Svar på spm. nr. S 227: Hvilke generationer, mener ministeren, har været bedre uddannet end den nuværende?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 227

https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S227/svar/1170347/1418896.pdf

Ministeren
Side 1/2
11. november 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 14/020119-03
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Eva Kjer Hansen (V) har den 3. november 2014 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 227 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 227:
Hvilke generationer, mener ministeren, har været bedre uddannet end den nuvæ-
rende?
Svar:
Regeringen har en ambitiøs målsætning om, at flere skal gennemføre en videregå-
ende uddannelse. 60 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående
uddannelse i 2020, og 25 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en længere
videregående uddannelse i 2020. Endvidere har regeringen en ambition om, at 95
pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Generelt har uddannelsesniveauet (målt som andelen med en ungdomsuddannelse
eller videregående uddannelse) været stigende i Danmark siden 2008. Velfærds-
kommissionen og OECD har dog påpeget, at Danmarks uddannelsesmæssige for-
spring er indsnævret i forhold til tidligere generationer.
Regeringens mål om den bedst uddannede generation nogensinde handler imidler-
tid ikke kun om at øge andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse og en vide-
regående uddannelse. Regeringen har sat kvaliteten af uddannelserne i fokus i alle
dele af uddannelsessystemet.
Blandt andet med reformen af folkeskolen, der indebærer flere timer, bedre under-
visning, nye fag, flere valgfag og et markant kompetenceløft af lærere, pædagoger
og ledere. Og med reformen af erhvervsuddannelserne med blandt andet enklere
struktur, styrket uddannelsesgaranti, bedre videreuddannelsesmuligheder og ud-
vikling af skolernes ledelse og lærernes kompetencer.
Regeringen vil også komme med et udspil til at forbedre og forenkle de gymnasiale
uddannelser. Vi vil gøre det lettere for eleverne at vælge den rigtige studieretning
med en mere overskuelig struktur med færre retninger, vi vil styrke det faglige ni-
veau og den individuelle vejledning og sikre, at skoleåret bruges bedre, så eleverne
bliver endnu dygtigere. Gymnasierne skal gøre de unge klar til en videregående
uddannelse.
2014-15
S 227 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
For så vidt angår de videregående uddannelser har regeringen taget adskillige tiltag
for at styrke uddannelsernes kvalitet og dermed sikre, at dimittenderne er parate til
arbejdsmarkedet. Øget kvalitet er blandt andet i fokus i regeringens udviklingskon-
trakter med institutionerne, og der er indført et nyt akkrediteringssystem, der skal
styrke kvalitetssikringen og relevansen af uddannelserne.
Regeringen har endvidere nedsat Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående
Uddannelser, der her i november offentliggør sin anden rapport med anbefalinger
til yderligere tiltag, der styrker kvaliteten og relevansen i uddannelserne og dermed
kan bidrage til at indfri regeringens mål om den bedst uddannede generation i
Danmarkshistorien.
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen