Fremsat den 13. november 2014 af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)

Fremsat den 13. november 2014 af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og
byggeloven
(Forsøgsordning for kyst- og naturturisme, ophævelse af muligheden for at planlægge for lavenergibebyggelse i lokalplaner og
helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på de 27 små øer m.v.)
§ 1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27.
maj 2013, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1630 af 26.
december 2013, § 5 i lov nr. 86 af 28. januar 2014 og senest
ved § 2 i lov nr. 742 af 25. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 5. Miljøministeren kan efter ansøgning fra kommunal-
bestyrelser meddele op til 10 tilladelser til planlægning og
til meddelelse af landzonetilladelser til konkrete fysiske pro-
jekter, uanset § 5 b, stk. 1, nr. 1 og 4, og § 35, stk. 3, hvis
1) projekterne har et potentiale for udvikling af kyst- og
naturturismen og for øget tiltrækning af udenlandske
turister,
2) etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning
til øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre over-
ensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske
overvejelser i kommunens planlægning for turisme for
at understøtte en samlet udvikling i området, og
3) projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under
særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og
landskabet.
Stk. 2. Miljøministeren kan ved meddelelse af tilladelse
efter stk. 1 til projekter i landzone lægge særlig vægt på hen-
synet til udvikling af kyst- og naturturismen. Kommunalbe-
styrelsen kan ved efterfølgende meddelelse af tilladelse efter
§ 35, stk. 1, til projekter tilladt efter stk. 1 lægge særlig vægt
på hensynet til udvikling af kyst- og naturturismen.
Stk. 3. Meddelte tilladelser, jf. stk. 1, vedtagne lokalplaner
og meddelte landzonetilladelser på baggrund af miljømini-
sterens tilladelse efter stk. 1, bortfalder 5 år efter, at miljø-
ministerens tilladelse er meddelt, hvis projektet ikke er på-
begyndt på dette tidspunkt.
Stk. 4. Miljøministerens afgørelse efter stk. 1 kan ikke på-
klages til anden administrativ myndighed. Kommunalbesty-
relsens afgørelser efter § 35, stk. 1, til projekter tilladt efter
stk. 1 kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter ka-
pitel 14 for så vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om ansøgning,
offentliggørelse, evaluering og indberetning af forsøg, der
gennemføres efter stk. 1.«
2. I § 11 g, stk. 2, 1. pkt.,ændres »påtænkte anlæg« til: »på-
tænkte anlæg, de relevante oplysninger for offentlighedens
deltagelse i VVM-processen«.
3. I § 11 gindsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke
mindsteoplysninger der er relevante for offentlighedens del-
tagelse i VVM-processen.«
4. I § 11 h, stk. 1, 3. pkt.,ændres »skema« til: »skema samt
om, at skemaet skal indberettes digitalt, herunder om anven-
delse af særlige digitale formater og digital signatur el.
lign.«
5. I § 15, stk. 2,ophæves nr. 22.
Nr. 23-25 bliver herefter nr. 22-24.
6. I § 35, stk. 3,ændres »jf. § 1« til: »jf. dog § 5«.
7. Efter § 40 indsættes:
Ȥ 40 a. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra forbud-
det i § 40, stk. 1, til en ejers udlejning til helårsbeboelse af
en helårsegnet bolig i et sommerhusområde på de små øer,
hvis dispensationen kan anses at medvirke til en gunstig ud-
Lovforslag nr. L 70 Folketinget 2014-15
Miljømin., j.nr. NST-100-00091
AL003059
vikling på øen. Anvendelsesskiftet af boligens benyttelse til
helårsbeboelse kræver ikke byggesagsbehandling i henhold
til byggeloven. Bestemmelserne i kap. VII i lov om midlerti-
dig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på
boliger, der benyttes til helårsbeboelse efter denne bestem-
melse.
Stk. 2. En dispensation bortfalder ved anvendelsesskifte
eller ejers lovlige ibrugtagning af sommerhuset til egen hel-
årsbeboelse.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte små øer omfatter Aarø, Agersø,
Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Baagø, Barsø, Birk-
holm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur,
Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø,
Skarø, Strynø, Tunø og Venø.«
8. I § 56, stk. 1,ændres »følgende år« til: »følgende år, jf.
dog § 5, stk. 3«.
9. I § 58, stk. 1, nr. 1,ændres »§ 35, stk. 1« til: »§ 35, stk. 1,
jf. dog § 5, stk. 4«.
§ 2
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af
3. juli 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 1630 af 26.
december 2013, § 7 i lov nr. 1631 af 26. december 2013, § 3
i lov nr. 80 af 28. januar 2014 og § 19 i lov nr. 86 af 28.
januar 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 65 indsættes:
»§ 65 a. Miljøministeren kan gøre undtagelse fra bestem-
melserne i §§ 8 og 15, når det er nødvendigt for at realisere
en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt ef-
ter § 5 i lov om planlægning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra be-
stemmelserne i §§ 16-19, når det er nødvendigt for at reali-
sere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt
efter § 5 i lov om planlægning.
Stk. 3. Meddelte dispensationer efter stk. 1 og 2 bortfalder
5 år efter, at miljøministerens tilladelse efter § 5 i lov om
planlægning er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på
dette tidspunkt.«
2. I § 78, stk. 1,indsættes som 3. pkt.:
»Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a, stk. 2,
kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter kapitel 12
for så vidt angår retlige spørgsmål.«
3. I § 78, stk. 4,indsættes som 2. pkt.:
»Miljøministerens afgørelse efter § 65 a, stk. 1, kan på-
klages til Natur- og Miljøklagenævnet efter kapitel 12 for så
vidt angår retlige spørgsmål.«
§ 3
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14.
oktober 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 389 af 2. maj
2012, § 3 i lov nr. 577 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 640 af
12. juni 2013, lov nr. 346 af 8. april 2014 og § 2 i lov nr.
552 af 2. juni 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 16indsættes efter stk. 8 som nye stykker:
»Stk. 9. Anvendelse af et sommerhus til helårsbolig er ik-
ke omfattet af kravet om byggetilladelse, hvis sommerhuset
udlejes til helårsbeboelse i henhold til planlovens § 40 a, stk.
1. Udlejning til helårsbeboelse i henhold til planlovens § 40
a, stk. 1, vil i disse tilfælde ikke være at betragte som en væ-
sentlig anvendelsesændring, der er omfattet af § 2, stk. 1, li-
tra c.
Stk. 10. Bestemmelsen i stk. 9 finder alene anvendelse på
sommerhuse i sommerhusområder beliggende på Aarø,
Agersø, Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Baagø, Barsø,
Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø,
Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Seje-
rø, Skarø, Strynø, Tunø og Venø.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 11 og 12.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 2015.
Stk. 2. § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse på lokalplanfor-
slag, der indeholder krav om lavenergibebyggelse, som er
eller har været i offentlig høring på tidspunktet for lovens
ikrafttræden. For sådanne lokalplanforslag finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Forsøgsordning for kyst-og naturturisme
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Planloven
3.1.1.2. Naturbeskyttelsesloven
3.1.2. Forslagets indhold
3.1.2.1. Planloven
3.1.2.2. Naturbeskyttelsesloven
3.2. VVM
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Forslagets indhold
3.3. Lavenergibebyggelse
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Forslagets indhold
3.4. Helårsbeboelse i sommerhuse på de små øer
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Forslagets indhold
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgere
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at styrke kyst- og naturturis-
men i Danmark ved at tilvejebringe de generelle retlige ram-
mer for en forsøgsordning, der giver mulighed for at tillade
konkrete fysiske projekter, som ikke eller kun vanskeligt
kan imødekommes efter den nugældende lovgivning. For-
slaget om etablering af en forsøgsordning for kyst- og natur-
turisme er et led i udmøntningen af den politiske aftale om
appendiks 1 i vækstplan for dansk turisme, som blev indgået
den 20. juni 2014.
I planloven foreslås indsat en ny § 5, som skal give mulig-
hed for, at miljøministeren på baggrund af ansøgninger fra
kommunalbestyrelser kan meddele op til 10 tilladelser til, at
kommunalbestyrelsen kan planlægge for og meddele land-
zonetilladelser til konkrete fysiske projekter, uanset bestem-
melserne i planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1 og 4, og § 35, stk.
3.
I overensstemmelse med den politiske aftale fastlægger
lovforslaget en række kriterier som forudsætning for de pro-
jekter, der skal udvælges til gennemførelse efter forsøgsord-
ningen.
Det ene kriterie er, at projekter skal have et potentiale for
udvikling af kyst- og naturturismen og for øget tiltrækning
af udenlandske turister. Efter det andet kriterie skal etable-
ringen af de konkrete projekter ske i tilknytning til øvrige
turismemæssige aktiviteter for at sikre overensstemmelse
med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kom-
munens planlægning for turisme for at understøtte en samlet
udvikling i området, og endelig som det tredje kriterie skal
projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig
hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet.
I naturbeskyttelsesloven foreslås indsat en ny § 65 a, som
skal give hjemmel til, at der kan meddeles dispensation fra
naturbeskyttelseslovens § 8 og §§ 15-19 om øvrige bygge-
og beskyttelseslinjer til gennemførelse af forsøg, der er til-
ladt af miljøministeren efter den foreslåede forsøgshjemmel
i planloven inden for rammerne af forsøgstilladelsen, selv
om arealerne er omfattet af bygge- og beskyttelseslinjer, og
selvom der ikke er tale om et særligt tilfælde, jf. naturbe-
skyttelseslovens § 65, stk. 1 og stk. 3.
Videre foreslås det, at byggekravene i lokalplaner justeres,
så krav til bygningers energiklasse fremover alene reguleres
3
med bygningsreglementet og ikke kan fastsættes i nye lokal-
planer, som hidtil efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 22.
Herudover foreslås, at planlovens dispensationsmulighed
for helårsbeboelse i sommerhuse lempes, så ejere af helårs-
egnede sommerhuse i sommerhusområder på de små øer kan
udleje sommerhuset til helårsbeboelse.
2. Baggrund
Regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre),
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-
sten og Det Konservative Folkeparti ønsker med aftalen af
20. juni 2014 om vækstplan for dansk turisme at gennemfø-
re en række konkrete initiativer for at skabe vækst og be-
skæftigelse i dansk turisme og tiltrække flere turister til
Danmark.
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konserva-
tive Folkeparti har aftalt, at der iværksættes en forsøgsord-
ning til fremme af den fysiske udvikling af kyst- og naturtu-
rismen, jf. aftalens appendiks 1. Formålet er at styrke kyst-
og naturturismen, og forsøgsordningen skal gøre det muligt
at etablere faciliteter og anlæg på udvalgte steder, som kan
styrke kvaliteten i turismeproduktet i dansk kyst- og naturtu-
risme under hensyntagen til naturen og landskabet.
Af Aftalen om vækstplan for dansk turisme fra juni 2014
fremgår det, at turismen er et internationalt væksterhverv
med en global vækst på omkring 4 pct. om året de sidste 10
år. Danmark har stærke traditioner som turistland.
Turismen er med til at få det danske samfund til at hænge
sammen. Næsten alle arbejdspladser, der skabes som følge
af turismen, er servicearbejdspladser, som er fordelt i alle
dele af landet.
Væksten i dansk turisme er imidlertid gået i stå i de senere
år. Fra 2007 – 2012 har Danmark oplevet en tilbagegang i
den udenlandske turisme, mens Europa som helhed er gået
frem. Denne udvikling dækker dog over et todelt billede. På
den ene side vækst i storby- og erhvervsturismen, mens der
er et betydeligt fald i kyst- og naturturismen.
En stor del af de udenlandske turister kommer på grund af
den danske natur, de åbne kyster og de rene strande. Flere
undersøgelser viser imidlertid, at turisterne i dag efterspør-
ger bedre faciliteter og rammer til at nyde naturen og et bre-
dere udbud af aktiviteter og oplevelser ved de danske kyster.
Kommuner såvel som turisterhverv har ved flere lejlighe-
der gjort opmærksom på, at plan- og naturbeskyttelsesloven,
herunder strandbeskyttelseslinjen, udgør en barriere for
etablering af og investeringer i nye anlæg og faciliteter, der
kan skabe grundlag for udvikling og vækst i den danske
kyst- og naturturisme.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal varetage gennem-
førelsen af forsøgsordningen. Arbejdsgruppen består af re-
præsentanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet (formand),
Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
og Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Den 20. juni 2014 blev Regeringen, Venstre, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konser-
vative Folkeparti enige om »Aftale om vækstpakke, juni
2014« indeholdende en række initiativer rettet mod bedre re-
gulering, styrket offentlig virksomhedsservice, forskning og
uddannelse samt bedre erhvervsbeskatning m.v.
Aftalens initiativ nr. 48. Justering af muligheder for byg-
gekrav i lokalplaner bestemmer, at byggekravene i lokalpla-
ner justeres, således at krav til bygningers energiklasse
fremover alene reguleres med bygningsreglementet og ikke
kan fastsættes i nye lokalplaner. Herudover skal der iværk-
sættes en analyse af lokalplaners bestemmelser om æstetik,
bygningshøjde og bebyggelsesprocent med henblik på at
vurdere, om bestemmelserne er hensigtsmæssige.
Det er ikke alle aftaleparter, der tilslutter sig alle initiati-
verne i aftale om vækstpakke. Regeringen, Venstre, Det
Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti støttede initia-
tiv nr. 48.
Lovforslaget udmønter det første led i initiativ 48.
Kommunalbestyrelserne kan i lokalplaner fastsætte byg-
gekrav, som nyt byggeri skal opføres i overensstemmelse
med, hvilket bl.a. har til hensigt at give kommunerne mulig-
hed for at sikre, at byggeriet tilpasses lokale forhold.
Nogle krav kan imidlertid medføre højere omkostninger
for bygherrer, herunder krav om byggeri efter bygningsreg-
lementets højeste frivillige energiklasse, da dette medfører,
at en i bygningsreglementet frivillig energiklasse på grund
af lokalplanbestemmelsen herom bliver til et krav. Derud-
over kan kravene give udfordringer for virksomheder, som
arbejder med standardiseret byggeri, fordi der stilles forskel-
lige krav på tværs af kommuner. Forskelligheder kan såle-
des gøre det vanskeligt at realisere gentagelseseffekter.
Drøftelser med bl.a. Kommunernes Landsforening og
Sammenslutningen af Danske Småøer har vist, at der er be-
hov for, at lejere kan få mulighed for at leje et sommerhus
på de små øer med henblik på helårsbeboelse.
Dispensationsmuligheden for helårsbeboelse i sommerhu-
se foreslås derfor udvidet, så ejere af helårsegnede sommer-
huse i sommerhusområder på de små øer kan udleje som-
merhuset til helårsbeboelse.
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Forsøgsordning for kyst- og naturturisme
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Planloven
Planlovens kapitel 2 a om planlægning i kystområderne,
der blev indarbejdet ved lov nr. 439 af 1. juni 1994, er cen-
tralt i beskyttelsen af de danske kyster.
Mens naturbeskyttelseslovens §§ 8 og 15 om klitfred-
nings- og strandbeskyttelseslinjen indeholder forbud mod
tilstandsændringer og dermed er en forbudszone, er planlo-
vens kystnærhedszone en planlægningszone, der har til for-
mål at friholde landets åbne og uberørte kystområder for be-
byggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed,
og at sikre en kvalitetsbetonet udvikling, hvor en sådan er
velbegrundet.
4
De kystnære arealer omfatter både de kystnære dele af by-
zonerne og kystnærhedszonen. Kystnærhedszonen omfatter
efter planlovens kapitel 2 a landzonen og sommerhusområ-
derne i de kystområder, der er udpeget i kortbilag 1 til lo-
ven. Kystnærhedszonen er som udgangspunkt en 3 km bred
zone langs kysterne, men udstrækningen kan dog variere.
Med planlovens regler er der således ikke tale om forbud
mod byggeri og anlæg i kystnærhedszonen og de kystnære
arealer i byzonen, men der stilles en række særlige krav til
planlægningen.
Der stilles ikke de samme krav til planlægningen i byerne
(byzone), som til planlægning i kystnærhedszonen. Der gæl-
der dog særlige krav til redegørelsen i lokalplanforslag i den
kystnære del af byzonen.
Den kommunale planlægning skal sikre, at ny bebyggelse
indpasses i den kystlandskabelige helhed baseret på den på-
virkning, bebyggelsen rent faktisk har på kysten. Desuden
skal der tages hensyn til helheder i bystruktur, til naturinte-
resser på de pågældende og omgivende arealer og til nød-
vendige infrastrukturanlæg, herunder havne.
Efter de gældende regler kan der inddrages nye arealer i
byzone og planlægges for nye anlæg i landzone i kystnær-
hedszonen, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller
funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, jf. planlo-
vens § 5 b, stk. 1, nr. 1. Projekter, der tager hensyn til land-
skab, natur og andre overordnede interesser, kan realiseres
med en velbegrundet og velkvalificeret kommunal planlæg-
ning. Reglerne sikrer, at anlæg, der har behov for kystnær
placering, lokaliseres og udformes, så de påvirker kystland-
skabet mindst muligt.
Mulighederne for planlægning for ny byzone og større
tekniske anlæg er dog begrænset i internationale naturbe-
skyttelsesområder, jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj
2007 om udpegning og administration af internationale na-
turbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter, der har
hjemmel i miljømålslovens § 36.
For ferie- og fritidsanlæg fremgår det tillige af § 5 b, stk.
1, nr. 4, at disse skal lokaliseres efter sammenhængende tu-
ristpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksister-
ende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser.
Denne bestemmelse omfatter feriehoteller, feriecentre,
campingpladser, vandrehjem, lystbådehavne og større akti-
vitetsanlæg som golfbaner, sommerlande o. lign. Ifølge be-
mærkningerne til § 5 b, jf. Folketingstidende 1993-1994 til-
læg A, side 6516 skal placering af sådanne nye anlæg eller
større udvidelser af eksisterende anlæg eller ændret anven-
delse af anlæg ske ud fra strategiske overvejelser baseret på
reelle behov og realistiske forventninger om udviklingen i
den regionale og lokale turisme. Anlæggene skal placeres,
så de indgår i samspil med eksisterende bysamfund eller
større ferie- og fritidsbebyggelser, så de nye (ændrede) an-
læg øger områdets attraktionsværdi og bidrager til forbed-
ring af den lokale service og de lokale beskæftigelsesmulig-
heder. Nyanlæg må ikke placeres som enkeltanlæg, der op-
splitter ubebyggede kyststrækninger.
Landdistriktsbestemmelsen, jf. planlovens § 35, stk. 1, 2.
pkt., der blev indarbejdet i planloven ved lov nr. 358 af 9.
april 2013 om ændring af planloven, giver særlige mulighe-
der for at meddele landzonetilladelse i vanskeligt stillede
landdistrikter og gælder også for landzonesager i kystnær-
hedszonen.
I landzone må der efter planlovens § 35, stk. 1, 1. pkt., ik-
ke foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske
ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse uden land-
zonetilladelse fra kommunalbestyrelsen, medmindre det an-
søgte er omfattet af en undtagelse fra tilladelseskravet i lo-
vens §§ 36-38. Udgangspunktet er således et krav om forud-
gående landzonetilladelse til alle ændringer i det bestående,
idet landzonen som udgangspunkt forbeholdes den bebyg-
gelse, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og
fiskeri.
Afgørelse om landzonetilladelse efter § 35, stk. 1, 1. pkt.,
skal træffes efter et konkret skøn inden for lovens rammer
efter en afvejning af en lang række overordnede hensyn. Af-
vejning sker navnlig på grundlag af de planlægningsmæssi-
ge hensyn og natur- og landskabshensyn, som efter lovens
formål skal varetages ved administrationen af landzonebe-
stemmelserne.
Ved planlægningsmæssige hensyn tænkes dels på kom-
muneplanen, der er det sammenfattende dokument til regu-
lering af alle interesser i arealanvendelsen i kommunen, dels
på lokalplaner og dels på øvrige sektorplaner, såsom vand-
planer, Natura 2000-planer m.v. og på almene planlægnings-
mæssige hensyn. I det åbne land er hensynet bl.a. at modvir-
ke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse
m.v., som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrug,
skovbrugsejendomme eller fiskeri, og at beskytte de åbne,
ubebyggede kyster.
For arealer i kystnærhedszonen gælder, at der kun må
meddeles tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, 1. pkt., hvis
det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de
nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. planlo-
vens § 35, stk. 3, medmindre der ved planlægning er tilveje-
bragt grundlag for større projekter i overensstemmelse med
reglerne om planlægning i kystområderne i planlovens kap.
2 a.
Bestemmelsen i den gældende § 35, stk. 3, skal ifølge for-
arbejderne til bestemmelsen sikre, at interessen i at fastholde
kystområderne som væsentlige natur- og landskabsressour-
cer og som attraktive til rekreative formål sikres i landzo-
neadministrationen.
Der skal tilvejebringes en lokalplan, før der kan gennem-
føres større udstykninger, større bygge- eller anlægsarbej-
der, herunder nedrivninger af bebyggelse samt større æn-
dringer i anvendelsen af arealer, jf. planlovens § 13, stk. 2.
En lokalplan for et område, der skal forblive i landzone,
kan indeholde bestemmelse om, at lokalplanen erstatter de
landzonetilladelser, som er nødvendige for lokalplanens vir-
keliggørelse (lokalplaner med bonusvirkning), jf. planlovens
§ 15, stk. 4, og § 36, stk. 1, nr. 5.
5
Landdistriktsbestemmelsen i planlovens § 35, stk. 1, 2.
pkt. giver kommunerne mulighed for at lægge særlig vægt
på hensynet til udviklingen i et vanskeligt stillet landdistrikt,
således at hensynet kan begrunde landzonetilladelse, med-
mindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, plan-
lægning eller naboer m.v. afgørende taler imod.
Af bemærkningerne til landdistriktsbestemmelsen, jf. Fol-
ketingstidende 2012-13, tillæg A, L 147, som fremsat, side
19, fremgår, at kommunalbestyrelsen ved behandling af an-
søgninger om landzonetilladelse til erhverv inden for ferie-
og fritidsområdet skal sikre, at hensynet til de sammenhæn-
gende turistpolitiske overvejelser ikke afgørende taler imod
en tilladelse.
3.1.1.2. Naturbeskyttelsesloven
Naturbeskyttelsesloven indeholder en række bestemmel-
ser, der har til formål at opfylde lovens formål om beskyttel-
se af natur og landskab m.v.
I forhold til beskyttelse af kysterne indeholder loven be-
stemmelser om strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslin-
jen og øvrige klitfredninger, men der gælder også en række
andre regler om beskyttelse af særlige landskabselementer
som skove, søer og vandløb, fortidsminder og kirker.
Reglerne i lovens §§ 8 og 15 om klitfredning og strandbe-
skyttelse indeholder et forbud mod tilstandsændringer, dvs.
byggeri, ændret anvendelse, terrænændringer m.v., på klit-
fredede arealer og på arealer inden for strandbeskyttelseslin-
jen. Der gælder nogle undtagelser bl.a. for opførelse af byg-
geri m.v. på havne og etablering af beplantning i haver og
skove.
Formålet med begge bestemmelser er at friholde strande
og de bagvedliggende kystområder for anlæg og aktiviteter,
der ændrer tilstanden og anvendelsen.
Klitfredningen, der er en videreførelse af ældre sand-
flugtslovgivning, sikrer derudover, at der ikke opstår sand-
flugt på grund af anvendelsen af arealer f.eks. ved slid.
Beskyttelseszonen omfatter en fastlagt zone med strand-
bred og en som udgangspunkt 300 m bred zone bagved, i
sommerhusområder dog kun 100 m. Hvor der er sammen-
hængende bebyggelse, kan beskyttelseszonen være smallere,
og selve bebyggelsen vil i mange tilfælde være undtaget.
Klitfredninger, som kun findes langs den jyske vestkyst,
omfatter også sandflugtsfredede arealer længere inde i lan-
det.
Naturstyrelsen kan dispensere fra forbuddene i særlige til-
fælde. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklage-
nævnet. Praksis er restriktiv, men der gives i vidt omfang
dispensation til rekreative anlæg, der tjener et bredere re-
kreativt formål eller almene formål, f.eks. trapper til kysten
og bænke for offentligheden, toiletbygninger m.v., shelters
og mindre bygninger m.v. til brug for formidling og infor-
mation.
På havne og arealer, der er lokalplanlagt til havneformål,
gælder lovens forbud ikke for byggeri m.v. til havneformål.
Afhængig af havnens størrelse kan dette f.eks. være klubhu-
se, toiletbygninger og kiosker.
Bestemmelser om øvrige bygge- og beskyttelseslinjer om-
fatter bl.a. arealerne omkring større søer og visse vandløb,
der er beskyttet af en 150 m beskyttelseszone, hvor det efter
naturbeskyttelseslovens § 16 ikke er tilladt at opføre bebyg-
gelse, etablere beplantning, foretage terrænændringer m.v.
Der gælder en 300 m byggelinje omkring offentligt ejede
skove og private skovarealer over 20 ha, hvor det efter lo-
vens § 17 ikke er tilladt at opføre bebyggelse. Bestemmelsen
er ændret ved lov nr. 1630 af 26. december 2013, hvorefter
ansøgninger om opførelse af bebyggelse i mange tilfælde
varetages i landzoneadministrationen eller ikke længere
kræver tilladelse.
Fortidsmindernes omgivelser er beskyttet efter lovens §
18, hvorefter der ikke må foretages ændring i tilstanden af
arealer inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet
efter museumsloven. Efter museumsloven gælder endvidere
en beskyttelse af en 2 m bræmme omkring fortidsminder.
Forbuddet mod tilstandsændringer inden for 100 m fra
fortidsminder i naturbeskyttelsesloven svarer til det tilsva-
rende forbud inden for strandbeskyttelseslinjen og omfatter
ud over blandt andet tilplantning og terrænændringer også
opførelse af bebyggelse og om- og tilbygninger.
Endelig gælder en 300 m byggelinje omkring kirker i det
åbne land, hvor der efter naturbeskyttelseslovens § 19 ikke
må opføres bebyggelse over 8,5 m.
Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne
om bygge- og beskyttelseslinjer, og afgørelsen kan påklages
til Natur- og Miljøklagenævnet.
Dispensationspraksis er restriktiv for fortidsmindelinjen,
hvor der kun kan dispenseres i særlige tilfælde. For de øvri-
ge beskyttelseslinjer gives normalt dispensation til erstat-
ning for eksisterende byggeri med nogenlunde samme pla-
cering og omfang og til mindre bygninger m.v. i tilknytning
til eksisterende bebyggelse.
I overensstemmelse med lovens formål gives normalt ikke
tilladelse til byggeri i det åbne land, hvor der ikke er anden
bebyggelse.
Der gælder særlige regler for planlægning og administrati-
on af områder, der er udpeget som internationale naturbe-
skyttelsesområder i medfør af lov om miljømål m.v. og
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområ-
der. Internationale naturbeskyttelsesområder er en fælles be-
tegnelse for Natura 2000-områder (områder udpeget efter
EU's fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver) og Ramsarom-
råder. Reglerne implementerer Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyt-
telse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rådets
direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturty-
per samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
Efter de gældende regler om udpegning og administration
af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse
af visse arter (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007, som
senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1079 af 25. november
2011) skal myndigheden forud for meddelelse af tilladelser,
godkendelser og dispensationer fra regler i bl.a. naturbeskyt-
telsesloven og planloven foretage en vurdering af, om pro-
6
jektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og pro-
jekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Tilsvarende gælder, at i redegørelsen til planforslag i med-
før af planloven, som i sig selv eller i forbindelse med andre
planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væ-
sentligt, skal indgå en vurdering af forslagets virkninger på
området under hensyn til områdets bevaringsmålsætninger.
Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et
Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nær-
mere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natu-
ra 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen
for det pågældende område. Viser konsekvensvurderingen,
at det ikke kan udelukkes, at projektet kan skade Natura
2000-området, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensati-
on eller godkendelse til det ansøgte. Reglerne gælder både
for projekter inden for et Natura 2000-område og for projek-
ter, der ligger geografisk placeret uden for et udpeget områ-
de.
Myndigheden skal endvidere påse, at visse arters yngle-
eller rasteområder ikke ødelægges eller beskadiges, uanset
om de befinder sig inden for eller uden for Natura 2000-om-
råderne.
Naturbeskyttelseslovens § 29 a indeholder et generelt for-
bud mod at beskadige og ødelægge yngle- eller rasteområ-
der for dyrearter, der er optaget på habitatdirektivets bilag
IV og nævnt i bilag 3 til loven. Lovens § 29 a indeholder
endvidere et generelt forbud mod forsætlige forstyrrelser
med skadelig virkning for arten eller bestanden.
Tilsvarende indeholder lov om jagt- og vildtforvaltning et
forbud i § 7 mod forsætlig forstyrrelse med skadelig virk-
ning for arten eller bestanden af de pattedyr, der er nævnt på
lovens bilag 1, og i § 6 a, stk. 1, mod ødelæggelse eller be-
skadigelse af disse yngle- og pattedyrs rasteområder.
