Fremsat den 12. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Fremsat den 12. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)
Forslag
til
Lov om ændring af dagtilbudsloven, lov om individuel boligstøtte, lov om
social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v.
(Anvendelse af eIndkomst ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud m.v.)
§ 1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 20.
oktober 2014, foretages følgende ændringer:
1. I §§ 44, 64 og 77 indsættes efter »herunder«: »regler om
anvendelse af eIndkomst ved indtægtsregulering af økono-
misk fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbeta-
ling af økonomisk fripladstilskud samt«.
2. I overskriften før § 93 indsættes efter »Tilbagebetaling«:
»og efterbetaling«.
3. I § 93, stk.1, ændres »tilbagebetaling« til: »tilbagebeta-
ling, jf. dog § 93 a,«.
4. I § 93, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »tilbagebetalingsbe-
løbet«: »for børn i dagtilbud indtil skolestart«.
5. I § 93 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter forhand-
ling med skatteministeren nærmere regler om kommunens
opkrævning af tilbagebetalingsbeløbet for børn i skolealde-
ren samt større børn og unge i fritidshjem og klubtilbud m.v.
Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder,
hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.«
6. Efter § 93 indsættes:
»§ 93 a. Tilbagebetaling af for meget tildelt økonomisk
fripladstilskud og efterbetaling af for lidt tildelt økonomisk
fripladstilskud, jf. § 43, stk.1, nr. 2, § 63, nr. 2 og § 76, stk.
nr. 1, skal uanset § 93, stk. 1 ske som følge af indtægtsregu-
lering, jf. bestemmelser fastsat i medfør af §§ 44, 64 og 77.«
7. I § 99, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 9 c« til: »§ 9 e«.
8. I § 99, stk. 2, ændres »Uanset bestemmelserne i stk. 1, af-
holder staten en kommunes udgifter til« til: »Staten afholder
en kommunes udgifter efter denne lov, jf. stk. 1, til«.
§ 2
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
1231 af 29. oktober 2013, som ændret ved § 11 i lov nr. 552
af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 43, stk. 3, ændres »boligstøtten« til: »boligstøtten, dog
ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det ve-
drører oplysning om indkomst fra selvstændig erhvervsvirk-
somhed eller indkomst, der ikke er skattepligtig her i lan-
det«.
2. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »mindst 10.000 kr. på årsba-
sis for den resterende del af året« til: »mere end 800 kr. for
en måned«.
3. I § 46, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. stk. 2« til: »jf. stk. 2, dog
ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det ve-
drører oplysning om indkomst fra selvstændig erhvervsvirk-
somhed eller indkomst, der ikke er skattepligtig her i lan-
det«.
4. § 46, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af den hus-
standsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegnin-
gen, og forhøjelsen indebærer, at husstandsindkomsten bli-
ver forhøjet med mere end 800 kr. for en måned, skal bolig-
støtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den
måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden, jf.
dog § 8 d, stk. 4.«
Lovforslag nr. L 62 Folketinget 2014-15
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.
2014-9452
CF000339
§ 3
I lov nr. 574 af 10. juni 2014 om ændring af lov om social
pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., lov om individuel
boligstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag (anvendelse af indkomstregisteret
ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte m.v.)
foretages følgende ændring:
1. § 3, nr. 15-18, ophæves.
§ 4
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1137 af
20. oktober 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 574 af 10.
juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 29, stk. 4, indsættes som nr. 5:
»5) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden der har
medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for
tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.«
2. I § 32 a, stk. 3, indsættes som nr. 6:
»6) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden der har
medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for
tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.«
§ 5
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1145 af 20. oktober 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 574
af 10. juni 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 25, stk. 3, indsættes som nr. 7:
»7) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden der har
medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for
tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 6,
fastsættes af ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Ansøgning om økonomisk fripladstilskud
2.1.1.2. Ændringer i forældrenes indtægt og regulering af tilskud
2.1.2. Den foreslåede ordning
2.1.2.1. Objektivt registerbaseret indkomstbegreb
2.1.2.1.1. Aktuel indtægt erstattes af husstandsindkomst
2.1.2.1.2. Faktisk indtægt – indsnævring af målgruppe
2.1.2.2. Foreløbig opgørelse af månedens husstandsindkomst ved ansøgning
2.1.2.3. Foreløbig tildeling af økonomisk fripladstilskud
2.1.2.4. Omberegning af økonomisk fripladstilskud
2.1.2.5. Månedlig genberegning af foreløbigt tildelt økonomisk fripladstilskud
2.1.2.6. Årlig efterregulering
2.1.2.7. Justeret oplysningspligt for borgerne
2.1.2.8. Procedure vedrørende partshøring ved genberegning og efterregulering
2.1.2.8.1. Partshøring i forbindelse med månedlig genberegning
2.1.2.8.2. Partshøring i forbindelse med den årlige efterregulering
2.2. Regler om tilbagebetaling og efterbetaling
2.2.1. Tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Den foreslåede ordning
2.2.2. Regler for opkrævning af tilbagebetalingsbeløb
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Statslig refusion
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. Ændring i lov om individuel boligstøtte
2.4.1. Oplysningspligten
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.2. Den foreslåede ordning
2.4.2. Udsvingsgrænsen for omberegning
2.4.2.1. Gældende ret
2.4.2.2. Den foreslåede ordning
2.5. Ændring i lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
De gældende regler for indtægtsregulering af økonomisk fri-
pladstilskud findes på bekendtgørelsesniveau. Reglerne in-
debærer, at administrationen i vid udstrækning er afhængig
af oplysninger, som ydelsesmodtageren selv afgiver om sin
indkomst. Endvidere indebærer reglerne, at det ofte er nød-
vendigt, at kommunerne anvender skøn ved opgørelsen af
3
indkomsten, som kan få indflydelse på beregningen og stør-
relsen af ydelsen. Disse forhold medfører en uhensigtsmæs-
sig administrativ byrde for borgerne, som skal finde og med-
sende dokumentation for indkomstforhold, som i de fleste
situationer allerede er tilgængelige i SKAT’s registre. End-
videre vurderes de nuværende regler at indeholde elementer,
som hindrer en yderligere automatisering og digitalisering af
sagsbehandlingen. Fx findes der, af hensyn til den manuelle
administration, relativt høje bagatelgrænser for regulering af
fripladstilskud ved indtægtsfremgang, ligesom der ikke i de
gældende regler er hjemmel til symmetrisk regulering af til-
skuddet.
Med lovforslaget foreslås præciseringer i en række af de ek-
sisterende bemyndigelsesbestemmelser, så ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold og undervis-
ningsministeren får bemyndigelse til, indenfor hver deres
ressort, at fastætte nærmere regler om anvendelse af eInd-
komst ved indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud i
dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud m.v. samt regler for til-
bagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud.
Herudover foreslås en udtrykkelig lovbestemmelse om, at
der skal ske efterbetaling og tilbagebetaling af økonomisk
fripladstilskud ved indtægtsregulering.
Lovforslaget indeholder ligeledes et forslag til en ny bemyn-
digelsesbestemmelse, som giver undervisningsministeren
bemyndigelse til – efter forhandling med skatteministeren –
at fastsætte nærmere regler om kommunens opkrævning af
tilbagebetalingsbeløb for børn i skolealderen og større børn
og unge i fritidshjem og klubtilbud m.v.
Herudover foreslås enkelte mindre ændringer i formulerin-
gen af reglerne om refusion af udgifter til flygtninge.
Der foreslås endvidere mindre ændringer af lov om indivi-
duel boligstøtte, således at modtagerens oplysningspligt ved
indkomstændringer ophæves for så vidt angår indkomster,
medmindre det er oplysninger om indkomst fra selvstændig
virksomhed eller indkomst, der ikke er skattepligtig her i
landet. Herudover ændres grænsen for omberegning i løbet
af året fra mindst 800 kr. til mere end 800 kr., således at
grænsen er den samme for omberegning som for genbereg-
ning af boligstøtte.
Der foreslås endvidere en mindre ændring af lov om social
pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., således at visse erstatnin-
ger, der udbetales med tilbagevirkende kraft, ikke risikerer
at indgå i indkomstgrundlaget 2 gange ved beregning af
pension.
Lovforslaget er et led i udmøntningen af regeringens moder-
niseringsdagsorden og 2020-planen og er samtidig et væ-
sentligt element i regeringens indsats for at sikre korrekte
udbetalinger af sociale ydelser. Konkret indgår forslaget
som et led i udmøntningen af eIndkomstprojektet under
overskriften Effektiv Sagsbehandling og Kontrol (ESK) i
den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Som led i eIndkomstprojektets bølge 2 er der i et samarbejde
mellem Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So-
ciale Forhold, Undervisningsministeriet, Finansministeriet
(Digitaliseringsstyrelsen), KL og SKAT udarbejdet en eInd-
komstmodel for økonomisk fripladstilskud. Formålet med
eIndkomstmodellen er at understøtte en fremadrettet effekti-
visering og forenkling af kommunernes administration, en
forbedring af borgernes muligheder for digital selvbetjening
samt en mere præcis og korrekt indtægtsregulering af øko-
nomisk fripladstilskud i dagtilbud, fritidshjem, klubtilbud og
SFO. eIndkomstmodellen har et nært slægtsskab til eInd-
komstmodellen for boligstøtte, som blev vedtaget i Folketin-
get d. 3. juni 2014.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 2, § 63, stk.
1, nr. 2 og § 76, stk. 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen skal
give et økonomisk fripladstilskud under hensyntagen til for-
ældrenes økonomiske forhold i dagtilbud, fritidshjem og
klubtilbud m.v.
Det fremgår endvidere af loven, jf. §§ 43 a og 63 a, at an-
søgning om økonomisk fripladstilskud til pladser i dagtilbud
og fritidshjem skal indgives til kommunalbestyrelsen ved
anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til
rådighed (digital selvbetjening). Der kan dog i særlige til-
fælde dispenseres herfra, hvis der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende di-
gital selvbetjening, ligesom kommunalbestyrelsen helt eks-
traordinært kan undlade at afvise en ansøgning, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet
økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at
modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
I forlængelse heraf fremgår det af lovens §§ 44, 64 og 77, at
henholdsvis ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold og undervisningsministeren har bemyndigel-
se til at fastsætte nærmere regler om tilskud og egenbetaling
i dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud m.v. Disse regler fin-
des i henholdsvis bekendtgørelse nr. 441 af 6. maj 2014 om
dagtilbud og bekendtgørelse nr. 868 af 24. juni 2011 om fri-
tidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge med senere æn-
dringer og beskrives nærmere i nedenstående afsnit
2.1.1.1. Ansøgning om økonomisk fripladstilskud
De nærmere regler for ansøgning om og tildeling af økono-
misk fripladstilskud er som nævnt fastsat i bekendtgørelse
om dagtilbud samt bekendtgørelse om fritidshjem og klub-
tilbud m.v. til børn og unge. Af § 26 i bekendtgørelse om
dagtilbud og §§ 52 og 74 i bekendtgørelse om fritidshjem og
klubtilbud m.v. til børn og unge fremgår det, at kommunal-
bestyrelsen i opholdskommunen skal give et økonomisk fri-
pladstilskud til en plads i dagtilbud, fritidshjem og klubtil-
4
bud m.v., når forældrene eller den af forældrene, der har ret-
ten til pladsen og til fripladstilskuddet, dokumenterer en ak-
tuel indtægt (omregnet til årsindtægt), der ligger inden for
fripladsskalaens indtægtsgrænser. Fripladsskalaen reguleres
én gang årligt og viser hvor stor en del af egenbetalingen,
forældrene skal afholde på et givent indkomsttrin.
Det fremgår videre, at den aktuelle indtægt defineres som:
1) Personlig indkomst efter § 3 i personskatteloven med
tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til
beregning af indkomstskat efter § 7 i personskattelo-
ven, dog før det deri nævnte grundbeløb og bundfra-
drag, og
2) Aktieindkomst, der beskattes efter § 8 a, stk. 1 og 2 i
personskatteloven, bortset fra udbytteindkomst op til
kr. 5.000.
Dog gælder det, jf. § 27, stk. 2 i bekendtgørelse om dagtil-
bud samt § 53, stk. 2 og § 75, stk. 2 i bekendtgørelse om fri-
tidshjem og klubtilbud m.v. til børn og unge, at såfremt den
faktiske indtægt er væsentligt større eller mindre end den
aktuelle indtægt, skal fripladstilskuddet tildeles på baggrund
af en samlet vurdering af familiens økonomiske og sociale
forhold. Forhold som kan bevirke, at den faktiske indtægt
kan være væsentlig højere eller lavere end den aktuelle ind-
tægt kan fx være indkomst, som ikke er skattepligtig her i
landet eller specielle skattetekniske fradrag. Som specielle
skattetekniske fradrag anses bl.a. henlæggelser til investe-
ringsfonde, bygnings- og inventarnedskrivning udover nor-
mal nedskrivning samt underskud på skibsvirksomhed og
containeranparter.
Har forældrene eller den forælder, der har retten til pladsen
og til fripladstilskuddet mere end et barn under 18 år i hjem-
met, forhøjes fripladsskalaens indtægtsgrænser med kr.
