Fremsat den 12. november 2014 af Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)

Fremsat den 12. november 2014 af Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love
(Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af
virksomhedsrettede tilbud m.v.)
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 990 af 12. september 2014, som
ændret ved § 2 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »jobplan«, »Jobplan«, »Jobpla-
nen«, »jobplanen« og »jobplaner« til: »"Min Plan"«.
2. I § 1 a, stk. 1, ændres »kapitel 3 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.« til: »kapitel 2
i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v.«
3. I § 5, stk. 1, ændres »at finde arbejdskraft« til: »rekrutte-
ring og jobformidling«.
4. I § 5, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge,
screene og formidle relevante stillinger,«.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
5. I § 10 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »rehabiliteringspla-
ner«: », tilmelding til seks ugers jobrettet uddannelse efter
kapitel 8 a og § 73 b«.
6. I § 11, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 2,« til: »§ 2, nr. 1 og
2,«, og der indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Personer omfattet af § 2, nr. 1, kan dog dokumentere
jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale job-
log. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som er ledige,
skal løbende dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en
joblog på "Min side" på Jobnet, jf. dog § 75, stk. 5, i lov om
aktiv socialpolitik.«
7. I § 13, stk. 2, 1. pkt., udgår »og 2«, og »3« ændres til:
»2«, og efter 1. pkt. indsættes:
»For en person, der er omfattet af § 2, nr. 2, skal det ske
hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen.«
8. I § 14, stk. 1, 1. pkt., ændres »3 uger« til: »2 uger«, og
efter 2. pkt. indsættes:
»Arbejdsløshedskassen påbegynder sammen med perso-
nen at udarbejde personens plan "Min Plan" efter kapitel 9.«
9. I § 14, stk. 2, indsættes efter »cv«: »og "Min Plan"«.
10. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 17, stk. 3« til: »§ 16 a,
stk. 5, § 17, stk. 2«.
11. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal
der i de første 6 måneders sammenlagt ledighed afholdes in-
dividuelle jobsamtaler efter § 16, hver gang personen har
været ledig i sammenlagt 1 måned, jf. dog stk. 4 og § 19.
Stk. 2. Efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed
skal der afholdes jobsamtaler, hver gang personen har været
ledig i sammenlagt 3 måneder, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Senest når personen har været ledig i sammenlagt
16 måneder, skal der afholdes en jobsamtale ud over job-
samtalerne i stk. 2, hvor jobcenteret skal tilbyde personen en
intensiveret indsats.
Stk. 4. Jobsamtaler efter stk. 1 og 2 kan afholdes tidligere
eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter. I de
første 6 måneders sammenlagt ledighed skal der dog afhol-
des mindst 6 jobsamtaler, og efterfølgende mindst 4 jobsam-
taler hver gang personen har været ledig i sammenlagt 12
måneder.
Lovforslag nr. L 58 Folketinget 2014-15
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0027133
BE005979
Stk. 5. Jobsamtaler efter stk. 1 og 2 kan ske telefonisk, di-
gitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud ef-
ter kapitel 10-12.
Stk. 6. Samtalen efter § 26 a, stk. 3, 2. pkt., kan træde i
stedet for en jobsamtale efter stk. 1, dog ikke en jobsamtale
efter § 16 b.
Stk. 7. Personer skal selv booke jobsamtaler efter stk. 1 og
2 på "Min side" på Jobnet, bortset fra jobsamtaler, hvor ar-
bejdsløshedskassen skal deltage, jf. § 16 b. Jobcenteret kan
dog efter en konkret vurdering fratage en person retten til
selvbooking, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker
jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som
jobcenteret vurderer vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan
gennemføres efter hensigten.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om selvbooking og om afmelding som arbejdssøgen-
de, hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, samt om
fritagelse af personer fra pligten til selv at skulle booke job-
samtaler.
§ 16 b. Arbejdsløshedskassen deltager i følgende jobsam-
taler i kontaktforløbet, jf. dog stk. 2 og 3:
1) Den første jobsamtale efter § 19, hvis arbejdsløsheds-
kassen ud fra en helhedsorienteret vurdering af perso-
nens ledighedssituation finder, at personen har behov
herfor, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder
herom,
2) en jobsamtale efter § 16 a, stk. 1, der afholdes tidligst,
når personen har været ledig i sammenlagt 4 måneder
og senest når personen har været ledig i sammenlagt 6
måneder, og
3) jobsamtalen senest efter 16 måneders sammenlagt le-
dighed, jf. § 16 a, stk. 3.
Stk. 2. Arbejdsløshedskassen deltager ikke i samtalerne
efter stk. 1, hvis personen ikke ønsker det.
Stk. 3. I perioden fra og med den 1. juli 2015 til den 1. juli
2016, deltager arbejdsløshedskassen ikke i den første job-
samtale efter § 19.«
12. I § 17, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Senest når personen har modtaget offentlige forsørgel-
sesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i sam-
menlagt 16 måneder, skal der afholdes en jobsamtale ud
over samtalerne i 1. pkt., hvor jobcenteret skal tilbyde perso-
nen en intensiveret indsats.«
13. § 17, stk. 1, ophæves, og i stk. 3, som bliver stk. 2, udgår
»og 2«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
14. § 19 affattes således:
»§ 19. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal den
første jobsamtale efter § 16 afholdes tidligst, når samtalen
efter § 14 er afholdt og senest, når personen har været ledig i
sammenlagt 6 uger. Under samtalen fastlægges den lediges
"Min Plan" efter kapitel 9.«
15. I § 21, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-4« til: »§ 2, nr. 2-4«.
16. I § 21, stk. 2, 3. pkt., § 26 b, § 30, § 82, stk. 1, 1. pkt. og
stk. 2. 2. pkt., § 84, stk. 1, 2. pkt., § 108, § 118, stk. 1, nr. 5,
og § 132 ændres »selvvalgt« til: »jobrettet«.
17. I § 21 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne un-
der kontaktforløbet.«
18. I § 21 b indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 10. Pålægget om uddannelse indgår i personens
"Min Plan", der vises for personen på Jobnet.«
19. § 21 e, stk. 3, ophæves.
20. I § 22 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan til-
bud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a, uanset stk. 3, gi-
ves, selvom det ikke er den hurtigste vej til at opnå varig be-
skæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, hvis tilbuddet
styrker personens muligheder for en varig og stabil tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
21. § 23 affattes således:
»§ 23. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan til-
bud efter kapitel 10-12, uanset § 22, stk. 3, § 32, stk. 3, § 42,
stk. 1 og 3, samt § 52, fastsættes af jobcenteret som rådig-
hedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er
tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at
medvirke aktivt i indsatsen.
Stk. 2. Tilbuddet gives med henblik på at afprøve perso-
nens vilje til medvirken i og rådighed for den aktive ind-
sats.«
22. I overskriften til kapitel 8 a ændres »Selvvalgt« til: »Job-
rettet«.
23. § 26 a affattes således:
»§ 26 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan i op til
6 uger deltage i et jobrettet kursus eller et jobrettet uddan-
nelsesforløb, der fremgår af en positivliste, jf. stk. 8. Retten
gælder for:
1) Personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed overstiger en er-
hvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan side-
stilles med en erhvervsuddannelse, og
2) personer, der ikke har en videregående uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddan-
nelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har
en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan
sidestilles med en erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet inden for de første
9 måneders sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt
25 år, og inden for de første 6 måneders sammenlagt ledig-
hed for personer, der ikke er fyldt 25 år.
Stk. 3. Personen skal ved første jobsamtale efter § 19 have
vejledning i jobcenteret om valg af uddannelse efter positiv-
2
listen i stk. 8, hvis personen efterspørger det. Hvis personen
over for jobcenteret tilkendegiver ønske om at benytte retten
forud for første jobsamtale og efter cv-samtalen i arbejdsløs-
hedskassen, jf. § 14, skal personen hurtigst muligt og senest
en uge efter tilkendegivelsen til en samtale i jobcenteret om
vejledning om valg af jobrettet uddannelse.
Stk. 4. Uanset stk. 3 kan en person, der er omfattet af stk.
1, som er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode,
ved ledighedens indtræden fortsætte med uddannelsen som
jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag,
forudsat at uddannelsen kan tages som jobrettet uddannelse.
Stk. 5. Kursusprisen for videregående uddannelser på po-
sitivlisten, jf. stk. 8, må ikke overstige et prisloft på
151.234,50 kr. eksklusive moms pr. årselev svarende til
3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge (2015-niveau). Prisloftet regule-
res en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocen-
ten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 6. Under deltagelse i jobrettet uddannelse modtager
personen dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 7. Arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om,
hvorvidt betingelserne for at få uddannelse efter dette kapi-
tel er opfyldt.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdæk-
kende positivliste med inddragelse af Undervisningsministe-
riet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter hø-
ring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet),
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-
cheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet. Den landsdæk-
kende positivliste afgrænser, hvilke kurser og uddannelses-
forløb det er muligt at deltage i.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om jobrettet uddannelse for ledige, administration af
ordningen, dækning af deltagerbetaling, betaling af kost og
logi samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddan-
nelse.
Stk. 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. kan fraviges for personer i jobrettet uddannelse ef-
ter dette kapitel.«
24. § 27, stk. 1 og 2, affattes således:
»§ 27. Personer omfattet af § 2, der kan få en indsats efter
denne lov, skal have en plan for indsatsen, “Min Plan«, in-
den indsatsen iværksættes. “Min Plan« beskriver, hvordan
mulighederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære
arbejdsmarked kan forbedres.
Stk. 2. For personer omfattet af § 2, nr. 1-4, beskriver “
Min Plan« personens beskæftigelsesmål, som så vidt muligt
skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor
der er behov for arbejdskraft.«
25. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5-14, be-
skriver “Min Plan« personens beskæftigelses- eller uddan-
nelsesmål. Beskæftigelsesmålet skal så vidt muligt være ret-
tet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov
for arbejdskraft.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
26. I § 27, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »jobpla-
nen«, som ændres til "Min Plan", jf. nr. 1: »for personer om-
fattet af § 2, nr. 1-4«.
27. I § 27, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 22« til: »§§ 22
og 23«.
28. I § 28, stk. 1, indsættes efter »§ 2, nr. 3,«: »5-7, 11, 13
og 14,«.
29. I § 29, stk. 1, udgår: » til personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1-4,«.
30. § 29, stk. 3, 1. pkt., ophæves.
31. I § 29, stk. 3, 2. pkt., der bliver 1. pkt., udgår »dog«.
32. § 29, stk. 4, ophæves.
33. I § 30 a, stk. 1, 1. pkt., og § 68 e, stk. 2, ændres » kapitel
3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæf-
tigelsesindsats« til: »kapitel 2 i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
34. I § 31, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »rehabiliteringspla-
nen«: »herunder hvordan rehabiliteringsplanen indgår i per-
sonens “Min Plan" på Jobnet,«.
35. I § 31 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at der i "Min Plan" kan vises oversigt over og oplysninger
om øvrige indsatser og aktiviteter m.v., herunder kravene til
jobsøgning for personer omfattet af § 2, nr. 1, som er fast-
slagt af personens arbejdsløshedskasse efter lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v.«
36. I § 32 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 2, 3,« til: »§ 2,
nr. 1-3,«.
37. § 32 a, 2. pkt., affattes således:
»Personer omfattet af § 2, nr. 1, der er fyldt 30 år, og per-
soner omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til tilbud om en real-
kompetencevurdering, hvis de ikke har en erhvervskompe-
tencegivende uddannelse.«
38. I § 32 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 for personer omfattet af § 2, nr.
1, medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på 6 uger efter
§ 34.«
39. Efter § 33 og før overskriften før § 34 indsættes:
»Pulje til uddannelsesløft
§ 33 a. Inden for en pulje kan personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1, og som er fyldt 30 år, få tilbud om en erhvervsud-
dannelse efter lov om erhvervsuddannelser, hvis personen
1) ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervs-
rettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varig-
3
hed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsud-
dannelse, eller
2) har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet
uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan
sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddan-
nelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i
de sidste 5 år.
Stk. 2. Hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden
for den periode, hvor personen er berettiget til dagpenge ef-
ter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3. Under uddannelsen er personen fritaget for pligten
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt
jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.
Stk. 4. Varighedsbegrænsningen i § 34 finder ikke anven-
delse.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om tilbud efter denne bestemmelse.
Regional uddannelsespulje
§ 33 b. Inden for en pulje, kan personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1, få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesfor-
løb efter en regional positivliste, jf. stk. 3.
Stk. 2. Varighedsbegrænsningen i § 34 finder ikke anven-
delse.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeriet udarbejder regionale po-
sitivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkeds-
råd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.«
40. I § 34 indsættes efter »6 uger«: »inden for de første 6
måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30
år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller
hvis personen er fyldt 30 år.«, og nr. 1-3 ophæves.
41. I § 37, stk. 2, nr. 2, ændres »har ret og pligt til efterføl-
gende tilbud efter § 89« til: »efter afslutningen af deres ret
og pligt tilbud, jf. § 85, har haft 6 måneders sammenlagt le-
dighed«.
42. I § 42 a, stk. 1, ændres »nr. 2, 3« til: » nr. 1-3«.
43. I § 42 a, stk. 2, indsættes efter »for sin ydelse«: », jf. dog
stk. 3«.
44. I § 42 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan til-
buddet alene gives som rådighedsafprøvende tilbud, jf. §
23.«
45. I § 42 b, stk. 1, og § 52 a, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 2 og
3,« til: »§ 2, nr. 1-3,«.
46. I § 44, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 2, nr. 1,«: »dog 8
uger for personer, der modtager dagpenge på dimittendvil-
kår, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., såfremt
personerne som minimum har gennemført en kort videregå-
ende uddannelse og ikke har været i ordinær beskæftigelse
efter endt uddannelse,«.
47. I § 48, stk. 4, ændres »det lokale beskæftigelsesråd« til:
»det regionale arbejdsmarkedsråd«.
48. I § 51, stk. 2, udgår »hos private arbejdsgivere«, og i nr.
1, ændres »stk. 3,« til: »stk. 4,«.
49. I § 51, stk. 2, nr. 2, ændres »og 10-13« til: », 10, 12 og
13«, og »stk. 3,« ændres til: »stk. 4.«
50. I § 51, stk. 2, nr. 3 og 4, ophæves.
51. I § 51 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For at blive ansat med løntilskud hos private ar-
bejdsgivere skal personer,
1) som er omfattet af § 2, nr. 5, i en sammenlagt periode
på mere end 6 måneder have modtaget arbejdsløsheds-
dagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 4,
2) som er omfattet af § 2, nr. 11, i en sammenhængende
periode på mere end 6 måneder have modtaget arbejds-
løshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sy-
gedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbs-
ydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig ud-
dannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efter kapitel
12 eller have været ledige selvforsørgende, jf. dog stk.
4, og
3) som er omfattet af § 2, nr. 14, i en sammenlagt periode
på mere end 6 måneder have modtaget ressourcefor-
løbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik,
arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog
stk. 4.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
52. I § 51, stk. 3, som bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 2«:
» og 3«.
53. § 53 affattes således:
»§ 53. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan et
tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejds-
givere gives i op til 4 måneder, og hos private arbejdsgivere
i op til 6 måneder.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 og
13, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gives i op til
6 måneder.
Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, 8, 11 og
14, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gives i op til
1 år.
Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6, kan
et tilbud om ansættelse med løntilskud gives ud over 1 år.«
54. I § 55, stk. 2, ændres »kan højst udgøre 96,21 kr. pr. ti-
me (1. juli 2002)« til: » udgør 121,47 kr. pr. time (2015-ni-
veau)«.
55. § 55, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdsti-
den i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3 og
4. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal
4
timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes ar-
bejdstiden for hele perioden.«
56. I § 61, stk. 2, 3. pkt., ændres »det regionale beskæftigel-
sesråd, jf. kapitel 6 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats,« til: »det regionale arbejds-
markedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,«
57. § 63, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Løntilskuddet pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr.
1. januar 2015):
1) 26,54 kr.
2) 46,48 kr.
3) 74,05 kr.
4) 107,55 kr. eller
5) 143,14 kr.«
58. I § 64, stk. 2,1. pkt., ændres »59,71 kr.« til: »74,05 kr.«,
og i 2. pkt., ændres »115,43 kr.« til: »107,55 kr.«
59. I § 64, stk. 3, 1. pkt., og stk. 7, ændres »115,43 kr.« til:
»143,14 kr.«
60. I § 64, stk. 5, 1. pkt., ændres »59,71 kr.« til: »74,05 kr.«,
og i 2. pkt., ændres »115,43 kr.« til: »143,14 kr.«
61. I § 64, stk. 6, 1. pkt., ændres »21,41 kr.« til: »26,54 kr.«,
og i 2. pkt., ændres »37,47 kr.« til: »46,48 kr.«
62. I § 68 a, stk. 3, 1. pkt., og § 70 g, stk. 2, 1. pkt., ændres
Ȥ 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive be-
skæftigelsesindsats« til: »§§ 9-12 i lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
63. I § 68 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 25 a, stk. 6, i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesind-
sats« til: »§ 10, stk. 2, i lov om organisering og understøttel-
se af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
64. I § 68 c, stk. 2, ændres »lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats § 15, stk. 3« til: »§ 6,
stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v.«
65. I § 68 d, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder for en person, der på første fraværs-
dag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis
personen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk.
1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpen-
ge.«
66. I § 68 d, stk. 2, ændres »ophør af sygedagpengene« til:
»overgang til et jobafklaringsforløb«.
67. I § 68 d, stk. 2, og § 70 a, stk. 1, 1. pkt., ændres » kapitel
3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæf-
tigelsesindsats.« til: »kapitel 2 i lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
68. I § 68 g, stk. 3, ændres »§ 15, stk. 4, i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§
6, stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v.«
69. I § 70 a, stk. 2, ændres »§§ 25 b og 25 c i lov om ansva-
ret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,« til:
»§§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.,«.
70. Overskriften før § 73 a affattes således:
»Kontaktforløb, jobrettet uddannelse, andre aktører, cv
m.v.«
71. § 73 b affattes således:
Ȥ 73 b. Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden
for de første 9 måneders sammenlagt ledighed i op til 6 uger
deltage i et jobrettet kursus eller et jobrettet uddannelsesfor-
løb, der fremgår af en positivliste, jf. § 26 a, stk. 8. Retten
gælder for:
1) Personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed overstiger en er-
hvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan side-
stilles med en erhvervsuddannelse, og
2) personer, der ikke har en videregående uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddan-
nelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har
en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan
sidestilles med en erhvervsuddannelse.
Stk. 2. Kursusprisen for videregående uddannelser efter
positivlisten må ikke overstige et prisloft på 151.234,50 kr.
eksklusive moms pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr.
fuldtidsuge (2015-niveau). Prisloftet reguleres en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 3. Under uddannelsen modtager personen den ydelse,
som pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 4. Når en person har været i fleksjob i sammenlagt 9
måneder inden for de seneste 18 måneder, har personen igen
ret til jobrettet uddannelse efter stk. 1.
Stk. 5. Ordningen administreres efter reglerne i lov om
betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
støtte til dækning af deltagerbetaling, til betaling af kost og
logi samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddan-
nelse.
Stk. 7. Under uddannelsen skal den ledige stå til rådighed
for fleksjob.«
72. I § 75 j indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. § 11, stk. 4, 2. pkt., finder ikke anvendelse for en
person, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Stk. 4. § 23 finder ikke anvendelse for en person, der
modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.«
5
73. I § 75 m, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 2«:
»og 3«.
74. I § 75 m indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. §§ 42 b og 52 a finder ikke anvendelse.«
75. I § 75 n, stk. 1, 2. pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 4«.
76. I § 75 o udgår »hos private arbejdsgivere«.
77. I § 84, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Tilbud efter § 33 a kan alene gives efter aftale med per-
sonen. Når personen har indgået aftale med jobcenteret om
tilbud efter § 33 a, har personen pligt til at påbegynde og
deltage i tilbuddet.«
78. § 87 affattes således:
»§ 87. Personer mellem 30 og 50 år, der er omfattet af §
2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret
og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. I tilfælde,
hvor en person skal deltage i et tilbud efter kapitel 12, er det
dog tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen og
påbegyndes senest 3 uger efter fristen.«
79. I § 88 ændres »60« til: »50«, og »6 måneders« ændres
til: »13 ugers«.
80. Overskriften før § 89 og § 89 ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»Tilbud der ikke kan træde i stedet for ret og pligt tilbud
§ 89. Et tilbud efter § 32 a om et læse-, skrive-, regne- el-
ler ordblindekursus eller et tilbud om en realkompetencevur-
dering, kan ikke træde i stedet for tilbud efter §§ 85, 87 og
88.
Stk. 2. Tilbud efter § 32 a om et læse-, skrive-, regne- el-
ler ordblindekursus kan udskyde tidspunktet for tilbud efter
§§ 85 og 88 til umiddelbart efter afslutning af tilbuddet efter
§ 32 a.«
81. I § 91 ændres »§ 85 og §§ 87-89« til: »§§ 85, 87 og 88«.
82. I § 98 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Der kan dog ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis den
uddannelse, den beskæftigede deltager i, er knyttet til en ud-
dannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i
henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om mariti-
me uddannelser, samt hvis der er tale om en uddannelse, der
efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag kan sidestilles med en erhvervsuddan-
nelse.«
83. I § 98 a, stk. 3, nr. 3, ændres »voksenuddannelsesstøtte
og« til: »voksenuddannelsesstøtte,«
84. I § 98 a, stk. 3, nr. 4, ændres »kapitel 12.« til: »kapitel
12 og«.
85. I § 98 a, stk. 3, indsættes som nr. 5:
»5) arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte til
de timer, den beskæftigede og vikaren deltager i jobro-
tation.«
86. I § 98 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler efter denne bestemmelse.«
87. I § 98 b, stk. 1, nr. 1-3, ændres »3 måneder« til: »6 må-
neder«.
88. I § 98 b, stk. 1, nr. 3, ændres »og være« til: »og ved an-
sættelsen have været«.
89. I § 98 b, stk. 2, ændres »12 måneder« til: »6 måneder«.
90. I § 98 b indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler efter denne bestemmelse, herunder om hvilke opgaver
vikaren i jobrotation kan varetage, og hvor i virksomheden
vikaren kan ansættes. Beskæftigelsesministeren kan endvi-
dere fastsætte regler om, at vikaren ikke kan ansættes i job-
rotation i den virksomhed, hvor personen senest har været
ansat.«
91. I § 98 c, stk. 1, udgår »inden for områder, hvor der på
tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft«,
og »og 4«.
92. § 98 c, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
93. § 98 e affattes således:
»§ 98 e. For at få tilskud skal uddannelsesaftalen indgås
med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt
25 år, og
1) er omfattet af § 2, nr. 1, og
a) har været ledig i en sammenlagt periode på mere
end 2 måneder, hvis personen ikke har en erhvervs-
uddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse,
der med hensyn til niveau og varighed kan sidestil-
les med eller overstiger en erhvervsuddannelse,
medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen
i de sidste 5 år, eller
b) har været ledig i en sammenlagt periode på mere
end 12 måneder, hvis personen har en uddannelse
som nævnt i litra a, eller
2) er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og
a) har været ledig i en sammenhængende periode på
mere end 2 måneder, hvis personen ikke har en er-
hvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddan-
nelse, der med hensyn til niveau og varighed kan
sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddan-
nelse, medmindre personen ikke har anvendt ud-
dannelsen i de sidste 5 år, eller
b) har været ledig i en sammenhængende periode på
mere end 12 måneder, hvis personen har en uddan-
nelse som nævnt i litra a, eller
6
3) er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og har været ledig i en
sammenhængende periode på mere end 2 måneder.
Stk. 2. For at få tilskud til beskæftigede og ledige, der ik-
ke er omfattet af stk. 1, skal uddannelsesaftalen indgås med
en person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25
år, og ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervs-
rettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan
sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, samt
at uddannelsesaftalen er indgået inden for områder, hvor der
på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejds-
kraft. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbej-
der to gange om året en liste over de uddannelser, hvor der
er behov for arbejdskraft.
Stk. 3. Ved opgørelse af kravet om forudgående sammen-
hængende ledighed efter stk. 1, nr. 2 og 3, medregnes perio-
der, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledig-
hedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, le-
dighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om ud-
dannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpen-
geret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter
kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende.
Stk. 4. Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i
praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven.
Der kan ligeledes ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver,
der til eleven har modtaget en økonomisk præmie eller bo-
nus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om betingelserne for tilskud til arbejdsgivere, samt
regler om mulighed for tilskud, såfremt den person, der ind-
gås uddannelsesaftale med, tidligere har været ansat i den
pågældende virksomhed, herunder hvis ansættelsen har væ-
ret med offentlig støtte efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.«
94. § 98 g, stk. 1, affattes således:
»Tilskuddet udgør 40 kr. pr. time i praktikperioden hos
arbejdsgivere for personer omfattet af § 98 e, stk. 1. For per-
soner omfattet af § 98 e, stk. 2, udgør tilskuddet 30 kr. pr.
time i praktiktiden.«
95. I § 98 g, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»For personer omfattet af § 98 e, stk. 1, kan tilskuddet i
praktikperioder dog gives i hele den aftalte uddannelsesperi-
ode.«
96. I § 102, stk. 4, ændres »det regionale beskæftigelsesråd,
jf. kapitel 6 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats« til: »det regionale arbejdsmarkeds-
råd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.«
97. I § 110, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »ydelser efter«:
»§§ 33 a og 33 b,« og i 2. pkt., ændres »12 og 13« til: »12,
13 og 18«.
98. I § 118, stk. 1, nr. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4
samt §§ 122 a og 122 b «.
99. I § 118 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en
kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, for per-
soner omfattet af § 2, nr. 1.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
100. Efter § 122 indsættes:
Ȥ 122 a. Inden for en pulje refunderer staten 80 pct. af en
kommunes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelse efter §
33 a. I perioden fra 1. juli 2015 til og med 30. juni 2017 re-
funderer staten dog 100 pct. af kommunens udgifter.
§ 122 b. Inden for en pulje refunderer staten 80 pct. af en
kommunes udgifter til tilbud om korte, erhvervsrettede ud-
dannelsesforløb efter § 33 b.««
101. I § 123, stk. 1, ændres »100 pct.« til: »60 pct.«.
102. § 127, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Timelønnen efter § 55, stk. 2, skal beregnes på
grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats,
jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
103. § 127, stk. 3, ophæves.
104. I § 128, stk. 3, indsættes efter »afgørelser om«: »rådig-
hedsafprøvende tilbud efter § 23 og om«.
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, som ændret ved
§ 5 i lov nr. 720 af 25. juni 2014 og § 6 i lov nr. 722 af 25.
juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 33, stk. 1 og 2, og § 35 ændres »Arbejdsskadestyrel-
sen« til: »Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.
2. I § 48, stk. 3, indsættes efter »jf. dog §«: »§ 48 a og«.
3. Efter § 48 indsættes:
Ȥ 48 a. Et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervs-
uddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct.
af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, dog højst et beløb sva-
rende til medlemmets hidtidige dagpengesats.«
4. I § 52 h indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. § 84, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse
på et medlem omfattet af § 52 g.
Stk. 3. § 63 a, stk. 2, finder ikke anvendelse på et medlem
omfattet af § 52 g.
Stk. 4. § 62, stk. 1, nr. 1, om registrering af jobsøgnings-
aktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens
digitale joblog finder ikke anvendelse på et medlem omfattet
af § 52 g.«
5. § 52 o, 4. og 5. pkt., ophæves.
6. § 52 p, stk. 3, affattes således:
7
»Stk. 3. Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
betaler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløshedskassen betaler
1/3, og private arbejdsgivere, der er registreret efter mervær-
diafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum
m.v., betaler 1/3, når kommunen bidrager til finansieringen
af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 70 pct. af ud-
giften til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o,
2. pkt.«
7. I § 55, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 48«: », 48 a«.
8. I § 55, stk. 2 og 3, nr. 2, § 62 a, stk. 2,3. pkt., og § 85 c,
stk. 5, nr. 2, ændres »selvvalgt« til: »jobrettet«.
9. I § 62, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »er aktivt arbejdssø-
gende,«: »herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i job-
log på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog,«.
10. I § 62, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »kan og vil deltage i
samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen,«: »herunder
selv booker samtaler med arbejdsløshedskassen,«.
11. I § 63 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Når et medlem selv har booket en samtale, sidestilles
medlemmets booking med en indkaldelse.«
12. I § 63 a indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem,
som udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan
tidligst udbetales, når medlemmet igen deltager i tilbuddet.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
13. I § 63 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk.
1 og 2«.
14. Efter kapitel 11 b indsættes:
»Kapitel 11 c
Særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft
§ 75 i. Et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsud-
dannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, har ret til at låne et beløb svarende til forskellen mel-
lem 80 pct. af højeste dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, og med-
lemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct. Lå-
nebeløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan
deles med 5, pr. uge.
§ 75 j. Et medlem, der ønsker at optage et lån efter § 75 i,
skal ansøge arbejdsløshedskassen om lånet. Lånet kan tid-
ligst udbetales fra ansøgningstidspunktet og forudsætter, at
medlemmet og arbejdsløshedskassen underskriver et lånedo-
kument, som angiver de nærmere betingelser for udbetaling
og tilbagebetaling af lånet.
Stk. 2. Arbejdsløshedskassen godkender medlemmets lå-
neansøgning og administrerer udbetalingen af lånet. Lånebe-
løbet udbetales ugevis sammen med dagpengene.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om rammerne for lånets størrelse og udbetaling af lånet.
§ 75 k. Under deltagelse i tilbuddet om erhvervsuddan-
nelsen forrentes lånet med 4 pct. årligt. Fra og med dagen
efter ophør i tilbuddet forrentes lånet med diskontoen plus 1
pct. Hvis den officielle diskonto er mindre end minus 1 pct.,
forrentes gælden med 0,0 pct. Renten tilskrives månedligt.
§ 75 l. Statens Administration administrerer tilbagebeta-
lingen af lånet efter ophør af tilbuddet om erhvervsuddan-
nelsen.
Stk. 2. Tilbagebetaling af lånet skal normalt begynde 1 år
efter udløb af det år, hvor tilbuddet er ophørt.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om tilbagebetaling af lånet, herunder hvornår tilbagebe-
talingen senest skal påbegyndes og afsluttes.
§ 75 m. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om be-
taling af gebyrer i forbindelse med opkrævning og tilbage-
betaling af lånet.
§ 75 n. Hvis medlemmet ikke overholder vilkårene for lå-
net, jf. § 75 j og regler fastsat i medfør af § 75 l, stk. 3, her-
under ikke betaler forfaldne ydelser, kan gælden efter på-
krav opsiges til skadesløs betaling.
Stk. 2. Krav efter stk. 1 administreres af restanceinddri-
velsesmyndigheden, der søger det inddrevet hos medlem-
met.
Stk. 3. Der skal betales rente af misligholdte lån. Renten
følger renten for misligholdte studielån, som fastsat i medfør
af § 36, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte.«
15. I § 79, stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »kapi-
tel 11 a og b,«: »§ 75 i,«.
16. I § 82 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »§ 32, stk. 1, nr.
1,«: »§ 33 a,«.
17. § 82 a, stk. 3, 3. pkt., og stk. 7, ophæves.
18. I § 84, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Hvis ansættelsesforholdet har haft en varighed på under
3 måneder, skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgø-
relse. I 2015-2016 betaler arbejdsgiveren dog dagpenge-
godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag og i 2017 betaler ar-
bejdsgiveren for 1. ledighedsdag ved ansættelsesforhold un-
der 3 måneder.«
19. I § 85 c, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »jf. dog stk. 5,«:
»eller«.
20. § 85 c, stk. 3, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
21. I § 91, stk. 9, 1. pkt., ændres »indkomstforhold« til:
»indkomst-, bopæls- og adresseforhold«.
22. I kapitel 16 indsættes efter § 99:
»§ 100. Afgørelser truffet af Statens Administration, jf.
kapitel 11 c, kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes
for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal ind-
8
bringes inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse
om afgørelsen.«
§ 3
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190
af 24. februar 2012, som bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 1380
af 23. december 2012, § 1 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, § 1 i
lov nr. 721 af 25. juni 2014, § 3 i lov nr. 720 af 25. juni
2014, § 1 i lov nr. 721 af 25. juni 2014 og senest ved lov nr.
723 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Pensionsstyrelsen« til: »Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering«.
2. I § 3, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »Udlændingeservice« til:
»Udlændingestyrelsen«.
3. I § 13 d, stk. 5, og § 13 e ændres »Pensionsstyrelsens« til:
»Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings«.
4. I § 23, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »aktivitetstillæg«:
»eller barselstillæg«.
5. I § 25, stk. 4, 3. pkt., ændres »og 8« til: », barselstillæg, jf.
stk. 8«.
6. I § 38, stk. 2, ændres »§ 11, stk. 4« til: »§ 11, stk. 5«.
7. I § 42, stk. 1, ændres »eller kontanthjælp« til: », kontant-
hjælp, kontanthjælp og aktivitetstillæg eller kontanthjælp og
barselstillæg«.
8. I § 47, stk. 1, 2. pkt., § 53, § 54, § 56, nr. 1 og 2, og § 57,
1. og 2. pkt., ændres »jobplanen« til: "Min Plan"«.
9. I § 50, § 51, stk. 1, og § 74 a, stk. 2, nr. 3, ændres »job-
plan« til: »"Min Plan"«.
10. I § 69 j, stk. 4, nr. 1 og 2, udgår »ved påbegyndelsen af
jobafklaringsforløbet«.
11. I § 69 j, stk. 8, indsættes som 2. pkt.:
»Overskud af selvstændig virksomhed medfører ikke fra-
drag i ressourceforløbsydelsen efter stk. 4.«
12. I § 69 j, stk. 9, ændres »13.442 kr. (2014-niveau)« til:
»13.648 kr. (2015-niveau)«.
13. I § 69 j, stk. 10, 1. pkt., ændres »15,50 kr. (2014-ni-
veau)« til: »15,73 kr. (2015-niveau)«.
14. I § 69 t, stk. 1, ændres »overgår fra sygedagpenge til« til:
»påbegynder«.
15. I § 69 t indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Refusion efter stk. 1-3 nedsættes med det beløb,
som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge.«
16. I § 69 u, 1. pkt., indsættes efter »beregning, «: »nedsæt-
telse af refusion,«.
17. I § 74 f, stk. 2, 2. pkt., ændres »ledighedsydelse.« til: »le-
dighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2.«, og 3. pkt. ophæves.
18. I § 75, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »jobsøgende,«: »her-
under registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på
Jobnet, jf. dog stk. 5,«
19. I § 75 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Jobcenteret kan fritage en person for at registrere
alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. stk. 1,
nr. 1, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er
meget vanskeligt for personen på grund af den pågældendes
nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcente-
ret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet
skal dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter.«
20. I § 76, stk. 1,1. pkt., indsættes efter »§ 75, stk. 1, nr. 1«:
», og stk. 5«.
21. I § 77 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse uden rimelig
grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, udebliver fra et tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som
kan forbedre mulighederne for at få arbejde, skal kommunen
foretage fradrag i ledighedsydelsen for det antal dage, hvor
personen er udeblevet helt eller delvist.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
22. I § 77 a, stk. 4, som bliver stk. 5, ændres »1-3« til:
»1-4«, og der indsættes efter 2. pkt.:
»Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter
stk. 2, kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Parts-
høring foretages i forbindelse med den samlede månedlige
opgørelse.«
23. I § 96 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »udbetalte«.
24. I § 96 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»I de tilfælde, hvor beløbet nedsættes som følge af ind-
tægter, formue eller sanktioner efter §§ 36-42, foretager
kommunen fradrag efter 1. pkt.«
25. § 100, stk. 3 og 6, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
26. I § 109, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »§ 68«: »og § 69 j,
stk. 2 og 4«.
27. I § 109, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »§ 68 a, stk. 3«: »,
og § 69 j, stk. 10«.
28. I § 109, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »§ 68«: »og § 69 o,
stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j«.
29. I § 109, stk. 2, indsættes efter »som fremgår af«: »§ 68 a,
stk. 2, § 69 j, stk. 9, og«.
9
§ 4
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af
27. juni 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 720 af 25. juni
2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 24 indsættes:
»§ 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville have haft
ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tids-
begrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklarings-
forløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, fra første fraværsdag efter udlø-
bet af arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt end
efter stk. 2:
1) for lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge
fra en arbejdsgiver, er der ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag,
2) for lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedag-
penge efter § 31, stk. 2, er der ret til et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den pe-
riode, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge,
3) for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløsheds-
kasse, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen
under de første 14 dages sygdom efter § 62, stk. 3, eller
§ 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., er der ret til et jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet
af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og
4) for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløsheds-
kasse, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller
midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14
dages sygdom, fordi medlemmet arbejder på nedsat tid
eller fordi medlemmet bliver syg på første ledigheds-
dag inden tilmelding som jobsøgende på Jobnet, er der
ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydel-
se fra første fraværsdag.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i
stk. 2 og 3, har ret til et jobafklaringsforløb med ressource-
forløbsydelse fra det tidligste tidspunkt.
Stk. 5. For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første
fraværsdag.«
2. I § 51, 1. pkt., ændres »jf. dog § 53 a« til: »jf. dog stk. 2
og § 53 a«.
3. I § 51 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sygedagpenge til et ledigt medlem af en aner-
kendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 33 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udgør samme beløb,
som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpen-
ge, hvis medlemmet ikke deltog i tilbuddet, jf. dog § 53 a.«
§ 5
I barselloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 872 af 28. juni
2013, som ændret ved § 12 i lov nr. 1610 af 26. december
2013, foretages følgende ændringer:
1. I lovens titel ændres »barselloven« til: »barselsloven«.
2. I § 36 ændres »efter denne lov« til: »efter denne lov, jf.
dog stk. 2«.
3. I § 36 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Barselsdagpenge til et ledigt medlem, der deltager
i tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i
arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i
tilbuddet.«
§ 6
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013,
som ændret ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, § 7 i lov
nr. 895 af 4. juli 2013, § 8 i lov nr. 1610 af 26. december
2013 og § 11 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I § 14, stk. 2, nr. 5, udgår »orlovsydelse til kontanthjælps-
modtagere«, og »selvvalgt uddannelse« ændres til »jobrettet
uddannelse, jobrotationsydelse,«.
2. I § 23 a, stk. 3, udgår »uddannelsesydelse,«.
§ 7
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. september
2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 59 b, stk. 5, udgår »og over afgørelser om ret til selv-
valgt uddannelse inden for erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau efter ka-
pitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
2. § 59 b, stk. 6, ophæves.
Stk. 7-11 bliver herefter stk. 6-10.
3. I § 59 c, stk. 1, ændres »§ 59 b, stk. 4-7« til: »§ 59 b, stk.
4-6«.
4. I § 59 d, stk. 2 og stk. 5, ændres »§ 59 b, stk. 4-9« til: »§
59 b, stk. 4-8«.
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 29. december 2014, jf.
dog stk. 2-5.
10
Stk. 2. § 1, nr. 2, 5, 12, 16, 19, 22, 23, 33, 36, 38, over-
skriften før § 33 b og § 33 b, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, § 1, nr.
41, 46-64, 67-71, 75, 76, 80-99, § 122 b, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
100, § 1, nr. 101-103, § 2, nr. 1, § 52 h, stk. 2, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 8, 18, 21, § 3, nr. 1-7,
10-13, 17, 23, 24, 26-29, § 5, nr. 1, § 6 og § 7, træder i kraft
den 1. januar 2015.
Stk. 3. § 1, nr. 65 og 66, § 3 nr. 14-16, og § 4 nr. 1, træder
i kraft den 5. januar 2015.
Stk. 4. § 1, nr. 1, 3, 4, 7-10, § 16 a, stk. 1-6 og § 16 b, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 11, § 1, nr. 13-15, 17, 18, 20, 21, 24-32, 34,
35, 37, overskriften før § 33 a og § 33 a, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
39, § 1, nr. 40, 42-45, 72-74, 77-79, § 122 a, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 100, § 1, nr. 104, § 2, nr. 2, 3, § 52 h, stk. 3, som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 7, 12-16, 22, § 3, nr. 8, 9,
21 og 22, § 4, nr. 2 og 3, og § 5, nr. 2 og 3, træder i kraft den
1. juli 2015.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 6, § 16 a, stk. 7 og 8, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 11, § 52 h, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 9-11 og § 3,
nr. 18-20.
§ 9
Stk. 1. § 1, nr. 23 og 71, finder anvendelse for alle uddan-
nelsesforløb, hvor der er truffet afgørelse om ret til et ud-
dannelsesforløb fra og med den 12. november 2014, hvis
uddannelsesforløbet skal påbegyndes den 1. januar 2015 el-
ler senere. Påbegyndes uddannelsesforløbet før den 1. januar
2015 finder de hidtil gældende regler anvendelse. For ud-
dannelsesforløb, hvor der er truffet afgørelse om ret til et
uddannelsesforløb før den 12. november 2014, finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. § 1, nr. 53, finder anvendelse for tilbud om ansæt-
telse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver for perso-
ner, der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, såfremt tilbuddet er bevilget fra 1. januar
2015. For tilbud om ansættelse med løntilskud hos en of-
fentlig arbejdsgiver, hvor tilbuddet er bevilget før den 1. ja-
nuar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løn-
tilskudsansættelsen ophører.
Stk. 3. § 1, nr. 53, finder anvendelse for tilbud om ansæt-
telse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver for personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 eller 13, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, såfremt tilbuddet er bevilget fra 1. ja-
nuar 2015. For tilbud om ansættelse med løntilskud hos en
privat arbejdsgiver, hvor tilbuddet er bevilget før den 1. ja-
nuar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løn-
tilskudsansættelsen ophører.
Stk. 4. § 1, nr. 48-50, 54, 55 og 58, finder anvendelse på
tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig ar-
bejdsgiver, såfremt tilbuddet er bevilget efter den 1. januar
2015. For tilbud om ansættelse med løntilskud hos en of-
fentlig arbejdsgiver, hvor tilbuddet er bevilget før den 1. ja-
nuar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løn-
tilskudsansættelsen ophører.
Stk. 5. § 1, nr. 78 og 79, finder anvendelse for personer,
som påbegynder en dagpengeperiode efter lov arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. den 1. juli 2015 eller senere. For perso-
ner, der er påbegyndt deres dagpengeperiode før den 1. juli
2015 finder de hidtidige regler anvendelse.
Stk. 6. § 1, nr. 82 og 85, finder ikke anvendelse for jobro-
tationsprojekter, der påbegyndes før 1. januar 2015. For job-
rotationsprojekter, der er påbegyndt før den 1. januar 2015,
finder de hidtidige regler anvendelse.
Stk. 7. § 1, nr. 87, finder anvendelse i de tilfælde, hvor det
den 1. januar 2015 eller senere er aftalt mellem jobcenteret,
en virksomhed og en person, at personen skal ansættes som
vikar i et konkret jobrotationsprojekt. I tilfælde, hvor det før
den 1. januar 2015 er aftalt, at personen skal ansættes som
vikar i et konkret jobrotationsprojekt, finder de hidtidige
regler anvendelse.
Stk. 8. § 1, nr. 89, finder anvendelse i de tilfælde, hvor det
den 1. januar 2015 eller senere mellem jobcenteret, en virk-
somhed og en ledig er aftalt, at personen skal ansættes som
vikar i et konkret jobrotationsprojekt. For personer, hvor det
før den 1. januar 2015 er aftalt, at personen skal ansættes
som vikar i et konkret jobrotationsprojekt i en længere peri-
ode end 6 måneder, finder de hidtidige regler anvendelse.
Stk. 9. § 1, nr. 91 og 93-95 finder anvendelse på tilskud til
arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, så-
fremt tilskuddet bevilges efter den 1. januar 2015. For til-
skud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med
voksne, og som er bevilget før den 1. januar 2015, finder de
hidtidige regler anvendelse.
Stk. 10. § 1, nr. 101, finder anvendelse fra den 1. januar
2015 for jobrotationsprojekter, hvortil der er bevilget jobro-
tationsydelse fra og med den 12. november 2014, og indtil
projektet ophører. For disse jobrotationsprojekter ydes 100
pct. refusion indtil den 1. januar 2015 og herefter 60 pct. re-
fusion. For jobrotationsprojekter, hvortil der er bevilget job-
rotationsydelse før lovforslagets fremsættelse, ydes 100 pct.
refusion, indtil det konkrete projekt ophører.
Stk. 11. § 2, nr. 12, samt § 3, nr. 21 og 22, finder anven-
delse på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som påbegyndes den 1. juli 2015 eller senere.
Stk. 12. § 3, nr. 11, finder anvendelse for selvstændigt er-
hvervsdrivende, som er påbegyndt et jobafklaringsforløb
den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 13. § 4, nr. 1, finder anvendelse for personer, der ved
første fraværsdag 1. juli 2014 eller senere ville have haft ret
til sygedagpenge, hvis de ikke var omfattet af tidsbegræns-
ningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Hvis kommu-
nen træffer afgørelse om, at en sygemeldt ikke har ret til sy-
gedagpenge fra første fraværsdag, og personen derfor kan
modtage ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsfor-
løb, jf. denne lovs § 1, nr. 63, og § 69 j i lov om aktiv social-
politik fra den 1. juli 2014 eller senere, vil en arbejdsgiver,
der har udbetalt løn i perioden, have ret til refusion efter
11
denne lovs § 3, nr. 14 og 15. Der ses bort fra arbejdsgive-
rens normale frist for anmodning om refusion for udbetalt
løn efter § 69, stk. 1-3 i lov om aktiv socialpolitik, som er
fastsat i § 2 i bekendtgørelse om arbejdsgiveres anmodning
om refusion og tilbagebetaling af refusion i forbindelse med
medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.
§ 10
Stk. 1. For en person omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som den 1. juli 2015 har haft
mindre end 6 måneders sammenlagt ledighed, skal der i pe-
rioden frem til det tidspunkt, hvor den sammenlagte ledig-
hed udgør 6 måneder, afholdes månedlige jobsamtaler efter
reglerne i § 16 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11.
Stk. 2. For en person omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som den 1. januar 2015 har
modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i
tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats i sammenlagt mindst 16 og højst 22 måneder, skal job-
centeret ved førstkommende jobsamtale tilbyde personen en
intensiveret indsats.
Stk. 3. En person, som inden den 1. januar 2015 havde ret
til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter de hidtidige regler, kan
benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse efter §§
26 a og 73 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 23 og 71, hvis betingelserne
herfor i øvrigt er opfyldt. Perioder med deltagelse i selvvalgt
uddannelse og perioder med deltagelse i jobrettet uddannel-
se kan tilsammen højst udgøre i alt 6 uger. Det er tilstrække-
ligt, at uddannelsesforløbet kan afsluttes inden for den peri-
ode, som uddannelsesforløbet skulle være afsluttet inden for
efter de hidtidige regler.
Stk. 4. Den regionale uddannelsespulje jf. § 33 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 39, administreres indtil 1. april 2015 efter en positivli-
ste for den regionale uddannelsespulje, som Beskæftigelses-
ministeriet har udmeldt med virkning fra 1. januar 2015.
12
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. En individuel og tidlig indsats
2.1.1. Et fælles og intensiveret kontaktforløb
2.1.1.1. Gældende regler
2.1.1.2. Den foreslåede ordning
2.1.2. Alle får ret og pligt til ét aktivt tilbud
2.1.2.1. Gældende regler
2.1.2.2. Den foreslåede ordning
2.1.3. Individuel indsats – ret til selvfundne virksomhedsrettede tilbud
2.1.3.1. Gældende regler
2.1.3.2. Den foreslåede ordning
2.1.4. Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering
2.1.4.1. Gældende regler
2.1.4.2. Den foreslåede ordning
2.2. Mulighed for et reelt uddannelsesløft
2.2.1. Ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede
2.2.1.1. 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere
2.2.1.1.1. Gældende regler
2.2.1.1.2. Den foreslåede ordning
2.2.1.2. 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige fleksjobvisiterede
2.2.1.2.1. Gældende regler
2.2.1.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.2. Regional uddannelsespulje
2.2.2.1. Gældende regler
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.3. Pulje til uddannelsesløft
2.2.3.1. Gældende regler
2.2.3.2. Den foreslåede ordning
2.2.4. Særlig dagpengesats og lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft
2.2.4.1. Særlig dagpengesats
2.2.4.1.1. Gældende regler
2.2.4.1.2. Den foreslåede ordning
2.2.4.2. Lånemulighed
2.2.4.2.1. Gældende regler
2.2.4.2.2. Den foreslåede ordning
2.2.5. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning
2.2.5.1. Gældende regler
2.2.5.2. Den foreslåede ordning
2.2.6. Styrkede muligheder for læse-, skrive og regnekurser
2.2.6.1. Gældende regler
2.2.6.2. Den foreslåede ordning
2.2.7. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer
2.2.7.1. Gældende regler
2.2.7.2. Den foreslåede ordning
2.3. Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed
2.3.1. Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog
2.3.1.1. Gældende regler
2.3.1.2. Den foreslåede ordning
2.3.2. Ledige skal selv booke samtaler
2.3.2.1. Gældende regler
2.3.2.2. Den foreslåede ordning
2.3.3. Jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud
13
2.3.3.1. Gældende regler
2.3.3.2. Den foreslåede ordning
2.3.4. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres
2.3.4.1. Gældende regler
2.3.4.2. Den foreslåede ordning
2.4. Virksomhedsservice og jobformidling
2.4.1. Gældende regler
2.4.2. Den foreslåede ordning
2.5. Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud og jobrotation
2.5.1. Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender
2.5.1.1. Gældende regler
2.5.1.2. Den foreslåede ordning
2.5.2. Målretning og afbureaukratisering af løntilskud
2.5.2.1. Målretning af løntilskud
2.5.2.1.1. Krav til forudgående ledighed ved afgivelse af tilbud om ansættelse i offentligt løntilskud
2.5.2.1.1.1. Gældende regler
2.5.2.1.1.2. Den foreslåede ordning
2.5.2.1.2. Varighed af privat og offentligt løntilskud
2.5.2.1.2.1. Gældende regler
2.5.2.1.2.2. Den foreslåede ordning
2.5.2.1.3. Reduktion af sats til det offentlige
2.5.2.1.3.1. Gældende regler
2.5.2.1.3.2. Den foreslåede ordning
2.5.2.2. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud
2.5.2.2.1. Løn- og timetalsberegning ved offentlig løntilskudsansættelse
2.5.2.2.1.1. Gældende regler
2.5.2.2.1.2. Den foreslåede ordning
2.5.3. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter
2.5.3.1. Afskaffelse af kombinerede elev- og lærlingeforløb med jobrotationsforløb
2.5.3.1.1. Gældende regler
2.5.3.1.2. Den foreslåede ordning
2.5.3.2. Målretning mod langtidsledige
2.5.3.2.1. Gældende regler
2.5.3.2.2. Den foreslåede ordning
2.5.3.3. Afkortet varighed af jobrotationstilskud
2.5.3.3.1. Gældende regler
2.5.3.3.2. Den foreslåede ordning
2.5.3.4. Reduceret statsrefusion til kommunerne
2.5.3.4.1. Gældende regler
2.5.3.4.2. Den foreslåede ordning
2.6. En særlig indsats for langtidsledige - Styrket indsats sidst i dagpengeperioden
2.6.1. Gældende regler
2.6.2. Den foreslåede ordning
2.7. Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders ansættelse
2.7.1. Gældende regler
2.7.2. Den foreslåede ordning
2.8. Strafrefusionen ophæves
2.8.1. Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge,
når tilbud ikke er givet til tiden
2.8.1.1. Gældende regler
2.8.1.2. Den foreslåede ordning
2.8.2. Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, når tilbud ikke er givet til tiden
2.8.2.1. Gældende regler
2.8.2.2. Den foreslåede ordning
2.8.3. Ophævelse af reglerne om kommunernes manglende ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, når til-
bud ikke er givet til tiden
14
2.8.3.1. Gældende regler
2.8.3.2. Den foreslåede ordning
2.9. Digital kommunikation m.v.
2.9.1. Digitalisering af voksenlærlingeordningen
2.9.1.1. Gældende regler
2.9.1.2. Den foreslåede ordning
2.9.2. Afklarings- og dialogværktøj
2.9.2.1. Gældende regler
2.9.2.2. Den foreslåede ordning
2.9.3. Hjemmel til pligt til digital tilmelding til jobrettet uddannelse
2.9.3.1. Gældende regler
2.9.3.2. Den foreslåede ordning
2.10. Afbureaukratisering, ”Min Plan”, puljer til f.eks. fokus på kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for
jobkonsulenter
2.10.1. Ledige skal fremover kun have en plan, og den skal gøres enklere
2.10.1.1. Gældende regler
2.10.1.2. Den foreslåede ordning
2.10. 2. Afbureaukratisering, puljer og kompetenceudvikling
2.10.2.1. Afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse
2.10.2.2. Puljer i reformen til f.eks. sikring af fokus på kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for jobkonsulen-
ter
2.11. Øvrige ændringer
2.11.1. Anerkendelse af arbejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter flyttes til Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
2.11.1.1. Gældende regler
2.11.1.2. Den foreslåede ordning
2.11.2. Øget registeradgang for arbejdsløshedskasserne
2.11.2.1. Gældende regler
2.11.2. 2. Den foreslåede ordning
2.11.3. Forholdet til reglerne for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
2.11.3.1. Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse – lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.11.3.1.1. Gældende regler
2.11.3.1.2. Den foreslåede ordning
2.11.3.2. Indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse – lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
2.11.3.2.1. Gældende regler
2.11.3.2.2. Den foreslåede ordning
2.11.4. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik
2.11.4.1. Præciseringer som følge af sygedagpengereformen vedr. ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
for selvstændigt erhvervsdrivende og satsregulering af ydelsen
2.11.4.1.1. Gældende regler
2.11.4.1.2. Den foreslåede ordning
2.11.4.2. Præciseringer som følge af kontanthjælpsreformen
2.11.4.2.1. Præcisering af reglerne om samlet ydelse til personer med dokumenteret bidragspligt
2.11.4.2.1.1. Gældende regler
2.11.4.2.1.2. Den foreslåede ordning
2.11.4.2.2. Præcisering af reglerne om fradrag for forskudsvis udbetalte bidrag i uddannelses- eller kontanthjælp
2.11.4.2.2.1. Gældende regler
2.11.4.2.2.2. Den foreslåede ordning
2.11.5. Sproglige ændringer i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven)
2.11.5.1. Gældende regler
2.11.5.2. Den foreslåede ordning
2.11.6. Ledige fleksjobvisiterede skal anvende joblog på Jobnet til registrering af jobsøgningsaktiviteter
2.11.6.1. Gældende regler
2.11.6.2. Forslagets indhold
2.11.7. Periodesanktion ved en ledighedsydelsesmodtagers udeblivelse fra tilbud
2.11.7.1. Gældende regler
2.11.7.2. Den foreslåede ordning
15
2.11.8. Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, som på første sygefraværsdag er om-
fattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge
2.11.8.1. Gældende regler
2.11.8.2. Den foreslåede ordning
2.12. Ændringer i andre ministeriers lovgivning
2.12.1. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne
2.12.2. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
2.13. Forholdet til frikommuneforsøgene
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. En individuel og tidlig indsats
3.1.1. Et fælles og intensiveret kontaktforløb
3.1.2. Alle får ret og pligt til ét aktivt tilbud
3.1.2.1. Afskaffelse af gentagen aktivering
3.1.2.2. Fremrykning af den aktive indsats
3.1.3. Individuel indsats – ret til selvfundne virksomhedsrettede tilbud
3.1.4. Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering
3.2. Mulighed for et reelt uddannelsesløft
3.2.1. Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede
3.2.2. Regional uddannelsespulje
3.2.3. Pulje til uddannelsesløft
3.2.3.1. Pulje til uddannelsesløft
3.2.3.2. Dimittenddagpenge
3.2.4. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning
3.2.5. Styrkede muligheder for læse-, skrive og regnekurser
3.2.6. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer
3.2.7. Samlede konsekvenser af sænket driftsrefusion
3.3. Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed
3.3.1. Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog
3.3.2. Ledige skal selv booke samtaler
3.3.3. Jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud
3.3.4. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres
3.4. Virksomhedsservice og jobformidling
3.5. Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud og jobrotation
3.5.1. Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender
3.5.2. Målretning og afbureaukratisering af løntilskud
3.5.2.1. Målretning af løntilskud
3.5.2.2. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud
3.5.2.3. Reduktion af løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere
3.5.3. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter
3.5.3.1. Jobrotation målrettes
3.5.3.2. Løft af rammebevilling til særlig jobrotationsordning
3.5.3.3. Reduktion af refusionssatsen af kommunernes udgifter til jobrotationsydelse
3.6. En særlig indsats for langtidsledige - Styrket indsats sidst i dagpengeperioden
3.7. Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders ansættelse
3.8. Strafrefusionen ophæves
3.8.1. Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge,
når tilbud ikke er givet til tiden
3.8.2. Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, når tilbud ikke er givet til tiden
3.8.3. Ophævelse af reglerne om kommunernes manglende ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, når til-
bud ikke er givet til tiden
3.9. Digital kommunikation m.v.
3.9.1. Digitalisering af voksenlærlingeordningen
3.9.2. Afklarings- og dialogværktøj
3.9.3. Hjemmel til pligt til digital tilmelding til jobrettet uddannelse
3.10. Afbureaukratisering, ”Min Plan”, puljer, f.eks. fokus på kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for
jobkonsulenter m.v.
16
3.10.1. Ledige skal fremover kun have en plan, og den skal gøres enklere
3.10.2. Afbureaukratisering, puljer og kompetenceudvikling
- Afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse
- Fokus på kvalitet i indsatsen for ledige i risiko for langtidsledighed
- Seniorpuljen
- Pulje til ledige med særlige udfordringer
- Kompetenceudvikling for jobkonsulenter
- Evaluering af uddannelsesinitiativer
3.11. Øvrige ændringer
3.11.1. Ledige fleksjobvisiterede skal anvende joblog og periodesanktion ved en ledighedsydelsesmodtagers ude-
blivelse fra tilbud
3.11.2. Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, som på første sygefraværsdag er om-
fattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge
3.12. Ændringer i andre ministeriers lovgivning
3.13. Forholdet til frikommuneforsøgene
3.14. Samlede økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Ven-
stre), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti indgik den 18. juni 2014 "Forlig om reform af beskæf-
tigelsesindsatsen".
Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen til enhver
tid skal understøtte, at Danmark har et velfungerende og
fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed
og høj beskæftigelse. For både den enkelte og for samfundet
er der store omkostninger forbundet med arbejdsløshed. Det
er derfor centralt, at tiden som ledig ikke bliver langvarig,
og at den bruges på at ruste den enkelte til varig beskæfti-
gelse.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at ressourcerne
skal bruges på en bedre og mere effektiv måde, så flere le-
dige kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal re-
formen sikre, at beskæftigelsessystemet har fokus på virk-
somhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling,
og at kommunerne og arbejdsløshedskasserne får flere fri-
hedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats
for ledige. Den nuværende organisatoriske struktur på be-
skæftigelsesområdet fastholdes uændret. Det vil sige, at job-
centrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive ind-
sats, og arbejdsløshedskasserne afholder fortsat den indle-
dende cv-samtale samt løbende rådighedsvurdering.
Som led i den samlede beskæftigelsesreform er der enig-
hed om at gennemføre den af regeringen foreslåede refusi-
onsomlægning, som skal understøtte en effektiv beskæfti-
gelsesindsats. Der vil på et senere tidspunkt blive fremsat et
selvstændigt lovforslag herom.
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige
udmøntning af forliget og skal ses i sammenhæng med det
samtidig fremsatte forslag til lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Lovforslaget udmønter de aftalte elementer i forliget om:
– En individuel og tidlig indsats
– Mulighed for et reelt uddannelsesløft
– Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed
– Virksomhedsservice og jobformidling for så vidt angår
et styrket fokus herpå i jobcentrene
– Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud
– En særlig indsats for langtidsledige
– Afbureaukratisering af arbejdsprocesser i kommunerne
for så vidt angår, at strafrefusion ophæves, den ledige
skal fremover kun have en plan, afbureaukratisering af
offentligt løntilskud
– En enkel og mere effektiv administration via digitalise-
ring
– Afskaffelse af G-dage
Herudover indeholder lovforslaget følgende elementer
uden for forliget:
– Konsekvensændringer som følge af en organisationsæn-
dring i Beskæftigelsesministeriet, hvor sager om ar-
bejdsløshedskassernes anerkendelse og vedtægter blev
flyttet fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering.
– Krav til arbejdsløshedskasserne om, at de skal skærpe
kontrollen med bopælskravet, så kun ledige, der reelt har
bopæl og opholder sig i Danmark, får udbetalt dagpenge.
– Forholdet til reglerne for modtagere af midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse.
– Hjemmel til pligt til digital tilmelding til 6 ugers jobret-
tet uddannelse.
17
– Sproglige ændringer i barselloven som følge af gælden-
de retskrivningsordbogs krav om et binde-s efter barsel i
sammensatte ord.
– Konsekvensrettelse om, at barselstillæg indgår i det be-
løb, der højest kan udbetales til en uddannelses- eller
kontanthjælpsmodtager.
– Præcisering af reglerne i lov om en aktiv socialpolitik
som følge af sygedagpengereformen vedr. ressourcefor-
løbsydelse under jobafklaringsforløb for selvstændigt er-
hvervsdrivende og satsregulering af ydelsen, præciserin-
ger som følge af kontanthjælpsreformen og præcisering
af reglerne om fradrag for forskudsvis udbetalt bidrag i
uddannelses- eller kontanthjælp.
– Fleksjobvisiterede skal anvende joblog på Jobnet og på-
lægges periodesanktion ved udeblivelse fra tilbud.
– Ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
for personer, som på første sygefraværsdag er omfattet
af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedag-
penge.
2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
2.1. En individuel og tidlig indsats
2.1.1. Et fælles og intensiveret kontaktforløb
2.1.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats skal dagpengemodtagere, som er tilmeldt som arbejds-
søgende, give fyldestgørende oplysninger om tidligere be-
skæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af
betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde. Op-
lysningerne skal indlægges i et cv på Beskæftigelsesministe-
riets database (Jobnet) hurtigst muligt og senest 3 uger efter
tilmeldingen som arbejdssøgende. Oplysningerne skal lø-
bende ajourføres. Jobcentre og arbejdsløshedskasser yder
den nødvendige bistand i den forbindelse.
Arbejdsløshedskassen skal senest 3 uger efter, at dagpen-
gemodtageren er tilmeldt som arbejdssøgende, holde en cv-
samtale med dagpengemodtageren, hvor det sikres, at de op-
lysninger, som dagpengemodtageren indlægger i Jobnet, er
fyldestgørende. Hvis der senest 3 måneder før tilmeldingen
har været afholdt en samtale om dagpengemodtagerens cv
med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal samtalen
dog ikke afholdes.
Efter gældende regler skal jobcenteret holde første job-
samtale med en dagpengemodtager, der er fyldt 30 år, senest
når personen i 3 måneder har modtaget offentlige forsørgel-
sesydelser efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcente-
ret. For en dagpengemodtager under 30 år, skal første sam-
tale dog holdes senest efter 1 måned.
Efter gældende regler skal de individuelle jobsamtaler for
en dagpengemodtager herefter afholdes, senest hver gang
personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel
10-12 (tilbud om vejledning og opkvalificering, virksom-
hedspraktik eller løntilskud). Jobsamtalerne skal have fokus
på konkrete job og jobsøgning, og samtalerne afholdes som
udgangspunkt ved personligt fremmøde. Under samtalen til-
rettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelses-
indsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede af-
taler. Efter de gældende regler deltager arbejdsløshedskas-
serne ikke i jobsamtalerne i jobcenteret.
Efter gældende regler opgøres perioderne for, hvornår der
skal holdes jobsamtaler i jobcenteret, på baggrund af perio-
den med offentlige forsørgelsesydelser. Dette omfatter le-
dighed i form af perioder med dagpenge, feriedagpenge, sy-
gedagpenge, kontanthjælp, bortset fra kontanthjælp under
integrationsprogrammet. Det omfatter også perioder under
ansættelse med løntilskud.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. samt bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede
mv. og bekendtgørelse om rådighed, skal arbejdsløshedskas-
serne holde cv-samtalen senest 3 uger efter, at dagpenge-
modtageren har tilmeldt sig som arbejdssøgende, jf. ovenfor.
Arbejdsløshedskassen skal inden 4 uger efter dagpenge-
modtagerens tilmelding som arbejdssøgende holde en vej-
ledningssamtale med personen. Til samtalen skal arbejdsløs-
hedskassen vejlede personen om rettigheder og pligter, her-
under om rådighedsforpligtelsen og konsekvenserne for ret-
ten til dagpenge, hvis personen ikke står til rådighed. Under
samtalen afklares personens kompetencer og kvalifikationer
samt ønsker til job, og der udfærdiges en skriftlig ”plan for
jobsøgning”, hvor arbejdsløshedskassen efter drøftelse med
dagpengemodtageren bl.a. fastlægger hvilke fagområder og
geografisk område, personen skal søge arbejde inden for.
Planen skal sikre, at personen forstår, hvilke krav der stilles
til den aktive jobsøgning. Planen udleveres til personen. Ef-
ter gældende regler kan cv- og vejledningssamtalen holdes
sammen.
Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen senest
hver gang, dagpengemodtageren har haft 3 måneders sam-
menlagt ledighed, vurdere personens rådighed ved en per-
sonlig samtale i arbejdsløshedskassen. De 3 måneders sam-
menlagt ledighed opgøres efter reglerne i bekendtgørelsen
om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperio-
de.
Arbejdsløshedskassen skal endvidere undersøge og vurde-
re en dagpengemodtagers rådighed, hvis der opstår tvivl om
rådigheden for arbejdsmarkedet, f.eks. når jobcenteret sen-
der en begrundet anmodning om tvivl om rådigheden.
Efter gældende regler fastsat i eller med hjemmel i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. er det jobcentrene og arbejdsløshedskasserne,
der indkalder dagpengemodtagere til deres respektive samta-
ler. Mens en dagpengemodtager deltager i tilbud efter kapi-
tel 10-12, kan jobcenteret eller arbejdsløshedskassen vælge i
stedet at holde samtalerne med personen telefonisk, digitalt
eller på anden måde. Hvis en dagpengemodtager er omfattet
af en mindre intensiv indsats efter gældende § 21 f i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, f.eks. fordi personen skal be-
gynde ordinært fuldtidsjob inden for 6 uger, skal personen
ikke møde personligt op til samtaler i jobcenteret eller ar-
18
bejdsløshedskassen. Kontakten kan i stedet holdes på anden
vis, telefonisk, digitalt eller ved brev.
2.1.1.2. Den foreslåede ordning
Det følger af forliget om reform af beskæftigelsesindsat-
sen, at dagpengemodtageres kontakt med beskæftigelsessy-
stemet fremover skal være koordineret og sammenhængen-
de, og der skal gøres bedre brug af både jobcentrenes og ar-
bejdsløshedskassernes kompetencer.
Der etableres et nyt fælles og intensiveret kontaktforløb i
de første 6 måneder af ledighedsforløbet, hvor kontaktforlø-
bet starter med cv-samtalen i arbejdsløshedskassen med 6
efterfølgende jobsamtaler i jobcenteret, hvoraf 2 holdes fæl-
les med arbejdsløshedskassen. Arbejdsløshedskassen holder
endvidere 2 rådighedssamtaler i perioden.
Efter de første 6 måneder holdes der jobsamtaler i jobcen-
teret senest hver 3. måned og rådighedssamtaler i arbejds-
løshedskassen efter behov. Der holdes endvidere en jobsam-
tale senest efter 16 måneders ledighed, som holdes fælles
med arbejdsløshedskassen, og hvor dagpengemodtageren til-
bydes en intensiveret indsats.
Samarbejdet om det intensiverede kontaktforløb under-
støttes bl.a. ved, at begge parter (dvs. jobcenteret og arbejds-
løshedskassen) medvirker til at udarbejde dagpengemodta-
gerens personlige plan, ”Min Plan”, og ved, at der afholdes
fælles samtaler.
Det foreslås videreført, at jobsamtalerne som hidtil skal
have fokus på konkrete job og jobsøgning, og at jobsamta-
lerne som udgangspunkt afholdes ved personligt fremmøde.
Under samtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet
i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op
på indgåede aftaler.
CV-samtalen i arbejdsløshedskassen
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen fremover skal holde
cv-samtalen senest 2 uger efter dagpengemodtagerens til-
melding som arbejdssøgende, hvor cv’et skal godkendes.
Det foreslås videre, at arbejdsløshedskassen under samtalen
skal introducere og påbegynde en personlig plan, ”Min
Plan”, for dagpengemodtageren med bl.a. en beskrivelse af
personens situation, herunder f.eks. ledighedshistorik, alder,
tidligere beskæftigelse og uformelle kompetencer. Til sam-
talen skal arbejdsløshedskassen ligesom i dag fastsætte kra-
vene til dagpengemodtagerens jobsøgning, som efter gæl-
dende regler fremgår af plan for jobsøgning, og som vil vi-
ses via ”Min Plan”. Der henvises til forslag om, at ledige
fremover kun skal have en plan - "Min Plan" – og den skal
gøres enklere, jf. pkt. 2.10.1. og bemærkninger til lovforsla-
gets § 1, nr. 1, 18, 24 og 25.
Det foreslås, at der med hjemmel i gældende § 62, stk. 6,
og § 65, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om en a-kasses
pligt til at vejlede m.v. og bekendtgørelse om rådighed om
afholdelse af cv-samtalen, herunder udfyldelsen af ”Min
Plan”.
Det foreslås videre, at cv-samtalen, som skal holdes senest
2 uger efter, at personen har tilmeldt sig som arbejdssøgen-
de, erstatter de gældende cv- og vejledningssamtaler. Ar-
bejdsløshedskassen skal dermed til cv-samtalen bl.a. sikre
sig, at personens kompetencer afklares, at kravene til perso-
nens jobsøgning fastlægges, og at personen er vejledt om rå-
dighedsforpligtelsen. Forslaget ændrer således ikke ved de
gældende regler om, at arbejdsløshedskassen har pligt til at
vejlede dagpengemodtageren om rådighedsforpligtelsen og
om konsekvenserne for retten til dagpenge, hvis personen
ikke står til rådighed.
Det foreslås endvidere, at der fastsættes regler om, at ar-
bejdsløshedskassen til cv-samtalen skal vejlede dagpenge-
modtageren om, at pågældende kan anmode om, at arbejds-
løshedskassen deltager i den første jobsamtale i jobcenteret,
og at arbejdsløshedskassen i så fald skal deltage i samtalen.
Dagpengemodtageren skal desuden vejledes om, at an-
modningen kan ske til enten arbejdsløshedskassen eller job-
centeret.
Jobsamtaler i jobcenteret
Det foreslås, at jobcenteret som udgangspunkt skal holde
månedlige jobsamtaler med dagpengemodtageren i de første
6 måneders ledighed, og at den første jobsamtale skal afhol-
des tidligst, når cv-samtalen er afholdt og senest efter 6
ugers ledighed.
Det foreslås videre, at arbejdsløshedskassen deltager i den
første jobsamtale, hvis arbejdsløshedskassen ud fra en hel-
hedsorienteret vurdering af personens ledighedssituation fin-
der, at personen har behov for det, eller hvis jobcenteret el-
ler personen anmoder herom. Arbejdsløshedskassens vurde-
ring understøttes af det afklaringsværktøj, som beskæftigel-
sesministeriet vil stille til rådighed. Vurderingen kan dog ik-
ke baseres alene på afklaringsværktøjet, men skal bero på en
samlet faglig vurdering. Værktøjet forventes klart til at un-
derstøtte den helhedsorienterede vurdering fra juli 2016.
Arbejdsløshedskassen deltager dog ikke i jobsamtalen,
hvis dagpengemodtageren ikke ønsker det.
Under den første jobsamtale færdiggøres og fastlægges
dagpengemodtageres personlige plan, ”Min Plan”, som er
påbegyndt under cv-samtalen. Samtalen bygger dermed vi-
dere på cv-samtalen, herunder de afgivne og indsamlede op-
lysninger m.v.
Det fælles og intensiverede kontaktforløb træder i kraft
den 1. juli 2015. For at sikre en gradvis indfasning af ar-
bejdsløshedskassernes deltagelse i jobsamtaler, foreslås det
dog, at arbejdsløshedskasserne i perioden fra og med den 1.
juli 2015 til den 1. juli 2016 ikke skal deltage i den første
jobsamtale. Der henvises i øvrigt til bemærkninger til forsla-
get til § 1, nr. 11.
Derudover deltager arbejdsløshedskassen i en jobsamtale,
som afholdes tidligst, når person har været ledig i 4 måneder
og senest i 6 måneder, medmindre dagpengemodtageren ik-
ke ønsker at arbejdsløshedskassen deltager. Samtalen vil så-
ledes blive afholdt i den 5. eller 6. ledighedsmåned.
19
Det foreslås videre, at jobcenteret efter de første 6 måne-
ders sammenlagt ledighed som udgangspunkt skal holde
jobsamtaler med dagpengemodtageren hver tredje måned.
For at sikre fleksibilitet i kontaktforløbet foreslås det, at
jobsamtaler kan afholdes tidligere eller op til 2 uger senere
end det fastsatte tidspunkt, bortset fra første jobsamtale. Det
er jobcenteret, der på baggrund af en vurdering af den enkel-
te dagpengemodtagers behov fastsætter, hvis samtalerne
f.eks. skal holdes hyppigere end hver måned i de første 6
måneder. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt, hvis
jobcenteret vurderer, at personen har behov for et mere in-
tensivt forløb i starten af ledighedsperioden. Der skal dog
afholdes mindst 6 samtaler i de første 6 måneder og efterføl-
gende mindst 4 samtaler, hver gang personen har været ledig
i 12 måneder.
Ud over disse jobsamtaler foreslås det, at der holdes en
supplerende samtale senest efter 16 måneders ledighed, hvor
jobcenteret skal tilbyde personen en intensiveret indsats.
Samtalen skal således holdes, så den har en vis tidmæssige
sammenhæng med den intensiverede indsats, som dagpen-
gemodtageren skal have i perioden 16-22 måneders ledig-
hed. For personer, der deltager i tilbud om en erhvervsud-
dannelse via puljen til uddannelsesløft efter forslaget til § 33
a, skal der endvidere under samtalen være fokus på mulighe-
derne for job efter endt uddannelse. Arbejdsløshedskassen
deltager i denne samtale, medmindre dagpengemodtageren
ikke ønsker det.
For beskrivelsen af den intensiverede indsats henvises til
bemærkninger i pkt. 2.6. og forslaget til § 1, nr. 11.
En dagpengemodtager vil i overensstemmelse med almin-
delige forvaltningsretlige principper – ligesom hidtil – som
udgangspunkt kunne tage en bisidder med til alle samtaler i
jobcenteret, f.eks. en repræsentant fra arbejdsløshedskassen.
Det foreslås, at samtalerne – ligesom i dag – kan holdes
telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen delta-
ger i tilbud efter kapitel 10-12. Samtalen efter 16 måneders
ledighed skal dog holdes ved personligt fremmøde, selvom
personen deltager i tilbud efter kaptitel 10-12. Baggrunden
er, at personen sidst i dagpengeperioden skal tilbydes både
en tæt kontakt og en intensiveret indsats.
Det foreslås, at en samtale, hvor jobcenteret forud for den
første jobsamtale vejleder dagpengemodtageren om 6 ugers
jobrettet uddannelse efter forslaget til § 1, nr. 23 (§ 26 a, stk.
3, 2. pkt.), kan træde i stedet for en jobsamtale i kontaktfor-
løbet, hvor dagpengemodtageren og jobcenteret deltager.
Samtalen kan ikke træde i stedet for en jobsamtale, hvor ar-
bejdsløshedskassen også deltager.
Det foreslås, at opgørelsen af, hvornår jobsamtalerne skal
holdes, fremover sker på baggrund af personens sammenlag-
te ledighed. Dermed vil opgørelsen af tidsperioder i forbin-
delse med samtaler fremover følge de gældende regler, som
er fastsat for opgørelse af tidsperioder med sammenlagt le-
dighed i øvrigt efter loven. Disse regler er med hjemmel i
gældende lovs § 4 fastsat i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. I opgørelsen af sammenlagt ledighed
medregnes uger, hvor personen helt eller delvist har modta-
get dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. el-
ler har været i tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det foreslås også, at dagpengemodtagere fremover selv
skal booke jobsamtaler på ”Min side” på Jobnet. Det gælder
dog ikke samtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage.
Her indkalder jobcenteret til samtalerne.
For beskrivelsen af forslaget om selvbooking henvises til
pkt. 2.3.2. og forslaget til § 1, nr. 11.
Det foreslås endelig, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om arbejdsløshedskassens deltagelse i
jobsamtalerne under kontaktforløbet. Det foreslås, at der
med hjemmel i bestemmelsen bl.a. fastsættes nærmere reg-
ler om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt
fremmøde i de jobsamtaler, som den efter forslaget til § 16 b
skal deltage i.
I det omfang arbejdsløshedskassen ikke skal deltage ved
personligt fremmøde i en samtale, vil den kunne deltage di-
gitalt.
Med hjemmel i bestemmelsen foreslås det videre, at der
kan fastsættes nærmere regler om kriterier, der kan indgå i
arbejdsløshedskassens helhedsorienterede vurdering af dag-
pengemodtagerens ledighedssituation samt regler om, hvor-
dan den praktiske gennemførelse af de fælles samtaler kan
ske, herunder f.eks. om jobcentrenes planlægning af place-
ringen af de fælles samtaler.
Det foreslås desuden, at der kan fastsættes regler om fri-
ster for dagpengemodtagerens meddelelse til jobcenteret el-
ler arbejdsløshedskassen om, hvorvidt dagpengemodtageren
ønsker eller ikke ønsker arbejdsløshedskassens deltagelse i
den første jobsamtale og om, hvis dagpengemodtageren ikke
ønsker arbejdsløshedskassens deltagelse i de øvrige fælles
jobsamtaler, således at jobcenteret forud for indkaldelsen til
en fælles jobsamtale har kendskab til, om arbejdsløsheds-
kassen skal indkaldes.
Rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen – udover cv-samta-
len, jf. ovenfor – ligesom i dag skal holde to rådighedssam-
taler med dagpengemodtageren inden for de første 6 måne-
ders sammenlagt ledighed. Efter de første 6 måneders sam-
menlagt ledighed foreslås det, at arbejdsløshedskassen skal
holde rådighedssamtaler efter behov.
Det foreslås, at der med hjemmel i gældende § 62, stk. 6,
og § 65, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan
fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om en a-kasses
pligt til at vejlede mv. og bekendtgørelse om rådighed om
rådighedssamtalerne.
Det foreslås videre, at der fastsættes regler om, at den før-
ste rådighedssamtale skal holdes inden for 3 måneders sam-
menlagt ledighed, og at den anden rådighedssamtale skal
holdes tidligst, når personen har været ledig i sammenlagt 3
måneder og senest i sammenlagt 6 måneder. Efter de første
6 måneders sammenlagt ledighed fra personens tilmelding
som arbejdssøgende foreslås det, at arbejdsløshedskassen
skal afholde rådighedssamtaler efter behov. Arbejdsløsheds-
kassen skal fortsat undersøge og vurdere dagpengemodtage-
20
rens rådighed ved ledighedens indtræden og løbende samt
indkalde til rådighedssamtaler i de tilfælde, hvor de finder
det nødvendigt, herunder hvis der opstår tvivl om rådighe-
den.
Det foreslås videreført, at rådighedssamtalerne skal holdes
ved personligt fremmøde, men at samtalerne kan holdes på
anden måde, mens en dagpengemodtager deltager i tilbud
efter kapitel 10-12.
Endelig foreslås det, at der fastsættes nærmere regler om
dagpengemodtageres selvbooking af rådighedssamtaler og
om afmelding som arbejdssøgende, hvis dagpengemodtage-
re ikke booker rådighedssamtaler til afholdelse inden for den
frist, som er aftalt, samt om fritagelse af personer fra pligten
til selv at skulle booke samtaler. Reglerne vil blive fastsat i
overensstemmelse med de regler, som fastsættes i forhold til
selvbooking af jobsamtaler i jobcenteret.
Forslaget om et fælles og intensiveret kontaktforløb æn-
drer ikke på, at en dagpengemodtager, som er omfattet af en
mindre intensiv indsats, ikke skal møde personligt op til
samtaler i jobcenteret eller arbejdsløshedskassen. Kontakten
holdes i stedet på anden vis, telefonisk, digitalt eller ved
brev.
2.1.2. Alle får ret og pligt til ét aktivt tilbud
2.1.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler har dagpengemodtagere under 30 år
senest efter sammenlagt 13 ugers ledighed ret og pligt til at
påbegynde tilbud om vejledning og opkvalificering, virk-
somhedspraktik og ansættelse med løntilskud, og herefter
har de ret og pligt til tilbud, hver gang de har haft 6 måne-
ders sammenlagt ledighed.
Efter gældende regler har dagpengemodtagere mellem 30
og 60 år ret og pligt til tilbud senest efter sammenlagt 9 må-
neders ledighed, og herefter har de ret og pligt til tilbud, se-
nest hver gang de har haft 6 måneders sammenlagt ledighed.
Dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år, har ret og pligt til
tilbud senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed, og her-
efter har de ret og pligt til tilbud, senest hver gang de har
haft 6 måneders sammenlagt ledighed.
Efter afslutning af det første ret og pligt tilbud har dagpen-
gemodtagere efter 6 måneders sammenlagt ledighed tillige
ret til tilbud i resten af ledighedsperioden, hvis de anmoder
om det.
Efter gældende regler kan der til dagpengemodtagere ale-
ne gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt
6 uger inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed,
hvis personen er under 30 år og har en erhvervskompetence-
givende uddannelse. Er personen mellem 30 og 60 år, gæl-
der varighedsbegrænsningen på 6 uger inden for de første 9
måneders sammenlagt ledighed, og er personen fyldt 60 år
gælder varighedsbegrænsningen inden for de første 6 måne-
ders sammenlagt ledighed.
2.1.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at dagpengemodtagere - uanset alder - får ret
og pligt til ét aktivt tilbud. Dermed foreslås det, at dagpen-
gemodtagere ikke længere skal have gentagen aktivering
hver sjette måned.
Det foreslås, at dagpengemodtagere mellem 30 og 50 år,
skal have et ret og pligt tilbud senest efter 6 måneders sam-
menlagt ledighed. For dagpengemodtagere, der får et tilbud
om ansættelse med løntilskud, er det dog tilstrækkeligt at til-
buddet er afgivet inden for 6 måneders fristen, og påbegyndt
senest 3 uger efter fristen. Dermed sikres det, at jobcentrene
har mulighed for at give tilbud om ansættelse med løntil-
skud som ret og pligt tilbud for denne gruppe, idet der efter
gældende regler stilles krav om 6 måneders forudgående le-
dighed for tilbud om ansættelse med løntilskud hos private
arbejdsgivere, og efter lovforslagets § 1, nr. 48, fremover
stilles samme krav om forudgående ledighed for ansættelse
med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.
Dagpengemodtagere, der er fyldt 50 år, skal senest efter 3
måneders sammenlagt ledighed, dvs. 13 ugers sammenlagt
ledighed, have et ret og pligt tilbud, hvilket er en fremryk-
ning i forhold til gældende regler.
Dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 30 år vil - som i dag
- have ret og pligt til tilbud efter 13 ugers sammenlagt ledig-
hed.
Et ret og pligt tilbud skal som efter de gældende regler
være på minimum to sammenhængende uger.
Jobcenteret kan anvende tilbud i den eksisterende red-
skabsvifte for ret og pligt tilbud. Jobcenteret kan derudover
iværksætte yderligere tilbud og supplerende aktiviteter efter
behov, som dagpengemodtageren har pligt til at deltage i.
Forslaget ændrer ikke ved, at jobcentrene fortsat kan give
et ret og pligt tilbud på et tidligere tidspunkt, hvis de vurde-
rer, at det er relevant for dagpengemodtageren.
Afskaffelsen af gentagen aktivering vil reducere proce-
skravene til jobcentrenes indsats og giver større frihedsgrad
i den kommunale indsats.
Det foreslås endvidere som en konsekvens af det fremryk-
kede tidspunkt for ret og pligt til tilbud, at perioden med va-
righedsbegrænsningen på 6 uger for tilbud om vejleding og
opkvalificering for dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år
ændres fra inden for de første 9 måneder til inden for de før-
ste 6 måneders sammenlagt ledighed.
Alle dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, vil således ha-
ve en periode på 6 måneders sammenlagt ledighed, inden de
kan få tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6
uger.
For dagpengemodtagere, der er 30-49 år, vil der således
være sammenfald mellem perioden, hvor de senest skal på-
begynde ret- og pligttilbud og tidspunktet for ophør af varig-
hedsbegrænsningen på 6 ugers vejledning og opkvalifice-
ring.
21
2.1.3. Individuel indsats – ret til selvfundne
virksomhedsrettede tilbud
2.1.3.1. Gældende regler
Efter de gældende regler har dagpengemodtagere ikke
krav på en bestemt type tilbud eller et tilbud på en bestemt
arbejdsplads. Tilbud skal så vidt muligt gives ud fra den en-
keltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen
kommer i job. I sidste ende er det jobcenteret, der afgør, om
personen kan få et bestemt tilbud.
Selv om en dagpengemodtager selv finder en virksomhed,
som er interesseret i at få personen i tilbud om virksomheds-
praktik eller ansættelse med løntilskud, og som kan opfylde
de formelle betingelser herfor, indebærer det ikke, at perso-
nen automatisk får ret til tilbuddet. Det skal vurderes af job-
centeret, om det er den rette indsats, og jobcenteret kan i ste-
det vælge at give personen en anden indsats.
Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere ret til
tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud samt jobrota-
tion, hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er
opfyldt.
2.1.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at dagpengemodtagere - ligesom kontant-
hjælpsmodtagere i dag - får ret til tilbud om virksomheds-
praktik og løntilskud på en privat eller offentlig virksomhed,
hvis de selv finder pladsen, og betingelserne i øvrigt er op-
fyldt. Virksomheden og dagpengemodtageren aftaler selv
varigheden af tilbuddet, der dog ikke kan overskride regle-
rne om varighed af tilbud om virksomhedspraktik eller til-
bud om ansættelse med løntilskud.
Jobcenteret skal efter forslaget ikke foretage en vurdering
af dagpengemodtagerens ønsker og forudsætninger samt ar-
bejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst
muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvfor-
sørgelse.
Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret give tilbud-
det og kan ikke give dagpengemodtageren et andet tilbud.
Dagpengemodtageren vil dog fortsat kunne henvises til et
ordinært job uden løntilskud.
De formelle betingelser, der skal være opfyldt for virk-
somhedspraktik og ansættelse med løntilskud, er bl.a., at til-
buddet ikke kan finde sted i den virksomhed, hvor personen
senest har været ansat, at rimelighedskravet (og for løntil-
skudsjob også merbeskæftigelseskravet) er opfyldt, og at der
foreligger skriftlige tilkendegivelser om dette fra arbejdsgi-
veren og en medarbejderrepræsentant.
2.1.4. Ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og
opkvalificering
2.1.4.1. Gældende regler
Den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til
tilbud om vejledning og opkvalificering, som består af ordi-
nær uddannelse samt øvrig vejledning og opkvalificering er
efter gældende regler på 50 pct. inden for et samlet rådig-
hedsbeløb for udgifter, der vedrører dagpenge-, kontant-
hjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Jobsøgningsforløb og andre former for vejledning udgør i
dag en stor del af de aktive tilbud, der gives ledige inden for
tilbuddet øvrig vejledning og opkvalificering. Det tyder på,
at der i dag anvendes relativt mange ressourcer på gentagne
og ensartede tilbud inden for tilbuddet øvrig vejledning og
opkvalificering, som ledige oplever gives uden hensyn til
den enkeltes behov og muligheder, og som ikke altid styrker
deres kompetencer.
2.1.4.2. Den foreslåede ordning
For at tilskynde kommunerne til i højere grad at anvende
et tilbud, når beskæftigelseseffekterne er positive og for at
reducere omfanget af ’meningsløs aktivering’, foreslås det,
at den statslige driftsrefusion på kommunernes udgifter til
øvrig vejledning og opkvalificering sænkes fra nuværende
50 pct. til 0 pct. for udgifter, der vedrører dagpengemodta-
gere. Driftsrefusionen for ordinær uddannelse forbliver på
50 pct. inden for et samlet rådighedsbeløb for dagpenge-,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Det vil indebære, at statens direkte refusion til den enkelte
kommunes driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalifice-
ring reduceres. De styrkede økonomiske incitamenter vil så-
ledes understøtte, at den enkelte kommune foretager en
skarpere afvejning af omkostninger og forventede effekter
ved anvendelse af redskabet for dagpengemodtagere. Det
skal understøtte, at uddannelsesindsatsen i beskæftigelsessy-
stemet bliver mere fokuseret på reel opkvalificering.
Som følge af de differentierede refusionssatser for drifts-
udgifter vil der skulle foretages en genberegning af det sam-
lede rådighedsbeløb, som vil fremgå af finansloven for
2015.
2.2. Mulighed for et reelt uddannelsesløft
Ifølge forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen er af-
talepartierne enige om, at uddannelsesindsatsen målrettes le-
dige med færrest kompetencer. Samtidig skal der være stør-
re fokus på reel opkvalificering i indsatsen og mere jobrettet
uddannelse, så ledige i højere grad besidder de kompetencer,
som virksomhederne efterspørger.
2.2.1. Ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse
for dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede
2.2.1.1. 6 ugers jobrettet uddannelse for
dagpengemodtagere
2.2.1.1.1. Gældende regler
Efter de gældende regler har dagpengemodtagere ret til at
deltage i op til 6 ugers selvvalgt uddannelse på folkeskoleni-
veau og anden uddannelse på tilsvarende niveau, i gymnasi-
al uddannelse, i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til
og med erhvervsuddannelsesniveau og i videregående ud-
dannelse.
Kursusprisen for videregående uddannelser må ikke over-
stige et prisloft på 151.234,50 kr. eksklusive moms pr. års-
elev svarende til 3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge (2015-niveau).
22
Ret til at deltage i 6 ugers selvvalgt uddannelse opnås ef-
ter 4 måneders sammenlagt ledighed og skal være afsluttet
inden for de første 13 måneders sammenlagt ledighed for
personer over 25 år, og inden for 10 måneders sammenlagt
ledighed for personer, der ikke er fyldt 25 år. Hvis dagpen-
gemodtageren er påbegyndt en uddannelse i opsigelsesperio-
den, kan personen uanset kravet om forudgående ledighed
færdiggøre denne efter reglerne om 6 ugers selvvalgt uddan-
nelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, hvis betingelser-
ne herfor i øvrigt er opfyldt.
Efter gældende praksis kan jobcenteret give dagpenge-
modtageren et uddannelsestilbud, som supplerer et 6 ugers
selvvalgt kursus med den virkning, at dagpengemodtageren
kan tage første del af et kursusforløb som selvvalgt uddan-
nelse og få anden del af kurset som tilbud.
Personen får arbejdsløshedsdagpenge efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. under deltagelse i uddannelse
under ordningen om 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Hvis dagpengemodtageren starter på en ny dagpengeperi-
ode, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har dagpenge-
modtageren ret til en ny periode med 6 ugers selvvalgt ud-
dannelse.
Det er arbejdsløshedskasserne, der varetager administrati-
onen af ordningen, herunder vejleder om retten til 6 ugers
selvvalgt uddannelse og træffer afgørelse om, hvorvidt be-
tingelserne for retten til selvvalgt uddannelse er opfyldt. Ar-
bejdsløshedskasserne træffer herudover afgørelse om befor-
dringsgodtgørelse efter reglerne i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats og udbetaling heraf, dog træffer jobcentrene
afgørelse herom, hvis dagpengemodtageren har ret til den
faktiske udgift som følge af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Det er jobcentrene, der administrerer beta-
ling for køb af uddannelse og eventuel deltagerbetaling til
uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgørelse om og ud-
betaler beløb til kost og logi for dagpengemodtagere.
Efter de gældende regler kan beskæftigelsesministeren
fastsætte nærmere regler om selvvalgt uddannelse, admini-
stration af ordningen, hvilke uddannelser der kan vælges,
betingelser for forudgående uddannelse, dækning af delta-
gerbetaling, betaling af kost og logi samt befordringsgodtgø-
relse under deltagelse i uddannelse samt om fravigelse af rå-
dighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om 6 ugers
selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige. Reglerne er fast-
sat med udgangspunkt i de regler, der gælder for beskæftige-
des ret til godtgørelse efter reglerne om godtgørelse ved del-
tagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU)
og beskæftigedes ret til voksenuddannelsesstøtte efter lov
om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).
Der er bl.a. fastsat regler om, at de uddannelser, dagpen-
gemodtagerne kan deltage i, følger af reglerne om godtgø-
relse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddan-
nelse (VEU) og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
samt fagspecifikke kurser. Det drejer sig bl.a. om almen
voksenuddannelse (avu), enkeltfagsundervisning på folke-
skoleniveau, hf-uddannelsen og hf-enkeltfag på det almene
niveau, og om AMU-kurser og enkeltfag på erhvervsuddan-
nelserne (EUD) på erhvervsuddannelsesniveau. På videregå-
ende niveau drejer det sig bl.a. om enkeltfag på de deltids-
uddannelser, som universiteterne er godkendt til at udbyde
på heltid, og fagspecifikke kurser.
Der er videre fastsat kriterier for maksimal forudgående
uddannelsesniveau for at kunne deltage i uddannelser på
henholdsvis alment- og erhvervsuddannelsesniveau, således
at udgangspunktet er, at en dagpengemodtager ikke kan del-
tage i uddannelse på et niveau, som er lavere end pågælden-
des aktuelle uddannelsesniveau. Der er endvidere fastsat
krav om, at deltagelse i selvvalgt uddannelse på folkeskole-
og gymnasialt niveau samt videregående uddannelse som
hovedregel er betinget af, at dagpengemodtageren er fyldt
25 år. Der er endelig fastsat regler om opgørelse af retten i
timer, og om, at der i opgørelsen ikke medregnes perioder,
hvor dagpengemodtageren er ophørt med uddannelsen.
2.2.1.1.2. Den foreslåede ordning
Den gældende ordning med ret til 6 ugers selvvalgt ud-
dannelse foreslås omlagt til en ny ordning med ret til op til 6
ugers prioriteret jobrettet uddannelse. Det foreslås, at ord-
ningen målrettes og bliver en ret for dagpengemodtagere fra
første ledighedsdag.
Det foreslås, at ordningen med jobrettet uddannelse mål-
rettes således, at ordningen kun gælder for ufaglærte og fag-
lærte dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med
korte videregående uddannelser (KVU'ere), der samtidig har
en erhvervsfaglig uddannelse. Disse grupper får ret til op til
6 ugers jobrettet uddannelse. Baggrunden for dette er et øn-
ske om at målrette uddannelse til de dagpengemodtagere,
der har det største behov.
Dagpengemodtageren får ret til jobrettet uddannelse fra
første ledighedsdag, og uddannelsen skal være afsluttet in-
den for en periode med sammenlagt ledighed på 9 måneder
for dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år, og 6 måneder for
dagpengemodtagere under 25 år.
For at sikre, at det er reelt jobrettet uddannelse, der søges
om, foreslås det, at der udarbejdes en landsdækkende posi-
tivliste, som fastsætter, hvilke kurser og kursusforløb dag-
pengemodtageren kan vælge iblandt. Positivlisten har afsæt i
de nuværende AMU-kurser, kurser i taxikørsel godkendt af
Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel og rele-
vante uddannelsestilbud til dagpengemodtagere med kort vi-
deregående uddannelser (KVU'ere) i form af udvalgte kurser
på akademiniveau. Kurserne udvælges efter fastsatte kriteri-
er, herunder en vurdering af relevans for arbejdsmarkedet og
konkret jobfokus. Ved relevans for arbejdsmarkedet forstås,
om de faglige kompetencer og kvalifikationer, som kurserne
sigter mod at udvikle hos kursisterne, efterspørges af ar-
bejdsmarkedet. Ved konkret jobfokus forstås, om kursets
indhold har fokus på en konkret jobfunktion, således at kur-
sisten kan anvende de erhvervede kompetencer i en jobfunk-
tion.
23
Udarbejdelsen af den landsdækkende positivliste for 6
ugers jobrettet uddannelse sker således med udgangspunkt i
konkrete jobfunktioner, hvor der er behov for arbejdskraft,
og derefter fastsættes det hvilke kurser med et konkret job-
fokus, der kan være relevant at optage på den landsdækken-
de positivliste.
Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet udarbejder den
landsdækkende positivliste med inddragelse af Undervis-
ningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet
og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
(VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og
Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet.
Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rå-
det for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelor-
uddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæfti-
gelsesrådets drøftelse af den landsdækkende positivliste.
Den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddan-
nelse offentliggøres på STAR’s hjemmeside.
Derudover foreslås ordningen målrettet, så den kun omfat-
ter ret til ét jobrettet uddannelsesforløb. Baggrunden for det-
te er et ønske om at undgå ufokuseret brug af kurser under 6
ugers jobrettet uddannelse. Dagpengemodtageren kan såle-
des kun deltage i ét kursus eller ét kursusforløb, og det skal
vælges fra positivlisten. Et kursusforløb på positivlisten kan
bestå af flere kurser, der er stykket sammen til ét samlet ud-
budt forløb, hvis indhold er sammenhængende og dermed
tilsammen opkvalificerer til en bestemt jobfunktion. Det vil
være en betingelse, at de fast definerede kursusforløb optræ-
der på positivlisten, for at de kan gives som 6 ugers jobrettet
uddannelse.
Det foreslås, at dagpengemodtageren uanset uddannelses-
niveau kan vælge frit fra positivlisten, hvilket kursus eller
kursusforløb, dagpengemodtageren ønsker at deltage i. Der
vil således ikke som i den gældende ordning være kriterier
for forudgående uddannelsesniveau, som begrænser mulig-
heden for valg af uddannelse fra positivlisten.
Det foreslås videre, at der på bekendtgørelsesniveau kan
fastsættes nærmere regler om mulighed for at vælge dele af
et kursusforløb, der er stykket sammen til et samlet udbudt
forløb. Kursusforløbet skal fremgå af positivlisten. Baggrun-
den for dette er, at det i nogle situationer kan være uhensigts-
mæssigt, at en dagpengemodtager skal vælge et helt kursus-
forløb, f. eks. hvis dagpengemodtageren allerede har delta-
get i nogle af de kurser, der på positivlisten er stykket sam-
men som et samlet kursusforløb. Det foreslås videre, at der
kan fastsættes regler om, at en dagpengemodtager, der må
afbryde et kursus eller et kursusforløb, fordi pågældende bli-
ver syg eller påbegynder arbejde, har ret til et tilsvarende el-
ler lignende kursus eller dele af et kursusforløb, når syg-
dommen eller arbejdet er ophørt. Den samlede periode med
jobrettet uddannelse kan dog ikke overstige 6 uger i alt.
Det foreslås, at rollefordelingen i forhold til 6 ugers job-
rettet uddannelse mellem arbejdsløshedskasser og jobcentre
som udgangspunkt opretholdes. Det er således fortsat ar-
bejdsløshedskasserne, der administrerer ordningen, herunder
vejleder om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det vil sige, at ar-
bejdsløshedskasserne godkender ansøgninger om 6 ugers
jobrettet uddannelse og træffer afgørelse herom, ligesom ar-
bejdsløshedskasserne træffer afgørelse om befordringsgodt-
gørelse og udbetaler denne, medmindre jobcentrene skal
træffe afgørelse, fordi dagpengemodtageren har ret til den
faktiske udgift som følge af en nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne. Jobcentrene administrerer betaling for køb af
uddannelse og eventuel deltagerbetaling til uddannelsesin-
stitutionerne samt træffer afgørelse om og udbetaler beløb til
kost og logi for dagpengemodtagere.
Det foreslås, at jobcenteret som noget nyt får pligt til at
vejlede dagpengemodtageren om 6 ugers jobrettet uddannel-
se under den første jobsamtale, hvis dagpengemodtageren
efterspørger dette. Dermed har jobcenteret mulighed for at
vejlede dagpengemodtageren med henblik på, at dagpenge-
modtageren søger om et forløb, der er meningsfuldt i for-
hold til vedkommendes kvalifikationer og ønsker.
Det foreslås videre, at hvis dagpengemodtageren ønsker at
benytte retten til 6 ugers jobrettet uddannelse forud for den
første jobsamtale, skal der afholdes en samtale senest en uge
efter, personen har anmodet om det. Dette kan dog først ske,
efter at cv-samtalen med arbejdsløshedskassen er afholdt.
Samtalen er en betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan
godkende en ansøgning om jobrettet uddannelse. Samtalen
kan træde i stedet for en jobsamtale, hvor dagpengemodta-
geren og jobcenteret deltager. Det indebærer således, at
samtalen ikke kan træde i stedet for en fælles jobsamtale,
hvor arbejdsløshedskassen også skal deltage.
Det foreslås dog, at det som hidtil skal være muligt at fær-
diggøre en uddannelse, som er påbegyndt i en opsigelsespe-
riode henover første ledighedsdag i op til 6 uger fra første
ledighedsdag efter reglerne om 6 ugers jobrettet uddannelse,
forudsat at uddannelsen kan tages som jobrettet uddannelse,
og personen er omfattet af målgruppen for jobrettet uddan-
nelse.
Der vil i denne situation ikke være krav om, at vedkom-
mende skal have henvendt sig i jobcenteret i opsigelsespe-
rioden. Det er forudsat, at vedkommende henvender sig til
arbejdsløshedskassen for at sikre, at uddannelsen er optaget
på positivlisten, og at personen i øvrigt opfylder betingelser-
ne for ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
I overensstemmelse med gældende praksis kan jobcenteret
også fremover give en dagpengemodtager et uddannelsestil-
bud, som supplerer et 6 ugers jobrettet kursus med den virk-
ning, at dagpengemodtageren kan tage første del af et kur-
susforløb som jobrettet uddannelse og få anden del af kurset
som tilbud. Der er afsat en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra
der kan ydes tilskud til jobcenterets køb af kurser på positiv-
listen, der overstiger en varighed på 6 uger.
Der er endvidere ikke tilsigtet ændringer i forhold til f.eks.
rådighed, aktivering og deltagerbetaling, som var gældende i
ordningen med 6 ugers selvvalgt uddannelse.
24
2.2.1.2. 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige
fleksjobvisiterede
2.2.1.2.1. Gældende regler
Efter de gældende regler kan ledige fleksjobvisiterede in-
den for de første 12 måneders sammenlagt ledighed efter
eget valg deltage i 6 ugers uddannelse på folkeskoleniveau, i
gymnasial uddannelse, i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse og i videregående uddannelse.
2.2.1.2.2 Den foreslåede ordning
Efter forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen skal
en ny ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse for dagpen-
gemodtagere erstatte den hidtidige ordning med ret til 6
ugers selvvalgt uddannelse. Ordningen målrettes dagpenge-
modtagere, der er ufaglærte og faglærte, samt dagpenge-
modtagere med en kort videregående uddannelse, der samti-
dig har en erhvervsfaglig uddannelse.
Arbejdsmarkedet for personer visiteret til fleksjob har, når
der er taget de nødvendige hensyn til den nedsatte arbejds-
evne, mange lighedspunkter med det ordinære arbejdsmar-
ked. Den beskæftigelsesmæssige begrundelse for at gøre den
selvvalgte uddannelse mere jobrettet, vil også kunne omfatte
personer, der er visiteret til fleksjob.
Det foreslås derfor, at ledige fleksjobvisiterede også bliver
omfattet af reglerne om jobrettet uddannelse, som foreslået
for dagpengemodtagere. Der henvises til pkt. 2.2.1.1.2. ve-
drørende ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
2.2.2. Regional uddannelsespulje
For at give mulighed for, at flere dagpengemodtagere kan
få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb – specifikt inden
for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de
næste 6 måneder, afsættes der en regional uddannelsespulje
på samlet 101,5 mio. kr. årligt (2015-niveau). Kommunerne
kan med tilskud fra uddannelsespuljen få dækket 80 procent
af driftsudgifterne til køb af erhvervsrettede uddannelsesfor-
løb, der fremgår af en positivliste, mens 20 pct. af puljen
overføres til budgetgaranterede udgifter, der ydes til kom-
munerne via regulering af bloktilskuddet.
2.2.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan dagpengemodtagere, der er
mellem 30 og 60 år, inden for de første 9 måneders sam-
menlagt ledighed alene få tilbud af jobcenteret om vejled-
ning og opkvalificering, herunder uddannelsestilbud, i op til
i alt 6 uger (varighedsbegrænsning for tilbud om vejledning
og opkvalificering). For dagpengemodtagere, der er under
30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse, el-
ler som er fyldt 60 år, gælder varighedsbegrænsningen på 6
uger inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed.
Korte vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2 uger samt
tilbud om ordinær danskundervisning er dog ikke omfattet
af varighedsbegrænsningen. Hvis danskundervisning indgår
som en betydelig del af et tilbud, kan tilbuddet have en va-
righed på op til 26 uger.
Efter de første 9 henholdsvis 6 måneders sammenlagt le-
dighed er der ikke begrænsninger på længden af tilbud om
vejledning og opkvalificering. Et tilbud kan dog ikke række
ud over tidspunktet, hvor personen har ret til dagpenge efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter gældende regler skal tilbud, herunder tilbud om vej-
ledning og opkvalificering, så vidt muligt være rettet mod
beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for ar-
bejdskraft, og gives ud fra den enkelte dagpengemodtagers
ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hur-
tigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis
selvforsørgelse. Jobcenteret kan dog fastsætte tilbud under
hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
Under et tilbud om vejledning og opkvalificering modta-
ger personen dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. har dagpengemodtagere pligt til at være aktivt arbejds-
søgende samt stå til rådighed for henvist arbejde. Det gælder
også, når de deltager i tilbud. Med hjemmel i § 25 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats er der dog fastsat regler i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at job-
centeret i særlige tilfælde kan fritage en person for kravene
om at være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for hen-
vist arbejde, mens personen deltager i et tilbud, bl.a. hvis
jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen
kan opnå varig beskæftigelse.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats har dagpengemodtagere pligt til at tage imod tilbud i
hele deres ledighedsperiode efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er
bortfaldet, f.eks. fordi de er omfattet af reglerne om en min-
dre intensiv indsats, fordi de skal påbegynde ordinært arbej-
de på fuld tid inden for 6 uger.
Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådig-
hedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter til bl.a. tilbud
om vejledning og opkvalificering, herunder uddannelsestil-
bud, til dagpengemodtagere.
2.2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der afsættes en regional uddannelsespulje
på 101,5 mio. kroner årligt (2015-niveau) for at understøtte,
at flere dagpengemodtagere kan få tilbud af jobcenteret om
vejledning og opkvalificering i form af korte, erhvervsrette-
de uddannelsesforløb fra første ledighedsdag.
Det foreslås, at varighedsbegrænsningen på 6 uger for til-
bud om vejledning og opkvalificering i den første ledigheds-
periode ikke skal gælde for uddannelsesforløb, som tilbydes
i regi af puljen. For en nærmere beskrivelse af gældende og
foreslåede regler vedrørende varighedsbegrænsningen hen-
vises til punkt 2.1.2.
Det foreslås videre, at tilbud om korte, erhvervsrettede ud-
dannelsesforløb inden for puljen skal fremgå af en regional
positivliste.
Det foreslås endvidere, at de regionale positivlister udar-
bejdes af Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejds-
25
marked og Rekruttering, med udgangspunkt i arbejdsmar-
kedsbalancen og andre relevante opgørelser og analyser
samt i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på regionalt
niveau samt f.eks. VEU-centrene og andre relevante uddan-
nelsesudbydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser og branche-
organisationer. De regionale positivlister skal drøftes og
godkendes af de Regionale Arbejdsmarkedsråd.
Det foreslås videre, at de regionale positivlister er oversig-
ter, som består af konkrete, aktuelle jobrettede uddannelser
inden for fagområder, hvor der forventes jobåbninger inden
for de næste 6 måneder.
Det foreslås, at det med den regionale pulje skal være mu-
ligt for dagpengemodtagere f.eks. at få tilbud om privat ud-
budt efteruddannelse, herunder f.eks. et offshore sikkerheds-
kursus, samt uddannelsesforløb, der har en varighed på over
6 uger. Det foreslås endvidere, at der skal være mulighed
for, at de regionale positivlister kan omfatte konkrete uddan-
nelser, der er etableret i samarbejde mellem virksomheder
og uddannelsesinstitutioner.
Det foreslås, at staten inden for puljen på 101,5 mio. kr.
årligt (2015-niveau) refunderer 80 pct. af en kommunes ud-
gifter til tilbud om uddannelsesforløb under puljen, og at 20
pct. af puljen overføres til budgetgaranterede udgifter, der
ydes til kommunerne via regulering af bloktilskuddet.
Det foreslås endelig, at der kan fastsættes nærmere regler
om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om ud-
møntning, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for
puljen. Med hjemmel i bemyndigelsen vil der blive fastsat
nærmere regler om udmøntning og administration af puljen.
Det foreslås, at der bl.a. kan fastsættes regler om, at midler-
ne i den regionale uddannelsespulje fordeles og udmeldes til
kommunerne ved årets start ud fra objektive kriterier på
baggrund af kommunernes andel af berørte dagpengemodta-
gere, fordelt på uddannelsesbaggrund. Der udmeldes ikke et
minimumsbeløb til kommunerne.
Forslaget ændrer ikke på de gældende regler i øvrigt, her-
under kravene til formålet med tilbuddet, muligheden for at
yde befordringsgodtgørelse og tilskud til hjælpemidler under
tilbuddet, dagpengemodtagernes pligt til at tage imod et så-
dant tilbud og jobcenterets mulighed for at fritage for rådig-
hedskrav efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.2.3. Pulje til uddannelsesløft
Ufaglærte udgør i dag knap 30 pct. af dagpengemodtager-
ne. Ufaglærte er bl.a. oftere ledige og forbliver ledige i læn-
gere tid end andre. En erhvervskompetencegivende uddan-
nelse styrker omvendt den enkeltes muligheder for en stabil
og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, samtidig med at
uddannelse indebærer højere løn og styrker produktiviteten
og derigennem væksten i samfundet.
For at sikre styrkede muligheder for et uddannelsesløft fra
ufaglært til faglært eller sporskifte for dagpengemodtagere
med størst behov, er aftalepartierne enige om at afsætte en
pulje på 152,3 mio. kr. årligt (2015-niveau, når fuldt indfa-
set i 2017), så dagpengemodtagere med størst behov får mu-
lighed for et uddannelsesløft. Puljen giver mulighed for, at
dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og enten er ufaglærte
eller faglærte med en forældet uddannelse, kan starte på en
erhvervsuddannelse allerede i starten af ledighedsperioden.
2.2.3.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan dagpengemodtagere, der er
mellem 30 og 60 år, inden for de første 9 måneders sam-
menlagt ledighed alene få tilbud af jobcenteret om vejled-
ning og opkvalificering, herunder uddannelsestilbud, i op til
i alt 6 uger (varighedsbegrænsning for tilbud om vejledning
og opkvalificering). For dagpengemodtagere, der er fyldt 60
år, gælder varighedsbegrænsningen på 6 uger inden for de
første 6 måneders sammenlagt ledighed. Korte vejlednings-
og afklaringsforløb på op til 2 uger samt tilbud om ordinær
danskundervisning er dog ikke omfattet af varighedsbe-
grænsningen. Hvis danskundervisning indgår som en bety-
delig del af et tilbud, kan tilbuddet have en varighed på op
til 26 uger.
Efter de første 9 henholdsvis 6 måneders sammenlagt le-
dighed er der ikke begrænsninger på længden af tilbud om
vejledning og opkvalificering. Et tilbud kan dog ikke række
ud over tidspunktet, hvor personen har ret til dagpenge efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der kan gives tilbud
om en del af en uddannelse, f.eks. et år af en uddannelse,
som har en længere varighed, hvor tilbuddet kan gennemfø-
res inden for dagpengeperioden. Personen vil herefter skulle
gennemføre resten af uddannelsen f.eks. på SU.
Efter gældende regler skal tilbud, herunder tilbud om vej-
ledning og opkvalificering, så vidt muligt være rettet mod
beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for ar-
bejdskraft, og gives ud fra den enkelte dagpengemodtagers
ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hur-
tigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis for-
sørgelse. Jobcenteret kan dog fastsætte tilbud under hensyn
til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
Under et tilbud om vejledning og opkvalificering modta-
ger personen dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. har dagpengemodtagere pligt til at være aktivt arbejds-
søgende samt stå til rådighed for henvist arbejde. Det gælder
også, når de deltager i tilbud. Med hjemmel i § 25 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats er der dog fastsat regler i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at job-
centeret i særlige tilfælde kan fritage en person for kravene
om at være aktivt arbejdssøgende og stå til rådighed for hen-
vist arbejde, mens personen deltager i et tilbud, bl.a. hvis
jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen
kan opnå fast beskæftigelse.
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats har dagpengemodtagere pligt til at tage imod tilbud i
hele deres ledighedsperiode efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er
bortfaldet, f.eks. fordi de er omfattet af reglerne om en min-
dre intensiv indsats, fordi de skal påbegynde ordinært arbej-
de på fuld tid inden for 6 uger.
26
Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådig-
hedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter til bl.a. tilbud
om vejledning og opkvalificering, herunder uddannelsestil-
bud, til dagpengemodtagere.
2.2.3.2. Den foreslåede ordning
For at give dagpengemodtagere med størst behov bedre
muligheder for et uddannelsesløft eller sporskifte, foreslås
det, at der afsættes en pulje på 152,3 mio. kr. årligt (2015-
niveau, når fuldt indfaset), så dagpengemodtagere, der er
fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet
uddannelse, kan få tilbud af jobcenteret om vejledning og
opkvalificering i form af en erhvervsuddannelse for voksne
allerede i starten af ledighedsperioden.
En person anses for ufaglært, hvis vedkommende ikke har
en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannel-
se, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles
med eller overstiger en erhvervsuddannelse. En person anses
for faglært, hvis vedkommende har en erhvervsuddannelse
eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til ni-
veau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger
en erhvervsuddannelse. En uddannelse anses for forældet,
hvis personen ikke har anvendt sin uddannelseskompetence
de seneste 5 år.
Det foreslås, at varighedsbegrænsningen på 6 uger for til-
bud om vejledning og opkvalificering i den første ledigheds-
periode ikke skal gælde for erhvervsuddannelser, som tilby-
des i regi af puljen. For en nærmere beskrivelse af gældende
og foreslåede regler vedrørende varighedsbegrænsning hen-
vises til punkt 2.1.2.
Det foreslås videre, at et uddannelsesløft i form af et til-
bud om en erhvervsuddannelse - i overensstemmelse med
gældende regler om tilbud – så vidt muligt skal være rettet
mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for
arbejdskraft, og gives ud fra den enkelte dagpengemodtagers
ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen er
motiveret for uddannelsen, opnår varig beskæftigelse og hel
eller delvis selvforsørgelse. Derimod foreslås det, at der ikke
stilles krav om, at tilbuddet om erhvervsuddannelse er den
hurtigste vej til varig beskæftigelse for den enkelte, idet for-
målet med uddannelsen er at styrke den enkeltes muligheder
for en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det foreslås endvidere, at hele uddannelsen skal kunne
gennemføres inden for dagpengeperioden på to år. Dermed
vil der kunne være tale om erhvervsuddannelser uden grund-
forløb og praktikforløb i den nye erhvervsuddannelse for
voksne og erhvervsuddannelser med eller uden grundforlø-
bets 2. del og med praktikforløb, hvor praktikforløbet kan
gennemføres med skolepraktik, i den nye erhvervsuddannel-
se for voksne.
Det foreslås, at en dagpengemodtager, der deltager i et ud-
dannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, fri-
tages for pligten til at være aktivt jobsøgende, herunder do-
kumentere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, og til at stå
til rådighed for henvist arbejde efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.
Under uddannelsen vil dagpengemodtageren modtage
dagpenge med en særlig dagpengesats efter regler i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter disse regler vil perso-
nens dagpenge under uddannelsesløftet højst kunne udgøre
80 procent af den maksimale dagpengesats for henholdsvis
fuldtids- og deltidsforsikrede, dog højst personens individu-
elle sats. Dagpengemodtagere, der hermed opnår lavere dag-
pengesats end hidtil, får mulighed for lån efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. For en beskrivelse af den særli-
ge dagpengesats samt lånemuligheden henvises til pkt.
2.2.4.2. neden for.
Det foreslås endvidere, at det er jobcenteret, der sammen
med dagpengemodtageren beslutter, om uddannelsesløftet
skal igangsættes.
Et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddan-
nelse kan dermed alene gives efter aftale mellem jobcenteret
og dagpengemodtageren. Dagpengemodtageren har således
ikke pligt til at tage imod tilbuddet. Når tilbuddet er aftalt
mellem dagpengemodtageren og jobcenteret, har dagpenge-
modtageren pligt til at påbegynde og deltage aktivt i tilbud-
det.
Det betyder, at dagpengemodtageren kan sanktioneres ef-
ter gældende regler om selvforskyldt ledighed og de nye
regler om sanktion ved udeblivelse under deltagelse i tilbud
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de administra-
tivt fastsatte regler med hjemmel i loven, hvis pågældende
ikke påbegynder eller ikke deltager aktivt i et tilbud om en
erhvervsuddannelse, som pågældende har aftalt med jobcen-
teret.
Det foreslås, at ministeren kan fastsætte nærmere regler
om tilbuddet.
Det foreslås, at der bl.a. kan fastsættes regler om, at der
skal gives tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor dagpenge-
modtageren reelt har mulighed for at gennemføre hele ud-
dannelsen, dvs. hvis der gives tilbud om en erhvervsuddan-
nelse, hvor dagpengemodtageren skal i praktikforløb, skal
der på uddannelsen også være mulighed for at gennemføre
praktikforløbet i skolepraktik.
I overensstemmelse med gældende regler vil der kunne
ydes befordringsgodtgørelse og tilskud til hjælpemidler til
en dagpengemodtager, som deltager i et uddannelsesløft i
form af tilbud om en erhvervsuddannelse, idet der er tale om
et tilbud om vejledning og opkvalificering.
Det foreslås, at staten inden for puljen på 152,3 mio. kr.
årligt (dog 55,9 mio. kr. i 2015 og 142,1 mio. kr. i 2016,
2015-niveau) refunderer 80 pct. af en kommunes udgifter til
tilbud om erhvervsuddannelser under uddannelsesløftet og
overfører 20 pct. af puljen til budgetgaranterede udgifter,
der ydes til kommunerne via regulering af bloktilskuddet.
For at understøtte brugen af puljen, foreslås det, at staten
inden for puljen i perioden fra 1. juli 2015 til og med 30. ju-
ni 2017 refunderer 100 pct. af kommunens udgifter.
En mindre del af udgifterne under uddannelsesløftet vil
være taxameterudgifter som følge af, at et forholdsvist be-
grænset antal dagpengemodtagere, som er påbegyndt en er-
hvervsuddannelse med praktikforløb i den nye erhvervsud-
27
dannelse for voksne, opnår ordinær praktik hos en arbejdsgi-
ver, hvorefter de efterfølgende taxameterudgifter under ud-
dannelsen afholdes i regi af Undervisningsministeriet. Det
foreslås derfor, at der via puljen vil kunne refunderes udgif-
ter hertil.
Det foreslås endelig, at der kan fastsættes nærmere regler
om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om ud-
møntning, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for
puljen til uddannelsesløft. Med hjemlen i bemyndigelsen vil
der blive fastsat nærmere regler om udmøntning og admini-
stration af puljen. Det foreslås herunder, at puljen fordeles
til kommunerne efter deres objektive andel af ledighedsbe-
rørte ufaglærte dagpengemodtagere. Der forudsættes, at alle
kommuner får udmeldt et minimumsbeløb på 100.000 kr.
for at sikre, at alle kommuner kan iværksætte forløb. Det
foreslås videre, at puljen udmeldes en gang årligt ved årets
start i overensstemmelse med den fastlagte fordelingsnøgle.
Endvidere foreslås, at der i STAR’s tre lokale arbejdsmar-
kedskontorer bliver tilknyttet uddannelsesløftkoordinator-
funktion, der skal medvirke til at igangsætte ordningen.
2.2.4. Særlig dagpengesats og lånemulighed i forbindelse
med uddannelsesløft
Dagpengemodtagere, der deltager i det foreslåede uddan-
nelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter §
33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. afsnit 2.2.3,
modtager under tilbuddet dagpenge med en særlig dagpen-
gesats og har herudover mulighed for at supplere den særli-
ge dagpengesats med et lån.
Ifølge forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen vil
dagpengemodtageren få ret til dagpenge med højest 80 pro-
cent af den maksimale dagpengesats, dog højest dagpenge-
modtagerens individuelle sats.
Dagpengemodtageren vil herudover have ret til at låne et
beløb, der svarer til forskellen mellem dagpengemodtage-
rens hidtidige individuelle sats og 80 pct. af højeste dagpen-
gesats fratrukket 37 pct. svarende til en gennemsnitlig be-
regnet skatteprocent.
Det betyder, at hvis dagpengemodtageren modtager dag-
penge med en sats på 80 pct. af højeste dagpenge eller der-
under, vil dagpengemodtageren ikke have mulighed for at
låne et yderligere beløb.
Arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen på op til 80 pct.
af højeste dagpenge efter de gældende regler i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder, at dagpengene op-
gøres ugevist og med fradrag for evt. arbejde og indtægter.
Arbejdsløshedskassen udbetaler nettobeløbet efter fradrag af
A-skat og bidrag til ATP. Ved skatteberegningen bruges
dagpengemodtagerens individuelle skattefradrag og træk-
procent.
Dagpengemodtagere, der modtager dagpenge med en
ydelse, der overstiger 80 pct. af højeste dagpenge, vil såle-
des gå ned i ydelse, men får mulighed for at låne op til det
hidtidige dagpengeniveau.
Arbejdsløshedskassen beregner lånebeløbets størrelse som
et bruttobeløb svarende til forskellen mellem hidtidige dag-
pengesats (brutto) og 80 pct. af højeste dagpenge (brutto).
Det foreslås, at lånet udbetales med 63 pct. af bruttobeløbet
ca. svarende til nettoydelsen efter skat.
Størrelsen på det beløb, der kan udbetales i dagpenge og
lån vil ved fuld ledighed og efter skat, svare til det beløb,
som dagpengemodtageren netto modtog i dagpenge, inden
uddannelsesløftet blev iværksat.
Dagpengemodtagere, der bevarer deres hidtidige dagpen-
gesats på under 80 pct. af højeste dagpenge, får ikke ret til et
lån.
2.2.4.1. Særlig dagpengesats
2.2.4.1.1. Gældende regler
Det følger af § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., at dagpengemodtagere ved deltagelse i tilbud efter
kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
modtager arbejdsløshedsdagpenge.
Det betyder bl.a., at det beløb, der kan udbetales i dagpen-
ge under tilbuddet, svarer til de dagpenge, personen ville
være berettiget til ved ledighed uden for tilbud. For en dag-
pengemodtager, der modtager individuelt beregnede dag-
penge, beregnes dagpengenes størrelse på grundlag af den
hidtidige arbejdsindtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbi-
drag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag.
Dagpenge kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90
pct. af den hidtidige arbejdsfortjeneste, dog højst 4.075 kr.
pr uge (2014) for fuldtidsforsikrede og 2.715 kr. pr. uge
(2014) for deltidsforsikrede.
Hvis dagpengemodtageren modtager dagpenge på dimit-
tendvilkår, udbetales dagpengene med en fast sats svarende
til 82 pct. af højeste dagpenge.
Dagpengene beregnes ugevis. Udbetalingen sker bagud
for 4 henholdsvis 5 uger.
Efter gældende regler kan der ikke udbetales arbejdsløs-
hedsdagpenge under sygdom. En dagpengemodtager vil i
stedet modtage sygedagpenge fra kommunen. Sygedagpen-
ge udbetales med det beløb, som dagpengemodtageren ville
være berettiget til at få udbetalt i arbejdsløshedsdagpenge.
Som følge af lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af
lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæf-
tigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og for-
skellige andre love, kan dagpengemodtagere, som forud for
sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, og
som bliver syge fra den 5. januar 2015, fortsætte med at
modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages
sygdom.
Ved sygdom ud over 14 dage overgår dagpengemodtage-
ren til at modtage sygedagpenge fra kommunen efter regle-
rne i lov om sygedagpenge. Personer, der arbejder på nedsat
tid og modtager supplerende dagpenge, overgår dog til syge-
dagpenge fra kommunen fra første sygedag.
Kommunerne finansierer delvist statens udgifter til ar-
bejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 82 a. Finansieringsbidra-
get udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge. Bidraget udgør
28
dog kun 50 pct. under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1,
nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter ka-
pitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Hvis ret og pligt tilbud efter kapitel 16 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt el-
ler ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100
pct. af udgifterne til dagpenge. Reglerne om kommunerens
100 pct. finansiering er suspenderet i 2014 og vil som følge
af gennemførelsen af beskæftigelsesreformen blive ophævet
permanent fra og med 2015.
2.2.4.1.2. Den foreslåede ordning
Dagpengemodtagere, der deltager i uddannelsesløftet i
form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter forslaget til
ny § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager
dagpenge efter samme regler som andre dagpengemodtage-
re, der under tilbud modtager dagpenge efter reglerne i § 55,
stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dog kan dag-
penge under tilbuddet højst udgøre 80 pct. af den maksimale
dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede,
dog højest den individuelle sats, jf. § 49 i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
Forslaget betyder, at dagpengemodtagere, der forud for
deltagelse i uddannelsesløftet i form af en erhvervsuddan-
nelse har modtaget højeste dagpengesats, under deltagelse i
tilbuddet vil modtage dagpenge med et lavere beløb, men
har mulighed for at låne det resterende beløb op til deres
hidtidige dagpengesats, jf. lånemuligheden beskrevet neden-
for.
Det bemærkes, at de særlige regler om dagpenge for unge
under 25 år ikke finder anvendelse, da tilbuddet kun gives til
personer over 30 år.
Det foreslås, at kommunerne skal medfinansiere udgifter-
ne til dagpenge under tilbuddet efter de gældende regler. Det
betyder, at bidraget udgør 50 pct. under deltagelse i tilbud-
det, hvilket svarer til reglerne om medfinansiering ved øvri-
ge tilbud om ordinær uddannelse efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Herudover finder reglerne i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. tilsvarende anvendelse. Det betyder bl.a., at dag-
pengemodtagere, der bliver syge under deltagelse i tilbud
om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, modtager arbejdsløshedsdagpenge med
højst 80 pct. af højeste arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovfor-
slagets § 2, nr. 3, under de første 14 dages sygdom. Dagpen-
gemodtageren bevarer retten til at låne i samme periode. Ef-
ter 14 dages sygdom overgår dagpengemodtageren til at
modtage sygedagpenge fra kommunen.
Det forslås endvidere, at sygedagpenge fra kommunen ud-
betales med dagpengemodtagerens individuelt beregnede
sats, jf. dog arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 47 og 70, og
uden hensyn til begrænsningen på 80 pct. af højeste dagpen-
ge under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse, jf.
lovforslagets § 4, nr. 3. Herved sikres, at personer, som
overgår til at modtage sygedagpenge, vil modtage sygedag-
penge med det samme beløb, som hvis de ikke havde delta-
get i tilbuddet.
Tilsvarende forslås det, at dagpengemodtagere, som over-
går til at modtage barselsdagpenge, vil modtage barselsdag-
penge med det samme beløb, som hvis de ikke havde delta-
get i tilbuddet, jf. lovforslagets § 5, nr. 3, det vil sige svaren-
de til deres individuelt beregnede sats, jf. dog arbejdsløs-
hedsforsikringslovens §§ 47 og 70.
2.2.4.2. Lånemulighed
2.2.4.2.1. Gældende regler
Dagpenge under uddannelsesløftet med højst 80 pct. af
den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede giver mulighed for at låne et beløb, svaren-
de til forskellen mellem højst 80 pct. af højeste dagpenge-
sats og den hidtidige dagpengesats, er et nyt instrument i be-
skæftigelsesindsatsen. Der findes derfor ikke lovgivning om
udbetaling af lån til deltagere i tilbud om en erhvervsuddan-
nelse i forbindelse med uddannelsesløftet.
2.2.4.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at dagpengemodtagere, der deltager i uddan-
nelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter
den foreslåede § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, får ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem
personernes individuelle dagpengesatser og højst 80 pct. af
den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede. Det beregnede lånebeløb reduceres med
37 pct., som svarer til en gennemsnitligt beregnet skattepro-
cent, og opgøres pr. uge. Lånebeløbet afrundes til nærmeste
hele kronebeløb, der kan deles med 5.
Det betyder, at det beløb, der udbetales i dagpenge og lån
efter skat og ved fuld ledighed, ca. vil svare til, at det samle-
de beløb var blevet udbetalt som hidtidige dagpenge.
Det foreslås, at der ved administrationen af lånemulighe-
den i videst muligt omfang anvendes allerede eksisterende
løsninger til udbetaling og tilbagebetaling af lånet.
Det foreslås derfor, at, at arbejdsløshedskassen, beregner
lånebeløbet og administrerer udbetalingen af lånet.
Det bemærkes for god ordens skyld, at administrationen af
lånet i øvrigt følger reglerne i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. Der henvises særligt til følgende regler:
– Arbejdsløshedskassernes ret til refusion (kapitel 12). Ar-
bejdsløshedskasserne har ret til refusion fra staten af de
udgifter til udbetaling af ydelser, som arbejdsløsheds-
kassen har.
– Tilbagebetaling og sanktioner (kapitel 13). Hvis en per-
son uberettiget har fået udbetalt en ydelse fra arbejdsløs-
hedskassen, skal denne som udgangspunkt tilbagebeta-
les. I visse tilfælde kan personen tillige pålægges en
sanktion i form af udelukkelse fra dagpenge i en periode
eller i en gentagelsessituation slettes som medlem af ar-
bejdsløshedskassen. Det bemærkes, at lånet er en ydelse
i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– Statens tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser,
administration af forsikringssystemet m.v. (kapitel 14).
29
Staten fører tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskas-
ser. Tilsynet omfatter arbejdsløshedskassernes admini-
stration, økonomi, regnskaber og revision samt deres
medlemmer.
– Klageadgang (kapitel 16). Klage over arbejdsløsheds-
kassens afgørelse kan inden 4 uger indbringes for Ar-
bejdsskadestyrelsen. Klage over Arbejdsskadestyrelsens
afgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg.
– Oprettelse af registre, digital kommunikation og forsøg
(kapitel 16 a, 16 b og 16 c).
I forbindelse med arbejdsløshedskassens administration af
lånet, er arbejdsløshedskassen efter § 65 i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. forpligtet til i fornødent omfang at yde
vejledning og bistand til medlemmer, der retter henvendelse
om spørgsmål inden for arbejdsløshedskassens sagsområde.
Det foreslås videre, at Statens Administration administre-
rer tilbagebetalingen af lånet. Reglerne om tilbagebetaling
og afvikling af lånet tager udgangspunkt i de tilsvarende
regler om tilbagebetaling og forrentning af SU-lån, jf. lov
om statens uddannelsesstøtte (SU-loven). Der henvises til
afsnittet om ”Tilbagebetaling af lånet”.
Det foreslås i øvrigt, at der indsættes et nyt kapitel i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., som regulerer de forhold,
der følger af indførelse af låneordningen.
Et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddan-
nelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gi-
ves som udgangspunkt i fulde uger. Hvis tilbuddet begynder
eller ophører inden udgangen af en uge, det vil sige, hvis til-
buddet ikke påbegyndes en mandag eller afsluttes en fredag,
vil dagpengemodtageren modtage den fulde hidtidige dag-
pengesats i de dage i ugen, hvor pågældende ikke er i tilbud.
Lånebeløbet nedsættes forholdsmæssigt svarende til det
antal dage i ugen, tilbuddet ikke løber i, og hvor personen
ikke modtager dagpenge med 80 pct.
Det foreslås yderligere, at lånebeløbet udbetales med et
fast beløb pr. uge, uanset om dagpengemodtageren har fået
foretaget fradrag i dagpengene for arbejde m.v. og derfor ik-
ke har ret til fulde dagpenge i ugen. Dette gælder også, hvis
dagpengene udgør mindre end, hvad der svarer til dagpenge
for én dag (mindsteudbetalingsreglen), jf. bekendtgørelse
om supplerende dagpenge. Lånebeløbet kan dog ikke udbe-
tales, hvis pågældende arbejder på fuld tid i ugen.
Der vil dog ikke kunne udbetales lån for dage, hvor dag-
pengemodtageren ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge på
grund af sygdom, barsel og afholdelse af ferie med egen op-
tjent feriegodtgørelse. Tilsvarende er gældende, hvis dag-
pengemodtageren af anden grund ikke har ret til dagpenge,
f.eks. fordi pågældende ikke har meldt varig adresseæn-
dring.
I disse tilfælde reduceres lånebeløbet for ugen i forhold til
antal dage uden ret til dagpenge.
Det bemærkes, at personen i sygeperioder på over 14 dag-
es varighed kan modtage sygedagpenge fra kommunen, i
barselsperioder kan modtage barselsdagpenge og under ferie
egen optjent feriegodtgørelse.
Når en dagpengemodtager ophører i eller afbryder tilbud-
det, vil dagpengemodtageren igen få dagpenge med den in-
dividuelle dagpengesats forudsat, at pågældende har ret til
dagpenge.
Ved optagelse af lånet udarbejdes et lånedokument, der
underskrives af arbejdsløshedskassen og dagpengemodtage-
ren. Lånedokumentet angiver rammen for lånet.
Rammen udgør det maksimale beløb, som kan lånes pr.
uge, perioden og betingelserne for udbetaling af lånet, her-
under regler om forrentning og tidspunkt for tilbagebetaling
af lånet. Det betyder, at dagpengemodtageren ved indgåelse
af aftale om lån får overblik over hvor meget, der kan lånes
pr. uge og de nærmere vilkår for lånet, herunder hvor meget,
der maksimalt vil skulle tilbagebetales efter tilbuddets op-
hør, samt oplysning om at beløbet årligt vil blive satsregule-
ret. Rammen indeholder således den maksimale låneperiode
svarende til tilbuddets længde og det maksimale lånebeløb.
Det bemærkes, at det maksimale lånebeløb pr. uge regule-
res på samme måde som dagpengene. Dagpengene reguleres
én gang om året, jf. lovens § 47 og § 70. Det vil fremgå af
lånedokumentet, at dagpengemodtageren kan henvende sig
til arbejdsløshedskassen, som kan oplyse om størrelsen af
det regulerede lånebeløb. Det bemærkes videre, at ved skift
mellem deltidsforsikring og fuldtidsforsikring, vil lånebelø-
bet skulle reguleres i forhold til den nye forsikringsstatus.
Der vil blive fastsat nærmere regler om rammerne for lå-
net, herunder om betingelserne for at indgå låneaftalen, for-
men på lånedokumentet og lånedokumentets anvendelse.
Det skal i den forbindelse undersøges, om lånedokumentet
kan gøres digitalt ved brug af bl.a. digital signatur.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder
en standard for lånedokumentet, som arbejdsløshedskassen
og medlemmet skal anvende ved indgåelse af en låneaftale.
Det vil heraf bl.a. fremgå, at lånet ydes af staten (Beskæf-
tigelsesministeriet), men at administrationen og udbetalin-
gen af lånet forestås af arbejdsløshedskassen. Det vil endvi-
dere fremgå af lånedokumentet, at Statens Administration
administrerer tilbagebetalingen af lånet.
Udbetaling af lånet
Der vil blive fastsat nærmere regler om udbetalingen af lå-
net, herunder om opgørelse af lånet efter ophør i tilbuddet
og om overførsel af kravet til Statens Administration.
Der vil således blive fastsat nærmere regler om, at en dag-
pengemodtager, der har indgået aftale med arbejdsløsheds-
kassen om udbetaling af lån under deltagelse i uddannelses-
løft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, inden for
rammerne af den indgåede låneaftale skal angive på dagpen-
gekortet, om lånet ønskes udbetalt for den konkrete udbeta-
lingsperiode, og arbejdsløshedskassen skal ved hver udbeta-
ling orientere dagpengemodtageren om størrelsen af lånet,
både i forhold til den konkrete udbetalingsperiode og stør-
relsen af det samlede lånebeløb til dato. På samme måde
som med dagpengene bortfalder retten til efterbetaling, hvis
der ikke er ansøgt inden 3 måneder efter udløb af perioden.
30
Lånet kan ikke udbetales, hvis tilbuddet ikke påbegyndes,
afbrydes eller ophører. I det omfang dagpengemodtageren
ville have ret til dagpenge i sådanne perioder, vil pågælden-
de igen modtage sin hidtidige individuelle dagpengesats.
Under kortvarige afbrydelser i uddannelsesforløbet, hvor til-
buddet ikke er afbrudt, f. eks. i forbindelse med uddannel-
sesstedets ferielukning, bevarer dagpengemodtageren den
særlige dagpengesats på 80 pct. og retten til at låne.
Lånet kan ikke udbetales, hvis dagpengemodtageren mi-
ster dagpengeretten. Tilsvarende gælder hvis dagpengemod-
tageren ikke kan få dagpenge i en eller flere dage f.eks. som
følge af en udeblivelse fra tilbuddet, jf. lovforslagets § 2, nr.
12.
Lånet kan heller ikke udbetales, hvis dagpengemodtageren
holder ferie med feriegodtgørelse. Det skyldes, at personen
ikke modtager det nedsatte dagpengebeløb.
Hvis dagpengemodtageren er syg i mere end 14 dage, får
pågældende ret til sygedagpenge med sin hidtidige sats. Der
henvises til afsnit 2.2.4.1.2.
Arbejdsløshedskassen udbetaler lånet samtidig med udbe-
taling af det faste beløb på 80 pct. af den højeste dagpenge-
sats. Det betyder, at lånet på samme måde som dagpengene,
udbetales i uger og bagudrettet.
Det bemærkes, at udbetalingen af lånet ikke har indflydel-
se på personens forbrug af dagpengeperioden. Forbrug af
dagpengeperioden sker efter gældende regler, det vil sige
bl.a. i uger, hvori der udbetales dagpenge under tilbuddet.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløsheds-
kassen efter ophør af tilbuddet om en erhvervsuddannelse
via uddannelsesløftet inden 14 dage efter de relevante oplys-
ninger er tilgængelige for arbejdsløshedskassen – efter udlø-
bet af den igangværende udbetalingsperiode – skal opgøre
lånets reelle størrelse og træffe afgørelse herom. Af afgørel-
sen skal bl.a. fremgå datoen for ophør i tilbuddet, lånets
samlede størrelse samt dato for forrentning. Klagefristen for
afgørelsen er 4 uger. Efter udløb af klagefristen sendes for-
dringen til Statens Administration. En klage har ikke opsæt-
tende virkning i forhold til fordringens oversendelse til Sta-
tens Administration.
Det foreslås endeligt, at klager over afgørelser truffet af
arbejdsløshedskassen sker efter reglerne i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. og dermed på samme måde som klager
over arbejdsløshedskassens øvrige afgørelser efter loven.
Det vil sige, at arbejdsløshedskassens afgørelser kan ind-
bringes for Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring
(CKA) med videre klageadgang til Ankestyrelsens Beskæf-
tigelsesudvalg.
Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om betyd-
ningen af skift af a-kasse i forbindelse med lån, der er under
udbetaling. Det vil blive fastsat regler om, at lånet overføres
til den tilflyttende a-kasse. Det bemærkes, at der ikke er tale
om et kreditorskifte, men administrativ overflytning af lå-
nearrangementet.
Tilbagebetaling af lånet
Der vil blive fastsat nærmere regler om tilbagebetalingen
af lånet.
Der vil således blive fastsat nærmere regler om, at en dag-
pengemodtager, der har fået udbetalt lån under deltagelse i
uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse,
og som ønsker at indfri hele eller dele af det skyldige beløb,
enten inden tilbuddet er ophørt eller inden kravet er overgi-
vet til Statens Administration, helt eller delvist kan indfri det
skyldige beløb til arbejdsløshedskassen. Dagpengemodtage-
rens ekstraordinære indbetalinger afskrives først til betaling
af tilskrevne renter og endelig til nedbringelse af hovedsto-
len. Arbejdsløshedskassen overfører herefter det indfriede
beløb til staten (Beskæftigelsesministeriet). Såfremt det der-
med ikke er det fulde skyldige beløb, som er indfriet til ar-
bejdsløshedskassen, overdrager arbejdsløshedskassen det re-
sterende beløb til Statens Administration.
Når arbejdsløshedskassen har truffet afgørelse om opgø-
relse af lånet efter ophør i tilbuddet, overfører den efter ud-
løb af klagefristen det samlede krav til Statens Administrati-
on. Arbejdsløshedskassen sender kopi af lånedokumentet og
afgørelsen om gældens aktuelle størrelse til Statens Admini-
stration, der herefter opretter en afviklingsordning.
Afviklingsordningen skal følge SU-reglerne om afvikling
af SU-lån. Det betyder, at tilbagebetalingspligten normalt
indtræder 1 år efter udløb af det år, hvor tilbuddet er ophørt.
Det betyder i praksis, at tilbagebetalingen påbegyndes ca. 1
til 2 år efter afsluttet uddannelse.
Lånebeløb på under 40.000 kr. skal tilbagebetales over
højst 7 år, og at lånebeløb på mellem 40.000 kr. og under
60.000 kr. skal tilbagebetales over højst 8 år. Lånebeløbet
skal tilbagebetales med mindst 200 kr. pr. måned, og skal
afvikles med lige store ydelser.
Når Statens Administration modtager arbejdsløshedskas-
sens afgørelse om opgørelse af lånet, skal Statens Admini-
stration sende en tilbagebetalingsplan til personen, 2-3 må-
neder før tilbagebetalingspligten indtræder. Dette svarer til
gældende praksis ved tilbagebetaling af SU-lån.
Der fastsættes nærmere regler om afviklingen af lånet,
herunder at Statens Administration kan tilbyde lempelser
med betalingen i form af udsættelse og nedsættelse af afdra-
get, så længe personen i øvrigt kan afvikle lånet indenfor
den oprindeligt fastsatte afviklingsperiode. Såfremt ganske
særlige grunde taler herfor, vil Statens Administration des-
uden kunne forlænge afviklingsperioden. Reglerne skal sva-
re til reglerne på SU-området. Hermed kan reglerne og prak-
sis på studielånsområdet bidrage til fortolkningen af det
foreslåede regelsæt.
Hvis en person ønsker at foretage ekstraordinære indbeta-
linger eller indfri hele lånet, før afviklingsperioden er slut,
kan pågældende gøre dette til Statens Administration. Indbe-
talte beløb afskrives først til betaling af gebyr, herefter
tilskrevne renter og endelig til nedbringelse af hovedstolen.
Der vil i de administrativt fastsatte regler blive stillet krav
om, at tilbagebetaling af lånet sker via betalingsservice.
Hvis personen ikke overholder vilkårene for lånet og beta-
ler forfaldne ydelser, kan Statens Administration efter på-
31
krav opsige afviklingsaftalen, så lånet skal indfries straks.
Kravet vil herefter blive overgivet til restanceinddrivelses-
myndigheden under Skatteministeriet, der inddriver det re-
sterende lånebeløb hos personen. Dette svarer til gældende
regler på SU-området. Den rente, der skal betales af mislig-
holdte lån, følger renten for misligholdte studielån.
Der vil i de administrativt fastsatte regler blive fastsat
nærmere regler om, at personer, der misligholder vilkårene
for tilbagebetaling af lånet, vil blive pålagt et rykkegebyr og
evt. et opsigelsesgebyr, hvis afviklingsaftalen opsiges. Der
vil endvidere kunne kræves gebyr for fremsendelse af kopi
af oprindelige lånedokumenter og den oprindelige tilbagebe-
talingsplan.
Det foreslås, at klager over Statens Administrations afgø-
relser om tilbagebetaling m.v. af lånet kan indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, som også er klagein-
stans i spørgsmål om dagpenge m.v. Klagefristen er 4 uger,
og en afgørelse fra Beskæftigelsesudvalget vil ikke kunne
indbringes for anden administrativ myndighed.
Forrentning af lånet
Det foreslås, at gælden under udbetalingen af lånet forren-
tes med 4 pct. årligt. Dette svarer til forrentningen af SU-lån
under udbetalingen heraf. Under lånets udbetaling skal ar-
bejdsløshedskassen ved hver udbetalingsperiode, hvor der
udbetales lån til dagpengemodtageren, oplyse pågældende
om, hvad udbetalingen af lån betyder for lånets aktuelle ho-
vedstol og størrelsen af de påløbne renter.
Som det også gælder for SU-lån foreslås det, at lånet fra
og med dagen efter ophør af tilbud om uddannelsesløft for-
rentes med diskontoen plus 1 pct. Renten i tilbagebetalings-
perioden er variabel og udgør diskontoen tillagt 1 pct. Ren-
teændringer og rentetilskrivning foretages efter samme reg-
ler som ved tilbagebetaling af SU-lån. Renten tilskrives må-
nedsvist den 15. i måneden for den pågældende måned. Hvis
den officielle diskonto er mindre end minus 1 pct., forrentes
gælden med 0,0 pct.
Hvis gældens hovedstol på baggrund af en klagesag op-
eller nedskrives, følger renten den nye hovedstol. Klager har
som altovervejende hovedregel ikke opsættende virkning,
hverken på rentetilskrivning eller afviklingsordning. Kun i
helt særlige tilfælde, hvor Center for Klager om Arbejdsløs-
hedsforsikring i Arbejdsskadestyrelsen vurderer, at låntager
sandsynligvis vil få medhold i en klagesag vedrørende lånets
berettigelse, kan afviklingsordningen sættes i bero. Rentetil-
skrivningen fortsætter, og renterne justeres efterfølgende af-
hængigt af udfaldet af sagen. Bortfalder hovedstolen, bort-
falder renterne også.
Dette svarer til de tilsvarende regler ved tilbagebetaling af
SU-lån.
Refusion og medfinansiering af lånemuligheden
Efter gældende regler yder staten hver arbejdsløshedskas-
se refusion for de udgifter, de har haft til bl.a. dagpenge, jf.
§ 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne tilsvarende får ret
til refusion af deres udgifter til udbetaling af lån under tilbud
om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet, jf. forsla-
get til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 75 i. Arbejds-
løshedskassen vil dog ikke modtage refusion for lånebeløb,
der er udbetalt med urette, og som ikke skyldes medlemmets
svigagtige forhold.
Arbejdsløshedskassen skal, jf. lovens § 81, inden den 15.
marts bl.a. tilsende direktøren for Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering andre oplysninger, som anses for nød-
vendige for beregningen af de udgifter, som arbejdsløsheds-
kassen har afholdt efter en række nærmere definerede regler
i loven samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen på tilsvarende vis
skal indberette disse oplysninger i relation til de udgifter,
som arbejdsløshedskassen afholder efter forslaget til nyt ka-
pitel 11 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 14.
Efter gældende regler skal kommunen bidrage til finansie-
ring af statens udgifter til dagpenge. Det foreslås, at kom-
munerne ikke skal medfinansiere udgifterne for lånet, da der
er tale om et lån, som personen skal tilbagebetale, og der
derfor ikke på sigt tale om en udgift for staten.
2.2.5. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning
2.2.5.1. Gældende regler
Efter gældende regler om tilskud til virksomheder, der
indgår uddannelsesaftale med voksne, kan arbejdsgivere få
et tilskud til voksenlærlinge, hvis uddannelsen kvalificerer
til beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for
arbejdskraft.
Uddannelsesaftalerne skal opfylde de betingelser, der er
fastsat i lov om erhvervsuddannelser og lov om maritime
uddannelser.
Efter gældende regler udarbejder beskæftigelsesregioner-
ne en liste over de uddannelser, der berettiger til tilskud. Li-
sterne bygger på beskæftigelsesregionernes oversigt over
beskæftigelsesmuligheder på det regionale arbejdsmarked
(arbejdsmarkedsbalancemodellen). Det betyder, at de ud-
dannelser, der berettiger til tilskud, sigter mod områder med
gode beskæftigelsesmuligheder eller rigtig gode beskæfti-
gelsesmuligheder.
Der kan ikke ydes tilskud til elever inden for social- og
sundhedsuddannelsen eller den pædagogiske assistentuddan-
nelse, hvis de har ret til voksenelevløn efter overenskom-
sten.
Det er derudover en betingelse for tilskud, at den person,
der indgås uddannelsesaftale med, ikke i forvejen har en er-
hvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller
overstiger en erhvervsuddannelse. Dette gælder dog ikke for
personer, der har en forældet uddannelse, det vil sige en ud-
dannelse, de ikke har anvendt de sidste 5 år, eller for dag-
penge- og kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i
mindst 6 eller 9 måneder afhængig af personens alder.
32
Efter gældende regler er tilskuddet et fast beløb på 30 kr.
pr. time, og der kan maksimalt gives tilskud i de første 2 år
af uddannelsesaftaleperioden. Dette gælder, uanset hvor
lang uddannelsen er.
2.2.5.2. Den foreslåede ordning
En analyse foretaget for Beskæftigelsesministeriet peger
på, at der i gennemsnit både er positive beskæftigelseseffek-
ter og positive indkomsteffekter for ledige ved en voksen-
elevuddannelse med voksenlærlingetilskud til arbejdsgive-
ren. Omvendt peger analysen på, at der i gennemsnit er ne-
gative beskæftigelseseffekter for beskæftigede, herunder bå-
de ufaglærte og faglærte. For ufaglærte beskæftigede er løn-
effekten dog positiv, hvilket kan afspejle kompetenceløftet
fra ufaglært til faglært.
Det foreslås derfor, at voksenlærlingeordningen målrettes
arbejdsgivere, der ansætter ufaglærte, dvs. personer der ikke
har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddan-
nelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles
med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre per-
sonen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, samt
dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere.
Det betyder, at ordningen ikke længere vil kunne benyttes i
forbindelse med ansættelse af beskæftigede med uddannel-
se.
Det foreslås, at der kan gives tilskud til en arbejdsgiver,
såfremt voksenlærlingen er en dagpenge-, kontanthjælps- el-
ler uddannelseshjælpsmodtagere, som er ufaglærte eller har
en forældet uddannelse, og har 2 måneders forudgående
sammenlagt henholdsvis sammenhængende ledighed. Hvis
dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere
har en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan ordnin-
gen benyttes, når personen har 12 måneders forudgående
sammenlagt henholdsvis sammenhængende ledighed.
Ved opgørelsen af sammenhængende ledighed foreslås
det, at der i overensstemmelse med gældende regler medreg-
nes perioder, hvor personen har modtaget arbejdsløsheds-
dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i
en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revaliderings-
ydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov
om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres
dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i til-
bud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende.
Det foreslås endvidere, at tilskuddet hæves fra 30 kr. til 40
kr. i timen for voksenlærlinge, der overgår til ordningen fra
dagpenge- kontanthjælp- eller uddannelseshjælp, og bevares
uændret for ufaglærte, der bliver voksenlærlinge, hvilket vil
sige, at tilskuddet for ufaglærte er 30 kr. i timen. Det fore-
slås, at tilskudsperioden udvides i de tilfælde, hvor voksen-
lærlingen overgår til ordningen fra dagpenge-, kontant-
hjælps- eller uddannelseshjælp, så virksomhederne kan få
tilskud i hele uddannelsesforløbet og ikke kun i 2 år, som
det er tilfældet i dag.
Samtidig foreslås det, at arbejdsgivere – uanset branche –
får mulighed for at modtage tilskud for de voksenlærlinge,
der overgår til ordningen fra dagpenge- kontanthjælp- eller
uddannelseshjælp. Ordningen afkobles således fra arbejds-
markedsbalancen for så vidt angår dagpenge-, kontant-
hjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere, der bliver vok-
senlærling.
Det foreslås, at aldersgrænsen for voksenlærlingeordnin-
gen på 25 år fastholdes, hvilket er i overensstemmelse med
aldersgrænsen for den nye erhvervsuddannelse for voksne.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren be-
myndiges til at fastsætte nærmere regler om, betingelser for
tilskud til arbejdsgivere, samt mulighed for tilskud, såfremt
den person, der indgås uddannelsesaftale med, tidligere har
været ansat i den pågældende virksomhed, herunder hvis an-
sættelsen har været med offentlig støtte efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
2.2.6. Styrkede muligheder for læse-, skrive og regnekurser
2.2.6.1. Gældende regler
Efter gældende regler har modtagere af kontanthjælp og
uddannelseshjælp ret til tilbud om et læse-, skrive-, regne-
eller ordblindekursus, hvis en test har vist et behov for det.
Jobcenteret skal tilbyde modtagere af kontanthjælp, som
ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, at bli-
ve læse-, skrive- og regnetestet. Modtagere af uddannelses-
hjælp, som ikke har en ungdomsuddannelse, skal læse-, skri-
ve- og regnetestes senest efter en sammenhængende periode
på 1 måned efter første henvendelse om hjælp til kommu-
nen.
Dagpengemodtagere har ikke samme ret, men dagpenge-
modtagere, som ikke har en ungdomsuddannelse, kan læse-
og skrivetestes, hvis jobcenteret ved første jobsamtale vur-
derer, at der er behov for det.
Reglerne om kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og dag-
pengemodtageres mulighed for eller ret til en læse-, skrive-,
eller regnetest, er med hjemmel i loven fastsat i bekendtgø-
relse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
2.2.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at dagpengemodtagere uden uddannelse, dvs.
som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, får ret til et
læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en læse-,
skrive- og regnetest viser behov for det.
Det foreslås, at hvis dagpengemodtagere, som er fyldt 25
år, og som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse, efter-
spørger et sådant kursus, skal jobcenteret tilbyde det. Det
foreslås, at tilbud om et sådant kursus ikke kan træde i stedet
for ret og pligt til det aktive tilbud, som dagpengemodtagere
har efter lovforslaget.
Dagpengemodtagere under 25 år, som ikke har afsluttet en
ungdomsuddannelse, skal altid testes for, om de har svært
ved at skrive, læse og regne. Hvis testen viser, at dagpenge-
modtageren har problemer, får den unge ret og pligt til at
deltage i relevant undervisning i form af et læse-, skrive-,
regne- eller ordblindekursus, når jobcenteret giver det. Det
foreslås, at et sådant tilbud ikke kan træde i stedet for ret og
33
pligt til det aktive tilbud, som dagpengemodtagere har efter
lovforslaget.
Da unge under 30 år og personer, der er fyldt 50 år, skal
påbegynde deres ret og pligt til et aktivt tilbud senest efter 3
måneders ledighed, kan et læse-, skrive-, regne- eller ord-
blindekursus, som personen får, kollidere hermed. Det fore-
slås derfor, at tilbuddet om læse- skrive-, regne- eller ord-
blindekursus kan udskyde tidspunktet for ret og pligt til det
aktive tilbud, således at det først behøver at starte umiddel-
bart efter afslutning af læse-, skrive-, regne- eller ordblinde-
kurset.
Det foreslås, at tilbud om læse-, skrive-, og regne- eller
ordblindekurser ikke medregnes i den varighedsbegræns-
ning på op til i alt 6 uger, der gælder for tilbud om vejled-
ning og opkvalificering til dagpengemodtagere i den første
del af ledighedsperioden.
Det foreslås, at de nærmere regler om afholdelse af læse-,
skrive- og regnetest med hjemmel i loven fastsættes i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslå
videre, at der i disse regler fastsættes, at et kursus kan bestå
af et undervisningsforløb for ordblinde (OBU) eller et læse-,
skrive-, og regnekursus i form af et forberedende voksenun-
dervisningstrin (FVU).
2.2.7. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer
2.2.7.1. Gældende regler
Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere uden
en erhvervskompetencegivende uddannelse ret til at få til-
bud om en realkompetencevurdering. Efter gældende regler
har dagpengemodtagere ikke samme ret til at få tilbud om en
realkompetencevurdering.
2.2.7.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år og
som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,
får ret til at få tilbud om en realkompetencevurdering. For-
målet er, at de kan få synliggjort og dokumenteret uformelle
eller skjulte kvalifikationer, som er opnået via erhvervsdel-
tagelse, og derved styrke ufaglærte dagpengemodtageres
job- og uddannelsesmuligheder.
Realkompetencevurderingen skal foretages af en uddan-
nelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde enten almen
voksenuddannelses- (VUC), arbejdsmarkedsuddannelses-
(AMU), erhvervsuddannelse for voksne - (EUV)- eller vide-
regående voksenuddannelsesområdet (VVU). Der skal være
tale om uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes
generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på
arbejdsmarkedet.
Forslaget svarer til reglerne for kontanthjælpsmodtagere,
som er trådt i kraft 1. januar 2014.
En realkompetencevurdering er en vurdering af, om en
persons kompetencer f.eks. kan bruges i forhold til en be-
stemt uddannelse, et bestemt job eller branche.
Formålet med realkompetencevurderinger i denne sam-
menhæng er at styrke ufaglærte voksnes (over 30 år) job- og
beskæftigelsesmuligheder og/eller at få afkortet uddannelse
gennem en formel anerkendelse af det, de allerede kan og
ved i forhold til formelt fastsatte uddannelsesmål.
Resultatet af en realkompetencevurdering kan samtidig
bruges i forbindelse med jobsøgning. Anerkendelse af kom-
petencer kan gives som et kompetencebevis. Det er uddan-
nelsesstedet, der udsteder kompetencebeviser efter endt
kompetencevurdering, og dagpengemodtageren skal sikre, at
cv-oplysningerne ajourføres. En realkompetencevurdering
kan have en varighed fra en halv dag op til ti skoledage.
2.3. Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsat-
sen, at aftalepartierne er enige om, at dagpengemodtagere
skal have større indflydelse på indsatsen for at styrke deres
muligheder for at komme i arbejde. Der er også enighed om,
at med større medindflydelse og mere valgfrihed til den en-
kelte, følger et behov for styrket opfølgning på rådighed.
2.3.1. Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog
2.3.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. skal en dagpengemodtager stå til rådighed for arbejds-
markedet, herunder være aktivt jobsøgende.
Med hjemmel i § 62, stk. 6, nr. 1, er der fastsat nærmere
regler i bekendtgørelse om rådighed om de betingelser, en
dagpengemodtager skal opfylde for at kunne anses for at stå
til rådighed for arbejdsmarkedet.
Dagpengemodtageren skal kunne dokumentere at have
gjort en indsats for at komme ud af ledigheden ved at søge
arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, herun-
der at have søgt et tilstrækkeligt antal job og have været rea-
listisk i sin jobsøgning.
Dagpengemodtageren skal bl.a. søge arbejde, som pågæl-
dende er vejledt om i plan for jobsøgning. Når arbejdsløs-
hedskassen vurderer pågældendes jobsøgning, skal den tage
udgangspunkt i plan for jobsøgning og de jobansøgninger,
som pågældende har medbragt.
Dagpengemodtageren skal i forbindelse med en rådig-
hedssamtale kunne redegøre for sin jobsøgning. Dagpenge-
modtageren skal bl.a. oplyse om, hvilke job der er søgt, stil-
lingsbetegnelser, geografisk område, ansøgningens form, og
om der er tale om en opslået stilling m.v. I praksis sker det
typisk ved, at pågældende udfylder arbejdsløshedskassens
jobsøgningsskema. Hvis dagpengemodtageren har søgt job
inden for fagområder, hvor der ikke søges job skriftligt, skal
pågældende mundtligt kunne redegøre for jobsøgningen.
Efter gældende regler kan en dagpengemodtager ikke få
dagpenge, hvis pågældende ikke står til rådighed for ar-
bejdsmarkedet, herunder ikke har været tilstrækkeligt jobsø-
gende. Dagpengemodtageren kan først få dagpenge igen, når
pågældende har opfyldt et krav om arbejde i som udgangs-
punkt 300 timer inden for 3 måneder.
Efter gældende praksis giver arbejdsløshedskasserne dag-
pengemodtageren en frist til at få dokumenteret sin jobsøg-
ning, hvis dagpengemodtageren oplyser til rådighedssamta-
34
len, at pågældende har søgt job, men ikke har fået udfyldt
arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema. Først herefter
foretager arbejdsløshedskassen rådighedsvurderingen af
dagpengemodtageren.
Hvis dagpengemodtageren har dokumenteret sin jobsøg-
ning, og arbejdsløshedskassen vurderer, at der er tvivl om
rådigheden på grund af mangelfuld jobsøgning, har arbejds-
løshedskassen efter gældende regler mulighed for at give på-
gældende en frist på højst 3 måneder til at bevise tilstrække-
lig jobsøgning. Ved fristens udløb skal arbejdsløshedskassen
vurdere dagpengemodtagerens rådighed for arbejdsmarke-
det. Efter gældende regler skal dagpengemodtageren frem-
lægge dokumentation for sin fulde jobsøgning i fristperio-
den.
Efter gældende regler med hjemmel i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats skal jobparate kontanthjælpsmodtagere
og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere
løbende dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en job-
log på Jobnet. Der er adgang til jobloggen via ”Min side”. I
jobloggen skal der registreres oplysninger om søgte stillin-
ger, herunder bl.a. om virksomheden og ansøgningsform.
Ved jobsøgningsaktiviteter forstås en jobsøgning rettet mod
et specifikt job eller jobsøgning generelt, herunder deltagel-
se i jobmesser m.v. Jobcenteret skal løbende følge op på, om
den enkelte søger job tilstrækkeligt bredt, intensivt og reali-
stisk gennem jobloggen. Aftaler mellem jobcenteret og den
pågældende person om jobsøgning og konkrete henvisninger
til job fremgår af ”Min side” på Jobnet, så der ikke er tvivl
om aftalerne.
Der gælder ikke tilsvarende krav om løbende dokumenta-
tion for jobsøgningsaktivitet via en digital joblog for dag-
pengemodtagere.
2.3.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at dagpengemodtagere løbende skal doku-
mentere deres jobsøgningsaktiviteter digitalt i den fælles
joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens eventuelle
egen digitale joblog. Der er adgang til den fælles joblog på
”Min side”. Det foreslås, at der med hjemmel i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. og lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats kan fastsættes nærmere regler om indholdet og
brugen af jobloggen.
Der henvises til bemærkningerne til det samtidigt fremsat-
te forslag til lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v., hvor det fremgår, at der vil blive
fastsat nærmere regler om, at der skal være integration mel-
lem den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes
eventuelle egne joblogs, således at dagpengemodtagere, job-
centeret og arbejdsløshedskassen - uanset om dagpengemod-
tageren registrerer i jobloggen på Jobnet eller på arbejdsløs-
hedskassens eventuelle egen joblog - løbende har et samlet
og opdateret overblik på Jobnet over foretaget jobsøgning
og planlagte jobsøgningsaktiviteter. Der vil endvidere blive
fastsat regler om, at dagpengemodtagere skal anvende den
fælles joblog på Jobnet, indtil arbejdsløshedskasser med eg-
ne joblogs har etableret den nødvendige integration til den
fælles joblog på Jobnet.
Jobloggen kan bidrage til, at jobcentrene og arbejdsløs-
hedskasserne løbende kan følge med i dagpengemodtager-
nes jobsøgning. Jobloggen kan bruges til at forbedre vejled-
ningen om jobsøgning. Arbejdsløshedskassen skal vurdere,
om jobsøgningen er tilstrækkelig til, at dagpengemodtageren
lever op til rådighedskravene, og skal i den forbindelse bru-
ge jobloggen til løbende at følge med i dagpengemodtage-
rens jobsøgning. Arbejdsløshedskasserne skal dermed følge
med i medlemmets jobsøgning oftere end i dag, hvor ar-
bejdsløshedskasserne som udgangspunkt vurderer et med-
lems rådighed til en rådighedssamtale hver tredje måned.
Dagpengemodtageren har selv ansvaret for at registrere
jobsøgningsaktiviteter i jobloggen. Dagpengemodtageren
skal i jobloggen registrere detaljerede oplysninger om søgte
job, planlagt jobsøgning samt vedlægge evt. cv og afsendte
jobansøgninger.
Jobloggen vil give dagpengemodtageren et overblik over
egen jobsøgning og mulighed for løbende at dokumentere
sin jobsøgning, herunder at planlægge den kommende job-
søgning sammen med jobcenteret og arbejdsløshedskassen.
Jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal inden for ram-
merne af den almindelige vejledningsforpligtelse yde hjælp
til dagpengemodtagere, der kan have svært ved at finde ud
af at bruge jobloggen.
Arbejdsløshedskasserne og jobcenteret får adgang til op-
lysningerne i jobloggen, så de løbende kan følge med i dag-
pengemodtagernes jobsøgning, og de får også adgang til at
trække lister over dagpengemodtageres jobsøgningsaktivite-
ter.
Det foreslås, at der i overensstemmelse med gældende
praksis fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskas-
serne har mulighed for at give dagpengemodtageren en ri-
melig frist til at få logget sin jobsøgning. Arbejdsløsheds-
kassen skal efter gældende regler vejlede personen om, at
mangelfuld eller manglende registrering af jobloggen inden
for fristen betyder, at arbejdsløshedskasserne kan indkalde
dagpengemodtageren til en rådighedssamtale med henblik
på en vurdering af pågældendes rådighed.
Arbejdsløshedskassen skal bruge oplysningerne til at vur-
dere, om den enkelte dagpengemodtager søger tilstrækkeligt
med job til at opfylde rådighedskravene. Ligesom i dag kan
en person ikke modtage dagpenge, hvis pågældende ikke er
tilstrækkeligt jobsøgende. Arbejdsløshedskassen har fortsat
mulighed for at give dagpengemodtageren en frist til frem-
adrettet at dokumentere sin jobsøgning. Den foreslåede ord-
ning sikrer, at dokumentationen for jobsøgningen sker digi-
talt i jobloggen. Ved fristens udløb skal arbejdsløshedskas-
sen vurdere dagpengemodtagerens rådighed for arbejdsmar-
kedet på baggrund af jobsøgningen i overensstemmelse med
gældende regler.
Jobcenteret har i overensstemmelse med gældende regler
mulighed for at underrette arbejdsløshedskassen, hvis der
f.eks. på baggrund af oplysningerne i jobloggen er tvivl om
dagpengemodtagerens rådighed.
35
2.3.2. Ledige skal selv booke samtaler
2.3.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler fastsat i eller med hjemmel i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. er det jobcentrene og arbejdsløshedskasserne,
der indkalder dagpengemodtagere til samtaler.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller et fæl-
les system til selvbooking til rådighed for jobcentrene, som
de har pligt til at bruge og understøtte, således at borgere via
”Min side” på Jobnet selv kan booke samtaler og arrange-
menter i jobcentrene og ombooke samtaler, som jobcentrene
har indkaldt til.
2.3.2.2. Den foreslåede ordning
Det følger af forliget om en reform af beskæftigelsesind-
satsen, at dagpengemodtagere selv skal have ansvar for at
booke samtaler med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen
og melde sig til relevante jobstøtteaktiviteter i den første del
af ledighedsperioden. Det skal ske digitalt via Jobnet.dk.
Formålet med selvbooking er at øge dagpengemodtage-
rens medindflydelse på tilrettelæggelsen af og indholdet i
kontaktforløbet og dermed give dagpengemodtageren et
større ansvar for egen indsats, som i sidste ende skal styrke
pågældendes muligheder for at komme i arbejde.
Det foreslås derfor, at dagpengemodtagere som udgangs-
punkt får pligt til selv at booke samtaler i jobcenteret, herun-
der f.eks. dag og tidspunkt, via det landsdækkende system,
som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til
rådighed på Jobnet. Det foreslås dog, at jobcenteret indkal-
der til de samtaler, som både jobcenter og arbejdsløsheds-
kassen skal deltage i.
Selvbookingssystemet vil give mulighed for, at ledige –
ud over de samtaler de har pligt til at selvbooke – vil kunne
booke samtaler og arrangementer i jobcenteret, herunder
evt. også de samtaler, hvor arbejdsløshedskassen deltager,
såfremt dette på sigt viser sig teknisk og logistisk muligt.
Det foreslås endvidere, at der også skal være pligt til at
booke samtaler i arbejdsløshedskasserne således, at dagpen-
gemodtagere selv skal booke de to første rådighedssamtaler
i arbejdsløshedskassen. Dagpengemodtagerenes selvbooking
skal ske i arbejdsløshedskassernes bookingsystemer, som
der bliver adgang til via Jobnet og på arbejdsløshedskasser-
nes hjemmesider.
Det foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler om selv-
booking af samtaler og om afmelding som arbejdssøgende i
de tilfælde, hvor dagpengemodtagere ikke booker samtaler
til afholdelse inden for den frist, som er aftalt, samt om frita-
gelse af personer fra pligten til selv at skulle booke samtaler.
Det foreslås, at hvis dagpengemodtageren ikke booker en
samtale til afholdelse inden for den frist, som pågældende
har fået af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, bliver på-
gældende automatisk afmeldt som arbejdssøgende i jobcen-
teret. Konsekvensen af manglende tilmelding som arbejds-
søgende er, at pågældende ikke kan få udbetalt dagpenge.
Arbejdsløshedskassen skal - før den trækker pågældende i
dagpengene - partshøre personen om den manglende tilmel-
ding.
Jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal inden for ram-
merne af den almindelige vejledningsforpligtelse yde hjælp
til dagpengemodtagere, der kan have svært ved at finde ud
af selvbooking-systemet, så de ikke bliver afmeldt, fordi de
ikke får booket samtalerne på grund af manglende it-kund-
skaber.
Det foreslås endvidere, at jobcenteret eller arbejdsløsheds-
kassen kan fratage dagpengemodtagere retten til selv at boo-
ke samtaler, hvis de vurderer, at personen booker samtaler
på anden måde end aftalt, eller hvis jobcenteret vurderer, at
personen booker samtaler på en måde, som vil medføre, at
kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten. Det
kan f.eks. være i tilfælde, hvor dagpengemodtageren booker
mange samtaler ud over det aftalte, booker flere samtaler
tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt ombooker samta-
ler.
Det foreslås endelig, at dagpengemodtagere, der ikke har
de nødvendige forudsætninger for at selvbooke samtaler,
kan fritages fra kravet om selvbooking og dermed blive ind-
kaldt til samtaler. Det vil f.eks. kunne være personer, der har
meget ringe it-kundskaber eller har betydelige sproglige bar-
rierer bestående i manglende beherskelse af dansk, som gør
det uforholdsmæssigt svært eller umuligt for personen at
selvbooke samtaler. Det foreslås videre, at personer vil kun-
ne fritages fra selvbooking, hvis der skal træffes særlige for-
anstaltninger i forbindelse med samtalen, f.eks. sikres at der
er tolk tilstede. Det foreslås, at det er jobcenteret, der vurde-
rer, om en dagpengemodtager skal fritages for kravet om
selvbooking af jobsamtalerne i jobcenteret, og at arbejdsløs-
hedskassen kan fritage egne medlemmer for kravet om selv-
booking af de to første rådighedssamtaler.
Den konkrete udmøntning om etablering og drift af den
landsdækkende selvbetjeningsløsning og om jobcentrenes
pligt til at anvende systemet i forhold til jobcenterets for-
skellige målgrupper kan ske i bekendtgørelsesform med
hjemmel i de foreslåede bemyndigelser i §§ 51-52 i det sam-
tidigt fremsatte forslag til lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
2.3.3. Jobcentrene får mulighed for at give
rådighedsafprøvende tilbud
Det er aftalt, at jobcentrene fremover skal have mulighed
for at give rådighedsafprøvende tilbud, hvis de finder, at en
dagpengemodtager ikke medvirker aktivt i indsatsen. De rå-
dighedsafprøvende tilbud kan gives inden for den nuværen-
de redskabsvifte, der suppleres med tilbud om nytteindsats.
2.3.3.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan jobcenteret give tilbud om
mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virksomheds-
praktik og ansættelse med løntilskud. Tilbud skal så vidt
muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder,
hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den en-
keltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen
hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis
36
selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombi-
nation.
Efter gældende regler kan tilbud for bl.a. dagpengemodta-
gere dog uanset disse betingelser fastsættes af jobcenteret
under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Tilbud
om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik,
kan endvidere gives med henblik på, at den enkelte opnår
samfundsmæssig forståelse.
Derudover stilles der efter gældende regler yderligere be-
tingelser om formålet med et tilbud til den enkelte dagpen-
gemodtager, idet
– tilbud om mentorstøtte gives med henblik på at fremme,
at personen kan opnå eller fastholde bl.a. aktiviteter, til-
bud, ordinær uddannelse eller ansættelse,
– tilbud om vejledning og opkvalificering gives for at ud-
vikle eller afdække personens faglige sociale eller sprog-
lige kompetencer med henblik på opkvalificering til ar-
bejdsmarkedet,
– tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at
afdække eller optræne personens faglige, sociale eller
sproglige kompetence eller at afklare beskæftigelsesmål,
og kan gives hvis personen enten har behov for en afkla-
ring af beskæftigelsesmål, eller på grund af mangelfulde
faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanske-
ligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejds-
vilkår eller med løntilskud,
– tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik
på oplæring og genoptræning af faglige sociale, sociale
eller sproglige kompetencer.
Jobcenteret har således efter de gældende regler mulighed
for at igangsætte en aktiv indsats primært med henblik på at
opkvalificere en dagpengemodtager eller af hensyn til ar-
bejdsmarkedets behov, men kan ikke igangsætte tilbud alene
med det formål at rådighedsafprøve dagpengemodtageren.
2.3.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at jobcenteret fremover på baggrund af en
konkret vurdering kan beslutte, at en dagpengemodtager
skal deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret
vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den for-
nødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen.
Jobcenteret kan dermed pålægge en dagpengemodtager at
deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret fin-
der, at dagpengemodtageren ikke medvirker aktivt i indsat-
sen. Det kan bl.a. være i situationer, hvor dagpengemodtage-
rens adfærd giver anledning til tvivl om, hvorvidt den på-
gældende reelt har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i
indsatsen.
Det foreslås videre, at formålet med tilbuddet er at afprøve
dagpengemodtagerens vilje til medvirken og rådighed i for-
hold til den aktive indsats. Dermed fraviges de gældende
formålskrav for de enkelte tilbud. Derimod skal de øvrige
betingelser for de enkelte tilbud fortsat være opfyldt, herun-
der at der skal foreligge en begrundelse for tilbuddet.
Det foreslås, at rådighedsafprøvende tilbud kan gives in-
den for den nuværende redskabsvifte for ret og pligt tilbud
til dagpengemodtagere, der suppleres med tilbud om nytte-
indsats. Rådighedsafprøvende tilbud kan dermed være tilbud
om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, her-
under nytteindsats, og ansættelse med løntilskud.
Jobcenteret bestemmer – i overensstemmelse med gælden-
de regler - forløbets konkrete indhold og rammerne herfor,
herunder varighed og timetal.
Det foreslås derudover, at de gældende regler om en dag-
pengemodtagers klageadgang til Ankestyrelsens Beskæfti-
gelsesudvalg finder anvendelse i forhold til jobcenterets af-
gørelse om et rådighedsafprøvende tilbud.
Det foreslås endelig, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg skal træffe afgørelse i sagen inden 4 uger efter, at kla-
gen er modtaget. Dette er i overensstemmelse med de gæl-
dende regler om behandling af dagpengemodtageres klager
over tilbud, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker
og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.
De nærmere regler om klagesagsbehandling m.v. fremgår
af lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde. Det følger af disse regler, at en klage ikke har opsæt-
tende virkning. En dagpengemodtager skal således starte i
tilbuddet, selvom der er klaget over det. Hvis dagpengemod-
tageren får medhold i klagen, kan pågældende stoppe i til-
buddet, hvis pågældende stadig deltager i tilbuddet.
Med hjemmel i gældende § 104, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, vil det i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats blive fastsat, at jobcenteret – på sam-
me måde som når jobcenteret giver andre tilbud til en dag-
pengemodtager – skal sende en underretning til arbejdsløs-
hedskassen om, at dagpengemodtageren har fået et rådig-
hedsafprøvende tilbud. Underretning medfører ikke, at ar-
bejdsløshedskassen skal rådighedsvurdere dagpengemodta-
geren.
