Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)

Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)
Forslag
til
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Afsnit I
Lovens formål
Kapitel 1
Formål
§ 1. Loven fastlægger ansvaret for organiseringen og sty-
ringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om syge-
dagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. samt integrationsloven.
Stk. 2. Loven fastlægger endvidere rammerne for den
statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for
registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger
om beskæftigelsesindsatsen m.v.
Afsnit II
Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
Kapitel 2
Kommunerne
Ansvaret for indsatsen
§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigel-
sesindsatsen, jf. dog § 22.
Stk. 2. Kommunen kan samarbejde med andre kommuner
om en tværkommunal beskæftigelsesindsats og skal drøfte
tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i
Kommunekontaktrådene under KL.
§ 3. Kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesind-
satsen i jobcentre, jf. §§ 5-8, og i rehabiliteringsteam, jf. §§
9-12, og har ansvaret for og beslutter, hvordan beskæftigel-
sesindsatsen skal tilrettelægges.
Stk. 2. Beskæftigelsesindsatsen omfatter
1) kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats,
2) beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virk-
somheder efter lov om aktiv socialpolitik, lov om syge-
dagpenge, lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v., integrationsloven, og
3) opgaverne efter stk. 3 og efter regler fastsat i medfør af
stk. 4.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsat-
sen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver i lov om aktiv
socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven der
er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesplan og resultatrevision
§ 4. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den
31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæfti-
gelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesmini-
steren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsespla-
nen indgår en resultatrevision, som viser resultater og effek-
ter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgåen-
de år.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter
vedtagelsen beskæftigelsesplanen til det regionale arbejds-
markedsråd til orientering.
Jobcentre
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter
som en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den
kommunale beskæftigelsesindsats, jf. §§ 6 og 7.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at jobcenteret
også varetager andre opgaver.
§ 6. Jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over
for borgerne, jf. dog stk. 2-5 og §§ 9-12. I indsatsen skal der
være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen
over for unge under 30 år uden uddannelse, uanset hvilken
ydelse de modtager, kan varetages af en særskilt enhed.
Lovforslag nr. L 59 Folketinget 2014-15
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0027135
BE005984
Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte at etablere den
særskilte enhed som en tværgående ungeforvaltning.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om opfølgnin-
gen over for sygedagpengemodtagere i sager, hvor der er en
dato for forventet raskmelding, som ligger inden for otte
uger fra første fraværsdag, skal varetages af jobcenteret eller
ydelsescenteret.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen
som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for
borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. §§ 68
c og 68 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for sy-
gemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge, kan
overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret.
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en
anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter
beskæftigelseslovgivningen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen
som koordinerende sagsbehandler, jf. § 18 a i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, for personer, der er omfattet af §
2, nr. 3 og 13, i samme lov, kan overdrages til en anden en-
hed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sags-
behandler fra en anden enhed end jobcenteret kan dog ikke
træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
§ 7. Jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over
for virksomhederne. I indsatsen skal der være fokus på virk-
somhedsservice, herunder rekruttering af ledige, uddannelse
og opkvalificering af nyansatte, der kommer fra ledighed,
samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.
Stk. 2. Jobcenteret varetager virksomhedskontakten, som
sker i samarbejde mellem kommuner på tværs af kommune-
grænser.
§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med KL regler om anvendelse af fælles logo, grafisk design
m.v. i kommunikationen med borgere, virksomheder og an-
dre samarbejdsparter.
Stk. 2. Kommunen skal udarbejde en hjemmeside for job-
centeret og skal i den forbindelse bruge de retningslinjer for
design og logo, som er fælles for alle jobcentre.
Rehabiliteringsteam m.v.
Opgaver, formål og sammensætning af rehabiliteringsteam
§ 9. Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliterings-
team. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordinerings-
forum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden der træf-
fes beslutning om og tilkendes ressourceforløb, fleksjob, til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.
Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderin-
ger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæfti-
gelse eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliterings-
teamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapi-
tel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk.
2, og i sygedagpengesager, hvor personen er visiteret til ka-
tegori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for sager om jobaf-
klaringsforløb, når borgeren har fået en tværfaglig og hel-
hedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge,
og borgeren overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsfor-
løb ved ophør af sygedagpengene efter § 24, stk. 1, i lov om
sygedagpenge.
Stk. 3. Formålet med rehabiliteringsteamet er med ud-
gangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre
en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats
på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på
beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt
muligt får tilknytning til arbejdsmarkedet.
§ 10. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sam-
mensætning med repræsentanter fra relevante forvaltnings-
områder, herunder
1) beskæftigelsesområdet,
2) sundhedsområdet,
3) socialområdet,
4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 14, og
5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere un-
der 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse
og i øvrige sager efter behov.
Stk. 2. Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i re-
habiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles.
Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis
det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsev-
ne.
§ 11. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og afgive indstil-
ling om,
1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, res-
sourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt er-
hvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller
førtidspension, jf. dog stk. 3,
2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundheds-
mæssige indsatser der er nødvendige for, at den enkelte
borger opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor-
dan disse indsatser koordineres, og
3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafkla-
ringsforløbet tilrettelægges, så borgeren støttes i at fast-
holde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder
hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentor-
støtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
Stk. 2. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund
af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis indstillingen ikke
følges, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på
ny, inden der træffes afgørelse. Når rehabiliteringsteamet
har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager, hvor
en borger får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb, jf. §
68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller i sygedag-
pengesager, jf. § 9, stk. 1, sidste pkt.
§ 12. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold fastsætte nærmere regler om indhold af og procedurer
for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressource-
forløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og
førtidspension.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets
2
indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i sager om sy-
gedagpenge visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om syge-
dagpenge.
Samarbejde mellem kommunen og regionen om
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
§ 13. Kommunen og den region, hvor kommunen er be-
liggende, skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig
rådgivning og vurdering, som varetages af en klinisk funkti-
on i regionen, jf. dog stk. 2. I aftalen fastlægges de lokale
rammer for, hvordan den kliniske funktion skal yde rådgiv-
ning og afgive vurdering til afklaring af sager på beskæfti-
gelsesområdet, samt hvordan kommunens rehabiliterings-
team får adgang til rådgivning og vurdering fra den kliniske
funktion i regionen, herunder til en sundhedskoordinator.
Stk. 2. Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens
ydelser, jf. stk. 1, kan kommunen vælge at opsige samar-
bejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundheds-
faglig rådgivning og vurdering med en anden region.
§ 14. Sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabilite-
ringsteamet, jf. § 10, stk. 1, nr. 4, og skal efter behov yde
bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse
for teamet samt i teamet bidrage til vurdering af den konkre-
te sag. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del
af teamets indstilling i den enkelte sag.
§ 15. Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager, som
skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om jobaf-
klaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selv-
stændigt erhvervsdrivende og i sygedagpengesager visiteret
til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge alene
1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den
kliniske funktion og den praktiserende læge og
2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og
speciallægeattester fra den kliniske funktion.
Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med
den 30. juni 2016 skal kommunen benytte regionens klini-
ske funktion til vurderingen af, om der kan anbefales en an-
den behandling, når
1) en person, der modtager sygedagpenge, afviser at mod-
tage lægebehandling,
2) en person i forbindelse med en afgørelse om fleksjob
afviser at modtage lægebehandling, jf. § 70 a, stk. 2 og
3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 11, stk.
1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, eller
3) en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter
kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv socialpolitik, afviser
at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde.
§ 16. Kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra
den kliniske funktion i regionen, herunder for sundheds-
koordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.
§ 17. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere
regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordi-
natorfunktionen, fastsættelse af pris for den kliniske funkti-
ons ydelser og om krav til lægeattesters udformning og ind-
hold.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med ministeren for sundhed og forebyggelse og mini-
steren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen
og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kom-
munen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som
skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafkla-
ringsforløb, ressourceforløb og fleksjob, i sygedagpengesa-
ger visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge
og i sager, hvor regionens kliniske funktion skal vurdere,
om der kan anbefales anden behandling, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter
forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse
nærmere regler om krav til tilrettelæggelse af og indhold i
den sundhedsfaglige rådgivning på det øvrige beskæftigel-
sesområde.
Andre aktører
§ 18. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte landsdæk-
kende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som
kan inddrages i beskæftigelsesindsatsen efter kapitel 2 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om
sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i
integrationsloven.
Kapitel 3
Staten
§ 19. Beskæftigelsesministeren udmelder årligt vejleden-
de beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats.
§ 20. Beskæftigelsesministeriet varetager som led i den
statslige styring af beskæftigelsesindsatsen opgaverne med
at
1) understøtte implementeringen i kommunerne af refor-
mer,
2) understøtte udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i
den enkelte kommune og på tværs af kommunerne,
3) varetage sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrå-
det, jf. kapitel 4, og de regionale arbejdsmarkedsråd, jf.
kapitel 5, og
4) oprette et nationalt kontaktpunkt for store og landsdæk-
kende virksomheder samt for virksomheder med stort
rekrutteringsbehov.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om det nationale kontaktpunkt.
§ 21. Beskæftigelsesministeriet overvåger og analyserer
udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger
op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.
§ 22. Workindenmark-centrene varetager opgaver i med-
før af artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om ko-
ordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk.
2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til
3
gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordi-
nering af de sociale sikringsordninger.
Afsnit III
Beskæftigelsesrådets og de regionale
arbejdsmarkedsråds samspil med myndighederne om
beskæftigelsesindsatsen
Kapitel 4
Beskæftigelsesrådet
Formål
§ 23. Til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål
om beskæftigelsespolitikken, jf. §§ 24 og 25, nedsætter be-
skæftigelsesministeren Beskæftigelsesrådet.
Sammensætning
§ 24. Beskæftigelsesrådet består af en formand og 26 an-
dre medlemmer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra for-
manden, medlemmerne af Beskæftigelsesrådet efter indstil-
ling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndig-
heder. Der udpeges
1) 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 8 fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 fra FTF,
4) 1 fra Akademikerne,
5) 1 fra Lederne,
6) 4 fra KL,
7) 1 fra Danske Regioner og
8) 1 fra Danske Handicaporganisationer.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde
en suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisati-
oner og myndigheder, dog to suppleanter for organisationer
med flere end tre pladser. I perioder, hvor en suppleant ikke
er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rå-
dets møder uden stemmeret.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand
og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets med-
lemmer.
Stk. 5. Der tilforordnes rådet 3 repræsentanter for Beskæf-
tigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1
repræsentant for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integrati-
on og Sociale Forhold og 1 repræsentant for Undervisnings-
ministeriet.
Stk. 6. Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne
samt de tilforordnede, udpeges for 4 år ad gangen. Beskæfti-
gelsesrådets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året ef-
ter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen
sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekreta-
riatsfunktion, jf. § 20.
Opgaver
Samspillet på centralt plan
§ 25. Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af be-
skæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelses-
ministeren og afgiver indstilling om
1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrette-
læggelse og offentliggørelse af analyser,
2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer,
3) beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende mål
for beskæftigelsesindsatsen,
4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
5) opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i
Danmark og rammer for international rekruttering og
6) forslag til love og anden regelfastsættelse på det be-
skæftigelsespolitiske område.
Stk. 2. Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en beskæfti-
gelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarke-
det med fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesind-
satsen.
§ 26. En mindre del af bevillingen til beskæftigelsesind-
satsen kan afsættes til en central pulje, som kan anvendes til
en særlig indsats. Beskæftigelsesministeren anvender puljen
efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler for den centrale puljes anvendelse og om regnskab,
revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes af puljen.
Kapitel 5
De regionale arbejdsmarkedsråd
Formål
§ 27. Beskæftigelsesministeren nedsætter 8 regionale ar-
bejdsmarkedsråd, der har til opgave at sikre koordination og
samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommu-
ner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene
skal endvidere understøtte samarbejde med uddannelsesin-
stitutioner og vækstfora samt understøtte samarbejdet om re-
kruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegræn-
ser.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den
geografiske afgrænsning af de regionale arbejdsmarkedsråd,
herunder om oprettelse af et regionalt arbejdsmarkedsråd på
Bornholm.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler,
hvorefter §§ 28 og 29 kan fraviges for det regionale arbejds-
markedsråd på Bornholm.
Sammensætning
§ 28. Et regionalt arbejdsmarkedsråd består af 21 med-
lemmer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne
af rådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organi-
sationer og myndigheder. Der udpeges
1) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 5 fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 fra FTF,
4
4) 1 fra Akademikerne,
5) 1 fra Lederne,
6) 5 fra kommunerne beliggende i regionen i forening,
7) 1 fra Danske Handicaporganisationer og
8) 1 fra regionsrådet
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde
en suppleant for hvert medlem.
Stk. 4. Rådet udpeger som tilforordnede 1 repræsentant
fra Vækstfora, 1 repræsentant fra VEU-området og 1 repræ-
sentant fra enten erhvervsakademier og professionshøjskoler
i fællesskab eller 1 repræsentant fra universiteterne i det re-
gionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner
eller fora. Det eller de VEU-Centerråd, der er i området,
indstiller i fællesskab 1 repræsentant.
Stk. 5. Medlemmer, suppleanter for medlemmerne og til-
forordnede udpeges for 4 år ad gangen. Det regionale ar-
bejdsmarkedsråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni år-
et efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpeg-
ningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens
udløb.
Stk. 6. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges
for en 2-årig periode af rådet blandt rådets medlemmer.
Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekreta-
riatsfunktion, jf. § 20.
Opgaver
§ 29. Det regionale arbejdsmarkedsråd varetager følgende
opgaver:
1) Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter
beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner.
2) Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udvik-
ling af beskæftigelsesindsatsen.
3) Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen
med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder
VEU-centre og vækstfora, samt koordinerer uddannel-
ses- og erhvervsvejledningen.
4) Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet
mod områder med mangel på arbejdskraft og områder
med høj ledighed.
5) Godkender den regionale positivliste for den regionale
uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
6) Varetager opgaver, som efter andre love eller regler ud-
stedt i medfør heraf er henlagt til rådene.
§ 30. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan inden for ram-
merne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje
iværksætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig
og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedsluknin-
ger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokal-
område. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udfø-
rer rådets beslutning om anvendelse af bevillingen og vare-
tager administration og regnskab m.v.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes
efter stk. 1.
§ 31. Kommunen skal løbende underrette det regionale
arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomhedspraktik
og nytteindsats samt ansættelse med løntilskud efter kapitel
11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Underret-
ningen sker via det landsdækkende it-system, som Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for
kommunerne. Kommunen skal løbende sende det regionale
arbejdsmarkedsråd oversigter over pladser i virksomheds-
praktik, nytteindsats, og pladser med løntilskud.
Stk. 2. De regionale arbejdsmarkedsråd skal sammen med
kommunerne én gang årligt drøfte en strategi for kommu-
nernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nyt-
teindsatsen efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om kommunernes underretninger efter stk. 1.
Afsnit IV
Generelle bestemmelser
Kapitel 6
De statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet
Det fælles it-baserede datagrundlag på
beskæftigelsesområdet og Jobnet
§ 32. Beskæftigelsesministeren etablerer et fælles it-base-
ret datagrundlag til brug for administrationen af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og
den øvrige arbejdsmarkedslovgivning samt til brug for kon-
trol og til statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.
Beskæftigelsesministeren bekendtgør en oversigt over den
øvrige arbejdsmarkedslovgivning.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af
det fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende regi-
ster omfattende tilmeldinger i jobcenteret, afmeldinger, fra-
værsperioder, forskellige grupperinger i forhold til arbejds-
markedslovgivningen samt oplysninger registreret i Jobnet
og andre selvbetjeningsløsninger, jf. § 36.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af
det fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende regi-
ster over jobordrer.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af
det fælles it-baserede datagrundlag et register for medlem-
skab af anerkendte arbejdsløshedskasser. Arbejdsløsheds-
kasserne kan for egne medlemmer anvende registeret ved
administrationen af ordninger, det ved lov er pålagt arbejds-
løshedskasserne at administrere. Andre myndigheder kan
anvende registeret ved administration, tilsyn og kontrol af
ordninger, det ved lov er pålagt myndigheden at administre-
re eller føre tilsyn eller kontrol med.
Stk. 5. Jobcentrene har adgang til nødvendige formid-
lingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede data-
grundlag på tværs af kommunegrænser. Det samme gælder
arbejdsløshedskasserne for egne medlemmer.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
hvilke registre m.v. der indgår i det fælles datagrundlag, og
om anvendelse af oplysningerne i det fælles it-baserede da-
5
tagrundlag. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere
regler om jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes registre-
ring og offentliggørelse af jobordrer, der modtages fra of-
fentlige og private virksomheder, således at de er tilgængeli-
ge i det fælles it-baserede datagrundlag.
§ 33. Beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet
som en fælles selvbetjeningsindgang til alle jobcentre og ar-
bejdsløshedskasser for borgere og virksomheder.
§ 34. Jobcentrene har adgang til nødvendige oplysninger
registreret på Jobnet om egne borgere, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige
oplysninger registreret på Jobnet om egne medlemmer.
Stk. 3. Jobcentrene og andre aktører kan søge i cv’er på
Jobnet på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser, i for-
bindelse med jobformidling og anden virksomhedsrettet ind-
sats, jf. § 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcen-
trene og arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige
formidlingsrelevante oplysninger på tværs af kommune-
grænser.
§ 35. Jobcentrene skal indlægge alle stillingsopslag, der
modtages fra arbejdsgiverne, i Jobnet.
Stk. 2. Offentlige arbejdsgivere skal indlægge alle ledige
stillinger i Jobnet.
§ 36. Oplysninger, som er registreret i Jobnet og andre
selvbetjeningsløsninger, herunder tilmelding, cv-oplysnin-
ger for personer, der efter §§ 13, stk. 1, og 73 d, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et
cv i Jobnet, joblog, fraværsperioder, bekræftelse af jobsøg-
ning, afklaring og andre oplysninger til brug for sagsbe-
handling i kommunerne og arbejdsløshedskasserne vedrø-
rende beskæftigelsesindsatsen, indgår i det fælles it-basere-
de datagrundlag.
Stk. 2. Cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug
af Jobnet og registrering i joblog kan bruges til kontrol i
medfør af §§ 53 og 54.
§ 37. De kommunale it-systemer og arbejdsløshedskasser-
nes it-systemer skal indrettes på en sådan måde, at systemer-
ne og Jobnet via det fælles it-baserede datagrundlag kan ud-
veksle data ved brug af fællesoffentlige standarder.
Jobindsats og det statistiske datavarehus
§ 38. Beskæftigelsesministeren etablerer Jobindsats.dk
som et landsdækkende it-system til at måle resultater og ef-
fekter og til at opgøre, om lovgivningens krav til beskæfti-
gelsesindsatsen er opfyldt.
Stk. 2. Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavare-
hus sammen med andre data af betydning for arbejdsmar-
kedsovervågning samt styring og opfølgning på beskæftigel-
sesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Andre systemer
§ 39. Beskæftigelsesministeren kan etablere og drive an-
dre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer på om-
råder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af
it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene,
kommunerne og arbejdsløshedskasserne.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om indberetning og behandling af oplysninger til brug
for it-systemerne.
Kapitel 7
Dataansvar, indberetning, udveksling og videregivelse af
oplysninger
Dataansvar
§ 40. Den enkelte offentlige myndighed og arbejdsløs-
hedskasse, der indberetter data til det fælles it-baserede da-
tagrundlag, er dataansvarlig, jf. lov om behandling af perso-
noplysninger, for indberetningen, brug af data lokalt samt
for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles
it-baserede datagrundlag.
Stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er
dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter.
Stk. 3. Den enkelte kommune er dataansvarlig i relation til
andre aktører som databehandlere, jf. § 41.
§ 41. Kommunen kan i henhold til en databehandleraftale,
jf. § 42 i lov om behandling af personoplysninger, overlade
oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigel-
sesprofil og forløb, den hidtidige indsats og øvrige forhold,
som er nødvendige for, at den anden aktør kan gennemføre
den aftalte beskæftigelsesindsats efter arbejdsmarkedslov-
givningen, jf. § 32.
Stk. 2. Den anden aktør må ikke benytte eller udveksle de
modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte eller til-
føje oplysninger, der er begrundet i andre formål.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om at overlade oplysninger til anden aktør, jf. stk. 1.
Indberetning
§ 42. Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og
andre aktører, der medvirker i
forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger skal indberette
nødvendige oplysninger til det fælles it-baserede datagrund-
lag og til det statistiske datavarehus til brug for
1) forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, herunder til-
syn og kontrol,
2) selvbetjening på Jobnet, jf. § 33, eller andre landsdæk-
kende løsninger,
3) borgernes indsigt i egne oplysninger, jf. § 36, stk. 2, og
4) statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.
Stk. 2. Data på individniveau om højeste fuldførte uddan-
nelse og uddannelsesforløb for personer under 30 år fra Un-
dervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-baserede data-
grundlag, jf. § 32.
Stk. 3. Data på individniveau om uddannelsesplaner, jf.
lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-ba-
serede datagrundlag.
6
Stk. 4. Oplysninger, jf. stk. 1-3, indberettes til det fælles
it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus i Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Stk. 5. Der kan ikke kræves betaling for tilvejebringelse
og indberetning af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
§ 43. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings stati-
stiske datavarehus modtager og anvender oplysninger på in-
dividniveau om
1) uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles data-
grundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.,
2) test, kurser og beståede trin for ledige med læse-, skri-
ve- og regnevanskeligheder,
3) uddannelse fra Danmarks Statistik,
4) aktiviteter og indsatser på socialområdet for personer
omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Mi-
nisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold og fra kommunerne, og
5) aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet for perso-
ner omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommunerne
og regionerne.
Stk. 2. Data på individ- og virksomhedsniveau fra ind-
komstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, anvendes i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske da-
tavarehus.
Stk. 3. Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, anvendes til løsning
af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet, herunder
statistisk opfølgning på kommunernes og arbejdsløshedskas-
sernes beskæftigelsesindsats.
Brug af oplysninger fra indkomstregisteret
§ 44. Oplysninger om indkomst og beskæftigelse, der er
nødvendige til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsat-
sen, skal i videst mulige omfang indhentes fra indkomstregi-
steret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 2. Statslige og kommunale myndigheder med ansvar
for beskæftigelsesindsatsen kan få terminaladgang til oplys-
ninger i indkomstregisteret, der er nødvendige for at vareta-
ge beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister §
7, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indbe-
retningen, og identiteten af den oplysningerne vedrører. Til-
svarende gælder for arbejdsløshedskasserne for så vidt angår
egne medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavsheds-
pligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§
152 c- 152 f finder anvendelse.
Stk. 3. §§ 42, 45 og 50-54 finder anvendelse, hvis oplys-
ningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om brug af indkomstregisteret i det datagrundlag, som
skal anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, her-
under datagrundlaget for opgørelse af ledighedsperioder, of-
fentlig forsørgelse, beskæftigelse m.v. i varetagelsen af kon-
taktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af
udviklingen på arbejdsmarkedet samt statistik og analyser i
forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
Udveksling og videregivelse
§ 45. Der kan udveksles oplysninger mellem relevante of-
fentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsløs-
hedskasser, ATP og Udbetaling Danmark, herunder oplys-
ninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og
sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra
sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra friheds-
berøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der er nød-
vendige til brug for
1) varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivnin-
gen,
2) den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede
indsats over for borgeren,
3) opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæfti-
gelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdæk-
kende formidling, og
4) opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
Stk. 2. Data fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. §
32, om beskæftigelsesforanstaltninger over for personer un-
der 18 år videregives til Undervisningsministeriets fælles
datagrundlag med henblik på forvaltning af lov om vejled-
ning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
hvilke offentlige myndigheder efter stk. 1 der kan udveksle
oplysninger.
§ 46. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan
samkøre oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag
med oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v.
om, hvilke personer der er kunder eller medlemmer i det en-
kelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., for at orientere
de pågældende personer om muligheder og rettigheder efter
den enkelte forsikrings- eller pensionsordning.
§ 47. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vide-
regiver nødvendige oplysninger til Arbejdstilsynet om mod-
tagere af sygedagpenge med henblik på registersamkøring i
kontroløjemed til identifikation af virksomheder til brug for
målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn.
§ 48. Som led i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-
medlemslande kan Beskæftigelsesministeriet videregive op-
lysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft
med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse samt ar-
bejdets karakter m.v. til disse landes arbejdsmarkedsmyn-
digheder.
Pålæg om genopretning af data m.v.
§ 49. Hvis en kommune eller en arbejdsløshedskasse ikke
overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data
m.v. efter § 52, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering iværksætte foranstaltninger til genopretning af data.
Udgifterne til genopretningen afholdes af kommunen eller
arbejdsløshedskassen.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om den i stk. 1 nævnte datagenopretning, herunder om,
hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og
andre aktører til brug herfor skal levere oplysninger til Be-
7
skæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og
personer, som er omfattet af arbejdsmarkedslovgivningen.
Digital kommunikation, fælles standarder m.v.
§ 50. For at sikre at de it-systemer, der anvendes i be-
skæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende system,
kan beskæftigelsesministeren pålægge offentlige myndighe-
der, arbejdsløshedskasser og andre aktører i beskæftigelses-
indsatsen at bruge fælles offentlige it-standarder, at etablere
elektronisk kommunikation mellem systemerne eller at an-
vende fælles it-services samt at bruge de landsdækkende sy-
stemer som nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39.
Stk. 2. For at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af
jobcentre og arbejdsløshedskasser kan beskæftigelsesmini-
steren fastsætte regler om ibrugtagning, opbygning, indret-
ning og brug af de it-værktøjer, som offentlige myndighe-
der, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i vare-
tagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministe-
ren kan endvidere fastsætte nærmere regler om anvendelse
af fælles standarder og it-servicer.
Tilvejebringelse af statistiske oplysninger
§ 51. Kommuner, arbejdsløshedskasser, regioner og An-
kestyrelsen har pligt til at tilvejebringe og indsende statisti-
ske oplysninger m.v. på beskæftigelsesområdet, som be-
skæftigelsesministeren anmoder om.
Stk. 2. Kommuner har pligt til at give Beskæftigelsesmini-
steriet oplysninger om kommunens beslutninger og forvent-
ninger til udviklingen på beskæftigelsesområdet og om de
mål, den har sat for udviklingen.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om omfanget af oplysningerne, jf. stk. 1-2, og om,
hvordan de skal ajourføres og indsendes.
Fastsættelse af nærmere regler
§ 52. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om
1) omfanget og brugen af de systemer, der er nævnt i §§
32, 33, 38 og 39, herunder regler om dataansvar, regi-
strering af cv'er og jobannoncer i Jobnet samt om vilkår
for anvendelsen af systemerne, og
2) den i §§ 42, 45, 47 og 48 nævnte indberetning og ud-
veksling af data og den i § 43 nævnte indberetning af
data.
Kapitel 8
Kontrol
Samkøring i kontroløjemed
§ 53. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan
samkøres med data i kommunernes, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er nødven-
digt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i for-
bindelse med udbetaling af ydelser, der udbetales efter be-
skæftigelseslovgivningen, herunder manglende opfyldelse af
rådighedsforpligtelsen, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan
samkøres med data i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere,
om der sker fejl eller misbrug ved udbetaling af ydelser.
Kommunernes kontrol
§ 54. Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet
af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kræve op-
lysninger om den, der ansøger om eller får ydelser fra kom-
munen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge eller integrations-
loven, og dennes ægtefælle eller sambo, jf. § 2 b i lov om
aktiv socialpolitik, i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Kommunen kan uden ansøgerens eller modtage-
rens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af
udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve
oplysninger om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. fra ar-
bejdsgivere samt oplysninger om pensionsforhold m.v. fra
pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter.
Stk. 3. Kommunen kan uden ansøgerens eller modtage-
rens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af
udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve
andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold
fra andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkonto-registe-
ret og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan sam-
køres og sammenstilles med data fra myndighedens egne,
andre myndigheders, ATP’s, Nemkonto-registerets og ar-
bejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt
for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser
er opfyldt.
Stk. 4. Oplysningerne i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om
den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den
kommune, som indhenter oplysningerne.
Stk. 5. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødven-
dige oplysninger som nævnt i stk. 2 og 3 i indkomstregiste-
ret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplys-
ningerne som nævnt i stk. 2 og 3 findes i indkomstregisteret,
skal kommunen indhente oplysningerne herfra.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om den i stk. 2 og 3 nævnte indhentning af oplysninger.
Kapitel 9
Forsøg
§ 55. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for
beskæftigelsesindsatsen efter § 1, stk. 1, der fraviger be-
stemmelserne i denne lov.
Afsnit V
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 10
§ 56. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 20, stk. 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 2015.
8
Stk. 3. Lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ophæves.
§ 57. Funktionsperioden for Beskæftigelsesrådets for-
mand, medlemmer, suppleanter samt tilforordnede, jf. § 25 i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 5. november
2014, der er udpeget med virkning fra den 1. juni 2014, fort-
sætter indtil den 1. juni 2018, og rådet overgår den 1. januar
2015 til at være Beskæftigelsesrådet efter § 24 i denne lov.
Repræsentanten fra Danske Regioner, jf. § 24, stk. 2, nr. 7,
udpeges første gang med virkning fra den 1. januar 2015 og
med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018.
Stk. 2. Medlemmer og suppleanter af de regionale ar-
bejdsmarkedsråd, jf. § 28, udpeges første gang med virkning
fra den 1. januar 2015. Udpegningen gælder indtil den 1. ju-
ni 2018. Tilforordnede udpeges første gang med funktions-
periode indtil den 1. juni 2018. Formanden og suppleanten
for denne udpeges første gang med funktionsperiode indtil
den 16. september 2016. Herefter udpeges en formand og en
suppleant for denne med virkning fra den 16. september
2016 og med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018.
Stk. 3. Det regionale arbejdsmarkedsråd godkender, jf. §
29, nr. 5, første gang inden den 1. april 2015 de regionale
positivlister over korte erhvervsrettede uddannelsesforløb,
jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 58. I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
833 af 27. juni 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 720 af 25.
juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 21, stk. 1, nr. 1, ændres »lov om ansvaret for og styrin-
gen af den aktive beskæftigelsesindsats § 25 a« til: »§ 9 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-
sen m.v.«
2. I § 21 a, stk. 1, ændres »§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§§
13-15 i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v.«
3. I § 79 ændres »§ 33 i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats« til«: »§ 23 i lov om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 59. I lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009, som ænd-
ret ved § 5 i lov nr. 431 af 28. april 2010, § 4 i lov nr. 153 af
28. februar 2012 og § 15 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, fore-
tages følgende ændring:
1. § 17 affattes således:
»§ 17. Beskæftigelsesministeriet udarbejder årligt en ana-
lyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer
med handicap.«
§ 60. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret ved § 3 i lov nr.
1380 af 23. december 2013, § 3 i lov nr. 720 af 25. juni
2014 og senest ved lov nr. 723 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I § 75, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 25 a i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§ 9 i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v.«
2. I § 109 b ændres »§ 33 i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§ 23 i lov om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
3. I § 110 a, stk. 1, ændres »§§ 25 b og 25 c i lov om ansva-
ret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til:
»§§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 61. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1137 af 20. oktober 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 574
af 10. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 18 a, stk. 1, og § 19, stk. 3, ændres »§§ 25 b og 25 c i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats« til: »§§ 13-15 i lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
2. I § 19, stk. 4, ændres »§ 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§ 17,
stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v.«
3. I § 43 b, stk. 1, ændres »§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til:
»§§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 62. I lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigel-
ser af større omfang, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 22.
marts 2010, som ændret ved § 5 i lov nr. 1612 af 26. decem-
ber 2013, foretages følgende ændringer:
1. Over alt i loven ændres »beskæftigelsesråd« til: »arbejds-
markedsråd«.
2. I § 9 ændres »beskæftigelsesråds« til: »arbejdsmarkeds-
råds.«
§ 63. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, som ændret ved § 5 i
lov nr. 720 af 25. juni 2014 og § 6 i lov nr. 722 af 25. juni
2014, foretages følgende ændring:
1. I § 92 ændres »lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats« til: »lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 64. I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 943
af 25. august 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 36 a ændres »§ 33 i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§ 23 i lov om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
9
§ 65. I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af
7. oktober 2014, foretages følgende ændring:
1. § 27 a, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 66. I lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 23. september 2014, foreta-
ges følgende ændring:
1. I § 24 a, stk. 2, ændres »lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 67. I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 990 af 8. august 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, § 4 i lov nr. 651 af
12. juni 2013, § 8 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, § 15 i lov nr.
1631 af 26. december 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 576 af
10. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, nr. 1, litra a, ændres »§ 13, stk. 2-4, i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesind-
sats« til: »§ 3, stk. 2-4, i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 44 i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats« til: » § 5 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
3. § 12, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den i § 4 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v. nævnte beskæftigelsesplan
skal for grupper af kommuner udpeget efter § 2, stk. 1, om-
fatte både det kommende års samlede beskæftigelsesindsats
og indsatsen for hver enkelt af de deltagende kommuner.«
4. § 12, stk. 3 og 4, ophæves.
§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
10
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lovens titel og formål
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslagets indhold
2.2. Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
2.2.1. Kommunerne
2.2.1.1. Ansvaret for indsatsen
2.2.1.1.1. Gældende ret
2.2.1.1.2. Lovforslagets indhold
2.2.1.2. Beskæftigelsesplan og resultatrevision
2.2.1.2.1. Gældende ret
2.2.1.2.2. Lovforslagets indhold
2.2.1.3. Jobcentre
2.2.1.3.1 Gældende ret
2.2.1.3.2 Lovforslagets indhold
2.2.1.4. Rehabiliteringsteam
2.2.1.4.1. Gældende ret
2.2.1.4.2. Lovforslagets indhold
2.2.1.4.2.1. Formål m.v.
2.2.1.4.2.2. Tværfaglig sammensætning
2.2.1.4.2.3. Opgaver og behandling af sager
2.2.1.4.2.4. Kommunen træffer afgørelse på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling
2.2.1.4.2.5. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler
2.2.1.5. Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
2.2.1.5.1. Gældende ret
2.2.1.5.2. Lovforslagets indhold
2.2.1.5.2.1. Samarbejdsaftalen mellem regionen og kommunen om ydelser fra klinisk funktion
2.2.1.5.2.2. Ydelser fra klinisk funktion til kommunen
2.2.1.5.2.3. Sundhedskoordinatorfunktionen
2.2.1.5.2.4. Lægeattester rekvireres fra praktiserende læge eller fra klinisk funktion
2.2.1.5.2.5. Sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen kan kun rekvireres fra klinisk funktion i sager om job-
afklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension
2.2.2. Andre aktører
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Lovforslagets indhold
2.2.3. Staten
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Lovforslagets indhold
2.3. Beskæftigelsesrådets og de regionale arbejdsmarkedsråds samspil med myndighederne om beskæfti-
gelsesindsatsen
2.3.1. Beskæftigelsesrådet
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Lovforslagets indhold
2.3.2. De regionale arbejdsmarkedsråd
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Lovforslagets indhold
2.4. Regler om it-understøttelse, registrering, indberetning og udveksling af oplysninger
2.4.1. Ansvar for it-understøttelse og statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.1.1. Det fælles it-baserede grundlag
2.4.1.1.2. Jobnet
2.4.1.1.3. Jobindsats og det statistiske datavarehus
11
2.4.1.1.4. Andre systemer
2.4.1.1.5. Samarbejde om it-understøttelse
2.4.1.2. Lovforslagets indhold
2.4.2. Regler om indberetning og udveksling af oplysninger og om regulering af it-systemer
2.4.2.1. Gældende regler
2.4.2.2. Lovforslagets indhold
2.4.3. Forholdet til persondataloven
2.4.3.1. Gældende regler
2.4.3.2. Den foreslåede ordning
2.4.4. Kontrol
2.4.4.1. Gældende ret
2.4.4.2. Lovforslagets indhold
2.4.5. Videregivelse af oplysninger om sygedagpengemodtagere til Arbejdstilsynet
2.4.5.1. Gældende ret
2.4.5.2. Lovforslagets indhold
2.4.6. Forsøg
2.4.6.1. Gældende ret
2.4.6.2. Lovforslagets indhold
2.4.7. Øvrige bestemmelser i den eksisterende styringslov, som ikke videreføres
2.5. Forholdet til frikommuneforsøgene
2.6. Konsekvensændringer i andre love
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Beskæftigelsesplan og resultatrevision
3.2. Staten
3.3. Virksomhedsservice og jobformidling
3.4. De regionale arbejdsmarkedsråd
3.5. Samlede økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Ven-
stre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Fol-
keparti indgik den 18. juni 2014 "Forlig om reform af be-
skæftigelsesindsatsen".
Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen til enhver
tid skal understøtte, at Danmark har et velfungerende og
fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed
og høj beskæftigelse. For både den enkelte og for samfundet
er der store omkostninger forbundet med arbejdsløshed. Det
er derfor centralt, at tiden som ledig ikke bliver langvarig,
og at den bruges på at ruste den enkelte til varig beskæfti-
gelse.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at ressourcerne
skal bruges på en bedre og mere effektiv måde, så flere le-
dige kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal re-
formen sikre, at beskæftigelsessystemet har fokus på virk-
somhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling,
og at kommunerne og arbejdsløshedskasserne får flere fri-
hedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats
for ledige.
Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigel-
sesområdet fastholdes uændret. Det vil sige, at jobcentrene
fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og at
arbejdsløshedskasserne fortsat afholder den indledende cv-
samtale samt foretager den løbende rådighedsvurdering.
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige
udmøntning af forliget og skal ses i sammenhæng med det
samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og forskellige andre love.
Som en del af forliget er det aftalt, at den gældende lov
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses-
indsats (styringsloven) skal erstattes af en ny lov, og at dette
skal ske ved at gennemskrive, sanere og forenkle den nuvæ-
rende lov.
Lovforslaget udmønter de aftalte elementer i forliget om
– nyt og styrket servicekoncept for virksomheder og koor-
dineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner,
– oprettelse af nationalt kontaktpunkt for virksomheder,
– flere frihedsgrader til kommunerne og færre regler,
– bedre organisering og styrket partsinddragelse,
– afbureaukratisering af arbejdsprocesser i kommunerne
for så vidt angår beskæftigelsespolitiske mål og beskæf-
tigelsesplaner, afskaffelse af organisatoriske bindinger,
– afskaffelse af muligheden for at pålægge et jobcenter at
bruge anden aktør, pligten for kommunen til at offentlig-
12
gøre enhedsomkostninger og statens mulighed for at
gennemføre statslige rammeudbud og
– afskaffelse af kvote- og sanktionssystemet for offentlige
løntilskudspladser.
Med lovforslaget ophæves den gældende styringslov (Lov
nr. 522 af 24. juni 2005, som senest bekendtgjort ved lovbe-
kendtgørelse nr. 1177 af 5. november 2014 om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats).
Lovforslaget er opbygget således, at kommunernes rolle -
de udøvende aktørers - i forhold til beskæftigelsesindsatsen
står først i loven. Herefter følger regler om statens rolle og
de rådgivende råd, henholdsvis Beskæftigelsesrådet og de
regionale arbejdsmarkedsråd. Herefter følger reglerne om
den statslige it-understøttelse på beskæftigelsesområdet og
endelig sidst i loven en hjemmel til, at ministeren kan fast-
sætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsini-
tiativer.
Lovforslaget indeholder ikke regler om indholdet af be-
skæftigelsesindsatsen, som er reguleret i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v. samt lov om integrati-
on af udlændinge i Danmark, jf. lovforslagets § 1, stk. 1.
En del af de gældende regler i styringsloven vil ikke blive
videreført. Det er anført nedenfor under de enkelte elemen-
ter i lovforslaget, hvilke bestemmelser det drejer sig om.
Herudover er der under punkt 2.4.6. anført hvilke øvrige be-
stemmelser i styringsloven, som ikke er videreført.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lovens titel og formål
2.1.1. Gældende ret
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-
gelsesindsats (styringsloven) fastlægger ansvaret for og sty-
ringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om syge-
dagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om
integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).
2.1.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at lovens titel er: Lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Lovens titel afspejler, at lovens formål er at fastlægge an-
svaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesind-
satsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v. samt lov om integrati-
on af udlændinge i Danmark (integrationsloven). Endvidere
fastlægger loven rammerne for den statslige it-understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning
samt videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsat-
sen m.v.
2.2. Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
2.2.1. Kommunerne
2.2.1.1. Ansvaret for indsatsen
2.2.1.1.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesind-
satsen, som varetages af jobcentrene. Efter gældende regler
er beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret adskilt fra udbeta-
lingen af ydelser og andre tilbud fra kommunen.
2.2.1.1.2. Lovforslagets indhold
Aftalepartierne er enige om, at arbejdsprocesserne i kom-
munerne skal afbureaukratiseres. For at bidrage til at under-
støtte mere hensigtsmæssige og smidige arbejdsgange i
kommunerne og forbedre mulighederne for at yde en hel-
hedsorienteret indsats over for borgerne foreslås det, at gæl-
dende regler om jobcenterets organisering og opgaveplace-
ring afskaffes, således at de kommunale forvaltninger i høje-
re grad selv får mulighed for at tilpasse deres administration
til de lokale forhold, herunder udvalgsstruktur i kommunal-
bestyrelsen eller andre konkrete hensyn.
Det foreslås, at det eneste krav til organisering fremover
er, at der skal være et jobcenter i kommunen, hvor beskæfti-
gelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages.
Jobcentrene kan således fremover varetage andre opgaver
end dem, der hører under beskæftigelsesindsatsen.
Der henvises til lovforslagets § 5 med tilhørende bemærk-
ninger.
2.2.1.2. Beskæftigelsesplan og resultatrevision
2.2.1.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal kommunerne under inddragelse
af det lokale beskæftigelsesråd udarbejde en plan for det
kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen
skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for planens
forelæggelse for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagel-
sen af budgettet for det kommende år behandler kommunal-
bestyrelsen beskæftigelsesplanen med det lokale beskæfti-
gelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et
møde.
Efter de gældende regler skal kommunen endvidere årligt
udarbejde en særskilt resultatrevision, som viser resultater
og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resulta-
trevisionen skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud
for forelæggelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for ved-
tagelsen af budgettet for det kommende år behandler kom-
munalbestyrelsen resultatrevisionen med det lokale beskæf-
tigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et
møde. Resultatrevisionen skal forelægges kommunalbesty-
relsen med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger for-
ud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år.
Beskæftigelsesministeren kan efter de gældende regler
fastsætte regler om, hvilke oplysninger beskæftigelsesplanen
og resultatrevisionen skal indeholde, samt form og frister for
udarbejdelsen. Kommunen sender efter de gældende regler
13
beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det regionale
beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds be-
mærkninger.
2.2.1.2.2. Lovforslagets indhold
Aftalepartierne er enige om, at en række elementer i be-
skæftigelsesindsatsen skal afbureaukratiseres, så arbejdspro-
cesser i kommunerne forenkles, og der sikres mere effektive
arbejdsgange.
Det foreslås, at processen for udarbejdelse af de kommu-
nale beskæftigelsesplaner og resultatrevisioner afbureaukra-
tiseres for at give kommunerne et større råderum til at bruge
ressourcerne på at tilrettelægge en indsats med udgangs-
punkt i de beskæftigelsespolitiske mål. Det foreslås derfor,
at alle form- og proceskrav til udformningen af beskæftigel-
sesplanen og resultatrevisionen afskaffes, ligesom der ikke
længere stilles formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i
de kommunale beskæftigelsesplaner med udgangspunkt i
landsdækkende kvantitative målsætninger.
Forslaget betyder, at kommunen hvert år skal udarbejde
en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Be-
skæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de vejledende be-
skæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministeren år-
ligt udmelder. De beskæftigelsespolitiske mål angiver alene
retning for tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som
kommunerne kan lade sig inspirere af i beskæftigelsesind-
satsen, men som kommunerne ikke har pligt til at efterleve.
Kommunens årlige beskæftigelsesplan kan have et flerårigt
sigte.
Kommunerne får således selv mulighed for at tilrettelæg-
ge processen med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen, så
den i højere grad kan tilpasses de lokale forhold.
Kommunerne skal ikke længere udarbejde en særskilt re-
sultatrevision. I grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigel-
sesplanen skal dog indgå en resultatrevision, som viser re-
sultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret
for det forudgående år.
Kommunernes beskæftigelsesplaner skal ikke sendes i hø-
ring i de nye regionale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de
lokale og regionale beskæftigelsesråd, ligesom beskæftigel-
sesplanerne heller ikke skal til høring i Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås, at kommunen skal sende beskæftigelsespla-
nen til det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering, såle-
des at det regionale arbejdsmarkedsråd kan få et overblik
over kommunernes planer for tilrettelæggelsen af beskæfti-
gelsesindsatsen for det kommende år. Rådet får de kommu-
nale beskæftigelsesplaner til orientering og kan henvende
sig til kommunerne med bemærkninger til de af kommuner-
ne fremsendte beskæftigelsesplaner.
Der henvises til lovforslagets § 4 med tilhørende bemærk-
ninger.
2.2.1.3. Jobcentre
2.2.1.3.1. Gældende ret
Beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder
varetages i dag i jobcentrene, der som udgangspunkt alene
varetager beskæftigelsesindsatsen.
I indsatsen over for borgerne er der fokus på beskæftigel-
se, selvforsørgelse og rådighed, hvor jobcenteret understøt-
ter, at den enkelte borger kommer hurtigst muligt direkte i
job. For unge ydelsesmodtagere uden erhvervskompetence-
givende uddannelse går vejen til beskæftigelse via uddan-
nelsespålæg.
Jobcenteret har også fokus på beskæftigelse i forhold til
borgere, der ud over at mangle et arbejde kan have sociale
og helbredsmæssige problemer. Udgangspunktet for jobcen-
terets indsats er, at beskæftigelsesmæssige og sociale pro-
blemer skal kunne løses parallelt.
Beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne omfatter
opgaver i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrati-
onsloven.
Virksomhederne kan frit vælge, hvilket jobcenter de hen-
vender sig til, hvis de har behov for arbejdskraft til ordinær
ansættelse eller ansættelse med løntilskud. Hvis virksomhe-
derne ikke selv kan finde kvalificeret arbejdskraft, kan de al-
tid henvende sig i et jobcenter. Alle jobcentre kan formidle
arbejdskraft til virksomhederne, uanset hvor i landet virk-
somheden er beliggende, og uanset hvor de ledige bor.
2.2.1.3.2. Lovforslagets indhold
Jobcenterets opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen
over for borgerne foreslås videreført. Det foreslås derimod,
at der i beskæftigelsesindsatsen fremover i langt højere grad
skal være fokus på landets virksomheder. Begrundelsen her-
for er, at mange virksomheder finder, at jobcentrene i dag
ikke i tilstrækkelig grad har en systematisk og professionel
tilgang til samarbejdet med virksomheder, og at der er stor
forskel på jobcentrenes service fra kommune til kommune.
Virksomhederne efterspørger en lettere og mere smidig ad-
gang og kontakt til ét samlet beskæftigelsessystem – også på
tværs af kommunegrænser. Virksomhederne efterspørger
også, at jobcentrene har et bedre branchekendskab, en bedre
forståelse af virksomhedernes behov for arbejdskraft, og at
der er færre administrative byrder i samarbejdet med be-
skæftigelsessystemet. Mange virksomheder kender ikke job-
centrenes tilbud i forbindelse med rekruttering og fasthol-
delse, og jobcentrene henvender sig i dag hovedsageligt til
virksomhederne vedrørende støttet beskæftigelse.
Virksomhedsservice og jobformidling skal være en kerne-
opgave for jobcentrene, så virksomhederne kan få den ar-
bejdskraft, de har brug for. Jobcentrene skal i langt højere
grad have fokus på at hjælpe virksomhederne med rekrutte-
ring. Indsatsen skal tage udgangspunkt i virksomhedernes
behov for arbejdskraft.
14
Det foreslås derfor, at jobcentrene skal servicere virksom-
hederne med fokus på tre områder: Rekruttering af ledige,
uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fasthol-
delse af sygemeldte medarbejdere.
Jobcentrenes service inden for området rekruttering af le-
dige: Det skal være en kerneopgave for jobcentrene at opsø-
ge relevante virksomheder og tilbyde dem hjælp til at mat-
che ledige ved at hjælpe med at udsøge, matche, screene og
formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhe-
derne. Formidling på tværs af kommunegrænser understøt-
tes af et landsdækkende it-system.
Første fase, der skal være klar 1. juli 2015, omfatter en na-
tional it-løsning, som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på
virksomhedernes behov for arbejdskraft, og der skal være en
bedre it-understøttelse af udsøgning af cv’er på tværs af
kommuner. Herefter implementeres initiativet trinvist, og
sidste trin vil være fuldt indfaset primo 2017. Indtil en mo-
derniseret it-understøttelse er på plads, kan der på Jobnet
som hidtil registreres jobordrer og foretages udsøgning på
tværs af myndigheder og arbejdsløshedskasser.
Jobcentrenes service inden for uddannelse og opkvalifice-
ring af ledige: Jobcentrene skal tilbyde virksomhederne in-
formation om og hjælp til at oprette målrettede opkvalificer-
ings- og uddannelsesforløb, herunder jobrotationsforløb,
voksenlærlingeforløb, fagpilot og opkvalificeringsjobs til
nyansatte medarbejdere, der kommer fra arbejdsløshed.
Jobcentrenes service indenfor området hjælp til at fasthol-
de sygemeldte og skadelidte medarbejdere: Jobcentrene skal
informere virksomhederne om mulighederne for hjælp til
fastholdelse i konkrete situationer, herunder om muligheder-
ne for personlig assistent, hjælpemidler, fleksjob, delvis
raskmelding og § 56 aftale, som er en ordning, der nedsætter
arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med sygefravær, hvis
medarbejderen lider af en kronisk eller langvarig sygdom,
der kan medføre et sygefravær på mindst 10 dage om året.
Jobformidlingen skal ske på tværs af jobcentre og kom-
munegrænser, og den skal være koordineret, hurtig og ubu-
reaukratisk. Virksomhederne skal også tilbydes hjælp til
etablering af støttet beskæftigelse, hvor det er relevant.
Det foreslås, at jobcentrene skal samarbejde på tværs af
kommunegrænserne om virksomhedskontakten. Samarbejde
på tværs skal understøtte, at jobcentrene hurtigt følger op på
virksomhedernes behov for hjælp til rekruttering. Det bety-
der bl.a., at jobcentrene skal se ud over egen kommunegræn-
se og samarbejde med øvrige kommuner, når de får kends-
kab til virksomheder med behov for arbejdskraft.
Der henvises til lovforslagets §§ 5-8 med tilhørende be-
mærkninger.
2.2.1.4. Rehabiliteringsteam
2.2.1.4.1. Gældende ret
I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen indgår ingen
forslag til ændringer i de gældende regler om rehabilite-
ringsteam m.v. De gældende regler er en udmøntning af af-
tale om en reform af førtidspension og fleksjob fra 30. juni
2012 og forlig om en reform af sygedagpengesystemet fra
18. december 2013.
Som følge af reformen af førtidspension og fleksjob har
hver kommune siden den 1. januar 2013 skullet etablere et
eller flere rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et
dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i
alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb,
fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og før-
tidspension. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringstea-
mets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at
opnå beskæftigelse eller uddanne sig.
Som følge af forlig om en reform af sygedagpengesyste-
met har rehabiliteringsteamet fra den 1. juli 2014 afgivet
indstilling i sager om jobafklaringsforløb, og fra den 5. janu-
ar 2015 skal rehabiliteringsteamet også afgive indstilling i
sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter syge-
dagpengelovens § 12.
2.2.1.4.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at de gældende regler om rehabiliteringstea-
met, herunder teamets sammensætning, opgaver, behandling
af sager m.v. videreføres indholdsmæssigt. Forslaget til be-
stemmelser om rehabiliteringsteam m.v. indeholder alene re-
daktionelle ændringer.
2.2.1.4.2.1. Formål m.v.
Det foreslås, at formålet med rehabiliteringsteamet er at
sikre, at der med udgangspunkt i den enkelte borgers samle-
de situation sker den nødvendige tværfaglige koordinering i
sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i syge-
dagpengeloven og i sager om jobafklaringsforløb, ressource-
forløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende el-
ler førtidspension, og at den enkelte borger får en helheds-
orienteret indsats med relevante tværfaglige indsatser fra be-
skæftigelsesområdet, sundhedsområdet, det sociale område
og fra uddannelsesområdet, så den enkelte borger så vidt
muligt opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.
Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der
sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigel-
sesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og ud-
fordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse,
samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn
for den enkelte borger.
Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabilite-
ringsteamets arbejde har et beskæftigelses- og uddannelses-
fokus, og at indsatsen i videst mulige omfang medvirker til,
at den enkelte borger får eller bevarer tilknytningen til ar-
bejdsmarkedet.
Der henvises til lovforslagets § 9 med tilhørende bemærk-
ninger.
2.2.1.4.2.2. Tværfaglig sammensætning
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal have en tvær-
faglig sammensætning med repræsentanter fra relevante for-
valtningsområder, herunder
1) beskæftigelsesområdet,
15
2) sundhedsområdet,
3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet,
4) regionen ved en ”sundhedskoordinator”, og
5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere un-
der 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse
og i øvrige sager efter behov.
Det er afgørende for, at teamets indstilling kan omsættes
til en effektiv og koordineret indsats for den enkelte borger,
at det enkelte medlem af teamet har den nødvendige kompe-
tence, erfaring og viden inden for sit fagområde til at kunne
bidrage til en indstilling, der efterfølgende kan omsættes i
praksis inden for kommunens økonomiske rammer. Det skal
bl.a. sikres, at repræsentanten fra undervisningsområdet har
viden og kompetencer på uddannelsesområdet, som under-
støtter, at den enkelte borger får den nødvendige hjælp i for-
hold til uddannelse og arbejde.
Det foreslås, at borgeren skal deltage i rehabiliteringstea-
mets møde, når sagen behandles. Hvis der er tale om en sag,
hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borge-
rens arbejdsevne, kan sagen dog behandles i rehabiliterings-
teamet uden borgerens deltagelse. Desuden foreslås det, at
sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets behand-
ling af sagen og bidrager til teamets indstilling med sin fag-
lige viden, herunder med en faglig vurdering af sagen.
Der henvises til lovforslagets § 10 med tilhørende be-
mærkninger.
2.2.1.4.2.3. Rehabiliteringsteamets opgaver og behandling
af sager
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal behandle alle
sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, flek-
sjob og førtidspension. Herudover foreslås det, at rehabilite-
ringsteamet skal behandle sager om jobafklaringsforløb og
sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i
lov om sygedagpenge.
Behandlingen af sager sker på møder, hvor sagsbehandle-
ren og borgeren deltager for at sikre, at borgeren har ejer-
skab til indsatsen.
Behandlingen af sagen sker på grundlag af rehabiliterings-
planens forberedende del, som er udarbejdet i samarbejde
med borgeren og med inddragelse af den praktiserende læ-
ge.
I sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstæn-
digt erhvervsdrivende, eller førtidspension forelægges sagen
for rehabiliteringsteamet, uden at det er tilkendegivet, hvil-
ken indsats, sagsbehandleren har vurderet, er den rigtige for
den enkelte borger.
I sygedagpengesager oplyses rehabiliteringsteamet om, at
der er tale om en sygedagpengesag, og teamet anmodes ale-
ne om at afgive en indstilling om hvilken tværfaglig indsats,
der kan fremme den enkelte sygemeldtes tilbagevenden og
fastholdelse på arbejdsmarkedet.
I sager om jobafklaringsforløb oplyses rehabiliteringstea-
met ved forelæggelsen af sagen om, at der er tale om en sag
om jobafklaring. Rehabiliteringsteamet anmodes alene om
at afgive en indstilling om den tværfaglige indsats, hvis der
er tale om det første jobafklaringsforløb. Har personen som
sygedagpengemodtager fået en tværfaglig og helhedsorien-
teret indsats efter indstilling fra rehabiliteringsteamet inden
revurderingstidspunktet ved 22. uge, videreføres denne ind-
sats dog som et jobafklaringsforløb uden en ny forelæggelse
af sagen for rehabiliteringsteamet. Er der tale om endnu et
jobafklaringsforløb, anmodes teamet om også at afgive ind-
stilling om, hvorvidt personen skal have et nyt jobafkla-
ringsforløb, samt om hvilken tværfaglig indsats der skal ind-
gå i et nyt forløb.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstil-
ling om:
1) Hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob,
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, anden be-
skæftigelsesrettet indsats eller førtidspension.
2) Hvorvidt borgeren ved ophør af et jobafklaringsforløb
skal gives endnu et jobafklaringsforløb, herunder om
borgeren fortsat vurderes at være uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom. I sager om det første jobafkla-
ringsforløb skal rehabiliteringsteamet ikke afgive ind-
stilling om, hvorvidt borgeren skal have et jobafkla-
ringsforløb.
3) Hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundheds-
mæssige indsatser, der i et jobafklaringsforløb, et res-
sourceforløb eller et sygedagpengeforløb i en sag visi-
teret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge er
nødvendige for, at den enkelte borger kan opnå eller
genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan dis-
se indsatser koordineres.
4) Hvordan opfølgningen på jobafklaringsforløbet, res-
sourceforløbet eller sygedagpengeforløbet tilrettelæg-
ges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og
beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket
omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at ind-
satsen realiseres.
Hvis teamet skønner, at en mindre indgribende indsats i
sagen er tilstrækkelig, indstiller teamet denne indsats.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet også skal behandle
sager, der vedrører personer, der er så syge eller har så bety-
delige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst
at forsøge at udvikle arbejdsevnen. I disse sager skal sagsbe-
handlingen være hurtig, og sagen kan forelægges uden per-
sonlig kontakt og uden borgerens deltagelse i mødet. Disse
personer skal kunne tilkendes førtidspension uden et forud-
gående ressourceforløb. Det kan f.eks. være personer med
en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklings-
hæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en per-
son med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlings-
muligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen
er kort levetid, eller sygdommen er hastigt accelererende.
Af hensyn til den enkelte borger er målet, at sagsbehand-
lingstiden i forhold til rehabiliteringsteamets behandling af
sagen skal være så kort som muligt. Det er afgørende, at der
i de kommunale forvaltninger fastlægges effektive procedu-
rer for den samlede koordinering og styring af sager.
Der henvises til lovforslagets § 11 med tilhørende be-
mærkninger.
16
2.2.1.4.2.4. Kommunen træffer afgørelse på baggrund af
rehabiliteringsteamets indstilling
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet i den enkelte sag af-
giver en indstilling, som indeholder rehabiliteringsteamets
vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at arbejde
eller uddanne sig. Det betyder eksempelvis, at i sager om
førtidspension skal indstillingen indeholde en faglig forkla-
ring på, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for varigt ned-
sat, og at arbejdsevnen ikke giver mulighed for selvforsør-
gelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller
anden lovgivning.
Det er helt afgørende for, at teamets indstilling kan om-
sættes til en effektiv og koordineret indsats for den enkelte
borger, at det enkelte kommunale medlem af teamet har den
nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fa-
gområde til at kunne bidrage til en indstilling, der efterføl-
gende kan omsættes i praksis inden for kommunens økono-
miske rammer. Det skal bl.a. sikres, at repræsentanten fra
undervisningsområdet har viden og kompetencer på uddan-
nelsesområdet, som understøtter, at den enkelte borger får
den nødvendige hjælp i forhold til uddannelse og arbejde.
De kommunale forvaltningers myndighedskompetence,
herunder finansielle disponeringsmuligheder, er ikke ændret
med etablering af rehabiliteringsteam. Kommunen træffer
afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets ind-
stilling. Det er udgangspunktet, at kommunen følger rehabi-
literingsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke kan følge
rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for
rehabiliteringsteamet på ny med oplysninger om, hvorfor
kommunen ikke kan følge indstillingen. Når rehabiliterings-
teamet har revurderet sagen på baggrund af kommunens op-
lysninger, sendes sagen retur til kommunen, der herefter
træffer afgørelse i sagen.
Kommunen afholder de administrative udgifter til rehabi-
literingsteamets behandling af sager.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte nærmere regler om indhold og proce-
durer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om res-
sourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdri-
vende og førtidspension. Herudover foreslås det, at beskæf-
tigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold
og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager
om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpenge visiteret
til kategori 3.
Der henvises til lovforslagets § 11 og § 12 med tilhørende
bemærkninger.
2.2.1.4.2.5. Den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler
Borgere i et jobafklaringsforløb eller et ressourceforløb
samt sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3 efter
sygedagpengelovens § 12 får en gennemgående og koordi-
nerende sagsbehandler. Det foreslås, at kommunen kan ud-
pege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra
en anden enhed end jobcenteret. Dette kan være relevant i
sager, hvor karakteren af personens komplekse problemer
tilsiger det. Det kan f.eks. være en sag, hvor hovedvægten af
indsatsen i en længere periode vil ligge på et andet område
end beskæftigelsesområdet. Fokus på hovedmålet, at perso-
nen opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, må dog aldrig
træde i baggrunden. En sagsbehandler fra en anden enhed
end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigel-
seslovgivningen.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 4 og 5, med tilhø-
rende bemærkninger.
2.2.1.5. Samarbejde mellem kommunen og regionen om
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
2.2.1.5.1. Gældende ret
Med forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen foreslås
ingen ændringer i de gældende regler om samarbejdet mel-
lem regioner og kommuner om ydelser fra regionens klini-
ske funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen. De
gældende regler er en udmøntning af aftale om en reform af
førtidspension og fleksjob fra 30. juni 2012 og forlig om en
reform af sygedagpengesystemet fra 18. december 2013.
2.2.1.5.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at de gældende regler om samarbejdet mellem
regioner og kommuner om ydelser fra regionens kliniske
funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen viderefø-
res indholdsmæssigt. Forslaget om samarbejdet mellem re-
gioner og kommuner om ydelser fra regionens kliniske
funktion indeholder alene redaktionelle ændringer.
2.2.1.5.2.1. Samarbejdsaftalen mellem regionen og
kommunen om ydelser fra klinisk funktion
Det foreslås således, at kommunen og den region, hvori
kommunen ligger, skal indgå en samarbejdsaftale om sund-
hedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en kli-
nisk funktion i regionen, herunder om en sundhedskoordina-
torfunktion. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvor-
dan den kliniske funktion skal levere rådgivning og vurde-
ring til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet.
Det foreslås, at den enkelte region i samarbejde med kom-
munerne fleksibelt tilrettelægger de organisatoriske rammer
for den kliniske funktion under hensyntagen til regionens or-
ganisation. Den faglige ekspertise i funktionen vil typisk
være arbejds-, samfunds- og/eller socialmedicinsk, psykia-
trisk/psykologisk, neurologisk eller reumatologisk. Regio-
nen og kommunen kan fleksibelt aftale, at sundhedskoordi-
natorfunktionen i rehabiliteringsteamet varetages af én eller
flere fagpersoner med forskellig ekspertise.
Det skal fremgå nærmere af samarbejdsaftalerne, hvordan
den kliniske funktion skal levere sin rådgivning og vurde-
ring, herunder pris og afregning, samt hvordan og med hvil-
ke faglige kompetencer sundhedskoordinatorfunktionen be-
mandes.
Kommunerne finansierer trækket på sundhedsvæsenets
ressourcer i form af sundhedskoordinatorfunktionen samt
rådgivning og vurdering i øvrigt fra klinisk funktion.
17
Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser,
foreslås det, at kommunen kan vælge at opsige samarbejds-
aftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig
rådgivning og vurdering med en anden region. Opsigelse af
samarbejdsaftalen skal ske inden for de rammer, der er fast-
sat i aftalen, herunder om opsigelsesvarsel. En region er dog
alene forpligtet til at indgå samarbejdsaftale med de kom-
muner, der ligger i regionen.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om samar-
bejdet, om fastsættelse af pris m.v. samt om, at kommunen
har krav på at få en ny sundhedskoordinator, hvis kommu-
nen vurderer, at der er væsentlige samarbejdsproblemer med
den sundhedskoordinator, som regionen har stillet til rådig-
hed for kommunen. Beskæftigelsesministeren inddrager mi-
nisteren for sundhed og forebyggelse i udarbejdelsen af reg-
lerne.
Efter aftale om en reform af førtidspension og fleksjob
evalueres samarbejdet mellem kommunerne og regionerne
inden udgangen af 2014.
2.2.1.5.2.2. Ydelser fra klinisk funktion til kommunen
Det foreslås, at klinisk funktion skal levere følgende ydel-
ser til kommunen
1) sundhedskoordinatorfunktion som repræsentant i reha-
biliteringsteamet og sundhedsfaglig rådgivning i løben-
de sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12
i lov om sygedagpenge, sager om jobafklaringsforløb,
ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt er-
hvervsdrivende og førtidspension,
2) vurdering i klinisk funktion i sager, der skal behandles
eller er under behandling i rehabiliteringsteamet, samt
vurdering i løbende sager om sygedagpengemodtagere
visiteret til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven,
sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob,
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspen-
sion, og
3) vurdering af, om der kan anbefales en anden behand-
ling i sager om sygedagpenge, jobafklaringsforløb, res-
sourceforløb og fleksjob, hvor en person afviser at
modtage lægebehandling i forsøgsordningen i perioden
fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2016.
Herudover foreslås det, at den sundhedsfaglige behandling
af borgeren, herunder i almen praksis, som hidtil sker efter
reglerne i sundhedslovgivningen. Borgerens praktiserende
læge fungerer som indgangen til behandling i sundhedsvæs-
net. Den praktiserende læge inddrages som udgangspunkt,
inden sagen forelægges for temaet. Det sker ved, at lægen
udarbejder lægeattesten, som indgår i rehabiliteringsplanens
forberedende del. Herudover forudsættes den praktiserende
læge også fremover løbende orienteret om sagens forløb.
Den praktiserende læge skal således bl.a. orienteres, når den
kliniske funktion efter afsluttet forløb afgiver sin rådgivning
og vurdering til kommunen. Det forudsættes endvidere, at
den kliniske funktion/sundhedskoordinatoren og den prakti-
serende læge efter behov kan være i dialog med henblik på
at fremme, at personen kan fastholdes på arbejdsmarkedet.
Med reglerne om rådgivning og vurdering fra klinisk
funktion ændres der ikke ved tilsynet med sundhedsperso-
ners faglige virksomhed. Afgørende for, om sundhedsperso-
ner i den kliniske funktion er omfattet af Sundhedsstyrelsens
tilsyn med sundhedspersoners faglige virksomhed, og om
Patientombuddet og Disciplinærnævnet kan behandle klager
over disse, er, om der har bestået et sundhedsperson/patient-
forhold.
Den rådgivning, der ydes fra sundhedskoordinatorfunktio-
nen indebærer ikke et sundhedsperson/patientforhold. Deri-
mod indebærer den vurdering, der ydes fra klinisk funktion i
form af lægeattester, et sundhedsperson/patientforhold.
2.2.1.5.2.3. Sundhedskoordinatorfunktionen
Det foreslås, at sundhedskoordinatoren er regionens re-
præsentant i rehabiliteringsteamet. Den kliniske funktion gi-
ver sundhedskoordinatoren viden på højt fagligt niveau, og
sundhedskoordinatoren kan trække på denne viden i behand-
lingen af sager. Sundhedskoordinatorens opgave er at bidra-
ge med en sundhedsfaglig rådgivning i forhold til mulighe-
derne for arbejde og uddannelse i den konkrete sag. Sund-
hedskoordinatoren kan i særligt helbredsmæssigt komplekse
sager anbefale, at sagen henvises til vurdering i klinisk funk-
tion. Sundhedskoordinatorens anbefaling skal indgå som en
del af teamets indstilling i den enkelte sag.
Kommunen beslutter bl.a. på baggrund af teamets indstil-
ling, om en sag skal henvises til vurdering i regionens klini-
ske funktion.
Det foreslås, at kommunen i øvrigt efter behov kan rekvi-
rere lægefaglig rådgivning fra klinisk funktion som led i
sagsbehandlingen i sygedagpengesager visiteret til kategori
3 efter § 12 i lov om sygedagpenge og i sager om jobafkla-
ringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstæn-
digt erhvervsdrivende og førtidspension. Det kan ske, inden
en sag forelægges teamet, efter indstilling fra teamet eller
under et jobafklaringsforløb, et ressourceforløb, et fleksjob
m.v.
For personer, der vurderes at være i risiko for at skulle ha-
ve et nyt jobafklaringsforløb 4 år efter ophøret af sygedag-
pengene, skal der et halvt år inden, der er gået 4 år fra ophør
af sygedagpengene, ske en styrkelse af indsatsen for at få
borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal bl.a. be-
stå i en samtale med regionens sundhedskoordinator om per-
sonens mulighed for at udvikle arbejdsevnen.
2.2.1.5.2.4. Lægeattester rekvireres fra praktiserende læge
eller fra klinisk funktion
Det foreslås, at kommunen alene kan rekvirere lægeatte-
ster hos den praktiserende læge og speciallægeattester fra re-
gionens kliniske funktion i sager, der skal behandles i reha-
biliteringsteamet og i sager om jobafklaringsforløb, ressour-
ceforløb, fleksjob og førtidspension. Klinisk funktion kan
efter behov rekvirere en eller flere speciallægeattester som
grundlag for klinisk funktions vurdering til kommunen.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte
18
nærmere regler om krav til lægeattesters udformning og ind-
hold m.v.
2.2.1.5.2.5. Sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen
kan kun rekvireres fra klinisk funktion i sager om
jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension
Det foreslås, at kommunerne ved behov for sundhedsfag-
lig rådgivning i sagsbehandlingen i sager om ressourcefor-
løb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og
førtidspension kun kan rekvirere denne rådgivning fra kli-
nisk funktion. Herved er der skabt en klar og entydig ind-
gang til sundhedsvæsenet, da kommunerne herefter ikke kan
rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte
lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter, men alene
kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion
ved behandlingen af sager på disse områder.
Herudover foreslås det, at kommunen heller ikke kan an-
vende en kommunal lægekonsulent i sager om jobafkla-
ringsforløb og i sager om sygedagpengemodtagere visiteret
til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven. Kommunen
kan alene anmode om en sundhedsfaglig rådgivning fra kli-
nisk funktion i regionen.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsæt-
ter nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggel-
sen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning.
Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse
kan fastsætte regler om krav til tilrettelæggelse og indhold
af den sundhedsfaglige rådgivning på det øvrige beskæfti-
gelsesområde.
Der henvises til lovforslagets §§ 13-17 med tilhørende be-
mærkninger.
2.2.2. Andre aktører
2.2.2.1. Gældende ret
Kommunen kan inddrage andre aktører i beskæftigelses-
indsatsen, således at det overlades til anden aktør at træffe
afgørelser i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Reglerne om
brug af anden aktør i beskæftigelsesindsatsen er fastsat i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik
og lov om sygedagpenge.
Efter gældende regler i styringsloven kan beskæftigelses-
ministeren fastsætte fælles landsdækkende krav til udbud og
kontrakter med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen ef-
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv so-
cialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven.
Staten har i dag mulighed for at gennemføre statslige ram-
meudbud, som kommunerne har pligt til at anvende.
Kommunen skal offentliggøre egne enhedsomkostninger i
forbindelse med beskæftigelsesindsatsen med henblik på, at
konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver gennem-
skuelige.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra regions-
direktøren pålægge en kommune at benytte andre aktører i
indsatsen i helt særlige situationer, hvor et jobcenters resul-
tater afviger væsentligt fra andre jobcentres.
2.2.2.2. Lovforslagets indhold
Kommunen kan fortsat inddrage andre aktører i beskæfti-
gelsesindsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge, § 47 a i
lov om aktiv socialpolitik og § 5 i integrationsloven.
Det foreslås at bemyndigelsen til at fastsætte fælles lands-
dækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører
om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedag-
penge og integrationsloven, indholdsmæssigt videreføres i
den nye lov.
Bemyndigelsen anvendes i dag bl.a. til at fastsætte regler
om rammeaftaler, som andre aktører og jobcenteret indgår
om beskæftigelsesindsatsen efter styringsloven, sygedag-
pengeloven og lov om en aktiv socialpolitik. Det er regler
om, hvilke betingelser der skal indsættes i en rammeaftale,
herunder regler om gyldighedsperiode, opsigelsesregler m.v.
Det foreslås, som led i udmøntning af forliget om en re-
form af beskæftigelsesindsatsen, at statens mulighed for at
gennemføre statslige rammeudbud, som kommunerne har
pligt til at anvende, ikke videreføres. Det skyldes, at de obli-
gatoriske statslige rammeudbud ikke anvendes i dag. Kom-
munerne gennemfører i dag egne udbud, hvilket ikke har
haft konsekvenser for kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen.
Kommunerne har selv udviklet kapacitet til at gennemføre
udbud og aftaler med andre aktører, og der er derfor ikke
længere begrundelse for at opretholde muligheden for at
gennemføre statslige rammeudbud. Initiativet vil mindske
den centrale styring af kommunerne.
Det foreslås endvidere, at kommunerne fremover ikke har
pligt til at offentliggøre enhedsomkostninger. Kravet bidra-
ger ikke i praksis til mere gennemskuelige konkurrencevil-
kår og vurderes dermed at påføre kommunerne unødig mer-
administration.
Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren frem-
over ikke kan pålægge en kommune at benytte andre aktører
i indsatsen. Forslaget hænger sammen med, at det foreslås,
at det ikke længere skal være muligt at foretage indgreb over
for jobcentre, hvis resultater afviger væsentligt fra andre
sammenlignelige jobcentres.
Der henvises til lovforslagets § 18 med tilhørende be-
mærkninger.
2.2.3. Staten
2.2.3.1. Gældende ret
Beskæftigelsesministeren har det overordnede ansvar for
den nationale beskæftigelsespolitik.
Efter gældende regler har beskæftigelsesministeren opret-
tet fire statslige beskæftigelsesregioner, som omfatter Regi-
19
on Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark
og Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Beskæftigelsesregionen har til opgave at overvåge og ana-
lysere udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller
sin viden til rådighed for jobcentrene og andre relevante in-
teressenter. Herudover overvåger og tilvejebringer beskæfti-
gelsesregionen dokumentation for resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, herunder dokumenta-
tion for resultatproblemer i enkelte jobcentre.
Beskæftigelsesregionen har ligeledes etableret en rådgi-
verfunktion, som kan bistå de enkelte jobcentre med at ana-
lysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelægge ar-
bejdsgange og håndtere indsatsen for særlige målgrupper
m.v. Beskæftigelsesregionerne skal løbende orientere det re-
gionale beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens arbej-
de og resultater.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge
beskæftigelsesregionen at varetage andre opgaver, herunder
administrative opgaver, der vedrører beskæftigelsesindsat-
sen.
Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det
regionale beskæftigelsesråd.
Regionsdirektøren kan efter inddragelse af det regionale
beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse indgå af-
taler med institutioner, andre aktører eller kommunen om at
stille specialistviden om særlige indsatsområder til rådighed
for jobcentrene. Hvis regionsdirektøren konstaterer, at resul-
taterne af beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter afviger væ-
sentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan regi-
onsdirektøren indgå en skriftlig aftale med kommunen om at
forbedre indsatsen, og hvis der ikke kan opnås enighed om
en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som
aftalt, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regi-
onsdirektøren pålægge kommunen at benytte andre aktører i
beskæftigelsesindsatsen og rådgivningsfunktionen.
Efter gældende regler udmelder beskæftigelsesministeren
årligt mål for beskæftigelsesindsatsen. Udmeldingen af de
beskæftigelsespolitiske mål sker efter indstilling fra Beskæf-
tigelsesrådet jf. § 34.
Der er i dag ikke regler i styringsloven om, at staten skal
varetage virksomhedsrettede opgaver under et nationalt kon-
taktpunkt.
2.2.3.2. Lovforslagets indhold
Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen er afta-
lepartierne enige om, at der er behov for en mere entydig og
effektiv organisering af beskæftigelsesindsatsen. Som led i
udmøntning af forliget foreslås, at beskæftigelsesregionerne
nedlægges, og den statslige styring af beskæftigelsesindsat-
sen samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
For at sikre en lokal forankring foreslås det, at der etableres
tre decentrale arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, der placeres i Aalborg,
Odense og Roskilde, og som bl.a. får til opgave at understøt-
te implementeringen af reformer på beskæftigelsesområdet,
yde sekretariatsstøtte til de regionale arbejdsmarkedsråd, un-
derstøtte en sammenhængende virksomhedsindsats og vare-
tage forvaltningsmæssige opgaver.
Det foreslås, at opgaver i forbindelse med overvågning af
udviklingen på arbejdsmarkedet og analyseopgaver af be-
skæftigelsesindsatsen, som hidtil er blevet udført i beskæfti-
gelsesregionerne, centraliseres i Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering. Den generelle opfølgning og monitore-
ring af større programområder og ydelsesområder, samt op-
følgning på jobcentrenes indsats og resultater af beskæfti-
gelsesindsatsen vil ligeledes blive foretaget af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen vil stille data om
arbejdsmarkedet til rådighed for de regionale arbejdsmar-
kedsråd.
I medfør af § 17 i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. vil Styrelsen for Arbejdsmarked om Rekrutte-
ring årligt udarbejde en beretning om administrationen af
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fortsat årligt ud-
melder beskæftigelsespolitiske mål, der dog fremover alene
angiver retningen i tilrettelæggelsen af den kommunale ind-
sats, som kommunerne kan lade sig inspirere af i beskæfti-
gelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har pligt til at
efterleve. Kommunerne udarbejder med udgangspunkt i de
beskæftigelsespolitiske mål en beskæftigelsesplan tilpasset
de lokale forhold og udfordringer, jf. § 19.
Aftalepartierne er enige om, at store og landsdækkende
virksomheder skal kunne henvende sig til et nationalt kon-
taktpunkt, så de har én central indgang til beskæftigelsessy-
stemet.
Det foreslås derfor, at staten opretter et nationalt kontakt-
punkt for store og landsdækkende virksomheder samt virk-
somheder med et stort rekrutteringsbehov.
Kontaktpunktet placeres i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering og vil fungere som et ubureaukratisk bindeled
mellem virksomheder og jobcentre. Kontaktpunktet giver
virksomhederne én indgang til beskæftigelsessystemet og
skal sikre, at virksomhedernes ønsker til service fra beskæf-
tigelsessystemet bliver koordineret på tværs af jobcentrene.
