Skriftlig fremsættelse (12. november 2014)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE5982

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L59/20141_L59_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (12. november 2014)
    Beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om organisering og understøttelse af
    beskæftigelsesindsatsen m.v.
    (Lovforslag nr. L 59)
    Lovforslaget er et led i udmøntningen af forlig om reform
    af beskæftigelsesindsatsen, som er indgået den 18. juni 2014
    af regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre)
    og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
    parti. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig
    fremsatte lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæf-
    tigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og for-
    skellige andre love.
    Lovens formål er at fastlægge ansvaret for organiseringen
    og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en
    aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov
    om sygedagpenge, lov om kompensation til handicappede i
    erhverv m.v. samt integrationsloven, samt at fastlægge ram-
    merne for den statslige it-understøttelse af beskæftigelses-
    indsatsen og for registrering, indberetning og videregivelse
    af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen.
    Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigel-
    sesområdet foreslås fastholdt uændret. Kommunalbestyrel-
    sen fastholder således myndighedsansvaret for den aktive
    beskæftigelsesindsats i kommunerne og skal sørge for, at en
    særskilt del af forvaltningen (jobcenteret) varetager beskæf-
    tigelsesindsatsen. Med lovforslaget sker en afbureaukratise-
    ring af arbejdsprocesser i kommunerne for så vidt angår be-
    skæftigelsespolitiske mål og beskæftigelsesplaner, afskaffel-
    se af organisatoriske bindinger og afskaffelse af kvote- og
    sanktionssystemet for offentlige løntilskudspladser. Kom-
    munernes virksomhedsservice styrkes, og der indføres koor-
    dineret virksomhedskontakt på tværs af kommunerne. De
    gældende regler om de kommunale rehabiliteringsteam mv.
    foreslås videreført indholdsmæssigt med redaktionelle æn-
    dringer.
    Staten skal bl.a. som led i den statslige styring varetage
    opgaverne med at understøtte implementering i kommuner-
    ne af reformer, og understøtte udvikling af beskæftigelses-
    indsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommuner-
    ne, Det foreslås endvidere, at staten skal oprette et nationalt
    kontaktpunkt som led i det styrkede servicekoncept for virk-
    somhederne.
    Det foreslås videreført indholdsmæssigt, at der skal være
    et centralt beskæftigelsesråd med repræsentation af arbejds-
    markedets parter, der skal rådgive beskæftigelsesministeren
    i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. Som noget nyt
    foreslås det, at der oprettes otte regionale arbejdsmarkedsråd
    med partsrepræsentation, der får til opgave at sikre koordi-
    nation og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs
    af kommuner og mellem kommuner og arbejdsløshedskas-
    ser. Til gengæld foreslås de 94 lokale beskæftigelsesråd og
    de fire regionale beskæftigelsesråd nedlagt.
    Lovforslaget indeholder endelig regler om it-understøttel-
    se, registrering, indberetning og udveksling af oplysninger.
    Lovforslaget viderefører i alt væsentlighed i redigeret form
    de allerede gældende regler. Forslaget ændrer således ikke
    på ansvarsfordelingen mellem jobcentre, a-kasser og staten i
    forhold til it-understøttelsen. Nyt er regler om et fælles,
    landsdækkende jobordreregister, om andre myndigheders
    anvendelse af oplysninger i a-kasseregisteret og om jobcent-
    res og a-kassers adgang til nødvendige formidlingsrelevante
    oplysninger i det fælles datagrundlag og i Jobnet på tværs af
    kommunegrænser og på tværs af kommuner og a-kasser.
    Lovforslaget vurderes at styrke de offentlige finanser
    med 247 mio. kr. i 2015, ca. 232 mio. kr. i 2016, ca. 214
    mio. kr. i 2017 og ca. 210 mio. kr. i 2018.
    Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar
    2015. Den del af lovforslaget, der vedrører oprettelsen af et
    nationalt kontaktpunkt, foreslås at træde i kraft den 1. juli
    2015.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 59 Folketinget 2014-15
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarkedsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0027135
    BE005982