Fremsat den 6. november 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup)

Fremsat den 6. november 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli
2010, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 744 af 25. juni
2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 21 indsættes:
»Kapitel 21 a
Hjælperordninger til personer med kronisk
respirationsinsufficiens
§ 88 a. En person, som har hjælpere til respirationsbe-
handling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og som også har hjæl-
pere efter § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i lov om social ser-
vice, kan vælge, at arbejdsgiveransvaret for hjælperne til re-
spirationsbehandling skal varetages af den forening eller pri-
vate virksomhed, som personen har valgt som arbejdsgiver
for hjælpere efter § 95, stk. 4, 2. pkt., eller § 96, stk. 2, 2.
pkt., i lov om social service. Tilsvarende kan en person, som
er tilskudsmodtager i medfør af § 95, stk. 3, i lov om social
service, vælge, at arbejdsgiveransvaret for hjælperne til re-
spirationsbehandlingen skal varetages af den forening eller
private virksomhed, som personen har valgt som arbejdsgi-
ver for hjælpere efter § 95, stk. 4, 2. pkt.
Stk. 2. En person, som modtager respirationsbehandling i
hjemmet efter § 79, stk. 1, og som selv er arbejdsgiver for
hjælpere som nævnt i § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i lov om
social service, kan vælge også selv at være arbejdsgiver for
hjælpere til respirationsbehandling. Tilsvarende kan en
nærtstående, som er tilskudsmodtager i medfør af § 95,
stk. 3, i lov om social service, og som selv er arbejdsgiver
for hjælpere som nævnt i § 95, stk. 4, 2. pkt., vælge også at
være arbejdsgiver for hjælperne til respirationsbehandling
efter § 79, stk. 1.
Stk. 3. En person, som modtager respirationsbehandling i
hjemmet efter § 79, stk. 1, og som efter § 95, stk. 4, 2. pkt.,
eller § 96, stk. 2, 2. pkt., i lov om social service har overdra-
get arbejdsgiveransvaret for hjælpere til en nærtstående, kan
vælge, at den nærtstående også skal være arbejdsgiver for
hjælperne til respirationsbehandling efter § 79, stk. 1. Til-
svarende kan en nærtstående, som er tilskudsmodtager i
medfør af § 95, stk. 3, i lov om social service, og som efter
§ 95, stk. 4, 2. pkt., i lov om social service har overdraget
arbejdsgiveransvaret til en anden nærtstående, vælge, at den
anden nærtstående også skal være arbejdsgiver for hjælper-
ne til respirationsbehandling efter § 79, stk. 1.
§ 88 b. Regionsrådet kan aftale med kommunalbestyrel-
serne i regionen, at en person, som yder hjælp i medfør af
§§ 42, 44, 83, § 84, stk. 1, eller §§ 85, 97 eller 118 i lov om
social service, også yder respirationsbehandling.«
2. Efter § 205 c indsættes i kapitel 62:
»§ 205 d. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i re-
gionen indgår aftale om tilrettelæggelse af hjælperordninger
i hjemmet til personer, som både har respirationshjælpere
efter § 79, stk. 1, og hjælpere efter §§ 83, 85, 95 eller 96 i
lov om social service.
Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter
efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold nærmere regler om, hvilke emner
aftalerne nævnt i stk. 1 skal omfatte.«
3. Efter § 240 indsættes i kapitel 74:
»§ 240 a. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne kan
indgå aftaler om, at regionsrådets betaling af udgifter til re-
spirationshjælpere overføres til kommunalbestyrelsen for så
vidt angår personer, som modtager respirationsbehandling i
hjemmet efter § 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 42, 44, 83, § 84,
stk. 1, eller §§ 85, 95, 96, 97 eller 118 i lov om social ser-
vice.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan indgå aftale med regi-
onsrådet om, at kommunalbestyrelsens betaling af udgifter
til hjælp efter lov om social service overføres til regionsrå-
Lovforslag nr. L 57 Folketinget 2014-15
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
BK001675
det for så vidt angår personer, som modtager respirationsbe-
handling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 42,
44, 83, § 84, stk. 1, eller §§ 85, 95, 96, 97 eller 118 i lov om
social service.
Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter
efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold regler om fordeling mellem regi-
onsrådet og kommunalbestyrelsen af udgifterne til hjælpe-
rordninger til personer, som modtager hjælp til respirations-
behandling efter § 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 83, 85, 95 el-
ler 96 i lov om social service.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2. Sundhedslovens § 88 a, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. juli 2015.
Stk. 3. Den første aftale mellem regionsrådet og kommu-
nalbestyrelsen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, skal
have virkning fra den 1. juli 2015.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
1.1. Aftale om respirationshjælpere efter sundhedsloven og hjælp efter serviceloven
1.2. Baggrund
1.3. Lovforslagets indhold i hovedtræk
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ret til at vælge arbejdsgiver for hjælpere
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og forslag
2.2. Aftale mellem regionsråd og kommunalbestyrelser om fælles hjælperordninger
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og forslag
2.3. Betaling af udgifter til hjælpere
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses overvejelser og forslag
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
1.1. Aftale om respirationshjælpere efter sundhedsloven
og hjælp efter serviceloven
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF, Venstre,
Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti har i december 2013 indgået aftale
om at skabe et forbedret grundlag for tilrettelæggelse af de
fælles hjælperordninger for borgere, der både har behov for
respirationshjælpere og hjælp efter lov om social service
(herefter serviceloven).
Det forudsættes i aftalen, at det skal sikres, at borgeren får
størst mulig indflydelse på eget liv og samtidig får behand-
ling af høj kvalitet. Endvidere skal regionsrådenes og kom-
munalbestyrelsernes administration af de fælles ordninger
forenkles og samlet set reduceres.
Aftalen blev indgået på baggrund af en rapport fra en ar-
bejdsgruppe, som blev nedsat af den daværende social- og
integrationsminister og ministeren for sundhed og forebyg-
gelse i begyndelsen af 2012. Arbejdsgruppen færdiggjorde i
oktober 2013 en rapport med beskrivelse af modeller for den
fremtidige organisering af fælles hjælperordninger til borge-
re med kronisk respirationsinsufficiens.
På den baggrund foreslås det at etablere et lovgrundlag,
som bl.a. forpligter regionsråd og kommunalbestyrelser til at
indgå aftaler om tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger
for borgere, som har fået ordineret respirationsbehandling i
hjemmet samt tildelt hjælp efter serviceloven. Det foreslås
endvidere at etablere et lovgrundlag, som øger borgernes
valgfrihed mht. varetagelse af arbejdsgiveropgaven for hjæl-
perordninger.