Hvis dagpengemodtageren afslår, ophører eller ikke delta-
ger i tilbuddet, sendes der underretning til arbejdsløsheds-
kassen herom, hvorefter kassen skal rådighedsvurdere og
evt. sanktionere dagpengemodtageren i overensstemmelse
med reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter de gældende rådighedsregler kan en a-kasse endvi-
dere altid undersøge og vurdere en dagpengemodtagers rå-
dighed, hvis a-kassen mener, der er tvivl om rådigheden for
arbejdsmarkedet. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en
dagpengemodtager flere gange får rådighedsafprøvende til-
bud.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.4. om sanktioner neden
for.
2.3.4. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud,
sanktioneres
Aftalepartierne er enige om, at ledige skal have større ind-
flydelse på indsatsen for at styrke deres muligheder for at
komme i arbejde. Der er også enighed om, at med større
medindflydelse og mere valgfrihed til den enkelte ledige føl-
ger et behov for styrket opfølgning på rådighed.
Fremover skal det derfor have konsekvenser for ledige at
udeblive en eller flere dage fra tilbud i beskæftigelsessyste-
37
met. Ved udeblivelse fra tilbud, skal der sanktioneres. Sank-
tionen sker, fordi dagpengemodtagere ikke opfylder deres
rådighedsforpligtelse, når de udebliver fra tilbud. Ligesom
det har konsekvenser, hvis en medarbejder uden nærmere
begrundelse bliver væk fra arbejde en dag.
2.3.4.1. Gældende regler
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal
kommunen foretage fradrag i kontanthjælpen, hvis en kon-
tanthjælpsmodtager uden rimelig grund udebliver fra et til-
bud. Fradraget svarer til det antal dage, hvor pågældende er
udeblevet.
For dagpengemodtagere er der derimod ikke efter gælden-
de regler en procedure, der sikrer, at der sanktioneres for en
eller flere dages udeblivelse fra tilbud, medmindre udebli-
velsen kan sidestilles med et ophør med tilbuddet.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. anses en dagpengemodtager for at være selvforskyldt
ledig, hvis personen afslår eller ophører i tilbud uden en gyl-
dig grund. Det er tilfældet, hvis pågældende uden gyldig
grund udebliver fra et tilbud, og udeblivelsen må sidestilles
med et afslag på eller et ophør i tilbuddet.
Det følger også af gældende regler i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., at der ikke kan udbetales dagpenge til
en person, som udebliver fra en samtale eller aktivitet i job-
centeret, hos anden aktør eller arbejdsløshedskassen. Perso-
nen kan først få dagpenge igen, når pågældende har hen-
vendt sig om udeblivelsen til den, som har indkaldt til sam-
talen eller aktiviteten.
Med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er
der fastsat regler om underretninger mellem jobcentrene og
arbejdsløshedskasserne til brug for administrationen af reg-
lerne.
Der er også fastsat regler om uddannelsesinstitutionernes
pligt til at underrette og afgive oplysninger til jobcentrene
om personer, der deltager i selvvalgt uddannelse efter kapi-
tel 8 a og tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapi-
tel 10.
Tilbudsstederne underretter i dag jobcentrene om kontant-
hjælpsmodtageres udeblivelse fra tilbud. I forhold til dag-
pengemodtagere skal tilbudsstederne alene underrette job-
centeret, hvis en dagpengemodtager afslår eller ophører i til-
buddet.
2.3.4.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at dagpengemodtagere, der udebliver en eller
flere dage fra tilbud, sanktioneres. Sanktionen indebærer, at
der ikke skal udbetales dagpenge fra den dag, de udebliver,
og indtil de igen deltager i tilbuddet.
Den foreslåede sanktion vil også gælde ved udeblivelse
fra de foreslåede rådighedsafprøvende tilbud og tilbud om
en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet. Vedrørende
disse forslag henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3. og pkt. 2.3.3.
Den nye sanktion svarer til den, som dagpengemodtagere
får i dag, hvis de ikke møder op til samtaler. Den nye sankti-
on svarer også til den, som kontanthjælpsmodtagere får i
dag, hvis de udebliver en eller flere dage fra tilbud.
At udelukke dagpengemodtagere fra dagpenge ved udebli-
velse fra tilbud kan potentielt bidrage til at styrke rådighe-
den blandt visse grupper af dagpengemodtagere og styrke
deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig ligner det
rammerne på det ordinære arbejdsmarked, hvor der ikke ud-
betales løn for en dag, hvis man uden nærmere begrundelse
ikke møder op.
Det foreslås videre med hjemmel i den foreslåede bemyn-
digelse i § 63 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., at der fastsættes nærmere regler om, at der i nogle si-
tuationer ikke skal sanktioneres for udeblivelse i en eller
flere dage fra tilbud. Det vil være tilfældet, hvis dagpenge-
modtageren opfylder sin rådighedspligt på anden vis end
ved at deltage i tilbuddet, eller hvis dagpengemodtageren ik-
ke skal stå til rådighed for tilbuddet. Det svarer til gældende
regler ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter.
Det foreslås også, at der fastsættes nærmere regler om, at
der ikke skal sanktioners, hvis dagpengemodtagerens fravær
svarer til muligheden for tjenestefrihed i et ordinært ansæt-
telsesforhold, f.eks. fordi pågældende skal deltage i begra-
velse af et nærtstående familiemedlem eller skal have sam-
vær med et tvangsfjernet eller anbragt barn. Tilsvarende
principper gælder også i dag i forhold til samtaler eller akti-
viteter.
Det foreslås endeligt, at der ikke skal sanktioneres, hvis
dagpengemodtagere har tid hos speciallæge eller har barns
1. sygedag. Dette er nyt i forhold til de gældende regler om
sanktion ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter.
Der vil med den manglende sanktionering som udgangs-
punkt tages de samme rimelige og personlige hensyn til dag-
pengemodtagere, som der gives medarbejdere på det ordi-
nære arbejdsmarked ved fravær i helt særlige situationer.
Som det gælder for kontanthjælpsmodtagere, skal tilbuds-
stederne (kursussteder, uddannelsessteder og virksomheder)
fremover også indberette til jobcentrene, når dagpengemod-
tagere udebliver under et tilbud. Jobcentrene skal, når de får
besked fra tilbudsstederne om udeblivelse, underrette dag-
pengemodtagerens arbejdsløshedskasse via det fælles data-
grundlag.
Ligesom efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen,
inden den træffer afgørelse om, hvorvidt dagpengemodtage-
ren skal pålægges en sanktion, sende en partshøring til per-
sonen. Arbejdsløshedskassen skal herefter træffe afgørelse
om sanktion svarende til det relevante antal dage med ube-
grundet fravær.
Det skal ved den foreslåede sanktion ikke vurderes, hvor-
vidt dagpengemodtageren har haft en såkaldt gyldig grund
til at udeblive, som det bl.a. er tilfældet ved vurderingen af,
om dagpengemodtageren er selvforskyldt ledig i forbindelse
med afslag på eller ophør i et tilbud. Årsagen hertil er, at
dagpengemodtageren alene anses for ikke at have stået til
rådighed for arbejdsmarkedet den eller de pågældende dage,
hvor personen er udeblevet fra tilbuddet. Dagpengemodta-
geren er selvforskyldt ledig, hvis personen uden gyldig
38
grund ikke møder op første dag i tilbuddet, og dermed ikke
påbegynder det.
Det er fortsat op til tilbudsstedet at afgøre, om et tilbud
helt skal afbrydes på grund af for meget fravær. Hvis tilbud-
det helt ophører, sanktioneres ophøret efter de gældende
regler om selvforskyldt ledighed. Den nye sanktionsmulig-
hed supplerer dermed de gældende muligheder for sanktio-
nering i dagpengesystemet.
Forslaget betyder, at det skal sikres, at jobcenteret får be-
sked om udeblivelse fra tilbudsstederne, således at jobcente-
ret og arbejdsløshedskasserne får de nødvendige oplysninger
til brug for administrationen af reglerne.
Proceduren for underretningerne mellem tilbudsstederne
og jobcenteret skal udmøntes, så den i videst muligt omfang
følger principperne på kontanthjælpsområdet.
De nærmere krav til underretningerne mellem jobcenteret
og arbejdsløshedskasserne vil blive udmøntet med hjemmel
i § 104, stk. 2, og § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
2.4. Virksomhedsservice og jobformidling
2.4.1. Gældende regler
Efter gældende regler har jobcenteret til opgave at bistå
alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejds-
givere med at finde arbejdskraft.
Bistanden kan bl.a. ske ved, at en eller flere arbejdssøgen-
de efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et
konkret job, eller der indhentes og videregives information
om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæfti-
gelsesmuligheder til arbejdssøgende eller ved at råde virk-
somheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten
ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database Jobnet
eller jobbanken Workindenmark.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Som følge af forliget om reform af beskæftigelsesindsat-
sen skal jobcenteret tilbyde hjælp til rekruttering af ledige.
Jobcentrene skal fremadrettet aktivt opsøge relevante virk-
somheder og tilbyde hjælp til at matche ledige med virk-
somhedens rekrutteringsbehov. Om jobcenterets opgaver
henvises til det samtidig fremsatte forslag til lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
For at tydeligøre denne opgave foreslås det, at det fremgår
af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret har
til opgave at bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobfor-
midling. Det foreslås endvidere, at jobcenterets bistand også
kan bestå af at opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at
udsøge, screene og formidle relevante stillinger.
2.5. Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud og jobrotation
2.5.1. Trainee indsats og virksomhedspraktik i op til otte
uger for dimittender
2.5.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan et tilbud om virksomhedsprak-
tik have en varighed på op til 4 uger for dagpengemodtage-
re. Efter bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses- og sy-
gedagpengeområdet har jobcentrene desuden mulighed for
at tilbyde virksomhedspraktik på op til 8 uger for dimitten-
der, der som minimum har afsluttet en kort videregående ud-
dannelse, og som endnu ikke har været i ordinær beskæfti-
gelse efter endt uddannelse. Forsøgsordningen løber frem til
31. december 2014.
2.5.1.2. Den foreslåede ordning
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsat-
sen, at ledige dimittender med en videregående uddannelse
får mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til 8
uger i stedet for 4 uger for dermed at få mere erhvervserfa-
ring at søge videre på.
Det foreslås derfor, at den eksisterende regel om, at et til-
bud om virksomhedspraktik har en varighed på op til 4 uger
for dagpengemodtagere, ændres, således at personer, der
modtager dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., og som minimum har en kort
videregående uddannelse og ikke har været i ordinær be-
skæftigelse efter endt uddannelse, kan få tilbud om virksom-
hedspraktik med en varighed på op til 8 uger. Der er tale om
en permanentgørelse af bestemmelsen i forsøgsbekendtgø-
relsen.
Betingelsen om dagpenge på dimittendvilkår indebærer, at
personen kan modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden
for en periode på 3 år.
Formålet med den længere praktikperiode er både at hjæl-
pe nyuddannede dagpengemodtagere samt at hjælpe virk-
somhederne. Forlængelsen af praktikopholdet vil gøre det
mere attraktivt for arbejdsgivere at indgå aftale om virksom-
hedspraktik med dimittender, og de nyuddannede dagpenge-
modtagere vil have mulighed for at opnå større erfaring un-
der et praktikophold.
Det er jobcenteret, der ud fra en konkret vurdering skal
bevillige det længere praktikophold. En betingelse for at
kunne modtage tilbud om virksomhedspraktik i op til 8 uger
er, at personen ikke har haft ordinær beskæftigelse efter endt
uddannelse. Formålet med betingelsen er at målrette ordnin-
gen mod de dimittender, der har størst behov for at opnå er-
hvervserfaring. Ordinær beskæftigelse skal derfor forstås
snævert, således at én eller få timers beskæftigelse efter endt
uddannelse medfører, at der ikke kan gives et tilbud om
virksomhedspraktik med en varighed over 4 uger.
Endvidere fremgår det af forliget om reform af beskæfti-
gelsesindsatsen, at den eksisterende trainee-ordning inden
for AC-området og FTF-området forlænges i en toårig peri-
ode med 20,4 mio. kr. til 2015 og 2016.
39
Trainee-ordningen blev indført som led i Aftale om fi-
nansloven for 2012 mellem regeringen og Enhedslisten,
hvor blev det besluttet at iværksætte en øget indsats mod
ungdomsarbejdsløshed. Der blev i den forbindelse afsat 20
mio. kr. fordelt over årene 2012 og 2013 til at få flere nyud-
dannede ind i et trainee-forløb. Et trainee-forløb kan bestå af
forskellige tilbud, herunder kurser/uddannelse, virksom-
hedspraktik/løntilskudsjob eller en kombination. AC og FTF
udmønter trainee-indsatsen for deres respektive målgrupper.
Forlængelse af ordningen vil blive udmøntet i finansloven
og indebærer, at der gives tilskud til trainee-forløb målrettet
nyuddannede, som endnu ikke har været i ordinær beskæfti-
gelse efter endt uddannelse.
2.5.2. Målretning og afbureaukratisering af løntilskud
2.5.2.1. Målretning af løntilskud
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsat-
sen, at løntilskudsordningerne skal målrettes, og at reglerne
for tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige og
private arbejdsgivere i højere grad skal harmoniseres.
2.5.2.1.1. Krav til forudgående ledighed ved afgivelse af
tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere
2.5.2.1.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan dagpenge-, kontanthjælps-, og
uddannelseshjælpsmodtagere få tilbud om ansættelse med
løntilskud hos offentlige arbejdsgivere fra første ledigheds-
dag. For uddannelseshjælpsmodtagere er det en betingelse,
at de ikke vurderes at være åbenlyst uddannelsesparate.
Tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejds-
givere kan efter gældende regler først gives efter 6 måneders
forudgående ledighed. Det gælder dog ikke, hvis personen
ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymna-
sialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsør-
ger.
2.5.2.1.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der for dagpenge-, kontanthjælps- og ud-
dannelseshjælpsmodtagere skal gælde de samme regler for
forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos
henholdsvis offentlige som for private arbejdsgivere.
Det foreslås derfor, at dagpengemodtagere skal have været
ledige i sammenlagt mere end 6 måneder for at kunne få til-
bud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgi-
vere.
Det foreslås endvidere, at kontanthjælps-, og uddannelses-
hjælpsmodtagere samt selvforsørgende skal have været le-
dige i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder
for at kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud hos of-
fentlige arbejdsgivere.
Det foreslås, at de gældende undtagelser fra kravet om
forudgående ledighed på seks måneder for ansættelse med
løntilskud hos private arbejdsgivere også skal gælde for an-
sættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Det vil
sige, at der ikke stilles krav om forudgående ledighed, hvis
personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse
på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig
forsørger.
2.5.2.1.2. Varighed af ansættelse med løntilskud hos private
og offentlige arbejdsgivere
2.5.2.1.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan et tilbud om ansættelse med
løntilskud vare op til et år. Dog kan dagpenge-, kontant-
hjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere kun være ansat
med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere i op til seks må-
neder.
2.5.2.1.2.2. Den foreslåede ordning
For at understøtte, at flere ledige kan få tilbud om ansæt-
telse med løntilskud hos private arbejdsgivere og samtidig
mindske risikoen for fastholdelse, foreslås det, at dagpenge-,
kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere fremover
kun kan være ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere
i op til seks måneder.
Med henblik på at reducere risikoen for fastholdelse af
stærke ledige foreslås det videre, at dagpengemodtagere
fremover kun kan være ansat med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere i op til fire måneder.
2.5.2.1.3. Reduktion af sats til det offentlige
2.5.2.1.3.1. Gældende regler
Ved ansættelse med løntilskud af dagpenge-, kontant-
hjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere hos offentlige ar-
bejdsgivere udgør tilskuddet til arbejdsgiver efter gældende
regler 141,02 kr. pr. time (2014 -niveau). Det svarer til
143,14 kr. pr. time (2015-niveau).
2.5.2.1.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgi-
vere reduceres fra 143,14 kr. pr. time til 107,55 kr. pr. time
(2015-niveau). Således skal offentlige arbejdsgivere i højere
grad selv dække udgifterne ved at have en ledig ansat i løn-
tilskud. Ændringen finder tilsvarende anvendelse i forhold
til offentlige arbejdsgivere, der giver tilbud om ansættelse
med løntilskud til udlændinge efter integrationslovens be-
stemmelser.
2.5.2.2. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsat-
sen, at en række elementer i beskæftigelsesindsatsen skal af-
bureaukratiseres, så arbejdsprocesserne i kommunerne for-
enkles, og arbejdsgangene effektiveres. For så vidt angår an-
sættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere drejer
det sig bl.a. om forslag om løn- og timetalsberegning.
40
2.5.2.2.1. Løn- og timetalsberegning ved ansættelse med
løntilskud hos offentlige arbejdsgivere
2.5.2.2.1.1. Gældende regler
Timeløn
Efter gældende regler skal lønvilkårene for dagpenge-,
kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og sygedagpengemodta-
gere samt personer, der modtager ressourceforløbsydelse,
som er ansat med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere,
være overenskomstmæssige.
Efter gældende regler kan lønnen dog maksimalt udgøre
96,21 kr. pr. time (pr. 1. juli 2002) eksklusive feriegodtgø-
relse, ferietillæg, eventuel søgnehelligdagsbetaling, omkost-
ningsdækkende ydelser, arbejdstidsbestemte tillæg og ar-
bejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af
lønnen. Timelønnen er 115,98 kr. pr. 1. oktober 2014.
Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overens-
stemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offent-
lige lønskalaer pr. 1. april og 1. oktober.
Efter gældende regler skal dagpengemodtagere samtidig
have en løn, der efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligger
på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Lønnen skal dog mindst udgø-
re 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og
deltidsforsikrede.
Efter gældende regler skal kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere, samt personer, der som led i et jobafkla-
ringsforløb modtager ressourceforløbsydelse og andre per-
soner, der modtager ressourceforløbsydelse, have en løn, der
efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligger på niveau med
personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv so-
cialpolitik ved ansættelsesforholdets påbegyndelse. Lønnen
er den samme under hele ansættelsesforholdet.
Fastsættelse af arbejdstiden
Efter gældende regler fastsætter den offentlige arbejdsgi-
ver arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen
samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af ar-
bejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved an-
sættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og
den gennemsnitlige timeløn for hele perioden, idet der tages
højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnit-
lige timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med
eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats eller
hjælp i ansættelsesperioden.
Arbejdstiden pr. uge beregnes ved at dividere den indivi-
duelle ugentlige ydelse tillagt 8 % i arbejdsmarkedsbidrag
med timelønnen. Der rundes herefter op til nærmeste hele ti-
metal.
Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overens-
stemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offent-
lige lønskalaer typisk pr. 1. april og 1. oktober, og er således
uafhængig af reguleringen af dagpenge og andre ydelser. I
en årrække er der dog ikke sket nogen regulering af den
maksimale timeløn.
Det har medført en situation, hvor den ugentlige arbejdstid
for en fuldtidsforsikret dagpengemodtager er endt på 39 ti-
mer. Dvs. at for at opnå en løn, som ligger på niveau med
dagpengene, skal den løntilskudsansatte have løn for 39 ti-
mer. Da overenskomster generelt ligger på 37 timer, medfø-
rer det, at den ledige arbejder 37 timer, men får løn for 39
timer. Arbejdsgivere modtager ligeledes løntilskud for 39 ti-
mer.
2.5.2.2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der for dagpengemodtagere, kontant-
hjælps-, uddannelseshjælps-, og sygedagpengemodtagere,
samt personer, der som led i et jobafklaringsforløb modtager
ressourceforløbsydelse, og andre personer, der modtager
ressourceforløbsydelse, indføres én timelønssats for ansæt-
telse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Satsen be-
regnes som 1/37 af højeste dagpenge pr. uge tillagt arbejds-
markedsbidrag.
Det foreslås således, at løn- og timetalsberegningen for de
ovennævnte målgrupper i offentligt løntilskud forenkles, så
timelønnen i offentligt løntilskud skal beregnes på grundlag
af højeste dagpengesats, som reguleres årligt den første
mandag i året, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ti-
melønnen er således fast og reguleres udelukkende ved re-
guleringer i dagpengesatsen. Der skal således ikke foretages
reguleringer i overensstemmelse med den gennemsnitlige
regulering af de offentlige lønskalaer typisk pr. 1. april og 1.
oktober.
Det foreslås endvidere, at arbejdstiden som hidtil fastsæt-
tes for hele perioden ved ansættelsesforholdets begyndelse.
Forslaget medfører således en forenkling af arbejdsgiver-
nes administration af løntilskudsordningen, og det undgås,
at dagpengemodtagere ansat i offentligt løntilskud skal have
løn for flere timer, end der arbejdes.
Forslaget medfører desuden, at lønnen i offentligt løntil-
skud afkobles fra overenskomsten. Den ansatte vil fortsat
være berettiget til en løn, som ligger på niveau med den in-
dividuelle ydelse.
Ansættelsen vil fortsat ske på øvrige overenskomstmæssi-
ge vilkår, herunder i forhold til tillæg, over- og merarbejde
samt pensionsrettigheder. Det fremgår f.eks. af bekendtgø-
relse om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der ud over løn-
nen pr. arbejdstime kun ydes omkostningsdækkende ydelser,
arbejdstidsbestemte tillæg og arbejdsbestemte tillæg, der ik-
ke er en fast påregnelig del af lønnen. Dette vil fortsat være
gældende.
Arbejdsgiver vil fortsat være berettiget til løntilskud for de
timer, der udbetales løn for.
De forslåede ændringer finder tilsvarende anvendelse for
selvforsøgende jf. kapitel 13 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, der får tilbud om ansættelse med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere, samt for kontanthjælpsmodtagere,
der får tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige
arbejdsgivere efter integrationslovens bestemmelser.
41
2.5.3. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter
Efter gældende regler består jobrotation af to ordninger.
Den ordinære jobrotationsordning og jobrotationsordningens
særlige pulje.
Efter den ordinære jobrotationsordning har offentlige og
private arbejdsgivere ret til at få udbetalt jobrotationsydelse
af jobcenteret, når faglærte eller ufaglærte midlertidigt delta-
ger i uddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en
ledig som vikar for den beskæftigede. Ordningen omfatter
tillige ansatte med en kort eller mellemlang videregående
uddannelse, og som ikke har brugt uddannelsen i de sidste 5
år.
Efter jobrotationsordningens særlige pulje for beskæftige-
de med korte eller mellemlange videregående uddannelser
er offentlige og private arbejdsgiveres ret til at modtage job-
rotationsydelse fra jobcenteret betinget af, at udgiften kan
holdes inden for puljens bevillingsmæssige ramme. Den
særlige pulje er på forsøgsbasis frem til 31. december 2014
udvidet til også at omfatte beskæftigede med en lang videre-
gående uddannelse.
Der har de seneste år været en betydelig og utilsigtet stig-
ning i brugen af jobrotation. I forliget om beskæftigelsesre-
formen foreslås det at målrette hele jobrotationsordningen,
herunder også den særlige pulje, så jobrotationsforløb i stør-
re omfang anvendes til ledige med størst behov. Det fremgår
ligeledes af forliget, at der indføres bemyndigelse til be-
skæftigelsesministeren med henblik på at kunne fastsætte
nærmere regler efter de gældende bestemmelser om jobrota-
tionsordning.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte nær-
mere regler om, hvad der skal forstås ved, at den beskæfti-
gede midlertidigt deltager i uddannelse. Bemyndigelsen vil
endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om, at vika-
ren ikke kan ansættes i jobrotation i den virksomhed, hvor
personen senest har været ansat, på samme måde som det i
dag gælder for tilbud om ansættelse med løntilskud.
Det bemærkes, at den gældende bemyndigelse i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats § 110, stk. 2 vil blive anvendt til
at fastsætte nærmere regler om beregning og udbetaling,
herunder refusion, samt om administration, regnskab, revisi-
on, tilsyn m.v. for tilskud og ydelser i mellem kommune og
arbejdsgiver.
2.5.3.1. Afskaffelse af kombinerede elev- og lærlingeforløb
med jobrotationsforløb
2.5.3.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler har private og offentlige arbejdsgi-
vere ret til at få udbetalt jobrotationsydelse, når arbejdsgive-
ren ansætter en dagpengemodtager, en kontanthjælpsmodta-
ger eller en uddannelseshjælpsmodtager som vikar i stedet
for en af virksomhedens medarbejdere, som midlertidigt del-
tager i uddannelse. Det samme gælder, når der ansættes en
kontanthjælpsmodtager, der er omfattet af integrationspro-
grammet efter integrationsloven.
Efter gældende regler er det arbejdsgiveren, der afgør,
hvilke offentlige eller private udbudte uddannelser, der kan
indgå i jobrotation.
Efter gældende regler har det været muligt for arbejdsgi-
ver at kombinere elev- og lærlingeforløb med jobrotations-
forløb. En analyse foretaget af Deloitte for Beskæftigelses-
ministeriet viser, at ca. 60 pct. af aktiviteten i 2013 på den
ordinære jobrotationsordning bestod af disse forløb.
Muligheden for at kombinere jobrotation og lærlingefor-
løb indebærer, at virksomhederne dels kan modtage jobrota-
tionsydelse for elever, når de er i praktik i virksomheden,
dels at virksomheden får udbetalt både lønrefusion via AUB
(Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) og jobrotationsydelse
i elevens skoleperioder.
Den mulighed er midlertidigt lukket med virkning fra
sommeren 2013, hvor der med hjemmel i bekendtgørelse
om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet blev
oprettet et forsøg, som medfører, at jobrotationsydelse i pe-
rioden fra 1. juli 2013 til og med 31. december 2014 ikke
kan bevilges, når arbejdsgiveren udbetaler løn, der er knyttet
til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddan-
nelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller i hen-
hold til lov om maritime uddannelser, herunder i perioder
hvor den beskæftigede deltager i praktik på arbejdsgiverens
virksomhed. Forsøget medfører ligeledes, at jobrotations-
ydelse ikke kan bevilges, hvis arbejdsgiver samtidig har ad-
gang til at modtage lønrefusion fra AUB (Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag).
Der har således ikke været yderligere tilgang af elev- og
lærlingeforløb i jobrotationsordningen siden forsøgets start.
Eksisterende forløb fortsætter dog, og de sidste elev- og
lærlingeforløb forventes at være afsluttede i 2017.
2.5.3.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forsøgsordningen, hvor muligheden for til-
gang af elev- og lærlingeforløb i jobrotationsordningen er
stoppet, gøres permanent med det formål at målrette ordnin-
gen.
Forslaget indebærer, at jobrotationsydelse ikke kan bevil-
ges, hvis den uddannelse, som den beskæftigede deltager i,
er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en er-
hvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser
eller lov om maritime uddannelser, samt hvis der er tale om
en uddannelse, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med en
erhvervsuddannelse.
Forslaget indebærer desuden, at arbejdsgiveren ikke kan
få jobrotationsydelse i perioder, hvor den beskæftigede som
en del af uddannelsen deltager i praktik på arbejdsgiverens
virksomhed.
Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren ikke modtager
anden offentlig støtte for de timer, den beskæftigede og vi-
karen deltager i jobrotation.
Eksisterende forløb, som er bevilget før denne lovs ikraft-
træden vil kunne fortsætte, og de sidste elev- og lærlingefor-
42
løb forventes at være afsluttede i 2017. Der henvises til
overgangsbestemmelser i lovforslagets § 9 og bemærknin-
gerne hertil.
2.5.3.2. Målretning mod langtidsledige
2.5.3.2.1. Gældende regler
For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse,
skal den person, der ansættes som vikar, være:
– dagpengemodtager og ved ansættelsen have en sammen-
lagt ledighedsperiode på mindst 3 måneder,
– kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager og ved
ansættelsen have modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en le-
dighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revaliderings-
ydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter
lov om uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt
deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvfor-
sørgende i en sammenhængende periode på mindst 3
måneder, eller
– modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og
være omfattet af integrationsprogrammet efter integrati-
onsloven i en sammenhængende periode på mindst 3
måneder.
2.5.3.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kravet til forudgående ledighed, for den
person der ansættes som vikar, hæves fra 3 til 6 måneder.
Det indebærer, at dagpengemodtagere ved ansættelsen
som jobrotationsvikar skal have en sammenlagt ledigheds-
periode på mindst 6 måneder, samt at kontanthjælps- eller
uddannelseshjælpsmodtagere ved ansættelsen som jobrotati-
onsvikar skal have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kon-
tanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledigheds-
periode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledig-
hedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddan-
nelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapi-
tel 12 eller været ledig selvforsørgende i en sammenhæn-
gende periode på mindst 6 måneder. Forslaget indebærer
desuden, at personer, der modtager kontanthjælp efter lov
om aktiv socialpolitik og er omfattet af integrationsprogram-
met efter integrationsloven, og som ansættes som vikar efter
reglerne om jobrotation, skal have modtaget kontanthjælp
efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af integrati-
onsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængen-
de periode på mindst 6 måneder.
Forslaget om at hæve kravet til forudgående ledighed fra 3
til 6 måneder vil mindske risikoen for, at ordningen fasthol-
der nyledige i støttet beskæftigelse. Samtidig vil det målrette
ordningen til ledige, der har en længere ledighedsperiode
bag sig.
2.5.3.3. Afkortet varighed af jobrotationstilskud
2.5.3.3.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan en jobrotationsvikars ansættelse
maksimalt vare i 12 måneder.
2.5.3.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den maksimale ansættelsesperiode afkor-
tes, således at en vikar maksimalt kan være ansat i en perio-
de på 6 måneder.
Forslaget om afkortningen af den maksimale tilskudsperi-
ode til jobrotationsforløb fra 12 til maksimalt 6 måneder be-
grænser risikoen for, at jobrotationsvikarer fastholdes i støt-
tet beskæftigelse.
Det medfører endvidere, at flere vikarer får mulighed for
at opnå konkret erhvervserfaring. Virksomhederne vil med
afkortningen af tilskudsperioden fortsat kunne ansætte f.eks.
to vikarer af hver seks måneders varighed som erstatning for
en medarbejder, der efteruddannes i 12 måneder. Ledige,
der ansattes i jobrotationsvikariater, vil fortsat kunne vikari-
ere for flere beskæftigede.
2.5.3.4. Reduceret statsrefusion til kommunerne
2.5.3.4.1. Gældende regler
Efter gældende regler refunderer staten 100 pct. af en
kommunes udgifter til jobrotationsydelse.
2.5.3.4.2. Den foreslåede ordning
For at understøtte, at kommunerne bruger jobrotation,
hvor det vurderes at understøtte den lediges tilbagevenden
til arbejdsmarkedet, foreslås det, at statsrefusionen til kom-
munernes udgifter til jobrotationsydelse sænkes fra de nu-
værende 100 pct. til 60 pct.
2.6. En særlig indsats for langtidsledige - Styrket indsats
sidst i dagpengeperioden
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsat-
sen, at der er enighed om, at jobcenteret skal tilbyde den le-
dige et tæt kontaktforløb og en intensiveret indsats og job-
søgningsstøtte.
2.6.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler er der ingen krav om en særlig ind-
sats for langtidsledige dagpengemodtagere. Jobcenteret kan
dog efter gældende regler tilbyde flere samtaler eller tilbud
til ledige, hvis det findes nødvendigt for, at personen bringes
tættere på arbejdsmarkedet.
2.6.1.2. Den foreslåede ordning
I lyset af den kortere dagpengeperiode er det vigtigt at in-
tensivere indsatsen for de langtidsledige. Det foreslås derfor,
at dagpengemodtagere, som har sammenlagt ledighed på
mellem 16 og 22 måneder, får en særligt aktiv indsats. Den
særlige indsats fastlægges under den supplerende samtale,
som dagpengemodtagere skal have senest efter 16 måneders
sammenlagt ledighed, hvor der skal ske en revurdering af
43
indsatsen, og hvor arbejdsløshedskassen deltager i samtalen.
Om kontaktforløbet henvises til pkt. 2.1.1. og bemærkninger
til lovforslagets § 1, nr. 11.
Det foreslås, at jobcenteret under samtalen med dagpenge-
modtageren skal drøfte den intensiverede indsats, som bl.a.
kan bestå af mulighed for, at pågældende kan få tildelt en
personlig jobformidler i den resterende del af dagpengepe-
rioden eller et kombinationsforløb med hyppigere samtaler
og et virksomhedsrettet tilbud.
Den personlige jobformidler kan hjælpe dagpengemodta-
geren i alle led af jobsøgningen. Jobformidleren kan i sam-
arbejde med personen aktivt opsøge relevante virksomheder
med henblik på at finde konkret beskæftigelse, som perso-
nen kan varetage, herunder vikariater. Med hjemmel i § 8 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil der blive fastsat
regler om denne mulighed.
Kombinationsforløbet foreslås udmøntet som et forsøg.
Forløbet foreslås at indebære, at langtidsledige kan deltage i
hyppigere samtaler og et virksomhedsrettet tilbud, dvs. virk-
somhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Der foreslås
derudover fastsat regler om, at personen tilknyttes en job-
kontaktperson i virksomheden, hvor personen deltager i til-
buddet.
2.7. Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af
dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders ansættelse
2.7.1. Gældende regler
En arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en med-
arbejder, skal betale medlemmer af en arbejdsløshedskasse
dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-
dage).
Betingelserne for, at en arbejdsgiver skal betale dagpenge-
godtgørelse, er bl.a., at medarbejderen
– er medlem af en arbejdsløshedskasse og har været ansat
som lønmodtager,
– inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget i et
omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejds-
tid i 2 uger (som regel 74 timer),
– hjemsendes eller har arbejdsophør som følge af afskedi-
gelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord, vikaran-
sættelse eller lignende, og
– ikke falder ind under de såkaldte bortfaldsgrunde som
f.eks., at arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,
at medlemmet afslår skriftligt tilbud om fortsat beskæfti-
gelse hos samme arbejdsgiver eller at medlemmet er i
fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dag-
ene.
Dagpengegodtgørelsen udbetales for hele eller halve le-
dighedsdage. Betalingen for en G-dag svarer til højeste dag-
pengesats for en dag svarende til 815 kr. og 408 kr. for en
halv G-dag (2014 niveau). Medlemmets forsikringsstatus
(fuldtids- eller deltidsforsikret) er uden betydning for stør-
relsen af satsen for G-dagene. Tilsvarende har størrelsen af
medlemmets sats heller ikke betydning for størrelsen af G-
dagene.
Arbejdsgiveren skal højst betale godtgørelse for 16 G-
dage for den samme person i løbet af et kalenderår. En halv
G-dag tæller i den sammenhæng som 1 godtgørelsesdag.
Retten til dagpengegodtgørelse er ikke betinget af, at på-
gældende er berettiget til ydelser efter loven.
Der kan ikke udbetales ydelse for dage, hvor et medlem
har ret til dagpengegodtgørelse. Det er derfor uden betyd-
ning, om medlemmet rent faktisk har fået udbetalt G-dage af
arbejdsgiveren. Arbejdsløshedskassen skal derfor vurdere,
om medlemmet har ret til G-dage.
Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om betingelserne for
betaling af dagpengegodtgørelsen er opfyldt, og udbetaler
godtgørelsen til medlemmet. Hvis arbejdsgiveren ikke beta-
ler G-dage, og medlemmet mener sig berettiget til den, kan
medlemmet bede sin arbejdsløshedskasse om hjælp til at få
godtgørelsen betalt.
2.7.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at reglerne om dagpengegodtgørelse gradvist
afskaffes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som har
mindre end 3 måneders ansættelse.
Afskaffelsen af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodt-
gørelse for ansatte med mindre end 3 måneders ansættelse
indfases således, at arbejdsgiverne i årene 2015-2016 betaler
for 1. og 2. ledighedsdag, i 2017 betales for 1. ledighedsdag.
Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet for ansættelsesfor-
hold på mindre end 3 måneder.
Beskæftigelseskravet på fuld overenskomstmæssig ar-
bejdstid i 2 uger inden for de sidste 4 uger vil fortsat være
gældende. Kravet kan således også anses for at være opfyldt
i 3 måneders perioden.
For medlemmet betyder afskaffelsen, at medlemmet i ste-
det vil kunne modtage ydelse efter loven for de dage, hvor
der efter de gældende regler ellers udbetales G-dage.
Afskaffelsen betyder, at virksomhederne får større fleksi-
bilitet i forbindelse med kortvarig ansættelse af arbejdskraft,
som det f.eks. særligt er almindeligt i vikarbranchen.
Forslaget vil endvidere betyde en vis administrativ lettelse
for virksomhederne i forbindelse med administrationen af
G-dagsordningen.
For så vidt angår modtagere af midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse henvises til bemærkningerne i pkt. 2.11.3.1.
2.8. Strafrefusion ophæves- Ophævelse af kommunernes 100
pct. finansiering af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge samt
kommunernes manglende ret til refusion af udgifterne til
44
uddannelses- og kontanthjælp, når tilbud ikke er afgivet
rettidigt (strafrefusion)
2.8.1. Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct.
finansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, når
tilbud ikke er givet til tiden
2.8.1.1. Gældende regler
Det følger af § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., at kommunerne skal bidrage til finansieringen af sta-
tens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge.
Finansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne til dag-
penge. Bidraget udgør dog kun 50 pct. under deltagelse i til-
bud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller delta-
gelse i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvis ret og pligt tilbud efter
kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbe-
gyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, ud-
gør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge.
Ved lov nr. 1346 af 21. december 2012 blev reglerne om
kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne til dagpen-
ge suspenderet for årene 2013 og 2014. Arbejdsløshedsdag-
penge opgøres og udbetales i uger, og suspensionen har
virkning fra uge 1 i 2013 (den 31. december 2012) til og
med uge 52 i 2014 (den 28. december 2014). Der henvises
til gældende lovs § 82 a, stk. 7.
Baggrunden for suspensionen var, at reglerne indebar en
risiko for, at hensynet til et tilbuds varighed og starttids-
punkt vejer tungere end hensynet til, hvilket tilbud den en-
kelte ledige har mest behov for. Det havde desuden betyd-
ning, at reglerne var tunge at administrere for kommunerne.
Med suspensionen fik kommunerne derfor mere fleksible
rammer for at tilrettelægge en individuel indsats.
2.8.1.2. Den foreslåede ordning
Kommunerne har brugt mange administrative ressourcer
på at dokumentere og kontrollere, at ledige blev aktiveret
rettidigt. Endvidere har reglerne om strafrefusionen i nogle
tilfælde også betydet, at der er blevet gennemført aktivering
for aktiveringens skyld. Endvidere har det vist sig, at sus-
pensionen af reglerne om strafrefusion ikke har ført til, at
kommunerne har slækket på rettidigheden.
Det foreslås derfor, at reglerne om kommunernes 100 pct.
finansiering af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge
ophæves permanent.
2.8.2. Ophævelse af reglerne om kommunernes 100 pct.
finansiering af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, når tilbud ikke er givet til tiden
2.8.2.1. Gældende regler
Reglerne om midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev ind-
ført ved lov nr. 1610 af 26. december 2013 og fremgår af §§
52 g-52 q i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse sikrer et medlem
af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeret er opbrugt, ret
til et forsørgelsesgrundlag på 60 pct. af højeste dagpengesats
for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Ydelsen ydes
uafhængigt af ægtefælleindkomst og formueforhold.
Der er tale om en midlertidig ydelse, som administreres af
arbejdsløshedskasserne og i videst mulige omfang admini-
streres efter de samme regler, som gælder for arbejdsløs-
hedsdagpenge. Dette gælder også i forhold til kommunernes
medfinansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse.
Det fremgår af lovens § 52 o, at kommunerne finansierer
70 pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksomheds-
praktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller 75 q
(ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller
ikke har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100
pct. af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de
timer, som ikke er omfattet af tilbuddet.
Som det gælder for kommunernes finansiering af arbejds-
løshedsdagpenge, er reglerne om kommunernes 100 pct. fi-
nansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydel-
se suspenderet for 2014, jf. lovens § 52 o, 4. pkt.
Der henvises til pkt. 2.8.1.1. om opgørelsen af sluttids-
punktet af suspensionsperioden.
2.8.2.2. Den foreslåede ordning
Som det er foreslået for reglerne om arbejdsløshedsdag-
penge, foreslås det, at reglerne om kommunernes 100 pct. fi-
nansiering af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse ophæves permanent. Dermed sikres der overensstem-
melse mellem reglerne.
2.8.3. Ophævelse af reglerne om kommunernes manglende
ret til refusion af udgifterne til kontanthjælp, når tilbud ikke
er givet til tiden
2.8.3.1. Gældende regler
Efter de gældende regler modtager kommunen ingen refu-
sion for uddannelses- og kontanthjælp, hvis en person, der
har ret og pligt til et tilbud efter kapitel 17 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, ikke påbegynder tilbuddet rettidigt.
Kommunen kan ikke modtage refusion fra staten fra det
tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud efter reg-
lerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
indtil tilbud påbegyndes, jf. § 100, stk. 3, i lov om aktiv so-
cialpolitik.
Reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion for udgif-
terne til uddannelses- og kontanthjælp, når ret- og pligttil-
bud ikke er givet efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, indebærer en risiko for, at hensynet
til et tilbuds varighed og starttidspunkt vejer tungere end
hensynet til, hvilket tilbud den enkelte ledige har mest be-
hov for. Hertil kommer, at reglerne har vist sig at være tun-
ge at administrere for kommunerne.
45
Reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion for udgif-
terne til uddannelses- og kontanthjælp, når ret- og pligttil-
bud ikke er givet efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, er suspenderet for årene 2013 og
2014.
2.8.3.2. Den foreslåede ordning
Kommunerne har brugt mange administrative ressourcer
på at dokumentere og kontrollere, at ledige blev aktiveret
rettidigt. Samtidig har reglerne om strafrefusionen i nogle
tilfælde også betydet, at der er blevet gennemført aktivering
for aktiveringens skyld. Endvidere har det vist sig, at sus-
pensionen af reglerne om strafrefusion ikke har ført til, at
kommunerne har slækket på rettidigheden.
Det foreslås derfor, at reglen om, at kommunerne ikke kan
få refusion for udgifterne til uddannelses- og kontanthjælp,
når ret- og pligttilbud ikke er givet efter reglerne i kapitel 17
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ophæves perma-
nent.
2.9. Digital kommunikation m.v.
2.9.1. Digitalisering af voksenlærlingeordningen
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsat-
sen, at voksenlærlingeordningen skal digitaliseres for at lette
brugen af ordningen for erhvervslivet og frigøre administra-
tive ressourcer i jobcentrene.
2.9.1.1. Gældende regler
Der er ikke i dag fastsat regler om, hvordan virksomheder-
ne skal ansøge om oprettelse af voksenlærlingepladser, eller
om hvordan virksomhederne skal anmode om udbetaling af
tilskud til voksenlærlinge.
Beskæftigelsesministeren kan efter gældende regler i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætte regler om an-
vendelse af digital kommunikation mellem kommunen, ar-
bejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende om udbetaling
af tilskud m.v. efter denne lov. Ministeren kan herunder
fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system
og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grup-
per af juridiske personer og virksomheder.
Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler
om anvendelse af digital kommunikation, således at arbejds-
givere digitalt kan ansøge om at få oprettet virksomheds-
praktikpladser, løntilskudspladser og andre tilskudsberetti-
gede pladser m.v. efter denne lov. Ministeren kan herunder
fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system
og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grup-
per af juridiske personer og virksomheder.
2.9.1.2. Den foreslåede ordning
Det er hensigten, at digitaliseringen af voksenlærlingeord-
ningen udmøntes administrativt i medfør af de gældende
regler.
Det foreslås, at digitaliseringen af ansøgning om oprettel-
se af voksenlærlingepladser varetages af Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen er ved at digitalisere
ansøgningen om oprettelse af løntilskudspladser og virk-
somhedspraktikpladser, jf. aftale om Fast track i kontant-
hjælpsreformen. Digitaliseringen kan ske i naturlig forlæn-
gelse af digitalisering af de to nævnte ordninger.
Det er hensigten, at digitalisering af anmodning om udbe-
taling af tilskud til voksenlærlinge sker i NemRefusion, der
ejes, vedligeholdes og drives af KL’s selskab KOMBIT A/S.
KOMBIT A/S har allerede digitaliseret anmodningen om
udbetaling af tilskud til ansættelse med løntilskud og flek-
sjobordningen (gammel ordning). Digitalisering af anmod-
ning om udbetaling af tilskud til voksenlærlinge kan ske i
naturlig forlængelse af digitalisering af de to nævnte ordnin-
ger. Digitalisering af anmodning om udbetaling af tilskud til
voksenlærlinge kan udmøntes administrativt, jf. den gælden-
de § 10 b, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indleder
drøftelser med KL og KOMBIT A/S om digitalisering af an-
modning om udbetaling af tilskud til voksenlærlinge.
De digitale løsninger, som forslaget omhandler, vil blive
indrettet således, at de ved etableringen og fremover vil leve
op til de krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger,
som følger af persondataloven med tilhørende bestemmel-
ser.
Ligesom anden kommunikation - via f.eks. Jobnet - mel-
lem borgerne, virksomhederne og det fælles datagrundlag,
vil f.eks. kommunikationslinjerne være krypterede. Borger-
ne, virksomhederne og jobkonsulenterne vil således alene
kunne tilgå oplysninger med anvendelse af NemId eller med
anden sikker login-løsning.
2.9.2. Afklaringsværktøj og dialogværktøj
2.9.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, hvordan
jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter
eller tilbud der skal gives (visitationen).
2.9.2.2. Den foreslåede ordning
Det fremgår af forliget om reform af beskæftigelsesindsat-
sen, at der - for tidligt at kunne sætte ind over for ledige, der
er i risiko for langtidsledighed - udvikles et landsdækkende
afklaringsværktøj til at afklare den enkelte ledige og ved-
kommendes risiko for langtidsledighed.
Afklaringsværktøjet skal understøtte jobcentrene og ar-
bejdsløshedskasserne i tilrettelæggelsen af en indsats, der er
tilpasset den enkelte lediges konkrete behov. Værktøjet skal
understøtte jobkonsulenternes arbejde, når de skal vurdere
den enkelte lediges muligheder for at komme i job og skal
tilrettelægge indsatsen ud fra den enkeltes forudsætninger.
Valg af tilbud eller jobstøtteaktiviteter skal dog altid basere
sig på jobkonsulentens samlede faglige vurdering.
Den ledige og jobkonsulenter skal til enhver tid kunne til-
gå oplysninger fra afklaringsværktøjet. Det betyder samti-
dig, at værktøjet ikke kun anvendes i starten af ledighedspe-
46
rioden, men også til løbende at vurdere den lediges mulighe-
der for at komme i job.
Målgruppen for værktøjet er dermed både ledige og job-
konsulenter i jobcentre og arbejdsløshedskasser. Jobkonsu-
lenter, der skal bruge afklaringsværktøjet, skal certificeres i
brugen heraf.
I forbindelse med det landsdækkende afklaringsværktøj
udvikles et dialogværktøj, der skal understøtte en løbende
dialog mellem jobkonsulenter og den ledige – også på tværs
af jobcentre og arbejdsløshedskasser – omkring de resulta-
ter, som afklaringsværktøjet løbende viser. Afklarings- og
dialogværktøjet udvikles trinvist. Udviklingen og implemen-
tering forestås af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring i tæt samarbejde med kommunerne, arbejdsløshedskas-
serne og evt. andre relevante interessenter.
Denne del af forliget kan gennemføres administrativt med
hjemmel i § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
2.9.3. Hjemmel til pligt til digital tilmelding til jobrettet
uddannelse
2.9.3.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan dagpengemodtagere søge om
deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse via en papirba-
seret blanket – eller for nogle uddannelsers vedkommende
via en selvbetjeningsløsning på Jobnet. Det er efter gælden-
de regler frivilligt, om personen anvender den papirbaserede
ansøgning eller søger om optagelse digitalt via Jobnet.
2.9.3.2. Den foreslåede ordning
For på sigt at muliggøre pligt til digital tilmelding til seks
ugers jobrettet uddannelse foreslås det, at bemyndigelsen til
at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommuni-
kation i § 10 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udvi-
des, så den også kommer til at omfatte tilmelding til seks
ugers jobrettet uddannelse.
2.10. Afbureaukratisering, ”Min Plan”, puljer til f.eks.
fokus på kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for
jobkonsulenter
2.10.1. Ledige skal fremover kun have en plan, og den skal
gøres enklere
2.10.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats kan dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt reva-
lidender få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne
for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmar-
ked kan forbedres.
Efter de gældende regler skal der forud for afgivelse af til-
bud efter lovens kapitel 9 b–12 til målgruppen udarbejdes en
jobplan. Der skal dog ikke udarbejdes en jobplan, hvis et til-
bud varer op til 4 uger eller er blevet fastsat ved en jobsam-
tale og er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor
der er behov for arbejdskraft. Personen har dog ret til en job-
plan, hvis vedkommende beder om det. Hvis der ikke kræ-
ves udarbejdet en jobplan, skal tilbuddet afgives skriftligt,
og det skal fremgå af sagen, om personen har accepteret til-
buddet.
For den enkelte person kan det være svært at forstå, hvad
der er forskellen på et tilbud i og uden for en jobplan.
Personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabilite-
ringsteam, skal have en rehabiliteringsplan. Rehabiliterings-
planen består dels af en forberedende del, som udarbejdes
for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer,
der er visiteret til et ressourceforløb.
Sygedagpengemodtagere, som forventes at være længere-
varende sygemeldte, skal have en aftale om opfølgningsind-
satsen. Sygedagpengemodtagere, som forventes at være læn-
gerevarende sygemeldte og have behov for en tværfaglig
indsats, og modtagere af ressourceforløbsydelse, der delta-
ger i et jobafklaringsforløb, skal have en rehabiliteringsplan,
jf. sygedagpengereformen.
Uddannelseshjælpsmodtagere skal have et uddannelsespå-
læg (en uddannelsesplan).
Mange borgere skifter mellem at modtage forskellige
ydelser, f.eks. når en dagpengemodtager bliver syg og over-
går til at modtage sygedagpenge. Hvis personen forventes at
være længerevarende sygemeldt, skal personen have en op-
følgningsplan, og mens personen kunne se sin jobplan digi-
talt på Jobnet, er dette ikke muligt for opfølgningsplanen.
Det er også administrativt besværligt og tungt for sagsbe-
handlerne at “lukke” en plan for at oprette en ny, og tilsva-
rende når personen atter bliver rask og skal vende tilbage til
at have en jobplan.
Efter de gældende regler har der ikke været stillet krav
om, at tilbud til en person, som er visiteret til fleksjob, skul-
le fremgå af en jobplan.
2.10.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at alle personer, der får en indsats i jobcente-
ret, fremover kun skal have en plan, ”Min Plan”, der vises
for personen på Jobnet.dk. ”Min Plan” skal være genkende-
lig for personer på tværs af målgrupper og ydelse.
Det foreslås videre, at alle aftaler om aktive tilbud skal
fremgå af planen. Dermed sikres det, at personen og jobkon-
sulenten i jobcenteret og i arbejdsløshedskassen får et samlet
overblik over, hvad der er aftalt af konkrete aktiviteter og
mål på forskellige områder. På baggrund af indførelsen af
”Min Plan” skal jobkonsulenten ikke beregne, om et tilbud
skal afgives i eller uden for en jobplan, hvilket vil være en
administrativ lettelse.
Desuden vil der i planen være oversigt over og adgang til
øvrige indsatser og aktiviteter. F.eks. vil personen have ad-
gang til at se aftaler m.v. med jobcenteret fra den seneste
jobsamtale. For dagpengemodtagere vil der desuden være
adgang til at se aftaler m.v. fra den seneste samtale med ar-
bejdsløshedskassen og kravene til dagpengemodtagerens
jobsøgning, som arbejdsløshedskassen har fastlagt. Herud-
over vil både dagpengemodtagere og øvrige målgrupper få
adgang til kravene til registrering i jobloggen og cv’et via
”Min Plan”, hvilket vil gøre det lettere for borgeren at arbej-
47
de med jobloggen, idet det for borgeren vil være entydigt
klart, hvilke krav borgeren skal opfylde som led i rådigheds-
forpligtigelsen.
”Min Plan” er fleksibel i den forstand, at den består af for-
holdsvis få elementer, som suppleres med forskellige delele-
menter, når indsatsen bliver mere intensiv. Eksempelvis vil
jobparate kontanthjælpsmodtagere have en relativt enkel
plan, der består af få elementer, f.eks. jobmål, jobsøgning og
beskæftigelsesrettede aktiviteter. Aktivitetsparate kontant-
hjælpsmodtagere vil have en mere omfattende plan med
f.eks. delmål, beskrivelser af vejen til målet m.v. På sigt vil
den ud over beskæftigelsesindsatsen også indeholde en
oversigt over sociale og sundhedsmæssige indsatser.
”Min Plan” (uddannelsespålægget) for uddannelses-
hjælpsmodtagere vil indeholde et uddannelsesmål, uddan-
nelsesrettede aktiviteter m.v.
Med ”Min Plan” vil der være tale om en enklere admini-
stration, og det vil være mindre registreringstungt, når per-
sonen f.eks. bliver syg og overgår sygedagpenge eller i øv-
rigt skifter ydelse.
Det foreslås, at alle målgrupper i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats omfattes af forslaget. Der gør sig dog særlige
forhold gældende for visse persongrupper:
– For personer, der skal have en rehabiliteringsplan, vil de
nuværende rehabiliteringsplaner blive bibeholdt, og reg-
lerne om disse vil være uforandrede. Indsatsdelen af re-
habiliteringsplanen vil for borgeren fremstå som en del
af ”Min Plan” på Jobnet. De øvrige dele af rehabilite-
ringsplanen vil kunne tilgås fra ”Min Plan” på Jobnet.
– For sygedagpengemodtagere, som skal have en aftale
om opfølgningsindsatsen, vil aftalen om beskæftigelses-
mål og beskæftigelsesindsats, der følger af sygedagpen-
geloven, ligeledes fremgå som en del af ”Min Plan” på
Jobnet.
– For unge modtagere af uddannelseshjælp, dagpenge-
modtagere og kontanthjælpsmodtagere omfattet af inte-
grationsprogrammet, der skal have et uddannelsespålæg,
vil deres uddannelsespålæg ligeledes fremgå som en del
af ”Min Plan” på Jobnet.
For jobkonsulenterne i jobcentrene vil både rehabilite-
ringsplaner, aftaler med sygedagpengemodtagere og uddan-
nelsespålæg blive integreret i deres fagsystems understøttel-
se af ”Min Plan”.
Det foreslås, at de nærmere regler om indhold og udform-
ning af ”Min Plan” fastsættes på bekendtgørelsesniveau.
It-systemerne vil blive designet således, at det alene vil
være jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere øvrige
aftaler fra jobsamtalerne. Ligeledes vil det alene være en
dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse, der kan fastlægge
krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cv-samta-
len og rådighedssamtalerne. Det vil fremstå klart for borge-
ren, hvem, der er ansvarlig for de enkelte aftaler m.v.
Efter gældende regler har offentlige myndigheder, ar-
bejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvalt-
ningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at indbe-
rette data, herunder beskæftigelsesindsatsen over for borgere
inkl. relevante, tværfaglige og helhedsorienterede aktiviteter
og indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sund-
hedsrettede område, jf. § 62 i lov om ansvaret for og styrin-
gen af den aktive beskæftigelsesindsats. Og efter § 63 i den-
ne lov kan der bl.a. til brug for varetagelse af beskæftigel-
sesindsatsen og den koordinerede, tværfaglige og helheds-
orienterede indsats over for borgeren, udveksles nødvendige
oplysninger, herunder oplysninger om relevante uddannel-
sesmæssige og social- og sundhedsrettede aktiviteter og ind-
satser mellem en række ministerier, regioner, kommuner, ar-
bejdsløshedskasser m.fl. Oplysningerne kan gøres tilgænge-
lige for borgeren selv på Jobnet i medfør af denne lovs § 60,
stk. 6 og 7.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-
gelsesindsats ophæves 1. januar 2015, jf. det samtidigt frem-
satte forslag til lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v. De nævnte regler foreslås videre-
ført i § 36, stk. 2, og §§ 37 og 42 i det nævnte lovforslag.
2.10.2. Afbureaukratisering og kompetenceudvikling
2.10.2.1. Afskaffelse af formkrav i forhold til
befordringsgodtgørelse
Der er med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats fastsat regler om befordringsgodtgørelse i bekendtgørel-
se om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er bl.a. fastsat reg-
ler om, at kommunen og arbejdsløshedskassen skal bede den
enkelte person om at indhente dokumentation for fremmøde
og gennemførelse af tilbud fra tilbudsstedet, inden der udbe-
tales befordringsgodtgørelse til personen. Dokumentationen
skal foreligge hver gang, f.eks. pr. måned, der udbetales
godtgørelse, selv når tilbuddet løber over flere måneder.
Det foreslås, at der fastsættes regler om, at kommunen
henholdsvis arbejdsløshedskassen selv administrerer og til-
rettelægger udbetalingen af befordringsgodtgørelsen, herun-
der at de kan træffe afgørelse om udbetaling og beregne
godtgørelsen én gang for alle ved indgivelse af ansøgning,
og at der via den almindelige løbende opfølgning under til-
bud foretages vurdering af, om grundlaget for at modtage
befordringsgodtgørelse fortsat er til stede.
2.10.2.2. Puljer i reformen til f.eks. sikring af fokus på
kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for
jobkonsulenter.
Der er tale om initiativer, som ikke kræver lov- eller be-
kendtgørelsesændringer bl.a.:
– Der afsættes i alt 152,4 mio. kr. (2015-niveau) i perioden
2015 til 2020 til at kompetenceudvikle og videreuddan-
ne medarbejdere og ledere i jobcentre og arbejdsløsheds-
kasser. En investering i kompetenceudvikling skal un-
derstøtte et mere professionelt beskæftigelsessystem og
øge kvaliteten af hjælpen til ledige og virksomheder.
– Der er afsat 10,2 mio. kr. i perioden fra 2016-2019 til en
effektevaluering af hvert af uddannelsesinitiativerne:
Seks ugers jobrettet uddannelse, regional uddannelses-
pulje, pulje til uddannelsesløft samt styrkelsen af vok-
senlærlingeordningen. Der er enighed om at drøfte resul-
taterne af effektevalueringerne samt foretage eventuelle
48
ændringer i brugen af uddannelse i den aktive beskæfti-
gelsespolitik.
– Der er afsat en pulje på 10,2 mio. kr. årligt til særlige
indsatser til ledige over 50 år, herunder forsøg med sær-
lig fokus på jobformidling.
2.11. Øvrige ændringer
2.11.1. Anerkendelse af arbejdsløshedskasser og
godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter flyttes til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
2.11.1.1. Gældende regler
Efter gældende regler i §§ 33 og 35 i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v., behandles sager om anerkendelse af ar-
bejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskasser-
nes vedtægter i Arbejdsskadestyrelsen.
2.11.1.2. Den foreslåede ordning
Som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesmi-
nisteriet, hvor sager om anerkendelse af arbejdsløshedskas-
ser og godkendelse af arbejdsløshedskassernes vedtægter
blev flyttet fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering, er der behov for at foretage
konsekvensændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Det foreslås derfor, at Arbejdsskadestyrelsen ændres til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i de relevante
bestemmelser.
2.11.2. Øget registeradgang for arbejdsløshedskasserne
2.11.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler i § 62, stk. 6, nr. 1, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren efter
forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere reg-
ler om de betingelser, som en dagpengemodtager skal opfyl-
de for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmar-
kedet. Med hjemmel i denne bestemmelse er der fastsat nær-
mere regler i bekendtgørelse om rådighed om, at en person
skal have bopæl og opholde sig i Danmark for at kunne få
dagpenge. Der gælder dog særlige regler for grænsearbejde-
re og jobsøgning i udlandet.
Arbejdsløshedskasserne skal undersøge og vurdere en
dagpengemodtagers rådighed, hvis der opstår tvivl om den-
ne. Dagpengemodtageren har desuden pligt til at oplyse ar-
bejdsløshedskassen om alle forhold, som kan have betyd-
ning for pågældendes rådighed, herunder bl.a. bopælsadres-
se.
Arbejdsløshedskasserne foretager i dag ikke systematisk
kontrol af, om bopæls- og opholdskravet reelt er opfyldt,
men henholder sig til oplysningerne i Det Centrale Personre-
gister (CPR). Opholdskravet kontrolleres via de gældende
regler om kontakt og fremmøde i jobcenter og arbejdsløs-
hedskasse. Der tages kun skridt til kontrol ved mistanke om
misbrug i konkrete situationer, hvor jobcenteret eller ar-
bejdsløshedskassen f.eks. ikke kan komme i kontakt med
dagpengemodtageren, eller hvor dagpengemodtageren ikke
møder til samtaler.
Bopæls- og opholdskravet kontrolleres via adresseoplys-
ninger i CPR. Arbejdsløshedskasserne har i dag adgang til
CPR-oplysninger om deres egne medlemmers aktuelle
adresser, og en del arbejdsløshedskasser har abonnement på
daglig digital opdatering fra CPR. Arbejdsløshedskasserne
har herudover ikke registerbaserede oplysninger om deres
medlemmers bopæls- og adresseforhold.
2.11.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne får udvidet adgang
til oplysninger fra CPR, for at kunne skærpe kontrollen med,
at kun personer, der reelt har bopæl og opholder sig i Dan-
mark, kan få udbetalt dagpenge. Med den nuværende admi-
nistration kan der være tilfælde, hvor en dagpengemodtager
opgiver en dansk proformaadresse til arbejdsløshedskassen,
men reelt har ophold eller bopæl i et andet land.
Arbejdsløshedskasserne vil få stillet CPR oplysningerne
til rådighed, hvis en dagpengemodtager er registret med an-
dre adresser inden for de seneste 3 år og der er registreret
flere end 2 voksne på den aktuelle bopæl. Arbejdsløsheds-
kassen vil blive forpligtet til nærmere at undersøge, om dag-
pengemodtageren opfylder bopæls- og opholdskravet. Som
en del af Beskæftigelsesministeriets fælles it-baserede data-
grundlag etableres et landsdækkende register, hvoraf nævnte
oplysninger vil fremgå.
Arbejdsløshedskasserne vil fra Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering få oplyst tidligere adresser inden for de
seneste 3 år og antallet af personer registreret på adressen,
herunder antallet af børn under 18 år, såfremt dagpenge-
modtageren er registret med andre adresser inden for de se-
neste 3 år og der er registreret flere end 2 voksne på den ak-
tuelle bopæl. Arbejdsløshedskassen vil dog ikke få adresse-
oplysningerne, hvis dagpengemodtagerens ægtefælle/regi-
strerede partner eller børn er registreret på adressen, idet det
da må formodes, at den oplyste adresse er pågældendes reel-
le bopæls- og opholdsadresse. Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering vil således kun videregive oplysninger om
tidligere adresser i de tilfælde, hvor der på grund af adresse-
oplysningerne er behov for, at arbejdsløshedskassen foreta-
ger en nærmere undersøgelse.
Det fælles it-baserede datagrundlag er et landsdækkende
it-system, der bruges på tværs af staten, kommunerne, ar-
bejdsløshedskasserne og andre aktører. Det fælles it-basere-
de datagrundlag anvendes i dag i forvaltningen af arbejds-
markedslovgivningen, herunder til kontrol, og til statistisk
opfølgning på beskæftigelsesindsatsen samt til nationale
selvbetjeningsløsninger i forbindelse med tilmelding som
jobsøgende, afmelding, fraværsregistreringer, bekræftelse af
jobsøgning m.v., som grundlag for en koordineret og effek-
tiv indsats over for den ledige og den enkelte virksomhed på
tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil på bag-
grund af ledighedsdata i det fælles datagrundlag samkøre
oplysningerne med CPR oplysningerne og i tvivlstilfælde
49
sende data til arbejdsløshedskassen, som har pligt til nærme-
re at undersøge, om dagpengemodtageren reelt har bopæl og
ophold i Danmark.
Arbejdsløshedskasserne vil således få oplysning om egne
medlemmers aktuelle og tidligere adresser inden for de se-
neste 3 år og antallet af personer registreret på adressen, her-
under antallet af børn under 18 år. Arbejdsløshedskassen vil
ikke få oplyst cpr. nr. eller andre oplysninger end de anførte
om andre personer end egne medlemmer.
I første omgang forventes arbejdsløshedskassernes adgang
til oplysningerne at skulle ske via www.bi.star.dk. Der kan
senere blive tale om at udstille oplysningerne via en såkaldt
webservice. Arbejdsløshedskasserne vil blive inddraget i ud-
viklingen af løsningerne, og der vil blive arbejdet på at mål-
rette kontrollen med bopæls- og opholdskravet, således at
arbejdsløshedskassernes ressourcer anvendes bedst muligt.
Med hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §
91, stk. 11, vil der blive fastsat nærmere regler om hvilken
dokumentation for en dagpengemodtagers bopæl og ophold
i Danmark, der skal foreligge i forbindelse med arbejdsløs-
hedskassernes administration af reglerne om rådighed.
I lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) er der i
§ 31 hjemmel til at videregive oplysninger til anden offent-
lig myndighed efter reglerne i lov om behandling af perso-
noplysninger. Efter CPR-lovens § 34 må en myndighed kun
videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder el-
ler private, hvis videregivelsen følger af lov eller bestem-
melser fastsat i henhold til lov eller Økonomi- og Indenrigs-
ministeriet har givet tilladelse hertil.
Det følger af lov om behandling af personoplysninger §
29, stk. 1, at hovedreglen er, at den registrerede skal have
meddelelse om den dataansvarliges eller dennes repræsen-
tants identitet, om formålet med den behandling, hvortil op-
lysningerne er bestemt, og om alle yderligere oplysninger,
der er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine
interesser. Ifølge samme lovs § 29, stk. 2, kan oplysninger
videregives uden forudgående meddelelse til den registrere-
de, hvis videregivelsen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov.
I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-
gelsesindsats kapitel 11 er Beskæftigelsesministeriets ad-
gang til at etablere fælles it-baserede datagrundlag, it-syste-
mer og registre reguleret. I § 58, stk. 1, er der hjemmel til at
etablere et fælles it-baseret datagrundlag til brug for forvalt-
ningen af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det
fremgår af § 58, stk. 2, at oplysninger i det fælles it-baserede
datagrundlag kan bruges til fastlæggelse af borgernes rettig-
heder og pligter efter lovgivningen og understøttelse af sags-
behandling, herunder tilsyn. Oplysningerne kan endvidere
bruges til kontrol. Lovens § 63 hjemler udveksling af oplys-
ninger mellem bl.a. Beskæftigelsesministeriet, arbejdsløs-
hedskasserne og Det Centrale Personregister (CPR) til brug
for varetagelse af beskæftigelsesindsatsen. Efter § 68 kan
data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer samkøres med
data i kommunernes, andre myndigheders og arbejdsløs-
hedskassernes it-systemer, hvor dette er nødvendigt for at
kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med
udbetaling af ydelser, herunder manglende opfyldelse af rå-
dighedsforpligtelsen. De anførte regler vil blive videreført i
det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Den foreslåede ændring af § 91, stk. 9, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. og lovbemærkningerne præciserer, at
oplysningerne fra CPR skal bruges til administration af lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. og giver hjemmel til, at
oplysningerne skal videregives til en arbejdsløshedskasse
for så vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne
medlemmer uden forudgående meddelelse til medlemmerne.
2.11.3. Forholdet til reglerne for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse
2.11.3.1. Retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse – lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2.11.3.1.1. Gældende regler
Et fuldtidsforsikret medlem, som opbruger retten til dag-
penge fra den 6. januar 2014 til og med den 3. juli 2016 eller
opbruger retten til uddannelsesordning/-ydelse fra den 30.
december 2013 til og med den 5. januar 2015, har ret til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse under visse betingelser.
Udgangspunktet er, at de til enhver tid gældende regler i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder anvendelse på
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lovens §
52 h. Det betyder bl.a., at modtagere af midlertidig arbejds-
markedsydelse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet,
herunder deltage i rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen
senest hver gang, de har haft 3 måneders sammenlagt ledig-
hed. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal -
ligesom dagpengemodtagere - være aktivt jobsøgende og
dokumentere deres jobsøgning overfor arbejdsløshedskas-
sen.
Det betyder også, at modtagere af midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse får en sanktion for selvforskyldt ledighed, hvis
de afslår eller ophører i et tilbud uden en gyldig grund, og at
de bliver trukket i ydelsen, hvis de udebliver fra en samtale
eller aktivitet i jobcenteret, hos anden aktør eller i arbejds-
løshedskassen.
Reglerne om arbejdsgivernes udbetaling af dagpengegodt-
gørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) ved afskedi-
gelse, hjemsendelse eller ophør af opgave- og tidsbestemt
akkord og lignende finder også anvendelse på modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse. G-dagene udgør et beløb
svarende til dagpengenes højeste beløb pr. dag – 815 kr. i
2014.
Der er imidlertid indsat særlige regler for modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse i de tilfælde, hvor regle-
rne i lov om arbejdsløshedsforsikring i øvrigt ikke fuldt ud
kan finde anvendelse. Det drejer sig bl.a. om følgende sær-
regler:
– Størrelsen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.
– Varigheden af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og for-
længelse af ydelsesperioden.
50
– Overskydende timer og supplerende midlertidig arbejds-
markedsydelse.
– Ferieydelse for modtagere af midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse.
2.11.3.1.2. Den foreslåede ordning
Som følge af, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse som udgangspunkt er omfattet af gældende regler i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovens § 52 h, vil
de fremover som hovedregel være omfattet af forslagene om
rådighed, sanktioner og G-dage i forliget om reform af be-
skæftigelsesindsatsen. Det foreslås dog, at modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse undtages fra følgende:
Som noget nyt foreslås det, at dagpengemodtagere løben-
de skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital job-
log. Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.3.1.
Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse ikke skal være omfattet af forslaget om joblog. For-
slaget betyder, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse fortsat vil være omfattet af de hidtidige regler om,
hvordan de skal dokumentere deres jobsøgning. Modtagere
af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan således også frem-
over dokumentere deres jobsøgning ved f.eks. at udfylde ar-
bejdsløshedskassens jobsøgningsskema eller joblog.
Som noget nyt skal arbejdsløshedskassen holde to rådig-
hedssamtaler med dagpengemodtagere inden for de første 6
måneders sammenlagt ledighed, og derefter alene efter be-
hov. Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.1.1.
Det foreslås, at disse regler ikke skal finde anvendelse på
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Forslaget
betyder, at arbejdsløshedskassen i overensstemmelse med de
hidtil gældende regler skal holde rådighedssamtaler med
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse senest hver
gang, de har haft 3 måneders sammenlagt ledighed.
Som noget nyt foreslås det også, at dagpengemodtagere,
der udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal sanktioneres.
Der henvises til bemærkningerne til pkt. 2.3.4.
Det foreslås, at forslaget om sanktion for udeblivelse fra
tilbud ikke finder anvendelse på modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse. Forslaget betyder, at modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal sanktioneres,
hvis de udebliver en eller flere dage fra et tilbud, de er be-
gyndt på. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
vil efter gældende regler få en sanktion, hvis de udebliver
fra en samtale eller aktivitet, eller hvis de anses for at være
selvforskyldt ledige, f.eks. hvis de afslår eller ophører i til-
bud uden en gyldig grund.
Det foreslås endelig, at den foreslåede ændring af reglerne
om arbejdsgivernes fritagelse for betaling af dagpengegodt-
gørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag ved afskedigelse m.v.,
hvis ansættelsesforholdet har haft en varighed på under 3
måneder, jf. nærværende lovforslags § 2, nr. 18, ikke skal
finde anvendelse for modtagere af midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse.
Forslaget betyder, at arbejdsgiverne i overensstemmelse
med de hidtil gældende regler fortsat skal betale G-dage fra
første ledighedsdag til modtagere af midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.7.
2.11.3.2. Indsatsen for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse – lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
2.11.3.2.1. Gældende regler
Reglerne om indsatsen for personer, der modtager midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse, fremgår af kapitel 13 d i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter gældende regler i § 75 i, finder reglerne i kapitel 2 a
(inddragelse af andre aktører), 4 a (digital kommunikation),
5 (tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre), 6 (oplysninger
om job og cv), 8 (tilbudsmuligheder), 9 (jobplan), 19 (un-
derretninger), 20 (udbetaling af ydelse, refusion, tilsyn,
regnskab, erstatning m.v.) og 24 (klageadgang) samt regler
fastsat i medfør heraf, i det omfang de gælder for dagpenge-
modtagere, tilsvarende anvendelse for personer, der modta-
ger midlertidig arbejdsmarkedsydelse, medmindre andet er
bestemt i kapitel 13 d. Derudover finder regler i loven, som
gælder for alle arbejdssøgende og for jobcentrenes admini-
stration også anvendelse.
Efter gældende regler, er personer, der modtager midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse, bl.a. ikke omfattet af de regler,
der gælder for dagpengemodtagere, om kontaktforløb i kapi-
tel 7, reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering i
kapitel 10 og reglerne om ret og pligt til tilbud i kapitel 16.
Der er i kapitel 13 d fastsat særregler om kontaktforløb i §§
75 k og 75 l, regler om tidspunkt for og varighed af ret og
pligt tilbud i § 75 v, regler om læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus til personer uden ungdomsuddannelse og
regler om, at ufaglærte og faglærte med en forældet uddan-
nelse efter den virksomhedsrettede indsats har ret til op til 8
ugers uddannelse efter §§ 75 p og 75 q.
Efter gældende regler skal personer, der modtager midler-
tidig arbejdsmarkedsydelse, have en virksomhedsrettet ind-
sats efter senest 4 ugers ledighed. Indsatsen kan ske i form
af nytteindsats og virksomhedspraktik, ansættelse med løn-
tilskud hos private og offentlige arbejdsgivere samt jobrota-
tion.
Personen kan få tilbud om nytteindsats efter kapitel 11 ef-
ter de regler, der gælder for jobparate kontanthjælpsmodta-
gere, dog skal antallet af timer i nytteindsats udgøre 20 ti-
mer ugentligt. Personen kan få tilbud om virksomhedsprak-
tik efter kapitel 11 efter de regler, der gælder for dagpenge-
modtagere. Under tilbud om nytteindsats og virksomheds-
praktik modtager personen midlertidig arbejdsmarkedsydel-
se.
Personen kan få tilbud om ansættelse med løntilskud efter
kapitel 12 efter de regler, der gælder for dagpengemodtage-
re, dog skal lønnen under tilbud om ansættelse med løntil-
skud hos en offentlig arbejdsgiver svarer til personens mid-
lertidige arbejdsmarkedsydelse og ansættelsen kan højst ha-
ve en varighed på 13 uger. Endelig kan personen indgå som
vikar i jobrotation efter kapitel 18 efter de regler, der gælder
51
for dagpengemodtagere. Ved opgørelsen af kravet om forud-
gående ledighed for ansættelse med løntilskud hos en privat
arbejdsgiver samt ansættelse som vikar i jobrotation, kan
personen medregne alle tidligere ledighedsperioder. Perso-
nen kan dermed medregne perioder, hvor personen har mod-
taget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en ledigheds-
periode, uddannelseshjælp, kontanthjælp, særlig uddannel-
sesydelse eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har været
i tilbud efter kapitel 12 eller har været ledig selvforsørgende.
Efter gældende regler kan personen under tilbud og jobro-
tation modtage befordringsgodtgørelse efter de regler, der
gælder for dagpengemodtagere.
Tilbud og jobrotation kan ikke række ud over det tids-
punkt, hvortil personen er berettiget til midlertidig arbejds-
markedsydelse.
2.11.3.2.2. Den foreslåede ordning
Hovedparten af forslagene i forliget om reform af beskæf-
tigelsesindsatsen omfatter alene dagpengemodtagere.
Visse forslag omfatter dog flere eller alle målgrupper i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder bl.a. forslag
om afbureaukratisering i form af, at alle ledige fremover
skal have en plan – ”Min Plan” og afskaffelse af formkrav i
forhold til befordringsgodtgørelse samt forslag om målret-
ningen og afbureaukratisering af ordningerne om løntilskud
og jobrotation.
Som følge af at modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse er omfattet af gældende regler om jobplan og befor-
dringsgodtgørelse, foreslås det, at de fremover omfattes af
de nye regler for dagpengemodtagere om ”Min Plan” og af-
skaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse.
For en nærmere beskrivelse heraf henvises der til bemærk-
ningerne til pkt. 2.10.1. og 2.10.2.
Som følge af, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse er omfattet af de gældende regler om virksomheds-
praktik, vil de som udgangspunkt fremover skulle omfattes
af de nye regler for dagpengemodtagere om virksomheds-
praktik. De nye regler om, at personer, der modtager dag-
penge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., og som minimum har en kort videregående
uddannelse og ikke har været i ordinær beskæftigelse efter
endt uddannelse, kan få tilbud om virksomhedspraktik med
en varighed på op til 8 uger, vil dog ikke finde anvendelse
overfor modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse modtager
arbejdsmarkedsydelsen med en fast sats, der fremgår af § 52
j, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtager der-
med ikke ydelse på dimittendvilkår.
Som følge af at modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse er omfattet af de gældende regler om ansættelse med
løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere, foreslås
det, at de fremover omfattes af de nye regler for dagpenge-
modtagere om målretning og afbureaukratisering af ordnin-
gerne om ansættelse med løntilskud hos offentlige og priva-
te arbejdsgivere. Det betyder bl.a. at, der fremover stilles
krav om forudgående ledighed ved afgivelse af tilbud om
ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, at
varigheden af ansættelse med løntilskud hos private og of-
fentlige arbejdsgivere nedsættes til henholdsvis 6 og 4 må-
neder, at løntilskud til offentlige arbejdsgivere nedsættes,
samt at løn- og timetalsberegningen ved ansættelse med løn-
tilskud hos offentlige arbejdsgivere afbureaukratiseres. For
en nærmere beskrivelse heraf henvises der til bemærknin-
gerne til pkt. 2.5.2.
De gældende særregler om tilbud om ansættelse med løn-
tilskud for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
fastholdes, dvs. at lønnen under tilbud om ansættelse med
løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver svarer til personens
midlertidige arbejdsmarkedsydelse, at et tilbud om ansættel-
se med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver højst have en
varighed på 13 uger, og at personen ved opgørelsen af kra-
vet om forudgående ledighed for ansættelse med løntilskud
hos en privat arbejdsgiver, kan medregne alle tidligere le-
dighedsperioder.
Det foreslås, at personen ved opgørelsen af kravet om for-
udgående ledighed for ansættelse med løntilskud hos en of-
fentlig arbejdsgiver, fremover – på samme måde som ved
ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver – kan
medregne alle tidligere ledighedsperioder. Dermed vil alle
ledighedsperioder kunne medregnes til opfyldelse af kravet
om 6 måneders forudgående ledighed, dvs. der kan medreg-
nes bl.a. perioder med dagpenge, kontanthjælp, særlig ud-
dannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der
henvises til lovforslagets § 1, nr. 76.
Som følge af at modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse er omfattet af de gældende regler om jobrotation,
foreslås det, at de omfattes af de nye regler for dagpenge-
modtagere om målretning af jobrotation. Det betyder bl.a.
at, jobrotationsforløb fremover ikke kan kombineres med
elev- og lærlingeforløb, at jobrotation fremover målrettes
langtidsledige med 6 måneders forudgående ledighed, at va-
righeden af jobrotationsforløb afkortes til højst 6 måneder,
og at kommunerne får reduceret statsrefusion. For en nær-
mere beskrivelse henvises der til bemærkningerne til pkt.
2.5.3.
I overensstemmelse med gældende regler vil modtagere af
midlertidig arbejdsmarkedsydelse kunne medregne alle tidli-
gere ledighedsperioder til opgørelsen af kravet om 6 måne-
ders forudgående ledighed for ansættelse som vikar i jobro-
tation.
Som noget nyt skal dagpengemodtagere efter lovforslagets
§ 1, nr. 6, fremover registrere deres jobsøgningsaktiviteter i
en digital joblog. Det foreslås, at modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse ikke omfattes af dette dokumentati-
onskrav. De vil dermed fortsat være omfattet af de hidtidige
regler om krav til dokumentation af jobsøgning efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til pkt.
2.11.3.1.2. ovenfor.
Som noget nyt vil dagpengemodtagere efter lovforslagets
§ 1, nr. 45, få ret til tilbud om virksomhedspraktik og ansæt-
telse med løntilskud, såfremt betingelserne er opfyldt, og
personen selv har fundet tilbuddet. Det foreslås, at modtage-
52
re af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være om-
fattet af forslaget om ret til selvfundne virksomhedsrettede
tilbud.
Som noget nyt vil dagpengemodtagere efter forslaget til
lovens § 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, kunne få rådigheds-
afprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl
om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke
aktivt i indsatsen. Det foreslås, at modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse ikke skal være omfattet af forslaget
om rådighedsafprøvende tilbud. Modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse vil dermed ikke kunne få rådighedsaf-
prøvende tilbud af jobcenteret.
2.11.4. Ændringer i lov om aktiv socialpolitik
Der er især tale om konsekvensændringer som følge af be-
skæftigelsesreformen, samt præciseringer som følge af syge-
dagpengeformen og kontanthjælpsreformen.
2.11.4.1. Præciseringer som følge af sygedagpengereformen
vedr. ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb for
selvstændigt erhvervsdrivende og satsregulering af ydelsen
2.11.4.1.1. Gældende regler
Der blev ved en fejl ikke indført regler om satsregulering
af fradrag for lønindtægt samt regler om satsregulering af
punktsanktionen i ressourceforløbsydelsen under jobafkla-
ringsforløb i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 720 af
25. juni 2014, som implementerede sygedagpengereformen.
Samtidig er der ikke fastsat regler om satsregulering af det
beløb på 13.442 kr. (2014), som danner baggrund for bereg-
ningen af fradrag for lønindtægt i ressourceforløbsydelsen
under ressourceforløb og jobafklaringsforløb.
Samtidig fremgår det af de gældende regler om nedsat res-
sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb til selvstæn-
digt erhvervsdrivende, som er delvist uarbejdsdygtige, at
ydelsen alene bliver nedsat ved påbegyndelsen af jobafkla-
ringsforløbet og ikke, hvis den pågældende bliver uarbejds-
dygtig under jobafklaringsforløbet med ressourceforløbs-
ydelse.
Der har endvidere vist sig at være usikkerhed om, hvor-
vidt overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed medfører
fradrag i den nedsatte ressourceforløbsydelse, når en selv-
stændigt erhvervsdrivende arbejder delvist i den selvstændi-
ge virksomhed. Efter de gældende regler i lov om sygedag-
penge har overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed ik-
ke betydning for den nedsatte ydelses størrelse.
2.11.4.1.2. Den foreslåede ordning
Da det har været forudsat i forbindelse med indførelsen af
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, at ydelsen
skulle satsreguleres, foreslås det, at ressourceforløbsydelsen
satsreguleres på samme måde som ressourceforløbsydelse
under ressourceforløb.
Det foreslås videre, at selvstændigt erhvervsdrivende, der
ved påbegyndelse af et jobafklaringsforløb med ressource-
forløbsydelse eller under jobafklaringsforløbet kan genopta-
ge arbejdet i den selvstændige virksomhed delvist, dvs. bli-
ver delvist uarbejdsdygtige, alene kan modtage nedsat res-
sourceforløbsydelse.
Det foreslås endvidere, at der ikke skal ske fradrag for
overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed i den nedsatte
ressourceforløbsydelse, når en selvstændigt erhvervsdriven-
de er delvist sygemeldt under jobafklaringsforløbet.
For at sikre, at der ikke er personer, som i perioden fra 1.
juli 2014 til 31. december 2014 har fået foretaget fradrag i
ressourceforløbsydelse, jf. ovenstående, foreslås, at der ind-
føres hjemmel i nærværende lovforslag til at efterbetale res-
sourceforløbsydelse i perioden, det vil sige før den foreslåe-
de ikrafttræden den 1. januar 2015.
Kommunerne skal tage stilling til, om der er borgere, som
har ret til at få efterbetalt ressourceforløbsydelse i perioden
fra 1. juli 2014 til 31. december 2014, hvis der er foretaget
fradrag for overskud af selvstændig virksomhed i tilfælde,
hvor den selvstændigt erhvervsdrivende har modtaget nedsat
ressourceforløbsydelse.
Ved efterbetaling af ressourceforløbsydelsen skal kommu-
nen opgøre beløbet, som den pågældende er berettiget til.
Beskæftigelsesministeren har den 8. oktober 2014 fremsat
L 13 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af
offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale
ydelser m.v.). Under forudsætning af Folketingets vedtagel-
se af lovforslaget skal kommunen ved udbetalingen af ud-
dannelses- eller kontanthjælp se bort fra formue og indtæg-
ter i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser
og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af, at en myn-
dighed har ændret sin afgørelse eller at borgeren har fået
medhold i en sag hos en myndighed, i Ankestyrelsen eller
ved domstolene. Personer, der med dette lovforslag vil kun-
ne modtage en efterbetaling vedrørende ressourceforløbs-
ydelse, vil således ikke få efterbetalingen fradraget i en
eventuel beregning af ressourceforløbsydelse.
Der henvises til bemærkningerne til § 9, stk. 12.
2.11.4.2 Præciseringer som følge af kontanthjælpsreformen
2.11.4.2.1. Præcisering af reglerne om samlet ydelse til
personer med dokumenteret bidragspligt
2.11.4.2.1.1. Gældende regler
Efter de gældende regler kan en person, der har en doku-
menteret bidragspligt overfor et barn, og som modtager ud-
dannelses- eller kontanthjælp på en sats på mellem 2.524 kr.
og 6.889 kr., højest modtage en samlet ydelse, der udgør
14.203 kr. (2014-niveau). Den samlede ydelse består af ud-
dannelses- eller kontanthjælp, aktivitetstillæg og børnebi-
drag. Da reglerne om barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. ju-
ni 2014 blev indsat i lov om aktiv socialpolitik, blev der ik-
ke foretaget en konsekvensrettelse af § 23, stk. 3, 3. pkt., og
§ 25, stk. 4, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, således at
barselstillægget på samme måde som aktivitetstillægget ville
indgå i den samlede ydelse, som de pågældende kan modta-
ge sammenlagt.
53
2.11.4.2.1.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det præciseres, at barselstillæg indgår i det
beløb, der højest kan udbetales til en uddannelses- eller kon-
tanthjælpsmodtager.
2.11.4.2.2. Præcisering af reglerne om fradrag for
forskudsvis udbetalte bidrag i uddannelses- eller
kontanthjælp.
2.11.4.2.2.1. Gældende regler
Efter den gældende § 96 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpo-
litik, foretager kommunen fradrag for forskudsvis udbetalte
børnebidrag i hjælpen hos personer, der modtager uddannel-
ses- eller kontanthjælp samt eventuelt aktivitetstillæg eller
barselstillæg, når den samlede hjælp udgør 14.203 kr.
(2014-niveau). Ved en fejl blev der ikke i forbindelse med
den seneste ændring af § 96 a, stk. 1, i lov om aktiv social-
politik, angivet, at ved opgørelsen af den samlede hjælp skal
den hjælp, der ville være blevet udbetalt, hvis der ikke var
sket fradrag for egen og en ægtefælle/samlevers indtægter
og formue samt sanktioner efter §§ 36-42 og hjælp, der er
ydet mod tilbagebetaling, indgå, svarende til de regler, der
var gældende før.
2.11.4.2.2. 2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det præciseres, at der ved opgørelsen af
den samlede hjælp (uddannelses- eller kontanthjælp), hvor
kommunen kan foretage fradrag for forskudsvis udbetalte
børnebidrag, indgår den hjælp, der ville være blevet udbe-
talt, hvis der ikke var sket fradrag for egne og en ægtefælles/
samlevers formue og indtægter, sanktioner og hjælp ydet
med tilbagebetalingspligt.
2.11.5. Sproglige ændringer i lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel (barselloven)
2.11.5.1. Gældende regler
I lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven)
anvendes ikke binde-s i sammensætninger med barsel som
førsteled.
2.11.5.2. Den foreslåede ordning
Tidligere var det almindeligt ikke at have binde-s i sam-
mensætninger med barsel som førsteled. I 1955-udgaven af
Retskrivningsordbogen var der kun medtaget sammensæt-
ninger uden binde-s, nemlig barselfeber og barselseng. Men
med tiden blev formerne med binde-s almindelige, og derfor
besluttede Sprognævnet, at der skulle være valgfrihed mel-
lem en form med -s- og en form uden -s- i 1986-udgaven af
Retskrivningsordbogen, f.eks. barselseng/barselsseng og
barselorlov/barselsorlov. Denne valgfrihed har været gæl-
dende indtil 4. udgave af Retskrivningsordbogen udkom i
2012. Sprognævnet kunne konstatere, at formerne uden bin-
de-s nu blev brugt så lidt, at de kunne fjernes fra ordbogen. I
dag er det således kun formerne med binde-s, der er korrekte
ifølge den officielle retskrivning, f.eks. barselsseng, barsels-
orlov og barselsdagpenge.
