Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per ‍Clausen ‍(EL), Kristian Jensen (V), Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Camilla Hersom (RV), Jonas Dahl (SF), Stine Brix (EL), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Brian Mikkelsen (KF)

Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV),
Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V), Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Camilla Hersom (RV), Jonas Dahl (SF),
Stine Brix (EL), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Brian Mikkelsen (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af forretningsordenen for Folketinget
(Forholdsmæssig fordeling af formandsposter i de stående udvalg m.v.)
§ 1
I forretningsordenen for Folketinget, som vedtaget den
17. december 1953 og ændret senest den 28. juni 2013,
foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 1, indsættes før 1. pkt.:
»Fordelingen af formands- og næstformandsposter i ud-
valgene sker efter forholdstal, jf. dog § 7, stk. 3, på samme
måde som ved valg af udvalgsmedlemmer, jf. § 36, med-
mindre valggrupperne i enighed beslutter andet. Ved valg af
formand og næstformand, jf. 7. og 8. pkt. og stk. 2, skal ud-
valgene respektere den foretagne fordeling, jf. 1. pkt.«
§ 2
Folketingsbeslutningen træder i kraft efter førstkommen-
de valg til Folketinget.
Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2014-15
AX016533
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
1. Fordeling af udvalgsformandsposter m.v.
1.1. Gældende regler
Ifølge forretningsordenens § 8, stk. 1, vælges blandt et ud-
valgs medlemmer en formand og en næstformand. Da det
største valgforbund har flertal i alle udvalg, indebærer reg-
len, at dette valgforbund i realiteten ville kunne sætte sig på
formandspladsen i alle udvalg.
I praksis beror fordelingen af formands- og næstformands-
poster blandt partierne i Folketinget på politiske forhandlin-
ger mellem de valggrupper, der er anmeldt for Folketingets
formand, jf. FFO § 36, stk. 1. For nogle udvalgs vedkom-
mende har der ved fordelingen udviklet sig en praksis.
F.eks. besættes formandsposten i Finansudvalget af et med-
lem af »regeringens valggruppe«, mens formandsposten i
Europaudvalget i de senere år har været besat af et medlem
fra »oppositionens valggruppe«. Også for så vidt angår visse
andre udvalg end de stående udvalg, har der dannet sig en
praksis. F.eks. besættes formandsposten i Det Udenrigspoli-
tiske Nævn af et medlem af »regeringens valggruppe«, mens
formandsposten i delegationen til Nordisk Råd og i Udval-
get vedrørende Efterretningstjenesterne besættes af et med-
lem af »oppositionens valggruppe«.
1.2. Hidtidig praksis
Ordningen med stående udvalg, som den kendes i dag,
blev indført i Folketinget med virkning fra folketingsåret
1972-73. Før 1972-73 var antallet af stående udvalg langt
mindre, og der blev i stedet i højere grad nedsat ad hoc-ud-
valg til behandling af sager. Ved den første nedsættelse af
de stående udvalg i 1972-73 blev alle formandsposter besat
af medlemmer af regeringspartiet (Socialdemokratiet).
Efter valget den 4. december 1973 fik regeringspartiet
(Venstre) ikke nok »menige« medlemmer til at kunne dække
formands- og næstformandsposterne i alle de stående ud-
valg. Den efterfølgende fordeling af posterne beroede såle-
des på forhandlinger blandt partierne, hvilket betød en for-
deling af posterne blandt både regeringsbærende partier og
oppositionspartier.
Denne praksis har været fulgt siden, idet fordelingen af
formandsposterne imellem den regeringsbærende valggrup-
pe og oppositionens valggruppe har været varierende.
I det følgende redegøres kort for fordelingen af formands-
poster i udvalgte folketingsår.
Folketingsåret 1980-81, Ministeriet Anker Jørgensen IV
Af 24 formandsposter havde Socialdemokratiet 16, Ven-
stre 3, Det Konservative Folkeparti 3, Fremskridtspartiet 1
og Det Radikale Venstre 1.
Regeringsbærende valggruppe: 17
Oppositionens valggrupper: 7
Folketingsåret 1985-86, Ministeriet Poul Schlüter I
Af 26 formandsposter havde Socialdemokratiet 6, Det
Konservative Folkeparti 9, Venstre 4, Socialistisk Folkeparti
3, Det Radikale Venstre 2, Centrum-Demokraterne 1 og Kri-
steligt Folkeparti 1.
Regeringsbærende valggruppe: 15
Oppositionens valggrupper: 11
Folketingsåret 1994-95, Ministeriet Poul Nyrup Rasmus-
sen II
Af 26 formandsposter havde Socialdemokratiet 7, Venstre
5, Det Konservative Folkeparti 5, Socialistisk Folkeparti 4,
Fremskridtspartiet 1, Det Radikale Venstre 2 og Centrum-
Demokraterne 2.
Regeringsbærende valggruppe: 15
Oppositionens valggruppe: 11
Folketingsåret 2004-05 (2. samling), Ministeriet Anders
Fogh Rasmussen II
Af 25 formandsposter havde Venstre 9, Socialdemokratiet
2, Dansk Folkeparti 6, Det Konservative Folkeparti 5, Det
Radikale Venstre 1, Socialistisk Folkeparti 1 og Enhedsli-
sten 1.
Regeringsbærende valggruppe: 20
Oppositionens valggruppe: 5
Folketingsåret 2011-12, Ministeriet Helle Thorning-
Schmidt I
Af 26 formandsposter havde Socialdemokratiet 11, Ven-
stre 5, Dansk Folkeparti 2, Radikale Venstre 3, Socialistisk
Folkeparti 3, Liberal Alliance 1 og Det Konservative Folke-
parti 1.
Regeringsbærende valggruppe: 17
Oppositionens valggruppe: 9
1.3. Tidligere drøftelser om forholdsmæssig fordeling af
formandsposterne
Efter valget i februar 2005 rejste oppositionens valggrup-
pe kritik af fordelingen af formandspladser, da valgforbun-
det fik overladt formandsposten i 5 af 25 stående udvalg.
Spørgsmålet blev bl.a. drøftet i forbindelse med den kon-
ference, Folketinget og regeringen afholdt i oktober 2006
om samspillet mellem regering og Folketing.
Af den betænkning og indstilling, der blev udarbejdet som
opfølgning på konferencen, fremgår følgende om spørgsmå-
let.
»6. Fordeling af formandskaber i de stående udvalg
Efter de gældende regler vælges formanden i de enkelte
stående udvalg af flertallet i det enkelte udvalg. Da det stør-
ste valgforbund (valggruppe) har flertal i alle udvalg, inde-
bærer dette, at det største forbund (typisk regeringspartierne
og støttepartier) vil kunne besætte alle formandsposter. De
seneste mange år har det været kutyme, at det største valg-
forbund har overladt en række formandsposter til oppositio-
nens valgforbund.
2
Udvalget foreslår, at det forelægges gruppeformændene til
drøftelse, om udvalgsposterne med virkning fra næste valg-
periode i højere grad skal fordeles forholdsmæssigt af valg-
forbundene, eventuelt således at regeringen forhåndsbesæt-
ter formandsposten i Finansudvalget og Det Udenrigspoliti-
ske Nævn.«
1.4. beslutningsforslagets indhold
De stående udvalg:
Forslagsstillerne foreslår, at der gennemføres en ændring
af forretningsordenen med virkning fra næste folketings-
valg, således at det fastslås, at fordelingen af formandsposter
skal afspejle folketingsgruppernes (valggruppernes) størrel-
se.
Det foreslås, at fordelingen sker efter d’Hondts metode,
der i forvejen anvendes i Folketinget ved fordelingen af ud-
valgspladser, og som er beskrevet i forretningsordenens §
36. De ved beregningen fremkomne delingstal vil afgøre, i
hvilken rækkefølge valggrupperne vælger, hvilke udvalg de
ønsker at besætte formandsposten i. Som valggrupperne ser
ud nu, hvor de er næsten lige store (92/87), ville det betyde,
at de skiftes til at vælge. Den interne fordeling i en valg-
gruppe af de valgte formandsposter vil stadig afhænge af af-
taler internt i valggruppen.
Forslagsstillerne foreslår endvidere, at følgende af de stå-
ende udvalg undtages fra den forholdsmæssige fordeling:
1) Udvalget for Forretningsordenen, hvor Folketingets
formand er »født« formand og Folketingets første næst-
formand er »født« næstformand, jf. forretningsorde-
nens § 7, stk. 3.
2) Finansudvalget, hvor formandsposten besættes af et
medlem af den regeringsbærende valggruppe.
