Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Vedlagt er til Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalgs orientering
høringssvar og høringsnotat vedr. L 57 – forslag til lov om ændring af sund-
hedsloven (Hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens).
Endvidere vedlægges supplerende høringssvar af 29. oktober fra Dansk Er-
hverv. Det supplerende høringssvar omhandler arbejdsmiljøreglerne. Jeg hen-
viser til høringsnotatets afsnit herom.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup / Birgitta Winkler
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
København, den 6. november 2014
Sags nr.: 1403189
Dok. nr.: 1564108
Ministeren for Sundhed og Forebyggelse
. / .
. / .
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15
L 57 Bilag 1
Offentligt


Sundheds-
og
Forebyggelsesudvalget
2014-15
L
57
Bilag
1
Offentligt


L 57 – Høringsnotat vedr. forslag til lov om ændring af sund-
hedsloven - hjælperordninger til personer med respirationsin-
sufficiens
1. Høring over lovforslaget
Et udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Hjælperordninger til per-
soner med kronisk respirationsinsufficiens) har været sendt i høring i perioden 27.
august 2014 til 25. september 2014 hos følgende organisationer og myndigheder
m.v.:
Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Branchefor-
eningen for Private Hospitaler og Klinikker (BPK), Bruger – Hjælper Formidlingen,
Center for Hjerneskade, Center for Sundhed og Træning i Middelfart, Center for
Sundhed og Træning i Skælskør, Center for Sundhed og Træning i Aarhus, DA,
Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Selskab for Al-
men Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter,
Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den uvildige
konsulentordning på handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd,
Det Farmaceutiske Fakultet, Diabetesforeningen, Epilepsihospitalet Filadelfia, Er-
hvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, FOA, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Foreningen af socialchefer i Danmark, Færøernes Landsstyre,
Gigtforeningen, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hjælpemid-
delinstituttet (Socialstyrelsen), Hospice Forum Danmark, Høreforeningen, Institut
for Menneskerettigheder, Justitsministeriet, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrel-
sen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kræftens Bekæmpel-
se, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsfor-
eningen for Evnesvage (LEV), Landsforeningen SIND, LOBPA - Landsorganisatio-
nen Borgerstyret Personlig Assistance, Lægeforeningen, Ministeriet for Børn, Lige-
stilling, Integration og Sociale Forhold, Muskelsvindfonden, Olivia Danmark, Orga-
nisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Pati-
entforeningernes Samvirke, Patientforsikringen, Patientombuddet, Praktiserende
Lægers Organisation, PTU's RehabiliteringsCenter, RCT Jylland, Regionernes
Lønnings- og Takstnævn, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nord-
jylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, RehabiliteringsCenter for Muskel-
svind, Retspolitisk Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsman-
den på Grønland, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen,
Sclerosehospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet i Ry, Sjældne Diagnoser, Social-
pædagogernes Landsforbund, Socialstyrelsen, Socialtilsynet i Region Hovedsta-
den (Frederiksberg Kommune), Socialtilsynet i Region Midtjylland (Silkeborg), So-
cialtilsynet i Region Nordjylland (Hjørring Kommune), Socialtilsynet i Region Sjæl-
land (Holbæk Kommune), Socialtilsynet i Region Syddanmark (Faaborg-Midtfyn
Kommune), Statsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Udviklingshæmmedes Landsfor-
bund, Vejlefjord, Yngre Læger, ÆldreForum, Ældresagen, Økonomi- og Inden-
rigsministeriet og 3F.
Herudover har udkastet til lovforslag været tilgængeligt på høringsportalen.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget indholdsmæssige hørings-
svar fra:
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMBWI
Sags nr.: 1403189
Dok. Nr.: 1567412
Dato: 03. november 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15
L 57 Bilag 1
Offentligt
Side 2
Brancheforeningen for Private Hospitaler og Klinikker (BPK), Bruger- Hjælper For-
midlingen, Dansk Erhverv, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Handicap Forbund, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, FOA, KL, Landsorganisationen
Borgerstyret Personlig Assistance (LOBPA), Olivia Danmark.
Herudover har ministeren for sundhed og forebyggelse modtaget et brev vedr.
lovforslaget fra Carsten Rasmussen, som indgår i høringssvarene.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal gøre opmærksom på, at forslag til
korrekturrettelser i lovforslaget ikke gennemgås i notatet.
1. Lovændringer som følge af høringssvar
Høringssvarene har givet anledning til følgende ændring af lovforslaget, jf. afsnit
3.2. i dette notat:
I afsnit 2.1.1. i bemærkningerne til lovforslaget udgår sætningen ”Tilsvarende kan
de ansvarlige læger på respirationscentret vurdere, at en borger eller nærtstående
ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, ikke kan varetage arbejdsgiveransvaret for så
vidt angår respirationshjælperne.”
Hertil kommer sproglige præciseringer og korrekturmæssige ændringer.
2. Generelle bemærkninger
Det bemærkes indledningsvis, at lovforslaget med enkelte undtagelser svarer til
lovforslag nr. 164, som blev fremsat den 26. marts 2014 og taget tilbage den 26.
maj 2014. Se nærmere herom i høringsbrevet af 27. august 2014.
Lovforslaget og høringssvarene omhandler følgende lovbestemmelser:
Sundhedsloven:
§ 79, stk. 1 (regionsrådets pligt til at yde sygehusbehandling).
