Fremsat den 14. november 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)

Fremsat den 14. november 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel
m.v., lov om betalingstjenester og elektroniske penge og forskellige andre love
(Erstatningsansvar ved handlinger i strid med god skik reglerne, forbrugerbeskyttelse ved kaution, krav om grundkursus til
bestyrelsesmedlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjenester og udstedelse af elektroniske penge m.v.)
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
928 af 4. august 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 512 af
17. juni 2008, § 2 i lov nr. 244 af 19. marts 2014, § 1 i lov
nr. 268 af 25. marts 2014 og ved § 1 i lov nr. 403 af 28. april
2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Tidende
2010, nr. L 176, side 16,«: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 346/2013/EU af 17. april 2013 om europæ-
iske sociale iværksætterfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115,
side 18, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske venturekapi-
talfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 1,«
2. § 1, stk. 12, ophæves.
Stk. 13-16 bliver herefter stk. 12-15.
3. Efter § 43 indsættes:
»§ 43 a. Handlinger i strid med regler udstedt i medfør af
§ 43, stk. 2, pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse
med dansk rets almindelige regler.«
4. § 48 affattes således:
»§ 48. Inden der indgås aftale om en kautionsforpligtelse
uden for erhvervsforhold for lån eller kreditter ydet af et
pengeinstitut, skal instituttet sikre sig, at kautionisten er til-
strækkelig informeret om indholdet og konsekvenserne af at
påtage sig en kautionsforpligtelse. Denne information skal
indeholde oplysninger om, hvad den konkrete kautionsfor-
pligtelse indebærer og indeholde en afbalanceret beskrivelse
af de risici, der er forbundet hermed. Endvidere skal penge-
instituttet for den debitor, hvis gæld kautionsforpligtelsen
skal sikre, med samtykke fra debitor, udlevere
1) den seneste årsopgørelse fra SKAT,
2) de seneste tre lønsedler, eller
3) det seneste årsregnskab, hvis der kautioneres for en er-
hvervsdrivendes gæld.
Stk. 2. Et pengeinstitut, som ikke har overholdt stk. 1, kan
kun gøre kautionsforpligtelsen gældende, såfremt kautioni-
sten på anden vis har haft et forsvarligt grundlag for at be-
dømme de risici, der var forbundet med at indgå kautions-
forpligtelsen.
Stk. 3. Kautionsaftaler efter stk. 1 skal udfærdiges på pa-
pir eller andet varigt medium for at kunne gøres gældende.
Stk. 4. En kautionist kan ikke hæfte for et beløb, der er
større end lånets hovedstol eller kredittens maksimum ved
kautionsaftalens indgåelse.
Stk. 5. Ved kautionsaftaler efter stk. 1 skal pengeinstitut-
tet årligt og skriftligt meddele kautionisten størrelsen af den
gældspost, som kautionen er stillet til sikkerhed for.
Stk. 6. Hvis låntageren udebliver med betaling af hoved-
stol, afdrag eller renter, skal der senest 3 måneder efter de
pågældende ydelsers forfaldsdag gives meddelelse herom til
kautionisten på papir eller andet varigt medium. 1. pkt. fin-
der tilsvarende anvendelse, hvis pengeinstituttet giver lånta-
geren henstand, uden at kautionisten har givet samtykke her-
til.
Stk. 7. Overskrides fristen i stk. 6, kan kautionsforpligtel-
sen kun gøres gældende over for kautionisten for det beløb,
som låntagerens gæld efter den sikrede fordring ville have
udgjort, hvis låntageren havde betalt alle ydelser rettidigt
indtil det tidspunkt, som ligger 3 måneder forud for det tids-
punkt, hvor meddelelse gives.
Stk. 8. Overskridelse af fristen i stk. 6 medfører, uanset
stk. 7, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautionister-
Lovforslag nr. L 73 Folketinget 2014-15
Erhvervs- og Vækstmin.,
Finanstilsynet, j.nr. 1911-0042
BP001066
ne, i det omfang disses regreskrav mod låntagerne er blevet
forringet.
Stk. 9. En kautionsforpligtelse efter stk. 1 bortfalder efter
10 år eller, hvis kautionsaftalen er indgået til sikkerhed for
en kredit med variabelt beløb eller for et lån uden fast for-
faldstidspunkt, efter 5 år, medmindre forpligtelsen forinden
er gjort gældende af pengeinstituttet. 1. pkt. finder ikke an-
vendelse på lån, der efter deres vilkår kan finansieres ved
udstedelse af særligt dækkede obligationer, såfremt kautio-
nisten udtrykkeligt er oplyst herom samt virkningen heraf.
Stk. 10. En aftale om en kautionsforpligtelse efter stk. 1
kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis den står i misforhold
til kautionistens økonomi.
Stk. 11. Stk. 1-10 finder tilsvarende anvendelse på tredje-
mandspant uden for erhvervsforhold.«
5. Efter § 53 indsættes før overskriften, før § 54:
»§ 53 a. § 48, stk. 1-8, 10 og 11, finder tilsvarende anven-
delse på realkreditinstitutter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 48, stk. 4, finder ikke anvendelse på realkredit-
lån, når den pantsatte ejendom anvendes til beboelse for
kautionisten og låntageren, og kautionisten er udtrykkeligt
oplyst om, at hæftelsen kan overstige lånets hovedstol ved
kautionsaftalens indgåelse.«
6. Efter § 64 a indsættes:
Ȥ 64 b. Et medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut, et re-
alkreditinstitut eller et forsikringsselskab skal hurtigst mu-
ligt og senest 12 måneder efter indtræden i bestyrelsen gen-
nemføre et grundkursus i de kompetencer, der er nødvendi-
ge for at varetage de forpligtelser og funktioner, som kræves
af bestyrelsesmedlemmer i den virksomhedstype, som den
pågældende er indtrådt i.
Stk. 2. Finanstilsynet kan undtage et medlem af bestyrel-
sen fra kravet i stk. 1 hvis medlemmets viden, faglige kom-
petence eller erfaring må anses for tilstrækkelig.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om ind-
holdet af et grundkursus som nævnt i stk. 1.«
7. I § 81, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Hvis repræsentantskabet alene vælges af sparekassens
garanter, skal mindst én garants garantkapital være stemme-
bærende.«
8. I § 126 a, stk. 9, indsættes efter »investeringsselskaber«:
»og regler udstedt i medfør af artikel 25-88«.
9. § 162 b affattes således:
Ȥ 162 b. En kapitalforening eller et udenlandsk investe-
ringsinstitut omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8, skal i sine ved-
tægter for hver afdeling fastsætte, at formuen kan investeres
i overensstemmelse med reglerne i stk. 2, 3, 4 eller 5.
Stk. 2. Formuen kan investeres i overensstemmelse med
kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.
Stk. 3. Formuen kan investeres i likvide midler, herunder
valuta eller de instrumenter der er nævnt i bilag 5. Højst 10
pct. af formuen må investeres i finansielle instrumenter, som
er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme kon-
cern. 2 pkt. finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:
1) Hvor afdelingen investerer i obligationer, der er udstedt
af et land eller en international institution af offentlig
karakter, som et eller flere lande i Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, deltager i, og som er god-
kendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 4, nr. 4, i lov om
investeringsforeninger m.v.
2) Hvor afdelingen investerer i følgende typer af obligati-
oner, dog således, at højst 30 pct. af formuen anbringes
i obligationer, som er udstedt af en enkelt emittent eller
emittenter i samme koncern:
a) Kasse- og skibskreditobligationer udstedt af Dan-
marks Skibskredit A/S, realkreditobligationer ud-
stedt af danske realkreditinstitutter, og lignende re-
alkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter, som
er godkendt af et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, når en kompetent
myndighed har meddelt obligationsudstedelserne
og udstederne til Kommissionen.
b) Særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og
særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af dan-
ske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Dan-
marks Skibskredit A/S, eller tilsvarende særligt
dækkede obligationer udstedt af lignende kreditin-
stitutter, som er godkendt af et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, når en
kompetent myndighed har meddelt obligationsud-
stedelserne og udstederne til Kommissionen.
Stk. 4. Formuen kan udelukkende investeres i pengemar-
kedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbrin-
ges i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af den sam-
me emittent eller emittenter i samme koncern, dog således at
formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumen-
ter, der er udstedt af et land eller en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere lande i Den Europæ-
iske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område deltager i, og som er godkendt af
Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investerings-
foreninger m.v.
Stk. 5. Formuen kan investeres i andele i afdelinger i
UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsin-
stitutter, hvis vedtægter indeholder de begrænsninger der er
anført i § 162 a, dog således at højst 75 pct. af formuen må
anbringes i andele, som er udstedt af en enkelt afdeling af
disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investe-
ringsinstitutter.«
10. I § 202, stk. 1, udgår »årlige«, og efter »overskudsde-
ling« indsættes: », beløb som sparekassens repræsentantskab
beslutter at anvende til forrentning af sparekassens garantka-
pital, samt beløb der udloddes til indehavere af hybrid ker-
nekapital udstedt af sparekassen, hvis garantkapitalen eller
den hybride kernekapital opfylder betingelserne for at være
egenkapital«.
2
11. I § 202, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »beløb«: »fra spa-
rekassens årlige overskud«.
12. § 202, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
13. I § 343, stk. 1, ændres »kapitel 21 om tilsyn, kapitel 22
om afgifter og kapitel 23 om delegations- og klagebestem-
melser« til: »kapitel 21, 22 og 23, samt regler udstedt i med-
før af disse kapitler,«.
14. § 343 m, stk. 1, affattes således:
»Kapitel 21 og kapitel 23, samt regler udstedt i medfør af
disse kapitler, finder med de fornødne tilpasninger tilsvaren-
de anvendelse for investeringsrådgivere.«
15. I § 343 r indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Kapitel 21 og 23, samt regler udstedt i medfør af
disse kapitler, finder med de fornødne tilpasninger tilsvaren-
de anvendelse for fælles datacentraler.«
16. § 343 æ affattes således:
»§ 343 æ. Kapitel 21 og 23, samt regler udstedt i medfør
af disse kapitler, finder med de fornødne tilpasninger tilsva-
rende anvendelse for CO2-kvotebydere.«
17. § 344 affattes således:
»§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. ju-
ni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og inve-
steringsselskaber, forordninger og regler udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber, forordninger udstedt i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber og denne lov og af de regler, der er
udstedt i medfør af loven, undtagen § 75 b og § 77, stk. 1 og
2. Dog påser Erhvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1,
2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet kontrollerer,
at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårs-
rapporter i §§ 183-193 og i regler udstedt i medfør af § 196
er overholdt for finansielle virksomheder, som har udstedt
værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om værdipapirhan-
del m.v. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af
regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte
revisorer og revisionsvirksomheder.
Stk. 2. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige til-
synsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle
stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og mar-
keder. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge
vægt på holdbarheden af den enkelte finansielle virksom-
heds forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksom-
heden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den til-
synsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici el-
ler skadevirkninger. Finanstilsynet gennemgår hvert år sol-
vensbehovet hos de penge- og realkreditinstitutter, der har
en arbejdende kapital på mere end 250 mio. kr. Væsentlig-
hedstilsynet medfører, at Finanstilsynet fører et intensiveret
tilsyn med de systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
og de globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SI-
FI). Finanstilsynets direktion har ansvaret for tilsynsvirk-
somhedens tilrettelæggelse.
Stk. 3. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsyns-
virksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den
finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med
krisesituationer. For filialer beliggende her i landet af uden-
landske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve
den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet
overvåge filialerne og bistå de kompetente tilsynsmyndighe-
der i tilsynet med filialerne. Finanstilsynet skal for væsentli-
ge filialer og datterselskaber af udenlandske virksomheder,
der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte
virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller
et land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsy-
net med den samlede koncern.
Stk. 4. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse
typer af opgaver, eventuelt mod betaling, for offentlige
myndigheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstil-
synet vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at
sikre den finansielle stabilitet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende frem-
med bistand.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstem-
melse med bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.
Stk. 7. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en moder-
virksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed,
en forsikringsholdingvirksomhed eller en finansiel virksom-
hed, fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov
eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til
formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne
i koncernen.
Stk. 8. Erhvervs- og Vækstministeriet kan fastsætte nær-
mere regler om samordning af tilsynspraksis.«
18. I § 344, stk. 8, indsættes efter »en finansiel holdingvirk-
somhed«: », en forsikringsholdingvirksomhed«.
19. I § 346, stk. 1, 1. pkt., ændres », forsikringsholdingvirk-
somheders og fælles datacentralers forhold« til: »og forsik-
ringsholdingvirksomheders forhold«.
20. I § 347, stk. 1, 1. pkt., udgår »fælles datacentraler,«.
21. I § 347 a indsættes efter »finansielle virksomheders«: »,
finansielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirk-
somheders«, og to steder ændres »den finansielle virksom-
hed« til: »virksomheden«.
3
22. I § 347 b, stk. 1, 1. pkt., ændres », en forsikringsholding-
virksomhed eller en fælles datacentral« til: »eller en forsik-
ringsholdingvirksomhed«.
23. I § 351, stk. 2, indsættes efter »eller § 64 a,«: »eller for
et medlem af bestyrelsen i et pengeinstitut, realkreditinstitut
eller forsikringsselskab også § 64 b, stk. 1,«.
24. I § 351, stk. 5, indsættes efter »stk. 3, nr. 2, 3 eller 4,«:
»§ 64 b,«.
§ 2
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
831 af 12. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel ændres »samt dele af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 648/2012/EU af 4. ju-
li 2012 (EMIR), EU-Tidende 2012, nr. L 201, side 1. Ifølge
artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddel-
bart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser
i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn
og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Dan-
mark.« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning nr. 648/2012/EU af 4. juli 2012 (EMIR), EU-Tidende
2012, nr. L 201, side 1, samt Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-for-
ordningen), EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 1. Ifølge arti-
kel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i
hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i lo-
ven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og
berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Dan-
mark.«
2. § 7, stk. 1, affattes således:
»I denne lov forstås ved en operatør af et reguleret mar-
ked et aktieselskab, hvis virksomhed består i at drive et re-
guleret markeds forretninger.«
3. I § 7, stk. 2, ændres »De virksomheder, der er nævnt i stk.
1,« til: »En virksomhed, som nævnt i stk. 1«.
4. I § 7 a indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. I denne lov forstås ved en central modpart (CCP)
en virksomhed med tilladelse i henhold til afsnit I, III, IV og
V i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale mod-
parter og transaktionsregistre (EMIR-forordningen).
Stk. 4. I denne lov forstås ved en værdipapircentral (CSD)
en virksomhed med tilladelse i henhold til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli
2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i EU og vær-
dipapircentraler (CSD’er).«
5. § 8, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
6. § 8, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) at selskabet har en aktiekapital, der mindst udgør 8
mio. kr.,«
7. § 8, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 3.
8. Efter § 8 c indsættes:
Ȥ 8 d. En central modpart (CCP) skal have regler og til-
slutningsaftaler, der indeholder bestemmelser, som fastsat i
§ 57 c.«
9. § 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en virksom-
hed omfattet af § 7, stk. 1, skal til enhver tid have tilstræk-
kelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udø-
ve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virk-
somhed.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, skal til enhver tid have et
tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlighed, integri-
tet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og an-
fægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
10. I § 9, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »et selskab« til: »en
virksomhed«.
11. I § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2, nr. 1 og 3,«
til: » stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3,«.
12. I § 9, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1 og 3«, og »stk. 2« ændres til: »stk. 2 og 3«.
13. I § 11 udgår », af en clearingcentral, af en værdipapir-
central«.
14. I § 12, stk. 2, udgår », værdipapirclearingvirksomhed«
og »registreringsvirksomhed samt«.
15. I § 12 e, stk. 1 og 2, ændres »§ 9, stk. 2,« til: »§ 9, stk. 2
eller 3,«.
16. I § 12 e, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 2, nr. 1« til: »§
9, stk. 3, nr. 1«.
17. I § 12 e, stk. 4, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 2 eller 3,« til: »§
9, stk. 2, eller § 9, stk. 3, nr. 2 eller 3«.
18. I § 12 f, stk. 1, udgår »clearingcentraler og værdipapir-
centraler,«.
19. Efter § 12 f indsættes:
»§ 12 g. Bestyrelsen for en virksomhed omfattet af § 7,
stk. 1, skal fastlægge en politik for mangfoldighed i besty-
relsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer
og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.«
20. I § 13, stk. 1 og 2, og to steder i § 13, stk. 3, udgår »nr. 1
og 2,«.
4
21. I § 23, stk. 4, nr. 9, indsættes efter »udbuddet«: »i Den
Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område,«.
22. I § 23, stk. 4, nr. 10, indsættes efter »udstedelsen«: »i
Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område,«.
23. I § 50, stk. 7, ændres »clearingcentral« til: »en central
modpart (CCP), eller en værdipapircentral (CSD)«.
24. §§ 51-53 ophæves.
25. I overskriften til kapitel 16, før § 54 ændres »en clea-
ringcentral« til: »en central modpart (CCP) og en værdipa-
pircentral (CSD)«.
26. § 54, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
27. I § 54, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »clearingcentra-
ler« til: »centrale modparter (CCP’er), værdipapircentraler
(CSD’er)«.
28. I § 54, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., ændres
»clearingcentralen« til: »værdipapircentralen (CSD’en)«.
29. I § 54, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 2, 2. pkt., ændres
»Clearingcentralen« til: »Værdipapircentralen (CSD’en)«.
30. § 54, stk. 4 og 5, ophæves.
31. I § 55, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt., to steder i § 55, stk. 7, 1.
pkt., og i § 56, stk. 2, ændres »clearingcentral« til: »værdipa-
pircentral (CSD)«.
32. I § 55, stk. 1, ændres »clearingcentralen« til: »værdipa-
pircentralen (CSD’en)«.
33. To steder i § 56, stk. 2, ændres »clearingcentralens« til:
»værdipapircentralens (CSD’ens)«.
34. I § 57, stk. 1, § 57 b, stk. 1, 1. pkt., § 57 b, stk. 2, § 57 c,
stk. 1 og 2, § 57 d, stk. 3, 1. pkt., og § 57 e, stk. 1, 2 og 3,
ændres »clearingcentral« til: »central modpart (CCP), en
værdipapircentral (CSD)«.
35. To steder i § 57, stk. 2, ændres »clearingcentralen« til:
»den centrale modpart (CCP’en), værdipapircentralen
(CSD’en)«.
36. I § 57, stk. 3 og 4, § 57 b, stk. 4, § 57 d, stk. 1, 1. pkt., og
§ 57 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »clearingcentraler« til: »centra-
le modparter (CCP’er), værdipapircentraler (CSD’er)«.
37. I § 57, stk. 3, ændres »Kommissionen i medfør af artikel
10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF« til: »Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-
synsmyndighed, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF med senere ændringer«.
38. I § 57 b, stk. 3, 1. pkt., ændres: »clearingcentraler og be-
talingssystemer, der er anmeldt til Kommissionen i medfør
af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 98/26/EF, hvis sikkerheden er stillet i overensstem-
melse med clearingcentralens eller betalingssystemets reg-
ler« til: »centrale modparter (CCP’er), værdipapircentraler
(CSD’er) og betalingssystemer, der er anmeldt til Den Euro-
pæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i medfør
af artikel 10, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 98/26/EF med senere ændringer, hvis sikkerheden er
stillet i overensstemmelse med den centrale modparts
(CCP’ens), værdipapircentralens (CSD’ens) eller betalings-
systemets regler«.
39. I § 57 b indsættes som stk. 5:
»Sikkerhed stillet af en systemoperatør over for en anden
systemoperatør i forbindelse med et interoperabelt system
kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning af den sikker-
hedsmodtagende systemoperatørs kreditorer.«
40. I § 57 e, stk. 2, ændres »anmeldt til Kommissionen i
medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 98/26/EF,« til: » anmeldt til Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i medfør af arti-
kel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF,«.
41. I § 57 f, stk. 1, indsættes efter »central modpart«:
»(CCP)«.
42. I § 58 b, nr. 4, ændres »central medkontrahent« til:
»central modpart (CCP)«.
43. § 59, stk. 1 ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
44. § 59, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 3.
45. § 59, stk. 6, ophæves.
46. I § 59, stk. 2, der bliver stk. 1, § 59, stk. 3, 1. og 2. pkt.,
der bliver § 59, stk. 2, 1. og 2. pkt., to steder i § 62, stk. 1, to
steder i § 62, stk. 5, § 64, stk. 1, 2 og 3, § 64, stk. 4, 1. pkt., §
65, stk. 1, § 66, stk. 1 og 4, § 67, 2. pkt., § 68, stk. 4, § 69, 1.
pkt., § 70, § 71, stk. 1 og § 71, stk. 2, 1. pkt., § 74, § 75, stk.
1, to steder i § 75, stk. 2, 1. pkt., § 77, stk. 1 og § 77, stk. 3,
1. pkt., § 78, nr. 3, to steder i § 80, stk. 1, 1. pkt., § 80, stk. 2,
§ 81, stk. 1 og 4, og § 82, stk. 3, ændres »værdipapircentral«
til: »værdipapircentral (CSD)«.
47. I § 59, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes efter »værdipa-
pircentralen«: »(CSD’en)«.
48. kapitel 20 ophæves.
49. I kapitel 21 indsættes i overskriften efter »værdipapir-
central«: »(CSD)«.
5
50. I § 62, stk. 1, nr. 6, og § 62, stk. 4, ændres »clearingcen-
traler« til: »centrale modparter (CCP’er) og værdipapircen-
traler (CSD’er)«.
51. I § 62, stk. 5, ændres »clearingcentral« til: »central mod-
part (CCP)«.
52. § 63 ophæves.
53. I § 64, stk. 1, ændres »central« til: »værdipapircentral
(CSD)«.
54. I § 64, stk. 4, 2, pkt., § 66, stk. 3, to steder i § 68, stk. 2, §
71, stk. 2, § 75, stk. 2, 3. pkt., og § 77, stk. 3, 2. pkt., indsæt-
tes efter »værdipapircentralen«: »(CSD’en)«.
55. I § 65, stk. 2, indsættes efter »værdipapircentralers«:
»(CSD’ers)«.
56. I § 68, stk. 3, indsættes efter »værdipapircentralens«:
»(CSD’ens)«.
57. I §§ 68, stk. 5, § 76, stk. 2, § 78, nr. 2, § 82, stk. 1, og §
82 a, indsættes efter »værdipapircentrals«: »(CSD’s)«.
58. § 82 ophæves.
59. I § 83, stk. 1, 3. pkt., ændres »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsel-
ling-forordningen) samt Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordnin-
gen) bortset fra afsnit 6 og 7« til: »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsel-
ling-forordningen) og regler udstedt i medfør heraf, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4.
juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra afsnit 6 og 7 og
regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forord-
ningen), samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen)
og regler udstedt i medfør heraf«.
60. I § 83, stk. 11, udgår »§ 52, stk. 1 og 2, § 54, stk. 4,«.
61. I § 83, stk. 12, ændres »clearingcentral« til: »central
modpart (CCP) og en værdipapircentral (CSD)«, og »clea-
ringcentralen« ændres til: »den centrale modpart (CCP’en)
eller værdipapircentralen (CSD’en)«.
62. I § 84, stk. 2, ændres »Kommissionens forordning nr.
236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra ar-
tikel 17« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordnin-
gen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra ar-
tikel 17 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen),
og forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23.
juli 2014 (CSD-forordningen)«.
63. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 30 som nyt nummer:
»31) Myndigheder, der varetager opgaver i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen).«
64. I § 84 b, stk. 1, indsættes efter »et registreret betalings-
system«: »en central modpart (CCP), en værdipapircentral
(CSD),«.
65. I § 84 c, stk. 1, indsættes som 10. pkt.:
»Tilsynsreaktioner givet for overtrædelse af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23.
juli 2014 (CSD-forordningen) skal offentliggøres i medfør
af § 84 k.«
66. Efter § 84 j indsættes:
»§ 84 k. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i
de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud eller tvangsbø-
der meddelt i henhold til § 83, stk. 1, § 93, stk. 3 og stk. 5,
og § 95 for overtrædelse af afsnit III, IV og V i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli
2012 (EMIR-forordningen) og afsnit III og IV i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23.
juli 2014 (CSD-forordningen) og navnet på virksomheden
eller personen. 1 pkt. gælder tilsvarende for påtaler, påbud
og tvangsbøder truffet af Finanstilsynets bestyrelse i de sag-
er, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om
overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) for
så vidt angår afsnit III, IV og V og Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014
(CSD-forordningen for så vidt angår afsnit III og IV og rets-
akter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør he-
raf.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske i anonymise-
ret form, hvis offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæs-
sig stor skade for virksomheden eller personen, hvis efter-
forskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, hvis
offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, eller hvis
samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons
navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet
til personen.
Stk. 4. Indbringes en påtale, et påbud eller en tvangsbøde
som nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller
domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status
samt det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller
domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Fi-
nanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst mu-
ligt efter, at personen eller virksomheden er underrettet om
påtalen, påbuddet eller tvangsbøden og skal fremgå af Fi-
nanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen.
Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog kun frem-
gå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne
6
anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hen-
syn bag offentliggørelsen.«
67. I § 86, stk. 1, 1 pkt., og § 87, stk. 1, udgår »clearingcen-
traler, værdipapircentraler«.
68. I § 87, stk. 5, udgår »en clearingcentral, en værdipapir-
central«.
69. I § 88 stk. 1, 2. pkt., ændres »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsel-
lingforordningen) samt Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen)
med de begrænsninger, der følger af forordningen, og bort-
set fra artikel 14 og 15« til: »Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsel-
ling-forordningen) og regler udstedt i medfør heraf, Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4.
juli 2012 (EMIR-forordningen) med de begrænsninger, der
følger af forordningen, og bortset fra artikel 14 og 15, samt
forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
(EMIR-forordningen), samt Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-for-
ordningen) samt forordninger og regler udstedt i medfør he-
raf«.
70. I § 88, stk. 3, 1. pkt., udgår: »clearingcentraler eller vær-
dipapircentraler«.
71. Efter § 88 indsættes:
»§ 88 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte reg-
ler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de
afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommis-
sionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordnin-
gen)«.
72. I § 92, stk. 1, udgår »en clearingcentral og en værdipa-
pircentral,«.
73. I § 92, stk. 1, nr. 5, ændres »stk. 1 og 2,« til: »stk. 1-3,«.
74. I § 92, stk. 3, 1. pkt., udgår », en clearingcentral eller en
værdipapircentral«.
75. § 92, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
76. I § 93, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 4,« til: »§ 9, stk.
5,«, og efter »§ 12 f, stk. 1, nr. 1,« indsættes: »§ 12 g,«.
77. I § 93 stk. 3, 2. pkt., ændres »(shortsellingforordningen)
eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen)« til: »(short-
sellingforordningen), Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordnin-
gen) eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen)«.
78. I § 95, stk. 1, ændres »Undlader en direktion, bestyrelse
eller revisor hos en værdipapirhandler, en operatør af et re-
guleret marked, en clearingcentral, en værdipapircentral,«
til: »Undlader en direktion, bestyrelse eller revisor hos en
værdipapirhandler, en operatør af et reguleret marked, en
central modpart, (CCP), en værdipapircentral (CSD),«, og
efter »i medfør heraf« indsættes: »samt efter afsnit III, IV og
V i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) eller afsnit
III og IV i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen)«.
§ 3
I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 1369 af 28. december 2011, § 6 i lov
nr. 1383 af 23. december 2012, § 2 i lov nr. 1460 af 17.
december 2013, § 11 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og
senest ved § 8 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »Udstedere af elektroniske pen-
ge« til: »E-penge-institutter«.
2. I § 4, nr. 10, indsættes efter »overføres«: », jf. dog § 79«.
3. I § 4 indsættes som nr. 15-17:
»15) Vederlagsfrie betalingssurrogater.
16) Betalingssurrogater, hvor beløbet ikke kan overstige
3.000 kr., og hvor der ikke kan ske automatisk genop-
ladning, jf. dog § 39 s.
17) Elektroniske penge på op til 3.000 kr. med begrænset
anvendelse, hvor der ikke kan ske automatisk genop-
ladning, og hvor udstederens samlede forpligtelser
hidrørende fra udestående elektroniske penge på intet
tidspunkt overstiger et beløb, der modsvarer værdien
af 5 mio. euro, jf. dog § 39 s.«
4. I § 7, stk. 3, nr. 1, udgår »stiftelsesoverenskomst,«.
5. § 18, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et betalings-
institut og, hvor det er relevant, ledelsesansvarlige for virk-
somhedens betalingstjenestevirksomhed skal til enhver tid
have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende
virksomhed.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et be-
talingsinstitut og, hvor det er relevant, ledelsesansvarlige for
virksomhedens betalingstjenestevirksomhed skal til enhver
tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlig-
hed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurde-
re og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
6. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 2
og stk. 3«.
7
7. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »og 2« til: »og 3«,
og »stk. 2« ændres til: »stk. 2 og stk. 3«.
8. Efter § 18 b indsættes:
»§ 18 c. Bestyrelsen i et betalingsinstitut skal fastlægge
en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer til-
strækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt
bestyrelsens medlemmer.«
9. I § 20, stk. 7, 1. pkt., ændres »skal betalingsinstituttets re-
viderede årsrapport yderligere omfatte et særskilt regnskab
for henholdsvis betalingstjenester og andre aktiviteter« til:
»skal betalingsinstituttet samtidig med årsrapporten indsen-
de særskilte regnskabsoplysninger for henholdsvis beta-
lingstjenester og andre aktiviteter«.
10. § 20, stk. 7, 2. pkt., affattes således:
»Regnskabsoplysningerne skal være ledsaget af en revisi-
onserklæring udarbejdet af betalingsinstituttets revisorer.«
11. I § 20, stk. 8, indsættes efter »betalingsinstitutter«: »og
om udarbejdelse af særskilte regnskabsoplysninger og revi-
sionserklæring, jf. stk. 7«.
12. §§ 37-39 affattes således:
»§ 37. Finanstilsynet kan give en begrænset tilladelse til
her i landet at udbyde
1) betalingstjenester baseret på betalingsinstrumenter med
begrænset anvendelse til brug for erhvervelse af varer
eller tjenesteydelser, eller
2) betalingstjenester, hvis gennemsnittet af de samlede be-
talingstransaktioner for de foregående 12 måneder, der
er gennemført af den pågældende virksomhed, ikke
overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 3 mio.
euro pr. måned.
Stk. 2. En tilladelse til at udbyde betalingstjenester omfat-
tet af stk. 1, nr. 2, bortfalder, hvis gennemsnittet af virksom-
hedens betalingstransaktioner for de foregående 12 måne-
der, der er gennemført af den pågældende virksomhed, over-
stiger et beløb, der modsvarer værdien af 3 mio. euro pr.
måned. Hvis virksomheden senest 30 dage efter, at tilladel-
sen er bortfaldet, jf. 1. pkt., indsender en fyldestgørende an-
søgning om tilladelse som betalingsinstitut efter § 7, stk. 3,
kan virksomheden fortsætte sin aktivitet i henhold til stk. 1,
nr. 2, mens ansøgningen behandles.
§ 38. Finanstilsynet giver tilladelse efter § 37, stk. 1, når
1) virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Dan-
mark,
2) virksomhedens ledelse opfylder kravene i § 18,
3) ejere af kvalificerede andele, jf. § 7 stk. 1, nr. 6, ikke
skønnes at ville modvirke en fornuftig og forsvarlig
forvaltning af virksomheden, og
4) virksomheden har tilstrækkelige forretningsgange på
alle væsentlige områder.
Stk. 2. En ansøgning om begrænset tilladelse til at udbyde
betalingstjenester skal indeholde de oplysninger, der er nød-
vendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betin-
gelserne i stk. 1 er opfyldt, herunder
1) beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og for-
retningsomfang, herunder nuværende og planlagte akti-
viteter, samt et budget for det kommende regnskabsår
med oplysning om de forventede samlede betalings-
transaktioner opgjort pr. måned med en gennemsnitsbe-
regning, jf. § 37, stk. 1, nr. 2,
2) oplysninger om virksomhedens ledelse, der dokumen-
terer, at kravene i henhold til § 18 er opfyldt,
3) oplysninger om ejere af en kvalificeret ejerandel i virk-
somheden, størrelsen af disse andele og dokumentation
for ejernes egnethed til at sikre en fornuftig og forsvar-
lig forvaltning af virksomheden, og
4) virksomhedens væsentligste forretningsgange, jf. stk. 1,
nr. 4.
Stk. 3. §§ 18 a og b finder tilsvarende anvendelse for virk-
somheder med begrænset tilladelse, jf. § 37, stk. 1.
Stk. 4. Virksomheder med begrænset tilladelse kan ikke
anvende agenter ved udbud af betalingstjenester.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter regler om sikring af mid-
ler modtaget fra brugerne.
§ 39. Virksomheder med begrænset tilladelse skal snarest
muligt underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder væsent-
lige ændringer i forhold til de oplysninger, som Finanstilsy-
net har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilladel-
se.
Stk. 2. Virksomheder med begrænset tilladelse, jf. § 37,
stk. 1, nr. 2, skal underrette Finanstilsynet, når gennemsnit-
tet af de samlede betalingstransaktioner for de foregående
12 måneder overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 3
mio. euro pr. måned.
Stk. 3. Virksomheder med begrænset tilladelse skal senest
den 1. april hvert år indsende
1) en erklæring til Finanstilsynet om, at virksomheden op-
fylder betingelserne for at opnå tilladelse efter §§ 37-
38,
2) oplysning om gennemsnittet af de samlede betalings-
transaktioner for de foregående 12 måneder opgjort pr.
måned, og
3) en oversigt over virksomhedens ledelse og ejere af kva-
lificerede andele.«
13. § 39 j, stk. 2, affattes således:
»Hvis e-penge-instituttet udøver andre aktiviteter, som
nævnt i § 39 e, stk. 1, skal e-penge-instituttet samtidig med
årsrapporten indsende særskilte regnskabsoplysninger for
henholdsvis udstedelse af elektroniske penge og andre akti-
viteter. Regnskabsoplysningerne skal være ledsaget af en re-
visionserklæring udarbejdet af e-pengeinstituttets revisorer.«
14. I § 39 l, stk. 1, affattes således:
»E-penge-institutter, der udøver aktiviteter som nævnt i §
39 e, stk. 1, nr. 4, skal sikre de midler, der er modtaget fra
brugere. Midlerne skal senest ved afslutningen af den ar-
bejdsdag, hvor midlerne er modtaget, indsættes på et sær-
skilt konto i et kreditinstitut eller investeres i sikre, likvide
aktiver med lav risiko. Midlerne må ikke kunne gøres til
8
genstand for retsforfølgning fra e-penge-instituttets øvrige
kreditorer.«
15. §§ 39 p-39 r affattes således:
»§ 39 p. Finanstilsynet kan give en begrænset tilladelse til
her i landet at udstede
1) elektroniske penge lagret på instrumenter med begræn-
set anvendelse til brug for erhvervelse af varer eller tje-
nesteydelser, eller
2) elektroniske penge, hvor udstederens samlede forplig-
telser hidrørende fra udestående elektroniske penge på
intet tidspunkt overstiger et beløb, der modsvarer vær-
dien af 5 mio. euro.
Stk. 2. Udstedere med tilladelse i henhold til stk. 1, kan
udbyde driftsmæssige og nært tilknyttede accessoriske beta-
lingstjenester, der har tilknytning til udstedelse af elektroni-
ske penge.
Stk. 3. En tilladelse til at udstede elektroniske penge, jf.
stk. 1, nr. 2, bortfalder, hvis udstederens samlede forpligtel-
ser hidrørende fra udestående elektroniske penge overstiger
et beløb, der modsvarer værdien af 5 mio. euro. Hvis virk-
somheden senest 30 dage efter, at tilladelsen er bortfaldet, jf.
1. pkt., indsender en fyldestgørende ansøgning om tilladelse
som e-penge-institut, jf. § 39 a, stk. 3, kan virksomheden
uanset 1. pkt. fortsætte sin aktivitet i henhold til § 39 p, stk.
1, nr. 2, mens ansøgningen behandles.
§ 39 q. Finanstilsynet giver tilladelse, jf. § 39 p, stk. 1,
når
1) virksomheden har hovedkontor og hjemsted i Dan-
mark,
2) virksomhedens ledelse opfylder kravene i § 18,
3) ejere af kvalificerede andele, jf. § 7 stk. 1, nr. 6, ikke
skønnes at ville modvirke en fornuftig og forsvarlig
forvaltning af virksomheden, og
4) virksomheden har tilstrækkelige forretningsgange på
alle væsentlige områder.
Stk. 2. En ansøgning om begrænset tilladelse til at udbyde
betalingstjenester skal indeholde de oplysninger, der er nød-
vendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betin-
gelserne i stk. 1 er opfyldt, herunder
1) en beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel og
forretningsomfang, herunder nuværende og planlagte
aktiviteter, samt et budget for det kommende regn-
skabsår med oplysning om de forventede samlede for-
pligtelser hidrørende fra udestående elektroniske penge
opgjort pr. måned,
2) oplysninger om virksomhedens ledelse, der dokumen-
terer, at kravene i henhold til § 18 er opfyldt,
3) oplysninger om ejere af kvalificeret ejerandel i virk-
somheden, størrelsen af disse andele og dokumentation
for ejernes egnethed til at sikre en fornuftig og forsvar-
lig forvaltning af virksomheden, og
4) virksomhedens væsentligste forretningsgange, jf. stk. 1,
litra 4.
Stk. 3. §§ 18 a og b finder tilsvarende anvendelse for virk-
somheder med begrænset tilladelse, jf. § 39 p, stk. 1.
Stk. 4. Virksomheder med begrænset tilladelse, jf. § 39 p,
stk. 1, kan ikke anvende agenter ved udstedelse af elektroni-
ske penge.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter regler om sikring af mid-
ler modtaget fra brugerne.«
§ 39 r. Virksomheder med begrænset tilladelse skal sna-
rest muligt underrette Finanstilsynet, hvis der indtræder væ-
sentlige ændringer i forhold til de oplysninger, som Finans-
tilsynet har modtaget og lagt til grund ved meddelelse af til-
ladelse.
Stk. 2. Virksomheder med begrænset tilladelse, jf. § 39 p,
stk. 1, nr. 2, skal underrette Finanstilsynet, hvis virksomhe-
dens samlede forpligtelser hidrørende fra udestående elek-
troniske penge overstiger et beløb, der modsvarer værdien af
5 mio. euro.
Stk. 3. Virksomheder med begrænset tilladelse skal senest
den 1. april hvert år indsende
1) erklæring til Finanstilsynet om, at virksomheden opfyl-
der betingelserne for at få tilladelse efter § 39 q,
2) oplysning om højeste beløb af samlede udestående
elektroniske penge i det forrige regnskabsår, og
3) oversigt over virksomhedens ledelse og kvalificerede
ejere.«
16. I § 52, stk. 2, ændres »mikrobetalingsmidler« til: »mi-
krobetalingsinstrumenter«.
17. I § 87 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. § 347 b i lov om finansiel virksomhed finder an-
vendelse med de fornødne tilpasninger.«
18. I § 89 a, stk. 1 og 2, ændres »stk. 2,« til: »stk. 2 og 3,«.
19. I § 89 a, stk. 4, ændres »§ 18, stk. 2,« til: »§ 18, stk. 3,«.
20. I § 90, stk. 1, nr. 5, ændres »med« til: »mod«.
21. I § 107, stk. 2, ændres »§ 18, stk. 4,« til: »§ 18, stk. 5,«,
og efter »§ 18 a, stk. 1,« indsættes: »§ 18 c,«.
22. I § 107, stk. 4, ændres »Undlader en udbyder« til: »Den,
der undlader«, og »vedkommende« udgår.
23. I § 107, stk. 5, ændres »En udbyder« til: »Den«.
§ 4
I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger
m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og
§ 9 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende
ændringer:
1. I § 51, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen,
der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og
kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.«
2. I § 51 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
9
»Stk. 4. Bestyrelsen skal sikre, at dens medlemmer har til-
strækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til
at kunne forstå investeringsforeningens aktiviteter og de
hermed forbundne risici.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
3. I § 52, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen,
der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og
kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.«
4. I § 52 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Bestyrelsen skal sikre, at dens medlemmer har til-
strækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til
at kunne forstå SIKAV’ens aktiviteter og de hermed for-
bundne risici.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
5. § 57, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en investe-
ringsforening eller af bestyrelsen i en SIKAV skal til enhver
tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring
til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den
pågældende investeringsforening eller SIKAV.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en in-
vesteringsforening eller af bestyrelsen i en SIKAV, skal til
enhver tid have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise
hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kun-
ne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige le-
delse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
6. I § 57, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2, nr. 1, 3 og
4,« til: »stk. 2 og stk. 3, nr. 1, 3 og 4,«.
7. I § 57, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1 og 3«, og »stk. 2« ændres til: »stk. 2 og 3«.
8. I § 112 indsættes som stk. 7:
»»Stk. 7. Reglerne i stk. 1-6 finder ikke anvendelse for af-
vikling efter § 119, stk. 7, § 125, stk. 7, og § 130, stk. 4.«
9. I § 115, stk. 2, nr. 1, udgår »og«.
10. I § 115, stk. 2, nr. 2, ændres »gæld.« til: »gæld, og«.
11. I § 115, stk. 2, indsættes som nr. 3:
»3) foreningens vedtægter, hvor foreningen har tilføjet
»under afvikling« til foreningens eller afdelingens
navn.«
12. I § 115, stk. 3, ændres »skal foreningen eller afdelingen
tilføje »under afvikling« til sit navn« til: »kan foreningen
påbegynde afviklingen«.
13. I § 119 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. En beslutning om fusion af den eneste eller sidste
afdeling i en dansk UCITS, hvor denne er ophørende, anses
samtidig for at være en beslutning om afvikling af den dan-
ske UCITS. En ansøgning til Finanstilsynet om godkendelse
af en sådan fusion skal være vedlagt en erklæring fra den
danske UCITS’ ledelse om, at al gæld til kreditorerne, som
ikke overtages af den fortsættende enhed som en del af fusi-
onen, er betalt.«
14. I § 125 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. En beslutning om fusion af den eneste eller sidste
afdeling i en dansk UCITS, hvor denne er ophørende, anses
samtidig for at være en beslutning om afvikling af den dan-
ske UCITS. En ansøgning til Finanstilsynet om godkendelse
af en sådan fusion skal være vedlagt en erklæring fra den
danske UCITS’ ledelse om, at al gæld til kreditorerne, som
ikke overtages af den fortsættende enhed som en del af fusi-
onen, er betalt.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
15. I § 130 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. En beslutning om overflytning af den eneste eller
sidste afdeling i en dansk UCITS, anses samtidig for at være
en beslutning om afvikling af den danske UCITS. En ansøg-
ning til Finanstilsynet om godkendelse af en sådan overflyt-
ning skal være vedlagt en erklæring fra den danske UCITS’
ledelse om, at al gæld til kreditorerne, som afdelingen efter
overflytningen ikke hæfter for, er betalt.«
16. I § 139, stk. 3, indsættes efter »stk. 1, nr.«: »2 og«.
17. Efter § 146 indsættes i kapitel 14:
»Indberetninger om formue, anbringelse af midlerne,
likviditet m.v.
§ 146 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
indberetning af oplysninger om en dansk UCITS’ formue,
anbringelse af midlerne, likviditet, m.v.«
18. § 157, stk. 1, affattes således:
»En dansk UCITS må ikke i et enkelt aktieselskab erhver-
ve aktier med stemmeret, som giver den danske UCITS mu-
lighed for at udøve en betydelig indflydelse på aktieselska-
bet.«
19. § 157, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En dansk UCITS må ikke erhverve mere end
1) 10 pct. af aktierne uden stemmeret fra en og samme
emittent,
2) 10 pct. af obligationerne fra en og samme emittent,
3) 10 pct. af pengemarkedsinstrumenterne fra en og sam-
me emittent eller
4) 25 pct. af andelene fra en og samme afdeling af en
dansk UCITS eller et og samme investeringsinstitut
som nævnt i § 143, stk. 1, nr. 2 og 3.«
20. I § 161, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »overholdelsen
af«: »regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af
love og administrative bestemmelser om visse institutter for
kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
(UCITS-direktivet), og af«.
10
21. I § 161 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende
fremmed bistand.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
22. I § 172, stk. 1 og 2, ændres »stk. 2,« til: »stk. 2 og 3,«.
23. I § 172, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1« til: »stk. 3,
nr. 1«.
24. I § 172, stk. 4, ændres »§ 57, stk. 2,« til: »§ 57, stk. 3,«.
25. I § 190, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 51, stk. 1-5,« til: »§ 51,
stk. 1-6,«, »§ 52, stk. 1-5,« ændres til: »§ 52, stk. 1-6,«, og
»§ 57, stk. 4, jf. stk. 2,« ændres til: »§ 57, stk. 5, jf. stk. 3,«.
26. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§§ 38 og 46,«: »§
51, stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6,«.
§ 5
I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 268 af
25. marts 2014 og § 4 i lov nr. 403 af 28. april 2014,
foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 1, nr. 24, affattes således:
»24) Minimumskapital: Forvalterens minimumskapital,
som består af midler omhandlet i artikel 26, stk. 1, li-
tra a-e, i forordning (EU) 575/2013.«
2. I § 3, stk. 1, nr. 34, indsættes efter »investeringsselska-
ber«: »og i regler udstedt i medfør af artikel 25-88«.
3. § 8, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Såfremt en forvalter har tilladelse til at udføre de i
bilag 1, nr. 3, nævnte aktiviteter, finder §§ 43 og 72 i lov om
finansiel virksomhed tilsvarende anvendelse på forvalterens
udførelse af disse tjenesteydelser. Hvis forvalteren har tilla-
delse til at udføre aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, litra b,
punkt. ii, finder § 16, stk. 1, 3. pkt., tillige anvendelse«.
4. I § 11, stk. 3, nr. 1, ændres »startkapital« til: »minimums-
kapital«.
5. § 13, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem af ledelsen i en forvalter med tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde skal til enhver tid have
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kun-
ne udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågælden-
de forvalter.
Stk. 2. Et medlem af ledelsen i en forvalter med tilladelse
til at forvalte alternative investeringsfonde skal til enhver tid
have et tilstrækkelig godt omdømme og udvise hæderlighed,
integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og
anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
6. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2, « til: »stk. 2
og stk. 3,«.
7. I § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1 og 3«, og »i stk. 2« ændres til: »i stk. 2 og 3«.
8. § 15, stk. 1, affattes således:
»En forvalter af alternative investeringsfonde skal under-
rette Finanstilsynet om planlagte, væsentlige ændringer af
forhold, der er lagt til grund for meddelelsen af tilladelsen til
at forvalte alternative investeringsfonde, herunder særligt
ændringer i oplysningerne indsendt til Finanstilsynet i med-
før af § 11. Underretningen skal ske, før ændringerne gen-
nemføres. Uforudsete ændringer skal meddeles Finanstilsy-
net straks efter, at ændringen er sket.«
9. I § 15 indsættes som nyt stk. 4:
»Stk. 4. Ved afvikling eller oprettelse af alternative inve-
steringsfonde eller afdelinger heraf, som har investerings-
strategier, der er omfattet af den tilladelse til at forvalte al-
ternative investeringsfonde, som forvalteren er meddelt efter
§ 11, skal forvalteren orientere Finanstilsynet inden for 5 ar-
bejdsdage. Oprettelse af alternative investeringsfonde eller
afdelinger heraf, der har investeringsstrategier, som ikke er
omfattet af forvalterens tilladelse, vil anses for en væsentlig
ændring, jf. stk. 1.«
10. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »startkapital« til: »mini-
mumskapital«.
11. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »startkapital« til: »mini-
mumskapital«.
12. I § 16, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Såfremt en forvalter har tilladelse til at udføre de aktiver
der er nævnt i bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, skal forvalteren
have en minimumskapital, svarende til værdien af mindst
730.000 euro.«
13. I § 16, stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5, nr. 1«.
14. § 16, stk. 11, affattes således:
»Stk. 11. Såfremt en forvalter tillige har tilladelse som in-
vesteringsforvaltningsselskab, jf. § 10 i lov om finansiel
virksomhed, finder udover § 126 a i lov om finansiel virk-
somhed alene kravene i stk. 5 og 7 samt regler udstedt i
medfør af i stk. 8-10 anvendelse. Såfremt en forvalter, der
tillige har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab, jf.
§ 10 i lov om finansiel virksomhed, har tilladelse til opbeva-
ring og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i in-
stitutter for kollektiv investering i medfør af bilag 1, nr. 3,
litra b, pkt. ii, skal forvalteren opfylde minimumskapitalkra-
vet i § 126 a, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed.«
15. Overskriften før § 28 affattes således: »Sammensætning
af det øverste ledelsesorgan m.v.«
16. Efter § 28 indsættes i kapitel 5:
»§ 28 a. Det øverste ledelsesorgan i en forvalter med tilla-
delse til at forvalte alternative investeringsfonde skal fast-
lægge en politik for mangfoldighed i ledelsesorganet, der
11
fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompe-
tencer blandt ledelsesorganets medlemmer.«
17. § 130, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der skal være indgået passende samarbejdsafta-
ler, der lever op til internationale standarder, og som gør det
muligt at føre tilsyn med forvalteren, herunder overvåge de
systemiske risici, mellem Finanstilsynet og de relevante til-
synsmyndigheder i forvalterens hjemland, samt Finanstilsy-
net og de relevante myndigheder i den alternative investe-
ringsfonds hjemland, hvis fonden er etableret i et tredjeland.
Såfremt fonden er etableret i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, skal der være indgået
passende samarbejdsaftaler, som i 1. pkt., mellem de kom-
petente myndigheder i fondens hjemland og de relevante til-
synsmyndigheder i forvalterens hjemland.«
18. I § 130, stk. 4, indsættes efter »hvor«: »enten forvalteren
eller«.
19. I § 153 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En afdeling i en kapitalforening kan overflyttes til
en dansk UCITS efter reglerne i §§130-134 i lov om inve-
steringsforeninger m.v.«
20. I § 155, 1. pkt., indsættes efter »overholdelsen af«: »reg-
ler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternati-
ve investeringsfonde, og af«.
21. I § 168, stk. 1 og 2, ændres »stk. 2,« til: »stk. 2 og 3,«.
22. I § 168, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2,« til: »stk. 3,«.
23. I § 168, stk. 4, ændres »stk. 2,« til: »stk. 3,«.
24. I § 168 a, stk. 3, ændres »stk. 2,« til: »stk. 3,«.
25. I § 168 a, stk. 4, ændres »stk. 2,« til: »stk. 3,«.
26. I § 170, stk. 11, 2. pkt., ændres »stk. 6,« til: »stk. 7,«.
27. I § 173, stk. 2, nr. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«
28. I § 190 stk., 1, ændres »§ 13, stk. 4,« til: »§ 13, stk. 5,«,
og efter »og § 149, stk. 1, 2. pkt.,« indsættes: »samt artikel
4, artikel 5, stk. 1, 1. pkt., artikel 5, stk. 2 og 3, artikel 6, stk.
1, artikel 7, artikel 8, stk. 1, 2. pkt., artikel 9, stk. 1, 3 og 4,
artikel 10, artikel 11, stk. 1, artikel 12, stk. 1 og 2, artikel 13,
stk. 1 og 2, og artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapi-
talfonde og artikel 4, artikel 5, stk. 1, 1. pkt., artikel 5, stk. 2
og 3, artikel 6, stk. 1, artikel 7, artikel 8, stk. 1, 2. pkt., arti-
kel 9, stk. 1, 3 og 4, artikel 10, stk. 1, artikel 11, artikel 12,
stk. 1, artikel 13, stk. 1-3, artikel 14, stk. 1 og 2, og artikel
16 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 om europæiske sociale iværksætterfonde«.
29. I 190, stk. 2, ændres »§ 20, stk. 1-9,« til: »§ 15, stk. 4, §
20, stk. 1-9,« og efter »§ 28, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, «
indsættes: »§ 28 a,«.
30. § 190, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 163, stk. 1, 1. pkt.,« til:
»§ 163, stk. 1, 1. pkt.,«
31. I § 190, stk. 4, ændres »§ 18, stk. 2,« til: »§ 18, stk. 3,«.
§ 6
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som
ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, § 2 i lov nr.
615 af 12. juni 2013, § 5 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og
senest ved § 10 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages
følgende ændringer:
1. § 23 a, stk. 1, affattes således:
»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en pensions-
kasse skal til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og erfaring til at kunne udøve sit hverv eller va-
retage sin stilling i den pågældende pensionskasse.«
2. I § 23 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
pensionskasse skal til enhver tid have et tilstrækkelig godt
omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uafhængig-
hed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser
truffet af den daglige ledelse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. I § 23 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk.
1 og 4«, og »hvis forholdene efterfølgende ændres« ændres
til: »om forhold nævnt i stk. 3 og 4, hvis forholdene efterføl-
gende ændres«.
4. I § 24 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Bestyrelsen skal sikre, at dens medlemmer har til-
strækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til
at kunne forstå pensionskassens aktiviteter og de hermed
forbundne risici.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
5. I § 24 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til:
»stk. 1-5«.
6. § 44 e, stk. 4, ophæves.
7. § 46 h affattes således:
Ȥ 46 h. En kapitalforening eller et udenlandsk investe-
ringsinstitut omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, skal i sine ved-
tægter for hver afdeling fastsætte, at formuen kan investeres
i overensstemmelse med reglerne i stk. 2, 3, 4 eller 5.
Stk. 2. Formuen kan investeres i overensstemmelse med i
kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.
Stk. 3. Formuen kan investeres i likvide midler, herunder
valuta eller de instrumenter der er nævnt i bilag 5 i lov om
finansiel virksomhed. Højst 10 pct. af formuen må investe-
12
res i finansielle instrumenter, som er udstedt af samme emit-
tent eller emittenter i samme koncern. 2. pkt. finder ikke an-
vendelse i følgende tilfælde:
1) Hvor afdelingen investerer i obligationer, der er udstedt
af et land eller en international institution af offentlig
karakter, som et eller flere lande i Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, deltager i, og som er god-
kendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om
investeringsforeninger m.v.
2) Hvor afdelingen investerer i følgende typer af obligati-
oner, dog således at højst 30 pct. af formuen anbringes
i obligationer, som er udstedt af en enkelt emittent eller
emittenter i samme koncern:
a) Kasse- og skibskreditobligationer udstedt af Dan-
marks Skibskredit A/S, realkreditobligationer ud-
stedt af danske realkreditinstitutter og lignende re-
alkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter, som
er godkendt af et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, når en kompetent
myndighed har meddelt obligationsudstedelserne
og udstederne til Kommissionen.
b) Særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og
særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af dan-
ske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Dan-
marks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt
dækkede obligationer udstedt af lignende kreditin-
stitutter, som er godkendt af et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, når en
kompetent myndighed har meddelt obligationsud-
stedelserne og udstederne til Kommissionen.
Stk. 4. Formuen kan udelukkende investeres i pengemar-
kedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbrin-
ges i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af den sam-
me emittent eller emittenter i samme koncern, dog således at
formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumen-
ter, der er udstedt af et land eller en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere medlemslande delta-
ger i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1,
nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.
Stk. 5. Formuen kan investeres i andele i afdelinger i
UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsin-
stitutter, hvis vedtægter indeholder de begrænsninger, der er
anført i § 46 g, dog således at højst 75 pct. af formuen må
anbringes i andele, som er udstedt af en enkelt afdeling af
disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investe-
ringsinstitutter.«
8. I § 62, nr. 7, ændres »stk. 3,« til: »stk. 3 og 4,«.
9. I § 65 b, stk. 1 og 2, ændres »stk. 3,« til: »stk. 3 og 4,«.
10. I § 65 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk.
stk. 4, nr. 1«.
11. I § 65 b, stk. 4, ændres »stk. 3, nr. 2 eller 3,« til: »stk. 3
og § 23 a, stk. 4, nr. 2 eller 3,«.
12. Efter § 65 d indsættes:
»§ 65 e. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte reg-
ler om firmapensionskassers pligt til at offentliggøre oplys-
ninger om Finanstilsynets vurdering af firmapensionskassen
og om, at Finanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før
firmapensionskassen.«
13. I § 71, stk. 1, ændres »§ 23 a, stk. 4,« til: »§ 23 a, stk. 5,
jf. stk. 4, nr. 1 og 2,«, og »§ 24 a, stk. 1-4,« ændres til: »§ 24
a, stk. 1-5,«.
§ 7
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, foretages
følgende ændringer:
1. § 6 j affattes således:
Ȥ 6 j. En kapitalforening eller et udenlandsk investe-
ringsinstitut omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, skal i sine ved-
tægter for hver afdeling fastsætte, at formuen kan investeres
i overensstemmelse med reglerne i stk. 2, stk. 3, stk. 4 eller
stk. 5.
Stk. 2. Formuen kan investeres i overensstemmelse med i
kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.
Stk. 3. Formuen kan investeres i likvide midler, herunder
valuta eller de instrumenter, der er nævnt i bilag 5 i lov om
finansiel virksomhed. Højst 10 pct. af formuen må investe-
res i finansielle instrumenter, som er udstedt af samme emit-
tent eller emittenter i samme koncern. 2. pkt. finder ikke an-
vendelse i følgende tilfælde:
1) Hvor afdelingen investerer i obligationer, der er udstedt
af et land eller en international institution af offentlig
karakter, som et eller flere lande i Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, deltager i, og som er god-
kendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om
investeringsforeninger m.v.
2) Hvor afdelingen investerer i følgende typer af obligati-
oner, dog således, at højst 30 pct. af formuen anbringes
i obligationer, som er udstedt af en enkelt emittent eller
emittenter i samme koncern:
a) Kasse- og skibskreditobligationer udstedt af Dan-
marks Skibskredit A/S, realkreditobligationer ud-
stedt af danske realkreditinstitutter og lignende re-
alkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter, som
er godkendt af et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, når en kompetent
myndighed har meddelt obligationsudstedelserne
og udstederne til Kommissionen.
b) Særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og
særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af dan-
ske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Dan-
marks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt
dækkede obligationer udstedt af lignende kreditin-
stitutter, som er godkendt af et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har
13
indgået aftale med på det finansielle område, når en
kompetent myndighed har meddelt obligationsud-
stedelserne og udstederne til Kommissionen.
Stk. 4. Formuen kan udelukkende investeres i pengemar-
kedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbrin-
ges i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af den sam-
me emittent eller emittenter i samme koncern, dog således at
formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumen-
ter, der er udstedt af et land eller en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere lande i Den Europæ-
iske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, deltager i, og som er godkendt af
Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investerings-
foreninger m.v.
Stk. 5. Formuen kan investeres i andele i afdelinger i
UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsin-
stitutter, hvis vedtægter indeholder de begrænsninger, der er
anført i § 6, dog således at højst 75 pct. af formuen må an-
bringes i andele, som er udstedt af en enkelt afdeling af dis-
se UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investerings-
institutter.
Stk. 6. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode
dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-5.«
2. I § 10, stk. 1, ændres »§§ 5 b, 5 c og 5 g« til: »§§ 5 b og 5
c, regler udstedt i medfør af §§ 5 e, og 5 f«.
3. Efter § 10 k indsættes i kapitel 5:
»§ 10 l. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pligt til at offentliggøre
oplysninger om Finanstilsynets vurdering af Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond og om, at Finanstilsynet kan offentliggøre
oplysningerne før Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«
§ 8
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
278 af 14. marts 2013, som ændret ved § 6 i lov nr.472 af
13. maj 2013, § 8 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 5 i lov nr.
639 af 12. juni 2013,§ 16 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og
ved § 17 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende
ændringer:
1. § 70 e affattes således:
Ȥ 70 e. En kapitalforening eller et udenlandsk investe-
ringsinstitut omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, skal i sine ved-
tægter for hver afdeling fastsætte, at formuen kan investeres
i overensstemmelse med reglerne i stk. 2, stk. 3, stk. 4 eller
stk. 5.
Stk. 2. Formuen kan investeres i overensstemmelse med i
kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.
Stk. 3. Formuen kan investeres i likvide midler, herunder
valuta eller de instrumenter der er nævnt i bilag 5 i lov om
finansiel virksomhed. Højst 10 pct. af formuen må investe-
res i finansielle instrumenter, som er udstedt af samme emit-
tent eller emittenter i samme koncern. 2. pkt. finder ikke an-
vendelse i følgende tilfælde:
1) Hvor afdelingen investerer i obligationer, der er udstedt
af et land eller en international institution af offentlig
karakter, som et eller flere lande i Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, deltager i, og som er god-
kendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om
investeringsforeninger m.v.
2) Hvor afdelingen investerer i følgende typer af obligati-
oner, dog således, at højst 30 pct. af formuen anbringes
i obligationer, som er udstedt af en enkelt emittent eller
emittenter i samme koncern:
a) Kasse- og skibskreditobligationer udstedt af Dan-
marks Skibskredit A/S, realkreditobligationer ud-
stedt af danske realkreditinstitutter og lignende re-
alkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter, som
er godkendt af et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, når en kompetent
myndighed har meddelt obligationsudstedelserne
og udstederne til Kommissionen.
b) Særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og
særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af dan-
ske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Dan-
marks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt
dækkede obligationer udstedt af lignende kreditin-
stitutter, som er godkendt af et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, når en
kompetent myndighed har meddelt obligationsud-
stedelserne og udstederne til Kommissionen.
Stk. 4. Formuen kan udelukkende investeres i pengemar-
kedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbrin-
ges i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af den sam-
me emittent eller emittenter i samme koncern, dog således at
formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumen-
ter, der er udstedt af et land eller en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere lande i Den Europæ-
iske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, deltager i, og som er godkendt af
Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investerings-
foreninger m.v.
Stk. 5. Formuen kan investeres i andele i afdelinger i
UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsin-
stitutter, hvis vedtægter indeholder de begrænsninger, der er
anført i § 70 e , dog således at højst 75 pct. af formuen må
anbringes i andele, som er udstedt af en enkelt afdeling af
disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investe-
ringsinstitutter.
Stk. 6. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode
dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-5.«
2. Efter § 73 indsættes:
»§ 73 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte reg-
ler om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings pligt til
at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og om, at Fi-
nanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før Arbejds-
markedets Erhvervssygdomssikring.«
14
§ 9
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, foretages
følgende ændringer:
1. § 26 i affattes således:
Ȥ 26 i. En kapitalforening eller et udenlandsk investe-
ringsinstitut omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7, skal i sine ved-
tægter for hver afdeling fastsætte, at formuen kan investeres
i overensstemmelse med reglerne i stk. 2, stk. 3, stk. 4 eller
stk. 5.
Stk. 2. Formuen kan investeres i overensstemmelse med i
kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.
Stk. 3. Formuen kan investeres i likvide midler, herunder
valuta eller de instrumenter der er nævnt i bilag 5 i lov om
finansiel virksomhed. Højst 10 pct. af formuen må investe-
res i finansielle instrumenter, som er udstedt af samme emit-
tent eller emittenter i samme koncern. 2. pkt. finder ikke an-
vendelse i følgende tilfælde:
1) Hvor afdelingen investerer i obligationer, der er udstedt
af et land eller en international institution af offentlig
karakter, som et eller flere lande i Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, deltager i, og som er god-
kendt af Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om
investeringsforeninger m.v..
2) Hvor afdelingen investerer i følgende typer af obligati-
oner, dog således, at højst 30 pct. af formuen anbringes
i obligationer, som er udstedt af en enkelt emittent eller
emittenter i samme koncern:
a) Kasse- og skibskreditobligationer udstedt af Dan-
marks Skibskredit A/S, realkreditobligationer ud-
stedt af danske realkreditinstitutter og lignende re-
alkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter, som
er godkendt af et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, når en kompetent
myndighed har meddelt obligationsudstedelserne
og udstederne til Kommissionen.
b) Særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO) og
særligt dækkede obligationer (SDO) udstedt af dan-
ske pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller Dan-
marks Skibskredit A/S eller tilsvarende særligt
dækkede obligationer udstedt af lignende kreditin-
stitutter, som er godkendt af et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, når en
kompetent myndighed har meddelt obligationsud-
stedelserne og udstederne til Kommissionen.
Stk. 4. Formuen kan udelukkende investeres i pengemar-
kedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan anbrin-
ges i pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af den sam-
me emittent eller emittenter i samme koncern, dog således at
formuen fuldt ud kan investeres i pengemarkedsinstrumen-
ter, der er udstedt af et land eller en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere lande i Den Europæ-
iske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, deltager i, og som er godkendt af
Finanstilsynet, jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investerings-
foreninger m.v.
Stk. 5. Formuen kan investeres i andele i afdelinger i
UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investeringsin-
stitutter, hvis vedtægter indeholder de begrænsninger, der er
anført i § 26 h, dog således at højst 75 pct. af formuen må
anbringes i andele, som er udstedt af en enkelt afdeling af
disse UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske investe-
ringsinstitutter.
Stk. 6. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset periode
dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-5.«
2. Efter § 27 k indsættes i kapitel 9:
»§ 27 l. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om Arbejdsmarkedets Tillægspensions pligt til at offentlig-
gøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af Arbejds-
markedets Tillægspension og om, at Finanstilsynet kan of-
fentliggøre oplysningerne før Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion.«
§ 10
I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008 godkendte
revisorer og revisionsvirksomheder, som ændret bl.a. ved §
3 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1232 af 18.
december 2012, § 11 i lov nr. 634 af 12. juni 2013 og senest
ved § 20 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende
ændring:
1. § 21, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheder og foreninger, der er omfattet af kapital-
eller formuekrav i henhold til lovgivningen for finan-
sielle virksomheder eller foreninger, samt ATP koncer-
nen, og«.
§ 11
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni 2014, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 244 af 19. marts 2014, foretages følgende
ændringer:
1. I § 6, stk. 3, 1. pkt., ændres »løbetid« til: »restløbetid«, og
»ved refinansiering af lånet« ændres til: »første gang, de bli-
ver anvendt til at finansiere realkreditlån«.
2. I § 6, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Ved de pågældende obligationers udløb efter de 12 må-
neders forlængelse skal der udstedes nye obligationer til er-
statning herfor. Ved denne udstedelse finder stk. 1 og 2, og
stk. 3, 2. pkt., ikke anvendelse.«
§ 12
I lov pantebrevsselskaber, jf. lov nr. 697 af 25. juni 2010,
som senere ændret ved § 42 i lov nr. 1231 af 18. december
2012, § 13 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, § 28 i lov
nr. 639 af 12. juni 2013, § 13 i lov nr. 268 af 25. marts 2014
15
og § 12 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 15 a indsættes:
»§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte reg-
ler om pantebrevsselskabers pligt til at offentliggøre oplys-
ninger om Finanstilsynets vurdering af pantebrevsselskaber
og om, at Finanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne før
pantebrevsselskabet.«
§ 13
I lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om
finansiel virksomhed og forskellige andre love)
(Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv
(CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende
forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.)
foretages følgende ændring:
1. § 1, nr. 133, ophæves.
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 1, nr. 6, 17, 23 og 24.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 2, nr. 2, 3, § 7 a, stk. 4, i denne lovs
§ 2, nr. 4, § 2, nr. 5-7, 13, 14, 18, 20, 23-42, 48-58, 60, 61,
64, 67, 68, 70, 72, 74 og 75. Erhvervs- og vækstministeren
kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
Stk. 4. §§ 48 og 53 a træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 5. § 48, stk. 1, 2 og 10 i lov om finansiel virksomhed,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder ikke anvendel-
se på kautionsaftaler og aftaler om tredjemandspant, der er
indgået før lovens ikrafttræden, jf. stk. 4.
Stk. 6. § 48, stk. 6-8, i lov om finansiel virksomhed, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder kun anvendelse på
aftaler om tredjemandspant, hvis de pågældende ydelser for-
falder efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 4.
Stk. 7. § 48, stk. 3, 4 og 9, i lov om finansiel virksomhed,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder ikke anvendel-
se på aftaler om tredjemandspant, der er indgået før lovens
ikrafttræden, jf. stk. 4.
Stk. 8. § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på kautionsaftaler
og aftaler om tredjemandspant, der er indgået før lovens
ikrafttræden jf. stk. 4. § 48, stk. 6-8, i lov om finansiel virk-
somhed finder anvendelse på kaution for lån ydet af realkre-
ditinstitutter og på aftaler om tredjemandspant for realkre-
ditlån, hvis de pågældende ydelser forfalder efter lovens
ikrafttræden, jf. stk. 4.
Stk. 9. For kautionsaftaler og aftaler om tredjemandspant,
som er indgået før lovens ikrafttræden, jf. stk. 4, eller som er
omfattet af overgangsbestemmelserne i stk. 5-8, finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 10. § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse på medlemmer
der på ikrafttrædelsestidspunktet, jf. stk. 2 er valgt til besty-
relsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikrings-
selskaber.
Stk. 11. For obligationer udstedt til finansiering af fast
ejendom beliggende uden for Danmark, gælder denne lovs §
11 kun for obligationer til finansiering af lån optaget efter
lovens ikrafttræden.
§ 15
Stk. 1. Der kan søges om tilladelse til værdipapirclearing-
virksomhed og registreringsvirksomhed, jf. § 8 i lov om
værdipapirhandel m.v. frem til et af erhvervs- og vækstmini-
steren fastsat tidspunkt.
Stk. 2. En tilladelse til værdipapirclearingvirksomhed og
registreringsvirksomhed givet i henhold til § 8 i lov om vær-
dipapirhandel m.v. bortfalder, når en clearingcentral og en
værdipapircentral får en tilladelse i henhold til Europa-Par-
laments og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23.
juli 2014 (CSD-forordningen).
Stk. 3. For eksisterende lån finder § 11 først anvendelse
ved først kommende refinansiering efter lovens ikrafttræ-
den.
Stk. 4. Tilladelser, der ikke er bortfaldet i henhold til stk.
2, bortfalder på det tidspunkt, der fastsættes af erhvervs- og
vækstministeren i henhold til lovforslagets § 14, stk. 3, fast-
sætter tidspunktet for, hvornår der ikke længere er adgang til
at søge om tilladelse til værdipapirclearingvirksomhed og
registreringsvirksomhed, jf. § 8 i lov om værdipapirhandel
m.v.
§ 16
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-5, 12 og 13 kan ved kongelig anordning sæt-
tes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 6, 10 og 11 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som
de grønlandske forhold tilsigter.
16
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Styrkelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne
2.1.1. Erstatningsansvar ved handlinger i strid med god skik reglerne
2.1.2. Information ved indgåelse af aftaler om kaution
2.1.3. Kaution, der står i misforhold til kautionistens økonomi
2.1.4. Udvidelse af anvendelsesområde for § 48 i lov om finansiel virksomhed til tredjemandspant og realkreditin-
stitutter
2.1.5. Formkrav til kautionsaftaler
2.2. Offentliggørelse af Finanstilsynets inspektionsredegørelser
2.3. Styrkelse af kravene til ledelsen i finansielle virksomheder og virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet
2.3.1. Krav om grundkursus til medlemmer af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringssel-
skaber
2.3.2. Præcisering af kravene til ledelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, krav til bestyrelsers kollektive vi-
den, kompetencer og erfaring og krav om mangfoldighedspolitik
2.4. Stemmebærende garantkapital og anvendelse af overskud i sparekasser
2.4.1. Krav om stemmebærende garantkapital i garantsparekasser
2.4.2. Sparekassers anvendelse af overskud til renteudbetaling til garanter
2.4.3. Ændring af begrænsning på sparekassers anvendelse af det årlige overskud til almennyttige eller velgørende
formål
2.5. Ændringer i lov om betalingstjenester og elektroniske penge
2.5.1 Undtagelse af visse udstedere af elektroniske penge og betalingssurrogater fra lov om betalingstjenester og
elektroniske penge
2.5.2. Visse udbydere af tekniske tjenester må ikke have urimelige priser og avancer
2.5.3. E-penge institutters sikring af brugermidler
2.5.4. Skærpede krav til virksomheder med tilladelse til begrænset udbud af e-penge eller betalingstjenester
2.6. Forordning om forbedring af værdipapirafviklingen i EU og om værdipapircentraler (CSD’er) – CSD-forordningen
2.7. Sikkerhedsstillelse i et interoperabelt system
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række æn-
dringer i den finansielle lovgivning, som bl.a. har til hensigt
at øge forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med finansiel råd-
givning. Med forslaget bliver der indført en ny bestemmelse,
der udtrykkeligt fastsætter, at handlinger i strid med bestem-
melserne om god skik, pådrager erstatningsansvar i overens-
stemmelse med dansk rets almindelige regler. Desuden bli-
ver bestemmelserne om kaution uden for erhvervsforhold
præciseret og udvidet til også at gælde for lån ydet af real-
kreditinstitutter og på tredjemandspant uden for erhverv.
Endvidere har lovforslaget til formål at styrke ledelsens
kompetencer i finansielle virksomheder og øge åbenheden i
forbindelse med Finanstilsynets vurdering af en virksomhed
under tilsyn. Virksomhedernes pligt til at offentliggøre in-
spektionsrapporter m.v. fra Finanstilsynet bliver udvidet til
at gælde samtlige virksomheder under tilsyn af Finanstilsy-
net, og for så vidt angår bestyrelsen i pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og forsikringsselskaber bliver der indført
krav om, at nye bestyrelsesmedlemmer skal gennemgå et
kursusforløb, der giver introduktion til de væsentligste for-
pligtelser og funktioner, som bestyrelsen skal varetage.
Desuden medfører forslaget ændringer i lov om betalings-
tjenester og elektroniske penge, herunder ændringer som vil
mindske risikoen for tab af brugermidler og hvidvaskning af
penge og terrorfinansiering. Derudover indeholder lovforsla-
17
get en række ændringer af mere teknisk karakter og ændrin-
ger som følge af EU-regulering.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Styrkelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne
2.1.1. Erstatningsansvar ved handlinger i strid med god skik
reglerne
2.1.1.1. Gældende ret
Der findes i dag ikke en udtrykkelig bestemmelse, der
fastslår, at finansielle virksomheders handlinger i strid med
reglerne om god skik for finansielle virksomheder eller reg-
lerne om investorbeskyttelse vil kunne inddrages i vurderin-
gen af, hvorvidt virksomheden har handlet ansvarspådragen-
de (culpøst) i forbindelse med afgørelsen af, om en virksom-
hed har pådraget sig et erstatningsansvar. Derimod findes
der på markedsføringslovens område en regel i § 20, stk. 2,
der fastsætter, at handlinger i strid med loven pådrager er-
statningsansvar i overensstemmelse med dansk rets alminde-
lige regler. Markedsføringslovens § 20, stk. 2, finder imid-
lertid efter sin ordlyd ikke anvendelse på overtrædelser af
reglerne om god skik for finansielle virksomhed eller af reg-
lerne om investorbeskyttelse.
Det fremgår imidlertid af praksis, at tilsidesættelse af reg-
ler om god skik kan indgå i vurderingen af, om en finansiel
virksomhed ifalder erstatningsansvar. Pengeinstitutanke-
nævnet har dog tidligere været tilbageholdende med at til-
lægge tilsidesættelse af offentligretlige forskrifter betydning
– eller har i hvert fald været tilbageholdende med at henvise
til disse – i forbindelse med dets afgørelse af privatretlige
tvister.
I den gældende ankenævnspraksis synes der heller ikke at
være et klart og entydigt mønster i, under hvilke omstændig-
heder og i hvilke sagstyper offentligretlige forskrifter tillæg-
ges betydning, samt hvilken betydning de tillægges. Dog sy-
nes der at kunne spores en tendens til, at tilsidesættelse af
offentligretlige forskrifter tillægges stigende betydning, hvis
der er specifikke forskrifter, som pålægger den finansielle
virksomhed bestemte pligter
2.1.1.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finan-
sielle produkter afgav i februar 2014 en rapport til erhvervs-
og vækstministeren og anbefalede i denne forbindelse, at der
blev indsat en bestemmelse, som fastslår, at handlinger i
strid med reglerne om god skik for finansielle virksomheder
og reglerne om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel vil
kunne medføre, at en finansiel virksomhed pådrager sig et
erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets almin-
delige regler.
Det fremgår af udvalgets overvejelser, at det har lagt vægt
på, at det allerede fremgår af nyere ankenævns- og doms-
praksis, at overtrædelser af offentligretlige regler i et vist
omfang tillægges betydning ved vurderingen af, om en fi-
nansiel virksomhed ifalder erstatningsansvar.
Imidlertid har en gennemgang af praksis for de finansielle
ankenævn, som udvalget har gennemført, vist, at det synes
at have været udgangspunktet på dette område, at offentlig-
retlige forskrifter ikke altid har haft betydning for den erstat-
ningsretlige ansvarsvurdering. Pengeinstitutankenævnet har
først inden for de seneste år inddraget overtrædelser af of-
fentligretlige forskrifter ved culpavurderingen. Endvidere
har Højesteret i U∙2013.182H haft lejlighed til at udtale sig
om spørgsmålet om manglende overholdelse af offentligret-
lige forskrifter i forhold til bedømmelse af et muligt erstat-
ningsansvar. Det fremgår af denne dom vedrørende en for-
mueplejeaftale, at tilsidesættelse af offentligretlige forskrif-
ter vil kunne tillægges betydning i erstatningsretlig sammen-
hæng.
Det var på den baggrund udvalgets opfattelse, at en lovre-
gel svarende til § 20, stk. 2, markedsføringsloven, vil være
en videreførelse af denne nyere praksis. En sådan lovregel
vil endvidere skabe en klar retstilstand og indebære en pro-
cessuel lettelse for sagsøgere, når de mødes med en påstand
om, at offentligretlige regler ikke kan påberåbes i forbindel-
se med erstatningsretlige sager. Reglen vil hermed øge den
reelle forbrugerbeskyttelse.
Se nærmere om udvalgets overvejelser i udvalgets rapport
s. 88 ff.
2.1.1.3. Den foreslåede ordning
På baggrund af anbefalingerne fra Udvalget om erstat-
ningsansvar ved rådgivning om finansielle produkter fore-
slås det at indsætte en bestemmelse i lov om finansiel virk-
somhed, der fastsætter, at handlinger i strid med regler ud-
stedt i medfør af bestemmelserne om god skik i lov om fi-
nansiel virksomhed pådrager erstatningsansvar i overens-
stemmelse med dansk rets almindelige regler. De regelsæt,
som i dag er udstedt med hjemmel i lov om finansiel virk-
somhed er bekendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god
skik for finansielle virksomheder og bekendtgørelse nr.
1583 af 18. december 2013 om investorbeskyttelse ved vær-
dipapirhandel.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke nærmere be-
tingelser for, at handlinger i strid med regler udstedt i med-
før af § 43, stk. 2, kan medføre erstatningsansvar, men hen-
viser til dansk rets almindelige regler herom. Det vil sige, at
de almindelige erstatningsretlige betingelser skal være op-
fyldt. Den finansielle virksomhed skal have optrådt uagt-
somt (culpøst), kunden skal have lidt et tab, og der skal være
årsagssammenhæng mellem den culpøse adfærd og det lidte
tab, ligesom tabet skal være adækvat, og den skadelidte skal
ikke have udvist egen skyld.
Den foreslåede bestemmelse vil have betydning for vurde-
ringen af, om det fornødne ansvarsgrundlag er til stede, det
vil sige om den finansielle virksomhed har handlet culpøst.
Reglerne i bekendtgørelse om god skik for finansielle virk-
somheder samt bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved
værdipapirhandel vil påvirke denne vurdering.
Finanstilsynet fører tilsyn med, at reglerne i de to bekendt-
gørelser bliver fulgt. Hvor dette ikke er tilfældet, har tilsynet
18
mulighed for at udstede påbud eller udforme påtaler i for-
bindelse med overtrædelserne. I disse tilfælde vil der fore-
ligge en afgørelse fra en offentlig tilsynsmyndighed, der
fastslår, at der foreligger en overtrædelse. En sådan afgørel-
se vil naturligt kunne støtte vurderingen af, om der ifaldes
erstatningsansvar. Ankenævnene og domstolene er imidler-
tid ikke forpligtede til at afvente en tilsynsafgørelse for at
kunne træffe afgørelse i en sag, hvor der f.eks. er nedlagt på-
stand om erstatning for rådgivning i strid med de nævnte be-
kendtgørelser.
Det bemærkes endvidere, at den foreslåede bestemmelse
ikke medfører yderligere beføjelser til Finanstilsynet.
2.1.2. Information ved indgåelse af aftaler om kaution
2.1.2.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bekendtgørelse nr. 928 af 28.
juni 2013 om god skik for finansielle virksomheder, at pen-
geinstitutterne har en forpligtelse til at informere kautioni-
sten om indholdet og konsekvenserne af kautionsforpligtel-
sen.
Bestemmelsen indeholder såvel en generel informations-
pligt om kaution som en konkret informationspligt med hen-
syn til den konkrete låntagers forhold. I henhold til Pengein-
stitutankenævnets praksis anses den generelle informations-
pligt for opfyldt ved udlevering af en pjece til kunden udar-
bejdet af Forbrugerrådet og Finansrådet. Denne pjece forkla-
rer med almindelige ord, hvad kaution går ud på, og at det i
sidste ende er kautionisten, der skal vurdere, om risikoen
ved kaution er for stor. Den konkrete informationspligt op-
fyldes – udover ved udlevering af pjecen – ifølge en aftale
mellem Forbrugerrådet og Finansrådet ved at udlevere en
kopi af følgende oplysninger:
1) seneste årsopgørelse fra skattevæsnet,
2) seneste tre lønsedler eller
3) det seneste årsregnskab, hvis der er tale om en virk-
somhed.
Efter Pengeinstitutankenævnets praksis tilsidesættes kauti-
onsforpligtelsen med henvisning til aftalelovens §§ 36 og 38
c, når oplysningskravene i ikke er blevet opfyldt. Ankenæv-
net lægger ved vurderingen heraf vægt på, om der er udleve-
ret oplysninger i overensstemmelse med aftalen mellem For-
brugerrådet og Finansrådet.
2.1.2.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finan-
sielle produkter fandt, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis
det fremgår direkte af lovgivningen, hvilke oplysninger en
kautionist skal have, for at den pågældende er informeret om
indholdet og konsekvenserne af at påtage sig en kautionsfor-
pligtelse. Dette står i modsætning til den gældende retstil-
stand, hvor det fremgår af § 22, stk. 2, i god skik bekendtgø-
relsen, at et penge- eller realkreditinstitut inden, der indgås
aftale om en kautionsforpligtelse, skal sikre sig, at kautioni-
sten er informeret om indholdet og konsekvenserne af kauti-
onsforpligtelsen, uden at indholdet af denne forpligtelse er
præciseret nærmere.
Som nævnt fremgår det allerede af Pengeinstitutankenæv-
nets praksis, at informationskravet i § 22, stk. 2, i god skik
bekendtgørelsen anses for opfyldt ved udlevering af en pjece
til kunden udarbejdet af Forbrugerrådet og Finansrådet, og
når kautionisten har modtaget låntagers seneste årsopgørel-
se, de seneste tre lønsedler eller det seneste årsregnskab,
hvis der kautioneres for en erhvervsdrivendes gæld.
En tilsidesættelse af informationskravene kan allerede i
dag medføre, at et penge- eller realkreditinstitut taber deres
rettigheder efter et kautionsløfte. Udvalget har imidlertid
fundet, at dette forhold bør fremgå af lovgivningen. Hertil
kommer, at en præcisering af oplysningsforpligtelsens ind-
hold i overensstemmelse med ankenævnspraksis vil give
kautionisterne et mere klart grundlag for at vurdere, om de
har fået de tilstrækkelige oplysninger til at vurdere de risici,
der er forbundet med at afgive et kautionsløfte. Hermed op-
nås et mere kvalificeret grundlag for at vurdere, om der er
grundlag for at indbringe en uoverensstemmelse med det på-
gældende penge- eller realkreditinstitut for et ankenævn el-
ler en domstol, hvilket kan være med til at reducere for-
mentligt særligt antallet af kautionssager ved ankenævnene.
Se nærmere herom i udvalgets rapport s. 69 ff.
2.1.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om
finansiel virksomhed, hvori det fastsættes, at et institut, in-
den der indgås en aftale om en kautionsforpligtelse uden for
et erhvervsforhold for lån eller kreditter ydet af et pengein-
stitut, skal sikre, at kautionisten er informeret om konse-
kvenserne af at påtage sig en kautionsforpligtelse. Denne in-
formation skal indeholde oplysning om, hvad en kautions-
forpligtelse indebærer og indeholde en afbalanceret beskri-
velse af de risici, der er forbundet hermed. Instituttet skal
endvidere for den debitor, hvis gæld kautionsforpligtelsen
skal sikre, med samtykke fra debitor, udlevere:
1) den seneste årsopgørelse fra SKAT og
2) de seneste tre lønsedler eller
3) det seneste årsregnskab, hvis der kautioneres for en er-
hvervsdrivendes gæld.
Det foreslås endvidere, at en aftale om en kautionsforplig-
telse kun kan gøres gældende, hvor der ikke er udleveret op-
lysninger i medfør af den nye bestemmelse, hvis kautioni-
sten på trods af de manglende oplysninger har haft et for-
svarligt grundlag for at bedømme de risici, der er forbundet
med at indgå kautionsforpligtelsen.
Det vil medføre, at det, hvis der ikke er udleveret nogen af
de påkrævede oplysninger, vil være vanskeligt at føre bevis
for, at kautionisten har haft et forsvarligt grundlag for at be-
dømme de risici, der er forbundet med kautionsforpligtelsen,
hvorfor kautionsforpligtelsen må forventes tilsidesat.
Bestemmelsen skal finde tilsvarende anvendelse på tredje-
mandspant uden for erhvervsforhold. Endvidere vil bestem-
melsen finde anvendelse på realkreditinstitutter. Der henvi-
ses i øvrigt til pkt. 2.1.4.
19
2.1.3. Kaution, der står i misforhold til kautionistens
økonomi
2.1.3.1. Gældende ret
Efter reglerne i god skik bekendtgørelsen, må en kautions-
forpligtelse ikke stå i misforhold til kautionistens økonomi.
Har et penge- eller realkreditinstitut på trods heraf indgået
en kautionsforpligtelse, som står i misforhold til kautioni-
stens økonomi vil der være anledning til at begrænse kautio-
nen med henvisning til generalklausulen i aftalelovens § 36.
Den ledende dom på området er Højesterets dom i
U∙2010.1628H, hvor to forældre havde kautioneret for halv-
delen af et lån samt en kassekredit, som en sparekasse havde
bevilliget til deres søn. Til sikkerhed for kautionsforpligtel-
sen fik sparekassen et ejerpantebrev i kautionisternes parcel-
hus. Forældrene havde ganske beskedne indtægter og havde
ikke udsigt til en positiv ændring i indtægtsniveauet. Herud-
over havde forældrene kun en beskeden formue, der i al væ-
sentlighed bestod i friværdien af deres hus. Sparekassen
foretog i den forbindelse ikke en nærmere undersøgelse af
kautionisternes økonomi, men var derimod omhyggelig med
at orientere og vejlede kautionisterne om betingelserne for
og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at den i dommen om-
handlede kautionsaftale var indgået forud for indførelsen af
reglerne i god skik bekendtgørelsen, der som anført fastsæt-
ter, at kaution ikke må stå i misforhold til kautionistens øko-
nomi.
Højesteret bemærker i sine præmisser for dommen, (1) at
der forelå privat kaution overfor et pengeinstitut for et fami-
liemedlems erhvervsmæssige gæld, (2) at kautionen var ud-
formet, så den inden for kautionen på 750.000 kr. dækkede
et lån på 1,5 mio. kr. og en kassekredit på op til 250.000 kr.
og derudover al fremtidig gæld til pengeinstituttet, og (3) at
kassekreditten løbende blev udvidet med dermed følgende
øget risiko for, at værdien af hovedskyldners gård ikke ville
kunne dække gælden, en risiko, der blev realiseret med træk
på kassekreditten på ca. 1,4 mio. kr.
I det fjerde og sidste led i Højesterets præmisser anføres det:
»Hertil kommer misforholdet mellem kautionsforpligtel-
sens omfang og kautionisternes beskedne økonomi. A og B
[kautionisternes forældre] var i februar 2001 henholdsvis 60
og 57 år gamle. A var på efterløn, mens B arbejdede som
ufaglært med en timeløn på 95 kr. Deres formue indskræn-
kede sig i det væsentlige til A´s parcelhus, som de boede i.
Ifølge det foretagne syn og skøn ville huset i februar 2001
have kunnet indbringe et salgsprovenu på ca. 350.000 kr.
Deres aktuelle og fremtidige økonomiske formåen indebar,
at der ikke var nogen realistisk udsigt til, at de ville kunne
komme i nærheden af at kunne opfylde en kautionsforplig-
telse på 750.000 kr.«
Efter en samlet vurdering fandt Højesteret, at det ville væ-
re urimeligt fuld ud at gøre kautionsforpligtelsen gældende,
jf. aftalelovens § 36. Højesteret nedsatte herefter kautions-
forpligtelsen til 350.000 kr. Dette beløb svarede til friværdi-
en i huset på tidspunktet for påtagelse af kautionsforpligtel-
sen.
I forlængelse af Højesterets dom har det også i den efter-
følgende praksis, i sager om tilsidesættelse af kautionsløfter
afgivet af personer med beskedne indkomster fra Pengeinsti-
tutsankenævnet været af afgørende betydning om kautionen
stod i misforhold til klagerens økonomi ved påtagelsen af
kautionsforpligtelsen.
2.1.3.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finan-
sielle produkter fandt, at det vil kunne bidrage til klarhed
over reguleringen af kautioner, hvis reglerne i god skik be-
kendtgørelsen flyttes til § 48 i lov om finansiel virksomhed.
Herved samles den særlige lovregulering af kaution over for
penge- og realkreditinstitutter i en bestemmelse. Det skal ses
i lyset af, at den gældende § 48 i lov om finansiel virksom-
hed allerede indeholder en række forbrugerbeskyttende be-
stemmelser, som finder anvendelse på kaution uden for er-
hvervsforhold for lån ydet af et pengeinstitut.
Udvalget har endvidere foreslået, at sanktioneringen af
den eksisterende bestemmelse i god skik bekendtgørelsen
styrkes ved, at det i loven fastlægges, at kautioner, i det om-
fang de står i misforhold til kautionistens økonomi, ikke kan
gøres gældende. Dette må anses for at udgøre en stramning i
forhold til den hidtidige domstolspraksis, hvor kautionsfor-
pligtelsen blev nedsat med henvisning til aftalelovens § 36
efter en samlet vurdering af forskellige momenter i sagen.
Med den foreslåede lovfæstelse skal kautionen tilsidesættes
helt eller delvist, alene hvis der foreligger et misforhold
mellem kautionens størrelse og kautionistens økonomi. Det-
te synes i øvrigt at flugte med Pengeinstitutankenævnets
praksis i forlængelse af Højesterets dom i U∙2010.1628H.
2.1.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i § 48, stk.
4, i lov om finansiel virksomhed hvorefter en aftale om en
kautionsforpligtelse kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis
den står i misforhold til kautionistens økonomi.
Ved vurderingen af, om en kaution står i misforhold til
kautionistens økonomi, skal der foretages en vurdering af
både kautionistens formue og betalingsevne. Denne vurde-
ring skal foretages på baggrund af forholdene på tidspunktet
for kautionens indgåelse. Hvis kautionisten kun har besked-
ne indtægter, bør der kun lægges vægt på formueforholdene.
Ved kautionister med større indtægter eller ved forventnin-
ger om større indtægtsstigninger, bør de fremtidige indtæg-
ter og indtægtsforventninger indgå i vurderingen af, om kau-
tionen står i misforhold til kautionistens økonomi. I sådanne
tilfælde vil der kunne lægges mindre vægt på størrelsen af
kautionistens formue på tidspunktet for påtagelse af kauti-
onsforpligtelsen.
20
2.1.4. Udvidelse af anvendelsesområde for § 48 i lov om
finansiel virksomhed til tredjemandspant og
realkreditinstitutter
2.1.4.1. Gældende ret
Den gældende § 48 i lov om finansiel virksomhed inde-
holder en række forbrugerbeskyttende bestemmelser, som
finder anvendelse på kaution uden for erhvervsforhold for
lån ydet af et pengeinstitut. Bl.a. er det en betingelse, at kau-
tionsaftalen er skriftlig for at kunne gøres gældende, og at
kautionisten skal underrettes skriftligt i tilfælde af restancer
senest 3 måneder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag,
eller hvis pengeinstituttet giver låntageren henstand, uden at
kautionisten har givet samtykke hertil. Derudover kan en
kautionist ikke hæfte for et beløb, der er større end lånets
hovedstol eller kredittens maksimum ved kautionsaftalens
indgåelse.
2.1.4.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Udvalget om erstatningsansvar ved rådgivning om finan-
sielle produkter fandt, at privat tredjemandspant, dvs. uden
for erhverv, i vidt omfang minder om privat kaution. Ved
både kaution og tredjemandspant er der tale om, at en for-
dringshaver opnår sikkerhed for en fordring ved, at en tred-
jemand afgiver et løfte om, at skylderens forpligtelse opfyl-
des. Kaution indeholder en personlig hæftelse for den sikre-
de fordrings opfyldelse, hvorimod tredjemandspantsætteren
som udgangspunkt kun hæfter med det stillede pant for for-
dringens opfyldelse. Herudover hæfter tredjemandspantsæt-
teren ikke personligt, medmindre andet er aftalt.
På den baggrund foreslog udvalget, at bestemmelserne i
den foreslåede § 48 også skulle finde anvendelse på tredje-
mandspant.