3.1.2. Forslagets indhold
3.1.2.1. Planloven
Den foreslåede forsøgsordning i § 5 i planloven giver mu-
lighed for, at miljøministeren efter ansøgning fra kommu-
nalbestyrelser kan meddele op til 10 tilladelser til, at kom-
munalbestyrelsen kan planlægge for og/eller meddele land-
zonetilladelse til etablering af perspektivrige og bæredygtige
fysiske turismeprojekter til fremme af dansk kyst- og natur-
turisme.
Kommunerne er inviteret til at indsende ansøgninger om
forsøg i to ansøgningsrunder med frist henholdsvis den 15.
januar 2015 og 1. maj 2015.
Ansøgninger om forsøg vil blive behandlet i arbejdsgrup-
pen, der består af repræsentanter fra Erhvervs- og Vækstmi-
nisteriet, Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter og Økonomi- og Indenrigsministeriet og fore-
lagt regeringen til udvælgelse. Miljøministeren meddeler
herefter tilladelse efter den nye forsøgshjemmel til de ud-
valgte projekter.
Projekterne skal knyttes til steder inden for kyst- og natur-
turismen, hvor der er et betydeligt turismemæssigt potentia-
le, hvor der er synergi og samspil med de sammenhængende
turistpolitiske overvejelser, og hvor forsøgene derfor vurde-
res at kunne bidrage til udvikling af danske kyst- og naturtu-
rismefaciliteter.
Forsøgsordningen giver dermed kommunerne mulighed
for at gennemføre projekter, der giver turisterne et bredere
udbud af oplevelser ved de danske kyster. Godkendelse af
forsøg vil afhænge dels af projektets potentiale for tiltræk-
ning af turister og forventede resultater for forsøget, dels af
projektets bæredygtighed i forhold til natur, miljø m.v.
Kommunerne kan efter den foreslåede forsøgsbestemmel-
se ansøge om tilladelse til projekter, som efter gældende
regler og praksis normalt ikke ville kunne iværksættes. Med
den foreslåede forsøgsordning vil en række nærmere angiv-
ne bestemmelser i planloven og naturbeskyttelsesloven i dis-
se tilfælde kunne fraviges inden for rammerne af en meddelt
forsøgstilladelse.
De konkrete projekter vil blive udvalgt på baggrund af an-
søgninger fra kommuner, som beskriver de forsøg, som øns-
kes iværksat. De forsøg, som godkendes, vil blive valgt ud
fra lovens udvælgelseskriterier, som også fremgår af aftalen
om vækstplan for dansk turisme af 20. juni 2014, og som
medvirker til at sikre, at projekterne gennemføres ud fra en
afvejning af interesser i arealanvendelsen.
Forsøgene skal efter det første kriterie således have et po-
tentiale for udvikling af kyst- og naturturismen, og kommu-
nerne skal i ansøgningen redegøre for potentialet.
Forsøgene skal også kunne øge tiltrækningen af udenland-
ske turister. Kommunerne skal redegøre herfor i ansøgnin-
gen.
Forsøgsordningens fokus er forsøg til gavn for tiltrækning
af udenlandske turister, der har svigtet de danske turisttilbud
i de senere år. Forsøgenes etablering af faciliteter og turis-
meanlæg m.m. forventes imidlertid at komme alle turister til
gode – såvel danske som udenlandske.
Efter andet kriterie skal etableringen af de konkrete pro-
jekter ske i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter
for at sikre overensstemmelse med de sammenhængende tu-
ristpolitiske overvejelser i kommunens planlægning for tu-
risme for at understøtte en samlet udvikling i området.
Ved »øvrige turismemæssige aktiviteter« forstås aktivite-
ter målrettet turister, der kan indgå i større sammenhængen-
de turistpolitiske overvejelser i kommunernes planlægning.
Som eksempel kan nævnes attraktioner af særlig værdi, som
f.eks. Stevns Klint og Vadehavet, særlige aktivitetsmulighe-
der som ved Cold Hawaii ved Klitmøller samt eksisterende
kystferiebyer, rekreative aktiviteter som f.eks. bade- og
sommerlande, velbesøgte badestrande, kulturelle udflugts-
mål og naturattraktioner.
Kravet i tredje kriterie sikrer, at projekterne skal arkitekto-
nisk indpasses og opføres under særlig hensyntagen til den
omkringliggende natur og landskabet.
Forsøgsordningen skal give kommunerne mulighed for,
f.eks. i samarbejde med private aktører at lave projekter, der
7
giver turisterne et bredere udbud af oplevelser ved de dan-
ske kyster og i naturen.
Lovforslaget giver mulighed for, at alle kystkommuner
kan søge om at deltage i forsøgsordningen. Fokus er således
på kommuner med kystnærhedszone og kystnær byzone.
Der kan søges om forsøg inden for både byzone, landzone
og sommerhusområder. Det udelukker dog ikke, at en an-
søgning fra f.eks. flere kommuner om et fysisk eller funktio-
nelt sammenhængende turistprojekt, hvori der indgår enkel-
te kommuner, der ikke er placeret kystnært, eller som har
karakter af en storbykommune, kan komme i betragtning.
Der er tale om en for kommunerne frivillig ordning, hvor
det er op til kommunerne, om de har relevante projekter, de
ønsker at søge om tilladelse til at kunne realisere.
For at et forsøg skal kunne godkendes, forudsættes det, at
kommunerne indsender de nødvendige oplysninger, herun-
der hvorledes forsøgene opfylder kriterierne, så ansøgnin-
gerne om forsøg kan behandles i den tværministerielle ar-
bejdsgruppe og forelægges regeringen til udvælgelse, inden
miljøministeren meddeler tilladelse efter den foreslåede for-
søgshjemmel.
Ansøgningen bør derfor indeholde en så præcis beskrivel-
se af forsøget som muligt samt beskrive formålet med forsø-
get, hvornår det forventes igangsat, hvem der er ansvarlig og
står for etablering af anlæg m.v., herunder aftaler med andre
aktører, forventninger til realiseringstidspunkt m.m.
Kommunerne kan alene ansøge om tilladelse til projekter
på arealer, som kommunerne selv ejer og på private arealer,
f.eks. privatejede strande, hvor kommunen har indgået aftale
med ejeren herom. Det er op til kommunerne at sikre dette.
Med forsøgsordningen kan der alene ske fravigelse af de
bestemmelser, der udtrykkeligt fremgår af lovforslaget. De
foreslåede ændringer medfører ikke lempelse eller ændring
af andre bestemmelser i Miljøministeriets lovgivning, f.eks.
i naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttelse af naturtyper
eller af fredninger efter naturbeskyttelseslovens kapitel 6 el-
ler regler i f.eks. skovloven, end de udtrykkeligt angivne, el-
ler i andre ministeriers lovgivning, f.eks. skattelovgivning,
og der kan ikke godkendes forsøg, som er i strid med andre
statslige interesser, jf. Oversigt over statslige interesser i
kommuneplanlægningen m.v.
Når miljøministeren har meddelt forsøgstilladelse til et
projekt som led i forsøgsordningen, vil de almindelige regler
i planloven i øvrigt gælde for kommunernes gennemførelse
af projekterne. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen skal
gennemføre sin planlægning i overensstemmelse med almin-
delige procedureregler, herunder reglerne om miljøvurde-
ring af planer og programmer og VVM m.v. Der sker såle-
des ingen ændring af, hvilke projekter der er omfattet af
VVM-reglerne. Såfremt konkrete projekter er omfattet af
VVM-reglerne, vil et projekt omfattet af VVM-bekendtgø-
relsens bilag 2, skulle screenes.
Hvor en efterfølgende landzonetilladelse er påkrævet fore-
slås det i § 5, stk. 2, 1. pkt., at ministeren ved meddelelse af
forsøgstilladelse til projekter i landzone kan lægge særlig
vægt på hensynet til udvikling af kyst- og naturturismen.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at gøre det muligt
for miljøministeren at tillade fravigelse af praksis for admi-
nistrationen af landzonebestemmelserne for at muliggøre et
ansøgt forsøg, der kan fremme kyst- og naturturismen.
Tilsvarende foreslås det i § 5, stk. 2, 2. pkt., at kommunal-
bestyrelsen ved meddelelse af forsøgstilladelse til projekter i
landzone kan lægge særlig vægt på hensynet til udvikling af
kyst- og naturturismen og meddele landzonetilladelse, der
fraviger praksis for landzonebestemmelserne for at muliggø-
re et af ministeren tilladt forsøg, der kan fremme kyst- og
naturturismen.
Efterfølgende planlægning og/eller meddelelse af landzo-
netilladelse skal ske inden for rammerne af forsøgstilladel-
sen samt følge de almindelige proceskrav om afvejning af
interesser og under overholdelse af almindelige procedure-
regler, herunder forudgående naboorientering efter planlo-
vens § 35, stk. 4.
Det er op til kommunerne at se på projekternes betydning
for det eksisterende erhvervsliv og andre arealinteresser,
herunder kulturmiljøet. Forholdene reguleres i øvrigt i vid
udstrækning gennem gældende lovgivning. Betydningen for
det eksisterende erhvervsliv m.m. kan således indgå på sæd-
vanlig vis i kommunens sagsbehandling af de ansøgte for-
søgsprojekter i forhold til de tre kriterier.
Forslaget ændrer ligeledes ikke ved kravene til myndighe-
dernes forudgående vurdering m.v. af projekters virkninger
på et Natura 2000-område eller beskyttede arter, som frem-
går af regler om udpegning og administration af internatio-
nale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter
(bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007, som senest ændret
ved bekendtgørelse nr. 1079 af 25. november 2011), natur-
beskyttelseslovens § 29 a og jagt- og vildtforvaltningslovens
§ 6 a, stk. 1 og § 7. Der henvises til afsnit 3.1.1 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger om internationale naturbe-
skyttelsesområder.
Det forudsættes, at kommunerne som led i et ansøgt pro-
jekt vurderer, om forsøget har afledte virkninger, der inde-
bærer udgifter for kommunerne eller andre, som eksempel-
vis behov for øget eller ny vejadgang, parkering, kystsikring
eller for øget sandflugtsdæmpning på klitfredede arealer.
Kommunerne vil efter den foreslåede § 5 kunne ansøge
om større og mindre projekter til udvikling og understøttelse
af kyst- og naturturisme, herunder udbygning af eksisteren-
de anlæg eller etablering af nye faciliteter, der f.eks. kan gi-
ve bedre muligheder for natur-, frilufts- og rekreative ople-
velser, sikre bedre tilgængelighed til strand, herunder øget
tilgængelighed for handicappede turister, eller give indblik i
områdets natur- og kulturhistorie. Større projekter kan være
hoteller, hvor der er mulighed for bade- og aktivitetsfacilite-
ter også uden for sommersæsonen, tennisbaner m.v. Mindre
projekter kan også have stor betydning i lokalområder, f.eks.
på de små øer. Der kan således også gennemføres projekter
på de små øer.
Forsøgsordningen giver muligheder for at tillade forsøg
både inden for én kommune og for flere kommuner i fælles-
skab. Kommunerne kan således ansøge enkeltvis eller gå
8
sammen om at søge om et større sammenhængende fælles
projekt, der strækker sig over kommunegrænserne. Der kan
ligeledes ansøges om etablering af flere anlæg og aktiviteter
som ét samlet projekt. Afgørende for, om et forsøg vil blive
anset som ét projekt er i sådanne tilfælde, at der er tale om et
fysisk eller funktionelt/tematisk sammenhængende projekt
eller et projekt, hvor der er en klar turistmæssig sammen-
hæng mellem anlæg på flere adskilte lokaliteter.
Eksempelvis vil en sti langs kysten gennem flere kommu-
ner med forskellige rekreative funktioner indpasset i land-
skabet kunne udgøre ét projekt.
Der kan også være tale om en campingplads eller et ferie-
center, der drives som § 1, stk. 4-virksomhed efter sommer-
husloven (f.eks. hotel eller kursusvirksomhed m.v.) med ak-
tiviteter på flere lokaliteter f.eks. golfbaner, rideaktiviteter,
put and take fiskeri o. lign., som placeres i tilknytning til an-
dre eksisterende turismemæssige aktiviteter eller anlæg. Et
forsøg med anlæg i tilknytning til en række lokaliteter med
en tematisk sammenhæng, som f.eks. vikinger eller geologi-
ske hotspots, vil også kunne udgøre et projekt. Oplistningen
er ikke udtømmende.
For fortsat at sikre de åbne kyststrækninger skal forsøg
omhandle aktiviteter og anlæg i tilknytning til allerede eksi-
sterende turismemæssige aktiviteter og på denne måde sikre
størst mulig synergi og samspil med de sammenhængende
turistpolitiske overvejelser i kommunens planlægning for tu-
risme og dermed understøtte en samlet udvikling i området.
Nye større anlæg kan ikke placeres midt i uberørt natur og
åbne, ubebyggede kyststrækninger.
Når et forsøg er tilladt af miljøministeren efter den fore-
slåede § 5, skal kommunerne tilvejebringe et plangrundlag
og/eller meddele landzonetilladelse i overensstemmelse med
gældende regler herom med de fravigelser og lempelser i
forhold til almindelig praksis, der følger af forsøgstilladel-
sen, før projektet kan realiseres. Meddelelse af en forsøgstil-
ladelse fritager ikke kommunalbestyrelsen for at indhente
andre tilladelser i forhold til dem, der er udtrykkeligt frave-
get i lovforslaget. Der skal derfor bl.a. indhentes eventuel
tilladelse efter byggeloven.
Der kan af miljøministeren fastsættes vilkår for en tilladel-
se til forsøg efter § 5, stk. 1, hvilket f.eks. kunne være krav
til placering af en bygning i forhold til offentlighedens ad-
gang til færdsel og ophold til og på stranden, krav om helt
konkrete udsigtsforhold eller færdselsforhold f.eks. hensyn
til at undgå slid på klitter og klitarealer og dermed undgå
øget sandflugt.
Vilkår stillet i en forsøgstilladelse skal indarbejdes i efter-
følgende planlægning og/eller landzonetilladelse. Hvis et
projekt ikke har en sådan karakter, at der kræves landzone-
tilladelse og tilvejebringelse af et plangrundlag, vil det være
forsøgstilladelsens vilkår, der skal opfyldes ved realisering
af projektet.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at påse, at projek-
tet realiseres i overensstemmelse med forsøgstilladelsen, og
at eventuelle vilkår overholdes. Kommunen er forpligtet til
at påse, at lovens bestemmelser overholdes, jf. planloven §
51, ligesom der kan straffes for overtrædelse af vilkår i en
tilladelse efter planlovens § 64, stk. 1, nr. 3.