1.2. Baggrund
Respirationsbehandling er en højt specialiseret sygehusop-
gave, det vil sige en regionsopgave, mens hjælp efter ser-
viceloven ydes af kommunalbestyrelsen. Når en borger har
behov for hjælp til respirationsbehandling og hjælp efter ser-
viceloven samtidig, vil hjælpen typisk kunne varetages af én
person/ét hjælperhold. Det er almindelig praksis, at respira-
tionsbehandlingen, som ydes af regionsrådet, og hjælpen,
som ydes af kommunalbestyrelsen, koordineres, således at
den enkelte hjælper i en hjælperordning varetager både re-
spirationsbehandlingen og hjælpen efter serviceloven, og re-
gionsrådet og kommunalbestyrelsen deler udgifterne hertil.
Ved en hjælperordning forstås en eller flere personer, som
varetager respirationsbehandling i hjemmet og hjælp efter
serviceloven.
Borgere, som har respirationshjælpere i hjemmet, vil i de
fleste tilfælde også modtage hjælp efter serviceloven. Bor-
gerne vil typisk modtage hjælp efter en eller flere af de fire
følgende bestemmelser i serviceloven:
● § 83: Personlig og praktisk hjælp i hjemmet mv. (hjem-
mehjælp)
● § 85: Socialpædagogisk bistand
3
● § 95: Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere
● § 96: Borgerstyret personlig assistance (BPA)
Herudover er der nogle borgere, som modtager hjælp efter
§ 42 (dækning af tabt arbejdsfortjeneste), § 84, stk. 1, (afløs-
ning eller aflastning), § 97 (ledsagelse) eller § 118 (pasning
af nærtstående) i serviceloven.
Hjælpen efter ovennævnte bestemmelser i serviceloven
kan bl.a. omfatte hjælp til pleje, overvågning, ledsagelse og
hjælp til almindelige dagligdags aktiviteter som eksempelvis
madlavning, badning mv. Kommunalbestyrelsen har ansva-
ret for at yde hjælp efter serviceloven og føre tilsyn med
denne hjælp.
Regionsrådene har i slutningen af 2011 og begyndelsen af
2012 oplyst, at i alt 540 borgere på dette tidspunkt modtog
respirationsbehandling i hjemmet. Heraf modtog ca. 35 bor-
gere (6 pct.) hjælp efter servicelovens § 95 og ca. 200 bor-
gere (37 pct.) hjælp efter servicelovens § 96, mens ca. 80
borgere (15) pct. modtog hjælp efter § 83 eller § 85 i ser-
viceloven. Det bemærkes, at tallene er behæftet med nogen
usikkerhed.
Den daværende social- og integrationsminister og ministe-
ren for sundhed og forebyggelse har i en fælles vejledning
(vejledning nr. 105 af 21. december 2011 om koordinering
af respiratorhjælp og borgerstyret personlig assistance) fast-
sat retningslinjer for koordinering af hjælp til borgerstyret
personlig assistance. Brugerorganisationer, regionsråd og
KL har imidlertid peget på, at der er behov for et bedre
grundlag for koordinering af fælles hjælperordninger.
1.3. Lovforslagets indhold i hovedtræk
Som et led i aftalen beskrevet i afsnit 1.1. foreslås det ved
ændringer af sundhedsloven at etablere et lovgrundlag, som
forpligter regionsråd og kommunalbestyrelser til at indgå af-
taler om tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger for bor-
gere, som har fået ordineret respirationsbehandling i hjem-
met samt tildelt hjælp efter servicelovens § 83 (personlig og
praktisk hjælp - hjemmehjælp), § 85 (socialpædagogisk bi-
stand), § 95 (kontant tilskud til ansættelse af hjælpere) eller
§ 96 (borgerstyret personlig assistance).
Det foreslås endvidere at bemyndige ministeren for sund-
hed og forebyggelse til – efter forhandling med ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold – at fast-
sætte nærmere regler om emner for sådanne aftaler og om
fordeling af udgifterne mellem regioner og kommuner til de
fælles hjælperordninger.
Med henblik på at sikre, at en borger får en væsentlig
valgfrihed med hensyn til varetagelse af arbejdsgiveropga-
ven for hjælperordninger, og at borgeren ikke risikerer at få
to forskellige hjælperhold i hjemmet samtidig, foreslås det
at give borgere ret til at lade den samme forening eller pri-
vate virksomhed, der er arbejdsgiver for den hjælper, som
udfører hjælp til borgeren efter servicelovens §§ 95 eller 96,
være arbejdsgiver for den hjælper, som skal varetage opga-
ver forbundet med respirationsbehandling.
Med lovforslaget får borgere, der har arbejdsgiveransvar i
ansættelsesretlig betydning over for deres hjælpere efter ser-
viceloven, desuden ret til at vælge at lade dette arbejdsgiver-
ansvar gælde for hjælpere, der yder respirationsbehandling.
Det samme gælder i tilfælde, hvor borgeren har overdraget
arbejdsgiveransvaret til en nærtstående samt i tilfælde, hvor
en nærtstående er tilskudsmodtager og arbejdsgiver for hjæl-
perne eller har overdraget arbejdsgiveransvaret til en anden
nærtstående.
Herudover foreslås det at etablere en lovhjemmel, der sik-
rer, at regionsrådet kan aftale med en kommunalbestyrelse i
regionen, at en person, som yder hjælp til en borger i medfør
af § 42 (dækning af tabt arbejdsfortjeneste), § 83 (personlig
og praktisk hjælp i hjemmet - hjemmehjælp), § 84, stk. 1,
(afløsning eller aflastning), § 85 (socialpædagogisk bistand),
§ 97 (ledsagelse) eller § 118 (pasning af nærtstående) i ser-
viceloven, også kan varetage respirationsbehandlingen i
hjemmet.
Det bemærkes, at § 83 og § 84, stk. 1, i serviceloven i
medfør af § 44 også finder anvendelse vedr. børn, hvor der
er behov for personlig og praktisk hjælp i hjemmet eller af-
løsning/aflastning.
Endelig etableres hjemmel til, at et regionsråd kan indgå
aftale med kommunalbestyrelserne i regionen om, at betalin-
gen for respirationsbehandling af disse borgere sker ved, at
regionsrådet betaler for hjælp til respirationsbehandling til
kommunalbestyrelsen, og at kommunalbestyrelsen herefter
betaler for den samlede hjælp i hjemmet til respirationsbe-
handling og hjælp efter servicelovens §§ 42, 83, § 84, stk. 1,
eller §§ 85, 95, 96, 97 eller 118.
