Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Skatteudvalget
2014-15
L
63
Bilag
1
Offentligt


Til Folketinget – Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-
rende forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven (Nedsættelse af vederlagskravet i
skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere).
Benny Engelbrecht
/ Søren Schou
12. november 2014
J.nr. 14-3331457
Skatteudvalget 2014-15
L 63 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 4
Organisation Bemærkninger Kommentarer
Advokatrådet Advokatrådet har ingen bemærk-
ninger til lovforslaget
Akademikerne Akademikerne har ingen bemærk-
ninger til lovforslaget
Danmarks Idrætsfor-
bund (DIF)
DIF hilser det velkomment, at ve-
derlagskravet foreslås nedsat.
Danmarks Rederifor-
ening
Danmarks Rederiforening støtter
forslaget. Ordningen er særligt vig-
tig for et globaliseret erhverv som
skibsfarten.
Dansk Erhverv Dansk Erhverv finder det meget
positivt, at et så stort flertal af Fol-
ketingets partier er enige i at sænke
indkomstgrænsen for forskerskat-
teordningen.
Dansk Erhverv mener, at de høje
danske marginalskatter er en barri-
ere for vækst i Danmark, og at de
derfor bør sænkes. Dansk Erhverv
mener således, at det ville være po-
sitivt, hvis man en dag får et skat-
tesystem, hvor marginalskatten var
så konkurrencedygtig internatio-
nalt, at man ikke behøvede en for-
skerskatteordning. Dette ville sam-
tidig understøtte Dansk Erhvervs
dagsorden om, at skattesystemet
skal gøres enklere.
Indtil det lykkes at gøre det danske
personskattesystem internationalt
konkurrencedygtigt, bør det over-
vejes at fjerne nogle af de undta-
Formålet med forslaget er at til-
trække flere personer til vigtige
nøglefunktioner i Danmark gen-
nem en målrettet lempelse af be-
tingelserne for anvendelse af for-
skerskatteordningen.
Det er en betingelse for at kunne
gøre brug af forskerskatteordnin-
gen, at man skal have været ude af
dansk skattepligt i 10 år. Det er en
Side 3 af 4
Organisation Bemærkninger Kommentarer
gelser, der er indbygget i forsker-
ordningen. Disse undtagelser vir-
ker hæmmende på at tiltrække alle
de dygtige personer, der i dag be-
finder sig i udlandet. Der tænkes
specifikt på personer, der har væ-
ret skattepligtige til Danmark in-
den for de seneste ti år og folk, der
har bestemmende indflydelse i den
virksomhed, som de skal arbejde i.
central værnsregel, som forhindrer,
at personer, der er skattepligtige til
Danmark blot ved kortvarige ud-
landsophold kan komme ind un-
der ordningen. Således vil en af-
skaffelse af 10-års kriterieret have
store fordelingsmæssige konse-
kvenser, da det vil medføre, at
mange topskatteydere vil kunne få
store skattelettelser.
At forskerskatteordningen ikke
kan anvendes af personer, der har
bestemmende indflydelse i den
virksomhed, de skal arbejde i, er
en værnsregel, der sikrer, at man
ved at ansætte sig selv i sin egen
virksomhed kommer ind under
forskerskatteordningen. Udgangs-
punktet for anvendelse af for-
skerskatteordningen er, at der er
tale om en reel rekruttering af ar-
bejdskraft, hvorfor ansættelsen i
sagens natur bør være uafhængig
af egen indflydelse.
FSR – danske revisorer FSR – danske revisorer har ingen
bemærkninger til lovforslaget
KL Den foreslåede ændring vil ifølge
lovforslaget medføre to bevægel-
ser. For det første, at flere vil sø-
ge mod danske virksomheder og
dermed øge skattegrundlaget i
forskerordningen, som også
kommunerne har en andel i. For
det andet, at nogle personer, som
under alle omstændigheder ville
være flyttet til Danmark, vil kun-
ne benytte de gunstigere skatte-
regler i forskerskatteordningen i
stedet for at svare almindelig
Side 4 af 4
Organisation Bemærkninger Kommentarer
indkomstskat. Det sidste vil for-
uden stigningen i forskerskatte-
indtægten indebære et lavere ind-
komstskattegrundlag, herunder
for den kommunale indkomst-
skat.
Samlet skønnes ordningen at
medføre et provenutab, idet en
højere indtægt fra forskerskatten
ikke skønnes at ville opveje tabet
af indtægter fra den almindelige
indkomstskat.
KL vurderer på denne baggrund,
at lovforslaget har kommunal-
økonomiske konsekvenser, og
forudsætter, at Skatteministeriet
tager hånd om disse.
Skatteministeriet kan bekræfte, at
der på sædvanligvis vil blive taget
hånd om de kommuner, der væl-
ger at selvbudgettere deres ud-
skrivningsgrundlag i 2015. Forsla-
get har ingen umiddelbare øko-
nomiske virkninger for de øvrige
kommuner, jf. bemærkningerne til lov-
forslaget.
SRF Skattefaglig For-
ening
SRF Skattefaglig Forening har in-
gen bemærkninger til lovforslaget.