Det foreslås derfor, at der i lovens titel indsættes binde-s i
overensstemmelse med gældende retskrivningsordbog, jf.
lovforslagets § 5, nr. 1. Ved næste lovbekendtgørelse vil alle
øvrige binde-s blive konsekvensrettet.
2.11.6. Ledige fleksjobvisiterede skal anvende joblog på
Jobnet til registrering af jobsøgningsaktiviteter
2.11.6.1. Gældende regler
Ledige fleksjobvisiterede skal efter de gældende regler
være aktivt jobsøgende, mens de modtager ledighedsydelse.
Der er ikke bestemte formkrav til, hvordan den ledige skal
dokumentere sin aktive jobsøgning ud over de tilfælde, hvor
jobcenteret vurderer, at modtageren af ledighedsydelse ikke
har været aktivt jobsøgende, og hvor modtageren af ledig-
hedsydelse på denne baggrund får en frist på op til 3 måne-
der til at bevise sin aktive jobsøgning.
I forbindelse med, at der gives en frist til at bevise den ak-
tive jobsøgning, skal jobcenteret og ledighedsydelsesmodta-
geren lægge en plan for personens jobsøgning i fristperio-
den. I denne plan kan indgå antallet af ansøgninger, som den
pågældende skal sende, inden for hvilke ansættelsesområ-
der, der skal søges fleksjob, en gennemgang af personens cv
m.v.
Jobcenteret skal endvidere vejlede personen om, hvordan
personen kan finde fleksjob, give tilbud om kurser i jobsøg-
ning m.v.
Når fristperioden udløber, skal jobcenteret vurdere, om
den pågældende er aktivt jobsøgende, eller, hvis planen ikke
er fulgt, hvorvidt den pågældende har haft en rimelig grund
til ikke at følge planen f.eks. på grund af sygdom. Kommu-
nen skal endvidere foretage en konkret vurdering af, hvor-
vidt der er andre forhold end dem, som er nævnt specifikt i
loven, som kan begrunde, at den pågældende ikke skal have
en sanktion. Det kan f.eks. være, fordi den pågældendes
nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne, herunder svær
psykisk sygdom, medfører, at en sanktion ikke vil fremme
rådigheden hos ledighedsydelsesmodtageren.
Ved denne vurdering skal det endvidere indgå, om modta-
geren af ledighedsydelse har deltaget i samtaler, aktiviteter
og tilbud, som jobcenteret har indkaldt til. Herudover skal
det indgå, om pågældende har søgt ledige fleksjob. Hvis
modtageren af ledighedsydelse f.eks. har fulgt planen i 2½
måned, men i en periode på 14 dage ikke har søgt fleksjob,
kan kommunen vurdere, at personen fortsat er aktivt jobsø-
gende.
Hvis kommunen træffer afgørelse om, at personen ikke er
aktivt jobsøgende, mister den pågældende retten til ledig-
hedsydelse. Personen er fortsat visiteret til et fleksjob, og
jobcenteret skal derfor fortsat bistå borgeren med at finde et
fleksjob.
Personen kan igen få ledighedsydelse, når personen på ny
har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i sammen-
lagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter at have
mistet retten til ledighedsydelse.
54
2.11.6.2. Den foreslåede ordning
Med forslaget om, at ledige fleksjobvisiterede som ud-
gangspunkt også skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i
jobloggen på Jobnet, vil alle ledige personer, som skal være
aktivt jobsøgende, som hovedregel være omfattet af et krav
om, at de skal dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter på
jobloggen på Jobnet, uanset om de modtager uddannelses-
hjælp som åbenbart uddannelsesparate, kontanthjælp som
jobsøgende, arbejdsløshedsdagpenge eller ledighedsydelse.
Det foreslås derfor, at ledige fleksjobvisiterede (ledig-
hedsydelsesmodtagere) løbende skal dokumentere deres job-
søgningsaktiviteter digitalt i en joblog på Jobnet. Der er ad-
gang til jobloggen via ”Min side”. Ledighedsydelsesmodta-
gere skal – i lighed med gældende regler – ikke tilmelde sig
som jobsøgende på Jobnet.
Jobloggen kan bidrage til, at jobcentrene løbende kan føl-
ge med i ledighedsydelsesmodtagernes jobsøgning. Joblog-
gen kan både bruges til at forbedre jobcentrenes vejledning
af ledighedsydelsesmodtageren om jobsøgning, og til at job-
centrene kan vurdere, om jobsøgningen er tilstrækkelig til,
at ledighedsydelsesmodtageren lever op til rådighedskrave-
ne.
Ledighedsydelsesmodtageren har ansvaret for at registrere
jobsøgningsaktiviteter i jobloggen. Ledighedsydelsesmodta-
geren skal i jobloggen registrere detaljerede oplysninger om
søgte job, planlagt jobsøgning samt vedlægge evt. cv og af-
sendte jobansøgninger.
Jobloggen vil give ledighedsydelsesmodtageren et over-
blik over egen jobsøgning og mulighed for løbende at doku-
mentere sin jobsøgning, herunder sammen med jobcenteret
at planlægge den kommende jobsøgning.
Manglende eller mangelfuld registrering af jobsøgnings-
aktiviteter i jobloggen kan ikke i sig selv føre til, at kommu-
nen træffer afgørelse om, at personen ikke er aktivt jobsø-
gende, hvis ledighedsydelsesmodtageren på anden vis kan
dokumentere, at den pågældende har været aktivt jobsøgen-
de f.eks. i form af ansøgninger til og svar fra arbejdsgivere
på ansøgninger. Ligesom i dag kan en person ikke modtage
ledighedsydelse, hvis kommunen har truffet afgørelse om, at
den pågældende ikke er tilstrækkeligt jobsøgende.
Jobloggen indgår som en del af den aktive jobsøgning og
indgår i vurderingen af, om ledighedsydelsesmodtageren
skal have en frist til at bevise sin aktive jobsøgning, herun-
der en frist til at få lagt sine jobsøgningsaktiviteter ind i job-
loggen.
Hvis en ledighedsydelsesmodtager på grund af nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne ikke eller kun meget van-
skeligt kan anvende jobloggen til registrering af sine jobsøg-
ningsaktiviteter, kan jobcenteret træffe afgørelse om, at le-
dighedsydelsesmodtageren skal fritages for at anvende job-
loggen på Jobnet. Ledighedsydelsesmodtageren og jobcente-
ret skal i denne situation lægge en plan for den pågældendes
jobsøgningsaktiviteter, herunder hvordan jobsøgningen skal
dokumenteres.
Der ændres med forslaget ikke på, hvornår kommunen
kan træffe afgørelse om, at en ledighedsydelsesmodtager ik-
ke har været aktivt jobsøgende og dermed har mistet retten
til ledighedsydelse.
2.11.7. Periodesanktion ved en ledighedsydelsesmodtagers
udeblivelse fra tilbud
2.11.7.1. Gældende regler
Efter gældende regler i lov om aktiv socialpolitik kan der
sanktioneres i flere forskellige situation, når en ledighedsy-
delsesmodtager ikke opfylder sin rådighedspligt f.eks. ved
udeblivelser fra samtaler eller afslag på fleksjob.
Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik skal
kommunen foretage fradrag i kontanthjælpen, hvis en kon-
tanthjælpsmodtager uden rimelig grund udebliver fra et til-
bud. Fradraget svarer til det antal dage, hvor pågældende er
udeblevet helt eller delvist. Fradraget pr. dag bliver beregnet
som en gennemsnitssats på baggrund af en 5-dages-uge.
Ledighedsydelsesmodtagere kan derimod efter gældende
regler ikke sanktioneres for en eller flere dages udeblivelse
fra tilbud, medmindre udeblivelsen kan sidestilles med et
ophør i tilbuddet. I denne situation skal kommunen træffe
afgørelse om, at ledighedsydelsesmodtageren ikke kan mod-
tage ledighedsydelse i 3 uger og i gentagelsestilfælde inden
for 12 måneder, mistes retten til ledighedsydelse, indtil den
fleksjobvisiterede har været ansat i et fleksjob i 9 måneder
inden for 18 måneder efter at retten til ledighedsydelse er
ophørt.
Tilbudsstederne (kursussteder, uddannelsessteder og virk-
somheder) underretter i dag jobcentrene om kontanthjælps-
modtageres udeblivelse fra tilbud.
2.11.7.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at modtagere af ledighedsydelse, der uden ri-
melig grund udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktio-
neres. Sanktionen indebærer, at der foretages fradrag i ledig-
hedsydelsen for det antal dage, som modtageren af ledig-
hedsydelse helt eller delvist er udeblevet fra tilbuddet.
Dermed vil alle ledige personer, som udebliver fra tilbud,
være omfattet af samme sanktion, uanset om de modtager
uddannelses- eller kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge el-
ler ledighedsydelse.
At indføre en sanktion for ledighedsydelsesmodtagere ved
udeblivelse fra tilbud vil formodentligt kunne bidrage til at
styrke rådigheden blandt visse grupper af ledighedsydelses-
modtagere og styrke deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Samtidig ligner det rammerne på det ordinære arbejdsmar-
ked, hvor der ikke udbetales løn for en dag, hvis man uden
nærmere begrundelse ikke møder op på arbejde.
Som det gælder for kontanthjælpsmodtagere, skal tilbuds-
stederne (kursussteder, uddannelsessteder og virksomheder)
fremover også indberette til jobcentrene, når ledighedsydel-
sesmodtagere udebliver under et tilbud.
Ligesom efter gældende regler skal jobcentrene vejlede le-
dighedsydelsesmodtageren om de rettigheder og pligter,
som den pågældende skal opfylde. Kommunen skal endvi-
dere, inden der træffes afgørelse om, hvorvidt ledighedsy-
55
delsesmodtageren skal pålægges en sanktion, sende en parts-
høring til personen. Der er i vejledning om ledighedsydelse
m.v. afsnit 1, en gennemgang af de sagsbehandlingsregler,
om retssikkerhedsloven, forvaltningsloven, offentlighedslo-
ven samt almindelige principper for god forvaltningsskik,
som kommunerne skal følge, herunder når de træffer en af-
gørelse.
Kommunen skal herefter træffe afgørelse om sanktion
svarende til det antal dage, som den pågældende er udeble-
vet fra tilbuddet, medmindre den pågældende har haft en ri-
melig grund til at udeblive. Det er bl.a. en rimelig grund til
udeblivelse, at ledighedsydelsesmodtageren er syg.
Samtidig er det et krav, at kommunen - som efter de gæl-
dende regler - altid skal foretage en konkret vurdering af,
om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end
dem, der er nævnt specifikt i loven, der kan begrunde, at den
pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmulighe-
der. Den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne, her-
under alvorlige psykiske lidelser kan f.eks. i det konkrete til-
fælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion for ikke at
stå til rådighed.
Hvis ledighedsydelsesmodtageren er udeblevet flere gan-
ge eller i en længere periode fra et tilbud, skal jobcenteret
som i dag vurdere, om udeblivelserne skal sidestilles med, at
den pågældende har afvist tilbuddet.
Det er fortsat op til tilbudsstedet at afgøre, om et tilbud
helt skal afbrydes på grund af for meget fravær. Hvis tilbud-
det helt ophører, sanktioneres ophøret efter de gældende
regler om selvforskyldt ledighed. Den nye sanktionsmulig-
hed supplerer dermed de gældende muligheder for at sankti-
onere.
Forslaget betyder, at det skal sikres, at jobcenteret får be-
sked om udeblivelse fra tilbudsstederne, således at jobcente-
ret får de nødvendige oplysninger til brug for administratio-
nen af reglerne.
Proceduren for underretningerne mellem tilbudsstederne
og jobcenteret skal udmøntes, så proceduren i videst muligt
omfang følger principperne på kontanthjælpsområdet.
2.11.8. Ret til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse for personer, som på første
sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk.
1, i lov om sygedagpenge
2.11.8.1. Gældende regler
Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedag-
penge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt
sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalen-
dermåneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Det be-
tyder, at en person, der på første fraværsdag er omfattet af
tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, ikke er berettiget til
sygedagpenge fra kommunen, uanset at den pågældende op-
fylder lovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.
Som følge af sygedagpengereformen, der trådte i kraft 1.
juli 2014, har en sygemeldt, der ved den revurdering, som
sker inden standsning af sygedagpengene, og som ikke op-
fylder betingelserne for at forlænge udbetalingen af syge-
dagpenge, ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af syg-
dom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse.
Det var en central intention med sygedagpengereformen,
at det økonomiske sikkerhedsnet under de sygemeldte skulle
følge perioden med uarbejdsdygtighed på grund af sygdom,
men der blev ikke ved udmøntningen af sygedagpengerefor-
men taget stilling til, om personer, der ved en ny sygemel-
ding er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1,
skulle sikres en indsats og forsørgelse i form af ret til et job-
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Dermed kan en person, der bliver syg igen efter en kortere
periode som raskmeldt, på første nye fraværsdag være om-
fattet af tidsbegrænsningen på 22 uger i de seneste 9 måne-
der. Personen vil i den situation - uanset at vedkommende
opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge - ikke
være berettiget til sygedagpenge fra kommunen.
Sådanne personer har efter gældende regler ikke ret til et
jobafklaringsforløb, da det alene er sygedagpengemodtage-
re, der ikke kan få sygedagpengene forlænget efter reglerne i
sygedagpengelovens § 27, der har ret til et jobafklaringsfor-
løb, jf. § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgi-
verperioden på de første 30 fraværsdage, uanset at den syge-
meldte ikke er fri af tidsbegrænsningen. Denne ret forudsæt-
ter, at beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren samt
lovens øvrige betingelser er opfyldt.
I tilfælde, hvor arbejdsgiveren f.eks. har tegnet en forsik-
ring, eller der er indgået en § 56 aftale for lønmodtagere
med en kronisk sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedag-
pengene i arbejdsgiverperioden og har som følge af forsik-
ringen eller aftalen ret til refusion. I tilfælde, hvor den syge-
meldte ikke er fri af tidsbegrænsningen, har den sygemeldte
tilsvarende ret til sygedagpenge i den del af arbejdsgiverpe-
rioden, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge, fordi an-
sættelsesforholdet er ophørt, jf. lovens § 31, stk. 2, eller for-
di kommunen forlods udbetaler sygedagpenge efter lovens §
72, stk. 1.
2.11.8.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at personer, der på første fraværsdag ville ha-
ve haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de havde
været fri af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om syge-
dagpenge, får ret til at få et jobafklaringsforløb med ressour-
ceforløbsydelse.
Bestemmelsen omfatter de personer, der på første sygefra-
værsdag opfylder betingelserne i sygedagpengeloven for ret
til sygedagpenge fra kommunen, herunder et af beskæftigel-
seskravene i lovens kapitel 11 for så vidt angår lønmodtage-
re og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige erhvervsdri-
vende.
Forslaget finder ikke anvendelse på den personkreds –
pensionister – der er omfattet af lovens § 25, idet denne
gruppe efter gældende regler ikke har ret til at få et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse.
56
Forslaget har til formål at sikre, at en person, der er rask-
meldt efter en længere sygdomsperiode, men som efter for-
holdsvis kort tid igen må sygemelde sig, får en indsats og en
forsørgelsesydelse. Det er en forudsætning, at personen har
en tilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Med forslaget ændres ikke på indholdet af et jobafkla-
ringsforløb, størrelsen af ressourceforløbsydelsen, retten til
arbejdsgivers refusion af ressourceforløbsydelsen m.v.
Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at personen
skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret ind-
sats med udgangspunkt i personens konkrete forudsætnin-
ger, behov og helbredstilstand. Sigtet med jobafklaringsfor-
løbet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats skal
bringe personen i arbejde eller i gang med en uddannelse.
Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud om vejledning og
opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntil-
skud og mentor efter kapitel 9 b -12 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats samt indsats efter anden lovgivning, her-
under efter sundhedsloven og serviceloven. Hvis personen
er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforlø-
bet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og
med inddragelse af arbejdsgiveren, herunder en gradvis til-
bagevenden til jobbet.
Det foreslås, som i en sag, hvor en sygedagpengemodtager
overgår til jobafklaringsydelse, at sagen senest 4 uger efter
overgangen til jobafklaringsforløb skal behandles i rehabili-
teringsteamet, og at indsatsen herefter iværksættes.
Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen
udarbejder den koordinerende sagsbehandler og personen
rehabiliteringsplanens forberedende del med oplysninger om
beskæftigelsesmål, personens ressourcer, udfordringer og de
lægelige oplysninger. Personen og den koordinerende sags-
behandler deltager i rehabiliteringsteamets møde om perso-
nens sag.
Der sker en løbende opfølgning i jobafklaringsforløbet
med 6 samtaler om året. Vurderer kommunen som led i op-
følgningen, at personen har behov for f.eks. et fleksjob,
forelægges sagen for rehabiliteringsteamet.
For at sikre, at der ikke er personer, som i perioden fra 1.
juli 2014 til 4. januar 2015 mister retten til forsørgelse på
grund af den nævnte situation, foreslås det, at der indføres
hjemmel i nærværende lovforslag til at efterbetale ressour-
ceforløbsydelse i perioden, det vil sige før den foreslåede
ikrafttræden den 5. januar 2015.
Kommunerne skal tage stilling til, om der er borgere, som
har ret til at få efterbetalt ressourceforløbsydelse i perioden
fra 1. juli 2014 til 4. januar 2015, hvis den foreslåede æn-
dring af sygedagpengeloven var indført fra 1. juli 2014.
Efterbetaling af ressourceforløbsydelsen vil vedrøre per-
soner med ret til jobafklaringsforløb i perioden 1. juli 2014
– 4. januar 2015. Kommunen skal ved afgørelsen om ret til
jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse tage stilling
til, i hvilken periode personen ville have haft ret til jobafkla-
ringsforløb. Ved efterbetaling af ressourceforløbsydelsen
skal kommune opgøre beløbet, herunder tage stilling til, om
en arbejdsgiver, der i perioden har udbetalt løn, har krav på
refusion.
Det bemærkes, at efterbetalingen er den retmæssige ydelse
(ressourceforløbsydelse) efter fradrag af den i perioden ud-
betalte ydelse, eksempelvis uddannelses- eller kontanthjælp,
i overensstemmelse med principperne i § 94 i lov om aktiv
socialpolitik. Ressourceforløbsydelse udbetales uden hensyn
til egen formue samt en eventuel ægtefælle eller samlevers
indtægts- eller formueforhold.
Beskæftigelsesministeren har den 8. oktober 2014 fremsat
L 13 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af
offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale
ydelser m.v.). Under forudsætning af Folketingets vedtagel-
se af lovforslaget, skal kommunen ved udbetalingen af ud-
dannelses- eller kontanthjælp se bort fra formue og indtæg-
ter i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser
og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af, at en myn-
dighed har ændret sin afgørelse, eller at borgeren har fået
medhold i en sag hos en myndighed, i Ankestyrelsen eller
ved domstolene, Personer, der med dette lovforslag vil kun-
ne modtage en efterbetaling vedrørende ressourceforløbs-
ydelse, vil således ikke få efterbetalingen fradraget i en
eventuel beregning af uddannelses- eller kontanthjælp.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 4, nr. 1
og § 9, stk. 13 og bemærkningerne hertil.
2.12. Ændringer i andre ministeriers lovgivning
2.12.1. Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommunerne
Den kommunale budgetgaranti efter § 14 i lov om kom-
munal udligning og generelle tilskud til kommunerne inde-
bærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklin-
gen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder
kommunernes driftsudgifter ved aktivering af f.eks. forsikre-
de ledige. Kompensationen sker via en regulering af bloktil-
skuddet. Det fremgår heraf, at orlovsydelse til kontant-
hjælpsmodtagere er omfattet. Det foreslås udgå af ordens-
mæssige grunde, da der ikke længere findes orlovsydelse til
kontanthjælpsmodtagere. Kommunernes udgifter til den re-
gionale uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft er og-
så budgetgaranterede, og omfattet af gældende bestemmelse
om driftsudgifter ved aktivering af forsikrede ledige.
Som led i beskæftigelsesreformen ændres de offentlige
udgifter til jobrotationsydelse fra at være 100 pct. statslige
udgifter til at være 60 pct. statslige udgifter og 40 pct. kom-
munale udgifter, jf. afsnit 2.5.3.4. Som konsekvens heraf
foreslås udligningsloven ændret, så de kommunale mer-eller
mindreudgifter til jobrotationsydelse er omfattet. Det vedrø-
rer al jobrotationsydelse, herunder også jobrotationsydelse
når den beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i
jobrotation, har en kort videregående eller en mellemlang
videregående uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats (som ydes som tilsagn inden for en
ramme).
57
Endeligt fremgår det af udligningsloven, at driftsudgifter
til selvvalgt uddannelse er omfattet. Som følge af forslaget
om, at der ikke længere vil være selvvalgt uddannelse men
jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, foreslås ordlyden tilsvarende konse-
kvensrettet.
Det fremgår af § 23 a i samme lov om kommunal udlig-
ning og generelle tilskud til kommuner, at uddannelsesydel-
se indgår i statens årlige beskæftigelsestilskud til kommu-
nerne. Det foreslås udgå af ordensmæssige grunde, da der
ikke længere findes uddannelsesydelse. De forsikrede le-
dige, der deltager i selvvalgt uddannelse (fremadrettet job-
rettet uddannelse), får i stedet dagpenge.
2.12.2. Lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område
Efter gældende § 59, stk. 5 og 6, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område skal der deltage et sag-
kyndigt medlem, der udpeges af beskæftigelsesministeren
efter indstilling fra henholdsvis børne- og undervisningsmi-
nisteren (nu undervisningsministeren) samt ministeren for
forskning, innovation og videregående uddannelser (nu ud-
dannelses- og forskningsministeren), når Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalg, behandler sager om selvvalgt uddannel-
se efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Formålet er, at der ved Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valgs behandling af klager over afgørelser om selvvalgt ud-
dannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau samt videre-
gående uddannelse deltager et medlem med særlig sagkund-
skab inden for lov om statens voksenuddannelsesstøtte
(SVU), og i sager om selvvalgt uddannelse i form af er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervs-
grunduddannelsesniveau deltager et medlem med særlig
sagkundskab inden for lov om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse, idet reglerne for forsikrede lediges ret til selvvalgt
uddannelse ved lov nr. 478 af 12. juni 2009 blev flyttet
uændret fra disse love til Beskæftigelsesministeriets lovgiv-
ning.
Som led i beskæftigelsesreformen foreslås ordningen om
6 ugers selvvalgt uddannelse omlagt til en ny ordning med 6
ugers prioriteret jobrettet uddannelse. Efter forslaget målret-
tes ordningen, så ordningen fremover gælder for ufaglærte
og faglærte dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere
med korte videregående uddannelser (KVU'ere), der samti-
dig har en erhvervsfaglig uddannelse.
Ordningen målrettes endvidere således, at disse dagpenge-
modtagere fremover kun har ret til ét jobrettet uddannelses-
forløb, der vælge på en landsdækkende positivliste, som
fastsætter, hvilke kurser og kursusforløb dagpengemodtage-
ren kan vælge iblandt.
Da grundlaget for, hvilke uddannelsesforløb dagpenge-
modtagere kan deltage i som led i den nye ordning med 6
ugers jobrettet uddannelse, fremover ikke hviler på regel-
grundlaget i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
og lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, foreslås det,
at der fremover ikke skal medvirke sagkyndige medlemmer
fra henholdsvis Undervisningsministeriet og Uddannelses-
og Forskningsministeriet, når Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg behandler sager om jobrettet uddannelse.
2.13. Forholdet til frikommuneforsøgene
Med hjemmel i § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om fri-
kommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområ-
det bl.a. givet tilladelse til følgende forsøg på beskæftigel-
sesområdet i følgende kommuner: Gladsaxe, Gentofte, Fre-
densborg, Fredericia, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthim-
merland og Viborg (frikommunerne):
– Forsøg hvor frikommunerne selv beslutter, om der skal
udarbejdes jobplaner for dagpenge- og kontanthjælps-
modtagere samt revalidender.
– Forsøg hvor frikommunerne selv fastlægger rammerne
for tilrettelæggelse af det individuelle kontaktforløb,
som skal gennemføres efter lovens § 15.
– Forsøg der indebærer, at der i frikommunerne ikke er va-
righedskrav til de enkelte tilbud.
– Forsøg der indebærer, at der i frikommunerne ikke er
regler for, hvornår dagpengemodtagere, aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate uddan-
nelseshjælpsmodtagere, senest skal påbegynde et tilbud.
– Forsøg der indebærer, at frikommunerne kan give tilbud
om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger i
hele ledighedsperioden til dagpengemodtagere.
– Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om vejled-
ning og opkvalificering som særligt tilrettelagte forløb i
en frivillig organisation.
– Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om virk-
somhedspraktik i op til 13 uger for dagpenge- eller job-
parate kontanthjælpsmodtagere under 30 år.
– Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om virk-
somhedspraktik i op til 13 uger, for dagpengemodtagere,
hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig
ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæf-
tigelse med løntilskud.
– Forsøg hvor frikommunerne kan give tilbud om virk-
somhedspraktik i en vækstvirksomhed i op til 26 uger, til
dagpenge-, jobparate kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere.
– Forsøg hvor frikommunerne er undtaget fra reglerne i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om
indhentelse af dokumentation inden udbetaling af befor-
dringsgodtgørelse.
Forsøgsperioden løber til den 31. december 2015.
Med dette lovforslag sker der en række ændringer af reg-
lerne for beskæftigelsesindsatsen i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, som har betydning for frikommuneforsøgene.
Det gælder bl.a. forslagene om, at alle målgrupper i loven
fremover skal have en plan, ”Min Plan”, at der indføres et
nyt kontaktforløb for dagpengemodtagere, at tidspunktet for
ret og pligt til tilbud fremrykkes for dagpengemodtagere,
der er fyldt 30 år, og at der fremover ikke ydes driftsrefusion
for øvrig vejledning og opkvalificering. Derudover er det
foreslået, at der med hjemmel i loven fastsættes regler i be-
58
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om afskaf-
felse af formkrav i forhold til befordringsgodtgørelse. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til pkt. 2.1.1., 2.1.2.,
2.1.4., 2.10.1. og 2.10.2.
Der vil blive iværksat en proces, der i videst muligt om-
fang skal sikre, at de ovennævnte frikommuneforsøg kan vi-
dereføres under hensyn til de rammer, der fastsættes i nær-
værende lovforslag.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser af lovforslaget i 2015-2018 og i
2020 inkl. adfærd/beskæftigelseseffekter og konjunkturnor-
malisering frem mod 2020, men ekskl. skat og tilbageløb.
Reformen er fuldt implementeret i 2020, men der vil også
efter 2020 være gradvist stigende afledte beskæftigelsesef-
fekter som følge af reformens uddannelsesinitiativer.
Udgifterne vedrørende forsikrede ledige er konjunkturføl-
somme, og på den baggrund er de ledighedsrelaterede øko-
nomiske konsekvenser i årene 2015-2019 tilpasset den skøn-
nede konjunkturnormalisering i Danmarks Konvergensprog-
ram 2014. Konjunkturnormaliseringen indebærer, at de le-
dighedsafhængige udgifter forventes at falde frem mod
2019, idet det forventes at den faktiske ledighed vil falde til
det strukturelle ledighedsniveau i 2019.
Afsatte pulje med faste bevillinger, administrative udgifter
m.v. er ikke ledighedsafhængige og er derfor ikke konjunk-
turnormaliseret.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser inkl. adfærd/beskæftigelseseffekter og konjunkturnormalisering, men
ekskl. skat og tilbageløb
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 2020
Lovforslaget i alt 100 208 226 222 167
Stat -355 -299 -272 -248 -266
Kommune 455 508 498 470 439
Heraf beskæftigelsestilskud -221 -221 -204 -222 -248
Heraf budgetgaranti 343 347 362 379 379
Heraf DUT 333 382 340 314 307
Der er foretaget afrundinger.
Der henvises til afsnit 3.14. for en oversigt over de samle-
de økonomiske konsekvenser af reformen, hvor der også er
taget højde for de forventede skattemæssige virkninger ved
tilbageløb via indkomstskatter og afgiftssystemet.
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovfor-
slaget skal forhandles med kommunerne.
Lovforslaget har også økonomiske konsekvenser for re-
gionerne og staten, idet løntilskudssatsen til offentlige, her-
under regionale og statslige, arbejdsgivere reduceres.
3.1. En individuel og tidlig indsats
3.1.1. Et fælles og intensiveret kontaktforløb
Alle ledige skal i de første seks måneder have et intensive-
ret kontaktforløb med månedlige samtaler i jobcenteret. Ar-
bejdsløshedskassen deltager i en fælles samtale, der afholdes
i jobcenteret i 5. eller 6. ledighedsmåned. Efter de første
seks måneders ledighed er der samtaler i jobcenteret ca. hver
tredje måned. Der forventes således kommunale merudgifter
til flere samtaler.
De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte
beskæftigelseseffekter, hvorfor der er afledte mindreudgifter
til forsørgelse og aktivering.
De statslige it-udgifter, som er forbundet med et fælles og
intensiveret kontaktforløb, der skal være klar 1. juli 2015,
indgår i forslaget om joblog for ledige i afsnit 3.3.1.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
Tabel 2. Et fælles og intensiveret kontaktforløb
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat -19 -37 -37 -37
Dagpenge (adfærd) -18 -36 -36 -36
Aktivering (adfærd) -1 -2 -2 -2
Kommune 8 11 6 2
Heraf beskæftigelsestilskud (adfærd) -29 -58 -58 -58
59
Heraf budgetgaranti (adfærd) -1 -2 -2 -2
Heraf DUT (samtaler) 38 70 66 61
I alt -11 -27 -31 -36
Der er foretaget afrundinger.
3.1.2. Alle får ret og pligt til ét aktivt tilbud
3.1.2.1 Afskaffelse af gentagen aktivering
For at målrette indsatsen får alle ledige fremover ret og
pligt til ét aktivt tilbud. Dermed skal ledige ikke længere ha-
ve gentagen aktivering hver sjette måned.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
Tabel 3. Afskaffelse af gentagen aktivering
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat -117 -109 -101 -94
Vejledning og opkvalificering -117 -109 -101 -94
Kommune -153 -142 -132 -123
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti -153 -142 -132 -123
Heraf DUT 0 0 0 0
I alt -269 -251 -234 -217
Der er foretaget afrundinger.
3.1.2.2 Fremrykning af den aktive indsats
Ledige på 30-49 år får med lovforslaget ret og pligt-til-
buddet senest efter seks måneders sammenlagt ledighed. For
denne aldersgruppe betyder det, at det aktive tilbud fremryk-
kes, idet tilbuddet i dag først gives efter senest ni måneders
sammenlagt ledighed. Ledige under 30 år skal som i dag ha-
ve påbegyndt ret og pligt-tilbuddet efter tre måneders sam-
menlagt ledighed.
Ledige på 50 år og derover skal senest efter 3 måneders
sammenlagt ledighed have et aktivt tilbud. For denne gruppe
skal jobcentrene ligeledes have skærpet fokus på direkte
jobformidling og virksomhedskontakt.
De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte
beskæftigelseseffekter, hvorfor der er afledte mindreudgifter
til forsørgelse og aktivering.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
Tabel 4. Fremrykning af den aktive indsats
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat -19 -20 -21 -23
Forsørgelse (dagpenge) -39 -39 -39 -39
Aktivering 20 19 17 16
Kommune -35 -37 -39 -41
Heraf beskæftigelsestilskud -62 -62 -62 -62
Heraf budgetgaranti 27 25 23 21
Heraf DUT 0 0 0 0
I alt -54 -58 -61 -64
Der er foretaget afrundinger.
60
3.1.3. Individuel indsats – ret til selvfundet
virksomhedsrettede tilbud
Ledige får mulighed for selv at finde et virksomhedsrettet
tilbud og får ret til tilbuddet, hvis det lykkes, og reglerne el-
lers er overholdt.
Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af be-
tydning ved dette forslag.
3.1.4. Sænket driftsrefusion for øvrig vejledning og
opkvalificering
Den statslige driftsrefusion på kommunernes udgifter til
øvrig vejledning og opkvalificering sænkes fra de nuværen-
de 50 til 0 procent for dagpengemodtagere. Driftsrefusionen
for ordinær uddannelse forbliver op til 50 procent lige som i
dag. En fjernelse af driftsrefusionen for øvrig vejledning og
opkvalificering skal medvirke til, at den enkelte kommune i
højere grad anvender ordinær uddannelse eller virksomheds-
rettede tilbud og kun bruger øvrige vejledning og opkvalifi-
cering, hvis det vurderes at være særligt egnet til at hjælpe
den ledige i job.
De kommunale udgifter, som kommunerne måtte vælge at
afholde til øvrig vejledning og opkvalificering, er omfattet
af budgetgarantien, selv om der ikke er refusion.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
Den sænkede refusion på øvrig vejledning og opkvalifice-
ring indebærer, at kommunerne fremadrettet ikke får refusi-
on af udgifterne ved brug af dette redskab for de forsikrede
ledige. Konsekvenserne heraf indgår under afsnit 3.2.7.
Tabel 5. Sænket driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalificering
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat -35 -32 -30 -28
Vejledning og opkvalificering -35 -32 -30 -28
Kommune -46 -42 -39 -37
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti -46 -42 -39 -37
Heraf DUT 0 0 0 0
I alt -80 -75 -70 -65
Der er foretaget afrundinger.
3.2. Mulighed for et reelt uddannelsesløft
3.2.1. Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse
for dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede
En ny ordning med seks ugers jobrettet uddannelse erstat-
ter den hidtidige ordning med ret til seks ugers selvvalgt ud-
dannelse. Ordningen målrettes ufaglærte og faglærte ledige
samt ledige med en kort videregående uddannelse, der sam-
tidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Retten til seks ugers
jobrettet uddannelse opnås fra første ledighedsdag, og ledige
kan kun deltage i ét samlet kursusforløb. For at sikre reelt
jobrettede tilbud udarbejdes der en landsdækkende positivli-
ste for seks ugers jobrettet uddannelse, der fastsætter, hvilke
kurser det er muligt at få i ordningen. Positivlisten fastlæg-
ges med afsæt i de nuværende AMU-kurser, kurser i taxi-
kørsel godkendt af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om
taxikørsel samt relevante uddannelsestilbud til KVU’ere i
form af udvalgte kurser på akademiniveau.
Omlægningen fra seks ugers selvvalgt uddannelse til den
nye ordning med seks uges jobrettet uddannelse gælder også
for personer, der er fleksjobvisiterede. Den del af forslaget
der omfatter ledige fleksjobvisiterede udgør en meget be-
grænset gruppe, og indgår i de økonomiske konsekvenser
som angivet i nedenstående tabel.
Der afsættes en pulje på 5 mio. kr. årligt, hvorfra der kan
ydes tilskud til kurser på positivlisten, der overstiger en va-
righed på seks uger.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
De kommunale udgifter foreslås omfattet af budgetgaran-
tien, og driftsudgifter ved aktivering er omfattet af et rådig-
hedsbeløb, jf. § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tabel 6. Seks ugers jobrettet uddannelse
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 50 47 44 41
Vejledning og opkvalificering 45 42 39 36
Pulje til kurser over seks uger 5 5 5 5
61
Kommune 59 55 51 47
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 59 55 51 47
Heraf DUT 0 0 0 0
I alt 109 101 94 88
Der er foretaget afrundinger.
3.2.2. Regional uddannelsespulje
Der afsættes en regional uddannelsespulje, så flere dag-
pengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelses-
forløb – specifikt inden for områder, hvor der forventes job-
åbninger inden for de næste seks måneder. Kommunerne
kan med midler fra uddannelsespuljen få dækket 80 procent
af driftsudgifterne til køb af erhvervsrettede uddannelsesfor-
løb, der fremgår af en regional positivliste, der udarbejdes
bl.a. med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
De kommunale udgifter foreslås omfattet af budgetgaran-
tien.
Tabel 7. Regional uddannelsespulje
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 81 81 81 81
Regional pulje 81 81 81 81
Kommune 20 20 20 20
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 20 20 20 20
Heraf DUT 0 0 0 0
I alt 102 102 102 102
Der er foretaget afrundinger.
3.2.3. Pulje til uddannelsesløft
3.2.3.1 Pulje til uddannelsesløft
Der afsættes en pulje, så ledige med størst behov får mu-
lighed for et uddannelsesløft fra ufaglært til faglært. Puljen
giver mulighed for, at ledige, der er fyldt 30 år og enten er
ufaglærte eller faglærte med en forældet uddannelse, kan
starte på en erhvervsuddannelse allerede i starten af ledig-
hedsperioden. Kommunerne vil få 80 pct. i refusion (dog
100 pct. de første to år, så 80 pct. refusion begynder 1. juli
2017).
Under hele uddannelsen vil den ledige få højest 80 pro-
cent af den maksimale dagpengesats med mulighed for at lå-
ne op til den hidtidige dagpengesats.
De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte
beskæftigelseseffekter, hvorfor der på kort og mellemlangt
sigt er afledte merudgifter til forsørgelse.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
De kommunale udgifter foreslås omfattet af budgetgaran-
tien.
Tabel 8. Pulje til uddannelsesløft
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 79 200 195 167
Pulje til uddannelsesløft 56 142 137 122
Forsørgelse (dagpenge) (adfærd) 24 60 60 47
Aktivering -1 -3 -3 -2
Kommune 37 93 108 103
Heraf beskæftigelsestilskud (adfærd) 39 96 96 75
Heraf budgetgaranti -1 -3 12 27
62
Heraf DUT 0 0 0 0
I alt 117 292 303 269
Der er foretaget afrundinger.
3.2.3.2 Dimittenddagpenge
Et begrænset antal ledige vil gennem erhvervsuddannelsen
opnå dimittenddagpenge, hvorfor der fra 2017 er skønnet
merudgifter til dagpenge og mindreudgifter til kontanthjælp.
Det øgede antal dimittenddagpengemodtagere skønnes at
indebære offentlige merudgifter på 10 mio. kr. årligt fra
2017 (fuldt indfaset). Heraf skønnes de statslige merudgifter
at udgøre 5 mio. kr. årligt fra 2017, og de kommunale mer-
udgifter skønnes at udgøre 6 mio. kr. årligt fra 2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
Tabel 9. Dimittenddagpenge
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 0 0 4 4
Forsørgelse (dagpenge) 0 0 5 5
Forsørgelse (kontanthjælp) 0 0 -1 -1
Kommune 0 0 6 6
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 8 8
Heraf budgetgaranti 0 0 -2 -2
Heraf DUT 0 0 0 0
I alt 0 0 10 10
Der er foretaget afrundinger.
3.2.4. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning
Det foreslås, at voksenlærlingeordningen målrettes ar-
bejdsgivere, der ansætter dagpenge- og kontanthjælpsmodta-
gere samt ufaglærte beskæftigede. Det betyder, at arbejdsgi-
vere, der ansætter beskæftigede med en uddannelse ikke
længere er omfattet af ordningen. Forslaget indebærer des-
uden, at tilskuddet hæves fra 30 kr. til 40 kr. i timen for vok-
senlærlinge der kommer fra ledighed og bevares uændret for
ufaglærte beskæftigede, der bliver voksenlærlinge. Endelig
foreslås det, at tilskuddet udvides i de tilfælde, hvor voksen-
lærlingen er dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, så virk-
somhederne kan få tilskud i hele uddannelsesforløbet og ik-
ke kun i 2 år, som det er tilfældet i dag. Samlet forventes
øgede udgifter til voksenlærlinge og derfor færre forsørgel-
sesudgifter.
De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte
beskæftigelseseffekter, hvorfor der er afledte mindreudgifter
til forsørgelse og aktivering.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
Tabel 10. Målrettet og styrket voksenlærlingeordning
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 53 46 43 40
Voksenlærlinge 91 91 91 91
Forsørgelsesudgifter (dagpenge) -29 -36 -39 -41
Forsørgelsesudgifter (kontanthjælp) -6 -6 -6 -6
Aktivering -3 -3 -3 -3
Kommune -64 -75 -80 -84
Heraf beskæftigelsestilskud -47 -58 -62 -66
Heraf budgetgaranti -17 -18 -18 -18
Heraf DUT 0 0 0 0
63
I alt -10 -29 -37 -44
Der er foretaget afrundinger.
3.2.5. Styrkede mulighed for læse-, skrive- og regnekurser
Ledige uden uddannelse tilbydes læse-, skrive og regne-
kurser af jobcenteret, hvis den ledige selv efterspørger det,
og en læse-, skrive- og regnetest viser behov for det. Kurset
kan bestå af et undervisningsforløb for ordblinde (OBU) el-
ler et læse-, skrive og regnekursus i form af et forberedende
voksenundervisningstrin (FVU). Ledige under 25 år, der ik-
ke har afsluttet en ungdomsuddannelse, testes altid for, om
de har svært ved at skrive, læse og regne. Hvis testen påpe-
ger problemer, får den unge ret og pligt til at deltage i rele-
vant undervisning.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
De kommunale udgifter er omfattet af budgetgarantien, og
driftsudgifterne ved aktivering er omfattet af et rådighedsbe-
løb, jf. § 118.
Tabel 11. Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 31 29 27 25
Vejledning og opkvalificering 31 29 27 25
Kommune 40 37 35 32
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 40 37 35 32
Heraf DUT 0 0 0 0
I alt 71 66 61 57
Der er foretaget afrundinger.
3.2.6. Ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer
Ufaglærte ledige, der er fyldt 30 år, får ret til at få en real-
kompetencevurdering med henblik på uddannelse og job,
hvor de kan få vurderet og få papir på deres uformelle kvali-
fikationer opnået via erhvervsdeltagelse. Realkompetence-
vurderingen finansieres af jobcenteret og foretages af en ud-
dannelsesinstitution under enten almen voksenuddannelses-
(VUC), arbejdsmarkedsuddannelses- (AMU), erhvervsud-
dannelse for voksne (EUD) eller videregående voksenud-
dannelsesområdet (VVU).
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
De kommunale udgifter er omfattet af budgetgarantien, og
driftsudgifterne ved aktivering er omfattet af rådighedsbelø-
bet, jf. § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tabel 12. Realkompetencevurdering
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 4 8 7 7
Vejledning og opkvalificering 4 8 7 7
Kommune 5 10 9 9
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 5 10 9 9
Heraf DUT 0 0 0 0
I alt 9 18 16 15
Der er foretaget afrundinger.
64
3.2.7. Samlede konsekvenser af sænket driftsrefusion
Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for kommu-
nerne, idet refusionssatsen til kommunernes udgifter til øv-
rig vejledning og opkvalificering reduceres fra 50 pct. inden
for et rådighedsbeløb til 0 pct., jf. afsnit 3.1.4. Der er tilsva-
rende mindreudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering
for staten.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
De kommunale driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-
modtagere er omfattet af rådighedsbeløbet, jf. § 118 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tabel 13. Samlede konsekvenser af sænket driftsrefusion
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat -97 -90 -84 -78
Vejledning og opkvalificering -97 -90 -84 -78
Kommune 97 90 84 78
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 97 90 84 78
Heraf DUT 0 0 0 0
I alt 0 0 0 0
Der er foretaget afrundinger.
Forslagene om fremrykningen af aktiveringen, sænket
driftsrefusion på øvrig vejledning og opkvalificering, afskaf-
felse af ret og pligt til gentagen aktivering, omlægning fra
selvvalgt uddannelse til jobrettet uddannelse, læse-, skrive-
og regnekurser samt ret til realkompetencevurdering påvir-
ker udgifterne til vejledning og opkvalificering som angivet
ovenfor. Det betyder, at driftsloftet (kr. pr. person), der ind-
går i beregningen af kommunernes rådighedsbeløb, skal re-
duceres. Driftsloftet for dagpenge-, kontanthjælps- og ud-
dannelsesmodtagere for 2014 er fastsat i tekstanmærkning
nr. 140 på finansloven for 2014. Fastsættelsen af driftslofter-
ne vil ske på finansloven for 2015, jf. lov nr. 720 af 25. juni
2014.
3.3. Mere ansvar til den enkelte og styrket rådighed
3.3.1. Jobsøgningsaktiviteter samles i en joblog
Ledige skal registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en digi-
tal joblog, der giver den ledige overblik over egen jobsøg-
ning. Jobloggen skal også bruges til at forbedre vejlednin-
gen til den ledige om jobsøgning, og til at vurdere om job-
søgningen er tilstrækkelig til, at den ledige lever op til rådig-
hedskravet om aktiv jobsøgning.
Arbejdsløshedskassen og jobcenteret får adgang til oplys-
ningerne, så de kan følge med i den lediges jobsøgning og
bedst muligt kan målrette vejledningen til den enkelte. Ar-
bejdsløshedskassen skal samtidig bruge oplysningerne til at
vurdere, om den enkelte ledige søger tilstrækkeligt til at leve
op til rådighedskravene, og arbejdsløshedskassen skal på
den baggrund følge målrettet op over for de ledige, som en-
ten ikke bruger jobloggen eller søger job, som de skal. Fase
1 skal være klar 1. juli 2015, hvorefter implementeringen
sker trinvist, og sidste trin vil være fuldt indfaset i 2016.
Herudover forventes der it-udgifter til det fælles og inten-
siveret kontaktforløb som omtalt i afsnit 3.1.1, selvbooking
som omtales i afsnit 3.3.2. og digitalisering af voksenlærlin-
ge-ordningen som fremgår af afsnit 3.2.4.
Der forventes således statslige it-udgifter på 7 mio. kr. i
2015, 8 mio.kr. i 2016, 3 mio. kr. i 2017 og 5 mio. kr. i
2018.
Tabel 14. Joblog
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 7 8 3 5
IT-udgifter 7 8 3 5
Kommune 0 0 0 0
I alt 7 8 3 5
Der er foretaget afrundinger.
65
3.3.2. Ledige skal selv booke samtaler
Den enkelte arbejdsløse skal selv booke samtaler med job-
centeret og arbejdsløshedskassen samt jobsøgningsaktivite-
ter i den første del af ledighedsperioden. Formålet hermed er
at sikre, at den ledige kan tilrettelægge sit eget kontaktforløb
og dermed få større ansvar for egen indsats. Samtidig vil ini-
tiativet give mulighed for at orientere om aflysning eller
flytning af samtaler via SMS, og vil medføre en administra-
tiv lettelse, fordi jobcentre og arbejdsløshedskasserne ikke
skal bruge tid på at indkalde de ledige og fordi der spares
ressourcer til breve m.v. Borgere, der ikke har forudsætnin-
gerne for at selvbooke samtaler, skal have mulighed for at
bede om at blive indkaldt til samtaler.
De statslige it-udgifter, som er forbundet med selvbetje-
ningsløsningerne på Jobnet på 13 mio. kr. til udvikling og
implementering og 2 mio. kr. årligt til drift, indgår i forsla-
get om joblog for ledige i afsnit 3.3.1.
Det skønnes at forslaget vil mindske administrative res-
sourcer i jobcentrene svarende til ca. 12 mio. kr. årligt, dvs.
kommunale administrative mindreudgifter for ca. 12 mio.
kr. årligt fra 2016, da det vurderes, at en digitalisering tid-
ligst vil kunne være implementeret primo 2016.
Samlet set skønnes selvbooking at indebære offentlige
mindreudgifter for 12 mio. kr. årligt fra 2016 som kommu-
nale administrative mindreudgifter.
Tabel 15. Selvbooking
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 0 0 0 0
Kommune 0 -12 -12 -12
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 0 0 0 0
Heraf DUT 0 -12 -12 -12
I alt 0 -12 -12 -12
Der er foretaget afrundinger.
3.3.3. Jobcentrene får mulighed for at give
rådighedsafprøvende tilbud
Jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøvende
tilbud, hvis de finder, at den ledige ikke medvirker aktivt i
indsatsen. De rådighedsafprøvende tilbud kan gives inden
for den nuværende redskabsvifte, der suppleres med tilbud
om nytteindsats.
Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af be-
tydning ved dette forslag.
3.3.4. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud,
sanktioneres
Med jobloggen og det intensive kontaktforløb bliver der
styrkede muligheder for, at jobcentre og arbejdsløshedskas-
ser løbende kan følge med i den lediges jobsøgning. Ledige,
der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres.
Sanktionen indebærer, at der ikke udbetales dagpenge fra
den dag, de udebliver, og indtil de igen deltager i tilbuddet.
Der forventes således statslige og kommunale mindreudgif-
ter til forsørgelsesudgifter (dagpenge).
De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte
beskæftigelseseffekter, hvorfor der er afledte mindreudgifter
til forsørgelse og aktivering.
Tabel 16. Ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sanktioneres
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat -4 -8 -7 -7
Forsørgelsesudgifter (dagpenge) -4 -8 -7 -7
Kommune -7 -12 -12 -11
Heraf beskæftigelsestilskud -7 -12 -12 -11
Heraf budgetgaranti 0 0 0 0
Heraf DUT 0 0 0 0
I alt -11 -20 -19 -18
Der er foretaget afrundinger.
66
3.4. Virksomhedsservice og jobformidling
Der henvises til de økonomiske bemærkninger i det samti-
digt fremsatte forslag til lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v., punkt 3.2.4. Virksom-
hedsservice og jobformidling.
3.5. Bedre brug af virksomhedsrettede tilbud og jobrotation
3.5.1. Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte
uger for dimittender
Ledige dimittender med en videregående uddannelse får
mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til otte
uger i stedet for fire uger, for dermed at få mere erhvervser-
faring at søge videre på. Samtidig forlænges trainee-indsat-
sen for nyuddannede inden for AC-området og FTF-området
i en to-årig periode.
Der er ikke udgifter ved at udvide perioden med virksom-
hedspraktik, idet de ledige fortsætter uændret på dagpenge.
Tabel 17. Trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger for dimittender
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 10 10 0 0
Pulje til trainee-indsats 10 10 0 0
Kommune 0 0 0 0
I alt 10 10 0 0
Der er foretaget afrundinger.
3.5.2. Målretning og afbureaukratisering af løntilskud
3.5.2.1. Målretning af løntilskud
Løntilskudsordningerne målrettes, og reglerne for offent-
ligt og privat løntilskud skal i højere grad harmoniseres. Det
indebærer, at løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere
reduceres. Samtidig indføres der en seks måneders karens-
periode for offentligt løntilskud, som allerede i dag gælder
for privat løntilskud. Derudover ændres varigheden af et pri-
vat løntilskud fra de nuværende maksimalt 12 måneder til
maksimalt seks måneder. Herudover ændres varigheden for
offentlige løntilskud fra de nuværende maksimale seks må-
neder til fire måneder for dagpengemodtagere. Der forventes
derfor statslige og kommunale mindreudgifter til offentligt
løntilskud og merudgifter til privat løntilskud og forsørgelse
(dagpenge).
De økonomiske konsekvenser af forslaget er inkl. afledte
beskæftigelseseffekter, hvorfor der er afledte mindreudgifter
til forsørgelse og aktivering.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
Tabel 18. Målretning af løntilskud
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat -51 -47 -45 -43
Forsørgelsesudgifter (dagpenge) 52 47 45 42
Løntilskud til forsikrede ledige -104 -95 -90 -85
Kommune -20 -19 -18 -17
Heraf beskæftigelsestilskud -20 -19 -18 -17
Heraf budgetgaranti 0 0 0 0
Heraf DUT 0 0 0 0
I alt -71 -67 -63 -60
Der er foretaget afrundinger.
67
3.5.2.2. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud
Løn- og timetalsberegning for offentligt løntilskud forenk-
les. En forenkling af løn- og timetalsregningen vil gøre det
mindre bureaukratisk for de offentlige arbejdsgivere at be-
regne løn og timetal, når der skal ansættes ledige i offentligt
løntilskud. Løn- og timetalsberegningen for offentligt løntil-
skud forenkles således, at timelønnen fastsættes én gang år-
ligt. Lønnen vil fortsat svare til personens individuelle ydel-
se. Samtidig afskaffes kvote og sanktionssystemet, således
at offentlige arbejdspladser ikke længere forpligtes til at an-
sætte ledige i løntilskud. Dagpengemodtagere, kontant-
hjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og ressour-
ceforløbsmodtagere vil være omfattet af initiativet.
Det forventes således at forenklingen medfører, at den
kommunale sagsbehandlingstid kan afkortes, dvs. kommu-
nale administrative mindreudgifter.
Samlet set skønnes afbureaukratiseringen af offentligt løn-
tilskud at indebære offentlige mindreudgifter på 5 mio. kr.
årligt fra 2015 og frem som kommunale administrative min-
dreudgifter, jf. nedenstående tabel.
Tabel 19. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 0 0 0 0
Kommune -5 -5 -5 -5
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 0 0 0 0
Heraf DUT -5 -5 -5 -5
I alt -5 -5 -5 -5
Der er foretaget afrundinger.
3.5.2.3. Reduktion af løntilskudssatsen til offentlige
arbejdsgivere
Lovforslaget har yderligere økonomiske konsekvenser for
kommunerne (som myndighed der udbetaler løntilskudssat-
sen til de offentlige arbejdsgivere), fordi løntilskudssatsen til
offentlige arbejdsgivere reduceres. Der er tilsvarende min-
dreudgifter til løntilskud for staten (som myndighed der ud-
betaler refusion af kommunernes udgifter).
Dertil kommer, at stat, regioner og kommuner skal kom-
penseres for det mistede løntilskud som offentlige arbejdsgi-
vere.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
Tabel 20. Reduktion af løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgivere
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat -117 -136 -121 -113
Færre udgifter til refusion -135 -157 -140 -130
Kompensation til statslige arbejdsgi-
vere
17 20 19 17
Kommune og region 117 136 121 113
Heraf beskæftigelsestilskud -82 -96 -83 -77
Heraf budgetgaranti -52 -61 -57 -53
Heraf DUT (til kommuner og regio-
ner)
252 293 261 243
I alt 0 0 0 0
Der er foretaget afrundinger.
68
3.5.3. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter
3.5.3.1 Jobrotation målrettes
Forslaget indebærer, at der foretages en målretning af hele
jobrotationsordningen, herunder også den særlige jobrotati-
onsordning for beskæftigede med en kort og mellemlang vi-
deregående uddannelse, så jobrotationsforløb i større om-
fang anvendes til ledige med størst behov. Eksempelvis
igennem en hævelse af kravet om forudgående ledighed fra
tre til seks måneder samt statsrefusionen til kommunernes
reduceres fra de nuværende 100 pct. til 60 pct. Der henvises
til lovforslagets afsnit 2.5.3.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
De kommunale udgifter foreslås omfattet af budgetgaran-
tien.
Tabel 21. Jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat -55 -55 -55 -55
Jobrotationsydelse -88 -88 -88 -88
Forsørgelsesudgifter (dagpenge) 31 31 31 31
Forsørgelsesudgifter (kontanthjælp) 2 2 2 2
Kommune -5 -5 -5 -5
Heraf beskæftigelsestilskud 49 49 49 49
Heraf budgetgaranti -54 -54 -54 -54
Heraf DUT 0 0 0 0
I alt -60 -60 -60 -60
Der er foretaget afrundinger.
3.5.3.2 Løft af rammebevilling til særlig jobrotationsordning
Forslaget indebærer, at der foretages et løft af rammebe-
villingen til jobrotationsordningen til særlige grupper med
videregående uddannelse med 200 mio. kr. Forøgelsen af
bevillingen til jobrotationsydelse betyder, at der er min-
dreudgifter til øvrig forsørgelse (dagpenge og kontanthjælp).
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
De kommunale udgifter foreslås omfattet af budgetgaran-
tien.
Tabel 22. Løft af rammebevilling til særlig jobrotationsordning
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 78 78 78 78
Jobrotationsydelse 120 120 120 120
Forsørgelsesudgifter (dagpenge) -39 -39 -39 -39
Forsørgelsesudgifter (kontanthjælp) -3 -3 -3 -3
Kommune 12 12 12 12
Heraf beskæftigelsestilskud -63 -63 -63 -63
Heraf budgetgaranti 74 74 74 74
Heraf DUT 0 0 0 0
I alt 90 90 90 90
Der er foretaget afrundinger.
3.5.3.3. Reduktion af refusionssatsen af kommunernes
udgifter til jobrotationsydelse
Lovforslaget har yderligere økonomiske konsekvenser for
kommunerne, idet refusionssatsen til kommunernes udgifter
til jobrotationsydelse reduceres fra 100 pct. til 60 pct. Der er
tilsvarende mindreudgifter til løntilskud for staten.
69
Tabel 23. Reduktion af refusionssatsen af kommunernes udgifter til jobrotationsydelse
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat -345 -359 -359 -359
Jobrotationsydelse -345 -359 -359 -359
Kommune 345 359 359 359
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 345 359 359 359
Heraf DUT 0 0 0 0
I alt 0 0 0 0
Der er foretaget afrundinger.
3.6. En særlig indsats for langtidsledige - Styrket indsats
sidst i dagpengeperioden
Jobcenteret skal tilbyde ledige en særlig intensiv og indi-
viduelt tilrettelagt indsats og jobsøgningsstøtte i den sidste
del af dagpengeperioden. Den styrkede indsats sættes i værk
efter 16 måneders ledighed, hvor der afholdes en suppleren-
de samtale i jobcenteret med det formål at revurdere indsat-
sen til den ledige. Arbejdsløshedskassen deltager i samtalen.
Indsatsen kan f.eks. være tilbud om en personlig jobformid-
ler samt et kombinationsforløb med hyppige samtaler og et
virksomhedsrettet tilbud, hvor den ledige samtidig kan få til-
knyttet en jobkontaktperson i virksomheden.
Derudover er der afsat en statslig forsøgspulje på 10 mio.
kr. i 2015 til et et-årigt forsøg med kombinationsforløb med
hyppige samtaler.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat og kommuner.
Tabel 24. Styrket indsats sidst i ledighedsperioden
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 10 0 0 0
Forsøgspulje 10 0 0 0
Kommune 71 66 61 57
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 0 0 0 0
Heraf DUT 71 66 61 57
I alt 81 66 61 57
Der er foretaget afrundinger.
3.7. Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af
dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders ansættelse
Arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1.,
2., og 3. ledighedsdag (de såkaldte G-dage) afskaffes grad-
vist for personer med mindre end tre måneders ansættelse.
Således betaler arbejdsgiverne i årene 2015 og 2016 for 2 G-
dage og i 2017 for 1 G-dag. Fra og med 2018 er G-dage af-
skaffet for personer med mindre end tre måneders ansættel-
se.
For medlemmet betyder afskaffelsen af G-dage, at med-
lemmet i stedet vil modtage dagpenge efter loven for de
dage, hvor der efter de gældende regler ellers ville være ud-
betalt dagpengegodtgørelse (G-dage).
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget for staten. Merudgifterne er alene statslige
udgifter, da der ikke er kommunal medfinansiering af dag-
penge, der er udbetalt for de sammenlagt første fire uger ef-
ter indplaceringen i en dagpengeperiode.
Forslaget skønnes ikke at medføre administrative min-
dreudgifter (DUT) for de kommunale arbejdsgivere, idet
forslaget påvirker kommunale / regionale og private arbejds-
givere ens.
70
Tabel 25. Afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse ved mindre end 3 måneders ansættelse
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 23 22 47 75
Forsørgelse (dagpengeudgifter) 23 22 47 75
Kommune 0 0 0 0
I alt 23 22 47 75
Der er foretaget afrundinger.
3.8. Strafrefusionen ophæves
Forslaget vedrører en permanent ophævelse af reglerne
om, at kommunen skal finansiere 100 pct. af udgifterne til
arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse
og kontanthjælp, i tilfælde, hvor tilbud ikke er givet til tiden
eller ikke har haft det foreskrevne omfang.
Strafrefusion har siden 1. januar 2013 været suspenderet,
da kommunerne brugte mange administrative ressourcer på
at dokumentere og kontrollere, at arbejdsløse blev aktiveret
rettidigt. Samtidig betød strafrefusionen også i nogle tilfæl-
de aktivering for aktiveringens skyld. Suspensionen har ikke
ført til, at kommunerne har slækket på rettidigheden, og der-
for foreslås det, at strafrefusionen ophæves permanent.
Ophævelsen af strafrefusion skønnes at indebære admini-
strative mindreudgifter (DUT) for kommunerne på 17,0
mio. kr. årligt fra 2015 og frem.
Den kommunale administrative mindreudgift på 17 mio.
kr. (2015-pl) svarer til det årlige beløb som kommunerne i
2008 blev kompenseret for i forbindelse med strafrefusio-
nens indførelse for kontanthjælp, jf. de administrative mer-
opgaver og ekstra udgifter til revision, som de nye regler
gav anledning til.
Den administrative lettelse som følge af ophævelse af reg-
lerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgifterne
til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse er tidlige-
re indarbejdet i forbindelse med moderniseringsaftalen, og
indgår derfor ikke i dette lovforslags økonomiske konse-
kvenser.
Tabel 26. Strafrefusionen ophæves
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 0 0 0 0
Kommune -17 -17 -17 -17
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 0 0 0 0
Heraf DUT -17 -17 -17 -17
I alt -17 -17 -17 -17
Der er foretaget afrundinger.
3.9. Digital kommunikation m.v.
3.9.1. Digitalisering af voksenlærlingeordningen
Ansøgning om voksenlærlingetilskud og refusionsanmod-
ningerne behandles i dag efter objektive krav, ligesom alle
oplysninger og kontroller, som er forbundet med ansøgnin-
gen om oprettelse af voksenlærlingepladser kan tilgås i eksi-
sterende registre. Det er derfor enighed om, at ansøgning om
tilskud og anmodning om udbetalinger heraf i forbindelse
med voksenlærlingeordningen digitaliseres for dermed at
lette brugen af ordningen for erhvervslivet og frigøre admi-
nistrative ressourcer i jobcentrene.
Der forventes således statslige it-udgifter til digitalisering
af voksenlærlingeordningen på 1 mio. kr. til udvikling og
implementering og 0,5 mio. kr. til varig drift og support af
den digitale understøttelse for staten. De statslige it-udgifter,
som er forbundet med digitaliseringen af voksenlærlinge-
ordningen, indgår i forslaget om joblog for ledige i afsnit
3.3.1.
Derudover forventes det, at digitaliseringen medfører, at
den kommunale sagsbehandlingstid kan afkortes, dvs. kom-
munale administrative mindreudgifter for ca. 1 mio. kr. år-
ligt fra 2016. Initiativet implementeres trinvist, hvor sidste
trin vil være fuldt indfaset medio 2016
Samlet set skønnes digitaliseringen af voksenlærlingsord-
ningen at indebære offentlige mindreudgifter på 1 mio. kr.
årligt fra 2016 og frem som kommunale administrative min-
dreudgifter.
71
Tabel 27. Digitalisering af voksenlærlingeordningen
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 0 0 0 0
Kommune 0 -1 -1 -1
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 0 0 0 0
Heraf DUT 0 -1 -1 -1
I alt 0 -1 -1 -1
Der er foretaget afrundinger.
3.9.2. Afklarings- og dialogværktøj
Der udvikles et nyt landsdækkende afklaringsværktøj, der
skal understøtte og guide tilrettelæggelsen af en indsats, der
er tilpasset den enkelte lediges konkrete behov. Værktøjet
skal understøtte jobkonsulenternes arbejde i både jobcentre-
ne og arbejdsløshedskasserne, når de skal vurdere den en-
kelte lediges muligheder for at komme i job og i forhold til
at tilrettelægge den konkrete indsats ud fra den enkeltes for-
udsætninger. Følgende kriterier er eksempler på forhold, der
kan indgå i afklaringen: Ledighedshistorik, alder, tidligere
beskæftigelse, herkomst, uddannelsesmæssig baggrund og
årsag til ledighed. Fase 1 skal være klar 1. juli 2015, hvoref-
ter initiativet implementeres trinvist, og sidste trin vil være
fuldt indfaset primo 2017.
Der forventes således statslige it-udgifter til udvikling af
et landsdækkende afklaringsværktøj på 10 mio. kr. i 2015, 5
mio. kr. i 2016, 4 mio. kr. i 2017 og 6 mio. kr. i 2018.
Tabel 28. Afklarings- og dialogværktøjet
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 10 5 4 6
IT-udgifter 10 5 4 6
Kommune 0 0 0 0
I alt 10 5 4 6
Der er foretaget afrundinger.
3.9.3. Hjemmel til pligt til digital tilmelding til jobrettet
uddannelse
Efter gældende regler kan dagpengemodtagere søge om
deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse via en papirba-
seret blanket – eller for nogle uddannelsers vedkommende
via en selvbetjeningsløsning på Jobnet. Det er efter gælden-
de regler frivilligt, om personen anvender den papirbaserede
ansøgning eller søger om optagelse digitalt via Jobnet.
For på sigt at muliggøre pligt til digital tilmelding til seks
ugers jobrettet uddannelse er bemyndigelsen til at fastsætte
regler om pligt til at anvende digital kommunikation i § 10 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udvidet, så den også
kommer til at omfatte tilmelding til seks ugers jobrettet ud-
dannelse.
Der er ikke økonomiske konsekvenser af forslaget om at
fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikati-
on.
3.10. Afbureaukratisering, ”Min Plan”, puljer, f.eks. fokus
på kvalitet i indsatsen og kompetenceudvikling for
jobkonsulenter m.v.
3.10.1. Ledige skal fremover kun have en plan, og den skal
gøres enklere
Jobplanen for den ledige afskaffes. Alle borgere, der får
en indsats i jobcenteret, skal fremover kun have én ”Min
Plan”, der vises for borgeren på Jobnet.dk. Her vil alle afta-
ler om aktive tilbud fremgå, så den arbejdsløse og jobkonsu-
lenten har et samlet overblik. Der skal således alene doku-
menteres i og gælde én plan for indsatsen på tværs af ydel-
sesgrupper. Kommunernes sagsbehandlere vil kunne se de
samme oplysninger som borgeren, og det vurderes at blive
enklere at foretage skift mellem forskellige typer planer,
f.eks. når borgeren bliver syg eller skifter ydelse. Alle afta-
ler om aktive tilbud skal fremgå af “Min plan” på Jobnet.
Dette vil være en administrativ lettelse for sagsbehandlerne,
der kan se den historiske, den aktuelle og den fremadrettede
indsats i én plan – ”Min plan”. ”Min plan” skal være klar 1.
juli 2015.
72
Det forventes at forenklingen medfører, at den kommuna-
le sagsbehandlingstid kan afkortes, dvs. kommunale admini-
strative mindreudgifter.
”Min Plan” skønnes at indebære offentlige mindreudgifter
på 6 mio. kr. i 2015 (halvårsvirkning) og 13 mio. kr. årligt
fra 2016 og frem som kommunale administrative mindreud-
gifter.
Tabel 29. Ledige skal fremover kun have en plan
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 0 0 0 0
Kommune -6 -13 -13 -13
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 0 0 0 0
Heraf DUT -6 -13 -13 -13
I alt -6 -13 -13 -13
Der er foretaget afrundinger.
3.10.2. Afbureaukratisering, puljer og kompetenceudvikling
– Afskaffelse af formkrav i forhold til befordringsgodtgø-
relse
– Fokus på kvalitet i indsatsen for ledige i risiko for lang-
tidsledighed
– Seniorpulje
– Pulje til ledige med særlige udfordringer
– Kompetenceudvikling for jobkonsulenter
– Evaluering af uddannelsesinitiativer
Som led i afbureaukratisering afskaffes formkrav til befor-
dringsgodtgørelse. Det indebærer, at kommunerne og ar-
bejdsløshedskasserne i højere grad selv kan administrere og
tilrettelægge udbetalingen af befordringsgodtgørelsen af-
hængig af tilbuddets varighed. Udbetalingen af godtgørelse
skal fortsat være bagudrettet. Der skønnes ikke at være øko-
nomiske konsekvenser af betydning ved dette forslag.
Der etableres en forsøgspulje, som kommunerne kan ansø-
ge til brug for iværksættelse af forsøgs- og udviklingsaktivi-
teter med fokus på indholdet i den gode og effektfulde ind-
sats for forsikrede ledige med risiko for langtidsledighed, og
forsikrede ledige, der allerede har haft et længerevarende le-
dighedsforløb. Forsøg- og udviklingsaktiviteterne skal eva-
lueres, hvilket foretages af eksterne konsulenter. Den samle-
de bevilling udgør 10 mio. kr. i 2015 og 5 mio. kr. i 2016 og
forankres i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der afsættes en statslig seniorpulje på 10 mio. kr. årligt til
særlige indsatser til ledige over 50 år, herunder forsøg med
særlig fokus på formidling.
I forlængelse af omlægningen af driftsrefusionen afsættes
en pulje på 20 mio. kr. årligt til at understøtte indsatser for
ledige med særlige udfordringer.
Aftalepartierne er enige om, at ledige skal mødes af et
professionelt beskæftigelsessystem, og at der afsættes 25
mio. kr. årligt i 2015-2020 til at give jobkonsulenterne i ar-
bejdsløshedskasser og jobcentre mere efteruddannelse og
kompetenceudvikling, så de kan løfte de nye opgaver, der
følger med reformen. Kommunerne og arbejdsløshedskasser
skal delvist medfinansiere kompetenceudviklingen og ind-
drages i kortlægningen af behovet.
Aftalepartierne er enige om, at der skal foretages en om-
fattende effektvurdering af alle uddannelsesinitiativerne,
som bl.a. skal belyse beskæftigelses- og løneffekter. Der af-
sættes 10 mio. kr. i perioden 2016-2019 til en effektvurde-
ring af hvert af uddannelsesinitiativerne: seks ugers jobrettet
uddannelse, regional uddannelsespulje, pulje til uddannel-
sesløft og styrkelse af voksenlærlingeordningen. Der er
enighed om at drøfte resultaterne af effektvurderingerne
samt foretage eventuelle ændringer i brugen af uddannelse i
den aktive beskæftigelsespolitik.
Samlet set skønnes disse øvrige forslag at indebære of-
fentlige merudgifter på 65 mio. kr. i 2015, 61 mio. kr. i
2016, 56 mio. kr. i 2017 og 59 mio. kr. i 2018 som statslige
merudgifter.
Tabel 30. Puljer m.v.
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 65 61 56 59
Fokus på indsatsen for langtidsledige 10 5 0 0
Seniorpulje 10 10 10 10
73
Pulje til ledige med særlige udfor-
dringer
20 20 20 20
Kompetenceudvikling 25 25 25 25
Evaluering af uddannelsesinitiativer 0 1 1 4
Kommune 0 0 0 0
I alt 65 61 56 59
Der er foretaget afrundinger.
3.11. Øvrige ændringer
3.11.1. Ledige fleksjobvisiterede skal anvende joblog og
periodesanktion ved en ledighedsydelsesmodtagers
udeblivelse fra tilbud
Forslaget indebærer, at fleksjobvisiterede omfattes af sam-
me krav til brug af joblog, som vil gælde for forsikrede le-
dige. Endvidere vil ledighedsydelsesmodtagere med forsla-
get blive omfattet af de samme regler om periodesanktioner
ved udeblivelse fra tilbud, som også vil gælde for forsikrede
ledige.
Forslagene skønnes at berøre en meget begrænset gruppe,
og forslaget skønnes derfor ikke at have økonomiske konse-
kvenser af betydning.
3.11.2. Ret til jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse for personer, som på første
sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk.
1, i lov om sygedagpenge
Efter gældende regler ophører udbetalingen af sygedag-
penge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt
sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalen-
dermåneder, jf. § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Det be-
tyder, at en person, som på første fraværsdag er omfattet af
tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, ikke er berettiget til
sygedagpenge fra kommunen, uanset at den pågældende op-
fylder lovens beskæftigelseskrav og øvrige betingelser.
Forslaget indebærer, at disse personer får ret til jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse.
I de oprindelige beregninger af de økonomiske konse-
kvenser af sygedagpengereformen blev det beregningstek-
nisk lagt til grund, at personer, der opfylder beskæftigelses-
kravet, vil få ret til et jobafklaringsforløb. Forslaget har der-
for ingen økonomiske konsekvenser, idet målgruppen allere-
de indgår i de økonomiske konsekvenser af sygedagpenge-
reformen.
Derfor skønnes der ikke at være økonomiske konsekven-
ser forbundet med forslaget.
3.12. Ændringer i andre ministeriers lovgivning
Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af be-
tydning ved disse forslag.
3.13. Forholdet til frikommuneforsøgene
Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser for-
bundet med forslaget.
3.14 Samlede økonomiske konsekvenser af
beskæftigelsesreformen
Den samlede beskæftigelsesreform inklusiv det samtidigt
fremsatte forslag til lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. vurderes fuldt indfaset at bety-
de en beskæftigelseseffekt på 800 fuldtidspersoner og en
styrkelse af de offentlige finanser med 78 mio. kr. i 2020, jf.
tabel 31. Den samlede beskæftigelsesreform vurderes at ha-
ve positive struktureffekter, jf. nedenstående tabel.
Tabel 31. Samlede økonomiske konsekvenser som følge af beskæftigelsesreformen, direkte økonomi og efter skat tilba-
geløb og beskæftigelseseffekter
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 2020
Samlede direkte konsekvenser -147 -24 13 13 -43
Efter skat, tilbageløb og beskæftigelseseffek-
ter -167 -18 -1 -8 -78
På langt sigt styrker reformen den strukturelle beskæfti-
gelse med 3.000 personer og forbedrer BNP med 2,7 mia.
kr.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget om afskaffelse af arbejdsgivernes betaling af
dagpengegodtgørelse (G-dage) ved mindre end 3 måneders
ansættelse vurderes at medføre mindreudgifter for arbejdsgi-
verne til betaling af G-dage.
Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER) har
vurderet, at lovforslaget vil medføre væsentlige administra-
tive lettelser årligt på samfundsniveau for erhvervslivet. De
administrative lettelser består i, at arbejdsgivernes betaling
af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet
G-dage) ved mindre end 3 måneder ansættelse afskaffes.
74
Som følge af dette, vil de omfattede arbejdsgivere ikke læn-
gere skulle beregne og opgøre G-dage, anføre udbetalingen
og det samlede antal udbetalte G-dage for året på lønsedlen
samt udbetale G-dagene m.v. ved afskedigelse af medarbej-
dere med mindre end 3 måneders ansættelse.
Ifølge TER’s beregninger vil afskaffelsen af G-dage for
korttidsansatte resultere i administrative lettelser på i alt ca.
7,1 mio. kr. årligt. Vurderingen er baseret på, at antallet af
udbetalte G-dage vil være reduceret med 1/3, når G-dagene
for korttidsansatte er fuldt afskaffede i 2018.
Lovforslaget medfører endvidere, at anmodning om udbe-
taling af tilskud til voksenlærlinge digitaliseres, hvilket også
forventes at medføre administrative lettelser for de berørte
virksomheder.
Forslaget om sanktion ved udeblivelse fra tilbud betyder,
at tilbudssteder, som på kontanthjælpsområdet, skal indbe-
rette fravær for dagpengemodtagerne til jobcentrene. Dette
vurderes at medføre begrænset meradministration.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om, at dagpengemodtagere fremover selv skal
booke samtaler i jobcenteret via Jobnet og arbejdsløsheds-
kassen i deres egne bookingsystemer, medfører, at en dag-
pengemodtager får pligt til selv at booke sådanne samtaler
inden for den frist, som personen har fået af jobcenteret eller
arbejdsløshedskassen.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har i perioden fra 26. september 2014 til 17.
oktober 2014 været sendt til høring hos følgende myndighe-
der, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervs-
drivende (ASE), AK-Samvirke, Arbejdsmarkedets Ferie-
fond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadefor-
eningen AVS, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigel-
sesrådet, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Danmarks
Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dan-
ske Handicaporganisationer, Danske Erhvervsskoler – Le-
derne, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske
SOSU-skoler, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Social-
rådgiverforening, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgi-
ver- og Interesseorganisation i Danmark, Det Centrale Han-
dicapråd, Det Faglige Hus, Den Uvildige konsulentforening
på Handicapområdet, Feriekonto, Finansrådet, Finanstilsy-
net, Frivilligrådet, Foreningen af direktører og forstandere
ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale social-,
sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvalt-
ningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, Fredensborg kommu-
ne, Fredericia kommune, Frie Funktionærer, FSR - danske
revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere,
Gentofte kommune, Gladsaxe kommune, Gymnasieskoler-
nes Rektorforening, Institut for Menneskerettigheder, Job-
rådgivernes Brancheforening, Kooperationen, KL, Kommu-
nernes revision, Kommunale Tjenestemænd og Overens-
komstansatte, KTO, Landsforeningen for førtidspensioni-
ster, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatri-
brugere (LAP), LAFS- Landsforeningen af Fleks- og skåne-
jobbere, Lægeforeningen, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Lederforeningen for VUC, Odense
kommune, Odsherred kommune, Pension Danmark, Private
Gymnasier og Studenterkurser, Producentforeningen, Pro-
duktionsskoleforeningen, Psykiatrifonden, Retssikkerheds-
fonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Ar-
bejdsmarkedet, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrette-
de Uddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De
hjemløses organisation, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, SIND, Sundhedskartellet, Vejle
kommune, Vesthimmerland kommune, VEU-rådet, Viborg
kommune.
9. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Staten:
2015: - 299 mio. kr.
2016: - 309 mio. kr.
2017: - 297 mio. kr.
2018: - 287 mio. kr.
Kommunerne:
2015: -329 mio. kr.
2016: -333 mio. kr.
2017: - 325 mio. kr.
2018: - 319 mio. kr.
Staten:
2015: 503 mio. kr.
2016: 595 mio. kr.
2017: 589 mio. kr.
2018: 589 mio. kr.
Kommunerne:
2015: 182 mio. kr.
2016: 237 mio. kr.
2017: 246 mio. kr.
2018: 230 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Staten:
2015: - 559 mio. kr.
Staten:
2015: 0 mio. kr.
75
2016: - 586 mio. kr.
2017: - 564 mio. kr.
2018: - 550 mio. kr.
Kommunerne:
2015: - 28 mio. kr.
2016: - 48 mio. kr.
2017: - 48 mio. kr.
2018: - 48 mio. kr.
2016: 0 mio. kr.
2017: 0 mio. kr.
2018: 0 mio. kr.
Kommunerne:
2015: 630 mio. kr.
2016: 652 mio. kr.
2017: 625 mio. kr.
2018: 607 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget om afskaffelse af arbejdsgi-
vernes betaling af dagpengegodtgørelse
(G-dage) ved mindre end 3 måneders
ansættelse vurderes at medføre min-
dreudgifter for arbejdsgiverne til beta-
ling af G-dage.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ifølge TER’s beregninger vil afskaffel-
sen af G-dage for korttidsansatte resul-
tere i administrative lettelser på i alt ca.
7,1 mio. kr. årligt.
Lovforslaget medfører endvidere, at an-
modning om udbetaling af tilskud til
voksenlærlinge digitaliseres, hvilket og-
så forventes at medføre administrative
lettelser for de berørte virksomheder.
Forslaget om sanktion ved udeblivelse
fra tilbud betyder, at tilbudssteder, som
på kontanthjælpsområdet, skal indberet-
te fravær for dagpengemodtagerne til
jobcentrene. Dette vurderes at medføre
begrænset meradministration.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Forslaget om, at dagpengemodtagere
fremover selv skal booke samtaler i job-
centeret via Jobnet og arbejdsløsheds-
kassen i deres egne bookingsystemer,
medfører, at en dagpengemodtager får
pligt til selv at booke sådanne samtaler
inden for den frist, som personen har få-
et af jobcenteret eller arbejdsløsheds-
kassen.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Som følge af, at jobplaner afskaffes og erstattes af én for-
enklet plan – ”Min Plan”, foreslås det, at betegnelsen job-
plan overalt i loven ændres til ”Min Plan”. De materielle
ændringer som følge af forslaget fremgår af dette lovfor-
slags øvrige punkter.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.10.1.
Til nr. 2, 33, 62-64 og 67-69
Der er tale om konsekvensændringer som følge af det
samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. – hvorefter den
gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive be-
skæftigelsesindsats erstattes af ny lovgivning. Som konse-
kvens heraf foreslås det at ændre henvisningerne i bestem-
melserne til det samtidigt fremsatte forslag til lov om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslagene medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 3 og 4
Efter gældende regler har jobcenteret til opgave at bistå
alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejds-
givere med at finde arbejdskraft.
Bistanden kan bl.a. ske ved, at en eller flere arbejdssøgen-
de efter aftale med en arbejdsgiver direkte henvises til et
konkret job, ved at der indhentes og videregives information
om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæfti-
gelsesmuligheder til arbejdssøgende, eller ved at råde virk-
somheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakten
ved at anvende Beskæftigelsesministeriets database Jobnet
eller jobbanken Workindenmark.
Som følge af forliget om reform af beskæftigelsesindsat-
sen skal jobcenteret tilbyde hjælp til rekruttering af ledige.
Jobcentrene skal fremadrettet aktivt opsøge relevante virk-
somheder og tilbyde hjælp til at matche ledige med virk-
somhedens rekrutteringsbehov. Om jobcenterets opgaver
76
henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om organi-
sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås derfor, at jobcenteret også har til opgave at
bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobformidling. Det
foreslås også, at jobcenterets bistand kan bestå af at opsøge
arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge, screene og
formidle relevante stillinger.
Til nr. 5
Efter gældende regler i § 10 a, stk. 1, kan beskæftigelses-
ministeren fastsætte regler om digital kommunikation, her-
under om pligt til at anvende digital kommunikation via
Jobnet eller en anden landsdækkende portal mellem på den
ene side bl.a. personer, der er omfattet af målgrupperne i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og på den anden side job-
centeret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen.
Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om pligt
til at anvende digital kommunikation ved syge- og raskmel-
dinger og indkaldelser til samtaler og andre aktiviteter samt
jobplaner, rehabiliteringsplaner m.v. og tilbud efter kapitel 9
b-12.
For på sigt at muliggøre pligt til digital tilmelding til seks
ugers jobrettet uddannelse foreslås det, at bemyndigelsen til
at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommuni-
kation også kan anvendes i forhold til tilmelding til seks
ugers jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere efter ka-
pitel 8 a og for og ledige fleksjobvisiterede § 73 b.
Til nr. 6
Efter gældende regler skal jobparate kontanthjælpsmodta-
gere samt uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åben-
lyst uddannelsesparate, være aktivt jobsøgende, og deres
jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i en job-
log på ”Min side” på Jobnet.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og regler fastsat i medfør heraf i bekendtgørelse om rå-
dighed skal dagpengemodtagere være aktivt jobsøgende og
dokumentere deres jobsøgning over for deres arbejdsløs-
hedskasse.
Det foreslås, at dagpengemodtagere fremover løbende
skal dokumentere deres jobsøgning digitalt i den fælles job-
log på ”Min side” på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens
evt. egen digitale joblog. Jobloggen er en selvbetjeningsfaci-
litet, hvor den ledige kan registrere alle sine jobsøgningsak-
tiviteter m.v., f.eks. i form af hvilke ansøgninger, der er
sendt, uopfordrede henvendelser til arbejdsgivere, deltagelse
i jobmesser m.v. I jobloggen registreres allerede foretagne
aktiviteter, og den kan anvendes af den ledige til planlæg-
ning af kommende aktiviteter.
For en nærmere beskrivelse af kravene til jobsøgning og
pligten til at anvende joblog henvises til § 2, nr. 9, samt til
pkt. 2.3.1. i de almindelige bemærkninger. For en beskrivel-
se af kravene om sammenhæng mellem registreringer i den
fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes evt. egne
joblogs henvises til pkt. 2.3.1.2. i de almindelige bemærk-
ninger.
Efter de gældende regler i § 75, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, skal en modtager af ledighedsydelse være ak-
tivt jobsøgende. Kravene til den aktive jobsøgning skal være
tilpasset til, at vilkårene for ledighedsydelsesmodtagere ikke
er de samme som for andre ledige. Personen skal søge arbej-
de på den måde, som er normalt for området. Jobcenteret
skal hjælpe ledighedsydelses-modtageren med den aktive
jobsøgning, herunder f.eks. med at formidle kontakt til ar-
bejdsgivere. Jobcenteret skal også yde en aktiv indsats i for-
hold til at bringe ledighedsydelsesmodtageren tættere på ar-
bejdsmarkedet, herunder yde vejledning og hjælp ved den
aktive jobsøgning.
Det foreslås i § 11, stk. 4, 4. pkt., at en modtager af ledig-
hedsydelse – som et led i den aktive jobsøgning – løbende
skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog
på ”Min side” på Jobnet. Ledighedsydelsesmodtagerens re-
gistreringer i jobloggen skal bruges af jobcenteret til at vur-
dere, om personen søger tilstrækkelig bredt, intensivt, reali-
stisk m.v.
Jobloggen skal derfor indeholde detaljerede oplysninger
om søgte job og den lediges planlagte jobsøgning.
Samtidig foreslås det, at jobcenteret kan fritage en ledig-
hedsydelsesmodtager fra at anvende jobloggen til at regi-
strere sine jobsøgningsaktiviteter, hvis det ikke er muligt el-
ler meget vanskeligt på grund af en nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne. Hvis jobcenteret har fritaget en person
fra at anvende jobloggen, skal ledighedsydelsesmodtageren
og jobcenteret aftale, hvordan den pågældende skal doku-
mentere sin aktive jobsøgning. Der henvises til den foreslåe-
de ændring i forslagets § 3, nr. 19, til § 75, stk. 5, i lov om
aktiv socialpolitik.
I jobloggen registrerer den ledige allerede foretagne job-
søgningsaktiviteter, og den kan anvendes af den ledige til
planlægning af kommende aktiviteter. Oplysninger, der regi-
streres i jobloggen, vil i alt overvejende grad være ikke-føl-
somme oplysningstyper omfattet af persondatalovens § 6.
I forhold til personer med længerevarende ledighed vil
jobloggen afspejle, at en person er langvarig ledig. Langva-
rig ledighed kan efter Datatilsynets praksis være en indikati-
on at væsentlige sociale problemer. Så selvom oplysningsty-
perne i sig selv vurderes at være omfattet af persondatalo-
vens § 6, kan en længerevarende ledighed afspejle sig i, at
der er mange registreringer i jobloggen, som derfor vil af-
spejle den længerevarende periode, en person har været le-
dig.
Jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. er person-
datalovens § 8, stk. 3, fraveget for videregivelse af følsom-
me oplysninger på det sociale område. Jobcentre og arbejds-
løshedskasser vil derfor kunne behandle indholdet i joblog-
gen, uanset om registreringerne i jobloggen afspejler langva-
rig ledighed.
Jobloggen vil i form af de dokumenter som borgeren fri-
villigt uploader til jobloggen kunne indeholde oplysninger
omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8. Behandlingen af så-
danne oplysninger skulle finde sted efter samtykkereglerne i
77
persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 1, eller
efter reglerne om offentlige myndigheders behandling af op-
lysninger som led i myndighedsudøvelse i persondatalovens
§ 7, stk. 2, nr. 4, og § 8, stk. 2, nr. 3.
Til nr. 7
Efter gældende regler skal en dagpengemodtager hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende
indlægge sit cv på Jobnet.
Det foreslås, at en dagpengemodtager fremover hurtigst
muligt og senest 2 uger efter tilmelding som arbejdssøgende
skal indlægge sit cv på Jobnet.
Til nr. 8 og 9
Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen senest 3
uger efter dagpengemodtagerens tilmelding som arbejdssø-
gende hos jobcenteret afholde en samtale med dagpenge-
modtageren, hvor det sikres, at de oplysninger, som dagpen-
gemodtageren indlægger i sit cv på Jobnet om bl.a. tidligere
beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer, er fyldestgø-
rende (cv-samtalen). Hvis der senest 3 måneder før tilmel-
dingen har været afholdt en samtale om dagpengemodtage-
rens cv med jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal der
dog ikke afholdes samtale.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen fremover skal afhol-
de cv-samtalen senest 2 uger efter dagpengemodtagerens til-
melding som arbejdssøgende. Det foreslås videre, at ar-
bejdsløshedskassen under samtalen introducerer og påbe-
gynder en personlig plan, ”Min Plan”, for dagpengemodta-
geren med bl.a. en beskrivelse af den lediges situation, her-
under f.eks. ledighedshistorik, alder, tidligere beskæftigelse
og uformelle kompetencer. Det foreslås videreført, at hvis
der senest 3 måneder før tilmeldingen har været afholdt en
samtale om dagpengemodtagerens cv og ”Min Plan” med
jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, skal der ikke afhol-
des samtale.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.1.1.2.
Til nr. 10
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
get i § 1, nr. 11, om ændringer af kontaktforløbet for dag-
pengemodtagere.
Til nr. 11
Efter gældende regler skal jobcenteret holde jobsamtaler
med en dagpengemodtager senest hver gang, personen i
sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelses-
ydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 10-12. For
dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 30 år, skal første sam-
tale dog holdes senest efter 1 måned. Under jobsamtalerne
skal der være fokus på konkret job og jobsøgning.
Efter de gældende regler deltager arbejdsløshedskasserne
ikke i jobsamtaler i jobcenteret. Arbejdsløshedskasserne
holder cv-samtalen efter den gældende § 14. Arbejdsløs-
hedskasserne holder desuden en vejledningssamtale inden 4
ugers ledighed og rådighedssamtaler hver 3. måned med
dagpengemodtagere efter reglerne i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.
Det foreslås, at der fremover skal være et intensiveret kon-
taktforløb for dagpengemodtagere, som er koordineret og
sammenhængende, og hvor der gøres bedre brug af både
jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes kompetencer.
Det foreslås således, at der etableres et fælles og inten-
siveret kontaktforløb i de første seks måneder af ledigheds-
forløbet. Kontaktforløbet startes i arbejdsløshedskassen med
cv-samtalen, jf. forslaget til § 1, nr. 7 og 8. Herefter har job-
centeret ansvaret for afholdelse af månedlige jobsamtaler i
de første seks måneder og herefter en jobsamtale hver tredje
måned, jf. forslaget til § 16 a. Arbejdsløshedskassen delta-
ger i to samtaler i de første 6 måneders ledighed og i en
samtale efter 16 måneders ledighed, jf. forslaget til § 16 b.
Til § 16 a
Det foreslås i stk. 1, at jobcenteret i de første 6 måneders
sammenlagt ledighed skal holde jobsamtaler med dagpenge-
modtageren, hver gang dagpengemodtageren har været ledig
i sammenlagt 1 måned. Den første jobsamtale skal dog hol-
des efter det tidspunkt, hvor cv-samtalen er afholdt, jf. for-
slaget til § 1, nr. 8, og senest efter 6 ugers ledighed, jf. for-
slaget til § 1, nr. 14.
Det foreslås i stk. 2, at der efter de første 6 måneder skal
afholdes jobsamtaler hver gang personen har været ledig i
sammenlagt 3 måneder.
I overensstemmelse med gældende regler skal der under
jobsamtalerne være fokus på konkrete job og jobsøgning.
Ud over disse samtaler foreslås det i stk. 3, at der skal af-
holdes en supplerende jobsamtale senest efter 16 måneders
sammenlagt ledighed. Ved denne samtale skal jobcenteret
tilbyde personen en intensiveret indsats. For personer, der
deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter forslaget til
§ 33 a, skal der under samtalen være fokus på mulighederne
for job efter endt uddannelse.
Den intensiverede indsats, som jobcenteret skal tilbyde ef-
ter senest 16 måneders ledighed, kan f.eks. bestå i tildeling
af en personlig jobformidler i den resterende del af dagpen-
geperioden og jobsøgningsstøtte. Som et 1-årigt forsøg vil
der endvidere kunne gives kombinationsforløb med hyppige
samtaler og et virksomhedsrettet tilbud.
Med hjemmel i lovens § 8 og § 21, stk. 2, vil der i be-
kendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats blive fastsat
nærmere regler om muligheden for at få tildelt personlig
jobformidler i den resterende del af dagpengeperioden. Der
vil endvidere blive fastsat regler om, at personen kan få
hjælp med jobsøgningen samt hjælp til at opsøge relevante
virksomheder med henblik på at finde konkret beskæftigel-
se.
Der vil endvidere blive fastsat regler om et 1-årigt forsøg
om kombinationsforløb, hvor jobcenteret kan tilbyde hyppi-
ge samtaler og et virksomhedsrettet tilbud i form af virk-
somhedspraktik og ansættelse med løntilskud efter lovens
kapitel 11 og 12. Der vil herunder blive fastsat regler om, at
78
personen tilknyttes en jobkontaktperson i virksomheden,
mens personen deltager i tilbuddet.
Det foreslås, at opgørelsen af, hvornår jobsamtalerne skal
holdes, fremover sker på baggrund af personens sammenlag-
te ledighed. Dermed vil opgørelsen af tidsperioder i forbin-
delse med samtaler fremover følge de gældende regler om
opgørelse af tidsperioder med sammenlagt ledighed i øvrigt
efter loven. Disse regler er med hjemmel i gældende lovs §
4 fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
I opgørelsen af sammenlagt ledighed medregnes uger, hvor
personen helt eller delvist har modtaget dagpenge efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller har været i tilbud om
ansættelse med løntilskud.
Det foreslås i stk. 4, at jobsamtaler i kontaktforløbet kan
afholdes tidligere og op til 2 uger senere end de angivne
tidspunkter, bortset fra den første samtale og samtalen efter
16 måneders ledighed. I de tilfælde fraviges mindstekravet
om, at samtalerne skal holdes senest hver måned inden for
de første 6 måneders ledighed og herefter senest hver 3. må-
ned. Der skal dog afholdes mindst 6 samtaler i de første 6
måneder og efterfølgende mindst 4 samtaler, hver gang per-
sonen har været ledig i 12 måneder.
Det er jobcenteret, der på baggrund af en vurdering af den
enkelte dagpengemodtagers behov fastsætter, at jobsamta-
lerne f.eks. skal holdes tidligere end hver måned i de første
6 måneder. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt, hvis
jobcenteret vurderer, at personen har behov for et mere in-
tensivt forløb i starten af ledighedsperioden.
Det foreslås videre i stk. 5, at samtalerne kan holdes tele-
fonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i
tilbud efter kapitel 10-12. Dette svarer til gældende regler.
Dog foreslås det, at samtalen efter 16 måneders ledighed
skal holdes ved personligt fremmøde, selvom personen er i
tilbud efter kapitel 10-12.
Det foreslås i stk. 6, at en samtale, hvor jobcenteret forud
for den første jobsamtale vejleder dagpengemodtageren om
6 ugers jobrettet uddannelse efter forslaget til § 1, nr. 23 (§
26 a, stk. 3), kan træde i stedet for en jobsamtale i kontakt-
forløbet, hvor dagpengemodtageren og jobcenteret deltager.
Dog kan samtalen ikke træde i stedet for en jobsamtale, hvor
arbejdsløshedskassen også deltager.
Det foreslås i stk. 7, at dagpengemodtagere fremover som
udgangspunkt får pligt til selv at booke jobsamtaler på ”Min
side” på Jobnet, herunder f.eks. dag og tidspunkt. Selvbook-
ning sker via det landsdækkende system, som Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed på Job-
net. Det foreslås dog, at jobcenteret indkalder til de samta-
ler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage efter forslaget til
§ 16 b.
Det foreslås videre, at jobcenteret kan fratage en dagpen-
gemodtager retten til selvbooking, hvis jobcenteret vurderer,
at personen booker samtaler på anden måde end aftalt, eller
hvis jobcenteret vurderer, at personen booker samtaler på en
måde, som vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennem-
føres efter hensigten. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor
personen booker mange samtaler ud over det aftalte, booker
flere samtaler tidsmæssigt tæt på hinanden eller hyppigt om-
booker samtaler.
Det foreslås i stk. 8, at der kan fastsættes nærmere regler
om selvbooking og om afmelding som arbejdssøgende, hvis
dagpengemodtagere ikke booker samtaler til afholdelse in-
den for den frist, som er aftalt.
Med hjemmel i bemyndigelsen foreslås det, at der kan
fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats om bl.a., at de aftaler om frister, som
jobcenteret indgår med den enkelte dagpengemodtager, her-
under seneste tidspunkt for den enkelte samtale, skal fremgå
af ”Min side” på Jobnet. Det foreslås endvidere, at det kan
fastsættes, at en dagpengemodtager inden seneste samtalet-
idspunkt kan få en påmindelse om at booke en samtale på
Jobnet.
Hvis dagpengemodtageren ikke booker en samtale til af-
holdelse inden for fristen, foreslås det, at personen afmeldes
automatisk umiddelbart efter fristens udløb. Det foreslås og-
så, at der kan fastsættes regler for, hvordan fristen for perso-
ner, der i en periode er fritaget fra deltagelse i samtaler, skal
opgøres.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. er konsekvensen af, at en dagpengemodtager ikke er
tilmeldt som arbejdssøgende på Jobnet, at pågældende ikke
har ret til dagpenge. Personen vil først kunne få dagpenge,
når pågældende igen er tilmeldt som arbejdssøgende. Efter
gældende regler skal arbejdsløshedskassen - før den trækker
pågældende i dagpengene - partshøre om den manglende til-
melding.
Jobcenteret og arbejdsløshedskassen skal inden for ram-
merne af den almindelige vejledningsforpligtelse yde hjælp
til personer, der kan have svært ved at finde ud af selvboo-
kingssystemet, så manglende it-kundskaber ikke giver an-
ledning til, at personen bliver afmeldt, fordi pågældende ik-
ke får booket samtalerne.
Med hjemmel i bemyndigelsen i stk. 8 foreslås det endvi-
dere, at der fastsættes nærmere regler om, at en dagpenge-
modtager, der har været afmeldt, fordi personen ikke har
booket en samtale til afholdelse inden for fristen, i forbin-
delse med ny tilmelding skal booke en samtale. Det foreslås,
at der også kan fastsættes regler om, at hvis en ledig ikke
kan booke en samtale på grund af tekniske problemer på
Jobnet el. lign., skal personen rette henvendelse til jobcente-
ret. I tilfælde af, at der har været tekniske problemer, kan
jobcenteret enten indkalde personen eller flytte fristen for
afholdelsen af samtalen.
Endelig foreslås det, at der kan fastsættes regler om frita-
gelse af personer fra pligten til selv at skulle booke samtaler.
Dermed vil personer, der ikke har forudsætningerne for at
selvbooke samtaler, få mulighed for at blive fritaget fra plig-
ten til selvbooking og vil i stedet blive indkaldt til samtaler.
Det foreslås, at der med hjemmel i bestemmelsen vil kunne
fastsættes regler om, at jobcentrene efter en konkret vurde-
ring vil kunne fritage personer, hvis jobcenteret vurderer, at
en person ikke har de nødvendige forudsætninger for at kun-
ne selvbooke samtaler. Det vil f.eks. kunne være personer,
79
der har meget ringe it-kundskaber eller har betydelige sprog-
lige barrierer bestående i manglende beherskelse af dansk,
som gør det uforholdsmæssigt svært eller umuligt for perso-
nen at selvbooke samtaler. Det foreslås videre, at jobcenteret
vil kunne fritage personer fra selvbooking, hvis jobcenteret
skal træffe særlige foranstaltninger i forbindelse med samta-
len, f.eks. sørge for at der er tolk tilstede.
Til § 16 b
Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne skal deltage i job-
samtaler i jobcenteret.
Det foreslås i stk. 1, at den enkelte dagpengemodtagers ar-
bejdsløshedskasse skal deltage i den første jobsamtale, hvis
arbejdsløshedskassen ud fra en helhedsorienteret vurdering
af personens ledighedssituation finder, at personen har be-
hov herfor, eller hvis jobcenteret eller personen anmoder
herom.
Arbejdsløshedskassen skal endvidere deltage i en jobsam-
tale, som afholdes tidligst, når person har været ledig i sam-
menlagt 4 måneder og senest efter sammenlagt 6 måneders
ledighed. Arbejdsløshedskassen skal endelig deltage i en
jobsamtale senest efter 16 måneders sammenlagt ledighed.
Det foreslås i stk. 2, at en arbejdsløshedskasse ikke skal
deltage i en eller flere af samtalerne, hvis den enkelte dag-
pengemodtager ikke ønsker dette.
Dagpengemodtageren skal selv orientere jobcenteret, hvis
pågældende ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager i
en eller flere samtaler.
Forslaget ændrer ikke ved, at dagpengemodtagere – som
hidtil – som udgangspunkt vil kunne tage en bisidder med til
alle samtaler i jobcenteret, f. eks. en repræsentant fra ar-
bejdsløshedskassen.
For at sikre en gradvis indfasning af arbejdsløshedskasser-
nes deltagelse i de fælles samtaler, foreslås det i stk. 3, at ar-
bejdsløshedskassen i perioden fra og med 1. juli 2015 til 1.
juli 2016, ikke skal deltage i den første jobsamtale.
Med hjemmel i forslaget til § 1, nr. 17, vil der blive fastsat
nærmere regler om arbejdsløshedskassernes deltagelse i
samtalerne. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Til nr. 12
Efter gældende regler skal jobcenteret holde jobsamtaler
med en dagpengemodtager senest hver gang, personen i
sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelses-
ydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 10-12. For
dagpengemodtagere under 30 år skal første samtale dog hol-
des senest efter 1 måned.
Det foreslås, at der fremover skal afholdes en supplerende
jobsamtale senest efter 16 måneders ledighed. Ved denne
samtale skal jobcenteret tilbyde dagpengemodtageren tæt
kontakt og en intensiveret indsats.
Forslaget svarer til forslaget til § 16 a, stk. 3, i lovforsla-
gets § 1, nr. 11, hvorefter den intensiverede indsats f.eks.
kan bestå i tildeling af en personlig jobformidler i den re-
stende del af dagpengeperioden og jobsøgningsstøtte samt
kombinationsforløb med hyppige samtaler og et virksom-
hedsrettet tilbud. Der henvises til beskrivelsen af den inten-
siverede indsats, herunder fastsættelse af administrative reg-
ler herom, i pkt. 2.6. i de almindelige bemærkninger samt
forslaget til § 1, nr. 11.
Forslaget træder i kraft den 1. januar 2015 og er gældende
frem til 1. juli 2015, hvor reglerne om det nye kontaktforløb
træder i kraft. Der henvises til nr. 13, hvor reglen ophæves.
Til nr. 13
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
get til ny § 16 a i forslaget til § 1, nr. 11, hvor det nye kon-
taktforløb for dagpengemodtagere fastlægges.
Til nr. 14
Efter de gældende regler skal jobcenteret holde første job-
samtale med en dagpengemodtager, der er fyldt 30 år, senest
når personen i 3 måneder har modtaget offentlige forsørgel-
sesydelser efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcente-
ret. For en dagpengemodtager, der ikke er fyldt 30 år, skal
første samtale dog holdes senest efter 1 måned.
Det foreslås, at jobcenteret fremover tidligst skal holde
den første jobsamtale med en dagpengemodtager, når cv-
samtalen efter lovens § 14 er afholdt, og senest når personen
har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i 6 uger.
Det foreslås også, at dagpengemodtageres plan, ”Min
Plan”, efter kapitel 9, som er påbegyndt i samarbejde med
arbejdsløshedskassen under cv-samtalen, færdiggøres og
fastlægges under jobsamtalen. Samtalen bygger dermed vi-
dere på cv-samtalen, herunder de indsamlede oplysninger.
I overensstemmelse med gældende regler i lovens § 27
skal planen løbende revideres under kontaktforløbet, hvis
dette er begrundet i personens situation, eller der er forud-
sætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigts-
mæssig.
Til nr. 15
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slaget § 1, nr. 11, om indførelse af et nyt kontaktforløb for
dagpengemodtagere.
Til nr. 16 og 22
Som led i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen
foreslås den gældende ordning med ret til 6 ugers selvvalgt
uddannelse omlagt til en ny ordning med ret til 6 ugers job-
rettet uddannelse.
De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som føl-
ge af forslaget om ændring af 6 ugers selvvalgt uddannelse
til 6 ugers jobrettet uddannelse. Der henvises i øvrigt til de
almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.1.
Til nr. 17
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om arbejdsløshedskassens deltagelse i job-
samtalerne under kontaktforløbet.
80
Det foreslås, at der med hjemmel i bestemmelsen bl.a.
fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen delta-
ger ved personligt fremmøde i de jobsamtaler, som den efter
forslaget til § 16 b skal deltage i.
I det omfang arbejdsløshedskassen ikke skal deltage ved
personligt fremmøde i en samtale, vil den kunne deltage di-
gitalt.
Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes nærmere reg-
ler om kriterier, der kan indgå i arbejdsløshedskassens hel-
hedsorienterede vurdering af personens ledighedssituation,
jf. forslaget til lovens § 16 b, samt regler om hvordan den
praktiske gennemførelse af de fælles samtaler kan ske, her-
under f.eks. om jobcentrenes planlægning af placeringen af
de fælles samtaler.
Det foreslås desuden, at der kan fastsættes regler om fri-
ster for dagpengemodtagerens meddelelse til jobcenteret el-
ler arbejdsløshedskassen om, hvorvidt dagpengemodtageren
ønsker eller ikke ønsker arbejdsløshedskassens deltagelse i
den første jobsamtale og om, hvis dagpengemodtageren ikke
ønsker arbejdsløshedskassens deltagelse i de øvrige fælles
jobsamtaler, således at jobcenteret forud for indkaldelsen til
en fælles jobsamtale har kendskab til, om arbejdsløsheds-
kassen skal indkaldes.
Til nr. 18
Efter gældende regler skal uddannelseshjælpsmodtagere
have et uddannelsespålæg (en uddannelsesplan). Dagpenge-
modtagere under 25 år, der ikke har en erhvervskompeten-
cegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for
hjemmeboende børn, og som vil kunne gennemføre en ud-
dannelse på almindelige vilkår, skal ligeledes have et uddan-
nelsespålæg. Efter integrationsloven gælder dette også kon-
tanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet.
Det foreslås at uddannelsespålægget for alle de nævnte
grupper indgår i personens personlige plan, ”Min Plan”, der
vises for personen på Jobnet. Her vil alle aftaler om aktive
tilbud og øvrige aktiviteter fremgå, så personen og jobkon-
sulenten har et samlet overblik. Frister vedrørende uddan-
nelsespålægget i henhold lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats § 21 b vil ligeledes fremgå.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.10.1.
Til 19
Efter gældende regler kan en person henvises til anden ak-
tør, hvis pågældende er omfattet af målgruppen for et stats-
ligt rammeudbud efter § 12 a i lov om ansvaret for og styrin-
gen af den aktive beskæftigelsesindsats, eller hvor kommu-
nen er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i samme
lov.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da statens mulig-
hed for at gennemføre statslige rammeudbud, hvor kommu-
nerne har pligt til at anvende andre aktører i udførelsen af
den aktive beskæftigelsesindsats, foreslås afskaffet, jf. det
samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Til nr. 20
Efter gældende regler skal tilbud, herunder tilbud om vej-
ledning og opkvalificering, så vidt muligt være rettet mod
beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for ar-
bejdskraft, og gives ud fra den enkelte dagpengemodtagers
ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hur-
tigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis
selvforsørgelse. Jobcenteret kan dog fastsætte tilbud under
hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.
Det foreslås, at jobcenteret kan give tilbud om en er-
hvervsuddannelse til dagpengemodtagere via puljen til ud-
dannelsesløft, jf. forslaget til § 33 a, selvom det ikke er den
hurtigste vej til at opnå varig beskæftigelse og hel eller del-
vis selvforsørgelse, idet formålet med uddannelsen er at
styrke den enkeltes muligheder for en stabil og varig tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.2.3.
Til nr. 21
Efter gældende regler kan jobcenteret give tilbud om
mentorstøtte, vejledning og opkvalificering, virksomheds-
praktik og ansættelse med løntilskud. Tilbud skal så vidt
muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder,
hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den en-
keltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen
hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis
selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i kombi-
nation.
Efter gældende regler kan tilbud til bl.a. dagpengemodta-
gere dog uanset disse krav gives af jobcenteret under hensyn
til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Tilbud om vejled-
ning og opkvalificering samt virksomhedspraktik kan endvi-
dere gives med henblik på, at den enkelte opnår samfunds-
mæssig forståelse.
Derudover stilles der efter gældende regler i lovens §§ 31
b, stk. 1, 32, stk. 3, 42, stk. 1 og 3, samt 52 yderligere betin-
gelser om formålet med et tilbud til den enkelte dagpenge-
modtager, idet
– tilbud om mentorstøtte gives med henblik på at fremme,
at personen kan opnå eller fastholde bl.a. aktiviteter, til-
bud, ordinær uddannelse eller ansættelse,
– tilbud om vejledning og opkvalificering gives for at ud-
vikle eller afdække personens faglige sociale eller sprog-
lige kompetencer med henblik på opkvalificering til ar-
bejdsmarkedet,
– tilbud om virksomhedspraktik gives med henblik på at
afdække eller optræne personens faglige, sociale eller
sproglige kompetence samt at afklare beskæftigelsesmål
og kan gives, hvis personen enten har behov for en af-
klaring af beskæftigelsesmål eller på grund af mangel-
fulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun
vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og
arbejdsvilkår eller med løntilskud,
– tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik
på oplæring og genoptræning af faglige sociale, sociale
eller sproglige kompetencer.
81
Jobcenteret har således i dag mulighed for at igangsætte
en aktiv indsats primært med henblik på at opkvalificere en
dagpengemodtager eller af hensyn til arbejdsmarkedets be-
hov, men kan ikke igangsætte tilbud alene med det formål at
rådighedsteste dagpengemodtageren.
Det foreslås i stk. 1, at jobcenteret fremover på baggrund
af en konkret vurdering kan give en dagpengemodtager et
rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der
er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje til at
medvirke aktivt i indsatsen.
Det foreslås i stk. 2, at formålet med tilbuddet er at afprø-
ve den lediges vilje til medvirken og rådighed i forhold til
den aktive indsats. Dermed fraviges de gældende formåls-
krav for de enkelte tilbud. Derimod skal de øvrige betingel-
ser for de enkelte tilbud fortsat være opfyldt, herunder at der
skal foreligge en begrundelse for tilbuddet.
Jobcenteret kan dermed pålægge en dagpengemodtager at
deltage i rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret fin-
der, at dagpengemodtageren ikke medvirker aktivt i indsat-
sen. Det kan bl.a. være i situationer, hvor dagpengemodtage-
rens adfærd giver anledning til tvivl om, hvorvidt den på-
gældende reelt har den fornødne vilje til at medvirke aktivt i
indsatsen.
Det foreslås, at de rådighedsafprøvende tilbud kan være
tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedsprak-
tik, herunder nytteindsats, jf. forslaget til § 1, nr. 44, og an-
sættelse med løntilskud. Jobcenteret bestemmer – i overens-
stemmelse med gældende regler - forløbets konkrete indhold
og rammerne herfor, herunder varighed og timetal.
Med hjemmel i gældende § 104, stk. 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, vil det i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats blive fastsat, at jobcenteret – på sam-
me måde som når jobcenteret giver andre tilbud til en dag-
pengemodtager – skal sende en underretning til arbejdsløs-
hedskassen om, at dagpengemodtageren har fået et rådig-
hedsafprøvende tilbud. Underretning medfører ikke, at ar-
bejdsløshedskassen skal rådighedsvurdere dagpengemodta-
geren.
Hvis personen afslår, ophører eller ikke deltager i tilbud-
det, sendes der underretning til arbejdsløshedskassen herom,
hvorefter kassen skal rådighedsvurdere og evt. sanktionere
dagpengemodtageren i overensstemmelse med reglerne i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter de gældende rådighedsregler kan en arbejdsløsheds-
kasse endvidere altid undersøge og vurdere en dagpenge-
modtagers rådighed, hvis arbejdsløshedskassen mener, der
er tvivl om rådigheden for arbejdsmarkedet. Det vil f.eks.
kunne være tilfældet, hvis den ledige flere gange får rådig-
hedsafprøvende tilbud.
Til nr. 23
Til stk. 1
Efter de gældende regler har dagpengemodtagere ret til
selvvalgt uddannelse i op til 6 uger på folkeskoleniveau og
anden undervisning på tilsvarende niveau, i gymnasial ud-
dannelse, i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og
med erhvervsuddannelsesniveau og i videregående uddan-
nelse. Dagpengemodtageren har inden for ordningen om 6
ugers selvvalgt uddannelse mulighed for at vælge et eller
flere kurser uafhængigt af hinanden, som hver for sig opfyl-
der betingelserne for at være omfattet af de gældende regler
om 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Det foreslås, at omlægge ordningen med ret til 6 ugers
selvvalgt uddannelse til en ny ordning med ret til op til 6
ugers jobrettet uddannelse, hvor ordningen målrettes ufag-
lærte og faglærte dagpengemodtagere og dagpengemodtage-
re med en kort videregående uddannelse, som samtidig har
en erhvervsfaglig uddannelse.
Dagpengemodtagere med kort videregående uddannelse,
som ikke har en erhvervsfaglig uddannelse, og dagpenge-
modtagere med mellemlang videregående uddannelse og
lang videregående uddannelser har med forslaget således ik-
ke længere ret til uddannelse efter ordningen.
Derudover foreslås det at målrette ordningen således, at
det ikke længere er muligt at tage flere kurser eller kursus-
forløb uafhængigt af hinanden.
Med den foreslåede ordning vil det kun være muligt at
tage ét uddannelsesforløb under 6 ugers jobrettet uddannel-
se, og forløbet skal fremgå af en positivliste, som udarbejdes
af Beskæftigelsesministeriet. Det kan være ét kursus, én ud-
dannelse, eller ét kursusforløb, der er stykket sammen til en
pakke og fremgår af positivlisten. Om dagpengemodtageren
bruger alle 6 ugers jobrettet uddannelse er således afhængig
af længden på det forløb, som vedkommende vælger fra po-
sitivlisten, da dagpengemodtageren kun kan vælge ét forløb.
Uanset, hvad personen vælger, skal det være et forløb, der
fremgår af positivlisten.
Der henvises til beskrivelsen af positivlisten i bemærknin-
ger til stk. 8. I den foreslåede ordning opgøres forbruget i ti-
mer som i den gældende ordning om 6 ugers selvvalgt ud-
dannelse.
Til stk. 2
Efter de gældende regler kan 6 ugers selvvalgt uddannelse
først påbegyndes efter de første 4 måneders sammenlagt le-
dighed. Dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år, skal afslutte
uddannelsen inden for de første 13 måneders sammenlagt le-
dighed, mens dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 25 år,
skal afslutte uddannelsen inden for de første 10 måneders
sammenlagt ledighed.
Det foreslås, at retten til jobrettet uddannelse opnås fra
første ledighedsdag, og at uddannelsen skal være afsluttet
inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for
dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år, og inden for 6 måne-
ders sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere, der ikke
er fyldt 25 år.
Den periode, som uddannelsen skal være afsluttet inden
for, er således af samme længde som i den gældende ord-
ning.
82
Tilsvarende den gældende ordning har dagpengemodtage-
ren ret til en ny periode med 6 ugers jobrettet uddannelse,
hvis dagpengemodtageren starter på en ny dagpengeperiode.
Til stk. 3
Efter gældende regler er det arbejdsløshedskasserne, som
vejleder om retten til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Arbejds-
løshedskasserne vil også fremover vejlede om retten til 6
ugers jobrettet uddannelse, og arbejdsløshedskassernes vej-
ledning vil – i overensstemmelse med gældende regler –
skulle gives i forbindelse med ledighedens indtræden. Det
skyldes, at det er arbejdsløshedskasserne, der træffer afgø-
relse om retten til 6 ugers jobrettet uddannelse. Der henvises
til bemærkningerne til stk. 7.
Det foreslås, at jobcenteret som noget nyt får pligt til at
vejlede dagpengemodtageren om 6 ugers jobrettet uddannel-
se under den første jobsamtale, hvis dagpengemodtageren
efterspørger dette. Dermed har jobcenteret mulighed for at
vejlede dagpengemodtageren med henblik på, at dagpenge-
modtageren søger om et forløb, der er meningsfuldt i for-
hold til vedkommendes kvalifikationer og ønsker.
Det foreslås videre, at hvis dagpengemodtageren ønsker at
benytte retten til 6 ugers jobrettet uddannelse forud for den
første jobsamtale, skal der afholdes en samtale senest en uge
efter personen har anmodet om det. Dette kan dog først ske,
efter at cv-samtalen med arbejdsløshedskassen er afholdt.
Samtalen er en betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan
godkende en ansøgning om jobrettet uddannelse.
Samtalen kan træde i stedet for en anden jobsamtale, hvor
dagpengemodtageren og jobcenteret deltager, men ikke en
fælles jobsamtale, hvor arbejdsløshedskassen også skal del-
tage. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr.
11, forslag til ny § 16 a og 16 b.
Den første jobsamtale skal fra den 1. juli 2015 foregå in-
den 6 ugers ledighed efter første ledighedsdag, jf. forslagets
§ 1, nr. 11 og 14. Indtil den 1. juli 2015 er det de gældende
regler om første jobsamtale i jobcenteret efter henholdsvis 1
måneds ledighed og 3 måneders ledighed for personer, som
henholdsvis er under og fyldt 30 år, der finder anvendelse.
Til stk. 4
Efter de gældende regler om 6 ugers selvvalgt uddannelse
kan en person, som er påbegyndt en uddannelse i en opsigel-
sesperiode, færdiggøre den henover første ledighedsdag i op
til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen
kan tages som selvvalgt uddannelse.
Det foreslås, at det som hidtil skal være muligt at færdig-
gøre en uddannelse påbegyndt i en opsigelsesperiode hen-
over første ledighedsdag i op til 6 uger fra første ledigheds-
dag efter reglerne om 6 ugers jobrettet uddannelse, forudsat
at uddannelsen kan tages som jobrettet uddannelse, og at og
personen er omfattet af målgruppen for jobrettet uddannelse.
Der vil i denne situation ikke være krav om, at vedkom-
mende skal have henvendt sig i jobcenteret i opsigelsespe-
rioden. Det er forudsat, at vedkommende henvender sig til
arbejdsløshedskassen for at sikre, at uddannelsen er optaget
på positivlisten, og at personen i øvrigt opfylder betingelser-
ne for ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
Til stk. 5
Efter gældende regler må kursusprisen for videregående
uddannelser under ordningen med 6 ugers selvvalgt uddan-
nelse ikke overstige et prisloft på 151.234,50 kr. eksklusive
moms pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge
(2015-niveau).
Kursusprisen pr. fuldtidsuge må således ikke overstige
3.780,86 kr. (2015-niveau). Det betyder, at hvis et kursus
har en varighed på f.eks. 20 timer om ugen, er prisloftet
20/37 af 3.780,86 kr. svarende til 2.043,71 kr. Prisloftet re-
guleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringspro-
centen, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås, at prisloftet videreføres, således at det frem-
over gælder for videregående uddannelser på positivlisten.
Bestemmelsen svarer i øvrigt i sit indhold til gældende be-
stemmelse i § 26 a, stk. 2.
Til stk. 6
Efter gældende regler modtager en person dagpenge efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under deltagelse i
selvvalgt uddannelse.
Det foreslås videreført, at en person, der deltager i jobret-
tet uddannelse, modtager dagpenge efter lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.
Bestemmelsen svarer i øvrigt i sit indhold til gældende be-
stemmelse i § 26 a, stk. 5.
Til stk. 7
Efter gældende regler er det arbejdsløshedskasserne, der
træffer afgørelse i sager om 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Bestemmelsen foreslås videreført således, at det er ar-
bejdsløshedskasserne, der træffer afgørelse i sager om 6
ugers jobrettet uddannelse.
Bestemmelsen svarer i øvrigt i sit indhold til gældende be-
stemmelse i § 26 a, stk. 6.
Med hjemmel i gældende § 26 a, stk. 7, er der bl.a. fastsat
nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne også træffer
afgørelse om befordringsgodtgørelse og udbetaler denne,
dog træffer jobcentrene afgørelse herom, hvis dagpenge-
modtageren har ret til den faktiske udgift som følge af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Jobcentrene admi-
nistrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel delta-
gerbetaling til uddannelsesinstitutionerne samt træffer afgø-
relse om og udbetaler beløb til kost og logi for ledige. Be-
myndigelsesbestemmelsen videreføres i forslaget til stk. 9.
Til stk. 8
Efter gældende regler kan dagpengemodtagere efter eget
valg deltage i selvvalgt uddannelse i op til 6 uger på folke-
skoleniveau og anden undervisning på tilsvarende niveau, i
gymnasial uddannelse, i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og i videre-
83
gående uddannelse. Reglerne om hvilke uddannelser, dag-
pengemodtagerne kan deltage i under ordningen, er fastsat i
bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikre-
de ledige. De uddannelser, dagpengemodtagerene kan delta-
ge i, følger af reglerne i lov om godtgørelse og tilskud til be-
fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
samt fagspecifikke kurser.
Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, bemyndiges til med inddra-
gelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og
Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen-
og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakade-
miuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og Be-
skæftigelsesrådet, at udarbejde en landsdækkende positivli-
ste. Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-
cheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Be-
skæftigelsesrådets drøftelse af den landsdækkende positivli-
ste for 6 ugers jobrettet uddannelse.
Positivlisten afgrænser, hvilke kurser og uddannelsesfor-
løb det er muligt at deltage i. Positivlisten tager afsæt i de
nuværende AMU-kurser, kurser i taxikørsel godkendt af
Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel samt re-
levante uddannelsestilbud til personer med kort videregåen-
de uddannelser (KVU'ere) i form af udvalgte kurser på aka-
deminiveau.
Kurserne på positivlisten udvælges efter en samlet vurde-
ring med afsæt i en række fastsatte kriterier, herunder vurde-
ring af relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus.
Ved relevans for arbejdsmarkedet forstås, at de faglige kom-
petencer og kvalifikationer, som kurserne sigter at udvikle
hos kursisterne, efterspørges af arbejdsmarkedet. Ved konk-
ret jobfokus forstås, at kursets indhold har fokus på en konk-
ret jobfunktion, således at kursisten kan anvende de erhver-
vede kompetencer i jobfunktionen. Udarbejdelsen af den
landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrette uddannelse
sker således med udgangspunkt i konkrete jobfunktioner,
hvor der er behov for arbejdskraft, og derefter fastsættes det
hvilke kurser med et konkret jobfokus, der kan være rele-
vant at optage på den landsdækkende positivliste.
Positivlisten skal primært indeholde kurser, uddannelser
og kursusforløb af op til 6 ugers varighed, men listen kan
også indeholde kurser eller forløb, der er længere, da job-
centeret i den nye ordning om jobrettet uddannelse har mu-
lighed for at give den resterende del af et forløb som et til-
bud, sådan som det også er tilfældet i den gældende ordning
med 6 ugers selvvalgt uddannelse.
Til stk. 9
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fast-
sætte nærmere regler om selvvalgt uddannelse, herunder om
bl.a. administration af ordningen, hvilke uddannelser, der
kan vælges, krav til forudgående uddannelse, dækning af
deltagerbetaling, betaling af kost og logi samt befordrings-
godtgørelse under deltagelse i uddannelse. De nærmere reg-
ler er fastsat i bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddan-
nelse til forsikrede ledige.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om jobrettet uddannelse svarende
til den gældende bemyndigelse bortset fra krav til forudgå-
ende uddannelse.
Det foreslås, at dagpengemodtagere, der fremover har ret
til op til 6 ugers jobrettet uddannelse, frit kan vælge ét kur-
sus eller ét kursusforløb, som fremgår af positivlisten. Det
vil derfor ikke være nødvendigt at fastsætte nærmere regler
om krav til forudgående uddannelse i forbindelse med valg
fra positivlisten.
Der foreslås videre, at der med hjemmel i bestemmelsen
kan fastsættes nærmere regler om mulighed for at vælge de-
le af et kursusforløb fra positivlisten, der er stykket sammen
til et samlet udbudt forløb. Kursusforløbet skal fremgå af
positivlisten. Baggrunden for dette er, at det i nogle situatio-
ner kan være uhensigtsmæssigt, at en dagpengemodtager
skal vælge et helt kursusforløb, f. eks. hvis dagpengemodta-
geren allerede har deltaget i nogle af de kurser, der på posi-
tivlisten er stykket sammen og indgår i et samlet kursusfor-
løbet. Det foreslås videre, at der kan fastsættes regler om, at
en dagpengemodtager, der må afbryde et kursus eller et kur-
susforløb, fordi pågældende bliver syg eller påbegynder ar-
bejde, har ret til et tilsvarende eller lignende kursus eller de-
le af et kursusforløb, når sygdommen eller arbejdet er op-
hørt. Den samlede periode med jobrettet uddannelse kan dog
ikke overstige 6 uger i alt.
Bortset fra det ovenfor anførte svarer bemyndigelsen i sit
indhold til gældende bestemmelse i § 26 a, stk. 7.
Til stk. 10
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fast-
sætte regler om, at rådighedsforpligtelsen efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges for personer i selv-
valgt uddannelse. De nærmere regler er fastsat i bekendtgø-
relse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige.
Efter bekendtgørelsen skal en dagpengemodtager stå til
rådighed for henvist arbejde, mens vedkommende deltager i
selvvalgt uddannelse. Det betyder, at dagpengemodtageren
med dags varsel skal kunne overtage arbejde, som jobcente-
ret eller arbejdsløshedskassen henviser vedkommende til.
Jobcenteret kan efter ansøgning fra dagpengemodtageren
træffe afgørelse om at fravige kravet om, at stå til rådighed
for henvist arbejde, hvis jobcenteret skønner, at den selv-
valgte uddannelse medvirker til, at vedkommende kan opnå
fast beskæftigelse, herunder når vedkommende deltager i et
særligt målrettet uddannelsesforløb. En sådan afgørelse skal
meddeles skriftligt til dagpengemodtageren.
Det foreslås, at bemyndigelsen videreføres, og at der med
hjemmel heri fastsættes tilsvarende regler om rådighed un-
der jobrettet uddannelse, som der i dag er fastsat om rådig-
hed under selvvalgt uddannelse.
Bestemmelsen svarer i sit indhold til gældende bestem-
melse i § 26 a, stk. 8.
84
Til nr. 24-26
Efter gældende regler kan personer, der er omfattet af lo-
vens § 2, nr. 1-4, få udarbejdet en jobplan for, hvordan mu-
lighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige
arbejdsmarked kan forbedres.
Personer, der skal have behandlet deres sag i et rehabilite-
ringsteam, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats, skal have en rehabilite-
ringsplan.
Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del,
som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbej-
des for personer, der er visiteret til et ressourceforløb.
Sygedagpengemodtagere i kategori 2 skal have en aftale
om opfølgningsindsatsen og sygedagpengemodtagere i kate-
gori 3, og modtagere af ressourceforløbsydelse, der deltager
i et jobafklaringsforløb, skal have en rehabiliteringsplan, jf.
sygedagpengereformen.
Uddannelseshjælpsmodtagere skal have et uddannelsespå-
læg (en uddannelsesplan).
Det foreslås i stk. 1, at alle borgere, der får en indsats i
jobcenteret, fremover kun skal have én plan, ”Min Plan”,
der vises for borgeren på Jobnet.dk, og som er genkendelig
for borgere på tværs af målgrupper og ydelse. ”Min Plan”
beskriver, hvordan mulighederne for varig beskæftigelse på
det ordinære arbejdsmarked kan forbedres.
Det foreslås i stk. 2, at for personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1-4, skal ”Min Plan” beskrive personens beskæftigelses-
mål, der så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse
inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Der er
tale om en videreførelse af gældende stk. 2.
Det foreslås i nyt stk. 3, at for personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 5-14, skal ”Min Plan” beskrive personens beskæfti-
gelsesmål eller uddannelsesmål. Dette sker ud fra en vurde-
ring af hvilken helhedsorienteret og tværgående indsats, den
enkelte borger har brug for.
Det foreslås i stk. 3, der bliver stk. 4, at for personer om-
fattet af § 2, nr. 1-4, er det ikke nødvendigt, at begrunde et
tilbud, hvis dette er rettet mod beskæftigelse inden for områ-
der, hvor der er brug for arbejdskraft, medmindre personen
ikke er enig i tilbuddet. Der er tale om en videreførelse af
gældende stk. 3.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.10.1.
Til nr. 27
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 21 (ny § 23).
Til nr. 28
Efter gældende regler kan jobplanen for aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere indeholde aktiviteter, der kan stabi-
lisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale til-
stand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage
i tilbud efter loven.
Det foreslås, at bestemmelsen udvides til at omfatte perso-
ner omfattet af lovens § 2, nr. 5, 6, 7,11 og 13.
Det betyder, at ”Min Plan” for de foreslåede målgrupper
også kan indeholde sådanne aktiviteter, da disse målgrupper
ofte vil have behov for en tværgående og helhedsorienteret
indsats, som omfatter aktiviteter fra øvrige forvaltninger
(f.eks. socialforvaltningen) eller sundhedssektoren.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.10.1.
Til nr. 29-32
Efter de gældende regler skal der for personer omfattet af
lovens § 2, nr. 1-4, forud for afgivelse af tilbud efter kapitel
9 b – 12, udarbejdes en jobplan.
Efter de gældende regler, skal der dog ikke udarbejdes en
jobplan for disse målgrupper, hvis et tilbud varer op til 4
uger eller er blevet fastsat ved en jobsamtale og er rettet
mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for
arbejdskraft. Personen har dog ret til en jobplan, hvis ved-
kommende beder om det. Hvis der ikke kræves udarbejdet
en jobplan, skal tilbuddet afgives skriftligt, og det skal frem-
gå af sagen, om personen har accepteret tilbuddet.
Det foreslås, at bestemmelsen om, at der forud for afgivel-
se af tilbud efter kapitel 9 b – 12 skal udarbejdes en plan
(fremover ”Min Plan”), udvides til at omfatte personer, der
er omfattet af § 2, nr. 5-14.
Det foreslås således, at alle personer, der får en indsats i
jobcenteret, fremover kun skal have en plan, ”Min Plan”,
der vises for personen på Jobnet.dk. ”Min Plan” skal være
genkendelig for personer på tværs af målgrupper og ydelse.
Det foreslås videre, at der fremover altid skal udarbejdes
en ”Min Plan”, hvis der afgives et tilbud.
Dette vil sikre, at alle aftaler om aktive tilbud fremgår af
”Min Plan”, så den enkelte og jobkonsulenten har et samlet
overblik.
Det foreslås endelig, at en person altid har ret til at få ud-
arbejdet en ”Min Plan”, hvis personen anmoder om dette.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.10.1.
Til nr. 34 og 35
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fast-
sætte nærmere regler om indhold og udformning af jobpla-
nen (fremover ”Min Plan”) og rehabiliteringsplanen.
Det foreslås, at ministeren også kan fastsætte nærmere
regler om sammenhængen mellem personens ”Min Plan” og
rehabiliteringsplanen, herunder om at dele af eller hele reha-
biliteringsplanen kan indgå i ”Min Plan”.
Det foreslås i nyt stk. 2, at ministeren fremover også kan
fastsætte regler om, at der i ”Min Plan” vil kunne vises over-
sigt over og oplysninger om øvrige indsatser, aktiviteter
m.v., herunder kravene til jobsøgning for en dagpengemod-
tager, som er fastlagt af personens arbejdsløshedskasse efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
85
Med hjemmel i bestemmelsen vil der kunne fastsættes
regler om, at personen kan se øvrige indsatser og aktiviteter
m.v. F.eks. vil personen have adgang til at se aftaler m.v.
med jobcenteret fra den seneste jobsamtale.
For dagpengemodtagere vil der desuden være adgang til at
se aftaler m.v. fra den seneste samtale med arbejdsløsheds-
kassen samt kravene til dagpengemodtagerens jobsøgning,
som arbejdsløshedskassen har fastlagt.
Herudover vil både dagpengemodtagere og øvrige mål-
grupper få adgang til jobloggen og cv’et via ”Min Plan”,
hvilket vil gøre det lettere for borgeren at arbejde med job-
loggen.
På sigt vil ”Min Plan” - ud over beskæftigelsesindsatsen -
også indeholde en oversigt over sociale og sundhedsmæssi-
ge indsatser.
Efter gældende regler har offentlige myndigheder, ar-
bejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvalt-
ningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at indbe-
rette data, herunder beskæftigelsesindsatsen over for borgere
inkl. relevante, tværfaglige og helhedsorienterede aktiviteter
og indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sund-
hedsrettede område. Med forslaget vil ”Min Plan” også kun-
ne komme til at indeholde sociale og sundhedsmæssige ind-
satser af relevans for beskæftigelsesindsatsen, der ikke
iværksættes direkte som led i en beskæftigelsesindsats.
Jobkonsulenter og øvrige medarbejdere i jobcentre og ar-
bejdsløshedskasser vil i eget fagsystem som udgangspunkt
kunne se de samme oplysninger som personen. Med ”Min
Plan” vil der være tale om en enklere administration, og det
vil være mindre registreringstungt, når personen f.eks. bliver
syg og overgår til sygedagpenge eller i øvrigt skifter ydelse.
Systemerne vil blive indrettet under iagttagelse af reglerne
i persondataloven, herunder dennes § 5. Dette indebærer
bl.a., at jobcenteret kun kan se nødvendige oplysninger om
egne borgere og arbejdsløshedskasse kun kan se nødvendige
oplysninger om egne medlemmer. Det vil f.eks. ikke være
nødvendigt eller relevant, at arbejdsløshedskassen ser de
helbredsoplysninger, der kan indgå i en sygedagpengemod-
tagers aftale om opfølgningsindsats eller rehabiliteringsplan.
It-systemerne vil blive designet således, at det alene vil
være jobcenteret, der kan afgive tilbud og registrere øvrige
aftaler fra jobsamtalerne. Ligeledes vil det alene være en
dagpengemodtagers arbejdsløshedskasse, der kan fastlægge
krav til jobsøgning og registrere øvrige aftaler fra cv-samta-
len og rådighedssamtalerne. Det vil fremstå klart for borge-
ren, hvem, der er ansvarlig for de enkelte aftaler m.v.
Efter gældende regler har offentlige myndigheder, ar-
bejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvalt-
ningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at indbe-
rette data, herunder beskæftigelsesindsatsen over for borgere
inkl. relevante, tværfaglige og helhedsorienterede aktiviteter
og indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sund-
hedsrettede område, jf. § 62 i den gældende lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Og ef-
ter § 63 i denne lov kan der bl.a. til brug for varetagelse af
beskæftigelsesindsatsen og den koordinerede, tværfaglige og
helhedsorienterede indsats over for borgeren, udveksles
nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om relevante
uddannelsesmæssige og social- og sundhedsrettede aktivite-
ter og indsatser mellem en række ministerier, regioner, kom-
muner, arbejdsløshedskasser m.fl. Oplysningerne kan gøres
tilgængelige for borgeren selv på Jobnet i medfør af denne
lovs § 60, stk. 6 og 7.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-
gelsesindsats ophæves 1. januar 2015, jf. det samtidigt frem-
satte forslag til lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v. De nævnte regler foreslås videre-
ført i § 36, stk. 2, og §§ 37 og 42 i det nævnte lovforslag.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af ”Min Plan” i pkt.
2.10.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 36
Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere, som
ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrati-
onsloven, og modtagere af uddannelseshjælp ret til tilbud
om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en
test har vist et behov for det.
Det foreslås, at dagpengemodtagere har ret til tilbud om et
læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, hvis en test har
vist behov for det.
Det bliver med hjemmel i loven fastsat regler i bekendtgø-
relse om en aktiv beskæftigelsesindsats om afholdelse af læ-
se-, skrive- og regnetest. Det vil bl.a. blive fastsat, at dag-
pengemodtagere, der ikke er fyldt 25, og som ikke har af-
sluttet en ungdomsuddannelse, altid skal testes for, om de
har svært ved at skrive, læse og regne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.2.6.
Til nr. 37
Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere uden
en erhvervskompetencegivende uddannelse ret til at få til-
bud om en realkompetencevurdering.
Det foreslås, at dagpengemodtagere uden en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse, der er fyldt 30 år, får ret til
at få tilbud om en realkompetencevurdering.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.2.7.
Til nr. 38
Efter gældende regler kan der til dagpengemodtagere ale-
ne gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt
6 uger inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed,
hvis personen er under 30 år og har en erhvervskompetence-
givende uddannelse. Er personen mellem 30 og 60 år, gæl-
der varighedsbegrænsningen på 6 uger inden for de første 9
måneders sammenlagt ledighed, og er personen fyldt 60 år
gælder varighedsbegrænsningen inden for de første 6 måne-
ders sammenlagt ledighed.
Som følge af lovforslagets § 1, nr. 36, har dagpengemod-
tagere ret til et tilbud om læse-, skrive-, regne- eller ordblin-
dekursus, hvis en test viser behov for det. Det foreslås, at til-
86
bud om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus ikke skal
medregnes i varighedsbegrænsning på 6 uger for tilbud om
vejledning og opkvalificering for dagpengemodtagere. Dag-
pengemodtagere kan dermed få et læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus, som varer i længere periode end 6 uger.
Til nr. 39
Efter gældende regler i lovens §§ 32 og 34 kan dagpenge-
modtagere, der er mellem 30 og 60 år, inden for de første 9
måneders sammenlagt ledighed få tilbud af jobcenteret om
vejledning og opkvalificering, herunder uddannelsestilbud, i
op til i alt 6 uger (varighedsbegrænsning for tilbud om vej-
ledning og opkvalificering). For dagpengemodtagere, der ik-
ke er fyldt 30 år og har en erhvervskompetencegivende ud-
dannelse, eller som er fyldt 60 år, gælder varighedsbegræns-
ningen på 6 uger inden for de første 6 måneders sammenlagt
ledighed. Korte vejlednings- og afklaringsforløb på op til 2
uger samt tilbud om ordinær danskundervisning er dog ikke
omfattet af varighedsbegrænsningen. Hvis danskundervis-
ning indgår som en betydelig del af et tilbud, kan tilbuddet
have en varighed på op til 26 uger.
Efter de første 9 henholdsvis 6 måneders sammenlagt le-
dighed er der ikke begrænsninger på længden af tilbud om
vejledning og opkvalificering. Efter gældende lovs § 24 kan
et tilbud dog ikke række ud over tidspunktet, hvor personen
har ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Der kan gives tilbud om en del af en uddannelse, f.eks.
et år af en uddannelse, som har en længere varighed, hvor
tilbuddet kan gennemføres inden for dagpengeperioden. Per-
sonen vil herefter skulle gennemføre resten af uddannelsen
f.eks. på SU.
Efter gældende lovs § 38 modtager en dagpengemodtager
under et tilbud om vejledning og opkvalificering dagpenge
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. har dagpengemodtagere pligt til at være aktivt arbejds-
søgende samt stå til rådighed for henvist arbejde. Det gælder
også, når de deltager i tilbud. Med hjemmel i § 25 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats er der dog fastsat nærmere
regler om, at jobcenteret i særlige tilfælde kan fritage en
person for kravene om at være aktivt arbejdssøgende og stå
til rådighed for henvist arbejde, mens personen deltager i et
tilbud, bl.a. hvis jobcenteret skønner, at tilbuddet medvirker
til, at personen kan opnå fast beskæftigelse.
Til § 33 a
Det foreslås i ny § 33 a, at der afsættes en pulje, så dag-
pengemodtagere med størst behov får mulighed for et ud-
dannelsesløft.
Det foreslås i stk. 1, at personer, der er fyldt 30 år, og som
er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, inden
for puljen kan få tilbud af jobcenteret om vejledning og op-
kvalificering i form af en erhvervsuddannelse allerede fra le-
dighedsperiodens begyndelse. En person anses for ufaglært,
hvis vedkommende ikke har en erhvervsuddannelse eller an-
den erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsud-
dannelse. En person anses for faglært, hvis vedkommende
har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddan-
nelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles
med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse. En uddan-
nelse anses for forældet, hvis personen ikke har anvendt sin
uddannelseskompetence de seneste 5 år.
Det foreslås i stk. 2, at uddannelsen skal kunne gennemfø-
res inden for dagpengeperioden på to år. Dermed vil der
kunne være tale om erhvervsuddannelser uden grundforløb
og praktikforløb i den nye erhvervsuddannelse for voksne
og erhvervsuddannelser med eller uden grundforløbets 2. del
og med praktikforløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres
med skolepraktik i den nye erhvervsuddannelse for voksne.
Det foreslås i stk. 3, at en person, der deltager i uddannel-
sesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, fritages
for pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at
være aktivt jobsøgende, herunder dokumentere sine jobsøg-
ningsaktiviteter i joblog, og til at stå til rådighed for henvist
arbejde.
Det foreslås i stk. 4, at varighedsbegrænsningen på 6 uger
for tilbud om vejledning og opkvalificering i den første del
af ledighedsperioden ikke gælder for tilbud om erhvervsud-
dannelser, som tilbydes i regi af puljen til uddannelsesløft.
Dermed kan der gives tilbud om erhvervsuddannelser i regi
af puljen allerede fra ledighedsperiodens begyndelse.
I stk. 5 foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om tilbuddet. Det foreslås, at der bl.a.
kan fastsættes regler om, at der skal gives tilbud om en er-
hvervsuddannelse, hvor dagpengemodtageren reelt har mu-
lighed for at gennemføre hele uddannelsen, dvs. hvis der gi-
ves tilbud om en erhvervsuddannelse, hvor dagpengemodta-
geren skal i praktikforløb, kan der alene gives tilbud, hvis
der på uddannelsen er mulighed for at gennemføre praktik-
forløbet i skolepraktik.
I overensstemmelse med gældende regler vil personen un-
der tilbuddet kunne modtage dagpenge efter lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. Efter forslaget til § 48 a, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 3, vil
dagpengemodtageren under uddannelsen modtage dagpenge
med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge for
henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, dog højst et beløb
svarende til personens hidtidige dagpengesats. Dagpenge-
modtagere, der hermed opnår lavere dagpengesats end hid-
til, får mulighed for lån. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger i pkt. 2.2.4. og til lovforslagets § 2, nr. 3 og 14.
I overensstemmelse med gældende regler vil der kunne
ydes befordringsgodtgørelse og tilskud til hjælpemidler til
en dagpengemodtager, som deltager i et tilbud om en er-
hvervsuddannelse via puljen til uddannelsesløft, idet der er
tale om et tilbud om vejledning og opkvalificering efter lo-
vens kapitel 10.
Til § 33 b
Det foreslås i ny § 33 b, at der afsættes en regional uddan-
nelsespulje for at understøtte, at flere dagpengemodtagere
kan få tilbud af jobcenteret om vejledning og opkvalifice-
87
ring i form af korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb alle-
rede fra ledighedsperiodens begyndelse.
Det foreslås i stk. 1, at dagpengemodtagere inden for pul-
jen kan få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesfor-
løb, som fremgår af en regional positivliste.
I stk. 2 foreslås det, at varighedsbegrænsningen på 6 uger
for tilbud om vejledning og opkvalificering i den første del
af ledighedsperioden ikke gælder for uddannelser, som til-
bydes i regi af puljen.
I stk. 3 foreslås det, at Beskæftigelsesministeriet, Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering, udarbejder regiona-
le positivlister, som skal godkendes af de Regionale Ar-
bejdsmarkedsråd.
De regionale lister vil blive udarbejdet med udgangspunkt
i arbejdsmarkedsbalancen og andre relevante opgørelser og
analyser og vil være oversigter over konkrete, aktuelle job-
rettede uddannelser inden for fagområder, hvor der forven-
tes jobåbninger inden for de næste 6 måneder. Listerne udar-
bejdes i samarbejde med arbejdsmarkedets parter på regio-
nalt niveau samt f.eks. VEU-centre og andre uddannelsesud-
bydere, jobcentre, arbejdsløshedskasser, brancheorganisatio-
ner m.v.
Med den regionale pulje vil det være muligt for ledige
f.eks. at få tilbud om privat udbudt efteruddannelse, herun-
der f.eks. et offshore sikkerhedskursus, samt uddannelses-
forløb, der har en varighed på over 6 uger. Der skal endvide-
re være mulighed for, at de regionale positivlister kan om-
fatte konkrete uddannelser, der er etableret i samarbejde
mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
I overensstemmelse med gældende regler modtager en
dagpengemodtager under tilbuddet dagpenge efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., og der vil kunne ydes befor-
dringsgodtgørelse og tilskud til hjælpemidler til en dagpen-
gemodtager, som deltager i et tilbud om et kort erhvervsret-
tet uddannelsesforløb, idet der er tale om et tilbud om vej-
ledning og opkvalificering efter lovens kapitel 10.
Til nr. 40
Efter gældende regler kan der til dagpengemodtagere ale-
ne gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt
6 uge inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed,
hvis personen er under 30 år og har en erhvervskompetence-
givende uddannelse. Er personen mellem 30 og 60 år, gæl-
der varighedsbegrænsningen på 6 uger inden for de første 9
måneders sammenlagt ledighed, og er personen fyldt 60 år
gælder varighedsbegrænsningen inden for de første 6 måne-
ders sammenlagt ledighed.
Det foreslås, at perioden med varighedsbegrænsningen på
6 uger for dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år ændres
fra inden for de første 9 måneder til inden for de første 6
måneders sammenlagt ledighed.
Alle dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, vil således ha-
ve en periode på 6 måneders sammenlagt ledighed, inden de
kan få tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6
uger. For dagpengemodtagere, der er mellem 30 og 50 år,
foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 78, at ret- og pligt tilbud
skal påbegyndes senest efter 6 måneders sammenlagt ledig-
hed. For denne gruppe vil der således være sammenfald
mellem perioden, hvor de senest skal påbegynde ret- og
pligttilbud og tidspunktet for ophør af varighedsbegrænsnin-
gen på 6 ugers vejledning og opkvalificering.
Til nr. 41
Efter gældende regler kan dagpengemodtagere under 30 år
som udgangspunkt ikke få tilbud om en studie- og erhvervs-
kompetencegivende uddannelse efter reglerne om tilbud om
vejledning og opkvalificering i kapitel 10.
Jobcenteret kan dog fravige dette for dagpengemodtagere,
der er fyldt 25 år og ikke har en erhvervskompetencegiven-
de uddannelse, og som har ret og pligt til efterfølgende til-
bud efter § 89.
Efter gældende § 89 har en dagpengemodtager under 30 år
ret og pligt til efterfølgende tilbud, hver gang dagpengemod-
tageren har haft 6 måneders sammenlagt ledighed, når dag-
pengemodtageren har afsluttet det første ret og pligt tilbud
efter reglerne.
Som følge af forslaget til § 1, nr. 80, hvor reglerne om ret
og pligt til efterfølgende tilbud ophæves, konsekvensrettet
bestemmelsen, således at jobcenteret fremover – ligesom i
dag – kan give dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år og ik-
ke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, tilbud
om en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse,
når de har haft 6 måneders sammenlagt ledighed efter, at de
har afsluttet første ret og pligt tilbud.
Til nr. 42-44
Efter de gældende regler kan der ikke gives tilbud om
virksomhedspraktik i form af nytteindsats til dagpengemod-
tagere. Tilbud om nytteindsats kan gives til kontanthjælps-
og uddannelseshjælpsmodtagere og består i udførelse af
samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere og gi-
ves med det formål, at personen skal arbejde for sin ydelse.
Tilbuddet kan have en varighed på op til 13 uger.
Det foreslås, at dagpengemodtagere fremover kan få til-
bud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats som rå-
dighedsafprøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der
er tvivl om, hvorvidt en dagpengemodtager har den fornød-
ne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. Der kan således
alene gives tilbud om nytteindsats til en dagpengemodtager
med det formål at afprøve personens rådighed for den aktive
indsats.
Med hjemmel i gældende lovs § 50, 2. pkt., er der i kapitel
9 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsat
nærmere regler om tilbud om nytteindsats. Det er bl.a. fast-
sat, at indholdet af de opgaver, der udføres som nytteindsats,
skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsnin-
gen hos de offentlige arbejdsgivere. Det er videre fastsat, at
nytteindsats - ud over de opgaver, der efter gældende regler
kan udføres af kommunen – under visse betingelser tillige
kan bestå af servicearbejde for borgere, som kan dokumen-
tere ikke selv at være i stand til at udføre det pågældende ar-
bejde på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger.
88
De administrativt fastsatte regler om indhold m.v. for til-
bud om nytteindsats vil også finde anvendelse for tilbud om
nytteindsats for dagpengemodtagere.
Til nr. 45
Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere ret til
virksomhedsrettede tilbud herunder virksomhedspraktik og
ansættelse med løntilskud, som de selv har fundet, hvis be-
tingelserne i øvrigt er opfyldte.
Det foreslås, at dagpengemodtagere får samme mulighed
som kontanthjælpsmodtagere således, at dagpengemodtage-
re får ret til virksomhedsrettet tilbud, hvis vedkommende
selv har fundet pladsen og opfylder de formelle betingelser.
Virksomheden og dagpengemodtageren aftaler selv varighe-
den af tilbuddet, der dog ikke kan overskride reglerne om
varighed af tilbud om virksomhedspraktik eller tilbud om
ansættelse med løntilskud.
Jobcenteret skal efter forslaget ikke foretage en vurdering
af dagpengemodtagerens ønsker og forudsætninger samt ar-
bejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst
muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvfor-
sørgelse.
Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret give tilbud-
det og kan ikke give dagpengemodtageren et andet tilbud.
Dagpengemodtageren vil dog fortsat kunne henvises til et
ordinært job uden løntilskud.
De formelle betingelser, der skal være opfyldt for virk-
somhedspraktik og ansættelse med løntilskud, er bl.a., at til-
buddet ikke kan finde sted i den virksomhed, hvor personen
senest har været ansat, at rimelighedskravet (og for løntil-
skudsjob også merbeskæftigelseskravet) er opfyldt, og at der
foreligger skriftlige tilkendegivelser om dette fra arbejdsgi-
veren og en medarbejderrepræsentant.
Til nr. 46
Efter gældende regler kan tilbud om virksomhedspraktik
til dagpengemodtagere have en varighed på op til fire uger.
Efter en forsøgsbestemmelse i bekendtgørelse om forsøg på
beskæftigelses- og sygedagpengeområdet har jobcentrene
desuden mulighed for at tilbyde virksomhedspraktik i op til
8 uger til dimittender, der som minimum har afsluttet en
kort videregående uddannelse, og som endnu ikke har været
i ordinær beskæftigelse efter endt uddannelse. Forsøgsord-
ningen løber frem til 31. december 2014.
Det foreslås, at bestemmelsen i forsøgsbekendtgørelsen
permanentgøres, således at der kan gives tilbud om virksom-
hedspraktik i op til 8 uger til personer, der modtager dag-
penge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., såfremt de som minimum har gennemført en
kort videregående uddannelse og ikke har været i ordinær
beskæftigelse efter endt uddannelse.
I forhold til bestemmelsen i forsøgsbekendtgørelsen, er
det præciseret, at der ved dimittender forstås personer, der
modtager dagpenge på dimittendvilkår, jf. § 54 i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.5.1.
Til nr. 47, 56 og 96
Der er tale om konsekvensændringer som følge af det
samtidigt fremsatte forslag til lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. – hvorefter de loka-
le og regionale beskæftigelsesråd ophæves og deres opgaver
overtages af de regionale arbejdsmarkedsråd. Forslaget
medfører ingen materielle ændringer.
Til nr. 48 og 49
Efter gældende regler kan dagpenge-, kontanthjælp- og
uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgerende få til-
bud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgi-
vere fra første ledighedsdag.
Efter gældende regler er det en betingelse for at blive an-
sat med løntilskud hos private arbejdsgivere, at dagpenge-
modtagere har været ledige i sammenlagt mere end 6 måne-
der. For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere
samt selvforsørgende er det en betingelse, at personen har
været ledig i en sammenhængende periode på mere end 6
måneder, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdag-
penge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en
ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydel-
se, ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dag-
pengeret, eller har været ledig selvforsørgende.
Det foreslås, at reglerne om forudgående ledighed harmo-
niseres for de nævnte målgrupper, så der gælder de samme
regler for forudgående ledighed for både ansættelse med
løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere.
Det foreslås derfor, at for at blive ansat med løntilskud
hos offentlige og private arbejdsgivere skal dagpengemodta-
gere have været ledige i sammenlagt mere end 6 måneder,
og kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt selvfor-
sørgerende skal i en sammenhængende periode på mere end
6 måneder have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontant-
hjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperio-
de, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledigheds-
ydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelses-
ordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller
have været ledige selvforsørgende.
Det foreslås endvidere, at de gældende undtagelser fra
kravet om forudgående ledighed på 6 måneder for privat
løntilskud også gælder for offentligt løntilskud for dagpen-
ge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og
selvforsørgende. Det vil sige, at kravet om forudgående le-
dighed ikke gælder, hvis personen ikke har en almen eller
erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau,
er over 50 år eller er enlig forsørger.
Kravene til forudgående ledighed for offentligt løntilskud
betyder samtidig, at dagpengemodtagere under 30 år ikke
kan få tilbud om offentligt løntilskud som ret og pligt tilbud
efter de første tre måneders ledighed. Disse unge vil derfor
kunne få tilbud om virksomhedspraktik samt vejledning og
opkvalificering som ret og pligt tilbud efter 3 måneders
89
sammenlagt ledighed. Der henvises til de almindelige be-
mærkninger i pkt. 2.1.2.
Til nr. 50
Efter gældende regler er det en betingelse for, at sygedag-
pengemodtagere og personer, der som led i et jobafklarings-
forløb modtager ressourceforløbsydelse, kan blive ansat
med løntilskud hos private arbejdsgivere, at de har modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, eller sygedagpenge samt ressour-
ceforløbsydelse i en sammenlagt periode på mere end 6 må-
neder.
Som følge af forslagets § 1, nr. 48 og 49, foreslås disse
regler ophævet. Reglerne bliver videreført, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 51 (ad § 51, stk. 3 ).
Til nr. 51
Efter gældende regler er det en betingelse for, at sygedag-
pengemodtagere kan blive ansat med løntilskud hos private
arbejdsgivere, at de har modtaget arbejdsløshedsdagpenge
eller sygedagpenge i en sammenlagt periode på mere end 6
måneder.
Efter gældende regler er det en betingelse for at personer,
der modtager ressourceforløbsydelse kan blive ansat med
løntilskud hos private arbejdsgivere, at de har modtaget ar-
bejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sy-
gedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannelses-
ydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, der har
opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydel-
se, have været i tilbud efter kapitel 12 eller have været le-
dige selvforsørgende i en sammenhængende periode på me-
re end 6 måneder.
Efter gældende regler er det en betingelse for, at personer,
der som led i et jobafklaringsforløb modtager ressourcefor-
løbsydelse kan blive ansat med løntilskud hos private ar-
bejdsgivere, at de har modtaget ressourceforløbsydelse efter
kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshedsdag-
penge, eller sygedagpenge i en sammenlagt periode på mere
end 6 måneder.
Det foreslås, at de gældende regler videreføres med redak-
tionelle ændringer, således at kravet om 6 måneders forud-
gående ledighed forud for tilbud om ansættelse med løntil-
skud hos en privat arbejdsgiver for de ovennævnte målgrup-
per opretholdes.
Det foreslås, at forudgående ledighed for de nævnte mål-
grupper opgøres som hidtil.
Det foreslås, at de gældende undtagelser fra kravet om
forudgående ledighed på seks måneder for privat løntilskud
også gælder for disse målgrupper. Det vil sige, at kravet om
forudgående ledighed ikke gælder, hvis personen ikke har
en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller
højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger. Dette
svarer til gældende regler.
Til nr. 52
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 51.
Til nr. 53
Efter gældende regler kan et tilbud om ansættelse med
løntilskud vare op til et år. Dog kan dagpenge-, kontant-
hjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere kun være ansat i et
offentligt løntilskudsjob i op til seks måneder. For revalid-
ender og førtidspensionister kan et tilbud om ansættelse med
løntilskud dog gives ud over et år.
Det foreslås, at dagpengemodtagere fremover kun kan få
tilbud om ansættelse i offentligt løntilskud i op til fire måne-
der og ansættelse i privat løntilskud i op til seks måneder.
Det foreslås samtidig, at kontanthjælps- og uddannelses-
hjælpsmodtagere kun kan få tilbud om ansættelse i offentligt
eller privat løntilskud i op til seks måneder.
Derudover foreslås det, at sygedagpengemodtagere, nyud-
dannede personer med handicap, ressourceforløbsydelses-
modtagere og personer, der som led i et jobafklaringsforløb
modtager ressourceforløbsydelse, fortsat kan få tilbud om
ansættelse med løntilskud i op til et år, samt at revalidender
og førtidspensionister fortsat kan få tilbud om ansættelse
med løntilskud ud over et år.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.5.2.1.2.
Til nr. 54
Efter gældende regler kan lønnen ved ansættelse med løn-
tilskud hos offentlige arbejdsgivere maksimalt udgøre 96,21
kr. pr. time (1. juli 2002). Det svarer til 115,98 kr. i timen
pr. 1. oktober 2014.
Som følge af forslag om målretning og afbureaukratise-
ring af løntilskudsordningen foreslås det, at der for dagpen-
gemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælps- og sy-
gedagpengemodtagere, samt personer, der som led i et job-
afklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse, og andre
personer, der modtager ressourceforløbsydelse, indføres én
timelønssats for ansættelse med løntilskud hos offentlige ar-
bejdsgivere. Satsen beregnes som 1/37 af højeste dagpenge
tillagt arbejdsmarkedsbidrag, hvilket udgør 121,47 kr. pr. ti-
me (2015-niveau).
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.5.2.2.1.
Til nr. 55
Efter gældende regler for ansættelse med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere fastsættes arbejdstiden og den gen-
nemsnitlige timeløn ved ansættelsesforholdets påbegyndelse
for hele løntilskudsperioden, idet der tages højde for kendte
reguleringer i timelønnen. Desuden reguleres den gennem-
snitlige timeløn procentuelt i overensstemmelse med eventu-
elle reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp
i ansættelsesperioden. Timelønnen skal være overenskomst-
mæssig, men kan dog maksimalt udgøre kr. 115,10 (2014-
niveau), jf. den gældende § 55, stk. 1 og 2.
90
Efter gældende regler, skal den offentlige arbejdsgiver ved
fastsættelse af arbejdstiden i det enkelte tilbud desuden tage
hensyn til timeløn og tillæg m.v. Det bemærkes i den anled-
ning, at disse tillæg omfatter berettigede funktions- og/eller
kvalifikationstillæg. Timelønnen inkl. disse tillæg kan efter
gældende regler samlet set kun være den i § 55, stk. 2, i lo-
ven fastsatte maksimale timeløn på kr. 115,10. Tillæggene
er således primært relevante i de tilfælde, hvor personer an-
sættes indenfor overenskomstområder med en lavere time-
løn end den maksimalt tilladte.
Det foreslås, at arbejdstiden fastsættes for hele perioden
ved ansættelsesforholdets påbegyndelse. Det indebærer, at i
tilfælde, hvor en person er ansat med løntilskud hen over et
årsskifte, vil arbejdstiden ikke blive påvirket af, at timeløn-
nen reguleres i januar, jf. lovforslagets § 1, nr. 58.
Det foreslås desuden, at der ved fastsættelse af arbejdsti-
den ikke skal tages hensyn til timeløn og tillæg m.v. Det
skyldes, at der med forslaget om én fast timeløn, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 54, ikke længere vil være tilfælde, hvor per-
soner modtager en timeløn, der er lavere end den maksimalt
fastsatte, og hvor timelønnen derfor kan suppleres op med
tillæg inden for den maksimale timeløn.
Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige gældende
regler om tillæg efter bekendtgørelse om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats fortsat vil være gældende. Det indebærer, at
der– udover lønnen pr. arbejdstime - kun kan ydes
1) omkostningsdækkende ydelser,
2) arbejdstidsbestemte tillæg og
3) arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig
del af lønnen.
For at en løntilskudsansat kan få udbetalt de nævnte tillæg
udover den faste timeløn, skal der være hjemmel hertil i den
overenskomst, som gælder på den løntilskudsansattes be-
skæftigelsesområde. Hvis der i overenskomsten er valgfri-
hed imellem at udbetale og afspadsere arbejdstidsbestemte
tillæg, gælder denne valgfrihed også for en ansat med løntil-
skud.
Til nr. 57
Efter gældende regler er de løntilskudssatser, der fremgår
af loven, angivet i 2006-niveau.
Det foreslås, at satserne reguleres til det aktuelle niveau
pr. 1. januar 2015.
Til nr. 58
Efter gældende regler udgør tilskuddet til arbejdsgiver ved
ansættelse med løntilskud af dagpenge-, kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere hos offentlige arbejdsgivere
115,43 kr. pr. time (pr. 1. januar 2006). Det svarer til 143,14
kr. pr. time 2015-niveau.
Det foreslås, at løntilskudssatsen til offentlige arbejdsgi-
vere reduceres til 86,72 kr. (pr. 1. januar 2006). Det svarer
til 107,55 kr. pr. time 2015-niveau. Forslaget indebærer, at
offentlige arbejdsgivere i højere grad selv må dække udgif-
terne ved at have ledige ansat i løntilskud.
Det foreslås endvidere, at løntilskudssatsen til private ar-
bejdsgivere ændres til 2015-niveau, jf. lovforslaget til § 1,
nr. 57.
Til nr. 59-61
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
get til § 1, nr. 57, hvor det foreslås at regulere satserne til det
aktuelle 2015-niveau.
Til nr. 65 (§ 68 d, stk. 1)
Efter gældende regler har en sygedagpengemodtager, som
fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og som ikke
kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om syge-
dagpenge, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressource-
forløbsydelse, når sygedagpengene ophører, jf. § 68 d, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er med ændringen tale om en udvidelse af målgrup-
pen for jobafklaringsforløb, som følge af nærværende lov-
forslags § 4, nr. 1, hvor der foreslås, at en person, der på før-
ste fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kom-
munen, hvis ikke personen var omfattet af tidsbegrænsnin-
gen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om
sygedagpenge, ligeledes har ret til at få et jobafklaringsfor-
løb.
Til nr. 66
Efter gældende regler skal en sag senest 4 uger efter ophør
af sygedagpengene behandles i rehabiliteringsteamet, jf. §
68 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, som en konsekvens af nærværende lovfor-
slags § 4, nr. 1, hvor det foreslås, at en person der på første
fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommu-
nen, hvis ikke personen var omfattet af tidsbegrænsningen i
§ 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge, ligeledes har ret til at få
et jobafklaringsforløb, at de 4 uger fremover skal regnes i
forhold til tidspunktet for overgangen til jobafklaringsfor-
løb.
Til nr. 70
Som en konsekvens af, at ordningen med 6 ugers selv-
valgt uddannelse omlægges til en ordning med 6 ugers job-
rettet uddannelse, ændres overskriften til ”Kontaktforløb,
jobrettet uddannelse, andre aktører, cv m.v.”.
Til nr. 71
Til stk. 1
Efter de gældende regler har ledige fleksjobvisiterede ret
til op til 6 ugers selvvalgt uddannelse på folkeskoleniveau
og anden undervisning på tilsvarende niveau, i gymnasial
uddannelse, i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til
og med erhvervsuddannelsesniveau og i videregående ud-
dannelse.
Det foreslås – i lighed med forslaget for dagpengemodta-
gere – at omlægge ordningen med ret til 6 ugers selvvalgt
uddannelse til en ny ordning med ret til op til 6 ugers jobret-
tet uddannelse, hvor ordningen målrettes ufaglærte og fag-
91
lærte ledige fleksjobvisiterede og ledige fleksjobvisiterede
med en kort videregående uddannelse, som samtidig har en
erhvervsfaglig uddannelse.
Ledige fleksjobvisiterede med kort videregående uddan-
nelse, som ikke har en erhvervsfaglig uddannelse, og ledige
fleksjobvisiterede med mellemlang videregående uddannel-
se og lang videregående uddannelser har med forslaget såle-
des ikke længere ret til uddannelse efter ordningen.
Derudover foreslås det at målrette ordningen således, at
det ikke længere er muligt at tage flere kurser eller kursus-
forløb uafhængigt af hinanden.
Med den foreslåede ordning vil det kun være muligt at
tage ét uddannelsesforløb under 6 ugers jobrettet uddannel-
se, og forløbet skal fremgå af en positivliste, som udarbejdes
af Beskæftigelsesministeriet. Det kan være ét kursus eller ét
kursusforløb, der er stykket sammen til en pakke og fremgår
af positivlisten.
Om personen bruger alle 6 ugers jobrettet uddannelse er
således afhængig af længden på det forløb, som vedkom-
mende vælger fra positivlisten, da personen kun kan vælge
ét forløb. Uanset, hvad personen vælger, skal det være et
forløb, der fremgår af positivlisten.
Der henvises til beskrivelsen af positivlisten i bemærknin-
gerne til nr. 23 (§ 26 a) til stk. 8.
Uddannelsen skal være afsluttet inden for en periode med
sammenlagt ledighed på 9 måneder. I forhold til de gælden-
de regler afkortes perioden med mulighed for jobrettet ud-
dannelse således fra 12 til 9 måneder, så det svarer til regle-
rne for dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år.
Til stk. 2
Efter gældende regler må kursusprisen for videregående
uddannelser i ordningen ikke overstige et prisloft på
151.234,50 kr. eksklusive moms pr. årselev, svarende til
3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge (2015-niveau).
Kursusprisen pr. fuldtidsuge må således ikke overstige
3.780,86 kr. (2015-niveau). Det betyder, at hvis et kursus
har en varighed på f.eks. 20 timer om ugen, er prisloftet
20/37 af 3.780,86 kr., svarende til 2.043,71 kr. Prisloftet re-
guleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringspro-
centen, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås, at prisloftet videreføres, således at det frem-
over gælder for videregående uddannelser på positivlisten.
Til stk. 3
Efter de gældende regler modtager den ledige fleksjobvi-
siterede den ydelse, som den pågældende er berettiget til i
henhold til lov om aktiv socialpolitik, mens personen delta-
ger i den selvvalgte uddannelse. Det betyder, at personen
modtager ledighedsydelse under uddannelsen på et niveau,
der afhænger af personens hidtidige forsørgelsesgrundlag.
Ledighedsydelsen er uafhængig af formue og ægtefællens
indkomst.
Det foreslås, at bestemmelsen videreføres, således at der
fremover gælder samme forsørgelsesregler under jobrettet
uddannelse for ledige fleksjobvisiterede.
Til stk. 4
Efter de gældende regler har den ledige fleksjobvisiterede
igen ret til selvvalgt uddannelse, når personen har været i
fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18
måneder. Det betyder, at en ledig fleksjobvisiteret, der tidli-
gere har deltaget i selvvalgt uddannelse i op til 6 uger, optje-
ner ret til på ny at deltage i 6 ugers selvvalgt uddannelse, ef-
ter at personen har været ansat i fleksjob i sammenlagt 9
måneder inden for de seneste 18 måneder.
Det foreslås, at retten til optjening af en ny periode med
uddannelse, når personen har været i fleksjob i sammenlagt
9 måneder inden for de seneste 18 måneder, videreføres til
også at omfatte jobrettet uddannelse.
Til stk. 5
Efter de gældende regler administreres ordningen med 6
ugers selvvalgt uddannelse efter reglerne i lov om betaling
for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Det betyder, at kommunen
betaler for den selvvalgte uddannelse efter de regler, der er
fastsat i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i
forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Det foreslås, at bestemmelsen videreføres i lovforslaget,
således at betaling af jobrettet uddannelse fremover sker ef-
ter reglerne i lov om betaling for visse uddannelsesaktivite-
ter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
m.m.
Til stk. 6
Efter de gældende regler fastsætter beskæftigelsesministe-
ren regler om, hvilke uddannelser der kan vælges efter stk.
1, samt regler om støtte til dækning af deltagerbetaling, til
betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse under
deltagelse i uddannelse.
Der er på denne baggrund fastsat nærmere regler herom i
bekendtgørelse om fleksjob, kapitel 4.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres som konsekvens af
henvisningen i stk. 1 til § 26 a, stk. 8, hvoraf det fremgår, at
Beskæftigelsesministeriet udarbejder en positivliste over ud-
dannelser.
Det foreslås, at bestemmelsen herudover videreføres, såle-
des at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsæt-
te regler om støtte til dækning af deltagerbetaling, til beta-
ling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse under delta-
gelse i uddannelse fortsat består.
Til stk. 7
Efter de gældende regler skal ledige fleksjobvisiterede un-
der selvvalgt uddannelse stå til rådighed for fleksjob lige-
som forsikrede ledige, der skal stå til rådighed for henvist
arbejde. Det betyder, at ledige fleksjobvisiterede har pligt til
92
at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob, uanset at de del-
tager i selvvalgt uddannelse.
Det foreslås, at bestemmelsen videreføres, således at le-
dige fleksjobvisiterede også fremover skal tage imod et ri-
meligt tilbud om fleksjob, uanset at de deltager i jobrettet
uddannelse.
Til nr. 72
Efter gældende regler finder de regler i kapitel 5 om til-
melding som arbejdssøgende i jobcentre m.v. og kapitel 8
om tilbudsmuligheder, der gælder for dagpengemodtagere,
tilsvarende anvendelse for personer, der modtagere midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse.
Efter lovforslagets § 1, nr. 6, skal dagpengemodtagere
fremover registrere deres jobsøgningsaktiviteter i en digital
joblog via Jobnet. Det foreslås, at modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse ikke omfattes af dette dokumentati-
onskrav. De vil dermed fortsat være omfattet af de hidtidige
regler om krav til dokumentation af jobsøgning efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 2, nr. 9.
Efter lovforslagets § 1, nr. 21, vil dagpengemodtagere
fremover kunne få rådighedsafprøvende tilbud, hvis jobcen-
teret vurdere, at der er tvivl om, hvorvidt personen har den
fornødne vilje til at medvirke aktivt i indsatsen. Den foreslå-
ede regel herom i § 23 er indsat i kapitel 8 i loven.
Det foreslås, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse ikke skal være omfattet af forslaget om rådighedsaf-
prøvende tilbud. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse vil dermed ikke kunne få rådighedsafprøvende tilbud
af jobcenteret efter lovens § 23.
Til nr. 73 og 74
Efter gældende regler kan modtagere af midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse få virksomhedspraktik efter kapitel 11
og ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 efter de regler,
der gælder for dagpengemodtagere, bortset fra de undtagel-
ser, der fremgår af lovens §§ 75 m, stk. 2, 75 n, 75 o, 75 r og
75 s.
Efter lovforslagets § 1, nr. 45, vil dagpengemodtagere
fremover få ret til tilbud om virksomhedspraktik og ansæt-
telse med løntilskud, såfremt betingelserne er opfyldt, og
personen selv har fundet tilbuddet. Det foreslås, at modtage-
re af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke skal være om-
fattet af forslaget om ret til selvfundne virksomhedsrettede
tilbud.
Hvis en modtager af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
selv finder en virksomhed, som er interesseret i at få perso-
nen i tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med
løntilskud, og personen kan opfylde de formelle betingelser
herfor, vil jobcenteret således – ligesom hidtil – skulle vur-
dere, om det er den rette indsats, og jobcenteret kan i stedet
vælge at give personen en anden virksomhedsrettet indsats.
Til nr. 75
Efter gældende regler udgør løntilskuddet pr. time til of-
fentlige arbejdsgivere beløbet i lovens § 63, stk. 2, nr. 5, for
personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som er i til-
bud om offentligt løntilskud efter lovens kapitel 12.
Da modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse i vi-
dest muligt omfang følger reglerne for dagpengemodtagere,
foreslås det som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 58,
hvor løntilskudssatsen pr. time sættes ned for offentlige ar-
bejdsgivere, som har dagpengemodtagere ansat i løntilskud,
at satsen tilsvarende ændres for offentlige arbejdsgivere,
som har personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse, ansat i løntilskud efter lovens kapitel 12.
Til nr. 76
Efter gældende regler for personer, der modtager midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., medregnes alle perioder, hvor personen har mod-
taget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en ledigheds-
periode, uddannelseshjælp, kontanthjælp, særlig uddannel-
sesydelse eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har været
i tilbud efter kapitel 12 eller har været ledig selvforsørgende,
ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed ved an-
sættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, jf. lovens
§ 51, stk. 2.
Da modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse i vi-
dest muligt omfang følger reglerne for dagpengemodtagere,
foreslås det som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 48,
hvorefter der for dagpengemodtagere skal gælde de samme
regler for forudgående ledighed for henholdsvis ansættelse
med løntilskud hos offentlige som for private arbejdsgivere,
at modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse også i
forhold til ansættelse i løntilskud hos offentlige arbejdsgive-
re kan medregne al forudgående ledighed.
Til 77
Efter gældende regler har dagpengemodtagere pligt til at
tage imod tilbud i hele deres ledighedsperiode efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Det gælder dog ikke, hvis
pligten til tilbud er bortfaldet, f.eks. fordi de er omfattet af
reglerne om en mindre intensiv indsats, fordi de skal påbe-
gynde ordinært arbejde på fuld tid inden for 6 uger.
Det foreslås, at et uddannelsesløft i form af tilbud om en
erhvervsuddannelse, jf. forslaget til § 33 a, alene kan gives
efter aftale mellem jobcenteret og dagpengemodtageren.
Dagpengemodtageren har således ikke pligt til at tage imod
et tilbud om en erhvervsuddannelse via puljen til uddannel-
sesløft. Formålet er, at personen skal være motiveret for
gennemførelse af uddannelse.
Det foreslås videre, at når tilbuddet er aftalt mellem dag-
pengemodtageren og jobcenteret, har personen pligt til at
påbegynde og deltage aktivt i tilbuddet.
Det betyder, at dagpengemodtageren kan sanktioners efter
gældende regler om selvforskyldt ledighed og de nye regler
om sanktion ved udeblivelse under deltagelse i tilbud, i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de administrativt fast-
satte regler med hjemmel i loven, hvis pågældende ikke på-
93
begynder eller ikke deltager aktivt i tilbuddet, som pågæl-
dende har aftalt med jobcenteret. Der henvises til de almin-
delige bemærkninger i pkt. 2.3.4. og til lovforslagets § 2, nr.
12.
Til nr. 78 og 79
Efter gældende regler har dagpengemodtagere mellem 30
og 60 år ret og pligt til at påbegynde et tilbud om vejledning
og opkvalificering efter kapitel 10, et tilbud om virksom-
hedspraktik efter kapitel 11 eller et tilbud om ansættelse
med løntilskud efter kapitel 12 efter senest sammenlagt 9
måneders ledighed.
Dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år, har efter gældende
regler ret og pligt til at påbegynde et tilbud efter kapitel
10-12 efter senest sammenlagt 6 måneders ledighed.
Som følge af forliget foreslås det at fremrykke tidspunktet
for, hvornår jobcentrene senest skal give ret og pligt tilbud
til dagpengemodtagere.
Det foreslås i nr. 78, at dagpengemodtagere mellem 30 og
50 år har ret og pligt til at påbegynde et tilbud senest efter
sammenlagt 6 måneders ledighed. For dagpengemodtagere,
der får et tilbud om ansættelse med løntilskud, skal tilbuddet
dog blot være afgivet inden for 6 måneders fristen, og være
påbegyndt senest 3 uger efter fristen. Dermed sikres det, at
jobcentrene har mulighed for at give tilbud om ansættelse
med løntilskud som ret og pligt tilbud for denne gruppe, idet
der efter gældende regler stilles krav om 6 måneders forud-
gående ledighed for tilbud om ansættelse med løntilskud hos
private arbejdsgivere, og efter lovforslagets § 1, nr. 48,
fremover stilles samme krav om forudgående ledighed for
ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.
Derudover foreslås i nr. 79, at dagpengemodtagere, der er
fyldt 50 år har ret og pligt til at påbegynde et tilbud senest
efter sammenlagt 3 måneders ledighed.
Jobcentrene kan fortsat give et ret og pligt tilbud på et tid-
ligere tidspunkt, hvis de vurderer, at det er relevant for dag-
pengemodtageren.
Til nr. 80
Efter gældende regler har en dagpengemodtager ret og
pligt til at påbegynde et nyt tilbud efter afslutning af første
ret og pligt tilbud hver gang, vedkommende har haft 6 må-
neders sammenlagt ledighed.
Efter afslutning af det første ret og pligt tilbud har en dag-
pengemodtager efter de 6 måneders sammenlagt ledighed
også ret til tilbud i resten af ledighedsperioden, hvis ved-
kommende beder om det.
Det foreslås med ophævelsen af gældende § 89 at afskaffe
gentagen aktivering hver sjette måned, ligesom det foreslås
at afskaffe en dagpengemodtagers ret til aktivering i resten
af ledighedsperioden fra seks måneder efter afslutning af
første ret og pligt tilbud. Det indebærer, at dagpengemodta-
gere har ret og pligt til ét aktivt tilbud efter lovens kapitel
10-12.
Det foreslås endvidere i § 89, stk. 1, at et tilbud om et læ-
se-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om
realkompetencevurdering efter § 32 a, i loven, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 36 og 37, ikke kan træde i stedet
for ret og pligt tilbud.
