Fremsat den 5. november 2014 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom‍ ‍Benhke‍ ‍(KF)

Fremsat den 5. november 2014 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og
Tom Benhke (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af en ungdomsdomstol for unge mellem 12 og 17 år
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag om
at etablere en ungdomsdomstol for unge lovovertrædere
mellem 12 og 17 år. Herunder pålægges regeringen at
– indføre en ny ungdomskriminel lavalder fra 12 til 17 år,
– indføre regler om en særlig ungdomsretspleje for unge
lovovertrædere fra 12 til 17 år, således at straffeproces-
sen for denne gruppe indrettes, så der tages de nødvendi-
ge hensyn til variationer i de tiltaltes modenhed og ung-
domsdomstolens pædagogiske og opdragende sigte,
– etablere mulighed for, at ungdomsdomstolen kan udøve
vide skønsmæssige beføjelser i forhold til at fastsætte
sanktioner, herunder sikre mulighed for øget brug af
samfundstjeneste som sanktion over for unge lovover-
trædere i form af »restorative justice«, også kendt som
genoprettende retfærdighed, altså at den unge tvinges til
at erkende sin misgerning, sige undskyld og eventuelt
sættes til at udbedre de skader, vedkommende har forår-
saget,
– oprette en ungdomskriminalforsorg som en særlig afde-
ling under Kriminalforsorgen med ansvaret for gennem-
førsel og tilsyn af de sanktioner, som ungdomsdomsto-
len idømmer,
– sikre, at ungdomsdomstolen kan afsige straksdomme, og
at de idømte sanktioner udføres hurtigt og konsekvent,
så sanktionsforløbet dermed bliver sammenhængende,
– etablere mulighed for, at ungdomsdomstolen kan overfø-
re sager fra domstolen til det sociale system såvel som til
det almindelige domstolssystem,
– sikre, at Danmark fortsat respekterer vores internationale
forpligtelser, således at unge under 18 år nøjagtig som i
dag ikke sættes i fængsel med kriminelle over 18 år,
– sikre, at ungdomskriminalforsorgen har den nødvendige
kapacitet til at håndtere særligt voldelige unge under 18
år,
– give øgede muligheder for at sikre, at henholdsvis åbne
og lukkede institutioner får øget adgang til magtanven-
delse over for utilpassede unge,
– sikre økonomiske incitamenter for kommunerne til at
forbedre det kriminalpræventive arbejde,
– oprette et rejsehold mod ungdomskriminalitet, der kan
sikre vidensdeling i kommunerne,
– forbedre mulighederne for, at ungdomskriminelle kan
arbejde og studere straffeattesten ren,
– sikre mere viden om børn og unges oplevelser med kri-
minalitet,
– styrke SSP-samarbejdet.
Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2014-15
AX016531
Bemærkninger til forslaget
Ungdomskriminaliteten har siden 2006 været faldende for
aldersgrupperne 10-17 år. I 2013 blev registreret 12.000 fær-
re kriminelle forhold vedrørende unge under 18 år, end til-
fældet var i 2006. Det gælder for stort set alle typer af krimi-
nalitet, herunder vold, indbrud, tyveri og hærværk.
Faldet er på mange måder en succeshistorie, og det er et
vidnesbyrd om, at de politiske initiativer, der blev taget op
gennem 00’erne med bl.a. handlingsplanen »Stop Volden« i
2002 og den store pakke mod ungdomskriminalitet i 2009,
har virket.
Forslagsstillerne finder det glædeligt, at færre unge begår
kriminalitet, men samtidig dybt bekymrende, at der fortsat
findes en hård kerne af ungdomskriminelle, der begår alvor-
lig kriminalitet. Politiet har eksempelvis mistænkt 14-årige
for 3 voldtægter, 1 forsøg på manddrab, 13 tilfælde af alvor-
lig vold, 29 tilfælde af brandstiftelse, 115 røverier og 37
overtrædelser af våbenloven alene i 2013, jf. REU alm. del –
svar på spørgsmål 1000 (folketingsåret 2013-14).
