Fremsat den 12. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Fremsat den 12. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af kildeskatteloven
(Nedsættelse af vederlagskravet i skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere)
§ 1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.
december 2010, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1565 af
21. december 2010, § 5 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 3 i
lov nr. 274 af 26. marts 2014 og senest ved § 2 i lov nr. 992
af 16. september 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 48 E, stk. 3, nr. 3,ændres »69.300 kr.« til: »59.500 kr.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2015.
Stk. 3. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirke-
skat for indkomståret 2015 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den bereg-
nede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2015, der følger af denne
lovs § 1, nr. 1.
Stk. 4. Den beregnede korrektion af kommunens slutskat
og kirkeskat efter stk. 3 fastsættes af økonomi- og indenrigs-
ministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende ind-
komståret 2015, der foreligger pr. 1. maj 2017.
Lovforslag nr. L 63 Folketinget 2014-15
Skattemin., j.nr. 14-3331457
AN011789
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Ven-
stre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 26.
juni 2014 indgået Aftale om en reform af international re-
kruttering – Lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft.
Aftaleparterne er bl.a. blevet enige om følgende:
»Lempelse af bruttoskatteordningen for forskere og
nøglemedarbejdere
Danske virksomheder konkurrerer med virksomheder i
udlandet om at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft. Højt
specialiseret arbejdskraft medvirker til, at danske virksom-
heder kan udvide deres aktiviteter i Danmark.
Forskerskatteordningen gør det lettere for danske virk-
somheder at rekruttere højtkvalificerede udenlandske nøgle-
medarbejdere og forskere, da ordningen indebærer lempeli-
gere indkomstskatteforhold. Dette gælder også højtkvalifice-
rede danskere, der efter en vis periode ude flytter hjem. For-
skerskatteordningen forbedrer dermed danske virksomhe-
ders konkurrenceposition.
Aftalepartierne er på den baggrund enige om at lempe for-
skerskatteordningen, så det månedlige vederlagskrav ned-
sættes med 10.000 kr. Dermed nedsættes vederlagskravet
for nøglemedarbejdere fra 70.600 kr. månedligt til ca.
60.600 kr. ekskl. pensionsbidrag.«
Lovforslaget udmønter denne del af aftalen.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Forslaget har til formål at tiltrække flere personer til vigti-
ge nøglefunktioner i Danmark. Flere højt kvalificerede nøg-
lemedarbejdere vil styrke danske virksomheders konkurren-
ceposition i en stadigt mere global verden og dermed øge
vækstmulighederne i dansk økonomi.
Danske virksomheder konkurrerer med virksomheder i
udlandet om at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft. En af
de vigtigste faktorer, når det gælder om at tiltrække højt
kvalificeret arbejdskraft, er de økonomiske vilkår, som dan-
ske virksomheder kan tilbyde. Forskerskatteordningen inde-
bærer lempeligere indkomstskatteforhold og gør det dermed
lettere for danske virksomheder at rekruttere højt kvalifice-
rede udenlandske nøglemedarbejdere og forskere. Det gæl-
der også højtkvalificerede danskere, der – efter en vis perio-
de ude – flytter hjem.
Dermed gør forskerskatteordningen det også lettere for
danske og udenlandske virksomheder at udvide deres aktivi-
teter i Danmark. Lovforslaget lemper på betingelserne for at
anvende forskerskatteordningen og bidrager dermed til at
gøre det lettere for danske og udenlandske virksomheder at
udvide deres aktiviteter i Danmark og forbedrer dermed
konkurrenceevnen for virksomheder i Danmark.
3. Gældende ret
Den særlige skatteordning for udenlandske forskere og
nøglemedarbejdere – ofte kaldet forskerskatteordningen –
kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektive be-
tingelser. Der er intet skønselement og ingen dispensations-
muligheder i ordningen.
Hovedbetingelserne for at kunne anvende ordningen er
følgende:
– Medarbejderen skal blive skattepligtig til Danmark sam-
tidig med påbegyndelse af et ansættelsesforhold hos en
dansk arbejdsgiver.
– Medarbejderen må ikke inden for de seneste 10 år have
været skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller ind-
komst ved selvstændig virksomhed.
