Fremsat den 12. november 2014 af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen

Fremsat den 12. november 2014 af erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en rejsegarantifond
(Dækning af tab ved køb af flyrejser i tilfælde af rejseudbyderens konkurs m.v.)
§ 1
I lov om en rejsegarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr.
1192 af 8. december 2009, foretages følgende ændringer:
1. I overskriften før § 2, udgår »og flycharterrejse«.
2. § 2, stk. 1, nr. 5, ophæves.
3. § 2, stk. 3, ophæves.
4. I § 3, stk. 1, udgår ».«, og i stedet indsættes », og uden-
landske flyselskaber der leverer flytransport med mere end
25.000 årligt afrejsende passagerer fra lufthavne i Dan-
mark.«.
5. I § 5 a, stk. 1, udgår »og 5«.
6. § 5 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Rejseudbydere, der udbyder flytransport, skal ty-
deligt gøre kunden opmærksom på muligheden for indenfor
48 timer at vælge konkursdækning via Rejsegarantifonden«
7. I § 8, stk. 6, udgår »eller billeje i udlandet«.
8. § 8, stk. 7, ophæves.
Stk. 8-10 bliver herefter stk. 7-9.
9. I § 9, stk. 3, 1. pkt., udgår »og 5« og 2. pkt. ophæves.
10. Efter § 9 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 9 a. Midler til etablering af den centrale hjemmeside
for udbud af konkursdækning opkræves som 0,01 % af om-
sætningen i Danmark hos de i § 20 registrerede rejseudbyde-
re samt udenlandske flyselskaber, der leverer flytransport
med mere end 25.000 årligt afrejsende passagerer fra luft-
havne i Danmark. Det samlede opkrævede beløb må ikke
overstige 1.500.000 kr., og den enkelte rejseudbyder kan ik-
ke opkræves mere end 170.000 kr.«
11. I § 15 ændres »§ 8, stk. 5-7,« til: »§ 8, stk. 5 og 6,«.
12. I § 17, stk. 1, indsættes efter »at betale til fonden«: »eller
tydeligt gøre kunden opmærksom på muligheden for at væl-
ge konkursdækning via Rejsegarantifonden i § 5 a, stk. 2,«.
13. I § 17, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 5-7« til: »§ 8, stk. 5 og
6«.
14. I § 20 udgår ».« og i stedet indsættes »samt udenlandske
flyselskaber, der leverer flytransport med mere end 25.000
årligt afrejsende passagerer fra lufthavne i Danmark.«
15. § 21, stk. 1, affattes således:
»Fonden dækker ikke de i § 2, stk. 1, nr. 1 rejseydelser,
der er markedsført og solgt i udlandet, såfremt der er tale om
et udenlandsk flyselskab med mindre end 25.000 årligt af-
rejsende passagerer fra lufthavne i Danmark.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2014-15
Erhvervs- og Vækstmin.,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, j.nr. 14/07717
BP001063
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er, at forbrugere skal tilbydes
en nem adgang til konkursdækning, når de køber flybilletter.
Det sikres ved, at den nuværende ordning udvides, så uden-
landske flyselskaber med mere end 25.000 årligt afrejsende
passagerer fra danske lufthavne også bliver omfattet af ord-
ningen. Samtidig præciseres det, hvordan konkursdækning
skal tilbydes til forbrugere. Hermed sikres mere ensartede
konkurrencevilkår samt en effektiv forbrugerbeskyttelse.
Den nuværende lovgivning blev indført i 2010. Intentio-
nen med loven var at udvide den eksisterende konkursbe-
skyttelse i forbindelse med ferierejser, således at rejsegaran-
tiordningen også skulle omfatte individuelle flyrejser og bil-
leje i udlandet formidlet af en dansk udbyder.
Indtil lovændringen i 2010 var forbrugeres separate køb af
flytransport og billeje i udlandet ikke dækket af Rejsegaran-
tifondens dækningsområde, og forbrugere fik ikke dækket
deres tab ved en eventuel konkurs. Dette blev bl.a. aktuelt i
oktober 2008, hvor et stort dansketableret flyselskab gik
konkurs, og de forbrugere, der havde købt en enkeltstående
flybillet ved flyselskabet, mistede de penge, de havde forud-
betalt for deres flybillet.
Den gældende lovgivning omfatter flyselskaber etableret i
Danmark. I en dom afsagt af Østre Landsret 4. juli 2012 er
etableringsbegrebet blevet fortolket således, at ordningen
alene omfatter flyselskaber med fysiske salgskontorer i Dan-
mark, hvortil forbrugere har adgang. Den fortolkning har
medført, at adskillige flyselskaber med et stort antal afrej-
sende fra danske lufthavne ikke anses for omfattet af loven.
Dette afskærer mange danske forbrugere muligheden fra at
tilkøbe konkursdækning, og forbrugerbeskyttelsen har såle-
des ikke det niveau, som det var tiltænkt, da ordningen tråd-
te i kraft i 2010.
Samtidig betød Østre Landsrets dom, at der opstod en
konkurrencemæssig skævhed mellem dansk og udenlandsk
etablerede virksomheder.
Endvidere har det vist sig i praksis, at der er meget store
forskelle på, hvordan udbyderne af flybilletter tilbyder kon-
kursdækning til forbrugere.