Overtrædelse af et vilkår i forsøgstilladelsen er således
omfattet af planlovens kapitel 15. Kommunerne har dermed
ansvaret for at føre tilsyn med, at de enkelte dele af et forsøg
gennemføres i overensstemmelse med lovgivningen og for-
søgstilladelsen, herunder at vilkårene for forsøgstilladelsen
overholdes.
Kommuner og investorer kan først igangsætte et forsøg,
når forsøgstilladelsen er meddelt og et eventuelt plangrund-
lag og/eller landzonetilladelse er tilvejebragt, og de fornød-
ne tilladelser m.v. efter anden lovgivning er indhentet, her-
under i forhold til eventuel udbygning af infrastruktur.
Det foreslås, at en tilladelse til forsøg bortfalder, hvis pro-
jektet ikke er påbegyndt inden 5 år efter, at miljøministerens
tilladelse efter § 5, stk. 1 er meddelt. Bestemmelsen fraviger
planlovens § 56, stk. 1, hvorefter tilladelser og dispensatio-
ner bortfalder efter 3 år. Baggrunden for den forlængede
frist er, at det kan tage tid at tilvejebringe en ønsket planlæg-
ning og andre nødvendige tilladelser.
En uudnyttet lokalplanlægning vil dermed bortfalde for
den del, der er omfattet af tilladelsen. Kommuneplanen op-
dateres senest ved den førstkommende revision af kommu-
neplanen, der sker på baggrund af strategien for kommune-
planlægningen efter lovens § 23 a.
Det foreslås, at en forsøgstilladelse til projekter ikke skal
kunne påklages, da der er tale om en politisk beslutning om,
hvad der skal kunne tillades. Der vil kunne klages efter de
almindelige regler i kommunernes eventuelle efterfølgende
plan- og tilladelsesproces. Dog foreslås det, at klage over en
landzonetilladelse alene skal gælde for retlige spørgsmål. En
klage over en landzonetilladelse skal i øvrigt behandles efter
de klageregler, der gælder for behandling af landzonesager.
Natur- og Miljøklagenævnet vil derfor kunne efterprøve
overholdelse af formalitetsregler, f.eks. om en meddelt land-
zonetilladelse respekterer grænserne i forsøgstilladelsen, og
om der er hjemmel til vilkår fastsat af kommunen ud over
eventuelle vilkår, som er fastsat i overensstemmelse med
forsøgstilladelsen. Natur- og Miljøklagenævnet kan derimod
ikke efterprøve selve landzoneafvejningen i det omfang, af-
vejningen holder sig inden for grænserne i forsøgstilladel-
sen.
Der vil blive foretaget en evaluering af forsøgsordningen,
herunder i forhold til forsøgenes betydning for udviklingen
af kyst- og naturturismen samt påvirkning af landskab og
natur m.v., efter 5 år.
Tidshorisonten for evalueringen, der er i overensstemmel-
se med den politiske aftale, er begrundet i det forventede
tidsrum for realisering af forsøgene. Det kan imidlertid tage
tid at tilvejebringe den fornødne planlægning og de nødven-
dige tilladelser og derefter må påregnes tid til at etablere de
fysiske projekter. Endelig skal projekterne have været etab-
leret en tid, for at man kan vurdere effekterne af forsøgene.
Den foreslåede forsøgsbestemmelse i planlovens § 5 skal
sikre, at der kan godkendes forsøg, der fraviger bestemmel-
serne i lovens § 5 b, stk. 1, nr. 1 og 4, og § 35, stk. 3.
9
Med lovforslaget fraviges kravet om en særlig planlæg-
ningsmæssig begrundelse for, at projektet kan etableres i
kystnærhedszonen for de godkendte forsøgsprojekter. Pro-
jekterne skal dog udvælges på baggrund af de kriterier, der
fremgår af forsøgsbestemmelsen for herved bl.a. at sikre, at
projekterne indpasses i naturen.
Muligheden for at fravige planlovens § 35, stk. 3, ved en
forsøgstilladelse, medfører, at miljøministeren som led i for-
søgsordningen kan meddele tilladelse til projekter, selvom
det ansøgte ikke er af underordnet betydning i forhold til de
nationale planlægningsinteresser i kystområderne.
Der gives dermed mulighed for at tillægge hensynet til
fremme af den fysiske udvikling af kyst- og naturturismen
en øget vægt over for hensynet til friholdelse af kystnær-
hedszonen for byggeri og anlæg, der ikke er afhængige af en
kystnær placering.
Desuden muliggør lovændringen, at der ved meddelelse af
tilladelse efter forsøgsbestemmelsen for projekter beliggen-
de i landzone kan lægges særlig vægt på hensynet til udvik-
ling af kyst- og naturturismen inden for rammerne af for-
søgstilladelsen efter lovens § 5, stk. 1. Ligeledes kan kom-
munalbestyrelsen ved en eventuelt efterfølgende meddelelse
af landzonetilladelse efter § 35, stk. 1, lægge særlig vægt på
hensynet til udvikling af kyst- og naturturismen inden for
rammerne af forsøgstilladelsen. Herved sikres, at kommu-
nalbestyrelsen kan fravige den faste praksis på landzoneom-
rådet i overensstemmelse med forsøgstilladelsen.
Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3, kan ikke fraviges som led i
forsøgsordningen, hvorfor der ikke er mulighed for at tillade
nye sommerhusområder, og eksisterende sommerhusområ-
der skal fortsat fastholdes til ferieformål. Det er bl.a. be-
grundet i, at udlæg af nye sommerhusområder ikke kan siges
at have karakter af et forsøg og heller ikke skønnes at kunne
øge tiltrækningen af udenlandske turister væsentligt, med-
mindre der udlægges mange nye sommerhuse meget tæt på
kysten. Nye attraktive, kystnært beliggende sommerhuse
kan dog ikke med sikkerhed forventes udlejet, da sommer-
huse i Danmark typisk ejes af private bl.a. som følge af, at
den af lovgiver ønskede restriktive praksis for udlejningstil-
ladelser efter sommerhusloven reelt forhindrer erhvervs-
mæssig udlejning af sommerhuse. Der er skønsmæssigt
mindst 20.000 ubebyggede sommerhusgrunde, og der skøn-
nes derfor ikke behov for flere. Udlæg af flere sommerhus-
områder kan også gøre det vanskeligt at sælge sommerhuse,
især hvor det i forvejen er vanskeligt at sælge sommerhuse.
Planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 5, kan ikke fraviges som led i
forsøgsordningen, da den skal sikre offentligheden adgang
til kysterne – herunder turisters adgang. Denne bestemmelse
skal derfor fortsat respekteres også i de ansøgte projekter.
3.1.2.2. Naturbeskyttelsesloven
De foreslåede bestemmelser giver hjemmel til, at miljømi-
nisteren som led i forsøgsordningen vil kunne godkende op
til 10 projekter, der er udvalgt som beskrevet oven for om
forsøgsordningen på grundlag af en række kriterier.
Hjemlen til at godkende forsøg findes i planloven, mens
der foreslås indsat en bestemmelse i naturbeskyttelsesloven,
der opregner hvilke bestemmelser i naturbeskyttelsesloven,
der kan fraviges i forsøgene.
For bestemmelserne om klitfredning og strandbeskyttel-
seslinjen og øvrige bygge- og beskyttelseslinjer i naturbe-
skyttelsesloven får miljøministeren hjemmel til at dispensere
fra klitfredningen og strandbeskyttelseslinjen til gennemfø-
relse af projekter inden for rammerne af den meddelte for-
søgstilladelse, selvom der ikke, som krævet i naturbeskyttel-
seslovens § 65, stk. 1, er tale om et særligt tilfælde. Tilsva-
rende kan der tillades forsøg, som giver kommunalbestyrel-
sen hjemmel til at meddele dispensation fra øvrige bygge-
og beskyttelseslinjer til realisering af forsøg inden for ram-
merne af forsøgstilladelsen.
Udvælgelsen af forsøg vil ske på grundlag af kriterier, der
sikrer, at de åbne kyststrækninger bevares som uberørte
strækninger med stor natur- og landskabsværdi samtidig
med, at der gives mulighed for aktiviteter og faciliteter i til-
knytning til øvrige turismemæssige aktiviteter.
I overensstemmelse med gældende regler om udpegning
og administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter skal Naturstyrelsen henholds-
vis kommunalbestyrelsen fortsat, inden der kan meddeles
tilladelse, godkendelse eller dispensation til et projekt, vur-
dere, om projektet kan påvirke et Natura 2000-område væ-
sentligt, og i givet fald foretage en nærmere konsekvensvur-
dering. Viser denne vurdering, at det ikke kan udelukkes, at
projektet kan skade Natura 2000-området m.v., kan der ikke
meddeles dispensation, tilladelse eller godkendelse.
Reglerne om EU-beskyttede arter og disses yngle- eller ra-
steområder, jf. reglerne i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj
2007 med senere ændringer, naturbeskyttelseslovens § 29 a
samt jagt- og vildtforvaltningslovens §§ 6 a og 7, ændres ik-
ke.
Det foreslås, at en dispensation til forsøg bortfalder, hvis
projektet ikke er påbegyndt inden 5 år efter, at miljøministe-
rens tilladelse efter planlovens § 5, stk. 1 er meddelt. Be-
stemmelsen fraviger naturbeskyttelseslovens § 66, hvorefter
tilladelser bortfalder efter 3 år. Baggrunden for den forlæn-
gede frist er, at det kan tage tid at tilvejebringe en ønsket
planlægning og andre nødvendige tilladelser.
Der vil kunne klages efter de almindelige regler i en even-
tuel efterfølgende tilladelsesproces. Dog foreslås det, at kla-
ge til Natur- og Miljøklagenævnet over en dispensation fra
naturbeskyttelseslovens §§ 8 og 15-19 alene skal gælde for
retlige spørgsmål i lighed med forslagets bestemmelser for
så vidt angår landzoneafgørelser.
En klage over en dispensation skal i øvrigt behandles efter
de klageregler, der gælder for behandling af sager efter na-
turbeskyttelsesloven.
Natur- og Miljøklagenævnet vil derfor kunne efterprøve
overholdelse af f.eks. procedurekrav og andre retlige spørgs-
mål, f.eks. om en meddelt dispensation respekterer grænser-
ne i forsøgstilladelsen, og om der er hjemmel til vilkår fast-
sat af kommunen ud over eventuelle vilkår, som er fastsat i
10
overensstemmelse med forsøgstilladelsen. Natur- og Miljø-
klagenævnet kan derimod ikke efterprøve en skønsmæssig
vurdering i det omfang, skønnet holder sig inden for grænser-
ne af forsøgstilladelsen.
3.2. VVM
3.2.1. Gældende ret
For alle anlæg, som må antages at kunne påvirke miljøet
væsentligt, skal der foreligge en redegørelse om miljøpå-
virkningerne i bred forstand. En række anlægstyper er obli-
gatorisk VVM-pligtige, mens der for en lang række andre
anlægstyper skal gennemføres en screening med udgangs-
punkt i det konkrete projekt med henblik på at vurdere, om
projektet må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt og
således er VVM-pligtigt. Bygherres anmeldelse af anlæg,
hvor der skal gennemføres en screening, skal ske ved anven-
delse af et obligatorisk anmeldeskema. Det obligatoriske an-
meldeskema sikrer såvel en lettere sagsbehandling for kom-
munerne som en lettere og smidigere proces for den enkelte
bygherre.
Som et led i VVM-processen skal den kompetente myn-
dighed indkalde ideer og forslag fra offentligheden og berør-
te myndigheder til brug for fastlæggelsen af VVM-redegø-
relsens indhold (scoping). I den forbindelse skal visse oplys-
ninger om projektet også offentliggøres.
3.2.2. Forslagets indhold
Det foreslås, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om, at det skema, som bygherre er forpligtet
til at fremsende ved visse projekter til brug for den kompe-
tente myndigheds behandling af anmeldelsen af projektet,
skal fremsendes digitalt via e-mail.
Det forudsættes, at bygherre eller dennes rådgiver under-
skriver anmeldeskemaet, idet der er tale om oplysninger,
som afgives på tro og love. For at der ikke skal kunne opstå
tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at ministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om, at underskriftskravet
kan opfyldes ved, at underskriveren anvender en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. ved
digital signatur eller ved underskrift og efterfølgende ind-
skanning som en pdf-fil af anmeldeskemaet. Med den fore-
slåede bestemmelse sikres det, at underskriftskravet ikke ud-
gør en unødig barriere for digital kommunikation.
Derudover skal de foreslåede bestemmelser sikre, at der
ikke kan opstå tvivl om ministerens hjemmel til at fastsætte
regler om, hvilke mindsteoplysninger der er relevante for of-
fentlighedens deltagelse i VVM-processen, i forbindelse
med den kompetente myndigheds indkaldelse af ideer og
forslag fra offentligheden og berørte myndigheder til brug
for fastlæggelsen af VVM-redegørelsens indhold (scoping).
3.3. Lavenergibebyggelse
3.3.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelserne kan i dag i henhold til planlovens
§ 15, stk. 2, nr. 22, i en lokalplan optage bestemmelser om,
at ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse. Ef-
ter planlovens § 21 a forstås der ved lavenergibebyggelse
bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetil-
ladelsen opfylder de energirammer for energiforbrug for la-
venergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. Efter
lovens § 15, stk. 2, nr. 22, kan kommunalbestyrelsen i lokal-
planen således stille krav om, hvilken lavenergiklasse i byg-
ningsreglementet, som byggeriet skal leve op til.
Bestemmelsen finder kun anvendelse for ny bebyggelse,
der opføres efter lokalplanens endelige vedtagelse. Der kan
ikke med hjemmel i bestemmelsen stilles krav om, at allere-
de opført bebyggelse skal opfylde krav til lavenergibebyg-
gelse.
Bestemmelsen tager sigte på udlæg af arealer til byudvik-
ling og byomdannelse, dvs. områder, hvor der i det væsentli-
ge skal ske opførelse af ny bebyggelse. Det kan f.eks. typisk
være landzonearealer på bar mark eller andre områder, som
ikke i den kommunale varmeforsyningsplanlægning er for-
udsat forsynet fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
3.3.2. Forslagets indhold
Det foreslås i overensstemmelse med initiativ nr. 48 i »Af-
tale om vækstpakke, juni 2014«, at muligheden for i lokal-
planer at stille krav om lavenergibebyggelse fjernes fra det
såkaldte »lokalplankatalog« i planlovens § 15, stk. 2. Den
tekniske udformning af et byggeri er almindeligvis reguleret
i byggeloven og bygningsreglementet, og ophævelse af
planlovens bestemmelse kan derfor siges at være udtryk for
en forenkling.
