Fremsat den 13. november 2014 af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)

Fremsat den 13. november 2014 af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med
ophugning og skrotning af biler og lov om miljøbeskyttelse
(Obligatorisk digital kommunikation, ændringer i administrationsordningen for udbetaling af skrotningsgodtgørelse og
nedsættelse af betalingssats for indsamling af bærbare batterier m.v.)
§ 1
I lov nr. 372 af 2. juni 1999 om miljøbidrag og
godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af
biler, som ændret ved lov nr. 385 af 6. juni 2002, § 106 i lov
nr. 428 af 6. juni 2005 og lov nr. 1629 af 26. december
2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder, uanset om betingelserne i stk. 5, nr. 2 og 3,
er opfyldt.«
2. I § 6, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder kun, hvis samtlige betingelser i stk. 5 er
opfyldt.«
3. I § 6, stk. 5, nr. 1, ændres »Centralregisteret for Motorkø-
retøjer« til: »Køretøjsregistret« og »ikrafttræden og« ændres
til: »ikrafttræden,«.
4. I § 6, stk. 5, indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) der ikke er opnået godtgørelse af registreringsafgiften
hos SKAT, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b,
3) køretøjet efter afmeldingen fra Køretøjsregistret ikke
har været indregistreret i et andet land, og«.
Nr. 2 bliver herefter nr. 4.
5. Efter § 7 indsættes i kapitel 3:
»§ 7 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at an-
modning om godtgørelse skal indsendes digitalt, og at kom-
munikation mellem administrator og ansøgeren skal foregå
digitalt. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og skemaer samt digi-
tal signatur.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 7 b. Administrator kan fra andre myndigheder indhente
de oplysninger, der er nødvendige for sagsbehandlingen,
herunder om hvem der er registreret som ejer af det køretøj,
for hvilket der ansøges om godtgørelse, og om køretøjet er
afmeldt, jf. § 6, stk. 5, nr. 1. Administrator kan herunder
foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, her-
under personoplysninger, i kontroløjemed.«
6. § 8, stk.1, 1. pkt., affattes således:
»Administrationen af godtgørelsesordningen udøves af
en administrator, der udpeges af miljøministeren.«
7. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgørelser truffet af administrator i henhold til
stk. 1 kan af den, afgørelsen retter sig imod, påklages til mil-
jøministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen
er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller hel-
ligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Kla-
gen indgives skriftligt til miljøministeren.«
8. Efter § 8 a indsættes i kapitel 4:
»§ 8 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om tilsyn
med, at regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2, overholdes hos
de virksomheder, der håndterer motorkøretøjer, der er afle-
veret til affaldsbehandling.
§ 8 c. Tilsynsmyndigheden eller personer, der af tilsyns-
myndigheden er bemyndiget hertil, har til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige
og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at
udføre tilsyn i overensstemmelse med regler udstedt i med-
før af § 8 b.
Lovforslag nr. L 71 Folketinget 2014-15
Miljømin.,
Miljøstyrelsen, j.nr. 029-00241
AL003057
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger eller
dele af bygninger, der udelukkende anvendes til privat bebo-
else.«
§ 2
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af
26. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1273 af 21.
december 2011, lov nr. 1274 af 21. december 2011, § 1 i lov
nr. 446 af 23. maj 2012, lov nr. 87 af 28. januar 2014 og
senest ved § 1 i lov nr. 742 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel udgår »dele af Rådets direktiv
96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for
større uheld med farlige stoffer, EF-Tidende 1997, nr. L 10,
side 13, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om
tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsak-
ter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for
så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende
2008, nr. L 311, side 1, «, og efter »EU-Tidende 2010, nr. L
334, side 17,« indsættes: »dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med
risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring
og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF,
EU-Tidende 2012, nr. L 197, side 1, «.
2. I § 9 u, stk. 2, 2. pkt., ændres »6,00 kr.« til: »5,05 kr.«.
3. Efter § 35 c indsættes:
»§ 35 d. Miljøministeren kan fastsætte regler om udarbej-
delse af eksterne beredskabsplaner for listevirksomheder.«
4. § 45 a ophæves.
5. I § 45 d, stk. 2, udgår », herunder formen herfor«.
6. I § 79 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om inddra-
gelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af
eksterne beredskabsplaner for listevirksomheder, jf. § 35 d.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
7. I § 79, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »1 og 2« til: »1-3«.
8. I § 79 b, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) ansøgning og afgørelse om godkendelse som indsam-
lingsvirksomhed og om tilbagekaldelse af sådan god-
kendelse i henhold til regler udstedt i medfør af § 44,
stk. 4, nr. 1, og stk. 5,«.
Nr. 6 bliver herefter nr. 7.
9. I § 79 b, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, indsættes efter »5,«:
»6,«.
10. I § 79 b, stk. 1, indsættes efter nr. 6, der bliver nr. 7, som
nyt nummer:
»8) tilmelding og indberetning til Affaldsregistret i henhold
til regler udstedt i medfør af § 45 d, stk. 2,«.
Nr. 7-11 bliver herefter nr. 9-13.
11. I § 79 b, stk. 1, nr. 11, der bliver nr. 13, ændres »10« til:
»12«.
12. I § 88 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om digital
indbetaling af gebyrer.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2015, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
træden af § 1, nr. 7.
Stk. 3. § 2, nr. 1, træder i kraft den 1. juni 2015.
Stk. 4. § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 5. Regler udstedt i medfør af § 45 a i lov om miljøbe-
skyttelse og regler om formkrav, udstedt i medfør af § 45 d,
stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af § 79 b,
stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 9 og 10.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret om digital kommunikation og automatisk sagsbehandling
2.2. Obligatorisk digital kommunikation i forbindelse med udbetaling af skrotningsgodtgørelser
2.2.1. Gældende ret og praksis
2.2.2. Lovforslagets indhold
2.2.3. Fremtidig praksis for udbetaling af skrotningsgodtgørelser
2.3. Obligatorisk digital kommunikation ved sager efter miljøbeskyttelsesloven om godkendelse som indsamlingsvirk-
somhed, anmodning om registrering i Affaldsregistret og dokumentation, anmeldelser og oplysninger om affald
2.3.1. Gældende ret og praksis
2.3.2. Lovforslagets indhold
2.4. Udvidet afgørelseskompetence for administrator og klageadgang efter skrotningsgodtgørelsesloven
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslagets indhold
2.5. Nye, supplerende betingelser for udbetaling af skrotningsgodtgørelse
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Lovforslagets indhold
2.6. Tilsyn med affaldsbehandlere
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Lovforslagets indhold
2.7. Batterier og akkumulatorer
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Lovforslagets indhold
2.8. Beredskabsplaner og ændring af titelnoten
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Lovforslagets indhold
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Krav om obligatorisk digital kommunikation efter skrotningsgodtgørelsesloven
3.2. Krav om obligatorisk digital kommunikation efter miljøbeskyttelsesloven
3.3. Øvrige ændringer af miljøbeskyttelsesloven
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Forslagets bestemmelser vedrørende skrotningsgodtgørelsesloven
4.2. Krav om obligatorisk digital kommunikation efter miljøbeskyttelsesloven
4.3. Øvrige ændringer af miljøbeskyttelsesloven
5. De administrative konsekvenser for borgerne
6. De miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det primære formål med lovforslaget er at muliggøre en
effektivisering af sagsbehandlingen og en nedsættelse af de
administrative byrder for borgere og virksomheder i forbin-
delse med udbetaling af skrotningsgodtgørelse samt ved op-
tagelse i Affaldsregistret. Det vil ske ved digitalisering og
automatisering af myndighedernes sagsbehandling.
Med de foreslåede ændringer af lov om miljøbidrag og
godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af bi-
ler (skrotningsgodtgørelsesloven) og miljøbeskyttelsesloven
bemyndiges miljøministeren til at kunne fastsætte regler om
obligatorisk digital kommunikation i forbindelse med 1) an-
søgninger om udbetaling af skrotningsgodtgørelse for biler
(person- og varebiler), 2) ansøgninger om godkendelse som
indsamlingsvirksomhed, 3) tilmelding og indberetning til
Affaldsregistret og 4) dokumentation, anmeldelser af og op-
lysninger om affald.
Forslaget er således bl.a. et led i realiseringen af regerin-
gens mål om, at al kommunikation mellem borgere, virk-
3
somheder og det offentlige skal foregå digitalt, hvilket frem-
går af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen«
(oktober 2011). Lovforslaget understøtter tillige Den Fælles-
offentlige Digitaliseringsstrategi (2011-2015): »Den digitale
vej til fremtidens velfærd«. Realiseringen af målsætningen
om, at ansøgninger, anmeldelser og meddelelser mv. fra
borgere til det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen
af 2015, forudsættes at ske i årlige bølger, hvor flere og flere
områder gøres obligatorisk digitale, senest ved lov nr. 552 af
2. juni 2014 om ændring af forskellige lovbestemmelser om
ansøgninger, anmeldelser, meddelelser, anmodninger og er-
klæringer til offentlige myndigheder. Lovforslaget er ikke
helt parallelt hertil, idet lovforslaget i væsentligt omfang re-
gulerer digital kommunikation til og fra virksomheder. Det
foreslås, at dette lovforslag følger konceptet fra »bølge«-
lovforslagene, for så vidt angår mulighederne for som bor-
ger at blive fritaget fra kravet om obligatorisk digital kom-
munikation.
Det er bl.a. hensigten at etablere et it-system til brug for
den obligatoriske digitale kommunikation mellem borgere,
virksomheder og de relevante myndigheder og i den forbin-
delse også at indføre automatisk sagsbehandling for ansøg-
ningssager vedrørende udbetaling af skrotningsgodtgørelse,
for ansøgninger om godkendelse som indsamlingsvirksom-
hed og for anmodninger om visse typer af registrering i Af-
faldsregistret. Det vil i første omgang dreje sig om registre-
ring af forhandlere, mæglere og transportører. Det er ligele-
des hensigten, at indsamlingsvirksomheder uden forbehand-
ling skal være omfattet af automatisk sagsbehandling, så-
fremt det teknisk kan lade sig gøre at automatisere den for-
nødne sagsbehandling. Med »automatisk sagsbehandling«
menes sagsbehandlingsskridt, som indebærer en maskinel
behandling på baggrund af nogle faste og entydige kriterier,
uden at en fysisk person er sagsbehandler. Automatisk sags-
behandling bevirker, at it-systemet træffer afgørelse, når de
påkrævede oplysninger er indtastet af ansøgeren. Borgeren
eller virksomheden vil derfor modtage afgørelsen umiddel-
bart efter indtastningen af de påkrævede oplysninger.
Lovforslaget indeholder desuden forslag til ændringer i
skrotningsgodtgørelsesloven vedrørende betingelserne for
udbetaling af skrotningsgodtgørelse, klageadgang for så vidt
angår administrators afgørelser vedrørende udbetaling af
skrotningsgodtgørelser og tilsynsbestemmelser.
For så vidt angår miljøbeskyttelsesloven foreslås det at
indføre en bemyndigelse til at fastsætte regler for obligato-
risk digital betaling af gebyrer forbundet med Affaldsregis-
tret. Det foreslås også at sænke den i miljøbeskyttelsesloven
fastsatte betalingssats, der opkræves hos producenter og im-
portører af bærbare batterier og akkumulatorer som en del af
deres producentansvar til dækning af den kommunale ind-
samling af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer. En-
delig foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bemyndi-
gelse i miljøbeskyttelsesloven for ministeren til at fastsætte
krav om udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner for visse
virksomheder og til at fastsætte regler om inddragelse af of-
fentligheden i forbindelse hermed.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret om digital kommunikation og automatisk
sagsbehandling
En forudsætning for at kunne pålægge virksomheder og
borgere pligter i forhold til det offentlige er, at sådanne plig-
ter er hjemlet ved lov. Dette gælder således også for at kun-
ne pålægge virksomheder og borgere en pligt til, at en given
indberetning eller ansøgning m.v. til det offentlige og kom-
munikationen i forbindelse hermed kun kan ske digitalt og
ved brug af specifikke løsninger og formater m.v.
Der gælder ikke et selvstændigt hjemmelskrav for forvalt-
ningens anvendelse af automatiserede sagsbehandlingssyste-
mer, hvor it-systemer helt eller delvist træffer forvaltnings-
afgørelser uden involvering af en sagsbehandler. Det er dog
en forudsætning, at afgørelsen som sådan er egnet til auto-
matisk sagsbehandling, dvs. at de relevante fakta og retsreg-
ler kan sættes på en »præcis formel«. Afgørelser, som træf-
fes på grundlag af en retsregel, som forudsætter et individu-
elt skøn, er således som udgangspunkt ikke egnet til automa-
tisk sagsbehandling.
Det følger endvidere af persondataloven (lov nr. 429 af
31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-
nere ændringer) § 39, at borgere i visse tilfælde kan mod-
sætte sig, at en afgørelse, der angår den pågældendes per-
sonlige forhold, udelukkende træffes på grundlag af elektro-
nisk databehandling. I den forbindelse refereres til elektro-
nisk behandling af oplysninger, der er beregnet til at vurdere
bestemte personlige forhold. Dette kan f.eks. være oplysnin-
ger om en persons erhvervsevne, kreditværdighed, pålidelig-
hed, adfærd m.v. Nærværende lovforslag forudsætter ikke
vurdering af personlige forhold.
Efter lov om digital post (lov nr. 528 af 11. juni 2012 om
Offentlig Digital Post) § 3 skal juridiske enheder med CVR-
nummer og fysiske personer, der er 15 år eller derover, til-
sluttes Offentlig Digital Post.
Det følger af lovens § 7, stk. 1, at offentlige afsendere, der
er tilsluttet postløsningen, kan sende meddelelser til perso-
ner eller juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen.
Endvidere fremgår det af lovens § 8, at fysiske personer og
juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen, kan sende
henvendelser til offentlige afsendere via postløsningen.
Ovennævnte gælder dog ikke, hvis andet fremgår af anden
lovgivning, jf. lovens § 9.
Lov om digital post forpligter således ikke borgere og
virksomheder til at kommunikere digitalt med offentlige
myndigheder, ligesom selvbetjeningsløsninger heller ikke er
omfattet. Obligatorisk digital kommunikation fra borgere og
virksomheder rettet til offentlige myndigheder forudsætter
derfor indførelse af selvstændig hjemmel.
Det følger af § 32 b, stk. 2, i forvaltningsloven (lovbe-
kendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014), at kravet om person-
lig underskrift ikke gælder for dokumenter, hvor der anven-
des automatisk sagsbehandling.
Endelig er betalinger fra det offentlige til borgere og juri-
diske personer reguleret i lov om offentlige betalinger m.v.
4
(lovbekendtgørelse nr. 798 af 28. juni 2007). Efter lovens §
1, stk. 1 skal bl.a. personer over 18 år, som i henhold til lov
om Det Centrale Personregister er tildelt et personnummer,
og som ikke er registreret som udrejst af Danmark, have en
konto i et pengeinstitut (en »Nemkonto«), hvortil offentlige
myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbeta-
ling af pengebeløb. Efter lovens § 1, stk. 2 skal bl.a. juridi-
ske personer, som er tildelt et CVR-nummer efter lov om
Det Centrale Virksomhedsregister anvise en konto i et pen-
geinstitut, hvortil offentlige myndigheder med frigørende
virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb.
2.2. Obligatorisk digital kommunikation i forbindelse med
udbetaling af skrotningsgodtgørelser
2.2.1. Gældende ret og praksis
Der findes pt. ingen hjemmel i skrotningsgodtgørelseslo-
ven til at pålægge borgere og virksomheder at kommunikere
digitalt med forvaltningen.
Behandlingen af sager om udbetaling af godtgørelser i for-
bindelse med skrotning af biler er i dag papirbaseret. Den
virksomhed, der erhvervsmæssigt foretager særskilt behand-
ling af person- eller varebiler, og som er registreret hos Mil-
jøstyrelsen (affaldsbehandlerne), udfylder og underskriver
sammen med bilejeren en særlig papirblanket (skrotningsat-
test), der herefter indsendes pr. brev til den af miljøministe-
ren udpegede eksterne administrator af godtgørelsesordnin-
gen (pt. Miljøordning for Biler). Miljøordning for Biler på-
ser herefter, at betingelserne for udbetaling af godtgørelsen
er opfyldt. Miljøordning for Biler sagsbehandler alle de sag-
er, hvor det er sidst registrerede ejer (i Køretøjsregistret),
der anmoder om skrotningsgodtgørelse. Miljøordning for
Biler sagsbehandler endvidere en stor del af de dispensati-
onssager, hvor ejer er en anden end den sidst registrerede
ejer. Miljøstyrelsen har udarbejdet en instruks, således at
Miljøordning for Biler kan udbetale skrotningsgodtgørelse.
I nogle tilfælde lægger affaldsbehandleren ud for skrot-
ningsgodtgørelsen, således at borgeren får pengene af af-
faldsbehandleren. Affaldsbehandleren opnår til gengæld
transport i borgerens krav på skrotningsgodtgørelse. Dette
sker som hovedregel ved, at borgeren og affaldsbehandleren
udfylder en transporterklæring, der er fortrykt på skrotnings-
attesten.
Forhandlere af biler har også mulighed for at modtage en
skrotbil på vegne af en affaldsbehandler. Det er en betingel-
se, at forhandleren har indgået aftale med en affaldsbehand-
ler om aflevering af de modtagne skrotbiler, og at bl.a. do-
kumentation for aftalen er indsendt til Miljøordning for Bi-
ler. Samarbejdet foregår i praksis på den måde, at affaldsbe-
handlerne kan udlevere nogle skrotningsattester til en eller
flere bilforhandlere, som de har indgået aftale med. For-
handleren og borgeren udfylder en skrotningsattest, hvoref-
ter forhandleren forpligter sig til at aflevere bilen til skrot-
ning hos affaldsbehandleren og får transport i borgerens
krav på skrotningsgodtgørelse ved hjælp af den fortrykte
transporterklæring på skrotningsattesten.
Affaldsbehandleren er i dag forpligtet til at udstede en
skrotningsattest ved modtagelsen af en bil – dvs. samme
dag, som bilen afleveres til affaldsbehandling hos affaldsbe-
handleren - og til at udlevere skrotningsattesten eller en kopi
heraf til ejeren eller den, der afleverer bilen. Dermed er der
ingen tvivl om, hvornår en bil er afleveret til affaldshåndte-
ring. Derimod er der ikke noget krav om, hvornår skrot-
ningsattesten skal indsendes, og dermed hvornår bilen bliver
registreret centralt som afleveret til affaldsbehandling. Dette
har vist sig i praksis i et vist omfang at muliggøre ulovlighe-
der i form af f.eks. eksport eller anden form for videresalg af
en bil, der er afleveret til affaldsbehandling.
Hvis en affaldsbehandler ønsker at videresælge en bil,
skal affaldsbehandleren efter de eksisterende regler købe
den af ejeren. Hvis affaldsbehandleren efterfølgende må
konstatere, at bilen skal skrottes, skal affaldsbehandleren sø-
ge dispensation i henhold til bekendtgørelsens regler, hvor-
efter enhver ejer, som ikke er den sidst registrerede ejer skal
søge dispensation for at opnå skrotningsgodtgørelse. Af-
faldsbehandleren vil da efter en konkret vurdering og i en-
keltstående tilfælde kunne opnå skrotningsgodtgørelse for
bilen.
De sager, hvor Miljøordning for Biler finder, at betingel-
serne for ydelse af godtgørelse ikke er opfyldt, eller hvor der
opstår tvivlsspørgsmål, forelægges sagen snarest for miljø-
ministeren (Miljøstyrelsen efter delegation), jf. lovens § 8,
stk. 2, og § 13, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 293 af 26. marts
2014 om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af
godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af bi-
ler (skrotningsgodtgørelsesbekendtgørelsen)
Godtgørelsesordningen (dvs. godtgørelsesudbetalingerne
og administrationen heraf) finansieres via et miljøbidrag,
som ejere af biler, der er indregistreret i Danmark, betaler i
forbindelse med opkrævningen af præmien for den lovpligti-
ge ansvarsforsikring, jf. skrotningsgodtgørelseslovens §§
3-5.
2.2.2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget skal sikre hjemmel til, at det kan kræves, at
al skriftlig kommunikation mellem affaldsbehandlere, hen-
holdsvis borgere og de relevante myndigheder indenfor
skrotningsgodtgørelseslovens område fremover foregår digi-
talt.
Miljøministeriet ønsker at effektivisere og lette sagsbe-
handlingen for borgerne og de virksomheder, der anmoder
om udbetaling af godtgørelse på borgernes vegne. Indførelse
af krav om obligatorisk digital kommunikation er et vigtigt
led i opnåelse af en sådan effektivisering, og den vurderes at
ville være betydelig. Det forventes således bl.a., at obligato-
risk digital kommunikation vil føre til en kortere sagsbe-
handlingstid og hurtigere udbetaling af skrotningsgodtgørel-
se. Det er hensigten at sikre hurtigere og mere brugervenlig
kommunikation mellem borgerne, virksomhederne og admi-
nistrator, en hurtig, fleksibel og effektiv service fra admini-
strator og en optimering af arbejdsgange og processer hos
administrator. Ved at gøre kommunikationen obligatorisk
digital kan manuelle rutiner og papirhåndtering fjernes, så
5
der frigives tid og ressourcer hos administrator, hvorved
kommunikationen mellem parterne smidiggøres. Borgere og
virksomheder opnår samtidig en serviceforbedring ved an-
vendelse af brugervenlige digitale løsninger.