For bl.a. at få belyst disse problemstillinger nedsatte Re-
geringen i efteråret 2013 Udvalg om lov om en rejsegaranti-
fond. Udvalget afgav sine anbefalinger i september 2014.
Regeringen har på baggrund af udvalgsrapporten fundet det
hensigtsmæssigt at foreslå visse justeringer i den eksisteren-
de ordning.
I lovforslaget er der derfor lagt op til, at udenlandske fly-
selskaber med mere end 25.000 årlige afrejsende passagerer
fra danske lufthavne også skal omfattes af loven. De rejse-
udbydere, der er omfattet af loven, skal samtidig tydeligt
henvise til en central hjemmeside, hvorfra forbrugeren kan
købe konkursdækning af Rejsegarantifonden.
Herudover foreslås en række andre ændringer.
Bestemmelsen vedrørende billeje i udlandet formidlet af
dansk udbyder forslås ophævet. Billejebegrebet blev tilføjet
til loven ved udvidelsen af loven i 2010. Der har endnu ikke
været biludlejningsselskaber registreret i Rejsegarantifon-
den, og bestemmelsen foreslås derfor afskaffet.
Ydermere foreslås det at ophæve den differentierede ga-
rantistillelse for charterrejseudbyderes ydelser, idet Rejsega-
rantifonden i alle tilfælde foretager en individuel vurdering
af hvert enkelt selskabs konkursrisiko. Bestemmelsen om
differentieret garantistillelse er derfor overflødig.
Konkursdækning på fly og billejeområdet er en særlig
dansk ordning, mens pakkerejseområdet er EU-reguleret ved
pakkerejsedirektivet 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pak-
kerejser. En revision af pakkerejsedirektivet er undervejs, og
Kommissionen er i foråret 2013 fremkommet med direktiv-
forslag KOM 2013/512. Pakkerejsedirektivforslaget inde-
holder i sin nuværende form ikke regler om konkursdækning
på enkeltstående flyrejser.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Rejsegarantifonden yder dækning til forbrugere i de situa-
tioner, hvor forbrugeren har købt a) flytransport, b) en pak-
kerejse eller c) billeje i udlandet formidlet af en dansk udby-
der, og arrangøren på grund af sine økonomiske forhold ikke
kan opfylde sine forpligtelser f.eks. udflugter på rejsen eller
guidede ture.
Som en pakkerejse anses et rejsearrangement, hvor forbru-
geren køber en kombination af minimum to af følgende ele-
menter; transport, indkvartering eller anden væsentlig turist-
mæssig ydelse.
Med ændring af loven i 2010 blev Rejsegarantifondens
dækningsområde udvidet. Det blev fra 2010 obligatorisk for
dansk etablerede rejseudbydere og formidlere for udenland-
ske rejseudbydere, som sælger flyrejser og billeje i udlandet,
at være registreret i Rejsegarantifonden og at tilbyde forbru-
geren dækning fra Rejsegarantifonden.
I modsætning til pakkerejser gælder konkursdækningen
for flyrejser kun rejser, der er købt til privat brug, ligesom
konkursdækningen ikke automatisk følger med, men skal
vælges individuelt af forbrugeren mod betaling af et bidrag
på pt. 20 kr. Konkursdækningen skal sikre, at alle forbruge-
re, der har valgt konkursdækning i forbindelse med køb af
en flyrejse, bliver transporteret hjem uden ekstraomkostnin-
ger, hvis rejseudbyderen går konkurs. Derudover skal for-
brugere, der har forudbetalt deres rejser, have deres penge
tilbagebetalt.
2.2. Udvidelse af lovens rækkevidde
Det foreslås, at den gældende lovgivning udvides. Det ek-
sisterende etableringsbegreb bibeholdes for dansk etablerede
rejseudbydere og formidlere, men samtidig udvides lovens
rækkevidde til at omfatte konkursdækning af udenlandske
flyselskaber med mere end 25.000 årligt afrejsende passage-
2
rer fra danske lufthavne. Dækningen foreslås dog begrænset
således, at charter-, transfer- og transit passagerer undtages
fra ordningen.
Den gældende lovgivning giver en konkurrencemæssig
skævhed, idet ordningen kun omfatter dansk etablerede rej-
seudbydere og ikke yder den forbrugerbeskyttelse, som var
hensigten.
Da loven blev vedtaget, var det intentionen bag loven, at
udenlandske flyselskaber med hyppige, kontinuerlige fly-
vninger til og fra Danmark, skulle være omfattet af lovens
etableringsbegreb. I en konkret dom afsagt af Østre Landsret
4. juli 2012, blev det imidlertid fastslået, at flyselskabet
Norwegian Air ikke kunne anses for etableret i Danmark, da
selskabet ikke havde et fysisk salgskontor i Danmark. Dom-
men betyder, at en række udenlandske flyselskaber, som ud-
byder flyvninger fra Danmark, er undtaget fra loven og ikke
er forpligtede til at tilbyde konkursdækning.
Dette skaber en konkurrencemæssig ulige situation for de
dansk etablerede flyselskaber, da de pålægges administrati-
ve og økonomiske byrder som deres udenlandske konkur-
renter ikke er pålagt. Dertil kommer, at der ikke er en effek-
tiv forbrugerbeskyttelse, idet en stor gruppe af danske for-
brugere ikke har mulighed for at købe konkursdækning hos
de udenlandsk etablerede konkurrenter.
