Fremsat den 5. november 2014 af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard)

Tilhører sager:

Aktører:


    BX325

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L54/20141_L54_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 5. november 2014 af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven
    (Mulighed for indgåelse af aftale om grænsependleres ret til fravær fra arbejdet og afskaffelse af dispensation bl.a. for ikke-
    kommunalbestyrelses-/ikke-regionsrådsmedlemmer som medlemmer i udvalg)
    § 1
    I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
    186 af 19. februar 2014, foretages følgende ændringer:
    1. I § 16 b indsættes som stk. 4 og 5:
    »Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren kan under for-
    udsætning af gensidighed indgå aftale med et andet land,
    hvorefter personer, der varetager kommunalpolitiske hverv i
    det pågældende land, kan opnå ret til fravær fra arbejdet i
    Danmark af hensyn til varetagelsen af det kommunalpoliti-
    ske hverv i det omfang, som er fastsat i stk. 1-3.
    Stk. 5. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
    regler med henblik på opfyldelsen af en aftale, jf. stk. 4.«
    2. I § 65 c, stk. 1, ændres »§ 18,« til: »§ 18, stk. 2-6,«.
    3. I § 65 c, stk. 1, udgår »§ 19,«.
    4. I § 65 c, stk. 1, ændres »§ 20, stk. 4 og 5,« til: »§ 20, stk.
    5,«.
    § 2
    I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af 27.
    februar 2014, som ændret ved § 16 i lov nr. 1631 af 26.
    december 2013, foretages følgende ændringer:
    1. I § 12 ændres »§§ 16 b-16 e« til: »§ 16 b, stk. 1-3, og §§
    16 c-16 e«.
    2. I § 12 indsættes som stk. 2 og 3:
    »Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren kan under for-
    udsætning af gensidighed indgå aftale med et andet land,
    hvorefter personer, der varetager regionalpolitiske hverv i
    det pågældende land, kan opnå ret til fravær fra arbejdet i
    Danmark af hensyn til varetagelsen af det regionalpolitiske
    hverv i det omfang, som er fastsat i stk. 1, jf. § 16 b, stk.
    1-3, i lov om kommunernes styrelse.
    Stk. 3. Økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte
    regler med henblik på opfyldelsen af en aftale, jf. stk. 2.«
    3. I § 36, stk. 1, udgår »14,«.
    4. I § 36, stk. 1, ændres »§ 20, stk. 4 og 5,« til: »§ 20, stk.
    5,«.
    § 3
    Loven træder i kraft den 1. april 2015.
    § 4
    Dispensationer meddelt i henhold til § 65 c, stk. 1, i lov
    om kommunernes styrelse, til fravigelse af lovens § 18, stk.
    1, § 19 og § 20, stk. 4, gælder for den resterende del af valg-
    perioden. Tilsvarende gælder for dispensationer meddelt i
    henhold til regionslovens § 36, stk. 1, til fravigelse af regi-
    onslovens § 14 samt § 15, jf. § 20, stk. 4, i lov om kommu-
    nernes styrelse.
    § 5
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    Lovforslag nr. L 54 Folketinget 2014-15
    Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-15196
    BX000325
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Ret til fravær fra arbejdet ved varetagelse af kommunal- og regionalpolitiske hverv i udlandet
    2.1.1. Baggrund
    2.1.2. Gældende ret
    2.1.2.1. Formålet med reglerne
    2.1.2.2. Omfanget af retten til fravær
    2.1.2.3. Undtagelser fra retten til fravær
    2.1.2.4. Regionerne
    2.1.3. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
    2.1.4. Den foreslåede ordning
    2.1.5. Lovforslagets virkning
    2.2. Afskaffelse af mulighed bl.a. for ikke-kommunalbestyrelses-/ikke-regionsrådsmedlemmer som medlemmer af og
    observatører i udvalg
    2.2.1. Gældende ret om dispensationsbestemmelsen i § 65 c i lov om kommunernes styrelse
    2.2.1.1. Generelt om bestemmelsen i § 65 c i lov om kommunernes styrelse
    2.2.1.2. Ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer i økonomiudvalget
    2.2.1.3. Kommunalbestyrelsens formand er formand for økonomiudvalget
    2.2.1.4. Ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer i stående udvalg
    2.2.1.5. Fast observatørordning i kommunens stående udvalg og økonomiudvalget
    2.2.2. Gældende ret om dispensationsbestemmelsen i § 36, stk. 1, i regionsloven
    2.2.2.1. Generelt om bestemmelsen i § 36, stk. 1, i regionsloven
    2.2.2.2. Ikke-regionsrådsmedlemmer i forretningsudvalget
    2.2.2.3. Regionsrådsformanden er formand for forretningsudvalget
    2.2.2.4. Fast observatørordning i regionens forretningsudvalg
    2.2.2.5. Regioner – udvalgsstyre
    2.2.3. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
    2.2.3.1. Ikke-kommunalbestyrelses-/ikke-regionsrådsmedlemmer som medlemmer af eller observatører i
    en kommunes stående udvalg og økonomiudvalget, henholdsvis regionens forretningsudvalg
    2.2.3.2. Andre end kommunalbestyrelsens formand/regionsrådsformanden som formand for økonomiud-
    valget, henholdsvis regionens forretningsudvalg
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Miljømæssige konsekvenser
    7. Forholdet til EU-retten
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    9. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Den del af lovforslaget, som omhandler grænsependleres
    ret til fravær fra arbejdet i Danmark ved varetagelse af kom-
    munal- og regionalpolitiske hverv i udlandet, har til formål
    at sikre lønmodtagere på tværs af landegrænser ret til fravær
    fra arbejdet ved varetagelse af politiske hverv i kommune og
    region.
