Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

NOTAT
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov
om en rejsegarantifond (præcisering, mindstegrænse for flyselska-
ber, konkursdækningen fra en central hjemmeside, m.v.)
1. Indledning
Med udkastet til lovforslag foreslås følgende ændringer i lov om en rejse-
garantifond:
- Loven præciseres, så udenlandske flyselskaber med mere end 25.000
årligt afrejsende passagerer fra danske lufthavne også bliver omfattet
af loven og dermed forpligtes til at tilbyde konkursdækning til deres
passagerer som rejser fra Danmark. Dækningsområdet kommer såle-
des til at stemme overens med de oprindelige intentioner med den
nuværende lov. Alle dansketablerede udbydere af flybilletter vil fort-
sat være omfattet af ordningen.
- For at undgå, at der pålægges udenlandske flyselskaber, med få af-
gange fra Danmark, uforholdsmæssigt store administrative byrder, er
udenlandske flyselskaber med færre end 25.000 årligt afrejsende fra
danske lufthavne undtaget.
- Det pålægges desuden Rejsegarantifonden at tilbyde konkursdæknin-
gen fra en central hjemmeside således, at de administrative byrder for
rejseudbydere, der er omfattet af loven, lettes. Det præciseres yderli-
gere i lovforslaget, at rejseudbydere med en klar og tydelig henvis-
ning skal informere deres kunder om konkursdækning ved Rejsega-
rantifonden.
- Der foreslås også en række mindre justeringer.
Udkast til lovforslag blev sendt i høring den 2. september 2014 med hø-
ringsfrist den 30. september 2014 til i alt 38 organisationer, myndigheder,
mv.
Der er modtaget høringssvar fra 13 af de 38 hørte organisationer. Heraf
har 12 haft bemærkninger til forslaget.
Forud for dette lovforslag har der været gennemført et udvalgsarbejde
bestående af repræsentanter for Forbrugerrådet Tænk, Brancheforeningen
Dansk Luftfart, Rejsearrangører i Danmark, Danmarks Rejsebureaufor-
ening, Forsikring og Pension, Rejsegarantifondens bestyrelsesformand,
Finansministeriet, Transportministeriet, Justitsministeriet, Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen samt Erhvervs- og Vækstministeriet med det for-
mål at komme med anbefalinger til en revision af Rejsegarantifondslo-
ven.
10. november 2014
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
L 67 Bilag 1
Offentligt
2/20
Den nuværende ordning vedrørende konkursdækning af flypassagerer
blev indført i 2010. Intentionen med loven var at udvide den eksisterende
konkursbeskyttelse i forbindelse med ferierejser, således at rejsegaranti-
ordningen også skulle omfatte individuelle flyrejser og billeje i udlandet
formidlet af en dansk udbyder.
Den nuværende lovgivning omfatter flyselskaber etableret i Danmark. I
en dom afsagt af Østre Landsret i juli 2012 er etableringsbegrebet blevet
fortolket, således at ordningen alene omfatter flyselskaber med fysiske
salgskontorer i Danmark, hvortil kunderne har adgang. Den fortolkning
har medført, at adskillige flyselskaber med et stort antal afrejsende fra
danske lufthavne ikke anses for omfattet af loven. Dette afskærer mange
danske kunder muligheden for at tilkøbe konkursdækning, og forbruger-
beskyttelsen har således ikke det niveau, som det var tiltænkt, da ordnin-
gen trådte i kraft i 2010. Endvidere har det vist sig i praksis, at der er me-
get store forskelle på, hvordan udbyderne af flybilletter tilbyder konkurs-
dækning til kunder.
Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg afgav den 27. juni 2013
en beretning, hvori regeringen blev opfordret til at nedsætte et udvalg, der
skal undersøge, hvordan forbrugerne kan beskyttes bedre ved et luftfarts-
selskabs konkurs. Udvalget afgav sine anbefalinger i september 2014.
Udvalget er delt i sine anbefalinger til, hvordan problemstillingerne ved-
rørende den nuværende model håndteres bedst.
Et mindretal af udvalget ønsker ordningen afskaffet, mens et andet min-
dretal ønsker en 5-krone-model, der er mere vidtgående end den nuvæ-
rende ordning, idet den medfører obligatoriske afgifter på samtlige fly-
passagerer fra danske lufthavne. Ingen af disse to løsninger vurderes at
være hensigtsmæssige, eftersom den første forringer forbrugerbeskyttel-
sen, mens den anden vurderes at være uproportional og vanskelig at
håndhæve i praksis. Et flertal i udvalget anbefaler den model, som lov-
forslaget implementerer. Det er en afbalanceret løsning, hvor der dels
sikres god forbrugerbeskyttelse uden, at flybilletterne bliver dyrere, og
det sikres, at rejseudbyderne og flyselskaberne ikke pålægges uforholds-
mæssigt store byrder.
Foruden generelle bemærkninger gennemgås og kommenteres de væsent-
ligste bemærkninger fra de hørte parter til lovudkastet nedenfor.
2. Generelle bemærkninger
Høringen tegner et overordnet billede af, at de organisationer, der har haft
kommentarer til høringen, forholder sig kritisk til forslaget. Hovedparten
af høringsparterne foretrækker enten af afskaffelse af ordningen eller en
langt mere vidtgående ordning (5-krone-modellen). Høringen afspejler, at
interessenterne på området har de samme holdninger, som de gav udtryk
for under udvalgsarbejdet.
3/20
Forbrugerrådet TÆNK mener ikke, at lovforslaget imødekommer intenti-
onen om at tilbyde nem adgang til konkursdækning. De mener, at der
burde indføres en obligatorisk ordning for alle rejsende i stedet. Forbru-
gerrådet TÆNK angiver, at det på nuværende tidspunkt er svært for for-
brugerne at overskue deres rettigheder, og at dette forslag til lovgivning
ikke gør det nemmere for forbrugerne. Forbrugerrådet TÆNK ønsker en
obligatorisk ordning for alle rejsende.
Det er ligeledes Rejsearrangørerne i Danmarks (RID) og Dansk Rejsebu-
reau Forenings (DRF) holdning, at der bør indføres en obligatorisk ord-
ning for alle rejsende.
Dansk Industri (DI), Brancheforeningen Dansk Luftfart (BDL), Board of
Representatives Denmark (BARD) og SAS mener, at der bør ske en afre-
gulering af området, da det i praksis ikke fungerer med nationale særreg-
ler for et internationalt baseret erhverv. De er desuden bekymrede for
negative effekter for den internationale tilgængelighed, Danmarks er-
hvervsliv og dermed det danske vækstgrundlag. De anbefaler, at lov-
forslaget ikke fremsættes for Folketinget, før branchens aktører har været
indkaldt til at gennemføre en grundig konsekvensanalyse af forslaget. De
finder det svært gennemskueligt, hvordan ordningen skal fungere i prak-
sis for såvel luftfartsselskaber som forbrugere og Rejsegarantifonden
(RGF).
SAS angiver herudover, at der eksisterer andre forbrugerbeskyttelsesmu-
lighed mod konkurs i form af privattegnede familieforsikringer og køb af
rejser på internationale kreditkort.