7.000 for hvert barn ud over det første barn. Herudover kan
enlige forsørgere få forhøjet fripladsskalaens indtægtsgræn-
ser med kr. 56.559 (2014-niveau).
Bor barnet sammen med begge samlevende forældre, er det
forældrenes samlede aktuelle indtægt, der skal lægges til
grund ved beregningen af økonomisk fripladstilskud. Hvis
barnets forældre ikke lever sammen, er det den aktuelle ind-
komst hos den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt folkere-
gistret, der skal anvendes ved beregning af økonomisk fri-
pladstilskud. Og er denne forælder gift eller har en samle-
ver, skal ægtefællens eller samleverens indtægt medregnes
ved beregningen af fripladstilskud. Dette gælder imidlertid
ikke, hvis barnet i strid med CPR-loven bor mest hos den af
forældrene, hvor barnet ikke har folkeregisteradresse. Hvis
det er tilfældet, er det indkomsten hos denne forælder, der
skal anvendes ved beregning af økonomisk fripladstilskud.
Også her gælder det, at en ægtefælles eller samlevers ind-
tægt skal medregnes ved beregningen af fripladstilskud.
Barnets egne indtægter indgår ikke i indkomstgrundlaget for
beregningen af økonomisk fripladstilskud. En eventuel ind-
tægt fra andre børn i husstanden indgår ligeledes ikke i be-
regningsgrundlaget for økonomisk fripladstilskud.
Endelig gælder, jf. § 27, stk. 4 i bekendtgørelse om dagtil-
bud samt § 53, stk. 4, og § 75, stk. 4, at indtægtsgrundlaget
for beregning af økonomisk fripladstilskud til forældre, der
er eller har været beskæftiget om bord på et skib, der er regi-
streret i Dansk Internationalt Skibsregister, opgøres efter
§ 11 i bekendtgørelse nr. 1417 af 23. december 2012 om be-
regning af dagpengesatsen for lønmodtagere.
2.1.1.2. Ændringer i forældrenes indtægt og regulering af
tilskud
Forældrene har, jf. § 31 i bekendtgørelse om dagtilbud og
§§ 57 og 80 i bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud
m.v. til børn og unge, pligt til at oplyse kommunen om vari-
ge stigninger i deres indtægt eller andre forhold i årets løb,
som har betydning for retten til økonomisk fripladstilskud.
En indtægtsfremgang på under 10 pct. giver ikke anledning
til regulering af fripladstilskuddet. Ved indtægtsstigninger
over 10 pct. kan kommunalbestyrelsen regulere det økono-
miske fripladstilskud med tilbagevirkende kraft fra det tids-
punkt, hvor forældrenes økonomiske forhold ændrede sig. I
forbindelse med en eventuel afgørelse om at regulere det
økonomiske fripladstilskud med tilbagevirkende kraft, skal
der efter gældende regler foretages partshøring efter forvalt-
ningslovens § 19. Partshøringen indebærer, at kommunalbe-
styrelsen skal sikre, at den, der er part i sagen, får lejlighed
til at gøre sig bekendt med de oplysninger, der indgår i kom-
munalbestyrelsens beslutningsgrundlag og får mulighed for
at kommentere, supplere og korrigere dem, inden der træffes
afgørelse i sagen.
Der er ikke mulighed for at regulere det økonomiske fri-
pladstilskud, hvis forældrene har haft en indtægtsnedgang. I
sådanne situationer skal forældrene ansøge på ny om økono-
misk fripladstilskud. I det omfang forældrene ved ansøgning
dokumenterer, at deres indtægter er ændret i nedadgående
retning, som bevirker, at de har ret til højere fripladstilskud,
har kommunen pligt til at forhøje det økonomiske friplads-
tilskud med virkning fra begyndelsen af den måned, der føl-
ger efter datoen for ansøgningen om fripladstilskud til kom-
munen.
2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der foretages en præcisering af dagtilbudslo-
vens eksisterende bemyndigelsesbestemmelser, jf. lovens
§§ 44, 64 og 77, hvorefter ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold og undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om tilskud og egenbetaling i
dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud m.v., således at mini-
strene ligeledes får bemyndigelse til at fastætte nærmere
regler om anvendelse af eIndkomst ved indtægtsregulering
af økonomisk fripladstilskud i dagtilbud, fritidshjem og
klubtilbud m.v. samt regler for tilbagebetaling og efterbeta-
ling.
De nærmere regler herfor vil efterfølgende blive fastsat på
bekendtgørelsesniveau og vil indeholde følgende elementer:
5
– Afsnit 2.1.2.1. Objektivt, registerbaseret indkomstbegreb
– Afsnit 2.1.2.2. Foreløbig opgørelse af månedens hus-
standsindkomst ved ansøgning
– Afsnit 2.1.2.3. Foreløbig tildeling af økonomisk friplads-
tilskud
– Afsnit 2.1.2.4. Omberegning af økonomisk fripladstil-
skud i løbet af året
– Afsnit 2.1.2.5. Månedlig genberegning af foreløbigt til-
delt økonomisk fripladstilskud
– Afsnit 2.1.2.6. Årlig efterregulering
– Afsnit 2.1.2.7. Justeret oplysningspligt for borgerne
– Afsnit 2.1.2.8. Procedure vedrørende partshøring ved
genberegning og efterregulering
2.1.2.1. Objektivt registerbaseret indkomstbegreb
2.1.2.1.1. Aktuel indtægt erstattes af husstandsindkomst
Det er hensigten med hjemmel i de nye bemyndigelser, at
begrebet aktuel indtægt i bekendtgørelse om dagtilbud og
bekendtgørelse om fritidshjem og klubtilbud m.v. til børn og
unge erstattes af begrebet husstandsindkomst, der opgøres
som:
a) Personlig indkomst efter § 3 i personskatteloven med
tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der anvendes til
beregning af indkomstskat efter § 7 i personskattelo-
ven, dog før det deri nævnte grundbeløb og bundfra-
drag, og
b) Aktieindkomst, der beskattes efter § 8 a, stk. 1-2, i per-
sonskatteloven, bortset fra udbytteindkomst op til kr.
5.000.
Bor barnet sammen med begge samlevende forældre, er det
forældrenes samlede indtægt, der udgør husstandsindkom-
sten og skal lægges til grund ved beregningen af økonomisk
fripladstilskud.
Hvis barnets forældre ikke lever sammen, er det indkomsten
hos den af forældrene, hvor barnet er tilmeldt folkeregistret,
der skal indgå i husstandsindkomsten og anvendes ved be-
regning af økonomisk fripladstilskud. Og er denne forælder
gift eller har en samlever, skal ægtefællens eller samleve-
rens indtægt medregnes i husstandsindkomsten og indgå ved
beregningen af fripladstilskud.
Herudover er det hensigten at fastsætte, at husstandsindkom-
sten for beregning af økonomisk fripladstilskud fremadrettet
opgøres pr. måned. Den månedlige husstandsindkomst om-
regnes herefter til en årsindkomst, således at borgernes ind-
komst kan aflæses af den gældende fripladsskala. Der gøres
således op med den hidtidige praksis om, at den indkomst,
som man kan forudse for resten af året, skal indgå i bereg-
ningsgrundlaget.
Dette betyder, at den enkelte måneds økonomiske friplads-
tilskud vil blive beregnet på grundlag af den indkomst, som
fremgår af eIndkomst for den pågældende måned. Dermed
vil fripladstilskuddet mere direkte afspejle den betalingsev-
ne, husstanden har i de enkelte måneder. Der ændres ikke på
reglerne om, at barnets egne indtægter samt eventuelle ind-
tægter fra øvrige børn i husstanden ikke tæller med i bereg-
ningsgrundlaget.
Det er intentionen at fastsætte én hovedregel, hvorefter den
enkelte måneds husstandsindkomst opgøres som summen af
følgende to beløb:
1) Månedens indkomst i eIndkomst: Summen af hus-
standsmedlemmernes indkomster, som de indberet-
ningspligtige har indberettet til eIndkomst for den på-
gældende måned.
2) En tolvtedel af øvrige indkomster: En tolvtedel af sum-
men af de af husstandsmedlemmernes indkomster i ka-
lenderåret, der ikke fremgår af eIndkomst, uanset om
indkomstoplysningerne er indberetningspligtige efter
lov om et indkomstregister.
Det er herudover hensigten at indføre en regel om, at kom-
munerne kan fordele en borgers indkomster på enkelte må-
neder, hvis indkomsterne udbetales for flere måneder af
gangen og derfor ikke er periodiseret på månedsbasis i eInd-
komst.
Den samlede måneds husstandsindkomst ganges herefter
med 12 for at indplacere indkomsten på fripladsskalaen.
For feriepenge, engangsbeløb, m.v. betyder det som noget
nyt, at disse skal indgå i beregningsgrundlaget for den eller
de måneder, hvor de fremgår af eIndkomst.
Husstandsindkomsten for hovedparten af modtagerne af
økonomisk fripladstilskud består udelukkende af indkom-
ster, som de indberetningspligtige indberetter til eIndkomst.
For disse husstande vil eIndkomst således indeholde til-
strækkelige oplysninger om den månedlige indkomst til at
kunne beregne fripladstilskuddet.
En mindre del af tilskudsmodtagerne og deres husstands-
medlemmer har endvidere indkomster, som ikke fremgår af
eIndkomst, som fx rente- og aktieindtægter samt indtægter
fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Disse indkomster ind-
berettes alene med helårsbeløb til forskudsopgørelsen og
årsopgørelsen for kalenderåret, og der findes derfor ikke op-
lysninger i SKAT’s registre, der hensigtsmæssigt kan anven-
des til at henføre disse indkomster til de enkelte måneder.
Derfor er det hensigten, at indkomster, der alene er registre-
ret som helårsbeløb i SKAT’s registre, som hovedregel
medregnes med en tolvtedel af det samlede beløb i den en-
kelte måneds husstandsindkomst. Disse indkomster fordeles
således ligeligt over kalenderårets måneder, uanset hvornår
de er til disposition. Dette vil gælde tilsvarende for uden-
landske indtægter, som indgår i indtægtsgrundlaget, men ik-
ke er skattepligtige her i landet, og derfor ikke nødvendigvis
registreres i SKAT’s registre. Disse udenlandske indtægter
skal derfor altid oplyses af borgeren selv.
Det er endvidere hensigten, at hovedreglen om, at indkom-
ster, der alene er registreret som helårsbeløb, fordeles lige-
ligt over kalenderårets måneder, kan fraviges, hvis det doku-
menteres, at indkomsten vedrører en afgrænset periode.
6
2.1.2.1.2. Faktisk indtægt – indsnævring af målgruppe
Det er hensigten, at de nuværende regler om faktisk indtægt
fastholdes, men at disse fremadrettet alene skal finde anven-
delse i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende. Dette bety-
der, at kommunerne ikke længere - i alle sager om økono-
misk fripladstilskud – skal foretage en vurdering af, om den
faktiske indtægt er væsentlig højere eller lavere end den ak-
tuelle indtægt. Derudover vil det blive præciseret i bekendt-
gørelserne, at det er specielle skattetekniske fradrag, som
kan betyde, at den faktiske indtægt kan være højere eller la-
vere end den aktuelle indtægt. Som specielle skattetekniske
fradrag anses bl.a. henlæggelser til investeringsfonde, byg-
nings- og inventarnedskrivning udover normal nedskrivning
samt underskud på skibsvirksomhed og containeranparter.
Endelig er det hensigten at indarbejde en særregel om, at
indkomster, som ikke er skattepligtige her i landet, skal ind-
berettes og dokumenteres til kommunen af borgeren selv.
Indkomst, der ikke er skattepligtig her i landet, skal også ef-
ter gældende regler indgå i beregningsgrundlaget, ligesom
borgeren skal oplyse kommunen herom ved ansøgning. Sær-
regelen er dermed reelt en videreførelse af gældende ret.
2.1.2.2. Foreløbig opgørelse af månedens
husstandsindkomst ved ansøgning
Oplysninger om den aktuelle måneds husstandsindkomst er
ikke tilgængelige i SKAT’s registre på det tidspunkt, hvor
en ansøgning skal behandles, og hvor det økonomiske fri-
pladstilskud skal tildeles.
Det er derfor hensigten med hjemmel i de nye bemyndigel-
ser, at der ved behandling af en ansøgning om økonomisk
fripladstilskud skal foretages en foreløbig opgørelse af må-
nedens husstandsindkomst med udgangspunkt i borgerens
egne oplysninger. Det er endvidere hensigten, at der som
udgangspunkt ikke skal kræves dokumentation for oplys-
ning om indkomster, der fremgår af eIndkomst. For indkom-
ster, som ikke skal indberettes til eIndkomst, er det hensig-
ten, at dokumentation for oplysningerne udgøres af fx for-
skudsopgørelsen eller anden form for dokumentation – fx
regnskaber fra virksomheder m.v.
Det forudsættes, at borgeren i forbindelse med indgivelse af
ansøgningen vil blive hjulpet af kommunen til at afgive op-
lysninger til brug for den foreløbige opgørelse af månedens
husstandsindkomst. Dette skal som udgangspunkt ske via
den digitale selvbetjeningsløsning, hvor de indkomstoplys-
ninger, som SKAT har registreret, præsenteres for borgeren.
