Materiale til brug for foretræde d. 13/11-14, fra Dansk Ledningsejerforum, Telekommunikationsindustrien og Dansk Energi

Foretræde for Folketingets Transportudvalg, 13. november 2014
Vedrørende: L 20 Forslag til lov om offentlige veje m.v.
Delegationen består af:
Henrik Vinther Jensen for Dansk Ledningsejer Forum, der er interesseorganisation for op mod 6000 led-
ningsejere, herunder helt små antenneforeninger og vandværker samt store selskaber indenfor energi- og
telesektoren.
Christian Berg for Dansk Energi, der er erhvervs- og interesseorganisation for godt 250 energiselskaber i
Danmark, herunder de andelsejede energiselskaber.
Jakob Willer for Teleindustrien, der er Telesektorens brancheforening med 25 medlemmer.
Budskaber:
 Delegationen kvitterer positivt for den forenkling og modernisering af reguleringen, som er tiltænkt
med lovforslaget.
 Det findes særdeles positivt, at § 134 er præciseret til ikke at omfatte gebyr for gravetilladelser.
 Reguleret koordinering af samgravning i §§ 74-75 er et nødvendigt skridt mod implementering af
infrastrukturdirektivet samt et nyttigt instrument til at fremme samgravning, der kan medføre for-
dele for såvel borgerne (færre gener)som for ledningsejerne (færre omkostninger). De pågældende
bestemmelser har dog ikke været en del af høringsudkastet. Beskrivelsen af hhv. ledningsejernes og
vejmyndighedernes ansvar er meget uklar, og der tages ikke i tilstrækkelig grad højde for de prakti-
ske udfordringer, der er forbundet med samgravning. Der opfordres derfor til, at Ministeren gives
bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse med de nødvendige præciseringer, hvilket skaber
mulighed for inddragelse af alle interessenter. I den forbindelse opfordres til, at:
o Der indføres bagatelgrænser for iværksættelse af procedure, jf. §§ 74-75.
o Der tages hensyn til, at der ikke kan samgraves mellem alle ledningstyper.
o Det fastslås, at ledningsejernes ansvar er at bidrage til gennemsigtighed om gravearbejder
ved anvendelse af få og enkle offentlige it-platforme, eksempelvis via Ledningsejerregistret
(LER), mens vejmyndighederne har den koordinerende funktion.
 Muligheden for at undtage visse typer gravearbejder fra gravetilladelse, jf. § 73, stk. 7, nr. 1, er po-
sitiv. Der opfordres til, at etablering af stikledninger undtages fra kravet om gravetilladelse, ligesom
der opfordres til, at der indføres en bagatelgrænse for forudgående ansøgning således, at gravear-
bejde udenfor det befæstede vejareal (i græsrabat) kan anmeldes efterfølgende.
 Delegationen udtrykker bekymring for den forringede balance mellem vejmyndighederne og led-
ningsejerne (til ugunst for sidstnævnte), som lovudkastet på flere punkter er udtryk for, herunder
når det gælder:
o § 76, stk. 2, nr. 6 om mulighed for bod. Der opfordres til, at loven præciseres til, at der ikke
kan udstedes bod i tilfælde, hvor forsinkelsen skyldes forhold uden for ledningsejernes kon-
trol.
o § 77 om gæsteprincippet, hvorefter ledningsejerne fremover i alle tilfælde skal betale for
ledningsomlægninger. Der opfordres til, at der skabes incitament for vejmyndighederne til
at tage rimeligt hensyn til ledningsejernes omkostninger.
Transportudvalget 2014-15
L 20 Bilag 6
Offentligt


____________________________________________________________________________________
Dansk Ledningsejerforum Sekretariat - C/O Dansk Energi
Sekretær Helle Stisen - hs@danskenergi.dk – tlf. 35 300 433
Transportudvalget
Foretræde for Folketingets Transportudvalg,
13. november 2014, kl. 13.00
Dansk Ledningsejer Forum (DLF) ved Henrik Vinther Jensen,
 Henrik Vinther Jensen, formand for Dansk Ledningsejer Forum (DLF). Mange års praktisk
erfaring med ledningsarbejder samt branchesamarbejde.
 DLF er en interesseorganisation for lokale, regionale og landsdækkende ledningsejere.
Medlemskredsen udgør direkte og indirekte 6000 forskellige virksomheder og sammen-
slutninger – lige fra store selskaber indenfor energi- og telesektoren til helt små vandvær-
ker og antenneforeninger over hele Danmark. Alle har det til fælles, at de i et eller andet
omfang ejer ledninger, der er placeret i vejnettet, og derfor er vejlovens regulering af led-
ninger særdeles vigtig for denne store sammenslutning, hvor alle – uanset om det er den
store virksomhed eller det lille vandværk – vil blive påvirket af den nye vejlov.
 Indledningsvist vil DLF gerne udtrykke tilfredshed med den forenkling og modernisering af
reguleringen, som lovforslaget medfører. Det er vigtigt for ledningsejerne med en enkel og
forståelig lovgivning.
 DLF vil gerne kvittere for den lydhørhed, der indtil nu har været i forhold til den nye be-
stemmelse om gebyrer i § 134. Bestemmelsen har været årsag til stor bekymring og mod-
stand i DLF, da vi frygtede, at der nu blev indført hjemmel til at opkræve gebyr for grave-
ansøgninger. Vi forstår, at loven nu er præciseret til, at § 134 ikke omfatter betaling for
graveansøgninger, og det finder vi meget positivt.
 DLF vil også gerne kvittere for den øgede fokus på koordinering af samgravning og fælles-
gravninger. Vi støtter indsatsen, der såvel samfundsøkonomisk som for ledningsejerne kan
være meget rentabel.
o Det er dog vigtigt at huske på, at samgravning i praksis ikke altid er så nemt som
det lyder, for det handler ikke bare om at grave en rende, og så kan alle typer led-
ninger pænt ligge sammen. Specielt når der graves på tværs af sektorer, kan det
Transportudvalget 2014-15
L 20 Bilag 6
Offentligt
2
give store problemer, og i disse tilfælde er pligterne efter § 74 meningsløse. Ek-
sempelvis kan der være forskellige sikkerhedskrav, bl.a. når det gælder gas, der
ikke må ligge i nærheden af el eller tele, ligesom nogle ledningstyper som kloak og
store fjernvarmeledninger graves ned i store udgravninger midt i vejbanen, mens
mindre ledninger som telefon og antenne etableres i rabatten. Med den nuværende
bestemmelse i § 74 pålægges Ledningsejerne således en pligt uden forbehold, som
i praksis kan vise sig overflødig og medføre unødvendigt administrativt arbejde.
DLF opfordrer til, at loven præciseres til at give ledningsejerne rum til ikke at følge
kravene i § 74, når det rent praktisk ikke giver mening pga. forskellige ledningsty-
per.
o Det er et problem, at pligterne efter § 74 gælder i alle tilfælde. Er det eksempelvis
hensigtsmæssigt, at der et planlagt gravearbejde på 10 meter på en villavej i pro-
vinsen skal igennem en proces for samgravning, inden gravetilladelsen kan udste-
des? DLF opfordrer til, at der indføres bagatelgrænser for, hvornår ledningsejeren
er forpligtiget af § 74. Bagatelgrænserne kan flugte de grænser, som i årevis har
fungeret rigtig godt i Teleindustriens branchesamarbejde. Afhængig af specifikke
forhold er det 100 meter i indre by i købstæder og 300 meter i øvrig bymæssig
bebyggelse. Her vil jeg gerne understrege, at det er vigtigt at have praktikken for
øje, og man bør spørge sig selv om, hvad der praktisk virker i hverdagen. Ja, vi
skal fremme samgravning, men det skal være via en praktisk anvendelig proces.
o Som en generel bemærkning til bestemmelserne om såvel gravetilladelser som
samgravning i §§ 73-74 opfordrer DLF til, at der sikres effektive og smidige ad-
gang til kommunikationen med det offentlige. Især mange mindre ledningsejere,
hvoraf eksempelvis antenneforeninger og vandværker drives på frivillig basis, har
ikke ressourcerne til at følge med på mange forskellige hjemmesider, aviser etc.
