Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

NO T AT
7. november 2014
J.nr. 2014-7257
REK/PSV
Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende
forslag til lov om ændring af udlændingeloven,
integrationsloven og lov om Det Centrale
Personregister (Reform af international rekruttering
m.v.)
1. Indledning
Høringsnotatet angår lovforslag om ændring af udlændingeloven, integrationsloven
og lov om Det Centrale Personregister (Reform af international rekruttering m.v.).
Lovforslaget om en reform af international rekruttering mv. blev sendt i ekstern
høring den 22. september 2014 med frist til den 20. oktober 2014.
Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Beskæftigelsesrådet,
Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes
Fællesudvalg CFU, Copenhagen Business Academy, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske
Dramatikeres Forbund, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske
Erhvervsskoler – Lederne, Danske Havne, Danske Regioner, Danske Studerendes
Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den
Kooperative Arbejdsgiver og interesseorganisation i Danmark, De regionale
beskæftigelsesråd, Det Faglige Hus, DI, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi Lillebælt,
Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi
Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi
Århus, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frie Funktionærer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre,
Gartneri-, land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Naalakkersuisut (Grønlands
Selvstyre), HK, Håndværksrådet, Indvandrerrådgivningen, Institut for
Menneskerettigheder, Journalistforbundet, KL, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,
Kulturministeriets Rektorkollegium (KUR), Københavns Erhvervsakademi,
Københavns Tekniske Skole, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation,
Niels Brock, Politiforbundet i Danmark, Producentforeningen – The Danish
Producers Association, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PROSA – Forbundet af It-
professionelle, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, SOS mod Racisme, Sundhedskartellet, Udlændingenævnet, 3F.
Følgende har afgivet høringssvar:
Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Danmarks
Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv (DE), Danske
Beskæftigelsesudvalget 2014-15
L 61 Bilag 1
Offentligt
2
Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske
Universiteter, Den Danske Dommerforening, Datatilsynet, De regionale
beskæftigelsesråd, Erhvervsakademi Sjælland, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Kulturministeriets Rektorkollegium (KUR),
Landsorganisationen i Danmark (LO), Professionshøjskolernes Rektorkollegium,
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rektorkollegiet
for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser (RKU), Retspolitisk Forening,
Rigsadvokaten, Sundhedskartellet, Udlændingenævnet.
Følgende har afgivet høringssvar, men ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler – Lederne,
De regionale beskæftigelsesråd i Midtjylland, Den Danske Dommerforening,
Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Naalakkersuisut (Grønlands
Selvstyre), Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,
Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Sundhedskartellet.
Der er derudover modtaget høringssvar fra:
Ingeniørforeningen (IDA), Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID),
Danish Green Card Association (DGCA), Foreningen work-live-stay southern
Denmark og Danske Erhvervsakademier.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den
struktur, der er i lovforslagets almindelige bemærkninger. Under hvert
emneområde angives de enkelte organisationers hovedsynspunkter samt
Beskæftigelsesministeriets kommentar hertil.
Der er ikke udarbejdet kommentarer til de bemærkninger, der ikke direkte vedrører
lovforslaget.
Såfremt de indkomne høringssvar har givet anledning til ændringer i lovforslaget,
er det anført under bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer.
2. Generelle bemærkninger
DA påpeger, at der er såvel positive som negative elementer i den indgåede
politiske aftale, som udmøntes i lovforslaget. Samtidigt bemærker DA overordnet,
at rekruttering af medarbejdere fra udlandet på både kort og lidt længere sigt vil
bidrage til vækst og fastholde og udbygge beskæftigelsen i Danmark. Det vil derfor
være uhensigtsmæssigt at opstille unødige barrierer for virksomhedernes
beskæftigelse af udenlandske medarbejdere. Set fra virksomhedssiden er
medarbejdere fra udlandet ikke et problem – snarere en del af løsningen på mulige
flaskehalse på arbejdsmarkedet. DE henviser til DA’s bemærkninger.
FA støtter lovforslaget, der kan være med til at åbne Danmark op og give
virksomhederne bedre mulighed for at se ud over landets grænser efter kvalificeret
arbejdskraft, når den danske arbejdsstyrke ikke er tilstrækkelig.
3
LO er overordnet enig i de foreslåede ændringer i udlændingeloven.
FTF anser det for meget positivt og tilfredsstillende, at den vedtagne reformaftale
lægger op til at fastholde en vækstdagsorden, der bidrager til at sikre, at det danske
velfærdssamfund bevares og udvikles. Derudover anses det som meget positivt, at
reformen indeholder en klar, gennemgående forudsætning om, at rekruttering af
udenlandske arbejdstagere sker på danske løn- og arbejdsvilkår. FTF kan således
tilslutte sig de foreslåede ændringer af udlændingeloven m.v.
KL kan støtte målene i reformen af international rekruttering om at gøre det lettere
og hurtigere for virksomheder at rekruttere international arbejdskraft og samtidig
undgå, at der hentes udlændinge ind på områder, hvor der i forvejen er høj ledighed
på det danske arbejdsmarked.
Akademikerne ser med tilfredshed, at regeringens aftale om rekruttering af
international arbejdskraft nu er omsat i lovforslag, der introducerer flere vigtige
justeringer, der vil muliggøre, at international arbejdskraft får bedre muligheder for
at opholde sig og tage beskæftigelse i Danmark.
IDA synes samlet set, at der med lovforslaget er tale om væsentlige forbedringer,
der vil gøre ordningerne til rekruttering og fastholdelse af arbejdstagere fra ikke
EU- og EØS-lande mere målrettede og hensigtsmæssige.
Danske Universiteter ser overordnet mange positive elementer i det pågældende
udkast til lovændringer. Det er universiteternes vurdering, at de samlet set vil
medvirke til at give væsentligt bedre rammevilkår og hurtigere rekruttering af
højtkvalificerede, internationale videnskabelige medarbejdere til universiteterne.
Danmarks Rederiforening er positiv over for initiativet til at skabe en lettere og
hurtigere rekruttering af international arbejdskraft.
CIID mener det er positivt, at lovforslaget ser på hele kæden fra uddannelse og
start-up-entreprenører til personer, som allerede er etableret på arbejdsmarkedet.
Professionshøjskolernes Rektorkollegium finder overordnet lovforslaget positivt.
Foreningen work-live-stay southern Denmark er overordnet meget positive i
forhold til lovforslagets enkelte elementer.
Retspolitisk Forening tilkendegiver overordnet, at de kan støtte hensigten i
lovændringerne, således at der bliver lettere adgang til Danmark og til
beskæftigelse her for forskellige grupper af udlændinge. Retspolitisk Forening vil
ikke undlade endnu en gang at gøre opmærksom på, at udlændingeloven bliver
stadig mere uoverskuelig for relevante parter (ansøgere, rådgivere, virksomheder,
myndigheder m.fl.), hvilket også er et retssikkerhedsmæssigt alvorligt problem,
hvorfor ønsket om en hovedrevision af loven her skal gentages.
4
3. Fast track-ordningen
DA fremhæver, at det er positivt, at der indføres en ny fast track-ordning og andre
administrative lettelser, som gør det hurtigere og mere enkelt at ansætte
kvalificerede medarbejdere fra tredjelande.
Danske Universiteter finder det særdeles positivt, at universiteterne får mulighed
for hurtigere rekruttering af højtkvalificerede medarbejdere via fast track-
ordningen. For at få fuld effekt af fast track-ordningen er det dog væsentligt, at
Udlændingestyrelsen og de danske repræsentationer er gearet til at sagsbehandle
visumansøgninger hurtigt og effektivt.
FA bakker op om forslaget om en fast track-ordning, som skal modvirke de
barrierer danske virksomheder støder på, når de vil rekruttere højtkvalificeret
medarbejdere fra andre lande.
IDA mener overordnet, at forslagene om en fast track-ordning virker
hensigtsmæssige, og hilser velkommen, at der indføres kontrolmuligheder i forhold
til de certificerede virksomheder. De grundlæggende elementer i ordningen kan
IDA dermed bakke op om.
Certificering af virksomheder efter fast track-ordningen
DA anser det som væsentligt, at der med den nye fast track-ordning ikke lægges op
til begrænsninger i virksomhedernes fleksible adgang til arbejdskraft fra
tredjelande. Den nye fast track-ordning omfatter virksomheder med over 20
ansatte, mens koncernordningen også kunne bruges af mindre virksomheder med
over 10 ansatte, og samtidig var der ikke et loft på 3 måneders samlet ophold.
Foreningen work-live-stay southern Denmark finder det uhensigtsmæssigt, at der
stilles krav om at virksomheder, der skal certificeres efter fast track-ordningen, skal
have mindst 20 fuldtids- og fastansatte medarbejdere i Danmark. Kravet vil betyde,
at en række virksomheder med behov for fleksibel adgang til højtkvalificeret
udenlandsk arbejdskraft udelukkes fra ordningen. De fremhæver, at det især vil
være de mindre virksomheder, der har behov for en smidigere og enklere vej, når
de rekrutterer udenlandsk arbejdskraft, da de typisk ikke har ressourcer til at
anvende relocationbureauer. De anbefaler derfor, at kravet ændres til 10 ansatte
som ved den eksisterende koncernordning.