Miljøministeriet vurderer endvidere, at de betingelser, der
gælder for udbetaling af godtgørelse, har en så objektiv ka-
rakter, at langt størstedelen af sagerne på betryggende vis
kan afgøres via automatisk sagsbehandling. Betingelserne
for at opnå godtgørelsen er i dag, at bilen er afmeldt Køre-
tøjsregistret (tidligere Centralregisteret for motorkøretøjer),
og at bilen er indleveret til korrekt affaldshåndtering.
Disse betingelser foreslås med dette lovforslag suppleret
med to nye betingelser. Den ene betingelse er, at ejeren af
bilen ikke må have opnået godtgørelse for registreringsafgif-
ten på sin bil, hvilket kan ske ved udførsel af bilen fra Dan-
mark. Den anden betingelse er, at bilen ikke må have været
indregistreret i et andet land efter afmeldingen fra Køretøjs-
registret i Danmark. Forslaget er nærmere beskrevet i afsnit
2.5. nedenfor.
Det er Miljøministeriets forventning, at de sager, som i
dag håndteres af Miljøordning for Biler, fremover vil kunne
afgøres automatisk, dvs. ved hjælp af automatisk sagsbe-
handling via et it-system.
For så vidt angår de sager, der i dag behandles af Miljø-
styrelsen, fordi Miljøordning for Biler har vurderet, at betin-
gelserne for udbetaling af skrotningsgodtgørelse ikke umid-
delbart er opfyldt (ca. 1-2 % af det samlede antal ansøgnin-
ger om udbetaling af godtgørelse) forventes et stort antal af
dem fremover at kunne behandles via automatisk sagsbe-
handling. Miljøministeriet skønner, at det vil dreje sig om
ca. 3/4 af de sager, som i dag videresendes til Miljøstyrel-
sen. Sagerne kan behandles automatisk, idet der er udviklet
en fast praksis for visse typer af dispensationer. På baggrund
af den eksisterende praksis vil der således ved en ændring af
bekendtgørelsen i vidt omfang kunne indføres kriterier, som
kan indkodes i it-systemet.
De resterende sager vil fortsat skulle afgøres af en fysisk
sagsbehandler, idet de forudsætter et skøn eller en nærmere
vurdering af, om betingelserne for udbetaling af skrotnings-
godtgørelse er opfyldt. Disse sager vil af systemet automa-
tisk blive udtaget til at overgå til manuel sagsbehandling.
Der vil efter Miljøministeriets vurdering også for disse sager
kunne opleves en effektivisering af sagsbehandlingen, her-
under en forkortelse af sagsbehandlingstiden. Det skyldes, at
sagerne forventes at være bedre oplyst, og at sagerne allere-
de er oprettet i journalsystemer m.v., når sagsbehandleren
overtager dem fra it-systemet.
En del af effektiviseringspotentialet for både brugere og
myndigheder ligger i, at det er hensigten, at it-systemet skal
kunne trække oplysninger fra Køretøjsregistret, der admini-
streres af SKAT. Det er således hensigten, at den eksterne
administrator til brug for sagsbehandlingen skal have ad-
gang til oplysninger om, hvem der er den sidst registrerede
ejer af den bil, der søges om skrotningsgodtgørelse for, for
at sikre, at udbetalingen af godtgørelsen sker til den beretti-
gede, samt at bilen er afmeldt fra Køretøjsregistret. Det fore-
slås derfor samtidig, at der i loven indsættes en klar og ud-
trykkelig hjemmel til, at administrator kan foretage sam-
menstilling og samkøring af oplysninger, således at der er
klar hjemmel til udtræk fra Køretøjsregistret. Det er endvi-
dere hensigten, at SKAT på længere sigt (og med hjemmel i
skattelovgivningen) skal have adgang til oplysninger om
skrottede biler med henblik på at indføre disse oplysninger i
Køretøjsregistret.
Det foreslåede krav om obligatorisk digital kommunikati-
on har som konsekvens, at en ansøgning om udbetaling af
skrotningsgodtgørelse ikke anses for modtaget, hvis den er
fremsendt på anden vis end digitalt og via det påtænkte it-
system. Lovforslaget ændrer dog ikke på den almindelige
vejledningspligt efter forvaltningsloven. Administrator skal
derfor i første omgang ved modtagelse af en ansøgning, der
ikke er indgivet digitalt, vejlede om pligten til at anvende
det digitale system og muligheden for eventuel anvendelse
af fuldmagt. Om administrators pligt til at følge de forvalt-
ningsretlige regler henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2. nedenfor.
Miljøministeriet vurderer, at et krav om obligatorisk digi-
tal kommunikation ikke vil være byrdefuldt, hverken for de
ansøgende borgere eller virksomheder (affaldsbehandlerne/
bilforhandlerne). Det er således hensigten, at it-systemet
skal kobles op på de eksisterende kommunikationssystemer
til digital kommunikation mellem det offentlige og hen-
holdsvis borgere og virksomheder: borger.dk og virk.dk.
Dette skal endvidere sikre en sikker identifikation af, hvem
der har indgivet ansøgningen.
Som udgangspunkt vil borgerne således skulle anvende
NemID som dokumentation for identitet. Borgerne kan log-
ge sig ind i it-systemet både før aflevering, ved aflevering
(via affaldsbehandlerens computer, hvis affaldsbehandleren
tilbyder dette) og efter aflevering af bilen. De nødvendige
oplysninger kan således indtastes hjemmefra, hos affaldsbe-
handleren (hvis affaldsbehandleren tilbyder dette) eller på
en offentligt tilgængelig computer, f.eks. på biblioteket. Da
it-systemet vil anvende NemID identifikation, vurderes sy-
stemet at være sikkert og i overensstemmelse med bekendt-
gørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltnin-
ger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for
den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen) at
anvende også fra offentlige computere. Det er derfor ikke
nødvendigt, at borgeren selv ejer en computer med netad-
gang. Borgeren kan endvidere ringe eller skrive til den eks-
terne administrator og få vejledning i anvendelsen af syste-
met, ligesom mange affaldsbehandlere forventes at ville bi-
stå borgerne med at anvende it-systemet, hvis der er behov
for det.
Ved indførelse af obligatorisk digital kommunikation vil
affaldsbehandlerne skulle benytte en computer for at kunne
indtaste de nødvendige oplysninger i den påtænkte digitale
løsning i forbindelse med modtagelse af en bil til skrotning.
Der er allerede krav om, at de skal udstede en skrotningsat-
test ved aflevering af en bil, og denne sagsgang foreslås nu
at blive gjort pligtmæssig digital. Miljøstyrelsen vurderer, at
affaldsbehandlerne som altovervejende hovedregel allerede i
dag er digitalt rustet til en digital løsning (virksomhederne
6
har mindst én computer med netadgang til rådighed i virk-
somheden og kan betjene den). Offentlige selvbetjeningsløs-
ninger til brug for virksomheder er tilgængelige på virk.dk
ved anvendelse af NemID medarbejdersignatur. Virksomhe-
der, der har et CVR-nummer, kan få en NemID medarbej-
dersignatur.
2.2.3. Fremtidig praksis for udbetaling af
skrotningsgodtgørelser
I det påtænkte fremtidige digitale system er det en forud-
sætning for udbetaling, at både bilejer og affaldsbehandler
indtaster de oplysninger, der er nødvendige for sagsbehand-
lingen, ligesom der i dag er krav om, at både bilejer og af-
faldsbehandler har underskrevet skrotningsattesten. Det for-
ventes, at hovedparten af skrotningsgodtgørelserne vil blive
udbetalt efter, at ejeren af en bil har afleveret denne til en af-
faldsbehandler, hvorefter affaldsbehandleren og borgeren
logger på et system ved hjælp af borgerens og affaldsbe-
handlerens respektive NemID. Når de relevante oplysninger
er indtastet af både borgeren og affaldsbehandleren, vil sy-
stemet – hvis betingelserne for udbetaling af godtgørelsen er
opfyldt – udbetale pengene til borgerens NEM-konto, og en
skrotningsattest vil blive sendt til borgerens e-Boks. Som
beskrevet under punkt 2.2.2. er der valgfrihed for borgerne i
forhold til, hvornår de vil indtaste de nødvendige oplysnin-
ger i systemet. Det vil således være muligt at gøre det hjem-
mefra forud for aflevering, ved afleveringen eller efter afle-
vering af bilen.
Affaldsbehandleren skal som hidtil ved afleveringen af bi-
len indestå for modtagelsen af bilen og forpligter sig hermed
til at miljøbehandle bilen efter reglerne herom. Det betyder,
at affaldsbehandleren i det fremtidige system ved modtagel-
sen skal registrere modtagelsen af bilen i det digitale system.
Det påtænkes – ved en ændring af skrotningsgodtgørelses-
og bilskrotbekendtgørelsen - at give affaldsbehandlere en
mulighed for at reparere og videresælge en bil med sidst re-
gistrerede ejers samtykke frem for at skrotte den. Den frem-
tidige mulighed kan fastsættes med hjemmel i skrotnings-
godtgørelseslovens § 7, stk. 2, som bemyndiger miljømini-
steren til at fastsætte regler for godtgørelsesordningen og
dens administration. Den tidsmæssige afgrænsning af perio-
den, hvori videresalg må forsøges, vil blive fastlagt nærmere
på bekendtgørelsesniveau. Den fremtidige mulighed imøde-
kommer et ønske fra affaldsbehandlernes brancheorganisati-
oner.
Den nye mulighed forventes at bestå i, at ejeren af en bil,
der af affaldsbehandleren vurderes at kunne videresælges,
kan samtykke til, at bilen forsøges videresolgt i stedet for at
blive skrottet. Det er tanken, at affaldsbehandleren opnår
transport i ejerens krav på skrotningsgodtgørelse, således at
hvis bilen alligevel ikke kan repareres eller viser sig usælge-
lig, vil affaldsbehandleren indtræde i ejerens krav på skrot-
ningsgodtgørelse. Det er en forudsætning, at affaldsbehand-
leren ved modtagelse af en bil umiddelbart vurderer, at bilen
er i en tilstand, hvor det ikke er nødvendigt at skrotte den,
men at den kan bringes i en tilstand, hvor den kan blive sy-
net og indregistreret igen under en ny ejer. Det er hensigten,
at udforme reglerne således, at affaldsbehandleren skal have
en afgrænset periode til at sælge bilen. Hvis dette ikke kan
lade sig gøre, er det tanken, at affaldsbehandleren indtræder
i den oprindelige bilejers krav på skrotningsgodtgørelse ved
hjælp af en transporterklæring, der skal udfyldes ved afleve-
ringen af bilen til affaldsbehandleren. Det er intentionen, at
den oprindelige bilejer i systemet forud for underskrift på
transporterklæringen oplyses om sit krav på godtgørelse, så-
ledes at bilejeren fraskriver sig retten hertil på oplyst grund-
lag. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at disse biler –
ligesom biler til skrotning – skal opbevares miljømæssigt
forsvarligt, indtil de bliver skrottet eller videresolgt. Senest
ved udløbet af perioden skal affaldsbehandleren afslutte sag-
en i det påtænkte it-system ved at angive, om bilen er solgt
eller anmode om skrotningsgodtgørelse. Skrotningsgodtgø-
relsen udbetales umiddelbart efter afslutningen af sagen i sy-
stemet, og skrotningsattesten vil herefter blive sendt til bor-
gerens e-Boks.
Den ovenfor beskrevne nye mulighed medfører imidlertid
et øget behov for kontrol af, at bilerne er i affaldsbehandle-
rens varetægt, når der anmodes om godtgørelse. Ved anven-
delsen af den nye mulighed påtænkes det derfor at lave fysi-
ske tilsyn stikprøvevis, jf. nedenfor i afsnit 2.6.2. Hvis bilen
udtages til fysisk tilsyn, skal bilen være på affaldsbehandle-
rens ejendom, indtil tilsynet har fundet sted.
Regler af denne karakter påtænkes fastlagt nærmere i be-
kendtgørelsesform efter forhandling med de berørte interes-
seorganisationer.
Der er ca. 40.000 totalskadede forsikringsbiler om året.
Det er intentionen, at disse biler ligeledes skal kunne hånd-
teres i det digitale system. Det kræver en ændring af skrot-
ningsgodtgørelsesbekendtgørelsen, ligesom det digitale sy-
stem skal indrettes til at kunne håndtere disse sager. Tanken
er, at forsikringsselskaberne skal kunne gå ind og oprette
sagen som ejer af den totalskadede bil, og en affaldsbehand-
ler kan efterfølgende påføre, om bilen bliver skrottet eller
videresolgt. De nærmere procedurer og frister vil blive drøf-
tet med brancherne, inden ændringerne gennemføres.
Det er intentionen, at bilforhandlere og affaldsbehandlere
fortsat i helt enkeltstående tilfælde skal have mulighed for at
opnå skrotningsgodtgørelse for en bil, der er købt med hen-
blik på videresalg.
2.3. Obligatorisk digital kommunikation ved sager efter
miljøbeskyttelsesloven om godkendelse som
indsamlingsvirksomhed, anmodning om registrering i
Affaldsregistret og dokumentation, anmeldelser og
oplysninger om affald
2.3.1. Gældende ret og praksis
Der er etableret et affaldsregister, der indeholder oplys-
ninger om forhandlere, mæglere, transportører, indsamlings-
virksomheder med og uden forbehandling, genanvendelses-
anlæg, anlæg, der forbereder affald til genbrug samt visse
kommunale behandlingsanlæg. Affaldsregistret er offentligt
tilgængeligt via Miljøstyrelsens hjemmeside. Affaldsregis-
tret har eksisteret i forskellige former siden 2010 og blev
7
indført ved lov nr. 513 af 12. juni 2009 om ændring af lov
om miljøbeskyttelse og andre love (Ny organisering af af-
faldssektoren). Miljøstyrelsen fører registret, og det er Mil-
jøstyrelsen, der træffer afgørelse om (godkender), hvorvidt
de ansøgende virksomheder kan optages i registret.
Affaldsregistret skal for det første understøtte, at affalds-
producerende virksomheder nemt kan finde frem til de aktø-
rer, der kan og må aftage affald. Derudover skal Affaldsre-
gistret sikre, at Danmark overholder sin forpligtelse i for-
hold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF
af 19. november 2008 om affald, hvoraf det bl.a. fremgår, at
hver EU-medlemsstat har pligt til at oprette et register over
de i direktivet beskrevne affaldsaktører.
Affaldsregistret, herunder hvem der skal registrere sig,
hvornår og hvordan, er reguleret i bekendtgørelse nr. 1305
af 17. december 2012 om Affaldsregistret og om godkendel-
se som indsamlingsvirksomhed med senere ændringer. Re-
gistrering i Affaldsregistret skal i dag ske ved anvendelse et
digitalt kommunikationssystem via virk.dk, jf. affaldsregi-
sterbekendtgørelsens § 9. Det er den enkelte virksomhed,
der skal sørge for at være registreret i Affaldsregistret, jf. af-
faldsregisterbekendtgørelsens §§ 5-8.
Affaldsregisterbekendtgørelsen er bl.a. udstedt i medfør af
§ 45 d, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, hvorefter miljømini-
steren kan fastsætte regler om virksomheders, anlægs, trans-
portørers, forhandleres og mægleres og personers pligt til at
tilmelde sig registrene og om deres pligt til at indberette op-
lysninger hertil, herunder formen herfor. Det er forudsat i
bemærkningerne til § 45 d, stk. 2, at registreringen skal ske
via virk.dk. De eksisterende bestemmelser i miljøbeskyttel-
sesloven giver dog ikke mulighed for at kræve, at den øvrige
kommunikation mellem myndigheder og borgere i regi af
ovenstående skal ske digitalt.
I dag foregår registreringen således, at virksomheden an-
søger (som oftest pr. e-mail) om at blive godkendt og regi-
streret i Affaldsregistret. Miljøstyrelsen foretager en umid-
delbar vurdering af det indholdsmæssige i de afgivne oplys-
ninger i ansøgningen, navnlig om Miljøstyrelsen har modta-
get alle de nødvendige oplysninger for at kunne godkende
og registrere. For transportører, mæglere og forhandlere
skal ansøgningen indeholde oplysninger om virksomhedens
CVR-nummer og p-nummer. Et P-nummer repræsenterer en
produktionsenhed, hvorfra der drives virksomhed. En virk-
somhed med et CVR-nummer kan have mere end en P-en-
hed, hvis der drives virksomhed fra flere adresser. For ind-
samlingsvirksomheder uden forbehandling gælder, at ansøg-
ning om godkendelse og registrering skal indeholde oplys-
ning om virksomhedens CVR- og p-nummer, angivelse af
hvilke affaldsfraktioner som virksomheden søger om at bli-
ve godkendt til at overtage ansvaret for og foretage indberet-
ning til Affaldsdatasystemet om, og gyldig miljøgodkendel-
se, hvis en sådan er påkrævet. Derudover forventes indsam-
lingsvirksomheder i nær fremtid at blive underlagt et uddan-
nelseskrav. Udover den umiddelbare konstatering af, hvor-
vidt alle nødvendige oplysninger er modtaget, foretager Mil-
jøstyrelsen ingen skønsmæssig vurdering af sagerne.
I forhold til dokumentation, anmeldelser og oplysninger
om affald følger det af bemyndigelsen i lovens § 45 a, at
miljøministeren kan fastsætte regler for, hvordan dokumen-
tation, anmeldelser og oplysninger om affald i henhold til
lovens kapitel 6 skal ske. § 45 a er bl.a. anvendt som hjem-
mel for krav til indberetning til Affaldsdatasystemet efter
bekendtgørelse nr. 1306 af 17. december 2012, og affaldsbe-
handlere af bilers indberetning efter bekendtgørelse nr. 1312
af 19. december 2012 om håndtering af affald i form af mo-
tordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra (bilskrotbe-
kendtgørelsen). § 45 a er endvidere hjemmel for de form-
krav til skrotningsattesten (særlig blanket), som affaldsbe-
handlerne er pålagt at udstede ved modtagelsen af en bil til
skrotning, jf. § 8 i bilskrotbekendtgørelsen. Det er kun af-
faldsbehandlere, der kan udstede en skrotningsattest. Der er
krav om at anvende trykte skrotningsattester ved anmodning
om skrotningsgodtgørelse. Affaldsbehandlerne bestiller
trykte skrotningsattester hos Miljøstyrelsen eller Miljøord-
ning for Biler. Skrotningsattesterne er fortløbende numme-
reret til brug for individuel identifikation.
Indberetningen til Affaldsdatasystemet sker digitalt ved, at
de ca. 800 virksomheder, der skal indberette, logger ind på
virk.dk ved hjælp af NemID og enten skriver deres data di-
rekte ind i Affaldsdatasystemet, eller uploader en fil med de-
res data. Indberetningen kan også ske direkte fra virksomhe-
dens it-system, således at de relevante data fra dette system
overføres direkte til Affaldsdatasystemet, stadig med anven-
delse af NemID for at identificere den indberettende virk-
somhed.
Indberetningen af data fra affaldsbehandlerne, der håndte-
rer bilskrot, sker ved, at de skriver det relevante data ind i et
Excel-ark, hvor nogle felter er udfyldt af Miljøordning for
Biler, da administrator allerede ved, hvor mange biler hver
affaldsbehandler har modtaget. I Miljøstyrelsen bliver data
fra over 200 excel- ark overført til et samlet ark i en manuel
proces udført af en sagsbehandler.
I forhold til betaling af gebyrer kan miljøministeren efter
miljøbeskyttelseslovens § 88 fastsætte regler om gebyrer til
hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger
ved administration og tilsyn i forbindelse med loven. Der er
ikke hjemmel i bestemmelsen til at kræve, at betalingen skal
foregå digitalt. Det følger af Affaldsregisterbekendtgørelsen,
at de omfattede virksomheder skal betale visse gebyrer. Der
skal betales dels et gebyr for optagelse i Affaldsregistret, og
dels et gebyr for at være registreret i Affaldsregistret. I dag
sender Miljøstyrelsen en faktura til de virksomheder, der er
registreret i Affaldsregistret. Fakturaen betales i praksis ved
hjælp af bankoverførsel, betalingsservice eller girokort. Mil-
jøstyrelsen anvender en del arbejdstid på behandling af ge-
byrbetalinger, herunder rykkere og håndtering af forkert ind-
betalte gebyrer.
2.3.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte krav om obligatorisk digital kommunikation i rela-
tion til ansøgning om godkendelse som indsamlingsvirk-
somhed og om registrering af virksomheder i Affaldsregis-
8
tret. Det er intentionen, at bemyndigelsen skal udmøntes i
bekendtgørelsesform til at præcisere og udvide det eksister-
ende formkrav i forbindelse med registrering i Affaldsregis-
tret, således at såvel kommunikation til som fra den kompe-
tente myndighed skal foregå digitalt. Pligt til obligatorisk di-
gital kommunikation vil samtidig muliggøre, at der kan ske
automatisk sagsbehandling i det digitale system.
Det foreslåede krav om obligatorisk digital kommunikati-
on har som konsekvens, at en ansøgning eller meddelelse
m.v. ikke anses for modtaget, hvis den er fremsendt på an-
den vis end digitalt og via det digitale it-system. Lovforsla-
get ændrer dog ikke på myndighedernes almindelige vejled-
ningspligt efter forvaltningsloven. Myndighederne skal der-
for i første omgang ved modtagelse af en ansøgning, der ik-
ke er indgivet digitalt, vejlede om pligten til at anvende det
digitale system og muligheden for evt. anvendelse af fuld-
magt.
