Fremsat den 12. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Fremsat den 12. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om afgift af lønsum m.v.,
momsloven, lov om afgift af naturgas og bygas, spiritusafgiftsloven og
forskellige andre love1)
(Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift ved eksport, afgiftsfritagelse af varer henhørende
under toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og afgiftsoplag, lønsumsafgift for selvstændige momsgrupper,
indførelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler på spiritus m.v.)
§ 1
I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-
akkumulatorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1251 af 6.
december 2006, som ændret ved § 80 i lov nr. 1336 af 19.
december 2008, § 7 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og
§ 6 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvalt-
ningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af ubrugte va-
rer, der er leveret til udlandet, jf. § 18, stk. 2, på afgiftsangi-
velsen således, at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i
opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
§ 2
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 57 af 30. januar 2008, som ændret
bl.a. ved lov nr. 594 af 18. juni 2012 og senest ved § 3 i lov
nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 15, stk. 2,indsættes som 2. pkt.:
»Findes der ikke en engrospris for biocider m.v. omfattet
af § 7, er afgiftsværdien ved eksport varens detailpris med
fradrag af 20 pct.«
2. I § 15, stk. 2,indsættes som 3. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvalt-
ningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberig-
tigede bekæmpelsesmidler, der er leveret til udlandet, jf. §
24, stk. 2, på afgiftsangivelsen således, at den godtgørelses-
berettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
3. Bilag 1affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 3
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
40 af 16. januar 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, nr. 2,udgår », jf. § 5, stk. 2«.
2. I overskriftentil § 3, stk. 1, tabel A og B, ændres »person-
biler m.v.« til: »biler m.v.«
3. § 8ophæves.
§ 4
I lov om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 11. juni 2007, som ændret
ved § 76 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 11 i lov nr.
1344 af 19. december 2008, § 2 i lov nr. 522 af 12. juni
2009 og § 7 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, foretages
følgende ændring:
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet),
som ændret ved direktiv 98/48/EF.
Lovforslag nr. L 64 Folketinget 2014-15
Skattemin., j.nr. 14-2328147
AN011812
1. I § 7, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvalt-
ningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberig-
tigede varer modtaget, jf. §§ 3, 3 c, § 3 d, stk. 1 og 2, når
varerne er leveret til udlandet, jf. § 3 d, stk. 3, på afgiftsan-
givelsen således, at den godtgørelsesberettigede afgift ind-
går i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
§ 5
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af
10. juni 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 1634 af 26.
december 2013 og § 4 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 9, stk. 2 og 3.« til: »§ 9, stk.
3 og 4.«.
2. I § 9indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatte-
forvaltningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af af-
giftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 10 a,
stk. 3, på afgiftsangivelsen således, at den godtgørelsesbe-
rettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
3. I § 9, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »efter stk. 1-3« til:
»efter stk. 1-4«.
4. I § 20, stk. 4,indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvalt-
ningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberig-
tigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 10 a, stk. 3, på
afgiftsangivelsen således, at den godtgørelsesberettigede af-
gift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
§ 6
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret ved
§ 5 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 og senest ved § 2 i lov nr.
1174 af 5. november 2014, foretages følgende ændring:
1. Overalt i loven ændres »lov om afgift af naturgas og by-
gas« til: »lov om afgift af naturgas og bygas m.v.«, og »lov
om afgift af naturgas og bygas.« til: »lov om afgift af natur-
gas og bygas m.v.«
§ 7
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
310 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 722 af
25. juni 2010, § 1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, § 1 i
lov nr. 70 af 30. januar 2013, § 1 i lov nr. 555 af 2. juni
2014 og senest ved § 3 i lov nr. 1174 af 5. november 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, nr. 1,udgår »hvorved elektricitet til belys-
ning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belys-
ningen,«.
2. I § 11, stk. 2,indsættes som 2. pkt.:
»Tilbagebetaling finder endvidere ikke sted for virksom-
heder, der afsætter belysning, med undtagelse af afsætning
af belysning til virksomheder, der er registreret efter mer-
værdiafgiftsloven, i det omfang modtagervirksomheden har
adgang til at få elafgiften af el til belysning i virksomheden
godtgjort.«
3. I § 11, stk. 2,indsættes som 3. pkt.:
»Afgift efter § 6 a, stk. 1, tilbagebetales ikke.«
4. I § 11, stk. 6, 3. pkt.,og stk. 9, 1. pkt.,ændres »lov om af-
gift af naturgas og bygas« til: »lov om afgift af naturgas og
bygas m.v.«
5. I § 11indsættes som stk. 20:
»Stk. 20. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
for dokumentation mellem virksomhederne og for admini-
stration af dokumentationsordningen, jf. stk. 2, 2. pkt.«
§ 8
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af
15. september 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 5,ændres »merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2,«
til: »momslovens § 47, stk. 1,«.
2. I § 6indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatte-
forvaltningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af af-
giftsberigtigede varer, jf. § 6, stk. 2 og 3, jf. § 7 a, stk. 3, på
afgiftsangivelsen således, at den godtgørelsesberettigede af-
gift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
3. I § 6, stk. 6,der bliver stk. 7, ændres »efter stk. 1-5« til:
»efter stk. 1-6«.
4. I § 18, stk. 1, nr. 3,ændres »i medfør af § 6, stk. 1-5« til:
»i medfør af § 6, stk. 1-3, 5 og 6«.
§ 9
I lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1142 af 25. september 2014, foretages
følgende ændring:
1. I § 9, stk. 1,indsættes som 3. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvalt-
ningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberig-
tigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 14, stk. 2, på af-
giftsangivelsen således, at den godtgørelsesberettigede afgift
indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
2
§ 10
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 56 af 29. januar 2008, som ændret
senest ved § 4 i lov nr. 1634 af 26. december 2013,
foretages følgende ændring:
1. I § 24, stk. 1,indsættes som 3. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvalt-
ningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberig-
tigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 16 a, stk. 4, på
afgiftsangivelsen således, at den godtgørelsesberettigede af-
gift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
§ 11
I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 675 af 15. september 1998, som
ændret senest ved § 106 i lov nr. 1336 af 19. december
2008, foretages følgende ændring:
1. I § 2, stk. 1, nr. 4,ændres »Lov om afgift af naturgas og
bygas.« til: »Lov om afgift af naturgas og bygas m.v.«
§ 12
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse
nr. 312 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr.
555 af 2. juni 2014 og senest ved § 4 i lov nr. 1174 af 5.
november 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »leverancer af gas, for
hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævnin-
ger,«: »jf. dog stk. 7-9 og 12,«.
2. I § 6, stk. 1, 1. pkt.,ændres »§ 10 og § 10 a.« til: »§ 10, §
10 a og § 10 e.«.
3. I § 6, stk. 2, 2. pkt.,ændres »§ 10 og § 10 a.« til: »§ 10, §
10 a og § 10 e.«.
4. I § 6, stk. 3.,ændres »§ 10 og § 10 a.« til: »§ 10, § 10 a og
§ 10 e.«.
5. I § 6indsættes som stk. 7-12:
»Stk. 7. Registrerede virksomheder kan for en afgiftsperi-
ode foretage indirekte opgørelse af den afgiftspligtige
mængde gas for leverancer af gas til kogebrug i boligenhe-
der, når gassen afregnes efter fast takst, jf. stk. 8. Den af-
giftspligtige mængde gas er den faktisk leverede mængde
gas ved overgangen til forbrug i afgiftsperioden.
Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen giver efter ansøgning
tilladelse til indirekte opgørelse af den afgiftspligtige mæng-
de gas efter stk. 7 for en periode på tre år, når opgørelsen vil
blive foretaget på betryggende måde. Ansøgningen skal in-
deholde en beskrivelse af den metode og de procedurer, som
den registrerede virksomhed vil anvende ved indirekte op-
gørelse efter stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan fast-
sætte vilkår for tilladelsen.
Stk. 9. Opfylder den registrerede virksomhed ikke vilkåre-
ne for tilladelsen efter stk. 8 for en afgiftsperiode, skal virk-
somheden straks meddele det til told- og skatteforvaltnin-
gen. Endvidere skal virksomheden foretage opgørelse af den
afgiftspligtige mængde gas på grundlag af repræsentative
stikprøver snarest muligt.
Stk. 10. Den registrerede virksomhed skal verificere ener-
giindholdet i gas omfattet af § 1, stk. 1, 2. pkt., hvoraf der
betales afgift, og virksomheden skal på forlangende over for
told- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation
herfor.
Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
dokumentation efter stk. 10.
Stk. 12. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilladelse til indirekte opgørelse efter stk. 8.«
6. Efter § 10 d indsættes:
»§ 10 e. Beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort overskud-
svarme fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., hvor
beløbet beregnes efter § 10, stk. 9, § 10 b, stk. 3 eller 4, eller
§ 10 c, stk. 3 eller 4, kan fastsættes til 1,3 kr. pr. GJ over-
skudsvarme, jf. dog stk. 3. For nyttiggjort overskudsvarme
hidrørende fra varme produceret på virksomhedens kraft-
varme-anlæg kan beløbet efter 1. pkt. divideres med 1,2.
Stk. 2. Beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort overskudsvar-
me fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., hvor belø-
bet beregnes efter § 10 d, stk. 7 eller 8, kan fastsættes til 2,5
kr. pr. GJ overskudsvarme, jf. dog stk. 3. For nyttiggjort
overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virk-
somhedens kraft-varme-anlæg kan beløbet efter 1. pkt. divi-
deres med 1,2.
Stk. 3. I det omfang overskudsvarmen, jf. stk. 1 eller 2,
for en opgørelsesperiode tillige er fremstillet ved brug af an-
dre energiafgiftspligtige brændsler eller elektricitet ganges
overskudsvarmen (GJ) med energiindholdet i mængden af
biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2, 3. pkt., som vedrører
overskudsvarmen, over det totale energiindhold i afgiftsplig-
tige brændsler og afgiftspligtig elektricitet vedrørende over-
skudsvarmen.
Stk. 4. Ved afgiftspligtige brændsler forstås brændsler,
som er afgiftspligtige efter lov om afgift af brunkul, stenkul
og koks m.v. eller lov om energiafgift af mineralolieproduk-
ter m.v. eller denne lov.
Stk. 5. Ved afgiftspligtig elektricitet forstås elektricitet,
som er afgiftspligtig efter lov om afgift af elektricitet.«
7. I § 14, stk. 2,indsættes som 3. pkt.:
»For udlevering af gas, som er omfattet af en tilladelse til
indirekte opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas, jf. §
6, stk. 7-9, skal fakturaen ikke indeholde oplysning om
mængden af den afgiftspligtige gas og afgiftens størrelse.«
§ 13
I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 115
af 31. januar 2012, som ændret ved § 5 i lov nr. 924 af 18.
september 2012, foretages følgende ændringer:
3
1. I § 1, stk. 4,indsættes efter »tilsvarende anvendelse«: », jf.
dog § 3, stk. 1«.
2. I § 3, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.:
»Virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer
fra udlandet, kan vælge at anmelde sig som varemodtager
hos told- og skatteforvaltningen, jf. § 1, stk. 5.«
3. I § 4indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan meddele er-
hvervsdrivende varemodtagere godtgørelse af afgift af varer,
der leveres til udlandet. Erhvervsdrivende varemodtagere
kan efter udløbet af hver afgiftsperiode, frem for at søge
told- og skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet angive
afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet,
jf. § 5 a, stk. 1, på afgiftsangivelsen således, at den godtgø-
relsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsva-
ret.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 14
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1070 af 9. september 2014, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 5 i lov
nr. 903 af 4. juli 2013 og § 6 i lov nr. 1174 af 5. november
2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 15, 2. pkt., § 8, stk. 5, 4. pkt.og stk. 8, 1.
pkt.,ændres »lov om afgift af naturgas og bygas« til: »lov
om afgift af naturgas og bygas m.v.«
2. I § 5, stk. 15, 2. pkt.,ændres »lov om afgift af naturgas og
bygas.« til: »lov om afgift af naturgas og bygas m.v.«
3. I § 7, stk. 7,indsættes efter 1. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvalt-
ningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberig-
tigede varer, der er leveret til udlandet, jf. dog 3. og 4. pkt.,
jf. § 10 a, stk. 2, på afgiftsangivelsen således, at den godtgø-
relsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsva-
ret.«
4. I § 7, stk. 7, 5. pkt.,der bliver 6. pkt., ændres »det i 2.
pkt.« til: »det i 3. pkt.«.
§ 15
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1034 af 22. august 2013, som ændret
ved § 7 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1. I § 10indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatte-
forvaltningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af af-
giftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 19,
stk. 2, på afgiftsangivelsen således, at den godtgørelsesbe-
rettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2. I § 10, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »efter stk. 1-3« til:
»efter stk. 1-4«.
§ 16
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1072 af 26. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr.
1385 af 28. december 2011 og § 6 i lov nr. 555 af 2. juni
2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, 2. pkt.,ændres »lov om afgift af naturgas og
bygas« til: »lov om afgift af naturgas og bygas m.v.«
2. I § 9, stk. 3,indsættes efter 1. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvalt-
ningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberig-
tigede varer, der er leveret til udlandet, jf. dog 3. og 4. pkt.,
jf. § 15, stk. 2, på afgiftsangivelsen således, at den godtgø-
relsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsva-
ret.«
3. I § 9, stk. 3, 5. pkt.,der bliver stk. 3, 6. pkt., ændres »det i
2. pkt.« til: »det i 3. pkt.«.
§ 17
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1079 af 31. august 2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 792 af
28. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 2,indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) Selvstændige grupper, der leverer ydelser, der er
momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, for
så vidt angår den del af gruppens lønsum, der er med-
gået til ydelser leveret til virksomheder omfattet af § 4,
stk. 2, nr. 1.«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
2. § 4, stk. 2, nr. 3,der bliver nr. 4, affattes således:
»4) Organisationer, fonde, foreninger, loger m.v., jf. dog
nr. 2.«
3. I § 5, stk. 2,ændres »§ 4, stk. 2, nr. 1« til: »§ 4, stk. 2, nr.
1 og 2«.
4. I § 5, stk. 3,ændres »§ 4, stk. 2, nr. 2 eller 3« til: »§ 4, stk.
2, nr. 3 eller 4«.
5. I § 6, stk. 2,ændres »§ 4, stk. 2, nr. 1« til: »§ 4, stk. 2, nr.
1 og 2«.
6. § 10 aophæves.
4
§ 18
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som
ændret ved § 4 i lov nr. 1564 af 21. december 2010, § 6 i lov
nr. 903 af 4. juli 2013, § 4 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 og §
7 i lov nr. 1174 af 5. november 2014, foretages følgende
ændringer:
1. Overalt i loven ændres »lov om afgift af naturgas og by-
gas« til: »lov om afgift af naturgas og bygas m.v.«, og »lov
om afgift af naturgas og bygas.« til: »lov om afgift af natur-
gas og bygas m.v.«
2. I § 10, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.:
»Registrerede varemodtagere kan efter udløbet af hver af-
giftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvaltningen
om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede
varer, der er leveret til udlandet, jf. dog 3. og 4. pkt., jf. § 7,
stk. 3, på afgiftsangivelsen således, at den godtgørelsesbe-
rettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
3. I § 10, stk. 1, 5. pkt.,der bliver 6. pkt., ændres »det i 2.
pkt.« til: »det i 3. pkt.«.
§ 19
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar
2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 789 af 28. juni 2013, § 7 i
lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 2 i lov nr. 1637 af 26. december
2013 og § 1 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1. § 12, stk. 2,affattes således:
»Stk. 2. Henføres varen ved indførslen under en ordning
vedrørende midlertidig opbevaring, intern fællesskabsfor-
sendelse, ekstern forsendelse, aktiv forædling og midlertidig
indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse
ved indførslen, eller varen ved indførslen oplægges i Køben-
havns Frihavn, på frilager eller på toldoplag, indtræder af-
giftspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af
en af disse ordninger.«
2. I § 26, 1. pkt.,udgår »(fortoldningstidspunktet)«.
3. § 34, stk. 1, nr. 19,affattes således:
»19) Levering af varer bestemt til toldbehandling og omfat-
tet af midlertidig opbevaring, levering af varer be-
stemt til at skulle anbringes i Københavns Frihavn el-
ler levering af varer, der er oplagt i Københavns Fri-
havn, levering af varer bestemt til at skulle anbringes
på frilager eller levering af varer, der er oplagt på fri-
lager, levering af varer bestemt til anbringelse på eller
oplagt på toldoplag, levering af varer bestemt til eller
omfattet af aktiv forædling, samt levering af ydelser i
forbindelse med leveringen og varer og ydelser til
brug for varerne.«
4. I § 34, stk. 1,indsættes som nr. 20og 21:
»20) Levering af varer henført under en ordning vedrøren-
de intern fællesskabsforsendelse, ekstern forsendelse,
eller midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuld-
stændig toldfritagelse ved indførslen, samt levering af
varer og ydelser i forbindelse med leveringen.
21) Levering af varer, der er bestemt til at skulle henføres
til eller er henført til et afgiftsoplag samt levering af
ydelser i forbindelse med leveringen og varer og ydel-
ser til brug for varerne.«
5. § 34, stk. 4, 2. pkt.,affattes således:
»Der skal påvises et økonomisk behov for oplaget, jf. 1.
pkt.«
6. § 34, stk. 5,ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.
7. I § 34indsættes som stk. 7og 8:
»Stk. 7. Virksomheder, der ønsker at foretage attestation
om udførsel af varer omfattet af § 34, stk. 1, nr. 5, skal god-
kendes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 8. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for
godkendelse af virksomheder efter stk. 7.«
§ 20
I lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 12. marts 2007, som
ændret ved § 8 i lov nr. 1344 af 19. december 2008,
foretages følgende ændring:
1. I § 1, 1. pkt.,ændres »de ifølge færdselsloven« til: »de
ifølge lov om registrering af køretøjer«.
§ 21
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 28.
maj 2014, foretages følgende ændring:
1. I bilag 1, liste A, nr. 22,ændres »lov om afgift af naturgas
og bygas.« til: »lov om afgift af naturgas og bygas m.v.«
§ 22
I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1252 af 6. december 2006, som
ændret ved § 89 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 17 i
lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 8 i lov nr. 554 af 2.
juni 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvalt-
ningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberig-
tigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 17, stk. 2, på af-
giftsangivelsen således, at den godtgørelsesberettigede afgift
indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
5
§ 23
I pvc-afgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 253 af 19.
marts 2007, som ændret ved § 90 i lov nr. 1336 af 19.
december 2008, § 24 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og
§ 10 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændring:
1. I § 9, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvalt-
ningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberig-
tigede varer, der er leveret til udlandet, samt varer der er
omfattet af stk. 2, jf. § 17, stk. 2, på afgiftsangivelsen såle-
des, at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørel-
sen af afgiftstilsvaret. ”«
§ 24
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af
10. januar 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 18,ændres »testbiler« til: »testkøretøjer«.
2. § 3, stk. 2, 3.-5. pkt.,ophæves.
3. I § 3 b, stk. 2, 1. pkt.,ændres »færdselsloven« til: »lov om
registrering af køretøjer«.
§ 25
I lov nr. 551 af 18. juni 2012 om afgift af
skadesforsikringer, som ændret ved § 10 i lov nr. 1353 af
21. december 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, nr. 2,ændres »indgået, og« til: »indgået, el-
ler«.
2. I § 1, stk. 3,ændres »i lov om finansiel virksomhed« til: »i
bilag 7 til lov om finansiel virksomhed«.
3. I § 14indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Juridiske og fysiske personer omfattet af kapitel 1
i lov om forsikringsformidling skal efter anmodning medde-
le told- og skatteforvaltningen oplysninger om forsikringer,
som personen har deltaget i formidlingen af, og hvor præ-
mien er omfattet af afgift efter lov om afgift af skadesforsik-
ringer.«
§ 26
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af
22. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1385 af
21. december 2009 og senest ved § 10 i lov nr. 1634 af 26.
december 2013, foretages følgende ændringer:
1. § 9ophæves.
2. § 10, stk. 2,affattes således:
»Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode
opgøres som den mængde afgiftspligtige varer, der er udle-
veret fra virksomhedens godkendte lokaler, med tillæg af
svind og lignende, jf. dog § 14.«
3. § 12, stk. 1,affattes således:
»De autoriserede virksomheder skal føre regnskab over
tilgang af afgiftspligtige varer.«
4. § 12, stk. 2og 3,ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
5. I § 12, stk. 4,der bliver stk. 2, ændres »Ved opgørelsen ef-
ter stk. 3 medregnes som tilgang« til: »Som tilgang medreg-
nes«, og i § 12, stk. 4, nr. 1,der bliver stk. 2, nr. 1, indsættes
efter »fremstillet«: »eller indført«.
6. I § 14, stk. 1, nr. 2og 3,udgår »i ubanderoleret stand«.
7. I § 27 a, stk. 1,udgår »banderoleret efter § 9, stk. 2, eller«.
8. I § 31, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 9, stk. 2 eller 4,«.
9. I § 31, stk. 1, nr. 3, udgår »§ 9, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3,«.
§ 27
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 8.
februar 2006, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 1634 af
26. december 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 7,indsættes efter 1. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvalt-
ningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberig-
tigede varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, der er leve-
ret til udlandet, jf. dog 3. og 4. pkt., jf. § 18, stk. 2, på af-
giftsangivelsen således, at den godtgørelsesberettigede afgift
indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
2. I § 9, stk. 7, 5. pkt.,der bliver 6. pkt., ændres »det i 2.
pkt.« til: »det i 3. pkt.«
§ 28
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 379 af 1.
april 2014, som ændret ved § 9 i lov nr. 1174 af 5. november
2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 4indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Bestemmelsen om opbevaring efter stk. 1 finder
ikke anvendelse ved salg og brug af groftskåret røgtobak på
salgsstedet. Salg i løsvægt skal kunne afstemmes med salgs-
stedets indkøb af stemplede pakninger.«
2. I § 10 a, stk. 7,indsættes som 3. pkt.:
»Registrerede varemodtagere kan efter udløbet af hver af-
giftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvaltningen
om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede
varer, der er leveret til et andet EU-land, jf. dog 2. pkt., jf. §
11, stk. 2, på afgiftsangivelsen således, at den godtgørelses-
berettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
6
3. I § 18indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Autoriserede oplagshavere og varemodtagere, der
er omfattet af denne lov, skal for hvert kvartal i statistisk
øjemed afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen
om indkøb og eventuel videresalg af afgiftspligtige varer.«
Stk. 4-11 bliver stk. 5-12.
4. I § 18, stk. 8, ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf. dog stk. 7.«
5. I § 18, stk. 10,ændres »de i stk. 1-3, 4 og 6-9 fastsatte be-
stemmelser« til: »de i stk. 1-5 og 7-10 fastsatte bestemmel-
ser.«
6. I § 21bændres »§ 18, stk. 10 og 11.« til: »§ 18, stk. 11 og
12.«
7. I § 25, stk. 1, nr. 2,ændres »§ 18, stk. 1-4 eller 6-9« til: »§
18, stk. 1-5 eller 7-10«.
8. I § 25, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 18, stk. 6« til: »§ 18, stk.
7«.
9. I § 25, stk. 5, og to steder i stk. 6, ændres »§ 18, stk. 1-4
eller 6-9« til: »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-10«.
10. I § 29, stk. 4,indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvalt-
ningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberig-
tigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 13, stk. 1, på af-
giftsangivelsen således, at den godtgørelsesberettigede afgift
indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
§ 29
I lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
896 af 15. august 2011, foretages følgende ændringer:
1. § 9affattes således:
»§ 9. Færgeselskaber, rederier, m.v., hvis skibe sejler i ru-
tefart mellem en dansk og en udenlandsk havn og medfører
køretøjer, der er registreret som hjemmehørende i en stat,
der ikke er omfattet af aftale af 9. februar 1994 om opkræv-
ning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af
visse veje, har pligt til at give adgang til betaling af afgift
for vejbenyttelse i Danmark. Dette gælder dog ikke ved ind-
byrdes sejlads mellem en dansk havn og havne i andre euro-
pæiske stater, der er omfattet af aftalen af 9. februar 1994.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til,
at andre virksomheder eller organisationer m.v. giver ad-
gang til betaling af afgift for vejbenyttelse i Danmark.
Stk. 3. Virksomheder m.v., der efter stk. 1 og 2 giver ad-
gang til betaling af vejafgift, må ikke opkræve betaling for
denne ydelse, men modtager en godtgørelse herfor.«
2. § 14, stk. 2, nr. 1,affattes således:
»1) overtræder § 9, stk. 1, ved ikke at give adgang til beta-
ling og § 9, stk. 3, ved at opkræve ydelse for betaling.«
3. I § 14, stk. 2,indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) unddrager sig afgift ved at benytte et afgiftspligtigt kø-
retøj, der ikke er betalt afgift for, jf. §§ 5 eller 7,«.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
4. § 14, stk. 5,affattes således:
»Stk. 5. §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og af-
gifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på sager om over-
trædelse af denne lov.«
§ 30
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014, som ændret
ved § 2 i lov nr. 745 af 25. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1. § 4, stk. 15,ophæves.
2. I § 4 a, stk. 2, 2. pkt.,ændres »§ 4, stk. 1 og 2, 2. pkt.« til:
»§ 4, stk. 1 og 2«.
3. § 4 a, stk. 4, 2. pkt.,ophæves.
4. § 11og §§ 17-19ophæves.
§ 31
I lov nr. 416 af 26. juni 1998 om afgift af antibiotika og
vækstfremmere anvendt i foderstoffer, som ændret senest
ved § 2 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændring:
1. I § 8, stk. 1,indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvalt-
ningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberig-
tigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 16, stk. 2, på af-
giftsangivelsen således, at den godtgørelsesberettigede afgift
indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
§ 32
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af
26. august 2013, som ændret ved § 15 i lov nr. 1634 af 26.
december 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 6 a, stk. 7,indsættes som 3. pkt.:
»Registrerede varemodtagere kan efter udløbet af hver af-
giftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvaltningen
om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede
varer, der er leveret til et andet EU-land, jf. dog 2. pkt., jf. §
9, stk. 2, på afgiftsangivelsen således, at den godtgørelsesbe-
rettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
2. I § 11, stk. 4,indsættes som 2. pkt.:
»Registrerede varemodtagere kan efter udløbet af hver af-
giftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvaltningen
om godtgørelse, i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede
varer, der er leveret til udlandet, jf. § 9, stk. 2, på afgiftsan-
7
givelsen således, at den godtgørelsesberettigede afgift ind-
går i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
§ 33
I lov nr. 555 af 2. juni 2014 om ændring af lov om afgift
af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om
afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre
love (Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra land til visse
erhvervsskibe i havne, mulighed for kraft-varme-værker for
at opgøre afgifter på timebasis, ændring af afgiftsregler for
biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirektivet,
forsøgsordning med udvidet benyttelse af afgiftsfri
institutionsbusser m.v. i frikommuner og forlængelse af
forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner)
foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 2,ophæves.
2. § 2, nr. 6,ophæves.
§ 34
Ilov nr. 1385 af 28. december 2011 om ændring af lov om
afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og
bygas (Højere afgift på luftforurening fra NOx m.v.)
foretages følgende ændring:
1. § 4, stk. 2,affattes således:
»Stk. 2. § 1, nr. 1, træder i kraft den l. januar 2015. For en
landbaseret stempelmotor eller turbine med en nominel ter-
misk indfyret effekt på højst 30 MW, for hvilken der ikke
skal foretages AMS-måling vedrørende udledning af NO2-
ækvivalenter eller en ækvivalent måling pr. 1. januar 2015
efter regler eller påbud under Miljøministeriets område, har
§ 1, nr. 1, virkning fra det tidspunkt, hvor der indtræder pligt
til at foretage denne type måling for stempelmotoren eller
turbinen efter regler eller påbud under Miljøministeriets om-
råde.«
§ 35
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. § 1, § 2, nr. 2, §§ 4 og 5, § 8, nr. 2, §§ 9 og 10, §
13, nr. 3, § 14, nr. 3 og 4, § 15, § 16, nr. 2 og 3, § 18, nr. 2
og 3, §§ 22 og 23, § 25, nr. 2 og 3, § 27, § 28, nr. 2 og 6 og
§§ 31 og 32 træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft-
trædelsen af § 7, nr. 3.
Stk. 4. § 12, nr. 1, 5 og 7, og § 33, nr. 2, træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 5. § 2, nr. 1, har virkning fra den 1. juli 2013.
Stk. 6. § 7, nr. 3, finder anvendelse indtil tidspunktet for
udløbet af den periode, hvori afgiften kan anvendes ifølge
Rådets tilladelse til afgiften efter artikel 19 i Rådets direktiv
om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af
energiprodukter og elektricitet. Skatteministeren bekendtgør
i forbindelse med ikrafttrædelsen, jf. stk. 2, tidspunktet efter
1. pkt.
Stk. 7. Afgiftspligtige varer efter spiritusafgiftsloven, der
inden lovens ikrafttræden er forsynet med en banderole, kan
efter lovens ikrafttræden fortsat udleveres i banderoleret
stand.
Stk. 8. Registrerede virksomheder kan til og med den 1.
april 2015 søge om at få godtgjort købsprisen af ikke-påsatte
banderoler af told- og skatteforvaltningen. Det samlede
godtgørelsesbeløb skal udgøre mindst 500 kr.
8
Bilag 1
»Bilag 1
Fastsættelse af kriterier for beregning af afgift på plantebeskyttelsesmidler
Kapitel 1
Anvendelsesområde, kompetence og definitioner
Bilaget anvendes ved fastsættelsen af kriterier for beregning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler, jf.
§ 1, stk. 1 og 2.
Miljøstyrelsen beregner plantebeskyttelsesmidlers sundheds-, miljøeffekt- og miljøadfærdsbelastning,
jf. dette bilags kapitel 2-6.
I dette bilag forstås ved:
1) Sundhed: Mål for risikoen for sprøjteførere.
2) Miljøeffekt: Mål for aktivstoffets giftighed over for ikke-målorganismer i miljøet.
3) Miljøadfærd: Mål for stoffers skæbne og fordeling i miljøet.
4) Referenceværdi: Effektværdien for et (ved udgangen af 2007) godkendt aktivstof med den højeste
godkendte miljøbelastning (referencestof).
5) Korttidseffekter: Effekter målt i forsøg over højst 1 uge.
6) Langtidseffekter: Effekter målt i forsøg over længere tid end 1 uge.
7) Effektværdi: Mål for aktivstoffets egenskaber eller giftighed bestemt i forskellige typer forsøg.
8) Miljøbelastning: Mål for den belastning, aktivstoffet udgør for miljøet.
9) Nedbrydning: Et aktivstofs halveringstid i jord eller vand.
10) Bioakkumulering: Et aktivstofs ophobning i fedtvæv.
11) Udvaskning til grundvand: Mål for potentiel forurening af grundvand.
12) PPDB-Databasen: Database, der bl.a. indeholder oplysninger om miljøeffekt- og miljøadfærdsdata
for aktivstoffer.
13) Bejdsemidler: Plantebeskyttelsesmidler, der bruges til bejdsning af frø, korn, blomsterløg eller -
knolde samt kartofler før såning eller lægning.
Kapitel 2
Sundhedsbelastning
For hvert plantebeskyttelsesmiddel beregnes en sundhedsbelastning på baggrund af de risikosætninger,
der angiver de risici for sundhed, der er forbundet med produktet, jf. tabel 2.
Sundhedsbelastningen for hver af alle de risikosætninger, som er givet i plantebeskyttelsesmidlets god-
kendelse, og som findes på midlets etiket, lægges sammen.
Et plantebeskyttelsesmiddels sundhedsafgift beregnes i henhold til § 1, stk. 2, nr. 1.
Hvis plantebeskyttelsesmidlet er et pulver eller en væske, der inden brug skal opløses i eller fortyndes
med vand, ganges den samlede sundhedsbelastning, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, med 1,5.
For alle andre formuleringer (ved formuleringer forstås blandinger) af plantebeskyttelsesmidler, herun-
der
1) brugsfærdige opløsninger (klar til brug),
2) granulater,
3) pellets,
4) vandopløselige tabletter,
9
5) insektpinde,
6) bejdsemidler til industriel anvendelse uanset formulering,
7) vandopløselige poser og
8) gaspatroner
ganges den samlede sundhedsbelastning, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 1, med 1,0.
Kapitel 3
Miljøeffektbelastning for plantebeskyttelsesmidler
Dette kapitel omhandler alle plantebeskyttelsesmidler (svampemidler, ukrudtsmidler, insektmidler og
vækstreguleringsmidler) undtagen bejdsemidler og midler til behandling af høstede afgrøder samt midler
udelukkende til anvendelse i lukkede væksthuse. For hvert aktivstof, der indgår i et plantebeskyttelses-
middel, beregnes en samlet miljøeffektbelastning på baggrund af den belastning, aktivstoffet har på miljø-
et, jf. tabel 3.
Belastningen pr. kg produkt beregnes ved at lægge bidragene fra de enkelte aktivstoffer sammen vægtet
i forhold til aktivstoffernes koncentration i midlet.
Følgende miljøindikatorer indgår i beregningen af miljøeffektbelastning:
1) Korttidseffekt for fugle,
2) korttidseffekt for pattedyr,
3) korttidseffekt for fisk,
4) korttidseffekt for regnorme,
5) korttidseffekt for bier,
6) korttidseffekt for dafnier,
7) korttidseffekt for vandlevende planter,
8) korttidseffekt for alger,
9) langtidseffekt for regnorme,
10) langtidseffekt for fisk og
11) langtidseffekt for dafnier.
Der fastsættes en effektværdi for hver miljøindikator. Disse effektværdier fastsættes på baggrund af data
om aktivstoffet fra PPDB-databasen samt Miljøstyrelsens afgørelser om godkendelser. Hvis der ikke fin-
des en værdi, indgår den pågældende indikator ikke i afgiftsberegningen.
For hver miljøindikator er der fastsat en referenceværdi.
Referenceværdien for miljøindikatorerne:
1) Korttidseffektværdi for fugle: 49 mg pr. kg legemsvægt,
2) korttidseffektværdi for pattedyr: 20 mg pr. kg legemsvægt,
3) korttidseffektværdi for fisk: 0,00021 mg pr. liter vand,
4) korttidseffektværdi for regnorme: 3,4 mg pr. kg jord,
5) korttidseffektværdi for bier: 0,02 mikrogram pr. bi,
6) korttidseffektværdi for dafnier: 0,0003 mg pr. liter vand,
7) korttidseffektværdi for vandlevende planter: 0,00036 mg pr. liter vand,
8) korttidseffektværdi for alger: 0,000025 mg pr. liter vand,
9) langtidseffektværdi for regnorme: 0,2 mg pr. kg jord,
10) langtidseffektværdi for fisk: 0,000115 mg pr. liter vand og
11) langtidseffektværdi for dafnier: 0,000115 mg pr. liter vand.
Den enkelte miljøindikators referenceværdi divideres herefter med den tilsvarende miljøindikators ef-
fektværdi. For langtidseffekterne korrigeres for stoffernes nedbrydning i beregningen. Resultatet heraf ud-
gør miljøindikatorens miljøscore.
10
Miljøscoren for hver miljøindikator ganges herefter med miljøindikatorens miljøeffektbelastningsfaktor.
Resultatet heraf udgør så miljøindikatorens miljøeffektbelastning.
Miljøeffektbelastningsfaktoren (vægtning) for den enkelte miljøindikator er:
1) Korttidseffekt for fugle: 1,
2) korttidseffekt for pattedyr: 1,
3) korttidseffekt for fisk: 30,
4) korttidseffekt for regnorme: 2,
5) korttidseffekt for bier: 100,
6) korttidseffekt for dafnier: 30,
7) korttidseffekt for vandlevende planter: 3,
8) korttidseffekt for alger: 3,
9) langtidseffekt for regnorme: 2,
10) langtidseffekt for fisk: 3 og
11) langtidseffekt for dafnier: 3.
Miljøeffektbelastningerne for hver miljøindikator lægges herefter sammen, og hvis et plantebeskyttel-
sesmiddel indeholder flere aktivstoffer, lægges disses miljøeffektbelastninger sammen.
Miljøeffektafgiften for aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler beregnes herefter i henhold til § 1, stk. 2,
nr. 2.
Kapitel 4
Miljøeffektbelastning for bejdsemidler
For hvert aktivstof, der indgår i et bejdsemiddel, beregnes en samlet miljøeffektbelastning på baggrund
af den belastning, aktivstoffet har på miljøet, jf. tabel 4.
Følgende miljøindikatorer indgår i beregningen af miljøeffektbelastningen:
1) Korttidseffekt for fugle,
2) korttidseffekt for pattedyr,
3) korttidseffekt for fisk,
4) korttidseffekt for regnorme,
5) korttidseffekt for bier,
6) korttidseffekt for dafnier,
7) korttidseffekt for vandlevende planter,
8) korttidseffekt for alger,
9) langtidseffekt for regnorme,
10) langtidseffekt for fisk og
11) langtidseffekt for dafnier.