Desuden skal kontaktpunktet tilbyde virksomheder, der har
et stort rekrutteringsbehov over en længere periode, mulig-
hed for at indgå partnerskabsaftaler. Partnerskabsaftalerne
skal indgås i samarbejde med relevante jobcentre og kan
bl.a. indeholde bistand i forbindelse med større rekrutte-
ringsbehov, målrettet uddannelse og opkvalificering af ar-
bejdsløse til virksomhedens ledige jobs, fastholdelse af med-
arbejdere og ansættelse af flere personer i støttet beskæfti-
gelse. I partnerskabsaftalen aftales også, hvordan kontakten
til virksomheden skal varetages. Indholdet af en partner-
skabsaftale fastlægges af det nationale kontaktpunkt i sam-
arbejde med relevante jobcentre og virksomheden.
Kontaktpunktet skal bygge videre på de service- og para-
doksberedskaber, der blev etableret som led i kontanthjælps-
reformen. Kontaktpunktet skal hjælpe virksomhederne med
rekruttering, uddannelse og opkvalificering af nye medar-
bejdere, der kommer fra arbejdsløshed, samt fastholdelse af
sygemeldte medarbejdere. Kontaktpunktet skal også hjælpe
20
virksomhederne med rekruttering til støttet beskæftigelse
ved behov. Når kontaktpunktet kontaktes af en virksomhed,
vil det nationale kontaktpunkt stå for koordinering og for-
midling af en rammeaftale med virksomheden til de relevan-
te jobcentre. Jobcentrene vil herefter stå for kontakt til virk-
somheden.
Der henvises til lovforslagets §§ 19-22 med tilhørende be-
mærkninger.
2.3. Beskæftigelsesrådets og de regionale
arbejdsmarkedsråds samspil med myndighederne om
beskæftigelsesindsatsen
Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen fore-
slås det at forenkle partsinddragelsen, og at arbejdsmarke-
dets parter skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen på en
bedre måde. Arbejdsmarkedets parter skal være med til at
sikre, at der sker større tværgående koordination og samar-
bejde på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser med
f.eks. VEU-centre og de regionale vækstfora. Der er enighed
om at oprette nye regionale arbejdsmarkedsråd, som afløser
de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og de fire regio-
nale beskæftigelsesråd, og som dækker hver sit arbejdskraf-
topland. Formålet med en ændret rådsstruktur er en bedre og
enkel organisering samt en styrket partsinddragelse.
Efter gældende regler er arbejdsmarkedets parter repræ-
senteret i de lokale beskæftigelsesråd, de regionale beskæfti-
gelsesråd og i Beskæftigelsesrådet. På lokalt niveau har par-
terne i dag en rådgivende funktion i forhold til kommunen,
hvor fokus først og fremmest er rettet mod resultaterne af
indsatsen i det enkelte jobcenter. På regionalt niveau har
parterne først og fremmest haft fokus på overvågning af ud-
viklingen på arbejdsmarkedet og på opfølgning på resulta-
terne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.
Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen lægges
der op til en ny og forenklet styringsmodel, ligesom der læg-
ges op til at etablere et refusionssystem med klarere fokus
på resultater. Det betyder, at der ikke længere er behov for
den samme regionale opfølgning på indsats og resultater i
kommunerne. Forligskredsen er enig om at drøfte refusions-
omlægningen og udligningsændringer med henblik på frem-
sættelse af lovforslag i samlingen 2014/15.
Som led i reformen af beskæftigelsesindsatsen lægges der
op til, at parternes involvering i beskæftigelsesindsatsen får
et nyt fokus: Frem for fokus på opfølgning på indsats og re-
sultater fokuseres i stedet på konkret understøtning, en stør-
re tværgående koordination og samarbejde på tværs af kom-
muner og arbejdsløshedskasser med f.eks. VEU-centre og
de regionale vækstfora.
2.3.1. Beskæftigelsesrådet
2.3.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal Beskæftigelsesrådet rådgive
beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespo-
litikken. Beskæftigelsesrådet skal afgive indstilling om for-
slag til love og regler på det beskæftigelsespolitiske område,
rådgive om større beskæftigelsespolitiske udspil og forsøgs-
aktiviteter samt om beskæftigelsesministerens kontrakt med
de regionale beskæftigelsesråd, herunder om ministerens ud-
melding af de beskæftigelsespolitiske mål og om opfølgning
på beskæftigelsesindsatsen. Herudover rådgiver rådet om
opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Dan-
mark og rammer for international rekruttering. Rådet afgiver
hvert år en beskæftigelsespolitisk redegørelse.
Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 25 medlem-
mer, heraf 8 fra LO, 9 fra DA, 4 fra KL og 1 fra henholds-
vis, FTF, AC, Lederne og Danske Handicaporganisationer.
2.3.1.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Beskæftigelsesrådets opgaver videreføres
med den undtagelse, at Beskæftigelsesrådet ikke skal rådgi-
ve om beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale
beskæftigelsesråd, da de regionale beskæftigelsesråd ned-
lægges, og da de regionale arbejdsmarkedsråd ikke skal ind-
gå en kontrakt med ministeren.
Det foreslås, at Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigel-
sesministeren og afgiver indstilling om
1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrette-
læggelse og offentliggørelse af analyser,
2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer,
3) beskæftigelsesministerens udmelding af årlige vejle-
dende beskæftigelsespolitiske mål for beskæftigelses-
indsatsen,
4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
5) opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i
Danmark og rammer for international rekruttering, og
6) forslag til love og anden regelfastsættelse på det be-
skæftigelsespolitiske område.
Det foreslås, at Beskæftigelsesrådet hvert år afgiver en be-
skæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejds-
markedet med fokus på resultaterne af beskæftigelsesindsat-
sen.
Det foreslås endvidere, at sammensætningen af Beskæfti-
gelsesrådet videreføres med den ændring, at Danske Regio-
ner som noget nyt får 1 repræsentant i Beskæftigelsesrådet.
Der henvises til lovforslagets §§ 23 og 24 med tilhørende
bemærkninger.
2.3.2. De regionale arbejdsmarkedsråd
2.3.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler nedsætter beskæftigelsesministeren
et regionalt beskæftigelsesråd i hver af de fire beskæftigel-
sesregioner med det formål at overvåge og analysere udvik-
lingen på arbejdsmarkedet og medvirke til at sikre resultater
og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Kommunalbestyrel-
sen nedsætter et lokalt beskæftigelsesråd til at rådgive kom-
munen og til at samordne og udvikle den lokale forbyggen-
de indsats for personer, der har svært ved at klare sig på ar-
bejdsmarkedet.
21
2.3.2.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren nedsætter otte
regionale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de nuværende 94
lokale beskæftigelsesråd (LBR) og de fire regionale beskæf-
tigelsesråd (RBR), og som dækker hvert sit arbejdskraftop-
land.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om den geografiske afgræns-
ning af de regionale arbejdsmarkedsråd samt om oprettelsen
af et regionalt arbejdsmarkedsråd på Bornholm, hvor regle-
rne om rådenes sammensætning og opgaver kan fraviges.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte føl-
gende geografiske opdeling, som forligskredsen og arbejds-
markedets parter er enige om:
– Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Region
Nordjylland.
– To regionale arbejdsmarkedsråd i Region Midtjylland:
Et for Vestjylland og et for Østjylland.
– To regionale arbejdsmarkedsråd i Region Syddanmark:
Et for Sønderjylland og et for Fyn.
– Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Region
Sjælland.
– Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Region Ho-
vedstaden med undtagelse af Bornholm.
– Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Bornholms
Regionskommune.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får be-
myndigelse til at fastsætte regler for det regionale arbejds-
markedsråd på Bornholm, hvorefter § 28 om rådets sam-
mensætning og § 29 om rådets opgaver, kan fraviges.
Det foreslås, at det regionale arbejdsmarkedsråd består af
21 medlemmer. Der udpeges 5 medlemmer fra LO, 6 fra
DA, 5 fra kommunerne i regionen i fællesskab, 1fra FTF, 1
fra AC, 1 fra Ledernes Hovedorganisation, 1 fra Danske
Handicaporganisationer, og 1 fra regionsrådet. Beskæftigel-
sesministeren udpeger medlemmerne efter indstilling fra de
nævnte organisationer og myndigheder. Det foreslås, at be-
skæftigelsesministeren på samme måde udpeger en supple-
ant for hvert medlem.
Derudover foreslås, at rådet selv udpeger tilforordnede.
Der skal være 1 repræsentant fra Vækstfora og 1 repræsen-
tant fra VEU-området. Rådet skal herudover vælge, om det
vil have 1 repræsentant fra enten erhvervsakademier og pro-
fessionshøjskoler i fællesskab eller 1 repræsentant fra uni-
versiteterne i det regionale område. I forhold til VEU-områ-
det er det VEU-centerrådet eller VEU-Centerrådene i områ-
det, der i fællesskab indstiller 1 repræsentant som tilforord-
net. Rådet udpeger de tilforordnede efter indstilling fra de
nævnte fora og institutioner. Rådet inddrager de uddannel-
sesinstitutioner - erhvervsakademier, professionshøjskoler
eller universiteterne i det regionale område - som ikke udpe-
ges som tilforordnede, i tæt dialog i det omfang, det er rele-
vant.
Det foreslås endvidere, at rådet selv udpeger formand og
suppleant blandt rådets medlemmer og selv fastsætter sin
forretningsorden.
Det foreslås, at det regionale arbejdsmarkedsråd skal un-
derstøtte, at der sker en større tværgående koordination og
samarbejde på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser
med f.eks. VEU-centre og regionale vækstfora. Der vil der-
med ske et fokusskifte i parternes involvering i beskæftigel-
sesindsatsen væk fra opfølgning på indsats og resultater til
konkret understøtning af samarbejde og koordinering på
tværs af de enkelte kommuners indsatser. De regionale ar-
bejdsmarkedsråd vil fortsat have en proaktiv rolle i forhold
til at understøtte beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.
Det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd har fokus
på at drøfte og udvikle de mere overordnede strategier for
indsatsen på tværs af kommunegrænserne. Det vil derfor
være nærliggende, at de regionale arbejdsmarkedsråd og
Kommunekontaktrådene har et tæt samarbejde inden for
samme geografiske område, så de konkrete aftaler og over-
ordnede strategier for indsatsen i det regionale området
trækker i samme retning.
Det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal vare-
tage følgende opgaver:
1) Indgå i et samspil med kommunerne og understøtte be-
skæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne. Det in-
debærer, at rådet skal understøtte en effektiv og sam-
menhængende beskæftigelsesindsats på tværs af kom-
munegrænser, fagområder og arbejdsløshedskasser.
2) Rådgive og gå i dialog med kommunerne om udviklin-
gen af beskæftigelsesindsatsen. Det indebærer, at rådet
skal understøtte og rådgive kommuner og arbejdsløs-
hedskasser i forbindelse med udvikling af beskæftigel-
sesindsatsen. Rådet orienteres om de kommunale be-
skæftigelsesplaner og kan henvende sig til kommuner-
ne med bemærkninger til de af kommunerne fremsend-
te beskæftigelsesplaner. Rådet har en rådgivende funk-
tion i forhold til bl.a. at bidrage med parternes viden
om arbejdsmarkedet.
3) Samarbejde og koordinere beskæftigelsesindsatsen med
arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-
centre og de regionale Vækstfora. Det indebærer, at rå-
det skal indgå i en koordination af beskæftigelses- ud-
dannelses- og erhvervsområdet via et samarbejde med
VEU-centrene og regionerne/de regionale vækstfora,
herunder sikre en drøftelse af, hvordan man bedst mu-
ligt kan understøtte og koordinere en regional udvik-
ling i retning af, at flest muligt ledige kan komme i be-
skæftigelse, f.eks. i forbindelse med infrastrukturinve-
steringerne i den enkelte region, eller hvordan den regi-
onale indsats – som varetages af de lokale jobcentre,
uddannelsesinstitutioner og væksthuse - kan bidrage til
en koordineret opkvalificering af de ledige f.eks. via
midler fra Socialfonden. Rådet bør indgå en partner-
skabsaftale med de regionale vækstfora jf. regeringens
vækstpartnerskabsaftale med de regionale vækstfora.
Rådet koordinerer endvidere uddannelses- og erhvervs-
vejledningen.
4) Koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet
mod områder med mangel på arbejdskraft og områder
med høj ledighed. Det indebærer, at rådet skal under-
22
støtte, at kommunerne samarbejder i forhold til virk-
somhedsindsatsen, og at kommunerne i beskæftigelses-
indsatsen har fokus på områder med mangel på arbejds-
kraft og på områder med høj ledighed.
5) Godkende den regionale positivliste for den regionale
uddannelsespulje. Det indebærer, at rådet drøfter og
godkender positivlisten for den regionale uddannelses-
pulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
6) Udmønte en særskilt statslig bevilling til en hurtig og
aktiv indsats for at afhjælpe problemer i forbindelse
med større afskedigelser eller virksomhedslukninger af
stor betydning for et lokalområde, jf. § 30.
7) Årligt drøfte kommunernes strategier for nytteindsats,
jf. § 31.
8) Varetage opgaver, som efter anden lovgivning er hen-
lagt til rådene. Det indebærer, at rådet overtager opga-
ver, som det nuværende regionale beskæftigelsesråd og
det lokale beskæftigelsesråd har efter styringsloven og
andre love:
– Modtager underretninger om varsling af større af-
skedigelser efter varslingsloven.
– Træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen er op-
fyldt ved ansættelse med løntilskud hos private ar-
bejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv
overenskomst, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
– Træffer afgørelse om dispensation fra rimeligheds-
kravet for personer, der er i virksomhedspraktik og
nytteindsats, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
– Godkender arbejdsfordelingsordninger i forbindelse
med virksomheder, som i en periode har nedsat pro-
duktion, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– Afgiver efter praksis udtalelse til Kriminalforsorgen
om etablering af pladser til samfundstjeneste.
– Afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering i sager om meddelelse af opholdstilla-
delse på grundlag af beskæftigelse til tredjelands-
statsborgere.
For at understøtte en hensigtsmæssig opfølgning foreslås
det endvidere, at kommunerne løbende skal underrette de re-
gionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomheds-
praktik, nytteindsats og ansættelse med løntilskud. Det regi-
onale arbejdsmarkedsråd skal sammen med kommunerne en
gang årligt drøfte en strategi for kommunernes etablering af
og opfølgning på anvendelsen af nytteindsats. Efter gælden-
de regler er det de lokale beskæftigelsesråd, der modtager
underretningen og drøfter strategi med kommunerne.
Det regionale arbejdsmarkedsråd kan udarbejde en flerårig
strategi og udviklingsplan for, hvordan det enkelte råd vil
understøtte beskæftigelsesindsatsen.
Det regionale arbejdsmarkedsråd kan afholde en årlig
konference for at drøfte udviklingen af den regionale be-
skæftigelsesindsats med kommuner, arbejdsløshedskasser
og andre relevante interessenter på beskæftigelsesområdet,
herunder vækstfora og uddannelsesinstitutionerne. Den årli-
ge konference kan give input til kommunernes beskæftigel-
sesplaner.
For at sikre en sammenhængende national arbejdsmar-
kedspolitik kan der afholdes et årligt møde mellem beskæfti-
gelsesministeren, formandskaberne i de regionale arbejds-
markedsråd og beskæftigelsesrådets forretningsudvalg.
Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet ved Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering varetager sekretaria-
tsbetjeningen af de regionale arbejdsmarkedsråd.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afholder
driftsudgifter til rådets virksomhed. Der kan herunder ydes
vederlag til rådsmedlemmer i henhold til statens regler her-
om.
Der henvises til lovforslagets §§ 27-31 med tilhørende be-
mærkninger.
2.4. Regler om it-understøttelse, registrering, indberetning
og udveksling af oplysninger
De foreslåede regler om it-understøttelse, registrering, ind-
beretning og udveksling af oplysninger er i vid udstrækning
en indholdsmæssig videreførelse af de gældende regler.
Reglerne om it-understøttelse og om registrering, indberet-
ning og udveksling af bl.a. personoplysninger m.v. fremgår
af § 32 og kapitel 10-12 i den gældende lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. De gæl-
dende regler i § 32 og kapitel 11 og 12 om behandling af
personoplysninger supplerer de alment gældende regler i
persondataloven.
De gældende regler bærer præg af, at der siden hovedlovens
vedtagelse har været en række reformer på beskæftigelses-
området, der har givet anledning til knopskydning i disse
regler. Reglerne er herved blevet komplicerede og uover-
skuelige. I lovforslaget er der derfor foretaget en samlet re-
daktionel gennemskrivning af de gældende bestemmelser i §
32 og kapitel 10-12 i lov om ansvaret for og styringen den
aktive beskæftigelsesindsats for at forenkle og tydeliggøre
lovteksten og for at sikre, at den bliver mere dækkende i re-
lation til videreudvikling og drift af en moderne digital for-
valtning i beskæftigelsesindsatsen.
2.4.1. Ansvar for it-understøttelse og statslige it-systemer på
beskæftigelsesområdet
2.4.1.1. Gældende ret
Efter den gældende lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats er udgangspunktet, at kom-
munerne har ansvaret for at it-understøtte sagsbehandlingen
i beskæftigelsesindsatsen.
For at sikre en sammenhængende national beskæftigelses-
politik er det endvidere muligt at pålægge kommunerne at
bruge bestemte it-værktøjer.
For at sikre et sammenhængende nationalt beskæftigelses-
system, uanset at den enkelte kommune har det fulde ansvar
for beskæftigelsesindsatsen, er der i de gældende regler fast-
23
sat regler om etablering og brug af følgende landsdækkende
it-systemer i statsligt regi:
– Jobnet.dk.
– Det fælles it-baserede datagrundlag.
– Jobindsats.dk.
– Det statistiske datavarehus.
– Andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer
på områder af særlig betydning for effektiviteten og
dækningen af it-understøttelsen af beskæftigelsesindsat-
sen.
Det aktuelle systemlandskab og datastrømmene mellem it-
systemerne på beskæftigelsesområdet kan overordnet skitse-
res således:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ansvaret
for udvikling, vedligeholdelse og drift af it-systemerne mar-
keret med grå baggrund (Jobnet, Jobindsats, det fælles it-ba-
serede datagrundlag og det statistiske datavarehus) og enkel-
te af ”Andre systemer”.
2.4.1.1.1 Det fælles it-baserede grundlag
Det fælles it-baserede datagrundlag er et landsdækkende
it-system, der bruges på tværs af staten, kommunerne, ar-
bejdsløshedskasserne og andre aktører, og det anvendes i
dag i forvaltningen af arbejdsmarkedslovgivningen, herun-
der til kontrol, statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsat-
sen, samt nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse
med tilmelding som jobsøgende, afmelding, fraværsregistre-
ringer, joblog, bekræftelse af jobsøgning m.v. som grundlag
for en koordineret og effektiv indsats over for den ledige og
den enkelte virksomhed på tværs af kommuner og arbejds-
løshedskasser.
Det fælles it-baserede datagrundlag anvendes bl.a. også til
at opgøre perioder med udbetaling af offentlige forsørgel-
sesydelser, som bestemmer, hvornår cv-samtaler, jobsamta-
ler, opfølgningssamtaler og tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats skal finde sted.
Det fælles it-baserede datagrundlag omfatter ligeledes op-
lysninger om den kommunale beskæftigelsesindsats efter in-
tegrationsloven.
Datagrundlaget omfatter personoplysninger, som er nød-
vendige for at gennemføre lovgivningen, herunder for fast-
læggelse af retskrav i form af rettigheder og pligter for de
forskellige målgrupper og andre grupperinger i beskæftigel-
sesindsatsen. Det gælder f.eks. matchkategoriseringer, visi-
tationsgrupper, sygedagpengekategorier, andre tværgående
grupperinger i arbejdsmarkedslovgivningen, der er nødven-
dige for at gennemføre beskæftigelsesindsatsen, selvbetje-
ningsløsninger på f.eks. Jobnet og identifikation af personer.
Datagrundlaget omfatter såvel almindelige fortrolige op-
lysninger efter § 6 i persondataloven som følsomme person-
data efter § 8. Efter forudgående samtykke indgår endvidere
oplysninger om helbredsmæssige forhold, jf. § 7.
Det fælles datagrundlag indeholder et register med alle
forsikringsrelaterede data og anvendes til at opgøre ledig-
hedsstatistikken og til anden arbejdsmarkedsrettet statistik.
Registret er derudover stamregister for alle it-systemer i be-
skæftigelsesindsatsen i forhold til medlemskab af en ar-
bejdsløshedskasse. Oplysningerne anvendes herudover til
identifikation af medlemskab af en arbejdsløshedskasse i
den løbende sagsbehandling, opgørelse af borgernes rettig-
heder og forpligtelser m.v. og ved kontrol.
For at opretholde formidling på tværs af jobcentre har de
statslige myndigheder, kommunerne og arbejdsløshedskas-
serne hver især adgang til at identificere og verificere, hvil-
ken arbejdsløshedskasse en person er medlem af. Som ud-
gangspunkt er adgangen til data i registret begrænset ved or-
ganisatoriske kriterier, således at en konkret arbejdsløsheds-
kasse f.eks. kun har adgang til data om egne medlemmer, og
en kommune kun har adgang til oplysninger om egne borge-
re. Der kan dog, f.eks. ved førstegangstilmelding og virk-
somhedsrettet service, herunder formidling eller for at af-
slutte sagsbehandlingen i forbindelse med overflytning til en
anden arbejdsløshedskasse, være behov for videregående
adgang for det enkelte jobcenter og den enkelte arbejdsløs-
hedskasse.
Oplysninger indberettes til det fælles datagrundlag fra
kommunernes og arbejdsløshedskassernes fagsystemer og
via selvbetjeningsløsninger på Jobnet. Oplysningerne i det
fælles datagrundlag er tilgængelig for kommuner og ar-
bejdsløshedskasserne via åbne grænseflader således, at den
enkelte kommune og arbejdsløshedskasse efter eget valg
kan anvende én eller flere leverandører af fagsystemer m.v.
Der henvises til lovforslagets §§ 32-37 med tilhørende be-
mærkninger.
2.4.1.1.2 Jobnet
Jobnet.dk er et landsdækkende system og en fælles selv-
betjeningsindgang for alle jobcentre, borgere og virksomhe-
der vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Jobnet omfatter i
dag en cv-bank, hvor alle jobsøgere kan lægge deres cv,
samt en jobbank til annoncering og udsøgning af ledige job.
På ”Min side” på Jobnet kan nogle af jobcenterets mål-
grupper endvidere foretage selvbetjening i forhold til bl.a.
syge- og raskmelding, ferieregistrering, til- og afmelding,
kommunikation om jobplan, uddannelsesplaner, føre joblog,
m.v. "Min side" er betegnelsen for de sider på Jobnet, hvor
en person, der er logget på Jobnet, kan foretage selvbetje-
ning eller se de oplysninger, som personen selv eller en job-
konsulent har registreret.
Virksomheder kan på Jobnet oprette stillingsopslag, søge i
cv’er og kontakte personer, der har oprettet et cv på Jobnet.
Der henvises til lovforslagets §§ 34-37 med tilhørende be-
mærkninger.
24
2.4.1.1.3 Jobindsats og det statistiske datavarehus
Jobindsats.dk er et landsdækkende it-baseret målesystem
til måling af resultater og effekter samt til opgørelse af op-
fyldelse af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen.
Jobindsats.dk indeholder centrale data om arbejdsmarkeds-
forhold, målgrupper og indsats samt måleresultater og effek-
ter af beskæftigelsesindsatsen.
Målesystemet er et styringsredskab, hvis hovedsigte er at
tilvejebringe grundlaget for sammenligning af indsatsen på
tværs af jobcentre samt at synliggøre de økonomiske konse-
kvenser af de enkelte jobcentres prioriteringer, indsats og re-
sultater. Systemet anvendes desuden til opgørelse på aggre-
geret niveau af, om de lediges rettigheder og pligter i be-
skæftigelsesindsatsen er opfyldt.
Målesystemet medvirker til at
– give lokale og centrale myndigheder og råd m.v. viden
om det lokale, regionale og landsdækkende arbejdsmar-
ked, målgrupperne for indsatsen og effekterne af tiltage-
ne for derved at styrke styrings- og beslutningsgrundla-
get hos dem, der tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen,
– sikre fuld gennemsigtighed i styringsgrundlaget således,
at det er klart for alle beslutningstagere på lokalt, regio-
nalt og statsligt niveau, hvilke resultater der præsteres,
– skabe grundlag for etableringen af et sammenhængende
ledelsesinformationssystem, så viden kan nyttiggøres på
nationalt og lokalt niveau, og
– skabe grundlag for at gennemføre analyser og evaluerin-
ger af beskæftigelsesindsatsen som led i politikudviklin-
gen af beskæftigelsesindsatsen.
Målesystemet er offentligt tilgængeligt på www.jobind-
sats.dk og giver derfor ikke mulighed for opslag i oplysnin-
ger på individniveau. Data i målesystemet opdateres løbende
og gøres så aktuelle som muligt.
Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus
sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkeds-
overvågning samt styring og opfølgning på beskæftigelses-
indsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Det statistiske datavarehus indeholder oplysninger om be-
skæftigelse, erhvervsdeltagelse, arbejdstagere fra andre lan-
de, jobåbninger, arbejdskraftbalancer, målgrupper i indsat-
sen, forsørgelsesforløb, ydelser, indsatser, økonomi, rettidig-
hed og andre arbejdsmarkedsrelaterede data.
Ansvaret for udvikling, vedligeholdelse og drift af måle-
systemet og det statistiske datavarehus er forankret i Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der henvises til lovforslagets § 38 med tilhørende be-
mærkninger.
2.4.1.1.4 Andre systemer
Efter reglerne i § 61 i den gældende lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan be-
skæftigelsesministeren etablere og drive andre it-systemer,
herunder landsdækkende it-systemer, på områder af særlig
betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøttel-
sen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. I medfør af de
gældende regler driver Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering i dag bl.a. Jobcenter Planner og de borgerrettede
portaler Jobbing.dk, MitJobkompas.dk og Ijob.dk.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller, jf. §
28 i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statisti-
ske datavarehus, således et fælles system til selvbooking til
rådighed for jobcentrene, som de har pligt til at bruge og til
at understøtte, således at borgere via Min Side på Jobnet
selv kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og
ombooke samtaler, som jobcentrene har indkaldt til.
Jobbing.dk og Mitjobkompas.dk er udviklet som opfølg-
ning på Langtidsledighedspakken (Aftalen ”Stærkere ud af
krisen – Bekæmpelse af langtidsledighed” fra maj 2010).
Ijob.dk er udviklet som opfølgning på Ungepakken (Aftalen
”En styrket indsats over for unge ledige” fra 2011).
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er endvidere
ved at udvikle en selvbetjeningsløsning, VITAS, til brug for
virksomhedernes ansøgning om oprettelse af løntilskud-
spladser, virksomhedspraktikpladser m.v. VITAS udvikles
som opfølgning på kontanthjælpsreformen. Løsningen vil,
jf. bemyndigelsen i den gældende § 10 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, blive obligatorisk for jobcentrene og
virksomhederne. Løsningen vil blive udvidet til også at om-
fatte virksomhedernes ansøgning om oprettelse af voksen-
lærlingepladser.
Der henvises til lovforslagets § 39 med tilhørende be-
mærkninger.
2.4.1.1.5. Samarbejde om it-understøttelse
På baggrund af den indgåede økonomiaftale for 2014
(”Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for
2014”) er der nedsat en fællesoffentlig dialoggruppe om di-
gitalisering på beskæftigelsesområdet.
Bl.a. KL, Arbejdsløshedskassernes Samvirke og repræ-
sentanter for kommuner og arbejdsløshedskasser indgår i
dialoggruppen, hvor it-understøttelsen løbende drøftes
Gruppen arbejder med udgangspunkt i den eksisterende
ansvarsfordeling for de digitale løsninger med at understøtte
og afstemme den videre digitale udvikling på beskæftigel-
sesområdet, herunder i forhold til digitale selvbetjeningsløs-
ninger, fælles standarder, dataudveksling og snitflader med
udgangspunkt i et fælles forretningsarkitekturoverblik.
2.4.1.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at indholdet af de gældende regler viderefø-
res med enkelte præciseringer og tilføjelser først og frem-
mest for at sikre præcise og klare rammevilkår for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, den enkelte kommune,
den enkelte arbejdsløshedskasse og den ledige m.fl. samt for
den dataudveksling, som er nødvendig på tværs af myndig-
hederne for at gennemføre en effektiv, tværfaglig, helheds-
orienteret og koordineret beskæftigelsesindsats.
Det foreslås således, at kommunerne fortsat skal have an-
svaret for at it-understøtte sagsbehandlingen i forbindelse
med beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, og at arbejdsløs-
hedskasserne fortsat skal have ansvaret for at it-understøtte
25
arbejdsløshedskassernes sagsbehandling i forbindelse med
beskæftigelsesindsatsen og sagsbehandlingen i forhold til
administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, herunder de
ydelser arbejdsløshedskasserne administrerer.
Det foreslås, at det fortsat skal være muligt at pålægge
kommunerne og arbejdsløshedskasserne at bruge bestemte
it-værktøjer og it-services, når det er nødvendigt i forhold til
at understøtte en national sammenhængende beskæftigelses-
indsats.
Det foreslås, at det præciseres, at arbejdsløshedskassernes
it-systemer skal indrettes på en sådan måde, at systemerne
og Jobnet kan udveksle data via det fælles it-baserede data-
grundlag. De pågældende regler har hidtil ikke været ud-
trykkeligt gældende i forhold til arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås endvidere som noget nyt, at reglerne om data-
genopretning også skal finde anvendelse i forhold til ar-
bejdsløshedskasserne.
Det gælder således, at følgende af forslagets bestemmelser
med redaktionelle ændringer er en indholdsmæssig viderefø-
relse af gældende regler (de hidtil gældende regler i sty-
ringsloven fremgår i parentes): § 32, stk. 1 (dele af § 58, stk.
1 og 2), § 32, stk. 2 (§ 58, stk. 4, og § 60, stk. 6), § 32, stk.
4, 1. og 2. pkt. (§ 58, stk. 3), § 35 (§ 57 og § 60, stk. 2), § 36
(§ 60, stk. 2, 3 og 6), § 37 (§ 60, stk. 8, og dele af § 65), §
38 (§ 59), § 40 (§ 58, stk. 5-7), § 41 (§ 32), § 42 (dele af §
58, stk. 2, dele af § 62, stk. 1, § 62, stk. 2, og § 68 a, stk. 9),
§ 43 (§ 68 a, stk. 4 og 10-13), § 44 (§ 68 a, stk. 1-3 og 5-6),
§ 45 (dele af § 63, stk. 1, og § 68 a, stk. 8), § 46 (§ 63, stk.
2), § 48 (§ 64), § 50 (§ 65), § 52 (§ 61, stk. 2, og § 66), § 53
(§ 68 og § 68 a, stk. 7) og § 54 (§ 68 b).
Følgende bestemmelser i forslaget foreslås med indholds-
mæssige ændringer videreført (de hidtil gældende regler i
styringsloven fremgår i parentes): § 33 (§ 60, stk. 1 og 5), §
39 (§ 61), § 49 (§ 67 a) og § 51 (dele af § 67).
Følgende bestemmelser i forslaget regulerer, at hidtil lov-
fastsatte regler fremover vil blive fastsat administrativt i en
bekendtgørelse (de hidtil gældende regler i styringsloven
fremgår i parentes):
– Dele af § 32, stk. 1, 2. pkt. om bekendtgørelse af en
oversigt over den øvrige arbejdsmarkedslovgivning (de-
le af § 58, stk. 1)
– Dele af § 32, stk. 6, om bemyndigelse til administrativt
at fastsætte hvilke landsdækkende registre, der indgår i
det fælles it-baserede datagrundlag
– Dele af § 52 om bemyndigelse til at fastsætte hvilke op-
lysninger, der skal indberettes efter § 42 (dele af § 62,
stk. 1), § 45 (dele af § 63, stk. 1).
Følgende bestemmelser er nye:
– 32, stk. 3, og dele af stk. 6, om et fælles, landsdækkende
jobordreregister og om bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om registrering, indberetning og offent-
liggørelse af jobordrer.
– 32, stk. 4, 3. pkt., om andre myndigheders anvendelse af
oplysninger i a-kasseregisteret.
– 32, stk. 5, og § 34 om jobcentres og arbejdsløshedskas-
sers adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplys-
ninger i det fælles datagrundlag og i Jobnet på tværs af
kommunegrænser og på tværs af kommuner og arbejds-
løshedskasser.
Der henvises til de pågældende bestemmelser med tilhø-
rende bemærkninger.
2.4.2. Regler om indberetning og udveksling af oplysninger
og om regulering af it-systemer
2.4.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren bl.a.
fastsætte regler om dataindberetning og om anvendelsen af
it-systemer på tværs af staten, kommunerne og arbejdsløs-
hedskasser i gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen.
Formålene med reglerne er dels at sikre aktuelle, pålideli-
ge, præcise og dækkende data til de landsdækkende resultat-
og ledelsesinformationssystemer, dels at beskæftigelsessy-
stemet kan fungere som et sammenhængende nationalt sy-
stem.
2.4.2.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at indholdet i de gældende regler videreføres.
Det foreslås som noget nyt, at enkelte elementer i den
gældende lov fremover reguleres på bekendtgørelsesniveau
via bemyndigelser til beskæftigelsesministeren. Det gælder
– detaljeret beskrivelse af anvendelsen af oplysninger i det
fælles it-baserede datagrundlag,
– listen af delelementer i det fælles it-baserede datagrund-
lag,
– listen med angivelse af pligt til registrering og indberet-
ning af oplysninger for så vidt angår myndigheder m.fl.,
der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsordnin-
ger m.v., og
– listen over de myndigheder m.fl., der kan udveksle nød-
vendige oplysninger i forbindelse med forvaltningen af
arbejdsmarkedsordninger.
Der henvises til lovforslagets §§ 32, 45 og 52 med tilhø-
rende bemærkninger.
Det fremgår af forliget, at jobcentrene som kerneopgave
skal tilbyde virksomhederne hjælp til at udsøge, screene og
formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhe-
derne. Det fremgår videre, at jobformidlingen skal ske på
tværs af jobcentre og kommunegrænser, og den skal være
koordineret, hurtig og ubureaukratisk. Virksomhederne skal
også tilbydes hjælp til etablering af støttet beskæftigelse,
hvor det er relevant. Jobformidlingen skal - også på tværs af
kommunegrænser - understøttes af en national it-løsning,
som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhedernes
behov for arbejdskraft.
Som led i udmøntning af forliget foreslås det derfor som
noget nyt, at beskæftigelsesministeren - for at sikre en koor-
dineret indsats i forhold til virksomhederne på tværs af kom-
muner, arbejdsløshedskasser og andre aktører - etablerer et
landsdækkende register omfattende jobordrer som en del af
det fælles it-baserede datagrundlag. Formålet er, at jobordrer
skal være tilgængelige på tværs af kommuner, arbejdsløs-
26
hedskasser og andre aktører. Det foreslås endvidere som no-
get nyt, at jobcentre og arbejdsløshedskasser skal kunne ud-
søge ledige på tværs jobcentre og kommunegrænser, samt at
jobcentre og arbejdsløshedskasser ved jobformidling og an-
den virksomhedsrettet indsats skal have adgang til nødven-
dige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-basere-
de datagrundlag og Jobnet, herunder på tværs af kommune-
grænser.
Det er efter gældende regler kun myndigheder, der vareta-
ger opgaver på arbejdsmarkedsområdet, der kan anvende
oplysningerne i registeret i det fælles it-baserede datagrund-
lag med oplysninger om medlemskab af arbejdsløshedskas-
ser. Efter gældende regler kan Undervisningsministeriet der-
for ikke anvende registeret i forbindelse med tilsyn med ar-
bejdsløshedskassernes administration af VEU-godtgørelse,
jf. lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det foreslås
derfor som noget nyt, at andre myndigheder kan anvende re-
gisteret ved administration, tilsyn og kontrol af ordninger,
det ved lov er pålagt myndigheden at administrere eller føre
tilsyn eller kontrol med.
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil som
hidtil ske efter høring af Beskæftigelsesrådet, jf. den foreslå-
ede § 25, stk. 1, nr. 6, og på baggrund af drøftelser i den fæl-
lesoffentlige dialoggruppe om digitalisering på beskæftigel-
sesområdet, jf. afsnit 2.4.1.1.5. De foreslåede bemyndigelser
vil gøre det muligt at tilpasse it-understøttelsen på baggrund
af drøftelserne i dialoggruppen og udviklingen af den fælles-
offentlige digitaliseringsstrategi.
2.4.3. Forholdet til persondataloven
2.4.3.1. Gældende regler
De gældende regler om det fælles it-baserede datagrund-
lag, det statistiske datavarehus, Jobnet og øvrige systemer,
som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til
rådighed, er gennemført inden for rammerne af persondata-
loven med tilhørende bestemmelser.
Der er i det fælles it-baserede datagrundlag f.eks. adgang
til oplysningerne til brug for en aktuel sag, hvor de profes-
sionelle aktører i kommunerne på socialområdet, beskæfti-
gelsesområdet (f.eks. jobcentre, ydelseskontorer og social-
forvaltningen), uddannelsesområdet (f.eks. UU-centrene)
har behov for at indhente nødvendige oplysninger, dels for
at kunne udarbejde en systematisk beskrivelse af den enkelte
borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante for-
hold i borgerens samlede situation indgår, dels for at kunne
lave en helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret plan for
beskæftigelsesindsatsen på tværs af de kommunale forvalt-
ninger og andre myndigheder, der er nødvendige og hen-
sigtsmæssige for den enkelte borger. Der kan efter samtykke
fra borgeren også indhentes nødvendige oplysninger på
sundhedsområdet til brug for tilrettelæggelsen af en helheds-
orienteret, tværfaglig og koordineret indsats. Planen kan in-
deholde tilbud og indsatser fra de forskellige myndigheder
og sektorer, der er nødvendige og hensigtsmæssige for den
enkelte borger.
Adgangen til det fælles it-baserede datagrundlag er be-
grænset ud fra myndighedsmæssige, geografiske, tidsmæssi-
ge og opgavemæssige hensyn. F.eks. har en konkret anden
aktør kun adgang til oplysninger i det fælles it-baserede da-
tagrundlag for den periode, hvor en konkret person er hen-
vist til anden aktør, samt til funktionaliteter og oplysninger,
som opgavemæssigt er nødvendige for at gennemføre den
beskæftigelsesindsats, som er aftalt med den henvisende
myndighed. Også inden for et enkelt myndighedsområde er
der i dag begrænsninger i adgangen til data, f.eks. efter geo-
grafiske kriterier eller målgrupper i lovgivningen.
Kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indsamling af
oplysningerne skal være saglige og skal ske til udtrykkeligt
angivne formål, anses således for at være opfyldt med lov-
forslaget.
Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne skal
ske inden for rammerne af persondataloven i øvrigt. Det vil
bl.a. sige, at myndighederne på nationalt og kommunalt ni-
veau skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter
senere behandling af oplysningerne ikke må være uforenelig
med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.
De nævnte myndigheder m.fl. kan endvidere kun få ad-
gang til oplysninger, der er nødvendige, relevante og til-
strækkelige, og oplysningerne må ikke omfatte mere, end
hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplys-
ningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.
Endvidere kan der kun udveksles oplysninger mellem for-
skellige myndigheder, når dette er nødvendigt og under va-
retagelse af de hensyn, der følger af persondatalovens §§
6-8.
Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangs-
punkt ikke behandles følsomme oplysninger om bl.a. hel-
bredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om hel-
bredsmæssige forhold kan dog efter forudgående samtykke
finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Behand-
ling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan endvi-
dere ske, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fast-
lægges, gøres gældende eller forsvares, jf. persondatalovens
§ 7, stk. 2, nr. 4. Det vil f.eks. være tilfældet i forhold til
kommunernes behandling af helbredsoplysninger i forbin-
delse med mentorer, der skal fungere som udskrivningskoor-
dinatorer.
Efter persondatalovens § 8, stk. 1, må der som udgangs-
punkt heller ikke behandles oplysninger om bl.a. strafbare
forhold, med mindre det er nødvendigt for varetagelse af
myndighedsopgaver. Omfattet heraf er bl.a. oplysninger om
frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsla-
delse fra afsoningsinstitution. Videregivelsen kan dog finde
sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtyk-
ke, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 1.
De nævnte oplysninger om strafbare forhold kan indgå i
det fælles it-baserede datagrundlag uden forudgående sam-
tykke, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, idet disse oplys-
ninger er nødvendige for kommunens afgørelse om mento-
rer, der skal fungere som udslusningskoordinatorer efter reg-
27
lerne om mentorstøtte i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Der gælder restriktive bestemmelser i persondatalovens §
8, stk. 3, for videregivelse af følsomme oplysninger på det
sociale område. For sociale myndigheders registrering og
indberetninger af oplysninger til det fælles it-baserede data-
grundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er
persondatalovens § 8, stk. 3, imidlertid fraveget i de gælden-
de regler i styringsloven. Det foreslås, at denne fravigelse
opretholdes uændret.
§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på
at yde en ekstra beskyttelse, når forvaltningsmyndigheder,
der arbejder inden for det sociale område, skal videregive
følsomme oplysninger om f.eks. væsentlige sociale proble-
mer og andre rent personlige forhold. Fravigelsen af person-
datalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og propor-
tional, fordi oplysningerne ikke kan indhentes på anden må-
de, hvis personen ikke giver samtykke til, at kommunen kan
videregive oplysningerne.
Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. ok-
tober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udsprin-
ger imidlertid ikke af direktivet. En fravigelse af denne be-
stemmelse vil ikke være i strid med direktivet.
I øvrigt skal det fælles it-baserede datagrundlag forvaltes
inden for rammerne af persondataloven.
Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt ni-
veau skal ved indsamling af oplysninger hos den registrere-
de endvidere iagttage persondatalovens § 28, hvorefter den
dataansvarlige eller dennes repræsentant skal orientere den
registrerede om en række oplysninger, med mindre den regi-
strerede allerede er bekendt med de i persondatalovens § 28,
stk. 1, nr. 1-3, nævnte oplysninger
Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt ni-
veau skal endvidere iagttage persondatalovens § 29, hvoref-
ter den dataansvarlige har oplysningspligt over for den regi-
strerede, når oplysningerne ikke er indsamlet hos den regi-
strerede.
I det omfang registrering eller videregivelse af oplysnin-
ger er fastlagt ved lov, har de nævnte myndigheder ikke
pligt til at underrette de berørte personer om indhentelsen el-
ler videregivelse af oplysninger, idet oplysningspligten ikke
gælder, når registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt
er fastlagt ved lov, jf. persondatalovens § 29, stk. 2.
Forvaltningslovens § 29 om videregivelse af oplysninger
til anden forvaltningsmyndighed vil blive overholdt. Ifølge
denne må oplysninger – i sager der rejses ved ansøgning –
om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre
dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndig-
hed, med mindre 1) ansøgeren har givet sit samtykke hertil,
2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til
lov, eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand
klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke
indhentes.
De digitale løsninger er indrettet således, at de ved etable-
ringen og fremover skal opfylde kravene om de fornødne
sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven
med tilhørende bestemmelser. Ligesom anden kommunikati-
on - via Jobnet - mellem borgerne og det fælles it-baserede
datagrundlag og mellem det fælles it-baserede datagrundlag
og jobcentres hhv. arbejdsløshedskasserne it-systemer er
f.eks. kommunikationslinjerne krypterede. Borgerne kan
alene få adgang til egne oplysninger med anvendelse af Ne-
mId eller med anden sikker loginløsning.
Den digitale kommunikation er kun til rådighed og tilgæn-
gelig for autentificerede brugere.
2.4.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at disse regler indholdsmæssigt videreføres.
Med forslaget sker der således ingen ændringer i jobcente-
rets status som en del af den kommunale enhedsforvaltning,
selvom jobcenteret efter loven er tillagt en række myndig-
hedsopgaver. Jobcenteret er fortsat et tjenestested og således
ikke en selvstændig forvaltningsmyndighed.
2.4.4. Kontrol
2.4.4.1. Gældende ret
Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i
forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløje-
med bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde
på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal
have forudgående information om kontrolordningen, jf. per-
sondatalovens § 5, stk. 1.
Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkø-
ring i kontroløjemed svarer til praksis, som var gældende før
persondatalovens ikrafttræden, og som kom til udtryk ved
en tilkendegivelse fra flertallet i Retsudvalgets betænkning
af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om
offentlige myndigheders registre (L50). Det er her forudsat,
at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløje-
med har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og
at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på
fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gæl-
dende.
Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berø-
res af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom
på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kon-
troløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen
så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes
af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, in-
den de afgiver oplysninger til myndigheden.
I forhold til information til berørte om kontrolordningen
gælder det, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne er an-
svarlige for administrationen af forsørgelsesydelser, og de
skal derfor orientere om kontrolordningen, når de berørte
personer søger om f.eks. uddannelseshjælp, kontanthjælp,
sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge. Dette kan i for-
hold til f.eks. ansøgning om uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp ske på den blanket eller formular eller evt. selvbetje-
28
ningsløsning, hvorpå der søges om uddannelseshjælp eller
kontanthjælp.
Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens §
5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske til ud-
trykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling
må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princip-
pet).
Der må herudover kun indhentes og videregives oplysnin-
ger, der er relevante og nødvendige, og oplysningerne må
ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det
formål, som oplysningerne er indsamlet til.
Myndighederne og arbejdsløshedskasserne skal endvidere
forud for iværksættelsen af sammenstilling og samkøring
anmelde denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 43, og
de skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen
iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1.
2.4.4.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at de gældende regler indholdsmæssigt vide-
reføres.
Det er beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslå-
ede regler lever op til Datatilsynets forudsætninger.
2.4.5. Videregivelse af oplysninger om
sygedagpengemodtagere til Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet har behov for at få adgang til at indhente
nødvendige oplysninger om sygedagpengemodtagere, for at
Arbejdstilsynets tilsynsindsats i endnu højere grad kan mål-
rettes derhen, hvor der er flest arbejdsmiljøproblemer.
Oplysningerne om sygedagpengemodtagere vil skulle indgå
i Arbejdstilsynets tilsynsplanlægning på lige fod med de op-
lysninger, som Arbejdstilsynet har adgang til i dag.
2.4.5.1. Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets fælles it-baserede datagrundlag
på beskæftigelsesområdet til brug for administrationen af ar-
bejdsmarkedslovgivningen, til kontrol og til statistisk op-
følgning på beskæftigelsesindsatsen indeholder allerede i
dag oplysninger om modtagere af sygedagpenge.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ikke i
dag hjemmel til at videregive nødvendige oplysninger om
sygedagpengemodtagere fra det fælles it-baserede data-
grundlag til Arbejdstilsynet.
2.4.5.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering - via det fælles it-baserede
datagrundlag på beskæftigelsesområdet - videregiver nød-
vendige oplysninger om sygedagpengemodtagere til Ar-
bejdstilsynet til brug for tilsynets yderligere målretning af
sin indsats.
Hjemlen vil blive udnyttet således, at Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering videregiver oplysninger om
sygedagpengelængden, fraværsårsagen, ydelsen, sagsarten
ansættelsessted samt sygedagpengenes forløb og ophør til
Arbejdstilsynet.
2.4.6. Forsøg
2.4.6.1. Gældende ret
Efter styringsloven kan beskæftigelsesministeren fastsætte
regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiati-
ver, der fraviger lovens regler.
Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler om forsøg
på beskæftigelses- og sygdagpengeområdet. På styringslo-
vens område anvendes bemyndigelsen for tiden i forbindelse
med frikommuneforsøg og forsøg i henhold til udfordrings-
retten.
2.4.6.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at forsøgsbestemmelsen indholdsmæssigt vi-
dereføres.
2.4.7. Øvrige bestemmelser i den eksisterende styringslov,
som ikke videreføres
Ud over de bestemmelser, der som beskrevet i det foregå-
ende foreslås ophævet, er der en række yderligere bestem-
melser i den gældende styringslov, som ikke foreslås videre-
ført. Det drejer sig om følgende:
Den gældende styringslovs § 10 indeholder bemyndigelse
til regionsdirektøren om, at denne efter inddragelse af det re-
gionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse
kan indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller kom-
munen om at stille specialistviden om særlige indsatsområ-
der til rådighed for jobcentrene. Bestemmelsen ophæves,
idet beskæftigelsesregionerne nedlægges pr. 1. januar 2015.
Den gældende styringslovs § 69 indeholder regler om fi-
nansiering af de opgaver i beskæftigelsesindsatsen, der hidtil
er blevet varetaget af fire statslige beskæftigelsesregioner.
Bestemmelsen ophæves, idet beskæftigelsesregionerne ned-
lægges pr. 1. januar 2015.
I § 70 i styringsloven er der fastsat bestemmelser, der gi-
ver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere retningslinjer for fordeling, anvendelse og admini-
stration af de statslige bevillinger til beskæftigelsesindsat-
sen, herunder bevillingerne til driften af beskæftigelsesre-
gionerne og til indsatsen i forbindelse med større virksom-
hedslukninger m.v. Bestemmelsen ophæves, idet beskæfti-
gelsesregionerne nedlægges pr. 1. januar 2015.
Administrationen og udbetalingen af dagpenge efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel er med virkning fra
1. december 2012 overgået til Udbetaling Danmark. Der er
efter gældende regler ikke nogen form for beskæftigelses-
indsats over for personer, som modtager dagpenge efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Henvisningerne i
styringsloven til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
indgår derfor ikke i lovforslaget.
Den gældende styringslovs kapitel 9 indeholder bestem-
melser om kvote for ansættelse med lønstilskud efter kapitel
12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det følger af for-
liget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at for at gøre det
29
lettere at anvende løntilskudsordningen afskaffes det gæl-
dende kvote- og sanktionssystem for løntilskudsordningen,
så offentlige arbejdsgivere selv kan vælge, om de ønsker at
ansætte en person i løntilskud.
2. 5. Forholdet til frikommuneforsøgene
Med hjemmel i § 4 i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats har beskæftigelsesministe-
ren i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigel-
ses- og sygedagpengeområdet bl.a. givet tilladelse til følgen-
de forsøg på beskæftigelsesområdet i følgende kommuner:
Gladsaxe, Gentofte, Fredensborg, Fredericia, Odense, Ods-
herred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg (frikommunerne):
– Forsøget indebærer, at frikommunerne kan beslutte, at
en anden enhed i kommunen end jobcenteret kan udføre
opgaver og træffe afgørelser om beskæftigelsesindsat-
sen, og at jobcenteret kan udføre opgaver og træffe afgø-
relser, der ligger ud over de områder, der er undtaget fra
reglerne.
– Forsøget indebærer, at frikommunerne kan holde virtuel-
le møder i rehabiliteringsteamet.
Forsøgsperioden løber til den 31. december 2015.
Med dette lovforslag får kommunerne mulighed for at
lægge andre opgaver i jobcentrene end dem, der vedrører
beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrene skal fortsat varetage
beskæftigelsesindsatsen ifølge lovforslaget. Reglerne om re-
habiliteringsteamene er også videreført indholdsmæssigt i
dette lovforslag. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
punkt. 2.2.1.3.2, 2.2.1.4.2. og 2.2.1.4.2.3.
Der vil blive iværksat en proces, der i videst muligt om-
fang skal sikre, at de ovennævnte frikommuneforsøg kan vi-
dereføres under hensyn til de rammer, der fastsættes i nær-
værende lovforslag.
2.6. Konsekvensændringer i andre love
Der foreslås desuden konsekvensændringer i følgende lo-
ve: Lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om aktiv
socialpolitik, lov om social pension (pensionsloven), lov om
varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større om-
fang (varslingsloven), lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om fleksydelse (fleksydelsesloven), lov om integration
af udlændinge i Danmark (integrationsloven), lov om Fon-
den for Forebyggelse og Fastholdelse og lov om forpligten-
de kommunale samarbejder.
Konsekvensændringerne er en følge af, at loven har ænd-
ret titel, lovens opbygning er ændret således, at bestemmel-
serne har fået nye numre, samt at der er bestemmelser, der
er ophævet som følge af nedlæggelsen af regionerne, de re-
gionale beskæftigelsesråd og de lokale beskæftigelsesråd,
samt oprettelsen af nye regionale arbejdsmarkedsråd med
ændrede arbejdsopgaver.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser af lovforslaget i 2015-2018 for hhv.
staten og kommunerne.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Lovforslaget i alt -247 -232 -214 -210
Stat -206 -191 -173 -169
Kommune -41 -41 -41 -41
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 0 0 0 0
Heraf DUT -41 -41 -41 -41
Der er foretaget afrundinger.
De økonomiske bemærkninger i lovforslaget vedrører ale-
ne de områder, hvor der foreslås ændringer i forhold til den
gældende lov. Der er ikke udarbejdet økonomiske og admi-
nistrative bemærkninger til de dele af lovforslaget, der er en
indholdsmæssig videreførelse af gældende lovgivning.
3.1. Beskæftigelsesplan og resultatrevision
Kommunerne skal fortsat udarbejde en plan for det kom-
mende års beskæftigelsesindsats, men processen for udar-
bejdelse af de kommunale beskæftigelsesplaner afbureau-
kratiseres således, at form- og proceskrav til udformningen
af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen afskaffes, lige-
som der ikke længere stilles krav til fastsættelse af kvantita-
tive mål i de kommunale beskæftigelsesplaner med ud-
gangspunkt i landsdækkende kvantitative målsætninger.
Kommunerne får således mulighed for selv at tilrettelæg-
ge processen med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen, så
den i højere grad kan tilpasses lokale behov.
Endvidere afskaffes høringsprocessen, således at de kom-
munale beskæftigelsesplaner ikke skal sendes til høring i de
regionale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de regionale be-
skæftigelsesråd, ligesom beskæftigelsesplanerne heller ikke
skal til høring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring.
30
I grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen
skal indgå en opgørelse af resultater og effekter af beskæfti-
gelsesindsatsen i det forudgående år, men kommunerne skal
ikke længere udarbejde en særskilt resultatrevision.
Samlet medfører afskaffelsen af form- og proceskrav til
udarbejdelsen af beskæftigelsesplaner og resultatrevision
kommunale mindreudgifter på 13 mio. kr. årligt fra 2015 og
frem.
Tabel 2. Afbureaukratisering af beskæftigelsesplan og resultatrevision
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
I alt -13 -13 -13 -13
Stat 0 0 0 0
Kommune -13 -13 -13 -13
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 0 0 0 0
Heraf DUT -13 -13 -13 -13
Der er foretaget afrundinger.
3.2. Staten
En ny organisering af den statslige beskæftigelsesindsats
indebærer, at de fire nuværende beskæftigelsesregioner ned-
lægges, og den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen
samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
For at sikre en lokal forankring etableres der tre decentrale
arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, der placeres i Aalborg, Odense og Roskil-
de. Arbejdsmarkedskontorerne får bl.a. til opgave at under-
støtte reformer på beskæftigelsesområdet, understøtte en
sammenhængende virksomhedsindsats samt varetage for-
valtningsmæssige opgaver og sekretariatsbetjeningen af de
regionale arbejdsmarkedsråd. Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering kan herunder yde vederlag til rådsmedlem-
mer i henhold til statens regler herom.
Den ændrede organisering indebærer, at opgaver i forbin-
delse med overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet
og analyser vedr. beskæftigelsesindsatsen, som hidtil er ble-
vet udført i beskæftigelsesregionerne, centraliseres i Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Den generelle op-
følgning og monitorering af større programområder og ydel-
sesområder samt opfølgning på jobcentrenes indsats og re-
sultater af beskæftigelsesindsatsen vil ligeledes blive vareta-
get af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering etableres et
nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksom-
heder samt virksomheder med et stort rekrutteringsbehov.
Kontaktpunktet giver virksomhederne én indgang til be-
skæftigelsessystemet og skal sikre, at virksomhedernes øn-
sker til services fra beskæftigelsessystemet bliver koordine-
ret på tværs af jobcentrene, herunder skal virksomheder med
et stort rekrutteringsbehov have mulighed for at indgå part-
nerskabsaftaler. Der etableres samtidig en national it-løs-
ning, der understøtter virksomhedsservice og jobformidling,
jf. pkt. 3.3.
Den ændrede organisering af beskæftigelsesindsatsen og
ændring af partsstrukturen, jf. pkt. 3.4., medfører offentlige
mindreudgifter på i alt 96 mio. kr. årligt fra 2015 og frem,
heraf statslige mindreudgifter på 68 mio. kr. årligt og kom-
munale mindreudgifter på 28 mio. kr. årligt.
Som led i finansieringen af den samlede reform af beskæf-
tigelsesindsatsen omprioriteres den statslige puljebevilling
til de lokale beskæftigelsesråd og puljen til jobrettet opkvali-
ficering af langtidsledige, hvilket medfører statslige min-
dreudgifter på 146 mio. kr. i 2015, 128 mio. kr. i 2016 og
107 mio. kr. årligt i 2017 og frem.
Samlet skønnes den ændrede organisering af den statslige
beskæftigelsesindsats at medføre statslige mindreudgifter på
214 mio. kr. i 2015, 196 mio. kr. i 2016 og 175 mio. kr. år-
ligt fra 2017 og frem, jf. tabel 3.
Tabel 3. Ændret organisering af den statslige beskæftigelsesindsats
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
I alt -214 -196 -175 -175
Stat -214 -196 -175 -175
Kommune 0 0 0 0
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 0 0 0 0
31
Heraf DUT 0 0 0 0
Der er foretaget afrundinger.
3.3. Virksomhedsservice og jobformidling
For at styrke virksomhedskontakten skal alle jobcentre
fremadrettet have et tæt samarbejde med virksomhederne in-
den for tre servicespor: Rekruttering af ledige, uddannelse
og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sy-
gemeldte medarbejdere.
Jobcentrene skal fremadrettet have jobformidling som en
del af deres kerneopgaver. Det kan dreje sig om hjælp til at
rekruttere arbejdskraft, informere og hjælpe virksomhederne
med at oprette relevante uddannelses- og opkvalificerin-
gsforløb til nyansatte medarbejdere herunder opkvalificerin-
gsjob. Derudover skal jobcentrene tilbyde virksomhederne
hjælp til at fastholde sygemeldte og skadelidte medarbejde-
re.
Kommunerne skal fremover samarbejde på tværs af kom-
munegrænserne om virksomhedskontakten, så virksomheder
hurtigere kan få bedre hjælp til at rekruttere arbejdskraft.
Samarbejdet på tværs af kommunegrænser skal understøtte,
at hvert jobcenter hurtigt følger op, når en virksomhed hen-
vender sig med et konkret behov for arbejdskraft.
Store og landsdækkende virksomheder skal kunne hen-
vende sig til et nationalt kontaktpunkt, så de har én central
indgang til beskæftigelsessystemet. Det nationale kontakt-
punkt skal have dialog med store landsdækkende virksom-
heder om de overordnede rammer for service og sikre, at
virksomhedernes ønsker til beskæftigelsessystemet bliver
koordineret på tværs af jobcentre.
Fase 1, der skal være klar 1. juli 2015, omfatter en natio-
nal it-løsning, som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på
virksomhedernes behov for arbejdskraft, og der skal være en
bedre it-understøttelse af udsøgning af cv’er på tværs af
kommuner. Herefter implementeres initiativet trinvist, og
sidste trin vil være fuldt indfaset primo 2017.
Der forventes således statslige it-udgifter til den nationale
it-løsning for 8 mio. kr. i 2015, 5 mio. kr. i 2016, 2 mio. kr. i
2017 og 6 mio. kr. i 2018.
Tabel 4. Virksomhedsservice og jobformidling
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 8 5 2 6
IT-udgifter 8 5 2 6
Kommune 0 0 0 0
I alt 8 5 2 6
Der er foretaget afrundinger.
3.4. De regionale arbejdsmarkedsråd
Arbejdsmarkedets parter er i dag repræsenteret i de lokale
beskæftigelsesråd (LBR), de regionale beskæftigelsesråd
(RBR) og i Beskæftigelsesrådet (BER). Den nuværende
partsstruktur forenkles ved, at der nedsættes et antal regio-
nale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de nuværende 94 lo-
kale beskæftigelsesråd og de 4 regionale beskæftigelsesråd.
Efter gældende regler varetager kommunerne sekretaria-
tsbetjeningen af de lokale beskæftigelsesråd, mens beskæfti-
gelsesregionerne varetager sekretariatsbetjeningen af de re-
gionale beskæftigelsesråd.
Med den ændrede partsstruktur vil Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering varetage sekretariatsbetjeningen af
de regionale arbejdsmarkedsråd og afholde driftsudgifter til
rådets virksomhed, jf. pkt. 2.2.3.
Samlet medfører forenklingen af partsstrukturen kommu-
nale mindreudgifter på 28 mio. kr. årligt fra 2015 og frem
som følge af, at opgaver vedr. sekretariatsbetjeningen af de
lokale beskæftigelsesråd bortfalder.
Tabel 5. Forenklet partsstruktur
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
I alt -28 -28 -28 -28
Stat 0 0 0 0
Kommune -28 -28 -28 -28
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
32
Heraf budgetgaranti 0 0 0 0
Heraf DUT -28 -28 -28 -28
Der er foretaget afrundinger.
3.5 Samlede økonomiske konsekvenser af
beskæftigelsesreformen
Den samlede beskæftigelsesreform inklusive det samtidigt
fremsatte lovforslag om lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og forskellige andre love vurderes fuldt indfaset at betyde en
beskæftigelseseffekt på 800 fuldtidspersoner og en styrkelse
af de offentlige finanser med 78 mio. kr. i 2020, jf. tabel 6.
Den samlede beskæftigelsesreform vurderes at have positive
struktureffekter, jf. nedenstående tabel.
Tabel 6. Samlede økonomiske konsekvenser som følge af beskæftigelsesreformen, direkte økonomi og efter skat, tilba-
geløb og beskæftigelseseffekter
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Fuldt ind-
faset
Samlede direkte konsekvenser -147 -24 13 13 -43
Efter skat, tilbageløb og be-
skæftigelseseffekter
-167 -18 -1 -8 -78
På langt sigt styrker reformen den strukturelle beskæfti-
gelse med 3.000 personer og forbedrer BNP med 2,7 mia.
kr.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget indfører et nyt og styrket servicekoncept for
virksomheder, koordineret virksomhedskontakt på tværs af
kommuner og oprettelse af et nationalt kontaktpunkt for
virksomheder. Dette vil formentlig mindske de oplevede
byrder for virksomhederne, hvis de søger om hjælp til re-
kruttering hos kommunernes jobcentre.
De administrative lettelser forbundet med dette vil ikke
blive kvantificeret yderligere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har i perioden fra 26. september 2014 til 17.
oktober 2014 været sendt i høring hos følgende myndighe-
der, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, ASE, AK-Samvirke, Arbejdsmarkedets Ferie-
fond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadefor-
eningen AVS, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigel-
sesrådet, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Danmarks
Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dan-
ske Handicaporganisationer, Danske Erhvervsskoler – Le-
derne, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske
SOSU-skoler, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Social-
rådgiverforening, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgi-
ver- og Interesseorganisation i Danmark, Det Centrale Han-
dicapråd, Det Faglige Hus, Den Uvildige konsulentforening
på Handicapområdet, Feriekonto, Finansrådet, Finanstilsy-
net, Frivilligrådet, Foreningen af direktører og forstandere
ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale social-,
sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvalt-
ningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, Fredensborg kommu-
ne, Fredericia kommune, Frie Funktionærer, FSR - danske
revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere,
Gentofte kommune, Gladsaxe kommune, Gymnasieskoler-
nes Rektorforening, Institut for Menneskerettigheder, Job-
rådgivernes Brancheforening, Kooperationen, KL, Kommu-
nernes revision, Kommunale Tjenestemænd og Overens-
komstansatte, KTO, Landsforeningen for førtidspensioni-
ster, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatri-
brugere (LAP), LAFS- Landsforeningen af Fleks- og skåne-
jobbere, Lægeforeningen, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Lederforeningen for VUC, Odense
kommune, Odsherred kommune, Pension Danmark, Private
Gymnasier og Studenterkurser, Producentforeningen, Pro-
duktionsskoleforeningen, Psykiatrifonden, Retssikkerheds-
fonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Ar-
bejdsmarkedet, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrette-
de Uddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De
hjemløses organisation, SIND, Sundhedskartellet, Vejle
kommune, Vesthimmerland kommune, VEU-rådet, Viborg
kommune.
33
9. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat:
2015: -146 mio. kr.
2016: -128 mio. kr.
2017: -107 mio. kr.
2018: -107 mio. kr.
Stat:
2015: 8 mio. kr.
2016: 5 mio. kr.
2017: 2 mio. kr.
2018: 6 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat:
2015: -68 mio. kr.
2016: -68 mio. kr.
2017: -68 mio. kr.
2018: -68 mio. kr.
Kommuner:
2015: -41 mio. kr.
2016: -41 mio. kr.
2017: -41 mio. kr.
2018: -41 mio. kr.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Styrket servicekoncept for virksomhe-
der, koordineret virksomhedskontakt på
tværs af kommuner og oprettelse af et
nationalt kontaktpunkt for virksomhe-
der.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
§ 1 i den gældende styringslov afgrænser lovens område.
Formålet med loven er at fastlægge organiseringen af og an-
svaret for styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik,
lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
samt lov om integration af udlændinge i Danmark. Indholdet
af beskæftigelsesindsatsen er reguleret i de nævnte love.
Det foreslås, at formålsbestemmelsen i den nye lov med
redaktionelle ændringer indholdsmæssigt svarer til den gæl-
dende. Lovens formål er således at fastlægge, hvilke opga-
ver og hvilket ansvar de enkelte myndigheder m.v. har for
varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Dette er beskrevet i
lovforslagets §§ 2-31.
Det foreslås videre, at det som noget nyt fremgår af be-
stemmelsen, at loven også regulerer registrering, indberet-
ning og videregivelse af oplysninger, som er indeholdt i
statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet, jf. afsnit IV i
lovforslaget.
Til § 2
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 2, stk. 1, i
styringsloven.
Det foreslås således, at ansvaret for beskæftigelsesindsat-
sen i den enkelte kommune påhviler kommunalbestyrelsen,
bortset fra de opgaver, som de statslige Workindenmark-
centre varetager. Der henvises til lovforslagets § 22 og be-
mærkningerne hertil.
Det er et led i forliget om en reform af beskæftigelsesind-
satsen, at samarbejdet på tværs af kommunegrænserne skal
styrkes. Som led i udmøntning af forliget foreslås det derfor
i stk. 2, at kommunen kan samarbejde med andre kommuner
om en tværkommunal beskæftigelsesindsats, og at kommu-
nerne forpligtes til at drøfte tværkommunalt samarbejde om
beskæftigelsesindsatsen i Kommunekontaktrådene (KKR)
under KL. Det vil sige, at kommunerne skal drøfte med na-
bokommunerne, om der med fordel kan iværksættes tvær-
kommunale samarbejder. Der er 5 Kommunekontaktråd, ét i
hver region. De er sammensat af alle borgmestre i den en-
kelte region og et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, så
sammensætningen afspejler stemmefordelingen ved kom-
munalvalget.
For at sikre at samarbejdet tager udgangspunkt i de lokale
forhold, er det er op til kommunerne at fastlægge, hvilke
34
emner de vil samarbejde om. Det kan eksempelvis være en
øget koordinering af virksomhedssamarbejdet eller indsat-
ser, som kræver specialiseret viden, som eksempelvis AC-
indsatsen eller opkvalificering af særlige grupper af ledige,
eksempelvis i offshore-industrien.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til, at en kommune kan
overlade myndighedsudøvelse i beskæftigelsessager til en
anden kommune.
Til § 3
Det foreslåede stk. 1 er en sammenskrivning af den gæl-
dende § 3, stk. 1, og § 13, stk. 1, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen varetager
beskæftigelsesindsatsen i jobcentre og i rehabiliteringsteam
og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen i jobcentre
skal tilrettelægges.
Det foreslåede stk. 2 er en indholdsmæssig videreførelse
af den gældende § 13, stk. 2, i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesindsatsen omfatter
kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og
virksomheder efter lov om aktiv socialpolitik, lov om syge-
dagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., integrati-
onsloven og opgaverne efter stk. 3.
Efter gældende § 13, stk. 3, tilrettelægger kommunalbe-
styrelsen formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud
m.v. Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsatsen for
at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virk-
somhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med ud-
gangspunkt i lokale forhold, herunder lokale ressourcer og
behov.
Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen udvikler og
styrker indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Denne indsats
omfatter bl.a virksomhedspraktik, ansættelse med løntil-
skud, jobrotation, virksomhedsrevalidering, fleks- og skåne-
job samt formidling af ordinære job.
Formuleringen om lokale forhold, herunder lokale res-
sourcer og behov, er ikke medtaget i den foreslåede bestem-
melse, da det vurderes, at den er overflødig.
Det foreslåede stk. 4 er en indholdsmæssig videreførelse
af den gældende § 13, stk. 4, i styringsloven. Regler efter
den gældende bestemmelse er fastsat i bekendtgørelse nr.
1541 af 16/12 2013 om ansvaret for og styringen af den ak-
tive beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver ef-
ter lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel og integrationsloven der er omfattet af beskæfti-
gelsesindsatsen. Reglerne vil blive fastsat i en ny bekendt-
gørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v.
Til § 4
Efter i § 23 i den gældende styringslov skal kommunerne
under inddragelse af det lokale beskæftigelsesråd udarbejde
en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesplanen skal drøftes med beskæftigelsesre-
gionen forud for planens forelæggelse for kommunalbesty-
relsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende
år behandler kommunalbestyrelsen beskæftigelsesplanen
med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregio-
nens bemærkninger i et møde.
Kommunen skal efter styringslovens § 24 udarbejde en
særskilt resultatrevision, som viser resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resultatrevisionen
skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for forelæg-
gelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af
budgettet for det kommende år behandler kommunalbesty-
relsen resultatrevisionen med det lokale beskæftigelsesråds
og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.
Resultatrevisionen skal forelægges kommunalbestyrelsen
med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger forud for
vedtagelsen af budgettet for det kommende år. Beskæftigel-
sesministeren kan efter de gældende regler fastsætte regler
om, hvilke oplysninger beskæftigelsesplanen og resultatrevi-
sionen skal indeholde, samt form og frister for udarbejdel-
sen.
Kommunen sender efter styringslovens § 25 beskæftigel-
sesplanen og resultatrevisionen til det regionale beskæftigel-
sesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.
Som konsekvens af ønskerne om afbureaukratisering og
dermed afskaffelse af en række form- og proceskrav foreslås
det i stk. 1, at kommunen alene skal udarbejde en plan for
det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsespla-
nen skal tage udgangspunkt i de vejledende beskæftigelses-
politiske mål, som beskæftigelsesministeren årligt udmelder,
tilpasset de lokale forhold og udfordringer. Der henvises til
den foreslåede § 19 og bemærkningerne hertil. Planen for
det kommende års beskæftigelsesindsats skal vedtages se-
nest den 31. december.
Alle øvrige form- og proceskrav til udformningen af be-
skæftigelsesplanen og resultatrevisionen foreslås afskaffet.
Der stilles således ikke fremover formkrav til fastsættelse
af kvantitative mål i de kommunale beskæftigelsesplaner
med udgangspunkt i landsdækkende kvantitative målsætnin-
ger.
Kommunen skal heller ikke længere udarbejde en særskilt
resultatrevision. I forslaget til stk. 2 indgår dog, at der i
grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen indgår
en resultatrevision, som viser resultater og effekter af be-
skæftigelsesindsatsen i jobcenteret for det forudgående år,
således at det sikres, at kommunen drøfter de opnåede resul-
tater og effekter af beskæftigelsesindsatsen, og at erfaringer-
ne herfra indgår i arbejdet med beskæftigelsesplanen for det
kommende år.
Kommunens årlige beskæftigelsesplan kan have et fler-
årigt sigte. Kommunens beskæftigelsesplan skal ikke sendes
35
i høring i de regionale arbejdsmarkedsråd eller i Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal frem-
sende den årlige beskæftigelsesplan til det regionale arbejds-
markedsråd til orientering, således at det regionale arbejds-
markedsråd kan få et overblik over kommunernes planer for
tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for det kom-
mende år. Rådet behandler de kommunale beskæftigelses-
planer og kan henvende sig til kommunerne med bemærk-
ninger til de fremsendte beskæftigelsesplaner. Rådets be-
mærkninger forpligter dog ikke kommunerne til at revidere
deres planer.
Til § 5
Efter den gældende styringslovs § 14 skal kommunalbe-
styrelsen drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens
forvaltning (jobcenteret) alene udfører den kommunale be-
skæftigelsesindsats.
Formålet med bestemmelsen er at sikre fokus på den be-
skæftigelsesrettede indsats og adskille den jobrettede indsats
fra afgørelser om berettigelse til og udmåling af forsørgel-
sesydelser, f.eks. kontanthjælp, sygedagpenge, hjælp til en-
keltydelser og boligstøtte.
Efter styringslovens § 14 kan kommunalbestyrelsen be-
slutte, at jobcenteret også varetager kommunens opgaver i
relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og visse opga-
ver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning efter
kapitel 2 i lov om vejledning om valg af uddannelse og er-
hverv.
Det foreslås, at beskæftigelsesindsatsen over for borgere
og virksomheder fortsat varetages af jobcenteret. Det fore-
slås dog, at jobcenteret ikke længere skal være bundet af, at
varetagelse af beskæftigelsesindsatsen er eneste opgave, der
kan udføres her. Kommunalbestyrelsen kan således beslutte,
at opgaver fra andre dele af forvaltningen kan varetages i
jobcenteret. Det vil således f.eks. være muligt at lægge kom-
munens ydelsescenter i jobcenteret, ligesom kommunen kan
beslutte, at jobcenteret kan varetage opgaver i relation til lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om er-
hvervsgrunduddannelse m.v. og visse opgaver i relation til
Ungdommens Uddannelsesvejledning m.v.
Derimod vil det ikke være muligt at lægge varetagelsen af
beskæftigelsesindsatsen helt eller delvist i andre dele af den
kommunale forvaltning, bortset fra de tilfælde der er nævnt i
forslag til § 6, stk. 2-5, hvortil der henvises.
Med den foreslåede ændring vil det fremover i højere grad
være muligt for de kommunale forvaltninger at tilpasse de-
res administration til lokale forhold, men det fastholdes, at
beskæftigelsesindsatsen er forankret i jobcenteret.
Til § 6
Det foreslåede stk. 1 er en delvis sammenskrivning af den
gældende styringslovs § 15, stk. 1 og 2.
Efter disse bestemmelser varetager jobcenteret beskæfti-
gelsesindsatsen over for borgere og virksomheder, og der
skal i indsatsen over for disse være fokus på beskæftigelse,
selvforsørgelse og rådighed. Det langsigtede fokus for den
enkelte ledige skal være på varig tilknytning til arbejdsmar-
kedet.
Det foreslås, at bestemmelserne om jobcenterets grund-
læggende opgaver over for borgere videreføres indholds-
mæssigt. Bestemmelser om indsatsen over for virksomhe-
derne foreslås dog flyttet til forslagets § 7.
Målet for jobcenterets indsats er således at understøtte, at
den enkelte borger kommer hurtigst muligt direkte i job.
Indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og i,
hvor tæt den enkelte er på arbejdsmarkedet. For unge ydel-
sesmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse
går vejen til beskæftigelse via uddannelsespålæg.
Jobcenteret understøtter den enkeltes jobsøgning, herun-
der ved brug af selvbetjeningsværktøjer og synliggør rele-
vante jobåbninger over for den enkelte.
I forhold til borgere, der ud over at mangle et arbejde kan
have sociale og helbredsmæssige problemer, er udgangs-
punktet for jobcenterets indsats, at beskæftigelsesmæssige
og sociale problemer skal kunne løses parallelt.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 15, stk. 3, i
styringsloven.
Det foreslås således, at kommunerne fortsat har mulighed
for at bestemme, at beskæftigelsesindsatsen over for unge
under 30 år uden uddannelse kan varetages af en særskilt en-
hed, adskilt fra jobcenteret.
Målet er, at indsatsen for unge uden uddannelse bør foregå
i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. Det kan f.eks. være
i et UU-center eller på en erhvervsskole.
Kommuner, der vælger denne model, har også mulighed
for at udskille indsatsen over for unge uden uddannelse uan-
set ydelse – på tværs af de forskellige forvaltninger i kom-
munen – og varetage denne i en særlig enhed. Dette betyder,
at kommunens fulde indsats over for denne gruppe unge,
dvs. også på f.eks. social- og sundhedsområdet, varetages og
koordineres i denne enhed. Unge uden uddannelse er unge
under 30 år, som modtager enten uddannelseshjælp, arbejds-
løshedsdagpenge, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse el-
ler ledighedsydelse.
Det foreslåede stk. 3 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af gældende § 15, stk. 4, i sty-
ringsloven, som skulle træde i kraft den 5. januar 2015.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte,
om opfølgningen over for sygedagpengemodtagere, hvor der
er en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger inden
for 8 uger regnet fra første fraværsdag, skal varetages af job-
centeret eller ydelsescentret. Dermed kan den enkelte kom-
mune tilrettelægge en hensigtsmæssig og fleksibel admini-
stration i de korterevarende sygedagpengesager.
Det foreslåede stk. 4 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af § 15, stk. 5, i styringsloven,
som skulle træde i kraft den 5. januar 2015.
36
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbe-
handler for borgere i ressourceforløb, borgere i jobafkla-
ringsforløb, jf. den gældende §§ 68 c og 68 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og funktionen som gennemgå-
ende og koordinerende sagsbehandler for sygemeldte borge-
re, jf. § 13 d i sygedagpengeloven, kan overdrages til en an-
den enhed i kommunen end jobcenteret. Det foreslås endvi-
dere, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler
fra en anden enhed end jobcenteret ikke kan træffe afgørel-
ser efter beskæftigelseslovgivningen.
Det indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed
end jobcenteret kan være gennemgående og koordinerende
sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet,
som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan f.eks.
være tale om at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel,
foretage opfølgning og understøtte, at borgeren følger reha-
biliteringsplanens indsatsdel og når målet i planen.
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får
adgang til alle nødvendige oplysninger. Der vil i denne for-
bindelse kunne være tale om, at den gennemgående og koor-
dinerende sagsbehandler får terminaladgang til oplysninger-
ne.