Da unge under 30 år og personer, der fyldt 50 år, skal på-
begynde deres ret og pligt til et aktivt tilbud senest efter 3
måneders ledighed, kan ret og pligt til at deltage i et læse-,
skrive-, regne- eller ordblindekursus efter § 32 a til personen
kolliderer hermed.
Det foreslås derfor, at tilbuddet om læse-, skrive-, regne-
eller ordblindekursus til unge kan udskyde tidspunktet for
ret og pligt til det aktive tilbud, således at det først behøver
at starte umiddelbart efter afslutning af læse-, skrive-, regne-
eller ordblindekurset. Er det således ikke muligt for jobcen-
teret at tilrettelægge et læse-, skrive-, regne- eller ordblinde-
kursus, så det kan kombineres med eller afsluttes inden ret
og pligttilbuddet, kan jobcenteret anvende denne mulighed
for at udskyde ret- og pligttilbuddet.
Til nr. 81
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lo-
vens § 89 om ret og pligt til efterfølgende tilbud foreslås op-
hævet, jf. forslagets § 1, nr. 80.
Til nr. 82
Efter gældende regler er det arbejdsgiveren, der afgør,
hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser der kan
indgå i en jobrotation.
Det har gjort det muligt for arbejdsgiver at kombinere
elev- og lærlingeforløb med jobrotationsforløb. En analyse
fra Deloitte foretaget for Beskæftigelsesministeriet viser, at
ca. 60 pct. af aktiviteten i 2013 på den ordinære jobrotati-
onsordning bestod af disse forløb.
Det skal ses i sammenhæng med, at muligheden for at
kombinere jobrotation og lærlingeforløb indebærer, at virk-
somheder dels kan modtage jobrotationsydelse for elever,
når de er i praktik i virksomheden, dels at virksomheden får
udbetalt både lønrefusion via AUB og jobrotationsydelse i
elevens skoleperioder.
Denne mulighed er dog midlertidigt lukket med virkning
fra sommeren 2013. På dette tidspunkt lavede man et forsøg,
hvorefter jobrotationsydelse i perioden fra 1. juli 2013 til og
med 31. december 2014 ikke kan bevilges, når arbejdsgive-
ren udbetaler løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der
fører frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om er-
hvervsuddannelser eller i henhold til lov om maritime ud-
dannelser, herunder i perioder hvor den beskæftigede delta-
ger i praktik på arbejdsgiverens virksomhed.
Forsøget omfatter også, at jobrotationsydelse ikke kan be-
vilges, hvis arbejdsgiver samtidig har adgang til at modtage
lønrefusion fra AUB.
Der har således ikke været yderligere tilgang af elev- og
lærlingeforløb i jobrotationsordningen siden forsøgets start.
Det foreslås, at forsøgsordningen gøres permanent med
det formål at målrette ordningen.
Det foreslås på den baggrund, at jobrotationsydelse ikke
kan bevilges, hvis den uddannelse, som den beskæftigede
94
deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem
til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsud-
dannelser eller lov om maritime uddannelser. Det betyder, at
arbejdsgiveren heller ikke kan få jobrotationsydelse i perio-
der, hvor den beskæftigede som en del af uddannelsen delta-
ger i praktik på arbejdsgiverens virksomhed.
Forslaget indebærer desuden, at jobrotationsydelse ikke
kan bevilges, hvis den uddannelse, som den beskæftigede
deltager i, er en uddannelse, der efter beslutning truffet af
bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan si-
destilles med erhvervsuddannelser.
Eksisterende forløb, som er bevilget før denne lovs ikraft-
træden, vil kunne fortsætte, og de sidste elev- og lærlinge-
forløb forventes at være afsluttede i 2017. Der henvises til
overgangsbestemmelser i lovforslagets § 9 og bemærknin-
gerne hertil.
Til nr. 83 og 84
Der er tale om konsekvensændringer, som følge af lovfor-
slaget § 1, nr. 85.
Til nr. 85
Efter gældende regler er der en række betingelser, der skal
være opfyldt, for at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotati-
onsydelse.
Det foreslås, at der indføres en betingelse, hvorefter ar-
bejdsgiveren ikke kan få udbetalt jobrotationsydelse, hvis
arbejdsgiveren modtager anden offentlig støtte for de timer,
den beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation.
Til nr. 86
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler efter § 98 a. Bemyndigelses-
bestemmelsen vil i første omgang bl.a. blive anvendt til fast-
sætte nærmere regler om, hvad der skal forstås ved, at den
beskæftigede midlertidigt deltager i uddannelse. Bemyndi-
gelsen vil derudover blive anvendt til at fastsætte nærmere
regler om den beskæftigedes ansættelsesforhold før uddan-
nelsesstart.
Det bemærkes i den forbindelse, at den gældende bemyn-
digelse i lovens § 110, stk. 2, vil blive anvendt til at fastsæt-
te nærmere regler om, beregning og udbetaling, herunder re-
fusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn
m.v. for tilskud og ydelser i forholdet mellem kommune og
arbejdsgiver.
Til nr. 87
Efter gældende regler skal den person, der ansættes som
vikar,
1) være dagpengemodtager, og ved ansættelsen have en
sammenlagt ledighedsperiode på mindst 3 måneder,
2) være kontanthjælpsmodtager eller uddannelseshjælps-
modtager, og ved ansættelsen have modtaget arbejds-
løshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sy-
gedagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbs-
ydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig ud-
dannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, eller været
ledig selvforsørgende i en sammenhængende periode
på mindst 3 måneder eller
3) modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik
og være omfattet af integrationsprogrammet efter inte-
grationsloven i en sammenhængende periode på mindst
3 måneder.
For at målrette jobrotationsordningen foreslås det, at den
forudgående ledighedsperiode hæves til henholdsvis 6 må-
neders sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere og 6
måneders sammenhængende ledighed for kontanthjælps-
modtagere og uddannelseshjælpsmodtagere.
Det foreslås ligeledes, at personer, der modtager kontant-
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og er omfattet af inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven, og som ansæt-
tes som vikar efter reglerne om jobrotation, skal have mod-
taget kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være
omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i
en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.
Til nr. 88
Efter gældende regler skal den person, der ansættes som
vikar modtage kontanthjælp og være omfattet af integrati-
onsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængen-
de periode på mindst 3 måneder.
Denne formulering kan give anledning til tvivl om, hvor-
vidt der skal være tale om forudgående ledighed og omfat-
telse af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
Det foreslås, at den hidtil gældende bestemmelse præcise-
res sprogligt, så bestemmelsen ikke kan give anledning til
tvivlsspørgsmål.
Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af be-
stemmelsen.
Til nr. 89
Efter gældende regler kan en vikar i jobrotation maksimalt
være ansat i en periode på 12 måneder.
Det foreslås, at den maksimale ansættelsesperiode sænkes,
således at en vikar maksimalt være kan ansat i en periode på
6 måneder.
Den foreslåede ændring vil mindske risikoen for, at vika-
ren fastholdes længe i støttet beskæftigelse. Samtidig vil æn-
dringen medføre, at flere vikarer får mulighed for at opnå
konkret erhvervserfaring.
Til nr. 90
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler efter § 98 b, herunder om
hvilke opgaver vikaren i jobrotation kan varetage, og hvor i
virksomheden vikaren kan ansættes. Bemyndigelsesbestem-
melsen vil desuden blive anvendt til at fastsætte regler om,
at vikaren ikke kan ansættes i jobrotation i den virksomhed,
hvor personen senest har været ansat.
Til nr. 91
95
Efter gældende regler har arbejdsgivere, der indgår uddan-
nelsesaftale med voksne i henhold til lov om erhvervsuddan-
nelser eller lov om maritime uddannelser inden for områder,
hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for
arbejdskraft, ret til tilskud til den løn, de betaler personen i
praktikperioden, såfremt de opfylder en række betingelser.
Det foreslås, at der ikke længere skal være en betingelse
for, at arbejdsgiverne har ret til tilskud, at uddannelsesafta-
len indgås inden for områder, hvor der på tidspunktet for af-
talens indgåelse er behov for arbejdskraft for så vidt angår
aftaler, hvor voksenlærlingen er en dagpenge-, kontant-
hjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager.
For aftaler, hvor voksenlærlingen er en beskæftiget, gæl-
der denne betingelse stadig, jf. lovforslagets § 1, nr. 93.
Til nr. 92
Efter gældende regler udarbejder beskæftigelsesregionen
to gange om året en liste over de uddannelser, der er beretti-
get til tilskud i forbindelse med voksenlærlingeordningen.
Det foreslås, at beskæftigelsesregionen ikke længere to
gange om året skal udarbejde en liste over de uddannelser,
der er berettiget til tilskud. Virksomhederne får dermed mu-
lighed for at modtage tilskud- uanset branche- for de vok-
senlærlinge, der hidtil har modtaget dagpenge, kontant- eller
uddannelseshjælp. Der henvises til bemærkninger til lovfor-
slagets § 1, nr. 93, hvor det foreslås, at Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering to gange årligt udarbejder en
liste over de tilskudsberettigede uddannelser. Listen skal an-
vendes for øvrige voksenlærlinge, der f.eks. kommer fra be-
skæftigelse.
Til nr. 93
Efter gældende regler er det en betingelse for tilskud til ar-
bejdsgivere, der ansætter en person i henhold til voksenlær-
lingeordningen, at uddannelsesaftalen er indgået med en
person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og
ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet
uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan side-
stilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmin-
dre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år.
Det er endvidere en betingelse, at uddannelsesaftalen er ind-
gået inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens
indgåelse er behov for arbejdskraft.
Der kan dog gives tilskud, selvom personen har afsluttet
en erhvervsuddannelse, hvis personen er dagpenge- eller
kontanthjælpsmodtager og har været ledige i 6 måneder,
hvis personen er under 30 år, og 9 måneder, hvis personen
er over 30 år.
Efter gældende regler kan uddannelseshjælpsmodtagere,
som er fyldt 25 år, også være voksenlærlinge, idet uddannel-
seshjælpsmodtagere pr. definition er personer under 30 år,
som ikke har erhvervskompetencegivende uddannelser.
Efter gældende regler opgøres ledighed for dagpengemod-
tagere i sammenlagte perioder og for kontanthjælpsmodta-
gere i sammenhængende perioder, hvor personen har modta-
get arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelses-
hjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourcefor-
løbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig ud-
dannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige,
der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig
selvforsørgende.
Efter gældende regler kan der ikke gives tilskud til en ar-
bejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig
støtte for eleven. Der kan ligeledes ikke udbetales tilskud til
en arbejdsgiver, der til eleven har modtaget en økonomisk
præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag.
Det foreslås i stk. 1, at det er en betingelse for tilskud, at
uddannelsesaftalen er indgået med en person, der ved ud-
dannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år.
Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at hvis uddannelsesaftalen er
indgået med en dagpengemodtager, skal personen have væ-
ret ledig i en periode på mere end 2 måneder, hvis personen
ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet
uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan side-
stilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmin-
dre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år
eller har været ledig i en periode på mere end 12 måneder,
hvis personen har sådan en uddannelse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at hvis uddannelsesaftalen er
indgået med en kontanthjælpsmodtagere, skal personen have
været ledig i en periode på mere end 2 måneder, hvis perso-
nen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsret-
tet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan
sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, med-
mindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5
år eller har været ledig i en periode på mere end 12 måne-
der, hvis personen har sådan en uddannelse.
Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at hvis uddannelsesaftalen er
indgået med en uddannelseshjælpsmodtagere, skal personen
have været ledig i en periode mere end 2 måneder.
Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for tilskud til
beskæftigede og ledige, der ikke er dagpengemodtagere,
kontanthjælpsmodtagere eller uddannelseshjælpsmodtagere,
at uddannelsesaftalen skal være indgået med en person, der
ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år, og ikke har
en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannel-
se, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles
med eller overstiger en erhvervsuddannelse, samt at uddan-
nelsesaftalen er indgået inden for områder, hvor der på tids-
punktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.
Det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring to gange om året udarbejder en liste over de uddannel-
ser, hvor der er behov for arbejdskraft.
Det foreslås i stk. 3, at der ved opgørelse af kravet om for-
udgående sammenhængende ledighed for kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere medregnes perioder, hvor per-
sonen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp,
uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, res-
sourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse,
særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning
96
for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12 eller væ-
ret ledig selvforsørgende. Dette svarer til gældende regler
for opgørelse af sammenhængende ledighed for kontant-
hjælpsmodtagere.
Det foreslås i stk. 4, at der ikke gives tilskud til en arbejds-
giver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte
for eleven, herunder også økonomisk præmie eller bonus ef-
ter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det svarer
til gældende regler.
Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren får be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om betingelser for
tilskud til arbejdsgivere, samt regler om mulighed for til-
skud, såfremt den person, der indgås uddannelsesaftale med,
tidligere har været ansat i den pågældende virksomhed, her-
under hvis ansættelsen har været med offentlig støtte efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bemyndigelsen vil
blive anvendt, såfremt det viser sig, at ordningen bliver
brugt utilsigtet.
Til 94 og 95
Efter gældende regler udgør tilskuddet til virksomheder,
der indgår uddannelsesaftale med voksne, 30 kr. pr. time i
praktiktiden hos arbejdsgiveren. Tilskuddet gives i op til de
første 2 år af den aftalte uddannelse. Der kan kun gives til-
skud for normal overenskomstmæssig arbejdstid.
Det foreslås, at tilskuddet til virksomheder for uddannel-
sesaftaler, hvor personen er dagpenge-, kontanthjælps- eller
uddannelseshjælpsmodtager og opfylder øvrige kriterier,
hæves til 40 kr. pr. time i hele den aftalte uddannelsesperio-
de.
For ufaglærte beskæftigede og ledige, der ikke er omfattet
af forslaget til den nye § 98 e, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr.
93, og som opfylder øvrige kriterier, foreslås det, at tilskud-
det forbliver 30 kr. pr. time, og fortsat kun gives i de første 2
år af den aftalte uddannelsesperiode
Til nr. 97
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fast-
sætte nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder
refusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn
m.v. for tilskud og ydelser efter kapitel 12, 14 og 18 og kan
herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til
kommunerne kan overføres til en anden offentlig myndig-
hed.
Det foreslås, at der kan fastsættes nærmere regler om be-
regning og udbetaling m.v. for puljen til uddannelsesløft, jf.
forslaget til § 33 a, og den regionale uddannelsespulje, jf.
forslaget til § 33 b, herunder om den nærmere udmøntning
af puljerne.
Det foreslås, at der med hjemmel i bestemmelsen bl.a. kan
fastsættes regler om, at puljen til uddannelsesløft fordeles til
kommunerne efter deres objektive andel af ledighedsberørte
ufaglærte dagpengemodtagere. Der forudsættes, at alle kom-
muner får udmeldt et minimumsbeløb på 100.000 kr. for at
sikre at alle kommuner kan iværksætte forløb. Det foreslås
endvidere, at puljen udmeldes en gang årligt ved årets start i
overensstemmelse med den fastlagte fordelingsnøgle. End-
videre foreslås, at der i STAR’s tre lokale arbejdsmarkeds-
kontorer bliver tilknyttet uddannelsesløftkoordinatorfunktio-
ner, der skal medvirke til at igangsætte ordningen.
Det foreslås videre, at der med hjemmel i bestemmelsen
bl.a. kan fastsættes regler om, at midlerne i den regionale
uddannelsespulje fordeles og udmeldes til kommunerne ved
årets start ud fra objektive kriterier på baggrund af kommu-
nernes andel af berørte dagpengemodtagere, fordelt på ud-
dannelsesbaggrund. Der udmeldes ikke et minimumsbeløb
til kommunerne.
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren fast-
sætte regler om frister for arbejdsgiverens og selvstændigt
erhvervsdrivendes anmodning om tilskud efter kapitel 12 og
13.
Efter de glædende regler, er der ikke noget krav om, at ar-
bejdsgiverne skal afregner jobrotationsydelsen overfor job-
centrene inden for en nærmere angivet periode. Det giver
udfordringer i forhold til økonomistyringen af jobrotations-
ordningen, i og med der først sent opnås overblik over det
faktiske forbrug.
Det foreslås, at bemyndigelses udvides til også at gælde
kapitel 18 om jobrotation i loven.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at indføre en frist for
arbejdsgiverens anmeldelse af tilskud i henhold til jobrotati-
onsordningen, således at arbejdsgiverne alene kan anmode
om tilskud for et tidsrum, der ligger indtil tre måneder forud
for fremsættelsen af anmodningen om udbetaling de tre for-
udgående måneder. Det skal være med til at give en retvi-
sende kvartalsmæssig indberetning fra arbejdsgiverne til
jobcentrene.
Til nr. 98 og 99
Efter gældende regler refunderer staten inden for et rådig-
hedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter for dagpenge-
modtagerene, når udgiften angår tilbud om vejledning og
opkvalificering, det vil sige ordinær uddannelse samt øvrig
vejledning og opkvalificering, jf. den gældende § 32, stk. 1.
For at understøtte at uddannelsesindsatsen i beskæftigel-
sessystemet bliver mere fokuseret på reel opkvalificering og
for at reducere omfanget af "meningsløs aktivering", fore-
slås det, at statens refusion for driftsudgifter for så vidt an-
går tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, jf. lovens
§ 32, stk. 1, nr. 2, reduceres fra 50 pct. til 0 pct.
Forslaget ændrer således ikke ved statens refusion for til-
bud om ordinær uddannelse, som forbliver på 50 pct. inden
for et rådighedsbeløb. Vedrørende refusion for tilbud om
uddannelse omfattet af uddannelsesløftet og den regionale
uddannelsespulje, jf. forslaget til §§ 33 a og 33 b, henvises
til bemærkningerne til § 1, nr. 100.
Til nr. 100
Efter gældende lovs § 118 refunderer staten inden for et
rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter til bl.a. til-
97
bud om vejledning og opkvalificering, herunder uddannel-
sestilbud, til dagpengemodtagere.
Det foreslås i ny § 122 a, at staten inden for den afsatte
pulje til tilbud om erhvervsuddannelser under uddannelses-
løftet, jf. forslaget til § 33 a, refunderer 80 pct. af en kom-
munes udgifter til disse tilbud. For at understøtte brugen af
puljen foreslås det, at staten inden for puljen i perioden fra
1. juli 2015 til og med 30. juni 2017 refunderer 100 pct. af
kommunens udgifter til disse tilbud.
Det foreslås i ny § 122 b, at staten inden for den afsatte
pulje til tilbud om korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb,
jf. forslaget til § 33 b, refunderer 80 pct. af en kommunes
udgifter til disse tilbud.
Til 101
Efter de gældende regler refunderer staten 100 pct. af en
kommunes udgifter til jobrotationsydelse efter § 98 a i lo-
ven.
Det foreslås, at statsrefusionen til kommunens udgifter til
jobrotationsydelse sænkes fra de nuværende 100 pct. til 60
pct.
Den foreslåede ændring skal medvirke til, at kommunerne
bruger jobrotation, hvor det vurderes at understøtte den le-
diges tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Til 102
Efter gældende regler reguleres den maksimale timeløn
procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige re-
gulering af de offentlige lønskalaer. Det foregår typisk pr. 1.
april og 1. oktober, og er således uafhængig af reguleringen
af dagpenge og andre ydelser.
I en årrække er der dog ikke sket nogen regulering af den
maksimale timeløn, hvilket har medført en situation, hvor
arbejdstiden pr. uge for en fuldtidsforsikret dagpengemodta-
ger er endt på 39 timer. Dvs. at for at opnå en løn, som lig-
ger på niveau med dagpengene, skal den løntilskudsansatte
have løn for 39 timer. Da den overenskomstmæssige ar-
bejdstid generelt ligger på 37 timer, medfører det, at den le-
dige arbejder 37 timer, men får løn for 39 timer.
Det foreslås på den baggrund, at timelønnen i offentligt
løntilskud skal beregnes på grundlag af højeste dagpenge-
sats, som reguleres årligt den første mandag i året, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Dermed undgås den uhen-
sigtsmæssighed i arbejdstiden samt aflønning og løntilskud,
som de forskellige reguleringssatser har medført.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.5.2.
Til 103
Efter gældende regler skal løntilskuddet pr. time for den
særlige løntilskudsordning for personer over 55 år beregnes
på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpenge-
sats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Som følge af at reglerne om særlig løntilskudsordning for
personer over 55 år udløb den 1. januar 2013, foreslås det, at
denne regel ophæves. Der således tale om en konsekvens-
ændring.
Til nr. 104
Efter gældende regler kan der klages over tilbud fra job-
centeret til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
De nærmere regler om klagesagsbehandling m.v. fremgår
af lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde. Efter disse regler har en klage ikke opsættende virk-
ning. En dagpengemodtager skal således starte i et tilbud,
selvom personen har klaget over det. Hvis personen får
medhold i klagen, kan personen stoppe i tilbuddet, hvis på-
gældende stadig deltager i tilbuddet.
Efter gældende regler skal Ankestyrelsens Beskæftigelses-
udvalg træffe afgørelse i en sag inden 4 uger efter, at klagen
er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, hvis
klagen vedrører jobcenterets afgørelse om et tilbud til en
dagpengemodtager, hvor afgørelsen er begrundet i perso-
nens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets be-
hov, eller hvis klagen vedrører jobcenterets afgørelse om, at
beskæftigelsesindsatsen for en dagpengemodtager, skal va-
retages af en anden aktør.
I overensstemmelse med de gældende regler vil dagpenge-
modtagere fremover også kunne klage over et rådighedsaf-
prøvende tilbud, hvor jobcenterets afgørelse er begrundet i,
at der er tvivl om, hvorvidt personen har den fornødne vilje
til at medvirke aktivt i indsatsen.
Det foreslås, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgt
skal træffe afgørelse i en klagesag om et rådighedsafprøven-
de tilbud inden 4 uger efter, at klagen er modtaget i Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg. Dette er i overensstemmel-
se med de gældende regler om behandling af dagpengemod-
tageres klager over tilbud, hvor afgørelsen er begrundet i
personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets
behov.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende regler skal ansøgning om anerkendelse af
en arbejdsløshedskasse sendes til Arbejdsskadestyrelsen, og
direktøren for Arbejdsskadestyrelsen yder bistand ved opret-
telse af nye arbejdsløshedskasser.
Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen skal desuden god-
kende ændringer i arbejdsløshedskassernes vedtægter, før
disse bliver gyldige.
Som følge af en organisationsændring i Beskæftigelsesmi-
nisteriet den 26. maj 2014 er sager om anerkendelse af ar-
bejdsløshedskasser og godkendelse af arbejdsløshedskasser-
nes vedtægter flyttet fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I overensstemmelse hermed foreslås §§ 33 og 35 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. ændret fra Arbejdsskadesty-
relsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. På
tilsvarende måde skal den kompetence, der i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. er givet til direktøren for Arbejdsska-
98
destyrelsen, i stedet gives til direktøren for Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering.
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvens af ændringen af forslaget til
§ 48 a. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.
Til nr. 3
Efter gældende regler i lovens § 55, stk. 2, modtager dag-
pengemodtagere, der deltager i et tilbud efter kapitel 10 og
11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, arbejdsløsheds-
dagpenge efter lovens § 55, stk. 1.
Det betyder bl.a., at det beløb, der kan udbetales i dagpen-
ge under tilbuddet svarer til de dagpenge personen ville væ-
re berettiget til ved ledighed.
For en person, der modtager individuelle dagpenge, bereg-
nes dagpengenes størrelse på grundlag af den hidtidige ar-
bejdsindtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov
om arbejdsmarkedsbidrag.
Dagpenge kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90
pct. af den hidtidige arbejdsfortjeneste, dog højst 4.075 kr.
pr. uge (2014) for fuldtidsforsikrede og 2.715 kr. pr. uge
(2014) for deltidsforsikrede.
Hvis personen modtager dagpenge på dimittendvilkår, ud-
betales dagpengene med en fast sats svarende til 82 pct. af
højeste dagpenge.
Dagpengene beregnes ugevis. Udbetalingen sker bagud
for 4 henholdsvis 5 uger.
Det foreslås, at dagpenge til ledige under uddannelsesløft i
form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter den foreslåe-
de bestemmelse i § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, som er omfattet af kapitel 10 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, beregnes på samme måde, som hvis perso-
nen er ledig og ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Dagpenge kan dog under deltagelse i tilbud om en er-
hvervsuddannelse efter den foreslåede bestemmelse i § 33 a
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke udbetales med
et højere beløb end 80 procent af højeste dagpenge, jf. §§ 47
og 70.
Højeste dagpenge for en uge udgør herefter 3.260 kr. pr.
uge (2014) for fuldtidsforsikrede og 2.170 kr. pr. uge (2014)
for deltidsforsikrede.
Det foreslås konkret, at der indsættes en ny bestemmelse i
loven, forslagets til § 48 a, hvoraf det fremgår, at der højst
kan udbetales dagpenge med 80 pct. af højeste dagpenge un-
der deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse efter den
foreslåede § 33 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Samtidig foreslås det, at bestemmelserne i lovens § 48, stk.
3 og § 55, stk. 1 konsekvensændres, jf. bemærkningerne til
nr. 2 og 7.
Reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder i
øvrigt anvendelse. Det betyder bl.a., at dagpengemodtagere,
der bliver syge under deltagelse i tilbud om en erhvervsud-
dannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, modtager arbejdsløshedsdagpenge med højst 80 pct. af
højeste arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovforslagets § 2, nr. 3,
under de første 14 dages sygdom. Dagpengemodtageren be-
varer retten til at låne i samme periode. Efter 14 dages syg-
dom overgår dagpengemodtageren til at modtage sygedag-
penge fra kommunen efter reglerne om sygedagpenge, jf.
lovforslagets § 4. Dette svarer til det, der gælder pr. 5. janu-
ar 2015 for almindelige dagpengemodtagere. Sygedagpen-
gene vil svare til pågældendes individuelle dagpengesats –
dvs. ikke begrænset af loftet på 80 pct. af højeste arbejdsløs-
hedsdagpenge og der kan derfor ikke lånes i perioden med
udbetaling af sygedagpenge.
Til nr. 4
Efter gældende regler i § 52 h i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. er modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse omfattet af de samme regler som dagpengemodtage-
re, medmindre andet er bestemt i lovens kapitel 9 b.
Efter lovens § 52 h finder reglerne i kapitel 10, herunder
rådighedsreglerne i lovens § 62 og sanktionsreglerne i lo-
vens § 63 og § 63 a, og kapitel 12, herunder reglerne om
dagpengegodtgørelse i lovens § 84, anvendelse på modtage-
re af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det foreslås i stk. 2, at forslaget om, at dagpengegodtgø-
relse gradvist afskaffes for medlemmer af en arbejdsløs-
hedskasse, som har mindre end 3 måneders ansættelse, ikke
finder anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse.
Den foreslåede ændring af reglerne om arbejdsgivernes
fritagelse for betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3.
ledighedsdag ved afskedigelse m.v., hvis ansættelsesforhol-
det har haft en varighed på under 3 måneder, skal dermed
ikke finde anvendelse for modtagere af midlertidig arbejds-
markedsydelse.
Forslaget betyder, at arbejdsgiverne i overensstemmelse
med de hidtil gældende regler fortsat skal betale G-dage fra
første ledighedsdag til modtagere af midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Afskedi-
gede modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil for
de første 3 ledighedsdage fremover således fortsat modtage
en udbetaling fra arbejdsgiveren på niveau med højeste dag-
pengesats i stedet for den lavere midlertidige arbejdsmar-
kedsydelse på 60 pct. eller 80 pct. af højeste dagpengesats
for ikke-forsørgere henholdsvis forsørgere. Der henvises til
bemærkningerne til § 2, nr. 18.
Det foreslås i stk. 3, at forslaget om, at medlemmer, der
udebliver en eller flere dage fra tilbud, skal sanktioneres, ik-
ke finder anvendelse på modtagere af midlertidig arbejds-
markedsydelse.
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse skal der-
med ikke sanktioneres, hvis de udebliver en eller flere dage
fra et tilbud, de er begyndt på. Modtagere af midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse vil efter gældende regler få en sanktion,
hvis de udebliver fra en samtale eller aktivitet, eller hvis de
anses for at være selvforskyldt ledige, f.eks. hvis de afslår
99
eller ophører i tilbud uden en gyldig grund. Der henvises til
bemærkningerne til § 2, nr. 12.
Det foreslås i stk. 4, at forslaget om, at et ledigt medlem af
en arbejdsløshedskasse løbende skal registrere sine jobsøg-
ningsaktiviteter i en digital joblog, ikke skal finde anvendel-
se på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil der-
med fortsat være omfattet af de hidtidige regler om, hvordan
de skal dokumentere deres jobsøgning. Modtagere af mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse kan således også fremover
dokumentere deres jobsøgning ved f.eks. at udfylde arbejds-
løshedskassens jobsøgningsskema eller joblog eller ved at
anvende den fælles joblog på Jobnet. Der henvises til be-
mærkningerne til § 2, nr. 9.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.3.1. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af lovens § 52 o i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., at kommunerne skal bidrage til finansieringen
af statens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Fi-
nansieringsbidraget udgør 70 pct. af udgifterne.
Under deltagelse i tilbud om nytteindsats eller virksom-
hedspraktik efter § 75 m eller uddannelse efter §§ 75 p eller
75 q (ordinær uddannelse) i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse.
Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det fore-
skrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne
til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de timer, som ikke
er omfattet af tilbuddet.
Reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgif-
terne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse er imidlertid sus-
penderet for 2014, jf. lovens § 52 o, 4. pkt.
Som det er foreslået for reglerne om arbejdsløshedsdag-
penge, jf. forslagets § 2, nr. 17, foreslås det, at reglerne om
kommunernes 100 pct. finansiering af statens udgifter til
midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophæves permanent. Der-
med sikres der overensstemmelse mellem reglerne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 6
Ved udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse for et
medlem indbetales der et bidrag til ATP på 3,84 kr. (2014)
for hver time, der udbetales midlertidig arbejdsmarkedsydel-
se. Efter de gældende regler finansieres ATP-bidraget såle-
des, at medlemmet selv betaler 1/3.
Hvis kommunen bidrager til finansieringen af den midler-
tidige arbejdsmarkedsydelse med 70 pct. eller 100 pct. af
udgiften, betaler arbejdsløshedskasserne 1/3 af ATP-bidra-
get og 1/3 betales af private arbejdsgivere, der er registreret
efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven. I øvrige tilfælde
betaler staten 2/3 af ATP-bidraget.
Som følge af forslagets § 2, nr. 5, om ophævelse af be-
stemmelsen om kommunernes medfinansiering af midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse med 100 pct. af udgiften, foreslås
det at konsekvensændre bestemmelsen om arbejdsløsheds-
kassers og private arbejdsgiveres medfinansiering af ATP-
bidrag af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Til nr. 7
Ændringerne er en konsekvensændring som følge af for-
slaget til § 48 a. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.
Til nr. 8
Som led i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen
foreslås den gældende ordning med ret til 6 ugers selvvalgt
uddannelse til forsikrede ledige omlagt til en ny ordning
med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige.
Ændringerne er konsekvensændringer som følge af forsla-
get om ændring af 6 ugers selvvalgt uddannelse til 6 ugers
jobrettet uddannelse. Der henvises til bemærkningerne til §
1, nr. 23.
Til nr. 9
Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr., 1, skal et ledigt
medlem af en arbejdsløshedskasse stå til rådighed for ar-
bejdsmarkedet, herunder være aktivt jobsøgende.
Med hjemmel i § 62, stk. 6, nr. 1, er der fastsat nærmere
regler i bekendtgørelse om rådighed om de betingelser, et
medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådig-
hed for arbejdsmarkedet.
Medlemmet skal kunne dokumentere at have gjort en ind-
sats for at komme ud af ledigheden ved at søge arbejde på
fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, herunder at have
søgt et tilstrækkeligt antal job og have været realistisk i sin
jobsøgning.
Medlemmet skal bl.a. søge arbejde, som pågældende er
vejledt om i plan for jobsøgning. Medlemmet skal også søge
konkrete job efter pålæg af jobcenteret, arbejdsløshedskas-
sen eller anden aktør.
Når arbejdsløshedskassen vurderer medlemmets jobsøg-
ning, skal den tage udgangspunkt i plan for jobsøgning og
de jobansøgninger, som medlemmet har medbragt. Hvis
medlemmet har søgt job inden for fagområder, hvor der ikke
søges job skriftligt, skal medlemmet mundtligt kunne rede-
gøre for jobsøgningen.
Et medlem skal i forbindelse med en rådighedssamtale
kunne redegøre for sin jobsøgning. Medlemmet skal bl.a.
oplyse om, hvilke job der er søgt, stillingsbetegnelser, geo-
grafisk område, ansøgningens form, om der er tale om en
opslået stilling m.v. I praksis sker det normalt ved, at med-
lemmet udfylder arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema.
Det foreslås, at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskas-
se – for at være aktivt arbejdssøgende – løbende skal regi-
strere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog. Med-
lemmets registreringer i jobloggen skal løbende bruges af
arbejdsløshedskassen til at vurdere, om medlemmet søger
tilstrækkelig bredt, intensivt, realistisk m.v. Arbejdsløsheds-
100
kasserne får derfor adgang til at trække lister over medlem-
mernes jobsøgningsaktiviteter. Arbejdsløshedskasserne skal
således følge med i medlemmets jobsøgning oftere end i
dag, hvor arbejdsløshedskasserne som udgangspunkt vurde-
rer et medlems rådighed til en rådighedssamtale hver tredje
måned.
Jobloggen skal derfor indeholde detaljerede oplysninger
om søgte job og medlemmets planlagte jobsøgning.
Med hjemmel i § 62, stk. 6, vil der blive fastsat nærmere
regler om medlemmets pligt til at joblogge, herunder hvilke
oplysninger, medlemmet skal registrere i jobloggen, og hvor
ofte, medlemmet skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter.
Forslaget om, at et medlems pligt til løbende at registrere
sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog, finder ikke
anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil
dermed fortsat være omfattet af de hidtidige regler om,
hvordan de skal dokumentere deres jobsøgning. Modtagere
af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan således også frem-
over dokumentere deres jobsøgning ved f.eks. at udfylde ar-
bejdsløshedskassens jobsøgningsskema eller joblog eller
ved at anvende den fælles joblog på Jobnet.
Hvis medlemmet ikke joblogger eller ikke er tilstrækkeligt
jobsøgende, skal arbejdsløshedskassen følge op over for
medlemmet efter gældende regler.
Det sker ved, at arbejdsløshedskassen giver medlemmet
en frist til at logge sine jobsøgningsaktiviteter eller indgår
en klar aftale om den videre jobsøgning, så medlemmet kan
bevise tilstrækkelig jobsøgning. Fristen for at bevise til-
strækkelig jobsøgning kan være på højest 3 måneder. Ved
udløbet af fristen kan arbejdsløshedskassen indkalde med-
lemmet til en rådighedssamtale, hvis der skønnes at være be-
hov for det.
Efter gældende regler skal dagpengemodtageren fremlæg-
ge dokumentation for sin fulde jobsøgning i fristperioden,
og medlemmet mister dagpengeretten, hvis medlemmet efter
fristen fortsat ikke har bevist, at pågældende er tilstrækkelig
jobsøgende.
Medlemmet kan først få dagpenge igen, når pågældende
har haft ustøttet arbejde i mindst 300 løntimer inden for en
sammenhængende periode på 3 måneder eller i mindst 26
uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsent-
ligt omfang uden offentlig støtte (fuldtidsforsikrede).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 6, med tilhø-
rende bemærkninger.
Til nr. 10
Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr. 3, skal et ledigt
medlem af en arbejdsløshedskasse stå til rådighed for ar-
bejdsmarkedet, herunder deltage i samtaler i arbejdsløsheds-
kassen.
Indkaldelse til samtaler sker skriftligt og personligt, typisk
pr. brev. Arbejdsløshedskasserne har dog mulighed for at
benytte digital kommunikation med medlemmerne.
Det foreslås, at et medlem selv skal booke samtaler med
arbejdsløshedskassen. Pligten til selvbooking gælder rådig-
hedssamtalerne i arbejdsløshedskassen i de første 6 måneder
af ledigheden.
Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 62, stk. 6,
foreslås det, at der fastsættes nærmere regler i bekendtgørel-
se om rådighed om, at medlemmet får pligt til selv at booke
de to første rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen.
Medlemmernes selvbooking skal ske i arbejdsløshedskasser-
nes bookingsystemer, som der bliver adgang til via Jobnet
og på arbejdsløshedskassernes hjemmesider.
Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 62,
stk. 6, og den gældende bemyndigelse i § 11, stk. 5, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes nærmere regler om,
at et medlem, som ikke selvbooker en rådighedssamtale til
afholdelse inden for den frist, arbejdsløshedskassen har gi-
vet, afmeldes som arbejdssøgende hos jobcenteret.
Efter gældende regler er konsekvensen af manglende til-
melding som arbejdssøgende i jobcenteret, at medlemmet
ikke kan få udbetalt dagpenge. Der kan efter gældende reg-
ler dispenseres fra manglende tilmelding, hvis medlemmet
ikke selv er skyld i denne. Det kunne f.eks. være tilfældet,
hvis selvbookingsystemet er ude af drift.
I forlængelse af forslaget skal der fastsættes nærmere reg-
ler om, at arbejdsløshedskassen kan fritage medlemmer fra
pligten til at selvbooke rådighedssamtalerne i arbejdsløs-
hedskassen.
Efter de 6 måneders ledighed skal arbejdsløshedskassen
afholde rådighedssamtaler med medlemmet, hvis der er be-
hov for det. Disse samtaler har arbejdsløshedskassen også
mulighed for, men ikke pligt til, at lade medlemmet selv-
booke, når medlemmet har modtaget besked om det fra ar-
bejdsløshedskassen. Manglende selvbooking af disse samta-
ler vil dog ikke betyde, at medlemmet bliver afmeldt som
arbejdssøgende, da pligten til selvbooking i forhold til ar-
bejdsløshedskassen kun gælder de første 6 måneder. I tilfæl-
de, hvor medlemmet ikke selvbooker efter besked fra ar-
bejdsløshedskassen, skal arbejdsløshedskassen i stedet ind-
kalde medlemmet til en samtale.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 11, med tilhø-
rende bemærkninger (ændring om selvbooking).
Til nr. 11
Efter gældende regler skal et ledigt medlem af en arbejds-
løshedskasse stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Med hjemmel i gældende lovs § 62, stk. 6, nr. 1-3, er der
fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om rådighed om de
betingelser, som et medlem skal opfylde for at kunne anses
for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, om medlemmets
kontakt med arbejdsløshedskassen m.v., og tab af dagpenge-
retten som følge af manglende rådighed.
Efter gældende regler skal arbejdsløshedskassen inden 3
uger efter medlemmets tilmelding som arbejdssøgende hol-
de en cv-samtale med medlemmet og inden 4 uger holde en
vejledningssamtale med medlemmet. Samtalerne kan holdes
101
sammen. Til vejledningssamtalen skal arbejdsløshedskassen
udfærdige en skriftlig plan for jobsøgning, som indeholder
kravene til medlemmets jobsøgning, herunder bl.a. de fa-
gområder og det geografiske område, som pågældende skal
søge arbejde indenfor.
Senest hver gang, medlemmet har haft 3 måneders sam-
menlagt ledighed, skal arbejdsløshedskassen vurdere med-
lemmets rådighed ved en samtale i arbejdsløshedskassen.
Arbejdsløshedskassen skal også undersøge og vurdere et
medlems rådighed, hvis der opstår tvivl om rådigheden for
arbejdsmarkedet.
Det er foreslået, at der med hjemmel i gældende lovs § 62,
stk. 6, og § 65, stk. 6, fastsættes nærmere regler i bekendtgø-
relse om rådighed og bekendtgørelse om en arbejdsløsheds-
kasses pligt til at vejlede mv. om, at et ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse inden 2 ugers ledighed skal møde til
den første samtale i arbejdsløshedskassen, hvor arbejdsløs-
hedskassen skal påbegynde en personlig plan, ”Min plan”,
for medlemmet, herunder godkende pågældendes cv og efter
en drøftelse med medlemmet fastlægge kravene til jobsøg-
ningen, som efter gældende regler fremgår af plan for job-
søgning. Reglerne træder i kraft den 1. juli 2015, således at
reglerne finder anvendelse på medlemmer, som melder sig
som arbejdssøgende den 1. juli 2015 eller senere.
Vedrørende ”Min Plan” henvises i øvrigt til pkt. 2.10.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den foreslåede cv-samtale, som skal holdes inden 2 uger
efter, at medlemmet har tilmeldt sig som arbejdssøgende, er-
statter de gældende regler om, at arbejdsløshedskassen inden
for 3 uger skal holde en cv-samtale, og at arbejdsløshedskas-
sen inden for de første 4 uger skal holde en vejledningssam-
tale.
Arbejdsløshedskassen skal dermed til cv-samtalen bl.a.
sikre sig, at medlemmets kompetencer afklares, at kravene
til medlemmets jobsøgning fastlægges, og at medlemmet er
vejledt om rådighedsforpligtelsen. Forslaget ændrer således
ikke ved de gældende regler om, at arbejdsløshedskassen
har pligt til at vejlede medlemmet om rådighedsforpligtelsen
og om konsekvenserne for retten til dagpenge, hvis pågæl-
dende ikke står til rådighed.
Derudover foreslås det, at der med hjemmel i § 65, stk. 6,
fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen til
cv-samtalen skal vejlede medlemmet om, at medlemmet kan
anmode om, at arbejdsløshedskassen deltager i den første
jobsamtale i jobcenteret, og at arbejdsløshedskassen i så fald
skal deltage i samtalen. Medlemmet skal desuden vejledes
om, at anmodningen kan ske til enten arbejdsløshedskassen
eller jobcenteret.
Arbejdsløshedskassen skal ligesom i dag holde to rådig-
hedssamtaler med medlemmet inden for de første 6 måne-
ders ledighed. Det foreslås, at der med hjemmel i § 62, stk.
6, nr. 2, fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om rå-
dighed og bekendtgørelse om en arbejdsløshedskasses pligt
til at vejlede m.v. om, at den første rådighedssamtale skal
holdes inden for 3 måneders sammenlagt ledighed. Den an-
den rådighedssamtale skal holdes tidligst, når personen har
været ledig i sammenlagt 3 måneder, og senest i sammenlagt
6 måneder.
Efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed fra med-
lemmets tilmelding som arbejdssøgende foreslås det, at ar-
bejdsløshedskassen alene skal indkalde til rådighedssamtaler
efter behov.
Der foreslås, at reglerne om afholdelse af rådighedssamta-
lerne skal træde i kraft den 1. juli 2015.
Forslaget om, at arbejdsløshedskassen skal holde to rådig-
hedssamtaler med medlemmerne inden for de første 6 måne-
ders sammenlagt ledighed, og derefter alene efter behov,
finder ikke anvendelse på modtagere af midlertidig arbejds-
markedsydelse. De gældende regler om, at arbejdsløsheds-
kassen skal holde rådighedssamtaler med modtagere af mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse senest hver gang, de har haft
3 måneders sammenlagt ledighed, vil derfor fortsat være
gældende i forhold til denne persongruppe.
Efter gældende regler har medlemmet pligt til at møde til
samtaler, arbejdsløshedskassen, jobcenteret og anden aktør
indkalder til. Medlemmet skal kunne møde til samtalerne
dagen efter, at medlemmet har modtaget indkaldelse hertil.
Et medlem kan ikke få dagpenge, så længe medlemmet
udebliver fra en samtale, som arbejdsløshedskassen, jobcen-
teret eller anden aktør har indkaldt medlemmet til skriftligt
og personligt, og som medlemmet har pligt til at møde til.
Medlemmet kan få dagpenge igen, når medlemmet har hen-
vendt sig om udeblivelsen til afsenderen af indkaldelsen.
Det foreslås i § 63 a, stk. 1, at når et medlem selv har boo-
ket en samtale, sidestilles medlemmets booking med en ind-
kaldelse. Det betyder, at medlemmet kan sanktioneres efter
de gældende regler, hvis medlemmet udebliver fra en samta-
le, som pågældende selv har booket.
Medlemmet kan først få dagpenge igen, når medlemmet
har henvendt sig til arbejdsløshedskassen, jobcenteret eller
anden aktør, afhængigt af, hvor samtalen skulle have været
afholdt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 12
Efter gældende regler i § 63, stk. 1, nr. 5, i lov om arbejds-
løshedsforsikring m.v. anses et ledigt medlem af en arbejds-
løshedskasse for at være selvforskyldt ledigt, hvis medlem-
met blandt andet afslår eller ophører med et tilbud uden en
gyldig grund. Det samme gælder, hvis medlemmet uden gyl-
dig grund udebliver fra et tilbud, og udeblivelsen må side-
stilles med et afslag på eller et ophør i tilbuddet.
Hvis en kontanthjælpsmodtager uden rimelig grund ude-
bliver fra et tilbud, skal kommunen efter gældende regler i §
36 i lov om aktiv socialpolitik foretage fradrag i hjælpen for
det antal dage, pågældende er udeblevet helt eller delvist.
Fradraget sker altid med hele dage, uanset omfanget af ude-
blivelsen.
Efter gældende regler i § 63 a i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. kan der ikke udbetales dagpenge til et medlem,
102
som udebliver fra en samtale eller aktivitet, som medlemmet
er indkaldt til. Dagpenge kan først udbetales, når medlem-
met har henvendt sig til arbejdsløshedskassen, jobcenteret
eller anden aktør om udeblivelsen.
Der er dog ikke efter gældende regler en procedure, der
sikrer, at medlemmet sanktioneres for en eller flere dages
udeblivelse fra tilbud, medmindre tilbuddet helt skal ophøre
på grund af for meget fravær.
Det foreslås i en ny § 63 a, stk. 2, at medlemmer, der ude-
bliver en eller flere dage fra tilbud, skal sanktioneres.
Det betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge til et
medlem, som udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dag-
penge kan tidligst udbetales, når medlemmet igen deltager i
tilbuddet.
Den foreslåede sanktion vil også gælde ved udeblivelse
fra de foreslåede rådighedsafprøvende tilbud og tilbud om
en erhvervsuddannelse. Vedrørende disse forslag henvises i
øvrigt til pkt. 2.2.3. og pkt. 2.3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Da der ikke kan udbetales dagpenge så længe medlemmet
udebliver fra tilbuddet, kan dagpenge først udbetales, når
medlemmet igen deltager i tilbuddet.
Som det gælder for kontanthjælpsmodtagere, skal tilbuds-
stederne (kursussteder, uddannelsessteder og virksomheder)
fremover også indberette til jobcentrene, når dagpengemod-
tagere udebliver under et tilbud. Jobcentrene skal, når de får
besked fra tilbudsstederne om udeblivelse, underrette med-
lemmets arbejdsløshedskasse via det fælles datagrundlag.
Inden arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om, hvorvidt
medlemmet skal pålægges en sanktion, skal arbejdsløsheds-
kassen i overensstemmelse med gældende regler sende en
partshøring til medlemmet. Arbejdsløshedskassen skal her-
efter træffe afgørelse om sanktion, som svarer til antallet af
dage med ubegrundet fravær.
Det er fortsat op til tilbudsstedet at afgøre, om et tilbud
helt skal afbrydes på grund af for meget fravær. Hvis tilbud-
det helt ophører, sanktioneres ophøret efter de gældende
regler om selvforskyldt ledighed. Den nye sanktionsmulig-
hed supplerer dermed de gældende muligheder for sanktio-
nering i dagpengesystemet.
Når et medlem bliver ledigt, skal arbejdsløshedskassen in-
formere om, hvilke konsekvenser det har for retten til dag-
penge ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder
at det kan få dagpengemæssige konsekvenser, hvis medlem-
met udebliver fra et tilbud.
Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 63
a, stk. 2, som bliver stk. 3, jf. nærværende lovforslags § 2,
nr. 13, blive fastsat nærmere regler om udmøntningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Forslaget om, at dagpengemodtagere, der udebliver en el-
ler flere dage fra tilbud, skal sanktioneres, finder ikke an-
vendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det betyder, at modtagere af midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse skal sanktioneres efter de gældende regler og dermed
får en sanktion, hvis de udebliver fra en samtale eller aktivi-
tet, eller hvis de anses for at være selvforskyldt ledige, f.eks.
hvis de afslår eller ophører i tilbud uden en gyldig grund.
Til nr. 13
Efter gældende regler i lovens § 63 a, stk. 2, som bliver
stk. 3, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere reg-
ler om anvendelsen af den gældende bestemmelse i § 63 a,
stk. 1, om sanktion for udeblivelse fra samtaler eller aktivi-
teter, som jobcenteret, anden aktør eller arbejdsløshedskas-
sen har indkaldt til.
Ved lovforslagets § 2, nr. 12, foreslås, at der ikke kan ud-
betales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet
er begyndt på. Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlem-
met igen deltager i tilbuddet.
Det foreslås, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse
i § 63 a, stk. 2, udvides således, at beskæftigelsesministeren
også kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen af den
foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter der ikke kan ud-
betales dagpenge til et medlem, som udebliver fra et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som medlemmet
er begyndt på.
Det foreslås med hjemmel i gældende bemyndigelse i § 63
a, stk. 2, som bliver stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., at der bl.a. fastsættes nærmere regler om, at der ikke
skal sanktioneres for udeblivelse, hvis medlemmet har be-
grundet fravær. Der kan foreligge begrundet fravær, hvis
medlemmet opfylder sin rådighedspligt på anden vis end
ved at deltage i tilbuddet, eller hvis medlemmet ikke skal stå
til rådighed for tilbuddet. Det svarer til gældende regler ved
udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter.
Medlemmet vil kunne opfylde rådighedspligten på anden
vis, hvis årsagen til udeblivelsen fra tilbuddet f.eks. er, at
pågældende er startet i arbejde, er til en ansættelsessamtale
eller deltager i en samtale eller en aktivitet, som pågældende
er indkaldt til af jobcenteret, anden aktør eller arbejdsløs-
hedskassen.
Medlemmet skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet,
hvis pågældende i forvejen ikke har ret til dagpenge, f.eks.
hvis årsagen til udeblivelsen er, at medlemmet har syge-
meldt sig til arbejdsløshedskassen/jobcenteret eller holder
ferie, som pågældende rettidigt har givet besked om til job-
centeret. Da medlemmet i disse situationer ikke vil have ret
til dagpenge, så længe pågældende ikke står til rådighed, vil
det ikke være relevant at give en sanktion i form af træk i
dagpenge. Det gælder også, hvis medlemmet har andre rå-
dighedshindringer, f.eks. fordi medlemmet er rejst kortvarigt
til udlandet eller midlertidigt mangler pasningsmulighed af
sit barn.
Det foreslås, at der fastsættes nærmere regler om, at der
ikke skal sanktioneres, hvis medlemmet har andet fravær,
som i et ordinært ansættelsesforhold også giver mulighed for
tjenestefrihed.
103
Medlemmet kan have fravær, som svarer til muligheden
for tjenestefrihed i et ordinært ansættelsesforhold, hvis på-
gældende skal deltage i begravelse af et nærtstående familie-
medlem eller skal have samvær med et tvangsfjernet eller
anbragt barn. Dette gælder i dag ved udeblivelse fra samta-
ler eller aktiviteter. Det foreslås også, at der ikke skal sankti-
oneres, hvis man har tid hos speciallæge eller har barns 1.
sygedag. Formålet er, at medlemmer i tilbud ikke skal træk-
kes i dagpenge i tilfælde, hvor personer på det ordinære ar-
bejdsmarked normalt ville kunne få tjenestefrihed med løn.
Dermed tages der som udgangspunkt de samme rimelige og
personlige hensyn til medlemmer, som der gives medarbej-
dere på det ordinære arbejdsmarked ved fravær i helt særlige
situationer.
Medlemmet skal overfor arbejdsløshedskassen kunne do-
kumentere årsagen til udeblivelsen.
Der vil blive fastsat nærmere regler om, hvornår medlem-
met skal give besked til tilbudsstedet, og konsekvenserne af
evt. manglende besked.
Det foreslås, at medlemmet skal give tilbudsstedet besked
om fraværet i overensstemmelse med tilbudsstedets egne
regler og procedurer. Manglende besked til tilbudsstedet vil
dog ikke i sig selv betyde, at medlemmet bliver sanktioneret
for udeblivelsen, hvis pågældende enten har opfyldt sin rå-
dighedsforpligtelse på anden vis eller ikke skal stå til rådig-
hed efter rådighedsreglerne.
I forhold til udeblivelser, som svarer til muligheden for
tjenestefrihed på det ordinære arbejdsmarked, skal medlem-
met give besked om fraværet til tilbudsstedet, medmindre
dette ikke kræves af tilbudsstedet.
Det skal ved den foreslåede sanktion ikke vurderes, hvor-
vidt medlemmet har haft en såkaldt gyldig grund til at ude-
blive, som det er tilfældet ved vurderingen af, om medlem-
met er selvforskyldt ledigt bl.a. i forbindelse med afslag el-
ler opsigelse af et arbejde eller afslag på eller ophør i et til-
bud. Årsagen er, at medlemmet alene anses for ikke at have
stået til rådighed for arbejdsmarkedet ved udeblivelsen fra
tilbuddet.
Det foreslås endeligt, at der med hjemmel i bemyndigel-
sen fastsættes nærmere regler om, hvornår medlemmet igen
kan få ret til dagpenge.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 14
Der foreslås indført en låneordning for dagpengemodtage-
re, som deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en
erhvervsuddannelse efter forslaget til § 33 a i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Der er tale om et nyt instrument i beskæftigelsesindsatsen.
Der findes således ikke lovgivning om udbetaling af lån un-
der deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Det foreslås, at der indsættes et selvstændigt kapitel i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., der regulerer betingelser-
ne for ret til lånet. Udgangspunktet for reglerne er, at de
med visse tilpasninger følger de regler, der gælder ved mod-
tagelse af arbejdsløshedsdagpenge.
Det foreslås videre, at der ved administrationen af låne-
muligheden i videst muligt omfang anvendes allerede eksi-
sterende løsninger til udbetaling og tilbagebetaling af lånet.
Det foreslås derfor, at administrationen af lånet håndteres
og varetages af arbejdsløshedskassen, der beregner lånebe-
løbet og administrerer udbetalingen af lånet, og at Statens
Administration administrerer tilbagebetalingen af lånet.
Det foreslås videre, at reglerne om forrentning, tilbagebe-
taling og afvikling af lånet tager udgangspunkt i de tilsva-
rende regler om forrentning, tilbagebetaling og afvikling af
SU-lån, jf. lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven). Der
henvises til afsnittene om forrentning af lånet og tilbagebe-
taling af lånet i pkt. 2.2.4.2.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, hvortil der i øvrigt henvises.
Det foreslås i § 75 1, at personer, der deltager i tilbud om
en erhvervsuddannelse efter den foreslåede § 33 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, får ret til at låne et beløb sva-
rende til forskellen mellem de pågældendes individuelle
dagpengesatser og 80 pct. af højeste dagpenge. Det beregne-
de lånebeløb reduceres med 37 pct. svarende til en gennem-
snitligt beregnet skatteprocent, og opgøres pr. uge. Lånebe-
løbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles
med 5.
Det betyder, at det beløb, der udbetales i dagpenge og lån
efter skat og ved fuld ledighed vil ca. svare til, at det samle-
de beløbet var blevet udbetalt som dagpenge.
For en fuldtidsforsikret dagpengemodtager, der modtager
højeste dagpenge udgør lånebeløbet pr. uge 513 kr. (2014).
Eksempel
En fuldtidsforsikret dagpengemodtager over 30 år, som har ikke andre skattefradrag end personfradraget som udgør 823
kr. pr. uge. Det fulde ATP bidrag udgør 47 kr. pr. uge. Skatteprocenten er fastsat til 37 pct.
2014 Brutto kr. pr.
uge
ATP kr. pr
uge
Brutto efter ATP Personfradrag kr. Netto pr. uge I alt kr.
Max dagpen-
ge
4.075 47 4.028 823 2.842 2.842
80 pct. dp 3.260 47 3.213 823 2.329
Lån 815 513
I alt kr. 2.842
104
Det bemærkes, at lånebeløbet reguleres én gang årligt og
følger reguleringen af dagpenge og andre afledte ugesatser,
jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det foreslås i § 75 j, stk. 1, at personer, der ønsker at gøre
brug af låneordningen, skal ansøge arbejdsløshedskassen om
lånet.
Ved optagelse af lånet udarbejdes et lånedokument, der
underskrives af arbejdsløshedskassen og dagpengemodtage-
ren. Lånedokumentet angiver rammen for lånet. Rammen
udgør det maksimale beløb, som kan lånes pr. uge, perioden
og betingelserne for udbetaling af lånet, herunder regler om
forrentning og tidspunkt for tilbagebetaling af lånet. Det be-
tyder, at dagpengemodtageren, ved indgåelse af aftale om
lån, får overblik over hvor meget, der kan lånes pr. uge og
de nærmere vilkår for lånet, herunder hvor meget, der mak-
simalt skal tilbagebetales efter tilbuddets ophør. Rammen
indeholder således den maksimale låneperiode svarende til
tilbuddets længde og det maksimale lånebeløb.
Det bemærkes, at det maksimale lånebeløb pr. uge regule-
res på samme måde som dagpengene. Dagpengene reguleres
én gang om året, jf. lovens § 47 og § 70. Det vil fremgå af
lånedokumentet, at dagpengemodtageren kan henvende sig
til arbejdsløshedskassen, som kan oplyse om størrelse af det
regulerede lånebeløb. Det bemærkes videre, at ved skift
mellem deltidsforsikring og fuldtidsforsikring, vil lånebelø-
bet skulle reguleres i forhold til den nye forsikringsstatus.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder
en standard for lånedokumentet, som arbejdsløshedskassen
og medlemmet skal anvende ved indgåelse af en låneaftale.
Det foreslås i § 75 j, stk. 2, at lånet opgøres og udbetales
ugevis sammen med dagpengene. Det betyder, at lånet udbe-
tales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, jf. reglerne i lovens §
46.
Det foreslås i § 75 j, stk. 3, at beskæftigelsesministeren gi-
ves bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om ramme-
rne for lånet. Med hjemmel i denne bestemmelse vil der bli-
ve fastsat nærmere regler om betingelserne for at indgå lå-
neaftalen, formen på lånedokumentet og lånedokumentets
anvendelse, samt at tilbagebetaling af lånet skal ske via be-
talingsservice. Det skal i den forbindelse undersøges, om lå-
nedokumentet kan gøres digitalt ved brug af bl.a. digital sig-
natur.
Der vil endvidere med hjemmel i § 75 j, stk. 3 blive fastsat
nærmere regler for beregning af det ugentlige lånebeløb,
herunder om arbejde og indtægters betydning for lånets stør-
relse.
Det foreslås, at lånebeløbet udbetales med et fast beløb pr.
uge, uanset om dagpengemodtageren har fået foretaget fra-
drag i dagpengene for arbejde m.v. og derfor ikke har ret til
fulde dagpenge i ugen. Dette gælder også, hvis dagpengene
udgør mindre, end hvad der svarer til dagpenge for én dag
(mindsteudbetalingsreglen), jf. bekendtgørelse om supple-
rende dagpenge. Dette gælder ikke, hvis pågældende arbej-
der på fuld tid i ugen. I den situation vil der ikke kunne ud-
betales lån for ugen.
Der vil dog ikke kunne udbetales lån for dage, hvor med-
lemmet ikke har ret til dagpenge på grund af sygdom, barsel
og afholdelse af ferie med egen optjent feriegodtgørelse.
Tilsvarende gælder, hvis den ledige af anden grund ikke har
ret til dagpenge, f.eks. som følge af manglende melding om
varig adresseændring, eller hvis den ledige ikke kan få dag-
penge i en eller flere dage, f.eks. som følge af en udeblivelse
fra tilbuddet, jf. lovforslagets § 2, nr. 12.
Lånebeløbet nedsættes forholdsmæssigt svarende til det
antal dage i ugen, tilbuddet løber i, og hvor personen modta-
ger dagpenge med loftet på 80 pct.
Hvis tilbuddet begynder eller ophører inden udgangen af
en uge, det vil sige hvis tilbuddet ikke påbegyndes en man-
dag eller afsluttes om fredagen, vil personen modtage den
fulde hidtidige dagpengesats i de dage i ugen, hvor pågæl-
dende ikke er i tilbud.
I disse tilfælde reduceres lånebeløbet for ugen også i for-
hold til antal dage uden ret til dagpenge i ugen.
Det bemærkes, at pågældende i sygeperioder over 14 dag-
es varighed kan modtage sygedagpenge, i barselsperioder
kan modtage barselsdagpenge og under ferie egen optjent
feriegodtgørelse.
Når en dagpengemodtager ophører i eller afbryder tilbud-
det, vil dagpengemodtageren igen få dagpenge med den in-
dividuelle dagpengesats, forudsat at pågældende har ret til
dagpenge.
Ved et medlems overflytning mellem to a-kasser, overfø-
res medlemmet med sine hidtidige rettigheder og pligter. På
samme måde overføres medlemmets ret til lån under delta-
gelse i et tilbud om en erhvervsuddannelse via uddannelses-
løftet.
Der vil blive fastsat nærmere regler om at lån, der er under
udbetaling, overføres til den tilflyttende a-kasse. En over-
flytning efter lånet er overført til Statens Administration har
ingen betydning for medlemmets overflytning. Det bemær-
kes, at der ikke er tale om et kreditorskifte, men administra-
tiv overflytning af lånearrangementet.
Arbejdsløshedskassens vejledningspligt i forbindelse med
låneordningen omfatter ikke en økonomisk rådgivning i re-
lation til den enkelte dagpengemodtagers situation, men ale-
ne en vejledning i forhold til de generelle lånevilkår. Der vil
blive fastsat nærmere regler herom.
Det foreslås i § 75 k, at lånet under deltagelse i tilbud om
en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet forrentes med
årligt 4 pct. Under lånets udbetaling skal arbejdsløshedskas-
sen ved hver udbetalingsperiode, hvor der udbetales lån til
dagpengemodtageren, oplyse pågældende om hvad udbeta-
ling af lånet betyder for lånets aktuelle hovedstol og de på-
løbne renter.
Når dagpengemodtageren ophører i tilbuddet skal arbejds-
løshedskassen opgøre lånets hovedstol og de påløbne renter.
105
Som det også gælder for SU-lån foreslås det videre, at lå-
net forrentes med diskontoen plus 1 procent fra og med dag-
en efter ophør i tilbuddet. Hvis den officielle diskonto er
mindre end minus 1, forrentes gælden med 0,0 pct. Renten
tilskrives månedligt.
Renteændringer og rentetilskrivning foretages efter sam-
me regler som ved tilbagebetaling af SU-lån. Hvis den offi-
cielle diskonto er mindre end minus 1 pct. forrentes gælden
med 0,0 pct.
Hvis personen klager over og får medhold i en klage om
forrentning af lånet, afskrives for meget betalte renter på
samme måde som ved SU-lån.
Hvis personen i øvrigt klager over lånet, foreslås det, at
klagen ikke har opsættende virkning på rentetilskrivningen.
Det foreslås, at en dagpengemodtager, der har fået udbe-
talt lån under deltagelse i tilbud om en erhvervsuddannelse
via uddannelsesløftet, og som ønsker at indfri hele eller dele
af det skyldige beløb, enten inden tilbuddet er ophørt eller
inden kravet er overgivet til Statens Administration, helt el-
ler delvist kan indfri det skyldige beløb til arbejdsløsheds-
kassen.
Dagpengemodtagerens ekstraordinære indbetalinger af-
skrives først til betaling af tilskrevne renter og endelig til
nedbringelse af hovedstolen. Arbejdsløshedskassen overfø-
rer herefter det indfriede beløb til Staten (Beskæftigelsesmi-
nisteriet). Såfremt det dermed ikke er det fulde skyldige be-
løb, som er indfriet til arbejdsløshedskassen, overdrager ar-
bejdsløshedskassen det resterende beløb til Statens Admini-
stration.
Det foreslås i § 75 l, stk. 1, at Statens Administration ad-
ministrerer tilbagebetalingen af lånet efter ophør af tilbud
om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet.
Der vil med hjemmel i stk. 3 blive fastsat nærmere regler
om, at arbejdsløshedskassen, når den har truffet afgørelse
om opgørelse af lånet efter ophør i tilbuddet, overfører det
samlede krav til Statens Administration efter udløb af klage-
fristen.
Statens Administration opretter herefter en afviklingsord-
ning.
Det foreslås i § 75 l, stk. 2, at tilbagebetalingspligten nor-
malt skal indtræde 1 år efter udløb af det år, hvor tilbuddet
er ophørt. Det betyder, at tilbagebetalingspligten følger reg-
lerne om afvikling af SU-lån, hvilket betyder, at tilbagebeta-
lingspligten indtræder ca. 1 til 2 år efter afsluttet uddannel-
se.
Det bemærkes, at det overordnet set er hensigten, at tilba-
gebetalingen af lånet skal følge reglerne om tilbagebetaling
af SU-lån, jf. pkt. 2.2.4.2.2. Tilbagebetalingen ved SU-lån
påbegyndes dog først 1 til 2 år efter afsluttet uddannelse.
Med hjemmel i den foreslåede § 75 l, stk. 3, vil der blive
fastsat nærmere regler om afviklingen af lånet, herunder om
den afviklingsordning, som Statens Administration opretter,
jf. stk. 1.
De administrativt fastsatte regler skal følge SU-reglerne
om afvikling af SU-lån. Det gælder regler om tilbagebeta-
ling af lånet og afviklingsperiodens længde.
Det betyder, at lånebeløb på under 40.000 kr. skal tilbage-
betales over højest 7 år, og at lånebeløb på mellem 40.000
kr. og under 60.000 kr. skal tilbagebetales over højest 8 år.
Lånebeløbet skal tilbagebetales med mindst 200 kr. pr. må-
ned.
For et fuldtidsforsikret medlem, der er berettiget til højeste
dagpenge, udgør det maksimale lånebeløb for et to-årigt ud-
dannelsesforløb ca. 53.000 kr.
Der vil også blive fastsat nærmere regler om, at Statens
Administration, når den modtager arbejdsløshedskassens af-
gørelse om opgørelse af lånet, skal sende en tilbagebeta-
lingsplan til personen, 2-3 måneder før tilbagebetalingsplig-
ten indtræder. Dette svarer til gældende praksis ved tilbage-
betaling af SU-lån.
Der fastsættes endvidere nærmere regler om, at Statens
Administration kan tilbyde lempelser med betalingen i form
af udsættelse og nedsættelse af afdraget, så længe personen i
øvrigt kan afvikle lånet indenfor den oprindeligt fastsatte af-
viklingsperiode. Såfremt ganske særlige grunde taler herfor,
vil Statens Administration desuden kunne forlænge afvik-
lingsperioden. Reglerne skal svare til reglerne på SU-områ-
det. Hermed kan reglerne og praksis på studielånsområdet
bidrage til fortolkningen af det foreslåede regelsæt.
Hvis en person ønsker at foretage ekstraordinære indbeta-
linger eller indfri hele lånet før afviklingsperioden er slut,
kan pågældende gøre dette til Statens Administration. Indbe-
talte ekstraordinære beløb afskrives først til betaling af ge-
byr, herefter tilskrevne renter og endelig til nedbringelse af
hovedstolen.
Det foreslås i § 75 m, at beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter regler om betaling af gebyrer i forbindelse med opkræv-
ning og tilbagebetaling af lånet.
Der vil blive fastsat regler om, at personer, der mislighol-
der vilkårene for tilbagebetaling af lånet, vil blive pålagt et
rykkegebyr og et evt. opsigelsesgebyr, hvis afviklingsaftalen
opsiges.
Det foreslås i § 75 n, stk. 1, at tilbagebetalingen af lån ef-
ter påkrav opsiges til skadesløs betaling, hvis medlemmet
ikke overholder vilkårene for lånet, herunder ikke betaler
forfaldne ydelser.
Det foreslås i § 75 n, stk. 2, at kravet administreres af re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, der søger det inddrevet hos
medlemmet.
Det betyder, at hvis personen ikke overholder vilkårene
for lånet og betaler forfaldne ydelser, kan Statens Admini-
stration efter påkrav opsige afviklingsaftalen, så lånet skal
indfries straks. Kravet vil herefter blive overgivet til restan-
ceinddrivelsesmyndigheden under Skatteministeriet, der
inddriver det resterende lånebeløb hos personen. Dette sva-
rer til gældende regler på SU-området.
106
Efter § 75 n, stk. 3, skal der betales rente af misligholdte
lån. Den rente, der skal betales af misligholdte lån, følger
renten for misligholdte studielån.
Dette svarer også til gældende regler om tilbagebetalings-
krav efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vedrørende
uberettiget modtagelse af dagpenge eller andre ydelser fra
en arbejdsløshedskassekasse og ydelser, der skal betales til-
bage som følge af, at et medlem senere modtager løn, pensi-
on eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som
ydelserne fra arbejdsløshedskassen, hvis den har ret til refu-
sion fra statskassen, og når kravet er fastslået i en afgørelse
truffet af en arbejdsløshedskasse, Center for Klager om Ar-
bejdsløshedsforsikring i Arbejdsskadestyrelsen eller Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg eller er sikret ved dom eller
et eksigibelt forlig.
Til nr. 15
Efter gældende regler yder staten hver arbejdsløshedskas-
se refusion for de udgifter, de har haft til bl.a. dagpenge, jf.
lovens § 79.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen tilsvarende får ret til
refusion af deres udgifter til udbetaling af lån. Reglerne om
refusion i lovens § 79 finder i øvrigt anvendelse.
Efter gældende regler i lovens § 81 skal arbejdsløsheds-
kassen inden den 15. marts bl.a. tilsende direktøren for Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering andre oplysnin-
ger, herunder eventuelt en fortegnelse over arbejdsløsheds-
kassens medlemmer, som direktøren anser for nødvendige
for beregning af de udgifter, som arbejdsløshedskassen har
afholdt efter en række nærmere definerede regler i loven
samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at arbejdsløshedskassen tilsvarende skal ind-
berette disse oplysninger i relation til de udgifter, som ar-
bejdsløshedskassen afholder efter forslaget til nyt kapitel 11
c.
Til nr. 16
Efter gældende regler finansierer kommunerne delvist sta-
tens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 82 a.
Finansieringsbidraget udgør 50 pct. af udgifterne til dagpen-
ge under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær
uddannelse) eller deltagelse i tilbud efter kapitel 11 (virk-
somhedspraktik) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Hvis ret og pligt tilbud efter kapitel 16 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke
har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af
udgifterne til dagpenge. Reglerne om kommunerens 100 pct.
finansiering er suspenderet i 2014 og vil som følge af gen-
nemførelsen af beskæftigelsesreformen permanent blive op-
hævet fra og med 2015.
Det foreslås, at kommunerne tilsvarende skal medfinan-
siere statens udgifter til dagpenge under deltagelse i tilbud
om en erhvervsuddannelse via uddannelsesløftet efter den
foreslåede bestemmelse i § 33 a i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Det bemærkes, at kommunen ikke skal medfinansiere sta-
tens udgifter til lån.
Til nr. 17
Det fremgår af § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., at kommunerne skal bidrage til finansieringen af sta-
tens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge. Finansieringsbi-
draget udgør 70 pct. af udgifterne til dagpenge.
Bidraget udgør dog kun 50 pct. under deltagelse i tilbud
efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse) eller deltagelse
i tilbud efter kapitel 11 (virksomhedspraktik) i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats. Hvis ret og pligt tilbud efter kapi-
tel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyn-
des rettidigt eller ikke har det foreskrevne omfang, udgør bi-
draget dog 100 pct. af udgifterne til dagpenge.
Reglerne om kommunernes 100 pct. finansiering af udgif-
terne til dagpenge er imidlertid suspenderet for årene 2013
og 2014, jf. lovens § 82 a, stk. 7. Arbejdsløshedsdagpenge
opgøres og udbetales i uger, og suspensionen har virkning
fra uge 1 i 2013 (den 31. december 2012 til og med uge 52 i
2014 (den 28. december 2014).
Kommunerne har brugt mange administrative ressourcer
på at dokumentere og kontrollere, at ledige blev aktiveret
rettidigt. Endvidere har reglerne om strafrefusionen i nogle
tilfælde også betydet, at der er blevet gennemført aktivering
for aktiveringens skyld. Samtidig har det vist sig, at suspen-
sionen af reglerne om strafrefusion ikke har ført til, at kom-
munerne har slækket på rettidigheden.
Det foreslås derfor, at reglerne om kommunernes 100 pct.
finansiering af statens udgifter til arbejdsløshedsdagpenge
ophæves permanent.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.1. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 18
En arbejdsgiver, der afskediger eller hjemsender en med-
arbejder, skal betale medlemmer af en arbejdsløshedskasse
dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (kaldet G-
dage).
Betingelserne for, at en arbejdsgiver skal betale dagpenge-
godtgørelse er bl.a., at medarbejderen
– er medlem af en arbejdsløshedskasse og har været ansat
som lønmodtager,
– inden for de sidste 4 uger i alt har været beskæftiget i et
omfang, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejds-
tid i 2 uger (som regel 74 timer),
– hjemsendes eller har arbejdsophør som følge af afskedi-
gelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord, vikaran-
sættelse eller lignende, og
– ikke falder ind under de såkaldte bortfaldsgrunde, som
f.eks. at arbejdsophøret væsentligst skyldes medlemmet,
at medlemmet afslår skriftligt tilbud om fortsat beskæfti-
gelse hos samme arbejdsgiver, eller at medlemmet er i
fuld beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver på G-dag-
ene.
107
Dagpengegodtgørelsen udbetales for hele eller halve le-
dighedsdage. Betalingen for en G-dag svarer til højeste dag-
pengesats for en dag, svarende til 815 kr. og 408 kr. for en
halv G-dag (2014 niveau). Medlemmets forsikringsstatus
(fuldtids- eller deltidsforsikret) er uden betydning for stør-
relsen af satsen for G-dagene. Tilsvarende har størrelsen af
medlemmets sats heller ikke betydning for størrelsen af G-
dagene.
Arbejdsgiveren skal højest betale godtgørelse for 16 G-
dage for den samme person i løbet af et kalenderår. En halv
G-dag tæller i den sammenhæng som én godtgørelsesdag.
Retten til dagpengegodtgørelse er ikke betinget af, at på-
gældende er berettiget til ydelse efter loven.
Der kan ikke udbetales ydelser for dage, hvor et medlem
har ret til dagpengegodtgørelse. Det er derfor uden betyd-
ning, om medlemmet rent faktisk har fået udbetalt G-dage af
arbejdsgiveren.
Det er arbejdsgiveren, der vurderer, om betingelserne for
betaling af dagpengegodtgørelsen er opfyldt, og udbetaler
godtgørelsen til medlemmet. Hvis arbejdsgiveren ikke beta-
ler G-dage, og medlemmet mener sig berettiget til den, kan
medlemmet bede sin arbejdsløshedskasse om hjælp til at få
godtgørelsen betalt.
Det foreslås, at reglerne om dagpengegodtgørelse gradvist
afskaffes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som har
mindre end 3 måneders ansættelse. De 3 måneder regnes fra
datoen for 1. dag i ansættelsesforholdet til og med fratrædel-
sesdatoen. Månederne opgøres som løbende måneder. An-
sættes medlemmet efterfølgende hos den samme arbejdsgi-
ver begynder en ny periode på 3 måneder.
Afskaffelsen af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodt-
gørelse for ansatte med mindre end 3 måneders ansættelse
indfases således, at arbejdsgiverne i årene 2015-2016 betaler
for 1. og 2. ledighedsdag, i 2017 betales for 1. ledighedsdag.
Fra 2018 og frem er G-dagene ophævet for ansættelsesfor-
hold på mindre end 3 måneder.
Beskæftigelseskravet på fuld overenskomstmæssig ar-
bejdstid i 2 uger inden for de sidste 4 uger vil fortsat være
gældende. Kravet kan således også anses for at være opfyldt
i 3 måneders perioden.
For medlemmet betyder afskaffelsen, at medlemmet i ste-
det vil kunne modtage ydelse efter loven for de dage, hvor
der efter de gældende regler udbetales G-dage.
Afskaffelsen betyder, at virksomhederne får større fleksi-
bilitet i forbindelse med kortvarig ansættelse af arbejdskraft,
som det f.eks. særligt er gældende i vikarbranchen.
Forslaget vil endvidere betyde en vis administrativ lettelse
for virksomhederne i forbindelse med administrationen af
G-dagsordningen.
Reglerne om dagpengegodtgørelse ændres i øvrigt ikke.
Forslaget om arbejdsgivernes fritagelse for betaling af
dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag ved afske-
digelse m.v., hvis ansættelsesforholdet har haft en varighed
på under 3 måneder, finder ikke anvendelse for modtagere
af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at ar-
bejdsgiverne i overensstemmelse med de hidtil gældende
regler fortsat skal betale G-dage fra første ledighedsdag til
modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis betin-
gelserne i øvrigt er opfyldt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 19 og 20
Ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge for et medlem
indbetales der et bidrag til ATP på 3,84 kr. (2014) for hver
time, der udbetales dagpenge. Efter de gældende regler fi-
nansieres ATP-bidraget således, at medlemmet selv betaler
1/3.
Hvis kommunen bidrager til finansieringen af dagpengene
med 70 pct. eller 100 pct. af udgiften, eller hvis kommunen
ikke bidrager til finansieringen af dagpengene, betaler ar-
bejdsløshedskasserne 1/3 af ATP-bidraget og 1/3 betales af
private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven el-
ler lønsumsafgiftsloven. I øvrige tilfælde betaler staten 2/3
af ATP-bidraget.
Som følge af forslagets § 2, nr. 17, om ophævelse af be-
stemmelsen om kommunernes medfinansiering af dagpen-
gene med 100 pct. af udgiften, foreslås det at konsekvens-
ændre bestemmelsen om arbejdsløshedskassers og private
arbejdsgiveres medfinansiering af ATP-bidrag af dagpenge.
Til nr. 21
I medfør af § 62, stk. 6, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., kan beskæftigelsesministeren efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om de be-
tingelser, et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal
opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejds-
markedet.
Efter gældende regler skal et medlem have bopæl og op-
holde sig i Danmark for at kunne få arbejdsløshedsdagpen-
ge.
Med den foreslåede ændring til § 91, stk. 9, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., vil arbejdsløshedskasserne gen-
nem det fælles datagrundlag på beskæftigelsesområdet få
stillet CPR oplysningerne til rådighed, hvis en dagpenge-
modtager er registret med andre adresser inden for de sene-
ste 3 år og der er registreret flere end 2 voksne på den aktu-
elle bopæl. Arbejdsløshedskassen vil dog ikke få adresseop-
lysningerne, hvis dagpengemodtagerens ægtefælle/registre-
rede partner eller børn er registreret på adressen, idet det da
må formodes, at den oplyste adresse er pågældendes reelle
bopæls- og opholdsadresse. Arbejdsløshedskassen vil blive
forpligtet til nærmere at undersøge, om dagpengemodtage-
ren opfylder bopæls- og opholdskravet og om der er forhold,
der kan have indflydelse på, om medlemmet står til rådighed
for det danske arbejdsmarked.
Med den foreslåede ordning får arbejdsløshedskassen kun
adgang til oplysninger om egne medlemmer. Arbejdsløs-
hedskassen får oplyst, om der er registreret flere end 2 voks-
ne på den aktuelle adresse, men den får ikke andre oplysnin-
ger om de personer, der er registreret på adressen.
108
Hvis arbejdsløshedskassen kommer i tvivl om, hvorvidt
medlemmet opfylder kravet om bopæl og ophold i Dan-
mark, skal arbejdsløshedskassen anmode medlemmet om at
sandsynliggøre, at medlemmet har bopæl og ophold på den
adresse, der er oplyst i CPR. Sandsynliggørelsen kan bl.a.
ske ved dokumentation af forbrug her i landet, f.eks. ved ud-
skrift af digitale betalinger.
Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i
forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløje-
med bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde
på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal
have forudgående information om kontrolordningen, jf. per-
sondatalovens § 5, stk. 1.
Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkø-
ring i kontroløjemed svarer til praksis, som var gældende før
persondatalovens ikrafttræden og som kom til udtryk ved en
tilkendegivelse fra flertallet i Retsudvalgets betænkning af
16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om of-
fentlige myndigheders registre (L50). Det er her forudsat, at
myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløje-
med har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på og
at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på
fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gæl-
dende.
Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berø-
res af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom
på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kon-
troløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen
så vidt mulig kun finder sted, hvis de personer, der omfattes
af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, in-
den de afgiver oplysninger til myndigheden.
I forhold til information til berørte om kontrolordningen
gælder det, at de anerkendte arbejdsløshedskasser er ansvar-
lige for administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, og
de skal derfor orientere om kontrolordningen, når de berørte
personer søger om arbejdsløshedsdagpenge. Dette kan i for-
hold til arbejdsløshedsdagpenge m.v. f.eks. ske på den ledig-
hedserklæring, medlemmet skal udfylde, på dagpengekortet
eller evt. i digitale selvbetjeningsløsninger, som arbejdsløs-
hedskasserne stiller til rådighed i forbindelse med indgivelse
af dagpengekort m.v.
Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens §
5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske til ud-
trykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling
må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princip-
pet).
Der må herudover kun indhentes og videregives oplysnin-
ger, der er relevante og nødvendige, og oplysningerne må
ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det
formål, som oplysningerne er indsamlet til.
Arbejdsløshedskasserne vil få adgang til dette landsdæk-
kende register i det fælles it-baserede datagrundlag. Ar-
bejdsløshedskasserne vil via Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering få oplyst medlemmets aktuelle og tidligere
adresser inden for de seneste 3 år og antallet af personer re-
gistreret på adressen, herunder antallet af børn under 18 år,
hvis en dagpengemodtager er registret med andre adresser
inden for de seneste 3 år og der er registreret flere end 2
voksne på den aktuelle bopæl. Arbejdsløshedskassen vil ik-
ke få oplyst cpr. -nummer eller andre oplysninger end de an-
førte om andre personer end medlemmet.
Det er vurderingen, at behandlingen af de pågældende op-
lysninger kan finde sted i overensstemmelse med personda-
talovens § 6, nr. 6, idet arbejdsløshedskasserne med den
foreslåede bestemmelse pålægges at foretage behandlingen.
Efter persondatalovens § 6, nr. 6, kan der således behandles
personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af hen-
syn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tred-
jemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt.
Arbejdsløshedskasserne skal forud for iværksættelsen af
sammenstilling og samkøring anmelde denne til Datatilsy-
net, jf. persondatalovens § 46, og de skal indhente tilsynets
udtalelse, inden behandlingen iværksættes, jf. persondatalo-
vens § 45, stk. 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.2. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 22
Efter gældende regler er der i lovens §§ 98 og 99 fastsat
regler om, at klage over en arbejdsløshedskasses afgørelse
inden fire uger kan indbringes for Center for Klager om Ar-
bejdsløshedsforsikring i Arbejdsskadestyrelsen. Klage over
Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kan indbringes for Anke-
styrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Det foreslås, at klager over Statens Administrations afgø-
relser om tilbagebetaling m.v. af lånet jf. lovforslagets§ 2,
nr. 14, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesud-
valg, som også er klageinstans i spørgsmål om dagpenge
m.v. Klagefristen er 4 uger og en afgørelse fra beskæftigel-
sesudvalget vil ikke kunne indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Det bemærkes, at klager over afgørelser, som arbejdsløs-
hedskassen har truffet i medfør af lovforslagets § 2, nr. 14,
sker efter gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og dermed på samme måde, som klager over arbejds-
løshedskassens øvrige afgørelser efter loven.
Til § 3
Til nr. 1 og 3
Ændringen er en konsekvens af, at Pensionsstyrelsen er
nedlagt.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har nu over-
taget opgaven med at føre tilsyn med kommunernes vurde-
ring af en jobparat kontanthjælpsmodtagers rådighed.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i lighed
med, hvad der var gældende for Pensionsstyrelsen, indhente
en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har
taget stilling til muligheden for en sanktion efter bestemmel-
serne i §§ 42 og 43, hvis styrelsen har modtaget oplysninger
om, at en person kan være omfattet af disse bestemmelser.
109
Til nr. 2
Ændringen er en konsekvens af, at Udlændingeservice har
skiftet navn til Udlændingestyrelsen i forbindelse med om-
lægningen af ressortområder mellem det tidligere Integrati-
onsministerium og Beskæftigelsesministeriet.
Til nr. 4 og 5
Ved en fejl blev § 23, stk. 3, 3. pkt., og § 25, stk. 4, 3 pkt.,
ikke konsekvensrettet i forbindelse med indførelsen af regle-
rne om et barselstillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014. Ef-
ter de gældende regler kan uddannelseshjælp/kontanthjælp,
aktivitetstillæg og månedligt tillæg til børnebidrag samlet
højst udgøre 14.203 kr. (satsen for 2014). Barselstillæg er
ikke omfattet af bestemmelserne.
Da det ikke har været hensigten, at barselstillæg ikke skul-
le indgå i bestemmelserne, foreslås det, at bestemmelserne
ændres således, at barselstillæg indgår i opgørelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.11.4.2.1.
Til nr. 6
Der er tale om en teknisk ændring, således at der i § 38,
stk. 2, henvises til § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, som er den rette bemyndigelsesbestemmelse.
Reglen anvendes, når en person har undladt at tjekke sine
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at den pågældende
er arbejdssøgende, jf. § 8 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpoli-
tik, og den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt
som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat i § 11, stk. 5,
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 7
Efter den gældende regel i lovens § 42, stk. 1, kan en per-
son, der modtager uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og
aktivitetstillæg, uddannelseshjælp og barselstillæg eller kon-
tanthjælp på mindst 10.500 kr. (2013-niveau) pr. måned ef-
ter §§ 23-25 få hjælpen nedsat med en 1/3 i 3 uger som en
sanktion som følge af, at den pågældende mod bedre viden-
de har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område
eller efter integrationsloven eller uberettiget har modtaget
hjælp under ophold i udlandet.
Bestemmelsen blev ændret ved den lovgivningsmæssige
udmøntning af kontanthjælpsreformen som konsekvens af
indførelsen af uddannelseshjælp til unge under 30 år uden
en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det følger af
bemærkningerne til lov nr. 894 af 4. juli 2013 (L 224 Folke-
tingsåret 2012/13), at det var intentionen, at følgende ydel-
sesmodtagere blev omfattet af denne sanktion:
– uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1, 4, 5 eller 6,
– uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2,
nr. 1, og § 24, stk. 2, nr. 1, § 23, stk. 2, nr. 2, og § 24,
stk. 2, nr. 2, § 23, stk. 2, nr. 3, og § 24, stk. 2, nr. 3, § 23,
stk. 2, nr. 7, og § 24, stk. 2, nr. 4, eller § 23, stk. 2, nr.
8,og § 24, stk. 2, nr. 5,
– kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, eller 2, eller stk.
3,nr. 1, 4, 5 eller 6, eller
– kontanthjælp og aktivitetstillæg efter § 25, stk. 3, nr. 1,
og stk. 8, nr. 1, § 25, stk. 3, nr. 2, og stk. 8, nr. 2, § 25,
stk. 3, nr. 3 og stk. 8, nr. 3, § 25, stk. 3, nr. 7, og stk.
8,nr. 4, eller § 25, stk. 3, nr. 8, og stk. 8, nr. 5.
Bestemmelsen er således ikke præcis nok, idet den ikke
direkte nævner kontanthjælp og aktivitetstillæg og stemmer
derfor efter sit indhold ikke fuldt ud overens med intentio-
nen, hvilket kan give anledning til misforståelser. Efterføl-
gende er der indført et barselstillæg ved lov nr. 721 af 25.
juni 2014.
Det foreslås derfor, at det præciseres i § 42, stk. 1, i lov
om aktiv socialpolitik, at kontanthjælp, kontanthjælp og ak-
tivitetstillæg eller kontanthjælp og barselstillæg i lighed med
uddannelseshjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg eller
uddannelseshjælp og barselstillæg, indgår i beløbet på
mindst 10.500 kr. (2013-niveau).
Til nr. 8 og 9
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at job-
planen skifter navn til ”Min Plan”.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.10.1. og bemærkningerne til § 1, nr. 1.