Efter forslagsstillernes opfattelse er det også åbenbart, at
der bliver spekuleret i den kriminelle lavalder. I begyndel-
sen af 2014 forklarede en dreng således i en retssag, at hans
gruppe havde aftalt, at han skulle skyde mod en butik i Kø-
ge, fordi han ikke kunne straffes, da han var 14 år på ger-
ningstidspunktet. Der henvises til artiklen »Ung dreng er-
kender skyderi med smil på læben« bragt i Ekstra Bladet
den 28. januar 2014.
Mens kriminaliteten generelt er faldende, tyder meget på,
at der findes en hård kerne af kriminelle, der begår grovere
og grovere kriminalitet. Det ses f.eks. ved, at der ved volds-
episoder hyppigere bliver anvendt våben i form af knive,
skydevåben eller slagvåben. I 2011-12 var 23 pct. af alle
voldsepisoder med våben. I 1995-96 var det 12 pct. af tilfæl-
dene. I 2005-06 var det 20 pct. Der er generelt flere ger-
ningsmænd i den enkelte voldsepisode. I 1995-96 var ca. 33
pct. af ofrene konfronteret med to eller flere gerningsmænd.
I 2011-12 var det 46 pct. Det skyldes bl.a., at en større andel
voldsepisoder sker med fire eller flere gerningsmænd. Der
henvises til rapporten »Udsathed for vold og andre former
for kriminalitet, offerundersøgelserne 1995-96 og 2005-12«
af Flemming Balvig, Britta Kyvsgard og Anne-Julie Boesen
Pedersen fra oktober 2013.
Partierne frygter, at denne generelle forråelse i samfundet
også vil slå igennem hos de ungdomskriminelle. Uanset om
en forbrydelse er begået af en person under myndighedsal-
deren eller den nuværende kriminelle lavalder, bør den an-
svarlige unge opleve, at det har konsekvenser at bryde loven
– ikke mindst på grund af hensynet til eventuelle ofre og den
generelle retsfølelse.
Derfor foreslås det, at der skabes et nyt system til håndte-
ring af ungdomskriminelle, der sikrer, at de unge mærker
konsekvens, hvis de begår kriminalitet, men som omvendt
også giver dem en fair og ordentlig chance for at komme vi-
dere; et nyt system, der kan tage vare på de ungdomskrimi-
nelle med konsekvens – men også med udstrakt hånd – for
at løse en alvorlig udfordring med unge, som ellers risikerer
at blive tabt af systemet. Unge lovovertrædere skal naturlig-
vis ikke dømmes som voksne, og deres straf skal have som
formål at bringe den unge væk fra en kriminel løbebane. El-
ler som fire sagkyndige udtaler i kronikken »Ja til nedsættel-
se af den kriminelle lavalder« i Berlingske den 1. oktober
2014: Det handler om, »at de unge er nødt til at blive an-
svarliggjort for deres handlinger og de dermed er nødt til at
forstå, at handlinger generelt har konsekvenser, uanset hvil-
ken alder man begår dem i. Ellers vil de blot fortsætte deres
fejludvikling med forøget og alvorligere kriminalitet. Fore-
byggelse skal der selvfølgelig satses stort på. Men alt kan
desværre ikke forebygges«.
Der henvises endvidere til kronikken »Indsatsen skal
skærpes for helt unge kriminelle« af Lars Løkke Rasmussen,
Kristian Thulesen Dahl, Anders Samuelsen og Søren Pape
Poulsen, Berlingske, den 14. september 2014.
Forslagsstillerne foreslår, at der oprettes en egentlig ung-
domsdomstol, som fremover skal tage sig af alle former for
straffelovsovertrædelser begået af unge mellem 12 og 17 år.
En ungdomsdomstol vil skabe langt større retssikkerhed.
Den unge får ret til en forsvarer, og præcis som i det almin-
delige domstolssystem skal det bevises, at den unge rent
faktisk har begået noget kriminelt, og enhver rimelig tvivl
skal komme den tiltalte til gode. I dag risikerer unge, der er
under den kriminelle lavalder, at modtage sociale sanktioner
alene på politiets mistanke. Forslaget vil for denne gruppe
betyde en væsentlig forbedring af den unges retssikkerhed.
Ungdomsdomstolen skal beklædes af særligt uddannede
dommere og andre børnesagkyndige, som er specialuddan-
nede i at håndtere helt unge kriminelle.
Ankeinstans for ungdomsdomstolen vil være landsretten.
En lang række EU-lande har allerede i dag et særligt straf-
feretligt system til behandling af sager om kriminalitet begå-
et af unge under myndighedsalderen, bl.a. Belgien, Frankrig,
Holland, Irland og Tyskland, jf. REU alm. del – svar på
spørgsmål 116 (folketingsåret 2013-14) .
1. Indførelse af en ny ungdomskriminel lavalder.
Forslagsstillerne ønsker at indføre en ny ungdomskriminel
alder, der går fra 12 til 17 år. Ved at definere en ny ung-
domskriminel lavalder bliver det tydeligere, at al kriminali-
tet begået af 12-17-årige skal behandles efter særlige regler,
der i højere grad end det almindelige straffesystem har et
pædagogisk sigte. Indførelse af den nye ungdomskriminelle
lavalder skal også ses som en øget beskyttelse af unge under
15 år, da den udgør et værn mod, at ældre kriminelle skub-
ber »det grove arbejde« over til de yngre, fordi de ældre selv
risikerer straf. En indførsel af en ungdomskriminel lavalder
betyder også, at 12-14-årige får rettigheder, som de ellers ik-
ke ville have i det nuværende sociale system. Derfor bidra-
ger indførelsen af ungdomsdomstole i høj grad også til en
markant øget retssikkerhed for unge.
2
2. Regler om en særlig ungdomsretspleje.
Strafferetsplejen er i dag kraftigt reguleret med henblik på
at sikre en retfærdig rettergang. Forslagsstillerne finder, at
den nuværende straffeproces i nødvendigt omfang skal til-
rettes for sager, der føres i ungdomsdomstolen, således at
der tages hensyn til, at de tiltalte kan have forskellige ud-
gangspunkter for at deltage i processen som følge af
manglende modenhed. Straffeprocessen skal også tage hen-
syn til, at der i pådømmelsen af sagerne skal medvirke bør-
nesagkyndige.
3. Skønsmæssige beføjelser til at fastsætte sanktioner.
Det er centralt for forslagsstillerne, at ungdomsdomstolen
får vide beføjelser til at fastsætte sanktioner. Ingen er ens,
og det skal ungdomsdomstolen have mulighed for at tage
højde for. Én type sanktion passer ikke til alle, og derfor
skal der være et større spillerum til at skræddersy den sank-
tion, der vil være mest effektiv i den konkrete sag. Det kun-
ne eksempelvis være i form af omfattende samfundstjeneste,
der antager en opdragende karakter, hvor man eksempelvis
inddrager personale med relevant baggrund eller dømmer
den unge til at passe sin skole. Domstolen skal også kunne
fastsætte betingelser for, hvornår en forbrydelse kan slettes
fra straffeattesten.
Derfor foreslår forslagsstillerne, at der udformes en særlig
retspleje, der skal regulere behandlingen af kriminalitet be-
gået af unge mellem 12 og 17 år, herunder valg af straffe-
sanktioner. Forslagsstillerne forestiller sig, at den nye ung-
domsretspleje skal indeholde følgende ting:
De foranstaltninger, som man allerede i dag i det alminde-
lige domstolssystem kan idømme 15-17-årige, i form af
f.eks. bøder, betingede domme, samfundstjeneste, ungdoms-
sanktioner og ubetingede domme.
De sociale foranstaltninger, som de sociale myndigheder i
dag kan iværksætte over for unge under myndighedsalderen,
herunder f.eks. familieterapi, tilbud om efterskoleophold, til-
bud om en elevplads eller en ungdomskontrakt.
Øgede muligheder og fleksibilitet i forhold til at bruge
samfundstjeneste, fodlænker, gps-armbånd, behandlingsfor-
løb, uddannelse og ungdomssanktioner. Forslagsstillerne ser
gerne, at samfundstjenestens nuværende kerneområde, beri-
gelseskriminalitet, også bliver udstrakt til at omfatte f.eks.
hærværk og mindre voldstilfælde for unge kriminelle i alde-
ren 12 til 17 år. Med tanke på aldersgruppen, som forslaget
er møntet på, finder forslagsstillerne det naturligt, at f.eks.
graffitihærværk og mindre voldsepisoder kan omfattes af
samfundstjeneste.
Genindførsel af fodlænkeordningen for unge kriminelle.
Oprettelsen af en ungdomsdomstol betyder således, at den
vifte af sanktioner, straffe, samfundstjeneste, pålæg etc.,
som de benyttes i dag, ikke længere skal pålægges fra de so-
ciale myndigheders side ved mistanke om kriminalitet, men
derimod idømmes af ungdomsdomstolen. Tilblivelsen af en
ungdomsretspleje vil dermed give øget retssikkerhed for den
unge og mindske den vilkårlighed, som i dag i et vist om-
fang eksisterer i det kommunale system.
Det er vigtigt for forslagsstillerne, at der i ungdomskrimi-
nalretsplejen bliver indbygget de positive elementer fra ide-
en om »restorative justice«, også kendt som genoprettende
retfærdighed, altså at den unge tvinges til at erkende sin
misgerning, sige undskyld og eventuelt sættes til at udbedre
de skader, vedkommende har forårsaget. Brugen af »restora-
tive justice« betyder, at den unge konfronteres med de kon-
sekvenser, vedkommendes handlinger har haft, og på hvil-
ken måde de har skadet andre.
Det bemærkes, at det er forslagsstillernes opfattelse, at ba-
gatelagtige sager som f.eks. små slagsmål mellem 12-årige i
skolegården skal kunne afgøres af politiet med en advarsel
og altså ikke behøver at føre til en sag ved ungdomsdomsto-
len.
4. Oprettelse af en ungdomskriminalforsorg.
Der mangler i dag efter forslagsstillernes opfattelse en
stærk koordinerende enhed til håndteringen af de kriminelle
under 18 år. Ansvaret er i dag fordelt på både kommuner og
regioner. Det betyder, at opgaven i dag ikke løses godt nok,
og at kvaliteten af de enkelte forløb lider skade. Det resulte-
rer i for mange afbrudte forløb og dermed for mange »sving-
dørsunge«, der risikerer at få mere skade end gavn af deres
behandling.
Derfor foreslås det, at der oprettes en særlig ungdomskri-
minalforsorg under Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen
har allerede i dag et meget bredt net af forskellige typer
sanktioner, behandlings- og fængselsformer rettet mod
voksne lovovertrædere, og de ville også ved en udbygning
kunne koordinere, føre tilsyn og løbende justere antallet af
pladser til unge lovovertrædere på henholdsvis åbne og luk-
kede institutioner. Under afsoning skal der være individuel
behandling og undervisning, således at man i hovedreglen
har et højere uddannelsesniveau end før afsoning og kan gå
direkte i gang med beskæftigelse eller en kompetencegiven-
de uddannelse, når man skal udsluses, afhængigt af anbrin-
gelsens længde.
En central, statslig myndighed vil kunne sikre, at de for-
løb, der iværksættes over for unge lovovertrædere, ikke bli-
ver præget af så mange opbrud og flytninger som i dag. De
unge skal i stedet holdes i samme faste forløb med ensartede
regler og krav på den samme institution.
Samling af opgaven under Kriminalforsorgen som lands-
dækkende koordinator vil dertil betyde, at muligheden for at
opbygge en større ekspertise og viden om mulighederne for
magtanvendelse forbedres, da magtanvendelse i dag allerede
er en integreret del af Kriminalforsorgens arbejde.
