Svar på spm. nr. S 1679: Vil ministeren redegøre for, om han vil iværksætte sanktioner over for kommunerne, når lovgivningen ikke bliver overholdt?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1679

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1679/svar/1148312/1388410.pdf

Folketingets Lovsekretariat
Dato: 17. juli 2014
Under henvisning til Folketingets brev af 11. juli 2014 følger hermed
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds endeli-
ge svar på spørgsmål nr. S 1679, stillet af Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. S 1679:
”Vil ministeren redegøre for, om han vil iværksætte sanktioner over for kom-
munerne, når lovgivningen ikke bliver overholdt?”
Svar:
Jeg vil gerne slå fast, at det er et kommunalt ansvar at sikre, at udsatte børn
og unge får den nødvendige hjælp og støtte. Samtidig vil jeg gerne gøre
opmærksom på, at enhver, der oplever, at en kommune ikke yder den for-
nødne hjælp og støtte, fx når der er underrettet om en alvorlig bekymring i
forhold til et udsat barn, kan henvende sig til Ankestyrelsen, som kan tage
konkrete sager op af egen drift.
Ankestyrelsen kan pålægge kommunerne at tage de fornødne sagsbehand-
lingsskridt eller træffe de fornødne afgørelser. Ankestyrelsen kan desuden
træffe foreløbige afgørelser om foranstaltninger efter servicelovens regler
om særlig støtte til børn og unge og selv træffe afgørelse bl.a. om anbringel-
se uden for hjemmet uden samtykke.
Jeg vil også gerne understrege, at Statsforvaltningen efter de gældende
regler i kommunestyrelsesloven fører tilsyn med, om kommunerne overhol-
der lovgivningen. Statsforvaltningen har efter reglerne i kommunestyrelses-
loven allerede i dag forskellige sanktionsmuligheder, hvis kommunerne ikke
overholder gældende lovgivning, og herunder også mulighed for at give
kommunalbestyrelsesmedlemmerne tvangsbøder.
På den baggrund finder jeg ikke umiddelbart, at der er behov for nye sankti-
oner over for kommunerne.
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
E-mail sm@sm.dk
www.sm.dk
Ansvarlig: Cap
Sagsnr. 2014 - 6132
2013-14
S 1679 endeligt svar
Offentligt
2
Endelig kan jeg oplyse, at jeg efter sommerferien vil jeg invitere parterne på
området til en drøftelse af udfordringerne på området.
Manu Sareen
/ Lise Stidsen Vandahl