Personer, som indgiver ansøgning på grund af ændrede ind-
komstforhold, kan fx præsenteres for de relevante satser for
offentlige ydelser (SU, dagpenge, kontanthjælp, efterløn,
mv.). Det vil endvidere være muligt for ansøgeren at afgive
supplerende oplysninger. Dermed vil det være muligt for
borgere, som søger økonomisk fripladstilskud på grund af et
fald i indkomsten, at afgive kvalificerede oplysninger om
husstandsindkomsten, selvom den endnu ikke er registreret i
SKAT’s registre.
Da alle oplysninger vedrørende indkomster, som indberettes
til eIndkomst, kontrolleres ca. to måneder efter ansøgningen
ved hjælp af data fra eIndkomst i forbindelse med genbereg-
ningen, jf. afsnit 2.1.2.5, vil ansøgeren som udgangspunkt
ikke skulle vedlægge yderligere dokumentation for oplys-
ninger vedrørende disse indkomstelementer. En ansøgning,
hvor husstandsmedlemmerne udelukkende har disse typer af
indkomster, vil derfor som udgangspunkt kunne blive be-
handlet straks uden yderligere dokumentation. Der kan dog
være særlige ansøgninger, som skal undersøges yderligere,
fx hvis forhold omkring borgerens besvarelse ligger langt
fra oplysninger i eIndkomst, forskudsopgørelsen eller årsop-
gørelsen.
For husstandsmedlemmer med indkomster, som ikke skal
indberettes til eIndkomst, vil ansøgeren som udgangspunkt
blive præsenteret for oplysninger fra forskudsopgørelsen el-
ler årsopgørelsen vedrørende disse indkomster. En selvbe-
tjeningsløsning vil også kunne indrettes sådan, at ansøgeren
kan vedhæfte dokumentation for disse indkomsttyper.
På baggrund af ansøgerens oplysninger foretager kommu-
nerne en foreløbig opgørelse af månedens husstandsind-
komst, som anvendes til at beregne det foreløbige økonomi-
ske fripladstilskud måned for måned, indtil der sker en even-
tuel omberegning af tilskuddet, jf. afsnit 2.1.2.4.
2.1.2.3. Foreløbig tildeling af økonomisk fripladstilskud
Det er hensigten med hjemmel i de foreslåede nye bemyndi-
gelser, at den enkelte måneds fripladstilskud tildeles som et
foreløbigt tilskud på grundlag af den foreløbige opgørelse af
månedens husstandsindkomst, som på tidspunktet for tilde-
lingen senest er foretaget i forbindelse med ansøgning eller
omberegning, jf. afsnit 2.1.2.4.
Når kommunerne efter ca. 6 uger kan indhente oplysninger
om den del af den enkelte måneds indkomst, som er indbe-
rettet til eIndkomst, sammenligner kommunerne automatisk
den foreløbigt opgjorte indkomst med de registrerede ind-
komstoplysninger og foretager under bestemte betingelser
en automatisk genberegning af månedens foreløbige økono-
miske fripladstilskud, jf. afsnit 2.1.2.5.
Herefter foretages der én gang årligt en efterregulering på
baggrund af bl.a. årsopgørelsen og oplysninger fra eInd-
komst, hvor der foretages en endelig opgørelse af de enkelte
måneders husstandsindkomst og på baggrund heraf en ende-
lig beregning af de enkelte måneders fripladstilskud, jf. af-
snit 2.1.2.6.
2.1.2.4. Omberegning af økonomisk fripladstilskud
Det er intentionen, at der i de kommende bekendtgørelser
indføres regler om omberegning af økonomisk fripladstil-
skud, således at der kan ske en ny foreløbig opgørelse af
månedens husstandsindkomst. Borgerne skal herefter til
7
brug for omberegning oplyse kommunerne om alle forhold,
som har betydning for størrelsen af det økonomiske friplads-
tilskud. Med omberegning er der tale om en fremadrettet re-
gulering af fripladstilskuddet.
Det er hensigten, at borgeren ikke skal have pligt til at op-
lyse kommunerne om indkomstændringer, medmindre det er
oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed eller
oplysninger om indkomster, som ikke er skattepligtige her i
landet. Borgeren vil fortsat have oplysningspligt i forhold til
alle andre oplysninger, herunder husstandssammensætning,
civilstatus m.v., der kan medføre ændringer i det økonomi-
ske fripladstilskud.
Det er samtidig hensigten, at borgeren skal kunne oplyse om
indkomstændringer til kommunerne, således at borgeren kan
få omberegnet fripladstilskuddet på et tidligere tidspunkt,
når betingelserne er opfyldt, og borgeren fx ikke ønsker at
afvente, at indkomstændringerne fremgår af eIndkomst.
Hvis månedens husstandsindkomst forventes at falde eller
stige udover en udsvingsgrænse på et beløb svarende til 5
trin (1.493 kr. i 2014-niveau) på fripladsskalaen, vil kom-
munerne skulle foretage en ny foreløbig opgørelse af måne-
dens husstandsindkomst og beregne en ny foreløbig tildeling
af økonomisk fripladstilskud. En indkomstændring, som lig-
ger inden for udsvingsgrænsen, vil ikke medføre ombereg-
ning i løbet af året, men vil i stedet indgå ved den endelige
opgørelse af de enkelte måneders husstandsindkomst i for-
bindelse med efterreguleringen, jf. afsnit 2.1.2.6.
Endelig er det hensigten, at oplysninger fra eIndkomst fra en
forudgående måned ikke i sig selv skal medføre en ombe-
regning af fripladstilskuddet. Forslaget indebærer, at oplys-
ninger fra eIndkomst som udgangspunkt alene anvendes
bagudrettet, hvor man ved genberegning korrigerer for tidli-
gere tildelt tilskud, men ikke fremadrettet i forhold til at
fastsætte et nyt fripladstilskud. Baggrunden herfor er, at
nogle tilskudsmodtagere har meget svingende indkomst, og
for dem vil en stigning i en tidligere måneds indkomst ikke
nødvendigvis betyde, at der fremadrettet vil være en stig-
ning i indkomsten, der vil give anledning til beregning af et
nyt fripladstilskud. Det vil dog være sådan, at kommunerne
af egen drift på baggrund af oplysninger fra eIndkomst kan
anmode borgeren om yderligere oplysninger med henblik på
at fastslå, om fripladstilskuddet skal omberegnes.
2.1.2.5. Månedlig genberegning af foreløbigt tildelt
økonomisk fripladstilskud
Det er intentionen med hjemmel i de nye bemyndigelser, at
kommunerne automatisk og hurtigst muligt skal indhente
oplysninger om den del af den enkelte måneds indkomst,
som indberettes til eIndkomst, når disse er registreret i eInd-
komst ca. 6 uger efter tildelingen af den enkelte måneds
foreløbige fripladstilskud. Med genberegning er der dermed
tale om en bagudrettet regulering af fripladstilskuddet.
Det er hensigten, at kommunerne i tilknytning hertil auto-
matisk skal foretage en sammenligning af den del af den
foreløbigt opgjorte indkomst, som vedrører indkomster i
eIndkomst, med de faktiske registrerede indkomstoplysnin-
ger i eIndkomst.
Det er desuden hensigten, at kommunerne skal foretage en
automatisk genberegning af den konkrete måneds foreløbige
fripladstilskud, hvis indkomstsammenligningen viser en af-
vigelse på et beløb svarende til mindst 5 trin (1.493 kr. i
2014-niveau) på fripladsskalaen. Kommunerne skal efter
partshøring, jf. afsnit 2.1.2.8, herefter hurtigst muligt trække
for meget eller lægge for lidt tildelt økonomisk fripladstil-
skud til eller fra førstkommende opkrævning af forældrebe-
taling i dagtilbud, fritidshjem eller klubtilbud m.v. For for-
ældre i privatinstitutioner og private fritidshjem vil et even-
tuelt for lidt eller for meget tildelt fripladstilskud skulle til-
bagebetales af eller efterbetales direkte til den eller de foræl-
dre, der har retten til tilskuddet. Dette skyldes, at kommunen
ikke opkræver forældrebetaling for pladser i privatinstitutio-
ner.
I de særlige tilfælde, hvor et eventuelt for lidt tildelt økono-
misk fripladstilskud, skal trækkes fra den førstkommende
opkrævning af forældrebetaling, og dette overstiger foræl-
drenes resterende del af betalingen, kan beløbet efterbetales
til den eller de forældre, som har retten til tilskuddet. Det
samme gør sig gældende i de tilfælde, hvor et barn ikke læn-
gere er indskrevet i et dagtilbud, fritidshjem eller klubtilbud
m.v.
Udsvingsgrænsen på et beløb svarende til 5 trin (1.493 kr. i
2014-niveau) på fripladsskalaen for indkomstsammenlignin-
gen, der er forudsætningen for, om der skal foretages genbe-
regning af det økonomiske fripladstilskud, er fastsat af ad-
ministrative årsager. Den skal sikre, at kommunerne på den
ene side ikke skal foretage justering for alt for små beløb,
som måske udjævnes hen over året, og for at tilskudsmodta-
gerne på den anden side ikke risikerer for store tilbagebeta-
lingskrav eller efterbetalinger i forbindelse med efterregule-
ringen. Beløbsgrænsen er ikke en bagatelgrænse, men deri-
mod en udsvingsgrænse til brug for den foreløbige bereg-
ning og tildeling af økonomisk fripladstilskud i løbet af året.
Den månedlige genberegning vil betyde, at modtageren
automatisk bagudrettet får reguleret fripladstilskuddet op og
ned ved månedlige indkomstændringer. Det bemærkes, at
automatikken i genberegningen er kombineret med, at betin-
gelserne for genberegning er ens for indkomstfald og ind-
komststigninger (dog med modsat fortegn). Dette er med til
at sikre en meget hurtig og meget præcis beregning og tilde-
ling af økonomisk fripladstilskud i løbet af året på grundlag
af de reelle indkomstforhold.
Forslaget om genberegning indebærer således, at modtage-
ren med ca. to måneders forsinkelse automatisk får reguleret
sit økonomiske fripladstilskud. Der kan dog være situatio-
ner, hvor det vil være rimeligt, at borgeren har mulighed for
at fremskynde det tidspunkt, hvor en indkomstændring slår
8
igennem på tildelingen af fripladstilskuddet. Hvis fx borge-
ren ved, at indkomsten vil stige, skal der være mulighed for
at få reguleret fripladstilskuddet, før der er gået to måneder.
Tilsvarende kan der være tilfælde, hvor borgeren fx har mi-
stet sit job og har brug for et højere fripladstilskud inden det
tidspunkt, hvor den lavere indkomst er registreret i eInd-
komst. Dette er baggrunden for, at borgeren får mulighed
for at afgive oplysninger om kommende ændringer i måne-
dens husstandsindkomst til brug for en ny foreløbig opgørel-
se af månedens husstandsindkomst, jf. afsnit 2.1.2.2 og
2.1.2.4.
I forlængelse heraf bemærkes det, at udsvingsgrænsen på et
beløb svarende til 5 trin (1.493 kr. i 2014-niveau) på fri-
pladsskalaen er identisk med den foreslåede udsvingsgrænse
for omberegning ved indkomstændringer. Ved at have den
samme udsvingsgrænse i begge situationer er der tilnærmel-
sesvis ens kriterier for, om og hvordan en indkomstændring
slår igennem i det tildelte fripladstilskud. Forskellen består
således i, at udsvingsgrænsen i forbindelse med ombereg-
ning vedrører både indkomster i eIndkomst og øvrige ind-
komster, mens udsvingsgrænsen i forbindelse med genbe-
regning alene vedrører indkomster i eIndkomst. Da langt ho-
vedparten af tilskudsmodtagerne alene eller næsten udeluk-
kende har indkomster som fremgår af eIndkomst, vil denne
forskel i opgørelsesmetode i praksis have meget lille betyd-
ning.
Tilnærmelsesvis ens kriterier for omberegning og genbereg-
ning er med til at sikre, at modtageren hverken stilles ringe-
re eller bedre ved at fremskynde det tidspunkt, hvor en ind-
komstændring slår igennem, i forhold til at afvente, at ind-
komstændringen indgår i genberegningen. Dermed tilsigtes
det, at den eneste forskel for tildelingen af økonomisk fri-
pladstilskud i de to situationer er tidspunktet, hvor friplads-
tilskuddet ændres.
Det er endvidere hensigten, at det fastsættes i bekendtgørel-
serne, at der skal ansøges om økonomisk fripladstilskud på
ny, når tilskudsmodtageren ikke har fået tildelt økonomisk
fripladstilskud i tre sammenhængende måneder som følge af
indkomstændringer, som ikke skyldes ændring af husstands-
sammensætning. Når ansøgningen om økonomisk friplads-
tilskud indgives inden udgangen af den måned, der følger
efter den 3. måned, hvor fripladstilskuddet ikke er tildelt,
kan fripladstilskuddet tildeles fra starten af denne måned.
2.1.2.6. Årlig efterregulering
Det er intentionen, at der med hjemmel i de foreslåede be-
myndigelser indføres regler om en årlig efterregulering af
økonomisk fripladstilskud. I den årlige efterregulering fore-
tages en endelig opgørelse af de enkelte måneders hus-
standsindkomst og på grundlag heraf foretages en endelig
beregning af de enkelte måneders økonomiske fripladstil-
skud.