Forslagsstillerne foreslår endvidere, at Kriminalforsorgen
selv opretter lukkede institutioner for de groveste lovover-
trædere udelukkende til personer under 18 år. Det kan even-
tuelt ske efter inspiration fra Grenens lukkede afdelinger.
Her oplever den unge faste rammer, et fast forløb, adgang til
terapi og målrettet behandling, hvor overholdelse af reglerne
belønnes med tillid.
3
5. Straksdomme og sammenhængende sanktioner.
I relation til behandling af ungdomskriminelle er det cen-
tralt, at konsekvensen træder i kraft umiddelbart efter hand-
lingen. Det er af afgørende betydning, at unge kriminelle
dømmes hurtigt og dommen sendes til effektuering umiddel-
bart derefter. Hvis ungdomsdomstolen skal fungere opti-
malt, skal den sikre hurtighed i domsafsigelserne og straks
eksekvere dommen. Det er dybt skadeligt, at ungdomskrimi-
nelle, der i dag i det almindelige strafferetlige system idøm-
mes f.eks. ungdomssanktion eller lign., oplever lange perio-
der mellem domsafsigelse og efterfølgende iværksættelse af
sanktionen. Der bør derfor indføres et straksdoms- og afso-
ningsprincip for unge mellem 12 og 17 år.
Det er vigtigt, at Kriminalforsorgen effektivt følger op på
det unge menneske i udslusningsperioden samt efter endt
sanktion. Udslusning fra institutioner skal i højere grad være
direkte til job eller uddannelse. Man skal ikke længere kun-
ne blive udsluset til ingenting. Hvis udslusningen kører
skævt, må myndighederne gribe ind og forsøge at afværge
den forkerte kurs.
Københavns Politi har gode erfaringer med at være med-
virkende til at finde beskæftigelse til kriminelle unge. Pro-
jektet hedder »Ung i job« og har på knap 2 år fået 166 unge
– primært med indvandrerbaggrund – til at opgive en truen-
de kriminel løbebane til fordel for et ordinært fritidsjob. Der
henvises til pressemeddelelse af 30. marts 2007 fra Køben-
havns Politi, »Kriminalpræventiv pris til Amagerprojekt«.
6. Mulighed for at overføre sager fra ungdomsdomstolen til
det sociale system såvel som til det almindelige
domstolssystem.
Forslagsstillerne ønsker at sikre en mulighed for, at en sag
kan overgå til behandling i det sociale system, hvis ung-
domsdomstolen finder den unge uegnet til at blive behandlet
i det strafferetlige system.
Ungdomsdomstolen skal ligeledes ved de alvorligste
forbrydelser have muligheden for at overføre sager til det al-
mindelige domstolssystem. Børn og unge er ikke voksne,
men deres kriminalitet kan være lige så alvorlig. For offeret
eller dennes pårørende er meget grove forbrydelser ikke
mindre belastende, fordi gerningsmanden er f.eks. 14 år
gammel og dermed under den nuværende kriminelle laval-
der.
Fleksibiliteten med at udveksle sager mellem de sociale
myndigheder og det almindelige strafferetlige system vil
sikre, at ungdomsdomstolen i høj grad har mulighed for at
tage hensyn til forbrydelsen, den ungdomskriminelle såvel
som eventuelle ofre og udmåle en retfærdig og passende
straf.
7. Sikring af, at Danmark overholder sine internationale
forpligtelser.
Danmark er forpligtet af internationale konventioner, her-
under FN’s børnekonvention, for at sikre, at unge under 18
år ikke kommer i fængsel med voksne. Der har i mange år
pågået en diskussion af, om dette sker, og i hvilket omfang
det sker.
Forslagsstillerne ønsker at sikre, at Danmark overholder
sine internationale forpligtelser, herunder at ingen børn og
unge under 18 år sættes i fængsel eller varetægtsfængsel
sammen med voksne. Forslagsstillerne ønsker derfor, at ju-
stitsministeren hvert år skal oversende en redegørelse til
Folketingets Retsudvalg over, hvor mange unge under 18 år
der har siddet i fængsler eller arresthuse under Kriminalfor-
sorgen.