IDA efterlyser en tydeliggørelse af indholdet i høringsproceduren i forbindelse med
certificeringen af virksomheder til fast track-ordningen: Hvilke elementer vil blive
inddraget i vurderingen af certificeringen, og hvilke eksterne parter kan blive
inddraget – herunder f.eks. relevante faglige organisationer?
Kommentar:
Det fremgår af aftalen om en reform af international rekruttering, at der indføres
en fast track-ordning for danske virksomheder og udenlandske virksomheders
afdelinger i Danmark. Ordningen målrettes mod større virksomheder, der har et
reelt behov for højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. En virksomhed certificeres
efter en række objektive kriterier, som bl.a. indebærer, at virksomheden skal have
mindst 20 ansatte.
5
De max tre måneder er kun for korttidsophold og ikke de øvrige typer ophold under
fast track-ordningen.
Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der træffer en afgørelse om
certificeringen. Der inddrages ikke eksterne parter i forbindelse med selve
afgørelsen om certificeringen..
DA finder, at det skal fremgå af loven, hvor alvorlig forseelsen skal være, før det
betyder afslag på certificering. Efter DA’s vurdering bør der være tale om en
betydelig bøde, som indikerer en alvorlig overtrædelse af loven. Det bør også
fremgå om alle virksomheder/filialer i en koncern skal straffes, hvis en virksomhed
i koncernen begår en lovovertrædelse. En sådan fortolkning vil ikke være rimelig.
Danske Universiteter mener, at der ved certificering bør være en bagatelgrænse,
således at mindre forseelser og forhold, som skyldes ansøger og ikke universitetet,
ikke medregnes.
Kommentar:
På baggrund af høringssvarene justeres kriteriet for, hvornår en virksomhed, der
er straffet efter udlændingeloven kan certificeres, så der tages højde for, at der kan
forekomme sager, hvor en virksomhed kortvarigt og ubevidst overtræder
udlændingelovens regler. Der lægges således i lovforslaget op til, at kravet i stedet
skal indebære, at en virksomhed på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings afgørelse om certificering ikke gentagne gange må være straffet efter
udlændingelovens §§ 59, stk. 5 eller 60, stk. 1, eller efter §§ 59, stk. 5, eller § 60,
stk. 1, må være ifaldet straf i form af en bøde på 20.000 kr. eller strengere straf,
inden for de seneste 2 år.
Det bemærkes at samme kriterier er gældende ved inddragelse af en certificering
jf. lovforslagets foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 22, 2. pkt., hvor det som
udgangspunkt eksempelvis vil føre til inddragelse af en certificering, hvis
virksomheden gentagne gange er straffet efter udlændingeloven, eller hvis
virksomheden er ifaldet straf i form af en bøde på 20.000 kr. eller strengere straf.
DA mener, at der skal findes et andet kriterium for at vurdere, hvad der er alvorlige
problemer med arbejdsmiljøet end smiley-systemet. Såfremt smiley-systemet skal
bruges bør rådgivningspåbud ikke indgå i vurderingen af alvorlige
arbejdsmiljøproblemer. Ved at inddrage rådgivningspåbud i vurderingen, vil et
betydeligt antal virksomheder blive omfattet, som ikke har større udfordringer med
arbejdsmiljøet.
DA fremhæver ligeledes, at en rød smiley udstedes på p-nummer niveau dvs. til
produktionsenheden i virksomheden. For nogle virksomheder vil det betyde, at hele
virksomheden bliver udelukket fra at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.
Kommentar:
6
Det fremgår af aftalen om en reform af international rekruttering, at et af
kriterierne for, at en virksomhed kan blive certificeret, er, at virksomheden ikke har
haft alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet. Kriteriet er udmøntet ved, at en
virksomhed ikke på tidspunktet for certificeringen må have en rød smiley. En rød
smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud. Hvis en
virksomhed ifølge Arbejdstilsynets hjemmeside har en rød smiley, vil
virksomheden, hvis der ikke er rettet op på forholdene, få afslag på certificering
efter partshøring. Virksomheden vil umiddelbart efter, at virksomheden har rettet
op på det forhold, som danner grundlag for den røde smiley, på ny kunne søge og
opnå certificering, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt.
En smiley gives i forhold til en bestemt arbejdsproces i virksomheden, men da en
certificering efter fast track ordningen gives til virksomheden som helhed (dvs. på
CVR.nr), vil en rød smiley ét sted få betydning for hele virksomheden.
Meddelelse af opholdstilladelse efter fast track-ordningen
DA påpeger, at det bør være helt klart, at fortolkningen af begrebet ”sædvanlig løn
og arbejdsvilkår” er uændret i forhold til den gældende lov.
Kommentar:
Det er i forbindelse med aftalen om en reform af international rekruttering og det
fremsatte lovforslag ikke lagt op til, at ændre i fortolkningen af begrebet
”sædvanlig løn og arbejdsvilkår”.
IDA ser gerne at det ekspliciteres at beløbsgrænsen på 375.000 kr. pr. år ikke
automatisk ”er sædvanlige efter danske forhold”, men at løn- og
ansættelsesforholdene naturligvis skal svare til uddannelsesbaggrund, erfaring,
øvrige kompetencer o.a.. I forbindelse hermed ønskes det tydeliggjort, at der i
kontrollen med de certificerede virksomheder vil indgå kontrol af, at udlændingene
er ansat efter ”sædvanlige danske forhold”, og at relevante faglige organisationer
kan inddrages i denne bedømmelse.
Kommentar:
Det indgår i aftalen om en reform af international rekruttering, at en udlænding,
som er tilbudt ansættelse med en årlig aflønning på et minimumsbeløb svarende til
beløbsordningen, dvs. 375.000 kr., hos en certificeret virksomhed, kan omfattes af
fast track-ordningen. Derudover er det en grundlæggende betingelse for
meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter fast track-ordningen, at løn- og
ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.
LO mener, at det skal sikres, at en person, der anvender fast track-ordningen, og
herved får en foreløbig opholdstilladelse, ikke får en opholdstilladelse udstedt til en
virksomhed, der er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt
Kommentar:
Det fremgår af aftalen om en reform af international rekruttering, at virksomheder
ikke kan blive certificeret, hvis de er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
7
Meddelelse af en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet efter fast track-
ordningen forudsætter, at udlændingen møder personligt op i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, hvor der vil blive foretaget en identitetskontrol og
kontrol af, om udlændingen har lovligt ophold i Danmark. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering vil endvidere tjekke, at udlændingen ikke er
indberettet som uønsket i Schengen Information Systemet (SIS), og at udlændingen
er tilbudt beskæftigelse hos en certificeret virksomhed. Den egentlige behandling af
ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse, herunder om virksomheden er
omfattet af en lovlig arbejdskonflikt, foretages efterfølgende indenfor et servicemål
på 1 måned.
Danmarks Rederiforening opfatter lovforslaget således, at såfremt virksomheden er
certificeret, vil medarbejdere kunne indstationeres under fast-track ordningen,
såfremt en af betingelserne i lovforslagets punkt 10, § 9a, stk. 2 nr. 6 (der bliver nr.
13), er opfyldt. Det vil således f.eks. være tilstrækkeligt, at udlændingens ophold i
Danmark ikke overstiger 3 måneder fra udlændingens indrejse i landet. Samtidig
må lovforslaget forstås således, at der ikke længere er knyttet samme
begrænsninger til beskæftigelsen i den danske virksomhed, som i dag findes under
koncernordningen, hvor udlændingen alene kan indstationeres med henblik på
varetagelse af bestemte arbejdsopgaver, såsom produktudvikling, etablering af ny
teknologi, forskning og ledelse. Denne opblødning hilses velkommen, forudsat at
der med lovforslaget gives virksomhederne disse udvidede muligheder i
forbindelse med indstationering af ansatte i udenlandske datterselskaber/enheder.
Derudover påpeger Danmarks Rederiforening, at det er væsentligt, at lovforslagets
bestemmelser understøttes af smidighed og effektivitet i sagsbehandlingen.
Kommentar:
Med fast track-ordningen bliver det muligt for certificerede virksomheder at
benytte udenlandsk arbejdskraft, i en periode der ikke overstiger 3 måneder, uden
at der stilles særlige betingelser til udlændingens beskæftigelse. Det vil dog være et
krav, at udlændingen skal være ansat i den certificerede virksomhed på sædvanlige
løn- og ansættelsesvilkår her i landet.
Derudover giver fast track-ordningen mulighed for, at udlændingen kan få en
foreløbig tilladelse til at påbegynde en tilbudt ansættelse, selvom vedkommende
endnu ikke er meddelt opholds- og arbejdstilladelse. Servicemålet for ansøgninger
om opholdstilladelse efter fast track-ordningen fastsættes til 1 måned.