Forslaget indebærer, at kommunerne fremover i nye lokal-
planer ikke vil kunne stille krav om energistandarder, der
ligger ud over bygningsreglementets almindelige krav.
Planlovens § 21 a foreslås ikke ændret, idet gældende lo-
kalplaner med krav om lavenergibebyggelse ikke berøres af
lovforslaget.
3.4. Helårsbeboelse i sommerhuse på de små øer
3.4.1. Gældende ret
Forbuddet i planlovens § 40, stk. 1, mod helårsbeboelse i
sommerhusområder stammer tilbage fra standardbyplanved-
tægten efter byplanlovene i 1925 og 1938 samt normalbyg-
ningsvedtægten efter landsbyggeloven fra 1960. Det almin-
deligt gældende forbud blev lovfæstet i 1975 og er et cen-
tralt og nødvendigt styringsmiddel i planlægningen såvel på
landsplan som på kommunalt niveau.
Planlovens forbud mod helårsbeboelse i sommerhuse er
med til at modvirke tilfældig byspredning til skade for en
planmæssig og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udvik-
ling og til at sikre, at sommerhusområder anvendes til re-
kreative formål. Samtidig hindrer forbuddet et øget pres for
11
at udlægge nye sommerhusområder i de landskabeligt vær-
difulde områder, som de ubebyggede kyststrækninger udgør.
Der er følgende undtagelser fra helårsforbuddet:
• hvis man har ejet sit sommerhus i otte år og er pensio-
nist, jf. planlovens § 41,
• hvis man har et hus, der lovligt blev anvendt til helårsbe-
boelse, da området blev udlagt som sommerhusområde –
og retten ikke senere er bortfaldet, jf. planlovens § 40,
stk. 1 og
• hvis man har fået dispensation af kommunen efter plan-
lovens § 40, stk. 2.
Efter fast praksis kan der gives dispensation til:
• ejere eller forpagtere af dagligvarebutikker og visse an-
dre virksomheder, når det er nødvendigt af hensyn til
virksomhedens drift,
• personer, der i forbindelse med erhvervelsen af ejen-
dommen fejlagtigt af kommunen har fået oplyst, at den
lovligt kunne benyttes til helårsbeboelse,
• personer, der på grund af alvorlig sygdom og invaliditet
kun kan opnå en rimelig tilværelse i sommerhuset,
• pensionister, der har ejet et sommerhus i fem år og
• i andre særlige tilfælde
De overordnede hensyn bag helårsforbuddet betyder, at
kun særlige hensyn til ejerne og disses tilknytning til deres
sommerhus kan begrunde en fravigelse fra helårsforbuddet,
som loven og praksis er i dag. Lejere kan således efter fast
praksis ikke få dispensation til helårsbeboelse i et sommer-
hus i et sommerhusområde.
Miljøministeriet henstillede i 1986 til kommunalbestyrel-
serne om at være mere imødekommende med at meddele
dispensation til helårsbeboelse til ejere af sommerhuse i
sommerhusområder på de små øer. Tilladelse bør dog kun
meddeles, hvis tilladelsen kan anses for at medvirke til en
gunstig udvikling på øen. Henstillingen gælder fortsat. Na-
turstyrelsen har derfor den 11. april 2014 skrevet ud til alle
kommunalbestyrelser i kommuner med små øer og redegjort
for mulighederne for helårsbeboelse efter reglerne for som-
merhuse i sommerhusområder og boliger i landzone.
3.4.2. Forslagets indhold
Med forslaget får kommunerne mulighed for at give dis-
pensation til en ejers udlejning til helårsbeboelse af et som-
merhus i et sommerhusområde på de 27 små øer, der består
af: Aarø, Agersø, Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Baag-
ø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø,
Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø,
Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø og Venø. Disse øer er ikke
selvstændige kommuner, men er øer, der alle modtager ø-til-
skud i henhold til § 20 i lov om kommunal udligning og ge-
nerelle tilskud til kommuner og omfattes af lovbekendtgø-
relse nr. 787 af 21. juni 2007 om støtte til de små øsamfund,
jf. bemærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende
1983-84, tillæg A, spalte 797 ff.
Forslaget skal ses i lyset af, at indbyggertallet på de små
øer samlet set i perioden fra 1930 til 2010 er blevet mere
end halveret, dog dækker tallet både over fald og stigninger.
Nogle øer er således i beskeden vækst.
Der er omkring 200.000 sommerhuse i sommerhusområ-
der i Danmark. Heraf ligger knap 2.700 på de 27 små øer.
Herudover er der godt 800 fritidshuse uden for sommerhus-
områder på de små øer. Det skal ses ud fra et samlet antal
bebyggede ejendomme på de små øer på godt 9.800.
Efter forslaget skal dispensationen til lejers helårsbeboelse
følge sommerhuset indtil anvendelsesskift eller ejers ibrug-
tagning til egen helårsbeboelse. I øvrigt bortfalder en dis-
pensation ved manglende udnyttelse efter de almindelige
regler herfor i planlovens § 56, stk. 1.
Dispensationen til lejeres helårsbeboelse skal medvirke til
en gunstig udvikling på øen. Det er op til kommunen at vur-
dere, om helårsbeboelse i det pågældende sommerhus er øn-
skelig ud fra kommunale forudsætninger, herunder kommu-
nens ønsker til planlægningen for udviklingen i området og
situationen i området. Kommunernes praksis kan herved bli-
ve forskellig fra ø til ø.
Kommunalbestyrelsen skal vurdere, om sommerhuset er
helårsegnet, dvs. om sommerhuset er egnet til helårsbeboel-
se i relation til størrelse, faciliteter, isoleringsgrad og tilstand
o.lign. Det er således ikke et krav, at huset lever op til byg-
ningsreglementets til enhver tid gældende isoleringskrav for
helårshuse. Om sommerhuset er helårsegnet vil være et ret-
ligt spørgsmål, der kan prøves ved Natur- og Miljøklage-
nævnet efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.
Anvendelsesskiftet af sommerhuset til helårsbeboelse er
undtaget fra bygningsreglementets krav om byggesagsbe-
handling (krav til isolering m.v.), så der ikke vil være øko-
nomiske omkostninger til yderligere isolering m.v., som vil-
le kunne hindre, at sommerhuset kan udlejes til helårsbebo-
else. Byggeloven konsekvensændres derfor. Bestemmelser-
ne i kap. VII i lov om midlertidig regulering af boligforhol-
dene finder heller ikke anvendelse på sommerhuse, der tilla-
des udlejet til helårsbeboelse efter forslagets § 40 a.
Bestemmelsen ændrer ikke i øvrigt på anden lovgivning,
herunder lejelovgivningen.
Kommunalbestyrelsens afgørelse af en dispensationsan-
søgning efter forslagets § 40 a, kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf.
planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Natur- og Miljøklagenævnet
vil f.eks. kunne efterprøve, om en meddelt dispensation hol-
der sig indenfor grænserne i dispensationsbestemmelsen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget om forsøgsordning for kyst- og naturturisme
forventes at have administrative konsekvenser for staten til
udarbejdelse af ansøgningspakke, behandling af ansøgnin-
ger, herunder dialog med kommuner om mulige projekter,
høring af berørte myndigheder, sekretariatsbistand for em-
bedsmandsarbejdsgruppen (Erhvervs- og Vækstministeriet,
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Miljøministeriet
og Økonomi- og Indenrigsministeriet) og udarbejdelse af
udkast til godkendelser samt proces og evaluering.
12
Kommunerne har kompetencen til at udarbejde miljøvur-
dering af planlægningen samt eventuelt foretage vurdering
af de respektive projekter efter VVM-reglerne. Efter VVM-
bekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014) §
11, stk. 1, nr. 3, er Naturstyrelsen VVM-myndighed på in-
frastrukturanlæg, der forudsætter tilvejebringelsen af kom-
muneplantillæg i mere end to kommuner. Såfremt kommu-
nerne anmoder herom, kan de dog få tilbageført VVM-kom-
petencen til sådanne anlæg, jf. VVM-bekendtgørelsens § 11,
stk. 4.
Samlet betyder dette meropgaver for Naturstyrelsen på
skønsmæssigt 3,5 årsværk i forsøgsperioden samt i perioden
efter, hvor forsøgene evalueres. Ca. 30 pct. af meropgaven
forventes at ligge i det 1. år. Herudover kommer opgaven
med evaluering af forsøgsordningen efter de 5 år.
Miljøministerens forsøgstilladelse kan ikke påklages til
Natur- og Miljøklagenævnet. Det kan forventes, at der kan
komme klager til Natur- og Miljøklagenævnet over den
planlægning m.v., som kommunerne skal udarbejde som op-
følgning på miljøministerens tilladelse. Arbejdsbyrden vur-
deres dog ikke at ville belaste Natur- og Miljøklagenævnet
nævneværdigt, da nævnet alene kan behandle retlige klager
ikke kun vedrørende planforslagene, men som noget nyt og-
så over landzonetilladelser efter planloven og dispensationer
fra naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer til
projekter, der er tilladt efter forsøgsbestemmelsen.
Forsøgsordningens muligheder for, hvad kommunerne
kan planlægge for, har ingen økonomiske konsekvenser for
kommunerne, da det er op til kommunerne, om de vil gøre
brug af de ændrede muligheder. Kommunerne vil få en ad-
ministrativ lettelse i forhold til behandling af planlægning
inden for kystnærhedszonen. Lettelsen består i, at kommu-
ner, der får en forsøgstilladelse, ikke længere skal give en
særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for
at placere anlæg i kystnærhedszonen, ligesom forsøgsgod-
kendelsen, som miljøministeren kan give, må forventes at
lette en del af arbejdet for kommunernes planlægning. Det
forhold, at kommunerne skal vurdere og om fornødent be-
handle forsøgene og den heraf følgende planlægning efter
VVM- og SMV-reglerne, belaster ikke kommunerne admi-
nistrativt, da kommunerne i forvejen ville skulle behandle
(tilpassede) ansøgninger efter disse regler.
Forslaget om helårsbeboelse i sommerhuse på de små øer,
som betyder en lempelse af dispensationsmulighederne i lo-
vens § 40 med en ny bestemmelse forventes at medføre en
meget begrænset forøgelse af ansøgninger om dispensation.
Samlet vurderes de administrative konsekvenser for kom-
munerne at udgøre under 0,1 mio. kr. pr. år.
Forslaget om de tekniske ændringer af VVM-reglerne vil
betyde en mindre administrativ lettelse for kommunerne og
regionerne, når anmeldeskemaet skal indsendes digitalt.
Forslaget har i øvrigt ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget om forsøgsordning for kyst- og naturturisme har
ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, da deltagelse i forsøgsordningen er frivillig.
Forsøgsordningen kan bidrage positivt til udviklingen af
dansk kyst- og naturturisme og skønnes på sigt at medføre
positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget om ophævelse af muligheden for at planlægge
for lavenergibebyggelse i lokalplaner vurderes at reducere
erhvervets omkostninger til nyt byggeri.
Lovforslaget om helårsbeboelse i sommerhuse på de små
øer kan påføre turistbranchen meget begrænsede økonomi-
ske konsekvenser ved nedgang i turismeindtægterne på de
små øer. Omvendt vil det i begrænset omfang styrke andre
dele af erhvervslivet på og nær ved de små øer grundet øget
behov for tjenesteydelser. Samlet vurderes det at have posi-
tive økonomiske konsekvenser og ingen administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at medføre økonomi-
ske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget om forsøgsordning for kyst- og naturturisme kan
have landskabelige konsekvenser og medføre øget belast-
ning af sårbare og værdifulde landskaber i form af øget byg-
geri og slid fra turistaktiviteter på kystnære arealer, herunder
på klitfredede klitter, hvis der godkendes projekter i Vestjyl-
land, også på arealer, der er omfattet af §§ 8 og 15 om klit-
frednings- og strandbeskyttelseslinjen.
Forslaget om at ophæve muligheden for at kunne stille
krav til lavenergibebyggelse i lokalplaner vurderes ikke at
medføre en væsentlig miljømæssig belastning, da en regule-
ring af kravene til energirammer som hidtil sker i bygnings-
reglementet.
