ikke findes i andre erhverv. Det er med til at hæmme kapitaltilførslen til et trængt erhverv, hvor en gennemsnitlig heltidsbedrift i dag har jordbrugsaktiver (jord, bygninger m.m.) for ca. 40 mio. kr. Det er mere end ti gange så meget som i 1990. Både Vækstteam for Fødevarer, Natur- og Landbrugskommissionen og Kvægbrugets Task Force har anbefalet en afskaffelse af selskabsbarriererne i landbrugsloven. Det er i den sammenhæng værd at bemærke, at udenlandske investeringsfonde allerede i dag har mulighed for at etablere et aktieselskab og investere i dansk landbrug i stil med AP Pension til glæde for fx yngre landmænd. Hidtil vurderes udenlandske investorer ikke at have udvist interesse i at købe danske landbrugsejendomme. I forhold til at lette generationsskiftet i dansk landbrug indgår der foruden den foreslåede modernisering af landbrugsloven i den politiske aftale om Vækstplan for Fødevarer f.eks. en række produkter samt lempeligere vilkår for låntagning i Landbrugets FinansieringsBank og til dels Vækstfonden målrettet yngre landmænd. Det er bl.a. muligt at få særligt yderligt stående lån til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 37 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt 2 ejerskifter og rekonstruktioner. Det er alle tiltag, der skal være med til at lette generationsskiftet i dansk landbrug. Desuden er det værd at bemærke, at fra 2015 kan yngre nyetablerede landmænd under 40 år søge og modtage et særligt EU-tilskud. De vil kunne modtage op til 25 pct. mere i landbrugsstøtte i fem år. Bopælspligt Der ændres med lovforslaget intet ved bopælspligten. Efter lovens regler må ejeren kun færdes på en landbrugsejendom i forbindelse med ejendommens drift, hvis bopælspligten opfyldes ved, at tredjemand bor på ejendommen. Baggrunden for denne regel, der kom ind i landbrugsloven i 2007, er et ønske om at understøtte sommerhusprotokollen, idet landbrugsejendomme ikke skal kunne erhverves til sommerhusformål. Digitalisering Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at al relevant skriftlig kommunikation mellem NaturErhvervstyrelsen og virksomheder eller fysiske personer skal foregå digitalt. Udfordringen med svage internetforbindelser i landområder hører ind under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Sælgerpantebreve Forslaget om at udskyde beskatningen af ejendomsavancen på sælgerpantebrev hører ind under Skatteministeriets ressort og har ingen direkte sammenhæng med landbrugsloven. Der henvises derfor til skatteministerens besvarelse af FLF alm. del nr. 540, hvor skatteministeren har redegjort for og vurderet konsekvenserne af denne mulighed. Dan Jørgensen / Nicolai Høtoft