Ansættelse som forsker efter fast track-ordningen
Danske Universiteter finder det uhensigtsmæssigt, at hverken udenlandske ph.d.-
studerende eller gæsteforskere vil være omfattet af den nye fast track-ordning, da
begge grupper af medarbejdere er vigtige for universiteternes
internationaliseringsindsats.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen om en reform af international rekruttering, at der indføres
en fast track-ordning for danske virksomheder og udenlandske virksomheders
afdelinger i Danmark. Fast track-ordningen giver mulighed for flere typer af
ophold bl.a. forskere ansat på almindelige danske løn- og ansættelsesvilkår. Ph.d.-
8
studerende og gæsteforskere kan efter det aftalte ikke meddeles opholds- og
arbejdstilladelse efter fast track-ordningen. Lovforslaget indeholder udover fast
track-ordningen en række andre lempelser for forskerophold.
Danske Universiteter henstiller til, at forskere med den midlertidige
arbejdstilladelse under sagsbehandlingen ved fast track-ordningen kan blive
bopælsregistreret og omfattet af dansk sygesikring, idet forskeren er skattepligtig i
Danmark i denne periode.
Kommentar:
Forskere kan først blive bopælsregistreret på det tidspunkt, hvor de opfylder CPR-
lovens betingelser for at blive registreret som indrejst i Danmark, hvilket
indebærer, at de skal være meddelt en opholds- og arbejdstilladelse. I perioden
inden udstedelse af en egentlig opholdstilladelse, må forskeren derfor sørger for at
være omfattet af en forsikringsordning. Der vil være et servicemål på 1 måned for
behandling af ansøgningen om opholds- og arbejdstilladelse.
Danske Universiteter mener, at en praksis, hvor universitetet fremover indsamler
alle påkrævede oplysninger og dokumentation for at indgive den samlede
ansøgning på vegne af såvel universitetet som ansøger til STAR, vil skabe øget
administration for universiteterne og henviser til den tidligere ordning, hvor
ansøger sendte oplysninger direkte til STAR. Hvis det ikke fortsat er muligt at
benytte den
tidligere ordning, vil universiteterne selvsagt arbejde i henhold til de nye regler,
men følge den administrative belastning over de nærmeste år.
Kommentar:
For at sikre en hurtig sagsbehandlingstid skal indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse efter fast track-ordningen foregå digitalt, hvor virksomheder og
universiteter med fuldmagt fra ansøgeren er ansvarlige for indgivelse af
ansøgningen til STAR. Det vurderes ikke, at der vil være tale om væsentlig øget
administration for virksomheder og universiteter, idet der i forbindelse med
ordningen bliver lanceret nye og mere brugervenlige digitale ansøgningsskemaer.
Danske Universiteter påpeger, at universiteterne ønsker mulighed for, at eventuel
medfølgende familie får behandlet deres ansøgning om opholdstilladelse på samme
vilkår som forskeren, der søger via fast track-ordningen, ifald ansøgningerne er
indgivet samtidig. Danske Universiteter bemærker, at medfølgende familie har stor
betydning for fastholdelse af internationale forskere.
Kommentar:
Der er i forbindelse med aftalen om en reform af international rekruttering og det
fremsatte lovforslag, ikke lagt op til ændringer af behandlingen ansøgninger for
medfølgende familie til forskere. Det skal bemærkes, at den medfølgende familie
fortsat har mulighed for at indrejse og opholde sig i Danmark under behandlingen
af ansøgningen, hvis ansøgningen er indgivet på et lovligt ophold i Danmark.
Fremmøde
9
Danske Universiteter opfordrer til, at udstedelsen af midlertidige arbejdstilladelser
kan håndteres af de lokale ICS eller de lokale politistationer. En række
universiteter påpeger, at det ikke er hensigtsmæssigt, at den midlertidige
arbejdstilladelse efter fast track-ordningen alene udstedes af STAR efter personligt
fremmøde i STARs servicecenter i København.
Foreningen work-live-stay southern Denmark foreslår, at der indføres hjemmel i
lovgivningen til, at den kontrol STAR skal foretage under det personlige fremmøde
kan gennemføres lokalt. Kravet om personligt fremmøde i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering i København, er en stor ulempe for virksomheder
beliggende udenfor Hovedstadsregionen.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen om en reform af international rekruttering, at det er et
vigtigt parameter for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft,
studerende og deres medfølgende familie, at der er en enkel indgang til
Myndighedsdanmark, hvor alle indrejseopgaver og vejledning ved etablering i
Danmark kan samles. Opgaven varetages i dag af International Citizen Service
centrene (ICS) i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Der er nedsat en
arbejdsgruppe, der ser på mulighederne for en øget geografisk udbredelse af
myndighedsindgangen.
4. Nye muligheder på forskerområdet
Akademikerne støtter, at forskere undtages for regler om bortfald af
opholdstilladelse, og at der ikke længere vil være krav om, at internationale
forskere skal være fuldtidsbeskæftigede, men blot være tilknyttet et universitet i
Danmark og et eller flere andre lande.
Danske Universiteter har med bekymring noteret sig, at udenlandske ph.d.-
studerende foreslås håndteret under studiebekendtgørelsen med de nye regler.
Danske Universiteter finder det afgørende, at udmøntningen af den politiske aftale
ikke
medfører, at udenlandske ansatte ph.d.-studerende bliver stillet ringere end hidtil.
Danske Universiteter opfordrer til, at STAR behandler alle internationale ph.d.-
studerende på samme vilkår som forskere.
Danske Universiteter finder det glædeligt, at alle ph.d.-studerende, der afslutter
deres ph.d. i Danmark får den samme ret til et 6 måneders jobsøgningsophold. Hvis
denne ordning kunne finde anvendelse for alle udenlandske forskere, ville det være
optimalt.
Kommentar:
Det følger af aftalen om en reform af international rekruttering, at reglerne for
meddelelse af opholdstilladelse som ph.d.-studerende skal strømlines, så alle ph.d.-
studerende meddeles opholdstilladelse efter samme regelsæt, betaler det samme
gebyr og får seks måneders jobsøgningsophold efter aflevering af ph.d.-
afhandlingen. Med lovforslaget lægges der op til at ensrette reglerne, således at
alle ph.d.-studerende fremadrettet meddeles opholdstilladelse efter bekendtgørelse
om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende, jf. udlændingelovens
10
§ 9 i, stk. 2, at alle ph.d.-studerende vil komme til at betale det samme gebyr for
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse, at alle ph.d.-studerende får en
arbejdstilladelse til beskæftigelse ved deltidsarbejde og på fuld tid i
sommermånederne, og at alle ph.d.-studerende, der afslutter deres ph.d. i
Danmark, vil få ret til et 6 måneders jobsøgningsophold efter aflevering af ph.d.-
afhandlingen. Herudover vil der for alle ph.d.-studerende fremadrettet gælde
samme servicemål på en måned.
Det vil som i dag være et krav, at den ph.d.-studerende kan forsørge sig selv. På
baggrund af Danske Universiteters høringssvar er det i lovforslagets afsnit
3.3.2.2.1 præciseret, at der ikke ændres på det gældende selvforsørgelseskrav.
Herudover vil udenlandske forskere med opholdstilladelse efter fast track-
ordningen kunne gives 6 måneders jobsøgningsophold ved uforskyldt ledighed,
medmindre forskeren er blevet ledig efter et korttidsophold (ophold under 3
måneder pr. år).
Erhvervsakademi Sjælland så gerne, at et lovforslag blev udvidet, så
Erhvervsakademierne i langt højere grad blev tilgodeset med handlemuligheder
målrettet internationaliseringsindsatsen. Det forslås, at ”forsker” begrebet blev
defineret bredere så akademierne i langt højere grand end i dag ville kunne benytte
ordningen. Alternativt, at den nuværende ordning dækkende forskere,
videnskabsmænd og foredragsholdere på korte ophold blev udvidet, så der blev
åbnet for en mulighed for at ordningen kunne gøres længerevarende ved en
tidsbegrænset opholds- og arbejdstilladelse. Danske Erhvervsakademier har samme
bemærkninger som Erhvervsakademi Sjælland.
Kommentar:
Der er med aftalen om en reform af international rekruttering ikke lagt op til en
udvidelse af forsker begrebet. Efter gældende regler behøver forskere ikke en
arbejdstilladelse for at udføre undervisning, deltage i seminarer og konferencer
eller lignende virksomhed, hvis varigheden af det samlede ophold er på under 3
måneder regnet fra indrejsen. Forskningsarbejde er ikke omfattet af eksisterende
adgang til korttidsophold. Med aftalen om en reform af international rekruttering
udvides ordningen således, at forskere får adgang til at udføre forskningsarbejde i
Danmark i op til 3 måneder regnet fra indrejsen uden krav om opholds- og
arbejdstilladelse. Der er ikke lagt op til at udvide perioden ud over de nuværende 3
måneder.