Samlet set er der derfor færre rejseudbydere, der er omfat-
tet af ordningen, end det oprindelig var forudsat ved ændrin-
gen af loven. Dette medfører, at beskyttelsen af forbrugere
mod et flyselskabs konkurs er ringere end oprindelig forud-
sat, og at danske og udenlandske etablerede rejseudbydere
ikke ligestilles konkurrencemæssigt.
2.3. Tilbud om konkursdækning
Det fremgår af den gældende lov, at det tydeligt skal
fremgå af rejsebeviset, om en kunde har valgt dækning hos
Rejsegarantifonden eller ej, jf. § 5 a, stk. 2.
Af den gældende lovgivning fremgår, at ved indgåelse af
en aftale om en rejseydelse til privat brug, kan kunden væl-
ge dækning af Rejsegarantifonden. Hvis kunden vælger at
købe konkursdækning, sker dette ved betaling til rejseudby-
deren, som viderebetaler bidraget til fonden jf. § 9, stk.3.
Praksis har vist, at der er meget stor forskel på, hvordan
udbydere af flybilletter tilbyder konkursdækningen til for-
brugerne, samt hvornår i købsforløbet der henvises til mu-
ligheden for køb af konkursdækning.
På denne baggrund foreslås det, at det præciseres, at hen-
visning til konkursdækning skal fremgå klart og tydeligt af
rejsebeviset. Det af rejseudbyderen udstedte rejsebevis skal
indeholde en henvisning til Rejsegarantifonden, hvor kon-
kursdækning kan købes direkte af Rejsegarantifonden. For-
brugeren skal have mulighed for at købe konkursdækning,
indtil 48 timer efter rejsebeviset er udstedt.
Bestemmelsen ændrer ikke retsstillingen for pakkerejser.
2.4. Håndhævelse
For rejseudbydere etableret her i landet og formidlere for
udenlandske rejseudbydere vil de gældende straffebestem-
melser finde anvendelse uden ændring jf. § 25. Med præci-
seringen af lovens rækkevidde lægges der op til, at uden-
landsk etablerede flyselskaber, der opfylder lovens betingel-
ser, ligeledes vil blive omfattet af lov om en rejsegaranti-
fond (Rejsegarantifondsloven) og de pligter, der følger he-
raf. Udenlandske flyselskaber vil efter omstændighederne
kunne straffes efter samme regler som de rejseudbydere og
formidlere for udenlandske rejseudbydere, som er omfattet
af den gældende lovgivning jf. § 8, stk. 2.
Virksomheder, der falder under registreringspligten i § 20,
er forpligtede til at lade sig registrere for lovligt at kunne
udbyde rejseydelser i form af flytransport fra Danmark jf. §
8, stk. 2. Ved manglende overholdelse af lovens bestemmel-
ser kan Rejsegarantifonden afregistrere virksomheden. Hvis
forholdet ikke bringes i orden, kan Rejsegarantifonden an-
lægge civilt søgsmål mod den pågældende virksomhed i
etableringslandet.
Rejsegarantifonden vil løbende offentliggøre og informere
om, hvilke virksomheder der overholder gældende regler,
samt hvilke virksomheder der ikke overholder reglerne.
2.5. Differentieret garantistillelse for flycharterrejseydelser
Efter den gældende lovs § 8, stk. 7, skal rejseudbyderen
stille en garanti for de forudbetalinger, som forbrugerne har
foretaget og omkostninger ved eventuel hjemtransport, når
flycharterrejseydelse udgør 50 pct. eller derover af en rejse-
udbyders eller en formidler for en udenlandsk rejseudbyders
omsætning. Denne garantistillelse er højere end for øvrige
rejseudbydere.
Baggrunden for den differentierede garantistillelse er, at
det var nødvendigt at kræve en højere garantistillelse for fly-
charterrejseydelser grundet en højere risikoprofil hos disse
rejseudbydere end hos andre rejseudbydere.
Rejsegarantifondens løbende tilsyn med virksomhederne
(både charter- og andre typer arrangører) giver mulighed for
at forhøje kravet til garantistillelse, der afspejler risikoen for
konkurs i den enkelte virksomhed. Der er derfor ikke længe-
re behov for en differentieret garantistillelse for chartersel-
skaber.
Det foreslås derfor at ensrette garantiskalaen for rejseud-
bydere og charterrejseudbydere ved at ophæve den differen-
tierede garantistillelse for charterrejseudbydere.
Retsstillingen for den almindelige garantistillelse berøres
ikke i lovforslaget. Behandling af den almindelig garantistil-
lelse anses for mest fordelagtig at håndtere ved implemente-
ring af et nyt pakkerejsedirektiv, som på nuværende tids-
punkt er under forhandling og vil give anledning til en gene-
rel gennemgang af reglerne.
2.6. Billeje i udlandet formidlet af en dansk udbyder
Med den seneste ændring af rejsegarantifondsloven i 2010
blev det obligatorisk for dansk etablerede udbydere af billeje
i udlandet at tilbyde forbrugere dækning af Rejsegarantifon-
den.
Siden bestemmelsen blev tilføjet, har der ikke været bilud-
lejningsselskaber registreret i Rejsegarantifonden. Den for-
retningsmodel, der benyttes indenfor biludlejningsbranchen,
3
betyder, at bestemmelsen ikke har haft nogen betydning for
den reelle kundebeskyttelse. Der forventes heller ikke frem-
adrettet at opstå væsentlige problemer på området.