8. Sikring af, at ungdomskriminalforsorgen har den
nødvendige kapacitet til at håndtere særligt voldelige unge
under 18 år.
Selv om det ser ud til, at der er færre og færre ungdoms-
kriminelle, eksisterer der desværre en hård kerne af unge,
der begår meget alvorlig kriminalitet. Disse unge kan det i
en kort periode være nødvendigt at anbringe i isolations-
fængsel. Forslagsstillerne ønsker ikke, at dette sker i et al-
mindeligt voksenfængsel som i dag, men i en særlig form
for surrogatisolationsfængsel. Der vil derfor efter forslags-
stillernes opfattelse være behov for, at ungdomskriminalfor-
sorgen råder over kapacitet til dette på f.eks. allerede lukke-
de institutioner. Forslagsstillerne ønsker på ingen måde, at
praksis og anvendelse af isolationsfængsling for unge under
18 år udvides.
9. Øgede muligheder for at sikre, at henholdsvis åbne og
lukkede institutioner ved dom får øget adgang til
magtanvendelse over for utilpassede unge.
Forslagsstillerne ønsker, at ungdomsdomstolen får lovgiv-
ningsmæssig hjemmel til at beslutte, at der må anvendes
magt i et nærmere specificeret omfang, indespærring m.v.,
hvis den unge ikke efterlever det, som domstolen eller insti-
tutionen har besluttet. I dag er konsekvenserne ved
manglende deltagelse desværre alt for mangelfulde, og sank-
tionerne er ikke til stede i det kommunale sociale system.
Forslagsstillerne ønsker ligeledes, at det er muligt for ung-
domsdomstolen at kunne idømme en ungdomskriminel pla-
cering på en bestemt institution.
10. Sikring af økonomiske incitamenter for kommunerne til
at forbedre det kriminalpræventive arbejde.
Forslagsstillerne foreslår, at der sikres øgede økonomiske
incitamenter til at forbedre det kriminalpræventive arbejde.
Det kan ske gennem en højere grad af kommunal medfinan-
siering af udgifterne, når unge anbringes som følge af krimi-
nalitet eller undergives en anden ungdomssanktion. Det vil
give kommunerne et klart økonomisk incitament til at øge
det kriminalpræventive arbejde, som halter i en del kommu-
ner i dag. Medfinansieringen kunne eventuelt implementeres
som en direkte betaling til Kriminalforsorgen efter fastlagte
takster. Forslagsstillerne ønsker, at den nærmere udmønt-
ning af finansieringsspørgsmålet fastlægges i dialog med
KL.
11. Mulighed for at arbejde og studere straffeattesten ren
Straffeattester er en stor barriere for mange unge, som ge-
rne vil ud af deres kriminelle løbebane. Trods projekter som
High:five og lign. er der rigtig mange, som oplever, at straf-
feattesten er en barriere for dem i forsøget på at blive en ret-
4
skaffen samfundsborger. Kriminalforsorgen påpeger også, at
dette ses som en straf efter endt afsoning.
Ikke alle unge kriminelle foretager en rationel kalkule in-
den den kriminelle gerning, hvorfor mangel på fremtidige
karrieremuligheder ofte ikke står den enkelte unge helt klart.
Forslagsstillerne ønsker derfor at sikre, at muligheden for
at komme i beskæftigelse efter afsoning øges markant ved at
åbne mere for at give »en gulerod for god opførsel« for tidli-
gere kriminelle med straffeattest. Dette vil motivere unge
kriminelle til eksempelvis at tage en ungdomsuddannelse el-
ler finde beskæftigelse frem for at falde tilbage i deres vante
miljø.
De dømte skal stilles i udsigt, at perioden, hvor en strafbar
handling optræder på straffeattesten, bliver forkortet, alt ef-
ter om de har gennemført en ungdomsuddannelse, anden ud-
dannelse, mesterlære, gennemført en udvidet værnepligt til-
fredsstillende, været beskæftiget eller lavet omfattende fri-
villigt arbejde.