Der fastsættes en effektværdi for hver miljøindikator. Miljøindikatorens effektværdier fastsættes på bag-
grund af data om aktivstoffet fra PPDB-databasen samt Miljøstyrelsens afgørelser om godkendelser. Hvis
der ikke findes en værdi, indgår den pågældende indikator ikke i afgiftsberegningen.
For hver miljøindikator er fastsat en referenceværdi. Referenceværdien for miljøindikatorerne er:
1) Korttidseffektværdi for fugle: 49 mg pr. kg legemsvægt,
2) korttidseffektværdi for pattedyr: 20 mg pr. kg legemsvægt,
3) korttidseffektværdi for fisk: 0,00021 mg pr. liter vand,
4) korttidseffektværdi for regnorme: 3,4 mg pr. kg jord,
5) korttidseffektværdi for bier: 0,02 mikrogram pr. bi,
6) korttidseffektværdi for dafnier: 0,0003 mg pr. liter vand,
7) korttidseffektværdi for vandlevende planter: 0,00036 mg pr. liter vand,
11
8) korttidseffektværdi for alger: 0,000025 mg pr. liter vand,
9) langtidseffektværdi for regnorme: 0,2 mg pr. kg jord,
10) langtidseffektværdi for fisk: 0,000115 mg pr. liter vand og
11) langtidseffektværdi for dafnier: 0,000115 mg pr. liter vand.
Den enkelte miljøindikators referenceværdi divideres herefter med den tilsvarende miljøindikators ef-
fektværdi. For langtidseffekterne korrigeres for stoffernes nedbrydning i beregningen. Resultatet heraf ud-
gør miljøindikatorens miljøscore.
Miljøscoren for hver miljøindikator ganges herefter med miljøindikatorens miljøeffektbelastningsfaktor.
Resultatet heraf udgør miljøindikatorens miljøeffektbelastning.
Miljøeffektbelastningsfaktoren for den enkelte miljøindikator er fastsat af Miljøstyrelsen. Miljøeffekt-
belastningsfaktoren for den enkelte miljøindikator er:
Tabel 1 Miljøeffekter Miljøeffektbelastningsfaktoren (vægtning)
Bejdsemidler til roefrø, kar-
tofler og blomsterløg
og -knolde
Bejdsemidler til andre
afgrøder (korn, frø)
Korttidseffekt for fugle 0,1 10
Korttidseffekt for pattedyr 0,1 10
Korttidseffekt for fisk 1 1
Korttidseffekt for regnorme 1 1
Korttidseffekt for bier 0,1 1
Korttidseffekt for dafnier 1 1
Korttidseffekt for vandlevende planter 0,1 0,1
Korttidseffekt for alger 0,1 0,1
Langtidseffekt for regnorme 1 1
Langtidseffekt for fisk 0,1 0,1
Langtidseffekt for dafnier 0,1 0,1
Miljøeffektbelastningerne for hver miljøindikator lægges herefter sammen. Hvis et bejdsemiddel inde-
holder flere aktivstoffer, lægges disses miljøeffektbelastninger sammen.
Miljøeffektafgiften for aktivstoffer i bejdsemidler beregnes herefter i henhold til § 1, stk. 2, nr. 2.
Kapitel 5
Miljøadfærdsbelastning
For hvert aktivstof, der indgår i et plantebeskyttelsesmiddel, beregnes en samlet miljøadfærdsbelastning
på baggrund af de egenskaber, aktivstoffet har, når det fordeles i miljøet, jf. tabel 5.
Følgende miljøadfærdsindikatorer indgår i beregningen af miljøadfærdsbelastningen:
1) Nedbrydning,
2) bioakkumulering og
3) udvaskning til grundvand.
Der fastsættes en effektværdi for hver miljøadfærdsindikator, jf. ovenstående. Disse effektværdier fast-
sættes på baggrund af data om aktivstoffet fra PPDB-databasen samt Miljøstyrelsens afgørelser om god-
kendelser. Hvis der ikke findes en værdi, indgår den pågældende indikator ikke i afgiftsberegningen.
For hver miljøadfærdsindikator er fastsat en referenceværdi. Referenceværdien for miljøadfærdsindika-
torerne er:
12
1) Nedbrydning: 354,
2) bioakkumulering: 5100 og
3) udvaskning til grundvand: 10,91.
Den enkelte miljøadfærdsindikators effektværdi divideres herefter med den tilsvarende miljøadfærdsin-
dikators referenceværdi. Resultatet heraf udgør miljøadfærdsindikatorens adfærdsscore.
Adfærdsscoren for hver miljøadfærdsindikator ganges herefter med miljøadfærdsindikatorens miljøad-
færdsbelastningsfaktor. Resultatet heraf udgør miljøadfærdsindikatorens miljøadfærdsbelastning.
Miljøadfærdsbelastningsfaktoren for den enkelte miljøadfærdsindikator er fastsat af Miljøstyrelsen. Mil-
jøadfærdsbelastningsfaktoren for den enkelte miljøadfærdsindikator er:
1) Nedbrydning: 2,5,
2) bioakkumulering: 2,5 og
3) udvaskning til grundvand: 20.
Miljøadfærdsbelastningerne for hver miljøadfærdsindikator lægges herefter sammen. Hvis et plantebe-
skyttelsesmiddel indeholder flere aktivstoffer, lægges disses miljøadfærdsbelastninger sammen.
Belastningen pr. kg produkt beregnes ved at lægge bidragene fra de enkelte aktivstoffer sammen vægtet
i forhold til aktivstoffernes koncentration i midlet.
Miljøadfærdsafgiften for aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler beregnes herefter i henhold til § 1,
stk. 2, nr. 3.
Kapitel 6
Miljøeffektbelastning og miljøadfærdsbelastning for midler til behandling af høstede afgrøder (korn og
frugt) samt anvendelse i lukkede væksthuse
Som en undtagelse til kapitel 3 og 5 fastsættes i dette kapitel for plantebeskyttelsesmidler, der udeluk-
kende er godkendt til anvendelse til behandling af høstede afgrøder i kornlagre el.lign. :
Miljøeffektbelastningsfaktoren sættes til 0.
Miljøadfærdsbelastningsfaktoren sættes til 0.
For plantebeskyttelsesmidler, der udelukkende er godkendt til anvendelse i lukkede væksthuse:
Miljøeffektbelastningsfaktoren sættes til 0.
Miljøadfærdsbelastningsfaktoren sættes til 0.
Tabel 2. Beregning af sundhedsbelastningen
Sundhedsmæssige risikosætnin-
ger
Sundhedsmæssige faresætninger Risikopoint for
sundhed efter
iboende egen-
skaber
Belastning
(B pr. kg mid-
del)
R22 Farlig ved indtagelse Acute Tox. 4, H302: Farlig ved indta-
gelse
Score 10 0,033
R37 Irriterer åndedrætsorganerne STOT SE 3, H335: Kan forårsage irri-
tation af luftvejene
R38 Irriterer huden Skin Irrit. 2 H315: Forårsager hudirri-
tation
13
R65 Farlig: Kan give lungeskade
ved indtagelse
Asp. Tox. 1, H304: Kan være livsfar-
ligt, hvis det indtages og kommer i
luftvejene
R66 Gentagen udsættelse kan gi-
ve tør eller revnet hud
EUH066: Gentagen kontakt kan give
tør eller revnet hud
R20 Farlig ved indånding Acute Tox. 4, H332: Farlig ved indån-
ding
Score 15 0,050
R21 Farlig ved hudkontakt Acute Tox. 4, H312: Farlig ved hud-
kontakt
R36 Irriterer øjnene Eye Irrit. 2 H319: Forårsager alvorlig
øjenirritation
R43 Kan give overfølsomhed ved
kontakt med huden
Skin sens. 1 H317: Kan forårsage al-
lergisk hudreaktion
Score 20 0,066
R33 Kan ophobes i kroppen efter
gentagen brug
Score 30 0,100
R67 Dampe kan give sløvhed og
svimmelhed
STOT SE 3, H336: Kan forårsage
sløvhed eller svimmelhed
R25 Giftig ved indtagelse Acute Tox. 3, H301: Giftig ved indta-
gelse
Score 50 0,166
R42 Kan give overfølsomhed ved
indånding
Resp. Sens. 1 H334: Kan forårsage al-
lergi- eller astmasymptomer eller ån-
dedrætsbesvær ved indånding
R64 Kan skade børn i ammepe-
rioden
Lact., H362: Kan skade børn, der am-
mes
R23 Giftig ved indånding Acute Tox. 3, H331: Giftig ved indån-
ding
Score 70 0,233
R24 Giftig ved hudkontakt Acute Tox. 3, H311: Giftig ved hud-
kontakt
R28 Meget giftig ved indtagelse Acute Tox. 2, H300: Livsfarlig ved
indtagelse
R34 Ætsningsfare Skin Corr. 1B H314: Forårsager svære
forbrændinger af huden og øjenskader
Carc. Cat. 3; R40 Mulighed for
kræftfremkaldende effekt
Carc. 2, H351: Mistænkt for at frem-
kalde kræft (evt. eksponeringsvej)
14
R41 Risiko for alvorlig øjenskade Eye Dam. 1 H318: Forårsager alvorlig
øjenskade
Xn; R48 Farlig: Alvorlig sund-
hedsfare ved længere tids påvirk-
ning (R48/20, R48/21, R48/22 el-
ler R48 kombineret med 20-22)
STOT RE 2, H373: Kan forårsage or-
ganskader ved længerevarende eller
gentagen eksponering (evt. specifikke
organer/eksponeringsvej)
Rep. 3; R62 Mulighed for skade
på forplantningsevnen
Rep. 3; R63 Mulighed for skade
på barnet under graviditeten
Repr. 2, H361(evt. f og/eller d): Mis-
tænkt for at skade forplantningsevnen
eller det ufødte barn (evt. specifik ef-
fekt/eksponeringsvej)
Xn; R68 Farlig: Mulighed for va-
rig skade på helbred
STOT SE 2, H371: Kan forårsage or-
ganskader (evt. specifikke organer/
eksponeringsvej)
Mut. 3; R68 Mulighed for varig
skade på helbred
Muta. 2, H341: Mistænkt for at forår-
sage genetiske defekter (evt. ekspone-
ringsvej)
Acute Tox. 2, H330: Livsfarlig ved
indånding
Score 85 0,283
Acute Tox. 2, H310 Livsfarlig ved
hudkontakt
Acute Tox. 1, H300: Livsfarlig ved
indtagelse
R26 Meget giftig ved indånding Acute Tox. 1, H330: Livsfarlig ved
indånding
Score 100 0,333
R27 Meget giftig ved hudkontakt Acute Tox. 1, H310 Livsfarlig ved
hudkontakt
R35 Alvorlig ætsningsfare Skin Corr. 1A, H314: Forårsager svæ-
re forbrændinger af huden og øjenska-
der
R39 Fare for varig alvorlig skade
på helbred
STOT SE 1, H370: Forårsager organ-
skader (evt. specifikke organer/ekspo-
neringsvej)
Carc. 1/2; R45 Kan fremkalde
kræft
Carc. 1A/B, H350 (evt. i): Kan frem-
kalde kræft (evt. eksponeringsvej)
15
Mut. 1/2; R46 Kan forårsage ar-
velige genetiske skader
Muta. 1A/B; H340: Kan forårsage ge-
netiske defekter (evt. eksponeringsvej)
T; R48 Giftig: Alvorlig sundheds-
fare ved længere tids påvirkning
(R48/23, R48/24, R48/25 eller
R48 kombineret med 23-25)
STOT RE 1, H372: Forårsager organ-
skader ved længerevarende eller gen-
tagen eksponering (evt. specifikke or-
ganer/eksponeringsvej)
R49 Kan fremkalde kræft ved
indånding
Rep. 1/2; R60 Kan skade for-
plantningsevnen
Rep. 1/2; R61 Kan skade barnet
under graviditeten
Repr. 1A/B, H360(evt. F/f og/eller
D/d): Kan skade forplantningsevnen
eller det ufødte barn (evt. specifik ef-
fekt/eksponeringsvej)
R-sætninger er produktets klassificering med risikosætninger. For at beregne belastningen divideres risi-
kopointværdien med en belastningsfaktor på 300.
Tabel 3. Formler til beregning af miljø-
effektbelastning
Betegnelse Referenceværdi Miljøeffektbelastnings-
faktor
Miljøindikatorer
1)
Korttidseffekt for fugle, LD50 mg pr.
kg legemsvægt Fa 49 1
2)
korttidseffekt for pattedyr, LD50 mg
pr. kg legemsvægt Pa 20 1
3)
korttidseffekt for fisk, LC50 mg pr. li-
ter vand FIa 0,00021 30
4)
korttidseffekt for dafnier, EC50 mg
pr. liter vand Da 0,0003 30
5)
korttidseffekt for alger, EC50 mg pr.
liter vand Aa 0,000025 3
6)
korttidseffekt for vandplanter, EC50
mg pr. liter vand VP 0,00036 3
7)
korttidseffekt for regnorme, LC50 mg
pr. kg jord Ra 3,4 2
8)
korttidseffekt for bier, mikrogram
(µg) pr. bi Ba 0,02 100
9)
langtidseffekt for fisk, NOEC mg pr.
liter vand FIk 0,000115 3
10)
langtidseffekt for dafnier, NOEC mg
pr. liter vand Dk 0,000115 3
11)
langtidseffekt for regnorme, NOEC
mg pr. kg jord Rk 0,2 2
Referenceværdierne og miljøeffektbelastningsfaktorerne ses i ovenstående tabel.
16
Miljøeffektbelastningen for de forskellige indikatorer beregnes ud fra følgende formler:
Fa = (49/LD50) x 1
Pa = (20/LD50) x 1
FIa = (0,00021/LC50) x 30
Da = (0,0003/EC50) x 30
Aa = (0,000025/EC50) x 3
VP = (0,00036/EC50) x 3
Ra = (3,4/LC50) x 2
Ba = (0,02/LC50) x 0,1 for roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde
Ba = (0,02/LC50) x 1 for bejdsemidler til andre afgrøder (korn og frø)
For langtidseffekterne inddrages stoffets nedbrydning i beregningen for såvel referenceværdier som for
de øvrige aktivstoffer på følgende måde:
For vandorganismer, fisk og dafnier (FIk og Dk) bruges halveringstiden i vand (DT50 vand):
1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/DT50) * 7), hvis ikke der findes en værdi for DT50 vand, ganges
med 1.
FIk = (0,000115/NOEC) x [(1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/DT50) * 7)] x3, hvis der findes en
halveringstid i vand.
FIk = (0,000115/NOEC) x [1] x 3, hvis der ikke findes en halveringstid i vand.
Dk = (0,000115/NOEC) x [(1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/DT50) * 7)] x3, hvis der findes en
halveringstid i vand.
Dk = (0,000115/NOEC) x [1] x 3, hvis der ikke findes en halveringstid i vand.
For regnorme (Rk) bruges halveringstiden i jord (DT50 jord):
(1-EKSP((-LN(2)/DT50) *180))/((LN(2)/DT50) *180), hvis ikke der findes en værdi for DT50 jord, gan-
ges med 1.
Rk = (0,2/NOEC) x [1-EKSP((-LN(2)/DT50) *180))/((LN(2)/DT50) *180] x 2, hvis der findes en halve-
ringstid i jord.
Rk = (0,2/NOEC) x [1] x 2, hvis der ikke findes en halveringstid i jord.
Samlet Miljøeffektbelastning = F a +P a + FI a +D a +A a + VP +R a + B a + FI k + D k + R k
Ordforklaring:
LD50: Dosis af aktivstoffet, der slår 50 pct. af dyrene ihjel.
LC50: Koncentration af aktivstoffet, der slår 50 pct. af dyrene ihjel.
EC50: Koncentration af aktivstoffet, der giver effekt på 50 pct. af organismerne.
NOEC: Koncentration, hvor der ikke ses statistisk signifikante effekter i forhold til kontrol.
DT50: Tid, det tager, indtil 50 pct. af et stof er nedbrudt.
Eksp: Eksponentialfunktionen.
LN: Den naturlige logaritme.
Tabel 4. Formler til beregning af miljøeffektbe-
lastning for bejdsemidler
Beteg-
nelse
Reference-
værdi
Miljøeffektbelastningsfaktor
(vægtning)
17
Miljøindikatorer Roefrø, kartof-
ler og blom-
sterløg og
-knolde
Andre afgrø-
der
(korn og frø)
1) korttidseffekt for fugle, LD50 mg pr. kg le-
gemsvægt
Fa 49 0,1 10
2) korttidseffekt for pattedyr, LD50 mg pr. kg
legemsvægt
Pa 20 0,1 10
3) korttidseffekt for fisk, LC50 mg pr. liter vand FIa 0,00021 1 1
4) korttidseffekt for dafnier, EC50 mg pr. liter
vand
Da 0,0003 1 1
5) korttidseffekt for alger, EC50 mg pr. liter
vand
Aa 0,000025 0,1 0,1
6) korttidseffekt for vandplanter, EC50 mg pr. li-
ter vand
VP 0,00036 0,1 0,1
7) korttidseffekt for regnorme, LC50 mg pr. kg
jord
Ra 3,4 1 1
8) korttidseffekt for bier, mikrogram pr. bi Ba 0,02 0,1 1
9) langtidseffekt for fisk, NOEC mg pr. liter
vand
FIk 0,000115 0,1 0,1
10) langtidseffekt for dafnier, NOEC mg pr. liter
vand
Dk 0,000115 0,1 0,1
11) langtidseffekt for regnorme, NOEC mg pr.
kg jord
Rk 0,2 1 1
Referenceværdierne og miljøeffektbelastningsfaktorerne ses i ovenstående tabel.
Miljøeffektbelastningen for de forskellige indikatorer beregnes ud fra følgende formler:
Fa = (49/LD50) x 0,1 for roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde
Fa = (49/LD50) x 10 for bejdsemidler til andre afgrøder (korn og frø)
Pa = (20/LD50) x 0,1 roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde
Pa = (20/LD50) x 10 for bejdsemidler til andre afgrøder (korn og frø)
FIa = (0,00021/LC50) x 1
Da = (0,0003/EC50) x 1
Aa = (0,000025/EC50) x 0,1
VP = (0,00036/EC50) x 0,1
Ra = (3,4/LC50) x 1
Ba = (0,02/LC50) x 0,1 for roefrø, kartofler og blomsterløg og -knolde
Ba = (0,02/LC50) x 1 for bejdsemidler til andre afgrøder (korn og frø)
For langtidseffekterne inddrages stoffets nedbrydning i beregningen for såvel referenceværdier som for
de øvrige aktivstoffer på følgende måde:
For vandorganismer, fisk og dafnier (FIk og Dk) bruges halveringstiden i vand (DT50 vand):
18
1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/DT50) * 7), hvis ikke der findes en værdi for DT50 vand, ganges
med 1.
FIk = (0,000115/NOEC) x [(1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/DT50) * 7)] x 0,1, hvis der findes en
halveringstid i vand.
FIk = (0,000115/NOEC) x [1] x 0,1, hvis der ikke findes en halveringstid i vand.
Dk = (0,000115/NOEC) x [(1-EKSP((-LN(2)/DT50) * 7))/((LN(2)/DT50) * 7)] x 0,1, hvis der findes en
halveringstid i vand.
Dk = (0,000115/NOEC) x [1] x 0,1, hvis der ikke findes en halveringstid i vand.
For regnorme (Rk) bruges halveringstiden i jord (DT50 jord):
(1-EKSP((-LN(2)/DT50) *180))/((LN(2)/DT50) *180), hvis ikke der findes en værdi for DT50 jord, gan-
ges med 1.
Rk = (0,2/NOEC) x [1-EKSP((-LN(2)/DT50) *180))/((LN(2)/DT50) *180] x 1, hvis der findes en halve-
ringstid i jord.
Rk = (0,2/NOEC) x [1] x 1, hvis der ikke findes en halveringstid i jord.
Tabel 5. Formler til beregning af miljøadfærdsbelastningen
Miljøadfærdsindikatorer
Beteg-
nelse
Reference-
værdi
Miljøad-
færdsbelast-
ningsfaktor
(vægtning)
Persistens: Halveringstiden i jord (DT50) i dage P 354 2,5
Bioakkumulering: Biokoncentrationsfaktoren (BCF) eller LogPow B 5100 2,5
Udvaskning til grundvand: SCI-GROW indeks U 10,91 20
Samlet miljøadfærdsbelastning = P+B+U
P = (DT50/354) x 2,5
B = (BCF/5100) x 2,5
Hvis der ikke findes en BCF-værdi i PPDB-databasen, beregnes den på grundlag af LogPow ud fra føl-
gende formler:
Log BCF = 0,85 x logPow -0,7, hvis logPow er under 6 og
Log BCF = -0,2 x logPow^2 + 2,74 x logPow - 4,72, hvis logPow er over 6.
Den beregnede BCF anvendes derefter i formlen til beregning af B.
U: SCI-GROW indeks beregnes ud fra følgende formler.
For aktivstoffer (herefter kaldet as):
Uas=10^(-2,24+(0,61*(LOG(DT50-5)*(4-LOG(Koc+5)))))*0,89, hvis DT50 > 6 dage
Uas=10^(-2,24)*0,89, hvis DT50 < 6 dage
For nedbrydningsprodukter kaldet Met 1, Met 2 osv.:
UMet 1=10^(-2,24+(0,61*(LOG(DT50Met1-5)*(4-LOG(KocMet1+5)))))* FFMet1*0,89, hvis DT50 > 6
dage
UMet 1=10^(-2,24)*0,89*FFMet1, hvis DT50 < 6 dage
Værdierne for aktivstoffet og metabolitter lægges sammen, hvorefter summen normaliseres ved at divi-
dere med 10,91 og ganges med miljøadfærdsbelastningensfaktoren 20.
Det vil sige:
19
U= [(Uas + UMet 1+ UMet 2…)/10,91] x 20
Ordforklaring
DT50: Tid, det tager, indtil 50 pct. af et aktivstof er nedbrudt.
BCF: Biokoncentrationsfaktor – mål for aktivstoffers opkoncentrering i organismer – fastsat ud fra for-
søg med fisk.
Log: Titalslogaritmen.
Pow: Fordelingskoefficient mellem octanol og vand, hvilket er et mål for aktivstoffers fedtopløselighed.
SCI-GROW indeks: Screening Concentration In GROund Water, hvilket er et mål for aktivstoffers rela-
tive udvaskning til grundvand.
Koc: Mål for aktivstoffers binding til jord.
Met 1: Nedbrydningsprodukt i jord.
FFMet 1: Den procentdel af et aktivstof, som omdannes til nedbrydningsproduktet (Met 1) ved nedbryd-
ning i jord.«
20
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift ved eksport
2.2. Afskaffelse af banderoler på spiritus
2.3. Ændring af lov om afgift af skadesforsikringer
2.3.1. Præcisering af at vejhjælpsabonnementer er omfattet af afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer
2.3.2. Indførelse af oplysningspligt for agenter/formidlere
2.4. Lønsumsafgift for selvstændige momsgrupper
2.5. Ændring af momsloven
2.5.1. Bevilling til virksomheder til at attestere fakturaer ved udførsel af varer til tredjelande (tax free systemet)
2.5.2. Afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og afgifts-
oplag
2.6. Adgang til løssalg af groftskåret røgtobak
2.7. Genetablering af sanktionsmulighed for kørsel uden betaling af vejafgift
2.8. Gennemførelse af administrative lettelser i reglerne om gasmåling hos kogekunder - mulighed for bygasselskaber
for at opgøre afgifter af bygas indirekte for visse kogekunder
2.9. Elektricitet til belysning
2.10. Nemmere adgang til afgiftsgodtgørelse ved eksport af biocider
2.11. Etapevis ikrafttrædelse af målergrænse for NOx-afgift
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til godtgørelse af afgift ved eksport
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Afskaffelse af banderoler på spiritus
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Ændring af lov om afgift af skadesforsikringer
3.3.1. Præcisering af, at vejhjælpsabonnementer er omfattet af afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer
3.3.1.1. Gældende ret
3.3.1.2. Lovforslaget
3.3.2. Indførelse af oplysningspligt for agenter/formidlere
3.3.2.1. Gældende ret
3.3.2.2. Lovforslaget
3.4. Lønsumsafgift for selvstændige momsgrupper
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
3.5. Ændring af momsloven
3.5.1. Bevilling til virksomheder til at give momsrefusion ved udførsel af varer til tredjelande (tax free systemet)
3.5.1.1. Gældende ret
3.5.1.2. Lovforslaget
3.5.2. Afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og afgifts-
oplag
3.5.2.1. Gældende ret
3.5.1.2. Lovforslaget
3.6. Adgang til løssalg af groftskåret røgtobak
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
3.7. Genetablering af sanktionsmulighed for kørsel uden betaling af vejafgift
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Lovforslaget
3.8. Indirekte opgørelse af afgifter af bygas
21
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Lovforslaget
3.9. Elektricitet til belysning
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Lovforslaget
3.10. Nemmere adgang til afgiftsgodtgørelse ved eksport af biocider
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Lovforslaget
3.11. Etapevis ikrafttrædelse af målergrænse for NOx-afgift
3.11.1. Gældende ret
3.11.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
5. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Administrative konsekvenser for borgerne
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med dette forslag foreslås ændringer af en række afgifts-
love m.v.
Som en del af regeringsgrundlaget ønsker regeringen at
understøtte danske virksomheders konkurrenceevne og
vækst- og udviklingsmuligheder. Formålet med forslaget er
at forenkle og ændre en række love for bl.a. at fjerne unød-
vendige barrierer og administrative byrder for erhvervslivet
og derigennem sikre bedre vilkår for udvikling og vækst i
virksomhederne. Enkelte øvrige elementer i forslaget har til
formål at præcisere den nuværende lovgivning.
Det foreslås at forenkle registrerede varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift ved eksport af afgiftspligtige
varer. Dermed forenkles varemodtagernes afregning af
punktafgift ved eksport.
Det foreslås endvidere at justere bekæmpelsesmiddelaf-
giftsloven, så virksomheder, der eksporterer biocider, kan få
afgiften godtgjort på et beregnet grundlag, såfremt afgiftens
størrelse eller afgiftsgrundlaget ikke er kendt, fordi afgiften
er erlagt i tidligere omsætningsled.
Derudover foreslås det at afskaffe banderolerne på spiri-
tus, hvilket vil være en stor administrativ lettelse for de be-
rørte virksomheder.
Det foreslås, at der indsættes en værnsregel mod, at finan-
sielle virksomheder flytter f.eks. it-opgaver til særligt opret-
tede momsgrupper, for at opnå lavere lønsumsafgiftsbeta-
ling. Forslaget betyder, at sådanne momsgrupper skal betale
lønsumsafgift med den sats, som gælder for den finansielle
sektor, for den del af gruppens lønsum, der bruges i forbin-
delse med levering af ydelser til virksomheder inden for den
finansielle sektor.
Endvidere foreslås det at tilpasse momsloven således, at
levering af varer fra lande uden for EU, der henhører under
en toldoplagsprocedure eller under en anden lignende ord-
ning, fritages for moms. En tilsvarende momsfritagelse fore-
slås indført for varer på særlige afgiftsoplag.
Forslaget vedrørende bygas betyder, at der for fremtiden
bliver mulighed for helt at undgå aflæsninger af de enkelte
gasmålere i de omfattede boliger. Såfremt denne mulighed
anvendes, vil det medføre lettelser både for bygasselskaber
og kogekunder (private forbrugere af bygas til gaskomfurer
og lignende i boliger).
For at lette administrative byrder for eksempelvis vandpi-
becafeer foreslås det, at vandpibetobak undtages fra forbud-
det mod løssalg af røgtobak, for så vidt angår salg af portio-
ner til brug på salgsstedet.
Endvidere foreslås det at justere lov om afgift af skade-
sforsikringer, for så vidt angår hvilke vejhjælpsabonnemen-
ter, der er omfattet af loven, samt at indføre en oplysnings-
pligt for agenter og formidlere. Ændringerne af lov om af-
gift af skadesforsikringer sikrer ligebehandling af udbyderne
af vejhjælpsabonnementer samt giver SKAT mulighed for at
anmode forsikringsformidlere om oplysninger, selv om de
ikke optræder som fiskale repræsentanter.
Der foreslås endvidere en tydelig hjemmel i momsloven,
så virksomheder kan få bevilling til at attestere fakturaer på
vegne af SKAT ved udførsel af varer til tredjelande i forbin-
delse med turistsalg, samt at ændre elafgiftsloven i overens-
stemmelse med energibeskatningsdirektivet.
Desuden foreslås en etapevis ikrafttrædelse af en nedsæt-
telse af NOx-afgiftslovens målergrænse fra 30 MW til 10
MW effekt for stempelmotorer og turbiner. Dermed sikres
parallelitet mellem afgiftsregler og miljøregler om måling af
NOx-udledninger.
Endelig foreslås en række mindre justeringer og rettelser i
forskellige afgiftslove m.v., herunder en justering af over-
skudsvarmeafgiften af overskudsvarme fra biogas.
22
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til
godtgørelse af afgift ved eksport
Formålet med denne del af forslaget er at forenkle vare-
modtageres afregning af punktafgift i forbindelse med eks-
port af punktafgiftspligtige varer. Med forslaget vil vare-
modtagere på deres afgiftsangivelse selv kunne angive den
samlede afgift på varer, som eksporteres til udlandet inden
for den pågældende afgiftsperiode. Forslaget vil være en
forenkling af varemodtagernes administration, idet vare-
modtagere i dag skal indsende en anmodning om godtgørel-
se til told- og skatteforvaltningen.
2.2. Afskaffelse af banderoler på spiritus
Banderoleordningen medfører administrative omkostnin-
ger for virksomheder i form af f.eks. udpakning, banderole-
ring og fornyet emballering og udarbejdelse af banderole-
regnskab.
De praktiske udfordringer med banderolering af spiritus-
holdige produkter er bl.a., at det for en række produkters
vedkommende i dag ikke er muligt maskinelt at påsætte
banderoler, da de produceres med for stor hastighed til, at
maskinel påsætning kan ske. Dette er blandt andet tilfældet
ved spiritusbaserede RTD-produkter (Ready-To-Drink pro-
dukter som alkoholsodavand), som hældes på dåse. Her sker
banderoleringen manuelt, hvilket både er omkostningsfuldt
og tidskrævende for de pågældende virksomheder.
De administrative og praktiske udfordringer med den nu-
værende banderoleringsordning bliver yderligere fremhævet
af, at kosttilskudsprodukter, som indeholder alkohol, er på-
lagt spiritusafgift og derfor tilsvarende undergivet bandero-
leringskravet.
Banderolen har i dag ingen betydning for afregning af spi-
ritusafgiften, og der er således ingen direkte sammenhæng
mellem afgiftsbetalingen og banderoleringen.
Ved at ophæve banderoleringen på spiritus vil virksomhe-
derne således spare omkostninger til banderolering både til
trykning og efterfølgende påsætning af banderolerne samt til
at føre banderoleregnskab.
2.3. Ændring af lov om afgift af skadesforsikringer
2.3.1. Præcisering af at vejhjælpsabonnementer er omfattet
af afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer
Skatterådet har i en afgørelse fra 27. august 2013 afgjort,
at vejhjælpsabonnementer, som dækker autohjælp ved ulyk-
ker samt anden assistance på biler, og som leveres af en
virksomhed, der ikke er et forsikringsselskab, falder uden
for lov om afgift af skadesforsikringer. Det betyder, at udby-
dere af disse vejhjælpsydelser, som ikke er egentlige forsik-
ringsselskaber, og som er undtaget fra reglerne i lov om fi-
nansiel virksomhed, ikke skal betale afgift efter lov om af-
gift af skadesforsikringer.
EU-domstolen har fastslået, at vejhjælp er et udtryk for
forsikringsvirksomhed, også når det udføres af virksomhe-
der, der ikke er forsikringsselskaber. Vejhjælpsabonnemen-
ter er derfor fritaget fra moms på linje med andre forsik-
ringsydelser. Disse assistanceydelser er i overensstemmelse
med de EU-retlige definitioner på forsikringsområdet defi-
neret som skadesforsikring i bilag 7 til lov om finansiel virk-
somhed.
Skatterådets afgørelse medfører en forskelsbehandling til
fordel for virksomheder, som udbyder vejhjælp, men som
ikke skal betale afgift, fordi de ikke er forsikringsselskaber
omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Formålet med forslaget er således at udligne den nuværen-
de konkurrenceforvridning ved at præcisere, at alle udbyde-
re af vejhjælpsabonnementer er omfattet af lov om afgift af
skadesforsikringer for så vidt angår denne virksomhed.
2.3.2. Indførelse af oplysningspligt for agenter/formidlere
De praktiske erfaringer på området for skadesforsikrings-
afgift har vist, at forsikringer i dag ofte administreres og for-
midles af agenter eller mæglere, herunder forekommer det,
at forsikringspræmier opkræves af forsikringsagenter eller
forsikringsformidlere, og at disse i nogle tilfælde kan op-
kræve forsikringspræmierne hos forsikringskunderne i eget
navn.
Der er i de eksisterende regler for kontrol med forsikrings-
virksomheder ikke taget højde for den beskrevne praksis.
Baggrunden for den foreslåede ændring er således at give
SKAT en mulighed for at anmode forsikringsformidlere om
oplysninger til brug for kontrolarbejdet også i tilfælde, hvor
disse ikke optræder som fiskale repræsentanter.
2.4. Lønsumsafgift for selvstændige momsgrupper
Momsloven indeholder en særlig bestemmelse om, at der
kan dannes selvstændige grupper, som momsfrit kan levere
ydelser til deres medlemmer, hvis disse medlemmer er
momsfri virksomheder, og de alene fordeler omkostningerne
forbundet med levering af ydelsen. Formålet med bestem-
melsen er at fjerne et incitament til, at momsfritagne virk-
somheder uden fradragsret for købsmoms udfører ydelser
internt i virksomheden frem for at købe dem ”ude i byen”.
Der er som oftest tale om administrative opgaver, it-opgaver
og lignende.
Flere anmodninger om bindende svar i Skatterådet viser
nu, at virksomheder inden for den finansielle sektor over-
vejer at bruge denne mulighed i momsloven til at udskille
administrative ydelser m.v. og lægge dem over i en sådan
momsfri gruppe. Rent momsmæssigt er dette ikke noget
problem. For så vidt angår lønsumsafgiften er det imidlertid
sådan, at afgiftssatsen som hovedregel er på 4, 12. pct. Dog
er satsen for finansielle virksomheder 11,4 pct. (stigende
gradvist til 15,3 pct. i 2021), og f.eks. foreninger har en af-
giftssats på 6,37 pct. En momsgruppe, der leverer admini-
strative ydelser m.v., vil ikke være en finansiel virksomhed
som sådan og vil derfor ikke blive omfattet af den højere
sats gældende for finansielle virksomheder. I stedet vil grup-
pen blive anset som f.eks. en forening og dermed være om-
fattet af en lavere afgiftssats.
23
Det foreslås, at en selvstændig gruppe, der er momsfrita-
get efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, og som leverer
momsfri ydelser til virksomheder inden for den finansielle
sektor, for denne del af gruppens virksomhed skal opgøre og
betale lønsumsafgift efter de regler, dvs. med det afgifts-
grundlag og den afgiftssats, som gælder for virksomheder
inden for den finansielle sektor. Hermed kan finansielle
virksomheder stadig danne grupper til momsfri levering af
en række administrative ydelser, it-ydelser m.v., men den
betalte lønsumsafgift af disse ydelser vil ikke være lavere,
end hvis ydelserne blev udført internt i den finansielle virk-
somhed.
Hvis en selvstændig momsgruppe har medlemmer uden
for den finansielle sektor, vil betalingen af gruppens løn-
sumsafgift være uændret i forhold til i dag, for så vidt angår
lønsum medgået til levering af ydelser til disse medlemmer.
2.5. Ændring af momsloven
2.5.1. Bevilling til virksomheder til at attestere fakturaer ved
udførsel af varer til tredjelande (tax free systemet)
SKAT giver i dag tilladelse til private virksomheder, her-
under lufthavne, til at foretage attestation på SKATs vegne
af fakturaer. Attestationen er en betingelse for, at turister bo-
siddende i lande uden for EU kan få momsrefusion for deres
indkøb under deres ophold i Danmark. Refusionen sker i
nogle tilfælde i forbindelse med udrejse ved stempling af
fakturaen. I andre tilfælde sker refusionen, når forretningen
modtager den attesterede faktura fra turisten.