Lov om social service (serviceloven):
§ 42 (dækning af tabt arbejdsfortjeneste)
§ 44 og § 84, stk. 1, (afløsning/aflastning til børn og voksne)
§ 83 (personlig og praktisk hjælp - hjemmehjælp)
§ 85 (socialpædagogisk bistand)
§ 95 (kontant tilskud til ansættelse af hjælpere)
§ 96 (borgerstyret personlig assistance)
§ 97 (ledsagelse)
§ 118 (pasning af nærtstående)
Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker (BPK), Bruger-
Hjælperformidlingen, Dansk Handicap Forbund, Danske Handicaporganisationer
(DH), KL, Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance (LOBPA), Mu-
skelsvindfonden og Olivia Danmark oplyser, at de generelt er positivt indstillet over
for udkastet til lovforslag, idet de dog finder behov for justeringer, som beskrevet i
afsnit 3 nedenfor.
Side 3
3. Særlige bemærkninger i forhold til de foreslåede lovændringer
3.1. Behandlingsansvar
Olivia Danmark foreslår, at en borger, som er arbejdsleder for sine respirations-
hjælpere, skal være ansvarlig for den daglige respirationsbehandling. Alternativt
bør der ifølge Olivia Danmark fastlægges rammer og målsætninger for, at regio-
nerne løbende monitorerer behandlingen.
Kommentar
Respirationsbehandling er i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan højt spe-
cialiseret sygehusbehandling. Det er derfor de ansvarlige læger på respirations-
centrene, som har det lægelige ansvar for respirationsbehandlingen, også når den
finder sted i borgerens eget hjem, jf. bemærkningerne til lovforslaget. Det er såle-
des også de ansvarlige læger på respirationscentrene, som har ansvaret for at
tilrettelægge den løbende kvalitetssikring af respirationsbehandling i hjemmet.
3.2. Valg af arbejdsgiver
Danske Regioner har anført, at det er et lægeligt ansvar at udvælge hjælpere og
derigennem sikre, at hjælperne har de rette kvalifikationer og føre tilsyn hermed,
mens det ikke er regionernes ansvar at sikre, at en borger henholdsvis nærtståen-
de kan varetage arbejdsgiveransvaret. Danske Regioner har supplerende telefo-
nisk oplyst, at i tilfælde hvor, respirationscentret ud fra et sundhedsfagligt perspek-
tiv vurderer, at en borger har vanskeligt ved at varetagegiverfunktionen, vil respira-
tionscentret have en dialog med kommunen herom. Det skal understreges, at det i
alle tilfælde et regionalt ansvar at yde en forsvarlig behandling.
Danske Regioner har endvidere anført, at den ansvarlige læge på respirationscen-
tret ikke ”udvælger”, men ”godkender” de hjælpere, som en borger/arbejdsgiver
ønsker, skal varetage respirationsbehandlingen. Danske Regioner har dog i en
senere henvendelse til ministeriet på baggrund af fornyet kontakt
med respirationscentrene oplyst, at ”udvælge” er den mest præcise beskrivelse af
respirationscentrets opgave i denne sammenhæng, men understreger samtidig at
udvælgelsen sker i samarbejde med den enkelte borger, som modtager respirati-
onsbehandling og arbejdsgiveren, såfremt borgeren ikke er arbejdsgiver, samt med
kommunen.
Kommentar
I afsnit 2.1.1. i bemærkningerne til lovforslaget udgår sætningen ”Tilsvarende kan
de ansvarlige læger på respirationscentret vurdere, at en borger eller nærtstående
ud fra et sundhedsfagligt perspektiv, ikke kan varetage arbejdsgiveransvaret for så
vidt angår respirationshjælperne.”
KL anfører, at det er uklart, hvordan en region og kommune skal forholde sig, så-
fremt en borger, som modtager hjælp efterservicelovens § 83, vælger en anden
end kommunen som leverandør af hjemmehjælpen, og hjælperne fra den valgte
leverandør ud fra en sundhedsfaglig vurdering ikke kan varetage respirationsbe-
handlingen.
Dansk Erhverv mener, det bør præciseres i lovforslaget, at sundhedsfaglige hen-
syn vejer mere end borgerens ret til at vælge arbejdsgiver.
Side 4
Kommentar
Såfremt en borger ønsker, at hjælp efter serviceloven skal leveres af hjælpere fra
en forening eller privat virksomhed, som ud fra en lægefaglig vurdering ikke kan
varetage respirationsbehandlingen, vil borgeren skulle vælge hjælpere til respirati-
onsbehandling fra en anden forening eller privat virksomhed. Det fremgår således
af lovforslagets afsnit 2.1.1., at de ansvarlige læger på respirationscentret kan vur-
dere, at en person ikke er egnet til at varetage respirationsbehandlingen. En læge-
faglig vurdering af, at en person ikke kan varetage en sundhedsfaglig opgave, vil i
alle tilfælde indebære, at en anden person skal varetage den konkrete opgave.
Olivia Danmark mener, det er uklart, om en borger, som ikke ønsker hjælp efter §§
95 eller 96 i serviceloven, kan få hjælp til at varetage arbejdslederopgaven for
hjælpere til respirationsbehandling.