Forslaget om helårsbeboelse i sommerhuse på de små øer
vil medføre et højere energiforbrug i de sommerhuse, der
udlejes hele året. Det vurderes dog ikke at påvirke miljøet
væsentligt, da det skønnes, der vil være tale om ganske få
sommerhuse, der overgår til udlejning til helårsbeboelse.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september
2014 til den 3. oktober 2014 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Advokatfirmaet
Henning Moritzen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affald
Danmark, Akademikernes Centralorganisation, Akademirå-
13
det, Akademisk Arkitektforening, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arkitektforbundet, Arkitektforeningen, Arkitekt-
skolen i Århus, ATV – Akademiet for de tekniske videnska-
ber, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Branchefor-
eningen SPT, By & Havn, BYFO – Foreningen for ejere af
private fredede ejendomme i Danmark, Bygherreforeningen,
Byggeskadefonden, Byggesocietet, Bygningskultur Dan-
mark, Bæredygtigt Landbrug, Campingrådet, Center for
Kultur og Oplevelsesøkonomi, Center for Regional Turis-
meforskning, Centralorganisationen af industriansatte i Dan-
mark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU), Coop Danmark, DAKOFA (Dansk Kompetencecen-
ter for Affald), Danmarks Cykel Union, Danmarks Fiskeri-
forening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerfor-
bund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederi-
forening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Tekni-
ske Universitet, Danmarks Vindmølleforening, Dansk
Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Automobil Sports Union (DASU),
Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk forening, Dansk
Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Byplan-
laboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistfor-
bund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Ento-
mologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFrem-
me, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk
Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano- og Kajak
Forbund, Dansk Jægerforbund, Dansk Landboungdom,
Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og
Strandjagt, Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magi-
sterforening, Dansk Metal, Dansk Navigatørforening, Dansk
Ornitologisk Forening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk
producentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk
Forening, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk
Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk
Supermarked I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Lo-
gistik, Dansk Turistfremme, Dansk Vand- og Spildevands-
forening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske
Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske De-
stinationer, Danske Døves Landsforbund, Danske Handica-
porganisationer, Danske Havne, Danske Maritime, Danske
Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner, Dan-
ske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Speditører, Dan-
ske Svineproducenter, Danske Udlejere, DCE – Nationalt
Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De
Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske Dyrlægefor-
ening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Na-
tionalkomité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det
Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og
Forskning – KO0RA, Det Økologiske Råd, Det Økonomi-
ske Råd, DHI, Dialogforum for turisme (Campingrådet, Mo-
gens Lund, Danmarks Naturfredningsforening, Nina Larsen
Sarnak, Dansk Erhverv, Susanne Nordenbæk, Dansk Indu-
stri, Sune Jensen, Danske Regioner, Anette Prilow, Feriehu-
sejernes Brancheforening, Carlos Villaro Lassen, Friluftsrå-
det, Anker Madsen, HORESTA, Anne Gram, KL, Berit Ma-
thiesen, Vækst- og Erhvervsministeriet, Niels Henrik Lar-
sen), Dk4, DONG Energy, DR, att. : DR Jura, Politik og
Strategi, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejendoms-
foreningen Danmark, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Uni-
versitet, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, En-
viNa, Erhvervslejernes Landsorganisation og Storkøben-
havns Erhvervslejer Forening, FAB – Foreningen af byplan-
læggere, Femern Belt Development, Feriehusudlejernes
Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet,
FORCE Technology, Foreningen Bevaringsværdige Byg-
ninger, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, For-
eningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Kraft-
varmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Forenin-
gen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fred-
ningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, For-
eningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljø-,
plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), For-
eningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen for Dansk In-
ternet Handel, Foreningen Vandværker i Danmark, Forenin-
gen for tilgængelighed for alle, Foreningen Digitale Publici-
ster, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, God-
kendt Teknologisk Service – GTS, Green Network, Green-
peace Danmark, Grønne Familier, Grøn Nøgle, Hedeselska-
bet, Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, HK Han-
del, HK Danmark, HK-Kommunal, HORESTA, Hørefor-
eningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut
for Center Planlægning, ICP A/S, International Transport
Danmark (ITD), ITEK, Kalk- og Teglværksforeningen, Ko-
lonihaveforbundet, Kommunernes Landsforening, Kommu-
nalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kunstakade-
miets Arkitektskole, Kyst, Land & Fjord, Københavns Kom-
mune – Center for byudvikling, Københavns Universitet,
Landbrug & Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikternes
Fællesråd, Landsbyrådet, Landsforeningen af Danske Mæl-
keproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og Land-
skabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforenin-
gen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi,
Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Lejernes Landsorgani-
sation i Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nordicom,
Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, MTG
A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy National-
park Mols Bjerge, Nationalpark Vadehavet, Natur og Ung-
dom, Natur- og Miljøklagenævnet, Novo Nordisk A/S, Or-
ganisationen Danske Museer, Parcelhusejernes Landsfor-
ening, Peter Pagh, Københavns Universitet, Plastindustrien,
Praktiserende Landinspektørers Forening, RealDania, Real-
kreditforeningen, Realkreditrådet, Reno-Sam, RUC – Ro-
skilde Universitetcenter, Rådet for Danske Campister, Rådet
for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske
Småøer, Skovdyrkerforeningerne, Skov & Landskab (Kø-
benhavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark, Spil-
devandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut
(Aalborg Universitet), Syddansk Universitet, Trolle Advo-
katfirma, Turisterhvervets Samarbejdsforum, Turistførerfor-
eningen, Turismeforskerne i Danmark (TiD), Verdensnatur-
fonden (WWF), Verdens Skove, Videnscenter for Landbrug,
Visit Denmark, WAOO, Wonderful Copenhagen, Uniscrap,
YOUSEE, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ålborg
14
Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, samt alle
kommuner og alle regioner.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre udgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget om forsøgsordning vurderes at
medføre en administrativ lettelse i forhold
til behandling af plansager inden for kyst-
nærhedszonen for kommunerne.
Forslaget om digital indsendelse af anmel-
deskemaet efter VVM-reglerne vil medføre
en mindre administrativ lettelse for kommu-
nerne og regionerne.
Forslaget om forsøgsordningen vurderes at
medføre øgede administrative omkostninger
på ca. 3,5 årsværk for staten.
Forslaget om helårsbeboelse i sommerhuse
på de små øer vil medføre øgede admini-
strative omkostninger på ca. 0,1 mio. kr. pr.
år for kommunerne.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om forsøgsordningen kan bidrage
positivt til udviklingen af dansk kyst- og
naturturisme og skønnes på sigt at medføre
positive økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet.
Forslaget om ophævelse af muligheden for
at planlægge for lavenergibebyggelse i lo-
kalplaner vurderes at reducere erhvervets
omkostninger til nyt byggeri.
Forslaget om helårsbeboelse på de 27 små
øer vurderes i begrænset omfang at styrke
andre dele af erhvervslivet end turismeer-
hvervet økonomisk på og nær ved de små
øer.
Forslaget om ophævelse af muligheden for
at planlægge for lavenergibebyggelse i lo-
kalplaner har ingen negative økonomiske
konsekvenser for de dele af erhvervslivet,
der står for nyt byggeri.
Forslaget om helårsbeboelse på de 27 små
øer vurderes at have meget begrænsede
økonomiske konsekvenser ved nedgang i
turismeindtægterne på de små øer.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Forslaget om forsøgsordning vil kunne
medføre øget belastning af landskaber og
sårbare og værdifulde landskaber i form af
byggeri og slid fra turistaktiviteter på kyst-
nære arealer.
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede forsøgsordning i planlovens § 5, stk. 1, in-
debærer, at miljøministeren efter ansøgning fra kommunal-
bestyrelser kan meddele op til 10 tilladelser til planlægning
og til meddelelse af landzonetilladelse til konkrete fysiske
projekter.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, som består af repræsen-
tanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet (formand), Miljø-
ministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og
Økonomi- og Indenrigsministeriet. Ansøgninger om forsøg
vil blive behandlet i arbejdsgruppen og forelagt regeringen
til udvælgelse, inden miljøministeren meddeler tilladelse ef-
ter den nye forsøgshjemmel til de valgte projekter.
Den foreslåede ordning giver både mulighed for at tillade
lokalplanpligtige projekter og mindre projekter, der ikke
kræver planlægning men muligvis landzonetilladelse. Min-
15
dre projekter kan have stor betydning i lokalområder, f.eks.
på de små øer.
En eventuel efterfølgende kommunal planlægning eller
sagsbehandling efter planlovens landzonebestemmelser skal
ske efter de almindelige procedurekrav. Hvis elementer i et
projekt på grund af dets begrænsede karakter ikke kræver
hverken planlægning eller landzonetilladelse, vil vilkår stil-
let i forsøgstilladelsen fra miljøministeren være gældende
for realisering af denne del af projektet. Det kan f.eks. være
en facilitet af begrænset omfang i byzone som nogle bænke
eller en facilitet placeret udenfor strandbeskyttelseslinjen og
af et så begrænset omfang, at der ikke kræves landzonetilla-
delse, såsom en udsigtskikkert eller en informationstavle. En
forsøgstilladelse, som den foreslåede, skal ikke miljøvurde-
res efter lov om miljøvurdering af planer og programmer, da
der ikke er tale om en plan eller et program.
Det er kommunerne, der udarbejder og prioriterer indhol-
det og karakteren af projektet, herunder ønsket byggeri og
eventuelle muligheder for natur-, frilufts- og rekreative ople-
velser, tilgængelighed for handicappede turister m.v.
Det er en forudsætning for at komme i betragtning, at
kommunerne alene søger om tilladelse til projekter på area-
ler, som kommunerne selv ejer og på private arealer, f.eks.
privatejede strande, hvor kommunen har indgået aftale med
ejeren herom. Det er op til kommunerne at sikre dette.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 3.1.2.
Et projekt kan have større eller mindre udstrækning, men
afgørende for, om et forsøg vil blive anset som ét projekt er,
at der er tale om et fysisk eller funktionelt/tematisk sam-
menhængende projekt eller et projekt, hvor der er en klar tu-
ristmæssig sammenhæng mellem anlæg på flere adskilte lo-
kaliteter.
I stk. 1 fremgår hvilke forhold, der skal tages i betragtning
ved vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse til et
forsøg.
For det første skal forsøget have potentiale for udvikling
af kyst- og naturturismen og for øget tiltrækning af uden-
landske turister. Der vil således fortrinsvis være fokus på
projekter, der er beliggende kystnært.
De ansøgte projekter kan f.eks. omfatte nye anlæg og faci-
liteter i form af overnatnings-, spise-, oplevelses-, aktivitets-
og servicefaciliteter m.v., der kan skabe grundlag for udvik-
ling og vækst i kyst- og naturturismen i det pågældende om-
råde.
Forsøgene skal også kunne øge tiltrækningen af udenland-
ske turister. Kommunerne skal redegøre herfor i ansøgnin-
gen, f.eks. ved at redegøre for de anlæg og faciliteter m.v.,
der indgår i de ansøgte projekter.
For det andet skal etableringen af konkrete fysiske projek-
ter ske i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter for
at sikre overensstemmelse med de sammenhængende turist-
politiske overvejelser, som typisk fremgår af kommunens
planlægning for turisme og turismestrategier, og for at un-
derstøtte en samlet udvikling i området. Der kan således ik-
ke gives tilladelse til større projekter i ubebyggede, åbne
kyststrækninger, men kun i tilknytning til eksisterende eller
planlagte turismemæssige aktiviteter i overensstemmelse
med kommunalbestyrelsens sammenhængende turistpoliti-
ske overvejelser, så der opstår synergieffekter mellem de
forskellige turismemæssige aktiviteter.
Ved »øvrige turismemæssige aktiviteter« forstås aktivite-
ter målrettet turister, der kan indgå i større sammenhængen-
de turistpolitiske overvejelser i kommunernes planlægning.
For det tredje skal de fysiske projekter være arkitektonisk
indpasset og opføres under særlig hensyntagen til den om-
kringliggende natur og landskabet. Heri ligger, at det skal
sikres, at forsøgene om kyst- og naturturisme er bæredygtige
og etableres under hensyntagen til ressourceanvendelsen, og
at projekterne kan etableres uden at medføre en negativ på-
virkning af naturen og landskabet. Højde, arkitektur m.v. og
indpasning i det omkringliggende landskab og natur vil ind-
gå som et væsentligt hensyn.
Ansøgningerne om forsøg vil blive vurderet ud fra, i hvil-
ket omfang projektet opfylder lovforslagets tre kriterier, der
medvirker til at sikre, at projekterne gennemføres ud fra en
afvejning af interesser i arealanvendelsen. Opfyldelsen af al-
le tre kriterier er således en forudsætning for, at projektet
kan komme i betragtning til en tilladelse efter § 5, stk. 1.
Kommunerne bør i deres ansøgninger redegøre for, hvor-
dan forsøget lever op til ovennævnte krav, herunder hvordan
eventuelle bygninger og anlæg indpasses arkitektonisk i det
omgivende landskab eller turismeområde, og på hvilken må-
de der i forsøget arbejdes med hensyntagen til den omkring-
liggende natur og landskabet.
Der kan med tilladelser meddelt efter forsøgsbestemmel-
sen alene ske fravigelse af de bestemmelser i planloven, som
udtrykkeligt fremgår af forsøgsbestemmelsen samt af de be-
stemmelser, som fremgår af den foreslåede bestemmelse i
naturbeskyttelseslovens § 65 a, jf. lovforslagets § 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, skal sikre, at der
kan godkendes forsøg, uanset kravene i planlovens § 5 b,
stk. 1, nr. 1 og 4, og § 35, stk. 3. Planlovens § 5 b, stk. 1, nr.
1, kræver en særlig planlægningsmæssig eller funktionel be-
grundelse for kystnær lokalisering i kystnærhedszonen, og
planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 4, kræver, at ferie- og fritidsan-
læg i kystnærhedszonen skal lokaliseres efter sammenhæn-
gende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med
eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyg-
gelser. Efter planlovens § 35, stk. 3, må der kun meddeles
landzonetilladelse til byggeri eller ændret anvendelse af
arealer og bygninger i kystnærhedszonen, hvis det ansøgte
har helt underordnet betydning i forhold til de nationale
planlægningsinteresser i kystområderne.
Samtidig skal de udvælgelseskriterier, som fremgår af den
foreslåede forsøgsbestemmelse sikre, at projekterne indpas-
ses i naturen, landskabet m.v.
Ved meddelelse af forsøgstilladelse efter den foreslåede
stk. 1 fraviges anden lovgivning ikke, herunder krav om
byggesagsbehandling.
16
Der henvises dog til bemærkningerne til lovforslagets § 2
nedenfor om mulighederne for fravigelse af regler i naturbe-
skyttelsesloven og ovenfor under lovforslagets almindelige
bemærkninger afsnit 3.1.2.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at miljøministeren ved meddelel-
se af forsøgstilladelse efter stk. 1 til projekter beliggende i
landzone kan lægge særlig vægt på hensynet til udvikling af
kyst- og naturturismen. Den foreslåede bestemmelse har til
formål at gøre det muligt for miljøministeren at tillade, at
kommunalbestyrelsen ved sin efterfølgende afgørelse kan
fravige praksis i landzoneafgørelser for at muliggøre et an-
søgt forsøg, der kan fremme kyst- og naturturismen.
Ansøgninger om forsøg vil blive behandlet i den nedsatte
arbejdsgruppe mellem Erhvervs- og Vækstministeriet (for-
mand), Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Land-
distrikter og Økonomi- og Indenrigsministeriet og forelagt
regeringen til udvælgelse, inden miljøministeren meddeler
tilladelse efter den nye forsøgshjemmel til de valgte projek-
ter.
Tilsvarende foreslås det i § 5, stk. 2, 2. pkt., at kommunal-
bestyrelsen ved eventuel efterfølgende meddelelse af land-
zonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, kan lægge særlig
vægt på hensynet til udvikling af kyst- og naturturismen in-
den for rammerne af forsøgstilladelsen. Herved sikres, at
kommunalbestyrelsen også kan fravige den almindeligt gæl-
dende restriktive praksis på landzoneområdet i overensstem-
melse med forsøgstilladelsen.
Da der er tale om en forsøgsordning, fastsætter den fore-
slåede bestemmelse i § 5, stk. 3, hvornår en forsøgstilladelse
bortfalder, hvis den efter en årrække ikke er udnyttet. En til-
ladelse til forsøg vil således bortfalde, hvis projektet ikke er
påbegyndt inden 5 år efter, at forsøgstilladelse efter bestem-
melsens stk. 1 er meddelt. Baggrunden for den forlængede
forældelsesfrist er, at det kan tage tid at tilvejebringe en øn-
sket planlægning og andre nødvendige tilladelser, og fordi
bygherrer ofte ønsker at justere projekterne, hvilket er mu-
ligt, så længe justeringerne holder sig inden for rammerne af
miljøministerens tilladelse. Det kan imidlertid nødvendiggø-
re fornyet planlægning, hvilket nødvendiggør en længere
tidsfrist for bortfald af en tilladelse end sædvanligt, jf. plan-
lovens § 56, stk. 1, hvorefter en uudnyttet tilladelse bortfal-
der efter 3 år.
