EUU alm. del - svar på spm. 203 om ministerens kommentarer til tal i UNHCRs rapport ”Asylum Trends 2013 (Levels and Trends in Industrialized Countries)” om EU-landes, herunder Danmarks, indsats i forhold til modtagelse af asylansøgere, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: EUU alm. del (Spørgsmål 203)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Kopi til: udenrigsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Lisbeth Bech-Nielsen
EUU alm. del - svar på spm. 203 om ministerens kommentarer til tal i UNHCRs rapport ”Asylum Trends 2013 (Levels and Trends in Industrialized Countries)” om EU-landes, herunder Danmarks, indsats i forhold til modtagelse af asylansøgere, fra justitsministe
https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/EUU/spm/203/svar/1171906/1421024.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 203 (Alm. del), som Folketin- gets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 6. oktober 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF). Mette Frederiksen / Anette Görtz Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Økonomistyrings- kontoret Sagsbeh: Maria Larsen/ Christian Jepsen Sagsnr.: 2014-0032-1536 Dok.: 1333677 Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 203 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 203 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg: ”Ifølge UNHCRs rapport ”Asylum Trends 2013 (Levels and Trends in Industrialized Countries)” har Danmark modtaget 1350 flere asylansøgere i 2013 i forhold til 2012. Til sammen- ligning har Norge modtaget 1680 flere, Sverige 10.380 flere og Tyskland 45.040 flere. Danmark ligger på en 18. plads (af i alt 44 lande) på ranglisten over asylmodtagere. Sverige ligger på 4. pladsen, mens Tyskland ligger på 1. pladsen og Norge på 15. pladsen. På baggrund af ministerens udtalelser om EU- landes, herunder Danmarks, indsats ift. modtagelse af asylan- søgere (på Europaudvalgets møde den 3. oktober 2014, fore- læggelse af rådsmøde vedr. retlige og indre anliggender, den 9.-10. oktober 2014) bedes ministeren kommentere disse tal. Herunder bedes ministeren redegøre for, om dette fortsat de nyeste tal, og om det stadig er korrekt, at Danmark ligger på en 18. plads ud af 44 lande.” Svar: Justitsministeriet skal indledningsvis bemærke, at den tidligere justitsmini- sters udtalelser på Europaudvalgets møde den 3. oktober 2014 tager ud- gangspunkt i en opgørelse fra EU's statistiske kontor Eurostat vedrørende fordelingen af asylansøgere i de 28 EU medlemslande i 2013, mens UNHCR rapporten tager udgangspunkt i fordelingen af asylansøgere i 44 industrialiserede lande. Det fremgår af UNHCR’s rapport ”Asylum Trends 2013”, at Danmark, i 2013 modtog ca. 7.540 asylansøgere, svarende til en placering som num- mer 18 blandt de 44 industrialiserede lande. Det fremgår endvidere af den seneste rapport fra UNHCR, ”Asylum Trends, First Half 2014”, at Danmark modtog ca. 3.870 asylansøgere i før- ste halvår 2014. Dette svarer til, at Danmark fortsat er placeret på en 18. plads blandt de 44 industrialiserede lande. Den seneste opgørelse vedrørende antallet af asylansøgere i Danmark sammenlignet med antallet af asylansøgere i en række andre europæiske lande er tilgængelig på Eurostats hjemmeside: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/population/data/, hvor antallet af asylansøgere i de 28 EU medlemslande i 2013 og for perioden januar til august 2014 fremgår. 3 Opgørelser fra Eurostat viser, at Danmark er placeret på en 10. plads over antallet af modtagne asylansøgere i de 28 EU medlemslande i perioden ja- nuar til august 2014. Til sammenligning var Danmark placeret på en 12. plads i 2013. Såfremt antallet af asylansøgere sættes i relation til indbyggere i de 28 EU medlemslande fremgår det, at Danmark opnår en placering som nummer 4 i perioden januar til august 2014. Til sammenligning var Danmark placeret på en niendeplads i 2013. Opgørelserne fra henholdsvis Eurostat og UNHCR i 2013 og 2014 er base- ret på foreløbige tal. Det bemærkes, at opgørelserne fra Eurostat og UNHCR ikke er direkte sammenlignelige, hvilket primært skyldes følgende: Opgørelserne kan for den samme periode være opgjort på forskellige tidspunkter af hhv. Eurostat og UNHCR og dermed afvige fra hinanden. UNHCR anvender absolutte tal, mens Eurostat anvender afrundede tal. Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikker- hed.