Fremsat den 13. november 2014 af justitsministeren (Mette Frederiksen)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA8440

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L69/20141_L69_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 13. november 2014 af justitsministeren (Mette Frederiksen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af færdselsloven
    (Ændret aldersgrænse for forkortet gyldighedsperiode for kørekort m.v.)
    § 1
    I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af
    11. december 2013, som ændret bl.a. ved lov nr. 373 af
    14. april 2014, lov nr. 457 af 14. maj 2014, og senest ved
    § 12 i lov nr. 736 af 25. juni 2014, foretages følgende
    ændringer:
    1. § 59, stk. 1og 2,affattes således:
    »Kørekort udstedes med en gyldighedstid på 15 år, dog
    højst indtil den pågældende er fyldt 75 år.
    Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte en kortere gyldig-
    hedstid for kørekort til de motorkøretøjer, der er nævnt i
    § 57, stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om gyldig-
    hedstiden for kørekort, der udstedes til personer, der er fyldt
    73 år. Justitsministeren kan endvidere bestemme, at et køre-
    kort, når forholdene taler derfor, skal gælde i kortere tids-
    rum end fastsat i stk. 1.«
    2. I § 60, stk. 2,indsættes efter 5. pkt.:
    »Politiet kan i særlige tilfælde beslutte, at erhvervelse af
    kørekort efter § 56 kan træde i stedet for aflæggelse af en
    kontrollerende køreprøve.«
    3. §§ 60og 60 aophæves, og i stedet indsættes:
    »§ 60. Politiet kan inddrage førerretten, hvis den pågæl-
    dende ikke længere opfylder betingelserne for at få kørekort.
    Hvis en person nægter at medvirke til de undersøgelser eller
    prøver, der er nødvendige til en afgørelse heraf, kan politiet
    straks inddrage førerretten. Spørgsmålet om, hvorvidt den
    pågældende er afhængig af brug af euforiserende stoffer el-
    ler andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædrue-
    lig, kan forlanges indbragt for domstolene. Indbringelsen
    sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.
    § 60 a. Har førerretten været frakendt ubetinget, kan ret-
    ten efter frakendelsestidens udløb kun generhverves, hvis en
    kontrollerende køreprøve bestås.
    Stk. 2. Har førerretten været frakendt ubetinget som følge
    af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, kan
    retten kun generhverves, hvis domfældte har gennemført et
    kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) og har bestå-
    et en kontrollerende køreprøve. Ved ubetinget frakendelse af
    førerretten som følge af spirituskørsel omfattes ansøgeren
    endvidere af reglerne om alkolåse, jf. stk. 3 og § 132 a,
    stk. 1.
    Stk. 3. Generhvervelse i de første 2 år efter frakendelsesti-
    dens udløb er endvidere betinget af, at ansøgeren indtil udlø-
    bet af de 2 år deltager i en alkolåsordning, hvis førerretten
    har været frakendt ubetinget som følge af
    1) spirituskørsel med en promille på over 2,00 eller en al-
    koholkoncentration i udåndingsluften på over 1,00 mg
    pr. liter luft eller
    2) gentagelsestilfælde af spirituskørsel bortset fra anden-
    gangstilfælde med en promille på højst 1,20 eller en al-
    koholkoncentration i udåndingsluften på højst 0,60 mg
    pr. liter luft efter et førstegangstilfælde med en promil-
    le på højst 2,00 eller en alkoholkoncentration i
    udåndingsluften på højst 1,00 mg pr. liter luft.
    Stk. 4. Generhvervelse af førerretten i den i stk. 3 nævnte
    periode (alkolåsperioden) giver alene ret til at føre et eller
    flere køretøjer, hvori der er installeret en alkolås, og som er
    omfattet af alkolåsordningen.
    Stk. 5. Frakendes førerretten ubetinget i alkolåsperioden
    for forhold, der ikke omfatter spirituskørsel, suspenderes al-
    kolåsperioden. Efter frakendelsestidens udløb er
    generhvervelse i en periode svarende til den del af alkolås-
    perioden, der resterede på tidspunktet for frakendelsen, be-
    tinget af, at ansøgeren i den nævnte periode deltager i en al-
    kolåsordning efter stk. 3. Har førerretten været inddraget i
    medfør af § 130, stk. 1, udgør den i 2. pkt. nævnte periode
    den del af alkolåsperioden, der resterede på tidspunktet for
    inddragelsen.
    Stk. 6. Ved overtrædelse af de vilkår for alkolåsordnin-
    gen, som fastsættes i medfør af § 60 e, stk. 2, kan politiet
    Lovforslag nr. L 69 Folketinget 2014-15
    Justitsmin., j.nr. 2014-801-0021
    AA008440
    inddrage førerretten med virkning for resten af alkolåsperio-
    den. Spørgsmålet om inddragelse af førerretten efter 1. pkt.
    kan forlanges indbragt for domstolene efter reglerne i straf-
    felovens § 78, stk. 3.
    Stk. 7. Kørsel i alkolåsperioden i et motordrevet køretøj,
    hvortil der kræves kørekort, og som ikke er omfattet af
    stk. 4, straffes efter § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1.
    Stk. 8. Kontrollerende køreprøve kan aflægges før fraken-
    delsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst af-
    lægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. I sager omfat-
    tet af stk. 3, hvor ansøgeren ikke deltager i en alkolåsord-
    ning, kan den praktiske prøve tidligst aflægges 1 måned før
    alkolåsperiodens udløb.
    Stk. 9. Har domfældte bestået en køreprøve efter det for-
    hold, der gav anledning til tiltalen, skal kontrollerende prøve
    ikke aflægges, hvis prøven er bestået inden for det sidste år
    før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før
    ansøgningen om generhvervelse af førerretten. Beståelse af
    køreprøve fritager ikke for gennemførelse af ANT-kursus.
    Stk. 10. Politiet kan i særlige tilfælde beslutte, at erhver-
    velse af kørekort efter § 56 kan træde i stedet for aflæggelse
    af en kontrollerende køreprøve.
    § 60 b. Er førerretten blevet frakendt betinget, skal føre-
    ren inden for en frist, der fastsættes af politiet, aflægge en
    kontrollerende køreprøve. Er førerretten frakendt betinget
    som følge af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1
    eller 2, skal føreren forinden have gennemført et kursus i al-
    kohol, narko og trafik (ANT-kursus). Førerretten inddrages,
    hvis den kontrollerende køreprøve ikke bestås eller vedkom-
    mende nægter at medvirke til den. Kontrollerende køreprøve
    skal dog ikke aflægges, hvis domfældte har bestået en køre-
    prøve efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen.
    Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af
    ANT-kursus.
    § 60 c. Er kørselsforbud pålagt i medfør af § 127 for for-
    hold omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, 9 eller 11, eller stk. 3,
    kan førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gen-
    nemført fornyet, særlig køreundervisning og har bestået en
    kontrollerende køreprøve.
    Stk. 2. Er kørselsforbud pålagt i medfør af § 127 for for-
    hold omfattet af § 125, stk. 1, nr. 8 eller 9, eller § 126,
    stk. 2, jf. § 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, kan førerretten kun gen-
    gives, hvis føreren forinden har gennemført et kursus i alko-
    hol, narko og trafik (ANT-kursus) og har bestået en kontrol-
    lerende køreprøve.
    Stk. 3. For at generhverve førerretten skal fornyet, særlig
    køreundervisning være gennemført og kontrollerende køre-
    prøve bestået, hvis føreren inden for de første 3 år efter før-
    stegangserhvervelse af førerret har begået en forseelse, for
    hvilken førerretten er frakendt ubetinget
    1) i medfør af § 126, stk. 1, nr. 5,
    2) som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i flere for-
    hold, der hver for sig er omfattet af § 125, stk. 1-3,
    hvoraf et af forholdene er omfattet af stk. 1, nr. 1-4, el-
    ler stk. 3, og dette forhold er begået inden for de første
    3 år efter førstegangserhvervelse af førerret, eller
    3) som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i forhold,
    der er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3, der
    medfører en ubetinget frakendelse af førerretten i med-
    før af § 126, stk. 1, nr. 8 eller 10.
    Stk. 4. Særlig køreundervisning eller ANT-kursus skal
    gennemføres, og kontrollerende køreprøve skal aflægges,
    uanset om domfældte har bestået en køreprøve efter det for-
    hold, der gav anledning til kørselsforbuddet eller den ubetin-
    gede frakendelse.
    § 60 d. Den, hvis førerret midlertidigt eller endeligt er
    inddraget eller frakendt, skal aflevere sit kørekort til politiet.
    § 60 e. Justitsministeren kan fastsætte regler om indholdet
    og gennemførelsen af den kontrollerende køreprøve, kurset i
    alkohol, narko og trafik (ANT-kurset) og den særlige køre-
    undervisning, jf. §§ 60 a-60 c.
    Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om indholdet
    og gennemførelsen af alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3. Ju-
    stitsministeren kan efter forhandling med vedkommende mi-
    nister henlægge sine beføjelser efter 1. pkt. til anden statslig
    myndighed. Justitsministeren kan endvidere henlægge admi-
    nistrationen af de efter 1. og 2. pkt. fastsatte regler til anden
    offentlig myndighed efter forhandling med vedkommende
    minister eller til privat virksomhed og i forbindelse hermed
    fastsætte regler for de pågældendes virksomhed i forbindel-
    se med administrationen af ordningen. Justitsministeren kan
    i øvrigt fastsætte regler om godkendelse af private virksom-
    heder, til hvem opgaver er henlagt efter 3. pkt.
    Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at private
    virksomheder, til hvem opgaver er henlagt efter stk. 2, kan
    foretage behandling af oplysninger om enkeltpersoners rent
    private forhold, herunder videregive sådanne oplysninger til
    en offentlig myndighed, hvis det må anses for nødvendigt af
    hensyn til at gennemføre alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3.
    Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om inddra-
    gelse af førerretten i medfør af § 60, § 60 a, stk. 6, og
    § 60 b.
    Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling
    af gebyr for deltagelse i alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3.«
    4. I § 86 a, stk. 1og 5,indsættes efter »Det Europæiske Fæl-
    lesskabs«: »og Den Europæiske Unions«.
    5. § 86 a, stk. 4,affattes således:
    »Stk. 4. Justitsministeren kan i forbindelse med fastsættel-
    sen af nærmere regler om installatørers, værksteders og kø-
    retøjsfabrikanters adgang til at opnå autorisation til at instal-
    lere, kontrollere og reparere takografen, der er omfattet af de
    forordninger eller direktiver, der er nævnt i stk. 1, eller af
    forskrifter, der er udstedt i medfør af stk. 1, fastsætte vilkår
    om, at installatøren, værkstedet eller køretøjsfabrikanten un-
    derkaster sig tilsyn af en godkendt myndighed, privat orga-
    nisation el.lign., jf. stk. 3.«
    6. I § 118, stk. 8, 3. pkt.,ændres »kontrolapparatet« til:
    »takografen«, og »fartskriverkort« ændres til: »takograf-
    kort«.
    7. § 120 a, stk. 1, nr. 5,affattes således:
    2
    »5) Det Europæiske Fællesskabs forordning om kontrolap-
    paratet inden for vejtransport og Den Europæiske Uni-
    ons forordning om takografer inden for vejtransport el-
    ler«.
    8. § 120 a, stk. 1, nr. 5,affattes således:
    »5) Den Europæiske Unions forordning om takografer in-
    den for vejtransport eller«.
    9. I § 124 c, stk. 1, nr. 4, § 124 c, stk. 3,og § 124 c,
    stk. 4,ændres »70 år« til: »75 år«.
    10. I § 124 f, stk. 1,ændres »fartskriverkort« til: »takograf-
    kort«, og »den digitale fartskriver« ændres til: »takografen«.
    11. I § 125, stk. 1, nr. 7,ændres »kontrolapparatet« til:
    »takografen«.
    12. I § 126, stk. 1, nr. 4,ændres »kontrolapparat« til: »takog-
    raf«.
    13. I § 133 a, stk. 4, nr. 2,indsættes efter »§ 126, stk. 2«: »,
    eller er indgået ved en afgørelse om ubetinget frakendelse
    efter § 126, stk. 1, nr. 7 eller 8«.
    14. I § 133 a, stk. 5, nr. 2,indsættes efter »frakendelse«: »,
    eller flere forhold, der hver for sig er omfattet af § 125,
    stk. 1, nr. 8 eller 9, og som til samtidig pådømmelse har
    medført ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126,
    stk. 1, nr. 7«.
    15. I § 134, stk. 5, 1. pkt.,indsættes efter »Europa-Parlamen-
    tets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts
    2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden
    for vejtransport m.v.«: »med senere ændringer«.
    16. I § 134, stk. 5, 2. pkt.,indsættes efter »Rådets forordning
    (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolappara-
    tet inden for vejtransport med senere ændringer (kontrolap-
    paratforordningen)«: », Europa-Parlamentets og Rådets for-
    ordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer
    inden for vejtransport m.v. (takografforordningen)«.
    17. § 134, stk. 5, 2. pkt.,affattes således:
    »Det samme gælder overtrædelser af Europa-Parlamen-
    tets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar
    2014 om takografer inden for vejtransport m.v. (takograffor-
    ordningen) og Europæisk overenskomst om arbejdet for be-
    sætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR)
    under de omstændigheder, der er nævnt i artikel 19, stk. 2,
    1. pkt., i køre- og hviletidsforordningen.«
    § 2
    I lov nr. 457 af 14. maj 2014 om ændring af
    færdselsloven (Skærpet indsats mod kørsel i påvirket
    tilstand m.v.) foretages følgende ændringer:
    1. § 1, nr. 11,ophæves.
    § 3
    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
    Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.
    Stk. 2. § 1, nr. 4-7, 10-12 og 15-16, træder i kraft den
    2. marts 2015.
    Stk. 3. § 1, nr. 1 og 9, træder i kraft den 1. juni 2015.
    Stk. 4. § 1, nr. 8 og 17, træder i kraft den 2. marts 2016.
    Stk. 5. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
    trædelsen af § 1, nr. 3.
    3
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets baggrund
    2.1. Kørekorts gyldighedstid
    2.2. Kontrollerende køreprøve i forbindelse med
    generhvervelse af førerretten
    2.3. Konsekvensændringer som følge af ny
    takografforordning
    2.4. Justering af reglerne om konfiskation af motor-
    drevet køretøj
    3. Kørekorts gyldighedstid
    3.1. Gældende ret
    3.2. Den sundhedsfaglige baggrund for
    aldersscreening
    3.3. Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende for-
    højelse af aldersgrænsen
    3.4. Arbejdsgruppens overvejelser om tiltag, som
    kan mindske risikoen for færdselssikkerheden
    3.5. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets
    udformning
    4. Kontrollerende køreprøve i forbindelse med
    generhvervelse af førerretten
    4.1. Gældende ret
    4.2. Lovforslagets udformning
    5. Konsekvensændringer som følge af ny takograffor-
    ordning
    5.1. Gældende ret
    5.2. Lovforslagets udformning
    6. Justering af reglerne om konfiskation af motordrevet
    køretøj
    6.1. Gældende ret
    6.1. Lovforslagets udformning
    7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    8. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet mv.
    9. Administrative konsekvenser for borgerne
    10. Miljømæssige konsekvenser
    11. Forholdet til EU-retten
    12. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    13. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Med lovforslaget foreslås det at hæve aldersgrænsen for,
    hvornår kørekort ikke længere kan udstedes med en almin-
    delig gyldighedsperiode på 15 år, men kun kan udstedes
    med en forkortet gyldighedsperiode, fra 70 år til 75 år. Hvis
    lovforslaget vedtages, vil aldersgrænsen for, hvornår køre-
    kortindehavere skal gennemgå et obligatorisk lægetjek i for-
    bindelse med ansøgning om fornyelse af kørekortet, admini-
    strativt blive hævet tilsvarende. De foreslåede ændringer ve-
    drører alene kørekort til ”gruppe 1-køretøjer”, som er almin-
    delig bil, knallert og motorcykel, idet der gælder særlige
    regler for kørekort til ”gruppe 2-køretøjer”, som er de store
    og tunge køretøjer, såsom bus, lastbil mv.
    Med lovforslaget foreslås det endvidere, at personer, som
    har fået frakendt førerretten ubetinget, i særlige tilfælde kan
    fritages for kravet om kontrollerende køreprøve som betin-
    gelse for generhvervelse af førerretten, hvis vedkommende
    erhverver kørekort efter de almindelige regler om erhvervel-
    se af kørekort i færdselslovens § 56. Dette vil f.eks. have be-
    tydning for personer, der har mistet førerretten til motorcy-
    kel og som på grund af et efterfølgende opstået handicap ik-
    ke længere kan køre på motorcykel og derfor ikke har mu-
    lighed for at generhverve førerretten til motorcykel. Med
    lovforslaget foreslås det, at politiet i særlige tilfælde kan be-
    slutte, at sådanne personer kan erhverve kørekort til andre
    køretøjskategorier efter de almindelige regler om erhvervel-
    se af kørekort.
    Med lovforslaget foreslås desuden en række konsekvensæn-
    dringer som følge af vedtagelsen af Europa-Parlamentets og
    Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om
    takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets
    forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for
    vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rå-
    dets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af vis-
    se sociale bestemmelser inden for vejtransport (takograffor-
    ordningen).
    Det foreslås bl.a., at hjemlen til at fastsætte nærmere regler
    om autorisation af værksteder og installatører udvides til og-
    så at omfatte køretøjsfabrikanter. Derudover foretages en
    række justeringer af sproglig karakter.
    For at skabe en bedre sammenhæng mellem de forskellige
    bestemmelser i færdselsloven om obligatorisk konfiskation
    af motordrevet køretøj i tilfælde af spiritus- eller narkokør-
    sel foreslås endelig en justering af de pågældende regler om
    obligatorisk konfiskation.
    2. Lovforslagets baggrund
    2.1. Kørekorts gyldighedstid
    Den nuværende aldersgrænse på 70 år for obligatorisk for-
    nyelse af kørekort og indlevering af lægeattest har i den se-
    nere tid været genstand for en del debat. Regeringen har
    bl.a. i det lys fundet anledning til at overveje, om der kan
    være behov for at ændre aldersgrænsen.
    Den gældende ordning om obligatorisk fornyelse af kørekort
    og indlevering af lægeattest for personer, der er fyldt 70 år
    på tidspunktet for udstedelsen af kørekortet, har et færdsels-
    sikkerhedsmæssigt sigte, og det er vigtigt for regeringen, at
    der er sundhedsfagligt belæg for et forslag om at hæve al-
    dersgrænsen for, hvornår kørekort skal udstedes med forkor-
    tet gyldighedstid.
    4
    En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Justitsmi-
    nisteriet, Rigspolitiet og Sundhedsstyrelsen har derfor af-
    dækket området og har på den baggrund udarbejdet »Rap-
    port om fornyelse af kørekort til personer over 70 år«, der
    den 9. oktober 2014 er sendt til Folketingets Retsudvalg.
    Det fremgår af rapporten, at det er arbejdsgruppens opfattel-
    se, at der fortsat bør være en fast aldersgrænse, hvorefter kø-
    rekort udstedes med en kortere gyldighedsperiode end de
    normale 15 år med henblik på, at det i forbindelse med for-
    nyelse af kørekortet undersøges, om den pågældende fortsat
    opfylder de helbredsmæssige betingelser for at have køre-
    kort.
    Arbejdsgruppen konkluderer i den forbindelse, at der ikke
    ses at være et snævert, nærmere videnskabeligt belæg for at
    pege på en bestemt ny aldersgrænse.
    Det er efter en samlet vurdering i lyset af det, der er anført i
    arbejdsgruppens rapport, regeringens opfattelse, at det vil
    være færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt at hæve alders-
    grænsen for, hvornår kørekort skal udstedes med forkortet
    gyldighedstid, og for indlevering af lægeattest i den forbin-
    delse til 75 år. Færdselslovens § 59, stk. 1 og 2, foreslås ved
    lovforslagets § 1, nr. 1, ændret i overensstemmelse hermed.
