Aktstykke om støtte til ebola-indsatser

Tilhører sager:

Aktører:


    AS1535.pdf

    https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20141/aktstykke/aktstk32/20141_aktstk_afgjort32.pdf

    Afgjort den 20. november 2014
    32
    Udenrigsministeriet. København, den 11. november 2014.
    a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at overføre 30,0 mio. kr.
    fra den opførte bevilling på § 06.32.04.12. Firmarådgivere samt 30,0 mio. kr. fra den opførte bevil-
    ling på 06.32.05.18. Danida Business Finance til § 06.36.06. FN’s øvrige udviklingsprogrammer og
    diverse multilaterale bidrag med henblik på at afgive tilsagn om støtte til ebola-indsatser.
    b. Baggrund
    Ebolaepidemien i Vestafrika har udviklet sig til en krise med sammenbrud af sundhedssystemer og
    med meget store humanitære, økonomiske og sikkerhedsmæssige implikationer. Antallet af bekræf-
    tede og mistænkte ebola-tilfælde er ifølge WHO pr. 5. november 13.015 smittede og 4.808 døde i de
    tre mest berørte lande, Guinea, Liberia og Sierra Leone.
    Danmark har til dato givet tilsagn om bidrag på i alt ca. 130 mio. kr. til ebola indsatsen. Dertil vil
    komme nærværende bidrag på 60 mio. kr. Det danske bidrag er ydet til bl.a. Verdenssundhedsorgani-
    sationen, WHO’s ebola indsats, logistisk støtte til FN’s luftbro og søtransport af nødhjælpsmateriel,
    styrkelse af ebola-beredskab i hhv. Ghana og Mali, etablering af indkvarteringsfaciliteter og forbed-
    rede arbejdsforhold for internationalt sundhedspersonale samt udsendelse af sundhedspersonale.
    Projektbeskrivelse
    For at sikre en koordineret, fleksibel og hurtig indsats mod ebola-udbruddet har FN og Verdens-
    banken etableret to trust fonde med fokus på hhv. den kortsigtede bekæmpelse af epidemien (FN) og
    den mere langsigtede genopbygningsindsats (Verdensbanken).
    FN’s Ebola Response Multi-Partner Trust Fond (MPTF) skal sikre en samlet indsats mod ebola-
    udbruddet fra FN-systemet igennem en fælles finansieringsmekanisme. Fonden har til formål at 1)
    stoppe ebola-udbruddet, 2) behandle ebola-ramte patienter, 3) sikre essentielle ydelser i form af mad,
    adgang til andre sundhedsydelser osv., 4) bevare stabilitet og sikkerhed og 5) undgå ebola-udbrud i
    andre lande, særligt de omkringliggende. MPTF udgør en mindre del af den samlede internationale
    ebola-indsats, men fonden er særligt målrettet mod at dække de mangler og huller, som kan opstå i
    en indsats med så mange involverede partnere.
    Aktstykke nr. 32 Folketinget 2014-15
    AS001535
    Fonden administreres af FN’s Udviklingsprogram, UNDP på vegne af FN systemet. Midlerne be-
    vilges til implementerende FN-organisationer og -organer, herunder FN-missionen for Ebola Emer-
    gency Response (UNMEER) på basis af UNMEER’s plan for indsatsen.
    Verdensbankens Ebola Genopretning og Genopbygnings Multi-Donor Trust Fond (MDTF) har til
    formål at supplere FN-indsatsen ved at yde støtte til den nødvendige, mere langsigtede sociale og
    økonomiske genopbygning i de berørte lande. Ebola-udbruddet har ført til en stor svækkelse af de
    nationale sundhedssystemer samt negativt påvirket fødevareproduktion, uddannelse og vand og sani-
    tet. Der vil være behov for at hjælpe de hårdest ramte lande på fode igen og reetablere indsatser, der
    har til formål at bekæmpe fattigdom og skrøbelighed i områderne.
    Fonden administreres af Verdensbanken, som varetager allokering af midler til implementerende
    partnere samt monitorering af aktiviteter.
    Bidrag til de to fonde giver fleksibilitet til hurtigt og effektivt at kanalisere midler til områder med
    størst behov og til de mest relevante aktører. Ebola-udbruddet har til dato vist, at netop denne fleksi-
    bilitet er nødvendig for at kunne sætte effektivt ind. Endvidere forventes det, at de to fonde vil frem-
    me sammenhængskraften og koordineringen mellem en lang række aktører og imødegå problemer
    med fragmenterede og overlappende indsatser.
    Administrationsbidrag til de to fonde udgør hhv. 8 pct. for MPTF (FN) og 2 pct. for MDTF (Ver-
    densbanken).
    Budget
    Det samlede budget andrager 60,0 mio. kr. Tilsagnene vil blive afholdt i 2014 med 60,0 mio. kr.