    Med lovforslaget bemyndiges økonomi- og indenrigsmini-
    steren til, under forbehold af gensidighed, at indgå aftale
    med et andet land om, at kommunal- og regionalpolitikere i
    et andet land har ret til fravær fra arbejdet i Danmark i sam-
    me omfang som danske kommunal- og regionalpolitikere.
    Endvidere bemyndiges økonomi- og indenrigsministeren til
    at fastsætte regler, hvorefter en sådan aftale gøres til en del
    af dansk ret.
    Med vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget sit sam-
    tykke efter grundlovens § 19, stk. 1, til, at regeringen kan
    indgå sådanne aftaler med andre lande.
    Lovforslaget er foranlediget af, at der i efteråret 2014 vil
    blive indledt forhandlinger om indgåelse af en forpligtende
    2
    aftale mellem Danmark og Sverige om ret til fravær fra ar-
    bejdet.
    Med lovforslaget sikres lønmodtageres ret til fravær fra
    deres arbejde i Danmark som følge af varetagelse af politi-
    ske hverv på kommunalt og regionalt niveau i udlandet.
    Herved fremmes grænsependleres ret til fuld deltagelse i de-
    mokratiet gennem varetagelse af disse politiske hverv.
    Lovforslaget omhandler herudover en afskaffelse af dis-
    pensationsmulighederne for bl.a. ikke-kommunalbestyrel-
    ses-/ikke-regionsrådsmedlemmer som medlemmer af og ob-
    servatører i udvalg og for, at andre end kommunalbestyrel-
    sens formand (borgmesteren) kan være formand for kommu-
    nens økonomiudvalg, henholdsvis at en anden end regions-
    rådsformanden kan være formand for forretningsudvalget i
    regionen.
    Baggrunden for denne del af lovforslaget er at undgå de
    principielle uhensigtsmæssigheder, som sådanne dispensati-
    oner kan give anledning til, herunder i forhold til hensynet
    til demokratisk legitimitet og ansvarsplacering i kommune
    og region.
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Ret til fravær fra arbejdet ved varetagelse af
    kommunal- og regionalpolitiske hverv i udlandet
    2.1.1. Baggrund
    I 2009 rettede Öresundskomiteen, som er en samarbejds-
    organisation i Øresundsregionen, henvendelse til det davæ-
    rende Indenrigs- og Socialministerium og Finansdeparte-
    mentet i Sverige for at gøre opmærksom på problemstillin-
    gen om grænsependleres ret til fravær fra arbejdet ved vare-
    tagelse af politiske hverv i kommune og region i Øresunds-
    regionen.
    Komiteen anførte, at det er en grænsehindring og en ind-
    skrænkning af demokratiet, at personer, som pendler, dvs.
    som varetager kommunal- og regionalpolitiske hverv i
    hjemkommunen/-regionen i ét land og arbejder i et andet,
    ikke har ret til fravær i samme omfang, som personer der ar-
    bejder og varetager kommunal- og regionalpolitiske hverv i
    samme land.
    I april 2013 indgik regeringen og alle Folketingets partier
    en aftale, der skulle reducere antallet af grænsehindringer i
    Norden (Aftale om fjernelse af grænsehindringer i Norden).
    Aftalen omhandler bl.a. ret til fravær fra arbejdet ved vareta-
    gelse af politiske hverv i kommune og region.
    Der står følgende herom i aftalen:
    »Grænsependlere har i dag ikke ret til fravær fra arbejdet
    ved varetagelse af politiske hverv i kommune og region. Det
    kan medføre, at grænsependlere på forhånd afstår fra at på-
    tage sig politiske hverv. Regeringen arbejder for en løsning
    med Sverige i sagen med henblik på gensidighed i retten til
    fravær fra arbejdet ved varetagelse af politiske hverv.