Kommentar
I tilfælde hvor en borger, som modtager respirationsbehandling, ikke ønsker hjælp
efter §§ 95 eller 96 i serviceloven, vil regionsrådet fortsat have ansvaret for at vare-
tage hjælpen til respirationsbehandlingen, herunder ansvaret for at arbejdsleder-
funktionen varetages. Det følger således af sundhedslovens § 79, stk. 1, at regi-
onsrådet i alle tilfælde har et ansvar for at tilbyde respirationsbehandling til borge-
re, der har behov herfor. Hjælpen til respirationsbehandling til borgere, som ikke
modtager hjælp efter §§ 95 eller 96 i serviceloven, vil derfor blive varetaget på
anden måde. Regionsrådet kan fx indgå aftale med en forening eller privat virk-
somhed eller selv ansætte hjælperteams til at varetage respirationsbehandling i
hjemmet.
Carsten Rasmussen, som modtager respirationsbehandling i eget hjem, foreslår, at
lovforslaget ændres mhp., at personer, som modtager hjælp efter servicelovens §
83 (hjemmehjælp) også får en lovfæstet ret til at vælge, at den forening eller priva-
te virksomhed, som er arbejdsgiver for hjælpen efter serviceloven også skal være
arbejdsgiver for den hjælper, som skal varetage respirationsbehandling.
Kommentar
Med lovforslaget foreslås det, at borgere, som både får hjælp til respirationsbe-
handling og hjælp efter servicelovens § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96, får en lovfæstet
ret til at vælge samme arbejdsgiver for hjælperne. Baggrunden er, at netop hjælp
efter § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i serviceloven indebærer, at borgeren i udstrakt
grad har ret til at vælge arbejdsgiver for hjælperne. Andre bestemmelser i service-
loven som fx § 83 indebærer kun mere begrænsede muligheder for at vælge ar-
bejdsgiver. Det foreslås imidlertid med § 88 b i lovforslaget, at der skal skabes en
hjemmel til, at regionsråd og kommunalbestyrelser kan aftale, at hjælpere til per-
soner med hjælp efter §§ 42, 44, 83, 84, stk. 1, §§ 85, 97 eller 118 i serviceloven
også kan varetage respirationsbehandlingen i hjemmet, såfremt regionsrådet og
kommunalbestyrelserne vurderer, at dette vil være hensigtsmæssigt.
Bruger- Hjælper Formidlingen mener, det er uklart, om en borger, som modtager
hjælp til respirationsbehandling fra en forening eller privat virksomhed, som har
indgået aftale med en region, fortsat med vedtagelsen af de foreslåede lovændrin-
ger vil kunne vælge samme forening eller private virksomhed.
Side 5
Kommentar
Det følger af den foreslåede § 88 a, stk. 1, at en person, som både modtager respi-
rationsbehandling i hjemmet efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og er bevilget hjælp
i henhold til servicelovens § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96, får ret til at vælge, at ar-
bejdsgiveransvaret for de hjælpere, som udfører respirationsbehandlingen i hjem-
met, skal varetages af samme forening eller private virksomhed, som borgeren har
valgt som ansvarlig for vedkommendes hjælpere efter serviceloven (dvs. samme
arbejdsgiver for alle hjælpere). Dette indebærer, at borgeren vil kunne vælge, at
arbejdsgiveransvaret for respirationshjælperne fortsat skal varetages af den for-
ening eller private virksomhed, som regionsrådet har indgået aftale med, såfremt
borgeren har valgt, at denne forening eller private virksomhed også skal varetage
hjælperen efter servicelovens § 95, stk. 1 eller 2 eller § 96.
3.3. Aftaler om hjælperordninger - §§ 42, 44, 83, 84, 85, 118 i serviceloven
Danske Regioner foreslår, at §§ 42 og 118 udgår af lovforslagets § 88 b, hvorefter
der etableres hjemmel til, at regionsrådet kan aftale med kommunalbestyrelserne i
regionen, at personer, som yder hjælp i medfør af §§ 42, 83, 83, 97 eller 118 i ser-
viceloven, også yder respirationsbehandling. For så vidt angår § 42 i serviceloven
anfører Danske Regioner, at regionerne for nuværende ikke har erfaring med, at
personkredsen af forældre, som modtager kompensation for tabt arbejdsfortjene-
ste, som en del af dette løser respiratoriske overvågningsopgaver. Ligeledes er det
ifølge Danske Regioner ikke praksis, at personer, som modtager hjælp efter § 118 i
serviceloven, også modtager respirationsbehandling af samme hjælpere, idet §
118 i serviceloven omhandler midlertidig støtte og derfor principielt er mindre rele-
vant i forhold til hjælp til respirationsbehandling, som typisk etableres permanent.
Kommentar
Det bemærkes, at den foreslåede § 88 b alene er en hjemmel til, at regionsråd og
kommunalbestyrelser kan indgå aftaler vedr. fælles hjælperordninger. Bestemmel-
sen giver således regionsråd og kommunalbestyrelser mulighed for at indgå aftaler
om fælles hjælperordninger for personer, som udover hjælp til respirationsbehand-
ling også modtager hjælp efter §§ 42, 44, 83, § 84, stk. 1, §§ 85, 97 eller 118 i ser-
viceloven, såfremt regionsrådet og kommunalbestyrelserne vurderer, at dette vil
være hensigtsmæssigt og praktisk muligt. Det skal således understreges, at § 88 b
alene giver regionsråd og kommunalbestyrelser en mulighed for – men ikke pligt til
- at indgå aftaler om fælles hjælperordninger for personer med hjælp efter §§ 42,
44, 84, 97 eller 118 i serviceloven.