Derfor bør sikres én fælles portal/indgang, hvor ledningsejerne nemt og hurtigt
kan opnå adgang til at fremsende graveansøgninger, anmelde muligheden for
samgravning, følge med i samgravning osv.
o Endvidere bør det præciseres, at koordineringsmøder indkaldes af myndighederne
med baggrund i deres udbygnings- og renoveringsplaner, som det gøres i mange
af de større kommuner i dag. Denne koordinering foregår netop i disse dage med
bl.a. Københavns kommune.
 DLF vil gerne udtrykke meget stor bekymring for den udvidelse af gæsteprincippet, der
finder sted i § 77. For år tilbage var der en langt bedre balance mellem vejmyndigheden
og ledningsejerne, idet ledningsejerne afholdte omkostningerne til ledningsflytninger, når
der var tale om decideret vejformål, mens vejmyndigheden eller rekvirenten betalte i an-
dre tilfælde. Fremover kommer ledningsejerne til at betale i alle tilfælde. Ledningsejerne er
således under et meget stort pres på økonomien ved ledningsflytninger, hvilket absolut ik-
3
ke er blevet bedre af, at Vejdirektoratet ikke længere anerkender tinglyste deklarationer,
hvis ledningsejeren ikke kan dokumentere, at der i tidernes morgen er blevet betalt er-
statning. Det er efterhånden meget svært at se, hvilket incitament myndighederne har til
reelt at udvise hensyn til ledningsejernes omkostninger. Den nye § 77 kan blive en væ-
sentlig belastning for ledningsejerne, og kan hurtigt få konsekvenser for investeringerne i
en bedre infrastruktur. DLF opfordrer derfor til, at § 77 ændres sådan, at vejmyndigheden
afholder en beskeden del af omkostningen. Herved sikres et reelt incitament til, at led-
ningsejeren inddrages tidligst muligt i processen, og til at de samlede omkostninger holdes
nede.
 Tak for ordet.
Med venlig hilsen
Dansk Ledningsejerforum
Henrik Vinther
Formand Dansk Ledningsejerforum
mail: hevje@tdc.dk


Foretræde for Folketingets Trafikudvalg
TI ved Direktør Jakob Willer
• Jakob Willer. Direktør for Teleindustrien (TI).
TI er en brancheforening for de danske teleselskaber. TI har lige nu 25 medlemmer,
der omfatter de helt store udbydere til mindre selskaber. En af TI's hovedopgaver er
at sikre gode rammevilkårene for de danske teleselskaber i forhold til udrulning af
bredbånd og investeringer i digital infrastruktur.
Flere af TI's medlemmer er ledningsejere, og derfor er TI også stærkt interesseret i
den nye vejlov, da reguleringen har stor betydning for vores medlemmer – både i
forhold til administrative byrder, økonomi og mulighederne for at udrulle bredbånd.
TI vil gerne kvittere for, at der er blevet lyttet til de betydelige indsigelser mod gebyr
for gravetilladelser. Det er meget positivt, at § 134 er præciseret til en positiv
oplistning over de tilfælde, hvor der kan kræves gebyr, og at denne oplistning IKKE
omfatter gravetilladelser.
TI har i mange år arbejdet for øget samgravning, og vi finder det derfor også positivt,
at lovforslaget har til hensigt at fremme koordination og samgravning. Vi bakker
fuldt ud op om formålet med at sikre samgravning og koordination og derved sikre
bedre fremkommelighed på vejene og også stimulere udrulning af den digitale
infrastruktur ved bedre udnyttelse af gravearbejde.
Vi har i TI gennem mange år praktiseret samgravning – på tværs mellem
teleselskaber. Vi har aftaler om at annoncere alle gravninger over en vis længde – og
vi har standardaftaler for hvordan samgravning foregår i praksis og hvordan
omkostninger fordeles. Det resulterer i mere end 100 samgravninger hvert år. Så det
kan godt lade sig gøre.
Det er vigtigt, at processen og ansvarsfordelingen for samgravning,
informationsudveksling og koordination er tilpas tydelig, og at det er
vejmyndigheden der fortsat varetager rollen som administrator af vejarealet.
Konkret omkring lovforslagets §§ 74-75 om koordinering af gravearbejder mv. er det
vores opfattelse, at reglerne er meget uklare – i forhold til, hvem der skal gøre hvad
i processen – og hvem der har ansvaret for koordineringen.
Transportudvalget 2014-15
L 20 Bilag 6
Offentligt
Vi vil derfor gerne opfordre til – at reglerne gøre mere enkle og klare.