KL mener, det bør overvejes, om alle skal have samme ret til danskundervisning,
uanset opholdets karakter og varighed, jf. fx muligheden for korttidsophold på 3
måneder. KL foreslår ligeledes, at kommunerne vejledes om, hvordan de skal
administrere retten til danskundervisning i forbindelse med indførelsen af en mere
fleksibel forskerordning, hvor pågældende forsker kun i begrænset omfang
opholder sig i Danmark.
Kommentar:
Der er med aftalen om en reform af international rekruttering ikke lagt op til en
11
ændring af udenlandske arbejdstagere og studerendes ret til danskundervisning,
uanset opholdets karakter og varighed. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering er opmærksom på, at der generelt kan være behov for vejledning af
kommunerne om administration af retten til danskundervisning. Styrelsen
bemærker samtidig, at vejledningsbehovet også gør sig gældende for EU/EØS-
borgere og derfor ikke er en konsekvens af lovforslaget.
RKU ønsker, at der i den kommende § 9a, stk. 2, nr. 4 fremgår, at det omhandler en
ansøger, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som forsker på et
universitet m.v. eller en virksomhed i Danmark. Dette udtryk ’universiteter m.v.’ er
således Uddannelsesministeriets måde kortfattet at inkludere de kunstneriske og
kulturelle uddannelser, som er forskningsbaserede, i love og andre reguleringer,
som omfatter universiteterne og ministeriets kunstneriske og kulturelle
uddannelser.
Kommentar:
Der er med lovforslaget ikke lagt op til en ændring af ved, hvilke institutioner
udenlandske forskere kan få opholdstilladelse.
Danske Universiteter minder i øvrigt om, at der forsat er en problemstilling med
internationale forskere, der ønsker at bosætte sig i Danmark og arbejde i et
naboland
(eksempelvis ved ESS i Sverige).
Kommentar:
Aftalen om en reform af international rekruttering indeholder ikke forslag om en ny
opholdsordning, hvorefter borgere fra lande uden for EU/EØS kan få
opholdstilladelse i Danmark alene begrundet i en ansættelse i udlandet,
eksempelvis i Sverige. Derimod indføres der bedre muligheder for, at forskere kan
være tilknyttet flere arbejdspladser i Danmark og udlandet på samme tid.
5. Målretning af greencardordningen
DA skal udtrykke tilfredshed med, at greencardordningen er bevaret, da der ikke
findes andre ordninger, der henvender sig til udlændinge, som er interesserede i at
komme til Danmark uden på forhånd at have en kontrakt med en virksomhed.
IDA finder, at der er tale om væsentlige forbedringer af ordningen, så den
forhåbentlig i langt højere grad vil blive målrettet og afgrænset i forhold til
efterspørgslen på det danske arbejdsmarked.
IDA finder det også hensigtsmæssigt at forkorte opholdsperioden fra 3 til 2 år og at
indføre indkomstkrav. Det vil bl.a. signalere overfor de udenlandske jobsøgere, at
formålet med et dansk greencard er et job i Danmark der er baseret på deres
uddannelsesmæssige baggrund, faglige erfaringer osv.
DA vurderer, at den målretning af greencardordningen, der lægges op til, kan
medvirke til, at højtuddannede tredjelandsstatsborgere fortsat vil have mulighed for
at prøve kræfter med danske job på et højt kvalifikationsniveau. For så vidt angår
pointmodellen vil DA bemærke, at det vil være hensigtsmæssigt at inddrage flere
12
sprog udover engelsk og tysk som pointgivende, idet såvel spansk, fransk som
russisk vil være af stor betydning for en række eksportvirksomheder.
LO er enig i, at der fremover stilles mere målrettede krav til opnåelse af det
nødvendige antal point, herunder kravene til sprogtest. Dog finder LO det ikke
relevant, at der gives point for gennemført prøve i Dansk et og Dansk to, da disse
to prøver henvender sig til personer med ingen eller meget ringe skolekundskaber.
LO finder det problematisk, at de foreslåede ændringer fortsat rummer mulighed
for at en greencardhaver i op til to år kan arbejde på det ufaglærte område. LO
foreslår, at et greencard kun giver mulighed for at søge beskæftigelse på
bachelorniveau.
Kommentar:
Der er ikke med aftalen om en reform af international rekruttering lagt op til
ændringer af pointsystemet f.s.v.a. hvilke sprog, der er pointgivende. Fransk,
spansk og russisk vil således heller ikke fremover være pointgivende. En udlænding
vil almindeligvis ikke kunne begå sig på det danske arbejdsmarked, hvis den
pågældende alene taler fransk, spansk eller russisk. Ligeledes vil Dansk 1, Dansk 2
og Dansk 3 fortsat være pointgivende. Baggrunden for dette er et ønske om, at
kvittere for, at udlændingen kan dansk – uanset det evt. er af et mindre omfang –
ved siden af udlændingens sprogkundskab i fx engelsk.
Aftalen ændrer ikke ved, at en greencardhaver er fritaget for arbejdstilladelse. Der
ændres således ikke på, at en greencardhaver må påtage sig såvel lønnet som
ulønnet beskæftigelse i Danmark, og der er dermed ikke krav om, at
greencardhaver kun må påtage sig arbejde på bachelorniveau eller derover.
LO er ligeledes betænkelig ved, at der med forslaget indføres to nye beløbsgrænser
ved rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. LO ser ingen argumentation for, at en
greencardhaver skal aflønnes anderledes end udenlandsk arbejdskraft under
beløbsordningen. LO foreslår på den baggrund, at beløbsgrænsen for en
forlængelse af opholdstilladelse efter greencardordningen fastsættes til 375.000 kr.,
hvilket er identisk med beløbsordningen.
Akademikerne foreslår ligeledes, at der som i fast track-ordningen opereres med en
beløbsgrænse på 375.000 kr., det vil bidrage til at lette administrationen af
greencardordningen.
IDA anbefaler ligeledes, at forudsætningen for at få forlænget opholdstilladelsen
efter 2 år, vil være en årlig indkomst på 375.000 kr. og ikke de foreslåede 315.000
kr., da det i praksis vil betyde to beløbsordninger, hvilket IDA ikke finder
hensigtsmæssigt.
Kommentar:
Skærpelsen af kriterierne for at få forlænget et greencard følger af aftalen om en
reform af international rekruttering. Blandt andet skal greencardhaveren efter to
år kunne dokumentere at have tjent minimum, hvad der svarer til den gældende
gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private
13
arbejdsmarked i det seneste år, før ansøgningen om forlængelse indgives. Efter et
vægtet gennemsnit vil en sådan startløn udgøre 315.000 kr. inklusiv pension i
2014. Valget af minimumsindtægt svarende til som minimum den gennemsnitlige
startløn for bachelorer skal ses i lyset af, at meddelelse af greencard forudsætter,
at ansøgeren som minimum har en bachelorgrad.
DGCA opfordrer til, at målretningen af greencardordningen kun omfatter nye
ansøger, således at greencardhavere som allerede er i Danmark ikke påvirkes og
omfattes af de nye regler.
Kommentar:
For at sikre en lempelig overgang til den nye målrettede greencardordning, kan
udlændinge, der har et gyldigt greencard efter den nugældende ordning, få
forlænget greencard tilladelsen efter de nugældende regler, første gang de søger
om forlængelse efter lovens ikrafttrædelse. Eventuelle efterfølgende anmodninger
om forlængelse af greencard behandles efter de nye forlængelsesregler.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at sikre at krænkelse
af menneskeretten undgås – at det i udlændingelovens § 9 m, stk. 1, indsættes, at
betingelserne kan fraviges, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed og barnets bedste interesse, taler derfor. Derudover bør der
redegøres nærmere for forholdet til Danmarks internationale forpligtelser, herunder
at vurderingen om opholdstilladelse til medfølgende familie skal administreres i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, og at det i den
enkelte sag skal vurderes, om et afslag på opholdstilladelse som medfølgende
ægtefælle vil være proportionelt.
Kommentar:
Administrationen af reglerne om opholdstilladelse til medfølgende familie til
udlændinge med opholdstilladelse, herunder til udlændinge med opholdstilladelse
efter greencardordningen, sker i dag i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser, herunder Danmarks forpligtelser efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, Handicapkonventionen og
Børnekonventionen. Der er ikke med ændringen af muligheden for at medbringe
medfølgende familie for udlændinge med opholdstilladelse efter
greencardordningen sket en ændring heraf.
6. Etableringskort
DA er positive overfor indførelsen af et etableringskort til internationale
dimittender, der afslutter med en dansk kandidat- eller ph.d.-grad.