Kommunen har – som dataansvarlig myndighed – ansva-
ret for at sikre datasikkerheden og for at have den nødvendi-
ge fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens §
41, stk. 3, og bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger
til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den
offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), herun-
der behovet for styring af brugerrettigheder og interne kon-
troller samt uddannelse og vejledning af medarbejderne.
Det foreslåede stk. 5 er en indholdsmæssig videreførelse
af den gældende § 15, stk. 6, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at funktionen som koordinerende sagsbehandler for perso-
ner, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og
som vurderes aktivitetsparate, jf. § 2, nr. 3 og 13, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, kan overdrages til en anden
enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende
sagsbehandler kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigel-
seslovgivningen, hvis pågældende er fra en anden enhed end
jobcenteret.
Det indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed
end jobcenteret kan være koordinerende sagsbehandler og
udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører fak-
tisk forvaltningsudøvelse. Der kan f.eks. være tale om at ud-
arbejde jobplanen, varetage kontaktforløbet og understøtte,
at borgeren følger jobplanen og når målet i planen.
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får
adgang til alle nødvendige oplysninger. Der vil i denne for-
bindelse kunne være tale om, at den koordinerende sagsbe-
handler får terminaladgang til oplysningerne.
Kommunen har - som dataansvarlig myndighed - ansvaret
for at sikre datasikkerheden og for at have den nødvendige
fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41,
stk. 3, og bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til
beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den of-
fentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), herunder
behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller
samt uddannelse og vejledning af medarbejderne.
Til § 7
Efter gældende § 13, stk. 2, i styringsloven, omfatter be-
skæftigelsesindsatsen over for virksomhederne opgaver i
henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til or-
lov og dagpenge ved barsel, lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. og integrationsloven.
Det foreslås i stk. 1, at jobcenterets opgaver i forhold til
beskæftigelsesindsatsen indholdsmæssigt videreføres, og at
der i beskæftigelsesindsatsen skal være fokus på landets
virksomheder. Virksomhedsservice og jobformidling skal
være en kerneopgave for jobcentrene, så virksomhederne
kan få den arbejdskraft, de har brug for, og så der sker et
hurtigt og præcist match mellem virksomhed og den ledige.
Efter forslaget til stk. 1 skal kommunerne have fokus på
de tre virksomhedsrettede indsatsområder; rekruttering af le-
dige, uddannelse og opkvalificering af nyansatte, der kom-
mer fra ledighed, samt fastholdelse af sygemeldte medarbej-
dere. Ved uddannelse og opkvalificering tænkes på informa-
tion og hjælp til at oprette jobrotationsforløb, fagpilot, vok-
senlærlingeforløb og opkvalificeringsjob. Kommunerne har
til gengæld frihed til selv at fastlægge udmøntning og hånd-
tering af den virksomhedsrettede indsats lokalt. Indsatsen
skal være kontinuerlig og sammenhængende, og der skal
være fokus på den opsøgende virksomhedskontakt, også på
tværs af kommuner.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.1.3.2.
De tre servicespor skal understøttes af digitale løsninger.
Med it-understøttelse af initiativerne sikres færre admini-
strative byrder i forbindelse med bl.a. oprettelse af løntil-
skud. Rekrutteringsindsatsen vil blive understøttet af et nyt,
nationalt it-system udviklet af Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, der indeholder jobordrer fra virksomheder.
Dermed sikres det, at der er gennemsigtighed i virksomhe-
ders jobordrer og rekrutteringsbehov på tværs af kommune-
grænser, og at det bliver lettere for jobcentre at servicere
virksomheder inden for rekruttering.
I stk. 2 foreslås, at jobcenteret varetager virksomhedskon-
takten, og at jobcentrene skal samarbejde herom på tværs af
kommunegrænserne. Samarbejde på tværs skal understøtte,
at jobcentrene hurtigt følger op på virksomhedernes behov
for hjælp til rekruttering. Det betyder bl.a., at jobcentrene
skal se ud over egen kommunegrænse og samarbejde med
øvrige kommuner, når de får kendskab til virksomheder med
behov for arbejdskraft.
Til § 8
Den foreslåede bestemmelse er en sammenskrivning af
gældende § 17 og § 60, stk. 4, i styringsloven. Det foreslås
således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
37
med KL fastsætter regler om anvendelse af fælles logo og
grafisk design m.v. i kommunikationen med borgere, virk-
somheder og andre samarbejdsparter. Således vil jobcentre-
ne også fremover skulle følge den designmanual, som er ud-
arbejdet i samarbejde med KL, og som er offentliggjort på
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.
I stk. 2 foreslås, at jobcentrenes hjemmesider skal udarbej-
des i overensstemmelse med de af Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering og KL fastsatte krav til logo og hjem-
meside-design.
Formålet med bestemmelserne er at sikre, at jobcentrene i
hele landet fremtræder som myndigheder med samme opga-
ver og servicetilbud.
Til § 9
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 a, stk. 1,
i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen skal etablere
rehabiliteringsteam i alle kommuner. Rehabiliteringsteamet
er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstil-
ling i sager, der behandles i teamet. Rehabiliteringsteamet
skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om res-
sourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdri-
vende og førtidspension. Det gælder også sager, hvor det er
åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejds-
evne. I disse sager skal sagsbehandlingen være hurtig, og
sagen kan forelægges uden personlig kontakt til borgeren.
Der vil være tale om borgere, der er så syge eller har så be-
tydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formåls-
løst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. De er derfor undta-
get fra ressourceforløb og skal kunne tilkendes førtidspensi-
on. Det kan f.eks. være borgere med en betydelig nedsat
funktionsevne som følge af udviklingshæmning, med en al-
vorlig hjerneskade eller med alvorlige lidelser, hvor de me-
dicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtslø-
se, hvor prognosen er kort levetid, eller hvor sygdommen er
hastigt accelererende.
Desuden foreslås det, at rehabiliteringsteamet skal afgive
indstilling om indsatsen i sager om jobafklaringsforløb til
borgere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Formå-
let med forslaget er at sikre den samme tværfaglige vurde-
ring i disse sager, som efter de gældende regler foretages i
sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende eller førtidspension.
Herudover foreslås det, at rehabiliteringsteamet skal afgi-
ve indstilling i sygedagpengesager om syge, der er visiteret
til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven.
Kommunen er ansvarlig for at få sagen forelagt teamet.
Behandlingen af sagen sker på grundlag af rehabiliterings-
planens forberedende del, som er udarbejdet af borgeren og
sagsbehandleren i fællesskab og bl.a. med inddragelse af
den praktiserende læge samt de øvrige forvaltninger, som
deltager i teamet, jf. § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Teamets indstilling indgår i beslutningsgrundlaget, når
den enkelte forvaltning efterfølgende træffer afgørelse i sag-
en. Det er således fortsat den enkelte forvaltning, der har
kompetencen til at træffe afgørelse i den enkelte sag.
Teamets indstilling danner udgangspunkt for udarbejdelse
af rehabiliteringsplanens indsatsdel, hvor den samlede reha-
biliteringsindsats fastsættes på baggrund af de enkelte for-
valtningers afgørelser om den konkrete indsats til den enkel-
te borger. Teamet kan indstille, at teamet inddrages i den lø-
bende opfølgning på sagen.
Kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af
den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlin-
gen. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelægges,
eller at sagen ikke forelægges for teamet, ligesom der heller
ikke kan klages over teamets indstilling i en sag.
Der sker med bestemmelsen ikke en fravigelse af person-
datalovens § 35, hvorefter den registrerede har adgang til at
gøre indsigelse mod en behandling af oplysninger om ved-
kommende selv.
Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angiv-
ne og saglige formål, og senere behandling må ikke være
uforenelig med disse formål (finalité-princippet), jf. person-
datalovens § 5, stk. 2. Det vurderes, at behandlingen ikke vil
være i strid med finalité-princippet.
De forskellige myndigheder kan kun få adgang til oplys-
ninger, der er nødvendige, og de oplysninger, de forskellige
myndigheder kan få adgang til, må ikke omfatte mere, end
hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplys-
ningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.
De dataansvarlige myndigheder - kommuner, regioner og
staten - skal ved digital kommunikation sikre, at kommuni-
kationen sker i overensstemmelse med persondatalovens §
41, stk. 3, og bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger
til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den
offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), herun-
der behovet for styring af brugerrettigheder og interne kon-
troller og uddannelse og vejledning af medarbejderne samt
kryptering ved transmission af følsomme eller fortrolige op-
lysninger over internettet.
§ 8, stk. 3, i persondataloven er – for sociale myndighe-
ders videregivelse af oplysninger, som er nødvendige for at
gennemføre indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen -
fraveget i den gældende styringslov. Denne fravigelse opret-
holdes, jf. forslag til § 50 og bemærkningerne hertil.
Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangs-
punkt ikke behandles følsomme oplysninger om bl.a. hel-
bredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om hel-
bredsmæssige forhold kan dog efter forudgående samtykke
finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Denne be-
stemmelse fraviges ikke i det foreliggende lovforslag.
Som led i udmøntningen af reform af sygedagpengesyste-
met er der i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov
om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, lov
om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesind-
sats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige an-
dre love fastsat regler om behandling i rehabiliteringsteamet
38
af sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Reglerne om
behandling af sager i rehabiliteringsteamet i lov om ansvaret
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats træder i
kraft den 5. januar 2015, ligesom reglerne i lov om sygedag-
penge om visitation til kategori 3 m.v. træder i kraft den 5.
januar 2015.
Ændringerne fra lov nr. 720 af 25. juni 2014 til lov om an-
svaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
foreslås at indgå i dette forslag om lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., herunder æn-
dringerne om behandling af sygedagpengesager i rehabilite-
ringsteamet. Dette lovforslag træder i kraft den 1. januar
2015. Dermed fremrykkes ikrafttræden af reglerne om reha-
biliteringsteamets behandling af sygedagpengesager fra den
5. januar 2015 til den 1. januar 2015. Da de tilhørende be-
stemmelser i sygedagpengeloven om visitation til kategori 3
m.v. ikke træder i kraft før den 5. januar 2015, vil bestem-
melserne om behandling i rehabiliteringsteamet af sygdag-
pengesager være ”tomme” i den ganske korte og ubetydelige
periode fra 1. januar 2015. Den fremrykkede ikrafttræden er
uden betydning for sygemeldte borgere, fordi ingen borger
visiteres til kategori 3 før den 5. januar 2015, hvor ændrin-
gerne i sygedagpengeloven træder i kraft. Det vurderes end-
videre af ordensmæssige grunde at være hensigtsmæssigt, at
lovens bestemmelser så vidt muligt træder i kraft samtidig
den 1. januar 2015.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af § 25 a, stk. 2, i styringslo-
ven, jf. § 4, nr. 10, i ovennævnte lov nr. 720 af 25. juni 2014
om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om ansvaret og styringen af den ak-
tive beskæftigelsespolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og forskellige andre love.
Det foreslås således, at en sag ikke behandles i rehabilite-
ringsteamet, når en sygedagpengemodtager, som har fået en
tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i syge-
dagpengeloven, overgår fra sygedagpenge til jobafklarings-
forløb ved ophør af sygedagpenge efter § 24 i lov om syge-
dagpenge. Overgår en sygedagpengemodtager til jobafkla-
ringsforløb efter ophør af en af forlængelsesreglerne, skal
sagen altid behandles i rehabiliteringsteamet, uanset den
indsats, sygedagpengemodtageren har fået under sygedag-
pengeforløbet.
Det foreslåede stk. 3 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 a, stk. 2,
i styringsloven.
Det foreslås således, at formålet med rehabiliteringsteamet
er at sikre den enkelte borger en helhedsorienteret, tværfag-
lig, koordineret indsats med fokus på beskæftigelse og ud-
dannelse, så den enkelte borger så vidt muligt opnår tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet. Arbejdet i rehabiliteringsteamet
skal medvirke til, at den enkelte borger kommer i centrum i
egen sag, at der sker en parallel afklaring af den enkelte bor-
gers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige
ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job og
selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes ef-
fektivt og til gavn for den enkelte borger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.4.
Til § 10
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en vi-
dereførelse af den gældende § 25 a, stk. 5, i styringsloven.
Det foreslås således, at rehabiliteringsteamet skal have en
tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante
forvaltningsområder, herunder
1) beskæftigelsesområdet,
2) sundhedsområdet,
3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet,
4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 13, og
5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere un-
der 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse
og i øvrige sager efter behov.
Kommunen kan efter behov inddrage kommunale eller
eksterne eksperter til støtte for rehabiliteringsteamets arbej-
de og indstilling. Kommunen kan f.eks. i de sager, hvor bo-
pælskommunen ikke er handlekommune på det sociale om-
råde, inddrage en repræsentant fra handlekommunen.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 a, stk. 6,
i styringsloven.
Det foreslås således, at borgeren og sagsbehandleren del-
tager i møder, hvor rehabiliteringsteamet behandler borge-
rens sag. Borgeren skal deltage i møderne både af hensyn til
sagens afklaring og for at sikre, at borgeren inddrages i og
får ejerskab til egen sag. Sagsbehandleren deltager på møde-
rne i teamets behandling af sagen og bidrager til teamets
indstilling til kommunen.
Hvis der er tale om en sag, hvor det er åbenbart formåls-
løst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, skal sags-
behandlingen være hurtig, og sagen kan derfor behandles i
teamet uden, at borgeren deltager.
Kommunen skal gøre opmærksom på, at borgeren har mu-
lighed for at inddrage en bisidder i sagen, f.eks. en pårøren-
de.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.4.
Til § 11
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 a, stk. 3,
i styringsloven.
Det foreslås således, at rehabiliteringsteamet altid skal af-
give indstilling om følgende:
1) Hvorvidt borgeren skal gives et ressourceforløb, et
fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, en
anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension,
samt hvorvidt borgeren, som er overgået fra sygedag-
penge til et jobafklaringsforløb ved udløb af dette for-
løb, skal gives et nyt jobafklaringsforløb. Rehabilite-
ringsteamet skal således ikke behandle sager om borge-
rens adgang til at få det første jobafklaringsforløb.
39
2) Hvilke indsatser til borgere i ressourceforløb, jobafkla-
ringsforløb og sygedagpengemodtagere visteret til ka-
tegori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge fra de for-
skellige forvaltninger, der er nødvendige for at bidrage
til at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på
arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordine-
res.
3) Hvordan opfølgningen i et sygedagpengeforløb, et res-
source- eller jobafklaringsforløb tilrettelægges, så den
enkelte borger støttes i at fastholde uddannelses- og be-
skæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket om-
fang, der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsat-
sen realiseres.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 a, stk. 7,
i styringsloven.
Det foreslås således, at sagen forelægges for rehabilite-
ringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse i sagen, hvis
kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling.
Ved genforelæggelse af sagen oplyses rehabiliteringsteamet
om, hvorfor kommunen ikke finder at kunne følge rehabili-
teringsteamets første indstilling. Når rehabiliteringsteamet
har revurderet sagen på baggrund af kommunens oplysnin-
ger, sendes sagen retur til kommunen, der herefter træffer
afgørelse i sagen.
Det foreslåede stk. 3 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 a, stk. 4,
i styringsloven, jf.§ 4, nr. 10, i ovennævnte lov nr. 720 af
25. juni 2014.
Det foreslås således, at rehabiliteringsteamet ikke skal
drøfte og afgive indstilling om, hvorvidt en sygedagpenge-
modtager visiteret til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengelo-
ven skal have ret til sygedagpenge, eller hvorvidt en borger
skal have et første jobafklaringsforløb. Dette gælder i sager
om jobafklaringsforløb, enten hvor borgeren får ret til at
overgå til et jobafklaringsforløb, eller hvor borgeren på før-
ste fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kom-
munen, hvis ikke borgeren var omfattet af tidsbegrænsnin-
gen i sygedagpengelovens § 24, stk. 1, jf. sygedagpengelo-
vens § 24 a.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet i disse sager alene
skal give indstilling om hvilke beskæftigelsesmæssige, soci-
ale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for, at
den enkelte borger opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.
Desuden skal rehabiliteringsteamet give indstilling om,
hvordan opfølgningen på indsatsen tilrettelægges.
Som led i udmøntningen af reform af sygedagpengesyste-
met er der i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov
om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, lov
om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesind-
sats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige an-
dre love fastsat regler om behandling i rehabiliteringsteamet
af sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Reglerne om
behandling af sager i rehabiliteringsteamet i lov om ansvaret
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats træder i
kraft den 5. januar 2015, ligesom reglerne i lov om sygedag-
penge om visitation til kategori 3 m.v. træder i kraft den 5.
januar 2015.
Ændringerne fra lov nr. 720 til lov om ansvaret for og sty-
ringen af den aktive beskæftigelsesindsats foreslås at indgå i
dette forslag om lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., herunder ændringerne om be-
handling af sygedagpengesager i rehabiliteringsteamet. Det-
te lovforslag træder i kraft den 1. januar 2015. Dermed
fremrykkes ikrafttræden af reglerne om rehabiliteringstea-
mets behandling af sygedagpengesager fra den 5. januar
2015 til den 1. januar 2015. Da de tilhørende bestemmelser i
sygedagpengeloven om visitation til kategori 3 m.v. ikke
træder i kraft før den 5. januar 2015, vil bestemmelserne om
behandling i rehabiliteringsteamet af sygdagpengesager væ-
re tomme i den ganske korte og ubetydelige periode fra den
1. januar 2015. Den fremrykkede ikrafttræden er uden be-
tydning for sygemeldte borgere, fordi ingen borger visiteres
til kategori 3 før den 5. januar 2015, hvor ændringerne i sy-
gedagpengeloven træder i kraft. Det vurderes endvidere af
ordensmæssige grunde at være hensigtsmæssigt, at lovens
bestemmelser så vidt muligt træder i kraft samtidig den 1.
januar 2015.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.4.
Til § 12
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af § 25 a, stk. 8, i sty-
ringsloven, der er gældende fra den 5. januar 2015.
Det foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren
har bemyndigelse til efter forhandling med ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold at fastsætte
nærmere regler om indhold og procedurer for rehabilite-
ringsteamets indstilling. Der kan i den forbindelse fastsættes
nærmere regler om krav til indholdet i rehabiliteringstea-
mets indstilling alt efter, om der indstilles til ressourcefor-
løb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller
førtidspension.
Beskæftigelsesministeren foreslås i stk. 2 på tilsvarende
vis bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indhold
og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager
om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager for syge, der
er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.
Bemyndigelsen i stk. 1 og 2 foreslås givet med henblik på,
at der kan fastsættes nærmere regler alt efter, om der indstil-
les til jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende, eller førtidspension eller
indsats og opfølgning i sygedagpengesager. Bestemmelsen
er i dag udmøntet ved bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni
2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets ind-
stilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.4.
40
Til § 13
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 b, stk. 1
og 2, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommuner og regioner skal indgå
en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vur-
dering til kommunen. Aftalen skal indgås med den region,
hvori den enkelte kommune er beliggende. I aftalen fastlæg-
ges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion
skal levere rådgivningen og vurderingen til beskæftigelses-
området, herunder hvordan og med hvilke faglige kompe-
tencer sundhedskoordinatorfunktionen bemandes.
Det foreslås endvidere, at kommunen og regionen skal af-
tale, hvorledes kommunens rehabiliteringsteam får adgang
til rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regio-
nen, herunder adgang til en sundhedskoordinatorfunktion,
som repræsenterer regionen i rehabiliteringsteamet.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 b, stk.
3, i styringsloven. Det er i bestemmelsen præciseret, at det
er kommunen, der kan opsige og indgå ny samarbejdsaftale.
Det foreslås således, at kommunen, hvis den ikke er til-
freds med regionens ydelser, kan vælge at opsige samar-
bejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundheds-
faglig rådgivning og vurdering med en anden region. En an-
den region vil ikke være forpligtet til at indgå en samar-
bejdsaftale om ydelser om sundhedsfaglig rådgivning og
vurdering.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.5.
Til § 14
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25
c, stk. 1, i styringsloven.
Det foreslås således, at sundhedskoordinatoren skal delta-
ge i rehabiliteringsteamet, og sundhedskoordinatoren skal
efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager
til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage til vurde-
ring af den konkrete sag, herunder om der er behov for yder-
ligere rådgivning eller vurdering fra den kliniske funktion.
Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af
teamets indstilling i den enkelte sag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.5.
Til § 15
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 c, stk. 2,
i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunen i sagsbehandlingen af
sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, samt i
sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstæn-
digt erhvervsdrivende alene kan benytte sundhedsfaglig råd-
givning og vurdering fra den kliniske funktion og den prak-
tiserende læge. Det indebærer, at kommunen i det omfang,
der er brug for lægefaglig bistand i sagsbehandlingen i sag-
er, der forberedes til forelæggelse i rehabiliteringsteamet,
kun kan benytte lægefaglig bistand fra klinisk funktion og
den praktiserende læge. Det indebærer endvidere, at hvis der
er behov for lægefaglig bistand under et ressourceforløb i
forbindelse med tilkendelse af fleksjob eller under et flek-
sjob, kan kommunen kun benytte lægefaglig bistand fra kli-
nisk funktion og den praktiserende læge. Forslaget betyder,
at det alene er klinisk funktion eller den praktiserende læge,
der yder lægefaglig bistand i sagsbehandlingen i de mest ud-
satte borgeres sager.
Herudover foreslås det, at kommunen i disse sager alene
kan rekvirere almene lægeattester fra den praktiserende læge
og speciallægeattester fra den kliniske funktion. Klinisk
funktion kan efter behov rekvirere en eller flere speciallæge-
attester som grundlag for klinisk funktions vurdering til
kommunen. Det kan f.eks. være i tilfælde med sjældne syg-
domme, hvor der er ganske få med specialviden.
I sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpen-
ge til borgere visiteret til kategori 3, jf. sygedagpengelovens
§ 12, kan kommunen på tilsvarende vis alene benytte sund-
hedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion
og den praktiserende læge samt alene rekvirere lægeattester
fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kli-
niske funktion om borgerens muligheder for at arbejde.
Reglerne i forslaget til § 17, stk. 1, hvorefter beskæftigel-
sesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed
og forebyggelse kan fastsætte regler om bl.a. pris for klinisk
funktions ydelser og lægeattester, gælder også for sager om-
fattet af den foreslåede § 15, stk. 1.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 c, stk. 3,
i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunen i en forsøgsperiode på
i alt to år skal indhente en vurdering af, om der kan anbefa-
les en anden behandling, når en sygemeldt, der modtager sy-
gedagpenge, ikke ønsker at modtage lægebehandling. Her-
udover skal kommunen i en forsøgsperiode på to år indhente
en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling,
når en borger, der skal visiteres til fleksjob i forbindelse
med en afgørelse om førtidspension, eller i forbindelse med
modtagelse af førtidspension eller ressourceforløbsydelse,
ikke ønsker at deltage i lægebehandling.
Derfor skal kommunen i en forsøgsperiode på to år anven-
de klinisk funktion til vurdering af, om der kan anbefales en
anden behandling, når borgeren over for kommunen oplyser,
at borgeren ikke ønsker at modtage lægebehandling.
Formålet med at indhente en vurdering fra regionens klini-
ske funktion er at give borgeren de bedste muligheder for at
bidrage til egen helbredelse ved at gøre en indsats for at fin-
de en anden behandlingsmulighed, når den sygemeldte ikke
ønsker at deltage i den behandling, pågældende er blevet til-
budt.
Anbefaler klinisk funktion en anden behandling, foregår
den sundhedsfaglige behandling af borgeren som hidtil efter
41
reglerne i sundhedslovgivningen. Det er således ikke klinisk
funktion, der skal tilbyde borgeren den behandling, som kli-
nisk funktion anbefaler.
Reglerne i forslaget til § 17, stk. 1, hvorefter beskæftigel-
sesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed
og forebyggelse kan fastsætte regler om bl.a. pris for klinisk
funktions ydelser og lægeattester, gælder også for sager, der
skal forelægges klinisk funktion efter den foreslåede § 15,
stk. 2.
Forsøget er iværksat den 1. juli 2014 med hjemmel i lov
nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpen-
ge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om ar-
bejdsløsheds forsikring m.v. og forskellige andre love. For-
søget foreslås fortsat frem til den 30. juni 2016. Forsøget er
ikke til ugunst for borgeren, men skal sikre borgere ret til at
sige nej til behandling, uden at de mister forsørgelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.5.
Til § 16
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25
d, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunen betaler for de ydelser,
der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen, herunder
for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringstea-
met.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.5.
Til § 17
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 e, stk. 1,
i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med ministeren for sundhed og forebyggelse kan
fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder
om sundhedskoordinatorfunktionen og om fastsættelse af
pris m.v., samt om krav til lægeattesters udformning og ind-
hold. Reglerne vil blive fastsat med henblik på at tilvejebrin-
ge attester, som kan bidrage til udvikling af borgerens ar-
bejdsevne m.v.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 e, stk. 2,
i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med ministeren for sundhed og forebyggelse og so-
cial- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om
krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den
sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til
brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i re-
habiliteringsteamet samt i sager om jobafklaringsforløb, res-
sourceforløb og fleksjob og i sygedagpengesager visiteret til
kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven.
Med hjemmel i bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse
nr. 815 af 27. juni 2014 om kommuner og regioners samar-
bejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager
om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Der vil
med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
blive fastsat tilsvarende regler.
Herudover foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren ef-
ter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse
og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold i sager efter forslagets § 15, stk. 2, fastsætter regler
om bl.a. organiseringen og indholdet i den sundhedsfaglige
rådgivning. Der fastsættes bl.a. nærmere regler vedrørende
de tilfælde, hvor den kliniske funktion ikke kan pege på en
anden behandlingsmulighed som følge af, at den relevante
faglige ekspertise ikke er repræsenteret i klinisk funktion. I
disse tilfælde sikres borgerens ret til en ekstra lægefaglig
vurdering af behandlingsmulighederne ved, at klinisk funk-
tion sørger for, at sagen vurderes af en sundhedsfaglig per-
son med relevant faglig ekspertise.
Det foreslåede stk. 3 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 e, stk. 3,
i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med ministeren for sundhed og forebyggelse fast-
sætter nærmere regler om krav til tilrettelæggelse og indhold
i den sundhedsfaglige rådgivning i sager på det øvrige be-
skæftigelsesområde, herunder sager om kontanthjælp, syge-
dagpenge og revalidering. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
blive anvendt til at fastsætte bindende regler på området.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.5.
Til § 18
Efter gældende regler i kapitel 2 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge, §
47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i integrationsloven
kan andre aktører inddrages i beskæftigelsesindsatsen. Efter
disse regler er der mulighed for at overlade det til andre ak-
tører, herunder arbejdsløshedskasser at udføre opgaver og
træffe afgørelser i forhold til beskæftigelsesindsatsen.
Den foreslåede bemyndigelse er en indholdsmæssig vide-
reførelse af § 28 i den gældende styringslov.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med an-
dre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sy-
gedagpenge, integrationsloven og lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel.
Med hjemmel i eksisterende bemyndigelse er der i be-
kendtgørelse nr. 1128 af 4. december 2012 bl.a. fastsat reg-
ler om rammeaftaler, som andre aktører og jobcenteret ind-
går om beskæftigelsesindsatsen efter styringsloven, syge-
dagpengeloven og lov om en aktiv socialpolitik. Det er reg-
ler om, hvilke betingelser der skal indsættes i en rammeafta-
le herunder regler om gyldighedsperiode, opsigelsesregler
42
m.v. Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelses-
bestemmelse blive fastsat tilsvarende regler.
Til § 19
Efter den gældende § 35, stk. 1, nr. 3, i styringsloven ud-
melder beskæftigelsesministeren årligt mål for beskæftigel-
sesindsatsen. Udmeldingen af de beskæftigelsespolitiske
mål sker efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet og er bin-
dende for kommunerne.
I overensstemmelse med forliget om reform af beskæfti-
gelsesindsatsen, hvorefter aftaleparterne er enige om at give
kommunerne større frihedsgrader til at tilrettelægge beskæf-
tigelsesindsatsen, foreslås det, at beskæftigelsesministeren
forsat årligt udmelder beskæftigelsespolitiske mål, men at de
alene angiver retningen for tilrettelæggelsen af den kommu-
nale indsats, som kommunerne kan lade sig inspirere af,
men som de ikke har pligt til at efterleve.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4 og i afsnit
2.2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 20
Efter den gældende styringslovs § 5 stk. 1, opretter be-
skæftigelsesministeren fire statslige beskæftigelsesregioner,
som omfatter Region Nordjylland, Region Midtjylland, Re-
gion Syddanmark samt Region Hovedstaden og Region
Sjælland til sammen.
Efter den gældende styringslovs § 8, stk. 1 og 2, overvå-
ger og analyserer beskæftigelsesregionen udviklingen på det
regionale arbejdsmarked og stiller sin viden til rådighed for
jobcentrene og andre relevante interessenter. Herudover
overvåger og tilvejebringer beskæftigelsesregionen doku-
mentation for resultater og effekter af beskæftigelsesindsat-
sen i jobcentrene, herunder dokumentation for resultatpro-
blemer i enkelte jobcentre.
Efter den gældende styringslovs § 8, stk. 3, kan Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering pålægge beskæftigelses-
regionen at varetage andre opgaver, herunder administrative
opgaver, der vedrører beskæftigelsesindsatsen.
Efter styringslovens § 8, stk. 4, etablerer beskæftigelsesre-
gionen en rådgiverfunktion, som kan bistå de enkelte job-
centre med at analysere og vurdere resultater af indsatsen,
tilrettelægge arbejdsgange og håndtere indsatsen for særlige
målgrupper m.v. Beskæftigelsesregionerne orienterer løben-
de det regionale beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktio-
nens arbejde og resultater.
Efter styringslovens § 8, stk. 5, varetager regionsdirektø-
ren sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd
og sikrer, at rådets beslutninger er lovlige.
Efter § 17 i lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v. udarbejder beskæftigelsesregionen årligt en ana-
lyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for handicap-
pede personer i regionen.
Det foreslås i stk. 1, at Beskæftigelsesministeriet, Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal understøtte
kommunerne i implementeringen af reformer på beskæfti-
gelsesområdet og understøtte udviklingen af beskæftigelses-
indsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommuner-
ne. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal som
hidtil varetage sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrå-
det og skal fremover også varetage sekretariatsfunktionen
for de regionale arbejdsmarkedsråd.
Som led i den foreslåede varetagelse af sekretariatsfunkti-
onen for det regionale arbejdsmarkedsråd kan Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering afholde udgifter til vederlag
til medlemmer i henhold til statens regler herom. Herudover
kan der bl.a. afholdes udgifter til tolkebistand, personlig as-
sistance, eventuelle rejseudgifter m.v. til medlemmer af rå-
det med handicap, der har behov herfor, i det omfang ved-
kommende ikke kompenseres som følge af, at vedkommen-
de deltager som et led i sit ansættelsesforhold.
For at understøtte en lokal forankring af beskæftigelses-
indsatsen vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
oprette decentrale arbejdsmarkedskontorer.
Beskæftigelsesministeriet vil fremover også varetage en
række opgaver, som hidtil har været varetaget af beskæfti-
gelsesregionerne, fx udarbejde en årlig analyse om den ar-
bejdsmarkedspolitiske situation for personer med handicap
efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
som foreslået i § 59, nr. 1.
Det foreslås endvidere, at der oprettes et nationalt kontakt-
punkt for store og landsdækkende virksomheder, samt for
virksomheder med stort rekrutteringsbehov. Kontaktpunktet
vil blive placeret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring.
For ikrafttrædelsestidspunktet af det nationale kontakt-
punkt henvises til § 56, stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om det nationale kontaktpunkt.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at
fastsætte regler for, hvilke virksomheder der kan få hjælp af
det nationale kontaktpunkt, så det sikres, at alle virksomhe-
der, der har et større rekrutteringsbehov, kan blive serviceret
af det nationale kontaktpunkt. Bemyndigelsen skal sikre, at
det nationale kontaktpunkt er i kontakt med relevante, stra-
tegisk udvalgte virksomheder.
Det nationale kontaktpunkt skal have dialog med virksom-
heder og videreformidle virksomhedernes ønsker til service
til beskæftigelsessystemet, så virksomhedernes ønsker til
service bliver koordineret på tværs af jobcentrene.
Med den foreslåede bemyndigelse er det hensigten, at be-
skæftigelsesministeren vil fastsætte regler, der kan sikre, at
indholdet i det nationale kontaktpunkts partnerskabsaftaler
er mest hensigtsmæssigt for virksomhederne. Formålet med
partnerskabsaftalerne er at sikre, at virksomhederne får et
bredt rekrutteringsgrundlag og dermed den arbejdskraft, de
har behov for. Rammerne for partnerskabsaftaler vil blive
fastsat af det nationale kontaktpunkt i Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering, mens det nærmere indhold af en af-
tale vil blive fastlagt i et samarbejde mellem det nationale
kontaktpunkt, virksomheden og de relevante jobcentre. Det
kan f.eks. være bistand i forbindelse med større rekrutte-
43
ringsrunder, herunder målrettet opkvalificering og uddannel-
se af ledige, fastholdelse af medarbejdere, og ansættelse af
et større antal personer i støttet beskæftigelse. Intensiteten i
samarbejdet, kontakt og formidling af ledige til virksomhe-
den fastsættes også i samarbejde med virksomhed og job-
centre. Rammerne for det nationale kontaktpunkt skal sup-
plere det service- og paradoksberedskab, der blev etableret
som led i kontanthjælpsreformen.
For at understøtte en hensigtsmæssig etablering og opfølg-
ning på anvendelsen af det nationale kontaktpunkt er det
meningen, at der løbende vil blive fulgt op på målgruppen af
virksomheders kendskab til det nationale kontaktpunkt, om
virksomhederne i målgruppen anvender kontaktpunktet når
de har behov, virksomhedernes tilfredshed med kontakt-
punktets tilbud og kvaliteten af de aftaler, der indgås.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
2.2.3.2.
Til § 21
Efter den gældende § 6 i styringsloven overvåger og ana-
lyserer staten i beskæftigelsesregionerne udviklingen på ar-
bejdsmarkedet samt overvåger og følger op på beskæftigel-
sesindsatsen i jobcentrene med henblik på at sikre resultater
og effekter af indsatsen.
Det foreslås, at overvågnings- og analyseopgaverne cen-
traliseres, således at overvågning og analyse ikke længere er
en opgave på regionalt niveau, men en opgave, som bliver
forankret i Beskæftigelsesministeriet. Opgaverne omfatter
fx. generel opfølgning på og monitorering af større opgave-
områder og ydelsesordninger, samt opfølgning på jobcentre-
nes indsats og resultater.
Til § 22
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videre-
førelse af den gældende § 2, stk. 3, i styringsloven.
Det foreslås således, at de statslige Workindenmark-centre
varetager sagsbehandlingen efter artikel 64, stk. 1, litra b, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. septem-
ber 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forord-
ning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sik-
ringsordninger for jobsøgere fra EU-lande, der får dagpenge
fra hjemlandet.
Det følger af de nævnte forordningsbestemmelser, at en
EU-/EØS-borger kan eksportere sin ret til arbejdsløsheds-
ydelser fra det andet EU-/EØS-land under sin arbejdssøg-
ning i Danmark i 3-6 måneder. For at bevare retten til ar-
bejdsløshedsydelser er det en betingelse, at jobsøgeren føl-
ger kontrolforanstaltningerne i det land, hvor pågældende er
jobsøgende. Reglerne finder anvendelse inden for de 28 EU-
lande, samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.
Forslaget indebærer, at Workindenmark varetager opga-
ven med at påse, at de danske kontrolforanstaltninger over-
holdes ved, at den jobsøgende opretter CV og løbende hol-
der sit CV aktivt. Workindenmark varetager herudover dia-
logen med den udenlandske jobsøger, dialog med myndig-
heder i jobsøgerens hjemland samt administration af rele-
vante EU blanketter.
Udenlandske jobsøgere med dagpenge fra hjemlandet, der
tilmelder sig hos Workindenmark, kan stadig få hjælp hos
jobcentrene i samme omfang som andre udenlandske jobsø-
gende. Forslaget ændrer ikke ved, at jobcentrene fortsat skal
have en grundlæggende viden om udlandsrekruttering og
skal kunne bistå virksomheder med at rekruttere arbejdskraft
fra udlandet og hjælpe udenlandske arbejdstagere, der søger
job i Danmark.
Til § 23
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 33,
stk. 1, i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren nedsæt-
ter Beskæftigelsesrådet til at rådgive beskæftigelsesministe-
ren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken.
Der henvises til bemærkningerne til § 25.
Til § 24
Efter den gældende § 34, stk. 1, i styringsloven består Be-
skæftigelsesrådet af en formand og 25 andre medlemmer.
Efter styringslovens § 34, stk. 2, udpeger Beskæftigelses-
ministeren, bortset fra formanden, medlemmerne af Beskæf-
tigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede
organisationer og myndigheder således:
9 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 8 fra Landsorganisatio-
nen i Danmark, 1 fra FTF, 1 fra Akademikernes Centralor-
ganisation, 1 fra Lederne, 4 fra KL og 1 fra Danske Handi-
caporganisationer.
Efter styringslovens § 34, stk. 3, udpeger Beskæftigelses-
ministeren på samme måde en suppleant for hver af de i rå-
det repræsenterede organisationer og myndigheder, dog så-
ledes, at der udpeges to suppleanter for organisationer med
flere end tre pladser. Under et medlems midlertidige forfald
indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor
en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan sup-
pleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.
Efter styringslovens § 34, stk. 4, udpeger Beskæftigelses-
ministeren rådets formand og en suppleant for denne efter
indstilling fra rådets medlemmer.
Efter styringslovens § 34, stk. 5, tilforordnes rådet 3 re-
præsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant
fra Finansministeriet, 1 repræsentant fra Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og 1 re-
præsentant fra Undervisningsministeriet.
Efter styringslovens § 34, stk. 6, udpeges medlemmerne,
herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede
for 4 år ad gangen. Beskæftigelsesrådets funktionsperiode
regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale
valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gæl-
der den til periodens udløb.
44
Efter styringslovens § 34, stk. 7, fastsætter Rådet selv sin
forretningsorden.
Efter styringslovens § 34, stk. 8, drager beskæftigelsesmi-
nisteren omsorg for at varetage rådets sekretariatsforretnin-
ger.
Det foreslås i stk. 1, at sammensætningen af Beskæftigel-
sesrådet ændres, således at det består af en formand og 26
andre medlemmer.
Det foreslås i stk. 2, at sammensætningen af Beskæftigel-
sesrådet bibeholdes, men at Danske Regioner også bliver re-
præsenteret i Beskæftigelsesrådet.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren som hidtil skal
udpege formanden, samt udpeger medlemmerne af Beskæf-
tigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede
organisationer og myndigheder. Beskæftigelsesrådet vil så-
ledes bestå af:
9 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 8 fra Landsorganisatio-
nen i Danmark, 1 fra FTF, 1 fra Akademikerne, 1 fra Leder-
ne, 4 fra KL, 1 fra Danske Regioner og 1 fra Danske Handi-
caporganisationer.
Det foreslås i stk. 3, at de gældende regler om udpegning
af suppleanter og deres deltagelse i møder indholdsmæssigt
videreføres, således at beskæftigelsesministeren udpeger en
suppleant for hver af de rådet repræsenterede organisationer
og myndigheder. Der udpeges dog to suppleanter for organi-
sationer med flere end tre pladser. En suppleant indtræder i
et medlems sted under medlemmets midlertidige forfald. I
de perioder, hvor suppleanten ikke er indtrådt i medlemmets
sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemme-
ret.
Det foreslås i stk. 4, at den gældende § 34, stk. 4, ind-
holdsmæssigt videreføres således, at Beskæftigelsesministe-
ren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter
indstilling fra rådets medlemmer.
Det foreslås i stk. 5, at der tilforordnes rådet 3 repræsen-
tanter for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Fi-
nansministeriet, 1 repræsentant for Ministeriet for Børn, Li-
gestilling, Integration og Sociale Forhold og 1 repræsentant
for Undervisningsministeriet.
Det foreslås i stk. 6, at den gældende § 34, stk. 6, ind-
holdsmæssigt videreføres således, at rådets medlemmer, her-
under formanden, suppleanter og de tilforordnede udpeges
for fire år ad gangen. Rådets funktionsperiode regnes fra den
1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Skulle
udpegningen finde sted i løbet af en periode, gælder udpeg-
ningen frem til periodens udløb.
Det foreslås i stk. 7, at den gældende § 34, stk. 7, ind-
holdsmæssigt videreføres således, at rådet selv fastsætter sin
forretningsorden.
Det foreslås i stk. 8, at den gældende § 34, stk. 8, ændres,
således at det er beskæftigelsesministeriet, som varetager se-
kretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet. Der henvises i
øvrigt bemærkninger til § 20.
Til § 25
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videre-
førelse af den gældende § 35, stk. 1, i styringsloven, dog
med den ændring at de beskæftigelsespolitiske mål for be-
skæftigelsesindsatsen, som beskæftigelsesministeren udmel-
der efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet, alene er af vej-
ledende karakter.
Det foreslås således i stk. 1, at Beskæftigelsesrådet med-
virker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgiv-
ning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om
1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrette-
læggelse og offentliggørelse af analyser,
2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer,
3) beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende be-
skæftigelsespolitiske mål for beskæftigelsesindsatsen,
4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
5) opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i
Danmark og rammer for international rekruttering, og
6) forslag til love og anden regelfastsættelse på det be-
skæftigelsespolitiske område.
Den forslåede ændring betyder, at Beskæftigelsesrådet
alene afgiver indstilling om beskæftigelsesministerens ud-
melding af vejledende beskæftigelsespolitiske mål for be-
skæftigelsesindsatsen og dermed fremover ikke afgiver ind-
stilling om beskæftigelsesministerens kontrakt med de regi-
onale arbejdsmarkedsråd, da der ikke skal indgås kontrakter
mellem beskæftigelsesministeren og de nye regionale ar-
bejdsmarkedsråd.
Det foreslås i stk. 2, at det indholdsmæssigt videreføres, at
Beskæftigelsesrådet hvert år afgiver en beskæftigelsespoli-
tisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fo-
kus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
Til § 26
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 36 i
styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at der som hidtil af en central
pulje vil kunne tilføres ekstra midler, hvor der måtte være
behov for en særlig indsats. Beskæftigelsesministeren fore-
står anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra
Beskæftigelsesrådet.
I stk. 2 foreslås, at der som hidtil kan udarbejdes regler på
bekendtgørelsesniveau, der regulerer bevillingens anvendel-
se.
Den gældende bemyndigelse er anvendt i bekendtgørelse
nr. 58 af 2. februar 2006 om styring og administration af den
centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats.
Bevillingen til den centrale pulje fastsættes på de årlige fi-
nanslove. Der kan af bevillingen afholdes udgifter til en sær-
lig beskæftigelsesindsats, herunder udgifter til analyse-, for-
søgs- og udviklingsaktiviteter m.v., der supplerer den be-
skæftigelsespolitiske indsats.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren får mulig-
hed for at fastsætte nærmere regler for regnskabsaflæggelse,
45
revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud, der ydes af bevil-
lingen. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere retningslin-
jer for regnskab, revision m.v. fremgår i gældende lov af §
70, stk. 3.
Med hjemmel i bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse
nr. 1173 af 8. oktober 2013 om administration af tilskud fra
puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for
Fastholdelse og Rekrutterings område. Der vil med hjemmel
i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat til-
svarende regler.
Til § 27
Efter den gældende § 37, stk. 1, i styringsloven nedsætter
beskæftigelsesministeren et regionalt beskæftigelsesråd i
hver beskæftigelsesregion med det formål at overvåge og
analysere udviklingen på arbejdsmarkedet og medvirke til at
sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
Efter den gældende § 44, stk. 1, i styringsloven nedsætter
kommunalbestyrelsen endvidere et lokalt beskæftigelsesråd
med det formål at rådgive kommunen og at samordne og ud-
vikle den lokale forbyggende indsats for personer, der har
svært ved at klare sig.
Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren nedsætter
otte regionale arbejdsmarkedsråd. De regionale arbejdsmar-
kedsråd har til formål at sikre tværgående koordination og
samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommu-
ner og mellem kommuner, arbejdsløshedskasser og uddan-
nelsesinstitutioner m.v., herunder indgå samarbejde med
VEU-centre og vækstfora.
De regionale arbejdsmarkedsråd afløser de fire regionale
beskæftigelsesråd og 94 lokale beskæftigelsesråd.
Rådene har endvidere til formål at understøtte samarbejdet
om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommune-
grænser. Rådet skal bl.a. understøtte, at kommunerne samar-
bejder i forhold til virksomhedsindsatsen, og at kommuner-
ne i beskæftigelsesindsatsen har fokus på områder med man-
gel på arbejdsmarkedskraft og på områder med høj ledighed.
Rådets opgaver er nærmere beskrevet i bemærkningerne
til § 29.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler om den geografiske afgrænsning af de otte regi-
onale arbejdsmarkedsråd.
Bemyndigelsen vil blive anvendt bl.a. til at fastsætte føl-
gende geografiske opdeling, som forligskredsen og arbejds-
markedets parter er enige om:
– RAR Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjør-
ring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild,
Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.
– RAR Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande,
Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg.
– RAR Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Nord-
djurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg,
Syddjurs og Aarhus.
– RAR Sydjylland: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Ha-
derslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen,
Vejle og Aabenraa.
– RAR Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Lan-
geland, Middelfart, -Nordfyn, Nyborg, Odense, Svend-
borg og Ærø.
– RAR Sjælland: Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk,
Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred,
Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og
Vordingborg.
– RAR Hovedstaden: Albertslund, Allerød, Ballerup,
Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg,
Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup,
Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvi-
dovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København,
Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby og Val-
lensbæk.
– RAR Bornholm: Bornholms regionskommune.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler, hvorefter §§ 28 og 29 kan fraviges for det regi-
onale arbejdsmarkedsråd på Bornholm. Dette er begrundet i
de særlige udfordringer, der knytter sig til arbejdsmarkedet
på Bornholm og det forhold, at rådet alene vil dække Born-
holms regionskommune.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger 2.3.2.2.
Til § 28
Efter styringslovens § 38 består det regionale beskæftigel-
sesråd af en formand og 21 andre medlemmer, dog 42 i be-
skæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland.
Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden,
medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræ-
senterede organisationer og myndigheder således: 6 fra
Dansk Arbejdsgiverforening, dog 12 i beskæftigelsesregio-
nen for Hovedstaden og Sjælland, 5 fra Landsorganisationen
i Danmark, dog 10 i beskæftigelsesregionen for Hovedsta-
den og Sjælland, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemænde-
nes Fællesråd, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedsta-
den og Sjælland, 1 fra Akademikernes Centralorganisation,
dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjæl-
land, 1 fra Ledernes Hovedorganisation, dog 2 i beskæftigel-
sesregionen for Hovedstaden og Sjælland, 5 fra kommuner-
ne beliggende i beskæftigelsesregionen i forening, dog 10
fra kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen for
Hovedstaden og Sjælland i forening, 1 fra Danske Handica-
porganisationer, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hoved-
staden og Sjælland, og 1 fra regionsrådet, dog 1 fra hver af
de to regionsråd i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden
og Sjælland.
Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en
suppleant for hvert medlem.
Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gan-
gen bortset fra formanden og dennes suppleant. Det regiona-
le beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni
året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpeg-
ningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens
udløb.
46
Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en
2-årig periode af rådets medlemmer.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det
regionale beskæftigelsesråd, jf. § 8, stk. 3, i styringsloven.
Efter reglerne i styringslovens § 45 består det lokale be-
skæftigelsesråd af følgende medlemmer, der udpeges af
kommunalbestyrelsen: op til 3 efter indstilling fra Dansk Ar-
bejdsgiverforening, op til 3 efter indstilling fra Landsorgani-
sationen i Danmark, 1 efter indstilling fra Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd, 1 efter indstilling fra Aka-
demikernes Centralorganisation, op til 2 efter indstilling fra
Danske Handicaporganisationer, 1 efter indstilling fra Prak-
tiserende Lægers Organisation i egenskab af repræsentant
for erhvervet praktiserende læger, 1 efter indstilling fra det
lokale integrationsråd i de kommuner, hvor et sådant er ned-
sat, og op til 2 fra relevante lokale foreninger efter indstil-
ling fra de øvrige medlemmer af rådet i forening.
Samtidig udpeger kommunalbestyrelsen på samme måde
en suppleant for hvert medlem.
Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gan-
gen, bortset fra formanden og dennes suppleant. Det lokale
beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni
året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpeg-
ningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens
udløb.
Borgmesteren er formand for rådet. Varetages beskæfti-
gelsesindsatsen i kommunen af et stående udvalg, kan borg-
mesteren beslutte, at formanden for det stående udvalg er
formand for rådet. Formandens suppleant er henholdsvis vi-
ceborgmesteren og næstformanden i det stående udvalg.
Formandens funktionsperiode følger den kommunale valg-
periode.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Kommunen varetager sekretariatsbistanden for det lokale
beskæftigelsesråd.
Det foreslås i stk. 1, at det regionale arbejdsmarkedsråd
består af 21 medlemmer.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren udpeger
medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræ-
senterede organisationer og myndigheder således: 6 fra
Dansk Arbejdsgiverforening, 5 fra Landorganisationen i
Danmark, 1 fra FTF, 1 fra Akademikerne, 1 fra Lederne, 5
fra kommunerne i regionen i forening, 1 fra Danske Handi-
caporganisationer og 1 fra regionsrådet.
Det foreslås indholdsmæssigt videreført i stk. 3, at be-
skæftigelsesministeren udpeger en suppleant for hvert med-
lem.
Derudover foreslås i stk. 4, at rådet selv udpeger tilforord-
nede. Der skal være 1 repræsentant fra Vækstfora og 1 re-
præsentant fra VEU-området. Rådet skal herudover vælge,
om det vil have 1 repræsentant fra enten erhvervsakademier
og professionshøjskoler i fællesskab eller 1 repræsentant fra
universiteterne i det regionale område. I forhold til VEU-
området er det VEU-centerrådet eller VEU-centerrådene i
området, der i fællesskab indstiller 1 repræsentant som til-
forordnet. Udpegningen sker efter indstilling fra de nævnte
fora og institutioner.
Det foreslås indholdsmæssigt videreført i stk. 5, at med-
lemmer, suppleanter og tilforordnede udpeges for 4 år ad
gangen, bortset fra formanden og dennes suppleant. Det re-
gionale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den
1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder
udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til perio-
dens udløb.
Det foreslås indholdsmæssigt videreført i stk. 6, at rådets
formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig pe-
riode af og blandt rådets medlemmer, og i stk. 7, at rådet
selv fastsætter sin forretningsorden.
Det foreslås i stk. 8, at beskæftigelsesministeriet varetager
rådets sekretariatsfunktion. Der henvises til bemærkningerne
til § 20.
Til § 29
Efter den gældende § 39, stk. 1, i styringsloven, overvåger
det regionale beskæftigelsesråd arbejdsmarkedet og kan
iværksætte undersøgelser af beskæftigelsespolitiske pro-
blemstillinger. Rådet overvåger endvidere beskæftigelses-
indsatsen i jobcentre og udarbejder årligt en analyserapport
om resultater og effekter af indsatsen i jobcentrene.
Efter styringslovens § 46, stk. 1, overvåger det lokale be-
skæftigelsesråd det kommunale jobcenters resultater og ef-
fekter af beskæftigelsesindsatsen. Det lokale beskæftigelses-
råd rådgiver endvidere om tiltag til forbedring af indsatsen i
den enkelte kommune.
Opgaver i forbindelse med overvågning af udviklingen på
arbejdsmarkedet og analyseopgaver af beskæftigelsesindsat-
sen foreslås, jf. forslaget til § 21, centraliseret i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder den generelle op-
følgning og monitorering af større programområder og ydel-
sesområder samt opfølgning på jobcentrenes indsats og re-
sultater af beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås, at det regionale arbejdsmarkedsråd varetager
følgende opgaver:
1) Indgår i et samspil med kommunerne og understøtte
beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne. Det
indebærer, at rådet skal understøtte en effektiv og sam-
menhængende beskæftigelsesindsats på tværs af kom-
munegrænser, fagområder og arbejdsløshedskasser.
2) Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udvik-
lingen af beskæftigelsesindsatsen. Det indebærer, at rå-
det skal understøtte og rådgive kommuner og arbejds-
løshedskasser i forbindelse med udvikling af beskæfti-
gelsesindsatsen. Rådet orienteres om de kommunale
beskæftigelsesplaner og kan henvende sig til kommu-
nerne med bemærkninger hertil. Rådet har en rådgiven-
de funktion i forhold til bl.a. at bidrage med parternes
viden om arbejdsmarkedet.
3) Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen
med arbejdsløshedskasser og andre aktører, herunder
VEU-centre og de regionale Vækstfora. Det indebærer,
47
at rådet skal indgå i en koordination af beskæftigelses-
uddannelses- og erhvervsområdet via et samarbejde
med VEU-centrene og regionerne/de regionale vækst-
fora, herunder sikre en drøftelse af, hvordan man bedst
muligt kan understøtte og koordinere en regional ud-
vikling i retning af, at flest mulige ledige kan komme i
beskæftigelse, f.eks. i forbindelse med infrastrukturin-
vesteringerne i den enkelte region, eller hvordan den
regionale indsats – som varetages af de lokale jobcen-
tre, uddannelsesinstitutioner og væksthuse - kan bidra-
ge til en koordineret opkvalificering af de ledige f.eks.
via midler fra Socialfonden. Rådet kan indgå en part-
nerskabsaftale med de regionale vækstfora jf. Regerin-
gens vækstpartnerskabsaftale med de regionale vækst-
fora. Rådet koordinerer endvidere uddannelses- og er-
hvervsvejledningen.
4) Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet
mod områder med mangel på arbejdskraft og områder
med høj ledighed. Det indebærer, at rådet skal under-
støtte, at kommunerne samarbejder i forhold til virk-
somhedsindsatsen, og at kommunerne i beskæftigelses-
indsatsen har fokus på områder med mangel på arbejds-
kraft og på områder med høj ledighed.
5) Godkender den regionale positivliste for den regionale
uddannelsespulje. Det indebærer, at rådet drøfter og
godkender positivlisten for den regionale uddannelses-
pulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
6) Varetager opgaver, som efter anden lovgivning er hen-
lagt til rådene. Det indebærer, at rådet overtager opga-
ver, som det nuværende regionale beskæftigelsesråd og
det lokale beskæftigelsesråd har efter denne og andre
love:
– Modtager underretninger om varsling af større afskedi-
gelser efter varslingsloven.
– Træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om merbe-
skæftigelse er opfyldt ved ansættelse med løntilskud hos
private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv
overenskomst, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
– Træffer afgørelse om dispensation fra rimelighedskravet
for personer, der er i virksomhedspraktik og nytteindsats
jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
– Godkender arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med
virksomheder, som i en periode har nedsat produktion,
jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– Afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering i sager om meddelelse af opholdstilladelse på
grundlag af beskæftigelse til tredjelandsstatsborgere.
– Derudover videreføres praksis i regi af de regionale ar-
bejdsmarkedsråd, hvorefter de lokale beskæftigelsesråd
afgiver udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af
pladser til samfundstjeneste.
Til § 30
Efter den gældende § 43 i styringsloven kan det regionale
beskæftigelsesråd inden for rammerne af en særlig statslig
bevilling iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv
indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller
større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.
Regionsdirektøren udfører rådets beslutning om anvendel-
sen af bevillingen og varetager administration og regnskab
m.v.
Det foreslås i stk. 1, at det regionale beskæftigelsesråds
opgaver fremover varetages af det regionale arbejdsmar-
kedsråd, således at arbejdsmarkedsrådet inden for rammerne
af en særlig statslig bevilling (varslingspuljen) kan iværk-
sætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i for-
bindelse med større virksomhedslukninger eller større afske-
digelser af stor betydning for et lokalområde.
Det foreslås endvidere, at det fremover er Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, som i stedet for regionsdi-
rektøren udfører rådets beslutning om anvendelsen af bevil-
lingen og varetager administration og regnskab m.v.
Det betyder, at Rådet modtager underretninger om vars-
ling af større afskedigelser efter varslingsloven og udmønter
en særskilt statslig bevilling til en hurtig og aktiv indsats for
at afhjælpe problemer i forbindelse med større afskedigelser
eller virksomhedslukninger af stor betydning for et lokalom-
råde.
Bevillingen fastsættes på de årlige finanslove.
Den foreslåede bemyndigelsen i stk. 2 giver beskæftigel-
sesministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for
regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v. for statslige til-
skud, der ydes af bevillingen. Bemyndigelsen til at fastsætte
nærmere retningslinjer for regnskab, revision m.v. fremgår
af den gældende styringslovs § 70, stk. 3.
Med hjemmel i bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse
nr. 1173 af 8. oktober 2013 om administration af tilskud fra
puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for
Fastholdelse og Rekrutterings område. Der vil med hjemmel
i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat til-
svarende regler.
Til § 31
Efter den gældende § 46 a i styringsloven skal kommuner-
ne løbende underrette det lokale beskæftigelsesråd om an-
vendelsen af virksomhedspraktik, nytteindsats, og om an-
sættelse med løntilskud. Beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om kommunernes underretning til rå-
dene.
Efter styringslovens § 46, stk. 5, skal det lokale beskæfti-
gelsesråd sammen med kommunen en gang årligt drøfte en
strategi for kommunens etablering af og opfølgning på an-
vendelsen af nytteindsats.
Det foreslås i stk. 1, at kommunerne løbende skal under-
rette det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af
virksomhedspraktik, nytteindsats, og om ansættelse med
løntilskud, jf. kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Underretningen skal ske via det landsdækkende system,
som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til
rådighed for kommunerne. Kommunerne sender løbende
oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats,
og pladser med løntilskud til de regionale arbejdsmarkeds-
48
råd. Det foreslås i stk. 2, at det regionale arbejdsmarkedsråd
sammen med kommunerne en gang årligt drøfter en over-
ordnet strategi for kommunernes etablering af og opfølgning
på anvendelsen af nytteindsatsen, således at sammenhæng
mellem den konkrete anvendelse af nytteindsats i kommu-
nerne og de overordnede intentioner med ordningen drøftes.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren fortsat
kan fastsætte nærmere regler om kommunernes underretning
til de regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virk-
somhedspraktik, nytteindsats og løntilskudsansættelser.
Regler herom er i dag fastsat i kapitel 5 i den gældende be-
kendtgørelse nr. 1541 af 16. december 2013 om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Bemyndi-
gelsen kan endvidere bl.a. anvendes til at fastsætte frister for
fremsendelse af oversigter.
Til § 32
Den foreslåede stk. 1, 1. pkt., er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 58,
stk. 1 og 2, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, 1. pkt., at beskæftigelsesmini-
steren etablerer et fælles it-baseret datagrundlag til brug for
administrationen af bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedag-
penge, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmar-
kedslovgivning samt til kontrol og til statistisk opfølgning
på beskæftigelsesindsatsen.
Det fælles it-baserede datagrundlag skal sikre en koordi-
neret og effektiv indsats i forhold til borgere og virksomhe-
der på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre
aktører. Datagrundlaget er den tekniske ramme for langt
størsteparten af den tværgående digitale kommunikation og
datadeling mellem jobcentre, arbejdsløshedskasser, ydelses-
kontorer, andre aktører og borgeren på beskæftigelsesområ-
det. Det fælles it-baserede datagrundlag sikrer, at data er va-
lide, konsistente og opdaterede på tværs af de forskellige ak-
tører. Datagrundlaget anvendes i jobcentrenes og arbejdsløs-
hedskassernes forvaltning af arbejdsmarkedslovgivningen
og til understøttelse af nationale selvbetjeningsløsninger i
forbindelse med tilmelding som jobsøgende, afmelding, fra-
værsregistreringer, dokumentation af jobsøgning i joblog,
bekræftelse af jobsøgning m.v.
Det foreslås i 2. pkt., at beskæftigelsesministeren bekendt-
gør en oversigt over hvilke love, der ud over de i forslaget
til § 32, stk. 1, 1. pkt., anførte indgår under betegnelsen den
øvrige arbejdsmarkedslovgivning.
Oversigten vil blive bekendtgjort i bekendtgørelse om det
fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på be-
skæftigelsesområdet. Den aktuelle oversigt vil indeholde
følgende love:
– Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
– Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– Lov om sygedagpenge.
– Lov om aktiv socialpolitik.
– Lov om fleksydelse.
– Lov om seniorjob.
– Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
– Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enli-
ge forsørgere.
– Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kon-
tanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v.
– Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret.
– Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af
større omfang.
– Anden lovgivning, hvor det fremgår, at der anvendes op-
lysninger i det fælles it-baserede datagrundlag.
Den foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 58, stk. 4
og 6, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 2, at beskæftigelsesministeren
som en del af det fælles it-baserede datagrundlag etablerer et
landsdækkende register, der omfatter tilmeldinger i jobcen-
trene som jobsøgende, afmeldinger, fraværsperioder, for-
skellige grupperinger i arbejdsmarkedslovgivningen og op-
lysninger om registreringer i selvbetjeningsløsninger.
Det landsdækkende register etableres for at sikre en koor-
dineret indsats i forhold til borgeren på tværs af kommuner,
arbejdsløshedskasser og andre aktører.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til
stk. 6.
Det foreslås i stk. 3 som noget nyt, at beskæftigelsesmini-
steren - for at sikre en koordineret indsats i forhold til virk-
somhederne på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og
andre aktører - etablerer et landsdækkende register omfat-
tende jobordrer som en del af det fælles it-baserede data-
grundlag.
Formålet er, at jobordrer skal være tilgængelige på tværs
af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører.
Det fremgår af forliget, at jobcentrene som kerneopgave
skal tilbyde virksomhederne hjælp til at udsøge, screene og
formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhe-
derne. Det fremgår videre, at jobformidlingen skal ske på
tværs af jobcentre og kommunegrænser, og at den skal være
koordineret, hurtig og ubureaukratisk. Virksomhederne skal
også tilbydes hjælp til etablering af støttet beskæftigelse,
hvor det er relevant. Jobformidlingen - også på tværs af
kommunegrænser - skal understøttes af en national it-løs-
ning, som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhe-
dernes behov for arbejdskraft.
Første fase af en moderniseret it-understøttelse vil være
klar 1. juli 2015. Første fase omfatter en national it-løsning,
som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhedernes
behov for arbejdskraft, og en bedre it-understøttelse af ud-
søgning af cv’er på tværs af kommuner. Herefter implemen-
teres initiativet trinvist, og sidste trin vil være fuldt indfaset
primo 2017.
Indtil en moderniseret it-understøttelse er på plads, kan
der på Jobnet som hidtil registreres jobordrer og foretages
udsøgning på tværs af myndigheder og arbejdsløshedskas-
ser.
49
Den foreslåede stk. 4, 1. pkt., er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 58,
stk. 3, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 4, 1. pkt., at beskæftigelsesmini-
steren som en del af det fælles it-baserede datagrundlag
etablerer et landsdækkende register for medlemskab af aner-
kendte arbejdsløshedskasser.
Medlemsoplysningerne i registeret anvendes blandt andet
til at styre, at underretninger fra jobcentrenes fagsystemer til
arbejdsløshedskassernes fagsystemer sendes til den arbejds-
løshedskasse, hvor den pågældende person er medlem. Med-
lemsoplysningerne i registret anvendes tilsvarende til, at ori-
entere personens arbejdsløshedskasse om tilmelding som
jobsøgende og om syge- og raskmelding ved selvbetjening
på Jobnet.
Det er hidtil alene fremgået af bemærkningerne til lovfor-
slaget om de gældende regler, at arbejdsløshedskasserne kun
kan anvende registeret i forhold til egne medlemmer. Med
forslaget til stk. 4, 2. pkt., vil det fremgå af bestemmelsen, at
arbejdsløshedskasserne for så vidt angår egne medlemmer
kan anvende registeret ved administrationen af ordninger,
det ved lov er pålagt arbejdsløshedskasserne at administrere.
Myndigheder, der ikke varetager opgaver på arbejdsmar-
kedsområdet, men hvor kendskab til personens medlemskab
af en arbejdsløshedskasse er nødvendigt, kan efter gældende
regler ikke anvende registeret. Det gælder f.eks. Undervis-
ningsministeriet i forhold til tilsyn med arbejdsløshedskas-
sernes administration af VEU-godtgørelse, jf. lov om godt-
gørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsret-
tet voksen- og efteruddannelse.
Det foreslås derfor i stk. 4, 3. pkt., som noget nyt, at andre
myndigheder kan anvende registeret ved administration, til-
syn og kontrol af ordninger, det ved lov er pålagt myndighe-
den at administrere eller føre tilsyn eller kontrol med. Op-
lysninger om medlemskab af arbejdsløshedskasser udstilles
fra det fælles datagrundlag i tekniske snitflader, som de på-
gældende myndigheder kan anvende.
Det foreslås i stk. 5 som noget nyt, at jobcentre og ar-
bejdsløshedskasser skal kunne udsøge ledige på tværs job-
centre og kommunegrænser. Det kan f.eks. være ledige af en
bestemt stillingskategori til en konkret formidling til en
virksomhed, der har bedt om jobcenterets bistand til rekrut-
teringen.
Det foreslås videre, at jobcentre og arbejdsløshedskasser
ved jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats skal
have adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysnin-
ger i det fælles it-baserede datagrundlag, herunder på tværs
af kommunegrænser. For arbejdsløshedskasserne gælder det
dog kun for så vidt angår egne medlemmer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i § 34 om tilsvarende adgang til nødvendige for-
midlingsrelevante oplysninger i Jobnet.
Det foreslås i stk. 6 som noget nyt, at beskæftigelsesmini-
steren fastsætter nærmere regler om, hvilke landsdækkende
registre der indgår i det fælles it-baserede datagrundlag og
om anvendelse af oplysningerne.
Det er således hensigten, at det med hjemmel i den fore-
slåede bemyndigelse fastsættes, at der for at sikre en koordi-
neret indsats i forhold til borgeren på tværs af kommuner,
arbejdsløshedskasser og andre aktører som en del af det fæl-
les it-baserede datagrundlag etableres et landsdækkende re-
gister, som i første omgang omfatter:
– Tilmeldinger i jobcentrene som jobsøgende,
– afmeldinger,
– matchkategoriseringer, visitationsgrupper og sygedag-
pengekategorier,
– fraværsperioder og
– andre tværgående grupperinger i arbejdsmarkedslovgiv-
ningen, der er nødvendige for at gennemføre beskæfti-
gelsesindsatsen, selvbetjeningsløsninger på f.eks. Jobnet
og identifikation af personer.
Forslaget vil gøre det enklere at opdatere reglerne om da-
taelementer i det fælles it-baserede datagrundlag i forbindel-
se med fremtidige lovændringer.
De nærmere regler om indholdet og anvendelsen af oplys-
ningerne skal fastsættes inden for rammerne af persondata-
loven. Datatilsynet vil blive hørt i forbindelse med fastsæt-
telsen heraf, jf. persondatalovens § 57.
Det foreslås endvidere som noget nyt, at beskæftigelses-
ministeren fastsætter nærmere regler om jobcentrenes og ar-
bejdsløshedskassernes registrering og offentliggørelse af
jobordrer, der modtages fra offentlige og private virksomhe-
der således, at de er tilgængelige i det fælles it-baserede da-
tagrundlag. Det foreslås, at beskæftigelsesministeren herun-
der kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de enkelte job-
centre og arbejdsløshedskasser skal registrere jobordrer, der
modtages fra offentlige og private virksomheder. Der vil
herunder kunne fastsættes regler om, at jobordrer ikke of-
fentliggøres, hvis virksomheden ikke ønsker det, eller at job-
ordren offentliggøres umiddelbart, hvis virksomheden øn-
sker det. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at
jobordren, uanset om den er synlig i et landsdækkende regi-
ster. kan markeres som ”under behandling” således, at den
arbejdsløshedskasse eller det jobcenter, der har modtaget
jobordren, f.eks. kan reservere jobordren i en kort periode,
indtil den frigives til andre jobcentre og andre arbejdsløs-
hedskasser.
Det er hensigten med bestemmelsen, at sikre, at de regi-
streringer af jobordrer som jobcenteret og arbejdsløsheds-
kassen som led i en dokumenteret og oplyst sagsbehandling
registrerer i egne fagsystemer skal være tilgængelige i det
fælles it-baserede datagrundlag for at sikre en koordineret
indsats og en god service i forhold til virksomhederne på
tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører
og for at sikre gennemsigtighed for de ledige, kommunerne,
arbejdsløshedskasserne og andre aktører.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.4.1.1.1, hvor det fælles it-baserede datagrundlag er
nærmere beskrevet.
50
Til § 33
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 60,
stk. 1 og 5, i styringsloven. Det foreslås dog som noget nyt,
at Jobnet også er selvbetjeningsindgang for arbejdsløsheds-
kasserne.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren etablerer
og driver Jobnet.dk som en fælles selvbetjeningsindgang for
alle jobcentre, borgere og virksomheder.
Jobnet omfatter i dag en cv-bank, hvor alle jobsøgere kan
lægge deres cv, samt en jobbank til annoncering og udsøg-
ning af ledige job.
På ”Min side” på Jobnet kan nogle af jobcenterets mål-
grupper endvidere foretage selvbetjening i forhold til bl.a.
syge- og raskmelding, ferieregistrering, til- og afmelding,
kommunikation om jobplan, dokumentere og planlægge job-
søgningen i en joblog, m.v. Borgere benytter også Jobnet til
at indlægge cv.
Virksomheder kan på Jobnet vederlagsfrit oprette stil-
lingsopslag, søge i cv’er og kontakte personer, der har opret-
tet et cv på Jobnet. Det er hensigten, at virksomhederne på
Jobnet skal kunne bede om jobcenterets bistand til formid-
ling af arbejdskraft.
Bestemmelsen begrænser ikke mulighederne for, at job-
centre og arbejdsløshedskasser også kan stille selvbetje-
ningsløsninger til rådighed på f.eks. egne hjemmesider.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.4.1.1.2, hvor Jobnet er nærmere beskrevet.
Til § 34
Der er i den gældende styringslov ingen regler om jobcen-
trenes og arbejdsløshedskassernes virksomhedsrettede ser-
vice eller om jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes ad-
gang til oplysningerne registreret i Jobnet om egne borgere
henholdsvis egne medlemmer i forbindelse med den virk-
somhedsrettede indsats.
Jobcentrene udgør et landsdækkende offentligt servicesy-
stem, der skal sikre størst mulig gennemsigtighed på job-
markedet og understøtte rekruttering, jobsøgning og formid-
ling af arbejdskraft på tværs af faggrænser og kommune-
grænser. De digitale redskaber, herunder Jobnet, er et cen-
tralt element i denne tværgående rekruttering og formidling.
Hvis virksomhederne ønsker bistand fra jobcenteret til at
rekruttere, eller hvis virksomhederne ikke selv kan finde
kvalificeret arbejdskraft, kan de altid henvende sig i et job-
center. Alle jobcentre kan formidle arbejdskraft til virksom-
hederne, uanset hvor i landet virksomheden er beliggende,
og uanset hvor de ledige bor. Virksomhederne kan frit væl-
ge, hvilket jobcenter de vil have service fra.
Arbejdsløshedskasserne kan tilsvarende formidle arbejds-
kraft til virksomhederne, dog alene for egne medlemmer.
Det foreslås derfor i stk. 1 som noget nyt, at det fastsættes
i loven, at jobcentrene generelt har adgang til oplysninger
registreret på Jobnet om egne borgere, og i stk. 2, at arbejds-
løshedskasserne generelt har adgang til oplysninger om egne
medlemmer, jf. også hidtil gældende organisatoriske be-
grænsninger i adgangen til oplysninger i det fælles it-basere-
de datagrundlag og i Jobnet.
Det foreslås i stk. 3, at der skal være mulighed for at udsø-
ge ledige på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser i
forbindelse med jobformidling og anden virksomhedsrettet
indsats. Det kan f.eks. være ledige af en bestemt stillingska-
tegori til en konkret formidling til en virksomhed, der har
bedt om jobcenterets bistand til rekrutteringen. Det foreslås
videre, at jobcentre og arbejdsløshedskasser ved jobformid-
ling og anden virksomhedsrettet indsats skal have adgang til
nødvendige formidlingsrelevante oplysninger som f.eks. cv-
oplysninger, beskæftigelsesmål og andre nødvendige oplys-
ninger i Jobnet. Arbejdsløshedskasserne dog kun for så vidt
angår egne medlemmer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
32, stk. 5, om tilsvarende adgang til nødvendige formid-
lingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede data-
grundlag.
Til § 35
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af de gældende §§ 57
og 60, stk. 2, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at jobcentrene skal sørge for,
at alle stillingsopslag - fra offentlige og private arbejdsgive-
re – der tilgår jobcenteret, bliver lagt på Jobnet.
Det foreslås i stk. 2, at offentlige arbejdsgivere skal ind-
lægge alle ledige stillinger i Jobnet.
Formålet med bestemmelserne er at understøtte gennem-
sigtighed og høj omsætningshastighed på jobmarkedet. Job-
centrene har efter gældende regler pligt til at lægge stillinger
på Jobnet for offentlige og private virksomheder, der ønsker
jobcenterets assistance til dette.
Det foreslås, at bestemmelserne med redaktionelle æn-
dringer videreføres. Det er også muligt for offentlige og pri-
vate arbejdsgivere at lægge ledige stillinger på Jobnet, jf.
den foreslåede § 33, ved selvbetjening på Jobnet.
I medfør af tjenestemandsloven er der i bekendtgørelse
om opslag af tjenestemandsstillinger i staten, jf. bekendtgø-
relse nr. 302 af 26. marts 2010, fastsat regler om, at tjeneste-
mandsstillinger med visse undtagelser skal opslås offentligt.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på disse undtagel-
ser.
Det er i § 34 i den gældende bekendtgørelse om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastsat,
at der ved offentlige arbejdsgivere forstås kommuner, kom-
munale fællesskaber og regioner, statsinstitutioner, og orga-
nisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende,
hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige til-
skud. Denne bestemmelse foreslås videreført ved revision af
bekendtgørelsen.
51
Til § 36
Den foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 60, stk. 6, i
styringsloven. Det foreslås, at det præciseres, at oplysnin-
gerne også kan bruges til sagsbehandling i arbejdsløsheds-
kasserne vedrørende beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås i stk. 1, at oplysninger, der er registreret i
selvbetjeningsløsninger, og andre oplysninger til brug for
sagsbehandling i kommunerne og arbejdsløshedskasserne
vedrørende beskæftigelsesindsatsen indgår i det fælles it-ba-
serede datagrundlag. Det gælder bl.a.
– cv-oplysninger for personer, der efter § 13, stk. 1, og §
73 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har
pligt til at indlægge og løbende vedligeholde et cv i Job-
net,
– joblog,
– fravær i form af f.eks. ferie, sygdomsperioder, midlerti-
digt arbejde,
– tilmelding og afmelding som jobsøgende,
– bekræftelse af aktiv jobsøgning,
– afklaring,
– selvbooking og ombooking af samtaler i jobcenteret,
– aftaler med personen om næste skridt i indsatsen, og
– seneste rettidige dato for samtaler og indsats.
Formålet med bestemmelsen er, at oplysninger, som bor-
gerne selv registrerer på Jobnet, ikke skal afgives på ny - i
forbindelse med f.eks. jobsamtaler i jobcenteret eller CV- og
rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen - og registreres på
ny i jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes fagsystemer,
idet de forskellige aktører har adgang til de nødvendige op-
lysninger i det fælles it-baserede datagrundlag.
Oplysninger om enkeltpersoner, herunder oplysninger re-
gistreret i det fælles it-baserede datagrundlag og i selvbetje-
ningsløsninger, ved opslag på den pågældendes side på Job-
net (Min side) eller ved opslag i anden landsdækkende por-
tal. Andre landsdækkende portaler er f.eks. Styrelsen for Ar-
bejdsmarkeds og Rekrutterings portaler MitJobkompas.dk
og Jobbing.dk og den fællesoffentlige portal Borger.dk. For-
målet er, at give borgeren bedre muligheder for at få over-
blik over egen sag og indblik i de oplysninger, som jobcen-
trene og arbejdsløshedskasserne registrerer i deres fagsyste-
mer.
Den foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 60, stk. 3, i
styringsloven.
Det foreslås således i stk. 2, at cv-oplysninger og oplys-
ninger om de lediges brug af Jobnet, herunder jobloggen,
kan bruges til kontrol i medfør af de foreslåede §§ 53 og 54.
Som en del af denne kontrol kan der foretages opfølgning
på de lediges opfyldes af rådighedsforpligtelsen. De i denne
sammenhæng relevante regler om kontrol i forhold til over-
holdelse af rådighedsforpligtelsen fremgår af:
– § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– Regler fastsat i medfør af § 62, stk. 6, i lov om arbejds-
løshedsforsikring.
– §§ 13-13 c, 74 b og 74 g i lov om aktiv socialpolitik.
– Regler fastsat i medfør af § 13 c i lov om aktiv socialpo-
litik.
Formålet er at overvåge, at den ledige ikke anvender Job-
net til f.eks. at udarbejde proforma-cv eller til at registrere
proforma-ansøgninger til arbejdsgiverne f.eks. ved brug af
automatiske jobsøgningsprogrammer eller registrering af
fiktive jobsøgninger. Oplysninger om den lediges brug af
Jobnet er bl.a. de spor, som brugeren efterlader ved brug af
internetapplikationen. I Jobnet er det f.eks. IP-adressen, der
logges på fra, og data, der fremkommer ved logning af per-
sonens brug af Jobnet applikationen.
I det omfang hjemlen benyttes, kan det kun ske på be-
grænsede områder og med forudgående og klar information
til brugere af Jobnet. Bestemmelsen omfatter kun personer,
der har pligt til at anvende Jobnet.
Med forslaget om, at dagpengemodtagere skal registrere
jobsøgning i den fælles joblog på Jobnet eller i arbejdsløs-
hedskassernes egne joblogs og selvbooke samtaler i jobcen-
teret, jf. det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love, vil oplys-
ninger i jobloggen og manglende registrering i jobloggen el-
ler undladelse af selvbooking af samtaler fremover også
kunne bruges til opfølgning på de lediges opfyldelse af rå-
dighedsforpligtelsen, herunder til kontrol i medfør af be-
stemmelserne i de foreslåede §§ 53 og 54, herunder til op-
følgning på de lediges opfyldelse af rådighedsforpligtelsen.