Til nr. 10
Efter de gældende regler i § 69 j, stk. 4, i lov om aktiv so-
cialpolitik, udbetales der ressourceforløbsydelse til selv-
stændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på
grund af sygdom, med et beløb svarende til
1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den
selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af
jobafklaringsforløbet højst kan udføre en fjerdedel af
sit normale arbejde, eller
2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den
selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af
jobafklaringsforløbet højst kan udføre halvdelen af sit
normale arbejde.
Det foreslås med ændringen til § 69 j, stk. 4, nr. 1 og 2, i
lov om aktiv socialpolitik, at der til selvstændigt erhvervs-
drivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af syg-
dom, skal udbetales nedsat ressourceforløbsydelse, svarende
til de gældende regler i lov om sygedagpenge, både i den si-
tuation, hvor den selvstændig erhvervsdrivende er delvis
uarbejdsdygtig ved overgangen til et jobafklaringsforløb, og
i den situation, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende un-
der jobafklaringsforløbet kan genoptage arbejdet i sin virk-
somhed delvist, dvs. at pågældende dermed alene anses for
delvist uarbejdsdygtig.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.11.4.1.2.
Til nr. 11
Der er ved en fejl ikke fastsat regler om, hvorvidt over-
skuddet fra selvstændig virksomhed skal medføre fradrag i
den ressourceforløbsydelse, som en selvstændig erhvervsdri-
vende kan modtage efter § 69 j, stk. 4, hvor ressourcefor-
løbsydelsen bliver nedsat som følge af delvis uarbejdsdyg-
tighed. Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 10.
110
Det har ikke været hensigten, at en selvstændig erhvervs-
drivende, som får ydelsen nedsat efter lovens § 69 j, stk. 4,
også skal kunne få foretaget fradrag i ressourceforløbsydel-
sen for overskud af den selvstændige erhvervsvirksomhed.
Intentionen var, at reglen skulle svare til retsstillingen på sy-
gedagpengeområdet. Imidlertid foretages der ikke fradrag
for indtægter på sygedagpengeområdet, idet sygedagpenge-
ne beregnes på baggrund af de timer, hvor en person er uar-
bejdsdygtig.
Det foreslås derfor, at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 69 j,
stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik, med den virkning at det
kommer til at fremgå klart af bestemmelsen, at der ikke skal
foretages fradrag for overskud af selvstændig virksomhed,
når en person får udbetalt nedsat ressourceforløbsydelse ef-
ter lovens § 69 j, stk. 4.
Det foreslås i § 9, stk. 12, at ændringerne får virkning fra
den 1. juli 2014, hvor denne del af sygedagpengereformen
trådte i kraft.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.11.4.1.2. og bemærkningerne til § 9, stk. 12.
Til nr. 12 og 13
Ved en fejl blev der i forbindelse med udmøntningen af
sygedagpengereformen ikke indsat regler om satsregulering
for fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse ef-
ter § 69 j, stk. 9 og 10, i lov om aktiv socialpolitik med ind-
førelsen af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsfor-
løb. Dette var forudsat i aftalen om sygedagpengereformen,
idet ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb i
størst muligt omfang skulle svare til reglerne om ressource-
forløbsydelse under ressourceforløb.
Efter forslagene til ændring af § 109, stk. 1, nr. 7 og stk. 2,
i lov om aktiv socialpolitik, indføres der regler om satsregu-
lering af fradrag for indtægter i forbindelse med aktivering i
ressourceforløbsydelsen efter § 69 j, stk. 10, og satsregule-
ring af det beløb, som fradrag for lønindtægt i ressourcefor-
løbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 j, stk. 9, skal
beregnes på baggrund af.
Som følge af at det foreslås, at disse bestemmelser træder
i kraft den 1. januar 2015, foreslås det, at beløbet i § 69 j,
stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik angives i 2015-niveau,
svarende til 15,73 kr. Det samme gør sig gældende i forhold
til det beløb, der fremgår af § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv so-
cialpolitik, som svarer til 13.648 kr. (2015-niveau).
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.11.4.1.2.
Til nr. 14
Efter de gældende regler kan en arbejdsgiver, der udbeta-
ler løn under sygdom til en person, der overgår fra sygedag-
penge til et jobafklaringsforløb, få refusion for de timer,
som arbejdsgiveren udbetaler løn for, jf. § 69 t, stk. 1, i lov
om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen finder således alene
anvendelse i de tilfælde, hvor den sygemeldte er ansat hos
en arbejdsgiver på tidspunktet for overgangen til jobafkla-
ringsforløbet.
Som en konsekvens af nærværende lovforslags § 4, nr. 1,
hvor det foreslås, at en person - der på første fraværsdag vil-
le have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis ikke
personen var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i
lov om sygedagpenge - ligeledes har ret til at få et jobafkla-
ringsforløb, foreslås det, at en arbejdsgiver, der udbetaler
løn under sygdom til en person, der påbegynder et jobafkla-
ringsforløb som følge af § 24 a i lov om sygedagpenge, lige-
ledes får ret til refusion. Hensigten med den foreslåede æn-
dring i bestemmelsen er at sikre, at arbejdsgiverens ret til re-
fusion gælder for alle ansatte, der overgår til et jobafkla-
ringsforløb, uanset hvornår dette sker.
Har en person to arbejdsgivere, hvoraf kun den ene skal
udbetale løn i en arbejdsgiverperiode efter sygedagpengelo-
vens regler, vil denne arbejdsgiver få ret til refusion for ud-
betalt løn fra den dag, hvor den sygemeldte påbegynder job-
afklaringsforløbet, jf. forslaget til § 24 a, stk. 3, nr. 1 og stk.
4, i lov om sygedagpenge.
Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. juli
2014, jf. forslaget til § 9, stk. 13.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.11.8.2. og bemærkningerne til § 4, nr. 1, samt § 9, stk.
13.
Til 15
Efter de gældende regler i sygedagpengeloven kan en ar-
bejdsgiver have ret til refusion i arbejdsgiverperioden, hvis
den pågældende arbejdsgiver har tegnet en forsikring efter
lovens § 55 eller har indgået en aftale efter lovens § 56 i for-
bindelse med lønmodtagers kroniske sygdom.
Med den foreslåede § 69 t, stk. 4, sikres det, at en arbejds-
giver ikke kan få ret til fuld refusion efter både sygedagpen-
gelovens regler og efter § 69 t, stk. 1-3 for den samme perio-
de. Efter forslagets indhold skal der således ske en nedsæt-
telse af refusion efter stk. 1-3 med det beløb, som arbejdsgi-
veren har ret til efter lov om sygedagpenge.
Det foreslås, at bestemmelsen får virkning fra den 1. juli
2014, jf. forslaget til § 9, stk. 13.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.11.8.2. og til bemærkningerne til § 4, nr. 1. samt § 9,
stk. 13.
Til 16
Efter de gældende regler i § 69 u i lov om aktiv socialpoli-
tik kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om bereg-
ning, frister for anmodning, udbetaling, administration m.v.
for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Den-
ne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte regler om, at ar-
bejdsgiveren skal anmode lønmodtagerens opholdskommu-
ne om udbetaling af refusionen efter lovens § 69 t for udbe-
talt løn. Der kan alene ydes refusion for et tidsrum, der lig-
ger indtil 3 måneder forud for anmodningen om refusion.
Med forslaget til ændring udvides beskæftigelsesministe-
rens bemyndigelse, således at ministeren kan fastsætte regler
om nedsættelse af refusion, herunder beregning af den ned-
satte refusion efter lovens § 69 t og at refusionen nedsættes
111
med det beløb, som arbejdsgiver kan modtage fra kommu-
nen efter lov om sygedagpenge. Nedsættelsen opgøres pr.
dag.
Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om arbejdsgi-
veres anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusion
i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et jobafkla-
ringsforløb m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.11.8.2. og bemærkningerne til § 4, nr. 1.
Til nr. 17
Der er tale om en sproglig korrektion, så at det klart frem-
går af bestemmelsen, at ledighedsydelsen udbetales efter §
74 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Der er ikke tilsigtet
en ny retsstilling med ændringen.
Til nr. 18-20
Efter de gældende regler i § 75, stk. 1, nr. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, skal en modtager af ledighedsydelse være ak-
tivt jobsøgende. Kravene til den aktive jobsøgning skal til-
passes til, at vilkårene for ledighedsydelsesmodtagere ikke
er de samme som for andre ledige. Personen skal søge arbej-
de på den måde, som er normalt for området. Jobcenteret
skal hjælpe ledighedsydelses-modtageren med den aktive
jobsøgning, herunder f.eks. med at formidle kontakt til ar-
bejdsgivere. Jobcenteret skal også yde en aktiv indsats i for-
hold til at bringe ledighedsydelsesmodtageren tættere på ar-
bejdsmarkedet, herunder yde vejledning og hjælp med den
aktive jobsøgning.
Efter den gældende § 76 i lov om aktiv socialpolitik, skal
jobcenteret, hvis en modtager af ledighedsydelse ikke er ak-
tivt jobsøgende, give pågældende en frist på op til 3 måne-
der til at dokumentere sin aktive jobsøgning.
Jobcenteret skal sammen med ledighedsydelsesmodtage-
ren lægge en plan for personens jobsøgning i fristperioden.
Hvis personen ikke overholder planen, skal kommunen ved
fristens udløb vurdere, om personen har været aktivt jobsø-
gende.
Det foreslås i § 75, stk. 1, nr. 1, at en modtager af ledig-
hedsydelse – som et led i den aktive jobsøgning – løbende
skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog
på ”Min side” på Jobnet. Ledighedsydelsesmodtagerens re-
gistreringer i jobloggen skal bruges af jobcenteret til at vur-
dere, om personen søger tilstrækkelig bredt, intensivt, reali-
stisk m.v.
Jobloggen skal derfor indeholde detaljerede oplysninger
om de job, som personen har søgt og den pågældendes plan-
lagte jobsøgning.
Der stilles – i lighed med de gældende regler – ikke krav
om, at en ledighedsydelsesmodtager skal tilmelde sig som
arbejdssøgende på Jobnet.
Det foreslås i § 75, stk. 5, at jobcenteret kan fritage en le-
dighedsydelsesmodtager fra at anvende jobloggen til at regi-
strere sine jobsøgningsaktiviteter, hvis det vurderes, at det
enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt på grund af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder og-
så, hvis en person har væsentlige sociale barrierer, som
medfører, at den pågældende ikke eller kun vanskeligt kan
registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet.
Hvis jobcenteret har fritaget en person fra at anvende job-
loggen, skal ledighedsydelsesmodtageren og jobcenteret af-
tale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sin
aktive jobsøgning. Dette kan f.eks. også være ved, at det do-
kumenteres i journalen, at den pågældende sammen med en
jobkonsulent eller en fleksjobambassadør søger job aktivt.
I § 76, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at det indgår i den aktive
jobsøgning, at ledighedsydelsesmodtageren dokumenterer
sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen eller på anden måde
dokumenterer sin aktive jobsøgning, jf. forslaget til ny § 75,
stk. 5.
Hvis jobcenteret er i tvivl om, hvorvidt en modtager af le-
dighedsydelse er aktivt jobsøgende på baggrund af, at den
pågældende ikke har registeret sine jobsøgningsaktiviteter i
jobloggen på ”Min side” på Jobnet eller på anden måde har
dokumenteret sin aktive jobsøgning, skal jobcenteret give
den pågældende en frist på op til 3 måneder til at dokumen-
tere sin aktive jobsøgning f.eks. ved at registrere sine job-
søgningsaktiviteter i jobloggen. Dette følger af den gælden-
de § 76, stk. 1, nr. 1, samt forslaget til ændring af denne be-
stemmelse.
Der skal i forbindelse med, at der gives en frist til at doku-
mentere den aktive jobsøgning, lægges en plan for perso-
nens jobsøgning i fristperioden. I denne plan kan f. eks. ind-
gå antallet af ansøgninger, som den pågældende skal sende,
inden for hvilke ansættelsesområder, der skal søges fleksjob,
en gennemgang af personens cv, en frist til at lægge tidlige-
re jobsøgningsaktiviteter i jobloggen m.v.
Jobcenteret skal endvidere vejlede personen om, hvordan
personen kan finde fleksjob, søge ledige fleksjob, give til-
bud om kurser i jobsøgning m.v.
Når fristperioden udløber, skal jobcenteret efter den gæl-
dende § 76, stk. 1, 3. og 4. pkt. vurdere, om den pågældende
er aktivt jobsøgende, herunder om den pågældende har do-
kumenteret sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen eller på
anden måde, som aftalt med jobcenteret. Hvis den aftalte
plan med jobcenteret ikke er fulgt, skal jobcenteret vurdere,
om den pågældende har haft en rimelig grund efter § 13, stk.
7, til ikke at følge planen for jobsøgning f.eks. sygdom. Job-
centeret skal endvidere foretage en konkret vurdering af, om
der foreligger andre forhold end dem, som er nævnt i § 13,
stk. 7, som kan begrunde, at den pågældende ikke skal have
en sanktion, jf. § 13, stk. 8, f.eks. fordi den pågældendes
nedsatte psykiske eller fysiske funktionsevne, herunder svær
psykisk sygdom, medfører, at en sanktion ikke fremmer rå-
digheden hos ledighedsydelsesmodtageren. I denne situation
skal der ikke gives en sanktion.
Ved denne vurdering skal det endvidere indgå, om modta-
geren af ledighedsydelse har deltaget i samtaler, aktiviteter
og tilbud, som jobcenteret har indkaldt til. Herudover skal
det indgå, om personen har søgt ledige fleksjob. Hvis ledig-
hedsydelsesmodtageren ikke har lagt sine jobsøgningsaktivi-
teter ind på jobloggen, men på anden måde kan dokumente-
112
re sin aktive jobsøgning f.eks. via tilbagemeldinger fra ar-
bejdsgivere, kan der ikke træffes afgørelse om, at den på-
gældende ikke har været aktivt jobsøgende.
Hvis kommunen vurderer, at personen ikke er aktivt job-
søgende, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.
Dette følger af de gældende regler i § 76, stk. 1, 4. pkt. Selv-
om personen mister retten til ledighedsydelse, er personen
fortsat visiteret til et fleksjob, og jobcenteret skal fortsat bi-
stå borgeren med at finde et fleksjob.
Personen kan igen få ledighedsydelse, når personen på ny
har opfyldt kravet om at være ansat i et fleksjob i sammen-
lagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder efter at have
mistet retten til ledighedsydelse, jf. den gældende § 76, stk.
2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.11.6.2.
Til nr. 21 og 22
Efter de gældende regler for modtagere af ledighedsydelse
kan kommunen ikke foretage fradrag i hjælpen for de dage,
hvor den pågældende uden rimelig grund udebliver fra et til-
bud.
Hvis jobcenteret vurderer, at den pågældendes handlemå-
de kan sidestilles med et afslag på et tilbud på grund af fra-
været, kan kommunen i dag træffe afgørelse om, at ledig-
hedsydelsesmodtageren ikke kan modtage ledighedsydelse i
3 uger, jf. § 77 a, stk. 2 og 4. Hvis den pågældende igen in-
den for en periode på 12 måneder afviser et tilbud, mister
den pågældende retten til ledighedsydelse, jf. § 77 a, stk. 3.
Hvis jobcenteret efter de gældende regler er i tvivl om,
hvorvidt den pågældende står til rådighed for et fleksjob på
grund af udeblivelserne, kan jobcenteret efter § 75, stk. 2,
afprøve den pågældendes rådighed ved f.eks. at anvende et
tilbud efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Hvis jobcenteret vurderer, at personen ikke står
til rådighed, og der ikke er en rimelig grund til den manglen-
de rådighed, skal kommunen træffe afgørelse om, at perso-
nen mister retten til ledighedsydelse. Dette følger af den
gældende § 77 b, stk. 1.
En person, som har mistet retten til ledighedsydelse efter
de gældende § 77 a, stk. 2–4, eller § 77 b, stk. 1, kan igen få
ledighedsydelse, når den pågældende har været ansat i et
fleksjob i 9 måneder inden for 18 måneder efter at have mi-
stet retten til ledighedsydelse.
Det foreslås i § 77, stk. 2, at en person, som uden en rime-
lig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mu-
lighederne for at få arbejde, ikke kan modtage ledigheds-
ydelse for det antal dage, hvor den pågældende helt eller
delvist er udeblevet fra tilbuddet.
Det er en konkret vurdering, om der er tale om en udebli-
velse. Hvis en person f.eks. en enkelt gang er forsinket på
grund af problemer med offentlig transport, er der ikke tale
om en udeblivelse. Hvis en person derimod ofte kommer for
sent til tilbuddet, kan jobcenteret efter en konkret vurdering
anse personen for delvist at være udeblevet fra tilbuddet.
Eksempel 1 - En person, der har et tilbud på 10 timer for-
delt på 4 dage af 2,5 timer, udebliver uden rimelig grund en
dag. Personen får et fradrag i hjælpen for en hel dag (dags-
sats).
Eksempel 2 - En person, der har et tilbud på 15 timer for-
delt på 5 dage af 3 timer, udebliver uden rimelig grund 1 ti-
me 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for
tre hele dage.
Beregningen af nedsættelsen pr. dag er fastsat i § 77, stk.
4, og fastsættes i lighed med gældende regler for udeblivel-
ser fra samtaler m.v. på baggrund af den årlige ledigheds-
ydelse, og fastsættes pr. dag beregnet på baggrund af en 5-
dages-uge. Hvis den månedlige hjælp til personen er nedsat,
nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende. Den månedlige
hjælp findes ved at gange ugesatsen med 4,3333.
De rimelige grunde følger af § 13, stk. 7, i lov om aktiv
socialpolitik, og kan f.eks. være sygdom eller manglende
mulighed for at få passet sit barn.
Kommunen skal endvidere foretage en konkret vurdering
af, om der foreligger andre forhold end dem, som er nævnt i
§ 13, stk. 7, som kan begrunde, at den pågældende ikke skal
have en sanktion, jf. § 13, stk. 8, f.eks. fordi den pågælden-
des nedsatte psykiske eller fysiske funktionsevne, herunder
svær psykisk sygdom medfører, at en sanktion ikke fremmer
rådigheden hos ledighedsydelsesmodtageren. I denne situati-
on skal der ikke gives en sanktion
I § 77, stk. 4, nyt 3. pkt., foreslås det, at kommunerne får
mulighed for at fastsætte omfanget af udeblivelserne som en
samlet opgørelse ved udgangen af kalendermåneden, således
at fradraget i hjælpen kan ske i forbindelse med udbetalin-
gen af månedens hjælp eller evt. den efterfølgende måneds
hjælp. Fradraget i hjælpen bør foretages snarest muligt for at
synliggøre sammenhængen mellem udeblivelserne og sank-
tionen.
Partshøring skal i så fald foretages i forbindelse med den-
ne månedlige opgørelse. For øvrige udeblivelser eller undla-
delser, der kan medføre sanktioner, skal der ske partshøring
og træffes afgørelse umiddelbart efter hændelsen. Dette sva-
rer til reglerne for sanktioner for udeblivelser for uddannel-
ses- eller kontanthjælpsmodtagere.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.11.7.2.
Til nr. 23 og 24
Ifølge den gældende § 96 a, stk. 1, foretager kommunen
hos personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp samt evt. aktivitetstillæg eller barselstillæg, så den
samlede hjælp udgør 14.203 kr. (satsen for 2014) eller der-
over pr. måned fradrag for forskudsvis udbetalte børnebi-
drag i uddannelses- eller kontanthjælpen, inklusive eventu-
elle tillæg.
Ved en fejl blev det ved udformningen af § 96, stk. 1, 1.
pkt., i forbindelse med indførelsen af reglerne om et barsels-
tillæg ved lov nr. 721 af 25. juni 2014 ikke angivet, at ved
opgørelsen af den samlede hjælp, ses bort fra egne og ægte-
fælles eller samlevers indtægter og formue, sanktioner efter
113
§§ 36-42 og hjælp, der er ydet med tilbagebetalingspligt,
svarende til de regler, der var gældende før.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen præciseres, så be-
stemmelsens indhold følger intentionen bag indførelsen af
kommunernes mulighed for at foretage fradrag for forskuds-
vise udbetalte børnebidrag.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.11.4.2.2.
Til nr. 25
Det fremgår af § 100 i lov om aktiv socialpolitik, at staten
refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter ka-
pitel 4. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, herunder
personer under revalidering eller forrevalidering efter kapi-
tel 6, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel
11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår videre, at kommunen ingen refusion modta-
ger fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud
efter reglerne i kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, og indtil tilbud påbegyndes, jf. § 100, stk. 3, i lov
om aktiv socialpolitik.
Reglen om, at kommunerne ikke kan få refusion fra sta-
ten, hvis et tilbud ikke er påbegyndt rettidigt efter kapitel 17
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og frem til tilbuddet
påbegyndes, er suspenderet for årene 2013 og 2014, jf. §
100, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.
Kommunerne har brugt mange administrative ressourcer
på at dokumentere og kontrollere, at arbejdsløse blev aktive-
ret rettidigt. Samtidig har reglerne om strafrefusionen i nog-
le tilfælde også betydet, at der er blevet gennemført aktive-
ring for aktiveringens skyld. Samtidig har det vist sig, at
suspensionen af reglerne om strafrefusion ikke har ført til, at
kommunerne har slækket på rettidigheden.
Det foreslås på denne baggrund, at reglen om, at kommu-
nerne ikke har ret til refusion fra staten, hvis et tilbud efter
kapitel 17 ikke er givet rettidigt, ophæves permanent.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8.3. i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 26-28
Efter de gældende regler bliver ressourceforløbsydelse un-
der ressourceforløb efter § 68 i lov om aktiv socialpolitik,
herunder § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i
ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og fradrag i
ressourceforløbsydelsen med en punktsanktion efter § 69 d,
stk. 2, satsreguleret en gang årligt med satsreguleringspro-
centen.
Ved en fejl blev der i forbindelse med udmøntningen af
sygedagpengereformen ikke indsat regler om satsregulering
for fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse un-
der jobafklaringsforløb efter § 69 j, stk. 9, og fradrag i res-
sourceforløbsydelse med en punktsanktion efter § 69 o, stk.
2, i lov om aktiv socialpolitik. Dette var forudsat i aftalen
om sygedagpengereformen, idet ressourceforløbsydelse un-
der jobafklaringsforløb i størst muligt omfang skulle svare
til reglerne om ressourceforløbsydelse under ressourcefor-
løb.
Det skal bemærkes, at ressourceforløbsydelsen under job-
afklaringsforløb bliver satsreguleret på samme måde som
kontanthjælp, da satserne for ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb svarer til satserne for kontanthjælp efter
§ 25, stk. 2, nr. 1 og 2 samt stk. 3, nr. 10 og stk. 4, i lov om
aktiv socialpolitik. Da der i de gældende regler i § 109, stk.
1, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik, vedrørende satsregule-
ring er indsat en henvisning til § 68 i lov om aktiv socialpo-
litik om ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, fore-
slås det med ændringen til § 109, stk. 1, nr. 6, at der også i
reglen om satsregulering henvises til § 69 j, stk. 2 og 4, i lov
om aktiv socialpolitik, vedrørende ressourceforløb under
jobafklaringsforløb, således at reglerne for satsregulering af
ydelserne bliver ens.
Med forslagene til ændring af § 109, stk. 1, nr. 7 og 8, i
lov om aktiv socialpolitik, rettes der op på denne fejl, såle-
des at fradrag for arbejdsindtægt og punktsanktion i ressour-
ceforløbsydelse under jobafklaringsforløb satsreguleres på
samme måde som ressourceforløbsydelse under ressource-
forløb.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.11.4.1.2.
Til nr. 29
Som led i aftalen om en reform af førtidspension og flek-
sjob og aftalen om en sygedagpengereform blev det indført,
at der skal ske et lempeligere fradrag af lønindtægt i ressour-
ceforløbsydelse under henholdsvis ressourceforløb og jobaf-
klaringsforløb. Fradraget for lønindtægter skal ske på sam-
me måde som fradraget for lønindtægter i fleksløntilskud og
ledighedsydelse. Det betyder, at der skal ske fradrag i res-
sourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter inkl. pen-
sion, indtil lønindtægten udgør 13.648 kr. (2015-niveau).
For lønindtægt herudover nedsættes ressourceforløbsydelsen
med 55 pct.
Beløbet på 13.648 kr. satsreguleres, jf. § 109, stk. 2, i lov
om aktiv socialpolitik for ledighedsydelse. Med forslaget til
ændringen af lovens § 109, stk. 2, hvor der indsættes henvis-
ning til § 68 a, stk. 2 og § 69 j, stk. 9, i lov om aktiv social-
politik, vil niveauet for det beløb, der fremgår af disse be-
stemmelser, ligeledes blive reguleret. Reguleringen sker ef-
ter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
pkt. 2.11.4.1.2.
Til § 4
Til nr. 1
En person, der på første fraværsdag er omfattet af tidsbe-
grænsningen i §§ 24, stk. 1 og 25, stk. 1, i lov om sygedag-
penge, er ikke berettiget til sygedagpenge fra kommunen,
uanset at den pågældende opfylder lovens beskæftigelses-
krav og øvrige betingelser.
114
Det fremgår således af lovens § 24, stk. 1, at udbetalingen
af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned,
når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte syge-
dagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9
forudgående kalendermåneder. Det fremgår desuden af lo-
vens § 24, stk. 2, at hvis den sygemeldte ved den revurde-
ring, som sker inden standsning af sygedagpengene, ikke
opfylder betingelserne for at forlænge udbetalingen af syge-
dagpenge, har personen ved fortsat uarbejdsdygtighed på
grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med res-
sourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Efter de gældende regler vil en person, som bliver rask-
meldt efter en periode med sygedagpenge, ved en ny syge-
melding efter kort tid kunne risikere på første nye sygedag
at være omfattet af tidsbegrænsningen på 22 uger i de sene-
ste 9 forudgående kalendermåneder. Personen vil i den si-
tuation ikke være berettiget til sygedagpenge fra kommunen,
uanset at vedkommende opfylder de øvrige betingelser for
ret til sygedagpenge. Da bestemmelsen i § 68 d i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats kun gælder for sygedagpenge-
modtagere, der ikke kan få sygedagpengene forlænget efter
reglerne i sygedagpengelovens § 27, vil der heller ikke være
ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
I stk. 1 foreslås det, at personer, der på første fraværsdag
ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de
havde været fri af tidsbegrænsningen, har ret til at få et job-
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Bestemmelsen omfatter kun personer, der opfylder betin-
gelserne i sygedagpengeloven i øvrigt, herunder et af be-
skæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt angår løn-
modtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige er-
hvervsdrivende.
Bestemmelsen omfatter desuden kun personer omfattet af
lovens § 24, og finder således ikke anvendelse på den per-
sonkreds – pensionister – der er omfattet af lovens § 25.
Retten til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse indtræder ved ophøret af en evt. ret til en ydelse efter
sygedagpengeloven (f.eks. sygedagpenge fra arbejdsgiver i
arbejdsgiverperioden) eller efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. for ledige, der har ret til arbejdsløshedsdagpen-
ge i de første 14 dage af sygeperioden.
Det foreslås i stk. 2, at lønmodtagere får ret til at få et job-
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fra-
værsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i lovens § 30,
stk. 1. Det gælder i de situationer, hvor lønmodtageren op-
fylder betingelserne for ret til sygedagpenge fra arbejdsgive-
ren i arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 30, stk. 2. Det gælder
således også, når kommunen forlods udbetaler sygedagpen-
ge til en lønmodtager, fordi arbejdsgiver ikke mener sig for-
pligtet til at udbetale, jf. lovens § 72, stk. 1.
Det skal bemærkes, at f.eks. forsikrede arbejdsgivere efter
lovens § 55 eller arbejdsgivere med en § 56-ordning kan ha-
ve ret til refusion fra kommunen i denne periode.
Det foreslås i stk. 3, at der i en række situationer er ret til
et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tid-
ligere tidspunkt end ved arbejdsgiverperiodens udløb.
I nr. 1 foreslås, at lønmodtagere, hvor der ikke er en ar-
bejdsgiverperiode, f.eks. ansatte i fleksjob, får ret til et job-
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fra-
værsdag.
I nr. 2 foreslås, at lønmodtagere, hvor arbejdsgivers for-
pligtelse til at udbetale sygedagpenge ophører i løbet af ar-
bejdsgiverperioden, jf. lovens § 31, stk. 1, og hvor kommu-
nen udbetaler sygedagpenge i resten af arbejdsgiverperio-
den, jf. lovens § 32, stk. 1, får ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udlø-
bet af den periode, hvor kommunen udbetaler sygedagpen-
gene.
Af nr. 3 og 4, fremgår tidspunktet for overgang til jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse for lønmodtage-
re, som på første fraværsdag er helt eller delvist ledige. For-
slagene skal se i lyset af, at som følge af lov nr. 720 af 25.
juni 2014 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styrin-
gen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. og forskellige andre love, kan dagpen-
gemodtagere, som forud for sygdommen er tilmeldt som
jobsøgende hos jobcenteret, og som bliver syge fra den 5. ja-
nuar 2015, fortsætte med at modtage arbejdsløshedsdagpen-
ge under de første 14 dages sygdom. Ved sygdom ud over
14 dage overgår dagpengemodtageren til at modtage syge-
dagpenge fra kommunen efter reglerne i lov om sygedag-
penge. Personer, der arbejder på nedsat tid og modtager sup-
plerende dagpenge, overgår dog til sygedagpenge fra kom-
munen fra første sygedag.
Det foreslås derfor i nr. 3, at ledige, der har ret til arbejds-
løshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse un-
der de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen,
får ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til ar-
bejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydel-
se. Det skal bemærkes, at der kan være tilfælde, hvor der er
ret til f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, men hvor der ikke er
en udbetaling fra arbejdsløshedskassen, f.eks. pga. regler om
karantæne. Også i disse tilfælde indtræder retten til et jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse først ved ophøret
af retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse, dvs. som udgangspunkt efter 14 dage.
En person, der er i delvis beskæftigelse og modtager sup-
plerende arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejds-
markedsydelse, har som udgangspunkt ikke ret til arbejds-
løshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse un-
der de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen.
Det samme gælder en person, der bliver syg på sin første le-
dighedsdag, inden personen er tilmeldt som jobsøgende på
Jobnet. Det foreslås i nr. 4, at disse ledige har ret til et jobaf-
klaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fra-
værsdag.
115
Det foreslås i stk. 4, at for personer, der er omfattet af
flere bestemmelser i stk. 2 og 3, er der ret til et jobafkla-
ringsforløb med ressourceforløbsydelse fra det tidligste af
de mulige tidspunkter. Eksempelvis en person med to ar-
bejdsgiverforhold, arbejdsgiver A og arbejdsgiver B, hvor
beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge for arbejdsgi-
veren alene er opfyldt over for arbejdsgiver A. Her vil per-
sonen få ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse allerede fra første fraværsdag.
Det vil betyde, at arbejdsgiver A, der efter sygedagpenge-
loven har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiver-
perioden, kan få ret til refusion efter reglerne i lov om aktiv
socialpolitik om ressourceforløbsydelse.
Hvis arbejdsgiver A har tegnet en forsikring efter syge-
dagpengelovens § 55 eller har en § 56-ordning, kan der være
ret til refusion efter sygedagpengelovens regler. I disse til-
fælde vil der ske nedsættelse af den refusion, arbejdsgiveren
vil kunne være berettiget til efter reglerne i lov om aktiv so-
cialpolitik, jf. den i nærværende lovforslags § 3, nr. 16 fore-
slåede ændring til § 69 u i lov om aktiv socialpolitik. Med
den foreslåede bestemmelse sikres det, at en arbejdsgiver ik-
ke kan få ret til fuld refusion for den samme periode efter
både sygedagpengelovens regler og efter § 69 t, stk. 1-3, i
lov om aktiv socialpolitik. Der skal således ske en nedsæt-
telse af refusion efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv social-
politik, med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter
lov om sygedagpenge.
For en person, der bliver berettiget til et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse på et senere tidspunkt end
den første fraværsdag, er det en forudsætning for retten til
jobafklaringsforløbet, at personen fortsat er uarbejdsdygtig
på grund af sygdom.
Det foreslås i stk. 5, at en selvstændig erhvervsdrivende
får ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse
fra første fraværsdag. Det gælder også i de tilfælde, hvor
den selvstændige erhvervsdrivende har tegnet en forsikring
efter sygedagpengelovens § 45.
Kommunens afgørelse efter § 24 a, herunder om, at en
person er omfattet af tidsbegrænsningen og dermed ikke be-
rettiget til sygedagpenge, samt tidspunktet for evt. ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, kan påkla-
ges til Ankestyrelsen efter de almindelige regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.11.8. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nærvæ-
rende lovforslags § 4, nr. 3, hvor der foreslås, at sygedag-
penge til en ledig, som deltager i et uddannelsesløft i form af
tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en ak-
tiv beskæftigelsessats, skal udgøre samme beløb, som den
ledige ville have haft ret til, hvis medlemmet ikke deltog i
tilbuddet.
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 51 i lov om sygedagpenge udgør
sygedagpenge til et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse
samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejds-
løshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været
syg, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der ikke
udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage.
Det foreslås, at der til lovens § 51 tilføjes et stk. 2, hvoraf
det fremgår, at sygedagpenge til et ledigt medlem, der delta-
ger i uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddan-
nelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
skal udgør det samme beløb, som den ledige kunne have
modtaget i sygedagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i
tilbuddet, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a, hvorefter der
ikke udbetales sygedagpenge på søgnehelligdage.
En ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse
via uddannelsesløftet og dermed har fået lagt en begræns-
ning på arbejdsløshedsdagpengene på 80 pct. af højeste dag-
pengesats, vil dermed ved udbetaling af sygedagpenge få
beregnet disse ud fra den individuelt beregnede arbejdsløs-
hedsdagpengesats. Satsen oplyses af arbejdsløshedskassen i
forbindelse med arbejdsløshedskassens anmeldelse af den
lediges sygefravær til kommunen, jf. § 40 a i lov om syge-
dagpenge.
Formålet er at sikre, at den ledige ikke oplever en ydelses-
nedgang under sygdom i forhold til de dagpengemodtagere,
der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via ud-
dannelsesløftet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4.1.2. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig ændring som følge af, at der
ifølge den gældende retskrivningsordbog skal være et binde-
s i sammensætninger med barsel som førsteled. Det foreslås
derfor, at barselloven ændres til barselsloven. Der henvises i
øvrigt til pkt. 2.11.5.2. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nærvæ-
rende lovforslags § 5, nr. 3, hvor der foreslås, at barselsdag-
penge til en ledig, som deltager i et uddannelsesløft i form af
tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, skal udgøre samme beløb, som
den ledige ville have haft ret til, hvis medlemmet ikke del-
tog i tilbuddet.
Til nr. 3
Efter gældende regler i § 36 i barselloven, udgør barsels-
dagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløs-
hedskasse samme beløb, som personen kunne have modta-
get i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke
havde modtaget dagpenge efter barselloven.
Det foreslås, at barselsdagpenge til et ledigt medlem, der
deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervs-
116
uddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, skal udgøre det samme beløb, som den ledige kunne
have modtaget i barselsdagpenge, hvis den pågældende ikke
deltog i tilbuddet.
En ledig, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse
via uddannelsesløftet og dermed har fået lagt en begræns-
ning på arbejdsløshedsdagpengene på 80 pct. af højeste dag-
pengesats, vil ved udbetaling af barselsdagpenge få beregnet
disse ud fra den individuelt beregnede arbejdsløshedsdag-
pengesats. Satsen oplyses af arbejdsløshedskassen i forbin-
delse med arbejdsløshedskassens anmeldelse af fravær til
Udbetaling Danmark, jf. § 30, stk. 5, i barselloven.
Formålet er at sikre, at den ledige ikke oplever en ydelses-
nedgang under barsel i forhold til de dagpengemodtagere,
der ikke deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse via ud-
dannelsesløftet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4.1.2. i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Det fremgår af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, at orlovsydelse til kontanthjælpsmod-
tagere indgår i statens årlige tilskud til kommunerne (regule-
ring af bloktilskuddet), dvs. at kommunernes mer- eller min-
dreudgifter hertil er budgetgaranteret. Det foreslås udgå af
ordensmæssige grunde, da der ikke længere findes orlovs-
ydelse til kontanthjælpsmodtagere.
Som led i beskæftigelsesreformen ændres de offentlige
udgifter til jobrotationsydelse fra at være 100 pct. statslige
udgifter til at være 60 pct. statslige udgifter og 40 pct. kom-
munale udgifter, jf. afsnit 2.5.3.5. Som konsekvens heraf
foreslås udligningsloven ændret, så de kommunale mer-eller
mindreudgifter til jobrotationsydelse er omfattet. Det vedrø-
rer al jobrotationsydelse, herunder også jobrotationsydelse
når den beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i
jobrotation, har en kort videregående eller en mellemlang
videregående uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats (som ydes som tilsagn inden for en
ramme).
Endeligt fremgår det af udligningsloven, at driftsudgifter
til selvvalgt uddannelse er omfattet. Som følge af at der ikke
længere vil være selvvalgt uddannelse men jobrettet uddan-
nelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, foreslås ordlyden ændret tilsvarende.
Til nr. 2
Det fremgår af lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner, at uddannelsesydelse indgår i statens
årlige beskæftigelsestilskud til kommunerne. Det foreslås
udgå af ordensmæssige grunde, da der ikke længere findes
uddannelsesydelse. De forsikrede ledige, der deltager i selv-
valgt uddannelse (fremadrettet jobrettet uddannelse), får i
stedet dagpenge.
Til § 7
Til nr. 1-2
Efter de gældende regler skal der deltage et sagkyndigt
medlem, der udpeges af beskæftigelsesministeren efter ind-
stilling fra henholdsvis børne- og undervisningsministeren
(nu undervisningsministeren) samt ministeren for forskning,
innovation og videregående uddannelser (nu uddannelses-
og forskningsministeren), når Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg, behandler sager om selvvalgt uddannelse efter
kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Baggrunden er, at indsatsen og finansieringsansvaret for
forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse ved lov nr.
478 af 12. juni 2009 blev flyttet fra det daværende Under-
visningsministerium til Beskæftigelsesministeriet. Reglerne
blev flyttet uændret fra lov om statens voksenuddannelses-
støtte (SVU) og lov om godtgørelse ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse til Beskæftigelses-
ministeriets regler.
Som en konsekvens af overflytningen blev det i lov nr.
482 af 22. juni 2009 fastsat, at der ved Ankestyrelsens Be-
skæftigelsesudvalgs behandling af klager over afgørelser om
selvvalgt uddannelse på folkeskole- og gymnasialt niveau
samt videregående uddannelse skulle deltage et medlem
med særlig sagkundskab inden for lov om statens voksenud-
dannelsesstøtte (SVU). I sager om selvvalgt uddannelse i
form af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med
erhvervsgrunduddannelsesniveau skulle der deltager et med-
lem med særlig sagkundskab inden for lov om godtgørelse
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
(nu lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse).
Efter forslaget til § 1, nr. 23, foreslås ordningen om 6
ugers selvvalgt uddannelse omlagt til en ny ordning med 6
ugers prioriteret jobrettet uddannelse.
Efter forslaget målrettes ordningen, så ordningen frem-
over gælder for ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere
samt dagpengemodtagere med korte videregående uddannel-
ser (KVU'ere), der samtidig har en erhvervsfaglig uddannel-
se.
Ordningen målrettes endvidere således, at disse dagpenge-
modtagere fremover kun har ret til ét jobrettet uddannelses-
forløb, der vælges på en landsdækkende positivliste, som
fastsætter, hvilke kurser og kursusforløb dagpengemodtage-
ren kan vælge iblandt.
Da grundlaget for, hvilke uddannelsesforløb dagpenge-
modtagere kan deltage i som led i den nye ordning med 6
ugers jobrettet uddannelse, fremover ikke hviler på regel-
grundlaget i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
og lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, foreslås det,
at der fremover ikke skal medvirke sagkyndige medlemmer
fra henholdsvis Undervisningsministeriet samt Uddannelses-
og Forskningsministeriet, når Ankestyrelsens Beskæftigel-
sesudvalg behandler sager om jobrettet uddannelse.
Til nr. 3-4
117
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
get til nr. 2.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 29. decem-
ber 2014. Derved sikres, at ophævelsen af reglerne om kom-
munernes 100 pct. finansiering af udgifterne til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge samt
kommunernes manglende ret til refusion af udgifterne til
kontanthjælp, når tilbud ikke er afgivet rettidigt, får virkning
fra det tidspunkt, hvor de nuværende regler om suspension
af reglerne om 100 pct. kommunal medfinansiering af ar-
bejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
ophører ved udløbet af uge 52 i 2014 (den 28. december
2014). Der henvises til pkt. 2.8. i lovforslagets almindelige
bemærkninger. Tilsvarende vil konsekvensændringer af reg-
lerne om finansieringen af ATP-bidrag til dagpengemodta-
gere og modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse træ-
de i kraft samme dato.
Reglerne om suspension af kommunernes manglende ret
til refusion af udgifterne til kontanthjælp når tilbud ikke er
afgivet rettidigt følger kalenderåret. Det foreslåede ikraft-
trædelsestidspunkt ligger således forud for tidspunktet for
udløbet af suspensionsperioden vedrørende kontanthjælp.
Det foreslås dog i stk. 2, at § 1, nr. 2, 5, 12, 16, 19, 22, 23,
33, 36, 38, overskriften før § 33 b og § 33 b, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 39, § 1, nr. 41, 46-64, 67-71, 75, 76, 80-99, § 122 b, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 100, 101-103, § 2, nr. 1, § 52 h, stk. 2, som af-
fattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 8, 18, 21, § 3, nr.
1-7, 10-13,17, 23, 24, 26-29, § 5, nr. 1, § 6 og § 7, træder i
kraft den 1. januar 2015.
Det indebærer, at følgende forslag som følge af reformen
træder i kraft 1. januar 2015:
– Afskaffelse af gentagen aktivering,
– ingen driftsrefusion for øvrig vejledning og opkvalifice-
ring,
– ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse til
dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede,
– regional uddannelsespulje,
– målrettet og styrket voksenlærlingeordning,
– styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser,
– trainee-indsats og virksomhedspraktik i op til otte uger
for dimittender,
– målretning og afbureaukratisering af løntilskud,
– jobrotation målrettes for at opnå bedre effekter,
– en særlig indsats for langtidsledige - styrket indsats i
dagpengeperioden,
– afskaffelse af arbejdsgiverens betaling af dagpengegodt-
gørelse ved mindre end tre måneders ansættelse,
– ændringer i lov om retssikkerhed og administration og
– konsekvensændringer som følge af det samtidigt frem-
satte forslag om lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det indebærer endvidere, at følgende forslag udenfor refor-
men træder i kraft 1. januar 2015:
– Konsekvensændringer som følge af organisationsæn-
dring i Beskæftigelsesministeriet,
– øget registeradgang for arbejdsløshedskasserne,
– konsekvensændring som følge af nedlæggelse af Pensi-
onsstyrelsen,
– konsekvensændring som følge af, at Udlændingeservice
har skiftet navn,
– præciseringer som følge af kontanthjælpsreformen,
– præcisering som følge af sygedagpengereformen,
– ændring af barsellovens titel.
Det foreslås i stk. 3, at § 1, nr. 65 og 66, § 3 nr. 14-16, og
§ 4 nr. 1, træder i kraft den 5. januar 2015.
Det indebærer, at forslag om ret til jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse for personer, som på første sy-
gefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1,
i lov om sygedagpenge, som ligger udenfor reformen, træder
i kraft den 5. januar 2015.
Det foreslås endvidere i stk. 4, at § 1, nr. 1, 3, 4, 7-10, §
16 a, stk. 1-6 og § 16 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, § 1, nr. 13-15,
17, 18, 20, 21, 24-32, 34, 35, 37, overskriften før § 33 a og §
33 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 39, § 1, nr. 40, 42-45, 72-74, 77-79,
§ 122 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 100, § 1, nr. 104, § 2, nr. 2, 3, § 52 h,
stk. 3, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 7,
12-16, 22, § 3, nr. 8, 9, 21 og 22, § 4, nr. 2 og 3, og § 5, nr. 2
og 3, træder i kraft den 1. juli 2015.
Det indebærer, at følgende forslag som følge af reformen
træder i kraft 1. juli 2015:
– Et fælles og intensiveret kontaktforløb,
– fremrykning af ret- og pligt tilbud,
– ændring af varighedsbegrænsning for tilbud om vejled-
ning og opkvalificering,
– ret til selvfundne virksomhedsrettede tilbud,
– pulje til uddannelsesløft,
– særlig dagpengesats og lånemulighed i forbindelse med
uddannelsesløft,
– ret til at få vurderet uformelle kvalifikationer,
– jobcentrene får mulighed for at give rådighedsafprøven-
de tilbud,
– ledige, der udebliver en eller flere dage fra tilbud, sank-
tioneres,
– virksomhedsservice og jobformidling og
– ledige skal fremover kun have en plan.
Det indebærer endvidere, at forslag om sygedagpenge til
et medlem som deltager i uddannelsesløft, barselsdagpenge
til et medlem som deltager i uddannelsesløft, som ligger
udenfor reformen, træder i kraft 1. juli 2015.
Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets bestemmelser
om joblog og selvbooking.
118
Bestemmelserne om joblog og selvbooking får først virk-
ning fra det tidspunkt, hvor it-understøttelsen på Jobnet m.v.
er på plads.
Tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelserne for job-
loggen forventes at være 1. juli 2015, således at jobloggen
træder i kraft samtidig med det nye fælles og intensiverede
kontaktforløb.
Hvis der opstår en kortere mellemperiode fra ikrafttræden
af det nye kontaktforløb 1. juli 2015 og indtil den tilstrække-
lige it-understøttelse af jobloggen er på plads, vil der med
hjemmel i gældende lovs § 62, stk. 6, som bliver stk. 7, nr.
2, som bliver nr. 3, og § 65, stk. 6, kunne fastsættes regler
om, at arbejdsløshedskassen i en overgangsperiode skal vur-
dere medlemmernes rådighed, herunder om der er behov for
at indkalde til en rådighedssamtale efter de første 6 måne-
ders ledighed, på baggrund af anden dokumentation end via
jobloggen. Medlemmet kan dokumentere sin jobsøgningen
ved f.eks. at udfylde arbejdsløshedskassens jobsøgningsske-
ma eller eventuelle joblog. Hvis arbejdsløshedskassen på
baggrund af medlemmets oplysninger vurderer, at der er be-
hov for en rådighedssamtale, skal arbejdsløshedskassen ind-
kalde til denne. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-
slagets § 2, nr. 11 og § 3, nr. 18-20.
It-understøttelsen for selvbookingssystemet forventes at
være på plads primo 2016. Reglerne om selvbookning for-
ventes dermed at ville kunne sættes i kraft primo 2016. Ind-
til reglerne træder i kraft vil det - i overensstemmelse med
gældende regler - være jobcenteret og arbejdsløshedskassen,
der skal sikre, at dagpengemodtageren indkaldes til samta-
ler.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, at de nye regler om 6 ugers jobrettet
uddannelse i § 26 a og § 73 b, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, som affattet ved § 1, nr. 23 og 71, finder anven-
delse for alle uddannelsesforløb, hvor en dagpengemodta-
gers arbejdsløshedskasse eller en fleksjobvisiterets jobcenter
har truffet afgørelse om ret til et uddannelsesforløb fra tids-
punktet fra og med lovforslagets fremsættelse, og hvor ud-
dannelsesforløbet først skal påbegyndes fra og med den 1.
januar 2015, hvor reglerne træder i kraft.
Det foreslås således, at § 1, nr. 23 og 71, tillægges virk-
ning fra og med lovforslagets fremsættelse.
Det er fundet nødvendigt, at lovforslaget på dette punkt
har virkning fra og med lovforslagets fremsættelse. Det
skyldes, at der er en nærliggende risiko for, at der vil blive
søgt om og truffet for mange afgørelser om ret til uddannel-
sesforløb i perioden fra lovforslagets fremsættelse og indtil
forslagets ikrafttræden, men hvor uddannelsesforløbene
først skal påbegyndes efter lovens ikrafttræden, hvilket ikke
vil være i overensstemmelse med forligets intentioner.
For at undgå den heraf følgende nærliggende risiko for ik-
ke ubetydelige merudgifter for statskassen, er det nødven-
digt, at de foreslåede bestemmelser får virkning allerede fra
og med lovforslagets fremsættelse.
For uddannelsesforløb, der påbegyndes inden lovens
ikrafttræden og for uddannelsesforløb, hvor der er truffet af-
gørelse om ret til et uddannelsesforløb før lovforslagets
fremsættelse, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Det foreslås i stk. 2, at en person omfattet af § 2, nr. 1, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der har fået et tilbud
om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver,
der rækker ud over den 1. januar 2015, kan fortsætte i til-
buddet. Afbrydes tilbuddet, vil personen ved nyt tilbud om
ansættelse med løntilskud være omfattet af reglen om, at
løntilskudsansættelse hos offentlige arbejdsgivere må være
op til 4 måneder. Er tilbuddet af kortere varighed end 6 må-
neder, kan det efter den 1. januar 2015 ikke forlænges op til
6 måneder.
Det foreslås i stk. 3, at en person omfattet af § 2, nr. 1-3,
12 eller 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der har
fået et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat ar-
bejdsgiver i op til 1 år, der rækker ud over den 1. januar
2015, kan fortsætte i tilbuddet. Afbrydes tilbuddet, vil per-
sonen være omfattet af reglen om, at løntilskudsansættelse
hos private arbejdsgivere må være 6 måneder. Er tilbuddet
af kortere varighed end 1 år, kan det ikke efter den 1. januar
2015 forlænges op til 1 år.
I stk. 4 foreslås det, at den nye regel i § 51, stk. 2, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, om at dagpenge-, kontant-
hjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørge-
rende skal være ledige i sammenlagt henholdsvis sammen-
hængende 6 måneder for at blive ansat med løntilskud hos
offentlige arbejdsgivere, finder anvendelse på tilbud om an-
sættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, så-
fremt tilbuddet er bevilget efter den 1. januar 2015. For til-
bud om ansættelse med løntilskud, som er bevilget før den
1. januar 2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil
løntilskudsansættelsen ophører. Det betyder, at hvis en per-
son er bevilget et tilbud om ansættelse med løntilskud hos
en offentlig arbejdsgiver før den 1. januar 2015, kan perso-
nen fortsætte med tilbuddet, selvom personen ikke har haft 6
måneders sammenlagt henholdsvis sammenhængende ledig-
hed.
Det foreslås endvidere i stk. 4, at den nye regel i § 55, stk.
2, om at lønnen under ansættelse med løntilskud hos offent-
lige arbejdsgivere udgør 121,47 kr. pr. time (den 1. januar
2015) for dagpenge-, kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og
sygedagpengemodtagere samt personer, der modtager res-
sourceforløbsydelse, finder anvendelse på tilbud om ansæt-
telse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, såfremt
tilbuddet er bevilget efter den 1. januar 2015. Reglen finder
således ikke anvendelse på tilbud om ansættelse med løntil-
skud hos en offentlig arbejdsgiver, hvor tilbuddet er bevilget
før den 1. januar 2015. I disse tilfælde vil tilbuddet være
omfattet af hidtidige regler, hvor lønnen for dagpenge-, kon-
tanthjælps-, uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere
samt personer, der modtager ressourceforløbsydelse højst
udgøre 96,21 kr. pr. time eksklusive feriepenge m.v.
Det foreslås desuden i stk. 4, at den nye regel, i § 55, stk.
5, 3. pkt., om at arbejdstiden fastsættes ved ansættelsesfor-
holdets påbegyndelse under tilbud om ansættelse med løntil-
119
skud hos offentlige arbejdsgivere for dagpenge-, kontant-
hjælps-, uddannelseshjælps- og sygedagpengemodtagere
samt personer, der modtager ressourceforløbsydelse, ikke
finder anvendelse på tilbud om ansættelse med løntilskud
hos en offentlig arbejdsgiver, når tilbuddet er bevilget før
den 1. januar 2015.
Endelig foreslås det i stk. 4, at den nye regel i § 64, stk. 2,
om tilskuddet til offentlige arbejdsgivere, som ansætter dag-
penge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere
med løntilskud udgør 107,55 kr. ikke finder anvendelse på
tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig ar-
bejdsgiver, når tilbuddet er aftalt med en person og bevilget
før den 1. januar 2015. For tilbud, der er aftalt med en per-
son og bevilget før den 1. januar 2015, finder de hidtidige
regler anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen ophører,
dvs. tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 143,14 kr.
(2015-niveau).
I stk. 5 foreslås det, at dagpengemodtagere, der påbegyn-
der en dagpengeperiode den 1. juli 2015 eller senere, omfat-
tes af de ændrede regler i § 87 om ret og pligt til tilbud se-
nest efter 6 måneders sammenlagt ledighed for personer
mellem 30 og 50 år og § 88 om ret og pligt til tilbud senest
efter 13 ugers sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt
50 år, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremryk-
kede tidspunkt for ret og pligt til tilbud gælder således for
personer, der bliver nyledige den 1. juli 2015 eller senere.
For dagpengemodtagere, der er påbegyndt deres dagpen-
geperiode før den 1. juli 2015, foreslås det, at de hidtidige
regler i §§ 87 og 88 for ret og pligt til første tilbud finder
anvendelse. Dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år, skal
således have deres ret og pligt tilbud senest efter 9 måneders
sammenlagt ledighed, og dagpengemodtagere, der er fyldt
60 år, skal have deres ret og pligt tilbud senest efter 6 måne-
ders sammenlagt ledighed.
I stk. 6 foreslås det, at den nye regel i § 98 a, stk. 1, 2.
pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om, at der ikke
kan udbetales jobrotationsydelse, hvis den uddannelse den
beskæftigede deltager i, er knyttet til en uddannelsesaftale,
der fører til en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der
kan sidestilles hermed, finder anvendelse for jobrotations-
projekt, der påbegyndes den 1. januar 2015 eller senere.
Reglen finder således ikke anvendelse på jobrotationspro-
jekt, der er startet før den 1. januar 1015. Et jobrotationspro-
jekt, der f.eks. strækker sig 1½ år efter den 1. januar 2015,
og hvor den beskæftigede deltager i en uddannelse, der
knytter sig til en uddannelsesaftale om en erhvervsuddannel-
se, vil således kunne modtage jobrotationsydelse efter den 1.
januar 2015 også selv om der ansættes nye vikarer i projek-
tet. Det foreslås endvidere, at den nye regel i § 98 a, stk. 3,
nr. 5, om, at arbejdsgiveren ikke kan få jobrotationsydelse,
hvis arbejdsgiveren modtager anden offentlig støtte for de ti-
mer, den beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation, fin-
der anvendelse for jobrotationsprojekter, der påbegyndes
den 1. januar 2015 eller senere. Reglen finder således ikke
anvendelse for jobrotationsprojekt, der er startet før den 1.
januar 2015.
I stk. 7 foreslås det, at den nye regel i § 98 b, stk. 1, nr.
1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, om at den le-
dige skal have mindst 6 måneders forudgående ledighed for
at blive ansat som vikar, finder anvendelse i de tilfælde,
hvor det den 1. januar 2015 eller senere mellem jobcenteret,
en virksomhed og en ledig er aftalt, at personen skal ansæt-
tes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt. For jobrotati-
onsprojekter, hvor det før 1. januar 2015 er aftalt, at perso-
nen ansættes som vikar i et konkret jobrotationsprojekt,
foreslås det at den hidtidige regel om 3 måneders forudgåen-
de ledighed finder anvendelse.
I stk. 8 foreslås det, at den nye regel i § 98 b, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, om, at vikaren i et jobro-
tationsprojekt maksimalt kan være ansat i en periode på 6
måneder, finder anvendelse i de tilfælde, hvor det den 1. ja-
nuar 2015 eller senere er aftalt mellem jobcenteret, virksom-
heden og den ledige, at personen skal ansættes som vikar i et
konkret jobrotationsprojekt. For jobrotationsprojekter, hvor
det før den 1. januar 2015 er aftalt, at personen ansættes som
vikar i et konkret jobrotationsprojekt, i en længere periode
end 6 måneder, foreslås det, at den hidtidige regel om mak-
simal 12 måneders ansættelse som vikar finder anvendelse.
I stk. 9 foreslås det, at den nye regel i § 98 c, stk. 1, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter det ikke længe-
re er en betingelse for at uddannelsesaftalen med dagpenge-,
kontant- og uddannelseshjælpsmodtage skal være inden for
områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er
behov for arbejdskraft, finder anvendelse på tilskud til ar-
bejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, så-
fremt tilskuddet bevilges efter den 1. januar 2015.
Det foreslås endvidere i stk. 9, at de nye regler i § 98 e,
finder anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår ud-
dannelsesaftale med voksne, såfremt tilskuddet bevilges ef-
ter den 1. januar 2015. Det indebærer, at de nye regler finder
anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannel-
sesaftale med voksne, hvis tilskuddet bevilges efter den 1.
januar 2015. Efter de nye regler kan der bl.a. gives tilskud til
en arbejdsgiver, hvis voksenlærlingen er en dagpenge-, kon-
tanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtager, som er ufag-
lært eller har en forældet uddannelse, og har 2 måneders for-
udgående sammenlagt henholdsvis sammenhængende ledig-
hed.
Det foreslås også i stk. 9, at de nye regler i § 98 g, stk. 1,
hvor tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale
med dagpenge-, kontanthjælps- eller uddannelseshjælps-
modtagere udgør 40 kr. pr. time i praktikperioden, finder an-
vendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannel-
sesaftale med voksne, såfremt tilskuddet bevilges efter den
1. januar 2015.
Endelig foreslås det i stk. 9, at de nye regler i § 98 g, stk.
2, hvor tilskuddet til arbejdsgivere, der indgår uddannelses-
aftale med dagpenge-, kontanthjælps- eller uddannelses-
hjælpsmodtagere, kan gives i hele praktikperioden, finder
anvendelse på tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannel-
sesaftale med voksne, såfremt tilskuddet bevilges efter den
1. januar 2015.
120
I stk. 10 foreslås det, at den nye regel i § 123, stk. 1, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved § 1, nr.
101, om, at kommunen får 60 pct. refusion for udgifter til
jobrotationsydelse, finder anvendelse fra den 1. januar 2015
for jobrotationsprojekter, hvortil der fra tidspunktet for lov-
forslagets fremsættelse, og indtil projektet ophører, er bevil-
get jobrotationsydelse. Kommunen får 100 pct. refusion
frem til den 1. januar 2015 og herefter 60 pct. i den resteren-
de periode, indtil jobrotationsprojektet ophører. For jobrota-
tionsprojekter, hvortil der er bevilget jobrotationsydelse før
lovforslagets fremsættelse, foreslås det, at kommunen får
100 pct. refusion indtil projektet ophører.
Det foreslås, at § 1, nr. 101, tillægges virkning fra og med
lovforslagets fremsættelse.
Det er fundet nødvendigt, at lovforslaget på dette punkt
har virkning fra og med lovforslagets fremsættelse. Det
skyldes, at der er en nærliggende risiko for, at kommunerne
vil forsøge at sikre sig, at så mange jobrotationsprojekter
som muligt kan henføres til perioden før lovens ikrafttrædel-
se, hvorved de kan oppebære en højere refusion.
For at undgå den heraf følgende nærliggende risiko for ik-
ke ubetydelige merudgifter for statskassen, er det nødven-
digt, at den foreslåede bestemmelse får virkning allerede fra
og med lovforslagets fremsættelse.
I stk. 11 foreslås det, at den foreslåede sanktion i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. ved udeblivelse en eller flere
dage fra et tilbud finder først anvendelse på tilbud, som på-
begyndes den 1. juli 2015 eller senere. Det betyder, at et
medlem, som er påbegyndt et tilbud før den 1. juli 2015 ikke
er omfattet af den nye sanktion ved udeblivelse, selv om
udeblivelsen ligger efter 1. juli 2015. Arbejdsløshedskasser-
ne kan i deres vejledning af medlemmerne tage højde for
den nye sanktion før de er begyndt i tilbuddet, herunder de
dagpengemæssige konsekvenser ved udeblivelse. Det sikres
videre, at kommunerne kan indgå aftaler med tilbudssteder-
ne om indberetning af fravær for dagpengemodtagere inden
tilbuddet starter. Der henvises til pkt. 2.3.4.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås videre i stk. 11, at det samme skal gælde for
personer, der modtager ledighedsydelse, og som udebliver
fra et tilbud, jf. lov om aktiv socialpolitik. Hermed får kom-
munen mulighed for at vejlede om den nye sanktion og ind-
gå aftale med tilbudsstederne om indberetninger, hvis en le-
dighedsydelsesmodtager udebliver fra tilbuddet. Der henvi-
ses til pkt. 2.11.7.2.2. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i stk. 12, at § 3, nr. 11, får virkning fra den 1.
juli 2014, således at selvstændige erhvervsdrivende, som er
delvist uarbejdsdygtige, ikke får foretaget fradrag for over-
skuddet i den selvstændige virksomhed, hvis de modtager
nedsat ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 8.
Der kan derfor være tale om, at kommunen skal efterbeta-
le ressourceforløbsydelse i denne periode. Der er således ta-
le om en begunstigende regel, som indføres med tilbagevir-
kende kraft fra 1. juli 2014.
For at sikre, at der ikke er personer, som i perioden fra 1.
juli 2014 til 31. december 2014 har fået foretaget fradrag i
ressourceforløbsydelse, jf. ovenstående, foreslås i stk. 12, at
der indføres hjemmel i nærværende lovforslag til at efterbe-
tale ressourceforløbsydelse i perioden, det vil sige før den
foreslåede ikrafttræden den 1. januar 2015.
Kommunerne skal tage stilling til, om der er borgere, som
har ret til at få efterbetalt ressourceforløbsydelse i perioden
fra 1. juli 2014 til 31. december 2014, hvis der er foretaget
fradrag for overskud af selvstændig virksomhed i tilfælde,
hvor den selvstændigt erhvervsdrivende har modtaget nedsat
ressourceforløbsydelse.
Ved efterbetaling af ressourceforløbsydelsen skal kommu-
ne opgøre beløbet, som den pågældende er berettiget til.
Beskæftigelsesministeren har den 8. oktober 2014 fremsat
L 13 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af
offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale
ydelser m.v.). Under forudsætning af Folketingets vedtagel-
se af lovforslaget, skal kommunen ved udbetalingen af ud-
dannelses- eller kontanthjælp se bort fra formue og indtæg-
ter i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser
og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af, at en myn-
dighed har ændret sin afgørelse, eller at borgeren har fået
medhold i en sag hos en myndighed, i Ankestyrelsen eller
ved domstolene. Personer, der med dette lovforslag vil kun-
ne modtage en efterbetaling vedrørende ressourceforløbs-
ydelse, vil således ikke få efterbetalingen fradraget i en
eventuel beregning af ressourceforløbsydelse.
I stk. 13, foreslås det, at § 24 a i lov om sygedagpenge,
som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, finder anvendelse for
personer, der ved første fraværsdag 1. juli 2014 eller senere
ville have haft ret til sygedagpenge, hvis ikke de var omfat-
tet af tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24, stk. 1.
Det foreslås videre i stk. 13, at hvis kommunen træffer af-
gørelse om, at en sygemeldt ikke har ret til sygedagpenge
fra første fraværsdag, og personen derfor kan modtage res-
sourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, jf. § 68 d,
i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 65, fra den 1. juli 2014 eller senere, vil arbejdsgiveren
have ret til refusion for udbetalt løn i samme periode efter §
69 t, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 14 og 15.
Det medfører, at arbejdsgiveren kan få efterbetalt refusio-
nen for udbetalt løn efter reglerne i § 69 t, stk. 1-3, i lov om
aktiv socialpolitik for den periode, som den sygemeldte har
været berettiget til et jobafklaringsforløb med ressourcefor-
løbsydelse i perioden den 1. juli 2014 eller senere, jf. de
foreslåede ændringer til § 68 d, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, § 69 t, stk. 1 i lov om aktiv socialpo-
litik og § 4, nr. 1 til ny § 24 a i lov om sygedagpenge.
Det medfører også, at arbejdsgiverens refusion for løn ud-
betalt under et jobafklaringsforløb nedsættes med det beløb,
som arbejdsgiveren kan modtage i refusion efter lov om sy-
gedagpenge fra den 1. juli 2014.
For at sikre, at en arbejdsgiver ikke kan få ret til fuld refu-
sion for den samme periode efter både sygedagpengelovens
121
regler og efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik,
skal der ske en nedsættelse af refusion efter § 69 t, stk. 1-3, i
lov om aktiv socialpolitik, med det beløb, som arbejdsgive-
ren har ret til efter lov om sygedagpenge. Arbejdsgiverens
refusion for løn udbetalt under jobafklaringsforløbet vil bli-
ve nedsat med det beløb, som arbejdsgiveren kan modtage i
refusion efter lov om sygedagpenge for samme periode.
Arbejdsgiveren bevarer således sin ret til refusion efter sy-
gedagpengeloven og der er derudover mulighed for at kunne
modtage refusion efter § 69 t, stk. 1-3, i lov om aktiv social-
politik. Der er således tale om en begunstigende regel, som
indføres med tilbagevirkende kraft fra 1. juli 2014.
Efter de gældende regler, som er fastsat med hjemmel i §
69 u i lov om aktiv socialpolitik, skal arbejdsgiveren anmo-
de lønmodtagerens opholdskommune om udbetaling af refu-
sionen efter § 69 t for udbetalt løn. Der kan alene ydes refu-
sion for et tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for an-
modningen om refusion.
I stk. 13 foreslås det derfor videre, at der for arbejdsgive-
re, som får ret til refusion i perioden fra den 1. juli 2014 og
frem til den foreslåede ikrafttræden den 5. januar 2015, ses
bort fra arbejdsgiverens normale frist for anmodning om re-
fusion for udbetalt løn efter § 69, stk. 1-3, i lov om aktiv so-
cialpolitik, som er fastsat i § 2 i bekendtgørelse om arbejds-
giveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusi-
on i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et jobafkla-
ringsforløb m.v.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at en dagpengemodtager, som den 1.
juli 2015, hvor det nye kontaktforløb i §§ 16 a og 16 b, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovforslagets § 1, nr.
11, træder i kraft, har haft mindre end 6 måneders sammen-
lagt ledighed, i ledighedsperioden frem til 6 måneders sam-
menlagt ledighed skal have månedlige jobsamtaler i over-
ensstemmelse med reglerne i det nye kontaktforløb. Det be-
tyder, at en dagpengemodtager, som f.eks. har været ledig i
sammenlagt 2 måneder den 1. juli 2015 skal have 4 jobsam-
taler i de resterende 4 måneders sammenlagt ledighed.
Det foreslås i stk. 2, at en dagpengemodtager, som den 1.
januar 2015 har modtaget offentlige forsørgelsesydelser el-
ler har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud, i sam-
menlagt mindst 16 og højst 22 måneder, skal tilbydes en in-
tensiveret indsats ved den førstkommende jobsamtale med
jobcenteret. Dermed sikres det, at også dagpengemodtagere,
som har 16 måneders ledighed eller mere den 1. januar
2015, og som derfor ikke skal til en jobsamtale efter senest
16 måneders ledighed efter § 17, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12,
hurtigst muligt efter den 1. januar 2015 får tilbud om en in-
tensiveret indsats i den sidste del af deres ledighedsperiode.
Det foreslås i stk. 3, at en dagpengemodtager eller en flek-
sjobvisiteret, der inden den 1. januar 2015 havde ret til 6
ugers selvvalgt uddannelse, får ret til ét kursus eller ét kur-
susforløb efter de nye regler om 6 ugers jobrettet uddannel-
se, hvis betingelserne i § 26 a eller § 73 b, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som affattet ved § 1, nr. 23 og 71, er
opfyldt.
Det betyder bl.a., at personen skal være omfattet af mål-
gruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse, og at kurset eller
kursusforløbet skal fremgå af positivlisten. Perioder med
deltagelse i selvvalgt uddannelse efter de hidtil gældende
regler og perioder med deltagelse i jobrettet uddannelse efter
§ 26 a eller § 73 b kan tilsammen højst udgøre i alt 6 uger.
Det foreslås videre, at uddannelsesforløbet skal afsluttes
inden for den periode, som uddannelsesforløbet skulle være
afsluttet inden for efter de hidtil gældende regler om 6 ugers
selvvalgt uddannelse. Det betyder, at en dagpengemodtager,
der er fyldt 25 år, i overensstemmelse med de hidtil gælden-
de regler skal have afsluttet uddannelsesforløbet inden for
de første 13 måneders sammenlagt ledighed, mens en dag-
pengemodtager under 25 år skal have afsluttet uddannelses-
forløbet inden for de første 10 måneders sammenlagt ledig-
hed. For fleksjobvisiterede betyder det, at personen i over-
ensstemmelse med de hidtil gældende regler skal have af-
sluttet uddannelsesforløbet inden for de første 12 måneders
sammenlagt ledighed.
I stk. 4 foreslås, at den regionale uddannelsespulje indtil 1.
april 2015 administreres efter en regional positivliste, som
er udmeldt af Beskæftigelsesministeriet.
Baggrunden er, at positivlisten skal kunne anvendes fra
den 1. januar 2015. De regionale arbejdsmarkedsråd, som
skal godkende de regionale positivlister, oprettes imidlertid
først pr. 1. januar 2015, og medlemmerne af de regionale ar-
bejdsmarkedsråd bliver udpeget med virkning fra 1. januar
2015. Der henvises til kapitel 5 i det samtidigt fremsatte for-
slag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.
De regionale arbejdsmarkedsråd har derfor ikke mulighed
for at godkende de regionale positivlister, så de kan få virk-
ning fra 1. januar 2015. I perioden fra 1. januar 2015 til 1.
april 2015 kan der derfor anvendes en positivliste for den re-
gionale uddannelsespulje, som Beskæftigelsesministeriet har
udmeldt med virkning fra 1. januar 2015.
122
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 990 af 12. september 2014, som ændret ved § 2 i lov
nr. 720 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »jobplan«, »Jobplan«, »Jobplanen«,
»jobplanen« og »jobplaner« til: »"Min Plan"«.
§ 1 a. Kommunalbestyrelsens opgaver efter denne lov vare-
tages i jobcentre, jf. kapitel 3 i lov om ansvaret for og styrin-
gen af den aktive beskæftigelsesindsats.
2. I § 1 a, stk. 1, ændres »kapitel 3 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.« til: »kapitel 2 i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v.«
§ 5. Jobcenteret har til opgave at bistå alle arbejdssøgende
med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med at finde ar-
bejdskraft.
3. I § 5, stk. 1, ændres »at finde arbejdskraft« til: »rekrutte-
ring og jobformidling«.
Stk. 2. Bistanden kan bl.a. ske, ved at 4. I § 5, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
1) en eller flere arbejdssøgende efter aftale med en arbejds-
giver direkte henvises til et konkret job,
»2) opsøge arbejdsgivere og tilbyde bistand til at udsøge,
screene og formidle relevante stillinger,«.
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
2) der indhentes og videregives information om udbud af
arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmu-
ligheder til arbejdssøgende, eller
3) råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere
kontakten ved at anvende Beskæftigelsesministeriets da-
tabase Jobnet eller jobbanken Workindenmark.
§ 10 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
digital kommunikation, herunder om pligt til at anvende digi-
tal kommunikation via Jobnet eller en anden landsdækkende
portal mellem på den ene side personer, der er omfattet af §
2, og kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af integrati-
onsprogrammet efter integrationsloven, og på den anden side
jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen
efter denne lov. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte
regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved sy-
ge- og raskmeldinger og indkaldelser til samtaler og andre
aktiviteter samt jobplaner, rehabiliteringsplaner m.v. og til-
bud efter kapitel 9 b-12.
5. I § 10 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »rehabiliteringspla-
ner«: », tilmelding til seks ugers jobrettet uddannelse efter ka-
pitel 8 a og § 73 b«.
§ 11....
Stk. 4. Personer omfattet af § 2, nr. 2, samt personer omfat-
tet af § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate,
skal være aktivt jobsøgende. Jobsøgningsaktiviteter skal lø-
bende dokumenteres i en joblog på »Min side« på Jobnet.
6. I § 11, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 2,« til: »§ 2, nr. 1 og
2,«, og der indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Personer omfattet af § 2, nr. 1, kan dog dokumentere jobsøg-
ningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Per-
soner, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som er ledige, skal lø-
bende dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog
123
på "Min side" på Jobnet, jf. dog § 75, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik.«
§ 13....
Stk. 2. En person, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal
hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding indlægge op-
lysninger som nævnt i stk. 1 i Jobnet. For en person, der er
omfattet af § 2, nr. 3, og for en person, der er omfattet af § 2,
nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparat, skal det
ske senest efter 3 uger fra første henvendelse til kommunen
om hjælp. Personen skal løbende opdatere oplysningerne i
Jobnet.
7. I § 13, stk. 2, 1. pkt., udgår »og 2«, og »3« ændres til: »2«,
og efter 1. pkt. indsættes:
»For en person, der er omfattet af § 2, nr. 2, skal det ske hur-
tigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen.«
§ 14. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal ar-
bejdsløshedskassen senest 3 uger efter tilmelding afholde en
samtale med personen, hvor det sikres, at de oplysninger,
som personen indlægger i Jobnet, er fyldestgørende. Samta-
len afholdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 21 f. Under
samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan
understøttes, og personen kan pålægges at søge relevante
konkrete job.
8. I § 14, stk. 1, 1. pkt., ændres »3 uger« til: »2 uger«, og efter
2. pkt. indsættes:
»Arbejdsløshedskassen påbegynder sammen med personen at
udarbejde personens plan "Min Plan" efter kapitel 9.«
Stk. 2. Samtalen efter stk. 1 skal dog ikke afholdes, hvis der
inden for de seneste 3 måneder før tilmelding har været af-
holdt en samtale om personens cv.
9. I § 14, stk. 2, indsættes efter »cv«: »og "Min Plan"«.
§ 16. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal der
under kontaktforløbet afholdes individuelle jobsamtaler med
fokus på konkrete job og jobsøgning. Samtalen afholdes ved
personligt fremmøde, jf. dog § 17, stk. 3, § 18, stk. 5, og § 21
f. Under jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og ind-
holdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der føl-
ges op på indgåede aftaler.
Stk. 2-9. …
10. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 17, stk. 3« til: »§ 16 a, stk.
5, § 17, stk. 2«.
11. Efter § 16 indsættes:
»§ 16 a. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal der i
de første 6 måneders sammenlagt ledighed afholdes individu-
elle jobsamtaler efter § 16, hver gang personen har været le-
dig i sammenlagt 1 måned, jf. dog stk. 4 og § 19.
Stk. 2. Efter de første 6 måneders sammenlagt ledighed skal
der afholdes jobsamtaler, hver gang personen har været ledig
i sammenlagt 3 måneder, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Senest når personen har været ledig i sammenlagt 16
måneder, skal der afholdes en jobsamtale ud over jobsamta-
lerne i stk. 2, hvor jobcenteret skal tilbyde personen en inten-
siveret indsats.
Stk. 4. Jobsamtaler efter stk. 1 og 2 kan afholdes tidligere
eller op til 2 uger senere end de angivne tidspunkter. I de før-
ste 6 måneders sammenlagt ledighed skal der dog afholdes
mindst 6 jobsamtaler, og efterfølgende mindst 4 jobsamtaler
hver gang personen har været ledig i sammenlagt 12 måneder.
Stk. 5. Jobsamtaler efter stk. 1 og 2 kan ske telefonisk, digi-
talt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter
kapitel 10-12.
124
Stk. 6. Samtalen efter § 26 a, stk. 3, 2. pkt., kan træde i ste-
det for en jobsamtale efter stk. 1, dog ikke en jobsamtale efter
§ 16 b.
Stk. 7. Personer skal selv booke jobsamtaler efter stk. 1 og 2
på "Min side" på Jobnet, bortset fra jobsamtaler, hvor arbejds-
løshedskassen skal deltage, jf. § 16 b. Jobcenteret kan dog ef-
ter en konkret vurdering fratage en person retten til selvboo-
king, hvis jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamta-
ler på anden måde end aftalt eller på en måde, som jobcente-
ret vurderer vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennem-
føres efter hensigten.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om selvbooking og om afmelding som arbejdssøgende,
hvis en person ikke selv booker jobsamtaler, samt om frita-
gelse af personer fra pligten til selv at skulle booke jobsamta-
ler.
§ 16 b. Arbejdsløshedskassen deltager i følgende jobsamta-
ler i kontaktforløbet, jf. dog stk. 2 og 3:
1) Den første jobsamtale efter § 19, hvis arbejdsløshedskas-
sen ud fra en helhedsorienteret vurdering af personens le-
dighedssituation finder, at personen har behov herfor, el-
ler hvis jobcenteret eller personen anmoder herom,
2) en jobsamtale efter § 16 a, stk. 1, der afholdes tidligst,
når personen har været ledig i sammenlagt 4 måneder og
senest når personen har været ledig i sammenlagt 6 må-
neder, og
3) jobsamtalen senest efter 16 måneders sammenlagt ledig-
hed, jf. § 16 a, stk. 3.
Stk. 2. Arbejdsløshedskassen deltager ikke i samtalerne ef-
ter stk. 1, hvis personen ikke ønsker det.
Stk. 3. I perioden fra og med den 1. juli 2015 til den 1. juli
2016, deltager arbejdsløshedskassen ikke i den første jobsam-
tale efter § 19.«
§ 17. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal den
individuelle jobsamtale efter § 16 afholdes, senest hver gang
personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige
forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne
10-12.
Stk. 2. Efter at samtalerne efter § 20 er afholdt, skal de indi-
viduelle jobsamtaler efter § 16 for personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 2 og 3, afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov
og mindst fire gange inden for 12 kalendermåneder.
12. I § 17, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Senest når personen har modtaget offentlige forsørgelses-
ydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i sammenlagt
16 måneder, skal der afholdes en jobsamtale ud over samta-
lerne i 1. pkt., hvor jobcenteret skal tilbyde personen en inten-
siveret indsats.«
Stk. 3. Samtalen efter stk. 1 og 2 kan ske telefonisk, digitalt
eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter ka-
pitel 10-12.
13. § 17, stk. 1, ophæves, og i stk. 3, som bliver stk. 2, udgår
»og 2«.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
§ 19. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal første
jobsamtale efter § 16 afholdes, senest når personen har mod-
taget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt
14. § 19 affattes således:
»§ 19. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal den
første jobsamtale efter § 16 afholdes tidligst, når samtalen ef-
ter § 14 er afholdt og senest, når personen har været ledig i
sammenlagt 6 uger. Under samtalen fastlægges den lediges
"Min Plan" efter kapitel 9.«
1) 1 måned efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcente-
ret, såfremt personen er under 30 år, eller
125
2) 3 måneder efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcen-
teret, såfremt personen er fyldt 30 år.
§ 21. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgø-
relse af tidsperioder med offentlige forsørgelsesydelser og
deltagelse i tilbud for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4,
12 og 13, herunder om, hvilke ydelser der medregnes i opgø-
relsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser.
15. I § 21, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-4« til: »§ 2, nr. 2-4«.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om det individuelle kontaktforløb, herunder at per-
songrupper kan undtages fra det individuelle kontaktforløb,
fordi de på grund af alder, helbredsforhold eller andre særlige
forhold i almindelighed ikke har brug for en beskæftigelses-
rettet indsats. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at personer i forbindelse med det individuelle kontaktfor-
løb skal deltage i bestemte beskæftigelses- og uddannelses-
fremmende aktiviteter. Beskæftigelsesministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om, at personer, der deltager i selvvalgt ud-
dannelse efter kapitel 8 a, ikke er omfattet af det individuelle
kontaktforløb.
16. I § 21, stk. 2, 3. pkt., § 26 b, § 30, § 82, stk. 1, 1. pkt. og
stk. 2. 2. pkt., § 84, stk. 1, 2. pkt., § 108, § 118, stk. 1, nr. 5,
og § 132 ændres »selvvalgt« til: »jobrettet«.
§ 26 b. Personer, der anses for beskæftigede efter lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens
voksenuddannelsesstøtte (SVU), har ikke ret til selvvalgt ud-
dannelse efter dette kapitel.
§ 30. En person, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som har
opbrugt adgangen til selvvalgt uddannelse i op til 6 uger, jf.
kapitel 8 a, har ret til at få udarbejdet en jobplan efter dette
kapitel med henblik på yderligere uddannelse, hvis personen
fremsætter ønske herom.
§ 82. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5 og 11-14, og
som deltager i tilbud efter kapitel 10-12, personer, der er om-
fattet af § 2, nr. 1, og som deltager i selvvalgt erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse efter kapitel 8 a, og personer, der
er omfattet af § 2, nr. 7, og som deltager i tilbud efter kapitel
10 og 11, har ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige
transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddan-
nelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørel-
sen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud
over de første 24 km. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3,
12 og 13, og som ansættes med løntilskud efter kapitel 12 hos
en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgø-
relse.
Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud og selvvalgt erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse, jf. stk. 1, godtgøres 1,00 kr. pr.
kilometer (2011-niveau). Denne kilometersats følger den til
enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter lig-
ningslovens § 9 c fastsætter for fradrag for befordring mellem
hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.
§ 84. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har pligt til at
tage imod tilbud i hele ledighedsperioden, jf. § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder dog ikke, hvis
pligten til tilbud er bortfaldet efter § 21 f, efter regler udstedt
126
i medfør af § 91 eller under deltagelse i selvvalgt uddannelse
efter kapitel 8 a.
§ 108. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
undervisningsministeren fastsætte regler om uddannelsesin-
stitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til
staten, kommunen og arbejdsløshedskassen om personer, der
deltager i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud om
vejledning og opkvalificering efter kapitel 10.
§ 118. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 4, refunderer sta-
ten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er om-
fattet af § 2, nr. 1-5 og 7, og som modtager ledighedsydelse
efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik, samt nr. 10, 12 og 13,
når udgiften angår
1) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, jf. dog
stk. 2 og 3,
2) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
3) udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81
a,
4) godtgørelse efter § 83,
5) 6 ugers selvvalgt uddannelse, deltagerbetaling samt kost
og logi efter kapitel 8 a og § 73 b og
6) opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden
løntilskud.
Stk. 2-4. …
§ 132. Arbejdsløshedskassens afgørelser om selvvalgt ud-
dannelse efter reglerne i kapitel 8 a og om befordringsgodtgø-
relse efter kapitel 15 kan, inden 4 uger efter at afgørelsen er
meddelt, indbringes for Arbejdsskadestyrelsen af den, som
afgørelsen vedrører. §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. finder tilsvarende anvendelse.
§ 21. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgø-
relse af tidsperioder med offentlige forsørgelsesydelser og
deltagelse i tilbud for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4,
12 og 13, herunder om, hvilke ydelser der medregnes i opgø-
relsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om det individuelle kontaktforløb, herunder at per-
songrupper kan undtages fra det individuelle kontaktforløb,
fordi de på grund af alder, helbredsforhold eller andre særlige
forhold i almindelighed ikke har brug for en beskæftigelses-
rettet indsats. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at personer i forbindelse med det individuelle kontaktfor-
løb skal deltage i bestemte beskæftigelses- og uddannelses-
fremmende aktiviteter. Beskæftigelsesministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om, at personer, der deltager i selvvalgt ud-
dannelse efter kapitel 8 a, ikke er omfattet af det individuelle
kontaktforløb.
17. I § 21 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om arbejdsløshedskassens deltagelse i jobsamtalerne under
kontaktforløbet.«
§ 21 b. Jobcenteret skal som led i det individuelle kontakt-
forløb vurdere, om personer under 25 år, der er omfattet af §
2, nr. 1, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende
18. I § 21 b indsættes efter stk. 9 som nyt stykke:
»Stk. 10. Pålægget om uddannelse indgår i personens "Min
Plan", der vises for personen på Jobnet.«
127
børn, vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige
vilkår.
Stk. 2. Når jobcenteret vurderer, at en person, der er omfat-
tet af stk. 1, kan gennemføre en uddannelse, skal jobcenteret
pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist at kom-
me med forslag til en eller flere relevante studie- eller er-
hvervskompetencegivende uddannelser, som den pågældende
kan ansøge om optagelse på. Det er en betingelse, at personen
under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af
SU, elevløn el.lign.
Stk. 3. Jobcenteret skal ved første samtale, jf. § 20 a, på-
lægge en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13, inden
for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag
til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende ud-
dannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan på-
begynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte
aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12 for at hjælpe perso-
nen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller
flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.
Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har
et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elevløn el.lign.
Stk. 4. Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens
forudsætninger pålægge den pågældende inden for en nærme-
re fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere uddannel-
ser, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 5. Hvis en person omfattet af stk. 2 eller 3 optages på
en uddannelse, er den pågældende forpligtet til at påbegynde
og gennemføre uddannelsen.
Stk. 6. For en person, der er omfattet af § 2, nr. 12 eller 13,
skal de test- og prøveresultater vedrørende Forberedende
Voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud efter kapitel 9
b-12, der skal iværksættes, for at personen når sit uddannel-
sesmål, fremgå af uddannelsespålægget efter stk. 3-5.
Stk. 7. Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen
om, at personen efter stk. 5 er pålagt at begynde og gennem-
føre uddannelsen, herunder de aktiviteter og indsatser, pågæl-
dende har fået af jobcenteret, eventuelle test- og prøveresulta-
ter, og om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at pågæl-
dende kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre ud-
dannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcente-
ret, når personen optages på uddannelsen, og hvis uddannel-
sesinstitutionen vurderer, der er risiko for frafald. Underret-
ning efter 1. og 2. pkt. kan ske uden samtykke fra personen.
Stk. 8. Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for personer,
der via uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse in-
den for 1 måned efter uddannelseshjælpens ophør, helt frem
til uddannelsesstart.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om uddannelsespålægget, herunder om udformning, di-
gitalisering og procedurer for udarbejdelse af pålægget.
§ 21 e. …
Stk. 3. En person kan uanset bestemmelsen i stk. 2 henvises
til anden aktør, hvis pågældende er omfattet af målgruppen
for et statsligt rammeudbud efter § 12 a i lov om ansvaret for
19. § 21 e, stk. 3, ophæves.
128
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, eller hvor
kommunen er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i
samme lov.
§ 22. Jobcenteret kan give tilbud om følgende:
1) Mentorstøtte, jf. kapitel 9 b,
2) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10,
3) virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, og
4) ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12.
Stk. 2. Tilbud kan gives i henhold til en jobplan eller en re-
habiliteringsplan, jf. kapitel 9, eller et uddannelsespålæg, jf. §
21 b.
Stk. 3. Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæfti-
gelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft,
og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med
henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæfti-
gelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives
hver for sig eller i kombination.
Stk. 4-7....
20. I § 22 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan til-
bud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a, uanset stk. 3, gi-
ves, selvom det ikke er den hurtigste vej til at opnå varig be-
skæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, hvis tilbuddet
styrker personens muligheder for en varig og stabil tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet.«
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.
§ 23. (Ophævet) 21. § 23 affattes således:
»§ 23. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan tilbud
efter kapitel 10-12, uanset § 22, stk. 3, § 32, stk. 3, § 42, stk.
1 og 3, samt § 52, fastsættes af jobcenteret som rådighedsaf-
prøvende tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tvivl om,
hvorvidt personen har den fornødne vilje til at medvirke ak-
tivt i indsatsen.
Stk. 2. Tilbuddet gives med henblik på at afprøve personens
vilje til medvirken i og rådighed for den aktive indsats.«
Kapitel 8 a
Selvvalgt uddannelse for ledige dagpengemodtagere
22. I overskriften til kapitel 8 aændres »Selvvalgt« til: »Job-
rettet«.
§ 26 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan i op til 6
uger efter eget valg deltage i uddannelse på folkeskoleniveau
og anden uddannelse på tilsvarende niveau, i gymnasial ud-
dannelse, i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og
med erhvervsuddannelsesniveau samt i videregående uddan-
nelse.
23. § 26 a affattes således:
»§ 26 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan i op til 6
uger deltage i et jobrettet kursus eller et jobrettet uddannel-
sesforløb, der fremgår af en positivliste, jf. stk. 8. Retten gæl-
der for:
Stk. 2. Kursusprisen for videregående uddannelser efter
stk. 1 må ikke overstige et prisloft på 140.000 kr. eksklusive
moms pr. årselev svarende til 3.500 kr. pr. fuldtidsuge (2011-
niveau). Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent.
Stk. 3. Uddannelsen kan tidligst påbegyndes efter de første
4 måneders sammenlagt ledighed og skal være afsluttet inden
for de første 13 måneders sammenlagt ledighed for personer,
der er fyldt 25 år, og inden for de første 10 måneders sam-
menlagt ledighed for personer, der ikke er fyldt 25 år.
1) Personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed overstiger en er-
hvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan side-
stilles med en erhvervsuddannelse, og
2) personer, der ikke har en videregående uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddan-
nelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en
erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan si-
destilles med en erhvervsuddannelse.
Stk. 4. En person, som er påbegyndt en uddannelse i en op-
sigelsesperiode, kan uanset kravet om forudgående ledighed i
stk. 3 fortsætte med uddannelsen som selvvalgt uddannelse i
op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddannelsen
kan tages som selvvalgt uddannelse.
Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet inden for de første 9
måneders sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt 25
år, og inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed
for personer, der ikke er fyldt 25 år.
129
Stk. 5. Under deltagelse i selvvalgt uddannelse modtager
personen dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 6. Arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om, hvor-
vidt betingelserne for at få uddannelse efter dette kapitel er
opfyldt.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om selvvalgt uddannelse for ledige, administration af
ordningen, hvilke uddannelser der kan vælges efter stk. 1, be-
tingelser for forudgående uddannelse, dækning af deltagerbe-
taling, betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse
under deltagelse i uddannelse.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. kan fraviges for ledige i selvvalgt uddannelse efter dette
kapitel.
Stk. 3. Personen skal ved første jobsamtale efter § 19 have
vejledning i jobcenteret om valg af uddannelse efter positivli-
sten i stk. 8, hvis personen efterspørger det. Hvis personen
over for jobcenteret tilkendegiver ønske om at benytte retten
forud for første jobsamtale og efter cv-samtalen i arbejdsløs-
hedskassen, jf. § 14, skal personen hurtigst muligt og senest
en uge efter tilkendegivelsen til en samtale i jobcenteret om
vejledning om valg af jobrettet uddannelse.
Stk. 4. Uanset stk. 3 kan en person, der er omfattet af stk. 1,
som er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, ved
ledighedens indtræden fortsætte med uddannelsen som jobret-
tet uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat
at uddannelsen kan tages som jobrettet uddannelse.
Stk. 5. Kursusprisen for videregående uddannelser på posi-
tivlisten, jf. stk. 8, må ikke overstige et prisloft på 151.234,50
kr. eksklusive moms pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr.
fuldtidsuge (2015-niveau). Prisloftet reguleres en gang årligt
den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 6. Under deltagelse i jobrettet uddannelse modtager
personen dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Stk. 7. Arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om, hvor-
vidt betingelserne for at få uddannelse efter dette kapitel er
opfyldt.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdæk-
kende positivliste med inddragelse af Undervisningsministeri-
et og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring
af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet
for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbachelorud-
dannelser og Beskæftigelsesrådet. Den landsdækkende posi-
tivliste afgrænser, hvilke kurser og uddannelsesforløb det er
muligt at deltage i.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om jobrettet uddannelse for ledige, administration af ord-
ningen, dækning af deltagerbetaling, betaling af kost og logi
samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannelse.
Stk. 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at rådighedsforpligtelsen efter lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. kan fraviges for personer i jobrettet uddannelse efter
dette kapitel.«
§ 27. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, kan få udar-
bejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig
beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbed-
res.
Stk. 2. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål,
som så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden
for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.
24. § 27, stk. 1 og 2, affattes således:
»§ 27. Personer omfattet af § 2, der kan få en indsats efter
denne lov, skal have en plan for indsatsen, “Min Plan«, inden
indsatsen iværksættes. “Min Plan« beskriver, hvordan mulig-
hederne for at få varig beskæftigelse på det ordinære arbejds-
marked kan forbedres.
Stk. 2. For personer omfattet af § 2, nr. 1-4, beskriver “Min
Plan« personens beskæftigelsesmål, som så vidt muligt skal
være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er
behov for arbejdskraft.«
130
25. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5-14, be-
skriver “Min Plan« personens beskæftigelses- eller uddannel-
sesmål. Beskæftigelsesmålet skal så vidt muligt være rettet
mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for
arbejdskraft.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
Stk. 3. Hvis et beskæftigelsesmål fremgår af de oplysnin-
ger, der er indlagt i Jobnet efter kapitel 6 og er inden for om-
råder, hvor der er behov for arbejdskraft, kan jobplanen blot
henvise til beskæftigelsesmålet i Jobnet.
26. I § 27, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »jobpla-
nen«, som ændres til "Min Plan", jf. nr. 1: »for personer om-
fattet af § 2, nr. 1-4«.
Stk. 4. I jobplanen angives, hvilke tilbud der efter § 22 kan
gives. Hvis et tilbud er rettet mod beskæftigelse inden for
områder, hvor der er behov for arbejdskraft, skal jobplanen
ikke indeholde en begrundelse for tilbuddet, medmindre per-
sonen ikke er enig i tilbuddet.
Stk. 5. Hvis jobcenteret skønner, at der skal gives et tilbud,
der ikke er rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor
der er behov for arbejdskraft, skal dette begrundes i jobpla-
nen.
Stk. 6. Jobplanen skal revideres, hvis dette er begrundet i
personens situation, eller hvis der er væsentligt ændrede for-
udsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hen-
sigtsmæssig.
27. I § 27, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 22« til: »§§ 22
og 23«.
§ 28. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, kan planen
tillige indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre
personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik
på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne
lov.
Stk. 2....
28. I § 28, stk. 1, indsættes efter »§ 2, nr. 3,«: »5-7, 11, 13 og
14,«.
§ 29. Forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 9 b-12 til
personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, skal der udarbejdes
en jobplan.
Stk. 2. …
29. I § 29, stk. 1, udgår: » til personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1-4,«.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved afgivelse af
tilbud efter kapitel 9 b-12, hvis tilbuddet varer op til 4 uger
eller er blevet fastsat under en jobsamtale og er rettet mod be-
skæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejds-
kraft. En person har dog ret til at få udarbejdet en jobplan,
hvis den pågældende anmoder herom.
30. § 29, stk. 3, 1. pkt., ophæves.
31. I § 29, stk. 3, 2. pkt., der bliver 1. pkt., udgår »dog«.
Stk. 4. Tilbud, hvori der efter stk. 3 ikke kræves udarbejdet
en jobplan, skal afgives skriftligt, og det skal fremgå af sag-
en, om personen har accepteret tilbuddet.
32. § 29, stk. 4, ophæves.
§ 30 a. Personer, der skal have behandlet deres sag i et re-
habiliteringsteam, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og sty-
ringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal have en reha-
33. I § 30 a, stk. 1, 1. pkt., og § 68 e, stk. 2, ændres » kapitel 3
a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
131
biliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forbe-
redende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel,
som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressource-
forløb, jf. kapitel 12 a, et jobafklaringsforløb, jf. kapitel 12 b,
og for sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3, jf. § 12
i lov om sygedagpenge. Rehabiliteringsplanen udarbejdes i
samarbejde med personen.
Stk. 2-5....
sesindsats« til: »kapitel 2 i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 68 e. …
Stk. 2. Vurderer kommunen, at personen er omfattet af stk.
1, nr. 2 eller 3, skal personen have sin sag forelagt rehabilite-
ringsteamet, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats, som en sag om ressour-
ceforløb, fleksjob, eller førtidspension eller som en sag om
nyt jobafklaringsforløb.
§ 31. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
efter dette kapitel, herunder om indhold og udformning af
jobplanen og rehabiliteringsplanen samt procedurer for udar-
bejdelse af disse planer og om, hvordan planerne skal bidrage
til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Regler om re-
habiliteringsplanen i sager om ressourceforløb, fleksjob, til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension fast-
sættes efter forhandling med social- og integrationsministe-
ren. Beskæftigelsesministeren kan herudover efter forhand-
ling med social- og integrationsministeren fastsætte nærmere
regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabi-
literingsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager,
hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og i
sager, hvor borgeren søger om førtidspension. Desuden kan
beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om mulig-
hed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens
forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager om jobafklarings-
forløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12
i lov om sygedagpenge. Beskæftigelsesministeren fastsætter
endvidere efter forhandling med social- og integrationsmini-
steren nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens
arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i
rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliterings-
teamets indstilling skal indgå i kommunens beslutnings-
grundlag i sager om ressourceforløb og i kommunens vurde-
ring af
34. I § 31, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »rehabiliteringspla-
nen«: »herunder hvordan rehabiliteringsplanen indgår i perso-
nens “Min Plan« på Jobnet,«.
1) personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af
fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende
efter kapitel 13,
2) retten til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv social-
politik og
3) personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter
lov om social pension.
35. I§ 31 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,
at der i "Min Plan" kan vises oversigt over og oplysninger om
øvrige indsatser og aktiviteter m.v., herunder kravene til job-
søgning for personer omfattet af § 2, nr. 1, som er fastslagt af
personens arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v.«
132
§ 32 a. Har en test vist, at en person, som er omfattet af § 2,
nr. 2, 3, 12 eller 13, har behov for et læse-, skrive-, regne- el-
ler ordblindekursus, har personen ret til tilbud om et sådant
kursus. Personer omfattet af § 2, nr. 2 og 3, som ikke har en
erhvervskompetencegivende uddannelse, har ret til tilbud om
realkompetencevurdering. Der skal være tale om tilbud om-
fattet af § 32, stk. 1, nr. 1, eller regler udstedt i medfør af
§ 32, stk. 5.
36. I § 32 a, stk. 1, 1. pkt. ændres »§ 2, nr. 2, 3,« til: »§ 2, nr.
1-3,«.
37. § 32 a, 2. pkt., affattes således:
»Personer omfattet af § 2, nr. 1, der er fyldt 30 år, og personer
omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til tilbud om en realkompe-
tencevurdering, hvis de ikke har en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse.«
38. I § 32 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 for personer omfattet af § 2, nr.
1, medregnes ikke i varighedsbegrænsningen på 6 uger efter §
34.«
39. Efter § 33 og før overskriften før § 34 indsættes:
»Pulje til uddannelsesløft
§ 33 a. Inden for en pulje kan personer, der er omfattet af §
2, nr. 1, og som er fyldt 30 år, få tilbud om en erhvervsuddan-
nelse efter lov om erhvervsuddannelser, hvis personen
1) ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsret-
tet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed
kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannel-
se, eller
2) har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet ud-
dannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan si-
destilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannel-
se, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de
sidste 5 år.
Stk. 2. Hele uddannelsen skal kunne gennemføres inden for
den periode, hvor personen er berettiget til dagpenge efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3. Under uddannelsen er personen fritaget for pligten
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til at være aktivt
jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.
Stk. 4. Varighedsbegrænsningen i § 34 finder ikke anven-
delse.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om tilbud efter denne bestemmelse.
Regional uddannelsespulje
§ 33 b. Inden for en pulje, kan personer, der er omfattet af §
2, nr. 1, få tilbud om korte erhvervsrettede uddannelsesforløb
efter en regional positivliste, jf. stk. 3.
Stk. 2. Varighedsbegrænsningen i § 34 finder ikke anven-
delse.
133
Stk. 3. Beskæftigelsesministeriet udarbejder regionale posi-
tivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd,
jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 34. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan der ale-
ne gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt
6 uger
40. I§ 34 indsættes efter »6 uger«: »inden for de første 6 må-
neders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år og
har en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller hvis
personen er fyldt 30 år.«, og nr. 1-3 ophæves.
1) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed,
hvis personen er under 30 år og har en erhvervskompe-
tencegivende uddannelse,
2) inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed,
hvis personen er mellem 30 og 60 år, og
3) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed,
hvis personen er fyldt 60 år
§ 37. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3,
12 og 13, kan ikke modtage tilbud efter dette kapitel til en
studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Jobcenteret kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for
personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse, og som
41. I § 37, stk. 2, nr. 2, ændres »har ret og pligt til efterfølgen-
de tilbud efter § 89« til: »efter afslutningen af deres ret og
pligt tilbud, jf. § 85, har haft 6 måneders sammenlagt ledig-
hed«.
1) har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn,
2) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 1, og som har ret
og pligt til efterfølgende tilbud efter § 89, eller
3) er fyldt 25 år og er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og har
opbrugt deres ret til SU til videregående uddannelse.
Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 om tilbud til en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse skal uddannelsen kvalificere
til arbejde inden for områder, hvor der er behov for arbejds-
kraft, og der må ikke være tale om en uddannelse med længe-
re varighed end en professionsbacheloruddannelse.
§ 42 a. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 og
13, kan virksomhedspraktik tillige gives som nytteindsats,
som består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos of-
fentlige arbejdsgivere.
42. I § 42 a, stk. 1, ændres »nr. 2, 3« til: » nr. 1-3«.
Stk. 2. Tilbuddet gives med det formål, at personen skal ar-
bejde for sin ydelse.
43. I § 42 a, stk. 2, indsættes efter »for sin ydelse«: », jf. dog
stk. 3«.
44. I § 42 a indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan til-
buddet alene gives som rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 23.«
§ 42 b. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret
til tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fundet,
bortset fra nytteindsats efter § 42 a, såfremt betingelserne i
dette kapitel i øvrigt er opfyldt.
Stk. 2. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af
perioden med virksomhedspraktik.
45. I § 42 b, stk. 1 og § 52 a, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 2 og 3,«
til: »§ 2, nr. 1-3,«.
§ 52 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, har ret til
tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, såfremt
betingelserne i dette kapitel og regler fastsat i medfør heraf er
opfyldt og personen selv har fundet tilbuddet.
134
Stk. 2. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler varigheden af
perioden med løntilskud.
§ 44. Et tilbud om virksomhedspraktik efter § 42 kan have
en varighed, der udgør op til
1) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, 46. I § 44, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»§ 2, nr. 1,«: »dog 8
uger for personer, der modtager dagpenge på dimittendvilkår,
jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., såfremt perso-
nerne som minimum har gennemført en kort videregående ud-
dannelse og ikke har været i ordinær beskæftigelse efter endt
uddannelse,«.
2) 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 12,
3) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 12,
hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig le-
dighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæfti-
gelse med løntilskud, og
4) 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3-7,11, 13
og 14.
§ 48. …
Stk. 2-3....
Stk. 4. For personer, der er i virksomhedspraktik i form af
nytteindsats, kan det lokale beskæftigelsesråd dispensere fra
rimelighedskravet efter ansøgning fra kommunen.
47. I § 48, stk. 4, ændres »det lokale beskæftigelsesråd« til:
»det regionale arbejdsmarkedsråd«.
§ 51. …
Stk. 2. For at blive ansat med løntilskud hos private ar-
bejdsgivere skal personer,
48. I § 51, stk. 2, udgår »hos private arbejdsgivere«, og i nr.
1, ændres »stk. 3,« til: »stk. 4,«.
1) som er omfattet af § 2, nr. 1, have været ledige i sam-
menlagt mere end 6 måneder, jf. dog stk. 3,
2) som er omfattet af § 2, nr. 2, 3 og 10-13, i en sammen-
hængende periode på mere end 6 måneder have modtaget
arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelses-
hjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, ressourcefor-
løbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig
uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efter kapitel 12
eller have været ledige selvforsørgende, jf. dog stk. 3,
49. I § 51, stk. 2, nr. 2, ændres »og 10-13« til: », 10, 12 og
13«, og »stk. 3,« ændres til: » stk. 4.«
3) som er omfattet af § 2, nr. 5, i en sammenlagt periode på
mere end 6 måneder have modtaget arbejdsløshedsdag-
penge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 3, og
50. I § 51, stk. 2, nr. 3 og 4, ophæves.
4) som er omfattet af § 2, nr. 14, i en sammenlagt periode
på mere end 6 måneder have modtaget ressourceforløbs-
ydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, ar-
bejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 3.
51. I § 51 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For at blive ansat med løntilskud hos private ar-
bejdsgivere skal personer,
1) som er omfattet af § 2, nr. 5, i en sammenlagt periode på
mere end 6 måneder have modtaget arbejdsløshedsdag-
penge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 4,
2) som er omfattet af § 2, nr. 11, i en sammenhængende pe-
riode på mere end 6 måneder have modtaget arbejdsløs-
hedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, syge-
dagpenge i en ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse,
revalideringsydelse, ledighedsydelse, særlig uddannel-
sesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige,
der har opbrugt deres dagpengeret, midlertidig arbejds-
markedsydelse, have været i tilbud efter kapitel 12 eller
have været ledige selvforsørgende, jf. dog stk. 4, og
135
3) som er omfattet af § 2, nr. 14, i en sammenlagt periode
på mere end 6 måneder have modtaget ressourceforløbs-
ydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, ar-
bejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk.
4.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Stk. 3. Varighedskravene i stk. 2 gælder ikke, hvis personen 52. I § 51, stk. 3, som bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 2«:
» og 3«.
1) ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på
gymnasialt eller højere niveau,
2) er over 50 år eller
3) er enlig forsørger.
§ 53. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op
til 1 år. Til personer omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, kan
tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgi-
vere dog kun gives i op til 6 måneder.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6, kan
et tilbud om ansættelse med løntilskud gives ud over 1 år.
53. § 53 affattes således:
»§ 53. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan et til-
bud om ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgive-
re gives i op til 4 måneder, og hos private arbejdsgivere i op
til 6 måneder.
Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 og
13, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gives i op til 6
måneder.
Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, 8, 11 og
14, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gives i op til 1
år.
Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6, kan et
tilbud om ansættelse med løntilskud gives ud over 1 år.«
§ 55. …
Stk. 2. Lønnen kan højst udgøre 96,21 kr. pr. time (1. juli
2002) eksklusive feriepenge m.v.
Stk. 2-4. …
54. I § 55, stk. 2, ændres »kan højst udgøre 96,21 kr. pr. time
(1. juli 2002)« til: » udgør 121,47 kr. pr. time (2015-niveau)«.
Stk. 5. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i
det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3 og 4, samt
under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdsti-
mer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelses-
forholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gen-
nemsnitlige timeløn for hele perioden, idet der tages højde for
kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige time-
løn reguleres procentuelt i overensstemmelse med eventuelle
reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp i an-
sættelsesperioden.
55. § 55, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i
det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3 og 4. An-
tallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer.
Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdsti-
den for hele perioden.«
§ 61. …
Stk. 2. Betingelsen om merbeskæftigelse påses af arbejdsgi-
veren og de ansatte i fællesskab. Uenighed om betingelsen
om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende fagretlige
regler om mægling og eventuel voldgift. For private arbejds-
givere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør
det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 6 i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, admini-
strativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er op-
fyldt.
56. I § 61, stk. 2, 3. pkt., ændres »det regionale beskæftigel-
sesråd, jf. kapitel 6 i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats,« til: »det regionale arbejdsmar-
kedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.,«.
§ 63. … 57. § 63, stk. 2, affattes således:
136
Stk. 2. Løntilskuddet pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1.
januar 2006):
1) 21,41 kr.
2) 37,47 kr.
3) 59,71 kr.
4) 86,72 kr. eller
5) 115,43 kr.
»Stk. 2. Løntilskuddet pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1.
januar 2015):
1) 26,54 kr.
2) 46,48 kr.
3) 74,05 kr.
4) 107,55 kr. eller
5) 143,14 kr. «
§ 64. …
Stk. 2. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1-3, 12 og 13, udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til
private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere
udgør 115,43 kr. pr. time.
58. I § 64, stk. 2,1. pkt., ændres »59,71 kr.« til: »74,05 kr.«,
og i 2. pkt., ændres »115,43 kr.« til: »107,55 kr.«
Stk. 3. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2,
nr. 4, 11 og 14, kan løntilskuddet højst udgøre 115,43 kr. pr.
time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. Ved an-
sættelse af personer omfattet af § 2, nr. 4, i elev- og lærlinge-
forløb, hvor lønnen fastsættes efter § 56, stk. 1, skal tilskud-
det efter § 63 fastsættes med udgangspunkt i forskellen mel-
lem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste over-
enskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller
den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde
med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.
Stk. 4....
59. I § 64, stk. 3, 1. pkt., og stk. 7, ændres »115,43 kr.« til:
»143,14 kr.«
Stk. 5. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2,
nr. 5, udgør løntilskuddet 59,71 kr. pr. time til private ar-
bejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør
115,43 kr. pr. time.
60. I § 64, stk. 5,1. pkt., ændres »59,71 kr.« til: »74,05 kr.«,
og i 2. pkt., ændres »115,43 kr.« til: »143,14 kr.«
Stk. 6. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2,
nr. 6, udgør løntilskuddet 21,41 kr. pr. time til såvel private
som offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan løntil-
skuddet udgøre 37,47 kr. pr. time, herunder i tilfælde, hvor
arbejdsgivere, der modtager tilskud til personer, der før den
1. juli 1998 er ansat i beskyttede enkeltpladser efter lov om
social bistand, i stedet ønsker at modtage tilskud efter dette
kapitel.
Stk. 7. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2,
nr. 8, kan løntilskuddet højst udgøre 115,43 kr. pr. time til så-
vel private som offentlige arbejdsgivere.
61. I § 64, stk. 6, 1. pkt., ændres »21,41 kr.« til: »26,54 kr.«,
og i 2. pkt., ændres »37,47 kr.« til: »46,48 kr.«
§ 68 a. …
Stk. 3. Forud for visitation til et ressourceforløb skal den
forberedende del af rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a, være ud-
arbejdet og sagen have været forelagt rehabiliteringsteamet,
jf. § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive be-
skæftigelsesindsats. Personen og dennes sagsbehandler skal
deltage i rehabiliteringsteamets møder, når personens sag be-
handles, jf. § 25 a, stk. 6, i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats.
62. I § 68 a, stk. 3, 1. pkt., og § 70 g, stk. 2, 1. pkt., ændres »§
25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-
gelsesindsats« til: »§§ 9-12 i lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 70 g. …
Stk. 2. Jobcenteret træffer afgørelse om at give tilbud om
støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende
efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 25 a i lov
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesind-
sats. Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringsplanens
137
forberedende del umiddelbart kunne vurdere, om personen
opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter stk. 1.
63. I § 68 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 25 a, stk. 6, i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats«
til: »§ 10, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 68 c. …
Stk. 2. Funktionen som gennemgående og koordinerende
sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommu-
nen end jobcenteret, jf. lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats § 15, stk. 3.
64. I § 68 c, stk. 2, ændres »lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats § 15, stk. 3« til: »§ 6, stk.
4, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v.«
§ 68 d. En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig
på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og
som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov
om sygedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved
ophør af sygedagpengene. Under jobafklaringsforløbet skal
personen have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helheds-
orienteret indsats med udgangspunkt i personens forudsæt-
ninger og behov, herunder helbredstilstand, jf. § 68 f.
65. I § 68 d, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Tilsvarende gælder for en person, der på første fraværsdag
ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis per-
sonen ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i
lov om sygedagpenge, jf. § 24 a i lov om sygedagpenge.«
Stk. 2. Senest 4 uger efter ophør af sygedagpengene skal
sagen, jf. dog stk. 3, behandles i rehabiliteringsteamet efter
reglerne i kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats.
66. I § 68 d, stk. 2, ændres »ophør af sygedagpengene« til:
»overgang til et jobafklaringsforløb«.
67. I § 68 d, stk. 2, og § 70 a, stk. 1, 1. pkt., ændres » kapitel 3
a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats.« til: »kapitel 2 i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 68 g. …
Stk. 3. Funktionen som gennemgående og koordinerende
sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommu-
nen end jobcenteret, jf. § 15, stk. 4, i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
68. I § 68 g, stk. 3, ændres »§ 15, stk. 4, i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§ 6,
stk. 4, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.«
§ 70 a. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af
rehabiliteringsplanens forberedende del, som har været be-
handlet i et rehabiliteringsteam, jf. § 30 a og kapitel 3 a i lov
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesind-
sats. Rehabiliteringsplanen skal indeholde følgende:
1) Dokumentation for, at personens ressourcer og udfor-
dringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og be-
skæftigelse,
2) dokumentation for, at alle relevante indsatser efter denne
lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at
bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæf-
tigelse,
3) dokumentation for, at den pågældendes arbejdsevne an-
ses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan an-
vendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på norma-
le vilkår, og
4) dokumentation for, at den pågældende har været ansat
under de sociale kapitler m.v., jf. § 70 b, i mindst 12 må-
neder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hid-
tidige arbejdsplads.
138
Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med
den 30. juni 2016 skal jobcenteret, hvis personen i forbindel-
se med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage lægebe-
handling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område, indhente en vurdering fra
regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om an-
svaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
af, om en anden behandling kan anbefales.
Stk. 3-4....
69. I § 70 a, stk. 2, ændres »§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,« til: »§§
13-15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.,«.
Kontaktforløb, selvvalgt uddannelse, andre aktører, cv m.v. 70. Overskriften før § 73 a affattes således:
»Kontaktforløb, jobrettet uddannelse, andre aktører, cv m.v.«
§ 73 b. Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden for
de første 12 måneders sammenlagt ledighed efter eget valg i
op til 6 uger deltage i uddannelse på folkeskoleniveau, i gym-
nasial uddannelse, i erhvervsrettet voksen- og efteruddannel-
se og i videregående uddannelse.
71. § 73 b affattes således:
Ȥ 73 b. Personer, der er visiteret til fleksjob, kan inden for
de første 9 måneders sammenlagt ledighed i op til 6 uger del-
tage i et jobrettet kursus eller et jobrettet uddannelsesforløb,
der fremgår af en positivliste, jf. § 26 a, stk. 8. Retten gælder
for:
Stk. 2. Kursusprisen for videregående uddannelser efter stk.
1 må ikke overstige et prisloft på 140.000 kr. eksklusive
moms pr. årselev svarende til 3.500 kr. pr. fuldtidsuge (2011-
niveau). Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent.
Stk. 3. Under uddannelsen modtager personen den ydelse,
som pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv so-
cialpolitik.
1) Personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed overstiger en er-
hvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan side-
stilles med en erhvervsuddannelse, og
2) personer, der ikke har en videregående uddannelse, der
med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddan-
nelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en
erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan si-
destilles med en erhvervsuddannelse.
Stk. 4. Når en person har været i fleksjob i sammenlagt 9
måneder inden for de seneste 18 måneder, har personen igen
ret til selvvalgt uddannelse efter reglen i stk. 1.
Stk. 5. Ordningen administreres efter reglerne i lov om be-
taling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvil-
ke uddannelser der kan vælges efter stk. 1, samt regler om
støtte til dækning af deltagerbetaling, til betaling af kost og
logi samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannel-
se.
Stk. 7. Under uddannelsen skal den ledige stå til rådighed
for fleksjob.
Stk. 2. Kursusprisen for videregående uddannelser efter po-
sitivlisten må ikke overstige et prisloft på 151.234,50 kr. eks-
klusive moms pr. årselev svarende til 3.780,86 kr. pr. fuld-
tidsuge (2015-niveau). Prisloftet reguleres en gang årligt den
1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsre-
guleringsprocent.
Stk. 3. Under uddannelsen modtager personen den ydelse,
som pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv so-
cialpolitik.
Stk. 4. Når en person har været i fleksjob i sammenlagt 9
måneder inden for de seneste 18 måneder, har personen igen
ret til jobrettet uddannelse efter stk. 1.
Stk. 5. Ordningen administreres efter reglerne i lov om be-
taling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
støtte til dækning af deltagerbetaling, til betaling af kost og
logi samt befordringsgodtgørelse under deltagelse i uddannel-
se.
Stk. 7. Under uddannelsen skal den ledige stå til rådighed
for fleksjob.«
§ 75 j. En person, der modtager midlertidig arbejdsmar-
kedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er om-
fattet af en beskæftigelsesrettet indsats efter reglerne i dette
kapitel.
Stk. 2. Reglerne i kapitel 2 a, 4 a, 5, 6, 8, 9, 19, 20 og 24
og regler fastsat i medfør heraf finder, i det omfang de gælder
139
for personer omfattet af § 2, nr. 1, tilsvarende anvendelse for
personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
medmindre andet er bestemt i dette kapitel.
72. I § 75 j, indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. § 11, stk. 4, 2. pkt., finder ikke anvendelse for en
person, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Stk. 4. § 23 finder ikke anvendelse for en person, der mod-
tager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.«
§ 75 m. Personen kan få tilbud om nytteindsats efter kapitel
11 efter de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr.
2. Antallet af timer i nytteindsats skal udgøre 20 timer ugent-
ligt. Personen kan tillige få tilbud om virksomhedspraktik ef-
ter kapitel 11 og ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 og
kan indgå som vikar i jobrotation efter kapitel 18 efter de reg-
ler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, jf. dog stk.
2, og §§ 75 n, 75 o, 75 r og 75 s.
Stk. 2. Et tilbud om ansættelse med løntilskud hos en of-
fentlig arbejdsgiver kan højst have en varighed på 13 uger.
73. I § 75 m, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 2«:
»og 3«.
74. I § 75 m indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. §§ 42 b og 52 a finder ikke anvendelse.«
§ 75 n. Under ansættelse med løntilskud hos offentlige ar-
bejdsgivere skal lønnen til personen efter fradrag af arbejds-
markedsbidrag ligge på niveau med personens midlertidige
arbejdsmarkedsydelse. Løntilskuddet til offentlige arbejdsgi-
vere udgør pr. time beløbet i § 63, stk. 2, nr. 5.
75. I § 75 n, stk. 1, 2. pkt., ændres »nr. 5« til: »nr. 4«.
§ 75 o. Ved opgørelsen af kravet om forudgående ledighed
ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, jf. §
51, stk. 2, og ved ansættelse i jobrotation, jf. § 98 b, stk. 1, nr.
1, medregnes alle perioder, hvor personen har modtaget ar-
bejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge i en ledighedsperiode,
uddannelseshjælp, kontanthjælp, særlig uddannelsesydelse el-
ler midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har været i tilbud efter
kapitel 12 eller har været ledig selvforsørgende.
76. I § 75 o udgår »hos private arbejdsgivere«.
§ 84. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har pligt til at
tage imod tilbud i hele ledighedsperioden, jf. § 55 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette gælder dog ikke, hvis
pligten til tilbud er bortfaldet efter § 21 f, efter regler udstedt
i medfør af § 91 eller under deltagelse i selvvalgt uddannelse
efter kapitel 8 a.
Stk. 2....
77. I § 84, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Tilbud efter § 33 a kan alene gives efter aftale med perso-
nen. Når personen har indgået aftale med jobcenteret om til-
bud efter § 33 a, har personen pligt til at påbegynde og delta-
ge i tilbuddet.«
§ 87. Personer mellem 30 og 60 år, der er omfattet af § 2,
nr. 1, har senest efter sammenlagt 9 måneders ledighed ret og
pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12.
78. § 87 affattes således:
»§ 87. Personer mellem 30 og 50 år, der er omfattet af § 2,
nr. 1, har senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og
pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. I tilfælde,
hvor en person skal deltage i et tilbud efter kapitel 12, er det
dog tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen og
påbegyndes senest 3 uger efter fristen.«
§ 88. Personer, der er fyldt 60 år, og som er omfattet af § 2,
nr. 1, har senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og
pligt til at påbegynde et tilbud efter kapitel 10-12.
79. I § 88 ændres »60« til: »50«, og »6 måneders« ændres til:
»13 ugers«.
140
80. Overskriften før § 89 og § 89 ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
Ret og pligt til efterfølgende tilbud »Tilbud der ikke kan træde i stedet for ret og pligt tilbud
§ 89. Når en person, der er omfattet af §§ 85, 87 og 88, har
afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbe-
gynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har haft 6 må-
neders sammenlagt ledighed.
Stk. 2. Efter afslutning af det første tilbud efter §§ 85, 87 og
88 har personen efter de 6 måneders sammenlagte ledighed
tillige ret til tilbud i resten af ledighedsperioden, hvis perso-
nen anmoder herom.
§ 89. Et tilbud efter § 32 a om et læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus eller et tilbud om en realkompetencevurde-
ring, kan ikke træde i stedet for tilbud efter §§ 85, 87 og 88.
Stk. 2. Tilbud efter § 32 a om et læse-, skrive-, regne- eller
ordblindekursus kan udskyde tidspunktet for tilbud efter §§
85 og 88 til umiddelbart efter afslutning af tilbuddet efter §
32 a.«
§ 91. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at
pligten til tilbud for personer, der er omfattet af § 85 og
§§ 87-89, bortfalder, når personen har ordinær beskæftigelse
på mindre end fuld tid.
81. I § 91 ændres »§ 85 og §§ 87-89« til: »§§ 85, 87 og 88«.
§ 98 a. Private og offentlige arbejdsgivere har ret til at få
udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret, når en beskæfti-
get midlertidigt deltager i uddannelse og der i uddannelsespe-
rioden ansættes en person som vikar for den beskæftigede.
Stk. 2....
82. I § 98 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Der kan dog ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis den ud-
dannelse, den beskæftigede deltager i, er knyttet til en uddan-
nelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i hen-
hold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om maritime
uddannelser, samt hvis der er tale om en uddannelse, der efter
beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.«
Stk. 3. Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbe-
talt jobrotationsydelse, at
1) den beskæftigede, der deltager i uddannelse, ikke har en
erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og
varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden ud-
dannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse,
medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sid-
ste 5 år,
2) den beskæftigede modtager sædvanlig løn fra arbejdsgi-
veren i uddannelsesperioden,
3) den beskæftigede eller arbejdsgiveren ikke modtager
godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befor-
dring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddan-
nelsesstøtte og
83. I § 98 a, stk. 3, nr. 3, ændres »voksenuddannelsesstøtte
og« til: »voksenuddannelsesstøtte,«
4) der ikke udbetales løntilskud til arbejdsgiveren for vika-
ren efter reglerne i kapitel 12.
84. I § 98 a, stk. 3, nr. 4, ændres »kapitel 12.« til: »kapitel 12
og«
Stk. 4-5.... 85. I § 98 a, stk. 3, indsættes som nr. 5:
»5) arbejdsgiveren ikke modtager anden offentlig støtte til de
timer, den beskæftigede og vikaren deltager i jobrotati-
on.«
86. I § 98 a indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler efter denne bestemmelse.«
§ 98 b. For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotations-
ydelse, skal den person, der ansættes som vikar,
87. I § 98 b, stk. 1, nr. 1-3, ændres »3 måneder« til: »6 måne-
der«.
1) være omfattet af § 2, nr. 1, og ved ansættelsen have en
sammenlagt ledighedsperiode på mindst 3 måneder,
141
2) være omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13, og ved ansæt-
telsen have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontant-
hjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledigheds-
periode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, le-
dighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres
dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i
tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selvforsørgende i
en sammenhængende periode på mindst 3 måneder eller
3) modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og
være omfattet af integrationsprogrammet efter integrati-
onsloven i en sammenhængende periode på mindst 3 må-
neder.
88. I § 98 b, stk. 1, nr. 3, ændres »og være« til: »og ved an-
sættelsen have været«.
Stk. 2. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr.
uge og kan maksimalt være ansat i en periode på 12 måneder.
Stk. 3-5. …
89. I § 98 b, stk. 2, ændres »12 måneder« til: »6 måneder«.
90. I § 98 b indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler efter denne bestemmelse, herunder om hvilke opgaver
vikaren i jobrotation kan varetage, og hvor i virksomheden vi-
karen kan ansættes. Beskæftigelsesministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at vikaren ikke kan ansættes i jobrotation
i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat.«
§ 98 c. Arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med
voksne i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller lov om
maritime uddannelser inden for områder, hvor der på tids-
punktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, har
efter reglerne i stk. 3 og 4 og §§ 98 d-98 g ret til tilskud til
den løn, som de betaler personen i praktikperioden, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2....
91. I § 98 c, stk. 1, udgår »inden for områder, hvor der på
tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft«,
og »og 4«.
Stk. 3. Beskæftigelsesregionen udarbejder to gange om året
en liste over de uddannelser, der er berettiget til tilskud.
Stk. 4. Tilskuddet ydes efter Europa-Kommissionens for-
ordning nr. 1407/2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i
Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de
minimis-støtte.
92. § 98 c, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
§ 98 e. Det er en betingelse for tilskud, at uddannelsesafta-
len er indgået med en person, der
93. § 98 e affattes således:
»§ 98 e. For at få tilskud skal uddannelsesaftalen indgås
med en person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt
25 år, og
1) ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og 1) er omfattet af § 2, nr. 1, og
2) ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsret-
tet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed
kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannel-
se, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i
de sidste 5 år, jf. dog stk. 2.
a) har været ledig i en sammenlagt periode på mere
end 2 måneder, hvis personen ikke har en erhvervs-
uddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse,
der med hensyn til niveau og varighed kan sidestil-
les med eller overstiger en erhvervsuddannelse,
medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen
i de sidste 5 år, eller
Stk. 2. Der kan uanset stk. 1, nr. 2, ydes tilskud, hvis en
person har afsluttet en uddannelse som nævnt i stk. 1, nr. 2,
og personen
b) har været ledig i en sammenlagt periode på mere
end 12 måneder, hvis personen har en uddannelse
som nævnt i litra a, eller
1) er omfattet af § 2, nr. 1, og 2) er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og
142
a) personen er under 30 år og har været ledig i sam-
menlagt mere end 6 måneder, eller
a) har været ledig i en sammenhængende periode på
mere end 2 måneder, hvis personen ikke har en er-
hvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddan-
nelse, der med hensyn til niveau og varighed kan si-
destilles med eller overstiger en erhvervsuddannel-
se, medmindre personen ikke har anvendt uddan-
nelsen i de sidste 5 år, eller
b) personen er fyldt 30 år og har været ledig i sam-
menlagt mere end 9 måneder, eller
b) har været ledig i en sammenhængende periode på
mere end 12 måneder, hvis personen har en uddan-
nelse som nævnt i litra a, eller
2) er omfattet af § 2, nr. 2 eller 3, og 3) er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og har været ledig i en
sammenhængende periode på mere end 2 måneder.
a) personen er under 30 år og i en sammenhængende
periode på mere end 6 måneder har modtaget ar-
bejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelses-
hjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, res-
sourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledig-
hedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt de-
res dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selv-
forsørgende eller
b) personen er fyldt 30 år og i en sammenhængende
periode på mere end 9 måneder har modtaget ar-
bejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, uddannelses-
hjælp, sygedagpenge i en ledighedsperiode, res-
sourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledig-
hedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt de-
res dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
været i tilbud efter kapitel 12 eller været ledig selv-
forsørgende.
Stk. 3. Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i
praktikperioden modtager anden offentlig støtte for eleven.
Der kan ligeledes ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver,
der til eleven har modtaget en økonomisk præmie eller bonus
efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 2. For at få tilskud til beskæftigede og ledige, der ikke
er omfattet af stk. 1, skal uddannelsesaftalen indgås med en
person, der ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år, og
ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet ud-
dannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestil-
les med eller overstiger en erhvervsuddannelse, samt at ud-
dannelsesaftalen er indgået inden for områder, hvor der på
tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder to
gange om året en liste over de uddannelser, hvor der er behov
for arbejdskraft.
Stk. 3. Ved opgørelse af kravet om forudgående sammen-
hængende ledighed efter stk. 1, nr. 2 og 3, medregnes perio-
der, hvor personen har modtaget arbejdsløshedsdagpenge,
kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en ledig-
hedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, le-
dighedsydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om uddan-
nelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel
12 eller været ledig selvforsørgende.
Stk. 4. Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i
praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven.
Der kan ligeledes ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver,
der til eleven har modtaget en økonomisk præmie eller bonus
efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
143
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler om betingelserne for tilskud til arbejdsgivere, samt regler
om mulighed for tilskud, såfremt den person, der indgås ud-
dannelsesaftale med, tidligere har været ansat i den pågælden-
de virksomhed, herunder hvis ansættelsen har været med of-
fentlig støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
§ 98 g. Tilskuddet udgør 30 kr. pr. time i praktiktiden hos
arbejdsgiveren.
Stk. 2. Tilskuddet gives i op til de første 2 år af den aftalte
uddannelse, jf. § 98 c, stk. 1. Der kan kun gives tilskud for
normal overenskomstmæssig arbejdstid
94. § 98 g, stk. 1, affattes således:
»Tilskuddet udgør 40 kr. pr. time i praktikperioden hos ar-
bejdsgivere for personer omfattet af § 98 e, stk. 1. For perso-
ner omfattet af § 98 e, stk. 2, udgør tilskuddet 30 kr. pr. time i
praktiktiden.«
95. I § 98 g, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»For personer omfattet af § 98 e, stk. 1, kan tilskuddet i prak-
tikperioder dog gives i hele den aftalte uddannelsesperiode.«
§ 102. …
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan dog på baggrund af
ansøgning fra det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 6 i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats, fravige bestemmelsen i stk. 3 om mindst 50 pct.
eller mindst 100 ansatte, når muligheden for at opnå anden
ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset og der er
tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.
96. I § 102, stk. 4, ændres »det regionale beskæftigelsesråd,
jf. kapitel 6 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats« til: »det regionale arbejdsmarkedsråd,
jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 110. …
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om ad-
ministration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud og
ydelser efter kapitel 12, 14 og 18 og kan herunder bestemme,
at administrationen og udbetalingen til kommunerne kan
overføres til en anden offentlig myndighed. Beskæftigelses-
ministeren kan desuden fastsætte regler om frister for ar-
bejdsgiverens og selvstændigt erhvervsdrivendes anmodning
om tilskud efter kapitel 12 og 13.
97. I § 110, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »ydelser efter«: »§§
33 a og 33 b,« og i 2. pkt., ændres »12 og 13« til: »12, 13 og
18«.
§ 118. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 4, refunderer sta-
ten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er om-
fattet af § 2, nr. 1-5 og 7, og som modtager ledighedsydelse
efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik, samt nr. 10, 12 og 13,
når udgiften angår
98. I § 118, stk. 1, nr. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4
samt §§ 122 a og 122 b «.
1) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, jf. dog
stk. 2 og 3,
2) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
3) udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81
a,
4) godtgørelse efter § 83,
5) 6 ugers selvvalgt uddannelse, deltagerbetaling samt kost
og logi efter kapitel 8 a og § 73 b og
6) opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden
løntilskud.
Stk. 2-4.... 99. I § 118 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en
kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, for per-
soner omfattet af § 2, nr. 1. «
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
144
§ 122. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter
til
1) fleksløntilskud efter § 70 f,
2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 70 g,
3) tilskud til fleksjob efter § 71 og
4) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter
efter § 74.
100. Efter § 122 indsættes:
Ȥ 122 a. Inden for en pulje refunderer staten 80 pct. af en
kommunes udgifter til tilbud om erhvervsuddannelse efter §
33 a. I perioden fra 1. juli 2015 til og med 30. juni 2017 re-
funderer staten dog 100 pct. af kommunens udgifter.
§ 122 b. Inden for en pulje refunderer staten 80 pct. af en
kommunes udgifter til tilbud om korte, erhvervsrettede ud-
dannelsesforløb efter § 33 b.«
§ 123. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter
til jobrotationsydelse efter § 98 a.
Stk. 2. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter
til løntilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler
med voksne efter §§ 98 c-98 g.
Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter
til hjælpemidler m.v. efter § 100.
101. I § 123, stk. 1, ændres »100 pct.« til: »60 pct.«.
§ 127. …
Stk. 2. Den maksimale timeløn efter § 55, stk. 2, reguleres
procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige re-
gulering af de offentlige lønskalaer.
102. § 127, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Timelønnen efter § 55, stk. 2, skal beregnes på
grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats, jf.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«
Stk. 3. Løntilskuddet pr. time efter § 67 c skal beregnes på
grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats, jf.
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
103. § 127, stk. 3, ophæves.
§ 128. …
Stk. 3. Ved klage over jobcenterets afgørelser efter kapitel
9-12 vedrørende personer omfattet af § 2, nr. 1, hvor afgørel-
sen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt
arbejdsmarkedets behov, og ved klage over jobcenterets afgø-
relser om, at beskæftigelsesindsatsen for personer omfattet af
§ 2, nr. 1, skal varetages af en anden aktør, træffer Ankesty-
relsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse i sagen, inden 4 uger
efter at klagen er modtaget i Ankestyrelsens Beskæftigelses-
udvalg.
104. I § 128, stk. 3, indsættes efter »afgørelser om«: »rådig-
hedsafprøvende tilbud efter § 23 og om«.
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørel-
se nr. 348 af 8. april 2014, som ændret ved § 5 i lov nr. 720 af
25. juni 2014 og § 6 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
§ 33. Ansøgning om anerkendelse sendes til Arbejdsska-
destyrelsen bilagt
1. I § 33, stk. 1 og 2, og § 35 ændres »Arbejdsskadestyrelsen«
til: »Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.
1) et eksemplar af kassens vedtægt,
145
2) fortegnelse over medlemmer med angivelse af cpr.
nummer,
3) attestation fra statsautoriseret revisor for antallet af
medlemmer, der på ansøgningstidspunktet opfylder be-
tingelserne for optagelse i kassen, jf. § 41,
4) dokumentation for, at beslutning om ansøgning om an-
erkendelse er vedtaget af kassens kompetente organ, og
5) regnskabet for sidst afsluttede regnskabsår, hvis kassen
ikke er nyoprettet.
Stk. 2. Direktøren for Arbejdsskadestyrelsen yder bistand
ved oprettelse af en ny arbejdsløshedskasse.
§ 35. Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses ved-
tægt er først gyldig, når ændringen godkendes af direktøren
for Arbejdsskadestyrelsen.
§ 48. Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem bereg-
nes på grundlag af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste
efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmar-
kedsbidrag. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrel-
se og ved ændring af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, re-
guleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste med
samme procentsats.
Stk. 2. Der foretages ikke en ny beregning, hvis arbejdsfor-
tjenesten vedrører et arbejdsforhold, der er afsluttet mindre
end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har dan-
net grundlag for en dagpengeberegning.
Stk. 3. Dagpenge kan højst udbetales med et beløb, der ud-
gør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf.
dog § 50.
Stk. 4. …
2. I § 48, stk. 3, indsættes efter »jf. dog §«: »§ 48 a og«.
3. Efter § 48 indsættes:
Ȥ 48 a. Et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsud-
dannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af hø-
jeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, dog højst et beløb svarende til
medlemmets hidtidige dagpengesats.«
§ 52 h. Reglerne i kapitel 8, 10, 11 b, 12-14 og 16-17 og
regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse,
medmindre andet er bestemt i dette kapitel.
4. I § 52 h indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. § 84, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder ikke anvendelse på
et medlem omfattet af § 52 g.
Stk. 3. § 63 a, stk. 2, finder ikke anvendelse på et medlem
omfattet af § 52 g.
Stk. 4. § 62, stk. 1, nr. 1, om registrering af jobsøgningsak-
tiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digi-
tale joblog finder ikke anvendelse på et medlem omfattet af §
52 g.«
§ 52 o. Kommunerne skal bidrage til finansieringen af sta-
tens udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 j,
stk. 1. Bidraget udgør 70 pct. af udgifterne til midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse. Under deltagelse i tilbud om nytteind-
sats og virksomhedspraktik efter § 75 m eller uddannelse ef-
ter §§ 75 p eller 75 q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til midlertidig ar-
5. § 52 o, 4. og 5. pkt., ophæves.
146
bejdsmarkedsydelse. Hvis tilbud efter § 75 v i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke
har det foreskrevne omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af
udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse for de timer,
som ikke er omfattet af tilbuddet. 4. pkt. finder ikke anven-
delse i 2014.
§ 52 p....
Stk. 3. Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse be-
taler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløshedskassen betaler 1/3,
og private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiaf-
giftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v.,
betaler 1/3, når kommunen bidrager til finansieringen af den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse med
6. § 52 p, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Modtageren af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
betaler 1/3 af ATP-bidraget, arbejdsløshedskassen betaler 1/3,
og private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiaf-
giftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v.,
betaler 1/3, når kommunen bidrager til finansieringen af den
midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 70 pct. af udgiften til
den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, jf. § 52 o, 2. pkt.«
1) 70 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkeds-
ydelse, jf. § 52 o, 2. pkt., eller
2) 100 pct. af udgiften til den midlertidige arbejdsmarkeds-
ydelse, jf. § 52 o, 4. pkt.
Stk. 4-7. …
§ 55. Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53
og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 48 og 52 a, jf. §§ 47
og 70, i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der
opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet
dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang,
der er nævnt i § 53, stk. 2.
7. I§ 55, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§§ 48«: », 48 a«.
Stk. 2. Ved deltagelse i selvvalgt uddannelse efter kapitel 8
a og tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats modtager medlemmet dagpenge efter stk. 1.
Stk. 3. Forbruget af perioden efter stk. 1 opgøres i uger.
Ved forbruget af perioden medregnes
1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge, 8. I § 55, stk. 2 og 3, nr. 2, § 62 a, stk. 2, 3. pkt., og § 85 c,
stk. 5, nr. 2, ændres »selvvalgt« til: »jobrettet«.
2) perioder, hvor medlemmet deltager i selvvalgt uddannel-
se efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10-12 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats,
3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt
medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter reg-
ler fastsat af beskæftigelsesministeren,
4) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledig-
hed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
5) uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og
6) uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.
Stk. 4-5. …
§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som
deltager i uddannelse.
Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved del-
tagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under
20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støt-
teberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det
omfang den udbydes som heltidsuddannelse. Dagpengeretten
kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning
på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervis-
ning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Dagpengeret-
ten bevares endvidere under deltagelse i selvvalgt uddannelse
147
efter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der
kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet
modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelses-
støtte.
Stk. 3-4. …
§ 85 c....
Stk. 5. ATP-bidraget for dagpengemodtagere betales af
dagpengemodtageren med 1/3 og statskassen med 2/3, når
1) kommunen bidrager til finansieringen af dagpenge med
50 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3, 2. pkt.,
2) dagpengemodtageren deltager i selvvalgt uddannelse ef-
ter kapitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats el-
ler
3) dagpengemodtageren deltager i øvrige tilbud efter kapitel
10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 6-22. …
§ 62. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som
står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for
at være til rådighed, at medlemmet
1) er aktivt arbejdssøgende, 9. I § 62, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »er aktivt arbejdssøgen-
de,«: »herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på
Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog,«.
2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,
3) kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløs-
hedskassen,
10. I § 62, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »kan og vil deltage i
samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen,«: »herunder
selv booker samtaler med arbejdsløshedskassen,«.
4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i
jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter
og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
5) giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for,
at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud ef-
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2-6....
§ 63 a. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem,
som udebliver fra en samtale eller aktivitet, som jobcenteret,
en anden aktør eller arbejdsløshedskassen har indkaldt til.
Dagpenge kan tidligst udbetales, når medlemmet har hen-
vendt sig om udeblivelsen til den, der har indkaldt til samta-
len eller aktiviteten.
11. I § 63 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: » Når et medlem
selv har booket en samtale, sidestilles medlemmets booking
med en indkaldelse.«
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med Beskæftigelsesrådet de nærmere regler for anven-
delsen af bestemmelsen i stk. 1.
12. I § 63 a indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Der kan ikke udbetales dagpenge til et medlem,
som udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, som medlemmet er begyndt på. Dagpenge kan tid-
ligst udbetales, når medlemmet igen deltager i tilbuddet.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
13. I § 63 a, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1« til: »stk.
1 og 2«.
14. Efter kapitel 11 b indsættes:
Kapitel 11 c »Kapitel 11 c
§§ 75 i-75 n. (Ophævet) Særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft
148
§ 75 i. Et medlem, der deltager i tilbud om en erhvervsud-
dannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
har ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80
pct. af højeste dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, og medlemmets
hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct. Lånebeløbet af-
rundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5, pr.
uge.
§ 75 j. Et medlem, der ønsker at optage et lån efter § 75 i,
skal ansøge arbejdsløshedskassen om lånet. Lånet kan tidligst
udbetales fra ansøgningstidspunktet og forudsætter, at med-
lemmet og arbejdsløshedskassen underskriver et lånedoku-
ment, som angiver de nærmere betingelser for udbetaling og
tilbagebetaling af lånet.
Stk. 2. Arbejdsløshedskassen godkender medlemmets lå-
neansøgning og administrerer udbetalingen af lånet. Lånebe-
løbet udbetales ugevis sammen med dagpengene.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om rammerne for lånets størrelse og udbetaling af lånet.
§ 75 k. Under deltagelse i tilbuddet om erhvervsuddannel-
sen forrentes lånet med 4 pct. årligt. Fra og med dagen efter
ophør i tilbuddet forrentes lånet med diskontoen plus 1 pct.
Hvis den officielle diskonto er mindre end minus 1 pct., for-
rentes gælden med 0,0 pct. Renten tilskrives månedligt.
§ 75 l. Statens Administration administrerer tilbagebetalin-
gen af lånet efter ophør af tilbuddet om erhvervsuddannelsen.
Stk. 2. Tilbagebetaling af lånet skal normalt begynde 1 år
efter udløb af det år, hvor tilbuddet er ophørt.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om tilbagebetaling af lånet, herunder hvornår tilbagebetalin-
gen senest skal påbegyndes og afsluttes.
§ 75 m. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beta-
ling af gebyrer i forbindelse med opkrævning og tilbagebeta-
ling af lånet.
§ 75 n. Hvis medlemmet ikke overholder vilkårene for lå-
net, jf. § 75 j og regler fastsat i medfør af § 75 l, stk. 3, herun-
der ikke betaler forfaldne ydelser, kan gælden efter påkrav
opsiges til skadesløs betaling.
Stk. 2. Krav efter stk. 1 administreres af restanceinddrivel-
sesmyndigheden, der søger det inddrevet hos medlemmet.
Stk. 3. Der skal betales rente af misligholdte lån. Renten
følger renten for misligholdte studielån, som fastsat i medfør
af § 36, stk. 3, i lov om statens uddannelsesstøtte.«
§ 79. Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som
kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel
9, 9 a og 9 b, § 55, stk. 2, § 57, stk. 2, kapitel 11 a og b, § 77
a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86,
stk. 4, samt efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2-5. …
15. I § 79, stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »kapitel
11 a og b,«: »§ 75 i,«.
149
§ 81. Hver kasse skal inden 15. marts tilsende direktøren
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:
1) revideret regnskab for det sidst forløbne regnskabsår,
2) beretning om kassens virksomhed i samme tidsrum samt
3) andre oplysninger, herunder eventuelt en fortegnelse
over kassens medlemmer, som direktøren anser for nød-
vendige for beregningen af de udgifter, som kassen har
afholdt efter kapitel 9, 9 a og 9 b, § 55, stk. 2, kapitel 11
a og b, og § 77 a, og af de indbetalingspligtige beløb ef-
ter § 76, jf. § 77 samt efter § 82 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
Stk. 2. …
§ 82 a. Kommunen skal bidrage til finansiering af statens
udgifter til dagpenge, jf. §§ 52 a og 52 e og § 55, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 omfatter udgifter til personer,
som har ophold i kommunen, jf. kapitel 3 i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område.
Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 udgør 70 pct. af udgifterne til
dagpenge. Under deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og
kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udgør bi-
draget dog 50 pct. af udgifterne til dagpenge. Hvis tilbud ef-
ter reglerne i kapitel 16 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats ikke påbegyndes rettidigt eller ikke har det foreskrevne
omfang, udgør bidraget dog 100 pct. af udgifterne til dagpen-
ge for de timer, som ikke er omfattet af tilbuddet, jf. dog stk.
7.
Stk. 4-6. …
16. I § 82 a, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »§ 32, stk. 1, nr.
1,«: »§ 33 a,«.
Stk. 7. Stk. 3, 3. pkt., finder ikke anvendelse for udgifterne
til dagpenge, jf. stk. 1, der udbetales for årene 2013 og 2014.
17. § 82 a, stk. 3, 3. pkt., og stk. 7, ophæves.
§ 84. Til et medlem betaler arbejdsgiveren ved afskedigel-
se, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og
lignende dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag.
Dagpengegodtgørelsen udgør pr. dag et beløb svarende til
7,4/37 af det højeste dagpengebeløb for en uge, jf. § 47, stk.
1, afrundet til nærmeste hele kronebeløb. Ved ledighed på 4
timer eller derunder betaler arbejdsgiveren en dagpengegodt-
gørelse svarende til halvdelen af det i 2. punktum omhandle-
de beløb. Ved ledighed på over 4 timer betaler arbejdsgiveren
fuld dagpengegodtgørelse.
Stk. 2. Arbejdsgiverens forpligtelse indtræder kun, når
medlemmet inden for de sidste 4 uger har været beskæftiget
hos arbejdsgiveren svarende til fuld overenskomstmæssig ar-
bejdstid i 2 uger.
Stk. 3-10. …
18. I § 84, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Hvis ansættelsesforholdet har haft en varighed på under 3
måneder, skal arbejdsgiveren ikke betale dagpengegodtgørel-
se. I 2015-2016 betaler arbejdsgiveren dog dagpengegodtgø-
relse for 1. og 2. ledighedsdag og i 2017 betaler arbejdsgive-
ren for 1. ledighedsdag ved ansættelsesforhold under 3 måne-
der.«
§ 85 c....
Stk. 3. ATP-bidraget for dagpengemodtagere betales af
dagpengemodtageren med 1/3, arbejdsløshedskassen med 1/3
og arbejdsgivere omfattet af stk. 12 med 1/3,
19. I § 85 c, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »jf. dog stk. 5,«: »el-
ler«.
1) hvor kommunen bidrager til finansieringen af dagpen-
ge med 70 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3, 1.
pkt., jf. dog stk. 5,
2) hvor kommunen bidrager til finansieringen af dagpen-
ge med 100 pct. af dagpengeudgiften, jf. § 82 a, stk. 3, 3.
pkt., samt
20. § 85 c, stk. 3, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
150
3) hvor kommunen ikke bidrager til finansieringen af
dagpenge, jf. § 82 a, stk. 4.
Stk. 4-22. …
§ 91....
Stk. 9. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering og direktøren for Arbejdsskadestyrelsen kan til
brug ved administrationen af denne lov indhente oplysninger
fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser,
herunder oplysninger om enkeltpersoners indkomstforhold i
elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i
kontroløjemed. Oplysningerne kan videregives til en arbejds-
løshedskasse for så vidt angår vedkommende arbejdsløsheds-
kasses egne medlemmer. Beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives.
Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløsheds-
kasserne. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendel-
se.
Stk. 10-11. …
21. I § 91, stk. 9, 1. pkt., ændres »indkomstforhold« til: »ind-
komst-, bopæls- og adresseforhold«.
§ 100. (Ophævet) 22. I kapitel 16 indsættes efter § 99:
»§ 100. Afgørelser truffet af Statens Administration, jf. ka-
pitel 11 c, kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen skal indbringes
inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgø-
relsen.«
§ 3
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af
24. februar 2012, som bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 1380 af
23. december 2012, § 1 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, § 1 i lov
nr. 721 af 25. juni 2014, § 3 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 1
i lov nr. 721 af 25. juni 2014 og senest ved lov nr. 723 af 25.
juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Pensionsstyrelsen« til: »Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering«.
§ 3....
Stk. 4. Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 2, nr.
2 eller 3, får behov for vedvarende hjælp, afgør Udlændinge-
service, om udlændingen skal hjemsendes. Udlændingeser-
vice kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse efter
denne lov, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold
lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 7 år. For ud-
lændinge, der har været omfattet af integrationsloven og ikke
har fået tidsubegrænset opholdstilladelse, regnes 7-års-fristen
i 2. pkt. først fra det tidspunkt, hvor introduktionsperioden er
afsluttet.
Stk. 5-6. …
2. I § 3, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »Udlændingeservice« til:
»Udlændingestyrelsen«.
§ 13 d. Pensionsstyrelsen fører tilsyn med kommunernes
vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har an-
søgt om eller modtager kontanthjælp som jobparat.
Stk. 2-4....
3. I § 13 d, stk. 5, og § 13 e ændres »Pensionsstyrelsens« til:
»Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings«.
151
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen behandler det samlede resul-
tat af Pensionsstyrelsens tilsyn på et møde.
Stk. 6-7....
§ 13 e. Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i
spørgsmål vedrørende Pensionsstyrelsens tilsynsvirksomhed
efter § 13 d.
§ 23....
Stk. 3. En person, der har en dokumenteret bidragspligt
over for et barn, og som modtager uddannelseshjælp efter stk.
2, nr. 3, 7, 8, 9 eller 10, får et månedligt tillæg, der svarer til
det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget
forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, be-
nyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Uddannelses-
hjælp, aktivitetstillæg, jf. § 24, og månedligt tillæg til børne-
bidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.
Stk. 4-5. …
4. I § 23, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »aktivitetstillæg«: »el-
ler barselstillæg«.
§ 25....
Stk. 4. En person, der har en dokumenteret bidragspligt
over for et barn, og som modtager kontanthjælp efter stk. 3,
nr. 3, 7, 8, 9 eller 10, får et månedligt tillæg, der svarer til det
fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget for-
skudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyt-
tes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontanthjælp, akti-
vitetstillæg, jf. stk. 7 og 8, og månedligt tillæg til børnebidrag
kan samlet højst udgøre 13.952 kr.
Stk. 5-13. …
5. I § 25, stk. 4, 3. pkt., ændres »og 8« til: », barselstillæg, jf.
stk. 8«.
§ 38....
Stk. 2. Hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag
på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssø-
gende, jf. § 8 a, stk. 3, og den pågældende som følge heraf er
blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat
efter § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
integrationslovens § 26 a, stk. 1, foretager kommunen fradrag
i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor personen har
været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke
skyldes personens forhold.
6. I § 38, stk. 2, ændres »§ 11, stk. 4« til: »§ 11, stk. 5«.
§ 42. En person, som modtager hjælp i form af uddannel-
seshjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg eller kontant-
hjælp på mindst 10.500 kr. pr. måned efter §§ 23-25,, skal ha-
ve hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende
mod bedre vidende
7. I § 42, stk. 1, ændres »eller kontanthjælp« til: », kontant-
hjælp, kontanthjælp og aktivitetstillæg eller kontanthjælp og
barselstillæg«.
1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11,
stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven
eller
2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Stk. 2-8. …
§ 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde
med revalidenden således, at tilbudet er tilpasset den enkeltes
forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til
8. I § 47, stk. 1, 2. pkt., § 53, § 54, § 56, nr. 1 og 2, og § 57, 1.
og 2. pkt., ændres »jobplanen« til: "Min Plan"«.
152
fremtidig beskæftigelse. Revalideringen tilrettelægges, såle-
des at beskæftigelsesmålet for jobplanen, jf. § 50, så vidt mu-
ligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode be-
skæftigelsesmuligheder. Ved revalidering i form af virksom-
hedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11
eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilrettelægges
revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virk-
somheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende va-
rig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomhe-
den eller en virksomhed med tilsvarende funktioner.
Stk. 2-4. …
§ 53. Revalidenden har kun ret til revalideringsydelsen,
hvis den pågældende følger jobplanen.
54. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortva-
rige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betyd-
ning for at gennemføre jobplanen med hensyn til mål og ind-
hold.
§ 56. Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid forlænge
den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i,
1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre jobplanen på
grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
andre helt specielle forhold, eller
2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende
pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold
midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre job-
planen.
§ 57. Revalidenden må ikke have andet arbejde, når jobpla-
nen gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i
begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med jobplanen.
§ 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med revaliden-
den en jobplan, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret
for den pågældende.
9. I § 50, § 51, stk. 1, og § 74 a, stk. 2, nr. 3, ændres »job-
plan« til: »"Min Plan"«.
§ 51. Forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse
med en fastlagt jobplan, jf. § 27 og § 28, stk. 2, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, modtager revalidenden hjælp i
form af
1) revalideringsydelse efter § 52,
2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lær-
lingeløn eller
3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som
sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
Stk. 2-4. …
§ 74 a....
Stk. 2. Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløsheds-
dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløsheds-
forsikring m.v., hvis personen på tidspunktet for visitationen
til fleksjob
153
1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om
sygedagpenge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel,
2) modtager sygedagpenge,
3) deltager i revalidering efter en jobplan efter § 27 og § 28,
stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet be-
skæftigelse.
Stk. 3-10. …
§ 69 j. …
Stk. 4. Til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis
uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales ressourcefor-
løbsydelse med et beløb svarende til
10. I § 69 j, stk. 4, nr. 1 og 2, udgår »ved påbegyndelsen af
jobafklaringsforløbet«.
1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den
selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af job-
afklaringsforløbet højst kan udføre en fjerdedel af sit
normale arbejde, eller
2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den
selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af job-
afklaringsforløbet højst kan udføre halvdelen af sit nor-
male arbejde.
Stk. 5-7. …
Stk. 8. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafkla-
ringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirksomhed og får
tilskud på grund af nedsat erhvervsevne, jf. § 70 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, medfører tilskuddet ikke fradrag
i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
11. I § 69 j, stk. 8, indsættes som 2. pkt.:
»Overskud af selvstændig virksomhed medfører ikke fradrag
i ressourceforløbsydelsen efter stk. 4.«
Stk. 9. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønind-
tægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra ar-
bejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af
ansættelsen, bortset fra indtægter efter stk. 6 og 7, nedsættes
ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 med 30 pct. af lønindtæg-
ten, indtil lønindtægten udgør 13.442 kr. (2014-niveau), og
med 55 pct. af lønindtægten derudover.
12. I § 69 j, stk. 9, ændres »13.442 kr. (2014-niveau)« til:
»13.648 kr. (2015-niveau)«.
Stk. 10. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtæg-
ter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integra-
tionsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstalt-
ninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen
efter stk. 2 bort fra 15,50 kr. (2014-niveau) pr. udført arbejds-
time. Det beløb, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på
grundlag af mere end 160 timer pr. måned.
13. I § 69 j, stk. 10, 1. pkt., ændres »15,50 kr. (2014-niveau)«
til: »15,73 kr. (2015-niveau)«.
Stk. 11-14. …
§ 69 t. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær
til en sygemeldt, der overgår fra sygedagpenge til et jobafkla-
ringsforløb, har ret til refusion for det antal timer, som ar-
bejdsgiveren udbetaler løn for.
Stk. 2. Arbejdsgiverens refusion udgør et beløb pr. time,
der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelse, den syge-
meldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde
haft indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydel-
sen efter § 69 j. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb
svarende til den udbetalte løn og kan højst ydes for 37 timer
pr. uge.
Stk. 3. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra
flere arbejdsgivere, udbetales refusionen til den enkelte ar-
14. I § 69 t, stk. 1, ændres »overgår fra sygedagpenge til« til:
»påbegynder«.
154
bejdsgiver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det en-
kelte arbejdsforhold.
15. I § 69 t indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Refusion efter stk. 1-3 nedsættes med det beløb, som
arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge.«
§ 69 u. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om beregning, frister for anmodning, udbetaling, admi-
nistration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for arbejdsgiverens
refusion af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren
kan herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af refusion
af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt på et urigtigt grund-
lag.
16. I § 69 u, 1. pkt., indsættes efter »beregning,« : »nedsættel-
se af refusion,«.
§ 74 f....
Stk. 2. § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d finder tilsvarende an-
vendelse. Hvis en person har været ansat i ustøttet beskæfti-
gelse i sammenlagt 9 måneder inden for 18 måneder efter op-
hør af fleksjob, kan den pågældende modtage ledighedsydel-
se. § 74 a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3-6. …
17. I § 74 f, stk. 2, 2. pkt., ændres »ledighedsydelse.« til: »le-
dighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2.«, og 3. pkt. ophæves.
§ 75. En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt
udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen
skal
18. I § 75, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »jobsøgende,«: »herun-
der registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Job-
net, jf. dog stk. 5,«
1) være aktivt jobsøgende,
2-6) …
Stk. 2-4. …
19. I § 75 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Jobcenteret kan fritage en person for at registrere
alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. stk. 1, nr.
1, hvis det vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget
vanskeligt for personen på grund af den pågældendes nedsatte
fysiske eller psykiske funktionsevne m.v. Jobcenteret og per-
sonen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet skal doku-
mentere sine jobsøgningsaktiviteter.«
§ 76. Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk.
1, nr. 1, skal kommunen give den pågældende en frist på op
til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning. Kom-
munen skal sammen med den pågældende lægge en plan for
personens jobsøgning i fristperioden. Hvis personen ikke har
overholdt planen ved fristperiodens udløb, skal kommunen
vurdere, om den pågældende har været aktivt jobsøgende.
Hvis kommunen vurderer, at personen ikke har været aktivt
jobsøgende, skal kommunen træffe afgørelse om, at den på-
gældende mister retten til ledighedsydelse, medmindre der er
en rimelig grund, jf. § 13, stk. 4 og 5, til, at den pågældende
ikke har været aktivt jobsøgende.
Stk. 2....
20. I § 76, stk. 1,1. pkt., indsættes efter »§ 75, stk. 1, nr. 1«: »,
og stk. 5«.
§ 77 a. En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 4
og 5, afviser at tage imod et tilbud om fleksjob efter § 75, stk.
1, nr. 3, eller ophører i et fleksjob, kan ikke få ledighedsydel-
se i 3 uger.
21. I § 77 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Hvis en modtager af ledighedsydelse uden rimelig
grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, udebliver fra et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan for-
155
Stk. 2-3.... bedre mulighederne for at få arbejde, skal kommunen foreta-
ge fradrag i ledighedsydelsen for det antal dage, hvor perso-
nen er udeblevet helt eller delvist.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder også anvendelse, hvis den pågælden-
des handlemåde kan sidestilles med afslag på at tage imod et
rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 3, eller tilbud
efter § 75, stk. 1, nr. 4.
Stk. 5....
22. I § 77 a, stk. 4, som bliver stk. 5, ændres »1-3« til: »1-4«,
og der indsættes efter 2. pkt.:
»Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter stk. 2,
kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring
foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørel-
se.«
§ 96 a. Hvis Udbetaling Danmark udbetaler børnebidrag
forskudsvis efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag og bidragsbetaleren modtager ud-
dannelseshjælp eller kontanthjælp og eventuelt aktivitetstil-
læg eller barselstillæg, så det samlede udbetalte beløb til bi-
dragsbetaleren udgør 14.203 kr. eller derover pr. måned, fra-
drager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetale-
ren, efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved
udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt
forskudsvis. Kommunalbestyrelsen overfører beløbet til Ud-
betaling Danmark, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-3. …
23. I § 96 a, stk. 1, 1. pkt., udgår »udbetalte«.
24. I § 96 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»I de tilfælde, hvor beløbet nedsættes som følge af indtægter,
formue eller sanktioner efter §§ 36-42, foretager kommunen
fradrag efter 1. pkt.«
§ 100....
Stk. 3. Kommunen modtager ingen refusion fra det tids-
punkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud efter reglerne i
kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indtil
tilbud påbegyndes, jf. dog stk. 6.
Stk. 4-5. …
Stk. 6. Stk. 3 finder ikke anvendelse for årene 2013 og
2014.
25. § 100, stk. 3 og 6, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsregu-
leringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og
efter stk. 3 og 4 de beløb, der er nævnt i:
1) § 12, stk. 3, og §§ 23-26 om hjælp til forsørgelse.
2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under
18 år.
3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar eller samlevende, jf.
§§ 2 a og 2 b, omfattet af § 26, stk. 2.
4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
5) § 42 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp
samtidig med arbejde eller ophold i udlandet.
6) § 52 om revalideringsydelse og § 68 om ressourcefor-
løbsydelse.
26. I § 109, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »§ 68«: »og § 69 j,
stk. 2 og 4«.
7) § 68 a, stk. 3, om fradrag for arbejdsindtægter i ressour-
ceforløbsydelse.
27. I § 109, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »§ 68 a, stk. 3«: », og
§ 69 j, stk. 10«.
8) § 69 d, stk. 2, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 28. I § 109, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »§ 68«: »og § 69 o,
stk. 2, om nedsættelsen af hjælpen efter § 69 j«.
9) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.
156
10) (Ophævet).
11) (Ophævet).
12) (Ophævet).
13) § 85 a om efterlevelseshjælp.
14) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis
udbetalt børnebidrag.
Stk. 2. Niveauet for det beløb, som fremgår af § 74 d, stk.
3, 1. pkt., reguleres efter § 127, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Ved den årlige regulering af beløbene i stk. 1, nr.
1-3, 6-9 og 13, anvendes satsreguleringsprocenten for det på-
gældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 5.
Stk. 4. For finansåret 2016 udgør procentsatsen 0,3. For fi-
nansåret 2017 udgør procentsatsen 0,4. For finansårene
2018-2023 udgør procentsatsen 0,75. S
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af
de regulerede beløb.
29. I § 109, stk. 2, indsættes efter »som fremgår af«: »§ 68 a,
stk. 2, § 69 j, stk. 9, og«.
§ 4
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 27.
juni 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 720 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 24 indsættes:
»§ 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville have haft
ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tids-
begrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklarings-
forløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, fra første fraværsdag efter udløbet af
arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt end efter
stk. 2:
1) for lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge
fra en arbejdsgiver, er der ret til et jobafklaringsforløb
med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag,
2) for lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedag-
penge efter § 31, stk. 2, er der ret til et jobafklaringsfor-
løb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den peri-
ode, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge,
3) for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskas-
se, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlerti-
dig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under
de første 14 dages sygdom efter § 62, stk. 3, eller § 52 h,
jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er
der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden
med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse, og
4) for et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskas-
se, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller mid-
lertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages
157
sygdom, fordi medlemmet arbejder på nedsat tid eller
fordi medlemmet bliver syg på første ledighedsdag inden
tilmelding som jobsøgende på Jobnet, er der ret til et job-
afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første
fraværsdag.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk.
2 og 3, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-
ydelse fra det tidligste tidspunkt.
Stk. 5. For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fra-
værsdag.«
§ 51. Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt ar-
bejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kunne
have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig ar-
bejdsmarkedsydelse, hvis den pågældende ikke havde været
syg, jf. dog § 53 a. Til personer, der ved deltagelse i aktivite-
ter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager
ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, ud-
gør sygedagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtje-
ning, dog maksimalt det højeste sygedagpengebeløb.
2. I § 51, 1. pkt., ændres »jf. dog § 53 a« til: »jf. dog stk. 2 og
§ 53 a«.
3. I § 51 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 33 a i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, udgør samme beløb, som per-
sonen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis
medlemmet ikke deltog i tilbuddet, jf. dog § 53 a.«
§ 5
I barselloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 872 af 28. juni 2013,
som ændret ved § 12 i lov nr. 1610 af 26. december 2013,
foretages følgende ændringer:
Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven) 1. I lovens titel ændres »barselloven« til: »barselsloven«.
§ 36. Barseldagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt
arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kun-
ne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågæl-
dende ikke havde modtaget dagpenge efter denne lov.
2. I§ 36 ændres »efter denne lov« til: »efter denne lov, jf. dog
stk. 2«.
3. I § 36 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Barselsdagpenge til et ledigt medlem, der deltager i
tilbud efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ud-
gør samme beløb, som personen kunne have modtaget i ar-
bejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke deltog i til-
buddet.«
§ 6
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom-
muner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013, som
ændret ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 895
af 4. juli 2013, § 8 i lov nr. 1610 af 26. december 2013 og §
11 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
158
§ 14. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fast-
sættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Fi-
nansudvalg.
Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af
1. I § 14, stk. 2, nr. 5, udgår »orlovsydelse til kontanthjælps-
modtagere«, og »selvvalgt uddannelse« ændres til »jobrettet
uddannelse, jobrotationsydelse,«.
5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ud-
viklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp,
ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse (som led i et
ressourceforløb eller jobafklaringsforløb), orlovsydelse
til kontanthjælpsmodtagere, aktivering af kontanthjælps-,
ledighedsydelses- og ressourceforløbsmodtagere, revali-
dering, udgifter til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og
udgifter til aktivering af modtagere af uddannelseshjælp,
driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere,
modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse,
som er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2
og 3, i lov om sygedagpenge, og forsikrede ledige samt
driftsudgifter i forbindelse med selvvalgt uddannelse,
kommunale udgifter til danskundervisning til udlændin-
ge og undervisning i danske samfundsforhold og dansk
kultur og historie samt kontanthjælp og aktivering efter
integrationslovens kapitel 4-5, kommunale udgifter til
den særlige uddannelsesydelse og driftsudgifter til finan-
siering af uddannelse, aktivering samt udgifterne til be-
fordring for personer, der er omfattet af lov om uddan-
nelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpen-
geret, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i til-
skudsåret og
§ 23 a. Staten yder årligt et beskæftigelsestilskud til kom-
munerne til finansiering af kommunernes udgifter til forsikre-
de ledige. Det samlede beskæftigelsestilskud fastsættes af fi-
nansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Beskæftigelsestilskuddet fordeles af økonomi- og indenrigs-
ministeren efter stk. 2-7.
Stk. 2....
Stk. 3. Beskæftigelsestilskuddet omfatter kommunernes
nettoudgifter til arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse,
løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede ledige i
løntilskudsjob, personlig assistance til handicappede, befor-
dringsgodtgørelse til forsikrede ledige og hjælpemidler bort-
set fra undervisningsmaterialer til forsikrede ledige og be-
skæftigede.
Stk. 4-8....
2. I § 23 a, stk. 3, udgår »uddannelsesydelse,«.
§ 7
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 23. september 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 59 b....
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Ved behandlingen af klager over afgørelser om til-
skud til kost og logi og tilbagebetaling efter § 31 i lov om ar-
bejdsmarkedsuddannelser m.v. og over afgørelser om ret til
selvvalgt uddannelse inden for erhvervsrettet voksen- og ef-
1. I § 59 b, stk. 5, udgår »og over afgørelser om ret til selv-
valgt uddannelse inden for erhvervsrettet voksen- og efterud-
dannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau efter kapitel 8
a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
159
teruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau efter ka-
pitel 8 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt over af-
gørelser om godtgørelse for tab af indtægt, godtgørelse udbe-
talt til arbejdsgiveren, godtgørelse under lovlig konflikt, be-
fordringstilskud og tilbagebetaling efter § 19 i lov om godt-
gørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsret-
tet voksen- og efteruddannelse deltager foruden medlemmer-
ne nævnt i stk. 4 yderligere 1 medlem, som har særlig sag-
kundskab inden for disse områder, og som udpeges af be-
skæftigelsesministeren efter indstilling fra børne- og under-
visningsministeren.
Stk. 6. Ved behandlingen af klager over afgørelser om ret
til selvvalgt uddannelse på folkeskoleniveau og anden uddan-
nelse på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse samt vi-
deregående uddannelse efter kapitel 8 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats deltager foruden medlemmerne nævnt i
stk. 4 yderligere 1 medlem, som har særlig sagkundskab in-
den for området, og som udpeges af beskæftigelsesministeren
efter indstilling fra ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser.
Stk. 7-11. …
2. § 59 b, stk. 6, ophæves.
Stk. 7-11 bliver herefter stk. 6-10.
§ 59 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-
ale forhold antallet af beskikkede medlemmer og stedfortræ-
dere, der udpeges til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ef-
ter indstilling fra organisationerne efter § 59 a, stk. 4 og 5, og
§ 59 b, stk. 4-7.
Stk. 2-4. ...
3. I § 59 c, stk. 1, ændres »§ 59 b, stk. 4-7« til: »§ 59 b, stk.
4-6«.
§ 59 d. Beskæftigelsesudvalget udøver sin virksomhed i
møder, jf. dog stk. 6 og § 59 a, stk. 1.
Stk. 2. Beskæftigelsesudvalget er beslutningsdygtigt, når
de medlemmer og eventuelle repræsentanter, der skal deltage
ved behandlingen af den enkelte sag, jf. § 59 a, stk. 4 og 5, og
§ 59 b, stk. 4-9, er til stede.
Stk. 3-4. ...
Stk. 5. Styrelseschefen kan beslutte, at en afgørelse skal
træffes i et møde, hvor styrelseschefen eller vicestyrelsesche-
fen er formand, og hvor der deltager tre ankechefer og de
medlemmer og repræsentanter, der er udpeget til at deltage
efter § 59 a, stk. 4 og 5, eller § 59 b, stk. 4-9.
Stk. 6. ...
4. I § 59 d, stk. 2 og stk. 5, ændres »§ 59 b, stk. 4-9« til: »§ 59
b, stk. 4-8«.
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 29. december 2014, jf. dog
stk. 2-5.
Stk. 2. § 1, nr. 2, 5, 12, 16, 19, 22, 23, 33, 36, 38, overskrif-
ten før § 33 b og § 33 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, § 1, nr. 41,
46-64, 67-71, 75, 76, 80-99, § 122 b, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 100,
§ 1, nr. 101-103, § 2, nr. 1, § 52 h, stk. 2, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 8, 18, 21, § 3, nr. 1-7, 10-13, 17,
160
23, 24, 26-29, § 5, nr. 1, § 6 og § 7, træder i kraft den 1. janu-
ar 2015.
Stk. 3. § 1, nr. 65 og 66, § 3 nr. 14-16, og § 4 nr. 1, træder i
kraft den 5. januar 2015.
Stk. 4. § 1, nr. 1, 3, 4, 7-10, § 16 a, stk. 1-6 og § 16 b, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 11, § 1, nr. 13-15, 17, 18, 20, 21, 24-32, 34, 35,
37, overskriften før § 33 a og § 33 a, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 39, §
1, nr. 40, 42-45, 72-74, 77-79, § 122 a, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 100,
§ 1, nr. 104, § 2, nr. 2, 3, § 52 h, stk. 3, som affattet ved den-
ne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 7, 12-16, 22, § 3, nr. 8, 9, 21 og 22,
§ 4, nr. 2 og 3, og § 5, nr. 2 og 3, træder i kraft den 1. juli
2015.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 6, § 16 a, stk. 7 og 8, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11,
§ 52 h, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som af-
fattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 9-11 og § 3, nr. 18-20.
§ 9
Stk. 1. § 1, nr. 23 og 71, finder anvendelse for alle uddan-
nelsesforløb, hvor der er truffet afgørelse om ret til et uddan-
nelsesforløb fra og med den 12. november 2014, hvis uddan-
nelsesforløbet skal påbegyndes den 1. januar 2015 eller sene-
re. Påbegyndes uddannelsesforløbet før den 1. januar 2015
finder de hidtil gældende regler anvendelse. For uddannelses-
forløb, hvor der er truffet afgørelse om ret til et uddannelses-
forløb før den 12. november 2014, finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 2. § 1, nr. 53, finder anvendelse for tilbud om ansættel-
se med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver for personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, såfremt tilbuddet er bevilget fra 1. januar 2015. For
tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejds-
giver, hvor tilbuddet er bevilget før den 1. januar 2015, finder
de hidtidige regler anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen
ophører.
Stk. 3. § 1, nr. 53, finder anvendelse for tilbud om ansættel-
se med løntilskud hos en privat arbejdsgiver for personer, der
er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 eller 13, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, såfremt tilbuddet er bevilget fra 1. januar
2015. For tilbud om ansættelse med løntilskud hos en privat
arbejdsgiver, hvor tilbuddet er bevilget før den 1. januar
2015, finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løntilskud-
sansættelsen ophører.
Stk. 4. § 1, nr. 48-50, 54, 55 og 58, finder anvendelse på til-
bud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgi-
ver, såfremt tilbuddet er bevilget efter den 1. januar 2015. For
tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejds-
giver, hvor tilbuddet er bevilget før den 1. januar 2015, finder
de hidtidige regler anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen
ophører.
161
Stk. 5. § 1, nr. 78 og 79, finder anvendelse for personer,
som påbegynder en dagpengeperiode efter lov arbejdsløs-
hedsforsikring m.v. den 1. juli 2015 eller senere. For perso-
ner, der er påbegyndt deres dagpengeperiode før den 1. juli
2015 finder de hidtidige regler anvendelse.
Stk. 6. § 1, nr. 82 og 85, finder ikke anvendelse for jobrota-
tionsprojekter, der påbegyndes før 1. januar 2015. For jobro-
tationsprojekter, der er påbegyndt før den 1. januar 2015, fin-
der de hidtidige regler anvendelse.
Stk. 7. § 1, nr. 87, finder anvendelse i de tilfælde, hvor det
den 1. januar 2015 eller senere er aftalt mellem jobcenteret,
en virksomhed og en person, at personen skal ansættes som
vikar i et konkret jobrotationsprojekt. I tilfælde, hvor det før
den 1. januar 2015 er aftalt, at personen skal ansættes som vi-
kar i et konkret jobrotationsprojekt, finder de hidtidige regler
anvendelse.
Stk. 8. § 1, nr. 89, finder anvendelse i de tilfælde, hvor det
den 1. januar 2015 eller senere mellem jobcenteret, en virk-
somhed og en ledig er aftalt, at personen skal ansættes som
vikar i et konkret jobrotationsprojekt. For personer, hvor det
før den 1. januar 2015 er aftalt, at personen skal ansættes som
vikar i et konkret jobrotationsprojekt i en længere periode end
6 måneder, finder de hidtidige regler anvendelse.
Stk. 9. § 1, nr. 91 og 93-95 finder anvendelse på tilskud til
arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne, så-
fremt tilskuddet bevilges efter den 1. januar 2015. For tilskud
til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne,
og som er bevilget før den 1. januar 2015, finder de hidtidige
regler anvendelse.
Stk. 10. § 1, nr. 101, finder anvendelse fra den 1. januar
2015 for jobrotationsprojekter, hvortil der er bevilget jobrota-
tionsydelse fra og med den 12. november 2014, og indtil pro-
jektet ophører. For disse jobrotationsprojekter ydes 100 pct.
refusion indtil den 1. januar 2015 og herefter 60 pct. refusion.
For jobrotationsprojekter, hvortil der er bevilget jobrotations-
ydelse før lovforslagets fremsættelse, ydes 100 pct. refusion,
indtil det konkrete projekt ophører.
Stk. 11. § 2, nr. 12, samt § 3, nr. 21 og 22, finder anvendel-
se på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
påbegyndes den 1. juli 2015 eller senere.
Stk. 12. § 3, nr. 11, finder anvendelse for selvstændigt er-
hvervsdrivende, som er påbegyndt et jobafklaringsforløb den
1. juli 2014 eller senere.
Stk. 13. § 4, nr. 1, finder anvendelse for personer, der ved
første fraværsdag 1. juli 2014 eller senere ville have haft ret
til sygedagpenge, hvis de ikke var omfattet af tidsbegrænsnin-
gen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Hvis kommunen
træffer afgørelse om, at en sygemeldt ikke har ret til sygedag-
penge fra første fraværsdag, og personen derfor kan modtage
ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, jf. denne
lovs § 1, nr. 63, og § 69 j i lov om aktiv socialpolitik fra den
1. juli 2014 eller senere, vil en arbejdsgiver, der har udbetalt
løn i perioden, have ret til refusion efter denne lovs § 3, nr. 14
og 15. Der ses bort fra arbejdsgiverens normale frist for an-
modning om refusion for udbetalt løn efter § 69, stk. 1-3 i lov
162
om aktiv socialpolitik, som er fastsat i § 2 i bekendtgørelse
om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling
af refusion i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et
jobafklaringsforløb m.v.
§ 10
Stk. 1. For en person omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som den 1. juli 2015 har haft mindre
end 6 måneders sammenlagt ledighed, skal der i perioden
frem til det tidspunkt, hvor den sammenlagte ledighed udgør
6 måneder, afholdes månedlige jobsamtaler efter reglerne i §
16 a, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 11.
Stk. 2. For en person omfattet af § 2, nr. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som den 1. januar 2015 har modtaget
offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter
kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i sammen-
lagt mindst 16 og højst 22 måneder, skal jobcenteret ved før-
stkommende jobsamtale tilbyde personen en intensiveret ind-
sats.
Stk. 3. En person, som inden den 1. januar 2015 havde ret
til 6 ugers selvvalgt uddannelse efter de hidtidige regler, kan
benytte sig af retten til 6 ugers jobrettet uddannelse efter §§
26 a og 73 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som af-
fattet ved denne lovs § 1, nr. 23 og 71, hvis betingelserne her-
for i øvrigt er opfyldt. Perioder med deltagelse i selvvalgt ud-
dannelse og perioder med deltagelse i jobrettet uddannelse
kan tilsammen højst udgøre i alt 6 uger. Det er tilstrækkeligt,
at uddannelsesforløbet kan afsluttes inden for den periode,
som uddannelsesforløbet skulle være afsluttet inden for efter
de hidtidige regler.
Stk. 4. Den regionale uddannelsespulje jf. § 33 b i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 39, administreres indtil 1. april 2015 efter en positivliste
for den regionale uddannelsespulje, som Beskæftigelsesmini-
steriet har udmeldt med virkning fra 1. januar 2015.
163