    2.2. Kontrollerende køreprøve i forbindelse med
    generhvervelse af førerretten
    Efter færdselslovens § 60, stk. 2, kan førerretten efter en
    ubetinget frakendelse kun generhverves efter frakendelsesti-
    dens udløb, hvis en kontrollerende køreprøve bestås, eller
    hvis domfældte inden for det sidste år før frakendelsestidens
    udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om
    generhvervelse af kørekort består en køreprøve. Det er i den
    forbindelse forudsat, at den kontrollerende køreprøve skal
    angå samme køretøjskategori, som vedkommende var i be-
    siddelse af kørekort til forud for frakendelsen af førerretten.
    Det indebærer, at der i praksis ikke er mulighed for – efter
    frakendelsestidens udløb – at erhverve førerret til en anden
    køretøjskategori, før en kontrollerende køreprøve til den ka-
    tegori, man havde kørekort til forud for frakendelsen, er be-
    stået.
    Rigspolitiet har over for Justitsministeriet påpeget, at den
    nuværende fortolkning af færdselslovens § 60, stk. 2, kan gi-
    ve anledning til uhensigtsmæssigheder i situationer, hvor en
    person kommer til skade og derfor ikke har fysisk mulighed
    for at generhverve førerretten til den køretøjskategori, som
    vedkommende havde kørekort til før frakendelsen, eller i si-
    tuationer, hvor den, der er frakendt førerretten, af andre år-
    sager ikke længere ønsker at være indehaver af kørekort til
    den køretøjskategori, som vedkommende var i besiddelse af
    kørekort til forud for frakendelsen. Det gælder f.eks. for en
    person, som har mistet førerretten til motorcykel, og som –
    efter den gældende praksis – efter frakendelsestidens udløb
    kun kan generhverve førerretten ved at aflægge en kontrolle-
    rende køreprøve til motorcykel, og som derfor ikke har mu-
    lighed for siden – f.eks. efter at være blevet ramt af et handi-
    cap, som gør, at den pågældende ikke er i stand til at føre en
    motorcykel – at erhverve kørekort til bil.
    Det foreslås på den baggrund ved lovforslagets § 1, nr. 2 og
    3, at færdselsloven ændres, således at førerretten efter fra-
    kendelsestidens udløb også kan generhverves, hvis politiet
    beslutter, at erhvervelse af kørekort efter færdselslovens al-
    mindelige regler kan træde i stedet for aflæggelse af en kon-
    trollerende køreprøve. Vedkommende vil i disse tilfælde
    kunne generhverve førerretten ved at erhverve kørekort efter
    færdselslovens § 56. Det vil i praksis navnlig dreje sig om
    situationer, hvor vedkommende erhverver kørekort til en an-
    den køretøjskategori, end den pågældende havde kørekort til
    forud for frakendelsen.
    2.3. Konsekvensændringer som følge af ny takografforord-
    ning
    Europa-Parlamentet og Rådet har med forordning (EU) nr.
    165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vej-
    transport (takografforordningen) vedtaget en forordning, der
    skal afløse Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. de-
    cember 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport
    med senere ændringer (kontrolapparatforordningen).
    Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 4-8, 10-12 og 15-17,
    at der foretages de ændringer i færdselsloven, som den nye
    takografforordning giver anledning til. Det foreslås bl.a., at
    hjemlen til at fastsætte nærmere regler om autorisation af
    værksteder og installatører udvides til også at omfatte køre-
    tøjsfabrikanter. Derudover foretages en række justeringer af
    sproglig karakter.
    2.4. Justering af reglerne om konfiskation af motordrevet
    køretøj
    Det foreslås med lovforslaget, at konfiskation skal ske, når
    føreren har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkohol-
    koncentration i blodet under eller efter kørslen over 1,20
    promille (eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften
    under eller efter kørslen over 0,60 mg pr. liter luft) eller kør-
    sel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, syg-
    dom mv. (det nye forhold), og hvor den pågældende tidlige-
    re inden for de seneste 3 år, før det nye forhold er begået,
    har gjort sig skyldig i flere forhold, hvoraf et vil kunne hen-
    føres under § 125, stk. 1, nr. 8 (om spirituskørsel med en al-
    koholkoncentration i blodet under eller efter kørslen over
    0,50 promille og under 1,20 promille eller en alkoholkon-
    centration i udåndingsluften under eller efter kørsel over
    0,25 mg pr. liter luft og under 0,60 mg pr. liter luft) eller nr.
    9 (om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende
    stoffer i strid med anvisning i lovlig recept, eller under på-
    virkning af opstemmende eller bedøvende midler, mv., som
    gør, at vedkommende er ude af stand til at tage vare på køre-
    tøjet på fuldt betryggende måde, jf. færdselslovens § 54,
    stk. 1, 2. pkt., og § 54, stk. 2, hvor der ikke foreligger skær-
    pende omstændigheder), som isoleret set alene ville kunne
    udløse en betinget frakendelse af førerretten, men som i den
    konkrete sag sammen med andre forhold er indgået ved af-
    5
    gørelsen om ubetinget frakendelse efter § 126, stk. 1, nr. 7,
    eller er begået i prøvetiden og derfor har udløst ubetinget
    frakendelse efter § 126, stk. 1, nr. 8.
    Det foreslås endvidere, at konfiskation skal ske, når føreren
    har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncen-
    tration i blodet under eller efter kørslen over 1,20 promille
    (eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller
    efter kørslen over 0,60 mg pr. liter luft) eller kørsel under
    påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv.
    (det nye forhold), og hvor den pågældende tidligere inden
    for de seneste 5 år, før det nye forhold er begået, har gjort
    sig skyldig i flere forhold af nærmere angivet karakter, som
    isoleret set alene ville udløse en betinget frakendelse af fø-
    rerretten, men som til samtidig påkendelse indebærer, at fø-
    rerretten skal frakendes ubetinget efter § 126, stk. 1, nr. 7
    (de tidligere forhold).
    Baggrunden for lovforslaget er, at Justitsministeriet er blevet
    opmærksom på nogle uhensigtsmæssigheder i sammenhæn-
    gen mellem reglerne for obligatorisk konfiskation af motor-
    drevet køretøj for overtrædelse af reglerne i færdselslovens
    § 53 og § 54, stk. 1 og 2, om spiritus- og narkokørsel.
    Disse uhensigtsmæssigheder søges afhjulpet ved at udvide
    det område, hvor det er en obligatorisk følge af nye forhold
    af kørsel under påvirkning af spiritus og bevidsthedspåvir-
    kende stoffer, at der skal ske obligatorisk konfiskation af et
    motordrevet køretøj.
    De tidligere forhold (jf. ovenfor) drejer sig for det første om
    spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under
    eller efter kørslen over 0,50 promille og under 1,20 promille
    (eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller
    efter kørsel over 0,25 mg pr. liter luft og under 0,60 mg pr.
    liter luft). Det drejer sig desuden om kørsel under påvirk-
    ning af bevidsthedspåvirkende stoffer, som er klassificeret
    som farlige for færdselssikkerheden, og som er indtaget i
    henhold til en lovlig recept, men hvor indtagelsen ikke er
    sket i overensstemmelse med recepten. Endelig drejer det
    sig om kørsel i tilfælde, hvor føreren på grund af sygdom,
    svækkelse, overanstrengelse, mangel på søvn, påvirkning af
    opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsa-
    ger befinder sig i en sådan tilstand, at vedkommende er ude
    af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende måde, uden
    at der foreligger skærpende omstændigheder. Tidligere for-
    hold af den omhandlede karakter vil isoleret set – ud over en
    bøde – efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 8 og 9, udløse
    betinget frakendelse af førerretten i førstegangstilfælde, hvis
    der kun er ét forhold til påkendelse, mens flere forhold af
    den omhandlede karakter til samtidig påkendelse indebærer,
    at førerretten frakendes ubetinget, jf. færdselslovens § 126,
    stk. 1, nr. 7.
    Hvis der i forbindelse med et forhold af en karakter, som er
    benævnt som nyt forhold ovenfor, er tale om, at den pågæl-
    dende inden for de seneste tre år har begået ét enkelt tidlige-
    re forhold af en karakter som benævnt tidligere forhold
    ovenfor, skal der ske konfiskation af køretøjet, mens der –
    som reglerne er udformet – ikke skal ske obligatorisk konfi-
    skation, hvis der i forbindelse med påkendelse af et sådant
    nyt forhold er tale om, at den pågældende har begået flere
    tidligere forhold alene af den omhandlede karakter eller
    sammen med andre forseelser end spiritus- og narkokørsel,
    eller har begået et sådant forhold i prøvetiden, jf. § 126, stk.
    1, nr. 7 og 8.
    3. Kørekorts gyldighedstid
    3.1. Gældende ret
    3.1.1. Det fremgår af færdselslovens § 59, stk. 1, 1. pkt., at
    kørekort udstedes med en gyldighedstid på 15 år, dog højst
    indtil den pågældende er fyldt 70 år. Er den pågældende på
    det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 65 år, men ik-
    ke 70 år, udstedes kørekortet med en gyldighedstid på 5 år,
    jf. færdselslovens § 59, stk. 1, 2. pkt.
    Bestemmelsen om, at kørekort udstedes med en gyldigheds-
    tid på 15 år, har fundet anvendelse siden 19. januar 2013, og
    blev indført ved lov nr. 1551 af 21. december 2010 om æn-
    dring af færdselsloven (Implementering af dele af tredje kø-
    rekortdirektiv, ændring af gyldighedstiden for kørekort).
    Tidligere blev kørekort udstedt med en gyldighedstid, indtil
    ansøgeren fylder 70.
    3.1.2. Endvidere fremgår det af færdselslovens § 59, stk. 2,
    1. pkt., at justitsministeren fastsætter bestemmelser om gyl-
    dighedstiden for kørekort, der udstedes til personer, der er
    fyldt 70 år.
    På den baggrund er det fastsat i § 82, stk. 1, i bekendtgørelse
    nr. 12 af 10. januar 2013 om kørekort (kørekortbekendtgø-
    relsen) med senere ændringer, at hvis ansøgeren på det tids-
    punkt, hvor kørekort udstedes, er fyldt 65 år, men ikke 70
    år, udstedes kørekort til samtlige kategorier samt kørekort til
    erhvervsmæssig personbefordring og traktor/motorredskab
    med en gyldighedstid på fem år. For så vidt angår ansøgere,
    der på tidspunktet, hvor kørekortet udstedes, er fyldt 70 år,
    er det i kørekortbekendtgørelsens § 82, stk. 2, fastsat, at hvis
    ansøgeren er fyldt 70 år, men ikke 71 år, udstedes kørekortet
    med en gyldighedstid på fire år, mens det for ansøgere, der
    er fyldt 71 år, men ikke 72 år, udstedes med en gyldigheds-
    tid på tre år. For ansøgere, der er fyldt 72 år, men ikke 80 år,
    udstedes kørekortet med en gyldighedstid på to år, mens det
    for ansøgere, der er fyldt 80 år, udstedes med en gyldigheds-
    tid på et år.
    3.1.3. Det er i kørekortbekendtgørelsens § 93, stk. 3, 4. pkt.,
    fastsat, at hvis ansøgeren på tidspunktet for kørekortets ud-
    stedelse er fyldt 70 år, eller der ansøges om fornyelse på
    baggrund af, at kørekortet udløber som følge af, at
    ansøgeren fylder 70 år, skal ansøgningen om fornyelse af
    kørekortet vedlægges en lægeattest. Denne bestemmelse er
    indsat med hjemmel i færdselslovens § 56, stk. 5, hvorefter
    justitsministeren fastsætter bestemmelser om betingelser for
    at få udstedt kørekort.
    6
    Derimod er fornyelse af kørekort (til gruppe 1-køretøjer) til
    personer under 70 år som udgangspunkt ikke betinget af
    indlevering af lægeattest, medmindre gyldighedstiden er in-
    dividuelt fastsat efter kørekortbekendtgørelsens § 83, stk. 1,
    som følge af ansøgerens helbredsmæssige forhold.
    3.1.4. Det er som udgangspunkt kommunen, der træffer af-
    gørelse i sager om fornyelse af kørekort. En ansøgning om
    fornyelse af kørekort skal således indleveres til kommunen
    og skal vedlægges en lægeattest, hvis kørekortet skal forny-
    es, når ansøgeren er fyldt 70 år, eller der søges om fornyelse
    på baggrund af, at kørekortets gyldighedstid udløber som
    følge af, at ansøgeren fylder 70 år. Hvis lægeattesten inde-
    holder andre anmærkninger end vedrørende synsstyrke, eller
    hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at ansøgeren ikke op-
    fylder betingelserne for synsevne, jf. kørekortbekendtgørel-
    sens § 32, stk. 1, 2. pkt., vil afgørelsen om fornyelse af køre-
    kort dog ikke kunne træffes af kommunen, men vil i stedet
    skulle træffes af politiet.
    I visse tilfælde forelægger politiet oplysningerne i lægeat-
    testen for Sundhedsstyrelsen. De nærmere regler for, hvor-
    når politiet skal forelægge sagen for Sundhedsstyrelsen,
    fremgår af bilag 1 til cirkulære af 1. februar 2013 om køre-
    kort (kørekortcirkulæret) med senere ændringer.
    3.1.5. Det følger af færdselslovens § 124 c, stk. 3, at perso-
    ner, der er fyldt 70 år, skal betale 50 kr. for fornyelse af kø-
    rekort. Det fremgår endvidere af færdselslovens § 124 c, stk.
    1, nr. 4, at det almindelige beløb på 155 kr. for fornyelse af
    kørekort til lille lastbil, lastbil, lille bus, bus samt henholds-
    vis lille lastbil, lastbil, lille bus og bus med stort påhængskø-
    retøj alene gælder for ansøgere, der ikke er fyldt 70 år. An-
    søgere, der er fyldt 70 år, og som ønsker kørekortet til disse
    kategorier fornyet, skal således alene betale 50 kr. herfor.
    Det er desuden i færdselslovens § 124 c, stk. 4, fastsat, at
    fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som følge af an-
    søgerens helbredsmæssige forhold, sker uden betaling, så-
    fremt ansøgeren ikke er fyldt 70 år.
    3.1.6. Den nuværende aldersgrænse på 70 år for obligatorisk
    fornyelse af kørekort og indlevering af lægeattest blev indsat
    i færdselsloven (som § 18) ved lov nr. 198 af 8. juni 1966
    om ændringer i færdselsloven.
    Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at kørekort
    (eller førerbeviser) tidligere var gyldige i 5 år fra udstedel-
    sesdagen, men for personer over 70 år kunne kørekortet ud-
    stedes med en kortere gyldighedsperiode, ligesom gyldig-
    hedsperioden kunne reduceres, hvis konstaterede eller for-
    modede mangler ved den pågældende ansøgers legemlige
    eller åndelige sundhed talte derfor, jf. Folketingstidende
    1965-66, Tillæg A, sp. 1434.
    Reglerne om, at kørekort kunne udstedes med en kortere
    gyldighedstid til personer over 70 år, blev indført ved færd-
    selsloven fra 1955, jf. lov nr. 153 af 24. maj 1955. I be-
    mærkningerne til lovforslaget, jf. Folketingstidende
    1954-55, Tillæg A, sp. 261, henvises til det lovforslag, som
    indgik i betænkning nr. 91/1954 angående revision af færd-
    selsloven og loven om motorkøretøjer. Udvalget havde fore-
    slået, at kørekort fremover skulle gælde i fem år fra udsted-
    elsesdagen, men med mulighed for at forkorte gyldighedsti-
    den for kørekort udstedt til personer, der var fyldt 70 år, jf.
    betænkningens side 19. Det fremgår af betænkningens side
    55, at baggrunden for forslaget var, at når en person er fyldt
    70 år, forøges svækkelsen af helbredet (syn, hørelse, hjerte-
    lidelser mv.) ofte så meget, at det er naturligt at forlange
    hyppigere fornyelse og dermed hyppigere lægeundersøgel-
    ser.
    Sagsgangen i forbindelse med kørekortfornyelse var efter de
    regler, som var gældende forud for 1966-loven, at ansøge-
    ren, hver gang kørekortet skulle fornyes (også før ansøge-
    rens fyldte 70. år), skulle indlevere en lægeattest for den for-
    nødne åndelige og legemlige førlighed til politiet, hvorefter
    politiet traf afgørelse om, hvorvidt ansøgeren kunne fritages
    for at aflægge en ny køreprøve. Der ses i den forbindelse ik-
    ke fastsat særlige krav for fornyelse af kørekort til personer
    over 70 år.
    Baggrunden for at ændre gyldighedsperioden fra 5 år til in-
    dehaverens fyldte 70. år var bl.a., at man ville varetage hen-
    synet til ansøgeren, som dels skulle afholde udgifterne til
    fornyelse af kørekortet, dels skulle bruge ressourcer på at
    henvendelse sig personligt på tre forskellige steder (hos læ-
    gen, fotografen og politiet), jf. Folketingstidende 1965-66,
    Tillæg A, sp. 1434 f.
    Endvidere medførte det store antal fornyelser af kørekort et
    betydeligt arbejde for politiet. Det fremgår af lovforslaget, at
    i 1964 udgjorde det samlede antal udstedte førerbeviser for
    hele landet ca. 360.000, hvoraf ca. 237.000 var fornyelser.
    Hertil kommer, at der i perioden fra 20. marts 1962 til 1. fe-
    bruar 1965 alene blev givet afslag på ansøgninger om forny-
    else eller udvidelse af kørekortet i 539 sager under henvis-
    ning til legemlige eller psykiske årsager. Der henvises her-
    ved til Folketingstidende 1965-66, Tillæg A, sp. 1435.
    Det blev på den baggrund vurderet, at omfanget af det arbej-
    de, der blev anvendt på sager om fornyelse af kørekort, ikke
    stod i rimeligt forhold til værdien af de fornyede lægeunder-
    søgelser hvert femte år, jf. Folketingstidende 1965-1966, til-
    læg A, sp. 1435.
    De nye regler om længere gyldighedstid på kørekort skulle
    dog ikke finde anvendelse på førerret til erhvervsmæssig
    personbefordring, idet hensynet til passagererne talte for, at
    der fortsat med mellemrum skulle føres kontrol med fører-
    bevisindehaverens helbred og vandel, jf. Folketingstidende
    1965-66, sp. 3487, og Tillæg A, sp. 1435.
    Det fremgår endvidere af lovforslaget, at de foreslåede reg-
    ler havde været drøftet med en række myndigheder og orga-
    nisationer, herunder Sundhedsstyrelsen, forud for lovforsla-
    gets fremsættelse, jf. Folketingstidende 1965-66,Tillæg A,
    sp. 1433. Det fremgår derimod ikke, hvorfor valget ved fast-
    sættelsen af aldersgrænsen for kørekorts gyldighed netop
    7
    faldt på 70 år. Den daværende justitsminister oplyste imid-
    lertid under 1. behandlingen af lovforslaget, at man – som
    retstilstanden var på daværende tidspunkt – ikke kunne være
    sikker på at få kørekortet fornyet for 5 år, når man blev 70
    år, men at det sædvanligvis blev fornyet for en 2-3-årig peri-
    ode, jf. Folketingstidende 1965-66, sp. 3782 f. Endvidere
    henviste justitsministeren til, at Sundhedsstyrelsen i forbin-
    delse med overvejelserne til brug for lovforslaget havde er-
    klæret, at man under hensyn til de dermed forbundne lettel-
    ser og besparelser for administrationen og publikum i prin-
    cippet var velvilligt stemt over for tanken om en længere
    gyldighedsperiode på 10 år eller mere under forudsætning
    af, at der ikke ville ske ændring i reglerne vedrørende første
    udstedelse af førerbevis, at ordningen kun skulle vedrøre fø-
    rere, der har fået førerbevis på grundlag af »blank attest«, og
    at ordningen ikke skulle gælde erhvervsmæssigt førerbevis,
    der kun burde gælde i 5 år.
