Svar på spm. nr. S 205: Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen forholder sig til militærkuppet i Burkina Faso, herunder om det vil have konsekvenser for den danske bistand?
Tilhører sager:
Aktører:
Følgeskrivelse
https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S205/svar/1169384/1417859.pdf
Udenrigsministeriet Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 1 2014 - 25231 AFR 07-11-2014 Vedlagt fremsendes endeligt svar på S 205 vedr. hvordan regeringen forholder sig til militærkuppet i Burkina Faso, herunder om det vil have konsekvenser for den danske bistand. Mogens Jensen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk 2014-15 S 205 endeligt svar Offentligt
Svar på spm. nr. S 205
https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S205/svar/1169384/1417860.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Dato 7. november 2014 Besvarelse af § 20 spørgsmål nr. S 205 af 31. oktober, 2014 til Handels- og Udviklingsministeren stillet af Jakob Ellemann- Jensen (V) § 20 spørgsmål nr. S 205: »Vil ministeren oplyse, hvordan regeringen forholder sig til militærkuppet i Burkina Faso, herunder om det vil have konsekvenser for den danske bistand? « Svar: Det er tragisk, at flere har mistet livet i forbindelse med urolighederne i Burkina Faso. Situationen er fortsat skrøbelig, men det ser dog nu ud til, at ro og orden er ved at være genoprettet. Selvom militæret i øjeblikket kontrollerer situationen, er det værd at notere sig, at det langt hen ad vejen har været folkelige kræfter, der har drevet processen i et ønske om at styrke demokratiet. Danmark har et stærkt udviklingspolitisk engagement i landet, og det vil vi bruge til i den kommende tid at understøtte, at de demokratiske spilleregler overholdes, forfatningen genindføres og at myndighederne sikrer fuld respekt for menneskerettighederne. Det er vigtigt for regeringen, at overgangsperioden bliver ledet af civile repræsentanter, og at demokratiske, inklusive og transparente valg afholdes snarest muligt. Regeringen vil indtil videre fastholde udviklingssamarbejdet med Burkina Faso herunder støtten til god regeringsførelse. Det danske udviklingssamarbejde støtter udviklingen af demokratiske statsinstitutioner og Danmark er blandt de væsentligste støtter til det burkinske civilsamfund. Regeringen vil nøje monitorere udviklingen og vil løbende vurdere, om der er grund til at tilpasse udviklingssamarbejdet med Burkina Faso. Det er yderst vigtigt, at den politiske proces følges tæt af det internationale samfund og presset bevares for at sikre en civil-ledet transition og så hurtigt som muligt tilbagevenden til en forfatningsmæssig orden. 2014-15 S 205 endeligt svar Offentligt