Det foreslås derfor at afskaffe bestemmelsen, idet reglen
har vist sig at være uden effekt.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Flere virksomheder vil blive omfattet af loven, hvilket
medfører en principiel forøget risiko for tab, der vil skulle
dækkes af Rejsegarantifonden. Rejsegarantifondens krav til
garantistillelse mv. foreslås dog ikke ændret, hvorfor det
vurderes at risikoen for staten ikke anses for væsentlig for-
andret.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Der lægges ikke op til en ændring af den eksisterende fi-
nansiering af ordningen. Forslaget indebærer, at flere flysel-
skaber vil blive omfattet af Rejsegarantifondsloven. De
udenlandske flyselskaber, der ikke før var omfattede flysel-
skaber, vil blive pålagt ekstra administrative omkostninger.
Til gengæld gøres tilbud af konkursdækning mere enkel for
flyselskaber og rejseudbydere ved, at Rejsegarantifonden
etablerer en adgang til en central hjemmeside, der varetager
tilbud om og betaling af konkursdækning.
Flyselskaber og andre udbydere, der er omfattet af loven,
vil være forpligtet til at henvise til den centrale hjemmeside
i rejsebeviserne. Til gengæld bortfalder deres forpligtelse til
at sælge konkursdækning. Denne ændring vurderes samlet
set at være en administrativ lettelse for de virksomheder, der
er omfattet af de gældende regler, mens de nyregistrerede
flyselskaber ville skulle afsætte ressourcer til at overholde
reglerne. Ordningen vurderes som et hele at være en admini-
strativ lettelse.
Etableringen af den centrale hjemmeside skal forestås af
Rejsegarantifonden. De fornødne midler til etablering skal
tilvejebringes ved bidrag fra de i § 20 omfattede rejseudby-
dere og formidlere, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.
Alle løbende udgifter til vedligeholdelse af den centrale
hjemmeside af konkursdækning dækkes af de obligatoriske
fastsatte administrationsbidrag til finansiering af fondens og
ankenævnets driftsudgifter, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
De økonomiske byrder ved at administrere en særlig
dansk konkursdækningsordning vil være disproportionalt for
udenlandske etablerede rejseudbydere, som har få afgange
fra Danmark. Lovforslaget indeholder derfor en fritagelse af
udenlandske rejseudbydere, som har mindre end 25.000 år-
ligt afrejsende passagerer fra danske lufthavne.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konse-
kvenser for borgerne.
Hvis en kunde efter den nugældende lovgivning vælger at
tilkøbe konkursdækning hos Rejsegarantifonden, skal kun-
den erlægge et bidrag herfor til rejseudbyderen, som skal vi-
derebetale bidraget til fonden.
I den foreslåede model skal rejseudbyderen ved udstedelse
af rejsebevis gøre kunden opmærksom på muligheden for at
købe konkursdækning ved Rejsegarantifonden.
Det vurderes, at forslaget har en mindre forøget byrde for
forbrugerne, idet de kan blive påkrævet at give deres oplys-
ninger mere end én gang. Den administrative forøgelse vur-
deres ikke at være væsentlig.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. september
2014 til den 30. september 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Board
of Airline Representatives Denmark, Brancheforeningen
Dansk Luftfart, Campingrådet, Danmarks Idrætsforbund
(DIF), Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau
Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Bilud-
lejere, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Den
Danske Dommerforening, DFDS A/S, Feriehusudlejernes
Brancheforening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen
af Rejsearrangører i Danmark (R. I. D.), Forsikring & Pensi-
on, Friluftsrådet, HK/Danmark, HORESTA, Håndværksrå-
det, Landsforeningen Dansk Vandrelaug, Landsorganisatio-
nen i Danmark, Pakkerejse-Ankenævnet, Rejsegarantifon-
den, Rigsrevisionen, SAS, Trafikstyrelsen, Stena Line A/S,
Sø- og Handelsretten, Søsportens Brancheforening, Turist-
vognmændenes Arbejdsgiverforening og Visit Denmark.
10. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Flere virksomheder vil blive omfattet af
loven, hvilket medfører en principiel
forøget risiko for tab, der vil skulle
dækkes af Rejsegarantifonden. Rejsega-
rantifondens krav til garantistillelse mv.
foreslås dog ikke ændret, hvorfor risiko-
4
en for staten ikke vurderes at være væ-
sentlig forandret.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Rejseudbydere skal ikke længere tilby-
de konkursdækning, men i stedet henvi-
se til køb af konkursdækning hos Rejse-
garantifonden.
Samlet set vurderes forslaget at medføre
begrænsede omstillingsomkostninger
for virksomheder. Omkostningerne be-
står af etableringsudgifter forbundet
med udførelsen af den centrale hjemme-
side.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Forpligtelsen til at sælge konkursdæk-
ning bortfalder.
Flyselskaber og andre udbydere, der er
omfattet af loven, vil være forpligtet til
at henvise til den centrale hjemmeside i
rejsebeviserne. Nyregistrerede flysel-
skaber ville skulle afsætte ressourcer til
at overholde reglerne.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Der vil være en yderst begrænset admi-
nistrativ konsekvens for borgerne, idet
forslaget indebærer, at de skal tilkøbe
konkursdækning på en særskilt hjem-
meside.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Som konsekvens af lovforslagets ændring af § 8, stk. 7,
hvorefter differentieret garantistillelse for flycharterrejse-
ydelser ophæves, bortfalder grundlaget for at bibeholde be-
grebet flycharterrejser i rejsegarantifondsloven. Det foreslås
herefter, at den gældende lovs § 2, stk. 3 ophæves.