    Endvidere blev det oplyst, at Sundhedsstyrelsen pegede på,
    at lægelovens § 12 og færdselslovens § 15 skulle indskærpes
    over for de relevante parter. Lægelovens § 12 havde på da-
    værende tidspunkt et indhold, der i vidt omfang svarer til
    indholdet af den gældende § 44 i lov om autorisation af
    sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (auto-
    risationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august
    2011. Bestemmelsen fastsætter en pligt for lægen til at søge
    faren afbødet, når lægen i sin virksomhed får kendskab til
    personer, der udsætter andres liv og helbred for nærliggende
    fare. Dette kan ske ved henvendelse til personen selv eller
    om fornødent til Sundhedsstyrelsen. Færdselslovens § 15 in-
    deholdt på daværende tidspunkt et forbud mod at føre mo-
    torkøretøj, hvis kørslen på grund af sygdom eller lignende
    ikke kunne ske på betryggende måde. Bestemmelsen er i
    dag videreført i færdselslovens § 54, stk. 2.
    Der var i Folketinget bred enighed om at øge gyldighedsti-
    den for kørekort, men det blev diskuteret, om 70 år var den
    rette aldersgrænse, eller om den skulle sættes ved 50, 55 el-
    ler 60 år. Der blev under udvalgsbehandlingen af lovforsla-
    get (L 121, folketingsåret 1965-1966) fremsat ændringsfor-
    slag om, at grænsen skulle sættes ved 60 år, men forslaget
    opnåede ikke flertal, jf. Folketingstidende 1965-66, sp.
    6029.
    Justitsministeren oplyste under 2. behandling af lovforsla-
    get, at forslaget om en aldersgrænse på 70 år burde oprethol-
    des, dels fordi reglerne i Danmark herved ville være i nøjere
    overensstemmelse med reglerne i Sverige og (dengang)
    Vesttyskland (hvor kørekort var livsvarige), hvorfra Dan-
    mark havde den største biltrafik, dels fordi det på baggrund
    af en afvejning af de forskellige hensyn – herunder til de be-
    sparelser, ændringen ville medføre – måtte anses for ube-
    tænkeligt at sætte grænsen ved de 70 år. Ministeren henviste
    til en svensk undersøgelse, som omfattede samtlige tilfælde
    af akut optrædende sygdomme hos motorførere i perioden
    1959-63 i tre svenske len. Resultatet af undersøgelsen var, at
    akut indtrædende sygdom havde medført 41 trafikulykker
    eller 1 promille af samtlige trafikulykker, og ingen af de 41
    ulykker var med dødelig udgang. Det blev skønnet, at i kun
    ca. halvdelen af de 41 ulykker ville det have været muligt
    gennem forudgående lægekontrol at diagnosticere en færd-
    selssikkerhedsmæssig farlig sygdom. Justitsministeren op-
    lyste videre, at det i undersøgelsen blev udtalt, at sygdom
    som årsag til trafikulykker var en så sjælden foreteelse og
    den teoretiske mulighed for at forebygge denne type af ulyk-
    ker så begrænset, at denne årsag alene ikke kunne motivere
    vidtgående administrative foranstaltninger ud over, hvad
    man allerede havde i Sverige. Der henvises herved til Folke-
    tingstidende 1965-66, sp. 6023-6024.
    3.2. Den sundhedsfaglige baggrund for aldersscreening
    3.2.1. Den arbejdsgruppe, som er nævnt ovenfor under pkt.
    2.1, anfører i sin rapport, afsnit 5.1, at regelmæssige lægeun-
    dersøgelser af kørekortansøgeres helbredsforhold – ligesom
    tilsvarende undersøgelser af f.eks. piloter, lokomotivførere
    og søfolk – helt grundlæggende har til formål at få konstate-
    ret eventuelle sygdomme af mulig betydning for færdsels-
    sikkerheden.
    3.2.2. Effekten af regelmæssige undersøgelser af køre-
    kortansøgeres helbredsforhold er undersøgt i en række sam-
    menhænge.
    En række af disse undersøgelser har peget på, at den nuvæ-
    rende screeningsordning er en dyr ordning med for mange
    negative konsekvenser. Der er herunder peget på, at der ikke
    er belæg for effekten af den nuværende screeningsordning,
    idet ældre bilister ikke er overrepræsenterede i ulykkesstati-
    stikkerne, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage en
    screening af samtlige ældre bilister.
    Omvendt har Havarikommissionen for Vejtrafikulykker i
    rapporten »Ulykker med ældre bilister« i 2012 konkluderet,
    at proceduren for kørekortfornyelse ser ud til at fungere, og
    at der ikke er belæg for, at der bør strammes op på denne.
    Det fremgår desuden af rapporten, at flere undersøgelser har
    vist, at ældre bilister ikke er mere farlige i trafikken end an-
    dre aldersgrupper, men at deres ulykkesbillede adskiller sig
    fra andre aldersgruppers. F.eks. involveres ældre hyppigere i
    ulykker i kryds, men det opvejes i vidt omfang af, at der er
    ulykkestyper, som de sjældent er involveret i, som f.eks.
    eneulykker og ulykker under spirituspåvirkning. I den for-
    bindelse konkluderes det, at de ældre typisk kører forsigtigt,
    og at risikovillighed ikke optræder som en bagvedliggende
    faktor hos de ældre i de ulykker, som HVU undersøgte, lige-
    som manglende agtpågivenhed kun ses i et enkelt tilfælde.
    For en nærmere omtale af disse undersøgelser henvises til
    afsnit 5.1 iarbejdsgruppens rapport.
    3.2.3. Arbejdsgruppen anfører i rapportens afsnit 5.2, at det
    ikke er muligt at foretage en dansk opgørelse af den egentli-
    ge trafiksikkerhedsmæssige værdi af at gennemføre en læge-
    lig screening af alle 70-årige med kørekort.
    Den nuværende ordning med lægeundersøgelser af alle 70-
    årige har været gældende siden 1966. Siden 1960’erne er
    8
    trafiksikkerheden blevet radikalt forbedret på trods af en
    meget betydelig stigning i trafikintensiteten, og antallet af
    trafikdræbte er faldet drastisk. I 1970 var der over 1.200
    dødsfald i trafikken hvert år. I 2012 og 2013 var der hen-
    holdsvis 167 og 191 trafikdræbte.
    Arbejdsgruppen peger i den forbindelse på, at da ordningen
    med lægeundersøgelse ved 70 år er stort set uændret siden
    1966, kan faldet i antallet af trafikdræbte næppe primært til-
    skrives disse lægeundersøgelser. Ulykkesstatistikker indike-
    rer da heller ikke, at ældre bilister skulle have en markant
    højere ulykkesrisiko. Omvendt kan det ikke afvises, at et
    fravær af lægeundersøgelser ville have medført et større an-
    tal færdselsulykker.
    3.2.4. Arbejdsgruppen anfører i rapporten under afsnit 5.3,
    at den danske befolknings middellevetid har ændret sig radi-
    kalt, siden 70–årsgrænsen blev indført i 1960’erne. Den gen-
    nemsnitlige levetid var i 1965 70,1 år for mænd og 74,7 år
    for kvinder. Disse tal var i 2012-13 henholdsvis 78,0 og
    81,9 år. Der er imidlertid betydelig variation mellem for-
    skellige sociale grupper. Helbred og levetid har således
    f.eks. en sammenhæng med uddannelsesniveau.
    Restlevetiden for 70-årige er tilsvarende steget betydeligt og
    kan forventes fortsat at stige. I 2009-2013 var den gennem-
    snitlige restlevetid for personer, der var fyldt 70 år, for
    mænd 13,46 år og for kvinder 15,80 år, mod henholdsvis
    10,53 år og 11,85 år i 1961-1965, jf. tal fra Danmarks Stati-
    stik. Man vil således potentielt kunne føre motordrevet køre-
    tøj i mange år efter, at man er fyldt 70 år.
    3.2.5. Arbejdsgruppen anfører desuden overordnet under
    pkt. 5.4 i rapporten, at den stigende restlevetid for 70-årige
    afspejler, at sundhedstilstanden er blevet bedre, idet de 70-
    årige er mere raske end tidligere, og redegør nærmere for,
    hvornår aldersbetinget sygelighed i almindelighed i dag ind-
    træder i forhold til tidligere.
    3.2.6. Arbejdsgruppen har til brug for udarbejdelse af rap-
    porten indhentet oplysninger om fornyelsesprocessen for kø-
    rekort til gruppe 1-køretøjer til personer, som ikke i forvejen
    har kørekort med begrænset gyldighedstid fra Sverige, Nor-
    ge, Finland, Holland og Storbritannien.
    Der henvises herom til rapportens afsnit 4.
    3.3. Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende forhøjelse af
    aldersgrænsen
    3.3.1. Arbejdsgruppen anfører i rapporten under pkt. 6.1, at
    det er vanskeligt at pege på den nærmere begrundelse for, at
    man i sin tid valgte en aldersgrænse på 70 år for obligatorisk
    fornyelse af kørekort. Grænsen er imidlertid fastsat af færd-
    selssikkerhedsmæssige årsager og med afsæt i overvejelser
    af sundhedsfaglig karakter. Arbejdsgruppen anfører derfor,
    at det i første række må bero på en lægefaglig vurdering, om
    aldersgrænsen bør fastholdes, afskaffes eller hæves.
    Den nuværende aldersgrænse på netop 70 år for lægelig
    screening forekommer imidlertid ikke at være baseret på et
    specifikt videnskabeligt grundlag, herunder oplysninger om
    levealder og helbredstilstand. Det er derfor ifølge arbejds-
    gruppen heller ikke i sig selv et argument for at hæve alders-
    grænsen, at befolkningen nu gennemsnitligt lever længere
    og har et godt helbred også i en høj alder. Omvendt må det
    antages, at effekten af 70-årsgrænsen for screening er blevet
    mindre end tidligere som følge af den generelle udvikling i
    folkesundheden siden midten af 1960’erne. Dette kunne
    ifølge arbejdsgruppen således generelt tale for at forhøje al-
    dersgrænsen.
    3.3.2. Arbejdsgruppen peger dog samtidig på, at hvis alders-
    grænsen for, hvornår der skal ske obligatorisk lægekontrol i
    forbindelse med fornyelse af kørekort, (afskaffes eller) hæ-
    ves fra de nuværende 70 år, vil man begrænse muligheden
    for at gribe ind over for de bilister, som er ramt af sygdom-
    me eller har et medicinforbrug, som er til væsentlig fare for
    færdselssikkerheden. Det vil i praksis navnlig dreje sig om
    demenssygdomme og forbrug af visse former for lægemid-
    ler, som har betydning for evnen til at føre motorkøretøj.
    Ved andre sygdomme, som har betydning for færdselssik-
    kerheden (f.eks. hjerte-kar-sygdomme), er der således typisk
    tæt kontakt med lægen i forvejen, hvorfor sådanne sygdom-
    me i praksis fortsat vil blive opdaget.
    Arbejdsgruppen anfører endvidere, at kravet om lægeunder-
    søgelse herudover kan medføre en vis form for selvselekti-
    on, da ældre personer, som ellers ville have fortsat med at
    køre bil, i forbindelse med lægeundersøgelsen frivilligt væl-
    ger ikke at ansøge om fornyelse af kørekortet, idet de er be-
    vidste om, at de muligvis ikke ville kunne få kørekortet for-
    nyet, og i øvrigt generelt får en konkret anledning til at over-
    veje, om de fysisk fortsat er i stand til at køre bil. Hvis den
    faste aldersgrænse for lægelig screening i forbindelse med
    kørekortfornyelse hæves, vil det medføre, at det naturlige
    tidspunkt for den enkeltes selvselektion udskydes til et sene-
    re tidspunkt, ligesom det som udgangspunkt vil betyde, at de
    bilister, som ikke længere opfylder de helbredsmæssige krav
    til at føre motorkøretøj, som man i dag ”opfanger”, når de
    fylder 70 år, kan bevare førerretten i længere tid med den ri-
    siko for en forringet færdselssikkerhed, som det indebærer,
    til følge.
    3.3.3. Heroverfor peger arbejdsgruppen på, at der omvendt
    er forhold, der taler for, at en screening af ældre bilister kan
    have en direkte negativ effekt, idet de, hvis de skal erstatte
    bilen med andre transportformer – eksempelvis som fod-
    gængere eller cyklister – bliver ”bløde trafikanter” med en
    større ulykkesrisiko. Hertil kommer, at det begrænser de be-
    rørtes mobilitet med begrænset livskvalitet til følge.
    Arbejdsgruppen fremhæver i den forbindelse, at flere under-
    søgelser har vist, at ældre bilister ikke er mere farlige i tra-
    fikken end andre aldersgrupper, uanset at deres ulykkesbille-
    de adskiller sig fra andre aldersgruppers.
    9
    Arbejdsgruppen peger desuden på, at problemstillingen
    kompliceres yderligere af, at det ikke vides, i hvilket om-
    fang befolkningen i dag i højere grad ønsker at fortsætte
    med at køre bil i en høj alder sammenlignet med tidligere.
    Langt hovedparten af de ældre bilister må antages at holde
    op med at køre bil, fordi de selv vælger det, og ikke fordi de
    ikke kan få fornyet deres kørekort. I den sammenhæng spil-
    ler den lægelige screening formentlig ingen eller kun en be-
    grænset rolle, hvilket taler for at fjerne screeningen eller hæ-
    ve aldersgrænsen.
    3.3.4. Sammenfattende anfører arbejdsgruppen, at det kan
    konkluderes, at der ikke foreligger videnskabelig dokumen-
    tation for den reelle effekt af den obligatoriske lægeundersø-
    gelse, når kørekortindehaveren fylder 70 år. Hertil kommer,
    at restlevetiden for 70-årige mænd og kvinder er steget siden
    1961, ligesom der er indikationer på, at en række sygdomme
    og tilstande af betydning for færdselssikkerheden, herunder
    demens, indtræder senere i livet end tidligere. Fremskridtene
    på dette område er dog væsentligt forskelligt i forskellige
    samfundsgrupper, hvorfor befolkningen i den sammenhæng
    ikke kan ses under ét. Endvidere kan mental eller fysisk
    svækkelse øge risikoen for trafikulykker, og risikoen for så-
    danne svækkelser stiger alt andet lige, jo ældre man bliver.
    3.3.5. Arbejdsgruppen finder efter en samlet afvejning af de
    forskellige modstridende hensyn, at der fortsat bør være en
    fast aldersgrænse, hvorefter kørekort udstedes med kortere
    gyldighed end de nugældende 15 år med henblik på, at det i
    forbindelse med fornyelse af kørekortet undersøges, om den
    pågældende fortsat opfylder de helbredsmæssige betingelser
    for at have kørekort.
    Ved at fastsætte en sådan fast aldersgrænse sikres det, at kø-
    rekort kun fornyes til personer, som fortsat har den fornødne
    åndelige og legemlige førlighed, og at de personer, som ikke
    selv vil eller er i stand til at indse, at de er til fare for sig selv
    eller andre, ophører med at køre bil.
    3.3.6. Arbejdsgruppen anfører, at der ikke ses at være et
    snævert, nærmere lægeligt videnskabeligt belæg for at pege
    på en bestemt ny aldersgrænse. På samme måde som ved
    fastsættelsen af den nuværende aldersgrænse på 70 år, vil
    beslutningen om at hæve aldersgrænsen således bero på bre-
    dere, herunder i høj grad politiske overvejelser med afsæt i
    det, der er anført i arbejdsgruppens rapport.
    3.4. Arbejdsgruppens overvejelser om tiltag, som kan
    mindske risikoen for færdselssikkerheden
    3.4.1. Hvis den nuværende aldersgrænse for obligatorisk
    fornyelse af kørekort og indlevering af lægeattest hæves, jf.
    pkt. 3.3 ovenfor, finder arbejdsgruppen, at en sådan ændring
    – som modvægt til den mulige negative effekt på færdsels-
    sikkerheden, som en hævelse af aldersgrænsen kan have –
    bør overvejes indført sammen med foranstaltninger, som
    kan være med til at mindske risikoen for færdselssikkerhe-
    den.
    3.4.2. Arbejdsgruppen har herunder overvejet en ordning,
    hvor der indføres pligt for en læge til at foretage indberet-
    ning til politiet eller Sundhedsstyrelsen, hvis lægen bliver
    opmærksom på en patient, som på grund af helbredsforhold
    vil udgøre en fare for færdselssikkerheden, og hvor der i dag
    meddeles et såkaldt lægeligt kørselsforbud. Der henvises om
    lægeligt kørselsforbud til pkt. 3.4.3 nedenfor.
    Som ulemper ved en sådan ordning peger arbejdsgruppen
    bl.a. på, at det vil kunne medføre en svækkelse af tillidsfor-
    holdet mellem læge og patient, og at en sådan ordning må
    forventes at blive særdeles omfattende og medføre et meget
    stort ressourceforbrug hos de involverede myndigheder.
    Der henvises om disse overvejelser til rapportens afsnit
    6.2.2.
    3.4.3. Arbejdsgruppen har desuden overvejet muligheden
    for at øge myndigheder og fagpersoners opmærksomhed på
    begrebet »lægeligt kørselsforbud« samt retningslinjerne her-
    for. Et lægeligt kørselsforbud er en anvisning om ikke at fø-
    re motorkøretøj, som en læge skal meddele patienten, hvis
    det skønnes, at patientens kørsel vil udgøre en fare som føl-
    ge af patientens helbredsmæssige problemer. Retningslinjer-
    ne for det lægelige kørselsforbud fremgår af Sundhedssty-
    relsens vejledning af 10. oktober 2013 om vurdering af hel-
    bredskrav til førere af motorkøretøjer. Et lægeligt kørsels-
    forbud meddeles i praksis ved, at lægen orienterer patienten
    om, at vedkommende skal indstille sin motorkørsel, og kør-
    selsforbuddet anføres i patientens journal. Hvis lægen bliver
    opmærksom på, at patienten overtræder det lægelige kør-
    selsforbud, eller hvis lægen vurderer, at patienten ikke er
    indstillet på at overholde forbuddet, skal lægen derimod ind-
    give anmeldelse herom til Sundhedsstyrelsen efter § 44 i
    autorisationsloven. Der henvises om det lægelige kørselsfor-
    bud og indberetningspligten efter autorisationslovens § 44
    nærmere til afsnit 5.5.1 og 5.5.2 i arbejdsgruppens rapport.
    Arbejdsgruppen anfører, at Sundhedsstyrelsen har peget på,
    at der ikke foreligger klare retningslinjer for, hvorledes pro-
    blemstillingen skal håndteres af borgeren og de involverede
    myndigheder, når en person pådrager sig en sygdom af be-
    tydning for evnen til at føre motorkøretøj. Det vil i praksis
    typisk være de sager, hvor lægen er i tvivl om, hvorvidt kra-
    vene til bevarelse af kørekort er opfyldt. Disse sager håndte-
    res i praksis forskelligt, og fremgangsmåden afhænger ofte
    af, hvor i sundhedsvæsenet tvivlen opstår. Det kan derfor
    overvejes at fastlægge klare retningslinjer for håndteringen
    af disse sager.
    Endelig bemærker arbejdsgruppen, at det kan overvejes at
    inddrage øvrige aktører på færdselssikkerhedsområdet,
    f.eks. Rådet for Sikker Trafik og Ældre Sagen, med henblik
    på oplysningskampagner vedrørende særlige forhold af be-
    tydning for ældre bilister.
    Der henvises om disse overvejelser, som vil kunne gennem-
    føres uden lovændringer, til afsnit 6.2.3 i arbejdsgruppens
    rapport.
    10
    3.5. Justitsministeriets overvejelser og lovforslagets udform-
    ning
    3.5.1. Justitsministeriet kan tilslutte sig det, der er anført i
    arbejdsgruppens rapport.
    3.5.2. Justitsministeriet finder herunder, at der fortsat bør
    være en fast aldersgrænse, hvorefter kørekort udstedes med
    kortere gyldighed end de nugældende 15 år med henblik på,
    at der administrativt kan fastsættes nærmere regler om, at
    det i forbindelse med fornyelse af kørekortet undersøges,
    om den pågældende fortsat opfylder de helbredsmæssige be-
    tingelser for at have kørekort.
    Herved sikres det, at de personer, som f.eks. har begyndende
    demens, ”opfanges” på det rigtige tidspunkt, ligesom en fast
    aldersgrænse giver den enkelte en konkret anledning til på et
    passende tidspunkt at overveje, om man fortsat er i stand til
    at føre motorkøretøj på fuldt forsvarlig vis.