Efterreguleringen kan gennemføres, når årsopgørelsen fra
SKAT foreligger og sker bl.a. på baggrund af årsopgørelsen
og oplysninger fra eIndkomst. Formålet med efterregulerin-
gen er:
– At sikre en grundig verificering af de foreløbige tildelin-
ger af økonomisk fripladstilskud på grundlag af den del
af de enkelte måneders husstandsindkomst, som skal
indberettes til eIndkomst.
– At samle op på ændringer i de enkelte måneders hus-
standsindkomst, som i løbet af året har ligget under ud-
svingsgrænsen for omberegning ved indkomstændringer
og genberegning.
– At foretage en endelig opgørelse af de indkomster, som
ikke skal indberettes til eIndkomst, og som deles ligeligt
på årets 12 måneder.
På grundlag af denne endelige opgørelse af de enkelte må-
neders husstandsindkomst, foretages en endelig beregning af
den enkelte måneds økonomiske fripladstilskud. Den endeli-
ge beregning af den enkelte måneds økonomiske fripladstil-
skud sammenholdes med det økonomiske fripladstilskud,
der hidtil er blevet tildelt for samme måned. Det bemærkes,
at det hidtil tildelte beløb for en måned er summen af det
foreløbige fripladstilskud for måneden og et eventuel juste-
ringsbeløb som følge af den efterfølgende genberegning af
samme måneds foreløbige fripladstilskud.
Summen af de således opgjorte forskelsbeløb for de enkelte
måneders økonomiske fripladstilskud er udtryk for, om der i
løbet af året er blevet tildelt for lidt eller for meget økono-
misk fripladstilskud som følge af indtægtsregulering.
Det er hensigten, at økonomisk fripladstilskud skal tilbage-
betales eller efterbetales, hvis den årlige efterregulering vi-
ser, at der i løbet af året er blevet tildelt for meget henholds-
vis for lidt i økonomisk fripladstilskud. Forslaget indebærer
dermed som noget nyt, at der kan ske efterbetaling af for lidt
tildelt økonomisk fripladstilskud, jf. afsnit 2.2.
Det er desuden hensigten, at efterregulering kan finde sted
på grundlag af årsopgørelsen, når denne foreligger i en en-
delig udgave fra SKAT. For personer med almindelig selv-
angivelse vil dette typisk kunne ske efter 1. maj, mens det
for personer med udvidet selvangivelse typisk vil kunne ske
efter 1. juli. Her vil det tilsvarende være hensigten, at man
ved efterreguleringen opgør indtægtsgrundlaget endeligt på
grundlag af årsopgørelsen.
Det vurderes, at samtlige modtagere af økonomisk friplads-
tilskud skal modtage meddelelse om resultatet af den årlige
efterregulering, uanset om fripladstilskuddet for den enkelte
husstand skal tilbagebetales, efterbetales eller viser sig at
have været korrekt tildelt i løbet af året.
Det er hensigten, at en afgørelse om efterregulering som ud-
gangspunkt ikke kan genoptages som følge af, at afgørelse
om årsopgørelsen fra SKAT genoptages. Afgørelse om ef-
terregulering kan dog genoptages, hvis en genoptagelse af
årsopgørelse medfører en ændring af den årlige husstands-
indkomst på mindst 25.000 kr. Det er endvidere hensigten,
at hvis afgørelse om årsopgørelse påklages, kan endelig af-
9
gørelse om efterregulering ikke træffes, før klagesagen om
årsopgørelsen er behandlet.
Forslaget om at begrænse muligheden for at genoptage en
efterreguleringsafgørelse som følge af en genoptagelse af
årsopgørelsen skal ses i lyset af, at formålet med økonomisk
fripladstilskud er at yde hjælp i forhold til husstandens aktu-
elle økonomiske behov. Dette element styrkes gennem for-
slaget om månedlig genberegning, som sikrer en meget hur-
tig og meget præcis beregning og tildeling af økonomisk fri-
pladstilskud i løbet af året på grundlag af de reelle ind-
komstforhold. Som følge heraf forventes det, at efterregule-
ringen for langt de fleste tilskudsmodtagere ikke vil resulte-
re i tilbagebetaling eller efterbetaling af fripladstilskud, og i
givet fald kun med forholdsvis små beløb.
Det vurderes i forlængelse heraf, at den månedlige genbe-
regning i kombination med efterreguleringen giver en til-
strækkeligt stor sikkerhed for, at den aktuelle tildeling af
økonomisk fripladstilskud svarer til tilskudsmodtagerens be-
hov.
2.1.2.7. Justeret oplysningspligt for borgerne
De i afsnit 2.1.2.1 – 2.1.2.6 beskrevne elementer vil samlet
set tilvejebringe et regelsæt for indtægtsregulering af økono-
misk fripladstilskud, som vil gøre det muligt at automatisere
store dele af sagsbehandlingen samtidig med, at der ikke
sker en unødig forsinkelse af reguleringen af fripladstilskud-
det, hvis borgeren har viden om sine indkomstforhold, som
endnu ikke er tilgængelig i SKAT’s registre.
Et afgørende og gennemgående element i forslaget er, at der
sker en systematisk fastlæggelse og fordeling af handleplig-
ter mellem kommunerne og borgeren. Konkret medfører for-
slagene, at kommunerne skal indhente elektroniske ind-
komstoplysninger i alle sager om økonomisk fripladstilskud
hver måned via eIndkomst. Kommunerne skal endvidere sy-
stematisk i alle sager anvende disse indkomstoplysninger til
at genberegne og justere det økonomiske fripladstilskud,
hvis objektive beløbsmæssige betingelser er opfyldt. Genbe-
regning og justering skal i givet fald ske på kommunernes
initiativ, uanset om ændringen er til gunst eller ugunst for
modtageren.
Det foreslås derfor, at tilskudsmodtagerens oplysningspligt
ved indkomstændringer ophæves for så vidt angår indkom-
ster, medmindre det er oplysninger om indkomst fra selv-
stændig virksomhed samt indkomst, som ikke er skattepligt
her i landet.
Tilskudsmodtageren gives endvidere mulighed for at give
meddelelse om indkomstændringer, som endnu ikke er ble-
vet registreret i eIndkomst eller anden indkomst, for derved
at kunne fremskynde en ændring af det økonomiske fri-
pladstilskud. Dette vil også være relevant i ansøgningssitua-
tion. I disse situationer foreslås det, at ansøgeren/modtage-
ren som udgangspunkt ikke skal fremvise dokumentation for
indkomstforhold, som vil blive indberettet til eIndkomst.
Der henvises i den sammenhæng til afsnit 2.1.2.2.
2.1.2.8. Procedure vedrørende partshøring ved
genberegning og efterregulering
Forslagene om automatisk månedlig genberegning og årlig
efterregulering forventes at medføre en betydelig stigning i
antallet af afgørelser vedrørende indtægtsregulering af øko-
nomisk fripladstilskud og dermed i antallet af partshøringer
til borgerne.
I forbindelse med den månedlige genberegning skal der end-
videre tages hensyn til, at partshøring og afgørelse om gen-
beregning skal kunne gennemføres indenfor et relativt kort
tidsrum. Det forudsættes således, at partshøring over den en-
kelte måneds foreløbige økonomiske fripladstilskud iværk-
sættes i så god tid, at borgeren har en rimelig frist til at sætte
sig ind i oplysningerne og eventuelt gøre indsigelse. Med ri-
melig frist menes der mindst 8 dage. Endvidere følger det af
forslaget om genberegning, jf. afsnit 2.1.2.5, at forskelsbe-
løb skal indgå som en justering (blive lagt til eller trukket
fra) førstkommende opkrævning af forældrebetaling.
2.1.2.8.1. Partshøring i forbindelse med månedlig
genberegning
Hvis en genberegning viser, at det foreløbige økonomiske
fripladstilskud har været for lavt grundet indtægtsændring,
der ligger udover udsvingsgrænsen på et beløb svarende til 5
trin (1.493 kr. i 2014-niveau) på fripladsskalaen, vil for-
skelsbeløbet indgå som en justering ved (trukket fra) før-
stkommende opkrævning af forældrebetalingen. Da der i
disse tilfælde vil være tale om en begunstigende forvalt-
ningsakt, vil der ikke ske partshøring af borgeren.
Hvis genberegningen viser, at det foreløbige økonomiske
fripladstilskud har været for højt grundet en indtægtsæn-
dring, der ligger udover udsvingsgrænsen på et beløb sva-
rende til 5 trin (1.493 kr. i 2014-niveau) på fripladsskalaen,
skal der ske partshøring, før der kan træffes afgørelse om, at
forskelsbeløbet indgår som en justering ved (lagt til) før-
stkommende opkrævning af forældrebetaling.
Det skønnes hensigtsmæssigt, at der foretages partshøring
ved agterskrivelse, dvs. varsling af en ændring, som vil blive
gennemført medmindre borgeren gør indsigelse. Agterskri-
velsen bør indeholde de oplysninger, der danner grundlag
for genberegningen samt oplysninger om ændringen af det
økonomiske fripladstilskud og om begrundelse herfor. Her-
udover bør det fremgå, at ændringen af fripladstilskuddet vil
blive gennemført som varslet, medmindre kommunen mod-
tager bemærkninger inden for en nærmere angivet frist på
minimum 8 dage eller modtager andre oplysninger, der kan
medføre ændringer i det økonomiske fripladstilskud.
Det forudsættes, at agterskrivelsen vil blive sendt digitalt til
borgeren i medfør af lov om offentlig digital post, herunder
med mulighed for undtagelser for bestemte grupper af bor-
10
gere. Det forudsættes endvidere, at der vil blive etableret en
digital selvbetjeningsløsning, som gør det muligt for borge-
ren at besvare partshøringen digitalt. Formen skal dog re-
spektere formålet med partshøringspligten, dvs. at parten
skal have mulighed for at kommentere, korrigere og supple-
re sagens faktuelle grundlag.
2.1.2.8.2. Partshøring i forbindelse med den årlige
efterregulering
Det foreslås, at meddelelse af efterreguleringsafgørelsen
sker som en agterskrivelse, hvor modtageren gives en frist
på 14 dage til at komme med ændrede oplysninger. For
modtagere, som ikke henvender sig inden 14-dages fristens
udløb, vil afgørelsen herefter blive effektueret uden yderli-
gere meddelelser til borgeren.
2.2. Regler om tilbagebetaling og efterbetaling
2.2.1. Tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk
fripladstilskud
2.2.1.1. Gældende ret
Hjemmel til at kræve tilbagebetaling af for meget tildelt til-
skud, herunder økonomisk fripladstilskud, er fastsat i dagtil-
budslovens § 93. Det fremgår, at tilskud, som er ydet efter
dagtilbudsloven, skal tilbagebetales, når modtageren mod
bedre vidende har:
1) undladt at give oplysninger som krævet i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område eller
2) modtaget tilskud efter loven uden at være berettiget til
det.
Tilbagebetaling forudsætter således efter de gældende reg-
ler, at modtageren har handlet mod bedre vidende. Der er ef-
ter gældende regler ikke hjemmel til, at kommunalbestyrel-
sen kan efterbetale økonomisk fripladstilskud, hvis en bor-
ger har fået tildelt for lidt økonomisk fripladstilskud.
2.2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der som led i indførelsen af regler om anven-
delse af eIndkomst ved indtægtsregulering af økonomisk fri-
pladstilskud på bekendtgørelsesniveau, jf. afsnit 2.1.2, ind-
føres en udtrykkelig bestemmelse i loven, der fastsætter, at
der skal ske tilbagebetaling af for meget tildelt økonomisk
fripladstilskud og efterbetaling af for lidt tildelt økonomisk
fripladstilskud, hvis dette er et resultat af indtægtsregulerin-
gen, uanset dagtilbudslovens generelle betingelser om tilba-
gebetaling i § 93. Ved tilbagebetaling i sådanne situationer
vil det herefter ikke være afgørende, om borgeren har hand-
let mod bedre vidende. Med den foreslåede ændring bliver
der som noget nyt hjemmel og pligt til at efterbetale eventu-
elt for lidt tildelt økonomisk fripladstilskud ved indtægtsre-
gulering.
Den foreslåede ændring indebærer også, at hvis modtageren
af økonomisk fripladstilskud i løbet af året har opfyldt sin
oplysningspligt i forhold til oplysninger, der ikke fremgår af
eIndkomst, men disse ikke har indgået i beregningen af det
økonomiske fripladstilskud, så skal tilskudsmodtageren til-
bagebetale eller have efterbetalt økonomisk fripladstilskud
ved efterreguleringen.
Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at der med eInd-
komstmodellen sker en justering af borgerens oplysnings-
pligt, jf. afsnit 2.1.2.7, således at borgerens pligt til at oplyse
om indkomstændringer ophæves, medmindre det er oplys-
ninger om indkomst fra selvstændig virksomhed samt ind-
komst, som ikke er skattepligt her i landet.
2.2.2. Regler for opkrævning af tilbagebetalingsbeløb
2.2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af dagtilbudslovens § 93, stk. 3, at ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, efter
forhandling med skatteministeren, har bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler om kommunens opkrævning af til-
bagebetalingsbeløb. Det kan herunder fastsættes, at en beta-
lingsaftale skal bortfalde, hvis skyldneren trods påkrav ude-
bliver med ydelser.