– Medarbejderen må ikke inden for de seneste fem år have
haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen
med eller have haft væsentlig indflydelse på den virk-
somhed, hvor den pågældende ansættes.
– Medarbejderen må ikke udføre arbejde uden for Dan-
mark i et sådant omfang, at beskatningsretten til lønnen
overgår til udlandet i medfør af en dobbeltbeskatnings-
overenskomst.
– Medarbejderen skal efter ansættelseskontrakten være ga-
ranteret en løn på i gennemsnit 69.300 kr. om måneden
(2010-niveau). Der er tale om et grundbeløb, som regu-
leres efter personskattelovens § 20 og for 2014 udgør
70.600 kr. Dette vederlagskrav gælder ikke for personer,
hvis kvalifikationer som forskere er godkendt af en of-
fentlig forskningsinstitution eller Det Frie Forsknings-
råd.
Opfylder forskeren eller nøglemedarbejderen betingelser-
ne for at anvende forskerskatteordningen, kan den pågæl-
dende vælge at blive bruttobeskattet med 26 pct. plus ar-
bejdsmarkedsbidrag i en eller flere perioder af indtil fem års
samlet varighed. Der kan, med undtagelse af dokumenterede
udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag og
udenlandske sociale arbejdsgiverbidrag, ikke foretages fra-
drag i indkomst omfattet af forskerskatteordningen.
4. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ændring
Det foreslås at nedsætte det vederlagskrav, der giver ad-
gang til beskatning under forskerskatteordningen. Veder-
lagskravet foreslås nedsat med 10.000 kr. fra 70.600 kr. til
60.600 kr. (2014-niveau) månedligt.
Formålet med forslaget er at tiltrække flere personer til
vigtige nøglefunktioner i Danmark.
Flere højt kvalificerede nøglemedarbejdere vil styrke dan-
ske virksomheders konkurrenceposition i en stadigt mere
global verden og dermed øge vækstmulighederne i dansk
økonomi.
5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Den foreslåede nedsættelse af vederlagskravet for nøgle-
medarbejdere under forskerskatteordningen skønnes at med-
2
føre et årligt umiddelbart mindreprovenu på ca. 255 mio. kr.
i 2015, jf. tabel 1. Efter tilbageløb og adfærd skønnes lov-
forslaget at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 35 mio.
kr. i 2015.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en nedsættelse af vederlagskravet med 10.000 kr.
Mio. kr. (2015-niveau) Varig
virkning 2015 2016 2017 2018 2019 2020
Finansårs-
virkning
Umiddelbart mindreprovenu 255 255 255 255 255 255 255 120
Mindreprovenu efter tilbageløb 215 215 215 215 215 215 215 -
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd 35 35 35 35 35 35 35 -
Provenuvirkning for kommunerne -255 -255 -255 -255 -255 -255 -255 -
Anm: Det er beregningsteknisk forudsat, at adfærdseffekten har fuld effekt i 2015. Desuden er forudsat en tilbageløbsprocent på 15 pct., hvilket er noget lavere end normalt, idet en del af
personkredsens forbrug forudsættes at foregå i udlandet. I finansårsvirkningen er indregnet de adfærdsmæssige konsekvenser (eksklusiv afledte effekter på moms og afgifter).
I provenuskønnet er der forudsat, at der sker øget anven-
delse af forskerskatteordningen fra to forskellige person-
kredse. Den ene kreds omfatter personer, der beskattes efter
de almindelige skatteregler og under alle omstændigheder
ville være kommet til Danmark, uanset nedsættelsen af ve-
derlagskravet. Antalsmæssigt er det forudsat, at denne per-
sonkreds svarer til de personer, der i dag arbejder i Danmark
og opfylder de gældende adgangskrav for anvendelse af for-
skerskatteordningen med undtagelse af det nugældende ve-
derlagskrav på 70.600 kr. pr. måned. Den anden kreds er
personer, som udelukkende kommer til landet, fordi nedsæt-
telsen af vederlagskravet gør det mere attraktivt for udlæn-
dinge at udbyde deres arbejdskraft i Danmark. Denne per-
sonkreds øger dermed det samlede arbejdsudbud i Danmark
og skatteindtægterne.