Med nærværende ændring af momsloven foreslås nu ind-
ført en hjemmel i momsloven, der præciserer og tydeliggør
ovennævnte bevillingsordning direkte i loven, hvormed der
skabes gennemsigtighed om ordningen.
2.5.2. Afgiftsfritagelse af varer henhørende under
toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og
afgiftsoplag
EU-domstolen har med sin dom i sag C-165/11, Profitube
spol. S r.o., fastslået, at salg af varer, der ligger på toldoplag,
er momspligtige, uanset at varerne ikke er EU-varer, med-
mindre medlemsstaterne har gjort brug af en særlig mulig-
hed for at momsfritage sådanne salg. Hvis dette ikke er til-
fældet, vil der ved et salg af varer fra lande uden for EU op-
lagt på et toldoplag opstå pligt til at betale salgsmoms, selv
om pligten til at betale importmoms endnu ikke er opstået.
Formålet med denne lovændring er – på baggrund af
ovennævnte EU-domspraksis – at tilpasse momsloven såle-
des, at varer fra lande uden for EU, der ved videresalg er be-
stemt til eller befinder sig på et toldoplag eller er underlagt
en anden lignende ordning, fritages for moms. En tilsvaren-
de bestemmelse foreslås i overensstemmelse med forarbej-
derne til momslovens bestemmelser om afgiftsoplag indført
for EU-varer på særlige afgiftsoplag.
2.6. Adgang til løssalg af groftskåret røgtobak
Vandpibetobak beskattes som røgtobak, og det er derfor
ikke tilladt at sælge det i løs vægt. Dette sker imidlertid i
praksis på vandpibecaféer. Da groftskåret røgtobak typisk
pakkes i halv-kilopakker, skal disse pakkes om til portions-
pakker, som så skal påsættes stempelmærker for at være i
overensstemmelse med gældende ret.
Idet en sådan ompakning med påsætning af stempelmær-
ker er administrativt byrdefuld, foreslås det derfor, at groft-
skåret røgtobak undtages fra forbuddet mod løssalg af røgto-
bak, for så vidt angår salg af portioner til brug på salgsste-
det.
2.7. Genetablering af sanktionsmulighed for kørsel uden
betaling af vejafgift
Med virkning fra 1. oktober 2008 blev betalingen af vej-
benyttelsesafgift digitaliseret. Papirbeviset blev afskaffet og
erstattet af en fælles central registrering af betalt afgift.
Samtidig afskaffedes straffebestemmelsen for manglende
papirbevis, uden at der blev indført en ny straffebestemmel-
se for kørsel uden betaling af vejafgift. Den bortfaldne sank-
tionsmulighed i lov om afgift af vejbenyttelse genetableres
med dette lovforslag, og SKAT får mulighed for at afgøre
bødesager.
2.8. Gennemførelse af administrative lettelser i reglerne om
gasmåling hos kogekunder - mulighed for bygasselskaber
for at opgøre afgifter af bygas indirekte for visse
kogekunder
Med forslaget vedrørende bygas fjernes en afgiftsmæssig
barriere for, at der kan opnås administrative forenklinger
m.v. i forbindelse med, at bygas til kogebrug i boliger afreg-
nes efter fast takst.
Bygasselskaber er pligtige til at lade sig registrere og op-
kræve afgifter af leverancer af bygas efter afgiftslovgivnin-
gen. Med forslaget åbnes mulighed for, at bygasselskaber
kan foretage indirekte opgørelse - uden individuelle gasmå-
linger, som det er tilfældet i dag - af afgifter af bygas til ko-
gebrug i boliger, når gassen afregnes efter fast takst.
Forslaget skal ses i sammenhæng med kommende nye
regler på Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område,
som giver mulighed for afregning af gas til kogebrug i bo-
ligenheder til fast takst. Fast takst indebærer, at der i forhold
til afregning for gasforbruget ikke skal foretages individuel-
le målinger af gasforbruget i boligen, men at der som hidtil
normalt skal være opsat gasmåler i boligen som følge af reg-
ler på Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område. I
den situation vil prisen uden afgifter for gassen ikke være
fastsat på grundlag af aflæsning af gasmåleren hos de enkel-
te forbrugere. Fast takst kan kun omfatte gas til almindeligt
privat kogebrug i boligen og dermed ikke gas til opvarm-
ning af boligen eller til andre formål. Forbrugeren skal være
indforstået med, at der afregnes efter fast takst, ellers afreg-
nes efter målt gasforbrug ligesom i dag.
Forslaget vedrørende bygas sammenholdt med nævnte
kommende regler på Klima-, Energi- og Bygningsministeri-
ets område betyder således, at der bliver mulighed for helt at
undgå aflæsninger af de enkelte gasmålere i de omfattede
boliger.
24
Forslaget bidrager til, at der kan opnås administrative for-
enklinger og lettelser for bygasselskaberne, som også vil
komme gasforbrugerne til gode. Bygasselskaber opererer ef-
ter et økonomisk hvile-i-sig-selv princip. Derfor vil admini-
strative forenklinger i bygasselskaber, som skyldes, at aflæs-
ninger af gasmålere i boligenheder undgås, komme forbru-
gerne til gode i form af lavere gaspriser.
2.9. Elektricitet til belysning
Elektricitet til belysning anses i dag som forbrugt af den,
der forbruger belysningen. Elafgiftsloven foreslås præciseret
således, at elektricitet til belysning fremover anses som for-
brugt af den, der direkte forbruger elektriciteten. Præciserin-
gen sikrer, at bestemmelsen får en direktivkonform ordlyd.
For fortsat at imødegå, at husholdninger, ikke-momsregi-
strerede virksomheder og liberale erhverv, der som udgangs-
punkt skal betale afgift af elektricitet til belysning, kan udli-
citere belysningsopgaven til en godtgørelsesberettigede be-
lysningsvirksomhed og derved opnå lavere pris på elektrici-
tet til belysning, indsættes der endvidere en særregel for
virksomheder, der leverer belysning. I særreglen begrænses
belysningsvirksomheders adgang til godtgørelse af elafgift
af elektricitet.
2.10. Nemmere adgang til afgiftsgodtgørelse ved eksport af
biocider
I juli 2013 blev en større omlægning af bekæmpelsesmid-
delafgiftsloven sat i kraft. Omlægningen betød bl.a., at af-
giftsgrundlaget for biocider blev ændret fra højeste detail-
pris til engrosprisen.
Før omlægningen blev afgiftens størrelse ved eksport be-
regnet ved hjælp af prismærker på varen. Omlægningen af
afgiften medførte, at de hidtil anvendte prismærker på bio-
cidmidler forsvandt, således at afgiftens størrelse ikke læn-
gere kan beregnes ud fra prismærkeværdien.
Med den foreslåede ændring vil afgift af eksporterede bio-
cidmidler for fremtiden kunne godtgøres på et beregnet
grundlag.
Formålet med lovændringen er at fjerne barrierer for, at
virksomhederne ved eksport i senere omsætningsled kan få
afgiften tilbagebetalt, når virksomhederne kan dokumentere,
at afgiften er betalt, men ikke dokumentere afgiftens størrel-
se.
2.11. Etapevis ikrafttrædelse af målergrænse for NOx-afgift
Forslaget indebærer, at der sker etapevis ikrafttrædelse af
en vedtaget nedsættelse af NOx-afgiftslovens målergrænse
fra 30 MW til 10 MW i anlægseffekt for stationære stempel-
motorer og turbiner.
Efter lov om afgift af kvælstofoxider (NOx-afgiftsloven)
skal der som udgangspunkt ske måling af udledning af NO2-
ækvivalenter til luften ved forbrænding i stationære anlæg,
herunder offshore-anlæg i Nordsøen. Der gælder dog undta-
gelser til kravet om måling. Der er således ikke krav om
måling for stempelmotorer og turbiner med en anlægseffekt
på 30 MW eller derunder (målergrænsen).
Ved en ændring af NOx-afgiftsloven er målergrænsen for
disse stempelmotorer og turbiner nedsat fra 30 MW til 10
MW. Ændringen er ikke trådt i kraft.
I forbindelse med ændringen var det forventningen, at der
på Miljøstyrelsens område ville blive indført den samme
målergrænse for disse stempelmotorer og turbiner. Det var
desuden hensigten, at der skulle være tidsmæssig parallelitet
mellem Skatteministeriets nye målerregler og Miljøstyrel-
sens forventede nye målerregler på området. På den bag-
grund bemyndigedes skatteministeren til at fastsætte tids-
punktet for ikrafttrædelse af ændringen af NOx-afgiftsloven.
Ifølge bemyndigelsen til skatteministeren skal ikrafttræ-
delsen ske samlet, dvs. på en bestemt dato.
Miljøstyrelsens nye regler på området er imidlertid blevet
fastsat med ikrafttrædelse for forskellige anlæg på forskelli-
ge datoer frem mod år 2021 (etapevis ikrafttrædelse).
Med forslaget om etapevis ikrafttrædelse af den vedtagne
målergrænse i NOx-afgiftsloven tilsigtes, at ikrafttrædelsen
så vidt muligt sker tidsmæssigt parallelt med gennemførel-
sen af Miljøstyrelsens tilsvarende nye målerregler på områ-
det.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Forenkling af registrerede varemodtageres adgang til
godtgørelse af afgift ved eksport
3.1.1. Gældende ret
Punktafgiftspligtige varer pålægges punktafgift på tids-
punktet for varens fremstilling, herunder indvinding, indfør-
sel eller modtagelse i Danmark. De enkelte punktafgiftslove
indeholder en angivelse af de varer eller vareområder, der
skal betales afgift af.
I størstedelen af punktafgiftslovene findes der en række
fælles bestemmelser for situationer, hvor afgiftspligtige va-
rer leveres uden afgift, fritages for afgift, eller hvor afgiften
kan godtgøres.
For de fleste afgifters vedkommende kan virksomhederne
få godtgjort afgiften af de varer, der er betalt afgift af, og
som efterfølgende leveres til udlandet. Virksomheden skal i
forbindelse med eksporten kunne fremlægge dokumentation
for, at der er betalt afgift af varerne, hvorefter SKAT godt-
gør den del af den betalte afgift, som vedrører de eksportere-
de varer.
Virksomheder, som skal betale punktafgifter, skal regi-
streres hos SKAT. I mange punktafgiftslove findes to for-
mer for registreringer: virksomheder, der fremstiller varer,
er registreret som oplagshavere, mens virksomheder, der im-
porterer varer, er registreret som varemodtagere.
Hvis virksomheden er registreret som oplagshaver, kan
denne modtage og oplægge punktafgiftspligtige varer samt
udlevere punktafgiftspligtige varer til andre oplagshavere,
uden at varen betragtes som overgået til forbrug, hvilket el-
25
lers udløser pligten til at svare afgift efter den for varen rele-
vante punktafgiftslov.
Hvis virksomheden derimod er importør af varer og derfor
registreret som varemodtager, kan virksomheden modtage
afgiftspligtige varer uden krav om forhåndsanmeldelse af
varetransporten til SKAT, og uden at der skal betales afgift i
forbindelse med varemodtagelsen. Angivelse og indbetaling
af punktafgiften skal i stedet ske efter udløbet af hver af-
giftsperiode efter reglerne i opkrævningsloven.
Forskellen på at være registreret som oplagshaver og som
varemodtager er, at oplagshavere i dag beskattes, når vare-
rne udleveres fra virksomheden. Det vil sige, at varerne for
virksomheder, der er registeret som oplagshavere, først lig-
ger afgiftsfrit på lageret, mens virksomheder, der er registe-
ret som varemodtagere, allerede betaler afgift ved importen
og således har et beskattet lager. Forskellen betyder, at virk-
somheder, som er registreret som varemodtagere, i forbin-
delse med eksport af varen må anmode SKAT om at få
godtgjort en del af afgiften, i modsætning til virksomheder
der er registreret som oplagshavere.
Der findes både varer, som er pålagt en harmoniseret
punktafgift, varer pålagt en national punktafgift og varer der
er pålagt begge dele. Alle punktafgiftslove er i hovedtræk
bygget op på samme måde, men på nogle områder er de har-
moniserede punktafgiftspligtige varer underlagt anderledes
procedurer og regler end varer, der er pålagt en national af-
gift. Dette skyldes, at harmoniserede punktafgiftspligtige va-
rer bevæger sig under afgiftssuspensationsordningen. Af-
giftssuspensationsordningen er fastlagt i cirkulationsdirekti-
vet (direktiv 2008/118 EF), der fastlægger de generelle ram-
mer for punktafgifter. Afgiften på harmoniserede punktaf-
giftspligtige varer forfalder først til betaling, når varerne for-
lader ordningen. Varerne kan derfor, under nærmere fastsat-
te procedurer, flyttes inden for fællesskabets område, uden
afgiften forfalder til betaling i de lande varerne bevæger sig
igennem.
3.1.2. Lovforslaget
Forslaget medfører, at varemodtagerne får mulighed for,
frem for at søge SKAT om godtgørelse, at angive afgiftsbe-
løbet for de afgiftspligtige varer, der leveres til udlandet.
Varemodtageren skal angive afgiftsbeløbet i en rubrik på af-
giftsangivelsen efter udløbet af hver afgiftsperiode. Nettobe-
løbet, dvs. det afgiftspligtige beløb fratrukket den afgift af
varer, som eksporteres til udlandet, oplyses således til
SKAT. En efterfølgende opkrævning eller udbetaling fra
SKAT vil ske gennem varemodtagerens skattekonto. For så
vidt angår procedurer for eksport og dokumentation i forbin-
delse med levering af varerne til udlandet fastholdes de nu-
værende regler, dvs. at for harmoniserede punktafgiftspligti-
ge varer, der leveres til et andet EU-land, må varemodtagere
først angive godtgørelsen, når der er den fornødne doku-
mentation for, at afgiften er betalt i modtagerlandet. Forsla-
get forenkler udelukkende varemodtagerenes administrative
adgang til godtgørelse, hvorfor forslaget også er i overens-
stemmelse med cirkulationsdirektivet.
3.2. Afskaffelse af banderoler på spiritus
3.2.1. Gældende ret
Før en virksomhed udleverer spiritusbaserede varer til for-
brug her i landet, skal varerne være tappet på beholdere og
forsynet med en banderole og en etiket. Det er således for-
budt som forhandler, udskænker eller udleverer af spiritus,
der ikke er autoriseret efter spiritusafgiftsloven, at modtage
eller udlevere spiritus i flasker eller andre beholdere, der ik-
ke er banderoleret.
Banderolerne købes af virksomhederne via SKAT, der
fremstiller papirbanderoler til spiritus, hvor bl.a. virksomhe-
dens cvr-nummer vil fremgå af banderolen.
Banderolering af spiritus er et nationalt anliggende, og
kun ca. halvdelen af EU-landene banderolerer spiritus.
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at kravet om banderolering af spiritusbasere-
de varer ophæves. Hermed vil retstilstanden blive den sam-
me for spiritusbaserede varer som for vin, hvor banderole-
ringen i 2001 blev ophævet. Med gennemførelsen af forsla-
get vil virksomheder således ikke længere skulle bruge tid
på at indkøbe banderoler, at påføre banderoler på spiritusba-
serede produkter, inden de udleveres til forbrug, og at føre
regnskab med indkøb og påsætning af banderoler på spiri-
tusholdige produkter.
3.3. Ændring af lov om afgift af skadesforsikringer
3.3.1. Præcisering af at vejhjælpsabonnementer er omfattet
af afgift efter lov om afgift af skadesforsikringer
3.3.1.1. Gældende ret
Lov om afgift af skadesforsikringer (skadesforsikringsaf-
giftsloven) trådte i kraft den 1. januar 2013 og erstattede
stempelafgiftsloven. Af lov om afgift af skadesforsikringer
følger, at der skal betales en afgift på 1,1 pct. af præmier på
skadesforsikringer. Skadesforsikringsafgiften opgøres og
beregnes på grundlag af de forsikringspræmier, som den af-
giftspligtige virksomhed har opkrævet i afgiftsperioden, som
er kalendermåneden.
Det fremgår af loven, at skadesforsikring skal forstås i
overensstemmelse med kategorien af skadesforsikringer ef-
ter lov om finansiel virksomhed. Efter sidstnævnte lov hører
assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under
befordring, under definitionen af skadesforsikringer. Lov
om finansiel virksomhed finder imidlertid ikke anvendelse
på virksomheder, der ikke er forsikringsvirksomheder, men
som yder vejhjælp.
Vejhjælpsforsikringer udbydes i dag ikke kun af forsik-
ringsselskaber, men bl.a. også af bilforhandlere og auto-
værksteder, hvor vejhjælpsforsikringen indgår som en del af
en samlet servicepakke på bilen eller som en (evt. gratis)
ydelse i forbindelse med købet af en bil. Forsikringen opgø-
res i disse tilfælde ikke altid som en egentlig forsikringspræ-
mie, der direkte opkræves hos bilejeren, men vil evt. på an-
den vis være overvæltet på kunden, f.eks. i prisen på en an-
den hovedydelse, som kunden køber.
26
Fælles for udbyderne af vejhjælpsforsikringer er imidler-
tid, at disse typisk ikke selv står for driften af den egentlige
– faktiske – vejhjælp. Vejhjælpsforsikringsudbyderne, f.eks.
en bilimportør, erhverver i stedet den faktiske vejhælp gen-
nem underliggende vejhjælpsabonnementer hos et vej-
hjælpsselskab, der via vejhjælpsforsikringsudbydernes ser-
vicepakker eller vejhjælpsforsikringer i sidste ende bliver
udbudt til den endelige bilejer.
3.3.1.2. Lovforslaget
Med forslaget præciseres lov om afgift af skadesforsikrin-
ger således, at det fremover klart fremgår af loven, at der
skal betales afgift af vejhjælpsabonnementer, uanset hvem
udbyderen af vejhjælpsabonnementet er.
3.3.2. Indførelse af oplysningspligt for agenter/formidlere
3.3.2.1. Gældende ret
SKAT kan efter de gældende regler i lov om afgift af ska-
desforsikringer anmode virksomheder om at oplyse om de-
res køb af forsikringer, hvor præmien er afgiftspligtig efter
loven. Oplysningerne vil kunne anvendes til SKATs arbejde
med kontrol af afgiften. De nuværende bestemmelser i lov
om afgift af skadesforsikringer er på dette punkt i overens-
stemmelse med kontrolbestemmelser i andre afgiftslove.
Forsikringsagenter og -formidlere er i dag ikke omfattet af
reglen, idet de normalt ikke er købere af forsikringer. Dog
vil en formidler, der også fungerer som dansk repræsentant
for et udenlandsk forsikringsselskab efter lovens regler her-
om, være omfattet af lovens almindelige kontrolbestemmel-
ser om adgang til regnskabsmateriale m.v. vedrørende de
pågældende forsikringer.
Forsikringsagenter og mæglere m.v. er i dag omfattet af
en særskilt regulering fastsat i lov om forsikringsformidling,
som blandt andet indeholder definitioner af, hvem der anses
for forsikringsformidlere.
3.3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der indsættes en særskilt oplysningspligt
for forsikringsagenter og forsikringsformidlere, hvorefter
disse efter anmodning skal meddele SKAT oplysninger om
forsikringer, som de har deltaget i formidlingen af, og som
er afgiftspligtige efter lov om afgift af skadesforsikringer.
Oplysningerne kan f.eks. bestå i kopi af aftaler mellem
parterne i forsikringsforhold, policer, præmieopkrævninger
og lignende.
3.4. Lønsumsafgift for selvstændige momsgrupper
3.4.1. Gældende ret
Momsfri virksomheder – f.eks. finansielle virksomheder
og persontransportvirksomheder – betaler ikke moms af de-
res ydelser og har heller ikke fradragsret for moms af deres
indkøb. Derfor er der et incitament til at udføre flest mulige
opgaver internt i virksomheden i stedet for at indkøbe ydel-
serne med moms, som ikke kan fradrages. Specielt admini-
strative opgaver og it-opgaver, som virksomheder af samme
type bruger, er ofte ret ensartede, og det kan mindske om-
kostningerne at samle opgaveløsningen ét sted. Store virk-
somheder kan i højere grad end mindre virksomheder om-
kostningseffektivt lave alle opgaver internt, men selv i store
virksomheder kan det være besparende at få udført visse op-
gaver af andre.
Ved momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, er dette incitament
til at udføre opgaver internt fjernet. Efter bestemmelsen kan
en selvstændig gruppe levere normalt momspligtige ydelser
momsfrit til dens medlemmer, så længe der er tale om ren
omkostningsdækket virksomhed, medlemmerne betaler hver
deres del af omkostningerne, og fritagelsen ikke er konkur-
renceforvridende. Det er endvidere en betingelse, at ydelser-
ne er direkte nødvendige for medlemmernes momsfri virk-
somhed (f.eks. den finansielle virksomhed).
En sådan momsfri gruppe kan godt samtidig udføre og le-
vere ydelser til medlemmernes momspligtige aktiviteter,
men da gælder momsfritagelsen ikke, og leveringerne er
momspligtige.
Leverer en momsfri gruppe derudover også ydelser, der i
sig selv er momsfri - f.eks. finansielle ydelser - er der ikke
noget i momslovens regler, der hindrer dette, og leverancer-
ne er i sagens natur momsfri.
Virksomheder inden for den finansielle sektor skal betale
11,4 pct. i afgift af den lønsum, der anvendes på alle ydel-
ser, der medgår til de finansielle ydelser, herunder admini-
strative ydelser, it-ydelser m.v. Afgiftssatsen stiger gradvist
til 15,3 pct. i 2021. Organisationer, fonde, foreninger, loger
m.v. skal kun betale 6,37 pct. af lønsummen i afgift, hvis de
ikke f.eks. er en finansiel virksomhed, der er omfattet af den
højere sats.
Udføres f.eks. administrative opgaver såsom bogholderi,
personaleadministration m.v. internt i en finansiel virksom-
hed, vil lønsummen blive belastet med den højere afgifts-
sats. Flyttes disse opgaver ud til en selvstændig momsfri
gruppe, vil denne gruppe skulle betale lønsumsafgift med
den lavere sats.
Hvis gruppen hovedsagelig udfører ydelser, der i sig selv
må karakteriseres som finansielle ydelser såsom långivning,
aktiehandel m.v., vil gruppen blive anset som en finansiel
virksomhed, og afgiftssatsen for den lønsum, der kan henfø-
res til de finansielle ydelser, vil være på 11,4 pct.
3.4.2. Lovforslaget
Det er hensigten med den særlige momsfritagelse for selv-
stændige grupper, at den skal fjerne incitamentet for moms-
frie virksomheder til internt at udføre momspligtige opga-
ver. Det er derimod ikke hensigten med fritagelsen at give
virksomheder økonomisk incitament til at danne sådanne
selvstændige grupper for at opnå nedsættelse af anden af-
giftsbetaling.
Det foreslås derfor, at en selvstændig gruppe, der er
momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, og leve-
rer momsfri ydelser til virksomheder inden for den finansiel-
le sektor, af lønsum medgået til disse ydelser skal opgøre og
betale lønsumsafgift efter de regler, dvs. med det afgifts-
27
grundlag og den afgiftssats, som gælder for virksomheder
inden for denne sektor.
Ændringen vil betyde, at virksomheder inden for den fi-
nansielle sektor godt kan danne selvstændige momsfri grup-
per med henblik på at minimere deres omkostninger, men at
lønsumsafgiftsbetalingen vil være den samme, uanset om
opgaven udføres internt i hver enkelt virksomhed eller sam-
les i en gruppe.
3.5. Ændring af momsloven
3.5.1. Bevilling til virksomheder til at attestere fakturaer ved
udførsel af varer til tredjelande (tax free systemet)
3.5.1.1. Gældende ret
Levering af en vare, der udføres af en virksomhed eller for
virksomhedens regning til steder uden for EU, er fritaget for
moms. Det samme gælder, hvis en køber, der ikke er etable-
ret her i landet, udfører varer til steder uden for EU, eller
hvis udførslen sker for en sådan købers regning. Rejsende
fra Danmark til tredjelande vil således kunne få refunderet
moms af varer med en værdi over 300 kr. indkøbt i samme
forretning. Dette følger af momsloven og momssystemdi-
rektivet.
Hvis køberen er etableret her i landet, er leverancen imid-
lertid kun fritaget for moms, hvis sælger forestår udførsel af
varen til steder uden for EU. Det er en betingelse for moms-
fritagelse, at sælger kan dokumentere, at varerne er udført.
Momsbekendtgørelsen foreskriver i overensstemmelse
med momssystemdirektivet, at ved afgiftsfrit salg efter
momsloven i forbindelse med udførsel af varer til rejsende
(turister) med bopæl eller sædvanligt opholdssted uden for
EU skal det EU-udgangstoldsted, hvor den endelige udførsel
finder sted, påtegne (attestere) fakturaen.
3.5.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der i momsloven gives adgang til, at priva-
te virksomheder gennem en bevilling får adgang til at fore-
tage attestation på SKATs vegne ved rejsendes (turisters)
udførsel af varer til lande uden for EU.
Det foreslås samtidig, at der i momsloven indføres en be-
myndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere
betingelser for tildeling af den nævnte bevilling samt bevil-
lingens indhold. Det foreslås i den forbindelse, at udmønt-
ningen af bemyndigelsen nærmere skal ske ved regulering af
momsbekendtgørelsen. Dermed sikres gennemsigtighed om
administrationen af reglerne.
Det bemærkes, at der med indførelsen af bevillingsordnin-
gen i momsloven ikke ændres ved den eksisterende retstil-
stand, hvorefter private virksomheder allerede kan få tilla-
delse til at attestere som EU-udgangstoldsted på vegne af
SKAT, idet denne retstilstand med nærværende forslag nu
blot formaliseres i momsloven.
3.5.2. Afgiftsfritagelse af varer henhørende under
toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og
afgiftsoplag
3.5.2.1. Gældende ret
Der skal som udgangspunkt betales importmoms ved ind-
førsel af varer fra lande uden for EU til Danmark. Med im-
portmomsen sidestilles varer fra steder uden for EU moms-
mæssigt med varer, som er produceret inden for EU. Hvis
der ikke blev beregnet moms ved indførsel af varer fra ste-
der uden for EU, ville sådanne varer have en momsmæssig
konkurrencefordel set i forhold til varer, som er produceret i
EU.
Pligt til at betale importmoms opstår som udgangspunkt,
når varen ankommer til Danmark. Det er altså varens passa-
ge af den danske grænse, der udløser pligten til at betale im-
portmoms. Varen kan imidlertid i forbindelse med indførs-
len fra et tredjeland, hvis visse betingelser er opfyldt, henfø-
res under særlige toldordninger, hvor varen er under toldtil-
syn. I sådanne tilfælde vil pligten til at betale importmoms
blive suspenderet, indtil varen ikke længere er omfattet af
toldordningen. Dette kan være tilfældet, når en dansk virk-
somhed importerer en vare fra et tredjeland, hvor varen
straks ved ankomsten til f.eks. en dansk havn anbringes på
et toldoplag. I denne situation vil den danske virksomheds
pligt til at betale importmoms blive suspenderet, ligesom der
ikke skal betales told m.v., mens varen er på oplaget. Mom-
sen betales i disse tilfælde, når varen forlader oplaget.
Baggrunden for den beskrevne suspensionsordning er i
størst muligt omfang at sikre, at der er parallelitet mellem
told- og momsreglerne i indførelsessituationer, idet der efter
EU’s toldregler findes en række procedurer af forsendelses-
mæssig eller økonomisk art, som flytter importtidspunktet /
indførselstidspunktet og dermed toldskyldens opståen til et
senere tidspunkt end det, hvor varen fysisk ankommer til
EU. Reglerne om suspension af importmomsen, mens varen
befinder sig under en særlig toldordning under toldtilsyn
sikrer således, at told- og momsskyld opstår samtidigt.
Ud over ovennævnte undtagelse fremgår det af momslo-
vens forarbejder, at så længe pligten til at betale import-
moms ikke er indtrådt, er handel med varer, som ligger på
toldoplag, også fritaget for salgsmoms. En dansk virksom-
hed, der har indført en vare fra et tredjeland, og som sælger
varen videre, mens den stadig befinder sig under en særlig
toldordning, vil dermed være fritaget for at svare moms af
dette salg.
EU-domstolen har imidlertid i sin dom i sag C-165/11,
Profitube spol. S r.o., fastslået, at
salg af varer, der ligger på toldoplag, er momspligtige,
uanset at varerne ikke er EU-varer, medmindre medlemssta-
terne har gjort brug af en særlig mulighed for at momsfrita-
ge sådanne salg. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der ved et
salg af varer fra lande uden for EU, der er oplagt på et told-
oplag, opstå pligt til at betale salgsmoms, selv om pligten til
at betale importmoms endnu ikke er opstået.
Ifølge momsloven er handel med varer fra lande uden for
EU, der er oplagt i Københavns Frihavn eller oplagt på frila-
28
ger og bestemt til udførsel til steder uden for EU, fritaget for
moms, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 19. Dette skyldes, at
varer, der befinder sig på disse typer oplag, endnu ikke er
kommet i fri omsætning inden for EU.
Ud over ovennævnte undtagelser om momsfritagelse har
Danmark ikke udtrykkeligt i momsloven fastsat yderligere
bestemmelser om, at handel med varer under andre særlige
toldordninger end de ovennævnte er fritaget for moms. Efter
EU-domstolens dom i sag C-165/11, Profitube spol. S r.o.,
burde der derfor betales moms af transaktioner, der henhører
under andre særlige toldordninger end dem, der i dag allere-
de er fritaget for moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr.
19. Som anført ovenfor fremgår det imidlertid af momslo-
vens forarbejder, at det har været hensigten, at sådanne
transaktioner også skulle være momsfrie.
Momsloven indeholder endvidere bestemmelser om af-
giftsoplag for visse råvarer, bl.a. diverse metaller, herunder
tin, kobber, sølv og platin, samt korn, uld og kartofler, samt
om afgiftsoplag for varer, der er undergivet mængdemæssi-
ge begrænsninger, såkaldte kontingentafgiftsoplag.
EU-varer, herunder danskproducerede varer, kan henføres
til sådanne afgiftsoplag.
Råvareoplagene og kontingentafgiftsoplagene blev indført
ved en ændring af momsloven som følge af Rådets direktiv
95/7/EF (2. forenklingsdirektiv). Efter EU-bestemmelserne
har medlemsstaterne pligt til at indføre råvareoplag, hvis de
tillader momsfritagelse for salg af varer på toldoplag. Ved
ændringen af momsloven i 1995 blev der indført kontingent-
afgiftsoplag med det formål at lette virksomhedernes likvi-
ditet og rentebyrde.
I forbindelse med indførslen af afgiftsoplag blev momslo-
ven ændret, sådan at der blev indført momspligt ved frafør-
sel af varer fra oplagene. Afgiftsgrundlaget er varernes vær-
di på det tidspunkt hvor varerne igen forlader oplaget (fra-
førselstidspunktet). Samtidig blev momslovens bestemmel-
ser om momsregistrering ændret, så virksomheder, der alene
handler med varer på toldoplag eller afgiftsoplag uden
moms, blev fritaget for registreringspligten.
Derimod blev der ikke i selve lovteksten indsat udtrykke-
lige bestemmelser om, at handel med varer på afgiftsoplag
er fritaget for moms. Af forarbejderne til bestemmelserne
om afgiftsoplag fremgår imidlertid, at disse transaktioner
skulle være momsfrie.
3.5.2.2. Lovforslaget
Forslaget vil forenkle reglerne for handel med varer, der
er omfattet af særlige toldordninger eller oplagt på et afgifts-
oplag. Virksomheder, der er momsregistreret i Danmark, vil
ikke skulle angive moms af sådanne salg, og virksomheder
fra andre lande, der ikke er momsregistreret her i landet, vil
ikke skulle momsregistreres i Danmark for sådanne salg.
Moms af en eventuel merværdi for varerne som følge af
handlen vil i stedet blive udskudt og betalt i forbindelse
med, at varen forlader ordningerne.
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om
det fælles merværdiafgiftssystem (momssystemdirektivet)
giver medlemsstaterne mulighed for at fritage levering af
varer for moms, hvis varerne er omfattet af følgende ordnin-
ger:
a) midlertidig opbevaring, jf. momssystemdirektivets art.
156, stk. 1, litra a,
b) anbragt i frizone eller på frilager, jf. momssystemdirek-
tivets art. 156, stk. 1, litra b,
c) oplagt på toldoplag eller henført under en procedure for
aktiv forædling, jf. momssystemdirektivets art. 156,
stk. 1, litra c,
d) midlertidig indførsel med fuldstændig fritagelse for
told eller varer under ekstern forsendelse, jf. momssy-
stemdirektivets art. 161, litra a, eller
e) intern fællesskabsforsendelse, jf. momssystemdirekti-
vets art. 161, litra b,
samt levering af varer og ydelser i forbindelse med sådan-
ne varer, jf. momssystemdirektivets art. 160, stk. 1, litra a,
og art. 161.
Hvis muligheden udnyttes i relation til toldoplag, skal den
pågældende medlemsstat samtidig indføre momsfritagelse
for salg af varer oplagt på de særlige afgiftsoplag for råvarer
omfattet af bilag V til momssystemdirektivet, jf. direktivets
artikel 160, stk. 2. Momssystemdirektivets bilag V er gen-
nemført ved bilag 1 til momsloven, der bl.a. omhandler di-
verse metaller, herunder tin, kobber, sølv og platin, samt
korn, uld og kartofler.
Det foreslås i overensstemmelse med momslovens forar-
bejder, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at salg af varer
fra lande uden for EU, som er oplagt på toldoplag, fritages
for moms. Det foreslås samtidig, at salg af tredjelandsvarer,
som toldmæssigt er omfattet af midlertidig opbevaring, aktiv
forædling, midlertidig indførsel, ekstern forsendelse eller in-
tern fællesskabsforsendelse eller er anbragt i frizone eller på
frilager, og ydelser i forbindelse med salget, fritages for
moms.
Med hensyn til frilager tilpasses bestemmelsen efter
momssystemdirektivet, således at momsfritagelse ikke læn-
gere er betinget af, at varerne er bestemt til udførsel til ste-
der uden for EU.
Samtidig foreslås det, at der indføres momsfritagelse for
salg af andre varer og ydelser til brug for varer, der told-
mæssigt er omfattet af midlertidig opbevaring, toldoplag el-
ler aktiv forædling eller anbragt i frizone eller på frilager.
Det foreslås i overensstemmelse med momslovens forar-
bejder, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at salg af råva-
rer omfattet af momslovens bilag 1 på afgiftsoplag, som kan
anvendes til EU-varer, momsfritages. Tilsvarende foreslås
levering af ydelser i forbindelse med salg af varerne og leve-
ring af andre varer og ydelser i oplagene til brug for varerne
momsfritaget.
Endvidere foreslås det i overensstemmelse med lovens
forarbejder, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at salg af
varer, der tilføres sådanne oplag, bliver fritaget for moms.
Momslovens fritagelsesbestemmelser bringes dermed i
overensstemmelse med momslovens bestemmelser om
momsregistrering. Af bestemmelserne om registrering frem-
29
går således allerede, at virksomheder, der alene handler med
varer oplagt på et afgiftsoplag, er fritaget for registrering.
Herudover foreslås det, at de særlige kontingentafgiftsop-
lag afskaffes, da ændrede regler for betaling af importmoms
betyder, at virksomhederne ikke længere har en likviditets-
mæssig fordel ved at oplægge varer på afgiftsoplagene.
3.6. Adgang til løssalg af groftskåret røgtobak
3.6.1. Gældende ret
Tobaksafgiftsloven regulerer afgiften på tobak, herunder
hvilken afgift der skal pålægges hvilken slags tobak.
Afgiftsberegningen afhænger af typen af tobak. Vandpibe-
tobak hører under lovens definition af begrebet »groftskåret
røgtobak«. Afgiften på groftskåret røgtobak udgør pr. 1. ja-
nuar 2014 738,50 kr. pr. kg.
Det følger af tobaksafgiftsloven, at virksomheder, der ikke
er autoriserede, ikke må modtage eller opbevare afgiftsplig-
tige varer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og
behørigt stemplede pakninger, ligesom enkeltsalg og salg i
løs vægt af afgiftspligtige varer er forbudt.
3.6.2. Lovforslaget
Det foreslås at undtage groftskåret røgtobak fra forbuddet
mod salg af røgtobak i løssalg, for så vidt angår salg til brug
på salgsstedet. Heraf følger naturligt også en undtagelse fra
forbuddet om modtagelse og opbevaring af afgiftspligtige
varer. Det gør det muligt at sælge vandpibetobak til rygning
i vandpibecaféer.