Ved påbegyndt forstås, at projektet er fysisk påbegyndt.
Efter forsøgstilladelsens bortfald, kan der ikke vedtages
ny planlægning eller meddeles nye tilladelser, som er nød-
vendige for udmøntning af projektet.
Forsøgstilladelse til projekter kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed, da der er tale om en politisk be-
slutning om, hvad der skal kunne tillades, jf. § 5, stk. 4.
Eventuel efterfølgende planlægning og/eller meddelelse af
landzonetilladelse vil kunne påklages efter de almindelige
regler. Dog foreslås det at begrænse klageadgangen over
landzonetilladelse til retlige spørgsmål, da rammerne for
projekternes indhold er godkendt allerede ved ministerens
forsøgstilladelse og ikke bør kunne prøves yderligere i en
klagesag.
Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 5, giver miljømini-
steren mulighed for at udstede en bekendtgørelse, der inde-
holder nærmere krav til ansøgningsproceduren, herunder
bl.a. krav til indholdet af ansøgningerne, behandlingen og
meddelelse af tilladelse eller afslag på en tilladelse, samt
regler om offentliggørelse, evaluering og indberetning af
forsøg, der gennemføres efter bestemmelsens stk. 1. Der
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger under
afsnit 3.1.2.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at udover en kort
beskrivelse af det påtænkte anlæg, skal den kompetente
myndighed som fastsat efter lovens § 11 i, også offentliggø-
re andre oplysninger, som er relevante for offentlighedens
deltagelse i VVM-processen. Den kompetente myndighed er
ansvarlig for, at VVM-processen gennemføres i overens-
stemmelse med bestemmelserne i planloven og regler fastsat
i medfør heraf.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Det foreslås, at miljøministeren får hjemmel til at fastsæt-
te regler, der præciserer hvilke mindsteoplysninger, der er
relevante for offentlighedens deltagelse i VVM-processen i
forbindelse med den kompetente myndigheds indkaldelse af
ideer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder
til brug for fastlæggelsen af VVM-redegørelsens indhold
(scoping).
Disse mindsteoplysninger vil være:
1) Angivelse af, hvortil kommentarer eller spørgsmål kan
rettes samt nærmere oplysninger om fristerne for frem-
sendelse af bemærkninger eller spørgsmål.
2) Karakteren af eventuelle afgørelser eller udkast til af-
gørelse, hvis et sådant foreligger, samt efter hvilken lov
afgørelsen skal træffes.
3) Hvorvidt de miljøoplysninger, der er indhentet af byg-
herren eller den kompetente myndighed til brug for sa-
gens behandling, er til rådighed for offentligheden.
4) Hvor og hvordan de relevante oplysninger stilles til rå-
dighed.
5) Hvilke foranstaltninger der er truffet med henblik på
offentlighedens deltagelse i VVM-proceduren.
Disse krav følger i øvrigt af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurde-
ring af visse offentlige og private projekters indvirkning på
miljøet (VVM-direktivet).
Til nr. 4
Med bestemmelsen foreslås det, at miljøministeren kan
fastsætte regler om, at det obligatoriske anmeldeskema skal
indberettes digitalt, herunder om anvendelse af særlige digi-
tale formater og digital signatur el. lign.
Det forventes, at den foreslåede bestemmelse vil blive an-
vendt til at fastsætte regler om, at bygherre eller dennes råd-
17
giver skal fremsende anmeldeskemaet digitalt ved en e-mail
til kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.
Anmeldeskemaet betragtes som modtaget, når det er til-
gængeligt for henholdsvis kommunen eller regionen.
Såfremt en kommune eller en region modtager et anmel-
deskema, der ikke er fremsendt digitalt, vil myndigheden
skulle vejlede bygherre eller dennes rådgiver om at fremsen-
de anmeldeskemaet digitalt. Myndigheden vil alene kunne
behandle et anmeldeskema, der er fremsendt digitalt.
Videre foreslås det, at ministeren kan fastsætte regler om,
at anmeldeskemaets forudsatte underskriftskrav kan opfyl-
des på anden måde end ved personlig underskrift. Der kan
således fastsættes regler om, at underskriveren skal anvende
en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågælden-
de, f.eks. digital signatur eller ved, at anmeldeskemaet un-
derskrives som et fysisk dokument, som derefter indscannes
som en pdf-fil, der kan fremsendes ved en e-mail.
Til nr. 5
Som opfølgning på politisk aftale af juni 2014 om en
vækstpakke, initiativ 48 foreslås det, at kommunalbestyrel-
sens mulighed for efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 22, at
stille krav om, at ny bebyggelse skal opføres som lavenergi-
bebyggelse, ophæves.
Forslaget indebærer, at kommunerne fremover i nye lokal-
planer ikke vil kunne stille krav om energistandarder og der-
med heller ikke kan stille krav om energistandarder, der lig-
ger ud over bygningsreglementets almindelige krav.
Vedtagne lokalplaner, der allerede indeholder bestemmel-
ser med hjemmel i lovens § 15, stk. 2, nr. 22, vil fortsat være
gældende, uanset om planlægningen for ny lavenergibebyg-
gelse endnu ikke er realiseret ved en byggetilladelse.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2.
§ 35, stk. 2, udbygges derfor med en henvisning til for-
søgsbestemmelsen, der giver mulighed for at fravige de al-
mindelige regler. Der henvises til lovbemærkningerne til nr.
1 og til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit
3.1.2.
Til nr. 7
Formålet med den foreslåede bestemmelse til § 40 a, stk.
1, er at forbedre mulighederne for lejeres helårsbeboelse af
sommerhuse i sommerhusområder på de 27 små øer, da dis-
se øer har helt særlige vanskeligheder ved at fastholde hel-
årsbeboelse. Som øernes situation er i dag, vil selv tilflyt-
ning af en enkelt familie kunne bidrage positivt til udviklin-
gen på en ø.
Bestemmelsen retter sig mod de samme øer, som modta-
ger ø-tilskud i henhold til § 20 i lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kommuner og støtte efter lovbe-
kendtgørelse nr. 787 af 21. juni 2007 om støtte til de små
øsamfund og omfatter følgende 27 små øer: Aarø, Agersø,
Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Baagø, Barsø, Birk-
holm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur,
Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø,
Skarø, Strynø, Tunø og Venø.
Den foreslåede bestemmelse angår sommerhuse i som-
merhusområder udlagt efter bestemmelserne i planlovens §
34, stk. 3 og 5.
For at kommunalbestyrelsen kan give dispensation til hel-
årsudlejning af et sommerhus, er det en forudsætning, at dis-
pensationen efter kommunalbestyrelsens skøn kan anses at
medvirke til en gunstig udvikling på øen. Kommunalbesty-
relsen har således mulighed for at vurdere, om helårsbeboel-
se i det pågældende sommerhus er ønskelig ud fra kommu-
nale forudsætninger, såsom kommunens ønsker til planlæg-
ningen for udviklingen i området og situationen i området.
Således vil f.eks. sammenhængende turistpolitiske overve-
jelser eller væsentlige hensyn til planlægning, natur og mil-
jø, kunne begrunde afslag på dispensation til helårsudlejning
af et sommerhus i det pågældende område. Omvendt vil
kommunalbestyrelsen kunne vægte hensynet til helårsbebo-
else større end hensynet til modstående hensyn. Kommunal-
bestyrelserne har inden for rammerne heraf bred mulighed
for selv at skønne, om dispensationen vil medvirke til en
gunstig udvikling. Kommunernes praksis kan herved blive
forskellig fra ø til ø. Kommunalbestyrelsen skal som led i
behandlingen af ansøgningen om dispensation vurdere, om
sommerhuset er egnet til helårsbeboelse, dvs. sommerhuset
skal være egnet til helårsbeboelse i relation til størrelse, faci-
liteter, isoleringsgrad og tilstanden. Meget små sommerhu-
se, herunder sommerhuse med lav indre højde, vil således
ikke være omfattet af bestemmelsen. Sommerhuse uden til-
fredsstillende faciliteter til køkken, bad og toilet er heller ik-
ke omfattet af bestemmelserne. Huset skal være egnet til
helårsbeboelse i vinterhalvåret. Ud over førnævnte facilite-
ter betyder det, at det i relation til andre forhold, som f.eks.
isolering, el- og vandinstallationer og opvarmningsfaciliteter
og husets tilstand, skal være egnet til helårsbeboelse også i
vinterhalvåret. Et misligholdt eller skadet sommerhus med
svamp, vand- og stormskader o.lign. er ikke egnet til helårs-
beboelse. Det er dog ikke et krav, at huset lever op til byg-
ningsreglementets til enhver tid gældende isoleringskrav for
helårshuse. Om huset er helårsegnet efter forslagets § 40 a,
er et retligt spørgsmål, der kan prøves ved Natur- og Miljø-
klagenævnet, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.
Anvendelsesskiftet af sommerhuset til helårsbeboelse er
undtaget fra bygningsreglementets krav om byggesagsbe-
handling (krav til isolering m.v.). Det svarer til bestemmel-
sen i planlovens § 41, stk. 1, 2. pkt., og er begrundet i, at
økonomiske omkostninger til yderligere isolering m.v. ikke
skal kunne hindre, at sommerhuset kan udlejes til helårsbe-
boelse.
Bestemmelserne i kap. VII i lov om midlertidig regulering
af boligforholdene finder ikke anvendelse på sommerhuse,
der benyttes til helårsbeboelse efter denne bestemmelse, da
det er op til ejeren at beslutte, om sommerhuset skal udlejes
til helårsbeboelse eller om ejer genoptager anvendelsen som
sommerhus eller selv ønsker at bo i sommerhuset hele året. I
18
sidstnævnte situation er det dog en forudsætning for ejers
helårsbeboelse, at ejer kan få dispensation efter planlovens §
40, stk. 2 til helårsbeboelse i sommerhuset eller opfylder
kravene i planlovens § 41 (pensionistreglen).
Bestemmelsen ændrer ikke i øvrigt på anden lovgivning.
Dispensationen følger huset, så den til enhver tid værende
ejer efter opnået dispensation har mulighed for at annoncere
udlejning af sommerhuset til helårsbeboelse. Ejerskifte er
derfor uden betydning.
Dispensationen bortfalder ved anvendelsesskifte og ved
ejers lovlige ibrugtagning af sommerhuset til egen helårsbe-
boelse. Dispensationen følger således huset og gælder for
den til enhver tid værende ejer af sommerhuset indtil anven-
delsesskift eller ejers lovlige ibrugtagning af sommerhuset
til egen helårsbeboelse. Lejerskifte er uden betydning.
Der skal således ikke søges om fornyet dispensation ved
ejers salg eller anden overdragelse af sommerhuset til en ny
ejer, f.eks. i forbindelse med skilsmisse eller arv, ligesom
dispensationen heller ikke bortfalder ved ejers dødsfald.
Ved anvendelsesskift forstås eksempelvis ejers – eller en
senere ejers – ibrugtagning af sommerhuset til ferieboligfor-
mål efter en lejers fraflytning.
Hvis dispensationen ikke er udnyttet inden 3 år efter, at
den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3 på hinanden
følgende år, bortfalder dispensationen efter de almindelige
regler i planlovens § 56, stk. 1.
Kommunalbestyrelsens afgørelse af en dispensationsan-
søgning efter forslagets § 40 a, kan påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf.
planlovens § 58, stk. 1, nr. 4.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede bestemmelse i § 5.
Til nr. 9
I § 58, stk. 1, nr. 1, indsættes »jf. dog § 5, stk. 4«, da de
almindelige regler for klageadgang fraviges i forhold til kla-
ge over tilladelser til forsøg.
Til § 2
Til nr. 1
Lovforslaget skal muliggøre, at de udvalgte og tilladte
projekter kan udføres og etableres på arealer, der er omfattet
af naturbeskyttelseslovens § 8 om klitfredning og § 15 om
strandbeskyttelseslinjen.
Med lovforslaget vil det være muligt som et forsøg at gen-
nemføre projekter med miljøministerens dispensation fra
klitfredning og strandbeskyttelseslinjen inden for rammerne
af forsøgstilladelsen, selvom der ikke foreligger et særligt
tilfælde, som det kræves i naturbeskyttelseslovens § 65, stk.
1, for at meddele dispensation, og forudsat at projektet er i
overensstemmelse med EU-forpligtelser i forhold til interna-
tionale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter. Der
henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit
3.1.2. og til lovforslagets specielle bemærkninger til § 5.
Den foreslåede bestemmelse henviser til den foreslåede §
5 i planloven, der indeholder en hjemmel for miljøministe-
ren til at meddele tilladelser til op til 10 forsøg efter en ræk-
ke nærmere angivne kriterier.
Den foreslåede bestemmelse i § 65 a, stk. 2, svarer til den
foreslåede bestemmelse i § 65 a, stk. 1, og giver kommunal-
bestyrelsen hjemmel til at meddele dispensation fra lovens
øvrige bygge- og beskyttelseslinjer efter naturbeskyttelses-
lovens §§ 16-19 inden for rammerne af miljøministerens
forsøgstilladelse efter planlovens § 5, stk. 1. Der henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2 og til
lovforslagets specielle bemærkninger til § 5.
Ligesom for tilladelser efter den foreslåede bestemmelse i
planlovens § 5 foreslås det i § 65 a, stk. 3, at meddelte tilla-
delser efter § 65 a, stk. 1 og 2, udløber efter 5 år, hvis de
ikke er fysisk påbegyndt på dette tidspunkt.
Baggrunden for den forlængede frist er, at det kan tage tid
at tilvejebringe en ønsket planlægning og andre nødvendige
tilladelser, og fordi bygherrer ofte ønsker at justere projek-
terne, hvilket er muligt, så længe justeringerne holder sig in-
den for rammerne af miljøministerens tilladelse. Det kan
imidlertid nødvendiggøre fornyet planlægning, hvilket nød-
vendiggør en længere tidsfrist end sædvanligt.
Til nr. 2 og 3
Forsøgstilladelsen til projekter efter planlovens § 5 kan ik-
ke påklages til anden myndighed, da der som det fremgår af
lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 3.1.2.1 er
tale om en politisk beslutning om, hvad der skal kunne tilla-
des.