Med ressortændringen af 9. august 2013 blev dagtilbudsom-
rådet overflyttet til det nuværende Ministerium for Børn, Li-
gestilling, Integration og Sociale Forhold. Dagtilbudslovens
bestemmelser omkring fritidshjem og klubtilbud m.v. hører
herefter under undervisningsministerens ressort, som der-
med har ansvaret for at fastsætte regler for disse tilbud. Der
er i forbindelse med ressortændringen ikke oprettet en sær-
skilt bestemmelse, som giver undervisningsministeren be-
myndigelse til efter forhandling med skatteministeren at
fastsætte regler om opkrævning af tilbagebetalingsbeløb i
fritidshjem og klubtilbud m.v.
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås på denne baggrund, at der indsættes en yderli-
gere bemyndigelse i dagtilbudslovens § 93, således at under-
visningsministeren efter forhandling med skatteministeren
fastsætter nærmere regler for kommunernes opkrævning af
tilbagebetalingsbeløb, for så vidt angår børn i skolealderen
og større børn og unge i fritidshjem og klubtilbud m.v. Be-
stemmelsen er identisk med den tilsvarende bemyndigelses-
bestemmelse i dagtilbudslovens § 93, stk. 3, som giver mini-
steren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
bemyndigelse til at fastsætte regler for opkrævning af beta-
lingsbeløb. Herudover foreslås det, at der foretages en be-
grænsning af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse,
således at ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold efter forhandling med skatteministeren alene
kan fastsætte regler om tilbagebetaling for børn i dagtilbud
indtil skolealderen.
11
2.3. Statslig refusion
2.3.1. Gældende regler
Efter dagtilbudslovens § 99, stk. 1, afholder staten efter reg-
lerne i stk. 2 udgifter til udlændinge, der har fået opholdstil-
ladelse efter nærmere angivne bestemmelser i udlændingelo-
ven.
Efter bestemmelsens stk. 2 afholder staten uanset bestem-
melserne i stk. 1 udgifter til:
1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for op-
holdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnop-
hold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhæn-
gende periode på 2 år har klaret sig selv, og
2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig
asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år el-
ler barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
§ 99 i dagtilbudsloven blev indført ved lovforslag, jf. lovfor-
slag L 170 fremsat den 28. februar 2007, folketingssamling
2006-07, og viderefører ifølge lovforslaget de hidtil gælden-
de regler i § 181, stk. 1 og 3 i lov om social service med
hensyn til at få statsrefusion for udgifter til dagtilbud m.v. til
udlændinge. Efter disse regler blev statsrefusion for udgifter
til dagtilbud m.v. ydet til personer med en af de opholdstilla-
delser, der var nævnt i bestemmelsens stk. 1 i de to oven-
nævnte situationer, dvs. udgifter til:
1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for op-
holdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnop-
hold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhæn-
gende periode på 2 år har klaret sig selv, og
2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig
asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år el-
ler barnets forældre får lovligt ophold her i landet, jf.
den gældende dagtilbudslovs § 99, stk. 2, nr. 1 og 2.
Formuleringen af indledningen til dagtilbudslovens § 99,
stk. 2, gør imidlertid bestemmelsen vanskelig at forstå.
Ved en fejl er § 99, stk. 1, nr. 9, endvidere formuleret på en
sådan måde, at bestemmelsen vedrører udgifter til udlændin-
ge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, hvor
der skulle have været henvist til udlændingelovens § 9 e.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det at korrigere henvisningen i
dagtilbudslovens § 99, stk. 1, nr. 9, og præcisere indlednin-
gen til § 99, stk. 2. Med forslaget formuleres indledningen,
så den kommer i overensstemmelse med intentionerne ved
vedtagelsen af dagtilbudsloven og viderefører servicelovens
§ 181, stk. 1 og 3 om, i hvilke tilfælde staten afholder kom-
munalbestyrelsens udgifter til:
1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for op-
holdstilladelsen på grund af betydelig og varig nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnop-
hold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhæn-
gende periode på 2 år har klaret sig selv, og
2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig
asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år el-
ler barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
2.4. Ændring i lov om individuel boligstøtte
2.4.1. Oplysningspligten
2.4.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte har
modtagere af boligstøtte pligt til at give oplysning til Udbe-
taling Danmark om alle ændringer i forhold, der kan medfø-
re nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, herunder ind-
komststigninger. Misligholdelse af denne oplysningspligt
medfører som udgangspunkt, at boligstøtte, der er modtaget
uberettiget, skal tilbagebetales.
Formelt set har modtageren ligeledes oplysningspligt om
ændringer, der kan medføre forhøjelse af boligstøtten, her-
under indkomstfald. Manglende overholdelse af oplysnings-
pligten om sådanne ændringer har dog ikke negative konse-
kvenser for modtageren udover, at boligstøtte som altover-
vejende udgangspunkt ikke efterbetales, selvom det viser
sig, at boligstøtten kunne have været forhøjet tidligere.
Efter gældende regler skal Udbetaling Danmark af egen drift
tage en sag op med henblik på eventuelt at træffe afgørelse
om nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, hvis Udbeta-
ling Danmark er i besiddelse af oplysninger om ændrede
forhold, der skal medføre nedsættelse eller bortfald. Det kan
fx være indkomstoplysninger, som Udbetaling Danmark
indhenter fra eIndkomst.
I forbindelse med ændringer, der kan medføre forhøjelse af
boligstøtten, er det efter gældende regler en betingelse, at
modtageren selv oplyser herom, før der kan træffes afgørel-
se om forhøjelse.
Ved lov nr. 574 af 10. juni 2014 om ændring af lov om soci-
al pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel bolig-
støtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag (anvendelse af indkomstregisteret ved indtægts-
regulering af social pension og boligstøtte m.v.) blev lov om
individuel boligstøtte ændret. Det blev her fastsat i § 3, nr.
15 og 17, at boligstøttemodtageren ikke skal oplyse om hus-
standsindkomst, der kan medføre nedsættelse eller bortfald
af boligstøtten, medmindre det er oplysninger fra selvstæn-
dig virksomhed. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
2.4.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at boligstøttemodtageren også forpligtes til at
give oplysninger om indkomst, der ikke er skattepligtig her i
landet.
Det foreslås af lovtekniske årsager, at ophæve ovennævnte
bestemmelser i § 3, nr. 15 og 17, i lov nr. 574 af 10. juni
12
2014, hvor oplysningspligten vedrørende indkomstændrin-
ger blev ophævet for så vidt angår indkomster, medmindre
det vedrører oplysninger om indkomst fra selvstændig virk-
somhed, og at genindsætte bestemmelserne i dette lovfor-
slag.
Med forslaget om, at boligstøttemodtageren også forpligtes
til at give oplysninger om indkomst, der ikke er skattepligtig
her i landet bringes oplysningspligten om indkomstoplysnin-
ger i forhold til boligstøtte i overensstemmelse med oplys-
ningspligten efter lov om social pension, lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v., jf. lov nr. 574 af 10. juni 2014 og dagstilbudsloven ef-
ter dette lovforlag.
2.4.2. Udsvingsgrænsen for omberegning
2.4.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal husstandsindkomsten opgøres på
ny i løbet af året, og der skal foretages omberegning af bo-
ligstøtten, hvis der sker væsentlige ændringer i indkomsten.
Omberegning ved indkomstfald skal ske, hvis boligstøtte-
modtageren sandsynliggør, at husstandsindkomsten vil falde
med mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende del af
året i forhold til det hidtidige beregningsgrundlag. Dette in-
debærer, at f.eks. et indkomstfald på 1.000 kr. pr. måned fra
1. oktober vil medføre en omberegning af boligstøtten fra
denne dato, såfremt meddelelse er givet rettidigt, idet der på
årsbasis er tale om, at husstandsindkomsten er faldet med
12.000 kr. (uanset at det faktiske fald for støtteåret som hel-
hed alene bliver 3.000 kr.).
Bagatelgrænsen på 10.000 kr. reguleres ikke.
Omberegning, hvorved boligstøtten nedsættes, skal ske, når
de indberettede ændringer lader formode, at indkomsten ind-
til omberegningstidspunktet sammen med den forventede
indkomst i resten af boligstøtteåret (kalenderåret) vil over-
stige den hidtil forventede indkomst for året med mindst
18.800 kr. (2003-niveau). Der sker en årlig opregulering af
bagatelgrænsen, således at beløbet for boligsikring for 2013
er 23.100 kr. og for boligydelse er 24.700 kr.
Ved lov nr. 574 af 10. juni 2014 om ændring af lov om soci-
al pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel bolig-
støtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag (anvendelse af indkomstregisteret ved indtægts-
regulering af social pension og boligstøtte m.v.) blev lov om
individuel boligstøtte ændret. Det blev her fastsat i § 3, nr.
16 og 18, at modtageren efter tilkendelsen af boligstøtte vil
have mulighed for at henvende til Udbetaling Danmark med
oplysning om ændring i månedens indkomst. Hvis ændrin-
gen i månedens indkomst er på mindst 800 kr., vil Udbeta-
ling Danmark foretage en ny foreløbig opgørelse af måne-
dens husstandsindkomst og beregne en ny foreløbig udbeta-
ling af boligstøtte. En indkomstændring, der ligger under
dette beløb, vil ikke medføre omberegning i løbet af året,
men vil stedet indgå ved den endelige ved endelige opgørel-
se af den enkelte måneders husstandsindkomst i forbindelse
med efterregulering.
Borgeren kan også undlade at oplyse om sådanne ændringer.
Her vil der i stedet ske en korrektion af den udbetalte bolig-
støtte i forbindelse med den månedlige genberegning, hvis
oplysninger om husstandsindkomsten i indkomstregisteret
afviger mere end 800 kr. fra den indkomst, der lagt til grund
for samme periode ved beregning af boligstøtte.
Ændringerne ved lov nr. 574 af 10. juni 2014 træder i kraft
den 1. januar 2016.
2.4.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at hvis månedens indkomst er på mere end 800
kr., vil Udbetaling Danmark foretage en ny foreløbig opgø-
relse af månedens husstandsindkomst og beregne en ny fore-
løbig udbetaling af boligstøtte. Grænsen ændres således fra
mindst 800 kr. til mere en 800 kr. med dette forslag. Dermed
vil grænsen for omberegning i løbet af året svare til grænsen
til genberegning, hvilket også var den oprindelige hensigt.
Det foreslås af lovtekniske årsager, at ophæve ovennævnte
bestemmelser i § 3, nr. 16 og 18, i lov nr. 574 af 10. juni
2014, og genfremsætte forslaget, med den ændring at mindst
800 kr. ændres til mere en 800 kr.
2.5. Ændring i lov om social pension og lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v.
2.5.1. Gældende ret
Udbetaling Danmark har efter arbejdsskadesikringslovens
§ 29, stk. 1, krav på refusion fra forsikringsselskabet eller
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskade-
komne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov
om social pension for en periode, hvor der senere tilkendes
erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, eller
tab af forsørger.
Vedtagelsen af lov nr. 574 af 10. juni 2014 om anvendelse
af indkomstregistret ved indtægtsregulering af social pensi-
on og boligstøtte m.v. indebærer, at social pension fra den 1.
januar 2015 vil blive beregnet efter kalenderårsmodellen,
dvs. pensionen beregnes på grundlag af den forventede ind-
komst i kalenderåret, og der foretages en efterregulering, når
den skattemæssige årsopgørelse foreligger. Efter overgang
til kalenderårsmodellen for beregning af pension vil hele
den udbetalte erstatning indgå i indkomstgrundlaget i den
aktuelle opgørelsesperiode, herunder den del af erstatningen
som vedrører tidligere opgørelsesperioder og kalenderår, og
som er lagt til grund for Udbetaling Danmarks opgørelse af
refusionskravet. Denne del af erstatningen vil derfor indgå
to gange ved beregning af pension. Det skal ses i sammen-
hæng med, at hele erstatningen inkl. det beløb, som er udbe-
talt til Udbetaling Danmark, indgår i indkomstregisteret for
den aktuelle opgørelsesperiode. Tilsvarende gælder andre
13
erstatninger, der udbetales med tilbagevirkende kraft, og
hvor Udbetaling Danmark kan kræve tilbagebetaling af pen-
sion efter dobbeltforsørgelsesreglerne. Dette er en utilsigtet
virkning af indførelse af kalenderårsmodellen.
2.5.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de indkomster, som har dannet baggrund for
Udbetalings Danmarks refusionskrav eller krav om tilbage-
betaling af pension vedrørende tidligere opgørelsesperioder
og kalenderår, skal fradrages ved opgørelsen af indkomst-
grundlaget i den aktuelle opgørelsesperiode. Derved undgås,
at disse indkomster medregnes to gange ved beregning af
pension.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Der findes i alt ca. 133.000 modtagere af økonomisk fri-
pladstilskud i dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud samt
SFO. I 2012 blev der tildelt ca. 2,1 mia. kr. i økonomisk fri-
pladstilskud.