3) Europaudvalget, hvor formandsposten besættes af et
medlem af oppositionens valgforbund. I tilfælde af at
der er flere oppositionsvalggrupper, besættes formands-
posten af den største af disse.
Øvrige udvalg, delegationer:
Den række af delegationer, udvalg og lign., hvortil Folke-
tinget vælger medlemmer, vil ikke direkte være omfattet af
en ændring af forretningsordenen.
For nogle af disse udvalgs vedkommende er der fastsat
regler om besættelsen af formandsposten. F.eks. fremgår det
af lov om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets
efterretningstjenester, at udvalget selv vælger sin formand.
En tilsvarende bestemmelse findes i lov om Det Udenrigs-
politiske Nævn. Der er dog, for så vidt angår disse to ud-
valg/nævn, praksis for, at formandsposten besættes af hen-
holdsvis et medlem af oppositionens valggruppe og regerin-
gens valggruppe.
Også for andre udvalg, delegationer m.v.s vedkommende
har der dannet sig en praksis. F.eks. besættes formandsposen
for delegationen til Nordisk Råd af et medlem af oppositio-
nen, mens formandsposten for Statsrevisorerne afgøres ud
fra anciennitet.
Forslagsstillerne foreslår at lade øvrige udvalg, delegatio-
ner m.v. indgå i den forholdsmæssige fordeling, dog således
at følgende udvalg, delegationer m.v. undtages:
1) Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor formandsposten be-
sættes af et medlem af regeringens valggruppe.
2) Delegationen til Nordisk Råd, hvor formandsposten be-
sættes af et medlem af oppositionens valggruppe. I til-
fælde af at der er flere oppositionsvalgforbund, besæt-
tes formandsposten af det største af disse.
3) Delegationen til Europarådet, hvor formandsposten be-
sættes af regeringens valggruppe, mens næstformands-
posten besættes af oppositionens valggruppe. I tilfælde
af at der er flere oppositionsvalggrupper, besættes
næstformandsposten af det største af disse.
4) Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor for-
mandsposten besættes af et medlem af oppositionens
valggruppe. I tilfælde af at der er flere oppositionsvalg-
grupper, besættes formandsposten af det største af dis-
se.
5) Statrevisorerne.
Næstformandsposter:
Forslagsstillerne foreslår, at også næstformandsposterne i de
stående udvalg og øvrige udvalg, delegationer m.v. fordeles
forholdsmæssigt.
Bemærkninger til beslutningsforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at fordelingen af formandsposter og næstfor-
mandsposter sker forholdsmæssigt efter den d'Hondts meto-
de.
Rent praktisk skal Folketingets Administration, så snart
mandatfordelingen er kendt efter et folketingsvalg, bistå
grupperne med beregninger. Når valggrupperne er indgået,
vil Folketingets Administration udarbejde en liste med de-
lingstal til brug for gruppernes fordeling af formandsposter-
ne. I tilfælde af lige store delingstal foretages lodtrækning.
Det forventes, at der, som det også efter de nugældende
regler er tilfældet, kun vil foreligge én indstilling om besæt-
telse af formands- og næstformandsposten, og at reglerne i §
8, stk. 1, 4.-6. pkt., der bliver 6.-8. pkt., reelt heller ikke ef-
ter den foreslåede ordning vil få nogen betydning. Reglerne
foreslås dog videreført for at sikre mulighed for en formel
afklaring af eventuelle dobbeltindstillinger inden for en
valggruppe.
Sætningen »medmindre valggrupperne i enighed beslutter
andet« er medtaget for sikre, at den aftale/praksis, der eksi-
sterer mellem valggrupperne om at undtage visse udvalg fra
den forholdsmæssige fordeling, og som er beskrevet i de al-
mindelige bemærkninger overfor, kan videreføres.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
ovenfor.
3
Til § 2
Den foreslåede ændring indebærer en væsentlig ændring
af den måde, hvorpå formændene i de stående vælges. Det
findes mest korrekt, at ændringen først træder i kraft efter et
folketingsvalg.
4
Skriftlig fremsættelse
Mogens Lykketoft (S) m.fl.:
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
forretningsordenen for Folketinget (Forholdsmæssig
fordeling af formandsposter i de stående udvalg m.v.)
(Beslutningsforslag nr. B 20)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5