Endvidere fandt udvalget, at § 48 også bør udvides til at
finde anvendelse på realkreditinstitutter, idet en kautionist
som udgangspunkt har behov for samme beskyttelse, uanset
om der kautioneres for et lån i et penge- eller i et realkredit-
institut.
Der ses således ikke at være grunde til, at § 48 ikke også
burde finde anvendelse på realkreditinstitutter. Se nærmere
herom i udvalgets rapport s. 72 ff.
2.1.4.3. Den foreslåede ordning
På baggrund af anbefalingen foreslås det, at § 48 i lov om
finansiel virksomhed også skal finde anvendelse på privat
tredjemandspant og det foreslås, at § 48 ligeledes skal finde
anvendelse realkreditinstitutter, som i den foreslåede § 53 a.
Det foreslås dog, at § 48, stk. 5, der begrænser kautioni-
stens hæftelse til lånets hovedstol eller kredittens maksimum
ikke skal gælde for realkreditlån, når den pantsatte ejendom
anvendes til beboelse for kautionisten og låntageren, og kau-
tionisten er udtrykkeligt oplyst om, at hæftelsen kan oversti-
ge lånets hovedstol ved kautionsaftalens indgåelse. Bag-
grunden herfor er, at kaution for realkreditlån som stilles af
en person med samme bopæl som hovedskylderen, ofte fun-
gerer som et alternativ til at være meddebitor på realkredit-
lånet.
Lån ydet af realkreditinstitutter er sædvanligvis lange lån
med en løbetid på op til 30 år, der samtidig er uopsigelige
fra realkreditinstituttets side i hele lånets løbetid. Hertil
kommer, at prisen på fundingen af disse lån er afhængig af
de sikkerheder, der stilles for lånene. Derfor foreslås det i §
53 a, stk. 1, at den foreslåede § 48, stk. 9, der fastsætter, at
en kautionsforpligtelse bortfalder efter som udgangspunkt
10 år, ikke bør gælde for kaution for lån ydet af realkreditin-
stitutter. Det fremgår endvidere af § 48, stk. 9, at bestem-
melsen ikke finder anvendelse på pengeinstitutters lån, der
efter deres vilkår kan finansieres ved udstedelse af særligt
dækkede obligationer, såfremt kautionisten er udtrykkeligt
oplyst herom samt virkningen heraf. Det vil sige, at kautio-
nisten skal oplyses om, at lånet er finansieret på den nævnte
måde, og at dette betyder, at den tidsmæssige begrænsning
af kautionsforpligtelsen ikke finder anvendelse.
2.1.5. Formkrav til kautionsaftaler
2.1.5.1. Gældende ret
Ifølge de gældende regler, skal kautionsaftaler omfattet af
§ 48 være skriftlige for at kunne gøres gældende.
2.1.5.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
For at gøre bestemmelsen teknologineutral foreslås det, at
det også skal være muligt at indgå kautionsaftaler ved an-
vendelse af andet varigt medium. Herved sikres det, at kau-
tionsaftaler også vil kunne indgås elektronisk.
2.1.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på den baggrund, at kautionsaftaler omfattet
af loven skal udfærdiges på papir eller andet varigt medium
for at kunne gøres gældende. Herved forstås som efter § 4,
nr. 13, i kreditaftaleloven en indretning, som sætter forbru-
geren i stand til at lagre oplysninger rettet til forbrugeren
personligt på en måde, der muliggør senere søgning i et tids-
rum, som er afpasset efter oplysningernes formål, og som
giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplys-
ninger.
2.2. Offentliggørelse af Finanstilsynets
inspektionsredegørelser
2.2.1. Gældende ret
Erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at fast-
sætte regler om, at virksomheder skal offentliggøre Finans-
tilsynets vurdering af virksomheden, de såkaldte inspekti-
onsredegørelser, blev indsat i lov om finansiel virksomhed
ved lov nr. 67 af 3. februar 2009 som en del af Bankpakke 2
(Kreditpakken), hvor bestemmelsen oprindeligt kun omfat-
tede penge- og realkreditinstitutter. Bestemmelsen er efter-
følgende udvidet til at omfatte fondsmæglerselskaber, inve-
steringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber, såle-
des at bestemmelsen nu omfatter alle finansielle virksomhe-
der, ligesom erhvervs- og vækstministeren har fået bemyn-
21
digelse til at udstede regler om offentliggørelse for virksom-
heder under tilsyn efter andre love, herunder lov om værdi-
papirhandel m.v. og lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. Erhvervs- og vækstministeren har benyttet
sin bemyndigelse til at udstede bekendtgørelse nr. 449 af 5.
maj 2014 om finansielle virksomheders m.v. pligt til at of-
fentliggøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v.,
den såkaldte offentliggørelsesbekendtgørelse.
Bestemmelsen er med til at sikre gennemsigtighed såle-
des, at aktionærer og kunder i virksomheden får adgang til
oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden.
2.2.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Vurderingen af hvilke typer virksomheder, der skal være
omfattet af offentliggørelseskravet, er løbende foretaget ud
fra en væsentlighedsvurdering i forhold til hensynet til øget
åbenhed over for kunder og aktionærer.
Som en udløber af, at en stor del af virksomhederne under
tilsyn af Finanstilsynet efterhånden er omfattet af offentlig-
gørelsesbekendtgørelsen, vurderes det nu for hensigtsmæs-
sigt at udvide anvendelsesområdet til alle virksomheder un-
der tilsyn for at skabe lige vilkår på tværs af den finansielle
sektor på dette område, herunder i forhold til virksomheder-
nes aktionærer og kunder.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på denne baggrund at udvide anvendelsesom-
rådet for erhvervs- og vækstministerens hjemmel til at ud-
stede regler om virksomhedernes pligt til at offentliggøre Fi-
nanstilsynets vurdering af virksomheden, så alle typer af
virksomhed under tilsyn efter lov om finansiel virksomhed
er omfattet. Det foreslås derfor, at sparevirksomheder, inve-
steringsrådgivere, fælles datacentraler og CO2-kvotebydere
omfattes af anvendelsesområdet. For så vidt angår finansiel-
le holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder
præciseres den eksisterende hjemmel. Endvidere indsættes
en tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse i de hovedlove,
som endnu ikke er omfattet af anvendelsesområdet. Det
drejer som om lovene, der regulerer firmapensionskasser,
pantebrevsselskaber, LD, ATP og AES.
2.3. Styrkelse af kravene til ledelsen i finansielle
virksomheder og virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet
2.3.1. Krav om grundkursus til medlemmer af bestyrelsen i
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
2.3.1.1. Gældende ret
Det følger af lov om finansiel virksomhed, at medlemmer
af bestyrelsen i en finansiel virksomhed til enhver tid skal
have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at
kunne udøve hvervet som bestyrelsesmedlem i den finan-
sielle virksomhed. Den påkrævede viden, faglige kompeten-
ce og erfaring kan være opnået ved såvel teoretisk uddannel-
se som praktisk erfaring, men der er ikke et egentligt uddan-
nelseskrav i gældende finansiel lovgivning.
Finanstilsynet forestår en individuel egnethed- og hæder-
lighedsvurdering (fit & proper) af bestyrelsesmedlemmernes
viden, faglige kompetencer og erfaring ved de enkelte med-
lemmers indtræden i bestyrelsen i den finansielle virksom-
hed.
Dette sker i praksis ved, at det pågældende bestyrelses-
medlem indsender cv eller anden form for dokumentation
for sin teoretiske og praktiske erfaring til Finanstilsynet. På
baggrund heraf tager Finanstilsynets stilling til, om dette er
tilstrækkeligt til at varetage det pågældende hverv. Såfremt
Finanstilsynet finder, at den pågældende ikke har den på-
krævede viden og erfaring, kan Finanstilsynet træffe beslut-
ning om ikke at godkende det pågældende medlem.
2.3.1.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Efter de gældende regler stilles der ikke krav om gennem-
førelse af grundkursus eller anden uddannelse ved indtræden
i en bestyrelse i en finansiel virksomhed. Rangvid-udvalget
anbefaler i sin rapport "Den Finansielle Krise i Danmark -
årsager, konsekvenser og læring", at der indføres en pligt til,
at nye bestyrelsesmedlemmer skal gennemføre et kursusfor-
løb, der giver en introduktion til de væsentligste pligter og
funktioner, der skal varetages som bestyrelsesmedlem i et fi-
nansielt institut. Udvalget anbefaler, at der fastsættes nær-
mere krav til sådanne grundkurser for bestyrelsesmedlem-
mer i finansielle virksomheder, og at kursusudbydere skal
godkendes af Finanstilsynet for at kunne udbyde et sådant
kursus.
2.3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en bestemmelse i lov om finansiel
virksomhed, som angiver, at medlemmer af bestyrelsen i
pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
skal gennemføre et grundkursus i de kompetencer, der er
nødvendige for at varetage de forpligtelser og funktioner,
som kræves af bestyrelsesmedlemmer i de pågældende typer
af virksomheder.
Det foreslås, at kravet skal gælde for pengeinstitutter, real-
kreditinstitutter og forsikringsselskaber. I forbindelse med
Finanstilsynets udarbejdelse af vejledningerne af 4. juli
2012 om evaluering af bestyrelsens viden og erfaring blev
det vurderet, at der for disse typer af finansielle virksomhe-
der var et særligt behov for at stille krav til bestyrelsesmed-
lemmernes viden og erfaring.
Forslaget indeholder adgang for Finanstilsynet til at und-
tage et bestyrelsesmedlem fra pligten til at gennemføre
grundkurset, hvis medlemmets viden, faglige kompetence
eller erfaring må ases for tilstrækkelig.
Det foreslås derudover, at Finanstilsynet gives adgang til
at fastsætte nærmere regler om indholdet af et grundkursus
for medlemmer af bestyrelsen i de omfattede virksomheder.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastlæg-
ge de kompetenceområder, som er relevante for bestyrelses-
medlemmerne, og hermed også indholdet af grundkurset.
Der vil endvidere blive fastsat krav til godkendelse af ind-
22
holdet af kurser rettet mod medlemmer af bestyrelsen i om-
fattede virksomheder.
Det foreslås, at Finanstilsynet får adgang til at påbyde et
medlem af bestyrelsen i de omfattede finansielle virksomhe-
der at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fast-
sat frist, hvis medlemmet ikke har gennemført grundkurset.
Ændringen foreslås at træde i kraft samtidig med, at kravet
om gennemførsel af grundkursus træder i kraft.
Da indholdet af og de nærmere krav til grundkurset endnu
ikke er fastlagt, er det foreslået, at erhvervs- og vækstmini-
steren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for bestemmel-
sernes ikrafttræden. Derudover er der foreslået en over-
gangsbestemmelse, der medfører, at krav om gennemførelse
af grundkursus ikke gælder for personer, der er valgt til be-
styrelsen på tidspunktet for bestemmelsernes ikrafttræden.
Dette gælder tillige i tilfælde af, at de pågældende personer
genvælges til bestyrelsen efter bestemmelsernes ikrafttræ-
den.
2.3.2. Præcisering af kravene til ledelsesmedlemmers
egnethed og hæderlighed, krav til bestyrelsers kollektive
viden, kompetencer og erfaring og krav om
mangfoldighedspolitik
2.3.2.1. Gældende ret
I forbindelse med implementeringen af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om ad-
gang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV) i
lov om finansiel virksomhed blev egnetheds- og hæderlig-
hedskravene til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i
finansielle virksomheder præciseret. Det følger således af de
gældende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, at
medlemmer af bestyrelse og direktion i en finansiel virk-
somhed til enhver tid skal have tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og erfaring til at kunne udøve hvervet som be-
styrelsesmedlem i den finansielle virksomhed. Der blev der-
udover indsat krav til ledelsesmedlemmernes omdømme,
hæderlighed, integritet og uafhængighed. Endelig viderefør-
tes de gældende krav om, at ledelsesmedlemmer ikke må
være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den
finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, ikke
må have indgivet konkursbegæring eller lignende, ikke di-
rekte eller indirekte må have påført den finansielle virksom-
hed tab eller i øvrigt have udvist adfærd, der giver grund til
at antage, at den pågældende ikke ville kunne varetage hver-
vet eller stillingen.
De øvrige hovedlove for virksomheder, som Finanstilsy-
net fører tilsyn med, indeholder krav om egnethed i form af
fyldestgørende erfaring, men indeholder ikke specifikt hen-
visning til tilstrækkelig viden og faglige kompetence. De
øvrige hovedlove indeholder heller ikke en hæderlighedsbe-
stemmelse, udover hvad der følger af kravene om, at ledel-
sesmedlemmer ikke må være pålagt strafansvar for overtræ-
delse af straffeloven m.fl., ikke må have indgivet konkurs-
begæring eller lignende, ikke direkte eller indirekte må have
påført den finansielle virksomhed tab eller i øvrigt have ud-
vist adfærd, der giver grund til at antage, at den pågældende
ikke ville kunne varetage hvervet eller stillingen. Disse krav
svarer til kravene i lov om finansiel virksomhed før imple-
menteringen af CRD IV.
Der blev derudover i forbindelse med implementeringen
af CRD IV i lov om finansiel virksomhed indsat en bestem-
melse, der pålægger bestyrelsen i finansielle virksomheder
pligt til at fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrel-
sen, der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer
og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer. Der findes
ikke tilsvarende bestemmelser i de øvrige hovedlove for
virksomheder, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Endelig
medførte forslaget, der implementerede CRD IV, at pligten
for bestyrelsen i en finansiel virksomhed til at sikre, at dens
medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, kompetencer
og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og
de hermed forbundne risici, blev flyttet fra bekendtgørelses-
niveau til at fremgå direkte af loven. For de øvrige hovedlo-
ves tilfælde fremgår pligten hertil fortsat på bekendtgørel-
sesniveau.
2.3.2.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
I forlængelse af den finansielle krise blev reglerne om le-
delsesmedlemmers egnethed og hæderlighed præciseret.
Forslagets formål er at ensrette egnetheds- og hæderlig-
hedsreglerne inden for den finansielle lovgivning, således at
de præciserede krav til ledelsesmedlemmers egnethed- og
hæderlighed, der blev indsat i lov om finansiel virksomhed i
forbindelse med vedtagelsen af ændringsloven til implemen-
tering af bl.a. CRD IV, kommer til at gælde bredt inden for
den finansielle lovgivning. Dette vil sikre en ensartet rege-
lanvendelse ved egnethed- og hæderlighedsvurderinger af
ledelsesmedlemmer inden for den finansielle sektor ligesom
det af hensyn til tilliden til den samlede finansielle sektor
vurderes hensigtsmæssigt med ensartede krav til ledelses-
medlemmerne.
2.3.2.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ændring fastsætter ensartede egnetheds- og
hæderlighedsregler i en række hovedlove for virksomheder
under Finanstilsynets tilsyn. Forslaget medfører krav om, at
et medlem af bestyrelse og direktion i de virksomheder, der
er omfattet af ændringsforslaget fremover vil skulle have til-
strækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne
bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksom-
hed. Derudover vil ledelsesmedlemmet skulle leve op til
kravene om tilstrækkelig godt omdømme, hæderlighed, inte-
gritet og uafhængighed.
Bestyrelsens pligt til løbende at vurdere bestyrelsens kol-
lektive viden, kompetencer og erfaring foreslås derudover
indsat i lov om investeringsforeninger m.v. og lov om tilsyn
med firmapensionskasser.
Udover de individuelle krav til ledelsesmedlemmers eg-
nethed og hæderlighed indeholder forslaget krav om, at be-
styrelser i en række virksomheder omfattet af hovedlove un-
der Finanstilsynets tilsyn skal sikre, at bestyrelsernes med-
23
lemmer samlet set har tilstrækkelig viden, kompetencer og
erfaring til at sikre forsvarlig drift af de pågældende virk-
somheder. Formålet med forslaget er at understrege, at be-
styrelsen har pligt til løbende at vurdere, om den samlede
bestyrelse besidder de rette kompetencer og den nødvendige
viden og erfaring til at sikre en forsvarlig drift af de pågæl-
dende virksomheder og håndtering af disses risici.
Med henblik på at fremme diversiteten i kvalifikationer og
kompetencer blandt ledelsesmedlemmer i en række virk-
somheder omfattet af hovedlove under Finanstilsynets til-
syn, er det derudover foreslået at indsætte en bestemmelse
om krav om mangfoldighedspolitik for bestyrelsen eller det
øverste ledelsesorgan i visse hovedlove.
Forslaget fastsætter endvidere om krav mangfoldigheds-
politik for bestyrelsen eller det øverste ledelsesorgan i virk-
somheder omfattet af § 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v., forvaltere omfattet af lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde, investeringsforeninger og SIKAV’er om-
fattet af lov om investeringsforeninger m.v. samt betalings-
institutter omfattet af lov om betalingstjenester og elektroni-
ske penge.
Forslaget indeholder tillige en række konsekvensrettelser,
som sikrer, at Finanstilsynet fortsat kan påbyde en virksom-
hed at afskedige en direktør, eller et bestyrelsesmedlem eller
et medlem af det øverste ledelsesorgan at nedlægge sit
hverv, såfremt den pågældende ikke længere opfylder egne-
theds- og hæderlighedskravene. Der er ligeledes konse-
kvensrettelser af de enkelte hovedloves straffebestemmelser,
således at manglende oplysning om forhold omfattet af eg-
netheds- og hæderlighedsbestemmelserne kan medføre straf-
ansvar. Endvidere indsættes henvisning til de nye bestem-
melser om mangfoldighedspolitik for bestyrelsen eller det
øverste ledelsesorgan og løbende vurdering af bestyrelsernes
samlede kompetencer i de pågældende hovedloves straffebe-
stemmelser, således at manglende fastsættelse af en mang-
foldighedspolitik og manglende vurdering af bestyrelsens
samlede kompetencer vil kunne straffes med bøde.
2.4. Stemmebærende garantkapital og anvendelse af
overskud i sparekasser
2.4.1. Krav om stemmebærende garantkapital i
Sparekassers repræsentantskab
2.4.1.1. Gældende ret
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 om gennemførelsen af
kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og æn-
dringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) blev
der indført mulighed for garantklasser med forskellige stem-
merettigheder, herunder uden stemmerettigheder. I spare-
kasser, hvor det i sparekassens vedtægter er fastsat, at spare-
kassens repræsentantskab alene vælges af garanterne, har en
garant fra 0 til og med 100 stemmer for hver 1.000 kr. ind-
betalt garantkapital, dog højst 2.000 stemmer.
2.4.1.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Baggrunden for forslaget er, at der i de gældende regler
for sparekasser, hvor det i sparekassens vedtægter er fastsat,
at sparekassens repræsentantskab alene vælges af garanter-
ne, kan opstå en situation, hvor ingen garanter i den pågæl-
dende sparekasse har stemmeret. For at undgå en sådan si-
tuation, foreslås der indført en bestemmelse, der medfører at
i tilfælde af, at en sparekasses repræsentantskab alene væl-
ges af garanterne, skal mindst én garants garantkapital være
stemmebærende. Princippet kendes ligeledes fra selskabslo-
ven, hvor hele aktiekapitalen ej heller kan bestå af stemme-
løse kapitalandele.
2.4.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre reglerne i § 81, stk. 5, i lov om fi-
nansiel virksomhed således, at hvis repræsentantskabet i en
sparekasse alene vælges af sparekassens garanter, skal
mindst én garants garantkapital være stemmebærende, såle-
des at der ikke kan opstå en situation, hvor ingen garanters
garantkapital er stemmebærende.
2.4.2. Sparekassers anvendelse af overskud til
renteudbetaling til garanter
2.4.2.1. Gældende ret
Den gældende bestemmelse, hvorefter en sparekasses årli-
ge overskud skal henlægges til egenkapitalen er fra en tid,
hvor forrentning af sparekassernes garantkapital og hybrid
kernekapital blev indregnet i resultatopgørelsen som en om-
kostning, og hvor overskuddet følgelig fremkom efter fra-
drag af disse omkostninger. Den gældende definition af
egenkapital i regnskabsreglerne, som er afledt af de interna-
tionale regnskabsstandarder, IFRS, indebærer dog, at garant-
kapital afhængig af de konkrete vilkår kan være en del af
egenkapitalen. Garantkapitalen i samtlige sparekasser har
Finanstilsynet bekendt vilkår, der indebærer, at garantkapi-
talen er at betragte som en del af egenkapitalen i henhold til
regnskabsreglerne. Hybrid kernekapital kan ligeledes have
betingelser, der medfører, at denne skal klassificeres som
egenkapital. Dette har den konsekvens, at forrentningen af
garantkapitalen efter regnskabsreglerne ikke kan behandles
som en omkostning i resultatopgørelsen men derimod skal
behandles som en del af fordelingen af overskud. Ordlyden
af bestemmelsen er dermed ikke længere tidssvarende i for-
hold til hvordan forrentning af garantkapital samt i visse til-
fælde hybrid kernekapital præsenteres i regnskaberne. Efter
de gældende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed,
kan en sparekassens repræsentantskab kun vælge at anvende
beløb fra det årlige overskud til almennyttige eller velgøren-
de formål, jf. § 202, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
2.4.2.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Givet at renteudbetalinger på garantkapital samt i visse til-
fælde hybrid kernekapital efter de gældende regnskabsregler
ikke behandles som en omkostning men derimod som en ud-
lodning, er der behov for at ændre bestemmelsen i § 202,
stk. 1, således, at der sikres ensartethed i behandlingen af
24
renteudbetalinger efter bestemmelsen og regnskabsreglerne.
Baggrunden for ændringen af § 202, stk. 2, er at konse-
kvensrette bestemmelsen således, at den hidtidige retstil-
stand, hvorefter en sparekasses repræsentantskab kun kan
beslutte at anvende beløb fra det årlige overskud til almen-
nyttige eller velgørende formål, opretholdes i lyset af æn-
dringen af bestemmelsen i stk. 1 om behandling af renteud-
betalinger.
2.4.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre § 202, stk. 1, i lov om finansiel virk-
somhed således, at en del af en sparekasses overskud kan
anvendes til renteudbetaling til sparekassens garanter samt i
visse tilfælde til indehavere af hybrid kernekapital, da så-
danne udbetalinger regnskabsteknisk i dag ikke anses for at
være en omkostning, men derimod en udlodning. Det fore-
slås endvidere, at »årlige« udgår af bestemmelsen, da det ik-
ke er et krav, at forrentningen skal kunne rummes inden for
det årlige overskud. Repræsentantskabet kan således fortsat
beslutte at betale renter af garantkapital i år, hvor resultatet
er negativt.
Det foreslås som følge af ændringen i § 202, stk. 1, at
konsekvensændre § 202, stk. 2, i lov om finansiel virksom-
hed, således at det fortsat kun er en del af det årlige over-
skud, der kan anvendes til almennyttige og velgørende for-
mål.
2.4.3. Ændring af begrænsning på sparekassers anvendelse
af det årlige overskud til almennyttige eller velgørende
formål
2.4.3.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i § 202, stk. 3, er der
fastsat en maksimal grænse på 10 pct. af overskuddet for
sparekassers mulighed for at anvende beløb til almennyttige
eller velgørende formål, når solvensprocenten i henhold til §
124 er mindre end 15 pct. Baggrunden for bestemmelsen er
at sætte en maksimumsgrænse for sparekassers mulighed for
at anvende beløb til almennyttige eller velgørende formål,
når sparekassernes solvensprocent når en grænseværdi på 15
pct. Med bestemmelsen sikres det, at sparekassens kapital
ikke udhules ved udbetalinger til almennyttige eller velgø-
rende formål.
2.4.3.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Baggrunden for forslaget er, at der med lov nr. 268 af 25.
marts 2014 om gennemførelsen af kreditinstitut- og kapital-
kravsdirektivet (CRD IV) og ændringer som følge af den til-
hørende forordning (CRR), pr. 1. januar 2015 indføres et
krav for bl.a. pengeinstitutter om overholdelse af et kombi-
neret kapitalbufferkrav, der skal sikre, at virksomhederne i
perioder med økonomisk vækst opbygger et tilstrækkeligt
kapitalgrundlag til at dække tab i kriseperioder. Der indføres
desuden begrænsninger for et pengeinstituts udlodning, hvis
instituttet ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav
eller hvis instituttet opfylder det kombinerede kapitalbuffer-
krav, men vil foretage udlodning i et omfang, der reducerer
den egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinere-
de kapitalbufferkrav ikke længere er opfyldt. Gennemførs-
len af CRD IV og ændringerne som følge af CRR medfører
endvidere, at bl.a. pengeinstitutter skal indsende en kapital-
bevaringsplan, såfremt kapitalen falder under det kombine-
rede kapitalbufferkrav. En kapitalbevaringsplan skal inde-
holde en virksomheds plan for at sætte virksomheden i stand
til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav. Hvis Fi-
nanstilsynet ikke godkender kapitalbevaringsplanen, griber
Finanstilsynet ind over for virksomheden med et eller flere
tilsynsmæssige tiltag som eksempelvis at pålægge virksom-
heden yderligere begrænsninger på udlodning. Anvendelse
af overskud til almennyttige eller velgørende formål er at
betragte som udlodning i relation til overskud, som ikke
overføres til egenkapitalen. Den gældende bestemmelse er
endvidere fra en tid, hvor der ikke blev stillet krav om indi-
viduelt solvensbehov, buffere m.v. for pengeinstitutter,
hvorfor bestemmelsen ikke længere har samme betydning.
Der ses på baggrund heraf ikke længere behov for at opret-
holde bestemmelsen i § 202, stk. 3, som selvstændigt inde-
holder en buffer i forhold til anvendelsen af en sparekasses
årlige overskud til almennyttige eller velgørende formål.
2.4.3.3. Den foreslåede ordning
På baggrund af indførslen af det kombinerede kapitalbuf-
ferkrav for pengeinstitutter, der skal tilvejebringe incitamen-
ter for virksomhederne til at opbygge kapitalbuffere, som
skal fungere som et øget værn mod, at virksomhedernes ka-
pitalgrundlag bliver utilstrækkeligt, foreslås det at ophæve §
202, stk. 3, som indeholder en buffer i forhold til anvendel-
sen af en sparekasses årlige overskud til almennyttige eller
velgørende formål.
2.5. Ændringer i lov om betalingstjenester og elektroniske
penge
2.5.1. Undtagelse af visse udstedere af elektroniske penge
og betalingssurrogater fra lov om betalingstjenester og
elektroniske penge
2.5.1.1. Gældende ret
Efter den gældende lov om betalingstjenester og elektroni-
ske penge er eksempelvis centerforeninger og handels-
standsforeninger, der varetager gavekortadministration på
vegne af forretningerne, omfattet af kravene til udstedere af
elektroniske penge, hvis de udstedte gavekort er elektroni-
ske.
Udstedere af elektroniske penge skal have tilladelse fra Fi-
nanstilsynet som enten e-penge-institut eller en begrænset
tilladelse til udstedelse af elektroniske penge. I forhold til
begge tilladelser kræves bl.a., at virksomheden har forret-
ningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder, herunder
hvidvaskområdet, IT-sikkerhed, god skik m.v.
Herudover indeholder loven regler om såkaldte betalings-
surrogater, som indebærer, at udstedelse af sådanne skal an-
meldes til Forbrugerombudsmanden, samt at betalingssurro-
25
gatets restværdi til enhver tid kan indløses til pålydende
værdi.
2.5.1.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Reglerne i lov om betalingstjenester og elektroniske penge
pålægger udstedere af elektroniske penge med begrænset til-
ladelse en række administrative byrder i form af anmeldel-
seskrav, krav til ledelse og forretningsgange m.v., som ikke
i alle tilfælde står mål med beskyttelsesbehovet.
Hertil kommer, at de nuværende regler om betalingssurro-
gater i lovens kapitel 10 tager udgangspunkt i den daværen-
de definition af et betalingsmiddel i lov om visse betalings-
midler. Reglerne blev i forbindelse med implementering af
direktiv 2007/64/EF fastholdt i loven, til trods for, at disse
ikke er omfattet af direktivet, ud fra et ønske om at fastholde
den hidtidige forbrugerbeskyttelse på området.
Der vurderes at være grundlag for at lette byrderne for ud-
stedere af disse instrumenter og forenkle reglerne på områ-
det samtidig med, at den fornødne forbrugerbeskyttelse op-
retholdes. Der sker med nærværende forslag en af virksom-
hederne efterspurgt forenkling for så vidt angår de regler i
loven, der ikke er direktivbaserede, mens en mere gennem-
gribende revision afventer implementeringen af det nye be-
talingstjenestedirektiv.
Markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik
er i alle tilfælde gældende og skønnes at ville udgøre en til-
strækkelig beskyttelse af forbrugeren.
Det er ikke hensigten med denne lov at undtage visse ud-
stedere af elektroniske penge fra hvidvasklovens krav. Det
indebærer, at udstederne af elektroniske fordringer fortsat
vil skulle registreres hos Finanstilsynet i henhold til hvid-
vaskloven.
Uanset forslaget vil forudbetalte betalingssurrogater og
elektroniske penge under den foreslåede bagatelgrænse fort-
sat være omfattet af § 39 s i loven, som giver forbrugerne ret
til bl.a. indløsning af restværdi til pålydende værdi.
2.5.1.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget undtages udstedelse af elektroniske penge
på beløb under 3.000 kr. fra lov om betalingstjenester og
elektroniske penge (med undtagelse af § 39 s), hvis elektro-
niske penge ikke kan genoplades automatisk og samtidig har
et begrænset anvendelsesområde, eksempelvis kun kan be-
nyttes i et butikscenter eller en handelsstandsforening. For-
slaget vil medføre en administrativ lettelse for udbyderne
heraf.
Fra lovens område undtages samtidig vederlagsfrie beta-
lingssurrogater samt betalingssurrogater under 3.000 kr.,
hvis automatisk genopladning ikke er mulig. De vederlags-
frie betalingssurrogater undtages fra hele loven, mens de al-
mindelige betalingssurrogater ikke undtages fra § 39 s i lo-
ven, der omhandler brugerens ret til indløsning.
2.5.2. Visse udbydere af tekniske tjenester må ikke have
urimelige priser og avancer
2.5.2.1. Gældende ret
Lov om betalingstjenester og elektroniske penge forbyder
urimelige priser og avancer ved gennemførelse af betalings-
transaktioner med et betalingsinstrument som nævnt i lovens
§ 6, nr. 9.
Den gældende bestemmelse omfatter prisfastsættelsen hos
enhver virksomhed, der fastsætter gebyrer og vederlag i for-
bindelse med gennemførelse af en betalingstransaktion med
et betalingsinstrument, uanset hvilken funktion virksomhe-
den udfører.
Det fremgår imidlertid samtidig af lovens § 4, nr. 10, at
tjenester leveret af udbydere af tekniske tjenester, der under-
støtter udbuddet af betalingstjenester, uden at de på noget
tidspunkt kommer i besiddelse af de midler, som skal over-
føres, er undtaget fra lovens anvendelsesområde.
2.5.2.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Med undtagelsen i lovens § 4, nr. 10 fremstår det uklart,
om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i medfør af § 79
har mulighed for at gribe ind over for virksomheders pris-
fastsættelse af tekniske tjenester som defineret i § 4, nr. 10.
Det har imidlertid hele tiden været hensigten, at Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen skulle have denne mulighed. Det-
te foreslås præciseret i loven, således at det sikres, at Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen i medfør af lovens § 79 kan
gribe ind over for alle aktører, der ved fastsættelse af gebyr
m.v. i forbindelse med gennemførelse af en betalingstrans-
aktion med et betalingsinstrument som nævnt i § 6, nr. 9, an-
vender urimelige priser og avancer.
2.5.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det i § 4, nr. 10, fastslås, at udbydere af
tekniske tjenester, som defineret i § 4, nr. 10, ikke er undta-
get fra lovens § 79.
2.5.3. E-penge institutters sikring af brugermidler
2.5.3.1. Gældende ret
For e-penge-institutter, der udover at udstede elektroniske
penge udfører andre aktiviteter, gælder i dag et krav om sik-
ring af brugermidler, der er modtaget af instituttet med hen-
blik på veksling til elektronske penge, men hvor veksling
endnu ikke har fundet sted. Kravet omfatter imidlertid ikke
sikkerhed for de udestående elektroniske penge.
For udstedere af elektroniske penge med begrænset tilla-
delse, f.eks. Rejsekortet A/S, gælder der i dag ikke krav om
sikring af brugermidler.
De manglende krav om sikkerhedsstillelse for indehavere
af elektroniske penge indebærer en betydelig tabsrisiko for
brugerne i tilfælde af udsteders konkurs.
26
2.5.3.2 Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Der er behov for bedre sikring af brugermidler, der er ind-
betalt til udsteder som led i udstedelse af elektroniske penge.
For e-penge-institutter, der udover at udstede elektroniske
penge også udøver andre aktiviteter, er der behov for krav
om sikkerhedsstillelse for et samlet beløb svarende til insti-
tuttets til enhver tid udestående elektroniske penge samt
eventuelle forudbetalte midler, der endnu ikke er vekslet til
elektroniske penge. Et sådant krav er i overensstemmelse
med det bagvedliggende e-pengedirektiv (2009/110/EF).
Direktivet giver ikke mulighed for at udvide sikringskra-
vet til at omfatte e-penge-institutter, der ikke udfører andre
aktiver end udstedelse af elektroniske penge, idet risikoen
for brugermidler her vurderes at være lavere. Dette skal ses i
sammenhæng med, at e-penge-institutter er underlagt kapi-
talkrav.
Der er endvidere behov for, at virksomheder med begræn-
set tilladelse til at udstede elektroniske penge, sikrer bruger-
midler i passende omfang. Behovet for sikring af bruger-
midler skal ses på baggrund af, at der ikke stilles kapitalkrav
til disse udstedere.
2.5.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at stille krav til e-penge-institutter, der udover
at udstede elektroniske penge udøver andre aktiviteter, om
sikring af de midler, der er modtaget fra brugere som led i
udstedelse af elektroniske penge. Brugermidlerne skal sikres
enten gennem indsættelse på en særskilt konto i et kreditin-
stitut, investering i særligt sikre aktiver eller gennem en ga-
ranti hos enten et forsikringsselskab eller et kreditinstitut,
som ikke er en del af samme koncern som e-penge-institut-
tet. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om sikkerheds-
stillelse, herunder om mulige undtagelser fra sikringskravet i
overensstemmelse med direktivet.
For virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede
elektroniske penge foreslås, at Finanstilsynet får mulighed
for at fastsætte krav om sikring af brugermidler i passende
omfang.
2.5.4. Skærpede krav til virksomheder med tilladelse til
begrænset udbud af e-penge eller betalingstjenester
2.5.4.1. Gældende ret
Finanstilsynet kan give virksomheder en begrænset tilla-
delse til at udbyde betalingstjenester, hvor der er tale om be-
talingstjenester baseret på betalingsinstrumenter med be-
grænset anvendelse til brug for erhvervelse af varer eller tje-
nesteydelser, eller betalingstjenester, hvor gennemsnittet af
de samlede betalingstransaktioner for de foregående 12 må-
neder, der er gennemført af den pågældende virksomhed, ik-
ke overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 3 mio. euro
pr. måned.
Finanstilsynet kan endvidere give virksomheder begræn-
set tilladelse til at udstede elektroniske penge, hvor der er ta-
le om elektroniske penge lagret på instrumenter med be-
grænset anvendelse til brug for erhvervelse af varer eller tje-
nesteydelser, eller hvor udstederens samlede forpligtelser i
forbindelse med udestående elektroniske penge på intet tids-
punkt overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 5 mio.
euro.
I henhold til loven gives begrænset tilladelse, når virk-
somheden har hjemsted her i landet, virksomhedens ledelse
opfylder sædvanlige krav til hæderlighed og egnethed, og
virksomheden har forretningsgange på alle væsentlige for-
retningsområder.
Virksomheden er forpligtet til snarest muligt at underrette
Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i forhold til de
oplysninger, som Finanstilsynet har lagt til grund ved med-
delelse af tilladelse.
2.5.4.2 Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Den hidtidige administration af lov om betalingstjenester
og elektroniske penge har vist, at betingelserne for at opnå
begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge eller
udbud af betalingstjenester er for lempelige henset til risiko-
en for tab af brugermidler samt hvidvaskning af penge og
terrorfinansiering.
Henset hertil bør de nuværende betingelser for at opnå be-
grænset tilladelse også omfatte krav til virksomhedens kva-
lificerede ejere for at sikre, at disse ikke vil modvirke en for-
nuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden.
Der er endvidere behov for, at virksomhedens væsentlig-
ste forretningsgange forelægges for Finanstilsynet i forbin-
delse med behandling af ansøgning om tilladelse. Endelig er
der behov for, at virksomheden hvert år indsender en over-
sigt med angivelse af virksomhedens ledelse og kvalificere-
de ejere.
2.5.4.3 Den foreslåede ordning
Med forslaget gøres det til en yderligere betingelse for op-
nåelse af begrænset tilladelse, at virksomhedens kvalificere-
de ejere ikke skønnes at ville modvirke en fornuftig og for-
svarlig forvaltning af virksomheden. Som grundlag for Fi-
nanstilsynets vurdering heraf skal ansøgeren indsende fornø-
den dokumentation for kravets opfyldelse. Finanstilsynet
skal endvidere have forelagt virksomhedens væsentligste
forretningsgange, herunder om it-sikkerhed, bekæmpelse af
hvidvask og terrorfinansiering og beskyttelse af brugermid-
ler.
Fysiske eller juridiske personer, som myndighederne ikke
har tilstrækkelig tillid til, skal kunne hindres i at eje en kva-
lificeret andel i en virksomhed med begrænset tilladelse til
at udbyde betalingstjenester eller udstede elektroniske pen-
ge, fordi der er risiko for, at de ikke vil medvirke til at sikre
en forsvarlig drift af virksomheden.
Det foreslås endvidere, at virksomheden hvert år skal ind-
sende en oversigt med angivelse af virksomhedens ledelse
og kvalificerede ejere.
27
2.6. Forordning om forbedring af værdipapirafviklingen i
EU og om værdipapircentraler (CSD’er) – CSD-
forordningen
2.6.1. Gældende ret
En clearingcentral og en værdipapircentral er i dag regule-
ret af lov om værdipapirhandel m.v. En clearingcentral clea-
rer og afvikler værdipapirhandler via et værdipapirafvik-
lingssystem, mens en værdipapircentral registrerer rettighe-
der over værdipapirer. Både værdipapirclearingvirksomhed
og registreringsvirksomhed kan drives i samme virksomhed,
hvilket er tilfældet i dag for den eneste danske virksomhed
inden for området – VP Securities A/S.
Finanstilsynet fører tilsyn med clearingcentraler og værdi-
papircentraler i henhold til lov om værdipapirhandel m.v.,
mens adgangen til at føre tilsyn med centrale modparters
(CCP’ers) aktiviteter i Danmark er reguleret af EMIR-for-
ordningen.
Værdipapirafviklingen er i dag i høj grad reguleret af clea-
ring- og værdipapircentralens eget regelsæt, ligesom også
markedspladsen, hvor en stor del af værdipapirerne handles,
har regler om clearing og afvikling, som handelsmedlem-
merne skal følge. CSD-Forordningen, der har til formål at
harmonisere værdipapirafviklingen i EU, stiller krav om, at
en række værdipapirhandler skal afvikles senest to dage ef-
ter handelsdagen (T+2). Afviklingsperioden er i dag ikke re-
guleret i dansk ret, men beror på kutyme og markedspladser-
nes regler, som er tre dage efter handelsdagen (T+3).
Reglerne om registreringsvirksomhed, dvs. udstedelse af
værdipapirer og indskrivning af rettigheder over disse, er
forholdsvis detaljeret reguleret i lov om værdipapirhandel
m.v. og regler udstedt i medfør heraf. Det er en form for tin-
glysningssystem for værdipapirer. Registreringssystemet er
bygget op således, at en række finansielle virksomheder kan
tilsluttes registreringssystemet som kontoførende institutter.
De kontoførende institutter kan registrere direkte på konti i
værdipapircentralen. Det er i henhold til lov om værdipapir-
handel m.v. forbundet med et objektivt ansvar for fejl at bli-
ve tilsluttet til værdipapircentralen som kontoførende insti-
tut.
Ved netting forstås, at to eller flere parters rettigheder og
forpligtelser over for hinanden opgøres til én enkelt netto-
forpligtelse/-fordring for hver af parterne. Den netting, der
finder sted i værdipapirafviklingssystemer er reguleret af
regler som følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF med senere ændringer (finality-direktivet). Direk-
tivet er implementeret i kapitel 18 i lov om værdipapirhan-
del m.v. Disse regler vil fortsat være i lov om værdipapir-
handel m.v., og de skal fremover ses i sammenhæng med
CSD-forordningen, der regulerer de værdipapircentraler,
central securities depositories (CSD’er), som driver værdi-
papirafviklingssystemerne. Tilsvarende er bestemmelserne i
kapitel 18 også relevante for centrale modparter (CCP’er),
der er reguleret i EMIR-forordningen, idet en CCP skal op-
fylde kravene i finality-direktivet, hvis den netting, der fin-
der sted i CCP’en skal nyde beskyttelse mod konkurs.
§ 84 c i lov om værdipapirhandel m.v. indeholder i dag en
pligt for Finanstilsynet og virksomheder under tilsyn til at
offentliggøre reaktioner i sager af principiel karakter og sag-
er, der har videregående betydelige følger givet til en virk-
somhed. I henhold til § 84 c er det kun reaktioner og beslut-
ninger vedtaget af Finanstilsynets bestyrelse og reaktioner
og beslutninger givet efter delegation fra Finanstilsynets be-
styrelse, som skal offentliggøres. Bestemmelsen giver ikke
mulighed for offentliggørelse af reaktioner og beslutninger
givet til fysiske personer.
Persondataloven regulerer behandling af personoplysnin-
ger, som foretages af offentlige myndigheder og private, når
behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elek-
tronisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-elektro-
nisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven. Per-
sondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-elek-
tronisk systematisk behandling af personoplysninger, som
udføres for private, og som omfatter oplysninger om perso-
ners private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysnin-
ger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlan-
ges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i persondatalo-
ven. Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven
fremgår det, at bestemmelsen indebærer, at persondataloven
finder anvendelse, hvis regler om behandling af persono-
plysninger i anden lovgivning giver den registrerede en dår-
ligere retsstilling. Det fremgår imidlertid også, at dette ikke
gælder, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i
øvrigt ikke strider mod databeskyttelsesdirektivet (Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober
1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger). Persondataloven er ikke fraveget i for-
hold til de gældende regler om offentliggørelse efter § 84 c i
lov om værdipapirhandel m.v.
2.6.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Lovforslaget indeholder bestemmelser, som er nødvendige
for anvendelsen af Europa-Parlamentet og Rådets forord-
ning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af
værdipapirafviklingen i EU og om værdipapircentraler samt
om ændring af direktiv 98/26/EF, direktiv 65/2014 EU og
forordning (EU) nr. 236/2012/EU EU-Tidende 2014, nr.
257.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 træder i kraft den 18. septem-
ber 2014 (CSD-forordningen). Forordningen indeholder for-
anstaltninger, der skal medvirke til at øge sikkerheden i for-
bindelse med afviklingen af værdipapirhandler. Forordnin-
gen regulerer flere væsentlige områder, som har betydning
for regler i lov om værdipapirhandel m.v.
Forordningen indeholder tre sæt foranstaltninger, som skal
medvirke til at øge sikkerheden i forbindelse med afviklin-
gen af værdipapirhandler. For det første bliver det obligato-
risk at udstede alle værdipapirer, der handles på et reguleret
marked, i elektronisk form. For det andet harmoniseres af-
viklingsperioden for værdipapirtransaktioner i hele EU. Pe-
28
rioden fastsættes til to dage efter handelsdagen (T+2). For
det tredje harmoniseres de foranstaltninger, som skal frem-
me afviklingsdisciplinen, hvorved forstås, at købere og sæl-
gere af værdipapirer rent faktisk leverer de værdipapirer,
som de har forpligtet sig til, til den aftalte tid. Eksempelvis
underlægges markedsdeltagerne en harmoniseret procedure
for dækningskøb (såkaldt »buy-in«), hvis der ikke leveres
værdipapirer på den planlagte afviklingsdato, og ved for sen
afvikling skal der fastsættes bøder på værdipapircentralens
(CSD’ens) niveau. Det skal fremgå af lov om værdipapir-
handel m.v., at Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelsen
af forordningens forpligtelser i denne henseende.
Udover at fastsætte foranstaltninger, som skal medvirke til
at øge sikkerheden i forbindelse med afviklingen af værdi-
papirhandler, fastætter forordningen ligeledes et fælles euro-
pæisk regelsæt for værdipapircentraler (CSD’er), som er de
virksomheder, der er involveret i værdipapirafviklingen.
En værdipapircentral (CSD) defineres i CSD-forordningen
som en juridisk person, der driver et værdipapirafviklingssy-
stem og i tilknytning hertil varetager udstedelse af værdipa-
pirer som fondsaktiver og/eller udbyder og fører værdipapir-
konti på øverste niveau (i forordningen betegnet som central
maintenance service).
Forordningen indeholder regler om godkendelse af og til-
syn med værdipapircentraler (CSD’er). Der indføres et euro-
pæisk pas for værdipapircentraler (CSD’er). En tilladelse fra
den eller de kompetente myndigheder i én EU-medlemsstat
giver således adgang for en værdipapircentral (CSD) til at
udøve virksomhed inden for hele EU. Endvidere indeholder
CSD-forordningen regler om en anerkendelsesordning for
værdipapircentraler (CSD’er) fra et land uden for EU.
En værdipapircentral (CSD) kan også udøve en række ac-
cessoriske aktiviteter i form af ydelser, der er med til at for-
bedre værdipapirmarkedernes sikkerhed, effektivitet og gen-
nemsigtighed. Derudover kan en værdipapircentral (CSD)
også udøve accessorisk virksomhed af banklignende karak-
ter, f.eks. stille kontantkonti til rådighed for afviklingen, og i
en sådan situation skal tilladelsen suppleres med en banktil-
ladelse, som kun vedrører denne accessoriske virksomhed.
Forordningen henviser her til reglerne for bankvirksomhed.
Reglerne i lov om værdipapirhandel m.v. om tilladelse til
og tilsyn med drift af en værdipapircentral skal ophæves.
Det fremgår af forordningen, at den tilladelse, som en vær-
dipapircentral (CSD) har i henhold til nationale regler, fort-
sat vil være gyldig, indtil den pågældende værdipapircentral
(CSD) har opnået en tilladelse i henhold til CSD-forordnin-
gens regler. De nationale regler, der regulerer CSD-virk-
somhed, skal også gælde, indtil den pågældende værdipapir-
central (CSD) har fået tilladelse i henhold til CSD-forord-
ningen.
CSD-forordningen giver en i udgangspunktet fri adgang
for en udsteder af værdipapirer til at vælge en hvilken som
helst værdipapircentral (CSD) i EU. Et dansk aktieselskab
vil således have ret til at udstede sine aktier gennem en tysk
værdipapircentral (CSD).
Endelig skal Finanstilsynet modtage oplysninger fra bl.a.
bankerne om den afvikling af værdipapirhandler, der finder
sted uden om CSD’erne. Der skal rapporteres kvartalsvist til
Finanstilsynet herom, og denne rapportering skal sendes vi-
dere til den Europæiske Værdipapir- og markedstilsynsmyn-
dighed (ESMA).
CSD-forordningen fastsætter i artikel 62, at medlemssta-
terne sikrer, at de kompetente myndigheder uden unødig
forsinkelse på deres officielle websted offentliggør eventuel-
le afgørelser, der pålægger en sanktion eller foranstaltning
som følge af overtrædelse af CSD-forordningen. Det vurde-
res, at den foreslåede § 84 k i lov om værdipapirhandel m.v.,
nødvendiggør en fravigelse af persondataloven i forhold til
offentliggørelse af oplysninger om, at fysiske personer har
overtrådt lovgivningen og modtaget påbud og påtaler.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Efter EU-retten gælder forordninger umiddelbart i med-
lemsstaterne og skal derfor ikke implementeres i national
lovgivning. For at sikre, at Danmark lever op til sine forplig-
telser efter forordningen, er det dog nødvendigt at ophæve
eksisterende regler, eksempelvis om drift af virksomhed
som clearingcentral og værdipapircentral. Der skal med for-
slaget fastsættes regler, der sikrer overholdelse af forordnin-
gen samt sikrer mulighed for administrative foranstaltninger
og sanktioner i forbindelse med overtrædelser af forordnin-
gen.
Det foreslås, at Finanstilsynet udpeges som kompetent
myndighed i forhold til forordningen. Som kompetent myn-
dighed træffer Finanstilsynet afgørelse om tilladelse til vær-
dipapircentraler (CSD’er) og fører tilsyn med forordningens
overholdelse.
Der foreslås indsat regler om inddragelse af Finanstilsy-
nets bestyrelse i sager af principiel karakter angående efter-
levelse af CSD-forordningen. Tavshedspligtsreglerne i lov
om værdipapirhandel m.v. foreslås ændret som følge af, at
forordningen forpligter Finanstilsynet til at videregive op-
lysninger til andre myndigheder, der varetager opgaver efter
forordningen.
Det foreslås, at der foretages ændringer i sanktionsbestem-
melserne i lov om værdipapirhandel m.v., der gør det muligt
at give påbud og sanktionere overtrædelser af forordningen.
Det følger af forordningen, at sanktionsvalget som udgangs-
punkt tilkommer medlemsstaterne. Hjemlen i § 93, stk. 5, i
lov om værdipapirhandel m.v., vil blive anvendt til at udste-
de en bekendtgørelse om sanktioner for overtrædelse af for-
ordningen. Endelig foreslås, at der gives særskilt hjemmel til
offentliggørelse af sanktioner og foranstaltninger, dvs. på-
bud og påtaler m.v., givet til både juridiske og fysiske perso-
ner, som er ansvarlige for overtrædelse af CSD-forordnin-
gen.
Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsy-
net til, såfremt afgørelsen m.v. indbringes for Erhvervsanke-
nævnet eller domstolene, at offentliggøre status samt det ef-
terfølgende resultat af anken.
29
I tilfælde hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil
medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, ef-
terforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, el-
ler offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, skal Fi-
nanstilsynet kunne udskyde offentliggørelsen eller offentlig-
gøre i anonymiseret form. Dette gælder også, hvis der er tale
om fysiske personer. Desuden skal offentliggørelse med
navns nævnelse af fysiske personer udskydes eller anonymi-
seres, hvis de samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse
med navns nævnelse vurderes ikke at være proportionale i
forhold til hensynet til personen.
Det bemærkes, at oplysninger, om at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning og modtaget f.eks. på-
bud og påtaler, vil kunne være oplysninger om andre rent
private forhold i henhold til § 8 i persondataloven, og of-
fentliggørelse, som forudsat i CSD-forordningens artikel 62
findes ikke i alle tilfælde at kunne ske inden for persondata-
lovens rammer. Den foreslåede bestemmelse om offentlig-
gørelse af sanktioner og foranstaltninger indebærer således i
forhold til spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse kan
ske, en fravigelse af persondatalovens regler. Persondatalo-
vens regler finder i øvrigt anvendelse, herunder eksempelvis
regler om behandlingssikkerhed, indsigt m.v. Der henvises i
den forbindelse også til præambelbetragtning 66 i CSD-for-
ordningen hvoraf det fremgår, at Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttel-
se af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger i alle enkeltheder finder anven-
delse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse
med CSD-forordningen.
Som det fremgår ovenfor af afsnit 2.6.1., er der mulighed
for at fravige persondatalovens regler ved lov under forud-
sætning af, at det ikke strider mod databeskyttelsesdirekti-
vet. Af artikel 8, stk. 5, i databeskyttelsesdirektivet følger, at
behandling af oplysninger om lovovertrædelser, straffedom-
me eller sikkerhedsforanstaltninger kun må foretages under
kontrol af en offentlig myndighed. Der er ikke i artikel 8,
stk. 5, fastsat materielle behandlingskriterier for, hvornår der
kan ske behandling af oplysninger om strafbare forhold.
Dette spørgsmål må derfor skulle vurderes efter artikel 7 i
databeskyttelsesdirektivet, hvorefter behandling af persono-
plysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig
af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse
eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som
den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplys-
ningerne videregives, har fået pålagt.
Det er vurderingen, at den foreslåede fravigelse af person-
dataloven er nødvendig for at kunne håndhæve CSD-forord-
ningen, og at den foreslåede § 84 k ligger indenfor ramme-
rne af databeskyttelsesdirektivet. Der er i den forbindelse
lagt vægt på, at det fremgår af præambelbetragtning 66 i
CSD-forordningen, at forordningen er i overensstemmelse
med databeskyttelsesdirektivet. Der er endvidere lagt vægt
på, at persondatalovens regler, som anført i de specielle be-
mærkninger til § 84 k, stk. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v., i øvrigt finder anvendelse, herunder eksempelvis reg-
lerne om behandlingssikkerhed, indsigt m.v., hvorfor regle-
rne er omfattet af de specifikke garantier, som databeskyttel-
sesdirektivet sætter. Endelig foreskriver det foreslåede stk. 3
i § 84 k, at offentliggørelse under visse omstændigheder skal
udskydes eller ske i anonymiseret form.
2.7. Sikkerhedsstillelse i et interoperabelt system
2.7.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19.
maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og vær-
dipapirafviklingssystemer (finality-direktivet) fastslår, at
sikkerhed stillet til fordel for et betalingssystem, clearing-
central eller centralbank eller deltagere i sådanne systemer
ikke berøres af en deltagers insolvens. Sigtet er at undgå, at
konkurslovgivningen i en medlemsstat ikke anerkender gyl-
digheden af den sikkerhed, der er stillet i en anden med-
lemsstat. Bestemmelsen er implementeret i § 57 b, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v. nr. 283 af 26. april 2000.
2.7.2. Erhvervs- og vækstministeriets overvejelser
Af hensyn til bestemmelserne om forbundne/interoperable
centrale modparter (CCP’er) i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning 648/2012/EU af 4. juli 2012 om OTC-deri-
vater, centrale modparter og transaktionsregistre (EMIR-for-
ordningen), blev det anset for nødvendigt at ændre bestem-
melserne om forbundne/interoperable systemer i direktiv
98/26/EF (finality-direktivet). Forbundne/interoperable sy-
stemer gør det muligt for deltagerne på en markedsplads,
hvor de to systemer er forbundne, at cleare handler på tværs
af de to CCP’er. Den gældende § 57 b vedrører alene den si-
tuation, at der indledes insolvensbehandling mod den sikker-
hedsstillende part, og således ikke den situation, hvor der
indledes insolvensbehandling mod den sikkerhedsmodtagen-
de part. Forslaget til ændring af lov om værdipapirhandel
m.v. § 57 b, skal således sikre, at den stillede sikkerhed ikke
kan gøres til genstand for retsforfølgning af den sikkerheds-
modtagende systemoperatørs kreditorer i forbindelse med
insolvensbehandling, og at sikkerheden således leveres til-
bage fra den sikkerhedsmodtagende systemoperatør i tilfæl-
de af dennes insolvens.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre reglerne således, at en systemopera-
tørs ret til sikkerhed stillet over for en anden systemoperatør
i forbindelse med et forbundet/interoperabelt system ikke
berøres af en insolvensbehandling mod den systemoperatør,
som sikkerheden er stillet overfor.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Den foreslåede bestemmelse vedrørende krav om gennem-
førsel af grundkursus for medlemmer af bestyrelsen i penge-
30
institutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber inde-
holder en bemyndigelse til at udstede nærmere regler om
indholdet af et sådant grundkursus. Til brug for Finanstilsy-
nets arbejde med at fastlægge grundkursernes indhold, er det
hensigten, at der skal nedsættes et fagudvalg, som skal defi-
nere de væsentligste kompetenceområder for bestyrelses-
medlemmer i de pågældende virksomhedstyper. Finanstilsy-
net vil være formand og sekretariat for fagudvalget. Forsla-
get forventes at medføre et øget ressourcebehov i Finanstil-
synet på 0,5 årsværk i 2015.
Finanstilsynet får flere nye opgaver som følge af CSD-for-
ordningen. Opgaverne forventes at medføre et ressourcebe-
hov i Finanstilsynet på 1 årsværk årligt fra 2015.
Finanstilsynet vil i henhold til forslag til ændring af lov
om betalingstjenester og elektroniske penge i forbindelse
med ansøgning om tilladelse skulle vurdere, om virksomhe-
den er stand til at gennemføre en forsvarlig drift, herunder
vurdere kvalificerede ejere og kvaliteten af virksomhedens
væsentligste forretningsgange. Disse nye opgaver forventes
at medføre et ressourcebehov i Finanstilsynet på 0,5 årsværk
årligt fra 2015.
De økonomiske konsekvenser finansieres via afgifter med
hjemmel i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
Lovforslaget har ikke konsekvenser for regioner og kom-
muner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget vedrørende krav om grundkursus for medlem-
mer i bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber vurderes at have mindre økonomiske
konsekvenser for de omfattede virksomheder i form af om-
kostninger til bestyrelsesmedlemmernes gennemførsel af
grundkurset.
Konsekvenserne for erhvervslivet ved de foreslåede æn-
dringer, som fremkommer som en konsekvens af CSD-for-
ordningen, fremgår af CSD-forordningen, der er direkte an-
vendelig i Danmark. Lovforslaget indeholder således de
nødvendige lovtekniske ændringer, så den danske lovgiv-
ning opfylder forordningens krav, men forslaget indeholder
ikke selvstændige krav til virksomhederne.
Forslaget om undtagelse af visse udstedere af elektroniske
penge og betalingssurrogater fra lov om betalingstjenester
og elektroniske penge vurderes at medføre administrative
lettelser forbundet med anmeldelse m.v. af de elektroniske
penge og betalingssurrogaterne.
Forslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Ef-
fektiv Regulering (TER) med henblik på en vurdering at, om
der skal foretages en måling af de administrative konsekven-
ser for erhvervslovet inden lovforslaget fremsættes. Samlet
vurderer TER, at samlelovforslaget medfører større admini-
strative byrder end lettelser, men at byrderne på det nuvæ-
rende grundlag ikke medfører administrative byrder for over
10.000 timer årligt på samfundsniveau. Der skal dermed ik-
ke laves en ex ante undersøgelse af forslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget gennemfører foranstaltninger, der er nødven-
dige til opfyldelse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 om forbedring
af værdipapirafviklingen i EU og om værdipapircentraler
(CSD’er).
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. september
2014 til den 30. september 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrå-
det, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejds-
markedets Tillægspension (ATP), Børsmæglerforeningen,
CorpNordic Denmark A/S, Danish Venture Capital and Pri-
vate Equity Association, Danmarks Nationalbank, Dan-
marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionæ-
rers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dan-
ske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk For-
ening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM),
Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF,
Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit Råd,
Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytiker-
forening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsfor-
eningen, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethan-
del, FDFA – Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og
ForsikringsAgenturer, Finansforbundet, Finanshuset i Fre-
densborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing,
Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssek-
torens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Uden-
landske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Reviso-
rer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsik-
ring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrå-
det, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjeneste-
mændenes Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere
og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, GXG Mar-
kets A/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisatio-
nernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investeringsfonds-
branchen, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Kommu-
neKredit, KL, Kuratorforeningen, KøbmandStandens Oplys-
ningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for
Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvoka-
ter, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengein-
stitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ
OMX Copenhagen A/S, Nets, Parcelhusejernes Landsfor-
ening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforenin-
gen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale
31
Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revi-
sortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-
bejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet, Telekommunikationsindustri-
en i Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Færøer-
nes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne,
Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland,
Udbetaling Danmark – International Pension & Social Sik-
ring, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Økono-
mi- og Indenrigsministeriet, Den Europæiske Centralbank.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Finanstilsynet vil få en række yderligere
opgaver som følge af lovforslaget. Fi-
nanstilsynets merudgifter finansieres via
gebyrer fra den finansielle sektor.
Forslaget krav om gennemførsel af
grundkursus for medlemmer af bestyrel-
sen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter
og forsikringsselskaber forventes at med-
føre et øget ressourcebehov i Finanstilsy-
net på 0,5 årsværk i 2015.
Finanstilsynet får flere nye opgaver som
følge af CSD-forordningen. Opgaverne
forventes at medføre et ressourcebehov i
Finanstilsynet på 1 årsværk årligt fra
2015.
Finanstilsynet vil i henhold til forslag til
ændring af lov om betalingstjenester og
elektroniske penge i forbindelse med an-
søgning om tilladelse skulle vurdere, om
virksomheden er stand til at gennemføre
en forsvarlig drift, herunder vurdere kva-
lificerede ejere og kvaliteten af virksom-
hedens væsentligste forretningsgange.
Disse nye opgaver forventes at medføre
et ressourcebehov i Finanstilsynet på 0,5
årsværk årligt fra 2015.
De økonomiske konsekvenser finansieres
via afgifter med hjemmel i kapitel 22 i
lov om finansiel virksomhed.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Forslaget vedrørende krav om grundkur-
sus for medlemmer i bestyrelsen i penge-
institutter, realkreditinstitutter og forsik-
ringsselskaber vurderes at have mindre
økonomiske konsekvenser for de omfat-
tede virksomheder i form af omkostnin-
ger til bestyrelsesmedlemmernes gen-
nemførsel af grundkurset.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervssty-
relsens Team Effektiv Regulering (TER)
med henblik på en vurdering at, om der
skal foretages en måling af de administra-
tive konsekvenser for erhvervslovet inden
32
lovforslaget fremsættes. Samlet vurderer
TER, at samlelovforslaget medfører stør-
re administrative byrder end lettelser,
men at byrderne på det nuværende grund-
lag ikke medfører administrative byrder
for over 10.000 timer årligt på samfunds-
niveau. Der skal dermed ikke laves en ex
ante undersøgelse af forslaget.
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Lovforslaget har ikke administrative kon-
sekvenser for borgerne.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke konsekvenser for
miljøet
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører foranstaltninger, der er nødvendige til opfyldelse af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014
om forbedring af værdipapirafviklingen i EU og om værdipapircentraler (CSD’er).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (fodnoten til lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 403 af 28. april 2014 blev der foretaget enkel-
te ændringer i lov om finansiel virksomhed som en konse-
kvens af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapital-
fonde og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværk-
sætterfonde. Som følge heraf indeholdt lov nr. 403 af 28.
april 2014 en ændring af fodnoten til lov om finansiel virk-
somhed. I denne var der imidlertid ikke taget højde for, at
der i lov nr. 268 af 25. marts 2014, der blev behandlet paral-
lelt af Folketinget, tilsvarende var foretaget ændringer af
fodnoten til lov om finansiel virksomhed. Fodnoten foreslås
derfor ændret for at bringe den i overensstemmelse med det-
te.
Til nr. 2 (§ 1, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed)
Det fremgår af § 1, stk. 12, i lov om finansiel virksomhed,
at kapitel 20 e finder anvendelse på danske kreditinstitutter,
der bidrager som stillere til fastsættelse af danske og uden-
landske referencerenter. Kreditinstitutter er dog allerede un-
derlagt lov om finansiel virksomhed, hvorfor lovens bestem-
melser generelt finder anvendelse for kreditinstitutter, her-
under tilsynsbestemmelserne i kapitel 21.
For at præcisere dette foreslås det at ophæve henvisningen
i § 1, stk. 12, så det bliver klart, at lovens generelle bestem-
melser om f.eks. Finanstilsynets tilsyn med og beføjelser
over for kreditinstitutter også finder anvendelse i forbindelse
med kreditinstitutternes fastsættelse af referencerenter.
Til nr. 3 (§ 43 a i lov om finansiel virksomhed)
Med den foreslåede § 43 a fastsættes, at handlinger i strid
med regler udstedt i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse
med dansk rets almindelige regler.
Den foreslåede bestemmelse berører ikke mulighederne
for at anvende aftaleretlige sanktioner ved overtrædelse af
god skik bekendtgørelsen og investorbeskyttelsesbekendtgø-
relsen, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Hvorvidt en
handling i strid med de nævnte bekendtgørelser medfører af-
taleretlige konsekvenser, bør således afhænge af dansk rets
almindelige aftaleretlige regler, herunder aftalelovens § 36
og § 38 c.
Med hjemmel i § 43, stk. 2, er der i dag kun udstedt be-
kendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for finan-
sielle virksomheder og bekendtgørelse nr.1583 af 18. de-
cember 2013 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel.
Derfor vil det på nuværende tidspunkt kun være overtrædel-
ser af disse bekendtgørelser, som er omfattet af den foreslåe-
de bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter ikke de nærmere
betingelser for, at handlinger i strid med regler udstedt i
medfør af § 43, stk. 2, kan medføre erstatningsansvar men
henviser til dansk rets almindelige regler herom. Det vil si-
ge, at de almindelige erstatningsretlige betingelser skal være
opfyldt. Den finansielle virksomhed skal have optrådt uagt-
somt (culpøst), kunden skal have lidt et tab, der skal være
årsagssammenhæng mellem den culpøse adfærd og det lidte
tab, ligesom tabet skal være adækvat, og den skadelidte skal
ikke have udvist egen skyld.
Den foreslåede bestemmelse vil have betydning for vurde-
ringen af, om det fornødne ansvarsgrundlag er til stede, det
vil sige om virksomheden har handlet culpøst. Dette vil kun-
ne være tilfældet i de situationer, hvor reglerne, som er op-
regnet nedenfor, er overtrådt. Det vil altid bero på en konk-
ret vurdering, om en given overtrædelse af god skik reglerne
medfører erstatningsansvar. Bestemmelsen berører derimod
ikke de øvrige erstatningsretlige betingelser.
Det er alene god skik regler, der har private interesser som
beskyttelsesformål, der kan antages at få betydning for vur-
deringen af ansvarsgrundlaget. Som et eksempel kan nævnes
§ 6, stk. 1, 1. pkt., i god skik bekendtgørelsen, hvorefter en
finansiel virksomhed skal indgå eller bekræfte alle væsentli-
ge aftaler med sine kunder i papirformat eller på andet varigt
medium. En aftale skal indeholde en beskrivelse af parternes
33
væsentlige rettigheder og pligter samt en beskrivelse af de
finansielle ydelser, der er omfattet af aftalen. Er der i forbin-
delse med aftalens indgåelse ydet individuel rådgivning,
skal væsentlige forudsætninger for rådgivningen nedfældes i
aftalen eller fremgå af bilag til aftalen i enten papirformat
eller på andet varigt medium. Som et andet eksempel kan
nævnes reglen i § 7, stk. 2 og 3, i god skik bekendtgørelsen
om finansielle virksomheders rådgivningsforpligtelse samt
bestemmelsen om kend-din-kunde i § 8. Endelig fremgår det
af § 15 i god skik bekendtgørelsen, at der skal udleveres et
standardskema, der dokumenterer indholdet af rådgivningen
i forbindelse med indgåelse af en aftale om lån med sikker-
hed i fast ejendom. Ovenstående er eksempler på regler med
private interesser som beskyttelsesformål, og skal således
ikke ses som en udtømmende liste.
Fra praksis kan nævnes eksempler på, at regler fra be-
kendtgørelse nr. 928 af 28. juni 2013 om god skik for finan-
sielle virksomheder indgår i vurderingen af, om betingelser-
ne for erstatningsansvar er opfyldt.
Fra Realkreditankenævnets praksis kan nævnes RAN
21101002 og RAN 21101018, hvor henholdsvis § 6, stk. 1,
og § 15 i god skik bekendtgørelsen havde betydning for an-
kenævnets afgørelser.
Endvidere kan der henvises til Pengeinstitutankenævnets
kendelse nr. 48/2013, hvor det indgik i vurderingen af, om
kravet om årsagsforbindelse var opfyldt, at der forelå en
overtrædelse af § 46 i lov om finansiel virksomhed vedrø-
rende spørgsmålet om reglens beskyttelsesbehov.
Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapir-
handel, nr. 1583 af 18. december 2013 indeholder tilsvaren-
de en række regler, der har private interesser som beskyttel-
sesformål. Som eksempler kan nævnes reglerne om gennem-
førelse af en egnethedstest, jf. bekendtgørelsens § 16, i for-
bindelse med, at en værdipapirhandler udøver investerings-
rådgivning eller porteføljepleje. Efter § 17 gælder en for-
pligtelse til at gennemføre en hensigtmæssighedstest, når en
værdipapirhandler udfører eller formidler en ordre, og efter
§ 19 kan der i særlige tilfælde udføres en ordre uden, at der
gennemføres en egnetheds- eller hensigtsmæssighedstest.
Endvidere kan der henvises til eksempelvis §§ 6, 10, 12 og
18 i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen.
Det fremgår også af Pengeinstitutankenævnets praksis, at
reglerne i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen indgår i vur-
deringen af, om betingelserne for erstatningsansvar er op-
fyldt.
Som eksempel kan nævnes PAN nr. 571/2008, hvor anke-
nævnet fandt, at nogle handler med ScandiNotes og Kalve-
bod obligationer ikke opfyldte betingelserne i investorbe-
skyttelsesbekendtgørelsens § 19, hvorfor handlerne ikke
kunne gennemføres efter reglerne om udelukkende ordreud-
førelse. I forbindelse med kundens køb af obligationerne i
juni 2008 burde banken derfor have udført en hensigtsmæs-
sighedstest, jf. bekendtgørelsen § 17, med henblik på at fast-
slå, om kunden havde den nødvendige erfaring og viden til
at forstå den særlige risiko, som var forbundet med disse ob-
ligationer, og i benægtende fald have gjort kunden udtrykke-
ligt opmærksom herpå. Under disse omstændigheder fandt
ankenævnet, at det måtte påhvile banken at godtgøre, at den
manglende rådgivning havde været uden betydning for kun-
dens dispositioner.
I PAN 20/2013 der vedrørte et valutalån og terminsforret-
ninger, fandt ankenævnets flertal, at det påhvilede pengein-
stituttet at godtgøre, at rådgivning af klageren vedrørende
valutalånet og terminsforretningen havde været fyldestgø-
rende. Da pengeinstituttet ikke kunne dokumentere dette,
var det erstatningsansvarlig over for klager. Som led i sin ar-
gumentation henviste ankenævnet til investorbeskyttelsesbe-
kendtgørelsens § 6 og § 16.
Det vil bero på en konkret vurdering hos domstolene eller
ved de finansielle ankenævn, om en overtrædelse af reglerne
i god skik bekendtgørelsen eller investorbeskyttelsesbe-
kendtgørelsen medfører erstatningsansvar. Det vil for ek-
sempel næppe i sig selv kunne medføre erstatningsansvar,
hvis der ikke er givet oplysninger om en værdipapirhandlers
navn, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, i investorbeskyttelsesbekendtgø-
relsen, blandt andet fordi denne regel må betragtes som en
ren ordensforskrift, ligesom kravet om årsagssammenhæng
ikke vil være opfyldt. Derimod vil en manglende egnethed-
stest, jf. den samme bekendtgørelses § 16, som anført oven-
for kunne tillægges betydelig vægt ved vurderingen af, om
en finansiel virksomhed ifalder erstatningsansvar.
Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger –
afsnit 2.1.1.
Til nr. 4 (§ 48 i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås at nyaffatte den eksisterende § 48 om kaution
uden for erhvervsforhold, fordi der i bestemmelsen indsæt-
tes en forpligtelse til at informere kautionisten om forskelli-
ge forhold, forinden der indgås en aftale om en kautionsfor-
pligtelse, ligesom det foreslås, at kautionsforpligtelser, som
står i misforhold til kautionistens økonomi, skal kunne tilsi-
desættes helt eller delvist. Endvidere foreslås at ændre ræk-
kefølgen af den eksisterende bestemmelses stykker for at
sikre en mere sammenhængende bestemmelse, og endelig
foreslås, at § 48 også skal finde anvendelse på tredjemands-
pant.
Som efter den gældende § 48 finder den foreslåede be-
stemmelse kun anvendelse på kaution uden for erhvervsfor-
hold. Ved kaution uden for erhvervsforhold forstås kaution,
der ikke indgår i en erhvervsmæssig relation mellem lånta-
ger og kautionist. Er kautionen eksempelvis stillet for en
virksomheds gæld af ejeren af virksomheden, vil forholdet
ikke være omfattet af bestemmelsen. Kaution fra ejerens
forældre vil derimod være omfattet, da der i dette tilfælde
vil være tale om en kaution uden for erhvervsforhold.
Den foreslåede § 48, stk. 1, viderefører § 22, stk. 2, i be-
kendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, nr.
928 af 28. juni 2013, der indeholder en informationsforplig-
telse, inden der indgås aftaler om kaution. I modsætning til §
22, stk. 2, i god skik bekendtgørelsen indeholder den fore-
slåede bestemmelse en præcisering af, hvilke oplysninger en
34
forbruger skal have, inden forbrugeren påtager sig en kauti-
onsforpligtelse.
Ifølge den foreslåede § 48, stk. 1, 1. pkt., skal et pengeinsti-
tut, inden der indgås aftale om en kautionsforpligtelse uden
for erhvervsforhold for lån eller kreditter, sikre sig, at kauti-
onisten er informeret om indholdet og konsekvenserne af at
påtage sig en kautionsforpligtelse.
Det præciseres nærmere i bestemmelsen, at denne infor-
mation skal indeholde oplysninger om, hvad en kautionsfor-
pligtelse indebærer og indeholde en afbalanceret beskrivelse
af de risici, der er forbundet hermed.
Information om, hvad en kautionsforpligtelse indebærer,
vil som i dag ifølge praksis efter § 22, stk. 2, i god skik be-
kendtgørelsen kunne opfyldes ved udlevering af den pjece,
der er udarbejdet i fællesskab mellem Finansrådet og For-
brugerrådet for så vidt angår kaution for lån ydet af pengein-
stitutter. Den foreslåede bestemmelse medfører imidlertid
ikke, at den nævnte pjece skal udleveres. Det står således
långiver frit for at udarbejde andet informationsmateriale, så
længe dette forklarer, hvad en kautionsforpligtelse indebæ-
rer og indeholder en afbalanceret beskrivelse af de risici, der
er forbundet med at kautionere.
Ved tilstrækkelig forstås, at informationen skal være ud-
formet, så en kautionist uden for erhvervsforhold har mulig-
hed for at forstå indholdet og konsekvenserne ved at påtage
sig kautionsforpligtelsen. Der vil derfor kunne være behov
for at supplere en udleveret pjece med yderligere informati-
on over for kautionister, der har svært ved at forstå indhol-
det og konsekvenserne ved en kautionsforpligtelse.
Det fremgår endvidere af den foreslåede § 48, stk. 1, 2.
pkt., at pengeinstituttet for den debitor, hvis gæld kautions-
forpligtelsen skal sikre, med samtykke fra debitor, skal udle-
vere
1) den seneste årsopgørelse fra SKAT,
2) de seneste tre lønsedler eller
3) det seneste årsregnskab, hvis der kautioneres for en er-
hvervsdrivendes gæld.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at kautionisten får de
mest opdaterede oplysninger om debitors økonomi. Såfremt
virksomheden ikke er forpligtet til at udarbejde et årsregn-
skab efter årsregnskabsloven, skal pengeinstituttet udlevere
andre relevante oplysninger om virksomhedens økonomi,
eksempelvis den seneste årsopgørelse fra SKAT.
Et pengeinstitut må kun udlevere oplysningerne om debi-
tor til kautionisten med samtykke fra debitor, jf. også for-
buddet mod uberettiget videregivelse i § 117 i lov om finan-
siel virksomhed. Kravene til et samtykke findes i § 123, stk.
1, i lov om finansiel virksomhed hvorefter samtykke til vi-
deregivelse af oplysninger skal afgives i skriftlig form. Ved
et samtykke forstås en frivillig, specifik og informeret vilje-
stilkendegivelse fra kunden, hvorved kunden indvilger i, at
oplysninger om kunden videregives.
Hvis et pengeinstitut ikke får et samtykke fra debitor til at
videregive de i stk. 1 nævnte oplysninger, kan instituttet ik-
ke efterleve informationsforpligtelsen efter dette stykke.
Hvis instituttet alligevel indgår en kautionsaftale, vil det be-
ro på en vurdering efter forslaget til § 48, stk. 2, om kauti-
onsforpligtelsen kan gøres gældende, jf. herom nedenfor.
Det fremgår af den foreslåede § 48, stk. 2, at såfremt op-
lysningsforpligtelsen efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller de for
debitor angivne dokumenter ikke er udleveret, kan kautions-
forpligtelsen kun gøres gældende, hvis kautionisten på trods
af de manglende oplysninger og dokumenter har haft et for-
svarligt grundlag for at bedømme de risici, der er forbundet
med at indgå kautionsforpligtelsen.
Det beror på en konkret vurdering, om kautionisten har
haft et forsvarligt grundlag for at bedømme de risici, der er
forbundet med at indgå kautionsforpligtelsen. Er der tvivl
om, hvorvidt kautionisten har haft et forsvarligt grundlag for
at bedømme de risici, der er forbundet med at indgå kauti-
onsforpligtelsen, vil reglen føre til, at kautionsaftalen bliver
tilsidesat.
Udleverer et pengeinstitut f.eks. kun den 4., 3. og næstsid-
ste lønseddel men ikke den seneste lønseddel, vil der imid-
lertid næppe skulle ske tilsidesættelse af kautionsaftalen,
medmindre de udeladte oplysninger har indeholdt oplysnin-
ger om, at debitors økonomiske situation er blevet forringet,
og at kautionisten derved er blevet frataget et forsvarligt
grundlag for at bedømme de risici, der er forbundet med at
indgå kautionsforpligtelsen.
Hvis der derimod slet ikke er udleveret nogen af de i den
foreslåede § 48, stk. 1, anførte oplysninger, vil det som ud-
gangspunkt være vanskeligt at føre bevis for, at kautionisten
har haft et forsvarligt grundlag for at bedømme de risici, der
er forbundet med kautionsforpligtelsen. I disse tilfælde må
kautionsforpligtelsen derfor forventes tilsidesat.
I det foreslåede § 48, stk. 3, kræves, at en kautionsaftale
skal udfærdiges på papir eller andet varigt medium for at
være gyldig. Gyldighedsbetingelsen skal give en større grad
af sikkerhed for, at kautionisten ved, hvilke forpligtelser den
påtager sig.
Ved varigt medium forstås i overensstemmelse med § 4,
nr. 13, i kreditaftaleloven en indretning, som sætter forbru-
geren i stand til at lagre oplysninger rettet til forbrugeren
personligt på en måde, der muliggør senere søgning i et tids-
rum, som er afpasset efter oplysningernes formål, og som
giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplys-
ninger.
Den foreslåede § 48, stk. 4, svarer til den eksisterende stk.
4, som sætter et samlet maksimum for kautionistens forplig-
telse og sikrer, at kautionisten ikke bliver mødt med krav
om betaling af gæld, der ved eksempelvis renter og overtræk
er blevet langt større end forudset ved afgivelsen af kauti-
onsløftet. Bestemmelsen medfører, at der kun kan stilles
kaution for fordringer med et maksimum. Bestemmelsen
sætter således også en begrænsning for anvendelsen af al-
skyldserklæringer.
Den foreslåede § 48, stk. 5, er en videreførelse af den gæl-
dende § 48, stk. 7, hvoraf det følger, at pengeinstituttet ved
kautionsaftaler efter stk. 1 årligt og skriftligt skal meddele
kautionisten størrelsen af den gældspost, som kautionen er
35
stillet til sikkerhed for. Bestemmelsen skal sikre, at kautioni-
sten har mulighed for at følge med i udviklingen af den for-
dring, som kautionisten har sikret. Formålet hermed er, at
kautionisten derved har bedre mulighed for at være forbe-
redt i tilfælde af, at kautionen bliver gjort effektiv. Denne
meddelelse er en undtagelse til reglerne om tavshedspligt i §
117 i lov om finansiel virksomhed.
De foreslåede § 48, stk. 6-8, viderefører den gældende §
48, stk. 1-3.
Det fremgår af den foreslåede stk. 6, 1. pkt., at hvis lånta-
geren udebliver med betaling af hovedstol, afdrag eller ren-
ter, skal der senest 3 måneder efter de pågældende ydelsers
forfaldsdag gives skriftlig meddelelse herom til kautioni-
sten.
Underretningspligten indtræder, når låntager har været i
restance gennem en sammenhængende periode ved lån med
en aftalt afdragsordning og ved kassekreditter, når der igen-
nem en sammenhængende periode på 3 måneder har været
ikke bevilgede overtræk. Underretningspligten indtræder så-
ledes, uanset om låntager har foretaget indbetalinger efter
tidspunktet for overtrækkets henholdsvis restancens indtræ-
den og for så vidt angår lån, skal restancen således ikke ud-
gøre et beløb svarende til 3 måneders ydelser.
Det er efter den foreslåede bestemmelse en betingelse, at
meddelelse skal gives til kautionisten på papir eller andet
varigt medium. Herved forstås som efter § 4, nr. 13, i kredit-
aftaleloven en indretning, som sætter forbrugeren i stand til
at lagre oplysninger rettet til forbrugeren personligt på en
måde, der muliggør senere søgning i et tidsrum, som er af-
passet efter oplysningernes formål, og som giver mulighed
for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger. I modsæt-
ning til den gældende regel i § 47 om kaution inden for er-
hvervsforhold er det ikke muligt at give meddelelsen til
»den eller dem af disse, der er bemyndiget til at modtage
meddelelsen på disse kautionisters vegne«. Hvis der er flere
kautionister, skal der som udgangspunkt gives meddelelse til
hver af kautionisterne. Dette udelukker dog ikke, at medde-
lelse kan gives til andre, hvor der er en rimelig begrundelse
herfor, eksempelvis hvis en blandt flere kautionister har bo-
pæl i udlandet.
Stk. 6, 2. pkt., indeholder en udtrykkelig bestemmelse om,
at der også skal gives meddelelse inden 3 måneder ved be-
vilget henstand uden samtykke fra kautionisten. Dette inde-
bærer, at der, som det antages i gældende ret, ikke kan læg-
ges vægt på en generel forhåndstilladelse til at indrømme
henstand, der er indeholdt i kautionsaftalen.
Med den foreslåede stk. 7 følger det, at hvis fristen i stk. 6
overskrides, kan kautionsforpligtelsen kun gøres gældende
over for kautionisten for det beløb, som låntagerens gæld ef-
ter den sikrede fordring ville have udgjort, hvis låntageren
havde betalt alle ydelser rettidigt indtil det tidspunkt, som
ligger 3 måneder forud for det tidspunkt, hvor meddelelse
gives.
Formålet med stk. 7 er at give institutterne et økonomisk
incitament til at overholde fristen i stk. 6. Reglen betyder, at
kautionisten ikke skal betale forfaldne ydelser, såfremt disse
er mere end 3 måneder gamle. Fristen regnes fra kautioni-
stens modtagelse af underretningen. Dette indebærer en be-
skyttelse af kautionisten, der supplerer stk. 8. Det er ikke et
krav efter stk. 7, at kautionisten kan påvise et tab som følge
af manglende overholdelse af fristen i stk. 6.
Hvis eksempelvis et pengeinstitut har et misligholdt lån,
hvor der mangler ydelser fra en 8 måneders periode inden
fremkomst af meddelelsen efter stk. 6, kan pengeinstituttet
ikke kræve renter, afdrag, gebyrer o. lign., der skulle have
været betalt i de 5 måneder inden perioden på 3 måneder.
Kautionisten vil stadig skulle hæfte for den resterende ho-
vedstol.
Ifølge forslaget til stk. 8 vil en overskridelse af fristen i
stk. 6, uanset stk. 7, medføre, at pengeinstituttet taber sit
krav over for kautionisterne, i det omfang disses regreskrav
mod låntagerne er blevet forringet.
Reglen i stk. 8 svarer til reglen i den gældende § 47, 2.
pkt., om kaution inden for erhvervsforhold, hvorefter undla-
delse af at underrette kautionisten om låntagers mislighol-
delse af lånet, kan indebære, at långiver fortaber sit krav
over for kautionisten, såfremt denne stilles ringere over for
muligheden for at gennemføre et regreskrav mod låntager.
Dette medfører, at kautionsforpligtelsen kan nedsættes yder-
ligere end efter stk. 7.
Med den foreslåede § 48, stk. 9, 1. pkt., sker en viderefø-
relse af den gældende § 48, stk. 6. I bestemmelsen er der
fastsat en tidsbegrænsning for kautionsløfter. Varigheden af
kautionsaftalen er afhængig af karakteren af den sikrede for-
dring. Er kautionen stillet for flere fordringer af forskellig
karakter, vil kautionsdækningen af de enkelte fordringer
bortfalde på forskellige tidspunkter.
Tidsbegrænsningen vil medføre, at kautionister ikke præ-
senteres for krav efter meget gamle kautionsaftaler. Tidsbe-
grænsningen regnes fra kautionsaftalens indgåelse. Efter ud-
løb af en kautionsaftale er det muligt at aftale en forlængelse
af kautionen ved at iagttage de krav, der gælder i forbindelse
med en kautionsaftales indgåelse, jf. § 48, stk. 1.
Den fastsatte tidsbegrænsning omfatter ikke tilfælde, hvor
anden lovgivning har forudsat eller foreskriver kautionsafta-
ler, der løber længere tid end foreskrevet i dette stykke.
Den foreslåede § 48, stk. 9, berører ikke reglerne om for-
ældelse i forældelsesloven. Forældelsesreglerne finder an-
vendelse, når kravet efter kautionsløftet forfalder. Når en
fordring er sikret ved kaution, bestemmes forældelsesfristen
over for kautionisten efter de regler, der gælder for forældel-
se af fordringen mod hovedskyldneren jf. § 11 i forældelses-
loven.
Det foreslås videre i § 48, stk. 9, 2. pkt., at de i 1. pkt. fast-
satte tidsbegrænsninger ikke gælder for lån, der efter deres
vilkår kan finansieres ved udstedelse af særligt dækkede ob-
ligationer, såfremt kautionisten udtrykkeligt er oplyst herom
samt virkningen heraf.
Lån ydet af realkreditinstitutter er sædvanligvis lange lån
med en løbetid på op til 30 år. Disse lån er fra realkreditin-
stituttets side uopsigelige i hele lånets løbetid. Dette står i
modsætning til lån ydet af pengeinstitutter, hvor det vil være
36
muligt at betinge låneforholdets beståen af, at der stilles ny
kaution inden udløbet af en 10 årig periode. Hertil kommer,
at prisen på finansiering af disse lån er afhængig af de sik-
kerheder, der stilles for lånene. I forslaget til § 53 a foreslås
derfor ikke at lade stk. 9 finde anvendelse på kaution for lån
ydet af realkreditinstitutter. Da tilsvarende forhold gør sig
gældende for pengeinstitutters lån, der efter deres vilkår kan
finansieres ved udstedelse af særligt dækkede obligationer
både i forhold til løbetid og finansiering, foreslås også at
undtage disse lån, der i dag er omfattet af bestemmelsen.
Det foreslås dog, at det er en betingelse for kautionistens
hæftelse, at kautionisten skal være udtrykkeligt oplyst her-
om samt virkningen heraf. Det vil sige, at kautionisten skal
oplyses om, at lånet er finansieret på den nævnte måde, og
at dette betyder, at den tidsmæssige begrænsning af kauti-
onsforpligtelsen ikke finder anvendelse.
Den gældende § 22, stk. 1, i bekendtgørelse om god skik
for finansielle virksomheder indeholder et forbud mod, at
penge- og realkreditinstitutter medvirker til ydelse af lån
mod kaution, hvor kautionsforpligtelsen står i misforhold til
kautionistens økonomi.
Det foreslås at overføre denne bestemmelse til § 48, stk.
10, og affatte bestemmelsen, så det udtrykkeligt fremgår, at
en aftale om en kautionsforpligtelse kan tilsidesættes helt el-
ler delvist, hvis den står i misforhold til kautionistens øko-
nomi. Med forslaget til § 53 a sikres det endvidere, at be-
stemmelsen også finder anvendelse på realkreditinstitutter.
Se nærmere herom nedenfor.
Ved vurderingen af, om en kaution står i misforhold til
kautionistens økonomi, skal der foretages en vurdering af
både kautionistens formue og betalingsevne. Denne vurde-
ring skal som udgangspunkt foretages på baggrund af for-
holdene på tidspunktet for kautionens påtagelse. Hvis kauti-
onisten kun har beskedne indtægter, bør der kun lægges
vægt på formueforholdene. Der skal kun i særlige tilfælde
tages hensyn til efterfølgende ændringer i kautionistens øko-
nomi. Fremtidige, kendte indtægtsstigninger kan indgå i
vurderingen sammen med kendte mærkbare formueforøgel-
ser inden for rimelig tid efter påtagelsen af kautionsforplig-
telsen. Ved kautionister med større indtægter eller ved for-
ventninger om større indtægtsstigninger, bør de fremtidige
indtægter og indtægtsforventninger indgå i vurderingen af,
om kautionen står i misforhold til kautionistens økonomi. I
sådanne tilfælde vil der kunne lægges mindre vægt på kauti-
onistens formue.
Ved vurderingen af, om der er et »misforhold«, skal der
ses på kautionistens reelle risiko ved kautionen, dvs. hvad
kautionsforpligtelsen reelt dækker over. Ved denne vurde-
ring kan indgå værdien af eventuelle pantesikkerheder eller
øvrige sikkerheder, der er stillet af hovedskyldneren til sik-
kerhed for den kautionssikrede fordring. Der kan endvidere
efter omstændighederne lægges vægt på sikkerheder, herun-
der kautioner, stillet af tredjemand. Også her ses der som
udgangspunkt på forholdene på tidspunktet for kautionsafta-
lens indgåelse. Der skal kun i særlige tilfælde tages hensyn
til efterfølgende ændringer i værdien af pantsikkerheder.
Vurderingen efter den foreslåede bestemmelse sker som
udgangspunkt alene på baggrund af forholdene mellem kre-
ditor, debitor og kautionisten. Der tages således kun hensyn
til, at kautionisten har påtaget sig kautions-, pantsætnings-
eller debitorforpligtelser over for andre kreditorer, hvis kre-
ditor kender til sådanne forpligtelser.
Med forslaget til en ny § 48, stk. 10, indsættes en særlig
urimelighedsregel i forhold til kautioner, der står i misfor-
hold til kautionistens økonomi. Generalklausulen i aftalelo-
vens §§ 36 og 38 c vil forsat kunne bringes i anvendelse i
øvrigt i forhold til kautionsforpligtelser.
Det foreslås i § 48, stk. 11, at reglerne om kaution skal
finde tilsvarende anvendelse på tredjemandspant uden for
erhverv. Tredjemandspant stillet af en privatperson minder
på flere punkter om privat kaution. Både ved kaution og
tredjemandspant er der tale om, at en fordringshaver opnår
sikkerhed for en fordring ved, at en tredjemand afgiver et
løfte om at indestå for, at skylderens forpligtelse opfyldes. I
modsætning til kaution hæfter en tredjemandspantsætter dog
ikke personligt for den sikrede fordring, men derimod kun
med det stillede pant, medmindre andet er aftalt.
Der foreligger ikke tredjemandspant i henhold til den fore-
slåede bestemmelse i § 48, stk. 11, såfremt et lån med to
låntagere med solidarisk hæftelse sikres ved pant i den ene
låntagers faste ejendom.
Den foreslåede bestemmelse medfører bl.a., at § 48, stk. 4,
vil finde tilsvarende anvendelse på tredjemandspant. Dette
betyder, at en aftale om tredjemandspant uden for erhvervs-
forhold, kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis den står i
misforhold til tredjemandspantsætters økonomi. Såfremt en
person stiller et tredjemandspant, der udgøres af et ejerpan-
tebrev med en større nominel værdi end friværdien i den på-
gældendes ejendom, vil tredjemandspantet som udgangs-
punkt kun kunne gøres gældende i forhold til værdien på
pantsætningstidspunktet. Dette skyldes, at vurderingen af,
om der foreligger et misforhold mellem tredjemandspants-
ætters økonomi og pantsætningens omfang, skal foretages
på dette tidspunkt. Værdistigninger vil derfor som udgangs-
punkt ikke kunne gøres gældende ved personer med en be-
skeden indkomst. Der vil normalt ikke være tale om et mis-
forhold, hvis forpligtelsen ikke overstiger friværdien af det
stillede pant ved pantsætningen. Dette gælder uanset, at
pantsætters nettoformue er mindre end friværdien eller pant-
sætter slet ikke har en formue.
Til nr. 5 (§ 53 a i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås med § 53 a, stk. 1, at den foreslåede § 48, stk.
1–8 og stk. 10-11, skal finde tilsvarende anvendelse på real-
kreditinstitutter, fordi en kautionist som udgangspunkt har
behov for samme beskyttelse, uanset om der kautioneres for
et lån i et penge- eller i et realkreditinstitut, jf. også afsnit
2.1.4.2. i de almindelige bemærkninger. Det vil sige, at de
nævnte bestemmelser både vil finde anvendelse på aftaler
om kaution for realkreditlån og aftaler om tredjemandspant
stillet for denne type lån.
37
Det foreslås, at § 48, stk. 9, ikke skal finde anvendelse på
realkreditlån. Lån ydet af realkreditinstitutter er sædvanlig-
vis lange lån med en løbetid på op til 30 år. Disse lån er fra
realkreditinstituttets side uopsigelige i hele lånets løbetid.
Dette står i modsætning til lån ydet af pengeinstitutter, hvor
det vil være muligt at betinge låneforholdets beståen af, at
der stilles ny kaution inden udløbet af en 10 årig periode.
Hertil kommer, at prisen på fundingen af disse lån er afhæn-
gig af de sikkerheder, der stilles for lånene.