Det foreslås at udvide de eksisterende bemyndigelser, så-
ledes at ikke blot ansøgning om registrering og indberetnin-
ger af oplysninger, men også at ansøgning om godkendelse
som indsamlingsvirksomhed og den øvrige kommunikation
mellem myndigheder og virksomheder i forbindelse med
Affaldsregistret, skal foregå digitalt, herunder i et særligt it-
system. Det er hensigten, at der skal ske automatisk sagsbe-
handling for ansøgninger om registrering, for så vidt angår
transportører, forhandlere og mæglere. For nuværende er det
tillige intentionen at lade godkendelser som indsamlings-
virksomhed uden forbehandling overgå til automatisk sags-
behandling, såfremt det teknisk kan lade sig gøre. Det er
muligt at lade andre virksomhedsregistreringer og godken-
delser omfatte af automatisk sagsbehandling på et senere
tidspunkt.
Området vurderes umiddelbart egnet til automatisk sags-
behandling, da Miljøstyrelsen ikke foretager en skønsmæs-
sig vurdering af ansøgningsmaterialet i forhold til oven-
nævnte virksomhedstyper. It-systemet skal dog udformes,
således at det teknisk kan konstatere, hvorvidt alle nødven-
dige oplysninger er modtaget.
Miljøministeriet ønsker at effektivisere og lette sagsbe-
handlingen for de virksomheder, der ønsker optagelse i Af-
faldsregistret. Udvidelsen af kravet om obligatorisk digital
kommunikation og indførelse af automatisk sagsbehandling
vurderes at ville kunne få betydelig effekt. Det forventes så-
ledes bl.a., at disse elementer vil føre til en kortere og smidi-
gere sagsbehandling. Det er hensigten at sikre hurtigere og
mere brugervenlig kommunikation mellem virksomhederne
og Miljøstyrelsen, en hurtig, fleksibel og effektiv service fra
Miljøstyrelsen og en optimering af arbejdsgange og proces-
ser hos Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen anvender i øvrigt en væsentlig sagsbehand-
lingstid på vejledning af de enkelte virksomheder i forhold
til ansøgningsproceduren, herunder hvilken type registrering
virksomheden bør ansøge om. Det er hensigten, at it-syste-
met fremtidigt skal bidrage væsentligt til løsningen af denne
vejledningsopgave. Virksomhederne opnår dermed samtidig
en serviceforbedring ved anvendelse af brugervenlige digita-
le løsninger. Der vil efter Miljøministeriets vurdering også
for ansøgninger om registrering for virksomhedstyper, der
ikke vil kunne afgøres automatisk i systemet, kunne opleves
en effektivisering af sagsbehandlingen, herunder en forkor-
telse af sagsbehandlingstiden. Det skyldes, at sagerne for-
ventes at være bedre oplyst, og at sagerne allerede er opret-
tet i journalsystemer m.v., når den fysiske sagsbehandler
skal påbegynde sagsbehandlingen.
Miljøministeriet vurderer, at et krav om obligatorisk digi-
tal kommunikation ikke vil være byrdefuldt for de ansøgen-
de virksomheder, idet disse allerede er forpligtet til at kom-
munikere digitalt via virk.dk. It-systemet vil ikke kræve, at
ansøgerne skaffer sig særligt teknisk udstyr udover en com-
puter med netadgang, men der vil (som i dag) være krav om,
at ansøgerne kan logge på systemet via virk.dk, dvs. med en
NemID medarbejdersignatur. Der henvises til de almindeli-
ge bemærkninger, afsnit 2.2.2. Det er således hensigten, at
it-systemet skal videreudvikles fra det eksisterende Affalds-
register og også i fremtiden skal være koblet op på virk.dk.
Det vil være muligt at benytte sig af partsrepræsentation.
Der vil endvidere kunne tages hensyn til de virksomheder,
der ikke kan anvende de digitale løsninger, eksempelvis for-
di de ikke kan få en digital signatur. Udenlandske virksom-
heder, som ønsker at etablere sig i Danmark eller som mid-
lertidigt udbyder tjenesteydelser i Danmark, og som ikke har
mulighed for at benytte virk.dk, vil i stedet kunne anvende
en digital løsning via Businessindenmark.dk i forbindelse
med ansøgninger om optagelse i Affaldsregistret og ansøg-
ning om godkendelse som indsamlingsvirksomhed.
I forhold til Affaldsdatasystemet foreslås det, at den gæl-
dende bemyndigelse til at kunne fastsætte krav om obligato-
risk digital kommunikation i relation til dokumentation, an-
meldelser og oplysninger om affald efter miljøbeskyttelses-
loven udvides og indarbejdes i en bestemmelse, som giver
miljøministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om obli-
gatorisk digital kommunikation i forhold til en række andre
ansøgninger, indberetninger, afgørelser m.v.
Ved at flytte § 45 a til § 79 b, stk. 1, foreslås det således at
udvide adgangen til digital kommunikation, idet den øvrige
kommunikation ud over selve indberetningen i regi af Af-
faldsdatasystemet og anden indberetning også kan ske digi-
talt, dvs. inde i systemet. For Miljøstyrelsen betyder det, at
sagsbehandlingen kan lettes, bl.a. fordi journaliseringen af
kommunikation, der ligger ud over den egentlige indberet-
ning, også kan ske automatisk. Der er ikke lavet en tidsplan
for, hvornår denne del skal udmøntes i bekendtgørelse. Når
det i givet fald sker, vil det ske på en måde, så det bliver
brugervenligt. For så vidt angår Affaldsdatasystemet, vil der
ikke ske nogen ændring i måden virksomhederne kommuni-
kerer med og indberetter til Affaldsdatasystemet. Det er
hensigten at udvikle Affaldsdatasystemet, således at affalds-
behandlere, som håndterer bilskrot, fremover vil skulle fore-
tage én indberetning til Affaldsdatasystemet, hvor de oplys-
ninger, som Affaldsdatasystemet er bekendt med i forvejen,
er udfyldt automatisk på forhånd. Det vil betyde en lettelse i
sagsbehandlingen for myndighederne, da systemerne således
kan gemme historik, og man undgår en supplerende manuel
journalisering.
9
I forhold til skrotningsattesterne vil den foreslåede flyt-
ning af § 45 a til § 79 b, stk. 1, betyde, at skrotningsattester-
ne kan udstedes af it-systemet ved afslutningen af sagen de-
ri. Skrotningsattesten forventes fremsendt til modtagerens e-
Boks med elektronisk post via it-systemet.
For så vidt angår betaling af gebyrer foreslås det endvide-
re, at ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte regler om
digital betaling af gebyrer fastsat med hjemmel i miljøbe-
skyttelseslovens § 88. Ved digital betaling forstås betaling
med kort, ved bankoverførsel, ved hjælp af betalingsservice
eller lignende. Hvis ikke betalingen gennemføres på en af de
beskrevne måder, betragtes betalingen ikke som gennemført.
Der forventes således fastsat regler om, at betaling af gebyr
for registrering samt årligt gebyr for at stå opført i registrene
skal ske digitalt. I forhold til gebyrer, der skal betales i hen-
hold til Affaldsregisterbekendtgørelsen, er det dog intentio-
nen, at der kun kan anvendes en betalingskort-løsning. De
nærmere regler for betaling vil blive fastsat på bekendtgørel-
sesniveau. Indførelse af digital betaling vil medføre, at it-sy-
stemet først sætter sagsbehandlingen i gang, når virksomhe-
den har betalt gebyret. Det forventes, at brugerne dermed vil
opleve en smidigere betalingsløsning end den nuværende,
og at Miljøstyrelsen vil skulle anvende mindre arbejdstid på
sagsbehandling af gebyrbetalinger, herunder rykkere og
håndtering af forkert indbetalte gebyrer, end med den nuvæ-
rende løsning.
2.4. Udvidet afgørelseskompetence for administrator og
klageadgang efter skrotningsgodtgørelsesloven
2.4.1. Gældende ret
Efter skrotningsgodtgørelseslovens § 8, stk. 1, varetages
administrationen af godtgørelsesordningen af en administra-
tor, der udpeges af miljøministeren. Det fremgår af bemærk-
ningerne til denne bestemmelse, jf. Folketingstidende
1998-99, tillæg A, side 5246, at der er tale om, at offentlig-
retlige opgaver henlægges til et privat organ, og at det er
forudsat, at der fastsættes regler, hvorefter forvaltningsloven
og lov om offentlighed i forvaltningen helt eller delvist skal
gælde for organet. Det fremgår endvidere af bemærkninger-
ne, at det forudsættes, at der etableres et organ med repræ-
sentanter fra relevante interesseorganisationer (De Danske
Bilimportører, Danmarks Automobilforhandler Forening,
Forsikring og Pension, FDM og andre forbrugerorganisatio-
ner). Det følger af § 8, stk. 2, at i alle tilfælde, hvor den af
miljøministeren godkendte administrator ikke finder betin-
gelserne for ydelse af godtgørelse opfyldt, eller hvor der op-
står tvivlsspørgsmål, forelægges sagen snarest ministeren
(Miljøstyrelsen efter delegation). Den eksterne administrator
kan således ikke meddele afslag.
Administrationen af ordningen er i dag henlagt til Miljø-
ordning for Biler, jf. § 7 i skrotningsgodtgørelsesbekendtgø-
relsen.
2.4.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at den eksterne administrator fremover skal
have kompetencen til at træffe afgørelse i alle sager, og at
der samtidigt som noget nyt indføres en klageadgang. Den
begrænsede afgørelseskompetence, som i dag fremgår af lo-
vens § 8, stk. 2, foreslås derfor ophævet og erstattet af en ny
bestemmelse om klageadgang til miljøministeren over admi-
nistrators afgørelser. Miljøministerens kompetence til at be-
handle klagerne forventes delegeret til Miljøstyrelsen med
hjemmel i den gældende § 8 a.
Baggrunden herfor er, at den foreslåede bemyndigelse til
at indføre krav om digital kommunikation m.v. og det på-
tænkte system for automatisk sagsbehandling forventes at
medføre, at sagsvolumenet vil blive reduceret betragteligt,
for så vidt angår de sager, som Miljøordning for Biler i dag
behandler (de sager, hvor der ikke er tvivl om, at godtgørel-
se skal ydes). Derudover forventes de sager, der fortsat kræ-
ver manuel sagsbehandling at kræve forvaltningsretlig og
generel juridisk indsigt.
Det påtænkes derfor fremover at henlægge administratio-
nen til Dansk Producentansvars System (DPA-System) med
hjemmel i den gældende lovs § 8, stk. 1. DPA-System træf-
fer i forvejen afgørelser på en række bekendtgørelsesområ-
der, f.eks. § 15 i bekendtgørelse nr. 1186 af 12. juli 2009 om
batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumu-
latorer. DPA-System har også allerede visse opgaver på bil-
området, idet det er DPA-System, som fører et register og
træffer visse afgørelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1312
af 19. december 2012 om håndtering af affald i form af mo-
tordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra.
Som nævnt foreslås der samtidig indført en klageadgang
til miljøministeren (i praksis Miljøstyrelsen efter delegation)
over administrators afgørelser.
Kommunikationen mellem borgere, virksomheder og de
relevante myndigheder i forbindelse med klagesagerne kan
ske digitalt, men der stilles ikke krav herom i dette lovfor-
slag.
Den afgørelsesvirksomhed og andre myndighedsopgaver,
som administrator i medfør af nærværende lovforslag og den
eksisterende skrotningsgodtgørelseslov bemyndiges til at
udføre, vil i medfør af offentlighedslovens § 5, stk. 1, være
omfattet af offentlighedsloven, dog således at lovens §§
11,12 og 15-17 ikke finder anvendelse. Herudover vil miljø-
ministeren efter forhandling med justitsministeren i medfør
af forvaltningslovens § 1, stk. 3, kunne fastsætte regler om,
at forvaltningsloven helt eller delvist skal gælde for admini-
strator, herunder nærmere regler om opbevaring af doku-
menter, journalisering og tavshedspligt. For så vidt angår
administrator i henhold til den nuværende ordning, er denne
ved skrotningsgodtgørelsesbekendtgørelsen blevet underlagt
forvaltningsloven efter samme bestemmelse. Det påtænkes
tilsvarende at fastsætte regler om, at også administrator efter
den foreslåede ordning skal være omfattet af forvaltningslo-
ven, for så vidt angår administrators afgørelsesvirksomhed.
Det påtænkes endvidere at give mulighed for en mindre
udvidelse af bestyrelsen bag DPA-System på grund af den
nye, store opgave. De Danske Bilimportører er allerede re-
præsenteret i bestyrelsen. Miljøministeriet påtænker at an-
mode en forbrugerorganisation om at indstille en kandidat til
10
bestyrelsen. Det er intentionen, at DPA-System skal overta-
ge administrationen af godtgørelsesordningen pr. 1. januar
2016.
2.5. Nye, supplerende betingelser for udbetaling af
skrotningsgodtgørelse
2.5.1. Gældende ret
Betingelserne for at få udbetalt godtgørelse, jf. skrotnings-
godtgørelseslovens § 6, stk. 5, er, at bilen skal være afmeldt
i Centralregisteret for motorkøretøjer (i dag Køretøjsregis-
tret), og at bilen er indleveret til en affaldsbehandler.
Politi og kommunalbestyrelser kan ligeledes opnå skrot-
ningsgodtgørelse, hvis disse indleverer herreløse biler til
skrotning. Ejeren af en sådan bil har i op til 1 år krav på, at
kommunen udbetaler godtgørelsen med fradrag af udgifter
til opbevaring, transport og affaldshåndtering.
2.5.2. Lovforslagets indhold
Formålet med de nye foreslåede betingelser er overordnet
at sikre, at der ikke er ret til skrotningsgodtgørelse for biler,
der er udført med henblik på fortsat brug i udlandet, når de
siden hen skrottes. Skrotningsgodtgørelseslovens formål er
at etablere en bidrags- og godtgørelsesordning, hvorefter bil-
ejere skal betale et årligt miljøbidrag. Skrotningsgodtgørel-
sen er et økonomisk incitament til at aflevere sin udtjente bil
hos en godkendt og miljø- eller kvalitetscertificeret affalds-
behandler med henblik på at sikre en miljømæssig forsvarlig
håndtering af udtjente biler. Ordningen forudsætter en ba-
lance mellem indbetalingerne af miljøbidrag og udbetalin-
gerne af skrotningsgodtgørelse. Denne balance kan forryk-
kes, hvis der udbetales skrotningsgodtgørelser for biler, der
ikke har bidraget til ordningen igennem en længere årrække.
Dette kan forekomme, hvis en bil er afmeldt fra Køretøjsre-
gistret og udført af Danmark med henblik på fortsat brug.
Da vil en sådan bils ejer ikke bidrage til ordningen, da mil-
jøbidraget alene er lovpligtigt for biler, der er tilmeldt Køre-
tøjsregistret. Hvis bilen efter brug i udlandet skrottes, vil det
efter Miljøministeriets vurdering være bedst overensstem-
mende med lovens formål, at ejeren af en sådan bil ikke har
ret til skrotningsgodtgørelse.
For at sikre dette foreslås der indført to nye, supplerende
betingelser for, at godtgørelsen kan udbetales.
Det foreslås således for det første, at ejeren af bilen ikke
må have opnået godtgørelse af registreringsafgiften hos
SKAT. Der kan ansøges om godtgørelse af registreringsaf-
giften hos SKAT, hvis bilen udføres af Danmark, f.eks. ved
eksport af bilen, eller hvis ejeren tager ophold i udlandet og
ønsker at tage bilen med sig. For det andet foreslås det, at
bilen heller ikke må have været indregistreret i et andet land
efter afmeldingen fra Køretøjsregistret i Danmark. Med ind-
registrering forstås også andre lignende ordninger, hvis der
ikke eksisterer et krav om indregistrering i det pågældende
land.
Hvis en bil tilmeldt Køretøjsregisteret havarerer i udlandet
og i den forbindelse bliver skrottet i dette land, udbetales der
som hidtil godtgørelse efter skrotningsbekendtgørelsen ved
forevisning af en udenlandsk skrotningsattest. Ligeledes ud-
betales der godtgørelse, hvis en bil tilmeldt Køretøjsregiste-
ret afmeldes og skrottes i udlandet, forudsat at der fremvises
en gyldig udenlandsk skrotningsattest.
De to nye betingelser foreslås imidlertid ikke at gælde for
politi og kommunalbestyrelser, som indleverer herreløse bi-
ler til affaldshåndtering, da politi og kommunalbestyrelse
sørger for affaldshåndtering af de pågældende herreløse bi-
ler. Ejerne af sådanne biler, som efter gældende ret kan få
udbetalt skrotningsgodtgørelsen fra kommunalbestyrelsen
med fradrag for visse udgifter, jf. afsnit 2.5.1. foreslås dog
ikke berettiget til skrotningsgodtgørelsen, medmindre ejeren
og bilen opfylder samtlige betingelser for at modtage skrot-
ningsgodtgørelsen, herunder de to nye betingelser herfor.
Dette følger af, at ejeren ikke ville have været berettiget til
skrotningsgodtgørelse, hvis han selv havde indleveret bilen
til affaldsbehandling.
2.6. Tilsyn med affaldsbehandlere
2.6.1. Gældende ret
Der er i dag ingen tilsynsbestemmelser i skrotningsgodt-
gørelsesloven. Kommunalbestyrelserne fører efter miljøbe-
skyttelsesloven tilsyn med affaldsbehandlerne i forhold til
overholdelse af bl.a. bilskrotbekendtgørelsen samt i forhold
til affaldsbehandlernes miljøgodkendelse, jf. miljøbeskyttel-
seslovens § 33. Kommunalbestyrelsen fører dermed tilsynet
i forhold til virksomhedens miljøforhold. Dette tilsyn omfat-
ter bl.a. antallet af biler i virksomheden, hvorvidt fristerne
for miljøbehandling overholdes samt om bilerne behandles
miljømæssigt forsvarligt.
Adgangen til at føre tilsyn og foretage andre tvangsind-
greb er reguleret ved lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssik-
kerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter. Det følger af lovens kapitel 2, at bl.a.
tvangsindgreb i form af husundersøgelse (dvs. adgangen til
at føre tilsyn indendørs) som hovedregel forudsætter, at
tvangsindgrebet varsles skriftligt senest 14 dage inden
tvangsindgrebet gennemføres, medmindre én af lovens und-
tagelsesbestemmelser finder anvendelse, herunder eksem-
pelvis af hensyn til parten selv, eksempelvis hvis en tidligere
dag passer begge parter bedre. Varsling kan endvidere helt
undlades, hvis den pågældende selv har bedt myndigheden
om at komme snarest muligt. Der er ingen formkrav til sam-
tykket.
Retssikkerhedsloven indeholder herudover regler om for-
holdet til strafferetsplejen, hvorefter et administrativt
tvangsindgreb ikke kan gennemføres, hvis en fysisk eller ju-
ridisk person med rimelig grund mistænkes for at have be-
gået en strafbar overtrædelse, og tvangsindgrebet sker med
henblik på at tilvejebringe oplysninger om det forhold, mis-
tanken angår. Også i disse tilfælde kan den mistænkte med-
dele samtykke, der i sådanne tilfælde skal være skriftligt.
Retssikkerhedsloven indeholder ligeledes regler om retten til
ikke at inkriminere sig selv m.v.
11
2.6.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsæt-
te regler om tilsyn med, at regler udstedt i medfør af § 7, stk.
2, i skrotningsgodtgørelsesloven overholdes hos de virksom-
heder, der håndterer motorkøretøjer, der er afleveret til af-
faldsbehandling, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Der foreslås
samtidig indsat en bestemmelse, som giver tilsynsmyndig-
heden adgang til ejendom uden retskendelse mod behørig le-
gitimation med henblik på at udføre tilsynet.
Det er hensigten at fastsætte regler, hvorefter tilsynet skal
henlægges til kommunalbestyrelserne og bestå i, at disse
skal udføre fysiske stikprøvekontroller i sager, hvor mulig-
heden for at forsøge videresalg i en afgrænset periode benyt-
tes, og hvor affaldsbehandleren afslutter sagen i it-systemet
med anmodning om udbetaling af skrotningsgodtgørelsen.
Der er med bestemmelsen mulighed for på et senere tids-
punkt at fastsætte regler om, at tilsynet skal udføres af en
anden myndighed end kommunalbestyrelsen, herunder af
Miljøministeriet selv. Tilsynet har til formål at konstatere,
om bilen fortsat befinder sig hos affaldsbehandleren på det
tidspunkt, hvor der anmodes om udbetaling af skrotnings-
godtgørelse. Der er derfor behov for, at tilsynsmyndigheden
kan få adgang til ejendomme, lokaliteter og transportmidler
for at udføre tilsynet. Tilsynet kan derved sikre, at bilen ikke
allerede er videresolgt, herunder eksporteret, og derfor ikke
reelt vil blive ophugget. Modsat i dag, hvor en skrotningsat-
test og dermed en anmodning om udbetaling af skrotnings-
godtgørelse lovligt kan indsendes efter, at bilen er bortskaf-
fet eller solgt, hvorved mulighederne for at opdage evt. snyd
er ringere. Ophugges den udtjente bil ikke, efter at der er an-
modet om udbetaling af skrotningsgodtgørelse, og dermed
efter eventuelt tilsyn, vil dette også være strafbart. Såfremt
den udtjente bil forsøges eksporteret, vil der være tale om en
eksport af affald, som skal overholde reglerne herfor. Der
føres selvstændigt tilsyn med overholdelsen af reglerne om
eksport af affald med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven. Det
beskrevne system for tilsyn med overholdelsen af reglerne
for udbetaling af skrotningsgodtgørelse vil endvidere med-
føre, at kommunalbestyrelsen vil have bedre mulighed for
effektivt at gennemføre det tilsyn, som kommunalbestyrel-
sen allerede er forpligtet til efter miljøbeskyttelsesloven.
