IFU alm. del - svar på spm. 5 om redegørelse for rækkevidden af § 16 i Cirkulæreskrivelse om naturalisation af 6. juni 2013, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 5 (Alm. del), som Fol-
ketingets Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. november
2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Folketinget Johanne
Schmidt-Nielsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Johan Kristian Legarth
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændingeafdelingen
Dato: 5. november 2014
Kontor: Indfødsretskontoret
Sagsbeh: Anne Mette Riis Steinø
Sagsnr.: 2013-0032-0984
Dok.: 965116
Indfødsretsudvalget 2013-14
IFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 5 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for rækkevidden af § 16 i Cirkulære-
skrivelse om naturalisation af 6. juni 2013 og herunder oplyse,
hvilke af de almindelige betingelser for naturalisation der kan
ses bort fra for børn født uden for ægteskab af en udenlandsk
mor og en dansk far, herunder om der gælder krav om dansk-
prøve, indfødsretsprøve/statsborgerskabsprøve, selvforsørgel-
se, ophold i Danmark, vandel samt fravær af forfalden gæld til
det offentlige, samt under hvilke omstændigheder der i praksis
vil blive set bort fra de pågældende krav?”
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets foreløbige besvarelser af 21. maj og
18. juli 2014 af spørgsmålet, har Justitsministeriet anmodet Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om en udtalelse om reg-
lerne om udøvelse af forældremyndighed, herunder udøvelse af forældre-
myndighed i sager med tilknytning til flere lande.
Idet der i øvrigt henvises til Justitsministeriets foreløbige besvarelse af 21.
maj 2014, kan Justitsministeriet oplyse, at Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forhold til brug for besvarelsen af spørgsmålet
har oplyst følgende:
”Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold kan oplyse, at i dansk ret er en forældremyndighedsinde-
havers kompetence til at træffe beslutninger i forhold til barnet
generelt reguleret af §§ 2 og 3 i forældreansvarsloven:
” § 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for
barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud
fra barnets interesse og behov.
Stk. 2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles
med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig
afstraffelse eller anden krænkende behandling.
Stk. 3. Forældre, der har forældremyndigheden, kan anvende
barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og un-
der hensyntagen til deres og barnets stilling.
§ 3. Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentli-
ge beslutninger vedrørende barnets forhold enighed mellem
forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan træf-
fe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, her-
under hvor i landet bopælen skal være.
Stk. 2. […]”
3
Internationale spørgsmål om forældremyndighed er i dansk ret
navnlig reguleret af Haagerkonventionen af 19. oktober 1996
om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og sam-
arbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til be-
skyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen).
Konventionen blev inkorporeret i dansk ret ved lov nr. 434 af
8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, der
trådte i kraft for Danmark den 1. oktober 2011, jf. bekendtgø-
relse nr. 970 af 29. september 2011 om ikrafttræden af dele af
lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
Konventionen indeholder i kapitel III regler om, efter hvilken
stats ret det afgøres, hvem der efter loven har forældremyndig-
heden over et barn (lovvalgsregler). Lovvalgsreglerne regule-
rer endvidere, hvilken stats ret udøvelsen af forældremyndig-
hed er undergivet.
Efter artikel 16, stk. 1, er tildeling eller ophør af forældremyn-
dighed som en følge af loven uden en retslig eller administrativ
myndigheds mellemkomst undergivet loven i den stat, hvor
barnet har sit sædvanlige opholdssted (dvs. bopæl). Dette inde-
bærer, at det er loven i den stat, hvor barnet har bopæl ved
fødslen, der fastlægger, hvem der har forældremyndigheden
over barnet. Efter bestemmelsens stk. 3 består forældremyn-
dighed, der følger af bestemmelsens stk. 1, fortsat efter en flyt-
ning af barnets bopæl til en anden stat. De stater, der har til-
sluttet sig konventionen, skal anerkende den placering af for-
ældremyndigheden, der følger af artikel 16, også selvom barnet
er født eller har bopæl i en ikke-konventionsstat.
Efter artikel 17 er udøvelsen af forældremyndighed undergivet
loven i den stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted
(bopæl). Hvis barnets bopæl flyttes til en anden stat, er udøvel-
sen undergivet loven i barnets nye bopælsstat. Dette gælder
også i forhold til børn, der har bopæl i en ikke-konventionsstat.