3.7. Genetablering af sanktionsmulighed for kørsel uden
betaling af vejafgift
3.7.1. Gældende ret
Efter lov om afgift af vejbenyttelse betales der vejbenyt-
telsesafgift for danske og udenlandske lastbiler m.v. med til-
ladt totalvægt på 12 t og derover til vejtransport. Afgiften
bygger på en mellemfolkelig aftale af 9. februar 1994 om
opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyt-
telse af visse veje, der i dag foruden Danmark omfatter Be-
neluxlandene (Belgien, Holland og Luxembourg), Sverige
og Tyskland. Tyskland opkræver dog ikke længere afgiften
og deltager kun med observatørstatus.
Fra 1. januar 2008 overtog SKAT administrationen af re-
gistrering af køretøjer fra Rigspolitiet. Kontrollen med beta-
ling af vejafgift blev indtil dette tidspunkt alene varetaget af
politiet, men SKAT har overtaget kontrollen med betaling af
registreringsafgift og vægtafgift, og i den forbindelse kan
også vejafgiften for danske lastbiler indgå.
Til og med den 30. september 2008 skulle lastbilerne
medbringe et papirbevis under kørslen som bevis for afgifts-
betaling, og politiet kunne straffe med bøde på stedet for
manglende papirbevis. Bøden for en førstegangsovertrædel-
se var 1.500 kr. Med virkning fra 1. oktober 2008 blev af-
giftsbetalingen digitaliseret. Papirbeviset blev afskaffet og
erstattet af en fælles central registrering af betalt afgift.
Samtidig afskaffedes straffebestemmelsen for manglende
papirbevis, uden at der blev indført en ny straffebestemmel-
se, der sanktionerede kørsel uden betaling af vejafgift, første
gang køretøjet blev stoppet.
Som udgangspunkt kan udenlandske lastbiler betale afgif-
ten digitalt for en dag, en uge, en måned eller et år. Lastbiler
fra Belgien og Sverige skal dog svarende til reglerne for
danske lastbiler betale afgiften én gang årligt. Hvis det un-
der kontrollen konstateres, at afgiften ikke er betalt, anmo-
des chaufføren om at betale inden fortsat kørsel. Da afgiften
betales digitalt, skal færgeselskaber, rederier m.v., hvis ski-
be sejler i rutefart mellem en dansk og en udenlandsk havn,
give terminaladgang til betaling for køretøjer, der er hjem-
mehørende i stater, der ikke er omfattet af aftalen af 9. fe-
bruar 1994 om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskø-
retøjers benyttelse af visse veje, hvor der tidligere var tale
om, at papirbeviset kunne købes på færgerne m.v. Betalt af-
gift i et af de fem lande, som har indgået aftalen, giver ret til
færdsel på alle landenes afgiftspligtige veje.
3.7.2. Lovforslaget
Det foreslås at gennemføre de nødvendige konsekvensret-
telser i forhold til digitaliseringen af afgiftsbetalingen. Plig-
ten til at sælge papirbevis ændres således, at der bliver tale
om pligt til at give betalingsadgang. Desuden foreslås det, at
der igen bliver hjemmel til at straffe, første gang politiet ved
kontrol i godstrafikken konstaterer, at der ikke er betalt vej-
benyttelsesafgift. Politiet kan tilbageholde køretøjet, indtil
afgift og bøde er betalt.
Det foreslås, at SKAT’s mulighed for at afslutte en over-
trædelse af lov om afgift af vejbenyttelse med et bødefore-
læg, hvis den pågældende erkender sig skyldig og erklærer
sig villig til at betale bøden, udvides. Det betyder, at SKAT,
ud over overtrædelse af pligten til at tilbyde betalingsad-
gang, vil kunne anvende bødeforelæg i forhold til overtræ-
delser, hvor der er afgivet urigtige eller vildledende oplys-
ninger til brug ved afgørelse af, om der skal svares afgift af
et køretøj, beregning af afgiftens størrelse eller ved afgørel-
ser om afgiftsfritagelse eller refusion af afgift.
Den pågældende kan ved at nægte at betale bøden få sag-
en prøvet ved domstolene. Da der er tale om en straf, er det
domstolene, der skal fastlægge principperne for udmåling af
bøden. Den administrative praksis skal således være i over-
ensstemmelse med retspraksis. Der foregår en løbende kon-
trol med den administrative sanktionspraksis i de sager, som
kommer til domstolene, fordi den pågældende ikke vil ved-
tage et bødeforelæg.
Folketinget kan give meget detaljerede retningslinjer for,
hvilket bødeniveau, der ønskes fra politisk side, men det er
stadig domstolene, der i sidste instans fastlægger bødeni-
veauet.
Et bødeforelæg vil ofte blive opfattet som en mere enkel
og mindre belastende afgørelsesform end en domsafsigelse.
Samtidig indebærer et bødeforelæg, hvis det vedtages, en af-
lastning af domstolene og en hurtigere afgørelse af sagen.
I bemærkningerne til lovforslag L 4, folketingsåret
1994-95, fremgår det, at der vil kunne opkræves bøder af så-
30
vel danske som udenlandske førere af køretøjer, og at der
derfor bør tages hensyn til bødeudmålingen i de andre afta-
lelande. Sanktionen for manglende betaling af vejafgift i de
andre lande i samarbejdet ligger i Luxembourg, Nederlande-
ne og Flandern på minimum ca. 250 euro og maksimum op
til 5000 euro. Det danske bødeniveau er således lavere end
hos tre af landene i samarbejdet.
Der er hjemmel til at skærpe bødestraffen, hvis der er tale
om gentagelsestilfælde. Denne hjemmel har eksisteret siden
vedtagelsen af den første lov nr. 956 af 25. november 1994,
hvor det af bemærkningerne fremgår, at betaling af bøde ik-
ke fritager den pågældende for at købe et bevis for vejbenyt-
telsesafgift snarest muligt hos den nærmeste forhandler. I
modsat fald vil vedkommende kunne få en ny bøde.
Da afgiften fra 1. oktober 2008 kan betales digitalt, har
politiet mulighed for at sikre betaling af afgiften, inden last-
bilen får lov at fortsætte kørslen. Imidlertid kan chaufføren
nøjes med at betale afgift for én dag, og muligheden for, at
chaufføren bliver stoppet igen næste dag uden at have betalt
vejafgift, er således til stede. Det er også muligt, at samme
transportvirksomhed har flere lastbiler kørende i Danmark,
uden at der er betalt vejafgift, hvilket ligeledes må anses for
gentagelsestilfælde, da både transportvirksomheden og
chaufføren er ansvarssubjekter.
Det er regeringens opfattelse, at den nuværende bøde på
1.500 kr. for manglende betaling af vejafgift, som har haft
samme niveau siden 1994, kan hæves til 2.500 kr., så den
ligger på linje med bødeniveauet i nogle af de andre lande i
samarbejdet. Ved yderligere overtrædelser indtræder genta-
gelsesvirkningen, og bøden kan forhøjes med 2.500 kr. hver
gang uden at komme i konflikt med det hensyn, der skal tag-
es til sanktionsniveauet i de andre aftalelande.
3.8. Indirekte opgørelse af afgifter af bygas
3.8.1. Gældende ret
Bygasselskaber er pligtige til at lade sig registrere og op-
kræve afgifter af deres leverancer af bygas.
Efter lov om afgift af naturgas og bygas (gasafgiftsloven)
og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (CO2-af-
giftsloven) skal bygasselskaberne opgøre en afgiftspligtig
mængde bygas, hvoraf de skal betale henholdsvis gasafgift
og CO2-afgift.
Ved selskabernes leverancer af gas til forbrugerne er den
afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode de leveran-
cer af gas, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acon-
toopkrævninger, i den pågældende afgiftsperiode. Tab af gas
i gasledningerne, før gassen er leveret til forbrugerne, med-
regnes ikke til den afgiftspligtige mængde.
Afgiftssatserne i lovgivningen gælder pr. normal m³
(Nm³) gas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule
(MJ). Det er således en mængde af disse Nm³ bygas, der er
korrigeret med hensyn til brændværdi, som bygasselskaber
skal opgøre i forbindelse med deres betaling af afgifter til
staten.
Ved selskabernes leverancer af bygas skal fakturaen inde-
holde oplysning om bl.a. mængde af den afgiftspligtige gas
og afgiftens størrelse. Det vil sige, at opgørelse af den af-
giftspligtige mængde gas og beregning af afgift af denne
mængde foretages på basis af det målte gasforbrug hos de
enkelte kunder (direkte opgørelse af afgifter).
Ovennævnte afgiftsregler gælder i almindelighed. Dermed
gælder de for leverancer af bygas til kogebrug i boliger, som
måtte afregnes efter fast takst.
Der er fastsat regler om bl.a. individuelle gasmålinger i
Klima-, Energi- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr.
563 af 2. juni 2014 om individuel måling af el, gas, vand,
varme og køling. Ifølge bekendtgørelsen skal der normalt
være installeret målere til måling af forbruget af gas i den
enkelte bolig. Der er i dag ikke mulighed for, at afregning af
bygas til kogebrug i boliger sker til fast takst.
Med bekendtgørelse nr. 563 af 2. juni 2014 er der imple-
menteret forskellige ændringer i energieffektiviseringsdirek-
tivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU
af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af di-
rektiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt ophævelse af di-
rektiv 2004/8/EF og 2006/32/EF). Der er dermed fastsat fæl-
les regler bl.a. om målere, måling og fakturering vedrørende
bygas.
3.8.2. Lovforslaget
Det foreslås, at bygasselskaberne får mulighed for at fore-
tage indirekte opgørelse af afgifter for leverancer af gas til
kogebrug i boliger, når gassen afregnes efter fast takst.
Ved indirekte opgørelse forstås, at den afgiftspligtige
mængde gas til disse boliger opgøres på basis af relevante
parametre, men uden at der kræves aflæsning af det målte
individuelle gasforbrug, som registreres på de installerede
gasmålere. De relevante parametre kunne eksempelvis være
repræsentative stikprøver af forbruget hos de omfattede kun-
der og målt gastilførsel til gasnettet korrigeret for både net-
tabet og det målte forbrug andre steder end i de omfattede
boliger. I bilag 1 til lovforslagets bemærkninger er vist et
eksempel på opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas
ved indirekte opgørelse af afgifter.
De bygasselskaber, der måtte ønske at benytte indirekte
opgørelse, kan anmode SKAT om tilladelse hertil. SKAT gi-
ver tilladelsen, når der er sikkerhed for, at den indirekte op-
gørelse foretages efter betryggende procedurer m.v. Tilla-
delsen gives for en periode på tre år.
Forslaget forudsætter udstedelse af nye regler på Klima-,
Energi- og Bygningsministeriets område, som giver mulig-
hed for afregning af gas til kogebrug i boligenheder til fast
takst.
3.9. Elektricitet til belysning
3.9.1. Gældende ret
Afgift af elektricitet reguleres i elafgiftsloven, der imple-
menterer energibeskatningsdirektivet.
31
Elektricitet, der anvendes til belysning, er specifikt regule-
ret i elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at
elektricitet til belysning anses som forbrugt af den, som for-
bruger belysningen. Bestemmelsen er en national værnsre-
gel, som imødegår skattetænkning for elektricitet, der an-
vendes til belysning.
3.9.2. Lovforslaget
Formålet med dette forslag er at fastsætte, at forbruget af
elektricitet til belysning fremover vil blive anset som for-
brugt af den, der direkte forbruger elektriciteten, frem for af
den der forbruger belysningen. Med ændringen sikres be-
stemmelsen en direktivkonform ordlyd. Den nuværende be-
stemmelse er ikke i strid med EU-retten, men sammenhæn-
gen mellem bestemmelsens ordlyd og hjemlen i direktivet er
uklar.
Det foreslås endvidere at indsætte en særregel for virk-
somheder, der leverer belysning. På den måde vil den fore-
slåede bestemmelse også imødegå skattetænkning samtidigt
med, at adgangen til godtgørelse for elektricitet, der anven-
des til belysning, fastholdes i videst muligt omfang. Særreg-
len vil få betydning for virksomheder, der forbruger elektri-
citet til at producere belysning, som leveres til andre.
3.10. Nemmere adgang til afgiftsgodtgørelse ved eksport af
biocider
3.10.1. Gældende ret
Biocider bruges i modsætning til plantebeskyttelsesmidler
ikke på landbrugets marker og i gartnerier, men til gengæld
til bekæmpelse i en lang række andre sammenhænge, ek-
sempelvis som midler mod utøj på husdyr og midler mod
svampe og skadedyr i tømmer.
Afgiften på biocider er reguleret i lov om afgift af bekæm-
pelsesmidler. Afgiften udgør henholdsvis 40, 30 eller 3 pct.
af afgiftsgrundlaget afhængigt af, hvilken kategori af bioci-
der, der afgiftspålægges. Afgiften på biocider er en værdiaf-
gift på engrosprisen.
Det følger af bekæmpelsesmiddelafgiftsloven, at SKAT
kan godtgøre bekæmpelsesmiddelafgift, når produkterne
eksporteres til udlandet. Afgiften kan kun tilbagebetales,
hvis engrosprisen eller afgiftens størrelse fremgår af faktura-
en eller dokumenteres på anden tilstrækkelig vis.
Oplagshaverne kan i dag frivilligt vælge, om afgiftens
størrelse skal fremgå som en selvstændig post på fakturaen.
Umiddelbart er der intet incitament til at anføre afgiften på
fakturaen, da prisen anvendes som et konkurrenceparameter.
Hvis afgiftens størrelse fremgår, kan køber eller konkurre-
rende virksomheder regne engrospris og avance ud. Derud-
over kan afgiften med fordel lægges så langt tilbage i om-
sætningskæden som muligt for at undgå, at afgiften pålæg-
ges avancen. Som konsekvens kan virksomheder i senere
omsætningsled ikke beregne afgiftens størrelse og derfor ik-
ke få afgiften godtgjort ved eksport.
3.10.2. Lovforslaget
Det foreslås, at afgiftens størrelse ved eksport fremover
kan bestemmes på et beregnet grundlag, såfremt det kun er
fakturaprisen (detailprisen), der kendes. Princippet anvendes
allerede i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 7, stk. 2, og §
8, stk. 2, hvor afgiftsgrundlaget bestemmes på et beregnet
grundlag ved salg fra registrerede virksomheder og direkte
til forbrugerne.
Det foreslås, at afgiftsgrundlaget fastsættes til varens de-
tailsalgspris med fradrag af 20 pct., jf. princippet i bekæm-
pelsesmiddelafgiftslovens § 8, stk. 2, hvor det lægges til
grund, at avancen i detailleddet er ca. 20 pct. Med ændrin-
gen vil det være muligt at fastlægge varens engrospris inklu-
siv afgift for derefter at kunne beregne afgiftens størrelse.
3.11. Etapevis ikrafttrædelse af målergrænse for NOx-afgift
3.11.1. Gældende ret
Der skal som udgangspunkt betales NOx-afgift ved udled-
ning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding i statio-
nære anlæg. Pligten til at betale afgift er udstrakt til at gælde
for udledninger fra Danmarks søterritorium og dansk konti-
nentalsokkelområde (Nordsøen).
For stationære stempelmotorer og turbiner skal der ske
målinger, når anlæggets effekt overstiger 30 MW (måler-
grænse). Der skal betales NOx-afgift på basis af de målte
udledninger (outputbeskatning).
Virksomheder, som ikke måler udledninger fra deres
stempelmotorer og turbiner i henhold til NOx-afgiftsloven,
belastes - i stedet for at skulle betale NOx-afgift af målt ud-
ledning - af NOx-afgift af deres forbrug af energiprodukter
(inputbeskatning).
Ved denne inputbeskatning gælder dog afgiftsfritagelse
for energiprodukter fra egen produktion af energiprodukter,
der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energipro-
dukt. Dette skyldes en obligatorisk afgiftsfritagelse for den-
ne situation i energibeskatningsdirektivet. Det bemærkes, at
der ikke gælder afgiftsfritagelse for denne situation i relation
til NOx-afgiften af målt udledning af NOx (outputbeskat-
ning).
Der er vedtaget nedsættelse af ovennævnte målergrænse
fra 30 MW effekt til 10 MW effekt for stationære stempel-
motorer og turbiner, jf. lov nr. 1385 af 28. december 2011
om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om ener-
giafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af na-
turgas og bygas (Højere afgift på luftforurening fra NOx
m.v.). Ifølge loven er skatteministeren bemyndiget til at sæt-
te ændringen i kraft samlet, dvs. på en bestemt dato. Æn-
dringen er ikke sat i kraft.
Det fremgår af forarbejderne til sidstnævnte lov, at det var
forventningen, at der på Miljøstyrelsens område ville blive
indført den samme målergrænse for disse stempelmotorer og
turbiner. Det fremgår endvidere, at det var hensigten, at der
skulle være tidsmæssig parallelitet mellem Skatteministeri-
ets nye målerregler og Miljøstyrelsens forventede nye må-
32
lerregler på området. Der henvises til lovforslag nr. L 32,
som blev fremsat af skatteministeren den 21. november
2011.
Ovennævnte forventede nye målerregler på Miljøstyrel-
sens område er fastsat i følgende tre bekendtgørelser:
Bekendtgørelse nr. 1449 af 20. december 2012 om visse
luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme på
havet.
Bekendtgørelse nr. 1450 af 20. december 2012 om be-
grænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonoxid
fra motorer og turbiner.
Bekendtgørelse nr. 1453 af 20. december 2012 om be-
grænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fy-
ringsanlæg.
Miljølovgivningens nye målerregler sættes i kraft etape-
vist frem mod år 2021. For de landbaserede stempelmotorer
og turbiner gælder typisk, at reglerne sættes i kraft efter ud-
løbet af den otteårige retsbeskyttelse af den miljøgodkendel-
se, som omfatter anlægget. For de øvrige omfattede stempel-
motorer og turbiner offshore m.v. er målerreglerne allerede
trådt i kraft.
3.11.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der sker etapevis ikrafttrædelse af nedsæt-
telsen af NOx-afgiftslovens målergrænse fra 30 MW til 10
MW i anlægseffekt for stempelmotorer og turbiner.
Forslaget indebærer for det første, at den nye målergrænse
for stempelmotorer og turbiner træder i kraft den 1. januar
2015 for denne type anlæg, når der fra og med den dato skal
foretages målinger af NOx-udledninger fra anlæggene efter
regler på Miljøstyrelsens område. Det betyder f.eks., at for
alle offshore-anlæggene træder målergrænsen i kraft den 1.
januar 2015.
For det andet indebærer forslaget, at for de øvrige stem-
pelmotorer og turbiner, som 1. januar 2015 ikke omfattes af
krav om målinger af NOx-udledninger efter miljøreglerne,
træder den nye målergrænse i kraft for det enkelte anlæg på
den specifikke dato, hvor anlægget skal opfylde krav om
målinger af NOx-udledninger efter miljøreglerne eller påbud
udstedt i medfør af miljøreglerne.
4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Forslaget om forenkling af reglerne for varemodtagere
skønnes at give et begrænset merprovenu i form af en rente-
gevinst for staten. Det skyldes, at varemodtagere efter de
nye regler først kan fradrage afgiften ved eksport på angi-
velsen i modsætning til i dag, hvor de kan modtage den til-
svarende godtgørelse, hvis de søger så snart, de har mulig-
hed for det. Under de nuværende regler modtager varemod-
tagerne typisk godtgørelsen omkring den 9. i måneden,
mens de først vil få beløbet i form af et fradrag i afgiftsbeta-
lingen den 15. i måneden efter de nye regler. Staten kan der-
med have godtgørelsesbeløbet til rådighed i en længere peri-
ode, hvilket giver nogle begrænsede rentegevinster for sta-
ten. Provenuskønnet vedrørende de positive rentegevinster
forudsætter, at varemodtagere søger om godtgørelse efter de
nuværende regler, så snart det er muligt.
Forslaget vedrørende skadesforsikringsafgiften, hvor det
præciseres, at alle vejhjælpsabonnementer er omfattet af af-
giftspligt, forhindrer et utilsigtet mindreprovenu.
Forslaget om ændring af lønsumsafgiften forhindrer et
utilsigtet mindreprovenu.
Forslaget om indirekte opgørelse af bygas skønnes ikke at
medføre provenumæssige konsekvenser. Der skal stadig be-
tales afgift af den forbrugte mængde gas. Det bemærkes, at
forslaget er frivilligt for bygasselskaberne og forbrugerne.
Det må alt andet lige forventes, at forbrugere, der har et for-
brug væsentligt under det gennemsnitlige forbrug, fortsat vil
ønske at måle deres forbrug. Forbrugere, der har et større
forbrug af kogegas end gennemsnittet, forventes at ville
overgå til indirekte opgørelse. Hvis forbrugerne, der vælger
indirekte opgørelse, har et væsentligt større forbrug, kan det
medføre, at bygasselskabet ikke kan holde sig inden for ac-
ceptintervallet og derfor skal foretage repræsentative stik-
prøver. De repræsentative stikprøver vil så vise et højere
forbrug, som der skal betales afgift af. Derfor vil der blive
betalt afgift af den forbrugte mængde gas.
Forslaget om en justeret overskudsvarmesats for over-
skudsvarme produceret på biogas skønnes ikke at medføre et
nævneværdigt merprovenu, da det antages, at anvendelsen
af biogas til overskudsvarme er begrænset. Forslaget reduce-
rer i begrænset omfang en skatteudgift på overskudsvarme
produceret på biogas i forhold til overskudsvarme produce-
ret på fossile brændsler.
Forslaget vedrørende nemmere adgang til afgiftsgodtgø-
relse ved eksport af biocider forhindrer et utilsigtet merpro-
venu.
De økonomiske konsekvenser for det offentlige vedrøren-
de selve målergrænsen for NOx er indarbejdet i ændrings-
forslaget vedrørende NOx-afgiften, jf. lovforslag nr. L32,
folketingsår 2011-2012. For så vidt angår offshore anlæg, er
der ingen provenumæssige konsekvenser for det offentlige.
For landbaserede anlæg skønnes der ikke at være nævnevær-
dige mindreprovenu for det offentlige i forbindelse med den
etapevise indførelse af målergrænsen.
De øvrige forslag skønnes ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser for det offentlige.
5. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
regioner
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter hos
SKAT på i alt 1,6 mio. kr., som er fordelt med 1,0 mio. kr.
til it-udvikling samt et ressourcetræk på ét årsværk svarende
til 0,6 mio. kr.
SKAT vil endvidere have en mindre løbende besparelse
på årligt op mod ét årsværk som følge af et færre antal ud-
stedelser af bevillinger/godtgørelser samt registrering og
kontrol af anmodninger om godtgørelse. Dette modsvares
dog af et tilsvarende merforbrug på op mod ét årsværk som
33
følge af øget kontrolindsats på en række andre initiativer i
lovforslaget.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om ændrede regler for varemodtagere vil betyde
en administrativ lettelse for eksportvirksomheder. De berør-
te varemodtagere kan få et rentetab, såfremt de efter de nu-
værende regler søger om godtgørelse, så snart det er muligt.
Forslaget om afskaffelse af banderoler på spiritus vil have
positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da virksomhe-
derne ikke længere skal købe banderoler.
Forslagene vedrørende skadesforsikringsafgiften medvir-
ker til at sikre lige konkurrencevilkår mellem forsikringssel-
skaber og ikke-forsikringsselskaber, der udbyder vejhjælp.
Forslaget om afgiftsfritagelse af varer henhørende under
toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og afgifts-
oplag medfører, at nogle få virksomheder skal overgå til at
anvende 0-momssats i stedet for standardmomssats, idet dis-
se har betalt moms af salg af varer oplagt på toldoplag i
overensstemmelse med lovens nuværende ordlyd. Ændrin-
gen vil hverken medføre en lempelse eller yderligere byrder.
Virksomheder, der alene køber og videresælger varer, som
er oplagt på toldoplag eller på afgiftsoplag, er allerede efter
momslovens registreringsbestemmelser fritaget for momsre-
gistrering. Virksomheder, der er omfattet af en af de andre
toldordninger, som er omfattet af forslaget, vil med denne
del af lovforslaget også blive fritaget for registreringspligt,
hvilket er en administrativ lettelse.
Det forventes dog ikke, at der vil blive tale om en redukti-
on af væsentlig størrelsesorden.
Forslaget om indirekte opgørelse af bygas til kogebrug
skønnes at medføre administrative lettelser for bygasselska-
berne, såfremt de og kogekunderne vælger at bruge mulig-
heden for indirekte opgørelse.
Forslaget om en justeret sats for overskudsvarme produce-
ret på biogas giver virksomhederne incitament til at udnytte
overskudsvarmen.
Forslaget om nemmere adgang til afgiftsgodtgørelse ved
eksport at biocider skønnes at medføre positive økonomiske
konsekvenser for de virksomheder, der eksporterer biocider
uden at kunne dokumentere afgiftens størrelse.
Forslaget om etapevis indførelse af målergrænse for NOx
skønnes ikke at medføre nævneværdige ændrede erhvervs-
økonomiske konsekvenser. De erhvervsøkonomiske om-
kostninger af selve den nye målergrænse fremgår af lovfor-
slag nr. L 32, folketingsåret 2011-2012. Med forslaget om
etapevis indførelse skubbes tidspunktet for måling af NOx
for nogle anlæg, hvilket kortvarigt kan forbedre den økono-
miske situation hos virksomhederne og kan give virksomhe-
derne en begrænset rentefordel.
De øvrige forslag har ingen nævneværdige erhvervsøko-
nomiske konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har været sendt i høring hos Erhvervsstyrel-
sen – Team Effektiv Regulering (TER).
TER har bemærket, at lovforslaget medfører administrati-
ve lettelser for erhvervslivet.
TER Bemærker, at de administrative lettelser for det før-
ste består i, at banderolekravet ophæves. Dette betyder, at de
omfattede virksomheder fremover slipper for det administra-
tive tidsforbrug forbundet med udpakning af produkter, på-
sætning af banderoler, fornyet emballering af produktet samt
udarbejdelse af banderoleregnskab.
I forhold til selve påsætningen af banderolerne mener
TER, at tidsforbruget afhænger af, om banderolerne påsæt-
tes maskinelt eller manuelt. TER har taget kontakt til bran-
chen, der har arbejdet med banderoler med henblik på at
estimere den administrative besparelse. En virksomhed, der
har påsat banderoler manuelt vurderer, at påsætningen pr.
flaske tager ca. 15 sekunder. Den administrative lettelse for
virksomhederne ved ikke længere at skulle påsætte bandero-
ler manuelt løber dermed op i omkring 50 000 timer årligt
på samfundsniveau.
Tidsbesparelsen i relation til de maskinelt påsatte bande-
roler er svær at kvantificere, men er mindre end besparelsen
forbundet med de manuelle. Derudover oplyser branchen
også, at der er stor forskel i tidsbesparelsen fra produkttype
til produkttype.
I forhold til virksomhedernes tidsbesparelse ved ikke læn-
gere at skulle føre et banderoleregnskab samt generel admi-
nistration og registrering er TER’s vurdering, at der er stor
variation fra virksomhed til virksomhed. På baggrund af
TER’s kontakt med branchen er vurderingen, at den admini-
strative lettelse i denne forbindelse vil være på et sted mel-
lem et par timer for mindre virksomheder til omkring 50 ti-
mer for større virksomheder for de ca. et par hundrede virk-
somheder.
Samlet set vurderer TER, at de administrative lettelser
med ophævelsen af banderolekravet overstiger 10.000 timer
årligt på samfundsniveau.
TER vil derfor tage kontakt til skatteministeriet med hen-
blik på at måle den administrative lettelse.
Lettelse for varemodtagere
TER bemærker, at de administrative lettelser for det andet
i består, at varemodtagere, der vælger at eksportere modtag-
ne varer, og som derfor kan få refunderet deres betaling af
de afgifter, som omtales i loven, fremadrettet fritages for
kravet om at udfylde en særlig anmodningsblanket med op-
lysninger om de enkelte salgstransaktioner. I stedet vil virk-
somheden fremover kunne nøjedes med at anføre det samle-
de beløb, der ønskes godtgjort på den almindelige ordinære
angivelse, som alligevel skal afgives via TastSelv. TER be-
mærker, at hvis man lægger til grund, at det vil tage ca. en
time for virksomheden at udfylde en anmodning, og at der
udfyldes 5.000 af disse anmodninger om året, vil der poten-
tielt kunne opnås en besparelse på ca. 5.000 timer årligt på
samfundsniveau.
34
Lettelse vedrørende NOx-målinger
TER bemærker, at de administrative lettelser for det tredje
består i, at mindre virksomheder, der driver små landbasere-
de anlæg, fritages for pligten til at føre løbende regnskab
over NOx-målinger, men kan vente med at opgøre regnska-
bet til deres otte-årige miljøgodkendelse udløber. TER for-
moder, at den administrative lettelse på samfundsniveau vil
være beskeden.
Lettelse for byggasselskaber
TER bemærker, at de administrative lettelser for det fjerde
i består, at byggasselskaber får mulighed for at undlade at
foretage gasmålinger hos de enkelte kogekunder.
På landsplan vil der være tre byggasselskaber, der berøres
af ændringerne.
TER bemærker, at der er tale om en frivillig ordning.
Desuden bemærker TER, at forslaget indeholder admini-
strative lettelser for virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, og som modtager belysning fra en be-
lysningsvirksomhed, og for virksomheder der eksporterer
biocidholdige produkter.
8. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget om indirekte måling af bygas til kogebrug skøn-
nes ikke at medføre et øget forbrug af bygas til kogebrug, og
derfor forventes der ikke at være miljømæssige konsekven-
ser ved forslaget.
Forslaget om etapevis indførelse af målergrænse for NOx-
afgiften vil indfri de forventede miljømæssige konsekvenser
af lovforslag nr. L 32, folketingsåret 2011-2012.
Forbruget af overskudsvarme produceret på biogas skøn-
nes at være begrænset og medfører derfor ikke nævneværdi-
ge miljømæssige konsekvenser.
De øvrige forslag skønnes ikke at have nævneværdige
miljømæssige konsekvenser.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om indirekte opgørelse af bygas har administra-
tive konsekvenser for borgerne, såfremt de vælger at tilmel-
de sig den frivillige ordning. Efter tilmeldingen vil borgeren
ikke skulle have foretaget de årlige aflæsninger af måleren,
men kan dog være omfattet af de repræsentative stikprøver.
Samlet vurderes det, at der ikke er tale om nævneværdige
administrative konsekvenser for borgeren.
De øvrige forslag skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne.
10. Forholdet til EU-retten
Forsendelse og kontrol af spiritusafgiftspligtige varer er
harmoniseret i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december
2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om op-
hævelse af direktiv 92/12/EØF (cirkulationsdirektivet). Af-
giften på spiritus er reguleret i Rådets direktiv nr. 83 af 19.
oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen
for alkohol og alkoholdige drikke og Rådets direktiv nr. 84
af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktaf-
giftssatserne for alkohol og alkoholdige drikkevarer. Afskaf-
felsen af banderoler er i overensstemmelse med EU-retten.
Forslaget om afgiftsfritagelse af varer henhørende under
toldoplagsprocedure, andre særlige toldordninger og afgifts-
oplag er i overensstemmelse med Rådets direktiv
2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles mervær-
diafgiftssystem, jfr. særligt art. 154 ff. De udtrykkelige be-
stemmelser i loven om fritagelse for salg af varer omfattet af
de omhandlede toldordninger, kræver høring af EU’s moms-
udvalg, den såkaldte Momskomité.
Lov om afgift af vejbenyttelse bygger på et EU-direktiv.
Der er indgået en mellemfolkelig samarbejdsaftale, der i dag
foruden Danmark omfatter Beneluxlandende, Sverige og
Tyskland. Aftalen forpligter det enkelte land til at kunne
sanktionere manglende betaling af afgift. Tyskland opkræ-
ver dog ikke længere afgift og deltager kun med observatør-
status.
Loven skal notificeres som udkast i overensstemmelse
med informationsproceduredirektivet. Der er tale om en
skattemæssig foranstaltning, som ikke er omfattet af en
standstill-periode.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag, uden forslaget om ændring af løn-
sumsafgiftsloven, har i perioden den 27. august til 26. sep-
tember 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.: 3F, 3F Privat Service, Hotel og Re-
stauration, Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne,
Aluminium Danmark, AmCham Denmark, Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, ARI, ATP, Autobranchens Handels- og Industri-
forening i Danmark, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rø-
rarbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Bor-
ger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Brancheforeningen
for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen
for Husstandsvindmøller, British American Tobacco, Bryg-
geriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen,
CAD, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, Cen-
tralorganisationen Søfart, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Da-
nish Export Association, Danish Operators, Danmarks Eva-
lueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jord-
brugsforskning, Danmarks Motor Union, Danmarks Natur-
fredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Cafeer,
Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Statistik, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Aktio-
nærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat
Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk
Automobilforhandler Forening, Dansk Bilforhandler Union,
Danske Biobrændsels- og Kulimportørers Association,
Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandørforening,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Er-
hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Funktionærforbund, Dansk
Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk IT, Dansk Iværk-
35
sætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugs-
rådgivning, Dansk Lokalsyn, Dansk Metal, Dansk Mis-
brugsbehandling, Dansk Mode og Textil, Dansk Rejsebu-
reau Forening, Dansk Retursystem A/S, Dansk Sejlunion,
Dansk Skibsleverandør Forening, Dansk Skibsmæglerfor-
ening, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk
Taxiråd, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater,
Danske Biludlejere, Danske Boligadvokater, Danske Bus-
vognmænd, Danske Dagblades Forening, Danske Ejen-
domsprojektudbyderes Brancheforening, Danske Halmleve-
randører, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne,
Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Speditører,
Danske Synsvirksomheder, DANVA, Datatilsynet, De Dan-
ske Bilimportører, De Samvirkende Invalideorganisationer,
De Samvirkende Købmænd, DEA, Den Danske Bilbranche,
Den Danske Dommerforening, Den Danske Fondsmægler-
forening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske
Skatteborgerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Det
Økologiske Råd, DI, DI Transport, DIKO, Dommerfuld-
mægtigforeningen, DTL, DT, DVCA, Ejendomsforeningen
Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Eksportrådet,
EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Oliefo-
rum, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energi-
net.dk, Energitilsynet, ERFAgruppen-Bilsyn, FDIH, FDM,
Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Finans-
sektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, For-
brugerrådet Tænk, FORCE Technology, Foreningen af Dan-
ske Bryghuse, Foreningen af Danske Skatteankenævn, For-
eningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Forenin-
gen for Danske Biogasanlæg, Foreningen til Søfartens
Fremme, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforenin-
gen, Frie Funktionærer, Friluftsrådet, FSE, FSR - danske re-
visorer, FTF, Grafisk Arbejdsgiverforening, Greenpeace
Danmark, Grundejernes Landsforening, Grundejernes
Landsorganisation, Hjerteforeningen, HK-Kommunal, HK-
Privat, HOFOR, HORESTA, Håndværksrådet, Ingeniørfor-
eningen, International Transport Danmark, InvesteringsFor-
eningsRådet, It-Branchen, KL, Kraka, Kristelig Arbejdsgi-
verforening, Kristelig Fagforening, Kræftens Bekæmpelse,
Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt
Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesska-
dede, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Le-
jernes Landsorganisation i Danmark, LO, Lokale- og An-
lægsfonden, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond, Metalemballagegruppen, Mineralolie Branchefor-
eningen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorhistorisk
Samråd, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken,
Nationalt Center for Miljø og Energi, Noah, Nordisk Folke-
center for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsfor-
ening, Parcelhusejernes Landsorganisation, Philip Morris,
Plastindustrien, Post Danmark, Realkreditforeningen, Real-
kreditrådet, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark,
Restaurationsbranchen.dk, Retssikkerhedssekretariatet, Rigs-
politichefen, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Karosse-
ribyggere og Autooprettere i Danmark, Sammenslutningen
af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammenslutningen
af Mindre Erhvervsfartøjer, Sammensluttede Danske Ener-
giforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SIFA,
SRF Skattefaglig Forening, Statsadvokaten for Særlig Øko-
nomisk og International Kriminalitet, Sundhedskartellet, Sø-
fartens Ledere, Teleindustrien, Tinglysningsretten, Tobaks-
industrien, Tobaksproducenterne, Vedvarende Energi, VEL-
TEK, Videncentret for Landbrug, Vin og Spiritus Organisa-
tionen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, Æl-
dresagen og Økologisk Landsforening.
Forslaget om ændring af lønsumsafgiftsloven sendes i hø-
ring ved lovforslagets fremsættelse.
12. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Lovforslaget om varemodtagere skønnes at
kunne medføre et begrænset merprovenu i
form af en beskeden rentegevinst.
Forslagene om vejhjælpsabonnementer og
lønsumsafgift forhindrer et utilsigtet min-
dreprovenu.
Samlet vurderes der ikke at være nævne-
værdige økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Forslaget om etapevis indførelse af måler-
grænse i NOx-afgiften skønnes at medføre
et ikke nævneværdigt mindreprovenu.