Det fremgår af forslaget til § 53 a, stk. 2, at den foreslåede
§ 48 stk. 4, ikke skal finde anvendelse på realkreditlån, når
den pantsatte ejendom anvendes til beboelse for kautionisten
og låntageren, og kautionisten er udtrykkeligt oplyst om, at
hæftelsen kan overstige lånets hovedstol ved kautionsafta-
lens indgåelse. Baggrunden herfor er, at kaution for realkre-
ditlån, som stilles af en person med samme bopæl som ho-
vedskylderen, ofte fungerer som et alternativ til at være
meddebitor på realkreditlånet. Da visse realkreditlån ved
førtidig indfrielse skal indfries med et beløb, der overstiger
lånets restgæld, såfremt kursværdien på de bagvedliggende
obligationer ligger over kurs 100, er denne undtagelse nød-
vendig for at muliggøre, at kaution kan være et reelt alterna-
tiv til at være meddebitor på et realkreditlån.
Til nr. 6 (§ 64 b i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslåede § 64 b, stk. 1, vil medføre, at medlemmer
af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og for-
sikringsselskaber skal gennemføre et grundkursus i de kom-
petencer, som er nødvendige for at varetage de forpligtelser
og funktioner, som kræves af bestyrelsesmedlemmer i de
pågældende virksomhedstyper, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, litra a, b
og e.
Da grundkursets formål bl.a. er at introducere medlemmer
af bestyrelsen i de omfattede finansielle virksomheder til re-
levante kompetenceområder og de pligter og funktioner,
som medlemmet skal varetage i forbindelse med bestyrel-
sesarbejdet, er det en betingelse, at medlemmet gennemfører
grundkurset hurtigst muligt og senest 12 måneder efter sin
indtræden i bestyrelsen i den finansielle virksomhed. Krav
om gennemførsel af grundkurset gælder for såvel general-
forsamlingsvalgte som medarbejdervalgte bestyrelsesmed-
lemmer og suppleanter. For suppleanter indtræder pligten til
at gennemføre et grundkursus, når suppleanten træder ind
som bestyrelsesmedlem, f.eks. i forbindelse med et andet
bestyrelsesmedlems varige forfald. På denne måde sikres, at
også suppleanter får den nødvendige uddannelse, men sam-
tidig undgår man at uddanne bestyrelsessuppleanter, der ald-
rig reelt kommer til at deltage i bestyrelsesarbejdet.
Det er ikke et krav, at bestyrelsesmedlemmet skal bestå en
prøve, men alene at medlemmet gennemfører det kompeten-
cegivende grundkursus.
Kravet er, jf. det foreslåede § 64 b, stk. 1, foreslået be-
grænset til at gælde for medlemmer af bestyrelsen i pengein-
stitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
I forbindelse med Finanstilsynets udarbejdelse af tre vej-
ledninger af 4. juli 2012 om evaluering af bestyrelsens viden
og erfaring rettet mod henholdsvis penge- og realkreditinsti-
tutter og forsikringsselskaber blev det vurderet, at der for
disse finansielle virksomhedstyper var særligt behov for at
stille krav til bestyrelsesmedlemmernes viden og erfaring.
Vejledningerne indeholder Finanstilsynets fortolkning af §
3 i den nu ophævede bekendtgørelse nr. 1325 af 1. december
2010 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. og be-
kendtgørelse nr. 1575 af 15. december 2010 om ledelse og
styring af forsikringsselskaber og tværgående pensionskas-
ser (ledelsesbekendtgørelserne) og har til formål at styrke
bestyrelsernes overvejelser om, hvorvidt den nødvendige vi-
den og erfaring er repræsenteret i bestyrelserne set i forhold
til de enkelte virksomheders konkrete forretningsmodel og
særlige risikofaktorer. Bestyrelsens pligt til evaluering af be-
styrelsens kollektive viden, faglige kompetencer og erfaring
fremgår nu af § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf.
lov nr. 268 af 25. marts 2014.
Den foreslåede § 64 b ændrer ikke ved den finansielle
virksomheds bestyrelses pligt til at sikre, at bestyrelsens
medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktivite-
ter og de hermed forbundne risici. Den foreslåede bestem-
melse skal sikre, at de enkelte medlemmer af bestyrelsen op-
når en grundlæggende viden inden for de kompetenceområ-
der, der er væsentlige for bestyrelsesarbejdet i den pågæl-
dende type finansielle virksomhed.
Finanstilsynet kan, jf. det foreslåede § 64 b, stk. 2, undta-
ge et medlem af bestyrelsen fra kravet om at gennemføre
grundkurset, hvis medlemmets viden, faglige kompetence
eller erfaring må anses for tilstrækkelig. Dette kan for ek-
sempel være tilfældet, hvor det nye bestyrelsesmedlem må
anses for at have oparbejdet den fornødne viden, faglige
kompetence og erfaring som bestyrelsesmedlem eller direk-
tør i en større erhvervsvirksomhed eller en finansiel virk-
somhed. Medlemmer, der som deres almindelige job vareta-
ger nøglefunktioner i en finansiel virksomhed, vil også kun-
ne undtages fra kravet om et grundkursus forudsat at Finans-
tilsynet finder, at medlemmet opfyldet kravene i stk. 2. Det-
te kan for eksempel være tilfældet, hvis medlemmet har fun-
geret som kreditchef, risikoansvarlig eller lignende i en fi-
nansiel virksomhed. Finanstilsynets muligheder for at undta-
ge efter stk. 2 skal hver gang ske på baggrund af en indivi-
duel vurdering.
Finanstilsynet kan, jf. det foreslåede § 64 b, stk. 3, fastsæt-
te nærmere regler om grundkurset, herunder grundkursets
indhold og hvilke kompetenceområder, som må anses for
nødvendige at have kendskab til for at varetage de forplig-
telser og funktioner, som kræves af bestyrelsesmedlemmer i
de omfattede virksomheder.
Grundkurset vil som minimum skulle indeholde undervis-
ning inden for følgende kompetenceområder: Bestyrelsens
opgaver og ansvar, de lovgivningsmæssige rammer for ind-
retning af et pengeinstitut, realkreditinstitut eller forsikrings-
selskab, herunder ledelsesbekendtgørelserne for de enkelte
virksomhedstyper og arbejdsdelingen mellem bestyrelse og
direktion, krav til risikostyring, og de forskellige risikotyper,
herunder kreditrisici, operationelle risici, markedsrisici, krav
38
til compliancefunktionen, solvens og likviditetskrav, reassu-
rance, regnskab og revision.
Grundkursets formål er at introducere medlemmer i besty-
relsen i de omfattede finansielle virksomheder til de pligter
og funktioner, der skal varetages som bestyrelsesmedlem,
og at alle medlemmer af bestyrelsen opnår en basal faglig
viden inden for hvert enkelt kompetenceområde. Grundkur-
set skal tillige sikre, at alle medlemmer i bestyrelsen er be-
vidste om deres ansvar inden for de fastsatte kompeten-
ceområder, og at det samlede generelle kompetenceniveau i
bestyrelsen højnes.
Det vil blive overladt til et fagudvalg nedsat af Finanstil-
synet at foreslå og definere de væsentlige kompetenceområ-
der for et medlem af bestyrelsen i de omfattede finansielle
virksomheder, herunder også at komme med konkrete for-
slag til indhold af grundkurser for henholdsvis pengeinstitut-
ter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Fagudvalget
vil udover Finanstilsynet bestå af repræsentanter med prak-
tisk erfaring, udpeget efter indstilling fra den finansielle sek-
tors brancheorganisationer, og repræsentanter med teoretisk
erfaring udpeget af Finanstilsynet. Fagudvalgets forslag vil
danne grundlag for Finanstilsynets udstedelse af en bekendt-
gørelse.
Udover at foreslå og definere de væsentlige kompeten-
ceområder for de omfattede virksomheder, skal fagudvalget
også foreslå hvilke kriterier, der skal kunne tillægges vægt
ved Finanstilsynets vurdering af om et bestyrelsesmedlem
kan undtages fra kravet om at gennemføre et grundkursus.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil herudover blive anvendt
til at fastsætte nærmere regler for godkendelse af rammer og
indhold af grundkurser rettet mod medlemmer af bestyrelsen
i de omfattede finansielle virksomheder.
Bestemmelsen gælder kun for bestyrelsesmedlemmer,
som indtræder efter, at bestemmelsen er sat i kraft, jf. det
foreslåede § 14, stk. 2.
Til nr. 7 (§ 81, stk. 5, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring i § 85, stk. 5, 3. pkt., har til for-
mål at sikre, at der i en sparekasse, hvor det i sparekassens
vedtægter er fastsat, at sparekassens repræsentantskab alene
vælges af garanterne, ikke kan opstå en situation, hvor ingen
garanter i den pågældende sparekasse har stemmeret og der-
med ikke kan vælge et repræsentantskab. Med ændringen af
bestemmelsen sikres det, at hele garantkapitalen ikke består
af stemmeløs garantkapital. Princippet kendes ligeledes fra
selskabsloven, hvor hele aktiekapitalen heller ikke kan bestå
af stemmeløse kapitalandele.
Til nr. 8 (§ 126 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)
§ 126 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed definerer ka-
pitalgrundlaget for investeringsforvaltningsselskaber. Kapi-
talgrundlaget defineres ved en henvisning til artikel 25-88 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber.
Investeringsforvaltningsselskaber er ikke direkte omfattet
af forordning (EU) 575/2013, men direktiv 2009/65/EF, der
er implementeret i lov om finansiel virksomhed, indeholder
en række henvisninger til direktiv 2006/48/EF af 14. juni
2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kre-
ditinstitut og til direktiv 2006/49/EF om kravene til investe-
ringsselskaber. Disse to direktiver er pr. 1. januar 2014 op-
hævet og erstattet af forordning (EU) 575/2013 og direktiv
2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virk-
somhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Det følger af ikrafttrædelsesbe-
stemmelserne til forordning (EU) 575/2013 og direktiv
2013/36/EU, at henvisninger til direktiv 2006/48/EF og di-
rektiv 2006/49/EF i andre EU-retsakter skal forstås som
henvisninger til bestemmelser i forordning (EU) 575/2013
og direktiv 2013/36/EU i overensstemmelse med korrelati-
onstabeller, der er udarbejdet som bilag til forordning (EU)
575/2013 og direktiv 2013/36/EU. Dette er baggrunden for,
at der i § 126 a stk. 9, i lov om finansiel virksomhed henvi-
ses til artikel 25-88 i forordning (EU) 575/2013, således at
artikel 25-88 skal anvendes ved opgørelsen af kapitalgrund-
laget for investeringsforvaltningsselskaber. Finanstilsynet
vil udarbejde en vejledning, der nærmere redegør for regle-
rnes anvendelse i forhold til investeringsforvaltningsselska-
ber.
Indeholdt i artikel 25-88 er en række bestemmelser, der
bemyndiger Kommissionen til at vedtage reguleringsmæssi-
ge tekniske standarder. Den Europæiske Banktilsynsmyn-
dighed (EBA) udarbejder udkast til de reguleringsmæssige
tekniske standarder og forelægger disse for Kommissionen.
Reglerne vil blive udstedt som delegerede retsakter, typisk
som umiddelbart gældende forordninger. De regulerings-
mæssige tekniske standarder kan i visse tilfælde være rele-
vante for investeringsforvaltningsselskaber i forbindelse
med opgørelsen af kapitalgrundlaget. For at de regulerings-
mæssige tekniske standarder kan finde anvendelse for inve-
steringsforvaltningsselskaber, foreslås der indsat en henvis-
ning til regler udstedt i medfør af artikel 25-88 i § 126 a, stk.
9, i lov om finansiel virksomhed.
Følgende bestemmelser indeholder bemyndigelser til
Kommissionen til at fastsætte reguleringsmæssige tekniske
standarder:
Artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betydningen af for-
ventet, når det skal fastslås, om en forventet udgift eller et
forventet udbytte er blevet fratrukket.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 27, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
39
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de betingelser, hvor-
efter de kompetente myndigheder kan fastslå, om en virk-
somhedstype, som er godkendt i henhold til gældende natio-
nal lovgivning, kan klassificeres som et gensidigt selskab, et
andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut med
henblik på denne del.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 28, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) de relevante former for indirekte finansiering af kapi-
talgrundlagsinstrumenter
b) hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et
uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget
c) betydningen af præferenceudlodninger.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 29, stk. 6, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere arten af de nødven-
dige indfrielsesbegrænsninger, når instituttets nægtelse af
indfrielse af kapitalgrundlagsinstrumenter er forbudt i hen-
hold til gældende national lovgivning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 32, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere begrebet »gevinst ved salg« som
nævnt i stk. 1, litra a).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør den
snævre sammenhæng mellem værdien af obligationer og
værdien af aktiver som omhandlet i stk. 3, litra c).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 30. septem-
ber 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 36, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere reglerne for anvendelse af fradra-
gene i stk. 1, litra a), c), e), f), h), i) og l) i nærværende arti-
kel, og de tilknyttede fradrag i artikel 56, litra a), c), d) og f),
og artikel 66, litra a), c) og d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 36, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere de typer kapitalinstrumenter i fi-
nansieringsinstitutter og, i samråd med Den Europæiske Til-
synsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIO-
PA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010, i tredjelandsfor-
sikringsselskaber og -genforsikringsselskaber samt i virk-
somheder, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf.
artikel 4 i nævnte direktiv, og som skal fratrækkes følgende
kapitalgrundlagsposter:
a) egentlige kernekapitalposter
b) hybride kernekapitalposter
c) supplerende kapitalposter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 41, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
40
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de kriterier, hvoref-
ter en kompetent myndighed tillader et institut at reducere
værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser som
omhandlet i stk. 1, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 49, stk. 6, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA, EIOPA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndig-
hed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 of 24. november
2010 udarbejder via Det Fælles Udvalg udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder for med henblik på anven-
delse af denne artikel at præcisere betingelserne for anven-
delse af beregningsmetoderne i del II i bilag I til direktiv
2002/87/EF med henblik på anvendelse af alternativerne til
fradrag som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 52, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) formen og arten af indfrielsesincitamenterne
b) arten af en eventuel opskrivning af et hybridt kerneka-
pitalinstruments hovedstol efter en midlertidig ned-
skrivning
c) procedurerne og tidspunktet for at:
i) fastslå, at den udløsende hændelse er indtruffet
ii) opskrive et hybridt kernekapitalinstruments ho-
vedstol efter en midlertidig nedskrivning
d) egenskaber ved instrumenterne, som kan være til hin-
der for rekapitalisering af instituttet
e) anvendelse af enheder med særligt formål (SPE'er) til
udstedelse af kapitalgrundlagsinstrumenter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 73, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betingelserne for,
hvilke indeks der anses for at kvalificere som brede mar-
kedsindeks med henblik på stk. 4.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 76, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) hvornår et skøn, der anvendes som alternativ til bereg-
ningen af den i stk. 2 omhandlede underliggende eks-
ponering, er tilstrækkeligt konservativt
b) betydningen af stor administrativ byrde med henblik på
anvendelsen af stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 78, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) betydningen af forsvarlig i forhold til instituttets indtje-
ningsevne
b) det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen
som nævnt i stk. 3
c) proceduren og datakravene i forbindelse med institut-
tets ansøgning om at få den kompetente myndigheds
tilladelse til at indlede en aktion som omhandlet i arti-
kel 72, herunder den procedure, der skal anvendes i til-
fælde af indfrielse af aktier udstedt til medlemmer af
andelsselskaber, og fristen for behandling af en sådan
ansøgning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 79, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere begrebet midlertidigt
41
med henblik på anvendelse af stk. 1, og under hvilke om-
stændigheder en kompetent myndighed kan skønne, at hen-
sigten med disse midlertidige besiddelser er at anvende dem
som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at
omstrukturere og redde en relevant enhed.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 83, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de aktivtyper, der
kan vedrøre SPE'ernes drift, og begreberne minimal og ube-
tydelig som nævnt i stk. 1, andet afsnit.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 84, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere den beregning på
delkonsolideret niveau, der kræves i henhold til stk. 2 samt
artikel 85 og 87.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Til nr. 9 (§ 162 b i lov om finansiel virksomhed)
Det foreslås at præcisere, hvilke begrænsninger en kapital-
forenings eller et udenlandsk investeringsinstituts vedtægter
skal indeholde, for at et forsikringsselskabs eller en pensi-
onskasses andele i kapitalforeningen eller det udenlandske
investeringsinstitut kan indgå i aktiverne omfattet af § 159 i
lov om finansiel virksomhed.
Den foreslåede nyaffattelse af § 162 b har til formål at
fastslå, at de kapitalforeninger, som er omfattet af § 162, stk.
1, nr. 8, skal have de samme investeringsmuligheder, som
danske UCITS, de hidtidige placeringsforeninger, penge-
markedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Der-
med skal kapitalforeningen efter sine vedtægter enten inve-
stere som en UCITS, som en placeringsforening, som en
pengemarkedsforening eller som en investeringsinstitutfor-
ening.
Den gældende § 162 b er opdelt i nr. 1)-6) men foreslås
omformuleret til stk. 1-5. Bestemmelsen er affattet på en så-
dan måde, at der enten skal investeres efter nr. 1, nr. 2, eller
nr. 3 og så fremdeles. Det indebærer, at en kapitalforening
ikke vil kunne investere som en placeringsforening, fordi
reglerne i de gældende nr. 2, 3 og 4 tilsammen indeholder de
placeringsregler, der var gældende for de hidtidige placerin-
gsforeninger. Disse placeringsregler er i den foreslåede æn-
dring af bestemmelsen samlet i stk. 3.
I medfør af stk. 3 må afdelingens formue investeres i li-
kvide midler, herunder valuta eller de instrumenter der er
nævnt i bilag 5, under forudsætning af at højst 10 pct. af for-
muen investeres i finansielle instrumenter, som er udstedt af
samme emittent eller emittenter i samme koncern. Der und-
tages dog for spredningskravet på 10 pct., hvis afdelingen
investerer i overensstemmelse med de i stk. 3, nr. 1, og stk.
3, nr. 2, litra a og b, nævnte tilfælde. Undtagelserne i stk. 3,
nr. 1, og stk. 3, nr. 2, litra a og b, er alternative og en afde-
ling kan udnytte en eller flere af undtagelserne samtidigt.
I medfør af stk. 3, nr. 1, og stk. 4, kan afdelinger investere
i henholdsvis obligationer og pengemarkedsinstrumenter ud-
stedt af lande eller internationale institutioner af offentlig
karakter, som et eller flere lande fra EU/EØS m.v. deltager i,
og som er godkendt af Finanstilsynet i medfør af § 147, stk.
1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. Eksempler på
sådanne institutioner er Nordic Investment Bank, European
Investment Bank, World Bank (International Bank for Re-
construction and Development) og lignende. Finanstilsynet
har på sin hjemmeside offentliggjort en liste over alle god-
kendte internationale institutioner af offentlig karakter, som
Finanstilsynet har godkendt i medfør af § 147, stk. 1, nr. 4, i
lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås, at en kapitalforeningsafdeling ikke kan kom-
binere investeringsreglerne i de foreslåede stk. 2-5. En kapi-
talforening kan dog både have en eller flere afdelinger, som
opfylder § 162 b, stk. 2-5, og andre afdelinger, som ikke op-
fylder § 162 b. Afdelinger, der ikke opfylder § 162 b, vil ik-
ke være omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8.
Forslaget har derimod ikke til formål at foretage materiel-
le ændringer i de enkelte numre, der bliver til stykker.
§ 162 b blev indsat med lov nr. 615 af 12. juni 2013. For-
målet med kravene var at sikre, at foreningens eller det
udenlandske investeringsinstituts midler placeres i finansiel-
le instrumenter, der svarer til de instrumenter, som danske
UCITS kunne investere i, og ud fra bestemmelser om risiko-
spredning. Kravene i § 162 b sammenholdt med § 162 a af-
spejlede de regler om finansielle instrumenter og risiko-
spredning, der gjaldt for specialforeninger i den gældende
lov om investeringsforeninger m.v. Der er for eksempel tale
om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) og pengemar-
kedsinstrumenter som hovedregel skal være børsnoterede el-
ler optaget til handel på et reguleret marked. Med den æn-
drede § 162 b vil der fortsat være regler om spredning af den
enkelte afdelings investeringer i finansielle instrumenter, så-
ledes at formuen skal placeres inden for de i stk. 2-5 nævnte
grænser.
42
Baggrunden for, at der med lov nr. 615 af 12. juni 2013
blev indsat en § 162 b med krav til vedtægterne for de kapi-
talforeninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis
andele, forsikringsselskaber og pensionskasser kan placere
deres formue, var, at specialforeningerne indtil da havde ri-
sikospredningsregler, der var lidt videre, end de regler, der
gjaldt for danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV’er
og værdipapirfonde). Med lovændringen videreførtes disse
regler for de kapitalforeninger og udenlandske investerings-
institutter, så forsikringsselskaber og pensionskasser også
fremover kunne investere, som de gjorde.
I bestemmelsen anvendes fortsat terminologien finansielle
instrumenter, der anvendes i lov om investeringsforeninger
m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og uden-
landske investeringsinstitutter skal indeholde placeringsreg-
ler svarende til kapitel 14 i lov om investeringsforeninger
m.v. uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed er instrumenter. Hvis et udenlandsk investe-
ringsinstitut ikke har vedtægter men for eksempel fondsreg-
ler, der indeholder placeringsregler, kan de sidestilles med
vedtægter.
Med lov nr. 615 af 12. juni 2013 blev § 162 b formuleret,
så afdelingerne i kapitalforeninger og udenlandske investe-
ringsinstitutter skulle have regler om finansielle instrumen-
ter og risikospredning af deres investeringer, der svarede til
de hidtil gældende. Det skete for at sikre, at investeringerne
havde samme risiko fremover som indtil da. § 162 b tog ud-
gangspunkt i de bestemmelser, der i den dagældende lov om
investeringsforeninger m.v. gjaldt for specialforeningers
spredning af deres investeringer alt efter, om de er placerin-
gsforeninger, pengemarkedsforeninger eller investeringsin-
stitutforeninger. Disse regler foreslås videreført i forslaget
til den nye bestemmelse:
– Stk. 2 svarer til den gældende nr. 1, der igen svarede til §
142, stk. 1, i den tidligere lov om investeringsforeninger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013 (pla-
ceringsforeninger).
– Stk. 3, 1. pkt., svarer til den gældende nr. 2, der igen sva-
rede til § 142, stk. 2, i den tidligere lov om investeringsfor-
eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013
(placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 1, svarer til den gældende nr. 3, der igen sva-
rede til § 142, stk. 3, i den tidligere lov om investeringsfor-
eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013
(placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 2, litra a og b, svarer til den gældende nr. 4,
litra a og b, der igen svarede til § 142, stk. 4, nr. 1 og 2, og
stk. 5, i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013 (placeringsfor-
eninger).
– Stk. 4 svarer til den gældende nr. 5, der igen svarede til §
143 i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013 (pengemar-
kedsforeninger).
– Stk. 5 svarer til den gældende nr. 6, der igen svarede til §
144 i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013 (investeringsin-
stitutforeninger).
Til nr. 10 (§ 202, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringen af § 202, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed
skyldes regnskabstekniske forhold, der indebærer, at såvel
garantkapital og hybrid kernekapital under visse betingelser
regnskabsteknisk er egenkapital. Det følger heraf, at renter-
ne af garantkapital samt udlodning af hybrid kernekapital i
disse tilfælde regnskabsmæssigt ikke kan indregnes som en
omkostning i resultatopgørelsen men derimod skal præsen-
teres i regnskabet som en udlodning af egenkapital (udbyt-
te), jf. bekendtgørelse nr. 281 af 26. marts 2014 om finan-
sielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
m.fl. Bestemmelsens ordlyd er på nuværende tidspunkt til
hinder for dette.
En sparekasses repræsentantskab fastsætter efter gældende
ret den specifikke forrentning af garantkapitalen, som efter
repræsentantskabets beslutning kan fastsættes til 0. Den
foreslåede ændring indebærer ikke en materiel ændring he-
raf men indebærer, at sparekasserne efter repræsentantska-
bets beslutning kan anvende en del af overskuddet til for-
rentning af sparekassens garantkapital. Det er ikke et krav,
at forrentningen skal kunne rummes inden for det årlige
overskud. Repræsentantskabet kan således beslutte at betale
renter af garantkapital af tidlige års akkumulerende over-
skud i de år, hvor resultatet er negativt.
Hybrid kernekapital udstedt af en sparekasse kan opfylde
vilkår, der medfører, at den hybride kernekapital opfylder
betingelserne for at være egenkapital. Hvis en sparekasse
har udstedt hybrid kernekapital, der opfylder betingelserne
for at være egenkapital, skal renterne på denne hybride ker-
nekapital præsenteres i regnskabet som en udlodning af
egenkapital.
Hvis garantkapital henholdsvis hybrid kernekapital i en
sparekasse ikke opfylder betingelserne for at være egenkapi-
tal, skal udgifterne til disse indregnes som en omkostning
under resultatopgørelsen.
Til nr. 11 (§ 202, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel
virksomhed)
Den foreslåede ændring af § 202, stk. 2, 1. pkt., er af regn-
skabsteknisk karakter og præciserer, at anvendelse af beløb
til almennyttige og velgørende formål skal kunne rummes
inden for sparekassens årlige overskud. Bestemmelsen har
til formål at sikre, at den hidtidige retstilstand, hvor det kun
er beløb, der kan rummes inden for det årlige overskud, der
kan anvendes til almennyttige eller velgørende formål, fort-
sat er gældende for sparekasser.
Til nr. 12 (§ 202, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ophævelse af § 202, stk. 3, sker som en
konsekvens af indførslen af et krav for bl.a. pengeinstitutter
om overholdelse af et kombineret kapitalbufferkrav samt
indførslen af begrænsninger for et pengeinstituts udlodning.
Hvis et institut ikke opfylder det kombinerede kapitalbuffer-
43
krav, eller hvis et institut opfylder det kombinerede kapital-
bufferkrav, men vil foretage udlodning i et omfang, der re-
ducerer den egentlige kernekapital til et niveau, hvor det
kombinerede kapitalbufferkrav ikke længere er opfyldt, vil
sparekassen kun kunne anvende et beløb fra sparekassens
årlige overskud til almennyttige eller velgørende formål i
medfør af § 202, stk. 2, inden for grænserne af § 125 b. Der
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.3.
Til nr. 13 (§ 343, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Sparevirksomheder er underlagt bestemmelserne om spa-
revirksomheder i kapitel 20 i lov om finansiel virksomhed.
Derudover henviser nogle af bestemmelserne i kapitel 20 til
øvrige bestemmelser i loven, som finder tilsvarende anven-
delse på sparevirksomheder. Dette er f.eks. tilfældet i § 343,
stk. 1, hvorefter §§ 6, 6 a og 6 b, kapitel 21 om tilsyn m.v.,
kapitel 22 om afgifter og kapitel 23 om delegations- og kla-
gebestemmelser finder anvendelse på sparevirksomheder
med de fornødne tilpasninger.
Med den foreslåede ændring af § 343, stk. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed præciseres det, at bekendtgørelser ud-
stedt i medfør af bestemmelserne i kapitel 21, 22 og 23 tilli-
ge med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på spare-
virksomheder.
Dette betyder eksempelvis, at sparevirksomheder vil kun-
ne blive omfattet af bekendtgørelse nr. 449 af 5. maj 2014
om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre
Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v., som bl.a. er
udstedt i medfør af § 347 a i kapitel 21 om tilsyn m.v. I hen-
hold til denne bekendtgørelse er virksomheder forpligtede til
at offentliggøre bl.a. Finanstilsynets vurdering af virksom-
heden på baggrund af Finanstilsynets inspektionsvirksom-
hed; de såkaldte inspektionsredegørelser. Der er hensigten,
at sparevirksomheder ligeledes skal omfattes af anvendel-
sesområdet for bekendtgørelsen. Med udvidelsen af anven-
delsesområdet for bekendtgørelsen skabes der ens vilkår på
tværs af den finansielle sektor. Bestemmelsen skal medvirke
til, at offentligheden i højere grad får adgang til den infor-
mation, der i dag kun går fra Finanstilsynet til virksomhe-
dens ledelse og ikke til aktionærer og kunder. Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det betyder endvidere, at sparevirksomheder vil kunne
blive omfattet af erhvervs- og vækstministerens bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om samordning af til-
synspraksis, jf. § 344, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.
Erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at fast-
sætte strengere nationale foranstaltninger end det, der følger
af CRD IV/CRR med henblik på at imødegå opbygning af
makroprudentielle eller systemiske risici i den finansielle
sektor, jf. § 350 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og
ministerens hjemmel til at fastsætte administrative bestem-
melser til opfyldelse af de afgørelser eller retsakter (niveau
2-regulering), som Kommissionen måtte vedtage, jf. § 372 a
i lov om finansiel virksomhed, er ikke relevante for spare-
virksomheder.
Det bemærkes, at bestemmelserne i kapitel 24 i lov om fi-
nansiel virksomhed, som indeholder straffebestemmelser
m.v., finder anvendelse for sparevirksomheder, i det omfang
bestemmelsen, som sættes i kraft, er strafsanktioneret i med-
før af kapitel 24. Tilsvarende gælder muligheden for anven-
delse af de øvrige reaktionsmuligheder i kapitel 24, f.eks.
tvangsbøder.
Til nr. 14 (§ 343 m, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
På nuværende tidspunkt fremgår det af § 343 m, stk. 1, i
lov om finansiel virksomhed, at § 344, stk. 1, §§ 345 og
346, § 348, stk. 2, og §§ 351, 352 og 354-356 finder tilsva-
rende anvendelse for investeringsrådgivere.
Med den foreslåede ændring af § 343 m, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed, udvides den kreds af bestemmelser,
der finder tilsvarende anvendelse for investeringsrådgivere.
Den foreslåede ændring indebærer, at kapitel 21 om tilsyn
m.v. og kapitel 23 om delegations- og klagebestemmelser,
samt regler udstedt i medfør af disse kapitler, vil finde til-
svarende anvendelse for investeringsrådgivere med de for-
nødne tilpasninger.
Dette betyder eksempelvis, at investeringsrådgivere vil
kunne blive omfattet af bekendtgørelse nr. 449 af 5. maj
2014 om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentlig-
gøre Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v., som
bl.a. er udstedt i medfør af § 347 a i kapitel 21 om tilsyn
m.v. I henhold til denne bekendtgørelse er virksomheder
forpligtede til at offentliggøre bl.a. Finanstilsynets vurdering
af virksomheden på baggrund af Finanstilsynets inspektions-
virksomhed; de såkaldte inspektionsredegørelser. Det er
hensigten, at investeringsrådgivere ligeledes skal omfattes af
anvendelsesområdet for bekendtgørelsen. Med udvidelsen af
anvendelsesområdet for bekendtgørelsen skabes der ens vil-
kår på tværs af den finansielle sektor. Bestemmelsen skal
medvirke til, at offentligheden i højere grad får adgang til
den information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til virk-
somhedens ledelse og ikke til aktionærer og kunder. Der
henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det betyder endvidere, at investeringsrådgivere vil kunne
blive omfattet af erhvervs- og vækstministerens bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om samordning af til-
synspraksis, jf. § 344, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.
Erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at fast-
sætte strengere nationale foranstaltninger end det, der følger
af CRD IV/CRR med henblik på at imødegå opbygning af
makroprudentielle eller systemiske risici i den finansielle
sektor, jf. § 350 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og
ministerens hjemmel til at fastsætte administrative bestem-
melser til opfyldelse af de afgørelser eller retsakter (niveau
2-regulering), som Kommissionen måtte vedtage, jf. § 372 a
i lov om finansiel virksomhed, er ikke relevante for investe-
ringsrådgivere.
At de nævnte kapitler finder anvendelse for investerings-
rådgivere »med de fornødne tilpasninger« betyder, at kun de
bestemmelser, hvis indhold er relevant i forhold til investe-
ringsrådgivere, vil finde anvendelse. Eksempelvis vil §§ 346
44
a, 346 b og 346 c ikke være relevante for investeringsrådgi-
vere, da disse bestemmelser alene omhandler investerings-
forvaltningsselskabers administration af danske UCITS.
Endvidere må der ved anvendelse af bestemmelser i de
nævnte kapitler tages hensyn til investeringsselskabers stør-
relse og organisering, i det omfang disse adskiller sig fra øv-
rige finansielle virksomheders.
Det bemærkes, at bestemmelserne i kapitel 24 i lov om fi-
nansiel virksomhed, som indeholder straffebestemmelser
m.v., finder anvendelse for investeringsrådgivere, i det om-
fang bestemmelsen, som sættes i kraft, er strafsanktioneret i
medfør af kapitel 24. Tilsvarende gælder muligheden for an-
vendelse af de øvrige reaktionsmuligheder i kapitel 24,
f.eks. tvangsbøder.
I den foreslåede bestemmelse henvises der til kapitel 21
og 23 generelt for at skabe en ens tilgang i forhold til hen-
visninger til tilsynskapitlerne i lovens kapitel 20-20 f.
Til nr. 15 (§ 343 r, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)
På nuværende tidspunkt er der i § 343 r, stk. 1-3, i lov om
finansiel virksomhed sat specifikke bestemmelser i lov om
finansiel virksomhed i kraft for fælles datacentraler. Ligele-
des er fælles datacentraler på nuværende tidspunkt nævnt i §
346, stk. 1, § 347, stk. 1, og § 347 b, hvorfor disse bestem-
melser ligeledes finder anvendelse for fælles datacentraler.
Den foreslåede nye § 343 r, stk. 4, indebærer, at kapitel 21
om tilsyn m.v. og kapitel 23 om delegations- og klagebe-
stemmelser, samt regler udstedt i medfør af disse kapitler,
vil finde tilsvarende anvendelse for datacentraler med de
fornødne tilpasninger. Med den foreslåede ændring udvides
den kreds af bestemmelser, der finder tilsvarende anvendel-
se for fælles datacentraler således, ligesom det gøres mere
klart, at de generelle tilsynsbestemmelser i lov om finansiel
virksomhed finder anvendelse for fælles datacentraler. Dette
betyder for eksempel, at partsbegrebet i kapitel 21 og regle-
rne om anke m.v. i kapitel 23 ligeledes finder anvendelse på
fælles datacentraler.
Dette betyder eksempelvis, at fælles datacentraler vil kun-
ne blive omfattet af bekendtgørelse nr. 449 af 5. maj 2014
om finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre
Finanstilsynets vurdering af virksomheden m.v., som bl.a. er
udstedt i medfør af § 347 a i kapitel 21 om tilsyn m.v. I hen-
hold til denne bekendtgørelse er virksomheder forpligtede til
at offentliggøre bl.a. Finanstilsynets vurdering af virksom-
heden på baggrund af Finanstilsynets inspektionsvirksom-
hed; de såkaldte inspektionsredegørelser. Det er hensigten,
at fælles datacentraler ligeledes skal omfattes af anvendel-
sesområdet for bekendtgørelsen. Med udvidelsen af anven-
delsesområdet for bekendtgørelsen skabes der ens vilkår på
tværs af den finansielle sektor. Bestemmelsen skal medvirke
til, at offentligheden i højere grad får adgang til den infor-
mation, der i dag kun går fra Finanstilsynet til virksomhe-
dens ledelse og ikke til aktionærer og kunder. Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det betyder endvidere, at fælles datacentraler vil kunne
blive omfattet af erhvervs- og vækstministerens bemyndi-
gelse til at fastsætte nærmere regler om samordning af til-
synspraksis, jf. § 344, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.
Erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at fast-
sætte strengere nationale foranstaltninger end det, der følger
af CRD IV/CRR med henblik på at imødegå opbygning af
makroprudentielle eller systemiske risici i den finansielle
sektor, jf. § 350 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og
ministerens hjemmel til at fastsætte administrative bestem-
melser til opfyldelse af de afgørelser eller retsakter (niveau
2-regulering), som Kommissionen måtte vedtage, jf. § 372 a
i lov om finansiel virksomhed, er ikke relevante for fælles
datacentraler.
At de nævnte kapitler finder anvendelse »med de fornødne
tilpasninger« betyder, at kun de bestemmelser, hvis indhold
er relevant i forhold til fælles datacentraler, vil finde anven-
delse. Eksempelvis vil §§ 346 a, 346 b og 346 c ikke være
relevante for fælles datacentraler, da disse bestemmelser ale-
ne omhandler investeringsforvaltningsselskabers administra-
tion af danske UCITS. Endvidere må der ved anvendelse af
bestemmelser i de nævnte kapitler tages hensyn til fælles da-
tacentralers størrelse og organisering, i det omfang disse ad-
skiller sig fra øvrige finansielle virksomheders.
Den foreslåede udvidelse betyder blandt andet, at der er en
række strafbelagte bestemmelser, som vil finde anvendelse
for fælles datacentraler, jf. kapitel 24 i lov om finansiel virk-
somhed. Ved den foreslåede ændring vil blandt andet § 350
i lov om finansiel virksomhed, som omhandler Finanstilsy-
nets mulighed for at påbyde en virksomhed at foretage de
nødvendige foranstaltninger, hvis virksomhedens økonomi-
ske stilling er så forringet, at investorernes m.v. interesser er
udsat for fare, eller der er en ikke uvæsentlig risiko for, at
virksomhedens økonomiske stilling vil udvikle sig således,
at virksomheden vil miste sin tilladelse, finde anvendelse.
Efter § 373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed straffes en
virksomhed, der ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsy-
net i medfør af § 350, stk. 1, med bøde. Strafsubjektet er den
fælles datacentral og medlemmerne af den fælles datacen-
trals bestyrelse og direktion.
Herudover vil blandt andet § 351 i lov om finansiel virk-
somhed ved den foreslåede ændring finde anvendelse for
fælles datacentraler. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mu-
lighed for at gribe ind over for den direktør eller det besty-
relsesmedlem, der ikke længere viser sig at være egnet eller
hæderlig til at bestride stillingen. Efter § 351, stk. 2, kan Fi-
nanstilsynet påbyde et medlem af bestyrelsen at nedlægge
sit hverv, hvis vedkommende ikke kan bestride hvervet
grundet nogle nærmere angivne fit and proper-krav. På til-
svarende måde kan Finanstilsynet efter § 351, stk. 3, påbyde
et medlem af bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt in-
stitut eller i et globalt systemisk vigtigt institut at nedlægge
sit hverv, hvis vedkommende ikke opfylder kravet i § 313,
stk. 1, som indeholder grænser for antal ledelsesposter. Fi-
nanstilsynet kan endelig påbyde et medlem af bestyrelsen i
en virksomhed at nedlægge sit hverv, jf. § 351, stk. 4, 3.
pkt., når der er rejst tiltale i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven eller den finansielle lovgivning, indtil straffesa-
gen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkom-
45
mende ikke kan varetage sit hverv på betryggende måde.
Det fremgår af § 373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
at den der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør
af § 351, stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt., straffes med bøde.
Strafsubjektet er det pågældende medlem af bestyrelsen.
§ 354 a i lov om finansiel virksomhed vil endvidere ved
den foreslåede ændring finde anvendelse for fælles datacen-
traler. Efter § 354 a skal virksomheden offentliggøre reakti-
oner givet af Finanstilsynets bestyrelse i sager af principiel
karakter og i sager, der har videregående betydelige følger.
Manglende eller mangelfuld offentliggørelse efter § 354 a,
stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., straffes efter § 373, stk.
2, med bøde. Strafsubjektet er den fælles datacentral og
medlemmerne af den fælles datacentrals bestyrelse og direk-
tion.
Det bemærkes, at bestemmelserne i kapitel 24 i lov om fi-
nansiel virksomhed, som indeholder straffebestemmelser
m.v., finder anvendelse for fælles datacentraler, i det om-
fang bestemmelsen, som sættes i kraft, er strafsanktioneret i
medfør af kapitel 24. Tilsvarende gælder muligheden for an-
vendelse af de øvrige reaktionsmuligheder i kapitel 24,
f.eks. tvangsbøder.
I den foreslåede bestemmelse henvises der til kapitlerne
21 og 23 generelt for at skabe en ens tilgang i forhold til
henvisninger til tilsynskapitlerne i lovens kapitel 20-20 f.
Til nr. 16 (§ 343 æ i lov om finansiel virksomhed)
På nuværende tidspunkt fremgår det af § 343 æ i lov om
finansiel virksomhed, at § 344, stk. 1, § 345, stk. 2, 8 og 12,
§ 346, § 347, stk. 1, 2 og 5, og §§ 352 og 354-356 finder
tilsvarende anvendelse for CO2-kvotebydere.
Med den foreslåede ændring af § 343 æ udvides den kreds
af bestemmelser, der finder tilsvarende anvendelse for CO2-
kvotebydere. Den foreslåede ændring indebærer, at kapitel
21 om tilsyn m.v. og kapitel 23 om delegations- og klagebe-
stemmelser, samt regler udstedt i medfør af disse kapitler,
vil finde tilsvarende anvendelse for CO2-kvotebydere med
de fornødne tilpasninger.
Dette betyder eksempelvis, at CO2-kvotebydere vil kunne
blive omfattet af bekendtgørelse nr. 449 af 5. maj 2014 om
finansielle virksomheders m.v. pligt til at offentliggøre Fi-
nanstilsynets vurdering af virksomheden m.v., som bl.a. er
udstedt i medfør af § 347 a i kapitel 21 om tilsyn m.v. I hen-
hold til denne bekendtgørelse er virksomheder forpligtede til
at offentliggøre bl.a. Finanstilsynets vurdering af virksom-
heden på baggrund af Finanstilsynets inspektionsvirksom-
hed; de såkaldte inspektionsredegørelser. Det er hensigten,
at CO2-kvotebydere ligeledes skal omfattes af anvendelses-
området for bekendtgørelsen. Med udvidelsen af anvendel-
sesområdet for bekendtgørelsen skabes der ens vilkår på
tværs af den finansielle sektor. Bestemmelsen skal medvirke
til, at offentligheden i højere grad får adgang til den infor-
mation, der i dag kun går fra Finanstilsynet til virksomhe-
dens ledelse og ikke til aktionærer og kunder. Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det betyder endvidere, at CO2-kvotebydere vil kunne bli-
ve omfattet af erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om samordning af tilsyns-
praksis, jf. § 344, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed.
Erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at fast-
sætte strengere nationale foranstaltninger end det, der følger
af CRD IV/CRR med henblik på at imødegå opbygning af
makroprudentielle eller systemiske risici i den finansielle
sektor, jf. § 350 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og
ministerens hjemmel til at fastsætte administrative bestem-
melser til opfyldelse af de afgørelser eller retsakter (niveau
2-regulering), som Kommissionen måtte vedtage, jf. § 372 a
i lov om finansiel virksomhed, er ikke relevante for CO2-
kvotebydere.
At de nævnte kapitler finder anvendelse for CO2-kvoteby-
dere »med de fornødne tilpasninger« betyder, at kun de be-
stemmelser, hvis indhold er relevant i forhold til CO2-kvo-
tebydere, vil finde anvendelse. Eksempelvis vil §§ 346 a,
346 b og 346 c ikke være relevante for CO2-kvotebydere, da
disse bestemmelser alene omhandler investeringsforvalt-
ningsselskabers administration af danske UCITS. Endvidere
må der ved anvendelse af bestemmelser i de nævnte kapitler
tages hensyn til CO2-kvotebyderes størrelse og organise-
ring, i det omfang disse adskiller sig fra øvrige finansielle
virksomheders.
Den foreslåede udvidelse betyder blandt andet, at der er en
række strafbelagte bestemmelser, som vil finde anvendelse
for CO2-kvotebydere, jf. kapitel 24 i lov om finansiel virk-
somhed. Ved den foreslåede ændring vil blandt andet § 350
i lov om finansiel virksomhed, som omhandler Finanstilsy-
nets mulighed for at påbyde en virksomhed at foretage de
nødvendige foranstaltninger, hvis virksomhedens økonomi-
ske stilling er så forringet, at investorernes m.v. interesser er
udsat for fare, eller der er en ikke uvæsentlig risiko for, at
virksomhedens økonomiske stilling vil udvikle sig således,
at virksomheden vil miste sin tilladelse, finde anvendelse.
Efter § 373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed straffes en
virksomhed, der ikke efterkommer et sådant påbud fra Fi-
nanstilsynet i medfør af § 350, stk. 1, med bøde. Strafsub-
jektet er CO2-kvotebyderen og medlemmerne af CO2-kvo-
tebyderens bestyrelse og direktion.
Herudover vil blandt andet § 351 i lov om finansiel virk-
somhed ved den foreslåede ændring finde anvendelse for
CO2-kvotebydere. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mu-
lighed for at gribe ind over for den direktør eller det besty-
relsesmedlem, der ikke længere viser sig at være egnet eller
hæderlig til at bestride stillingen. Efter § 351, stk. 2, kan Fi-
nanstilsynet påbyde et medlem af bestyrelsen at nedlægge
sit hverv, hvis vedkommende ikke kan bestride hvervet
grundet nogle nærmere angivne fit and proper-krav. På til-
svarende måde kan Finanstilsynet efter § 351, stk. 3, påbyde
et medlem af bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt in-
stitut eller i et globalt systemisk vigtigt institut at nedlægge
sit hverv, hvis vedkommende ikke opfylder kravet i § 313,
stk. 1, som indeholder grænser for antal ledelsesposter. Fi-
nanstilsynet kan endelig påbyde et medlem af bestyrelsen i
en virksomhed at nedlægge sit hverv, jf. § 351, stk. 4, 3.
46
pkt., når der er rejst tiltale i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven eller den finansielle lovgivning, indtil straffesa-
gen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkom-
mende ikke kan varetage sit hverv på betryggende måde.
Det fremgår af § 373, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed,
at den der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør
af § 351, stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt., straffes med bøde.
Strafsubjektet er det pågældende medlem af bestyrelsen.
Det bemærkes, at bestemmelserne i kapitel 24 i lov om fi-
nansiel virksomhed, som indeholder straffebestemmelser
m.v., finder anvendelse for CO2-kvotebydere, i det omfang
bestemmelsen, som sættes i kraft, er strafsanktioneret i med-
før af kapitel 24. Tilsvarende gælder muligheden for anven-
delse af de øvrige reaktionsmuligheder i kapitel 24, f.eks.
tvangsbøder.
I den foreslåede bestemmelse henvises der til kapitlerne
21 og 23 generelt for at skabe en ens tilgang i forhold til
henvisninger til tilsynskapitlerne i lovens kapitel 20-20 f.
Til nr. 17 (§ 344 i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede nyaffattelse af § 344 svarer i sin helhed til
§ 344, som affattet i § 1, nr. 133, i lov nr. 268 af 25. marts
2014, som bliver ophævet med dette lovforslag, jf. § 13, nr.
1. Ophævelsen og nyaffattelsen er nødvendig af lovtekniske
årsager for at kunne indsætte »en forsikringsholdingvirk-
somhed« i bestemmelsens stk. 7. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til lovforslagets § 13, nr. 1.
Derudover henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 132 og
133, i lov nr. 268 af 25. marts 2014.
Til nr. 18 (§ 344, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)
Med lov nr. 1613 af 26. december 2013 blev ordene »en
forsikringsholdingvirksomhed« indsat i § 344, stk. 8. Det
skete som led i, at begrebet »forsikringsholdingvirksomhe-
der« generelt blev indført i lov om finansiel virksomhed.
Ved omskrivningen af § 344 med lov nr. 268 af 25. marts
2014, jf. lovforslagets § 1, nr. 132, udgik ordene »en forsik-
ringsholdingvirksomhed« ved en fejl. Denne ændring af §
344 trådte i kraft den 31. marts 2014.
Begrebet »forsikringsholdingvirksomhed« foreslås derfor
genindsat i § 344, stk. 8.
Til nr. 19, 20 og 22 (§ 346, stk. 1, § 347, stk. 1, og § 347 b,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der i
§ 343 r, stk. 4, er indsat en henvisning til, at kapitel 21 og
23, samt regler udstedt i medfør af kapitlerne, finder tilsva-
rende anvendelse for fælles datacentraler. Henvisningen til
fælles datacentraler udgår derfor af de bestemmelser, som
indgår i kapitel 21 og 23.
Til nr. 21 (§ 347 a i lov om finansiel virksomhed)
Efter den gældende § 347 a i lov om finansiel virksomhed
kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om finan-
sielle virksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger
om Finanstilsynets vurdering af den finansielle virksomhed.
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, at
§ 347 a endvidere finder anvendelse for finansielle holding-
virksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. Bemyn-
digelsen i § 347 a har dog ikke været udnyttet for så vidt an-
går finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholding-
virksomheder. Med ændringen af § 347 a foreslås det at
præcisere i § 347 a, at bestemmelsen finder anvendelse for
finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder.
Bekendtgørelse nr. 449 af 5. maj 2014 om finansielle virk-
somheders m.v. pligt til at offentliggøre Finanstilsynets vur-
dering af virksomheden m.v. er bl.a. udstedt i medfør af §
347 a i lov om finansiel virksomhed. I henhold til denne be-
kendtgørelse er de omfattede virksomheder forpligtede til at
offentliggøre bl.a. Finanstilsynets vurdering af virksomhe-
den på baggrund af Finanstilsynets inspektionsvirksomhed;
de såkaldte inspektionsredegørelser. Det er hensigten, at fi-
nansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirk-
somheder ligeledes skal omfattes af anvendelsesområdet for
bekendtgørelsen. Med udvidelsen af anvendelsesområdet for
bekendtgørelsen skabes der ens vilkår på tværs af den finan-
sielle sektor. Bestemmelsen skal medvirke til, at offentlighe-
den i højere grad får adgang til den information, der i dag
kun går fra Finanstilsynet til virksomhedens ledelse og ikke
til aktionærer og kunder. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i
de almindelige bemærkninger.
Til nr. 23 (§ 351, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)
Den foreslåede ændring af § 351, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed medfører, at Finanstilsynet får adgang til at på-
byde et medlem af bestyrelsen i pengeinstitutter, realkredit-
institutter og forsikringsselskaber at nedlægge sit hverv in-
den for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis medlemmet ik-
ke har gennemført grundkurset, jf. dette lovforslags § 1, nr.
6, senest 12 måneder efter sin indtræden i den finansielle
virksomheds bestyrelse. Det forudsættes, at Finanstilsynet
inden afgivelse af påbud om nedlæggelse af hvervet har gi-
vet det pågældende bestyrelsesmedlem påbud om at gen-
nemføre grundkurset, og at bestyrelsesmedlemmet har und-
ladt at følge op på dette påbud.
Til nr. 24 (§ 351, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)
Ændringen i § 351, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed
er en følge af den foreslåede indsættelse af henvisning til §
64 b i § 351, stk. 2. Med ændringen skal varigheden af på-
bud meddelt efter stk. 2 med henvisning til § 64 b vedrøren-
de et bestyrelsesmedlems manglende gennemførsel af
grundkursus fremgå af påbuddet.
Til § 2
Til nr. 1 (fodnoten i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel ændres, således at
det fremgår, at lov om værdipapirhandel m.v. også indehol-
der bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
47
909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafvik-
lingen i EU og om værdipapircentraler (CSD’er).
Til nr. 2 (§ 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 7, stk. 1, foreslås ændret til kun at definere en operatør
af et reguleret marked. Denne del af bestemmelsen viderefø-
res i uændret form.
Med henblik på at § 7 forbeholdes virksomheder med en
tilladelse, der har hjemmel i lov om værdipapirhandel m.v.,
foreslås det at flytte definitionen af en clearingcentral og en
værdipapircentral til § 7 a, stk. 3 og 4. Disse typer af virk-
somhed er allerede eller bliver fremadrettet baseret på en til-
ladelse med hjemmel i en forordning.
En clearingcentral, der er en central modpart (CCP), er
omfattet af EMIR-forordningens regler. En clearingcentral,
der kun clearer, dvs. ikke påtager sig modpartsrisiko i for-
bindelse med clearingen, og en værdipapircentral vil frem-
over være omfattet af CSD-forordningen og dækket af be-
grebet værdipapircentral (CSD). For en central modparts
(CCP’s) vedkommende baserer en tilladelse sig allerede på
reglerne i EMIR-forordningen, og dette vil fremadrettet også
være tilfældet for en clearingcentral, der ikke påtager sig
modpartsrisiko, og en værdipapircentral (CSD), hvor tilla-
delsen vil blive baseret på CSD-forordningen.
Til nr. 3 (§ 7, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring i § 7, stk. 2, er en konsekvensret-
telse af, at § 7, stk. 1, i lovforslaget foreslås ændret til kun at
definere en operatør af et reguleret marked.
Til nr. 4 (§ 7 a, stk. 3 og 4, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås med § 7 a, stk. 3, at definere en central mod-
part (CCP) som en virksomhed med tilladelse i henhold til
EMIR-forordningen.
En central modpart kaldes i daglig tale en CCP. En central
modpart (CCP) kan få en tilladelse i henhold til afsnit I, III,
IV og V i EMIR-forordningen, og i henhold til § 83, stk. 1, i
lov om værdipapirhandel m.v. er Finanstilsynet den kompe-
tente myndighed i relation til EMIR-forordningen. Hvis en
central modpart (CCP) ønsker en tilladelse fra de danske
myndigheder, er Finanstilsynet således rette myndighed. Det
er nødvendigt at definere en central modpart (CCP) i de ge-
nerelle bestemmelser i lov om værdipapirhandel m.v., idet
en række af lovens øvrige bestemmelser omkring clearing
og afvikling af værdipapirhandler herunder bestemmelserne
i kapitel 18 om netting baserer sig på den hidtil gældende
definition af clearingcentral i § 7, stk. 1. Definitionen vil
være relevant i det tilfælde, at en CCP med hjemsted i Dan-
mark søger om tilladelse fra Finanstilsynet. En CCP kan
samtidig vælge dansk lovgivning som den lovgivning, der
skal gælde for det system, der notificeres til Den Europæ-
iske Værdipapir- og markedstilsynsmyndighed, jf. § 57 d,
stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. med henblik på at
nettingen skal være beskyttet mod konkurs.
Med § 7 a, stk. 4, foreslås en værdipapircentral (CSD) de-
fineret som en virksomhed med tilladelse i henhold til CSD-
forordningen. Begrebet værdipapircentral (CSD) dækker
herefter over en clearingcentral, der kun clearer og afvikler
og ikke påtager sig modpartsrisiko i forbindelse med clea-
ringen, samt en værdipapircentral, der hidtil har været beteg-
nelsen for en virksomhed, der udøver registreringsvirksom-
hed.
En værdipapircentral (CSD) defineres i CSD-forordningen
artikel 2, stk. 1, nr. 1, som en juridisk person, der driver et
værdipapirafviklingssystem og i tilknytning hertil varetager
udstedelse af værdipapirer som fondsaktiver og/eller udby-
der og fører værdipapirkonti på øverste niveau (i forordnin-
gen betegnet som central maintenance service). Hidtil har
disse aktiviteter været dækket af begreberne clearingcentral
for så vidt angår det at drive et værdipapirafviklingssystem,
og værdipapircentral for så vidt angår det at udstede værdi-
papirer (fondsaktiver) gennem en værdipapircentral og ind-
skrive rettigheder over disse i et register i værdipapircentra-
len.
Fremover forstås ved en værdipapircentral (CSD), en vær-
dipapircentral med tilladelse i henhold til CSD-forordnin-
gen.
Til nr. 5 (§ 8, stk. 1, 2, pkt. i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det fremgår af artikel 1, stk. 4, i CSD-forordningen, at
centralbanker, der bl.a. udøver værdipapirclearingvirksom-
hed, ikke skal have en tilladelse hertil i henhold til CSD-for-
ordningen. Desuden skal aktiviteterne ikke være underlagt
tilsyn, visse organisatoriske krav, krav til kapital og investe-
ringspolitik. Dog gælder forordningens øvrige tilsynsmæssi-
ge krav. Danmarks Nationalbank kan således fortsat udøve
værdipapirclearingvirksomhed uden at skulle have en tilla-
delse hertil.
Til nr. 6 og 7 (§ 8, stk. 2, nr. 2, og § 8, stk. 3 og 4, i lov om
værdipapirhandel m.v.)
Kapitalkravene til en central modpart (CCP) følger af
EMIR-forordningens artikel 16 og for værdipapircentraler
(CSD’er) af CSD-forordningens artikel 47. Det foreslås der-
for i § 8, stk. 2, nr. 2, at ophæve kravet om, at en tilladelse
som clearingcentral og værdipapircentral kræver en aktieka-
pital, der mindst udgør 40 mio. kr.
Ligeledes foreslås at ophæve de i stk. 3 og 4 særlige krav
til en tilladelse som clearingcentral og værdipapircentral,
idet CSD-forordningen fastsætter udtømmende krav til en
værdipapircentral (CSD), der dækker over de hidtidige an-
vendte begreber clearingcentral og værdipapircentral.
Til nr. 8 (§ 8 d i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås med den nye § 8 d, at der stilles krav om, at
en central modpart (CCP) skal have regler og tilslutningsaf-
taler, der indeholder bestemmelser som fastsat i § 57 c, i lov
om værdipapirhandel m.v. Efter lovens § 57 c, skal et sy-
stem, hvor nettingen skal nyde beskyttelse, som omhandlet i
finality-direktivet, jf. kapitel 18 i lov om værdipapirhandel
m.v., have fastsat regler om, hvornår en overførselsordre an-
ses for indgået i systemet, samt hvornår en overførselsordre
48
ikke længere kan tilbagekaldes. Tilsvarende krav gælder for
en værdipapircentral (CSD), men for dennes vedkommende
følger kravet fremover direkte af CSD-forordningen.
Til nr. 9 (§ 9, stk. 1 og 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 er bestemmelserne i
CRD IV om krav til ledelsens egnethed og hæderlighed (fit
& proper) implementeret i lov om finansiel virksomhed.
Med henblik på at ensarte egnetheds- og hæderlighedskrave-
ne på tværs af den finansielle lovgivning, således at disse
lægger sig op ad § 64 i lov om finansiel virksomhed, fore-
slås ændringerne i § 64 udbredt til de øvrige hovedlove un-
der Finanstilsynets tilsyn.
Den foreslåede nyaffattelse af § 9, stk. 1, i lov om værdi-
papirhandel m.v. præciserer således kravene til det enkelte
ledelsesmedlems egnethed. Et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen i en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, skal, jf. det
foreslåede § 9, stk. 1, have tilstrækkelig viden, faglig kom-
petence og erfaring til at kunne udøve sit hverv eller vareta-
ge sin stilling i den pågældende virksomhed. Kravene skal
være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene
skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet
eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen, og i hele
den periode hvori den pågældende bestrider hvervet eller
stillingen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelses-
medlem i eller en stilling som direktør for en virksomhed
omfattet af § 7, stk. 1, påser Finanstilsynet, at vedkommen-
de har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til
at kunne udøve hvervet eller varetage stillingen i virksomhe-
den og dermed, at den pågældende opfylder kravene i det
foreslåede § 9, stk. 1.
Der stilles ikke generelle kriterier for hvilke teoretiske el-
ler praktiske krav, personen skal opfylde. Disse varierer af-
hængig af, om der er tale om en direktørpost eller bestyrel-
sespost samt hvilken type virksomhed, der er tale om. I vur-
deringen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant ud-
dannelse, om vedkommende har haft ansættelse indenfor
den finansielle sektor, og om vedkommende har ledelseser-
faring.
Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem
end til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvis der er tale
om en stor og komplekst virksomhed. Der stilles ikke et
ubetinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig ind-
sigt i forhold for virksomheder omfattet af § 7, stk. 1. Her
vil en særlig indsigt i anden branche, som er relevante for
den pågældende virksomhed, kunne være tilstrækkeligt. De
øvrige kompetencer i bestyrelsen eller direktionen inddrages
ikke i forbindelse med vurderingen af, om et bestyrelses-
medlem eller en direktør opfylder kravene i det foreslåede §
9, stk. 1.
Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til stillingen
eller hvervet i den konkrete virksomhed omfattet af § 7, stk.
1. Det er således muligt, at en person på baggrund af dennes
uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring,
opfylder kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en
mindre virksomhed, men at det ikke gør sig gældende i for-
hold til et større selskab. Derfor kan man ikke tage sin vur-
dering med sig fra en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, til
en anden virksomhed.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal effektivt
kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige
ledelse. De enkelte direktionsmedlemmer udgør selv en del
af den daglige ledelse, og for disse direktionsmedlemmer
omfatter begrebet »den daglige ledelse« derfor den øvrige
del af den daglige ledelse end direktionsmedlemmet selv.
Det foreslåede § 9, stk. 2, har til formål at sikre, at med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen i en virksomhed om-
fattet af § 7, stk. 1, har den fornødne hæderlighed til at vare-
tage det pågældende hverv eller den pågældende stilling.
Den foreslåede bestemmelse præciserer de gældende krav til
det enkelte ledelsesmedlems hæderlighed. Efter det foreslåe-
de § 9, stk. 2, skal et medlem af bestyrelsen eller direktionen
i en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, have et tilstrækkeligt
godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uaf-
hængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgø-
relser truffet af den daglige ledelse.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er
en del af ledelsen i en virksomhed, jf. § 7, stk. 1, har en høj
standard, både når det gælder deres faglige og ledelsesmæs-
sige kompetencer og i forhold til deres personlige adfærd.
Det er derfor vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt udviser
en høj grad af hæderlighed og integritet. Ledelsesmedlem-
mer skal endvidere have et godt omdømme. Det er vigtigt at
opretholde den finansielle sektors omdømme og det omgi-
vende samfunds tillid til sektoren, og hensynet hertil tilsiger,
at også medlemmer af bestyrelsen og direktionen i virksom-
heder omfattet af § 7, stk. 1, skal have et tilstrækkeligt godt
omdømme i samfundet. Manglende tillid til enkelte ledelses-
medlemmer i dele af den finansielle sektor vil kunne have
en afsmittende effekt på hele den finansielle sektors om-
dømme og tilliden til den samlede branche.
Kravene i det foreslåede § 9, stk. 2, skal være opfyldt til
enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal være opfyldt
fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktø-
ren tiltræder hvervet eller stillingen, og i hele den periode,
hvori den pågældende bestrider hvervet eller stillingen. Når
en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller
en stilling som direktør for en virksomhed, jf. § 7, stk. 1, på-
ser Finanstilsynet, om vedkommende har et tilstrækkeligt
godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og uaf-
hængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgø-
relser truffet af den daglige ledelse og dermed, om den på-
gældende opfylder kravene i det foreslåede § 9, stk. 2.
§ 9, stk. 2, som bliver stk. 3, angiver som hidtil de for-
hold, som kan medføre, at en person ikke anses for at have
et tilstrækkeligt godt omdømme og dermed den fornødne
hæderlighed. Det kan f.eks. være vanskeligt at have tillid til,
at en direktør for en virksomhed, jf. § 7, stk. 1, kan varetage
virksomheden og investorernes interesser på betryggende
vis, hvis f.eks. Finanstilsynet gentagne gange må give virk-
somhed påbud, fordi lovgivningen på væsentlige områder
ikke er overholdt, og der dermed er grund til at antage, at di-
rektøren ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig måde.
49
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal løbende
leve op til kravene om egnethed og hæderlighed, hvilket un-
derstøttes af, at de pågældende har pligt til at orientere Fi-
nanstilsynet om det i de foreslåede stk. 1 og 3, nævnte for-
hold, når vedkommende indtræder i ledelsen, og herefter lø-
bende ved ændringer i forhold efter det foreslåede stk. 2 og
3. Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om et
medlem af direktionen eller bestyrelsen har et tilstrækkeligt
godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og uaf-
hængighed, tage hensyn til, i hvilken type af virksomhed
den pågældende besidder en direktions- eller bestyrelses-
post. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurde-
ring inddrage eventuelle retningslinjer på området fra ES-
MA i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det
omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold
til den virksomhed, hvori den pågældende besidder en direk-
tions- eller bestyrelsespost.
Til nr. 10 (§ 9, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring i § 9, stk. 2, der med lovforslaget
bliver stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., indeholder en
sproglig tilpasning af bestemmelsen, således at udtrykket
virksomheden anvendes konsekvent ved henvisning til virk-
somheder omfattet af § 7, stk. 1, i bestemmelsen. Der er ik-
ke med ændringen tilsigtet en materiel ændring i relation til
henvisningerne til § 7, stk. 1.
Til nr. 11 (§ 9, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring i § 9, stk. 3, der med lovforslaget
bliver stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., indeholder
konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer
i § 9, stk. 1 og 2. Ændringen medfører, at der ved vurderin-
gen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen lever
op til det foreslåede stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3, skal lægges
vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den finansielle
sektor.
Til nr. 12 (§ 9, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede ændring i § 9, stk. 4, i lov om værdipapir-
handel m.v. der med lovforslaget bliver stk. 5, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. indeholder konsekvensændringer som
følge af de foreslåede ændringer i § 9, stk. 1 og 2. Ændrin-
gen medfører, at medlemmer af bestyrelsen eller direktionen
har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om for-
hold vedrørende det foreslåede stk. 1 og 3 i forbindelse med
deres indtræden i virksomhedens ledelse, og forhold omfat-
tet af stk. 2 og 3, hvis forholdene efterfølgende ændres.
Overtrædelse af § 9, stk. 5, vil kunne straffes med bøde, jf.
dette lovforslags § 2, nr. 76. Det betyder, at såfremt et med-
lem af bestyrelsen eller direktionen en virksomhed omfattet
af § 7, stk. 1, undlader at meddele Finanstilsynet oplysnin-
ger om forhold omfattet af § 9, stk. 1 og 3, ved indtræden i
virksomheden og efterfølgende om forhold omfattet af § 9,
stk. 2 og 3, kan den pågældende straffes med bøde i medfør
af § 93, stk. 1.
Til nr. 13 (§ 11 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at en clearingcentral og værdipapircentral ik-
ke længere skal være omfattet af bestemmelsen, da disse
fremover vil være reguleret af CSD-forordningen.
Til nr. 14 (§ 12, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at en værdipapirclearingvirksomhed og regi-
streringsvirksomhed ikke længere skal være omfattet af be-
stemmelsen, da disse fremover vil være reguleret af CSD-
forordningen, som stiller tilsvarende krav om godkendelse
af outsourcing, dog ikke for så vidt angår outsourcing til en
offentlig enhed. Her tænkes der på Eurosystemet, der står
over for at lancere en fælles platform for værdipapirafvik-
ling, som værdipapircentralerne (CSD’erne) har mulighed
for at tilslutte sig. Det er planen, at den danske værdipapir-
central (CSD) skal tilslutte sig denne fælles platform Tar-
get2 Securities.
Til nr. 15-17 (§ 12 e, stk. 1 og 2, § 12 e, stk. 3, 1. pkt. og §
12 e, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.)
De foreslåede ændringer i § 12 e, stk. 1-4, i lov om værdi-
papirhandel m.v., indeholder konsekvensændringer som føl-
ge af de foreslåede ændringer i § 9, stk. 1 og 2.
Til nr. 18 (§ 12 f, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at clearingcentraler og værdipapircentraler
ikke længere skal være omfattet af § 12 f, stk. 1, da disse
fremover vil være reguleret af CSD-forordningen.
Til nr. 19 (§ 12 g i lov om værdipapirhandel m.v.)
Den foreslåede § 12 g pålægger bestyrelsen for en virk-
somhed omfattet af § 7, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v. en pligt til at fastlægge en mangfoldighedspolitik for
bestyrelsen, der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifi-
kationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 70, stk. 1, nr. 4, i
lov om finansiel virksomhed.
En mangfoldighedspolitik bør indeholde en beskrivelse af,
hvordan virksomheden vil sikre mangfoldighed i bestyrel-
sen, for eksempel ved at sikre en rekruttering, der tiltrækker
kandidater med en bred vifte af kvalifikationer og kompe-
tencer til bestyrelsen. En mangfoldighedspolitik bør angive,
hvilke kvalifikationer og kompetencer, der er relevante at
tillægge vægt ved udpegning af kandidater til bestyrelsen.
Disse kvalifikationer og kompetencer kan være opnået på
baggrund af den enkelte kandidats uddannelsesmæssige, er-
hvervsmæssige eller personlige erfaring. Det skal præcise-
res, at det står den enkelte bestyrelse frit for at vælge den
politik, der findes bedst egnet for den pågældende virksom-
hed til at fremme mangfoldigheden i bestyrelsen. Med det
foreslåede krav om, at bestyrelsen skal fastlægge en mang-
foldighedspolitik, forpligtes bestyrelsen til aktivt at fremme
den for virksomheden relevante og nødvendige mangfoldig-
hed i bestyrelsen.
Det følger af den nugældende § 12 f, at bestyrelsen i ope-
ratører af regulerede markeder, jf. § 7, stk. 1, som har værdi-
50
papirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/
EØS-land, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller
derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal opstille
måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i besty-
relsen og udarbejde en politik at øge andelen af det underre-
præsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveau-
er. Disse operatører vil således fremover både skulle fast-
lægge måltal for det underrepræsenterede køn i bestyrelsen
og en politik for mangfoldighed i bestyrelsen.
Det vil være op til bestyrelserne i de enkelte operatører af
regulerede markeder, jf. ovenfor, at fastlægge måltal og po-
litikker på en måde, der er betryggende, og som lever op til
de krav, der stilles i henholdsvis den foreslåede § 12 g og §
12 f. Bestyrelsen i operatører af regulerede markeder kan så-
ledes vælge at indarbejde de opstillede måltal for det under-
repræsenterede køn i en fælles politik for bestyrelsens sam-
mensætning, forudsat kravene i begge bestemmelser er op-
fyldt.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 83 i
lov om værdipapirhandel m.v., vil Finanstilsynet i forbindel-
se med vurderingen af, om politikken efter den foreslåede §
12 g, i tilstrækkelig grad fremmer mangfoldighed, tage hen-
syn til, hvilken virksomhed vurderingen vedrører. Finanstil-
synet kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage
eventuelle retningslinjer på området fra ESMA i det om-
fang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang ind-
dragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til den virk-
somhed, som vurderingen vedrører.
Manglende fastlæggelse af en mangfoldighedspolitik vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 2, nr. 76,
som indsætter en henvisning til § 12 g i § 93, stk. 1. Det be-
tyder, at bestyrelsen i en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1,
kan straffes med bøde, hvis den ikke fastlægger en politik
for mangfoldighed, der fremmer en tilstrækkelig diversitet i
kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlem-
mer.
Til nr. 20 (§ 13, stk. 1-3, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen tilrettes på baggrund af den foreslåede nye
affattelse af § 7, stk. 1.
Til nr. 21 (§ 23, stk. 4, nr. 9, i lov om værdipapirhandel
m.v.)´
Den foreslåede ændring i § 23, stk. 4, nr. 9, i lov om vær-
dipapirhandel m.v. medfører en præcisering af, at tærsklen i
bestemmelsen skal beregnes på baggrund af udbud af værdi-
papirer i hele Den Europæiske Union og lande som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område.
Til nr. 22 (§ 23, stk. 4, nr. 10, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring i § 23, stk. 4, nr. 10, i lov om
værdipapirhandel m.v. medfører en præcisering af, at tærsk-
len i bestemmelsen skal beregnes på baggrund af udbud af
værdipapirer i hele Den Europæiske Union og lande som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Til nr. 23 (§ 50, stk. 7, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at bestemmelsen tilrettes på baggrund af den
foreslåede nye affattelse af § 7 a, stk. 3 og 4.
Til nr. 24 (§§ 51-53, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelserne foreslås ophævet, idet en clearingcentral
fremover vil være reguleret af CSD-forordningen.
Til nr. 25 (overskriften til kap 16 i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Overskriften til kapitel 16 tilpasses den nye formulering af
§ 7 a, stk. 3 og 4.
Til nr. 26 (§ 54, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen i § 54, stk. 1, foreslås ophævet, idet en
clearingcentral fremover vil være reguleret af CSD-forord-
ningen.
Til nr. 27-29 (§ 54, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om
værdipapirhandel m.v.)
§ 54, stk. 2, der bliver stk. 1, og stk. 3, der bliver til stk. 2,
foreslås tilrettet på baggrund af den foreslåede nye affattelse
af § 7 a, stk. 3 og 4.
Til nr. 30 (§ 54, stk. 3 og 4, i lov om værdipapirhandel m.v.)
§ 54, stk. 4 og 5, der bliver til stk. 3 og 4, foreslås ophæ-
vet, idet clearingcentraler fremover vil være reguleret af
CSD-forordningen.
Til nr. 31-33 (§ 55, stk. 1, stk. 4, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og §
56, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelserne foreslås tilrettet på baggrund af det fore-
slåede § 7 a, stk. 4, hvor en værdipapircentral defineres som
en virksomhed med tilladelse i henhold til CSD-forordnin-
gen..
Til nr. 34-36 (§ 57, stk. 1-4, § 57 b, stk. 1, 1. pkt., § 57 b, stk.
2 og stk. 4, § 57 c, stk. 1 og 2, § 57 d, stk. 1-3, § 57 e, stk.
1-3, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelserne tilrettes på baggrund af den foreslåede
nye affattelse af § 7 a, stk. 3 og 4.
Til nr. 37 (§ 57, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen implementerer en ændring af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 98/26/EF med senere ændrin-
ger. Ændringen, som følger af CSD-forordningen artikel 70,
betyder, at systemer skal notificeres til Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed i stedet for til
Kommissionen.
Til nr. 38 (§ 57 b, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås tilrettet på baggrund af den fore-
slåede nye affattelse af § 7 a, stk. 3 og 4, hvor henholdsvis
en central modpart og en værdipapircentral defineres som
51
virksomheder med tilladelse i henhold til EMIR-forordnin-
gen og CSD-forordningen.
Til nr. 39 (§ 57 b, stk. 5, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at der i lov om værdipapirhandel m.v. ind-
sættes en bestemmelse, der skal beskytte systemoperatørers
rettigheder, når disse stiller sikkerhed til en modtagende sy-
stemoperatør, og der efterfølgende indledes insolvensbe-
handling mod denne modtagende systemoperatør. Dette sker
på baggrund af en ændring af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv nr. 98/26/EF af 19. maj 1998 (finality-direkti-
vet) i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) og sker
bl.a. for at sikre en smidig clearing og afvikling på tværs af
forbundne/interoperable systemer.
Finality-direktivets artikel 9, stk. 1, omhandler beskyttelse
af sikkerhedsmodtagerens rettigheder mod virkningerne af
sikkerhedsstillerens insolvens. Direktivet blev senest ændret
ved direktiv nr. 2009/44/EF, idet udviklingen havde medført
et behov for også at adressere tilfælde, hvor flere systemer
er forbundne/interoperable. Der kan eksempelvis være tale
om to centrale modparters (CCP’ers) systemer, der er for-
bundne/interoperable, hvorfor det vil være muligt for to del-
tagere på en markedsplads, hvor de to systemer er forbund-
ne, at cleare handler på tværs af de to CCP’er. Dette ville ik-
ke være muligt, hvis der ikke var forbindelse mellem de to
systemer. I 2009 blev interoperable systemer således omfat-
tet af bestemmelsen. Dette blev implementeret i dansk ret
ved lov nr. 49 af 2010.
EMIR-forordningens artikel 87 indebærer en tilføjelse til
finality-direktivets artikel 9, stk. 1. Tilføjelsen til finality-di-
rektivets artikel 9, stk. 1, sigter til at beskytte clearingen og
afviklingen på tværs af interoperable systemer i de situatio-
ner, hvor én systemoperatør (f.eks. en CCP) stiller sikkerhed
over for en anden systemoperatør (en anden CCP).
Til nr. 40 (§ 57 e, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen implementerer en ændring af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 98/26/EF med senere ændrin-
ger (finality-direktivet). Finality-direktivet er implementeret
i kapitel 18 i værdipapirhandelsloven og har til formål at be-
skytte systemer, der anvendes til værdipapir- og betalingsaf-
vikling. Hvis et system f.eks. til værdipapirafvikling opfyl-
der en række næremere definerede krav, vil den afvikling
der finder sted i systemet, nyde beskyttelse mod konkurs hos
en deltager i systemet. Hensynet til systemernes smidige
funktion er vejet tungere end et konkursbos ret til f.eks. at
stoppe betalingen for et antal værdipapirer, som skal afvik-
les gennem systemet. Når det er konstateret, at systemet op-
fylder kravene notificeres dette et centralt sted, hidtil Kom-
missionen. På denne måde kan markedsdeltagerne orientere
sig om, de anvender et system, der lever op til kravene.
Med oprettelsen af Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed (ESMA) er det nu ESMA, der skal
notificeres til, jf. artikel 70 i CSD-forordningen
Til nr. 41 ( § 57, f, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås tilrettet på baggrund af den nye af-
fattelse af § 7 a, stk. 3.
Til nr. 42 ( § 58 b, nr. 4, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås tilrettet på baggrund af den fore-
slåede nye affattelse af § 7 a, stk. 3 og 4.
Til nr. 43-45 (§ 59, stk. 1, 4 og 6, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Bestemmelserne foreslås ophævet, idet en værdipapircen-
tral (CSD) fremover vil være reguleret af CSD-forordnin-
gen.
Til nr. 46 og 47 (§ 59, stk. 1 og 2, § 62, stk. 1, § 62, stk. 5, §
64, stk. 1-4, § 65, stk. 1, § 66, stk. 1 og 4, § 67, 2. pkt., § 68,
stk. 4, § 69, 1. pkt., § 70, § 71, stk. 1 og stk. 2, § 74, § 75,
stk. 1 og stk. 2, § 77, stk. 1 og stk. 3, § 78, nr. 3, § 80, stk. 1
og 2, § 81, stk. 1 og 4, og § 82, stk. 3, i lov om
værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelserne foreslås tilrettet på baggrund af det fore-
slåede § 7 a, stk. 4.
Til nr. 48 (kapitel 20 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Kapitel 20 foreslås ophævet, idet krav til en værdipapir-
central (CSD) fremover vil fremgå af CSD-forordningen.
Til nr. 49 (overskriften til kapitel 21 i lov om
værdipapirhandel m.v.)
Overskriften til kapitel 21 tilpasses den nye formulering af
§ 7 a, stk. 4.
Til nr. 50 og 51 (§ 62, stk. 1, nr. 6, stk. 4 og 5, i lov om
værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelserne foreslås tilrettet på baggrund af det fore-
slåede § 7 a, stk. 3 og 4.
Til nr. 52 (§ 63 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås ophævet, idet forbindelser mellem
værdipapircentraler (CSD’er) fremover vil være reguleret af
CSD-forordningen.
Til nr. 53-57 (§ 64, stk. 1 og 4, 2. pkt., § 65, stk. 2, § 66, stk.
3, § 68, stk. 2, 3 og 5, § 71, stk. 2, § 75, stk. 2, 3. pkt., § 76,
stk. 2, § 77, stk. 3, 2. pkt., § 78, nr. 2, § 82, stk. 1, § 82 a, i
lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelserne tilrettes på baggrund af forslaget til nyt
stk. 4 i § 7 a.
Til nr. 58 (§ 82 i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås at ophæve bestemmelsen om en værdipapir-
centrals kapitalberedskab. Bestemmelsen hænger sammen
med § 8, stk. 3, der ligeledes foreslås ophævet ved dette lov-
forslag. Ophævelsen er begrundet i, at CSD-forordningen
fremover regulerer en værdipapircentral (CSD), og det er
52
derfor ikke muligt at have yderligere krav i lovgivningen
som betingelse for en tilladelse.
Til nr. 59 (§ 83, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Finanstilsynets generelle tilsynsbestemmelse i lov om
værdipapirhandel m.v. er fastlagt i § 83.
Efter gældende ret påser Finanstilsynet overholdelsen af
lov om værdipapirhandel m.v. samt regler udstedt i medfør
af loven, dvs. bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lov
om værdipapirhandel m.v. Der er dog enkelte undtagelser,
som er opregnet i bestemmelsen.
Desuden påser Finanstilsynet overholdelsen med specifikt
nævnte forordninger samt niveau-2-regler udstedt i medfør
af specifikt nævnte direktiver og forordninger.
Det foreslås, at § 83, stk. 1, ændres, således at Finanstilsy-
net udpeges som kompetent myndighed og samtidig får
kompetence til at påse overholdelsen af Europa-Parlamentet
og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014
(CSD-forordningen). Forordningen gælder umiddelbart i
medlemsstaterne og skal ikke implementeres i national lov-
givning, men gør det på visse områder nødvendigt at fast-
sætte supplerende regler i national ret.
Finanstilsynet skal udover at påse overholdelsen af CSD-
forordningen ligeledes påse overholdelsen af de retsakter og
tekniske standarder, som Kommissionen kan udstede i med-
før af CSD-forordningen (niveau 2-regulering), og som er
umiddelbart gældende i medlemsstaterne.
Derfor foreslås det at udvide opregningen i § 83, stk. 1,
således, at Finanstilsynet ligeledes påser overholdelsen af
CSD forordningen samt forordninger og regler udstedt i
medfør af CSD forordningen.
Derudover foreslås opregningen udvidet til forordninger
og regler, som Kommissionen kan udstede i medfør af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14.
marts 2012 (shortselling-forordningen) og Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli
2012 (EMIR-forordningen). Ligeledes skal Finanstilsynet
også kunne påse overholdelsen af bekendtgørelser, der ud-
stedes med hjemmel direkte i shortselling-forordningen og
EMIR-forordningen.
Tilføjelsen sikrer, at Finanstilsynet kan sanktionere og ud-
stede tilsynsreaktioner for virksomhedernes manglende ef-
terlevelse af bestemmelser i CSD-forordningen og de i for-
vejen nævnte forordninger i stk. 1, samt forordninger og
regler udstedt i medfør CSD-forordningen, shortselling-for-
ordningen og EMIR- forordningen.
Til nr. 60 (§ 83, stk. 11, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at bestemmelsen tilrettes på baggrund af, at
clearingcentraler og værdipapircentraler fremover vil være
reguleret af CSD-forordningen.
Til nr. 61 (§ 83, stk. 12, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen tilrettes på baggrund af den foreslåede nye
affattelse af § 7 a, stk. 3 og 4.
Til nr. 62 (§ 84, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at Finanstilsynets bestyrelse tillægges samme
kompetence til at behandle sager vedrørende CSD-forord-
ningen, som bestyrelsen er tillagt i forhold til andre aktører
på værdipapirmarkedet. Forordningens regler medfører en
række ændringer i forhold til de sædvanlige procedurer, der
gælder for sager, der behandles af Finanstilsynets bestyrelse.
Det er således ikke hensigten, at reglerne i § 84 c, stk. 1,
som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 65, om offentlig-
gørelse skal finde anvendelse på afgørelser og politianmel-
delser truffet i henhold til forordningens regler. Baggrunden
er, at forordningens regler om offentliggørelse som ud-
gangspunkt vil finde anvendelse på alle sanktioner for over-
trædelse af forordningen uanset, at bestyrelsen ikke har haft
mulighed for at træffe beslutning om, at en konkret sag ikke
skal offentliggøres. Dette fremgår af den foreslåede § 84 k,
som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 66.
Til nr. 63 (§ 84 a, stk. 6, nr. 31, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Med forslaget til § 84 a, stk. 6, nr. 31, foreslås den gene-
relle tavshedspligt i § 84 a, stk. 1, fraveget i forhold til vide-
regivelse af fortrolige oplysninger til myndigheder, der vare-
tager opgaver under Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 (CSD-forordnin-
gen), i det omfang oplysningerne er nødvendige for disse
myndigheders varetagelse af opgaver i henhold til forord-
ningen. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at for-
ordningens artikel 13 og 14 stiller krav om samarbejde mel-
lem kompetente myndigheder og andre relevante myndighe-
der. Kompetente myndigheder er defineret i forordningens
artikel 2, stk. 1, nr. 17. Udtrykket »andre relevante myndig-
heder« er defineret i forordningens artikel 2, stk. 1, nr. 18.
Det kan f.eks. være centralbanker eller tilsynsmyndigheder-
ne i et land, hvor en værdipapircentral (CSD) har en filial.
Til nr. 64 (§ 84 b, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at en central modpart (CCP) og en værdipa-
pircentral (CSD) kan anses som part i forhold til Finanstilsy-
net, hvor tilsynet er den kompetente myndighed. Dette vil
være tilfældet, når en central modpart eller en værdipapir-
central har fået en tilladelse fra Finanstilsynet.
Til nr. 65 (§ 84 c, stk. 1, 10. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Reaktioner givet i henhold til § 84, stk. 1, nr. 1, eller af
Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse
til en virksomhed under tilsyn offentliggøres som udgangs-
punkt i henhold til § 84 c. CSD-forordningen stiller imidler-
tid særlige krav til offentliggørelse, og det foreslås derfor, at
tilføje i § 84 c, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v., at re-
aktioner givet for overtrædelse af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 (CSD-
forordningen) offentliggøres i medfør af § 84 k, som affattet
ved dette lovforslags § 2 nr. 66.
53
Til nr. 66 (§ 84 k i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at der i § 84 k i lov om værdipapirhandel
m.v. indsættes en ny bestemmelse om Finanstilsynets pligt
til og mulighed for at offentliggøre oplysninger i relation til
tilsynet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen).
Det samme skal gælde for centrale modparter (CCP’er), i
forbindelse med en tilladelse i henhold til EMIR-forordnin-
gen, mens overtrædelse af EMIR-forordningen i øvrigt er re-
guleret af § 84 g, som hidtil.
Stk. 1. fastsætter, at Finanstilsynet i de i stk. 2 nævnte sag-
er skal offentliggøre påbud, påtale eller tvangsbøde for over-
trædelse af EMIR-forordningen for så vidt angår centrale
modparter (forordningens afsnit III, IV og V) og CSD-for-
ordningen for så vidt angår værdipapircentraler (CSD’er) –
(forordningens afsnit III og IV). Det fastsættes, at navnet på
den virksomhed eller den fysiske person, som meddeles en
påtale, et påbud eller en tvangsbøde for overtrædelse af
EMIR-forordningen eller CSD-forordningen også skal of-
fentliggøres. Offentliggørelsen skal ske på Finanstilsynets
hjemmeside.
Bestemmelsen skal gælde tilsvarende for Finanstilsynets
bestyrelses afgørelser om påtaler, påbud og tvangsbøder i de
i stk. 2 nævnte sager. Finanstilsynets bestyrelse er en del af
Finanstilsynet og ikke en selvstændig myndighed.
Stk. 2. fastsætter, at det er de påtaler, påbud eller tvangs-
bøder, som Finanstilsynet meddeler for overtrædelse af
EMIR-forordningen afsnit III, IV og V eller CSD-forordnin-
gen afsnit III og IV i medfør af § 93, stk. 3 og 5, samt § 95,
der skal offentliggøres. Reglerne vedrører drift af virksom-
hed som henholdsvis central modpart (CCP) og værdipapir-
central (CSD).
Stk. 3. fastsætter, at offentliggørelsen efter stk. 1 i visse
tilfælde skal ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen
vil medføre uforholdsmæssig stor skade, efterforsknings-
mæssige hensyn taler imod offentliggørelse, den finansielle
stabilitet vil blive truet, eller de samfundsmæssige hensyn til
offentliggørelse ikke er proportionale med hensynet til en
person, hvis navn ellers vil blive offentliggjort.
Undtagelsen finder kun anvendelse på de tilfælde, hvor en
virksomheds fortsatte drift vil blive truet eller meget væsent-
lige interesser krænkes. Det kan eksempelvis være tilfældet,
hvis der er risiko for, at offentliggørelsen vil medføre at
størstedelen af virksomhedens kunder inden for kort tid vil
stoppe med at benytte sig af virksomhedens tjenesteydelser.
Der er endvidere mulighed for at undtage offentliggørelse
med navns nævnelse i tilfælde, hvor det vil kunne skade en
efterfølgende strafferetlig efterforskning. Ved tvivl vil
spørgsmålet om offentliggørelse blive forelagt den relevante
politimyndighed.
Derudover er der mulighed for at undtage offentliggørelse
med navns nævnelse i tilfælde af, at dette vil medføre en
trussel mod den finansielle stabilitet.
Såfremt der er tale om offentliggørelse af navnet på en fy-
sisk person, skal der i henhold til forslagets stk. 3 ligeledes
ske offentliggørelse i anonymiseret form, hvis en offentlig-
gørelse af navnet på en fysisk person i det konkrete tilfælde
må vurderes ikke at være proportionalt i forhold til hensynet
til personen. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor en
offentliggørelse med navns nævnelse må vurderes ikke at
ville have en tilstrækkelig præventiv effekt i forhold til det
indgreb, som offentliggørelsen vil være i vedkommendes
personlige integritet.
Stk. 4. fastsætter, at det skal fremgå af offentliggørelsen,
såfremt tilsynsreaktionen ankes. Et efterfølgende resultat af
en anke skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets
hjemmeside hurtigst muligt ligesom en status skal offentlig-
gøres. Status kan f.eks. være, at parten efterfølgende trækker
sin klage tilbage, eller at sagen afvises, hvorimod status quo
ikke skal offentliggøres.
Stk. 5. bestemmer, at offentliggørelse skal ske hurtigst
muligt efter, at personen eller virksomheden er underrettet
om tilsynsreaktionen. Offentliggørelsen skal fremgå af Fi-
nanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen.
Det bemærkes, at oplysninger, om at fysiske personer har
overtrådt strafsanktioneret lovgivning og modtaget f.eks. på-
bud og påtaler, vil kunne være oplysninger om andre rent
private forhold i henhold til § 8 i persondataloven, og of-
fentliggørelse, som forudsat i CSD-forordningens artikel 62
ikke i alle tilfælde vil kunne ske inden for persondatalovens
rammer. Den foreslåede bestemmelse om offentliggørelse af
sanktioner og foranstaltninger indebærer således i forhold til
spørgsmålet om, hvorvidt offentliggørelse kan ske, en fravi-
gelse af persondatalovens regler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
2.6.
Til nr. 67 og 68 (§ 86, stk. 1, 1. pkt., og § 87, stk. 1 og 5, i
lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at bestemmelserne tilrettes på baggrund af, at
clearingcentraler og værdipapircentraler fremover ikke vil
være reguleret af CSD-forordningen.
Til nr. 69 (§ 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Efter gældende ret kan afgørelser truffet af Finanstilsynet
eller Erhvervsstyrelsen på Finanstilsynets vegne i henhold
til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller efter spe-
cifikt nævnte forordninger, indbringes for Erhvervsanke-
nævnet.
Det foreslås, at § 88, stk. 1, i lov om værdipapirhandel
m.v. ændres, således at den almindelige klageadgang til Er-
hvervsankenævnet for afgørelser truffet af Finanstilsynet
som udgangspunkt finder anvendelse for afgørelser truffet i
henhold til CSD-forordningen.
Med ændringen sidestilles disse afgørelser med Finanstil-
synets øvrige afgørelser truffet med hjemmel i loven, regler
udstedt i medfør af loven eller andre forordninger under Fi-
nanstilsynets kompetence.
54
Til nr. 70 (§ 88, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at clearingcentraler og værdipapircentraler
skal udgå af bestemmelsen, da disse fremover vil være regu-
leret af CSD-forordningen.
Til nr. 71 (§ 88 a, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås indsat for at tilvejebringe det for-
nødne hjemmelsgrundlag for erhvervs- og vækstministeren
til om nødvendigt at fastsætte administrative bestemmelser
til opfyldelse af de afgørelser eller retsakter (niveau 2-regu-
lering), som Kommissionen måtte vedtage efter proceduren i
artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 1095/2010/EU af 24. september 2010 (ESMA-forordnin-
gen).
Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag
ikke muligt at vide, hvad indholdet af Kommissionens ni-
veau 2-regulering bliver, herunder om det er nødvendigt at
foretage implementering eller supplerende regulering vedrø-
rende niveau 2-reguleringen. Der kan være behov for at kun-
ne gennemføre niveau 2-reguleringen eller vedtage supple-
rende regulering hurtigere og mere smidigt end gennem ved-
tagelse af lovforslag.
Da indholdet af niveau 2-reguleringen fra Kommissionen
på tidspunktet for lovforslagets udarbejdelse er ubekendt, er
det ikke muligt at redegøre nærmere for, hvordan disse be-
myndigelser vil blive udnyttet.
Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den fore-
slåede bemyndigelse, såfremt det er nødvendigt med henblik
på at gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering, eller
hvis det er nødvendigt at fastsætte danske regler, der supple-
rer de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget som
niveau 2-regulering.
Nedenfor angives ordlyden på de bestemmelser i (CSD-
forordningen), som indeholder bemyndigelser til Kommissi-
onen til udstedelse af retsakter på området.