Der findes ikke umiddelbart tal for den personkreds, der
beskattes efter de almindelige skatteregler og under alle om-
stændigheder ville være kommet til Danmark. Derfor er pro-
venuskønnet forbundet med stor usikkerhed. Forudsættes
det imidlertid, at en nedsættelse af vederlagskravet med
10.000 kr. (2014-niveau) vil medføre, at ca. 2.500 personer
fremover vil kunne blive omfattet af forskerskatteordningen
fremfor at blive beskattet efter de almindelige skatteregler,
skønnes det umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 255
mio. kr. årligt. Efter tilbageløb skønnes mindreprovenuet at
udgøre ca. 215 mio. kr. årligt.
Nedsættelsen af vederlagskravet vil umiddelbart indebære,
at det bliver mere attraktivt for personer med indkomst mel-
lem den nuværende og den nye vederlagsgrænse at komme
til Danmark for at arbejde, ligesom det vil blive lettere for
danske virksomheder at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.
Dermed vil det samlede arbejdsudbud stige. Det skønnes
med stor usikkerhed, at nedsættelsen af vederlagskravet vil
kunne tiltrække ca. 550 nye personer med samlet skattebeta-
ling på ca. 180 mio. kr. (inkl. moms og afgifter). Samlet set
skønnes lovforslaget efter tilbageløb og adfærd således at
medføre et årligt mindreprovenu på ca. 35 mio. kr. fra 2015.
At flere fremover vil kunne blive omfattet af forskerskat-
teordningen medfører to modsatrettede provenueffekter. På
den ene side medfører forslaget faldende indkomstskatter og
på den anden side øgede indtægter fra forskerskatten. Da
den kommunale andel af de indkomstskatter, som bortfalder
ved forslaget, er noget større end kommunernes andel af for-
skerskatten, der udgør 1/3 af provenuet, skønnes lovforsla-
get at medføre et samlet mindreprovenu for kommunerne på
ca. 255 mio. kr. årligt, jf. tabel 1. De faldende indkomstskat-
ter skønnes at udgøre ca. 455 mio. kr., mens merprovenuet
fra den kommunale andel af forskerskatten skønnes at udgø-
re ca. 200 mio. kr. Det bemærkes, at der i skønnet indgår
øgede indtægter fra forskerskatten som følge af øget ar-
bejdsudbud, jf. ovenfor.
Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske virkninger
for kommunerne for indkomståret 2015, da det af tidsmæssi-
ge grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af
forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for
2015. I den forbindelse vil der, for så vidt angår indkomst-
skatterne for de kommuner, der vælger at selvbudgettere de-
res udskrivningsgrundlag i 2015, ske en neutralisering af
lovforslagets virkning i forbindelse med afregningen af de
kommunale skatter vedrørende indkomståret 2015 i 2018.
Der vil ikke ske justeringer af den særskilte afregning af den
kommunale andel af forskerskatten for indkomståret 2015,
idet afregningen først sker i november 2016.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for re-
gionerne.
For finansåret 2015 skønnes forslaget at medføre et min-
dreprovenu på ca. 120 mio. kr.
Personer på forskerskatteordningen er omfattet af særlige
gunstige skatteregler. Derfor betragtes skattereglerne knyttet
til forskerskatteordningen som en skatteudgift. Med forsla-
get skønnes den eksisterende skatteudgift på området at bli-
ve forøget, svarende til ca. 300 mio. kr. årligt.
6. Administrative konsekvenser for det offentlige
Det skønnes, at der vil være engangsomkostninger på
100.000 kr. til systemtilretninger.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Danske virksomheder konkurrerer med virksomheder i
udlandet om at tiltrække højt kvalificeret udenlandsk ar-
bejdskraft. Den højt kvalificerede arbejdskraft medvirker til,
at danske og udenlandske virksomheder kan udvide deres
aktiviteter i Danmark. Nedsættelsen af vederlagskravet for
nøglemedarbejdere under forskerordningen forbedrer der-
med danske virksomheders konkurrenceposition.
3
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
10. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. august
2014 til den 26. september 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer: Advokatsamfun-
det, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CE-
POS, Cevea, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Rederi-
forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dan-
ske Advokater, Den Danske Skatteborgerforening, DI, For-
eningen Danske Revisorer, FSR-danske revisorer, FTF, KL,
KRAKA, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation,
LO, SKAT, Skatteankestyrelsen og SRF-Skattefaglig For-
ening.
13. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige
Ingen Forslaget skønnes at medføre et årligt
umiddelbart mindreprovenu på ca. 255
mio. kr. og ca. 35 mio. kr. efter tilbageløb
og adfærd. Det varige mindreprovenu ud-
gør ca. 35 mio. kr. årligt efter tilbageløb
og adfærd.
Forslaget medfører et årligt mindreprove-
nu for kommunerne på ca. 255 mio. kr.
Administrative konsekvenser for det
offentlige
Ingen Engangsomkostninger på 100.000 kr. til
systemtilretning
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Nedsættelsen af vederlagskravet for nøgle-
medarbejdere under forskerordningen for-
bedrer danske virksomheders konkurrence-
position.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
En af betingelserne for at anvende forskerskatteordningen,
hvorefter en medarbejder kan vælge at blive bruttobeskattet
med 26 pct., er, at den pågældende efter ansættelseskontrak-
ten er garanteret en løn på i gennemsnit 70.600 kr. om må-
neden (2014-niveau), idet vederlagskravet dog ikke gælder
for personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt
af en offentlig forskningsinstitution eller Det Frie Forsk-
ningsråd.
Vederlagskravet, som efter gældende regler udgør et
grundbeløb på 69.300 kr. (2010-niveau), foreslås nedsat til
59.500 kr. (2010-niveau). For 2014 svarer det til en nedsæt-
telse med 10.000 kr. fra 70.600 kr. til 60.600 kr. månedligt
ekskl. pensionsbidrag. Formålet med dette er at tiltrække
flere personer til vigtige nøglefunktioner i Danmark.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2015.
Det foreslås i stk. 2, at loven får virkning fra og med ind-
komståret 2015.
De foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4 indebærer, at de
økonomiske virkninger af lovforslaget for indkomståret
2015 neutraliseres for kommunerne og folkekirken, for så
vidt angår de kommuner, der for 2015 vælger at budgettere
med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den
personlige indkomstskat.
4
Det skyldes, at det tidsmæssigt ikke har været muligt at
indarbejde konsekvenserne af lovforslaget i det statsgarante-
rede kommunale udskrivningsgrundlag for 2015.
Den foreslåede nedsættelse af vederlagskravet vil medføre
et fald i udskrivningsgrundlaget i forhold til det udmeldte
statsgaranterede udskrivningsgrundlag, jf. også bemærknin-
gerne om de økonomiske konsekvenser for kommunerne i
lovforslagets afsnit 5.
For de af kommunerne, der evt. for 2015 vælger at bud-
gettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget,
vil efterreguleringen af indkomstskatten, herunder også kir-
keskatten, for 2015, som opgøres i 2017 og afregnes i 2018,
blive korrigeret efter denne bestemmelse.
5
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403
af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 1565 af 21. december 2010, § 5 i lov nr. 792 af
28. juni 2013, § 3 i lov nr. 274 af 26. marts 2014 og
senest ved § 2 i lov nr. 992 af 16. september 2014,
foretages følgende ændring:
§ 48 E.
Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk.
1, at
1. – 2. …
3. vederlaget i penge i henhold til ansættelseskon-
trakten som et gennemsnit inden for samme kalen-
derår udgør et grundbeløb på mindst 69.300 kr.
(2010-niveau) om måneden, hvilket reguleres efter
personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag ef-
ter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
dog stk. 4.
1. I § 48 E, stk. 3, nr. 3, ændres »69.300« til:
»59.500«.
§2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomst-
året 2015.
Stk. 3. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat
og kirkeskat for indkomståret 2015 efter § 16 i lov
om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjor-
te slutskat for den beregnede virkning af de ændrin-
ger i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og
kirkeskat for 2015, der følger af denne lovs § 1, nr.
1.
Stk. 4. Den beregnede korrektion af kommunens
slutskat og kirkeskat efter stk. 3 fastsættes af øko-
nomi- og indenrigsministeren på grundlag af de op-
lysninger vedrørende indkomståret 2015, der fore-
ligger pr. 1. maj 2017.
6