Udtagelsen til stikprøvekontrol genereres automatisk i it-
systemet blandt sager, hvor muligheden for at forsøge vide-
resalg i en afgrænset periode benyttes, og hvor affaldsbe-
handleren afslutter sagen i it-systemet med anmodning om
udbetaling af skrotningsgodtgørelsen. Når en bil udtages til
fysisk stikprøve-tilsyn, er det intentionen, at affaldsbehand-
leren og kommunalbestyrelsen får besked herom, og at kom-
munalbestyrelsen herefter har en uge til at varsle et tilsyns-
besøg i overensstemmelse med reglerne i retssikkerhedslo-
ven, dvs. mindst 14 dages varsling forud for tilsynsbesøget.
Der er dog intet til hinder for, at affaldsbehandleren og kom-
munalbestyrelsen aftaler et andet tidspunkt, hvis dette passer
begge parter bedre.
I denne periode skal bilen forblive på affaldsbehandlerens
virksomhed, indtil kontrollen er gennemført, eller fristen for
at varsle et tilsynsbesøg er udløbet.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke varsler tilsyn inden for
fristen på en uge, bliver tilsynet ikke gennemført. Affaldsbe-
handleren er derefter ikke forpligtet til at beholde bilen på
virksomheden. Udtages bilen ikke til stikprøvekontrol, vil
affaldsbehandlingen kunne gennemføres umiddelbart efter,
at sagen er afsluttet i it-systemet
Kontrollen vil bestå i, at kommunalbestyrelsen som til-
synsmyndighed tager ud til affaldsbehandleren og verifice-
rer, om en bestemt bil er til stede ved at tjekke bilens identi-
fikation (køretøjs ID-nummeret, stelnummeret el. lign.).
Kommunens tilsynsmedarbejder indtaster herefter resultatet
i it-systemet, herunder hvem der var til stede under kontrol-
len, og om bilen var på affaldsbehandlerens virksomhed el-
ler ej. Disse stikprøvekontroller vil dermed kunne medvirke
til at afsløre, såfremt en virksomhed udøver bedrageri.
Det er tilladt at påbegynde affaldsbehandlingen af bilen,
selvom denne er udtaget til stikprøvekontrol. Det skal dog
være muligt at se bilens identifikation (køretøjs ID-numme-
ret, stelnummeret el. lign.) ved tilsynsbesøget. Skrotnings-
godtgørelse udbetales umiddelbart efter, at affaldsbehandle-
ren har afsluttet sagen i it-systemet med anmodning om
skrotningsgodtgørelse, uanset om bilen udtages til stikprø-
vekontrol eller ej.
Kommunalbestyrelsens adgang til oplysninger fra it-syste-
met vil skulle foregå i overensstemmelse med persondatalo-
ven.
Miljøministeriet vil ud fra en risikovurdering beregne og
løbende justere det nødvendige antal stikprøvekontroller.
Risikovurderingen vil dels blive baseret på det samlede antal
sager, hvor den sidst registrerede ejer afgiver en transporter-
klæring på skrotningsgodtgørelsen til affaldsbehandleren,
dels på om visse virksomheder skiller sig ud ved at have
markant flere tilfælde af disse særlige sager, der involverer
transporterklæringer. Tilsynet vurderes at være en vigtig del
af administrationen med ordningen, idet tilsynet skal be-
grænse mulighederne for at omgå reglerne. Tilsynet vil der-
for blive finansieret via det miljøbidrag, som bilejere betaler
som en del af deres bilforsikring, jf. skrotningsgodtgørelses-
lovens §§ 3-5.
2.7. Batterier og akkumulatorer
2.7.1. Gældende ret
Miljøbeskyttelsesloven har siden 2009 pålagt producenter
og importører af bærbare batterier og akkumulatorer et pro-
ducentansvar for disse. Producentansvarsreglerne imple-
menterer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumula-
torer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteridirekti-
vet). Direktivet er gennemført i miljøbeskyttelsesloven ved
lov nr. 509 af 17. juni 2008 om ændring af miljøbeskyttel-
sesloven og om ophævelse af lov om godtgørelse i forbin-
delse med indsamling af hermetisk forseglede nikkel-cadmi-
um-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) (Pro-
ducenternes og importørernes ansvar for udtjente batterier
og akkumulatorer m.v.) og lov nr. 513 af 12. juni 2009 om
ændring af miljøbeskyttelsesloven og andre love (Ny orga-
12
nisering af affaldssektoren) med tilhørende bekendtgørelser,
herunder bekendtgørelse nr. 1186 af 7. december 2009 om
batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumu-
latorer (batteribekendtgørelsen).
Batteridirektivet pålægger bl.a. medlemsstaterne at sikre
passende indsamlingsordninger for udtjente bærbare batteri-
er og akkumulatorer i borgernes nærhed, jf. direktivets art.
8, stk. 1, litra a. Producenterne og importørerne af de bærba-
re batterier og akkumulatorer skal finansiere denne indsam-
ling, jf. art. 16, stk. 1, litra a.
Producentansvaret i miljøbeskyttelsesloven omfatter fi-
nansiering af kommunernes omkostninger til en borgernær
indsamlingsordning for udtjente bærbare batterier og akku-
mulatorer samt udgifter i forbindelse med opkrævning og
udbetaling heraf, jf. lovens § 9 u, stk. 2. Producenterne og
importørerne opkræves således et beløb pr. markedsført kg
bærbare batterier og akkumulatorer.
Producenternes og importørernes betaling for den kommu-
nale indsamlingsordning for udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer blev i 2009 fastsat til 2,70 kr. pr. markedsført
kg bærbare batterier og akkumulatorer. Betalingssatsens
størrelse blev fastsat på baggrund af de forventede, samlede
omkostninger til kommunernes indsamling af udtjente bær-
bare batterier og akkumulatorer samt de forventede omkost-
ninger til statens administration af ordningen sammenholdt
med de skønnede, forventede, markedsførte mængder af
bærbare batterier og akkumulatorer. Producenternes og im-
portørernes betaling opkræves via SKAT og overføres til
kommunerne.
På grundlag af indberetninger fra kommunerne viste det
sig efterfølgende, at betalingssatsen, der blev fastsat i 2009,
var fastsat for lavt til at kunne dække kommunernes omkost-
ninger. I indsamlingsordningens første tre år (2009-11) blev
der således oparbejdet et underskud i ordningen på 19 mio.
kr. Betalingssatsen blev derfor ved lov nr. 1274 af 21. de-
cember 2011 om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Beta-
ling af kommunernes indsamling af bærbare batterier og ak-
kumulatorer samt krav om ejerskab til nye anlæg for depo-
nering af havbundsmateriale) forhøjet pr. 1. januar 2012 til
6,00 kr. pr. markedsført kg bærbare batterier og akkumula-
torer. Betalingen fra 2012 og frem skulle således dække dels
de løbende omkostninger, dels det oparbejdede underskud i
ordningen. Satsen er årligt blevet pris- og lønreguleret og er
i 2014 på 6,13 kr. Med forhøjelsen af betalingssatsen for-
ventedes underskuddet at være nedbragt over en 4-årig peri-
ode, og ordningen dermed at være i økonomisk balance ved
udgangen af 2015.
Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get til lov nr. 1274 af 21. december 2011, afsnit 2.7.2. (L 14,
jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A), hvortil der i øvrigt
henvises, at regeringen ville foreslå en ny betalingssatsregu-
lering, når underskuddet var nedbragt, således at der også
fremadrettet kunne sikres balance mellem indtægter og om-
kostninger i ordningen.
På baggrund af kommunernes samlede, opgjorte omkost-
ninger til indsamling af udtjente bærbare batterier og akku-
mulatorer blev der i 2013 forhandlet en fast, årlig betaling til
kommunerne på 14 mio. kr. for denne indsamling.
Statens administration af ordningen varetages dels af
SKAT, dels af Miljøstyrelsen. SKAT betales således årligt
0,4 mio. kr. for opkrævning og administration af betalingen
fra producenterne og importørerne af de udtjente bærbare
batterier og akkumulatorer samt kontrol af indberettede
mængder. Miljøstyrelsen betales årligt 0,5 mio. kr. for admi-
nistration af ordningen i Miljøstyrelsen, herunder til tilsyn
med de producenter, der i strid med producentansvarsregler-
ne i batteribekendtgørelsen ikke har registreret sig i produ-
centregisteret, der pt. føres af Dansk Producentansvarssy-
stem.
2.7.2. Lovforslagets indhold
Det underskud, der opstod i den kommunale indsamlings-
ordning i perioden 2009-2011, nedbringes i perioden
2012-2015. Ved udgangen af 2015 vil underskuddet således
være nedbragt så meget, at betalingssatsen skal sættes ned,
hvis det skal undgås, at der opstår et overskud i ordningen.
Et sådant overskud ville ikke være foreneligt med hensigten
med producentansvaret, da producenterne og importørerne
af bærbare batterier og akkumulatorer alene skal finansiere
den kommunale indsamling af de udtjente bærbare batterier
og akkumulatorer samt udgifter i forbindelse med opkræv-
ning og udbetaling af betalingen. Der henvises i øvrigt til af-
snit 2.7.1. ovenfor.
Det skønnede, fremtidige indtægtsgrundlag for den kom-
munale indsamlingsordning tager som hidtil udgangspunkt i
mængden af markedsførte bærbare batterier og akkumulato-
rer. Der er for perioden 2009-13 indberettet følgende mæng-
der:
Tabel 1: Mængden af markedsførte bærbare batterier og akkumulatorer
2009 2010 2011 2012 2013 Gns.
Bærbare batterier og akkumulatorer (tons) 3.630 3.062 3.347 3.704 3.132 3.375
Den gennemsnitlige, markedsførte mængde bærbare batte-
rier og akkumulatorer i perioden 2009-2013 er således 3.375
tons, men mængden svinger mærkbart i perioden. Det er
derfor vanskeligt at forudsige, hvor store mængder der vil
blive markedsført i de kommende år. Miljøministeriet har
fra branchen fået oplyst, at tendensen er, at salget af genop-
13
ladelige batterier er stigende, hvilket forventes at medføre et
mindre salg af engangsbatterier. Det vurderes følgelig, at
mængden af markedsførte batterier samlet set vil falde lidt.
Den fremtidige, markedsførte mængde skønnes derfor at vil-
le være ca. 3.200 tons pr. år.
Det forventes, at de samlede udgifter til SKATs og Miljø-
styrelsens administration fremover vil være uændrede i for-
hold til tidligere år.
På den baggrund foreslås det, at betalingssatsen for produ-
centernes og importørernes finansiering af den kommunale
indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer i
den gældende § 9 u, stk. 2, nedsættes fra 6,00 kr. til 5,05 kr.
pr. markedsført kg bærbare batterier og akkumulatorer. De
økonomiske byrder vil dermed blive lettet for producenter
og importører af bærbare batterier og akkumulatorer.
Beløbene fremgår af tabel 2.
Tabel 2: Finansiering af kommunal indsamling af udtjente bærbare batterier og akkumulatorer
2013 2014
(Budget)
2015
(Budget)
2016
(Budget)
2017
(Budget)
2018
(Budget)
2019
(Budget)
Betalingssats (kr. pr. kg) 6,10* 6,13* 6,22* 5,05 5,13* 5,20* 5,28*
Markedsført mængde (tons) 3.132 3.200** 3.200** 3.200** 3.200** 3.200** 3.200**
Indtægt fra markedsførte
mængder (mio. kr.)
19,11 19,62 19,91 16,16 16,40 16,65 16,90
Omkostninger pr. år *** 21,10* 19,40* 19,65* 15,57* 15,79* 16,01* 16,24*
Resultat for året (mio. kr.) -1,99 0,22 0,26 0,59 0,61 0,64 0,66
Akkumuleret resultat over år
(mio. kr.) ****
-3,17 -2,95 -2,69 -2,10 -1,48 -0,85 -0,19
* PL-reguleret (efter 2015 skønnet til 1,5 %)
** Skøn over markedsførte mængder
*** De offentlige omkostninger omfatter kompensation til kommunerne samt administrationsomkostninger hos SKAT og
Miljøstyrelsen. Perioden 2013-15 inkluderer afbetaling på akkumuleret underskud
**** Resultatet for perioden 2009-13 er indregnet.
Da der er usikkerheder om indtægtsgrundlaget, herunder
de markedsførte mængder, vil Miljøstyrelsen som hidtil føl-
ge den årlige balance i ordningen. Regeringen vil foreslå en
ny betalingssatsregulering, hvis dette senere skulle vise sig
nødvendigt for også fremadrettet at sikre en balance mellem
indtægter og omkostninger i indsamlingsordningen.
Med den foreslåede ændring af betalingssatsen vil der
fremadrettet være økonomisk balance i den kommunale ind-
samlingsordning for udtjente bærbare batterier og akkumu-
latorer, således at producenterne og importørerne af bærbare
batterier og akkumulatorer i overensstemmelse med deres
producentansvar finansierer de reelle omkostninger til den
kommunale indsamling af udtjente bærbare batterier og ak-
kumulatorer samt til udgifter i forbindelse med opkrævning
og udbetaling af betalingen, herunder etablering af systemer,
vedligeholdelse, drift og administration af opkrævning og
udbetaling.
Økonomisk balance i ordningen for den kommunale ind-
samling vil forudsætte, at betalingssatsen ændres pr. 1. janu-
ar 2016. Dertil kommer, at producenter og importører skal
indberette markedsførte mængder bærbare batterier og akku-
mulatorer pr. kalenderår, jf. batteribekendtgørelsens § 11,
stk. 1. Ændringer af betalingssatsen bør derfor af hensyn til
både producenter/importører og myndigheder følge dette,
således at betalingssatsen ændres i forbindelse med et års-
skifte. Den nye betalingssats foreslås derfor at skulle gælde
for de bærbare batterier og akkumulatorer, der markedsføres
fra 1. januar 2016, jf. lovforslagets § 3, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.1. ovenfor.
2.8. Beredskabsplaner og ændring af titelnoten
2.8.1. Gældende ret
Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol
med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Seveso II-
direktivet) har til formål at forebygge risikoen for større
uheld med farlige stoffer fra visse virksomheder med oplag
af potentielt farlige stoffer. Direktivet opstiller en række
krav til virksomhederne og til myndighederne. For nogle ri-
sikovirksomheder indeholder direktivet bl.a. et krav om, at
myndighederne bl.a. på baggrund af oplysninger, som virk-
somhederne tilvejebringer, skal udarbejde eksterne bered-
skabsplaner med bl.a. en beskrivelse af ansvarsfordeling og
uheldsbegrænsende foranstaltninger. Offentligheden skal
høres om eksterne beredskabsplaner i forbindelse med udar-
bejdelse og ajourføring.
Seveso II-direktivet er nu afløst af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol
med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om æn-
dring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv
96/82/EF (Seveso III-direktivet). Det nye Seveso III-direk-
tiv, der skal være implementeret senest den 1. juni 2015, har
som hovedformål at tilpasse direktivet til EU’s nye regelsæt
for klassificering mv. af kemikalier (CLP), at øge befolknin-
gens adgang til information og stille klarere og mere detalje-
rede krav til sagsbehandlingen, tidsfrister mv. Seveso III-di-
14
rektivet viderefører i stort omfang bestemmelserne fra Seve-
so II-direktivet, herunder bestemmelserne om eksterne be-
redskabsplaner, dog bl.a. med den tilføjelse, at relevante op-
lysninger fra de eksterne beredskabsplaner skal være perma-
nent tilgængelige for offentligheden. I Danmark er Seveso
II-direktivet gennemført ved flere regelsæt, herunder først
og fremmest bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006
om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer
(risikobekendtgørelsen), som er udstedt af miljøministeren
med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven samt efter bemyndi-
gelse i andre love under forskellige ministerområder. Risi-
kobekendtgørelsen indeholder således også direktivets krav
til udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15.
marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien
og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende (heref-
ter mineaffaldsdirektivet) har til formål at forebygge og i vi-
dest muligt omfang begrænse skadevirkningerne på miljøet
og menneskers sundhed af håndtering af affald fra udvin-
dingsindustrien.
Direktivet opstiller en række krav til affaldsanlæggene
(driftsherren) og til myndighederne. Blandt andet fremgår
det af direktivets artikel 6, stk. 3, at den kompetente myn-
dighed skal udarbejde en ekstern beredskabsplan med foran-
staltninger, der skal træffes uden for anlægget i tilfælde af
uheld.
Til brug for udarbejdelsen skal driftsherren i forbindelse
med ansøgning om godkendelse udlevere de oplysninger,
som myndigheden har brug for. I medfør af samme bestem-
melses stk. 4 skal der gives den berørte offentlighed mulig-
hed for på et tidligt tidspunkt at tage del i udarbejdelsen el-
ler revurderingen af den eksterne beredskabsplan.
I Danmark er mineaffaldsdirektivet hovedsagligt gennem-
ført i bekendtgørelse nr. 1150 af 28. november 2012 om
håndtering af udvindingsaffald (mineaffaldsbekendtgørel-
sen), som er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.
2.8.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås at ændre noten til lovens titel som konse-
kvens af det nye Seveso III-direktiv. De nye tiltag i Seveso
III-direktivet forventes gennemført ved udstedelse af først
og fremmest en ny risikobekendtgørelse med hjemmel i gæl-
dende bemyndigelser.
Det foreslås desuden at indføre en bestemmelse i miljøbe-
skyttelseslovens § 35 d, hvorefter miljøministeren bemyndi-
ges til at fastsætte regler om udarbejdelse af eksterne bered-
skabsplaner for listevirksomheder, herunder om deres revur-
dering og ajourføring. Det vurderes at være hensigtsmæssigt
med en specifik bemyndigelse i miljøbeskyttelsesloven for
at skabe en sikker hjemmel for kravet om udarbejdelse af
eksterne beredskabsplaner på miljøområdet, herunder en be-
myndigelse for ministeren til at angive hvem pligten skal
påhvile. Tilsvarende hjemler vedrørende eksterne bered-
skabsplaner findes i beredskabsloven.
Bemyndigelsen tager i første omgang sigte på udarbejdel-
se af eksterne beredskabsplaner for virksomheder omfattet
af risikobekendtgørelsen og mineaffaldsbekendtgørelsen.
Sådanne regler er i dag fastsat med hjemmel i bl.a. lovens §
35. Reglerne har baggrund i EU-krav, jf. henholdsvis Seve-
so III-direktivet og mineaffaldsdirektivet, som omtalt under
afsnit 2.8.1.
Bemyndigelsen vil imidlertid også kunne anvendes til at
fastsætte regler om myndigheders udarbejdelse af eksterne
beredskabsplaner som følge af andre EU-regler, internatio-
nale konventioner eller nationale foranstaltninger.
Tilsvarende foreslås indsat en specifik hjemmel i miljøbe-
skyttelseslovens § 79 til at fastsætte regler om inddragelse af
offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af de eksterne
beredskabsplaner, herunder deres revurdering og ajourfø-
ring.
I forhold til risikovirksomheder vil de foreslåede nye be-
stemmelser i § 35 d og § 79 supplere den øvrige sektorlov-
givning, bl.a. andre dele af miljøbeskyttelsesloven samt be-
redskabsloven, der ligeledes tjener som hjemmelsgrundlag
for risikobekendtgørelsen.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
3.1. Krav om obligatorisk digital kommunikation efter
skrotningsgodtgørelsesloven
Forslaget om obligatorisk digital kommunikation i forbin-
delse med udbetaling af skrotningsgodtgørelse forventes,
når bekendtgørelsen ændres til at indeholde krav om obliga-
torisk digital kommunikation, at bidrage til en mere effektiv
administration ved at forkorte sagsbehandlingstiden og med-
føre hurtigere udbetaling af godtgørelserne. Det er vurderet,
at den samlede administration, som pt. hovedsagligt foreta-
ges af den private, eksterne administrator Miljøordning for
Biler og Miljøstyrelsen, umiddelbart vil kunne reduceres
med ca. 5.500 timer årligt ved en kombination af digitalise-
ring og automatisk sagsbehandling. Effektiviseringsgevin-
sten vil hovedsageligt være hos den private, eksterne admi-
nistrator.
De administrative omkostninger til skrotningsbidragsord-
ningen finansieres via bilejernes miljøbidrag, der betales
som en del af bilforsikringen, jf. skrotningsgodtgørelseslo-
vens §§ 3-5. De administrative omkostninger for ordningen
udgør i dag 5,6 mio. kr. pr. år til Miljøordning for Bilers ad-
ministration. Endvidere har Miljøstyrelsen indtil 2013 fået
overført 0,1 mio. kr. årligt til administrative omkostninger.