Til § 37
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 60,
stk. 8, i styringsloven. Det foreslås dog, at det tydeliggøres,
jf. dele af den gældende § 65, at arbejdsløshedskassernes it-
systemer ligesom kommunernes skal indrettes på en sådan
måde, at systemerne og Jobnet via det fælles datagrundlag
kan udveksle data ved brug af fællesoffentlige standarder.
Det foreslås således, at de kommunale it-systemer og ar-
bejdsløshedskassernes it-systemer skal indrettes på en sådan
måde, at systemerne og Jobnet via det fælles it-baserede da-
tagrundlag kan udveksle data ved brug af fællesoffentlige
standarder.
Bestemmelserne gør det f.eks. muligt, at oplysninger om
til- og afmeldinger, syge- og raskmeldinger, ferieregistrering
m.v. ved selvbetjening på Jobnet - via det fælles it-baserere-
de datagrundlag - også bliver tilgængeligt i it-systemerne i
borgerens jobcenter og borgernes eventuelle arbejdsløsheds-
kasse.
Til § 38
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 59 i
styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren
etablerer Jobindsats som et landsdækkende it-system til mål-
ing af resultater og effekter samt til opgørelse af opfyldelse
af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen.
52
Det foreslås i stk. 2, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering indsamler datagrundlaget for Jobindsats.dk i
det statistiske datavarehus sammen med andre data af betyd-
ning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring og opfølg-
ning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og
kommunalt niveau.
Målesystemet Jobindsats.dk er et styringsredskab, hvis
hovedsigte er at tilvejebringe grundlaget for sammenligning
af indsatsen på tværs af jobcentre samt at synliggøre de øko-
nomiske konsekvenser af de enkelte jobcentres prioriterin-
ger, indsats og resultater. Systemet anvendes desuden til op-
gørelse på aggregeret niveau af, om de lediges rettigheder
og pligter i beskæftigelsesindsatsen er opfyldt.
Målesystemet Jobindsats.dk er offentligt tilgængeligt på
www.jobindsats.dk og giver derfor ikke mulighed for opslag
i oplysninger på individniveau. Data i målesystemet opdate-
res løbende og gøres så aktuelle som muligt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.4.1.1.3, hvor Jobindsats.dk er nærmere beskrevet.
Til § 39
Den foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer for
så vidt angår jobcentrene en indholdsmæssig videreførelse
af den gældende § 61, stk. 1, i styringsloven. Det foreslås
som noget nyt, at bestemmelsen også skal gælde for kom-
munerne og arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren
kan etablere og drive andre it-systemer, herunder landsdæk-
kende it-systemer på områder af særlig betydning for effek-
tiviteten og dækningen af it-understøttelsen af beskæftigel-
sesindsatsen i jobcentrene, kommunerne og arbejdsløsheds-
kasserne.
Den foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 61, stk. 2, i
styringsloven.
Det foreslås således i stk. 2, at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler for indhentning og behandling af oplysnin-
ger til brug for systemerne.
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil ske ef-
ter drøftelse med KL, kommunerne, Arbejdsløshedskasser-
nes Samvirke og arbejdsløshedskasserne, herunder i den
fællesoffentlige dialoggruppe om digitalisering på beskæfti-
gelsesområdet, jf. afsnit 2.4.2.2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller, jf. §
28 i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statisti-
ske datavarehus, i dag et fælles system til selvbooking til rå-
dighed for jobcentrene, som de har pligt til at bruge og til at
understøtte, således at borgere via Min Side på Jobnet selv
kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og om-
booke samtaler, som jobcentrene har indkaldt til. Denne be-
stemmelse videreføres ved en revision af bekendtgørelsen.
Den foreslåede bemyndigelse i § 39, stk. 2, vil også kunne
anvendes til ved revision af bekendtgørelsen at fastsætte
regler om, at ledige skal kunne booke samtaler hos jobcente-
rets eventuelle andre aktører.
Det fremgår af forliget, at jobcentrene som kerneopgave
skal tilbyde virksomhederne hjælp til at udsøge, screene og
formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhe-
derne. Det fremgår videre, at jobformidlingen skal ske på
tværs af jobcentre og kommunegrænser, og den skal være
koordineret, hurtig og ubureaukratisk. Virksomhederne skal
også tilbydes hjælp til etablering af støttet beskæftigelse,
hvor det er relevant. Jobformidlingen - også på tværs af
kommunegrænser - skal inden for rammerne af den foreslåe-
de bestemmelse understøttes af en national it-løsning, som
sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhedernes be-
hov for arbejdskraft.
Det foreslås, at den nationale it-løsning til understøttelse
af jobformidlingen etableres inden for rammerne af den
foreslåede § 39. Den konkrete udmøntning foreslås at ske
efter drøftelse med KL, kommunerne, Arbejdsløshedskas-
sernes Samvirke og arbejdsløshedskasserne, herunder i den
fællesoffentlige dialoggruppe om digitalisering på beskæfti-
gelsesområdet, jf. afsnit 2.4.2.2.
Til § 40
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 58,
stk. 5-7, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at den enkelte offentlige myn-
dighed og arbejdsløshedskasse, der indberetter data til det
fælles it-baserede datagrundlag, er dataansvarlig, jf. person-
dataloven, for indberetningen, brug af data lokalt samt for at
orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-ba-
serede datagrundlag.
Registrering og indberetning af oplysninger til det fælles
it-baserede datagrundlag sker f.eks. i forbindelse med til- og
afmeldinger som jobsøgende, ferieregistrering, syge- og
raskmelding i jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes fag-
systemer og ved jobcentrenes udarbejdelse af jobplaner og
uddannelsespålæg.
Den enkelte offentlige myndigheds og arbejdsløshedskas-
ses ansvar for at orientere de registrerede om registrering og
anvendelse af oplysninger i det fælles it-baserede datagrund-
lag er en følge af persondataloven, §§ 28 og 29.
Det foreslås i stk. 2, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering er dataansvarlig for centrale behandlingsaktivi-
teter.
De centrale behandlingsaktiviteter vedrører f.eks. ad-
gangssystem, selvbetjeningsløsninger, regelbaserede opgø-
relser på baggrund af indberettede data, opgørelse af dag-
pengeanciennitet og andre beregninger, som er nødvendige
for at tilrettelægge indsatsen i form af cv-samtaler, jobsam-
taler, opfølgningssamtaler og tilbud over for den ledige, slet-
ning af data m.v.
Det foreslås i stk. 3, at de enkelte kommuner er dataan-
svarlige i relation til andre aktører som databehandlere, jf.
den foreslåede § 41.
Kommunernes dataansvar i relation til andre aktører som
databehandler for kommunen omfatter ud over en tilsynsfor-
pligtelse i forhold til anden aktør også ansvar for, at data fra
53
anden aktør registreres og indberettes, som om opgaven var
udført af kommunen.
Til § 41
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 32 i
styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at kommunen i henhold til en
indgået databehandleraftale, jf. § 42 i persondataloven, kan
overlade oplysninger til en anden aktør om en persons be-
skæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige indsats samt øvri-
ge forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gen-
nemførelse af den aftalte beskæftigelsesindsats efter arbejds-
markedslovgivningen.
Kommunerne har som dataansvarlige i relation til andre
aktører som databehandler for kommunen pligt til at indgå
en databehandleraftale med anden aktør. Af aftalen skal det
fremgå, at databehandleren (anden aktør) alene handler efter
instruks fra den dataansvarlige (kommunen), og at reglerne i
persondatalovens § 41, stk. 3-5, ligeledes gælder for be-
handlingen ved databehandleren.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarli-
ge og dennes databehandler træffe de fornødne tekniske og
organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysnin-
ger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller for-
ringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kends-
kab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Ef-
ter persondatalovens § 41, stk. 4, skal der for oplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning, og som er af
særlig interesse for fremmede magter, træffes foranstaltnin-
ger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde
af krig eller lignende forhold. Efter persondatalovens § 41,
stk. 5, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om de i
persondatalovens § 41, stk. 3, anførte sikkerhedsforanstalt-
ninger.
Kommunen har som dataansvarlig pligt til at føre tilsyn
med anden aktørs overholdelse af disse regler.
Det foreslås i stk. 2, at den anden aktør ikke må benytte
eller udveksle oplysningerne til formål ud over det aftalte el-
ler tilføje oplysninger, der er begrundet i andre formål.
Dette er i overensstemmelse med reglerne i persondatalo-
ven, hvorefter senere behandling af oplysningerne ikke må
være uforenelig med de formål, som oplysningerne er ind-
samlet til.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler om at overlade oplysninger til anden aktør.
Til § 42
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af dele af den gælden-
de § 58, stk. 2, og §§ 62, stk. 1, og 68 a, stk. 9, i styringslo-
ven. Det foreslås dog som noget nyt, at den detaljerede op-
listning af oplysningstyper, der skal indberettes, fremover
fastsættes på bekendtgørelsesniveau.
Efter gældende regler i dele af § 58, stk. 2, og §§ 62, stk.
1, og 68 a, stk. 9, i styringsloven har offentlige myndighe-
der, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i
forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at
registrere og indberette oplysninger om:
– Arbejdsmarkedsforhold,
– virksomheders og borgeres deltagelse i arbejdsmarkeds-
rettede ordninger,
– beskæftigelsesindsatsen over for borgere, herunder rele-
vante, tværfaglige og helhedsorienterede aktiviteter og
indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sund-
hedsrettede område,
– borgeres overgang til job, uddannelse og andre forsør-
gelsesordninger samt
– ydelsesforløb og andre data.
Den gældende § 62, stk. 1, i styringsloven indeholder en
detaljeret oplistning af oplysningstyper, der skal indberettes.
Der kan efter gældende regler, jf. § 62, stk. 2, i styringslo-
ven ikke kræves betaling for tilvejebringelse og indberet-
ning af oplysningerne.
Det foreslås således i stk. 1, at offentlige myndigheder, ar-
bejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvalt-
ningen af arbejdsmarkedsordninger, har pligt til at indberette
nødvendige oplysninger til brug for
– forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, herunder tilsyn
og kontrol,
– statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
– udstilling af selvbetjeningsmuligheder på Jobnet eller en
anden landsdækkende løsning, og
– borgernes indsigt i egne oplysninger.
Det nærmere indhold og omfang af kommunernes, ar-
bejdsløshedskassernes og andre aktørers forpligtelser til at
indberette oplysninger forventes som hidtil fastlagt i be-
kendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske data-
varehus (i medfør af bemyndigelserne i den foreslåede § 52)
efter forudgående høring af Datatilsynet, KL m.fl. - således
som det sker allerede i dag på centrale områder. Indberetnin-
gen omfatter også oplysninger efter integrationsloven.
Det vil herunder f.eks. også kunne fastsættes, at arbejds-
løshedskasserne digitalt skal indberette indkaldelser til cv-
samtaler og rådighedssamtaler samt afholdte cv- og rådig-
hedssamtaler tillige med aftalefeltet, der indeholder en kort
opsummering af aftalen mellem personen og arbejdsløsheds-
kassen om det videre aftalte. Hermed kan den ledige se ind-
kaldelser og afholdte samtaler fra både jobcenter og arbejds-
løshedskassen på Jobnet sammen med de samtaler, den le-
dige selv booker med jobcenteret og arbejdsløshedskassen.
Den ledige kan også se de aftaler, som vedkommende indgår
under de forskellige samtaler i jobcenteret og i arbejdsløs-
hedskassen.
Indkaldelserne og de afholdte samtaler vil som led i un-
derstøttelsen af det fælles kontaktforløb også være tilgænge-
lige for både jobcentrene og arbejdsløshedskasserne for så
vidt angår egne borgere henholdsvis egne medlemmer.
Kommunerne er hver især ansvarlige for, at andre aktører
overholder de fastlagte regler for anvendelse, registrering og
54
indberetning af oplysninger. Der henvises til bemærkninger-
ne til den foreslåede § 40, stk. 3, og § 41.
Det foreslås endvidere, at oplysningerne registreres og
indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag og det sta-
tistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering.
Det foreslås i stk. 2, at data på individniveau om højeste
fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb for personer un-
der 30 år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag,
jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-
baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet. Baggrun-
den herfor er, at unge under 30 år har kontakt til mange in-
stitutioner og myndigheder, bl.a. Ungdommens Uddannel-
sesvejledning, uddannelsessteder og forskellige kommunale
forvaltninger. Imidlertid har de enkelte myndigheder og in-
stitutioner ikke et samlet overblik over den unges situation,
hvilket gør det vanskeligt at tilbyde en målrettet indsats.
Det drejer sig om oplysninger om de unges uddannelses-
forløb (start-, sluttidspunkt, uddannelsestype, uddannelses-
kode til identifikation af uddannelsen samt statuskode for
uddannelsen, herunder om der er risiko for afbrydelse af ud-
dannelsen, om den unge er tilmeldt uddannelsen, eller om
uddannelsen er afbrudt, igangværende eller afsluttet) og hø-
jeste fuldførte uddannelse. De pågældende data anvendes af
jobcentrene bl.a. ved forberedelse til jobsamtaler og ved ud-
arbejdelse af planer for beskæftigelsesindsatsen idet lovgiv-
ningens krav til aktivering og uddannelse af unge er forskel-
lige afhængigt af de unges uddannelsesstatus. Ved udarbej-
delse af uddannelsespålæg, jobplaner og personlige planer
for og med ledige er det nødvendigt, at jobcentrene har et
samlet overblik over de lediges uddannelsesforløb, bl.a. for-
di jobcentrene kan pålægge unge dagpengemodtagere under
25 år og unge uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år at
deltage i ordinær uddannelse.
Det foreslås i stk. 3, at uddannelsesplaner udarbejdet af
Ungdommens Uddannelsesvejledning efter reglerne i lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud-
dannelse, beskæftigelse m.v., som i dag indberettes til det
fælles it-baserede datagrundlag.
Hensigten er, at kommunen for unge, der anmoder om ud-
dannelseshjælp, og som efter gældende regler skal have et
uddannelsespålæg, i arbejdet med uddannelsespålægget
eventuelt kan bygge videre på den unges eventuelle uddan-
nelsesplan fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Det foreslås i stk. 4, at oplysningerne som i dag registreres
og indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag og det
statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering.
Endelig foreslås det i stk. 5, at der som i dag ikke skal
kunne opkræves betaling fra staten for tilvejebringelse, regi-
strering og indberetning af de nævnte oplysningstyper.
Til § 43
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 68
a, stk. 4 og 10-13, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at der indberettes følgende
oplysninger på individniveau (cpr. - nummerniveau) til brug
i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske
datavarehus:
– Uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles data-
grundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
– Test, kurser og beståede trin for ledige med læse-, skri-
ve- og regnevanskeligheder.
– Uddannelse fra Danmarks Statistik.
– Aktiviteter og indsatser på socialområdet for personer
omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Mini-
steriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold og fra kommunerne.
– Aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet for perso-
ner omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommunerne
og regionerne.
Oplysninger i det statistiske datavarehus anvendes som
datakilde for Jobindsats.dk.
Det foreslås i stk. 2, at data på individ- og virksomhedsni-
veau fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
anvendes i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
statistiske datavarehus.
Det foreslås i stk. 3, at oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, an-
vendes til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelses-
området, herunder statistisk opfølgning på kommunernes og
arbejdsløshedskassernes beskæftigelsesindsats.
Oplysninger, der indberettes til statistiske formål, vil i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blive behand-
let under hensyn til reglerne om datafortrolighed og under
iagttagelse af persondatalovens § 5, herunder finalité-prin-
cippet, og § 10, stk. 2, hvorefter sådanne data ikke efterføl-
gende kan anvendes til andet end statistiske eller videnska-
belige formål.
Oplysninger vil blive brugt til ad hoc analyser (statiske
formål) og til offentliggørelse af statistikker på aggregeret
niveau, herunder på Jobindsats.dk.
Oplysninger om uddannelse fra Danmarks Statistik, jf.
den foreslåede § 43, stk. 1, nr. 3, kan alene videregives til
andre efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet, jf. per-
sondatalovens § 10, stk. 3, og efter tilladelse fra Danmarks
Statistik.
Tilsvarende kan oplysninger om aktiviteter og indsatser på
sundhedsområdet, jf. den foreslåede § 43, stk. 1, nr. 5, alene
videregives til andre efter forudgående tilladelse fra Datatil-
synet, jf. persondatalovens § 10, stk. 3, og efter tilladelse fra
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Kravene til indberetning vil blive nærmere udmøntet i be-
kendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske data-
55
varehus (med hjemmel i bemyndigelserne i den foreslåede §
52).
Til § 44
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 68
a, stk. 1-3 og 6, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at oplysninger om indkomst
og beskæftigelse, der er nødvendige for varetagelsen af be-
skæftigelsesindsatsen, skal i videst muligt omfang indhentes
fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Det foreslås i stk. 2, at statslige og kommunale myndighe-
der med ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan få terminal-
adgang til oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendi-
ge for at varetage beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et ind-
komstregister § 7, herunder oplysninger om, hvem der har
foretaget indberetningen, og identiteten af den oplysninger-
ne vedrører. Det foreslås, at tilsvarende skal gælder for ar-
bejdsløshedskasserne for så vidt angår egne medlemmer.
Det foreslås endvidere, at oplysningerne er undergivet tav-
shedspligt i arbejdsløshedskasserne samt at straffelovens §
152 og §§ 152 c- 152 f finder anvendelse.
Det foreslås i stk. 3, at §§ 42, 45 og 50-54 finder anven-
delse, hvis oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstre-
gisteret.
Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om brug af indkomstregisteret i det da-
tagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af beskæftigel-
sesindsatsen, herunder datagrundlaget for opgørelse af le-
dighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse m.v. i
varetagelsen af kontaktforløb og beskæftigelsesrettede til-
bud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt
statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.
De hidtil gældende regler i § 68 a, stk. 4 og 7, foreslås
indholdsmæssigt videreført i de foreslåede §§ 43, stk. 2, og
54, stk. 2.
Kommunerne og arbejdsløshedskasserne kan alene få ad-
gang til forud definerede data i indkomstregistret, jf. § 15,
stk. 3, i bekendtgørelse om et indkomstregister, jf. bekendt-
gørelse nr. 1256 af 9. november 2010.
Herved er persondatalovens bestemmelser om, at der ale-
ne må behandles nødvendige, relevante og tilstrækkelige op-
lysninger til udtrykkeligt angivne og klare formål, opfyldt.
Det nuværende datagrundlag for varetagelsen af beskæfti-
gelsesindsatsen er i det væsentlige baseret på oplysninger
om forsørgelsesperioder og -omfang indberettet til Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering fra arbejdsløshedskasser
og kommuner. Registerdata om indkomst- og beskæftigel-
sesforhold fås med en vis forsinkelse og kan derfor ikke an-
vendes direkte i den løbende indsats.
Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og beskæfti-
gelsesforhold vurderes at kunne medføre et forbedret data-
grundlag for gennemførelse af forskellige elementer i be-
skæftigelsesindsatsen. Det gælder f.eks. mere aktuelle og
detaljerede data om beskæftigelsesudviklingen og en forenk-
ling af indhentning af data til brug for styring, varetagelse af
og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.
Især forventes oplysninger om beskæftigelses- og ind-
komstforhold at kunne medføre en forenklet måde at opgøre
resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen samt måling
af den lediges afstand til arbejdsmarkedsmarkedet. Der kan
blandt andet peges på følgende områder, hvor anvendelse af
indkomstregistret i et vist omfang kan få betydning i be-
skæftigelsesindsatsen:
– Opgørelse af grundlaget for minimumsindsatsen efter
lovgivningen, hvor der anvendes opgørelse af ledigheds-
perioder, forsørgelsesperioder, beskæftigelsesperioder
m.v.
– Behandling af ansøgninger om ansættelse med løntil-
skud, herunder f.eks. vurderingen af, om virksomheden
opfylder kravene om merbeskæftigelse og rimelighed.
– Behandling af ansøgninger om etablering af virksom-
hedspraktik og nytteindsats.
– Udbygning af Beskæftigelsesministeriets forløbsdataba-
se med beskæftigelses- og indkomstforhold, hvorved da-
tagrundlagt for opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen
forbedres markant.
– Overvågning af beskæftigelsesudviklingen, til- og af-
gang fra arbejdsmarkedet og identifikation af flaskehals-
områder.
De anførte anvendelser kræver data på individ- og virk-
somhedsniveau fra indkomstregistret.
Til § 45
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende §§ 63,
stk. 1, og 68 a, stk. 8, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at der kan indberettes, ud-
veksles og videregives nødvendige oplysninger, herunder
oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og
sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra
sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra friheds-
berøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der er nød-
vendige til brug for:
– Varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivnin-
gen.
– Den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede
indsats over for borgeren.
– Opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæfti-
gelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækken-
de formidling.
– Opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
Det foreslås videre, at oplysninger om væsentlige sociale
problemer, sociale aktiviteter og indsatser som hidtil skal
kunne registreres og indberettes uden borgernes samtykke. I
det kommunale beskæftigelsessystem er hele beskæftigel-
sesindsatsen i kommunerne efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats omfattet af lov om retssikkerhed på det sociale
område. For videregivelse af følsomme oplysninger på det
sociale område er der fastlagt mere restriktive bestemmelser
i persondatalovens § 8, stk. 3.
56
I det omfang denne bestemmelse i persondataloven omfat-
ter
– oplysninger, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen,
herunder data, som videregives af sociale myndigheder
til gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen, samt
– videregivelse af data mellem beskæftigelsesmyndighe-
derne,
kan de strengere bestemmelser for videregivelse af data
efter § 8, stk. 3, være til hinder for gennemførelse af en ef-
fektiv og rettidig forvaltning af lovpligtig indsats herunder
især tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de indsatser,
som borgerne er forpligtet til at deltage i for at kunne oppe-
bære offentlige ydelser.
For flere af jobcenterets målgrupper kan der være usikker-
hed hos borgere og kommunerne om, hvorvidt de nævnte
data (data, som skabes som led i beskæftigelsesindsatsen,
f.eks. sociale aktiviteter og indsatser, oplysninger i planer
for indsatsen, oplysninger fra samtaler, integrationskontrak-
ter, tilmeldeoplysninger, visitationsgruppe-grupperinger,
m.v.) er omfattet af videregivelsesreglerne i § 8, stk. 3.
Det foreslås derfor, at fravigelsen af persondatalovens § 8,
stk. 3, opretholdes således, at sociale myndigheder kan regi-
strere og videregive oplysninger, som er nødvendige for at
gennemføre indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen,
samt registrere og videregive data om beskæftigelsesindsat-
sen.
Oplysninger, som borgerne har givet til kommunerne i an-
søgningssager, er som hidtil ikke omfattet af fravigelsen.
Den anførte fravigelse vedrører alene følsomme oplysnin-
ger efter § 8 i persondataloven. De nævnte data anvendes
bl.a. i beskæftigelsesindsatsen til opgørelse af borgernes ret-
og pligt forhold eller er nødvendige for, at beskæftigelses-
myndigheder kan udføre de i lovgivningen fastlagte forplig-
telser over for målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen. Den
anførte fravigelse foreslås at omfatte enhver videregivelse af
data efter arbejdsmarkedslovgivningen, jf. § 32, stk. 1.
Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. ok-
tober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udsprin-
ger imidlertid ikke af direktivet, og en fravigelse af denne
bestemmelse er således ikke i strid med direktivet.
Det foreslås i stk. 2, at data på individniveau fra det fælles
it-baserede datagrundlag, jf. § 32, om beskæftigelsesforan-
staltninger over for personer under 18 år videregives til Un-
dervisningsministeriets fælles datagrundlag til brug for kom-
munens forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Det drejer sig som i dag om oplysninger på individniveau
om start- og sluttidspunkt og typen af beskæftigelsesforan-
staltninger i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Herved forbedres kommunernes datagrundlag for unge-
indsatsen, idet
– kommunen kan sikre, at unge under 18 år er i uddannel-
se, beskæftigelse, beskæftigelsesforanstaltning eller an-
den aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en
uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelses-
plan,
– kommunen kan identificere unge under 18 år, som ikke
er i uddannelse, beskæftigelse, beskæftigelsesforanstalt-
ning eller anden aktivitet, og
– kommunen kan effektivisere arbejdet med at opstille en
uddannelsesplan for den unge, herunder ikke mindst ko-
ordinere indsatsen mellem kommunens jobcenter og
Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 68 a, stk. 8, i sty-
ringsloven, der blev indarbejdet som opfølgning på den poli-
tiske aftale ”Flere unge i uddannelse og job” (5. november
2009).
Det foreslås som noget nyt i stk. 3, at beskæftigelsesmini-
steren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om hvilke
offentlige myndigheder efter stk. 1, der ud over de i forsla-
get til § 45, stk. 1, anførte, kan udveksle nødvendige oplys-
ninger i forbindelse med forvaltningen af arbejdsmarkeds-
ordninger. Hensigten er at lette vedligeholdelsen af oplist-
ningen af myndigheder m.fl. i forbindelse med ressortæn-
dringer m.v.
Det er hensigten, at det med hjemmel i den foreslåede be-
myndigelse i § 45, stk. 3, i første omgang fastsættes, at der
mellem uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP
og Udbetaling Danmark og følgende ministerier med tilhø-
rende styrelser m.fl. udveksles nødvendige oplysninger: Be-
skæftigelsesministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold, Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse, Justitsministeriet, regionerne,
kommunerne, SKAT, Det Centrale Personregister, Det Cen-
trale Virksomhedsregister og Fonden for Forebyggelse og
Fastholdelse.
Til § 46
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 63,
stk. 2, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering kan samkøre oplysninger fra forsik-
rings- og pensionsselskaber m.v. om hvilke personer, der er
kunde eller medlem i det enkelte forsikrings- og pensions-
selskab m.v. med nødvendige oplysninger i det fælles it-ba-
serede datagrundlag med henblik på, at styrelsen kan infor-
mere kunderne og medlemmerne om de rettigheder m.v., der
er indeholdt i den enkelte pensions- eller forsikringsordning.
Der kan f.eks. være tale om adgang til hurtig diagnose el-
ler behandlingsmuligheder under dennes eventuelle sund-
hedsordning. De samkørte oplysninger vil alene blive an-
vendt til dette formål.
Det er frivilligt for det enkelte forsikrings- og pensionssel-
skab m.v., om de ønsker at anvende denne mulighed.
Med forslaget forventes flere personer at gøre brug af de
rettigheder og muligheder, der er tilknyttet den enkelte per-
sons eventuelle forsikrings- eller pensionsordning m.v. i for-
bindelse med f.eks. sygdom eller overgang til fleksjob eller
57
førtidspension. Det forventes, at dette f.eks. kan bidrage til,
at sygemeldte hurtigere kan vende tilbage til arbejde - til
gavn for den sygemeldte, dennes arbejdsgiver og samfundet.
Forsikrings- og pensionsselskabet m.v. modtager ikke op-
lysninger om hvilke personer, Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering sender breve til.
Det forudsættes, at behandlingen af oplysningen i forbin-
delse med samkøringen kan ske inden for persondatalovens
rammer.
Det vurderes, at forslaget lever op til persondatalovens
krav om saglighed og proportionalitet, idet formålet med
samkøringen er at sikre at forsikrings- og pensionsselskabets
m.v. kunder og medlemmer får mulighed for at gøre brug af
de muligheder og rettigheder, der er tilknyttet den enkelte
pensions- eller forsikringsordning – og det vurderes, at man-
ge pensions- og forsikringskunder i dag går glip af disse mu-
ligheder. Det forventes, at dette f.eks. kan bidrage til, at sy-
gemeldte hurtigere kan vende tilbage til arbejde - til gavn
for den sygemeldte, dennes arbejdsgiver og samfundet.
Det vurderes, at formålet ikke kan opnås på anden vis. Det
vurderes herunder, at formålet ikke kan opnås ved, at Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender en generel
orientering til alle sygemeldte om at være opmærksom på
eventuelle pensionsordninger, idet en sådan generel oriente-
ring ikke vurderes at være tilstrækkelig målrettet til, at mod-
tageren finder og nærstuderer sine forsikringspolicer m.v.
for at finde det rette pensions- eller forsikringsselskab, hvor
der kan være en relevant dækning.
Vurderingen er endvidere begrundet i, at forsikrings- og
pensionsselskaberne alene videregiver personnummer på de
af kundernes/medlemmerne, der har en relevant dækning i
en pensions- eller forsikringsordning.
Oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag, der an-
vendes til samkøringen, er omfattet af §§ 6-8 og 11 i person-
dataloven. Oplysninger om, hvilket forsikrings- eller pensi-
onsselskab en person er medlem af, er en oplysning omfattet
af persondatalovens § 6, mens oplysninger om personnum-
mer er reguleret i lovens § 11.
Der er tale om en behandling af følsomme personoplys-
ninger, da Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
samkøring omfatter personnummer fra forsikrings- og pensi-
onsselskaber m.v. og oplysninger i det fælles it-baserede da-
tagrundlag om f.eks. sygefravær og personer på førtidspen-
sion (helbredsoplysninger er omfattet af persondatalovens §
7). Behandlingen skal derfor have hjemmel i persondatalo-
vens § 7.
I forhold til oplysninger i det fælles it-baserede datagrund-
lag om sygdom (at der eksisterer en sygedagpengesag og sy-
gefraværsperioder) vurderes, at samkøringen kan ske i med-
før af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, hvorefter der kan
ske behandling af personoplysninger, hvis behandlingen er
nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende
eller forsvares. Bestemmelsen omhandler såvel behandling,
der sker i den dataansvarliges interesse, som behandling, der
sker i den registreredes interesse. Behandling af oplysninger
om personer på førtidspension vil ligeledes skulle behandles
efter denne bestemmelse.
Behandling af oplysninger om, at personer er visiteret til
fleksjob (ansat i fleksjob eller visiteret til fleksjob, men end-
nu ikke ansat i et fleksjob) skal ske med hjemmel i person-
datalovens § 8, idet godkendelse til fleksjob bl.a. er betinget
af en varigt nedsat erhvervsevne grundet fysiske, psykiske
eller sociale forhold.
Med den foreslåede bestemmelse vil Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering kunne varetage den beskrevne
opgave som et led i styrelsens myndighedsopgaver og der-
med i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1,
nr. 6.
Det vurderes, at forsikrings- eller pensionsselskabernes vi-
deregivelse af kundeoplysninger (personnummer) kan ske i
overensstemmelse med § 117 i lov om finansiel virksomhed.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil ved den
konkrete udmøntning af forslaget være opmærksom på, at
der udelukkende behandles de nødvendige oplysninger, og
at de forskellige involverede alene har adgang til de oplys-
ninger, der er nødvendige for at løfte opgaven.
Til § 47
Arbejdstilsynet har brug for oplysninger om sygedagpen-
gemodtagere fra eksterne registre, for at Arbejdstilsynets til-
synsindsats i endnu højere grad kan målrettes derhen, hvor
der er flest arbejdsmiljøproblemer. Oplysningerne om syge-
dagpenge vil Arbejdstilsynet bruge som en af flere indikato-
rer på, hvor der er forhøjet risiko for arbejdsmiljøproblemer.
En relativ høj andel af ansatte, der modtager sygedagpenge i
forhold til sammenlignelige virksomheder, er en indikator
på arbejdsmiljøproblemer på virksomheden.
Det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesom-
rådet indeholder allerede i dag oplysninger om sygedagpen-
gemodtagere.
Efter forslagets § 53, stk. 1, kan oplysningerne i det fælles
it-baserede datagrundlag bruges til kontrol. Den nuværende
bestemmelse om kontrol har hidtil navnlig været anvendt i
forhold til kontrol af retten til ydelser, som kommunerne og
arbejdsløshedskasserne administrerer.
Formålet med den foreslåede videregivelse af oplysninger
efter forslagets § 47 er ikke at forvalte beskæftigelseslovgiv-
ningen eller kontrollere retten til ydelser, som kommunerne
og arbejdsløshedskasserne administrerer. Det er dog vurde-
ringen, at hjemlen til videregivelsen af oplysninger til Ar-
bejdstilsynet bør fastsættes i nærværende forslag. Årsagen
er, at de oplysninger, der videregives til Arbejdstilsynet, fin-
des i det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelses-
området, der ligeledes reguleres i nærværende lovforslag.
Det foreslås derfor som noget nyt, at der skabes hjemmel i
forslagets § 47 til, at oplysningerne om sygedagpengemod-
tagere i det fælles it-baserede datagrundlag også kan bruges
til videregivelse til Arbejdstilsynet med henblik på identifi-
kation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstil-
synets kontrol og tilsyn.
58
Der vil på baggrund af forslaget være tale om videregivel-
se af oplysningerne om sygedagpengelængden, fraværsårsa-
gen, ydelsen, sagsarten, ansættelsessted samt sygedagpenge-
nes forløb og ophør.
Det vurderes, at videregivelsen og samkøringen af oplys-
ninger kan ske inden for persondatalovens rammer.
Det vurderes således, at forslaget lever op til persondata-
lovens krav om saglighed og proportionalitet, idet formålet
med videregivelsen ikke vurderes at kunne opfyldes på an-
den vis.
For så vidt angår videregivelse af oplysninger om syge-
dagpengemodtagere vurderes der at være tale om behand-
ling af følsomme personoplysninger, da oplysninger i det
fælles it-baserede datagrundlag om sygedagpengemodtagere
(helbredsoplysninger) er omfattet af persondatalovens § 7.
Videregivelsen skal derfor ske i overensstemmelse med per-
sondatalovens § 7 om følsomme personoplysninger.
Det vurderes, at videregivelse kan ske efter persondatalo-
vens § 7, stk. 6, idet behandlingen og videregivelsen af op-
lysningerne til Arbejdstilsynet er nødvendig af hensyn til en
offentlig myndigheds varetagelse af sine opgaver på det
strafferetlige område. Bestemmelsen i persondatalovens § 7,
stk. 6, gælder ikke alene for domstole, politi og anklage-
myndighed, men også for andre offentlige myndigheder, der
administrerer strafsanktionerede regler. Arbejdsmiljølovens
kapitel 15 indeholder en række bestemmelser om straf, og
det vurderes derfor, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering kan videregive oplysninger om sygefravær til Ar-
bejdstilsynet med hjemmel i persondatalovens § 7, stk. 6.
Det vurderes herudover, at videregivelsen kan ske efter
persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, idet behandlingen af op-
lysninger om helbredsmæssige forhold endvidere kan ske,
hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gø-
res gældende eller forsvares. Det vil være tilfældet i forhold
til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings videregi-
velse af helbredsoplysninger til Arbejdstilsynet, idet oplys-
ningerne behandles som led i myndighedsudøvelse, herun-
der yderligere målretning af Arbejdstilsynets kontrol og til-
syn.
Den nærmere udmøntning af den foreslåede § 47, vil i
nødvendigt omfang ske i bekendtgørelsesform, jf. den fore-
slåede bemyndigelse i § 52, stk. 2, og udkast til bekendtgø-
relse vil blive forelagt Datatilsynet, jf. persondatalovens §
57.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.4.5.
Til § 48
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 64 i
styringsloven.
Det foreslås således, at Beskæftigelsesministeriet som led
i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-medlemslande
kan videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres øn-
sker om arbejdskraft med angivelse af arbejdsgiverens navn
og adresse samt arbejdets karakter m.v. til disse landes ar-
bejdsmarkedsmyndigheder.
Der er blandt andet tale om, at stillingsopslag fra virksom-
heder, der søger udenlandsk arbejdskraft, videregives til den
fælles europæiske jobportal, EURES - The European Job
Mobility Portal. Oplysningerne kan videregives digitalt.
Det foreslås, at bestemmelsen med redaktionelle ændrin-
ger videreføres.
Til § 49
Den foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 67 a i sty-
ringsloven. Det foreslås dog, at dele af bestemmelsen frem-
over udmøntes administrativt.
Det foreslås således i stk. 1, at Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering kan iværksætte foranstaltninger til data-
genopretning, hvis en kommune eller arbejdsløshedskasse
ikke overholde de regler, der er fastsat om indberetning af
data. Det foreslås videre som noget nyt, at den relevante
kommune eller arbejdsløshedskasse skal afholde egne udgif-
ter til datagenopretningen.
Staten afholder tilsvarende egne udgifter i forbindelse
med datagenopretningen.
Datagenopretning skal forstås som initiativer rettet mod
problemområder i dataregistreringen, dataindberetningen og
it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i bred forstand.
Det vil være naturligt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering i første omgang går i dialog med jobcenteret
eller arbejdsløshedskassen for at være behjælpelig med en
handlingsplan for genopretning af data for at sikre korrekte
oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag og for sty-
relsens statistikarbejde m.v.
Hvis en kommune ikke overholder de regler, der er fastsat
om indberetning af data m.v., vil der fortsat være tale om en
klar overtrædelse af lovgivningen, som de kommunale til-
synsmyndigheder kan behandle.
Hvis en arbejdsløshedskasse ikke overholder de regler, der
er fastsat om indberetning af data m.v., vil der være tale om
en klar overtrædelse af lovgivningen, som tilsynsmyndighe-
den i Beskæftigelsesministeriet kan behandle.
Det foreslås i stk. 2 som noget nyt, at beskæftigelsesmini-
steren fastsætter nærmere regler om den i stk. 1 nævnte da-
tagenopretning, herunder om, hvordan offentlige myndighe-
der, arbejdsløshedskasser og andre aktører til brug herfor
skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-sy-
stemer om virksomheder og personer, som er omfattet af ar-
bejdsmarkedslovgivningen.
Det er hensigten, at reglerne i § 67 a, stk. 2 og 3, i den
gældende styringslov, fastsættes på bekendtgørelsesniveau.
Til § 50
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af dele af bemyndigel-
sen i den gældende § 66, stk. 2, og reglerne i § 65 i styrings-
loven.
59
Det foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren
kan pålægge offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser
og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles
offentlige it-standarder, at etablere elektronisk kommunika-
tion mellem systemerne eller at anvende fælles it-services
samt at bruge de landsdækkende systemer som nævnt i §§
32, 33, 38 og 39 for at sikre, at de it-systemer, der anvendes
i beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende sy-
stem.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler om ibrugtagning, opbygning, indretning og brug
af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløs-
hedskasser og andre aktører anvender i varetagelsen af be-
skæftigelsesindsatsen for at sikre en jobrettet og aktiv ind-
sats på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser. Det fore-
slås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om anvendelse af fælles standarder og it-ser-
vices.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelser gør det mu-
ligt for Beskæftigelsesministeriet at kræve relevante it-base-
rede oplysninger fra kommunerne og arbejdsløshedskasser-
ne på en måde, så de kan anvendes i Beskæftigelsesministe-
riets forskellige it-systemer og udveksles mellem kommu-
nerne og arbejdsløshedskasserne.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse omfatter som i
den gældende lov bl.a. fastlæggelse af fælles standarder af
såvel formel it-teknisk karakter, f.eks. grænseflader, datafor-
mater og kommunikationsstandarder m.v., som standarder
vedrørende dataindholdet, f.eks. opgørelsesmetoder, fast-
læggelse af indholdet af centrale begreber m.v.
Sådanne standarder er f.eks. forudsætningen for etablering
og opretholdelse af kommunikation mellem arbejdsløsheds-
kasserne, de kommunale systemer og det fælles it-baserede
datagrundlag.
Fælles it-standarder omfatter især de åbne standarder, som
er fastlagt for dataudveksling og kommunikation i den of-
fentlige sektor. Sådanne standarder gør det muligt at anven-
de it-services til etablering af digital forvaltning ved sam-
menkobling af systemer ved at anvende fælles standarder for
webbaserede services.
It-services kan bl.a. anvendes ved indberetning og anden
dataudveksling vedrørende det fælles it-baserede datagrund-
lag, jf. den foreslåede § 32. It-services anvendes også til at
gøre data online tilgængelige for kommuner, statslige myn-
digheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører og borgerne
på tværs af specifikke it-systemer. Derved kan data genbru-
ges til sagsbehandling i de aktørspecifikke systemer, så det
undgås at genindtaste data flere gange til gene for virksom-
heder, borgere og jobkonsulenter.
Desuden anvendes it-services til at stille funktionalitet til
rådighed på tværs af it-systemer på særlige områder, hvor
der skal anvendes fælles redskaber og metoder i opgaveløs-
ningen, f.eks. omkring tilmelding som jobsøgende, fravær-
sregistrering, visitation og dagpengemodtageres registrerin-
ger i den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes
eventuelle egne joblogs, jf. også bemærkningerne til den
foreslåede § 37.
Bestemmelsen omfatter ikke egentlige sagsbehandlingssy-
stemer, økonomisystemer m.v. Bestemmelsen omfatter dog
sammenkobling af myndighedernes og andres systemer som
en nødvendighed for at udføre indsatsen, f.eks. etablering og
opretholdelse af kommunikation mellem arbejdsløshedskas-
sernes og kommunernes systemer, herunder både jobcenter-
systemer og ydelsessystemer.
Formålet med reglerne er at sikre, at de it-systemer, der
anvendes i beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhæn-
gende system således, at borgeren ikke skal være informati-
onsbærer mellem myndigheder m.fl., og således at aktørerne
på beskæftigelsesområdet kan udføre en koordineret og hel-
hedsorienteret indsats.
Det drejer sig bl.a. om myndighedskrav til de systemer,
der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, og som har til for-
mål dels at sikre aktuelle, pålidelige, præcise og dækkende
data til de landsdækkende resultat- og ledelsesinformations-
systemer, selvbetjeningsløsninger, dels at det kommunale
beskæftigelsessystem fungerer som et nationalt system.
Behovet for fastsættelse af myndighedskrav vedrører såvel
systemer, som bruges til udbetaling af ydelser, som til syste-
mer, hvor beskæftigelsesfremmende foranstaltninger regi-
streres. Systemer, der bruges i forvaltning af økonomi og re-
fusion, er også omfattet.
Myndighedskravene vedrører bl.a.
– krav til registrering (såvel hvad der skal registreres sam-
men i den enkelte registrering som måden, dette skal gø-
res på f.eks. i relation til dataintegritet og sporing af re-
gistreringen af et dataelement), periodisering og valide-
ring af data m.v. i de it-systemer, der anvendes både i re-
lation til sagsbehandling, økonomiforvaltning og refusi-
on,
– fastlæggelse af den overordnede registreringsramme på
områder af central betydning for beskæftigelsespolitik-
ken,
– fastlæggelse af landsdækkende klassifikationer af indsat-
sen,
– fastlæggelse af landsdækkende identifikationsnøgler for
et indsatsområde, således at et sammenhængende forløb
for en borger kan registreres som en helhed uanset bor-
gerens ændring af bopælskommune,
– fastlæggelse af indholdet af de dataelementer, som an-
vendes i systemer, så den fornødne grad af præcision af
data kan tilvejebringes,
– fastlæggelse af landsdækkende regler for validering og
kvalitetssikring af data, som skal indberettes, og
– fastlæggelse af sikkerheds- og adgangsforhold ved ud-
veksling af personoplysninger og håndtering af sikker-
hedskravene i persondatalovgivningen i forbindelse med
dataudveksling.
Bestemmelsen vil bl.a blive anvendt til at fastsætte nær-
mere regler om, at der skal være integration mellem den fæl-
les joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle
egne joblogs således, at dagpengemodtagere, jobcenteret og
60
arbejdsløshedskassen uanset, om dagpengemodtageren regi-
strerer i jobloggen på Jobnet eller på arbejdsløshedskassens
eventuelle egen joblog løbende har et samlet og opdateret
overblik på Jobnet over foretaget jobsøgning og planlagte
jobsøgningsaktiviteter. Bestemmelsen vil endvidere blive
anvendt til at fastsætte regler om, at dagpengemodtagere vil
skulle anvende den fælles joblog på Jobnet, indtil arbejds-
løshedskasser med egne joblogs har etableret den nødvendi-
ge integration til den fælles joblog på Jobnet.
Udmøntning af de foreslåede bemyndigelser vil som hidtil
ske i samarbejde med arbejdsløshedskasser, Arbejdsløsheds-
kassernes Samvirke, kommuner og KL.
Til § 51
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af dele af den gælden-
de § 67 i styringsloven. Det foreslås dog, at bestemmelsen
om temaplanlægning i styringslovens § 67, stk. 1, ikke vide-
reføres, da bestemmelsen ikke har været anvendt.
Det foreslås som noget nyt, at der skal gælde tilsvarende
for arbejdsløshedskasserne med hensyn til tilvejebringelse
og indsendelse af statistiske oplysninger m.v., som beskæfti-
gelsesministeren anmoder om.
Det foreslås således i stk. 1, at kommuner, arbejdsløsheds-
kasser, regioner og Ankestyrelsen har pligt til at tilvejebrin-
ge og indsende statistiske oplysninger m.v. på beskæftigel-
sesområdet, som beskæftigelsesministeren anmoder om.
Det foreslås i stk. 2, at kommuner har pligt til at give Be-
skæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens beslut-
ninger og forventninger til udviklingen på beskæftigelses-
området og om de mål, den har sat for udviklingen.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om omfanget af oplysningerne, jf. stk.
1-2, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.
Bestemmelserne pålægger kommunerne, arbejdsløsheds-
kasserne, regionerne og Ankestyrelsen at levere statistik,
analyse, information m.v., som Beskæftigelsesministeriet
finder at have behov for. Bestemmelsen skal ses i sammen-
hæng med § 63 i lov om kommunernes styrelse, hvorefter
kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele ved-
kommende minister de oplysninger, som denne måtte for-
lange om forhold i kommunen.
Derudover kan Beskæftigelsesministeriet have behov for
at kunne anmode kommuner, arbejdsløshedskasser, regioner
og Ankestyrelsen om at tilvejebringe og indsende statistiske
oplysninger og lignende, som ikke er dækket af den løbende
statistik, på særlige områder, f.eks. i forbindelse med lovfor-
beredende arbejde og som led i opfølgningen på gennemfør-
te lovændringer. Dette kan ske i form af såvel kvantitative
som kvalitative undersøgelser i kommunerne m.v. eller i et
repræsentativt udsnit heraf.
Til § 52
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af de gældende bemyn-
digelser i §§ 61, stk. 2, og 66 i styringsloven. Det foreslås
dog, at det præciseres, at der kan fastsættes vilkår for anven-
delsen af systemerne.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter nærmere regler om omfanget og brugen af de systemer,
der er nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39, herunder regler om data-
ansvar, registrering af cv'er og jobannoncer i Jobnet samt
om vilkår for anvendelsen af systemerne, og den i §§ 42, 45,
47 og 48 nævnte indberetning og udveksling af data og den i
§ 43 nævnte indberetning af data.
Bemyndigelsen til at fastlægge nærmere regler om dataan-
svar omfatter også bemyndigelse til at regulere forholdene
for databehandlere på områder, hvor dette måtte være nød-
vendigt for at opretholde et effektivt samarbejde om it-løs-
ninger med kommuner og arbejdsløshedskasser.
For at tydeliggøre retsgrundlaget for f.eks. fastsættelse af
regler om, at virksomheder og personer, der opretter sig som
brugere af Jobnet, skal anvende NemId eller Digital medar-
bejdersignatur, er det med den foreslåede stk. 1 præciseret,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte vilkår for anven-
delsen af systemerne. Reglerne om anvendelse af NemId i
forbindelse med brugeroprettelse på Jobnet fremgår i dag af
§§ 32 og 33 i bekendtgørelse om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats. Disse bestemmelser er i
dag fastsat med hjemmel i § 66 i styringsloven og med
hjemmel i anstaltsforhold, der ud over fysiske institutioner
også antages at gælde for digitale løsninger, som er oprettet
ved lov.
Til § 53
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af de gældende §§ 68
og 68 a, stk. 7, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at data i Beskæftigelsesmini-
steriets it-systemer samkøres med data i kommunernes, an-
dre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer,
hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl
eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser, der
udbetales efter beskæftigelseslovgivningen, herunder man-
glende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, jf. lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.
De i denne sammenhæng relevante regler om rådigheds-
forpligtelsen fremgår af § 62 i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., regler fastsat i medfør af § 62, stk. 6, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. og i §§ 13-13c, 74 b og 74 g i
lov om aktiv socialpolitik.
Der er med hensyn til ydelser tale om ydelser, der udbeta-
les efter reglerne i beskæftigelseslovgivning. Der er bl.a. ta-
le om arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, le-
dighedsydelse, m.v.
Det foreslås i stk. 2, at data i Beskæftigelsesministeriets it-
systemer kan samkøres med data i indkomstregisteret, jf. § 7
i lov om et indkomstregister, hvor dette er nødvendigt for at
kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med
udbetaling af ydelser.
61
Samkøring i kontroløjemed skal ske under hensyntagen til
de særlige regler i persondatalovgivningen. Der henvises til
de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.4.2.om kontrol.
Til § 54
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 68 a
og dele af bemyndigelsen i § 66, stk. 2, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at kommunen ud over de til-
fælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område og § 50 i inte-
grationsloven, kan kræve oplysninger om den, der ansøger
om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv social-
politik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om syge-
dagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle eller
sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik, i de tilfælde, der
er nævnt i stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2, at kommunen uden ansøgerens eller
modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for
kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kon-
trol, kan kræve oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og be-
skæftigelsesperioder m.v. og oplysninger om pensionsfor-
hold m.v. fra pensionskasser, livsforsikringsselskaber og
pengeinstitutter.
Oplysningerne indhentes med henblik på at kontrollere,
om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling
af ydelser.
Det foreslås i stk. 3, at kommunen uden ansøgerens eller
modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for
kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kon-
trol, kan kræve andre oplysninger end oplysninger om øko-
nomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP,
Nemkonto-registeret og fra arbejdsløshedskasserne. Det
foreslås endvidere, at oplysningerne kan samkøres og sam-
menstilles med data fra myndighedens egne, andre myndig-
heders, ATP’s, Nemkonto-registerets og arbejdsløshedskas-
sernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere,
om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt.
Samkøringen kan herunder ske med henblik på efterføl-
gende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbin-
delse med udbetaling af ydelser.
Det foreslås i stk. 4, at oplysningerne i stk. 2 og 3 kan ind-
hentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ik-
ke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.
Det foreslås i stk. 5, at myndigheden kan få terminalad-
gang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2 og 3 i
indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Det
foreslås endvidere, at i det omfang oplysningerne, som er
nævnt i stk. 2 og 3, findes i indkomstregisteret, skal kommu-
nen indhente oplysningerne herfra.
Det foreslås i stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om den i stk. 2 og 3 nævnte indhent-
ning af oplysninger.
Kommunerne har efter disse bestemmelser bl.a. mulighed
for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindel-
se med udbetaling af ydelser, herunder tilbud og tilskud, ef-
ter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven.
Samkøring i kontroløjemed skal ske under hensyntagen til
de særlige regler i persondatalovgivningen. Der henvises til
de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.4.2 om kontrol.
Til § 55
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videre-
førelse af den gældende § 4 i styringsloven.
Det foreslås således at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsini-
tiativer inden for beskæftigelsesindsatsen efter den foreslåe-
de § 1, stk. 1, der fraviger bestemmelserne i denne lov.
Den gældende hjemmel til at iværksætte forsøg anvendes i
dag bl.a. til at give frikommuner og kommuner, som har an-
vendt udfordringsretten, hjemmel til at fravige de gældende
regler om, hvorledes kommunerne skal organisere beskæfti-
gelsesindsatsen.
Frikommuneforsøget blev igangsat den 1. januar 2012 og
varer frem til den 31. december 2015. Regeringen har den 8.
oktober 2014 fremsat lovforslag om ændring af frikommu-
neloven, således at perioden for alle igangværende frikom-
muneforsøg forlænges frem til den 30. juni 2017. Der henvi-
ses i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5 om
forholdet til frikommuneforsøgene.
Udfordringsretten har eksisteret siden 2008 og giver kom-
muner og regioner og deres institutioner mulighed for at sø-
ge om fritagelse for eksisterende lovgivning i en forsøgspe-
riode. Det indgår i aftalerne om kommunernes og regioner-
nes økonomi for 2013, at udfordringsretten fastholdes og
forlænges til udgangen af 2015.
Beskæftigelsesrådet vil som rådgivende for ministeren bli-
ve hørt om iværksættelsen af forsøgs- og udviklingsinitiati-
ver.
For at sikre, at velbegrundede forsøgs- og udviklingsini-
tiativer vil kunne iværksættes, omfatter muligheden for for-
søg alle regler i loven.
Til § 56
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2015.
Det foreslås i stk. 2, at § 20, stk. 1, nr. 4, om oprettelse af
et nationalt kontaktpunkt træder i kraft den 1. juli 2015.
Det foreslås i stk. 3, at lov nr. 522 af 24. juni 2005 om an-
svaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
ophæves, da den erstattes af nærværende lov.
Til § 57
Efter den gældende § 34 i styringsloven, er det siddende
beskæftigelsesråds formand, medlemmer, suppleanter og til-
forordnede udpeget med virkning fra den 1. juni 2014 (året
efter det kommunale valgår) med funktionsperiode indtil
den 1. juni 2018.
62
Efter den gældende § 38 i styringsloven er de siddende re-
gionale beskæftigelsesråds medlemmer og suppleanter ud-
peget for 4 år med virkning fra den 1. juni 2014 (året efter
det kommunale og regionale valgår) indtil den 1. juni 2018.
Formanden og dennes suppleant er udpeget for 2 år med
virkning fra den 1. juni 2014.
Efter den gældende § 45 i styringsloven er de lokale be-
skæftigelsesråds formænd, medlemmer og suppleanter udpe-
get for en fireårig periode med virkning fra den 1. juni 2014.
Det foreslås i stk. 1, at det siddende beskæftigelsesråd
fortsætter sin nuværende funktionsperiode ud, da der, bort-
set fra at Danske Regioner får en plads i rådet, ikke er fore-
slået ændringer i rådets sammensætning og funktionsperio-
de.
Det foreslås i stk. 2, at de nye regionale arbejdsmarkeds-
råd udpeges med virkning fra den 1. januar 2015.
Det foreslås, at rådets funktionsperiode løber indtil den 1.
juni 2018. Det vil sige 3 år og 5 måneder. Det foreslås vide-
re, at funktionen som formand og suppleant deles lige i den
resterende funktionsperiode frem til den 1. juni 2018, såle-
des at der udpeges en formand og en suppleant for denne
med virkning fra den 1. januar og med funktionsperiode
frem til den 16. september 2016 og herefter en ny formand
og formandssuppleant med virkning fra den 16. september
2016 og indtil den 1. juni 2018.
Efter forslaget til en ny § 33 b i det samtidig fremsatte for-
slag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre
love afsættes der en regional uddannelsespulje for at under-
støtte, at flere ledige kan få korte erhvervsrettede uddannel-
sesforløb fra første ledighedsdag. Ifølge forslaget udarbejder
Beskæftigelsesministeriet regionale positivlister over de ud-
dannelser, der kan tilbydes. Positivlisterne skal godkendes
af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. forslaget til § 29, nr.
5, i nærværende lovforslag.
Da positivlisterne skal kunne anvendes fra den 1. januar
2015, og da de regionale arbejdsmarkedsråd først kan udpe-
ges med virkning fra denne dato, foreslås det i stk. 3, at den
regionale uddannelsespulje indtil den 1. april 2015 admini-
streres efter positivlister, som Beskæftigelsesministeriet har
udmeldt. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 38, i
det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. og flere andre love.
Rådene får således første gang en periode på tre måneder
til at behandle og godkende positivlisterne.
Til § 58
Til nr. 1-3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at den
gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive be-
skæftigelsesindsats erstattes af forslaget til lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Som
konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningerne i be-
stemmelsen til henvisning til bestemmelserne i den foreslåe-
de lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v.
Forslaget medfører ingen materielle ændringer.
Til § 59
Efter § 17 i lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v. udarbejder Beskæftigelsesregionen årligt en ana-
lyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for handicap-
pede personer i beskæftigelsesregionen.
Den foreslåede ændring er en følge af, at beskæftigelses-
regionerne bliver nedlagt. Opgaven med årligt at udarbejde
en analyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for
personer med handicap foreslås varetaget af beskæftigelses-
ministeriet.
Til § 60
Til nr. 1-3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sty-
ringsloven erstattes af ny lovgivning. Det foreslås at ændre
titlen i de bestemmelser, hvor der er henvist til den gælden-
de lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-
gelsesindsats. Derudover foreslås som konsekvens af gen-
nemskrivningen af loven at ændre henvisningerne i bestem-
melserne til den foreslåede nye lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslagene
medfører ingen materielle ændringer.
Til § 61
Til nr. 1-3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sty-
ringsloven erstattes af ny lovgivning. Det foreslås at ændre
titlen i de bestemmelser, hvor der er henvist til den gælden-
de lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-
gelsesindsats. Derudover foreslås som konsekvens af gen-
nemskrivningen af loven at ændre henvisningerne i bestem-
melserne til den foreslåede nye lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslagene
medfører ingen materielle ændringer.
Til § 62
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at regi-
onale beskæftigelsesråd afløses af regionale arbejdsmar-
kedsråd i den foreslåede nye lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslagene medfører ingen materielle ændringer.
Til § 63
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sty-
ringsloven erstattes af ny lovgivning. Det foreslås at ændre
titlen i den bestemmelse, hvor der er henvist til den gælden-
de lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-
gelsesindsats.
63
Forslaget medfører ingen materielle ændringer.
Til § 64
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sty-
ringsloven erstattes af ny lovgivning. Det foreslås at ændre
titlen i bestemmelsen, hvor der er henvist til den gældende
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats. Derudover foreslås som konsekvens af gennem-
skrivningen af loven at ændre henvisningen i bestemmelsen
til den foreslåede nye lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslaget medfører ingen materielle ændringer.
Til § 65
Efter gældende regler kan en person henvises til anden ak-
tør, hvis pågældende er omfattet af målgruppen for et stats-
ligt rammeudbud efter § 12 a i styringsloven, eller hvor
kommunen er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i
samme lov.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da statens mulig-
hed for at gennemføre statslige rammeudbud, hvor kommu-
nerne har pligt til at anvende andre aktører i udførelsen af
den aktive beskæftigelsesindsats, foreslås afskaffet.
Til § 66
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sty-
ringsloven erstattes af ny lovgivning. Det foreslås at ændre
titlen i den bestemmelse, hvor der er henvist til den gælden-
de lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-
gelsesindsats.
Forslaget medfører ingen materielle ændringer.
Til § 67
Til nr.1
Bestemmelsen indeholder konsekvensændringer i lov om
forpligtende kommunale samarbejder som følge af, at lov
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses-
indsats med lovforslaget erstattes af ny lovgivning.
Ved bestemmelsen konsekvensændres henvisningen til de
opgavebestemmelser, der beskriver kommunens beskæfti-
gelsesindsats. Der ændres ikke på det forhold, at det er hele
kommunens beskæftigelsesindsats, som er omfattet af det
forpligtende kommunale samarbejde.
Beskæftigelsesindsatsen omfatter rehabiliteringsteamets
opgaver efter lovforslagets §§ 9-12. Også for så vidt angår
sager vedrørende borgere i en kommune i et forpligtende
kommunalt samarbejde skal rehabiliteringsteamet i overens-
stemmelse med lovforslagets § 10 være sammensat tværfag-
ligt med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder,
der varetager opgaver i forhold til borgeren. Dette kan inde-
bære, at både ansatte i den delegerende og i den bemyndi-
gende kommune i samarbejdet skal deltage i arbejdet med
rehabiliteringsteamet.
Til nr. 2
Bestemmelsen indeholder en konsekvensændring af hen-
visningen til de særlige bestemmelser om organiseringen af
beskæftigelsesindsatsen, som ikke gælder for de delegeren-
de kommuner i et forpligtende kommunalt samarbejde. Det
er alene lovforslagets § 5, hvorefter kommunen skal vareta-
ge beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter, der ikke skal gæl-
de for de delegerende kommuner.
Til nr. 3
Bestemmelsen indeholder en regel om udformningen af
beskæftigelsesplaner i kommuner i forpligtende kommunale
samarbejder, som i dag findes i bekendtgørelse nr. 1541 af
16. december 2013, der med lovudkastet foreslås ophævet.
De almindelige regler om kommunale beskæftigelsesplaner
vil herefter være indeholdt i lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets §
4.
Til nr. 4
Som konsekvens af afskaffelsen af de lokale beskæftigel-
sesråd ophæves de særlige regler om lokale beskæftigelses-
råd i lov om forpligtende kommunale samarbejder.
Til § 68
Det foreslås, at loven lige som den gældende styringslov
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
64
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 56. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 20, stk. 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 3. Lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styrin-
gen af den aktive beskæftigelsesindsats ophæves.
§ 58. I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af
27. juni 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 720 af 25. juni
2014, foretages følgende ændringer:
§ 21, stk. 1
1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at
medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6 med und-
tagelse af § 11 b, herunder indsatsen efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, og så længe den sygemeldte uden rimelig
grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af
rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 30 a, eller undlader at deltage i møde
i rehabiliteringsteamet, jf. lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats § 25 a,
1. I § 21, stk. 1, nr. 1, ændres »lov om ansvaret for og styrin-
gen af den aktive beskæftigelsesindsats § 25 a« til: »§ 9 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.«
§ 21 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den
30. juni 2016 skal kommunen, hvis den sygemeldte afviser at
modtage lægebehandling, indhente en vurdering fra regionens
kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en an-
den behandling kan anbefales.
2. I § 21 a, stk. 1, ændres »§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§§
13-15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.«
§ 79. Beskæftigelsesrådet, jf. § 33 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende
for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter
denne lov.
3. I § 79 ændres »§ 33 i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats« til:
»§ 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.«
§ 59. I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009, som ændret ved
§ 5 i lov nr. 431 af 28. april 2010, § 4 i lov nr. 153 af 28. fe-
bruar 2012 og § 15 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages
følgende ændring:
§ 17. Beskæftigelsesregionen udarbejder årligt en analyse om
den arbejdsmarkedspolitiske situation for handicappede per-
soner i beskæftigelsesregionen.
1. § 17 affattes således:
»§17. Beskæftigelsesministeriet udarbejder årligt en analyse
om den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer med
handicap.«
§ 60. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
190 af 24. februar 2012, som ændret ved § 3 i lov nr. 1380 af
23. december 2013, § 3 i lov nr. 720 af 25. juni 2014 og se-
nest ved lov nr. 723 af 25. juni 2014, foretages følgende æn-
dringer:
§ 75. En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt
udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen
skal
...
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov,
samtaler om rådighedsvurderinger, individuelle kontaktsam-
taler (jobsamtaler) efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 25 a i lov
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesind-
sats,
1. I § 75, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 25 a i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§ 9 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.«
§ 109 b. Beskæftigelsesrådet, jf. § 33 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende
2. I § 109 b ændres »§ 33 i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats« til:
65
for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter
denne lov.
»§ 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.«
§ 110 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med
den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis en person, der modta-
ger hjælp efter kapitel 6 a og 6 b, afviser at modtage lægebe-
handling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område, indhente en vurdering fra
regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om an-
svaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
af, om en anden behandling kan anbefales.
3. I § 110 a, stk. 1, ændres »§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§§
13-15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.«
§ 61. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1137
af 20. oktober 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 574 af 10.
juni 2014, foretages følgende ændringer:
§ 18 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den
30. juni 2016 skal kommunalbestyrelsen, når en borger afvi-
ser at deltage i lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig
vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes ar-
bejdsevne, indhente en vurdering fra regionens kliniske funk-
tion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden behandling
kan anbefales.
§ 19...
Stk. 3. Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtids-
pension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens
kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
1. I § 18 a, stk. 1, og § 19, stk. 3, ændres »§§ 25 b og 25 c i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats« til: »§§ 13-15 i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 19...
Stk.4. De nærmere regler om krav til organiseringen, tilrette-
læggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning fra
klinisk funktion, som fastsættes i medfør af bestemmelsen i §
25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse i sager
om førtidspension.
2. I § 19, stk. 4, ændres »§ 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§ 17,
stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.«
§ 43 b. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den
30. juni 2016 skal kommunalbestyrelsen, når pensionisten af-
viser at deltage i lægebehandling, der ud fra en sundhedsfag-
lig vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes
arbejdsevne, indhente en vurdering fra regionens kliniske
funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styrin-
gen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden be-
handling kan anbefales.
3. I § 43 b, stk. 1, ændres »§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§§
13-15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.«
§ 62. I lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser
af større omfang, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts
2010, som ændret ved § 5 i lov nr. 1612 af 26. december
2013, foretages følgende ændringer:
1. Over alt i loven ændres »beskæftigelsesråd« til:
»arbejdsmarkedsråd«.
§ 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
for de regionale beskæftigelsesråds og Beskæftigelsesrådets
virksomhed i henhold til denne lov.
2. I § 9 ændres »beskæftigelsesråds« til:
»arbejdsmarkedsråds«.
§ 63. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 348 af 8. april 2014, som ændret ved § 5 i lov nr.
720 af 25. juni 2014 og § 6 i lov nr. 722 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændring:
§ 92. Beskæftigelsesrådet, der er nedsat efter lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgi-
vende for direktøren for Arbejdsskadestyrelsen og direktøren
1. I § 92 ændres »lov om ansvaret for og styringen af den ak-
tive beskæftigelsesindsats« til:
66
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål
om arbejdsløshedsforsikringen.
»lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v.«
§ 64. I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af
25. august 2014, foretages følgende ændring:
§ 36 a. Beskæftigelsesrådet, jf. § 33 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende
for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter
denne lov.
1. I § 36 a ændres »§ 33 i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats« til:
»§ 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.«
§ 65. I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7.
oktober 2014, foretages følgende ændring:
§ 27 a.
Stk. 3. En udlænding, der er omfattet af et systematisk henvis-
ningsforløb, kan ikke henvises til en anden aktør, jf. § 5, stk.
3, som kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af in-
tegrationsprogrammer. Dette gælder dog ikke, hvis udlændin-
gen er omfattet af målgruppen for et statsligt rammeudbud ef-
ter § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive be-
skæftigelsesindsats, eller hvis jobcenteret er blevet pålagt at
bruge anden aktør efter § 11 i lov om ansvaret for og styrin-
gen af den aktive beskæftigelsesindsats.
1. § 27 a, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 66. I lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1022 af 23. september 2014, foretages
følgende ændring:
§ 24 a.
Stk. 2. Direktøren for Fonden for Forebyggelse og Fastholdel-
se kan til brug for administrationen af denne lov få terminal-
adgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister, og til oplysninger i Det Fælles Datagrund-
lag, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæf-
tigelsesindsats.
1. I § 24 a, stk. 2, ændres »lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats« til:
»lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v.«
§ 67. I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 990 af 8. august 2013, som ændret ved §
10 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, § 4 i lov nr. 651 af 12. juni
2013, § 8 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, § 15 i lov nr. 1631 af
26. december 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 576 af 10. juni
2014, foretages følgende ændringer:
§ 1 stk. 2
1) beskæftigelsesområdet, for så vidt angår kommunalbesty-
relsens opgaver efter
a) § 13, stk. 2-5, i lov om ansvaret for og styringen af den ak-
tive beskæftigelsesindsats og regler udstedt i medfør heraf og
1. I § 1, stk. 2, nr. 1, litra a, ændres »§ 13, stk. 2-4, i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats«
til: »§ 3, stk. 2-4, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 12. § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 44 i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats gælder ikke
for kommunalbestyrelser, på vegne af hvilke en anden kom-
munalbestyrelse efter bemyndigelse i medfør af § 2, stk. 1,
varetager udøvelsen af opgaverne efter § 1, stk. 2, nr. 1.
2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 44 i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats« til: »§ 5 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 12.
Stk. 2. Det lokale beskæftigelsesråd, som den kommunalbe-
styrelse i gruppen af kommuner, der efter § 2, stk. 1, er be-
myndiget til at varetage opgaverne efter § 1, stk. 2, nr. 1, på
vegne af alle kommunalbestyrelserne i gruppen, nedsætter ef-
ter § 44 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive be-
skæftigelsesindsats, består af følgende medlemmer, der udpe-
ges af den bemyndigede kommunalbestyrelse:
1) 1 medlem af hver af de delegerende kommunalbestyrelser i
gruppen af kommuner udpeget efter § 2, stk. 1, efter indstil-
ling fra den pågældende kommunalbestyrelse,
3. § 12, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den i § 4 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. nævnte beskæftigelsesplan skal
for grupper af kommuner udpeget efter § 2, stk. 1, omfatte
både det kommende års samlede beskæftigelsesindsats og
indsatsen for hver enkelt af de deltagende kommuner.«
67
2) op til 3 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgi-
verforening,
3) op til 3 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisatio-
nen i Danmark,
4) 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjene-
stemændenes Fællesråd,
5) 1 medlem efter indstilling fra Akademikernes Centralorga-
nisation,
6) op til 2 medlemmer efter indstilling fra De Samvirkende
Invalideorganisationer,
7) 1 medlem efter indstilling fra Praktiserende Lægers Orga-
nisation i deres egenskab af repræsentanter for erhvervet
praktiserende læger,
8) 1 medlem efter indstilling fra de lokale integrationsråd,
hvor et sådant er nedsat, i gruppen af kommuner udpeget ef-
ter § 2, stk. 1, i forening og
9) op til 2 medlemmer fra relevante lokale foreninger efter
indstilling fra de øvrige medlemmer af rådet i forening.
§ 12.
Stk. 3. Borgmesteren i den kommune i gruppen af kommuner,
der efter § 2, stk. 1, på vegne af alle kommunalbestyrelserne i
gruppen er bemyndiget til at varetage opgaverne efter § 1,
stk. 2, nr. 1, er formand for rådet. Varetages beskæftigelses-
indsatsen i en bemyndiget kommune af et stående udvalg,
kan borgmesteren beslutte, at formanden for det stående ud-
valg er formand for rådet. Formandens suppleant er henholds-
vis viceborgmesteren og næstformanden i det stående udvalg.
Formandens funktionsperiode følger den kommunale valgpe-
riode.
Stk. 4. Den kommunalbestyrelse i gruppen af kommuner, der
efter § 2, stk. 1, er bemyndiget til at varetage opgaverne efter
§ 1, stk. 2, nr. 1, på vegne af alle kommunalbestyrelserne i
gruppen, varetager sekretariatsbistanden for det i stk. 2 nævn-
te lokale beskæftigelsesråd og træffer den i § 50, stk. 1 og 2, i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats nævnte beslutning om medlemmernes vederlæg-
gelse.
4. § 12, stk. 3 og 4, ophæves.
§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
68


Fremsat den 12. november 2014 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)
Forslag
til
Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Afsnit I
Lovens formål
Kapitel 1
Formål
§ 1. Loven fastlægger ansvaret for organiseringen og sty-
ringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om syge-
dagpenge, lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v. samt integrationsloven.
Stk. 2. Loven fastlægger endvidere rammerne for den
statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for
registrering, indberetning og videregivelse af oplysninger
om beskæftigelsesindsatsen m.v.
Afsnit II
Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
Kapitel 2
Kommunerne
Ansvaret for indsatsen
§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigel-
sesindsatsen, jf. dog § 22.
Stk. 2. Kommunen kan samarbejde med andre kommuner
om en tværkommunal beskæftigelsesindsats og skal drøfte
tværkommunalt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i
Kommunekontaktrådene under KL.
§ 3. Kommunalbestyrelsen varetager beskæftigelsesind-
satsen i jobcentre, jf. §§ 5-8, og i rehabiliteringsteam, jf. §§
9-12, og har ansvaret for og beslutter, hvordan beskæftigel-
sesindsatsen skal tilrettelægges.
Stk. 2. Beskæftigelsesindsatsen omfatter
1) kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats,
2) beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virk-
somheder efter lov om aktiv socialpolitik, lov om syge-
dagpenge, lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v., integrationsloven, og
3) opgaverne efter stk. 3 og efter regler fastsat i medfør af
stk. 4.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsat-
sen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver i lov om aktiv
socialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven der
er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesplan og resultatrevision
§ 4. Kommunalbestyrelsen vedtager hvert år senest den
31. december med udgangspunkt i de vejledende beskæfti-
gelsespolitiske mål, der er udmeldt af beskæftigelsesmini-
steren, jf. § 19, en beskæftigelsesplan for det kommende års
beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. I grundlaget for udarbejdelse af beskæftigelsespla-
nen indgår en resultatrevision, som viser resultater og effek-
ter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret i det forudgåen-
de år.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen sender umiddelbart efter
vedtagelsen beskæftigelsesplanen til det regionale arbejds-
markedsråd til orientering.
Jobcentre
§ 5. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at et jobcenter
som en særskilt del af kommunens forvaltning udfører den
kommunale beskæftigelsesindsats, jf. §§ 6 og 7.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at jobcenteret
også varetager andre opgaver.
§ 6. Jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over
for borgerne, jf. dog stk. 2-5 og §§ 9-12. I indsatsen skal der
være fokus på beskæftigelse, selvforsørgelse og rådighed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indsatsen
over for unge under 30 år uden uddannelse, uanset hvilken
ydelse de modtager, kan varetages af en særskilt enhed.
Lovforslag nr. L 59 Folketinget 2014-15
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0027135
BE005984
Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte at etablere den
særskilte enhed som en tværgående ungeforvaltning.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om opfølgnin-
gen over for sygedagpengemodtagere i sager, hvor der er en
dato for forventet raskmelding, som ligger inden for otte
uger fra første fraværsdag, skal varetages af jobcenteret eller
ydelsescenteret.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen
som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for
borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. §§ 68
c og 68 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og for sy-
gemeldte borgere, jf. § 13 d i lov om sygedagpenge, kan
overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret.
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en
anden enhed end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter
beskæftigelseslovgivningen.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen
som koordinerende sagsbehandler, jf. § 18 a i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, for personer, der er omfattet af §
2, nr. 3 og 13, i samme lov, kan overdrages til en anden en-
hed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende sags-
behandler fra en anden enhed end jobcenteret kan dog ikke
træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.
§ 7. Jobcenteret varetager beskæftigelsesindsatsen over
for virksomhederne. I indsatsen skal der være fokus på virk-
somhedsservice, herunder rekruttering af ledige, uddannelse
og opkvalificering af nyansatte, der kommer fra ledighed,
samt fastholdelse af sygemeldte medarbejdere.
Stk. 2. Jobcenteret varetager virksomhedskontakten, som
sker i samarbejde mellem kommuner på tværs af kommune-
grænser.
§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling
med KL regler om anvendelse af fælles logo, grafisk design
m.v. i kommunikationen med borgere, virksomheder og an-
dre samarbejdsparter.
Stk. 2. Kommunen skal udarbejde en hjemmeside for job-
centeret og skal i den forbindelse bruge de retningslinjer for
design og logo, som er fælles for alle jobcentre.
Rehabiliteringsteam m.v.
Opgaver, formål og sammensætning af rehabiliteringsteam
§ 9. Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliterings-
team. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordinerings-
forum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden der træf-
fes beslutning om og tilkendes ressourceforløb, fleksjob, til-
skud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.
Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderin-
ger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæfti-
gelse eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliterings-
teamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapi-
tel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk.
2, og i sygedagpengesager, hvor personen er visiteret til ka-
tegori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for sager om jobaf-
klaringsforløb, når borgeren har fået en tværfaglig og hel-
hedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge,
og borgeren overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsfor-
løb ved ophør af sygedagpengene efter § 24, stk. 1, i lov om
sygedagpenge.
Stk. 3. Formålet med rehabiliteringsteamet er med ud-
gangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre
en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats
på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på
beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt
muligt får tilknytning til arbejdsmarkedet.
§ 10. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sam-
mensætning med repræsentanter fra relevante forvaltnings-
områder, herunder
1) beskæftigelsesområdet,
2) sundhedsområdet,
3) socialområdet,
4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 14, og
5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere un-
der 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse
og i øvrige sager efter behov.
Stk. 2. Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i re-
habiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles.
Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis
det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsev-
ne.
§ 11. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og afgive indstil-
ling om,
1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, res-
sourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt er-
hvervsdrivende, anden beskæftigelsesrettet indsats eller
førtidspension, jf. dog stk. 3,
2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundheds-
mæssige indsatser der er nødvendige for, at den enkelte
borger opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor-
dan disse indsatser koordineres, og
3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller jobafkla-
ringsforløbet tilrettelægges, så borgeren støttes i at fast-
holde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder
hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentor-
støtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
Stk. 2. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund
af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis indstillingen ikke
følges, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på
ny, inden der træffes afgørelse. Når rehabiliteringsteamet
har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager, hvor
en borger får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb, jf. §
68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller i sygedag-
pengesager, jf. § 9, stk. 1, sidste pkt.
§ 12. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold fastsætte nærmere regler om indhold af og procedurer
for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressource-
forløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og
førtidspension.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets
2
indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i sager om sy-
gedagpenge visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om syge-
dagpenge.
Samarbejde mellem kommunen og regionen om
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
§ 13. Kommunen og den region, hvor kommunen er be-
liggende, skal indgå en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig
rådgivning og vurdering, som varetages af en klinisk funkti-
on i regionen, jf. dog stk. 2. I aftalen fastlægges de lokale
rammer for, hvordan den kliniske funktion skal yde rådgiv-
ning og afgive vurdering til afklaring af sager på beskæfti-
gelsesområdet, samt hvordan kommunens rehabiliterings-
team får adgang til rådgivning og vurdering fra den kliniske
funktion i regionen, herunder til en sundhedskoordinator.
Stk. 2. Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens
ydelser, jf. stk. 1, kan kommunen vælge at opsige samar-
bejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundheds-
faglig rådgivning og vurdering med en anden region.
§ 14. Sundhedskoordinatoren skal deltage i rehabilite-
ringsteamet, jf. § 10, stk. 1, nr. 4, og skal efter behov yde
bistand i kommunens forberedelse af sager til forelæggelse
for teamet samt i teamet bidrage til vurdering af den konkre-
te sag. Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del
af teamets indstilling i den enkelte sag.
§ 15. Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager, som
skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om jobaf-
klaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selv-
stændigt erhvervsdrivende og i sygedagpengesager visiteret
til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge alene
1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den
kliniske funktion og den praktiserende læge og
2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og
speciallægeattester fra den kliniske funktion.
Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med
den 30. juni 2016 skal kommunen benytte regionens klini-
ske funktion til vurderingen af, om der kan anbefales en an-
den behandling, når
1) en person, der modtager sygedagpenge, afviser at mod-
tage lægebehandling,
2) en person i forbindelse med en afgørelse om fleksjob
afviser at modtage lægebehandling, jf. § 70 a, stk. 2 og
3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 11, stk.