Til nr. 2
Det foreslås, at ”billeje i udlandet formidlet af en dansk
udbyder” udgår af § 2, stk. 1. Siden bestemmelsen blev til-
føjet ved lovændring nr. 518 af 12. juni 2009, har der ikke
været biludlejningsselskaber registreret i Rejsegarantifon-
den. Bestemmelsen har derfor ikke haft nogen betydning for
den reelle kundebeskyttelse, ligesom der heller ikke frem-
adrettet forventes at opstå væsentlige problemer på dette
område.
Til nr. 3
Begrebet flycharterrejse foreslås ophævet i loven jf. be-
mærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1 samt § 1, nr. 8. Som
konsekvens heraf foreslås det, at den gældende lovs § 8, stk.
7 ophæves.
Til nr. 4
Det foreslås, at udvide lovens nuværende dækningsområ-
de til ligeledes at omfatte udenlandske flyselskaber med me-
re end 25.000 antal årlige afrejsende passagerer fra danske
lufthavne. Hermed ændres loven således, at også udenland-
ske flyselskaber er omfattet. Dette mindsker konkurrence-
forvridningen mellem danske og udenlandsketablerede fly-
selskaber, samtidig med en forbedret beskyttelse af danske
forbrugere sikres ved muligheden for at købe konkursdæk-
ning jf. bemærkningerne til ændringen af § 5 a, stk. 2.
Bestemmelsen foreslås begrænset således, at kun forbru-
gere, der påbegynder deres afrejse fra en dansk lufthavn,
skal have mulighed for at købe konkursdækning. Hvis start-
destinationen på rejsebeviset er en dansk lufthavn, anses rej-
sen for påbegyndt i Danmark, og kunden skal derfor infor-
meres af rejseudbyderen om muligheden for at købe kon-
kursdækning.
I mindstegrænsen på 25.000 passager medregnes ikke
charterrejsende, idet disse allerede er omfattet af reglerne
for pakkerejser.
Traditionelle transit og transfer passagerer falder uden for
lovens anvendelsesområde.
Opgørelsen af passagertal indhentes ved Trafikstyrelsen.
Passagertallene vil blive opgjort på baggrund af det enkelte
flyselskabs samlede antal afrejsende passagerantal fra dan-
ske lufthavne det forgangne kalenderår. Fra det samlede an-
tal afrejsende passagerantal fratrækkes traditionelle transit,
transfer samt charterrejse passagerer. Flyselskaber, der op-
fylder grænsen på 25.000 passager i det forgangne år, vil i
det følgende år skulle overholde lovens regler og forpligtel-
ser, så snart de er registreret i fonden.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af, at ”billeje i udlandet for-
midlet af en dansk udbyder” i den gældende lovs § 2, stk. 1,
nr. 5, ophæves.
5
Til nr. 6
Af den nugældende lovgivning fremgår, at ved indgåelse
af en aftale om en rejseydelse til privat brug, kan kunden
vælge dækning af Rejsegarantifonden. Hvis kunden vælger
at købe konkursdækning, sker dette ved betaling til rejseud-
byderen, som viderebetaler bidraget til fonden.
Det foreslås, at udvide den nugældende bestemmelse om,
hvordan forbrugerne skal tilbydes mulighed for at købe kon-
kursdækning. Praksis har vist, at der er meget stor forskel
på, hvordan udbydere af flybilletter tilbyder konkursdæknin-
gen til forbrugerne, samt hvornår i købsforløbet der henvises
til muligheden for køb af konkursdækning.
Det foreslås, at Rejsegarantifonden etablerer en central
hjemmeside, hvor konkursdækning tilbydes til kunden.
Modtager kunden et elektronisk rejsebevis af flybilletten,
skal dette indeholde et tydeligt aktivt link til den centrale
hjemmeside, hvorfra konkursdækning kan købes. Hvorvidt
det aktive link er angivet tydeligt må bero på en konkret
vurdering i det enkelte tilfælde, hvilket afspejler den kon-
krete praksis hos Forbrugerombudsmanden.
Hvis forbrugeren ikke modtager et elektronisk rejsebevis,
skal forbrugeren klart og tydeligt oplyses om telefonnum-
mer samt adresse til Rejsegarantifonden.
I købssituationer, hvor forbrugeren ikke kan modtage et
rejsebevis før afgang, skal rejseudbyderen på behørig vis in-
formere forbrugeren om muligheden for konkursdækning
samt udlevere kontaktoplysninger på Rejsegarantifonden.
Det skal herudover præciseres, at ved køb af en returrejse
skal Rejsegarantifonden tilbyde én konkursdækning med
dækning for hele rejsen, f.eks. en returrejse til og fra samme
lufthavn eller flere forbundne flyrejser, som alle fremgår af
ét rejsebevis eller er købt i én købssituation. Ved køb af en
enkeltstående billet skal konkursdækning tilbydes af Rejse-
garantifonden fra dansk afrejselufthavn til destinationen,
som fremgår af rejsebeviset.
Det vil kun være muligt at købe konkursdækning for en
flyrejse, såfremt den pågældende rejseudbyder er registreret
i Rejsegarantifonden.