FA støtter også forslagets elementer om tiltrækning og fastholdelse af dygtige
studerende fra udlandet. Forslaget kan være med til at skabe et grundlag for, at
talentfulde unge udlændinge får en positiv relation til Danmark og tager job her i
landet efter endt uddannelse. FA vurderer, at forslaget bidrager til, at danske
virksomheder kan trække på en større talentmasse, når de skal rekruttere
nøglemedarbejdere.
14
Akademikerne bakker varmt op om initiativerne for at styrke indsatsen for
fastholdelse af den talentmasse, som de udenlandske studerende repræsenterer.
Erhvervsakademi Sjælland konkluderer, at der sker en uhensigtsmæssig
favorisering af Master/Kandidat-studerende og en diskriminering af studerende på
lavere niveauer, f.eks. studerende på bachelorniveau. De mener, at akademiernes
dimittender udgør en talentmasse, som kan betegnes som ”praktiske talenter”.
Begge grupper udgør en ligeværdig arbejdskraftressource for danske virksomheder.
Danske Erhvervsakademier har samme bemærkninger som Erhvervsakademi
Sjællands holdning og foreslår at et etableringskort kommer til at omfatte alle
dimittender fra videregående uddannelsesinstitutioner.
KUR opfordrer til, at masteruddannelserne på Kulturministeriets uddannelser samt
solistuddannelserne også omfattes af lovforslaget.
Kommentar:
Afgrænsningen af personkredsen for etableringskort til internationale dimittender,
der afslutter en dansk kandidat- eller ph.d.-grad, følger af aftalen om en reform af
international rekruttering.
Det vil blive præciseret i lovforslaget, at diplom- og masteruddannelser på
Kulturministeriets område samt solistuddannelse, der svarer til ph.d.-uddannelse,
også omfattes af forslaget om etableringskort.
7. Udenlandske dimittenders ret til dagpenge på dimittendvilkår begrænses
IDA finder det på den ene side imod hensigten med lovforslaget, at adgangen til
dagpenge på dimittendsats fjernes for udenlandske studerende, men på den anden
side hilser IDA velkommen, at der i aftalen mellem regeringen og aftalepartierne
om reform af international rekruttering er aftalt, at der skal etableres en aktiv
indsats for bedre fastholdelse af internationale studerende i Danmark. Denne
indsats bliver desto vigtigere, når adgangen til dagpenge fjernes, og den skal sættes
ind allerede under udlændingenes studietid og have fokus på at skabe kontakter til
danske arbejdsgivere.
KL har modtaget en henvendelse fra Københavns Kommune, der frygter at
forslaget om at fratage internationale studerende muligheden for at modtage
dagpenge som dimittender, modvirker ønsket om at styrke fastholdelsen af de
internationale studerende. Hvis man gennemfører lovforslaget og fratager dem
muligheden for forsørgelse det første stykke tid efter endt uddannelse, vil
bekymringen være, at de rejser ud af Danmark med deres erhvervede
kvalifikationer.
Udlændingenævnet finder, at det klart bør fremgå af lovforslaget, at A-kasser har
en forpligtelse til konkret at vejlede den enkelte udlænding om de eventuelle
konsekvenser af at modtage dagpenge på dimittendvilkår, jf. principperne i
forvaltningslovens § 7.
Kommentar:
15
Begrænsningen af udenlandske dimittenders ret til dagpenge følger af aftalen om
en reform af international rekruttering. Forslaget vil ifølge aftalen tilskynde
nyuddannede udlændinge til at tage arbejde og samtidig mindske trækket på
danske velfærdsydelser.
Det er i lovforslagets afsnit 3.6.2 og i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12,
præciseret, at a-kasserne som led i deres almindelige vejledningsforpligtelse i de
relevante sager vil vejlede om de mulige opholdsretlige konsekvenser af at
modtage dagpenge på dimittendvilkår.
8. Start-up Denmark – Bedre muligheder for selvstændige
Akademikerne finder initiativet centralt og skal opfordre til, at ”Start Up Denmark”
ikke kun kommer til at omfatte højteknologiske iværksættere, men alle
udenlandske iværksættere med et vækst- og beskæftigelsespotentiale.
Akademikerne ser ikke nogen grund til at begrænse ordningen til 50 udlændinge,
ligesom de heller ikke finder det begrundet, hvorfor det kun er teams bestående af
to personer, som får mulighed for at starte virksomhed i Danmark.
Kommentar:
Det følger af aftalen om en reform af international rekruttering, at der kun gives
opholdstilladelse til innovative forretningsideer, og at der ikke gives
opholdstilladelse til selvstændige erhvervsdrivende inden for
restaurationsvirksomhed, mindre handels-, import-, og eksportvirksomhed,
detailhandel - herunder kiosker og lignende. Desuden fastsættes en kvote, så der
maksimalt kan komme 50 iværksættere ind på ordningen årligt.
9. Målretning af reglerne om opholdstilladelse med henblik på øvrigt
lønarbejde
DA anser det som negativt, at muligheden for, at faglærte og ufaglærte fra
tredjelande kan få arbejdstilladelse til at tage job på konstaterede
arbejdskraftmangelområder gennem adgangsordningen ”Øvrigt lønarbejde” lukkes.
DA havde gerne set denne adgangsordning bevaret uændret.
DA henviser til de generelle bemærkninger til lovforslaget og skal her kun pege på
en gruppe faglærte/specialister, som burde indgå under gruppen, der kommer ind
på kortvarigt ophold (boreplatforme-paragraffen) nemlig montører fra tredjelande,
som kommer til Danmark i en kort periode for at opstille produktionsanlæg eller
større maskiner.
LO er tilfreds med, at den nuværende lovs § 9a, stk. 2, nr. 6, ophæves, og at der
sker en præcisering af opholdstilladelser med henblik på øvrigt lønarbejde. Herved
foretages en målretning af tildeling af opholdstilladelser til højt kvalificeret
arbejdskraft og personer med særlige individuelle kvalifikationer.
LO er ligeledes tilfreds med, at de regionale arbejdsmarkedsråd eller en relevant
brancheorganisation kan høres, hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
er i tvivl om, hvorvidt løn og ansættelsesforhold er sædvanlige.
16
Danmarks Rederiforening påpeger, at der i bemærkningerne til lovforslaget s. 67
vedrørende lovforslagets § 9a, stk. 2 nr. 8 er anført, at ”bestemmelsen vil som i dag
f.eks. omfatte en udlænding, der er ansat på et rørlægningsskib, et skib der arbejder
med vindmøller el. lign.”. Danmarks Rederiforening går ud fra at ”el. lign.” også
omfatter backhoes og sandsugere, som i denne sammenhæng er sammenlignelige
med de nævnte skibstyper. Der er endvidere uklart, om der også skal søges om
arbejdstilladelse i tillæg til opholdstilladelsen, men Danmarks Rederiforening går
ud fra, at der i opholdstilladelsen er indeholdt en arbejdstilladelse, og at der ikke
særskilt skal søges om arbejdstilladelse i tillæg til opholdstilladelsen.
Kommentar:
Montører m.fl., der kommer til Danmark fra tredjelande, vil fortsat være fritaget
for kravet om arbejdstilladelse for et tidsrum af 90 dage fra indrejsen. De nærmere
betingelser for fritagelse findes i udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 2, og disse
regler ændres ikke med lovforslaget.
Montører, instruktører, konsulenter og specialister, der ikke er fritaget for kravet
om arbejdstilladelse, vil derimod ikke fremadrettet kunne meddeles opholds- og
arbejdstilladelse, medmindre de opfylder en af udlændingelovens øvrige ordninger
for meddelelse af opholdstilladelse. Det følger aftalen om en reform af
international rekruttering, hvorefter reglerne for øvrigt lønarbejde
(udlændingelovens § 9a, stk. 2, nr. 6) skal målrettes, og at adgangen til
opholdstilladelse til stillinger, der ikke er præget af et højt kvalifikationsniveau
skal begrænses.
Den foreslåede bestemmelse, lovforslagets § 9 a, stk. 2 nr. 8, indebærer ikke nogen
ændring af den gældende retstilstand. For at være omfattet af bestemmelsen skal
der således være tale om arbejdssituationer offshore, som er kendetegnet ved, at
der er tale om udførelsen af en korterevarende arbejdsopgave på dansk område,
hvorefter skibet/fartøjet igen forlader dansk område. Sådanne arbejdssituationer
ses typisk inden for olie- og vindmølleindustrien, hvor forskellige specialfartøjer i
en begrænset periode udfører specialopgaver inden for boring, nedlægning af
kabler, undersøgelser mv.
Arbejdssituationer i danske havne og nærområder, eksempelvis arbejde på et
sandsugningsfartøj, vil som hidtil ikke være omfattet.
Ansøgere, der meddeles tilladelse efter bestemmelsen, vil blive meddelt opholds- og
arbejdstilladelse.
10. Ingen arbejdstilladelse under lovlig arbejdskonflikt
FTF har bemærket nyskabelsen i form af § 44 h, hvorefter de faglige organisationer
fremover skal spille en meget mere aktiv rolle, når det drejer sig om indberetning
af en lovlig arbejdskonflikt. FTF er meget tilfreds med dette forslag, som også
medvirker til at gøre myndighedernes kontrol mere effektiv.