Det skal understreges, at myndighedsansvaret for respira-
tionsbehandling fastholdes hos regionsrådet, ligesom myn-
dighedsansvaret for hjælp efter serviceloven fastholdes hos
kommunalbestyrelsen. Det er de højt specialiserede respira-
tionscentre i sygehusvæsenet, der har det faglige ansvar for
respirationsbehandlingen, herunder for at ordinere art og
omfang af respirationsbehandlingen, uddanne hjælpere til at
varetage respirationsbehandlingen og føre tilsyn med disse.
Kommunalbestyrelsen vil fortsat have ansvaret for at yde
hjælp efter serviceloven og føre tilsyn med denne hjælp.
Ligeledes fastholdes finansieringsansvaret uændret, såle-
des at regionsrådet fortsat har finansieringsansvaret for re-
spirationsbehandlingen, mens kommunalbestyrelsen fortsat
har finansieringsansvaret for hjælp efter serviceloven.
Der er enighed blandt aftaleparterne om, at der iværksæt-
tes en evaluering af de fælles hjælperordninger, når de æn-
drede regler har haft virkning i 2 år, det vil sige i 2017.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Ret til at vælge arbejdsgiver for hjælpere
2.1.1. Gældende ret
Borgere, som modtager kontant tilskud til ansættelse af
hjælpere efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig
assistance efter servicelovens § 96, kan vælge selv at være
arbejdsgiver for hjælperne, eller de kan vælge at overføre
tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virk-
4
somhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Det be-
mærkes, at hjælpen efter § 95, stk. 3, i serviceloven ydes
som et tilskud til en nærtstående til den borger, som har be-
hov for hjælpere. Den nærtstående kan ligeledes vælge selv
at være arbejdsgiver for borgerens hjælpere eller overføre
tilskuddet til en anden nærtstående, en forening eller en pri-
vat virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne.
Overdragelse af arbejdsgiveropgaven til en nærtstående,
en forening eller privat virksomhed indebærer, at den nært-
stående, foreningen eller den private virksomhed varetager
de praktiske og juridiske arbejdsgiveropgaver i de fælles
ordninger, herunder ansætter hjælpere og varetager lønudbe-
taling mv. Borgeren eller en nærtstående fungerer som ar-
bejdsleder for hjælperne og udvælger i samarbejde med den
nærtstående, foreningen eller den private virksomhed de
nødvendige hjælpere til ansættelse i hjælperordningen. Den
person, der varetager arbejdsgiver/arbejdslederfunktionerne,
varetager som udgangspunkt også opgaven med at sikre vi-
kardækning mv. Det skal understreges, at kommunalbesty-
relsen i alle tilfælde har ansvaret for, at borgeren får den
nødvendige hjælp efter serviceloven, lige som regionsrådet
har ansvaret for, at borgeren får den nødvendige behandling
efter sundhedsloven.
For borgere, der modtager hjælp efter servicelovens § 83
(hjemmehjælp), skal kommunalbestyrelsen skabe grundlag
for, at borgerne kan vælge mellem to eller flere leverandører
af denne hjælp, jf. servicelovens § 91. Der er ikke fastsat
regler i serviceloven om ret til valg af hjælpere for borgere,
der modtager hjælp efter servicelovens § 85 (socialpædago-
gisk bistand). I forhold til hjælp efter § 42 (dækning af tabt
arbejdsfortjeneste) er det forældrene, der modtager hjælpen.
For så vidt angår hjælp efter § 84, stk. 1, ydes hjælpen som
naturalhjælp i form af en person til afløsning i hjemmet eller
aflastningsophold uden for hjemmet. Ved hjælp efter § 118
(pasning af nærtstående) er det et krav, at borgeren er ind-
forstået med, at den nærtstående ansættes til at udføre hjæl-
pen. Borgere, der modtager hjælp efter § 97 (ledsagelse),
kan vælge mellem kommunens ledsagekorps eller selv at
udpege en person som ledsager.
Borgere har ikke efter sundhedsloven ret til at vælge indi-
viduelle behandlere, herunder hjælpere til overvågning mv.
af respirationsbehandling.
Sundhedsloven giver heller ikke borgere en lovfæstet ret
til selv at være arbejdsgiver for hjælpere til respirationsbe-
handling, hvilket dog i dag er almindelig praksis.
Respirationsbehandling er i henhold til Sundhedsstyrel-
sens specialeplan, jf. sundhedslovens § 208, højt specialise-
ret sygehusbehandling, som efter Sundhedsstyrelsens god-
kendelse aktuelt alene kan varetages af respirationscentrene
på henholdsvis Glostrup Hospital (Respirationscenter Øst),
AUH Århus Universitetshospital (Respirationscenter Vest)
og Odense Universitetshospital (i formaliseret samarbejde
med Respirationscenter Vest eller Øst). Det er de ansvarlige
læger på respirationscentrene, som har det lægelige ansvar
for respirationsbehandlingen, også når den finder sted i bor-
gerens eget hjem. Respirationsbehandling er ifølge Sund-
hedsstyrelsen lægeforbeholdt virksomhed, som kan delege-
res til en medhjælp, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning nr.
115 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedsperso-
ners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sund-
hedsfaglig virksomhed). Respirationscentrets læger vurderer
patientens behov for respirationsbehandling og ordinerer art
og omfang af behandlingen i hjemmet og udmåler timer til
respirationshjælpere. Uanset respirationshjælperens ansæt-
telsesforhold er det de ansvarlige læger på respirationscen-
tret, der har det overordnede sundhedsfaglige ansvar for den
respirationsbehandling, der ydes i hjemmet, idet respirati-
onshjælperen behandler patienten på delegation fra det an-
svarlige respirationscenters læger. Oplæring af nyetablerede
hjælperhold kan kun ske på et respirationscenter.
Respirationscentret har pligt til at instruere og føre tilsyn
med respirationshjælperne. I den forbindelse har de ansvarli-
ge læger på respirationscentret et ansvar for at sikre, at de
personer, som udøver respirationsbehandling i hjemmet, har
de kvalifikationer, der er nødvendige for at udføre opgaven.
Det betyder blandt andet, at de ansvarlige læger på respirati-
onscentret kan vurdere, at en person ikke er egnet til at vare-
tage respirationsbehandlingen.