Forslaget ændrer ikke grundlæggende på reglerne for tilde-
ling af økonomisk fripladstilskud. Forslaget indeholder en
række justeringer, som skal sikre, at fastsættelsen af de lø-
bende betalinger for pladser i dagtilbud sker på korrekte ind-
tægtsgrundlag, og således at ændringer i indtægterne så hur-
tigt som muligt indarbejdes i fastsættelsen af forældrenes
egenbetaling. Lovforslaget medvirker samtidig til at reduce-
re risikoen for fejltildelinger.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser for
kommunernes samlede udgifter på området, dvs. der forven-
tes ikke væsentlige ændringer i familiernes nettobetalinger
som følge af forslaget.
eIndkomstmodellen for økonomisk fripladstilskud vil frigø-
re ressourcer i kommunerne på 4,1 mio. kr. årligt fra 2016
og frem i form af administrative gevinster, jf. tabel 1. Der er
afsat 4,3 mio. kr. i 2015 til bl.a. udgifter til it-tilpasninger og
engangsudgifter til information.
Ikrafttrædelsestidspunktet forventes at være den 1. januar
2016 og modellens økonomiske konsekvenser er forhandlet
med KL i forbindelse med Aftalen om kommunernes økono-
mi for 2015 den 3. juni 2014.
Ændringerne vedrørende reglerne i dagtilbudslovens § 99
vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for
kommunerne. De økonomiske konsekvenser for denne del af
lovforslaget er forhandlet med de kommunale parter.
Forslaget om ændring af opgørelsen af indkomstgrundlaget
for beregning af social pension, jf. afsnit 2.5, har ikke øko-
nomiske konsekvenser for kommunerne og staten. Der er ta-
le om en justering af en utilsigtet virkning af indførelse den
1. januar 2015 af kalenderårsmodellen for beregning af pen-
sion.
Ændringerne vedrørende oplysningspligten for boligstøtte
vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kom-
munerne og staten.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekven-
ser for regionerne.
Tabel 1.
Besparelser som følge af forslaget
Mio. kr., 2015-pl 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Administrative gevinster 0 5,1 5,1 5,1 5,1 5,1
Administrative merudgifter -0,4 -0,6 -0,6 -0,6 -0,6 -0,6
Øgede driftsudgifter til it-tilpasning 0 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4 -0,4
Engangsudgifter til it-tilpasning -2,4 0 0 0 0 0
Engangsudgifter til information -1,5 0 0 0 0 0
Besparelser, netto -4,3 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1
3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget letter de administrative byrder for kommuner-
ne som følge af øget automatisering af sagsbehandlingen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslagets § 1 letter borgerens administrative byrder ved at
lette dokumentationskravet i forbindelse med ansøgning om
økonomisk fripladstilskud. Automatiske genberegninger og
efterregulering sikrer endvidere, at borgeren ikke behøver at
følge med i egne indkomstforhold og oplyse om ændringer
heri til kommunen.
14
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. september
2014 til den 3. oktober 2014 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer mv.:
KL, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund
(BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Daginsti-
tutionernes Lands-Organisation (DLO), Landsforeningen
Frie Børnehaver og Fritidshjem, Det Centrale Handicapråd,
Danske Handicaporganisationer (DH), FOA - Fag og Arbej-
de, Børnerådet, Foreningen af Socialchefer i Danmark,
Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA),
FTF og Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Ankesty-
relsen, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Bør-
nesagens Fællesråd, Danmarks Lejerforeninger, Danske Re-
visorer, Ejendomsforeningen Danmark, Foreningen af Soci-
al-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, For-
eningen af Statsautoriserede Revisorer, Huslejenævns- og
Beboerklagenævns forening, Danske Udlejere, Lejernes
Landsorganisation i Danmark, Rigsrevisionen, Rådet for So-
cialt Udsatte, Udbetaling Danmark, Ungdomsboligrådet,
Ældre Sagen, Ældreboligrådet, Landsforeningen for Førtids-
pensionister, Ældremobiliseringen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ besparelser Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Årlige besparelser i kommunerne til administrati-
on på 4,1 mio. kr. fra og med 2016 (2015-pl).
Engangsudgifter til IT og information m.v. på 4,3
mio. kr. (2015-pl) i 2015.
Administrative konse-
kvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Lovforslaget letter de administrative byrder for
kommunerne som følge af øget automatisering af
sagsbehandlingen.
Ingen.
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekven-
ser
Ingen. Ingen.
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ansøgere om modtagere af økonomisk fripladstil-
skud lettes for dokumentationskrav og oplys-
ningspligt om ændringer i indkomstforhold.
Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at de eksisterende bemyndigelsesbestemmelser
i dagtilbudslovens §§ 44, 64 og 77 præciseres, således at mi-
nisteren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
og undervisningsministeren får mulighed for at fastsætte
regler om anvendelse af eIndkomst ved indtægtsregulering
af økonomisk fripladstilskud samt regler for efterbetaling og
tilbagebetaling af økonomisk fripladstilskud. Den foreslåede
ændring skal muliggøre en efterfølgende udmøntning af
eIndkomstmodellens enkelte elementer om bl.a. genbereg-
ning, omberegning og efterregulering på bekendtgørelsesni-
veau.
For en detaljeret gennemgang af de enkelte elementer i
eIndkomstmodellen henvises til afsnit 2.1 i forslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2
Det foreslås, at den nuværende overskrift ændres, så de ef-
terfølgende paragraffer, som følge af lovforslagets § 1, nr. 2,
både indeholder regler om tilbagebetaling og efterbetaling.
Til nr. 3
Det foreslås, at der i dagtilbudslovens § 93 om tilbagebeta-
ling af tilskud, som er modtaget efter dagtilbudsloven, hen-
vises til en ny bestemmelse om tilbagebetaling af for meget
tildelt økonomisk fripladstilskud og efterbetaling af for lidt
tildelt økonomisk fripladstilskud, som indføres med lovfor-
slagets § 1, nr. 6. Der henvises i den forbindelse til de speci-
elle bemærkninger til § 1, nr. 6.
Til nr. 4
Det foreslås, at det tilføjes bestemmelsen i dagtilbudslovens
§ 93, stk. 3, at ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold efter forhandling med skatteministeren
15
alene fastsætter regler for opkrævning af tilbagebetalingsbe-
løb for så vidt angår børn i dagtilbud indtil skolestart. Dette
følger af, at børn i denne aldersgruppe efter ressortomlæg-
ningen ved kongelig resolution af 9. august 2013 hører un-
der ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forholds ressort, mens tilbud efter loven til børn udenfor
denne aldersgruppe hører under undervisningsministerens
ressort, jf. også nr. 5.
Til nr. 5
Det foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelsesbestem-
melse i § 93, således at undervisningsministeren i forhand-
ling med skatteministeren fastsætter nærmere regler for
kommunernes opkrævning af tilbagebetalingsbeløb, for så
vidt angår børn i skolealderen og større børn og unge. Med
børn i skolealderen forstås børn i fritidshjem, mens der med
større børn og unge forstås børn og unge i klubtilbud m.v.
Bestemmelsen er identisk med den tilsvarende bemyndigel-
sesbestemmelse i dagtilbudslovens § 93, stk. 3, som alene
giver ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold bemyndigelse til at fastsætte regler for opkrævning
af tilbagebetalingsbeløb, jf. bemærkningerne til nr. 4.
Til nr. 6
Efter de gældende regler i dagtilbudslovens § 93, stk. 1, kan
der alene ske tilbagebetaling af tilskud, som er ydet efter
dagtilbudsloven. Der er således ikke hjemmel til at efterbe-
tale tilskud.
Herudover kan der alene ske tilbagebetaling af tilskud, når
modtageren mod bedre vidende har undladt at give oplys-
ninger om kravet i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, eller har modtaget tilskud uden at
være berettiget til det.
Det foreslås, at der tilføjes en ny bestemmelse i dagtilbuds-
loven om, at der, uanset de generelle betingelser for tilbage-
betaling i § 93, skal tilbagebetales og efterbetales henholds-
vis for meget og for lidt tildelt økonomisk fripladstilskud,
hvis dette sker på baggrund af indtægtsregulering af det
økonomiske fripladstilskud.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at der som noget
nyt skal ske efterbetaling af for lidt tildelt økonomisk fri-
pladstilskud ved indtægtsregulering. Det følger desuden af
bestemmelsen, at tilbagebetaling og efterbetaling skal ske,
uanset om tilskudsmodtageren har oplyst kommunen om
ændringer i husstandsindkomsten.
Nærmere regler om indtægtsregulering og regler om tilbage-
betaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud vil
blive fastsat med hjemmel i de foreslåede bemyndigelser i
dagtilbudslovens §§ 44, 64 og 77, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Som nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger af-
snit 2.1.2.5 og 2.1.2.6 vil der med hjemmel heri blive fast-
sat, at tilbagebetaling og efterregulering skal ske, hvis det i
forbindelse med de månedlige genberegninger eller den årli-
ge efterregulering viser sig, at den reelle husstandsindkomst
afviger fra den forventede indkomst, som er opgivet i for-
bindelse beregningen af det økonomiske fripladstilskud ved
ansøgning eller omberegning.
Til nr. 7
Det foreslås, at henvisningen i dagtilbudslovens § 99, stk. 1,
nr. 9, til udlændingelovens § 9 c ændres til en henvisning til
udlændingelovens § 9 e.
Med den foreslåede ændring udformes lovteksten svarende
til intentionen ved vedtagelsen af dagtilbudsloven, jf. be-
mærkningerne til lovforslag L 170 fremsat den 28. februar
2007, folketingssamling 2006-07. Der henvises til de almin-
delige bemærkninger afsnit 2.3.
Til nr. 8
Det foreslås præciseret i indledningen til dagtilbudslovens
§ 99, stk. 2, at statsrefusion efter denne bestemmelse ydes til
personer med opholdstilladelse som nævnt i § 99, stk. 1.
Det indebærer, at der ydes refusion for udgifter til;
1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for op-
holdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnop-
hold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhæn-
gende periode på 2 år har klaret sig selv, og
2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig
asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år el-
ler barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.3.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende regler skal ansøgeren oplyse Udbetaling
Danmark om alle forhold, der kan medføre nedsættelse eller
bortfald af boligstøtten.
Det foreslås, at ansøgeren ikke skal oplyse Udbetaling Dan-
mark om oplysninger om husstandsindkomst, medmindre
det er oplysninger om indkomst fra selvstændig virksomhed
eller indkomst, der ikke er skattepligtig her i landet. Ansø-
geren vil fortsat have oplysningspligt i forhold til alle andre
oplysninger end indkomstoplysninger, der kan medføre ned-
sættelse eller bortfald af boligstøtte.
Til nr. 2
Efter gældende regler i lov om individuel boligstøtte er en
boligstøttemodtager berettiget til en omberegning og forhø-
jelse af boligstøtten, hvis der i løbet af året sker en ind-
komstnedgang på mindst 10.000 kr. på årsbasis beregnet for
den resterende del af året i forhold til det hidtil benyttede
indtægtsgrundlag. Efter gældende regler reguleres de 10.000
kr. ikke en gang årligt. Gældende regler indebærer, at f.eks.
16
et indkomstfald på 1.000 kr. pr. måned fra 1. oktober vil
medføre omberegning af boligstøtten fra denne dato, såfremt
meddelelsen er indgivet rettidigt, idet der på årsbasis er tale
om, at husstandsindkomsten er faldet med 12.000 kr. – uan-
set at det faktiske fald for støtteåret som helhed alene bliver
3.000 kr.
Ved lov nr. 574 af 10. juni 2014 om ændring af lov om soci-
al pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel bolig-
støtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag (anvendelse af indkomstregisteret ved indtægts-
regulering af social pension og boligstøtte m.v.) blev lov om
individuel boligstøtte ændret. Det blev her fastsat i § 3, nr.
16 og 18, at modtageren efter tilkendelsen af boligstøtte vil
have mulighed for at henvende sig til Udbetaling Danmark
med oplysning om ændring i månedens indkomst. Hvis æn-
dringen i månedens indkomst er på mindst 800 kr., vil Ud-
betaling Danmark foretage en ny foreløbig opgørelse af må-
nedens husstandsindkomst og beregne en ny foreløbig udbe-
taling af boligstøtte. En indkomstændring, der ligger under
dette beløb, vil ikke medføre omberegning i løbet af året,
men vil stedet indgå ved den endelige opgørelse af den en-
kelte måneders husstandsindkomst i forbindelse med efterre-
gulering.
Det foreslås med § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1, at en boligstøtte-
modtager får ret til en omberegning af boligstøtten, såfremt
der i løbet af året sker en nedgang i den husstandsindkomst,
der er lagt til grund ved boligstøtteberegningen, og denne in-
debærer, at husstandsindkomsten vil falde med mere end
800 kr. for en måned. Grænsen ændres således fra mindst
800 kr. til mere en 800 kr. med dette forslag. Indkomstned-
gangen behøver ikke at være varig og kan således vedrøre
en enkelt måned. Der vil efter forslaget ikke ske en årlig re-
gulering af de 800 kr., da der er tale om en udsvingsgrænse.
Beløbsgrænsen på 800 kr. betragtes som en udsvingsgrænse,
idet der ses bort fra beløbet ved efterregulering. Med forsla-
get skabes endvidere parallelitet i forhold til udsvingsgræn-
sen ved genberegning.
Til nr. 3
Efter gældende regler skal ansøgeren til brug for ombereg-
ning i løbet af året oplyse Udbetaling Danmark om alle for-
hold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af boligstøt-
te.
Det foreslås, at ansøgeren ikke skal have pligt til at oplyse
Udbetaling Danmark om indkomstoplysninger i forhold til
omberegning, medmindre det er oplysninger om indkomst
fra selvstændig virksomhed eller indkomst, der ikke er skat-
tepligtig her i landet. Ansøgeren vil fortsat have oplysnings-
pligt i forhold til alle andre oplysninger end indkomstoplys-
ninger, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af bolig-
støtte.
Ansøgeren har dog fortsat ret til at give indkomstoplysnin-
ger til Udbetaling Danmark, således at borgeren kan få om-
beregnet boligstøtten på et tidligere tidspunkt, når betingel-
serne er opfyldt, og borgeren fx ikke ønsker at afvente, at
indkomstændringerne fremgår af eIndkomst, som typisk er
1-2 måneder forsinket.
Til nr. 4
Efter gældende regler skal boligstøtten omberegnes, såfremt
der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forven-
tede husstandsindkomst for året på mindst 18.800 kr. (2003-
niveau) i forhold til den hidtil forventede indkomst for året.
Der sker en årlig opregulering af beløbet, således at tallet for
boligsikring for 2013 er 23.100 kr. og for boligydelse er
24.700 kr. Boligstøtten omregnes med virkning fra begyn-
delsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens
indtræden. Husstandsindkomsten skal ved omberegningen
fastsættes på grundlag af aktuelle indkomstforhold på ombe-
regningstidspunktet opreguleret til årsbasis.
Ved lov nr. 574 af 10. juni 2014 om ændring af lov om soci-
al pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel bolig-
støtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag (anvendelse af indkomstregisteret ved indtægts-
regulering af social pension og boligstøtte m.v.) blev lov om
individuel boligstøtte ændret. Det blev her fastsat i § 3, nr.
16 og 18, at modtageren efter tilkendelsen af boligstøtte vil
have mulighed for at henvende til Udbetaling Danmark med
oplysning om ændring i månedens indkomst. Hvis ændrin-
gen i månedens indkomst er på mindst 800 kr., vil Udbeta-
ling Danmark foretage en ny foreløbig opgørelse af måne-
dens husstandsindkomst og beregne en ny foreløbig udbeta-
ling af boligstøtte. En indkomstændring, der ligger under
dette beløb, vil ikke medføre omberegning i løbet af året,
men vil stedet indgå ved den endelige opgørelse af den en-
kelte måneders husstandsindkomst i forbindelse med efterre-
gulering.
Det foreslås med § 2, nr. 4, og § 3, nr. 1, at såfremt der i lø-
bet af året sker en forhøjelse af den husstandsindkomst, der
er lagt til grund for boligstøtteberegningen, og denne inde-
bærer, at husstandsindkomsten bliver forhøjet med mere end
800 kr. for en måned, skal boligstøtten omberegnes med
virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest
efter ændringens indtræden, jf. dog § 8 d, stk. 4, i boligstøt-
teloven, hvorefter oplysninger fra indkomstregisteret fra en
forudgående måned ikke medfører en omberegning. Græn-
sen ændres således fra mindst 800 kr. til mere en 800 kr.
med dette forslag.
Der vil efter forslaget ikke ske en årlig opregulering af de
800 kr. Med beløbsgrænsen på 800 kr. er der parallelitet i
reglerne, således at beløbet er det samme i forhold til at
medføre omberegning, uanset om der er tale om en forøgel-
se eller nedgang af husstandsindkomsten, jf. bemærkninger-
ne til § 2, nr. 2. Beløbsgrænsen på 800 kr. betragtes som en
udsvingsgrænse, idet der ses bort fra beløbet ved efterregu-
lering. Med forslaget skabes endvidere parallelitet i forhold
til udsvingsgrænsen ved genberegning.
17
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås af lovtekniske årsager, at bestemmelserne om
oplysningspligt, jf. § 3, nr. 15 og 17, og om omberegning, jf.
§ 3, nr. 16 og 18, i lov nr. 574 af 10. juni 2014 ophæves og
videreføres i dette lovforslags § 2, jf. de almindelige be-
mærkninger punkt 2.4.2.
Til § 4
Til nr. 1
Efter gældende regler har Udbetaling Danmark efter ar-
bejdsskadesikringslovens § 29, stk. 1, krav på refusion fra
forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået
udbetalt ydelser efter lov om social pension for en periode,
hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for
tab af erhvervsevne, eller tab af forsørger. Refusionskravet
omfatter forskellen mellem det beløb, som er udbetalt i soci-
al pension, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis
erstatningen var blevet udbetalt samtidig med den sociale
pension. Udbetaling Danmarks krav kan dog ikke overstige
det beløb, der efter arbejdsskadesikringsloven er tilkendt
den pågældende for samme tidsrum.
Vedtagelsen af lov nr. 574 af 10. juni 2014 om anvendelse
af indkomstregistret ved indtægtsregulering af social pensi-
on og boligstøtte m.v. indebærer, at social pension fra 1. ja-
nuar 2015 vil blive beregnet efter kalenderårsmodellen, dvs.
pensionen beregnes på grundlag af den forventede indkomst
i kalenderåret, og der foretages en efterregulering, når den
skattemæssige årsopgørelse foreligger. Efter overgang til
kalenderårsmodellen for beregning af pension vil hele den
udbetalte erstatning indgå i indtægtsgrundlaget i den aktuel-
le opgørelsesperiode, herunder den del af erstatningen som
vedrører tidligere opgørelsesperioder og kalenderår, og som
er lagt til grund for Udbetaling Danmarks opgørelse af refu-
sionskravet. Efter gældende regler pr. 1. januar 2015 vil en
erstatning derfor kunne indgå to gange ved beregning af
pension.
Det foreslås derfor, at de indkomster, som har dannet bag-
grund for Udbetalings Danmarks refusionskrav vedrørende
tidligere opgørelsesperioder og kalenderår, skal fradrages
ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter lovens § 29 (ind-
tægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg og helbreds-
tillæg) i den aktuelle opgørelsesperiode. Derved undgås, at
disse indkomster medregnes to gange ved beregning af pen-
sion. Det skal ses i sammenhæng med, at hele erstatningen
inkl. det beløb, som er udbetalt til Udbetaling Danmark, ind-
går i indkomstregisteret for den aktuelle opgørelsesperiode.
Forslaget indebærer, at der ikke anmeldes noget refusions-
krav for den aktuelle opgørelsesperiode. Hvis den aktuelle
opgørelsesperiode dækker hele kalenderåret, dvs. går tilbage
til den 1. januar i det aktuelle år, vil den del af erstatningen
(eventuelt den hele), som vedrører den forløbne del af opgø-
relsesperioden (kalenderåret), indgå som enhver anden en-
gangsindtægt. Og den løbende erstatning vil fremover indgå
på lige fod med andre løbende indtægter. Der skal derfor ik-
ke foretages fradrag ved opgørelse af indtægtsgrundlaget.
Hvis der har været en forudgående opgørelsesperiode i det
aktuelle kalenderår, dvs. at pensionen på et tidspunkt i ka-
lenderåret er blevet omregnet på grund af fx ændrede sam-
livsforhold, vil Udbetaling Danmark kræve refusion af pen-
sion for den del af erstatningen, som vedrører den forudgå-
ende opgørelsesperiode i kalenderåret, og der vil blive fore-
taget et fradrag i indtægtsgrundlaget for den aktuelle opgø-
relsesperiode. Ved efterreguleringen af pension for det aktu-
elle kalenderår efter årets udgang vil der ske en tilsvarende
fordeling af erstatningen på opgørelsesperioder, dvs. den del
af erstatningen, som vedrører den første periode, vil også
blive henført til denne ved efterreguleringen.
Andre erstatninger og lignende, der udbetales med tilbage-
virkende kraft, og hvor Udbetaling Danmark kræver tilbage-
betaling af pension efter dobbeltforsørgelsesreglerne, fore-
slås behandlet på samme måde ved pensionsberegningen
som beskrevet ovenfor ved arbejdsskadeerstatninger. Den
del af erstatningen m.v., som vedrører tidligere opgørelses-
perioder og kalenderår, og som Udbetaling Danmarks tilba-
gebetalingskrav af pension er baseret på, skal således fradra-
ges ved opgørelse af indtægtsgrundlaget i den aktuelle opgø-
relsesperiode, hvor erstatningen udbetales. Det kan fx dreje
sig om erstatninger fra Patientforsikringen og om sager med
udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, fx af offentlige myn-
digheder, der er selvforsikrede eller fra forsikringsselskaber,
udbetalinger fra private personer m.v.
Der stilles ikke krav om, at dobbeltforsørgelsen skal oversti-
ge et vist beløb, for at der kan gøres et krav gældende om
tilbagebetaling af pension. De gældende bestemmelser om
efterregulering af pension, herunder om at en indkomstæn-
dring skal være på mindst 25.000 kr. for at genoptage den
årlige efterregulering, jf. § 39 a i lov om social pension og
§ 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., finder således ikke anven-
delse, når det drejser sig om dobbeltforsørgelse.
Til nr. 2
Efter gældende regler har Udbetaling Danmark efter ar-
bejdsskadesikringslovens § 29, stk. 1, krav på refusion fra
forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået
udbetalt ydelser efter lov om social pension for en periode,
hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for
tab af erhvervsevne, eller tab af forsørger. Refusionskravet
omfatter forskellen mellem det beløb, som er udbetalt i soci-
al pension, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis
erstatningen var blevet udbetalt samtidig med den sociale
pension. Udbetaling Danmarks krav kan dog ikke overstige
det beløb, der efter arbejdsskadesikringsloven er tilkendt
den pågældende for samme tidsrum.
18
Vedtagelsen af lov nr. 574 af 10. juni 2014 om anvendelse
af indkomstregistret ved indtægtsregulering af social pensi-
on og boligstøtte m.v. indebærer, at social pension fra den 1.
januar 2015 vil blive beregnet efter kalenderårsmodellen,
dvs. pensionen beregnes på grundlag af den forventede ind-
komst i kalenderåret, og der foretages en efterregulering, når
den skattemæssige årsopgørelse foreligger. Efter overgang
til kalenderårsmodellen for beregning af pension vil hele
den udbetalte erstatning indgå i indtægtsgrundlaget i den ak-
tuelle opgørelsesperiode, herunder den del af erstatningen
som vedrører tidligere opgørelsesperioder og kalenderår, og
som er lagt til grund for Udbetaling Danmarks opgørelse af
refusionskravet. Efter gældende regler pr. den 1. januar
2015 vil en erstatning derfor kunne indgå to gange ved be-
regning af pension.
Det foreslås derfor, at de indkomster, som har dannet bag-
grund for Udbetalings Danmarks refusionskrav vedrørende
tidligere opgørelsesperioder og kalenderår, skal fradrages
ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter lovens § 32 a
(indtægtsgrundlaget for førtidspension) i den aktuelle opgø-
relsesperiode. Derved undgås, at disse indkomster medreg-
nes to gange ved beregning af pension. Det skal ses i sam-
menhæng med, at hele erstatningen inkl. det beløb, som er
udbetalt til Udbetaling Danmark, indgår i indkomstregisteret
for den aktuelle opgørelsesperiode.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 1.
Til § 5
Til nr. 1
Efter gældende regler har Udbetaling Danmark efter ar-
bejdsskadesikringslovens § 29, stk. 1, krav på refusion fra
forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-
domssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået
udbetalt ydelser efter lov om social pension for en periode,
hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for
tab af erhvervsevne, eller tab af forsørger. Refusionskravet
omfatter forskellen mellem det beløb, som er udbetalt i soci-
al pension, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis
erstatningen var blevet udbetalt samtidig med den sociale
pension. Udbetaling Danmarks krav kan dog ikke overstige
det beløb, der efter arbejdsskadesikringsloven er tilkendt
den pågældende for samme tidsrum.
Vedtagelsen af lov nr. 574 af 10. juni 2014 om anvendelse
af indkomstregistret ved indtægtsregulering af social pensi-
on og boligstøtte m.v. indebærer, at social pension fra den 1.
januar 2015 vil blive beregnet efter kalenderårsmodellen,
dvs. pensionen beregnes på grundlag af den forventede ind-
komst i kalenderåret, og der foretages en efterregulering, når
den skattemæssige årsopgørelse foreligger. Efter overgang
til kalenderårsmodellen for beregning af pension vil hele
den udbetalte erstatning indgå i indtægtsgrundlaget i den ak-
tuelle opgørelsesperiode, herunder den del af erstatningen
som vedrører tidligere opgørelsesperioder og kalenderår, og
som er lagt til grund for Udbetaling Danmarks opgørelse af
refusionskravet. Efter gældende regler pr. den 1. januar
2015 vil en erstatning derfor kunne indgå to gange ved be-
regning af pension.