Konkret foreslår vi at §74 udfærdiges med følgende indhold:
- en klar forpligtelse for graveaktører om at sikre gennemsigtighed og adgang for
andre til information om planlagt gravearbejde
- en klar forpligtelse for graveaktører til at give adgang for andre til at deltage i
samgravninger
- en klar tilkendegivelse om, at det praktiske koordinationsansvar på tværs mellem
alle aktører fortsat må ligge hos vejmyndigheden
De nærmere detaljer i forhold til udveksling af information, koordination og
samgravning bør fastsættes af ministeren (hjemmel bør defineres). Det vil give os
mulighed for i processen med udarbejdelse af bekendtgørelser at give vores input til
de praktiske løsninger.
Eksempelvis mener vi, at der bør indføres bagatelgrænser for, hvornår
ledningsejeren skal følge procedurerne ud fra et operationelt og praktisk synspunkt.
TI's medlemmer har med succes opereret med bagatelgrænser for gravninger – og
udvekslet information når de har en vis længde. Det gør det operationelt at arbejde
med samgravning, og unødigt administrativt arbejde undgås, når det gælder mindre
gravninger, hvor der kun yderst sjældent vil være interesse for samgravning.
Endvidere bør der kunne fastsættes nærmere regler, såfremt graveaktører ikke kan
blive enige om samgravninger, vilkår og fordeling af omkostninger (hjemmel bør
defineres).
TI er bekymrede i forhold til den forskubning af balancen mellem ledningsejere og
myndigheder, som loven generelt medfører:
Jf. § 76 kan ledningsejeren nu blive pålagt bod ved forsinkelse af et gravearbejde.
Arbejde med teleledninger er ofte meget kompliceret, ligesom uforudsete
hændelser kan indtræde. TI opfordrer til en modificering af loven, så ledningsejeren
ikke kan pålægges bod, hvis der foreligger en undskyldelig årsag til forsinkelsen,
eksempelvis overgravninger, vejrlig eller andre uforudsete hændelser, uden for
ledningsejerens kontrol.
Jf. § 77 skal ledningsejerne nu betale for ledningsomlægninger i alle tilfælde. TI
savner et incitament for vejmyndighederne til at tage hensyn til ledningsejernes
omkostninger. Et forslag kunne være at myndigheden afholder en del af de samlede
anlægsomkostning til ledningsflytninger, så myndigheden har en direkte interesse i –
i fællesskab og samarbejde med ledningsejeren – at sikre en god proces, hvor den
samlede omkostning bliver så lav som mulig. Eller alene ved snævert vejformål –
ikke vejtræer/faunapassager. Eller karensperiode på to år (ikke gentagne gange) –
ellers stor økonomis byrde.
Jf. § 76 stk. 3, § 78 samt § 79 stk. 4 kan vejmyndigheden i visse tilfælde udføre
ledningsarbejderne på ledningsejerens regning. Det er et meget indgribende
værktøj, som myndighederne hermed tildeles. TI opfordrer til, at det overvejes, om
der reelt er behov for implementering af så vidtgående en regulering, der i praksis
må forventes særdeles vanskelig at håndtere. Eksempelvis kræver arbejdet med
Teleindustriens ledninger betydelig erfaring og høj faglig ekspertise, ligesom
sikkerhedsgodkendelse kan være nødvendig.
Et godt samarbejde kræver balance og vilje til at nå frem til fornuftige løsninger. Det
er heldigvis også hovedsageligt tilfældet i det samarbejde, som TI's medlemmer har
med myndighederne. Set i lyset heraf er vi forundrede over den forskubning af
balancen mellem parterne, som lovforslaget på væsentlige punkter er udtryk for.
- Myndighederne kan udstede bod.
- Myndighederne kan udføre arbejdet og sende regningen til ledningsejerne, hvis
der er uenighed om en konkret gravning.
- Myndighederne kan i alle tilfælde kræve ledninger flyttet for ledningsejerens
regning.
Er det nødvendigt, og er det en hensigtsmæssig udvikling i forhold til en branche,
der investerer markant i en bedre digital infrastruktur, og som i øvrigt kommercielt
har en stor og velbegrundet interesse i et effektivt og tillidsfuldt samarbejde med
myndighederne?