3.4. Koordinering af respirationsbehandling og hjælp efter fx § 83 i servicelo-
ven
Bruger- Hjælper Formidlinger mener, det er uklart, hvordan respirationsbehandling
koordineres med hjælp efter andre bestemmelser i serviceloven om hjælperordnin-
ger end §§ 95 og 96, herunder særligt § 83.
Bruger- Hjælper Formidlingen spørger endvidere, om foreninger og virksomheder,
der tilbyder hjælperordninger, også skal tilbyde hjælp til respirationsbehandling.
Kommentar
Danske Regioner har i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 11 til det tidlige-
re fremsatte lovforslag L 164 oplyst fsva. hjælp efter § 83 i serviceloven, at regio-
ner og kommuner typisk indgår aftaler vedrørende de enkelte patienter, der har
Side 6
udmålt pleje efter § 83. Det faste hjælperteam, som også er de hjælpere, der er
ansvarlig for den respiratoriske overvågning, vil altid være uddannet efter respirati-
onscentrenes forskrifter for respirationsovervågning og -behandling i hjemmet, og
det faste hjælperteam vil udføre plejeopgaver i det omfang disse opgaver er for-
enelige med behandlingsopgaven. Som nævnt ovenfor giver den foreslåede § 88 b
regionsråd og kommunalbestyrelser mulighed for at indgå aftaler om fælles hjæl-
perordninger for personer, som udover hjælp til respirationsbehandling også mod-
tager hjælp efter §§ 42, 44, 83, § 84, stk. 1, §§ 85, 97 eller 118, såfremt det vurde-
res hensigtsmæssigt, herunder praktisk muligt.
Fsva. foreninger og private virksomheders levering af hjælpere til respirationsbe-
handling fremgår det af afsnit 2.1.2. i lovforslagets bemærkninger, at en forening
eller privat virksomhed ikke kan pålægges at oplære deres hjælpere til at varetage
respirationsbehandling.
3.5. Fordeling af udgifter til hjælperordninger samt evaluering af reglerne
KL anfører, at kommuner og regioner bør indgå frivillige aftaler om fordeling af
udgifterne, da en centralt fastsat fordelingsnøgle ikke vil kunne tage højde for alle
lokale forhold, og KL gør opmærksom på, at en centralt fastsat fordelingsnøgle vil
kunne medføre en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur, hvor en region hhv.
kommune vil have et incitament til ikke at aftale en lokal fordeling af udgifterne,
såfremt den centralt fastsatte fordelingsnøgle stiller den pågældende part bedre
end den fordeling, der vil kunne opnås ved lokale forhandlinger.
Danske Regioner forventer, at en centralt fastsat fordelingsnøgle til fordeling af
udgifter mellem regionsråd og kommunerne i regionen, vil forenkle samarbejdet
med kommunerne i regionen.
Kommentar
Med lovforslagets § 240 a, stk. 2, foreslås det, at ministeren for sundhed og fore-
byggelse efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold fastsætter nærmere regler om fordelingen af udgifter for personer,
som modtager respirationsbehandling og hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95
eller 96. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at denne bemyndigelse bl.a.
vil blive anvendt til at fastsætte regler for fordelingen af udgifter til respirationshjæl-
pere til personer, der både har respirationshjælpere og hjælp efter servicelovens
§§ 83, 85, 95 eller 96, hvis samarbejdsaftalen mellem regionsrådet og kommunal-
bestyrelserne i regionen, jf. den foreslåede § 205 d, stk. 1, ikke omfatter sådanne
principper. Ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold vil til det formål efter forhandling med Danske
Regioner og KL fastsætte en fordelingsnøgle, som regionsrådet og kommunalbe-
styrelserne i regionen i så fald skal benytte til beregning af, hvilken andel af udgif-
terne til fælles hjælperordninger, som skal afholdes af henholdsvis regionsrådet og
kommunalbestyrelserne.
Ministeriet kan oplyse, at baggrunden forslaget om fastsættelsen af en central for-
delingsnøgle er et forslag fra arbejdsgruppen om fælles hjælperordninger, hvori
bl.a. KL og Danske Regioner deltog og den efterfølgende politiske aftale, som også
er nævnt i lovforslaget. Formålet med forslaget er at forenkle samarbejdet mellem
regioner og kommuner om fordeling af udgifterne til fælles hjælperordninger, jf.
også bemærkningen i høringssvaret fra Danske Regioner herom.
Side 7
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at en central fordelingsnøgle vil blive
fastsat af ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold efter forhandling med Danske Regioner og KL.
Det bemærkes, at KL i sit høringssvar har tilføjet, at KL er positiv overfor at indgå i
forhandlingerne om en central fordelingsnøgle.
3.6. Takster
BPK, Dansk Erhverv, DH og Danske Regioner peger på, at de finder det beklage-
ligt, at der ikke fastsættes et takstsystem til brug for udmåling af tilskud til hjælp
efter servicelovens §§ 95 og 96, jf. det tidligere fremsatte lovforslag nr. 147 på
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område, og at
udkastet til lovforslag vedr. borgere med kronisk respirationsinsufficiens dermed
heller ikke indeholder forslag om anvendelsen af et sådan takstsystem i forbindelse
med fordelingen af udgifter til fælles hjælperordninger.