Dette beløb har dog ikke dækket de reelle omkostninger til
Miljøstyrelsens administration. Fra 2014 får Miljøstyrelsen
derfor overført et beløb, der svarer til den reelle sagsbehand-
ling, hvilket forventedes at være i størrelsesordenen 0,5 mio.
kr. årligt. Fremover vurderes den samlede opgave for Miljø-
styrelsen at være i størrelsesordenen 0,7 mio. kr. I dette skøn
indgår også den fremtidige klagesagsbehandling i Miljøsty-
relsen og styrelsens tilsyn med ordningen som helhed.
Den samlede besparelse ved lovforslaget, når bekendtgø-
relsen udmønter kravet om obligatorisk digital kommunika-
15
tion, vurderes at udgøre ca. 4 mio. kr. årligt, når it-systemet
er i drift.
Forslaget forventes at lette den statslige administration på
området ved at overgå fra manuel og personlig sagsbehand-
ling til digital sagsbehandling, jf. de almindelige bemærk-
ninger, afsnit 2.2.3.
Der vil være engangsudgifter knyttet til etablering af it-sy-
stem, implementering m.v. Disse engangsudgifter, der skøn-
nes at udgøre ca. 1 mio. kr., vil kunne finansieres inden for
ordningen. Der vil også fortsat skulle ydes vejledning til
borgere og affaldsbehandlere, hvilket skønnes at udgøre ca.
½-1 årsværk svarende til ½-1 mio. kr.
Fremadrettet skal omkostningerne ved godtgørelsesord-
ningen fortsat finansieres via miljøbidraget.
Det påtænkte it-system forventes at kunne forenkle og for-
bedre kommunernes almindelige affalds- og virksomhedstil-
syn, idet kommunerne kan trække oplysninger om, eksem-
pelvis hvor mange biler en affaldsbehandler har modtaget.
Det vurderes endvidere, at det vil gøre kommunernes tilsyn
mere effektivt, hvis kommunerne får adgang til oplysninger
om affaldsbehandlernes virksomhed, herunder hvilke biler
virksomheden har modtaget, og hvornår disse er modtaget.
Det er derfor hensigten, at kommunerne skal have adgang til
disse oplysninger i it-systemet for at kunne udføre et effek-
tivt tilsyn. Det vil derimod ikke være nødvendigt, at kom-
munerne får adgang til oplysninger om identiteten på sidst
registrerede ejer.
Det forventes, at den foreslåede nye tilsynsforpligtelse
(når bekendtgørelsen ændres) vil betyde en marginal merud-
gift for kommunerne, der dog er fuldt finansieret af miljøbi-
draget. Kommunerne fører allerede tilsyn med bilskrotbe-
kendtgørelsen og affaldsbehandlernes miljøgodkendelse, jf.
de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.1. Den foreslåede
stikprøvekontrol skal kun omfatte et begrænset antal biler.
Da det p.t. forventes at henlægge tilsynsforpligtelsen (den
del af stikprøvekontrollen, der kræver fysisk tilsyn) til kom-
munalbestyrelsen, har Miljøstyrelsen forud for lovforslagets
fremsættelse drøftet finansieringen heraf med kommunerne
(KL).
Lovforslaget skønnes ikke at medføre administrative eller
økonomiske konsekvenser for regioner.
3.2. Krav om obligatorisk digital kommunikation efter
miljøbeskyttelsesloven
Forslaget om automatisk sagsbehandling i forbindelse
med administrationen af Affaldsregistret vil, når bekendtgø-
relsen ændres, have positive administrative konsekvenser
for staten, da det vil reducere den administration, som Mil-
jøstyrelsen udfører. Forslaget forventes således at lette den
statslige administration på området ved at overgå fra manuel
og personlig sagsbehandling til digital sagsbehandling for
visse typer af virksomheder. For de øvrige virksomheder,
der fortsat skal have manuel og personlig sagsbehandling,
vil der i kraft af kravet om obligatorisk digital kommunikati-
on også kunne forventes administrative lettelser. Eksempel-
vis vil sagerne allerede være oprettet i journaliseringssyste-
met via it-systemet, og ansøgningerne forventes i kraft af it-
systemet at være bedre oplyst fra ansøgningstidspunktet, end
tilfældet er i dag.
Sagsbehandlingen vedrørende de afgørelser, der i første
omgang er fundet egnede til at overgå til automatisk sagsbe-
handling, skønnes (når bekendtgørelsen ændres til at inde-
holde krav herom) på sigt at udgøre 0,5 årsværk. Besparel-
sen indgår dog som en del af gebyrordningen for Affaldsre-
gisteret og vil dermed ikke have nogen økonomiske konse-
kvenser for staten. Finansieringen af den nødvendige tilpas-
ning af det nuværende it-system, som forventeligt beløber
sig til ca. 0,5 mio. kr., vil ske inden for gebyrordningen.
Forslaget forventes ikke at medføre økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for regionerne eller kommunerne.
3.3. Øvrige ændringer af miljøbeskyttelsesloven
For så vidt angår bærbare batterier og akkumulatorer for-
ventes den foreslåede ændring ikke i sig selv at medføre
økonomiske eller administrative omkostninger for det of-
fentlige, men vil blot sikre økonomisk balance i den kom-
munale indsamlingsordning for udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer.
For så vidt angår beredskabsplaner forventes indsættelsen
af udtrykkelige bemyndigelser i miljøbeskyttelsesloven for
miljøministeren til at fastsætte regler om eksterne bered-
skabsplaner og om inddragelse af offentligheden i forbindel-
se med udarbejdelsen heraf ikke at have økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for staten, regionerne og kommu-
nerne.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
4.1. Forslagets bestemmelser vedrørende
skrotningsgodtgørelsesloven
Når skrotningsgodtgørelsesbekendtgørelsen ændres til at
udmønte kravet om obligatorisk digital kommunikation, vil
affaldsbehandlerne skulle benytte en computer for at kunne
søge om skrotningsgodtgørelse. Det er ligeledes forventnin-
gen, at affaldsbehandlerne bistår borgerne med afgivelse af
de nødvendige oplysninger til it-systemet, hvis der er behov
for det. Miljøstyrelsen vurderer, at affaldsbehandlerne som
altovervejende hovedregel allerede i dag er digitalt rustet til
en digital løsning (virksomhederne har mindst én computer
med netadgang til rådighed i virksomheden og kan betjene
den).
For affaldsbehandlerne vil den foreslåede ændring om
krav om digital kommunikation, når bekendtgørelsen ud-
mønter dette krav, betyde administrative og økonomiske let-
telser, idet deres tidsforbrug til håndtering af diverse papir-
dokumenter, fremsendelse af papirpost m.v. vil blive redu-
ceret. Der er minimum 120.000 ansøgninger om skrotnings-
godtgørelse om året på landsplan. Der forventes en gennem-
snitlig besparelse på 10 minutter pr. sag. Det indebærer for-
venteligt erhvervsadministrative lettelser på minimum
20.000 timer om året. En så betydelig lettelse vil i sig selv
16
også indebære positive økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet, da det vil medføre færre udgifter til administra-
tion.
De foreslåede ændringer vedrørende administratoren af
godtgørelsesordningen samt den supplerende betingelse for
udbetaling af godtgørelse forventes ikke at have nogen øko-
nomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Den påtænkte mulighed for affaldsbehandlerne til med
samtykke fra den sidst registrerede ejer at forsøge videresalg
af bilen – i stedet for skrotning – forventes ikke at medføre
økonomiske og administrative konsekvenser.
Den foreslåede ændring vedrørende den nye tilsynsfor-
pligtelse forventes (når bekendtgørelsen ændres til at inde-
holde krav herom) at medføre begrænsede administrative og
økonomiske konsekvenser for affaldsbehandlere. Konse-
kvenserne vil opstå, såfremt det køretøj, der ansøges om
skrotningsgodtgørelse for, udtages til fysisk stikprøvekon-
trol, da affaldsbehandlerne så skal opbevare bilen på virk-
somhedens areal i op til 4 uger. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.2. Denne pligt vil ale-
ne opstå i de meget begrænsede tilfælde, hvor affaldsbe-
handleren benytter sig af muligheden for med samtykke fra
ejeren at forsøge videresalg af bilen. Den foreslåede æn-
dring forventes derfor ikke at medføre nævneværdige øko-
nomiske eller administrative konsekvenser for hverken af-
faldsbehandlerne eller erhvervslivet m.v. i øvrigt.
4.2. Krav om obligatorisk digital kommunikation efter
miljøbeskyttelsesloven
Det er vurderingen, at brugerne af Affaldsregistret er digi-
talt parate. Det bemærkes i den sammenhæng, at virksomhe-
derne allerede i dag er forpligtet til at anvende virk.dk i for-
bindelse med ansøgning om optagelse m.v. i Affaldsregis-
tret.
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse til indfø-
relse af obligatorisk digital kommunikation og automatisk
sagsbehandling for visse afgørelser om godkendelse og regi-
strering i Affaldsregistret forventes at medføre ændringer i
gebyrstrukturen for ordningen. Da gebyrer skal afspejle de
reelle omkostninger ved administrationen, forventes det så-
ledes, at de foreslåede ændringer generelt set vil føre til la-
vere gebyrer og dermed have positive økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet.
Indførelsen af automatisk sagsbehandling for visse afgø-
relser om godkendelse og registrering i Affaldsregistret vil
medføre en lettelse af erhvervslivets administrative byrde i
forbindelse med anmodning om registrering. Miljøstyrelsen
skønner, at der er ca. 200-300 nye godkendelser og registre-
ringer om året i Affaldsregistret. Miljøstyrelsen skønner, at
der vil være en administrativ besparelse på ca. ½ time pr. re-
gistrering for den enkelte virksomhed. Dette vil således
medføre, at den samlede administrative lettelse for erhvervet
udgør 100-150 timer om året, når bekendtgørelsen ændres.
Da der således samlet set kun er tale om en ganske lille let-
telse i administrationsomkostningerne for erhvervslivet, vil
de positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet have
et marginalt omfang.
4.3. Øvrige ændringer af miljøbeskyttelsesloven
For så vidt angår bærbare batterier og akkumulatorer, vil
den foreslåede ændring have positive, økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet, da de økonomiske byrder vil blive
lettet for producenter og importører af bærbare batterier og
akkumulatorer, ved at betalingssatsen pr. markedsført kg
bærbare batterier og akkumulatorer til finansiering af den
kommunale indsamling af udtjente bærbare batterier og ak-
kumulatorer foreslås sat ned. Der forventes en årlig mar-
kedsført mængde på 3.200 tons. Betalingssatsen udgør i
2014 6,13 kr. pr. kg. Med en skønnet PL-regulering i 2015
og 2016 ville betalingssatsen i 2016 uden den foreslåede re-
gulering blive 6,32 kr. pr. kg. Med den foreslåede nedsættel-
se af betalingssatsen vil betalingssatsen i 2016 kun være
5,05 kr. pr. kg. I 2016-tal vil den foreslåede ændring således
give en forventet besparelse for erhvervslivet på ca. 4 mio.
kr.
Den foreslåede ændring af betalingssatsen forventes ikke
at have nogen administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet.
For så vidt angår beredskabsplaner vurderes indsættelsen
af udtrykkelige bemyndigelser i miljøbeskyttelsesloven for
miljøministeren til at fastsætte regler om eksterne bered-
skabsplaner og om inddragelse af offentligheden i forbindel-
se med udarbejdelsen heraf ikke at have økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
For så vidt angår den foreslåede bemyndigelsesbestem-
melses udmøntning til i bekendtgørelsesform at fastsætte
krav om obligatorisk digital kommunikation og indførelse af
automatisk sagsbehandling for ansøgninger om udbetaling
af skrotningsgodtgørelse i skrotningsgodtgørelsesloven, vil
lovforslaget betyde en lille administrativ lettelse for den en-
kelte borger. Håndtering af diverse papirdokumenter og
fremsendelse af papirpost i forbindelse med anmodning om
skrotningsgodtgørelse vil således blive reduceret for de få
borgere, der i dag selv indsender skrotningsattesten til Mil-
jøordning for Biler.
Det bemærkes, at det ikke er nødvendigt, at borgeren selv
ejer en computer med netadgang, jf. afsnit 2.2.2.
Lovforslaget har i øvrigt ingen administrative konsekven-
ser for borgerne.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes samlet set ikke at have miljømæssi-
ge konsekvenser.
Dog forventes den påtænkte mulighed for affaldsbehand-
lerne til med samtykke fra den sidst registrerede ejer at for-
søge videresalg af bilen – i stedet for skrotning – at medvir-
ke til affaldsforebyggelse og øget genbrug af biler og reser-
vedele, idet bilernes levetid forlænges. Det er dog ikke en
entydig miljøgevinst, fordi driften af en ældre bil typisk er
17
mere belastende for miljøet end driften af en ny bil. Miljøef-
fekten af at forlænge en bils levetid afhænger af mange fak-
torer, som f.eks. hvilken bil det drejer sig om, hvilken bil
den erstatter, og hvor meget bilen kører pr. år. Det påtænkte
opbevaringskrav, som forventes at gælde, indtil bilen er
solgt, forhindrer, at ordningen medfører øget risiko for for-
urening af jord og grundvand.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget støtter op om allerede implementerede regler
om udstedelse af skrotningsattester og indberetningskrav,
der stammer fra ELV-direktivet (Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om ud-
rangerede køretøjer).
I forhold til udenlandske virksomheder, der affaldsbe-
handler biler, bemærkes det, at disse ikke vil have behov for
at logge sig på det nye it- system. De udenlandske virksom-
heder skal blot som hidtil udstede en skrotningsattest (eller
anden dokumentation for tilstrækkelig affaldshåndtering) til
borgeren som dokumentation for, at bilen er indleveret til
korrekt affaldshåndtering. Borgeren vil derefter kunne opnå
udbetaling af skrotningsgodtgørelsen i det nye it-system ved
hjælp af sin NemID og den udenlandske skrotningsattest. De
udenlandske virksomheder vil derfor ikke være underlagt
kravet om NemID medarbejdersignatur, hvorfor lovforslaget
ikke vurderes at være i strid med Danmarks EU-retlige for-
pligtelser.
Forslaget om indførelse af obligatorisk digital kommuni-
kation for ansøgninger om registrering af virksomheder i
Affaldsregistret støtter op om allerede implementerede reg-
ler fra bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/98/EF af 19. november 2008 om affald.
Udenlandske virksomheder, som ønsker at etablere sig i
Danmark eller som midlertidigt udbyder tjenesteydelser i
Danmark, og som ikke har mulighed for at benytte virk.dk,
vil i stedet kunne anvende en digital løsning via Businessin-
denmark.dk i forbindelse med ansøgninger om optagelse i
Affaldsregistret og ansøgning om godkendelse som indsam-
lingsvirksomhed. Forslaget er dermed i overensstemmelse
med servicedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydel-
ser i det indre marked).
Batteridirektivet pålægger bl.a. medlemsstaterne at sikre
passende indsamlingsordninger for udtjente bærbare batteri-
er og akkumulatorer i borgernes nærhed, jf. art. 8, stk. 1, li-
tra a. Producenterne og importørerne af de bærbare batterier
og akkumulatorer skal finansiere denne indsamling, jf. art.
16, stk. 1, litra a. Denne forpligtelse er allerede fastsat i mil-
jøbeskyttelseslovens § 9 u, stk. 2. Lovforslaget vil alene sik-
re økonomisk balance i producenternes og importørernes fi-
nansiering af den kommunale indsamling af udtjente bærba-
re batterier og akkumulatorer og vurderes derfor at være i
overensstemmelse med batteridirektivet.
Miljøbeskyttelsesloven indeholder bestemmelser, der gen-
nemfører dele af Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december
1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige
stoffer (Seveso II-direktivet) med senere ændringer. Seveso
II-direktivet blev revideret i 2012, og med implementerings-
frist 1. juni 2015 bliver det ophævet og erstattet med Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli
2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige
stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets
direktiv 96/82/EF (Seveso III-direktivet). Som konsekvens
heraf indeholder forslaget en ændring af noten til miljøbe-
skyttelseslovens titel, således at denne med virkning fra 1.
juni 2015 henviser til det nye direktiv.
De nye tiltag i Seveso III-direktivet forventes gennemført
i Danmark ved indarbejdelse af dem først og fremmest i en
ny risikobekendtgørelse, der bl.a. på grundlag af eksisteren-
de hjemler i miljøbeskyttelsesloven, påtænkes udstedt inden
1. juni 2015, som er gennemførelsesfristen for Seveso III-di-
rektivet.
Lovforslaget indeholder derudover ingen EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. septem-
ber til den 10. oktober 2014 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.:
1. M. R. S Trading, 92-gruppen for bæredygtig udvikling,
Advokatsamfundet, AffaldVarme Aarhus, Akademiet for de
Tekniske Videnskaber, Alectia, Altox A/S, Aquacircle, Ar-
bejdsbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Asfaltindu-
strien, Astma-Allergi Forbundet, ATEA, Batteriforeningen,
Bekæmpelsesmiddelrådet, BGORJ, Biodynamisk Forening,
BL – Danmarks Almene Boliger, Brancheforeningen Dan-
ske Auto- & Overfladelakerere, Brancheforeningen for Bio-
gas, Branchen Forbrugerelektronik (BFE), Brugtecompute-
re.dk, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartel-
let, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Bæredygtigt land-
brug, CO Industri, CONCITO, Coop Danmark, Copen Dis-
tribution, Copenhagen Ressource Institute, COWI, DAK-
OFA, DAKOFO, Danmarks Automobilforhandlere, Dan-
marks Fiskeriforening, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks
Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Mete-
orologiske Institut, Danmarks Motorunion, Danmarks Na-
turfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Vind-
mølleforening, Dansk Akvakultur, Dansk Affaldsforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk
Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Byplanlaborato-
rium, Dansk Computer Center A/S, Dansk Ejendomsmæg-
lerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening,
Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Cen-
ter, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Kennelklub, Den
Danske Landinspektørforening, Dansk Metal, Dansk Miljø-
teknologi, Dansk Mode og Tekstil, Dansk Ornitologisk For-
ening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn,
Dansk Renseriforening, Dansk Skovforening, Dansk Stan-
dard, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Dan-
ske Havne, Danske Krematoriers Landsforening, Danske
Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Dan-
ske Olieberedskabslagre, Danske Svineproducenter, Danske
18
Vognmænd, DANVA, Datatilsynet, DCE – Nationalt Center
for Miljø og Energi, Århus Universitet, De danske bilimpor-
tører, De Danske Skytteforeninger (DGI), De Samvirkende
Købmænd, Det Danske Fjerkræråd, Det Jordbrugsvidenska-
belige Fakultet, Århus, Det Økologiske Råd, Det Økonomi-
ske Råd, DHI, DI, Direct Hardware Supply, DONG Energy,
DPA-System (Dansk Producentansvarssystem), Drop-
shop.dk, DTU-Aqua, Dækbranchens Miljøfond, Elretur,
Emballageindustrien, Embedslægeforeningen, Energi- og
olieforum, Energinet, EnviNa, Epoka A/S, ERP Danmark,
Eurofins, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDM (Forenede dan-
ske motorejere), Ferskvandsfiskeriforeningen, Finansrådet,
Forbrugerrådet TÆNK, FORCE Technology, Foreningen af
bioteknologiske industrier i Danmark, Foreningen af Dan-
marks Lak- og Farveindustri, Foreningen af Danske Brønd-
borere, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Forenin-
gen af Danske Varmforzinkere, Foreningen af Fabrikanter &
Importører af Elektriske Husholdningsapparater (FEHA),
Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og dis-
ses suppleanter, Foreningen af Kommunale Tekniske Che-
fer, Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det
offentlige (ENVINA), Foreningen af Rådgivende Ingeni-
ører, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Stats-
autorisede Revisorer, Foreningen af vandværker i Danmark,
Forsikring og Pension, Forsvarets Bygnings- og Etablisse-
mentstjeneste, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsfor-
ening, GenvindingsIndustrien (GI), GEUS, Godkendt Tek-
nologisk Service (GTS), Grafisk Arbejdsgiverforening,
Green Network, Greenpeace, Greentech Danmark, Greenwi-
re.dk, Grønne Familier, HedeDanmark A/S, HK-Kommu-
nals Miljøudvalg, Horesta, Håndværksrådet, Inside Systems,
Informationscenter for Miljø & Sundhed, Ingeniørforenin-
gen i Danmark (IDA), Institut for Fødevare- og Ressourceø-
konomi, International Transport Danmark ITD, ISOBRO
(Indsamlingsorganisationernes Brancheforening), Itbrugt-
salg.dk, Kalk- og Teglværksforeningen, Kimbrer Computer
A/S, KL, Kommunalteknisk Chefforening (KTC), KORA -
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analy-
se og Forskning, Kræftens Bekæmpelse, KU Life, Landbrug
& Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen
for Gylleramte, Landsforeningen af danske fåreavlere,
Landsforeningen af danske mælkeproducenter, Landsorga-
nisationen i Danmark (LO), LeoPharma,
Lyskildebranchens WEEE Forening (LWF), Lægeforenin-
gen, Lægemiddelindustrien, Marine Ingredients, Mejerifor-
eningen, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøstyrelsens Referen-
celaboratorium, Natur og Ungdom, National Center for Mil-
jø og Energi, Nord Group, Nordic Computer, Novozymes,
Oil Gas Denmark, Parcelhusejernes Landsforening, Plastin-
dustrien, Rambøll Danmark, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Refurb ApS, RENE, RenoSam, Returbat,
Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, RUC, Skovdyrkerforenin-
gerne, Småskovsforeningen Danmark, Spildevandsteknisk
Forening, SPT, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Tellus
Remarketing ApS, Tier1Asset A/S, Uniscrap, Veltek, Vi-
denscentret for Landbrug, WWF Verdensnaturfonden og
Økologisk Landsforening.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
mune og regioner
Skrotningsgodtgørelse
5.500 timer årligt sparet hos den private,
eksterne administrator. Fortsat udgifter til
vejledning af borgere og affaldsbehandle-
re ca. ½-1 årsværk svarende til ½-1 mio.
kr. Forventet samlet årlig besparelse 4
mio. kr., når bekendtgørelsen er ændret.