Forsikring og Pension (F&P) anfører, at det er positivt, at forbrugerens
frie valg til at vælge eller fravælge konkursdækning sikres med det fore-
slåede.
DRF, DI, SAS, BDL og RID udtrykker generel utilfredshed med det ud-
valgsarbejde, som er gået forud for lovforslaget. De mener ikke, at hele
rejsegarantiområdet er blevet analyseret på en måde, der er tilstrækkelig
grundig.
3. Bemærkninger til konkrete elementer i udkastet til lovforslag
Kommenteringen af høringssvarene foretages med udgangspunkt i føl-
gende overordnede opdeling:
3.1 Udvidelsen af dækningsområdet
3.2 Etablering af en central hjemmeside
3.3 Håndhævelse
3.4 Garantibegrænsningen
3.5 Omkostninger til fjernelse af tilbud om konkursdækning
3.6 Retsstilling i forhold til aftaleforhold
4/20
3.7 Garantistillelse og formueopbyggende bidrag
3.8 Rejseydernes oplysningsforpligtelse
3.9 Markedsføring og salg i udlandet
3.10 Kundehenvendelser
3.11 Enkeltrejser, Codeshare og Interlining
3.12 International lovgivning
3.13 Klageadgang
3.14 Ikrafttrædelse
3.15 Arrangerede og selv-arrangerede pakkerejser
3.16 Global Connected og Copenhagen Connected
3.1 Udvidelsen af dækningsområdet
RID og Forbrugerrådet TÆNK anfører, at alle flyselskaber bør være om-
fattet af lovgivningen, medmindre der er tale om ad hoc-flyvninger.
RID mener derfor ikke, at der bør være en mindstegrænse for hvilke fly-
selskaber, der er omfattet af reglerne. De anfører, at alle, der udbyder den
konkret omfattede ydelse, bør være omfattet uanset størrelse.
Forbrugerrådet TÆNK mener desuden, at det bør fremgå klart, hvordan
mindstegrænsen på de 25.000 passager udregnes, herunder forhold om-
kring tranfer-, transit- og charterpassagerer.
Forbrugerrådet TÆNK anfører herudover, at der vil opstå en ulige kon-
kurrencesituation mellem de omfattede og ikke-omfattede flyselskaber og
formidlere for udenlandske rejseudbydere
RGF mener, at det i bekendtgørelsen bør fastlægges, hvordan fonden får
indberetning om antallet af afrejsende passagerer fra samtlige danske
lufthavne.
RGF og BDL mener desuden, at det bør afklares, om passagerantallet
gælder for kalenderår retrospektivt (altså et år tilbage), eller om reglerne
træder i kraft så snart mindstegrænsen nås, og hvordan man håndtere sel-
skaber, der ligger og svinger omkring mindstegrænsen.
Rigsrevisionen anfører, at det bør indgå i lovforslagets bemærkninger,
hvordan passagertal indhentes og udregnes.
DRF ser overordnet positivt på, at dækningsområdet forsøges udvidet. De
mener dog ikke, at lovforslaget imødekommer hverken at skabe bedre
forbrugerbeskyttelse eller at skabe mere lige konkurrencevilkår. De anfø-
rer, at mindstegrænsen bør gælde for både flyselskaber og andre rejseud-
bydere for konkurrencemæssigt at sikre ligebehandling. Hvis ikke det er
tilfældet, mener DRF, at der diskrimineres mod mindre danske rejseud-
bydere og flyselskaber. Hvis det vælges at fastholde mindstegrænsen,
mener DRF, at denne skal sættes væsentligt ned.
5/20
DRF mener desuden, det er uklart, hvilke subjekter, der kan købe kon-
kursdækningen. Herunder om både private- og erhvervsrejsende er omfat-
tet, og hvordan disse adskilles. Ligeledes mener de, at opgørelsen af
mindstegrænsen på de 25.000 årligt afrejsende passagerer er uklar.
BDL mener, at andre forhold end charterrejsende og transit/transfer-
passagerer bør indregnes, når mindstegrænsen udregnes. De mener blandt
andet, at erhvervskunder bør trækkes ud af tallene. Desuden påpeger de,
at der vil være store sæsonmæssige udsving, der ville kunne gøre, at nog-
le flyselskaber sender mange rejsende afsted i kort tid og derfor ikke
kommer over mindstegrænse på trods af betragtelig aktivitet i nogle få
måneder.
SAS ønsker klarlagt, hvilket kriterium, der ligger til grund for grænsen på
25.000 passagerer, samt hvor mange luftfartsselskaber, der falder under
grænsen. Efter SAS’ opfattelse forekommer tallet umiddelbart for højt
sat. Det ønskes derfor klarlagt, hvordan nye luftfartsselskaber og variati-
oner i passagertallene håndteres.
Kommentar
Med lovforslaget indføres en mindstegrænse, som betyder, at udenland-
ske flyselskaber med færre end 25.000 årligt afrejsende fra danske luft-
havne ikke omfattes af ordningen. Intentionen med mindstegrænsen er at
undgå at pålægge flyselskaber disproportionale administrative omkost-
ninger. Det er vurderingen, at flyselskaber, der har relativt få afrejsende
fra danske lufthavne, ikke bør pålægges rejsegarantifondsloven bestem-
melser. Heri ligger der både et hensyn til, at danske lufthavne forsat skal
kunne tiltrække nye flyruter til Danmark og et almindeligt rimeligheds-
hensyn, hvor flyselskaber, der sjældent beflyver danske lufthavne, ikke
skal pålægges administrative udgifter, der ikke står mål med den beskyt-
telse, som forbrugerne tilbydes.
Der lægges i lovforslaget op til, at grænsen på 25.000 afrejsende passa-
gerer ikke indeholder charterpassager. Antallet af afrejsende passagerer
(delt i charter og ikke-charter) opgøres allerede af Trafikstyrelsen i for-
bindelse med opkrævningen af det såkaldte safety-bidrag. Det foreslås
ikke med dette lovforslag, at størrelsen på 25.000 afrejsende passagerer
skal korrigeres for andet end charterpassagerer. En opgørelse af passa-
gerer korrigeret for transit, transfer, selvtransfererende, pakkerejsende,
erhvervsrejsende, codeshare osv. vil være vanskelig at foretage i praksis.
Det foreslås derfor i loven, at der indføres en mindstegrænse på bag-
grund af antal afrejsende passagerer korrigeret for charterrejsende
(25.000 afrejsende) – da disse tal allerede findes og giver en størrelses-
orden, der er præcis nok til at definere, om et flyselskab har så mange
afrejsende, at de bør være omfattet af ordningen på trods af, at der inden-
for disse passagertal kan gemme sig grupper af pakkerejsende, selvtrans-
fererende passagerer osv.
6/20
Reglerne vil træde i kraft for flyselskaber, der har mere end 25.000 afrej-
sende passagerer fra danske lufthavne det forudgående kalenderår.
Lovforslaget lægger således ikke op til, at alle rejseudbydere kan undta-
ges, hvis de har under 25.000 årligt afrejsende passagerer fra Danmark.