Forslaget om nemmere adgang til afgifts-
godtgørelse ved eksport af biocider for-
hindrer et utilsigtet merprovenu.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget skønnes at medføre engangs-
udgifter på i alt 1,6 mio. kr.
36
Derudover skønnes lovforslaget samlet ik-
ke at medføre årlige administrative konse-
kvenser for det offentlige.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om etapevis indførelse af måler-
grænse i NOx-afgiften (og dermed udsk-
ydelse af målerpligt for nogle anlæg) skøn-
nes at medføre en begrænset økonomisk ge-
vinst for nogle anlæg.
Samlet vurderes forslagene ikke at medføre
nævneværdige økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Forslaget om varemodtagere skønnes at
kunne medføre et beskedent rentetab for
varemodtagere, da de efter de nye regler
får godtgørelsen senere.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget har været sendt i høring hos
Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regule-
ring (TER).
TER har bemærket, at lovforslaget medfører
følgende administrative lettelser for er-
hvervslivet.
1. Banderolekravet ophæves.
På baggrund af TER’s kontakt med bran-
chen er vurderingen, at den administrative
lettelse ved at fjerne banderolen vil være på
et sted mellem et par timer for mindre virk-
somheder til omkring 50 timer for større
virksomheder.
Samlet set vurderer TER, at de administrati-
ve lettelser med ophævelsen af banderole-
kravet overstiger 10.000 timer årligt på
samfundsniveau.
2. Lettelse for varemodtagere, der vælger at
eksportere modtagne varer, så der ikke læn-
gere skal søges om godtgørelse. TER me-
ner, at der ved dette potentielt vil kunne op-
nås en besparelse på ca. 5.000 timer årligt
på samfundsniveau.
3. Lettelse vedrørende NOx-målinger, så
mindre virksomheder, der driver små land-
baserede anlæg, fritages for pligten til at fø-
re løbende regnskab over NOx-målinger.
TER formoder, at den administrative lettel-
se på samfundsniveau vil være beskeden.
4. Lettelse for byggasselskaber, så det er
muligt at undlade at foretage gasmålinger
hos de enkelte kogekunder.
TER bemærker, at der er tale om en frivillig
ordning, og at der på landsplan vil være tre
byggasselskaber, der berøres af ændringer-
ne.
Ingen
37
5. Lettelser for virksomheder, der er regi-
streret efter merværdiafgiftsloven, og som
modtager belysning fra en belysningsvirk-
somhed, og for virksomheder der eksporte-
rer biocidholdige produkter.
Miljømæssige konsekvenser Forslaget om etapevis indførelse af måler-
grænse i NOx-afgiften vil indfri en del af de
miljømæssige konsekvenser, der var forven-
tet med lovforslag nr. L 32, folketingsåret
2011-2012.
Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Forslaget om indirekte opgørelse af bygas
til kogekunder forventes at medføre be-
grænsede administrative konsekvenser for
borgerne ved tilmelding. Samtidig opnås
en administrativ besparelse ved at slippe
for de årlige aflæsninger. Dog kan kunden
stadig være omfattet af de repræsentative
stikprøver. Samlet vurderes det, at der ik-
ke er tale om nævneværdige administrati-
ve konsekvenser for borgerne.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget skal notificeres som udkast i overensstemmelse med informationsproce-
duredirektivet. Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, som ikke er omfattet af
en standstill-periode.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 18, stk. 2, tydelig-
gøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto. Mindstekravet til den samlede årlige godtgørelse
foreslås ikke at skulle gælde ved direkte angivelse, da der
ikke ved angivelsen af samme ressourcemæssige hensyn,
som ved indsendelsen ved en fysisk blanket.
Til § 2
Til nr. 1
Ændringen i § 15, stk. 2, 2. pkt., foreslås indsat for at give
virksomheder i senere omsætningsled adgang til at få afgif-
ten af eksporterede biocider godtgjort på et beregnet grund-
lag. Det bestemmes, at en vares afgiftsværdi ved eksport er
varens detailpris med fradrag af 20 pct. Ved at fastsætte
avancen til 20 pct. videreføres det allerede anvendte princip
i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 8, stk. 2, der fastsætter,
at i det tilfælde, hvor en registreret virksomhed også har salg
til slutbrugeren, dvs. til en detailsalgspris, er afgiftsgrundla-
get salgsprisen fraregnet 20 pct. Detailprisen fraregnet 20
pct. skal alene anvendes som afgiftsgrundlag, hvis der ikke
findes en almindelig engrospris for den pågældende vare.
Afgiften i engrosleddet bliver henholdsvis 40 pct., 30 pct.
eller 3 pct., afhængig af hvilket type biocidmiddel der er tale
om.
Afgiftsbetalingen kan udgøre i størrelsesordenen 5-64 kr.
for en vare, der koster 200 kr. i detailpris, afhængig af afgif-
tens størrelse. Ved beregning heraf lægges det til grund, at
afgiftsgiftsgrundlaget udgør 160 kr., idet 20 pct. af detailpri-
sen er bestemt til at udgøre avancen, som der ikke skal sva-
res afgift af (200 kr.*(1-0,2)=160 kr.). Afgiften bliver i en-
grosleddet henholdsvis 40 pct., 30 pct. eller 3 pct., hvor af-
giftsgrundlaget er engrosprisen inkl. afgift.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 24, stk. 2, tydelig-
gøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto.
38
Til nr. 3
Bilaget nyaffattes af overskuelighedsmæssige hensyn. I
bilag 1, kapitel 2, 2. afsnit, udgår sætningen »- uanset om de
er listet som enkeltstående eller kombinerede risikosætnin-
ger«, da sætningen er unødvendig. I bilag 1, kapitel 6, tabel
2, rettes en decimal. To steder i bilag 1, kapitel 6, i lignin-
gerne under tabel 3 og 4 tilføjes en manglende decimal.
Til § 3
Til nr. 1
I § 1, stk. 1, nr. 2, udgår »jf. § 5, stk. 2«, da henvisningen
er fejlagtigt indsat.
Til nr. 2
I overskriften til § 3, stk. 1, tabel A og B, rettes i over-
skriften »personbiler m.v.« til »biler m.v.«, da sidstnævnte
beskrivelse er mere dækkende.
Til nr. 3
Afgiftsfritagelsen for biler, der er fritaget for registrering
efter § 2, stk. 4, i lov om registrering af køretøjer, følger al-
lerede af brændstofafgiftslovens § 1, der modsætningsvist
bestemmer, at der svares afgift, hvis bilen skal registreres
efter lov om registrering af køretøjer.
Til § 4
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 3 d, stk. 3, tyde-
liggøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto.. Der henvises til § 3, 3 c, 3 d, stk. 1 og 2, da disse
bestemmelser angiver, i hvilke tilfælde en varemodtager
skal betale dækningsafgift ved import. Det er kun ved eks-
port af disse varer, at varemodtageren kan opnå godtgørelse.
Til § 5
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af indsættelsen af et nyt stykke i lovens § 9.
Til nr. 2 og 4
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 10 a, stk. 3, tyde-
liggøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af indsættelsen af et nyt stykke i § 9.
Til § 6
Til nr. 1
Det foreslås, at overalt i CO2-afgiftslovens ændres »lov
om afgift af naturgas og bygas« til »lov om afgift af natur-
gas og bygas m.v.« Der er tale om en ajourføring af bestem-
melserne, idet gasafgiftslovens titel ændres til lov om afgift
af naturgas og bygas m.v. fra og med den 1. januar 2015.
Ændringen af titlen fremgår af § 2, nr. 1, i lov nr. 555 af 2.
juni 2014.
Til § 7
Til nr. 1
I § 11, stk. 1, nr. 1, udgår »hvorved elektricitet til belys-
ning anses for at være forbrugt af den, som forbruger belys-
ningen«. Den foreslåede ændring medfører, at virksomhe-
der, der producerer belysning og er registreret efter mervær-
diafgiftsloven, kan få elafgiften tilbagebetalt, medmindre
andet følger af elafgiftsloven § 11, stk. 2, og at elektricitet til
belysning anses som forbrugt der, hvor elektriciteten direkte
forbruges, frem for der hvor belysningen bliver forbrugt.
Til nr. 2
Med forslaget om indsættelse af § 11, stk. 2, 2. pkt., be-
grænses anvendelsen af lavere afgift for erhvervsmæssigt
forbrug af elektricitet ved at undtage belysningsvirksomhe-
der fra muligheden for at få elafgiften godtgjort. På den må-
de videreføres hensigten bag værnsbestemmelsen i den gæl-
dende § 11, stk. 1, nr. 1, som imødegår skattetænkning for
elektricitet, der anvendes til belysning. For at fastholde den
gældende adgang til godtgørelse i videst muligt omfang til-
lades belysningsvirksomheder alligevel adgang til godtgø-
relse af elafgift for elektricitet, der er medgået til at produce-
re belysning, som afsættes. Adgangen til tilbagebetaling er
betinget af, at virksomheden, der modtager den leverede be-
lysning (modtagervirksomheden), ville have adgang til at få
elafgiften af eget indkøb af elektricitet til belysning i virk-
somheden godtgjort, såfremt virksomheden selv producere-
de belysningen ved anvendelsen af elektriciteten. Godtgørel-
se af elafgift vil kræve, at modtagervirksomheden leverer
oplysninger om dette forhold til belysningsvirksomheden,
39
og at belysningsvirksomheden kan dokumentere dette over
for SKAT.
Det bemærkes, at det kun er den virksomhed, der anven-
der elektriciteten til at producere belysningen, som kan få
afgiften godtgjort. Forslaget medfører, at belysningsvirk-
somheden fremover skal være bekendt med, om det er en
godtgørelsesberettiget virksomhed, der leveres belysning til,
såfremt belysningsvirksomheden ønsker adgang til godtgø-
relse.
Til nr. 3
Bestemmelsen er tidligere vedtaget ved § 1, nr. 2, i lov nr.
555 af 2. juni 2014 om ændring af lov om afgift af elektrici-
tet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af sten-
kul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love (Afgifts-
nedsættelse for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i
havne, mulighed for kraft-varme-værker for at opgøre afgif-
ter på timebasis, ændring af afgiftsregler for biogas m.v. af
hensyn til energibeskatningsdirektivet, forsøgsordning med
udvidet benyttelse af afgiftsfri institutionsbusser m.v. i fri-
kommuner og forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for
pendlere i yderkommuner). Rådet skal give tilladelse til ind-
førelsen af bestemmelsen efter proceduren i energibeskat-
ningsdirektivets artikel 19, før den kan sættes i kraft af skat-
teministeren. Rådets tilladelse foreligger ikke ved lovforsla-
gets fremsættelse. Da § 7, nr. 2, indsætter to nye punktum-
mer i § 11, stk. 2, flyttes denne ændring af lovtekniske årsa-
ger fra lov nr. 555 af 2. juni 2014 til dette lovforslag.
Til nr. 4
Det foreslås, at »lov om afgift af naturgas og bygas« æn-
dres til »lov om afgift af naturgas og bygas m.v.« Der er tale
om en ajourføring af bestemmelserne, idet gasafgiftslovens
titel ændres til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. fra og
med den 1. januar 2015. Ændringen af titlen fremgår af § 2,
nr. 1, i lov nr. 555 af 2. juni 2014.
Til nr. 5
Godtgørelse af elafgift efter nr. 2, vil kræve, at modtager-
virksomheden leverer oplysninger til belysningsvirksomhe-
den, der dokumenterer, at modtagervirksomheden har ad-
gang til godtgørelse. Belysningsvirksomheden skal kunne
dokumentere modtagervirksomhedens adgang til godtgørel-
se.
Med § 11, stk. 20, foreslås, at skatteministeren bemyndi-
ges til at fastsætte de nærmere regler for dokumentation
mellem belysningsvirksomheden og den virksomhed, der
modtager belysningen, samt for administration af dokumen-
tationsordningen.
Til § 8
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en lovteknisk rettelse, da § 5,
nr. 1, i lov nr. 554 af 2. juni 2014 om lov om ændring af
momsloven og forskellige andre love (Ændring af leverings-
stedet for elektroniske ydelser, teleydelser og radio- og tv-
spredningstjenester solgt til private, one stop shop-ordnin-
gen, udvidelse af definitionen af investeringsgoder, ophæ-
velse af ordningen for udenlandsk indregistrerede turistbus-
ser m.v.) retter en henvisning til momsloven, i emballageaf-
giftslovens § 3, stk. 7. Da § 3, stk. 7, i mellemtiden er blevet
til § 3, stk. 5, med en fremrykket ikrafttrædelse i lov nr. 93
af 29. januar 2014 om lov om ændring af ligningsloven og
forskellige andre love (Fremrykning af skatte- og afgifts-
lempelser og forhøjelse af beskæftigelsesfradraget m.v.), bør
rettelsen foretages i § 3, stk. 5.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 7 a, stk. 3, tyde-
liggøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto. Bestemmelsen gælder både for eksport af brugt og
ubrugt emballage samt ved eksport af afgiftsberigtigede po-
ser, engangsservice og pvc-folier til levnedsmidler. Mindste-
kravet til den samlede årlige godtgørelse foreslås ikke at
skulle gælde ved direkte angivelse, da der ikke ved angivel-
sen af samme ressourcemæssige hensyn, som ved indsendel-
sen ved en fysisk blanket.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af indsættelsen af et nyt stykke i § 6.
Til nr. 4
Forslaget er en konsekvensændring som følge af indsæt-
telsen af et nyt stykke vedrørende afgiftsgodtgørelse i § 6, jf.
nr. 2. Strafbestemmelsen i § 18, stk. 1, nr. 3, udvides ikke til
specifikt at omfatte forslaget i nr. 2, da forslaget ikke inde-
holder konkrete vilkår, som kan tilsidesættes. Det bemær-
kes, at ændringen i nr. 2, vedrører en forenkling af den ad-
ministrative adgang til godtgørelse. Den der forsætligt afgi-
ver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplys-
ninger til brug for afgiftskontrollen kan straffes med bøde
efter § 18, stk. 1, nr. 1.
Til § 9
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
40
en blanket. Med henvisningen til lovens § 14, stk. 2, tydelig-
gøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto. Mindstekravet til den samlede årlige godtgørelse
foreslås ikke at skulle gælde ved direkte angivelse, da der
ikke ved angivelsen af samme ressourcemæssige hensyn,
som ved indsendelsen ved en fysisk blanket.
Til § 10
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 16 a, stk. 4, tyde-
liggøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto.
Til § 11
Til nr. 1
Det foreslås, at i § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om fremskyndet
tilbagebetaling af visse afgifter ændres »lov om afgift af na-
turgas og bygas« til »lov om afgift af naturgas og bygas
m.v.« Der er tale om en ajourføring af bestemmelsen, idet
gasafgiftslovens titel ændres til lov om afgift af naturgas og
bygas m.v. fra og med den 1. januar 2015. Ændringen af tit-
len fremgår af § 2, nr. 1, i lov nr. 555 af 2. juni 2014.
Til § 12
Til nr. 1
Der foreslås en ændring af gasafgiftslovens § 6, stk. 1,
som bl.a. fastslår, at for virksomheder, der er registreret for
leveringer af afgiftspligtig gas, omfatter den afgiftspligtige
mængde gas for en afgiftsperiode de leverancer af gas, for
hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævnin-
ger, i den pågældende periode.
Den foreslåede ændring består i, at der indsættes en hen-
visning til de foreslåede nye stykker 7-9 og 12 i gasafgiftslo-
vens § 6. Med denne henvisning gøres det tydeligt i stk. 1, at
disse nye stykker udgør en undtagelse til den gældende regel
om opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas i stk. 1. Der
henvises til nr. 5.
Til nr. 2-4 og 6
Der er tale om en mindre justering af lov om afgift af na-
turgas og bygas (gasafgiftsloven), som indebærer en lempe-
ligere beskatning af virksomhederne.
Med lov nr. 555 af 2. juni 2014, som ændrer bl.a. gasaf-
giftsloven, indføres afgifter på gas, som er fremstillet på ba-
sis af biomasse (biogas m.v.), jf. lovens § 2, nr. 2 og 3. De
nye afgifter på biogas m.v. træder i kraft den 1. januar 2015.
Afgifterne er fastsat, så de svarer til EU’s minimumsafgif-
ter. Den nye afgift på biogas m.v. til rumvarme m.v. svarer
således til en afgift af gassens energiindhold på ca. 2,5 kr.
pr. GJ. Endvidere svarer den nye afgift på biogas m.v. til
proces – efter godtgørelse for procesenergi med et beløb på
knap 1,3 kr. pr. GJ - til en afgift af gassens energiindhold på
knap 1,3 kr. pr. GJ.
Gasafgiftslovens satser for overskudsvarmeafgift af nyt-
tiggjort overskudsvarme fra proces, hvor overskudsvarmen
anvendes som rumvarme, er dog ikke blevet ændret. Det be-
tyder, at der skal betales overskudsvarmeafgift af overskud-
svarmen fra biogas m.v. med de afgiftssatser, som gælder
for overskudsvarme fra naturgas i henhold til gasafgiftslo-
ven. De forskellige satser vil ligge i intervallet 40-60 kr. pr.
GJ overskudsvarme - altså beløb, som er mange gange høje-
re end EU’s minimumsafgifter for biogas m.v. Det er en af-
giftsmæssig ubalance. Afgiftsbelastningen af energi til over-
skudsvarme er ellers afbalanceret efter rumvarmeafgiften i
energiafgiftslovene.
På den baggrund foreslås med ændringerne til gasafgifts-
lovens § 6, stk. 1, 2 og 3, samt indsættelse af § 10 e i gasaf-
giftsloven, at afgiftsbelastningen af energi fra biogas m.v. til
overskudsvarme kan afbalanceres efter rumvarmeafgiften på
biogas m.v. Det betyder, at satser for overskudsvarmeafgift
af overskudsvarme fra biogas m.v. foreslås reduceret ganske
betydeligt. F.eks. kan satsen for overskudsvarmen fra proces
i en almindelig vareproducerende virksomhed reduceres ned
til 1,3 kr. pr. GJ.
Hvis afgiftspligtig overskudsvarme fra en proces hidrører
fra både biogas m.v. og andre energiafgiftspligtige brænd-
sler og/eller elektricitet, bør der foretages en forholdsmæssig
opgørelse af den delmængde af overskudsvarmen, som hid-
rører fra biogas m.v. Det foreslås, at den forholdsmæssige
opgørelse foretages ved at gange overskudsvarmen (GJ)
med forholdet mellem energiindholdet i den anvendte bio-
gas m.v. og den totale energimængde fra de anvendte ener-
giafgiftspligtige brændsler og den anvendte elektricitet. Den
forholdsmæssige opgørelse foretages for hver relevant peri-
ode.
Til nr. 5
Det foreslås bl.a. som nye stykker at indsætte stk. 7-9 og
12 i gasafgiftslovens § 6 om mulighed for bygasselskaber
for at foretage indirekte opgørelse af afgifter af leverancer af
bygas til visse kogekunder.
Efter den gældende regel i gasafgiftslovens § 6, stk. 1, er
de registrerede virksomheders afgiftspligtige mængde for en
afgiftsperiode de leverancer af gas, for hvilke der er udstedt
41
fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende
periode. Denne regel skal ses i sammenhæng med lovens §
14, stk. 2, hvorefter bygasselskabets fakturaer til kunder skal
indeholde bl.a. oplysning om mængde af den afgiftspligtige
gas. Det vil sige, at opgørelse af den afgiftspligtige mængde
gas foretages på basis af det målte gasforbrug hos de enkelte
kunder (direkte opgørelse af afgifter). Med forslaget til det
nye stk. 7 foreslås en undtagelse hertil. Denne undtagelse
skal ses sammen med forslaget om en parallel undtagelse
med hensyn til kravene til fakturaer, som er omtalt i nr. 7.
Den foreslåede undtagelse i det nye stk. 7 vedrører den si-
tuation, hvor bygasselskaber afregner gasleverancer til ko-
gebrug i boligenheder efter fast takst. Det er forudsat, at der
i forbindelse med behandlingen af nærværende lovforslag
eller senere udstedes nye regler på Klima-, Energi- og Byg-
ningsministeriets område, som giver mulighed for afregning
af gas til kogebrug i boligenheder til fast takst. I den situati-
on vil gasprisen uden afgifter ikke være fastsat på grundlag
af aflæsning af gasmåleren hos de enkelte kunder.
Undtagelsen indebærer, at bygasselskaberne får mulighed
for at foretage indirekte opgørelse af den afgiftspligtige
mængde gas for leverancer af gas til kogebrug i boligenhe-
der, når gassen afregnes efter fast takst. Den afgiftspligtige
mængde gas, som skal opgøres, er den faktisk leverede
mængde gas ved overgangen til forbrug i denne situation.
Det skal gælde for den enkelte afgiftsperiode.
Ved indirekte opgørelse forstås, at den afgiftspligtige gas-
mængde opgøres på basis af relevante parametre, men uden
at der - som i dag - skal ske aflæsning af de enkelte gasmå-
lere. De relevante parametre til brug for den indirekte opgø-
relse kunne eksempelvis være repræsentative stikprøver af
forbruget hos de omfattede kunder eller målt gastilførsel til
gasnettet korrigeret for både nettab og målt forbrug hos de
andre kunder.
I bilag 1 til lovforslagets bemærkninger er vist et eksem-
pel på indirekte opgørelse for et bygasselskab, herunder med
nærmere forklaring af beregningsmetoden i eksemplet.
Indirekte opgørelse kan også ske på andre måder, når den
giver en tilsvarende præcision. Det kunne f.eks. være en op-
gørelse, som er baseret på halvårlige repræsentative stikprø-
ver.
Med det foreslåede stk. 8 fastlægges, hvilke betingelser
der skal være opfyldt, før en registreret virksomhed kan be-
nytte indirekte opgørelse af afgifter på gas.
De bygasselskaber, der måtte ønske at benytte denne indi-
rekte opgørelse, skal anmode SKAT om tilladelse hertil.
Selskabets anmodning skal være vedlagt en beskrivelse af
den metode og de procedurer, som selskabet vil anvende ved
den ønskede indirekte opgørelse. Selskabet skal have fået
tilladelsen til at benytte indirekte opgørelse, inden selskabet
kan foretage den.
SKAT giver nævnte tilladelse, når der er rimelig sikker-
hed for, at den indirekte opgørelse foretages efter betryggen-
de procedurer m.v. Til bedømmelse heraf foretager SKAT
en samlet vurdering, der tager udgangspunkt i, at de relevan-
te parametre til opgørelsen skal kunne benyttes i en bereg-
ning af den afgiftspligtige mængde gas, som ikke afviger
nævneværdigt fra den faktiske gasmængde. Der må ikke væ-
re indbygget afvigelser i beregningen, som systematisk un-
dervurderer den faktiske gasmængde.
SKAT giver tilladelsen til indirekte opgørelse for en peri-
ode på tre år.
Efter det foreslåede stk. 8 kan SKAT fastsætte vilkår for
indirekte opgørelse. Det vil sige, at SKAT i tilladelsen kan
fastsætte, i hvilket omfang ansøgningens beskrevne metode
og procedurer skal anvendes af bygasselskabet, når det fore-
tager indirekte opgørelse.
I det foreslåede stk. 9 foreslås regler for den situation,
hvor et bygasselskab, som har SKATs tilladelse til indirekte
opgørelse, inden for en afgiftsperiode (måneden) ikke opfyl-
der de vilkår, som fremgår af tilladelsen. I den situation skal
selskabet straks orientere SKAT om forholdet. Selskabet
skal senest foretage orienteringen i den efterfølgende af-
giftsperiode.
Endvidere skal selskabet foretage opgørelse af den afgifts-
pligtige mængde gas på grundlag af repræsentative stikprø-
ver snarest muligt. Den opgjorte afgiftspligtige mængde gas
må uden for enhver rimelig tvivl ikke være mindre end den
faktisk leverede mængde gas til de omfattede boligenheder i
afgiftsperioden.
Med det foreslåede stk. 12 foreslås, at skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger en an-
søgning om indirekte opgørelse skal indeholde.
Det bemærkes, at § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om kuldioxidaf-
gift af visse energiprodukter (CO2-afgiftsloven) henviser til
bestemmelserne i § 6 i gasafgiftsloven. Efter førstnævnte
bestemmelse opgøres den CO2-afgiftspligtige mængde gas
for en afgiftsperiode efter bestemmelserne i gasafgiftslovens
§ 6. Det vil fortsat gælde, når de foreslåede ændringer af
gasafgiftslovens § 6 vedrørende indirekte opgørelse er trådt i
kraft.
Endelig foreslås som nye stykker at indsætte stk. 10 og 11
i gasafgiftslovens § 6. Denne ændring er tidligere vedtaget
ved § 2, nr. 6, i lov nr. 555 af 2. juni 2014. Ved den tidligere
ændring, som endnu ikke er trådt i kraft, tilføjes de nye styk-
ker 7 og 8 til gasafgiftslovens § 6. Da lovforslaget § 12, nr.
5, også tilføjer nye stykker til gasafgiftslovens § 6, flyttes
den tidligere ændring af lovtekniske årsager fra lov nr. 555
af 2. juni 2014 til dette lovforslag.
Til nr. 7
Der foreslås at indsætte et 3. pkt. i gasafgiftslovens § 14,
stk. 2.
Efter det gældende stk. 2 skal bygasselskabets faktura in-
deholde bl.a. oplysninger om mængde af den afgiftspligtige
gas og afgiftens størrelse. Forslaget indebærer en undtagelse
hertil, hvorefter disse oplysninger ikke skal fremgå af faktu-
raen for gas, der er omfattet af en tilladelse til indirekte op-
gørelse af den afgiftspligtige mængde. Der henvises til nr. 2
ovenfor.
42
Det bemærkes, at § 12, stk. 1, nr. 3, i CO2-afgiftsloven
henviser til bestemmelserne i § 14 i gasafgiftsloven. Efter
førstnævnte bestemmelse skal de omfattede registrerede
virksomheder føre regnskab over CO2-afgiftspligtig bygas
efter bestemmelserne i gasafgiftslovens § 14. Det vil fortsat
gælde, når de foreslåede ændringer af gasafgiftslovens § 14
vedrørende indirekte opgørelse er trådt i kraft.
Til § 13
Til nr. 1 og 2
Der er i konsumisafgiftsloven i dag ikke mulighed for af-
giftsgodtgørelse, hvis f.eks. en varemodtager eksporterer af-
giftsberigtiget konsum-is. Det fremgik tidligere af SKATs
juridiske vejledning, at der var mulighed for afgiftsgodtgø-
relse, hvilket formentlig er årsagen til, at der nu eksisterer
bevillinger, hvorefter afgiften kan tilbagebetales ved eks-
port. Det følger sædvanligvis af en afgiftslov, at afgiften kan
godtgøres ved eksport. Med den foreslåede ændring af vare-
modtagerregistreredes administrative mulighed for godtgø-
relse til en lovhjemlet mulighed for fradrag indføres samme
regler i konsumisafgiftsloven som i andre afgiftslove.
Der er yderligere tale om en teknisk justering af ordlyden i
§ 1, stk. 4, for varemodtagere og i § 3, stk. 1, om oplagsha-
vere, da virksomheder ifølge den nuværende ordlyd skal re-
gistrere sig som både varemodtager og oplagshaver, hvis de
modtager varer fra udlandet.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 5 a, stk. 1, tyde-
liggøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto.
Til § 14
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at i kulafgiftslovens §§ 5 og 8 ændres »lov
om naturgas og bygas« til »lov om afgift af naturgas og by-
gas m.v.« Der er tale om en ajourføring af bestemmelserne,
idet gasafgiftslovens titel ændres til lov om afgift af natur-
gas og bygas m.v. fra og med den 1. januar 2015. Ændrin-
gen af titlen fremgår af § 2, nr. 1, i lov nr. 555 af 2. juni
2014.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 10 a, stk. 2, tyde-
liggøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at, varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto. Det bemærkes, at § 7, stk. 7, 2. og 3. pkt. der bliver
til 3. og 4. pkt., også gælder ved angivelse af godtgørelsen
på afgiftsangivelsen. Bestemmelsens 3. og 4. pkt. begrænser
adgangen til godtgørelse for at imødegå misbrug af godtgø-
relsesordningen med henblik på kreativ afgiftstænkning.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af indsættelsen af et nyt punktum i § 7, stk. 7.
Til § 15
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 19, stk. 2, tydelig-
gøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto. Mindstekravet til den samlede årlige godtgørelse
foreslås ikke at skulle gælde ved direkte angivelse, da der
ikke ved angivelsen af samme ressourcemæssige hensyn,
som ved indsendelsen ved en fysisk blanket.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af indsættelsen af et nyt stk. 2.
Til § 16
Til nr. 1
Det foreslås, at i NOx-afgiftslovens § 3, stk. 4, 2. pkt., æn-
dres »lov om naturgas og bygas« til »lov om afgift af natur-
gas og bygas m.v.« Der er tale om en ajourføring af bestem-
melsen, idet gasafgiftslovens titel ændres til lov om afgift af
naturgas og bygas m.v. fra og med den 1. januar 2015. Æn-
43
dringen af titlen fremgår af § 2, nr. 1, i lov nr. 555 af 2. juni
2014.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 15, stk. 2, tydelig-
gøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto. Det bemærkes, at § 9, stk. 3, 2. og 3. pkt. der bliver
til 3. og 4. pkt., også gælder ved angivelse af godtgørelsen
på afgiftsangivelsen. Bestemmelsens 3. og 4. pkt. begrænser
adgangen til godtgørelse for at imødegå misbrug af godtgø-
relsesordningen med henblik på kreativ afgiftstænkning.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af indsættelsen af et nyt punktum i § 9, stk. 3.
Til § 17
Til nr. 1
For at undgå, at virksomheder inden for den finansielle
sektor kan opnå en lavere betaling af lønsumsafgift ved at
danne selvstændige momsgrupper i henhold til momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 19, ved at overflytte administrative opgaver
m.v. fra den finansielle virksomhed til gruppen, foreslås det,
at lønsumsafgiftsloven ændres. Det foreslås, at afgiftsgrund-
laget for en selvstændig gruppe, der er momsfritaget efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, og som leverer momsfri
ydelser til virksomheder inden for den finansielle sektor, er
virksomhedens lønsum, for så vidt angår den del af grup-
pens lønsum, der er medgået til ydelser leveret til virksom-
heder inden for denne sektor.
Afgiftssatsen for dette afgiftsgrundlag foreslås at være den
sats, der gælder for virksomheder inden for den finansielle
sektor, jf. bemærkningerne til nr. 3.
Til nr. 2
Forslaget er en konsekvens af forslaget om, at selvstændi-
ge grupper skal betale afgift efter samme regler som finan-
sielle virksomheder for den lønsum, der medgår til de
momsfri ydelser, som gruppen leverer til medlemmer inden
for den finansielle sektor, jf. bemærkningerne til nr. 1 og 3.
Afgiftsgrundlag og afgiftssats i relation til gruppens leve-
ring af andre ydelser vil fortsat skulle opgøres efter hidtil
gældende regler.
Til nr. 3
Det foreslås, at afgiftssatsen for den del af gruppens af-
giftsgrundlag, der er medgået til momsfri ydelser til med-
lemmer i den finansielle sektor, jf. bemærkningerne til nr. 1,
er den sats, der gælder for virksomheder inden for denne
sektor.
Til nr. 4
Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 1.
Til nr. 5
Afgiftsperioden for virksomheder inden for den finansielle
sektor er kalendermåneden, mens andre virksomheder har
kvartalet som afgiftsperiode. Det foreslås, at selvstændige
grupper, der efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 19, leverer
momsfri ydelser til virksomheder inden for den finansielle
sektor, får kalendermåneden som afgiftsperiode for den løn-
sumsafgift, der skal betales i relation til disse ydelser.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at opkræv-
ningslovens § 11 a, som bestemmelsen i lov om afgift af
lønsum m.v. § 10 a henviser til, blev ophævet ved lov nr.
408 af 8. maj 2006, lov om ændring af forskellige skatte- og
afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om
restaurations- og hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbe-
skyttelse (Fairplay II). Efter den tidligere gældende § 11 a i
opkrævningsloven skulle virksomheder i registreringsfasen
stille sikkerhed, hvis de ikke på registreringstidspunktet hav-
de en minimumskapital på 125.000 kr. opgjort efter reglen i
selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7. Virksomheders registre-
ring for lønsumsafgift var således betinget af en sikkerheds-
stillelse på 125.000 kr. til dækning af det offentliges krav på
bl.a. lønsumsafgift.
Opkrævningslovens § 11 a blev med ovennævnte lovæn-
dring ophævet, idet en samtidig ændring af lovens § 11 gav
SKAT forbedrede muligheder for at stille krav om sikker-
hedsstillelse over for virksomheder, der er eller udviser kla-
re tegn på at være »dårlige betalere«, og hvor SKAT får mu-
lighed for at fratage allerede registrerede virksomheder regi-
streringen.
SKAT kan i dag stille krav om sikkerhedsstillelse efter
opkrævningslovens § 11 over for virksomheder, som er af-
giftspligtige efter lov om afgift af lønsum m.v.
Til § 18
Til nr. 1
Det foreslås, at overalt i mineralolieafgiftsloven ændres
»lov om afgift af naturgas og bygas« til »lov om afgift af na-
turgas og bygas m.v.« Der er tale om en ajourføring af be-
stemmelserne, idet gasafgiftslovens titel ændres til lov om
afgift af naturgas og bygas m.v. fra og med den 1. januar
2015. Ændringen af titlen fremgår af § 2, nr. 1, i lov nr. 555
af 2. juni 2014.
44
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 7, stk. 3, tydelig-
gøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto. Det bemærkes, at § 10, stk. 1, 2. og 3. pkt. der bliver
til 3. og 4. pkt., også gælder ved angivelse af godtgørelsen
på afgiftsangivelsen. Bestemmelsens 3. og 4. pkt. begrænser
adgangen til godtgørelse for at imødegå misbrug af godtgø-
relsesordningen med henblik på kreativ afgiftstænkning.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af indsættelsen af et nyt punktum i § 10, stk. 1.
Til § 19
Til nr. 1 og 2
Efter den foreslåede affattelse af lovens § 12, stk. 2, ind-
træder momspligten ved indførsel (importmoms) i forbindel-
se med visse toldordninger først, når varen ikke længere er
omfattet af en af disse ordninger. De omfattede toldordnin-
ger er midlertidig opbevaring, intern fællesskabsforsendelse,
ekstern forsendelse, aktiv forædling og midlertidig indførsel,
hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførs-
len, og oplæggelse i Københavns Frihavn, på frilager eller
på toldoplag.
Efter den foreslåede affattelse af lovens § 26 indtræder
momspligten på tidspunktet for varens indførsel. Såfremt
varen befinder sig under en af de i § 12, stk. 2, nævnte ord-
ninger m.v., indtræder momspligten dog først, når varen ik-
ke længere er omfattet af ordningen.
Den nye affattelse indebærer ikke materielle ændringer af
bestemmelserne. Der er alene tale om sproglig tilpasning til
begrebsanvendelsen i toldlovgivningen.
Med hensyn at ordet »fortoldningstidspunktet« udgår, så
er der efter momssystemdirektivet ikke sammenfald mellem
tidpunktet for varens indførsel og fortoldningstidspunktet.
Den gældende retstilstand kan imidlertid opretholdes ved, at
toldordningerne i § 12, stk. 2, udvides med midlertidig op-
bevaring. Der skal således fortsat ikke betales importmoms
af varer, der henføres til midlertidig opbevaring i stedet for
at blive fortoldet.
Til nr. 3 og 4
Det foreslås i overensstemmelse med lovens forarbejder,
at det udtrykkeligt fremgår, at varer fra lande uden for EU,
som ligger på toldoplag, kan sælges momsfrit. Tilsvarende
foreslås det, at tredjelandsvarer, som er henført til toldord-
ningerne eller procedurerne for midlertidig opbevaring, in-
tern fællesskabsforsendelse, ekstern forsendelse, aktiv for-
ædling eller midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuld-
stændig toldfritagelse ved indførsel, kan sælges momsfrit.
Samtidig foreslås det, at levering af ydelser i forbindelse
med sådanne varesalg skal kunne ske momsfrit.
Herudover foreslås det, at andre varer og ydelser, som i
overensstemmelse med toldreglerne for de pågældende ord-
ninger leveres til brug for varer omfattet af toldordningerne
midlertidig opbevaring, toldoplag eller aktiv forædling samt
varer anbragt i frizone eller på frilager, kan leveres moms-
frit.
Tilsvarende foreslås i overensstemmelse med momssy-
stemdirektivet og momslovens forarbejder, at EU-varer, som
er oplagt på afgiftsoplag oprettet i henhold til lovens § 34,
stk. 4, kan leveres momsfrit. Det foreslås samtidig, at ydel-
ser i forbindelse med leveringen samt levering af andre va-
rer og ydelser til brug for varer omfattet af et afgiftsoplag
skal være momsfritaget. Det foreslås i overensstemmelse
med lovens forarbejder samtidig, at EU-varer, der leveres til
sådanne oplag, kan leveres momsfrit.