    3.5.3. Arbejdsgruppen anfører – som nævnt ovenfor under
    pkt. 3.4.6 – at der ikke ses at være et snævert, nærmere læ-
    geligt videnskabeligt belæg for at pege på en bestemt ny al-
    dersgrænse. På samme måde som ved fastsættelsen af den
    nuværende aldersgrænse på 70 år, vil beslutningen om at
    hæve aldersgrænsen således bero på bredere, herunder i høj
    grad politiske overvejelser med afsæt i det, der er anført i ar-
    bejdsgruppens rapport.
    Efter en samlet vurdering finder Justitsministeriet det for-
    svarligt, at den nuværende aldersgrænse hæves til 75 år. Ju-
    stitsministeriet finder, at en sådan ændring – som modvægt
    til den mulige negative effekt på færdselssikkerheden, som
    en hævelse af aldersgrænsen kan have – bør indføres sam-
    men med foranstaltninger, som kan være med til at mindske
    risikoen for færdselssikkerheden, jf. nedenfor under pkt.
    3.5.6.
    Det foreslås på denne baggrund, at færdselslovens § 59, stk.
    1, ændres således, at kørekort fremover skal kunne udstedes
    med en gyldighedstid på 15 år, indtil den pågældende er
    fyldt 75 år. Det foreslås samtidig, at justitsministeren kan
    fastsætte bestemmelser om gyldighedstiden for kørekort, der
    udstedes til personer, der er fyldt 73 år.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 (forslaget til færd-
    selslovens § 59, stk. 1 og 2), samt bemærkningerne hertil.
    3.5.4. Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet ved
    ændring af kørekortbekendtgørelsen fastsætte, at kørekort
    kan udstedes med tre års gyldighedstid, hvis ansøgeren på
    det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, er fyldt 73 år, men
    ikke 74 år, og med to års gyldighedstid, hvis ansøgeren på
    det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, er fyldt 74 år, men
    ikke 75 år. Personer, hvis kørekort udløber få år forinden, de
    fylder 75 år, vil således kunne vælge at få fornyet kørekortet
    for en længere periode, end indtil de fylder 75 år, mod at de
    allerede på det tidspunkt indleverer en lægeattest. Alterna-
    tivt kan de – uden lægeattest – få udstedt et kørekort med
    gyldighed, indtil de fylder 75 år.
    Hvis lovforslaget vedtages, vil grænsen for, hvornår der skal
    ske lægelig kontrol i forbindelse med fornyelse af kørekort,
    samtidig administrativt blive ændret, således at kontrol skal
    ske, hvis kørekortet udløber efter, at den pågældende er
    fyldt 75 år.
    For så vidt angår udstedelse af kørekort efter ansøgeren er
    fyldt 75 år, vil det – hvis lovforslaget vedtages – blive admi-
    nistrativt fastsat, at kørekort kan udstedes med to års gyldig-
    hed fra det 74. år til det 80. år. Herefter udstedes kørekort
    (som i dag) med et års gyldighed.
    Det bemærkes, at den nuværende adgang til at udstede køre-
    kort med en kortere gyldighedsperiode som følge af ansøge-
    rens helbredsmæssige forhold ikke foreslås ændret.
    3.5.5. I lyset af forslaget om, at kørekort fremover skal kun-
    ne udstedes med en gyldighedstid på 15 år, indtil den pågæl-
    dende er fyldt 75 år, foreslås det endvidere, at færdselslo-
    vens § 124, stk. 1, nr. 4, § 124 c, stk. 3, og § 124 c, stk. 4,
    som indeholder særlige regler om priser for kørekort til per-
    soner, der er fyldt 70 år, ændres tilsvarende, således at al-
    dersgrænsen i disse bestemmelser også hæves til 75 år. Der
    henvises om de gældende bestemmelser til pkt. 3.1.5 oven-
    for.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9 (forslaget til færd-
    selslovens § 124 c, stk. 1, nr. 4, § 124 c, stk. 3, og § 124 c,
    stk. 4), samt bemærkningerne hertil.
    3.5.6. Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet sam-
    men med Sundhedsstyrelsen tage initiativ til at gennemføre
    de foranstaltninger, som er omtalt ovenfor under pkt. 3.4.3.
    Justitsministeriet vil således i samarbejde med Sundhedssty-
    relsen tage initiativ til at ændre Sundhedsstyrelsens vejled-
    ning om vurdering af helbredskrav til førere af motorkøretø-
    jer med henblik på gennemførelse af arbejdsgruppens anbe-
    falinger. Justitsministeriet vil endvidere tage kontakt til Rå-
    det for Sikker Trafik med henblik på at drøfte oplysnings-
    virksomhed vedrørende særlige forhold af betydning for æl-
    dre bilister.
    Den skærpede indberetningspligt for læger, som arbejds-
    gruppen har overvejet, og som er omtalt ovenfor under pkt.
    3.4.2, foreslås derimod – under henvisning til de anførte
    ulemper – ikke gennemført.
    4. Kontrollerende køreprøve i forbindelse med
    generhvervelse af førerretten
    4.1. Gældende ret
    4.1.1. Det er i færdselslovens § 56, stk. 1, fastsat, at motor-
    køretøj og stor knallert kun må føres af en person, der har
    erhvervet kørekort. Kørekort kan ifølge § 56, stk. 2, udste-
    des til en person, der er fyldt 18 år, er i besiddelse af til-
    strækkelig syns- og høreevne samt i øvrigt af den fornødne
    åndelige og legemlige førlighed, og ved en prøve godtgør at
    have tilstrækkelig kørefærdighed og fornødent kendskab til
    køretøjet og dets behandling samt til færdselsreglerne.
    11
    Det følger endvidere af § 56, stk. 4, at har en ansøger ikke
    tidligere haft kørekort til et motordrevet køretøj af samme
    art, skal den pågældende have modtaget undervisning i kø-
    refærdighed hos en godkendt kørelærer. Der er i kørekortbe-
    kendtgørelsens kapitel 3 fastsat nærmere regler for køreun-
    dervisningen og dens varighed.
    4.1.2. Efter færdselslovens § 126, stk. 1, vil en række over-
    trædelser af færdselsloven indebære, at den pågældende fra-
    kendes førerretten ubetinget.
    Efter færdselslovens § 128, stk. 1, sker ubetinget frakendel-
    se af førerretten som udgangspunkt for et tidsrum af mellem
    seks måneder og ti år.
    4.1.3. Det er i færdselslovens § 60, stk. 2, 1. pkt., fastsat, at
    har førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter fra-
    kendelsestidens udløb kun generhverves, såfremt en kontrol-
    lerende køreprøve bestås.
    Ifølge færdselslovens § 60, stk. 2, 2. pkt., kan førerretten ef-
    ter ubetinget frakendelse som følge af spirituskørsel eller
    overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, kun generhverves, hvis
    domfældte har gennemført et kursus i alkohol, narko og tra-
    fik (ANT-kursus) og har bestået en kontrollerende køreprø-
    ve.
    Ifølge § 60, stk. 2, 5. pkt., skal der dog ikke aflægges kon-
    trollerende køreprøve, hvis den pågældende har bestået en
    køreprøve efter det forhold, der gav anledning til tiltalen, og
    køreprøven er bestået inden for det sidste år før frakendel-
    sestidens udløb og inden for det sidste år før ansøgningen
    om generhvervelse af kørekort.
    Tilsvarende bestemmelser er fastsat i § 111 i kørekortbe-
    kendtgørelsen. Herudover fremgår det af kørekortbekendt-
    gørelsens § 111, stk. 2, at hvis førerretten er frakendt ubetin-
    get inden for de første tre år efter førstegangserhvervelse af
    førerret, jf. færdselslovens § 60 a, stk. 3, skal særlig køreun-
    dervisning være gennemført og kontrollerende køreprøve
    bestået, før førerretten kan generhverves. Bestemmelsen in-
    deholder endvidere de tidsmæssige betingelser for opfyldel-
    se af kravene til generhvervelse af førerretten.
    Kravet om kontrollerende køreprøve blev indført ved lov nr.
    261 af 9. juni 1971 om ændring af færdselsloven (Erstatning
    for uberettiget inddragelse af førerretten m.v.), og bestem-
    melsen har hidtil ud fra en sproglig forståelse af ordet »fø-
    rerretten« været fortolket således, at en person, der har fået
    frakendt førerretten ubetinget, altid skal generhverve fører-
    retten ved at bestå en kontrollerende køreprøve til en allere-
    de erhvervet køretøjskategori, før den pågældende kan er-
    hverve førerret til en ny kategori.
    Det er således efter praksis en betingelse for på ny at opnå
    førerret efter en ubetinget frakendelse, at man efter fraken-
    delsestidens udløb generhverver selve førerretten ved at be-
    stå en kontrollerende køreprøve til den kategori (eller de ka-
    tegorier), som man havde kørekort til før frakendelsen af fø-
    rerretten. Først når førerretten er generhvervet, kan denne
    udvides til at omfatte nye køretøjskategorier.
    Dette indebærer, at en person, der f.eks. har førerret til mo-
    torcykel, men som får frakendt førerretten ubetinget, skal
    generhverve førerretten til motorcykel, før vedkommende
    kan erhverve førerret til en anden kategori, som f.eks. almin-
    delig personbil.
    4.2. Lovforslagets udformning
    4.2.1. Rigspolitiet har overfor Justitsministeriet påpeget, at
    den nuværende fortolkning af færdselslovens § 60, stk. 2, 1.
    og 2. pkt., kan give anledning til uhensigtsmæssigheder i de
    situationer, hvor en person kommer til skade, og derfor ikke
    har fysisk mulighed for at generhverve førerretten til den –
    eller de – køretøjskategori(er), som vedkommende var inde-
    haver af på frakendelsestidspunktet, eller af andre årsager
    ikke længere ønsker at være indehaver af førerret til den på-
    gældende køretøjskategori.
    Det kan i praksis dreje sig om en person, der kun har køre-
    kort til motorcykel, som får frakendt førerretten ubetinget,
    og som efterfølgende på grund af handicap eller lignende ik-
    ke længere er i stand til at føre motorcykel.
    4.2.2. Justitsministeriet finder, at det bør være muligt for
    personer, som har fået frakendt førerretten ubetinget, på ny
    at få mulighed for at føre motorkøretøj, når frakendelsespe-
    rioden er udløbet, uanset at vedkommende ikke længere har
    fysisk mulighed for at generhverve førerretten til den – eller
    de – kategori(er), som vedkommende var indehaver af køre-
    kort til på frakendelsestidspunktet.
    Justitsministeriet foreslår derfor, at færdselslovens § 60, stk.
    2, ændres således, at politiet i særlige tilfælde kan beslutte,
    at erhvervelse af kørekort efter § 56 kan træde i stedet for
    aflæggelse af en kontrollerende køreprøve. Herefter vil fø-
    rerretten efter frakendelsestidens udløb kunne generhverves,
    såfremt en kontrollerende køreprøve bestås, eller kørekort
    erhverves efter de almindelige regler herom i færdselslovens
    § 56.
    Justitsministeriet finder, at politiet – i de tilfælde, hvor fra-
    kendelsen af førerretten er begrundet i vedkommendes kør-
    sel med et køretøj i en bestemt kategori – fortsat skal have
    mulighed for at stille krav om, at den kontrollerende køre-
    prøve aflægges efter de regler, der gælder for køreprøven til
    denne kategori, jf. kørekortbekendtgørelsens § 69, stk. 1.
    Derfor foreslås det, at beslutningen om, hvorvidt generhver-
    velse af førerretten konkret kan ske på baggrund af erhver-
    velse af kørekort efter § 56, træffes af politiet.
    Det forudsættes, at tilladelse til ikke at generhverve førerret-
    ten ved aflæggelse af en kontrollerende køreprøve, men de-
    rimod at opnå førerret på ny ved at erhverve kørekort efter §
    56, alene vil blive givet rent undtagelsesvis i de tilfælde,
    hvor ansøgeren har et konkret behov herfor.
    12
    Det bemærkes i den forbindelse, at der efter Justitsministeri-
    ets opfattelse ikke vil være færdselssikkerhedsmæssige be-
    tænkeligheder forbundet med sådanne ændringer af færd-
    selslovens § 60, stk. 2, idet ændringerne indebærer, at en
    person, der efter frakendelsestidens udløb på ny vil benytte
    sin førerret, altid vil skulle aflægge enten en kontrollerende
    køreprøve (ligesom i dag) eller en køreprøve som afslutning
    på et nyt uddannelsesforløb i forbindelse med erhvervelse
    førerret efter færdselslovens § 56.
    Såfremt lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet foretage
    de relevante konsekvensændringer i de administrative for-
    skrifter, herunder kørekortbekendtgørelsen, som fastsætter
    nærmere retningslinjer for generhvervelse af førerretten ef-
    ter ubetinget frakendelse.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslaget til færd-
    selslovens § 60, stk. 2, 6. pkt.), samt bemærkningerne hertil.
    4.2.3. § 1, nr. 2, i lov nr. 716 af 25. juni 2010 om ændring af
    færdselsloven og straffeloven (Skærpet indsats mod vanvid-
    skørsel, indførelse af alkolås-ordning og udvidet mulighed
    for udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.) ophæ-
    ver færdselslovens §§ 60 og 60 a og erstatter disse bestem-
    melser med færdselslovens §§ 60-60 e om alkolåsordningen.
    Bestemmelsen i § 1, nr. 2, blev ved lov nr. 457 af 14. maj
    2014 om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod
    kørsel i påvirket tilstand m.v.) ophævet i forbindelse med en
    nyaffattelse af færdselslovens §§ 60-60 e. Disse regler er
    endnu ikke sat i kraft.
    Det er på denne baggrund – af lovtekniske årsager – nød-
    vendigt at foretage ændring i § 60 a, som affattet ved § 1, nr.
    11, i lov nr. 457 af 14. maj 2014. Den foreslåede ændring
    vedrører alene muligheden for at generhverve førerretten på
    baggrund af erhvervelse af kørekort efter færdselslovens §
    56, og ændringen har ingen betydning for indholdet af alko-
    låsordningen. Af lovtekniske årsager sker denne ændring
    ved, at § 1, nr. 11, i lov nr. 457 af 14. maj 2014 ophæves, og
    at bestemmelsens indhold nyaffattes i lovforslagets § 1, nr.
    3.
    Der henvises til pkt. 4.2.1 og 4.2.2 ovenfor samt til lovfor-
    slagets § 1, nr. 3, samt § 2 og bemærkningerne hertil.
    5. Konsekvensændringer som følge af ny takografforordning
    5.1. Gældende ret
    5.1.1. Færdselsloven indeholder en række henvisninger til
    Det Europæiske Fællesskabs forordninger og direktiver samt
    internationale aftaler, overenskomster og lignende om køre-
    og hviletid inden for vejtransport.
    Det gælder bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets forordning
    (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af
    visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om æn-
    dring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr.
    2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
    3820/85 (køre- og hviletidsforordningen), der fastsætter
    nærmere regler om køretider, pauser og hviletid for førere,
    der udfører godstransport og passagerbefordring ad vej. Det
    gælder desuden Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20.
    december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport
    (kontrolapparatforordningen), som indeholder regler om
    brug af kontrolapparater i køretøjer, som er registreret i en
    medlemsstat, og som anvendes til transport omfattet af køre-
    og hviletidsforordningen.
    Det fremgår af færdselslovens § 86 a, stk. 1, at justitsmini-
    steren kan fastsætte bestemmelser om gennemførelsen, an-
    vendelsen og kontrol med overholdelsen af Det Europæiske
    Fællesskabs forordninger og direktiver samt internationale
    aftaler, overenskomster eller lignende om køre- og hviletid
    inden for vejtransport. Det fremgår af færdselslovens § 86 a,
    stk. 4, at justitsministeren i forbindelse med fastsættelsen af
    nærmere regler om værksteders og installatørers adgang til
    at blive autoriseret til at installere og reparere kontrolappara-
    tet, der er omfattet af de forordninger eller direktiver, der er
    nævnt i stk. 1, eller af forskrifter, der er udstedt i medfør af
    stk. 1, kan fastsætte vilkår om, at værkstedet eller installatø-
    ren underkaster sig tilsyn af en godkendt myndighed, privat
    organisation el.lign., jf. stk. 3. Det er i færdselslovens § 86
    a, stk. 5, fastsat, at politiet til enhver tid uden retskendelse
    mod behørig legitimation har adgang til en virksomheds for-
    retningslokaler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder
    materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på
    at føre kontrol med bestemmelser fastsat i Det Europæiske
    Fællesskabs forordninger om køre- og hviletid inden for vej-
    transport og bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 og 2.
    Endvidere indeholder færdselsloven udtrykkelige henvisnin-
    ger til kontrolapparatforordningen i færdselslovens § 120 a,
    stk. 1, nr. 5, om tilbageholdelse af køretøjer, og i § 134, stk.
    5, 2. pkt., om dansk straffemyndighed over overtrædelser af
    kontrolapparatforordningen.
    Desuden er en række begreber, der hidrører fra kontrolappa-
    ratforordningen, så som »kontrolapparat«, »fartskriver«,
    »fartskriverkort«, anvendt i en række af færdselslovens be-
    stemmelser.
    Endelig er det i færdselslovens § 134, stk. 5, fastsat, at hand-
    linger omfattet af artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i Europa-Parla-
    mentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts
    2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden
    for vejtransport m.v. (køre- og hviletidsforordningen) hører
    under dansk straffemyndighed, uanset om betingelserne i
    straffelovens §§ 6-9 er opfyldt. Det samme gælder overtræ-
    delser af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. decem-
    ber 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport med se-
    nere ændringer (kontrolapparatforordningen) og Europæisk
    overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i in-
    ternational vejtransport (AETR) under de omstændigheder,
    der er nævnt i artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i køre- og hviletids-
    forordningen.
    13
    5.1.2. Europa-Parlamentet og Rådet har med forordning
    (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden
    for vejtransport (takografforordningen) vedtaget en forord-
    ning, der skal afløse den kontrolapparatforordning fra 1985,
    som er omtalt ovenfor under pkt. 5.1.1. Baggrunden herfor
    er bl.a., at der gennem årene er vedtaget en række betydelige
    ændringer af kontrolapparatforordningen særligt med hen-
    blik på at ajourføre de tekniske krav i forhold til de tekniske
    udviklinger. Det har ført til et behov for at forenkle og om-
    strukturere de væsentligste bestemmelser.
    Det følger af takografforordningen, at denne trinvis afløser
    den nugældende kontrolapparatforordning. Takografforord-
    ningen har som udgangspunkt virkning fra den 2. marts
    2016, jf. forordningens artikel 48. Enkelte bestemmelser vil
    imidlertid finde anvendelse med virkning fra den 2. marts
    2015. Disse bestemmelser vedrører autorisation af installa-
    tører, værksteder og køretøjsfabrikanter i artikel 24, anven-
    delsen af førerkort og diagramark i artikel 34, og en ændring
    af køre- og hviletidsforordningen i artikel 45. Det følger af
    takografforordningens artikel 48, jf. artikel 47, at kontrolap-
    paratforordningen ophæves til fulde med virkning fra den 2.
    marts 2016.
    5.2. Lovforslagets udformning
    5.2.1. Vedtagelsen af takografforordningen, jf. ovenfor un-
    der pkt. 5.1.2, nødvendiggør justeringer i de af færdselslo-
    vens bestemmelser, der indeholder en udtrykkelig henvis-
    ning til kontrolapparatforordningen. Henset til den gradvise
    overgang fra anvendelse af bestemmelser i kontrolapparat-
    forordningen til anvendelse af bestemmelser i takograffor-
    ordningen foreslår Justitsministeriet med lovforslaget, at
    færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 5, og § 134, stk. 5, 2. pkt.,
    ændres to gange, således at bestemmelserne i perioden fra
    den 2. marts 2015 til den 2. marts 2016 indeholder en hen-
    visning til begge forordninger, mens reglerne fra den 2.
    marts 2016 ikke vil henvise til andre forordninger end
    takografforordningen, jf. lovforslaget § 1, nr. 7, 8, 14 og 15
    (forslag til ændring af færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 5,
    og § 134, stk. 5, 2. pkt.), og § 3, stk. 2 og 4, samt bemærk-
    ningerne hertil.