I den nuværende lov har alle rejseudbydere, der er etableret i Danmark,
registreringspligt uanset størrelse. Med den nye lov får udenlandske fly-
selskaber med mere end 25.000 årligt afrejsende passagerer også pligt til
at lade sig registrere i fonden og dermed pligt til at tilbyde konkursdæk-
ning.
Ordningen omfatter alene private rejsende. Forbrugere, der ønsker at
købe en konkursdækning, vil blive bedt om at bekræfte, at de har købt
rejsen i privat øjemed.
3.2 En central hjemmeside
Mange af høringssvarene omhandler den konkrete indretning af den fore-
slåede centrale hjemmeside. Disse høringssvar og kommentarerne til dem
er gengivet i underpunkterne nedenfor.
3.2.1. Barrierer for køb af konkursdækningen
RID, Forbrugerrådet TÆNK, RGF og DRF angiver, at det forhold, at
købet af konkursdækningen foregår efter og separat fra købet af flybillet-
ten vil medføre, at meget få forbrugere vil benytte dækningen. Desuden
angiver de, at det vil være svært for forbrugeren at give de oplysninger til
RGF, som er nødvendige for identifikation og tilbagebetaling.
Forbrugerrådet TÆNK angiver desuden, at det vil være vanskeligt for
forbrugeren at vurdere omkostningerne ved konkursdækningen op mod
de potentielle omkostninger ved en konkurs.
DRF mener, at loven bør definere, hvilke sprog henvisningen til mulig-
heden for konkursdækning skal foregå på, idet loven vil finde anvendelse
på alle nationaliteter. Desuden skal det afklares, hvordan det undgås, at
passagerer misbruger den danske ordning.
Kommentar
Det er korrekt, at forbrugeren kan blive pålagt at indtaste oplysninger
omkring sin rejse i forbindelse med købet af konkursdækningen på den
centrale hjemmeside. Det vurderes ikke at være unødigt byrdefuldt for
forbrugeren, især ikke når det tages i betragtning, at kun ca. en tredjedel
af flyselskaberne i dag tilbyder konkursdækningen under selve bookingen,
og at flere selskaber desuden kun giver mulighed for at købe konkurs-
dækningen via telefon eller pr. e-mail. Det vurderes ikke at være en uri-
melig byrde, at forbrugerne giver de relevante oplysninger, så de kan
blive dækket i tilfælde af, at deres rejseudbydere går konkurs.
7/20
Med den foreslående ændring vil flere forbrugere få tilbudt konkursdæk-
ningen. Det er vigtigt, at det bliver så nemt som muligt for forbrugeren at
købe dækningen, hvis de måtte ønske den. Det er dog op til den enkelte
forbruger selv at vurdere, om konkursdækning ønskes tilkøbt.
Det er tilfældet for stort set alle typer dækninger (forsikringer, konkurs-
dækninger osv.), at det kan være vanskeligt for forbrugerne at vurdere,
hvordan prisen korresponderer med den potentielle risiko for tab.
Den centrale hjemmeside vil blive på dansk. I forhold til hvilke sprog, der
skal benyttes ved selve henvisningen til konkursdækningen, så virker det
mest oplagt at benytte det samme sprog som bekræftelsen sendes på. Hvis
købsprocessen er foregået på engelsk, vil bekræftelsen også fremsendes
på engelsk, og henvisningen til den centrale hjemmeside vil således være
på engelsk.
I forhold til misbrug, forudsættes det, at der menes, at der ikke skelnes
mellem passagerer, hvor rejsen starter i en dansk lufthavn og passagerer,
der er selvtransfererende dvs. er ankommet med et andet fly, men som
ikke har købt deres flyrejse samlet. Passagerer, der har købt deres rejse
samlet med et stop i eksempelvis København, vil være transfer/transit
passagerer og skal derfor ikke tilbydes konkursdækningen, medmindre
rejsens start er fra en anden dansk lufthavn.
Det tilstræbes, at de forbrugere der måtte ønske dækningen, kan tilkøbe
denne så nemt som muligt. Hjemmesiden vil ligeledes indeholde relevante
forbrugeroplysninger, eksempelvis ved at oplyse forbrugerne om den po-
tentielle risiko ved en flykonkurs, hvordan man undgår dobbeltdækning,
osv. RGF kan påse, at rejseudbydere og formidlere for udenlandske rej-
seudbydere overholder oplysningspligten overfor forbrugeren. Ligeledes
kan RGF, som forudsætning for registrering, kræve dokumentation for, at
der fremgår en klar og tydelig henvisning til konkursdækning ved RGF.
3.2.2. Ændringer af flybilletter og aflysning af fly
RID anfører, at flybilletter ofte bliver ændret, og at en central hjemmeside
næppe vil kunne håndtere disse ændringer i billetterne.
RGF anfører, at det bør angives i bekendtgørelsen, hvorvidt forbrugerne
skal have deres betaling for konkursdækningen tilbage i de tilfælde, hvor
det fly, de har ønsket dækning for, bliver aflyst.
Kommentar
I det omfang, at forbrugerne ændrer deres billetter, så vil de typisk få en
ny bekræftelse på deres ændring. Denne bekræftelse skal indeholde et
link til RGFs hjemmeside, der kan oplyse om, hvordan man skal forholde
sig.
8/20
Der etableres en nem og billig måde at refundere forbrugernes bidrag
ved aflysninger af flyafgange. Det gør sig også gældende i dag, at for-
brugeren har ret til at få refunderet sine udgifter til konkursforsikring i
forbindelse med aflysninger. Det følger af forbrugeraftaleloven. Det vil
blive angivet i bemærkningerne, at det skal undersøges af RGF, hvordan
en proportional løsning til at tilbagebetale forbrugernes bidrag til kon-
kursdækningen ved aflysninger, kan etableres. Løsningen vil blive ud-
møntet i bekendtgørelsen, som bl.a. fastlægger de nærmere forhold ved-
rørende RGFs salg af konkursdækning.
3.2.3. Kontrol med de oplysninger forbrugerne giver på hjemmesiden
RGF og SAS angiver, at der vil være behov for at krydschecke de oplys-
ninger, forbrugerne afgiver i forbindelse med købet af konkursdækning
på den centrale hjemmeside, med den part, som har solgt rejseydelsen.
RGF foreslår, at der kan sendes en kvittering til rejseudbydere med op-
lysningerne samtidigt med, at forbrugeren modtager sin kvittering på, at
konkursdækningen er købt. I forlængelse heraf kan rejseudbyderne så
indsende deres tal til RGF.
DRF mener, at der er behov for, at den centrale hjemmeside kommunike-
rer med rejseudbydernes hjemmeside, og at det skal sikres, at der ikke
kan købes konkursdækning for flyselskaber og formidlere for udenland-
ske rejseudbydere, som ikke er registret i fonden. Hvis dette ikke sikres,
vil det påføre RGF og i sidste ende staten en væsentligt ekstra risiko.
Derudover mener de, at der er behov for en mere konkret definition af,
hvordan man ”klart og tydeligt” skal henvise til konkursdækningen. DRF
anfører, at medmindre RGFs hjemmeside og rejseudbydernes hjemmesi-
der kommunikerer automatisk med hinanden, vil der skulle bruges væ-
sentligt ressourcer på, at dobbeltchecke forbrugernes oplysninger ved
købet af konkursdækningen.