Afgiftsoplag kan eksempelvis anvendes ved handel med
korn, som er produceret og oplagret i Danmark. Mens kor-
net befinder sig på samme lager i Danmark, kan det f.eks.
handles på varebørsen i London flere gange uden, at køber-
ne modtager fysisk levering af kornet, idet kornet i stedet
sælges. Sådanne handler er i momslovens forarbejder til be-
stemmelserne om afgiftsoplag forudsat at være momsfrita-
get.
Til nr. 4
Det foreslås endvidere, at bestemmelsen præciseres i over-
ensstemmelse med momssystemdirektivet således, at moms-
fritagelse for varer på frilager ikke længere er betinget af, at
varerne er bestemt til udførsel til steder uden for EU.
Til nr. 5
Det foreslås, at § 34, stk. 4, 2. pkt., affattes, således at det
fremover bliver en betingelse for godkendelse af et råvarea-
fgiftsoplag, at der kan påvises et økonomisk behov for opla-
get. Der er alene tale om en sproglig tilpasning til momssy-
stemdirektivet.
Til nr. 6
Det foreslås, at de særlige kontingentafgiftsoplag afskaf-
fes.
Baggrunden for, at de pågældende afgiftsoplag i sin tid
blev indført, var at lette virksomhedernes likviditet i forbin-
delse med indførsel af varer, som er undergivet mængde-
mæssige begrænsninger. Virksomhederne havde – og har –
en interesse i at fortolde varerne, mens muligheden for at
fortolde til en lavere toldsats end den normale toldsats er til
stede, dvs. mens kontingenterne stadig er åbne, fordi en an-
del i kontingentet af varer til en lavere toldsats tildeles efter
»først-til-mølle-princippet«.
45
Pligt til at betale importmoms opstår i forbindelse med
fortoldningen, og efter de tidligere gældende regler, hvoref-
ter importmoms skulle betales efter en vis kortere kredittid,
blev virksomhederne likviditets- og rentemæssigt belastet,
fordi fradrag for importmoms først blev givet i forbindelse
med den næstfølgende momsangivelse.
Efter de nugældende regler sker betaling og fradrag for
importmoms for virksomhederne samtidigt i forbindelse
med momsangivelsen, og importmoms er derfor ikke længe-
re en likviditetsbelastning for virksomhederne. Der ses der-
for ikke længere at være behov for de særlige kontingentaf-
giftsoplag, da virksomhederne ikke længere opnår en likvi-
ditetsmæssig fordel ved at anvende dem.
Til nr. 7
Der er med den foreslåede bestemmelse i stk. 7 tale om en
lovfæstelse af gældende praksis for tildeling af bevilling til
private virksomheder til at varetage udførselskontrol på veg-
ne af SKAT i forbindelse med momsrefusion til rejsende
(turister) fra tredjeland, der udrejser fra EU, jf. momslovens
§ 34, stk. 1, nr. 5.
Med forslaget til et nyt stk. 8 gives hjemmel til skattemini-
steren til at fastsætte de nærmere betingelser for godkendel-
se af bevillingen. Disse betingelser fastsættes nærmere i
momsbekendtgørelsen og vil også omfatte de nærmere krav
til teknik og tilrettelæggelse af kontrollen.
Til § 20
Til nr. 1
Det fremgår af § 1 i lov om afgift af ansvarsforsikringer
for motorkøretøjer m.v., at der bl.a. skal betales afgift af an-
svarsforsikringer for køretøjer, som er registreret efter færd-
selsloven. Reglerne i færdselsloven om registrering blev
imidlertid ophævet med ikrafttræden af lov om registrering
af køretøjer, der blev vedtaget i 2006, og som blev sat i kraft
den 5. juni 2011 ved bekendtgørelse nr. 542 af 25. maj
2011.
Da reglerne om registrering således i dag fremgår af lov
om registrering af køretøjer, foreslås der med nærværende
forslag gennemført en teknisk justering af § 1 i lov om afgift
af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v., således, at
bestemmelsen fremover henviser til lov om registrering af
køretøjer, hvoraf reglerne om registrering fremgår i dag.
Der er således med bestemmelsen alene tale om en teknisk
konsekvensændring af henvisningen i den gældende bestem-
melse.
Til § 21
Til nr. 1
Det foreslås, at i opkrævningslovens bilag 1, litra a, nr. 22,
ændres »lov om afgift af naturgas og bygas« til »lov om af-
gift af naturgas og bygas m.v.« Der er tale om en ajourfø-
ring af bestemmelsen, idet gasafgiftslovens titel ændres til
lov om afgift af naturgas og bygas m.v. fra og med den 1.
januar 2015. Ændringen af titlen fremgår af § 2, nr. 1, i lov
nr. 555 af 2. juni 2014.
Til § 22
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 17, stk. 2, tydelig-
gøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto. Mindstekravet til den samlede årlige godtgørelse
foreslås ikke at skulle gælde ved direkte angivelse, da der
ikke ved angivelsen af samme ressourcemæssige hensyn,
som ved indsendelsen ved en fysisk blanket.
Til § 23
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 17, stk. 2, tydelig-
gøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto. Mindstekravet til den samlede årlige godtgørelse
foreslås ikke at skulle gælde ved direkte angivelse, da der
ikke ved angivelsen af samme ressourcemæssige hensyn,
som ved indsendelsen ved en fysisk blanket.
Til § 24
Til nr. 1
I § 2, stk. 1, nr. 18, ændres »testbiler« til »testkøretøjer«
for ikke at udelukke anvendelsen af nogle køretøjstyper.
Til nr. 2
I § 3, stk. 2, ophæves 3.-5. pkt., da perioden for afgifts-
nedsættelse for dieseldrevne personbiler er udløbet.
46
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvensrettelse af, at reglerne for re-
gistrering af køretøjer er flyttet fra færdselsloven til lov om
registrering af køretøjer.
Til § 25
Til nr. 1
Der er tale om en teknisk præcisering af den eksisterende
formulering i § 1, stk. 1, nr. 2. Bestemmelserne i stk. 1, nr.
1-3, er ikke kumulative kriterier, hvilket præciseres med
nærværende ændring fra ordet »og« til ordet »eller«.
Til nr. 2
Skatterådet har ved afgørelsen SKM2013. 646∙SR fastslå-
et, at ordlyden i den nuværende § 14 skal fortolkes ind-
skrænkende. Det betyder, at det med bestemmelsens nuvæ-
rende ordlyd ikke er tilstrækkeligt, at forsikringstypen er li-
stet i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, idet denne, for
at være omfattet af skadesforsikringsafgiften, også skal være
leveret af et forsikringsselskab.
Det har været hensigten med afgiften, at den skulle pålæg-
ges præmien på al skadesforsikring. Vejhjælpsydelser/assi-
stanceydelser udgør skadesforsikring, jf. bilag 7 til lov om
finansiel virksomhed, forsikringsklasse 18. Virksomheder,
der kun leverer denne form for ydelser og ikke andre typer
forsikringsydelser, er undtaget fra de nærmere regler i lov
om finansiel virksomhed, som gælder for forsikringsselska-
ber. Ændringen medfører, at disse virksomheder også bliver
afgiftspligtige. Vejhjælpsydelser/assistanceydelser bliver så-
ledes generelt afgiftspligtige, uanset om de leveres af et
egentligt forsikringsselskab eller af en virksomhed, der ikke
er et egentligt forsikringsselskab omfattet af reguleringen
heraf i lov om finansiel virksomhed.
Skadesforsikringsafgiften opgøres som udgangspunkt som
1,1 pct. af forsikringspræmien, som er det vederlag, der be-
tales for en skadesforsikring, uanset hvem der betaler veder-
laget, jf. lovens § 2 og § 3, stk. 1.
Hvis vejhjælpsforsikringen har sammenhæng med en an-
den aftale/ydelse, f.eks. med et bilkøb hos en bilimportør el-
ler en reparationsydelse hos et autoværksted, skal vederlaget
for forsikringen og derved afgiftsgrundlaget opgøres efter
lovens § 3, stk. 2, dvs. som mindst den pris, som uafhængige
parter ville fastsætte for en tilsvarende skadesforsikring.
I de tilfælde, hvor vejhjælpsforsikringen bliver leveret
gennem en underliggende aftale mellem vejhjælpsforsik-
ringsudbyderen og en vejhjælpsvirksomhed, og førstnævnte
betaler en præmie til vejhjælpsvirksomheden for denne ser-
vice, skal afgiften kun pålægges af den ydelse eller præmie,
som vejhjælpsforsikringsudbyderen opkræver hos bilejeren.
Den tilsvarende præmie, som udbyderen af vejhjælpsforsik-
ringen betaler til vejhjælpsvirksomheden, vil i disse tilfælde
været omfattet af lovens § 4, nr. 5, og derved være fritaget
for afgift, idet hensigten alene er at afgiftspålægge præmien
for en given forsikring én gang.
Til nr. 3
Det foreslås at indføre en oplysningspligt for virksomhe-
der, der virker som forsikringsformidlere, herunder mægle-
re, agenter m.v. Kredsen af virksomheder, som oplysnings-
pligten skal gælde for, afgrænses ved at henvise til de typer
af virksomhed, der er omfattet af lov om forsikringsformid-
ling. Det drejer sig efter denne lovs § 2 om forsikrings- og
genforsikrings-mæglere, forsikringsagenter, underagenter og
forsikringsdistributører.
Oplysningspligten medfører, at SKAT kan anmode forsik-
ringsagenter, forsikringsmæglere m.fl. om at afgive oplys-
ninger om forsikringer, hvor agenten/mægleren m.fl. har
medvirket ved formidlingen, herunder ved indgåelsen af for-
sikringsaftalen og/eller gennemførelsen af det løbende for-
sikringsforhold, f.eks. ved opkrævning af forsikringspræmi-
er. Oplysningerne kan f.eks. bestå i kopi af aftaler mellem
parterne i forsikringsforhold, policer, præmieopkrævninger
og lignende.
SKAT kan kun anmode om oplysninger efter bestemmel-
sen, hvis det ikke har været muligt på anden måde at frem-
skaffe oplysninger om forsikringerne hos f.eks. forsikrings-
selskaberne, og hvis det skønnes nødvendigt for foretagelse
af en konkret kontrol. Brugen af bestemmelsen skal således
ske under iagttagelse af reglerne i lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysnings-
pligter.
Til § 26
Til nr. 1
Det foreslås, at § 9 i spiritusafgiftsloven ophæves, således
at spiritusholdige varer fremover ikke skal banderoleres før
udlevering til forbrugssalg. Retstilstanden vil således frem-
over være den samme for salg af vin, som siden 2001 ikke
har været omfattet af banderoleringsordningen.
Til nr. 2-9
Forslaget til nærværende ændringer af spiritusafgiftsloven
skal ses i sammenhæng med forslaget i nr. 1. Som konse-
kvens af, at banderoleringsordningen foreslås ophævet, fore-
slås reglerne for regnskabsførelse af banderolerede varer til-
svarende ændret. De foreslåede ændringer i nr. 2 medfører,
at autoriserede virksomheder fremover ikke længere skal
opgøre den afgiftspligtige mængde af varer efter spiritusaf-
giftsloven på baggrund af banderolering, men derimod alene
på baggrund af den afgiftspligtige mængde af varer, som
den har udleveret, med tillæg af svind og lignende som ikke
er omfattet af lovens § 14.
Den foreslåede ændring i nr. 6 er en konsekvens af de æn-
dringer, som følger af nr. 1 og 2.
Med de foreslåede ændringer i nr. 3-5 ophæves som led i
afskaffelse af banderoleringsordningen i spiritusafgiftsloven
virksomhedernes pligt til kvartalsvis at afstemme, hvad der
er henholdsvis banderoleret og solgt af afgiftspligtige varer
efter spiritusafgiftsloven. Forslaget ændrer imidlertid ikke
ved, at autoriserede virksomheder stadig skal føre regnskab
47
med tilgangen af afgiftspligtige varer. Den foreslåede æn-
dring i nr. 7 medfører, at forbuddet efter lovens § 27 a, stk.
1, fremover gælder for modtagelse eller udlevering af spiri-
tus i flasker eller andre beholdere, som ikke er forsynet med
oplysninger om alkoholstyrke, jf. lovens § 3, stk. 3. Forbud-
det omfatter således ikke længere ubanderoleret spiritus i
flasker eller andre beholdere. Med de foreslåede ændringer i
nr. 8 og 9, er der tale om en konsekvensændring som følge
af den foreslåede ophævelse af kravet om banderolering ef-
ter lovens § 9, jf. forslagets § 26, nr. 1.
Til § 27
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 18, stk. 2, tydelig-
gøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto. Det bemærkes, at § 9, stk. 7, 2. og 3. pkt. der bliver
til 3. og 4. pkt., også gælder ved angivelsen af godtgørelsen
på afgiftsangivelsen. Bestemmelsens 3. og 4. pkt. begrænser
adgangen til godtgørelse for at imødegå misbrug af godtgø-
relsesordningen med henblik på kreativ afgiftstænkning.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som
følge af indsættelsen af et nyt punktum i § 9, stk. 7.
Til § 28
Til nr. 1
Med forslaget hjemles adgang til salg af groftskåret tobak
i enkeltportioner, når salget sker til forbrug på salgsstedet.
Med henvisningen til lovens § 1, stk. 1, nr. 2, opretholdes
udgangspunktet om forbud mod løssalg, idet portionssalg
med nærværende forslag alene omfatter groftskåret røgtobak
til forbrug på salgsstedet. Forslaget omfatter alene en fravi-
gelse af lovens udgangspunkt i § 4, stk. 1, i forhold til salg
af groftskåret røgtobak til forbrug på salgsstedet. Lovens §
4, stk. 1, finder således stadig anvendelse ved virksomheder-
nes modtagelse af afgiftspligtige varer efter tobaksafgiftslo-
ven, hvorefter varerne i disse tilfælde stadig skal modtages
pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt stemplede
pakninger. Virksomhederne skal efter de almindelige regler
kunne redegøre for det senere salg af groftskåret røgtobak i
enkeltportioner.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 11, stk. 2, tydelig-
gøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
art. 8 og 19, stk. 2, i Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni
2011 om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet
tobak, hvorefter SKAT som national skattemyndighed er
forpligtet til at levere oplysninger til Europa-Kommissionen
om virksomheders indkøb og eventuel videresalg af varer på
tobaksafgiftsområdet.
De oplysninger, som virksomhederne med bestemmelsen
skal afgive, svarer til de oplysninger, som SKAT tidligere
har anmodet om med hjemmel i tobaksafgiftslovens § 21,
stk. 4, hvorefter SKAT kan anmode erhvervsdrivende om at
afgive oplysninger. § 21, stk. 4, er imidlertid udformet med
henblik på kontrol og ikke på en fast tilbagevendende oplys-
ningspligt. Den foreslåede bestemmelse er alene møntet på
autoriserede oplagshavere og varemodtagere.
Til nr. 4, 6, 8 og 9
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som føl-
ge af indsættelsen af et nyt stykke i lovens § 18. Der henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 28, nr. 3.
Til nr. 5
Det foreslås, at der kan anvendes dagbøder ved virksom-
heders manglende efterlevelse af den med nærværende lov-
forslag foreslåede indførelse af en ny § 18, stk. 4, hvorefter
autoriserede oplagshavere og varemodtagere, der er omfattet
af loven, for hvert kvartal i statistisk øjemed skal afgive op-
lysninger til SKAT om deres indkøb og eventuel videresalg
af afgiftspligtige varer.
For i videst muligt omfang at muliggøre en opfyldelse af
den oplysningspligt, som efter art. 8 og 19, stk. 2, i Rådets
direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011, tilkommer SKAT, er
det nødvendigt med en sanktionsmulighed, hvorefter autori-
serede oplagshavere og varemodtagere kan blive mødt med
dagbøder ved manglende indlevering af de nævnte oplysnin-
ger til SKAT, idet en manglende fremsendelse af de nævnte
oplysninger vil kunne medføre, at Danmark som EU-med-
lemsland ikke opfylder sine EU-retlige forpligtelser i hen-
hold til det nævnte direktiv.
48
Til nr. 7
Manglende fremsendelse af oplysninger skal kunne straf-
fes i de tilfælde, hvor virksomheden forsætligt eller groft
uagtsomt tilsidesætter sin oplysningspligt efter den foreslåe-
de § 18, stk. 4, jf. forslaget i nr. 3. Sanktionsniveauet skal
svare til praksis for overtrædelse af den nuværende bestem-
melse i lovens § 18.
Til nr. 10
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 13, stk. 1, tydelig-
gøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto.
Til § 29
Til nr. 1
Vejbenyttelsesafgiftslovens § 9 om pligt til at sælge papir-
bevis foreslås ændret således, at færgeselskaber, rederier
m.v., hvis skibe sejler i rutefart mellem en dansk og en
udenlandsk havn, har pligt til at give adgang til betaling for
køretøjer, der er hjemmehørende i stater, der ikke er omfat-
tet af aftalen af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter
for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje.
Til nr. 2
§ 14, stk. 2, nr. 1, foreslås ændret, så færgeselskaber og
rederier m.v. kan straffes for ikke at tilbyde adgang til beta-
ling af vejbenyttelsesafgift eller at opkræve betaling af bru-
geren for at stille ydelsen til rådighed.
Til nr. 3
§ 14, stk. 2, nr. 2, foreslås ændret således, at der igen bli-
ver hjemmel til at straffe, første gang politiet ved kontrol i
godstrafikken konstaterer, at der ikke er betalt vejbenyttel-
sesafgift. Politiet kan tilbageholde køretøjet, indtil afgift og
bøde er betalt.
Til nr. 4
Ved ændringen af § 14, stk. 5, bliver det muligt for SKAT
at afgøre en overtrædelse af lov om afgift af vejbenyttelse
med et bødeforelæg, hvis den pågældende erkender sig skyl-
dig og erklærer sig villig til at betale bøden. Der bliver såle-
des en dobbelt bemyndigelse, således at både politiet og
SKAT kan udstede bøder. Denne hjemmel vil ud over over-
trædelse af § 14, stk. 2, nr. 1, typisk kunne anvendes i for-
hold til overtrædelserne i § 14, stk. 1, hvor der er afgivet
urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse
af, om der skal svares afgift af et køretøj, beregning af afgif-
tens størrelse eller ved afgørelser om afgiftsfritagelse eller
refusion af afgift.
Til § 30
Til nr. 1
Bemyndigelsen i § 4, stk. 15, er overflødig og foreslås op-
hævet.
Til nr. 2
I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., henvises der fejlagtigt til § 4, stk. 1
og 2., 2. pkt. Denne henvisning foreslås rettet, så der korrekt
henvises til § 4, stk. 1 og 2.
Til nr. 3
Bemyndigelsen i § 4 a, stk. 4, 2 pkt., foreslås ophævet, da
den er overflødig pga. Danmarks fastkursaftale med eurozo-
nen.
Til nr. 4
§ 11 foreslås ophævet, da der ikke udstedes en egentlig
kvittering ved digitale kvitteringer. § 17 foreslås ophævet,
da det allerede følger af vægtafgiftslovens § 1, der modsæt-
ningsvist bestemmer, at der svares afgift, hvis bilen skal re-
gistreres efter lov om registrering af køretøjer. § 18 foreslås
ophævet, da bemyndigelsen ikke bruges. § 19 foreslås op-
hævet, da den svarer til bemyndigelsen i § 13 og derfor er
overflødig.
Til § 31
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 16, stk. 2, tydelig-
gøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto. Mindstekravet til den samlede årlige godtgørelse
foreslås ikke at skulle gælde ved direkte angivelse, da der
ikke ved angivelsen af samme ressourcemæssige hensyn,
som ved indsendelsen ved en fysisk blanket.
Til § 32
Til nr. 1 og 2
Den foreslåede bestemmelse forenkler varemodtageres ad-
gang til godtgørelse af afgift, når afgiftsberigtigede varer
49
eksporteres. Ændringen medfører, at en registreret varemod-
tager kan angive det godtgørelsesberettigede beløb på af-
giftsangivelsen frem for at søge SKAT om godtgørelse via
en blanket. Med henvisningen til lovens § 9, stk. 2, tydelig-
gøres det, at afregning og indberetning foretages efter den
gældende angivelsesbestemmelse. Det betyder, at varemod-
tageren kan angive både det afgiftspligtige og godtgørelses-
berettigede beløb på afgiftsangivelsen, hvorefter nettobelø-
bet oplyses til SKAT. En efterfølgende opkrævning eller ud-
betaling fra SKAT vil ske gennem varemodtagerens skatte-
konto.
Til § 33
Til nr. 1
Bestemmelsen, som foreslås ophævet, er tidligere vedtaget
ved § 1, nr. 2, i lov nr. 555 af 2. juni 2014. Ændringen skal
tillades af Rådet efter proceduren i energibeskatningsdirekti-
vets artikel 19, før den kan sættes i kraft af skatteministeren.
Rådets tilladelse foreligger ikke ved lovforslagets fremsæt-
telse, og ændringen er derfor endnu ikke sat i kraft. Bestem-
melsen ophæves udelukkende af lovtekniske årsager. Be-
stemmelsen indsættes igen med lovforslaget § 7, nr. 3, som
stk. 2, 4. pkt., i § 11 i lov om afgift af elektricitet.
Til nr. 2
Bestemmelsen, som foreslås ophævet, er tidligere vedtaget
ved § 2, nr. 6, i lov nr. 555 af 2. juni 2014. Bestemmelsen
ophæves udelukkende af lovtekniske årsager. Bestemmelsen
indsættes igen med lovforslagets § 12, nr. 5, som stk. 10 og
11 i § 6 i lov om afgift af naturgas og bygas.
Til § 34
Til nr. 1
Der foreslås en ny affattelse af ikrafttrædelsesbestemmel-
sen i § 4, stk. 2, i lov nr. 1385 af 28. december 2011 om æn-
dring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og
bygas (Højere afgift på luftforurening fra NOx m.v.).
Efter den gældende § 4, stk. 2, i ovennævnte ændringslov
fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af
bestemmelsen i ændringslovens § 1, nr. 1. Bestemmelsen i
ændringslovens § 1, nr. 1, skal sættes i kraft samlet, dvs. på
en bestemt dato. Det er ikke sket.
Bestemmelsen i ændringslovens § 1, nr. 1, indebærer en
nyaffattelse af § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om afgift af kvælstofo-
xider (NOx-afgiftsloven).
Ovennævnte nye affattelse af § 1, stk. 2, nr. 1, i NOx-af-
giftsloven betyder, at en målergrænse vedrørende udledning
af NO2-ækvivalenter for energianlæg i form af stempelmo-
torer eller turbiner nedsættes fra 30 MW til 10 MW i samlet
nominel termisk indfyret effekt. Det vil sige, at der skal
foretages AMS-måling (Automatisk Målende System) eller
lignende måling af anlæggets udledninger af NO2-ækviva-
lenter, når effekten er større end de 10 MW (målergrænsen).
Det vedrører både landbaserede anlæg og anlæg i dansk
kontinentalsokkelområde (Nordsøen).
Den nye affattelse af § 1, stk. 2, nr. 1, i NOx-afgiftsloven
er nærmere omtalt i lovforslag nr. L 32 om ændring af lov
om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineral-
olieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas
(Højere afgift på luftforurening fra NOx m.v.), som blev
fremsat den 21. november 2011 af skatteministeren. Der
henvises til lovforslag nr. L 32.
Det fremgår af lovforslag nr. L 32, at det var forventnin-
gen, at der på Miljøstyrelsens område ville blive indført den
samme målergrænse for disse stempelmotorer og turbiner.
Det fremgår endvidere, at det var hensigten, at der skulle
være tidsmæssig parallelitet mellem Skatteministeriets nye
målerregler og Miljøstyrelsens forventede nye målerregler
på området.
Miljølovgivningens nye målerregler er udstedt, men gen-
nemføres etapevist frem mod år 2021. For landbaserede
stempelmotorer eller turbiner, som er omfattet af en miljø-
godkendelse, gælder, at målerreglerne først sættes i kraft ef-
ter udløbet af den otteårige retsbeskyttelse af miljøgodken-
delsen dog inden den 7. januar 2021. For alle andre anlæg,
hvor det ikke er tilfældet, er målerreglerne allerede trådt i
kraft. Det sidste gælder f.eks. for stempelmotorer og turbi-
ner offshore.
Disse nye målerregler, som findes på Miljøstyrelsens om-
råde, er fastsat i tre bekendtgørelser, som er omtalt kort i det
følgende:
For det første har miljøministeren udstedt bekendtgørelse
nr. 1449 af 20. december 2012 om visse luftforurenende
emissioner fra fyringsanlæg på platforme på havet. Bekendt-
gørelsen fastlægger bl.a. krav om måling af emission af NOx
fra stempelmotorer og turbiner med en nominel termisk ind-
fyret effekt større end 10 MW placeret på platforme på ha-
vet. Målinger på fyringsanlæg i form af nævnte motorer og
turbiner, hvor anlægget er etableret inden den 7. januar
2013, skulle være gennemført inden den 1. juli 2013. For
nye anlæg er gennemførelsesdatoen i stedet den 7. januar
2013 eller straks.
For det andet har miljøministeren udstedt bekendtgørelse
nr. 1450 af 20. december 2012 om begrænsning af emission
af nitrogenoxider og carbonmonoxid fra motorer og turbi-
ner.
Eksisterende motorer og turbiner, der hver især har en ind-
fyret termisk effekt over 10 MW, skal være forsynet med
AMS-måling af NOx senest fra den 7. januar 2021. For nye
anlæg er datoen i stedet den 7. januar 2013 eller straks.
For det tredje har miljøministeren udstedt bekendtgørelse
nr. 1453 af 20. december 2012 om begrænsning af visse
luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. For så
vidt angår eksisterende anlæg, som er omfattet af bekendt-
gørelsen, skal motorer og turbiner, der hver især har en ind-
fyret termisk effekt over 10 MW, være forsynet med AMS-
måling af NOx, når tilsynsmyndigheden ved påbud har fast-
sat krav om AMS-måling efter bekendtgørelsen, dog senest
50
den 7. januar 2021. For nye anlæg, som er omfattet af be-
kendtgørelsen, skal motorer og turbiner, der hver især har en
indfyret termisk effekt over 10 MW, umiddelbart være for-
synet med AMS-måling af NOx.
For så vidt angår sidstnævnte to bekendtgørelser overvejer
Miljøstyrelsen, hvorvidt der bør ske præciseringer vedrøren-
de tidspunktet for etablering af AMS-måling af NOx for an-
læg, som er omfattet af en miljøgodkendelse, og hvor den
otteårige retsbeskyttelsesperiode ikke er udløbet og udløber
inden den 7. januar 2021.
På den baggrund foreslås en ny affattelse af ikrafttrædel-
sesbestemmelsen i § 4, stk. 2, i lov nr. 1385 af 28. december
2011, som ændrer NOx-afgiftsloven.
Det foreslås, at den omtalte målergrænse på 10 MW for
stempelmotorer og turbiner i NOx-afgiftsloven indføres eta-
pevist ligesom på Miljøstyrelsens område. Det foreslås nær-
mere, at den nye målergrænse i NOx-afgiftsloven indføres
fra og med den 1. januar 2015, men at de landbaserede
stempelmotorer eller turbiner, som på det tidspunkt endnu
ikke skal overholde denne målergrænse efter regler eller på-
bud på Miljøstyrelsens område, først skal overholde måler-
grænsen på 10 MW i NOx-afgiftsloven, når de skal overhol-
de den samme målergrænse efter regler eller påbud på Mil-
jøstyrelsens område.
Dermed tages der hensyn til, at der i lovforslag nr. L 32
var et ønske om tidsmæssig parallelitet mellem Skattemini-
steriets regler og Miljøstyrelsens nye målerregler på områ-
det.
Til § 35
Til stk. 1
Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og
3.
Til stk. 2
Bestemmelserne i § 1, § 2, nr. 2, §§ 4 og 5, § 8, nr. 2, §§ 9
og 10, § 13, nr. 3, § 14, nr. 3 og 4, § 15, § 16, nr. 2 og 3, §
18, nr. 2 og 3, §§ 22 og 23, § 25, nr. 2 og 3, § 27, § 28, nr. 2
og 6 og §§ 31 og 32 træder i kraft den 1. juli 2015, da det
ikke er muligt at implementere de korrekte it-systemer inden
1. januar 2015.
Til stk. 3
Det foreslås, at tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 7,
nr. 3, fastsættes af skatteministeren. Ifølge § 9 i lov nr. 555
af 2. juni 2014, fastsætter skatteministeren tidspunktet for
ikrafttrædelsen af lovens § 1. Ikrafttrædelsen afventer Rå-
dets tilladelse, jf. proceduren i energibeskatningsdirektivets
artikel 19. Rådets tilladelse foreligger ikke ved lovforslagets
fremsættelse, og ændringen er derfor endnu ikke sat i kraft.
Af lovtekniske årsager foreslås § 1, nr. 2, i lov nr. 555 af 2.
juni 2014 ophævet. Afhængig af hvornår tilladelsen fra Rå-
det foreligger, sættes § 7, nr. 3, i kraft sammen med § 1, nr.
1, i lov nr. 555 af 2. juni 2014.
Til nr. 4
Det foreslås, at § 12, nr. 1, 5 og 7, og § 33, nr. 2, træder i
kraft dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende. Der-
med sikres, at byggasselskaber så tidligt som muligt kan an-
søge SKAT om tilladelse til at opgøre gasafgifter indirekte
for visse kogekunder.
Til stk. 5
Det foreslås, at § 2, nr. 1, får virkende tilbage fra den 1.
juli 2013. Omlægningen af bekæmpelsesmiddelafgiftsloven,
som trådte i kraft den 1. juli 2013, havde ikke taget højde
for, at de daværende prismærker på biocidmidlerne for-
svandt, og at det derfor ville være svært for virksomhederne
at dokumentere afgiftens størrelse. Forslaget i § 2, nr. 1, der
giver virksomheder mulighed for at få afgiften tilbagebetalt
på et beregnet grundlag, er et begunstigende tiltag, der bør
have tilbagevirkende kraft.
Til stk. 6
Af lovtekniske årsager tages denne bestemmelse med, da
den relaterer sig til denne lovs § 7, nr. 3. Bestemmelsen i §
7, nr. 3, finder anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af
den periode, hvori afgiften kan anvendes ifølge Rådets tilla-
delse til afgiften efter artikel 19 i Rådets direktiv
2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-
bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elek-
tricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283, side 51. Skatteministe-
ren bekendtgør i forbindelse med ikrafttrædelsen, jf. stk. 2,
tidspunktet efter 1. pkt.
Til stk. 7
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 26,
hvor det foreslås, at kravet om banderoler på spiritusholdige
produkter ophæves. Det foreslås med nærværende bestem-
melse, at varer, der i dag skal påføres en banderole inden
udlevering, efter lovforslagets ikrafttræden fortsat kan sæl-
ges i banderoleret stand.
Med forslaget sikres således, at virksomheder, der frem til
tidspunktet for nærværende lovs ikrafttræden måtte have
banderoleret deres varer, men som inden lovens ikrafttræden
ikke har nået at udlevere disse til f.eks. salg i detailhandlen,
undgår at skulle bruge tid på at fjerne allerede påsatte ban-
deroler inden udleveringen.
Til stk. 8
Registrerede virksomheder, der udleverer spiritusholdige
varer til forbrug her i landet, skal i dag forsyne disse med en
banderole. Banderolen, som fremstilles af SKAT, bestilles
af de registrerede virksomheder på en bestillingsseddel,
hvorefter banderolerne leveres af SKAT til virksomhederne.
Når virksomheden har modtaget banderolerne, skal de til-
skrives virksomhedens regnskab, idet virksomhederne beta-
ler 70-100 kr. pr. 1.000 stk. banderoler, afhængigt af form
og størrelse.
Da der almindeligvis er en leveringstid på 12-14 arbejds-
dage, bestiller mange virksomheder imidlertid ofte en større
51
mængde banderoler på én gang, så virksomheden har en be-
holdning af banderoler for en længere periode.
For at tilgodese de virksomheder, der ved lovens ikraft-
træden ligger inde med ubrugte (ikke-påsatte) banderoler,
foreslås, at disse virksomheder fra lovens ikrafttræden og til
og med den 1. april 2015, kan søge SKAT om at få tilbage-
betalt købsprisen for ubrugte banderoler. Når virksomheden
har modtaget godtgørelsen fra SKAT, skal virksomheden
selv destruere banderolerne. Det samlede godtgørelsesberet-
tigede beløb skal dog mindst udgøre 500 kr.
Bilag 1 – Eksempel på indirekte opgørelse af bygas
Bilag 2 - Paralleltekster
52
Bilag 1
Eksempel på indirekte opgørelse af bygas
Acceptinterval
på 93-97 pct.
Produceret by-
gas, Nm3 (39,6
MJ)
Antal kogekun-
der med fast
takst
Gennemsnitligt
forbrug hos ko-
gekunder med
fast takst, Nm3
Samlet forbrug
hos koge-kunder
med fast takst,
Nm3, afgiftsplig-
tigt
Forbrug hos
kunder med
målt forbrug,
Nm3, afgifts-
pligtigt
Forbrug i alt,
Nm3, afgifts-
pligtigt
Beregnet net-
tab, Nm3
Samlet forbrug
ud af produkti-
on, pct.
2015 15.000.000 135.000 20,0 2.700.000 11.500.000 14.200.000 800.000 94,7
2016 15.000.000 138.000 20,0 2.760.000 11.150.000 13.910.000 1.090.000 92,7
2016 -korrekti-
on 15.000.000 138.000 20,6 2.842.800 11.150.000 13.992.800 1.007.200 93,3
2017 15.000.000 139.000 20,6 2.863.400 11.200.000 14.063.400 936.600 93,8
Anm. : Det gennemsnitlige forbrug, der anvendes i den 3-årige periode 2015-2017, er baseret på historiske data.
I 2016 konstateres det, at nettabet er større end de maks. tilladte 7 pct. Derfor foretages der repræsentative stikprøver i 2016 for at se, om det store
beregnede nettab skyldes et større forbrug hos kunder med fast takst eller f.eks. et brud på et rør. Hvis de repræsentative stikprøver viser, at forbru-
get er steget, så det er uden for acceptintervallet, foretages der korrektion på opkrævningen for 2016, i eksemplet en ændring fra 20,0 Nm3 til 20,6
Nm3. De anførte Nm3 gas er med en nedre brændværdi på 39,6 MJ.
Eksempel fortsat
Acceptinterval
på 93-97 pct.
Produceret by-
gas, Nm3 (39,6
MJ)
Antal kogekun-
der med fast
takst
Gennemsnitligt
forbrug hos ko-
gekunder med
fast takst, Nm3
Samlet forbrug
hos koge-kun-
der med fast
takst, Nm3, af-
giftspligtigt
Forbrug hos
kunder med
målt forbrug,
Nm3, afgifts-
pligtigt
Forbrug i alt,
Nm3, afgifts-
pligtigt
Beregnet net-
tab, Nm3
Samlet forbrug
ud af produkti-
on, pct.
2018 15.500.000 141.000 20,3 2.862.300 11.800.000 14.662.300 837.700 94,6
2019 15.500.000 141.000 20,3 2.862.300 11.500.000 14.362.300 1.137.700 92,7
2019 – evt. kor-
rektion 15.500.000 141.000 20,3 2.862.300 11.500.000 14.362.300 1.137.700 92,7
2020 15.500.000 141.000 20,3 2.862.300 11.700.000 14.562.300 937.700 94,0
Anm. : Det gennemsnitlige forbrug, der anvendes i den 3-årige periode 2018-2020, er baseret på repræsentative stikprøver.
I 2019 konstateres det, at nettabet er større end de maks. tilladte 7 pct. Men de repræsentative stikprøver viser, at forbruget ikke er steget, og derfor
fastholdes det gennemsnitlige forbrug på 20,3 Nm3. Det konstateres samtidig, at der har været et brud på et rør, der kan bidrage til forklaringen om
det relativt høje nettab. De anførte Nm3 gas er med en nedre brændværdi på 39,6 MJ.
Supplerende forklaring til eksemplet
Bilaget viser et eksempel på, hvordan den indirekte opgørelse af bygas kan se ud for et bygasselskab fra
2015-2020.
For gas kan nettabet (forskellen mellem produktion og forbrug) variere en del afhængigt af, om det har
været et varmt eller et koldt år, evt. brud på rør og typen af rør. Nettabet kan derfor variere på tværs af
bygasselskaber. Det er derfor vanskeligt at fastlægge et nettab som en fast andel af den producerede
mængde bygas. Modellen, der foreslås, tillader, at de forskellige bygasselskaber kan have forskellige net-
tab og deraf forskellige acceptintervaller.