1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, eller
3) en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter
kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv socialpolitik, afviser
at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde.
§ 16. Kommunen betaler for de ydelser, der rekvireres fra
den kliniske funktion i regionen, herunder for sundheds-
koordinatorens deltagelse i rehabiliteringsteamet.
§ 17. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med
ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere
regler om samarbejdsaftalen, herunder om sundhedskoordi-
natorfunktionen, fastsættelse af pris for den kliniske funkti-
ons ydelser og om krav til lægeattesters udformning og ind-
hold.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhand-
ling med ministeren for sundhed og forebyggelse og mini-
steren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggelsen
og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kom-
munen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som
skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafkla-
ringsforløb, ressourceforløb og fleksjob, i sygedagpengesa-
ger visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge
og i sager, hvor regionens kliniske funktion skal vurdere,
om der kan anbefales anden behandling, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter
forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse
nærmere regler om krav til tilrettelæggelse af og indhold i
den sundhedsfaglige rådgivning på det øvrige beskæftigel-
sesområde.
Andre aktører
§ 18. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte landsdæk-
kende krav til udbud og kontrakter med andre aktører, som
kan inddrages i beskæftigelsesindsatsen efter kapitel 2 a i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om
sygedagpenge, § 47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i
integrationsloven.
Kapitel 3
Staten
§ 19. Beskæftigelsesministeren udmelder årligt vejleden-
de beskæftigelsespolitiske mål for kommunernes indsats.
§ 20. Beskæftigelsesministeriet varetager som led i den
statslige styring af beskæftigelsesindsatsen opgaverne med
at
1) understøtte implementeringen i kommunerne af refor-
mer,
2) understøtte udviklingen af beskæftigelsesindsatsen i
den enkelte kommune og på tværs af kommunerne,
3) varetage sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrå-
det, jf. kapitel 4, og de regionale arbejdsmarkedsråd, jf.
kapitel 5, og
4) oprette et nationalt kontaktpunkt for store og landsdæk-
kende virksomheder samt for virksomheder med stort
rekrutteringsbehov.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om det nationale kontaktpunkt.
§ 21. Beskæftigelsesministeriet overvåger og analyserer
udviklingen på arbejdsmarkedet samt overvåger og følger
op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.
§ 22. Workindenmark-centrene varetager opgaver i med-
før af artikel 64, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om ko-
ordinering af de sociale sikringsordninger og artikel 55, stk.
2-6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere regler til
3
gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordi-
nering af de sociale sikringsordninger.
Afsnit III
Beskæftigelsesrådets og de regionale
arbejdsmarkedsråds samspil med myndighederne om
beskæftigelsesindsatsen
Kapitel 4
Beskæftigelsesrådet
Formål
§ 23. Til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål
om beskæftigelsespolitikken, jf. §§ 24 og 25, nedsætter be-
skæftigelsesministeren Beskæftigelsesrådet.
Sammensætning
§ 24. Beskæftigelsesrådet består af en formand og 26 an-
dre medlemmer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra for-
manden, medlemmerne af Beskæftigelsesrådet efter indstil-
ling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndig-
heder. Der udpeges
1) 9 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 8 fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 fra FTF,
4) 1 fra Akademikerne,
5) 1 fra Lederne,
6) 4 fra KL,
7) 1 fra Danske Regioner og
8) 1 fra Danske Handicaporganisationer.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde
en suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisati-
oner og myndigheder, dog to suppleanter for organisationer
med flere end tre pladser. I perioder, hvor en suppleant ikke
er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rå-
dets møder uden stemmeret.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand
og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets med-
lemmer.
Stk. 5. Der tilforordnes rådet 3 repræsentanter for Beskæf-
tigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1
repræsentant for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integrati-
on og Sociale Forhold og 1 repræsentant for Undervisnings-
ministeriet.
Stk. 6. Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne
samt de tilforordnede, udpeges for 4 år ad gangen. Beskæfti-
gelsesrådets funktionsperiode regnes fra den 1. juni året ef-
ter det kommunale og regionale valgår. Finder udpegningen
sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekreta-
riatsfunktion, jf. § 20.
Opgaver
Samspillet på centralt plan
§ 25. Beskæftigelsesrådet medvirker i styringen af be-
skæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelses-
ministeren og afgiver indstilling om
1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrette-
læggelse og offentliggørelse af analyser,
2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer,
3) beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende mål
for beskæftigelsesindsatsen,
4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
5) opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i
Danmark og rammer for international rekruttering og
6) forslag til love og anden regelfastsættelse på det be-
skæftigelsespolitiske område.
Stk. 2. Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en beskæfti-
gelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarke-
det med fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesind-
satsen.
§ 26. En mindre del af bevillingen til beskæftigelsesind-
satsen kan afsættes til en central pulje, som kan anvendes til
en særlig indsats. Beskæftigelsesministeren anvender puljen
efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler for den centrale puljes anvendelse og om regnskab,
revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes af puljen.
Kapitel 5
De regionale arbejdsmarkedsråd
Formål
§ 27. Beskæftigelsesministeren nedsætter 8 regionale ar-
bejdsmarkedsråd, der har til opgave at sikre koordination og
samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommu-
ner og mellem kommuner og arbejdsløshedskasser. Rådene
skal endvidere understøtte samarbejde med uddannelsesin-
stitutioner og vækstfora samt understøtte samarbejdet om re-
kruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegræn-
ser.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den
geografiske afgrænsning af de regionale arbejdsmarkedsråd,
herunder om oprettelse af et regionalt arbejdsmarkedsråd på
Bornholm.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler,
hvorefter §§ 28 og 29 kan fraviges for det regionale arbejds-
markedsråd på Bornholm.
Sammensætning
§ 28. Et regionalt arbejdsmarkedsråd består af 21 med-
lemmer.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne
af rådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organi-
sationer og myndigheder. Der udpeges
1) 6 fra Dansk Arbejdsgiverforening,
2) 5 fra Landsorganisationen i Danmark,
3) 1 fra FTF,
4
4) 1 fra Akademikerne,
5) 1 fra Lederne,
6) 5 fra kommunerne beliggende i regionen i forening,
7) 1 fra Danske Handicaporganisationer og
8) 1 fra regionsrådet
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde
en suppleant for hvert medlem.
Stk. 4. Rådet udpeger som tilforordnede 1 repræsentant
fra Vækstfora, 1 repræsentant fra VEU-området og 1 repræ-
sentant fra enten erhvervsakademier og professionshøjskoler
i fællesskab eller 1 repræsentant fra universiteterne i det re-
gionale område efter indstilling fra de nævnte institutioner
eller fora. Det eller de VEU-Centerråd, der er i området,
indstiller i fællesskab 1 repræsentant.
Stk. 5. Medlemmer, suppleanter for medlemmerne og til-
forordnede udpeges for 4 år ad gangen. Det regionale ar-
bejdsmarkedsråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni år-
et efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpeg-
ningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens
udløb.
Stk. 6. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges
for en 2-årig periode af rådet blandt rådets medlemmer.
Stk. 7. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet varetager rådets sekreta-
riatsfunktion, jf. § 20.
Opgaver
§ 29. Det regionale arbejdsmarkedsråd varetager følgende
opgaver:
1) Indgår i et samspil med kommunerne og understøtter
beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner.
2) Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udvik-
ling af beskæftigelsesindsatsen.
3) Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen
med arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder
VEU-centre og vækstfora, samt koordinerer uddannel-
ses- og erhvervsvejledningen.
4) Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet
mod områder med mangel på arbejdskraft og områder
med høj ledighed.
5) Godkender den regionale positivliste for den regionale
uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
6) Varetager opgaver, som efter andre love eller regler ud-
stedt i medfør heraf er henlagt til rådene.
§ 30. Det regionale arbejdsmarkedsråd kan inden for ram-
merne af en statslig bevilling i form af en varslingspulje
iværksætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig
og aktiv indsats i forbindelse med større virksomhedsluknin-
ger eller større afskedigelser af stor betydning for et lokal-
område. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udfø-
rer rådets beslutning om anvendelse af bevillingen og vare-
tager administration og regnskab m.v.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler for regnskab, revision, tilsyn m.v. for tilskud, der ydes
efter stk. 1.
§ 31. Kommunen skal løbende underrette det regionale
arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomhedspraktik
og nytteindsats samt ansættelse med løntilskud efter kapitel
11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Underret-
ningen sker via det landsdækkende it-system, som Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for
kommunerne. Kommunen skal løbende sende det regionale
arbejdsmarkedsråd oversigter over pladser i virksomheds-
praktik, nytteindsats, og pladser med løntilskud.
Stk. 2. De regionale arbejdsmarkedsråd skal sammen med
kommunerne én gang årligt drøfte en strategi for kommu-
nernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nyt-
teindsatsen efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om kommunernes underretninger efter stk. 1.
Afsnit IV
Generelle bestemmelser
Kapitel 6
De statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet
Det fælles it-baserede datagrundlag på
beskæftigelsesområdet og Jobnet
§ 32. Beskæftigelsesministeren etablerer et fælles it-base-
ret datagrundlag til brug for administrationen af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik og
den øvrige arbejdsmarkedslovgivning samt til brug for kon-
trol og til statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.
Beskæftigelsesministeren bekendtgør en oversigt over den
øvrige arbejdsmarkedslovgivning.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af
det fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende regi-
ster omfattende tilmeldinger i jobcenteret, afmeldinger, fra-
værsperioder, forskellige grupperinger i forhold til arbejds-
markedslovgivningen samt oplysninger registreret i Jobnet
og andre selvbetjeningsløsninger, jf. § 36.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af
det fælles it-baserede datagrundlag et landsdækkende regi-
ster over jobordrer.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren etablerer som en del af
det fælles it-baserede datagrundlag et register for medlem-
skab af anerkendte arbejdsløshedskasser. Arbejdsløsheds-
kasserne kan for egne medlemmer anvende registeret ved
administrationen af ordninger, det ved lov er pålagt arbejds-
løshedskasserne at administrere. Andre myndigheder kan
anvende registeret ved administration, tilsyn og kontrol af
ordninger, det ved lov er pålagt myndigheden at administre-
re eller føre tilsyn eller kontrol med.
Stk. 5. Jobcentrene har adgang til nødvendige formid-
lingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede data-
grundlag på tværs af kommunegrænser. Det samme gælder
arbejdsløshedskasserne for egne medlemmer.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
hvilke registre m.v. der indgår i det fælles datagrundlag, og
om anvendelse af oplysningerne i det fælles it-baserede da-
5
tagrundlag. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere
regler om jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes registre-
ring og offentliggørelse af jobordrer, der modtages fra of-
fentlige og private virksomheder, således at de er tilgængeli-
ge i det fælles it-baserede datagrundlag.
§ 33. Beskæftigelsesministeren etablerer og driver Jobnet
som en fælles selvbetjeningsindgang til alle jobcentre og ar-
bejdsløshedskasser for borgere og virksomheder.
§ 34. Jobcentrene har adgang til nødvendige oplysninger
registreret på Jobnet om egne borgere, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige
oplysninger registreret på Jobnet om egne medlemmer.
Stk. 3. Jobcentrene og andre aktører kan søge i cv’er på
Jobnet på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser, i for-
bindelse med jobformidling og anden virksomhedsrettet ind-
sats, jf. § 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobcen-
trene og arbejdsløshedskasserne har adgang til nødvendige
formidlingsrelevante oplysninger på tværs af kommune-
grænser.
§ 35. Jobcentrene skal indlægge alle stillingsopslag, der
modtages fra arbejdsgiverne, i Jobnet.
Stk. 2. Offentlige arbejdsgivere skal indlægge alle ledige
stillinger i Jobnet.
§ 36. Oplysninger, som er registreret i Jobnet og andre
selvbetjeningsløsninger, herunder tilmelding, cv-oplysnin-
ger for personer, der efter §§ 13, stk. 1, og 73 d, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats har pligt til at indlægge et
cv i Jobnet, joblog, fraværsperioder, bekræftelse af jobsøg-
ning, afklaring og andre oplysninger til brug for sagsbe-
handling i kommunerne og arbejdsløshedskasserne vedrø-
rende beskæftigelsesindsatsen, indgår i det fælles it-basere-
de datagrundlag.
Stk. 2. Cv-oplysninger og oplysninger om de lediges brug
af Jobnet og registrering i joblog kan bruges til kontrol i
medfør af §§ 53 og 54.
§ 37. De kommunale it-systemer og arbejdsløshedskasser-
nes it-systemer skal indrettes på en sådan måde, at systemer-
ne og Jobnet via det fælles it-baserede datagrundlag kan ud-
veksle data ved brug af fællesoffentlige standarder.
Jobindsats og det statistiske datavarehus
§ 38. Beskæftigelsesministeren etablerer Jobindsats.dk
som et landsdækkende it-system til at måle resultater og ef-
fekter og til at opgøre, om lovgivningens krav til beskæfti-
gelsesindsatsen er opfyldt.
Stk. 2. Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavare-
hus sammen med andre data af betydning for arbejdsmar-
kedsovervågning samt styring og opfølgning på beskæftigel-
sesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Andre systemer
§ 39. Beskæftigelsesministeren kan etablere og drive an-
dre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer på om-
råder af særlig betydning for effektiviteten og dækningen af
it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene,
kommunerne og arbejdsløshedskasserne.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om indberetning og behandling af oplysninger til brug
for it-systemerne.
Kapitel 7
Dataansvar, indberetning, udveksling og videregivelse af
oplysninger
Dataansvar
§ 40. Den enkelte offentlige myndighed og arbejdsløs-
hedskasse, der indberetter data til det fælles it-baserede da-
tagrundlag, er dataansvarlig, jf. lov om behandling af perso-
noplysninger, for indberetningen, brug af data lokalt samt
for at orientere de registrerede om registreringer i det fælles
it-baserede datagrundlag.
Stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er
dataansvarlig for centrale behandlingsaktiviteter.
Stk. 3. Den enkelte kommune er dataansvarlig i relation til
andre aktører som databehandlere, jf. § 41.
§ 41. Kommunen kan i henhold til en databehandleraftale,
jf. § 42 i lov om behandling af personoplysninger, overlade
oplysninger til en anden aktør om en persons beskæftigel-
sesprofil og forløb, den hidtidige indsats og øvrige forhold,
som er nødvendige for, at den anden aktør kan gennemføre
den aftalte beskæftigelsesindsats efter arbejdsmarkedslov-
givningen, jf. § 32.
Stk. 2. Den anden aktør må ikke benytte eller udveksle de
modtagne oplysninger til formål ud over det aftalte eller til-
føje oplysninger, der er begrundet i andre formål.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om at overlade oplysninger til anden aktør, jf. stk. 1.
Indberetning
§ 42. Offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og
andre aktører, der medvirker i
forvaltningen af arbejdsmarkedsordninger skal indberette
nødvendige oplysninger til det fælles it-baserede datagrund-
lag og til det statistiske datavarehus til brug for
1) forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, herunder til-
syn og kontrol,
2) selvbetjening på Jobnet, jf. § 33, eller andre landsdæk-
kende løsninger,
3) borgernes indsigt i egne oplysninger, jf. § 36, stk. 2, og
4) statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.
Stk. 2. Data på individniveau om højeste fuldførte uddan-
nelse og uddannelsesforløb for personer under 30 år fra Un-
dervisningsministeriets fælles datagrundlag, jf. lov om vej-
ledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-baserede data-
grundlag, jf. § 32.
Stk. 3. Data på individniveau om uddannelsesplaner, jf.
lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til
uddannelse, beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-ba-
serede datagrundlag.
6
Stk. 4. Oplysninger, jf. stk. 1-3, indberettes til det fælles
it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus i Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Stk. 5. Der kan ikke kræves betaling for tilvejebringelse
og indberetning af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
§ 43. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings stati-
stiske datavarehus modtager og anvender oplysninger på in-
dividniveau om
1) uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles data-
grundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.,
2) test, kurser og beståede trin for ledige med læse-, skri-
ve- og regnevanskeligheder,
3) uddannelse fra Danmarks Statistik,
4) aktiviteter og indsatser på socialområdet for personer
omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Mi-
nisteriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold og fra kommunerne, og
5) aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet for perso-
ner omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommunerne
og regionerne.
Stk. 2. Data på individ- og virksomhedsniveau fra ind-
komstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, anvendes i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske da-
tavarehus.
Stk. 3. Oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, anvendes til løsning
af statistiske opgaver på beskæftigelsesområdet, herunder
statistisk opfølgning på kommunernes og arbejdsløshedskas-
sernes beskæftigelsesindsats.
Brug af oplysninger fra indkomstregisteret
§ 44. Oplysninger om indkomst og beskæftigelse, der er
nødvendige til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsat-
sen, skal i videst mulige omfang indhentes fra indkomstregi-
steret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 2. Statslige og kommunale myndigheder med ansvar
for beskæftigelsesindsatsen kan få terminaladgang til oplys-
ninger i indkomstregisteret, der er nødvendige for at vareta-
ge beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister §
7, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indbe-
retningen, og identiteten af den oplysningerne vedrører. Til-
svarende gælder for arbejdsløshedskasserne for så vidt angår
egne medlemmer. Oplysningerne er undergivet tavsheds-
pligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens § 152 og §§
152 c- 152 f finder anvendelse.
Stk. 3. §§ 42, 45 og 50-54 finder anvendelse, hvis oplys-
ningerne ikke kan indhentes fra indkomstregisteret.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om brug af indkomstregisteret i det datagrundlag, som
skal anvendes i varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, her-
under datagrundlaget for opgørelse af ledighedsperioder, of-
fentlig forsørgelse, beskæftigelse m.v. i varetagelsen af kon-
taktforløb og beskæftigelsesrettede tilbud, overvågning af
udviklingen på arbejdsmarkedet samt statistik og analyser i
forbindelse med tilrettelæggelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.
Udveksling og videregivelse
§ 45. Der kan udveksles oplysninger mellem relevante of-
fentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsløs-
hedskasser, ATP og Udbetaling Danmark, herunder oplys-
ninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og
sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra
sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra friheds-
berøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der er nød-
vendige til brug for
1) varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivnin-
gen,
2) den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede
indsats over for borgeren,
3) opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæfti-
gelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdæk-
kende formidling, og
4) opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
Stk. 2. Data fra det fælles it-baserede datagrundlag, jf. §
32, om beskæftigelsesforanstaltninger over for personer un-
der 18 år videregives til Undervisningsministeriets fælles
datagrundlag med henblik på forvaltning af lov om vejled-
ning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse,
beskæftigelse m.v.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
hvilke offentlige myndigheder efter stk. 1 der kan udveksle
oplysninger.
§ 46. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan
samkøre oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag
med oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v.
om, hvilke personer der er kunder eller medlemmer i det en-
kelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., for at orientere
de pågældende personer om muligheder og rettigheder efter
den enkelte forsikrings- eller pensionsordning.
§ 47. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vide-
regiver nødvendige oplysninger til Arbejdstilsynet om mod-
tagere af sygedagpenge med henblik på registersamkøring i
kontroløjemed til identifikation af virksomheder til brug for
målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn.
§ 48. Som led i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-
medlemslande kan Beskæftigelsesministeriet videregive op-
lysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft
med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse samt ar-
bejdets karakter m.v. til disse landes arbejdsmarkedsmyn-
digheder.
Pålæg om genopretning af data m.v.
§ 49. Hvis en kommune eller en arbejdsløshedskasse ikke
overholder de regler, der er fastsat om indberetning af data
m.v. efter § 52, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering iværksætte foranstaltninger til genopretning af data.
Udgifterne til genopretningen afholdes af kommunen eller
arbejdsløshedskassen.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om den i stk. 1 nævnte datagenopretning, herunder om,
hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og
andre aktører til brug herfor skal levere oplysninger til Be-
7
skæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og
personer, som er omfattet af arbejdsmarkedslovgivningen.
Digital kommunikation, fælles standarder m.v.
§ 50. For at sikre at de it-systemer, der anvendes i be-
skæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende system,
kan beskæftigelsesministeren pålægge offentlige myndighe-
der, arbejdsløshedskasser og andre aktører i beskæftigelses-
indsatsen at bruge fælles offentlige it-standarder, at etablere
elektronisk kommunikation mellem systemerne eller at an-
vende fælles it-services samt at bruge de landsdækkende sy-
stemer som nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39.
Stk. 2. For at sikre en jobrettet og aktiv indsats på tværs af
jobcentre og arbejdsløshedskasser kan beskæftigelsesmini-
steren fastsætte regler om ibrugtagning, opbygning, indret-
ning og brug af de it-værktøjer, som offentlige myndighe-
der, arbejdsløshedskasser og andre aktører anvender i vare-
tagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministe-
ren kan endvidere fastsætte nærmere regler om anvendelse
af fælles standarder og it-servicer.
Tilvejebringelse af statistiske oplysninger
§ 51. Kommuner, arbejdsløshedskasser, regioner og An-
kestyrelsen har pligt til at tilvejebringe og indsende statisti-
ske oplysninger m.v. på beskæftigelsesområdet, som be-
skæftigelsesministeren anmoder om.
Stk. 2. Kommuner har pligt til at give Beskæftigelsesmini-
steriet oplysninger om kommunens beslutninger og forvent-
ninger til udviklingen på beskæftigelsesområdet og om de
mål, den har sat for udviklingen.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om omfanget af oplysningerne, jf. stk. 1-2, og om,
hvordan de skal ajourføres og indsendes.
Fastsættelse af nærmere regler
§ 52. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om
1) omfanget og brugen af de systemer, der er nævnt i §§
32, 33, 38 og 39, herunder regler om dataansvar, regi-
strering af cv'er og jobannoncer i Jobnet samt om vilkår
for anvendelsen af systemerne, og
2) den i §§ 42, 45, 47 og 48 nævnte indberetning og ud-
veksling af data og den i § 43 nævnte indberetning af
data.
Kapitel 8
Kontrol
Samkøring i kontroløjemed
§ 53. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan
samkøres med data i kommunernes, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassernes it-systemer, hvor dette er nødven-
digt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i for-
bindelse med udbetaling af ydelser, der udbetales efter be-
skæftigelseslovgivningen, herunder manglende opfyldelse af
rådighedsforpligtelsen, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 2. Data i Beskæftigelsesministeriets it-systemer kan
samkøres med data i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere,
om der sker fejl eller misbrug ved udbetaling af ydelser.
Kommunernes kontrol
§ 54. Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet
af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område og § 50 i integrationsloven, kræve op-
lysninger om den, der ansøger om eller får ydelser fra kom-
munen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge eller integrations-
loven, og dennes ægtefælle eller sambo, jf. § 2 b i lov om
aktiv socialpolitik, i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Kommunen kan uden ansøgerens eller modtage-
rens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af
udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve
oplysninger om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. fra ar-
bejdsgivere samt oplysninger om pensionsforhold m.v. fra
pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter.
Stk. 3. Kommunen kan uden ansøgerens eller modtage-
rens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af
udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve
andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold
fra andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkonto-registe-
ret og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan sam-
køres og sammenstilles med data fra myndighedens egne,
andre myndigheders, ATP’s, Nemkonto-registerets og ar-
bejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt
for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser
er opfyldt.
Stk. 4. Oplysningerne i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om
den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den
kommune, som indhenter oplysningerne.
Stk. 5. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødven-
dige oplysninger som nævnt i stk. 2 og 3 i indkomstregiste-
ret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplys-
ningerne som nævnt i stk. 2 og 3 findes i indkomstregisteret,
skal kommunen indhente oplysningerne herfra.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om den i stk. 2 og 3 nævnte indhentning af oplysninger.
Kapitel 9
Forsøg
§ 55. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for
beskæftigelsesindsatsen efter § 1, stk. 1, der fraviger be-
stemmelserne i denne lov.
Afsnit V
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 10
§ 56. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 20, stk. 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 2015.
8
Stk. 3. Lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats ophæves.
§ 57. Funktionsperioden for Beskæftigelsesrådets for-
mand, medlemmer, suppleanter samt tilforordnede, jf. § 25 i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 5. november
2014, der er udpeget med virkning fra den 1. juni 2014, fort-
sætter indtil den 1. juni 2018, og rådet overgår den 1. januar
2015 til at være Beskæftigelsesrådet efter § 24 i denne lov.
Repræsentanten fra Danske Regioner, jf. § 24, stk. 2, nr. 7,
udpeges første gang med virkning fra den 1. januar 2015 og
med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018.
Stk. 2. Medlemmer og suppleanter af de regionale ar-
bejdsmarkedsråd, jf. § 28, udpeges første gang med virkning
fra den 1. januar 2015. Udpegningen gælder indtil den 1. ju-
ni 2018. Tilforordnede udpeges første gang med funktions-
periode indtil den 1. juni 2018. Formanden og suppleanten
for denne udpeges første gang med funktionsperiode indtil
den 16. september 2016. Herefter udpeges en formand og en
suppleant for denne med virkning fra den 16. september
2016 og med funktionsperiode indtil den 1. juni 2018.
Stk. 3. Det regionale arbejdsmarkedsråd godkender, jf. §
29, nr. 5, første gang inden den 1. april 2015 de regionale
positivlister over korte erhvervsrettede uddannelsesforløb,
jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 58. I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr.
833 af 27. juni 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 720 af 25.
juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 21, stk. 1, nr. 1, ændres »lov om ansvaret for og styrin-
gen af den aktive beskæftigelsesindsats § 25 a« til: »§ 9 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsat-
sen m.v.«
2. I § 21 a, stk. 1, ændres »§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§§
13-15 i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v.«
3. I § 79 ændres »§ 33 i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats« til«: »§ 23 i lov om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 59. I lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009, som ænd-
ret ved § 5 i lov nr. 431 af 28. april 2010, § 4 i lov nr. 153 af
28. februar 2012 og § 15 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, fore-
tages følgende ændring:
1. § 17 affattes således:
»§ 17. Beskæftigelsesministeriet udarbejder årligt en ana-
lyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer
med handicap.«
§ 60. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret ved § 3 i lov nr.
1380 af 23. december 2013, § 3 i lov nr. 720 af 25. juni
2014 og senest ved lov nr. 723 af 25. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I § 75, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 25 a i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§ 9 i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v.«
2. I § 109 b ændres »§ 33 i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§ 23 i lov om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
3. I § 110 a, stk. 1, ændres »§§ 25 b og 25 c i lov om ansva-
ret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til:
»§§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 61. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr.
1137 af 20. oktober 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 574
af 10. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 18 a, stk. 1, og § 19, stk. 3, ændres »§§ 25 b og 25 c i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats« til: »§§ 13-15 i lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
2. I § 19, stk. 4, ændres »§ 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§ 17,
stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v.«
3. I § 43 b, stk. 1, ændres »§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til:
»§§ 13-15 i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 62. I lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigel-
ser af større omfang, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 22.
marts 2010, som ændret ved § 5 i lov nr. 1612 af 26. decem-
ber 2013, foretages følgende ændringer:
1. Over alt i loven ændres »beskæftigelsesråd« til: »arbejds-
markedsråd«.
2. I § 9 ændres »beskæftigelsesråds« til: »arbejdsmarkeds-
råds.«
§ 63. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, som ændret ved § 5 i
lov nr. 720 af 25. juni 2014 og § 6 i lov nr. 722 af 25. juni
2014, foretages følgende ændring:
1. I § 92 ændres »lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats« til: »lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 64. I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 943
af 25. august 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 36 a ændres »§ 33 i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§ 23 i lov om orga-
nisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
9
§ 65. I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af
7. oktober 2014, foretages følgende ændring:
1. § 27 a, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 66. I lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 23. september 2014, foreta-
ges følgende ændring:
1. I § 24 a, stk. 2, ændres »lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 67. I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf.
lovbekendtgørelse nr. 990 af 8. august 2013, som ændret
ved § 10 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, § 4 i lov nr. 651 af
12. juni 2013, § 8 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, § 15 i lov nr.
1631 af 26. december 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 576 af
10. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, nr. 1, litra a, ændres »§ 13, stk. 2-4, i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesind-
sats« til: »§ 3, stk. 2-4, i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 44 i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats« til: » § 5 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
3. § 12, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den i § 4 i lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v. nævnte beskæftigelsesplan
skal for grupper af kommuner udpeget efter § 2, stk. 1, om-
fatte både det kommende års samlede beskæftigelsesindsats
og indsatsen for hver enkelt af de deltagende kommuner.«
4. § 12, stk. 3 og 4, ophæves.
§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
10
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lovens titel og formål
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslagets indhold
2.2. Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
2.2.1. Kommunerne
2.2.1.1. Ansvaret for indsatsen
2.2.1.1.1. Gældende ret
2.2.1.1.2. Lovforslagets indhold
2.2.1.2. Beskæftigelsesplan og resultatrevision
2.2.1.2.1. Gældende ret
2.2.1.2.2. Lovforslagets indhold
2.2.1.3. Jobcentre
2.2.1.3.1 Gældende ret
2.2.1.3.2 Lovforslagets indhold
2.2.1.4. Rehabiliteringsteam
2.2.1.4.1. Gældende ret
2.2.1.4.2. Lovforslagets indhold
2.2.1.4.2.1. Formål m.v.
2.2.1.4.2.2. Tværfaglig sammensætning
2.2.1.4.2.3. Opgaver og behandling af sager
2.2.1.4.2.4. Kommunen træffer afgørelse på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling
2.2.1.4.2.5. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler
2.2.1.5. Samarbejde mellem kommunen og regionen om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
2.2.1.5.1. Gældende ret
2.2.1.5.2. Lovforslagets indhold
2.2.1.5.2.1. Samarbejdsaftalen mellem regionen og kommunen om ydelser fra klinisk funktion
2.2.1.5.2.2. Ydelser fra klinisk funktion til kommunen
2.2.1.5.2.3. Sundhedskoordinatorfunktionen
2.2.1.5.2.4. Lægeattester rekvireres fra praktiserende læge eller fra klinisk funktion
2.2.1.5.2.5. Sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen kan kun rekvireres fra klinisk funktion i sager om job-
afklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension
2.2.2. Andre aktører
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Lovforslagets indhold
2.2.3. Staten
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Lovforslagets indhold
2.3. Beskæftigelsesrådets og de regionale arbejdsmarkedsråds samspil med myndighederne om beskæfti-
gelsesindsatsen
2.3.1. Beskæftigelsesrådet
2.3.1.1. Gældende ret
2.3.1.2. Lovforslagets indhold
2.3.2. De regionale arbejdsmarkedsråd
2.3.2.1. Gældende ret
2.3.2.2. Lovforslagets indhold
2.4. Regler om it-understøttelse, registrering, indberetning og udveksling af oplysninger
2.4.1. Ansvar for it-understøttelse og statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet
2.4.1.1. Gældende ret
2.4.1.1.1. Det fælles it-baserede grundlag
2.4.1.1.2. Jobnet
2.4.1.1.3. Jobindsats og det statistiske datavarehus
11
2.4.1.1.4. Andre systemer
2.4.1.1.5. Samarbejde om it-understøttelse
2.4.1.2. Lovforslagets indhold
2.4.2. Regler om indberetning og udveksling af oplysninger og om regulering af it-systemer
2.4.2.1. Gældende regler
2.4.2.2. Lovforslagets indhold
2.4.3. Forholdet til persondataloven
2.4.3.1. Gældende regler
2.4.3.2. Den foreslåede ordning
2.4.4. Kontrol
2.4.4.1. Gældende ret
2.4.4.2. Lovforslagets indhold
2.4.5. Videregivelse af oplysninger om sygedagpengemodtagere til Arbejdstilsynet
2.4.5.1. Gældende ret
2.4.5.2. Lovforslagets indhold
2.4.6. Forsøg
2.4.6.1. Gældende ret
2.4.6.2. Lovforslagets indhold
2.4.7. Øvrige bestemmelser i den eksisterende styringslov, som ikke videreføres
2.5. Forholdet til frikommuneforsøgene
2.6. Konsekvensændringer i andre love
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1. Beskæftigelsesplan og resultatrevision
3.2. Staten
3.3. Virksomhedsservice og jobformidling
3.4. De regionale arbejdsmarkedsråd
3.5. Samlede økonomiske konsekvenser af beskæftigelsesreformen
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Ven-
stre) og Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Fol-
keparti indgik den 18. juni 2014 "Forlig om reform af be-
skæftigelsesindsatsen".
Der er enighed om, at beskæftigelsesindsatsen til enhver
tid skal understøtte, at Danmark har et velfungerende og
fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed
og høj beskæftigelse. For både den enkelte og for samfundet
er der store omkostninger forbundet med arbejdsløshed. Det
er derfor centralt, at tiden som ledig ikke bliver langvarig,
og at den bruges på at ruste den enkelte til varig beskæfti-
gelse.
Aftalepartierne er endvidere enige om, at ressourcerne
skal bruges på en bedre og mere effektiv måde, så flere le-
dige kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal re-
formen sikre, at beskæftigelsessystemet har fokus på virk-
somhedernes behov for arbejdskraft og reel jobformidling,
og at kommunerne og arbejdsløshedskasserne får flere fri-
hedsgrader til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats
for ledige.
Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigel-
sesområdet fastholdes uændret. Det vil sige, at jobcentrene
fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats, og at
arbejdsløshedskasserne fortsat afholder den indledende cv-
samtale samt foretager den løbende rådighedsvurdering.
Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige
udmøntning af forliget og skal ses i sammenhæng med det
samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og forskellige andre love.
Som en del af forliget er det aftalt, at den gældende lov
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses-
indsats (styringsloven) skal erstattes af en ny lov, og at dette
skal ske ved at gennemskrive, sanere og forenkle den nuvæ-
rende lov.
Lovforslaget udmønter de aftalte elementer i forliget om
– nyt og styrket servicekoncept for virksomheder og koor-
dineret virksomhedskontakt på tværs af kommuner,
– oprettelse af nationalt kontaktpunkt for virksomheder,
– flere frihedsgrader til kommunerne og færre regler,
– bedre organisering og styrket partsinddragelse,
– afbureaukratisering af arbejdsprocesser i kommunerne
for så vidt angår beskæftigelsespolitiske mål og beskæf-
tigelsesplaner, afskaffelse af organisatoriske bindinger,
– afskaffelse af muligheden for at pålægge et jobcenter at
bruge anden aktør, pligten for kommunen til at offentlig-
12
gøre enhedsomkostninger og statens mulighed for at
gennemføre statslige rammeudbud og
– afskaffelse af kvote- og sanktionssystemet for offentlige
løntilskudspladser.
Med lovforslaget ophæves den gældende styringslov (Lov
nr. 522 af 24. juni 2005, som senest bekendtgjort ved lovbe-
kendtgørelse nr. 1177 af 5. november 2014 om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats).
Lovforslaget er opbygget således, at kommunernes rolle -
de udøvende aktørers - i forhold til beskæftigelsesindsatsen
står først i loven. Herefter følger regler om statens rolle og
de rådgivende råd, henholdsvis Beskæftigelsesrådet og de
regionale arbejdsmarkedsråd. Herefter følger reglerne om
den statslige it-understøttelse på beskæftigelsesområdet og
endelig sidst i loven en hjemmel til, at ministeren kan fast-
sætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsini-
tiativer.
Lovforslaget indeholder ikke regler om indholdet af be-
skæftigelsesindsatsen, som er reguleret i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v. samt lov om integrati-
on af udlændinge i Danmark, jf. lovforslagets § 1, stk. 1.
En del af de gældende regler i styringsloven vil ikke blive
videreført. Det er anført nedenfor under de enkelte elemen-
ter i lovforslaget, hvilke bestemmelser det drejer sig om.
Herudover er der under punkt 2.4.6. anført hvilke øvrige be-
stemmelser i styringsloven, som ikke er videreført.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Lovens titel og formål
2.1.1. Gældende ret
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-
gelsesindsats (styringsloven) fastlægger ansvaret for og sty-
ringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om syge-
dagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og lov om
integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven).
2.1.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at lovens titel er: Lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Lovens titel afspejler, at lovens formål er at fastlægge an-
svaret for organiseringen og styringen af beskæftigelsesind-
satsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om kompen-
sation til handicappede i erhverv m.v. samt lov om integrati-
on af udlændinge i Danmark (integrationsloven). Endvidere
fastlægger loven rammerne for den statslige it-understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning
samt videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsat-
sen m.v.
2.2. Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen
2.2.1. Kommunerne
2.2.1.1. Ansvaret for indsatsen
2.2.1.1.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for beskæftigelsesind-
satsen, som varetages af jobcentrene. Efter gældende regler
er beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret adskilt fra udbeta-
lingen af ydelser og andre tilbud fra kommunen.
2.2.1.1.2. Lovforslagets indhold
Aftalepartierne er enige om, at arbejdsprocesserne i kom-
munerne skal afbureaukratiseres. For at bidrage til at under-
støtte mere hensigtsmæssige og smidige arbejdsgange i
kommunerne og forbedre mulighederne for at yde en hel-
hedsorienteret indsats over for borgerne foreslås det, at gæl-
dende regler om jobcenterets organisering og opgaveplace-
ring afskaffes, således at de kommunale forvaltninger i høje-
re grad selv får mulighed for at tilpasse deres administration
til de lokale forhold, herunder udvalgsstruktur i kommunal-
bestyrelsen eller andre konkrete hensyn.
Det foreslås, at det eneste krav til organisering fremover
er, at der skal være et jobcenter i kommunen, hvor beskæfti-
gelsesindsatsen over for borgere og virksomheder varetages.
Jobcentrene kan således fremover varetage andre opgaver
end dem, der hører under beskæftigelsesindsatsen.
Der henvises til lovforslagets § 5 med tilhørende bemærk-
ninger.
2.2.1.2. Beskæftigelsesplan og resultatrevision
2.2.1.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal kommunerne under inddragelse
af det lokale beskæftigelsesråd udarbejde en plan for det
kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen
skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for planens
forelæggelse for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagel-
sen af budgettet for det kommende år behandler kommunal-
bestyrelsen beskæftigelsesplanen med det lokale beskæfti-
gelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et
møde.
Efter de gældende regler skal kommunen endvidere årligt
udarbejde en særskilt resultatrevision, som viser resultater
og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resulta-
trevisionen skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud
for forelæggelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for ved-
tagelsen af budgettet for det kommende år behandler kom-
munalbestyrelsen resultatrevisionen med det lokale beskæf-
tigelsesråds og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et
møde. Resultatrevisionen skal forelægges kommunalbesty-
relsen med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger for-
ud for vedtagelsen af budgettet for det kommende år.
Beskæftigelsesministeren kan efter de gældende regler
fastsætte regler om, hvilke oplysninger beskæftigelsesplanen
og resultatrevisionen skal indeholde, samt form og frister for
udarbejdelsen. Kommunen sender efter de gældende regler
13
beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen til det regionale
beskæftigelsesråd med det lokale beskæftigelsesråds be-
mærkninger.
2.2.1.2.2. Lovforslagets indhold
Aftalepartierne er enige om, at en række elementer i be-
skæftigelsesindsatsen skal afbureaukratiseres, så arbejdspro-
cesser i kommunerne forenkles, og der sikres mere effektive
arbejdsgange.
Det foreslås, at processen for udarbejdelse af de kommu-
nale beskæftigelsesplaner og resultatrevisioner afbureaukra-
tiseres for at give kommunerne et større råderum til at bruge
ressourcerne på at tilrettelægge en indsats med udgangs-
punkt i de beskæftigelsespolitiske mål. Det foreslås derfor,
at alle form- og proceskrav til udformningen af beskæftigel-
sesplanen og resultatrevisionen afskaffes, ligesom der ikke
længere stilles formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i
de kommunale beskæftigelsesplaner med udgangspunkt i
landsdækkende kvantitative målsætninger.
Forslaget betyder, at kommunen hvert år skal udarbejde
en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Be-
skæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de vejledende be-
skæftigelsespolitiske mål, som beskæftigelsesministeren år-
ligt udmelder. De beskæftigelsespolitiske mål angiver alene
retning for tilrettelæggelsen af den kommunale indsats, som
kommunerne kan lade sig inspirere af i beskæftigelsesind-
satsen, men som kommunerne ikke har pligt til at efterleve.
Kommunens årlige beskæftigelsesplan kan have et flerårigt
sigte.
Kommunerne får således selv mulighed for at tilrettelæg-
ge processen med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen, så
den i højere grad kan tilpasses de lokale forhold.
Kommunerne skal ikke længere udarbejde en særskilt re-
sultatrevision. I grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigel-
sesplanen skal dog indgå en resultatrevision, som viser re-
sultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret
for det forudgående år.
Kommunernes beskæftigelsesplaner skal ikke sendes i hø-
ring i de nye regionale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de
lokale og regionale beskæftigelsesråd, ligesom beskæftigel-
sesplanerne heller ikke skal til høring i Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås, at kommunen skal sende beskæftigelsespla-
nen til det regionale arbejdsmarkedsråd til orientering, såle-
des at det regionale arbejdsmarkedsråd kan få et overblik
over kommunernes planer for tilrettelæggelsen af beskæfti-
gelsesindsatsen for det kommende år. Rådet får de kommu-
nale beskæftigelsesplaner til orientering og kan henvende
sig til kommunerne med bemærkninger til de af kommuner-
ne fremsendte beskæftigelsesplaner.
Der henvises til lovforslagets § 4 med tilhørende bemærk-
ninger.
2.2.1.3. Jobcentre
2.2.1.3.1. Gældende ret
Beskæftigelsesindsatsen over for borgere og virksomheder
varetages i dag i jobcentrene, der som udgangspunkt alene
varetager beskæftigelsesindsatsen.
I indsatsen over for borgerne er der fokus på beskæftigel-
se, selvforsørgelse og rådighed, hvor jobcenteret understøt-
ter, at den enkelte borger kommer hurtigst muligt direkte i
job. For unge ydelsesmodtagere uden erhvervskompetence-
givende uddannelse går vejen til beskæftigelse via uddan-
nelsespålæg.
Jobcenteret har også fokus på beskæftigelse i forhold til
borgere, der ud over at mangle et arbejde kan have sociale
og helbredsmæssige problemer. Udgangspunktet for jobcen-
terets indsats er, at beskæftigelsesmæssige og sociale pro-
blemer skal kunne løses parallelt.
Beskæftigelsesindsatsen over for virksomhederne omfatter
opgaver i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v. og integrati-
onsloven.
Virksomhederne kan frit vælge, hvilket jobcenter de hen-
vender sig til, hvis de har behov for arbejdskraft til ordinær
ansættelse eller ansættelse med løntilskud. Hvis virksomhe-
derne ikke selv kan finde kvalificeret arbejdskraft, kan de al-
tid henvende sig i et jobcenter. Alle jobcentre kan formidle
arbejdskraft til virksomhederne, uanset hvor i landet virk-
somheden er beliggende, og uanset hvor de ledige bor.
2.2.1.3.2. Lovforslagets indhold
Jobcenterets opgaver i forhold til beskæftigelsesindsatsen
over for borgerne foreslås videreført. Det foreslås derimod,
at der i beskæftigelsesindsatsen fremover i langt højere grad
skal være fokus på landets virksomheder. Begrundelsen her-
for er, at mange virksomheder finder, at jobcentrene i dag
ikke i tilstrækkelig grad har en systematisk og professionel
tilgang til samarbejdet med virksomheder, og at der er stor
forskel på jobcentrenes service fra kommune til kommune.
Virksomhederne efterspørger en lettere og mere smidig ad-
gang og kontakt til ét samlet beskæftigelsessystem – også på
tværs af kommunegrænser. Virksomhederne efterspørger
også, at jobcentrene har et bedre branchekendskab, en bedre
forståelse af virksomhedernes behov for arbejdskraft, og at
der er færre administrative byrder i samarbejdet med be-
skæftigelsessystemet. Mange virksomheder kender ikke job-
centrenes tilbud i forbindelse med rekruttering og fasthol-
delse, og jobcentrene henvender sig i dag hovedsageligt til
virksomhederne vedrørende støttet beskæftigelse.
Virksomhedsservice og jobformidling skal være en kerne-
opgave for jobcentrene, så virksomhederne kan få den ar-
bejdskraft, de har brug for. Jobcentrene skal i langt højere
grad have fokus på at hjælpe virksomhederne med rekrutte-
ring. Indsatsen skal tage udgangspunkt i virksomhedernes
behov for arbejdskraft.
14
Det foreslås derfor, at jobcentrene skal servicere virksom-
hederne med fokus på tre områder: Rekruttering af ledige,
uddannelse og opkvalificering af medarbejdere samt fasthol-
delse af sygemeldte medarbejdere.
Jobcentrenes service inden for området rekruttering af le-
dige: Det skal være en kerneopgave for jobcentrene at opsø-
ge relevante virksomheder og tilbyde dem hjælp til at mat-
che ledige ved at hjælpe med at udsøge, matche, screene og
formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhe-
derne. Formidling på tværs af kommunegrænser understøt-
tes af et landsdækkende it-system.
Første fase, der skal være klar 1. juli 2015, omfatter en na-
tional it-løsning, som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på
virksomhedernes behov for arbejdskraft, og der skal være en
bedre it-understøttelse af udsøgning af cv’er på tværs af
kommuner. Herefter implementeres initiativet trinvist, og
sidste trin vil være fuldt indfaset primo 2017. Indtil en mo-
derniseret it-understøttelse er på plads, kan der på Jobnet
som hidtil registreres jobordrer og foretages udsøgning på
tværs af myndigheder og arbejdsløshedskasser.
Jobcentrenes service inden for uddannelse og opkvalifice-
ring af ledige: Jobcentrene skal tilbyde virksomhederne in-
formation om og hjælp til at oprette målrettede opkvalificer-
ings- og uddannelsesforløb, herunder jobrotationsforløb,
voksenlærlingeforløb, fagpilot og opkvalificeringsjobs til
nyansatte medarbejdere, der kommer fra arbejdsløshed.
Jobcentrenes service indenfor området hjælp til at fasthol-
de sygemeldte og skadelidte medarbejdere: Jobcentrene skal
informere virksomhederne om mulighederne for hjælp til
fastholdelse i konkrete situationer, herunder om muligheder-
ne for personlig assistent, hjælpemidler, fleksjob, delvis
raskmelding og § 56 aftale, som er en ordning, der nedsætter
arbejdsgiverens udgifter i forbindelse med sygefravær, hvis
medarbejderen lider af en kronisk eller langvarig sygdom,
der kan medføre et sygefravær på mindst 10 dage om året.
Jobformidlingen skal ske på tværs af jobcentre og kom-
munegrænser, og den skal være koordineret, hurtig og ubu-
reaukratisk. Virksomhederne skal også tilbydes hjælp til
etablering af støttet beskæftigelse, hvor det er relevant.
Det foreslås, at jobcentrene skal samarbejde på tværs af
kommunegrænserne om virksomhedskontakten. Samarbejde
på tværs skal understøtte, at jobcentrene hurtigt følger op på
virksomhedernes behov for hjælp til rekruttering. Det bety-
der bl.a., at jobcentrene skal se ud over egen kommunegræn-
se og samarbejde med øvrige kommuner, når de får kends-
kab til virksomheder med behov for arbejdskraft.
Der henvises til lovforslagets §§ 5-8 med tilhørende be-
mærkninger.
2.2.1.4. Rehabiliteringsteam
2.2.1.4.1. Gældende ret
I forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen indgår ingen
forslag til ændringer i de gældende regler om rehabilite-
ringsteam m.v. De gældende regler er en udmøntning af af-
tale om en reform af førtidspension og fleksjob fra 30. juni
2012 og forlig om en reform af sygedagpengesystemet fra
18. december 2013.
Som følge af reformen af førtidspension og fleksjob har
hver kommune siden den 1. januar 2013 skullet etablere et
eller flere rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et
dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i
alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb,
fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og før-
tidspension. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringstea-
mets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at
opnå beskæftigelse eller uddanne sig.
Som følge af forlig om en reform af sygedagpengesyste-
met har rehabiliteringsteamet fra den 1. juli 2014 afgivet
indstilling i sager om jobafklaringsforløb, og fra den 5. janu-
ar 2015 skal rehabiliteringsteamet også afgive indstilling i
sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter syge-
dagpengelovens § 12.
2.2.1.4.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at de gældende regler om rehabiliteringstea-
met, herunder teamets sammensætning, opgaver, behandling
af sager m.v. videreføres indholdsmæssigt. Forslaget til be-
stemmelser om rehabiliteringsteam m.v. indeholder alene re-
daktionelle ændringer.
2.2.1.4.2.1. Formål m.v.
Det foreslås, at formålet med rehabiliteringsteamet er at
sikre, at der med udgangspunkt i den enkelte borgers samle-
de situation sker den nødvendige tværfaglige koordinering i
sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12 i syge-
dagpengeloven og i sager om jobafklaringsforløb, ressource-
forløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende el-
ler førtidspension, og at den enkelte borger får en helheds-
orienteret indsats med relevante tværfaglige indsatser fra be-
skæftigelsesområdet, sundhedsområdet, det sociale område
og fra uddannelsesområdet, så den enkelte borger så vidt
muligt opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.
Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at der
sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigel-
sesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og ud-
fordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse,
samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn
for den enkelte borger.
Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabilite-
ringsteamets arbejde har et beskæftigelses- og uddannelses-
fokus, og at indsatsen i videst mulige omfang medvirker til,
at den enkelte borger får eller bevarer tilknytningen til ar-
bejdsmarkedet.
Der henvises til lovforslagets § 9 med tilhørende bemærk-
ninger.
2.2.1.4.2.2. Tværfaglig sammensætning
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal have en tvær-
faglig sammensætning med repræsentanter fra relevante for-
valtningsområder, herunder
1) beskæftigelsesområdet,
15
2) sundhedsområdet,
3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet,
4) regionen ved en ”sundhedskoordinator”, og
5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere un-
der 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse
og i øvrige sager efter behov.
Det er afgørende for, at teamets indstilling kan omsættes
til en effektiv og koordineret indsats for den enkelte borger,
at det enkelte medlem af teamet har den nødvendige kompe-
tence, erfaring og viden inden for sit fagområde til at kunne
bidrage til en indstilling, der efterfølgende kan omsættes i
praksis inden for kommunens økonomiske rammer. Det skal
bl.a. sikres, at repræsentanten fra undervisningsområdet har
viden og kompetencer på uddannelsesområdet, som under-
støtter, at den enkelte borger får den nødvendige hjælp i for-
hold til uddannelse og arbejde.
Det foreslås, at borgeren skal deltage i rehabiliteringstea-
mets møde, når sagen behandles. Hvis der er tale om en sag,
hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borge-
rens arbejdsevne, kan sagen dog behandles i rehabiliterings-
teamet uden borgerens deltagelse. Desuden foreslås det, at
sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets behand-
ling af sagen og bidrager til teamets indstilling med sin fag-
lige viden, herunder med en faglig vurdering af sagen.
Der henvises til lovforslagets § 10 med tilhørende be-
mærkninger.
2.2.1.4.2.3. Rehabiliteringsteamets opgaver og behandling
af sager
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal behandle alle
sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, flek-
sjob og førtidspension. Herudover foreslås det, at rehabilite-
ringsteamet skal behandle sager om jobafklaringsforløb og
sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i
lov om sygedagpenge.
Behandlingen af sager sker på møder, hvor sagsbehandle-
ren og borgeren deltager for at sikre, at borgeren har ejer-
skab til indsatsen.
Behandlingen af sagen sker på grundlag af rehabiliterings-
planens forberedende del, som er udarbejdet i samarbejde
med borgeren og med inddragelse af den praktiserende læ-
ge.
I sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstæn-
digt erhvervsdrivende, eller førtidspension forelægges sagen
for rehabiliteringsteamet, uden at det er tilkendegivet, hvil-
ken indsats, sagsbehandleren har vurderet, er den rigtige for
den enkelte borger.
I sygedagpengesager oplyses rehabiliteringsteamet om, at
der er tale om en sygedagpengesag, og teamet anmodes ale-
ne om at afgive en indstilling om hvilken tværfaglig indsats,
der kan fremme den enkelte sygemeldtes tilbagevenden og
fastholdelse på arbejdsmarkedet.
I sager om jobafklaringsforløb oplyses rehabiliteringstea-
met ved forelæggelsen af sagen om, at der er tale om en sag
om jobafklaring. Rehabiliteringsteamet anmodes alene om
at afgive en indstilling om den tværfaglige indsats, hvis der
er tale om det første jobafklaringsforløb. Har personen som
sygedagpengemodtager fået en tværfaglig og helhedsorien-
teret indsats efter indstilling fra rehabiliteringsteamet inden
revurderingstidspunktet ved 22. uge, videreføres denne ind-
sats dog som et jobafklaringsforløb uden en ny forelæggelse
af sagen for rehabiliteringsteamet. Er der tale om endnu et
jobafklaringsforløb, anmodes teamet om også at afgive ind-
stilling om, hvorvidt personen skal have et nyt jobafkla-
ringsforløb, samt om hvilken tværfaglig indsats der skal ind-
gå i et nyt forløb.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstil-
ling om:
1) Hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob,
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, anden be-
skæftigelsesrettet indsats eller førtidspension.
2) Hvorvidt borgeren ved ophør af et jobafklaringsforløb
skal gives endnu et jobafklaringsforløb, herunder om
borgeren fortsat vurderes at være uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom. I sager om det første jobafkla-
ringsforløb skal rehabiliteringsteamet ikke afgive ind-
stilling om, hvorvidt borgeren skal have et jobafkla-
ringsforløb.
3) Hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundheds-
mæssige indsatser, der i et jobafklaringsforløb, et res-
sourceforløb eller et sygedagpengeforløb i en sag visi-
teret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge er
nødvendige for, at den enkelte borger kan opnå eller
genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan dis-
se indsatser koordineres.
4) Hvordan opfølgningen på jobafklaringsforløbet, res-
sourceforløbet eller sygedagpengeforløbet tilrettelæg-
ges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og
beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket
omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at ind-
satsen realiseres.
Hvis teamet skønner, at en mindre indgribende indsats i
sagen er tilstrækkelig, indstiller teamet denne indsats.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet også skal behandle
sager, der vedrører personer, der er så syge eller har så bety-
delige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst
at forsøge at udvikle arbejdsevnen. I disse sager skal sagsbe-
handlingen være hurtig, og sagen kan forelægges uden per-
sonlig kontakt og uden borgerens deltagelse i mødet. Disse
personer skal kunne tilkendes førtidspension uden et forud-
gående ressourceforløb. Det kan f.eks. være personer med
en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklings-
hæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en per-
son med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlings-
muligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen
er kort levetid, eller sygdommen er hastigt accelererende.
Af hensyn til den enkelte borger er målet, at sagsbehand-
lingstiden i forhold til rehabiliteringsteamets behandling af
sagen skal være så kort som muligt. Det er afgørende, at der
i de kommunale forvaltninger fastlægges effektive procedu-
rer for den samlede koordinering og styring af sager.
Der henvises til lovforslagets § 11 med tilhørende be-
mærkninger.
16
2.2.1.4.2.4. Kommunen træffer afgørelse på baggrund af
rehabiliteringsteamets indstilling
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet i den enkelte sag af-
giver en indstilling, som indeholder rehabiliteringsteamets
vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at arbejde
eller uddanne sig. Det betyder eksempelvis, at i sager om
førtidspension skal indstillingen indeholde en faglig forkla-
ring på, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for varigt ned-
sat, og at arbejdsevnen ikke giver mulighed for selvforsør-
gelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller
anden lovgivning.
Det er helt afgørende for, at teamets indstilling kan om-
sættes til en effektiv og koordineret indsats for den enkelte
borger, at det enkelte kommunale medlem af teamet har den
nødvendige kompetence, erfaring og viden inden for sit fa-
gområde til at kunne bidrage til en indstilling, der efterføl-
gende kan omsættes i praksis inden for kommunens økono-
miske rammer. Det skal bl.a. sikres, at repræsentanten fra
undervisningsområdet har viden og kompetencer på uddan-
nelsesområdet, som understøtter, at den enkelte borger får
den nødvendige hjælp i forhold til uddannelse og arbejde.
De kommunale forvaltningers myndighedskompetence,
herunder finansielle disponeringsmuligheder, er ikke ændret
med etablering af rehabiliteringsteam. Kommunen træffer
afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets ind-
stilling. Det er udgangspunktet, at kommunen følger rehabi-
literingsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke kan følge
rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for
rehabiliteringsteamet på ny med oplysninger om, hvorfor
kommunen ikke kan følge indstillingen. Når rehabiliterings-
teamet har revurderet sagen på baggrund af kommunens op-
lysninger, sendes sagen retur til kommunen, der herefter
træffer afgørelse i sagen.
Kommunen afholder de administrative udgifter til rehabi-
literingsteamets behandling af sager.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte nærmere regler om indhold og proce-
durer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om res-
sourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdri-
vende og førtidspension. Herudover foreslås det, at beskæf-
tigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold
og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager
om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpenge visiteret
til kategori 3.
Der henvises til lovforslagets § 11 og § 12 med tilhørende
bemærkninger.
2.2.1.4.2.5. Den gennemgående og koordinerende
sagsbehandler
Borgere i et jobafklaringsforløb eller et ressourceforløb
samt sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3 efter
sygedagpengelovens § 12 får en gennemgående og koordi-
nerende sagsbehandler. Det foreslås, at kommunen kan ud-
pege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra
en anden enhed end jobcenteret. Dette kan være relevant i
sager, hvor karakteren af personens komplekse problemer
tilsiger det. Det kan f.eks. være en sag, hvor hovedvægten af
indsatsen i en længere periode vil ligge på et andet område
end beskæftigelsesområdet. Fokus på hovedmålet, at perso-
nen opnår tilknytning til arbejdsmarkedet, må dog aldrig
træde i baggrunden. En sagsbehandler fra en anden enhed
end jobcenteret kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigel-
seslovgivningen.
Der henvises til lovforslagets § 6, stk. 4 og 5, med tilhø-
rende bemærkninger.
2.2.1.5. Samarbejde mellem kommunen og regionen om
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering
2.2.1.5.1. Gældende ret
Med forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen foreslås
ingen ændringer i de gældende regler om samarbejdet mel-
lem regioner og kommuner om ydelser fra regionens klini-
ske funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen. De
gældende regler er en udmøntning af aftale om en reform af
førtidspension og fleksjob fra 30. juni 2012 og forlig om en
reform af sygedagpengesystemet fra 18. december 2013.
2.2.1.5.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at de gældende regler om samarbejdet mellem
regioner og kommuner om ydelser fra regionens kliniske
funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen viderefø-
res indholdsmæssigt. Forslaget om samarbejdet mellem re-
gioner og kommuner om ydelser fra regionens kliniske
funktion indeholder alene redaktionelle ændringer.
2.2.1.5.2.1. Samarbejdsaftalen mellem regionen og
kommunen om ydelser fra klinisk funktion
Det foreslås således, at kommunen og den region, hvori
kommunen ligger, skal indgå en samarbejdsaftale om sund-
hedsfaglig rådgivning og vurdering til kommunen fra en kli-
nisk funktion i regionen, herunder om en sundhedskoordina-
torfunktion. I aftalen fastlægges de lokale rammer for, hvor-
dan den kliniske funktion skal levere rådgivning og vurde-
ring til afklaring af sager på beskæftigelsesområdet.
Det foreslås, at den enkelte region i samarbejde med kom-
munerne fleksibelt tilrettelægger de organisatoriske rammer
for den kliniske funktion under hensyntagen til regionens or-
ganisation. Den faglige ekspertise i funktionen vil typisk
være arbejds-, samfunds- og/eller socialmedicinsk, psykia-
trisk/psykologisk, neurologisk eller reumatologisk. Regio-
nen og kommunen kan fleksibelt aftale, at sundhedskoordi-
natorfunktionen i rehabiliteringsteamet varetages af én eller
flere fagpersoner med forskellig ekspertise.
Det skal fremgå nærmere af samarbejdsaftalerne, hvordan
den kliniske funktion skal levere sin rådgivning og vurde-
ring, herunder pris og afregning, samt hvordan og med hvil-
ke faglige kompetencer sundhedskoordinatorfunktionen be-
mandes.
Kommunerne finansierer trækket på sundhedsvæsenets
ressourcer i form af sundhedskoordinatorfunktionen samt
rådgivning og vurdering i øvrigt fra klinisk funktion.
17
Hvis en kommune ikke er tilfreds med regionens ydelser,
foreslås det, at kommunen kan vælge at opsige samarbejds-
aftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundhedsfaglig
rådgivning og vurdering med en anden region. Opsigelse af
samarbejdsaftalen skal ske inden for de rammer, der er fast-
sat i aftalen, herunder om opsigelsesvarsel. En region er dog
alene forpligtet til at indgå samarbejdsaftale med de kom-
muner, der ligger i regionen.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder om samar-
bejdet, om fastsættelse af pris m.v. samt om, at kommunen
har krav på at få en ny sundhedskoordinator, hvis kommu-
nen vurderer, at der er væsentlige samarbejdsproblemer med
den sundhedskoordinator, som regionen har stillet til rådig-
hed for kommunen. Beskæftigelsesministeren inddrager mi-
nisteren for sundhed og forebyggelse i udarbejdelsen af reg-
lerne.
Efter aftale om en reform af førtidspension og fleksjob
evalueres samarbejdet mellem kommunerne og regionerne
inden udgangen af 2014.
2.2.1.5.2.2. Ydelser fra klinisk funktion til kommunen
Det foreslås, at klinisk funktion skal levere følgende ydel-
ser til kommunen
1) sundhedskoordinatorfunktion som repræsentant i reha-
biliteringsteamet og sundhedsfaglig rådgivning i løben-
de sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter § 12
i lov om sygedagpenge, sager om jobafklaringsforløb,
ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt er-
hvervsdrivende og førtidspension,
2) vurdering i klinisk funktion i sager, der skal behandles
eller er under behandling i rehabiliteringsteamet, samt
vurdering i løbende sager om sygedagpengemodtagere
visiteret til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven,
sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob,
tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspen-
sion, og
3) vurdering af, om der kan anbefales en anden behand-
ling i sager om sygedagpenge, jobafklaringsforløb, res-
sourceforløb og fleksjob, hvor en person afviser at
modtage lægebehandling i forsøgsordningen i perioden
fra den 1. juli 2014 til den 30. juni 2016.
Herudover foreslås det, at den sundhedsfaglige behandling
af borgeren, herunder i almen praksis, som hidtil sker efter
reglerne i sundhedslovgivningen. Borgerens praktiserende
læge fungerer som indgangen til behandling i sundhedsvæs-
net. Den praktiserende læge inddrages som udgangspunkt,
inden sagen forelægges for temaet. Det sker ved, at lægen
udarbejder lægeattesten, som indgår i rehabiliteringsplanens
forberedende del. Herudover forudsættes den praktiserende
læge også fremover løbende orienteret om sagens forløb.
Den praktiserende læge skal således bl.a. orienteres, når den
kliniske funktion efter afsluttet forløb afgiver sin rådgivning
og vurdering til kommunen. Det forudsættes endvidere, at
den kliniske funktion/sundhedskoordinatoren og den prakti-
serende læge efter behov kan være i dialog med henblik på
at fremme, at personen kan fastholdes på arbejdsmarkedet.
Med reglerne om rådgivning og vurdering fra klinisk
funktion ændres der ikke ved tilsynet med sundhedsperso-
ners faglige virksomhed. Afgørende for, om sundhedsperso-
ner i den kliniske funktion er omfattet af Sundhedsstyrelsens
tilsyn med sundhedspersoners faglige virksomhed, og om
Patientombuddet og Disciplinærnævnet kan behandle klager
over disse, er, om der har bestået et sundhedsperson/patient-
forhold.
Den rådgivning, der ydes fra sundhedskoordinatorfunktio-
nen indebærer ikke et sundhedsperson/patientforhold. Deri-
mod indebærer den vurdering, der ydes fra klinisk funktion i
form af lægeattester, et sundhedsperson/patientforhold.
2.2.1.5.2.3. Sundhedskoordinatorfunktionen
Det foreslås, at sundhedskoordinatoren er regionens re-
præsentant i rehabiliteringsteamet. Den kliniske funktion gi-
ver sundhedskoordinatoren viden på højt fagligt niveau, og
sundhedskoordinatoren kan trække på denne viden i behand-
lingen af sager. Sundhedskoordinatorens opgave er at bidra-
ge med en sundhedsfaglig rådgivning i forhold til mulighe-
derne for arbejde og uddannelse i den konkrete sag. Sund-
hedskoordinatoren kan i særligt helbredsmæssigt komplekse
sager anbefale, at sagen henvises til vurdering i klinisk funk-
tion. Sundhedskoordinatorens anbefaling skal indgå som en
del af teamets indstilling i den enkelte sag.
Kommunen beslutter bl.a. på baggrund af teamets indstil-
ling, om en sag skal henvises til vurdering i regionens klini-
ske funktion.
Det foreslås, at kommunen i øvrigt efter behov kan rekvi-
rere lægefaglig rådgivning fra klinisk funktion som led i
sagsbehandlingen i sygedagpengesager visiteret til kategori
3 efter § 12 i lov om sygedagpenge og i sager om jobafkla-
ringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstæn-
digt erhvervsdrivende og førtidspension. Det kan ske, inden
en sag forelægges teamet, efter indstilling fra teamet eller
under et jobafklaringsforløb, et ressourceforløb, et fleksjob
m.v.
For personer, der vurderes at være i risiko for at skulle ha-
ve et nyt jobafklaringsforløb 4 år efter ophøret af sygedag-
pengene, skal der et halvt år inden, der er gået 4 år fra ophør
af sygedagpengene, ske en styrkelse af indsatsen for at få
borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal bl.a. be-
stå i en samtale med regionens sundhedskoordinator om per-
sonens mulighed for at udvikle arbejdsevnen.
2.2.1.5.2.4. Lægeattester rekvireres fra praktiserende læge
eller fra klinisk funktion
Det foreslås, at kommunen alene kan rekvirere lægeatte-
ster hos den praktiserende læge og speciallægeattester fra re-
gionens kliniske funktion i sager, der skal behandles i reha-
biliteringsteamet og i sager om jobafklaringsforløb, ressour-
ceforløb, fleksjob og førtidspension. Klinisk funktion kan
efter behov rekvirere en eller flere speciallægeattester som
grundlag for klinisk funktions vurdering til kommunen.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte
18
nærmere regler om krav til lægeattesters udformning og ind-
hold m.v.
2.2.1.5.2.5. Sundhedsfaglig rådgivning i sagsbehandlingen
kan kun rekvireres fra klinisk funktion i sager om
jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension
Det foreslås, at kommunerne ved behov for sundhedsfag-
lig rådgivning i sagsbehandlingen i sager om ressourcefor-
løb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og
førtidspension kun kan rekvirere denne rådgivning fra kli-
nisk funktion. Herved er der skabt en klar og entydig ind-
gang til sundhedsvæsenet, da kommunerne herefter ikke kan
rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte
lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter, men alene
kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion
ved behandlingen af sager på disse områder.
Herudover foreslås det, at kommunen heller ikke kan an-
vende en kommunal lægekonsulent i sager om jobafkla-
ringsforløb og i sager om sygedagpengemodtagere visiteret
til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven. Kommunen
kan alene anmode om en sundhedsfaglig rådgivning fra kli-
nisk funktion i regionen.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
med ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsæt-
ter nærmere regler om krav til organiseringen, tilrettelæggel-
sen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning.
Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse
kan fastsætte regler om krav til tilrettelæggelse og indhold
af den sundhedsfaglige rådgivning på det øvrige beskæfti-
gelsesområde.
Der henvises til lovforslagets §§ 13-17 med tilhørende be-
mærkninger.
2.2.2. Andre aktører
2.2.2.1. Gældende ret
Kommunen kan inddrage andre aktører i beskæftigelses-
indsatsen, således at det overlades til anden aktør at træffe
afgørelser i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Reglerne om
brug af anden aktør i beskæftigelsesindsatsen er fastsat i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik
og lov om sygedagpenge.
Efter gældende regler i styringsloven kan beskæftigelses-
ministeren fastsætte fælles landsdækkende krav til udbud og
kontrakter med andre aktører om beskæftigelsesindsatsen ef-
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv so-
cialpolitik, lov om sygedagpenge og integrationsloven.
Staten har i dag mulighed for at gennemføre statslige ram-
meudbud, som kommunerne har pligt til at anvende.
Kommunen skal offentliggøre egne enhedsomkostninger i
forbindelse med beskæftigelsesindsatsen med henblik på, at
konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver gennem-
skuelige.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra regions-
direktøren pålægge en kommune at benytte andre aktører i
indsatsen i helt særlige situationer, hvor et jobcenters resul-
tater afviger væsentligt fra andre jobcentres.
2.2.2.2. Lovforslagets indhold
Kommunen kan fortsat inddrage andre aktører i beskæfti-
gelsesindsatsen efter kapitel 2 a i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge, § 47 a i
lov om aktiv socialpolitik og § 5 i integrationsloven.
Det foreslås at bemyndigelsen til at fastsætte fælles lands-
dækkende krav til udbud og kontrakter med andre aktører
om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedag-
penge og integrationsloven, indholdsmæssigt videreføres i
den nye lov.
Bemyndigelsen anvendes i dag bl.a. til at fastsætte regler
om rammeaftaler, som andre aktører og jobcenteret indgår
om beskæftigelsesindsatsen efter styringsloven, sygedag-
pengeloven og lov om en aktiv socialpolitik. Det er regler
om, hvilke betingelser der skal indsættes i en rammeaftale,
herunder regler om gyldighedsperiode, opsigelsesregler m.v.
Det foreslås, som led i udmøntning af forliget om en re-
form af beskæftigelsesindsatsen, at statens mulighed for at
gennemføre statslige rammeudbud, som kommunerne har
pligt til at anvende, ikke videreføres. Det skyldes, at de obli-
gatoriske statslige rammeudbud ikke anvendes i dag. Kom-
munerne gennemfører i dag egne udbud, hvilket ikke har
haft konsekvenser for kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen.
Kommunerne har selv udviklet kapacitet til at gennemføre
udbud og aftaler med andre aktører, og der er derfor ikke
længere begrundelse for at opretholde muligheden for at
gennemføre statslige rammeudbud. Initiativet vil mindske
den centrale styring af kommunerne.
Det foreslås endvidere, at kommunerne fremover ikke har
pligt til at offentliggøre enhedsomkostninger. Kravet bidra-
ger ikke i praksis til mere gennemskuelige konkurrencevil-
kår og vurderes dermed at påføre kommunerne unødig mer-
administration.
Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren frem-
over ikke kan pålægge en kommune at benytte andre aktører
i indsatsen. Forslaget hænger sammen med, at det foreslås,
at det ikke længere skal være muligt at foretage indgreb over
for jobcentre, hvis resultater afviger væsentligt fra andre
sammenlignelige jobcentres.
Der henvises til lovforslagets § 18 med tilhørende be-
mærkninger.
2.2.3. Staten
2.2.3.1. Gældende ret
Beskæftigelsesministeren har det overordnede ansvar for
den nationale beskæftigelsespolitik.
Efter gældende regler har beskæftigelsesministeren opret-
tet fire statslige beskæftigelsesregioner, som omfatter Regi-
19
on Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark
og Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Beskæftigelsesregionen har til opgave at overvåge og ana-
lysere udviklingen på det regionale arbejdsmarked og stiller
sin viden til rådighed for jobcentrene og andre relevante in-
teressenter. Herudover overvåger og tilvejebringer beskæfti-
gelsesregionen dokumentation for resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, herunder dokumenta-
tion for resultatproblemer i enkelte jobcentre.
Beskæftigelsesregionen har ligeledes etableret en rådgi-
verfunktion, som kan bistå de enkelte jobcentre med at ana-
lysere og vurdere resultater af indsatsen, tilrettelægge ar-
bejdsgange og håndtere indsatsen for særlige målgrupper
m.v. Beskæftigelsesregionerne skal løbende orientere det re-
gionale beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktionens arbej-
de og resultater.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge
beskæftigelsesregionen at varetage andre opgaver, herunder
administrative opgaver, der vedrører beskæftigelsesindsat-
sen.
Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det
regionale beskæftigelsesråd.
Regionsdirektøren kan efter inddragelse af det regionale
beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse indgå af-
taler med institutioner, andre aktører eller kommunen om at
stille specialistviden om særlige indsatsområder til rådighed
for jobcentrene. Hvis regionsdirektøren konstaterer, at resul-
taterne af beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter afviger væ-
sentligt fra resultater i sammenlignelige jobcentre, kan regi-
onsdirektøren indgå en skriftlig aftale med kommunen om at
forbedre indsatsen, og hvis der ikke kan opnås enighed om
en aftale, eller beskæftigelsesindsatsen ikke forbedres som
aftalt, kan beskæftigelsesministeren efter indstilling fra regi-
onsdirektøren pålægge kommunen at benytte andre aktører i
beskæftigelsesindsatsen og rådgivningsfunktionen.
Efter gældende regler udmelder beskæftigelsesministeren
årligt mål for beskæftigelsesindsatsen. Udmeldingen af de
beskæftigelsespolitiske mål sker efter indstilling fra Beskæf-
tigelsesrådet jf. § 34.
Der er i dag ikke regler i styringsloven om, at staten skal
varetage virksomhedsrettede opgaver under et nationalt kon-
taktpunkt.
2.2.3.2. Lovforslagets indhold
Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen er afta-
lepartierne enige om, at der er behov for en mere entydig og
effektiv organisering af beskæftigelsesindsatsen. Som led i
udmøntning af forliget foreslås, at beskæftigelsesregionerne
nedlægges, og den statslige styring af beskæftigelsesindsat-
sen samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
For at sikre en lokal forankring foreslås det, at der etableres
tre decentrale arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, der placeres i Aalborg,
Odense og Roskilde, og som bl.a. får til opgave at understøt-
te implementeringen af reformer på beskæftigelsesområdet,
yde sekretariatsstøtte til de regionale arbejdsmarkedsråd, un-
derstøtte en sammenhængende virksomhedsindsats og vare-
tage forvaltningsmæssige opgaver.
Det foreslås, at opgaver i forbindelse med overvågning af
udviklingen på arbejdsmarkedet og analyseopgaver af be-
skæftigelsesindsatsen, som hidtil er blevet udført i beskæfti-
gelsesregionerne, centraliseres i Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering. Den generelle opfølgning og monitore-
ring af større programområder og ydelsesområder, samt op-
følgning på jobcentrenes indsats og resultater af beskæfti-
gelsesindsatsen vil ligeledes blive foretaget af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen vil stille data om
arbejdsmarkedet til rådighed for de regionale arbejdsmar-
kedsråd.
I medfør af § 17 i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. vil Styrelsen for Arbejdsmarked om Rekrutte-
ring årligt udarbejde en beretning om administrationen af
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fortsat årligt ud-
melder beskæftigelsespolitiske mål, der dog fremover alene
angiver retningen i tilrettelæggelsen af den kommunale ind-
sats, som kommunerne kan lade sig inspirere af i beskæfti-
gelsesindsatsen, men som kommunerne ikke har pligt til at
efterleve. Kommunerne udarbejder med udgangspunkt i de
beskæftigelsespolitiske mål en beskæftigelsesplan tilpasset
de lokale forhold og udfordringer, jf. § 19.
Aftalepartierne er enige om, at store og landsdækkende
virksomheder skal kunne henvende sig til et nationalt kon-
taktpunkt, så de har én central indgang til beskæftigelsessy-
stemet.
Det foreslås derfor, at staten opretter et nationalt kontakt-
punkt for store og landsdækkende virksomheder samt virk-
somheder med et stort rekrutteringsbehov.
Kontaktpunktet placeres i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering og vil fungere som et ubureaukratisk bindeled
mellem virksomheder og jobcentre. Kontaktpunktet giver
virksomhederne én indgang til beskæftigelsessystemet og
skal sikre, at virksomhedernes ønsker til service fra beskæf-
tigelsessystemet bliver koordineret på tværs af jobcentrene.
Desuden skal kontaktpunktet tilbyde virksomheder, der har
et stort rekrutteringsbehov over en længere periode, mulig-
hed for at indgå partnerskabsaftaler. Partnerskabsaftalerne
skal indgås i samarbejde med relevante jobcentre og kan
bl.a. indeholde bistand i forbindelse med større rekrutte-
ringsbehov, målrettet uddannelse og opkvalificering af ar-
bejdsløse til virksomhedens ledige jobs, fastholdelse af med-
arbejdere og ansættelse af flere personer i støttet beskæfti-
gelse. I partnerskabsaftalen aftales også, hvordan kontakten
til virksomheden skal varetages. Indholdet af en partner-
skabsaftale fastlægges af det nationale kontaktpunkt i sam-
arbejde med relevante jobcentre og virksomheden.
Kontaktpunktet skal bygge videre på de service- og para-
doksberedskaber, der blev etableret som led i kontanthjælps-
reformen. Kontaktpunktet skal hjælpe virksomhederne med
rekruttering, uddannelse og opkvalificering af nye medar-
bejdere, der kommer fra arbejdsløshed, samt fastholdelse af
sygemeldte medarbejdere. Kontaktpunktet skal også hjælpe
20
virksomhederne med rekruttering til støttet beskæftigelse
ved behov. Når kontaktpunktet kontaktes af en virksomhed,
vil det nationale kontaktpunkt stå for koordinering og for-
midling af en rammeaftale med virksomheden til de relevan-
te jobcentre. Jobcentrene vil herefter stå for kontakt til virk-
somheden.
Der henvises til lovforslagets §§ 19-22 med tilhørende be-
mærkninger.
2.3. Beskæftigelsesrådets og de regionale
arbejdsmarkedsråds samspil med myndighederne om
beskæftigelsesindsatsen
Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen fore-
slås det at forenkle partsinddragelsen, og at arbejdsmarke-
dets parter skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen på en
bedre måde. Arbejdsmarkedets parter skal være med til at
sikre, at der sker større tværgående koordination og samar-
bejde på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser med
f.eks. VEU-centre og de regionale vækstfora. Der er enighed
om at oprette nye regionale arbejdsmarkedsråd, som afløser
de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd og de fire regio-
nale beskæftigelsesråd, og som dækker hver sit arbejdskraf-
topland. Formålet med en ændret rådsstruktur er en bedre og
enkel organisering samt en styrket partsinddragelse.
Efter gældende regler er arbejdsmarkedets parter repræ-
senteret i de lokale beskæftigelsesråd, de regionale beskæfti-
gelsesråd og i Beskæftigelsesrådet. På lokalt niveau har par-
terne i dag en rådgivende funktion i forhold til kommunen,
hvor fokus først og fremmest er rettet mod resultaterne af
indsatsen i det enkelte jobcenter. På regionalt niveau har
parterne først og fremmest haft fokus på overvågning af ud-
viklingen på arbejdsmarkedet og på opfølgning på resulta-
terne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene.