2.1.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses
overvejelser og forslag
Som anført ovenfor under punkt 2.1.1. giver sundhedslo-
ven ikke borgere ret til at vælge individuelle behandlere,
herunder hjælpere til overvågning mv. af respirationsbe-
handling.
Det er imidlertid vigtigt at sikre, at borgerne har en væ-
sentlig valgfrihed med hensyn til placering af arbejdsgiver-
ansvaret for hjælperordninger og sikre, at borgerne ikke risi-
kerer at få to hjælperhold i hjemmet samtidig.
Det foreslås derfor ved § 1, nr. 1, at indføre en ny § 88 a,
stk. 1, i sundhedsloven, med henblik på at en person, som
både modtager respirationsbehandling i hjemmet efter sund-
hedslovens § 79, stk. 1, og er bevilget hjælp i henhold til
servicelovens § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96, får ret til at væl-
ge, at arbejdsgiveransvaret for de hjælpere, som udfører re-
spirationsbehandlingen i hjemmet, skal varetages af samme
forening eller private virksomhed, som borgeren har valgt
som ansvarlig for vedkommendes hjælpere efter servicelo-
ven (dvs. samme arbejdsgiver for alle hjælpere). Samme
valg skal efter forslaget kunne træffes af en nærtstående,
som er tilskudsmodtager i medfør af servicelovens § 95, stk.
3.
Det bemærkes, at borgeren eller den nærtstående fortsat er
arbejdsleder for hjælperne.
Det foreslås endvidere ved § 1, nr. 1, at indføre en ny § 88
a, stk. 2, med henblik på at borgere, som er blevet tildelt
hjælp efter servicelovens § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96, og
som er arbejdsgivere for hjælperne, får ret til også at være
arbejdsgiver for hjælperne til respirationsbehandling. Det
samme gælder i de tilfælde, hvor en nærtstående fungerer
som arbejdsgiver for hjælperne, jf. den foreslåede § 88 a,
stk. 3, i § 1, nr. 1.
5
Ligeledes kan en nærtstående, som er tilskudsmodtager i
medfør af servicelovens § 95, stk. 3, og som varetager ar-
bejdsgiveransvaret for hjælperne, vælge også at varetage ar-
bejdsgiveransvaret for hjælperne til respirationsbehandling,
jf. den foreslåede § 88 a, stk. 2. Tilsvarende gælder i tilfæl-
de, hvor den nærtstående har overdraget arbejdsgiveransva-
ret til en anden nærtstående, jf. den foreslåede § 88 a, stk. 3.
Det foreslås endvidere ved § 1, nr. 1, at indføre en ny § 88
b i sundhedslovens, med henblik på at etablere hjemmels-
grundlaget til, at regionsrådet kan aftale med kommunalbe-
styrelserne i regionen, at en person, som yder hjælp i medfør
af servicelovens §§ 42, 83, § 84, stk. 1, eller §§ 85, 97 eller
118, også yder respirationsbehandling. Det betyder, at per-
soner, der fx yder hjemmehjælp, jf. servicelovens § 83, tilli-
ge vil kunne yde hjælp til respirationsbehandling efter dele-
gation fra lægen. Servicelovens § 83 og § 84, stk. 1, finder i
medfør af § 44 også anvendelse vedr. børn, hvor der er be-
hov for afløsning eller aflastning.
2.2. Aftale mellem regionsråd og kommunalbestyrelser
om fælles hjælperordninger
2.2.1. Gældende ret
Der er i de fem regioner forskellige former for samarbejde
mellem regionsråd og kommunalbestyrelser om fælles hjæl-
perordninger til borgere, der både modtager respirationsbe-
handling i hjemmet og hjælp efter servicelovens §§ 83, 85,
95 eller 96.
Den mest udbredte praksis er, at kommunalbestyrelsen
sikrer ansættelsen af fælles hjælpere. Kommunalbestyrelsen
varetager i så fald betalingen af udgifterne til den samlede
hjælp til borgere, som har respirationshjælpere og hjælp ef-
ter serviceloven. Regionsrådet medfinansierer en andel af
udgiften til de timer, hvor borgeren både har respirations-
hjælpere og hjælp efter serviceloven og finansierer desuden
udgiften, når borgeren alene modtager hjælp til respirations-
behandling.
I to regioner er det regionsrådet, som i forhold til visse
hjælperordninger sikrer ansættelsen af hjælpere til både re-
spirationsbehandling og hjælpere efter serviceloven. I disse
tilfælde indgår regionsrådene aftaler med private virksomhe-
der. Kommunalbestyrelsen medfinansierer i disse tilfælde en
andel af udgiften til de timer, hvor borgeren både har respi-
rationshjælpere og hjælp efter serviceloven og finansierer
desuden de timer, hvor borgeren alene modtager hjælp efter
serviceloven.
2.2.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses
overvejelser og forslag
Det foreslås ved § 1, nr. 2, med en ny bestemmelse i sund-
hedslovens § 205 d, stk. 1, at regionsrådet og kommunalbe-
styrelserne i regionen forpligtes til at indgå aftale om den
samlede tilrettelæggelse af opgaverne forbundet med fælles
hjælperordninger til borgere, der både har respirationshjæl-
pere og hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96.
Aftalerne vil ikke skulle vedrøre den sundhedsfaglige be-
handling, jf. herved ovenfor under punkt 2.1.1. om ansvaret
for respirationsbehandlingen.
Det skal understreges, at regionsråd og kommunalbesty-
relser i vidt omfang fortsat selv kan vælge, hvordan samar-
bejdet tilrettelægges. Det betyder, at regionsråd og kommu-
nalbestyrelser, der har et velfungerende samarbejde om fæl-
les hjælperordninger, kan bibeholde dette samarbejde inden
for rammerne af de nye bestemmelser vedrørende borgernes
ret til at vælge den samme arbejdsgiver for hjælpere, jf.
ovenfor under punkt 2.1.2. og bestemmelserne om fordeling
af de samlede udgifter, jf. nedenfor under punkt 2.3.2.
Det foreslås ved § 1, nr. 2, med en bestemmelse i sund-
hedslovens § 205 d, stk. 2, at ministeren for sundhed og
forebyggelse efter forhandling med ministeren for børn, li-
gestilling, integration og sociale forhold bemyndiges til at
fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke emner aftalerne
skal omfatte.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive benyttet til at fastsætte, at
regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal afta-
le, hvilken myndighed der foretager betalingen af midlerne
til dækning af udgifterne til hjælperordningerne. Det skal
understreges, at finansieringsansvaret ikke ændres, idet regi-
onsrådet fortsat har finansieringsansvaret for respirationsbe-
handlingen, mens kommunalbestyrelsen fortsat har finansie-
ringsansvaret for hjælp efter serviceloven. Udgiften til respi-
rationsbehandling påhviler med andre ord fortsat regionsrå-
det, mens udgiften til hjælp efter serviceloven påhviler kom-
munalbestyrelsen. Det er alene varetagelsen af betalingen af
udgifter, som et regionsråd og kommunalbestyrelse skal ind-
gå aftale om.
2.3. Betaling af udgifter til hjælpere
2.3.1. Gældende ret
Som nævnt ovenfor under punkt 2.2.1. koordinerer regi-
onsrådet og kommunalbestyrelsen typisk hjælpen til borge-
re, som både har behov for respirationsbehandling og hjælp
efter serviceloven, således at en enkelt hjælper i et team va-
retager både respirationsbehandlingen og hjælpen efter ser-
viceloven. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen deles om
udgifterne til de overlappende timer, det vil sige når hjælpen
udføres på samme tid.
2.3.2. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses
overvejelser og forslag
Som beskrevet ovenfor under punkt 2.2.2. foreslås det, at
ministeren for sundhed og forebyggelse i medfør af sund-
hedslovens § 205 d, stk. 2, bemyndiges til efter forhandling
med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold at fastsætte regler om, hvilke emner regionsrådet og
kommunalbestyrelsen skal indgå aftale om, herunder om be-
taling af udgifterne til respirationsbehandling til borgere,
som modtager både hjælp til respirationsbehandling efter
sundhedslovens § 79, stk. 1, og hjælp efter servicelovens §§
83, 85, 95 eller 96.
6
I sammenhæng hermed foreslås der ved § 1, nr. 3, med en
ny bestemmelse i sundhedslovens § 240 a, stk. 1, at etablere
en hjemmel til, at et regionsråd kan indgå aftale med kom-
munalbestyrelserne i regionen om, at betalingen for respira-
tionsbehandling af disse borgere sker ved, at regionsrådet
betaler for hjælp til respirationsbehandling til kommunalbe-
styrelsen, og at kommunalbestyrelsen herefter betaler for
den samlede hjælp i hjemmet til respirationsbehandling og
hjælp efter servicelovens §§ 42, 83, § 84, stk. 1, eller §§ 85,
95, 96, 97 eller 118. Tilsvarende etableres ved § 1, nr. 3,
med den foreslåede § 240 a, stk. 2, en hjemmel til, at kom-
munalbestyrelserne i en region kan indgå aftaler om, at beta-
lingen for hjælp efter serviceloven til disse borgere sker ved,
at kommunalbestyrelserne betaler for hjælp efter servicelo-
ven til regionsrådet, og at regionsrådet herefter betaler for
den samlede hjælp i hjemmet til respirationsbehandling og
hjælp efter servicelovens §§ 42, 83, § 84, stk. 1, eller §§ 85,
95, 96, 97 eller 118.
Endvidere får regionsrådene og kommunalbestyrelserne
pligt til at indgå aftaler om betaling for så vidt angår §§ 83,
85, 95 og 96, jf. sundhedslovens § 205 d, stk. 2, som fore-
slås udmøntet i bl.a. en bestemmelse vedr. aftaler om beta-
ling, jf. ovenfor. Baggrunden for, at der indføres en pligt til
at indgå en aftale om betaling for så vidt angår §§ 83 (per-
sonlig og praktisk hjælp - hjemmehjælp), § 85 (socialpæda-
gogisk bistand), § 95 (kontant tilskud til ansættelse af hjæl-
pere) og 96 (borgerstyret personlig assistance) i servicelo-
ven, mens det for så vidt angår § 42 (dækning af tabt ar-
bejdsfortjeneste), § 84, stk. 1 (afløsning eller aflastning), §
97 (ledsagelse) og § 118 (pasning af nærtstående) i service-
loven alene er en mulighed, er, at det oftest er de førstnævn-
te bestemmelser i serviceloven, som borgere modtager hjælp
efter, når de også modtager respirationsbehandling. Samti-
dig er det typisk mere omfattende støtte end hjælp efter §§
42, § 84, stk. 1, eller §§ 97 eller 118 i serviceloven. Regi-
onsråd og kommunalbestyrelser bør dog have mulighed for
at indgå aftaler om betaling i forbindelse med borgere, der
modtager hjælp efter §§ 42, § 84, stk. 1, eller §§ 97 eller 118
i serviceloven, når det vurderes at være muligt og hensigts-
mæssigt.
Med forslaget ved § 1, nr. 3, til § 240 a, stk. 3, bemyndi-
ges ministeren for sundhed og forebyggelse til efter forhand-
ling med ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold at fastsætte regler om fordeling af udgifterne
mellem regionsråd og kommunalbestyrelserne i regionen til
fælles hjælperordninger til personer, som har respirations-
hjælpere i hjemmet efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og
hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive benyttet til at fastsætte reg-
ler for fordelingen af udgifter til hjælpere til personer, der
både har respirationshjælpere og hjælp efter servicelovens
§§ 83, 85, 95 eller 96, hvis samarbejdsaftalen mellem regi-
onsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, jf. den fore-
slåede § 205 d, stk. 1, ikke omfatter sådanne principper.