Acceptintervallet viser, hvor stor en andel af produktionen, der skal være forbrugt. I eksemplet er accep-
tintervallet på 93-97 pct. Det betyder, at der må være et nettab på 3-7 pct.
Når den forbrugte mængde bygas ud af den samlede mængde bygas er inden for acceptintervallet, der
fastlægges af SKAT på baggrund af en konkret ansøgning, skal der ikke foretages korrektion i løbet af
den treårige periode. Acceptintervallet er det interval, der som udgangspunkt accepteres. Hvis acceptinter-
vallet ikke overholdes, kræves der yderligere dokumentation. Dokumentationen kan medføre, at overskri-
delsen af acceptintervallet accepteres.
Eksemplet tager udgangspunkt i antallet af normal kubikmeter (Nm3) gas med en nedre brændværdi på
39,6 MJ, der anvendes til kogebrug. I praksis vil bygas have en væsentlig lavere brændværdi pr. Nm3, da
gassen er fortyndet med luft. Der skal derfor ske en omregning for at nå en brændværdi på 39,6 MJ.
53
I eksemplet er der taget udgangspunkt i en situation, hvor der i 2015 sendes 15 mio. Nm3 bygas ud i
rørene. Der er 135.000 kogekunder, der har valgt indirekte opgørelse. Det gennemsnitlige forbrug, baseret
på historiske data, er opgjort til 20,0 Nm3. Det giver et samlet forbrug hos kunder med indirekte opgørelse
på 2,7 mio. Nm3, som det fremgår af eksemplet kolonne fem. Kunder med målt forbrug har i 2015 et
forbrug på 11,5 mio. Nm3. Forbruget hos de målte kunder og kunder med indirekte opgørelse udgør det
samlede forbrug i 2015, 14,2 mio. Nm3. Nettabet udgør 15 mio. Nm3 – 14,2 mio. Nm3 = 0,8 mio. Nm3,
svarende til et forbrug på 94,7 pct. (14,2/15*100).
I 2016 bliver det samlede forbrug, opgjort som andel af produktion, 92,7 pct. Acceptintervallet er i ek-
semplet på 93-97 pct. Acceptintervallet overholdes derfor ikke i 2016. Derfor skal der foretages repræsen-
tative stikprøver for at tjekke, om forbruget er steget, eller om der kan være andre forklaringer på det rela-
tivt høje nettab. De repræsentative stikprøver viser, at forbruget er steget, og der foretages derfor en kor-
rektion af den mængde gas, der opkræves afgift af i 2016. 2017-forbruget baseres på de repræsentative
stikprøver i 2016.
I anden periode er forbruget for 2018 baseret på repræsentative stikprøver hos kunderne med indirekte
opgørelse. I 2019 er forbrugets andel af produktionen under acceptintervallet. Der foretages derfor repræ-
sentative stikprøver hos kunderne med indirekte opgørelse. De repræsentative stikprøver viser, at forbru-
get ikke er steget, og samtidig konstateres der et brud på et rør. Derfor fastholdes forbruget på 20,3 Nm3.
Bygasselskaberne skal blandt andet ved uregelmæssigheder foretage repræsentative stikprøver for at
skønne over gennemsnitsforbruget. De repræsentative stikprøver skal foretages blandt kunder, der har
valgt indirekte opgørelse. Stikprøven skal måle et forbrug i løbet af et helt år. Hvis det ikke er muligt, skal
den repræsentative stikprøve være baseret på en repræsentativ måned, og f.eks. ikke en sommermåned,
hvor det må antages, at mange ikke er hjemme, hvilket medfører et lavere forbrug af bygas til kogebrug
end i andre perioder.
En repræsentativ stikprøve kan være tilfældigt udtrukket. Det er også en mulighed at forsøge at tilrette-
lægge (stratificere) sammensætningen af stikprøven, hvis man på forhånd har de relevante oplysninger
om respondenterne. Ved at bruge stratificering kan bygaskunderne opdeles i f.eks. bydel, antal personer i
husstanden m.v., og derefter tages der simple stikprøver herfra.
Ved en tilfældigt udtrukket stikprøve skal forskellige husstandsstørrelser og geografiske områder stadig
være repræsenteret i stikprøven for at sikre, at der ikke er skævhed i stikprøven.
Stikprøven skal være baseret på et 95 pct.-konfidensinterval.
54
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-
cadmium-akkumulatorer, jf. lovbekendtgørelse nr.
1251 af 6. december 2006, som ændret ved § 80 i
lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 7 i lov nr.
1344 af 19. december 2008 og § 6 i lov nr. 554 af 2.
juni 2014, foretages følgende ændring:
§ 9. Told- og skatteforvaltningen kan, når den år-
lige godtgørelse er mindst 500 kr., meddele virk-
somheder, der ikke er registreret efter § 3, godtgø-
relse af den betalte afgift af ubrugte varer, der er
omhandlet i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 2 ---
1. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og
skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet angive
afgift af ubrugte varer, der er leveret til udlandet, jf.
§ 18, stk. 2, på afgiftsangivelsen således, at den
godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen
af afgiftstilsvaret.«
§ 2
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 57 af 30. januar 2008, som ændret
bl.a. ved lov nr. 594 af 18. juni 2012 og senest ved
§ 3 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
§ 15 ---
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
virksomheder godtgørelse af den betalte afgift af
bekæmpelsesmidler, der leveres til udlandet.
Stk. 3 ---
1. I § 15, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Findes der ikke en engrospris for biocider m.v.
omfattet af § 7, er afgiftsværdien ved eksport va-
rens detailpris med fradrag af 20 pct.«
2. I § 15, stk. 2, indsættessom 3. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og
skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet angive
afgift af afgiftsberigtigede bekæmpelsesmidler, der
er leveret til udlandet, jf. § 24, stk. 2, på afgiftsan-
givelsen således, at den godtgørelsesberettigede af-
gift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
55
3. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 3
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 40 af 16. januar 2014, foretages følgen-
de ændringer:
§ 1. Der svares afgift, herunder tillæg til statskas-
sen efter denne lov, af følgende biler, hvis bilen
skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om re-
gistrering af køretøjer:
1) Personbiler, der er indrettet til befordring af
højst 9 personer, føreren medregnet.
2) Varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over
3.500 kg, jf. § 5, stk. 2.
Stk. 2 ---
1. I § 1, stk. 1, nr. 2, udgår », jf. § 5, stk. 2«.
personbiler m.v. 2. I overskriften til § 3, stk. 1, tabel A og B, ændres
»personbiler m.v.« til: »biler m.v.«
§ 8. Der betales ikke afgift af en bil, der er frita-
get for registrering efter § 2, stk. 4, i lov om regi-
strering af køretøjer.
3. § 8 ophæves.
§ 4
I lov om afgift af CFC og visse industrielle driv-
husgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 11. juni
2007, som ændret ved § 76 i lov nr. 1336 af 19. de-
cember 2008, § 11 i lov nr. 1344 af 19. december
2008, § 2 i lov nr. 522 af 12. juni 2009 og § 7 i lov
nr. 1353 af 21. december 2012, foretages følgende
ændring:
§ 7. Ved erhvervsmæssig levering til udlandet af
de i § 1, stk. 2 eller bilag 1, nævnte varer, der er
fremstillet her i landet ved anvendelse af et eller
flere i § 1, stk. 1, eller § 3 a, stk. 1, nævnte stoffer,
eller som er afgiftsberigtiget ved modtagelsen fra
udlandet efter reglerne i § 3, § 3 c eller § 3 d, tilba-
gebetales afgiften af den mængde afgiftspligtige
stoffer, der er indeholdt i varen.
Stk. 2 ---
1. I § 7, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og
skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet angive
afgift af afgiftsberigtigede varer modtaget, jf. §§ 3,
3 c, § 3 d, stk. 1 og 2, når varerne er leveret til ud-
landet, jf. § 3 d, stk. 3, på afgiftsangivelsen således,
at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgø-
relsen af afgiftstilsvaret.«
§ 5
56
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
752 af 10. juni 2013, som ændret ved § 2 i lov nr.
1634 af 26. december 2013 og § 4 i lov nr. 554 af 2.
juni 2014, foretages følgende ændringer:
§ 8. I den afgiftspligtige vægt, opgjort efter § 6
og § 7, fradrages:
1)---
2)---
3)---
4)---
5)---
6)---
7)---
8) Varer, der fritages for afgift efter § 9, stk. 2 og 3.
1. I § 8, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 9, stk. 2 og 3.« til:
»§ 9, stk. 3 og 4.«.
§ 9. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
bevilling til afgiftsgodtgørelse eller -fritagelse for
varer, der erhvervsmæssigt
1. anvendes til fremstilling af afgiftsfri varer, som
leveres til udlandet, eller
2. leveres til udlandet.
Stk.2. Varer, der leveres til de omhandlede diplo-
matiske repræsentationer, internationale institutio-
ner mv. samt de hertil knyttede personer, er fritaget
for afgift.
Stk.3. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
bevilling til afgiftsfritagelse for varer, der erhvervs-
mæssigt anvendes til fremstilling af varer, der ikke
er omfattet af afgiftspligten, og som ikke ved mod-
tagelse fra udlandet ville være afgiftspligtige efter
kapitel 3.
2. I § 9, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk.2. Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter
udløbet af hver afgiftsperiode, frem for at søge
told- og skatteforvaltningen om godtgørelse, i ste-
det angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er
leveret til udlandet, jf. § 10 a, stk. 3, på afgiftsangi-
velsen således, at den godtgørelsesberettigede afgift
indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk.4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for afgiftsgodtgørelsen eller -fritagelsen efter
stk. 1-3.
3. I § 9, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »efter stk.
1-3« til: »efter stk. 1-4«.
§ 20 ---
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigti-
gede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlan-
det.
Stk.5. ---
4. I § 20, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og
skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet angive
afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til
udlandet, jf. § 10 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen såle-
des, at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i
opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
§ 6
57
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1634 af 26. december 2013
og senest ved § 2 i lov nr. 1174 af 5. november
2014, foretages følgende ændring:
1. Overalt i loven ændres »lov om afgift af naturgas
og bygas« til: »lov om afgift af naturgas og bygas
m.v.« og »lov om afgift af naturgas og bygas.« til:
»lov om afgift af naturgas og bygas m.v.«
§ 7
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 310 af 4. januar 2011, som ændret bl.a. ved §
1 i lov nr. 711 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 1353 af
21. december 2012, § 1 i lov nr. 555 af 2. juni 2014
og senest ved § 3 i lov nr. 1174 af 5. november
2014, foretages følgende ændringer:
§ 11. Virksomheder, der er registreret efter mer-
værdiafgiftsloven, kan bortset fra de nævnte tilfæl-
de i stk. 2 få tilbagebetalt afgiften efter denne lov
1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige
elektricitet, hvorved elektricitet til belysning anses
for at være forbrugt af den, som forbruger belysnin-
gen,
2) … 3) ---
Stk. 2-19 ---
1. I § 11, stk. 1, nr. 1, udgår »hvorved elektricitet til
belysning anses for at være forbrugt af den, som
forbruger belysningen,«
§ 11 ---
Stk. 2. Tilbagebetaling kan dog ikke finde sted for
så vidt angår afsætning af de i bilag 1 til nærværen-
de lov nævnte ydelser, jf. dog stk. 3.
Stk. 3-19 ---
2. I § 11, stk. 2, indsættes som 2.pkt.:
»Tilbagebetaling finder endvidere ikke sted for
virksomheder, der afsætter belysning, med undta-
gelse af afsætning af belysning til virksomheder,
der er registreret efter merværdiafgiftsloven, i det
omfang modtagervirksomheden har adgang til at få
elafgiften af el til belysning i virksomheden godt-
gjort.«
3. I § 11, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Afgift efter § 6 a, stk. 1, tilbagebetales ikke.«
§ 11 ---
Stk. 6. Der kan ydes fuld tilbagebetaling i det om-
fang, en måling af det faktiske forbrug vedrører et
areal under 100 m², såfremt der indbetales en afgift
4. I § 11 stk. 6, 3. pkt., og stk. 9, 1. pkt., ændres
»lov om afgift af naturgas og bygas« til: »lov om
afgift af naturgas og bygas m.v.«
58
af de pågældende rum på 10 kr. pr. m² pr. måned. I
tilfælde, hvor der ikke betales for rumvarme i med-
før af 1. pkt., kan virksomheder, der anvender kul-
de til komfortformål højst 4 måneder i løbet af ka-
lenderåret, vælge at indbetale en afgift af de pågæl-
dende rum på 10 kr. pr. m2 i hver af månederne
maj, juni, juli og august. Afgiften erlægges ved, at
den samlede tilbagebetaling efter lov om energiaf-
gift af mineralolieprodukter mv., lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks mv., lov om afgift af na-
turgas og bygas og denne lov nedsættes. 1. og 3.
pkt. finder tilsvarende anvendelse for kulde. En for-
holdsmæssig del af afgiften af kulde, der forbruges
til både tilbagebetalingsberettigede formål og ikke-
tilbagebetalingsberettigede formål, kan tilbagebeta-
les, når en sådan forholdsmæssig fordeling kan op-
gøres. Den tilbagebetalingsberettigede andel kan
opgøres som forholdet mellem på den ene side den
mængde køleenergi, som forbruges til tilbagebeta-
lingsberettigede formål, og på den anden side ener-
giindholdet i den samlede mængde fremstillede
kulde. Virksomheden kan i stedet vælge at opgøre
den ikketilbagebetalingsberettigede andel som for-
holdet mellem på den ene side den mængde køle-
energi, som forbruges til ikketilbagebetalingsberet-
tigede formål, og på den anden side energiindhol-
det i den samlede mængde fremstillede kulde. Så-
fremt målingen af køleenergi til ikketilbagebeta-
lingsberettigede formål ikke foretages i umiddelbar
nærhed af det anlæg, hvor kulden produceres, til-
lægges den målte ikketilbagebetalingsberettigede
køleenergi 10 pct. For formål, som er tilbagebeta-
lingsberettigede efter stk. 3, 7. pkt., gælder det
samme, som gælder for formål, der ikke er tilbage-
betalingsberettigede, i 6. og 7. pkt.
Stk. 7-8 ---
Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller
varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende
nyttiggøres ved særlige installationer, der er indret-
tet til indvinding af varme, nedsættes den samlede
tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineral-
olieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brun-
kul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og by-
gas og denne lov med 63,8 kr. pr. gigajoule (GJ)
varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I
det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen
59
dog højst 38,0 pct. af det samlede vederlag for var-
meleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort var-
me, som der kan ydes fuld tilbagebetaling for efter
stk. 13, jf. § 11, stk. 15, i lov om energiafgift af mi-
neralolieprodukter mv., sker der ingen nedsættelse
af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse
af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning
af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1.
april til 30. september. Der skal heller ikke ske ned-
sættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til op-
varmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts,
såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr.
måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reg-
lerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen
sker ved varmepumper omfattet af stk. 3, nedsættes
tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyt-
tiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget
i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har med-
ført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvor-
fra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebeta-
ling. I perioden 2010-2014 er satsen nævnt i 1. pkt.
som anført i bilag 4.
Stk. 10-19 ---
Ny bestemmelse 5. I § 11 indsættes som stk. 20:
»Stk. 20. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for dokumentation mellem virksomhederne
og for administration af dokumentationsordningen,
jf. stk. 2, 2. pkt.«
§ 8
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1071 af 15. september 2014, foretages følgende æn-
dringer:
§ 3 ---
Stk. 5. Virksomheder, der er registreret efter mer-
værdiafgiftsloven § 47, stk. 2, og som her til landet
sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg, skal regi-
streres efter denne lov hos told- og skatteforvaltnin-
gen.
Stk. 6 ---
1. I § 3, stk. 5, ændres »merværdiafgiftslovens § 47,
stk. 2,« til: »momslovens § 47, stk. 1,«.
§ 6. ---
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan ligeledes,
når den årlige godtgørelse er mindst 500 kr., med-
2. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Erhvervsdrivende varemodtagere kan ef-
ter udløbet af hver afgiftsperiode, frem for at søge
60
dele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3,
godtgørelse af den betalte afgift af afgiftspligtige
poser, engangsservice og pvc-folier til levnedsmid-
ler, der leveres til udlandet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4-5 ---
told- og skatteforvaltningen om godtgørelse, i ste-
det angive afgift af afgiftsberigtigede varer, jf. § 6,
stk. 2 og 3, jf. § 7 a, stk. 3, på afgiftsangivelsen så-
ledes, at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i
opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de
nærmere regler for afgiftsfritagelse og afgiftsgodt-
gørelse efter stk. 1-5.
3. I § 6, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »efter stk.
1-5« til: »efter stk. 1- 6«.
§ 18. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
1. Afgiver urigtige eller vildledende oplysninger el-
ler fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen.
2. Overtræder § 3, stk. 1 eller 5, § 7 a, stk. 1, 2.
pkt., eller stk. 5, § 9, stk. 1-3 eller 5-7, § 15, stk.
2-6, og § 25, stk. 1-3.
3. Tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af §
6, stk. 1-5.
Nr. 4-6 ---
4. I § 18, stk. 1, nr. 3, ændres »i medfør af § 6, stk.
1-5« til: »i medfør af § 6, stk. 1-3, 5 og 6«.
§ 9
I lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 25. september
2014, foretages følgende ændring:
§ 9. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
virksomheder godtgørelse af den betalte afgift af
foderfosfat, der er omhandlet i § 7, stk. 1, nr. 4,
samt af foderfosfat, som er anvendt efter § 3, stk. 3,
nr. 1 og 2. Det er en betingelse, at den årlige godt-
gørelse er på mindst 500 kr.
1. I § 9, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og
skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet angive
afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til
udlandet, jf. § 14, stk. 2, på afgiftsangivelsen såle-
des, at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i
opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
§ 10
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 56 af 29. januar 2008, som ændret
senest ved § 4 i lov nr. 1634 af 26. december 2013,
foretages følgende ændring:
§ 24. Afgiftspligtige varer, der af registrerede
virksomheder leveres til udlandet, er fritaget for af-
gift. Told- og skatteforvaltningen kan meddele be-
villing til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtige-
de varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet.
1. I § 24, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og
skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet angive
afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til
61
Stk. 2-3 --- udlandet, jf. § 16 a, stk. 4, på afgiftsangivelsen såle-
des, at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i
opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
§ 11
I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse af-
gifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 15. septem-
ber 1998, som ændret senest ved § 106 i lov nr.
1336 af 19. december 2008, foretages følgende æn-
dring:
§ 2. Virksomheder, der kan få tilbagebetalt afgift
efter følgende love, kan efter anmodning til told-
og skatteforvaltningen få afgiften tilbagebetalt må-
nedsvis:
1) … 3) ---
4) Lov om afgift af naturgas og bygas.
5) ---
Stk. 2-3 ---
1. I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »Lov om afgift af na-
turgas og bygas.« til: »Lov om afgift af naturgas og
bygas m.v.«
§ 12
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 og senest
ved § 4 i lov nr. 1174 af 5. november 2014, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 6. For virksomheder registreret efter § 3, stk. 1,
er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftspe-
riode de leverancer af gas, for hvilke der er udstedt
fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den på-
gældende periode, samt virksomhedens eget for-
brug af gas, i det omfang det ikke opfylder betin-
gelserne for tilbagebetaling efter § 10 og § 10 a.
Registrerede kraftvarmeværker kan fradrage gas,
der er indeholdt i varmeleverancer til virksomheder
registreret efter § 3, stk. 4 og 5.
1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »leverancer af
gas, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder
acontoopkrævninger,«: »jf. dog stk. 7-9 og 12,«.
2. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 10 og § 10 a.« til:
»§ 10, § 10 a og § 10 e.«.
2. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 10 og § 10 a.« til:
»§ 10, § 10 a og § 10 e.«.
Stk. 2. For virksomheder registreret efter § 3, stk.
3, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgifts-
periode den mængde gas, som en virksomhed regi-
streret efter § 3, stk. 1 eller 2, har leveret i afgifts-
perioden. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der
opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10
og § 10 a.
3. I § 6, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 10 og § 10 a.« til:
»§ 10, § 10 a og § 10 e.«.
62
Stk. 3. For virksomheder registreret efter § 3, stk.
4, er den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperi-
ode den mængde gas, der er indeholdt i leverancen
af varme fra et kraftvarmeværk registreret efter § 3,
stk. 1, et decentralt eller industrielt kraftvarmeværk
registreret efter § 3, stk. 5, eller en mellemhandler
registreret efter § 3, stk. 5, i det omfang afgiften in-
deholdt i varmeleverancen ikke opfylder betingel-
serne for tilbagebetaling efter § 10 og § 10 a.
4. I § 6, stk. 3., ændres »§ 10 og § 10 a.« til: »§ 10,
§ 10 a og § 10 e.«.
Stk. 4. For mellemhandlere registreret efter § 3,
stk. 5, er den afgiftspligtige mængde for en afgifts-
periode den mængde gas, der er indeholdt i varme-
leverancen fra et kraftvarmeværk registreret efter §
3, stk. 1. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der er
indeholdt i varmeleverancer til virksomheder regi-
streret efter § 3, stk. 4.
Stk. 5. For decentrale og industrielle kraftvarme-
værker registreret efter § 3, stk. 5, er den afgifts-
pligtige mængde gas for en afgiftsperiode den for-
brugte mængde gas i afgiftsperioden, som virksom-
heden ikke kan få afgiftsfritagelse for efter reglerne
i § 8, stk. 2. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der
er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder re-
gistreret efter § 3, stk. 4.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen fastsætter
nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige
mængde efter stk. 1-5.
5. I § 6 indsættes som stk. 7-12:
»Stk. 7. Registrerede virksomheder kan for en af-
giftsperiode foretage indirekte opgørelse af den af-
giftspligtige mængde gas for leverancer af gas til
kogebrug i boligenheder, når gassen afregnes efter
fast takst, jf. stk. 8. Den afgiftspligtige mængde gas
er den faktisk leverede mængde gas ved overgan-
gen til forbrug i afgiftsperioden.
Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen giver efter an-
søgning tilladelse til indirekte opgørelse af den af-
giftspligtige mængde gas efter stk. 7 for en periode
på tre år, når opgørelsen vil blive foretaget på be-
tryggende måde. Ansøgningen skal indeholde en
beskrivelse af den metode og de procedurer, som
den registrerede virksomhed vil anvende ved indi-
rekte opgørelse efter stk. 7. Told- og skatteforvalt-
ningen kan fastsætte vilkår for tilladelsen.
Stk. 9. Opfylder den registrerede virksomhed ikke
vilkårene for tilladelsen efter stk. 8 for en afgiftspe-
riode, skal virksomheden straks meddele det til
told- og skatteforvaltningen. Endvidere skal virk-
somheden foretage opgørelse af den afgiftspligtige
mængde gas på grundlag af repræsentative stikprø-
ver snarest muligt.
Stk. 10. Den registrerede virksomhed skal verifi-
cere energiindholdet i gas omfattet af § 1, stk. 1, 2.
pkt., hvoraf der betales afgift, og virksomheden
skal på forlangende over for told- og skatteforvalt-
ningen kunne fremvise dokumentation herfor.
Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for dokumentation efter stk. 10.
Stk. 12. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om tilladelse til indirekte opgørelse efter stk.
8.«
Bestemmelsen er ny. 6. Efter § 10 d indsættes:
63
»§ 10 e. Beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort over-
skudsvarme fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2,
3. pkt., hvor beløbet beregnes efter § 10, stk. 9, §
10 b, stk. 3 eller 4, eller § 10 c, stk. 3 eller 4, kan
fastsættes til 1,3 kr. pr. GJ overskudsvarme, jf. dog
stk. 3. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende
fra varme produceret på virksomhedens kraft-var-
me-anlæg kan beløbet efter 1. pkt. divideres med
1,2.
Stk. 2. Beløb pr. GJ vedrørende nyttiggjort over-
skudsvarme fra biogas m.v. omfattet af § 1, stk. 2,
3. pkt., hvor beløbet beregnes efter § 10 d, stk. 7 el-
ler 8, kan fastsættes til 2,5 kr. pr. GJ overskudsvar-
me, jf. dog stk. 3. For nyttiggjort overskudsvarme
hidrørende fra varme produceret på virksomhedens
kraft-varme-anlæg kan beløbet efter 1. pkt. divide-
res med 1,2.
Stk. 3. I det omfang overskudsvarmen, jf. stk. 1
eller 2, for en opgørelsesperiode tillige er fremstil-
let ved brug af andre energiafgiftspligtige brændsler
eller elektricitet ganges overskudsvarmen (GJ) med
energiindholdet i mængden af biogas m.v. omfattet
af § 1, stk. 2, 3. pkt., som vedrører overskudsvar-
men, over det totale energiindhold i afgiftspligtige
brændsler og afgiftspligtig elektricitet vedrørende
overskudsvarmen.
Stk. 4. Ved afgiftspligtige brændsler forstås
brændsler, som er afgiftspligtige efter lov om afgift
af brunkul, stenkul og koks m.v. eller lov om ener-
giafgift af mineralolieprodukter m.v. eller denne
lov.
Stk. 5. Ved afgiftspligtig elektricitet forstås elek-
tricitet, som er afgiftspligtig efter lov om afgift af
elektricitet.«
7. I § 14, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»For udlevering af gas, som er omfattet af en til-
ladelse til indirekte opgørelse af den afgiftspligtige
mængde gas, jf. § 6, stk. 7-9, skal fakturaen ikke in-
deholde oplysning om mængden af den afgiftsplig-
tige gas og afgiftens størrelse.«
§ 13
I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 115 af 31. januar 2012, som ændret ved § 5 i
64
lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages følgen-
de ændringer:
1. I § 1, stk. 4, indsættes efter »tilsvarende anven-
delse«: », jf. dog § 3, stk. 1«.
2. I § 3, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige
varer fra udlandet, kan vælge at anmelde sig som
varemodtager hos told- og skatteforvaltningen, jf. §
1, stk. 5.«
3. I § 4 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
erhvervsdrivende varemodtagere godtgørelse af af-
gift af varer, der leveres til udlandet. Erhvervsdri-
vende varemodtagere kan efter udløbet af hver af-
giftsperiode, frem for at søge told- og skatteforvalt-
ningen om godtgørelse, i stedet angive afgift af af-
giftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf.
§ 5 a, stk. 1, på afgiftsangivelsen således, at den
godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen
af afgiftstilsvaret.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 14
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 9. september
2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. de-
cember 2010, § 5 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og § 6
i lov nr. 1174 af 5. november 2014, foretages føl-
gende ændringer:
§ 5 ---
Stk. 15. Registrerede virksomheder efter § 2, stk.
1, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang afsætter
afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5,
skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den
mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden
eller fraført denne. Decentrale og industrielle kraft-
varme-værker, der er omfattet af § 3, stk. 5, 2. pkt.,
i lov om afgift af naturgas og bygas, kan ved opgø-
relsen fradrage kul, der er indeholdt i varmeleve-
rancen til virksomheder, der er registreret for for-
brug af varme, jf. § 3, stk. 4, i lov om afgift af na-
turgas og bygas.
Stk. 16-24 ---
1. I § 5, stk. 15, 2. pkt., § 8, stk. 5, 4. pkt. og stk. 8,
1. pkt., ændres »lov om afgift af naturgas og bygas«
til: »lov om afgift af naturgas og bygas m.v.«
65
§ 8 ---
Stk. 5. Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det
omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede del, jf.
stk. 4, nr. 4, vedrører opvarmning af rum eller en
række af rum, hvor en fordeling efter målere inde-
bærer måling af varmeforbruget for et areal under
100 m². I tilfælde, hvor der ikke betales for rumvar-
me i medfør af 1. pkt., kan virksomheder, der an-
vender kulde til komfortformål højst 4 måneder i
løbet af kalenderåret, vælge at indbetale en afgift af
de pågældende rum på 10 kr. pr. m2 i hver af må-
nederne maj, juni, juli og august. Det er dog en be-
tingelse, at rummene forsynes med varme fra sam-
me varmenet, som også forsyner anvendelser, der
er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1, stk. 3, 2.
pkt., eller stk. 4, og at der indbetales en afgift pr.
m² af de pågældende rum. Afgiften erlægges ved,
at den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af
elektricitet, lov om energiafgift af mineraloliepro-
dukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og
denne lov nedsættes med 10 kr. pr. m² pr. måned.
1., 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
kulde.
Stk. 6-7 ---
Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand eller
varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk.
1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, efterfølgende nyttiggø-
res ved særlige installationer, der er indrettet til
indvinding af varme, nedsættes den samlede tilba-
gebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om
afgift af naturgas og bygas og denne lov med 63,8
kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau), der re-
guleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mine-
ralolieprodukter m.v. For nyttiggjort overskudsvar-
me hidrørende fra varme produceret på virksomhe-
dens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebeta-
lingen efter 1. pkt. med 53,2 kr. pr. GJ varme
(2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I det om-
fang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst
38,0 pct. af det samlede vederlag for varmeleveran-
cen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der
ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk.
14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.
Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen
66
for eget forbrug til opvarmning af rum eller frem-
stilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. sep-
tember. Der skal heller ikke ske nedsættelse af til-
bagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af
rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der
indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i
denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i
stk. 5, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved
varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om af-
gift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog
kun for den del af den nyttiggjorte varme, der over-
stiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres,
ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 3, 2.
pkt., eller stk. 4. I perioden 2010-2014 er satserne
nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 5.
Stk. 9-14 ---
§ 7 ---
Stk. 7. Virksomheder, der ikke er registreret efter
§ 2, kan af told- og skatteforvaltningen meddeles
bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af af-
giftspligtige varer i samme omfang som nævnt i §
6, stk. 1, nr. 1-3. Der kan dog ikke meddeles bevil-
ling til en virksomhed, når den pågældende virk-
somhed og en registreret virksomhed, som virk-
somheden direkte eller indirekte får leveret afgifts-
pligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksom-
heder. Som indbyrdes forbundne virksomheder an-
ses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte el-
ler indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i
hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder
over mere end 50 pct. af en eventuel stemmeværdi i
hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebe-
skatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen
af ejerkredsen for en og samme person. En udstedt
bevilling bortfalder, hvis det i 2. pkt. nævnte for-
hold kommer til at foreligge efterfølgende.
Stk. 8 ---
3. I § 7, stk. 7, indsættes efter 1. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og
skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet angive
afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til
udlandet, jf. dog 3. og 4. pkt., jf. § 10 a, stk. 2, på
afgiftsangivelsen således, at den godtgørelsesberet-
tigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
4. I § 7, stk. 7, 5. pkt., der bliver 6. pkt., ændres
»det i 2. pkt.« til: »det i 3. pkt.«.
§ 15
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger
m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 22. august
2013, som ændret ved § 7 i lov nr. 554 af 2. juni
2014, foretages følgende ændring:
67
§ 10. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
virksomheder, der ikke er registreret efter § 2,
godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige
godtgørelse udgør mindst 1.000 kr. af de varer,
1)der er omhandlet i § 6, stk. 1, nr. 3,
2)virksomheden har leveret til virksomheder regi-
streret efter lov om jordbrugets anvendelse af gød-
ning og om plantedække og
3)virksomheden har leveret til virksomheder, der i
henhold til § 8 har opnået bevilling til afgiftsfrita-
gelse for afgiftspligtige varer.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
virksomheder, der anvender afgiftsberigtigede va-
rer til afgiftsfrie formål, jf. § 8, godtgørelse af den
betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør
mindst 1.000 kr.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
virksomheder, der bliver registreret efter lov om
jordbrugets anvendelse af gødning og om plante-
dække senere end den 1. august i et år, godtgørelse
af den betalte afgift af de varer, som virksomheden
har indkøbt til brug i virksomheden i perioden fra
den 1. august i det pågældende år og indtil den da-
to, hvor registreringen finder sted.
1. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Erhvervsdrivende varemodtagere kan ef-
ter udløbet af hver afgiftsperiode, frem for at søge
told- og skatteforvaltningen om godtgørelse, angive
afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til
udlandet, jf. § 19, stk. 2, særskilt på afgiftsangivel-
sen således, at den godtgørelsesberettigede afgift
indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de
nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i forbin-
delse med afgiftsgodtgørelsen efter stk. 1-3.
2. I § 10, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »efter stk.
1-3« til: »efter stk. 1-4«.
§ 16
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1072 af 26. august 2013, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1385 af 28. december 2011 og § 6 i
lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages følgende æn-
dringer:
§ 3 ---
Stk. 4. Andre virksomheder, der afsætter, oplagrer
eller forbrænder varer omfattet af bilag 1, kan regi-
streres hos told- og skatteforvaltningen, når virk-
somheden råder over en lagerkapacitet på mindst
1.000 t eller 1.000 m3 til opbevaring af varer, bort-
set fra virksomheder, der oplagrer varer omfattet af
bilag 1, nr. 17-20. Endvidere kan virksomheder,
som er registreret efter § 3, stk. 1, 3 eller 5, i lov
1. I § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres »lov om afgift af na-
turgas og bygas« til: »lov om afgift af naturgas og
bygas m.v.«
68
om afgift af naturgas og bygas, registreres hos told-
og skatteforvaltningen.
Stk. 5-6 ---
§ 9 ---
Stk. 3. Virksomheder, der ikke er registreret efter
§ 3, kan af de statslige told- og skattemyndigheder
meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leve-
rancer af varer i samme omfang som nævnt i § 7,
nr. 1-4. Der kan dog ikke meddeles bevilling til en
virksomhed, når den pågældende virksomhed og en
registreret virksomhed, som virksomheden direkte
eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er
indbyrdes forbundne virksomheder. Som indbyrdes
forbundne virksomheder anses virksomheder, hvor
samme ejerkreds direkte elle indirekte ejer mere
end 50 pct. af kapitalen i hver virksomhed eller di-
rekte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af
en eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere
som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
2, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og
samme person. En meddelt bevilling bortfalder,
hvis det i 2. pkt. nævnte forhold kommer til at fore-
ligge efterfølgende.
4-6 ---
2. § 9, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og
skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet angive
afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til
udlandet, jf. dog 3. og 4. pkt., jf. § 15, stk. 2, på af-
giftsangivelsen således, at den godtgørelsesberetti-
gede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
3. I § 9, stk. 3, 5. pkt., der bliver stk. 3, 6. pkt., æn-
dres »det i 2. pkt.« til: »det i 3. pkt.«.
§ 17
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1079 af 31. august 2013, som ændret ved §
8 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, foretages følgende
ændringer:
§ 4. ---
Stk. 2. Afgiftsgrundlaget er virksomhedens løn-
sum for følgende virksomheder:
1) Virksomheder inden for den finansielle sektor,
der omfatter virksomheder med aktiviteter vedrø-
rende forsikring, ind- og udlån, kreditformidling,
pensionsopsparing, investeringsforvaltning beta-
lingsformidling samt handel med værdipapirer eller
valuta.
2) ---
1. I § 4, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt
nummer:
»2) Selvstændige grupper, der leverer ydelser, der
er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr.
19, for så vidt angår den del af gruppens lønsum,
der er medgået til ydelser leveret til virksomheder
omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1.«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
3) Organisationer, fonde, foreninger, loger m.v. 2. § 4, stk. 2, nr. 3, der bliver nr. 4, affattes således:
»4) Organisationer, fonde, foreninger, loger m.v.,
jf. dog nr. 2.«
69
§ 5. ---
Stk. 2. For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2,
nr. 1, er afgiften
1) ---
---
8) ---
3. I § 5, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 2, nr. 1« til: »§ 4,
stk. 2, nr. 1 og 2«.
§ 5. ---
Stk. 1. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2,
nr. 2 eller 3, er afgiften 6,37 pct. af virksomhedens
lønsum.
4. I § 5, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 2, nr. 2 eller 3« til:
»§ 4, stk. 2, nr. 3 eller 4«.
§ 6. ---
Stk. 2. § 2, stk. 1, i lov om opkrævning af skatter
og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse for
virksomheder, der er omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1.
5. I § 6, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 2, nr. 1« til: »§ 4,
stk. 2, nr. 1 og 2«.
§ 10 a. Ved anmeldelse til registrering af en virk-
somhed gælder § 11 A, stk. 1, 2, 4 og 5, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v.
6. § 10 a ophæves.