Med forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen lægges
der op til en ny og forenklet styringsmodel, ligesom der læg-
ges op til at etablere et refusionssystem med klarere fokus
på resultater. Det betyder, at der ikke længere er behov for
den samme regionale opfølgning på indsats og resultater i
kommunerne. Forligskredsen er enig om at drøfte refusions-
omlægningen og udligningsændringer med henblik på frem-
sættelse af lovforslag i samlingen 2014/15.
Som led i reformen af beskæftigelsesindsatsen lægges der
op til, at parternes involvering i beskæftigelsesindsatsen får
et nyt fokus: Frem for fokus på opfølgning på indsats og re-
sultater fokuseres i stedet på konkret understøtning, en stør-
re tværgående koordination og samarbejde på tværs af kom-
muner og arbejdsløshedskasser med f.eks. VEU-centre og
de regionale vækstfora.
2.3.1. Beskæftigelsesrådet
2.3.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal Beskæftigelsesrådet rådgive
beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespo-
litikken. Beskæftigelsesrådet skal afgive indstilling om for-
slag til love og regler på det beskæftigelsespolitiske område,
rådgive om større beskæftigelsespolitiske udspil og forsøgs-
aktiviteter samt om beskæftigelsesministerens kontrakt med
de regionale beskæftigelsesråd, herunder om ministerens ud-
melding af de beskæftigelsespolitiske mål og om opfølgning
på beskæftigelsesindsatsen. Herudover rådgiver rådet om
opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i Dan-
mark og rammer for international rekruttering. Rådet afgiver
hvert år en beskæftigelsespolitisk redegørelse.
Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 25 medlem-
mer, heraf 8 fra LO, 9 fra DA, 4 fra KL og 1 fra henholds-
vis, FTF, AC, Lederne og Danske Handicaporganisationer.
2.3.1.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at Beskæftigelsesrådets opgaver videreføres
med den undtagelse, at Beskæftigelsesrådet ikke skal rådgi-
ve om beskæftigelsesministerens kontrakt med de regionale
beskæftigelsesråd, da de regionale beskæftigelsesråd ned-
lægges, og da de regionale arbejdsmarkedsråd ikke skal ind-
gå en kontrakt med ministeren.
Det foreslås, at Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigel-
sesministeren og afgiver indstilling om
1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrette-
læggelse og offentliggørelse af analyser,
2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer,
3) beskæftigelsesministerens udmelding af årlige vejle-
dende beskæftigelsespolitiske mål for beskæftigelses-
indsatsen,
4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
5) opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i
Danmark og rammer for international rekruttering, og
6) forslag til love og anden regelfastsættelse på det be-
skæftigelsespolitiske område.
Det foreslås, at Beskæftigelsesrådet hvert år afgiver en be-
skæftigelsespolitisk redegørelse om udviklingen på arbejds-
markedet med fokus på resultaterne af beskæftigelsesindsat-
sen.
Det foreslås endvidere, at sammensætningen af Beskæfti-
gelsesrådet videreføres med den ændring, at Danske Regio-
ner som noget nyt får 1 repræsentant i Beskæftigelsesrådet.
Der henvises til lovforslagets §§ 23 og 24 med tilhørende
bemærkninger.
2.3.2. De regionale arbejdsmarkedsråd
2.3.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler nedsætter beskæftigelsesministeren
et regionalt beskæftigelsesråd i hver af de fire beskæftigel-
sesregioner med det formål at overvåge og analysere udvik-
lingen på arbejdsmarkedet og medvirke til at sikre resultater
og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Kommunalbestyrel-
sen nedsætter et lokalt beskæftigelsesråd til at rådgive kom-
munen og til at samordne og udvikle den lokale forbyggen-
de indsats for personer, der har svært ved at klare sig på ar-
bejdsmarkedet.
21
2.3.2.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren nedsætter otte
regionale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de nuværende 94
lokale beskæftigelsesråd (LBR) og de fire regionale beskæf-
tigelsesråd (RBR), og som dækker hvert sit arbejdskraftop-
land.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse
til at fastsætte nærmere regler om den geografiske afgræns-
ning af de regionale arbejdsmarkedsråd samt om oprettelsen
af et regionalt arbejdsmarkedsråd på Bornholm, hvor regle-
rne om rådenes sammensætning og opgaver kan fraviges.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte føl-
gende geografiske opdeling, som forligskredsen og arbejds-
markedets parter er enige om:
– Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Region
Nordjylland.
– To regionale arbejdsmarkedsråd i Region Midtjylland:
Et for Vestjylland og et for Østjylland.
– To regionale arbejdsmarkedsråd i Region Syddanmark:
Et for Sønderjylland og et for Fyn.
– Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Region
Sjælland.
– Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Region Ho-
vedstaden med undtagelse af Bornholm.
– Et regionalt arbejdsmarkedsråd svarende til Bornholms
Regionskommune.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får be-
myndigelse til at fastsætte regler for det regionale arbejds-
markedsråd på Bornholm, hvorefter § 28 om rådets sam-
mensætning og § 29 om rådets opgaver, kan fraviges.
Det foreslås, at det regionale arbejdsmarkedsråd består af
21 medlemmer. Der udpeges 5 medlemmer fra LO, 6 fra
DA, 5 fra kommunerne i regionen i fællesskab, 1fra FTF, 1
fra AC, 1 fra Ledernes Hovedorganisation, 1 fra Danske
Handicaporganisationer, og 1 fra regionsrådet. Beskæftigel-
sesministeren udpeger medlemmerne efter indstilling fra de
nævnte organisationer og myndigheder. Det foreslås, at be-
skæftigelsesministeren på samme måde udpeger en supple-
ant for hvert medlem.
Derudover foreslås, at rådet selv udpeger tilforordnede.
Der skal være 1 repræsentant fra Vækstfora og 1 repræsen-
tant fra VEU-området. Rådet skal herudover vælge, om det
vil have 1 repræsentant fra enten erhvervsakademier og pro-
fessionshøjskoler i fællesskab eller 1 repræsentant fra uni-
versiteterne i det regionale område. I forhold til VEU-områ-
det er det VEU-centerrådet eller VEU-Centerrådene i områ-
det, der i fællesskab indstiller 1 repræsentant som tilforord-
net. Rådet udpeger de tilforordnede efter indstilling fra de
nævnte fora og institutioner. Rådet inddrager de uddannel-
sesinstitutioner - erhvervsakademier, professionshøjskoler
eller universiteterne i det regionale område - som ikke udpe-
ges som tilforordnede, i tæt dialog i det omfang, det er rele-
vant.
Det foreslås endvidere, at rådet selv udpeger formand og
suppleant blandt rådets medlemmer og selv fastsætter sin
forretningsorden.
Det foreslås, at det regionale arbejdsmarkedsråd skal un-
derstøtte, at der sker en større tværgående koordination og
samarbejde på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser
med f.eks. VEU-centre og regionale vækstfora. Der vil der-
med ske et fokusskifte i parternes involvering i beskæftigel-
sesindsatsen væk fra opfølgning på indsats og resultater til
konkret understøtning af samarbejde og koordinering på
tværs af de enkelte kommuners indsatser. De regionale ar-
bejdsmarkedsråd vil fortsat have en proaktiv rolle i forhold
til at understøtte beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.
Det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd har fokus
på at drøfte og udvikle de mere overordnede strategier for
indsatsen på tværs af kommunegrænserne. Det vil derfor
være nærliggende, at de regionale arbejdsmarkedsråd og
Kommunekontaktrådene har et tæt samarbejde inden for
samme geografiske område, så de konkrete aftaler og over-
ordnede strategier for indsatsen i det regionale området
trækker i samme retning.
Det foreslås, at de regionale arbejdsmarkedsråd skal vare-
tage følgende opgaver:
1) Indgå i et samspil med kommunerne og understøtte be-
skæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne. Det in-
debærer, at rådet skal understøtte en effektiv og sam-
menhængende beskæftigelsesindsats på tværs af kom-
munegrænser, fagområder og arbejdsløshedskasser.
2) Rådgive og gå i dialog med kommunerne om udviklin-
gen af beskæftigelsesindsatsen. Det indebærer, at rådet
skal understøtte og rådgive kommuner og arbejdsløs-
hedskasser i forbindelse med udvikling af beskæftigel-
sesindsatsen. Rådet orienteres om de kommunale be-
skæftigelsesplaner og kan henvende sig til kommuner-
ne med bemærkninger til de af kommunerne fremsend-
te beskæftigelsesplaner. Rådet har en rådgivende funk-
tion i forhold til bl.a. at bidrage med parternes viden
om arbejdsmarkedet.
3) Samarbejde og koordinere beskæftigelsesindsatsen med
arbejdsløshedskasser og øvrige aktører, herunder VEU-
centre og de regionale Vækstfora. Det indebærer, at rå-
det skal indgå i en koordination af beskæftigelses- ud-
dannelses- og erhvervsområdet via et samarbejde med
VEU-centrene og regionerne/de regionale vækstfora,
herunder sikre en drøftelse af, hvordan man bedst mu-
ligt kan understøtte og koordinere en regional udvik-
ling i retning af, at flest muligt ledige kan komme i be-
skæftigelse, f.eks. i forbindelse med infrastrukturinve-
steringerne i den enkelte region, eller hvordan den regi-
onale indsats – som varetages af de lokale jobcentre,
uddannelsesinstitutioner og væksthuse - kan bidrage til
en koordineret opkvalificering af de ledige f.eks. via
midler fra Socialfonden. Rådet bør indgå en partner-
skabsaftale med de regionale vækstfora jf. regeringens
vækstpartnerskabsaftale med de regionale vækstfora.
Rådet koordinerer endvidere uddannelses- og erhvervs-
vejledningen.
4) Koordinere virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet
mod områder med mangel på arbejdskraft og områder
med høj ledighed. Det indebærer, at rådet skal under-
22
støtte, at kommunerne samarbejder i forhold til virk-
somhedsindsatsen, og at kommunerne i beskæftigelses-
indsatsen har fokus på områder med mangel på arbejds-
kraft og på områder med høj ledighed.
5) Godkende den regionale positivliste for den regionale
uddannelsespulje. Det indebærer, at rådet drøfter og
godkender positivlisten for den regionale uddannelses-
pulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
6) Udmønte en særskilt statslig bevilling til en hurtig og
aktiv indsats for at afhjælpe problemer i forbindelse
med større afskedigelser eller virksomhedslukninger af
stor betydning for et lokalområde, jf. § 30.
7) Årligt drøfte kommunernes strategier for nytteindsats,
jf. § 31.
8) Varetage opgaver, som efter anden lovgivning er hen-
lagt til rådene. Det indebærer, at rådet overtager opga-
ver, som det nuværende regionale beskæftigelsesråd og
det lokale beskæftigelsesråd har efter styringsloven og
andre love:
– Modtager underretninger om varsling af større af-
skedigelser efter varslingsloven.
– Træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen er op-
fyldt ved ansættelse med løntilskud hos private ar-
bejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv
overenskomst, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
– Træffer afgørelse om dispensation fra rimeligheds-
kravet for personer, der er i virksomhedspraktik og
nytteindsats, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
– Godkender arbejdsfordelingsordninger i forbindelse
med virksomheder, som i en periode har nedsat pro-
duktion, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– Afgiver efter praksis udtalelse til Kriminalforsorgen
om etablering af pladser til samfundstjeneste.
– Afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering i sager om meddelelse af opholdstilla-
delse på grundlag af beskæftigelse til tredjelands-
statsborgere.
For at understøtte en hensigtsmæssig opfølgning foreslås
det endvidere, at kommunerne løbende skal underrette de re-
gionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virksomheds-
praktik, nytteindsats og ansættelse med løntilskud. Det regi-
onale arbejdsmarkedsråd skal sammen med kommunerne en
gang årligt drøfte en strategi for kommunernes etablering af
og opfølgning på anvendelsen af nytteindsats. Efter gælden-
de regler er det de lokale beskæftigelsesråd, der modtager
underretningen og drøfter strategi med kommunerne.
Det regionale arbejdsmarkedsråd kan udarbejde en flerårig
strategi og udviklingsplan for, hvordan det enkelte råd vil
understøtte beskæftigelsesindsatsen.
Det regionale arbejdsmarkedsråd kan afholde en årlig
konference for at drøfte udviklingen af den regionale be-
skæftigelsesindsats med kommuner, arbejdsløshedskasser
og andre relevante interessenter på beskæftigelsesområdet,
herunder vækstfora og uddannelsesinstitutionerne. Den årli-
ge konference kan give input til kommunernes beskæftigel-
sesplaner.
For at sikre en sammenhængende national arbejdsmar-
kedspolitik kan der afholdes et årligt møde mellem beskæfti-
gelsesministeren, formandskaberne i de regionale arbejds-
markedsråd og beskæftigelsesrådets forretningsudvalg.
Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet ved Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering varetager sekretaria-
tsbetjeningen af de regionale arbejdsmarkedsråd.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afholder
driftsudgifter til rådets virksomhed. Der kan herunder ydes
vederlag til rådsmedlemmer i henhold til statens regler her-
om.
Der henvises til lovforslagets §§ 27-31 med tilhørende be-
mærkninger.
2.4. Regler om it-understøttelse, registrering, indberetning
og udveksling af oplysninger
De foreslåede regler om it-understøttelse, registrering, ind-
beretning og udveksling af oplysninger er i vid udstrækning
en indholdsmæssig videreførelse af de gældende regler.
Reglerne om it-understøttelse og om registrering, indberet-
ning og udveksling af bl.a. personoplysninger m.v. fremgår
af § 32 og kapitel 10-12 i den gældende lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. De gæl-
dende regler i § 32 og kapitel 11 og 12 om behandling af
personoplysninger supplerer de alment gældende regler i
persondataloven.
De gældende regler bærer præg af, at der siden hovedlovens
vedtagelse har været en række reformer på beskæftigelses-
området, der har givet anledning til knopskydning i disse
regler. Reglerne er herved blevet komplicerede og uover-
skuelige. I lovforslaget er der derfor foretaget en samlet re-
daktionel gennemskrivning af de gældende bestemmelser i §
32 og kapitel 10-12 i lov om ansvaret for og styringen den
aktive beskæftigelsesindsats for at forenkle og tydeliggøre
lovteksten og for at sikre, at den bliver mere dækkende i re-
lation til videreudvikling og drift af en moderne digital for-
valtning i beskæftigelsesindsatsen.
2.4.1. Ansvar for it-understøttelse og statslige it-systemer på
beskæftigelsesområdet
2.4.1.1. Gældende ret
Efter den gældende lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats er udgangspunktet, at kom-
munerne har ansvaret for at it-understøtte sagsbehandlingen
i beskæftigelsesindsatsen.
For at sikre en sammenhængende national beskæftigelses-
politik er det endvidere muligt at pålægge kommunerne at
bruge bestemte it-værktøjer.
For at sikre et sammenhængende nationalt beskæftigelses-
system, uanset at den enkelte kommune har det fulde ansvar
for beskæftigelsesindsatsen, er der i de gældende regler fast-
23
sat regler om etablering og brug af følgende landsdækkende
it-systemer i statsligt regi:
– Jobnet.dk.
– Det fælles it-baserede datagrundlag.
– Jobindsats.dk.
– Det statistiske datavarehus.
– Andre it-systemer, herunder landsdækkende it-systemer
på områder af særlig betydning for effektiviteten og
dækningen af it-understøttelsen af beskæftigelsesindsat-
sen.
Det aktuelle systemlandskab og datastrømmene mellem it-
systemerne på beskæftigelsesområdet kan overordnet skitse-
res således:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ansvaret
for udvikling, vedligeholdelse og drift af it-systemerne mar-
keret med grå baggrund (Jobnet, Jobindsats, det fælles it-ba-
serede datagrundlag og det statistiske datavarehus) og enkel-
te af ”Andre systemer”.
2.4.1.1.1 Det fælles it-baserede grundlag
Det fælles it-baserede datagrundlag er et landsdækkende
it-system, der bruges på tværs af staten, kommunerne, ar-
bejdsløshedskasserne og andre aktører, og det anvendes i
dag i forvaltningen af arbejdsmarkedslovgivningen, herun-
der til kontrol, statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsat-
sen, samt nationale selvbetjeningsløsninger i forbindelse
med tilmelding som jobsøgende, afmelding, fraværsregistre-
ringer, joblog, bekræftelse af jobsøgning m.v. som grundlag
for en koordineret og effektiv indsats over for den ledige og
den enkelte virksomhed på tværs af kommuner og arbejds-
løshedskasser.
Det fælles it-baserede datagrundlag anvendes bl.a. også til
at opgøre perioder med udbetaling af offentlige forsørgel-
sesydelser, som bestemmer, hvornår cv-samtaler, jobsamta-
ler, opfølgningssamtaler og tilbud efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats skal finde sted.
Det fælles it-baserede datagrundlag omfatter ligeledes op-
lysninger om den kommunale beskæftigelsesindsats efter in-
tegrationsloven.
Datagrundlaget omfatter personoplysninger, som er nød-
vendige for at gennemføre lovgivningen, herunder for fast-
læggelse af retskrav i form af rettigheder og pligter for de
forskellige målgrupper og andre grupperinger i beskæftigel-
sesindsatsen. Det gælder f.eks. matchkategoriseringer, visi-
tationsgrupper, sygedagpengekategorier, andre tværgående
grupperinger i arbejdsmarkedslovgivningen, der er nødven-
dige for at gennemføre beskæftigelsesindsatsen, selvbetje-
ningsløsninger på f.eks. Jobnet og identifikation af personer.
Datagrundlaget omfatter såvel almindelige fortrolige op-
lysninger efter § 6 i persondataloven som følsomme person-
data efter § 8. Efter forudgående samtykke indgår endvidere
oplysninger om helbredsmæssige forhold, jf. § 7.
Det fælles datagrundlag indeholder et register med alle
forsikringsrelaterede data og anvendes til at opgøre ledig-
hedsstatistikken og til anden arbejdsmarkedsrettet statistik.
Registret er derudover stamregister for alle it-systemer i be-
skæftigelsesindsatsen i forhold til medlemskab af en ar-
bejdsløshedskasse. Oplysningerne anvendes herudover til
identifikation af medlemskab af en arbejdsløshedskasse i
den løbende sagsbehandling, opgørelse af borgernes rettig-
heder og forpligtelser m.v. og ved kontrol.
For at opretholde formidling på tværs af jobcentre har de
statslige myndigheder, kommunerne og arbejdsløshedskas-
serne hver især adgang til at identificere og verificere, hvil-
ken arbejdsløshedskasse en person er medlem af. Som ud-
gangspunkt er adgangen til data i registret begrænset ved or-
ganisatoriske kriterier, således at en konkret arbejdsløsheds-
kasse f.eks. kun har adgang til data om egne medlemmer, og
en kommune kun har adgang til oplysninger om egne borge-
re. Der kan dog, f.eks. ved førstegangstilmelding og virk-
somhedsrettet service, herunder formidling eller for at af-
slutte sagsbehandlingen i forbindelse med overflytning til en
anden arbejdsløshedskasse, være behov for videregående
adgang for det enkelte jobcenter og den enkelte arbejdsløs-
hedskasse.
Oplysninger indberettes til det fælles datagrundlag fra
kommunernes og arbejdsløshedskassernes fagsystemer og
via selvbetjeningsløsninger på Jobnet. Oplysningerne i det
fælles datagrundlag er tilgængelig for kommuner og ar-
bejdsløshedskasserne via åbne grænseflader således, at den
enkelte kommune og arbejdsløshedskasse efter eget valg
kan anvende én eller flere leverandører af fagsystemer m.v.
Der henvises til lovforslagets §§ 32-37 med tilhørende be-
mærkninger.
2.4.1.1.2 Jobnet
Jobnet.dk er et landsdækkende system og en fælles selv-
betjeningsindgang for alle jobcentre, borgere og virksomhe-
der vedrørende beskæftigelsesindsatsen. Jobnet omfatter i
dag en cv-bank, hvor alle jobsøgere kan lægge deres cv,
samt en jobbank til annoncering og udsøgning af ledige job.
På ”Min side” på Jobnet kan nogle af jobcenterets mål-
grupper endvidere foretage selvbetjening i forhold til bl.a.
syge- og raskmelding, ferieregistrering, til- og afmelding,
kommunikation om jobplan, uddannelsesplaner, føre joblog,
m.v. "Min side" er betegnelsen for de sider på Jobnet, hvor
en person, der er logget på Jobnet, kan foretage selvbetje-
ning eller se de oplysninger, som personen selv eller en job-
konsulent har registreret.
Virksomheder kan på Jobnet oprette stillingsopslag, søge i
cv’er og kontakte personer, der har oprettet et cv på Jobnet.
Der henvises til lovforslagets §§ 34-37 med tilhørende be-
mærkninger.
24
2.4.1.1.3 Jobindsats og det statistiske datavarehus
Jobindsats.dk er et landsdækkende it-baseret målesystem
til måling af resultater og effekter samt til opgørelse af op-
fyldelse af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen.
Jobindsats.dk indeholder centrale data om arbejdsmarkeds-
forhold, målgrupper og indsats samt måleresultater og effek-
ter af beskæftigelsesindsatsen.
Målesystemet er et styringsredskab, hvis hovedsigte er at
tilvejebringe grundlaget for sammenligning af indsatsen på
tværs af jobcentre samt at synliggøre de økonomiske konse-
kvenser af de enkelte jobcentres prioriteringer, indsats og re-
sultater. Systemet anvendes desuden til opgørelse på aggre-
geret niveau af, om de lediges rettigheder og pligter i be-
skæftigelsesindsatsen er opfyldt.
Målesystemet medvirker til at
– give lokale og centrale myndigheder og råd m.v. viden
om det lokale, regionale og landsdækkende arbejdsmar-
ked, målgrupperne for indsatsen og effekterne af tiltage-
ne for derved at styrke styrings- og beslutningsgrundla-
get hos dem, der tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen,
– sikre fuld gennemsigtighed i styringsgrundlaget således,
at det er klart for alle beslutningstagere på lokalt, regio-
nalt og statsligt niveau, hvilke resultater der præsteres,
– skabe grundlag for etableringen af et sammenhængende
ledelsesinformationssystem, så viden kan nyttiggøres på
nationalt og lokalt niveau, og
– skabe grundlag for at gennemføre analyser og evaluerin-
ger af beskæftigelsesindsatsen som led i politikudviklin-
gen af beskæftigelsesindsatsen.
Målesystemet er offentligt tilgængeligt på www.jobind-
sats.dk og giver derfor ikke mulighed for opslag i oplysnin-
ger på individniveau. Data i målesystemet opdateres løbende
og gøres så aktuelle som muligt.
Datagrundlaget for Jobindsats.dk samles i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus
sammen med andre data af betydning for arbejdsmarkeds-
overvågning samt styring og opfølgning på beskæftigelses-
indsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt niveau.
Det statistiske datavarehus indeholder oplysninger om be-
skæftigelse, erhvervsdeltagelse, arbejdstagere fra andre lan-
de, jobåbninger, arbejdskraftbalancer, målgrupper i indsat-
sen, forsørgelsesforløb, ydelser, indsatser, økonomi, rettidig-
hed og andre arbejdsmarkedsrelaterede data.
Ansvaret for udvikling, vedligeholdelse og drift af måle-
systemet og det statistiske datavarehus er forankret i Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der henvises til lovforslagets § 38 med tilhørende be-
mærkninger.
2.4.1.1.4 Andre systemer
Efter reglerne i § 61 i den gældende lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan be-
skæftigelsesministeren etablere og drive andre it-systemer,
herunder landsdækkende it-systemer, på områder af særlig
betydning for effektiviteten og dækningen af it-understøttel-
sen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. I medfør af de
gældende regler driver Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering i dag bl.a. Jobcenter Planner og de borgerrettede
portaler Jobbing.dk, MitJobkompas.dk og Ijob.dk.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller, jf. §
28 i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statisti-
ske datavarehus, således et fælles system til selvbooking til
rådighed for jobcentrene, som de har pligt til at bruge og til
at understøtte, således at borgere via Min Side på Jobnet
selv kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og
ombooke samtaler, som jobcentrene har indkaldt til.
Jobbing.dk og Mitjobkompas.dk er udviklet som opfølg-
ning på Langtidsledighedspakken (Aftalen ”Stærkere ud af
krisen – Bekæmpelse af langtidsledighed” fra maj 2010).
Ijob.dk er udviklet som opfølgning på Ungepakken (Aftalen
”En styrket indsats over for unge ledige” fra 2011).
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er endvidere
ved at udvikle en selvbetjeningsløsning, VITAS, til brug for
virksomhedernes ansøgning om oprettelse af løntilskud-
spladser, virksomhedspraktikpladser m.v. VITAS udvikles
som opfølgning på kontanthjælpsreformen. Løsningen vil,
jf. bemyndigelsen i den gældende § 10 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, blive obligatorisk for jobcentrene og
virksomhederne. Løsningen vil blive udvidet til også at om-
fatte virksomhedernes ansøgning om oprettelse af voksen-
lærlingepladser.
Der henvises til lovforslagets § 39 med tilhørende be-
mærkninger.
2.4.1.1.5. Samarbejde om it-understøttelse
På baggrund af den indgåede økonomiaftale for 2014
(”Aftaler om den kommunale og regionale økonomi for
2014”) er der nedsat en fællesoffentlig dialoggruppe om di-
gitalisering på beskæftigelsesområdet.
Bl.a. KL, Arbejdsløshedskassernes Samvirke og repræ-
sentanter for kommuner og arbejdsløshedskasser indgår i
dialoggruppen, hvor it-understøttelsen løbende drøftes
Gruppen arbejder med udgangspunkt i den eksisterende
ansvarsfordeling for de digitale løsninger med at understøtte
og afstemme den videre digitale udvikling på beskæftigel-
sesområdet, herunder i forhold til digitale selvbetjeningsløs-
ninger, fælles standarder, dataudveksling og snitflader med
udgangspunkt i et fælles forretningsarkitekturoverblik.
2.4.1.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at indholdet af de gældende regler viderefø-
res med enkelte præciseringer og tilføjelser først og frem-
mest for at sikre præcise og klare rammevilkår for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, den enkelte kommune,
den enkelte arbejdsløshedskasse og den ledige m.fl. samt for
den dataudveksling, som er nødvendig på tværs af myndig-
hederne for at gennemføre en effektiv, tværfaglig, helheds-
orienteret og koordineret beskæftigelsesindsats.
Det foreslås således, at kommunerne fortsat skal have an-
svaret for at it-understøtte sagsbehandlingen i forbindelse
med beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene, og at arbejdsløs-
hedskasserne fortsat skal have ansvaret for at it-understøtte
25
arbejdsløshedskassernes sagsbehandling i forbindelse med
beskæftigelsesindsatsen og sagsbehandlingen i forhold til
administrationen af arbejdsløshedsforsikringen, herunder de
ydelser arbejdsløshedskasserne administrerer.
Det foreslås, at det fortsat skal være muligt at pålægge
kommunerne og arbejdsløshedskasserne at bruge bestemte
it-værktøjer og it-services, når det er nødvendigt i forhold til
at understøtte en national sammenhængende beskæftigelses-
indsats.
Det foreslås, at det præciseres, at arbejdsløshedskassernes
it-systemer skal indrettes på en sådan måde, at systemerne
og Jobnet kan udveksle data via det fælles it-baserede data-
grundlag. De pågældende regler har hidtil ikke været ud-
trykkeligt gældende i forhold til arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås endvidere som noget nyt, at reglerne om data-
genopretning også skal finde anvendelse i forhold til ar-
bejdsløshedskasserne.
Det gælder således, at følgende af forslagets bestemmelser
med redaktionelle ændringer er en indholdsmæssig viderefø-
relse af gældende regler (de hidtil gældende regler i sty-
ringsloven fremgår i parentes): § 32, stk. 1 (dele af § 58, stk.
1 og 2), § 32, stk. 2 (§ 58, stk. 4, og § 60, stk. 6), § 32, stk.
4, 1. og 2. pkt. (§ 58, stk. 3), § 35 (§ 57 og § 60, stk. 2), § 36
(§ 60, stk. 2, 3 og 6), § 37 (§ 60, stk. 8, og dele af § 65), §
38 (§ 59), § 40 (§ 58, stk. 5-7), § 41 (§ 32), § 42 (dele af §
58, stk. 2, dele af § 62, stk. 1, § 62, stk. 2, og § 68 a, stk. 9),
§ 43 (§ 68 a, stk. 4 og 10-13), § 44 (§ 68 a, stk. 1-3 og 5-6),
§ 45 (dele af § 63, stk. 1, og § 68 a, stk. 8), § 46 (§ 63, stk.
2), § 48 (§ 64), § 50 (§ 65), § 52 (§ 61, stk. 2, og § 66), § 53
(§ 68 og § 68 a, stk. 7) og § 54 (§ 68 b).
Følgende bestemmelser i forslaget foreslås med indholds-
mæssige ændringer videreført (de hidtil gældende regler i
styringsloven fremgår i parentes): § 33 (§ 60, stk. 1 og 5), §
39 (§ 61), § 49 (§ 67 a) og § 51 (dele af § 67).
Følgende bestemmelser i forslaget regulerer, at hidtil lov-
fastsatte regler fremover vil blive fastsat administrativt i en
bekendtgørelse (de hidtil gældende regler i styringsloven
fremgår i parentes):
– Dele af § 32, stk. 1, 2. pkt. om bekendtgørelse af en
oversigt over den øvrige arbejdsmarkedslovgivning (de-
le af § 58, stk. 1)
– Dele af § 32, stk. 6, om bemyndigelse til administrativt
at fastsætte hvilke landsdækkende registre, der indgår i
det fælles it-baserede datagrundlag
– Dele af § 52 om bemyndigelse til at fastsætte hvilke op-
lysninger, der skal indberettes efter § 42 (dele af § 62,
stk. 1), § 45 (dele af § 63, stk. 1).
Følgende bestemmelser er nye:
– 32, stk. 3, og dele af stk. 6, om et fælles, landsdækkende
jobordreregister og om bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om registrering, indberetning og offent-
liggørelse af jobordrer.
– 32, stk. 4, 3. pkt., om andre myndigheders anvendelse af
oplysninger i a-kasseregisteret.
– 32, stk. 5, og § 34 om jobcentres og arbejdsløshedskas-
sers adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplys-
ninger i det fælles datagrundlag og i Jobnet på tværs af
kommunegrænser og på tværs af kommuner og arbejds-
løshedskasser.
Der henvises til de pågældende bestemmelser med tilhø-
rende bemærkninger.
2.4.2. Regler om indberetning og udveksling af oplysninger
og om regulering af it-systemer
2.4.2.1. Gældende regler
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren bl.a.
fastsætte regler om dataindberetning og om anvendelsen af
it-systemer på tværs af staten, kommunerne og arbejdsløs-
hedskasser i gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen.
Formålene med reglerne er dels at sikre aktuelle, pålideli-
ge, præcise og dækkende data til de landsdækkende resultat-
og ledelsesinformationssystemer, dels at beskæftigelsessy-
stemet kan fungere som et sammenhængende nationalt sy-
stem.
2.4.2.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at indholdet i de gældende regler videreføres.
Det foreslås som noget nyt, at enkelte elementer i den
gældende lov fremover reguleres på bekendtgørelsesniveau
via bemyndigelser til beskæftigelsesministeren. Det gælder
– detaljeret beskrivelse af anvendelsen af oplysninger i det
fælles it-baserede datagrundlag,
– listen af delelementer i det fælles it-baserede datagrund-
lag,
– listen med angivelse af pligt til registrering og indberet-
ning af oplysninger for så vidt angår myndigheder m.fl.,
der medvirker i forvaltningen af arbejdsmarkedsordnin-
ger m.v., og
– listen over de myndigheder m.fl., der kan udveksle nød-
vendige oplysninger i forbindelse med forvaltningen af
arbejdsmarkedsordninger.
Der henvises til lovforslagets §§ 32, 45 og 52 med tilhø-
rende bemærkninger.
Det fremgår af forliget, at jobcentrene som kerneopgave
skal tilbyde virksomhederne hjælp til at udsøge, screene og
formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhe-
derne. Det fremgår videre, at jobformidlingen skal ske på
tværs af jobcentre og kommunegrænser, og den skal være
koordineret, hurtig og ubureaukratisk. Virksomhederne skal
også tilbydes hjælp til etablering af støttet beskæftigelse,
hvor det er relevant. Jobformidlingen skal - også på tværs af
kommunegrænser - understøttes af en national it-løsning,
som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhedernes
behov for arbejdskraft.
Som led i udmøntning af forliget foreslås det derfor som
noget nyt, at beskæftigelsesministeren - for at sikre en koor-
dineret indsats i forhold til virksomhederne på tværs af kom-
muner, arbejdsløshedskasser og andre aktører - etablerer et
landsdækkende register omfattende jobordrer som en del af
det fælles it-baserede datagrundlag. Formålet er, at jobordrer
skal være tilgængelige på tværs af kommuner, arbejdsløs-
26
hedskasser og andre aktører. Det foreslås endvidere som no-
get nyt, at jobcentre og arbejdsløshedskasser skal kunne ud-
søge ledige på tværs jobcentre og kommunegrænser, samt at
jobcentre og arbejdsløshedskasser ved jobformidling og an-
den virksomhedsrettet indsats skal have adgang til nødven-
dige formidlingsrelevante oplysninger i det fælles it-basere-
de datagrundlag og Jobnet, herunder på tværs af kommune-
grænser.
Det er efter gældende regler kun myndigheder, der vareta-
ger opgaver på arbejdsmarkedsområdet, der kan anvende
oplysningerne i registeret i det fælles it-baserede datagrund-
lag med oplysninger om medlemskab af arbejdsløshedskas-
ser. Efter gældende regler kan Undervisningsministeriet der-
for ikke anvende registeret i forbindelse med tilsyn med ar-
bejdsløshedskassernes administration af VEU-godtgørelse,
jf. lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagel-
se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Det foreslås
derfor som noget nyt, at andre myndigheder kan anvende re-
gisteret ved administration, tilsyn og kontrol af ordninger,
det ved lov er pålagt myndigheden at administrere eller føre
tilsyn eller kontrol med.
Udmøntningen af de foreslåede bemyndigelser vil som
hidtil ske efter høring af Beskæftigelsesrådet, jf. den foreslå-
ede § 25, stk. 1, nr. 6, og på baggrund af drøftelser i den fæl-
lesoffentlige dialoggruppe om digitalisering på beskæftigel-
sesområdet, jf. afsnit 2.4.1.1.5. De foreslåede bemyndigelser
vil gøre det muligt at tilpasse it-understøttelsen på baggrund
af drøftelserne i dialoggruppen og udviklingen af den fælles-
offentlige digitaliseringsstrategi.
2.4.3. Forholdet til persondataloven
2.4.3.1. Gældende regler
De gældende regler om det fælles it-baserede datagrund-
lag, det statistiske datavarehus, Jobnet og øvrige systemer,
som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til
rådighed, er gennemført inden for rammerne af persondata-
loven med tilhørende bestemmelser.
Der er i det fælles it-baserede datagrundlag f.eks. adgang
til oplysningerne til brug for en aktuel sag, hvor de profes-
sionelle aktører i kommunerne på socialområdet, beskæfti-
gelsesområdet (f.eks. jobcentre, ydelseskontorer og social-
forvaltningen), uddannelsesområdet (f.eks. UU-centrene)
har behov for at indhente nødvendige oplysninger, dels for
at kunne udarbejde en systematisk beskrivelse af den enkelte
borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante for-
hold i borgerens samlede situation indgår, dels for at kunne
lave en helhedsorienteret, tværfaglig og koordineret plan for
beskæftigelsesindsatsen på tværs af de kommunale forvalt-
ninger og andre myndigheder, der er nødvendige og hen-
sigtsmæssige for den enkelte borger. Der kan efter samtykke
fra borgeren også indhentes nødvendige oplysninger på
sundhedsområdet til brug for tilrettelæggelsen af en helheds-
orienteret, tværfaglig og koordineret indsats. Planen kan in-
deholde tilbud og indsatser fra de forskellige myndigheder
og sektorer, der er nødvendige og hensigtsmæssige for den
enkelte borger.
Adgangen til det fælles it-baserede datagrundlag er be-
grænset ud fra myndighedsmæssige, geografiske, tidsmæssi-
ge og opgavemæssige hensyn. F.eks. har en konkret anden
aktør kun adgang til oplysninger i det fælles it-baserede da-
tagrundlag for den periode, hvor en konkret person er hen-
vist til anden aktør, samt til funktionaliteter og oplysninger,
som opgavemæssigt er nødvendige for at gennemføre den
beskæftigelsesindsats, som er aftalt med den henvisende
myndighed. Også inden for et enkelt myndighedsområde er
der i dag begrænsninger i adgangen til data, f.eks. efter geo-
grafiske kriterier eller målgrupper i lovgivningen.
Kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indsamling af
oplysningerne skal være saglige og skal ske til udtrykkeligt
angivne formål, anses således for at være opfyldt med lov-
forslaget.
Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne skal
ske inden for rammerne af persondataloven i øvrigt. Det vil
bl.a. sige, at myndighederne på nationalt og kommunalt ni-
veau skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter
senere behandling af oplysningerne ikke må være uforenelig
med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.
De nævnte myndigheder m.fl. kan endvidere kun få ad-
gang til oplysninger, der er nødvendige, relevante og til-
strækkelige, og oplysningerne må ikke omfatte mere, end
hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplys-
ningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.
Endvidere kan der kun udveksles oplysninger mellem for-
skellige myndigheder, når dette er nødvendigt og under va-
retagelse af de hensyn, der følger af persondatalovens §§
6-8.
Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangs-
punkt ikke behandles følsomme oplysninger om bl.a. hel-
bredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om hel-
bredsmæssige forhold kan dog efter forudgående samtykke
finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Behand-
ling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan endvi-
dere ske, hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fast-
lægges, gøres gældende eller forsvares, jf. persondatalovens
§ 7, stk. 2, nr. 4. Det vil f.eks. være tilfældet i forhold til
kommunernes behandling af helbredsoplysninger i forbin-
delse med mentorer, der skal fungere som udskrivningskoor-
dinatorer.
Efter persondatalovens § 8, stk. 1, må der som udgangs-
punkt heller ikke behandles oplysninger om bl.a. strafbare
forhold, med mindre det er nødvendigt for varetagelse af
myndighedsopgaver. Omfattet heraf er bl.a. oplysninger om
frihedsberøvelse, unddragelse fra frihedsberøvelse og løsla-
delse fra afsoningsinstitution. Videregivelsen kan dog finde
sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtyk-
ke, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 1.
De nævnte oplysninger om strafbare forhold kan indgå i
det fælles it-baserede datagrundlag uden forudgående sam-
tykke, jf. persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3, idet disse oplys-
ninger er nødvendige for kommunens afgørelse om mento-
rer, der skal fungere som udslusningskoordinatorer efter reg-
27
lerne om mentorstøtte i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats.
Der gælder restriktive bestemmelser i persondatalovens §
8, stk. 3, for videregivelse af følsomme oplysninger på det
sociale område. For sociale myndigheders registrering og
indberetninger af oplysninger til det fælles it-baserede data-
grundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er
persondatalovens § 8, stk. 3, imidlertid fraveget i de gælden-
de regler i styringsloven. Det foreslås, at denne fravigelse
opretholdes uændret.
§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på
at yde en ekstra beskyttelse, når forvaltningsmyndigheder,
der arbejder inden for det sociale område, skal videregive
følsomme oplysninger om f.eks. væsentlige sociale proble-
mer og andre rent personlige forhold. Fravigelsen af person-
datalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og propor-
tional, fordi oplysningerne ikke kan indhentes på anden må-
de, hvis personen ikke giver samtykke til, at kommunen kan
videregive oplysningerne.
Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. ok-
tober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udsprin-
ger imidlertid ikke af direktivet. En fravigelse af denne be-
stemmelse vil ikke være i strid med direktivet.
I øvrigt skal det fælles it-baserede datagrundlag forvaltes
inden for rammerne af persondataloven.
Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt ni-
veau skal ved indsamling af oplysninger hos den registrere-
de endvidere iagttage persondatalovens § 28, hvorefter den
dataansvarlige eller dennes repræsentant skal orientere den
registrerede om en række oplysninger, med mindre den regi-
strerede allerede er bekendt med de i persondatalovens § 28,
stk. 1, nr. 1-3, nævnte oplysninger
Myndighederne på nationalt, regionalt og kommunalt ni-
veau skal endvidere iagttage persondatalovens § 29, hvoref-
ter den dataansvarlige har oplysningspligt over for den regi-
strerede, når oplysningerne ikke er indsamlet hos den regi-
strerede.
I det omfang registrering eller videregivelse af oplysnin-
ger er fastlagt ved lov, har de nævnte myndigheder ikke
pligt til at underrette de berørte personer om indhentelsen el-
ler videregivelse af oplysninger, idet oplysningspligten ikke
gælder, når registreringen eller videregivelsen udtrykkeligt
er fastlagt ved lov, jf. persondatalovens § 29, stk. 2.
Forvaltningslovens § 29 om videregivelse af oplysninger
til anden forvaltningsmyndighed vil blive overholdt. Ifølge
denne må oplysninger – i sager der rejses ved ansøgning –
om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre
dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndig-
hed, med mindre 1) ansøgeren har givet sit samtykke hertil,
2) andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til
lov, eller 3) særlige hensyn til ansøgeren eller tredjemand
klart overstiger ansøgerens interesse i, at oplysningen ikke
indhentes.
De digitale løsninger er indrettet således, at de ved etable-
ringen og fremover skal opfylde kravene om de fornødne
sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven
med tilhørende bestemmelser. Ligesom anden kommunikati-
on - via Jobnet - mellem borgerne og det fælles it-baserede
datagrundlag og mellem det fælles it-baserede datagrundlag
og jobcentres hhv. arbejdsløshedskasserne it-systemer er
f.eks. kommunikationslinjerne krypterede. Borgerne kan
alene få adgang til egne oplysninger med anvendelse af Ne-
mId eller med anden sikker loginløsning.
Den digitale kommunikation er kun til rådighed og tilgæn-
gelig for autentificerede brugere.
2.4.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at disse regler indholdsmæssigt videreføres.
Med forslaget sker der således ingen ændringer i jobcente-
rets status som en del af den kommunale enhedsforvaltning,
selvom jobcenteret efter loven er tillagt en række myndig-
hedsopgaver. Jobcenteret er fortsat et tjenestested og således
ikke en selvstændig forvaltningsmyndighed.
2.4.4. Kontrol
2.4.4.1. Gældende ret
Datatilsynet forudsætter i sin praksis, at myndigheder i
forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløje-
med bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde
på, og at de personer, der berøres af kontrolordningen, skal
have forudgående information om kontrolordningen, jf. per-
sondatalovens § 5, stk. 1.
Mulighederne for at foretage sammenstilling og samkø-
ring i kontroløjemed svarer til praksis, som var gældende før
persondatalovens ikrafttræden, og som kom til udtryk ved
en tilkendegivelse fra flertallet i Retsudvalgets betænkning
af 16. maj 1991 over forslag til lov om ændring af lov om
offentlige myndigheders registre (L50). Det er her forudsat,
at myndighederne i forbindelse med samkøring i kontroløje-
med har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på, og
at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på
fremtidige forhold, med mindre særlige forhold gør sig gæl-
dende.
Flertallet lagde endvidere vægt på, at de borgere, der berø-
res af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom
på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kon-
troløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen
så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes
af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, in-
den de afgiver oplysninger til myndigheden.
I forhold til information til berørte om kontrolordningen
gælder det, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne er an-
svarlige for administrationen af forsørgelsesydelser, og de
skal derfor orientere om kontrolordningen, når de berørte
personer søger om f.eks. uddannelseshjælp, kontanthjælp,
sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge. Dette kan i for-
hold til f.eks. ansøgning om uddannelseshjælp eller kontant-
hjælp ske på den blanket eller formular eller evt. selvbetje-
28
ningsløsning, hvorpå der søges om uddannelseshjælp eller
kontanthjælp.
Samkøringen skal i øvrigt overholde persondatalovens §
5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger skal ske til ud-
trykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling
må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princip-
pet).
Der må herudover kun indhentes og videregives oplysnin-
ger, der er relevante og nødvendige, og oplysningerne må
ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af det
formål, som oplysningerne er indsamlet til.
Myndighederne og arbejdsløshedskasserne skal endvidere
forud for iværksættelsen af sammenstilling og samkøring
anmelde denne til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 43, og
de skal indhente tilsynets udtalelse, inden behandlingen
iværksættes, jf. persondatalovens § 45, stk. 1.
2.4.4.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at de gældende regler indholdsmæssigt vide-
reføres.
Det er beskæftigelsesministeriets vurdering, at de foreslå-
ede regler lever op til Datatilsynets forudsætninger.
2.4.5. Videregivelse af oplysninger om
sygedagpengemodtagere til Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet har behov for at få adgang til at indhente
nødvendige oplysninger om sygedagpengemodtagere, for at
Arbejdstilsynets tilsynsindsats i endnu højere grad kan mål-
rettes derhen, hvor der er flest arbejdsmiljøproblemer.
Oplysningerne om sygedagpengemodtagere vil skulle indgå
i Arbejdstilsynets tilsynsplanlægning på lige fod med de op-
lysninger, som Arbejdstilsynet har adgang til i dag.
2.4.5.1. Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets fælles it-baserede datagrundlag
på beskæftigelsesområdet til brug for administrationen af ar-
bejdsmarkedslovgivningen, til kontrol og til statistisk op-
følgning på beskæftigelsesindsatsen indeholder allerede i
dag oplysninger om modtagere af sygedagpenge.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ikke i
dag hjemmel til at videregive nødvendige oplysninger om
sygedagpengemodtagere fra det fælles it-baserede data-
grundlag til Arbejdstilsynet.
2.4.5.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der skabes hjemmel til, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering - via det fælles it-baserede
datagrundlag på beskæftigelsesområdet - videregiver nød-
vendige oplysninger om sygedagpengemodtagere til Ar-
bejdstilsynet til brug for tilsynets yderligere målretning af
sin indsats.
Hjemlen vil blive udnyttet således, at Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering videregiver oplysninger om
sygedagpengelængden, fraværsårsagen, ydelsen, sagsarten
ansættelsessted samt sygedagpengenes forløb og ophør til
Arbejdstilsynet.
2.4.6. Forsøg
2.4.6.1. Gældende ret
Efter styringsloven kan beskæftigelsesministeren fastsætte
regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiati-
ver, der fraviger lovens regler.
Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler om forsøg
på beskæftigelses- og sygdagpengeområdet. På styringslo-
vens område anvendes bemyndigelsen for tiden i forbindelse
med frikommuneforsøg og forsøg i henhold til udfordrings-
retten.
2.4.6.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at forsøgsbestemmelsen indholdsmæssigt vi-
dereføres.
2.4.7. Øvrige bestemmelser i den eksisterende styringslov,
som ikke videreføres
Ud over de bestemmelser, der som beskrevet i det foregå-
ende foreslås ophævet, er der en række yderligere bestem-
melser i den gældende styringslov, som ikke foreslås videre-
ført. Det drejer sig om følgende:
Den gældende styringslovs § 10 indeholder bemyndigelse
til regionsdirektøren om, at denne efter inddragelse af det re-
gionale beskæftigelsesråd og med ministerens godkendelse
kan indgå aftaler med institutioner, andre aktører eller kom-
munen om at stille specialistviden om særlige indsatsområ-
der til rådighed for jobcentrene. Bestemmelsen ophæves,
idet beskæftigelsesregionerne nedlægges pr. 1. januar 2015.
Den gældende styringslovs § 69 indeholder regler om fi-
nansiering af de opgaver i beskæftigelsesindsatsen, der hidtil
er blevet varetaget af fire statslige beskæftigelsesregioner.
Bestemmelsen ophæves, idet beskæftigelsesregionerne ned-
lægges pr. 1. januar 2015.
I § 70 i styringsloven er der fastsat bestemmelser, der gi-
ver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere retningslinjer for fordeling, anvendelse og admini-
stration af de statslige bevillinger til beskæftigelsesindsat-
sen, herunder bevillingerne til driften af beskæftigelsesre-
gionerne og til indsatsen i forbindelse med større virksom-
hedslukninger m.v. Bestemmelsen ophæves, idet beskæfti-
gelsesregionerne nedlægges pr. 1. januar 2015.
Administrationen og udbetalingen af dagpenge efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel er med virkning fra
1. december 2012 overgået til Udbetaling Danmark. Der er
efter gældende regler ikke nogen form for beskæftigelses-
indsats over for personer, som modtager dagpenge efter lov
om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Henvisningerne i
styringsloven til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
indgår derfor ikke i lovforslaget.
Den gældende styringslovs kapitel 9 indeholder bestem-
melser om kvote for ansættelse med lønstilskud efter kapitel
12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det følger af for-
liget om reform af beskæftigelsesindsatsen, at for at gøre det
29
lettere at anvende løntilskudsordningen afskaffes det gæl-
dende kvote- og sanktionssystem for løntilskudsordningen,
så offentlige arbejdsgivere selv kan vælge, om de ønsker at
ansætte en person i løntilskud.
2. 5. Forholdet til frikommuneforsøgene
Med hjemmel i § 4 i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats har beskæftigelsesministe-
ren i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigel-
ses- og sygedagpengeområdet bl.a. givet tilladelse til følgen-
de forsøg på beskæftigelsesområdet i følgende kommuner:
Gladsaxe, Gentofte, Fredensborg, Fredericia, Odense, Ods-
herred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg (frikommunerne):
– Forsøget indebærer, at frikommunerne kan beslutte, at
en anden enhed i kommunen end jobcenteret kan udføre
opgaver og træffe afgørelser om beskæftigelsesindsat-
sen, og at jobcenteret kan udføre opgaver og træffe afgø-
relser, der ligger ud over de områder, der er undtaget fra
reglerne.
– Forsøget indebærer, at frikommunerne kan holde virtuel-
le møder i rehabiliteringsteamet.
Forsøgsperioden løber til den 31. december 2015.
Med dette lovforslag får kommunerne mulighed for at
lægge andre opgaver i jobcentrene end dem, der vedrører
beskæftigelsesindsatsen. Jobcentrene skal fortsat varetage
beskæftigelsesindsatsen ifølge lovforslaget. Reglerne om re-
habiliteringsteamene er også videreført indholdsmæssigt i
dette lovforslag. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
punkt. 2.2.1.3.2, 2.2.1.4.2. og 2.2.1.4.2.3.
Der vil blive iværksat en proces, der i videst muligt om-
fang skal sikre, at de ovennævnte frikommuneforsøg kan vi-
dereføres under hensyn til de rammer, der fastsættes i nær-
værende lovforslag.
2.6. Konsekvensændringer i andre love
Der foreslås desuden konsekvensændringer i følgende lo-
ve: Lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), lov om
kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om aktiv
socialpolitik, lov om social pension (pensionsloven), lov om
varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større om-
fang (varslingsloven), lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
lov om fleksydelse (fleksydelsesloven), lov om integration
af udlændinge i Danmark (integrationsloven), lov om Fon-
den for Forebyggelse og Fastholdelse og lov om forpligten-
de kommunale samarbejder.
Konsekvensændringerne er en følge af, at loven har ænd-
ret titel, lovens opbygning er ændret således, at bestemmel-
serne har fået nye numre, samt at der er bestemmelser, der
er ophævet som følge af nedlæggelsen af regionerne, de re-
gionale beskæftigelsesråd og de lokale beskæftigelsesråd,
samt oprettelsen af nye regionale arbejdsmarkedsråd med
ændrede arbejdsopgaver.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser af lovforslaget i 2015-2018 for hhv.
staten og kommunerne.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Lovforslaget i alt -247 -232 -214 -210
Stat -206 -191 -173 -169
Kommune -41 -41 -41 -41
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 0 0 0 0
Heraf DUT -41 -41 -41 -41
Der er foretaget afrundinger.
De økonomiske bemærkninger i lovforslaget vedrører ale-
ne de områder, hvor der foreslås ændringer i forhold til den
gældende lov. Der er ikke udarbejdet økonomiske og admi-
nistrative bemærkninger til de dele af lovforslaget, der er en
indholdsmæssig videreførelse af gældende lovgivning.
3.1. Beskæftigelsesplan og resultatrevision
Kommunerne skal fortsat udarbejde en plan for det kom-
mende års beskæftigelsesindsats, men processen for udar-
bejdelse af de kommunale beskæftigelsesplaner afbureau-
kratiseres således, at form- og proceskrav til udformningen
af beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen afskaffes, lige-
som der ikke længere stilles krav til fastsættelse af kvantita-
tive mål i de kommunale beskæftigelsesplaner med ud-
gangspunkt i landsdækkende kvantitative målsætninger.
Kommunerne får således mulighed for selv at tilrettelæg-
ge processen med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen, så
den i højere grad kan tilpasses lokale behov.
Endvidere afskaffes høringsprocessen, således at de kom-
munale beskæftigelsesplaner ikke skal sendes til høring i de
regionale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de regionale be-
skæftigelsesråd, ligesom beskæftigelsesplanerne heller ikke
skal til høring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring.
30
I grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen
skal indgå en opgørelse af resultater og effekter af beskæfti-
gelsesindsatsen i det forudgående år, men kommunerne skal
ikke længere udarbejde en særskilt resultatrevision.
Samlet medfører afskaffelsen af form- og proceskrav til
udarbejdelsen af beskæftigelsesplaner og resultatrevision
kommunale mindreudgifter på 13 mio. kr. årligt fra 2015 og
frem.
Tabel 2. Afbureaukratisering af beskæftigelsesplan og resultatrevision
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
I alt -13 -13 -13 -13
Stat 0 0 0 0
Kommune -13 -13 -13 -13
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 0 0 0 0
Heraf DUT -13 -13 -13 -13
Der er foretaget afrundinger.
3.2. Staten
En ny organisering af den statslige beskæftigelsesindsats
indebærer, at de fire nuværende beskæftigelsesregioner ned-
lægges, og den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen
samles i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
For at sikre en lokal forankring etableres der tre decentrale
arbejdsmarkedskontorer under Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, der placeres i Aalborg, Odense og Roskil-
de. Arbejdsmarkedskontorerne får bl.a. til opgave at under-
støtte reformer på beskæftigelsesområdet, understøtte en
sammenhængende virksomhedsindsats samt varetage for-
valtningsmæssige opgaver og sekretariatsbetjeningen af de
regionale arbejdsmarkedsråd. Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering kan herunder yde vederlag til rådsmedlem-
mer i henhold til statens regler herom.
Den ændrede organisering indebærer, at opgaver i forbin-
delse med overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet
og analyser vedr. beskæftigelsesindsatsen, som hidtil er ble-
vet udført i beskæftigelsesregionerne, centraliseres i Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Den generelle op-
følgning og monitorering af større programområder og ydel-
sesområder samt opfølgning på jobcentrenes indsats og re-
sultater af beskæftigelsesindsatsen vil ligeledes blive vareta-
get af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering etableres et
nationalt kontaktpunkt for store og landsdækkende virksom-
heder samt virksomheder med et stort rekrutteringsbehov.
Kontaktpunktet giver virksomhederne én indgang til be-
skæftigelsessystemet og skal sikre, at virksomhedernes øn-
sker til services fra beskæftigelsessystemet bliver koordine-
ret på tværs af jobcentrene, herunder skal virksomheder med
et stort rekrutteringsbehov have mulighed for at indgå part-
nerskabsaftaler. Der etableres samtidig en national it-løs-
ning, der understøtter virksomhedsservice og jobformidling,
jf. pkt. 3.3.
Den ændrede organisering af beskæftigelsesindsatsen og
ændring af partsstrukturen, jf. pkt. 3.4., medfører offentlige
mindreudgifter på i alt 96 mio. kr. årligt fra 2015 og frem,
heraf statslige mindreudgifter på 68 mio. kr. årligt og kom-
munale mindreudgifter på 28 mio. kr. årligt.
Som led i finansieringen af den samlede reform af beskæf-
tigelsesindsatsen omprioriteres den statslige puljebevilling
til de lokale beskæftigelsesråd og puljen til jobrettet opkvali-
ficering af langtidsledige, hvilket medfører statslige min-
dreudgifter på 146 mio. kr. i 2015, 128 mio. kr. i 2016 og
107 mio. kr. årligt i 2017 og frem.
Samlet skønnes den ændrede organisering af den statslige
beskæftigelsesindsats at medføre statslige mindreudgifter på
214 mio. kr. i 2015, 196 mio. kr. i 2016 og 175 mio. kr. år-
ligt fra 2017 og frem, jf. tabel 3.
Tabel 3. Ændret organisering af den statslige beskæftigelsesindsats
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
I alt -214 -196 -175 -175
Stat -214 -196 -175 -175
Kommune 0 0 0 0
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
Heraf budgetgaranti 0 0 0 0
31
Heraf DUT 0 0 0 0
Der er foretaget afrundinger.
3.3. Virksomhedsservice og jobformidling
For at styrke virksomhedskontakten skal alle jobcentre
fremadrettet have et tæt samarbejde med virksomhederne in-
den for tre servicespor: Rekruttering af ledige, uddannelse
og opkvalificering af medarbejdere samt fastholdelse af sy-
gemeldte medarbejdere.
Jobcentrene skal fremadrettet have jobformidling som en
del af deres kerneopgaver. Det kan dreje sig om hjælp til at
rekruttere arbejdskraft, informere og hjælpe virksomhederne
med at oprette relevante uddannelses- og opkvalificerin-
gsforløb til nyansatte medarbejdere herunder opkvalificerin-
gsjob. Derudover skal jobcentrene tilbyde virksomhederne
hjælp til at fastholde sygemeldte og skadelidte medarbejde-
re.
Kommunerne skal fremover samarbejde på tværs af kom-
munegrænserne om virksomhedskontakten, så virksomheder
hurtigere kan få bedre hjælp til at rekruttere arbejdskraft.
Samarbejdet på tværs af kommunegrænser skal understøtte,
at hvert jobcenter hurtigt følger op, når en virksomhed hen-
vender sig med et konkret behov for arbejdskraft.
Store og landsdækkende virksomheder skal kunne hen-
vende sig til et nationalt kontaktpunkt, så de har én central
indgang til beskæftigelsessystemet. Det nationale kontakt-
punkt skal have dialog med store landsdækkende virksom-
heder om de overordnede rammer for service og sikre, at
virksomhedernes ønsker til beskæftigelsessystemet bliver
koordineret på tværs af jobcentre.
Fase 1, der skal være klar 1. juli 2015, omfatter en natio-
nal it-løsning, som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på
virksomhedernes behov for arbejdskraft, og der skal være en
bedre it-understøttelse af udsøgning af cv’er på tværs af
kommuner. Herefter implementeres initiativet trinvist, og
sidste trin vil være fuldt indfaset primo 2017.
Der forventes således statslige it-udgifter til den nationale
it-løsning for 8 mio. kr. i 2015, 5 mio. kr. i 2016, 2 mio. kr. i
2017 og 6 mio. kr. i 2018.
Tabel 4. Virksomhedsservice og jobformidling
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 8 5 2 6
IT-udgifter 8 5 2 6
Kommune 0 0 0 0
I alt 8 5 2 6
Der er foretaget afrundinger.
3.4. De regionale arbejdsmarkedsråd
Arbejdsmarkedets parter er i dag repræsenteret i de lokale
beskæftigelsesråd (LBR), de regionale beskæftigelsesråd
(RBR) og i Beskæftigelsesrådet (BER). Den nuværende
partsstruktur forenkles ved, at der nedsættes et antal regio-
nale arbejdsmarkedsråd, som erstatter de nuværende 94 lo-
kale beskæftigelsesråd og de 4 regionale beskæftigelsesråd.
Efter gældende regler varetager kommunerne sekretaria-
tsbetjeningen af de lokale beskæftigelsesråd, mens beskæfti-
gelsesregionerne varetager sekretariatsbetjeningen af de re-
gionale beskæftigelsesråd.
Med den ændrede partsstruktur vil Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering varetage sekretariatsbetjeningen af
de regionale arbejdsmarkedsråd og afholde driftsudgifter til
rådets virksomhed, jf. pkt. 2.2.3.
Samlet medfører forenklingen af partsstrukturen kommu-
nale mindreudgifter på 28 mio. kr. årligt fra 2015 og frem
som følge af, at opgaver vedr. sekretariatsbetjeningen af de
lokale beskæftigelsesråd bortfalder.
Tabel 5. Forenklet partsstruktur
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
I alt -28 -28 -28 -28
Stat 0 0 0 0
Kommune -28 -28 -28 -28
Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
32
Heraf budgetgaranti 0 0 0 0
Heraf DUT -28 -28 -28 -28
Der er foretaget afrundinger.
3.5 Samlede økonomiske konsekvenser af
beskæftigelsesreformen
Den samlede beskæftigelsesreform inklusive det samtidigt
fremsatte lovforslag om lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
og forskellige andre love vurderes fuldt indfaset at betyde en
beskæftigelseseffekt på 800 fuldtidspersoner og en styrkelse
af de offentlige finanser med 78 mio. kr. i 2020, jf. tabel 6.
Den samlede beskæftigelsesreform vurderes at have positive
struktureffekter, jf. nedenstående tabel.
Tabel 6. Samlede økonomiske konsekvenser som følge af beskæftigelsesreformen, direkte økonomi og efter skat, tilba-
geløb og beskæftigelseseffekter
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Fuldt ind-
faset
Samlede direkte konsekvenser -147 -24 13 13 -43
Efter skat, tilbageløb og be-
skæftigelseseffekter
-167 -18 -1 -8 -78
På langt sigt styrker reformen den strukturelle beskæfti-
gelse med 3.000 personer og forbedrer BNP med 2,7 mia.
kr.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget indfører et nyt og styrket servicekoncept for
virksomheder, koordineret virksomhedskontakt på tværs af
kommuner og oprettelse af et nationalt kontaktpunkt for
virksomheder. Dette vil formentlig mindske de oplevede
byrder for virksomhederne, hvis de søger om hjælp til re-
kruttering hos kommunernes jobcentre.
De administrative lettelser forbundet med dette vil ikke
blive kvantificeret yderligere.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Der er ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget har i perioden fra 26. september 2014 til 17.
oktober 2014 været sendt i høring hos følgende myndighe-
der, organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, ASE, AK-Samvirke, Arbejdsmarkedets Ferie-
fond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadefor-
eningen AVS, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigel-
sesrådet, Bedre Psykiatri, Business Danmark, Danmarks
Frie Fagforening, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dan-
ske Handicaporganisationer, Danske Erhvervsskoler – Le-
derne, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske
SOSU-skoler, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Social-
rådgiverforening, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgi-
ver- og Interesseorganisation i Danmark, Det Centrale Han-
dicapråd, Det Faglige Hus, Den Uvildige konsulentforening
på Handicapområdet, Feriekonto, Finansrådet, Finanstilsy-
net, Frivilligrådet, Foreningen af direktører og forstandere
ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale social-,
sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Statsforvalt-
ningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening, Fredensborg kommu-
ne, Fredericia kommune, Frie Funktionærer, FSR - danske
revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere,
Gentofte kommune, Gladsaxe kommune, Gymnasieskoler-
nes Rektorforening, Institut for Menneskerettigheder, Job-
rådgivernes Brancheforening, Kooperationen, KL, Kommu-
nernes revision, Kommunale Tjenestemænd og Overens-
komstansatte, KTO, Landsforeningen for førtidspensioni-
ster, Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatri-
brugere (LAP), LAFS- Landsforeningen af Fleks- og skåne-
jobbere, Lægeforeningen, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Lederforeningen for VUC, Odense
kommune, Odsherred kommune, Pension Danmark, Private
Gymnasier og Studenterkurser, Producentforeningen, Pro-
duktionsskoleforeningen, Psykiatrifonden, Retssikkerheds-
fonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Ar-
bejdsmarkedet, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrette-
de Uddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De
hjemløses organisation, SIND, Sundhedskartellet, Vejle
kommune, Vesthimmerland kommune, VEU-rådet, Viborg
kommune.
33
9. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat:
2015: -146 mio. kr.
2016: -128 mio. kr.
2017: -107 mio. kr.
2018: -107 mio. kr.
Stat:
2015: 8 mio. kr.
2016: 5 mio. kr.
2017: 2 mio. kr.
2018: 6 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat:
2015: -68 mio. kr.
2016: -68 mio. kr.
2017: -68 mio. kr.
2018: -68 mio. kr.
Kommuner:
2015: -41 mio. kr.
2016: -41 mio. kr.
2017: -41 mio. kr.
2018: -41 mio. kr.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Styrket servicekoncept for virksomhe-
der, koordineret virksomhedskontakt på
tværs af kommuner og oprettelse af et
nationalt kontaktpunkt for virksomhe-
der.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
§ 1 i den gældende styringslov afgrænser lovens område.
Formålet med loven er at fastlægge organiseringen af og an-
svaret for styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik,
lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel, lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
samt lov om integration af udlændinge i Danmark. Indholdet
af beskæftigelsesindsatsen er reguleret i de nævnte love.
Det foreslås, at formålsbestemmelsen i den nye lov med
redaktionelle ændringer indholdsmæssigt svarer til den gæl-
dende. Lovens formål er således at fastlægge, hvilke opga-
ver og hvilket ansvar de enkelte myndigheder m.v. har for
varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen. Dette er beskrevet i
lovforslagets §§ 2-31.
Det foreslås videre, at det som noget nyt fremgår af be-
stemmelsen, at loven også regulerer registrering, indberet-
ning og videregivelse af oplysninger, som er indeholdt i
statslige it-systemer på beskæftigelsesområdet, jf. afsnit IV i
lovforslaget.
Til § 2
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 2, stk. 1, i
styringsloven.
Det foreslås således, at ansvaret for beskæftigelsesindsat-
sen i den enkelte kommune påhviler kommunalbestyrelsen,
bortset fra de opgaver, som de statslige Workindenmark-
centre varetager. Der henvises til lovforslagets § 22 og be-
mærkningerne hertil.
Det er et led i forliget om en reform af beskæftigelsesind-
satsen, at samarbejdet på tværs af kommunegrænserne skal
styrkes. Som led i udmøntning af forliget foreslås det derfor
i stk. 2, at kommunen kan samarbejde med andre kommuner
om en tværkommunal beskæftigelsesindsats, og at kommu-
nerne forpligtes til at drøfte tværkommunalt samarbejde om
beskæftigelsesindsatsen i Kommunekontaktrådene (KKR)
under KL. Det vil sige, at kommunerne skal drøfte med na-
bokommunerne, om der med fordel kan iværksættes tvær-
kommunale samarbejder. Der er 5 Kommunekontaktråd, ét i
hver region. De er sammensat af alle borgmestre i den en-
kelte region og et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer, så
sammensætningen afspejler stemmefordelingen ved kom-
munalvalget.
For at sikre at samarbejdet tager udgangspunkt i de lokale
forhold, er det er op til kommunerne at fastlægge, hvilke
34
emner de vil samarbejde om. Det kan eksempelvis være en
øget koordinering af virksomhedssamarbejdet eller indsat-
ser, som kræver specialiseret viden, som eksempelvis AC-
indsatsen eller opkvalificering af særlige grupper af ledige,
eksempelvis i offshore-industrien.
Bestemmelsen giver ikke hjemmel til, at en kommune kan
overlade myndighedsudøvelse i beskæftigelsessager til en
anden kommune.
Til § 3
Det foreslåede stk. 1 er en sammenskrivning af den gæl-
dende § 3, stk. 1, og § 13, stk. 1, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen varetager
beskæftigelsesindsatsen i jobcentre og i rehabiliteringsteam
og beslutter, hvordan beskæftigelsesindsatsen i jobcentre
skal tilrettelægges.
Det foreslåede stk. 2 er en indholdsmæssig videreførelse
af den gældende § 13, stk. 2, i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesindsatsen omfatter
kommunens opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og
virksomheder efter lov om aktiv socialpolitik, lov om syge-
dagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v., integrati-
onsloven og opgaverne efter stk. 3.
Efter gældende § 13, stk. 3, tilrettelægger kommunalbe-
styrelsen formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud
m.v. Kommunalbestyrelsen udvikler og styrker indsatsen for
at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virk-
somhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med ud-
gangspunkt i lokale forhold, herunder lokale ressourcer og
behov.
Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen udvikler og
styrker indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Denne indsats
omfatter bl.a virksomhedspraktik, ansættelse med løntil-
skud, jobrotation, virksomhedsrevalidering, fleks- og skåne-
job samt formidling af ordinære job.
Formuleringen om lokale forhold, herunder lokale res-
sourcer og behov, er ikke medtaget i den foreslåede bestem-
melse, da det vurderes, at den er overflødig.
Det foreslåede stk. 4 er en indholdsmæssig videreførelse
af den gældende § 13, stk. 4, i styringsloven. Regler efter
den gældende bestemmelse er fastsat i bekendtgørelse nr.
1541 af 16/12 2013 om ansvaret for og styringen af den ak-
tive beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver ef-
ter lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel og integrationsloven der er omfattet af beskæfti-
gelsesindsatsen. Reglerne vil blive fastsat i en ny bekendt-
gørelse om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v.
Til § 4
Efter i § 23 i den gældende styringslov skal kommunerne
under inddragelse af det lokale beskæftigelsesråd udarbejde
en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesplanen skal drøftes med beskæftigelsesre-
gionen forud for planens forelæggelse for kommunalbesty-
relsen. Forud for vedtagelsen af budgettet for det kommende
år behandler kommunalbestyrelsen beskæftigelsesplanen
med det lokale beskæftigelsesråds og beskæftigelsesregio-
nens bemærkninger i et møde.
Kommunen skal efter styringslovens § 24 udarbejde en
særskilt resultatrevision, som viser resultater og effekter af
beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret. Resultatrevisionen
skal drøftes med beskæftigelsesregionen forud for forelæg-
gelsen for kommunalbestyrelsen. Forud for vedtagelsen af
budgettet for det kommende år behandler kommunalbesty-
relsen resultatrevisionen med det lokale beskæftigelsesråds
og beskæftigelsesregionens bemærkninger i et møde.
Resultatrevisionen skal forelægges kommunalbestyrelsen
med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger forud for
vedtagelsen af budgettet for det kommende år. Beskæftigel-
sesministeren kan efter de gældende regler fastsætte regler
om, hvilke oplysninger beskæftigelsesplanen og resultatrevi-
sionen skal indeholde, samt form og frister for udarbejdel-
sen.
Kommunen sender efter styringslovens § 25 beskæftigel-
sesplanen og resultatrevisionen til det regionale beskæftigel-
sesråd med det lokale beskæftigelsesråds bemærkninger.
Som konsekvens af ønskerne om afbureaukratisering og
dermed afskaffelse af en række form- og proceskrav foreslås
det i stk. 1, at kommunen alene skal udarbejde en plan for
det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsespla-
nen skal tage udgangspunkt i de vejledende beskæftigelses-
politiske mål, som beskæftigelsesministeren årligt udmelder,
tilpasset de lokale forhold og udfordringer. Der henvises til
den foreslåede § 19 og bemærkningerne hertil. Planen for
det kommende års beskæftigelsesindsats skal vedtages se-
nest den 31. december.
Alle øvrige form- og proceskrav til udformningen af be-
skæftigelsesplanen og resultatrevisionen foreslås afskaffet.
Der stilles således ikke fremover formkrav til fastsættelse
af kvantitative mål i de kommunale beskæftigelsesplaner
med udgangspunkt i landsdækkende kvantitative målsætnin-
ger.
Kommunen skal heller ikke længere udarbejde en særskilt
resultatrevision. I forslaget til stk. 2 indgår dog, at der i
grundlaget for udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen indgår
en resultatrevision, som viser resultater og effekter af be-
skæftigelsesindsatsen i jobcenteret for det forudgående år,
således at det sikres, at kommunen drøfter de opnåede resul-
tater og effekter af beskæftigelsesindsatsen, og at erfaringer-
ne herfra indgår i arbejdet med beskæftigelsesplanen for det
kommende år.
Kommunens årlige beskæftigelsesplan kan have et fler-
årigt sigte. Kommunens beskæftigelsesplan skal ikke sendes
35
i høring i de regionale arbejdsmarkedsråd eller i Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal frem-
sende den årlige beskæftigelsesplan til det regionale arbejds-
markedsråd til orientering, således at det regionale arbejds-
markedsråd kan få et overblik over kommunernes planer for
tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen for det kom-
mende år. Rådet behandler de kommunale beskæftigelses-
planer og kan henvende sig til kommunerne med bemærk-
ninger til de fremsendte beskæftigelsesplaner. Rådets be-
mærkninger forpligter dog ikke kommunerne til at revidere
deres planer.
Til § 5
Efter den gældende styringslovs § 14 skal kommunalbe-
styrelsen drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens
forvaltning (jobcenteret) alene udfører den kommunale be-
skæftigelsesindsats.
Formålet med bestemmelsen er at sikre fokus på den be-
skæftigelsesrettede indsats og adskille den jobrettede indsats
fra afgørelser om berettigelse til og udmåling af forsørgel-
sesydelser, f.eks. kontanthjælp, sygedagpenge, hjælp til en-
keltydelser og boligstøtte.
Efter styringslovens § 14 kan kommunalbestyrelsen be-
slutte, at jobcenteret også varetager kommunens opgaver i
relation til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og visse opga-
ver i relation til Ungdommens Uddannelsesvejledning efter
kapitel 2 i lov om vejledning om valg af uddannelse og er-
hverv.
Det foreslås, at beskæftigelsesindsatsen over for borgere
og virksomheder fortsat varetages af jobcenteret. Det fore-
slås dog, at jobcenteret ikke længere skal være bundet af, at
varetagelse af beskæftigelsesindsatsen er eneste opgave, der
kan udføres her. Kommunalbestyrelsen kan således beslutte,
at opgaver fra andre dele af forvaltningen kan varetages i
jobcenteret. Det vil således f.eks. være muligt at lægge kom-
munens ydelsescenter i jobcenteret, ligesom kommunen kan
beslutte, at jobcenteret kan varetage opgaver i relation til lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., lov om er-
hvervsgrunduddannelse m.v. og visse opgaver i relation til
Ungdommens Uddannelsesvejledning m.v.
Derimod vil det ikke være muligt at lægge varetagelsen af
beskæftigelsesindsatsen helt eller delvist i andre dele af den
kommunale forvaltning, bortset fra de tilfælde der er nævnt i
forslag til § 6, stk. 2-5, hvortil der henvises.
Med den foreslåede ændring vil det fremover i højere grad
være muligt for de kommunale forvaltninger at tilpasse de-
res administration til lokale forhold, men det fastholdes, at
beskæftigelsesindsatsen er forankret i jobcenteret.
Til § 6
Det foreslåede stk. 1 er en delvis sammenskrivning af den
gældende styringslovs § 15, stk. 1 og 2.
Efter disse bestemmelser varetager jobcenteret beskæfti-
gelsesindsatsen over for borgere og virksomheder, og der
skal i indsatsen over for disse være fokus på beskæftigelse,
selvforsørgelse og rådighed. Det langsigtede fokus for den
enkelte ledige skal være på varig tilknytning til arbejdsmar-
kedet.
Det foreslås, at bestemmelserne om jobcenterets grund-
læggende opgaver over for borgere videreføres indholds-
mæssigt. Bestemmelser om indsatsen over for virksomhe-
derne foreslås dog flyttet til forslagets § 7.
Målet for jobcenterets indsats er således at understøtte, at
den enkelte borger kommer hurtigst muligt direkte i job.
Indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og i,
hvor tæt den enkelte er på arbejdsmarkedet. For unge ydel-
sesmodtagere uden erhvervskompetencegivende uddannelse
går vejen til beskæftigelse via uddannelsespålæg.
Jobcenteret understøtter den enkeltes jobsøgning, herun-
der ved brug af selvbetjeningsværktøjer og synliggør rele-
vante jobåbninger over for den enkelte.
I forhold til borgere, der ud over at mangle et arbejde kan
have sociale og helbredsmæssige problemer, er udgangs-
punktet for jobcenterets indsats, at beskæftigelsesmæssige
og sociale problemer skal kunne løses parallelt.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 15, stk. 3, i
styringsloven.
Det foreslås således, at kommunerne fortsat har mulighed
for at bestemme, at beskæftigelsesindsatsen over for unge
under 30 år uden uddannelse kan varetages af en særskilt en-
hed, adskilt fra jobcenteret.
Målet er, at indsatsen for unge uden uddannelse bør foregå
i et miljø, hvor uddannelse er i centrum. Det kan f.eks. være
i et UU-center eller på en erhvervsskole.
Kommuner, der vælger denne model, har også mulighed
for at udskille indsatsen over for unge uden uddannelse uan-
set ydelse – på tværs af de forskellige forvaltninger i kom-
munen – og varetage denne i en særlig enhed. Dette betyder,
at kommunens fulde indsats over for denne gruppe unge,
dvs. også på f.eks. social- og sundhedsområdet, varetages og
koordineres i denne enhed. Unge uden uddannelse er unge
under 30 år, som modtager enten uddannelseshjælp, arbejds-
løshedsdagpenge, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse el-
ler ledighedsydelse.
Det foreslåede stk. 3 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af gældende § 15, stk. 4, i sty-
ringsloven, som skulle træde i kraft den 5. januar 2015.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte,
om opfølgningen over for sygedagpengemodtagere, hvor der
er en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger inden
for 8 uger regnet fra første fraværsdag, skal varetages af job-
centeret eller ydelsescentret. Dermed kan den enkelte kom-
mune tilrettelægge en hensigtsmæssig og fleksibel admini-
stration i de korterevarende sygedagpengesager.
Det foreslåede stk. 4 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af § 15, stk. 5, i styringsloven,
som skulle træde i kraft den 5. januar 2015.
36
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbe-
handler for borgere i ressourceforløb, borgere i jobafkla-
ringsforløb, jf. den gældende §§ 68 c og 68 g i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, og funktionen som gennemgå-
ende og koordinerende sagsbehandler for sygemeldte borge-
re, jf. § 13 d i sygedagpengeloven, kan overdrages til en an-
den enhed i kommunen end jobcenteret. Det foreslås endvi-
dere, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler
fra en anden enhed end jobcenteret ikke kan træffe afgørel-
ser efter beskæftigelseslovgivningen.