    Såfremt der kan indgås aftale med den svenske regering
    om en fælles lovgivningsmæssig løsning, fremsætter rege-
    ringen forslag om ændring af den kommunale styrelseslov
    med henblik på at give personer med politiske hverv i nabo-
    lande ret til fravær fra arbejdet, i det omfang det er nødven-
    digt for at deltage i relevante politiske møder.
    Ændringen skal gælde generelt med forbehold for den for-
    nødne gensidighed i det pågældende land. Herved løses pro-
    blemet for svenskere, der arbejder i Danmark og er valgt til
    et politisk hverv i Sverige.«
    Den 14. august 2014 har de nordiske kommuneministre på
    Det Nordiske Kommuneministermøde underskrevet en hen-
    sigtserklæring om ret til fravær fra arbejdet ved varetagelse
    af lokalpolitiske hverv i Norden til gavn for personer, som
    arbejder i de nordiske grænseregioner. I hensigtserklæringen
    har Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og Åland er-
    klæret, at deres mål bør være at give folkevalgte lokalpoliti-
    kere, som arbejder i et andet land, en gennemskuelig og vel-
    fungerende ret til fravær fra arbejdet med det formål at udfø-
    re deres politiske hverv.
    Det forventes både på baggrund af aftalen og hensigtser-
    klæringen og som følge af drøftelser i regi af Nordisk Mini-
    sterråd, at Danmark og Sverige vil indlede forhandlinger om
    en forpligtende aftale om ret til fravær fra arbejdet i efteråret
    2014. Med dette lovforslag sikres det, at Danmark kan op-
    fylde sin del af aftalen, og det sikres, at lønmodtagere, som
    arbejder i Danmark, men varetager kommunal- og regional-
    politiske hverv i Sverige, vil kunne opnå ret til fravær fra ar-
    bejdet. Tilsvarende gælder, under forbehold af gensidighed,
    lønmodtagere, som arbejder i Danmark, men varetager kom-
    munal- og regionalpolitiske hverv i andre lande.
    2.1.2. Gældende ret
    2.1.2.1. Formålet med reglerne
    Retten til fravær fra arbejdet til varetagelse af kommunale
    hverv blev indført ved lov nr. 380 af 14. juni 1995 om æn-
    dring af de kommunale styrelseslove m.v. (FT 1994-1995, L
    167, A, sp. 2068ff.).
    I de almindelige bemærkninger til lovforslaget (FT
    1994-1995, L 167, A, sp. 2081f.) fremgår, at det med forsla-
    get sikres, at alle befolkningsgrupper har mulighed for at
    deltage i det kommunalpolitiske arbejde således, at der op-
    nås en bedre og bredere repræsentation i kommunalbestyrel-
    serne.
    Formålet med lovændringen var at sikre en mere ligelig
    repræsentation af privat og offentligt ansatte i kommunalbe-
    styrelserne.
    Offentligt ansatte havde efter de gældende regler på ar-
    bejdsmarkedet ret til fravær til varetagelse af hvervet som
    kommunalbestyrelsesmedlem, men det havde privatansatte
    ikke nødvendigvis. Lovændringen skulle således sikre privat
    og offentligt ansatte lige muligheder for at deltage i kommu-
    nalpolitisk arbejde.
    2.1.2.2. Omfanget af retten til fravær
    Alene kommunalbestyrelses-/regionsrådsmedlemmer i
    danske kommuner henholdsvis danske regioner er omfattet
    af lov om kommunernes styrelses og regionslovens regler
    3
    om ret til fravær fra arbejdet henset til disse loves generelle
    anvendelsesområde.
    Retten til fravær gælder efter § 16 b, stk. 1, i lov om kom-
    munerens styrelse i det omfang, det er nødvendigt af hensyn
    til deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen, møder i de af
    kommunalbestyrelsen nedsatte udvalg, kommunale sam-
    menslutningers årsmøder eller kurser m.v., som er et led i
    varetagelsen af det kommunale hverv, jf. nærmere lov om
    kommunernes styrelse § 16, stk. 1, litra a-e.
    Retten til fravær omfatter ikke deltagelse i partigruppemø-
    der eller partimøder. Uanset, at deltagelse i sådanne møder
    er nært forbundet med hvervet som kommunalbestyrelses-
    medlem, er det ikke fundet hensigtsmæssigt at lade retten til
    fravær også omfatte deltagelse i disse møder. Det bemærkes
    i denne forbindelse, at det beror helt på de enkelte partigrup-
    per og partiernes egne beslutninger, hvornår sådanne møder
    skal afholdes. Typisk vil det være muligt ved fastlæggelsen
    af mødetidspunkter at tage hensyn til de enkelte kommunal-
    bestyrelsesmedlemmers arbejde.