    5.2.2. Køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatfor-
    ordningen er vedtaget under henvisning til henholdsvis
    Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og
    Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske
    Fællesskab. Takografforordningen er vedtaget under henvis-
    ning til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmå-
    de. Justitsministeriet foreslår derfor, at færdselslovens § 86
    a, stk. 1 og 5, der indeholder generelle henvisninger til Det
    Europæiske Fællesskabs forordninger og direktiver ændres
    til også at omfatte en henvisning til den Europæiske Unions
    retsakter.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5 (forslag til æn-
    dring af færdselslovens § 86 a, stk. 1 og 5), og bemærknin-
    gerne hertil.
    5.2.3. Med vedtagelsen af takografforordningen er der tillige
    sket visse begrebsmæssige justeringer. Eksempelvis anven-
    des udtrykket »takograf« eller »kontrolapparat« nu for ud-
    styr, der er bestemt til installering i køretøjer for hel- eller
    halvautomatisk at vise, registrere, udskrive, lagre og udlæse
    de nærmere oplysninger om sådanne køretøjers kørsel, her-
    under hastigheden. Takograf bruges gennemgående i forord-
    ningens bestemmelser. Endvidere anvendes nu begrebet
    »takografkort« i stedet for »fartskriverkort«. Uanset at tak-
    ografforordningen først fuldt ud finder anvendelse fra den 2.
    marts 2016, foreslås betegnelsen »takograf« allerede nu ind-
    ført, idet der ikke med den ændrede terminologi i forordnin-
    gen er tilsigtet en indholdsmæssig ændring.
    Justitsministeriet foreslår på den baggrund, at der foretages
    konsekvensændringer i færdselsloven, f.eks. således at
    »kontrolapparatet« og »den digitale fartskriver« ændres til
    »takografen«, og »fartskriverkort« til »takografkort«, jf.
    henholdsvis færdselslovens § 86 a, stk. 4, om hjemmel til, at
    justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om værksted-
    ers og installatørers adgang til at opnå autorisation til at in-
    stallere og reparere kontrolapparatet, samt § 118, stk. 8, om
    bødestraf, § 124 f, om prisen for udstedelse af fartskriver-
    kort, § 125, stk. 1, nr. 7, om betinget frakendelse og § 126,
    stk. 1, nr. 7, om ubetinget frakendelse.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 6, 10, 11 og 12 (for-
    slag til ændring af færdselslovens § 86 a, stk. 4, § 118, stk.
    8, 3. pkt., § 124 f, stk. 1, § 125, stk. 1, nr. 7, og § 126, stk. 1,
    nr. 4), og bemærkningerne hertil.
    5.2.4. Den nye takografforordning udvider med artikel 24,
    stk. 1, den eksisterende autorisationsordning til udover in-
    stallatører og værksteder at omfatte køretøjsfabrikanter. På
    den baggrund foreslås en ændring af færdselslovens § 86 a,
    stk. 4, således at køretøjsfabrikanter på lige fod med instal-
    latører og værksteder skal autoriseres. Desuden præciseres
    det, at autorisationen ligeledes angår adgangen til at kontrol-
    lere takografen.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 (forslag til færdsels-
    lovens § 86 a, stk. 4), og bemærkningerne hertil.
    5.2.5. Justitsministeriet foreslår endelig, at det i færdselslo-
    vens § 134, stk. 5, 1. pkt., om dansk straffemyndighed over
    overtrædelser af køre- og hviletidsforordningen præciseres,
    at også senere ændringer af køre- og hviletidsforordningen
    er omfattet.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15 (færdselslovens §
    134, stk. 5, 1. pkt.), og bemærkningerne hertil.
    6. Justering af reglerne om konfiskation af motordrevet kø-
    retøj
    6.1. Gældende ret
    6.1.1. Færdselslovens § 133 a indeholder regler om, at der
    kan ske konfiskation (fakultativ konfiskation) og i visse til-
    fælde skal ske konfiskation (obligatorisk konfiskation) af et
    14
    motordrevet køretøj, som er anvendt ved overtrædelsen af
    en række nærmere angivne regler i færdselsloven, eller et
    motorkøretøj, som ejes af den person, som har foretaget
    overtrædelsen, selvom køretøjet ikke er anvendt ved over-
    trædelsen.
    6.1.2. Der er i færdselslovens § 125 og § 126 nærmere fast-
    sat, hvornår en fører af et motordrevet køretøj, hvortil der
    kræves kørekort, skal betinget (§ 125) eller ubetinget (§
    126) frakendes førerretten. § 125, stk. 1, nr. 8-9, indeholder
    således nærmere regler om, hvornår en person kan få fører-
    retten betinget frakendt som følge af overtrædelse af reg-
    lerne om spiritus- eller narkokørsel, og § 126, stk. 1, nr. 1, 2,
    7 og 8, indeholder nærmere regler om, hvornår en person,
    der har gjort sig skyldig i spiritus- eller narkokørsel, kan fra-
    kendes førerretten ubetinget.
    Der skal herefter ske ubetinget frakendelse af førerretten,
    hvis den pågældende har gjort sig skyldig i spirituskørsel
    med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørs-
    len på over 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i
    udåndingsluften under eller efter kørslen på over 0,60 mg
    pr. liter luft, jf. § 126, stk. 1, nr. 1, eller har gjort sig skyldig
    i overtrædelse af § 54, stk. 1, 1. pkt., og § 54, stk. 2, om kør-
    sel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, syg-
    dom mv. Der skal endvidere ske ubetinget frakendelse af fø-
    rerretten, hvis den pågældende har gjort sig skyldig i flere
    forhold, der hver for sig er omfattet af bl.a. § 125, stk. 1, nr.
    8 (om spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet
    under eller efter kørslen over 0,50 promille og under 1,20
    promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften un-
    der eller efter kørsel over 0,25 mg pr. liter luft og under 0,60
    mg pr. liter luft) eller nr. 9 (om kørsel under påvirkning af
    bevidsthedspåvirkende stoffer, i strid med anvisning i lovlig
    recept, eller under påvirkning af opstemmende eller bedø-
    vende midler, mv., som gør, at vedkommende er ude af
    stand til at tage vare på køretøjet på fuldt betryggende måde,
    jf. færdselslovens § 54, stk. 1, 2. pkt., og § 54, stk. 2, hvor
    der ikke foreligger skærpende omstændigheder), jf. § 126,
    stk. 1, nr. 7. Desuden skal der ske ubetinget frakendelse,
    hvis den pågældende tidligere er frakendt førerretten betin-
    get og har begået et nyt forhold i prøvetiden, jf. § 126, stk.
    1, nr. 8.
    Der skal ifølge § 125, stk. 1, nr. 8, ske betinget frakendelse
    af førerretten, hvis den pågældende har gjort sig skyldig i
    spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under
    eller efter kørslen over 0,50 promille og under 1,20 promille
    eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller
    efter kørsel over 0,25 mg pr. liter luft og under 0,60 mg pr.
    liter luft. Der skal endvidere ske betinget frakendelse, hvis
    den pågældende har gjort sig skyldig i en overtrædelse af
    § 54, stk. 1, 2. pkt., eller § 54, stk. 2, der ikke er omfattet af
    § 126, stk. 1, nr. 2, jf. § 125, stk. 1, nr. 9.
    6.1.3. Ved lov nr. 457 af 14. maj 2014 om ændring af færd-
    selsloven (Skærpet indsats mod kørsel i påvirket tilstand
    m.v.) blev der for det første indsat en ny bestemmelse i
    færdselslovens § 133 a, stk. 2, hvorefter konfiskation skal
    ske, hvis ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i spiritu-
    skørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller ef-
    ter kørslen på over 2,00 promille eller en alkoholkoncentra-
    tion i udåndingsluften under eller efter kørslen på over 1,00
    mg pr. liter luft.
    For det andet blev den dagældende bestemmelse i § 133 a,
    stk. 3 (nu stk. 4), ændret. Det fulgte tidligere af bestemmel-
    sen, at der skal ske obligatorisk konfiskation, hvis ejeren af
    køretøjet har gjort sig skyldig i et forhold, der medfører
    (ubetinget) frakendelse af førerretten efter færdselslovens
    § 126, stk. 1, nr. 1 (om spirituskørsel med en alkoholkon-
    centration i blodet under eller efter kørslen over 1,20 pro-
    mille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under
    eller efter kørslen over 0,60 mg pr. liter luft), eller færdsels-
    lovens § 126, stk. 1, nr. 2 (om kørsel under påvirkning af be-
    vidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv., jf. § 54, stk. 1,
    1. pkt., og § 54, stk. 2), og den pågældendes førerret på ger-
    ningstidspunktet (fortsat) var frakendt ubetinget for en sådan
    spiritus- eller narkokørsel begået inden for de seneste 3 år
    før det nye forhold. Ved lovændringen blev det fastsat, at
    det fremover er tilstrækkeligt for, at der skal ske konfiskati-
    on, at den pågældende tidligere inden for de seneste 3 år, før
    det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i spirituskør-
    sel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, om kørsel under
    påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer mv., der har
    medført betinget frakendelse af førerretten efter § 125, stk.
    1, nr. 8 eller 9, eller § 126, stk. 2.
    For det tredje blev der indsat en ny bestemmelse i § 133 a,
    stk. 5, hvorefter konfiskation skal ske, hvis ejeren af køretø-
    jet har gjort sig skyldig i et forhold, der medfører (ubetinget)
    frakendelse af førerretten efter færdselslovens § 126, stk. 1,
    nr. 1 eller 2, og den pågældende tidligere inden for de sene-
    ste 5 år, før det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i
    spiritus- eller narkokørsel mv., der har medført ubetinget
    frakendelse.
    Det er en forudsætning for obligatorisk konfiskation efter §
    133 a, stk. 4 og stk. 5, at det første forhold har givet anled-
    ning til en afgørelse (dom eller udenretlig vedtagelse) om
    henholdsvis betinget (§ 133 a, stk. 4) eller ubetinget (§ 133,
    stk. 5) frakendelse, inden det andet forhold begås.
    Det er efter § 133 a, stk. 4 og 5, underordnet, om der er tale
    om to tilfælde af spirituskørsel, to tilfælde af narkokørsel el-
    ler en af hver af de pågældende overtrædelser, idet overtræ-
    delserne fortsat har indbyrdes gentagelsesvirkning.
    6.1.4. Efter færdselslovens § 133 a, stk. 1, kan der desuden
    ske konfiskation ved grove overtrædelser af færdselsloven,
    eller hvor føreren flere gange har gjort sig skyldig i overtræ-
    delse af færdselsloven (fakultativ konfiskation).
    6.2. Lovforslagets udformning
    6.2.1. Justitsministeriet er blevet opmærksom på, at der i de
    tilfælde, hvor en person frakendes førerretten i medfør af
    færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7, hvorefter føreren af et
    motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra
    15
    lille knallert, ubetinget skal frakendes retten til at føre et så-
    dant køretøj, hvis føreren har gjort sig skyldig i flere for-
    hold, der hver for sig er omfattet af bl.a. færdselslovens §
    125, stk. 1, nr. 8 (om spirituskørsel med en alkoholkoncen-
    tration i blodet under eller efter kørslen over 0,50 promille
    og under 1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udån-
    dingsluften under eller efter kørsel over 0,25 mg pr. liter luft
    og under 0,60 mg pr. liter luft) eller nr. 9 (om kørsel under
    påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv.,
    jf. færdselslovens § 54, stk. 1, 2. pkt., og § 54, stk. 2, hvor
    der ikke foreligger skærpende omstændigheder), ikke eksi-
    sterer en bestemmelse, der hjemler obligatorisk konfiskati-
    on, såfremt den pågældende på ny inden for en periode på 5
    år gør sig skyldig i spiritus- eller narkokørsel mv., der med-
    fører ubetinget frakendelse. Det samme gør sig gældende,
    hvis den pågældende er frakendt førerretten i medfør af
    færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 7, og et af de forhold, der er
    til samtidig bedømmelse omfatter spiritus- eller narkokørsel.
    Hvis de forhold, der samlet set efter § 126, stk. 1, nr. 7, har
    medført ubetinget frakendelse, i stedet havde været påkendt
    hver for sig, havde overtrædelsen af det enkelte forhold ve-
    drørende spiritus- eller narkokørsel isoleret set medført en
    betinget frakendelse, jf. § 125, stk. 1, nr. 8 eller 9. Hvis den
    pågældende herefter på ny, inden for en periode på 3 år,
    gjorde sig skyldig i spiritus- eller narkokørsel mv., der ville
    medføre ubetinget frakendelse, ville der i medfør af § 133 a.
    stk. 4, skulle ske konfiskation.
    Justitsministeriet er desuden blevet opmærksom på, at der
    heller ikke i tilfælde, hvor en person frakendes førerretten i
    medfør af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 8, hvorefter fø-
    reren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort,
    bortset fra lille knallert, ubetinget skal frakendes retten til at
    føre et sådant køretøj, hvis føreren tidligere er frakendt fø-
    rerretten betinget og har begået et nyt forhold i prøvetiden,
    ikke eksisterer en bestemmelse, der hjemler obligatorisk
    konfiskation, såfremt et af de pådømte forhold vedrører spi-
    ritus- eller narkokørsel omfattet af § 125, stk. 1, nr. 8 eller 9,
    og den pågældende på ny inden for en periode på 3 år gør
    sig skyldig i spiritus- eller narkokørsel mv., der medfører
    ubetinget frakendelse.
    Det vil således i tilfælde, hvor de tidligere forhold har med-
    ført ubetinget frakendelse efter § 126, stk. 1, nr. 7 eller 8,
    alene kunne komme på tale at konfiskere spiritus- eller nar-
    kobilistens køretøj efter § 133 a, stk. 1, om fakultativ konfi-
    skation, jf. pkt. 6.1.3 ovenfor.
    Justitsministeriet finder, at denne retstilstand ikke er hen-
    sigtsmæssig, herunder idet den ikke stemmer overens med
    regeringens strategi mod spiritus- og narkobilisme, der skal
    skærpe politiets fokus på personer, der bliver ved med at kø-
    re spiritus- eller narkopåvirket, ligesom den ikke synes at
    være i overensstemmelse med forudsætningerne bag lovæn-
    dringerne fra maj 2014, jf. orienterende pkt. 6.1.3.
    6.2.2. Justitsministeriet foreslår på den baggrund at justere
    færdselslovens § 133, stk. 4, nr. 2, hvorefter konfiskation
    skal ske, hvis ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i et
    forhold, der medfører (ubetinget) frakendelse af førerretten
    efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, og den på-
    gældende tidligere inden for de seneste 3 år, før det nye for-
    hold er begået, har gjort sig skyldig i flere forhold, hvoraf et
    vil kunne henføres under § 125, stk. 1, nr. 8 (om spirituskør-
    sel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter
    kørslen over 0,50 promille og under 1,20 promille eller en
    alkoholkoncentration i udåndingsluften under eller efter kør-
    sel over 0,25 mg pr. liter luft og under 0,60 mg pr. liter luft)
    eller nr. 9 (om kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvir-
    kende stoffer, i strid med anvisning i lovlig recept, eller un-
    der påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler,
    mv., som gør, at vedkommende er ude af stand til at tage va-
    re på køretøjet på fuldt betryggende måde, jf. færdselslovens
    § 54, stk. 1, 2. pkt., og § 54, stk. 2, hvor der ikke foreligger
    skærpende omstændigheder), som isoleret set alene ville
    kunne udløse en betinget frakendelse af førerretten, men
    som her sammen med andre forhold er indgået ved afgørel-
    sen om ubetinget frakendelse efter § 126, stk. 1, nr. 7, eller
    er begået i prøvetiden og derfor har udløst ubetinget fraken-
    delse efter § 126, stk. 1, nr. 8.
    6.2.3. Med lovforslaget foreslås endvidere at ændre færd-
    selslovens § 133 a, stk. 5, hvorefter konfiskation skal ske,
    hvis ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i et forhold, der
    medfører (ubetinget) frakendelse af førerretten efter færd-
    selslovens § 126, stk. 1, nr. 1 eller 2, og den pågældende tid-
    ligere inden for de seneste 5 år, før det nye forhold er begå-
    et, har gjort sig skyldig i spiritus- eller narkokørsel mv., der
    har medført ubetinget frakendelse. Det foreslås således nær-
    mere, at der endvidere skal ske konfiskation, hvis den på-
    gældende tidligere inden for de seneste 5 år, før det nye for-
    hold er begået, har gjort sig skyldig i flere forhold, der vil
    kunne henføres under § 125, stk. 1, nr. 8 eller 9, men som
    har medført ubetinget frakendelse, jf. § 126, stk. 1, nr. 7,
    fordi de var til samtidig pådømmelse.
    6.2.4. Det vil efter forslaget fortsat være en forudsætning for
    obligatorisk konfiskation efter de foreslåede ændrede be-
    stemmelser, at det eller de første forhold har givet anledning
    til en afgørelse, inden det andet forhold begås.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13 og 14 (for-
    slag til ændring af færdselslovens § 133 a, stk. 4, nr. 2, og
    stk. 5, nr. 2), og bemærkningerne hertil.
    7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
    fentlige
    Forslaget om at hæve aldersgrænsen for, hvornår kørekort
    kan udstedes med almindelig gyldighedsperiode, og den de-
    raf følgende ændring af aldersgrænsen for, hvornår der skal
    fremvises lægeattest i forbindelse med kørekortfornyelse,
    forventes på længere sigt at indebære et vist fald i antallet af
    ansøgninger om kørekortfornyelse til kommunerne og sager,
    som sendes videre til politiet og derfra videre til Sundheds-
    styrelsen, idet der går længere tid, før ansøgeren skal indle-
    vere en lægeattest i forbindelse med ansøgningen om forny-
    16
    else. Samtidig må det forventes, at de initiativer med hensyn
    til at øge læger og øvrige fagpersoners opmærksomhed på
    begrebet »lægeligt kørselsforbud« samt indberetningspligten
    efter autorisationslovens § 44, jf. lovforslagets pkt. 3.4.3 og
    3.5.6, som foreslås gennemført, hvis lovforslaget vedtages,
    vil indebære en stigning i antallet af sager, der på denne
    baggrund forelægges politiet og Sundhedsstyrelsen med
    henblik på en vurdering af, om de helbredsmæssige betin-
    gelser for at føre motorkøretøj fortsat er opfyldt. Det må an-
    tages, at lovforslaget samlet set vil indebære mindre admini-
    strative lettelser og en reduktion i udgifter for de involvere-
    de myndigheder af mindre betydning.
    Endvidere forventes forslaget om at ændre betalingsbestem-
    melserne i færdselslovens § 124, stk. 1, nr. 4, § 124 c, stk. 3,
    og § 124 c, stk. 4, at medføre en mindre indtægtsstigning for
    det offentlige.
    Herudover forventes lovforslaget ikke at have økonomiske
    eller administrative konsekvenser for det offentlige.
    8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet mv.
    Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
    sekvenser af betydning for erhvervslivet.
    9. Administrative konsekvenser for borgerne
    Forslaget om at hæve aldersgrænsen for, hvornår kørekort
    kan udstedes med almindelig gyldighedsperiode, og den de-
    raf følgende ændring af aldersgrænsen for, hvornår der skal
    fremvises lægeattest i forbindelse med kørekortfornyelse, vil
    indebære, at de berørte borgere først skal ansøge om forny-
    else af kørekort samt indhente lægeattest på et senere tids-
    punkt end i dag.
    Herudover forventes lovforslaget ikke at have administrative
    konsekvenser for borgerne.
    10. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    11. Forholdet til EU-retten
    Den foreslåede ændring af færdselslovens § 86 a, stk. 4, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 5, gennemfører artikel 24 i Europa-Par-
    lamentet og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. fe-
    bruar 2014 om takografer inden for vejtransport (takograf-
    forordningen), der pålægger medlemsstaterne at fastlægge
    en klar national procedure, der skal sikre, at installatører,
    værksteder og køretøjsfabrikanter er kompetente og pålideli-
    ge. Desuden foretages der konsekvensændringer i færdsels-
    loven som følge af vedtagelsen af takografforordningen.
    Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt EU-retlige aspekter.
    12. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    Et udkast til forslag til de bestemmelser om kørekorts gyl-
    dighedstid, praktisk prøve i forbindelse med generhvervelse
    af førerret og takografforordningen, som findes i lovforsla-
    gets § 1, nr. 1-12 og 15-17, og § 2 har i perioden fra den 9.
    oktober 2014 til den 7. november 2014 været sendt i høring
    hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
    Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,
    Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Arbejdsgiver-
    foreningen for Transport og Logistik, Camping Branchen,
    Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, Chauffører-
    nes Fagforening, Cyklistforbundet, Danmarks Motor Union,
    Dansk Byggeri, Dansk Camping Union, Dansk Erhverv,
    Dansk Industri, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole
    Forening, Dansk Sidevogns Klub, Dansk Taxi Råd, Dansk
    Transport & Logistik, Danske Advokater, Danske Busvogn-
    mænd, Danske Handicaporganisationer, Danske Kørelære-
    res Landsforbund, Danske Motorcyklisters Råd, Danske Re-
    gioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det
    Centrale Handicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen,
    Domstolsstyrelsen, DTU Transport, Fagligt Fælles Forbund
    (3F), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede
    Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere,
    Foreningen af offentlige anklagere, Forsikring og Pension,
    Frie Danske Lastbilvognmænd, Håndværksrådet, Institut for
    Menneskerettigheder, International Transport Danmark, KL,
    Landsforeningen af Forsvarsadvokater, MC-Touring Club
    Danmark, Politiforbundet i Danmark, Retssikkerhedsfon-
    den, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik,
    Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet, Turist-
    vognmændenes Arbejdsgiverforening og Ældre Sagen.
    Et udkast til den bestemmelse om konfiskation af motor-
    drevne køretøjer, som findes i lovforslagets § 1, nr. 14, har i
    perioden fra den 29. oktober 2014 til den 27. november
    2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-
    ganisationer mv.:
    Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, 3F’s Transport-
    gruppe, Alkoholpolitisk Landsråd, Arbejdsgiverforeningen
    for Kollektiv Transport, Arbejdsgiverforeningen for Trans-
    port og Logistik (ATL), Advokatrådet, Campingbranchen,
    Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, Chauffører-
    nes Fagforening, Cyklistforbundet, Danmarks Knallert Uni-
    on, Danmarks MotorUnion, DTU Transport, Dansk Byggeri,
    Dansk Camping Union, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
    Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk
    Metal, Dansk Sidevogns Klub, Dansk Taxi Råd, Dansk
    Transport og Logistik (DTL), Dansk Vejforening, Danske
    Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd,
    Danske Kørelæreres Landsforbund, Danske Motorcyklister,
    Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-
    ening, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuld-
    mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finans og Leasing,
    Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske
    Motorejere, Foreningen af Frie, Kørelærere, Foreningen af
    Offentlige Anklagere, Foreningen for Trafikofre, Forsikring
    og Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd, Håndværksrå-
    det, Institut for Menneskerettigheder, International Trans-
    17
    port Danmark (ITD), Kommunernes Landsforening (KL),
    Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landsforeningen af
    Forsvarsadvokater, MC-Touring Club, Danmark, Motorcy-
    kelbranchens Landsforbund, Politiforbundet i Danmark,
    Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet
    for Sikker Trafik, Trafikforskningsgruppen ved Aalborg
    Universitet, Transporterhvervets Uddannelsesråd, Turist-
    vognmændenes Arbejdsgiverforening og Ældre Sagen.
    Et udkast til den bestemmelse om konfiskation af motor-
    drevne køretøjer, som findes i lovforslagets § 1, nr. 13, har
    ikke været sendt i høring.
    13. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/
    mindreudgifter
    Negative konsekvenser/
    merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Mindreudgifter af mindre betydning for
    kommunerne og staten i forbindelse
    med færre ansøgninger om fornyelse af
    kørekort
    Ingen
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Administrative lettelser af mindre be-
    tydning for kommunerne og staten i for-
    bindelse med færre ansøgninger om for-
    nyelse af kørekort
    Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen af betydning
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen af betydning Ingen af betydning
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Der vil gå længere tid, inden borgerne
    skal ansøge om fornyelse af kørekort
    Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslagets § 1, nr. 4, gennemfører artikel 24 i forordning (EU) nr. 165/2014
    af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport (takografforordningen)
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det foreslås ved nyaffattelsen af § 59, stk. 1, at hæve alders-
    grænsen for, hvornår kørekort kan udstedes med en almin-
    delig gyldighedsperiode på 15 år, og fra hvilken alder køre-
    kort kun kan udstedes med en forkortet gyldighedsperiode,
    fra 70 til 75 år.
    Hvis lovforslaget vedtages, vil aldersgrænsen for, hvornår
    kørekortindehavere skal gennemgå et obligatorisk lægetjek i
    forbindelse med ansøgning om fornyelse af kørekortet, blive
    hævet, således at lægeattest skal indleveres, hvis kørekortet
    udløber efter, at den pågældende er fyldt 75 år.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1-3.5 i lovforslagets alminde-
    lige bemærkninger.
    Den foreslåede ændring af § 59, stk. 1, indebærer ikke, at
    der i øvrigt ændres ved, at kørekort til knallert, motorcykel,
    almindelig bil og almindelig bil med påhængskøretøj som
    udgangspunkt udstedes med en gyldighedstid på 15 år, dog
    højst indtil ansøgeren når en bestemt alder (som efter de
    gældende regler er 70 år).
    Det foreslås af lovtekniske årsager, at den gældende bestem-
    melse i § 59, stk. 1, 3. pkt., om, at justitsministeren kan fast-
    sætte en kortere gyldighedstid (end 15 år) for kørekort til
    motorkøretøj, der benyttes erhvervsmæssigt til befordring af
    personer, visse motorcykler, motorkøretøj, der benyttes til
    buskørsel, godstransport, transport af farligt gods eller til
    kørsel med personer eller gods i international trafik, jf. § 57,
    stk. 2, flyttes til § 59, stk. 2, 1. pkt. Forslaget medfører ikke
    indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen. Bemyndigel-
    sen er i dag udnyttet i kørekortkortbekendtgørelsens § 81,
    hvorefter kørekort til lastbil, bus og erhvervsmæssig person-
    befordring som udgangspunkt udstedes med en gyldigheds-
    tid på 5 år.
    Det foreslås med bestemmelsen i § 59, stk. 2, 2. pkt., at ju-
    stitsministeren kan fastsætte bestemmelser om gyldighedsti-
    den for kørekort, der udstedes til personer, der er fyldt 73 år.
    Den foreslåede ændring af færdselslovens § 59, stk. 2, 2.
    pkt., skal ses i lyset af den foreslåede ændring af færdselslo-
    vens § 59, stk. 1, som er nævnt ovenfor.
    Hvis lovforslaget vedtages, vil grænsen for, hvornår der skal
    ske lægelig kontrol i forbindelse med fornyelse af kørekort,
    administrativt blive ændret, således at kontrol skal ske, hvis
    kørekortet udløber efter, at den pågældende er fyldt 75 år.
    Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet samtidig i
    kørekortbekendtgørelsen administrativt fastsætte, at køre-
    18
    kort kan udstedes med 3 års gyldighedstid, hvis ansøgeren
    på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, er fyldt 73 år,
    men ikke 74 år, og med 2 års gyldighedstid, hvis ansøgeren
    på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, er fyldt 74 år,
    men ikke 75 år. Personer, hvis kørekort udløber få år forin-
    den, de bliver 75, vil således kunne vælge at få fornyet køre-
    kortet for en længere periode, end indtil de fylder 75 år, mod
    at de allerede på det tidspunkt indleverer en lægeattest. Al-
    ternativt kan de – uden lægeattest – få udstedt et kørekort
    med gyldighed, indtil de fylder 75 år.
    For så vidt angår udstedelse af kørekort efter ansøgeren er
    fyldt 75 år, vil det – hvis lovforslaget vedtages – blive admi-
    nistrativt fastsat, at kørekort kan udstedes med 2 års gyldig-
    hed fra det 74. år til det 80. år. Herefter udstedes kørekort
    (som i dag) med 1 års gyldighed.
    Der foreslås ingen ændringer i § 59, stk. 2, 2. pkt., som med
    lovforslaget bliver til § 59, stk. 2, 3. pkt., hvorefter justitsmi-
    nisteren kan bestemme, at et kørekort, når forholdene taler
    derfor, skal gælde i kortere tidsrum end fastsat i stk. 1. Be-
    myndigelsen er i dag anvendt i kørekortbekendtgørelsens §
    83, hvorefter et kørekort kan udstedes med en kortere gyl-
    dighedstid, hvis de helbredsmæssige forhold mv. taler der-
    for.
    For så vidt angår kørekort til traktor (motorredskab) vil de
    foreslåede ændringer af § 59, stk. 1 og 2, finde tilsvarende
    anvendelse, jf. henvisningen hertil i færdselslovens § 62,
    stk. 3.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.4 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 2
    Det foreslås, at i de tilfælde, hvor førerretten har været fra-
    kendt ubetinget, vil retten til at føre motorkøretøj efter fra-
    kendelsestidens udløb, ud over det nuværende krav om
    generhvervelse ved beståelse af en kontrollerende køreprø-
    ve, i særlige tilfælde tillige kunne erhverves på ny, hvis poli-
    tiet beslutter, at erhvervelse af kørekort efter § 56 kan træde
    i stedet for kravet om aflæggelse af en kontrollerende køre-
    prøve. Denne mulighed for at lade erhvervelse af kørekort
    efter § 56 træde i stedet for en kontrollerende køreprøve for-
    udsættes alene anvendt rent undtagelsesvist, f.eks. i tilfælde
    af, at en person, der kun har kørekort til motorcykel, og som
    får frakendt førerretten ubetinget, efterfølgende på grund af
    forandringer i vedkommendes helbred ikke længere er i
    stand til at føre motorcykel.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.1-4.2.2 i lovforslagets al-
    mindelige bemærkninger.
    Til nr. 3
    § 1, nr. 2, i lov nr. 716 af 25. juni 2010 om ændring af færd-
    selsloven og straffeloven (Skærpet indsats mod vanvidskør-
    sel, indførelse af alkolås-ordning og udvidet mulighed for
    udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse m.v.) ophæver
    færdselslovens §§ 60 og 60 a og erstatter disse bestemmel-
    ser med færdselslovens §§ 60-60 e, som bl.a. gennemfører
    alkolåsordningen.
    Bestemmelsen i § 1, nr. 2, blev ved lov nr. 457 af 14. maj
    2014 om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod
    kørsel i påvirket tilstand m.v.) ophævet i forbindelse med en
    nyaffattelse af færdselslovens §§ 60-60 e. Af lovtekniske
    grunde foreslås det med denne lov at ophæve disse regler,
    som endnu ikke er sat i kraft, og erstatte dem med en nyaf-
    fattelse af færdselslovens §§ 60-60 e.
    I forbindelse med nyaffattelsen foreslås det at indsætte et
    nyt § 60 a, stk. 10, med et indhold som svarer til den æn-
    dring, der foretages af den gældende bestemmelse i færd-
    selslovens § 60, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og be-
    mærkningerne hertil. Forslaget til § 60 a, stk. 10, sikrer, at
    indholdet af § 60, stk. 2, fortsat vil være gældende, når de
    nye bestemmelser i §§ 60-60 e, som viderefører bestemmel-
    serne om alkolåsordningen, sættes i kraft. Dette forventes at
    ske omkring den 1. januar 2015.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2.3 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 4
    Det foreslås at indsætte en henvisning til Den Europæiske
    Unions relevante retsakter, idet takografforordningen er
    vedtaget under henvisning til Traktaten om Den Europæiske
    Unions Funktionsmåde.
    Der henvises til pkt. 5.2.2 i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 5
    Køretøjer omfattet af køre- og hviletidsreglerne, der tages i
    brug for første gang fra og med den 1. maj 2006, skal være
    forsynet med en digital takograf. Gennemførelsen af ordnin-
    gen med den digitale takograf nødvendiggjorde udstedelsen
    af en række bekendtgørelser om bl.a. udstedelse af fartskri-
    verkort, autorisation af værksteder og en ny bekendtgørelse
    om køre- og hviletidsbestemmelser inden for vejtransport.
    Der blev på den baggrund ved lov nr. 557 af 24. juni 2005
    om ændring af færdselsloven og pasloven (Knallerter, køre-
    og hviletid og nedsættelse af gebyret for børnepas mv.) gen-
    nemført en række ændringer i færdselsloven § 86 a, herun-
    der indførelsen af et nyt stk. 4, således at justitsministeren
    bemyndigedes til at udstede det tilstrækkelige regelgrund-
    lag.
    Således følger det af færdselslovens § 86 a, stk. 4, at justits-
    ministeren i forbindelse med fastsættelsen af nærmere regler
    om værksteders og installatørers adgang til at blive autorise-
    ret til at installere og reparere kontrolapparatet, der er omfat-
    tet af de forordninger eller direktiver, der er nævnt i stk. 1,
    eller af forskrifter, der er udstedt i medfør af stk. 1, kan fast-
    sætte vilkår om, at værkstedet eller installatøren underkaster
    sig tilsyn af en godkendt myndighed, privat organisation el-
    19
    ler lignende, jf. stk. 3. Det følger tillige af stk. 4, at der kan
    fastsættes vilkår om, at værkstedet eller installatøren under-
    kaster sig tilsyn af en godkendt myndighed, private organi-
    sationer eller lignende, jf. færdselslovens § 86 a, stk. 3. Det
    bemærkes, at der vil være visse omkostninger forbundet
    med disse tilsyn, som er en forudsætning for at opnå eller
    forny en autorisation. Værkstedets betaling for udførelsen af
    tilsyn forudsættes at ske direkte til det af de godkendte til-
    synsorganer, som værkstedet måtte vælge.
    Med nyaffattelsen foreslås bestemmelsen i færdselslovens §
    86 a, stk. 4, tilpasset i lyset af terminologien i takograffor-
    ordningen, og autorisationsordningen udvides. Således æn-
    dres »kontrolapparatet« til »takografen«. Samtidig justeres
    bestemmelsen, således at også køretøjsfabrikanter kan opnå
    autorisation.
    Det fremgår af takografforordningens artikel 22, at installe-
    ring og reparationer af takografer kun må foretages af instal-
    latører, værksteder eller køretøjsfabrikanter, som er autorise-
    ret hertil af medlemsstaternes kompetente myndigheder i
    overensstemmelse med artikel 24. Det fremgår endvidere af
    artikel 23, stk. 1, at takografer underkastes regelmæssig
    kontrol af autoriserede værksteder. Den foreslåede bestem-
    melse forudsættes anvendt til administrativt at fastsætte nær-
    mere regler om autorisation til at installere, kontrollere og
    reparere takografer i overensstemmelse med takografforord-
    ningens artikel 22-24.
    Der henvises til pkt. 5.2.3 og 5.2.4 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 6
    Det foreslås, at færdselslovens § 118, stk. 8, i lyset af termi-
    nologien i takografforordningen ændres, således at »kontrol-
    apparat« ændres til »takograf«, og »fartskriverkort« ændres
    til »takografkort«. Uanset at takografforordningen først fin-
    der anvendelse til fulde fra den 2. marts 2016, indføres den
    ændrede terminologi allerede nu, idet der ikke med den æn-
    drede terminologi i forordningen er tilsigtet en indholds-
    mæssig ændring.
    Der henvises til pkt. 5.2.3 i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 7 og 8
    I lyset af den gradvise overgang fra anvendelse af bestem-
    melser i kontrolapparatforordningen til anvendelse af be-
    stemmelser i takografforordningen, jf. under pkt. 5.2.1 i lov-
    forslagets almindelige bemærkninger, foreslås det, at færd-
    selslovens § 120 a, stk. 1, nr. 5, og § 134, stk. 5, 2. pkt., der
    indeholder en udtrykkelig henvisning til kontrolapparatfor-
    ordningen ændres to gange, således at bestemmelserne i pe-
    rioden fra den 2. marts 2015 til den 2. marts 2016 indehol-
    der en henvisning til begge forordninger, mens de fra den 2.
    marts 2016 ikke vil henvise til andre forordninger end
    takografforordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, 7, 15 og
    16, og ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 3, stk. 2 og 4, samt
    bemærkningerne hertil.
    Til nr. 9
    De foreslåede ændringer af betalingsbestemmelserne i færd-
    selslovens § 124 c, stk. 1, nr. 4, § 124 c, stk. 3, og § 124 c,
    stk. 4, er en konsekvens af den foreslåede ændring af færd-
    selslovens § 59, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
    De foreslåede ændringer indebærer nærmere, at aldersgræn-
    sen for, hvornår ansøgeren skal betale et reduceret beløb for
    udstedelse af kørekort, hæves fra 70 år til 75 år, ligesom al-
    dersgrænsen for, hvornår ansøgeren skal betale et reduceret
    beløb for fornyelse af kørekort med reduceret gyldighedstid
    som følge af helbredsmæssige forhold, hæves tilsvarende.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5.5 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 10
    Der foreslås med ændringerne i færdselslovens § 124 f, stk.
    1, en tilpasning til terminologien i takografforordningen, så-
    ledes at »den digitale fartskriver« ændres til »takografen«,
    og »fartskriverkort« ændres til »takografkort«.
    Der henvises til pkt. 5.2.3 i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 11 og 12
    Det foreslås, at færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 7, og § 126,
    stk. 1, nr. 7, i lyset af terminologien i takografforordningen
    ændres, således at »kontrolapparatet« ændres til »takogra-
    fen« i § 125, stk. 1, nr. 7, og »kontrolapparat« ændres til
    »takograf« i § 126, stk. 1, nr. 7.
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 6.
    Til nr. 13
    Det foreslås med ændringen af færdselslovens § 133 a,
    stk. 4, at konfiskation af et motordrevet køretøj skal være en
    obligatorisk følge for førere, der – ved det nye forhold – gør
    sig skyldige i et forhold af spirituskørsel omfattet af færd-
    selslovens § 126, stk. 1, nr. 1 (om spirituskørsel med en al-
    koholkoncentration i blodet under eller efter kørslen over
    1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluf-
    ten under eller efter kørslen over 0,60 mg pr. liter luft), eller
    kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer,
    sygdom mv. omfattet af § 126, stk. 1, nr. 2 (om kørsel under
    påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv.,
    jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., og § 54, stk. 2), og hvor den pågæl-
    dende – ved tidligere forhold – inden for de seneste 3 år, før
    det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i flere for-
    hold, hvoraf et vil kunne henføres under § 125, stk. 1, nr. 8
    (om spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet un-
    der eller efter kørslen over 0,50 promille og under 1,20 pro-
    mille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften under
    eller efter kørsel over 0,25 mg pr. liter luft og under 0,60 mg
    20
    pr. liter luft), eller nr. 9 (om kørsel under påvirkning af be-
    vidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv., jf. færdselslovens
    § 54, stk. 1, 2. pkt., og § 54, stk. 2, hvor der ikke foreligger
    skærpende omstændigheder), som isoleret set alene ville
    kunne udløse en betinget frakendelse af førerretten, men
    som i den konkrete sag sammen med andre forhold har ind-
    gået ved afgørelsen om ubetinget frakendelse efter § 126,
    stk. 1, nr. 7, eller er begået i prøvetiden og derfor har udløst
    ubetinget frakendelse efter § 126, stk. 1, nr. 8.
    Det er efter den foreslåede bestemmelse en forudsætning for
    obligatorisk konfiskation, at de første forhold, hvoraf et
    vedrører spiritus- eller narkokørsel – har givet anledning til
    en afgørelse (dom eller udenretlig vedtagelse) om ubetinget
    frakendelse, inden det andet forhold begås.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2 i de almindelige bemærk-
    ninger til lovforslaget.
    Til nr. 14
    Det foreslås med ændringen af færdselslovens § 133 a, stk.
