Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af den europæiske aftale indgået af European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers' Federation (ETF) om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje

Tilhører sager:

Aktører:


    KOM20140452.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/kommissionsforslag/KOM(2014)0452/kommissionsforslag/1170240/1452970.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 7.7.2014
    COM(2014) 452 final
    2014/0212 (NLE)
    Forslag til
    RÅDETS DIREKTIV
    om gennemførelse af den europæiske aftale indgået af European Barge Union (EBU),
    European Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers' Federation
    (ETF) om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for
    transport ad indre vandveje
    (EØS-relevant tekst)
    {SWD(2014) 226 final}
    {SWD(2014) 227 final}
    Europaudvalget 2014
    KOM (2014) 0452
    Offentligt
    DA 2 DA
    BEGRUNDELSE
    1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
    1.1. Formål
    De sektorspecifikke arbejdsmarkedsparter inden for transport ad indre vandveje på EU-plan
    (European Barge Union, European Skippers Organisation og European Transport Workers'
    Federation) forhandlede sig på eget initiativ frem til en aftale om visse aspekter i forbindelse
    med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje i overensstemmelse
    med artikel 155, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). De
    var af den opfattelse, at direktiv 2003/88/EF1
    (arbejdstidsdirektivet) ikke opfyldte sektorens
    behov.
    Forhandlingerne fandt sted mellem januar 2008 og november 2011. Den europæiske aftale
    omhandlende visse aspekter ved tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre
    vandveje (herefter benævnt "aftalen") blev indgået den 15. februar 2012. Underskriverne
    fremlagde aftalen for Europa-Kommissionen og anmodede om, at den i overensstemmelse
    med artikel 155, stk. 2, i TEUF gennemføres ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af
    Kommissionen.
    1.2. Gældende bestemmelser vedrørende forslaget
    Mobile arbejdstageres arbejdstid inden for transport ad indre vandveje i EU er reguleret ved
    direktiv 2003/88/EF, der fastsætter fælles minimumsstandarder for tilrettelæggelse af
    arbejdstid, for så vidt angår daglige og ugentlige hviletider, maksimal ugentlig arbejdstid, en
    ferie og natarbejde, med henblik på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.
    De mobile arbejdstageres aktiviteter i forskellige transportsektorer, herunder indre vandveje,
    var oprindeligt undtaget fra arbejdstidsdirektivet fra 19932
    . De blev omfattet af direktivet
    gennem et ændringsdirektiv i 2000 med virkning fra den 1. august 20033
    . Det var dog den
    gang ikke muligt at indgå en aftale om, at alle sådanne arbejdstagere skulle omfattes af
    direktivets generelle regler om daglige og ugentlige minimumshviletider eller om
    begrænsninger på natarbejde på grund af de særlige arbejdsbetingelser og særtræk ved deres
    aktiviteter. Det blev derfor fastlagt4
    , at medlemsstaterne skulle træffe de nødvendige
    foranstaltninger for at sikre, at sådanne arbejdstagere er berettigede til tilstrækkelig hvile5
    uden at kvantificere dette.
    Artikel 14 i arbejdstidsdirektivet6
    tillader ikke desto mindre, at andre EU-instrumenter kan
    fastlægge mere specifikke arbejdstidskrav for særlige erhverv eller aktiviteter. Dette forslag
    fastlægger nu sådanne krav for mobile arbejdstagere inden for transport ad indre vandveje.
    Aftalen indgået af arbejdsmarkedets parter inden for transport ad indre vandveje tager hensyn
    til arbejdstidsdirektivet, og der foreslås deri forskellige specifikke krav i tråd med sektorens
    1
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i
    forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9).
    2
    Artikel 1, stk. 3, i direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af
    arbejdstiden (1993-direktivet) (EUT L 307 af 13.12.1993, s. 18).
    3
    Artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/34/EF om ændring af Rådets direktiv
    93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for at omfatte sektorer
    og aktiviteter, der er undtaget fra dette direktiv (2000-direktivet) (EUT L 195 af 1.8.2000, s. 41).
    4
    Se betragtning 3-11 i 2000-direktivet og artikel 17a indført i 2000-direktivet (svarende til artikel 20 i
    arbejdstidsdirektivet).
    5
    Jf. artikel 2, stk. 9, i arbejdstidsdirektivet.
    6
    Artikel 14 i direktiv 2003/88/EF svarer til artikel 14 i 1993-direktivet. For en fortolkning henvises der
    til dom af 4. oktober 2001, sag C-133/00, Bowden mod Tufnalls Parcels Express.
    DA 3 DA
    specifikke særtræk, særligt hvad referenceperioden angår. Et minimumsantal daglige og
    ugentlige timers hviletid samt et maksimumsantal timers natarbejde er desuden fastsat deri for
    at håndtere sektorens specifikke arbejdsbetingelser og særtræk. Aftalen gælder for både det
    nautiske personale (besætningen) og ombordværende personale, omfatter kommerciel gods-
    og passagertransport og indeholder specifikke bestemmelser for sæsonarbejde på
    passagerskibe. Den gælder ikke for personer, der fører skibe på egen hånd (selvstændige
    skibsførere).
    1.3. Generel baggrund
    Omkring 42 200 mennesker arbejder direkte inden for transport ad indre vandveje i de 28 EU-
    medlemsstater, deraf er 31 000 mobile arbejdstagere (73 %)7
    . Ca. 9 650 virksomheder er
    aktive i sektoren for transport ad indre vandveje. Den vestlige del af Europa domineres af små
    virksomheder, der ejer/driver et fartøj. Flodpramsejere, der kun har et enkelt fartøj, er derimod
    undtagelsen på Donau. Der er i alt 16 000 fartøjer i Europa (fartøjer til transport af tørlast,
    tankskibe, slæbebåde og skubbebåde). Mere end 75 % af transporten ad indre vandveje i EU
    er grænseoverskridende transport8
    .
    EU's net af indre vandveje står for 140 mia. tonkilometer godstransport årligt. Nettet består af
    omkring 37 000 km indre vandveje (floder, søer og kanaler) i 20 medlemsstater. Transport ad
    indre vandveje er en støjsvag og energieffektiv måde til at transportere gods. Den spiller en
    nøglerolle i logistikken ved at bringe gods fra Europas søhavne til deres endelige
    bestemmelsessted. Dens energiforbrug pr. tonkilometer transporteret gods er omkring 17 % af
    vejtransportens og 50 % af jernbanetransportens9
    .
    Fraværet af EU-regler om maksimal daglig og ugentlig arbejdstid samt arbejdstiden ved
    natarbejde for mobile arbejdstagere inden for transport ad indre vandveje har åbnet op for en
    bred vifte af nationale regler, der har skabt vanskeligheder for transportvirksomhederne og
    ikke sikret arbejdstagerne tilstrækkelig beskyttelse i alle tilfælde. Flertallet af mobile
    arbejdstagere inden for transport ad indre vandveje har atypiske arbejdsrytmer sammenlignet
    med arbejdstagere til lands, da de lever og arbejder om bord på fartøjet og tilbringer flertallet
    af deres hvileperioder om bord. De er væk fra hjemmet i længere perioder. Fartøjer er normalt
    i drift 14 timer om dagen, fem eller seks dage om ugen, og nogle gange uden ophør døgnet
    rundt. Perioder med høje arbejdsbelastninger efterfølges af hvileperioder og perioder med
    lave arbejdsbelastninger. Den gennemsnitlige arbejdstid inden for sektoren for transport ad
    indre vandveje indeholder normalt en betydelig andel inaktiv tid (for eksempel ventetider ved
    sluser eller ved lastning og losning af fartøjet, som ikke kan planlægges), som også kan
    forekomme i natperioden. Turene kan nogle gange tage længere tid end planlagt pga. ydre
    omstændigheder, såsom tidevand på tidevandspåvirkede floder og vejrforhold.
    Dette gælder også for hotelpersonale, der arbejder i branchen for flodkrydstogter ad indre
    vandveje. Et typisk flodkrydstogtsskib med 150 passagerer har en besætning på mellem seks
    og otte og omkring 30 andre ansatte i hotelafdelingen10
    . Da sæsonen for passagerskibsfart
    varer omkring otte måneder, er hotelpersonale væk fra hjemmet i meget lang tid.
    7
    Study on the expected impacts of the implementations of the European Agreement on working time in
    inland waterway transport — a comparison with the status quo (undersøgelse af de forventede
    virkninger ved gennemførelsen af den europæiske aftale om arbejdstid i transport ad indre vandveje —
    en sammenligning med status quo), Ecorys, 2013.
    8
    Kommissionens meddelelse Fremme af høj kvalitet i transport ad indre vandveje — NAIADES II
    (COM(2013) 623 final).
    9
    http://ec.europa.eu/transport/modes/inland/index_en.htm.
    10
    Market Observation No 12 — Analysis of the economic situation — Autumn 2010, CCNR.
    http://www.ccr-zkr.org/files/documents/om/om10II_en.pdf.
    DA 4 DA
    I "Market Observation No 12 — Analysis of the economic situation — autumn 2010"11
    , der
    blev udarbejdet for Europa-Kommissionen, beskrives hotelpersonalets situation således:
    "Der er i øjeblikket ikke nogen kollektiv overenskomst for hotelpersonale på
    flodkrydstogtsskibe, så løn forhandles individuelt. Da sæsonen for passagerskibsfart varer
    omkring otte måneder, er de ansatte væk fra hjemmet i meget lang tid, så den årlige ferie
    tilbringes reelt hjemme om vinteren, efter at sæsonen er ovre. Ansatte i dette segment må ofte
    finde sig i meget lange arbejdsdage, og det at blive logeret i længere perioder i meget små
    kahytter med op til tre værelseskammerater er heller ikke let."