§ 18
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. septem-
ber 2014, som ændret ved § 4 i lov nr. 1564 af 21.
december 2010, § 6 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 4
i lov nr. 555 af 2. juni 2014 og § 7 i lov nr. 1174 af
5. november 2014, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »lov om afgift af naturgas
og bygas« til: »lov om afgift af naturgas og bygas
m.v.« og »lov om afgift af naturgas og bygas.« til:
»lov om afgift af naturgas og bygas m.v.«
§ 10
Told- og skatteforvaltningen kan meddele virk-
somheder, der ikke er autoriseret som oplagshaver,
bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af af-
giftspligtige varer i samme omfang som nævnt i §
8, stk. 1, nr. 1-4. Der kan dog ikke meddeles bevil-
ling til en virksomhed, når den pågældende virk-
somhed og en autoriseret oplagshaver, som virk-
somheden direkte eller indirekte får leveret afgifts-
pligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksom-
2. I § 10, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Registrerede varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatte-
forvaltningen om godtgørelse, i stedet angive afgift
af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlan-
det, jf. dog 3. og 4. pkt., jf. § 7, stk. 3, på afgiftsan-
givelsen med således, at den godtgørelsesberettige-
de afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
70
heder. Som indbyrdes forbundne virksomheder an-
ses virksomheder, hvor samme ejerkreds direkte el-
ler indirekte ejer mere end 50 pct. af kapitalen i
hver virksomhed eller direkte eller indirekte råder
over mere end 50 pct. af en eventuel stemmeværdi i
hver virksomhed. Ejere som nævnt i aktieavancebe-
skatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen
af ejerkredsen for én og samme person. En udstedt
bevilling bortfalder, hvis det i 2. pkt. nævnte for-
hold kommer til at foreligge efterfølgende.
Stk. 2. ---
3. I § 10, stk. 1, 5. pkt., der bliver 6. pkt., ændres
»det i 2. pkt.« til: »det i 3. pkt.«.
§ 19
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23.
januar 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 789 af 28.
juni 2013, § 7 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 2 i lov
nr. 1637 af 26. december 2013 og § 1 i lov nr. 554
af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:
§ 12 ---
Stk. 2. Når varen ved indførslen henføres under
en ordning vedrørende forsendelse af varer inden
for EU, aktiv forædling og midlertidig indførsel,
hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved
indførslen, eller varen ved indførslen oplægges i
Københavns Frihavn, på frilager eller på toldoplag,
indtræder afgiftspligten dog først, når varen ikke
længere er omfattet af en af disse ordninger.
1. § 12, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Henføres varen ved indførslen under en
ordning vedrørende midlertidig opbevaring, intern
fællesskabsforsendelse, ekstern forsendelse, aktiv
forædling og midlertidig indførsel, hvor der ind-
rømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen,
eller varen ved indførslen oplægges i Københavns
Frihavn, på frilager eller på toldoplag, indtræder af-
giftspligten dog først, når varen ikke længere er
omfattet af en af disse ordninger.«
§ 26. Afgiftspligten indtræder på tidspunktet for
varens indførsel (fortoldningstidspunktet). Såfremt
varen befinder sig under en af de i § 12, stk. 2,
nævnte ordninger mv., indtræder afgiftspligten dog
først, når varen ikke længere er omfattet af ordnin-
gen.
2. I § 26, 1. pkt., udgår »(fortoldningstidspunktet)«.
§ 34. Følgende leverancer af varer og ydelser er
fritaget for afgift:
1) … 18) ---
19) Levering af varer til oplæggelse i Københavns
Frihavn eller levering af varer, der er oplagt i Kø-
benhavns Frihavn, samt levering af ydelser, der
foretages på de oplagte varer. Levering af varer til
oplæggelse på frilager eller levering af varer, der er
oplagt på frilager, såfremt varerne er bestemt til ud-
3. § 34, stk. 1, nr. 19, affattes således:
»19) Levering af varer bestemt til toldbehandling
og omfattet af midlertidig opbevaring, levering af
varer bestemt til at skulle anbringes i Københavns
Frihavn eller levering af varer, der er oplagt i Kø-
benhavns Frihavn, levering af varer bestemt til at
skulle anbringes på frilager eller levering af varer,
der er oplagt på frilager, levering af varer bestemt
til anbringelse på eller oplagt på toldoplag, levering
71
førsel til steder uden for EU, samt levering af ydel-
ser, der er direkte knyttet til de oplagte varer.
Stk. 2-7 ---
af varer bestemt til eller omfattet af aktiv forædling,
samt levering af ydelser i forbindelse med leverin-
gen og varer og ydelser til brug for varerne.«
Nye bestemmelser. 4. I § 34, stk. 1, indsættes som nr. 20 og 21:
»20) Levering af varer henført under en ordning ve-
drørende intern fællesskabsforsendelse, ekstern for-
sendelse, eller midlertidig indførsel, hvor der ind-
rømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen,
samt levering af varer og ydelser i forbindelse med
leveringen. 21) Levering af varer, der er bestemt til
at skulle henføres til eller er henført til et afgiftsop-
lag samt levering af ydelser i forbindelse med leve-
ringen og varer og ydelser til brug for varerne.«
§ 34 ---
Stk. 4. Efter ansøgning meddeler told- og skatte-
forvaltningen tilladelse til afgiftsoplag for råvarer
nævnt i bilaget til denne lov. Det er en betingelse,
at de pågældende varer omsættes på varebørser, el-
ler der i øvrigt kan påvises et behov for oplaget.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
meddelelse af tilladelse, for regnskabsføring samt
for hæftelse.
Stk. 5-7 ---
5. § 34, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Der skal påvises et økonomisk behov for opla-
get, jf. 1. pkt.«
§ 34 ---
Stk. 5. Efter ansøgning meddeler told- og skatte-
forvaltningen tilladelse til afgiftsoplag for varer,
der ved indførslen til EU har været undergivet
mængdemæssige begrænsninger. Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler for meddelelse af til-
ladelse, for regnskabsføring samt for hæftelse.
Stk. 6-7 ---
6. § 34, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.
Nye bestemmelser. 7. I § 34 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Virksomheder, der ønsker at foretage at-
testation om udførsel af varer omfattet af § 34, stk.
1, nr. 5, skal godkendes af told- og skatteforvaltnin-
gen.
Stk. 8. Skatteministeren fastsætter nærmere regler
for godkendelse af virksomheder efter stk. 7.«
§ 20
I lov om afgift af ansvarsforsikringer for motor-
køretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 12.
72
marts 2007, som senest ændret ved § 8 i lov nr.
1344 af 19. december 2008, foretages følgende æn-
dring:
§ 1. Efter bestemmelserne i denne lov svares en af-
gift til statskassen af ansvarsforsikringer for de iføl-
ge færdselsloven registrerede motorkøretøjer, trak-
torer, påhængsvogne, sættevogne, sidevogne og på-
hængsredskaber. Endvidere svares afgift af an-
svarsforsikringer for cykler med hjælpemotor
(knallerter).
1. I § 1, 1. pkt., ændres »de ifølge færdselsloven«
til: »de ifølge lov om registrering af køretøjer«.
§ 21
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1127 af 23. september 2013, foretages følgende æn-
dring:
1. I bilag 1, liste A, nr. 22, ændres »lov om afgift af
naturgas og bygas.« til: »lov om afgift af naturgas
og bygas m.v.«
§ 22
I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmid-
ler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1252 af 6. december
2006, som ændret ved § 89 i lov nr. 1336 af 19. de-
cember 2008, § 17 i lov nr. 1344 af 19. december
2008 og § 8 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages
følgende ændring:
§ 11. Registrerede virksomheder skal efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode angive mængden af de
varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§
5 og 6, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til
told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalin-
gen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkræv-
ning af skatter og afgifter mv.
1. I § 8, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og
skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet angive
afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til
udlandet, jf. § 17, stk. 2, særskilt på afgiftsangivel-
sen med henblik på, at den godtgørelsesberettigede
afgift indgår i told- og skatteforvaltningens opgø-
relse af afgiftstilsvaret.«
§ 23
I pvc-afgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 253
af 19. marts 2007, som ændret ved § 90 i lov nr.
1336 af 19. december 2008, § 24 i lov nr. 1344 af
19. december 2008 og § 10 i lov nr. 554 af 2. juni
2014, foretages følgende ændring:
73
§ 9. Told- og skatteforvaltningen kan meddele
virksomheder, der ikke er registreret efter § 3,
godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige
godtgørelse udgør mindst 500 kr. af de varer, der er
omhandlet i § 7, stk. 1, nr. 2.
Stk.2. ---
1. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og
skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet angive
afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til
udlandet, samt varer der omfattet af stk. 2, jf. § 17,
stk. 2, på afgiftsangivelsen således, at den godtgø-
relsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af af-
giftstilsvaret.«
§ 24
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 29 af 10. januar 2014, foretages følgende æn-
dringer:
§ 2. Fritaget for afgift er:
1) … 17) ---
18) specialindrettede køretøjer, som anerkendte al-
mennyttige organisationer anskaffer og benytter til
testbiler for handicappede,
19) … 21) ---
Stk. 3-4 ---
1. I § 2, stk. 1, nr. 18, ændres »testbiler« til: »test-
køretøjer«.
§ 3 ---
Stk. 2. For nye biler, der er forsynet med selealar-
mer, nedsættes afgiften med 200 kr. pr. selealarm.
Nedsættelsen kan maksimalt ydes for 3 alarmer.
For nye dieseldrevne personbiler, hvor emissionen
af partikler højst udgør 5 mg pr. kilometer nedsæt-
tes afgiften med 3.500 kr. i årene 2007 til og med
2010. For nye varebiler i kategori N1, hvor emissi-
onen af partikler højst udgør 5 mg pr. kilometer,
nedsættes afgiften med 3.500 kr. i årene 2007 til og
med 2011. Emissionen fastslås i overensstemmelse
med bilag I til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20.
marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening
forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer og se-
nere ændringer heraf.
Stk. 3-4 ---
2. § 3, stk. 2, 3.-5. pkt., ophæves.
§ 3 b ---
Stk. 2. Der betales afgift af køretøjer, der skal re-
gistreres efter færdselsloven. Registreringspligten
og derved afgiftspligten indtræder den dato, hvor
køretøjet tages i anvendelse her i landet af en her-
3. I § 3 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »efter færdselslo-
ven« til: »efter lov om registrering af køretøjer«.
74
boende. Afgiften opkræves for hele den kontrakt-
fastsatte leasingperiodes varighed. Afgiften udgør
1) … 3) ---
Stk. 3-10 ---
§ 25
I lov nr. 551 af 18. juni 2012 om afgift af skade-
sforsikringer, som ændret ved § 10 i lov nr. 1353 af
21. december 2012, foretages følgende ændringer:
§ 1. Der skal betales afgift til statskassen af præ-
mier for skadesforsikringer i følgende tilfælde:
1) ---
2) når den forsikrede risiko er placeret her i landet,
uanset hvor aftalen er indgået, og
3) ---
Stk. 2-3 ---
1. I § 1, stk. 1, nr. 2, ændres »indgået, og« til: »ind-
gået, eller«.
§ 1 ---
Stk. 3. Ved skadesforsikring forstås forsikring af
risici, der er kategoriseret som skadesforsikring i
lov om finansiel virksomhed.
2. I § 1, stk. 3, ændres »som skadesforsikring i lov
om finansiel virksomhed« til: »som skadesforsik-
ring i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed«.
Ny bestemmelse. 3. I § 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Juridiske og fysiske personer omfattet af
kapitel 1 i lov om forsikringsformidling skal efter
anmodning meddele told- og skatteforvaltningen
oplysninger om forsikringer, som personen har del-
taget i formidlingen af, og hvor præmien er omfat-
tet af afgift efter lov om afgift af skadesforsikrin-
ger.«
§ 26
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1239 af 22. oktober 2007, som blandt andet ændret
ved § 2 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og se-
nest ved § 10 i lov nr. 1634 af 26. december 2013,
foretages følgende ændringer:
§ 9. Afgiftspligtige varer tilføres virksomheder,
der er autoriseret efter § 7, i uberigtiget stand, jf.
dog stk. 4.
Stk. 2. Afgiftspligtige varer, der udleveres i fla-
sker mv., skal forinden udlevering fra den autorise-
rede virksomhed forsynes med en banderole efter
nærmere fastsatte bestemmelser, jf. dog stk. 3. Ban-
1. § 9 ophæves.
75
derolen skal være påtrykt oplysninger om den ban-
derolerende virksomheds tildelte banderolenummer
og i øvrigt indeholde de af told- og skatteforvalt-
ningen til enhver tid krævede oplysninger. Told- og
skatteforvaltningen kan tillade, at varerne i stedet
for med banderole forsynes med andet lukke på-
trykt tilsvarende oplysninger.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at
spiritus på flasker mv. modtaget fra udlandet over-
føres i ubanderoleret stand mellem autoriserede
virksomheder. Endvidere skal spiritus til de i § 15,
stk. 1, nævnte formål udleveres i ubanderoleret
stand.
Stk. 4. Virksomheder, der ikke fremstiller eller fra
udlandet modtager afgiftspligtige varer, må dog
kun i uberigtiget stand få tilført banderolerede va-
rer, som videresælges en gros til andre handlende,
restauratører mv. Det samme gælder for virksom-
heder, der fremstiller eller fra udlandet modtager
afgiftspligtige varer, såfremt de afsætter andre va-
rer end drikkevarer, og engrossalget af varer, der er
afgiftspligtige efter § 1, og af vin er mindre end
halvdelen af det samlede salg af disse varer, bereg-
net efter engrosværdien.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om
banderolering af varer, der fra udlandet erhverves
af den, der er omfattet af reglerne for midlertidigt
registrerede varemodtagere efter § 7, stk. 4 og 5.
Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om
betaling for banderoler.
§ 10 ---
Stk. 2. Opgørelsen foretages på grundlag af udle-
veringen af banderolerede varer, som virksomhe-
den har banderoleret eller modtaget i uberigtiget
stand, bortset fra banderolerede varer, der er omfat-
tet af § 14, stk. 1, nr. 1.
Stk. 3 ---
2. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den afgiftspligtige mængde for en af-
giftsperiode opgøres som den mængde afgiftspligti-
ge varer, der er udleveret fra virksomhedens god-
kendte lokaler, med tillæg af svind og lignende, jf.
dog § 14.«
§ 12. De autoriserede virksomheder skal for hvert
kvartal opgøre den afgiftspligtige udlevering af
banderolerede varer. Opgørelsen skal foretages på
grundlag af mængden af varer, som virksomheden
har banderoleret eller modtaget i banderoleret
stand, uden at afgiften er berigtiget, med tillæg af
den formindskelse eller fradrag af den forøgelse,
3. § 12, stk. 1, affattes således:
»De autoriserede virksomheder skal føre regn-
skab over tilgang af afgiftspligtige varer.«
76
der i perioden er sket i lagerbeholdningen af sådan-
ne varer, og med fradrag af banderolerede varer,
der omfattes af § 14, stk. 1, nr. 1 og 4. Hvis udleve-
ringen efter denne opgørelse overstiger summen af
de i kvartalet efter § 10 opgjorte afgiftspligtige ud-
leveringer, betales der afgift af forskellen.
Stk. 2-4 ---
§ 12 ---
Stk. 2. Ved opgørelsen efter stk. 1 medregnes va-
rer i detailudsalg eller i restaurationer, der drives af
virksomheden, ikke til dennes lagerbeholdning.
Stk. 3. Virksomheder, der fremstiller eller fra ud-
landet modtager afgiftspligtige varer, skal for hvert
kvartal opgøre tilgangen af ubanderolerede varer
med tillæg af den formindskelse eller fradrag af
den forøgelse, der i kvartalet er sket i lagerbehold-
ningen af sådanne varer, og med fradrag af ubande-
rolerede varer, der omfattes af § 14, stk. 1. Oversti-
ger mængden efter denne opgørelse mængden af de
varer, som virksomheden i kvartalet har banderole-
ret, betales der afgift af forskellen.
Stk. 4 ---
4. § 12, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
§ 12 ---
Stk. 4. Ved opgørelsen efter stk. 3 medregnes som
tilgang:
1) Ethanol, som virksomheden har fremstillet til
drikkeformål,
2) … 3) ---
5. I § 12, stk. 4, der bliver stk. 2, ændres »Ved op-
gørelsen efter stk. 3« til: »Som tilgang«, og i § 12,
stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 2, nr. 1, indsættes efter
»fremstillet«: »eller indført«”.
§ 14. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter §
10 fradrages
1) ---
2) varer, der i ubanderoleret stand tilføres en virk-
somhed, der i andre EU-lande er berettiget til at få
dem tilført under suspension af afgiften,
3) varer, der i ubanderoleret stand udføres til steder
uden for EU,
4) … 5) ---
Stk. 2 ---
6. I § 14, stk. 1, nr. 2 og 3, udgår »i ubanderoleret
stand«.
§ 27a. Det er forbudt enhver, som forhandler, ud-
skænker eller udleverer spiritus, og som ikke er re-
gistreret efter denne lov, at modtage eller udlevere
spiritus i flasker eller andre beholdere, der ikke er
7. I § 27 a, stk. 1, udgår »banderoleret efter § 9, stk.
2, eller«.
77
banderoleret efter § 9, stk. 2, eller forsynet med op-
lysninger om alkoholstyrke, jf. § 3, stk. 3.
§ 31. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt:
1) ---
2) overtræder § 1, stk. 2 eller 3, § 3, stk. 3, § 7,
stk. 1, § 9, stk. 2 eller 4, § 9 a, stk. 1, 3 eller 4, 3.
pkt., § 18, stk. 2, § 20, stk. 1 eller 4-12, § 20 a,
stk. 1, § 21, stk. 2, § 27, stk. 2, 3, 4 eller 5, § 27 a,
§ 36, stk. 1, eller § 37,
8. I § 31, stk. 1, nr. 2, udgår »§ 9, stk. 2 eller 4,«.
3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i henhold til §
9, stk. 2, 3. pkt., § 15, stk. 2, eller § 20, stk. 7,---
4)---
5)---
6)----
Stk. 2…
9. I § 31, stk. 1, nr. 3, udgår »§ 9, stk. 2, 3. pkt., og
stk. 3,«.
§ 27
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr.
78 af 8. februar 2006, som ændret senest ved § 11 i
lov nr. 1634 af 26. december 2013, foretages føl-
gende ændring:
§ 9 ---
Stk.7. Virksomheder, der ikke er registreret efter
§ 3, kan af told- og skatteforvaltningen meddeles
bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af va-
rer med et afgiftspligtigt svovlindhold i samme om-
fang som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1-4. Der kan dog
ikke meddeles bevilling til en virksomhed, når den
pågældende virksomhed og en registreret virksom-
hed, som virksomheden direkte eller indirekte får
leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes for-
bundne virksomheder. Som indbyrdes forbundne
virksomheder anses virksomheder, hvor samme
ejerkreds direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af kapitalen i hver virksomhed eller direkte el-
ler indirekte råder over mere end 50 pct. af en
eventuel stemmeværdi i hver virksomhed. Ejere
som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk.
2, anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for en og
samme person. En udstedt bevilling bortfalder, hvis
det i 2. pkt. nævnte forhold kommer til at foreligge
efterfølgende.
1. § 9, stk. 7, indsættes efter 1. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og
skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet angive
afgift af afgiftsberigtigede varer med et afgiftsplig-
tigt svovlindhold, der er leveret til udlandet, jf. dog
3. og 4. pkt., jf. § 18, stk. 2, på afgiftsangivelsen så-
ledes, at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i
opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
2. I § 9, stk. 7, 5. pkt., der bliver 6. pkt., ændres
»det i 2. pkt.« til: »det i 3. pkt.«
78
§ 28
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 379
af 1. april 2014, som ændret ved § 9 i lov nr. 1174
af 5. november 2014, foretages følgende ændringer:
Ny bestemmelse 1. I § 4 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved salg af
groftskåret røgtobak på salgsstedet. Salg i løsvægt
skal kunne afstemmes med salgsstedets indkøb af
stemplede pakninger.«
§ 10 a ---
Stk.7. Hvis overgang til forbrug og betaling af af-
gift af varer, der er omfattet af § 7, er sket her i lan-
det, men varerne efterfølgende transporteres til et
andet EU-land med henblik på erhvervsmæssig op-
lægning eller fjernsalg af varerne i det andet EU-
land som bestemmelsesland, godtgør eller eftergi-
ver told- og skatteforvaltningen efter anmodning
afgift, der er blevet betalt her i landet. Det er en be-
tingelse for godtgørelse af afgift efter 1. pkt., at det
dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen,
at afgiften er blevet betalt i det andet EU-land, og
at reglerne i det andet EU-land, der svarer til stk. 6,
nr. 1 og 2, og § 18, stk. 2, er opfyldt ved fjernsalg
af varer i dette andet EU-land.
2. I § 10 a, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
»Registrerede varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatte-
forvaltningen om godtgørelse, i stedet angive afgift
af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til et andet
EU-land, jf. dog 2. pkt., jf. § 11, stk. 2, på afgiftsan-
givelsen således, at den godtgørelsesberettigede af-
gift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
§ 18 Fremstillingsvirksomheder skal føre regn-
skab over tilgangen af varer, som anvendes til vare-
fremstilling, og over udlevering, forbrug og svind i
virksomheden af de fremstillede varer. Virksomhe-
derne skal endvidere føre regnskab over tilgang,
forbrug og udlevering af afgiftspligtige varer, som
ikke er fremstillet af virksomheden.
Stk.2. Registrerede varemodtagere, virksomheder
og repræsentanter, der er autoriseret eller registreret
efter § 10 a, stk. 5 eller 6, skal føre regnskab over
vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder
og repræsentanter skal endvidere føre en fortegnel-
se over, hvor varerne er leveret.
Stk.3. Registrerede virksomheder samt virksom-
heder, der importerer afgiftspligtige varer fra ud-
landet, skal ved salg af disse varer til virksomheder
udstede en faktura. Fakturaen skal være forsynet
med fortløbende nummer og fakturadato og inde-
holde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller
3. I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Autoriseret oplagshaver og varemodtager,
der er omfattet af denne lov, skal for hvert kvartal i
statistisk øjemed afgive oplysninger til told- og
skatteforvaltningen om indkøb og eventuel videre-
salg af afgiftspligtige varer.«
Stk. 4-11 bliver stk. 5-12.
79
SE-nummer og adresse, købers navn og adresse
samt leverancens art, mængde og pris. For varer
omfattet af kapitel 2 skal fakturaen endvidere inde-
holde oplysninger om detailpriser efter § 28 og af-
giftens størrelse.
Stk.4 -11 ---
§ 18 ---
Stk. 8. Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale
skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan
gøres tilgængeligt for told- og skatteforvaltningen
inden 5 hverdage. Følgesedler, kvitteringer, kvitte-
rede fakturaer eller fakturakopier for tilstedeværen-
de afgiftspligtige varer på et forretningssted skal
opbevares på dette, jf. dog stk. 6.
4. I § 18, stk. 8, ændres »jf. dog stk. 6.« til: »jf. dog
stk. 7.«
Stk. 10. Told- og Skatteforvaltningen kan give
den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk.
1-3, 4 og 6-9 fastsatte bestemmelser. Told- og skat-
teforvaltningen kan pålægge den afgiftspligtige
daglige bøder efter § 21 b, indtil påbuddet efterle-
ves.
Stk. 11 ---
5. I § 18, stk. 10, ændres »de i stk. 1-3, 4 og 6-9
fastsatte bestemmelser« til: »de i stk. 1-5 og 7-10
fastsatte bestemmelser.«
§ 21 b. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige dag-
lige ledelse heraf daglige bøder for manglende ef-
terlevelse af påbud, som kan gives efter § 18, stk.
10 og 11. De daglige bøder skal udgøre mindst
1.000 kr. pr. dag.
6. I § 21b ændres »§ 18, stk. 10 og 11.« til: »§ 18,
stk. 11 og 12.«
§ 25. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1) ---
2) overtræder § 2, § 3, § 4, § 9, stk. 2 eller stk. 5, 3.
pkt., § 10, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3,
2. og 3. pkt., § 10 a, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller stk.
6, § 11, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1-4 eller 6-9, § 21,
stk. 2, 3 eller 4, § 29, stk. 3, 2. pkt., eller § 30, stk.
1,
7. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 18, stk. 1-4 eller
6-9« til: »§ 18, stk. 1-5 eller 7-10«.
3) undlader at efterkomme et efter § 15, 1. pkt.,
meddelt påbud eller tilsidesætter et efter § 18, stk.
6, meddelt vilkår,
8. I § 25, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 18, stk. 6« til: »§
18, stk. 7«.
Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse
af § 10, stk. 1, 2. pkt., udmåles en skærpet bøde.
Det samme gælder ved overtrædelse af § 18, stk.
1-4 eller 6-9, hvis overtrædelsen medfører, at det
9. I § 25, stk. 5 og to steder i stk. 6, ændres »§ 18,
stk. 1-4 eller 6-9« til: »§ 18, stk. 1-3, 5 og 7-10«.
80
ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift
efter bestemmelserne i denne lov.
Stk. 6. Har nogen begået flere overtrædelser af §
10, stk. 1, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-4 eller 6-9, eller
forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører over-
trædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bø-
destraffen for hver overtrædelse. Har nogen over-
trådt § 10, stk. 1, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-4 eller
6-9, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én el-
ler flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlov-
givningen, og medfører overtrædelserne idømmelse
af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver over-
trædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i med-
før heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den
eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlov-
givningen.
Stk.7 ---
§ 29 ---
Stk.4. Virksomheder kan få godtgjort afgift, der
er betalt her i landet af varer omfattet af § 7, hvis
virksomheden har leveret varerne til udlandet.
Stk. 5. ---
10. I § 29, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og
skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet angive
afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til
udlandet, jf. § 13, stk. 1, på afgiftsangivelsen såle-
des, at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i
opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
§ 29
I lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 896 af 15. august 2011, foretages følgende
ændringer:
§ 9. Færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe sej-
ler i rutefart mellem en dansk og en udenlandsk
havn og medfører køretøjer, der er registreret som
hjemmehørende i en stat, der ikke er omfattet af af-
tale af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter
for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse ve-
je, har pligt til at registrere oplysninger til opgørel-
se af afgift for disse køretøjer og har pligt til at
modtage betaling af afgift for køretøjerne. Dette
gælder dog ikke ved indbyrdes sejlads mellem en
dansk havn og havne i andre europæiske stater, der
er omfattet af aftalen af 9. februar 1994.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan give tilla-
delse til, at andre virksomheder eller organisationer
m.v. registrerer oplysninger til opgørelse af afgift
1. § 9 affattes således:
»§ 9. Færgeselskaber, rederier, m.v., hvis skibe
sejler i rutefart mellem en dansk og en udenlandsk
havn og medfører køretøjer, der er registreret som
hjemmehørende i en stat, der ikke er omfattet af af-
tale af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter
for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse ve-
je, har pligt til at give adgang til betaling af afgift
for vejbenyttelse i Danmark. Dette gælder dog ikke
ved indbyrdes sejlads mellem en dansk havn og
havne i andre europæiske stater, der er omfattet af
aftalen af 9. februar 1994.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan give tilla-
delse til, at andre virksomheder eller organisationer
81
for køretøjer som nævnt i stk. 1 og modtager beta-
ling af afgift for køretøjerne.
Stk. 3. Virksomheder m.v., der efter stk. 1 og 2
registrerer oplysninger om køretøjer, og som mod-
tager betaling af afgift for køretøjerne, må ikke op-
kræve betaling for denne ydelse, men modtager en
godtgørelse herfor.
m.v. giver adgang til betaling af afgift for vejbenyt-
telse i Danmark.
Stk. 3. Virksomheder m.v., der efter stk. 1 og 2 gi-
ver adgang til betaling af vejafgift, må ikke opkræ-
ve betaling for denne ydelse, men modtager en
godtgørelse herfor.«”
§ 14 ---
Stk. 2. På samme måde straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt:
1) overtræder § 9,
2) … 4) ---
Stk. 3-5 ---
2. § 14, stk. 2, nr. 1, affattes således:
»1) overtræder § 9, stk. 1, ved ikke at tilbyde beta-
lingsadgang og § 9, stk. 3, ved at opkræve ydelse
for betalingen,«
Ny bestemmelse. 3. I § 14, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt num-
mer:
»2) unddrager sig afgift ved at benytte et afgifts-
pligtigt køretøj, der ikke er betalt afgift for, jf. §§ 5
eller 7,«.
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
§ 14 ---
Stk. 5. § 18 i lov om opkrævning af skatter og af-
gifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på de i stk.
2, nr. 1, nævnte overtrædelser.
4. § 14, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skat-
ter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på
sager om overtrædelse af denne lov.«
§ 30
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014, som
ændret ved § 2 i lov nr. 745 af 25. juni 2014, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 4 ---
Stk. 15. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om administrationen af stk. 9 og 10.
1. § 4, stk. 15, ophæves.
§ 4 a ---
Stk. 2. For køretøjer som nævnt i stk. 1, der regi-
streres 1. gang eller har været afmeldt, forfalder af-
giften til betaling på registreringstidspunktet og be-
tales forud for hele perioden. I øvrigt finder § 2 om
afgiftsperioder m.v. samt anmeldelse af ny ejer
(bruger), § 4, stk. 1 og 2, 2. pkt., om regulering af
afgiftsbeløb m.v. og § 6 om renteterminer og rente-
2. I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 1 og 2, 2.
pkt.« til: »§ 4, stk. 1 og 2«.
82
beregning i lov om afgift af vejbenyttelse tilsvaren-
de anvendelse.
Stk. 3-5 ---
§ 4 a ---
Stk. 4. Grundlaget for regulering efter stk. 2, er de
afgiftssatser i euro, som fremgår af bilag I til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af
17. juni 1999. Skatteministeren offentliggør regule-
ring af afgiftssatser ved bekendtgørelse i Lovtiden-
de.
Stk. 5 ---
3. § 4 a, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
§ 11. For betalt afgift udstedes en kvittering. 4. § 11 og §§ 17-19 ophæves.
§ 17. Der betales ikke afgift af et køretøj, der er
fritaget for registrering efter § 2, stk. 4, i lov om re-
gistrering af køretøjer.
Stk. 2. For køretøjer, der anvendes til kombineret
transport på landevej og med jernbane, kan skatte-
ministeren fastsætte regler om tilbagebetaling af af-
giften, i det omfang det følger af De Europæiske
Fællesskabers bestemmelser herom.
§ 18. Skatteministeren kan efter forhandling med
transportministeren indrømme afgiftsfritagelse for
vejvæsnerne tilhørende køretøjer, som er indrettet
som arbejdsredskaber, og som ikke kan benyttes til
transport af gods. Afgiftsfritagelsen for selvdrevne
køretøjer er betinget af, at de ikke benyttes som
trækkraft for andre køretøjer end påhængsredska-
ber, der opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse
efter 1. punktum.
§ 19. Skatteministeren kan fastsætte nærmere be-
stemmelser vedrørende opkrævning af afgiften.
§ 31
I lov nr. 416 af 26. juni 1998 om afgift af antibio-
tika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer, som
ændret bl.a. ved § 26 i lov nr. 165 af 15. marts 2000
og senest ved § 2 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, fore-
tages følgende ændring:
§ 8 Told- og skatteforvaltningen kan, når den årli-
ge godtgørelse er mindst 500 kr., meddele virksom-
1. I § 8, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
83
heder, der ikke er registreret efter § 2, godtgørelse
af den betalte afgift af de varer, der er omhandlet i
§ 6, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2. ---
»Erhvervsdrivende varemodtagere kan efter udlø-
bet af hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og
skatteforvaltningen om godtgørelse, i stedet angive
afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til
udlandet, jf. § 16, stk. 2, på afgiftsangivelsen såle-
des, at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i
opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
§ 32
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1062 af 26. august 2013, som ændret ved § 15 i lov
nr. 1634 af 26. december 2013, foretages følgende
ændring:
§ 6 a ---
Stk.7. Hvis overgang til forbrug og betaling af af-
gift af varer er sket her i landet, men varerne efter-
følgende transporteres til et andet EU-land med
henblik på erhvervsmæssig oplægning eller fjern-
salg af varerne i det andet EU-land som bestem-
melsesland, godtgør eller eftergiver told- og skatte-
forvaltningen efter anmodning afgift, der er blevet
betalt her i landet. Det er en betingelse for godtgø-
relse af afgift efter 1. pkt., at det dokumenteres
over for told- og skatteforvaltningen, at afgiften er
blevet betalt i det andet EU-land, og at reglerne i
det andet EU-land, der svarer til stk. 6, nr. 1 og 2,
og § 14, stk. 2, er opfyldt ved fjernsalg af varer i
dette andet EU-land.
Stk. 8 ---
1. I § 6 a, stk. 7, indsættes som 3. pkt.:
»Registrerede varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatte-
forvaltningen om godtgørelse, i stedet angive afgift
af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til et andet
EU-land, jf. dog 2. pkt., jf. § 9, stk. 2, på afgiftsan-
givelsen således, at den godtgørelsesberettigede af-
gift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.«
§ 11 ---
Stk.4. Virksomheder kan få godtgjort afgift, der
er betalt her i landet af varer, hvis virksomheden
har leveret varerne til udlandet.
Stk. 5. ---
2. I § 11, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Registrerede varemodtagere kan efter udløbet af
hver afgiftsperiode, frem for at søge told- og skatte-
forvaltningen om godtgørelse, i stedet angive afgift
af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlan-
det, jf. § 9, stk. 2, på afgiftsangivelsen således, at
den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørel-
sen af afgiftstilsvaret.«
§ 33
I lov nr. 555 af 2. juni 2014 om ændring af lov
om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas
og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v. og forskellige andre love (Afgiftsnedsættelse
84
for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i hav-
ne, mulighed for kraft-varme-værker for at opgøre
afgifter på timebasis, ændring af afgiftsregler for
biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirekti-
vet, forsøgsordning med udvidet benyttelse af af-
giftsfri institutionsbusser m.v. i frikommuner og
forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for pen-
dlere i yderkommuner) foretages følgende ændring:
§ 1 ---
2. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Afgift efter
§ 6 a, stk. 1, tilbagebetales ikke.«
1. § 1, nr. 2, ophæves.
§ 2---
6. I § 6 indsættes som stk. 7 og 8:
»Stk. 7. Den registrerede virksomhed skal verifi-
cere energiindholdet i gas omfattet af § 1, stk. 1, 2.
pkt., hvoraf der betales afgift, og virksomheden
skal på forlangende over for told- og skatteforvalt-
ningen kunne fremvise dokumentation herfor.
Stk. 8. Skatteministeren kan fastsætte regler for
dokumentation efter stk. 7.«
2. § 2, nr. 6, ophæves.
§ 34
I lov nr. 1385 af 28. december 2011 om ændring
af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiaf-
gift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift
af naturgas og bygas (Højere afgift på luftforure-
ning fra NOx m.v.) foretages følgende ændring:
§ 4 ---
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 1, nr. 1.
Stk. 3-7 ---
1. § 4, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. § 1, nr. 1, træder i kraft den l. januar
2015. For en landbaseret stempelmotor eller turbine
med en nominel termisk indfyret effekt på højst 30
MW, for hvilken der ikke skal foretages AMS-mål-
ing vedrørende udledning af NO2-ækvivalenter el-
ler en ækvivalent måling pr. 1. januar 2015 efter
regler eller påbud under Miljøministeriets område,
har § 1, nr. 1, virkning på det tidspunkt, hvor der er
pligt til at foretage denne type måling for stempel-
motoren eller turbinen efter regler eller påbud un-
der Miljøministeriets område.«
§ 35
85
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf.
dog stk. 2-4.
Stk. 2. § 1, § 2, nr. 2, §§ 4 og 5, § 8, nr. 2, §§ 9 og
10, § 13, nr. 3, § 14, nr. 3 og 4, § 15, § 16, nr. 2 og
3, § 18, nr. 2 og 3, §§ 22 og 23, § 25, nr. 2 og 3, §
27, § 28, nr. 2 og 6 og §§ 31 og 32 træder i kraft
den 1. juli 2015
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 7, nr. 3.
Stk. 4. § 12, nr. 1, 5 og 7, og § 33, nr. 2, træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 5. § 2, nr. 1, har virkning fra den 1. juli 2013.
Stk. 6. § 7, nr. 3, finder anvendelse indtil tids-
punktet for udløbet af den periode, hvori afgiften
kan anvendes ifølge Rådets tilladelse til afgiften ef-
ter artikel 19 i Rådets direktiv om omstrukturering
af EF-bestemmelserne for beskatning af energipro-
dukter og elektricitet. Skatteministeren bekendtgør i
forbindelse med ikrafttrædelsen, jf. stk. 2, tidspunk-
tet efter 1. pkt.
Stk. 7. Afgiftspligtige varer efter spiritusafgiftslo-
ven, der inden lovens ikrafttræden er forsynet med
en banderole, kan efter lovens ikrafttræden fortsat
udleveres i banderoleret stand.
Stk. 8. Registrerede virksomheder kan til og med
den 1. april 2015 søge om at få godtgjort købspri-
sen af ikke-påsatte banderoler af told- og skattefor-
valtningen. Det samlede godtgørelsesbeløb skal ud-
gøre mindst 500 kr.
86