    5, at konfiskation af et motordrevet køretøj skal være en ob-
    ligatorisk følge for førere, der – ved det nye forhold – gør
    sig skyldige i et forhold af spirituskørsel omfattet af færd-
    selslovens § 126, stk. 1, nr. 1 (om spirituskørsel med en al-
    koholkoncentration i blodet under eller efter kørslen over
    1,20 promille eller en alkoholkoncentration i udåndingsluf-
    ten under eller efter kørslen over 0,60 mg pr. liter luft), eller
    kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer,
    sygdom mv. omfattet af § 126, stk. 1, nr. 2 (om kørsel under
    påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv.,
    jf. § 54, stk. 1, 1. pkt., og § 54, stk. 2), og hvor den pågæl-
    dende – ved tidligere forhold – inden for de seneste 5 år, før
    det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i flere for-
    hold, der hver for sig er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 8 (om
    spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under
    eller efter kørslen over 0,50 promille og under 1,20 promille
    eller en alkoholkoncentration i udåndingsluften over 0,25
    mg pr. liter luft og under eller efter kørslen over 0,60 mg pr.
    liter luft) eller nr. 9 (om kørsel under påvirkning af bevidst-
    hedspåvirkende stoffer, sygdom mv., jf. § 54, stk. 1, 2. pkt.,
    og § 54, stk. 2, hvor der ikke foreligger skærpende omstæn-
    digheder), der har medført ubetinget frakendelse efter § 126,
    stk. 1, nr. 7.
    Det er efter den foreslåede bestemmelse – i lighed med den
    gældende bestemmelse i færdselslovens § 133 a, stk. 4 – en
    forudsætning for obligatorisk konfiskation, at de første for-
    hold har givet anledning til en afgørelse (dom eller udenret-
    lig vedtagelse) om ubetinget frakendelse, inden det andet
    forhold begås.
    Det er uden betydning for spørgsmålet om konfiskation efter
    den foreslåede bestemmelse, om der er tale om to tilfælde af
    spirituskørsel, to tilfælde af narkokørsel eller en af hver af
    de pågældende overtrædelser, idet overtrædelserne vil have
    indbyrdes gentagelsesvirkning. Forslaget vedrører dog alene
    ubetinget frakendelse i medfør af § 126, stk. 1, nr. 7, jf. §
    125, stk. 1, nr. 8 eller 9, vedrørende spiritus- eller narkokør-
    sel mv. Pådømmelse af flere forhold, som er omfattet af §
    126, stk. 1, nr. 7, men ikke vedrører spiritus- eller narkokør-
    sel mv., kan således ikke medføre obligatorisk konfiskation
    efter den foreslåede bestemmelse. Der ville i sådanne situa-
    tioner i stedet kunne ske konfiskation i medfør af § 133 a,
    stk. 1, om fakultativ konfiskation.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 6.2 i de almindelige bemærk-
    ninger til lovforslaget.
    Til nr. 15
    Det foreslås, at færdselslovens § 134, stk. 5, 1. pkt., ændres,
    således at det præciseres, at også senere ændringer af køre-
    og hviletidsforordningen er omfattet af bestemmelsen om
    dansk straffemyndighed over handlinger omfattet af artikel
    19, stk. 2, 1. pkt., i køre- og hviletidsforordningen, uanset
    om betingelserne i straffelovens §§ 6-9 er opfyldt.
    På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er køre- og hvi-
    letidsforordningen ændret ved Europa-Parlamentets og Rå-
    dets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om
    takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets
    forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for
    vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og
    Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af
    visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (takograf-
    forordningen).
    Der henvises til pkt. 5.2.5 i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 16 og 17
    Der henvises til bemærkningerne til nr. 7 og 8.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Det foreslås, at lovens § 1, nr. 11, ophæves.
    Den foreslåede ændring er en lovteknisk konsekvens af, at §
    1, nr. 11, i lov nr. 457 af 14. maj 2014 endnu ikke er sat i
    kraft, og at indholdet af bestemmelsen foreslås ændret ved
    dette lovforslags § 1, nr. 3.
    Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3, og i øvrigt til
    pkt. 4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
    Til § 3
    Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter be-
    kendtgørelsen i Lovtidende. Baggrunden herfor er, at de
    uhensigtsmæssigheder, der følger af den nuværende admini-
    strative praksis for generhvervelse af førerretten i forbindel-
    se med ubetinget frakendelse og den nuværende retstilstand
    for reglerne om konfiskation af motordrevet køretøj, som ik-
    ke er i overensstemmelse med forudsætningerne bag be-
    21
    stemmelserne, efter Justitsministeriets opfattelse bør ændres
    hurtigst muligt.
    I forhold til de foreslåede bestemmelser i § 133 a, stk. 4, nr.
    2, og stk. 5, nr. 2, om justering af reglerne om konfiskation
    af motordrevet køretøj, jf. forslagets 1, nr. 13 og 14, er det
    afgørende for, om udvidelsen af området for obligatorisk
    konfiskation med den foreslåede ændring af færdselslovens
    § 133 a, stk. 4, nr. 2, og stk. 5, nr. 2, finder anvendelse, om
    det eller de nye forhold, jf. § 133 a, stk. 4, nr. 1, eller stk. 5,
    nr. 1, er begået efter lovens ikrafttræden. Det er derimod
    uden betydning, om de tidligere forhold, jf. § 133 a, stk. 4,
    nr. 2, eller stk. 5, nr. 2, som er afgørende for, om konfiskati-
    on af motorkøretøjet nu er en obligatorisk følge, er begået
    før eller efter lovens ikrafttræden.
    Det foreslåede stk. 2 indebærer, at § 1, nr. 4-7, 10-12 og
    15-16 (forslag til færdselslovens § 86 a, stk. 1, 4 og 5, § 118,
    stk. 8, 3. pkt., § 120 a, stk. 1, nr. 5, § 124 f, stk. 1, § 125, stk.
    1, nr. 7, § 126, stk. 1, nr. 4, og § 134, stk. 5, 2. pkt.), træder i
    kraft den 2. marts 2015, hvor de bestemmelser i takograffor-
    ordningen, som ændringerne skal ses i lyset af, træder i
    kraft.
    Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 1 og 9, om kørekorts gyldig-
    hedstid, træder i kraft den 1. juni 2015. Herved sikres den
    fornødne tid til at foretage de relevante ændringer i admini-
    strative forskrifter, som er nødvendige som følge af de fore-
    slåede ændringer af færdselslovens bestemmelser om køre-
    korts gyldighed mv. Dette indebærer, at kørekort, der udlø-
    ber som følge af, at ansøgeren fylder 70 år, inden den 1. juni
    2015, vil skulle fornys efter de hidtil gældende regler, og
    ændringen har således alene betydning for kørekort, der ud-
    løber efter bestemmelsens ikrafttræden.
    Det foreslåede stk. 4 indebærer, at § 1, nr. 8 og 17 (forslag
    til færdselslovens § 120 a, stk. 1, nr. 5, og § 134, stk. 5, 2.
    pkt.), træder i kraft den 2. marts 2016. Det skyldes, at det
    følger af takografforordningens artikel 48, jf. artikel 47, at
    kontrolapparatforordningen helt ophæves med virkning fra
    den 2. marts 2016, og at takografforordningen som udgangs-
    punkt fuldt ud finder anvendelse fra denne dato.
    Det foreslåede stk. 5 indebærer, at justitsministeren fastsæt-
    ter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 3 (forslag til
    færdselslovens §§ 60-60 e). Dette forventes at ske samtidig
    med indførelsen af alkolåsordningen omkring den 1. januar
    2015.
    22
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. de-
    cember 2013, som ændret bl.a. ved lov nr. 373 af 14. april
    2014, lov nr. 457 af 14. maj 2014 og senest ved § 12 i lov nr.
    736 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
    1. I § 59, stk. 1 og 2 affattes således:
    § 59. Kørekortet udstedes med en gyldighedstid på 15 år,
    dog højst indtil den pågældende er fyldt 70 år. Er den pågæl-
    dende på det tidspunkt, hvor kørekortet udstedes, fyldt 65 år,
    men ikke 70 år, udstedes kørekortet med en gyldighedstid på
    5 år. For kørekort til de motorkøretøjer, der er nævnt i § 57,
    stk. 2, kan justitsministeren fastsætte en kortere gyldigheds-
    tid.
    Stk. 2. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om gyldig-
    hedstiden for kørekort, der udstedes til personer, der er fyldt
    70 år. Justitsministeren kan endvidere bestemme, at et køre-
    kort, når forholdene taler derfor, skal gælde i kortere tidsrum
    end fastsat i stk. 1.
    »Kørekort udstedes med en gyldighedstid på 15 år, dog
    højst indtil den pågældende er fyldt 75 år.
    Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte en kortere gyldig-
    hedstid for kørekort til de motorkøretøjer, der er nævnt i § 57,
    stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om gyldighedsti-
    den for kørekort, der udstedes til personer, der er fyldt 73 år.
    Justitsministeren kan endvidere bestemme, at et kørekort, når
    forholdene taler derfor, skal gælde i kortere tidsrum end fast-
    sat i stk. 1.«
    § 60. […]
    Stk. 2. Har førerretten været frakendt ubetinget, kan retten
    efter frakendelsestidens udløb kun generhverves, såfremt en
    kontrollerende køreprøve bestås. Har førerretten været fra-
    kendt ubetinget som følge af spirituskørsel, kan retten kun
    generhverves, såfremt ansøgeren forinden har gennemført
    kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) og har bestået en kon-
    trollerende køreprøve. Køreprøven kan aflægges før fraken-
    delsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst af-
    lægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. Har domfældte
    bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til
    tiltalen, skal kontrollerende prøve ikke aflægges, såfremt prø-
    ven er bestået inden for det sidste år før frakendelsestidens
    udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om
    generhvervelse af kørekort. Beståelse af en køreprøve fritager
    ikke for gennemførelse af A/T-kursus.
    2. I § 60, stk. 2, indsættes efter 5. pkt.:
    »Politiet kan i særlige tilfælde beslutte, at erhvervelse af
    kørekort efter § 56 kan træde i stedet for aflæggelse af en
    kontrollerende køreprøve.«
    3. §§ 60 og 60 a ophæves, og i stedet indsættes:
    § 60. Politiet kan inddrage førerretten, hvis den pågælden-
    de ikke længere opfylder betingelserne for at få kørekort. Så-
    fremt en person nægter at medvirke til de undersøgelser eller
    prøver, der er nødvendige til afgørelse heraf, kan politiet
    straks inddrage førerretten. Spørgsmålet, om den pågældende
    er afhængig af brug af euforiserende eller andre bevidstheds-
    påvirkende stoffer eller ikke er ædruelig, kan forlanges ind-
    bragt for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straf-
    felovens § 78, stk. 3.
    Stk. 2. Har førerretten været frakendt ubetinget, kan retten
    efter frakendelsestidens udløb kun generhverves, såfremt en
    kontrollerende køreprøve bestås. Har førerretten været fra-
    »§ 60. Politiet kan inddrage førerretten, hvis den pågælden-
    de ikke længere opfylder betingelserne for at få kørekort.
    Hvis en person nægter at medvirke til de undersøgelser eller
    prøver, der er nødvendige til en afgørelse heraf, kan politiet
    straks inddrage førerretten. Spørgsmålet om, hvorvidt den på-
    gældende er afhængig af brug af euforiserende stoffer eller
    andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig,
    kan forlanges indbragt for domstolene. Indbringelsen sker ef-
    ter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.
    23
    kendt ubetinget som følge af spirituskørsel, kan retten kun
    generhverves, såfremt ansøgeren forinden har gennemført
    kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus) og har bestået en kon-
    trollerende køreprøve. Køreprøven kan aflægges før fraken-
    delsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst af-
    lægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. Har domfældte
    bestået en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til
    tiltalen, skal kontrollerende prøve ikke aflægges, såfremt prø-
    ven er bestået inden for det sidste år før frakendelsestidens
    udløb og inden for det sidste år før ansøgningen om
    generhvervelse af kørekort. Beståelse af en køreprøve fritager
    ikke for gennemførelse af A/T-kursus.
    Stk. 3. Er førerretten blevet frakendt betinget, skal føreren
    inden for en frist, der fastsættes af politiet, aflægge en kon-
    trollerende køreprøve. Er førerretten frakendt betinget som
    følge af spirituskørsel, skal føreren forinden have gennemført
    et kursus i alkohol og trafik (A/T-kursus). Førerretten inddra-
    ges, hvis den kontrollerende køreprøve ikke bestås eller ved-
    kommende undlader at medvirke til den. Kontrollerende kø-
    reprøve skal dog ikke aflægges, hvis domfældte har bestået
    en køreprøve efter det forhold, der gav anledning til fraken-
    delsen. Beståelse af en køreprøve fritager ikke for gennemfø-
    relse af A/T-kursus.
    Stk. 4. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om ind-
    holdet og gennemførelsen af A/T-kurserne samt om kontrol-
    lerende køreprøve og om inddragelse af førerretten i medfør
    af stk. 3.
    Stk. 5. Den, der midlertidigt eller endeligt har mistet fører-
    retten, skal aflevere sit kørekort til politiet.
    § 60 a. Er kørselsforbud pålagt i medfør af § 127 for for-
    hold omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, 9 eller 11, eller stk. 3,
    kan førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gen-
    nemført fornyet, særlig køreundervisning og har bestået en
    kontrollerende køreprøve.
    Stk. 2. Er kørselsforbud pålagt i medfør af § 127 for for-
    hold omfattet af § 125, stk. 1, nr. 8, eller § 126, stk. 2, kan
    førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gennem-
    ført et A/T-kursus og har bestået en kontrollerende køreprø-
    ve.
    Stk. 3. For at generhverve førerretten skal fornyet, særlig
    køreundervisning være gennemført og kontrollerende køre-
    prøve bestået, hvis føreren inden for de første tre år efter før-
    stegangserhvervelse af førerret har begået en forseelse, for
    hvilken førerretten er frakendt ubetinget i medfør af § 126,
    stk. 1, nr. 5,
    § 60 a. Har førerretten været frakendt ubetinget, kan retten
    efter frakendelsestidens udløb kun generhverves, hvis en kon-
    trollerende køreprøve bestås.
    Stk. 2. Har førerretten været frakendt ubetinget som følge
    af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, kan
    retten kun generhverves, hvis domfældte har gennemført et
    kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) og har bestået
    en kontrollerende køreprøve. Ved ubetinget frakendelse af fø-
    rerretten som følge af spirituskørsel omfattes ansøgeren end-
    videre af reglerne om alkolåse, jf. stk. 3 og § 132 a, stk. 1.
    Stk. 3. Generhvervelse i de første 2 år efter frakendelsesti-
    dens udløb er endvidere betinget af, at ansøgeren indtil udlø-
    bet af de 2 år deltager i en alkolåsordning, hvis førerretten har
    været frakendt ubetinget som følge af
    1) som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i flere for-
    hold, der hver for sig er omfattet af § 125, stk. 1-3, og
    et af forholdene er omfattet af stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3
    og dette forhold er begået inden for de første tre år efter
    førstegangserhvervelse af førerret, eller
    1) spirituskørsel med en promille på over 2,00 eller en al-
    koholkoncentration i udåndingsluften på over 1,00 mg
    pr. liter luft eller
    2) som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i forhold,
    der er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3, der
    medfører en ubetinget frakendelse af førerretten i med-
    før af § 126, stk. 1, nr. 8 eller 10.
    2) gentagelsestilfælde af spirituskørsel bortset fra anden-
    gangstilfælde med en promille på højst 1,20 eller en al-
    koholkoncentration i udåndingsluften på højst 0,60 mg
    pr. liter luft efter et førstegangstilfælde med en promil-
    24
    le på højst 2,00 eller en alkoholkoncentration i udån-
    dingsluften på højst 1,00 mg pr. liter luft.
    Stk. 4. Særlig køreundervisning eller A/T-kursus skal gen-
    nemføres, og kontrollerende køreprøve skal aflægges, uanset
    om domfældte har bestået en køreprøve efter det forhold, der
    gav anledning til kørselsforbuddet eller den ubetingede fra-
    kendelse.
    Stk. 5. Den, der har fået inddraget førerretten ved et kør-
    selsforbud, skal aflevere sit kørekort til politiet.
    Stk. 6. Justitsministeren fastsætter bestemmelser om ind-
    holdet og gennemførelsen af den særlige køreundervisning og
    kontrollerende køreprøve i forbindelse med gengivelse af fø-
    rerretten efter stk. 1 og 2.
    Stk. 4. Generhvervelse af førerretten i den i stk. 3 nævnte
    periode (alkolåsperioden) giver alene ret til at føre et eller
    flere køretøjer, hvori der er installeret en alkolås, og som er
    omfattet af alkolåsordningen.
    Stk. 5. Frakendes førerretten ubetinget i alkolåsperioden for
    forhold, der ikke omfatter spirituskørsel, suspenderes alkolås-
    perioden. Efter frakendelsestidens udløb er generhvervelse i
    en periode svarende til den del af alkolåsperioden, der reste-
    rede på tidspunktet for frakendelsen, betinget af, at ansøgeren
    i den nævnte periode deltager i en alkolåsordning efter stk. 3.
    Har førerretten været inddraget i medfør af § 130, stk. 1, ud-
    gør den i 2. pkt. nævnte periode den del af alkolåsperioden,
    der resterede på tidspunktet for inddragelsen.
    Stk. 6. Ved overtrædelse af de vilkår for alkolåsordningen,
    som fastsættes i medfør af § 60 e, stk. 2, kan politiet inddrage
    førerretten med virkning for resten af alkolåsperioden.
    Spørgsmålet om inddragelse af førerretten efter 1. pkt. kan
    forlanges indbragt for domstolene efter reglerne i straffelo-
    vens § 78, stk. 3.
    Stk. 7. Kørsel i alkolåsperioden i et motordrevet køretøj,
    hvortil der kræves kørekort, og som ikke er omfattet af stk. 4,
    straffes efter § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1.
    Stk. 8. Kontrollerende køreprøve kan aflægges før fraken-
    delsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst af-
    lægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. I sager omfattet
    af stk. 3, hvor ansøgeren ikke deltager i en alkolåsordning,
    kan den praktiske prøve tidligst aflægges 1 måned før alko-
    låsperiodens udløb.
    Stk. 9. Har domfældte bestået en køreprøve efter det for-
    hold, der gav anledning til tiltalen, skal kontrollerende prøve
    ikke aflægges, hvis prøven er bestået inden for det sidste år
    før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før an-
    søgningen om generhvervelse af førerretten. Beståelse af kø-
    reprøve fritager ikke for gennemførelse af ANT-kursus.
    Stk. 10. Politiet kan i særlige tilfælde beslutte, at erhvervel-
    se af kørekort efter § 56 kan træde i stedet for aflæggelse af
    en kontrollerende køreprøve.
    § 60 b. Er førerretten blevet frakendt betinget, skal føreren
    inden for en frist, der fastsættes af politiet, aflægge en kon-
    trollerende køreprøve. Er førerretten frakendt betinget som
    følge af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller
    2, skal føreren forinden have gennemført et kursus i alkohol,
    narko og trafik (ANT-kursus). Førerretten inddrages, hvis den
    kontrollerende køreprøve ikke bestås eller vedkommende
    nægter at medvirke til den. Kontrollerende køreprøve skal
    dog ikke aflægges, hvis domfældte har bestået en køreprøve
    efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Beståel-
    se af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af ANT-
    kursus.
    § 60 c. Er kørselsforbud pålagt i medfør af § 127 for for-
    hold omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, 9 eller 11, eller stk. 3,
    kan førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gen-
    25
    nemført fornyet, særlig køreundervisning og har bestået en
    kontrollerende køreprøve.
    Stk. 2. Er kørselsforbud pålagt i medfør af § 127 for forhold
    omfattet af § 125, stk. 1, nr. 8 eller 9, eller § 126, stk. 2, jf. §
    126, stk. 1, nr. 1 eller 2, kan førerretten kun gengives, hvis
    føreren forinden har gennemført et kursus i alkohol, narko og
    trafik (ANT-kursus) og har bestået en kontrollerende køre-
    prøve.