Tak for ordet.
/Jakob Willer
13. november 2014


Foretræde for Folketingets Transportudvalg, 13. november 2014, kl. 13.00
Dansk Energi v/ Christian Berg:
 Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for de danske energiselskaber.
Vores medlemskreds – kernemedlemmer og associerede – tæller mere end 250
energivirksomheder.
 Energiselskabernes fibernet når i dag ud til 1 mio. husstande og virksomheder – mere end
350.000 er koblet på. Fibernettet udrulles ikke kun i byområder, men også i de mere tyndt
befolkede landområder, hvor hurtigt bredbånd er helt nødvendigt i forhold til bosætning og
erhvervsmuligheder.
 Gode rammevilkår for gravning er en afgørende forudsætning for energiselskabernes
bestræbelser på at komme ud til endnu flere husstande og virksomheder de kommende år.
Vi taler jo om nedgravning af en helt ny digital infrastruktur.
 Dansk Energi vil også gerne udtrykke tilfredshed med forenkling og modernisering af
vejreguleringen, som lovforslaget lægger op til.
 Det er også sigtet med EU’s nye Infrastrukturdirektiv, som foreskriver hurtigere og
billigere udrulning af højhastighedsinfrastruktur i EU. Når det gælder graveadgang er
Danmark faktisk på forkant i forhold til de fleste andre lande i EU. Vi har i mange år haft
en fornuftig praksis om koordinering af ledningsoplysninger og samgravning, hvor
kommunerne har været en drivende kraft. Det skal vi holde fast i, og værne om.
 Jeg vil godt understrege, at energiselskaberne er tilhænger af samgravning – så længe det
giver økonomisk mening, og ikke hæmmer udrulning af ny bredbåndsinfrastruktur.
Fibernettet sikrer ikke kun hurtigt bredbånd til mange, men giver også konkurrence.
 Vi har bemærket, at lovforslagets § 74 omfatter en ny, og vidtgående, bestemmelse om
koordinering af anlægsarbejder - samgravning. Af lovbemærkninger fremgår, at
bestemmelsen implementerer minimumskrav i EU’s Infrastrukturdirektiv om pligt til
koordinering af anlægsarbejder.
 § 74 (og flere andre bestemmelser) indgik desværre ikke i Transportministeriets
høringsudkast af 7. juli 2014, hvorfor vi (og alle andre) ikke har haft mulighed for at tage
stilling og kommentere. Det finder vi problematisk, da regler om ledningskoordinering og
samgravning har kæmpe betydning for branchens virke.
Transportudvalget 2014-15
L 20 Bilag 6
Offentligt
 Dansk Energi mener, at § 74 er uklar på en række områder og lægger op til unødvendige
administrative og økonomiske byrder, som meget vel kan trække udviklingen i den
forkerte retning, herunder:
o Hvordan og hvor skal man drøfte det planlagte arbejde?
o Hvordan skal man dokumentere at koordineringspligten er hhv. overholdt og ikke
overholdt?
o Hvem skal fremover sikre koordinering – er det kommunerne som vejmyndighed
eller skubber man opgaven over på ledningsejerne?
o Hvor er koblingen til Ledningsejerregistret, LER, som vi anser for et nyttigt og
centralt omdrejningspunkt i forhold til koordinering af ledningsoplysninger og
samgravning?
o Krav om dækning af ”dokumenterede tab eller meromkostninger, som
vejmyndigheden eller andre graveaktører lider som følge af den manglende
koordinering” anser vi for at være helt ude af proportion. Bredbåndsudbydere
risikerer at skulle dække en stor del af konkurrenters anlægsinvesteringer. Det vil
hurtigt ende i et sandt stormvejr af krav og juridiske spidsfindigheder, som ingen
vil have gavn af. Taberne bliver de husstande og virksomheder som i dag er
afskåret hurtigt bredbånd – de kan komme til at vente endnu længere.
o Krav om udlevering af planlagte graveplaner 6 måneder kan give konkurrerende
udbydere uretmæssige fortrin. I lovbemærkninger anføres, at de
samfundsmæssige hensyn omkring samgravning kan veje tungere end hensynet til
beskyttelse af konkurrencefølsomme oplysninger. Men EU’s Infrastrukturdirektiv
foreskriver, at medlemsstater kan tage hensyn til drifts- og
forretningshemmeligheder. Hvad bør veje tungest – særligt når man tager i
betragtning, at konkurrencen på kabelbredbånd fortsat halter i store dele af
landet?