Hvis der er købt konkursdækning for en afgang, der sene-
re aflyses, vil Rejsegarantifonden udarbejde en praksis for,
hvordan betalingen for konkursdækningen kan tilbagebeta-
les til forbrugeren.
Til nr. 7
Ændringen er en konsekvens af, at ”billeje i udlandet for-
midlet af en dansk udbyder” i den gældende lovs § 2, stk. 1,
nr. 5, ophæves.
Til nr. 8
Det foreslås, at den gældende lovs § 8, stk. 7 ophæves så-
ledes, at der indføres én skala for alle rejseudbyder og for-
midlere for udenlandske arrangører.
I henhold til den nugældende lovs § 8, stk. 7, skal arran-
gører eller formidlere for udenlandske arrangører, hvor fly-
charterrejser udgør 50 pct. eller derover af omsætningen,
stille forhøjet garanti i forhold til andre arrangører.
Som anført i de almindelige bemærkninger, er baggrunden
for den differentierede garantistillelse, at det var nødvendigt
at kræve en højere garantistillelse for flycharterrejseydelser
grundet en højere risikoprofil hos disse rejseudbydere end
hos andre rejseudbydere.
Med lov nr. 207 af 29. marts 2004 fik Rejsegarantifonden
mulighed for at kræve forhøjet garantistillelse af arrangører,
der driver virksomhed på uforsvarlig økonomisk grundlag.
Det medfører, at uanset om der er en særlig garantiskala
hvor flycharterrejser udgør 50 % eller derover, kan Rejsega-
rantifonden kræve forhøjet garantistillelse, i de tilfælde det
vurderes, at virksomheden ikke drives på et økonomisk for-
svarligt grundlag.
En ophævelse af § 8, stk. 7, vil ikke forringe forbrugerbe-
skyttelsen, idet Rejsegarantifonden har mulighed for at kræ-
ve forhøjet garantistillelse, hvor der skønnes at være behov
for det.
Til nr. 9
Som følge af ophævelsen af ”billeje i udlandet formidlet
af en dansk udbyder” i den gældende lovs § 2, stk. 1, nr. 5,
ophæves henvisningen i § 9, stk. 3.
Vælger en kunde efter gældende lovgivning at købe kon-
kursdækning, sker dette ved betaling til rejseudbyderen, som
viderebetaler bidraget til Rejsegarantifonden.
Som anført i de almindelige bemærkninger foreslås det, at
konkursdækning købes direkte af Rejsegarantifonden via
den centrale hjemmeside.
Til nr. 10
Det foreslås, at der indsættes en § 9 a, hvorved Rejsegaranti-
fonden gives hjemmel til at opkræve maksimalt 1.500.000
kr. til etableringen af en central hjemmeside og maksimalt
170.000 kr. for en individuel udbyder. Midlerne opkræves
så de i fonden registrerede virksomheder betaler forholds-
mæssigt ud fra deres omsætningstal i det foregående år.
Metoden svarer til den måde, hvorpå en del af det nuværen-
de administrationsbidrag opkræves. Der var pr. 31. decem-
ber 2013 558 virksomheder registreret i fonden. Hvis man
udregner bidraget til en central hjemmeside på baggrund af
de 558 virksomheder, der var registreret i fonden ved udgan-
gen af 2013, så ville fordelingen se således ud:
– 75 % af de registrerede virksomheder ville skulle beta-
le under 1.000 kr.
– 20 % af de registrerede virksomheder ville skulle betale
under 10.000 kr., men over 1.000 kr.
– 4 % af de registrerede virksomheder ville skulle betale
under 50.000 kr., men over 10.000 kr.
– 1 % af de registrerede virksomheder ville skulle betale
mere end 50.000 kr.
Med ændringen af loven forventes det at der vil blive regi-
streret flere virksomheder i fonden og bidraget til den cen-
6
trale hjemmeside forventes derfor reelt at være mindre end
det overfor beskrevne.
Eventuelt overskydende beløb fra etableringsomkostninger-
ne af den centrale hjemmeside kan indgå i Rejsegarantifon-
dens formue med henblik på dækning af den løbende drift.
Den centrale hjemmeside vil være på dansk. Henvisningen
til konkursdækningen kan anføres på samme sprog, som be-
kræftelsen fremsendes på.
Rejsegarantifonden kan opkræve midlerne til etableringen
af konkursdækningen af de registrerede virksomheder umid-
delbart efter lovens ikrafttrædelse. På dette tidspunkt vil
hjemmesiden være etableret, og de relevante rejseudbydere
vil være registreret i Rejsegarantifonden.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvens af, at det foreslås, at den nu-
gældende lovs § 8, stk. 7, ophæves.
Til nr. 12
Det foreslås, at Rejsegarantifonden påser, at rejseudbydere
og formidlere for udenlandske rejseudbydere overholder op-
lysningsforpligtelsen overfor forbrugeren i § 5 a, stk. 2.
Forbrugerombudsmanden fører som hidtil tilsyn med, at
de omfattede rejseudbydere og formidlere for udenlandske
rejseudbydere overholder deres oplysningsforpligtelser i
medfør af markedsføringslovens regler om god markedsfø-
ringsskik.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvens af, at det foreslås, at den
gældende lovs § 8, stk. 7, ophæves.