    Retten til fravær omfatter deltagelse i egentlige møder
    samt deltagelse i seminarer og deltagelse i kurser m.v., der
    er af betydning for udøvelsen af det kommunale hverv, jf.
    lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1, litra c og d. Mø-
    dekravet indebærer, at samtlige medlemmer af et udvalg
    m.v. skal være indkaldt til det pågældende møde, og at med-
    lemmerne af organet skal deltage i en forhandling og træffe
    beslutning – eller i hvert fald have mulighed herfor. Besigti-
    gelser og tilsynsforretninger er således ikke møder i lovens
    forstand. Deltagelse i indvielser, receptioner eller lignende
    repræsentative opgaver falder endvidere uden for bestem-
    melsens anvendelsesområde. I det omfang kommunalbesty-
    relsen ved anden lovgivning pålægges at afholde møder,
    hvori der ikke træffes egentlige beslutninger, finder retten til
    fravær dog tilsvarende anvendelse.
    Hvis fravær efter aftale mellem parterne ikke kan tilveje-
    bringes ved omlægning af arbejdet, ydes frihed som ud-
    gangspunkt mod lønafkortning. Spørgsmålet herom vil bero
    på og skulle afgøres efter de regler eller den overenskomst,
    der gælder for den pågældendes ansættelsesforhold.
    2.1.2.3. Undtagelser fra retten til fravær
    Efter § 16 b, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse har
    borgmesteren og medlemmer af en magistrat ikke ret til fra-
    vær til varetagelse af det kommunale hverv. Både hvervet
    som borgmester og som medlem af en magistrat forudsættes
    at udgøre en heltidsbeskæftigelse og behandles som sådan i
    vederlags- og i pensionsmæssig henseende.
    Retten til fravær omfatter ikke tilfælde, hvor afgørende
    hensyn til arbejdets varetagelse taler imod, at der indrøm-
    mes ret til fravær, jf. lov om kommunernes styrelse § 16 b,
    stk. 3.
    Der skal i den forbindelse lægges vægt på fraværets om-
    fang og på arbejdsgiverens mulighed for at erstatte den fra-
    værende arbejdskraft. Meget specialiserede arbejdsfunktio-
    ner vil ofte være vanskelige at erstatte, og er det ikke muligt
    at finde en afløser eller tilrettelægge arbejdets udførelse på
    en anden måde, vil det i sådanne særlige tilfælde derfor kun-
    ne være udelukket for lønmodtageren at kræve frihed. Sær-
    ligt på større arbejdspladser, hvor flere udfører det samme
    arbejde, vil sådanne situationer imidlertid kun sjældent kun-
    ne opstå.
    Hvilke undtagelsessituationer, der kan begrunde fravigelse
    af kravet på fravær, giver den hidtidige praksis vedrørende
    offentligt ansattes ret til tjenestefrihed til varetagelse af of-
    fentlige ombud eksempler på. Det er således almindeligt an-
    taget, at visse grupper af offentligt ansatte (f.eks. inden for
    sundhedsvæsenet og brandvæsenet) på grund af arbejdets
    karakter i særlige tilfælde vil være afskåret fra at forlade ar-
    bejdspladsen. Kun i sådanne særlige tilfælde, hvor afgøren-
    de hensyn til arbejdets varetagelse vejer tungere end hensy-
    net til varetagelsen af det kommunale hverv, vil lovens und-
    tagelsesbestemmelse kunne gøres gældende af arbejdsgive-
    ren.
    2.1.2.4. Regionerne
    Reglerne i lov om kommunernes styrelse § 16 b om ret til
    fravær fra arbejdet finder tilsvarende anvendelse på hvervet
    som medlem af et regionsråd, jf. regionslovens § 12. Be-
    stemmelsens henvisning til § 16 b i lov om kommunernes
    styrelse indebærer, at et regionsrådsmedlem, der er lønmod-
    tager, har ret til fravær fra arbejdet i det omfang, det er nød-
    vendigt af hensyn til deltagelse i møder i regionsrådet, for-
    retningsudvalget, særlige udvalg nedsat i medfør af region-
    slovens § 13, stk. 6, m.v.
    2.1.3. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
    Som nævnt i afsnit 2.1.1. er forslaget foranlediget af, at
    der i efteråret 2014 vil blive indledt forhandlinger om indgå-
    else af en forpligtende aftale mellem Danmark og Sverige
    om ret til fravær fra arbejdet.
    Regeringen ønsker at sikre grænsependleres mulighed for
    repræsentation i kommunalbestyrelser og regionsråd. Det er
    en forudsætning for et repræsentativt demokrati, at de, der
    opfylder betingelserne for at kunne stille op til valg, får lige
    muligheder for at kunne varetage politiske hverv.
    En ret til fravær over for en arbejdsgiver i Danmark ved
    varetagelse af kommunal- og regionalpolitiske hverv i ud-
    landet kan kun gennemføres ved en ændring af lov om kom-
    munernes styrelse og regionsloven. Der etableres herved et
    retskrav, som vil kunne håndhæves overfor de respektive ar-
    bejdsgivere.