Artikel 6, stk. 5, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere de foranstaltninger, der skal
træffes af investeringsselskaberne i henhold til stk. 2. første
afsnit, de procedurer, som letter afviklingen, jf. stk. 3, samt
foranstaltningerne til at tilskynde og skabe incitamenter til
rettidig afvikling af transaktionerne, jf. stk. 4.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 7, stk. 14, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delege-
rede retsakter i overensstemmelse med artikel 67 med hen-
blik på, baseret på aktivtype, de finansielle instrumenters li-
kviditet og den pågældende transaktionstype, at specificere
parametre til beregning af et afskrækkende og passende ni-
veau for bøderne som omhandlet i stk. 2, tredje afsnit, der
sikrer en høj grad af afviklingsdisciplin og de berørte finan-
sielle markeders gnidningsløse og velordnede funktion.«
Artikel 7, stk. 15, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere følgende:
a) det system, som overvåger afviklingsfejl, og de rappor-
ter om afviklingsfejl, der er omhandlet i stk. 1
b) procedurerne for opkrævning og omfordeling af bøder
og andre eventuelle indtægter fra sådanne sanktioner i
overensstemmelse med stk. 2
c) de nærmere enkeltheder for virkemåden for så vidt an-
går den egnede dækningskøbsprocedure omhandlet i
stk. 3-8, herunder passende tidsfrister for levering af
det finansielle instrument efter den i stk. 3 omhandlede
dækningskøbsprocedure. Disse tidsfrister skal justeres
under hensyntagen til aktivtype og de finansielle instru-
menters likviditet
d) omstændighederne, under hvilke forlængelsesperioden
kan udstrækkes efter aktivtype og de finansielle instru-
menters likviditet, i overensstemmelse med betingelser-
ne i stk. 4, litra a), og under hensyntagen til kriterierne
for likviditetsvurderingen i henhold til artikel 2, stk. 1,
nr. 17), i forordning (EU) nr. 600/2014.
e) typer af operationer og de specifikke tidsfrister herfor,
jf. stk. 4, litra b), der gør dækningskøb virkningsløst
f) en metode til beregning af den i stk. 7 omhandlede
kontante kompensation
g) betingelserne under hvilke en deltager skønnes konse-
kvent og systematisk at forsømme leveringen af de i
stk. 9 omhandlede finansielle instrumenter, og
h) de nødvendige afviklingsinformationer, jf. stk. 10, an-
det afsnit.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA kan i tæt samarbejde med medlemmerne af
ESCB udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder, der yderligere præciserer indholdet af denne ind-
beretning.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
55
Artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) nr, 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -
modeller og -procedurer for den i stk. 1 nævnte indberetning
og videregivelse af oplysninger.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. ju-
ni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.«
Artikel 12, stk. 2, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder,
der præciserer betingelserne for, hvilke af de i stk. 1, litra b),
omhandlede EU-valutaer, der betragtes som de mest rele-
vante, og præciserer den mest effektive praktiske ordning
for samrådet med de relevante myndigheder, jf. nævnte
stykke, litra b) og c).
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 17, stk. 9, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere, hvilke oplysninger den ansø-
gende CSD skal give til den kompetente myndighed i ansøg-
ningen om tilladelse.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 17, stk. 10, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -
procedurer til brug for ansøgningen om tilladelse.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. ju-
ni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.«
Artikel 18, stk. 4, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere, hvilke kriterier de kompetente
myndigheder skal tage hensyn til ved godkendelsen af
CSD'ers kapitalinteresser i juridiske personer, der ikke leve-
rer de i afsnit A og B i bilaget anførte tjenesteydelser. Så-
danne kriterier kan omfatte en vurdering af, om de tjeneste-
ydelser, der leveres af den pågældende juridiske person,
supplerer CSD'ens tjenesteydelser, og af omfanget af
CSD'ens eksponering over for risici som følge af sådan ka-
pitalinteresse.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 22, stk. 10, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere følgende:
a) de oplysninger, som CSD'en skal indgive til den kom-
petente myndighed med henblik på revisionen og eva-
lueringen i stk. 1
b) de oplysninger, som den kompetente myndighed skal
indgive til de relevante myndigheder omhandlet i stk. 7
c) de oplysninger, som de kompetente myndigheder om-
handlet i stk. 8 skal give hinanden.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 22, stk. 11, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder til fastlæggelse af standardformularer, -modeller og -
procedurer for indgivelse af oplysninger, som fastsat i stk.
10, første afsnit.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. ju-
ni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.«
56
Artikel 24, stk. 7, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delege-
rede retsakter i overensstemmelse med artikel 67 vedrørende
foranstaltninger til fastlæggelse af de kriterier, hvorefter en
CSD's aktiviteter i et værtsland kan anses for at være af væ-
sentlig betydning for værdipapirmarkedets virkemåde og be-
skyttelsen af investorerne i det pågældende værtsland.«
Artikel 24, stk. 8, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -
procedurer for det i stk. 1, 3 og 5 nævnte samarbejde.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. ju-
ni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.«
Artikel 25, stk. 12, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere de oplysninger, som den ansø-
gende CSD skal give ESMA i ansøgningen om anerkendel-
se, jf. stk. 6.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 26, stk. 8, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere på CSD-niveau og koncernni-
veau som omhandlet i stk. 7:
a) redskaberne til overvågning af de risici, som CSD'er
udsættes for, jf. stk. 1
b) nøglepersonalets ansvar i forhold til de risici, som
CSD'er udsættes for, jf. stk. 1
c) potentielle interessekonflikter, jf. stk. 3
d) revisionsmetoderne, jf. stk. 6, og
e) de situationer, hvor det ville være hensigtsmæssigt, un-
der hensyntagen til potentielle interessekonflikter mel-
lem medlemmerne af brugerudvalget og CSD'en, at de-
le revisionsresultaterne med brugerudvalget i overens-
stemmelse med stk. 6.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 29, stk. 3, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere de i stk. 1 omhandlede registre,
der skal opbevares for at kunne kontrollere, om CSD'er op-
fylder kravene i denne forordning.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 29, stk. 4, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder med henblik på at fastlægge formatet af de i stk. 1
omhandlede registre, der skal opbevares for at kunne kon-
trollere, om CSD'er opfylder kravene i denne forordning.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. ju-
ni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.«
Artikel 33, stk. 5, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
til præcisering af de risici, som CSD'er skal tage højde for,
når de gennemfører en samlet risikovurdering, og som de
kompetente myndigheder skal tage højde for, når de vurde-
rer begrundelser for afvisning i overensstemmelse med stk.
3, og elementerne i den procedure, der er omhandlet i stk. 3.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 33, stk. 6, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder for at fastlægge standardformularer og -modeller for
proceduren i stk. 3.
57
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. ju-
ni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.«
Artikel 37, stk. 4, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere, hvilke afstemningsforanstalt-
ninger CSD'er skal træffe, jf. stk. 1, 2 og 3.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 45, stk. 7, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere de operationelle risici i stk. 1 og
6 og metoderne til at teste, håndtere eller begrænse de på-
gældende risici, herunder forretningskontinuitetspolitikkerne
og katastrofeberedskabsplanerne i stk. 3 og 4 og metoderne
til vurdering deraf.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 46, stk. 6, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder,
som præciserer de finansielle instrumenter, som kan anses
for højlikvide med minimal markeds- og kreditrisiko som
omhandlet i stk. 3, passende tidsfrist for adgang til aktiver,
som omhandlet i stk. 2, og de koncentrationsgrænser, som er
omhandlet i stk. 5. Disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder afstemmes, hvor det er relevant, med de re-
guleringsmæssige tekniske standarder, der er vedtaget i
overensstemmelse med artikel 47, stk. 8, i forordning (EU)
nr. 648/2012.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 47, stk. 3, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESMA og med-
lemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere krav til CSD'ers ka-
pital, tilbageholdte overskud og reserver, jf. stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Artikel 48, stk. 10, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere kravet i stk. 3 om, at de forskel-
lige typer linkaftaler skal give tilstrækkelig beskyttelse til de
linkede CSD'er og deres deltagere, især når en CSD har til
hensigt at deltage i et værdipapirafviklingssystem drevet af
en anden CSD, overvågningen og forvaltningen af yderlige-
re risici i stk. 5 som følge af brug af mellemled, afstem-
ningsmetoderne i stk. 6, de tilfælde, hvor DvP-afvikling
gennem CSD-links er praktisk mulig, jf. stk. 7, og metoder-
ne til vurdering deraf.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 49, stk. 5, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
til præcisering af de risici, som CSD'erne skal tage højde
for, når de gennemfører en samlet risikovurdering, og de
kompetente myndigheder, når de vurderer begrundelser for
afvisning i overensstemmelse med stk. 3 og 4, og elementer-
ne i den procedure, der er omhandlet i stk. 4.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den den 18.
juni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 49, stk. 6, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
58
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder for at fastlægge standardformularer og -modeller for
proceduren i stk. 4.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. ju-
ni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.«
Artikel 52, stk. 3, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
med henblik på at præcisere de risici, som CSD'er skal tage
højde for, når de gennemfører en samlet risikovurdering, og
de kompetente myndigheder, når de vurderer begrundelser
for afvisning i overensstemmelse med stk. 2, og elementerne
i den procedure, der er omhandlet i stk. 2.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 52, stk. 4, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder for at fastlægge standardformularer og -modeller for
procedurerne i stk. 1 og 2.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. ju-
ni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.«
Artikel 53, stk. 4, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder
til præcisering af de risici, som CSD'er skal tage højde for,
når de gennemfører en samlet risikovurdering, og de kompe-
tente myndigheder, når de vurderer begrundelser for afvis-
ning i overensstemmelse med stk. 3 og elementerne i den
procedure, der er omhandlet i stk. 3.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 53, stk. 4, forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB udkast til gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder for at fastlægge standardformularer og -modeller for
proceduren i stk. 2 og 3.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. ju-
ni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i før-
steafsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.«
Artikel 54, stk. 8, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESMA og med-
lemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at fastsætte det ekstra risikobase-
rede kapitaltillæg som omhandlet i stk. 3, litra d), og stk. 4,
litra e).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 55, stk. 7, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB og EBA udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, hvilke oplysninger
CSD'en skal give til den kompetente myndighed med hen-
blik på at opnå de relevante tilladelser til at levere bankmæs-
sige accessoriske tjenesteydelser i tilknytning til afviklin-
gen.
ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1095/2010.«
Artikel 55, stk. 7, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»ESMA udarbejder i tæt samarbejde med medlemmerne
af ESCB og EBA udkast til gennemførelsesmæssige tekni-
ske standarder til fastlæggelse af standardformularer, stan-
dardmodeller og standardprocedurer for høring af de i stk. 4
nævnte myndigheder forud for meddelelse af tilladelse.
59
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssi-
ge tekniske standarder for Kommissionen senest den 18. ju-
ni 2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske stan-
darder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU)
nr. 1095/2010.«
Artikel 59, stk. 5, i forordning (EU) nr. 909/2014 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder i tæt samarbejde med ESMA og med-
lemmerne af ESCB udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på yderligere at præcisere rammerne
for og værktøjerne til overvågningen, målingen, forvaltnin-
gen af, rapporteringen om og offentliggørelsen af de i stk. 3
og 4 omhandlede kredit- og likviditetsrisici, herunder dem,
der kan forekomme i løbet af dagen. Disse udkast til regule-
ringsmæssige tekniske standarder afstemmes, hvor det er re-
levant, med de reguleringsmæssige tekniske standarder, der
er vedtaget i overensstemmelse med artikel 46, stk. 3, i for-
ordning (EU) nr. 648/2012.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 18. juni
2015.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første
afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr.
1093/2010.«
Til nr. 72 (§ 92, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Det foreslås, at bestemmelserne tilrettes på baggrund af, at
clearingcentraler og værdipapircentraler fremover vil være
reguleret af CSD-forordningen.
Til nr. 73 (§ 92, stk. 1, nr. 5, i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Den foreslåede ændring i § 92, stk. 1, nr. 5, i lov om vær-
dipapirhandel m.v., indeholder en konsekvensændring som
følge af de foreslåede ændringer i § 9, stk. 1 og 2.
Til nr. 74 (§ 92, stk. 3, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås, at bestemmelserne tilrettes på baggrund af, at
clearingcentraler og værdipapircentraler fremover vil være
reguleret af CSD-forordningen.
Til nr. 75 (§ 92, stk. 3, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås, at ophæve § 92, stk. 3, 2, pkt., idet en værdi-
papircentral fremover vil være reguleret af CSD-forordnin-
gen, herunder også betingelserne for at inddrage en tilladel-
se som omhandlet i § 92.
Til nr. 76 (§ 93, stk. 1, 1. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Som konsekvens af, at der i § 9 indsættes et nyt stykke, og
de gældende stk. 2 og 3 således bliver stk. 3 og 4, ændres §
93, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.. Ændringen med-
fører, at medlemmer af bestyrelse og direktion i en virksom-
hed omfattet af § 7, stk. 1, kan straffes med bøde, såfremt de
pågældende ikke giver Finanstilsynet oplysninger om for-
hold omfattet af § 9, stk. 1 og 3, ved indtræden i virksomhe-
den og efterfølgende om forhold omfattet af § 9, stk. 2 og 3,
jf. § 9, stk. 4, der bliver stk. 5. Der henvises til lovforslaget
§ 2, nr. 9 og 12.
Som konsekvens af indsættelsen af § 12 g i lov om værdi-
papirhandel m.v., tilføjes denne bestemmelse også i § 93,
stk. 1. Tilføjelsen betyder, at overtrædelse af § 12 g skal
kunne straffes med bøde. Dette medfører, at bestyrelsen i en
virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, kan straffes med bøde,
hvis den ikke fastlægger en politik for mangfoldighed, der
fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kom-
petencer blandt bestyrelsens medlemmer, jf. § 12 g, som af-
fattet ved dette lovforslags § 2, nr. 19.
Til nr. 77 (§ 93, stk. 3, 2. pkt., i lov om værdipapirhandel
m.v.)
Det foreslås, at § 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel
m.v. ændres, således at bestemmelsen udvides til, at Finans-
tilsynet kan give en fysisk eller juridisk person, der ikke op-
fylder sine forpligtelser efter Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-for-
ordningen), påbud om ændring af forholdet. Udvidelsen
medvirker til at gennemføre CSD-forordningens artikel 61,
som forpligter medlemsstaterne til at fastsætte administrati-
ve foranstaltninger for overtrædelse af bestemmeler i forord-
ningen. Disse foranstaltninger skal være effektive, stå i ri-
meligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende
virkning.
Kravet i CSD-forordningens artikel 61, kan imødegås ved
udnyttelse af bemyndigelsen i § 93, stk. 5, i lov om værdipa-
pirhandel m.v., hvorefter Finanstilsynet har hjemmel til at
fastsætte regler om straf af bøde ved overtrædelse af be-
stemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordnin-
ger.
Bemyndigelsen gælder kun de pligter, som det findes nød-
vendigt at strafbelægge for at sikre en effektiv håndhævelse
af forordningen. I øvrigt vil bemyndigelsen blive givet un-
der hensyntagen til de almindelige EU-retlige principper.
Der gælder for det første et princip om ligebehandling, hvor-
efter medlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at overtræ-
delser af fællesskabsretten sanktioneres efter samme materi-
elle og processuelle regler, som efter national ret gælder for
overtrædelser af samme art og grovhed. Ligeledes gælder et
princip om effektivitet, hvorefter sanktionen for overtrædel-
se af EU-retten skal være effektiv, stå i rimelig forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
Et eksempel på en overtrædelse af CSD-forordningen kan
være det tilfælde, at en værdipapircentral (CSD) med tilla-
60
delse i henhold til forordningen udvider sine aktiviteter uden
forudgående indhentelse af tilladelse hertil fra Finanstilsy-
net.
Til nr. 78 (§ 95, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)
Bestemmelsen foreslås ændret, således at det også er mu-
ligt at pålægge direktion, bestyrelse eller revisor hos en cen-
tral modpart (CCP) eller en værdipapircentral (CSD) daglige
eller ugentlige bøder, hvis selskaberne ikke efterkommer de
pligter, som påhviler dem i henhold til EMIR-forordningen
eller CSD-forordningen. Hidtil har en clearingcentral og en
værdipapircentral været omfattet af bestemmelsen og det er
denne retstilstand, der skal fastholdes, også efter de pågæl-
dende virksomheder overgår til at være underlagt reglerne i
EMIR-forordningen eller CSD-forordningen.
Til § 3
Til nr. 1 (§ 2, stk. 1, nr. 3, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Med forslaget fastslås, at e-penge-institutter som hidtil
kan udbyde betalingstjenester uden særskilt tilladelse hertil,
men at dette ikke gælder for udstedere elektroniske penge
med begrænset tilladelse. Hvis en sådan udsteder ønsker at
udbyde betalingstjenester, må denne søge herom efter be-
stemmelserne i forslaget til §§ 37-38. Virksomheden er dog
berettiget til at udbyde betalingstjenester, der kan anses for
driftsmæssige og nært tilknyttede accessoriske betalingstje-
nester, når de har tilknytning til udstedelse af elektroniske
penge, jf. forslaget til § 39 p, stk. 2.
Til nr. 2 (§ 4, nr. 10, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
I henhold til den nuværende § 4, nr. 10, finder lov om be-
talingstjenester og elektroniske penge ikke anvendelse på
tjenester leveret af udbydere af tekniske tjenester, der alene
understøtter udbuddet af betalingstjenester.
Med den foreslåede præcisering til § 4, nr. 10, vil disse
tjenester fortsat være undtaget fra loven, bortset fra § 79 om
forbud mod urimelige priser og avancer ved gennemførelse
af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument, som
defineret i § 6, nr. 9, eksempelvis betaling foretaget med et
betalingskort.
Den foreslåede ændring medfører, at Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen i henhold til § 79 vil kunne gribe ind
over for udbydere af tekniske tjenester, der understøtter ud-
buddet af betalingstjenester, som ved fastsættelsen af gebyr
m.v. i forbindelse med gennemførelse af en betalingstrans-
aktion anvender urimelige priser og avancer.
§ 79 er en videreførelse af § 15 i den dagældende lov om
visse betalingsmidler. Med ændringen af § 4, nr. 10, sikres,
at retstilstanden efter § 15 i daværende lov om betalingsmid-
ler opretholdes.
Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med en delvis li-
beralisering af prisfastsættelsen for betalingskorttransaktio-
ner på internettet i 1999. Bestemmelsen blev skønnet nød-
vendig, indtil der er etableret konkurrence på markedet for
betalingskortydelser.
§ 79 er udformet generelt, således at den omfatter prisfast-
sættelsen hos enhver virksomhed, der fastsætter gebyrer og
vederlag i forbindelse med kortbetalinger. Der er herved ta-
get højde for, at betalingskortsystemer kan organiseres på
mange måder. I nogle systemer udføres flere funktioner i
samme selskab. I andre systemer er funktionerne mere eller
mindre adskilte. Således kan for eksempel kortudstedelse,
betalingsindløsning, betalingsclearing og infrastrukturydel-
ser i forbindelse med betalingsformidling foregå i forskelli-
ge virksomheder. Bestemmelsen omfatter alle virksomhe-
ders prisfastsættelse i forbindelse med kortbetalinger, herun-
der udbydere af betalingstjenesters fastsættelse af gebyrer
m.v. til kortindehavere, vederlag og gebyrer fastsat over for
betalingsmodtagere, vederlag og gebyrer fastsat over for ud-
bydere af betalingstjenester af virksomheder for infrastruk-
turydelser, og clearing og gebyrer fastsat af betalingsmodta-
gere, eksempelvis forretninger, over for kortindehavere.
Til nr. 3 (§ 4, nr. 15-17, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Med den foreslåede ændring til nr. 15, finder loven om
betalingstjenester og elektroniske penge ikke anvendelse på
vederlagsfrie betalingssurrogater.
Et betalingssurrogat er i den gældende lov defineret som
et elektronisk system, der kan benyttes til at erhverve varer
og tjenesteydelser, uden at det udgør en betalingstjeneste.
Et betalingssurrogat er vederlagsfrit, når det er gratis for
forbrugeren at modtage det pågældende surrogat. Hvis beta-
lingssurrogatet er knyttet op til et køb af en vare, er det såle-
des vederlagsfrit, hvis forbrugeren modtager selve surroga-
tet gratis. Skal forbrugeren betale for surrogatet enten direk-
te eller indirekte, f.eks. ved en merbetaling af hovedkøbet,
er der ikke tale om et vederlagsfrit betalingssurrogat.
Et vederlagsfrit betalingssurrogat kan eksempelvis være
en digital fordring på en vare eller tjenesteydelse, som en
forbruger har modtaget som led i en reklamekampagne. Et
vederlagsfrit surrogat kan også gives i forbindelse med for-
brugerens køb af en anden vare, f.eks. hvor forbrugeren kø-
ber et køkken til vejledende pris, og i den forbindelse mod-
tager et gavekort til en fastsat værdi til køb af hvidevarer
hos en konkret tredjemand. Ved kampagner, hvor den er-
hvervsdrivende tilbyder køb af tre varer, hvor den billigste
er gratis ved fremvisning kupon, vil kuponen være at betrag-
te som et vederlagsfrit betalingssurrogat. Det samme gælder
loyalitets rabatmærker, f.eks. køb af ni kopper kaffe, hvor
den tiende modtages gratis.
Gavekort betragtes som vederlagsfrie betalingssurrogater i
tilfælde, hvor de gives væk af udsteder i forbindelse med
f.eks. velgørenhed eller sponsorater. Modtager udsteder en
modydelse, f.eks. reklameplads på stadion, vil der ikke være
tale om et vederlagsfrit betalingssurrogat. Der er ligeledes
ikke tale om et vederlagsfrit betalingssurrogat, hvis andre
end udsteder betaler for et gavekort og efterfølgende videre-
giver det til en person, som ikke betaler herfor.
61
Da en forbruger ikke påtager sig nogen risici ved erhver-
velse af et vederlagsfrit betalingssurrogat, vurderes det, at
markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik
udgør en tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse på dette område.
Det ses af samme grund ikke nødvendigt, at forbrugeren
skal kunne indløse restværdien af betalingssurrogatet til på-
lydende værdi, jf. lovens § 39 s.
Med nr. 16 foreslås, at betalingssurrogater, hvor beløbet
ikke kan overstige 3.000 kr., og der ikke er mulighed for
automatisk genopladning, undtages fra lov om betalingstje-
nester og elektroniske penge med undtagelse af § 39 s, som
blandt andet fastsætter forbrugerens ret til indløsning af res-
tværdien til pålydende værdi, idet der ikke findes at være et
beskyttelsesbehov forbundet med disse, der står mål med de
administrative byrder forbundet med anmeldelse m.v. Ved
automatisk genopladning forstås, at et betalingssurrogat kan
blive fyldt op, eksempelvis gennem debitering af et beta-
lingskort, efterhånden som de lagerede ydelser bliver for-
brugt.
Som eksempler på betalingssurrogater på under 3.000 kr.,
som ikke automatisk kan genoplades, kan nævnes mindre
gavekort, vaskekort til bilvaskehaller, forudbetalte parke-
ringsbilletter, 10-turskort til svømmehallen eller fitnesscen-
teret, mindre loyalitetsprogrammer, diverse spilletjenester
og visse forudbetalte kantinekort.
Ændringen indebærer, at betalingssurrogater på under
3.000 kr., hvor der ikke kan ske automatisk genopladning,
ikke længere skal anmeldeles til Forbrugerombudsmanden.
Undtagelsen indebærer endvidere, at betalingssurrogater un-
der 3.000 kr. ikke er omfattet af § 47, stk. 4, 1. pkt., § 51, §
53, stk. 1, nr. 1 og 2, §§ 62, 68, 70, 78-83 og 85. Bestem-
melserne omhandler blandt andet oplysningsforpligtelser
overfor betaler, herunder om gebyr- samt hæftelsesregler.
Betalingssurrogater på under 3.000 kr., som ikke automa-
tisk kan genoplades, vil fortsat være omfattet af markedsfø-
ringslovens regler om god markedsføringsskik, som vurde-
res at udgøre en tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse.
Med forslaget til nr. 17, undtages endvidere elektroniske
penge på op til 3.000 kr. med begrænset anvendelse fra lov
om betalingstjenester og elektroniske penge, hvis den elek-
troniske fordring ikke automatisk kan genoplades. Som ek-
sempel herpå kan nævnes køb hos ét butikscenter eller én
handelsstandsforening. Samtidig er det en forudsætning, at
udbyderens samlede forpligtelser i forbindelse med udestå-
ende elektroniske penge ikke overstiger et beløb, der mod-
svarer værdien af 5 mio. euro. Undtagelsen omfatter også
accessorisk betalingstjenestevirksomhed, der alene knytter
sig til udstedelsen af de elektroniske penge.
Kun elektroniske penge, som både har begrænset anven-
delsesområde, jf. § 39 p, stk. 1, nr. 1, og hvor der maksimalt
kan være udestående elektroniske penge mod udstederen på
op til 5 mio. euro, undtages fra loven, jf. § 39 p, stk. 1, nr. 2.
Ændringen indebærer, at butikscentre og handelsstands-
foreninger typisk ikke længere vil være omfattet af loven,
bortset fra § 79, og derfor ikke vil skulle søge om tilladelse
til udstedelse af eksempelvis gavekort hos Finanstilsynet.
Det vurderes, at markedsføringslovens regler om god mar-
kedsføringsskik samtidig med § 39 s i lov om betalingstje-
nester og elektroniske penge udgør en tilstrækkelig forbru-
gerbeskyttelse i forhold til de omtalte fordringer på under
3.000 kr. på dette område.
Til nr. 4 (§ 7, stk. 3, nr. 1, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
I medfør af § 7, stk. 3, nr. 1, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge fremgår, at en ansøgning om tilladelse
som betalingsinstitut både skal indeholde stiftelsesoveren-
skomst og stiftelsesdokument. Selskabsloven anvender kun
begrebet stiftelsesdokument, hvorfor det i § 7, stk. 3, nr. 1,
foreslås, at en ansøgervirksomhed kun skal indsende et stif-
telsesdokument. Der stilles således ikke længere krav om, at
en ansøgning om tilladelse som betalingsinstitut skal inde-
holde stiftelsesoverenskomst.
Til nr. 5 (§ 18, stk. 1 og 2, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge.)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 er bestemmelserne i
Europarlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CRD IV) om krav til ledelsens egnethed og hæderlighed
(fit & proper) implementeret i lov om finansiel virksomhed.
Med henblik på at ensarte egnetheds- og hæderlighedskrave-
ne på tværs af den finansielle lovgivning, således at disse
lægger sig op ad § 64 i lov om finansiel virksomhed, fore-
slås ændringerne i § 64 udbredt til de øvrige hovedlove un-
der Finanstilsynets tilsyn.
Den foreslåede ændring i § 18, stk. 1, i lov om betalings-
tjenester og elektroniske penge, præciserer således kravene
til det enkelte ledelsesmedlems egnethed. Et medlem af di-
rektionen eller bestyrelsen og, hvor det er relevant, ledelses-
ansvarlige for virksomhedens aktiviteter omfattet af loven,
skal, jf. det foreslåede § 18, stk. 1, have tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage sin stil-
ling eller udøve sit hverv i de pågældende virksomheder
omfattet af loven. Kravene skal være opfyldt til enhver tid,
hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt,
hvor ledelsesmedlemmet tiltræder stillingen eller hvervet,
og i hele den periode hvori den pågældende varetager stillin-
gen eller hvervet. Når en person tiltræder et hverv som be-
styrelsesmedlem eller en stilling som direktør eller eventuel
ledelsesansvarlig, påser Finanstilsynet, at vedkommende har
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kun-
ne udøve hvervet eller varetage stillingen i virksomheden og
dermed, at den pågældende opfylder kravene i det foreslåe-
de § 18, stk. 1.
Der opstilles ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske
eller praktiske krav personen skal opfylde. Disse varierer af-
hængig af, om der er tale om en direktørpost, en ledelsesan-
svarlig for virksomhedens aktiviteter omfattet af loven eller
et medlem af bestyrelsen samt hvilken virksomhed omfattet
af loven, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om
personen har en relevant uddannelse, om vedkommende har
62
haft ansættelse inden for den finansielle sektor, og om ved-
kommende har ledelseserfaring.
Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem
end til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvis der er tale
om et stort og komplekst betalings- eller e-penge-institut.
Der stilles ikke et ubetinget krav om, at et ledelsesmedlem
har særlig indsigt i betalingsinstitutters forhold. Her vil en
særlig indsigt i en anden branche, som er relevant for det på-
gældende institut, kunne være tilstrækkeligt. De øvrige
kompetencer hos andre medlemmer af bestyrelsen inddrages
ikke i forbindelse med vurderingen af, om en person opfyl-
der kravene i det foreslåede § 18, stk. 1.
Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til stillingen
i den konkrete virksomhed omfattet af loven. Det er således
muligt, at en person på baggrund af dennes uddannelses-
mæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring, opfylder
kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en mindre kom-
pleks virksomhed omfattet af loven, men at dette ikke gør
sig gældende i forhold til et stort og komplekst institut. Der-
for kan man ikke tage sin vurdering med sig fra et institut til
et andet.
Det foreslåede § 18, stk. 2, har til formål at sikre, at med-
lemmer af direktionen eller bestyrelsen og, hvor det er rele-
vant, ledelsesansvarlige for virksomheden, har den fornødne
hæderlighed til at varetage det pågældende hverv eller den
pågældende stilling. Den foreslåede bestemmelse præciserer
de gældende krav til det enkelte ledelsesmedlems hæderlig-
hed. Efter det foreslåede § 18, stk. 2, skal et ledelsesmedlem
have et tilstrækkeligt godt omdømme og udvise hæderlig-
hed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurde-
re og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er
en del af ledelsen i en virksomhed omfattet af loven, har en
høj standard, både når det gælder deres faglige og ledelses-
mæssige kompetencer og i forhold til deres personlige ad-
færd. Det er derfor vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt
udviser en høj grad af hæderlighed og integritet. Ledelses-
medlemmer skal endvidere have et godt omdømme. Det er
vigtigt at opretholde sektorens omdømme og det omgivende
samfunds tillid til sektoren, og hensynet hertil tilsiger, at og-
så medlemmer af ledelsen i et betalingsinstitut skal have et
tilstrækkeligt godt omdømme i samfundet. Manglende tillid
til enkelte ledelsesmedlemmer i dele af finansielle sektor vil
kunne have en afsmittende effekt på hele den finansielle
sektors omdømme og tilliden til den samlede branche.
Et medlem af ledelsen skal effektivt kunne vurdere og an-
fægte afgørelser truffet af den daglige ledelse. For så vidt
angår de ledelsesmedlemmer, som selv udgør en del af den
daglige ledelse, omfatter begrebet »den daglige ledelse« den
øvrige del af den daglige ledelse.
Kravene i det foreslåede § 18, stk. 2, skal være opfyldt til
enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal være opfyldt
fra det tidspunkt, hvor ledelsesmedlemmet tiltræder hvervet
eller stillingen, og i hele den periode hvori den pågældende
bestrider hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder en
stilling som ledelsesmedlem, påser Finanstilsynet, om ved-
kommende har et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser
hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kun-
ne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige le-
delse og dermed, om den pågældende opfylder kravene i det
foreslåede § 18, stk. 2.
§ 18, stk. 2, som med lovforslaget bliver stk. 3, angiver
som hidtil de forhold, som kan medføre, at en person ikke
anses for at have et tilstrækkeligt godt omdømme og dermed
den fornødne hæderlighed. Det kan for eksempel være van-
skeligt at have tillid til, at et ledelsesmedlem kan varetage
virksomhedens interesser på betryggende vis, hvis vedkom-
mende har påført virksomheden tab, eller hvis Finanstilsynet
gentagne gange må give virksomheden påbud, fordi lovgiv-
ningen på væsentlige områder ikke er overholdt, og der der-
med er grund til at antage, at ledelsesmedlemmet ikke vil
varetage sin stilling på forsvarlig måde.
Ledelsesmedlemmer skal løbende leve op til kravene om
egnethed og hæderlighed, hvilket understøttes af, at et ledel-
sesmedlem har pligt til at orientere Finanstilsynet om de i de
foreslåede stk. 1 og 3, angivne forhold, når vedkommende
tiltræder som ledelsesmedlem, og herefter løbende ved æn-
dringer i forhold efter de foreslåede stk. 2 og 3. Finanstilsy-
net vil i forbindelse med vurderingen af, om et ledelsesmed-
lem har et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser hæder-
lighed, integritet og uafhængighed, tage hensyn til, i hvilket
betalingsinstitut den pågældende indtræder i ledelsen. Fi-
nanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering ind-
drage eventuelle retningslinjer på området fra EBA i det
omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang
inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til den
virksomhed, hvori den pågældende besidder en ledelsespost.
Til nr. 6 (§ 18, stk. 4, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge.)
Den foreslåede ændring i § 18, stk. 3, der med lovforsla-
get bliver stk. 4, i lov om betalingstjenester og elektroniske
penge, indeholder en konsekvensændring som følge af de
foreslåede ændringer i § 18, stk. 1 og 2. Ændringen medfø-
rer, at der ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen
eller direktionen lever op til de foreslåede stk. 2 og 3, skal
lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den fi-
nansielle sektor.
Til nr. 7 (§ 18, stk. 5, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge.)
Den foreslåede ændring i § 18, stk. 4, der bliver stk. 5, i
lov om betalingstjenester og elektroniske penge, indeholder
en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer
i § 18, stk. 1 og 2. Ændringen medfører, at medlemmer af
bestyrelsen eller direktionen og eventuelle ledelsesansvarli-
ge for virksomhedens betalingstjenestevirksomhed har pligt
til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrø-
rende de foreslåede stk. 1 og 3 i forbindelse med deres ind-
træden i virksomhedens ledelse, og forhold omfattet af stk. 2
og 3, hvis forholdene efterfølgende ændres.
Overtrædelse af § 18, stk. 5, vil kunne straffes med bøde,
jf. dette lovforslags § 3, nr. 21. Det betyder, at såfremt et
63
medlem af bestyrelsen eller direktionen eller en ledelsesan-
svarlig for virksomhedens betalingstjenestevirksomhed,
undlader at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold
omfattet af § 18, stk. 1 og 3, ved indtræden i virksomheden
og efterfølgende om forhold omfattet af § 18, stk. 2 og 3,
kan den pågældende straffes med bøde i medfør af § 107,
stk. 2.
Til nr. 8 (§ 18 c i lov om betalingstjenester og elektroniske
penge.)
Den foreslåede § 18 c pålægger bestyrelsen i en virksom-
hed omfattet af loven en pligt til at fastlægge en mangfoldig-
hedspolitik for bestyrelsen, der fremmer en tilstrækkelig di-
versitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens
medlemmer.
En mangfoldighedspolitik bør indeholde en beskrivelse af,
hvordan bestyrelsen vil sikre mangfoldighed i bestyrelsen,
for eksempel ved at sikre en rekruttering, der tiltrækker kan-
didater med en bred vifte af kvalifikationer og kompetencer.
En mangfoldighedspolitik bør også angive, hvilke kvalifika-
tioner og kompetencer, der er relevante at tillægge vægt ved
udpegning af kandidater til bestyrelsen.
Disse kvalifikationer og kompetencer kan være opnået på
baggrund af den enkelte kandidats uddannelsesmæssige, er-
hvervsmæssige eller personlige erfaring. Det skal præcise-
res, at det står den enkelte bestyrelse frit for at vælge den
politik, der findes bedst egnet for den pågældende operatør
til at fremme mangfoldigheden i bestyrelsen. Med det fore-
slåede krav om, at bestyrelsen skal fastlægge en mangfol-
dighedspolitik, forpligtes bestyrelsen til aktivt at fremme
den for virksomheden relevante og nødvendige mangfoldig-
hed i bestyrelsen.
Ved Finanstilsynets tilsyn med den foreslåede § 18 c, jf. §
86 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, vil Fi-
nanstilsynet i forbindelse med vurderingen af, om politikken
efter § 18 c i tilstrækkelig grad fremmer mangfoldighed,
tage hensyn til, hvilken virksomhed vurderingen vedrører.
Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering ind-
drage eventuelle retningslinjer på området fra Den Europæ-
iske Banktilsynsmyndighed (EBA) i det omfang, sådanne
retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af ret-
ningslinjerne er relevant i forhold til den virksomhed, som
vurderingen vedrører.
Manglende fastlæggelse af en mangfoldighedspolitik vil
kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 1, nr. 21,
som indsætter en henvisning til § 18 c i § 107, stk. 2. Det
betyder, at bestyrelsen i et betalingsinstitut, kan straffes med
bøde, hvis den ikke fastlægger en politik for mangfoldighed,
der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og
kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.
Til nr. 9-11 (§ 20, stk. 7, 1. og 2. pkt., og § 20, stk. 8, lov om
betalingstjenester og elektroniske penge)
Med den forslåede ændring i § 20, stk. 7, 1. pkt., fastsættes
i overensstemmelse med direktivet om betalingstjenester
(2007/64/EF), at betalingsinstitutter, der udøver andre akti-
viteter som nævnt i § 11, er forpligtet til samtidig med års-
rapporten at indsende særskilte regnskabsoplysninger for
henholdsvis betalingstjenester og andre aktiviteter til Fi-
nanstilsynet. Der er således ikke længere krav om, at oplys-
ningerne skal indarbejdes i årsrapporten, og oplysningerne
er derved ikke tilgængelige for offentligheden.
I henhold til forslaget til ændring af § 20, stk. 7, 2. pkt.,
skal regnskabsoplysningerne være ledsaget af en revisions-
erklæring udarbejdet af betalingsinstituttets revisorer. Her-
ved sikres, at der er sammenhæng mellem den reviderede
årsrapport og de særskilte regnskabsoplysninger til Finans-
tilsynet.
Finanstilsynet får i henhold til forslaget til ændring af §
20, stk. 8, hjemmel til at fastsætte nærmere regler om udar-
bejdelse af regnskabsoplysningerne. Denne hjemmel bør ud-
nyttes til at fastsætte retningslinjer for, i hvilket omfang
regnskabsoplysninger skal omfatte resultat- og balancepo-
ster m.v. Det er væsentligt, at regnskabsoplysningerne i
sammenhæng med årsrapporten giver tilsynet et grundlag
for at foretage en risikovurdering med henblik på stillingta-
gen til, om kapitalkravet til instituttet skal forhøjes, jf. § 13,
stk. 2, eller om betalingstjenestevirksomheden skal udøves i
et særskilt selskab, jf. § 7, stk. 5. Finanstilsynets hjemmel til
at fastsætte nærmere regler udvides endvidere til at omfatte
revisionserklæringen omhandlet i forslaget til § 20, stk. 7, 2.
pkt.
Samtidig ophæves Finanstilsynets adgang til at dispensere
fra kravet om særskilte regnskabsoplysninger uanset eventu-
elle andre aktiviteter, for at bringe regler bedre i overens-
stemmelse med betalingstjenestedirektivets regler. I stedet
kan Finanstilsyn med hjemmel i forslagets § 20, stk. 8, fast-
sætte regler om udarbejdelse af regnskabsoplysninger, der er
baseret på en risikovurdering af instituttet og dets aktivite-
ter.
Til nr. 12 (§§ 37-39 i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Ifølge forslaget til § 37, stk. 1, der svarer til den hidtidige
§ 38, kan Finanstilsynet give virksomheder begrænset tilla-
delse til at udbyde betalingstjenester her i landet. En be-
grænset tilladelse kan omfatte de aktiviteter, der fremgår af
nr. 1 og 2. Betingelserne for at opnå tilladelse er beskrevet i
forslaget til § 38. En begrænset tilladelse til udbud af beta-
lingstjenester kan omfatte følgende aktiviteter:
● betalingstjenester baseret på betalingsinstrumenter med
begrænset anvendelse til brug for erhvervelse af varer el-
ler tjenesteydelser, eller
● betalingstjenester, hvis gennemsnittet af de samlede be-
talingstransaktioner for de foregående 12 måneder, der
er gennemført af den pågældende virksomhed, ikke
overstiger et beløb, der modsvarer 3 mio. euro pr. må-
ned.
En begrænset tilladelse kan alene anvendes i Danmark og
der stilles ikke kapitalkrav for at opnå tilladelse.
Betalingstjenestedirektivet (2007/64/EF) giver medlems-
landene mulighed for udstedelse af sådanne begrænsede til-
64
ladelse, og således at det i vidt omfang overlades til med-
lemslandet at fastsætte betingelserne.
En begrænset tilladelse kan kun anvendes til udbud af be-
talingstjenester her i landet. Det er således ikke muligt på
baggrund af den begrænsede tilladelse at udbyde betalings-
tjenester i andre medlemslande. Dette er i overensstemmelse
med direktivets artikel 26, nr. 3.
Virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde beta-
lingstjenester er berettiget til at udøve andre forretningsakti-
viteter efter de til enhver tid gældende regler herom.
Efter nr. 1 kan der gives tilladelse til at udbyde betalings-
tjenester baseret på betalingsinstrumenter med begrænset
anvendelse til brug for erhvervelse af varer eller tjeneste-
ydelser. Dette er i overensstemmelse med betalingstjeneste-
direktivet (2007/64/EF), hvor det af artikel 3, litra k, frem-
går, at tjenester baseret på instrumenter, der kun kan anven-
des til at erhverve varer eller tjenesteydelser inden for ud-
stederens forretningssteder eller i henhold til kommerciel af-
tale med udstederen enten inden for et begrænset net af ud-
bydere eller for en begrænset række varer eller tjenesteydel-
ser, er undtaget fra direktivet.
Et betalingsinstrument er defineret i § 6, nr. 9, i lov om
betalingstjenester og elektroniske penge, som enhver form
for personligt instrument eller sæt af procedurer, der er aftalt
mellem brugeren og udbyderen af betalingstjenester, og som
brugeren benytter til at iværksætte en betalingsordre.
For at opfylde kriteriet om begrænset anvendelse må beta-
lingsinstrumentet kun kunne anvendes
1) til at erhverve varer og tjenesteydelser hos udstederen
af betalingsinstrumentet,
2) hos en begrænset kreds af tjenesteudbydere, hvorved
forstås, at betalingsinstrumentet kun kan anvendes i et
begrænset antal forretninger, eller
3) til at erhverve en begrænset række varer eller tjeneste-
ydelser.
Der er tale om tre alternative krav, hvor betalingsinstru-
mentet skal opfylde et eller flere af de opregnede kriterier.
Der er således ikke krav om, at et betalingsinstrument skal
opfylde alle tre betingelser for at blive anset for at være et
betalingsinstrument med begrænset anvendelse. Ved butik-
ker eller forretningssteder menes i det følgende både fysiske
butikker og internetbutikker.
Hvis et betalingsinstrument kun kan anvendes til at er-
hverve en begrænset række varer eller tjenesteydelser, er det
ikke afgørende, hvor mange forretninger,, der accepterer be-
talingsinstrumentet. Dette kan eksempelvis være en applika-
tion, som kun kan bruges til betaling af drikkevarer, eller et
kort, som udelukkende kan anvendes til taxakørsel.
Som yderligere eksempler på betalingstjenester baseret på
betalingsinstrumenter med begrænset anvendelse kan næv-
nes følgende:
1) Kort, der kun kan anvendes til betaling i et begrænset
antal forretninger. Samarbejde mellem flere butikskæ-
der om at modtage hinandens betalingskort vil kunne
medføre, at disse kort ikke længere er et betalingsin-
strument med begrænset tilladelse.
2) Kort, der kan anvendes til betaling for benzin hos en
bestemt kæde af benzinstationer uanset om benzinsta-
tionerne ejes af benzinselskabet eller for eksempel dri-
ves på franchisebasis. Hvis kortet kan anvendes til brug
for køb af varer og tjenester i de forretninger, der sæd-
vanligvis befinder sig på benzinstationer, vil der stadig
være tale om et betalingsinstrument med begrænset an-
vendelse, idet disse varer typisk er transportrelaterede
eller varer som benyttes under transporten.
3) Medlemskort med betalingsfunktion. Som eksempel
kan nævnes et medlemskort til et motionscenter, der
kan anvendes til betaling for særlige tjenester, som til-
bydes af motionscenteret.
4) Kort, der kan anvendes til køb af rejser med tog, bus og
metro.
Hvorvidt der foreligger et begrænset antal forretninger, vil
blive vurderet på baggrund af antallet af forretninger sam-
menholdt med omsætningens størrelse. Ved vurderingen af,
om der foreligger en begrænset række varer eller tjeneste-
ydelser, vil der blive lagt vægt på, om disse varer eller tjene-
steydelser har en indbyrdes sammenhæng som for eksempel
transportrelaterede ydelser.
Efter nr. 2 kan der gives tilladelse til at udbyde betalings-
tjenester omfattet af bilag 1, hvor gennemsnittet af de samle-
de betalingstransaktioner for de foregående 12 måneder, der
er gennemført af den pågældende virksomhed, ikke oversti-
ger et beløb, der modsvarer værdien af 3 mio. euro. På an-
søgningstidspunktet tages udgangspunkt i virksomhedens
budget.
En virksomhed kan have tilladelse både i henhold til § 37,
stk. 1, nr. 1 og nr. 2. Ved beregningen af grænseværdien på
3 mio. euro skal der kun inddrages de transaktioner, som
kræver en tilladelse efter nr. 2. Hvis virksomheden også har
tilladelse efter nr. 1 til at gennemføre transaktioner med et
betalingsinstrument med begrænset anvendelse, skal disse
transaktioner ikke medregnes ved opgørelsen efter § 37, stk.
1, nr. 2.
Hvis virksomheden, udover eksempelvis at udbyde selv-
stændig pengeoverførelsesvirksomhed, tillige er agent for et
betalingsinstitut, er det udelukkende de samlede betalings-
transaktioner hidrørende fra den selvstændige pengeoverfø-
relsesvirksomhed, der skal medregnes ved opgørelsen efter
§ 37, nr. 2, og således ikke de betalingstransaktioner, der
gennemføres som led i virksomhedens hverv som agent.
Grænseværdien efter § 37, stk. 1, nr. 2, skal herefter be-
regnes som et rullende gennemsnit. Det vil sige, at gennem-
snittet af betalingstransaktioner for de seneste 12 måneder
ved udgangen af hver måned ikke må overstige et beløb, der
modsvarer værdien af 3 mio. euro.
Af den gældende lovtekst i § 38, stk. 1, nr. 2, fremgår, at
de samlede betalingstransaktioner også omfatter »betalings-
transaktioner gennemført af agenter for hvilke virksomhe-
den har det fulde ansvar«. Dette udgår i overensstemmelse
med forslaget til § 38, stk. 4, der fastslår, at virksomheder
med begrænset tilladelse ikke kan have agenter.
65
Den foreslåede stk. 2 svarer til gældende regler, som fast-
slår, at en tilladelse til at udøve aktiviteter omfattet af § 37,
stk. 1, nr. 2, på baggrund af begrænset volumen bortfalder,
hvis gennemsnittet af virksomhedens betalingstransaktioner
for de foregående 12 måneder, der er gennemført af den på-
gældende virksomhed, overstiger et beløb, der modsvarer
værdien af 3. mio. euro pr. måned.
Ifølge forslaget kan virksomheden fortsætte sin aktivitet i
henhold til stk. 1, nr. 2, mens ansøgningen behandles, hvis
virksomheden senest 30 dage efter, at den tilladte betalings-
transaktionsvolumen er overskredet, indsender en fyldestgø-
rende ansøgning om tilladelse som betalingsinstitut efter §
7, stk. 2, i loven.
At ansøgningen skal være fyldestgørende vil sige, at an-
søgningsskemaet skal være fuldstændig udfyldt, og at alle
lovpligtige bilag skal være vedlagt.
Opnår virksomheden ikke tilladelse som betalingsinstitut,
må den indstille de omhandlede aktiviteter.
Forslaget til § 38 fastsætter de betingelser, som skal være
opfyldt, hvis en virksomhed skal have begrænset tilladelse
til at udbyde betalingstjenester enten i henhold til § 37, stk.
1, nr. 1, eller nr. 2. Tilladelser kan gives til fysiske og juridi-
ske personer. Tilladelse kan gives til et eller flere af de akti-
viteter, der fremgår af bilag 1 til loven.
Hvis en virksomhed med begrænset tilladelse ikke længe-
re opfylder betingelserne, kan Finanstilsynet inddrage tilla-
delsen, jf. lovens § 90, stk. 1, nr. 3.
Efter § 38, stk. 1, nr. 1, skal virksomheden have hoved-
kontor og hjemsted i Danmark. Definitionen af hjemsted
følger den til enhver tid gældende ifølge dansk ret. Bestem-
melsen i den gældende § 37, stk. 1, nr. 1, om at Finanstilsy-
net kan give begrænset tilladelse til virksomheder med ho-
vedkontor og hjemsted i et andet land inden for Den Euro-
pæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået af-
tale med på det finansielle område, erstattes af § 38, stk. 1,
nr. 1. Finanstilsynet har ikke givet sådanne tilladelser til
udenlandske virksomheder.
Efter nr. 2 skal medlemmerne af virksomhedens ledelse
opfylde kravene til egnethed og hæderlighed i forslagets §
18. Ledelse omfatter bestyrelse og direktion samt, når det er
relevant, ledelsesansvarlige for virksomhedens betalingstje-
nester, Ledelsen skal have et godt omdømme og være i be-
siddelse af den nødvendige viden og erfaring til at udbyde
betalingstjenester.
Efter nr. 3 skal Finanstilsynet vurdere, at ejere af kvalifi-
cerede andele af virksomheden ikke vil modvirke en fornuf-
tig og forsvarlig forvaltning af virksomheden. I bestemmel-
sen henvises til loven § 7, stk. 3, nr. 6, der indeholder en til-
svarende bestemmelse for betalingsinstitutter. Ved kvalifice-
ret andel forstås i henhold til definitionen i § 5, stk. 3, i lov
om finansiel virksomhed, direkte eller indirekte besiddelse
af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne el-
ler en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig
indflydelse på ledelsen af virksomheden. Grundlaget for Fi-
nanstilsynets vurdering vil være de kvalificerede ejeres om-
dømme.
Efter nr. 4 skal virksomheden have forretningsgange på
alle væsentlige områder. Kravet til forretningsgange vil bero
på en konkret vurdering af virksomhedens forretningsaktivi-
teter, omfanget heraf og de risici, der er forbundet hermed.
De væsentligste områder vil typisk være beskyttelse af bru-
germidler, it-sikkerhed, og forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. An-
dre væsentlige områder kan eksempelvis være aftaleindgåel-
se, dokumentation for gennemførte transaktioner og fejl-
håndtering.
Virksomhedens forretningsgange skal bidrage til at sikre,
at virksomheden kan gennemføre en forsvarlig drift i over-
ensstemmelse med gældende regler, herunder de særlige
regler, der gælder for betalingstjenestevirksomhed i henhold
til lov om betalingstjenester og elektroniske penge, hvidvas-
kloven m.v. Forretningsgangene skal derfor tage udgangs-
punkt i de operationelle og finansielle risici, som virksom-
heden påtager sig i forbindelse med sin virksomhed. Virk-
somheden skal have effektive forretningsgange og procedu-
rer til at identificere og forvalte, overvåge og rapportere om
risici, samt forsvarlige interne kontrolprocedurer.
Ifølge stk. 2 skal ansøgning om begrænset tilladelse til at
udbyde betalingstjenester indeholde de oplysninger, der er
nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om be-
tingelserne i stk. 1 er opfyldt. herunder de oplysninger, der
er nævnt i nr. 1-4. De nævnte oplysninger er ikke udtøm-
mende, idet Finanstilsynet herudover kan anmode om sup-
plerende oplysninger, hvis dette vurderes at have betydning
for sagen.
Efter § 38, stk. 2, nr. 1, er det en betingelse, at ansøgnin-
gen indeholder en beskrivelse af virksomhedens forretnings-
model og forretningsomfang, herunder nuværende og plan-
lagte betalingstjenester og andre aktiviteter samt et budget
for det kommende regnskabsår med oplysning om de for-
ventede samlede betalingstransaktioner opgjort månedligt
med en gennemsnitsberegning, jf. § 37, stk. 1, nr. 2.
Ansøgningen skal indeholde fyldestgørende oplysninger
om, hvilke af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 1, som virk-
somheden har til hensigt at udøve. Det skal oplyses, om an-
søgeren vil udbyde betalingstjenester baseret på betalingsin-
strumenter med begrænset anvendelse eller betalingstjene-
ster, hvor omfanget af betalingstransaktioner ikke overskri-
der grænseværdien i § 37, stk. 1, nr. 2.
Hvis ansøgeren har til hensigt at udbyde betalingstjenester
med begrænset anvendelse, skal ansøgningen indeholde en
beskrivelse af anvendelsesområdet for betalingsinstrumentet
samt begrundelse for, at tjenesten er omfattet af § 37, stk. 1,
nr. 1. Disse oplysninger skal gøre det muligt for Finanstilsy-
net at vurdere, om tjenesten opfylder kravene til at være et
betalingsinstrument med begrænset anvendelse. For en be-
skrivelse af kravene hertil henvises til bemærkningerne til
forslagets § 37, stk. 1, nr. 1.
Der gælder ikke kapitalkrav til virksomhederne, men deri-
mod krav om sikring af brugermidler i henhold til de regler,
der forventes fastsat af Finanstilsynet, jf. forslaget til § 38,
stk. 5.
66
Efter nr. 2 skal der gives oplysninger om virksomhedens
ledelse, og når det er relevant, ledelsesansvarlige for forvalt-
ningen af betalingsinstituttets betalingstjenester, der doku-
menterer, at kravene i henhold til forslagets § 18 er opfyldt.
I øvrigt henvises der til bemærkningerne til § 18 i lovfor-
slagets § 3, nr. 5.
Efter nr. 3 skal ansøger indsende oplysninger om perso-
ner, der direkte eller indirekte har en kvalificeret ejerandel i
virksomheden, størrelsen af disse ejerandele og dokumenta-
tion for disses egnethed under hensyn til nødvendigheden af
at sikre en fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomhe-
den. Finanstilsynet har udarbejdet et skema, som skal benyt-
tes ved godkendelse af ejere, der direkte eller indirekte har
en kvalificeret ejerandel.
Efter nr. 4 skal ansøgningsvirksomheden indsende væ-
sentligste forretningsgange til Finanstilsynet. Det forudsæt-
tes, at dette sker efter nærmere anvisninger fra tilsynet, der
foretager en konkret vurdering af behovet.
Det følger af § 38, stk. 3, at §§ 18 a og b i gældende lov,
finder tilsvarende anvendelse for virksomheder med be-
grænset tilladelse.
Ifølge § 18 a, stk. 1, skal virksomheden have en whistle-
blowerordning, hvor de ansatte via en særlig, uafhængig og
selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potenti-
elle overtrædelser af loven.
I det omfang en virksomhed kun beskæftiger 5 ansatte el-
ler færre, findes det ikke at være proportionalt at kræve, at
virksomheden skal etablere en whistleblowerordning. Denne
undtagelse vil finde anvendelse for mange af virksomheder-
ne med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester,
idet disse ofte er mindre virksomheder med få ansatte.
Ordningen skal være etableret senest 3 måneder efter, at
virksomheden har ansat den sjette ansatte.
Dog kan Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstil-
synet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en
ordning, kunne dispensere fra kravet i § 18 a, stk. 1.
Dispensation kan alene gives, hvor der foreligger særlige
forhold, som tilsiger, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at
stille krav om etablering af en whistleblowerordning. Ek-
sempler herpå kan være, hvis overskridelsen af grænsen på 5
ansatte er midlertidig, eller hvis virksomheden er under af-
vikling.
At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig be-
tyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er
uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan
ske uden om de normale procedurer, f.eks. direkte til den af-
deling eller medarbejder, som behandler indberetningerne.
De dele af lov om betalingstjenester og elektroniske pen-
ge, som er under tilsyn af Forbrugerombudsmanden og Kon-
kurrence- og Forbrugerstyrelsen, er ikke omfattet whistle-
blowerordningen.
Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet
således, at indberetninger om en virksomheds overtrædelse
eller potentielle overtrædelse af finansiel regulering skal
kunne foretages anonymt.
At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebæ-
rer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette
fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på virksomhe-
dens intranet, hvor der kan indsendes indberetninger uden
angivelse af navn, uden mulighed for sporing af compute-
rens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som ud-
gangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling eller
medarbejder, som behandler indberetningerne.
Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt in-
formationerne, der indberettes via ordningen, skal videregi-
ves til Finanstilsynet eller anden myndighed. Pligten til at
videregive informationerne kan følge af anden særlovgiv-
ning, jf. eksempelvis hvidvaskloven, hvoraf fremgår, at mis-
tænkelige kundetransaktioner skal indberettes til Statsadvo-
katen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 18 a i lov
om betalingstjenester og elektroniske penge, som blev indsat
ved § 11, nr. 1, i lov nr. 268 af 25. marts 2014.
Af § 18 b, stk. 1, fremgår det, at en virksomhed ikke må
udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagti-
ge følger, som følge af at den ansatte har indberettet virk-
somheden, herunder en ansat eller et bestyrelsesmedlems.
Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behand-
ling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedi-
gelse, f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lig-
nende.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 18 b i lov
om betalingstjenester og elektroniske penge, som blev indsat
ved § 11, nr. 1, i lov nr. 268 af 25. marts 2014.
I forslaget til § 38, stk. 4, præciseres, at virksomheder med
en begrænset tilladelse ikke må anvende agenter ved udbud
af betalingstjenester. En agent er i lovens § 6, nr. 18, define-
ret som en fysisk eller juridisk person, som handler på vegne
af et betalingsinstitut ved udbuddet af betalingstjenester.
Anvendelse af agenter vurderes at stille betydelige krav til
styring og kontrol med henblik på overholdelse af gældende
regler. Det foreslås derfor, at muligheden for at anvende
agenter forudsætter en tilladelse som betalingsinstitut, hvil-
ket svarer til Finanstilsynets fortolkning af de nugældende
regler.
Forslaget til § 38, stk. 5, svarer til den gældende § 37, stk.
4. Finanstilsynet forventes at fastsætte regler om sikring af
brugermidler. Bestemmelsen giver mulighed for at stille
krav om sikring af brugermidler, både i de situationer, hvor
udbyderen med den begrænsede tilladelse udøver andre akti-
viteter end betalingstjenester, men også i de situationer, hvor
virksomheden kun udbyder betalingstjenester, således at
brugeren opnår sikring af indskudte midler i forbindelse
med udbyderens insolvensbehandling. Finanstilsynet skal
ved udarbejdelse af regler tilstræbe, at brugermidler sikres i
rimeligt omfang ud fra et proportionalitetsprincip. Reglerne
skal beskrive, i hvilke tilfælde brugermidler skal sikres og
hvordan der skal stilles sikkerhed.
Ifølge forslagets § 39, stk. 1, skal virksomheder med be-
grænset tilladelse snarest muligt underrette Finanstilsynet,
hvis der indtræder væsentlige ændringer i forhold til de op-
67
lysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund
ved meddelelse af tilladelse. Finanstilsynet skal have oplys-
ninger om ændringer i ledelse og kvalificerede ejere med
henblik på at kunne foretage vurdering af, om disse opfylder
kravene. Kriteriet for, om Finanstilsynet skal underrettes,
f.eks. om ændringer i indholdet af forretningsgange, er, at
tilsynet må antages at have lagt vægt på forholdene ved be-
slutning om tilladelse.
Virksomheden skal være opmærksom på, om virksomhe-
dens forretningsaktiviteter holdes inden for rækkevidden af
den begrænsede tilladelse. Sker der ændringer i antallet af
betalingsmodtagere, så der ikke længere foreligger et beta-
lingsmiddel med begrænset anvendelse, eller indtræder der
et nyt bestyrelsesmedlem, skal Finanstilsynet underrettes.
Der henvises i øvrigt til den særlige underretningspligt i §
39, stk. 2.
Det følger af stk. 2, at en virksomhed med begrænset tilla-
delse i henhold til § 37, stk. 2, skal underrette Finanstilsynet,
når gennemsnittet af betalingstransaktioner for de foregåen-
de 12 måneder overstiger et beløb, der modsvarer værdien af
3 mio. euro pr. måned. Som nævnt under bemærkningerne
til § 37, stk. 2, bortfalder en tilladelse i dette tilfælde, med-
mindre virksomheden inden 30 dage indsender en fyldestgø-
rende ansøgning om tilladelse som betalingsinstitut, jf. § 7,
stk. 2.
Efter forslagets stk. 3. skal virksomheder med begrænset
tilladelse hver den 1. april indsende en række oplysninger til
Finanstilsynet, herunder erklæring om, at virksomheden
fortsat opfylder betingelserne for at få begrænset tilladelse.
Denne oplysningspligt supplerer den almindelige underret-
ningspligt i henhold til forslagets § 39, stk. 1-2. Mere speci-
fikt skal erklæringen i henhold til nr. 2 og 3 indeholde op-
lysning om gennemsnittet af de samlede betalingstransaktio-
ner for de foregående 12 måneder opgjort pr. måned samt
oversigt over virksomhedens ledelse og kvalificerede ejere.
Det forudsættes, at erklæringen er underskrevet af virksom-
hedens ledelse.
Til nr. 13 (§ 39 j, stk. 2, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Med den forslåede ændring i § 39, j, stk. 2, fastsættes i
overensstemmelse med direktivet om elektroniske penge
(2009/110/EF), at e-penge-institutter, der udøver andre akti-
viteter som omhandlet i § 39, e, stk. 4, er forpligtet til samti-
dig med årsrapporten at indsende særskilte regnskabsoplys-
ninger for henholdsvis udstedelse af elektroniske penge og
andre aktiviteter til Finanstilsynet. Der er således ikke læn-
gere krav om, at oplysningerne skal indarbejdes i årsrappor-
ten, og oplysningerne er derved ikke tilgængelige for offent-
ligheden, hvilket svarer til forudsætningerne i direktivet.
I henhold til forslaget skal regnskabsoplysningerne være
ledsaget af en revisionserklæring udarbejdet af betalingsin-
stituttets revisorer. Herved sikres, at der er sammenhæng
mellem den reviderede årsrapport og de særskilte regnskabs-
oplysninger til Finanstilsynet.
Det fremgår af nuværende § 39, j, stk. 1, at § 20, stk. 1-6
og 8, finder tilsvarende anvendelse på e-penge-institutter.
Der henvises i forbindelse hermed til bemærkningerne til
forslaget nr. 11 om ændring af § 20, stk. 8.
Til nr. 14 (§ 39 l, stk. 1, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Forslaget til ændring af § 39 l, stk. 1, vedrører sikring af
brugermidler i de situationer, hvor et e-penge-institut udøver
andre aktiviteter som nævnt i § 39 e, stk. 1, nr. 4. De gæl-
dende regler stiller alene krav om sikring af brugermidler i
tilfælde af eventuel forudbetaling indtil det tidspunkt, hvor
brugeren får stillet de elektroniske penge til disposition.
Reglerne stiller derimod ikke krav om sikring af brugermid-
ler i den periode, hvor de elektroniske penge er udestående,
hvilket betyder, at brugere med elektroniske penge vil lide
tab i tilfælde af udsteders konkurs.
Det foreslås derfor, at brugermidler skal sikres senest ved
afslutningen af den arbejdsdag, hvor midlerne er modtaget,
hvilket er i overensstemmelse med e-pengedirektivet
(2009/110/EF). Det følger heraf, at midlerne skal sikres fra
dette tidspunkt og indtil det tidspunkt, hvor brugerne har an-
vendt de elektroniske penge. Direktivet giver kun mulighed
for at fastsætte regler om sikring af brugermidler i de tilfæl-
de, hvor instituttet udøver andre aktiviteter som nævnt i § 39
e, stk. 1, nr. 4.
§ 39 l, stk. 1-2, angiver forskellige måder, hvorved kravet
om sikring af brugermidler kan opfyldes. I henhold til stk. 3
fastsætter Finanstilsynet herudover nærmere regler om sik-
ring af brugermidler i henhold til stk. 1-2, herunder om und-
tagelser fra kravet om sikring.
Med likvide aktiver med lav risiko i stk. 1, forstås obliga-
tioner eller gældsbreve udstedt af eller garanteret af regerin-
ger eller regionale myndigheder i zone A-lande, jf. § 5, stk.
1, nr. 20, i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 15 (§§ 39 p-r i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Forslaget til § 39, p, stk. 1, svarer til den hidtidige bestem-
melse. Det fremgår heraf, at Finanstilsynet kan give virk-
somheder begrænset tilladelse til at udstede elektroniske
penge her i landet. En begrænset tilladelse kan omfatte de
aktiviteter, der fremgår af nr. 1 og 2. Betingelserne for at op-
nå tilladelse er beskrevet i forslaget til § 39 r.
Forslaget er baseret på e-pengedirektivet (2009/110/EF),
der giver medlemslandene mulighed for udstedelse af sådan-
ne begrænsede tilladelser, og hvor det i vidt omfang overla-
des til medlemslandet at fastsætte betingelserne.
En begrænset tilladelse kan kun anvendes til udstedelse af
elektroniske penge her i landet. Det er således ikke muligt
på baggrund af den begrænsede tilladelse at udstede elektro-
niske penge i andre medlemslande. Dette er i overensstem-
melse med direktivet.
Virksomheder med begrænset tilladelse til at udbyde beta-
lingstjenester er berettiget til at udbyde andre forretningsak-
tiviteter efter de til enhver tid gældende regler herom.
68
I medfør af § 39 p stk. 1, nr. 1, kan en begrænset tilladelse
til udstedelse af elektroniske penge omfatte elektroniske
penge lagret på instrumenter med begrænset anvendelse. Et
»instrument« skal forstås i overensstemmelse med artikel 3,
litra k, i betalingstjenestedirektivets, jf. artikel 1, stk. 4, i e-
pengedirektivet, som omfatter tjenester baseret på instru-
menter, der kun kan anvendes til at erhverve varer eller tje-
nesteydelser inden for en begrænset kreds af tjenesteudby-
dere eller til en begrænset række varer eller tjenesteydelser.
Elektroniske penge lagret på instrumenter med begrænset
anvendelse til brug for erhvervelse af varer eller tjeneste-
ydelser betegnes i det følgende som »elektroniske penge
med begrænset anvendelse«.
Elektroniske penge med begrænset anvendelse kan kun
anvendes hos en begrænset kreds af tjenesteudbydere, hvor-
ved forstås, at de elektroniske penge kun kan anvendes i et
begrænset antal forretninger eller til at erhverve en begræn-
set række varer eller tjenesteydelser.
Der er tale om alternative krav, hvor anvendelsesområdet
for de elektroniske penge kan opfylde et eller flere af de op-
regnede kriterier. Der er således ikke krav om, at anvendel-
sesområdet for de elektroniske penge skal opfylde alle betin-
gelser for, at der er tale om elektroniske penge med begræn-
set anvendelse. Ved forretninger menes både fysiske butik-
ker og internetbutikker. Vurderingen af, om der foreligger
elektroniske penge med begrænset anvendelse, skal ske på
baggrund af de anvendelsesmuligheder, der er tilknyttet de
elektroniske penge.
Som nævnt ovenfor, kan elektroniske penge, der kun kan
anvendes i et begrænset antal forretninger, være omfattet af
§ 39 p, nr. 1. Dette vil for eksempel kunne være tilfældet,
hvis alle forretninger i et butikscenter går sammen om i fæl-
lesskab at udstede et gavekort, som kun kan anvendes hos
centerets forretninger med alle butikscenterets forretninger
som selskabsdeltagere. Sådanne kort vil blive anset for at
have begrænset anvendelse, fordi de kun kan bruges hos et
begrænset antal forretninger.
Hvis de elektroniske penge kun kan anvendes til at erhver-
ve en begrænset række varer eller tjenesteydelser, er det ik-
ke afgørende, hvor mange modtagere der tager imod de
elektroniske penge.
Et eksempel på elektroniske penge, der kun kan bruges til
at erhverve en begrænset række varer, er en elektronisk bru-
gerkonto, hvortil bruger kan indbetale penge, for derefter se-
nere fra brugerkontoen at kunne gennemføre køb af flyrejser
hos forskellige flyselskaber.
Et andet eksempel kunne være en applikation med en til-
knyttet personlig brugerkonto, der gør det muligt udelukken-
de at betale i en kæde, som alene sælger computere og rela-
terede ydelser. Der er alene tale om elektroniske penge, hvis
udstedelse sker i en anden juridisk enhed end forretningen,
som modtager de elektroniske penge. Hvis udsteder og beta-
lingsmodtager er sammenfaldende, er der tale om et beta-
lingssurrogat. I eksemplet omfatter computerkæden derfor
forskellige juridiske enheder i form af franchisede butikker
m.v.
Hvor virksomhedens samlede forpligtelser i forbindelse
med de uindfriede elektroniske penge på intet tidspunkt
overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 5 mio. euro,
kan de elektroniske penge efter forslaget til nr. 2 udstedes af
virksomheder med begrænset tilladelse til at udstede elek-
troniske penge.
En udsteder af elektroniske penge, der på intet tidspunkt
har udestående elektroniske penge for et beløb, der modsva-
rer en værdi på over 5 mio. euro, kan derfor nøjes med at
ansøge om en begrænset tilladelse til at udstede elektroniske
penge. Ved »uindfriede elektroniske penge« forstås de af
virksomheden udstedte elektroniske penge, som indehaveren
af de elektroniske penge endnu ikke har anvendt, med tillæg
af de midler, som udstederen har modtaget fra bruger som
forudbetaling med henblik på veksling til elektroniske pen-
ge.
Med de foreslåede ændringer vil der være tilfælde, hvor
udstedelse af elektroniske penge undtages fra loven, herun-
der kravet om tilladelse fra Finanstilsynet til udstedelse af
elektroniske penge. Dog undtages der ikke fra bestemmelsen
om brugeres ret til indløsning af restværdien.
Udstedelse af elektroniske penge falder udenfor loven,
hvis nedenstående kriterier alle er opfyldt;
● Beløbet på de uindfriede elektroniske penge ikke kan
overstige 3.000 kr.
● Der ikke er mulighed for automatisk genopladning
● Både § 39 p, nr. 1 og 2, er opfyldt.
I de nævnte eksempler ovenfor er det derfor forudsat, at
de uindfriede elektroniske penge overstiger et beløb på
3.000 kr.
I forslaget til § 39 p, stk. 2, fastslås, at virksomheder med
begrænset tilladelse til at udstede elektroniske penge er be-
rettiget til at udbyde betalingstjenester, der kan anses for
driftsmæssige og nært tilknyttede accessoriske betalingstje-
nester, når de har tilknytning til udstedelse af elektroniske
penge, jf. forslaget til § 39 p, stk. 2. Vurderingen af hvorvidt
der er tale om en driftsmæssig og nært tilknyttet accessorisk
betalingstjeneste vil følge vurderingen i § 24 i lov om finan-
siel virksomhed om accessorisk virksomhed, hvoraf fremgår
at der skal være tale om en virksomhed der er forbundet el-
ler ligger i naturlig forlængelse af det tilladte virksomheds-
område. Hvis virksomheden herudover ønsker at udbyde an-
dre betalingstjenester, skal virksomheden søge om tilladelse
hertil. Virksomheden er berettiget til at udbyde andre forret-
ningsaktiviteter efter de til enhver tid gældende regler her-
om.
Den foreslåede § 39 p, stk. 3, er en gengivelse af tidligere
stk. 1 til den hidtidige § 39 q, stk. 1, som fastslår, at en tilla-
delse til at udøve aktiviteter omfattet af § 37, stk. 1, nr. 2, på
baggrund af begrænset volumen bortfalder, hvis gennem-
snittet af virksomhedens samlede forpligtelser hidrørende
fra udestående elektroniske penge overstiger et beløb, der
modsvarer værdien af 5 mio. euro.
Ifølge forslaget kan virksomheden fortsætte sin aktivitet i
henhold til stk. 1, nr. 2, mens ansøgningen behandles, hvis
virksomheden, senest 30 dage efter, at den tilladte volumen
69
er overskredet, indsender en fyldestgørende ansøgning om
tilladelse som e-penge-institut, jf. § 39 a. Ansøgningen skal i
henhold til forslaget være fyldestgørende, hvilket vil sige, at
ansøgningsskemaet skal være fuldstændig udfyldt, og at alle
lovpligtige bilag skal være vedlagt.
Opnår virksomheden ikke tilladelse som e-penge-institut,
må den indstille sine aktiviteter.
Forslaget til § 39 q fastsætter de betingelser, som skal væ-
re opfyldt, hvis en virksomhed skal have begrænset tilladel-
se til at udstede elektroniske penge enten i henhold til § 39
p, stk. 1, nr. 1, eller nr. 2. Tilladelser kan gives til fysiske og
juridiske personer.
Betingelserne svarer til de betingelser, der gælder for at
opnå begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester,
hvorfor der henvises til bemærkninger til forslagets § 38 stk.
1
Hvis en virksomhed med begrænset tilladelse ikke længe-
re opfylder betingelserne, kan Finanstilsynet inddrage tilla-
delsen, jf. lovens § 90, stk. 1, nr. 3.
Ifølge § 39 q, stk. 2, skal ansøgning om begrænset tilladel-
se til at udstede elektroniske penge indeholde de oplysnin-
ger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering
af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, herunder de oplys-
ninger, der er nævnt i nr. 1-4. Der henvises til bemærknin-
gerne til forslagets § 37, stk. 4, som indeholder tilsvarende
krav om oplysninger, bortset fra, at der for så vidt angår be-
grænsede tilladelser til udstedelse elektroniske penge yderli-
gere stilles krav om, at virksomheden skal indsende en bud-
getprognose for det kommende regnskabsår med oplysnin-
ger om de forventede samlede udestående elektroniske pen-
ge opgjort på månedsbasis. Kravet skal ses i sammenhæng
med behovet for at sikre brugermidler, idet Finanstilsynet
skal have grundlag for at vurdere, om virksomheden vil væ-
re i stand til at gennemføre en forsvarlig drift. De nævnte
oplysninger er ikke udtømmende, idet Finanstilsynet herud-
over kan anmode om supplerende oplysninger, hvis dette
vurderes at have betydning for sagen.
Af § 39 q, stk. 3, fremgår, at §§ 18 a og b tilsvarende fin-
der anvendelse for virksomheder med begrænset tilladelse.
Bestemmelsen svarer til forslaget til § 38, stk. 3, gældende
for begrænsede tilladelser til udbud af betalingstjenester,
hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.
I forslaget til § 39 q, stk. 4, præciseres, at virksomheder
med en begrænset tilladelse ikke må anvende agenter ved
udstedelse af elektroniske penge. En agent er i lovens § 6,
nr. 18, defineret som en fysisk eller juridisk person, som
handler på vegne af et betalingsinstitut ved udbuddet af be-
talingstjenester. Anvendelse af agenter vurderes at stille be-
tydelige krav til styring og kontrol med henblik på overhol-
delse af gældende regler. Det er i overensstemmelse med,
hvad der gælder for e-penge-institutter, jf. lovens § 39 n, stk.
2.
I henhold til forslaget til § 39 stk. 5, skal Finanstilsynet
fastsætte regler om sikring af midler modtaget fra brugerne.
Behovet for sikring af brugermidler er det samme, uanset
om virksomheden har opnået tilladelse som e-penge-institut
eller begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske pen-
ge. Der henvises derfor til bemærkningerne til ændringsfor-
slaget til § 39 l, stk. 1.
Ifølge forslagets § 39 r skal virksomheder med begrænset
tilladelse snarest muligt underrette Finanstilsynet, hvis der
indtræder væsentlige ændringer i forhold til de oplysninger,
som Finanstilsynet har modtaget og lagt til grund ved med-
delelse af tilladelse. Finanstilsynet skal have oplysninger om
ændringer i ledelse og kvalificerede ejere med henblik på at
kunne foretage vurdering af, om disse opfylder kravene.
Kriteriet for, om Finanstilsynet skal underrettes, f.eks. om
ændringer i indholdet af forretningsgange, er, at tilsynet må
antages at have lagt vægt på forholdene ved beslutning om
tilladelse.
Virksomheden skal være opmærksom på, om virksomhe-
dens forretningsaktiviteter holdes inden for rækkevidden af
den begrænsede tilladelse. Sker der eksempelvis ændringer i
antallet af betalingsmodtagere, så der ikke længere forelig-
ger elektroniske penge med begrænset anvendelse, eller ind-
træder der et nyt bestyrelsesmedlem, skal Finanstilsynet un-
derrettes. Der henvises i øvrigt til den særlige underretnings-
pligt i stk. 2.
Det følger af stk. 2, at en virksomhed med begrænset tilla-
delse til at udstede elektroniske penge i henhold til § 39 p,
stk. 3, skal underrette Finanstilsynet, hvis virksomhedens
samlede forpligtelser hidrørende fra udestående elektroniske
fordringer overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 5
mio. euro.
Efter forslaget stk. 3 skal virksomheder med begrænset til-
ladelse hver den 1. april indsende en række oplysninger til
Finanstilsynet, herunder erklæring om, at virksomheden
fortsat opfylder betingelserne for at få begrænset tilladelse.
Denne oplysningspligt supplerer den almindelige underret-
ningspligt i henhold til forslagets § 39 q, stk. 1-2. Mere spe-
cifikt skal erklæringen i henhold til nr. 2 og 3 indeholde op-
lysning om højeste beløb af samlede udestående elektroni-
ske penge i det forrige regnskabsår samt oversigt over virk-
somhedens ledelse og kvalificerede ejere.
Det forudsættes, at erklæringen er underskrevet af virk-
somhedens ledelse.
Til nr. 16 (§ 52, stk. 2, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Lovens § 52, stk. 2, foreslås ændret således, at »mikrobe-
talingsmidler« ændres til »mikrobetalingsinstrumenter«, så-
ledes at det er i overensstemmelse med lovens § 6, nr. 11.
Den foreslåede ændring er alene af sproglig karakter.
Til nr. 17 (§ 87, stk. 5, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
I medfør af § 347 b i lov om finansiel virksomhed kan Fi-
nanstilsynet påbyde en finansiel virksomhed at lade foretage
og afholde udgifterne til en undersøgelse af et eller flere for-
hold i den finansielle virksomhed.
Med henblik på at ensarte kravene til virksomheder under
Finanstilsynets tilsyn, foreslås det, at § 347 b i lov om finan-
70
siel virksomhed skal finde anvendelse for virksomhederne
omfattet af tilladelseskravene i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge med de fornødne tilpasninger. Der henvi-
ses til bemærkningerne til § 347 b i lov nr. 579 af 1. juni
2010.
Med fornødne tilpasninger menes, at der er tale om virk-
somheder omfattet af lov om betalingstjenester og elektroni-
ske penge, som er andre virksomhedstyper end virksomhe-
der omfattet af lov om finansiel virksomhed, hvilket der skal
tages højde for.
Til nr. 18-19 (§ 89 a, stk. 1-4, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge.)
De foreslåede ændringer i § 89 a, stk. 1-4, i lov om beta-
lingstjenester og elektroniske penge indeholder en konse-
kvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 18,
stk. 1 og 2, jf. dette lovforslags § 3, nr. 5, som indeholder en
præcisering af kravene til det enkelte ledelsesmedlems eg-
nethed og hæderlighed. Den ene ændring medfører, at Fi-
nanstilsynet som hidtil kan påbyde et betalingsinstitut eller
en virksomhed med begrænset tilladelse at afsætte en direk-
tør, når der er rejst tiltale mod direktøren i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning,
indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære,
at vedkommende ikke længere opfylder kravene i § 18, stk.
2, nr. 1, som med ændringen bliver § 18, stk. 3, nr. 1. Den
anden ændring medfører, at varigheden af påbud meddelt på
baggrund af § 18, stk. 2, som med ændringen bliver stk. 3,
nr. 2, 3 eller 4, som hidtil skal fremgå af påbuddet.
Til nr. 20 (§ 90, stk. 1, nr. 5, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge)
Den foreslåede ændring er af ren sproglig karakter, idet
der henvises til lov om forebyggende foranstaltninger mod
hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme.
Til nr. 21 (§ 107, stk. 2, i lov om betalingstjenester og
elektroniske penge.)
Som konsekvens af, at der i § 18 indsættes et nyt stykke,
og de gældende stk. 2 og 3 således bliver stk. 3 og 4, ændres
§ 107, stk. 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske
penge. Ændringen medfører, at et medlem af en bestyrelse
eller en direktion i et betalingsinstitut eller en ledelsesan-
svarlig for virksomhedens betalingstjenestevirksomhed kan
straffes med bøde, såfremt den pågældende ikke giver Fi-
nanstilsynet oplysninger om forhold omfattet af § 18, stk. 1
og 3, ved sin indtræden i instituttet eller betalingstjeneste-
virksomheden og efterfølgende om forhold omfattet af § 18,
stk. 2 og 3, jf. de foreslåede ændringer i § 18, stk. 4, der bli-
ver stk. 5. Der henvises til lovforslaget § 3, nr. 5 og 7.
Som konsekvens af indsættelsen af § 18 c i lov om beta-
lingstjenester og elektroniske penge, ændres § 107, stk. 2,
også. Af ændringen fremgår, at overtrædelse af § 18 c skal
kunne straffes med bøde. Dette medfører, at bestyrelsen i et
betalingsinstitut kan straffes med bøde, hvis den ikke fast-
lægger en politik for mangfoldighed, der fremmer en til-
strækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt
ledelsesorganets medlemmer, jf. § 18 c som affattet ved det-
te lovforslags § 3, nr. 8.
Til nr. 22-23 (§ 107, stk. 4 og 5, i lov om betalingstjenester
og elektroniske penge)
Det foreslås, i § 107, stk. 4 og 5, at ændre bestemmelserne
således, at disse omfatter alle omfattet af loven, der undlader
at efterkomme et påbud nævnt i bestemmelserne, og ikke
alene »udbydere«, i henhold til de nugældende bestemmel-
ser.
Til § 4
Til nr. 1 (§ 51, stk. 1, nr. 5, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Det foreslåede § 51, stk. 1, nr. 5, i lov om investeringsfor-
eninger m.v., pålægger bestyrelsen for en investeringsfor-
ening pligt til at fastlægge en mangfoldighedspolitik for be-
styrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikatio-
ner og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer. Be-
stemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 70, stk.
1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed.
En mangfoldighedspolitik bør indeholde en beskrivelse af,
hvordan bestyrelsen vil sikre mangfoldighed i bestyrelsen,
for eksempel ved at sikre en rekruttering, der tiltrækker kan-
didater med en bred vifte af kvalifikationer og kompetencer
til bestyrelsen. En mangfoldighedspolitik bør angive, hvilke
kvalifikationer og kompetencer, der er relevante at tillægge
vægt ved udpegning af kandidater til bestyrelsen.
Disse kvalifikationer og kompetencer kan være opnået på
baggrund af den enkelte kandidats uddannelsesmæssige, er-
hvervsmæssige eller personlige erfaring. Det skal præcise-
res, at det står den enkelte bestyrelse frit for at vælge den
politik, der findes bedst egnet for den pågældende investe-
ringsforening til at fremme mangfoldigheden i bestyrelsen.
Med det foreslåede krav om, at bestyrelsen skal fastlægge en
mangfoldighedspolitik, forpligtes bestyrelsen til aktivt at
fremme den for investeringsforeningen relevante og nødven-
dige mangfoldighed i bestyrelsen.
Det følger af § 58 i lov om investeringsforeninger m.v., at
bestyrelsen i investeringsforeninger, hvor værdien af for-
eningens aktiver er mindst 500 mio. kr. eller derover i 2 på
hinanden følgende regnskabsår, skal opstille måltal for an-
delen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udar-
bejde en politik for at øge andelen af det underrepræsentere-
de køn på investeringsforeningens øvrige ledelsesniveauer.
Disse investeringsforeninger vil således fremover både skul-
le fastlægge måltal for det underrepræsenterede køn i besty-
relsen og en politik for mangfoldighed i bestyrelsen.
Det vil være op til bestyrelserne i disse investeringsfor-
eninger, at fastlægge måltal og politikker på en måde, der er
betryggende, og som lever op til de krav, der stilles i hen-
holdsvis den foreslåede § 51, stk. 1, nr. 5, og § 58. Bestyrel-
sen kan således vælge at indarbejde de opstillede måltal for
det underrepræsenterede køn i en fælles politik for bestyrel-
71
sens sammensætning, forudsat kravene i begge bestemmel-
ser er opfyldt.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 161 i
lov om investeringsforeninger m.v., vil Finanstilsynet i for-
bindelse med vurderingen af, om politikken efter det fore-
slåede § 51, stk. 1, nr. 5, i tilstrækkelig grad fremmer mang-
foldighed, tage hensyn til, hvilken type af investeringsfor-
ening, vurderingen vedrører. Finanstilsynet kan i forbindelse
med en sådan vurdering inddrage eventuelle retningslinjer
på området fra såvel EBA og ESMA i det omfang, sådanne
retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af ret-
ningslinjerne er relevant i forhold til den type af investe-
ringsforening, som vurderingen vedrører.
Manglende fastlæggelse af en mangfoldighedspolitik kun-
ne straffes med bøde. Det betyder, at bestyrelsen i en inve-
steringsforening kan straffes med bøde, hvis den ikke fast-
lægger en politik for mangfoldighed, der fremmer en til-
strækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt
bestyrelsens medlemmer, jf. den foreslåede ændring til §
190, som affattet ved dette lovforslags § 4, nr. 25.
Til nr. 2 (§ 51, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslåede § 51, stk. 4, i lov om investeringsforenin-
ger m.v., pålægger bestyrelsen i investeringsforeninger at
sikre, at bestyrelsen samlet set har tilstrækkelig kollektiv vi-
den, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå inve-
steringsforeningens aktiviteter og de hermed forbundne risi-
ci. Den foreslåede bestemmelse svarer til § 70, stk. 4, i lov
om finansiel virksomhed.
Bestyrelsen for en investeringsforening skal tilrettelægge
sit arbejde i overensstemmelse med vedtægterne og lovgiv-
ningen, så den sikrer en forsvarlig og hensigtsmæssig ledel-
se af foreningen. Den gældende § 51 i lov om investerings-
foreninger mv. indeholder en række opgaver, som bestyrel-
sen er forpligtet til at udføre. Bestyrelsen for en investe-
ringsforening skal bl.a. fastlægge den overordnede politik
for foreningens virksomhed, identificere de enkelte afdelin-
gers risici og fastlægge deres risikoprofil på grundlag af den
fastlagte investeringspolitik og fastsætte en politik for inte-
ressekonflikter. Bestyrelsen skal derudover løbende forholde
sig til de enkelte afdelingers risikoprofil, og om direktionen
varetager sine opgaver i overensstemmelse med bestyrelsens
retningslinjer til direktionen.
Udover § 51 er kravene til bestyrelsen i investeringsfor-
eninger bl.a. fastlagt i bekendtgørelse om ledelse, styring og
administration af danske UCITS (herefter ledelsesbekendt-
gørelsen), der har hjemmel i lov om finansiel virksomhed og
lov om investeringsforeninger m.v. Det er bestyrelsens ho-
vedopgave at fastlægge de overordnede og strategiske ram-
mer for foreningen og dens aktiviteter, herunder træffe be-
slutning om foreningens forretningsmodel.
Det foreslåede § 51, stk. 4, understreger, at bestyrelsen har
pligt til løbende at vurdere, om den samlede bestyrelse be-
sidder faglige kompetencer, nødvendig viden og erfaring til
at sikre en forsvarlig drift af investeringsforeningen og
håndtering af dens risici. Bestyrelsens forpligtelse gælder i
relation til de forhold, som i dag er anført i ledelsesbekendt-
gørelsen, men også i relation til bestyrelsens øvrige ansvar
og opgaver, som følger af § 51 og øvrig lovgivning gælden-
de for investeringsforeninger.
Den viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum
skal besidde, indebærer for eksempel, at den skal være i
stand til at udfordre direktionen på en konstruktiv måde,
herunder stille relevante spørgsmål til direktionen og forhol-
de sig kritisk til svarene. Uanset investeringsforeningens
forretningsmodel og den i vedtægterne fastlagte investe-
ringspolitik må det forventes, at medlemmerne af bestyrel-
sen samlet set har den fornødne grundviden om de lovgiv-
ningsmæssige rammer for ledelse af investeringsforeninger,
formueforvaltning etc. Udover den fornødne grundviden kan
der være særlige forhold, der kræver en særskilt viden, f.eks.
hvis investeringsforeningen har komplekse afdelinger eller
flere forskellige afdelinger. Relevant ledelseserfaring kan ud
fra en konkret vurdering være opnået fra andre poster i an-
dre typer af finansielle virksomheder.
Bestyrelsen skal løbende vurdere, om ændringer i investe-
ringsforeningens forretningsmodel eller risikoprofil giver
anledning til at supplere bestyrelsens samlede kompetencer.
Det bemærkes, at kravet til bestyrelsen om løbende at vur-
dere bestyrelsens kollektive viden og erfaring er en særskilt
vurdering, der skal foretages uafhængig af vurderingen af
om et bestyrelsesmedlem har tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og erfaring til at kunne udøve sit hverv i medfør
af det foreslåede § 57. Kravene til bestyrelsens kollektive vi-
den og erfaring er udtryk for hvilken viden, der løbende
samlet set skal være til stede i bestyrelsen. Kravene til det
enkelte medlems viden og erfaring vurderes i forbindelse
med medlemmets indtræden i bestyrelsen og er udtryk for
en individuel vurdering af, om det enkelte bestyrelsesmed-
lem har de fornødne kompetencer til at varetage en bestyrel-
sespost i den pågældende virksomhedstype.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 161 i
lov om investeringsforeninger m.v., vil Finanstilsynet i for-
bindelse med vurderingen af, om en bestyrelse i en investe-
ringsforening tilsammen har tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring, tage hensyn til den enkelte
investeringsforenings forhold. Finanstilsynet kan i forbin-
delse med en sådan vurdering inddrage eventuelle retnings-
linjer på området fra Den Europæiske Banktilsynsmyndig-
hed (EBA) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstil-
synsmyndighed (ESMA), i det omfang sådanne retningslin-
jer foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjer-
ne er relevant i forhold til investeringsforeningen.
Det bemærkes, at bestyrelsen i henhold til ledelsesbe-
kendtgørelsen § 4, stk. 2, har pligt til løbende at vurdere, om
dens medlemmer tilsammen besidder den fornødne viden og
erfaring om foreningens risici til at sikre en forsvarlig drift
af foreningen. Denne bestemmelse vil blive ophævet ved
den førstkommende revision af ledelsesbekendtgørelsen, så-
ledes at bestyrelsens forpligtelse fremover alene følger af
lov om investeringsforeninger m.v.
72
Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 4 bliver de
nugældende stk. 4-6 til stk. 5-7.
Manglende overholdelse af den foreslåede bestemmelse
vil kunne straffes med bøde. Det betyder, at bestyrelsen for
en investeringsforening kan straffes med bøde, hvis den ikke
sikrer, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå investe-
ringsforeningens aktiviteter og de hermed forbundne risici,
jf. den foreslåede ændring til § 190, som affattet ved dette
lovforslags § 4, nr. 25.
Til nr. 3 (§ 52, stk. 1, nr. 6, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Det foreslåede § 52, stk. 1, nr. 6, i lov om investeringsfor-
eninger m.v., pålægger bestyrelsen for en SIKAV pligt til at
fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, der
fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kom-
petencer blandt bestyrelsens medlemmer. Bestemmelsen
svarer til den gældende bestemmelse i § 70, stk. 1, nr. 4, i
lov om finansiel virksomhed.
En mangfoldighedspolitik bør indeholde en beskrivelse af,
hvordan bestyrelsen vil sikre mangfoldighed i bestyrelsen,
for eksempel ved at sikre en rekruttering, der tiltrækker kan-
didater med en bred vifte af kvalifikationer og kompetencer
til bestyrelsen. En mangfoldighedspolitik bør angive, hvilke
kvalifikationer og kompetencer, der er relevante at tillægge
vægt ved udpegning af kandidater til bestyrelsen.
Disse kvalifikationer og kompetencer kan være opnået på
baggrund af den enkelte kandidats uddannelsesmæssige, er-
hvervsmæssige eller personlige erfaring. Det skal præcise-
res, at det står den enkelte bestyrelse frit for at vælge den
politik, der findes bedst egnet for den pågældende SIKAV
til at fremme mangfoldigheden i bestyrelsen. Med det fore-
slåede krav om, at bestyrelsen skal fastlægge en mangfol-
dighedspolitik, forpligtes bestyrelsen til aktivt at fremme
den for SIKAV’en relevante og nødvendige mangfoldighed
i bestyrelsen.
Det følger af § 58 i lov om investeringsforeninger m.v., at
bestyrelsen i SIKAV’er, hvor værdien af SIKAV’ens aktiver
er mindst 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgen-
de regnskabsår, skal opstille måltal for andelen af det under-
repræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for
at øge andelen af det underrepræsenterede køn på SI-
KAV’ens øvrige ledelsesniveauer. Disse SIKAV’er vil såle-
des fremover både skulle fastlægge måltal for det underre-
præsenterede køn i bestyrelsen og en politik for mangfoldig-
hed i bestyrelsen.
Det vil være op til bestyrelserne i disse SIKAV’er, jf.
ovenfor, at fastlægge måltal og politikker på en måde, der er
betryggende, og som lever op til de krav, der stilles i hen-
holdsvis den foreslåede § 52, stk. 1, nr. 6, og § 58. Bestyrel-
sen kan således vælge at indarbejde de opstillede måltal for
det underrepræsenterede køn i en fælles politik for bestyrel-
sens sammensætning, forudsat kravene i begge bestemmel-
ser er opfyldt.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 161 i
lov om investeringsforeninger m.v., vil Finanstilsynet i for-
bindelse med vurderingen af, om politikken efter det fore-
slåede § 52, stk. 1, nr. 6, i tilstrækkelig grad fremmer mang-
foldighed, tage hensyn til, hvilken type af SIKAV, vurderin-
gen vedrører. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan
vurdering inddrage eventuelle retningslinjer på området fra
såvel EBA og ESMA i det omfang, sådanne retningslinjer
foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er
relevant i forhold til den type af SIKAV, som vurderingen
vedrører.
Manglende fastlæggelse af en mangfoldighedspolitik kun-
ne straffes med bøde. Det betyder, at bestyrelsen i en SI-
KAV kan straffes med bøde, hvis den ikke fastlægger en po-
litik for mangfoldighed, der fremmer en tilstrækkelig diver-
sitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens
medlemmer, jf. den foreslåede ændring til § 190, som affat-
tet ved dette lovforslags § 4, nr. 25.
Til nr. 4 (§ 52, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslåede § 52, stk. 4, i lov om investeringsforenin-
ger m.v., pålægger bestyrelsen i SIKAV’er at sikre, at besty-
relsen samlet set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig
kompetence og erfaring til at kunne forstå SIKAV’ens akti-
viteter og de hermed forbundne risici. Den foreslåede be-
stemmelse svarer til § 70, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed.