Til nr. 14
Det foreslås, at pligten til at lade sig registrere omfatter
her i landet etablerede rejseudbydere og formidlere for
udenlandske rejseudbydere, samt udenlandske flyselskaber
med mere end 25.000 årligt afrejsende passagerer fra luft-
havne i Danmark. Bestemmelsen er en udvidelse af den gæl-
dende lovs § 20, hvor kun dansk etablerede rejseudbydere
og formidlere for udenlandske rejseudbydere er registre-
ringspligtige.
Forslaget indebærer, at afrejsende fra danske lufthavne har
krav på at få tilbudt en konkursdækning. Som nævnt i de al-
mindelige bemærkninger begrænses bestemmelsen således,
at der indføres en undtagelse for udenlandske flyselskaber
med mindre end 25.000 årligt afrejsende passagerer fra dan-
ske lufthavne.
Der indføres en undtagelse for rejseudbydere med færre
end 25.000 årligt afrejsende passagerer fra danske lufthavne.
Begrænsningen indføres for at undgå disproportionale admi-
nistrative byrder for rejseudbydere, der sælger relativt få fly-
rejser fra Danmark.
Forslaget omfatter kun passagerer som påbegynder deres
afrejse fra en dansk lufthavn. Transit- og transferpassagerer
er ikke omfattet af ordningen, idet lovens intention er at sik-
re en effektiv kundebeskyttelse for forbrugere med afrejse
fra en dansk lufthavn via en nem adgang til konkursdæk-
ning.
Rejsegarantifonden forventes løbende at ville informere
forbrugere om, hvilke virksomheder der overholder regle-
rne, og hvilke virksomheder der ikke overholder reglerne.
Hjemmesiden skal indrettes således, at det er muligt at kø-
be konkursdækning fra rejseudbydere og formidlere for
udenlandske rejseudbydere, der er etableret i Danmark, samt
udenlandske flyselskaber med mere end 25.000 årligt afrej-
sende passagerer fra danske lufthavne, der er registret i fon-
den.
For nye rejseudbydere samt formidlere og udenlandske
flyselskaber med mere end 25.000 årligt afrejsende passage-
rer, der entrerer på det danske marked, finder samme regler
anvendelse som angivet i bemærkningerne til ændringsfor-
slaget af § 3, stk. 1.
Præciseringen af en rejseudbyders registreringspligt har
ikke indflydelse for de gældende regler for pakkerejser.
Rejseudbydere fra tredjelande (der ikke er flyselskaber
med mere end 25.000 afrejsende passagerer fra danske luft-
havne) er ikke omfattet af lovgivningen. Dansk etablerede
formidlere for rejseudbydere er omfattet af loven jf. § 3, stk.
2 samt stk. 3.
Til nr. 15
Det foreslås, at rejseydelser efter § 2, stk. 1, nr. 1, der er
markedsført og solgt i andre EU-lande undtages, idet Pakke-
rejsedirektivet foreskriver, at alle medlemsstater i EU skal
have en pakkerejsedækning.
Udenlandske luftfartselskaber med mere end 25.000 årligt
afrejsende passagerer fra danske lufthavne omfattes af lo-
ven, uanset om rejseydelserne er markedsført og solgt i ud-
landet. Præciseringen sikrer ligeledes samhørighed med lov-
forslagets ændring til § 3, stk. 1.
Til § 2
Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft 1. januar 2016.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens gyldighed for Færøerne og
Grønland.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om en rejsegarantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1192
af 8. december 2009, foretages følgende ændringer:
1. I overskriften før § 2, udgår »og flycharterrejse«.
§ 2. Ved et rejsearrangement forstås: 2. § 2, stk. 1, nr. 5, ophæves.
1)-4)---
5) Billeje i udlandet af en dansk udbyder.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ved en flycharterrejse forstås en rejseydelse, hvor
transporten foregår med fly, og som udbydes efter et forud
fastlagt program med mindst 30 rejseydelser pr. afgang.
3. § 2, stk. 3, ophæves.
§ 3. Som rejseudbyder anses enhver, der i eget navn til kun-
der udbyder eller sælger rejseydelser direkte eller gennem en
formidler, medmindre denne virksomhed alene udøves lejlig-
hedsvis.
4. I § 3, stk. 1, udgår ».«, og i stedet indsættes »,og udenland-
ske flyselskaber der leverer flytransport med mere end 25.000
årligt afrejsende passagerer fra lufthavne i Danmark.«.
§ 5 a. Når en kunde har indgået en aftale om en rejseydelse til
privat brug, jf. § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, er kunden dækket, så-
fremt kunden har valgt dækning hos Rejsegarantifonden, jf. §
9.
5. I § 5 a, stk. 1, udgår »og 5«.
6. § 5 a, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Det skal tydeligt fremgå af rejsebeviset, om kunden
har valgt dækning hos Rejsegarantifonden eller ej.
»Stk. 2. Rejseudbydere, der udbyder flytransport, skal tyde-
ligt gøre kunden opmærksom på muligheden for indenfor 48
timer at vælge konkursdækning via Rejsegarantifonden«.
§ 8. --- 7. I § 8, stk. 6, udgår »eller billeje i udlandet«.
Stk. 1-5. ---
Stk. 6. For rejseudbydere eller formidlere for en udenlandsk
rejseudbyder af flytransport eller billeje i udlandet kan garan-
tiens størrelse dog ikke overstige 100 mio. kr.