    Med lovforslaget bemyndiges økonomi- og indenrigsmini-
    steren til at indgå sådanne aftaler om gensidig ret for de re-
    spektive landes kommunal- og regionalpolitikere til fravær
    fra arbejdet med lande, der ønsker at indgå en sådan aftale
    med Danmark.
    2.1.4. Den foreslåede ordning
    Det foreslås, at økonomi- og indenrigsministeren bemyn-
    diges til at kunne indgå aftale med et andet land om, at per-
    soner, der varetager kommunal- eller regionalpolitiske hverv
    i det pågældende land, skal kunne opnå ret til fravær fra ar-
    4
    bejdet i Danmark, af hensyn til varetagelsen af det kommu-
    nal- og regionalpolitiske hverv i det pågældende land, i det
    omfang, som er fastsat i lov om kommunernes styrelse § 16
    b, stk. 1-3, samt regionslovens § 12, jf. lov om kommuner-
    nes styrelse § 16, stk. 1-3.
    Det foreslås endvidere, at økonomi- og indenrigsministe-
    ren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelsen af en så-
    dan aftale, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 2.
    Såfremt der bliver indgået en aftale med et andet land, vil
    det få den konsekvens, at kommunal- og regionalpolitikere
    kan påberåbe sig ret til fravær i den udstrækning, det er nød-
    vendigt af hensyn til deltagelse i møder i kommunalbestyrel-
    sen/regionsrådet, møder i de af kommunalbestyrelsen/regi-
    onsrådet nedsatte udvalg, kommunale/regionale sammen-
    slutningers årsmøder eller kurser, som er et led i varetagel-
    sen af det kommunale/regionale hverv, jf. lov om kommu-
    nernes styrelse § 16, stk. 1, litra a-e, samt regionslovens §
    12, jf. lov om kommunernes styrelse § 16, stk. 1, litra a-e,
    uanset om vedkommende person arbejder og varetager et
    kommunalt eller regionalt hverv i et andet land end Dan-
    mark.
    Såfremt der bliver indgået en aftale med et andet land, vil
    lønmodtagere, som varetager kommunal- og regionalpoliti-
    ske hverv i et andet land, men som arbejder i Danmark, såle-
    des – helt eller delvis – opnå samme ret til fravær fra arbej-
    det i Danmark, som kommunalbestyrelse-/regionsrådsmed-
    lemmer, der både arbejder og varetager et kommunal-/regio-
    nalpolitisk hverv i Danmark.
    Danske virksomheder vil således skulle følge de regler, de
    kender, og som gælder for kommunalbestyrelses-/regions-
    rådsmedlemmer i Danmark.
    I overensstemmelse med den Aftale om fjernelse af græn-
    sehindringer i Norden, der er indgået mellem regeringen og
    alle Folketingets partier i april 2013, vil de foreslåede be-
    stemmelser i § 1, nr. 1, og § 2, nr. 2, gælde generelt. Virk-
    ningen heraf vil ikke skulle begrænse sig til forholdet mel-
    lem Danmark og Sverige eller de øvrige nordiske lande,
    men derimod, hvis der indgås aftaler med lande uden for
    Norden, give ret til fravær for personer, som varetager kom-
    munal- og regionalpolitiske hverv i det pågældende land og
    arbejder i Danmark. Det betyder således, at der vil kunne
    indgås en lignende aftale med andre lande, hvor grænse-
    pendling til og fra Danmark foregår.
    Ligeledes i overensstemmelse med den nævnte Aftale om
    fjernelse af grænsehindringer i Norden, er det en forudsæt-
    ning, at de lande, som Danmark indgår en aftale med om ret
    til fravær fra arbejdet, har et lignende regelsæt om ret til fra-
    vær i forhold til personer, der varetager kommunal- og regi-
    onalpolitiske hverv i Danmark, men arbejder i det pågæl-
    dende land. Der gælder med andre ord et krav om gensidig-
    hed som forudsætning for indgåelse af en aftale med et an-
    det land om ret til fravær fra arbejdet.
    2.1.5. Lovforslagets virkning
    I dag er der kun ganske få eksempler på grænsependlere,
    som er afskåret fra retten til fravær fra arbejdet, men for de
    berørte, herunder flest svenske lokalpolitikere, kan retten til
    fravær have stor betydning.
    Det er vanskeligt at vurdere omfanget af personer, som vil
    benytte sig af retten til fravær. De svenske myndigheder
    (Kommittén för förstärkning av den kommunala demokra-
    tins funktionssätt) udarbejdede i 2012 en betænkning om
    kommunalt demokrati (Vital kommunal demokrati, SOU
    2012:30), som giver et bud på, hvor mange der er berørt af
    grænsehindringen. I betænkningen står der bl.a., at den pro-
    centvise andel af pendlere på tværs af landegrænser stiger.