Affaldsregistret
0,5 årsværk sparet hos Miljøstyrelsen, når
bekendtgørelsen er ændret. Besparelsen
indgår dog som en del af gebyrordningen.
Lovforslaget har i øvrigt ingen konse-
kvenser.
Skrotningsgodtgørelse
Udgifter (ca. 1 mio. kr.) til et it-system,
der finansieres via miljøbidraget. Margi-
nal merudgift til kommunernes nye tilsyn,
som dog er fuldt finansieret af miljøbidra-
get.
Den samlede sagsbehandling hos Miljø-
styrelsen forventes på baggrund af nye
opgaver at sige fra 0,5 mio. kr. til 0,7
mio. kr.
Affaldsregistret
Udgifter til tilpasning af it-systemet for
Affaldsregistret (ca. 0,5 mio. kr.), der af-
holdes inden for Affaldsregistrets ramme.
Lovforslaget har i øvrigt ingen konse-
kvenser.
Administrative konsekvenser for stat,
kommune og regioner
Skrotningsgodtgørelse
Kommunerne forventes at kunne udføre
deres eksisterende tilsynsopgaver mere
effektivt og målrettet pga. adgang til bed-
re data.
Affaldsregistret
Skrotningsgodtgørelse
Lovforslaget indfører en ny mindre til-
synsforpligtelse, der på bekendtgørelses-
niveau forventes at blive pålagt kommu-
nalbestyrelserne.
19
Lettelse af den statslige administration
ved at overgå fra manuel og personlig til
digital sagsbehandling. Digital kommuni-
kation forventes at lette administrationen
af alle registreringssager i Affaldsregis-
tret.
Lovforslaget har i øvrigt ingen konse-
kvenser.
Lovforslaget har i øvrigt ingen konse-
kvenser.
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Skrotningsgodtgørelse
De erhvervsadministrative lettelser for-
ventes at medføre en økonomisk gevinst
for erhvervslivet i form af færre udgifter
til administration.
Affaldsregistret
Det forventes, at lovforslaget vil medføre,
at gebyrerne forbundet med Affaldsregis-
tret vil blive lavere.
Batterier og akkumulatorer
De økonomiske byrder vil blive lettet for
producenter og importører af bærbare
batterier og akkumulatorer, ved at beta-
lingssatsen pr. markedsført kg bærbare
batterier og akkumulatorer til finansiering
af den kommunale indsamling af udtjente
bærbare batterier og akkumulatorer fore-
slås sat ned med samlet ca. 4 mio. kr. år-
ligt fra 1. januar 2016.
Lovforslaget har i øvrigt ingen konse-
kvenser.
Skrotningsgodtgørelse
De nye tilsynsregler kan betyde, at af-
faldsbehandleren ved en stikprøvekontrol
pålægges at opbevare skrotbilen i op til 4
uger på sin virksomhed.
Lovslaget har i øvrigt ingen konsekven-
ser.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Skrotningsgodtgørelse
20.000 timer færre årligt, når it-systemet
er i drift.
Ift. miljøbehandlernes lovpligtige årlige
indberetning forventes der en administra-
tiv lettelse på gns. 3 timer pr. miljøbe-
handler, hvilket samlet medfører en let-
telse på ca. 660 timer, når it-systemet er i
drift.
Affaldsregistret
100-150 timer færre årligt, når it-syste-
met er i drift.
Lovforslaget har i øvrigt ingen konse-
kvenser.
Skrotningsgodtgørelse
De nye tilsynsregler kan betyde, at af-
faldsbehandleren ved en stikprøvekontrol
pålægges ufrivilligt at opbevare skrotbi-
len i op til 4 uger på sin virksomhed.
Lovforslaget har i øvrigt ingen konse-
kvenser.
Miljømæssige konsekvenser Skrotningsgodtgørelse
Den nye mulighed for at forsøge videre-
salg i en afgrænset periode forventes at
bidrage til affaldsforebyggelse.
Lovforslaget har i øvrigt ingen konse-
kvenser.
Lovforslaget har ingen negative konse-
kvenser.
20
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Skrotningsgodtgørelse
Hurtigere og kortere sagsbehandling. En marginal lettelse for de få borgere, der i
dag selv indsender skrotningsattesten til Miljøordning for biler.
Lovforslaget har i øvrigt ingen konsekvenser.
Forholdet til EU-retten Skrotningsgodtgørelse
Lovforslaget implementerer ikke nye EU-regler, men støtter op om allerede imple-
menterede regler om udstedelse af skrotningsattester og indberetningskrav fra ELV-
direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september
2000 om udrangerede køretøjer).
Affaldsregistret
Lovforslaget støtter op om allerede implementerede regler fra Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald. Udenlandske virk-
somheder, som ønsker at etablere sig i Danmark eller som midlertidigt udbyder tje-
nesteydelser i Danmark, og som ikke har mulighed for at benytte virk.dk, vil i stedet
kunne anvende en digital løsning via Businessindenmark.dk i forbindelse med an-
søgninger om optagelse i Affaldsregistret og ansøgning om godkendelse som ind-
samlingsvirksomhed.
Batterier og akkumulatorer
Lovforslaget er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batteri-
er og akkumulatorer.
Beredskabsplaner og ændring af titelnoten
Lovforslaget indeholder en bestemmelse, der tilføjer Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld
med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv
96/82/EF (Seveso III-direktivet) til lovens titelnote.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at politiet eller kommunalbestyrelsen skal
kunne opnå skrotningsgodtgørelse ved indlevering af en her-
reløs bil til affaldshåndtering, uanset om ejeren af bilen har
opnået godtgørelse for registreringsafgiften, eller bilen har
været indregistreret i et andet land efter afmeldingen fra Kø-
retøjsregistret. Med den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
gets § 1, nr. 4, foreslås, at der i skrotningsgodtgørelseslo-
vens § 6, stk. 5, indføres to nye supplerende betingelser for
udbetaling af godtgørelse for en bil. Disse betingelser med-
fører, at der som noget nyt ikke kan opnås skrotningsgodt-
gørelse for en bil, for hvilken der er opnået godtgørelse af
registreringsafgiften hos SKAT, jf. registreringsafgiftslo-
vens § 7 b, eller som efter afmeldingen fra Køretøjsregistret
i Danmark har været indregistreret i et andet land. Det vur-
deres imidlertid ikke hensigtsmæssigt, at disse nye, supple-
rende betingelser skal omfatte herreløse biler, der afleveres
af kommunalbestyrelsen eller politiet til affaldshåndtering.
Dette skyldes, at der kan forekomme tilfælde, hvor biler for-
melt er udført af Danmark, uden at dette er sket fysisk, eller
at en bil er genindført i Danmark uden at blive indregistreret
på ny, og hvor disse biler efterfølgende henstilles i Danmark
som herreløse. I disse tilfælde bør kommune eller politi kun-
ne opnå godtgørelsen, som kan dække omkostningerne for-
bundet med håndteringen af disse biler. Det foreslås derfor,
at de foreslåede, nye, supplerende betingelser ikke skal gæl-
de, hvis det er politiet eller kommunalbestyrelsen, der indle-
verer en herreløs bil til affaldshåndtering.
Til nr. 2
Ejeren af en bil, som kommunalbestyrelsen har bragt til
skrotning og fået skrotningsgodtgørelse for, har efter den
gældende bestemmelse i § 6, stk. 3, krav på, at kommunal-
bestyrelsen udbetaler godtgørelsen med fradrag af udgifter
til opbevaring, transport og affaldsbehandling i op til 1 år fra
udbetalingen af godtgørelsen til kommunalbestyrelsen.
Det foreslås, at ejeren af en bil, som kommunalbestyrelsen
har fået udbetalt skrotningsgodtgørelse for, ikke skal kunne
kræve godtgørelsen fra kommunalbestyrelsen, hvis ikke eje-
ren og bilen opfylder samtlige betingelser i § 6, stk. 5, her-
under de to foreslåede nye betingelser, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4. Dette følger af, at ejeren af bilen ikke vil have været
berettiget til skrotningsgodtgørelse, hvis han selv havde ind-
leveret bilen til affaldshåndtering.
Til nr. 3
Det foreslås, at »Centralregisteret for Motorkøretøjer« æn-
dres til »Køretøjsregistret« som konsekvens af, at registret
nu benævnes »Køretøjsregisteret« i lov om registrering af
21
køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 9. januar 2013. Den
foreslåede ændring af bestemmelsen i øvrigt er en konse-
kvens af, at det foreslås at indsætte to nye numre i bestem-
melsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr.
4.
Til nr. 4
Det foreslås, at der indføres to nye supplerende betingel-
ser for, at der kan ydes godtgørelse i forbindelse med indle-
vering af en bil til affaldshåndtering. Det foreslås således, at
ejeren af en bil ikke kan få godtgørelse i forbindelse med
skrotning og ophugning af biler, hvis der er opnået godtgø-
relse af registreringsafgiften hos SKAT, jf. registreringsaf-
giftslovens § 7 b. Godtgørelse kan efter forslaget heller ikke
ydes, hvis bilen efter afmeldingen fra Køretøjsregistret har
været indregistreret i et andet land. Med »indregistrering«
skal forstås indregistrering eller en lignende ordning, hvis
landet ikke har krav om indregistrering.
Formålet hermed er at sikre, at godtgørelsesordningen ik-
ke kan anvendes til at opnå udbetaling af godtgørelse for bi-
ler, der på det tidspunkt, hvor bilen bliver til affald, ikke har
noget tilhørsforhold til Danmark. Den oprindelige intention
med at indføre ordningen var at skabe incitament til, at bil-
ejere i Danmark afleverer deres udtjente biler til autorisere-
de affaldsbehandlere og at modvirke henstilling af udtjente
biler. Der udføres årligt op mod 100.000 biler fra Danmark,
hvis disse efterfølgende skulle have ret til at oppebære
skrotningsgodtgørelse, ville det betyde et stort underskud i
ordningen med de nuværende satser.
Hvis en bil indregistreres på ny i Køretøjsregistret og der-
med på ny bidrager til ordningen, vil ejeren af bilen, uanset
om vedkommende har opnået godtgørelse af registreringsaf-
giften hos SKAT, eller at bilen har været indregistreret i et
andet land forud for genindregistreringen i Danmark, have
ret til skrotningsgodtgørelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.5.
Til nr. 5
Det foreslås med § 7 a, stk. 1, at miljøministeren som no-
get nyt får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kom-
munikation til og fra den administrator, der er udpeget til at
forestå administrationen af godtgørelsesordningen, skal
foregå digitalt, og hvordan denne digitale kommunikation
skal foregå, herunder om anvendelse af bestemte it-syste-
mer, særlige digitale formater og skemaer, digital signatur i
forbindelse med ansøgninger og afgørelser om udbetaling af
godtgørelse i forbindelse med skrotning og ophugning af bi-
ler. Skrotningsgodtgørelsesbekendtgørelsen skal ændres,
hvis lovforslaget vedtages, således at betingelserne for at
opnå skrotningsgodtgørelse oplistes heri.
Det er hensigten at udvikle et it-system, der skal fungere
som ansøgningsportal med tilhørende vejledning til bruger-
ne om, hvordan systemet fungerer, samt hvilke oplysninger
der er nødvendige for at opnå godtgørelsesudbetaling. For så
vidt angår de sager, der kan afgøres automatisk, skal it-sy-
stemet ud fra ansøgernes indtastede oplysninger samt ved et
direkte træk fra Køretøjsregistret, der administreres af
SKAT, kunne afgøre, hvorvidt betingelserne er opfyldt for
udbetaling af godtgørelse. Såfremt betingelserne er opfyldt,
skal it-systemet sørge for automatisk udbetaling til ansøger-
nes Nemkonto. I de tilfælde, hvor affaldsbehandleren har
opnået transporterklæring i ansøgerens ret til godtgørelsen,
skal udbetalingen ske direkte til affaldsbehandleren. Det vil
f.eks. kunne være tilfældet, hvis affaldsbehandleren har ud-
betalt pengene kontant til ansøgeren i forbindelse med, at af-
faldsbehandleren ved modtagelse af bilen har indhentet sam-
tykke fra bilejeren til at søge at sælge bilen indenfor en af-
grænset periode. De sager, hvori der skal træffes en skøns-
mæssig afgørelse eller en bevismæssig vurdering, vil fortsat
skulle afgøres ved manuel sagsbehandling, men kommuni-
kationen i forbindelse med sagerne skal foregå via it-syste-
met.
Udgangspunktet vil være, at borgeren skal anvende Ne-
mID i forbindelse med tastningen i it-systemet. De nærmere
regler for benyttelse af it-systemet vil blive udmøntet i be-
kendtgørelse og vejledning. Det forudsættes, at de digitale
løsninger er brugervenlige og tilgængelige. De digitale sy-
stemer skal endvidere udvikles i overensstemmelse med sik-
kerhedsbekendtgørelsen. Ved udmøntningen af bemyndigel-
sen vil det blive nærmere defineret, hvornår der kan dispen-
seres fra kravet om obligatorisk digital kommunikation. Det
er intentionen, at dette kun skal være muligt i særlige tilfæl-
de. Det kan f.eks. dreje sig om borgere, der ikke har mulig-
hed for at tilegne sig it-kompetencer eller som har særlige
behov, herunder skal der tages hensyn til ældre, handicappe-
de, demente, socialt udsatte, udenlandske borgere i Danmark
og personer med bopæl i udlandet. Også hvor der er tale om
borgere med store sprogvanskeligheder, herunder borgere,
der ikke behersker dansk eller andet sprog, der anvendes i
det digitale system, eller svær ordblindhed, kan administra-
tor i det enkelte tilfælde vurdere, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at en anden kommunikationskanal end den
digitale er bedst egnet. Der skal i den forbindelse lægges
vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og muligheder
for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at
søge om hjælp. Det lægges til grund, at en vurdering af, om
der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren skal til-
bydes at ansøge på anden måde end digitalt, vil kunne fore-
tages ved administrators umiddelbare kontakt med borgeren.
Dette vil således som udgangspunkt kunne ske uden yderli-
gere undersøgelser. Der skal endvidere tages hensyn til de
borgere, der ikke kan anvende de digitale systemer, eksem-
pelvis fordi de ikke kan få en digital signatur.
Det forhold, at en virksomhed eller en borger eksempelvis
ikke er i besiddelse af computer og internetforbindelse, vil
ikke i sig selv berettige virksomheden eller borgeren til at
blive fritaget for krav om digital kommunikation. For så vidt
angår virksomheder, er der ikke i samme udstrækning hen-
syn at tage til individuelle behov. For virksomheder er ud-
gangspunktet, at virksomheder er digitale og i stand til at an-
vende digital kommunikation. Virksomheder kan dog også
have brug for hjælp og vejledning til at anvende det digitale
22
system. Derudover kan der i ekstraordinære tilfælde gøre sig
forhold gældende for virksomheden, der gør det umuligt at
anvende den digitale løsning. Hvis en virksomhed oplever,
at den pågældende virksomheds egne computere ikke funge-
rer, at en medarbejder har mistet koden til sin digitale signa-
tur eller oplever lignende hindringer, vil det være op til den
pågældende virksomhed at overvinde disse hindringer. Det
vil altså ikke kunne føre til fritagelse for pligten til digital
kommunikation. På samme måde vil en borger ikke kunne
fritages fra kravet om obligatorisk digital kommunikation,
blot fordi den pågældende har glemt sit NemID derhjemme
eller afventer udstedelse af nyt NemID.
Såfremt man ikke kan anvende den digitale løsning, skal
man ansøge administrator (formentlig DPA-System) om at
blive fritaget fra det digitale kommunikationskrav. Admini-
strator vil da skulle vurdere ud fra de i bekendtgørelsen fast-
satte fritagelseskriterier, hvorvidt man er berettiget til ikke
at anvende det digitale system. Administrator vil under hen-
synstagen til den enkelte borgers behov skulle anvise, hvil-
ken kommunikationskanal borgere, der fritages fra kravet
om at ansøge digitalt, vil skulle anvende. Afgørelser vedrø-
rende fritagelse fra den pligtmæssige digitale kommunikati-
on vil kunne påklages til miljøministeren (i praksis forment-
lig Miljøstyrelsen) i henhold til den foreslåede § 8, stk. 2.
Udover særlige forhold hos borgerne eller virksomhederne
kan der også forekomme helt ekstraordinære situationer,
hvor omstændighederne ved ansøgningen eller administra-
tors forhold gør, at der ikke skal ansøges digitalt, fordi ad-
ministrator vurderer, at det samlet set vil være mest effektivt
at fravige kravet om digital kommunikation. Der kan fast-
sættes regler om, at der helt ekstraordinært kan være situati-
oner, hvor det ud fra en samlet økonomisk vurdering kan
være mere hensigtsmæssigt for administrator at behandle en
ansøgning, selvom den ikke opfylder kravet om obligatorisk
digital kommunikation. Der kan eksempelvis være tale om,
at det digitale system ikke er indrettet til at håndtere en be-
stemt situation, at det digitale system er ude af drift, eller at
kravet om digital kommunikation indebærer en uforholds-
mæssigt omkostningskrævende omlægning af administrators
it-systemer for at imødegå særlige situationer.
I forhold til udenlandske virksomheder, der affaldsbe-
handler biler, bemærkes det, at disse ikke vil have behov for
at logge sig på det nye it- system. De udenlandske virksom-
heder skal blot som hidtil udstede en skrotningsattest (eller
uden for EU anden dokumentation for tilstrækkelig affalds-
håndtering) til borgeren som dokumentation for, at bilen er
indleveret til korrekt affaldshåndtering. Borgeren vil deref-
ter kunne opnå udbetaling af skrotningsgodtgørelsen i det
nye it-system ved hjælp af sin NemID og den udenlandske
skrotningsattest. De udenlandske virksomheder vil derfor ik-
ke være underlagt kravet om NemID medarbejdersignatur,
hvorfor dette krav ikke vurderes at være i strid med den fri
bevægelighed og Danmarks EU-retlige forpligtelser.
Det vil i samme omfang som hidtil være muligt for en
virksomhed at give fuldmagt til en repræsentant for virk-
somheden, eksempelvis en advokat eller anden rådgiver, til
at indgive ansøgninger mv. på virksomhedens vegne i over-
ensstemmelse med forvaltningslovens regler om partsrepræ-
sentation. Også borgere vil kunne anvende en repræsentant.
De nærmere regler for benyttelse af it-systemet vil blive
udmøntet i bekendtgørelse og vejledning.
Forvaltnings- og offentlighedsloven gælder ved anvendel-
se af det påtænkte it-system, herunder mulighed for partsre-
præsentation og partshøring. Persondataloven og tavsheds-
pligt i henhold til forvaltnings- og offentlighedsloven skal li-
geledes overholdes ved anvendelse af det påtænkte it-sy-
stem, navnlig at uvedkommende ikke kan få adgang til per-
sonoplysninger.
Retsvirkningen af at borgere og virksomheder ikke anven-
der de krævede it-systemer, særlige digitale formater og di-
gital signatur, vil være, at oplysningerne/ansøgningerne ikke
anses som modtaget, medmindre der er opnået en dispensa-
tion.
Hvis ansøgninger eller oplysninger indsendes i strid med
de fastsatte krav om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater og digital signatur, eksempelvis pr.
brev, følger det af den almindelige forvaltningsretlige vej-
ledningspligt, at administrator må vejlede om reglerne på
området, herunder om pligten til at kommunikere på den
foreskrevne måde og muligheden for anvendelse af fuld-
magt.
De nærmere regler for anvendelse af digital kommunikati-
on, bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital
signatur m.v., vil blive fastsat i bekendtgørelse og vejled-
ning.
Det er intentionen, at kommunalbestyrelserne kan få ad-
gang til oplysningerne i de digitale systemer til brug for ud-
førelsen af deres tilsyn med affaldsbehandlerne efter miljø-
beskyttelsesloven, idet det er intentionen, at kommunalbe-
styrelsen vil kunne trække oplysninger i systemet om, hvor
mange biler affaldsbehandleren har modtaget. Kommunal-
bestyrelserne har efter miljøbeskyttelseslovens § 86 ret til, at
indhente oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der
er nødvendige for at udføre tilsyns- eller andre opgaver efter
miljøbeskyttelsesloven. Bestemmelsen giver mulighed for at
foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, her-
under personoplysninger, i kontroløjemed. Eftersom de bi-
ler, der modtages, bevirker, at der sker et træk af oplysnin-
ger fra Køretøjsregistret, er det intentionen, at systemet kan
beregne, hvilke mængder affald en affaldsbehandler har
modtaget, f.eks. opdelt på metal, væsker mm. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 9.
Videregivelse og udveksling af oplysninger vil skulle ske
inden for rammerne af persondataloven og forvaltningslo-
ven. Det følger af forvaltningslovens § 31, at en forvalt-
ningsmyndighed, i det omfang den er berettiget til at videre-
give en oplysning, skal videregive den på begæring af en an-
den forvaltningsmyndighed, hvis den er af betydning for
myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myn-
digheden skal træffe.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.2.2.