BDL anfører, at lovforslaget ikke beskriver, hvordan man undgår, at rej-
seudbydere kommer til at stille garanti for erhvervsrejsende, der har købt
konkursdækning. Desuden mener de, at der er behov for at krydschecke
forbrugernes oplysninger efter forbrugerne har afgivet dem. Dette skal
ifølge BDL indebære en dataudveksling, der vil skulle overholde regn-
skabsmæssige og revisionsmæssige krav – eventuelt fra en række forskel-
lige lande.
Kommentar
Det lægges til grund, at forbrugere kun er dækket for det, de korrekt har
oplyst, at de gerne vil dækkes for. Høringssvarene peger på, at der er et
ønske hos rejseudbyderne om at kunne sikre sig, at den enkelte konkurs-
dækning, der er solgt hos RGF, korresponderer med en rejse, som de har
solgt. Som en løsning foreslår RGF kvitteringsløsningen.
Det er ikke vurderingen, at der vil opstå problemer med forbrugernes
oplysninger. At etablere et system til at dobbelttjekke forbrugernes indta-
9/20
stede oplysninger via kvittering eller på anden vis vurderes derfor at
kræve uforholdsmæssigt store ressourcer. På forsikringsområdet antager
forsikringsselskaberne almindeligvis, at forbrugere giver korrekte oplys-
ninger, når der købes fx forsikringer. Dette gælder også når der er tale
om beløb, der er større end de normale priser for flybilletter. Forbruger-
nes oplysninger vedrørende fx indboforsikringer bliver ikke kontrolleret
nogen steder. Der er for nuværende ikke indikationer på, at forbrugerne
har incitament for at købe en dækning for en rejse, de ikke har købt og
for hvilken, de ikke vil kunne få hverken hjemrejse dækket eller forudbe-
taling retur.
Der skal stilles en garanti fra flyselskaber og formidlere for udenlandske
rejseudbydere, der svarer til antallet af solgte konkursdækninger, hvorfor
de naturligvis har en interesse i, at de ikke kommer til at stille garanti for
forbrugere, der reelt ikke har købt en rejse hos dem. Det er vurderingen,
at forbrugerne ikke vil have vanskeligheder ved at give oplysninger eller
vil have noget incitament til at købe dækning for rejser, de ikke har købt.
I forhold til at have de mest korrekte tal, er det mest oplagt at trække tal-
lene fra hjemmesiden, hvor købene af konkursdækningen er foretaget. Det
vides ikke, hvilke regnskabsmæssige krav BDL henviser til i den sammen-
hæng.
Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at lave mere konkrete definiti-
oner på, hvad der menes med, at der skal henvises ”klart og tydeligt”.
Det kan blive ufleksibelt og fordyrene for de flyselskaber og formidlere
for udenlandske rejseudbydere, der skal implementere henvisningerne.
Hjemmesiden indrettes således, at det ikke bliver muligt at købe konkurs-
dækning for selskaber, der ikke er registreret i fonden. Dette kan eksem-
pelvis sikres ved, at selskabet vælges på en drop-down-menu på hjemme-
siden. Ved samme lejlighed afkrydses der, hvorvidt rejsen gennemføres i
privat eller erhvervsøjemed, således at erhvervsrejsende kan ekskluderes.
3.2.4. Omkostninger ved og finansiering af den centrale hjemmeside
I lovforslaget lægges der op til, at den foreslåede centrale hjemmeside
finansieres ved, at RGF bemyndiges til at opkræve de nødvendige midler
fra de flyselskaber og formidlere for udenlandske rejseudbydere, der er
registreret i fonden. RID mener, at det er urimeligt, at rejsearrangørerne
også skal bidrage til etableringen af denne hjemmeside, der alene vil
komme til at sælge konkursdækninger for flyselskaberne.
DRF mener, det er uklart, hvad etableringsomkostningerne ved hjemme-
siden er og mener desuden, at der er en skævhed i, at pakkerejseudbyder-
ne, der er i konkurrence med udbydere af flybilletter, kan blive pålagt at
betale til hjemmesiden, der dækker enkeltstående flybilletter. De mener
ikke, at pakkerejseudbydere skal bidrage til hjemmesiden. Som et mini-
mum bør det sikres, at de betalinger, der indkommer fra forbrugerne i
10/20
forbindelse med konkursdækningen, dækker de faktiske omkostninger,
der følger af lovforslaget både risikomæssigt og administrativt. DRF på-
peger endvidere, at omkostningerne til den daglige drift og opfølgning på
ordningen ikke er medregnet i det estimat for etableringsomkostningerne
for hjemmesiden på 300.000 kr. til 1,5 million kroner, som er oplyst i
lovforslaget.
BDL mener, at der vil være betydelige økonomiske konsekvenser for
luftfartselskaberne ved at skulle henvise til konkursdækningen. Dette
skyldes blandt andet de mange forskellige platforme rejser sælges på, og
de mange formater rejsebeviser udstedes i.
BARD mener slet ikke, at de omfattede flyselskaber vil kunne tilrette
deres rejsedokumenter således, at henvisningen til RGF kan inddrages og
mener derfor ikke, at ordningen kan gennemføres.
Kommentar
Der vil blive solgt konkursdækninger på den centrale hjemmeside for
enkeltstående flybilletter, der er solgt både af flyselskaber direkte og af
rejseudbydere. Hvis en flyrejse sælges af en rejseudbyder og ikke er en
del af en pakkerejse, så skal forbrugeren også tilbydes en konkursdæk-
ning mod rejseudbyderens konkurs. Det er således ikke korrekt, at den
centrale hjemmeside alene betjener flyselskaber.
I forhold til at fastsætte, hvor meget konkursdækningen skal koste pr.
forbruger i forbindelse med tilkøb af konkursdækningen, så er det RGF
og dennes bestyrelse, der på nuværende tidspunkt fastlægger disse beløb.
Det foreslås, at der ikke ændres på den praksis.
Ud over etableringsomkostninger vil der også være driftsomkostninger.
Driftsomkostninger inddrager RGF via administrative bidrag fra de regi-
strerede flyselskaber og formidlere for udenlandske rejseudbydere. I lov-
forslaget lægges der ikke op til, at der ændres på den praksis.
Det anslås, at loven på sigt vil betyde en lettelse af de administrative byr-
der for flyselskaber og formidlere for udenlandske rejseudbydere ved, at
de ikke længere skal sælge konkursdækningen og overføre pengene til
RGF. I implementeringsfasen skal udbyderne af flybilletterne omstille
deres systemer til at henvise til RGFs hjemmeside i stedet for selv at til-
byde og sælge RGFs konkursdækning. Det vil kunne være forbundet med
omkostninger for rejseudbydere.
Det vil desuden blive præciseret, at midler til etablering af den centrale
hjemmeside vil blive opkrævet som 0,01 % af omsætningen i Danmark
hos de registrerede rejseudbydere samt udenlandske flyselskaber, der
leverer flytransport med mere end 25.000 årligt afrejsende passagerer
fra danske lufthavne. Det samlede opkrævede beløb må ikke overstige
1.500.000 dkk., og den enkelte rejseudbyder kan ikke opkræves mere end
11/20
170.000 dkk. til etablering af hjemmesiden. Metoden svarer til den måde,
hvorpå en del af det nuværende administrationsbidrag opkræves. Eventu-
elt overskydende beløb fra etableringsomkostningerne af den centrale
hjemmeside kan indgå i Rejsegarantifondens formue med henblik på
dækning af den løbende drift.
3.3 Håndhævelse
Forbrugerrådet TÆNK, SAS, RGF, BARD, DRF, DI og BDL forholder
sig kritisk til, i hvilket omfang man i praksis vil kunne håndhæve loven
specielt overfor udenlandske flyselskaber.
SAS, RGF, BARD, DRF, DR og BDL udtrykker i forlængelse af bekym-
ringerne om håndhævelsen, også bekymring om omkostningerne ved at
foretage civile søgsmål (evt. udenfor Danmark).
DRF mener desuden, at kunder hos et flyselskab, som er registreret, men
ikke har stillet den nødvendige garanti, fortsat skal kunne købe konkurs-
dækning, og at RGF, og i sidste ende staten, i den forbindelse pådrager
sig en forøget risiko. DRF har endvidere ikke tiltro til, at information fra
RGF i væsentligt grad vil gøre ordningen mere overskuelig for forbruge-
re, RGF og forbrugerne.
BDL angiver, at der vil være tale om at håndhæve regler, herunder garan-
tistillelse, regnskabstilsyn, administrationsbidrag osv. for mere end 60
luftfartselskaber med forskellige sprog, kulturer og processer.
Kommentar
Det kan være vanskeligt at håndhæve dansk lovgivning overfor flyselska-
ber, der ikke er etableret i Danmark.
Det foreslås i lovforslaget, at håndhævelsen skal ske ved, at RGF kan
føre et civilt søgsmål, med det formål at få rejseudbyderen til at overhol-
de lovgivningen. Dette kan foregå i det land som flyselskabet er etableret
i, hvis det er nødvendigt.
.I hvilket omfang, det bliver nødvendigt at gennemføre civile søgsmål er
uvist, og omkostningerne kan derfor heller ikke anslås præcist. De mid-
ler, der er nødvendige for at kunne håndhæve loven skal tilvejebringes af
de virksomheder, der er registreret i fonden.
Hvis et flyselskab, der har over 25.000 afrejsende passagerer fra en
dansk lufthavn, er registreret i fonden, men ikke overholder kravene i
rejsegarantifondsloven, kan RGF afregistrere flyselskabet, således at der
ikke kan købes konkursdækning hos flyselskabet. Flyselskaber, der er
registrerede i fonden, men som fx ikke har stillet de nødvendige garantier
vil således blive afregistreret, medmindre de skaber orden i deres for-
hold. Der vil i praksis være en periode mellem, at RGF får kendskab til,
at flyselskabet ikke overholder kravene i lovgivningen, og at flyselskabet
12/20
kan afregistreres på hjemmesiden. Hvor stort dette problem er, vil af-
hænge af, hvor hurtigt der i praksis kan lukkes for køb af konkursdæknin-
ger for et specifikt selskab på hjemmesiden. Det har hidtil været RGF,
der vurderede, hvordan denne problematik løses bedst. Det foreslås, at
der ikke ændres på denne praksis.
Hvis et flyselskab, der har over 25.000 afrejsende passagerer fra en
dansk lufthavn, ikke lever op til kravene i rejsegarantifondsloven, får
RGF mulighed for, at informere forbrugerne om, at det pågældende fly-
selskab ikke overholder reglerne, og det derfor ikke er muligt at købe
konkursdækning for rejser købt hos dette flyselskab. Dette kan fx ske ved
at RGF udsender en pressemeddelelse. Muligheden for at informere for-
brugerne om at et flyselskab ikke overholder reglerne, vil skabe et inci-
tament for flyselskaberne til at overholde lovgivningen.
Det vides ikke, hvor oplysningen ”mere end 60 luftfartselskaber med for-
skellige sprog, kulturer og processer” kommer fra. Ifølge tal fra Trafik-
styrelsen samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens beregninger er der
tale om ca. 40 selskaber, primært fra europæiske lande.
3.4 Garantibegrænsningen
Det fremgår af § 8, stk. 6, at garantistillelsen for rejseudbydere eller for-
midlere for en udenlandsk udbyder af flytransport ikke kan overskride
100 millioner kroner. RID mener, at dette er konkurrenceforvridende og
potentielt efterlader RGF med en stor udækket risiko. RGF påpeger lige-
ledes den potentielt udækkede risiko ved denne regel.
Kommentar
Formålet med bestemmelsen er at fastsætte en grænse for, hvor stor en
garanti, som en rejseudbyder af transport kan risikere at skulle stille.
Grænsefastsættelsen skal ses i lyset af, at det er frivilligt for forbrugerne,
om de ønsker at købe konkursdækning. Derfor er det ikke muligt præcist
at fastlægge, hvor mange forbrugere, der vil benytte sig af muligheden.
Erfaringerne indtil nu har vist, at fonden ikke har lidt tab, som følge af
loftet på flyselskabers maksimale garantistillelse. Det er derfor vurderin-
gen, at der ikke er behov for at justere garantibegrænsningen.
3.5 Omkostninger til fjernelse af tilbud om konkursdækning
RID mener, at de fleste flyselskaber allerede har inkorporeret tilbuddet
om en konkursdækning på deres hjemmeside, og at det derfor vil være
forbundet med omkostninger at fjerne disse tilbud fra hjemmesiderne
igen.
Kommentar
Det er korrekt, at visse flyselskaber vil skulle fjerne deres tilbud om at
sælge konkursdækning fra deres hjemmesider, og at dette vil være en
omkostning. Samtidigt er flyselskaberne dog fritaget for at skulle modta-
ge betaling for konkursdækningen og overføre denne til RGF. Samlet
13/20
vurderes den foreslåede ordning derfor at være en lettelse af disse flysel-
skabers administrative byrder, på trods af de omkostninger, som de måtte
have i forbindels med fjernelse af udbuddet af konkursdækningen fra de-
res hjemmeside.
3.6 Retsstilling i forhold til aftaleforhold
RID, RGF, DRF, Forbrugerrådet TÆNK og SAS anfører, at retstilstanden
i forhold til det såkaldte agentforbehold er uafklaret, dvs. situationer, hvor
en rejseudbyder udbyder flybilletter til salg, men har taget et gyldigt for-
midlerforbehold således, at aftalen ikke indgås med rejsebureauet, men
med flyselskabet.
Hermed opstår der et spørgsmål om, hvem der skal tilbyde konkursdæk-
ningen.
Ved dom afsagt i Retten i Roskilde 2. januar 2014 blev det i en sag om
agentforbeholdet, tydeliggjort, hvorledes der kan tages et gyldigt agent-
forbehold. Dommen er anket til landsretten, og Forbrugerombudsmanden
er gået ind i sagen.
Dette efterlader både forbrugere og virksomheder i en situation, som RID
beskriver som et uhensigtsmæssigt vakuum. RGF giver udtryk for en lig-
nende bekymring omkring klarheden af retsstillingen og de implikationer,
som det kan have for fondens virke. DRF bakker grundlægende op om
argumentationen ovenfor og mener desuden, at de retslige uklarheder
burde adresseres direkte i lovforslaget.
Forbrugerrådet TÆNK mener, at formidlere (rejseudbydere, der ikke ind-
går aftaler med forbrugerne, men alene formidler kontakt til den part som
aftalen indgås med) bør være pålagt at tilbyde konkursdækningen.
Kommentar
Der er på nuværende tidspunkt en verserende sag om agentforbeholdet,
som skal behandles i Landsretten. Situationen er imidlertid klar i forhold
til Rejsegarantifondsloven og er baseret på almindelig aftaleret. Den
part, der indgår en aftale med forbrugeren om en rejse (flybillet) er an-
svarlig for, at rejsen gennemføres og også ansvarlig for at tilbyde kon-
kursdækning. Hvis rejseudbyderen ikke har taget et gyldigt agentforbe-
hold, er det denne part, der skal tilbyde forbrugeren konkursdækningen,
da det er denne part, som forbrugeren har indgået aftale med. Hvis rej-
seudbyderen har taget et gyldigt agentforbehold, så er det den part, som
forbrugeren faktisk har indgået aftalen med der er ansvarlig for rejsens
gennemførelse og tilbud af konkursdækning. Altså ikke rejseudbyderen
med det gyldige agentforbehold, men den udbyder, som der er henvist
videre til (eksempelvis flyselskabet) og som der er indgået en aftale med.
14/20
Dette princip baserer sig på principperne i den almindelige aftaleret, og
det vurderes at være uhensigtsmæssigt at begynde at opbygge separate
regler på området.
Forbrugerrådet TÆNK’s forslag om, at formidlere, der har et gyldigt
agentforbehold, også skal være omfattet af kravet om at skulle tilbyde
konkursdækning, vil være i strid med den almindelige aftaleret, hvor det
er den part, som man har indgået en aftale med, der er ansvarlig for, at
produktet leveres.
På trods af den verserende sag er muligt for rejseudbyderne at tage et
klart og tydeligt agentforbehold, som vil være gyldigt i alle tilfælde.
3.7 Garantistillelse og formueopbyggende bidrag
RGF anfører, at det i forhold til fondens opbyggelse kan blive problema-
tisk, at der altid betales bidrag for konkursdækning på flytransport, men
ikke nødvendigvis på pakkerejser. Pakkerejsekunder betaler ikke på nu-
værende tidspunkt bidrag, men har gjort det tidligere. RGF opfordrer der-
for lovgiver til, at der gives retningslinjer for, hvornår og under hvilke
forhold fondsopbygning skal foregå – herunder, om der skal betales bi-
drag i forhold til de tab, som hhv. pakkerejsekunder og flybilletkunder
påfører fonden.
DRF finder det yderst beklageligt, at spørgsmålet om garantistillelse ikke
er behandlet grundigt i udvalgsarbejdet og efterfølgende i lovforslaget.
De mener ikke, at spørgsmålet kan vente med at blive afklaret til imple-
menteringen af Pakkerejsedirektivet, men derimod at arbejdet med denne
problematik bør iværksættes straks.
SAS anfører, at der med vedtagelse af loven vil blive væsentlig flere luft-
fartsselskaber omfattet af RGF, hvilket vil kræve et kraftigt udbygget
administrativt apparat. SAS forudser på denne baggrund, at RGF vil blive
underlagt forøgede administrative byrder inklusive formodede store øko-
nomiske omkostninger til retsforfølgelse af en række internationale sel-
skaber for manglende efterlevelse af reglerne. SAS efterspørger derfor, at
de forventede øgede administrative omkostninger for RGF opgøres og
sammenholdes med de nuværende.
Kommentar
Der kan være visse udfordringer både i forhold til RGFs praksis for ga-
rantistillelse og i forhold til den konkrete måde, der bidrages til fondsop-
bygningen på.
Forslaget til et revideret Pakkerejsedirektiv, der på nuværende tidspunkt
forhandles, vil formentlig ændre grundlæggende på, hvilke virksomheder
og hvilke ydelser, der fremover vil være omfattet af direktivets bestem-
melser. Derfor er det mest hensigtsmæssigt at revidere disse forhold, når
det står klart, hvordan det reviderede Pakkerejsedirektiv bliver udformet.
15/20
Det nye pakkerejsedirektiv kan få væsentlige implikationer for den måde,
Rejsegarantifonden er organiseret i Danmark. Det er derfor forventnin-
gen, at der iværksættes en grundig vurdering af Rejsegarantifondens
fremtidige virke, herunder også Rejsegarantifondens tilsyn og reglerne
vedrørende garantistillelse.
Det er vurderingen, at RGF´s administrative omkostninger vil kunne
håndteres indenfor det eksisterende økonomiske set up.
3.8 Rejseudbydernes oplysningsforpligtelse
RGF gør opmærksom på, at det er vigtigt at definere, hvem der fører til-
syn med, at flyselskaber og rejsebureauer opfylder lovens krav om at op-
lyse forbrugerne ”klart og tydeligt” om muligheden for at købe konkurs-
dækning ved RGF. RGF mener, at en sådan tilsynsforpligtelse vil medfø-
re omfattende undersøgelser hos rejseudbyderne.
Kommentar
RGF kan ved registreringen bede om dokumentation for, at forpligtelsen
vedr. den klare og tydelige henvisning til konkursdækning ved RGF er
opfyldt.
Det bør endvidere fremgå tydeligt, at det fortsat er Forbrugerombuds-
manden, der har den løbende tilsynsforpligtelse.
3.9 Markedsføring og salg i udlandet
RGF gør opmærksom på, at den nuværende § 21 stk.1.nr. 2 kan være
problematisk. I den nuværende lov er rejseydelser solgt og markedsført i
udlandet undtaget for dækning i Danmark, idet der henvises til hjemlan-
dets regler. Som følge af Pakkerejsedirektivet har alle de 28 medlemslan-
de regler for konkursdækning. Dog er konkursdækning af enkeltstående
flybilletter ikke reguleret i andre medlemsstater, og man kan derfor ikke
henvise til medlemsstaternes egne regler på dette område. RGF oplyser
endvidere, at de indtil videre har administreret lovgivningen således, at
forbrugere skulle have en dansk IP-adresse for at kunne være dækket af
konkursdækningen. Såfremt loven ændres, så dækningen omfatter alle
afrejsende fra en dansk lufthavn, ville denne praksis skulle ændres.
BDL og SAS anfører ligeledes, at den foreslåede udvidelse af anvendel-
sesområdet til alle luftfartsselskaber med mere end 25.000 afrejsende
passagerer, ikke harmonerer med den eksisterende lovs bestemmelse om
markedsføring og salg i udlandet jf. § 21.
Kommentar
Som angivet ovenfor, er den nuværende ordning blevet administreret så-
ledes af RGF, at kun forbrugere med en dansk IP-adresse, har været om-
fattet. Det vil ikke være muligt for RGF at bibeholde denne praksis, hvis
den foreslåede lovgivning vedtages.