    under § 06.36.06.24. Diverse multilaterale bidrag.
    Tilsagnene forventes udbetalt i 2014.
    Med henblik på at afholde de 60,0 mio. kr. under § 06.36.06.24. Diverse multilaterale bidrag over-
    føres der 30,0 mio. kr. fra den opførte bevilling på § 06.32.04.12. Firmarådgivere samt 30,0 mio. kr.
    fra den opførte bevilling på 06.32.05.18. Danida Business Finance til § 06.36.06.24. Diverse multila-
    terale bidrag.
    Der er midler til rådighed på § 06.32.04.12. Firmarådgivere, da kontoen er efterspørgselsdrevet, og
    der har været mindre efterspørgsel i 2014 end forventet. § 06.32.05.18. Danida Business Finance er
    udbetalingsstyret, og udbetalingerne vil blive tilpasset, så der frigives midler til at finansiere ebola-
    indsatserne. Det er muligt at foretage denne tilpasning uden at bryde indgåede aftaler under Danida
    Business Finance.
    Væsentlige risikoelementer
    Det er essentielt for MPTF at mobilisere tilstrækkelig og hurtig finansiering således, at indsatsen
    mod ebola kan ske effektivt og tids nok til at få epidemien under kontrol. For MDTF er en risikofak-
    tor at benytte lokale potentielt skrøbelige strukturer til implementering af indsatser, dog har både FN
    og Verdensbanken fortsat repræsentanter i de tre hårdest ramte lande. Disse kan opretholde dialog
    med samarbejdspartnere i regionen og på nationalt og lokalt niveau.
    Udgifterne i finansåret kan specificeres således:
    § 06.36.06. FN’s øvrige udviklingsprogrammer og diverse multilaterale
    bidrag (Reservationsbev.)
    24. Diverse multilaterale bidrag
    41. Overførselsudgifter til EU og øvrige udland 60,0 mio. kr.
    2
    § 06.32.04. Personelbistand (Reservationsbev.)
    12. Firmarådgivere
    41. Overførselsudgifter til EU og øvrige udland -30,0 mio. kr.
    § 06.32.05. Danidas erhvervsindsatser (Reservationsbev.)
    18. Danida Business Finance
    41. Overførselsudgifter til EU og øvrige udland -30,0 mio. kr.
    c. Sagen forelægges Finansudvalget, da der er tale om en rammebevilling, hvor totaludgiften oversti-
    ger 35 mio. kr. Endvidere forelægges sagen, fordi der er tale om en overførsel mellem to aktivitets-
    områder under § 6.3 Bistand til udviklingslandene med mere end 5 pct. af den samlede bevilling for
    det mindste af de berørte aktivitetsområder, jf. særlig bevillingsbestemmelse 2.2.9.
    Der anmodes om, at aktstykket hastebehandles for at muliggøre hurtig overførsel af midler og der-
    med påbegyndelse af indsatsen mhp. inddæmning af det igangværende ebola-udbrud i Vestafrika.
    Regeringens beslutning om bidrag til de to fonde blev truffet ultimo oktober, efterfulgt af godkendel-
    sesprocedure i Udenrigsministeriet, hvorfor det ikke har været muligt at oversende aktstykket tidlige-
    re. Ifølge WHO er den kritiske måldato for den internationale indsats p.t. den 1. december, hvor man
    gerne skal 1) have kapacitet på plads til behandling af 70 pct. af de smittede og 2) sikre at 70 pct. af
    begravelser af ebola-inficerede lig finder sted på forsvarlig vis. Dette ses som en forudsætning for at
    vende udviklingen. Nås dette mål ikke, kan man stå overfor stigninger i størrelsesordenen 10.000 nye
    tilfælde pr. uge.
    d. Forslaget er tiltrådt af Udenrigsministeriets bevillingskomite.
    e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til
    at overføre 30,0 mio. kr. fra den opførte bevilling på § 06.32.04.12. Firmarådgivere samt 30,0 mio.
    kr. fra den opførte bevilling på 06.32.05.18. Danida Business Finance til § 06.36.06. FN’s øvrige ud-
    viklingsprogrammer og diverse multilaterale bidrag med henblik på at afgive tilsagn om støtte til
    ebola-indsatser.
    På Forslag til lov om tillægsbevilling for 2014 opføres således følgende
    Udgift
    § 06.32.04. Personelbistand -30,0 mio. kr.
    § 06.32.05. Danidas erhvervsindsatser -30,0 mio. kr.
    § 06.36.06. FN’s øvrige udviklingsprogrammer og div. multilaterale bidrag 60,0 mio. kr.
    f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
    København, den 11. november 2014
    MOGENS JENSEN
    Til Finansudvalget.
    3
    Tiltrådt af Finansudvalget den 20-11-2014
    4