Det indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed
end jobcenteret kan være gennemgående og koordinerende
sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet,
som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan f.eks.
være tale om at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel,
foretage opfølgning og understøtte, at borgeren følger reha-
biliteringsplanens indsatsdel og når målet i planen.
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får
adgang til alle nødvendige oplysninger. Der vil i denne for-
bindelse kunne være tale om, at den gennemgående og koor-
dinerende sagsbehandler får terminaladgang til oplysninger-
ne.
Kommunen har – som dataansvarlig myndighed – ansva-
ret for at sikre datasikkerheden og for at have den nødvendi-
ge fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens §
41, stk. 3, og bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger
til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den
offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), herun-
der behovet for styring af brugerrettigheder og interne kon-
troller samt uddannelse og vejledning af medarbejderne.
Det foreslåede stk. 5 er en indholdsmæssig videreførelse
af den gældende § 15, stk. 6, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at funktionen som koordinerende sagsbehandler for perso-
ner, der modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og
som vurderes aktivitetsparate, jf. § 2, nr. 3 og 13, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, kan overdrages til en anden
enhed i kommunen end jobcenteret. Den koordinerende
sagsbehandler kan ikke træffe afgørelser efter beskæftigel-
seslovgivningen, hvis pågældende er fra en anden enhed end
jobcenteret.
Det indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed
end jobcenteret kan være koordinerende sagsbehandler og
udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører fak-
tisk forvaltningsudøvelse. Der kan f.eks. være tale om at ud-
arbejde jobplanen, varetage kontaktforløbet og understøtte,
at borgeren følger jobplanen og når målet i planen.
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får
adgang til alle nødvendige oplysninger. Der vil i denne for-
bindelse kunne være tale om, at den koordinerende sagsbe-
handler får terminaladgang til oplysningerne.
Kommunen har - som dataansvarlig myndighed - ansvaret
for at sikre datasikkerheden og for at have den nødvendige
fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41,
stk. 3, og bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til
beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den of-
fentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), herunder
behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller
samt uddannelse og vejledning af medarbejderne.
Til § 7
Efter gældende § 13, stk. 2, i styringsloven, omfatter be-
skæftigelsesindsatsen over for virksomhederne opgaver i
henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om
aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om ret til or-
lov og dagpenge ved barsel, lov om kompensation til handi-
cappede i erhverv m.v. og integrationsloven.
Det foreslås i stk. 1, at jobcenterets opgaver i forhold til
beskæftigelsesindsatsen indholdsmæssigt videreføres, og at
der i beskæftigelsesindsatsen skal være fokus på landets
virksomheder. Virksomhedsservice og jobformidling skal
være en kerneopgave for jobcentrene, så virksomhederne
kan få den arbejdskraft, de har brug for, og så der sker et
hurtigt og præcist match mellem virksomhed og den ledige.
Efter forslaget til stk. 1 skal kommunerne have fokus på
de tre virksomhedsrettede indsatsområder; rekruttering af le-
dige, uddannelse og opkvalificering af nyansatte, der kom-
mer fra ledighed, samt fastholdelse af sygemeldte medarbej-
dere. Ved uddannelse og opkvalificering tænkes på informa-
tion og hjælp til at oprette jobrotationsforløb, fagpilot, vok-
senlærlingeforløb og opkvalificeringsjob. Kommunerne har
til gengæld frihed til selv at fastlægge udmøntning og hånd-
tering af den virksomhedsrettede indsats lokalt. Indsatsen
skal være kontinuerlig og sammenhængende, og der skal
være fokus på den opsøgende virksomhedskontakt, også på
tværs af kommuner.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 2.2.1.3.2.
De tre servicespor skal understøttes af digitale løsninger.
Med it-understøttelse af initiativerne sikres færre admini-
strative byrder i forbindelse med bl.a. oprettelse af løntil-
skud. Rekrutteringsindsatsen vil blive understøttet af et nyt,
nationalt it-system udviklet af Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering, der indeholder jobordrer fra virksomheder.
Dermed sikres det, at der er gennemsigtighed i virksomhe-
ders jobordrer og rekrutteringsbehov på tværs af kommune-
grænser, og at det bliver lettere for jobcentre at servicere
virksomheder inden for rekruttering.
I stk. 2 foreslås, at jobcenteret varetager virksomhedskon-
takten, og at jobcentrene skal samarbejde herom på tværs af
kommunegrænserne. Samarbejde på tværs skal understøtte,
at jobcentrene hurtigt følger op på virksomhedernes behov
for hjælp til rekruttering. Det betyder bl.a., at jobcentrene
skal se ud over egen kommunegrænse og samarbejde med
øvrige kommuner, når de får kendskab til virksomheder med
behov for arbejdskraft.
Til § 8
Den foreslåede bestemmelse er en sammenskrivning af
gældende § 17 og § 60, stk. 4, i styringsloven. Det foreslås
således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren efter forhandling
37
med KL fastsætter regler om anvendelse af fælles logo og
grafisk design m.v. i kommunikationen med borgere, virk-
somheder og andre samarbejdsparter. Således vil jobcentre-
ne også fremover skulle følge den designmanual, som er ud-
arbejdet i samarbejde med KL, og som er offentliggjort på
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.
I stk. 2 foreslås, at jobcentrenes hjemmesider skal udarbej-
des i overensstemmelse med de af Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering og KL fastsatte krav til logo og hjem-
meside-design.
Formålet med bestemmelserne er at sikre, at jobcentrene i
hele landet fremtræder som myndigheder med samme opga-
ver og servicetilbud.
Til § 9
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 a, stk. 1,
i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen skal etablere
rehabiliteringsteam i alle kommuner. Rehabiliteringsteamet
er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstil-
ling i sager, der behandles i teamet. Rehabiliteringsteamet
skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om res-
sourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdri-
vende og førtidspension. Det gælder også sager, hvor det er
åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejds-
evne. I disse sager skal sagsbehandlingen være hurtig, og
sagen kan forelægges uden personlig kontakt til borgeren.
Der vil være tale om borgere, der er så syge eller har så be-
tydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formåls-
løst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. De er derfor undta-
get fra ressourceforløb og skal kunne tilkendes førtidspensi-
on. Det kan f.eks. være borgere med en betydelig nedsat
funktionsevne som følge af udviklingshæmning, med en al-
vorlig hjerneskade eller med alvorlige lidelser, hvor de me-
dicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtslø-
se, hvor prognosen er kort levetid, eller hvor sygdommen er
hastigt accelererende.
Desuden foreslås det, at rehabiliteringsteamet skal afgive
indstilling om indsatsen i sager om jobafklaringsforløb til
borgere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Formå-
let med forslaget er at sikre den samme tværfaglige vurde-
ring i disse sager, som efter de gældende regler foretages i
sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt
erhvervsdrivende eller førtidspension.
Herudover foreslås det, at rehabiliteringsteamet skal afgi-
ve indstilling i sygedagpengesager om syge, der er visiteret
til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven.
Kommunen er ansvarlig for at få sagen forelagt teamet.
Behandlingen af sagen sker på grundlag af rehabiliterings-
planens forberedende del, som er udarbejdet af borgeren og
sagsbehandleren i fællesskab og bl.a. med inddragelse af
den praktiserende læge samt de øvrige forvaltninger, som
deltager i teamet, jf. § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats.
Teamets indstilling indgår i beslutningsgrundlaget, når
den enkelte forvaltning efterfølgende træffer afgørelse i sag-
en. Det er således fortsat den enkelte forvaltning, der har
kompetencen til at træffe afgørelse i den enkelte sag.
Teamets indstilling danner udgangspunkt for udarbejdelse
af rehabiliteringsplanens indsatsdel, hvor den samlede reha-
biliteringsindsats fastsættes på baggrund af de enkelte for-
valtningers afgørelser om den konkrete indsats til den enkel-
te borger. Teamet kan indstille, at teamet inddrages i den lø-
bende opfølgning på sagen.
Kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af
den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlin-
gen. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelægges,
eller at sagen ikke forelægges for teamet, ligesom der heller
ikke kan klages over teamets indstilling i en sag.
Der sker med bestemmelsen ikke en fravigelse af person-
datalovens § 35, hvorefter den registrerede har adgang til at
gøre indsigelse mod en behandling af oplysninger om ved-
kommende selv.
Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angiv-
ne og saglige formål, og senere behandling må ikke være
uforenelig med disse formål (finalité-princippet), jf. person-
datalovens § 5, stk. 2. Det vurderes, at behandlingen ikke vil
være i strid med finalité-princippet.
De forskellige myndigheder kan kun få adgang til oplys-
ninger, der er nødvendige, og de oplysninger, de forskellige
myndigheder kan få adgang til, må ikke omfatte mere, end
hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplys-
ningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.
De dataansvarlige myndigheder - kommuner, regioner og
staten - skal ved digital kommunikation sikre, at kommuni-
kationen sker i overensstemmelse med persondatalovens §
41, stk. 3, og bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger
til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den
offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), herun-
der behovet for styring af brugerrettigheder og interne kon-
troller og uddannelse og vejledning af medarbejderne samt
kryptering ved transmission af følsomme eller fortrolige op-
lysninger over internettet.
§ 8, stk. 3, i persondataloven er – for sociale myndighe-
ders videregivelse af oplysninger, som er nødvendige for at
gennemføre indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen -
fraveget i den gældende styringslov. Denne fravigelse opret-
holdes, jf. forslag til § 50 og bemærkningerne hertil.
Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangs-
punkt ikke behandles følsomme oplysninger om bl.a. hel-
bredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om hel-
bredsmæssige forhold kan dog efter forudgående samtykke
finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Denne be-
stemmelse fraviges ikke i det foreliggende lovforslag.
Som led i udmøntningen af reform af sygedagpengesyste-
met er der i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov
om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, lov
om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesind-
sats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige an-
dre love fastsat regler om behandling i rehabiliteringsteamet
38
af sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Reglerne om
behandling af sager i rehabiliteringsteamet i lov om ansvaret
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats træder i
kraft den 5. januar 2015, ligesom reglerne i lov om sygedag-
penge om visitation til kategori 3 m.v. træder i kraft den 5.
januar 2015.
Ændringerne fra lov nr. 720 af 25. juni 2014 til lov om an-
svaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
foreslås at indgå i dette forslag om lov om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., herunder æn-
dringerne om behandling af sygedagpengesager i rehabilite-
ringsteamet. Dette lovforslag træder i kraft den 1. januar
2015. Dermed fremrykkes ikrafttræden af reglerne om reha-
biliteringsteamets behandling af sygedagpengesager fra den
5. januar 2015 til den 1. januar 2015. Da de tilhørende be-
stemmelser i sygedagpengeloven om visitation til kategori 3
m.v. ikke træder i kraft før den 5. januar 2015, vil bestem-
melserne om behandling i rehabiliteringsteamet af sygdag-
pengesager være ”tomme” i den ganske korte og ubetydelige
periode fra 1. januar 2015. Den fremrykkede ikrafttræden er
uden betydning for sygemeldte borgere, fordi ingen borger
visiteres til kategori 3 før den 5. januar 2015, hvor ændrin-
gerne i sygedagpengeloven træder i kraft. Det vurderes end-
videre af ordensmæssige grunde at være hensigtsmæssigt, at
lovens bestemmelser så vidt muligt træder i kraft samtidig
den 1. januar 2015.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af § 25 a, stk. 2, i styringslo-
ven, jf. § 4, nr. 10, i ovennævnte lov nr. 720 af 25. juni 2014
om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, lov om ansvaret og styringen af den ak-
tive beskæftigelsespolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og forskellige andre love.
Det foreslås således, at en sag ikke behandles i rehabilite-
ringsteamet, når en sygedagpengemodtager, som har fået en
tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i syge-
dagpengeloven, overgår fra sygedagpenge til jobafklarings-
forløb ved ophør af sygedagpenge efter § 24 i lov om syge-
dagpenge. Overgår en sygedagpengemodtager til jobafkla-
ringsforløb efter ophør af en af forlængelsesreglerne, skal
sagen altid behandles i rehabiliteringsteamet, uanset den
indsats, sygedagpengemodtageren har fået under sygedag-
pengeforløbet.
Det foreslåede stk. 3 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 a, stk. 2,
i styringsloven.
Det foreslås således, at formålet med rehabiliteringsteamet
er at sikre den enkelte borger en helhedsorienteret, tværfag-
lig, koordineret indsats med fokus på beskæftigelse og ud-
dannelse, så den enkelte borger så vidt muligt opnår tilknyt-
ning til arbejdsmarkedet. Arbejdet i rehabiliteringsteamet
skal medvirke til, at den enkelte borger kommer i centrum i
egen sag, at der sker en parallel afklaring af den enkelte bor-
gers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige
ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job og
selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes ef-
fektivt og til gavn for den enkelte borger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.4.
Til § 10
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en vi-
dereførelse af den gældende § 25 a, stk. 5, i styringsloven.
Det foreslås således, at rehabiliteringsteamet skal have en
tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante
forvaltningsområder, herunder
1) beskæftigelsesområdet,
2) sundhedsområdet,
3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet,
4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 13, og
5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere un-
der 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse
og i øvrige sager efter behov.
Kommunen kan efter behov inddrage kommunale eller
eksterne eksperter til støtte for rehabiliteringsteamets arbej-
de og indstilling. Kommunen kan f.eks. i de sager, hvor bo-
pælskommunen ikke er handlekommune på det sociale om-
råde, inddrage en repræsentant fra handlekommunen.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 a, stk. 6,
i styringsloven.
Det foreslås således, at borgeren og sagsbehandleren del-
tager i møder, hvor rehabiliteringsteamet behandler borge-
rens sag. Borgeren skal deltage i møderne både af hensyn til
sagens afklaring og for at sikre, at borgeren inddrages i og
får ejerskab til egen sag. Sagsbehandleren deltager på møde-
rne i teamets behandling af sagen og bidrager til teamets
indstilling til kommunen.
Hvis der er tale om en sag, hvor det er åbenbart formåls-
løst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, skal sags-
behandlingen være hurtig, og sagen kan derfor behandles i
teamet uden, at borgeren deltager.
Kommunen skal gøre opmærksom på, at borgeren har mu-
lighed for at inddrage en bisidder i sagen, f.eks. en pårøren-
de.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.4.
Til § 11
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 a, stk. 3,
i styringsloven.
Det foreslås således, at rehabiliteringsteamet altid skal af-
give indstilling om følgende:
1) Hvorvidt borgeren skal gives et ressourceforløb, et
fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, en
anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension,
samt hvorvidt borgeren, som er overgået fra sygedag-
penge til et jobafklaringsforløb ved udløb af dette for-
løb, skal gives et nyt jobafklaringsforløb. Rehabilite-
ringsteamet skal således ikke behandle sager om borge-
rens adgang til at få det første jobafklaringsforløb.
39
2) Hvilke indsatser til borgere i ressourceforløb, jobafkla-
ringsforløb og sygedagpengemodtagere visteret til ka-
tegori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge fra de for-
skellige forvaltninger, der er nødvendige for at bidrage
til at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på
arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordine-
res.
3) Hvordan opfølgningen i et sygedagpengeforløb, et res-
source- eller jobafklaringsforløb tilrettelægges, så den
enkelte borger støttes i at fastholde uddannelses- og be-
skæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket om-
fang, der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsat-
sen realiseres.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 a, stk. 7,
i styringsloven.
Det foreslås således, at sagen forelægges for rehabilite-
ringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse i sagen, hvis
kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling.
Ved genforelæggelse af sagen oplyses rehabiliteringsteamet
om, hvorfor kommunen ikke finder at kunne følge rehabili-
teringsteamets første indstilling. Når rehabiliteringsteamet
har revurderet sagen på baggrund af kommunens oplysnin-
ger, sendes sagen retur til kommunen, der herefter træffer
afgørelse i sagen.
Det foreslåede stk. 3 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 a, stk. 4,
i styringsloven, jf.§ 4, nr. 10, i ovennævnte lov nr. 720 af
25. juni 2014.
Det foreslås således, at rehabiliteringsteamet ikke skal
drøfte og afgive indstilling om, hvorvidt en sygedagpenge-
modtager visiteret til kategori 3 efter § 12 i sygedagpengelo-
ven skal have ret til sygedagpenge, eller hvorvidt en borger
skal have et første jobafklaringsforløb. Dette gælder i sager
om jobafklaringsforløb, enten hvor borgeren får ret til at
overgå til et jobafklaringsforløb, eller hvor borgeren på før-
ste fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kom-
munen, hvis ikke borgeren var omfattet af tidsbegrænsnin-
gen i sygedagpengelovens § 24, stk. 1, jf. sygedagpengelo-
vens § 24 a.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet i disse sager alene
skal give indstilling om hvilke beskæftigelsesmæssige, soci-
ale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for, at
den enkelte borger opnår tilknytning til arbejdsmarkedet.
Desuden skal rehabiliteringsteamet give indstilling om,
hvordan opfølgningen på indsatsen tilrettelægges.
Som led i udmøntningen af reform af sygedagpengesyste-
met er der i lov nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov
om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, lov
om ansvaret og styringen af den aktive beskæftigelsesind-
sats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige an-
dre love fastsat regler om behandling i rehabiliteringsteamet
af sygedagpengesager visiteret til kategori 3. Reglerne om
behandling af sager i rehabiliteringsteamet i lov om ansvaret
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats træder i
kraft den 5. januar 2015, ligesom reglerne i lov om sygedag-
penge om visitation til kategori 3 m.v. træder i kraft den 5.
januar 2015.
Ændringerne fra lov nr. 720 til lov om ansvaret for og sty-
ringen af den aktive beskæftigelsesindsats foreslås at indgå i
dette forslag om lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., herunder ændringerne om be-
handling af sygedagpengesager i rehabiliteringsteamet. Det-
te lovforslag træder i kraft den 1. januar 2015. Dermed
fremrykkes ikrafttræden af reglerne om rehabiliteringstea-
mets behandling af sygedagpengesager fra den 5. januar
2015 til den 1. januar 2015. Da de tilhørende bestemmelser i
sygedagpengeloven om visitation til kategori 3 m.v. ikke
træder i kraft før den 5. januar 2015, vil bestemmelserne om
behandling i rehabiliteringsteamet af sygdagpengesager væ-
re tomme i den ganske korte og ubetydelige periode fra den
1. januar 2015. Den fremrykkede ikrafttræden er uden be-
tydning for sygemeldte borgere, fordi ingen borger visiteres
til kategori 3 før den 5. januar 2015, hvor ændringerne i sy-
gedagpengeloven træder i kraft. Det vurderes endvidere af
ordensmæssige grunde at være hensigtsmæssigt, at lovens
bestemmelser så vidt muligt træder i kraft samtidig den 1.
januar 2015.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.4.
Til § 12
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af § 25 a, stk. 8, i sty-
ringsloven, der er gældende fra den 5. januar 2015.
Det foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren
har bemyndigelse til efter forhandling med ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold at fastsætte
nærmere regler om indhold og procedurer for rehabilite-
ringsteamets indstilling. Der kan i den forbindelse fastsættes
nærmere regler om krav til indholdet i rehabiliteringstea-
mets indstilling alt efter, om der indstilles til ressourcefor-
løb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller
førtidspension.
Beskæftigelsesministeren foreslås i stk. 2 på tilsvarende
vis bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indhold
og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager
om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager for syge, der
er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.
Bemyndigelsen i stk. 1 og 2 foreslås givet med henblik på,
at der kan fastsættes nærmere regler alt efter, om der indstil-
les til jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende, eller førtidspension eller
indsats og opfølgning i sygedagpengesager. Bestemmelsen
er i dag udmøntet ved bekendtgørelse nr. 814 af 27. juni
2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets ind-
stilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.4.
40
Til § 13
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 b, stk. 1
og 2, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommuner og regioner skal indgå
en samarbejdsaftale om sundhedsfaglig rådgivning og vur-
dering til kommunen. Aftalen skal indgås med den region,
hvori den enkelte kommune er beliggende. I aftalen fastlæg-
ges de lokale rammer for, hvordan den kliniske funktion
skal levere rådgivningen og vurderingen til beskæftigelses-
området, herunder hvordan og med hvilke faglige kompe-
tencer sundhedskoordinatorfunktionen bemandes.
Det foreslås endvidere, at kommunen og regionen skal af-
tale, hvorledes kommunens rehabiliteringsteam får adgang
til rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regio-
nen, herunder adgang til en sundhedskoordinatorfunktion,
som repræsenterer regionen i rehabiliteringsteamet.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 b, stk.
3, i styringsloven. Det er i bestemmelsen præciseret, at det
er kommunen, der kan opsige og indgå ny samarbejdsaftale.
Det foreslås således, at kommunen, hvis den ikke er til-
freds med regionens ydelser, kan vælge at opsige samar-
bejdsaftalen og indgå en ny samarbejdsaftale om sundheds-
faglig rådgivning og vurdering med en anden region. En an-
den region vil ikke være forpligtet til at indgå en samar-
bejdsaftale om ydelser om sundhedsfaglig rådgivning og
vurdering.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.5.
Til § 14
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25
c, stk. 1, i styringsloven.
Det foreslås således, at sundhedskoordinatoren skal delta-
ge i rehabiliteringsteamet, og sundhedskoordinatoren skal
efter behov yde bistand i kommunens forberedelse af sager
til forelæggelse for teamet samt i teamet bidrage til vurde-
ring af den konkrete sag, herunder om der er behov for yder-
ligere rådgivning eller vurdering fra den kliniske funktion.
Sundhedskoordinatorens vurdering indgår som en del af
teamets indstilling i den enkelte sag.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.5.
Til § 15
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 c, stk. 2,
i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunen i sagsbehandlingen af
sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, samt i
sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstæn-
digt erhvervsdrivende alene kan benytte sundhedsfaglig råd-
givning og vurdering fra den kliniske funktion og den prak-
tiserende læge. Det indebærer, at kommunen i det omfang,
der er brug for lægefaglig bistand i sagsbehandlingen i sag-
er, der forberedes til forelæggelse i rehabiliteringsteamet,
kun kan benytte lægefaglig bistand fra klinisk funktion og
den praktiserende læge. Det indebærer endvidere, at hvis der
er behov for lægefaglig bistand under et ressourceforløb i
forbindelse med tilkendelse af fleksjob eller under et flek-
sjob, kan kommunen kun benytte lægefaglig bistand fra kli-
nisk funktion og den praktiserende læge. Forslaget betyder,
at det alene er klinisk funktion eller den praktiserende læge,
der yder lægefaglig bistand i sagsbehandlingen i de mest ud-
satte borgeres sager.
Herudover foreslås det, at kommunen i disse sager alene
kan rekvirere almene lægeattester fra den praktiserende læge
og speciallægeattester fra den kliniske funktion. Klinisk
funktion kan efter behov rekvirere en eller flere speciallæge-
attester som grundlag for klinisk funktions vurdering til
kommunen. Det kan f.eks. være i tilfælde med sjældne syg-
domme, hvor der er ganske få med specialviden.
I sager om jobafklaringsforløb og i sager om sygedagpen-
ge til borgere visiteret til kategori 3, jf. sygedagpengelovens
§ 12, kan kommunen på tilsvarende vis alene benytte sund-
hedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion
og den praktiserende læge samt alene rekvirere lægeattester
fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kli-
niske funktion om borgerens muligheder for at arbejde.
Reglerne i forslaget til § 17, stk. 1, hvorefter beskæftigel-
sesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed
og forebyggelse kan fastsætte regler om bl.a. pris for klinisk
funktions ydelser og lægeattester, gælder også for sager om-
fattet af den foreslåede § 15, stk. 1.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 c, stk. 3,
i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunen i en forsøgsperiode på
i alt to år skal indhente en vurdering af, om der kan anbefa-
les en anden behandling, når en sygemeldt, der modtager sy-
gedagpenge, ikke ønsker at modtage lægebehandling. Her-
udover skal kommunen i en forsøgsperiode på to år indhente
en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling,
når en borger, der skal visiteres til fleksjob i forbindelse
med en afgørelse om førtidspension, eller i forbindelse med
modtagelse af førtidspension eller ressourceforløbsydelse,
ikke ønsker at deltage i lægebehandling.
Derfor skal kommunen i en forsøgsperiode på to år anven-
de klinisk funktion til vurdering af, om der kan anbefales en
anden behandling, når borgeren over for kommunen oplyser,
at borgeren ikke ønsker at modtage lægebehandling.
Formålet med at indhente en vurdering fra regionens klini-
ske funktion er at give borgeren de bedste muligheder for at
bidrage til egen helbredelse ved at gøre en indsats for at fin-
de en anden behandlingsmulighed, når den sygemeldte ikke
ønsker at deltage i den behandling, pågældende er blevet til-
budt.
Anbefaler klinisk funktion en anden behandling, foregår
den sundhedsfaglige behandling af borgeren som hidtil efter
41
reglerne i sundhedslovgivningen. Det er således ikke klinisk
funktion, der skal tilbyde borgeren den behandling, som kli-
nisk funktion anbefaler.
Reglerne i forslaget til § 17, stk. 1, hvorefter beskæftigel-
sesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed
og forebyggelse kan fastsætte regler om bl.a. pris for klinisk
funktions ydelser og lægeattester, gælder også for sager, der
skal forelægges klinisk funktion efter den foreslåede § 15,
stk. 2.
Forsøget er iværksat den 1. juli 2014 med hjemmel i lov
nr. 720 af 25. juni 2014 om ændring af lov om sygedagpen-
ge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om ar-
bejdsløsheds forsikring m.v. og forskellige andre love. For-
søget foreslås fortsat frem til den 30. juni 2016. Forsøget er
ikke til ugunst for borgeren, men skal sikre borgere ret til at
sige nej til behandling, uden at de mister forsørgelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.5.
Til § 16
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25
d, i styringsloven.
Det foreslås således, at kommunen betaler for de ydelser,
der rekvireres fra den kliniske funktion i regionen, herunder
for sundhedskoordinatorens deltagelse i rehabiliteringstea-
met.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.5.
Til § 17
Det foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 e, stk. 1,
i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med ministeren for sundhed og forebyggelse kan
fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder
om sundhedskoordinatorfunktionen og om fastsættelse af
pris m.v., samt om krav til lægeattesters udformning og ind-
hold. Reglerne vil blive fastsat med henblik på at tilvejebrin-
ge attester, som kan bidrage til udvikling af borgerens ar-
bejdsevne m.v.
Det foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 e, stk. 2,
i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med ministeren for sundhed og forebyggelse og so-
cial- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om
krav til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den
sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til
brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i re-
habiliteringsteamet samt i sager om jobafklaringsforløb, res-
sourceforløb og fleksjob og i sygedagpengesager visiteret til
kategori 3 efter § 12 i sygedagpengeloven.
Med hjemmel i bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse
nr. 815 af 27. juni 2014 om kommuner og regioners samar-
bejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager
om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Der vil
med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
blive fastsat tilsvarende regler.
Herudover foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren ef-
ter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse
og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold i sager efter forslagets § 15, stk. 2, fastsætter regler
om bl.a. organiseringen og indholdet i den sundhedsfaglige
rådgivning. Der fastsættes bl.a. nærmere regler vedrørende
de tilfælde, hvor den kliniske funktion ikke kan pege på en
anden behandlingsmulighed som følge af, at den relevante
faglige ekspertise ikke er repræsenteret i klinisk funktion. I
disse tilfælde sikres borgerens ret til en ekstra lægefaglig
vurdering af behandlingsmulighederne ved, at klinisk funk-
tion sørger for, at sagen vurderes af en sundhedsfaglig per-
son med relevant faglig ekspertise.
Det foreslåede stk. 3 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 25 e, stk. 3,
i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren efter for-
handling med ministeren for sundhed og forebyggelse fast-
sætter nærmere regler om krav til tilrettelæggelse og indhold
i den sundhedsfaglige rådgivning i sager på det øvrige be-
skæftigelsesområde, herunder sager om kontanthjælp, syge-
dagpenge og revalidering. Bemyndigelsesbestemmelsen vil
blive anvendt til at fastsætte bindende regler på området.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.2.1.5.
Til § 18
Efter gældende regler i kapitel 2 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, §§ 19 og 20 i lov om sygedagpenge, §
47 a i lov om aktiv socialpolitik og § 5 i integrationsloven
kan andre aktører inddrages i beskæftigelsesindsatsen. Efter
disse regler er der mulighed for at overlade det til andre ak-
tører, herunder arbejdsløshedskasser at udføre opgaver og
træffe afgørelser i forhold til beskæftigelsesindsatsen.
Den foreslåede bemyndigelse er en indholdsmæssig vide-
reførelse af § 28 i den gældende styringslov.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
fælles landsdækkende krav til udbud og kontrakter med an-
dre aktører om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om sy-
gedagpenge, integrationsloven og lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel.
Med hjemmel i eksisterende bemyndigelse er der i be-
kendtgørelse nr. 1128 af 4. december 2012 bl.a. fastsat reg-
ler om rammeaftaler, som andre aktører og jobcenteret ind-
går om beskæftigelsesindsatsen efter styringsloven, syge-
dagpengeloven og lov om en aktiv socialpolitik. Det er reg-
ler om, hvilke betingelser der skal indsættes i en rammeafta-
le herunder regler om gyldighedsperiode, opsigelsesregler
42
m.v. Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelses-
bestemmelse blive fastsat tilsvarende regler.
Til § 19
Efter den gældende § 35, stk. 1, nr. 3, i styringsloven ud-
melder beskæftigelsesministeren årligt mål for beskæftigel-
sesindsatsen. Udmeldingen af de beskæftigelsespolitiske
mål sker efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet og er bin-
dende for kommunerne.
I overensstemmelse med forliget om reform af beskæfti-
gelsesindsatsen, hvorefter aftaleparterne er enige om at give
kommunerne større frihedsgrader til at tilrettelægge beskæf-
tigelsesindsatsen, foreslås det, at beskæftigelsesministeren
forsat årligt udmelder beskæftigelsespolitiske mål, men at de
alene angiver retningen for tilrettelæggelsen af den kommu-
nale indsats, som kommunerne kan lade sig inspirere af,
men som de ikke har pligt til at efterleve.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 4 og i afsnit
2.2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 20
Efter den gældende styringslovs § 5 stk. 1, opretter be-
skæftigelsesministeren fire statslige beskæftigelsesregioner,
som omfatter Region Nordjylland, Region Midtjylland, Re-
gion Syddanmark samt Region Hovedstaden og Region
Sjælland til sammen.
Efter den gældende styringslovs § 8, stk. 1 og 2, overvå-
ger og analyserer beskæftigelsesregionen udviklingen på det
regionale arbejdsmarked og stiller sin viden til rådighed for
jobcentrene og andre relevante interessenter. Herudover
overvåger og tilvejebringer beskæftigelsesregionen doku-
mentation for resultater og effekter af beskæftigelsesindsat-
sen i jobcentrene, herunder dokumentation for resultatpro-
blemer i enkelte jobcentre.
Efter den gældende styringslovs § 8, stk. 3, kan Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering pålægge beskæftigelses-
regionen at varetage andre opgaver, herunder administrative
opgaver, der vedrører beskæftigelsesindsatsen.
Efter styringslovens § 8, stk. 4, etablerer beskæftigelsesre-
gionen en rådgiverfunktion, som kan bistå de enkelte job-
centre med at analysere og vurdere resultater af indsatsen,
tilrettelægge arbejdsgange og håndtere indsatsen for særlige
målgrupper m.v. Beskæftigelsesregionerne orienterer løben-
de det regionale beskæftigelsesråd om rådgivningsfunktio-
nens arbejde og resultater.
Efter styringslovens § 8, stk. 5, varetager regionsdirektø-
ren sekretariatsbistanden for det regionale beskæftigelsesråd
og sikrer, at rådets beslutninger er lovlige.
Efter § 17 i lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v. udarbejder beskæftigelsesregionen årligt en ana-
lyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for handicap-
pede personer i regionen.
Det foreslås i stk. 1, at Beskæftigelsesministeriet, Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal understøtte
kommunerne i implementeringen af reformer på beskæfti-
gelsesområdet og understøtte udviklingen af beskæftigelses-
indsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommuner-
ne. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal som
hidtil varetage sekretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrå-
det og skal fremover også varetage sekretariatsfunktionen
for de regionale arbejdsmarkedsråd.
Som led i den foreslåede varetagelse af sekretariatsfunkti-
onen for det regionale arbejdsmarkedsråd kan Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering afholde udgifter til vederlag
til medlemmer i henhold til statens regler herom. Herudover
kan der bl.a. afholdes udgifter til tolkebistand, personlig as-
sistance, eventuelle rejseudgifter m.v. til medlemmer af rå-
det med handicap, der har behov herfor, i det omfang ved-
kommende ikke kompenseres som følge af, at vedkommen-
de deltager som et led i sit ansættelsesforhold.
For at understøtte en lokal forankring af beskæftigelses-
indsatsen vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
oprette decentrale arbejdsmarkedskontorer.
Beskæftigelsesministeriet vil fremover også varetage en
række opgaver, som hidtil har været varetaget af beskæfti-
gelsesregionerne, fx udarbejde en årlig analyse om den ar-
bejdsmarkedspolitiske situation for personer med handicap
efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
som foreslået i § 59, nr. 1.
Det foreslås endvidere, at der oprettes et nationalt kontakt-
punkt for store og landsdækkende virksomheder, samt for
virksomheder med stort rekrutteringsbehov. Kontaktpunktet
vil blive placeret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring.
For ikrafttrædelsestidspunktet af det nationale kontakt-
punkt henvises til § 56, stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler om det nationale kontaktpunkt.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at
fastsætte regler for, hvilke virksomheder der kan få hjælp af
det nationale kontaktpunkt, så det sikres, at alle virksomhe-
der, der har et større rekrutteringsbehov, kan blive serviceret
af det nationale kontaktpunkt. Bemyndigelsen skal sikre, at
det nationale kontaktpunkt er i kontakt med relevante, stra-
tegisk udvalgte virksomheder.
Det nationale kontaktpunkt skal have dialog med virksom-
heder og videreformidle virksomhedernes ønsker til service
til beskæftigelsessystemet, så virksomhedernes ønsker til
service bliver koordineret på tværs af jobcentrene.
Med den foreslåede bemyndigelse er det hensigten, at be-
skæftigelsesministeren vil fastsætte regler, der kan sikre, at
indholdet i det nationale kontaktpunkts partnerskabsaftaler
er mest hensigtsmæssigt for virksomhederne. Formålet med
partnerskabsaftalerne er at sikre, at virksomhederne får et
bredt rekrutteringsgrundlag og dermed den arbejdskraft, de
har behov for. Rammerne for partnerskabsaftaler vil blive
fastsat af det nationale kontaktpunkt i Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering, mens det nærmere indhold af en af-
tale vil blive fastlagt i et samarbejde mellem det nationale
kontaktpunkt, virksomheden og de relevante jobcentre. Det
kan f.eks. være bistand i forbindelse med større rekrutte-
43
ringsrunder, herunder målrettet opkvalificering og uddannel-
se af ledige, fastholdelse af medarbejdere, og ansættelse af
et større antal personer i støttet beskæftigelse. Intensiteten i
samarbejdet, kontakt og formidling af ledige til virksomhe-
den fastsættes også i samarbejde med virksomhed og job-
centre. Rammerne for det nationale kontaktpunkt skal sup-
plere det service- og paradoksberedskab, der blev etableret
som led i kontanthjælpsreformen.
For at understøtte en hensigtsmæssig etablering og opfølg-
ning på anvendelsen af det nationale kontaktpunkt er det
meningen, at der løbende vil blive fulgt op på målgruppen af
virksomheders kendskab til det nationale kontaktpunkt, om
virksomhederne i målgruppen anvender kontaktpunktet når
de har behov, virksomhedernes tilfredshed med kontakt-
punktets tilbud og kvaliteten af de aftaler, der indgås.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
2.2.3.2.
Til § 21
Efter den gældende § 6 i styringsloven overvåger og ana-
lyserer staten i beskæftigelsesregionerne udviklingen på ar-
bejdsmarkedet samt overvåger og følger op på beskæftigel-
sesindsatsen i jobcentrene med henblik på at sikre resultater
og effekter af indsatsen.
Det foreslås, at overvågnings- og analyseopgaverne cen-
traliseres, således at overvågning og analyse ikke længere er
en opgave på regionalt niveau, men en opgave, som bliver
forankret i Beskæftigelsesministeriet. Opgaverne omfatter
fx. generel opfølgning på og monitorering af større opgave-
områder og ydelsesordninger, samt opfølgning på jobcentre-
nes indsats og resultater.
Til § 22
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videre-
førelse af den gældende § 2, stk. 3, i styringsloven.
Det foreslås således, at de statslige Workindenmark-centre
varetager sagsbehandlingen efter artikel 64, stk. 1, litra b, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger og artikel 55, stk. 2-6, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. septem-
ber 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forord-
ning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sik-
ringsordninger for jobsøgere fra EU-lande, der får dagpenge
fra hjemlandet.
Det følger af de nævnte forordningsbestemmelser, at en
EU-/EØS-borger kan eksportere sin ret til arbejdsløsheds-
ydelser fra det andet EU-/EØS-land under sin arbejdssøg-
ning i Danmark i 3-6 måneder. For at bevare retten til ar-
bejdsløshedsydelser er det en betingelse, at jobsøgeren føl-
ger kontrolforanstaltningerne i det land, hvor pågældende er
jobsøgende. Reglerne finder anvendelse inden for de 28 EU-
lande, samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz.
Forslaget indebærer, at Workindenmark varetager opga-
ven med at påse, at de danske kontrolforanstaltninger over-
holdes ved, at den jobsøgende opretter CV og løbende hol-
der sit CV aktivt. Workindenmark varetager herudover dia-
logen med den udenlandske jobsøger, dialog med myndig-
heder i jobsøgerens hjemland samt administration af rele-
vante EU blanketter.
Udenlandske jobsøgere med dagpenge fra hjemlandet, der
tilmelder sig hos Workindenmark, kan stadig få hjælp hos
jobcentrene i samme omfang som andre udenlandske jobsø-
gende. Forslaget ændrer ikke ved, at jobcentrene fortsat skal
have en grundlæggende viden om udlandsrekruttering og
skal kunne bistå virksomheder med at rekruttere arbejdskraft
fra udlandet og hjælpe udenlandske arbejdstagere, der søger
job i Danmark.
Til § 23
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 33,
stk. 1, i styringsloven.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren nedsæt-
ter Beskæftigelsesrådet til at rådgive beskæftigelsesministe-
ren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken.
Der henvises til bemærkningerne til § 25.
Til § 24
Efter den gældende § 34, stk. 1, i styringsloven består Be-
skæftigelsesrådet af en formand og 25 andre medlemmer.
Efter styringslovens § 34, stk. 2, udpeger Beskæftigelses-
ministeren, bortset fra formanden, medlemmerne af Beskæf-
tigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede
organisationer og myndigheder således:
9 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 8 fra Landsorganisatio-
nen i Danmark, 1 fra FTF, 1 fra Akademikernes Centralor-
ganisation, 1 fra Lederne, 4 fra KL og 1 fra Danske Handi-
caporganisationer.
Efter styringslovens § 34, stk. 3, udpeger Beskæftigelses-
ministeren på samme måde en suppleant for hver af de i rå-
det repræsenterede organisationer og myndigheder, dog så-
ledes, at der udpeges to suppleanter for organisationer med
flere end tre pladser. Under et medlems midlertidige forfald
indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor
en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan sup-
pleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.
Efter styringslovens § 34, stk. 4, udpeger Beskæftigelses-
ministeren rådets formand og en suppleant for denne efter
indstilling fra rådets medlemmer.
Efter styringslovens § 34, stk. 5, tilforordnes rådet 3 re-
præsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant
fra Finansministeriet, 1 repræsentant fra Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og 1 re-
præsentant fra Undervisningsministeriet.
Efter styringslovens § 34, stk. 6, udpeges medlemmerne,
herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede
for 4 år ad gangen. Beskæftigelsesrådets funktionsperiode
regnes fra den 1. juni året efter det kommunale og regionale
valgår. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gæl-
der den til periodens udløb.
44
Efter styringslovens § 34, stk. 7, fastsætter Rådet selv sin
forretningsorden.
Efter styringslovens § 34, stk. 8, drager beskæftigelsesmi-
nisteren omsorg for at varetage rådets sekretariatsforretnin-
ger.
Det foreslås i stk. 1, at sammensætningen af Beskæftigel-
sesrådet ændres, således at det består af en formand og 26
andre medlemmer.
Det foreslås i stk. 2, at sammensætningen af Beskæftigel-
sesrådet bibeholdes, men at Danske Regioner også bliver re-
præsenteret i Beskæftigelsesrådet.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren som hidtil skal
udpege formanden, samt udpeger medlemmerne af Beskæf-
tigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede
organisationer og myndigheder. Beskæftigelsesrådet vil så-
ledes bestå af:
9 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 8 fra Landsorganisatio-
nen i Danmark, 1 fra FTF, 1 fra Akademikerne, 1 fra Leder-
ne, 4 fra KL, 1 fra Danske Regioner og 1 fra Danske Handi-
caporganisationer.
Det foreslås i stk. 3, at de gældende regler om udpegning
af suppleanter og deres deltagelse i møder indholdsmæssigt
videreføres, således at beskæftigelsesministeren udpeger en
suppleant for hver af de rådet repræsenterede organisationer
og myndigheder. Der udpeges dog to suppleanter for organi-
sationer med flere end tre pladser. En suppleant indtræder i
et medlems sted under medlemmets midlertidige forfald. I
de perioder, hvor suppleanten ikke er indtrådt i medlemmets
sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemme-
ret.
Det foreslås i stk. 4, at den gældende § 34, stk. 4, ind-
holdsmæssigt videreføres således, at Beskæftigelsesministe-
ren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter
indstilling fra rådets medlemmer.
Det foreslås i stk. 5, at der tilforordnes rådet 3 repræsen-
tanter for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Fi-
nansministeriet, 1 repræsentant for Ministeriet for Børn, Li-
gestilling, Integration og Sociale Forhold og 1 repræsentant
for Undervisningsministeriet.
Det foreslås i stk. 6, at den gældende § 34, stk. 6, ind-
holdsmæssigt videreføres således, at rådets medlemmer, her-
under formanden, suppleanter og de tilforordnede udpeges
for fire år ad gangen. Rådets funktionsperiode regnes fra den
1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Skulle
udpegningen finde sted i løbet af en periode, gælder udpeg-
ningen frem til periodens udløb.
Det foreslås i stk. 7, at den gældende § 34, stk. 7, ind-
holdsmæssigt videreføres således, at rådet selv fastsætter sin
forretningsorden.
Det foreslås i stk. 8, at den gældende § 34, stk. 8, ændres,
således at det er beskæftigelsesministeriet, som varetager se-
kretariatsfunktionen for Beskæftigelsesrådet. Der henvises i
øvrigt bemærkninger til § 20.
Til § 25
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videre-
førelse af den gældende § 35, stk. 1, i styringsloven, dog
med den ændring at de beskæftigelsespolitiske mål for be-
skæftigelsesindsatsen, som beskæftigelsesministeren udmel-
der efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet, alene er af vej-
ledende karakter.
Det foreslås således i stk. 1, at Beskæftigelsesrådet med-
virker i styringen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgiv-
ning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling om
1) større beskæftigelsespolitiske udspil, herunder tilrette-
læggelse og offentliggørelse af analyser,
2) forsøgsaktiviteter, projekter og udviklingsprogrammer,
3) beskæftigelsesministerens udmelding af vejledende be-
skæftigelsespolitiske mål for beskæftigelsesindsatsen,
4) opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
5) opfølgning på udviklingen af udenlandsk arbejdskraft i
Danmark og rammer for international rekruttering, og
6) forslag til love og anden regelfastsættelse på det be-
skæftigelsespolitiske område.
Den forslåede ændring betyder, at Beskæftigelsesrådet
alene afgiver indstilling om beskæftigelsesministerens ud-
melding af vejledende beskæftigelsespolitiske mål for be-
skæftigelsesindsatsen og dermed fremover ikke afgiver ind-
stilling om beskæftigelsesministerens kontrakt med de regi-
onale arbejdsmarkedsråd, da der ikke skal indgås kontrakter
mellem beskæftigelsesministeren og de nye regionale ar-
bejdsmarkedsråd.
Det foreslås i stk. 2, at det indholdsmæssigt videreføres, at
Beskæftigelsesrådet hvert år afgiver en beskæftigelsespoli-
tisk redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet med fo-
kus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
Til § 26
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 36 i
styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at der som hidtil af en central
pulje vil kunne tilføres ekstra midler, hvor der måtte være
behov for en særlig indsats. Beskæftigelsesministeren fore-
står anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra
Beskæftigelsesrådet.
I stk. 2 foreslås, at der som hidtil kan udarbejdes regler på
bekendtgørelsesniveau, der regulerer bevillingens anvendel-
se.
Den gældende bemyndigelse er anvendt i bekendtgørelse
nr. 58 af 2. februar 2006 om styring og administration af den
centrale pulje til en særlig beskæftigelsesindsats.
Bevillingen til den centrale pulje fastsættes på de årlige fi-
nanslove. Der kan af bevillingen afholdes udgifter til en sær-
lig beskæftigelsesindsats, herunder udgifter til analyse-, for-
søgs- og udviklingsaktiviteter m.v., der supplerer den be-
skæftigelsespolitiske indsats.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren får mulig-
hed for at fastsætte nærmere regler for regnskabsaflæggelse,
45
revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud, der ydes af bevil-
lingen. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere retningslin-
jer for regnskab, revision m.v. fremgår i gældende lov af §
70, stk. 3.
Med hjemmel i bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse
nr. 1173 af 8. oktober 2013 om administration af tilskud fra
puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for
Fastholdelse og Rekrutterings område. Der vil med hjemmel
i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat til-
svarende regler.
Til § 27
Efter den gældende § 37, stk. 1, i styringsloven nedsætter
beskæftigelsesministeren et regionalt beskæftigelsesråd i
hver beskæftigelsesregion med det formål at overvåge og
analysere udviklingen på arbejdsmarkedet og medvirke til at
sikre resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen.
Efter den gældende § 44, stk. 1, i styringsloven nedsætter
kommunalbestyrelsen endvidere et lokalt beskæftigelsesråd
med det formål at rådgive kommunen og at samordne og ud-
vikle den lokale forbyggende indsats for personer, der har
svært ved at klare sig.
Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren nedsætter
otte regionale arbejdsmarkedsråd. De regionale arbejdsmar-
kedsråd har til formål at sikre tværgående koordination og
samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommu-
ner og mellem kommuner, arbejdsløshedskasser og uddan-
nelsesinstitutioner m.v., herunder indgå samarbejde med
VEU-centre og vækstfora.
De regionale arbejdsmarkedsråd afløser de fire regionale
beskæftigelsesråd og 94 lokale beskæftigelsesråd.
Rådene har endvidere til formål at understøtte samarbejdet
om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommune-
grænser. Rådet skal bl.a. understøtte, at kommunerne samar-
bejder i forhold til virksomhedsindsatsen, og at kommuner-
ne i beskæftigelsesindsatsen har fokus på områder med man-
gel på arbejdsmarkedskraft og på områder med høj ledighed.
Rådets opgaver er nærmere beskrevet i bemærkningerne
til § 29.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler om den geografiske afgrænsning af de otte regi-
onale arbejdsmarkedsråd.
Bemyndigelsen vil blive anvendt bl.a. til at fastsætte føl-
gende geografiske opdeling, som forligskredsen og arbejds-
markedets parter er enige om:
– RAR Nordjylland: Brønderslev, Frederikshavn, Hjør-
ring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild,
Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.
– RAR Vestjylland: Herning, Holstebro, Ikast-Brande,
Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer og Viborg.
– RAR Østjylland: Favrskov, Hedensted, Horsens, Nord-
djurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg,
Syddjurs og Aarhus.
– RAR Sydjylland: Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Ha-
derslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen,
Vejle og Aabenraa.
– RAR Fyn: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Lan-
geland, Middelfart, -Nordfyn, Nyborg, Odense, Svend-
borg og Ærø.
– RAR Sjælland: Faxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk,
Kalundborg, Køge, Lejre, Lolland, Næstved, Odsherred,
Ringsted, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og
Vordingborg.
– RAR Hovedstaden: Albertslund, Allerød, Ballerup,
Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg,
Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup,
Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvi-
dovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, København,
Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby og Val-
lensbæk.
– RAR Bornholm: Bornholms regionskommune.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler, hvorefter §§ 28 og 29 kan fraviges for det regi-
onale arbejdsmarkedsråd på Bornholm. Dette er begrundet i
de særlige udfordringer, der knytter sig til arbejdsmarkedet
på Bornholm og det forhold, at rådet alene vil dække Born-
holms regionskommune.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger 2.3.2.2.
Til § 28
Efter styringslovens § 38 består det regionale beskæftigel-
sesråd af en formand og 21 andre medlemmer, dog 42 i be-
skæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjælland.
Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden,
medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræ-
senterede organisationer og myndigheder således: 6 fra
Dansk Arbejdsgiverforening, dog 12 i beskæftigelsesregio-
nen for Hovedstaden og Sjælland, 5 fra Landsorganisationen
i Danmark, dog 10 i beskæftigelsesregionen for Hovedsta-
den og Sjælland, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemænde-
nes Fællesråd, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedsta-
den og Sjælland, 1 fra Akademikernes Centralorganisation,
dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden og Sjæl-
land, 1 fra Ledernes Hovedorganisation, dog 2 i beskæftigel-
sesregionen for Hovedstaden og Sjælland, 5 fra kommuner-
ne beliggende i beskæftigelsesregionen i forening, dog 10
fra kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen for
Hovedstaden og Sjælland i forening, 1 fra Danske Handica-
porganisationer, dog 2 i beskæftigelsesregionen for Hoved-
staden og Sjælland, og 1 fra regionsrådet, dog 1 fra hver af
de to regionsråd i beskæftigelsesregionen for Hovedstaden
og Sjælland.
Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde en
suppleant for hvert medlem.
Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gan-
gen bortset fra formanden og dennes suppleant. Det regiona-
le beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni
året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpeg-
ningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens
udløb.
46
Rådets formand og suppleanten for denne udpeges for en
2-årig periode af rådets medlemmer.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Regionsdirektøren varetager sekretariatsbistanden for det
regionale beskæftigelsesråd, jf. § 8, stk. 3, i styringsloven.
Efter reglerne i styringslovens § 45 består det lokale be-
skæftigelsesråd af følgende medlemmer, der udpeges af
kommunalbestyrelsen: op til 3 efter indstilling fra Dansk Ar-
bejdsgiverforening, op til 3 efter indstilling fra Landsorgani-
sationen i Danmark, 1 efter indstilling fra Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd, 1 efter indstilling fra Aka-
demikernes Centralorganisation, op til 2 efter indstilling fra
Danske Handicaporganisationer, 1 efter indstilling fra Prak-
tiserende Lægers Organisation i egenskab af repræsentant
for erhvervet praktiserende læger, 1 efter indstilling fra det
lokale integrationsråd i de kommuner, hvor et sådant er ned-
sat, og op til 2 fra relevante lokale foreninger efter indstil-
ling fra de øvrige medlemmer af rådet i forening.
Samtidig udpeger kommunalbestyrelsen på samme måde
en suppleant for hvert medlem.
Medlemmerne og suppleanterne udpeges for 4 år ad gan-
gen, bortset fra formanden og dennes suppleant. Det lokale
beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni
året efter det kommunale og regionale valgår. Finder udpeg-
ningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens
udløb.
Borgmesteren er formand for rådet. Varetages beskæfti-
gelsesindsatsen i kommunen af et stående udvalg, kan borg-
mesteren beslutte, at formanden for det stående udvalg er
formand for rådet. Formandens suppleant er henholdsvis vi-
ceborgmesteren og næstformanden i det stående udvalg.
Formandens funktionsperiode følger den kommunale valg-
periode.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Kommunen varetager sekretariatsbistanden for det lokale
beskæftigelsesråd.
Det foreslås i stk. 1, at det regionale arbejdsmarkedsråd
består af 21 medlemmer.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren udpeger
medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræ-
senterede organisationer og myndigheder således: 6 fra
Dansk Arbejdsgiverforening, 5 fra Landorganisationen i
Danmark, 1 fra FTF, 1 fra Akademikerne, 1 fra Lederne, 5
fra kommunerne i regionen i forening, 1 fra Danske Handi-
caporganisationer og 1 fra regionsrådet.
Det foreslås indholdsmæssigt videreført i stk. 3, at be-
skæftigelsesministeren udpeger en suppleant for hvert med-
lem.
Derudover foreslås i stk. 4, at rådet selv udpeger tilforord-
nede. Der skal være 1 repræsentant fra Vækstfora og 1 re-
præsentant fra VEU-området. Rådet skal herudover vælge,
om det vil have 1 repræsentant fra enten erhvervsakademier
og professionshøjskoler i fællesskab eller 1 repræsentant fra
universiteterne i det regionale område. I forhold til VEU-
området er det VEU-centerrådet eller VEU-centerrådene i
området, der i fællesskab indstiller 1 repræsentant som til-
forordnet. Udpegningen sker efter indstilling fra de nævnte
fora og institutioner.
Det foreslås indholdsmæssigt videreført i stk. 5, at med-
lemmer, suppleanter og tilforordnede udpeges for 4 år ad
gangen, bortset fra formanden og dennes suppleant. Det re-
gionale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den
1. juni året efter det kommunale og regionale valgår. Finder
udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til perio-
dens udløb.
Det foreslås indholdsmæssigt videreført i stk. 6, at rådets
formand og suppleanten for denne udpeges for en 2-årig pe-
riode af og blandt rådets medlemmer, og i stk. 7, at rådet
selv fastsætter sin forretningsorden.
Det foreslås i stk. 8, at beskæftigelsesministeriet varetager
rådets sekretariatsfunktion. Der henvises til bemærkningerne
til § 20.
Til § 29
Efter den gældende § 39, stk. 1, i styringsloven, overvåger
det regionale beskæftigelsesråd arbejdsmarkedet og kan
iværksætte undersøgelser af beskæftigelsespolitiske pro-
blemstillinger. Rådet overvåger endvidere beskæftigelses-
indsatsen i jobcentre og udarbejder årligt en analyserapport
om resultater og effekter af indsatsen i jobcentrene.
Efter styringslovens § 46, stk. 1, overvåger det lokale be-
skæftigelsesråd det kommunale jobcenters resultater og ef-
fekter af beskæftigelsesindsatsen. Det lokale beskæftigelses-
råd rådgiver endvidere om tiltag til forbedring af indsatsen i
den enkelte kommune.
Opgaver i forbindelse med overvågning af udviklingen på
arbejdsmarkedet og analyseopgaver af beskæftigelsesindsat-
sen foreslås, jf. forslaget til § 21, centraliseret i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder den generelle op-
følgning og monitorering af større programområder og ydel-
sesområder samt opfølgning på jobcentrenes indsats og re-
sultater af beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås, at det regionale arbejdsmarkedsråd varetager
følgende opgaver:
1) Indgår i et samspil med kommunerne og understøtte
beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne. Det
indebærer, at rådet skal understøtte en effektiv og sam-
menhængende beskæftigelsesindsats på tværs af kom-
munegrænser, fagområder og arbejdsløshedskasser.
2) Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udvik-
lingen af beskæftigelsesindsatsen. Det indebærer, at rå-
det skal understøtte og rådgive kommuner og arbejds-
løshedskasser i forbindelse med udvikling af beskæfti-
gelsesindsatsen. Rådet orienteres om de kommunale
beskæftigelsesplaner og kan henvende sig til kommu-
nerne med bemærkninger hertil. Rådet har en rådgiven-
de funktion i forhold til bl.a. at bidrage med parternes
viden om arbejdsmarkedet.
3) Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen
med arbejdsløshedskasser og andre aktører, herunder
VEU-centre og de regionale Vækstfora. Det indebærer,
47
at rådet skal indgå i en koordination af beskæftigelses-
uddannelses- og erhvervsområdet via et samarbejde
med VEU-centrene og regionerne/de regionale vækst-
fora, herunder sikre en drøftelse af, hvordan man bedst
muligt kan understøtte og koordinere en regional ud-
vikling i retning af, at flest mulige ledige kan komme i
beskæftigelse, f.eks. i forbindelse med infrastrukturin-
vesteringerne i den enkelte region, eller hvordan den
regionale indsats – som varetages af de lokale jobcen-
tre, uddannelsesinstitutioner og væksthuse - kan bidra-
ge til en koordineret opkvalificering af de ledige f.eks.
via midler fra Socialfonden. Rådet kan indgå en part-
nerskabsaftale med de regionale vækstfora jf. Regerin-
gens vækstpartnerskabsaftale med de regionale vækst-
fora. Rådet koordinerer endvidere uddannelses- og er-
hvervsvejledningen.
4) Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet
mod områder med mangel på arbejdskraft og områder
med høj ledighed. Det indebærer, at rådet skal under-
støtte, at kommunerne samarbejder i forhold til virk-
somhedsindsatsen, og at kommunerne i beskæftigelses-
indsatsen har fokus på områder med mangel på arbejds-
kraft og på områder med høj ledighed.
5) Godkender den regionale positivliste for den regionale
uddannelsespulje. Det indebærer, at rådet drøfter og
godkender positivlisten for den regionale uddannelses-
pulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
6) Varetager opgaver, som efter anden lovgivning er hen-
lagt til rådene. Det indebærer, at rådet overtager opga-
ver, som det nuværende regionale beskæftigelsesråd og
det lokale beskæftigelsesråd har efter denne og andre
love:
– Modtager underretninger om varsling af større afskedi-
gelser efter varslingsloven.
– Træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om merbe-
skæftigelse er opfyldt ved ansættelse med løntilskud hos
private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv
overenskomst, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
– Træffer afgørelse om dispensation fra rimelighedskravet
for personer, der er i virksomhedspraktik og nytteindsats
jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
– Godkender arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med
virksomheder, som i en periode har nedsat produktion,
jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– Afgiver udtalelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering i sager om meddelelse af opholdstilladelse på
grundlag af beskæftigelse til tredjelandsstatsborgere.
– Derudover videreføres praksis i regi af de regionale ar-
bejdsmarkedsråd, hvorefter de lokale beskæftigelsesråd
afgiver udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af
pladser til samfundstjeneste.
Til § 30
Efter den gældende § 43 i styringsloven kan det regionale
beskæftigelsesråd inden for rammerne af en særlig statslig
bevilling iværksætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv
indsats i forbindelse med større virksomhedslukninger eller
større afskedigelser af stor betydning for et lokalområde.
Regionsdirektøren udfører rådets beslutning om anvendel-
sen af bevillingen og varetager administration og regnskab
m.v.
Det foreslås i stk. 1, at det regionale beskæftigelsesråds
opgaver fremover varetages af det regionale arbejdsmar-
kedsråd, således at arbejdsmarkedsrådet inden for rammerne
af en særlig statslig bevilling (varslingspuljen) kan iværk-
sætte initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i for-
bindelse med større virksomhedslukninger eller større afske-
digelser af stor betydning for et lokalområde.
Det foreslås endvidere, at det fremover er Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, som i stedet for regionsdi-
rektøren udfører rådets beslutning om anvendelsen af bevil-
lingen og varetager administration og regnskab m.v.
Det betyder, at Rådet modtager underretninger om vars-
ling af større afskedigelser efter varslingsloven og udmønter
en særskilt statslig bevilling til en hurtig og aktiv indsats for
at afhjælpe problemer i forbindelse med større afskedigelser
eller virksomhedslukninger af stor betydning for et lokalom-
råde.
Bevillingen fastsættes på de årlige finanslove.
Den foreslåede bemyndigelsen i stk. 2 giver beskæftigel-
sesministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for
regnskabsaflæggelse, revision, tilsyn m.v. for statslige til-
skud, der ydes af bevillingen. Bemyndigelsen til at fastsætte
nærmere retningslinjer for regnskab, revision m.v. fremgår
af den gældende styringslovs § 70, stk. 3.
Med hjemmel i bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse
nr. 1173 af 8. oktober 2013 om administration af tilskud fra
puljer under Arbejdsmarkedsstyrelsens og Styrelsen for
Fastholdelse og Rekrutterings område. Der vil med hjemmel
i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse blive fastsat til-
svarende regler.
Til § 31
Efter den gældende § 46 a i styringsloven skal kommuner-
ne løbende underrette det lokale beskæftigelsesråd om an-
vendelsen af virksomhedspraktik, nytteindsats, og om an-
sættelse med løntilskud. Beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om kommunernes underretning til rå-
dene.
Efter styringslovens § 46, stk. 5, skal det lokale beskæfti-
gelsesråd sammen med kommunen en gang årligt drøfte en
strategi for kommunens etablering af og opfølgning på an-
vendelsen af nytteindsats.
Det foreslås i stk. 1, at kommunerne løbende skal under-
rette det regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af
virksomhedspraktik, nytteindsats, og om ansættelse med
løntilskud, jf. kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Underretningen skal ske via det landsdækkende system,
som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til
rådighed for kommunerne. Kommunerne sender løbende
oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats,
og pladser med løntilskud til de regionale arbejdsmarkeds-
48
råd. Det foreslås i stk. 2, at det regionale arbejdsmarkedsråd
sammen med kommunerne en gang årligt drøfter en over-
ordnet strategi for kommunernes etablering af og opfølgning
på anvendelsen af nytteindsatsen, således at sammenhæng
mellem den konkrete anvendelse af nytteindsats i kommu-
nerne og de overordnede intentioner med ordningen drøftes.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren fortsat
kan fastsætte nærmere regler om kommunernes underretning
til de regionale arbejdsmarkedsråd om anvendelsen af virk-
somhedspraktik, nytteindsats og løntilskudsansættelser.
Regler herom er i dag fastsat i kapitel 5 i den gældende be-
kendtgørelse nr. 1541 af 16. december 2013 om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Bemyndi-
gelsen kan endvidere bl.a. anvendes til at fastsætte frister for
fremsendelse af oversigter.
Til § 32
Den foreslåede stk. 1, 1. pkt., er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 58,
stk. 1 og 2, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, 1. pkt., at beskæftigelsesmini-
steren etablerer et fælles it-baseret datagrundlag til brug for
administrationen af bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedag-
penge, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmar-
kedslovgivning samt til kontrol og til statistisk opfølgning
på beskæftigelsesindsatsen.
Det fælles it-baserede datagrundlag skal sikre en koordi-
neret og effektiv indsats i forhold til borgere og virksomhe-
der på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre
aktører. Datagrundlaget er den tekniske ramme for langt
størsteparten af den tværgående digitale kommunikation og
datadeling mellem jobcentre, arbejdsløshedskasser, ydelses-
kontorer, andre aktører og borgeren på beskæftigelsesområ-
det. Det fælles it-baserede datagrundlag sikrer, at data er va-
lide, konsistente og opdaterede på tværs af de forskellige ak-
tører. Datagrundlaget anvendes i jobcentrenes og arbejdsløs-
hedskassernes forvaltning af arbejdsmarkedslovgivningen
og til understøttelse af nationale selvbetjeningsløsninger i
forbindelse med tilmelding som jobsøgende, afmelding, fra-
værsregistreringer, dokumentation af jobsøgning i joblog,
bekræftelse af jobsøgning m.v.
Det foreslås i 2. pkt., at beskæftigelsesministeren bekendt-
gør en oversigt over hvilke love, der ud over de i forslaget
til § 32, stk. 1, 1. pkt., anførte indgår under betegnelsen den
øvrige arbejdsmarkedslovgivning.
Oversigten vil blive bekendtgjort i bekendtgørelse om det
fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på be-
skæftigelsesområdet. Den aktuelle oversigt vil indeholde
følgende love:
– Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
– Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– Lov om sygedagpenge.
– Lov om aktiv socialpolitik.
– Lov om fleksydelse.
– Lov om seniorjob.
– Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
– Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til enli-
ge forsørgere.
– Lov om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kon-
tanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v.
– Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret.
– Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af
større omfang.
– Anden lovgivning, hvor det fremgår, at der anvendes op-
lysninger i det fælles it-baserede datagrundlag.
Den foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 58, stk. 4
og 6, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 2, at beskæftigelsesministeren
som en del af det fælles it-baserede datagrundlag etablerer et
landsdækkende register, der omfatter tilmeldinger i jobcen-
trene som jobsøgende, afmeldinger, fraværsperioder, for-
skellige grupperinger i arbejdsmarkedslovgivningen og op-
lysninger om registreringer i selvbetjeningsløsninger.
Det landsdækkende register etableres for at sikre en koor-
dineret indsats i forhold til borgeren på tværs af kommuner,
arbejdsløshedskasser og andre aktører.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til
stk. 6.
Det foreslås i stk. 3 som noget nyt, at beskæftigelsesmini-
steren - for at sikre en koordineret indsats i forhold til virk-
somhederne på tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og
andre aktører - etablerer et landsdækkende register omfat-
tende jobordrer som en del af det fælles it-baserede data-
grundlag.
Formålet er, at jobordrer skal være tilgængelige på tværs
af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører.
Det fremgår af forliget, at jobcentrene som kerneopgave
skal tilbyde virksomhederne hjælp til at udsøge, screene og
formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhe-
derne. Det fremgår videre, at jobformidlingen skal ske på
tværs af jobcentre og kommunegrænser, og at den skal være
koordineret, hurtig og ubureaukratisk. Virksomhederne skal
også tilbydes hjælp til etablering af støttet beskæftigelse,
hvor det er relevant. Jobformidlingen - også på tværs af
kommunegrænser - skal understøttes af en national it-løs-
ning, som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhe-
dernes behov for arbejdskraft.
Første fase af en moderniseret it-understøttelse vil være
klar 1. juli 2015. Første fase omfatter en national it-løsning,
som sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhedernes
behov for arbejdskraft, og en bedre it-understøttelse af ud-
søgning af cv’er på tværs af kommuner. Herefter implemen-
teres initiativet trinvist, og sidste trin vil være fuldt indfaset
primo 2017.
Indtil en moderniseret it-understøttelse er på plads, kan
der på Jobnet som hidtil registreres jobordrer og foretages
udsøgning på tværs af myndigheder og arbejdsløshedskas-
ser.
49
Den foreslåede stk. 4, 1. pkt., er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 58,
stk. 3, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 4, 1. pkt., at beskæftigelsesmini-
steren som en del af det fælles it-baserede datagrundlag
etablerer et landsdækkende register for medlemskab af aner-
kendte arbejdsløshedskasser.
Medlemsoplysningerne i registeret anvendes blandt andet
til at styre, at underretninger fra jobcentrenes fagsystemer til
arbejdsløshedskassernes fagsystemer sendes til den arbejds-
løshedskasse, hvor den pågældende person er medlem. Med-
lemsoplysningerne i registret anvendes tilsvarende til, at ori-
entere personens arbejdsløshedskasse om tilmelding som
jobsøgende og om syge- og raskmelding ved selvbetjening
på Jobnet.
Det er hidtil alene fremgået af bemærkningerne til lovfor-
slaget om de gældende regler, at arbejdsløshedskasserne kun
kan anvende registeret i forhold til egne medlemmer. Med
forslaget til stk. 4, 2. pkt., vil det fremgå af bestemmelsen, at
arbejdsløshedskasserne for så vidt angår egne medlemmer
kan anvende registeret ved administrationen af ordninger,
det ved lov er pålagt arbejdsløshedskasserne at administrere.
Myndigheder, der ikke varetager opgaver på arbejdsmar-
kedsområdet, men hvor kendskab til personens medlemskab
af en arbejdsløshedskasse er nødvendigt, kan efter gældende
regler ikke anvende registeret. Det gælder f.eks. Undervis-
ningsministeriet i forhold til tilsyn med arbejdsløshedskas-
sernes administration af VEU-godtgørelse, jf. lov om godt-
gørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsret-
tet voksen- og efteruddannelse.
Det foreslås derfor i stk. 4, 3. pkt., som noget nyt, at andre
myndigheder kan anvende registeret ved administration, til-
syn og kontrol af ordninger, det ved lov er pålagt myndighe-
den at administrere eller føre tilsyn eller kontrol med. Op-
lysninger om medlemskab af arbejdsløshedskasser udstilles
fra det fælles datagrundlag i tekniske snitflader, som de på-
gældende myndigheder kan anvende.
Det foreslås i stk. 5 som noget nyt, at jobcentre og ar-
bejdsløshedskasser skal kunne udsøge ledige på tværs job-
centre og kommunegrænser. Det kan f.eks. være ledige af en
bestemt stillingskategori til en konkret formidling til en
virksomhed, der har bedt om jobcenterets bistand til rekrut-
teringen.
Det foreslås videre, at jobcentre og arbejdsløshedskasser
ved jobformidling og anden virksomhedsrettet indsats skal
have adgang til nødvendige formidlingsrelevante oplysnin-
ger i det fælles it-baserede datagrundlag, herunder på tværs
af kommunegrænser. For arbejdsløshedskasserne gælder det
dog kun for så vidt angår egne medlemmer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede be-
stemmelse i § 34 om tilsvarende adgang til nødvendige for-
midlingsrelevante oplysninger i Jobnet.
Det foreslås i stk. 6 som noget nyt, at beskæftigelsesmini-
steren fastsætter nærmere regler om, hvilke landsdækkende
registre der indgår i det fælles it-baserede datagrundlag og
om anvendelse af oplysningerne.
Det er således hensigten, at det med hjemmel i den fore-
slåede bemyndigelse fastsættes, at der for at sikre en koordi-
neret indsats i forhold til borgeren på tværs af kommuner,
arbejdsløshedskasser og andre aktører som en del af det fæl-
les it-baserede datagrundlag etableres et landsdækkende re-
gister, som i første omgang omfatter:
– Tilmeldinger i jobcentrene som jobsøgende,
– afmeldinger,
– matchkategoriseringer, visitationsgrupper og sygedag-
pengekategorier,
– fraværsperioder og
– andre tværgående grupperinger i arbejdsmarkedslovgiv-
ningen, der er nødvendige for at gennemføre beskæfti-
gelsesindsatsen, selvbetjeningsløsninger på f.eks. Jobnet
og identifikation af personer.
Forslaget vil gøre det enklere at opdatere reglerne om da-
taelementer i det fælles it-baserede datagrundlag i forbindel-
se med fremtidige lovændringer.
De nærmere regler om indholdet og anvendelsen af oplys-
ningerne skal fastsættes inden for rammerne af persondata-
loven. Datatilsynet vil blive hørt i forbindelse med fastsæt-
telsen heraf, jf. persondatalovens § 57.
Det foreslås endvidere som noget nyt, at beskæftigelses-
ministeren fastsætter nærmere regler om jobcentrenes og ar-
bejdsløshedskassernes registrering og offentliggørelse af
jobordrer, der modtages fra offentlige og private virksomhe-
der således, at de er tilgængelige i det fælles it-baserede da-
tagrundlag. Det foreslås, at beskæftigelsesministeren herun-
der kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de enkelte job-
centre og arbejdsløshedskasser skal registrere jobordrer, der
modtages fra offentlige og private virksomheder. Der vil
herunder kunne fastsættes regler om, at jobordrer ikke of-
fentliggøres, hvis virksomheden ikke ønsker det, eller at job-
ordren offentliggøres umiddelbart, hvis virksomheden øn-
sker det. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at
jobordren, uanset om den er synlig i et landsdækkende regi-
ster. kan markeres som ”under behandling” således, at den
arbejdsløshedskasse eller det jobcenter, der har modtaget
jobordren, f.eks. kan reservere jobordren i en kort periode,
indtil den frigives til andre jobcentre og andre arbejdsløs-
hedskasser.
Det er hensigten med bestemmelsen, at sikre, at de regi-
streringer af jobordrer som jobcenteret og arbejdsløsheds-
kassen som led i en dokumenteret og oplyst sagsbehandling
registrerer i egne fagsystemer skal være tilgængelige i det
fælles it-baserede datagrundlag for at sikre en koordineret
indsats og en god service i forhold til virksomhederne på
tværs af kommuner, arbejdsløshedskasser og andre aktører
og for at sikre gennemsigtighed for de ledige, kommunerne,
arbejdsløshedskasserne og andre aktører.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.4.1.1.1, hvor det fælles it-baserede datagrundlag er
nærmere beskrevet.
50
Til § 33
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 60,
stk. 1 og 5, i styringsloven. Det foreslås dog som noget nyt,
at Jobnet også er selvbetjeningsindgang for arbejdsløsheds-
kasserne.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren etablerer
og driver Jobnet.dk som en fælles selvbetjeningsindgang for
alle jobcentre, borgere og virksomheder.
Jobnet omfatter i dag en cv-bank, hvor alle jobsøgere kan
lægge deres cv, samt en jobbank til annoncering og udsøg-
ning af ledige job.
På ”Min side” på Jobnet kan nogle af jobcenterets mål-
grupper endvidere foretage selvbetjening i forhold til bl.a.
syge- og raskmelding, ferieregistrering, til- og afmelding,
kommunikation om jobplan, dokumentere og planlægge job-
søgningen i en joblog, m.v. Borgere benytter også Jobnet til
at indlægge cv.
Virksomheder kan på Jobnet vederlagsfrit oprette stil-
lingsopslag, søge i cv’er og kontakte personer, der har opret-
tet et cv på Jobnet. Det er hensigten, at virksomhederne på
Jobnet skal kunne bede om jobcenterets bistand til formid-
ling af arbejdskraft.
Bestemmelsen begrænser ikke mulighederne for, at job-
centre og arbejdsløshedskasser også kan stille selvbetje-
ningsløsninger til rådighed på f.eks. egne hjemmesider.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.4.1.1.2, hvor Jobnet er nærmere beskrevet.
Til § 34
Der er i den gældende styringslov ingen regler om jobcen-
trenes og arbejdsløshedskassernes virksomhedsrettede ser-
vice eller om jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes ad-
gang til oplysningerne registreret i Jobnet om egne borgere
henholdsvis egne medlemmer i forbindelse med den virk-
somhedsrettede indsats.
Jobcentrene udgør et landsdækkende offentligt servicesy-
stem, der skal sikre størst mulig gennemsigtighed på job-
markedet og understøtte rekruttering, jobsøgning og formid-
ling af arbejdskraft på tværs af faggrænser og kommune-
grænser. De digitale redskaber, herunder Jobnet, er et cen-
tralt element i denne tværgående rekruttering og formidling.
Hvis virksomhederne ønsker bistand fra jobcenteret til at
rekruttere, eller hvis virksomhederne ikke selv kan finde
kvalificeret arbejdskraft, kan de altid henvende sig i et job-
center. Alle jobcentre kan formidle arbejdskraft til virksom-
hederne, uanset hvor i landet virksomheden er beliggende,
og uanset hvor de ledige bor. Virksomhederne kan frit væl-
ge, hvilket jobcenter de vil have service fra.
Arbejdsløshedskasserne kan tilsvarende formidle arbejds-
kraft til virksomhederne, dog alene for egne medlemmer.
Det foreslås derfor i stk. 1 som noget nyt, at det fastsættes
i loven, at jobcentrene generelt har adgang til oplysninger
registreret på Jobnet om egne borgere, og i stk. 2, at arbejds-
løshedskasserne generelt har adgang til oplysninger om egne
medlemmer, jf. også hidtil gældende organisatoriske be-
grænsninger i adgangen til oplysninger i det fælles it-basere-
de datagrundlag og i Jobnet.
Det foreslås i stk. 3, at der skal være mulighed for at udsø-
ge ledige på tværs af kommuner og arbejdsløshedskasser i
forbindelse med jobformidling og anden virksomhedsrettet
indsats. Det kan f.eks. være ledige af en bestemt stillingska-
tegori til en konkret formidling til en virksomhed, der har
bedt om jobcenterets bistand til rekrutteringen. Det foreslås
videre, at jobcentre og arbejdsløshedskasser ved jobformid-
ling og anden virksomhedsrettet indsats skal have adgang til
nødvendige formidlingsrelevante oplysninger som f.eks. cv-
oplysninger, beskæftigelsesmål og andre nødvendige oplys-
ninger i Jobnet. Arbejdsløshedskasserne dog kun for så vidt
angår egne medlemmer.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede §
32, stk. 5, om tilsvarende adgang til nødvendige formid-
lingsrelevante oplysninger i det fælles it-baserede data-
grundlag.
Til § 35
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af de gældende §§ 57
og 60, stk. 2, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at jobcentrene skal sørge for,
at alle stillingsopslag - fra offentlige og private arbejdsgive-
re – der tilgår jobcenteret, bliver lagt på Jobnet.
Det foreslås i stk. 2, at offentlige arbejdsgivere skal ind-
lægge alle ledige stillinger i Jobnet.
Formålet med bestemmelserne er at understøtte gennem-
sigtighed og høj omsætningshastighed på jobmarkedet. Job-
centrene har efter gældende regler pligt til at lægge stillinger
på Jobnet for offentlige og private virksomheder, der ønsker
jobcenterets assistance til dette.
Det foreslås, at bestemmelserne med redaktionelle æn-
dringer videreføres. Det er også muligt for offentlige og pri-
vate arbejdsgivere at lægge ledige stillinger på Jobnet, jf.
den foreslåede § 33, ved selvbetjening på Jobnet.
I medfør af tjenestemandsloven er der i bekendtgørelse
om opslag af tjenestemandsstillinger i staten, jf. bekendtgø-
relse nr. 302 af 26. marts 2010, fastsat regler om, at tjeneste-
mandsstillinger med visse undtagelser skal opslås offentligt.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på disse undtagel-
ser.
Det er i § 34 i den gældende bekendtgørelse om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastsat,
at der ved offentlige arbejdsgivere forstås kommuner, kom-
munale fællesskaber og regioner, statsinstitutioner, og orga-
nisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende,
hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige til-
skud. Denne bestemmelse foreslås videreført ved revision af
bekendtgørelsen.
51
Til § 36
Den foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 60, stk. 6, i
styringsloven. Det foreslås, at det præciseres, at oplysnin-
gerne også kan bruges til sagsbehandling i arbejdsløsheds-
kasserne vedrørende beskæftigelsesindsatsen.
Det foreslås i stk. 1, at oplysninger, der er registreret i
selvbetjeningsløsninger, og andre oplysninger til brug for
sagsbehandling i kommunerne og arbejdsløshedskasserne
vedrørende beskæftigelsesindsatsen indgår i det fælles it-ba-
serede datagrundlag. Det gælder bl.a.
– cv-oplysninger for personer, der efter § 13, stk. 1, og §
73 d, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har
pligt til at indlægge og løbende vedligeholde et cv i Job-
net,
– joblog,
– fravær i form af f.eks. ferie, sygdomsperioder, midlerti-
digt arbejde,
– tilmelding og afmelding som jobsøgende,
– bekræftelse af aktiv jobsøgning,
– afklaring,
– selvbooking og ombooking af samtaler i jobcenteret,
– aftaler med personen om næste skridt i indsatsen, og
– seneste rettidige dato for samtaler og indsats.
Formålet med bestemmelsen er, at oplysninger, som bor-
gerne selv registrerer på Jobnet, ikke skal afgives på ny - i
forbindelse med f.eks. jobsamtaler i jobcenteret eller CV- og
rådighedssamtaler i arbejdsløshedskassen - og registreres på
ny i jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes fagsystemer,
idet de forskellige aktører har adgang til de nødvendige op-
lysninger i det fælles it-baserede datagrundlag.
Oplysninger om enkeltpersoner, herunder oplysninger re-
gistreret i det fælles it-baserede datagrundlag og i selvbetje-
ningsløsninger, ved opslag på den pågældendes side på Job-
net (Min side) eller ved opslag i anden landsdækkende por-
tal. Andre landsdækkende portaler er f.eks. Styrelsen for Ar-
bejdsmarkeds og Rekrutterings portaler MitJobkompas.dk
og Jobbing.dk og den fællesoffentlige portal Borger.dk. For-
målet er, at give borgeren bedre muligheder for at få over-
blik over egen sag og indblik i de oplysninger, som jobcen-
trene og arbejdsløshedskasserne registrerer i deres fagsyste-
mer.
Den foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 60, stk. 3, i
styringsloven.
Det foreslås således i stk. 2, at cv-oplysninger og oplys-
ninger om de lediges brug af Jobnet, herunder jobloggen,
kan bruges til kontrol i medfør af de foreslåede §§ 53 og 54.
Som en del af denne kontrol kan der foretages opfølgning
på de lediges opfyldes af rådighedsforpligtelsen. De i denne
sammenhæng relevante regler om kontrol i forhold til over-
holdelse af rådighedsforpligtelsen fremgår af:
– § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
– Regler fastsat i medfør af § 62, stk. 6, i lov om arbejds-
løshedsforsikring.
– §§ 13-13 c, 74 b og 74 g i lov om aktiv socialpolitik.
– Regler fastsat i medfør af § 13 c i lov om aktiv socialpo-
litik.
Formålet er at overvåge, at den ledige ikke anvender Job-
net til f.eks. at udarbejde proforma-cv eller til at registrere
proforma-ansøgninger til arbejdsgiverne f.eks. ved brug af
automatiske jobsøgningsprogrammer eller registrering af
fiktive jobsøgninger. Oplysninger om den lediges brug af
Jobnet er bl.a. de spor, som brugeren efterlader ved brug af
internetapplikationen. I Jobnet er det f.eks. IP-adressen, der
logges på fra, og data, der fremkommer ved logning af per-
sonens brug af Jobnet applikationen.
I det omfang hjemlen benyttes, kan det kun ske på be-
grænsede områder og med forudgående og klar information
til brugere af Jobnet. Bestemmelsen omfatter kun personer,
der har pligt til at anvende Jobnet.
Med forslaget om, at dagpengemodtagere skal registrere
jobsøgning i den fælles joblog på Jobnet eller i arbejdsløs-
hedskassernes egne joblogs og selvbooke samtaler i jobcen-
teret, jf. det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af
ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love, vil oplys-
ninger i jobloggen og manglende registrering i jobloggen el-
ler undladelse af selvbooking af samtaler fremover også
kunne bruges til opfølgning på de lediges opfyldelse af rå-
dighedsforpligtelsen, herunder til kontrol i medfør af be-
stemmelserne i de foreslåede §§ 53 og 54, herunder til op-
følgning på de lediges opfyldelse af rådighedsforpligtelsen.
Til § 37
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 60,
stk. 8, i styringsloven. Det foreslås dog, at det tydeliggøres,
jf. dele af den gældende § 65, at arbejdsløshedskassernes it-
systemer ligesom kommunernes skal indrettes på en sådan
måde, at systemerne og Jobnet via det fælles datagrundlag
kan udveksle data ved brug af fællesoffentlige standarder.
Det foreslås således, at de kommunale it-systemer og ar-
bejdsløshedskassernes it-systemer skal indrettes på en sådan
måde, at systemerne og Jobnet via det fælles it-baserede da-
tagrundlag kan udveksle data ved brug af fællesoffentlige
standarder.
Bestemmelserne gør det f.eks. muligt, at oplysninger om
til- og afmeldinger, syge- og raskmeldinger, ferieregistrering
m.v. ved selvbetjening på Jobnet - via det fælles it-baserere-
de datagrundlag - også bliver tilgængeligt i it-systemerne i
borgerens jobcenter og borgernes eventuelle arbejdsløsheds-
kasse.
Til § 38
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 59 i
styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren
etablerer Jobindsats som et landsdækkende it-system til mål-
ing af resultater og effekter samt til opgørelse af opfyldelse
af lovgivningens krav til beskæftigelsesindsatsen.
52
Det foreslås i stk. 2, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering indsamler datagrundlaget for Jobindsats.dk i
det statistiske datavarehus sammen med andre data af betyd-
ning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring og opfølg-
ning på beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og
kommunalt niveau.
Målesystemet Jobindsats.dk er et styringsredskab, hvis
hovedsigte er at tilvejebringe grundlaget for sammenligning
af indsatsen på tværs af jobcentre samt at synliggøre de øko-
nomiske konsekvenser af de enkelte jobcentres prioriterin-
ger, indsats og resultater. Systemet anvendes desuden til op-
gørelse på aggregeret niveau af, om de lediges rettigheder
og pligter i beskæftigelsesindsatsen er opfyldt.
Målesystemet Jobindsats.dk er offentligt tilgængeligt på
www.jobindsats.dk og giver derfor ikke mulighed for opslag
i oplysninger på individniveau. Data i målesystemet opdate-
res løbende og gøres så aktuelle som muligt.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.4.1.1.3, hvor Jobindsats.dk er nærmere beskrevet.
Til § 39
Den foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer for
så vidt angår jobcentrene en indholdsmæssig videreførelse
af den gældende § 61, stk. 1, i styringsloven. Det foreslås
som noget nyt, at bestemmelsen også skal gælde for kom-
munerne og arbejdsløshedskasserne.
Det foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren
kan etablere og drive andre it-systemer, herunder landsdæk-
kende it-systemer på områder af særlig betydning for effek-
tiviteten og dækningen af it-understøttelsen af beskæftigel-
sesindsatsen i jobcentrene, kommunerne og arbejdsløsheds-
kasserne.
Den foreslåede stk. 2 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 61, stk. 2, i
styringsloven.
Det foreslås således i stk. 2, at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler for indhentning og behandling af oplysnin-
ger til brug for systemerne.
Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil ske ef-
ter drøftelse med KL, kommunerne, Arbejdsløshedskasser-
nes Samvirke og arbejdsløshedskasserne, herunder i den
fællesoffentlige dialoggruppe om digitalisering på beskæfti-
gelsesområdet, jf. afsnit 2.4.2.2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller, jf. §
28 i bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og statisti-
ske datavarehus, i dag et fælles system til selvbooking til rå-
dighed for jobcentrene, som de har pligt til at bruge og til at
understøtte, således at borgere via Min Side på Jobnet selv
kan booke samtaler og arrangementer i jobcentrene og om-
booke samtaler, som jobcentrene har indkaldt til. Denne be-
stemmelse videreføres ved en revision af bekendtgørelsen.
Den foreslåede bemyndigelse i § 39, stk. 2, vil også kunne
anvendes til ved revision af bekendtgørelsen at fastsætte
regler om, at ledige skal kunne booke samtaler hos jobcente-
rets eventuelle andre aktører.
Det fremgår af forliget, at jobcentrene som kerneopgave
skal tilbyde virksomhederne hjælp til at udsøge, screene og
formidle relevante ledige til konkrete stillinger i virksomhe-
derne. Det fremgår videre, at jobformidlingen skal ske på
tværs af jobcentre og kommunegrænser, og den skal være
koordineret, hurtig og ubureaukratisk. Virksomhederne skal
også tilbydes hjælp til etablering af støttet beskæftigelse,
hvor det er relevant. Jobformidlingen - også på tværs af
kommunegrænser - skal inden for rammerne af den foreslåe-
de bestemmelse understøttes af en national it-løsning, som
sikrer, at der hurtigt bliver fulgt op på virksomhedernes be-
hov for arbejdskraft.
Det foreslås, at den nationale it-løsning til understøttelse
af jobformidlingen etableres inden for rammerne af den
foreslåede § 39. Den konkrete udmøntning foreslås at ske
efter drøftelse med KL, kommunerne, Arbejdsløshedskas-
sernes Samvirke og arbejdsløshedskasserne, herunder i den
fællesoffentlige dialoggruppe om digitalisering på beskæfti-
gelsesområdet, jf. afsnit 2.4.2.2.
Til § 40
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 58,
stk. 5-7, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at den enkelte offentlige myn-
dighed og arbejdsløshedskasse, der indberetter data til det
fælles it-baserede datagrundlag, er dataansvarlig, jf. person-
dataloven, for indberetningen, brug af data lokalt samt for at
orientere de registrerede om registreringer i det fælles it-ba-
serede datagrundlag.
Registrering og indberetning af oplysninger til det fælles
it-baserede datagrundlag sker f.eks. i forbindelse med til- og
afmeldinger som jobsøgende, ferieregistrering, syge- og
raskmelding i jobcentrenes og arbejdsløshedskassernes fag-
systemer og ved jobcentrenes udarbejdelse af jobplaner og
uddannelsespålæg.
Den enkelte offentlige myndigheds og arbejdsløshedskas-
ses ansvar for at orientere de registrerede om registrering og
anvendelse af oplysninger i det fælles it-baserede datagrund-
lag er en følge af persondataloven, §§ 28 og 29.
Det foreslås i stk. 2, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering er dataansvarlig for centrale behandlingsaktivi-
teter.
De centrale behandlingsaktiviteter vedrører f.eks. ad-
gangssystem, selvbetjeningsløsninger, regelbaserede opgø-
relser på baggrund af indberettede data, opgørelse af dag-
pengeanciennitet og andre beregninger, som er nødvendige
for at tilrettelægge indsatsen i form af cv-samtaler, jobsam-
taler, opfølgningssamtaler og tilbud over for den ledige, slet-
ning af data m.v.
Det foreslås i stk. 3, at de enkelte kommuner er dataan-
svarlige i relation til andre aktører som databehandlere, jf.
den foreslåede § 41.
Kommunernes dataansvar i relation til andre aktører som
databehandler for kommunen omfatter ud over en tilsynsfor-
pligtelse i forhold til anden aktør også ansvar for, at data fra
53
anden aktør registreres og indberettes, som om opgaven var
udført af kommunen.
Til § 41
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 32 i
styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at kommunen i henhold til en
indgået databehandleraftale, jf. § 42 i persondataloven, kan
overlade oplysninger til en anden aktør om en persons be-
skæftigelsesprofil og forløb, den hidtidige indsats samt øvri-
ge forhold, som er nødvendige for den anden aktørs gen-
nemførelse af den aftalte beskæftigelsesindsats efter arbejds-
markedslovgivningen.
Kommunerne har som dataansvarlige i relation til andre
aktører som databehandler for kommunen pligt til at indgå
en databehandleraftale med anden aktør. Af aftalen skal det
fremgå, at databehandleren (anden aktør) alene handler efter
instruks fra den dataansvarlige (kommunen), og at reglerne i
persondatalovens § 41, stk. 3-5, ligeledes gælder for be-
handlingen ved databehandleren.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarli-
ge og dennes databehandler træffe de fornødne tekniske og
organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysnin-
ger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller for-
ringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kends-
kab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Ef-
ter persondatalovens § 41, stk. 4, skal der for oplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning, og som er af
særlig interesse for fremmede magter, træffes foranstaltnin-
ger, der muliggør bortskaffelse eller tilintetgørelse i tilfælde
af krig eller lignende forhold. Efter persondatalovens § 41,
stk. 5, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler om de i
persondatalovens § 41, stk. 3, anførte sikkerhedsforanstalt-
ninger.
Kommunen har som dataansvarlig pligt til at føre tilsyn
med anden aktørs overholdelse af disse regler.
Det foreslås i stk. 2, at den anden aktør ikke må benytte
eller udveksle oplysningerne til formål ud over det aftalte el-
ler tilføje oplysninger, der er begrundet i andre formål.
Dette er i overensstemmelse med reglerne i persondatalo-
ven, hvorefter senere behandling af oplysningerne ikke må
være uforenelig med de formål, som oplysningerne er ind-
samlet til.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler om at overlade oplysninger til anden aktør.
Til § 42
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af dele af den gælden-
de § 58, stk. 2, og §§ 62, stk. 1, og 68 a, stk. 9, i styringslo-
ven. Det foreslås dog som noget nyt, at den detaljerede op-
listning af oplysningstyper, der skal indberettes, fremover
fastsættes på bekendtgørelsesniveau.
Efter gældende regler i dele af § 58, stk. 2, og §§ 62, stk.
1, og 68 a, stk. 9, i styringsloven har offentlige myndighe-
der, arbejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i
forvaltningen af arbejdsmarkedsrettede ordninger, pligt til at
registrere og indberette oplysninger om:
– Arbejdsmarkedsforhold,
– virksomheders og borgeres deltagelse i arbejdsmarkeds-
rettede ordninger,
– beskæftigelsesindsatsen over for borgere, herunder rele-
vante, tværfaglige og helhedsorienterede aktiviteter og
indsatser på det uddannelsesmæssige og social- og sund-
hedsrettede område,
– borgeres overgang til job, uddannelse og andre forsør-
gelsesordninger samt
– ydelsesforløb og andre data.
Den gældende § 62, stk. 1, i styringsloven indeholder en
detaljeret oplistning af oplysningstyper, der skal indberettes.
Der kan efter gældende regler, jf. § 62, stk. 2, i styringslo-
ven ikke kræves betaling for tilvejebringelse og indberet-
ning af oplysningerne.
Det foreslås således i stk. 1, at offentlige myndigheder, ar-
bejdsløshedskasser og andre aktører, der medvirker i forvalt-
ningen af arbejdsmarkedsordninger, har pligt til at indberette
nødvendige oplysninger til brug for
– forvaltningen af beskæftigelsesindsatsen, herunder tilsyn
og kontrol,
– statistisk opfølgning på beskæftigelsesindsatsen,
– udstilling af selvbetjeningsmuligheder på Jobnet eller en
anden landsdækkende løsning, og
– borgernes indsigt i egne oplysninger.
Det nærmere indhold og omfang af kommunernes, ar-
bejdsløshedskassernes og andre aktørers forpligtelser til at
indberette oplysninger forventes som hidtil fastlagt i be-
kendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske data-
varehus (i medfør af bemyndigelserne i den foreslåede § 52)
efter forudgående høring af Datatilsynet, KL m.fl. - således
som det sker allerede i dag på centrale områder. Indberetnin-
gen omfatter også oplysninger efter integrationsloven.
Det vil herunder f.eks. også kunne fastsættes, at arbejds-
løshedskasserne digitalt skal indberette indkaldelser til cv-
samtaler og rådighedssamtaler samt afholdte cv- og rådig-
hedssamtaler tillige med aftalefeltet, der indeholder en kort
opsummering af aftalen mellem personen og arbejdsløsheds-
kassen om det videre aftalte. Hermed kan den ledige se ind-
kaldelser og afholdte samtaler fra både jobcenter og arbejds-
løshedskassen på Jobnet sammen med de samtaler, den le-
dige selv booker med jobcenteret og arbejdsløshedskassen.
Den ledige kan også se de aftaler, som vedkommende indgår
under de forskellige samtaler i jobcenteret og i arbejdsløs-
hedskassen.
Indkaldelserne og de afholdte samtaler vil som led i un-
derstøttelsen af det fælles kontaktforløb også være tilgænge-
lige for både jobcentrene og arbejdsløshedskasserne for så
vidt angår egne borgere henholdsvis egne medlemmer.
Kommunerne er hver især ansvarlige for, at andre aktører
overholder de fastlagte regler for anvendelse, registrering og
54
indberetning af oplysninger. Der henvises til bemærkninger-
ne til den foreslåede § 40, stk. 3, og § 41.
Det foreslås endvidere, at oplysningerne registreres og
indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag og det sta-
tistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering.
Det foreslås i stk. 2, at data på individniveau om højeste
fuldførte uddannelse og uddannelsesforløb for personer un-
der 30 år fra Undervisningsministeriets fælles datagrundlag,
jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt
til uddannelse, beskæftigelse m.v., anvendes i det fælles it-
baserede datagrundlag på beskæftigelsesområdet. Baggrun-
den herfor er, at unge under 30 år har kontakt til mange in-
stitutioner og myndigheder, bl.a. Ungdommens Uddannel-
sesvejledning, uddannelsessteder og forskellige kommunale
forvaltninger. Imidlertid har de enkelte myndigheder og in-
stitutioner ikke et samlet overblik over den unges situation,
hvilket gør det vanskeligt at tilbyde en målrettet indsats.
Det drejer sig om oplysninger om de unges uddannelses-
forløb (start-, sluttidspunkt, uddannelsestype, uddannelses-
kode til identifikation af uddannelsen samt statuskode for
uddannelsen, herunder om der er risiko for afbrydelse af ud-
dannelsen, om den unge er tilmeldt uddannelsen, eller om
uddannelsen er afbrudt, igangværende eller afsluttet) og hø-
jeste fuldførte uddannelse. De pågældende data anvendes af
jobcentrene bl.a. ved forberedelse til jobsamtaler og ved ud-
arbejdelse af planer for beskæftigelsesindsatsen idet lovgiv-
ningens krav til aktivering og uddannelse af unge er forskel-
lige afhængigt af de unges uddannelsesstatus. Ved udarbej-
delse af uddannelsespålæg, jobplaner og personlige planer
for og med ledige er det nødvendigt, at jobcentrene har et
samlet overblik over de lediges uddannelsesforløb, bl.a. for-
di jobcentrene kan pålægge unge dagpengemodtagere under
25 år og unge uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år at
deltage i ordinær uddannelse.
Det foreslås i stk. 3, at uddannelsesplaner udarbejdet af
Ungdommens Uddannelsesvejledning efter reglerne i lov
om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til ud-
dannelse, beskæftigelse m.v., som i dag indberettes til det
fælles it-baserede datagrundlag.
Hensigten er, at kommunen for unge, der anmoder om ud-
dannelseshjælp, og som efter gældende regler skal have et
uddannelsespålæg, i arbejdet med uddannelsespålægget
eventuelt kan bygge videre på den unges eventuelle uddan-
nelsesplan fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Det foreslås i stk. 4, at oplysningerne som i dag registreres
og indberettes til det fælles it-baserede datagrundlag og det
statistiske datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering.
Endelig foreslås det i stk. 5, at der som i dag ikke skal
kunne opkræves betaling fra staten for tilvejebringelse, regi-
strering og indberetning af de nævnte oplysningstyper.
Til § 43
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 68
a, stk. 4 og 10-13, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at der indberettes følgende
oplysninger på individniveau (cpr. - nummerniveau) til brug
i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske
datavarehus:
– Uddannelse fra Undervisningsministeriets fælles data-
grundlag, jf. lov om vejledning om uddannelse og er-
hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
– Test, kurser og beståede trin for ledige med læse-, skri-
ve- og regnevanskeligheder.
– Uddannelse fra Danmarks Statistik.
– Aktiviteter og indsatser på socialområdet for personer
omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra Mini-
steriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold og fra kommunerne.
– Aktiviteter og indsatser på sundhedsområdet for perso-
ner omfattet af indsatsen på beskæftigelsesområdet fra
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, kommunerne
og regionerne.
Oplysninger i det statistiske datavarehus anvendes som
datakilde for Jobindsats.dk.
Det foreslås i stk. 2, at data på individ- og virksomhedsni-
veau fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister,
anvendes i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
statistiske datavarehus.
Det foreslås i stk. 3, at oplysningerne, jf. stk. 1 og 2, an-
vendes til løsning af statistiske opgaver på beskæftigelses-
området, herunder statistisk opfølgning på kommunernes og
arbejdsløshedskassernes beskæftigelsesindsats.
Oplysninger, der indberettes til statistiske formål, vil i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blive behand-
let under hensyn til reglerne om datafortrolighed og under
iagttagelse af persondatalovens § 5, herunder finalité-prin-
cippet, og § 10, stk. 2, hvorefter sådanne data ikke efterføl-
gende kan anvendes til andet end statistiske eller videnska-
belige formål.
Oplysninger vil blive brugt til ad hoc analyser (statiske
formål) og til offentliggørelse af statistikker på aggregeret
niveau, herunder på Jobindsats.dk.
Oplysninger om uddannelse fra Danmarks Statistik, jf.
den foreslåede § 43, stk. 1, nr. 3, kan alene videregives til
andre efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet, jf. per-
sondatalovens § 10, stk. 3, og efter tilladelse fra Danmarks
Statistik.
Tilsvarende kan oplysninger om aktiviteter og indsatser på
sundhedsområdet, jf. den foreslåede § 43, stk. 1, nr. 5, alene
videregives til andre efter forudgående tilladelse fra Datatil-
synet, jf. persondatalovens § 10, stk. 3, og efter tilladelse fra
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Kravene til indberetning vil blive nærmere udmøntet i be-
kendtgørelse om det fælles datagrundlag og statistiske data-
55
varehus (med hjemmel i bemyndigelserne i den foreslåede §
52).
Til § 44
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 68
a, stk. 1-3 og 6, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at oplysninger om indkomst
og beskæftigelse, der er nødvendige for varetagelsen af be-
skæftigelsesindsatsen, skal i videst muligt omfang indhentes
fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Det foreslås i stk. 2, at statslige og kommunale myndighe-
der med ansvar for beskæftigelsesindsatsen kan få terminal-
adgang til oplysninger i indkomstregisteret, der er nødvendi-
ge for at varetage beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et ind-
komstregister § 7, herunder oplysninger om, hvem der har
foretaget indberetningen, og identiteten af den oplysninger-
ne vedrører. Det foreslås, at tilsvarende skal gælder for ar-
bejdsløshedskasserne for så vidt angår egne medlemmer.
Det foreslås endvidere, at oplysningerne er undergivet tav-
shedspligt i arbejdsløshedskasserne samt at straffelovens §
152 og §§ 152 c- 152 f finder anvendelse.
Det foreslås i stk. 3, at §§ 42, 45 og 50-54 finder anven-
delse, hvis oplysningerne ikke kan indhentes fra indkomstre-
gisteret.
Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om brug af indkomstregisteret i det da-
tagrundlag, som skal anvendes i varetagelsen af beskæftigel-
sesindsatsen, herunder datagrundlaget for opgørelse af le-
dighedsperioder, offentlig forsørgelse, beskæftigelse m.v. i
varetagelsen af kontaktforløb og beskæftigelsesrettede til-
bud, overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet samt
statistik og analyser i forbindelse med tilrettelæggelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v.
De hidtil gældende regler i § 68 a, stk. 4 og 7, foreslås
indholdsmæssigt videreført i de foreslåede §§ 43, stk. 2, og
54, stk. 2.
Kommunerne og arbejdsløshedskasserne kan alene få ad-
gang til forud definerede data i indkomstregistret, jf. § 15,
stk. 3, i bekendtgørelse om et indkomstregister, jf. bekendt-
gørelse nr. 1256 af 9. november 2010.
Herved er persondatalovens bestemmelser om, at der ale-
ne må behandles nødvendige, relevante og tilstrækkelige op-
lysninger til udtrykkeligt angivne og klare formål, opfyldt.
Det nuværende datagrundlag for varetagelsen af beskæfti-
gelsesindsatsen er i det væsentlige baseret på oplysninger
om forsørgelsesperioder og -omfang indberettet til Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering fra arbejdsløshedskasser
og kommuner. Registerdata om indkomst- og beskæftigel-
sesforhold fås med en vis forsinkelse og kan derfor ikke an-
vendes direkte i den løbende indsats.
Indkomstregistrets oplysninger om indkomst- og beskæfti-
gelsesforhold vurderes at kunne medføre et forbedret data-
grundlag for gennemførelse af forskellige elementer i be-
skæftigelsesindsatsen. Det gælder f.eks. mere aktuelle og
detaljerede data om beskæftigelsesudviklingen og en forenk-
ling af indhentning af data til brug for styring, varetagelse af
og opfølgning på beskæftigelsesindsatsen.
Især forventes oplysninger om beskæftigelses- og ind-
komstforhold at kunne medføre en forenklet måde at opgøre
resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen samt måling
af den lediges afstand til arbejdsmarkedsmarkedet. Der kan
blandt andet peges på følgende områder, hvor anvendelse af
indkomstregistret i et vist omfang kan få betydning i be-
skæftigelsesindsatsen:
– Opgørelse af grundlaget for minimumsindsatsen efter
lovgivningen, hvor der anvendes opgørelse af ledigheds-
perioder, forsørgelsesperioder, beskæftigelsesperioder
m.v.
– Behandling af ansøgninger om ansættelse med løntil-
skud, herunder f.eks. vurderingen af, om virksomheden
opfylder kravene om merbeskæftigelse og rimelighed.
– Behandling af ansøgninger om etablering af virksom-
hedspraktik og nytteindsats.
– Udbygning af Beskæftigelsesministeriets forløbsdataba-
se med beskæftigelses- og indkomstforhold, hvorved da-
tagrundlagt for opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen
forbedres markant.
– Overvågning af beskæftigelsesudviklingen, til- og af-
gang fra arbejdsmarkedet og identifikation af flaskehals-
områder.
De anførte anvendelser kræver data på individ- og virk-
somhedsniveau fra indkomstregistret.
Til § 45
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende §§ 63,
stk. 1, og 68 a, stk. 8, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at der kan indberettes, ud-
veksles og videregives nødvendige oplysninger, herunder
oplysninger om relevante uddannelsesmæssige og social- og
sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, udskrivelse fra
sundhedsvæsenet, frihedsberøvelse, unddragelse fra friheds-
berøvelse og løsladelse fra afsoningsinstitution, der er nød-
vendige til brug for:
– Varetagelse af beskæftigelsesindsatsen efter lovgivnin-
gen.
– Den koordinerede, tværfaglige og helhedsorienterede
indsats over for borgeren.
– Opdateringen af it-systemer, som anvendes i beskæfti-
gelsesindsatsen, herunder systemer til den landsdækken-
de formidling.
– Opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser.
Det foreslås videre, at oplysninger om væsentlige sociale
problemer, sociale aktiviteter og indsatser som hidtil skal
kunne registreres og indberettes uden borgernes samtykke. I
det kommunale beskæftigelsessystem er hele beskæftigel-
sesindsatsen i kommunerne efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats omfattet af lov om retssikkerhed på det sociale
område. For videregivelse af følsomme oplysninger på det
sociale område er der fastlagt mere restriktive bestemmelser
i persondatalovens § 8, stk. 3.
56
I det omfang denne bestemmelse i persondataloven omfat-
ter
– oplysninger, der anvendes i beskæftigelsesindsatsen,
herunder data, som videregives af sociale myndigheder
til gennemførelsen af beskæftigelsesindsatsen, samt
– videregivelse af data mellem beskæftigelsesmyndighe-
derne,
kan de strengere bestemmelser for videregivelse af data
efter § 8, stk. 3, være til hinder for gennemførelse af en ef-
fektiv og rettidig forvaltning af lovpligtig indsats herunder
især tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de indsatser,
som borgerne er forpligtet til at deltage i for at kunne oppe-
bære offentlige ydelser.
For flere af jobcenterets målgrupper kan der være usikker-
hed hos borgere og kommunerne om, hvorvidt de nævnte
data (data, som skabes som led i beskæftigelsesindsatsen,
f.eks. sociale aktiviteter og indsatser, oplysninger i planer
for indsatsen, oplysninger fra samtaler, integrationskontrak-
ter, tilmeldeoplysninger, visitationsgruppe-grupperinger,
m.v.) er omfattet af videregivelsesreglerne i § 8, stk. 3.
Det foreslås derfor, at fravigelsen af persondatalovens § 8,
stk. 3, opretholdes således, at sociale myndigheder kan regi-
strere og videregive oplysninger, som er nødvendige for at
gennemføre indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen,
samt registrere og videregive data om beskæftigelsesindsat-
sen.
Oplysninger, som borgerne har givet til kommunerne i an-
søgningssager, er som hidtil ikke omfattet af fravigelsen.
Den anførte fravigelse vedrører alene følsomme oplysnin-
ger efter § 8 i persondataloven. De nævnte data anvendes
bl.a. i beskæftigelsesindsatsen til opgørelse af borgernes ret-
og pligt forhold eller er nødvendige for, at beskæftigelses-
myndigheder kan udføre de i lovgivningen fastlagte forplig-
telser over for målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen. Den
anførte fravigelse foreslås at omfatte enhver videregivelse af
data efter arbejdsmarkedslovgivningen, jf. § 32, stk. 1.
Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. ok-
tober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udsprin-
ger imidlertid ikke af direktivet, og en fravigelse af denne
bestemmelse er således ikke i strid med direktivet.
Det foreslås i stk. 2, at data på individniveau fra det fælles
it-baserede datagrundlag, jf. § 32, om beskæftigelsesforan-
staltninger over for personer under 18 år videregives til Un-
dervisningsministeriets fælles datagrundlag til brug for kom-
munens forvaltning af lov om vejledning om uddannelse og
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Det drejer sig som i dag om oplysninger på individniveau
om start- og sluttidspunkt og typen af beskæftigelsesforan-
staltninger i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats. Herved forbedres kommunernes datagrundlag for unge-
indsatsen, idet
– kommunen kan sikre, at unge under 18 år er i uddannel-
se, beskæftigelse, beskæftigelsesforanstaltning eller an-
den aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en
uddannelse i overensstemmelse med deres uddannelses-
plan,
– kommunen kan identificere unge under 18 år, som ikke
er i uddannelse, beskæftigelse, beskæftigelsesforanstalt-
ning eller anden aktivitet, og
– kommunen kan effektivisere arbejdet med at opstille en
uddannelsesplan for den unge, herunder ikke mindst ko-
ordinere indsatsen mellem kommunens jobcenter og
Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Bestemmelsen er en videreførelse af § 68 a, stk. 8, i sty-
ringsloven, der blev indarbejdet som opfølgning på den poli-
tiske aftale ”Flere unge i uddannelse og job” (5. november
2009).
Det foreslås som noget nyt i stk. 3, at beskæftigelsesmini-
steren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om hvilke
offentlige myndigheder efter stk. 1, der ud over de i forsla-
get til § 45, stk. 1, anførte, kan udveksle nødvendige oplys-
ninger i forbindelse med forvaltningen af arbejdsmarkeds-
ordninger. Hensigten er at lette vedligeholdelsen af oplist-
ningen af myndigheder m.fl. i forbindelse med ressortæn-
dringer m.v.
Det er hensigten, at det med hjemmel i den foreslåede be-
myndigelse i § 45, stk. 3, i første omgang fastsættes, at der
mellem uddannelsesinstitutioner, arbejdsløshedskasser, ATP
og Udbetaling Danmark og følgende ministerier med tilhø-
rende styrelser m.fl. udveksles nødvendige oplysninger: Be-
skæftigelsesministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold, Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse, Justitsministeriet, regionerne,
kommunerne, SKAT, Det Centrale Personregister, Det Cen-
trale Virksomhedsregister og Fonden for Forebyggelse og
Fastholdelse.
Til § 46
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 63,
stk. 2, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering kan samkøre oplysninger fra forsik-
rings- og pensionsselskaber m.v. om hvilke personer, der er
kunde eller medlem i det enkelte forsikrings- og pensions-
selskab m.v. med nødvendige oplysninger i det fælles it-ba-
serede datagrundlag med henblik på, at styrelsen kan infor-
mere kunderne og medlemmerne om de rettigheder m.v., der
er indeholdt i den enkelte pensions- eller forsikringsordning.
Der kan f.eks. være tale om adgang til hurtig diagnose el-
ler behandlingsmuligheder under dennes eventuelle sund-
hedsordning. De samkørte oplysninger vil alene blive an-
vendt til dette formål.
Det er frivilligt for det enkelte forsikrings- og pensionssel-
skab m.v., om de ønsker at anvende denne mulighed.
Med forslaget forventes flere personer at gøre brug af de
rettigheder og muligheder, der er tilknyttet den enkelte per-
sons eventuelle forsikrings- eller pensionsordning m.v. i for-
bindelse med f.eks. sygdom eller overgang til fleksjob eller
57
førtidspension. Det forventes, at dette f.eks. kan bidrage til,
at sygemeldte hurtigere kan vende tilbage til arbejde - til
gavn for den sygemeldte, dennes arbejdsgiver og samfundet.
Forsikrings- og pensionsselskabet m.v. modtager ikke op-
lysninger om hvilke personer, Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering sender breve til.
Det forudsættes, at behandlingen af oplysningen i forbin-
delse med samkøringen kan ske inden for persondatalovens
rammer.
Det vurderes, at forslaget lever op til persondatalovens
krav om saglighed og proportionalitet, idet formålet med
samkøringen er at sikre at forsikrings- og pensionsselskabets
m.v. kunder og medlemmer får mulighed for at gøre brug af
de muligheder og rettigheder, der er tilknyttet den enkelte
pensions- eller forsikringsordning – og det vurderes, at man-
ge pensions- og forsikringskunder i dag går glip af disse mu-
ligheder. Det forventes, at dette f.eks. kan bidrage til, at sy-
gemeldte hurtigere kan vende tilbage til arbejde - til gavn
for den sygemeldte, dennes arbejdsgiver og samfundet.
Det vurderes, at formålet ikke kan opnås på anden vis. Det
vurderes herunder, at formålet ikke kan opnås ved, at Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender en generel
orientering til alle sygemeldte om at være opmærksom på
eventuelle pensionsordninger, idet en sådan generel oriente-
ring ikke vurderes at være tilstrækkelig målrettet til, at mod-
tageren finder og nærstuderer sine forsikringspolicer m.v.
for at finde det rette pensions- eller forsikringsselskab, hvor
der kan være en relevant dækning.
Vurderingen er endvidere begrundet i, at forsikrings- og
pensionsselskaberne alene videregiver personnummer på de
af kundernes/medlemmerne, der har en relevant dækning i
en pensions- eller forsikringsordning.
Oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag, der an-
vendes til samkøringen, er omfattet af §§ 6-8 og 11 i person-
dataloven. Oplysninger om, hvilket forsikrings- eller pensi-
onsselskab en person er medlem af, er en oplysning omfattet
af persondatalovens § 6, mens oplysninger om personnum-
mer er reguleret i lovens § 11.
Der er tale om en behandling af følsomme personoplys-
ninger, da Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
samkøring omfatter personnummer fra forsikrings- og pensi-
onsselskaber m.v. og oplysninger i det fælles it-baserede da-
tagrundlag om f.eks. sygefravær og personer på førtidspen-
sion (helbredsoplysninger er omfattet af persondatalovens §
7). Behandlingen skal derfor have hjemmel i persondatalo-
vens § 7.
I forhold til oplysninger i det fælles it-baserede datagrund-
lag om sygdom (at der eksisterer en sygedagpengesag og sy-
gefraværsperioder) vurderes, at samkøringen kan ske i med-
før af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, hvorefter der kan
ske behandling af personoplysninger, hvis behandlingen er
nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende
eller forsvares. Bestemmelsen omhandler såvel behandling,
der sker i den dataansvarliges interesse, som behandling, der
sker i den registreredes interesse. Behandling af oplysninger
om personer på førtidspension vil ligeledes skulle behandles
efter denne bestemmelse.
Behandling af oplysninger om, at personer er visiteret til
fleksjob (ansat i fleksjob eller visiteret til fleksjob, men end-
nu ikke ansat i et fleksjob) skal ske med hjemmel i person-
datalovens § 8, idet godkendelse til fleksjob bl.a. er betinget
af en varigt nedsat erhvervsevne grundet fysiske, psykiske
eller sociale forhold.
Med den foreslåede bestemmelse vil Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering kunne varetage den beskrevne
opgave som et led i styrelsens myndighedsopgaver og der-
med i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1,
nr. 6.
Det vurderes, at forsikrings- eller pensionsselskabernes vi-
deregivelse af kundeoplysninger (personnummer) kan ske i
overensstemmelse med § 117 i lov om finansiel virksomhed.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil ved den
konkrete udmøntning af forslaget være opmærksom på, at
der udelukkende behandles de nødvendige oplysninger, og
at de forskellige involverede alene har adgang til de oplys-
ninger, der er nødvendige for at løfte opgaven.
Til § 47
Arbejdstilsynet har brug for oplysninger om sygedagpen-
gemodtagere fra eksterne registre, for at Arbejdstilsynets til-
synsindsats i endnu højere grad kan målrettes derhen, hvor
der er flest arbejdsmiljøproblemer. Oplysningerne om syge-
dagpenge vil Arbejdstilsynet bruge som en af flere indikato-
rer på, hvor der er forhøjet risiko for arbejdsmiljøproblemer.
En relativ høj andel af ansatte, der modtager sygedagpenge i
forhold til sammenlignelige virksomheder, er en indikator
på arbejdsmiljøproblemer på virksomheden.
Det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelsesom-
rådet indeholder allerede i dag oplysninger om sygedagpen-
gemodtagere.
Efter forslagets § 53, stk. 1, kan oplysningerne i det fælles
it-baserede datagrundlag bruges til kontrol. Den nuværende
bestemmelse om kontrol har hidtil navnlig været anvendt i
forhold til kontrol af retten til ydelser, som kommunerne og
arbejdsløshedskasserne administrerer.
Formålet med den foreslåede videregivelse af oplysninger
efter forslagets § 47 er ikke at forvalte beskæftigelseslovgiv-
ningen eller kontrollere retten til ydelser, som kommunerne
og arbejdsløshedskasserne administrerer. Det er dog vurde-
ringen, at hjemlen til videregivelsen af oplysninger til Ar-
bejdstilsynet bør fastsættes i nærværende forslag. Årsagen
er, at de oplysninger, der videregives til Arbejdstilsynet, fin-
des i det fælles it-baserede datagrundlag på beskæftigelses-
området, der ligeledes reguleres i nærværende lovforslag.
Det foreslås derfor som noget nyt, at der skabes hjemmel i
forslagets § 47 til, at oplysningerne om sygedagpengemod-
tagere i det fælles it-baserede datagrundlag også kan bruges
til videregivelse til Arbejdstilsynet med henblik på identifi-
kation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstil-
synets kontrol og tilsyn.
58
Der vil på baggrund af forslaget være tale om videregivel-
se af oplysningerne om sygedagpengelængden, fraværsårsa-
gen, ydelsen, sagsarten, ansættelsessted samt sygedagpenge-
nes forløb og ophør.
Det vurderes, at videregivelsen og samkøringen af oplys-
ninger kan ske inden for persondatalovens rammer.
Det vurderes således, at forslaget lever op til persondata-
lovens krav om saglighed og proportionalitet, idet formålet
med videregivelsen ikke vurderes at kunne opfyldes på an-
den vis.
For så vidt angår videregivelse af oplysninger om syge-
dagpengemodtagere vurderes der at være tale om behand-
ling af følsomme personoplysninger, da oplysninger i det
fælles it-baserede datagrundlag om sygedagpengemodtagere
(helbredsoplysninger) er omfattet af persondatalovens § 7.
Videregivelsen skal derfor ske i overensstemmelse med per-
sondatalovens § 7 om følsomme personoplysninger.
Det vurderes, at videregivelse kan ske efter persondatalo-
vens § 7, stk. 6, idet behandlingen og videregivelsen af op-
lysningerne til Arbejdstilsynet er nødvendig af hensyn til en
offentlig myndigheds varetagelse af sine opgaver på det
strafferetlige område. Bestemmelsen i persondatalovens § 7,
stk. 6, gælder ikke alene for domstole, politi og anklage-
myndighed, men også for andre offentlige myndigheder, der
administrerer strafsanktionerede regler. Arbejdsmiljølovens
kapitel 15 indeholder en række bestemmelser om straf, og
det vurderes derfor, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering kan videregive oplysninger om sygefravær til Ar-
bejdstilsynet med hjemmel i persondatalovens § 7, stk. 6.
Det vurderes herudover, at videregivelsen kan ske efter
persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, idet behandlingen af op-
lysninger om helbredsmæssige forhold endvidere kan ske,
hvis det er nødvendigt for, at et retskrav kan fastlægges, gø-
res gældende eller forsvares. Det vil være tilfældet i forhold
til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings videregi-
velse af helbredsoplysninger til Arbejdstilsynet, idet oplys-
ningerne behandles som led i myndighedsudøvelse, herun-
der yderligere målretning af Arbejdstilsynets kontrol og til-
syn.
Den nærmere udmøntning af den foreslåede § 47, vil i
nødvendigt omfang ske i bekendtgørelsesform, jf. den fore-
slåede bemyndigelse i § 52, stk. 2, og udkast til bekendtgø-
relse vil blive forelagt Datatilsynet, jf. persondatalovens §
57.
I øvrigt henvises der til de almindelige bemærkninger af-
snit 2.4.5.
Til § 48
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 64 i
styringsloven.
Det foreslås således, at Beskæftigelsesministeriet som led
i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-medlemslande
kan videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres øn-
sker om arbejdskraft med angivelse af arbejdsgiverens navn
og adresse samt arbejdets karakter m.v. til disse landes ar-
bejdsmarkedsmyndigheder.
Der er blandt andet tale om, at stillingsopslag fra virksom-
heder, der søger udenlandsk arbejdskraft, videregives til den
fælles europæiske jobportal, EURES - The European Job
Mobility Portal. Oplysningerne kan videregives digitalt.
Det foreslås, at bestemmelsen med redaktionelle ændrin-
ger videreføres.
Til § 49
Den foreslåede stk. 1 er med redaktionelle ændringer en
indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 67 a i sty-
ringsloven. Det foreslås dog, at dele af bestemmelsen frem-
over udmøntes administrativt.
Det foreslås således i stk. 1, at Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering kan iværksætte foranstaltninger til data-
genopretning, hvis en kommune eller arbejdsløshedskasse
ikke overholde de regler, der er fastsat om indberetning af
data. Det foreslås videre som noget nyt, at den relevante
kommune eller arbejdsløshedskasse skal afholde egne udgif-
ter til datagenopretningen.
Staten afholder tilsvarende egne udgifter i forbindelse
med datagenopretningen.
Datagenopretning skal forstås som initiativer rettet mod
problemområder i dataregistreringen, dataindberetningen og
it-understøttelsen af beskæftigelsesindsatsen i bred forstand.
Det vil være naturligt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering i første omgang går i dialog med jobcenteret
eller arbejdsløshedskassen for at være behjælpelig med en
handlingsplan for genopretning af data for at sikre korrekte
oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag og for sty-
relsens statistikarbejde m.v.
Hvis en kommune ikke overholder de regler, der er fastsat
om indberetning af data m.v., vil der fortsat være tale om en
klar overtrædelse af lovgivningen, som de kommunale til-
synsmyndigheder kan behandle.
Hvis en arbejdsløshedskasse ikke overholder de regler, der
er fastsat om indberetning af data m.v., vil der være tale om
en klar overtrædelse af lovgivningen, som tilsynsmyndighe-
den i Beskæftigelsesministeriet kan behandle.
Det foreslås i stk. 2 som noget nyt, at beskæftigelsesmini-
steren fastsætter nærmere regler om den i stk. 1 nævnte da-
tagenopretning, herunder om, hvordan offentlige myndighe-
der, arbejdsløshedskasser og andre aktører til brug herfor
skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-sy-
stemer om virksomheder og personer, som er omfattet af ar-
bejdsmarkedslovgivningen.
Det er hensigten, at reglerne i § 67 a, stk. 2 og 3, i den
gældende styringslov, fastsættes på bekendtgørelsesniveau.
Til § 50
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af dele af bemyndigel-
sen i den gældende § 66, stk. 2, og reglerne i § 65 i styrings-
loven.
59
Det foreslås således i stk. 1, at beskæftigelsesministeren
kan pålægge offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser
og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen at bruge fælles
offentlige it-standarder, at etablere elektronisk kommunika-
tion mellem systemerne eller at anvende fælles it-services
samt at bruge de landsdækkende systemer som nævnt i §§
32, 33, 38 og 39 for at sikre, at de it-systemer, der anvendes
i beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhængende sy-
stem.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler om ibrugtagning, opbygning, indretning og brug
af de it-værktøjer, som offentlige myndigheder, arbejdsløs-
hedskasser og andre aktører anvender i varetagelsen af be-
skæftigelsesindsatsen for at sikre en jobrettet og aktiv ind-
sats på tværs af jobcentre og arbejdsløshedskasser. Det fore-
slås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om anvendelse af fælles standarder og it-ser-
vices.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelser gør det mu-
ligt for Beskæftigelsesministeriet at kræve relevante it-base-
rede oplysninger fra kommunerne og arbejdsløshedskasser-
ne på en måde, så de kan anvendes i Beskæftigelsesministe-
riets forskellige it-systemer og udveksles mellem kommu-
nerne og arbejdsløshedskasserne.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse omfatter som i
den gældende lov bl.a. fastlæggelse af fælles standarder af
såvel formel it-teknisk karakter, f.eks. grænseflader, datafor-
mater og kommunikationsstandarder m.v., som standarder
vedrørende dataindholdet, f.eks. opgørelsesmetoder, fast-
læggelse af indholdet af centrale begreber m.v.
Sådanne standarder er f.eks. forudsætningen for etablering
og opretholdelse af kommunikation mellem arbejdsløsheds-
kasserne, de kommunale systemer og det fælles it-baserede
datagrundlag.
Fælles it-standarder omfatter især de åbne standarder, som
er fastlagt for dataudveksling og kommunikation i den of-
fentlige sektor. Sådanne standarder gør det muligt at anven-
de it-services til etablering af digital forvaltning ved sam-
menkobling af systemer ved at anvende fælles standarder for
webbaserede services.
It-services kan bl.a. anvendes ved indberetning og anden
dataudveksling vedrørende det fælles it-baserede datagrund-
lag, jf. den foreslåede § 32. It-services anvendes også til at
gøre data online tilgængelige for kommuner, statslige myn-
digheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører og borgerne
på tværs af specifikke it-systemer. Derved kan data genbru-
ges til sagsbehandling i de aktørspecifikke systemer, så det
undgås at genindtaste data flere gange til gene for virksom-
heder, borgere og jobkonsulenter.
Desuden anvendes it-services til at stille funktionalitet til
rådighed på tværs af it-systemer på særlige områder, hvor
der skal anvendes fælles redskaber og metoder i opgaveløs-
ningen, f.eks. omkring tilmelding som jobsøgende, fravær-
sregistrering, visitation og dagpengemodtageres registrerin-
ger i den fælles joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes
eventuelle egne joblogs, jf. også bemærkningerne til den
foreslåede § 37.
Bestemmelsen omfatter ikke egentlige sagsbehandlingssy-
stemer, økonomisystemer m.v. Bestemmelsen omfatter dog
sammenkobling af myndighedernes og andres systemer som
en nødvendighed for at udføre indsatsen, f.eks. etablering og
opretholdelse af kommunikation mellem arbejdsløshedskas-
sernes og kommunernes systemer, herunder både jobcenter-
systemer og ydelsessystemer.
Formålet med reglerne er at sikre, at de it-systemer, der
anvendes i beskæftigelsesindsatsen, udgør et sammenhæn-
gende system således, at borgeren ikke skal være informati-
onsbærer mellem myndigheder m.fl., og således at aktørerne
på beskæftigelsesområdet kan udføre en koordineret og hel-
hedsorienteret indsats.
Det drejer sig bl.a. om myndighedskrav til de systemer,
der anvendes i beskæftigelsesindsatsen, og som har til for-
mål dels at sikre aktuelle, pålidelige, præcise og dækkende
data til de landsdækkende resultat- og ledelsesinformations-
systemer, selvbetjeningsløsninger, dels at det kommunale
beskæftigelsessystem fungerer som et nationalt system.
Behovet for fastsættelse af myndighedskrav vedrører såvel
systemer, som bruges til udbetaling af ydelser, som til syste-
mer, hvor beskæftigelsesfremmende foranstaltninger regi-
streres. Systemer, der bruges i forvaltning af økonomi og re-
fusion, er også omfattet.
Myndighedskravene vedrører bl.a.
– krav til registrering (såvel hvad der skal registreres sam-
men i den enkelte registrering som måden, dette skal gø-
res på f.eks. i relation til dataintegritet og sporing af re-
gistreringen af et dataelement), periodisering og valide-
ring af data m.v. i de it-systemer, der anvendes både i re-
lation til sagsbehandling, økonomiforvaltning og refusi-
on,
– fastlæggelse af den overordnede registreringsramme på
områder af central betydning for beskæftigelsespolitik-
ken,
– fastlæggelse af landsdækkende klassifikationer af indsat-
sen,
– fastlæggelse af landsdækkende identifikationsnøgler for
et indsatsområde, således at et sammenhængende forløb
for en borger kan registreres som en helhed uanset bor-
gerens ændring af bopælskommune,
– fastlæggelse af indholdet af de dataelementer, som an-
vendes i systemer, så den fornødne grad af præcision af
data kan tilvejebringes,
– fastlæggelse af landsdækkende regler for validering og
kvalitetssikring af data, som skal indberettes, og
– fastlæggelse af sikkerheds- og adgangsforhold ved ud-
veksling af personoplysninger og håndtering af sikker-
hedskravene i persondatalovgivningen i forbindelse med
dataudveksling.
Bestemmelsen vil bl.a blive anvendt til at fastsætte nær-
mere regler om, at der skal være integration mellem den fæl-
les joblog på Jobnet og arbejdsløshedskassernes eventuelle
egne joblogs således, at dagpengemodtagere, jobcenteret og
60
arbejdsløshedskassen uanset, om dagpengemodtageren regi-
strerer i jobloggen på Jobnet eller på arbejdsløshedskassens
eventuelle egen joblog løbende har et samlet og opdateret
overblik på Jobnet over foretaget jobsøgning og planlagte
jobsøgningsaktiviteter. Bestemmelsen vil endvidere blive
anvendt til at fastsætte regler om, at dagpengemodtagere vil
skulle anvende den fælles joblog på Jobnet, indtil arbejds-
løshedskasser med egne joblogs har etableret den nødvendi-
ge integration til den fælles joblog på Jobnet.
Udmøntning af de foreslåede bemyndigelser vil som hidtil
ske i samarbejde med arbejdsløshedskasser, Arbejdsløsheds-
kassernes Samvirke, kommuner og KL.
Til § 51
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af dele af den gælden-
de § 67 i styringsloven. Det foreslås dog, at bestemmelsen
om temaplanlægning i styringslovens § 67, stk. 1, ikke vide-
reføres, da bestemmelsen ikke har været anvendt.
Det foreslås som noget nyt, at der skal gælde tilsvarende
for arbejdsløshedskasserne med hensyn til tilvejebringelse
og indsendelse af statistiske oplysninger m.v., som beskæfti-
gelsesministeren anmoder om.
Det foreslås således i stk. 1, at kommuner, arbejdsløsheds-
kasser, regioner og Ankestyrelsen har pligt til at tilvejebrin-
ge og indsende statistiske oplysninger m.v. på beskæftigel-
sesområdet, som beskæftigelsesministeren anmoder om.
Det foreslås i stk. 2, at kommuner har pligt til at give Be-
skæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens beslut-
ninger og forventninger til udviklingen på beskæftigelses-
området og om de mål, den har sat for udviklingen.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om omfanget af oplysningerne, jf. stk.
1-2, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.
Bestemmelserne pålægger kommunerne, arbejdsløsheds-
kasserne, regionerne og Ankestyrelsen at levere statistik,
analyse, information m.v., som Beskæftigelsesministeriet
finder at have behov for. Bestemmelsen skal ses i sammen-
hæng med § 63 i lov om kommunernes styrelse, hvorefter
kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele ved-
kommende minister de oplysninger, som denne måtte for-
lange om forhold i kommunen.
Derudover kan Beskæftigelsesministeriet have behov for
at kunne anmode kommuner, arbejdsløshedskasser, regioner
og Ankestyrelsen om at tilvejebringe og indsende statistiske
oplysninger og lignende, som ikke er dækket af den løbende
statistik, på særlige områder, f.eks. i forbindelse med lovfor-
beredende arbejde og som led i opfølgningen på gennemfør-
te lovændringer. Dette kan ske i form af såvel kvantitative
som kvalitative undersøgelser i kommunerne m.v. eller i et
repræsentativt udsnit heraf.
Til § 52
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af de gældende bemyn-
digelser i §§ 61, stk. 2, og 66 i styringsloven. Det foreslås
dog, at det præciseres, at der kan fastsættes vilkår for anven-
delsen af systemerne.
Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren fastsæt-
ter nærmere regler om omfanget og brugen af de systemer,
der er nævnt i §§ 32, 33, 38 og 39, herunder regler om data-
ansvar, registrering af cv'er og jobannoncer i Jobnet samt
om vilkår for anvendelsen af systemerne, og den i §§ 42, 45,
47 og 48 nævnte indberetning og udveksling af data og den i
§ 43 nævnte indberetning af data.
Bemyndigelsen til at fastlægge nærmere regler om dataan-
svar omfatter også bemyndigelse til at regulere forholdene
for databehandlere på områder, hvor dette måtte være nød-
vendigt for at opretholde et effektivt samarbejde om it-løs-
ninger med kommuner og arbejdsløshedskasser.
For at tydeliggøre retsgrundlaget for f.eks. fastsættelse af
regler om, at virksomheder og personer, der opretter sig som
brugere af Jobnet, skal anvende NemId eller Digital medar-
bejdersignatur, er det med den foreslåede stk. 1 præciseret,
at beskæftigelsesministeren kan fastsætte vilkår for anven-
delsen af systemerne. Reglerne om anvendelse af NemId i
forbindelse med brugeroprettelse på Jobnet fremgår i dag af
§§ 32 og 33 i bekendtgørelse om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats. Disse bestemmelser er i
dag fastsat med hjemmel i § 66 i styringsloven og med
hjemmel i anstaltsforhold, der ud over fysiske institutioner
også antages at gælde for digitale løsninger, som er oprettet
ved lov.
Til § 53
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af de gældende §§ 68
og 68 a, stk. 7, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at data i Beskæftigelsesmini-
steriets it-systemer samkøres med data i kommunernes, an-
dre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer,
hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl
eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser, der
udbetales efter beskæftigelseslovgivningen, herunder man-
glende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen, jf. lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.
De i denne sammenhæng relevante regler om rådigheds-
forpligtelsen fremgår af § 62 i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., regler fastsat i medfør af § 62, stk. 6, i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. og i §§ 13-13c, 74 b og 74 g i
lov om aktiv socialpolitik.
Der er med hensyn til ydelser tale om ydelser, der udbeta-
les efter reglerne i beskæftigelseslovgivning. Der er bl.a. ta-
le om arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, le-
dighedsydelse, m.v.
Det foreslås i stk. 2, at data i Beskæftigelsesministeriets it-
systemer kan samkøres med data i indkomstregisteret, jf. § 7
i lov om et indkomstregister, hvor dette er nødvendigt for at
kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med
udbetaling af ydelser.
61
Samkøring i kontroløjemed skal ske under hensyntagen til
de særlige regler i persondatalovgivningen. Der henvises til
de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.4.2.om kontrol.
Til § 54
Den foreslåede bestemmelse er med redaktionelle ændrin-
ger en indholdsmæssig videreførelse af den gældende § 68 a
og dele af bemyndigelsen i § 66, stk. 2, i styringsloven.
Det foreslås således i stk. 1, at kommunen ud over de til-
fælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område og § 50 i inte-
grationsloven, kan kræve oplysninger om den, der ansøger
om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv social-
politik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om syge-
dagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle eller
sambo, jf. § 2 b i lov om aktiv socialpolitik, i de tilfælde, der
er nævnt i stk. 2 og 3.
Det foreslås i stk. 2, at kommunen uden ansøgerens eller
modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for
kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kon-
trol, kan kræve oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og be-
skæftigelsesperioder m.v. og oplysninger om pensionsfor-
hold m.v. fra pensionskasser, livsforsikringsselskaber og
pengeinstitutter.
Oplysningerne indhentes med henblik på at kontrollere,
om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling
af ydelser.
Det foreslås i stk. 3, at kommunen uden ansøgerens eller
modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for
kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kon-
trol, kan kræve andre oplysninger end oplysninger om øko-
nomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP,
Nemkonto-registeret og fra arbejdsløshedskasserne. Det
foreslås endvidere, at oplysningerne kan samkøres og sam-
menstilles med data fra myndighedens egne, andre myndig-
heders, ATP’s, Nemkonto-registerets og arbejdsløshedskas-
sernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere,
om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt.
Samkøringen kan herunder ske med henblik på efterføl-
gende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbin-
delse med udbetaling af ydelser.
Det foreslås i stk. 4, at oplysningerne i stk. 2 og 3 kan ind-
hentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ik-
ke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.
Det foreslås i stk. 5, at myndigheden kan få terminalad-
gang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2 og 3 i
indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Det
foreslås endvidere, at i det omfang oplysningerne, som er
nævnt i stk. 2 og 3, findes i indkomstregisteret, skal kommu-
nen indhente oplysningerne herfra.
Det foreslås i stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om den i stk. 2 og 3 nævnte indhent-
ning af oplysninger.
Kommunerne har efter disse bestemmelser bl.a. mulighed
for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindel-
se med udbetaling af ydelser, herunder tilbud og tilskud, ef-
ter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven.
Samkøring i kontroløjemed skal ske under hensyntagen til
de særlige regler i persondatalovgivningen. Der henvises til
de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.4.2 om kontrol.
Til § 55
Den foreslåede bestemmelse er en indholdsmæssig videre-
førelse af den gældende § 4 i styringsloven.
Det foreslås således at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsini-
tiativer inden for beskæftigelsesindsatsen efter den foreslåe-
de § 1, stk. 1, der fraviger bestemmelserne i denne lov.
Den gældende hjemmel til at iværksætte forsøg anvendes i
dag bl.a. til at give frikommuner og kommuner, som har an-
vendt udfordringsretten, hjemmel til at fravige de gældende
regler om, hvorledes kommunerne skal organisere beskæfti-
gelsesindsatsen.
Frikommuneforsøget blev igangsat den 1. januar 2012 og
varer frem til den 31. december 2015. Regeringen har den 8.
oktober 2014 fremsat lovforslag om ændring af frikommu-
neloven, således at perioden for alle igangværende frikom-
muneforsøg forlænges frem til den 30. juni 2017. Der henvi-
ses i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5 om
forholdet til frikommuneforsøgene.
Udfordringsretten har eksisteret siden 2008 og giver kom-
muner og regioner og deres institutioner mulighed for at sø-
ge om fritagelse for eksisterende lovgivning i en forsøgspe-
riode. Det indgår i aftalerne om kommunernes og regioner-
nes økonomi for 2013, at udfordringsretten fastholdes og
forlænges til udgangen af 2015.
Beskæftigelsesrådet vil som rådgivende for ministeren bli-
ve hørt om iværksættelsen af forsøgs- og udviklingsinitiati-
ver.
For at sikre, at velbegrundede forsøgs- og udviklingsini-
tiativer vil kunne iværksættes, omfatter muligheden for for-
søg alle regler i loven.
Til § 56
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2015.
Det foreslås i stk. 2, at § 20, stk. 1, nr. 4, om oprettelse af
et nationalt kontaktpunkt træder i kraft den 1. juli 2015.
Det foreslås i stk. 3, at lov nr. 522 af 24. juni 2005 om an-
svaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
ophæves, da den erstattes af nærværende lov.
Til § 57
Efter den gældende § 34 i styringsloven, er det siddende
beskæftigelsesråds formand, medlemmer, suppleanter og til-
forordnede udpeget med virkning fra den 1. juni 2014 (året
efter det kommunale valgår) med funktionsperiode indtil
den 1. juni 2018.
62
Efter den gældende § 38 i styringsloven er de siddende re-
gionale beskæftigelsesråds medlemmer og suppleanter ud-
peget for 4 år med virkning fra den 1. juni 2014 (året efter
det kommunale og regionale valgår) indtil den 1. juni 2018.
Formanden og dennes suppleant er udpeget for 2 år med
virkning fra den 1. juni 2014.
Efter den gældende § 45 i styringsloven er de lokale be-
skæftigelsesråds formænd, medlemmer og suppleanter udpe-
get for en fireårig periode med virkning fra den 1. juni 2014.
Det foreslås i stk. 1, at det siddende beskæftigelsesråd
fortsætter sin nuværende funktionsperiode ud, da der, bort-
set fra at Danske Regioner får en plads i rådet, ikke er fore-
slået ændringer i rådets sammensætning og funktionsperio-
de.
Det foreslås i stk. 2, at de nye regionale arbejdsmarkeds-
råd udpeges med virkning fra den 1. januar 2015.
Det foreslås, at rådets funktionsperiode løber indtil den 1.
juni 2018. Det vil sige 3 år og 5 måneder. Det foreslås vide-
re, at funktionen som formand og suppleant deles lige i den
resterende funktionsperiode frem til den 1. juni 2018, såle-
des at der udpeges en formand og en suppleant for denne
med virkning fra den 1. januar og med funktionsperiode
frem til den 16. september 2016 og herefter en ny formand
og formandssuppleant med virkning fra den 16. september
2016 og indtil den 1. juni 2018.
Efter forslaget til en ny § 33 b i det samtidig fremsatte for-
slag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre
love afsættes der en regional uddannelsespulje for at under-
støtte, at flere ledige kan få korte erhvervsrettede uddannel-
sesforløb fra første ledighedsdag. Ifølge forslaget udarbejder
Beskæftigelsesministeriet regionale positivlister over de ud-
dannelser, der kan tilbydes. Positivlisterne skal godkendes
af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. forslaget til § 29, nr.
5, i nærværende lovforslag.
Da positivlisterne skal kunne anvendes fra den 1. januar
2015, og da de regionale arbejdsmarkedsråd først kan udpe-
ges med virkning fra denne dato, foreslås det i stk. 3, at den
regionale uddannelsespulje indtil den 1. april 2015 admini-
streres efter positivlister, som Beskæftigelsesministeriet har
udmeldt. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 38, i
det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v. og flere andre love.
Rådene får således første gang en periode på tre måneder
til at behandle og godkende positivlisterne.
Til § 58
Til nr. 1-3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at den
gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive be-
skæftigelsesindsats erstattes af forslaget til lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Som
konsekvens heraf foreslås det at ændre henvisningerne i be-
stemmelsen til henvisning til bestemmelserne i den foreslåe-
de lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses-
indsatsen m.v.
Forslaget medfører ingen materielle ændringer.
Til § 59
Efter § 17 i lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v. udarbejder Beskæftigelsesregionen årligt en ana-
lyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for handicap-
pede personer i beskæftigelsesregionen.
Den foreslåede ændring er en følge af, at beskæftigelses-
regionerne bliver nedlagt. Opgaven med årligt at udarbejde
en analyse om den arbejdsmarkedspolitiske situation for
personer med handicap foreslås varetaget af beskæftigelses-
ministeriet.
Til § 60
Til nr. 1-3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sty-
ringsloven erstattes af ny lovgivning. Det foreslås at ændre
titlen i de bestemmelser, hvor der er henvist til den gælden-
de lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-
gelsesindsats. Derudover foreslås som konsekvens af gen-
nemskrivningen af loven at ændre henvisningerne i bestem-
melserne til den foreslåede nye lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslagene
medfører ingen materielle ændringer.
Til § 61
Til nr. 1-3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sty-
ringsloven erstattes af ny lovgivning. Det foreslås at ændre
titlen i de bestemmelser, hvor der er henvist til den gælden-
de lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-
gelsesindsats. Derudover foreslås som konsekvens af gen-
nemskrivningen af loven at ændre henvisningerne i bestem-
melserne til den foreslåede nye lov om organisering og un-
derstøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forslagene
medfører ingen materielle ændringer.
Til § 62
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at regi-
onale beskæftigelsesråd afløses af regionale arbejdsmar-
kedsråd i den foreslåede nye lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslagene medfører ingen materielle ændringer.
Til § 63
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sty-
ringsloven erstattes af ny lovgivning. Det foreslås at ændre
titlen i den bestemmelse, hvor der er henvist til den gælden-
de lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-
gelsesindsats.
63
Forslaget medfører ingen materielle ændringer.
Til § 64
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at sty-
ringsloven erstattes af ny lovgivning. Det foreslås at ændre
titlen i bestemmelsen, hvor der er henvist til den gældende
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats. Derudover foreslås som konsekvens af gennem-
skrivningen af loven at ændre henvisningen i bestemmelsen
til den foreslåede nye lov om organisering og understøttelse
af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Forslaget medfører ingen materielle ændringer.
Til § 65
Efter gældende regler kan en person henvises til anden ak-
tør, hvis pågældende er omfattet af målgruppen for et stats-
ligt rammeudbud efter § 12 a i styringsloven, eller hvor
kommunen er blevet pålagt at bruge anden aktør efter § 11 i
samme lov.
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da statens mulig-
hed for at gennemføre statslige rammeudbud, hvor kommu-
nerne har pligt til at anvende andre aktører i udførelsen af
den aktive beskæftigelsesindsats, foreslås afskaffet.
Til § 66
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at sty-
ringsloven erstattes af ny lovgivning. Det foreslås at ændre
titlen i den bestemmelse, hvor der er henvist til den gælden-
de lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæfti-
gelsesindsats.
Forslaget medfører ingen materielle ændringer.
Til § 67
Til nr.1
Bestemmelsen indeholder konsekvensændringer i lov om
forpligtende kommunale samarbejder som følge af, at lov
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelses-
indsats med lovforslaget erstattes af ny lovgivning.
Ved bestemmelsen konsekvensændres henvisningen til de
opgavebestemmelser, der beskriver kommunens beskæfti-
gelsesindsats. Der ændres ikke på det forhold, at det er hele
kommunens beskæftigelsesindsats, som er omfattet af det
forpligtende kommunale samarbejde.
Beskæftigelsesindsatsen omfatter rehabiliteringsteamets
opgaver efter lovforslagets §§ 9-12. Også for så vidt angår
sager vedrørende borgere i en kommune i et forpligtende
kommunalt samarbejde skal rehabiliteringsteamet i overens-
stemmelse med lovforslagets § 10 være sammensat tværfag-
ligt med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder,
der varetager opgaver i forhold til borgeren. Dette kan inde-
bære, at både ansatte i den delegerende og i den bemyndi-
gende kommune i samarbejdet skal deltage i arbejdet med
rehabiliteringsteamet.
Til nr. 2
Bestemmelsen indeholder en konsekvensændring af hen-
visningen til de særlige bestemmelser om organiseringen af
beskæftigelsesindsatsen, som ikke gælder for de delegeren-
de kommuner i et forpligtende kommunalt samarbejde. Det
er alene lovforslagets § 5, hvorefter kommunen skal vareta-
ge beskæftigelsesindsatsen i et jobcenter, der ikke skal gæl-
de for de delegerende kommuner.
Til nr. 3
Bestemmelsen indeholder en regel om udformningen af
beskæftigelsesplaner i kommuner i forpligtende kommunale
samarbejder, som i dag findes i bekendtgørelse nr. 1541 af
16. december 2013, der med lovudkastet foreslås ophævet.
De almindelige regler om kommunale beskæftigelsesplaner
vil herefter være indeholdt i lov om organisering og under-
støttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf. lovforslagets §
4.
Til nr. 4
Som konsekvens af afskaffelsen af de lokale beskæftigel-
sesråd ophæves de særlige regler om lokale beskæftigelses-
råd i lov om forpligtende kommunale samarbejder.
Til § 68
Det foreslås, at loven lige som den gældende styringslov
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
64
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 56. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 20, stk. 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 3. Lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og styrin-
gen af den aktive beskæftigelsesindsats ophæves.
§ 58. I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af
27. juni 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 720 af 25. juni
2014, foretages følgende ændringer:
§ 21, stk. 1
1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at
medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6 med und-
tagelse af § 11 b, herunder indsatsen efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, og så længe den sygemeldte uden rimelig
grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af
rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats § 30 a, eller undlader at deltage i møde
i rehabiliteringsteamet, jf. lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats § 25 a,
1. I § 21, stk. 1, nr. 1, ændres »lov om ansvaret for og styrin-
gen af den aktive beskæftigelsesindsats § 25 a« til: »§ 9 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.«
§ 21 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den
30. juni 2016 skal kommunen, hvis den sygemeldte afviser at
modtage lægebehandling, indhente en vurdering fra regionens
kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en an-
den behandling kan anbefales.
2. I § 21 a, stk. 1, ændres »§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§§
13-15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.«
§ 79. Beskæftigelsesrådet, jf. § 33 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende
for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter
denne lov.
3. I § 79 ændres »§ 33 i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats« til:
»§ 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.«
§ 59. I lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. juli 2009, som ændret ved
§ 5 i lov nr. 431 af 28. april 2010, § 4 i lov nr. 153 af 28. fe-
bruar 2012 og § 15 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages
følgende ændring:
§ 17. Beskæftigelsesregionen udarbejder årligt en analyse om
den arbejdsmarkedspolitiske situation for handicappede per-
soner i beskæftigelsesregionen.
1. § 17 affattes således:
»§17. Beskæftigelsesministeriet udarbejder årligt en analyse
om den arbejdsmarkedspolitiske situation for personer med
handicap.«
§ 60. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
190 af 24. februar 2012, som ændret ved § 3 i lov nr. 1380 af
23. december 2013, § 3 i lov nr. 720 af 25. juni 2014 og se-
nest ved lov nr. 723 af 25. juni 2014, foretages følgende æn-
dringer:
§ 75. En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt
udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen
skal
...
2) deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov,
samtaler om rådighedsvurderinger, individuelle kontaktsam-
taler (jobsamtaler) efter § 73 a i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 25 a i lov
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesind-
sats,
1. I § 75, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 25 a i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§ 9 i lov
om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v.«
§ 109 b. Beskæftigelsesrådet, jf. § 33 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende
2. I § 109 b ændres »§ 33 i lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats« til:
65
for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter
denne lov.
»§ 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.«
§ 110 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med
den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis en person, der modta-
ger hjælp efter kapitel 6 a og 6 b, afviser at modtage lægebe-
handling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område, indhente en vurdering fra
regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om an-
svaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
af, om en anden behandling kan anbefales.
3. I § 110 a, stk. 1, ændres »§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§§
13-15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.«
§ 61. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1137
af 20. oktober 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 574 af 10.
juni 2014, foretages følgende ændringer:
§ 18 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den
30. juni 2016 skal kommunalbestyrelsen, når en borger afvi-
ser at deltage i lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig
vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes ar-
bejdsevne, indhente en vurdering fra regionens kliniske funk-
tion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden behandling
kan anbefales.
§ 19...
Stk. 3. Kommunen kan ved behandlingen af sager om førtids-
pension kun benytte sundhedsfaglig rådgivning fra regionens
kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
1. I § 18 a, stk. 1, og § 19, stk. 3, ændres »§§ 25 b og 25 c i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats« til: »§§ 13-15 i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 19...
Stk.4. De nærmere regler om krav til organiseringen, tilrette-
læggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning fra
klinisk funktion, som fastsættes i medfør af bestemmelsen i §
25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse i sager
om førtidspension.
2. I § 19, stk. 4, ændres »§ 25 e, stk. 2, i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§ 17,
stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.«
§ 43 b. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den
30. juni 2016 skal kommunalbestyrelsen, når pensionisten af-
viser at deltage i lægebehandling, der ud fra en sundhedsfag-
lig vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes
arbejdsevne, indhente en vurdering fra regionens kliniske
funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styrin-
gen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden be-
handling kan anbefales.
3. I § 43 b, stk. 1, ændres »§§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats« til: »§§
13-15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.«
§ 62. I lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser
af større omfang, jf. lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts
2010, som ændret ved § 5 i lov nr. 1612 af 26. december
2013, foretages følgende ændringer:
1. Over alt i loven ændres »beskæftigelsesråd« til:
»arbejdsmarkedsråd«.
§ 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler
for de regionale beskæftigelsesråds og Beskæftigelsesrådets
virksomhed i henhold til denne lov.
2. I § 9 ændres »beskæftigelsesråds« til:
»arbejdsmarkedsråds«.
§ 63. I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 348 af 8. april 2014, som ændret ved § 5 i lov nr.
720 af 25. juni 2014 og § 6 i lov nr. 722 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændring:
§ 92. Beskæftigelsesrådet, der er nedsat efter lov om ansvaret
for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgi-
vende for direktøren for Arbejdsskadestyrelsen og direktøren
1. I § 92 ændres »lov om ansvaret for og styringen af den ak-
tive beskæftigelsesindsats« til:
66
for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i spørgsmål
om arbejdsløshedsforsikringen.
»lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v.«
§ 64. I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af
25. august 2014, foretages følgende ændring:
§ 36 a. Beskæftigelsesrådet, jf. § 33 i lov om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende
for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter
denne lov.
1. I § 36 a ændres »§ 33 i lov om ansvaret for og styringen af
den aktive beskæftigelsesindsats« til:
»§ 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
sesindsatsen m.v.«
§ 65. I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7.
oktober 2014, foretages følgende ændring:
§ 27 a.
Stk. 3. En udlænding, der er omfattet af et systematisk henvis-
ningsforløb, kan ikke henvises til en anden aktør, jf. § 5, stk.
3, som kommunalbestyrelsen har overladt varetagelsen af in-
tegrationsprogrammer. Dette gælder dog ikke, hvis udlændin-
gen er omfattet af målgruppen for et statsligt rammeudbud ef-
ter § 12 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive be-
skæftigelsesindsats, eller hvis jobcenteret er blevet pålagt at
bruge anden aktør efter § 11 i lov om ansvaret for og styrin-
gen af den aktive beskæftigelsesindsats.
1. § 27 a, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 66. I lov om Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1022 af 23. september 2014, foretages
følgende ændring:
§ 24 a.
Stk. 2. Direktøren for Fonden for Forebyggelse og Fastholdel-
se kan til brug for administrationen af denne lov få terminal-
adgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister, og til oplysninger i Det Fælles Datagrund-
lag, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæf-
tigelsesindsats.
1. I § 24 a, stk. 2, ændres »lov om ansvaret for og styringen
af den aktive beskæftigelsesindsats« til:
»lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesind-
satsen m.v.«
§ 67. I lov om forpligtende kommunale samarbejder, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 990 af 8. august 2013, som ændret ved §
10 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, § 4 i lov nr. 651 af 12. juni
2013, § 8 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, § 15 i lov nr. 1631 af
26. december 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 576 af 10. juni
2014, foretages følgende ændringer:
§ 1 stk. 2
1) beskæftigelsesområdet, for så vidt angår kommunalbesty-
relsens opgaver efter
a) § 13, stk. 2-5, i lov om ansvaret for og styringen af den ak-
tive beskæftigelsesindsats og regler udstedt i medfør heraf og
1. I § 1, stk. 2, nr. 1, litra a, ændres »§ 13, stk. 2-4, i lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats«
til: »§ 3, stk. 2-4, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 12. § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 44 i lov om ansvaret for
og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats gælder ikke
for kommunalbestyrelser, på vegne af hvilke en anden kom-
munalbestyrelse efter bemyndigelse i medfør af § 2, stk. 1,
varetager udøvelsen af opgaverne efter § 1, stk. 2, nr. 1.
2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 44 i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats« til: »§ 5 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.«
§ 12.
Stk. 2. Det lokale beskæftigelsesråd, som den kommunalbe-
styrelse i gruppen af kommuner, der efter § 2, stk. 1, er be-
myndiget til at varetage opgaverne efter § 1, stk. 2, nr. 1, på
vegne af alle kommunalbestyrelserne i gruppen, nedsætter ef-
ter § 44 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive be-
skæftigelsesindsats, består af følgende medlemmer, der udpe-
ges af den bemyndigede kommunalbestyrelse:
1) 1 medlem af hver af de delegerende kommunalbestyrelser i
gruppen af kommuner udpeget efter § 2, stk. 1, efter indstil-
ling fra den pågældende kommunalbestyrelse,
3. § 12, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den i § 4 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. nævnte beskæftigelsesplan skal
for grupper af kommuner udpeget efter § 2, stk. 1, omfatte
både det kommende års samlede beskæftigelsesindsats og
indsatsen for hver enkelt af de deltagende kommuner.«
67
2) op til 3 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgi-
verforening,
3) op til 3 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisatio-
nen i Danmark,
4) 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjene-
stemændenes Fællesråd,
5) 1 medlem efter indstilling fra Akademikernes Centralorga-
nisation,
6) op til 2 medlemmer efter indstilling fra De Samvirkende
Invalideorganisationer,
7) 1 medlem efter indstilling fra Praktiserende Lægers Orga-
nisation i deres egenskab af repræsentanter for erhvervet
praktiserende læger,
8) 1 medlem efter indstilling fra de lokale integrationsråd,
hvor et sådant er nedsat, i gruppen af kommuner udpeget ef-
ter § 2, stk. 1, i forening og
9) op til 2 medlemmer fra relevante lokale foreninger efter
indstilling fra de øvrige medlemmer af rådet i forening.
§ 12.
Stk. 3. Borgmesteren i den kommune i gruppen af kommuner,
der efter § 2, stk. 1, på vegne af alle kommunalbestyrelserne i
gruppen er bemyndiget til at varetage opgaverne efter § 1,
stk. 2, nr. 1, er formand for rådet. Varetages beskæftigelses-
indsatsen i en bemyndiget kommune af et stående udvalg,
kan borgmesteren beslutte, at formanden for det stående ud-
valg er formand for rådet. Formandens suppleant er henholds-
vis viceborgmesteren og næstformanden i det stående udvalg.
Formandens funktionsperiode følger den kommunale valgpe-
riode.
Stk. 4. Den kommunalbestyrelse i gruppen af kommuner, der
efter § 2, stk. 1, er bemyndiget til at varetage opgaverne efter
§ 1, stk. 2, nr. 1, på vegne af alle kommunalbestyrelserne i
gruppen, varetager sekretariatsbistanden for det i stk. 2 nævn-
te lokale beskæftigelsesråd og træffer den i § 50, stk. 1 og 2, i
lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigel-
sesindsats nævnte beslutning om medlemmernes vederlæg-
gelse.
4. § 12, stk. 3 og 4, ophæves.
§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
68