Kravene til bestyrelsen i SIKAV’er er bl.a. fastlagt i be-
kendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske
UCITS (ledelsesbekendtgørelsen), der har hjemmel i lov om
finansiel virksomhed og lov om investeringsforeninger m.v.
Det er bestyrelsens hovedopgave at fastlægge de overordne-
de og strategiske rammer for SIKAV’en og dens aktiviteter,
herunder træffe beslutning om SIKAV’ens forretningsmo-
del.
Den gældende § 52 i lov om investeringsforeninger mv.,
indeholder en række opgaver, som bestyrelsen er forpligtet
til at udføre. Bestyrelsen for en SIKAV skal bl.a. fastlægge
den overordnede politik for SIKAV’ens virksomhed, identi-
ficere de enkelte afdelingers risici og fastlægge deres risiko-
profil på grundlag af den fastlagte investeringspolitik og
fastsætte en politik for interessekonflikter. Bestyrelsen skal
derudover vælge det investeringsforvaltningsselskab eller
administrationsselskab, der skal administrere SIKAV’en, og
løbende forholde sig til SIKAV’ens vedtægter, og om afde-
lingernes risikoprofil er forsvarlige i forhold til investerin-
gernes størrelse, likviditet og kompleksitet og de markeds-
forhold, som SIKAV’en er underlagt. Bestyrelsens pligter
omfatter også en løbende vurdering af, om investeringsfor-
valtningsselskabet eller administrationsselskabet varetager
sin opgave i overensstemmelse med den indgåede aftale og
den fastlagte investeringsinstruks.
Det foreslåede § 52, stk. 4, understreger, at bestyrelsen har
pligt til løbende at vurdere, om den samlede bestyrelse be-
sidder faglige kompetencer, nødvendig viden og erfaring til
at sikre en forsvarlig drift af SIKAV’en og håndtering af
dens risici. Bestyrelsens forpligtelser gælder i relation til de
73
forhold, som i dag er anført i ledelsesbekendtgørelsen, men
også i relation til det ansvar og opgaver, som følger af § 52
og øvrig lovgivning gældende for SIKAV’er.
Den viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum
skal besidde, indebærer for eksempel, at den skal være i
stand til at udfordre investeringsforvaltningsselskabet eller
administrationsselskabet på en konstruktiv måde, herunder
stille relevante spørgsmål til investeringsforvaltningsselska-
bet eller administrationsselskabet og forholde sig kritisk til
svarene. Uanset SIKAV’ens forretningsmodel og den i ved-
tægterne fastlagte investeringspolitik må det forventes, at
medlemmerne af bestyrelsen samlet set har den fornødne
grundviden om de lovgivningsmæssige rammer for ledelse
af SIKAV’er, formueforvaltning etc. Udover den fornødne
grundviden kan der være særlige forhold, der kræver en sær-
skilt viden, f.eks. hvis SIKAV’en har komplekse afdelinger
eller flere forskellige afdelinger. Relevant ledelseserfaring
kan ud fra en konkret vurdering være opnået fra andre poster
i andre typer af finansielle virksomheder.
Bestyrelsen skal løbende vurdere, om ændringer i SI-
KAV’ens forretningsmodel eller risikoprofil giver anledning
til at supplere bestyrelsens samlede kompetencer.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 161 i
lov om investeringsforeninger m.v., vil Finanstilsynet i for-
bindelse med vurderingen af, om en bestyrelse i en SIKAV
tilsammen har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-
tence og erfaring, tage hensyn til den enkelte SIKAV’s for-
hold. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurde-
ring inddrage eventuelle retningslinjer på området fra EBA
og ESMA i det omfang sådanne retningslinjer foreligger, og
i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i for-
hold til SIKAV’en.
Det bemærkes, at bestyrelsen i henhold til ledelsesbe-
kendtgørelsen § 5, stk. 3, har pligt til løbende at vurdere, om
dens medlemmer tilsammen besidder den fornødne viden og
erfaring om SIKAV’ens risici til at sikre en forsvarlig drift
af SIKAV’en. Denne bestemmelse vil blive ophævet ved
den førstkommende revision af ledelsesbekendtgørelsen, så-
ledes at bestyrelsens forpligtelse fremover alene følger af
lov om investeringsforeninger m.v.
Som konsekvens af indsættelsen af et nyt stk. 4 bliver de
nugældende stk. 4-6 til stk. 5-7.
Manglende overholdelse af den foreslåede bestemmelse
vil kunne straffes med bøde. Det betyder, at bestyrelsen for
en SIKAV kan straffes med bøde, hvis den ikke sikrer, at
dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig
kompetence og erfaring til at kunne forstå SIKAV’ens akti-
viteter og de hermed forbundne risici, jf. den foreslåede æn-
dring til § 190, som affattet ved dette lovforslags § 4, nr. 25.
Til nr. 5 (§ 57, stk. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 er bestemmelserne i
Europarlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CRD IV) om krav til ledelsens egnethed og hæderlighed
(fit & proper) implementeret i lov om finansiel virksomhed.
Med henblik på at ensarte egnetheds- og hæderlighedskrave-
ne på tværs af den finansielle lovgivning, således at disse
lægger sig op ad § 64 i lov om finansiel virksomhed, fore-
slås ændringerne i § 64 udbredt til de øvrige hovedlove un-
der Finanstilsynets tilsyn.
Den foreslåede nyaffattelse af § 57, stk. 1, præciserer såle-
des kravene til det enkelte ledelsesmedlems egnethed. Et
medlem af bestyrelsen og direktionen i en investeringsfor-
ening eller af bestyrelsen i en SIKAV skal, jf. det foreslåede
§ 57, stk. 1, have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stil-
ling i den pågældende forening eller SIKAV. Kravene skal
være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene
skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet
eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen, og i hele
den periode hvori den pågældende bestrider hvervet eller
stillingen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelses-
medlem eller en stilling som direktør i en investeringsfor-
ening eller som bestyrelsesmedlem i en SIKAV, påser Fi-
nanstilsynet, at vedkommende har tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og erfaring til at kunne udøve hvervet eller va-
retage stillingen i foreningen eller SIKAV’en og dermed, at
den pågældende opfylder kravene i det foreslåede § 57, stk.
1.
Der stilles ikke generelle kriterier for hvilke teoretiske el-
ler praktiske krav, som personen skal opfylde. Disse varierer
afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller besty-
relsespost samt hvilken type af investeringsforening eller SI-
KAV, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om per-
sonen har en relevant uddannelse, om vedkommende har
haft ansættelse indenfor den finansielle sektor, og om ved-
kommende har ledelseserfaring. For medlemmer af direktio-
nen i en investeringsforening vil der blive lagt vægt på, at
personen har erfaring med investeringsstrategier.
Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem
end til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvis der er tale
om en stor og kompleks virksomhed. Der stilles ikke et ube-
tinget krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i
investeringsforeningers eller SIKAV’ers forhold. Her vil en
særlig indsigt i anden branche, som er relevante for den på-
gældende forening eller SIKAV, kunne være tilstrækkeligt.
De øvrige kompetencer i bestyrelsen inddrages ikke i forbin-
delse med vurderingen af, om en person opfylder kravene i
det foreslåede § 57, stk. 1.
Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til stillingen
eller hvervet i den konkrete forening eller SIKAV. Det er
således muligt, at en person på baggrund af dennes uddan-
nelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring, op-
fylder kravet om fyldestgørende erfaring til at lede en min-
dre og mindre kompleks investeringsforening eller SIKAV,
men at det ikke gør sig gældende i forhold til en stor og
kompleks investeringsforening eller SIKAV. Derfor kan
man ikke tage sin vurdering med sig fra en virksomhed om-
fattet af lov om investeringsforeninger m.v. til en anden
virksomhed.
74
Det foreslåede § 57, stk. 2, har til formål at sikre, at med-
lemmer af bestyrelsen og direktionen i en investeringsfor-
ening eller af bestyrelsen i en SIKAV, har den fornødne hæ-
derlighed til at varetage det pågældende hverv eller den på-
gældende stilling. Den foreslåede bestemmelse præciserer
de gældende krav til det enkelte ledelsesmedlems hæderlig-
hed. Efter det foreslåede § 57, stk. 2, skal et medlem af be-
styrelsen eller direktionen have et tilstrækkeligt godt om-
dømme og udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed
for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet
af den daglige ledelse.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er
en del af ledelsen i en investeringsforening eller en SIKAV,
har en høj standard, både når det gælder deres faglige og le-
delsesmæssige kompetencer og i forhold til deres personlige
adfærd. Det er derfor vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt
udviser en høj grad af hæderlighed og integritet. Ledelses-
medlemmer skal endvidere have et godt omdømme. Det er
vigtigt at opretholde den finansielle sektors omdømme og
det omgivende samfunds tillid til sektoren, og hensynet her-
til tilsiger, at også medlemmerne af bestyrelsen og direktio-
nen i investeringsforeninger og medlemmer af bestyrelsen i
SIKAV’er skal have et tilstrækkeligt godt omdømme i sam-
fundet. Manglende tillid til enkelte ledelsesmedlemmer i de-
le af den finansielle sektor vil kunne have en afsmittende ef-
fekt på hele den finansielle sektors omdømme og tilliden til
den samlede branche.
Kravene i det foreslåede § 57, stk. 2, skal være opfyldt til
enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal være opfyldt
fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktø-
ren tiltræder hvervet eller stillingen, og i hele den periode,
hvori den pågældende bestrider hvervet eller stillingen. Når
en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller
en stilling som direktør, påser Finanstilsynet, om vedkom-
mende har et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser hæ-
derlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne
vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse
og dermed, om den pågældende opfylder kravene i det fore-
slåede § 57, stk. 2.
§ 57, stk. 2, som bliver stk. 3, angiver som hidtil de for-
hold, som kan medføre, at en person ikke anses for at have
et tilstrækkeligt godt omdømme og dermed den fornødne
hæderlighed. Det kan f.eks. være vanskeligt at have tillid til,
at en direktør i en investeringsforening kan varetage forenin-
gens og investorernes interesser på betryggende vis, hvis
f.eks. vedkommende har påført foreningen tab, eller hvis Fi-
nanstilsynet gentagne gange må give foreningen påbud, for-
di den finansielle regulering på væsentlige områder ikke er
overholdt, og der dermed er grund til at antage, at direktøren
ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig måde. Et medlem
af bestyrelsen eller direktionen skal effektivt kunne vurdere
og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse. De en-
kelte direktionsmedlemmer udgør selv en del af den daglige
ledelse, og for disse direktionsmedlemmer omfatter begrebet
»den daglige ledelse« derfor den øvrige del af den daglige
ledelse end direktionsmedlemmet selv.
Medlemmer af bestyrelsen og direktionen skal løbende le-
ve op til kravene om egnethed og hæderlighed, hvilket un-
derstøttes af, at de pågældende har pligt til at orientere Fi-
nanstilsynet om de i de foreslåede stk. 1 og 3, angivne for-
hold, når vedkommende indtræder i ledelsen, og herefter lø-
bende ved ændringer i forhold efter de foreslåede stk. 2 og
3. Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om et
ledelsesmedlem har et tilstrækkeligt godt omdømme og ud-
viser hæderlighed, integritet og uafhængighed, tage hensyn
til, i hvilken type af investeringsforening eller SIKAV, den
pågældende indtræder i ledelsen. Finanstilsynet kan i forbin-
delse med en sådan vurdering inddrage eventuelle retnings-
linjer på området fra såvel EBA og ESMA i det omfang, så-
danne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse
af retningslinjerne er relevant i forhold til den type af inve-
steringsforening eller SIKAV, hvori den pågældende besid-
der en ledelsespost.
Til nr. 6 (§ 57, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede ændring i § 57, stk. 3, der med lovforsla-
get bliver stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., inde-
holder en konsekvensændring som følge af de foreslåede
ændringer i § 57, stk. 1 og 2. Ændringen medfører, at der
ved vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direk-
tionen lever op til de foreslåede stk. 2 og stk. 3, nr. 1, 3 og 4,
skal lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den
finansielle sektor.
Til nr. 7 (§ 57, stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede ændring i § 57, stk. 4, der med lovforsla-
get bliver stk. 5, i lov om investeringsforeninger m.v., inde-
holder en konsekvensændring som følge af de foreslåede
ændringer i § 57, stk. 1 og 2. Ændringen medfører, at med-
lemmer af bestyrelsen eller direktionen har pligt til at med-
dele Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende de
foreslåede stk. 1 og 3, i forbindelse med deres indtræden i
investeringsforeningens eller SIKAV’ens ledelse, og forhold
omfattet af de foreslåede stk. 2. og 3, hvis forholdene efter-
følgende ændres.
Overtrædelse af oplysningsforpligtelsen straffes som hidtil
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, efter § 190,
stk. 1, 1 pkt., jf. dette lovforslags § 4, nr. 25. Det betyder, at
såfremt et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en inve-
steringsforening eller bestyrelsen i en SIKAV undlader at
give Finanstilsynet oplysninger om forhold omfattet af § 57,
stk. 3, nr. 1 og 2, kan den pågældende straffes med bøde i
medfør af § 190, stk. 1, 1. pkt.
Til nr. 8 (§ 112, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i § 112. § 112 regule-
rer danske UCITS’ mulighed for afvikling.
Bestemmelsen i stk. 7 foreslås indsat for at præcisere, at
afvikling omfattet af § 119, stk. 7, om fusion, § 125, stk. 7,
om grænseoverskridende fusion og § 130, stk. 4, om over-
flytning af afdelinger ikke tillige er omfattet af reglerne i §
75
112, herunder reglerne om likvidation og forenklet afvik-
ling, som der henvises til i § 112, stk. 4.
Til nr. 9 og 10 (§ 115, stk. 2, nr. 1 og 2, i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Ændringerne i § 115, stk. 2, nr. 1 og 2, foreslås som følge
af, at der med lovforslaget foreslås indsat et nyt nr. 3 i §
115, stk. 2.
Til nr. 11 (§ 115, stk. 2, nr. 3, i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Bestemmelsen i § 115 fastlægger reglerne om forenklet
afvikling for danske UCITS.
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3, som fastslår, at en an-
søgning om forenklet afvikling skal være vedlagt den dan-
ske UCITS vedtægter. Den foreslåede ændring medfører, at
det krav om vedtægtsændring, som implicit fremgår af kra-
vet i den gældende § 115, stk. 3, i lov om investeringsfor-
eninger m.v. fremrykkes i tid til den generalforsamling, hvor
foreningen eller afdelingen træffer beslutning om forenklet
afvikling. Ændringerne medfører, at en forening i forhold til
gældende ret kan afholde én generalforsamling mindre.
Til nr. 12 (§ 115, stk. 3, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter den gældende § 115, stk. 3, skal en dansk UCITS til-
føje »under afvikling« til sit navn, når Finanstilsynet har gi-
vet tilladelse til forenklet afvikling. Det foreslås at ændre
bestemmelsen, så kravet om vedtægtsændring fremrykkes i
tid til den generalforsamling, hvor foreningen eller afdelin-
gen træffer beslutning om forenklet afvikling. Ændringerne
medfører, at en forening i forhold til gældende ret kan afhol-
de én generalforsamling mindre. Den foreslåede ændring har
således sammenhæng med den foreslåede ændring af § 115,
stk. 2, nr. 3.
Ændringen af bestemmelsen medfører desuden, at det eks-
plicit fremgår af loven, at forenklet afvikling først kan påbe-
gyndes, når Finanstilsynet har givet tilladelse.
Til nr. 13 (§ 119, stk. 7, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 7 i § 119. Bestemmel-
sen kodificerer praksis, hvorefter beslutning om fusion af
den eneste eller sidste afdeling i en dansk UCITS, hvor den-
ne afdeling er den ophørende enhed ved fusionen, anses for
at være en samtidig beslutning om afvikling af den danske
UCITS.
Når den eneste eller sidste afdeling i en dansk UCITS op-
hører ved fusion, opfylder den danske UCITS ikke reglerne i
§§ 6-8 om, at UCITS skal være organiseret med en eller
flere afdelinger. Det er derfor naturligt, at en fusionsbeslut-
ning, der indebærer dette, anses for en beslutning om samti-
dig afvikling af den danske UCITS.
Bestemmelsen indeholder et nyt krav om, at den danske
UCITS’ ledelse skal afgive en erklæring om, at gæld, der ik-
ke overtages af den fortsættende enhed som en del af fusio-
nen, er betalt. Der er tale om gæld, der knytter sig til for-
eningens fællesomkostninger, f.eks. i form af honorar til be-
styrelsen. En sådan erklæring skal indsendes til Finanstilsy-
net i forbindelse med ansøgning om godkendelse af fusio-
nen. Finanstilsynets godkendelse af fusionen vil være en
samtidig godkendelse af afvikling af den danske UCITS.
Til nr. 14 (§ 125, stk. 7, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Bestemmelsen, der foreslås at gælde for grænseoverskri-
dende fusion, svarer til den, der foreslås i § 4, nr. 13, for na-
tionale fusioner. Der henvises til bemærkningerne til § 4, nr.
13.
Til nr. 15 (§ 130, stk. 4, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 130. Bestemmel-
sen kodificerer praksis, hvorefter beslutning om overflyt-
ning af den eneste eller sidste afdeling i en dansk UCITS an-
ses for at være en samtidig beslutning om afvikling af den
danske UCITS.
Når den eneste eller sidste afdeling i en dansk UCITS
overflyttes til en anden dansk UCITS, opfylder den danske
UCITS ikke reglerne i §§ 6-8 om, at UCITS skal være orga-
niseret med en eller flere afdelinger. Det er derfor naturligt,
at en overflytningsbeslutning der indebærer dette, anses for
en beslutning om samtidig afvikling af den danske UCITS.
Bestemmelsen indeholder et nyt krav om, at den danske
UCITS’ ledelse skal afgive en erklæring om, at gæld til kre-
ditorerne, som afdelingen efter overflytningen ikke hæfter
for, er betalt. Der er tale om gæld, der knytter sig til forenin-
gens fællesomkostninger, f.eks. i form af honorar til besty-
relsen. En sådan erklæring skal indsendes til Finanstilsynet i
forbindelse med ansøgning om godkendelse af overflytnin-
gen. Finanstilsynets godkendelse af overflytningen vil være
en samtidig godkendelse af afvikling af den danske UCITS.
Hidtil har afvikling i denne situation været omfattet af
reglerne om forenklet afvikling i Finanstilsynets vejledning
herom, vejledning nr. 84 af 30. september 2010. De foreslå-
ede regler er en forenkling i forhold til gældende ret og
praksis, idet den danske UCITS ikke skal udstede proklama
i Statstidende og afvente udløb af proklamatiden mod, at
den danske UCITS’ ledelse erklærer, at alle kreditorer i for-
eningen er blevet betalt. I praksis forekommer sådanne kre-
ditorer ikke, men Finanstilsynet kan kun godkende afvikling
af en dansk UCITS, hvis tilsynet har sikkerhed for dette.
Til nr. 16 (§ 139, stk. 3 i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det foreslås, at der i § 139, stk. 3, indsættes en henvisning
til § 139, stk. 1, nr. 2. Ved en fejl henvises der i den gælden-
de § 139, stk. 3, alene til stk. 1, nr. 3. Det fremgår imidlertid
af bemærkningerne til § 139, stk. 3, at det var hensigten, at
bestemmelsen tillige skulle indeholde en henvisning til stk.
1, nr. 2. Med forslaget berigtiges denne fejl.
76
Til nr. 17 (§ 146 a i lov om investeringsforeninger m.v.)
Det forslås, at der indsættes en overskrift efter § 146 i lov
om investeringsforeninger m.v. på baggrund af den foreslåe-
de nye bestemmelse i § 146 a i lov om investeringsforenin-
ger m.v.
Det foreslås videre, at der efter § 146 indsættes en ny §
146 a, hvormed Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om indberetning af oplysninger om en dansk
UCITS’ formue, anbringelse af midlerne, likviditet, m.v.
Finanstilsynet vil blandt andet anvende bestemmelsen til i
en bekendtgørelse at fastsætte regler om løbende indberet-
ninger af oplysninger om en dansk UCITS’ formue, anbrin-
gelse af midlerne i den danske UCITS, likviditeten i den
danske UCITS, regler om hvorledes og hvor ofte, der skal
foretages indberetning, samt om indberetningernes nærmere
indhold.
Finanstilsynet vil bruge de løbende indberetninger som
led i en styrkelse af tilsynet med de danske UCITS’ investe-
ringsstrategier og omkostninger. Indberetningerne vil indgå
i Finanstilsynets arbejde med at sikre investorbeskyttelse,
idet de indberettede oplysninger f.eks. vil blive brugt til at
føre tilsyn med, at anbringelsen af den danske UCITS’ mid-
ler afspejler investeringsstrategien for den pågældende
UCITS, og at investorerne får det produkt, som investorerne
betaler for.
Til nr. 18 (§ 157, stk. 1, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Den foreslåede ændring er en præcisering af § 157, stk. 1,
i den gældende lov. Bestemmelsen gennemfører UCITS-di-
rektivets artikel 56, stk. 1, 1. led.
I den gældende lov omfatter forbuddet »en dansk UCITS
eller en afdeling af en dansk UCITS«. Referencen til en af-
deling foreslås fjernet for at præcisere, at forbuddet mod at
erhverve aktier, der giver mulighed for at udøve en betyde-
lig indflydelse, gælder på UCITS-niveau. Det skyldes, at det
er den samme bestyrelse eller det samme investeringsfor-
valtningsselskab, der afgiver stemmer på alle de aktier, som
ejes af de forskellige afdelinger af den danske UCITS.
Foruden de placeringsgrænser, der i øvrigt er nævnt i ka-
pitel 15 i lov om investeringsforeninger m.v., fastslår stk. 1
en yderligere begrænsning med det særlige formål at forhin-
dre, at en dansk UCITS opnår en betydelig indflydelse på de
selskaber, hvori dens midler anbringes. Bestemmelsen er
udformet med henblik på at beskytte både den danske
UCITS og de selskaber, som afdelinger af en dansk UCITS
investerer i.
Begrebet »betydelig indflydelse« benyttes ikke i den dan-
ske selskabsret. Udtrykket fremgår imidlertid af UCITS-di-
rektivet, hvorfor begrebet er videreført i denne bestemmelse.
IAS/IFRS, det vil sige regnskabsstandarder udstedt af Inter-
national Accounting Standards Board, der er en international
organisation, der fastsætter regnskabsstandarder, indeholder
dog visse kendetegn for, hvornår der foreligger betydelig
indflydelse. Disse kendetegn skal også benyttes til vurdering
af, om der foreligger betydelig indflydelse efter denne be-
stemmelse. Eksistensen af betydelig indflydelse hos en in-
vestor kommer sædvanligvis til udtryk på én eller flere af
følgende måder:
1) repræsentation i bestyrelsen eller tilsvarende ledelses-
organ i den virksomhed, der er investeret i,
2) deltagelse i beslutningsprocessen,
3) væsentlige transaktioner mellem investor og den virk-
somhed, der er investeret i,
4) udveksling af ledende medarbejdere,
5) væsentlig teknisk information til rådighed.
Det afgørende er ikke, om nogle af kendetegnene rent fak-
tisk er til stede (de facto) i det enkelte tilfælde, men derimod
om der er mulighed for, at de kan indtræde.
Betydelig indflydelse kan således ikke blot defineres som
en procentgrænse for, hvor stor en aktiepost, en dansk
UCITS besidder.
Til nr. 19 (§ 157, stk. 3, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Det foreslåede stk. 3 er med to mindre ændringer en vide-
reførelse af § 157, stk. 3, i den gældende lov og gennemfø-
rer UCITS-direktivets artikel 56, stk. 2, litra a-d. Det fore-
slås, at en dansk UCITS ikke må erhverve mere end 10 pct.
af aktierne uden stemmeret fra én og samme emittent, 10
pct. af obligationerne fra én og samme emittent, 10 pct. af
pengemarkedsinstrumenterne fra én og samme emittent eller
25 pct. af andelene fra en og samme afdeling af en dansk
UCITS eller et og samme investeringsinstitut som nævnt i §
143, stk. 1, nr. 2 og 3.
I den gældende lov omfatter forbuddet »en dansk UCITS
og en afdeling af en dansk UCITS«. Referencen til en afde-
ling foreslås fjernet for at præcisere, at placeringsgrænserne
anført under nr. 1-4 gælder på UCITS-niveau. Det vil sige,
at flere afdelinger, som hører under den samme danske
UCITS tilsammen skal overholde grænserne i stk. 3, lige-
som hver afdeling isoleret set skal overholde grænserne. Der
er med ændringen ikke tiltænkt en stramning af den nuvæ-
rende regel, men alene en præcisering af, at grænserne skal
vurderes på UCITS-niveau.
Foruden de placeringsgrænser, der i øvrigt er nævnt i ka-
pitel 15 i lov om investeringsforeninger m.v., fastslår stk. 3
yderligere begrænsninger. Hvor de øvrige placeringsgrænser
er grænser, der skal beregnes af den danske UCITS formue,
skal grænserne i stk. 3 beregnes på grundlag af emittentens
samlede udstedte aktier uden stemmeret, obligationer, pen-
gemarkedsinstrumenter eller andele.
Det fremgår af den gældende § 157, stk. 3, nr. 4, at be-
stemmelsen udover danske UCITS og afdelinger heraf om-
fatter udenlandske investeringsinstitutter som nævnt i § 143,
stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Idet §
143, stk. 1, nr. 3, tillige omfatter danske investeringsinstitut-
ter, som ikke har status som UCITS, men som investerer
som en UCITS, foreslås det, at ordet »udenlandske« udgår
af bestemmelsen således, at bestemmelsen mere præcist be-
skriver de omfattede typer af investeringsinstitutter, som en
77
dansk UCITS kan anbringe sine midler i, jf. § 143, stk. 1, nr.
2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v.
Til nr. 20 (§ 161, stk. 1, 1. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Finanstilsynets generelle tilsynsforpligtelse over for dan-
ske UCITS er fastlagt i § 161 i lov om investeringsforenin-
ger m.v. Det følger af § 161, stk. 1, 1. pkt., at Finanstilsynet
påser overholdelsen af lov om investeringsforeninger m.v.
samt regler udstedt i medfør af loven, dvs. bekendtgørelser
udstedt med hjemmel i lov om investeringsforeninger m.v.
Der er dog enkelte undtagelser, som er opregnet i § 161, stk.
1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13.
juli 2009 om samordning af love og administrative bestem-
melser om visse institutter for kollektiv investering i værdi-
papirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet) indehol-
der en række bemyndigelser, hvorefter Kommissionen kan
udstede gennemførelsesretsakter, reguleringsmæssige tekni-
ske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standar-
der. Disse retsakter og tekniske standarder (niveau 2-regule-
ring) vil som alt overvejende hovedregel blive udstedt som
forordninger, der vil være direkte gældende i medlemsstater-
ne, og som derfor ikke skal implementeres i dansk lovgiv-
ning. Et eksempel på en sådan retsakt er Kommissionens
forordning (EU) nr. 583/2010 af 1. juli 2010 om gennemfø-
relse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF
for så vidt angår central investorinformation og de betingel-
ser, der skal opfyldes, når central investorinformation eller
prospektet udleveres på et andet varigt medium end papir el-
ler via et websted.
Finanstilsynet skal som kompetent myndighed ud over at
påse overholdelsen af de bestemmelser, der er implemente-
ret i dansk ret i medfør af direktiv 2009/65/EF, ligeledes på-
se overholdelsen af de retsakter og tekniske standarder, der
er udstedt i medfør af direktiv 2009/65/EF, og som er umid-
delbart gældende i medlemsstaterne. Tilsynsforpligtelsen
følger af artikel 97 i direktiv 2009/65/EF.
Derfor foreslås det at udvide opregningen i § 161, stk. 1,
1. pkt., således at Finanstilsynet ligeledes påser overholdel-
sen af regler udstedt i medfør af direktiv 2009/65/EF. Tilfø-
jelsen sikrer, at Finanstilsynet kan sanktionere og udstede
tilsynsreaktioner for virksomhedernes manglende efterlevel-
se af bestemmelser i regler udstedt i medfør af direktiv
2009/65/EF.
Til nr. 21 (§ 161, stk. 3, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
Efter det foreslåede § 161, stk. 3, kan Finanstilsynet an-
vende fremmed bistand. Bestemmelsen anvendes i særlige
tilfælde, hvor Finanstilsynet har et presserende behov, eller
hvor tilsynet har brug for en speciel ekspertviden. Finanstil-
synets brug af eksperter skal ske inden for de almindelige
økonomiske rammer, der er fastlagt i finansloven.
Bestemmelsen finder generel anvendelse i tilsynets øvrige
lovgivning, ligesom den har været forudsat ved udformnin-
gen af de gældende bestemmelser i lovens kapitel 16.
Til nr. 22 (§ 172, stk. 1 og 2, i lov om investeringsforeninger
m.v.)
De foreslåede ændringer i § 172, stk. 1 og 2, i lov om in-
vesteringsforeninger m.v., indeholder en konsekvensæn-
dring som følge af de foreslåede ændringer i § 57, stk. 1 og
2. Ændringerne medfører, at Finanstilsynet vil kunne påby-
de en investeringsforenings bestyrelse at afsætte en direktør,
eller et medlem af bestyrelsen i en investeringsforening eller
en SIKAV at nedlægge sit hverv, hvis medlemmet ikke læn-
gere opfylder kravene til hæderlighed som angivet i det
foreslåede § 57, stk. 2, og som hidtil i stk. 2, der med lovfor-
slaget bliver stk. 3.
Til nr. 23-24 (§ 172, stk. 3 og 4, i lov om
investeringsforeninger m.v.)
De foreslåede ændringer i § 172, stk. 3 og 4, i lov om in-
vesteringsforeninger m.v., indeholder en konsekvensæn-
dring som følge af de foreslåede ændringer i § 57, stk. 1 og
2.
Til nr. 25 (§ 190, stk. 1, 1. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v.)
De to første af de foreslåede ændringer i § 190, stk. 1, 1.
pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., er indsættelse af
henvisninger til de foreslåede § 51, stk. 4, og § 52, stk. 4.
Ændringerne medfører, at overtrædelse af § 51, stk. 4, og §
52, stk. 4, kan straffes med bøde, med mindre højere straf
kan pålægges efter den øvrige lovgivning. Det betyder, at
bestyrelsen for en investeringsforening eller en SIKAV kan
straffes med bøde, hvis den ikke sikrer, at dens medlemmer
har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfa-
ring til at kunne forstå henholdsvis investeringsforeningens
eller SIKAV’ens aktiviteter og de hermed forbundne risici,
jf. § 51, stk. 4, og § 52, stk. 4.
Derudover indeholder den foreslåede ændring i § 190, stk.
1, 1. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., en konse-
kvensændring som følge af, at der i § 57 indsættes et nyt
stykke, og at de gældende stk. 2-4 dermed bliver stk. 3-5.
Denne ændring medfører, at et medlem af bestyrelsen og di-
rektionen i en investeringsforening eller af bestyrelsen i en
SIKAV, som hidtil kan straffes med bøde eller fængsel ind-
til fire måneder, med mindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, såfremt den pågældende ikke giver Fi-
nanstilsynet oplysninger om forhold omfattet af § 57, stk. 3,
nr. 1 og 2, som anført i de foreslåede ændringer i § 57, stk.
4, der bliver stk. 5.
Til nr. 26 (§ 190, stk. 1, 2. pkt., i lov om
investeringsforeninger m.v.)
Den foreslåede ændring i § 190, stk. 1, 2. pkt., indeholder
indsættelse af henvisninger til de foreslåede § 51, stk. 1, nr.
5 og § 52, stk. 1, nr. 6. Ændringerne medfører, at overtræ-
delse af § 51, stk. 1, nr. 5, og § 52, stk. 1, nr. 6, straffes med
78
bøde. Det betyder, at bestyrelsen i en investeringsforening
eller en SIKAV kan straffes med bøde, hvis den ikke fast-
lægger en politik for mangfoldighed, der fremmer en til-
strækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt
bestyrelsens medlemmer, jf. § 51, stk. 1, nr. 5, og § 52, stk.
1, nr. 6.
Til § 5
Til nr. 1 (§ 3, stk. 1, nr. 24, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Med forslaget til § 3, stk. 1, nr. 24, foreslås den gældende
definition af startkapital ændret til en definition af mini-
mumskapital. Minimumskapitalen foreslås defineret ved en
henvisning til artikel 26, stk. 1, litra a-e, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013
om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investerings-
selskaber.
Den gældende § 3, stk. 1, nr. 24, definerer startkapital
med en henvisning til forvalterens kapitalgrundlag på tids-
punktet for modtagelsen af tilladelse til at forvalte alternati-
ve investeringsfonde. Kapitalgrundlag er defineret i den
gældende § 3, stk. 1, nr. 34, som omhandlet i reglerne i arti-
kel 25-88 i forordning (EU) 575/2013, dækkende kapital-
grundlagsposter. Den gældende definition af startkapital er
en implementering af definitionen af startkapital i artikel 4,
stk. 1, litra s, i direktiv 2011/61/EU, som henviser til be-
stemmelserne i art. 57, stk. 1, litra a og b, i direktiv
2006/48/EF. Artikel 57, litra a og b, i direktiv 2006/48/EF er
pr. 1. januar 2014 blevet erstattet af artikel 26, stk. 1, litra a-
e, i forordning (EU) 575/2013. Henvisningen i artikel 4, stk.
1, litra s, i direktiv 2011/61/EU er dermed til de egentlige
kernekapitalposter, jf. artikel 26, stk. 1, litra a-e, i forord-
ning (EU) 575/2013. Det foreslås derfor at ændre definitio-
nen af startkapital til en definition af minimumskapital, som
henviser til artikel 26, stk. 1, litra a-e, i forordning (EU)
575/2013, for at sikre bedre overensstemmelse med denne.
Formålet med sondringen mellem startkapital og egenka-
pital i direktiv 2011/61/EU er at sikre, at forvalteren har en
grundlæggende kapital af særlig høj kvalitet således, at for-
valteren kan modstå eventuelle tab og levere kontinuerlige
og regelmæssige forvaltningsydelser. Det grundlæggende
formål med definitionen og brugen af startkapital er dermed
at fastsætte et minimumskrav til kapitalens kvalitet og stør-
relse. Ved at anvende termen startkapital i den gældende §
3, stk. 1, nr. 24, som betegnelsen for denne del af kapital-
grundlaget, kan der opstå misforståelser, idet minimumskra-
vet til kapitalen ikke kun eksisterer på tidspunktet for mod-
tagelsen af tilladelse til at forvalte alternative investerings-
fonde, men er et kontinuerligt krav, som forvalteren skal le-
ve op til. For at undgå misforståelser ved anvendelse af kra-
vene til forvaltere af alternative investeringsfondes kapital,
stilles der derfor forslag om at ændre startkapital til mini-
mumskapital for herved at præcisere anvendelsen heraf.
Til nr. 2 (§ 3, stk. 1, nr. 34, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
§ 3, stk. 1, nr. 34, i lov om forvaltere af alternative inve-
steringsfonde m.v. definerer kapitalgrundlaget for forvaltere
af alternative investeringsfonde. Kapitalgrundlaget defineres
ved en henvisning til artikel 25-88 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringssel-
skaber.
Forvaltere af alternative investeringsfonde er ikke direkte
omfattet af forordning (EU) 575/2013, men direktiv
2011/61/EU, der er implementeret i lov om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., indeholder en række hen-
visninger til direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om ad-
gang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut
og til direktiv 2006/49/EF om kravene til investeringsselska-
ber. Disse to direktiver er pr. 1. januar 2014 ophævet og er-
stattet af forordning (EU) 575/2013 og direktiv 2013/36/EU
af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som
kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber. Det følger af ikrafttrædelsesbestemmelserne
til forordning (EU) 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, at
henvisninger til direktiv 2006/48/EF og direktiv 2006/49/EF
i andre EU-retsakter skal forstås som henvisninger til be-
stemmelser i forordning (EU) 575/2013 og direktiv
2013/36/EU i overensstemmelse med korrelationstabeller,
der er udarbejdet som bilag til forordning (EU) 575/2013 og
direktiv 2013/36/EU. Dette er baggrunden for, at der i § 3,
stk. 1, nr. 34, i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. henvises til artikel 25-88 i forordning (EU)
575/2013, således at artikel 25-88 skal anvendes ved opgø-
relsen af kapitalgrundlaget for forvaltere af alternative inve-
steringsfonde. Finanstilsynet vil udarbejde en vejledning,
der nærmere redegør for reglernes anvendelse i forhold til
forvaltere af alternative investeringsfonde.
Indeholdt i artikel 25-88 er en række bestemmelser, der
bemyndiger Kommissionen til at vedtage reguleringsmæssi-
ge tekniske standarder. Den Europæiske Banktilsynsmyn-
dighed (EBA) udarbejder udkast til de reguleringsmæssige
tekniske standarder og forelægger disse for Kommissionen.
Reglerne vil blive udstedt som delegerede retsakter, typisk
som umiddelbart gældende forordninger. De regulerings-
mæssige tekniske standarder kan i visse tilfælde være rele-
vante for forvaltere af alternative investeringsfonde i forbin-
delse med opgørelsen af kapitalgrundlaget. For at de regule-
ringsmæssige tekniske standarder kan finde anvendelse for
forvaltere af alternative investeringsfonde, foreslås der ind-
sat en henvisning til regler udstedt i medfør af artikel 25-88
i § 3, stk. 1, nr. 34, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v.
Følgende bestemmelser indeholder bemyndigelser til
Kommissionen til at fastsætte reguleringsmæssige tekniske
standarder:
Artikel 26, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
79
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betydningen af for-
ventet, når det skal fastslås, om en forventet udgift eller et
forventet udbytte er blevet fratrukket.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 27, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de betingelser, hvor-
efter de kompetente myndigheder kan fastslå, om en virk-
somhedstype, som er godkendt i henhold til gældende natio-
nal lovgivning, kan klassificeres som et gensidigt selskab, et
andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut med
henblik på denne del.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 28, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) de relevante former for indirekte finansiering af kapi-
talgrundlagsinstrumenter
b) hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et
uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget
c) betydningen af præferenceudlodninger.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 29, stk. 6, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere arten af de nødven-
dige indfrielsesbegrænsninger, når instituttets nægtelse af
indfrielse af kapitalgrundlagsinstrumenter er forbudt i hen-
hold til gældende national lovgivning.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 32, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere begrebet »gevinst ved salg« som
nævnt i stk. 1, litra a).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 33, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør den
snævre sammenhæng mellem værdien af obligationer og
værdien af aktiver som omhandlet i stk. 3, litra c).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 30. septem-
ber 2013.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 36, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere reglerne for anvendelse af fradra-
gene i stk. 1, litra a), c), e), f), h), i) og l) i nærværende arti-
kel, og de tilknyttede fradrag i artikel 56, litra a), c), d) og f),
og artikel 66, litra a), c) og d).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 36, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder for at præcisere de typer kapitalinstrumenter i fi-
nansieringsinstitutter og, i samråd med Den Europæiske Til-
synsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensi-
onsordninger (EIOPA) oprettet ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november
2010, i tredjelandsforsikringsselskaber og -genforsikrings-
selskaber samt i virksomheder, som ikke er omfattet af di-
rektiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv, og som
skal fratrækkes følgende kapitalgrundlagsposter:
a) egentlige kernekapitalposter
80
b) hybride kernekapitalposter
c) supplerende kapitalposter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 41, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de kriterier, hvoref-
ter en kompetent myndighed tillader et institut at reducere
værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser som
omhandlet i stk. 1, litra b).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 49, stk. 6, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA, EIOPA og Den Europæiske Værdipapir- og Mar-
kedstilsynsmyndighed (ESMA), der er oprettet ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 of
24. november 2010 udarbejder via Det Fælles Udvalg ud-
kast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med hen-
blik på anvendelse af denne artikel at præcisere betingelser-
ne for anvendelse af beregningsmetoderne i del II i bilag I til
direktiv 2002/87/EF med henblik på anvendelse af alternati-
verne til fradrag som omhandlet i stk. 1 i nærværende arti-
kel.
EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til regu-
leringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen se-
nest den 1. februar 2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 52, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) formen og arten af indfrielsesincitamenterne
b) arten af en eventuel opskrivning af et hybridt kerneka-
pitalinstruments hovedstol efter en midlertidig ned-
skrivning
c) procedurerne og tidspunktet for at:
i) fastslå, at den udløsende hændelse er indtruffet
ii) opskrive et hybridt kernekapitalinstruments ho-
vedstol efter en midlertidig nedskrivning
d) egenskaber ved instrumenterne, som kan være til hin-
der for rekapitalisering af instituttet
e) anvendelse af enheder med særligt formål (SPE'er) til
udstedelse af kapitalgrundlagsinstrumenter.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 73, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere betingelserne for,
hvilke indeks der anses for at kvalificere som brede mar-
kedsindeks med henblik på stk. 4.
EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige
tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 76, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) hvornår et skøn, der anvendes som alternativ til bereg-
ningen af den i stk. 2 omhandlede underliggende eks-
ponering, er tilstrækkeligt konservativt
b) betydningen af stor administrativ byrde med henblik på
anvendelsen af stk. 3.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 78, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere følgende:
a) betydningen af forsvarlig i forhold til instituttets indtje-
ningsevne
b) det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen
som nævnt i stk. 3
c) proceduren og datakravene i forbindelse med institut-
tets ansøgning om at få den kompetente myndigheds
tilladelse til at indlede en aktion som omhandlet i arti-
kel 72, herunder den procedure, der skal anvendes i til-
fælde af indfrielse af aktier udstedt til medlemmer af
andelsselskaber, og fristen for behandling af en sådan
ansøgning.
81
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 79, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere begrebet midlertidigt
med henblik på anvendelse af stk. 1, og under hvilke om-
stændigheder en kompetent myndighed kan skønne, at hen-
sigten med disse midlertidige besiddelser er at anvende dem
som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at
omstrukturere og redde en relevant enhed.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 83, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere de aktivtyper, der
kan vedrøre SPE'ernes drift, og begreberne minimal og ube-
tydelig som nævnt i stk. 1, andet afsnit.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Artikel 84, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013 har føl-
gende ordlyd:
»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske
standarder med henblik på at præcisere den beregning på
delkonsolideret niveau, der kræves i henhold til stk. 2 samt
artikel 85 og 87.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tek-
niske standarder for Kommissionen senest den 1. februar
2015.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i før-
ste afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standar-
der i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU)
nr. 1093/2010.«
Til nr. 3 (§ 8, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den gældende § 8, stk. 5, er en implementering af artikel
6, stk. 6, i direktiv 2011/61/EU. Bestemmelsen medfører, at,
bestemmelserne i § 10, stk. 6, samt §§ 43, 72 og 126 a i lov
om finansiel virksomhed tillige finder anvendelse på en for-
valters levering af tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Bilag
1, nr. 3, omfatter skønsmæssig porteføljepleje og accessori-
ske tjenesteydelser i form af investeringsrådgivning, opbe-
varing og forvaltning i forbindelse med aktier eller andele i
institutter for kollektiv investering eller modtagelse og for-
midling af ordrer vedrørende finansielle instrumenter. § 10,
stk. 6, og § 126 a i lov om finansiel virksomhed fastsætter
krav til kapitalgrundlaget for investeringsforvaltningsselska-
ber, mens § 43 omhandler god skik og § 72 fastsætter krav
til værdipapirhandlere. Det bemærkes, at den gældende § 8,
stk. 5, henviser til § 10, stk. 4, i lov om finansiel virksom-
hed. Som følge af en ændring af § 10 med lov nr. 268 af 25.
marts 2014 er § 10, stk. 4, rykket til § 10, stk. 6.
Den foreslåede ændring af § 8, stk. 5, er en præcisering af
implementeringen af artikel 6, stk. 6, i direktiv 2011/61/EU.
Efter den foreslåede ændring af bestemmelsen finder § 43
om god skik og § 72 om krav til værdipapirhandlere også
anvendelse, såfremt en forvalter meddeles tilladelse til at
udføre tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v.
Meddeles en forvalter tilladelse til opbevaring og forvalt-
ning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kol-
lektiv investering efter bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, gælder
derudover det forhøjede kapitalkrav i § 16, stk. 1, 3. pkt.,
der indsættes i lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v. med § 5, nr. 12, i dette lovforslag. Det forhøjede
kapitalkrav, der følger med tilladelsen til opbevaring og for-
valtning, svarer til det forhøjede kapitalkrav, der gælder for
investeringsforvaltningsselskaber og fondsmæglere, der til-
svarende får tilladelse til opbevaring og forvaltning.
Den gældende bestemmelses henvisning kapitalgrundlaget
for investeringsforvaltningsselskaber § 126 a i lov om finan-
siel virksomhed videreføres ikke i den foreslåede nyaffattel-
se af bestemmelsen, idet den foreslåede henvisning til den
foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, 3. pkt., er en mere
hensigtsmæssig og præcis implementering af bestemmelsen
i artikel 6, stk. 6, i direktiv 2011/61/EU. Tilsvarende videre-
føres henvisningen til § 10, stk. 4, i lov om finansiel virk-
somhed ikke, idet der ikke ses at være behov herfor for at
implementere artikel 6, stk. 6.
Til nr. 4 (§ 11, stk. 3, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring i § 11, stk. 3, nr. 1, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. er en konse-
kvensændring som følge af de foreslåede ændringer i § 3,
stk. 1, nr. 24. I § 3, stk. 1, nr. 24, foreslås startkapital ændret
til minimumskapital.
Til nr. 5 (§ 13, stk. 1 og 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 er bestemmelserne i
CRD IV om krav til ledelsens egnethed og hæderlighed (fit
& proper) implementeret i lov om finansiel virksomhed.
82
Med henblik på at ensarte egnetheds- og hæderlighedskrave-
ne på tværs af den finansielle lovgivning, således at disse
lægger sig op ad § 64 i lov om finansiel virksomhed, fore-
slås ændringerne i § 64 udbredt til de øvrige hovedlove un-
der Finanstilsynets tilsyn.
Den foreslåede nyaffattelse af § 13, stk. 1, i lov om forval-
tere af alternative investeringsfonde m.v. præciserer således
kravene til det enkelte ledelsesmedlems egnethed. Et med-
lem af ledelsen i en forvalter med tilladelse til at forvalte al-
ternative investeringsfonde, skal, jf. det foreslåede § 13, stk.
1, have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til
at kunne varetage sin stilling eller udøve sit hverv i den på-
gældende forvalter. Kravene skal være opfyldt til enhver tid,
hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt,
hvor ledelsesmedlemmet tiltræder stillingen eller hvervet,
og i hele den periode hvori den pågældende varetager stillin-
gen eller hvervet. Når en person tiltræder som ledelsesmed-
lem i en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative in-
vesteringsfonde, påser Finanstilsynet, at vedkommende har
tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kun-
ne udøve hvervet eller varetage stillingen i virksomheden og
dermed, at den pågældende opfylder kravene i det foreslåe-
de § 13, stk. 1.
Der stilles ikke generelle kriterier for hvilke teoretiske el-
ler praktiske krav, som personen skal opfylde. Disse varierer
afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et med-
lem af bestyrelsen/tilsynsrådet samt hvilken forvalter, der er
tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en
relevant uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse
indenfor den finansielle sektor, og om vedkommende har le-
delseserfaring. For medlemmer af det centrale ledelsesorgan
(typisk direktionen), vil der blive lagt vægt på, at personen
har erfaring med investeringsstrategierne for de alternative
investeringsfonde, som forvalteren til enhver tid er ansvarlig
for.
Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem
end til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvis der er tale
om en stor og kompleks forvalter. Der stilles ikke et ubetin-
get krav om, at et ledelsesmedlem har særlig indsigt i forval-
teres forhold. Særlig indsigt i anden relevant branche vil
kunne anses for tilstrækkeligt. De øvrige kompetencer hos
andre medlemmer af ledelsen i forvalteren inddrages ikke i
forbindelse med vurderingen af, om en ledelsesmedlem op-
fylder kravene i det foreslåede § 13, stk. 1.
Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til stillingen
i den konkrete forvalter. Det er således muligt, at en person
på baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og
hidtidige ledelseserfaring, opfylder kravet om fyldestgøren-
de erfaring til at lede en mindre og mindre kompleks forval-
ter, men at det ikke gør sig gældende i forhold til en stor og
kompleks forvalter. Derfor kan man ikke tage sin vurdering
med sig fra en forvalter til en anden.
Det foreslåede § 13, stk. 2, har til formål at sikre, at med-
lemmer af ledelsen af en forvalter med tilladelse til at for-
valte alternative investeringsfonde har den fornødne hæder-
lighed til at varetage det pågældende hverv eller den pågæl-
dende stilling. Den foreslåede bestemmelse præciserer de
gældende krav til det enkelte ledelsesmedlems hæderlighed.
Efter det foreslåede § 13, stk. 2, skal et ledelsesmedlem ha-
ve et tilstrækkeligt godt omdømme og udvise hæderlighed,
integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og
anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er
en del af ledelsen i en forvalter, har en høj standard, både
når det gælder deres faglige og ledelsesmæssige kompeten-
cer og i forhold til deres personlige adfærd. Det er derfor
vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt udviser en høj grad
af hæderlighed og integritet. Ledelsesmedlemmer skal end-
videre have et godt omdømme. Det er vigtigt at opretholde
den finansielle sektors omdømme og det omgivende sam-
funds tillid til sektoren, og hensynet hertil tilsiger, at også
medlemmer af ledelsen i en forvalter med tilladelse til at
forvalte alternative investeringsfonde skal have et tilstræk-
keligt godt omdømme i samfundet. Manglende tillid til en-
kelte ledelsesmedlemmer i dele af finansielle sektor vil kun-
ne have en afsmittende effekt på hele den finansielle sektors
omdømme og tilliden til den samlede branche.
Et medlem af ledelsen skal effektivt kunne vurdere og an-
fægte afgørelser truffet af den daglige ledelse. For så vidt
angår de ledelsesmedlemmer, som selv udgør en del af den
daglige ledelse, omfatter begrebet »den daglige ledelse« den
øvrige del af den daglige ledelse.
Kravene i det foreslåede § 13, stk. 2, skal være opfyldt til
enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal være opfyldt
fra det tidspunkt, hvor ledelsesmedlemmet tiltræder hvervet
eller stillingen, og i hele den periode, hvori den pågældende
bestrider hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder en
stilling som ledelsesmedlem i en forvalter, påser Finanstilsy-
net, om vedkommende har et tilstrækkeligt godt omdømme
og udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed for ef-
fektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den
daglige ledelse og dermed, om den pågældende opfylder
kravene i det foreslåede § 13, stk. 2.
§ 13, stk. 2, som med lovforslaget bliver stk. 3, angiver
som hidtil de forhold, som kan medføre, at en person ikke
anses for at have et tilstrækkeligt godt omdømme og dermed
den fornødne hæderlighed. Det kan f.eks. være vanskeligt at
have tillid til, at et ledelsesmedlem kan varetage forvalterens
og investorernes interesser på betryggende vis, hvis ved-
kommende har påført forvalteren tab, eller hvis Finanstilsy-
net gentagne gange må give forvalteren påbud, fordi den fi-
nansielle regulering på væsentlige områder ikke er over-
holdt, og der dermed er grund til at antage, at ledelsesmed-
lemmet ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig måde.
Ledelsesmedlemmer skal løbende leve op til kravene om
egnethed og hæderlighed, hvilket understøttes af, at et ledel-
sesmedlem har pligt til at orientere Finanstilsynet om de i de
foreslåede stk. 1 og 3, angivne forhold, når vedkommende
tiltræder som ledelsesmedlem, og herefter løbende ved æn-
dringer i forhold efter de foreslåede stk. 2 og 3. Finanstilsy-
net vil i forbindelse med vurderingen af, om et ledelsesmed-
lem har et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser hæder-
lighed, integritet og uafhængighed, tage hensyn til, i hvilken
type af forvalter, den pågældende indtræder i ledelsen. Fi-
83
nanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering ind-
drage eventuelle retningslinjer på området fra ESMA i det
omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang
inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til den
type af forvalter, hvori den pågældende besidder en ledel-
sespost.
Til nr. 6 (§ 13, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring i § 13, stk. 3, der med lovforsla-
get bliver stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., indeholder konsekvensændringer som følge
af de foreslåede ændringer i § 13, stk. 1 og 2. Ændringen
medfører, at der ved vurderingen af, om et ledelsesmedlem
lever op til de foreslåede stk. 2 og stk. 3, nr. 1, 3 og 4, skal
lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til den fi-
nansielle sektor.
Til nr. 7 (§ 13, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring i § 13, stk. 4, der med lovforsla-
get bliver stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v., indeholder konsekvensændringer som følge
af de foreslåede ændringer i § 13, stk. 1 og 2. Ændringen
medfører, at ledelsesmedlemmer har pligt til at meddele Fi-
nanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende de foreslåe-
de stk. 1 og 3, i forbindelse med deres indtræden i forvalte-
rens ledelse, og forhold omfattet af de foreslåede stk. 2 og 3,
hvis forholdene efterfølgende ændres.
Overtrædelse af § 13, stk. 5, vil kunne straffes med bøde,
jf. dette lovforslags § 5, nr. 28. Det betyder, at såfremt et le-
delsesmedlem i en forvalter undlader at meddele Finanstil-
synet oplysninger om forhold omfattet af § 13, stk. 1 og 3,
ved indtræden i forvalterens ledelse og efterfølgende om
forhold omfattet af § 13, stk. 2 og 3, kan den pågældende
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Til nr. 8 (§ 15, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det foreslåede § 15, stk. 1, er en præcisering af implemen-
teringen af artikel 10, stk. 1, i direktiv 2011/61/EU. Det
foreslåede stk. 1 medfører, at forvaltere skal underrette Fi-
nanstilsynet om planlagte ændringer af væsentlige forhold,
før ændringerne gennemføres. Med ændringer af forvalte-
rens væsentlige forhold menes ændringer i betingelserne for
og forholdene omkring forvalteren, herunder de informatio-
ner, der blev indsendt ved ansøgning om tilladelse til at for-
valte alternative investeringsfonde.
Der skal gives meddelelse ved ændring af de personer, der
har ansvaret for udførelsen af forvalterens opgaver, identite-
ten af de kapitalejere i forvalteren, som besidder en kvalifi-
ceret andel i forvalteren og størrelsen heraf, forvalterens ak-
tivitetsplan samt aflønningspolitik- og praksis. Underretnin-
gen skal ske inden ændringen gennemføres. Hvis der opstår
uforudsete ændringer, skal disse ændringer meddeles til Fi-
nanstilsynet straks efter, at ændringer er sket.
Sondringen mellem planlagte og uforudsete ændringer kan
ikke genfindes i direktiv 2011/61/EU, men er indsat for at
præcisere forvalterens pligt.
Den foreslåede § 15, stk. 1, er strafbelagt efter § 190, stk.
1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Det er forvaltere med tilladelse efter § 11, stk. 3, der som ju-
ridiske personer er forpligtede til at underrette Finanstilsynet
om planlagte ændringer af væsentlige forhold, før ændrin-
gerne gennemføres. Uforudsete ændringer skal meddeles til
Finanstilsynet straks efter, at ændringen er sket. Bestemmel-
sen skelner mellem ændringer, der er planlagte og ændrin-
ger, der er uforudsete. Såfremt selskabet meddeler ændrin-
ger efter disse er gennemført, vil selskabet kunne straffes for
overtrædelse af bestemmelsen, medmindre disse ændringer
var uforudselige for forvalteren.
Forvaltere med tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde kan endvidere straffes, såfremt uforudsete æn-
dringer ikke straks oplyses til Finanstilsynet, så snart æn-
dringen er sket. Det er en forudsætning for, at forvalteren
kan straffes for ikke at underrette Finanstilsynet, at der dels
er tale om ændringer i forholdene omkring forvalteren, her-
under også om de forvaltede fonde og foreninger, og dels at
der er tale om ændringer af »væsentlige forhold«. Ændrin-
ger i oplysningerne, der er nødvendige før en ansøgning kan
anses for fuldstændig, jf. § 14, stk. 2, jf. § 11, stk. 4, nr. 1-4,
og stk. 5, nr. 1-2, vil som udgangspunkt anses for at være
væsentlig ved vurderingen af § 15. Ændringer af meget lille
og ubetydelig karakter vil ikke blive anset som væsentlige i
medfør af § 15. Ændringer i gebyrer eller honorarer for for-
valteren samt navneændring af forvaltede alternative inve-
steringsfonde eller afdelinger heraf vil ikke være væsentlige
ændringer.
For forvaltere, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 4,
anses oplysningerne i § 116, stk. 1, tillige for at være væ-
sentlige oplysninger. I forbindelse med vurderingen af,
hvorvidt der er tale om væsentlige forhold, bør der altid
foretages en konkret individuel vurdering. Følgende ændrin-
ger i forhold omkring forvalteren er eksempler på ændrin-
ger, der vil anses for at være væsentlige: Forhold som kan
hindre Finanstilsynet i at varetage dets tilsynsopgaver, f.eks.
ved snævre forbindelser eller som følge af love eller admini-
strative bestemmelser i et tredjeland, ændringer i forvalte-
rens organisatoriske opbygning, herunder ændringer i risiko-
styring, compliance-funktionen og værdiansættelser af fon-
dens aktiver.
Til nr. 9 (§ 15, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4, i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. skal for-
valtere af alternative investeringsfonde orientere Finanstil-
synet, hvis forvalteren opretter nye fonde eller afdelinger
heraf med en investeringsstrategi, der falder inden for den
tilladelse, som forvalteren er meddelt efter lovens § 11. Det
samme gælder, hvis forvalteren afvikler sådanne forvaltede
fonde eller afdelinger heraf.
84
Når en forvalter af alternative investeringsfonde meddeles
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde, gælder
denne tilladelse kun for forvaltning af alternative investe-
ringsfonde med nærmere angivne investeringsstrategier
Ifølge den foreslåede § 15, stk. 1, skal forvaltere underret-
te Finanstilsynet om planlagte ændringer af væsentlige for-
hold, før ændringerne gennemføres. Afvikling og oprettelse
af alternative investeringsfonde vil som udgangspunkt være
at betragte som en væsentlig ændring Er der tale om en in-
vesteringsfond, der følger en investeringsstrategi, som for-
valteren har tilladelse til at forvalte, vil der imidlertid ikke
være behov for, at Finanstilsynet godkender, når der afvikles
eller oprettes nye fonde eller afdelinger. Det er samtidig et
behov fra markedets side for, at især oprettelse af nye afde-
linger inden for en kendt investeringsstrategi kan ske med
meget kort varsel. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt,
hvis forvaltere skal anvende proceduren i § 15, stk. 1, når
der afvikles eller oprettes alternative investeringsfonde, der
følger en investeringsstrategi, som forvalteren har tilladelse
til at anvende.
Den foreslåede bestemmelse af § 15, stk. 4, medfører der-
for at, oprettelse eller afvikling af forvaltede fonde eller af-
delinger heraf inden for den eller de investeringsstrategier,
som forvalteren er meldt tilladelse til at forvalte, ikke skal
betragtes som væsentlige ændringer, men at forvalteren ale-
ne skal orientere Finanstilsynet herom inden for 5 arbejdsda-
ge. Baggrunden herfor er, at det er afgørende for tilsynet
med forvaltere af alternative investeringsfonde at vide, hvor
mange fonde forvalteren har under forvaltning og størrelsen
af de aktiver, der samlet er i de pågældende fonde. Finanstil-
synet skal ikke godkende ændringen og har således heller
ikke mulighed for at afvise ændringen, som det er tilfældet,
hvis der er tale om væsentlige ændringer omfattet af § 15,
stk. 1.
Hvis forvalteren påtænker, at oprette en ny alternativ inve-
steringsfond eller en afdeling heraf, uden at forvalteren har
tilladelse til den pågældende investeringsstrategi, som den
påtænkte fond eller afdelingen heraf vil følge, er der tale om
en væsentlig ændring, som forvalteren er forpligtet til at un-
derrette Finanstilsynet om efter § 15, stk. 1. Forvalterens til-
ladelse er som nævnt begrænset således, at forvalteren kun
får mulighed for at forvalte alternative investeringsfonde
med nærmere angivne strategier. En udvidelse af forvalter-
nes virksomhed ved at forvalte alternative investeringsfonde
med andre strategier end de som forvalteren har tilladelse til,
anses for at være en ændring af væsentlige forhold. Det er
derfor nødvendigt at indskrænke undtagelsen til den foreslå-
ede § 15, stk. 1, i § 15, stk. 4, således, at forvalteren stadig
skal underrette Finanstilsynet efter proceduren i § 15, stk. 1,
ved oprettelse af alternative investeringsfonde med investe-
ringsstrategi forskellig fra det som forvalteren har tilladelse
til.
Det foreslås at overtrædelser af § 15, stk. 4, pålægges straf
i henhold til § 190, stk. 2.
Til nr. 10 og 11 (§ 16, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer i § 16, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov
om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. er en
konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer i §
3, stk. 1, nr. 24. I § 3, stk. 1, nr. 24, foreslås startkapital
ændret til minimumskapital.
Til nr. 12 (§ 16, stk. 1, 3. pkt., i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede nye bestemmelse i § 16, stk. 1, 3. pkt., er
en konsekvens som følge af ændringen i lovforslagets § 5,
nr. 3. Det foreslås, at forvaltere med tilladelse til at udføre
opgaverne i bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, skal have en mini-
mumskapital på minimum 730.000 euro.
Der er tale om en præcisering af implementeringen af arti-
kel 6, stk. 6, i direktiv 2011/61/EU. Denne artikel refererer
til artikel 2, stk. 2, og artikel 12, 13 og 19 i direktiv
2004/39/EF. Artikel 12 i direktiv 2004/39/EF omhandler in-
vesteringsselskabers startkapital og henviser til direktiv
93/6/EØF. Direktiv 2006/49/EF erstattede direktiv 93/6/
EØF. Ved indførelsen af direktiv 2013/36/EU og forordning
(EU) 575/2013 blev direktiv 2006/49/EF erstattet heraf.
Definitionen af et investeringsselskab findes i artikel 4,
stk. 1, nr. 2, i forordning (EU) 575/2013, hvorefter et inve-
steringsselskab er en person som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 1, i direktiv 2004/39/EF, som er omfattet af kravene i
nævnte direktiv, undtagen blandt andet selskaber, som ikke
har tilladelse til at yde den accessoriske tjenesteydelse, der
er omhandlet i bilag I, afsnit B, punkt 1, til direktiv
2004/39/EF, som kun yder en eller flere af de investerings-
services og -aktiviteter, der er omhandlet i bilag I, afsnit A,
punkt 1, 2, 4 og 5, til nævnte direktiv, og som ikke har tilla-
delse til at opbevare penge eller værdipapirer, der tilhører
deres kunder, og som derfor ikke på noget tidspunkt må
komme i gældsforhold til deres kunder. Definitionen anven-
des også i direktiv 2013/36/EU.
Efter artikel 28, stk. 2, i direktiv 2013/36/EU skal alle an-
dre investeringsselskaber end de i artikel 29 i samme direk-
tiv nævnte, have en minimumskapital på 730.000 euro. In-
vesteringsselskaber med tilladelse til opbevaring og forvalt-
ning i forbindelse med aktier eller andele i institutter for kol-
lektiv investering er ikke nævnt i artikel 29.
Det rette minimumskapitalkrav, der refereres til i artikel 6,
stk. 6, i direktiv 2011/61/EU, for forvaltere med tilladelse til
tjenesteydelserne, nævnt i bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., er
derfor 730.000 euro.
Ved tilladelse til accessoriske tjenesteydelser, der falder
under bilag 1, nr. 3, litra b, punkt i og iii, i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde m.v. vil minimumskapital-
kravet refereret til i artikel 6, stk. 6, i direktiv 2011/61/EU
være 125.000 euro. Dette medfører derfor ikke særlige krav
til forvalterens kapital udover hvad der i forvejen kræves, jf.
§ 16 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v.
85
Til nr. 13 (§ 16, stk. 7, 1. pkt., i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Med den foreslåede ændring af § 16, stk. 7, 1. pkt., ændres
bestemmelsen, så der henvises til § 16, stk. 5, nr. 1, i stedet
for til § 16, stk. 4. Herved bringes bestemmelsen i overens-
stemmelse med artikel 9, stk. 8, i direktiv 2011/61/EU, som
§ 16, stk. 7, implementerer.
Til nr. 14 (§ 16, stk. 11, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
§ 16, stk. 11, implementerer artikel 9, stk. 10, i direktiv
2011/61/EU. Bestemmelsen medfører, at hvis en forvalter
tillige har tilladelse som investeringsforvaltningsselskab i
medfør af § 10 i lov om finansiel virksomhed, finder alene
kravene i § 16, stk. 5 og 7, samt i regler udstedt i medfør af
§ 16, stk. 8-10, anvendelse for den pågældende forvalter. De
øvrige bestemmelser i § 16 finder således ikke anvendelse,
idet disse regler findes tilsvarende i § 126 a i lov om finan-
siel virksomhed, der fastsætter regler om kapitalgrundlaget
for investeringsforvaltningsselskaber.
Med nyaffattelsen af bestemmelsen præciseres det, at kra-
vene i § 16, stk. 5 og 7, samt i regler udstedt i medfør af §
16, stk. 8-10, finder anvendelse ud over reglerne om kapital-
grundlaget for investeringsforvaltningsselskaber, der følger
af § 126 a i lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås endvidere præciseret i § 16, stk. 11, 2. pkt., at
forvaltere af alternative investeringsfonde, der tillige har til-
ladelse som investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov
om finansiel virksomhed og som har tilladelse til at udføre
aktiviteter omfattet af bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., skal opfylde
minimumskapitalkravet i § 126 a, stk. 2, nr. 1, i lov om fi-
nansiel virksomhed. Bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii, omfatter
opbevaring og forvaltning i forbindelse med aktier eller an-
dele i institutter for kollektiv investering. § 126 a, stk. 2, nr.
1, fastsætter et forhøjet kapitalkrav på 730.000 euro.
Den foreslåede ændring i § 16, stk. 11, 2. pkt., skal sikre,
at virksomheder med tilladelse efter § 10 i lov om finansiel
virksomhed, ikke er undtaget fra kravet om yderligere kapi-
tal, såfremt virksomheden meddeles tilladelse til aktiviteter
omfattet af bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii. Det følger af den
foreslåede ændring af § 16, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets §
5, nr. 12, at der tilsvarende gælder et forhøjet kapitalkrav for
forvaltere af alternative investeringsfonde, der meddeles til-
ladelse til at udføre tjenesteydelser omfattet af bilag 1, nr. 3,
litra b, punkt ii, og som ikke er investeringsforvaltningssel-
skaber.
Til nr. 15-16 (§ 28 a i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede § 28 a pålægger det øverste ledelsesorgan i
en forvalter med tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde en pligt til at fastlægge en mangfoldighedspolitik
for ledelsesorganet, der fremmer en tilstrækkelig diversitet i
kvalifikationer og kompetencer blandt ledelsesorganets
medlemmer. En tilsvarende pligt for bestyrelser i virksom-
heder følger af § 70, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksom-
hed.
En mangfoldighedspolitik bør indeholde en beskrivelse af,
hvordan ledelsesorganet vil sikre mangfoldighed i ledelses-
organet, for eksempel ved at sikre en rekruttering, der til-
trækker kandidater med en bred vifte af kvalifikationer og
kompetencer til ledelsesorganet. En mangfoldighedspolitik
bør angive, hvilke kvalifikationer og kompetencer, der er re-
levante at tillægge vægt ved udpegning af kandidater til le-
delsesorganet.
Disse kvalifikationer og kompetencer kan være opnået på
baggrund af den enkelte kandidats uddannelsesmæssige, er-
hvervsmæssige eller personlige erfaring. Det skal præcise-
res, at det står ledelsesorganet frit for at vælge den politik,
der findes bedst egnet for den pågældende forvalter til at
fremme mangfoldigheden i ledelsesorganet. Med det fore-
slåede krav om, at ledelsesorganet skal fastlægge en mang-
foldighedspolitik, forpligtes ledelsesorganet til aktivt at
fremme den for forvalteren relevante og nødvendige mang-
foldighed i ledelsesorganet.
Det følger af § 28, at forvaltere af alternative investerings-
fonde med registreret hjemsted i Danmark, som har værdi-
papirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/
EØS-land, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller
derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal opstille
måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i ledel-
sesorganet og udarbejde en politik med henblik på at øge an-
delen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øv-
rige ledelsesniveauer. Disse forvaltere vil således fremover
både skulle fastlægge måltal for det underrepræsenterede
køn i ledelsesorganet og en politik for mangfoldighed i le-
delsesorganet.
Det vil være op til ledelsesorganerne i de enkelte forvalte-
re, jf. ovenfor, at fastlægge måltal og politikker på en måde,
der er betryggende, og som lever op til de krav, der stilles i
henholdsvis § 28 og den foreslåede § 28 a. En forvalters le-
delsesorgan kan således vælge at indarbejde de opstillede
måltal for det underrepræsenterede køn i en fælles politik
for ledelsesorganets sammensætning, forudsat kravene i
begge bestemmelser er opfyldt.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 155 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., vil
Finanstilsynet i forbindelse med vurderingen af, om politi-
kken efter den foreslåede § 28 a i tilstrækkelig grad fremmer
mangfoldighed, tage hensyn til, hvilken forvalter vurderin-
gen vedrører. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan
vurdering inddrage eventuelle retningslinjer på området fra
ESMA i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i
det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i for-
hold til den forvalter, som vurderingen vedrører.
Manglende fastlæggelse af en mangfoldighedspolitik vil
kunne straffes med bøde. Det betyder, at ledelsesorganet i
en forvalter kan straffes med bøde, hvis den ikke fastlægger
en politik for mangfoldighed, der fremmer en tilstrækkelig
diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt ledelses-
86
organets medlemmer, jf. den foreslåede ændring til § 190,
stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 5, nr. 29.
Som konsekvens af indsættelsen af § 28 a ændres over-
skriften til det pågældende afsnit, således at denne henviser
til bestemmelser om sammensætningen af ledelsesorganet
generelt og ikke kun den kønsmæssige sammensætning.
Til nr. 17 (§ 130, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
§ 130, stk. 3, implementerer artikel 42, stk. 1, litra b, i di-
rektiv 2011/61/EU. Bestemmelsen foreslås nyaffattet for at
sikre en mere direktivnær implementering af direktivbe-
stemmelsen.
§ 130 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
regulerer forvaltere fra tredjelande, der ønsker at markedsfø-
re alternative investeringsfonde i Danmark uden et markeds-
føringspas, dvs. forvalterne ønsker alene at markedsføre
fondene i Danmark og ønsker ikke at søge om tilladelse som
forvalter. I medfør af den foreslåede bestemmelse i § 130,
stk. 3, skal Finanstilsynet have indgået samarbejdsaftaler
med de relevante tilsynsmyndigheder, før forvaltere fra tred-
jelande kan få tilladelse til at markedsføre alternative inve-
steringsfonde i Danmark uden markedsføringspas. Er der ta-
le om en fond fra et tredjeland, skal Finanstilsynet og de re-
levante tilsynsmyndigheder i forvalterens hjemland, samt
Finanstilsynet og de relevante myndigheder i den alternative
investeringsfonds hjemland, have indgået samarbejdsaftaler
herom. Er der tale om en fond fra et andet EU/EØS-land
m.v., skal der være indgået samarbejdsaftaler mellem de
kompetente myndigheder i det EU/EØS-land m.v., hvor fon-
den er etableret, og de kompetente myndigheder i forvalte-
rens hjemland.
Formålet med indgåelsen af samarbejdsaftalerne er, at Fi-
nanstilsynet skal være i stand til at føre tilsyn med forvalter-
ne i henhold til lov om forvaltere af alternative investerings-
fonde m.v., herunder overvåge de systemiske risici.
Baggrunden for den foreslåede nyaffattelse af bestemmel-
sen er, at det af den gældende bestemmelse fremgår, at der
skal være indgået samarbejdsaftaler mellem Finanstilsynet
og de kompetente myndigheder i det andet EU/EØS-land
m.v., som fonden måtte være etableret i. Dette er imidlertid
ikke nødvendig at indgå en sådan samarbejdsaftale mellem
Danmark og et andet EU/EØS-land m.v., hvorimod det er
relevant, at der er indgået samarbejdsaftaler mellem fondens
hjemland (EU/EØS-land m.v.) og forvalterens hjemland, der
er et tredjeland. Bestemmelsen er derfor foreslået ændret i
overensstemmelse hermed.
Til nr. 18 (§ 130, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Der er tale om en præcisering, idet der i den gældende be-
stemmelse udelukkende nævnes det tredjeland, hvor den al-
ternative investeringsfond er etableret. Der skal rettelig både
være tale om det land, hvor den alternative investeringsfond
og det land, hvor forvalteren for den alternative investe-
ringsfond er etableret.
Til nr. 19 (§ 153, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Det foreslås, at der skal være mulighed for at overflytte
afdelinger i en kapitalforening til en dansk UCITS.
Baggrunden for at indføre bestemmelsen skal ses i forlæn-
gelse af reglen i § 146, stk. 6, hvor kapitalforeninger og af-
delinger heraf har mulighed for at fusionere med UCITS og
afdelinger heraf. Reglen tilsigter at give branchen endnu
større fleksibilitet i forhold til et ønske om at videreføre en
kapitalforening i UCITS regi.
Til nr. 20 (§ 155, stk. 1, 1. pkt., i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Finanstilsynets generelle tilsynsforpligtelse over for for-
valtere af alternative investeringsfonde er fastlagt i § 155 i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Efter
gældende ret påser Finanstilsynet overholdelsen af lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. samt regler
udstedt i medfør af loven, dvs. bekendtgørelser udstedt med
hjemmel i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Der er dog enkelte undtagelser, som er opregnet i §
155, stk. 1.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8.
juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde in-
deholder en række bemyndigelser, hvorefter Kommissionen
kan udstede delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter,
reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelses-
mæssige tekniske standarder. Disse retsakter og tekniske
standarder (niveau 2-regulering) vil som alt overvejende ho-
vedregel blive udstedt som forordninger, der vil være direk-
te gældende i medlemsstaterne, og som derfor ikke skal im-
plementeres i dansk lovgivning. Et eksempel på en sådan
retsakt er Kommissionens delegerede forordning (EU) nr.
231/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-
parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt an-
går undtagelser, generelle vilkår for drift, depositarer, gear-
ing, gennemsigtighed og tilsyn.
Finanstilsynet skal som kompetent myndighed ud over at
påse overholdelsen af de bestemmelser, der er implemente-
ret i dansk ret i medfør af direktiv 2011/61/EU, ligeledes på-
se overholdelsen af de retsakter og tekniske standarder, der
er udstedt i medfør af direktiv 2011/61/EU, og som er umid-
delbart gældende i medlemsstaterne. Tilsynsforpligtelsen
følger af artikel 45 i direktiv 2011/61/EU.
Derfor foreslås det at udvide opregningen i stk. 1, således
at Finanstilsynet ligeledes påser overholdelsen regler udstedt
i medfør af direktiv 2011/61/EU. Tilføjelsen sikrer, at Fi-
nanstilsynet kan sanktionere og udstede tilsynsreaktioner for
virksomhedernes manglende efterlevelse af bestemmelser i
regler udstedt i medfør af direktiv 2011/61/EU.
Til nr. 21 (§ 168, stk. 1 og 2, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer i § 168, stk. 1 og 2, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. indeholder kon-
sekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i §
87
13, stk. 1 og 2. Ændringen medfører, at Finanstilsynet vil
kunne påbyde en forvalter af alternative investeringsfonde at
afsætte et medlem af direktionen, eller et medlem af det
øverste ledelsesorgan at nedlægge sit hverv, hvis medlem-
met ikke længere opfylder kravene til hæderlighed som an-
givet i det foreslåede § 13, stk. 2 og 3.
Til nr. 22-23 (§ 168, stk. 3 og 4, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer i § 168, stk. 3 og 4, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. indeholder kon-
sekvensændringer som følge af, at § 13, stk. 2, med lovfor-
slaget bliver stk. 3.
Til nr. 24-25 (§ 168 a, stk.1-4, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
De foreslåede ændringer i § 168 a, stk. 1-4, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. indeholder kon-
sekvensændringer som følge af indsættelsen af § 13, stk. 2,
og at § 13, stk. 2, med lovforslaget bliver stk. 3.
Til nr. 26 (§ 170, stk. 11, 2. pkt., i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring er alene en rettelse af forkert hen-
visning. I den gældende § 170, stk. 11, 2. pkt., henvises der
til stk. 6, nr. 14, 23 og 27, i § 170. Der skal rettelig henvises
til stk. 7, nr. 14, 23 og 27, i § 170.
Til nr. 27 (§ 173, stk. 2, nr. 4, i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring i § 173, stk. 2, nr. 4, i lov om for-
valtere af alternative investeringsfonde m.v. indeholder kon-
sekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i §
13, stk. 1 og 2.
Til nr. 28 (§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Som konsekvens af, at der i § 13 indsættes et nyt stykke,
og de gældende stk. 2-4 således bliver stk. 3-5, ændres 190,
stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde
m.v. Ændringen medfører, at et medlem af ledelsen i en for-
valter med tilladelse til at forvalte alternative investerings-
fonde, kan straffes med bøde, såfremt den pågældende ikke
giver Finanstilsynet oplysninger om forhold omfattet af §
13, stk. 1 og 3, ved sin indtræden i forvalteren og efterføl-
gende om forhold omfattet af § 13, stk. 2 og 3, jf. de foreslå-
ede ændringer i § 13, stk. 4, der bliver stk. 5. Der henvises
til lovforslaget § 5, nr. 5 og 7.
I henhold til artikel 20, stk. 1, i Europaparlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske ventu-
rekapitalfonde og artikel 21, stk. 1, i Europaparlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social
iværksætterfonde, skal medlemsstaterne fastsætte bestem-
melser om administrative sanktioner og andre foranstaltnin-
ger for overtrædelse af bestemmelserne i de to førnævnte
forordninger.
§ 190, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investe-
ringsfonde m.v. fastsætter hvilke overtrædelser af lovens be-
stemmelse, der straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning. Bestemmelsen er subsidiær i forhold til straffe-
lovens regler, hvorfor bestemmelsen får særlig betydning
ved overtrædelser, der ikke er strafsanktioneret i øvrigt.
Endvidere får bestemmelsen selvstændig betydning, såfremt
overtrædelsen er sket ved uagtsomhed, der ikke straffes efter
straffeloven, medmindre det er særskilt anført, jf. straffelo-
vens § 19. Da det ikke vurderes at være påkrævet, at indføre
særlige bestemmelser, der hjemler straf for forsøg, er forsøg
ikke specifikt anført som strafbar handling. Med den fore-
slåede lovændring indføres straf for overtrædelse af de an-
førte bestemmelser i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde
og i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 om europæiske social iværksætterfonde.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtræ-
delse af en af de bestemmelser, som er nævnt i stk. 1. Det
følger af § 190, stk. 6, jf. § 27 i straffeloven, at strafansvar
for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virk-
somhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller
flere til den juridiske person knyttede personer eller den ju-
ridiske person som sådan.
I de tilfælde, hvor de strafbelagte bestemmelser omhand-
ler pligter eller forbud for virksomheden, er de mulige an-
svarssubjekter for straf ved overtrædelse af bestemmelserne
virksomheden, jf. § 190, stk. 6, i lov om forvaltere af alter-
native investeringsfonde m.v., og/eller en eller flere perso-
ner med tilknytning til virksomheden – oftest ledelsen. Der
vil således kunne rejses tiltale mod virksomheden alene eller
mod både virksomheden og en eller flere personer med til-
knytning til virksomheden, ligesom der vil kunne rejses til-
tale mod en eller flere personer med tilknytning til virksom-
heden alene. Udgangspunktet er tiltale mod virksomheden
for overtrædelsen, men dette kan kombineres med tiltale
mod en eller flere personer med tilknytning til virksomhe-
den, hvis en eller nogle af disse personer har medvirket for-
sætligt eller groft uagtsomt til overtrædelsen, og overtrædel-
sen ikke er af underordnet karakter. Nedenfor anføres be-
mærkninger vedrørende de enkelte ændringer i forslaget til
ændringer i § 190, stk. 1.
Artikel 4 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde:
Artikel 4 indeholder regler om, hvem der må anvende be-
tegnelsen »EuVECA« i forbindelse med markedsføring. An-
svarssubjekterne for overtrædelse af artikel 4 i Europaparla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om euro-
pæiske venturekapitalfonde er forvalteren og medlemmer af
den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den
strafbetingende handling er at anvende betegnelsen »EuVE-
CA« uden forudgående registrering ved Finanstilsynet. Det
foreslås, at overtrædelse af artikel 4 i Europaparlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske ventu-
rekapitalfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf,
men ved gentagne overtrædelser, eller forsætlig overtrædel-
88
se, vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængsels-
straf.
Artikel 5, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, og stk. 3, i Europaparlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske
venturekapitalfonde:
Artikel 5, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, og stk. 3, indeholder nær-
mere placeringsregler for kvalificerede venturekapitalfonde.
Bestemmelsen pålægger forvalteren af den kvalificerede
venturekapitalfond særlige regler om størrelsen af kvalifice-
rede investeringer, defineret i artikel 3, litra e).
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 5, stk. 1,
1.pkt, stk. 2, og stk. 3, i Europaparlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapital-
fonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende hand-
ling er manglende opfyldelse af placeringsreglerne. Det
foreslås, at overtrædelse af artikel 5, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og
stk. 3, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
345/2013 om europæiske venturekapitalfonde som udgangs-
punkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædel-
se, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen
være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 6, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde:
Artikel 6, stk. 1, indeholder regler om, hvem forvalteren
af kvalificerede venturekapitalfonde må markedsføre andele
til. Markedsføring er defineret i artikel 3, litra i), i forordnin-
gen. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 6, stk. 1,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
345/2013 om europæiske venturekapitalfonde er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende handling er direkte eller
indirekte at udbyde andele eller aktier i en venturekapital-
fond i strid med artikel 6. Det foreslås, at overtrædelse af ar-
tikel 6, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde som
udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne
overtrædelser eller forsætlig overtrædelse vil der efter be-
stemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 7 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde:
Artikel 7 regulerer, hvordan forvaltere af kvalificerede
venturekapitalfonde skal udøve deres aktiviteter i forhold til
de kvalificerede venturekapitalfonde, som de forvalter. An-
svarssubjekterne for overtrædelse af artikel 7 i Europaparla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om euro-
pæiske venturekapitalfonde er forvalteren og medlemmer af
den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den
strafbetingende handling er direkte eller indirekte at handle
på en måde overfor den kvalificerede venturekapitalfond,
som ikke opfylder artikel 7, litra a - g. Det foreslås, at over-
trædelse af artikel 7 i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde
som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentag-
ne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse vil der efter be-
stemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 8, stk. 1, 2. pkt., i Europaparlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapi-
talfonde:
Artikel 8 regulerer forhold omkring delegation. Efter arti-
kel 8, stk. 1, 2. pkt., må en forvalter af kvalificerede ventu-
rekapitalfonde ikke delegere i et sådant omfang at forvalte-
ren i realiteten er at anse for et tomt selskab. Ansvarssubjek-
terne for overtrædelse af artikel 8, stk. 1, 2. pkt., i Europa-
parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om
europæiske venturekapitalfonde er forvalteren og medlem-
mer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og
den strafbetingende handling er at delegere forvalterens op-
gaver i sådant et omfang, at forvalteren bliver et tomt sel-
skab. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 8, stk. 1, 2. pkt.,
i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
345/2013 om europæiske venturekapitalfonde som udgangs-
punkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædel-
se, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen
være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 9, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde:
I henhold til artikel 9, stk. 1, er forvalteren af kvalificere-
de venturekapitalfonde forpligtet til undgå og kontrollere
mulige og tilstedeværende interessekonflikter. Der er særli-
ge regler for oplysning af den kvalificerede venturekapital-
fonds investorer i artikel 9, stk. 4, se nedenfor. Ansvarssub-
jekterne for overtrædelse af artikel 9, stk. 1, i Europaparla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om euro-
pæiske venturekapitalfonde er forvalteren og medlemmer af
den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den
strafbetingende handling er ikke at påvise og undgå interes-
sekonflikter, særligt i forhold til de mulige interessekonflik-
ter listet i artikel 9, stk. 2. Det foreslås, at overtrædelse af ar-
tikel 9, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde som
udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne
overtrædelser eller forsætlig overtrædelse vil der efter be-
stemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 9, stk. 3, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde:
Artikel 9, stk. 3, forpligter forvalteren af kvalificerede
venturekapitalfonde, at have effektive organisatoriske og ad-
ministrative ordninger med henblik på at opfylde stk. 1. An-
svarssubjekterne for overtrædelse af artikel 9, stk. 3, i Euro-
paparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om
europæiske venturekapitalfonde er forvalteren og medlem-
mer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og
den strafbetingende handling er ikke at have effektive orga-
nisatoriske og administrative ordninger. Det foreslås, at
overtrædelse af artikel 9, stk. 3, i Europaparlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venture-
kapitalfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse vil
der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 9, stk. 4, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde:
89
Efter artikel 9, stk. 4, er forvalteren af kvalificerede ventu-
rekapitalfonde underlagt et særligt oplysningskrav overfor
investorerne, i tilfælde af at der er interessekonflikter, som
ikke med tilstrækkelige sikkerhed og rimelig pålidelighed
kan undgås. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel
9, stk. 4, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde er forval-
teren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrel-
se og direktion, og den strafbetingende handling er ikke at
oplyse investorerne om interessekonflikter, som ikke kan
styres eller undgås efter artikel 9, stk. 1. Det foreslås, at
overtrædelse af artikel 9, stk. 4, i Europaparlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venture-
kapitalfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse vil
der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 10 i Europaparlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde:
Artikel 10 fastsætter, at forvalteren af kvalificerede ventu-
rekapitalfonde skal have et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og
tilstrækkelige ressourcer. Ansvarssubjekterne for overtræ-
delse af artikel 10 i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde
er forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters
bestyrelse og direktion, og den strafbetingende handling er
ikke at have et passende kapitalgrundlag og tilstrækkelige
ressourcer. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 10 i Euro-
paparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om
europæiske venturekapitalfonde som udgangspunkt bør
medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller
forsætlig overtrædelse vil der efter bestemmelsen være mu-
lighed for fængselsstraf.
Artikel 11, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde:
Efter artikel 11, stk. 1, skal forvalteren af kvalificerede
venturekapitalfonde sikre, at fondens vedtægter indeholder
regler om værdiansættelse af aktiverne i fonden og at den
metode hertil er forsvarlig og gennemsigtig. Ansvarssubjek-
terne for overtrædelse af artikel 11, stk. 1, i Europaparla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om euro-
pæiske venturekapitalfonde er forvalteren og medlemmer af
den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og den
strafbetingende handling er ikke at sørge for forsvarlige og
gennemsigtige vedtægtsbestemmelser om værdiansættelse af
fondens aktiver. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 11,
stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
345/2013 om europæiske venturekapitalfonde som udgangs-
punkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne overtrædel-
ser eller forsætlig overtrædelse vil der efter bestemmelsen
være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 12, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde:
I henhold til artikel 12, stk. 1, er forvalteren forpligtet til
at forelægge en årsrapport for Finanstilsynet for hver forval-
tet kvalificeret venturekapitalfond. Der er særlige indholds-
krav til årsrapporten og årsrapporten skal udarbejdes i hen-
hold til de regnskabsmæssige standarder aftalt mellem for-
valteren af og investorerne i den kvalificerede venturekapi-
talfond. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 12,
stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
345/2013 om europæiske venturekapitalfonde er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende handling er ikke at fore-
lægge en årsrapport, der opfylder de indholdsmæssige krav
indenfor tidsfristen. Det foreslås, at overtrædelse af artikel
12, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde som ud-
gangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne over-
trædelser eller forsætlig overtrædelse vil der efter bestem-
melsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 12, stk. 2, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde:
Artikel 12, stk. 2, forpligter forvalteren til mindst en gang
årligt at sørge for, at der gennemføres en revision af den
kvalificerede venturekapitalfond, som opfylder revisionskra-
vene i artikel 12, stk. 2. Ansvarssubjekterne for overtrædelse
af artikel 12, stk. 2, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde
er forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters
bestyrelse og direktion, og den strafbetingende handling er
ikke at sørge for en tilstrækkelig revision af de kvalificerede
venturekapitalfonde. Det foreslås, at overtrædelse af artikel
12, stk. 2, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde som ud-
gangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne over-
trædelser eller forsætlig overtrædelse vil der efter bestem-
melsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 13, stk. 1 og 2, i Europaparlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapi-
talfonde:
Efter artikel 13, stk. 1, har forvalteren af kvalificerede
venturekapitalfonde en forpligtelse over for mulige investo-
rer til at stille informationerne, som er nævnt i artikel 13,
stk. 1, litra a – j, til rådighed. I henhold til artikel 13, stk. 2,
skal informationerne være reelle, klare og ajourførte og må
ikke være vildledende.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 13, stk. 1
og 2, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
345/2013 om europæiske venturekapitalfonde er forvalteren
og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og
direktion, og den strafbetingende handling er ikke stille in-
formationerne, nævnt i artikel 13, stk. 1, litra a – j, til rådig-
hed, eller at stille informationer til rådighed, der er vildle-
dende, ikke reelle eller uklare. Det foreslås, at overtrædelse
af artikel 13, stk. 1 og 2, i Europaparlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapi-
talfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved
gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse vil der
efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 15 i Europaparlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde:
90
Artikel 15 forpligter forvalteren til at underrette Finanstil-
synet, når forvalteren har til hensigt at markedsføre en ny el-
ler eksisterende kvalificeret venturekapitalfond. Ansvars-
subjekterne for overtrædelse af artikel 15 i Europaparlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske
venturekapitalfonde er forvalteren og medlemmer af den på-
gældende forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbe-
tingende handling er ikke at underrette Finanstilsynet, hvor
forvalteren har til hensigt at udføre markedsføring. Det fore-
slås, at overtrædelse af artikel 15 i Europaparlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske ventu-
rekapitalfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf,
men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædel-
se, vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængsels-
straf.
Artikel 4 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde:
Artikel 4 indeholder regler om, hvem der må anvende be-
tegnelsen »EuSEF« i forbindelse med markedsføring. An-
svarssubjekterne for overtrædelse af artikel 4 i Europaparla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om euro-
pæiske social iværksætterfonde er forvalteren og medlem-
mer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og
den strafbetingende handling er at anvende betegnelsen
»EuSEF« uden forudgående registrering ved Finanstilsynet.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 4 i Europaparlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske
social iværksætterfonde som udgangspunkt bør medføre bø-
destraf, men ved gentagne overtrædelse, eller forsætlig over-
trædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for
fængselsstraf.
Artikel 5, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, og stk. 3, i Europaparlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske
social iværksætterfonde:
Artikel 5, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, og stk. 3, indeholder nær-
mere placeringsregler for kvalificerede sociale iværksætter-
fonde. Bestemmelsen pålægger forvalteren af den kvalifice-
rede sociale iværksætterfond særlige regler om størrelse af
kvalificerede investeringer, defineret i artikel 3, litra e).
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 5, stk. 1, 1.
pkt, stk. 2, og stk. 3, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætter-
fonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende hand-
ling er ikke at opfylde placeringsreglerne. Det foreslås, at
overtrædelse af artikel 5, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, i
Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 om europæiske social iværksætterfonde som ud-
gangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne over-
trædelser eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestem-
melsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 6, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætter-
fonde:
Artikel 6, stk. 1, indeholder regler om, hvem forvalteren
af kvalificerede sociale iværksætterfonde må markedsføre
andele til. Markedsføring er defineret i artikel 3, litra i) i for-
ordningen. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 6,
stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 om europæiske social iværksætterfonde er forval-
teren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrel-
se og direktion, og den strafbetingende handling er direkte
eller indirekte at udbyde andele eller aktier i en social iværk-
sætterfond i strid med artikel 6. Det foreslås, at overtrædelse
af artikel 6, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætter-
fonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved
gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse, vil der
efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 7 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde:
Artikel 7 regulerer, hvordan forvaltere af kvalificerede so-
ciale iværksætterfonde skal udøve deres aktiviteter i forhold
til de kvalificerede sociale iværksætterfonde, som de forval-
ter. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 7 i Euro-
paparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om
europæiske social iværksætterfonde er forvalteren og med-
lemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direkti-
on, og den strafbetingende handling er direkte eller indirekte
at handle på en måde overfor den kvalificerede sociale
iværksætterfond, som ikke opfylder artikel 7, litra a - g. Det
foreslås, at overtrædelse af artikel 7 i Europaparlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social
iværksætterfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf,
men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædel-
se, vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængsels-
straf.