Dansk Handicap Forbund, DH, FOA og LOBPA anfører endvidere, at de mener,
det er vigtigt, at arbejdsgiverne for de fælles hjælperordninger kan tiltræde en
overenskomst.
Kommentar
I det udkast til lovforslag, som har været i høring, fremgik det af bemærkningerne,
at bemyndigelsen i den foreslåede § 240 a bl.a. skal anvendes til at fastsætte, at
beregningen af den samlede udgift, som skal fordeles for så vidt angår hjælp til
borgere, der modtager hjælp til respirationsbehandling og hjælp efter servicelovens
§§ 95 eller 96, skal beregnes på baggrund af et takstsystem, såfremt der fastsæt-
tes et sådant til brug for udmåling af tilskud til hjælp efter disse bestemmelser på
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område.
Dette afsnit er i det foreliggende udkast til lovforslag udgået af bemærkningerne.
Baggrunden er, at der endnu ikke foreligger en model for et kommende takstsy-
stem, og det er således ikke muligt at skønne de økonomiske konsekvenser af at
benytte et sådan takstsystem. Det vurderes derfor, at der ikke bør fremsættes et
lovforslag, som indeholder en forpligtelse til at anvende et givent takstsystem, når
de økonomiske konsekvenser heraf ikke er kendt, og finansieringen dermed endnu
ikke kan fastlægges.
3.7. Vikardækning
Olivia Danmark og Bruger – Hjælper Formidlingen foreslår, at ansvaret for vikar-
dækning præciseres fsva. borgere, som modtager hjælp efter §§ 95 eller 96 i ser-
viceloven, herunder især, hvordan vikardækning finansieres.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en borger, som modtager hjælp
efter servicelovens §§ 95 eller 96, vil have til opgave at sikre vikardækning, idet
borgeren i disse tilfælde er arbejdsleder for hjælperordningen. Såfremt en forening
eller privat virksomhed er arbejdsgiver, vil det kunne indgå i aftalen mellem borge-
ren og foreningen/virksomheden, at denne også yder hjælp i forbindelse med be-
hov for vikardækning. Det skal understreges, at det i lighed med gældende ret vil
være kommunen og regionen, der har ansvaret for at sikre, at borgeren får den
nødvendige hjælp og behandling efter hhv. serviceloven og sundhedsloven, her-
Side 8
under også ved behov for vikardækning af hjælperordninger. Dette ændres der
ikke på med forslaget.
Finansiering af vikardækning, herunder evt. udgifter til uddannelse af vikarkorps,
indgår i den samlede finansiering af udgifterne til respirationsbehandling og hjælp
efter serviceloven. Lovforslaget ændrer ikke herpå. Det vil således i alle tilfælde
være regionerne, som finansierer udgifterne til respirationsbehandling, og kommu-
nerne som finansierer hjælp efter serviceloven, herunder udgifter til vikardækning.
En region og kommunerne i regionen skal i medfør af lovforslaget indgå aftaler om
tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger. Sådanne aftaler kan bl.a. omfatte for-
deling af udgifter til fælles hjælperordninger, herunder udgifter til vikardækning.
3.8. Hjælpernes uddannelsesmæssige kompetencer
FOA anfører, at det bør sikres, at der kan ansættes personale med de nødvendige
uddannelsesmæssige kompetencer til at varetage respiratorbehandling.
Dansk Sygeplejeråd mener, at der bør fastsættes ensartede nationale uddannel-
sesmæssige krav til hjælperne, som sikrer et ensartet højt niveau på tværs af regi-
oner og kommuner.
Muskelsvindfonden mener, at der er behov for at øge vikarers kompetencer til at
varetage respirationsbehandling, idet vikarer ifølge Muskelsvindfondens vurdering
ofte er uden de fornødne forudsætninger for at betjene respirationsudstyr.
Kommentar
Ministeriet kan oplyse, at en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen i 2012 har
udarbejdet rapporten ”Kronisk respirationsinsufficiens som følge af neuromuskulæ-
re lidelser, thoraxdeformiteter m.v.”, hvori det bl.a. anbefales at respirationscentre-
ne fortsætter og styrker det igangværende samarbejde om at udvikle kvalitetsmål
og standarder for bl.a. uddannelsen af hjælpere. Danske Regioner har oplyst, at
respirationscenter Vest og Respirationscenter Øst som opfølgning herpå har udar-
bejdet fælles kvalitetsstandarder for hjælperuddannelsen. Disse standarder vil blive
evalueret primo 2015.
Ministeriet vil drøfte den anførte problemstilling vedr. vikarers kompetencer og et
evt. behov for initiativer i den forbindelse med Danske Regioner og Sundhedssty-
relsen.
3.9. Tilsyn mv. med foreninger og private virksomheder
LOBPA mener, at tilsynet med respirationshjælpernes varetagelse af behandlingen
bør ligge under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
BPK - Brancheforeningen for privathospitaler og klinikker foreslår, at den virksom-
hed, der skal varetage arbejdsgiveransvaret for respirationshjælpere, har en virk-
somhedsansvarlig læge, der skal sikre lægefaglig oplæring og sparring.
Bruger – Hjælper Formidlingen, Dansk Handicap Forbund og DH beklager, at der
ikke indføres en godkendelsesordning for foreninger og private virksomheder, som
varetager arbejdsgiveransvar for fælles hjælperordninger.
Side 9
Kommentar
Det er de behandlingsansvarlige læger på respirationscentrene, som har ansvaret
for oplæring af respirationshjælperne, den daglige behandling og tilsynet med
hjælpernes varetagelse af respirationsbehandlingen. Sundhedsstyrelsen har som
den sundhedsfaglige myndighed under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
ansvaret for det overordnede tilsyn med behandlingen i sygehusvæsenet.
Såfremt der på Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds
område stilles forslag om bestemmelser om en godkendelsesordning, vil der lige-
ledes kunne stilles forslag om, at en sådan godkendelsesordning også skal omfatte
borgere, som vælger at lade den samme forening eller private virksomhed, der er
arbejdsgiver for hjælp efter servicelovens §§ 95 eller 96, være arbejdsgiver for
respirationshjælperne.
3.10. Arbejdsmiljø
Dansk Erhverv og KL anbefaler, at der i arbejdet med lovforslaget tages stilling til,
hvordan man sikrer, hvem der har ansvaret for hjælpernes arbejdsmiljø, når en
kommunalbestyrelse og et regionsråd har etableret en fælles ordning for en borger.
Kommentar
Reglerne om arbejdsmiljø hører under Arbejdstilsynet. Efter arbejdsmiljøloven har
arbejdsgiveren pligt til at sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundheds-
mæssigt fuldt forsvarligt. Denne pligt gælder også, når arbejdet udføres i private
hjem af hjælpere til borgere i respirationsbehandling.
Hvis det i konkrete tilfælde giver anledning til tvivl, hvordan et arbejdsmiljøproblem
skal løses, er det en af de opgaver, som kommunen og regionen skal tage hånd
om.
Det vil ikke være hensigtsmæssigt at have særlige regler om arbejdsmiljø i sund-
hedslovgivningen.
Men samspillet mellem reglerne i arbejdsmiljølovgivningen og reglerne om hjæl-
perordninger, herunder en tydeliggørelse af ansvaret, vil blive taget op i forbindelse
med den vejledning, som skal udarbejdes for fælles hjælperordninger.
3.11. Hjælpere i forbindelse rejser
FOA og Muskelsvindfonden mener, at reglerne vedr. muligheden for ekstra hjælpe-
re under rejser til udlandet og dækning af merudgifter forbundet med rejser er ukla-
re og utilfredsstillende.
Kommentar
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-
gration og Sociale Forhold vil, som det fremgår af lovforslaget, udsende en vejled-
ning om de nye regler vedr. fælles hjælperordninger. I denne vejledning vil der
også indgå et afsnit om hjælp i udlandet. Forud for udsendelsen vil et udkast til den
nye vejledning blive sendt i høring.
Side 10
3.12. Hjælpere i forbindelse sygehusindlæggelse
Muskelsvindfonden mener, at der bør være sikkerhed for, at en borger fortsat kan
modtage praktisk hjælp og hjælp til respirationsbehandling fra borgerens sædvan-
lige hjælpere, som er særligt uddannet til at varetage respirationsbehandling.
Kommentar
Af den gældende vejledning om koordinering af hjælp til respirationsbehandling og
borgerstyret personlig assistance fremgår vedr. indlæggelse på sygehus:
”Personale, som er nødvendigt i forbindelse med gennemførelsen af behandling på
et sygehus, skal stilles gratis til rådighed af sygehuset. Det er sygehuset, der har
ansvaret for at vurdere, hvilket personale der er behov for i den enkelte borgers
tilfælde og sørge for, at dette personale stilles til rådighed.
Evt. fastholdelse af hjælperteamet i forbindelse med indlæggelse af borgeren kan
indgå i aftalen mellem kommune og region i dialog med borgeren.
Når en respiratorbruger indlægges, er det almindelig praksis, at hjælpen til respira-
tionsbehandling følger med, særligt ved ikke planlagte eller korterevarende ind-
læggelser. Kommunen kan vælge at fastholde ansættelsen af borgerens hjælpere.
Det sker af hensyn til både borgeren, hjælperne og i mange tilfælde også myndig-
hederne. Dermed undgår borgeren at skulle nyansætte hjælpere ved udskrivelse
fra sygehus, og borgeren har dermed bedre mulighed for at fastholde et stabilt
hjælperteam. Desuden vil udskrivelsen ikke blive forsinket af, at der skal nyansæt-
tes og uddannes hjælpere. I praksis yder hjælperteamet også støtte til borgeren
under sygehusindlæggelse, udover den hjælp sygehuset yder.”
Det kan være i både regionens og kommunens interesse at fastholde hjælpertea-
met i indlæggelsesperioder. Dermed sikres det, at respirationspatienter også efter
udskrivelse modtager en stabil og kontinuerlig ydelse af både region og kommune.
3.13. Tidspunkt for ikrafttrædelse og virkning
LOBPA angiver at være uforstående overfor, at det foreslås, at patienters ret til at
vælge arbejdsgiver, jf. den foreslåede § 88a, først skal have virkning fra den 1. juli
2015.
Kommentar
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget er baggrunden for, at § 88 a
skal have virkning fra den 1. juli 2015, at regionsrådene dermed har tid til at foreta-
ge eventuelle nødvendige ændringer i den eksisterende tilrettelæggelse af hjælper-
ordninger til respirationsbehandling, før borgernes ret til at vælge arbejdsgiver for
disse hjælperordninger får virkning.
4. Økonomi
Danske Regioner mener, at forslaget om at indføre en hjemmel til, at regionsråd og
kommunalbestyrelser kan indgå aftaler om fæller hjælperordninger for personer
med hjælp efter servicelovens § 42 og § 118, vil medføre merudgifter.
KL forbeholder sig ret til at fremsætte krav om DUT-kompensation i tilfælde af at
reglerne om fordeling af udgifter til hjælperordninger mellem regioner og kommu-
ner fører til en ændret fordeling af disse udgifter.
Side 11
Kommentarer
Ministeriet skal understrege, at der alene indføres en hjemmel til, at en region og
kommune kan indgå aftale om fælles hjælperordninger for borgere med hjælp efter
§§ 42 eller 118 i serviceloven, såfremt regionen og kommunen vurderer det hen-
sigtsmæssigt, og den foreslåede bestemmelse vil således ikke i sig selv medføre
merudgifter.
KL’s krav om evt. omfordeling af bloktilskuddet afhængigt af den konkrete forde-
lingsnøgle vil medføre en omfordeling af udgifterne til hhv. regionerne og kommu-
nerne, men vil ikke have konsekvenser for det samlede udgiftsniveau.


RRH – SAG 2013 -04356
Side 1/3
Dato: 29. oktober 2014
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Holbergsgade 6
1057 København K
Sendt til: bwi@sum.dk og sum@sum.dk.
29. oktober 2014
Supplerende bemærkninger til fremsendt høringssvar fra Dansk Erhverv vedr. ar-
bejdsmiljø til lovforslag vedr. hjælperordninger til personer med respirationsinsuf-
ficiens
Dansk Erhverv ønsker hermed at fremsende følgende supplerende bemærkninger til høringssvar
sendt den 25. september til Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse.
Med det udkast til lovforslag, som har været i ekstern høring, bliver ansvarsfordelingen mellem
henholdsvis arbejdsgiver og arbejdsleder uklar, idet vedtagelse medfører, at der vil være 3 aktører
med forskellige instruktionsforpligtelser på banen; henholdsvis respiratorcentret, tilskudsmodta-
geren og den private virksomhed, som tilskudsmodtageren har valgt som arbejdsgiver for hjælpe-
ren.
Der er ikke i lovforslaget taget stilling til, hvem der har det endelige arbejdsgiveransvar efter ar-
bejdsmiljøloven. Dansk Erhverv har derfor følgende generelle og specifikke bemærkninger.
Generelle bemærkninger
 At lovforslaget, hvis vedtaget i sin nuværende form, vil medføre en betydelig uklarhed for
borgeren med behov for en respiratorisk hjælpeordning, myndigheder og for den virk-
somhed, som overtager arbejdsgiveransvaret. Lovforslaget bør tages stilling til, hvem der
har arbejdslederansvaret og arbejdsgiveransvar efter arbejdsmiljøloven.
 Dansk Erhverv finder det problematisk, hvis den private virksomhed hverken har instruk-
tionsbeføjelsen eller mulighed for kontrol, når virksomheden til gengæld får det formelle
arbejdsgiveransvaret tildelt. Lovforslaget bør derfor præcisere, at rettigheder og pligter i
forhold til arbejdsmiljøloven bør følges af.
Specifikke bemærkninger
Dansk Erhverv uddyber herunder problematikken vedr. arbejdsmiljø på det respiratoriske områ-
de
Med vedtagelse af forslag til lov om ændring af sundhedsloven (Hjælpeordninger til personer med
kronisk respirationsinsufficiens) er der behov for en præcisering af hvilke rettigheder og pligter i
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15
L 57 Bilag 1
Offentligt
Side 2/3
forhold til arbejdsmiljøloven, som tilfalder hhv. BPA-borgeren, respirationscentret og den private
virksomhed som arbejdsgiver.
Lovforslaget sondrer mellem arbejdsgiver/arbejdslederansvar. Det er uklart, hvorvidt denne son-
dring ligeledes gælder på arbejdsmiljøområdet, som det er tilfældet på BPA-området jf. vejlednin-
gen herom. Ifølge denne skelnes der mellem arbejdsleder og arbejdsgiveransvaret efter arbejds-
miljøloven. Denne sondring er ikke foretaget i aktuelle lovforslag.
Med indførelsen af § 88 a, stk. 1 i sundhedsloven får en person, som både modtager respirations-
behandling i hjemmet efter sundhedsloven og er bevilliget hjælp i henhold til servicelovens §§ 95
eller 96, ret til at placere arbejdsgiveransvaret hos den samme private virksomhed, som er ansvar-
lig for vedkommendes hjælpere efter serviceloven. Ligesom i serviceloven er det med lovforslaget
tiltænkt, at borgeren beholder arbejdslederansvaret for hjælperen. Det er dog ikke nærmere defi-
neret, hvad der ligger i arbejdslederansvaret, og en afklaring heraf er nødvendig, særligt såfremt
arbejdslederbegrebet kommer til at dække områder, som arbejdsgiver ifølge arbejdsmiljøloven er
ansvarlig for. Dansk Erhverv finder det problematisk, hvis arbejdsgiveransvaret tilfalder den pri-
vate virksomhed som arbejdsgiver, hvis den private virksomhed hverken har instruktionsbeføjel-
sen eller mulighed for kontrol.