16/20
Pakkerejser markedsført og solgt i udlandet for pakkerejsedelens ved-
kommende er fortsat undtaget, fordi Pakkerejsedirektivet foreskriver, at
alle medlemsstater i EU skal have en pakkerejsedækning, og der er der-
for ikke behov for at dække andre landes borgere for at ligebehandle
gensidigt, da man anerkender hinandens pakkerejseordninger indenfor
EU.
Da Danmark er det eneste land, der har en ordning, som omfatter enkelt-
stående flybilletter, kan der ikke henvises til gensidig anerkendelse og
ordningen gælder derfor for alle afrejsende passager fra en dansk luft-
havn uanset forbrugerens nationalitet, IP-adresse eller opholdssted ved
køb af flyrejse med afgang fra en dansk lufthavn. (naturligvis med undta-
gelse af forbrugere, der vælger at rejse med flyselskaber, der falder un-
der mindstegrænsen). Det er dog ikke tanken, at konkursdækningen skal
foreligge på andre sprog end dansk, da ordningen primært retter sig mod
danske forbrugere med afrejse fra danske lufthavne.
3.10 Kundehenvendelser
RGF forudser en stor administrativ byrde ved at skulle besvare henven-
delser fra kunder, der har spørgsmål vedrørende tilkøb af dækningen,
ændring af afrejsetidspunkt, aflysning af fly m.v. Hvordan disse omkost-
ninger skal dækkes, vil være kontroversielt i forhold til forholdet mellem
udbydere af flytransport og pakkerejseudbydere.
Kommentar
I det omfang, der bliver behov for en udvidet håndtering af kundernes
henvendelser, håndteres det af RGF og finansieringen af eventuelle eks-
traomkostninger fastlægges af RGFs bestyrelse, hvor repræsentanter for
både udbydere af flytransport, pakkerejseudbydere og forbrugerinteres-
ser er repræsenteret.
3.11 Enkeltrejser, Codeshare1 og interlining2
BDL anfører, at lovforslaget ikke forholder sig til, hvorvidt forbrugere,
der rejser via codeshare, interlining eller på enkeltrejser er omfattet af
reglerne, og at lovforslaget derfor ikke foreholder sig til den måde, hvor-
på en stor del af flyrejserne i dag købes og sælges.
BDL angiver ligeledes, at de tolker loven således, at en forbruger, der har
købt en rejse fra Ålborg til Tokyo med mellemlanding i København, kun
vil være dækket for den første del af rejsen (Ålborg-København) og ikke
resten af turen (København-Tokyo). Brancheforeningen Dansk Luftfart
1
Codesharing henviser til, at en flyafgang nummereres med et flyselskabs ”ko-
de”(eksempelvis SK for SAS eller SN for Bryssels Airlines) selvom afgang serviceres af
et andet flyselskab.
2
Interlining henviser til, at to eller flere flyselskaber indgår en aftale om at sammenkæ-
de to eller flere flyafgange og udstede én samlet billet.
17/20
mener, at dette giver anledning til at analysere lovforslagets konsekvenser
yderligere, før det fremsættes for Folketinget.
SAS mener, at man ved indførelse af loven har brug for at afklare, hvilket
flyselskab, der skal dække en konkurs i tilfælde, hvor et rejsebevis inde-
holder mere end én flyvning. Her tænkes på begreberne interlining og
codesharing, hvor ét rejsebevis indeholder flere strækninger med forskel-
lige flyselskaber. Endelig ønsker SAS, at det klarlægges, hvilken implika-
tioner loven vil have for transit- og transfer passagerer.
Kommentar
Reglerne gælder for forbrugere, der har købt en rejse med afgang fra en
dansk lufthavn. Hvis der er tale om codeshare eller interlining er den
rejseudbyder, der har lavet aftalen med forbrugeren ansvarlig for, at
rejsen gennemføres, og for at henvise forbrugeren til RGFs konkursdæk-
ning. Hvis SAS sælger en samlet rejse til Tokyo, hvor den første del af
rejsen flyves med SAS, og en senere del flyves med en af SAS partnere, så
er SAS ansvarlig for, at rejsen kan gennemføres som aftalt med forbruge-
ren. Enhver udbyder indestår for sin underleverandør overfor forbruge-
ren. Det gælder generelt i dansk aftaleret og således også på dette områ-
de. Det er følgende også SAS, der skal henvise til muligheden for at købe
konkursdækningen.
Hvis forbrugeren selv sammensætter sin rejse af en række flybilletter som
købes separat, så vil det alene være de flybilletter, der har afrejse fra en
dansk lufthavn, der er omfattet, medmindre der er tale om et udenlandsk
etableret flyselskab med mindre end 25.000 afrejsende passagerer fra en
dansk lufthavn årligt. Hvis det er en enkeltrejse, så er det alene turen ud,
der vil være dækket. Hvis der er tale om en returrejse, så er både ud- og
hjemrejse dækket.
Princippet er, at den rejseudbyder, der har lavet aftalen med forbrugeren
om en afrejse fra en dansk lufthavn er ansvarlig for at tilbyde konkurs-
dækningen.
Angående det konkrete eksempel, som gives af BDL, så er tolkningen af
lovforslaget ikke korrekt. Hvis en rejseudbyder har solgt en rejse fra Ål-
borg til Tokyo med mellemlanding i København som én samlet rejse – så
er hele turen dækket. Hvis forbrugeren selv har købt rejserne separat
Ålborg-København og København-Tokyo, så er begge disse også omfat-
tede (da de begge har afrejse fra en dansk lufthavn). Forbrugeren ville
dog skulle købe to konkursdækninger, da der netop foretages to separate
rejser og ikke én rejse, der er købt samlet.
3.12 International lovgivning
BARD, DRF, BDL og SAS mener, at det bør undersøges nærmere om de
foreslåede regler er i overensstemmelse med internationale konventioner
indenfor luftfart og handel, herunder IATA´s lovgivning på luftfartsom-
18/20
rådet. DRF mener desuden, at der kan være et EU-retsligt aspekt, som bør
undersøges nærmere.
Kommentar
I forbindelse med det tidligere gennemførte udvalgsarbejde har Erhvervs-
og Vækstministeriet konsulteret Trafikstyrelsen, Trafikministeriet,
Justitsministeriet og Erhvervsstyrelsen for at få klarlagt, om der kunne
opstå problemer i forhold til international lovgivning på områderne for
handel og luftfart. Der har i den forbindelse ikke været identificeret po-
tentielle konflikter med eksisterende international lovgivning på interna-
tionalt, EU eller nationalt niveau.
3.13 Klageadgang
Forbrugerrådet TÆNK mener, at det bør indføres i loven, at der skal op-
rettes en fælles klageadgang for alle forbrugerklager, der omfatter rejser.
Kommentar
I forbindelse med det tidligere gennemførte udvalgsarbejde har der været
en række diskussioner af klageadgangsforholdende på området. Et enigt
udvalg, med undtagelse af Forbrugerrådet TÆNK, anså det for den bed-
ste løsning at skabe en frivillig aftale mellem parterne med henblik på at
få oprettet en klageadgang, der er så anvendelig for forbrugerne som
muligt.