LO er meget tilfreds med, at der nu skabes hjemmel i udlændingeloven til, at der
ikke kan udstedes opholdstilladelser til stillinger i en virksomhed, hvor stillingen er
omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
17
LO er helt enige i, at informationer om virksomheder, der er konfliktramte, skal
være tilgængelig for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. LO stiller sig
dog tvivlende overfor om et online system, hvor de faglige organisationer har pligt
til at indberette til, er den mest hensigtsmæssige form. LO foreslår i stedet, at
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med LO finder en
smidig og hensigtsmæssig måde at få tjekket, hvorvidt en virksomhed er omfattet
af en lovlig arbejdskonflikt.
DA påpeger, at det efter deres opfattelse klart bør fremgå af loven, at lovforslaget
alene vedrører lovlige hovedkonflikter, at en hovedkonflikt skal være iværksat –
det er ikke nok med en varsling, og at et register over konfliktramte virksomheder
bør verificeres af de offentlige myndigheder i forhold til lovlighed og iværksættelse
af en hovedkonflikt. Det er ikke tilstrækkeligt med en indberetning fra
fagbevægelsen, fordi retsvirkningerne af at være ramt af konflikt er, at
virksomheden ikke kan rekruttere udenlandsk arbejdskraft.
Udlændingenævnet påpeger, at eftersom et afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse, der meddeles som følge af en lovlig arbejdskonflikt, kan
påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1, bør
Udlændingenævnet også have adgang til informationerne om, hvor der er iværksat
konflikt.
Kommentar:
Det følger af aftalen om en reform af international rekruttering, at der ikke skal
kunne gives opholds- og arbejdstilladelse til konfliktramte stillinger i
virksomheder, der er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Aftalen skelner ikke
mellem lovlige hovedkonflikter og lovlige sympatikonflikter, hvorfor begge
konfliktformer er omfattet af lovforslaget. Tilsvarende bestemmelse findes i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter jobcentrene ikke må yde bistand med at
finde arbejdskraft til en arbejdsgiver, før en lovlig arbejdskonflikt er hævet eller
kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig
Idet de faglige lønmodtagerorganisationer har konkret viden om iværksatte
arbejdskonflikter og ophør af disse, får de faglige organisationer pligt til at
indberette fyldestgørende information om iværksatte lovlige arbejdskonflikter til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Hvis der ifølge indberetning fra de
faglige organisationer er iværksat en lovlig arbejdskonflikt hos den relevante
virksomhed, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering foretage en nærmere
undersøgelse heraf, inden der træffes afgørelse i den konkrete sag, herunder af om
den konkrete ansættelse er omfattet af konflikten, om arbejdskonflikten kan
betegnes som værende lovlig eller om konflikten er ophørt. Indberetningerne bliver
således verificeret inden de lægges til grund for en konkret afgørelse.
Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16, præciseret, at
Udlændingenævnet til brug for en eventuel klagesag via Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings indberetningssystem vil få adgang til de
oplysninger, som de faglige lønmodtagerorganisationer indberetter til styrelsen.
18
11. Øget og mere effektiv kontrol
LO finder det positivt, at det fremover gives Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering mulighed for øget kontrol, således at det i større omfang end i dag kan
kontrolleres, at de oplyste løn og arbejdsforhold, der gives ved tildelingen af
opholdstilladelsen, også er i overensstemmelse med de faktiske forhold.
DA bemærker, at øget kontrol ikke bør føre til, at myndighederne ændrer
eksisterende praksis og i langt videre omfang end i dag stiller krav til virksomheder
om at føre logbøger. Det ville kunne føre til betydelige administrative byrder for
virksomhederne.
Kommentar:
Det følger af aftalen om en reform af international rekruttering, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering skal have adgang til at indhente og kontrollere
logbøger hos virksomheder. Lovforlaget giver ikke Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering adgang til at pålægge virksomheder at føre logbøger.
Virksomhedernes administrative byrder i forbindelse med logbogsføring berøres
således ikke af lovforslaget.
FTF anbefaler, at det konkret overvejes, hvorledes myndighederne kan inddrage de
faglige organisationer i kontrolarbejdet i videre omfang end i dag. Grundlæggende
mangler de faglige organisationer mulighed for at få information om/kendskab til
de udenlandske arbejdstageres løn- og ansættelsesvilkår.
FTF vurderer, at inddragelse af de faglige organisationer kan medvirke til at gøre
kontrollen langt mere effektiv, således at det sikres, at der arbejdes på (niveau med)
danske løn- og arbejdsvilkår. Derfor bør de faglige organisationer også høres om
konkrete løn- og arbejdsvilkår i langt videre omfang end i dag.
IDA mener, at STAR også bør have adgang til stikprøvekontroller af om øvrige
virksomheder der ansætter udenlandske medarbejdere via beløbsordningen,
overholder kravene om ansættelse efter ”sædvanlige danske forhold”. STAR bør
her kunne konsultere f.eks. relevante faglige organisationer, således som det hidtil
har været tilfældet i forhold til positivlisten.
Kommentar:
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 5, at det regionale beskæftigelsesråd
efter anmodning fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering afgiver en udtalelse
om, hvorvidt betingelserne for at få opholds- og arbejdstilladelse er opfyldt. Er der
tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår i en konkret sag, hvor der er ansøgt om
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, er sædvanlige, kan Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering således høre det regionale beskæftigelsesråd
herom. Styrelsen kan ligeledes høre den relevante brancheorganisation.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 5, videreføres uændret, dog med
konsekvensrettelser bl.a. som følge af, at de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd
og de fire regionale beskæftigelsesråd som led i beskæftigelsesreformen erstattes af
et antal regionale arbejdsmarkedsråd.
19
Bestemmelsen vil fremadrettet være indeholdt i udlændingelovens § 9 a, stk. 7.
DA finder en forhøjelse af bødeniveauerne som ude af proportioner i lyset af, at
standardtaksten i dag er 10.000 kr. pr måned for en virksomhed, som overtræder
reglerne om ophold.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen om en reform af international rekruttering at aftalepartierne
er enige om, at forhøje bøderne for arbejdsgivere og andre, som overtræder
reglerne på området. Samtidig vil regeringen tage skridt til at hjælpe
virksomhederne, så de ikke uforvarende overtræder udlændingeloven ved
ansættelse af udenlandsk arbejdskraft. En model vil blive fremlagt for
aftalepartierne medio 2015.
Det er aftalepartiernes ønske, at en forhøjelse af bødestraffen træder i kraft
samtidigt med, at analysearbejdet er færdigt, og regeringen har fremlagt en
løsningsmodel.
Advokatrådet finder det lovteknisk uheldigt, at oplysningspligten er formuleret som
en absolut regel og finder det ikke tilstrækkeligt, at det blot i bemærkningerne til
lovforslaget anføres, at myndigheden har pligt til at vejlede en mistænkt om, at
vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning
for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf. lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter § 10, stk. 3.
Kommentar:
Beskæftigelsesministeriet skal hertil bemærke, at lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter finder anvendelse
for den offentlige forvaltning, dvs. også for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering
Øget adgang til oplysninger om udenlandske arbejdstagere
Institut for Menneskerettigheder anbefaler – med henblik på at fremme den
enkeltes menneskerettigheder – at der i lovbemærkningerne redegøres for, under
hvilke betingelser en kontrol kan indledes, samt under hvilke betingelser Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering kan begære at få fremvist logbøgerne.
Kommentar:
Det indgår som del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings almindelige
myndighedsudøvelse, at styrelsen skal føre kontrol med, at betingelserne for de
opholds- og arbejdstilladelser, som styrelsen udsteder, overholdes. Dette
indebærer også, at styrelsen fører kontrol med, at udlændinge ikke opholder sig
og/eller arbejder ulovligt her i landet. Et pålæg om at føre registrering af
oplysninger om ansatte fra enten told- og skatteforvaltningen eller
kommunalbestyrelsen gives i praksis, hvis en arbejdsgiver har utilstrækkelige
registreringer af ansatte, uoverensstemmelse i lønningsbogholderiet, beskæftiger
uregistreret (sort) arbejdskraft, medvirker til socialt bedrageri eller
omstændighederne i øvrigt taler derfor. På denne baggrund og henset til, at
20
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering alene må benytte oplysninger i en
logbog med henblik på kontrol af, om betingelserne for de opholds- og
arbejdstilladelser, som styrelsen udsteder, overholdes, herunder kontrol af ulovligt
arbejde og/eller ulovligt ophold her i landet, vurderes proportionalitetsprincippet
at være opfyldt.