Bemyndigelsen vil endvidere blive benyttet til at fastsætte,
at udgiftsfordelingen mellem regionsrådet og kommunalbe-
styrelserne i alle tilfælde skal tage udgangspunkt i udgifter-
ne til det samlede antal timer, en borger modtager til hjælp
til respirationsbehandling og hjælp efter servicelovens §§
83, 85, 95 eller 96.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Det vurderes, at lovforslaget samlet set ikke har økonomi-
ske konsekvenser for det offentlige. Der vil være visse ad-
ministrative konsekvenser, herunder forenklinger i forbin-
delse med samarbejdet mellem regionsråd og kommunalbe-
styrelser om fælles hjælperordninger, jf. afsnit 2.2.2. og af-
snit 2.3.2.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsøkonomi-
ske eller administrative konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. august til
den 25. september 2014 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Bed-
re Psykiatri, Brancheforeningen for Private Hospitaler og
Klinikker, Bruger- Hjælper Formidlingen, Center for Hjer-
neskade, Center for Sundhed og Træning i Middelfart, Cen-
ter for Sundhed og Træning i Skælskør, Center for Sundhed
og Træning i Aarhus, DA, Dansk Erhverv, Dansk Handicap-
forbund, Dansk Industri, Dansk Selskab for Almen Medicin,
Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiver-
forening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Handicaporganisatio-
ner (DH), Danske Seniorer, Danske Patienter, Danske Re-
gioner, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Den uvildige konsu-
lentordning på handicapområdet, Det Centrale Handicapråd,
Det Etiske Råd, Det Farmaceutiske Fakultet, Diabetesfor-
eningen, Epilepsihospitalet Filadelfia, FOA, Forbrugerom-
budsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af socialchefer i
Danmark, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands
Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Hospice Forum
Danmark, Høreforeningen, Institut for Menneskerettigheder,
KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægel-
se, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af nuværende
og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen for
Evnesvage (LEV), Landsforeningen SIND, LOBPA, Læge-
foreningen, Muskelsvindfonden, Organisationen af Lægevi-
denskabelige Selskaber, Patientforeningen i Danmark, Patie-
7
ntforeningernes Samvirke, Patientforsikringen, Patientom-
buddet, Praktiserende Lægers Organisation, PTU's Rehabili-
teringsCenter, RCT Jylland, Regionernes Lønnings- og
Takstnævn, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Regi-
on Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Re-
habiliteringsCenter for Muskelsvind, Retspolitisk Forening,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på
Grønland, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Sclero-
seforeningen, Sclerosehospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet
i Ry, Sjældne Diagnoser, Socialpædagogernes Landsfor-
bund, Udviklingshæmmedes Landsforbund, Vejlefjord,
Yngre Læger, ÆldreForum, Ældremobiliseringen, Ældresa-
gen og 3F.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgere
Ingen Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel 21 a i sundhedslo-
ven, som skal indeholde bestemmelserne §§ 88 a og 88 b,
som vedrører hjælperordninger til personer med kronisk re-
spirationsinsufficiens, der både modtager respirationsbe-
handling i hjemmet og hjælp efter serviceloven.
Til § 88 a
Med forslaget til en ny § 88 a, stk. 1, i sundhedsloven, jf.
§ 1, nr.1, får en borger, som både modtager respirationsbe-
handling i hjemmet efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og
hjælp efter servicelovens § 95, stk. 1 eller 2, eller § 96, ret
til at få respirationshjælpere fra den samme forening eller
private virksomhed, som borgeren har valgt til at varetage
arbejdsgiveransvaret for hjælperne efter servicelovens §§ 95
eller 96. Tilsvarende foreslås det, at en nærtstående, som er
tilskudsmodtager i medfør af § 95, stk. 3, i serviceloven, får
ret til at få respirationshjælpere fra den samme forening eller
private virksomhed, som den nærtstående har valgt til at va-
retage arbejdsgiveransvaret for hjælperne efter serviceloven.
Forslaget vil således sikre borgernes valgfrihed i forbin-
delse med valg af arbejdsgiver for hjælperordninger og sik-
re, at borgerne ikke risikerer at få to hjælperhold i hjemmet
samtidig.
Det vil fortsat være en forudsætning for alle hjælperord-
ninger, at hjælperne udvælges og oplæres til at udføre respi-
rationsbehandlingen af de ansvarlige læger på respirations-
centret. Dette indebærer bl.a., at de ansvarlige læger på et
respirationscenter kan beslutte, at en person ikke er egnet til
at varetage respirationsbehandlingen og dermed ikke kan
varetage hjælperfunktionen, idet lægerne har ansvar for de-
legationen af behandlingen. Dette gælder også for hjælpere,
som vikarierer for faste hjælpere i forbindelse med sygdom,
ferie mv.
De ansvarlige læger på respirationscentret har pligt til at
føre tilsyn respirationsbehandlingen i hjemmet.
Denne ret for borgeren (eller den nærtstående) til at vælge
samme forening eller virksomhed som arbejdsgiver for beg-
ge slags hjælpere, jf. forslaget til § 88 a, stk. 1, vil have virk-
ning fra den 1. juli 2015.
Borgere, som er tildelt hjælp efter servicelovens § 95, stk.
1 eller 2, eller § 96, og som er arbejdsgiver for sådanne
hjælpere, får desuden ret til også at være arbejdsgiver for
hjælperne til respirationsbehandling, jf. den ved § 1, nr. 1,
foreslåede § 88 a, stk. 2. Det samme gælder i de tilfælde,
hvor en nærtstående fungerer som arbejdsgiver for hjælper-
ne, jf. den foreslåede § 88 a, stk. 3.
Ligeledes kan en nærtstående, som er tilskudsmodtager i
medfør af servicelovens § 95, stk. 3, og som varetager ar-
bejdsgiveransvaret for hjælperne, vælge også at varetage ar-
bejdsgiveransvaret for hjælperne til respirationsbehandling,
jf. den ved § 1, nr. 1, foreslåede § 88 a, stk. 2. Tilsvarende
gælder i tilfælde, hvor den nærtstående har overdraget ar-
bejdsgiveransvaret til en anden nærtstående, jf. den foreslåe-
de § 88 a, stk. 3.
8
Det bemærkes, at en forening eller privat virksomhed ikke
kan pålægges at oplære deres hjælpere til at varetage respi-
rationsbehandling.
Ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold vil udarbej-
de vejledende retningslinjer vedrørende bl.a. regionsrådenes
og kommunalbestyrelsernes information til borgerne om
valgmulighederne i forbindelse med fælles hjælperordninger
til patienter, som modtager respirationsbehandling og hjælp
efter servicelovens §§ 95 eller 96.
Til § 88 b
Pr. 1. januar 2015 vil regionsrådet i henhold til den ved §
1, nr. 1, foreslåede § 88 b i sundhedsloven kunne indgå afta-
le med kommunalbestyrelserne i regionen om, at personer,
som yder hjælp til en borger i medfør af §§ 42, 83, § 84, stk.
1, eller §§ 85, 97 eller 118 i serviceloven, også yder respira-
tionsbehandling efter sundhedslovens § 79, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.2.
Til nr. 2
Med den ved § 1, nr. 2, foreslåede § 205 d, stk. 1, forplig-
tes regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen til at
indgå aftale om den samlede tilrettelæggelse af opgaverne
forbundet med fælles hjælperordninger til borgere, der både
har respirationshjælpere og hjælp efter servicelovens §§ 83,
85, 95 eller 96. Der henvises i øvrigt til de almindelige be-
mærkninger, jf. afsnit 2.2.2.
En aftale skal i hovedtræk være ens for alle kommunalbe-
styrelser i regionen, idet der dog kan være nogle elementer i
en aftale, som varierer efter lokale forhold.
Det foreslås ved § 1, nr. 2, med bestemmelsen § 205 d,
stk. 2, at ministeren for sundhed og forebyggelse efter for-
handling med ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold fastsætter nærmere bestemmelser om de em-
ner, som disse obligatoriske aftaler skal omfatte.
Bemyndigelsen vil bl.a. blive benyttet til at fastsætte, at
regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal afta-
le, hvilken myndighed der foretager betalingen af udgifterne
til hjælperordningerne.
Et regionsråd og kommunalbestyrelserne i regionen kan fx
aftale, at betalingen sker ved, at regionsrådet betaler en an-
del af udgifterne til fælles hjælperordninger til kommunal-
bestyrelserne, svarende til de samlede udgifter til hjælpere
til respirationsbehandling, jf. også ovenfor under punkt
2.3.2. Kommunalbestyrelsen varetager herefter betalingen af
de samlede udgifter til hjælp til personer, der både modtager
respirationsbehandling og hjælp efter serviceloven, eller til
den nærtstående.
Ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold vil fastsætte
vejledende retningslinjer vedr. indholdet af aftalerne, som
skal understøtte udarbejdelsen af aftaler om en hensigts-
mæssig opgavevaretagelse vedr. fælles hjælperordninger.
Det vil bl.a. fremgå af vejledningen, at aftalen mellem re-
gionsrådet og kommunalbestyrelserne kan omfatte en forde-
lingsnøgle til fastsættelse af, hvor stor en andel af de samle-
de udgifter til fælles hjælperordninger, som betales af hhv.
regionsrådet og kommunalbestyrelserne. Ministeren for
sundhed og forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold vil efter forhandling med Dan-
ske Regioner og KL fastsætte en fordelingsnøgle således, at
der er enighed mellem parterne om, at de samlede udgifter
til respirationshjælpere samlet set dækkes af regionsrådet,
mens udgifterne til hjælp efter serviceloven tilsvarende dæk-
kes af kommunalbestyrelserne.
Aftalen kan desuden indeholde mere detaljerede princip-
per for udgiftsfordelingen som fx fordelingen i særlige situa-
tioner, herunder i de tilfælde hvor en borger indlægges på
sygehus, ved ventetid på oplæring af hjælpere, eller såfremt
der er forskellige krav til hjælpernes kompetencer med hen-
blik på at varetage henholdsvis respirationsbehandling og
den øvrige hjælp. Det kan desuden aftales, hvordan udgifter-
ne fordeles i perioden fra en borger påbegynder respirations-
behandling i hjemmet, til et hjælperteam er etableret.
For så vidt angår borgere, som udover hjælp til respirati-
onsbehandling får hjælp i hjemmet efter servicelovens §§
42, 83, § 84, stk. 1, eller §§ 85, 97 eller 118, kan regionsrå-
det og kommunalbestyrelserne endvidere aftale, at en per-
son, som varetager en sådan hjælp efter serviceloven, også
kan yde respirationsbehandling, jf. ovenfor under punkt
2.1.2 om forslaget til sundhedslovens § 88 b, stk. 2, der
etablerer hjemmelsgrundlaget herfor.
Aftalen kan endvidere indeholde principper vedr. fordelin-
gen af udgifter i forbindelse med fælles hjælp til borgere,
som modtager respirationsbehandling og hjælp efter andre
bestemmelser i serviceloven end §§ 83, 85, 95 og 96. Dette
vil således være muligt i forbindelse med borgere, som mod-
tager hjælp efter § 42 (dækning af tabt arbejdsfortjeneste), §
84, stk. 1, (afløsning eller aflastning), § 97 (ledsagelse) eller
§ 118 (pasning af nærtstående) i serviceloven.
Endelig kan regionsrådet og kommunalbestyrelserne i re-
gionen indgå aftaler om en række praktiske foranstaltninger
som fx kontaktpunkter for patienter i regionen og kommu-
nerne - eller hos én af disse - og kontaktpunkter for fagper-
soner i regionen og kommunerne.
Det bemærkes, at den første aftale mellem regionsrådet og
kommunalbestyrelserne i regionen skal have virkning fra
den 1. juli 2015, jf. lovforslagets § 2, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Med den ved § 1, nr. 3, foreslåede § 240 a, stk. 1, etable-
res en hjemmel til, at et regionsråd kan indgå aftale med
kommunalbestyrelserne i regionen om, at regionsrådets be-
taling af udgifterne til respirationshjælpere i hjemmet efter
sundhedslovens § 79, stk. 1, overføres til kommunalbesty-
relserne for så vidt angår personer, der også modtager hjælp
9
i hjemmet efter §§ 42, 83, § 84, stk. 1, eller §§ 85, 95, 96, 97
eller 118 i serviceloven.
Ligeledes etableres der med den foreslåede § 240 a, stk. 2,
en hjemmel til, at kommunalbestyrelserne i en region kan
indgå aftaler om, at betalingen for hjælp efter serviceloven
til disse borgere sker ved, at kommunalbestyrelserne betaler
for hjælp efter serviceloven til regionsrådet, og at regionsrå-
det herefter betaler for den samlede hjælp i hjemmet til re-
spirationsbehandling og hjælp efter servicelovens §§ 42, 83,
§ 84, stk. 1, eller §§ 85, 95, 96, 97 eller 118.
Det bemærkes, at borgere, som modtager kontant tilskud
til ansættelse af hjælpere efter § 95 eller borgerstyret per-
sonlig assistance efter § 96 i serviceloven, og som får dæk-
ket udgifterne til hjælp til respirationsbehandling via et til-
skud fra kommunalbestyrelsen, vil få udmålt et tilskud, der
dækker hele udgiften til ansættelse af hjælpere, således at
det sikres, at respirationsbehandling i lighed med den øvrige
sygehusbehandling er vederlagsfri.
Med den ved § 1, nr. 3, foreslåedes § 240 a, stk. 3, bemyn-
diges ministeren for sundhed og forebyggelse til efter for-
handling med ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold at fastsætte nærmere regler om fordeling af
udgifterne mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen til
fælles hjælperordninger til personer, som har hjælpere i
hjemmet til respirationsbehandling efter sundhedslovens §
79, stk. 1, og hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller
96, hvis samarbejdsaftalen mellem regionsrådet og kommu-
nalbestyrelserne, jf. den foreslåede § 205 d, stk. 1, ikke om-
fatter sådanne principper.
Ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold vil til det
formål efter forhandling med Danske Regioner og KL fast-
sætte en fordelingsnøgle, som regionsrådet og kommunalbe-
styrelserne i regionen i så fald skal benytte til beregning af,
hvilken andel af udgifterne til fælles hjælperordninger, som
skal afholdes af henholdsvis regionsrådet og kommunalbe-
styrelserne.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 2.3.2.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015, så-
ledes at ministeren for sundhed og forebyggelse efter for-
handling med ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold dermed kan fastsætte emner, som regionsråd
og kommunalbestyrelser i en region skal indgå aftale om i
medfør af den ved § 1 foreslåede § 205 d, stk. 2. Endvidere
kan ministeren for sundhed og forebyggelse efter forhand-
ling med ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold dermed fastsætte regler for fordeling af udgif-
ter mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen til hjælpe-
rordninger til borgere, som modtager hjælp i hjemmet til re-
spirationsbehandling efter sundhedslovens § 79, stk. 1, og
hjælp efter §§ 83, 85, 95 eller 96 i serviceloven. Således kan
ministeren for sundhed og forebyggelse pr. 1. januar 2015
fastsætte rammerne for regionsrådets og kommunalbestyrel-
sernes indgåelse af aftaler i medfør af § 205 d, stk. 1, som
skal have virkning fra den 1. juli 2015.
Det foreslås endvidere, at den ved § 1, nr. 1, foreslåede §
88 a vedr. borgeres ret til at vælge arbejdsgiver for hjælper-
ne til respirationsbehandling skal have virkning fra 1. juli
2015. Regionsrådene har dermed tid til at foretage eventuel-
le nødvendige ændringer i den eksisterende tilrettelæggelse
af hjælperordninger til respirationsbehandling, før borgernes
ret til at vælge arbejdsgiver for disse hjælperordninger får
virkning.
10
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af
13. juli 2010, som ændret senest ved § 1 i lov nr.
744 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. Efter kapitel 21 indsættes:
»Kapitel 21 a
Hjælperordninger til personer med kronisk respira-
tionsinsufficiens
§ 88 a. En person, som har hjælpere til respirati-
onsbehandling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og som
også har hjælpere efter § 95, stk. 1 eller 2, eller
§ 96 i lov om social service, kan vælge, at arbejds-
giveransvaret for hjælperne til respirationsbehand-
ling skal varetages af den forening eller private
virksomhed, som personen har valgt som arbejdsgi-
ver for hjælpere efter § 95, stk. 4, 2. pkt., eller § 96,
stk. 2, 2. pkt., i lov om social service. Tilsvarende
kan en person, som er tilskudsmodtager i medfør af
§ 95, stk. 3, i lov om social service, vælge, at ar-
bejdsgiveransvaret for hjælperne til respirationsbe-
handlingen skal varetages af den forening eller pri-
vate virksomhed, som personen har valgt som ar-
bejdsgiver for hjælpere efter § 95, stk. 4, 2. pkt.
Stk. 2. En person, som modtager respirationsbe-
handling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og som selv
er arbejdsgiver for hjælpere som nævnt i § 95,
stk. 1 eller 2, eller § 96 i lov om social service, kan
vælge også selv at være arbejdsgiver for hjælpere
til respirationsbehandling. Tilsvarende kan en nært-
stående, som er tilskudsmodtager i medfør af § 95,
stk. 3, i lov om social service, og som selv er ar-
bejdsgiver for hjælpere som nævnt i § 95, stk. 4, 2.
pkt., vælge også at være arbejdsgiver for hjælperne
til respirationsbehandling efter § 79, stk. 1.
Stk. 3. En person, som modtager respirationsbe-
handling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og som efter
§ 95, stk. 4, 2. pkt., eller § 96, stk. 2, 2. pkt., i lov
11
om social service har overdraget arbejdsgiveran-
svaret for hjælpere til en nærtstående, kan vælge, at
den nærtstående også skal være arbejdsgiver for
hjælperne til respirationsbehandling efter § 79,
stk. 1. Tilsvarende kan en nærtstående, som er til-
skudsmodtager i medfør af § 95, stk. 3, i lov om so-
cial service, og som efter § 95, stk. 4, 2. pkt., i lov
om social service har overdraget arbejdsgiveran-
svaret til en anden nærtstående, vælge, at den an-
den nærtstående også skal være arbejdsgiver for
hjælperne til respirationsbehandling efter § 79,
stk. 1.
§ 88 b. Regionsrådet kan aftale med kommunal-
bestyrelserne i regionen, at en person, som yder
hjælp i medfør af §§ 42, 44, 83, § 84, stk. 1, eller
§§ 85, 97 eller 118 i lov om social service, også
yder respirationsbehandling.«
2. Efter § 205 c indsættes i kapitel 62:
»§ 205 d. Regionsrådet og kommunalbestyrelser-
ne i regionen indgår aftale om tilrettelæggelse af
hjælperordninger i hjemmet til personer, som både
har respirationshjælpere efter § 79, stk. 1, og hjæl-
pere efter §§ 83, 85, 95 eller 96 i lov om social ser-
vice.
Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse
fastsætter efter forhandling med ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
nærmere regler om, hvilke emner aftalerne nævnt i
stk. 1 skal omfatte.«
3. Efter § 240 indsættes i kapitel 74:
»§ 240 a. Regionsrådet og kommunalbestyrelser-
ne kan indgå aftaler om, at regionsrådets betaling af
udgifter til respirationshjælpere overføres til kom-
munalbestyrelsen for så vidt angår personer, som
modtager respirationsbehandling i hjemmet efter
§ 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 42, 44, 83, § 84,
stk. 1, eller §§ 85, 95, 96, 97 eller 118 i lov om so-
cial service.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan indgå aftale
med regionsrådet om, at kommunalbestyrelsens be-
taling af udgifter til hjælp efter lov om social ser-
vice overføres til regionsrådet for så vidt angår per-
soner, som modtager respirationsbehandling i
hjemmet efter § 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 42, 44,
12
83, § 84, stk. 1, eller §§ 85, 95, 96, 97 eller 118 i
lov om social service.
Stk. 3. Ministeren for sundhed og forebyggelse
fastsætter efter forhandling med ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold
regler om fordeling mellem regionsrådet og kom-
munalbestyrelsen af udgifterne til hjælperordninger
til personer, som modtager hjælp til respirationsbe-
handling efter § 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 83, 85,
95 eller 96 i lov om social service. ne.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2. Sundhedslovens § 88 a, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. juli
2015.
Stk. 3. Den første aftale mellem regionsrådet og
kommunalbestyrelsen, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 2, skal have virkning fra den 1. juli 2015.
13