Stk. 7. Udgør flycharterrejseydelser 50 pct. eller derover af en
rejseudbyders eller en formidler for en udenlandsk rejseudby-
ders omsætning, skal vedkommende stille en garanti, jf. dog
§ 23, stk. 2. Garantiens størrelse fastsættes således:
8. § 8, stk. 7, ophæves.
1) Der stilles ikke garanti for en omsætning under
250.000 kr. Ved en omsætning på mere end 250.000
kr., men ikke over 2,5 mio. kr., er garantien 300.000 kr.
2) Ved en omsætning på mere end 2,5 mio. kr., men ikke
over 5 mio. kr., er garantien 500.000 kr.
3) Ved en omsætning på mere end 5 mio. kr., men ikke
over 10 mio. kr., er garantien 750.000 kr.
4) Ved en omsætning på mere end 10 mio. kr., men ikke
over 25 mio. kr., er garantien 1 mio. kr.
8
5) Ved en omsætning på mere end 25 mio. kr., men ikke
over 50 mio. kr., er garantien 1,5 mio. kr.
6) Ved en omsætning på mere end 50 mio. kr., men ikke
over 100 mio. kr., er garantien 2,5 mio. kr.
7) Ved en omsætning på mere end 100 mio. kr., men ikke
over 150 mio. kr., er garantien 5 mio. kr.
8) Ved en omsætning på mere end 150 mio. kr., men ikke
over 200 mio. kr., er garantien 7,5 mio. kr.
9) Ved en omsætning på mere end 200 mio. kr., men ikke
over 300 mio. kr., er garantien 10 mio. kr.
10) Ved en omsætning på mere end 300 mio. kr., men ikke
over 500 mio. kr., er garantien 15 mio. kr.
11) Ved en omsætning på mere end 500 mio. kr., men ikke
over 700 mio. kr., er garantien 25 mio. kr.
12) Ved en omsætning på mere end 700 mio. kr. er garanti-
en 30 mio. kr. og en yderligere garanti på 5 mio. kr. for
hver 200 mio. kr., omsætningen overstiger 700 mio. kr.
§ 9. ---
Stk. 3. Når en kunde har indgået en aftale om en rejseydelse
til privat brug, jf. § 2, stk. 1, nr. 4 og 5, kan kunden vælge
dækning af Rejsegarantifonden, jf. § 5 a. Vælger kunden
dækning hos Rejsegarantifonden, skal kunden erlægge et bi-
drag herfor til rejseudbyderen, som skal viderebetale bidraget
til fonden. Bidragets størrelse fastsættes af fondens bestyrelse
og godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.
9. I § 9, stk. 3 1.pkt., udgår »og 5« og 2. pkt. ophæves.
10. Efter § 9 indsættes i kapitel 3:
Ȥ 9 a. Midler til etablering af den centrale hjemmeside for
udbud af konkursdækning opkræves som 0,01 % af omsæt-
ningen i Danmark hos de i § 20 registrerede rejseudbydere
samt udenlandske flyselskaber, der leverer flytransport med
mere end 25.000 årligt afrejsende passagerer fra lufthavne i
Danmark. Det samlede opkrævede beløb må ikke overstige
1.500.000 kr., og den enkelte rejseudbyder kan ikke opkræ-
ves mere end 170.000 kr.«
§ 15. Har fonden søgt sig fyldestgjort i den af en rejseudby-
der eller formidler for en udenlandsk rejseudbyder stillede
garanti, slettes rejseudbyderen eller formidlerens registrering
i fonden, medmindre den stillede garanti er tilstrækkelig til at
dække fondens fordringer og garantien inden en af fonden
fastsat frist bringes op på den i § 8 stk. 5-7, nævnte størrelse,
jf. dog § 19.
11. I § 15 ændres »§ 8, stk. 5-7,« til: »§ 8, stk. 5 og 6,«.
§ 17. Undlader en registreret rejseudbyder eller formidler for
en udenlandsk rejseudbyder at betale bidrag til fonden eller at
bringe garantistillelse i overensstemmelse med § 8, stk. 5-7
eller § 19, eller modtager fonden ikke på forlangende de i §§
12a, 13 og 22, stk. 3, nævnte oplysninger, kan fondens besty-
relse beslutte, at registreringen i fonden slettes, hvis forplig-
telserne ikke er opfyldt inden en fastsat frist.
12. I § 17, stk. 1, indsættes efter »at betale til fonden«: »eller
tydeligt gøre kunden opmærksom på muligheden for at vælge
konkursdækning via Rejsegarantifonden i § 5 a, stk. 2, «.
13. I § 17, stk. 1, ændres »§ 8, stk. 5-7« til: »§ 8, stk. 5 og 6«.
§ 20. Pligten til at lade sig registrere omfatter her i landet
etablerede rejseudbydere og formidlere for udenlandske rej-
seudbydere
14. I § 20 udgår ».« og i stedet indsættes »samt udenlandske
flyselskaber, der leverer flytransport med mere end 25.000
årligt afrejsende passagerer fra lufthavne i Danmark.«
9
15. § 21, stk. 1, affattes således:
§ 21. Fonden dækker ikke rejseydelser, der er markedsført og
solgt i udlandet.
»Fonden dækker ikke de i § 2, stk. 1, nr. 1 rejseydelser, der er
markedsført og solgt i udlandet, såfremt der er tale om et
udenlandsk flyselskab med mindre end 25.000 årligt afrejsen-
de passagerer fra lufthavne i Danmark.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
10