I forhold til sikring af, at en udlænding løbende har ret til at se, hvad der
registreres fra logbøgerne i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
systemer, retten til at gøre indsigelser og at få information om rettigheder, skal
Beskæftigelsesministeriet bemærke, at der i andre regelsæt er fastsat regler, der
regulerer dette, herunder f.eks. lov om behandling af personoplysninger
(persondataloven).
12. Præcisering af Udlændingenævnets kompetencer på
Beskæftigelsesministeriets område
Udlændingenævnet fremhæver, at det fremgår af lovforslagets generelle
bemærkninger i punkt 3.8.2.3., at udlændinge, der er omfattet af
Wienerkonventionens artikel 1 h) eller af mellemfolkelige overenskomster indgået
i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, og
som allerede har fået meddelt en opholdstilladelse af Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, og som eventuelt måtte søge om forlængelse af deres
opholdstilladelse, vil få behandlet deres forlængelsesansøgning efter de hidtidige
regler. Udlændingenævnet finder, at denne gruppe udlændinge fortsat også bør
have adgang til at klage til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b,
dersom styrelsen måtte meddele afslag på ansøgningen om forlængelse.
Udlændingenævnet påpeger endvidere, at med lovforslaget foreslås det at
genindføre klageadgangen i visse sagstyper. Udlændingenævnet henleder
opmærksomheden på, at der forud for oprettelsen af Udlændingenævnet tillige var
klageadgang til Beskæftigelsesministeriet for udrejsefrister fastsat af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering i medfør af udlændingelovens § 33 c, 1. pkt.
Udlændingenævnet finder, at det bør overvejes, om denne klageadgang også skal
genindføres.
Kommentar:
Det er i lovforslagets afsnit 3.8.2.3, præciseret, at udlændinge, som er omfattet af
de hidtil gældende regler, og som derfor skal søge forlængelse af opholdstilladelse
i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, også vil kunne påklage et evt.
afslag på forlængelse af opholdstilladelse eller en inddragelse af opholdstilladelse
til Udlændingenævnet.
Det fremgår af udlændingelovens § 33 c, at en udrejsefrist efter § 33, stk. 2, kan
forlænges, hvis særlige grunde, herunder opholdets varighed, hensynet til
skolesøgende børn og anden familiemæssig og social tilknytning, taler herfor.
Henset til, at der træffes meget få afgørelser efter udlændingelovens § 33 c, og at
klageadgangen for afgørelser om fastsættelse af udrejsefrister efter
udlændingelovens § 33 udtrykkeligt er afskåret, jf. herved udlændingelovens § 46
a, stk. 2, 2. pkt., vurderes det at være ubetænkeligt, at der ikke kan klages over
afgørelser om afslag på forlængelse af en udrejsefrist.
21
13 Øvrige bemærkninger vedrørende studerende
Danske Universiteter påpeger, at lovforslaget lægger op til at studerende får
opholdstilladelse med henblik på at følge visse typer fællesuddannelser. De
studerende får i disse tilfælde ophold til hele uddannelsens varighed og mister ikke
retten til ophold i Danmark efter gennemførelse af studiedele i udlandet. Danske
Universiteter finder det vigtigt, at denne ret udvides til alle studerende ved
fællesuddannelser og ikke blot ved uddannelser støttet af EU og Nordisk
Ministerråd. En sådan udvidet ordning kunne eventuelt implementeres på baggrund
af en positivliste over godkendte fællesuddannelser, der årligt udarbejdes i dialog
mellem STAR og Danske Universiteter.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen om en reform af international rekruttering, at reglerne for
opholdstilladelse til studerende på internationale fællesuddannelser skal forenkles.
Studerende, der skal deltage i fællesuddannelsen Erasmus Mundus og Erasmus+,
som går på tværs af landegrænser, får ved første opholdstilladelse i Danmark
opholdstilladelse for hele den resterende studietid. I lovforslaget er
fællesuddannelserne under Nordic Master blevet tilføjet.
Professionshøjskolernes Rektorkollegium mener, at lovforslaget ikke forholder sig
til en tidligere påpeget problematik i forhold til obligatoriske praktikophold.
Således skal studerende fra visumpligtige lande 1) søge om arbejds- og
opholdstilladelse og 2) ansøge om arbejdstilladelse for at gennemføre praktik, når
denne overskrider 15 timers uddannelsespraktik om ugen. Konkret betyder det, at
studerende fra visumpligtige lande skal udfylde to arbejds- og opholdstilladelser.
Professionshøjskolesektoren forholder sig uforstående over for kravet om en
arbejdstilladelse for obligatoriske praktikophold, da kravet om praktik er
bekendtgørelsesbelagt og således er en lovpligtig studieaktivitet.
Kommentar:
Det fremgår af aftalen om en reform af international rekruttering, at reglerne for
udenlandske studerende på uddannelser med obligatorisk praktikophold skal
smidiggøres. De studerende gives derfor samtidig med udstedelsen af opholds- og
arbejdstilladelsen en ikke-stedfæstet praktikarbejdstilladelse, der dækker alle
obligatoriske praktikophold i forbindelse med uddannelsen. Det er
uddannelsesinstitutionernes ansvar at sikre, at kontrakten for praktikopholdet
opfylder betingelserne. Ovenstående vil blive udmøntet med en ændring af
”Bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende”,
som forventes at træde i kraft den 1. januar 2015.


Beskæftigelsesudvalget
2014-15
L
61
Bilag
1
Offentligt
Høringssvar angående udkast til forslag til lov om ændring
af udlændingeloven, integrationsloven og lov om Det Centra-
le Personregister (Reform af international rekruttering m.v.)
Danske Erhvervsakademier takker for muligheden for at kommentere ovennævnte
lovforslag og har følgende bemærkninger:
De danske erhvervsakademier har en række aktiviteter på det internationale område,
der omfatter både studenterudveksling, medarbejderudveksling og i stigende grad
forsknings- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med udenlandske vidensinstitutioner.
Erhvervsakademierne er en del af den videregående uddannelsessektor og har de
samme krav og forpligtigelser som de øvrige delsektorer, herunder krav og forventnin-
ger til øget internationalisering. Med loven om erhvervsakademier fra december 2013
har erhvervsakademierne også en forpligtigelse til at udføre forsknings- og udviklings-
arbejde.
Med Regeringens Internationaliseringsstrategi del 1 og del 2 er der i vid udstrækning
lagt op til et øget fokus på alle videregående institutioners internationaliseringsindsats
dels de studerendes mobilitet, dels på uddannelses- og institutionsniveau. Danske Er-
hvervsakademier mener dog, at en række af de nuværende regler ikke i tilstrækkelig
grad tilgodeser erhvervsakademierne.
Forskerområdet
Reglerne om den indgående mobilitet af medarbejdere udefra (dels fra institutions-
partnere, dels på projekt- og individniveau) med det formål at skabe internationale
forsknings- og læringsmiljøer tilgodeser ikke erhvervsakademierne.
Erhvervsakademiernes internationale aktiviteter kan ikke dækkes under definitionen af
forskning eller forsker. Erhvervsakademiernes indgående aktiviteter/mobilitet er i langt
højere grad organiseret i forhold til undervisning og læring. En af måderne som er-
hvervsakademierne bl.a. kan øge uddannelsernes internationale udsyn samt skabe
24. oktober 2014
Danske
Erhvervsakademier
Danske
Erhvervsakademier
Landemærket 5
1119 København K
www.dkea.dk
Sagsbehandler
Jo Kjærsgaard
Konsulent
Telefon: 51859560
E-post: jkpe@dkea.dk
Side 1 af 2
internationale læringsmiljøer er gennem bilateral udveksling af medarbejdere med partnerinstitutioner.
Dertil kommer samarbejde om forsknings- og udviklingsprojekter.
I dag har erhvervsakademierne begrænset mulighed for at invitere partnere igennem ordningen for kort
ophold (dvs. ophold op til 3 måneder og på et almindeligt turistvisum). Dog kan vi fremadrettet se, at den-
ne ordning ikke fuldt ud tilgodeser erhvervsakademiernes behov, idet:
- planlægningshorisonten er typisk semestre
- manglende arbejdstilladelse virker hindrende for udenlandske samarbejdspartneres engagement
- effekten på korte ophold er typisk mindre end ved lidt længere ophold – fra en kortvarig gæst til en
integreret del af en hverdag.
Danske Erhvervsakademier foreslår derfor:
- at forskerbegrebet blev defineret bredere, så erhvervsakademierne i langt højere grand end i dag
vil kunne benytte denne eksisterende ordning.
- at den nuværende ordning, der dækker forskere, videnskabsmænd og foredragsholdere på korte
ophold, bliver udvidet, så tidsbegrænset opholds- og arbejdstilladelse til længerevarende ophold
bliver muligt (hvis en konkret invitation foreligger)
- mulighed for, at bilateral udveksling kan være uden aflønning (f.eks. hvis hver partner har aftalt at
respektive medarbejdere aflønnes fra hjem-institutionen). I dag er der så vidt vi har forstået et krav
om aflønning fra den danske institution.