Arbejdsgiver har ifølge arbejdsmiljøloven det overordnede ansvar for, at arbejdet foregår sikker-
heds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Heri ligger, at arbejdsgiver har pligt til at oplære og instru-
ere, planlægge arbejdet og føre kontrol med, at instruktionen bliver fulgt. Ansvaret kan uddelege-
res, men tilfalder i sidste ende arbejdsgiveren. I virksomheder giver uddelegeringen normalt ikke
juridiske problemer, eftersom arbejdsgiveren gennem sin ledelsesret har kompetence til at sikre,
at arbejdslederens instruktion, oplæring og arbejdsplanslægning er i overensstemmelse med ar-
bejdsmiljølovgivningen.
Med lovforslaget er ansvarsfordelingen mellem henholdsvis arbejdsgiver og arbejdsleder fortsat
uklar, idet vedtagelse medfører, at der nu vil være 3 aktører med forskellige instruktionsforplig-
telser på banen; henholdsvis respiratorcentret, tilskudsmodtageren og den private virksomhed,
som tilskudsmodtageren har valgt som arbejdsgiver for hjælperen. Lovforslaget skaber ikke klar-
hed over, hvem der har det endelige arbejdsgiveransvar efter arbejdsmiljølovgivningen.
Hvis arbejdsgiveransvaret efter arbejdsmiljøloven tilfalder den private virksomhed som arbejds-
giver, kan det føre til situationer, hvor tilskudsmodtageren i sin egenskab af arbejdsleder – eller
respirationscentret med ansvaret for instruktion på det sundhedsfaglige område- instruerer hjæl-
peren i modstrid med bestemmelserne i arbejdsmiljøloven, herunder eksempelvis hviletidsbe-
stemmelserne. Hvis fx en tilskudsmodtager pålægger hjælperen at arbejde mere end reglerne om
hviletid tilsiger, vil dette være i strid med arbejdsmiljølovgivningen, og ansvaret vil som følge her-
af tilfalde arbejdsgiveren- i det tænkte tilfælde den private virksomhed- uden at denne har mulig-
hed for at underkende den givne instruktion, som er en rettighed, der tilfalder tilskudsmodtage-
ren som arbejdsleder.
Samme situation kan opstå ved arbejdslederens eller respirationscentrets instruktion i løftetek-
nik, hvortil der i arbejdsmiljølovgivningen stilles specifikke krav til håndtering af byrder, herun-
der personløft. Hvis tilskudsmodtagerne instruerer i modstrid med disse krav, kan arbejdsgiver
Side 3/3
blive ansvarlig herfor uden at have muligheden for at underkende tilskudsmodtagerens instrukti-
on. På samme vis kan tænkes situationer inden for fx psykisk arbejdsmiljø og håndtering af kemi-
kalier.
Efter arbejdsmiljøloven og vejledning om borgerstyret personlig assistance ligger ansvaret for ud-
færdigelse af APV hos arbejdsgiver. Problemet opstår, hvis det efter kortlægningen af arbejds-
pladsens arbejdsmiljø viser sig, at der er udfordringer som skal løses. I disse tilfælde skal arbejds-
giveren have mulighed for at pålægge tilskudsmodtageren som arbejdsleder at løse disse udfor-
dringer, selvom det kan kollidere med dennes ledelsesret.
Efter vejledning om borgerstyret personlig assistance fremgår det, at hvis tilskuddet er overført til
en forening eller virksomhed, er disse som arbejdsgivere ansvarlige for overholdelse af hele ar-
bejdsmiljøloven, det vil sige f.eks. også reglerne om hviletid, arbejdsstedets indretning, arbejds-
pladsvurdering og arbejdsmiljøorganisation.
Efter vejledning om borgerstyret personlig assistance følger også, at hvis den handicappede som
arbejdsleder derimod tilrettelægger hjælpernes arbejde og har den reelle indflydelse på hjælper-
nes arbejdsmiljøforhold, herunder udøver instruktionsbeføjelsen, så kan arbejdsgiveransvaret ef-
ter arbejdsmiljøloven efter en konkret vurdering fortsat påhvile den handicappede, uanset om til-
skuddet er overført til en forening eller virksomhed.
Vejledningen vedrører tilskudsmodtagere med en BPA. Det bør præciseres, hvorvidt dette ligele-
des gælder for hjælpere, som er ansat efter sundhedsloven til at yde hjælp til personer med respi-
rationsinsufficiens. Såfremt principperne ligeledes er gældende for hjælpere, som er ansat efter
sundhedsloven, bør det tydeliggøres, hvilken aktør, som i sidste ende har det endelige ansvar og
beslutningskompetence, i det reglerne for ansvarsfordelingen på nuværende tidspunkt er for
uklare. Eksempler på problematikker, som denne uklarhed kan medføre, er nærmere beskrevet
ovenfor.
Dansk Erhverv vil meget gerne inddrages i den efterfølgende konkretisering af løsningsforslag til
de udfordringer, som en opdeling af arbejdsgiver/lederansvaret medfører.