Skriftlig fremsættelse (5. november 2014)

Tilhører sager:

Aktører:


    BX326

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L54/20141_L54_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (5. november 2014)
    Økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes
    styrelse og regionsloven (Mulighed for indgåelse af aftale
    om grænsependleres ret til fravær fra arbejdet og afskaffelse
    af dispensation bl.a. for ikke-kommunalbestyrelses-/ikke-
    regionsrådsmedlemmer som medlemmer i udvalg)
    (Lovforslag nr. L 54)
    Med lovforslaget bemyndiges økonomi- og indenrigsmi-
    nisteren til, under forbehold af gensidighed, at indgå aftale
    med et andet land om, at kommunal- og regionalpolitikere i
    et andet land har ret til fravær fra arbejdet i Danmark i sam-
    me omfang som danske kommunal- og regionalpolitikere.
    Endvidere bemyndiges økonomi- og indenrigsministeren til
    at fastsætte regler, hvorefter en sådan aftale gøres til en del
    af dansk ret.
    I april 2013 indgik regeringen og alle Folketingets partier
    en aftale (Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden)
    om at reducere antallet af grænsehindringer i Norden. Dette
    lovforslag skal medvirke til at fjerne en af disse grænsehin-
    dringer.
    Med lovforslaget fremmes grænsependleres ret til fuld
    deltagelse i demokratiet gennem varetagelse af disse politi-
    ske hverv.
    Lovforslaget omhandler herudover en afskaffelse af dis-
    pensationsmulighederne for bl.a. ikke-kommunalbestyrel-
    ses-/ikke-regionsrådsmedlemmer som medlemmer af og ob-
    servatører i udvalg og for, at andre end kommunalbestyrel-
    sens formand (borgmesteren) kan være formand for kommu-
    nens økonomiudvalg, henholdsvis at en anden end regions-
    rådsformanden kan være formand for forretningsudvalget i
    regionen.
    Formålet med denne del af lovforslaget er at undgå de
    principielle uhensigtsmæssigheder, som sådanne dispensati-
    oner kan give anledning til, herunder i forhold til hensynet
    til demokratisk legitimitet og ansvarsplacering i kommune
    og region.
    Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. april 2015.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 54 Folketinget 2014-15
    Økonomi og Indenrigsmin., j.nr. 2014-15196
    BX000326