3.14 Ikrafttrædelse
RGF angiver, at ikrafttrædelsesdatoen, der er sat til 1. juli 2015, er for
ambitiøs i forhold til, at RGF skal kunne nå at sætte hjemmesiden op og
registrere en række flyselskaber, der ikke på nuværende tidspunkt er om-
fattet af reglerne. De foreslår derfor, at ikrafttrædelsesdatoen sættes til 1.
januar 2016.
Kommentar
RGF administrerer lovgivningen i dag og vil skulle implementere den
kommende lovgivning. Det er vigtigt, at hjemmeside og registreringen af
flyselskaberne er på plads inden systemet introduceres for forbrugerne,
og på den baggrund er det vurderingen, at det er mest hensigtsmæssigt,
at ikrafttrædelsesdatoen rettes til 1. januar 2016.
3.15 Arrangerede og selv-arrangerede pakkerejser
RID mener, at der på både nuværende tidspunkt og efter en eventuel ved-
tagelse af lovforslaget vil være en konkurrencemæssig uretfærdig situati-
on, hvilket bunder i, at arrangerede pakkerejser er omfattet af ét sæt reg-
ler, mens pakkerejser, som forbrugerne selv sammensætter, ikke er om-
fattet af de samme regler.
RID mener ikke, at det er logisk, at konkursdækning for en arrangeret
pakkerejse er omfattet af en obligatorisk dækning, mens selv-arrangerede
rejser alene er omfattet af en frivillig ordning.
19/20
Kommentar
Den situation, at arrangerede pakkerejser behandles anderledes end
selvarrangerede pakkerejser gør sig dag gældende i hele Europa. Det
følger af det nugældende pakkerejsedirektiv. Den situation, som RID hen-
viser til følger således af EU-lovgivningen og er ikke et særligt dansk
fænomen. Det forhold, at Danmark har regler for køb af enkeltstående
flybilletter og således en mere udjævnet konkurrencesituation er særligt i
Europa. Lovforslaget vil desuden komme til at omfatte flere rejseudbyde-
re og dermed yderligere bidrage til, at konkurrencesituationen udjævnes
mellem pakkerejseudbydere og andre rejseudbydere.
I det kommende Pakkerejsedirektiv lægger Europakommissionen endvi-
dere op til, at pakkerejsebegrebet udvides således, at det ikke kun er de
klassiske pakkerejser, der vil være omfattet af Pakkerejsedirektivet, men
også såkaldt ”assisted package travel”, hvor forbrugerne selv sammen-
sætter sin rejse, med en vis grad af assistance fra en rejseudbyder eller
dennes hjemmeside.
3.16 Glocal Connected og Copenhagen Connected
BDL anfører at, den foreslåede ordning vil medføre administrative byrder
og barrierer for luftfartsselskaber, der måtte ønske at operere fra en dansk
lufthavn. Dette modarbejder ifølge BDL konkrete initiativer som regerin-
gen har iværksat. Af eksempler nævnes Global Connected og Copenha-
gen Connected, vækstplaner og den offensive turismedagsorden, herunder
den nye turismelov.
Kommentar
Regeringen har en klar ambition om at skabe vækst i samfundet generelt
og har desuden iværksat forskellige initiativer for rejseområdet og turis-
me.
Lovforslaget er udtryk for en afvejning af erhvervs- og forbrugerinteres-
ser. Det er korrekt, at flyselskaber med mere end 25.000 afrejsende pas-
sager fra en dansk lufthavn, der ikke er etableret i Danmark, og som ikke
før har været registreret i ordningen, vil blive pålagt nogle administrative
byrder. Dette skal vejes op imod behovet for at sikre forbrugerne en god
mulighed for at få dækket deres tab, hvis deres flyselskab går konkurs.
Der vurderes at være en proportional afvejning af disse hensyn i den fo-
reslåede lovgivning.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder mv.
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BARD, Branchefor-
eningen Dansk Luftfart, Campingrådet, Cimber Sterling, Danmarks
Idrætsforbund (DIF), Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau
Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri
Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Biludlejere, Danske Gymnastik- og
Idrætsforeninger (DGI), Den Danske Dommerforening, DFDS A/S, Fe-
riehusudlejernes Brancheforening, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forenin-
gen af Rejsearrangører i Danmark (R.I.D.), Forsikring & Pension, Fri-
20/20
luftsrådet, HK/Danmark, HORESTA, Håndværksrådet, Landsforeningen
Dansk Vandrelaug, Landsorganisationen i Danmark, Pakkerejse-
Ankenævnet, Rejsegarantifonden, Rigsrevisionen, SAS, Statens Luft-
fartsvæsen, Stena Line A/S, Sø- og Handelsretten, Søsportens Branche-
forening, Transportministeriet, Turistvognmændenes Arbejdsgiverfor-
ening og Visit Denmark.
Følgende organisationer, myndigheder mv. har haft bemærkninger
til lovforslaget:
Board of Airline Representatives
Brancheforeningen Dansk Luftfart
Dansk Industri
Dansk Rejsebureau Forening
Erhvervsstyrelsen (Team Effektiv Regulering)
Forbrugerådet TÆNK
Forsikring og Pension
Rejsearrangører i Danmark
Rejsegarantifonden
Rigsrevisionen
SAS


Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
12. november 2014
Vedlagt fremsender jeg høringsnotat, høringssvar, samt høringsliste ad L
67 Forslag til lov om ændring af lov om en rejsegarantifond (Dækning af
tab ved køb af flyrejser i tilfælde af rejseudbyderens konkurs m.v.).
Med venlig hilsen
Henrik Sass Larsen
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
L 67 Bilag 1
Offentligt


Høringsliste vedrørende ændring af lov om en rejsegarantifond
Advokatrådet
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
BARD
Brancheforeningen Dansk Luftfart
Campingrådet
Danmarks Idrætsforbund (DIF)
Danmarks Rederiforening
Danmarks Rejsebureau Forening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Erhverv
Dansk Industri
Dansk Ungdoms Fællesråd
Danske Biludlejere
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI)
Den Danske Dommerforening
DFDS A/S
Feriehusudlejernes Brancheforening
Finansrådet
Forbrugerrådet
Foreningen af Rejsearrangører i Danmark (R.I.D.)
Forsikring & Pension
Friluftsrådet
HK/Danmark
HORESTA
Håndværksrådet
Landsforeningen Dansk Vandrelaug
Landsorganisationen i Danmark
Pakkerejse-Ankenævnet
Rejsegarantifonden
Rigsrevisionen
SAS
Trafikstyrelsen
Stena Line A/S
Sø- og Handelsretten
Søsportens Brancheforening
Transportministeriet
Turistvognmændenes Arbejdsgiverforening
Visit Denmark
Dato: 28. august 2014
Sag: POL-14/07717-8
Sagsbehandler: /PTR
KONKURRENCE- OG
FORBRUGERSTYRELSEN
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
L 67 Bilag 1
Offentligt


Erhvervs-,
Vækst-
og
Eksportudvalget
2014-15
L
67
Bilag
1
Offentligt