Bestemmelsen i artikel 17 omfatter også situationer, hvor for-
ældremyndigheden over barnet skal udøves i en anden stat end
barnets bopælsstat. I sådanne situationer følger det af artikel
17, at spørgsmål om, i hvilket omfang dispositioner vedrørende
barnet i et andet land end barnets bopælsland kræver foræl-
dremyndighedsindehaverens accept, er undergivet loven i bar-
nets bopælsland, herunder ved fælles forældremyndighed om
begge forældremyndighedsindehavere skal acceptere dispositi-
onen.
Efter artikel 17 kan der således opstå situationer, hvor myndig-
hederne i en konventionsstat skal anvende lovgivning om for-
ældremyndighed i en anden stat. Dette kan dog efter artikel 22
afvises, hvis anvendelsen af den udenlandske lov ville stride
4
mod grundlæggende retsprincipper under hensyntagen til bar-
nets bedste.
Det er ikke nærmere defineret i artikel 17, hvad ” udøvelse af
forældremyndighed” omfatter, men det må antages, at be-
stemmelsen ikke omfatter situationer, hvor det er en betingelse
for at imødekomme en ansøgning vedrørende et barn, at foræl-
dremyndighedsindehaveren eller forældremyndighedsindeha-
verne samtykker. I sådanne situationer, hvor indhentelsen af
forældremyndighedsindehaversamtykke er en integreret del af
behandlingen af en ansøgning, er spørgsmålet om, hvem der
skal give samtykke til ansøgningen, undergivet loven i det
land, hvor ansøgningen behandles, også selvom ansøgningen
vedrører et barn, der bor i et andet land.
Som eksempel på sådanne ansøgninger, hvor indhentelsen af
forældremyndighedsindehaversamtykke er en integreret del af
behandlingen af en ansøgning, kan nævnes følgende:
Et ægtepar, der bor i Danmark, ønsker at adoptere deres nevø,
der bor i udlandet, fordi nevøens forældre på grund af sygdom
ikke er i stand til at tage sig af barnet (familieadoption). Det
følger af adoptionslovens § 28, at ægteparret skal adoptere ef-
ter dansk ret.
Efter adoptionslovens § 7 kræver adoption af en person, som er
under 18 år og umyndig, samtykke fra forældrene. Hvis den
ene af forældrene er uden del i forældremyndigheden, forsvun-
det eller på grund af sindssygdom eller lignende tilstand er ude
af stand til at handle fornuftmæssigt, kræves kun samtykke fra
den anden. Gælder dette begge forældrene, kræves samtykke
fra værge.
I denne situation skal adoptionsmyndighederne i Danmark på-
se, at der er givet samtykke til adoptionen i overensstemmelse
med adoptionslovens § 7.
Betingelserne for at meddele adoption i Danmark er således
alene undergivet dansk ret.
Det er uden betydning for samtykket til adoptionen, om regler-
ne om samtykke til familieadoption i barnets bopælsland er
anderledes end reglerne i adoptionslovens § 7. Det er ligeledes
uden betydning for samtykket, om forældremyndighedsinde-
haverne bor i Danmark eller udlandet, og om de har dansk eller
udenlandsk statsborgerskab.
Afslutningsvis bemærkes, at indhentelse af forældremyndig-
hedsindehaversamtykke til brug for en ansøgning, der behand-
les i Danmark, vedrørende et barn, der bor i udlandet, efter
ovenstående retningslinjer er undergivet dansk ret, selvom det
5
regelsæt, som ansøgningen skal afgøres efter, ikke indeholder
specifikke samtykkeregler. Dette skyldes, at bestemmelserne i
forældreansvarslovens §§ 2 og 3 finder anvendelse, medmindre
der på et retsområde er behov for særlige samtykkeregler, som
eksempelvis i relation til adoption, jf. adoptionslovens § 7.”
Der henvises som nævnt i øvrigt til Justitsministeriets foreløbige besvarel-
se af 21. maj 2014, hvori der redegøres for reglerne for erhvervelse af
dansk indfødsret for børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og
en dansk far. Justitsministeriet skal beklage, at det ikke har været muligt at
besvare det udestående spørgsmålet vedrørende lovvalg mv. tidligere.