 Vi har med andre ord store betænkeligheder med lovforslagets § 74. De mange spørgsmål er
udtryk for, at branchen ikke er blevet taget med på råd, end ikke i Transportministeriets
høringsudkast på lovforslag, hvor bestemmelsen ikke indgik.
 Infrastrukturdirektivet pålægger medlemsstater at indføre en pligt om koordinering af
anlægsarbejde. Det er dog op til de enkelte medlemsstater at forestå en nærmere udmøntning
– med respekt for eksisterende praksis og foranstaltninger, vedtaget på nationalt og lokalt
plan (nærhedsprincippet). Den nævnte praksis om koordinering af ledningsoplysninger og
samgravning i kommunalt regi, hvor LER udgør et centralt omdrejningspunkt, synes ikke
afspejlet i lovforslaget.
 Vi kan derfor kun opfordre til, at § 74 ændres, så den alene indeholder de nødvendige
pligtbestemmelser om oplysning af planlagte gravearbejder og koordinering af anlægsarbejder
(samgravning) – jævnfør minimumskravene i Infrastrukturdirektivet. Samtidigt bør Ministeren
gives bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse, der fastsætter de nærmere regler,
herunder sanktion for manglende overholdelse af oplysnings- og koordineringspligt, fx bøde,
ved gentagne overtrædelser.
 Infrastrukturdirektivet skal være implementeret i dansk lovgivning seneste den 1. januar
2016. Med andre ord giver det god mulighed for en ordentlig dialog med branchen, så vi sikrer
de bedst mulige rammevilkår for en fortsat udbygning af bredbåndsinfrastruktur. I
eksempelvis Sverige fremlægges der først et lovforslag for Riksdagen i efteråret 2015, hvilket
giver svenskerne mulighed for en grundig debat i den nationale implementering.
 Vi har alle travlt med at bidrage til realisering af regeringens bredbåndsmålsætning om 100/30
megabit bredbånd til alle danskere senest i 2020. Det er ikke nogen nem opgave, det kræver
medvind på cykelstien – ikke modvind.
 Dansk Energi ser også med stor bekymring på en forskydning af balancen mellem
vejmyndigheder og ledningsejere (elforsyning, bredbånd mv.) til ugunst for sidstnævnte.
Lovforslaget indeholder mulighed for bod ved forsinkede gravearbejder (der tages ikke hensyn
til om forsinkelsen skyldes forhold uden for ledningsejernes kontrol) og ændring af det
såkaldte ”gæsteprincip”, så ledningsejere fremover skal bekoste alle ledningsomlægninger.
 Vi skal så vidt muligt undgå nye belastninger for ledningsejere, da det hurtigt kan få negative
konsekvenser for investeringerne i en bedre infrastruktur.
Tak for ordet.


Dansk Ledningsejerforum, Dansk Energi og Telekommunikationsindustrien foreslår
konkret, at § 74 udfærdiges med følgende indhold:
En klar forpligtelse for graveaktører om at sikre gennemsigtighed og adgang for
andre til information om planlagt gravearbejde (fx i LER)
En klar forpligtelse for graveaktører til at give adgang for andre til at deltage i
samgravninger
En klar tilkendegivelse om, at det praktiske koordinationsansvar på tværs mellem
alle aktører fortsat må ligge hos vejmyndigheden
Hjemmel til – at de nærmere detaljer i forhold til udveksling af information,
koordination og samgravning fastsættes af ministeren. (Det vil give graveaktører
mulighed for i processen med udarbejdelse af bekendtgørelser at give vores input til
de praktiske løsninger.)
Hjemmel til – at ministeren kan fastsætte nærmere regler, såfremt graveaktører
ikke kan blive enige om samgravninger, vilkår og fordeling af omkostninger mv.
I forhold til de øvrige bestemmelser og kommentarer fra deputationen henvises til
tidligere fremsendte høringssvar, fælles budskabsnotat samt vedlagte talepapirer fra
deputationen.
Transportudvalget 2014-15
L 20 Bilag 6
Offentligt