    1.4. Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
    EU har påtaget sig at forfølge et mål om at overflytte transport til mindre energiintensive,
    renere og sikrere transportformer. Transport ad indre vandveje kan sammen med
    jernbanetransport og nærskibsfart bidrage betydeligt til transportsystemets bæredygtighed.
    Kommissionen gentog i midtvejsrapporten om gennemførelsen af det integrerede EU-
    handlingsprogram for transport ad indre vandveje (NAIADES)12
    vigtigheden af social dialog i
    sektoren og anerkendte arbejdsmarkedets parters forhandlinger om arbejdstid som en af
    hovedkomponenterne i afsnittet om jobs og færdigheder ("Jobs and Skills") i NAIADES13
    .
    Europa-Kommissionen vedtog i september 2013 NAIADES II-pakken, der omfatter perioden
    2014-202014
    . NAIADES II-pakken indeholder en meddelelse, hvori der fastlægges et
    handlingsprogram inden for følgende områder: infrastruktur af høj kvalitet, kvalitet gennem
    innovation, et velfungerende marked, miljøkvalitet via lave emissioner, integrering af
    transport ad indre vandveje i den multimodale logistikkæde samt en kvalificeret arbejdsstyrke
    og kvalitetsjob.
    Forbedring af arbejdskvaliteten og arbejdsbetingelserne og navnlig en revision af den
    eksisterende lovgivning og fastlæggelse af en mere intelligent EU-retlig ramme for
    beskæftigelse og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er desuden nøgleforanstaltninger
    inden for rammerne af "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job: et europæisk bidrag
    til fuld beskæftigelse"15
    .
    Muliggørelse af lige konkurrence med lige vilkår inden for sektoren for transport ad indre
    vandveje er i tråd med målsætningen i hvidbogen om transport fra 201116
    om at skabe et ægte
    indre europæisk transportområde ved at fjerne alle hindringer mellem nationale systemer. En
    højere grad af konvergens og håndhævelse af sociale og andre standarder er en integreret del
    af denne strategi.
    I arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager hvidbogen, specificeres
    det yderligere, at:
    "arbejdsmarkedets parter arbejder på anbefalinger om forbedrede arbejds- og levevilkår om
    bord på fartøjer, om specifikke arbejdstidsordninger, om EU-jobprofiler og bemandingskrav,
    og indførelse af minimumsstandarder for uddannelse og videreuddannelse såvel som
    11
    Idem.
    12
    Kommissionens meddelelse om fremme af transport ad indre vandveje "NAIADES" — Et integreret
    EU-handlingsprogram for transport ad indre vandveje (KOM(2006) 6 endelig).
    13
    SEC(2011) 453 final.
    14
    Kommissionens meddelelse Fremme af høj kvalitet i transport ad indre vandveje — NAIADES II
    (COM(2013) 623 final).
    15
    Kommissionens meddelelse En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job: et europæisk bidrag til
    fuld beskæftigelse (KOM(2010) 682 endelig).
    16
    En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt
    transportsystem (KOM(2011) 144 endelig).
    DA 5 DA
    anbefalinger om bekæmpelse af social dumping og illoyal konkurrence inden for sektoren for
    transport ad indre vandveje."
    2. RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG
    ANALYSER
    2.1. Høring af interesserede parter
    Det fastlægges i artikel 155, stk. 1, i TEUF, at arbejdsmarkedets parter på EU-plan kan indgå
    overenskomstmæssige forbindelser, herunder aftaler, hvis de vil. Der er ikke noget krav i
    TEUF om, at andre parter skal høres forinden.
    Da den europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
    inden for transport ad indre vandveje blev indgået på arbejdsmarkedets parters eget initiativ,
    skal Kommissionen vurdere, hvor passende det vil være med en EU-foranstaltning inden for
    dette område.
    Kommissionens tjenestegrene udarbejdede et analytisk dokument, der i tråd med
    retningslinjerne om konsekvensanalyser17
    ledsager dette forslag. Det indeholder en
    proportionel analyse, der vurderer de socioøkonomiske konsekvenser af at gennemføre
    aftalen. Konsulenterne identificerede i den eksterne undersøgelse af omkostninger og fordele
    ved gennemførelsen af aftalen18
    de relevante myndigheder og arbejdsmarkedsparter i samtlige
    medlemsstater og anmodede om oplysninger om national lovgivning om arbejdstid inden for
    sektoren for transport ad indre vandveje og de potentielle konsekvenser, som de forventede af
    gennemførelsen af aftalen.
    2.2. Analytisk dokument
    Aftalens underskrivere fremlagde den for Europa-Kommissionen og anmodede om, at den i
    overensstemmelse med artikel 155, stk. 2 i TEUF gennemføres ved en afgørelse, som Rådet
    træffer på forslag af Kommissionen.
    Kommissionen kan acceptere eller afvise en anmodning om en lovgivningsmæssig
    gennemførelse, hvis arbejdsgivere og arbejdstagere i overensstemmelse med artikel 155, stk.
    2, i TEUF i fællesskab anmoder om gennemførelse af deres aftale ved en rådsafgørelse efter
    et kommissionsforslag, men Kommissionen kan ikke ændre aftalens tekst. Kommissionen kan
    ikke anmode arbejdsmarkedets parter på EU-plan om at gennemføre deres aftale autonomt, da
    dette er arbejdsmarkedets parters beføjelse i henhold til artikel 155, stk. 2, i TEUF.
    Kommissionen har derfor kun to valgmuligheder:
    1. Ikke at foreslå gennemførelse af aftalen ved en rådsafgørelse i overensstemmelse med
    artikel 155, stk. 2, i TEUF (udgangspunktet): den nuværende EU-lovgivning, direktiv
    2003/88/EF om arbejdstid og direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, vil
    fortsat være gældende for mobile arbejdstagere inden for transport ad indre vandveje, men der
    vil ikke være nogen sektorspecifik arbejdstidslovgivning på europæisk plan.
    Udgangspunktet er i høj grad karakteriseret ved national lovgivning og
    sikkerhedsbestemmelser, der er på plads i overensstemmelse med internationale aftaler, såsom
    bestemmelserne for det nautiske personale på Rhinen19
    og lignende20
    . Det betyder, at national
    17
    Http://ec.europa.eu/governance/impact/commission_guidelines/docs/iag_2009_en.pdf.
    18
    Study on the expected impacts of the implementations of the European Agreement on working time in
    inland waterway transport — a comparison with the status quo (undersøgelse af de forventede
    virkninger ved gennemførelsen af den europæiske aftale om arbejdstid i transport ad indre vandveje —
    en sammenligning med status quo), Ecorys, 2013.
    19
    http://www.ccr-zkr.org/13020500-en.html#04.
    DA 6 DA
    lovgivning udviser forskelle og fortsat vil gøre det inden for denne sektor, der primært består
    af grænseoverskridende aktiviteter. Der er ikke fastlagt nogen grænser angivet i tidsenheder
    vedrørende daglig og ugentlig minimumshviletid, minimumspauser og maksimal længde af
    natarbejde på EU-plan. Anvendelsesområdet for den nationale lovgivning i de forskellige
    medlemsstater varierer desuden. I nogle medlemsstater gælder lovgivningen kun for nautisk
    personale og i nogle tilfælde for selvstændige, men ikke for ombordværende personale. I
    andre medlemsstater gælder arbejdstidslovgivningen for sektoren for både nautisk og
    ombordværende personale.
    2. At foreslå gennemførelse af aftalen ved en rådsafgørelse i overensstemmelse med
    artikel 155, stk. 2, i TEUF: Direktiv 2003/88/EF om arbejdstid og direktiv 94/33/EF om
    beskyttelse af unge på arbejdspladsen vil blive komplementeret af et direktiv, der fastlægger
    mere specifikke regler om bindende og fælles definitioner i forbindelse med tilrettelæggelse
    af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje.
    Aftalen vedrører følgende områder: begrænsninger af den daglige og gennemsnitlige
    ugentlige arbejdstid angivet i tidsenheder, referenceperioden, årlig ferie, definitionen af
    arbejdsdage og hviledage, særlige bestemmelser angående sæsonarbejde på passagerfartøjer,
    daglige og ugentlige minimumshvileperioder, pauser, maksimal arbejdstid om natten, særlige
    bestemmelser angående arbejdstid for arbejdstagere under 18, kontroller for at sikre
    efterlevelse (herefter benævnt "kontroller"), nødsituationer, helbredsundersøgelser og
    natarbejderes ret til at blive overført til dagarbejde, beskyttelse af sikkerhed og sundhed samt
    arbejdsrytmer
    Aftalen fastlægger en bindende og fælles definition i tidsenheder for de obligatoriske daglige
    og ugentlige minimumshvileperioder og den maksimale arbejdstid i timer pr. uge og om
    natten.
    Aftalen vil gælde for mobile arbejdstagere, som er nautisk personale og ombordværende
    personale. Arbejdsmarkedets parter har i tråd med begrænsninger fastsat i TEUF ikke aftalt
    nogen bestemmelser om arbejdstid for selvstændige.
    Aftalen indeholder en regel om at anvende "gunstigere bestemmelser" (paragraf 17, stk. 1).
    Det betyder, at hvis national lovgivning eller kollektive overenskomster i øjeblikket
    indeholder mere beskyttende bestemmelser, er der intet som ændres som konsekvens af at
    gennemføre aftalen.
    Forslaget er i overensstemmelse med konklusionerne af det analytiske dokument, når det
    gælder de politiske valgmuligheders rækkefølge.
    Dette initiativs indvirkning på SMV'er, hovedsageligt små virksomheder og
    mikrovirksomheder, er begrænset. Små virksomheder udgår en stor procentdel af sektoren.
    Antallet af små virksomheder er forholdsmæssigt højere i Rhinregionen end i Donauregionen.
    De er hovedsageligt selvstændige, der på egen hånd driver fartøjer. Aftalen gælder ikke for
    selvstændige skibsførere.
    SMV'er blev godt repræsenteret af ESO under forhandlingerne om aftalen, og deres
    repræsentanter var blandt de varmeste fortalere for aftalen, da de ser den som en mulighed for
    at opnå harmonisering med potentielt enklere regler om arbejdstid i sektoren.
    SMV'er, der er omfattet af aftalen, fordi de ansætter mobile arbejdstagere, vil i de fleste
    tilfælde være blandt de mindst berørte. De ejer skibe, der sejler på Rhinen og Donau under
    20
    Donau-kommissionens anbefalinger er identiske med bestemmelserne for nautisk personale på Rhinen.
    DA 7 DA
    udnyttelsesordningerne A1 og A221
    , der allerede kræver visse hvileperioder (under
    bestemmelser vedrørende sikkerhed for skibsfart).
    3. JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
    3.1. Retsgrundlag
    Det er fastsat i artikel 155, stk. 2, i TEUF at "iværksættelsen af aftaler, der indgås på EU-
    plan, finder sted enten efter de fremgangsmåder og den praksis, arbejdsmarkedets parter og
    medlemsstaterne normalt anvender, eller i spørgsmål under artikel 153 efter fælles
    anmodning fra de underskrivende parter ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af
    Kommissionen. Europa-Parlamentet underrettes."
    Aftalen indgået af EBU, ESO og ETF omhandler visse aspekter i forbindelse med
    tilrettelæggelse af arbejdstiden ved transport ad indre vandveje. Den vedrører
    arbejdsbetingelser og indeholder bestemmelser om arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, der
    hører under artikel 153, stk. 1, litra a), i TEUF. Dette er et af de områder, hvor Rådet kan
    træffe afgørelse med kvalificeret flertal. Artikel 155, stk. 2, er derfor et passende retsgrundlag
    for Kommissionens forslag.
    I Kommissionens meddelelse om tilpasning og fremme af den sociale dialog på
    fællesskabsplan22
    understregede Kommissionen, at "[f]ør Kommissionen forelægger Rådet
    noget forslag til lovgivning om iværksættelse af en aftale, foretager den en vurdering, idet den
    skal tage hensyn til de kontraherende parters repræsentative status, deres mandat samt
    "lovmæssigheden" af de enkelte bestemmelser i den kollektive aftale i forhold til
    fællesskabslovgivningen og bestemmelserne vedrørende små og mellemstore virksomheder".
    Denne vurdering foretages i det følgende.
    3.2 Analyse af aftalen
    3.2.1. De kontraherende parters repræsentative status og deres mandat
    Arbejdsmarkedets parters legitimitet som parter, der skal høres, og som kan bemyndiges til at
    forhandle aftaler, der vil kunne iværksættes ved en rådsafgørelse, bygger på, at de er
    repræsentative.
    Aftalens underskrivere er European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation
    (ESO) og European Transport Workers' Federation (ETF). Disse tre organisationer er
    medlemmer af det sektordialogudvalg for transport ad indre vandveje, der er nedsat i henhold
    til Kommissionens afgørelse af 20. maj 199823
    om oprettelse af sektordialogudvalg til fremme
    af dialog mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan. Kommissionen vurderer
    regelmæssigt ved hjælp af eksterne undersøgelser repræsentativiteten af arbejdsmarkedets
    parter, der deltager i den europæiske sociale dialog. Den sidste repræsentativitetsundersøgelse
    vedrørende transport ad indre vandveje gennemført af Det Europæiske Institut til Forbedring
    af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), der er et trepartsorgan, blev offentliggjort i 201024
    .
    21
    Ifølge Rhinbestemmelserne må et fartøj, der er i drift under A1-ordningen, maksimalt være i drift i 14
    timer pr. dag uden ophør. A2-ordningen betyder, at fartøjet maksimalt er i drift i 18 timer pr. dag uden
    ophør.
    22
    Meddelelse fra Kommissionen — Tilpasning og fremme af den sociale dialog på fællesskabsplan
    (KOM(1998) 322 endelig).
    23
    Kommissionens afgørelse 98/500/EF af 20. maj 1998 om oprettelse af sektordialogudvalg til fremme af
    dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan (EFT L 225 af 12.8.1998, s. 27).
    24
    Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (2010), Representativeness of the
    European social partner organisations: Inland waterway transport (Repræsentativiteten af de europæiske
    DA 8 DA
    De oplysninger, som underskriverne har fremlagt, bekræfter, at de tilhører en specifik sektor,
    og at de er organiseret på europæisk plan. De består desuden af organisationer, som selv er en
    integrerende og anerkendt del af medlemsstaternes arbejdsgiver- og arbejdstagerstrukturer,
    har beføjelse til at forhandle om aftaler og er repræsentative for et antal medlemsstater
    Endelig har de de påkrævede strukturer, der gør det muligt for dem at deltage effektivt i
    sektordialogudvalgets arbejde.
    Aftalen underskrevet af disse organisationer omfatter visse aspekter i forbindelse med
    tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere inden for transport ad indre vandveje.
    Underskriverne har fremsendt oplysninger om deres repræsentative status, der indikerer, at de
    er tilstrækkeligt repræsentative for så vidt angår mobile arbejdstagere inden for transport ad
    indre vandveje og deres arbejdsgivere, både inden for gods- og passagertransport.
    På arbejdsgivernes side repræsenterer EBU25
    nationale brancheorganisationer for sejlads på
    indre vandveje (gods- og passagertransport) i otte EU-medlemsstater26
    , og ESO27
    repræsenterer private virksomheder inden for indlandsskibsfart (selvstændige skippere) i fem
    medlemsstater28
    . Disse to organisationer har til sammen medlemsorganisationer i ni
    medlemsstater. Repræsentativitetsundersøgelsen bekræftede "vigtigheden af EBU og ESO
    som de klart fremmeste europæiske erhvervsrøster i sektoren, selv om begge organisationer
    kun har en del af EU-medlemsstaterne i folden gennem medlemsorganisationer fra disse
    lande".
    På fagforeningssiden blev aftalen underskrevet af ETF29
    , hvis afdeling for indre vandveje
    samler fagforeningsledere og repræsentanter for nationale transportfagforeninger, der
    forsvarer denne sektors arbejdstageres interesser (gods- og passagertransport, navnlig hotel-
    og krydstogtsskibe). ETF repræsenterer organisationerne for arbejdstagere inden for transport
    ad indre vandveje i 17 medlemsstater30
    . De fleste af disse organisationer er involverede i
    kollektive overenskomstforhandlinger på nationalt plan.
    Eftersom EBU, ESO og ETF ikke har medlemsorganisationer i samtlige EU-medlemsstater,
    sendte de i november 2009 et fælles brev til transport- og arbejdsministerierne i alle
    medlemsstaterne for at gøre forhandlingsprocessen gennemsigtig, hvorved ministerierne blev
    informeret om kerneindholdet i deres forhandlinger, og anmodede dem om at videresende
    oplysningerne til de relevante nationale arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Det ser
    ud til, at der ikke blev svaret officielt på dette brev.
    Eurofounds repræsentativitetsundersøgelse identificerede ikke nogen andre arbejdsgiver- eller
    arbejdstagerorganisationer i sektoren på europæisk plan.
    Kommissionen konkluderer derfor, at EBU, ESO og ETF er de eneste organisationer på EU-
    plan, der er repræsentative for begge branchens sider inden for transport ad indre vandveje.
    Aftalens underskrivere bekræftede i et brev til Kommissionen dateret den 16. marts 2012, at
    de havde beføjelser fra deres nationale medlemsorganisationer til at forhandle om og indgå
    aftalen.
    arbejdsmarkedsparters organisationer inden for transport ad indre vandveje
    (http://www.eurofound.europa.eu/eiro/studies/tn0809017s/tn0809017s.htm).
    25
    http://www.ebu-uenf.org/membership.
    26
    Belgien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Rumænien, Tjekkiet, Tyskland og Østrig.
    27
    http://www.eso-oeb.org/organisations.
    28
    Belgien, Frankrig, Nederlandene, Polen og Tyskland.
    29
    http://www.itfglobal.org/etf/etf-affiliates.cfm.
    30
    Belgien, Det Forenede Kongerige, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Nederlandene,
    Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
    DA 9 DA
    Det kan konkluderes, at aftalens underskrivere er tilstrækkeligt repræsentative for så vidt
    angår transport ad indre vandveje generelt og de arbejdstagere og arbejdsgivere, der kan blive
    omfattet af aftalens bestemmelser, og de har haft beføjelser fra deres nationale medlemmer til
    at forhandle om og indgå aftalen.
    3.2.2. Lovligheden af aftalens bestemmelser
    Kommissionen har nøje gennemgået alle aftalens bestemmelser og har ikke fundet noget, der
    er i strid med EU-lovgivningen.
    De forpligtelser, som medlemsstaterne vil blive pålagt, udspringer ikke direkte af aftalen
    mellem arbejdsmarkedets parter. Derimod udspringer de af dens gennemførelse ved en
    rådsafgørelse.
    Aftalens indhold falder inden for de områder, der er nævnt i artikel 153, stk. 1, i TEUF.
    Aftalens paragraf 17 indeholder en klausul om garanti mod forringelser, hvilket sikrer
    arbejdstagernes eksisterende beskyttelsesniveau. Derudover er de nødvendige sikringer af
    gældende ret indeholdt i forslaget til et rådsdirektiv (gunstigere bestemmelser og en garanti
    mod forringelser — se artikel 2).
    3.3 Nærheds- og proportionalitetsprincippet
    Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under EU's enekompetence.
    Forslaget indeholder "mere specifikke bestemmelser", jf. artikel 14 i arbejdstidsdirektivet.
    Artikel 14 henviser til "fællesskabsinstrumenter" som værende nødvendige for at fastsætte
    sådanne bestemmelser. Forslagets formål kan derfor kun opnås på EU-plan.
    Behovet for EU-foranstaltninger skal også ses i lyset af den kendsgerning, at transport ad
    indre vandveje overvejende er en internationalt præget transportsform, der primært består af
    grænseoverskridende aktiviteter på det europæiske vandvejsnet. Det er nødvendigt at etablere
    minimumsstandarder på EU-plan vedrørende arbejdstiden i denne sektor for at forhindre ulige
    konkurrence forårsaget af store forskelle i arbejdstidsreglerne i forskellige medlemsstater.
    Arbejdsmarkedets parter har som en afspejlning af denne nødvendighed i overensstemmelse
    med artikel 155, stk. 1, i TEUF indgået en aftale på EU-plan og anmodet om, at denne aftale
    gennemføres ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen i henhold til
    artikel 15, stk. 2, i TEUF. Specifikke krav af denne art er allerede blevet fastlagt i forskellige
    direktiver for mobile transportarbejdstagere inden for civil luftfart31
    , inden for
    grænseoverskridende jernbanetjenester32
    og for søfarende33
    baseret på europæiske aftaler
    indgået af arbejdsmarkedets parter for den pågældende sektor.
    Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
    31
    Rådets direktiv 2000/79/EF af 27. november 2000 om iværksættelse af den europæiske aftale om
    tilrettelæggelse af arbejdstiden for mobile arbejdstagere i civil luftfart, som er indgået af
    Sammenslutningen af Europæiske Luftfartsselskaber (AEA), European Transport Workers' Federation
    (ETF), European Cockpit Association (ECA), Den Europæiske Organisation for Regionale
    Luftfartsselskaber (ERA) og Den Internationale Charterfly-sammenslutning (IACA) (EFT L 302 af
    1.12.2000, s. 57).
    32
    Rådets direktiv 2005/47/EF af 18. juli 2005 vedrørende aftalen mellem Fællesskabet af de Europæiske
    Jernbaner (CER) og Det Europæiske Transportarbejderforbund (ETF) om visse aspekter af
    betingelserne for anvendelse af mobile arbejdstagere, der udfører interoperable grænseoverskridende
    tjenester i jernbanesektoren (EUT L 195 af 27.7.2005, s. 15).
    33
    Rådets direktiv 1999/63/EF af 21. juni 1999 om gennemførelse af den aftale om tilrettelæggelse af
    arbejdstiden for søfarende, som er indgået mellem European Community Shipowners' Association
    (ECSA) og Federation of Transport Workers' Unions in the European Union (FST) — Bilag: Europæisk
    aftale om tilrettelæggelse af arbejdstiden for søfarende (EFT L 167 af 2.7.1999, s. 33).
    DA 10 DA
    Det foreslåede direktiv opfylder proportionalitetskravet, fordi det er begrænset til at fastsætte
    mål, der skal opnås, og det fastlægger minimumsstandarder.
    Det giver derfor plads til fleksibilitet for så vidt angår valget af konkrete
    gennemførelsesforanstaltninger.
    3.4 Reguleringsmiddel/reguleringsform
    Det valgte reguleringsmiddel er et direktiv. Begrebet "afgørelse" i artikel 155, stk. 2, i TEUF
    er anvendt i sin generelle betydning for at muliggøre, at det retlige instrument kan vælges i
    overensstemmelse med artikel 288 i TEUF. Det er op til Kommissionen at foreslå det mest
    passende af de tre bindende reguleringsmidler nævnt i artiklen (forordning, direktiv eller
    afgørelse).
    Det fremgår af artikel 296 i TEUF, at "når det ikke er fastsat i traktaterne, hvilken type retsakt
    der skal vedtages, tager institutionerne i hvert enkelt tilfælde stilling hertil under overholdelse
    af gældende procedurer og proportionalitetsprincippet."
    I dette tilfælde er det i betragtning af arten og indholdet af teksten fra arbejdsmarkedets parter
    klart, at denne aftale bedst vil kunne anvendes og omsættes i medlemsstaternes nationale
    lovgivning af medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter. Den mest hensigtsmæssige
    retsakt i dette tilfælde er derfor et rådsdirektiv.
    Kommissionen finder ligeledes, at aftalen ikke bør indarbejdes i direktivet, men knyttes som
    bilag hertil.
    3.5 Underretning af Europa-Parlamentet
    Europa-Parlamentet underrettes i henhold til artikel 155, stk. 2, i TEUF, hvis en europæisk
    aftale gennemføres ved en rådsafgørelse.
    Kommissionen har fremsendt sit forslag til Europa-Parlamentet, så det — såfremt det skulle
    ønske det — kan afgive udtalelse herom til Kommissionen og Rådet.
    3.6 Forslagets indhold
    Forslaget er opbygget som følger:
    Artikel 1
    Denne artikel skal blot gøre aftalen mellem arbejdsmarkedets parter bindende, hvilket er
    formålet med, at Rådet træffer en afgørelse i henhold til artikel 155, stk. 2, i TEUF.
    Artikel 2
    Det fastsættes i artikel 2, at direktivets bestemmelser kun er minimumsforskrifter, således at
    medlemsstaterne kan vedtage foranstaltninger, der er mere gunstige for arbejdstagerne på det
    pågældende område. Artiklen har til formål udtrykkeligt at garantere opretholdelse af de
    niveauer for beskyttelse af arbejdstagerne, der er opnået, og at sikre, at det er de gunstigste
    normer for beskyttelse på arbejdspladsen, der anvendes.
    Artikel 3-6
    Artikel 3-6 indeholder de sædvanlige bestemmelser om gennemførelse i medlemsstaternes
    nationale lovgivning, herunder forpligtelsen til at fastsætte sanktioner, der er effektive,
    forholdsmæssige og har afskrækkende virkning. I artikel 5 fastsættes det, hvornår direktivet
    træder i kraft.
    3.7 Nærmere redegørelse for bestemmelserne i bilaget til forslaget
    Paragraf 1 (anvendelsesområde)
    DA 11 DA
    Ifølge denne bestemmelse er aftalen gældende for mobile arbejdstagere ansat som
    besætningsmedlemmer og ombordværende personale på et fartøj, der er i drift i den
    kommercielle sektor for indre vandveje. Ved paragraf 1, stk. 2, fastlægges det, at selvstændige
    skibsførere ikke er omfattet af aftalen, selv om de anses for at være arbejdstagere i deres egen
    virksomhed med hensyn til social sikring.
    Ved paragraf 1, stk. 3, etableres forbindelsen mellem denne aftale og nationale og
    internationale bestemmelser om hviletid for så vidt angår skibsfartsikkerhed. Hvis der er
    forskelle på disse bestemmelser, anvendes de bestemmelser, der er gunstigst for
    arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.
    Ved paragraf 1, stk. 4, fastlægges, at mobile arbejdstagere, der arbejder på et fartøj inden for
    en EU-medlemsstats territorium uden for den kommercielle sektor for indre vandveje, og hvis
    arbejdsbetingelser er reguleret af en kollektiv overenskomst, kan omfattes af denne aftale på
    visse betingelser.
    Paragraf 2 (definitioner)
    I aftalen anvendes en række forskellige begreber: fartøj, passagerfartøj, arbejdstid,
    hvileperiode, hviledag, erhvervsdrivende inden for transport ad indre vandveje, tjenesteplan,
    natperiode, natarbejder, skifteholdsarbejder, ombordværende personale, mobile arbejdstagere
    og sæson. I paragraf 2 defineres disse begreber med henblik på denne aftale.
    Paragraf 3 (arbejdstid og referenceperiode)
    Ved paragraf 3, stk. 1, fastlægges en daglig arbejdstid på otte timer som standard. Ved
    paragraf 3, stk. 2, fastsættes en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer i tråd med
    artikel 6 i arbejdstidsdirektivet.
    Ved paragraf 3, stk. 2, fastsættes, at den maksimale referenceperiode er 12 måneder.
    Referenceperioden er perioden, for hvilken den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid beregnes.
    Ved paragraf 3, stk. 3, fastsættes det derfor, at den maksimale arbejdstid er 2 304 timer. Årlig
    ferie og sygefravær er undtaget fra denne beregning. For arbejdsforhold, der er kortere end
    referenceperioden, er grundlaget en pro-rata-temporis-beregning af den maksimalt tilladte
    arbejdstid.
    Paragraf 4 (daglig og ugentlig arbejdstid)
    Ved paragraf 4, stk. 1, fastlægges en maksimal arbejdstid for en given 24-timers periode og
    den maksimale arbejdstid for en given 7-dages periode.
    Ved paragraf 4, stk. 2, indføres en begrænsning på den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på
    72 timer inden for en given 4-måneders periode i tilfælde af en bestemt tjenesteplan. Denne
    bestemmelse tager hensyn til de eksisterende tjenesteplaner i sektoren og det betydelige
    tidsrum tilbragt inaktiv om bord.
    Paragraf 5 (arbejds- og hviledage)
    Arbejdsrytmer inden for sektoren for transport ad indre vandveje varierer. I mange tilfælde
    arbejder mobile arbejdstagere flere dage i træk på et fartøj for at kunne tilbringe en
    hvileperiode hjemme. Ved paragraf 5, stk. 1, fastlægges maksimumsgrænsen: Man må
    maksimalt have 31 arbejdsdage i træk.
    DA 12 DA
    Ved paragraf 5, stk. 2, fastlægges regler for en arbejdsrytme på 1:1, hvor en arbejdstager har
    det samme antal hvile- og arbejdsdage. I denne rytme efterfølges et antal arbejdsdage i træk af
    det samme antal hviledage. Undtagelser fra denne regel kan forekomme under de nævnte
    betingelser.
    Ved paragraf 5, stk. 3, fastsættes en beregningsmetode for minimumsantallet af hviledage i
    træk, hvis arbejdsrytmen involverer flere arbejdsdage end hviledage. Disse hviledage skal
    tildeles umiddelbart efter de på hinanden følgende arbejdsdage.
    Paragraf 6 (sæsonarbejde inden for sejlads)
    For at tage hensyn til de særlige forhold i forbindelse med sæsonarbejde på passagerfartøjer
    fastlægges der i paragraf 6 maksimumsgrænser for arbejdstid: 12 timer i en given 24-timers
    periode og 72 timer i en given 7-dages periode, hvilket kan anvendes for alle mobile
    arbejdstagere på passagerfartøjer.
    Ifølge paragraf 6, stk. 2, skal arbejdstagere tildeles 0,2 hviledage pr. arbejdsdag. Inden for
    ethvert tidsrum på 31 dage skal der mindst tildeles to hviledage.
    Det fremgår af paragraf 6, stk. 3, at hviledage skal tildeles, og den gennemsnitlige ugentlige
    maksimumarbejdstid på 48 timer skal overholdes i overensstemmelse med overenskomsterne
    eller, hvis dette ikke er muligt, den nationale lovgivning
    Paragraf 7 (hvileperioder)
    For at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed etableres der i denne paragraf
    hvileperioder angivet i tidsenheder: 10 timer i hver 24-timers periode og 84 timer i en given
    7-dages periode.
    Paragraf 8 (pauser)
    Alle arbejdstagere, hvis daglige arbejdstid overstiger 6 timer, har ret til en pause ifølge
    paragraf 8. Pausens varighed og betingelserne, hvorunder den tildeles, bestemmes ved
    kollektiv overenskomst eller, hvis dette ikke er muligt, ved national lovgivning.
    Paragraf 9 (maksimal arbejdstid i natperioden)
    Ved en natperiode på syv timer er den maksimale arbejdstid i løbet af natperioden i henhold
    til denne paragraf 42 timer pr. 7-dages periode.
    Paragraf 10 (ferie)
    Ved paragraf 10 fastsættes en minimumsperiode for ferie på fire uger pr. år, der ikke kan
    erstattes af en finansiel godtgørelse, undtagen når ansættelsesforholdet afsluttes. Denne
    paragraf svarer til artikel 7 i arbejdstidsdirektivet, der allerede gælder for mobile
    arbejdstagere.
    Paragraf 11 (beskyttelse af mindreårige)
    DA 13 DA
    For mobile arbejdstagere under 18 år i transport ad indre vandveje gælder bestemmelserne i
    direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen34
    fortsat.
    Ved paragraf 11, stk. 2, gives medlemsstaterne mulighed for at tillade natarbejde for unge i en
    periode, der ikke er tilladt ifølge direktiv 94/33/EF, hvis de er over 16 år og ifølge national
    lovgivning ikke længere er underlagt fuld skolepligt. Natarbejdet skal være nødvendigt for
    deres uddannelse og tillades kun, hvis de er tildelt tilstrækkelige kompenserende
    hvileperioder, og der ikke sættes spørgsmålstegn ved formålene i artikel 1 i direktiv 94/33/EF.
    Paragraf 12 (kontrol)
    Ved paragraf 12, stk. 1, fastlægges, at der skal opbevares optegnelser over hver arbejdstagers
    daglige og ugentlige arbejdstid, for at overholdelsen af bestemmelserne om arbejdstid i denne
    aftale (paragraf 3-7, 9-11 og 13) kan kontrolleres.
    Ved paragraf 12, stk. 2, fastlægges, at arbejdstidsoptegnelser mindst skal opbevares om bord
    indtil udløbet af referenceperioden.
    I paragraf 12, stk. 3, hedder det, at disse optegnelser skal undersøges og godkendes med
    regelmæssige mellemrum af både arbejdsgiveren og arbejdstageren.
    Ved paragraf 12, stk. 4, fastsættes de minimumsoplysninger, disse optegnelser skal indeholde.
    Ved paragraf 12, stk. 5, fastlægges, at arbejdstageren skal have udleveret en kopi af sine
    godkendte optegnelser og skal opbevare disse optegnelser hos sig i et år.
    Paragraf 13 (krisesituationer)
    Ved paragraf 13, stk. 1, fastlægges, at i krisesituationer kan skibsføreren eller skibsførerens
    repræsentant kræve, at arbejdstagerne arbejder yderligere timer, der er nødvendige af hensyn
    til personers og lastens sikkerhed eller fartøjets sikkerhed eller for at yde bistand til personer
    eller fartøjer i nød.
    Ved paragraf 13, stk. 2, fastlægges, at i sådanne situationer kan skibsføreren eller dennes
    stedfortræder kræve, at arbejdstageren arbejder yderligere timer indtil den normale situation
    er genoprettet.
    Ved paragraf 13, stk. 3, pålægges skibsføreren eller dennes stedfortræder en forpligtelse til at
    give alle arbejdstagere, der har arbejdet under en planlagt hvileperiode, tilstrækkelig
    kompenserende hvile, så hurtigt det er praktisk muligt, efter at den normale situation er
    genoprettet.
    Paragraf 14 (helbredsundersøgelse)
    Ved paragraf 14, stk. 1, fastsættes alle arbejdstageres ret til en årlig gratis
    helbredsundersøgelse. Under denne helbredsundersøgelse skal der rettes særlig
    opmærksomhed mod forhold eller symptomer, der eventuelt kan føres tilbage til arbejde om
    34
    Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen (EFT L 216 af
    20.8.1994, s. 12).
    DA 14 DA
    bord med minimale antal daglige hvileperioder og/eller et minimalt antal hviledage i henhold
    til aftalens artikel 5 og artikel 6.
    Ved paragraf 14, stk. 2, fastlægges natarbejderes ret til at blive overført til dagarbejde, hvis de
    lider af helbredsproblemer forbundet med natarbejdet.
    Ved paragraf 14, stk. 3 og 4, fastlægges, at den gratis helbredsundersøgelse er omfattet af
    lægens tavshedspligt og kan udføres inden for det offentlige sundhedsvæsens rammer.
    Paragraf 15 (sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse)
    Ifølge paragraf 15, stk. 1, har natarbejdere og skifteholdsarbejdere ret til et beskyttelsesniveau
    for sikkerhed og sundhed, som svarer til arten af det arbejde, de udfører.
    Ved paragraf 15, stk. 2, fastlægges, at beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltninger og
    faciliteter for natarbejdere og skifteholdsarbejdere skal svare til, hvad der er gældende for
    andre arbejdstagere. Disse foranstaltninger og faciliteter skal være tilgængelige til enhver tid.
    Bestemmelserne i paragraf 15 er i tråd med artikel 12 i arbejdstidsdirektivet, der allerede
    gælder for mobile arbejdstagere.
    Paragraf 16 (arbejdsrytme)
    Denne paragraf omfatter situationer, hvor arbejdsgiveren vil tilrettelægge arbejdet efter en
    bestemt rytme. I denne situation skal der tages hensyn til princippet om, at arbejdet skal
    tilpasses mennesket med henblik på at afbøde virkningen af monotont arbejde og arbejde i en
    maskinel rytme, og herunder tages hensyn til arbejdets karakter og kravene vedrørende
    sikkerhed og sundhed. Denne bestemmelse er i tråd med artikel 13 i arbejdstidsdirektivet, der
    gælder for mobile arbejdstagere.
    Paragraf 17 (afsluttende bestemmelser)
    Denne paragraf indeholder en klausul om gunstigere bestemmelser: Medlemsstater har lov til
    at opretholde eller indføre tilsvarende eller gunstigere bestemmelser end aftalen.
    Paragraf 17, stk. 2, indeholder en garanti mod forringelser, og ved paragraf 17, stk. 3,
    fastlægges, at arbejdsmarkedets parter skal overvåge gennemførelsen og anvendelsen af
    aftalen, navnlig hvad angår erhvervsmæssige sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for
    rammerne af udvalget for dialog mellem arbejdsmarkedets parter i Europa inden for sektoren
    for transport ad indre vandveje.
    Ved paragraf 17, stk. 4, fastsættes, at denne aftales bestemmelser gennemgås af aftalens
    underskrivere to år efter afslutningen på gennemførelsesperioden fastsat i dette forslags artikel
    4.
    4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
    Forslaget har ingen konsekvenser for EU-budgettet.
    DA 15 DA
    5. YDERLIGERE OPLYSNINGER
    Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen de nationale bestemmelser, der sættes i kraft
    for at gennemføre direktivet, og en sammenligningstabel, der viser sammenhængen mellem de
    pågældende bestemmelser og direktivet.
    Der er ofte ikke nogen specifik lovgivning i medlemsstaterne, der eksplicit adresserer de
    kategorier af arbejdstagere, der er omfattet af direktivet. Medlemsstaternes nationale
    lovgivning vedrørende emner omfattet af forslaget er derfor ofte indeholdt i en række
    forskellige lovtekster (arbejdsforskrifter, sikkerheds- og sundhedslovgivning, sektorspecifikke
    ikke-udtømmende bestemmelser), der vil kræve en systematisk tilgang og fortolkning.
    Forslaget indeholder også en række elementer, der hidtil ikke har været omfattet, fordi artikel
    20 i arbejdstidsdirektivet undtog dem fra de almindelige bestemmelser. Der er behov for
    entydige oplysninger om gennemførelsen af disse nye bestemmelser og løsninger for at sikre
    overholdelsen af den minimumsstandard, forslaget etablerer. Det vil gøre det muligt for
    Kommissionen at sikre gennemførelsen af direktivets krav, der skal beskytte arbejdstagernes
    sikkerhed og sundhed, give mere fleksibilitet for virksomhederne og fremme fair konkurrence
    mellem virksomhederne.
    Den skønnede ekstra administrative byrde ved at fremlægge forklarende dokumenter er ikke
    uforholdsmæssig (det er en engangsforanstaltning og bør ikke medføre, at mange
    organisationer involveres). De forklarende dokumenter kan mere effektivt udarbejdes af
    medlemsstaterne.
    På denne baggrund foreslås det, at medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres
    gennemførelsesforanstaltninger ved at fremlægge et eller flere dokumenter, der gør rede for
    forholdet mellem direktivets komponenter og de tilsvarende dele af de nationale
    gennemførelsesinstrumenter.
    DA 16 DA
    2014/0212 (NLE)
    Forslag til
    RÅDETS DIREKTIV
    om gennemførelse af den europæiske aftale indgået af European Barge Union (EBU),
    European Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers' Federation
    (ETF) om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for
    transport ad indre vandveje
    (EØS-relevant tekst)
    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 155,
    stk. 2,
    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
    ud fra følgende betragtninger:
    (1) Arbejdsgiverne og arbejdstagerne (herefter benævnt "arbejdsmarkedets parter") kan i
    henhold til artikel 155, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
    (TEUF) i fællesskab anmode om, at aftaler indgået af dem på EU-plan iværksættes ved
    en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen.
    (2) European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European
    Transport Workers’ Federation (ETF) meddelte Kommissionen, at de ville indlede
    forhandlinger i overensstemmelse med artikel 155, stk. 1, i TEUF med henblik på at
    indgå en aftale på EU-plan.
    (3) EBU, ESO og ETF indgik en europæisk aftale omhandlende visse aspekter i
    forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje
    (herefter benævnt "aftalen") den 15. februar 2012.
    (4) Aftalen indeholder en fælles anmodning til Kommissionen om at iværksætte aftalen
    ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen, i overensstemmelse
    med traktatens artikel 155, stk. 2.
    (5) Iværksættelsen af aftalen sker mest hensigtsmæssigt ved et direktiv i henhold til
    traktatens artikel 288.
    (6) Kommissionen har udarbejdet sit direktivforslag i overensstemmelse med
    Kommissionens meddelelse af 20. maj 1998 om tilpasning og fremme af den sociale
    dialog på fællesskabsplan35
    under hensyntagen til de underskrivende parters
    repræsentative status samt lovligheden af hver enkelt bestemmelse i aftalen.
    35
    KOM(1998) 322 endelig udg.
    DA 17 DA
    (7) Udtryk, der anvendes i aftalen, og som ikke er særskilt defineret deri, kan
    medlemsstaterne selv definere i overensstemmelse med national lovgivning og praksis,
    således som det også er tilfældet for andre social- og arbejdsmarkedspolitiske
    direktiver, hvori der anvendes lignende udtryk, forudsat at de pågældende definitioner
    er i overensstemmelse med aftalens indhold.
    (8) Medlemsstaterne kan efter fælles anmodning fra arbejdsmarkedets parter overlade det
    til disse at gennemføre dette direktiv, under forudsætning af at medlemsstaterne
    træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de til enhver tid kan garantere
    de resultater, der er foreskrevet i dette direktiv.
    (9) I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF36
    fastlægges minimumskrav om
    sikkerhed og sundhed for tilrettelæggelse af arbejdstiden, herunder for arbejdstagere
    inden for transport ad indre vandveje.
    (10) I dette direktiv og aftalen fastlægges mere specifikke krav om tilrettelæggelse af
    mobile arbejdstageres arbejdstid inden for transport ad indre vandveje, jf. artikel 14 i
    direktiv 2003/88/EF.
    (11) Dette direktiv berører ikke gældende regler i Unionen, der er mere specifikke eller
    sikrer et højere beskyttelsesniveau for mobile arbejdstagere inden for transport ad
    indre vandveje.
    (12) Dette direktiv berettiger ikke til en forringelse af det generelle beskyttelsesniveau for
    arbejdstagere på de områder, der er omfattet af aftalen.
    (13) I direktivet og den tilknyttede aftale fastsættes minimumsnormer; medlemsstaterne og
    arbejdsmarkedets parter bør kunne opretholde eller indføre mere gunstige
    bestemmelser.
    (14) Kommissionen har informeret Europa-Parlamentet i henhold til artikel 155, stk. 2, i
    TEUF ved at sende teksten til sit forslag til et direktiv, der indeholder aftalen.
    (15) I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som
    anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig
    artikel 31.
    (16) Målet for dette direktiv, der er at beskytte arbejdstageres sikkerhed og sundhed i en
    altovervejende grænseoverskridende sektor, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
    medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe
    foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i
    traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med
    proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union,
    går dette direktiv ikke længere, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
    (17) Iværksættelsen af aftalen bidrager til at gennemføre de mål, der er omhandlet i artikel
    151 i TEUF.
    (18) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne
    og Kommissionen om forklarende dokumenter37
    har medlemsstaterne forpligtet sig til
    i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger
    ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs
    bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I
    36
    EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9.
    37
    EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
    DA 18 DA
    forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelsen af sådanne
    dokumenter er berettiget —
    VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
    Artikel 1
    Dette direktiv gennemfører, jf. artikel 155, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions
    funktionsmåde, den europæiske aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af
    arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje, der blev indgået den 15. februar 2012
    mellem European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European
    Transport Workers’ Federation (ETF), jf. bilaget.
    Artikel 2
    1. Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre bestemmelser, der er gunstigere end
    dem, der er fastsat i dette direktiv.
    2. Gennemførelsen af direktivet må under ingen omstændigheder anvendes som
    tilstrækkelig begrundelse for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af
    arbejdstagerne på de områder, direktivet omfatter. Dette berører dog ikke
    medlemsstaternes og arbejdsmarkedets parters ret til som følge af ændrede
    omstændigheder at fastsætte andre retlige, administrative eller aftalemæssige
    bestemmelser end dem, der gælder på direktivets vedtagelsestidspunkt, forudsat at de
    minimumsforskrifter, der er fastsat i direktivet, overholdes.
    3. Anvendelsen og fortolkningen af dette direktiv berører ikke lovbestemmelser,
    sædvane eller overenskomster på unionsniveau eller i medlemsstaterne, der sikrer de
    pågældende arbejdstagere gunstigere vilkår.
    Artikel 3
    Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale
    bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige
    foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive,
    orholdsmæssige og have afskrækkende virkning.
    Artikel 4
    1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
    for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2016. De tilsender straks
    Kommissionen disse love og bestemmelser.
    Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
    direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
    regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
    2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
    retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
    Artikel 5
    Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
    Tidende.
    DA 19 DA
    Artikel 6
    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
    Udfærdiget i Bruxelles, den […].
    På Rådets vegne
    Formand
    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 7.7.2014
    COM(2014) 452 final
    ANNEX 1
    BILAG
    Europæisk aftale om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden
    inden for transport ad indre vandveje
    til
    forslag til Rådets direktiv
    om gennemførelse af den europæiske aftale indgået af European Barge Union (EBU),
    European Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers' Federation
    (ETF) om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for
    transport ad indre vandveje
    {SWD(2014) 226 final}
    {SWD(2014) 227 final}
    DA 1 DA
    BILAG
    Ud fra følgende betragtninger:
    1. Direktiv 2003/88/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af
    arbejdstiden fastlægger generelle minimumstandarder, der med undtagelse af de i
    artikel 20, stk. 1, nævnte områder (daglig hvileperiode, pauser, ugentlig hvileperiode,
    natarbejdets varighed) også gælder tilrettelæggelsen af arbejdstiden inden for
    transport ad indre vandveje. Da bestemmelserne ikke tager tilstrækkeligt hensyn til
    den særlige arbejds- og livssituation inden for transport ad indre vandveje, er mere
    specifikke forskrifter nødvendige, jf. artikel 14 i direktiv 2003/88/EF.
    2. Disse mere specifikke bestemmelser skal sikre et højt niveau af sikkerhed og
    sundhed på arbejdspladsen inden for transport ad indre vandveje.
    3. Transport ad indre vandveje er en internationalt præget transportform, som
    hovedsagligt kendetegnes ved grænseoverskridende aktiviteter på det europæiske
    vandvejsnet. Inden for den europæiske transport ad indre vandveje skal der derfor
    arbejdes hen imod, at der skabes ens rammebetingelser for sektorens arbejdsmarked,
    og at illoyal konkurrence, der beror på forskellene inden for lovgivningen for
    tilrettelæggelse af arbejdstid, forhindres.
    4. Den Europæiske Union har med transportsektorens betydning for den økonomiske
    konkurrencedygtighed for øje sat sig det mål, at der skal lægges større vægt på de
    transportformer, der udmærker sig ved en lavere energiintensitet, mere
    miljøvenlighed og højere sikkerhed1
    . Sejladsen på indre vandveje kan som
    miljøvenlig transportform med ledig kapacitet bidrage til en bæredygtig aflastning af
    den europæiske vej- og jernbanetransport af gods.
    5. Tilrettelæggelsen af arbejdet varierer inden for sektoren. Antallet af ansatte og
    arbejdstiden om bord er forskellig alt efter arbejdets tilrettelæggelse, virksomhed,
    sejlområde, sejlstrækningens længde og fartøjets størrelse. På den ene side arbejdes
    der i 24-timers skifteholdsdrift. På den anden side arbejdes der især i mellemstore
    virksomheder normalt omkring 14 timer om dagen fem eller seks dage om ugen.
    Arbejdstagerens arbejdstid om bord er ikke sammenfaldende med den tid, et fartøj er
    i drift inden for transport ad indre vandveje.