    Antallet af pendlere fra Sverige til Norge og Danmark er
    steget fra ca. 30.000 personer i 2006 til ca. 47.000 i 2008.
    Blandt de, som pendler, er den største gruppe i alderen
    20-45 år.
    Desuden har Öresundskomiteen i 2010 oplyst, at der i
    2010 pendlede ca. 20.000 personer over Øresund. Den pro-
    centandel, som er medlem af et politisk parti, herunder vare-
    tager kommunalpolitiske hverv i Sverige, udgør ca. 5 pct.
    Andelen er nogenlunde tilsvarende i Danmark. Det vil altså
    være ca. 5 pct. af de pendlende, som principielt vil kunne
    være berørt, hvis de vælger at varetage hvervet som kommu-
    nal- eller regionalpolitiker.
    Det er vurderingen, at meget få grænsependlere i praksis
    varetager kommunal- eller regionalpolitiske hverv og der-
    med har behov for at udøve den foreslåede ret til fravær.
    Lovændringen forventes dog at medføre, at antallet af pen-
    dlere, der er parate til at påtage sig et kommunal- eller regio-
    nalpolitisk hverv, vil stige.
    Hvis der på et tidspunkt indgås aftaler med andre lande, er
    det vurderingen, at antallet af berørte personer vil være af
    tilsvarende omfang, måske endda mindre.
    2.2. Afskaffelse af mulighed bl.a. for ikke-
    kommunalbestyrelses-/ikke-regionsrådsmedlemmer som
    medlemmer af og observatører i udvalg
    Forslaget indebærer en ændring af dispensationsbestem-
    melserne i § 65 c i lov om kommunernes styrelse og § 36,
    stk. 1, i regionsloven, bl.a. således, at der ikke fremover kan
    meddeles dispensation til, at ikke-kommunalbestyrelses-/
    ikke-regionsrådsmedlemmer kan være medlem af og obser-
    vatører i kommunens økonomiudvalg og stående udvalg,
    henholdsvis regionens forretningsudvalg. Forslaget indebæ-
    rer endvidere, at der ikke fremover kan meddeles dispensati-
    on til, at andre end kommunalbestyrelsens formand (borg-
    mesteren) kan være formand for kommunens økonomiud-
    valg, henholdsvis at en anden end regionsrådsformanden
    kan være formand for forretningsudvalget i regionen.
    Selvom der for den enkelte kommune eller region kan væ-
    re visse fordele forbundet med sådanne dispensationer, giver
    fravigelserne ud fra en generel betragtning anledning til
    principielle uhensigtsmæssigheder. Baggrunden for denne
    del af lovforslaget er således at undgå de uhensigtsmæssig-
    heder, som dispensationerne kan give anledning til.
    5
    2.2.1. Gældende ret om dispensationsbestemmelsen i § 65 c
    i lov om kommunernes styrelse
    2.2.1.1. Generelt om bestemmelsen i § 65 c i lov om
    kommunernes styrelse
    Bestemmelsen i § 65 c i lov om kommunernes styrelse
    blev indsat i loven ved lov nr. 259 af 6. maj 1993 (FT
    1992-1993, L 219, A, sp. 7585 ff.).
    Bestemmelsen giver mulighed for, at en kommunalbesty-
    relse med økonomi- og indenrigsministerens godkendelse
    kan fastsætte regler gældende for en valgperiode i styrelses-
    vedtægten, der fraviger nærmere bestemte regler i lov om
    kommunernes styrelse. Bestemmelsen har baggrund i et fri-
    kommuneforsøg. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår
    bl.a., at dispensationsadgangen vil kunne stimulere kommu-
    nerne til nytænkning med hensyn til, hvordan opgaverne kan
    løses bedst og mest hensigtsmæssigt. Det har endvidere væ-
    ret tanken at åbne op for forsøg med en ændret organisation
    af kommunestyret og for fornyelse og tilpasning til de lokale
    forhold.
    Kravet om økonomi- og indenrigsministerens godkendelse
    skyldes dels, at der er tale om fravigelser af lovens regler,
    dels at det må sikres, at der tages de nødvendige hensyn til
    mindretal og til en klar opgave- og kompetenceafgrænsning.
    2.2.1.2. Ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer i
    økonomiudvalget
    Det følger af bestemmelsen i § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om
    kommunernes styrelse, at økonomiudvalgets medlemmer
    vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Bestem-
    melsen i § 65 c i lov om kommunernes styrelse giver mulig-
    hed for, at en kommunalbestyrelse med økonomi- og inden-
    rigsministerens godkendelse i styrelsesvedtægten kan fast-
    sætte regler, der fraviger lovens § 18, herunder bestemmel-
    sen i § 18, stk. 1, 1. pkt. Dispensationsbestemmelsen giver
    således mulighed for, at en kommunalbestyrelse kan få dis-
    pensation til fastsættelse af bestemmelser i styrelsesvedtæg-
    ten om, at personer, der ikke er kommunalbestyrelsesmed-
    lemmer, er medlem af kommunens økonomiudvalg.
    Der er ikke i indeværende valgperiode eksempler i Øko-
    nomi- og Indenrigsministeriets dispensationspraksis på an-
    søgninger om sådanne dispensationer.
    2.2.1.3. Kommunalbestyrelsens formand er formand for
    økonomiudvalget
    Det følger af bestemmelsen i § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om
    kommunernes styrelse, at kommunalbestyrelsens formand
    (borgmesteren) er formand for økonomiudvalget. Baggrun-
    den herfor er et ønske om at styrke koordinering og sam-
    menhæng i den kommunale beslutningsproces. Bestemmel-
    sen i § 65 c i lov om kommunernes styrelse giver mulighed
    for, at en kommunalbestyrelse med økonomi- og indenrigs-
    ministerens godkendelse i styrelsesvedtægten kan fastsætte
    regler, der fraviger lovens § 18, herunder bestemmelsen i §
    18, stk. 1, 2. pkt.
    Dispensationsbestemmelsen giver således mulighed for, at
    en kommunalbestyrelse kan få dispensation til fastsættelse
    af bestemmelser i styrelsesvedtægten om, at en anden end
    kommunalbestyrelsens formand kan være formand for øko-
    nomiudvalget.
    Der er ikke i indeværende valgperiode eksempler i Øko-
    nomi- og Indenrigsministeriets dispensationspraksis på an-
    søgninger om sådanne dispensationer.
    2.2.1.4. Ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer i stående
    udvalg
    Det følger af bestemmelsen i § 19 i lov om kommunernes
    styrelse, at medlemmerne af en kommunes stående udvalg
    vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. § 65 c i
    lov om kommunernes styrelse giver mulighed for, at en
    kommunalbestyrelse med økonomi- og indenrigsministerens
    godkendelse i styrelsesvedtægten kan fastsætte regler, der
    fraviger bl.a. bestemmelsen i lovens § 19. Dispensationsbe-
    stemmelsen giver således mulighed for, at en kommunalbe-
    styrelse kan få dispensation til fastsættelse af bestemmelser i
    styrelsesvedtægten om, at personer, der ikke er kommunal-
    bestyrelsesmedlemmer, er medlem af kommunens stående
    udvalg.
    Der er i Økonomi- og Indenrigsministeriets dispensations-
    praksis enkelte eksempler på, at en kommunalbestyrelse har
    opnået godkendelse til i styrelsesvedtægten at fastsætte be-
    stemmelser om, at ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer er
    medlem af kommunens stående udvalg. En enkelt kommune
    (Køge Kommune) er i indeværende valgperiode meddelt en
    sådan dispensation. Kommunalbestyrelsen har således fået
    dispensation til at fastsætte en bestemmelse i styrelsesved-
    tægten, hvorefter Udvalget for Entreprenør Teknik Køge be-
    står af 3 byrådsmedlemmer, 1 medarbejderrepræsentant
    samt 1 yderligere medlem med ekstern ekspertise, som ikke
    er medlem af byrådet.
    2.2.1.5. Fast observatørordning i kommunens stående
    udvalg og økonomiudvalget
    Det følger af bestemmelsen i § 20, stk. 4, i lov om kom-
    munernes styrelse – der gælder både for kommunens økono-
    miudvalg og stående udvalg – dels at udvalgene kan tillade
    personer, der er ansat i kommunens tjeneste, at overvære
    møderne med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktio-
    ner m.v. for udvalget, dels at udvalgene kan tilkalde andre
    personer, herunder andre medlemmer af kommunalbestyrel-
    sen, til at overvære forhandlingerne, når det er ønskeligt af
    hensyn til en sags oplysning. Bestemmelsen giver således
    mulighed for, at andre end udvalgets medlemmer kan ind-
    kaldes til det enkelte møde med henblik på varetagelse af se-
    kretariatsfunktioner m.v. eller til overværelse af udvalgets
    forhandlinger af hensyn til en sags oplysning. Bestemmelsen
    i § 65 c i lov om kommunernes styrelse giver mulighed for,
    at en kommunalbestyrelse med økonomi- og indenrigsmini-
    sterens godkendelse i styrelsesvedtægten kan fastsætte reg-
    ler, der fraviger lovens § 20, stk. 4. Dispensationsbestem-
    melsen giver således mulighed for, at en kommunalbestyrel-
    se kan få dispensation til fastsættelse af bestemmelser i sty-
    6
    relsesvedtægten om en fast observatørordning i kommunens
    stående udvalg og økonomiudvalget, uanset at de faste ob-
    servatører ikke er indkaldt med henblik på varetagelse af se-
    kretariatsfunktioner m.v. eller af hensyn til en sags oplys-
    ning.