Ligesom for afgørelser efter planlovens landzonebestem-
melser til projekter i forbindelse med forsøgsordningen fore-
slås det, at klageadgangen over miljøministerens henholds-
vis kommunalbestyrelsens afgørelser om dispensation efter
§ 65 a, stk. 1 og 2, begrænses til retlige spørgsmål, da ram-
merne for projekternes indhold er godkendt allerede ved mi-
nisterens forsøgstilladelse efter den foreslåede bestemmelse
i planlovens § 5 og ikke bør kunne prøves yderligere i en
klagesag.
Til § 3
Til nr. 1
Byggeloven finder anvendelse på opførelse af ny bebyg-
gelse, ved ombygninger og andre forandringer i bebyggelse,
der er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i
medfør af loven udfærdigede bestemmelser, og ved ændrin-
ger i benyttelse af bebyggelse, som ligeledes er væsentlige i
forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven
udfærdigede bestemmelser.
En ændring i benyttelsen af en bebyggelse vil være væ-
sentlig, såfremt anvendelsesændringen medfører, at der ud-
løses skærpede krav til bebyggelsens udformning, indret-
ning eller lignende.
19
Bygningsreglementet, der er udstedt med hjemmel i byg-
geloven, indeholder lempeligere krav til sommerhuse belig-
gende i sommerhusområder.
En anvendelsesændring fra sommerhus til helårsbebyggel-
se er dermed væsentlig, idet byggelovgivningen indeholder
skærpede krav til udformningen af helårsbebyggelse, da
blandt andet energikravene til helårsbebyggelse er væsent-
ligt strengere til helårsbebyggelse end til sommerhusbebyg-
gelse.
Væsentlige anvendelsesændringer er således omfattet af
byggelovens anvendelsesområde. Dette medfører, at væsent-
lige anvendelsesændringer ikke må påbegyndes uden tilla-
delse fra kommunalbestyrelsen i dens egenskab som byg-
ningsmyndighed. Dette gælder uanset, om anvendelsesæn-
dringen kan foretages uden, at der udføres byggearbejder på
bebyggelsen. En ændring i anvendelsen fra sommerhus til
helårsbebyggelse kan dermed efter de gældende regler alene
ske, såfremt der meddeles byggetilladelse hertil.
En ændring fra sommerhus til helårshus vil efter de gæl-
dende regler desuden udløse krav om, at der udføres fysiske
arbejder på huset, således at huset kommer til at leve op til
kravene til helårsbebyggelse.
Den foreslåede ændring af byggelovens § 16, stk. 9 og 10,
medfører, at sommerhuse beliggende i sommerhusområder
med hjemmel i planlovens § 40 a, stk. 1, kan udlejes til hel-
årsbeboelse, uden at det kræver byggetilladelse, og uden at
det enkelte sommerhus skal leve op til reglerne for helårsbe-
byggelse.
Den foreslåede ændring medfører således, at sommerhuse,
der i henhold til planlovens § 40 a, stk. 1, udlejes til helårs-
beboelse, ikke skal leve op til kravene til helårsbeboelse.
Sommerhusene skal således alene leve op til de byggetekni-
ske krav til sommerhuse i sommerhusområder, der fremgår
af bygningsreglementet.
Den foreslåede ændring finder alene anvendelse på som-
merhuse i sommerhusområder beliggende på Aarø, Agersø,
Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Baagø, Barsø, Birk-
holm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur,
Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø,
Skarø, Strynø, Tunø og Venø.
Til § 4
Bestemmelsen i stk. 1, fastsætter en ikrafttrædelsesdato
for lovændringerne.
Af stk. 2 følger, at loven ikke finder anvendelse på lokal-
planforslag, der indeholder krav om lavenergibebyggelse,
som er eller har været i offentlig høring på tidspunktet for
lovens ikrafttræden. For sådanne lokalplanforslag finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Dette skal give kommunerne mulighed for endelig vedta-
gelse af de lokalplaner, som indeholder krav til lavenergibe-
byggelse, hvis de har været i høring, men endnu ikke er en-
deligt vedtaget, når lovændringen træder i kraft.
Vedtagne lokalplaner, der allerede indeholder bestemmel-
ser med hjemmel i lovens § 15, stk. 2, nr. 22, vil fortsat være
gældende, uanset om planlægningen for ny lavenergibebyg-
gelse endnu ikke er realiseret ved en byggetilladelse.
20
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr.
587 af 27. maj 2013, som ændret bl.a. ved § 3 i lov
nr. 1630 af 26. december 2013, § 5 i lov nr. 86 af
28. januar 2014 og senest ved § 2 i lov nr. 742 af
25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 4 indsættes:
»§ 5. Miljøministeren kan efter ansøgning fra
kommunalbestyrelser meddele op til 10 tilladelser
til planlægning og til meddelelse af landzonetilla-
delser til konkrete fysiske projekter, uanset § 5 b,
stk. 1, nr. 1 og 4, og § 35, stk. 3, hvis
1) projekterne har et potentiale for udvikling af
kyst- og naturturismen og for øget tiltrækning af
udenlandske turister,
2) etableringen af de konkrete projekter sker i til-
knytning til øvrige turismemæssige aktiviteter for
at sikre overensstemmelse med de sammenhæn-
gende turistpolitiske overvejelser i kommunens
planlægning for turisme for at understøtte en sam-
let udvikling i området, og
3) projekterne indpasses arkitektonisk og opføres
under særlig hensyntagen til den omkringliggende
natur og landskabet.
Stk. 2. Miljøministeren kan ved meddelelse af til-
ladelse efter stk. 1 til projekter i landzone lægge
særlig vægt på hensynet til udvikling af kyst- og
naturturismen. Kommunalbestyrelsen kan ved ef-
terfølgende meddelelse af tilladelse efter § 35, stk.
1, til projekter tilladt efter stk. 1 lægge særlig vægt
på hensynet til udvikling af kyst- og naturturismen.
Stk. 3. Meddelte tilladelser, jf. stk. 1, vedtagne
lokalplaner og meddelte landzonetilladelser på
baggrund af miljøministerens tilladelse efter stk. 1,
bortfalder 5 år efter, at miljøministerens tilladelse
er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på
dette tidspunkt.
Stk. 4. Miljøministerens afgørelse efter stk. 1 kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed.
21
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35, stk.
1, til projekter tilladt efter stk. 1 kan påklages til
Natur- og Miljøklagenævnet efter kapitel 14 for så
vidt angår retlige spørgsmål.
Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om
ansøgning, offentliggørelse, evaluering og indbe-
retning af forsøg, der gennemføres efter stk. 1.«
§ 11 g. ---
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal for anlæg omfat-
tet af stk. 1 forud for igangsættelsen af arbejdet
med redegørelsen for anlæggets forventede væsent-
lige virkninger på miljøet offentliggøre en kort be-
skrivelse af hovedtrækkene af det påtænkte anlæg
samt indkalde ideer og forslag til brug for fastlæg-
gelsen af redegørelsens indhold. Når redegørelsen
foreligger, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre
denne med henblik på høring af berørte myndighe-
der og offentligheden. Offentliggørelse kan ske
udelukkende digitalt. Kommunalbestyrelsen fast-
sætter en frist for høringen af redegørelsen på
mindst 8 uger.
Stk. 3. ---
2. I § 11 g, stk. 2, 1. pkt., ændres »påtænkte anlæg«
til: »påtænkte anlæg, de relevante oplysninger for
offentlighedens deltagelse i VVM-processen«.
3. I § 11 g indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om,
hvilke mindsteoplysninger der er relevante for of-
fentlighedens deltagelse i VVM-processen.«
§ 11 h. Miljøministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvilke anlæg der er omfattet af § 11 g.
Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov,
er dog altid undtaget. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om, hvilke mindsteoplysninger der
er nødvendige, for at en miljømæssig vurdering
kan foretages, samt fastsætte regler om, at bygher-
ren til anmeldelsen af et projekt skal anvende et
særligt skema.
Stk. 2. ---
4. I § 11 h, stk. 1, 3. pkt., ændres »skema« til: »ske-
ma samt om, at skemaet skal indberettes digitalt,
herunder om anvendelse af særlige digitale forma-
ter og digital signatur el. lign.«
§ 15. ---
Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmel-
ser om:
1-21) ---
22) krav om, at ny bebyggelse skal opføres som lav-
energibebyggelse, jf. § 21 a,
23-25) ---
Stk. 3-11. ---
5. I § 15, stk. 2, ophæves nr. 22.
Nr. 23-25 bliver herefter nr. 22-24.
22
§ 35. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen, jf. § 5, må
tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøg-
te har helt underordnet betydning i forhold til de
nationale planlægningsinteresser i kystområderne,
jf. § 1.
6. I § 35, stk. 3, ændres »jf. § 1« til: »jf. dog § 5«.
7. Efter § 40 indsættes:
Ȥ 40 a. Kommunalbestyrelsen kan dispensere
fra forbuddet i § 40, stk. 1, til en ejers udlejning til
helårsbeboelse af en helårsegnet bolig i et sommer-
husområde på de små øer, hvis dispensationen kan
anses at medvirke til en gunstig udvikling på øen.
Anvendelsesskiftet af boligens benyttelse til hel-
årsbeboelse kræver ikke byggesagsbehandling i
henhold til byggeloven. Bestemmelserne i kap. VII
i lov om midlertidig regulering af boligforholdene
finder ikke anvendelse på boliger, der benyttes til
helårsbeboelse efter denne bestemmelse.
Stk. 2. En dispensation bortfalder ved anvendel-
sesskifte eller ejers lovlige ibrugtagning af som-
merhuset til egen helårsbeboelse.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte små øer omfatter Aarø,
Agersø, Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Baag-
ø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Ende-
lave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø,
Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø,
Tunø og Venø.«
§ 56. En tilladelse eller dispensation efter denne
lov bortfalder, hvis den ikke er udnyttet, inden 3 år
efter at den er meddelt, eller ikke har været udnyt-
tet i tre på hinanden følgende år.
Stk. 2. ---
8. I § 56, stk. 1, ændres »følgende år« til: »følgen-
de år, jf. dog § 5, stk. 3«.
§ 58. Til Natur- og Miljøklagenævnet som sam-
mensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet kan påklages:
1) Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 35,
stk. 1.
2-5) ---
Stk. 2. ---
9. I § 58, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 35, stk. 1« til: »§
35, stk. 1, jf. dog § 5, stk. 4«.
§ 2
23
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 951 af 3. juli 2013, som ændret ved § 2 i lov nr.
1630 af 26. december 2013, § 7 i lov nr. 1631 af
26. december 2013, § 3 i lov nr. 80 af 28. januar
2014 og § 19 i lov nr. 86 af 28. januar 2014, foreta-
ges følgende ændringer:
1. Efter § 65 indsættes:
»§ 65 a. Miljøministeren kan gøre undtagelse fra
bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er nødvendigt
for at realisere en tilladelse til gennemførelse af
projekter, der er tilladt efter § 5 i lov om planlæg-
ning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagel-
se fra bestemmelserne i §§ 16-19, når det er nød-
vendigt for at realisere en tilladelse til gennemfø-
relse af projekter, der er tilladt efter § 5 i lov om
planlægning.
Stk. 3. Meddelte dispensationer efter stk. 1 og 2
bortfalder 5 år efter, at miljøministerens tilladelse
efter § 5 i lov om planlægning er meddelt, hvis
projektet ikke er påbegyndt på dette tidspunkt.«
§ 78. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lo-
ven eller de regler, der udstedes efter loven, kan
påklages til Natur- og Miljøklagenævnet som sam-
mensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og
Miljøklagenævnet efter bestemmelserne i dette ka-
pitel. Afgørelser efter § 73, stk. 5, kan dog ikke på-
klages.
Stk. 2-3. ---
2. I § 78, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a,
stk. 2, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet
efter kapitel 12 for så vidt angår retlige spørgs-
mål.«
Stk. 4. Miljøministerens afgørelser efter § 9, § 11,
stk. 1 og 2, § 27, stk. 1 og 2, § 53, stk. 1, 2 og 4, og
§ 65, stk. 1, kan påklages til Natur- og Miljøkla-
genævnet som sammensat efter § 5, stk. 1, nr. 2, i
lov om Natur- og Miljøklagenævnet efter bestem-
melserne i dette kapitel.
3. I § 78, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Miljøministerens afgørelse efter § 65 a, stk.
1, kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet ef-
ter kapitel 12 for så vidt angår retlige spørgsmål.«
§ 3
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1185 af
14. oktober 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 389
af 2. maj 2012, § 3 i lov nr. 577 af 18. juni 2012, §
1 i lov nr. 640 af 12. juni 2013, lov nr. 346 af 8.
april 2014 og § 2 i lov nr. 552 af 2. juni 2014, fore-
tages følgende ændringer:
24
§ 16. ---
Stk. 2-7. ---
Stk. 9. Økonomi- og erhvervsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om, hvilke bygningstyper der
er undtaget fra teknisk kontrol hos kommunalbe-
styrelsen, jf. stk. 3, og om, hvad der efter denne lov
forstås ved tekniske forhold, jf. stk. 4.
Stk. 10. Økonomi- og erhvervsministeren kan
endvidere fastsætte bestemmelser om, at kommu-
nalbestyrelsen skal registrere oplysninger om fakti-
ske sagsbehandlingstider for ansøgninger om byg-
getilladelse, ibrugtagningstilladelse og andre tilla-
delser, jf. stk. 1 og 6 samt § 16 A og de regler, der
er fastsat i medfør af § 16 B, stk. 1, samt for ansøg-
ninger om dispensation, jf. § 22.
1. I § 16 indsættes efter stk. 8 som nye stykker:
»Stk. 9. Anvendelse af et sommerhus til helårsbo-
lig er ikke omfattet af kravet om byggetilladelse,
hvis sommerhuset udlejes til helårsbeboelse i hen-
hold til planlovens § 40 a, stk. 1. Udlejning til hel-
årsbeboelse i henhold til planlovens § 40 a, stk. 1,
vil i disse tilfælde ikke være at betragte som en
væsentlig anvendelsesændring, der er omfattet af §
2, stk. 1, litra c.
Stk. 10. Bestemmelsen i stk. 9 finder alene an-
vendelse på sommerhuse i sommerhusområder be-
liggende på Aarø, Agersø, Anholt, Askø inkl. Lil-
leø, Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø,
Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjar-
nø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Seje-
rø, Skarø, Strynø, Tunø og Venø.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 11 og 12.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft 1. januar 2015.
Stk. 2. § 1, nr. 5 finder ikke anvendelse på lokal-
planforslag, der indeholder krav om lavenergibe-
byggelse, som er eller har været i offentlig høring
på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For sådanne
lokalplanforslag finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
25