Det foreslås derfor, at de indkomster, som har dannet bag-
grund for Udbetalings Danmarks refusionskrav vedrørende
tidligere opgørelsesperioder og kalenderår, skal fradrages
ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter lovens § 25 (ind-
tægtsgrundlaget for grundbeløb) i den aktuelle opgørelses-
periode. Refusionskravet vil som følge heraf også blive fra-
draget ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstil-
læg, varmetillæg og helbredstillæg, da indtægtsgrundlaget
for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg, jf. lovens
§ 26, opgøres efter lovens § 25, stk. 1-4. Derved undgås, at
disse indkomster medregnes to gange ved beregning af pen-
sion. Det skal ses i sammenhæng med, at hele erstatningen
inkl. det beløb, som er udbetalt til Udbetaling Danmark, ind-
går i indkomstregisteret for den aktuelle opgørelsesperiode.
Forslaget indebærer, at der ikke anmeldes noget refusions-
krav for den aktuelle opgørelsesperiode. Hvis den aktuelle
opgørelsesperiode dækker hele kalenderåret, dvs. går tilbage
til den 1. januar i det aktuelle år, vil den del af erstatningen
(eventuelt den hele), som vedrører den forløbne del af opgø-
relsesperioden (kalenderåret), indgå som enhver anden en-
gangsindtægt. Og den løbende erstatning vil fremover indgå
på lige fod med andre løbende indtægter. Der skal derfor ik-
ke foretages fradrag ved opgørelse af indtægtsgrundlaget.
Hvis der har været en forudgående opgørelsesperiode i det
aktuelle kalenderår, dvs. at pensionen på et tidspunkt i ka-
lenderåret er blevet omregnet på grund af fx ændrede sam-
livsforhold, vil Udbetaling Danmark kræve refusion af pen-
sion for den del af erstatningen, som vedrører den forudgå-
ende opgørelsesperiode i kalenderåret, og der vil blive fore-
taget et fradrag i indtægtsgrundlaget for den aktuelle opgø-
relsesperiode. Ved efterreguleringen af pension for det aktu-
elle kalenderår efter årets udgang vil der ske en tilsvarende
fordeling af erstatningen på opgørelsesperioder, dvs. den del
af erstatningen, som vedrører den første periode, vil også
blive henført til denne ved efterreguleringen.
Andre erstatninger og lignende, der udbetales med tilbage-
virkende kraft, og hvor Udbetaling Danmark kræver tilbage-
betaling af pension efter dobbeltforsørgelsesreglerne, fore-
slås behandlet på samme måde ved pensionsberegningen
som beskrevet ovenfor ved arbejdsskadeerstatninger. Den
del af erstatningen m.v., som vedrører tidligere opgørelses-
perioder og kalenderår, og som Udbetaling Danmarks tilba-
gebetalingskrav af pension er baseret på, skal således fradra-
ges ved opgørelse af indtægtsgrundlaget i den aktuelle opgø-
relsesperiode, hvor erstatningen udbetales. Det kan fx dreje
sig om erstatninger fra Patientforsikringen og om sager med
udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, fx af offentlige myn-
digheder, der er selvforsikrede eller fra forsikringsselskaber,
udbetalinger fra private personer m.v.
Der stilles ikke krav om, at dobbeltforsørgelsen skal oversti-
ge et vist beløb, for at der kan gøres et krav gældende om
19
tilbagebetaling af pension. De gældende bestemmelser om
efterregulering af pension, herunder om at en indkomstæn-
dring skal være på mindst 25.000 kr. for at genoptage den
årlige efterregulering, jf. § 39 a i lov om social pension og
§ 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., finder således ikke anven-
delse, når det drejser sig om dobbeltforsørgelse.
Til § 6
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at ændringer i lov om indivi-
duel boligstøtte om oplysningspligten træder i kraft den 1.
januar 2016.
Endelig foreslås det i stk. 3, at ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold bemyndiges til at fast-
sætte tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 6. Dette hænger
sammen med, at ændringen skal træde i kraft i sammenhæng
med eIndkomstmodellens konkrete elementer, som forvente-
ligt finder sted den 1. januar 2016. Bemyndigelsen skal sik-
re, at der afsættes tilstrækkelig tid til at foretage de nødven-
dige it-tilpasninger i de kommunale sagsbehandlingssyste-
mer.
20
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 20. ok-
tober 2014, foretages følgende ændringer:
§ 44. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter
regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i det-
te kapitel, herunder regler for det tyske mindretal.
§ 64. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud
og egenbetaling efter bestemmelserne i dette kapitel, herun-
der regler for det tyske mindretal.
§ 77. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud
og egenbetaling efter bestemmelserne i dette kapitel, herun-
der regler for det tyske mindretal.
1. I §§ 44, 64 og 77 indsættes efter »herunder«: »regler om
anvendelse af eIndkomst ved indtægtsregulering af økono-
misk fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbeta-
ling af økonomisk fripladstilskud samt«.
Tilbagebetaling 2. I overskriften før § 93 indsættes efter »Tilbagebetaling«:
»og efterbetaling«.
§ 93. Tilskud, som kommunalbestyrelsen har ydet efter
denne lov, skal tilbagebetales, når modtageren mod bedre vi-
dende har
1) undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område eller
2) modtaget tilskud efter denne lov uden at være berettiget
til det.
Stk. 2. Krav på tilbagebetaling efter stk. 1 bortfalder, når
der er gået 5 år efter tilskuddets ophør, uden at der efter reg-
lerne i § 94 har været økonomisk mulighed for at gennemføre
kravet.
Stk. 3. Social-, børne-, og integrationsministeren fastsætter
efter forhandling med skatteministeren nærmere regler om
kommunens opkrævning af tilbagebetalingsbeløbet. Det kan
herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis
skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.
3. I § 93, stk.1, ændres »tilbagebetaling« til: »tilbagebetaling,
jf. dog § 93 a,«.
4. I § 93, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »tilbagebetalingsbelø-
bet«: »for børn i dagtilbud indtil skolestart«.
5. I § 93 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter forhand-
ling med skatteministeren nærmere regler om kommunens
opkrævning af tilbagebetalingsbeløbet for børn i skolealderen
samt større børn og unge i fritidshjem og klubtilbud m.v. Det
kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis
skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.«
6. Efter § 93 indsættes:
»§ 93 a. Tilbagebetaling af for meget tildelt økonomisk fri-
pladstilskud og efterbetaling af for lidt tildelt økonomisk fri-
pladstilskud, jf. § 43, stk.1, nr. 2, § 63, nr. 2 og § 76, stk. nr.
1, skal uanset § 93, stk. 1 ske som følge af indtægtsregule-
ring, jf. bestemmelser fastsat i medfør af §§ 44, 64 og 77.«
§ 99. Staten afholder efter reglerne i stk. 2 udgifter til en
udlænding, der har fået opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,
2) udlændingelovens § 9 b,
3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse
af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konse-
kvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når
denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de be-
stemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan
føres tilbage til en sådan person,
7. I § 99, stk. 1, nr. 9, ændres »§ 9 c« til: »§ 9 e«.
8. I § 99, stk. 2, ændres »Uanset bestemmelserne i stk. 1, af-
holder staten en kommunes udgifter til« til: »Staten afholder
en kommunes udgifter efter denne lov, jf. stk. 1, til«.
21
5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til
en person over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholds-
tilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt
en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilla-
delse som nævnt i nr. 2 og 3,
7) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en
asylansøgende udlænding,
8) udlændingelovens 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som
konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende
udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingel-
ovens § 7 eller 9 c, eller
9) udlændingelovens § 9c.
Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1, afholder staten en
kommunes udgifter til
1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for op-
holdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun
indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år
har klaret sig selv, og
2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig
asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år eller bar-
nets forældre får lovligt ophold her i landet.
§ 2
I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr.
1231 af 29. oktober 2013, som ændret ved § 11 i lov nr. 552
af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:
§ 43. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ansøgerne skal oplyse Udbetaling Danmark om alle
forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af bolig-
støtten.
1. I § 43, stk. 3, ændres »boligstøtten« til: »boligstøtten, dog
ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det ve-
drører oplysning om indkomst fra selvstændig erhvervsvirk-
somhed eller indkomst, der ikke er skattepligtig her i landet«.
§ 44. Såfremt der i løbet af året sker en nedgang i den hus-
standsindkomst, der er lagt til grund ved boligstøtteberegnin-
gen, og denne indebærer, at husstandsindkomsten vil falde
med mindst 10.000 kr. på årsbasis for den resterende del af
året, vil boligstøtten kunne omberegnes, når ændringen er
indtrådt. Omberegningen kan dog tidligst ske med virkningen
fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter an-
søgerens meddelelse om ændringen til Udbetaling Danmark.
Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en forøgel-
se af antallet af børn i husstanden, såfremt fremleje, fremlån,
udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden
ophører, eller såfremt der sker en forhøjelse af lejen.
Stk. 2-4. ---
2. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »mindst 10.000 kr. på årsbasis
for den resterende del af året« til: »mere end 800 kr. for en
måned«.
§ 46. Ansøgeren skal til brug for omberegning i løbet af år-
et oplyse Udbetaling Danmark om alle forhold, der kan med-
føre nedsættelse eller bortfald af boligstøtten, jf. stk. 2. Så-
fremt ansøgeren ikke efter anmodning inden en af Udbetaling
Danmark fastsat frist giver Udbetaling Danmark nærmere an-
givne oplysninger om boligudgift, husstand og husstandsind-
3. I § 46, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. stk. 2« til: »jf. stk. 2, dog
ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det ve-
drører oplysning om indkomst fra selvstændig erhvervsvirk-
somhed eller indkomst, der ikke er skattepligtig her i landet«.
22
komst, kan Udbetaling Danmark lade boligstøtten bortfalde
med virkning fra fristens udløb. Det samme gælder, hvis et
husstandsmedlem ikke efter anmodning underskriver en er-
klæring om solidarisk hæftelse inden udløbet af den i § 41,
stk. 2, fastsatte frist.
Stk. 2. Såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af den
samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst
18.800 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 21, i forhold til den hidtil for-
ventede indkomst for året, skal boligstøtten omberegnes med
virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest
efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal ved
omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle ind-
komstforhold på omberegningstidspunktet opreguleret til års-
basis. Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en
mindskelse af antallet af børn i husstanden, fremleje, fremlån,
udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden
påbegyndes, eller der sker en nedsættelse af lejen.
Stk. 3–8. ---
4. § 46, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af den hus-
standsindkomst, der er lagt til grund for boligstøtteberegnin-
gen, og forhøjelsen indebærer, at husstandsindkomsten bliver
forhøjet med mere end 800 kr. for en måned, skal boligstøtten
omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der
følger nærmest efter ændringens indtræden, jf. dog § 8 d, stk.
4.«
§ 3
I lov nr. 574 af 10. juni 2014 om ændring af lov om social
pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte
og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebi-
drag (anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregule-
ring af social pension og boligstøtte m.v.) foretages følgende
ændring:
14. I § 43, stk. 3, ændres »af boligstøtten« til: »af boligstøt-
ten, dog ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre
det er oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirk-
somhed. «
16. I § 46, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter: »jf. stk. 2«: », dog
ikke oplysninger om husstandsindkomst, medmindre det er
oplysninger om indkomst fra selvstændig erhvervsvirksom-
hed«.
1. § 3, nr. 15-18, ophæves.
§ 4
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1137 af
20. oktober 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 574 af 10. juni
2014 foretages følgende ændringer:
§ 29. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages føl-
gende fradrag:
1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden
EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forord-
ning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikrings-
ordninger samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et
land, med hvilket der er indgået overenskomst om samord-
ning af pension. Social-, børne- og integrationsministeren
fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som
nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fra-
drages.
1. I § 29, stk. 4, indsættes som nr. 5:
»5) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden der har
medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for
tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.«
23
2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til
jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.
3) Fradrag for hjælp efter § 27 a og efterlevelseshjælp efter
§ 85 a i lov om aktiv socialpolitik.
4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.
Stk. 5-9. ---
§ 32 a. ---
Stk. 2 ---
Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages føl-
gende fradrag:
1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden
EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forord-
ning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikrings-
ordninger samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et
land, med hvilket der er indgået overenskomst om samord-
ning af pension. Social-, børne- og integrationsministeren
fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som
nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fra-
drages.
2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til
jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.
3) Fradrag for hjælp efter § 27 a og efterlevelseshjælp efter
§ 85 a i lov om aktiv socialpolitik.
4) Fradrag for sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, le-
dighedsydelse og kontanthjælp, der er udbetalt for samme pe-
riode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 32 d,
stk. 1.
5) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.
Stk. 4-8. ---
2. I § 32 a, stk. 3, indsættes som nr. 6:
»6) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden der har
medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for
tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.«
§ 5
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almin-
delig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1145 af
20. oktober 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 574 af 10. juni
2014, foretages følgende ændring:
§ 25. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages føl-
gende fradrag:
1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for
skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden
EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forord-
ning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikrings-
ordninger samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et
land, med hvilket der er indgået overenskomst om samord-
ning af pension.
2) Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter nær-
mere regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i
nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.
1. I § 25, stk. 3, indsættes som nr. 7:
»7) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden der har
medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for
tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.«
24
3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension fradrages.
4) Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og
lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages.
5) Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontant-
hjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages
efterbetaling af pension, jf. § 30, stk. 1, fradrages.
6) Hjælp efter § 27 a og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov
om aktiv socialpolitik fradrages.
Stk. 4-6. ---
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 6,
fastsættes af ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold.
25