23
Det foreslås med bestemmelsen i § 7 a, stk. 2, at en digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er til-
gængelig for adressaten for meddelelsen. Den foreslåede be-
stemmelse er en konsekvens af den foreslåede, nye bestem-
melse i stk. 1. Bestemmelsen vil have betydning for bereg-
ning af, hvornår eventuelle tidsfrister begynder at løbe,
f.eks. fastsatte frister for fremsendelse af yderligere oplys-
ninger til brug for sagsbehandlingen eller starttidspunktet
for beregning af klagefristen. Udtrykket »digital meddelel-
se« henviser her til en hvilken som helst skriftlig kommuni-
kation, som foretages digitalt, herunder også en afgørelse.
Det foreslås i henhold til sædvanlig praksis herfor, at en
meddelelse skal anses for at være kommet frem til adressa-
ten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har
mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelel-
sen. Kan modtagelsestidspunktet for en meddelelse til myn-
dighederne ikke fastlægges som følge af problemer med
myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må
meddelelsen anses for at være kommet frem på det tids-
punkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan frem-
skaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.
Det vil således ikke komme borgeren til skade, såfremt op-
lysningerne modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes
systemnedbrud hos myndigheden.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem
til en virksomhed eller person på det tidspunkt, hvor medde-
lelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil
blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende
ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyl-
des hindringer, som det er op til den pågældende at overvin-
de. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes
egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mi-
stet koden til sin digitale signatur.
Efter den foreslåede § 7 b vil den af miljøministeren udpe-
gede administrator fra andre myndigheder kunne indhente
oplysninger, der er nødvendige for sagsbehandlingen, herun-
der om hvem der er registreret som ejer af det køretøj, for
hvilket der ansøges om godtgørelse, og om køretøjet er af-
meldt. Formålet er at sikre, at godtgørelsen udbetales til en
berettiget person, og at betingelsen om, at bilen skal være
afmeldt i Køretøjsregistret, er opfyldt. I praksis vil oplysnin-
gerne blive indhentet fra Køretøjsregistret, der administreres
af SKAT, hvorfor der med bestemmelsen samtidig sikres en
udtrykkelig hjemmel til sammenstilling og samkøring af op-
lysninger.
I forbindelse med indgivelse af ansøgning om godtgørelse
vil ansøgeren forud for indhentning af oplysningerne fra Kø-
retøjsregistret blive gjort opmærksom herpå.
Ordningen vil i øvrigt blive administreret under iagttagel-
se af persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgø-
relsen. Sammenstilling og samkøring i kontroløjemed forud-
sætter endvidere, at behandlingen anmeldes til Datatilsynet,
jf. §§ 43-44 i lov om behandling af personoplysninger, samt
at Datatilsynets udtalelse indhentes inden behandlingen
iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1, nr. 4. Antallet
af medarbejdere, som har adgang til resultatet af samkørin-
gen, vil blive begrænset mest muligt.
Til nr. 6
Der foreslås en ændret formulering af den gældende § 8,
stk. 1, 1. pkt., hvorefter administrationen af godtgørelsesord-
ningen udøves af en administrator, der udpeges af miljømi-
nisteren.
Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i den gæl-
dende lov, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side
5246, fremgår, at det forudsættes, at administrationsorganets
bestyrelse består af repræsentanter for De Danske Bilimpor-
tører, Danmarks Automobilforhandler Forening, Forsikring
og Pension, Forenede Danske Motorejere og andre forbru-
gerorganisationer.
Som nævnt i afsnit 2.4.2 i de almindelige bemærkninger
påtænkes det fremover at henlægge administrationen til
Dansk Producentansvars System (DPA-System). I forhold
til de repræsentanter, der er forudsat repræsenteret i besty-
relsen for administrationsorganet efter skrotningsgodtgørel-
sesloven, er det alene De Danske Bilimportører, som i dag
er repræsenteret i bestyrelsen for DPA-System.
Formålet med at foreslå en ændret formulering af bestem-
melsen er alene at muliggøre, at bestyrelsen for administrati-
onsorganet fremover kan have en anden sammensætning
end oprindeligt forudsat. Som nævnt i de almindelige be-
mærkninger påtænkes det at give mulighed for en mindre
udvidelse af bestyrelsen for DPA-System i anledning af den
nye opgave. I den anledning påtænker Miljøministeriet at
anmode en forbrugerorganisation om at indstille en kandidat
til bestyrelsen.
Til nr. 7
Det foreslås som noget nyt, at afgørelser om udbetaling af
skrotningsgodtgørelser skal kunne påklages til miljøministe-
ren. Efter de gældende regler har administrator ikke kompe-
tence til at meddele afslag eller til at afgøre tvivlspørgsmål.
Sådanne sager skal efter gældende regler afgøres af miljømi-
nisteren (Miljøstyrelsen efter delegation). Fremover vil af-
gørelser blive truffet enten ved automatisk sagsbehandling
eller ved afgørelser truffet manuelt af administrator. Der
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit
2.4.2. Afgørelser vedrørende fritagelse fra den pligtmæssige
digitale kommunikation vil kunne påklages til miljøministe-
ren.
Miljøministerens kompetence forventes delegeret til Mil-
jøstyrelsen med hjemmel i den gældende bestemmelse i § 8
a, stk. 1, og klage over Miljøstyrelsens afgørelse vil blive af-
skåret med hjemmel i den gældende bestemmelse i § 8 a,
stk. 2. Det foreslås endvidere, at klageberettiget er afgørel-
sens adressat, at klagefristen fastsættes til 4 uger, og at klage
skal indgives skriftligt til miljøministeren.
Kommunikation mellem borgere, virksomheder og de re-
levante myndigheder i forbindelse med klagesager kan ske
digitalt, men der stilles ikke krav herom.
24
Til nr. 8
Det foreslås med bestemmelsen i § 8 b som noget nyt, at
ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om tilsyn med,
at regler fastsat med hjemmel i § 7, stk. 2, i skrotningsgodt-
gørelsesloven overholdes hos de virksomheder, der håndte-
rer motorkøretøjer, der er afleveret til affaldsbehandling.
Det er for nuværende hensigten at fastsætte regler, hvorefter
tilsynet skal henlægges til kommunalbestyrelserne og bestå
i, at disse skal udføre fysiske stikprøvekontroller i visse sag-
er. Der påtænkes med hjemmel i den gældende bemyndigel-
se i lovens § 7, stk. 2, at give mulighed for, at affaldsbe-
handleren med ejerens samtykke kan forsøge at videresælge
bilen i en afgrænset periode i stedet for at skrotte den øje-
blikkeligt. Tilsynet påtænkes nødvendigt for de sager, hvor
muligheden for at forsøge videresalg i en afgrænset periode
benyttes, og hvor affaldsbehandleren afslutter sagen i it-sy-
stemet med anmodning om udbetaling af skrotningsgodtgø-
relsen. Tilsynet har til formål at konstatere, om bilen fortsat
befinder sig hos affaldsbehandleren på det tidspunkt, hvor
der anmodes om udbetaling af skrotningsgodtgørelse. På
den måde kan det sikres, at bilen ikke allerede er videre-
solgt, herunder eksporteret, og derfor ikke reelt vil blive op-
hugget.
Det er for nuværende intentionen, at bemyndigelsen ud-
nyttes til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelserne
skal udføre et begrænset antal stikprøvekontroller, som ud-
gangspunkt op til 100 om året. Antallet vil dog løbende bli-
ve justeret ud fra en risikovurdering.
Tilsynet vil skulle gennemføres med respekt af retssikker-
hedslovens regler, herunder varslingsreglerne i retssikker-
hedslovens § 5. It-systemets kommunikation med kommu-
nalbestyrelsen i forbindelse med den påtænkte nye tilsyns-
forpligtelse vil skulle foregå i overensstemmelse med per-
sondataloven.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.6.2.
Bestemmelsen rummer mulighed for, at miljøministeren
dels selv kan varetage tilsyn på området (herunder delegere
til en styrelse eller tilsvarende institution under ministeriet)
og dels kan henlægge tilsynet til kommunalbestyrelsen.
I konsekvens af den foreslåede nye tilsynsbestemmelse
foreslås det endvidere med bestemmelsen i § 8 c, stk. 1, at
tilsynsmyndigheden eller personer, der af denne er bemyndi-
get hertil, har adgang til ejendomme, lokaliteter og trans-
portmidler uden retskendelse. Der er behov for, at tilsyns-
myndigheden kan få adgang til ejendomme, lokaliteter og
transportmidler for at udføre tilsynet, da tilsynet har til for-
mål at konstatere, om bilen fortsat befinder sig hos affalds-
behandleren på det tidspunkt, hvor der anmodes om udbeta-
ling af skrotningsgodtgørelse. Bestemmelsen giver imidler-
tid ikke mulighed for at undersøge eller beslaglægge breve
og andre papirer, idet tilsynsmyndighedens opgaver med
forslaget afsluttes med at indtaste resultatet af tilsynet i it-
systemet. Evt. opfølgning og håndhævelse vil således lige-
som i dag påhvile Miljøstyrelsen. Det er endvidere en betin-
gelse, at der forevises legitimation. Af stk.2 fremgår, at der
ikke uden retskendelse er adgang til bygninger, eller dele af
bygninger, der udelukkende anvendes til privat beboelse.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at fodnoten til miljøbeskyttelseslovens titel
ændres, så det kommer til at fremgå, at loven implementerer
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU
af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med
farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af
Rådets direktiv 96/82/EF. Samtidig ophæves samme sted
henvisningen til Rådets direktiv 96/82/EF. Der henvises i
øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.1.
Til nr. 2
Den gældende § 9 u, stk. 2, fastsætter, at producenter og
importører af bærbare batterier og akkumulatorer skal finan-
siere den kommunale indsamling af udtjente bærbare batte-
rier og akkumulatorer samt udgifter i forbindelse med op-
krævning og udbetaling af betalingen, herunder etablering af
systemer, vedligeholdelse, drift og administration af op-
krævning og udbetaling. Betalingen blev i 2012 fastsat til
6,00 kr. pr. markedsført kg bærbare batterier og akkumula-
torer. Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med
den af Finansministeriet fastsatte betalingssats for det gene-
relle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes opad
til det nærmeste ørebeløb. Betalingssatsen udgør med den
årlige pris- og lønregulering 6,13 kr. i 2014.
Bestemmelsen implementerer batteridirektivets art. 16,
stk. 1, litra a, som foreskriver, at producenter, importører el-
ler tredjemænd, der handler på deres vegne, skal finansiere
alle nettoomkostninger i forbindelse med indsamling, be-
handling og genvinding af alle udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.7.1.
Det foreslås at nedsætte betalingssatsen fra de nuværende
6,00 kr. til 5,05 kr. pr. markedsførte kg bærbare batterier og
akkumulatorer. Dette vil sikre fremtidig økonomisk balance
i den kommunale indsamlingsordning for bærbare batterier
og akkumulatorer. Betalingssatsen vil fortsat årligt pr. 1. ja-
nuar blive pris- og lønreguleret med den af Finansministeriet
fastsatte betalingssats for det generelle pris- og lønindeks og
afrundet opad til det nærmeste hele ørebeløb.
Med den foreslåede ændring af betalingssatsen vil der
fremadrettet være økonomisk balance i den kommunale ind-
samlingsordning for bærbare batterier og akkumulatorer, så-
ledes at producenterne og importørerne af bærbare batterier
og akkumulatorer finansierer de reelle omkostninger til den
kommunale indsamling af udtjente bærbare batterier og ak-
kumulatorer samt udgifter i forbindelse med opkrævning og
udbetaling af betalingen, herunder etablering af systemer,
vedligeholdelse, drift og administration af opkrævning og
udbetaling. Hvis betalingssatsens størrelse ikke ændres, må
det forventes, at der vil blive oparbejdet et overskud i ord-
25
ningen. Dette vil ikke være foreneligt med hensigten med
producentansvaret, da producenterne og importørerne af
bærbare batterier og akkumulatorer alene skal finansiere den
kommunale indsamling af de udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer samt udgifter i forbindelse med opkrævning
og udbetaling af betalingen.
Økonomisk balance i ordningen for den kommunale ind-
samling vil forudsætte, at betalingssatsen ændres pr. 1. janu-
ar 2016. Dertil kommer, at producenter og importører skal
indberette markedsførte mængder bærbare batterier og akku-
mulatorer pr. kalenderår, jf. § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr.
1186 af 7. december 2009 om batterier og akkumulatorer og
udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørel-
sen). Ændringer af betalingssatsen bør derfor af hensyn til
både producenter/importører og myndigheder følge dette,
således at betalingssatsen ændres i forbindelse med et års-
skifte. Den nye betalingssats foreslås derfor at skulle gælde
for de bærbare batterier og akkumulatorer, der markedsføres
fra 1. januar 2016, jf. lovforslagets § 3, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.7.
Til nr. 3
Med forslaget til ny § 35 d foreslås en udtrykkelig bemyn-
digelse til, at miljøministeren kan fastsætte regler om myn-
digheders udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner for li-
stevirksomheder. Det vurderes at være hensigtsmæssigt med
en specifik bemyndigelse i miljøbeskyttelsesloven for regler
med krav om udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner på
miljøområdet, herunder en bemyndigelse for ministeren til
at angive hvem pligten skal påhvile.
Dette gælder i første omgang for regler om udarbejdelse
af eksterne beredskabsplaner for virksomheder omfattet af
risikobekendtgørelsen og mineaffaldsbekendtgørelsen. Så-
danne regler er i dag fastsat med hjemmel i bl.a. lovens §
35. Reglerne har baggrund i EU-krav, jf. henholdsvis Seve-
so III-direktivet og mineaffaldsdirektivet.
Bemyndigelsen vil imidlertid også kunne anvendes til at
fastsætte regler om myndigheders udarbejdelse af eksterne
beredskabsplaner som følge af andre EU-regler, internatio-
nale konventioner eller nationale foranstaltninger.
De eksterne beredskabsplaner omhandler bl.a. hvilke for-
anstaltninger der skal træffes uden for virksomheden, anlæg-
get eller indretningen i tilfælde af et uheld og har bl.a. til
formål at beskytte mennesker og miljø mod skader og, hvis
skaden er sket, at begrænse følgerne heraf og sikre genopret-
ning af miljøet samt at give myndigheder og offentligheden
de nødvendige oplysninger.
I dag påhviler forpligtelsen kommunalbestyrelsen på risi-
kobekendtgørelsens område, mens den på mineaffaldsbe-
kendtgørelsens område påhviler godkendelsesmyndigheden,
dvs. den myndighed som er den kompetente til at udstede
den relevante miljøgodkendelse.
Der kan med hjemmel i den foreslåede bestemmelse fast-
sættes regler, der vedrører såvel udarbejdelse af nye ekster-
ne beredskabsplaner og ajourføring og revurdering af allere-
de eksisterende planer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.8.2.
Til nr. 4
Det foreslås at ophæve § 45 a. Den foreslåede ændring er
en konsekvens af, at der foreslås indsat en henvisning til ka-
pitel 6 ind i den gældende § 79 b, stk. 1, nr. 6. Der er i dag
hjemmel i § 45 a til, at miljøministeren kan fastsætte regler
for, hvordan dokumentation, anmeldelser og oplysninger om
affald i henhold til kapitel 6 skal foretages, og der er speci-
fikt i bemærkningerne taget stilling til, at det bl.a. betyder, at
der skal indberettes på »edb-læsbart medie«, dvs. digitalt. §
45 a er bl.a. anvendt som hjemmel for krav til indberetning
til Affaldsdatasystemet og affaldsbehandlere af bilers indbe-
retning efter bilskrotbekendtgørelsen samt formkrav til
skrotningsattester. Det er intentionen, at den foreslåede ind-
sættelse af kapitel 6 i den gældende § 79 b, stk. 1, nr. 6, skal
bevare og udvide de eksisterende anvendelsesmuligheder af
§ 45 a. Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 9.
Til nr. 5
Det foreslås, at »herunder formen herfor« i § 45 d, stk. 2,
udgår. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det
foreslås at indsætte et nyt nr. 8 i § 79 b, stk. 1. Der henvises
til bemærkningerne til § 2, nr. 10.
Til nr. 6
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i lovens § 79.
Den foreslåede bestemmelse er en udtrykkelig bemyndigelse
til miljøministeren til at fastsætte regler om offentlighedens
inddragelse i forbindelse med udarbejdelse af eksterne be-
redskabsplaner for listevirksomheder, jf. den foreslåede nye
bestemmelse i § 35 d. Dette gælder i første omgang for reg-
ler om offentlighedens inddragelse i forbindelse med udar-
bejdelse af eksterne beredskabsplaner for virksomheder om-
fattet af risikobekendtgørelsen og mineaffaldsbekendtgørel-
sen. Reglerne har baggrund i EU-krav, jf. henholdsvis Seve-
so III-direktivet og mineaffaldsdirektivet. Af disse direktiver
fremgår bl.a., at inddragelsen primært skal ske ved, at den
berørte offentlighed skal høres i forbindelse med planernes
udarbejdelse, og i visse tilfælde når planerne ændres.
Reglerne om offentlighedens inddragelse er i dag fastsat
med hjemmel i bl.a. miljøbeskyttelseslovens §§ 35 og 79,
stk. 1 og 3.
Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte
regler om offentlighedens inddragelse i udarbejdelsen af an-
dre eksterne beredskabsplaner som følge af andre EU-regler,
internationale konventioner eller nationale foranstaltninger.
Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse skal om-
fatte offentlighedens inddragelse i udarbejdelsen af såvel
nye eksterne beredskabsplaner som ajourføring og revurde-
ring af allerede eksisterende planer.
26
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla-
get om, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 79, hvorefter miljø-
ministeren kan fastsætte regler om inddragelse af offentlig-
heden i forbindelse med udarbejdelse af eksterne bered-
skabsplaner for listevirksomheder. Den gældende bestem-
melse i § 79, stk. 3, giver ministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om, at inddragelse af offentligheden kan ske
udelukkende ved digital annoncering. Den foreslåede æn-
dring skal sikre, at ministeren kan fastsætte sådanne regler i
hidtidigt omfang såvel som i forhold til den foreslåede nye
regel i § 79, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 6.
Til nr. 8
Det foreslås, at den gældende bemyndigelse i § 79 b for
miljøministeren til at fastsætte regler om, at der skal ske an-
vendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater, digital signatur eller lig-
nende, udvides til at omfatte ansøgning og afgørelse om
godkendelse som indsamlingsvirksomhed og om tilbagekal-
delse af sådan godkendelse i henhold til regler udstedt i
medfør af § 44, stk. 4, nr. 1, og stk. 5. En udnyttelse af den
foreslåede bemyndigelse medfører som noget nyt, at ansøg-
ningen og kommunikationen i forbindelse hermed vil skulle
ske ved hjælp af den påtænkte ansøgningsportal for Affalds-
registret. Det påtænkes, at afgørelse om godkendelse som
indsamlingsvirksomhed uden forbehandling vil skulle kunne
træffes automatisk af it-systemet. Indsamlingsvirksomheder
med forbehandling kan ligeledes omfattes af automatisk
sagsbehandling på et senere tidspunkt.
For så vidt angår tilbagekaldelse af en afgørelse om god-
kendelse som indsamlingsvirksomhed fremgår det af § 44,
stk. 5, i miljøbeskyttelsesloven, at miljøministeren kan fast-
sætte regler om, at godkendelse efter stk. 4, nr. 1, kan næg-
tes eller tilbagekaldes, såfremt den pågældende gør sig skyl-
dig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed. Afgørelse
om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen
til at begære en tilbagekaldelse indbragt for domstolene og
om fristen herfor og om, at indbringelse vil have opsættende
virkning. Kommunikation i forbindelse med tilbagekaldelse
af en afgørelse om godkendelse som indsamlingsvirksom-
hed kan ligeledes ske digitalt i it-systemet.
De nærmere regler for benyttelse af it-systemet vil blive
udmøntet i bekendtgørelse og vejledning. Det forudsættes,
at de digitale løsninger er brugervenlige og tilgængelige. I
bekendtgørelser vil det blive nærmere defineret, hvornår der
kan dispenseres fra kravet om obligatorisk digital kommuni-
kation, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 5 ovenfor. Da der ho-
vedsagelig vil være tale om kommunikation om erhvervsfor-
hold, vil dispensationsmuligheden dog som udgangspunkt
kun blive anvendt, når ganske særlige omstændigheder taler
for det. Det er Miljøstyrelsen, der vil skulle afgøre, om en
virksomhed kan fritages fra det digitale kommunikations-
krav, og der vil ikke være klageadgang for disse afgørelser.
Det forhold, at en virksomhed eksempelvis ikke er i besid-
delse af computer og internetforbindelse, vil som udgangs-
punkt ikke berettige virksomheden til at blive fritaget for
krav om digital kommunikation. Det lægges til grund, at en
vurdering af, om der foreligger særlige forhold, der gør, at
virksomheden skal tilbydes at ansøge på anden måde end di-
gitalt, vil kunne foretages ved myndighedens umiddelbare
kontakt med virksomheden. Dette vil således som udgangs-
punkt kunne ske uden yderligere undersøgelser. Udover sær-
lige forhold hos virksomhederne kan der også forekomme
helt ekstraordinære situationer, hvor omstændighederne ved
ansøgningen eller den offentlige myndigheds forhold gør, at
der ikke skal ansøges og/eller betales digitalt, fordi den of-
fentlige myndighed vurderer, at det samlet set vil være mest
effektivt at fravige kravet om digital kommunikation. Der
kan således muligvis forekomme helt ekstraordinære situati-
oner, hvor det ud fra en samlet økonomisk vurdering kan
være mere hensigtsmæssigt for den offentlige myndighed at
behandle en ansøgning, selvom den ikke indgives ved digi-
tal kommunikation. Der kan eksempelvis være tale om, at
det digitale system ikke er indrettet til at håndtere en be-
stemt situation, at det digitale system er ude af drift eller at
kravet om digital kommunikation indebærer en uforholds-
mæssigt omkostningskrævende omlægning af den offentlige
myndigheds it-systemer for at imødegå særlige situationer.