Fastholdelse af højtkvalificerede studerende
Danske Erhvervsakademier er enige i, at kandidater, der uddanner sig i Danmark, udgør en attraktiv ar-
bejdskraftressource for danske virksomheder. Der er tale om veluddannede og veletablerede udlændinge,
der har uddannet sig i Danmark i flere år, og som derfor kender det danske samfund godt.
Danske Erhvervsakademier finder dog, at der sker en uhensigtsmæssig favorisering af ph.d.-studerende. Vi
mener, at både dimittender med en erhvervsakademiuddannelse og en professionsbacheloruddannelse i
lige så høj grad udgør en væsentligt arbejdskraftressource for danske virksomheder og er lige så veletable-
rede som øvrige kandidater og derfor skal tilbydes de samme muligheder.
Danske Erhvervsakademier forslår derfor, at green card-ordningen og etableringskortordningen kommer til
at omfatte alle dimittender fra videregående uddannelsesinstitutioner.
I er velkomne til at kontakte Danske Erhvervsakademier, såfremt I ønsker ovenstående uddybet.
Venlig hilsen
Niels Egelund
Formand for rektorkollegiet
Side 2 af 2
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering/Beskæftigelsesministeriet
Danmarks Rederiforening bekræfter modtagelsen af vedhæftede lovforslag sendt i høring.
Danmarks Rederiforening er positiv over for initiativet til at skabe en lettere og hurtigt rekruttering af
international arbejdskraft. Danmarks Rederiforening finder det væsentligt, at de muligheder for midlertidigt
at få medarbejdere fra udenlandske datterselskaber/enheder til det danske moderselskab, som i dag
eksisterer under koncernordningen, videreføres.
Danmarks Rederiforening opfatter lovforslaget således, at såfremt virksomheden er certificeret, vil
medarbejdere kunne indstationeres under fast-track ordningen, såfremt en af betingelserne i lovforslagets
punkt 10, § 9a, stk. 2 nr. 6 (der bliver nr. 13), er opfyldt. Det vil således f.eks. være tilstrækkeligt, at
udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 3 måneder fra udlændingens indrejse i landet. Samtidig må
lovforslaget forstås således, at der ikke længere er knyttet samme begrænsninger til beskæftigelsen i den
danske virksomhed, som i dag findes under koncernordningen, hvor udlændingen alene kan indstationeres
med henblik på varetagelse af bestemte arbejdsopgaver, såsom produktudvikling, etablering af ny
teknologi, forskning og ledelse. Denne opblødning hilses velkommen, forudsat at der med lovforslaget gives
virksomhederne disse udvidede muligheder i forbindelse med indstationering af ansatte i udenlandske
datterselskaber/enheder. Derudover er det væsentligt, at lovforslagets bestemmelser understøttes af
smidighed og effektivitet i sagsbehandlingen.
I bemærkningerne til lovforslaget er der s. 67 vedrørende lovforslagets § 9a, stk. 2 nr. 8 anført, at
”bestemmelsen vil som i dag f.eks. omfatte en udlænding, der er ansat på et rørlægningsskib, et skib der
arbejder med vindmøller el. lign.”. Danmarks Rederiforening går ud fra at ”el. lign.” også omfatter backhoes
og sandsugere, som i denne sammenhæng er sammenlignelige med de nævnte skibstyper.
Det er uklart om der også skal søges om arbejdstilladelse i tillæg til opholdstilladelsen, men Danmarks
Rederiforening går ud fra, at der i opholdstilladelsen er indeholdt en arbejdstilladelse, og at der ikke
særskilt skal søges om arbejdstilladelse i tillæg til opholdstilladelsen.
I forhold til overgangsreglerne er det væsentligt, at de virksomheder, der allerede har en koncerntilladelse
og medarbejdere indstationeret på en koncernopholdstilladelse ikke ender i en situation, hvor den
pågældende medarbejder ikke længere har gyldig opholdstilladelse. Der bør således anlægges en smidig
administration af overgangsreglerne for at undgå uhensigtsmæssigheder for virksomhederne og
indstationerede medarbejdere i den forbindelse.
Danmarks Rederiforening ønsker en dialog med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering for nærmere
afklaring af samspillet mellem de forskellige regler i udlændingeloven med henblik på endelig stillingtagen
til lovforslagets bestemmelser og rækkevidde.
Med venlig hilsen / Kind regards
Stinne Taiger Ivø
Kontorchef/Head of Division, Lawyer, PhD
Danmarks Rederiforening / Danish Shipowners' Association
Amaliegade 33
DK-1256 Copenhagen K
Tel.: +45 33 11 40 88 / Direct: +45 33 48 92 85
Mobile: +45 51 50 15 85
E-mail: sti@shipowners.dk
www.shipowners.dk
Fra: Anette Spangholm På vegne af Danmarks Rederiforening
Sendt: 23. september 2014 08:58
Til: Stinne Taiger Ivø
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov
om Det Centrale Personregister (Reform af international rekruttering m.v.)


LIGE S T IL LLI N GS NO T AT
O M LO VF O R S LAG
13. oktober 2014
J.nr.
REK/PSV
Reform af international rekruttering m.v.
Myndighed/Afsender Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2015
Kontaktperson Marianne Ulrik Mertens
Telefon 72142410
E-mail mum@star.dk
Baggrund for loven
Den 26. juni 2014 indgik regeringen ”Aftale om en reform af international rekrutte-
ring, Lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft”, med forligspartierne bag afta-
len om en jobplan samt Socialistisk Folkeparti.
Med aftalen ønsker aftalepartierne at styrke virksomhedernes konkurrencevilkår og
dermed fundamentet for at skabe vækst og velfærd i Danmark.
Det er samtidig afgørende for aftalepartierne, at der ikke hentes udlændinge ind på
områder, hvor der i forvejen er høj ledighed. Udenlandsk arbejdskraft skal under-
støtte de dele af det danske arbejdsmarked, hvor virksomhederne mangler arbejds-
kraft.
Lovforslagets formål
Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre virksomhederne lettere og hurtigere rekrut-
tering af international arbejdskraft.
Lovforslaget skal endvidere styrke indsatsen for at fastholde internationale stude-
rende, der studerer i Danmark, og som udgør en potentiel værdifuld arbejdskraft for
danske virksomheder samt forenkle og smidiggøre reglerne for internationale stu-
derende.
Endelig har det til formål at målrette de opholdsordninger, som har vist sig ikke at
fungere efter hensigten samt at styrke og effektivisere kontrollen med, om virk-
somheder beskæftiger tredjelandsstatsborgere efter danske regler.
Den primære målgruppe for lovforslaget
Den primære målgruppe for lovforslaget er den enkelte tredjelandsborger, som øn-
sker at komme til Danmark, eller som allerede er i landet på baggrund af beskæfti-
gelse eller studier.
Beskæftigelsesudvalget 2014-15
L 61 Bilag 1
Offentligt
2
Derudover er virksomheder i Danmark, som ønsker at rekruttere højtkvalificeret
arbejdskraft fra tredjelandene, en del af den primære målgruppe, ligesom universi-
teter og andre uddannelsesinstitutioner, som modtager højtkvalificeret arbejdskraft
eller studerende fra tredjelande, også en del af den primære målgruppe.
Lovforslaget forventes ikke at ændre på den kønsmæssige sammensætning af tred-
jelandsborgere, som ønsker at komme til Danmark eller allerede er i landet på bag-
grund af beskæftigelse eller studier. Der er med lovforslaget ikke ændret i mandli-
ge og kvindelige tredjelandsstatsborgeres lige muligheder for at søge om opholds-
tilladelse i Danmark.
De sekundære målgrupper for lovforslaget
Der findes en lang række interessenter i den sekundære målgruppe, herunder en
lang række myndigheder bl.a. Politiet, SKAT, a-kasserne, og Udenrigsministeriet,
som både gennem konkrete initiativer og indirekte gennem samarbejdsrelationer
med STAR påvirkes af lovforslaget.
Derudover er der en række organisationer og netværk, som lovforslaget ikke direk-
te henvender sig til, men som det alligevel vil få betydning for, fx DI, DA, LO og
en lang række brancheorganisationer.
Samlet vurdering
Lovforslaget vurderes at være kønsneutralt og har ingen betydning for kvinders og
mænds lige muligheder for at søge om opholds- og eller arbejdstilladelse i Dan-
mark. Med lovforslaget ændres der endvidere ikke på den eksisterende balance
mellem kvinders og mænds vilkår.
Lovforslaget vurderes på den baggrund ikke at have nogen ligestillingsmæssige
konsekvenser.


Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
12. november 2014
J.nr. 2014-5633
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Vedlagt sendes høringssvar, høringsnotat samt ligestillingsvurdering vedrørende
forslag til lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om Det
Centrale Personregister (Reform af international rekruttering m.v.).
Med venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
Beskæftigelsesudvalget 2014-15
L 61 Bilag 1
Offentligt