    Stk. 3. For at generhverve førerretten skal fornyet, særlig
    køreundervisning være gennemført og kontrollerende køre-
    prøve bestået, hvis føreren inden for de første 3 år efter før-
    stegangserhvervelse af førerret har begået en forseelse, for
    hvilken førerretten er frakendt ubetinget
    1) i medfør af § 126, stk. 1, nr. 5,
    2) som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i flere for-
    hold, der hver for sig er omfattet af § 125, stk. 1-3,
    hvoraf et af forholdene er omfattet af stk. 1, nr. 1-4, el-
    ler stk. 3, og dette forhold er begået inden for de første
    3 år efter førstegangserhvervelse af førerret, eller
    3) som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i forhold,
    der er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3, der
    medfører en ubetinget frakendelse af førerretten i med-
    før af § 126, stk. 1, nr. 8 eller 10.
    Stk. 4. Særlig køreundervisning eller ANT-kursus skal gen-
    nemføres, og kontrollerende køreprøve skal aflægges, uanset
    om domfældte har bestået en køreprøve efter det forhold, der
    gav anledning til kørselsforbuddet eller den ubetingede fra-
    kendelse.
    § 60 d. Den, hvis førerret midlertidigt eller endeligt er ind-
    draget eller frakendt, skal aflevere sit kørekort til politiet.
    § 60 e. Justitsministeren kan fastsætte regler om indholdet
    og gennemførelsen af den kontrollerende køreprøve, kurset i
    alkohol, narko og trafik (ANT-kurset) og den særlige køreun-
    dervisning, jf. §§ 60 a-60 c.
    Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om indholdet
    og gennemførelsen af alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3. Ju-
    stitsministeren kan efter forhandling med vedkommende mi-
    nister henlægge sine beføjelser efter 1. pkt. til anden statslig
    myndighed. Justitsministeren kan endvidere henlægge admi-
    nistrationen af de efter 1. og 2. pkt. fastsatte regler til anden
    offentlig myndighed efter forhandling med vedkommende
    minister eller til privat virksomhed og i forbindelse hermed
    fastsætte regler for de pågældendes virksomhed i forbindelse
    med administrationen af ordningen. Justitsministeren kan i
    øvrigt fastsætte regler om godkendelse af private virksomhe-
    der, til hvem opgaver er henlagt efter 3. pkt.
    Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at private
    virksomheder, til hvem opgaver er henlagt efter stk. 2, kan
    foretage behandling af oplysninger om enkeltpersoners rent
    private forhold, herunder videregive sådanne oplysninger til
    en offentlig myndighed, hvis det må anses for nødvendigt af
    hensyn til at gennemføre alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3.
    Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om inddragelse
    af førerretten i medfør af § 60, § 60 a, stk. 6, og § 60 b.
    26
    Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af
    gebyr for deltagelse i alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3.«
    § 86 a. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om
    gennemførelsen, anvendelsen og kontrol med overholdelsen
    af Det Europæiske Fællesskabs forordninger og direktiver
    samt internationale aftaler, overenskomster eller lignende om
    køre- og hviletid inden for vejtransport.
    […]
    4. I § 86 a, stk. 1 og 5, indsættes efter »Det Europæiske
    Fællesskabs«: »og Den Europæiske Unions«.
    Stk. 4. Justitsministeren kan i forbindelse med fastsættelsen
    af nærmere regler om værksteders og installatørers adgang til
    at blive autoriseret til at installere og reparere kontrolappara-
    tet, der er omfattet af de forordninger eller direktiver, der er
    nævnt i stk. 1, eller af forskrifter, der er udstedt i medfør af
    stk. 1, fastsætte vilkår om, at værkstedet eller installatøren
    underkaster sig tilsyn af en godkendt myndighed, privat orga-
    nisation el. lign., jf. stk. 3.
    Stk. 5. Politiet har til enhver tid uden retskendelse mod be-
    hørig legitimation adgang til en virksomheds forretningsloka-
    ler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder materiale, der
    opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol
    med bestemmelser fastsat i det Europæiske Fællesskabs for-
    ordninger om køre- og hviletid inden for vejtransport og be-
    stemmelser fastsat i medfør af stk. 1 og 2.
    5. § 86 a, stk. 4, affattes således:
    »Stk. 4. Justitsministeren kan i forbindelse med fastsættel-
    sen af nærmere regler om installatørers, værksteders og køre-
    tøjsfabrikanters adgang til at opnå autorisation til at installere,
    kontrollere og reparere takografen, der er omfattet af de for-
    ordninger eller direktiver, der er nævnt i stk. 1, eller af for-
    skrifter, der er udstedt i medfør af stk. 1, fastsætte vilkår om,
    at installatøren, værkstedet eller køretøjsfabrikanten underka-
    ster sig tilsyn af en godkendt myndighed, privat organisation
    el.lign., jf. stk. 3. «
    § 118. […]
    Stk. 8. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
    fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
    forskrifterne. Der kan endvidere fastsættes straf af bøde eller
    fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i
    de forordninger, der er nævnt i § 86 a, stk. 1, og for overtræ-
    delse af bestemmelser i forskrifter, der er udstedt i medfør af
    § 86 a, stk. 1. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af
    bestemmelserne om brugen af kontrolapparatet, diagramark
    og fartskriverkort som omfattet af 2. pkt. skal det indgå som
    en skærpende omstændighed, i hvilket omfang overtrædelsen
    er egnet til at forhindre effektiv kontrol med overholdelsen af
    bestemmelserne som nævnt i 2. pkt.
    6. I § 118, stk. 8, 3. pkt., ændres »kontrolapparatet« til:
    »takografen«, og »fartskriverkort« ændres til: »takografkort«.
    § 120 a. Politiet kan tilbageholde køretøjer i tilfælde af
    overtrædelse af […]
    7. § 120 a, stk. 1, nr. 5, affattes således:
    5) Det Europæiske Fællesskabs forordning om kontrolap-
    paratet inden for vejtransport eller
    »5) Det Europæiske Fællesskabs forordning om kontrolap-
    paratet inden for vejtransport og Den Europæiske Uni-
    ons forordning om takografer inden for vejtransport el-
    ler«.
    8. § 120 a, stk. 1, nr. 5, affattes således:
    »5) Den Europæiske Unions forordning om takografer in-
    den for vejtransport eller«.
    § 124 c. Der betales:
    […]
    4) 155 kr. for fornyelse af kørekort til lille lastbil, lastbil,
    lille bus, bus samt henholdsvis lille lastbil, lastbil, lille
    bus og bus med stort påhængskøretøj for ansøgere, der
    ikke er fyldt 70 år,
    9. I § 124 c, stk. 1, nr. 4, § 124 c, stk. 3, og § 124 c, stk. 4,
    ændres »70 år« til: »75 år«.
    27
    […]
    Stk. 3. For fornyelse af kørekort for ansøgere, der er fyldt
    70 år, betales 50 kr.
    Stk. 4. Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som føl-
    ge af helbredsmæssige forhold, sker uden betaling for ansø-
    gere, der ikke er fyldt 70 år.
    § 124 f. For udstedelse af fartskriverkort til brug for den di-
    gitale fartskriver betales 525 kr.
    10. I § 124 f, stk. 1, ændres »fartskriverkort« til: »takograf-
    kort«, og den »den digitale fartskriver« ændres til: »takogra-
    fen«.
    § 125. Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves
    kørekort, bortset fra lille knallert, skal betinget frakendes ret-
    ten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren
    […]
    7) føreren inden for en periode af 3 år har gjort sig skyldig
    i seks forhold vedrørende kontrolapparatet, der er om-
    fattet af de forordninger, der er nævnt i § 86 a, stk. 1,
    eller af forskrifter, der er udstedt i medfør af § 86 a,
    stk. 1,
    11. I § 125, stk. 1, nr. 7, ændres »kontrolapparatet« til:
    »takografen«.
    § 126. Føreren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves
    kørekort, bortset fra lille knallert, skal ubetinget frakendes
    retten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren
    […]
    4) har ført køretøjet, selv om denne vidste eller burde vi-
    de, at der var foretaget et uautoriseret, konstruktivt ind-
    greb i køretøjets kontrolapparat eller dets forbindelser,
    12. I § 126, stk. 1, nr. 4, ændres »kontrolapparat« til: »tak-
    ograf«.
    § 133 a. […]
    Stk. 4. Konfiskation skal endvidere ske, hvis
    1) ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i et forhold, der
    medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter §
    126, stk. 1, nr. 1 eller 2, og
    2) den pågældende tidligere, inden for de seneste 3 år før
    det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i spiritu-
    skørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, der har
    medført betinget frakendelse af førerretten efter § 125,
    stk. 1, nr. 8 eller 9, eller § 126, stk. 2.
    13. I § 133 a, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »§ 126, stk. 2«: »,
    eller er indgået ved en afgørelse om ubetinget frakendelse ef-
    ter § 126, stk. 1, nr. 7 eller 8«.
    Stk. 5. Konfiskation skal også ske, hvis
    1) ejeren af køretøjet har gjort sig skyldig i et forhold, der
    medfører ubetinget frakendelse af førerretten efter §
    126, stk. 1, nr. 1 eller 2, og
    2) den pågældende tidligere, inden for de seneste 5 år før
    det nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i forhold
    som nævnt i nr. 1, der har medført ubetinget frakendel-
    se.
    14. I § 133 a, stk. 5, nr. 2, indsættes efter »frakendelse«: »,
    eller flere forhold, der hver for sig er omfattet af § 125, stk. 1,
    nr. 8 eller 9, og som til samtidig pådømmelse har medført
    ubetinget frakendelse af førerretten efter § 126, stk. 1, nr. 7«.
    § 134. […]
    Stk. 5. Handlinger omfattet af artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006
    af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestem-
    melser inden for vejtransport m.v. (køre- og hviletidsforord-
    ningen) hører under dansk straffemyndighed, uanset om be-
    tingelserne i straffelovens §§ 6-9 er opfyldt. Det samme gæl-
    15. I § 134, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »Europa-Parla-
    mentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts
    2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden
    for vejtransport m.v. «: »med senere ændringer«.
    28
    der overtrædelser af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af
    20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtrans-
    port med senere ændringer (kontrolapparatforordningen) og
    Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på kø-
    retøjer i international vejtransport (AETR) under de omstæn-
    digheder, der er nævnt i artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i køre- og
    hviletidsforordningen.
    16. I § 134, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »Rådets forord-
    ning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolap-
    paratet inden for vejtransport med senere ændringer (kontrol-
    apparatforordningen)«: », Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takogra-
    fer inden for vejtransport m.v. (takografforordningen) «.
    17. § 134, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
    »Det samme gælder overtrædelser af Europa-Parlamentets
    og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014
    om takografer inden for vejtransport m.v. (takografforordnin-
    gen) og Europæisk overenskomst om arbejdet for besætnin-
    ger på køretøjer i international vejtransport (AETR) under de
    omstændigheder, der er nævnt i artikel 19, stk. 2, 1. pkt., i kø-
    re- og hviletidsforordningen«.
    Lov nr. 457 af 14. maj 2014 om ændring af færdselsloven
    (Skærpet indsats mod kørsel i påvirket tilstand m.v.).
    I lov nr. 457 af 14. maj 2014 om ændring af færdselsloven
    (Skærpet indsats mod kørsel i påvirket tilstand m.v.), foreta-
    ges følgende ændringer:
    § 1 § 2
    11. §§ 60 og 60 a ophæves, og i stedet indsættes: 1. § 1, nr. 11, ophæves.
    »§ 60. Politiet kan inddrage førerretten, hvis den pågælden-
    de ikke længere opfylder betingelserne for at få kørekort.
    Hvis en person nægter at medvirke til de undersøgelser eller
    prøver, der er nødvendige til en afgørelse heraf, kan politiet
    straks inddrage førerretten. Spørgsmålet om, hvorvidt den på-
    gældende er afhængig af brug af euforiserende stoffer eller
    andre bevidsthedspåvirkende stoffer eller ikke er ædruelig,
    kan forlanges indbragt for domstolene. Indbringelsen sker ef-
    ter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3.
    § 60 a. Har førerretten været frakendt ubetinget, kan retten
    efter frakendelsestidens udløb kun generhverves, hvis en kon-
    trollerende køreprøve bestås.
    Stk. 2. Har førerretten været frakendt ubetinget som følge
    af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, kan
    retten kun generhverves, hvis domfældte har gennemført et
    kursus i alkohol, narko og trafik (ANT-kursus) og har bestået
    en kontrollerende køreprøve. Ved ubetinget frakendelse af fø-
    rerretten som følge af spirituskørsel omfattes ansøgeren end-
    videre af reglerne om alkolåse, jf. stk. 3 og § 132 a, stk. 1.
    Stk. 3. Generhvervelse i de første 2 år efter frakendelsesti-
    dens udløb er endvidere betinget af, at ansøgeren indtil udlø-
    bet af de 2 år deltager i en alkolåsordning, hvis førerretten har
    været frakendt ubetinget som følge af
    1) spirituskørsel med en promille på over 2,00 eller en al-
    koholkoncentration i udåndingsluften på over 1,00 mg
    pr. liter luft eller
    29
    2) gentagelsestilfælde af spirituskørsel bortset fra anden-
    gangstilfælde med en promille på højst 1,20 eller en al-
    koholkoncentration i udåndingsluften på højst 0,60 mg
    pr. liter luft efter et førstegangstilfælde med en promil-
    le på højst 2,00 eller en alkoholkoncentration i udån-
    dingsluften på højst 1,00 mg pr. liter luft.
    Stk. 4. Generhvervelse af førerretten i den i stk. 3 nævnte
    periode (alkolåsperioden) giver alene ret til at føre et eller
    flere køretøjer, hvori der er installeret en alkolås, og som er
    omfattet af alkolåsordningen.
    Stk. 5. Frakendes førerretten ubetinget i alkolåsperioden for
    forhold, der ikke omfatter spirituskørsel, suspenderes alkolås-
    perioden. Efter frakendelsestidens udløb er generhvervelse i
    en periode svarende til den del af alkolåsperioden, der reste-
    rede på tidspunktet for frakendelsen, betinget af, at ansøgeren
    i den nævnte periode deltager i en alkolåsordning efter stk. 3.
    Har førerretten været inddraget i medfør af § 130, stk. 1, ud-
    gør den i 2. pkt. nævnte periode den del af alkolåsperioden,
    der resterede på tidspunktet for inddragelsen.
    Stk. 6. Ved overtrædelse af de vilkår for alkolåsordningen,
    som fastsættes i medfør af § 60 e, stk. 2, kan politiet inddrage
    førerretten med virkning for resten af alkolåsperioden.
    Spørgsmålet om inddragelse af førerretten efter 1. pkt. kan
    forlanges indbragt for domstolene efter reglerne i straffelo-
    vens § 78, stk. 3.
    Stk. 7. Kørsel i alkolåsperioden i et motordrevet køretøj,
    hvortil der kræves kørekort, og som ikke er omfattet af stk. 4,
    straffes efter § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1.
    Stk. 8. Kontrollerende køreprøve kan aflægges før fraken-
    delsestidens udløb. Den praktiske prøve kan dog tidligst af-
    lægges 1 måned før frakendelsestidens udløb. I sager omfattet
    af stk. 3, hvor ansøgeren ikke deltager i en alkolåsordning,
    kan den praktiske prøve tidligst aflægges 1 måned før alko-
    låsperiodens udløb.
    Stk. 9. Har domfældte bestået en køreprøve efter det for-
    hold, der gav anledning til tiltalen, skal kontrollerende prøve
    ikke aflægges, hvis prøven er bestået inden for det sidste år
    før frakendelsestidens udløb og inden for det sidste år før an-
    søgningen om generhvervelse af førerretten. Beståelse af kø-
    reprøve fritager ikke for gennemførelse af ANT-kursus.
    § 60 b. Er førerretten blevet frakendt betinget, skal føreren
    inden for en frist, der fastsættes af politiet, aflægge en kon-
    trollerende køreprøve. Er førerretten frakendt betinget som
    følge af spirituskørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller
    2, skal føreren forinden have gennemført et kursus i alkohol,
    narko og trafik (ANT-kursus). Førerretten inddrages, hvis den
    kontrollerende køreprøve ikke bestås eller vedkommende
    nægter at medvirke til den. Kontrollerende køreprøve skal
    dog ikke aflægges, hvis domfældte har bestået en køreprøve
    efter det forhold, der gav anledning til frakendelsen. Beståel-
    se af en køreprøve fritager ikke for gennemførelse af ANT-
    kursus.
    § 60 c. Er kørselsforbud pålagt i medfør af § 127 for for-
    hold omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, 9 eller 11, eller stk. 3,
    30
    kan førerretten kun gengives, hvis føreren forinden har gen-
    nemført fornyet, særlig køreundervisning og har bestået en
    kontrollerende køreprøve.
    Stk. 2. Er kørselsforbud pålagt i medfør af § 127 for forhold
    omfattet af § 125, stk. 1, nr. 8 eller 9, eller § 126, stk. 2, jf. §
    126, stk. 1, nr. 1 eller 2, kan førerretten kun gengives, hvis
    føreren forinden har gennemført et kursus i alkohol, narko og
    trafik (ANT-kursus) og har bestået en kontrollerende køre-
    prøve.
    Stk. 3. For at generhverve førerretten skal fornyet, særlig
    køreundervisning være gennemført og kontrollerende køre-
    prøve bestået, hvis føreren inden for de første 3 år efter før-
    stegangserhvervelse af førerret har begået en forseelse, for
    hvilken førerretten er frakendt ubetinget
    1) i medfør af § 126, stk. 1, nr. 5,
    2) som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i flere for-
    hold, der hver for sig er omfattet af § 125, stk. 1-3,
    hvoraf et af forholdene er omfattet af stk. 1, nr. 1-4, el-
    ler stk. 3, og dette forhold er begået inden for de første
    3 år efter førstegangserhvervelse af førerret, eller
    3) som følge af, at føreren har gjort sig skyldig i forhold,
    der er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 3, der
    medfører en ubetinget frakendelse af førerretten i med-
    før af § 126, stk. 1, nr. 8 eller 10.
    Stk. 4. Særlig køreundervisning eller ANT-kursus skal gen-
    nemføres, og kontrollerende køreprøve skal aflægges, uanset
    om domfældte har bestået en køreprøve efter det forhold, der
    gav anledning til kørselsforbuddet eller den ubetingede fra-
    kendelse.
    § 60 d. Den, hvis førerret midlertidigt eller endeligt er ind-
    draget eller frakendt, skal aflevere sit kørekort til politiet.
    § 60 e. Justitsministeren kan fastsætte regler om indholdet
    og gennemførelsen af den kontrollerende køreprøve, kurset i
    alkohol, narko og trafik (ANT-kurset) og den særlige køreun-
    dervisning, jf. §§ 60 a-60 c.
    Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om indholdet
    og gennemførelsen af alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3. Ju-
    stitsministeren kan efter forhandling med vedkommende mi-
    nister henlægge sine beføjelser efter 1. pkt. til anden statslig
    myndighed. Justitsministeren kan endvidere henlægge admi-
    nistrationen af de efter 1. og 2. pkt. fastsatte regler til anden
    offentlig myndighed efter forhandling med vedkommende
    minister eller til privat virksomhed og i forbindelse hermed
    fastsætte regler for de pågældendes virksomhed i forbindelse
    med administrationen af ordningen. Justitsministeren kan i
    øvrigt fastsætte regler om godkendelse af private virksomhe-
    der, til hvem opgaver er henlagt efter 3. pkt.
    Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at private
    virksomheder, til hvem opgaver er henlagt efter stk. 2, kan
    foretage behandling af oplysninger om enkeltpersoners rent
    private forhold, herunder videregive sådanne oplysninger til
    en offentlig myndighed, hvis det må anses for nødvendigt af
    hensyn til at gennemføre alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3.
    31
    Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om inddragelse
    af førerretten i medfør af § 60, § 60 a, stk. 6, og § 60 b.
    Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af
    gebyr for deltagelse i alkolåsordningen, jf. § 60 a, stk. 3.«
    § 3
    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
    Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.
    Stk. 2. § 1, nr. 4-7, 10-12 og 15-16, træder i kraft den 2.
    marts 2015.
    Stk. 3. § 1, nr. 1 og 9, træder i kraft den 1. juni 2015.
    Stk. 4. § 1, nr. 8 og 17, træder i kraft den 2. marts 2016.
    Stk. 5. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-
    delsen af § 1, nr. 3.
    32