Dog skal dette ikke være en mulighed for de unge, der
dømmes for de værste former for kriminalitet som særlig
grov personfarlig kriminalitet. Det skal fortsat være således,
at myndighedernes adgang til kriminalregistre fastholdes af
hensyn til eksempelvis politiet og sociale myndigheder.
12. Rejsehold mod ungdomskriminalitet.
Forslagsstillerne foreslår, at der oprettes et ungdomsrejse-
hold, som kan tage rundt til problemkommuner og hjælpe
politi såvel som de sociale myndigheder med at håndtere
ungdomskriminalitet. En anden opgave vil være at hjælpe
med at udarbejde en systematisk og velfungerende politik på
området. Mange kommuner efterspørger i dag konkret vi-
den, redskaber og hjælp til at håndtere opgaven med utilpas-
sede unge.
13. Behov for mere viden om børn og unges oplevelser med
kriminalitet.
Forslagsstillerne foreslår, at der foretages en landsdæk-
kende undersøgelse af omfanget af vold og trusler blandt
børn og unge, som ikke anmeldes til politiet. Professor
Flemming Balvig har tidligere foretaget den såkaldte Glad-
saxeundersøgelse (»Den ungdom! – om den stadigt mere
omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark«,
Flemming Balvig, Det Kriminalpræventive Råd, 2006), hvor
unge 14-15-årige i 1979, 1989, 1997 og 2005 har indrappor-
teret deres eget forhold til kriminalitet, og om de har været
udsat for trusler, har begået kriminalitet eller lign. Der er
dog behov for en langt mere omfattende undersøgelse, der
sætter fokus på den hverdag, som børn og unge oplever. Un-
dersøgelsen skal foretages blandt et repræsentativt udsnit af
landets kommuner og lade sig inspirere af den undersøgelse,
som Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) foretog
i København (»Kriminalitet blandt børn og unge i Køben-
havns kommune – en spørgeskemaundersøgelse« fra 2005).
CASA-undersøgelsen blev gennemført ved, at alle elever i
4.-9. klasse på Københavns skoler i 2005 udfyldte et spørge-
skema. Det fremgik, at 31 pct. havde været udsat for tyveri,
8 pct. for røveri, 16 pct. for vold, 26 pct. for trusler om vold.
Gerningsmændene var typisk 13-15 år og jævnaldrende med
ofrene. Valby lå på linje med resten af byen. Set i forhold til
en lokal undersøgelse fra 2002 var der tale om en stigning.
For resten af København var der intet sammenlignings-
grundlag.
Hovedparten af kriminaliteten fandt sted uden for skoler
og fritidsinstitutioner, men disse var absolut ikke kriminali-
tetsfrie områder. Dog var stort set ingen børn bange for at
komme på skolerne og fritidsinstitutionerne (1 pct.), hvor-
imod 28 pct. var utrygge på togstationer, på bestemte gade-
strækninger, i parker eller lign.
Det er en tendens, som er helt uacceptabel, og hvis de ten-
denser skal modgås, er det væsentligt at få kortlagt, om det
er et byfænomen, eller om det modsvares af lignende ten-
denser i resten af landet. Det er også som led i en ungdoms-
politik og forebyggelsesstrategi væsentligt, at kommunerne
ved, præcis hvor de skal sætte ind.
14. SSP-samarbejdet skal styrkes.
Forslagsstillerne ønsker, at SSP-samarbejdet styrkes og
skrives ind i et samlet lovværk. I dag er samarbejdet beskre-
vet i flere forskellige bekendtgørelser og spredt ud over Un-
dervisningsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet
og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold. Det er tid til at modernisere og præcisere samarbej-
det. Dels skal den nyeste viden inddrages, herunder effekten
af hurtig og konsekvent indsats, og dels skal de forskellige
myndigheders forpligtelser stå fuldstændigt klart. Arbejdet
skal med andre ord sættes mere i system på landsplan.
5
Skriftlig fremsættelse
Karsten Lauritzen (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en
ungdomsdomstol for unge mellem 12 og 17 år.
(Beslutningsforslag nr. B 19)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
6