    6. Inden for transport ad indre vandveje gør det særlige forhold sig gældende, at
    arbejdstagerne ikke blot kan have deres arbejdsplads om bord, men også deres logi
    eller bolig. Derfor er det normalt også at tilbringe hvileperioder om bord. Mange
    arbejdstagere inden for transport ad indre vandveje, særligt dem med langt til deres
    hjemsted, arbejder flere dage i træk om bord for at spare rejsetid og for derefter at
    kunne tilbringe flere dage hjemme eller på et frit valgt opholdssted. For eksempel har
    arbejdstageren ved en arbejdsrytme på 1:1 samme antal hvile- og arbejdsdage. Derfor
    kan antallet af på hinanden følgende arbejdsdage om bord eller hviledage ligge
    1
    Jf. meddelelse fra Kommissionen om fremme af transport ad indre vandveje "Naiades" (KOM(2006) 6
    endelig af 17.1.2006).
    DA 2 DA
    tilsvarende højere end ved et lignende arbejdsforhold i land.
    7. Den gennemsnitlige arbejdstid inden for transport ad indre vandveje indeholder
    grundlæggende en betydelig andel vagttjenestetid (for eksempel pga. ventetider ved
    sluser eller ved lastning og losning af fartøjet, som ikke kan planlægges), som også
    kan forekomme i natperioden. Derfor kan de maksimale grænser for den daglige og
    ugentlige arbejdstid sættes højere end i direktiv 2003/88/EF.
    8. Samtidig må det anerkendes, at arbejdsbelastningen inden for transport ad indre
    vandveje påvirkes af flere forskellige faktorer, f.eks. larm, vibration og arbejdstidens
    tilrettelæggelse. Uafhængigt af bestemmelserne i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12.
    juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes
    sikkerhed og sundhed under arbejdet2
    vil der blive foretaget sundhedskontroller til
    beskyttelse af arbejdstagerne af hensyn til de særlige arbejdsbetingelser inden for
    transport ad indre vandveje.
    9. Den yderligere belastning, som nattjeneste udgør, skal opvejes ved at begrænse det
    maksimalt tilladte natarbejde og ved at tilrettelægge arbejdet på en hensigtsmæssig
    måde.
    10. Ud over arbejdstagere findes der også selvstændige erhvervsdrivende inden for
    transport ad indre vandveje3
    . Fastlæggelse af status som selvstændig sker i henhold
    til den nationale lovgivning.
    11. Arbejds- og livssituationen inden for passagersejlads adskiller sig fra den øvrige
    transport ad indre vandveje, hvilket berettiger særlige bestemmelser. Den anderledes
    sociale situation, forskellige driftsaktiviteter og den sæsonbestemte karakter inden
    for denne delsektor i den europæiske transport ad indre vandveje resulterer i en
    anderledes tilrettelæggelse af arbejdet.
    Under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særligt artikel 154
    og artikel 155, stk. 2, anmoder de underskrivende parter i fællesskab om, at den på EU-plan
    indgåede aftale iværksættes ved en afgørelse truffet af Rådet på forslag af Kommissionen. De
    underskrivende parter er blevet enige om følgende:
    2
    EFT nr. L 183 af 29.6.1989, s. 1.
    3
    Jf. meddelelse fra Kommissionen — Bekræftelse af arbejdstagernes fri bevægelighed: rettigheder og
    den vigtigste udvikling (KOM(2010) 373 endelig af 13.7.2010, afsnit 1.1).
    DA 3 DA
    Artikel 1
    Anvendelsesområde
    1. Denne aftale gælder for mobile arbejdstagere, der er en del af det nautiske personale
    (besætningen) eller udfører en anden funktion om bord (ombordværende personale)
    på et fartøj, der er aktivt inden for erhvervsmæssig transport på en medlemsstats
    indre vandveje.
    2. Erhvervsdrivende inden for transport ad indre vandveje bliver i henhold til denne
    aftale ikke betragtet som arbejdstagere, heller ikke hvis de har arbejdstagerstatus i
    deres egen virksomhed.
    3. Denne aftale hindrer ikke anvendelsen af nationale eller internationale forskrifter
    inden for skibsfartssikkerhed, som gælder mobile arbejdstagere og de i stk. 2 nævnte
    personer.
    4. Hvis der er forskelle mellem hvileperioderne for mobile arbejdstagere i denne aftale
    og hvileperioderne i nationale eller internationale sikkerhedsforskrifter for
    skibstrafikken, har bestemmelserne med den højeste grad af beskyttelse af
    arbejdstagernes sundhed og sikkerhed forrang.
    5. Mobile arbejdstagere, som er beskæftiget om bord på et fartøj, der befinder sig på en
    medlemsstats område og ikke er aktivt inden for erhvervsmæssig transport ad indre
    vandveje, og hvis arbejdsforhold reguleres af kollektive aftaler eller overenskomster
    mellem arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerne, kan, såfremt arbejdstager- og
    arbejdsgiverorganisationerne tilslutter sig dette, og denne aftales bestemmelser er
    mere fordelagtige for arbejdstagerne, omfattes af aftalens anvendelsesområde.
    Artikel 2
    Definitioner
    I denne aftale forstås ved:
    a) "fartøj": et skib eller flydende materiel
    b) "passagerfartøj": et fartøj til endagsudflugter eller et fartøj med kahytter, der er
    bygget og udstyret til transport af flere end 12 passagerer
    c) "arbejdstid": den tid, hvor arbejdstageren under arbejdsgiverens eller dennes
    repræsentants instruks udfører arbejde på og for fartøjet, er tildelt arbejde eller skal
    være til disposition for arbejde (vagttjenestetid)
    d) "hvileperiode": det tidsrum, der ikke er arbejdstid. Begrebet omfatter hvileperioder
    på fartøjet under sejlads, når det ligger stille, og på land. Den omfatter ikke
    DA 4 DA
    hvilepauser (op til 15 minutter)
    e) "hviledag": hvileperiode uden afbrydelse i 24 timer, som arbejdstageren kan tilbringe
    et sted, denne selv vælger
    f) "erhvervsdrivende inden for transport ad indre vandveje": enhver person, der uden
    instruks og for egen regning anvender fartøjer til erhvervsformål inden for transport
    ad indre vandveje
    g) "tjenesteplan": den af arbejdsgiveren og for arbejdstageren på forhånd bekendtgjorte
    planlægning af arbejds- og hviledage
    h) "natperiode": tiden mellem kl. 23.00 og 06.00
    i) "natarbejder":
    aa) enten en arbejdstager, der normalt udfører mindst tre timer af sin daglige
    arbejdstid i natperioden
    bb) eller en arbejdstager, der forventes at udføre en vis del af sin årlige arbejdstid i
    natperioden, idet denne del efter den pågældende medlemsstats valg fastsættes:
    aaa) ved national lovgivning efter høring af arbejdsmarkedets parter
    bbb) ved nationale eller regionale kollektive overenskomster eller aftaler
    mellem arbejdsmarkedets parter
    j) "skifteholdsarbejder": enhver arbejdstager, som deltager i skifteholdsarbejde
    k) "ombordværende personale": dette er defineret i henhold til bilag II, artikel 1.01,
    definition 103, i direktiv 2006/87/EF4
    l) "mobil arbejdstager": enhver arbejdstager, der er en del af det sejlende personale,
    som er ansat af en virksomhed, der udfører passager- eller godstransport ad indre
    vandveje, og henvisninger til "arbejdstager" i denne aftale skal fortolkes i
    overensstemmelse hermed
    m) "sæson": et tidsrum af højst 9 på hinanden følgende måneder inden for 12 måneder,
    hvortil driftsaktiviteten er bundet på bestemte tidspunkter af året pga. af ydre
    omstændigheder som f.eks. vejrforhold eller turistmæssig efterspørgsel.
    Artikel 3
    Arbejdstid og referenceperiode
    4
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF af 12. december 2006 om fastsættelse af tekniske
    forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF (EUT L 389
    af 30.12.2006, s. 1).
    DA 5 DA
    1. Arbejdstiden er grundlæggende baseret på en 8-timers arbejdsdag, jf. dog artikel 4.
    2. Arbejdstiden kan forlænges i henhold til artikel 4, hvis der inden for 12 måneder
    (referenceperioden) ikke arbejdes mere end 48 timer i gennemsnit om ugen.
    3. Den maksimale arbejdstid i referenceperioden er 2304 timer (beregningsgrundlag: 52
    uger fratrukket minimum 4 ugers ferie, gange 48 timer). Perioderne med årlig betalt
    ferie og perioder med sygeorlov medtages ikke i eller er neutrale i forhold til
    beregningen af gennemsnittet. Krav på hvileperioder, der kan henføres til
    lovbestemte fridage, trækkes ligeledes fra.
    4. For arbejdsforhold, der er kortere end referenceperioden, er grundlaget en pro-rata-
    temporis-beregning af den maksimalt tilladte arbejdstid.
    Artikel 4
    Daglig og ugentlig arbejdstid
    1. Arbejdstiden må ikke overstige:
    a) 14 timer i en given 24-timers periode
    b) 84 timer i en given 7-dages periode.
    2. Skulle der i forhold til tjenesteplanen være flere arbejdsdage end hviledage, må man
    ikke overskride en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 72 timer inden for 4
    måneder.
    Artikel 5
    Arbejds- og hviledage
    1. Man må maksimalt have 31 på hinanden følgende arbejdsdage.
    2. Hvis der ifølge tjenesteplanen højst er det samme antal arbejdsdage i forhold til
    hviledage, skal der i umiddelbar forlængelse af de på hinanden følgende arbejdsdage
    tildeles det samme antal på hinanden følgende hviledage. Der kan afviges fra antallet
    af tildelte på hinanden følgende hviledage, på betingelse af at:
    a) det maksimale antal på 31 på hinanden følgende arbejdsdage ikke overskrides,
    og
    DA 6 DA
    b) det under stk. 3, litra a), b) eller c) nævnte minimumsantal på hinanden
    følgende hviledage bevilges i umiddelbar forlængelse af de ydede på hinanden
    følgende arbejdsdage, og
    c) den forlængede eller ombyttede periode af arbejdsdage udlignes inden for
    referenceperioden.