Artikel 8, stk. 1, 2. pkt., i Europaparlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværk-
sætterfonde:
Artikel 8 regulerer forhold omkring delegation. Efter arti-
kel 8, stk. 1, 2. pkt., må en forvalter af kvalificerede social
iværksætterfond ikke delegere i et sådant omfang, at forval-
teren i realiteten er at anse for et tomt selskab. Ansvarssub-
jekterne for overtrædelse af artikel 8, stk. 1, 2. pkt., i Euro-
paparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om
europæiske social iværksætterfonde er forvalteren og med-
lemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direkti-
on, og den strafbetingende handling er at delegere forvalte-
rens opgaver i sådant et omfang, at forvalteren bliver et tomt
selskab. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 8, stk. 1, 2.
pkt., i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 om europæiske social iværksætterfonde som ud-
gangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne over-
trædelse, eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestem-
melsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 9, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætter-
fonde:
I henhold til artikel 9, stk. 1, er forvalteren af kvalificere-
de sociale iværksætterfonde forpligtet til undgå og kontrol-
lere mulige og tilstedeværende interessekonflikter. Der er
91
særlige regler for oplysning af den kvalificerede sociale
iværksætterfonds investorer i artikel 9, stk. 4, se nedenfor.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 9, stk. 1, i
Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 om europæiske social iværksætterfonde er forval-
teren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrel-
se og direktion, og den strafbetingende handling er ikke at
påvise og undgå interessekonflikter, særligt i forhold til de
mulige interessekonflikter listet i artikel 9, stk. 2. Det fore-
slås, at overtrædelse af artikel 9, stk. 1, i Europaparlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske
social iværksætterfonde som udgangspunkt bør medføre bø-
destraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig
overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed for
fængselsstraf.
Artikel 9, stk. 3, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætter-
fonde:
Artikel 9, stk. 3, forpligter forvalteren af kvalificerede so-
ciale iværksætterfonde, at have effektive organisatoriske og
administrative ordninger med henblik på at opfylde stk. 1.
Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel 9, stk. 3, i
Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 om europæiske social iværksætterfonde er forval-
teren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrel-
se og direktion, og den strafbetingende handling er ikke at
have effektive organisatoriske og administrative ordninger.
Det foreslås, at overtrædelse af artikel 9, stk. 3, i Europapar-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om euro-
pæiske social iværksætterfonde som udgangspunkt bør med-
føre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsæt-
lig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed
for fængselsstraf.
Artikel 9, stk. 4, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætter-
fonde:
Efter artikel 9, stk. 4, er forvalteren af kvalificerede ventu-
rekapitalfonde underlagt et særligt oplysningskrav overfor
investorerne, i tilfælde af at der er interessekonflikter, som
ikke med tilstrækkelige sikkerhed og rimelig pålidelighed
kan undgås. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af artikel
9, stk. 4, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde er for-
valteren og medlemmer af den pågældende forvalters besty-
relse og direktion, og den strafbetingende handling er ikke at
oplyse investorerne om interessekonflikter, som ikke kan
styres eller undgås efter artikel 9, stk. 1. Det foreslås, at
overtrædelse af artikel 9, stk. 4, i Europaparlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social
iværksætterfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf,
men ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædel-
se, vil der efter bestemmelsen være mulighed for fængsels-
straf.
Artikel 10, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætter-
fonde:
I henhold til artikel 10, stk. 1, skal forvalteren af sociale
iværksætterfonde måle, hvorvidt den sociale iværksætter-
fond opnår de positive indvirkninger, den har som målsæt-
ning. Metoden hertil skal være klar, gennemsigtig og omfat-
te et eller flere af emnerne i art. 10, stk. 1, litra a – f. An-
svarssubjekterne for overtrædelse af artikel 10, stk. 1, i
Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 om europæiske social iværksætterfonde er forval-
teren og medlemmer af den pågældende forvalters bestyrel-
se og direktion, og den strafbetingende handling er ikke at
have klare og gennemsigtige procedurer der måler, hvorvidt
den kvalificerede sociale iværksætter fond opnår målsætnin-
gen. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 10, stk. 1, i
Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 om europæiske social iværksætterfonde som ud-
gangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne over-
trædelser eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestem-
melsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 11 i Europaparlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde:
Artikel 11 fastsætter at forvalteren af kvalificerede sociale
iværksætterfonde skal have et tilstrækkeligt kapitalgrundlag
og tilstrækkelige ressourcer. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af artikel 11 i Europaparlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksæt-
terfonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende
forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er ikke at have et passende kapitalgrundlag og til-
strækkelige ressourcer. Det foreslås, at overtrædelse af arti-
kel 11 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 om europæiske social iværksætterfonde som ud-
gangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne over-
trædelser eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestem-
melsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 12, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætter-
fonde:
Efter artikel 12, stk. 1, skal forvalteren af kvalificerede so-
ciale iværksætterfonde sikre, at fondens vedtægter indehol-
der regler om værdiansættelse af aktiverne i fonden og at
den metode hertil er forsvarlig og gennemsigtig. Ansvars-
subjekterne for overtrædelse af artikel 12, stk. 1, i Europa-
parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om
europæiske social iværksætterfonde er forvalteren og med-
lemmer af den pågældende forvalters bestyrelse og direkti-
on, og den strafbetingende handling er ikke at sørge for for-
svarlige og gennemsigtige vedtægtsbestemmelser om vær-
diansættelse af fondens aktiver. Det foreslås, at overtrædelse
af artikel 12, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætter-
fonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men ved
gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse vil der
efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 13, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætter-
fonde:
92
I henhold til artikel 13, stk. 1, er forvalteren forpligtet til
at forelægge en årsrapport for Finanstilsynet for hver forval-
tet kvalificeret social iværksætterfond. Der er særlige ind-
holdskrav til årsrapporten og årsrapporten skal udarbejdes i
henhold til de regnskabsmæssige standarder aftalt mellem
forvalteren af og investorerne i den kvalificerede sociale
iværksætterfond. Ansvarssubjekterne for overtrædelse af ar-
tikel 13, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde
er forvalteren og medlemmer af den pågældende forvalters
bestyrelse og direktion, og den strafbetingende handling er
ikke at forelægge en årsrapport, der opfylder de indholds-
mæssige krav indenfor tidsfristen. Det foreslås, at overtræ-
delse af artikel 13, stk. 1, i Europaparlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværk-
sætterfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse, vil
der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 13, stk. 2, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætter-
fonde:
Artikel 13, stk. 2, indeholder krav til særlige redegørelser
som den kvalificerede sociale iværksætterfond skal frem-
lægge i årsrapporten. Ansvarssubjekterne for overtrædelse
af artikel 13, stk. 2, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætter-
fonde er forvalteren og medlemmer af den pågældende for-
valters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende hand-
ling er at ikke oplyse om de forhold nævnt i artikel 13, stk.
2, litra a – e. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 13, stk.
2, i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
346/2013 om europæiske social iværksætterfonde som ud-
gangspunkt bør medføre bødestraf, men ved gentagne over-
trædelser eller forsætlig overtrædelse, vil der efter bestem-
melsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 13, stk. 3, i Europaparlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætter-
fonde:
Artikel 13, stk. 3, forpligter forvalteren til mindst en gang
årligt at sørge for, at der gennemføres en revision af den
kvalificerede sociale iværksætterfond, som opfylder revisi-
onskravene i artikel 13, stk. 3. Ansvarssubjekterne for over-
trædelse af artikel 13, stk. 3, i Europaparlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværk-
sætterfonde er forvalteren og medlemmer af den pågælden-
de forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbetingende
handling er ikke at sørge for en tilstrækkelig revision af de
kvalificerede sociale iværksætterfonde. Det foreslås, at over-
trædelse af artikel 13, stk. 3, i Europaparlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværk-
sætterfonde som udgangspunkt bør medføre bødestraf, men
ved gentagne overtrædelser eller forsætlig overtrædelse, vil
der efter bestemmelsen være mulighed for fængselsstraf.
Artikel 14, stk. 1 og 2, i Europaparlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværk-
sætterfonde:
Efter artikel 14, stk. 1, har forvalteren af kvalificerede so-
ciale iværksætterfonde en forpligtelse over for mulige inve-
storer til at stille informationerne, som er nævnt i artikel 14,
stk. 1, litra a – j, til rådighed. I henhold til artikel 14, stk. 2,
skal informationerne være reelle, klare og ajourførte og de
må ikke være vildledende. Ansvarssubjekterne for overtræ-
delse af artikel 14, stk. 1 og 2, i Europaparlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske social
iværksætterfonde er forvalteren og medlemmer af den på-
gældende forvalters bestyrelse og direktion, og den strafbe-
tingende handling er ikke at stille informationerne, nævnt i
artikel 14, stk. 1, litra a-j, eller at stille informationer til rå-
dighed der er vildledende, ikke reelle eller uklare. Det fore-
slås, at overtrædelse af artikel 14, stk. 1 og 2, i Europaparla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om euro-
pæiske social iværksætterfonde som udgangspunkt bør med-
føre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsæt-
lig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed
for fængselsstraf.
Artikel 16 i Europaparlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 346/2013 om europæiske social iværksætterfonde:
Artikel 16 forpligter forvalteren til at underrette Finanstil-
synet, når forvalteren har til hensigt at markedsføre en ny el-
ler eksisterende kvalificeret social iværksætterfond. An-
svarssubjekterne for overtrædelse af artikel 16 i Europapar-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om euro-
pæiske social iværksætterfonde er forvalteren og medlem-
mer af den pågældende forvalters bestyrelse og direktion, og
den strafbetingende handling er ikke at underrette Finanstil-
synet, hvor forvalteren har til hensigt at udføre markedsfø-
ring. Det foreslås, at overtrædelse af artikel 16 i Europapar-
lamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 om euro-
pæiske social iværksætterfonde som udgangspunkt bør med-
føre bødestraf, men ved gentagne overtrædelser eller forsæt-
lig overtrædelse, vil der efter bestemmelsen være mulighed
for fængselsstraf.
Til nr. 29 (§ 190, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Som konsekvens af indsættelsen af § 15, stk. 4, og § 28 a i
lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. æn-
dres omfattet af § 190, stk. 2.
Det foreslås, at overtrædelse af § 15, stk. 4, skal kunne
straffes med bøde. Dette medfører, at forvaltere, der ikke
orienterer Finanstilsynet om oprettelse og afvikling af alter-
native investeringsfonde eller afdelinger heraf, kan straffes
efter § 190, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at overtrædelse af § 28 a skal kun-
ne straffes med bøde. Dette medfører, at det øverste ledel-
sesorgan i en forvalter med tilladelse til at forvalte alternati-
ve investeringsfonde kan straffes med bøde, hvis den ikke
fastlægger en politik for mangfoldighed, der fremmer en til-
strækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt
ledelsesorganets medlemmer, jf. § 28 a som affattet ved det-
te lovforslags § 5, nr. 16.
93
Til nr. 30 (§ 190, stk. 3, 2. pkt., i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v.)
Den foreslåede ændring er alene en konsekvensændring af
forkert kommatering ved ændring af § 190, stk. 3, 2. pkt., i
lov nr. 403 af 28. april 2014.
Til nr. 31 (§ 190, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde m.v.)
Der er tale om en præcisering, idet der i den gældende §
190, stk. 4, henvises til § 18, stk. 2. § 18, stk. 2, indeholder
dog ikke hjemmel til at udstede forskrifter og er desuden
strafpålagt i medfør af § 190, stk. 1. Der skal retteligt i §
190, stk. 4, henvises til hjemmelen i § 18, stk. 3, hvorefter
der gives erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at
udstede nærmere regler om de generelle bestemmelser om
vilkår for drift af forvaltere iht. § 18, stk. 1 og 2.
Til § 6
Til nr. 1 (§ 23 a, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 er bestemmelserne i
Europarlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni
2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber
(CRD IV) om krav til ledelsens egnethed og hæderlighed
(fit & proper) implementeret i lov om finansiel virksomhed.
Med henblik på at ensarte egnetheds- og hæderlighedskrave-
ne på tværs af den finansielle lovgivning, således at disse
lægger sig op ad § 64 i lov om finansiel virksomhed, fore-
slås ændringerne i § 64 udbredt til de øvrige hovedlove un-
der Finanstilsynets tilsyn.
Den foreslåede nyaffattelse af § 23 a, stk. 1, præciserer så-
ledes kravene til det enkelte ledelsesmedlems egnethed. Et
medlem af bestyrelsen og direktionen i en pensionskasse
skal, jf. det foreslåede § 23 a, stk. 1, have tilstrækkelig vi-
den, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve sit
hverv eller varetage sin stilling i den pågældende pensions-
kasse. Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvilket inde-
bærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor besty-
relsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stil-
lingen, og i hele den periode hvori den pågældende bestrider
hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder et hverv som
bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en pensi-
onskasse, påser Finanstilsynet, at vedkommende har til-
strækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne
udøve hvervet eller varetage stillingen pensionskassen og
dermed, at den pågældende opfylder kravene i det foreslåe-
de § 23 a, stk. 1.
Der stilles ikke generelle kriterier for hvilke teoretiske el-
ler praktiske krav, som personen skal opfylde. Disse varierer
afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller en be-
styrelsespost samt hvilken pensionskasse, der er tale om. I
vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant
uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse indenfor
den finansielle sektor, og om vedkommende har ledelseser-
faring.
Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem
end til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvis der er tale
om en stor og kompleks pensionskasse. Der stilles ikke et
ubetinget krav om, at en direktør eller et bestyrelsesmedlem
har særlig indsigt i pensionskassers forhold. Særlig indsigt i
anden relevant branchevil kunne anses for tilstrækkeligt. De
øvrige kompetencer i bestyrelsen inddrages ikke i forbindel-
se med vurderingen af, om en person opfylder kravene i det
foreslåede § 23 a, stk. 1.
Egnet- og hæderlighedsvurderingen er knyttet til stillingen
eller hvervet i den konkrete pensionskasse. Det er således
muligt, at en person på baggrund af dennes uddannelses-
mæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring opfylder
kravet om tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring
til at lede en mindre pensionskasse, men at det ikke gør sig
gældende i forhold til en direktørpost i en større pensions-
kasse. Derfor kan man ikke tage sin vurdering med sig fra
en pensionskasse til en anden pensionskasse
§ 23 a, stk. 2, hvorefter bestyrelsesmedlemmer og direktø-
rer ikke nødvendigvis selv skal opfylde egnethedskravet i §
23, stk. 1, gælder uændret. Kravet om egnethed kan således
opfyldes ved, at pensionskassen dokumenterer at have ansat
en rådgiver med tilstrækkelige faglige kvalifikationer og er-
faringer. Dokumentationen kan ske ved at indsende kopi af
den med rådgiveren indgåede kontrakt.
Til nr. 2 (§ 23 a, stk. 3, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Det foreslåede § 23 a, stk. 3, har til formål at sikre, at
medlemmer af bestyrelsen og direktionen i pensionskasse
har den fornødne hæderlighed til at varetage det pågældende
hverv eller den pågældende stilling. Den foreslåede bestem-
melse præciserer de gældende krav til det enkelte ledelses-
medlems hæderlighed. Efter det foreslåede § 23 a, stk. 3,
skal et medlem af bestyrelsen eller direktionen have et til-
strækkeligt godt omdømme og udvise hæderlighed, integri-
tet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og an-
fægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er
en del af ledelsen i en pensionskasse, har en høj standard,
både når det gælder deres faglige og ledelsesmæssige kom-
petencer og i forhold til deres personlige adfærd. Det er der-
for vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt udviser en høj
grad af hæderlighed og integritet. Ledelsesmedlemmer skal
endvidere have et godt omdømme. Det er vigtigt at oprethol-
de den finansielle sektors omdømme og det omgivende sam-
funds tillid til sektoren, og hensynet hertil tilsiger, at også
medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i pensionskasser
skal have et tilstrækkeligt godt omdømme i samfundet.
Manglende tillid til enkelte ledelsesmedlemmer i dele af den
finansielle sektor vil kunne have en afsmittende effekt på
hele den finansielle sektors omdømme og tilliden til den
samlede branche.
Kravene i det foreslåede § 23 a, stk. 3, skal være opfyldt
til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal være op-
fyldt fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller di-
rektøren tiltræder hvervet eller stillingen, og i hele den peri-
94
ode, hvori den pågældende bestrider hvervet eller stillingen.
Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i
eller en stilling som direktør for pensionskasse, påser Fi-
nanstilsynet, om vedkommende har et tilstrækkeligt godt
omdømme og udviser hæderlighed, integritet og uafhængig-
hed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser
truffet af den daglige ledelse og dermed, om den pågælden-
de opfylder kravene i det foreslåede § 23 a, stk. 3.
§ 23 a, stk. 3, som med lovforslaget bliver stk. 4, angiver
de forhold, som kan medføre, at en person ikke anses for at
have et tilstrækkeligt godt omdømme og dermed den for-
nødne hæderlighed. Det kan f.eks. være vanskeligt at have
tillid til, at en direktør i en pensionskasse kan varetage pen-
sionskassens og medlemmernes interesser på betryggende
vis, hvis f.eks. vedkommende har påført pensionskassen tab,
eller hvis Finanstilsynet gentagne gange må give pensions-
kassen påbud, fordi den finansielle regulering på væsentlige
områder ikke er overholdt, og der dermed er grund til at an-
tage, at direktøren ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig
måde.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal effektivt
kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige
ledelse. De enkelte direktionsmedlemmer udgør selv en del
af den daglige ledelse, og for disse direktionsmedlemmer
omfatter begrebet »den daglige ledelse« derfor den øvrige
del af den daglige ledelse end direktionsmedlemmet selv.
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal løbende
leve op til kravene om egnethed og hæderlighed, hvilket un-
derstøttes af, at de pågældende har pligt til at orientere Fi-
nanstilsynet om de i de foreslåede stk. 1 og 4, nævnte for-
hold, når vedkommende indtræder i ledelsen, og herefter lø-
bende ved ændringer i forhold efter de foreslåede stk. 3 og
4. Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om et
medlem af direktionen eller bestyrelsen har et tilstrækkeligt
godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og uaf-
hængighed, tage hensyn til, i hvilken pensionskasse den på-
gældende besidder en direktions- eller bestyrelsespost. Fi-
nanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering ind-
drage eventuelle retningslinjer på området fra såvel Den
Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejds-
markedspensionsordninger (EIOPA) og Den Internationale
Forsikringstilsynsorganisation (IAIS) i det omfang, sådanne
retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af ret-
ningslinjerne er relevant i forhold til den pensionskasse,
hvori den pågældende besidder en direktions- eller bestyrel-
sespost.
Til nr. 3 (§ 23 a, stk. 5, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Den foreslåede ændring i § 23 a, stk. 4, der med lovforsla-
get bliver stk. 5, i lov om tilsyn med firmapensionskasser,
indeholder en konsekvensændring som følge af de foreslåe-
de ændringer i § 23 a, stk. 1 og 3. Ændringen medfører, at
medlemmer af bestyrelsen eller direktionen har pligt til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold vedrørende
stk. 1 og 4, i forbindelse med deres indtræden i pensionskas-
sens ledelse, og forhold omfattet af stk. 3 og 4, hvis forhol-
dene efterfølgende ændres.
Overtrædelse af oplysningsforpligtelsen straffes som hidtil
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, efter § 71, stk.
1, jf. dette lovforslags § 6, nr. 13. Det betyder, at såfremt et
medlem af bestyrelsen eller direktionen i en pensionskasse
undlader at give Finanstilsynet oplysninger om forhold om-
fattet af § 23 a, stk. 4, nr. 1 og 2, kan den pågældende straf-
fes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre hø-
jere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, i medfør
af § 71, stk. 1.
Til nr. 4 (§ 24 a, stk. 4, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Det foreslåede § 24 a, stk. 4, i lov om tilsyn med firma-
pensionskasser, pålægger bestyrelsen i pensionskasser at
sikre, at bestyrelsen samlet set har tilstrækkelig kollektiv vi-
den, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå pensi-
onskassens aktiviteter og de hermed forbundne risici. Den
foreslåede bestemmelse svarer til § 70, stk. 4, i lov om fi-
nansiel virksomhed.
Det følger af § 24, stk. 1, at bestyrelsen og direktøren
forestår ledelsen af pensionskassen og skal sørge for en for-
svarlig organisation og administration af pensionskassen.
Det følger af § 24 a, stk. 1-3 og stk. 4, som med lovforslaget
bliver stk. 5, at bestyrelsen for en pensionskasse skal fast-
lægge, hvilke hovedtyper af aktiviteter pensionskassen skal
udføre, identificere og kvantificere pensionskassens væsent-
ligste risici og fastlægge dens risikoprofil og politikker for
risikostyring. Herudover skal bestyrelsen fastsætte skriftlige
retningslinjer for direktøren og løbende forholde sig til pen-
sionskassens risikoprofil og politikker, herunder vurdere om
direktøren varetager sine opgaver i overensstemmelse med
den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retnings-
linjerne for direktøren.
De nærmere krav til bestyrelsens opgaver og ansvar er
herudover bl.a. fastlagt i bekendtgørelse nr. 1577 af 15. de-
cember 2010 om ledelse og styring af firmapensionskasser
(Ledelsesbekendtgørelsen), der har hjemmel i lov om tilsyn
med firmapensionskasser. Det er bestyrelsens hovedopgave
at fastlægge de overordnede og strategiske rammer for pen-
sionskassen og dens aktiviteter, jf. princippet i § 115 i sel-
skabsloven. Det indebærer, at bestyrelsen skal beslutte pen-
sionskassens forretningsmodel, herunder vurdere pensions-
kassens risikoprofil, budgetter, kapital, likviditet, væsentlige
dispositioner særlige risici og egne overordnede forsikrings-
forhold. På baggrund heraf skal bestyrelsen vedtage relevan-
te politikker på de væsentlige områder, fastsætte skriftlige
retningslinjer for direktøren samt overvåge, at pensionskas-
sen har effektive former for virksomhedsstyring.
Bestyrelsen har i henhold til § 3 i ledelsesbekendtgørelsen
pligt til løbende at vurdere om, dens medlemmer tilsammen
besidder den fornødne viden og erfaring om pensionskas-
sens risici til at sikre en forsvarlig drift af pensionskassen.
Dette gælder ifølge ledelsesbekendtgørelsen særligt ved
pensionskassens ibrugtagning af modeller til brug for risiko-
95
beregning, ved indførelse af nye produkter og andre tiltag,
der kan medføre væsentligt øgede risici for pensionskassen
eller i væsentlig grad kan påvirke den måde, hvorpå risici
opgøres og rapporteres i pensionskassen.
Det foreslåede § 24 a, stk. 4, understreger, at bestyrelsen
har pligt til løbende at vurdere, om den samlede bestyrelse
besidder faglige kompetencer, nødvendig viden og erfaring
til at sikre en forsvarlig drift af pensionskassen og håndte-
ring af dens risici. § 3 i ledelsesbekendtgørelsen vil blive
ophævet i forbindelse med en kommende revision af denne.
Bestyrelsens forpligtelse efter den nye bestemmelse vil fort-
sat omfatte de forhold, som i dag er anført i § 3 i Ledelses-
bekendtgørelsen vedrørende pensionskassens ibrugtagning
af modeller til brug for risikoberegning, indførelse af nye
produkter og andre tiltag, der kan medføre væsentligt øgede
risici for pensionskassen eller i væsentlig grad kan påvirke
den måde, hvorpå risici opgøres og rapporteres i pensions-
kassen men også i relation til bestyrelsens øvrige ansvar og
opgaver.
Den viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum
skal besidde, indebærer for eksempel, at den skal være i
stand til at udfordre direktøren på en konstruktiv måde, her-
under stille relevante spørgsmål til direktøren og forholde
sig kritisk til svarene. Uanset pensionskassens forretnings-
model må det forventes, at medlemmerne af bestyrelsen
samlet set har den fornødne grundviden om de lovgivnings-
mæssige rammer for ledelse af pensionskasser, likviditet etc.
Udover den fornødne grundviden kan der være særlige for-
hold, der kræver en særskilt viden. Hvis pensionskassen
f.eks. benytter sig af outsourcing i væsentligt omfang, bør et
eller flere bestyrelsesmedlemmer have tilstrækkelig viden
og erfaring til at følge op på, at den outsourcede funktion
varetages på forsvarlig vis. For pensionskasser med en ba-
lancesum større end 30 mia. kr. bør mindst et bestyrelses-
medlem have ledelseserfaring fra anden relevant finansiel
virksomhed. Relevant ledelseserfaring kan ud fra en konkret
vurdering være opnået fra andre poster i finansielle virksom-
heder.
Bestyrelsen skal løbende vurdere, om ændringer i pensi-
onskassens forretningsmodel eller risikoprofil giver anled-
ning til at supplere bestyrelsens samlede kompetencer.
Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 65 i
lov om tilsyn med firmapensionskasser, vil Finanstilsynet i
forbindelse med vurderingen af, om en bestyrelse i en firma-
pensionskasse tilsammen har tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring, tage hensyn til den enkelte
pensionskasses forhold. Finanstilsynet kan i forbindelse med
en sådan vurdering inddrage eventuelle retningslinjer på
området fra EIOPA og IAIS i det omfang, sådanne retnings-
linjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslin-
jerne er relevant i forhold til pensionskassen.
Som konsekvens af indsættelsen af stk. 4 bliver de nugæl-
dende stk. 4-5 til stk. 5-6.
Manglende overholdelse af den foreslåede bestemmelse
vil kunne straffes med bøde. Det betyder, at bestyrelsen for
en firmapensionskasse kan straffes med bøde, hvis den ikke
sikrer, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne pensionskasses
aktiviteter og de hermed forbundne risici, jf. den foreslåede
ændring til § 71, stk. 1, som affattet ved dette lovforslags §
6, nr. 13.
Til nr. 5 (§ 24 a, stk. 5, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Som konsekvens af indsættelsen af § 24 a, stk. 4, ændres
henvisningen i § 24 a, stk. 5, der med lovforslaget bliver stk.
6, i lov om tilsyn med firmapensionskasser, til stk. 1-5. Æn-
dringen medfører, at Finanstilsynet bemyndiges til at fast-
sætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler besty-
relsen for en pensionskasse i medfør af det nye stk. 4.
Til nr. 6 (§ 44 e, stk. 4, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Den foreslåede ændring af § 44 d, stk. 1, medfører, at § 44
e, stk. 4, ikke længere er relevant, hvorfor den foreslås op-
hævet.
Til nr. 7 (§ 46 h i lov om tilsyn med firmapensionskasser)
Det foreslås at præcisere, hvilke begrænsninger en kapital-
forenings eller et udenlandsk investeringsinstituts vedtægter
skal indeholde, for at en firmapensionskasses andele i kapi-
talforeningen eller det udenlandske investeringsinstitut kan
indgå i aktiverne omfattet af § 46 a i lov om tilsyn med fir-
mapensionskasser.
Den foreslåede nyaffattelse af § 46 h har til formål at fast-
slå, at de kapitalforeninger, som er omfattet af § 46 d, stk. 1,
nr. 7, skal have de samme investeringsmuligheder, som dan-
ske UCITS, de hidtidige placeringsforeninger, pengemar-
kedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Dermed
skal kapitalforeningen efter sine vedtægter enten investere
som en UCITS, som en placeringsforening, som en penge-
markedsforening eller som en investeringsinstitutforening.
Den gældende § 46 h er opdelt i nr. 1)-6) men foreslås
omformuleret til stk. 1-5. Den gældende bestemmelse er af-
fattet på en sådan måde, at der enten skal investeres efter nr.
1, nr. 2, eller nr. 3 og så fremdeles. Det indebærer, at en ka-
pitalforening ikke vil kunne investere som en placeringsfor-
ening, fordi reglerne i de gældende nr. 2, 3 og 4 tilsammen
indeholder de placeringsregler, der var gældende for de hid-
tidige placeringsforeninger. Disse placeringsregler er i den
foreslåede ændring af bestemmelsen samlet i stk. 3. I med-
før af stk. 3 må afdelingens formue investeres i likvide mid-
ler, herunder valuta eller de instrumenter der er nævnt i bi-
lag 5 i lov om finansiel virksomhed, under forudsætning af
at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumen-
ter, som er udstedt af samme emittent eller emittenter i sam-
me koncern. Der undtages dog for spredningskravet på 10
pct., hvis afdelingen investerer i overensstemmelse med de i
stk. 3, nr. 1 og nr. 2, litra a og b, nævnte tilfælde. Undtagel-
serne i stk. 3, nr. 1 og nr. 2, litra a og b, er alternative og en
afdeling kan udnytte en eller flere af undtagelserne samti-
digt.
96
I medfør af stk. 3, nr. 1, og stk. 4, kan afdelinger investere
i henholdsvis obligationer og pengemarkedsinstrumenter ud-
stedt af lande eller internationale institutioner af offentlig
karakter, som et eller flere lande fra EU/EØS m.v. deltager i,
og som er godkendt af Finanstilsynet i medfør af § 147, stk.
1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. Eksempler på
sådanne institutioner er Nordic Investment Bank, European
Investment Bank, World Bank (International Bank for Re-
construction and Development) og lignende. Finanstilsynet
har på sin hjemmeside offentliggjort en liste over alle god-
kendte internationale institutioner af offentlig karakter, som
Finanstilsynet har godkendt i medfør af § 147, stk. 1, nr. 4, i
lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås, at en kapitalforeningsafdeling ikke kan kom-
binere investeringsreglerne i de foreslåede stk. 2-5. En kapi-
talforening kan dog både have en eller flere afdelinger, som
opfylder § 46 h, stk. 2-5, og andre afdelinger, som ikke op-
fylder § 46 h. Afdelinger, der ikke opfylder § 46 h vil ikke
være omfattet af § 46 h, stk. 1, nr. 8.
Forslaget har derimod ikke til formål at foretage materiel-
le ændringer i de enkelte numre, der bliver til stykker.
§ 46 h blev indsat med lov nr. 615 af 12. juni 2013. For-
målet med kravene var at sikre, at foreningens eller det
udenlandske investeringsinstituts midler placeres i finansiel-
le instrumenter, der svarer til de instrumenter, som danske
UCITS kunne investere i, og ud fra bestemmelser om risiko-
spredning. Kravene i § 46 h sammenholdt med § 46 g af-
spejlede de regler om finansielle instrumenter og risiko-
spredning, der gjaldt for specialforeninger i den gældende
lov om investeringsforeninger m.v. Der er for eksempel tale
om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) og pengemar-
kedsinstrumenter som hovedregel skal være børsnoterede el-
ler optaget til handel på et reguleret marked. Med den æn-
drede § 46 h vil der fortsat være regler om spredning af den
enkelte afdelings investeringer i finansielle instrumenter, så-
ledes at formuen skal placeres inden for de i stk. 2-5 nævnte
grænser.
Baggrunden for, at der med lov nr. 615 af 12. juni 2013
blev indsat en § 46 h med krav til vedtægterne for de kapi-
talforeninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis
andele, firmapensionskasser kan placere deres formue, var,
at specialforeningerne indtil da havde risikospredningsreg-
ler, der var lidt videre, end de regler, der gjaldt for danske
UCITS (investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapir-
fonde). Med lovændringen videreførtes disse regler for de
kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, så
firmapensionskasser også fremover kunne investere, som de
gjorde.
I bestemmelsen anvendes fortsat terminologien »finansiel-
le instrumenter«, der anvendes i lov om investeringsforenin-
ger m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og uden-
landske investeringsinstitutter skal indeholde placeringsreg-
ler svarende til kapitel 14 i lov om investeringsforeninger
m.v. uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed er »instrumenter«. Hvis et udenlandsk investe-
ringsinstitut ikke har vedtægter, men for eksempel »fonds-
regler«, der indeholder placeringsregler, kan de sidestilles
med vedtægter.
Med lov nr. 615 af 12. juni 2013 blev § 46 h formuleret,
så afdelingerne i kapitalforeninger og udenlandske investe-
ringsinstitutter skulle have regler om finansielle instrumen-
ter og risikospredning af deres investeringer, der svarede til
de hidtil gældende. Det skete for at sikre, at investeringerne
havde samme risiko fremover som indtil da. § 46 h tog ud-
gangspunkt i de bestemmelser, der i den dagældende lov om
investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af
20. marts 2013, gjaldt for specialforeningers spredning af
deres investeringer alt efter, om de er placeringsforeninger,
pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger.
Disse regler foreslås videreført i forslaget til den nye be-
stemmelse:
– Stk. 2 svarer til den gældende nr. 1, der igen svarede til §
142, stk. 1, i den tidligere lov om investeringsforeninger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, (pla-
ceringsforeninger).
– Stk. 3, 1. pkt., svarer til den gældende nr. 2, der igen sva-
rede til § 142, stk. 2, i den tidligere lov om investeringsfor-
eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts
2013, (placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 1, svarer til den gældende nr. 3, der igen sva-
rede til § 142, stk. 3, i den tidligere lov om investeringsfor-
eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts
2013, (placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 2, litra a og b, svarer til den gældende nr. 4,
litra a og b, der igen svarede til § 142, stk. 4, nr. 1 og 2, og
stk. 5, i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, (placeringsfor-
eninger).
– Stk. 4 svarer til den gældende nr. 5, der igen svarede til §
143 i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, (pengemar-
kedsforeninger).
– Stk. 5 svarer til den gældende nr. 6, der igen svarede til §
144 i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, (investerings-
institutforeninger).
Til nr. 8 (§ 62, nr. 7, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Den foreslåede ændring i § 62, nr. 7, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, indeholder en konsekvensændring som
følge af de foreslåede ændringer i § 23 a, stk. 1 og 3.
Til nr. 9-11 (§ 65 b, stk. 1 og 2, § 65 b, stk. 3, 1. pkt., og §
65 b, stk. 4, i lov om tilsyn med firmapensionskasser)
De foreslåede ændringer i § 65 b, stk. 1 og 2, § 65 b, stk.
3, 1. pkt., og § 65 b, stk. 4, i lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser, indeholder en konsekvensændring som følge af
de foreslåede ændringer i § 23 a, stk. 1 og 3.
Som følge af at der er indsat et nyt stk. 3 i § 23 a, jf. dette
lovforslags § 6, nr. 2, foreslås det, at ændre § 65 b, stk. 1 og
97
2, i lov om tilsyn med firmapensionskasser. De foreslåede
ændringer indebærer, at Finanstilsynet kan påbyde en pensi-
onskasse at afsætte en direktør eller et medlem af bestyrel-
sen i en pensionskasse at nedlægge sit hverv inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis den pågældende efter det
nye § 23 a, stk. 3, ikke længere opfylder kravene til hæder-
lighed. Derudover kan Finanstilsynet som hidtil påbyde en
pensionskasse at afsætte en direktør eller et medlem af be-
styrelsen i en pensionskasse at nedlægge sit hverv, hvis den-
ne ikke længere opfylder kravene i det nuværende § 23 a,
stk. 3, som med lovforslaget bliver stk. 4.
Påbud efter § 65 b kan påklages til Erhvervsankenævnet
og forlanges indbragt for domstolene. Manglende efterlevel-
se af påbuddet kan straffes med bøde.
Til nr. 12 (§ 65 e i lov om tilsyn med firmapensionskasser)
Med forslaget til § 65 e i lov om tilsyn med firmapensi-
onskasser får erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til
at fastsætte nærmere regler om firmapensionskassers pligt til
at offentliggøre oplysningerne om Finanstilsynet vurdering
af en firmapensionskasse og om, at Finanstilsynet har mu-
lighed for at offentliggøre oplysningerne før en firmapensi-
onskasse. Bestemmelsen skal medvirke til, at offentligheden
i højere grad får adgang til den information, der i dag kun
går fra Finanstilsynet til en pensionskasses ledelse og ikke
til aktionærer og kunder. Dette kan eksempelvis være oplys-
ninger om Finanstilsynets vurdering af risikooplysninger,
som en firmapensionskassen har fået gentagne gange, eller
som en firmapensionskasse ikke vil følge op på. Også hvor
Finanstilsynet har givet en firmapensionskasse et påbud, kan
offentliggørelse komme på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentlig-
gørelsespligten. Dette kan eksempelvis være, hvor offentlig-
gørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig ska-
de for en firmapensionskasse.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysninger
før en firmapensionskasse kan kun benyttes i de situationer,
hvor en firmapensionskasse har rent tekniske eller praktiske
problemer, og på den baggrund ikke kan offentliggøre vur-
deringen, eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse
begrundes i, at en firmapensionskasse ikke - uden en reel
begrundelse - ønsker at offentliggøre vurderingen. Hvis en
firmapensionskasse efter børsreglerne skal udsende en sel-
skabsmeddelelse, skal Finanstilsynets offentliggørelse dog
afvente selskabsmeddelelsen.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skabes
der ens vilkår på tværs af den finansielle sektor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 13 (§ 71, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser)
Den foreslåede ændring i § 71, stk. 1, i lov om tilsyn med
firmapensionskasser, indeholder en konsekvensændring som
følge af indsættelsen af et nyt stk. 3 i § 23 a. Ændringen
medfører, at medlemmer af bestyrelse og direktion i en pen-
sionskasse som hidtil, kan straffes med bøde, med mindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, såfremt
de pågældende ikke giver Finanstilsynet oplysninger omfat-
tet af § 23 a, stk. 4, nr. 1 og 2, jf. § 23 a, stk. 5, som ændret
ved dette lovforslags § 6, nr. 3.
Derudover indeholder den foreslåede ændring i § 71, stk.
1, en indsættelse af henvisning til det foreslåede § 24 a, stk.
4. Ændringen medfører, at overtrædelse af § 24 a, stk. 4,
straffes med bøde, med mindre højere straf kan pålægges ef-
ter den øvrige lovgivning. Det betyder, at bestyrelsen for en
pensionskasse kan straffes med bøde, hvis den ikke sikrer, at
dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig
kompetence og erfaring til at kunne forstå pensionskassens
aktiviteter og de hermed forbundne risici, jf. § 24 a, stk. 4.
Bestyrelsen kan fortsat straffes med bøde, hvis den over-
træder de øvrige bestemmelser i § 24 a, stk. 1-3 og 5.
Til § 7
Til nr. 1 (§ 6 j i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Det foreslås at præcisere, hvilke begrænsninger en kapital-
forenings eller et udenlandsk investeringsinstituts vedtægter
skal indeholde, for at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan hen-
føre investeringen til § 6 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond.
Den foreslåede nyaffattelse af § 6 j har til formål at fast-
slå, at de kapitalforeninger, som er omfattet af § 6 b, stk. 1,
nr. 7, skal have de samme investeringsmuligheder, som dan-
ske UCITS, de hidtidige placeringsforeninger, pengemar-
kedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Dermed
skal kapitalforeningen efter sine vedtægter enten investere
som en UCITS, som en placeringsforening, som en penge-
markedsforening eller som en investeringsinstitutforening.
Den gældende § 6 j er opdelt i nr. 1)-6) men foreslås om-
formuleret til stk. 1-5. Den gældende bestemmelse er affattet
på en sådan måde, at der enten skal investeres efter nr. 1, nr.
2, eller nr. 3 og så fremdeles. Det indebærer, at en kapital-
forening ikke vil kunne investere som en placeringsforening,
fordi reglerne i de gældende nr. 2, 3 og 4 tilsammen inde-
holder de placeringsregler, der var gældende for de hidtidige
placeringsforeninger. Disse placeringsregler er i den foreslå-
ede ændring af bestemmelsen samlet i stk. 3. I medfør af stk.
3 må afdelingens formue investeres i likvide midler, herun-
der valuta eller de instrumenter der er nævnt i bilag 5 i lov
om finansiel virksomhed, under forudsætning af at højst 10
pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter, som er
udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.
Der undtages dog for spredningskravet på 10 pct., hvis afde-
lingen investerer i overensstemmelse med de i stk. 3, nr. 1
og nr. 2, litra a og b, nævnte tilfælde. Undtagelserne i stk. 3,
nr. 1 og nr. 2, litra a og b, er alternative og en afdeling kan
udnytte en eller flere af undtagelserne samtidigt.
I medfør af stk. 3, nr. 1, og stk. 4, kan afdelinger investere
i henholdsvis obligationer og pengemarkedsinstrumenter ud-
stedt af lande eller internationale institutioner af offentlig
karakter, som et eller flere lande fra EU/EØS m.v. deltager i
98
og som er godkendt af Finanstilsynet i medfør af § 147, stk.
1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. Eksempler på
sådanne institutioner er Nordic Investment Bank, European
Investment Bank, World Bank (International Bank for Re-
construction and Development) og lignende. Finanstilsynet
har på tilsynets hjemmeside offentliggjort en liste over alle
godkendte internationale institutioner af offentlig karakter,
som Finanstilsynet har godkendt i medfør af § 147, stk. 1,
nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås, at en kapitalforeningsafdeling ikke kan kom-
binere investeringsreglerne i de foreslåede stk. 2-5. En kapi-
talforening kan dog både have en eller flere afdelinger, som
opfylder § 6 j, stk. 2-5, og andre afdelinger, som ikke opfyl-
der § 6 j. Afdelinger, der ikke opfylder § 6 j, vil ikke være
omfattet af § 6 j, stk. 1, nr. 8.
Forslaget har derimod ikke til formål at foretage materiel-
le ændringer i de enkelte numre, der bliver til stykker.
§ 6 j blev indsat med lov nr. 615 af 12. juni 2013. Formå-
let med kravene var at sikre, at foreningens eller det uden-
landske investeringsinstituts midler placeres i finansielle in-
strumenter, der svarer til de instrumenter, som danske
UCITS kunne investere i, og ud fra bestemmelser om risiko-
spredning. Kravene i § 6 j sammenholdt med § 6 i afspejlede
de regler om finansielle instrumenter og risikospredning, der
gjaldt for specialforeninger i den gældende lov om investe-
ringsforeninger m.v. Der er for eksempel tale om, at værdi-
papirer (aktier, obligationer m.v.) og pengemarkedsinstru-
menter som hovedregel skal være børsnoterede eller optaget
til handel på et reguleret marked. Med den ændrede § 6 j vil
der fortsat være regler om spredning af den enkelte afde-
lings investeringer i finansielle instrumenter, således at for-
muen skal placeres inden for de i stk. 2-5 nævnte grænser.
Baggrunden for, at der med lov nr. 615 af 12. juni 2013
blev indsat en § 6 j med krav til vedtægterne for de kapital-
foreninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis an-
dele, Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan placere sin formue,
var, at specialforeningerne indtil da havde risikosprednings-
regler, der var lidt videre, end de regler, der gjaldt for dan-
ske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipa-
pirfonde). Med lovændringen videreførtes disse regler for de
kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter, så
Lønmodtagernes Dyrtidsfond også fremover kunne investe-
re, som de gjorde.
I bestemmelsen anvendes fortsat terminologien »finansiel-
le instrumenter«, der anvendes i lov om investeringsforenin-
ger m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og uden-
landske investeringsinstitutter skal indeholde placeringsreg-
ler svarende til kapitel 14 i lov om investeringsforeninger
m.v. uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed er »instrumenter«. Hvis et udenlandsk investe-
ringsinstitut ikke har vedtægter, men for eksempel »fonds-
regler«, der indeholder placeringsregler, kan de sidestilles
med vedtægter.
Med lov nr. 615 af 12. juni 2013 blev § 6 j formuleret, så
afdelingerne i kapitalforeninger og udenlandske investe-
ringsinstitutter skulle have regler om finansielle instrumen-
ter og risikospredning af deres investeringer, der svarede til
de hidtil gældende. Det skete for at sikre, at investeringerne
havde samme risiko fremover som indtil da. § 6 j tog ud-
gangspunkt i de bestemmelser, der i den dagældende lov om
investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af
20. marts 2013 gjaldt for specialforeningers spredning af de-
res investeringer alt efter, om de er placeringsforeninger,
pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger.
Disse regler foreslås videreført i forslaget til den nye be-
stemmelse:
– Stk. 2 svarer til den gældende nr. 1, der igen svarede til §
142, stk. 1, i den tidligere lov om investeringsforeninger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013 (pla-
ceringsforeninger).
– Stk. 3, 1. pkt., svarer til den gældende nr. 2, der igen sva-
rede til § 142, stk. 2, i den tidligere lov om investeringsfor-
eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013
(placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 1, svarer til den gældende nr. 3, der igen sva-
rede til § 142, stk. 3, i den tidligere lov om investeringsfor-
eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013
(placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 2, litra a og b, svarer til den gældende nr. 4,
litra a og b, der igen svarede til § 142, stk. 4, nr. 1 og 2, og
stk. 5, i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013 (placeringsfor-
eninger).
– Stk. 4 svarer til den gældende nr. 5, der igen svarede til §
143 i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013 (pengemar-
kedsforeninger).
– Stk. 5 svarer til den gældende nr. 6, der igen svarede til §
144 i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013 (investeringsin-
stitutforeninger).
Stk. 6 er en videreførelse af den gældende dispensations-
adgang i stk. 2. Stk. 2 blev indført ved lov nr. 615 af 12. juni
2013 og formålet var dengang at undgå en indsnævring i
forhold til gældende ret. Dengang fremgik vedtægtskravene
implicit i § 6 b, stk.1, nr. 7, af henvisningen til lov om inve-
steringsforeninger m.v., og § 6 h indeholdt hjemmel til at
dispensere fra hele § 6 b. Da vedtægtskravene fremover var
reguleret i to nye bestemmelser, § 6 i, stk. 1, og § 6 j, stk. 1,
blev dispensationsadgangen udvidet til at omfatte disse be-
stemmelser.
Bestemmelsen er dog konsekvensrettet i overensstemmel-
se med, at stk. 1 foreslås opdelt i stk. 1-5.
Til nr. 2 (§ 10, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev det ved § 14, nr. 3,
indført i § 10, stk. 1, at Finanstilsynet skal påse overholdel-
sen af § 5 g om forbuddet mod forskelsbehandling af ansat-
te. Derimod blev det ikke, som tilsigtet, indført, at Finanstil-
synet skulle føre tilsyn med § 5 e om aflønning og § 5 f om
etablering af en whistleblowerordning. §§ 5 e, 5 f og 5 g
blev ligeledes indført ved § 14 i lov nr. 268 af 25. marts
99
2014. Af bemærkningerne til § 14, nr. 3, i forslaget følger, at
§ 5 g ikke bliver underlagt Finanstilsynets generelle tilsyn,
da bestemmelsen retter sig mod en kreds af ansatte i Løn-
modtagernes Dyrtidsfond. Med den foreslåede ændring til §
10, stk. 1, bliver der retteligt indført en henvisning til regler
udstedt i medfør af §§ 5 e, 5 f og 5 g, som Finanstilsynet ik-
ke skal føre tilsyn med, bliver udtaget af § 10, stk. 1. Med
forslaget bliver det ligeledes præciseret, at Finanstilsynet fø-
rer tilsyn med regler udstedt i medfør af de i § 10, stk. 1.
nævnte bestemmelser.
Derudover bliver den foreslåede bestemmelse om krav om
mangfoldighedspolitik for bestyrelsen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, jf. det foreslåede § 4 b, stk. 1, nr. 3, i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, omfattet af tilsynsbestemmel-
sen i § 10, stk. 1, der henviser til § 4 b.
Tilsvarende indebærer den foreslåede indsættelse af § 4 b,
stk. 4, om bestyrelsens pligt til løbende at vurdere, om den
samlede bestyrelse besidder de relevante faglige kompeten-
cer og nødvendig viden og erfaring til at sikre en forsvarlig
drift af fonden, at bestemmelsen bliver omfattet af Finanstil-
synets tilsyn, jf. henvisningen til § 4 b i § 10, stk. 1.
Til nr. 3 (§ 10 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond)
Med forslaget til § 10 l i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond får erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
(LD) pligt til at offentliggøre oplysningerne om Finanstilsy-
net vurdering af LD og om, at Finanstilsynet har mulighed
for at offentliggøre oplysningerne før LD. Bestemmelsen
skal medvirke til, at offentligheden i højere grad får adgang
til den information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til
LD's ledelse og ikke til aktionærer og kunder. Dette kan ek-
sempelvis være oplysninger om Finanstilsynets vurdering af
risikooplysninger, som LD har fået gentagne gange, eller
som LD ikke vil følge op på. Også hvor Finanstilsynet har
givet LD et påbud, kan offentliggørelse komme på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentlig-
gørelsespligten. Dette kan eksempelvis være, hvor offentlig-
gørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig ska-
de for LD.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne
før LD kan kun benyttes i de situationer, hvor LD har rent
tekniske eller praktiske problemer, og på den baggrund ikke
kan offentliggøre vurderingen, eller tilfælde hvor den man-
glende offentliggørelse begrundes i, at LD ikke - uden en
reel begrundelse - ønsker at offentliggøre vurderingen.
Det forventes at komme til at fremgå af bekendtgørelsen,
at Finanstilsynet samtidig med offentliggørelse af inspekti-
onsredegørelser m.v. afgiver indberetning om offentliggø-
relsen til beskæftigelsesministeren.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skabes
der ens vilkår på tværs af den finansielle sektor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 8
Til nr. 1 (§ 70 e i lov om arbejdsskadesikring)
Det foreslås at præcisere, hvilke begrænsninger en kapital-
forenings eller et udenlandsk investeringsinstituts vedtægter
skal indeholde, for at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikring kan henføre investeringen til § 69, stk. 1, nr. 7, i lov
om arbejdsskadesikring.
Den foreslåede nyaffattelse af § 70 e har til formål at fast-
slå, at de kapitalforeninger, som er omfattet af § 69, stk. 1,
nr. 7, skal have de samme investeringsmuligheder, som dan-
ske UCITS, de hidtidige placeringsforeninger, pengemar-
kedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Dermed
skal kapitalforeningen efter sine vedtægter enten investere
som en UCITS, som en placeringsforening, som en penge-
markedsforening eller som en investeringsinstitutforening.
Den gældende § 70 e er opdelt i nr. 1)-6) men foreslås
omformuleret til stk. 1-5. Den gældende bestemmelse er af-
fattet på en sådan måde, at der enten skal investeres efter nr.
1, nr. 2, eller nr. 3 og så fremdeles. Det indebærer, at en ka-
pitalforening ikke vil kunne investere som en placeringsfor-
ening, fordi reglerne i de gældende nr. 2, 3 og 4 tilsammen
indeholder de placeringsregler, der var gældende for de hid-
tidige placeringsforeninger. Disse placeringsregler er i den
foreslåede ændring af bestemmelsen samlet i stk. 3. I med-
før af stk. 3 må afdelingens formue investeres i likvide mid-
ler, herunder valuta eller de instrumenter der er nævnt i bi-
lag 5 i lov om finansiel virksomhed, under forudsætning af
at højst 10 pct. af formuen investeres i finansielle instrumen-
ter, som er udstedt af samme emittent eller emittenter i sam-
me koncern. Der undtages dog for spredningskravet på 10
pct., hvis afdelingen investerer i overensstemmelse med de i
stk. 3, nr. 1, og nr. 2, litra a og b, nævnte tilfælde. Undtagel-
serne i stk. 3, nr. 1, og nr. 2, litra a og b, er alternative og en
afdeling kan udnytte en eller flere af undtagelserne samti-
digt.
I medfør af stk. 3, nr. 1, og stk. 4, kan afdelinger investere
i henholdsvis obligationer og pengemarkedsinstrumenter ud-
stedt af lande eller internationale institutioner af offentlig
karakter, som et eller flere lande fra EU/EØS m.v. deltager i
og som er godkendt af Finanstilsynet i medfør af § 147, stk.
1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. Eksempler på
sådanne institutioner er Nordic Investment Bank, European
Investment Bank, World Bank (International Bank for Re-
construction and Development) og lignende. Finanstilsynet
har på sin hjemmeside offentliggjort en liste over alle god-
kendte internationale institutioner af offentlig karakter, som
Finanstilsynet har godkendt i medfør af § 147, stk. 1, nr. 4, i
lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås, at en kapitalforeningsafdeling ikke kan kom-
binere investeringsreglerne i de foreslåede stk. 2-5. En kapi-
talforening kan dog både have en eller flere afdelinger, som
opfylder § 70 e, stk. 2-5, og andre afdelinger, som ikke op-
fylder § 70 e. Afdelinger, der ikke opfylder § 70 e, vil ikke
være omfattet af § 70 e, stk. 1, nr. 8.
100
Forslaget har derimod ikke til formål at foretage materiel-
le ændringer i de enkelte numre, der bliver til stykker.
§ 70 e blev indsat med lov nr. 615 af 12. juni 2013. For-
målet med kravene var at sikre, at foreningens eller det
udenlandske investeringsinstituts midler placeres i finansiel-
le instrumenter, der svarer til de instrumenter, som danske
UCITS kunne investere i, og ud fra bestemmelser om risiko-
spredning. Kravene i § 70 e sammenholdt med § 70 d af-
spejlede de regler om finansielle instrumenter og risiko-
spredning, der gjaldt for specialforeninger i den gældende
lov om investeringsforeninger m.v. Der er for eksempel tale
om, at værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) og pengemar-
kedsinstrumenter som hovedregel skal være børsnoterede el-
ler optaget til handel på et reguleret marked. Med den æn-
drede § 70 e vil der fortsat være regler om spredning af den
enkelte afdelings investeringer i finansielle instrumenter, så-
ledes at formuen skal placeres inden for de i stk. 2-5 nævnte
grænser.
Baggrunden for, at der med lov nr. 615 af 12. juni 2013
blev indsat en § 70 e med krav til vedtægterne for de kapi-
talforeninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis
andele, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan pla-
cere sin formue, var, at specialforeningerne indtil da havde
risikospredningsregler, der var lidt videre, end de regler, der
gjaldt for danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV’er
og værdipapirfonde). Med lovændringen videreførtes disse
regler for de kapitalforeninger og udenlandske investerings-
institutter, så Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
også fremover kunne investere, som de gjorde.
I bestemmelsen anvendes fortsat terminologien »finansiel-
le instrumenter«, der anvendes i lov om investeringsforenin-
ger m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og uden-
landske investeringsinstitutter skal indeholde placeringsreg-
ler svarende til kapitel 14 i lov om investeringsforeninger
m.v. uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed er »instrumenter«. Hvis et udenlandsk investe-
ringsinstitut ikke har vedtægter, men for eksempel »fonds-
regler«, der indeholder placeringsregler, kan de sidestilles
med vedtægter.
Med lov nr. 615 af 12. juni 2013 blev § 70 e formuleret,
så afdelingerne i kapitalforeninger og udenlandske investe-
ringsinstitutter skulle have regler om finansielle instrumen-
ter og risikospredning af deres investeringer, der svarede til
de hidtil gældende. Det skete for at sikre, at investeringerne
havde samme risiko fremover som indtil da. § 70 e tog ud-
gangspunkt i de bestemmelser, der i den dagældende lov om
investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af
20. marts 2013 gjaldt for specialforeningers spredning af de-
res investeringer alt efter, om de er placeringsforeninger,
pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger.
Disse regler foreslås videreført i forslaget til den nye be-
stemmelse:
– Stk. 2 svarer til den gældende nr. 1, der igen svarede til §
142, stk. 1, i den tidligere lov om investeringsforeninger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013 (pla-
ceringsforeninger).
– Stk. 3, 1. pkt., svarer til den gældende nr. 2, der igen sva-
rede til § 142, stk. 2, i den tidligere lov om investeringsfor-
eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013
(placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 1, svarer til den gældende nr. 3, der igen sva-
rede til § 142, stk. 3, i den tidligere lov om investeringsfor-
eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013
(placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 2, litra a og b, svarer til den gældende nr. 4,
litra a og b, der igen svarede til § 142, stk. 4, nr. 1 og 2, og
stk. 5, i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013 (placeringsfor-
eninger).
– Stk. 4 svarer til den gældende nr. 5, der igen svarede til §
143 i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013 (pengemar-
kedsforeninger).
– Stk. 5 svarer til den gældende nr. 6, der igen svarede til §
144 i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013 (investeringsin-
stitutforeninger).
Stk. 6 er en videreførelse af den gældende dispensations-
adgang i stk. 2. Stk. 2 blev indført ved lov nr. 615 af 12. juni
2013 og formålet var dengang at undgå en indsnævring i
forhold til gældende ret.
Dengang fremgik vedtægtskravene implicit i § 69, stk. 1,
nr. 7, af henvisningen til lov om investeringsforeninger m.v.
Da vedtægtskravene fremover var reguleret i to nye bestem-
melser, § 70 d, stk. 1, og § 70 e, stk. 1, blev dispensationsad-
gangen udvidet til at omfatte disse bestemmelser
Bestemmelsen er dog konsekvensrettet i overensstemmel-
se med, at stk. 1 foreslås opdelt i stk. 1-5.
Til nr. 2 (§ 73 a i lov om arbejdsskadessikring)
Med forslaget til § 73 a i lov om arbejdsskadesikring får
erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdoms-
sikrings (AES) pligt til at offentliggøre oplysningerne om
Finanstilsynets vurdering af AES og om, at Finanstilsynet
har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før AES.
Bestemmelsen skal medvirke til, at offentligheden i højere
grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Fi-
nanstilsynet til AES' ledelse og ikke til aktionærer og kun-
der. Dette kan eksempelvis være oplysninger om Finanstil-
synets vurdering af risikooplysninger, som AES har fået
gentagne gange, eller som AES ikke vil følge op på. Også
hvor Finanstilsynet har givet AES et påbud, kan offentliggø-
relse komme på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentlig-
gørelsespligten. Dette kan eksempelvis være, hvor offentlig-
gørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig ska-
de for AES.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne
før AES kan kun benyttes i de situationer, hvor AES har rent
tekniske eller praktiske problemer, og på den baggrund ikke
101
kan offentliggøre vurderingen, eller tilfælde hvor den man-
glende offentliggørelse begrundes i, at AES ikke - uden en
reel begrundelse - ønsker at offentliggøre vurderingen.
Det forventes at komme til at fremgå af bekendtgørelsen,
at Finanstilsynet samtidig med offentliggørelse af inspekti-
onsredegørelser m.v. afgiver indberetning om offentliggø-
relsen til beskæftigelsesministeren.
Med den foreslåede hjemmelsbestemmelse skabes der ens
vilkår på tværs af den finansielle sektor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 9
Til nr. 1 (§ 26 i i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Det foreslås at præcisere, hvilke begrænsninger en kapital-
forenings eller et udenlandsk investeringsinstituts vedtægter
skal indeholde, for at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
henføre investeringen til § 26 b, stk. 1, nr. 7, i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
Den foreslåede nyaffattelse af § 26 i har til formål at fast-
slå, at de kapitalforeninger, som er omfattet af § 26 b, stk. 1,
nr. 7, skal have de samme investeringsmuligheder, som dan-
ske UCITS, de hidtidige placeringsforeninger, pengemar-
kedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger. Dermed
skal kapitalforeningen efter sine vedtægter enten investere
som en UCITS, som en placeringsforening, som en penge-
markedsforening eller som en investeringsinstitutforening.
Den gældende § 26 i er opdelt i nr. 1)-6) men foreslås om-
formuleret til stk. 1-5. Den gældende bestemmelse er affattet
på en sådan måde, at der enten skal investeres efter nr. 1, nr.
2, eller nr. 3 og så fremdeles. Det indebærer, at en kapital-
forening ikke vil kunne investere som en placeringsforening,
fordi reglerne i de gældende nr. 2, 3 og 4 tilsammen inde-
holder de placeringsregler, der var gældende for de hidtidige
placeringsforeninger. Disse placeringsregler er i den foreslå-
ede ændring af bestemmelsen samlet i stk. 3. I medfør af stk.
3 må afdelingens formue investeres i likvide midler, herun-
der valuta eller de instrumenter der er nævnt i bilag 5 i lov
om finansiel virksomhed, under forudsætning af at højst 10
pct. af formuen investeres i finansielle instrumenter, som er
udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.
Der undtages dog for spredningskravet på 10 pct., hvis afde-
lingen investerer i overensstemmelse med de i stk. 3, nr. 1,
og nr. 2, litra a og b, nævnte tilfælde. Undtagelserne i stk. 3,
nr. 1, og nr. 2, litra a og b, er alternative og en afdeling kan
udnytte en eller flere af undtagelserne samtidigt.
I medfør af stk. 3, nr. 1, og stk. 4, kan afdelinger investere
i henholdsvis obligationer og pengemarkedsinstrumenter ud-
stedt af lande eller internationale institutioner af offentlig
karakter, som et eller flere lande fra EU/EØS m.v. deltager i
og som er godkendt af Finanstilsynet i medfør af § 147, stk.
1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. Eksempler på
sådanne institutioner er Nordic Investment Bank, European
Investment Bank, World Bank (International Bank for Re-
construction and Development) og lignende. Finanstilsynet
har på sin hjemmeside offentliggjort en liste over alle god-
kendte internationale institutioner af offentlig karakter, som
Finanstilsynet har godkendt i medfør af § 147, stk. 1, nr. 4, i
lov om investeringsforeninger m.v.
Det foreslås, at en kapitalforeningsafdeling ikke kan kom-
binere investeringsreglerne i de foreslåede stk. 2-5. En kapi-
talforening kan dog både have en eller flere afdelinger, som
opfylder § 26 i, stk. 2-5, og andre afdelinger, som ikke op-
fylder § 26 i. Afdelinger, der ikke opfylder § 26 i, vil ikke
være omfattet af § 26 i, stk. 1, nr. 8.
Forslaget har derimod ikke til formål at foretage materiel-
le ændringer i de enkelte numre, der bliver til stykker.
§ 26 i blev indsat med lov nr. 615 af 12. juni 2013. For-
målet med kravene var at sikre, at foreningens eller det
udenlandske investeringsinstituts midler placeres i finansiel-
le instrumenter, der svarer til de instrumenter, som danske
UCITS kunne investere i, og ud fra bestemmelser om risiko-
spredning. Kravene i § 26 i sammenholdt med § 26 h afspej-
lede de regler om finansielle instrumenter og risikospred-
ning, der gjaldt for specialforeninger i den gældende lov om
investeringsforeninger m.v. Der er for eksempel tale om, at
værdipapirer (aktier, obligationer m.v.) og pengemarkedsin-
strumenter som hovedregel skal være børsnoterede eller op-
taget til handel på et reguleret marked. Med den ændrede §
26 i vil der fortsat være regler om spredning af den enkelte
afdelings investeringer i finansielle instrumenter, således at
formuen skal placeres inden for de i stk. 2-5 nævnte græn-
ser.
Baggrunden for, at der med lov nr. 615 af 12. juni 2013
blev indsat en § 26 i med krav til vedtægterne for de kapital-
foreninger og udenlandske investeringsinstitutter i hvis an-
dele, Arbejdsmarkedets Tillægspension kan placere sin for-
mue, var, at specialforeningerne indtil da havde risikospred-
ningsregler, der var lidt videre, end de regler, der gjaldt for
danske UCITS (investeringsforeninger, SIKAV’er og værdi-
papirfonde). Med lovændringen videreførtes disse regler for
de kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter,
så Arbejdsmarkedets Tillægspension også fremover kunne
investere, som de gjorde.
I bestemmelsen anvendes fortsat terminologien »finansiel-
le instrumenter«, der anvendes i lov om investeringsforenin-
ger m.v., fordi vedtægterne for kapitalforeningerne og uden-
landske investeringsinstitutter skal indeholde placeringsreg-
ler svarende til kapitel 14 i lov om investeringsforeninger
m.v. uanset, at terminologien i bilag 5 til lov om finansiel
virksomhed er »instrumenter«. Hvis et udenlandsk investe-
ringsinstitut ikke har vedtægter, men for eksempel »fonds-
regler«, der indeholder placeringsregler, kan de sidestilles
med vedtægter.
Med lov nr. 615 af 12. juni 2013 blev § 26 i formuleret, så
afdelingerne i kapitalforeninger og udenlandske investe-
ringsinstitutter skulle have regler om finansielle instrumen-
ter og risikospredning af deres investeringer, der svarede til
de hidtil gældende. Det skete for at sikre, at investeringerne
havde samme risiko fremover som indtil da. § 26 i tog ud-
gangspunkt i de bestemmelser, der i den dagældende lov om
102
investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af
20. marts 2013, gjaldt for specialforeningers spredning af
deres investeringer alt efter, om de er placeringsforeninger,
pengemarkedsforeninger eller investeringsinstitutforeninger.
Disse regler foreslås videreført i forslaget til den nye be-
stemmelse:
– Stk. 2 svarer til den gældende nr. 1, der igen svarede til §
142, stk. 1, i den tidligere lov om investeringsforeninger
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, (pla-
ceringsforeninger).
– Stk. 3, 1. pkt., svarer til den gældende nr. 2, der igen sva-
rede til § 142, stk. 2, i den tidligere lov om investeringsfor-
eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts
2013, (placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 1, svarer til den gældende nr. 3, der igen sva-
rede til § 142, stk. 3, i den tidligere lov om investeringsfor-
eninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts
2013, (placeringsforeninger).
– Stk. 3, nr. 2, litra a og b, svarer til den gældende nr. 4,
litra a og b, der igen svarede til § 142, stk. 4, nr. 1 og 2, og
stk. 5, i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, (placeringsfor-
eninger).
– Stk. 4 svarer til den gældende nr. 5, der igen svarede til §
143 i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, (pengemar-
kedsforeninger).
– Stk. 5 svarer til den gældende nr. 6, der igen svarede til §
144 i den tidligere lov om investeringsforeninger m.v. (inve-
steringsinstitutforeninger).
Stk. 6 er en videreførelse af den gældende dispensations-
adgang i stk. 2. Stk. 2 blev indført ved lov nr. 615 af 12. juni
2013 og formålet var dengang at undgå en indsnævring i
forhold til gældende ret. Dengang fremgik vedtægtskravene
implicit i § 26 b, stk. 1, nr. 7, litra a-c, af henvisningen til
lov om investeringsforeninger m.v., og § 26 f, i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension indeholdt hjemmel til at dis-
pensere fra hele § 26 b. Da vedtægtskravene fremover var
reguleret i to nye bestemmelser, § 26 h, stk. 1, og § 26 i, stk.
1, blev dispensationsadgangen udvidet til at omfatte disse
bestemmelser.
Bestemmelsen er dog konsekvensrettet i overensstemmel-
se med, at stk. 1 foreslås opdelt i stk. 1-5.
Til nr. 2 (§ 27 l i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension)
Med forslaget til § 27 l i lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension får erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions (ATP) pligt til at offentliggøre oplysningerne
om Finanstilsynet vurdering af ATP og om, at Finanstilsynet
har mulighed for at offentliggøre oplysningerne før ATP.
Bestemmelsen skal medvirke til, at offentligheden i højere
grad får adgang til den information, der i dag kun går fra Fi-
nanstilsynet til ATP's ledelse og ikke til aktionærer og kun-
der. Dette kan eksempelvis være oplysninger om Finanstil-
synets vurdering af risikooplysninger, som ATP har fået
gentagne gange, eller som ATP ikke vil følge op på. Også
hvor Finanstilsynet har givet ATP et påbud, kan offentliggø-
relse komme på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentlig-
gørelsespligten. Dette kan eksempelvis være, hvor offentlig-
gørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig ska-
de for ATP.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne
før ATP kan kun benyttes i de situationer, hvor ATP har rent
tekniske eller praktiske problemer, og på den baggrund ikke
kan offentliggøre vurderingen, eller tilfælde hvor den man-
glende offentliggørelse begrundes i, at ATP ikke - uden en
reel begrundelse - ønsker at offentliggøre vurderingen.
Det forventes at komme til at fremgå af bekendtgørelsen,
at Finanstilsynet samtidig med offentliggørelse af inspekti-
onsredegørelser m.v. afgiver indberetning om offentliggø-
relsen til beskæftigelsesministeren.
Med den foreslåede hjemmelsbestemmelse skabes der ens
vilkår på tværs af den finansielle sektor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 10
Til nr. 1 (§ 21, stk. 3, nr. 4, i lov om godkendte revisorer og
revisionsvirksomheder)
Det følger af den gældende § 21, stk. 3, nr. 4, at revisorer-
ne for virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet som ud-
gangspunkt er underlagt skærpede krav om eksempelvis ro-
tationspligt for revisor, forbud mod at yde regnskabsmæssig
assistance, hyppigere kvalitetskontrol fra Revisortilsynet,
offentliggørelse af gennemsigtighedsrapport m.v. § 21, stk.
3, nr. 4, i gældende lov undtager imidlertid en række virk-
somheder, der alene er omfattet af et adfærdstilsyn og ikke
et solvenstilsyn fra Finanstilsynet.
Strukturen i den gældende bestemmelse medfører et be-
hov for at ændre bestemmelsen hver gang en ny virksom-
hedstype omfattes af Finanstilsynets adfærdstilsyn. Med for-
slaget til ændring af § 21, stk. 3, nr. 4, sikres en mere lang-
tidsholdbar og entydig definition af de virksomheder under
tilsyn af Finanstilsynet, hvis revisorer er underlagt skærpede
krav. Herefter vil bestemmelsen være formuleret således, at
det er revisorer for virksomheder og foreninger, der er om-
fattet af kapital- eller formuekrav i henhold til lovgivningen
for finansielle virksomheder eller foreninger, samt ATP
koncernen, der er omfattet af de skærpede krav.
Til § 11
Til nr. 1 (§ 6, stk. 3, 1. pkt., i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.)
Det foreslås, at § 6 stk. 3, 1. pkt., i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. ændres således, at der tages høj-
de for de lånetyper, der ikke har et foruddefineret refinansie-
ringsforløb.
103
Der kan være tale om lånetyper, hvor der i aftalen mellem
låntager og realkreditinstituttet er aftalt, at realkreditinstitut-
tet fastsætter løbetiden inden for et på forhånd defineret in-
terval på obligationerne ved refinansiering ud fra markeds-
vilkårene, og at låntager således kun kender førstkommende
refinansieringstidspunkt. Det medfører, at de bagvedliggen-
de obligationer kan have en løbetid på over 24 måneder i
nogle perioder og en løbetid på under 24 måneder i andre
perioder.
Ændringen skal sikre, at et variabelt forrentet realkreditlån
omfattes af bestemmelsen, såfremt lånets bagvedliggende
obligationer har en oprindelig løbetid på op til og med 24
måneder. Omvendt vil et variabelt forrentet realkreditlån ik-
ke være omfattet i de perioder, hvor de bagvedliggende obli-
gationer har en oprindelig løbetid på over 24 måneder.
Ændringen indebærer, at de 24 måneder bestemmes ved at
kigge på karakteristika ved de obligationer, som finansierer
lånet på et givent tidspunkt, og ikke på fremtidige ikke ud-
stedte obligationers karakteristika.
Ændringen medfører, at det er obligationernes restløbetid,
første gang de anvendes til at finansiere et realkreditlån, der
afgør om et givent lån er omfattet af bestemmelsens »rente-
loft« eller »rentetrigger« på 5 procentpoint. Ved rentetrigger
forstås, at renten i forbindelse med refinansieringen bliver
mere end 5 procentpoint højere end den senest fastsatte ren-
te på de hidtidige obligationer.
Med »første gang« menes det tidspunkt, hvor de pågæl-
dende obligationers provenu for første gang bliver anvendt
til at finansiere et eller flere realkreditlån. Dette kan både
være udbetalingstidspunktet for et nyt lån eller refinansie-
ringstidspunktet for et eksisterende lån. Herved omfattes
kun obligationer, som oprindeligt har en løbetid på op til og
med 24 måneder, hvorimod obligationer, som oprindeligt
har en løbetid på over 24 måneder ikke omfattes, også selv-
om de sidstnævnte obligationer fortsat anvendes til at udbe-
tale nye lån i, når restløbetiden kommer under 24 måneder.
Sidstnævnte betyder, at et givent lån kan opleve at blive re-
finansieret første gang, inden der er gået 24 måneder, men
ikke være omfattet af rentetrigger ved denne refinansiering,
fordi obligationerne, der anvendes, oprindeligt har en løbe-
tid på over 24 måneder. At et sådant lån ikke omfattes, selv-
om der er under 24 måneder til første refinansiering, følger
hensigten med loven, idet det pågældende låns rente vil væ-
re baseret på obligationernes oprindelige løbetid, som var på
over 24 måneder. Ved lånetyper, som er omfattet af stk. 3,
får låntager den samme rente, uanset om lånet udbetales, når
obligationen har over 24 måneders restløbetid eller når den
har 12 måneder restløbetid, forudsat at referencerenten er
den samme, og obligationen blev åbnet med over 24 måne-
ders løbetid og fast rentetillæg. Dette er forskelligt fra lån
omfattet af § 6, stk. 1 og 2.
Til nr. 2 (§ 6, stk. 4, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.)
Det foreslås, at der i § 6, stk. 4, tilføjes som 2. pkt., at der
ved de pågældende obligationers udløb efter 12 måneders
forlængelse skal udstedes nye obligationer til erstatning her-
for. I henhold til det foreslåede 3. pkt. vil stk. 1- 3, ikke fin-
de anvendelse ved en sådan udstedelse. Baggrunden for æn-
dringen er et ønske om at præcisere, at obligationer ikke kan
forlænges på baggrund af en rentestigning på 5 procent-
point, jf. stk. 1, 2 og 3, hvis obligationerne har været forlæn-
get som følge af, at der ved et foregående forsøg på salg af
obligationer, ikke har været aftagere til alle de nødvendige
nye obligationer.
Det bliver således præciseret, at hvis obligationerne for-
længes, vil de forlængede obligationer have samme karakte-
ristika, uanset om obligationerne er forlænget som følge af
en rentestigning på 5 procentpoint, jf. stk. 1-3, eller er for-
længet som følge af manglende aftagere. Uanset om der er
sket forlængelse en eller flere gange som følge af manglen-
de aftagere, gælder der således ikke en rentetrigger ved den
auktion, der efter forlængelse kan gennemføres med aftagere
til alle de nødvendige nye obligationer.
Til § 12
Til nr. 1 (§ 15 b i lov om pantebrevsselskaber)
Med forslaget til § 15 b i lov om pantebrevsselskaber får
erhvervs- og vækstministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om pantebrevsselskabers pligt til at offent-
liggøre oplysningerne om Finanstilsynet vurdering af et pan-
tebrevsselskab og om, at Finanstilsynet har mulighed for at
offentliggøre oplysningerne før selskabet. Bestemmelsen
skal medvirke til, at offentligheden i højere grad får adgang
til den information, der i dag kun går fra Finanstilsynet til et
pantebrevsselskabs ledelse og ikke til aktionærer og kunder.
Dette kan eksempelvis være oplysninger om Finanstilsynets
vurdering af risikooplysninger, som et pantebrevsselskab
har fået gentagne gange, eller som et pantebrevsselskab ikke
vil følge op på. Også hvor Finanstilsynet har givet et pante-
brevsselskab et påbud, kan offentliggørelse komme på tale.
Der vil være behov for undtagelser i forhold til offentlig-
gørelsespligten. Dette kan eksempelvis være, hvor offentlig-
gørelse af oplysningerne kan medføre uforholdsmæssig ska-
de for selskabet.
Finanstilsynets hjemmel til at offentliggøre oplysningerne
før et pantebrevsselskab kan kun benyttes i de situationer,
hvor et pantebrevsselskab har rent tekniske eller praktiske
problemer, og på den baggrund ikke kan offentliggøre vur-
deringen, eller tilfælde hvor den manglende offentliggørelse
begrundes i, at et selskab ikke - uden en reel begrundelse -
ønsker at offentliggøre vurderingen. Hvis selskabet efter
børsreglerne skal udsende en selskabsmeddelelse, skal Fi-
nanstilsynet offentliggørelse dog afvente selskabsmeddelel-
sen.
Med den foreslåede hjemmelsbestemmelse skabes der ens
vilkår på tværs af den finansielle sektor.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
104
Til § 13
Til nr. 1 (§ 1, nr. 133, i lov nr. 268 af 25. marts 2014 om
ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre
love1) (Gennemførelse af kreditinstitut- og
kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af
den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning
vedrørende SIFI’er m.v.)
Med lov nr. 1613 af 26. december 2013 blev ordene »en
forsikringsholdingvirksomhed« indsat i § 344, stk. 8, i lov
om finansiel virksomhed. Det skete som led i, at begrebet
»forsikringsholdingvirksomheder« generelt blev indført i lo-
ven. Ved omskrivningen af § 344 med lov nr. 268 af 25.
marts 2014, jf. § 1, nr. 133, blev stk. 8 ændret til stk. 7, og i
den forbindelse udgik ordene »en forsikringsholdingvirk-
somhed« ved en fejl. Denne ændring af § 344 er endnu ikke
trådt i kraft, da erhvervs- og vækstministeren ved § 22, stk.
5, i lov nr. 268 af 25. marts 2014, blev bemyndiget til at
fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for ændringen. Dette er
endnu ikke sket.
Begrebet »forsikringsholdingvirksomhed« foreslås derfor
genindsat i den endnu ikke gældende § 344, stk. 7.
For at kunne foretage denne ændring i § 1, nr. 133, i lov
nr. 268 af 25. marts 2014, der endnu ikke vil være trådt i
kraft på fremsættelsestidspunktet for nærværende lovforslag,
er det nødvendigt at ophæve § 1, nr. 133, og nyaffatte § 344
i sin helhed. En nyaffattelse af § 344 fremgår af § 1, nr. 17, i
dette lovforslag.
Til § 14
Det foreslås med stk. 1 at loven træder i kraft den 1. januar
2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslåede stk. 2 vedrører ikrafttræden af § 64 b, som
affattet i denne lovs § 1, nr. 6. § 64 b medfører, at et medlem
af bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et
forsikringsselskab får pligt til at gennemføre et grundkursus.
Det nærmere indhold af og kravene til grundkurset vil blive
fastlagt i bekendtgørelsesform efter indstilling fra et fagud-
valg. Da fagudvalget endnu ikke er nedsat, foreslås det, at
erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte
ikrafttrædelsestidspunktet for § 64 b. Tilsvarende gælder for
ændringerne til § 351, stk. 2 og 5, i denne lovs § 1, nr. 23 og
24, vedrørende Finanstilsynets adgang til at give den finan-
sielle virksomhed påbud som følge af manglende gennemfø-
relse af grundkurset og varigheden af et sådant påbud.
Det foreslås yderligere, at erhvervs- og vækstministeren
bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte ikrafttrædel-
sen for § 1, nr. 17. Ifølge artikel 151, stk. 1, i CRD IV, jf.
artikel 460 i CRR, træder artiklerne 41, 43 og 50 tidligst i
kraft den 1. januar 2015. Artikel 151, stk. 2, tillægger Kom-
missionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som
kan udsætte ikrafttrædelsestidspunktet 1. januar 2015 med
op til 2 år, hvis der ikke er indført ensartede likviditetsbe-
stemmelser i Unionen den 1. januar 2015. Med henblik på at
gennemføre denne regel foreslås det, at erhvervs- og vækst-
ministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte
ikrafttrædelsen af § 1, nr. 17.
Det følger af det foreslåede stk. 3, at erhvervs- og vækst-
ministeren skal fastsætte tidspunktet eller tidspunkterne for
ikrafttræden af bestemmelserne i § 2, nr. 2, 3, § 7 a, stk. 4 i
denne lovs § 2, nr. 5-7, 13, 14, 18, 20, 23-42, 48-58, 60, 61,
64, 67, 68, 70, 72, 74, 75, der ophæver reglerne om clearing-
centraler og værdipapircentraler. Årsagen hertil er, at artikel
69, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen) indehol-
der en overgangsbestemmelse, hvorefter clearingcentraler
og værdipapircentraler, der har en tilladelse i henhold til na-
tional ret på det tidspunkt, hvor forordningen træder i kraft,
vil have en frist på 6 måneder til at genansøge om en tilla-
delse efter forordningens regler. I perioden indtil ansøgnin-
gen er behandlet vil clearingcentralen og værdipapircentra-
len fortsat skulle være omfattet af nationale regler. Således
vil clearingcentraler og værdipapircentraler være underlagt
reglerne herom i lov om værdipapirhandel m.v. frem til ud-
løbet af den i lovforslagets § 15, beskrevne overgangsord-
ning.
Med lovforslaget gennemføres der en række ændringer i
reglerne om kaution. Disse regler ændres, så de bl.a. vil gæl-
de for realkreditinstitutter og på tredjemandspant. Det fore-
slås i stk. 4, at reglerne om kaution og tredjemandspant i §§
48 og 53 a i lov om finansiel virksomhed træder i kraft den
1. juli 2015 for at sikre at penge- og realkreditinstitutter får
tilstrækkelig tid til at gennemføre de nye regler i praksis.
Med stk. 5 foreslås, at bestemmelserne i § 48, stk. 1, 2 og
10, i lov om finansiel virksomhed, i denne lovs § 1, nr. 4,
ikke finder anvendelse på kautionsaftaler og aftaler om tred-
jemandspant, der er indgået før lovens ikrafttræden den 1.
juli 2015. Bestemmelserne i forslaget til § 48, stk. 1, 2 og 10
er nye bestemmelser, som ikke findes i den nuværende affat-
telse af § 48. Disse bestemmelser bør derfor ikke finde an-
vendelse på eksisterende kautionsaftaler og aftaler om tred-
jemandspant,
Bestemmelserne i den foreslåede § 48, stk. 6-8, i lov om
finansiel virksomhed, svarer til bestemmelserne i den gæl-
dende § 48, stk. 1-3, om forpligtelsen til at give besked ved
et låns misligholdelse. Da bestemmelserne imidlertid som
noget nyt også skal finde anvendelse på aftaler om tredje-
mandspant, foreslås i det stk. 6, at § 48, stk. 6–8, kun finder
anvendelse på aftaler om tredjemandspant, hvis de pågæl-
dende ydelser er forfaldne efter lovens ikrafttræden den 1.
juli 2015. Herved sikres det, at der ikke skal gives meddelel-
se om forhold, der vedrører tiden før lovens ikrafttræden.
I § 48, stk. 3, 4 og 9, som affattet ved dette lovforslags §
1, nr. 4, fremgår, at en kautionsforpligtelse skal udfærdiges
på papir eller andet varigt medium, en kautionist ikke kan
hæfte for mere end lånets hovedstol, og en kautionsforplig-
telse som udgangspunkt bortfalder efter 10 år. Dette svarer
til den gældende retstilstand bortset fra, at den gældende §
48, stk. 5, stiller krav om, at kautionsaftaler skal være skrift-
lige. Da bestemmelserne i § 48, stk. 3, 4, og 9, som noget
nyt skal finde anvendelse på aftaler om tredjemandspant,
foreslås med stk. 7, at disse bestemmelser ikke finder anven-
105
delse på aftaler af den nævnte karakter, der er indgået før lo-
vens ikrafttræden den 1. juli 2015.
Med forslaget til § 53 a foreslås, at § 48, stk. 1–8, og stk.
10–11, skal finde tilsvarende anvendelse på realkreditinsti-
tutter. Da kaution for realkreditlån og aftaler om tredje-
mandspant for realkreditlån ikke tidligere har været regule-
ret, foreslås i stk. 8, at § 53 a ikke finder anvendelse på så-
danne aftaler, der er indgået før lovens ikrafttræden den 1.
juli 2015, da disse forhold som udgangspunkt relaterer sig til
forholdene ved aftalens indgåelse. Det foreslås dog i stk. 8,
2. pkt., at § 48, stk. 6–8, skal finde anvendelse på realkredit-
institutter for så vidt angår kaution for lån ydet af realkredit-
institutter og på aftaler om tredjemandspant for realkredit-
lån, hvis de pågældende ydelser forfalder efter lovens ikraft-
træden den 1. juli 2015.
Med forslaget til stk. 9 fastslås det, at for kautionsaftaler
og aftaler om tredjemandspant, som er indgået før lovens
ikrafttræden, jf. stk. 4, eller som er omfattet af overgangsbe-
stemmelserne i stk. 5-8, finder de hidtil gældende regler an-
vendelse. Bestemmelsen præciserer således, at i det omfang
en kautionsaftale eller aftale om tredjemandspant ikke er
omfattet af de nye regler, finder den gældende lovgivning
fortsat anvendelse.
Bestemmelsen i stk. 10 medfører, at krav om gennemfør-
sel af grundkursus alene gælder for medlemmer af bestyrel-
sen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringssel-
skaber, der vælges efter ikrafttræden af § 64 b, jf. § 14, stk.
2. Kravet om gennemførsel af grundkursus gælder således
ikke for personer, der er valgt til bestyrelsen på tidspunkt for
bestemmelsens ikrafttræden, og heller ikke ved genvalg af
disse efter bestemmelsens ikrafttræden.
Med stk. 11 foreslås, at forslaget alene skal gælde for ud-
stedelse af nye lån eller omlægninger, for så vidt angår lån
med pant i fast ejendom uden for Danmark. Baggrunden
herfor er, at det ikke kan udelukkes, at registreringen af pan-
tet uden for Danmark ville kræve indgåelse af nye låneafta-
ler.
Til § 15
Bestemmelsen indeholder en overgangsordning for clea-
ringcentraler og værdipapircentraler. Det fremgår af stk. 1,
at erhvervs- og vækstministeren fastsætter et tidspunkt for,
hvornår clearingcentraler og værdipapircentraler ikke læn-
gere kan søges om tilladelse efter § 8 i lov om værdipapir-
handel m.v. Dette tidspunkt vil blive fastsat under hensynta-
gen til Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen). Det skal
være muligt at søge om tilladelse i henhold til forordningens
regler, førend muligheden for at søge om tilladelse efter lov
om værdipapirhandel m.v. skal afskæres.
Ifølge stk. 2. bortfalder tilladelser meddelt efter § 8 i lov
om værdipapirhandel m.v., når en clearingcentral og en vær-
dipapircentral får en tilladelse i henhold til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23.
juli 2014 (CSD-forordningen).
Der vil således være en periode, når CSD-forordningen er
trådt i kraft, og alle de nødvendige tekniske standarder, der
skal udarbejdes i henhold til forordningen, som bl.a. specifi-
cerer forhold omkring drift af virksomhed som værdipapir-
central (CSD), er udarbejdet, hvor en værdipapircentral
(CSD) kan søge Finanstilsynet om en tilladelse i henhold til
forordningen. Under behandlingen af ansøgningen skal Fi-
nanstilsynet for eksempel høre andre relevante myndighe-
der, der har en frist på tre måneder til at afgive en udtalelse
over for tilsynet. Indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse
om en ansøgning om tilladelse som værdipapircentral (CSD)
i henhold til CSD-forordningen kan imødekommes skal de
hidtidige regler i lov om værdipapirhandel m.v. fortsat finde
anvendelse.
Det foreslås med stk. 3, at loven først finder anvendelse
for eksisterende lån ved først kommende refinansiering af
lånet efter lovens ikrafttræden.
Det foreslås med stk. 4, at en tilladelse, der ikke er bortfal-
det i henhold til stk. 2, ifølge stk. 4 bortfalder på det tids-
punkt, hvor erhvervs- og vækstministeren ophæver bestem-
melserne om clearingcentraler og værdipapircentraler i med-
før af lovforslagets § 14. Dette tidspunkt vil være senere end
tidspunktet beskrevet i denne bestemmelses stk. 1, og der vil
således være en periode, hvor der ikke kan gives tilladelse i
medfør af lov om værdipapirhandel m.v., men hvor clea-
ringcentraler og værdipapircentraler, der allerede har en til-
ladelse, er underlagt tilsyn, herunder skal betale afgift.
Til § 16
Den foreslåede § 16 angiver lovforslagets territoriale gyl-
dighedsområde. Det foreslås i stk. 1, at loven ikke finder an-
vendelse på Færøerne og Grønland.
Med stk. 2 foreslås at §§ 1-5, 12 og 13 ved kongelig an-
ordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og grønland-
ske forhold tilsiger.
Det foreslås med stk. 3, at §§ 6, 10 og 11 ved kongelig an-
ordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med
de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
106
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 928 af 4. august 2014, som ændret ved § 2
i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 244 af
19. marts 2014, § 1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014
og ved § 1 i lov nr. 403 af 28. april 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »EU-Ti-
dende 2010, nr. L 176, side 16,«: »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 346/2013/EU af
17. april 2013 om europæiske sociale iværksætter-
fonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side 18, og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
345/2013/EU af 17. april 2013 om europæiske ven-
turekapitalfonde, EU-Tidende 2013, nr. L 115, side
1,«
§ 1. ---
Stk. 2-11. ---
Stk. 12. Kapitel 20 e finder anvendelse på danske
kreditinstitutter, der bidrager som stillere til fast-
sættelse af danske og udenlandske referencerenter.
2. § 1, stk. 12, ophæves.
Stk. 13-16 bliver herefter stk. 12-15.
§ 43. ---
3. Efter § 43 indsættes:
Ȥ 43 a. Handlinger i strid med regler udstedt i
medfør af § 43, stk. 2, pådrager erstatningsansvar i
overensstemmelse med dansk rets almindelige reg-
ler.«
§ 48. Har en kautionist uden for erhvervsforhold
stillet kaution for lån ydet af et pengeinstitut, og
udebliver låntageren med betaling af hovedstol, af-
drag eller renter, skal der senest 3 måneder efter
de pågældende ydelsers forfaldsdag gives skriftlig
meddelelse herom til kautionisten. Bestemmelsen i
1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis pengein-
stituttet giver låntageren henstand, uden at kautio-
nisten har givet samtykke hertil i det konkrete til-
fælde.
4. § 48 affattes således:
»§ 48. Inden der indgås aftale om en kautionsfor-
pligtelse uden for erhvervsforhold for lån eller kre-
ditter ydet af et pengeinstitut, skal instituttet sikre
sig, at kautionisten er tilstrækkelig informeret om
indholdet og konsekvenserne af at påtage sig en
kautionsforpligtelse. Denne information skal inde-
holde oplysninger om, hvad den konkrete kautions-
forpligtelse indebærer og indeholde en afbalanceret
beskrivelse af de risici, der er forbundet hermed.
Endvidere skal pengeinstituttet for den debitor, hvis
107
Stk. 2. Overskrides fristen i stk. 1, kan kautions-
forpligtelsen kun gøres gældende over for kautio-
nisten for det beløb, som låntagerens gæld efter
den sikrede fordring ville have udgjort, hvis lånta-
geren havde betalt alle ydelser rettidigt indtil det
tidspunkt, som ligger 3 måneder forud for det tids-
punkt, hvor meddelelse gives.
Stk. 3. Overskridelse af fristen i stk. 1 medfører,
at pengeinstituttet taber sit krav over for kautioni-
sterne, i det omfang disses regreskrav mod lånta-
gerne er blevet forringet, selv om nedsættelsen af
kautionsforpligtelsen efter stk. 2 tages i betragt-
ning.
Stk. 4. En kautionist kan ikke hæfte for et beløb
større end lånets hovedstol eller kredittens maksi-
mum ved kautionsaftalens indgåelse.
Stk. 5. Kautionsaftaler efter stk. 1 skal være
skriftlige for at kunne gøres gældende.
Stk. 6. En kautionsforpligtelse efter stk. 1 bort-
falder efter 10 år eller, hvis kautionsaftalen er ind-
gået til sikkerhed for en kredit med variabelt beløb
eller for et lån uden fast forfaldstidspunkt, efter 5
år, medmindre forpligtelsen forinden er gjort gæl-
dende af pengeinstituttet.
Stk. 7. Ved kautionsaftaler efter stk. 1 skal pen-
geinstituttet årligt og skriftligt meddele kautioni-
sten størrelsen af den gældspost, som kautionen er
stillet til sikkerhed for.
gæld kautionsforpligtelsen skal sikre, med samtyk-
ke fra debitor udlevere
1) den seneste årsopgørelse fra SKAT,
2) de seneste tre lønsedler, eller
3) det seneste årsregnskab, hvis der kautioneres
for en erhvervsdrivendes gæld.
Stk. 2. Et pengeinstitut, som ikke har overholdt
stk. 1, kan kun gøre kautionsforpligtelsen gælden-
de, såfremt kautionisten på anden vis har haft et
forsvarligt grundlag for at bedømme de risici, der
var forbundet med at indgå kautionsforpligtelsen.
Stk. 3. Kautionsaftaler efter stk. 1 skal udfærdiges
på papir eller andet varigt medium for at kunne gø-
res gældende.
Stk. 4. En kautionist kan ikke hæfte for et beløb,
der er større end lånets hovedstol eller kredittens
maksimum ved kautionsaftalens indgåelse.
Stk. 5. Ved kautionsaftaler efter stk. 1 skal penge-
instituttet årligt og skriftligt meddele kautionisten
størrelsen af den gældspost, som kautionen er stillet
til sikkerhed for.
Stk. 6. Hvis låntageren udebliver med betaling af
hovedstol, afdrag eller renter, skal der senest 3 må-
neder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag gi-
ves meddelelse herom til kautionisten på papir eller
andet varigt medium. 1. pkt. finder tilsvarende an-
vendelse, hvis pengeinstituttet giver låntageren hen-
stand, uden at kautionisten har givet samtykke her-
til.
Stk. 7. Overskrides fristen i stk. 6, kan kautions-
forpligtelsen kun gøres gældende over for kautioni-
sten for det beløb, som låntagerens gæld efter den
sikrede fordring ville have udgjort, hvis låntageren
havde betalt alle ydelser rettidigt indtil det tids-
punkt, som ligger 3 måneder forud for det tids-
punkt, hvor meddelelse gives.
Stk. 8. Overskridelse af fristen i stk. 6 medfører,
uanset stk. 7, at pengeinstituttet taber sit krav over
for kautionisterne, i det omfang disses regreskrav
mod låntagerne er blevet forringet.
Stk. 9. En kautionsforpligtelse efter stk. 1 bortfal-
der efter 10 år eller, hvis kautionsaftalen er indgået
til sikkerhed for en kredit med variabelt beløb eller
for et lån uden fast forfaldstidspunkt, efter 5 år,
medmindre forpligtelsen forinden er gjort gældende
108
af pengeinstituttet. 1.pkt. finder ikke anvendelse på
lån, der efter deres vilkår kan finansieres ved ud-
stedelse af særligt dækkede obligationer, såfremt
kautionisten udtrykkeligt er oplyst herom samt
virkningen heraf.
Stk. 10. En aftale om en kautionsforpligtelse efter
stk. 1 kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis den
står i misforhold til kautionistens økonomi.
Stk.11. Stk. 1-10 finder tilsvarende anvendelse på
tredjemandspant uden for erhvervsforhold.«
§ 53 --- 5. Efter § 53 indsættes før overskriften, før § 54:
»§ 53 a. § 48, stk. 1-8, 10 og 11, finder tilsvaren-
de anvendelse på realkreditinstitutter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 48, stk. 4, finder ikke anvendelse på real-
kreditlån, når den pantsatte ejendom anvendes til
beboelse for kautionisten og låntageren, og kautio-
nisten er udtrykkeligt oplyst om, at hæftelsen kan
overstige lånets hovedstol ved kautionsaftalens ind-
gåelse.«
§ 64 a --- 6. Efter § 64 a indsættes:
Ȥ 64 b. Et medlem af bestyrelsen i et pengeinsti-
tut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab
skal hurtigst muligt og senest 12 måneder efter ind-
træden i bestyrelsen, gennemføre et grundkursus i
de kompetencer, der er nødvendige for at varetage
de forpligtelser og funktioner, som kræves af besty-
relsesmedlemmer i den virksomhedstype, som den
pågældende er indtrådt i.
Stk. 2. Finanstilsynet kan undtage et medlem af
bestyrelsen fra kravet i stk. 1, hvis medlemmets vi-
den, faglige kompetence eller erfaring må anses for
tilstrækkelig.
Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om indholdet af et grundkursus som nævnt i stk. 1.«
§ 81.
Stk. 1-4. ---
Stk. 5. Såfremt enhver indskyder i sparekassen
har ret til at indtræde som garant og antallet af
stemmer, der kan afgives af garanter, er mindst
100.000, kan det, uanset bestemmelserne i stk. 3
og 4, i sparekassens vedtægter fastsættes, at repræ-
sentantskabet alene vælges af garanterne. En ga-
rant har fra 0 til og med 100 stemmer for hver
7. I § 81, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Hvis repræsentantskabet alene vælges af spare-
kassens garanter, skal mindst én garants garantkapi-
tal være stemmebærende.«
109
1.000 kr. indbetalt garantkapital, dog højst 2000
stemmer.
§ 126 a.
Stk. 1-8. ---
Stk. 9. Kapitalgrundlaget for investeringsforvalt-
ningsselskaber opgøres i overensstemmelse med
artikel 25-88 i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om til-
synsmæssige krav til kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber.
8. I § 126 a, stk. 9, indsættes efter »investeringssel-
skaber«: »og regler udstedt i medfør af artikel
25-88«.
§ 162 b. En kapitalforening eller et udenlandsk
investeringsinstitut omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8,
skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at
formuen enten
1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne
i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,
2) kan investeres således, at højst 10 pct. af for-
muen investeres i finansielle instrumenter udstedt
af samme emittent eller emittenter i samme kon-
cern,
3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt
af et land eller en international institution af of-
fentlig karakter, som et land i Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, deltager i,
4) kan investeres i
a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit
A/S, realkreditobligationer udstedt af danske real-
kreditinstitutter og lignende realkreditobligationer
udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land in-
den for Den Europæiske Union eller af et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, når en kompetent myndighed har
meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til
Europa-Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af
formuen anbringes i obligationer udstedt af en en-
kelt emittent eller emittenter i samme koncern, el-
ler
b) særligt dækkede realkreditobligationer
(SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO)
udstedt af danske pengeinstitutter eller realkredit-
institutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller til-
svarende særligt dækkede obligationer udstedt af
lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden
9. § 162 b affattes således:
Ȥ 162 b. En kapitalforening eller et udenlandsk
investeringsinstitut omfattet af § 162, stk. 1, nr. 8,
skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at
formuen kan investeres i overensstemmelse med
reglerne i stk. 2, 3, 4 eller 5.
Stk. 2. Formuen kan investeres i overensstemmel-
se med kapitel 14 i lov om investeringsforeninger
m.v.
Stk. 3. Formuen kan investeres i likvide midler,
herunder valuta eller de instrumenter der er nævnt i
bilag 5. Højst 10 pct. af formuen må investeres i fi-
nansielle instrumenter, som er udstedt af samme
emittent eller emittenter i samme koncern. 2 pkt.
finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:
1) Hvor afdelingen investerer i obligationer, der
er udstedt af et land eller en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere lande i Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, delta-
ger i og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. §
147, stk. 4, nr. 4, i lov om investeringsforeninger
m.v.
2) Hvor afdelingen investerer i følgende ty per af
obligationer, dog således, at højst 30 pct. af for-
muen anbringes i obligationer, som er udstedt af en
enkelt emittent eller emittenter i samme koncern:
a) Kasse- og skibskreditobligationer udstedt af
Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer
udstedt af danske realkreditinstitutter, og lignende
realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter,
som er godkendt af et land inden for Den Europæ-
iske Union eller af et land, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område, når en kom-
110
for Den Europæiske Union eller af et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, når en kompetent myndighed har meddelt
obligationsudstedelserne og udstederne til Europa-
Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af formuen
anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emit-
tent eller emittenter i samme koncern,
5) udelukkende kan investeres i pengemarkeds-
instrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan an-
bringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den
samme emittent eller emittenter i samme koncern,
dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i
pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et
land eller en international institution af offentlig
karakter, som et eller flere medlemslande deltager
i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147,
stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.,
eller
6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS,
kapitalforeninger eller udenlandske investeringsin-
stitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 162 a an-
førte begrænsninger, dog således, at højst 75 pct.
af formuen må anbringes i andele udstedt af en en-
kelt afdeling af disse UCITS, kapitalforeninger el-
ler udenlandske investeringsinstitutter.
petent myndighed har meddelt obligationsudstedel-
serne og udstederne til Kommissionen.
b) Særligt dækkede realkreditobligationer
(SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO)
udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter eller Danmarks Skibskredit A/S, eller tilsva-
rende særligt dækkede obligationer udstedt af lig-
nende kreditinstitutter, som er godkendt af et land
inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, når en kompetent myndighed har meddelt
obligationsudstedelserne og udstederne til Kommis-
sionen.
Stk. 4. Formuen kan udelukkende investeres i
pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af for-
muen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter,
som er udstedt af den samme emittent eller emitten-
ter i samme koncern, dog således at formuen fuldt
ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, der
er udstedt af et land eller en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere lande i Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område delta-
ger i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. §
147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger
m.v.
Stk. 5. Formuen kan investeres i andele i afdelin-
ger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske
investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de
begrænsninger der er anført i § 162 a, dog således
at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele,
som er udstedt af en enkelt afdeling af disse
UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske inve-
steringsinstitutter.«
§ 202. En sparekasses årlige overskud skal hen-
lægges til egenkapitalen bortset fra beløb, der til-
lægges sparekassens medarbejdere som led i afta-
ler om overskudsdeling.
Stk. 2. Repræsentantskabet kan dog bestemme, at
der skal anvendes beløb til almennyttige eller vel-
gørende formål. Sådanne beløb kan eventuelt hen-
lægges til en særlig fond til senere udbetaling.
Stk. 3. Udgør en sparekasses solvensprocent, jf.
§ 124, mindre end 15 pct., kan der til almennyttige
eller velgørende formål højst anvendes 10 pct. af
overskuddet.
10. I § 202, stk. 1, udgår »årlige«, og efter »over-
skudsdeling« indsættes: », beløb som sparekassens
repræsentantskab beslutter at anvende til forrent-
ning af sparekassens garantkapital, samt beløb der
udloddes til indehavere af hybrid kernekapital ud-
stedt af sparekassen, hvis garantkapitalen eller den
hybride kernekapital opfylder betingelserne for at
være egenkapital«.
11. I § 202, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »beløb«:
»fra sparekassens årlige overskud«.
12. § 202, stk. 3, ophæves.
111
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 343. §§ 6, 6 a og 6 b, kapitel 21 om tilsyn, ka-
pitel 22 om afgifter og kapitel 23 om delegations-
og klagebestemmelser finder med de fornødne til-
pasninger anvendelse på sparevirksomheder.
13. I § 343, stk. 1, ændres »kapitel 21 om tilsyn, ka-
pitel 22 om afgifter og kapitel 23 om delegations-
og klagebestemmelser« til: »kapitel 21, 22 og 23,
samt regler udstedt i medfør af disse kapitler,«.
§ 343 m. § 344, stk. 1, § 345, § 346, § 348, stk.
2, og §§ 351, 352 og 354-356 finder tilsvarende
anvendelse for investeringsrådgivere.
14. § 343 m, stk. 1, affattes således:
»Kapitel 21 og 23, samt regler udstedt i medfør af
disse kapitler, finder med de fornødne tilpasninger
tilsvarende anvendelse for investeringsrådgivere.«
§ 343 r. ---
Stk. 2-3. ---
15. I § 343 r indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Kapitel 21 og 23, samt regler udstedt i
medfør af disse kapitler, finder med de fornødne til-
pasninger tilsvarende anvendelse for fælles data-
centraler.«
§ 343 æ. § 344, stk. 1, § 345, stk. 2, 8 og 12, §
346, § 347, stk. 1, 2 og 5, og §§ 352 og 354-356
finder tilsvarende anvendelse for CO2-kvotebyde-
re.
16. § 343 æ affattes således:
»§ 343 æ. Kapitel 21 og 23, samt regler udstedt i
medfør af disse kapitler, finder med de fornødne til-
pasninger tilsvarende anvendelse for CO2-kvoteby-
dere.«
§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, for-
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditin-
stitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber og denne lov og af de regler, der er
udstedt i medfør af loven, undtagen § 75 b og §
77, stk. 1 og 2. Dog påser Erhvervsstyrelsen over-
holdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91
og 112. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for
finansiel information i årsrapporter og delårsrap-
porter i §§ 183-193 og i regler udstedt i medfør af
§ 196 er overholdt for finansielle virksomheder,
som har udstedt værdipapirer, der er optaget til
handel på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2 og 3,
og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. Finans-
17. § 344 affattes således:
»§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, forord-
ninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af
26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditin-
stitutter og investeringsselskaber, forordninger ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn
med kreditinstitutter og investeringsselskaber og
denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af
loven, undtagen § 75 b og § 77, stk. 1 og 2. Dog på-
ser Erhvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1,
2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet kon-
trollerer, at reglerne for finansiel information i års-
rapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 og i reg-
ler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for finan-
sielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer,
der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. §
83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om værdipapirhandel
112
tilsynet påser endvidere overholdelsen af regler
udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkend-
te revisorer og revisionsvirksomheder.
Stk. 2. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sæd-
vanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at frem-
me den finansielle stabilitet og tilliden til de finan-
sielle virksomheder og markeder. Finanstilsynet
skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på hold-
barheden af den enkelte finansielle virksomheds
forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirk-
somheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn,
hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til
de potentielle risici eller skadevirkninger. Finans-
tilsynet gennemgår hvert år solvensbehovet hos de
penge- og realkreditinstitutter, der har en arbejden-
de kapital på mere end 250 mio. kr. Væsentlig-
hedstilsynet medfører, at Finanstilsynet fører et in-
tensiveret tilsyn med de systemisk vigtige finan-
sielle institutter (SIFI) og de globalt systemisk vig-
tige finansielle institutter (G-SIFI). Finanstilsynets
direktion har ansvaret for tilsynsvirksomhedens
tilrettelæggelse.
Stk. 3. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af
tilsynsvirksomheden overveje de potentielle kon-
sekvenser for den finansielle stabilitet i andre lan-
de inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område. Det gælder navnlig i forbindelse
med krisesituationer. For filialer beliggende her i
landet af udenlandske virksomheder, der er med-
delt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte
virksomhed i et land inden for Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, skal Finanstilsy-
net overvåge filialerne og bistå de kompetente til-
synsmyndigheder i tilsynet med filialerne. Finans-
tilsynet skal for væsentlige filialer og datterselska-
ber af udenlandske virksomheder, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virk-
somhed i et land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, deltage i eventuelle
samarbejdsfora om tilsynet med den samlede kon-
cern.
Stk. 4. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at ud-
føre visse typer af opgaver, eventuelt mod beta-
ling, for offentlige myndigheder, statslige instituti-
m.v. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen
af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om
godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.
Stk. 2. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sæd-
vanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at frem-
me den finansielle stabilitet og tilliden til de finan-
sielle virksomheder og markeder. Finanstilsynet
skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbar-
heden af den enkelte finansielle virksomheds forret-
ningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomhe-
den skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor
den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de po-
tentielle risici eller skadevirkninger. Finanstilsynet
gennemgår hvert år solvensbehovet hos de penge-
og realkreditinstitutter, der har en arbejdende kapi-
tal på mere end 250 mio. kr. Væsentlighedstilsynet
medfører, at Finanstilsynet fører et intensiveret til-
syn med de systemisk vigtige finansielle institutter
(SIFI) og de globalt systemisk vigtige finansielle
institutter (G-SIFI). Finanstilsynets direktion har
ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.
Stk. 3. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af til-
synsvirksomheden overveje de potentielle konse-
kvenser for den finansielle stabilitet i andre lande
inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område. Det gælder navnlig i forbindelse med kri-
sesituationer. For filialer beliggende her i landet af
udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladel-
se til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et
land inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, skal Finanstilsynet overvåge filialer-
ne og bistå de kompetente tilsynsmyndigheder i til-
synet med filialerne. Finanstilsynet skal for væsent-
lige filialer og datterselskaber af udenlandske virk-
somheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den
i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for
Den Europæiske Union eller et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,
deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med
den samlede koncern.
Stk. 4. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at ud-
føre visse typer af opgaver, eventuelt mod betaling,
for offentlige myndigheder, statslige institutioner
m.v., såfremt Finanstilsynet vurderer, at udførelsen
113
oner m.v., såfremt Finanstilsynet vurderer, at ud-
førelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den fi-
nansielle stabilitet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde an-
vende fremmed bistand.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler for Finanstilsynets procedu-
rer i overensstemmelse med bestemmelser herom
fastsat i EU-retlige regler.
Stk. 7. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en
modervirksomhed i en koncern er en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, fra-
vige bestemmelser for koncerner fastsat i denne
lov eller i regler udstedt i medfør af loven under
hensyntagen til formålet med de pågældende be-
stemmelser og aktiviteterne i koncernen.
Stk. 8. Erhvervs- og Vækstministeriet kan fast-
sætte nærmere regler om samordning af tilsyns-
praksis
af opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle
stabilitet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anven-
de fremmed bistand.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsæt-
te nærmere regler for Finanstilsynets procedurer i
overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat
i EU-retlige regler.
Stk. 7. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en
modervirksomhed i en koncern er en finansiel hol-
dingvirksomhed, en forsikringsholdingvirksomhed
eller en finansiel virksomhed, fravige bestemmelser
for koncerner fastsat i denne lov eller i regler ud-
stedt i medfør af loven under hensyntagen til for-
målet med de pågældende bestemmelser og aktivi-
teterne i koncernen.
Stk. 8. Erhvervs- og Vækstministeriet kan fastsæt-
te nærmere regler om samordning af tilsynsprak-
sis.«
§ 344. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 8. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en
modervirksomhed i en koncern er en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, fra-
vige bestemmelser for koncerner fastsat i denne
lov eller i regler udstedt i medfør af loven under
hensyntagen til formålet med de pågældende be-
stemmelser og aktiviteterne i koncernen.
18. I § 344, stk. 8, indsættes efter »en finansiel hol-
dingvirksomhed«: », en forsikringsholdingvirksom-
hed«.
§ 346. Finanstilsynet skal undersøge de finan-
sielle virksomheders, finansielle holdingvirksom-
heders, forsikringsholdingvirksomheders og fælles
datacentralers forhold, herunder ved gennemgang
af løbende indberetninger og ved inspektioner i
den enkelte virksomhed. Finanstilsynet kan endvi-
dere foretage inspektionsbesøg i sparevirksomhe-
der.
19. I § 346, stk. 1, 1. pkt., ændres », forsikringshol-
dingvirksomheders og fælles datacentralers for-
hold« til: »og forsikringsholdingvirksomheders for-
hold«.
§ 347. De finansielle virksomheder, finansielle
holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksom-
hed, fælles datacentraler, leverandører og underle-
verandører skal give Finanstilsynet de oplysnin-
ger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. I
overensstemmelse med bestemmelser fastsat i di-
rektiver gælder dette tilsvarende for udenlandske
kreditinstitutter, administrationsselskaber og inve-
20. I § 347, stk. 1, 1. pkt., udgår »fælles datacentra-
ler,«.
114
steringsselskaber, der udøver virksomhed her i
landet gennem etablering af filial eller udbud af fi-
nansielle tjenesteydelser.
§ 347 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte regler om finansielle virksomheders pligt til
at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets
vurdering af den finansielle virksomhed og om, at
Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre
oplysningerne før den finansielle virksomhed.
21. I § 347 a indsættes efter »finansielle virksom-
heders«: »finansielle holdingvirksomheders og for-
sikringsholdingvirksomheders«, og to steder æn-
dres »den finansielle virksomhed« til: »virksomhe-
den«.
§ 347 b. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel
virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed, en
forsikringsholdingvirksomhed eller en fælles data-
central at lade foretage og afholde udgifterne til en
uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den
finansielle virksomhed, den finansielle holding-
virksomhed, forsikringsholdingvirksomheden eller
den fælles datacentral, såfremt Finanstilsynet vur-
derer, at dette er af væsentlig betydning for tilsy-
net med virksomheden, og der ikke er tale om en
for Finanstilsynet sædvanligt forekommende un-
dersøgelse. Resultatet af den uvildige undersøgel-
se skal afgives i en skriftlig rapport, som skal fore-
ligge inden for et af Finanstilsynet fastsat tids-
punkt. Finanstilsynet kan bestemme, at de sagkyn-
dige personer, jf. stk. 2-6, løbende skal foretage
afrapportering til Finanstilsynet om forhold i for-
bindelse med undersøgelsen.
22. I § 347 b, stk. 1, 1. pkt., ændres », en forsik-
ringsholdingvirksomhed eller en fælles datacentral«
til: »eller en forsikringsholdingvirksomhed«.
§ 351. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge
sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,
hvis denne efter § 64, stk. 2 eller 3, eller § 64 a,
ikke kan bestride hvervet
Stk. 3-4. ---
23. I § 351, stk. 2, indsættes efter »eller § 64 a,«:
»eller for et medlem af bestyrelsen i et pengeinsti-
tut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab også §
64 b, stk. 1,«.
Stk. 5. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 64, stk. 2 eller stk. 3, nr. 2, 3 el-
ler 4, eller efter stk. 3 på baggrund af § 313, stk. 1,
skal fremgå af påbuddet.
24. I § 351, stk. 5, indsættes efter »stk. 3, nr. 2, 3
eller 4,«: »§ 64 b,«.
§ 2
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 831 af 12. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
115
1. I fodnoten til lovens titel ændres »samt dele af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
648/2012/EU af 4. juli 2012 (EMIR), EU-Tidende
2012, nr. L 201, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-
Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver
medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i
loven er således udelukkende begrundet i praktiske
hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark.« til: »dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 648/2012/EU af
4. juli 2012 (EMIR), EU-Tidende 2012, nr. L 201,
side 1, samt Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-
forordningen), EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 1.
Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en for-
ordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivel-
sen af disse bestemmelser i loven er således udeluk-
kende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke
forordningernes umiddelbare gyldighed i Dan-
mark.«
§ 7. I denne lov forstås ved
1) en operatør af et reguleret marked et aktiesel-
skab, hvis virksomhed består i at drive et reguleret
markeds forretninger,
2) en clearingcentral et aktieselskab, der driver
værdipapirclearingvirksomhed med tilladelse efter
§ 8, og
3) en værdipapircentral et aktieselskab, der dri-
ver registreringsvirksomhed.
2. § 7, stk. 1, affattes således:
»I denne lov forstås ved en operatør af et regule-
ret marked et aktieselskab, hvis virksomhed består i
at drive et reguleret markeds forretninger.«
Stk. 2. De virksomheder, der er nævnt i stk. 1,
skal have en bestyrelse og en direktion, jf. dog stk.
3 og 4.
3. I § 7, stk. 2, ændres »De virksomheder, der er
nævnt i stk. 1,« til: »En virksomhed, som nævnt i
stk. 1«.
§ 7 a. ---
Stk. 2. ---
4. I § 7 a indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. I denne lov forstås ved en central modpart
(CCP) en virksomhed med tilladelse i henhold af-
snit I, III, IV og V i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om
OTC-derivater, centrale modparter og transaktions-
registre (EMIR-forordningen).
Stk. 4. I denne lov forstås ved en værdipapircen-
tral (CSD) en virksomhed med tilladelse i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af vær-
116
dipapirafviklingen i EU og værdipapircentraler
(CSD’er).«
§ 8. Virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, og en
operatør af et reguleret markeds drift af en multila-
teral handelsfacilitet må ikke påbegyndes, før Fi-
nanstilsynet har meddelt tilladelse hertil. Den vær-
dipapirclearingvirksomhed, der udøves af Dan-
marks Nationalbank, er ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 2.
1) ---
5. § 8, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
2) at selskabet har en aktiekapital, der for opera-
tører af regulerede markeder mindst skal udgøre 8
mio. kr. og for clearingcentraler og værdipapircen-
traler mindst skal udgøre 40 mio. kr.,
3-5) ---
6. § 8, stk. 2, nr. 2, affattes således:
»2) at selskabet har en aktiekapital, der mindst
udgør 8 mio. kr.,«
Stk. 3. For en værdipapircentral er tilladelsen til-
lige betinget af, at værdipapircentralen har et kapi-
talberedskab, jf. § 82.
Stk. 4. En clearingcentrals tilladelse er tillige be-
tinget af, at de for clearingcentralen gældende reg-
ler og tilslutningsaftaler indeholder bestemmelser
som fastsat i § 57 c.
7. § 8, stk. 3 og 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 3
§ 8 c ---
8. Efter § 8 c indsættes:
Ȥ 8 d. En central modpart (CCP), skal have reg-
ler og tilslutningsaftaler, der indeholder bestemmel-
ser, som fastsat i § 57 c.«
§ 9. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i
et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal have fyldest-
gørende erfaring til at udøve sit hverv eller vareta-
ge sin stilling i den pågældende virksomhed.
9. § 9, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, skal til enhver
tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og
erfaring til at kunne udøve sit hverv eller varetage
sin stilling i den pågældende virksomhed.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
i en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, skal til enh-
ver tid have et tilstrækkelig godt omdømme og ud-
vise hæderlighed, integritet og uafhængighed for
effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser
truffet af den daglige ledelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal opfylde føl-
gende: ---
10. I § 9, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »et sel-
skab« til: »en virksomhed«.
117
Stk. 3. Ved vurderingen af, om et medlem af be-
styrelsen eller direktionen lever op til kravene i
stk. 2, nr. 1 og 3, skal der lægges vægt på hensynet
til at opretholde tilliden til den finansielle sektor.
11. I § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2, nr.
1 og 3,« til: »stk. 2 og stk. 3, nr. 1 og 3,«.
Stk. 4. Medlemmerne af bestyrelsen eller direkti-
onen i en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, skal
meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold
nævnt i stk. 1 og 2 i forbindelse med deres indtræ-
den i virksomhedens ledelse og om forhold som
nævnt i stk. 2, hvis forholdene efterfølgende æn-
dres.
12. I § 9, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og
2« til: »stk. 1 og 3«, og »stk. 2« ændres til: »stk. 2
og 3«.
§ 11. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, og et sel-
skab, der driver en multilateral handelsfacilitet,
skal meddele Finanstilsynet, hvis selskabet bliver
bekendt med eller har formodning om, at nogen
har overtrådt denne lov, bekendtgørelser udstedt i
henhold til denne lov eller groft eller gentagne
gange har overtrådt regler fastsat af en operatør af
et reguleret marked, af en clearingcentral, af en
værdipapircentral eller af et selskab, der driver en
multilateral handelsfacilitet.
13. I § 11 udgår », af en clearingcentral, af en vær-
dipapircentral«.
§ 12. ---
Stk. 2. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, må ikke
uden Finanstilsynets godkendelse indgå aftaler om
outsourcing eller andre forhold af vidtrækkende
betydning med andre virksomheder vedrørende
drift af et reguleret marked, værdipapirclearing-
virksomhed og registreringsvirksomhed samt beta-
lingsformidling.
14. I § 12, stk. 2, udgår », værdipapirclearingvirk-
somhed« og »registreringsvirksomhed samt«.
§ 12 e. Finanstilsynet kan påbyde et selskab om-
fattet af § 7, stk. 1, at afsætte en direktør i selska-
bet omfattet af § 7, stk. 1, inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 9, stk. 2, ik-
ke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at
nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet
fastsat frist, hvis denne efter § 9, stk. 2, ikke kan
bestride hvervet.
15. I § 12 e, stk. 1 og 2, ændres »§ 9, stk. 2,« til: »§
9, stk. 2 eller 3,«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et selskab om-
fattet af § 7, stk. 1, at afsætte en direktør, når der
er rejst tiltale mod denne i en straffesag om over-
trædelse af straffeloven, lov om værdipapirhandel
16. I § 12 e, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 2, nr.
1« til: »§ 9, stk. 3, nr. 1«.
118
m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil straf-
fesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil inde-
bære, at vedkommende ikke opfylder kravene i §
9, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for
efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under
samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem
af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at
nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en
frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 9, stk. 2, nr. 2 eller 3, skal frem-
gå af påbuddet.
17. I § 12 e, stk. 4, ændres »§ 9, stk. 2, nr. 2 eller
3,« til: »§ 9, stk. 2, eller § 9, stk. 3, nr. 2 eller 3«.
§ 12 f. I operatører af regulerede markeder, clea-
ringcentraler og værdipapircentraler, jf. § 7, stk. 1,
som har værdipapirer optaget til handel på et regu-
leret marked i et EU/EØS-land, eller som har en
balancesum på 500 mio. kr. eller derover i 2 på hi-
nanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen
1) opstille måltal for andelen af det underrepræ-
senterede køn i bestyrelsen og
2) udarbejde en politik for at øge andelen af det
underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige
ledelsesniveauer, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-5. ---
18. I § 12 f, stk. 1, udgår »clearingcentraler og vær-
dipapircentraler,«.
19. Efter § 12 f indsættes:
Ȥ 12 g. Bestyrelsen for en virksomhed omfattet
af § 7, stk. 1, skal fastlægge en politik for mangfol-
dighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig di-
versitet i kvalifikationer og kompetencer blandt be-
styrelsens medlemmer.«
§ 13. Bestyrelse, revisor samt direktører og øvri-
ge ansatte i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1
og 2, må ikke uberettiget røbe, hvad de under udø-
velsen af deres stilling eller hverv har fået kund-
skab om.
Stk. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at et selskab
omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, som led i et sam-
arbejde med andre selskaber omfattet af § 7, stk.1,
et reguleret marked for værdipapirer i et land in-
den for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået samarbejdsaftale med på det
finansielle område, eller et af Finanstilsynet aner-
20. I § 13, stk. 1 og 2, og to steder i § 13, stk. 3,
udgår »nr. 1 og 2,«.
119
kendt udenlandsk reguleret marked, clearingcen-
tral og værdipapircentral videregiver oplysninger
til disse, såfremt oplysningerne er undergivet til-
svarende tavshedspligt hos modtagerne.
Stk. 3. Omfattet af stk. 1 er tillige oplysninger,
som et selskab omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2,
modtager fra andre selskaber omfattet af § 7, stk.
1, nr. 1 og 2, eller udenlandske regulerede marke-
der med angivelse af, at oplysningerne er hemme-
lige eller fortrolige, eller hvor dette følger af op-
lysningernes karakter.
§ 23. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Reglerne i dette kapitel om pligten til at
offentliggøre et prospekt finder uanset stk. 1 ikke
anvendelse på følgende:
1-8) ---
9) Værdipapirer, der indgår i et offentligt ud bud
af værdipapirer, hvor hele udbuddet er under
5.000.000 euro, idet denne grænse beregnes over
en periode på 12 måneder.
21. I § 23, stk. 4, nr. 9, indsættes efter »udbuddet«:
»i Den Europæiske Union og lande, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område,«.
10) Værdipapirer, der ikke er kapitalandele, og
som udstedes løbende eller ad gentagne gange af
kreditinstitutter, hvor hele udstedelsen er under
75.000.000 euro, idet denne grænse beregnes over
en periode på 12 måneder, forudsat at disse værdi-
papirer
a) ikke er underordnede, konvertible eller om-
byttelige og
b) ikke giver ret til at tegne eller erhverve andre
former for værdipapirer og ikke er tilknyttet et af-
ledt instrument.
22. I § 23, stk. 4, nr. 10, indsættes efter »udstedel-
sen«: »i Den Europæiske Union og lande, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle områ-
de,«.
§ 50. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Ved clearingdeltager forstås en part, der
har indgået en aftale med en clearingcentral om re-
gelmæssigt at deltage i clearing, afvikling eller
clearing og afvikling.
23. I § 50, stk. 7, ændres »clearingcentral« til: »en
central modpart (CCP), eller en værdipapircentral
(CSD)«.
§ 51. Værdipapirclearingvirksomhed må alene
drives af clearingcentraler og Danmarks National-
bank.
24. §§ 51-53 ophæves.
120
§ 52. Bestyrelsen for en clearingcentral er an-
svarlig for, at centralens virksomhed foregår på en
hensigtsmæssig og betryggende måde. Det påhvi-
ler den enkelte clearingcentral at fastsætte regler
for clearing og afvikling og sikre alle berørte lige-
lig behandling. Vilkår for clearingcentralers beta-
lingsafvikling i Danmarks Nationalbank er ikke
omfattet af 2. pkt.
Stk. 2. En clearingcentral kan fastsætte nærmere
regler om de værdipapirer, der kan cleares, afvik-
les eller cleares og afvikles i centralen.
§ 53. En clearingcentral kan føre kontantkonti
for clearingdeltagerne og foranstalte långivning og
låntagning af penge og værdipapirer i forbindelse
med clearing, afvikling eller clearing og afvikling
af værdipapirtransaktioner. Nærmere regler herom
fastsættes i en tilslutningsaftale, jf. § 54.
Stk. 2. En clearingcentral kan drive anden virk-
somhed, der er accessorisk til virksomheden som
clearingcentral, herunder drift af et reguleret mar-
ked eller som værdipapircentral. Hvis en clearing-
central driver et reguleret marked som accessorisk
virksomhed, kan clearingcentralen tillige drive en
multilateral handelsfacilitet. Finanstilsynet kan be-
slutte, at den accessoriske virksomhed skal udøves
i et andet selskab. Hvis clearingcentralen driver et
reguleret marked som accessorisk virksomhed,
kan en multilateral handelsfacilitet dog altid drives
i samme selskab som det regulerede marked.
Stk. 3. Hvis en clearingcentral driver en værdipa-
pircentral, et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet som accessorisk virksomhed, fin-
der kravene til tilladelse og drift af disse typer af
virksomheder i denne lov anvendelse. Ved acces-
sorisk drift af en multilateral handelsfacilitet fin-
der kravene til tilladelse og drift af denne type
virksomhed i lov om finansiel virksomhed endvi-
dere anvendelse.«
Kap. 16. Tilslutning til en clearingcentral 25. Overskriften til kap. 16 affattes således:
§ 54. En clearingdeltager skal indgå en tilslut-
ningsaftale med clearingcentralen. Tilslutningen
kan ske med henblik på at cleare og afvikle egne,
26. § 54, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
121
tredjemands eller egne og tredjemands transaktio-
ner med værdipapirer.
Stk. 2. Værdipapirhandlere, kreditinstitutter og
investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som ikke udøver værdipa-
pirhandel gennem en filial eller yder tjenesteydel-
ser her i landet, clearingcentraler, Økonomistyrel-
sen, Danmarks Nationalbank og centralbanker i et
andet land inden for den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, kan cleare og afvikle transakti-
oner på vegne af tredjemand.
27. I § 54, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »clea-
ringcentraler« til: »centrale modparter (CCP’er),
værdipapircentraler (CSD’er)«.
Stk. 3. Værdipapirhandlere, kreditinstitutter og
investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, har adgang til at indgå tilslut-
ningsaftale med clearingcentralen, såfremt de op-
fylder betingelserne i stk. 4. Clearingcentralen kan
bestemme, at andre kan få adgang til at indgå til-
slutningsaftale.
28. I § 54, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt.,
ændres »clearingcentralen« til: »værdipapircentra-
len (CSD’en)«.
29. I § 54, stk. 3, 2. pkt., der bliver stk. 2, 2. pkt.,
ændres »Clearingcentralen« til: »Værdipapircentra-
len (CSD’en)«.
Stk. 4. Clearingcentralen fastsætter reglerne for
tilslutningen som clearingdeltager, herunder de be-
tingelser, som clearingdeltagere skal opfylde for at
deltage i clearing og afvikling af egne, tredje-
mands eller egne og tredjemands transaktioner.
30. § 54, stk. 4 og 5, ophæves.
Stk. 5. Hvis en clearingdeltager groft eller gen-
tagne gange tilsidesætter vilkårene for tilslutning,
kan clearingcentralen ophæve tilslutningsaftalen.
§ 55. Yder en clearingcentral eller clearingdelta-
ger lån til en clearingdeltager i forbindelse med af-
viklingen af værdipapirhandler eller betalinger i
clearingcentralen, kan det forinden være aftalt med
låntager, at de af låntagerens fondsaktiver, der op-
bevares i et eller flere af låntageren udpegede de-
poter i en værdipapircentral, kan tjene til pant for
indfrielsen af lånet.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, hvor
en clearingcentral eller et betalingssystem, der er
anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10,
1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF (finality-direktivet), afvikler betalinger
over konti i Danmarks Nationalbank. Det er en be-
31. I § 55, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt., to steder i § 55,
stk. 7, 1. pkt., og i § 56, stk. 2, ændres »clearingcen-
tral« til: »værdipapircentral (CSD)«.
32. I § 55, stk. 1, ændres »clearingcentralen« til:
»værdipapircentralen (CSD’en)«.
122
tingelse, at aftalen om pant er reguleret af dansk
ret.
Stk. 5-6. ---
Stk. 7. Har en clearingcentral eller en clearing-
deltager betalt for en andens erhvervelse af fonds-
aktiver, som afvikles gennem en clearingcentral,
kan der i en værdipapircentral til sikkerhed for be-
talerens krav mod erhververen registreres pant i
den del af de erhvervede fondsaktiver, som samti-
dig registreres på erhververens konto i værdipapir-
centralen, og som ikke efter aftale med betaleren
er videreoverdraget ved salg afviklet på samme
tidspunkt som erhvervelsen. Ved registreringen af
panteretten opnås beskyttelse mod retsforfølgning
og aftaleerhververe efter reglerne i kapitel 22.
§ 56. ---
Stk. 2. Værdipapirer, der er stillet til sikkerhed
over for en clearingcentral eller en clearingdelta-
ger til opfyldelse af clearingcentralens regler om
sikkerhedsstillelse, kan realiseres straks, hvis der
er indgået en forudgående aftale herom, og der
foreligger en misligholdelse af clearingcentralens
regler om sikkerhedsstillelse.
33. To steder i § 56, stk. 2, ændres »clearingcentra-
lens« til: »værdipapircentralens (CSD’ens)«.
§ 57. En aftale, der er indgået mellem systemdel-
tagere og en clearingcentral, et registreret beta-
lingssystem, interoperable systemer eller Dan-
marks Nationalbank om netting af samtlige over-
førselsordrer, kan med virkning over for boet og
kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om,
at de pågældende overførselsordrer skal nettes,
cleares og afvikles eller føres tilbage, hvis en af
parterne, herunder en systemdeltager i et interope-
rabelt system, erklæres konkurs eller tages under
rekonstruktionsbehandling, og under forudsætning
af at overførselsordrerne er indgået i systemet in-
den konkursdekretets afsigelse eller rekonstrukti-
onsbehandlingens indledning.
§ 57 b. Dispositioner, hvorved der stilles sikker-
hed over for Danmarks Nationalbank, en clearing-
central, et registreret betalingssystem, interopera-
ble systemer eller deltagere i sådanne systemer,
kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70, stk.
1, eller § 72, stk. 2. Omstødelse kan dog ske, så-
fremt
34. I § 57, stk. 1, § 57 b, stk. 1, 1. pkt., § 57 b, stk.
2, § 57 c, stk. 1 og 2, § 57 d, stk. 3, 1. pkt., og § 57
e, stk. 1, 2 og 3, ændres »clearingcentral« til: »cen-
tral modpart (CCP), en værdipapircentral (CSD)«.
123
1) sikkerheden ikke er stillet uden unødigt op-
hold, efter at mangelen på sikkerhed er opstået, el-
ler
2) sikkerheden er stillet under sådanne omstæn-
digheder, at den ikke fremstår som ordinær.
Stk. 2. Er en sikkerhed som nævnt i stk. 1 stillet i
form af værdipapirer eller kontoindestående, kan
sikkerheden realiseres straks, hvis der er indgået
en forudgående aftale herom og deltageren ikke
forinden har opfyldt sine forpligtelser over for
Danmarks Nationalbank, en clearingcentral eller et
registreret betalingssystem eller over for deltager-
ne i sådanne systemer.
§ 57 c. Gældende regler og tilslutningsaftaler for
en clearingcentral, et registreret betalingssystem
eller for tilsvarende virksomhed udøvet af Dan-
marks Nationalbank skal indeholde bestemmelser
om,
1) hvornår en overførelsesordre anses for indgået
i systemet, samt
2) tidspunktet eller tidspunkterne for, hvornår en
overførselsordre, der er indgået i systemet, ikke
længere kan tilbagekaldes af en deltager eller en
tredje part.
Stk. 2. Indgår en clearingcentral, et registreret
betalingssystem eller Danmarks Nationalbank af-
tale om interoperabilitet indbyrdes eller med inte-
roperable systemer eller operatører af disse, skal
parterne i videst muligt omfang sikre, at de intero-
perable systemers regler samordnes med hensyn til
de i stk. 1 omhandlede forhold. Medmindre det
udtrykkeligt er fastsat i hvert af de interoperable
systemers regler, berøres hvert enkelt systems reg-
ler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede tids-
punkter ikke af reglerne i de øvrige interoperable
systemers regler.
§ 57 d. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis skifteretten afsiger konkursdekret el-
ler indleder rekonstruktionsbehandling for en del-
tager i en clearingcentral eller et betalingssystem
omfattet af stk. 2, giver skifteretten straks medde-
lelse herom til Finanstilsynet. Finanstilsynet vide-
124
regiver straks denne meddelelse til Det Europæ-
iske Udvalg for Systemiske Risici, de øvrige lande
i den Europæiske Union samt lande, som Unionen
har indgået aftale med, og Den Europæiske Værdi-
papir- og Markedstilsynsmyndighed.
§ 57 e. Hvis en deltager i en clearingcentral, et
registreret betalingssystem eller tilsvarende virk-
somhed udøvet af Danmarks Nationalbank går
konkurs, tages under rekonstruktionsbehandling
eller anden form for insolvensbehandling, som de-
fineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF artikel 2, litra j, skal de rettigheder og
forpligtelser, der følger af eller har forbindelse
med den pågældendes deltagelse i systemet, fast-
lægges efter den lovgivning, som systemet er un-
derlagt.
Stk. 2. Hvis en dansk deltager i en udenlandsk
clearingcentral eller et udenlandsk betalingssy-
stem, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af
artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 98/26/EF, går konkurs eller tages under
rekonstruktionsbehandling eller anden form for in-
solvensbehandling som defineret i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 2, li-
tra j, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger
af eller har forbindelse med den pågældendes del-
tagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning,
som systemet er underlagt, jf. § 57, stk. 3, og § 57
b, stk. 3.
Stk. 3. Hvis en dansk deltager i en udenlandsk
clearingcentral eller et udenlandsk betalingssy-
stem, der ikke er omfattet af stk. 2, og som er
hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med,
går konkurs, tages under rekonstruktionsbehand-
ling eller anden form for insolvensbehandling, kan
de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller
har forbindelse med den pågældendes deltagelse i
systemet, og som ikke er omfattet af en godken-
delse i henhold til § 57, stk. 4, eller § 57 b, stk. 4,
fastlægges efter den lovgivning, som systemet er
underlagt, hvis Finanstilsynet har godkendt tilslut-
ningsaftalen mellem deltageren og systemet.
Stk. 2. Aftaler om netting efter stk. 1 kan omfatte
overførselsordrer, der først er indgået i clearing-
centralen, Danmarks Nationalbank, det registrere-
125
de betalingssystem eller et interoperabelt system
efter konkursdekretets afsigelse eller rekonstrukti-
onsbehandlingens indledning, men på den forret-
ningsdag, hvor konkursdekret blev afsagt eller re-
konstruktionsbehandling blev indledt, hvis system-
operatøren, det interoperable system, clearingcen-
tralen, det registrerede betalingssystem eller Dan-
marks Nationalbank på det tidspunkt, hvor fordrin-
gen blev uigenkaldelig, jf. § 57 c, hverken var el-
ler burde have været vidende om konkursen eller
rekonstruktionsbehandlingens indledning. I tilfæl-
de, hvor en overførselsordre er indgået i systemet
på den forretningsdag, hvor konkursdekret er af-
sagt eller rekonstruktionsbehandling er indledt,
men efter udløbet af det døgn, hvor konkursen er
offentliggjort i Statstidende, påhviler det dog sy-
stemet at godtgøre, at systemet hverken var eller
burde have været vidende om konkursen.
Stk. 3. Aftaler om netting med udenlandske clea-
ringcentraler og betalingssystemer, der er anmeldt
til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF
har samme retsvirkning som aftaler nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet kan godkende, at en aftale
om netting, der ikke er omfattet af stk. 3, og som
er indgået med udenlandske clearingcentraler og
betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske
virksomheder, der udøver værdipapirclearingvirk-
somhed eller clearing af betalinger uden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med, får retsvirkning i henhold til
stk. 1.
§ 57 b. Dispositioner, hvorved der stilles sikker-
hed over for Danmarks Nationalbank, en clearing-
central, et registreret betalingssystem, interopera-
ble systemer eller deltagere i sådanne systemer,
kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70, stk.
1, eller § 72, stk. 2. Omstødelse kan dog ske, så-
fremt
1) sikkerheden ikke er stillet uden unødigt op-
hold, efter at mangelen på sikkerhed er opstået, el-
ler
2) sikkerheden er stillet under sådanne omstæn-
digheder, at den ikke fremstår som ordinær.
Stk. 2. ---
126
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
på sikkerheder stillet i forbindelse med clearing-
centraler og betalingssystemer, der er anmeldt til
Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i
Europa-Parlamenets og Rådets direktiv 98/26/EF,
hvis sikkerheden er stillet i overensstemmelse med
clearingcentralens eller betalingssystemets regler.
Tilsvarende gælder sikkerhed stillet over for cen-
tralbanker i deres egenskab af centralbanker i Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med.
Stk. 4. Finanstilsynet kan godkende aftaler om
sikkerhedsstillelse, der ikke er omfattet af stk. 3,
og som er indgået med udenlandske clearingcen-
traler eller betalingssystemer eller tilsvarende
udenlandske virksomheder, der udøver værdipa-
pirclearingvirksomhed eller clearing af betalinger
uden for Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med den virkning, at
sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med en så-
dan aftale er omfattet af stk. 1 og 2.
§ 57 c. Gældende regler og tilslutningsaftaler for
en clearingcentral, et registreret betalingssystem
eller for tilsvarende virksomhed udøvet af Dan-
marks Nationalbank skal indeholde bestemmelser
om,
1) hvornår en overførelsesordre anses for indgået
i systemet, samt
2) tidspunktet eller tidspunkterne for, hvornår en
overførselsordre, der er indgået i systemet, ikke
længere kan tilbagekaldes af en deltager eller en
tredje part.
Stk. 2. Indgår en clearingcentral, et registreret
betalingssystem eller Danmarks Nationalbank af-
tale om interoperabilitet indbyrdes eller med inte-
roperable systemer eller operatører af disse, skal
parterne i videst muligt omfang sikre, at de intero-
perable systemers regler samordnes med hensyn til
de i stk. 1 omhandlede forhold. Medmindre det
udtrykkeligt er fastsat i hvert af de interoperable
systemers regler, berøres hvert enkelt systems reg-
ler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede tids-
punkter ikke af reglerne i de øvrige interoperable
systemers regler.
127
§ 57 d. Finanstilsynet udfærdiger en liste over de
clearingcentraler og betalingssystemer, hvormed
der kan indgås aftaler med retsvirkning i henhold
til bestemmelserne i § 57, stk. 1, og § 57 b, stk. 1
og 2. Listen offentliggøres ved bekendtgørelse.
Stk. 2. Finanstilsynet anmelder de af stk. 1 om-
fattede clearingcentraler og betalingssystemer
samt betalings- og værdipapirclearingsystemer,
der drives af Danmarks Nationalbank, til Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-
dighed, jf. artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv nr. 98/26/EF med senere ændringer.
Stk. 3. Hvis skifteretten afsiger konkursdekret el-
ler indleder rekonstruktionsbehandling for en del-
tager i en clearingcentral eller et betalingssystem
omfattet af stk. 2, giver skifteretten straks medde-
lelse herom til Finanstilsynet. Finanstilsynet vide-
regiver straks denne meddelelse til Det Europæ-
iske Udvalg for Systemiske Risici, de øvrige lande
i den Europæiske Union samt lande, som Unionen
har indgået aftale med, og Den Europæiske Værdi-
papir- og Markedstilsynsmyndighed.
§ 57 e. Hvis en deltager i en clearingcentral, et
registreret betalingssystem eller tilsvarende virk-
somhed udøvet af Danmarks Nationalbank går
konkurs, tages under rekonstruktionsbehandling
eller anden form for insolvensbehandling, som de-
fineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/26/EF artikel 2, litra j, skal de rettigheder og
forpligtelser, der følger af eller har forbindelse
med den pågældendes deltagelse i systemet, fast-
lægges efter den lovgivning, som systemet er un-
derlagt.
Stk. 2. Hvis en dansk deltager i en udenlandsk
clearingcentral eller et udenlandsk betalingssy-
stem, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af
artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 98/26/EF, går konkurs eller tages under
rekonstruktionsbehandling eller anden form for in-
solvensbehandling som defineret i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 2, li-
tra j, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger
af eller har forbindelse med den pågældendes del-
tagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning,
som systemet er underlagt, jf. § 57, stk. 3, og § 57
b, stk. 3.
128
Stk. 3. Hvis en dansk deltager i en udenlandsk
clearingcentral eller et udenlandsk betalingssy-
stem, der ikke er omfattet af stk. 2, og som er
hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med,
går konkurs, tages under rekonstruktionsbehand-
ling eller anden form for insolvensbehandling, kan
de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller
har forbindelse med den pågældendes deltagelse i
systemet, og som ikke er omfattet af en godken-
delse i henhold til § 57, stk. 4, eller § 57 b, stk. 4,
fastlægges efter den lovgivning, som systemet er
underlagt, hvis Finanstilsynet har godkendt tilslut-
ningsaftalen mellem deltageren og systemet.
§ 57. ---
Stk. 2. Aftaler om netting efter stk. 1 kan omfatte
overførselsordrer, der først er indgået i clearing-
centralen, Danmarks Nationalbank, det registrere-
de betalingssystem eller et interoperabelt system
efter konkursdekretets afsigelse eller rekonstrukti-
onsbehandlingens indledning, men på den forret-
ningsdag, hvor konkursdekret blev afsagt eller re-
konstruktionsbehandling blev indledt, hvis system-
operatøren, det interoperable system, clearingcen-
tralen, det registrerede betalingssystem eller Dan-
marks Nationalbank på det tidspunkt, hvor fordrin-
gen blev uigenkaldelig, jf. § 57 c, hverken var el-
ler burde have været vidende om konkursen eller
rekonstruktionsbehandlingens indledning. I tilfæl-
de, hvor en overførselsordre er indgået i systemet
på den forretningsdag, hvor konkursdekret er af-
sagt eller rekonstruktionsbehandling er indledt,
men efter udløbet af det døgn, hvor konkursen er
offentliggjort i Statstidende, påhviler det dog sy-
stemet at godtgøre, at systemet hverken var eller
burde have været vidende om konkursen.
35. To steder i § 57, stk. 2, ændres »clearingcentra-
len« til: »den centrale modpart (CCP’en), værdipa-
pircentralen (CSD’en)«.
Stk. 3. Aftaler om netting med udenlandske clea-
ringcentraler og betalingssystemer, der er anmeldt
til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF
har samme retsvirkning som aftaler nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Finanstilsynet kan godkende, at en aftale
om netting, der ikke er omfattet af stk. 3, og som
er indgået med udenlandske clearingcentraler og
betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske
virksomheder, der udøver værdipapirclearingvirk-
36. I § 57, stk. 3 og 4, § 57 b, stk. 4, § 57 d, stk. 1,
1. pkt., og § 57 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »clearing-
centraler« til: »centrale modparter (CCP’er), værdi-
papircentraler (CSD’er)«.
129
somhed eller clearing af betalinger uden for Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med, får retsvirkning i henhold til
stk. 1.
§ 57 b. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Finanstilsynet kan godkende aftaler om
sikkerhedsstillelse, der ikke er omfattet af stk. 3,
og som er indgået med udenlandske clearingcen-
traler eller betalingssystemer eller tilsvarende
udenlandske virksomheder, der udøver værdipa-
pirclearingvirksomhed eller clearing af betalinger
uden for Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med den virkning, at
sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med en så-
dan aftale er omfattet af stk. 1 og 2.
§ 57 d. Finanstilsynet udfærdiger en liste over de
clearingcentraler og betalingssystemer, hvormed
der kan indgås aftaler med retsvirkning i henhold
til bestemmelserne i § 57, stk. 1, og § 57 b, stk. 1
og 2. Listen offentliggøres ved bekendtgørelse.
Stk. 2. Finanstilsynet anmelder de af stk. 1 om-
fattede clearingcentraler og betalingssystemer
samt betalings- og værdipapirclearingsystemer,
der drives af Danmarks Nationalbank, til Den
Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-
dighed, jf. artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv nr. 98/26/EF med senere ændringer.
§ 57. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Aftaler om netting med udenlandske clea-
ringcentraler og betalingssystemer, der er anmeldt
til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF
har samme retsvirkning som aftaler nævnt i stk. 1.
37. I § 57, stk. 3, ændres »Kommissionen i medfør
af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/26/EF« til: »Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF
med senere ændringer«.
§ 57 b. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse
på sikkerheder stillet i forbindelse med clearing-
centraler og betalingssystemer, der er anmeldt til
Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i
Europa-Parlamenets og Rådets direktiv 98/26/EF,
38. I § 57 b, stk. 3, 1. pkt., ændres: »clearingcentra-
ler og betalingssystemer, der er anmeldt til Kom-
missionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, hvis sik-
kerheden er stillet i overensstemmelse med clea-
130
hvis sikkerheden er stillet i overensstemmelse med
clearingcentralens eller betalingssystemets regler.
Tilsvarende gælder sikkerhed stillet over for cen-
tralbanker i deres egenskab af centralbanker i Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med.
Stk. 4. ---
ringcentralens eller betalingssystemets regler« til:
»centrale modparter (CCP’er), værdipapircentraler
(CSD’er) og betalingssystemer, der er anmeldt til
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-
myndighed i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF med
senere ændringer, hvis sikkerheden er stillet i over-
ensstemmelse med den centrale modparts
(CCP’ens), værdipapircentralens (CSD’ens) eller
betalingssystemets regler«.
39. I § 57 b indsættes som stk. 5:
»Sikkerhed stillet af en systemoperatør over for
en anden systemoperatør i forbindelse med et inte-
roperabelt system kan ikke gøres til genstand for
retsforfølgning af den sikkerhedsmodtagende sy-
stemoperatørs kreditorer.«
§ 57 e. ---
Stk. 2. Hvis en dansk deltager i en udenlandsk
clearingcentral eller et udenlandsk betalingssy-
stem, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af
artikel 10, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 98/26/EF, går konkurs eller tages under
rekonstruktionsbehandling eller anden form for in-
solvensbehandling som defineret i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 2, li-
tra j, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger
af eller har forbindelse med den pågældendes del-
tagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning,
som systemet er underlagt, jf. § 57, stk. 3, og § 57
b, stk. 3.
40. I § 57 e, stk. 2, ændres »anmeldt til Kommissio-
nen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 98/26/EF,« til: » an-
meldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markeds-
tilsynsmyndighed i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/
EF,«.
§ 57 f. Positioner, et clearingmedlem tager på
vegne af sine kunder hos en central modpart, og
aktiver tilhørende clearingmedlemmet, som clea-
ringmedlemmet har overdraget til en central mod-
part til sikkerhed for kunders positioner, kan ikke
gøres til genstand for retsforfølgning af clearing-
medlemmets kreditorer.
41. I § 57 f, stk. 1, indsættes efter »central mod-
part«: »(CCP)«.
§ 58 b. En part i en aftale om finansiel sikker-
hedsstillelse kan kun være følgende:
1-3) ---
4) En central medkontrahent, et afregningsfirma
eller et clearinginstitut som defineret i artikel 2, li-
tra c, d og e, i direktiv 98/26/EF, herunder lignen-
42. I § 58 b, nr. 4, ændres »central medkontrahent«
til: »central modpart (CCP)«.
131
de institutioner reguleret efter national lov, som
handler på markedet for futures, optioner og afled-
te finansielle instrumenter, i det omfang de ikke er
omfattet af nævnte direktiv.
§ 59. Værdipapirer kan udstedes og overdrages i
papirløs form (dematerialiseret).
Stk. 2-3. ---
43. § 59, stk. 1 ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
Stk. 4. En værdipapircentrals bestyrelse kan træf-
fe beslutning om, at andre værdipapirer end de af
stk. 2 omfattede værdipapirer ligeledes kan regi-
streres som fondsaktiver i den pågældende værdi-
papircentral.
Stk. 5. ---
44. § 59, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 3.
Stk. 6. Regler om en værdipapircentrals virksom-
hed fastsættes i selskabets vedtægter, der godken-
des af Finanstilsynet.
45. § 59, stk. 6, ophæves.
§ 59. ---
Stk. 2. Ved fondsaktiver forstås i denne lov om-
sættelige dematerialiserede værdipapirer, der er re-
gistreret i en værdipapircentral.
Stk. 3. Ved registrering forstås udstedelse af
fondsaktiver gennem en værdipapircentral og ind-
skrivning af rettigheder over disse i et register i
værdipapircentralen. En enkelt fondskode kan kun
udstedes gennem én værdipapircentral.
46. I § 59, stk. 2, der bliver stk. 1, § 59, stk. 3, 1. og
2. pkt., der bliver § 59, stk. 2, 1. og 2. pkt. to steder
i § 62, stk. 1, to steder i § 62, stk. 5, § 64, stk. 1, 2
og 3, § 64, stk. 4, 1. pkt., § 65, stk. 1, § 66, stk. 1 og
4, § 67, 2. pkt., § 68, stk. 4, § 69, 1. pkt., § 70, § 71,
stk. 1 og § 71, stk. 2, 1. pkt., § 74, § 75, stk. 1, to
steder i § 75, stk. 2, 1. pkt., § 77, stk. 1 og § 77, stk.
3, 1. pkt., § 78, nr. 3, to steder i § 80, stk. 1, 1. pkt.,
§ 80, stk. 2, § 81, stk. 1 og 4, og § 82, stk. 3, ændres
»værdipapircentral« til: »værdipapircentral (CSD)«.
§ 62. Ret til at foretage indrapportering til regi-
strering i en værdipapircentral på dennes vegne og
med retsvirkning i henhold til §§ 66-75 (kontofø-
rende institutter) tilkommer ud over den pågæl-
dende værdipapircentral
1) finansielle virksomheder, der har tilladelse
som pengeinstitut eller fondsmæglerselskab,
2) finansielle virksomheder, der har tilladelse
som realkreditinstitut eller investeringsforvalt-
ningsselskab, for så vidt disse virksomheder har
tilladelse efter lov om finansiel virksomhed § 9,
stk.1,
3) virksomheder, der drives i fællesskab af disse
finansielle virksomheder, og som har til formål at
forvalte værdipapirer,
132
4) Danmarks Nationalbank og centralbanker i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område,
5) Økonomistyrelsen,
6) clearingcentraler,
7) obligationsudstedende institutter, for så vidt
angår fondsaktiver, der er udstedt af det pågælden-
de institut, og
8) investeringsselskaber og kreditinstitutter, der
er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Ret til at indhente oplysninger om egne
konti direkte i en værdipapircentral og overføre
meddelelser om salg gennem værdipapircentralen
til de kontoførende institutter eller en clearingcen-
tral samt foretage anmeldelser om registrering på
egne konti direkte til en værdipapircentral tilkom-
mer storkunder.
§ 64. Kontoførende institutter, jf. § 62, stk. 1-4,
skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapir-
central som betingelse for, at de kan opnå adgang
til at indrapportere til registrering i den pågælden-
de central.
Stk. 2. De af § 62, stk. 5, omfattede storkunder
skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapir-
central som betingelse for, at de kan opnå adgang
til at indhente oplysninger om egne konti, overføre
meddelelser om salg og foretage anmeldelser om
registreringer på egne konti direkte i den pågæl-
dende central.
Stk. 3. En værdipapircentral kan efter at have
indhentet Finanstilsynets tilladelse indgå en tilslut-
ningsaftale med et kreditinstitut eller et investe-
ringsselskab som nævnt i § 62, stk. 3, der ikke
udøver værdipapirhandel enten gennem en filial
eller ved at yde tjenesteydelser her i landet, jf. lov
om finansiel virksomhed § 1, stk. 3, henholdsvis §
33.
Stk. 4. I tilfælde af konkurs, rekonstruktionsbe-
handling eller lignende i en virksomhed omfattet
af stk. 1 og 3 ophører den i de samme stykker
nævnte tilslutningsaftale med omgående virkning
133
og dermed retten til at foretage indrapportering til
registrering i en værdipapircentral. Medmindre an-
det aftales, overtager værdipapircentralen herefter
indrapporteringen til registrering på berørte konti i
en periode på højst 4 måneder, hvorefter kontoha-
verens registreringer overføres til konto hos den
enkelte udsteder. Finanstilsynet kan fastsætte nær-
mere regler om fremgangsmåden i forbindelse
med ophøret af en tilslutningsaftale som nævnt i 1.
pkt. samt i forbindelse med overførsel af en konto-
havers registreringer til konto hos udsteder som
nævnt i 2. pkt.
§ 65. Finanstilsynet fastsætter regler om grundla-
get for og fremgangsmåden ved registrering og om
godkendelse af personer, der som ansatte i en vær-
dipapircentral eller et kontoførende institut kan
udføre de med registreringen forbundne opgaver.
§ 66. Rettigheder over fondsaktiver skal registre-
res i en værdipapircentral for at opnå beskyttelse
mod retsforfølgning og aftaleerhververe.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Et kontoførende institut har pligt til uden
ophold at indrapportere modtagne anmeldelser til
registrering i en værdipapircentral.
§ 67. Såfremt det kontoførende institut er i tvivl
med hensyn til faktiske eller retlige forhold af be-
tydning for registreringen eller nogen over for det-
te gør gældende, at den påtænkte registrering vil
krænke den pågældendes rettigheder, skal institut-
tet foretage indrapportering til foreløbig registre-
ring. Den pågældende værdipapircentral træffer
herefter beslutning om, hvorledes den endelige re-
gistrering kan ske.
§ 69. Når registreringen af en aftale om rettighe-
der over fondsaktiver er endeligt gennemført i en
værdipapircentral, kan en godtroende erhverver
ifølge registreret aftale ikke mødes med nogen
indsigelse mod gyldigheden af aftalen. Dog beva-
res den indsigelse, at aftalen er ugyldig som følge
af falsk eller voldelig tvang.
§ 70. §§ 15-18 i lov om gældsbreve finder tilsva-
rende anvendelse over for skyldneren ifølge fonds-
134
aktiver, som svarer til omsætningsgældsbreve, så-
ledes at endelig registrering i en værdipapircentral
træder i stedet for ihændehavelse af gældsbrevet.
§ 71. En værdipapircentral skal fastsætte regler
om udbetaling.
Stk. 2. Betaler en værdipapircentral på udsteders
vegne i god tro til den, som ifølge registeret er be-
rettiget til at modtage betalingen, frigøres værdipa-
pircentralen, selv om den pågældende manglede
ret til at modtage betalingen eller var umyndig.
Dette gælder dog ikke, såfremt den efter registeret
berettigede støtter sin ret på en aftale, som er ugyl-
dig som følge af falsk eller voldelig tvang.
§ 74. Såfremt det kontoførende institut bliver op-
mærksom på fejl i det registrerede, anmoder det
den pågældende værdipapircentral om at ændre re-
gistreringen. Forinden ændringen foretages, skal
den eller de efter registeret berettigede have lejlig-
hed til at udtale sig.
§ 75. En værdipapircentral kan udslette rettighe-
der, der åbenbart er ophørt.
Stk. 2. Såfremt der på en konto i en værdipapir-
central er registreret rettigheder, der må antages at
have mistet deres betydning, eller rettigheder, som
er over 20 år gamle, og som sandsynligvis er op-
hørt, eller hvortil der efter al sandsynlighed ikke
findes nogen berettiget, kan den pågældende vær-
dipapircentral ved bekendtgørelse i Statstidende
med et varsel af tre måneder indkalde mulige inde-
havere af de pågældende rettigheder. Endvidere
skal den eller de, der i registeret er angivet som
berettiget, særskilt underrettes ved anbefalet brev.
Melder der sig ingen inden fristens udløb, skal
værdipapircentralen udslette rettigheden.
§ 77. Klage over en afgørelse om registrering,
ændring eller udslettelse af rettigheder i en værdi-
papircentral kan indbringes for Klagenævnet for
Værdipapircentraler. Dette gælder dog ikke erstat-
ningskrav.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Klage i henhold til stk. 1 indgives til Kla-
genævnet senest 6 uger efter, at registreringen i
den pågældende værdipapircentral er sket. Klagen-
135
ævnet har til brug for klagens behandling adgang
til alle oplysninger vedrørende sagen i værdipapir-
centralen og i det kontoførende institut. Klagenæv-
net træffer en begrundet afgørelse, som tilstilles
parterne.
§ 78. Klage efter § 77 kan indgives af
1-2) ---
3) en værdipapircentral, såfremt den ønsker at
anfægte et kontoførende instituts indrapportering
til registrering.
§ 80. En værdipapircentral er erstatningspligtig
for tab som følge af fejl i forbindelse med registre-
ring, ændring eller udslettelse af rettigheder på
konti i den pågældende værdipapircentral eller ud-
betalinger herfra, selv om fejlen er hændelig. Kan
fejlen henføres til et kontoførende institut, påhviler
erstatningspligten dog dette, jf. § 81.
Stk. 2. Den rettighedshaver, der som følge af be-
stemmelsen i § 69, 2. pkt., ikke erhverver eller mi-
ster sin ret over fondsaktiver, kan kræve det lidte
tab erstattet af den pågældende værdipapircentral.
§ 81. Et kontoførende institut er erstatningsplig-
tig for tab som følge af egne fejl i forbindelse med
indrapportering til registrering, ændring eller ud-
slettelse af rettigheder på konti i en værdipapircen-
tral eller udbetalinger herfra, selv om fejlen er
hændelig.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Er et dansk kontoførende institut ikke i
stand til at udrede en erstatning efter stk. 1, hæfter
de øvrige danske kontoførende institutter, som har
indgået tilslutningsaftale med den pågældende
værdipapircentral, for det manglende beløb op til
500 mio. kr. pr. fejl.
§ 82. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. De nærmere regler om hæftelsen over for
en værdipapircentral fastsættes i dennes vedtægter.
§ 59. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved registrering forstås udstedelse af
fondsaktiver gennem en værdipapircentral og ind-
47. I § 59, stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes efter
»værdipapircentralen«: »(CSD’en)«.
136
skrivning af rettigheder over disse i et register i
værdipapircentralen. En enkelt fondskode kan kun
udstedes gennem én værdipapircentral.
Kapitel 20 48. kapitel 20 ophæves.
Registreringsvirksomhed
§ 60. En værdipapircentrals bestyrelse er ansvar-
lig for, at centralens virksomhed foregår på en be-
tryggende og hensigtsmæssig måde. Det påhviler
den enkelte værdipapircentral at fastsætte regler
om registrering af værdipapirer som fondsaktiver
og om, hvilke værdipapirer der kan optages til re-
gistrering i centralen som fondsaktiver. Disse reg-
ler skal sikre alle berørte en ligelig behandling og
skal godkendes af Finanstilsynet.
Stk. 2. En værdipapircentral må ikke afgive op-
lysninger vedrørende det registrerede til andre end
Finanstilsynet eller de efter kapitel 21 tilsluttede
virksomheder.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan be-
stemme, at en værdipapircentral i et nærmere be-
stemt omfang skal afgive oplysninger om det regi-
strerede til en offentlig myndighed, herunder Dan-
marks Nationalbank.
Stk. 4. En værdipapircentrals bestyrelse, reviso-
rer samt direktører og øvrige ansatte må ikke ube-
rettiget røbe, hvad de under udøvelsen af deres
stilling eller hverv har fået kundskab om.
§ 61. En værdipapircentral kan drive anden virk-
somhed, der er accessorisk til virksomheden som
værdipapircentral, herunder drift af et reguleret
marked eller som clearingcentral.
Stk. 2. Hvis en værdipapircentral driver et regu-
leret marked som accessorisk virksomhed, kan
værdipapircentralen tillige drive en multilateral
handelsfacilitet. Finanstilsynet kan beslutte, at den
accessoriske virksomhed skal udøves i et andet
selskab. Hvis værdipapircentralen driver et regule-
ret marked som accessorisk virksomhed, kan en
multilateral handelsfacilitet dog altid drives i sam-
me selskab som det regulerede marked.
Stk. 3. Hvis en værdipapircentral driver en clea-
ringcentral, et reguleret marked eller en multilate-
ral handelsfacilitet som accessorisk virksomhed,
137
finder kravene om tilladelse og drift af disse typer
af virksomheder i denne lov anvendelse. Ved ac-
cessorisk drift af en multilateral handelsfacilitet
finder kravene om tilladelse og drift af denne type
virksomhed i lov om finansiel virksomhed endvi-
dere anvendelse.
Kapitel 21
Tilslutning til en værdipapircentral
49. I kapitel 21 indsættes i overskriften efter »vær-
dipapircentral«: »(CSD)«.
§ 62. Ret til at foretage indrapportering til regi-
strering i en værdipapircentral på dennes vegne og
med retsvirkning i henhold til §§ 66-75 (kontofø-
rende institutter) tilkommer ud over den pågæl-
dende værdipapircentral
1-5) ---
6) clearingcentraler,
7-8) ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Udenlandske clearingcentraler eller lig-
nende institutioner, som er under offentligt tilsyn,
har efter Finanstilsynets godkendelse ret til at fore-
tage indrapportering til registrering, jf. stk. 1.
50. I § 62, stk. 1, nr. 6, og § 62, stk. 4, ændres
»clearingcentraler« til: »centrale modparter
(CCP’er) og værdipapircentraler (CSD’er)«.
Stk. 5. Ret til at indhente oplysninger om egne
konti direkte i en værdipapircentral og overføre
meddelelser om salg gennem værdipapircentralen
til de kontoførende institutter eller en clearingcen-
tral samt foretage anmeldelser om registrering på
egne konti direkte til en værdipapircentral tilkom-
mer storkunder.
51. I § 62, stk. 5, ændres »clearingcentral« til: »cen-
tral modpart (CCP)«.
§ 63. Udenlandske værdipapircentraler og depot-
steder, som er under offentligt tilsyn (udlandscen-
traler), og danske værdipapircentraler kan efter Fi-
nanstilsynets godkendelse foretage indrapportering
til registrering i en værdipapircentral på dennes
vegne og med retsvirkning i henhold til §§ 66-75.
Stk. 2. En værdipapircentral kan efter Finanstil-
synets godkendelse foretage registreringer i ud-
landscentraler og i danske værdipapircentraler.
52. § 63 ophæves.
§ 64. Kontoførende institutter, jf. § 62, stk. 1-4,
skal indgå en tilslutningsaftale med en værdipapir-
central som betingelse for, at de kan opnå adgang
53. I § 64, stk. 1, ændres »central« til: »værdipapir-
central (CSD)«.
138
til at indrapportere til registrering i den pågælden-
de central.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. I tilfælde af konkurs, rekonstruktionsbe-
handling eller lignende i en virksomhed omfattet
af stk. 1 og 3 ophører den i de samme stykker
nævnte tilslutningsaftale med omgående virkning
og dermed retten til at foretage indrapportering til
registrering i en værdipapircentral. Medmindre an-
det aftales, overtager værdipapircentralen herefter
indrapporteringen til registrering på berørte konti i
en periode på højst 4 måneder, hvorefter kontoha-
verens registreringer overføres til konto hos den
enkelte udsteder. Finanstilsynet kan fastsætte nær-
mere regler om fremgangsmåden i forbindelse
med ophøret af en tilslutningsaftale som nævnt i 1.
pkt. samt i forbindelse med overførsel af en konto-
havers registreringer til konto hos udsteder som
nævnt i 2. pkt.
54. I § 64, stk. 4, 2, pkt., § 66, stk. 3, to steder i §
68, stk. 2, § 71, stk. 2, § 75, stk. 2, 3. pkt., og § 77,
stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »værdipapircentra-
len«: »(CSD’en)«.
§ 66. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Registreringens retsvirkninger regnes fra
tidspunktet for den endelige prøvelse i værdipapir-
centralen.
§ 68. ---
Stk. 2. Meddelelse gives af værdipapircentralen
eller på dennes vegne af det kontoførende institut
efter aftale med værdipapircentralen.
§ 71. ---
Stk. 2. Meddelelse gives af værdipapircentralen
eller på dennes vegne af det kontoførende institut
efter aftale med værdipapircentralen.
§ 75.
Stk. 1. ---
Stk. 2. Såfremt der på en konto i en værdipapir-
central er registreret rettigheder, der må antages at
have mistet deres betydning, eller rettigheder, som
er over 20 år gamle, og som sandsynligvis er op-
hørt, eller hvortil der efter al sandsynlighed ikke
findes nogen berettiget, kan den pågældende vær-
dipapircentral ved bekendtgørelse i Statstidende
139
med et varsel af tre måneder indkalde mulige inde-
havere af de pågældende rettigheder. Endvidere
skal den eller de, der i registeret er angivet som
berettiget, særskilt underrettes ved anbefalet brev.
Melder der sig ingen inden fristens udløb, skal
værdipapircentralen udslette rettigheden.
Stk. 3. ---
§ 77. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Klage i henhold til stk. 1 indgives til Klagenæv-
net senest 6 uger efter, at registreringen i den på-
gældende værdipapircentral er sket. Klagenævnet
har til brug for klagens behandling adgang til alle
oplysninger vedrørende sagen i værdipapircentra-
len og i det kontoførende institut. Klagenævnet
træffer en begrundet afgørelse, som tilstilles par-
terne.
Stk. 4-7. ---
§ 65. ---
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om registrering af begrænsede rettigheder over
fondsaktiver samt regler om værdipapircentralers
eller kontoførende institutters adgang til at opkræ-
ve gebyrer for forvaltning af fondsaktiver og for
registreringer vedrørende disse
55. I § 65, stk. 2, indsættes efter »værdipapircentra-
lers«: »(CSD’ers)«.
§ 68. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. De efter registeret berettigede og anmel-
dere kan i overensstemmelse med værdipapircen-
tralens regler, der skal godkendes af Finanstilsy-
net, vælge, at meddelelser om udtrækning eller
ændring skal gives periodisk, og kan ligeledes fra-
vælge meddelelser herom helt eller delvis. Det
samme gælder meddelelser om udslettelse, med-
mindre udslettelsen er en følge af konkurs, likvi-
dation, fusion, spaltning eller lignende på investe-
ringstidspunktet uforudsete begivenheder. Valg og
fravalg registreres på den enkelte konto.
Stk. 4. ---
56. I § 68, stk. 3, indsættes efter »værdipapir-
cen3tralens«: »(CSD’ens)«.
140
Stk. 5. Afgivelse af meddelelse efter stk. 1-4 skal
ske i overensstemmelse med en værdipapircentrals
regler herom. Disse regler skal godkendes af Fi-
nanstilsynet.
57. I §§ 68, stk. 5, § 76, stk. 2, § 78, nr. 2, § 82, stk.
1, og § 82 a, indsættes efter »værdipapircentrals«:
»(CSD’s)«.
§ 76. ---
Stk. 2. På enhver konto skal registreres det kon-
toførende institut. Det kontoførende institut har
adgang til på den pågældende værdipapircentrals
vegne at udfærdige udskrift af kontoen. Udskrifter
skal udfærdiges til en efter registeret berettiget, så-
fremt denne anmoder herom.
§ 78. Klage efter § 77 kan indgives af
1) ---
2) et kontoførende institut, såfremt det vil an-
fægte en værdipapircentrals afgørelse i henhold til
§§ 67, 74 og 75, og
§ 82. En værdipapircentrals samlede kapitalbe-
redskab skal til enhver tid udgøre mindst 1 mia. kr.
i form af hæftelser.
Stk. 2. Kontoførende institutter skal ved tilslut-
ningsaftalen forpligte sig til i nærmere bestemt
omfang at bidrage til værdipapircentralens samle-
de kapitalberedskab.
58. § 82 ophæves.
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af den-
ne lov og regler, der er udstedt i medfør af loven,
undtagen § 11 b og 12 b, stk. 1 og 2. Finanstilsy-
net påser endvidere overholdelsen af regler udstedt
i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte reviso-
rer og revisionsvirksomheder. Finanstilsynet påser
overholdelsen af artikel 37-42 i Kommissionens
forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010
(CO2-auktionerings-forordningen), Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14.
marts 2012 (shortsellingforordningen) samt Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen)
bortset fra afsnit 6 og 7.
Stk. 2-10. ---
59. I § 83, stk. 1, 3.pkt., ændres »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14.
marts 2012 (shortselling-forordningen) samt Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bort-
set fra afsnit 6 og 7« til: »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012
(shortselling-forordningen) og regler udstedt i med-
før heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-for-
ordningen) bortset fra afsnit 6 og 7 og regler ud-
stedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
(EMIR-forordningen), samt Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23.
juli 2014 (CSD-forordningen) og regler udstedt i
medfør heraf.«.
Stk. 11. Regler udstedt i medfør af § 18, stk. 2,
nr. 4, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 40, stk. 2, nr. 1, 2
og 4, § 52, stk. 1 og 2, § 54, stk. 4, og § 71, stk. 1,
60. I § 83, stk. 11, udgår »§ 52, stk. 1 og 2, § 54,
stk. 4,«.
141
samt ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsy-
net.
Stk. 12. En clearingcentral skal meddele Finans-
tilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte i
clearingcentralen, samt eventuelle ændringer heri.
Stk. 13. ---
61. I § 83, stk. 12, ændres »clearingcentral« til:
»central modpart (CCP) og en værdipapircentral
(CSD)«, og »clearingcentralen« ændres til: »den
centrale modpart (CCP’en) eller værdipapircentra-
len (CSD’en)«.
§ 84. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for
sager om efterlevelse af artikel 37-42 i Kommis-
sionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. no-
vember 2010 (om det tidsmæssige og administrati-
ve forløb af auktioner over kvoter for drivhusgase-
missioner og andre aspekter i forbindelse med så-
danne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for
handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fæl-
lesskabet), Kommissionens forordning nr.
236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordnin-
gen) samt Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-for-
ordningen) bortset fra artikel 17.
62. I § 84, stk. 2, ændres »Kommissionens forord-
ning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortselling-
forordningen) samt Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
(EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17« til:
»Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortselling-forord-
ningen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordnin-
gen) bortset fra artikel 17 samt Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af
23. juli 2014 (CSD-forordningen), og forordninger
og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23.
juli 2014 (CSD-forordningen)«.
§ 84 a. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder
for, at fortrolige oplysninger videregives til:
1-30) ---
63. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 30 som nyt
nummer:
»31) Myndigheder, der varetager opgaver i hen-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-for-
ordningen).«
§ 84 b. Som part i forhold til Finanstilsynet an-
ses alene selskaber omfattet af § 7, stk. 1, et regi-
streret betalingssystem, værdipapirhandleren, det
kontoførende institut eller udstederen af værdipa-
pirer, som en afgørelse, der er eller vil blive truffet
af Finanstilsynet, retter sig mod, jf. dog stk. 2 og
3.
64. I § 84 b, stk. 1, indsættes efter »et registreret be-
talingssystem«: »en central modpart (CCP), en vær-
dipapircentral (CSD),«.
§ 84 c. Reaktioner givet i henhold til § 84, stk. 1,
nr. 1, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Fi-
nanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under
tilsyn skal offentliggøres med angivelse af virk-
somhedens navn, jf. dog stk. 4. Virksomheden skal
65. I § 84 c, stk. 1, indsættes som 10. pkt.:
»Tilsynsreaktioner givet for overtrædelse af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen)
skal offentliggøres i medfør af § 84 k.«
142
offentliggøre oplysningerne på sin hjemmeside på
et sted, hvor de naturligt hører hjemme, hurtigst
muligt, og senest 3 hverdage efter at virksomhe-
den har modtaget underretning om reaktionen, el-
ler senest på tidspunktet for offentliggørelse på-
krævet efter denne lovs øvrige bestemmelser.
Samtidig med offentliggørelsen skal virksomhe-
den indsætte et link, som giver direkte adgang til
reaktionen, på forsiden af virksomhedens hjemme-
side på en synlig måde, og det skal af linket og en
eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er
tale om en reaktion fra Finanstilsynet. Hvis virk-
somheden kommenterer reaktionen, skal dette ske
i forlængelse af denne, og kommentarerne skal
være klart adskilt fra reaktionen. Fjernelse af lin-
ket på forsiden og informationerne fra virksomhe-
dens hjemmeside skal finde sted efter samme prin-
cipper, som virksomheden anvender for øvrige
meddelelser, dog tidligst når linket og informatio-
nerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og
tidligst efter førstkommende generalforsamling el-
ler repræsentantskabsmøde. Virksomhedens pligt
til at offentliggøre oplysningerne på virksomhe-
dens hjemmeside gælder kun for juridiske perso-
ner. Finanstilsynet skal offentliggøre oplysninger-
ne på tilsynets hjemmeside. Reaktioner givet i
henhold til § 84, stk. 1, nr. 2, og Finanstilsynets
beslutninger om at overgive sager til politimæssig
efterforskning skal offentliggøres på Finanstilsy-
nets hjemmeside med angivelse af virksomhedens
navn, jf. dog stk. 3. Reaktioner givet for overtræ-
delse af Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-for-
ordningen) skal offentliggøres i medfør af § 84 g.
Stk. 2-5. ---
§ 84 j --- 66. Efter § 84 j indsættes:
»§ 84 k. Finanstilsynet offentliggør på sin hjem-
meside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, på-
bud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 83,
stk. 1, § 93, stk. 3 og stk. 5, og § 95 for overtrædel-
se af afsnit III, IV og V i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
(EMIR-forordningen) og afsnit III og IV i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordningen)
og navnet på virksomheden eller personen. 1 pkt.
143
gælder tilsvarende for påtaler, påbud og tvangsbø-
der truffet af Finanstilsynets bestyrelse i de sager,
der er nævnt i stk. 2.
Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager
om overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
(EMIR-forordningen) for så vidt angår afsnit III, IV
og V og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-for-
ordningen for så vidt angår afsnit III og IV og rets-
akter, som vedtages af Europa-Kommissionen i
medfør heraf.
Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske i ano-
nymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre
uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller
personen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler
imod offentliggørelse, hvis offentliggørelse vil true
den finansielle stabilitet, eller hvis samfundsmæssi-
ge hensyn til offentliggørelse af en persons navn
må vurderes ikke at være proportionale med hensy-
net til personen.
Stk. 4. Indbringes en påtale, et påbud eller en
tvangsbøde som nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Er-
hvervsankenævnet eller domstolene, skal dette
fremgå af offentliggørelsen. Status samt det efter-
følgende resultat af Erhvervsankenævnets eller
domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres
på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hur-
tigst muligt efter, at personen eller virksomheden er
underrettet om påtalen, påbuddet eller tvangsbøden
og skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i
mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse,
som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Fi-
nanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne
anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæs-
sige hensyn bag offentliggørelsen.«
§ 86. Finanstilsynet fører tilsyn med, at værdipa-
pirhandlere, operatører af regulerede markeder, re-
gistrerede betalingssystemer, clearingcentraler,
værdipapircentraler og kontoførende institutters
virksomhed, herunder at deres regler, organisati-
onsplaner, forretningsgange og kontrol- og sikker-
hedsforanstaltninger, herunder på it-området, er
betryggende og i overensstemmelse med denne
lov og bestemmelser fastsat i medfør heraf. Tilsva-
67. I § 86, stk. 1, 1 pkt., og § 87, stk. 1, udgår:
»clearingcentraler, værdipapircentraler«.
144
rende fører Finanstilsynet tilsyn med, at selskaber,
der driver multilaterale handelsfaciliteter, overhol-
der deres pligter efter denne lov. Tilsyn føres dog
ikke med registrerede betalingssystemer, der er
omfattet af Danmarks Nationalbanks overvågning
efter stk. 2.
§ 87. Finanstilsynet kan pålægge bestyrelse, di-
rektion og revision for værdipapirhandlere, opera-
tører af regulerede markeder, clearingcentraler,
værdipapircentraler, kontoførende institutter, sel-
skaber, der driver multilaterale handelsfaciliteter,
registrerede betalingssystemer, udstedere, leveran-
dører og underleverandører at give de oplysninger,
der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.
§ 87. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Finanstilsynet kan til enhver tid mod be-
hørig legitimation og uden retskendelse aflægge
kontrolbesøg på forretningsstedet for en værdipa-
pirhandler, en operatør af et reguleret marked, et
selskab, der driver en multilateral handelsfacilitet,
en clearingcentral, en værdipapircentral, et konto-
førende institut og et registreret betalingssystem.
68. I § 87, stk. 5, udgår »en clearingcentral, en vær-
dipapircentral«.
§ 88. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i hen-
hold til denne lov eller efter regler udstedt i med-
før af loven kan indbringes for Erhvervsankenæv-
net senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende. Tilsvarende gælder for afgørelser
truffet af Finanstilsynet i henhold til artikel 37-42 i
Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12.
november 2010 (CO2-auktionerings-forordnin-
gen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingfor-
ordningen) samt Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
(EMIR-forordningen) med de begrænsninger, der
følger af forordningen, og bortset fra artikel 14 og
15. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke afgørel-
ser efter stk. 3 eller § 87. Bestemmelserne i dette
stykke finder tillige anvendelse på afgørelser truf-
fet af Erhvervsstyrelsen på Finanstilsynets vegne,
jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b, stk. 2-4, samt på
afgørelser truffet af Danmarks Nationalbank efter
§ 57 a, stk. 7.
Stk. 2. ---
69. I § 88 stk. 1, 2. pkt., ændres: »Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 236/2012 af 14.
marts 2012 (shortselling-forordningen) samt Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 648/2012
af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) med de be-
grænsninger, der følger af forordningen, og bortset
fra artikel 14 og 15« til: »Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts
2012 (shortselling-forordningen) og regler udstedt i
medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-
forordningen) med de begrænsninger, der følger af
forordningen, og bortset fra artikel 14 og 15, samt
forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen),
samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-for-
ordningen) samt forordninger og regler udstedt i
medfør heraf«.
145
Stk. 3. Afgørelser truffet af operatører af regule-
rede markeder, selskaber, der driver multilaterale
handelsfaciliteter, clearingcentraler eller værdipa-
pircentraler i henhold til denne lov eller regler ud-
stedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen
retter sig til, indbringes for Finanstilsynet senest 4
uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågælden-
de. Indbringelsen kan tillægges opsættende virk-
ning.
70. I § 88, stk. 3, 1. pkt., udgår: »clearingcentraler
eller værdipapircentraler«.
Stk. 4-5. ---
71. Efter § 88 indsættes:
»§ 88 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte regler, som er nødvendige for at anvende eller
gennemføre de afgørelser eller retsakter, som ved-
tages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordnin-
gen)«.
§ 92. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen ef-
ter § 8 for en operatør af et reguleret marked, en
clearingcentral og en værdipapircentral, hvis
1) virksomheden ikke påbegyndes inden 12 må-
neder efter, at tilladelsen er givet,
2) virksomheden ikke udøves i en periode på
over 6 måneder,
3) selskabet udtrykkeligt giver afkald på at gøre
brug af tilladelsen,
4) selskabet groft eller gentagne gange tilsides-
ætter sine pligter efter denne lov eller påbud i hen-
hold til § 93, stk. 3, eller bestemmelser udstedt i
medfør af loven,
72. I § 92, stk. 1, udgår »en clearingcentral og en
værdipapircentral,«.
5) et medlem af selskabets bestyrelse eller direk-
tion ikke opfylder de i § 9, stk. 1 og 2, nævnte
krav eller
6) selskabet i øvrigt ikke længere opfylder de be-
tingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt.
Stk. 2. ---
73. I § 92, stk. 1, nr. 5, ændres »stk. 1 og 2,« til:
»stk. 1-3,«.
Stk. 3. Opfylder en operatør af et reguleret mar-
ked, en clearingscentral eller en værdipapircentral
ikke kapitalkravet i § 8, stk. 2, nr. 2, eller det indi-
viduelt fastsatte kapitalkrav efter § 15, stk. 3, 4.
pkt., kan Finanstilsynet enten fastsætte en frist til
at bringe kapitalen op på det fastsatte krav eller
straks inddrage tilladelsen. 1. pkt. finder tilsvaren-
74. I § 92, stk. 3, 1. pkt., udgår », en clearingcentral
eller en værdipapircentral«.
75. § 92, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
146
de anvendelse i de tilfælde, hvor en værdipapir-
centrals samlede kapitalberedskab ikke opfylder
kravet i § 82, stk. 1.
§ 93. Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 9, stk. 4, § 10,
stk. 1, §§ 10 b og 10 c, § 11, § 11 a, stk. 1, § 12 a,
§ 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6 og 10, § 12 c,
§ 12 d, stk. 1, § 12 f, stk. 1, nr. 1, § 14, stk. 1, 1.
pkt., § 15, stk. 3, § 16, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, §
18, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, stk. 1 og 2 og stk. 3,
2. og 3. pkt., § 19, § 20, stk. 4, 2. pkt., stk. 5 og
stk. 6, 1. pkt., § 21, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. pkt., §
23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 2, § 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 8,
§ 27 a, stk. 1-3, § 28, § 28 a, stk. 1, 1. og 2. pkt.,
stk. 3, 3. pkt., og stk. 6, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1
og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 2 og 4, §
33 a, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., § 33 b, stk. 1 og 2, §
37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8
og 9, § 40, stk. 2, § 41, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 1
og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 42 a, § 42 b, stk. 1, § 42
c, § 42 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 42 e, stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 44, stk. 1 og 3, § 45, stk.
1, § 46, stk. 1, § 51, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk.
1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., § 76, stk. 2, og § 84
c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3.-7. pkt., samt arti-
kel 42 i Kommissionens forordning (EU) nr.
1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæs-
sige og administrative forløb af auktioner over
kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter
i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter
for drivhusgasemissioner i Fællesskabet straffes
med bøde. På samme måde straffes grov eller gen-
tagen overtrædelse af § 23, stk. 6, § 52, stk. 1, 1.
pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2. ---
76. I § 93, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 9, stk. 4,« til: »§
9, stk. 5,«, og efter »§ 12 f, stk. 1, nr. 1,« indsættes:
»§ 12 g,«.
Stk. 3. Hvis en fysisk eller juridisk person ikke
opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller be-
stemmelser fastsat i medfør heraf, kan Finanstilsy-
net give den pågældende påbud om ændring af
forholdet. Finanstilsynet kan også give en fysisk
eller juridisk person påbud om ændring af forhol-
det, hvis denne ikke opfylder sine forpligtelser ef-
ter Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af
12. november 2010 (CO2-auktionerings-forordnin-
77. I § 93 stk. 3, 2. pkt., ændres »(shortselling-for-
ordningen) eller Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
(EMIR-forordningen)« til: »(shortselling-forordnin-
gen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-forordnin-
gen) eller Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-
forordningen)«.
147
gen), Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingfor-
ordningen) eller Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012
(EMIR-forordningen). Påbud kan ligeledes gives
til sammenslutninger af juridiske personer. Befø-
jelser efter 1. og 3. pkt. udøves af Danmarks Nati-
onalbank, når der er tale om et registreret beta-
lingssystem omfattet af § 57 a, stk. 7. Hvis det
skønnes hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet sus-
pendere eller slette de berørte værdipapirer fra
handel på det regulerede marked eller den multila-
terale handelsfacilitet. Tilsvarende kan Finanstil-
synet suspendere eller slette de berørte værdipapi-
rer fra handel, hvis det pågældende værdipapir
slettes eller suspenderes på et reguleret marked i et
land inden for Den Europæiske Union eller i et
land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område. Den, der ikke efterlever et på-
bud fra Finanstilsynet henholdsvis Danmarks Nati-
onalbank eller afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger til Finanstilsynet henholdsvis Dan-
marks Nationalbank, straffes med bøde, for så vidt
højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgiv-
ning.
§ 95. Undlader en direktion, bestyrelse eller revi-
sor hos en værdipapirhandler, en operatør af et re-
guleret marked, en clearingcentral, en værdipapir-
central, et kontoførende institut, et selskab, der
driver en multilateral handelsfacilitet, et registreret
betalingssystem eller en udsteder at efterkomme
de pligter, der efter loven eller efter bestemmelser
udstedt i medfør heraf påhviler dem eller pålægges
dem af Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen eller, når
der er tale om et registreret betalingssystem omfat-
tet af § 57 a, stk. 7, Danmarks Nationalbank, kan
Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen eller Danmarks
Nationalbank som tvangsmiddel pålægge de på-
gældende daglige eller ugentlige bøder.
78. I § 95, stk. 1, ændres »Undlader en direktion,
bestyrelse eller revisor hos en værdipapirhandler,
en operatør af et reguleret marked, en clearingcen-
tral, en værdipapircentral,« til: »Undlader en direk-
tion, bestyrelse eller revisor hos en værdipapirhand-
ler, en operatør af et reguleret marked, en central
modpart, (CCP), en værdipapircentral (CSD),«, og
efter »i medfør heraf« indsættes: »samt efter afsnit
III, IV og V i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 (EMIR-
forordningen) eller afsnit III og IV i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr.
909/2014/EU af 23. juli 2014 (CSD-forordnin-
gen)«.
§ 3
I lov om betalingstjenester og elektroniske penge,
jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1369 af 28. december
2011, § 6 i lov nr. 383 af 23. december 2012, § 2 i
lov nr. 1460 af 17. december 2013, § 11 i lov nr.
148
268 af 25. marts 2014 og senest ved § 8 i lov nr.
403 af 28. april 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 2. Betalingstjenester må kun udbydes her i lan-
det af følgende udbydere, der er meddelt tilladelse
her i landet, i et andet land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgå-
et aftale med på det finansielle område:
1-2) ---
3) Udstedere af elektroniske penge, jf. kapitel 3
a.
4-5) ---
Stk. 2. ---
1. I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »Udstedere af elektro-
niske penge« til: »E-penge-institutter«.
§ 4. Loven finder ikke anvendelse på:
1-9)---
10) Tjenester leveret af udbydere af tekniske tje-
nester, der understøtter udbuddet af betalingstjene-
ster, uden at de på noget tidspunkt kommer i be-
siddelse af de midler, som skal overføres.
11-14) ---
2. I § 4, nr. 10, indsættes efter »overføres«: », jf.
dog § 79«.
3. I § 4 indsættes som nr. 15-17:
»15) Vederlagsfrie betalingssurrogater.
16) Betalingssurrogater, hvor beløbet ikke kan
overstige 3.000 kr., og hvor der ikke kan ske auto-
matisk genopladning, jf. dog § 39 s.
17) Elektroniske penge på op til 3.000 kr. med
begrænset anvendelse, hvor der ikke kan ske auto-
matisk genopladning, og hvor udstederens samlede
forpligtelser hidrørende fra udestående elektroniske
penge på intet tidspunkt overstiger et beløb, der
modsvarer værdien af 5 mio. euro, jf. dog § 39 s.«
§ 7. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En ansøgning om tilladelse som betalings-
institut skal indeholde de oplysninger, der er nød-
vendige til brug for Finanstilsynets vurdering af,
om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, herunder
1) oplysninger om virksomhedens retlige form
med kopi af stiftelsesoverenskomst, stiftelsesdoku-
ment og vedtægter,
2-11) ---
Stk. 4-5. ---
4. I § 7, stk. 3, nr. 1, udgår: »stiftelsesoveren-
skomst,«.
149
§ 18. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
i et betalingsinstitut og, hvor det er relevant, ledel-
sesansvarlige for virksomhedens betalingstjeneste-
virksomhed skal have fyldestgørende erfaring til at
udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den på-
gældende virksomhed.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
og, hvor det er relevant, ledelsesansvarlige for
virksomhedens betalingstjenestevirksomhed skal
opfylde følgende:
1) Må ikke være pålagt eller blive pålagt strafan-
svar for overtrædelse af straffeloven, den finan-
sielle lovgivning eller anden relevant lovgivning,
hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at ved-
kommende ikke kan varetage sit hverv eller sin
stilling på betryggende måde.
2) Må ikke have indgivet begæring om rekon-
struktionsbehandling, konkurs eller gældssanering
eller være under rekonstruktionsbehandling, kon-
kursbehandling eller gældssanering.
3) Må ikke på grund af sin økonomiske situation
eller via et selskab, som vedkommende ejer, delta-
ger i driften af eller har en væsentlig indflydelse
på, have påført eller påføre den finansielle virk-
somhed tab eller risiko for tab.
