Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra uddannelses- og forskningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
14-013831-13 Oversendelsesbrev til FIV 8750425_6326539_0.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L65/bilag/1/1419323.pdf
Ministeren Side 1/1 12. november 2014 Uddannelses- og Forskningsministeriet Slotsholmsgade 10 Post Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 Fax 3332 3501 Mail ufm@ufm.dk Web www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 14/013831-13 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalgets orientering fremsendes hermed: Kommenteret høringsoversigt til lovforslag nr. L 65 om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om erhvervs- rettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessy- stemet) for voksne (Understøttelse af de videregående uddannelsesinstitutio- ners muligheder for mere og bedre videregående voksen- og efteruddannelse m.v.). Høringssvar. Med venlig hilsen Sofie Carsten Nielsen Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 L 65 Bilag 1 Offentligt
Kommenteret høringsoversigt - ÅU.DOCX
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L65/bilag/1/1419324.pdf
Notat Side 1/4 12. oktober 2014 Styrelsen for Videregående Uddannelser Center for jura Bredgade 43 1260 København K Tel. 7231 7800 Fax 7231 7801 Mail uds@uds.dk Web www.ufm.dk CVR-nr. 3404 2012 Modtager(e): Uddannelses- og Forskningsudvalget Kopi: Kommenteret høringsnotat om lovforslag nr. L 65 om ændring af åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (Understøttelse af de videregående uddannelsesinstitutioners mulighed for mere og bedre videregående voksen- og efteruddannelse m.v.) Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 5. september 2014 sendt oven- nævnte udkast til lovforslag i høring blandt relevante institutioner og organisatio- ner. Herudover har høringen været offentliggjort på Høringsportalen. Efter høringsfristens udløb den 3. oktober 2014 er der indkommet 15 høringssvar. I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til udkastet til lovforslag og de ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund heraf. Overordnede bemærkninger til lovforslaget Maskinmestrenes Forening, Danske Professionshøjskoler, SIMAC, Aarhus Ma- skinmesterskole, DI, IDA, LO og FTF støtter lovforslagets formål om at omfatte de maritime og de videregående kunstneriske uddannelser af det generelle regelsæt for efter- og videreuddannelse for de videregående uddannelsesinstitutioner. Sam- tidigt ser de det som en positiv udvidelse af mulighederne for brug af realkompe- tencevurdering, at der gives bedre finansiering til individuelle realkompetencevur- deringer. LO mener, at det er afgørende vigtigt, at lovforslaget reelt fører til en fjernelse af de hidtidige barrierer, sådan at det sikres, at uddannelsesinstitutionerne i fremtiden foretager et øget antal individuelle realkompetencevurderinger. LO bemærker, at det er et væsentligt bidrag til styrkelse af uddannelsesløftet af faglærte, at der skabes et bedre samarbejde mellem erhvervsakademier og ma- skinmesterskoler, da det vil sikre et mere dækkende videreuddannelsesudbud in- den for det tekniske område. Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 L 65 Bilag 1 Offentligt Side 2/4 Styrelsen for Videregående Uddannelser Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag 1. Individuel realkompetencevurdering (IKV) Danske Professionshøjskoler støtter intentionen bag forslaget, men bemærker, at der med lovbemærkningerne ikke åbnes op for muligheden for at give tilskud til IKV i forhold til fagspecifikke kurser. SIMAC og DI er ligeledes positive og anfører, at det forudsættes, at der gives tilskud til relevant afkortning af uddannelse eller gives tilskud, hvis der gives merit for dele af uddannelsen. IDA og LO ser positivt på mulighederne for IKV og mener, at der skal følges op på, om den foreslåede ordning virker. LO anfører samtidigt, at det er afgørende, at initiativet fører til dels, at faglærte får uhindret adgang til relevante videregående voksen- og efteruddannelser, og dels at det ikke kræves, at den faglærte skal gennemføre dele af et uddannelsesforløb, hvor den pågældende allerede besidder kompetencerne. FTF forudsætter i sit høringssvar, at de regler, som ministeren bemyndiges til at fastsætte, ikke vil indeholde yderligere begrænsninger i brugen af realkompetence- vurdering i forhold til målgrupper eller uddannelsesniveau. Ministeren oplyser, at det er blevet præciseret i lovforslagets bemærkninger, at de regler, som ministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte omkring tilskud til individuel kompetencevurdering, vil omfatte både mulighed for tilskud til IKV til adgang til videregående voksen- og efteruddannelse, samt tilskud til IKV som af- korter den videregående uddannelse. Ministeren forventer, at de forbedrede muligheder for at yde tilskud til IKV vil af- spejle sig i et øget optag af studerende på baggrund af en IKV i forhold til adgangs- kravene, samt at flere får afkortet en videregående efteruddannelse. 2. Udvidelse af anvendelsesområdet for lov om åben uddannelse (er- hvervsrettet voksenuddannelse) m.v. DI, IDA og LO er positive i forhold til en højere grad af fælles regelsæt for udbud af efteruddannelser på de videregående uddannelsesinstitutioner. FTF er også positive, men bemærker endvidere, at der er væsentlige områder ud over efter- og videreuddannelsesområdet, som trænger til harmonisering. Ministeren oplyser, at der er to formål med lovforslaget, dels at opfylde målene i Vækstpakken om at give faglærte bedre mulighed for efter- og videreuddannelse og dels en regelharmonisering til gavn for det maritime og det videregående kunst- neriske område. Som led i regelharmoniseringen omfattes de maritime og de videregående kunstne- riske uddannelsesinstitutioner af samme regelsæt for efter- og videreuddannelse som de øvrige erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioner, hvorved de Side 3/4 Styrelsen for Videregående Uddannelser får forbedret mulighederne for at udbyde efter- og videreuddannelse til voksne væsentligt. Ministeriet arbejder i øvrigt med regelharmonisering på andre områder. Desuden skal Vækstpakken frem til 2020 åbne mulighed for finansiering af yderli- gere muligheder for efter- og videreuddannelse for faglærte, som lovforslaget lige- ledes tager hånd om. 3. Oplysningskampagne Danske Professionshøjskoler anfører, at det er vigtigt, at der bliver fulgt op med oplysningskampagner omkring de nye initiativer, som skal styrke faglærtes mulig- heder for at tage en videregående efteruddannelse, herunder mulighederne for IKV. Ministeren oplyser, at i forbindelse med udmøntningen af VEU-puljen på 1 mia. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse for ufaglærte og faglærte, der er afsat i forbindelse med Vækstplan DK, er der 6 mio. kr. i 2015-2017 til bedre infor- mation om faglærtes uddannelsesmuligheder. Midlerne skal anvendes til at gen- nemføre en informationskampagne med rådgivning fra den nedsatte reference- gruppe og i tæt samspil med arbejdsmarkedets parter og evt. i samarbejde med Studievalg. Ministeriet vil lægge op til, at informationskampagnen sammentænkes med udrul- ningen af erhvervsuddannelsesreformen i Undervisningsministeriets regi, som bl.a. har som mål at tydeliggøre, at erhvervsuddannelserne foruden at være erhvervs- kompetencegivende også giver adgang til uddannelse på videregående niveau. Kampagnen vil blive målrettet tre modtagergrupper: 1. Små og mellemstore virksomheder i produktionssektoren og ansatte inden for disse, 2. Studievalg og uddannelsesvejledere på virksomhederne, samt 3. Uddannelsesinstitutioner, som er relevante i forhold til øget anvendelse af realkompetencevurdering. 4. Overgangsordning FTF anfører, at organisationen principielt er meget betænkelig ved, at der lovgives, uden at konsekvenserne af lovgivningen er afklaret. FTF lægger derfor til grund, at den nuværende finansiering videreføres uden beskæringer både under og efter overgangsordningen, således at der ikke sker besparelser på de videregående efter- og videreuddannelser inden for det maritime og kunstneriske område i forbindelse med reformen. Samtidigt anfører FTF, at det er vigtigt, at rammebetingelserne for at udbyde efter- og videreuddannelser ikke forringes, samt at betingelserne for at deltage - altså deltagerbetalingen - ikke ændres. Endelig forventer FTF, at arbejdsmarkedets parter bliver inddraget i udredningen og udfasningen af de nuværende ordninger for efter- og videreuddannelse i over- gangsperioden. Side 4/4 Styrelsen for Videregående Uddannelser Ministeren oplyser, at lovforslaget åbner en række nye muligheder for maritim efter- og videreuddannelse. Overgangsperioden sikrer, at disse fordele kan opnås med det samme, samtidig med at der bliver god tid til at analysere konsekvenserne af en omlægning af videregående maritim efter- og videreuddannelse til de generel- le vilkår. Det er til fordel for både uddannelsesinstitutioner og borgere. Udredningen vil vise de præcise konsekvenser og hvilke regelændringer, der even- tuelt vil være nødvendige. Det skal i den forbindelse understreges, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at omlægningen vurderes at være udgiftsneutral. Selve udredningen vil blive forelagt Uddannelsesrådet for De Maritime Uddannel- ser, hvor repræsentanter for søfartserhvervets organisationer deltager, inden om- lægningen fastlægges endeligt. For så vidt angår de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioners mulig- heder for at udbyde efter- og videreuddannelse, er der tale om en forbedring af rammebetingelserne i kraft af at området omfattes af ÅU-loven. Derudover påvir- ker lovændringen ikke finansieringen af institutionernes nuværende efteruddan- nelsesaktiviteter.
Høringssvar ÅU.PDF
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L65/bilag/1/1419325.pdf
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 L 65 Bilag 1 Offentligt