    3. Hvis der forekommer flere arbejdsdage end hviledage i tjenesteplanen, bestemmes
    minimumsantallet af på hinanden følgende hviledage til afholdelse i umiddelbar
    forlængelse af de ydede på hinanden følgende arbejdsdage på følgende måde:
    a) 1-10 på hinanden følgende arbejdsdage: 0,2 hviledage pr. på hinanden følgende
    arbejdsdage (f.eks. 10 på hinanden følgende arbejdsdage = 2 hviledage)
    b) 11-20 på hinanden følgende arbejdsdage: 0,3 hviledage pr. på hinanden
    følgende arbejdsdage (f.eks. 20 på hinanden følgende arbejdsdage = 5
    hviledage)
    c) 21-31 på hinanden følgende arbejdsdage: 0,4 hviledage pr. på hinanden
    følgende arbejdsdage (f.eks. 31 arbejdsdage = 9,4 hviledage).
    Delvist optjente hviledage lægges i denne beregningsmodel til minimumsantallet af
    på hinanden følgende hviledage og tildeles som hele hviledage.
    Artikel 6
    Sæsonarbejde inden for passagersejlads
    Uanset bestemmelserne i artikel 4 og 5 i denne aftale kan følgende bestemmelser gøres
    gældende for alle arbejdstagere, der har sæsonarbejde på et passagerfartøj:
    1. Arbejdstiden må ikke overstige:
    a) 12 timer i en given 24-timers periode
    b) 72 timer i en given 7-dages periode.
    2. Arbejdstager får godskrevet 0,2 hviledag pr. arbejdsdag. Inden for ethvert tidsrum på
    31 dage skal der mindst tildeles to hviledage. De resterende hviledage tildeles efter
    aftale.
    3. Under hensyntagen til det foregående stykke og artikel 3, stk. 4, er grundlaget for
    bevilling af hviledage og overholdelse af den gennemsnitlige arbejdstid på 48 timer i
    overensstemmelse med artikel 3 overenskomster eller aftaler mellem
    DA 7 DA
    arbejdsmarkedets parter, eller hvis sådanne ikke findes, nationale retsforskrifter for
    området.
    Artikel 7
    Hvileperioder
    Arbejdstagerne skal have regelmæssige, uafbrudte hvileperioder, som angives i tidsenheder,
    der er tilstrækkeligt lange til at sikre, at de ikke på grund af træthed eller pga. uregelmæssige
    arbejdsrytmer skader sig selv, kolleger eller andre, og at de hverken på kort eller langt sigt
    skader deres helbred.
    Hvileperioden må ikke være under:
    a) 10 timer i ethvert tidsrum på 24 timer, hvoraf mindst 6 timer skal være uden
    afbrydelse
    b) 84 timer i en enhver 7-dages periode.
    Artikel 8
    Pauser
    Enhver arbejdstager, der har en arbejdstid, som overstiger seks timer, har ret til at holde
    pause: de nærmere bestemmelser herfor, herunder varigheden og kriterierne for tildeling af
    pausen, fastsættes i kollektive overenskomster eller aftaler mellem arbejdsmarkedets parter
    eller, hvor sådanne overenskomster eller aftaler ikke findes, i den nationale lovgivning.
    Artikel 9
    Maksimal arbejdstid i natperioden
    Ved en natperiode på 7 timer er den maksimale arbejdstid for en uge (7 dage) 42 timer.
    Artikel 10
    Ferie
    1. Enhver arbejdstager har ret til en betalt ferie af mindst fire ugers varighed pr. år eller
    en tilsvarende andel ved en beskæftigelsesperiode på mindre end et år i
    overensstemmelse med de kriterier for opnåelse og tildeling heraf, som er fastsat i
    national lovgivning og/eller praksis.
    2. Den minimale betalte ferieperiode pr. år kan ikke erstattes med en finansiel
    godtgørelse, medmindre arbejdsforholdet ophører.
    DA 8 DA
    Artikel 11
    Beskyttelse af mindreårige
    1. For arbejdstagere under 18 år gælder bestemmelserne i direktiv 94/33/EF om
    beskyttelse af unge på arbejdspladsen5
    .
    2. Medlemsstaterne kan dog ved lov eller administrative bestemmelser tillade unge over
    16 år, som ifølge national lovgivning ikke længere er underlagt fuld skolepligt, at
    arbejde i den periode, hvor natarbejde er forbudt i henhold til direktiv 94/33/EF, hvis
    dette er berettiget for at nå uddannelsesmålet for et godkendt kursus, og såfremt der
    gives dem en passende kompenserende hvileperiode, og formålene i artikel 1 i
    direktiv 94/33/EF ikke anfægtes.
    Artikel 12
    Kontrol
    1. Der føres optegnelser over den daglige arbejds- og hvileperiode for hver enkelt
    arbejdstager for at kunne overvåge, om bestemmelserne i artikel 3, 4, 5, 6, 7, 9, 10,
    11 og 13 overholdes.
    2. Optegnelserne skal mindst opbevares om bord indtil slutningen af referenceperioden.
    3. Optegnelserne skal med passende mellemrum (senest inden næste månedsafslutning)
    kontrolleres og bekræftes af arbejdsgiveren eller dennes repræsentant og
    arbejdstageren.
    4. Mindsteangivelserne er:
    a) skibets navn
    b) medarbejderens navn
    c) den ansvarlige skibsførers navn
    d) dato
    e) arbejds- eller hviledag
    f) begyndelse og afslutning af de daglige arbejds- og hvileperioder.
    5
    EFT L 216 af 20.8.1994, s. 12.
    DA 9 DA
    5. Arbejdstageren skal have udleveret et eksemplar af de bekræftede optegnelser, der
    vedrører ham/hende. Disse eksemplarer skal opbevares af arbejdsgiveren i et år.
    Artikel 13
    Krisesituationer
    1. Skibsføreren eller dennes stedfortræder har ret til at kræve, at en arbejdstager
    arbejder det antal timer, som er nødvendigt for fartøjets, ombordværendes eller
    lastens umiddelbare sikkerhed eller for at bistå andre skibe eller personer i havsnød.
    2. I henhold til stk. 1 kan skibsføreren eller dennes stedfortræder kræve af
    arbejdstageren, at denne til enhver tid arbejder det antal timer, som er nødvendigt,
    indtil den normale situation er genoprettet.
    3. Så snart som muligt efter, at den normale situation er genoprettet, skal skibsføreren
    eller dennes stedfortræder sørge for, at alle arbejdstagere, som har udført arbejde i en
    planlagt hvileperiode, får en tilstrækkelig hvileperiode.
    Artikel 14
    Helbredsundersøgelse
    1. Alle arbejdstagere har krav på en gratis årlig helbredsundersøgelse. Ved de
    medicinske undersøgelser skal der rettes særlig opmærksomhed mod symptomer
    eller forhold, der eventuelt kan føres tilbage til arbejde om bord med minimale
    daglige hvileperioder og/eller et minimalt antal hviledage i henhold til artikel 5 og
    artikel 6.
    2. Natarbejdere, der lider af helbredsproblemer, som påviseligt skyldes, at de udfører
    natarbejde, skal, når det er muligt, overføres til dagarbejde, som passer til dem.
    3. Den gratis helbredsundersøgelse er omfattet af lægens tavshedspligt.
    4. Den gratis helbredsundersøgelse kan udføres inden for det offentlige
    sundhedsvæsens rammer.
    Artikel 15
    Sikkerheds- og sundhedsbeskyttelse
    DA 10 DA
    1. For natarbejdere og skifteholdsarbejdere skal der gælde et beskyttelsesniveau for
    sikkerhed og sundhed, som svarer til arten af det arbejde, de udfører.
    2. Passende beskyttelses- og forebyggelsesforanstaltninger og -faciliteter vedrørende
    natarbejderes og skifteholdsarbejderes sikkerhed og sundhed skal svare til dem, der
    gælder for de øvrige arbejdstagere, og være til rådighed til enhver tid.
    Artikel 16
    Arbejdsrytme
    En arbejdsgiver, der agter at tilrettelægge arbejdet efter en bestemt rytme, skal tage hensyn til
    det generelle princip om, at arbejdet skal tilpasses mennesket, navnlig med henblik på at
    afbøde virkningen af monotont arbejde og arbejde i en maskinel rytme, og herunder tage
    hensyn til arbejdets karakter og kravene vedrørende sikkerhed og sundhed, særligt for så vidt
    angår pauser i arbejdstiden.
    Artikel 17
    Afsluttende bestemmelser
    1. Gunstigere bestemmelser
    Medlemsstaternes ret til
    a) at opretholde eller indføre love og administrative bestemmelser,
    b) at tillade eller fremme kollektive overenskomster eller aftaler mellem
    arbejdsmarkedets parter,
    der stiller arbejdstageren gunstigere med hensyn til beskyttelse af sikkerhed og
    sundhed end bestemmelserne i denne aftale, er uændret.
    2. Klausul om garanti mod forringelser
    Gennemførelsen af denne aftale må under ingen omstændigheder anvendes som
    begrundelse for at sænke det generelle niveau for beskyttelse af arbejdstagere, der er
    omfattet af denne aftale.
    3. Opfølgning af aftalen
    Arbejdsmarkedets parter overvåger implementeringen og anvendelsen af denne aftale
    inden for rammerne af udvalget for dialog inden for sektoren (transport ad indre
    vandveje), særligt med henblik på nye arbejdsmedicinske oplysninger.
    4. Revision
    DA 11 DA
    Arbejdsmarkedets parter gennemgår ovenstående bestemmelser to år efter
    afslutningen af den gennemførelsesperiode, som fastsættes i Rådets afgørelse om
    indgåelse af denne aftale.
    Udfærdiget i Bruxelles, den 15. februar 2012.
    European Barge Union (EBU)
    European Skippers Organisation
    European Transport Workers' Federation (ETF)