4) Må ikke have udvist eller udvise en adfærd,
hvor der er grund til at antage, at vedkommende
ikke vil varetage hvervet eller stillingen på for-
svarlig måde. Ved vurderingen af, om et medlem
af bestyrelsen eller direktionen udviser eller har
udvist en uforsvarlig adfærd, skal der lægges vægt
på hensynet til at opretholde tilliden til den finan-
sielle sektor.
5. § 18, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et
betalingsinstitut og, hvor det er relevant, ledelses-
ansvarlige for virksomhedens betalingstjenestevirk-
somhed skal til enhver tid have tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til at udøve sit hverv
eller varetage sin stilling i den pågældende virk-
somhed.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
i et betalingsinstitut og, hvor det er relevant, ledel-
sesansvarlige for virksomhedens betalingstjeneste-
virksomhed, skal til enhver tid have et tilstrækkelig
godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet
og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og
anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen eller direktio-
nen i et betalingsinstitut og, hvor det er relevant,
ledelsesansvarlige for virksomhedens betalingstje-
nestevirksomhed meddeler Finanstilsynet oplys-
ninger om forhold nævnt i stk. 2 i forbindelse med
deres indtræden i virksomhedens ledelse, og hvis
forholdene efterfølgende ændres.
6. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til:
»stk. 2 og stk. 3«.
7. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »og 2« til:
»og 3«, og »stk. 2« ændres til: »stk. 2 og stk. 3«.
8. Efter § 18 b indsættes:
Ȥ 18 c. Bestyrelsen i et betalingsinstitut skal
fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrel-
sen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifika-
150
tioner og kompetencer blandt bestyrelsens medlem-
mer.«
§ 20. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Hvis betalingsinstituttet udøver andre ak-
tiviteter som omhandlet i § 11, skal betalingsinsti-
tuttets reviderede årsrapport yderligere omfatte et
særskilt regnskab for henholdsvis betalingstjene-
ster og andre aktiviteter. Finanstilsynet kan
Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om revisionens gennemførelse i betalingsinstitut-
ter.
9. I § 20, stk. 7, 1. pkt., ændres »skal betalingsinsti-
tuttets reviderede årsrapport yderligere omfatte et
særskilt regnskab for henholdsvis betalingstjenester
og andre aktiviteter« til: »skal betalingsinstituttet
samtidig med årsrapporten indsende særskilte regn-
skabsoplysninger for henholdsvis betalingstjenester
og andre aktiviteter.«
10. § 20, stk. 7, 2. pkt., affattes således: »Regn-
skabsoplysningerne skal være ledsaget af en revisi-
onserklæring udarbejdet af betalingsinstituttets re-
visorer.«
11. I § 20, stk. 8, indsættes efter »betalingsinstitut-
ter«: »og om udarbejdelse af særskilte regnskabsop-
lysninger og revisionserklæring, jf. stk. 7«.
§ 37. Finanstilsynet kan give en begrænset tilla-
delse til at udbyde betalingstjenester her i landet til
en virksomhed, når
1) virksomheden har hovedkontor og hjemsted i
Danmark. Finanstilsynet kan endvidere give en be-
grænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester
omfattet af § 38, nr. 1, til virksomheder, der har
hovedkontor og hjemsted i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Uni-
onen har indgået aftale med på det finansielle om-
råde, jf. dog stk. 5,
2) virksomheden har forretningsgange på alle
væsentlige aktivitetsområder,
3) medlemmerne af virksomhedens bestyrelse og
direktion og, hvor det er relevant, ledelsesansvarli-
ge for virksomhedens betalingstjenesteaktiviteter
opfylder kravene i § 18. Hvis virksomheden drives
som interessentskab eller enkeltmandsvirksomhed,
finder § 18 tilsvarende anvendelse på den eller de
for virksomheden personligt ansvarlige enkeltper-
soner, og
4) betingelserne i § 38 er opfyldt.
Stk. 2. En ansøgning om begrænset tilladelse til
at udbyde betalingstjenester skal indeholde de op-
12. §§ 37-39 affattes således:
»§ 37. Finanstilsynet kan give en begrænset tilla-
delse til her i landet at udbyde:
1) betalingstjenester baseret på betalingsinstru-
menter med begrænset anvendelse til brug for er-
hvervelse af varer eller tjenesteydelser, eller
2) betalingstjenester, hvis gennemsnittet af de
samlede betalingstransaktioner for de foregående
12 måneder, der er gennemført af den pågældende
virksomhed, ikke overstiger et beløb, der modsva-
rer værdien af 3 mio. euro pr. måned.
Stk. 2. En tilladelse til at udbyde betalingstjene-
ster omfattet af stk. 1, nr. 2, bortfalder, hvis gen-
nemsnittet af virksomhedens betalingstransaktioner
for de foregående 12 måneder, der er gennemført af
den pågældende virksomhed, overstiger et beløb,
der modsvarer værdien af 3 mio. euro pr. måned.
Hvis virksomheden senest 30 dage efter, at tilladel-
sen er bortfaldet, jf. 1. pkt., indsender en fyldestgø-
rende ansøgning om tilladelse som betalingsinstitut
efter § 7, stk. 3, kan virksomheden. fortsætte sin ak-
tivitet i henhold til stk. 1, nr. 2, mens ansøgningen
behandles.
151
lysninger, der er nødvendige til brug for Finanstil-
synets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er
opfyldt, herunder
1) oplysninger om direktører og ledelsesansvarli-
ge for virksomheden og, hvor det er relevant, le-
delsesansvarlige for forvaltningen af betalingsin-
stituttets betalingstjenesteaktiviteter, der doku-
menterer, at kravene i henhold til § 18 er opfyldt,
2) oplysning om, hvilke af de aktiviteter, der er
nævnt i § 38, virksomheden har til hensigt at udø-
ve,
3) hvis ansøgeren har til hensigt at udøve aktivi-
teter omfattet af § 38, nr. 1: en beskrivelse af an-
vendelsesområdet for betalingsinstrumentet og be-
grundelse for, at tjenesten er omfattet af § 38, nr.
1, og
4) hvis ansøgeren har til hensigt at udøve aktivi-
teter omfattet af § 38, nr. 2: en forretningsplan
med budgetprognose for det første regnskabsår og
det senest reviderede årsregnskab, såfremt et så-
dant er udarbejdet.
Stk. 3. En tilladelse til at yde aktiviteter omfattet
af § 38, nr. 2, bortfalder, første gang gennemsnittet
af virksomhedens betalingstransaktioner for de
foregående 12 måneder, der er gennemført af den
pågældende virksomhed, herunder også af agenter,
for hvilke virksomheden har det fulde ansvar,
overstiger 3 mio. euro pr. måned. Hvis virksomhe-
den senest 30 dage efter søger om tilladelse efter §
7, kan virksomheden uanset 1. pkt. fortsætte sin
aktivitet i henhold til stk. 1, mens ansøgningen be-
handles.
Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte regler om sik-
ring af midler modtaget fra brugerne for virksom-
heder med begrænset tilladelse til udbud af beta-
lingstjenester, der udfører aktiviteter omfattet af §
38.
Stk. 5. Finanstilsynet kan dispensere fra kravet
om tilladelse til at udbyde betalingstjenester om-
fattet af § 38, nr. 1, til virksomheder, der har en
lignende tilladelse i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område. Dis-
se virksomheder skal dog anmeldes til Finanstilsy-
net og registreres, inden virksomheden må påbe-
gyndes.
§ 38. Finanstilsynet giver tilladelse efter § 37, stk.
1, når
1) virksomheden har hovedkontor og hjemsted i
Danmark,
2) virksomhedens ledelse opfylder kravene i § 18,
3) ejere af kvalificerede andele, jf. § 7 stk. 1, nr.
6, ikke skønnes at ville modvirke en fornuftig og
forsvarlig forvaltning af virksomheden, og
4) virksomheden har tilstrækkelige forretnings-
gange på alle væsentlige områder.
Stk. 2. En ansøgning om begrænset tilladelse til at
udbyde betalingstjenester skal indeholde de oplys-
ninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsy-
nets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er op-
fyldt, herunder
1) beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel
og forretningsomfang, herunder nuværende og
planlagte aktiviteter, samt et budget for det kom-
mende regnskabsår med oplysning om de forvente-
de samlede betalingstransaktioner opgjort pr. må-
ned med en gennemsnitsberegning, jf. § 37, stk. 1,
nr. 2,
2) oplysninger om virksomhedens ledelse, der do-
kumenterer, at kravene i henhold til § 18 er opfyldt,
3) oplysninger om ejere af en kvalificeret ejeran-
del i virksomheden, størrelsen af disse andele og
dokumentation for ejernes egnethed til at sikre en
fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden,
og
4) virksomhedens væsentligste forretningsgange,
jf. stk. 1, nr. 4.
Stk. 3. §§ 18 a og b finder tilsvarende anvendelse
for virksomheder med begrænset tilladelse, jf. § 37,
stk. 1.
Stk. 4. Virksomheder med begrænset tilladelse
kan ikke anvende agenter ved udbud af betalings-
tjenester.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter regler om sikring
af midler modtaget fra brugerne.
§ 39. Virksomheder med begrænset tilladelse skal
snarest muligt underrette Finanstilsynet, hvis der
indtræder væsentlige ændringer i forhold til de op-
lysninger, som Finanstilsynet har modtaget og lagt
til grund ved meddelelse af tilladelse.
152
§ 38. En begrænset tilladelse til udbud af beta-
lingstjenester her i landet kan omfatte følgende ak-
tiviteter:
1) Betalingstjenester baseret på betalingsinstru-
menter med begrænset anvendelse til brug for er-
hvervelse af varer eller tjenesteydelser eller
2) betalingstjenester omfattet af bilag 1, hvis
gennemsnittet af de samlede betalingstransaktio-
ner for de foregående 12 måneder, der er gennem-
ført af den pågældende virksomhed, herunder også
agenter for hvilke virksomheden har det fulde an-
svar, ikke overstiger 3 mio. euro pr. måned.
§ 39. En virksomhed med begrænset tilladelse,
jf. § 38, er forpligtet til snarest muligt at underrette
Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i for-
hold til de oplysninger, som Finanstilsynet har
modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilla-
delse.
Stk. 2. En virksomhed, der har begrænset tilla-
delse, jf. § 38, nr. 2, skal underrette Finanstilsynet,
når gennemsnittet af betalingstransaktioner for de
foregående 12 måneder overstiger 3 mio. euro pr.
måned.
Stk. 3. En virksomhed, der har begrænset tilla-
delse, skal én gang om året indsende en erklæring
til Finanstilsynet om, at virksomheden opfylder
betingelserne for at få tilladelse efter § 37, samt
oplysning om gennemsnittet af de samlede beta-
lingstransaktioner for de foregående 12 måneder
opgjort pr. måned, hvis virksomheden har tilladel-
se til at udbyde aktiviteter i medfør af § 38, nr. 2.
Erklæringen skal være underskrevet af virksomhe-
dens bestyrelse og direktion. Hvis virksomheden
ikke drives i selskabsform, skal erklæringen un-
derskrives af den daglige ledelse.
Stk. 4. §§ 18 a og 18 b finder tilsvarende anven-
delse for virksomheder med begrænset tilladelse.«
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler om,
hvilke ændringer der skal underrettes om efter stk.
1.
Stk. 2. Virksomheder med begrænset tilladelse, jf.
§ 37, stk. 1, nr. 2, skal underrette Finanstilsynet, når
gennemsnittet af de samlede betalingstransaktioner
for de foregående 12 måneder overstiger et beløb,
der modsvarer værdien af 3 mio. euro pr. måned.
Stk. 3. Virksomheder med begrænset tilladelse
skal senest den 1. april hvert år indsende
1) en erklæring til Finanstilsynet om, at virksom-
heden opfylder betingelserne for at opnå tilladelse
efter §§ 37- 38,
2) oplysning om gennemsnittet af de samlede be-
talingstransaktioner for de foregående 12 måneder
opgjort pr. måned, og
3) en oversigt over virksomhedens ledelse og
ejere af kvalificerede andele.«
§ 39 j. ---
Stk. 2. Hvis e-penge-instituttet udøver andre ak-
tiviteter som omhandlet i § 39 e, stk. 1, nr. 4, skal
13. § 39 j, stk. 2, affattes således:
153
e-penge-instituttets reviderede årsrapport yderlige-
re omfatte et særskilt regnskab for henholdsvis ud-
stedelse af elektroniske penge og andre aktiviteter.
»Hvis e-penge-instituttet udøver andre aktiviteter,
som nævnt i § 39 e, stk. 1, skal e-penge-instituttet
samtidig med årsrapporten indsende særskilte regn-
skabsoplysninger for henholdsvis udstedelse af
elektroniske penge og andre aktiviteter. Regnskabs-
oplysningerne skal være ledsaget af en revisionser-
klæring udarbejdet af e-pengeinstituttets revisorer.«
§ 39 l. E-penge-institutter, der udøver aktiviteter
som nævnt i § 39 e, stk. 1, nr. 2-4, skal sikre de
midler, der er modtaget fra brugere med henblik
på veksling til elektroniske penge. Hvis midlerne
ved afslutningen af den arbejdsdag, der følger ef-
ter den dag, hvor midlerne er modtaget, endnu ik-
ke er vekslet til elektroniske penge og stillet til
disposition for indehaveren, skal midlerne senest
på dette tidspunkt indsættes på en særskilt konto i
et kreditinstitut eller investeres i sikre, likvide ak-
tiver med lav risiko. Midlerne må ikke herved
kunne gøres til genstand for retsforfølgning fra e-
penge-instituttets øvrige kreditorer.
Stk. 2-3. ---
14. I § 39 l, stk. 1, affattes således:
»E-penge-institutter, der udøver aktiviteter som
nævnt i § 39 e, stk. 1, nr. 4, skal sikre de midler, der
er modtaget fra brugere. Midlerne skal senest ved
afslutningen af den arbejdsdag, hvor midlerne er
modtaget, indsættes på et særskilt konto i et kredit-
institut eller investeres i sikre, likvide aktiver med
lav risiko. Midlerne må ikke kunne gøres til gen-
stand for retsforfølgning fra e-penge-instituttets øv-
rige kreditorer.«
§§ 39 p-39 r.
§ 39 p.
Stk. 1. En begrænset tilladelse til udstedelse af
elektroniske penge her i landet kan omfatte
1) elektroniske penge lagret på instrumenter med
begrænset anvendelse til brug for erhvervelse af
varer eller tjenesteydelser eller
2) elektroniske penge, hvor udstederens samlede
forpligtelser i forbindelse med uindfriede elektro-
niske beløb på intet tidspunkt overstiger et beløb,
der modsvarer værdien af 5 mio. euro.
Stk. 2. Finanstilsynet kan give en virksomhed en
begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske
penge til anvendelse her i landet, når
1) virksomheden har hovedkontor og hjemsted i
Danmark eller i et andet land inden for Den Euro-
pæiske Union eller i et land, som Unionen har ind-
gået aftale med på det finansielle område, jf. dog
stk. 4,
2) betingelserne i § 37, stk. 1, nr. 2 og 3, er op-
fyldt og
3) en af betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
15. §§ 39 p-39 r affattes således:
»§ 39 p. Finanstilsynet kan give en begrænset til-
ladelse til her i landet at udstede:
1) elektroniske penge lagret på instrumenter med
begrænset anvendelse til brug for erhvervelse af va-
rer eller tjenesteydelser, eller
2) elektroniske penge, hvor udstederens samlede
forpligtelser hidrørende fra udestående elektroniske
penge på intet tidspunkt overstiger et beløb, der
modsvarer værdien af 5 mio. euro.
Stk. 2. Udstedere med tilladelse i henhold til stk.
1, kan udbyde driftsmæssige og nært tilknyttede ac-
cessoriske betalingstjenester, der har tilknytning til
udstedelse af elektroniske penge.
Stk. 3. En tilladelse til at udstede elektroniske
penge, jf. stk. 1, nr. 2, bortfalder, hvis udstederens
samlede forpligtelser hidrørende fra udestående
elektroniske penge overstiger et beløb, der modsva-
rer værdien af 5 mio. euro. Hvis virksomheden se-
nest 30 dage efter, at tilladelsen er bortfaldet, jf. 1.
pkt., indsender en fyldestgørende ansøgning om til-
ladelse som e-penge-institut, jf. § 39 a, stk. 3, kan
virksomheden uanset 1. pkt. fortsætte sin aktivitet i
154
Stk. 3. En ansøgning om begrænset tilladelse til
udstedelse af elektroniske penge skal indeholde de
oplysninger, der er nødvendige til brug for Finans-
tilsynets vurdering af, om kravene i stk. 1 er op-
fyldt, herunder
1) oplysninger om direktører og ledelsesansvarli-
ge for virksomheden som nævnt i § 18,
2) oplysning om, hvilke af de aktiviteter, der er
nævnt i stk. 1, virksomheden har til hensigt at udø-
ve,
3) hvis ansøgeren søger om tilladelse efter stk. 1,
nr. 1, en beskrivelse af anvendelsesområdet for
elektroniske penge og begrundelse for, at udstedel-
sen er omfattet af stk. 1, nr. 1, og
4) hvis ansøgeren søger om tilladelse efter stk. 1,
nr. 2, en forretningsplan med budgetprognose for
det første regnskabsår samt det senest reviderede
årsregnskab, såfremt et sådant er udarbejdet.
Stk. 4. Finanstilsynet kan dispensere fra kravet
om begrænset tilladelse til udstedelse af elektroni-
ske penge omfattet af stk. 1, nr. 1, for så vidt angår
virksomheder, der har en lignende tilladelse inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område. Disse virksomheder skal dog anmeldes til
Finanstilsynet og registreres, inden virksomheden
må påbegynde udstedelse af elektroniske penge.
§ 39 q. En begrænset tilladelse til udstedelse af
elektroniske penge i henhold til § 39 p, stk. 1, nr.
2, bortfalder, hvis udstederens samlede forpligtel-
ser i forbindelse med uindfriede elektroniske beløb
overstiger et beløb, der modsvarer værdien af 5
mio. euro. Hvis virksomheden senest 30 dage se-
nere søger om tilladelse efter § 39 a, kan virksom-
heden uanset 1. pkt. fortsætte sin aktivitet i hen-
hold til § 39 p, stk. 1.
Stk. 2. Finanstilsynet kan for udstedere med be-
grænset tilladelse fastsætte nærmere regler om sik-
ring af midler modtaget fra brugere.
§ 39 r.
En virksomhed med begrænset tilladelse, jf. § 39
p, stk. 1, er forpligtet til snarest muligt at underret-
te Finanstilsynet, hvis der indtræder ændringer i
henhold til § 39 p, stk. 1, nr. 2, mens ansøgningen
behandles.
§ 39 q. Finanstilsynet giver tilladelse, jf. § 39 p,
stk. 1, når
1) virksomheden har hovedkontor og hjemsted i
Danmark,
2) virksomhedens ledelse opfylder kravene i § 18,
3) ejere af kvalificerede andele, jf. § 7 stk. 1, nr.
6, ikke skønnes at ville modvirke en fornuftig og
forsvarlig forvaltning af virksomheden, og
4) virksomheden har tilstrækkelige forretnings-
gange på alle væsentlige områder.
Stk. 2. En ansøgning om begrænset tilladelse til at
udbyde betalingstjenester skal indeholde de oplys-
ninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsy-
nets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er op-
fyldt, herunder
1) en beskrivelse af virksomhedens forretnings-
model og forretningsomfang, herunder nuværende
og planlagte aktiviteter, samt et budget for det kom-
mende regnskabsår med oplysning om de forvente-
de samlede forpligtelser hidrørende fra udestående
elektroniske penge opgjort pr. måned,
2) oplysninger om virksomhedens ledelse, der do-
kumenterer, at kravene i henhold til § 18 er opfyldt,
3) oplysninger om ejere af en kvalificeret ejeran-
del i virksomheden, størrelsen af disse andele og
dokumentation for ejernes egnethed til at sikre en
fornuftig og forsvarlig forvaltning af virksomheden,
og
4) virksomhedens væsentligste forretningsgange,
jf. stk. 1, litra 4.
Stk. 3. §§ 18 a og b finder tilsvarende anvendelse
for virksomheder med begrænset tilladelse, jf. § 39
p, stk. 1.
Stk. 4. Virksomheder med begrænset tilladelse, jf.
§ 39 p, stk. 1, kan ikke anvende agenter ved udsted-
else af elektroniske penge.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter regler om sikring
af midler modtaget fra brugerne.«
§ 39 r. Virksomheder med begrænset tilladelse
skal snarest muligt underrette Finanstilsynet, hvis
155
forhold til de oplysninger, som Finanstilsynet har
modtaget og lagt til grund ved meddelelse af tilla-
delse.
Stk. 2. En virksomhed med begrænset tilladelse,
jf. § 39 p, stk. 1, nr. 2, skal underrette Finanstilsy-
net, når virksomhedens samlede forpligtelser i for-
bindelse med uindfriede elektroniske beløb over-
stiger et beløb, der modsvarer værdien af 5 mio.
euro.
Stk. 3. En virksomhed med begrænset tilladelse
skal en gang om året indsende en erklæring til Fi-
nanstilsynet om, at virksomheden opfylder betin-
gelserne for at få tilladelse efter § 39 p, og oplys-
ning om de gennemsnitlige udestående elektroni-
ske penge. Erklæringen skal være underskrevet af
virksomhedens bestyrelse og direktion. Hvis virk-
somheden ikke drives i selskabsform, skal erklæ-
ringen underskrives af den daglige ledelse. Erklæ-
ringen skal være Finanstilsynet i hænde senest den
1. april hvert år.
Stk. 4. §§ 18 a og 18 b finder anvendelse for
virksomheder med begrænset tilladelse.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om, hvilke ændringer der skal underrettes om
efter stk. 1.
der indtræder væsentlige ændringer i forhold til de
oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget og
lagt til grund ved meddelelse af tilladelse.
Stk. 2. Virksomheder med begrænset tilladelse, jf.
§ 39 p, stk. 1, nr. 2, skal underrette Finanstilsynet,
hvis virksomhedens samlede forpligtelser hidrøren-
de fra udestående elektroniske penge overstiger et
beløb, der modsvarer værdien af 5 mio. euro.
Stk. 3. Virksomheder med begrænset tilladelse
skal senest den 1. april hvert år indsende
erklæring til Finanstilsynet om, at virksomheden
opfylder betingelserne for at få tilladelse efter § 39
q,
1) oplysning om højeste beløb af samlede udestå-
ende elektroniske penge i det forrige regnskabsår,
og
2) oversigt over virksomhedens ledelse og kvalifi-
cerede ejere. «
§ 52. ---
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved mikro-
betalingsmidler, jf. § 6, nr. 11.
16. I § 52, stk. 2, ændres »mikrobetalingsmidler«
til: »mikrobetalingsinstrumenter«.
§ 87. ---
Stk. 2-4. ---
17. I § 87 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. § 347 b i lov om finansiel virksomhed
finder anvendelse med de fornødne tilpasninger.«
§ 89 a. Finanstilsynet kan påbyde et betalingsin-
stitut eller en virksomhed med begrænset tilladelse
til udbud af betalingstjenester at afsætte en direk-
tør i instituttet eller virksomheden inden for en
frist fastsat af Finanstilsynet, hvis denne efter §
18, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
bestyrelsen i et betalingsinstitut eller en virksom-
hed med begrænset tilladelse til udbud af beta-
lingstjenester at nedlægge sit hverv inden for en
18. I § 89 a, stk. 1 og 2, ændres »stk. 2,« til: »stk. 2
og 3,«.
156
frist fastsat af Finanstilsynet, hvis vedkommende
efter § 18, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et betalingsin-
stitut eller en virksomhed med begrænset tilladelse
til udbud af betalingstjenester at afsætte en direk-
tør, når der er rejst tiltale mod direktøren i en straf-
fesag om overtrædelse af straffeloven eller den fi-
nansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort,
hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende
ikke opfylder kravene i § 18, stk. 2, nr. 1. Finans-
tilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbud-
det. Finanstilsynet kan under samme betingelser
som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i et
betalingsinstitut eller en virksomhed med begræn-
set tilladelse til udbud af betalingstjenester at ned-
lægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist
for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 18, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal
fremgå af påbuddet.
Stk. 5-7. ---
19. I § 89 a, stk. 4, ændres »§ 18, stk. 2,« til: »§ 18,
stk. 3,«.
§ 90. Finanstilsynet kan inddrage en virksom-
heds tilladelse som betalingsinstitut eller en be-
grænset tilladelse til udbud af betalingstjenester,
hvis virksomheden
1-4)---
5) ikke overholder lov om forebyggende foran-
staltninger med hvidvask af udbytte og finansie-
ring af terrorisme
Stk. 2-4. - - -
20. I § 90, stk. 1, nr. 5, ændres »med« til: »mod«.
§ 107. ---
Stk. 2. Overtrædelse af § 18, stk. 3, § 19 a, stk. 1,
nr. 1, § 21, stk. 2, nr. 1 og 2, § 23, stk. 1, § 24, 3.
pkt., § 25, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 26, § 27, 1.
pkt., § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 30, stk. 1, § 31,
stk. 1, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, § 32, stk. 1, stk. 3,
2. pkt., og stk. 4, § 39 h, § 39 k, stk. 1, 3 og 4, § 39
m, § 40, stk. 1, § 42, stk. 1, § 43, § 44, stk. 1 og 2,
§§ 45-47, § 48, stk. 1, § 49, § 51, stk. 3, § 52, stk.
1, § 53, stk. 1 og 3, § 54, stk. 1, §§ 55 og 56, § 60,
stk. 2, § 72, stk. 1, § 78, stk. 2, § 80, stk. 2, 4 og 5,
§§ 81-83, § 85, stk. 2-4, § 93, stk. 1, 1.-5. pkt., og
stk. 2, 1.-7. pkt., og § 105 samt artikel 3, stk. 1, ar-
tikel 4, stk. 1, 3 og 4, artikel 6 og 7 samt artikel 8,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
21. I § 107, stk. 2, ændres »§ 18, stk. 4,« til: »§ 18,
stk. 5,«, og efter »§ 18 a, stk. 1,« indsættes: »§ 18
c,«.
157
nr. 924/2009 om grænseoverskridende betalinger i
Unionen og om ophævelse af forordning (EF) nr.
2560/2001 samt artikel 3-6 og 8-9 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning nr. 260/2012/EU af
14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige
krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i
euro og om ændring af forordning nr.
924/2009/EF om grænseoverskridende betalinger i
euro (SEPA-forordningen) straffes med bøde.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Undlader en udbyder at efterkomme på-
bud udstedt efter § 89, § 89 a, stk. 2 og stk. 3, 2.
pkt., § 97, stk. 3, 1. pkt., eller § 98, stk. 1, 2. pkt.,
eller at meddele oplysninger efter § 87, stk. 1, §
97, stk. 2, eller § 98, stk. 2, straffes vedkommende
med bøde.
22. I § 107, stk. 4, ændres »Undlader en udbyder«
til: »Den, der undlader«, og »vedkommende« ud-
går.
Stk. 5. En udbyder, der i forhold, som er omfattet
af § 98, stk. 1, afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger til Konkurrencestyrelsen eller Kon-
kurrenceankenævnet eller fortier forhold af betyd-
ning for den pågældende sag, eller i forhold, der i
øvrigt er omfattet af loven, meddeler Finanstilsy-
net urigtige eller vildledende oplysninger, straffes
med bøde.
Stk. 6-8. ---
23. I § 107, stk. 5, ændres »En udbyder« til: »Den«.
§ 4
I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsfor-
eninger m.v., som ændret ved § 7 i lov nr. 268 af
25. marts 2014, og § 9 i lov nr. 403 af 28. april
2014, foretages følgende ændringer:
§ 51. Bestyrelsen for en investeringsforening
skal
1-4) ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4-6. ---
1. I § 51, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) fastlægge en politik for mangfoldighed i be-
styrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kva-
lifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens
medlemmer.«
2. I § 51 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Bestyrelsen skal sikre, at dens medlem-
mer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at kunne forstå investeringsfor-
eningens aktiviteter og de hermed forbundne risi-
ci.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
158
§ 52. Bestyrelsen for en SIKAV skal
1-5. ---
Stk. 2-6. ---
3. I § 52, stk. 1, indsættes som nr. 6:
»6) fastlægge en politik for mangfoldighed i be-
styrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kva-
lifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens
medlemmer.«
4. I § 52 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Bestyrelsen skal sikre, at dens medlem-
mer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at kunne forstå SIKAV’ens ak-
tiviteter og de hermed forbundne risici.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
§ 57. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
i en investeringsforening eller af bestyrelsen i en
SIKAV skal have fyldestgørende erfaring til at
udøve sit hverv eller varetage sin stilling.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved vurderingen af, om et medlem af be-
styrelsen eller direktionen lever op til kravene i
stk. 2, nr. 1, 3 og 4, skal der lægges vægt på hen-
synet til at opretholde tilliden til den finansielle
sektor.
Stk. 4. Medlemmer af bestyrelsen eller direktio-
nen i en investeringsforening eller medlemmer af
bestyrelsen i en SIKAV skal meddele Finanstilsy-
net oplysninger om forhold nævnt i stk. 2 både i
forbindelse med deres indtræden i foreningens el-
ler SIKAV’ens ledelse, og hvis forholdene efter-
følgende ændres.
5. § 57, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
investeringsforening eller af bestyrelsen i en SI-
KAV skal til enhver tid have tilstrækkelig viden,
faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve sit
hverv eller varetage sin stilling i den pågældende
investeringsforening eller SIKAV.
Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen
i en investeringsforening eller af bestyrelsen i en
SIKAV, skal til enhver tid have et tilstrækkelig
godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet
og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og
anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
6. I § 57, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2, nr.
1, 3 og 4,« til: »stk. 2 og stk. 3, nr. 1, 3 og 4,«.
7. I § 57, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og
2« til: »stk. 1 og 3«, og »stk. 2« ændres til: »stk. 2
og 3«.
§ 112. --- 8. I § 112 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Reglerne i stk. 1-6 finder ikke anvendelse
for afvikling efter § 119, stk. 7, § 125, stk. 7, og §
130, stk. 4.
§ 115. ---
Stk. 2. Ansøgningen skal være vedlagt
1) en plan for, hvordan den danske UCITS øn-
sker at afvikle, og
9. I § 115, stk. 2, nr. 1, udgår »og«.
10. I § 115, stk. 2, nr. 2, ændres »gæld.« til: »gæld,
og«.
159
2) en erklæring fra den danske UCITS’ depotsel-
skab eller et andet pengeinstitut om, at instituttet
vil hæfte for forfalden, uforfalden og omtvistet
gæld.
Stk. 3. Når Finanstilsynet har givet tilladelse til
forenklet afvikling, skal foreningen eller afdelin-
gen tilføje »under afvikling« til sit navn.
Stk. 4-6. ---
11. I § 115, stk. 2, indsættes som nr. 3:
»3) foreningens vedtægter, hvor foreningen har
tilføjet »under afvikling« til foreningens eller afde-
lingens navn.«
12. I § 115, stk. 3, ændres »skal foreningen eller af-
delingen tilføje »under afvikling« til sit navn« til:
»kan foreningen påbegynde afviklingen«.
§ 119. ---
Stk. 2-6. ---
13. I § 119 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. En beslutning om fusion af den eneste el-
ler sidste afdeling i en dansk UCITS, hvor denne er
ophørende, anses samtidig for at være en beslutning
om afvikling af den danske UCITS. En ansøgning
til Finanstilsynet om godkendelse af en sådan fusi-
on skal være vedlagt en erklæring fra den danske
UCITS’ ledelse om, at al gæld til kreditorerne, som
ikke overtages af den fortsættende enhed som en
del af fusionen, er betalt.«
§ 125. ---
Stk. 2-6. ---
Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om grænseoverskridende fusion.
14. I § 125 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. En beslutning om fusion af den eneste el-
ler sidste afdeling i en dansk UCITS, hvor denne er
ophørende, anses samtidig for at være en beslutning
om afvikling af UCITS’en. En ansøgning til Fi-
nanstilsynet om godkendelse af en sådan fusion
skal være vedlagt en erklæring fra UCITS’ens le-
delse om, at al gæld til kreditorerne, som ikke over-
tages af den fortsættende enhed som en del af fusio-
nen, er betalt.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 8.
§ 130. ---
Stk. 2-3. ---
15. I § 130 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. En beslutning om overflytning af den
eneste eller sidste afdeling i en UCITS, anses sam-
tidig for at være en beslutning om afvikling af
UCITS’en. En ansøgning til Finanstilsynet om god-
kendelse af en sådan overflytning skal være vedlagt
en erklæring fra UCITS’ens ledelse om, at al gæld
til kreditorerne, som afdelingen efter overflytningen
ikke hæfter for, er betalt.«
§ 139 ---
Stk. 2. ---
16. I § 139, stk. 3, indsættes efter »stk. 1, nr.«: »2
og«.
160
Stk. 3. Når bestyrelsen for en investeringsfor-
ening eller en SIKAV eller bestyrelsen i et inve-
steringsforvaltningsselskab, der administrerer en
værdipapirfond, har truffet beslutning om, at en af-
deling af en dansk UCITS kan investere på et af de
i stk. 1, nr. 3, nævnte markeder, skal den danske
UCITS underrette Finanstilsynet herom med en er-
klæring om, at markedet opfylder betingelserne
om, at det skal være reguleret, regelmæssigt arbej-
dende, anerkendt og offentligt.
Stk. 4. ---
§ 146 --- 17. Efter § 146 indsættes i kapitel 14:
»Indberetninger om formue, anbringelse af midler-
ne, likviditet m.v.
§ 146 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler om indberetning af oplysninger om en dansk
UCITS’ formue, anbringelse af midlerne, likviditet,
m.v.«
§ 157. En dansk UCITS eller en afdeling af en
dansk UCITS må ikke i et enkelt aktieselskab er-
hverve aktier med stemmeret, som giver den dan-
ske UCITS mulighed for at udøve en betydelig
indflydelse på aktieselskabet.
Stk. 2. ---
18. § 157, stk. 1, affattes således:
»En dansk UCITS må ikke i et enkelt aktieselskab
erhverve aktier med stemmeret, som giver den dan-
ske UCITS mulighed for at udøve en betydelig ind-
flydelse på aktieselskabet.«
Stk. 3. En dansk UCITS og en afdeling af en
dansk UCITS må ikke erhverve mere end
1) 10 pct. af aktierne uden stemmeret fra en og
samme emittent,
2) 10 pct. af obligationerne fra en og samme
emittent,
3) 10 pct. af pengemarkedsinstrumenterne fra en
og samme emittent eller
4) 25 pct. af andelene fra en og samme afdeling
af en dansk UCITS eller et og samme udenlandske
investeringsinstitut som nævnt i § 143, stk. 1, nr. 2
og 3.
Stk. 4. ---
19. § 157, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. En dansk UCITS må ikke erhverve mere
end
1) 10 pct. af aktierne uden stemmeret fra en og
samme emittent,
2) 10 pct. af obligationerne fra en og samme emit-
tent,
3) 10 pct. af pengemarkedsinstrumenterne fra en
og samme emittent eller
4) 25 pct. af andelene fra en og samme forening,
afdeling eller investeringsinstitut som nævnt i §
143, stk. 1, nr. 2 og 3.«
§ 161. Finanstilsynet påser overholdelsen af lo-
ven og af de regler, der er udstedt i medfør af lo-
ven, undtagen § 60, stk. 1 og 2 og § 63 b. Finans-
tilsynet påser endvidere overholdelsen af danske
20. I § 161, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »overhol-
delsen af«: »regler udstedt i medfør af Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli
2009 om samordning af love og administrative be-
161
UCITS’ vedtægter eller fondsbestemmelser, når
Finanstilsynet har godkendt vedtægterne eller
fondsbestemmelserne. Finanstilsynet påser endvi-
dere overholdelsen af regler udstedt i medfør af §
31, stk. 8, i revisorloven. Erhvervsstyrelsen påser
dog overholdelsen af § 14, stk. 1 og 3. Finanstilsy-
net kontrollerer, at reglerne for finansiel informati-
on i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 82-92 og i
regler udstedt i medfør af § 95 er overholdt for
danske UCITS, som har udstedt værdipapirer, der
handles på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2-5,
og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v.
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
stemmelser om visse institutter for kollektiv inve-
stering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
(UCITS-direktivet), og af«.
21. I § 161 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3 Finanstilsynet kan i særlige tilfælde an-
vende fremmed bistand.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4
§ 172. Finanstilsynet kan påbyde en investe-
ringsforenings bestyrelse at afsætte en direktør in-
den for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne
efter § 57, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
bestyrelsen i en investeringsforening eller SIKAV
at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsy-
net fastsat frist, hvis denne efter § 57, stk. 2, ikke
kan bestride hvervet.
22. I § 172, stk. 1 og 2, ændres »stk. 2,« til: »stk. 2
og 3,«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en investe-
ringsforenings bestyrelse at afsætte en direktør,
når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden
finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort,
hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommen-
de ikke opfylder kravene i § 57, stk. 2, nr. 1. Fi-
nanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betin-
gelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrel-
sen i en investeringsforening eller SIKAV at ned-
lægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist
for efterlevelse af påbuddet.
23. I § 172, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1« til:
»stk. 3, nr. 1«.
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 57, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal
fremgå af påbuddet.
24. I § 172, stk. 4, ændres »§ 57, stk. 2,« til: »§ 57,
stk. 3,«.
§ 190. Overtrædelse af § 3, stk. 1-9, § 4, stk. 1-4,
§ 5, § 9, stk. 3, § 10, stk. 3, § 11, stk. 3, § 12, stk.
25. I § 190, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 51, stk. 1-5,«
til: »§ 51, stk. 1-6,«, »§ 52, stk. 1-5,« ændres til: »§
162
4 og 5, § 18, stk. 3 og 5, § 28, stk. 1 og 3, § 37,
stk. 1, 1. pkt., § 47, stk. 1-3, § 48, stk. 1, 6 og 7, §
49, § 50, stk. 1 og 2, § 51, stk. 1-5, § 52, stk. 1-5,
§ 53, stk. 1-5, § 54, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 55, §
56, stk. 2, § 57, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 58,
stk. 1, nr. 1, § 62, stk. 1 og 2, § 64, stk. 1, 2 og 4, §
65, § 66, stk. 1, § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, § 69, §
73, stk. 1, § 74, stk. 1-4, § 75, stk. 1, §§ 76-78, §
82, stk. 1, 1. pkt., § 83, stk. 1, § 84, stk. 1 og 2, og
stk. 3, 1. pkt., § 85, § 86, stk. 1 og 2, § 87, stk. 1,
stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 88-90, § 91, 1.
pkt., § 92, 1. pkt., § 93, § 94, stk. 1 og 5, § 97, stk.
1, 1. pkt., § 98, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 99
og 100, § 102, stk. 1, 3 og 4, § 103, stk. 1, § 104,
stk. 1, § 105, stk. 1, §§ 107 og 108, § 109, stk. 3
og 6, § 114, stk. 1, 5 og 6, § 116, stk. 2, § 132, stk.
1, §§ 139-141, § 142, stk. 1, 2 og 4, § 143, § 144,
stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., §§ 145, 147 og 148, § 149,
stk. 1, 4 og 5, § 150, § 151, stk. 1 og 3, §§ 152,
154 og 156, § 157, stk. 1-3, § 159, stk. 2, 1. pkt.,
og § 160, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse
af §§ 38 og 46, § 59, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 60,
stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. og 2. pkt., § 61,
stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 4
og 6, § 63, stk. 1 og 2, § 166, stk. 3, § 176, stk. 1,
1.-5. pkt., stk. 2, 1.-7. pkt., og stk. 4, og § 199, stk.
1, straffes med bøde.
Stk. 2-6. ---
52, stk. 1-6,«, og »§ 57, stk. 4, jf. stk. 2,« ændres
til: »§ 57, stk. 5, jf. stk. 3,«.
26. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§§ 38 og
46,«: »§ 51, stk. 1, nr. 5, § 52, stk. 1, nr. 6,«.
§ 5
I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af al-
ternative investeringsfonde m.v., som ændret ved §
4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 4 i lov nr. 403
af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:
§ 3. I denne lov forstås ved:
1-23)---
24) Startkapital: Forvalterens kapitalgrundlag
opgjort på det tidspunkt, hvor forvalteren opnår
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfon-
de, jf. § 11, stk. 3.
25-33)---
1. § 3, stk. 1, nr. 24, affattes således:
»24) Minimumskapital: Forvalterens minimums-
kapital, som består af midler omhandlet i artikel 26,
stk. 1, litra a-e, i forordning (EU) 575/2013.«
163
34) Kapitalgrundlag: Forvalterens kapitalgrund-
lag som omhandlet i artikel 25-88 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kredit-
institutter og investeringsselskaber.
35-47)---
Stk. 2-9. ---
2. I § 3, stk. 1, nr. 34, indsættes efter »investerings-
selskaber«: »og i regler udstedt i medfør af artikel
25-88«.
§ 8. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Såfremt en forvalter har tilladelse til at
udføre de i bilag 1, nr. 3, nævnte aktiviteter, finder
§ 10, stk. 4, og §§ 43, 72 og 126 a i lov om finan-
siel virksomhed tilsvarende anvendelse på forval-
terens udførelse af disse tjenesteydelser.
3. § 8, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Såfremt en forvalter har tilladelse til at
udføre de i bilag 1, nr. 3, nævnte aktiviteter, finder
§§ 43 og 72 i lov om finansiel virksomhed tilsva-
rende anvendelse på forvalterens udførelse af disse
tjenesteydelser. Hvis forvalteren har tilladelse til at
udføre aktiviteter omfattet af i bilag 1, nr. 3, litra b,
punkt. ii, finder § 16, stk. 1, 3. pkt., tillige anven-
delse«.
§ 11. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Finanstilsynet giver en virksomhed tilladelse til
at forvalte alternative investeringsfonde, når virk-
somheden er i stand til at opfylde betingelserne i
denne lov, og når
1) virksomheden har tilstrækkelig startkapital og
tilstrækkeligt kapitalgrundlag i overensstemmelse
med kravene i § 16,
2-9. ---
Stk. 4-7. ---
4. I § 11, stk. 3, nr. 1, ændres »startkapital« til:
»minimumskapital«.
§ 13. Et medlem af ledelsen i en forvalter med
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfon-
de skal have fyldestgørende erfaring til at udøve
sit hverv eller varetage sin stilling.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved vurderingen af, om et medlem af le-
delsen lever op til kravene i stk. 2, nr. 1, 3 og 4,
skal der lægges vægt på hensynet til at opretholde
tilliden til den finansielle sektor.
Stk. 4. Medlemmerne af ledelsen i en forvalter
med tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde skal meddele Finanstilsynet oplysnin-
5. § 13, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Et medlem af ledelsen i en forvalter med tilla-
delse til at forvalte alternative investeringsfonde
skal til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig
kompetence og erfaring til at kunne udøve sit hverv
eller varetage sin stilling i den pågældende forval-
ter.
Stk. 2. Et medlem af ledelsen i en forvalter med
tilladelse til at forvalte alternative investeringsfon-
de skal til enhver tid have et tilstrækkelig godt om-
dømme og udvise hæderlighed, integritet og uaf-
164
ger om forhold som nævnt i stk. 1 og 2 i forbindel-
se med deres indtræden i forvalterens virksomhed
og forhold som nævnt i stk. 2, hvis forholdene ef-
terfølgende ændres.
hængighed for effektivt at kunne vurdere og anfæg-
te afgørelser truffet af den daglige ledelse.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
6. I § 13, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til:
»stk. 2 og stk. 3«.
7. I § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og
2« til: »stk. 1 og 3«, og »i stk. 2« ændres til: »i stk.
2 og 3«.
§ 15. En forvalter af alternative investeringsfon-
de skal underrette Finanstilsynet om planlagte æn-
dringer af væsentlige forhold, før ændringerne
gennemføres, når forholdene vedrører oplysninger,
som Finanstilsynet har modtaget i forbindelse med
meddelelse af tilladelse til at forvalte alternative
investeringsfonde. Uforudsete ændringer skal
meddeles Finanstilsynet, straks efter at ændringen
er sket.
Stk. 2-3. ---
8. § 15, stk. 1, affattes således:
»En forvalter af alternative investeringsfonde skal
underrette Finanstilsynet om planlagte, væsentlige
ændringer i forhold, der er lagt til grund for medde-
lelsen af tilladelsen til at forvalte alternative inve-
steringsfonde, herunder væsentlige ændringer af
oplysninger, som Finanstilsynet har modtaget i for-
bindelse ansøgningen. Underretningen skal ske, før
ændringerne gennemføres. Uforudsete ændringer
skal meddeles Finanstilsynet straks efter, at ændrin-
gen er sket.«
9. I § 15, indsættes som nyt stk. 4:
»Stk. 4. Ved afvikling eller oprettelse af alternati-
ve investeringsfonde eller afdelinger heraf, som har
investeringsstrategier, der er omfattet af den tilla-
delse til at forvalte alternative investeringsfonde,
som forvalteren er meddelt efter § 11, skal forvalte-
ren orientere Finanstilsynet inden for 5 arbejdsda-
ge. Oprettelse af alternative investeringsfonde eller
afdelinger heraf, der har investeringsstrategier, som
ikke er omfattet af forvalterens tilladelse, vil anses
for en væsentlig ændring, jf. stk. 1.«
§ 16. En forvalter af alternative investeringsfon-
de skal have en startkapital, der mindst udgør et
beløb svarende til værdien af 125.000 euro. Selv-
forvaltende alternative investeringsfonde skal have
en startkapital, der mindst udgør et beløb svarende
til værdien af 300.000 euro.
Stk. 2-6. ---
10. I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres »startkapital« til:
»minimumskapital«.
11. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »startkapital« til:
»minimumskapital«.
12. I § 16, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Såfremt en forvalter har tilladelse til at udføre de
aktiver der er nævnt i bilag 1, nr. 3, litra b, punkt ii,
skal forvalteren have en minimumskapital, svaren-
de til værdien af mindst 730.000 euro.«
165
Stk. 7. En forvalter kan placere sit kapitalgrund-
lag, herunder ekstra kapitalgrundlag som omhand-
let i stk. 4, i kapitalandele og obligationer, som er
optaget til handel på et reguleret marked, eller i
andele i UCITS og kapitalforeninger, der opfylder
betingelserne i § 162, stk. 1, nr. 8, i lov om finan-
siel virksomhed. De aktiver, som kapitalgrundla-
get investeres i, skal være likvide og let omsætteli-
ge og må ikke omfatte spekulative positioner.
Stk. 8-10. ---
13. I § 16, stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5,
nr. 1,«
Stk. 11. Såfremt en forvalter tillige har tilladelse
som investeringsforvaltningsselskab, jf. § 10 i lov
om finansiel virksomhed, finder alene kravene i
stk. 5 og 7 og regler udstedt med hjemmel i stk. 8 -
10 anvendelse.
14. § 16, stk. 11, affattes således:
»Såfremt en forvalter tillige har tilladelse som in-
vesteringsforvaltningsselskab, jf., § 10 i lov om fi-
nansiel virksomhed, finder udover § 126 a i lov om
finansiel virksomhed alene kravene i stk. 5 og 7
samt regler udstedt med hjemmel i stk. 8-10 anven-
delse. Hvis en forvalter, der tillige har tilladelse
som investeringsforvaltningsselskab, jf. § 10 i lov
om finansiel virksomhed, har tilladelse til opbeva-
ring og forvaltning i forbindelse med aktier eller
andele i institutter for kollektiv investering i medfør
af bilag 1, nr. 3, litra b, pkt. ii, skal forvalteren op-
fylde minimumskapitalkravet i § 126 a, stk. 2, nr. 1,
i lov om finansiel virksomhed.«
Kønsmæssig sammensætning i det øverste ledel-
sesorgan m.v.
15. Overskriften før § 28 affattes således: »Sam-
mensætning af det øverste ledelsesorgan m.v.«
§ 28. --- 16. Efter § 28 indsættes i kapitel 5:
»§ 28 a. Det øverste ledelsesorgan i en forvalter
med tilladelse til at forvalte alternative investe-
ringsfonde skal fastlægge en politik for mangfol-
dighed i ledelsesorganet, der fremmer tilstrækkelig
diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt
ledelsesorganets medlemmer.«
§ 130. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet skal have indgået passende
samarbejdsaftaler, der lever op til internationale
standarder, og som sætter Finanstilsynet i stand til
at føre tilsyn med forvalteren i henhold til denne
lov, herunder overvåge de systemiske risici, med
følgende:
1) De kompetente myndigheder i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller et land, som
17. § 130, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Der skal være indgået passende samar-
bejdsaftaler, der lever op til internationale standar-
der, og som gør det muligt at føre tilsyn med for-
valteren, herunder overvåge de systemiske risici,
mellem Finanstilsynet og de relevante tilsynsmyn-
digheder i forvalterens hjemland, samt Finanstilsy-
net og de relevante myndigheder i den alternative
investeringsfonds hjemland, hvis fonden er etable-
166
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, hvis fonden er etableret der.
2) De relevante tilsynsmyndigheder i forvalte-
rens hjemland.
3) De relevante myndigheder i den alternative
investeringsfonds hjemland, hvis fonden er etable-
ret i et tredjeland.
ret i et tredjeland. Såfremt fonden er etableret i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller et
land, som Unionen har indgået aftale med på det fi-
nansielle område, skal der være indgået passende
samarbejdsaftaler, som i 1. pkt., mellem de kompe-
tente myndigheder i fondes hjemland og de rele-
vante tilsynsmyndigheder i forvalterens hjemland.«
Stk. 4. Det tredjeland, hvor den alternative inve-
steringsfond er etableret, må ikke være registreret
som et ikkesamarbejdsvilligt land og territorium af
Financial Action Task Force.
Stk. 5. ---
18. I § 130, stk. 4, indsættes efter »hvor«: »enten
forvalteren eller«.
§ 153. ---
Stk. 2. ---
19. I § 153 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. En afdeling i en kapitalforening kan over-
flyttes til en dansk UCITS efter reglerne i
§§130-134 i lov om investeringsforeninger m.v.«
§ 155. Finanstilsynet påser overholdelsen af den-
ne lov og de regler, der er udstedt i medfør af lo-
ven. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for fi-
nansiel information i årsrapporter og delårsrappor-
ter udstedt i medfør af § 131 er overholdt for for-
valtere af alternative investeringsfonde, som har
udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et
reguleret marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i
lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet påser
endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør
af § 31, stk. 8, i revisorloven. Erhvervsstyrelsen
påser dog overholdelsen af § 136.
Stk. 3-6. ---
20. I § 155, 1. pkt., indsættes efter »overholdelsen
af«: »regler udstedt i medfør af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011
om forvaltere af alternative investeringsfonde, og
af«.
§ 168. Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af
alternative investeringsfonde at afsætte et medlem
af direktionen i en forvalter inden for en af Finans-
tilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 13, stk. 2,
ikke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
det øverste ledelsesorgan i en forvalter af alternati-
ve investeringsfonde at nedlægge sit hverv inden
for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne ef-
ter § 13, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.
21. I § 168, stk. 1 og 2, ændres »stk. 2,« til: »stk. 2
og 3,«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en forvalter af
alternative investeringsfonde at afsætte et medlem
af direktionen, når der er rejst tiltale mod medlem-
met af direktionen i en straffesag om overtrædelse
22. I § 168, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2,« til: »stk.
3,«.
167
af straffeloven, denne lov eller anden finansiel
lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis
domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke
opfylder kravene i § 13, stk. 2, nr. 1. Finanstilsy-
net fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Finanstilsynet kan under samme betingelser som i
1. pkt. påbyde et medlem af det øverste ledelsesor-
gan i en forvalter af alternative investeringsfonde
at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en
frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 13, stk. 2, nr. 2-4, skal fremgå af
påbuddet.
Stk. 5-7. ---
23. I § 168, stk. 4, ændres »stk. 2,« til: »stk. 3,«.
§ 168 a. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en depositar,
der er meddelt tilladelse efter § 46, stk. 3, at afsæt-
te et medlem af direktionen, når der er rejst tiltale
mod medlemmet af direktionen i en straffesag om
overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden
finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort,
hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende
ikke opfylder kravene i § 13, stk. 2, nr. 1. Finans-
tilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbud-
det. Finanstilsynet kan under samme betingelser
som i 1. pkt. påbyde et medlem af det øverste le-
delsesorgan hos en depositar, der er meddelt tilla-
delse efter § 46, stk. 3, at nedlægge sit hverv. Fi-
nanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af
påbuddet.
24. I § 168 a, stk. 3, ændres »stk. 2,« til: »stk. 3,«.
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 13, stk. 2, nr. 2-4, skal fremgå af
påbuddet.
Stk. 5-7. ---
25. I § 168 a, stk. 4, ændres »stk. 2,« til: »stk. 3,«.
§ 170. ---
Stk. 1-10. ---
Stk. 11. Videregivelse efter stk. 7, nr. 6, 7, 11,
13, 14, 21-23 og 24-27, af fortrolige oplysninger,
der hidrører fra lande inden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, kan endvidere ale-
ne ske, såfremt de myndigheder, som har afgivet
oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilla-
delse, og må udelukkende benyttes til det formål,
26. I § 170, stk. 11, 2. pkt., ændres »stk. 6,« til:
»stk. 7,«.
168
som tilladelsen vedrører. Ved videregivelse af op-
lysninger efter stk. 6, nr. 14, 23 og 27, meddeler
Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som
har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige
oplysningerne vil blive videresendt til, med angi-
velse af de sagkyndiges beføjelser.
§ 173. ---
Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden
end forvalteren tillige som part i Finanstilsynets
afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som
vedrører den pågældende:
1-3) ---
4) En person, som Finanstilsynet modtager op-
lysninger om i forbindelse med godkendelse i
medfør af § 13, stk. 1 og 2.
5-12) ---
Stk. 3-4. ---
27. I § 173, stk. 2, nr. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«
§ 190. Overtrædelse af § 4, stk. 2, 1. pkt., § 5,
stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, § 6, stk. 1, § 8,
stk. 1 og 4, § 9, stk. 1-3, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, §
13, stk. 3, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, stk. 2, 1. pkt.,
stk. 4, 1. og 3. pkt., og stk. 5 og 7, § 18, stk. 1 og
2, § 19, § 23, stk. 1-5, § 24, stk. 1-6, § 25, stk. 1-3,
§ 27, stk. 1 og 2, §§ 29 og 30, § 31, stk. 3 og 4, §
32, stk. 1, § 33, § 34, stk. 1, § 36, stk. 1 og 2, §§
38-41, § 42, stk. 2, §§ 43, 45 og 50-53, § 54, stk.
1, 4 og 5, § 59, § 61, stk. 1-5, § 62, stk. 1 og 2, §§
64 og 65, § 67, stk. 1-5, § 68, stk. 1-3, §§ 72-74, §
75, stk. 1, § 77, § 79, stk. 1, § 81, § 86, stk. 1, §
88, stk. 1, § 93, stk. 1, § 95, § 96, stk. 1, §§ 98 og
99, § 101, stk. 1, § 106, stk. 1, § 108, stk. 1, § 109,
nr. 2, 2. pkt., § 111, § 118, stk. 1 og 4, § 121, stk.
1-3, § 123, stk. 1, § 127, § 128, stk. 1 og 10, §
129, stk. 1, § 134, stk. 6, 1. og 2. pkt., § 135, stk.
1, § 136, stk. 4, § 137, stk. 4, § 138, § 139, stk. 2,
1. pkt., § 141, stk. 1-5, § 146, stk. 1, 2. pkt., og §
149, stk. 1, 2. pkt., straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter anden lovgivning.
28. I § 190 stk., 1, ændres »§ 13, stk. 4,« til: »§ 13,
stk. 5,«, og efter »og § 149, stk. 1, 2. pkt.,« indsæt-
tes: »samt artikel 4, artikel 5, stk. 1, 1. pkt., artikel
5, stk. 2 og 3, artikel 6, stk. 1, artikel 7, artikel 8,
stk. 1, 2. pkt., artikel 9, stk. 1, 3 og 4, artikel 10, ar-
tikel 11, stk. 1, artikel 12, stk. 1 og 2, artikel 13,
stk. 1 og 2, og artikel 15 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 om europæ-
iske venturekapitalfonde og artikel 4, artikel 5, stk.
1, 1. pkt., artikel 5, stk. 2 og 3, artikel 6, stk. 1, arti-
kel 7, artikel 8, stk. 1, 2. pkt., artikel 9, stk. 1, 3 og
4, artikel 10, stk. 1, artikel 11, artikel 12, stk. 1, ar-
tikel 13, stk. 1-3, artikel 14, stk. 1 og 2, og artikel
16 i Europaparlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 346/2013 om europæiske sociale iværksætter-
fonde«.
Stk. 2. Overtrædelse af § 20, stk. 1-9, § 21, stk.
1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3-5, § 22, stk. 1-3, § 27 a,
stk. 1, § 28, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, § 163, stk.
3, 5 og 6, og § 171, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3,
1.-7. pkt., straffes med bøde.
29. I 190, stk. 2, ændres »§ 20, stk. 1-9,« til: »§ 15,
stk. 4, § 20, stk. 1-9,« og efter »§ 28, stk. 1, nr. 1,
og stk. 2, nr. 1, « indsættes: »§ 28 a,«.
169
Stk. 3. Med bøde straffes en forvalter af alterna-
tive investeringsfonde, der ikke efterkommer et
påbud eller forbud, der er givet i medfør af § 4,
stk. 2, 2. pkt., § 34, stk. 2, § 69, stk. 4, § 79, stk. 2
og 3, § 86, stk. 2 og 3, § 93, stk. 2 og 3, § 101, stk.
2 og 3, § 106, stk. 2 og 3, § 122, stk. 1, § 126, stk.
9 og 10, § 128, stk. 11 og 12, § 164, stk. 2, 1. pkt.,
§ 167, § 174, stk. 4, og § 175, stk. 3. Med bøde
straffes endvidere den, som ikke efterkommer et
påbud, som er givet i medfør af § 163, stk. 1, 1.
pkt., og § 168, stk. 2, og stk. 3, 3. pkt.
30. § 190, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 163, stk. 1, 1.
pkt.,« til: »§ 163, stk. 1, 1. pkt.,«
Stk. 4. I forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 8,
§ 5, stk. 7 og 8, § 6, stk. 5 og 6, § 9, stk. 4, § 10,
stk. 3, § 11, stk. 7, § 16, stk. 8 og 10, § 18, stk. 2,
§ 20, stk. 11 og 12, § 22, stk. 4, § 23, stk. 6, § 24,
stk. 7, § 25, stk. 4, § 26, § 27, stk. 3, § 32, stk. 3,
§§ 37, 44 og 60, § 61, stk. 7, § 62, stk. 3, § 66, §
67, stk. 6, § 68, stk. 4, § 69, stk. 8, §§ 80 og 87, §
88, stk. 2, § 94, § 96, stk. 2, § 107, § 108, stk. 2, §
110, § 119, stk. 3, § 120, stk. 5, § 123, stk. 2, §
126, stk. 12, § 128, stk. 14, § 129, stk. 2, § 130,
stk. 5, § 131, stk. 6, § 132, § 148, stk. 5, § 152,
stk. 4, § 160, stk. 5, § 185, stk. 2, § 186, § 187,
stk. 2, og § 188 kan der fastsættes straf af bøde el-
ler fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af
bestemmelser i reglerne.
Stk. 5-9. ---
31. I § 190, stk. 4, ændres »§ 18, stk. 2,« til: »§ 18,
stk. 3,«.
§ 6
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som
ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 579 af 1. juni 2010, §
2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 5 i lov nr. 268 af
25. marts 2014 og senest ved § 10 i lov nr. 403 af
28. april 2014, foretages følgende ændringer:
§ 23 a. Bestyrelsesmedlemmer eller direktører
skal have fyldestgørende erfaring til at udøve
hvervet eller stillingen som henholdsvis bestyrel-
sesmedlem og direktør i pensionskassen.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4.
Medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i en
pensionskasse meddeler Finanstilsynet oplysnin-
ger om forhold nævnt i stk. 3 i forbindelse med de-
1. § 23 a, stk. 1, affattes således:
»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en
pensionskasse skal til enhver tid have tilstrækkelig
viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne
udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den på-
gældende pensionskasse.«
2. I § 23 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Et medlem af bestyrelsen eller direktio-
nen i en pensionskasse skal til enhver tid have et til-
170
res indtræden i pensionskassens ledelse, og hvis
forholdene efterfølgende ændres.
strækkelig godt omdømme og udvise hæderlighed,
integritet og uafhængighed for effektivt at kunne
vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige
ledelse.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
3. I § 23 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3«
til: »stk. 1 og 4«, og »hvis forholdene efterfølgende
ændres« ændres til: »om forhold nævnt i stk. 3 og
4, hvis forholdene efterfølgende ændres«.
§ 24 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere reg-
ler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for
en pensionskasse i medfør af stk. 1-4.
4. I § 24 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Bestyrelsen skal sikre, at dens medlem-
mer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompe-
tence og erfaring til at kunne forstå pensionskas-
sens aktiviteter og de hermed forbundne risici.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
5. I § 24 a, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk.
1-4« til: »stk. 1-5«.
§ 44 e. ---
Stk. 2-3
Stk. 4. Finanstilsynet videresender det ene af de
eksemplarer, der er nævnt i stk. 1, til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, hvor årsrapporten er offentligt
tilgængelig i overensstemmelse med de regler, sty-
relsen fastsætter herfor.
6. § 44 e, stk. 4, ophæves.
§ 46 h. En kapitalforening eller et udenlandsk in-
vesteringsinstitut omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7,
skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at
formuen enten
1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne
i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,
2) kan investeres således, at højst 10 pct. af for-
muen investeres i finansielle instrumenter udstedt
af samme emittent eller emittenter i samme kon-
cern,
3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt
af et land eller en international institution af of-
fentlig karakter, som et land i Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, deltager i,
4) kan investeres i
7. § 46 h affattes således:
Ȥ 46 h. En kapitalforening eller et udenlandsk
investeringsinstitut omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7,
skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at
formuen kan investeres i overensstemmelse med
reglerne i stk. 2, 3, 4 eller 5.
Stk. 2. Formuen kan investeres i overensstemmel-
se med i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger
m.v.
Stk. 3. Formuen kan investeres i likvide midler,
herunder valuta eller de instrumenter der er nævnt i
bilag 5 i lov om finansiel virksomhed. Højst 10 pct.
af formuen må investeres i finansielle instrumenter,
som er udstedt af samme emittent eller emittenter i
samme koncern. 2. pkt. finder ikke anvendelse i
følgende tilfælde:
171
a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit
A/S, realkreditobligationer udstedt af danske real-
kreditinstitutter og lignende realkreditobligationer
udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land in-
den for Den Europæiske Union eller af et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, når en kompetent myndighed har
meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til
Europa-Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af
formuen anbringes i obligationer udstedt af en en-
kelt emittent eller emittenter i samme koncern, el-
ler
b) særligt dækkede realkreditobligationer
(SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO)
udstedt af danske pengeinstitutter eller realkredit-
institutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller til-
svarende særligt dækkede obligationer udstedt af
lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden
for Den Europæiske Union eller af et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, når en kompetent myndighed har meddelt
obligationsudstedelserne og udstederne til Europa-
Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af formuen
anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emit-
tent eller emittenter i samme koncern,
5) udelukkende kan investeres i pengemarkeds-
instrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan an-
bringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den
samme emittent eller emittenter i samme koncern,
dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i
pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et
land eller en international institution af offentlig
karakter, som et eller flere medlemslande deltager
i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147,
stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.,
eller
6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS,
kapitalforeninger eller udenlandske investeringsin-
stitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 46 g an-
førte begrænsninger, dog således, at højst 75 pct.
af formuen må anbringes i andele udstedt af en en-
kelt afdeling af disse UCITS, kapitalforeninger el-
ler udenlandske investeringsinstitutter
1) Hvor afdelingen investerer i obligationer, der
er udstedt af et land eller en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere lande i Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, delta-
ger i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. §
147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger
m.v.
2) Hvor afdelingen investerer i følgende typer af
obligationer, dog således, at højst 30 pct. af for-
muen anbringes i obligationer, som er udstedt af en
enkelt emittent eller emittenter i samme koncern:
a) Kasse- og skibskreditobligationer udstedt af
Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer
udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende
realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter,
som er godkendt af et land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, når en kompe-
tent myndighed har meddelt obligationsudstedelser-
ne og udstederne til Kommissionen.
b) Særligt dækkede realkreditobligationer
(SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO)
udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsva-
rende særligt dækkede obligationer udstedt af lig-
nende kreditinstitutter, som er godkendt af et land
inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, når en kompetent myndighed har meddelt
obligationsudstedelserne og udstederne til Kommis-
sionen.
Stk. 4. Formuen kan udelukkende investeres i
pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af for-
muen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter,
som er udstedt af den samme emittent eller emitten-
ter i samme koncern, dog således at formuen fuldt
ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, der
er udstedt af et land eller en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere medlemslan-
de deltager i, og som er godkendt af Finanstilsynet,
jf. § 147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforenin-
ger m.v.
Stk. 5. Formuen kan investeres i andele i afdelin-
ger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske
investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de
begrænsninger, der er anført i § 46 g, dog således at
172
højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele, som
er udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, ka-
pitalforeninger eller udenlandske investeringsinsti-
tutter.«
§ 62. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen til
at drive virksomhed som pensionskasse, hvis
1-6) ---
7) et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder
betingelserne i § 23 a, stk. 3, eller
8) ---
8. I § 62, nr. 7, ændres »stk. 3,« til: »stk. 3 og 4,«.
§ 65 b. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensi-
onskasse at afsætte en direktør i firmapensionskas-
sen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis
denne efter § 23 a, stk. 3, ikke kan bestride stillin-
gen.
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af
bestyrelsen i en firmapensionskasse at nedlægge
sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,
hvis denne efter § 23 a, stk. 3, ikke kan bestride
hvervet.
9. I § 65 b, stk. 1 og 2, ændres »stk. 3,« til: »stk. 3
og 4,«.
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensi-
onskasse at afsætte en direktør, når der er rejst til-
tale mod denne i en straffesag om overtrædelse af
straffeloven, lov om tilsyn med firmapensionskas-
ser eller anden finansiel lovgivning, indtil straffe-
sagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære,
at vedkommende ikke opfylder kravene i § 23 a,
stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for
efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under
samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem
af bestyrelsen i en firmapensionskasse at nedlægge
sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for ef-
terlevelse af påbuddet.
10. I § 65 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 3, nr. 1« til:
»stk. stk. 4, nr. 1«.
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2
på baggrund af § 23 a, stk. 3, nr. 2 eller 3, skal
fremgå af påbuddet.
Stk. 5-6. ---
11. I § 65 b, stk. 4, ændres »stk. 3, nr. 2 eller 3,« til:
»stk. 3 og § 23 a, stk. 4, nr. 2 eller 3,«.
§ 65 d. --- 12. Efter § 65 d indsættes:
»§ 65 e. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte regler om firmapensionskassers pligt til at of-
fentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurde-
ring af firmapensionskassen og om, at Finanstilsy-
net kan offentliggøre oplysningerne før firmapensi-
onskassen.«
173
§ 71. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk.
1, § 4, § 9 a, § 10, stk. 1, § 15, § 16, stk. 1, § 20, §
21 a, stk. 1, § 23 a, stk. 4, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, §
24, § 24 a, stk. 1-4, § 24 b, stk. 1, § 26, § 27, stk.
3, § 29, § 32, stk. 1, 2. pkt., § 37, stk. 1, 1. pkt., §
38, stk. 1, § 39, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., § 40,
§ 41, § 42, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §
43, § 44, § 44 a, stk. 1 og 3, § 44 b, 1. pkt., § 44 c,
1. pkt., § 44 d, § 44 e, stk. 1 og 3, § 45, § 45 a, §
46, § 46 a, § 49, stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, § 54, stk.
1 og 2, § 57, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, § 57 a, 1. og
3. pkt., og § 58, stk. 1, 2. pkt., og § 66 c, stk. 1,
1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt., 361) straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning. Endvidere straffes overtræ-
delse af de i § 52, stk. 1, nævnte bestemmelser, i
det omfang en sådan overtrædelse kan straffes ef-
ter § 373 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2-5. ---
13. I § 71, stk. 1, ændres »§ 23 a, stk. 4« til: »§ 23
a, stk. 5, jf. stk. 4, nr. 1 og 2« og »§ 24 a, stk. 1-4«
ændres til: »§ 24 a, stk. 1-5«.
§ 7
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, foretages
følgende ændringer:
§ 6 j. En kapitalforening eller et udenlandsk in-
vesteringsinstitut omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7,
skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at
formuen enten
1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne
i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,
2) kan investeres således, at højst 10 pct. af for-
muen investeres i finansielle instrumenter udstedt
af samme emittent eller emittenter i samme kon-
cern,
3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt
af et land eller en international institution af of-
fentlig karakter, som et land i Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, deltager i,
4) kan investeres i
a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit
A/S, realkreditobligationer udstedt af danske real-
kreditinstitutter og lignende realkreditobligationer
1. § 6 j affattes således:
Ȥ 6 j. En kapitalforening eller et udenlandsk in-
vesteringsinstitut omfattet af § 6 b, stk. 1, nr. 7, skal
i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at for-
muen kan investeres i overensstemmelse med regle-
rne i stk. 2, stk. 3, stk. 4 eller stk. 5.
Stk. 2. Formuen kan investeres i overensstemmel-
se med i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger
m.v.
Stk. 3. Formuen kan investeres i likvide midler,
herunder valuta eller de instrumenter, der er nævnt i
bilag 5 i lov om finansiel virksomhed. Højst 10 pct.
af formuen må investeres i finansielle instrumenter,
som er udstedt af samme emittent eller emittenter i
samme koncern. 2. pkt. finder ikke anvendelse i
følgende tilfælde:
1) Hvor afdelingen investerer i obligationer, der
er udstedt af et land eller en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere lande i Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har
174
udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land in-
den for Den Europæiske Union eller af et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, når en kompetent myndighed har
meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til
Europa-Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af
formuen anbringes i obligationer udstedt af en en-
kelt emittent eller emittenter i samme koncern, el-
ler
b) særligt dækkede realkreditobligationer
(SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO)
udstedt af danske pengeinstitutter eller realkredit-
institutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller til-
svarende særligt dækkede obligationer udstedt af
lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden
for Den Europæiske Union eller af et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, når en kompetent myndighed har meddelt
obligationsudstedelserne og udstederne til Europa-
Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af formuen
anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emit-
tent eller emittenter i samme koncern,
5) udelukkende kan investeres i pengemarkeds-
instrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan an-
bringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den
samme emittent eller emittenter i samme koncern,
dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i
pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et
land eller en international institution af offentlig
karakter, som et eller flere medlemslande deltager
i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147,
stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.,
eller
6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS,
kapitalforeninger eller udenlandske investeringsin-
stitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 6 i, stk.
1, anførte begrænsninger, dog således, at højst 75
pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af
en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforenin-
ger eller udenlandske investeringsinstitutter.
Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset
periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.
indgået aftale med på det finansielle område, delta-
ger i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. §
147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger
m.v..
2) Hvor afdelingen investerer i følgende typer af
obligationer, dog således, at højst 30 pct. af for-
muen anbringes i obligationer, som er udstedt af en
enkelt emittent eller emittenter i samme koncern:
a) Kasse- og skibskreditobligationer udstedt af
Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer
udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende
realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter,
som er godkendt af et land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, når en kompe-
tent myndighed har meddelt obligationsudstedelser-
ne og udstederne til Kommissionen.
b) Særligt dækkede realkreditobligationer
(SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO)
udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsva-
rende særligt dækkede obligationer udstedt af lig-
nende kreditinstitutter, som er godkendt af et land
inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, når en kompetent myndighed har meddelt
obligationsudstedelserne og udstederne til Kommis-
sionen.
Stk. 4. Formuen kan udelukkende investeres i
pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af for-
muen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter,
som er udstedt af den samme emittent eller emitten-
ter i samme koncern, dog således at formuen fuldt
ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, der
er udstedt af et land eller en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere lande i Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, delta-
ger i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. §
147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger
m.v.
Stk. 5. Formuen kan investeres i andele i afdelin-
ger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske
investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de
begrænsninger, der er anført i § 6, dog således at
højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele, som
er udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, ka-
175
pitalforeninger eller udenlandske investeringsinsti-
tutter.
Stk. 6. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset pe-
riode dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-5.«
§ 10. Finanstilsynet påser overholdelsen af §§ 4
b-4 d og 5, § 5 a, stk. 3-10, §§ 5 b, 5 c og 5 g samt
kapitlerne 4 og 5.
Stk. 2-9. ---
2. I § 10, stk. 1,ændres »§§ 5 b, 5 c og 5 g« til: »§§
5 b og 5 c, regler udstedt i medfør af §§ 5 e og § 5
f«.
§ 10 k. --- 3. Efter § 10 k indsættes i kapitel 5:
»§ 10 l. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte regler om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pligt
til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets
vurdering af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og om,
at Finanstilsynet kan offentliggøre oplysningerne
før Lønmodtagernes Dyrtidsfond.«
§ 8
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret ved § 6 i
lov nr.472 af 13. maj 2013, § 8 i lov nr. 615 af 12.
juni 2013, § 5 i lov nr. 639 at 12. juni 2013,§ 16 i
lov nr. 268 af 25. marts 2014 og ved § 17 i lov nr.
403 af 28. april 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 70 e. En kapitalforening eller et udenlandsk in-
vesteringsinstitut omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7,
skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at
formuen enten
1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne
i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,
2) kan investeres således, at højst 10 pct. af for-
muen investeres i finansielle instrumenter udstedt
af samme emittent eller emittenter i samme kon-
cern,
3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt
af et land eller en international institution af of-
fentlig karakter, som et land i Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, deltager i,
4) kan investeres i
a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit
A/S, realkreditobligationer udstedt af danske real-
1. § 70 e affattes således:
Ȥ 70 e. En kapitalforening eller et udenlandsk in-
vesteringsinstitut omfattet af § 69, stk. 1, nr. 7, skal
i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at for-
muen kan investeres i overensstemmelse med regle-
rne i stk. 2, stk. 3, stk. 4 eller stk. 5.
Stk. 2. Formuen kan investeres i overensstemmel-
se med i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger
m.v.
Stk. 3. Formuen kan investeres i likvide midler,
herunder valuta eller de instrumenter der er nævnt i
bilag 5 i lov om finansiel virksomhed. Højst 10 pct.
af formuen må investeres i finansielle instrumenter,
som er udstedt af samme emittent eller emittenter i
samme koncern. 2. pkt. finder ikke anvendelse i
følgende tilfælde:
1) Hvor afdelingen investerer i obligationer, der
er udstedt af et land eller en international institution
176
kreditinstitutter og lignende realkreditobligationer
udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land in-
den for Den Europæiske Union eller af et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, når en kompetent myndighed har
meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til
Europa-Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af
formuen anbringes i obligationer udstedt af en en-
kelt emittent eller emittenter i samme koncern, el-
ler
b) særligt dækkede realkreditobligationer
(SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO)
udstedt af danske pengeinstitutter eller realkredit-
institutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller til-
svarende særligt dækkede obligationer udstedt af
lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden
for Den Europæiske Union eller af et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, når en kompetent myndighed har meddelt
obligationsudstedelserne og udstederne til Europa-
Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af formuen
anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emit-
tent eller emittenter i samme koncern,
5) udelukkende kan investeres i pengemarkeds-
instrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan an-
bringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den
samme emittent eller emittenter i samme koncern,
dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i
pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et
land eller en international institution af offentlig
karakter, som et eller flere medlemslande deltager
i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147,
stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.,
eller
6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS,
kapitalforeninger eller udenlandske investeringsin-
stitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 70 d, stk.
1, anførte begrænsninger, dog således, at højst 75
pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af
en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforenin-
ger eller udenlandske investeringsinstitutter.
Stk. 2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset
periode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.
af offentlig karakter, som et eller flere lande i Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, delta-
ger i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. §
147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger
m.v.
2) Hvor afdelingen investerer i følgende typer af
obligationer, dog således, at højst 30 pct. af for-
muen anbringes i obligationer, som er udstedt af en
enkelt emittent eller emittenter i samme koncern:
a) Kasse- og skibskreditobligationer udstedt af
Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer
udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende
realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter,
som er godkendt af et land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, når en kompe-
tent myndighed har meddelt obligationsudstedelser-
ne og udstederne til Kommissionen.
b) Særligt dækkede realkreditobligationer
(SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO)
udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsva-
rende særligt dækkede obligationer udstedt af lig-
nende kreditinstitutter, som er godkendt af et land
inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, når en kompetent myndighed har meddelt
obligationsudstedelserne og udstederne til Kommis-
sionen.
Stk. 4. Formuen kan udelukkende investeres i
pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af for-
muen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter,
som er udstedt af den samme emittent eller emitten-
ter i samme koncern, dog således at formuen fuldt
ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, der
er udstedt af et land eller en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere lande i Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, delta-
ger i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. §
147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger
m.v.
Stk. 5. Formuen kan investeres i andele i afdelin-
ger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske
investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de
begrænsninger, der er anført i § 70 e , dog således
177
at højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele,
som er udstedt af en enkelt afdeling af disse
UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske inve-
steringsinstitutter.
Stk. 6. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset pe-
riode dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-5.«
§ 73. --- 2. Efter § 73 indsættes:
»§ 73 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikrings pligt til at offentliggøre oplysninger
om Finanstilsynets vurdering af Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring og om, at Finanstilsynet
kan offentliggøre oplysningerne før Arbejdsmarke-
dets Erhvervssygdomssikring.«
§ 9
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 26 i. En kapitalforening eller et udenlandsk in-
vesteringsinstitut omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7,
skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at
formuen enten
1) kan placeres i overensstemmelse med reglerne
i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger m.v.,
2) kan investeres således, at højst 10 pct. af for-
muen investeres i finansielle instrumenter udstedt
af samme emittent eller emittenter i samme kon-
cern,
3) fuldt ud kan investeres i obligationer udstedt
af et land eller en international institution af of-
fentlig karakter, som et land i Den Europæiske
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, deltager i,
4) kan investeres i
a) obligationer udstedt af Danmarks Skibskredit
A/S, realkreditobligationer udstedt af danske real-
kreditinstitutter og lignende realkreditobligationer
udstedt af kreditinstitutter godkendt af et land in-
den for Den Europæiske Union eller af et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område, når en kompetent myndighed har
meddelt obligationsudstedelserne og udstederne til
1. § 26 i affattes således:
Ȥ 26 i. En kapitalforening eller et udenlandsk in-
vesteringsinstitut omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 7,
skal i sine vedtægter for hver afdeling fastsætte, at
formuen kan investeres i overensstemmelse med
reglerne i stk. 2, stk. 3, stk. 4 eller stk. 5.
Stk. 2. Formuen kan investeres i overensstemmel-
se med i kapitel 14 i lov om investeringsforeninger
m.v.
Stk. 3. Formuen kan investeres i likvide midler,
herunder valuta eller de instrumenter der er nævnt i
bilag 5 i lov om finansiel virksomhed. Højst 10 pct.
af formuen må investeres i finansielle instrumenter,
som er udstedt af samme emittent eller emittenter i
samme koncern. 2. pkt. finder ikke anvendelse i
følgende tilfælde:
1) Hvor afdelingen investerer i obligationer, der
er udstedt af et land eller en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere lande i Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, delta-
ger i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. §
147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger
m.v..
178
Europa-Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af
formuen anbringes i obligationer udstedt af en en-
kelt emittent eller emittenter i samme koncern, el-
ler
b) særligt dækkede realkreditobligationer
(SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO)
udstedt af danske pengeinstitutter eller realkredit-
institutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller til-
svarende særligt dækkede obligationer udstedt af
lignende kreditinstitutter godkendt af et land inden
for Den Europæiske Union eller af et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, når en kompetent myndighed har meddelt
obligationsudstedelserne og udstederne til Europa-
Kommissionen, dog kan højst 30 pct. af formuen
anbringes i obligationer udstedt af en enkelt emit-
tent eller emittenter i samme koncern,
5) udelukkende kan investeres i pengemarkeds-
instrumenter, idet højst 30 pct. af formuen kan an-
bringes i pengemarkedsinstrumenter udstedt af den
samme emittent eller emittenter i samme koncern,
dog således, at formuen fuldt ud kan investeres i
pengemarkedsinstrumenter, som er udstedt af et
land eller en international institution af offentlig
karakter, som et eller flere medlemslande deltager
i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 147,
stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger m.v.,
eller
6) kan investeres i andele i afdelinger i UCITS,
kapitalforeninger eller udenlandske investeringsin-
stitutter, hvis vedtægter indeholder de i § 26 h, stk.
1, anførte begrænsninger, dog således, at højst 75
pct. af formuen må anbringes i andele udstedt af
en enkelt afdeling af disse UCITS, kapitalforenin-
ger eller udenlandske investeringsinstitutter.
Stk.2. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset pe-
riode dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.
2) Hvor afdelingen investerer i følgende typer af
obligationer, dog således, at højst 30 pct. af for-
muen anbringes i obligationer, som er udstedt af en
enkelt emittent eller emittenter i samme koncern:
a) Kasse- og skibskreditobligationer udstedt af
Danmarks Skibskredit A/S, realkreditobligationer
udstedt af danske realkreditinstitutter og lignende
realkreditobligationer udstedt af kreditinstitutter,
som er godkendt af et land inden for Den Europæ-
iske Union eller et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, når en kompe-
tent myndighed har meddelt obligationsudstedelser-
ne og udstederne til Kommissionen.
b) Særligt dækkede realkreditobligationer
(SDRO) og særligt dækkede obligationer (SDO)
udstedt af danske pengeinstitutter, realkreditinsti-
tutter eller Danmarks Skibskredit A/S eller tilsva-
rende særligt dækkede obligationer udstedt af lig-
nende kreditinstitutter, som er godkendt af et land
inden for Den Europæiske Union eller et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, når en kompetent myndighed har meddelt
obligationsudstedelserne og udstederne til Kommis-
sionen.
Stk. 4. Formuen kan udelukkende investeres i
pengemarkedsinstrumenter, idet højst 30 pct. af for-
muen kan anbringes i pengemarkedsinstrumenter,
som er udstedt af den samme emittent eller emitten-
ter i samme koncern, dog således at formuen fuldt
ud kan investeres i pengemarkedsinstrumenter, der
er udstedt af et land eller en international institution
af offentlig karakter, som et eller flere lande i Den
Europæiske Union eller lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, delta-
ger i, og som er godkendt af Finanstilsynet, jf. §
147, stk. 1, nr. 4, i lov om investeringsforeninger
m.v.
Stk. 5. Formuen kan investeres i andele i afdelin-
ger i UCITS, kapitalforeninger eller udenlandske
investeringsinstitutter, hvis vedtægter indeholder de
begrænsninger, der er anført i § 26 h, dog således at
højst 75 pct. af formuen må anbringes i andele, som
er udstedt af en enkelt afdeling af disse UCITS, ka-
pitalforeninger eller udenlandske investeringsinsti-
tutter.
Stk. 6. Finanstilsynet kan for en tidsbegrænset pe-
riode dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-5.«
179
§ 27 k. --- 2. Efter § 27 k indsættes i kapitel 9:
»§ 27 l. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte regler om Arbejdsmarkedets Tillægspensions
pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsy-
nets vurdering af Arbejdsmarkedets Tillægspension
og om, at Finanstilsynet kan offentliggøre oplysnin-
gerne før Arbejdsmarkedets Tillægspension.«
§ 10
I revisorloven, jf. lov nr. 468 af 17. juni 2008
godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, §
2 i lov nr. 1232 af 18. december 2012, § 11 i lov nr.
634 af 12. juni 2013 og senest ved § 20 i lov nr.
403 af 28. april 2014, foretages følgende ændring:
§ 21. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3
1-3)---
4) virksomheder, der er underlagt tilsyn af Fi-
nanstilsynet, bortset fra virksomheder, der er om-
fattet af lov om forsikringsformidling, og virksom-
heder, der er omfattet af kapitel 20 a (investerings-
rådgivere) i lov om finansiel virksomhed, og
5)---
1. § 21, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) virksomheder og foreninger, der er omfattet
af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lov-
givningen for finansielle virksomheder eller for-
eninger samt ATP koncernen, og«.
§ 11
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 850 af 25. juni 2014,
som ændret ved § 1 i lov nr. 244 af 19. marts 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 6. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Renten på obligationer, der er forlænget
efter stk. 1 eller 2, fastsættes til den effektive rente
på obligationen fastlagt i forbindelse med den se-
neste refinansiering tillagt 5 procentpoint. Renten
fastsættes, første gang løbetiden på obligationerne
forlænges. Ved yderligere forlængelser af løbeti-
den i medfør af stk. 2 finder renten fastsat efter 1.
pkt. fortsat anvendelse.
1. I § 6, stk. 3, 1. pkt., ændres »løbetid« til: »restlø-
betid«, og »ved refinansiering af lånet« ændres til:
»første gang de bliver anvendt til at finansiere real-
kreditlån
180
Stk. 4. Hvis løbetiden på et realkreditlån er læn-
gere end løbetiden på de bagvedliggende realkre-
ditobligationer, særligt dækkede realkreditobligati-
oner eller særligt dækkede obligationer og de bag-
vedliggende obligationer er fast forrentet og har en
løbetid på op til og med 12 måneder ved refinan-
sieringen af lånet, skal renten, som låntager skal
betale i de situationer, hvor løbetiden på obligatio-
nerne er forlænget efter stk. 1 eller 2, være baseret
på renten efter stk. 3.
Stk. 5-7. ---
2. I § 6, stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Ved de pågældende obligationers udløb efter de
12 måneders forlængelse skal der udstedes nye ob-
ligationer til erstatning herfor. Ved denne udstedel-
se finder stk. 1 og 2, og stk. 3, 2. pkt., ikke anven-
delse.«
§ 12
I lov pantebrevsselskaber, jf. lov nr. 697 af 25. ju-
ni 2010, som senere ændret ved § 42 i lov nr. 1231
af 18. december 2012, § 13 i lov nr. 1287 af 19. de-
cember 2012, § 28 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, §
13 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 12 i lov nr.
403 af 28. april 2014, foretages følgende ændring:
§ 15 a. --- 1. Efter § 15 a indsættes:
»§ 15 b. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte regler om pantebrevsselskabers pligt til at of-
fentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurde-
ring af pantebrevsselskaber og om, at Finanstilsynet
kan offentliggøre oplysningerne før pantebrevssel-
skabet.«
§ 13
I lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov
om finansiel virksomhed og forskellige andre love)
(Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdi-
rektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den til-
hørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrø-
rende SIFI’er m.v.) foretages følgende ændring:
133. § 344 affattes således:
»§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,
forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber, for-
1. § 1, nr. 133, ophæves.
181
ordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013
om adgang til at udøve virksomhed som kreditin-
stitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investe-
ringsselskaber og denne lov og af de regler, der er
udstedt i medfør af loven, undtagen § 75 b og §
77, stk. 1 og 2. Dog påser Erhvervsstyrelsen over-
holdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91
og 112. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for
finansiel information i årsrapporter og delårsrap-
porter i §§ 183-193 og i regler udstedt i medfør af
§ 196 er overholdt for finansielle virksomheder,
som har udstedt værdipapirer, der er optaget til
handel på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2 og 3,
og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. Finans-
tilsynet påser endvidere overholdelsen af regler
udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkend-
te revisorer og revisionsvirksomheder.
Stk. 2. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sæd-
vanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at frem-
me den finansielle stabilitet og tilliden til de finan-
sielle virksomheder og markeder. Finanstilsynet
skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på hold-
barheden af den enkelte finansielle virksomheds
forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirk-
somheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn,
hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til
de potentielle risici eller skadevirkninger. Finans-
tilsynet gennemgår hvert år solvensbehovet hos de
penge- og realkreditinstitutter, der har en arbejden-
de kapital på mere end 250 mio. kr. Væsentlig-
hedstilsynet medfører, at Finanstilsynet fører et in-
tensiveret tilsyn med de systemisk vigtige finan-
sielle institutter (SIFI) og de globalt systemisk vig-
tige finansielle institutter (G-SIFI). Finanstilsynets
direktion har ansvaret for tilsynsvirksomhedens
tilrettelæggelse.
Stk. 3. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af
tilsynsvirksomheden overveje de potentielle kon-
sekvenser for den finansielle stabilitet i andre lan-
de inden for Den Europæiske Union eller et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område. Det gælder navnlig i forbindelse
med krisesituationer. For filialer beliggende her i
landet af udenlandske virksomheder, der er med-
delt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte
virksomhed i et land inden for Den Europæiske
182
Union eller et land, som Unionen har indgået afta-
le med på det finansielle område, skal Finanstilsy-
net overvåge filialerne og bistå de kompetente til-
synsmyndigheder i tilsynet med filialerne. Finans-
tilsynet skal for væsentlige filialer og datterselska-
ber af udenlandske virksomheder, der er meddelt
tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virk-
somhed i et land inden for Den Europæiske Union
eller et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, deltage i eventuelle
samarbejdsfora om tilsynet med den samlede kon-
cern.
Stk. 4. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at ud-
føre visse typer af opgaver, eventuelt mod beta-
ling, for offentlige myndigheder, statslige instituti-
oner m.v., såfremt Finanstilsynet vurderer, at ud-
førelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den fi-
nansielle stabilitet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde an-
vende fremmed bistand.
Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fast-
sætte nærmere regler for Finanstilsynets procedu-
rer i overensstemmelse med bestemmelser herom
fastsat i EU-retlige regler.
Stk. 7. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en
modervirksomhed i en koncern er en finansiel hol-
dingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, fra-
vige bestemmelser for koncerner fastsat i denne
lov eller i regler udstedt i medfør af loven under
hensyntagen til formålet med de pågældende be-
stemmelser og aktiviteterne i koncernen.
Stk. 8. Erhvervs- og Vækstministeriet kan fast-
sætte nærmere regler om samordning af tilsyns-
praksis.«
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015 jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 6, 17,
23 og 24.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 2, 3, § 7 a,
stk. 4, i denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 5-7, 13, 14,
18, 20, 23-42, 48-58, 60, 61, 64, 67, 68, 70, 72, 74
183
og 75. Erhvervs- og vækstministeren kan herunder
fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på for-
skellige tidspunkter.
Stk. 4. §§ 48 og 53 a træder i kraft den 1. juli
2015.
Stk. 5. § 48, stk. 1, 2 og 10 i lov om finansiel virk-
somhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, fin-
der ikke anvendelse på kautionsaftaler og aftaler
om tredjemandspant, der er indgået før lovens
ikrafttræden, jf. stk. 4.
Stk. 6. § 48, stk. 6-8, i lov om finansiel virksom-
hed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder
kun anvendelse på aftaler om tredjemandspant, hvis
de pågældende ydelser forfalder efter lovens ikraft-
træden, jf. stk. 4.
Stk. 7. § 48, stk. 3, 4 og 9, i lov om finansiel virk-
somhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, fin-
der ikke anvendelse på aftaler om tredjemandspant,
der er indgået før lovens ikrafttræden, jf. stk. 4.
Stk. 8. § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på kauti-
onsaftaler og aftaler om tredjemandspant, der er
indgået før lovens ikrafttræden jf. stk. 4, § 48. Stk.
6-8, i lov om finansiel virksomhed finder anvendel-
se på kaution for lån ydet af realkreditinstitutter og
på aftaler om tredjemandspant for realkreditlån,
hvis de pågældende ydelser forfalder efter lovens
ikrafttræden, jf. stk. 4.
Stk. 9. For kautionsaftaler og aftaler om tredje-
mandspant, som er indgået før lovens ikrafttræden,
jf. stk. 4, eller som er omfattet af overgangsbestem-
melserne i stk. 5-8, finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 10. § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse på med-
lemmer der på ikrafttrædelsestidspunktet, jf. stk. 2
er valgt til bestyrelsen i pengeinstitutter, realkredit-
institutter og forsikringsselskaber.
Stk. 11. For obligationer udstedt til finansiering af
fast ejendom beliggende uden for Danmark, gælder
denne lovs § 11 kun for obligationer til finansiering
af lån optaget efter lovens ikrafttræden.
§ 15
Stk. 1. Der kan søges om tilladelse til værdipapir-
clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed, jf.
184
§ 8 i lov om værdipapirhandel m.v. frem til et af er-
hvervs- og vækstministeren fastsat tidspunkt.
Stk. 2. En tilladelse til værdipapirclearingvirk-
somhed og registreringsvirksomhed givet i henhold
til § 8 i lov om værdipapirhandel m.v. bortfalder,
når en clearingcentral og en værdipapircentral får
en tilladelse i henhold til Europa-Parlaments og Rå-
dets forordning (EU) nr. 909/2014/EU af 23. juli
2014 (CSD-forordningen).
Stk. 3. For eksisterende lån finder § 11 først an-
vendelse ved først kommende refinansiering efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Tilladelser, der ikke er bortfaldet i henhold
til stk. 2, bortfalder på det tidspunkt, der fastsættes
af erhvervs- og vækstministeren i henhold til lov-
forslagets § 14, stk. 3, fastsætter tidspunktet for,
hvornår der ikke længere er adgang til at søge om
tilladelse til værdipapirclearingvirksomhed og regi-
streringsvirksomhed, jf. § 8 i lov om værdipapir-
handel m.v.
§ 16
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. §§ 1-5, 12 og 13 kan ved kongelig anord-
ning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og
grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3. §§ 6, 10 og 11 kan ved kongelig anordning
sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsigter.
185