Retsvirkningerne ved ikke at anvende den foreskrevne di-
gitalisering vil være, at oplysningerne anses som ikke mod-
taget. Der henvises herom til afsnit 2.3.2. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Det foreslås at indsætte henvisning til kapitel 6 i oprems-
ningen i § 79 b, stk. 1. Forslaget medfører, at miljøministe-
ren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der skal ske an-
vendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-sy-
stemer, særlige digitale formater, digital signatur eller lig-
nende, for indberetninger i relation til kapitel 6 i miljøbe-
skyttelsesloven. Bestemmelsen erstatter og udvider den
foreslåede ophævede bestemmelse i § 45 a (lovforslagets §
2, nr. 4) og omfatter som hidtil dokumentation, anmeldelser
af og oplysninger om affald, herunder materialer til genan-
vendelse, efter lovens kapitel 6. Bl.a. indebærer den foreslå-
ede bestemmelse som noget nyt, at virksomheden ligeledes
er forpligtet til at modtage kommunikation digitalt fra myn-
digheden, herunder i et særligt digitalt system.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 8.
Til nr. 10
Det foreslås, at den gældende bemyndigelse for miljømi-
nisteren til at fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse
af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer,
særlige digitale formater, digital signatur eller lignende, ud-
vides til at omfatte tilmelding og indberetning til Affaldsre-
gistret i medfør af regler udstedt efter § 45 d, stk. 2. Bestem-
melsen erstatter og udvider den adgang, der eksisterer i dag i
§ 45 d, stk. 2, til at fastsætte regler om formen ved tilmel-
ding og indberetning til registret (som foreslås ophævet, jf.
lovforslagets § 2, nr. 5). Bl.a. indebærer den foreslåede be-
stemmelse som noget nyt, at virksomheden ligeledes er for-
pligtet til at modtage kommunikation digitalt fra myndighe-
27
den, herunder i et særligt digitalt system. Det påtænkes, at
optagelse i Affaldsregistret som transportør, forhandler eller
mægler vil skulle kunne ske automatisk via it-systemet. An-
dre virksomhedsregistreringer kan dog ligeledes omfattes af
automatisk sagsbehandling på et senere tidspunkt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 8.
Til nr. 11
Bestemmelsen vedrører kommunikation med myndighe-
der om forhold omfattet af stk. 1. Den foreslåede bestem-
melse er en konsekvensrettelse som følge af de foreslåede
yderligere numre i bestemmelsen, jf. ovenfor bemærknin-
gerne til nr. 8, 9 og 10.
Til nr. 12
Den foreslåede bestemmelse er en ny bemyndigelse til mi-
nisteren til som noget nyt at kunne fastsætte regler om digi-
tal betaling af gebyrer i medfør af miljøbeskyttelseslovens §
88, stk. 1. Ved elektronisk betaling forstås betaling med
kort, ved bankoverførsel, ved hjælp af betalingsservice eller
lignende. Bemyndigelsen påtænkes anvendt til at fastsætte
regler om, at gebyret for godkendelse som indsamlingsvirk-
somhed, registrering i Affaldsregistret og det årlige gebyr
for at være registreret i Affaldsregistret, jf. § 23 i bekendtgø-
relse nr. 1305 af 17. december 2012 om Affaldsregistret og
om godkendelse som indsamlingsvirksomhed, skal ske elek-
tronisk. For så vidt angår elektronisk betaling af gebyrer i
relation til Affaldsregistret påtænkes imidlertid fastsat reg-
ler, hvorefter der alene kan anvendes en betalingskortløs-
ning. Bestemmelsen rummer dog mulighed for at fastsætter
regler, hvorefter andre former for elektronisk betaling ligele-
des accepteres.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.3.2.
Til § 3
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2015, jf.
dog de foreslåede stk. 2-4.
Til stk. 2
Det foreslås, at § 1, nr. 7, der vedrører ophævelse af den
hidtidige begrænsning i den udpegede administrators kom-
petence til at træffe afgørelse om skrotningsgodtgørelse, så-
ledes at alle afgørelser skal træffes af administrator, uanset
at der er tale om afslag eller sager, hvor der opstår tvivls-
spørgsmål, skal sættes i kraft af miljøministeren. Når den
hidtidige begrænsning i den udpegede administrators kom-
petence til at træffe afgørelse om skrotningsgodtgørelse op-
hæves, indføres der til gengæld en klageadgang. Da det for-
udsættes, at der er sket en udpegning af en ny administrator i
lyset af det påtænkte nye system, og at it-systemet er i drift,
foreslås det, at det overlades til miljøministeren at fastsætte
tidspunktet for ikrafttræden af denne bestemmelse.
Til stk. 3
Det foreslås, at lovforslagets § 2 nr. 1, der ændrer noten til
miljøbeskyttelseslovens titel, således at noten henviser til
Seveso III-direktivet i stedet for Seveso II-direktivet, først
træder i kraft den 1. juni 2015, hvilket er den dato som Se-
veso III-direktivet angiver som datoen, hvorefter direktivets
bestemmelser skal være implementeret i medlemslandene.
Til stk. 4
Det foreslås, at lovforslagets § 2, nr. 2, der vedrører æn-
dring af betalingssatsen for markedsførte bærbare batterier
og akkumulatorer, træder i kraft den 1. januar 2016. Forsla-
get om det senere ikrafttrædelsestidspunkt skyldes, at øko-
nomisk balance i den kommunale indsamlingsordning for
udtjente bærbare batterier og akkumulatorer forudsætter, at
betalingssatsen ændres pr. 1. januar 2016. Dertil kommer, at
producenter og importører skal indberette markedsførte
mængder bærbare batterier og akkumulatorer pr. kalenderår,
jf. batteribekendtgørelsens § 11, stk. 1. Ændringer af beta-
lingssatsen bør derfor af hensyn til både producenter/impor-
tører og myndigheder følge dette, således at betalingssatsen
ændres i forbindelse med et årsskifte. Den nye betalingssats
foreslås derfor at skulle gælde for de bærbare batterier og
akkumulatorer, der markedsføres fra 1. januar 2016.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 2, og
de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.
Til stk. 5
For at undgå tvivl foreslås der en overgangsbestemmelse
som konsekvens af ophævelsen af § 45 a og ændringen af §
45 d, stk. 2, idet indholdet af de nævnte bestemmelser er
foreslået flyttet til § 79 b, stk. 1.
28
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 372 af 2. juni 1999 om miljøbidrag og
godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrot-
ning af biler, som ændret ved lov nr. 385 af 6. juni
2002, § 106 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og lov nr.
1629 af 26. december 2013, foretages følgende æn-
dringer:
§ 6. ---
Stk. 2. Der ydes endvidere efter anmodning en
godtgørelse til politi og kommuner, som efter ret-
mæssig fjernelse eller konfiskation indleverer mo-
torkøretøjer omfattet af § 2 til affaldshåndtering.
1. I § 6, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder, uanset om betingelserne i stk. 5,
nr. 2 og 3, er opfyldt.«
Stk. 3. Ejeren af en bil har i op til 1 år fra udbeta-
lingen af godtgørelsen til kommunen, jf. stk. 2,
krav på, at kommunen udbetaler godtgørelsen med
fradrag af udgifter til opbevaring, transport og af-
faldsbehandling.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Det er en betingelse for, at der kan ydes
godtgørelse, at
2. I § 6, stk. 3,indsættes som 2. pkt.:
»Dette gælder kun, hvis samtlige betingelser i stk.
5 er opfyldt.«
1) køretøjet er afmeldt i Centralregisteret for Mo-
torkøretøjer efter lovens ikrafttræden og
2) ---
3. I § 6, stk. 5, nr. 1, ændres »Centralregisteret for
Motorkøretøjer« til: »Køretøjsregistret« og »ikraft-
træden og« ændres til: »ikrafttræden,«.
4. I § 6, stk. 5, indsættes efter nr. 1 som nye numre:
»2) der ikke er opnået godtgørelse af registre-
ringsafgiften hos SKAT, jf. registreringsafgiftslo-
vens § 7 b,
3) køretøjet efter afmeldingen fra Køretøjsregis-
tret ikke har været indregistreret i et andet land,
og«.
Nr. 2 bliver herefter nr. 4.
§ 7. Anmodning om udbetaling af godtgørelse
indsendes til den af miljøministeren udpegede ad-
ministrator, der udbetaler godtgørelsen, når betin-
gelserne i § 6, stk. 5, er opfyldt.
5. Efter § 7 indsættes i kapitel 3:
»§ 7 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om,
at anmodning om godtgørelse skal indsendes digi-
talt, og at kommunikation mellem administrator og
ansøgeren skal foregå digitalt. Miljøministeren kan
29
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere be-
stemmelser om godtgørelsesordningen, herunder
om ordningens administration, krav til dokumenta-
tion for, at § 6, stk. 5, er opfyldt og eventuel tilba-
gebetaling af godtgørelse og renter heraf.
fastsætte nærmere regler om digital kommunikati-
on, herunder om anvendelse af bestemte it-syste-
mer, særlige digitale formater og skemaer samt di-
gital signatur.
Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen.
§ 7 b. Administrator kan fra andre myndigheder
indhente de oplysninger, der er nødvendige for
sagsbehandlingen, herunder om hvem der er regi-
streret som ejer af det køretøj, for hvilket der ansø-
ges om godtgørelse, og om køretøjet er afmeldt, jf.
§ 6, stk. 5, nr. 1. Administrator kan herunder fore-
tage sammenstilling og samkøring af oplysninger,
herunder personoplysninger, i kontroløjemed.«
§ 8. Administrationen af godtgørelsesordningen
udøves af en af miljøministeren udpeget admini-
strator. Miljøministeren fastsætter revisionsinstruks
for administrator.
6. § 8, stk.1, 1. pkt., affattes således:
»Administrationen af godtgørelsesordningen udø-
ves af en administrator, der udpeges af miljømini-
steren.«
Stk. 2. Alle tilfælde, hvor den af miljøministeren
godkendte administrator ikke finder betingelserne
for ydelse af godtgørelse opfyldt, eller hvor der op-
står tvivlsspørgsmål, forelægges snarest ministeren.
7. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Afgørelser truffet af administrator i hen-
hold til stk. 1 kan af den, afgørelsen retter sig imod,
påklages til miljøministeren. Klagefristen er 4 uger
fra den dag, afgørelsen er meddelt. Hvis klagefri-
sten udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges
klagefristen til den følgende hverdag. Klagen indgi-
ves skriftligt til miljøministeren.«
8. Efter § 8 a indsættes i kapitel 4:
»§ 8 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om
tilsyn med, at regler udstedt i medfør af § 7, stk. 2,
overholdes hos de virksomheder, der håndterer mo-
torkøretøjer, der er afleveret til affaldsbehandling.
§ 8 c. Tilsynsmyndigheden eller personer, der af
tilsynsmyndigheden er bemyndiget hertil, har til
enhver tid mod behørig legitimation uden retsken-
delse adgang til offentlige og private ejendomme
og transportmidler for at udføre tilsyn i overens-
stemmelse med regler udstedt i medfør af § 8 b.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på bygninger
eller dele af bygninger, der udelukkende anvendes
til privat beboelse.«
§ 2
30
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 1 i
lov nr. 1273 af 21. december 2011, lov nr. 1274 af
21. december 2011, § 1 i lov nr. 446 af 23. maj
2012, lov nr. 87 af 28. januar 2014 og senest ved §
1 i lov nr. 742 af 25. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, dele
af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december
1991 om beskyttelse af vand mod forurening forår-
saget af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-
Tidende 1991, nr. L 375, side 1, som ændret senest
ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november
2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele
af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, si-
de 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006 om tilpasning
af direktiv 73/239/EØF, 74/557/EØF og
2002/83/EF vedrørende miljø på grund af Bulgari-
ens og Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006,
nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om
emballage og emballageaffald, EF-Tidende 1994,
nr. L 365, side 10, som ændret senest ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
219/2009 af 11. marts 2009 om tilpasning til Rå-
dets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der
er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251,
for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol,
EU-Tidende 2009, nr. L 87, side 109, dele af Rå-
dets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om
kontrol med risikoen for større uheld med farlige
stoffer, EF-Tidende 1997, nr. L 10, side 13, som
ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008
om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af
visse retsakter, der er omfattet af proceduren i trak-
tatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproce-
duren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311,
side 1, dele af Rådets direktiv 1999/31/EF af 26.
1. I fodnoten til lovens titel udgår »dele af Rådets
direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol
med risikoen for større uheld med farlige stoffer,
EF-Tidende 1997, nr. L 10, side 13, som ændret se-
nest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpas-
ning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse rets-
akter, der er omfattet af proceduren i traktatens arti-
kel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med
kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, «, og
efter »EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17,« ind-
sættes: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med
risikoen for større uheld med farlige stoffer og om
ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets di-
rektiv 96/82/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 197, side
1, «.
31
april 1999 om deponering af affald, EF-Tidende
1999, nr. L 182, side 1, som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til
Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter,
der er omfattet af proceduren i traktatens artikel
251, for så vidt angår forskriftsproceduren med
kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/53/EF af 18. september 2000 om udrangerede
køretøjer, EF-Tidende 2000, nr. L 269, side 34,
som ændret senest ved Kommissionens direktiv
2011/37/EU af 30. marts 2011 om ændring af bilag
II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/53/EF om udrangerede køretøjer, EU-Tidende
2011, nr. L 85, side 3, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000
om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirekti-
vet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som ænd-
ret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om mil-
jøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om æn-
dring og senere ophævelse af Rådets direktiv
82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF,
84/491/EØF og 86/280/EØF og om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF, dele af Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om af-
fald af elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE),
EU-Tidende 2003, nr. L 37, side 24, som ændret
senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/112/EF af 16. december 2008 om ændring af
Rådets direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF,
1999/13/EF og direktiv 2000/53/EF, 2002/96/EF
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/42/EF med henblik på at tilpasse disse til for-
ordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering,
mærkning og emballering af stoffer og blandinger,
EU-Tidende 2008, nr. L 345, side 68, dele af Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/108/EF af
8. december 2003 om ændring af direktiv
2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk
udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 345, side
106¸ dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar
for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af
miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56,
32
som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geo-
logisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rå-
dets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF,
2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning
(EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140,
side 114, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om bat-
terier og akkumulatorer og udtjente batterier og ak-
kumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/
EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 266, side 1, som
ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/103/EF af 19. november 2008 om
ændring af direktiv 2006/66/EF om batterier og ak-
kumulatorer og udtjente batterier og akkumulato-
rer, for så vidt angår markedsføring af batterier og
akkumulatorer, EU-Tidende 2008, nr. L 327, side
7, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om
ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008,
nr. L 312, side 3, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006
om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende
2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober
2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en
bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende
2009, nr. L 309, side 71, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. novem-
ber 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tiden-
de 2010, nr. L 20, side 7, dele af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. novem-
ber 2010 om industrielle emissioner, EU-Tidende
2010, nr. L 334, side 17, og dele af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli
2012 om affald af elektrisk og elektronisk udstyr
(WEEE), EU-Tidende 2012, nr. L 197, side 38.
§ 9 u. ---
Stk. 2. Producenter og importører af bærbare bat-
terier og akkumulatorer skal finansiere den kom-
munale indsamling af udtjente bærbare batterier og
akkumulatorer samt udgifter i forbindelse med op-
krævning og udbetaling af betalingen, herunder
etablering af systemer, vedligeholdelse, drift og ad-
ministration af opkrævning og udbetaling. Udgiften
udgør 6,00 kr. pr. kg markedsførte bærbare batteri-
2. I § 9 u, stk. 2, 2. pkt., ændres »6,00 kr.« til: »5,05
kr.«.
33
er og akkumulatorer. Beløbet pris- og lønreguleres
årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet
fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks.
Det regulerede beløb afrundes opad til det nærme-
ste hele ørebeløb.
Stk. 3-9. ---
3. Efter § 35 c indsættes:
»§ 35 d. Miljøministeren kan fastsætte regler om
udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner for liste-
virksomheder.«
§ 45 a. Miljøministeren kan fastsætte regler om,
at dokumentation, anmeldelser af og oplysninger
om affald, herunder materialer og produkter til gen-
anvendelse, til offentlige myndigheder efter dette
kapitel skal ske i en bestemt form.
4. § 45 a ophæves.
§ 45 d. ---
Stk. 2. Miljøministeren kan endvidere fastsætte
regler om virksomheders, anlægs, transportørers,
forhandleres og mægleres og personers pligt til at
tilmelde sig registrene og om deres pligt til at ind-
berette oplysninger hertil, herunder formen herfor.
5. I § 45 d, stk. 2, udgår », herunder formen her-
for«.
§ 79. Miljøministeren kan fastsætte regler om
inddragelse af offentligheden forud for godkendel-
ses- henholdsvis tilsynsmyndighedens afgørelser
efter § 33, stk. 1, § 37 b, § 41 a og § 41 b samt an-
dre afgørelser vedrørende listevirksomheder, der
træffes efter bestemmelser i loven eller efter regler
udstedt i medfør af loven eller efter lov om miljø-
godkendelse m.v. af husdyrbrug.
Stk. 2. ---
6. I § 79 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om
inddragelse af offentligheden i forbindelse med ud-
arbejdelse af eksterne beredskabsplaner for liste-
virksomheder, jf. § 35 d.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 3. I regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 kan
ministeren fastsætte regler om, at inddragelse af of-
fentligheden kan ske udelukkende ved digital an-
noncering.
7. I § 79, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »1 og 2«
til: »1-3«.
§ 79 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om,
at der skal ske anvendelse af digital kommunikati-
on, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale
formater, digital signatur el.lign., ved
1) anmeldelse og ansøgning i henhold til regler
udstedt i medfør af § 7,
2) ansøgning om tilladelse efter § 19,
8. I § 79 b, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt
nummer:
»6) ansøgning og afgørelse om godkendelse som
indsamlingsvirksomhed og om tilbagekaldelse af
sådan godkendelse i henhold til regler udstedt i
medfør af § 44, stk. 4, nr. 1, og stk. 5,«.
Nr. 6 bliver herefter nr. 7.
34
3) ansøgning om tilladelse efter § 28,
4) ansøgning om godkendelse efter § 33 og frem-
sendelse af oplysninger til brug for revurdering af
godkendelse, jf. §§ 41 a og 41 b,
5) afgørelser truffet i medfør af § 19 og kapitel 4,
5, 9 og 9 a samt regler udstedt i medfør heraf og i
medfør af § 7,
6) indberetning m.v. til myndigheder i medfør af
§ 19, kapitel 4, 5, 9 og 9 a samt regler udstedt i
medfør heraf og afgørelser truffet i medfør af disse
regler samt regler udstedt i medfør af § 7 og § 7 a,
9. I § 79 b, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, indsættes
efter »5,«: »6,«.
7) sagkyndiges indberetning i henhold til regler
udstedt i medfør af § 7 a til myndigheder og til pri-
vate organisationer, som udøver nærmere fastlagte
beføjelser i henhold til regler udstedt i medfør af §
7 a, stk. 4,
8) tilsynsmyndigheders udøvelse af tilsynsvirk-
somhed, herunder resultater af tilsynsmyndigheders
udøvelse af tilsynsvirksomhed,
9) kommunalbestyrelsens indsendelse af indbe-
retning om deres kortlægnings- og tilsynsvirksom-
hed i henhold til regler udstedt i medfør af § 73,
stk. 3, herunder om resultaterne af målinger og un-
dersøgelser,
10) klage over afgørelser som nævnt i nr. 5 og
10. I § 79 b, stk. 1, indsættes efter nr. 6, der bliver
nr. 7, som nyt nummer:
»8) tilmelding og indberetning til Affaldsregistret
i henhold til regler udstedt i medfør af § 45 d, stk.
2,«.
Nr. 7-11 bliver herefter nr. 9-13.
11) kommunikation med myndigheder i forbin-
delse med de forhold, som er nævnt i nr. 1-10.
11. I § 79 b, stk. 1, nr. 11, der bliver nr. 13, ændres
»10« til: »12«.
§ 88. Miljøministeren kan fastsætte regler om ge-
byrer til hel eller delvis dækning af myndigheder-
nes omkostninger ved administration og tilsyn i
forbindelse med loven.
Stk. 23. ---
12. I § 88 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om
digital indbetaling af gebyrer.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2015, jf.
dog stk. 2-4.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 6.
Stk. 3. § 2, nr. 1, træder i kraft den 1. juni 2015.
Stk. 4. § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 5. Regler udstedt i medfør af § 45 a i lov om
miljøbeskyttelse og regler om formkrav, udstedt i
medfør af § 45 d, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af
35
regler udstedt i medfør af § 79 b, stk. 1, i lov om
miljøbeskyttelse som affattet ved denne lovs § 2,
nr. 9 og 10.
36