    Der er således i Økonomi- og Indenrigsministeriets dis-
    pensationspraksis enkelte eksempler på, at en kommunalbe-
    styrelse har opnået godkendelse til i styrelsesvedtægten at
    fastsætte bestemmelser om, at visse ikke-kommunalbestyrel-
    sesmedlemmer kan deltage i bestemte stående udvalgs mø-
    der som observatører. Ingen kommunalbestyrelser er i inde-
    værende periode meddelt en sådan dispensation, men der
    har i tidligere perioder været meddelt dispensation hertil.
    2.2.2. Gældende ret om dispensationsbestemmelsen i § 36,
    stk. 1, i regionsloven
    2.2.2.1. Generelt om bestemmelsen i § 36, stk. 1, i
    regionsloven
    Regionerne har som udgangspunkt et såkaldt fleksibelt
    forretningsudvalgsstyre som styreform. Dette gælder, med
    mindre regionsrådet har valgt en af de former for udvalgs-
    styre, som regionslovens § 36 a og § 36 b giver mulighed
    for, eller regionsrådet har fået dispensation efter bestemmel-
    sen i § 36, stk. 2, i regionsloven til en anden styreform end
    de førnævnte.
    Det fleksible forretningsudvalgsstyre indebærer bl.a., at
    regionsrådet alene nedsætter et forretningsudvalg, som er til-
    lagt de beføjelser, som efter lov om kommunernes styrelse
    for kommunernes vedkommende er tillagt økonomiudvalget,
    jf. regionslovens § 13, stk. 1, og at regionsrådet efter be-
    stemmelsen i regionslovens § 13, stk. 2, afgør, om den
    umiddelbare forvaltning af regionens øvrige anliggender
    helt eller delvis skal henlægges til forretningsudvalget eller
    regionsrådet.
    Bestemmelsen i § 36, stk. 1, i regionsloven giver mulig-
    hed for, at et regionsråd med økonomi- og indenrigsministe-
    rens godkendelse kan fastsætte regler, der fraviger nærmere
    bestemte regler i loven, herunder bestemmelsen i regionslo-
    vens § 13. Dispensationsbestemmelserne i regionslovens §
    36, stk. 1, giver således mulighed for, at et regionsråd kan få
    dispensation til at fravige lovens regler om forretningsudval-
    gets beføjelser og sammensætning. Dispensation kan med-
    deles for mere end én valgperiode ad gangen.
    Som for kommunerne er kravet om økonomi- og inden-
    rigsministerens godkendelse begrundet i dels, at der er tale
    om fravigelser af lovens regler, dels at det må sikres, at der
    tages de nødvendige hensyn til mindretal og til en klar opga-
    ve- og kompetenceafgrænsning.
    2.2.2.2. Ikke-regionsrådsmedlemmer i forretningsudvalget
    De overordnede elementer i forretningsudvalgsstyret –
    som er udgangspunktet for regionerne – er kort beskrevet i
    afsnit 2.2.2.1. ovenfor.
    Det følger af bestemmelsen i regionslovens § 14, 1. pkt.,
    at forretningsudvalgets medlemmer vælges blandt regionsrå-
    dets medlemmer. § 36, stk. 1, i regionsloven giver mulighed
    for, at et regionsråd med økonomi- og indenrigsministerens
    godkendelse i styrelsesvedtægten kan fastsætte regler, der
    fraviger bl.a. bestemmelsen i lovens § 14, herunder bestem-
    melsen i lovens § 14, 1. pkt. Dispensationsbestemmelsen gi-
    ver således mulighed for, at et regionsråd kan få dispensati-
    on til fastsættelse af bestemmelser i styrelsesvedtægten om,
    at personer, der ikke er medlem af regionsrådet, kan være
    medlem af regionens forretningsudvalg.
    Der er ikke eksempler på ansøgninger om sådanne dispen-
    sationer i Økonomi- og Indenrigsministeriets dispensations-
    praksis.
    2.2.2.3. Regionsrådsformanden er formand for
    forretningsudvalget
    Det følger af regionslovens § 14, 2. pkt., at regionsrådets
    formand er formand for forretningsudvalget. Bestemmelsen
    svarer til bestemmelsen i § 18, stk. 1, 2. pkt., i lov om kom-
    munernes styrelse, hvorefter kommunalbestyrelsens for-
    mand er formand for økonomiudvalget, jf. afsnit 2.2.1.3.
    ovenfor.
    Bestemmelsen i § 36, stk. 1, i regionsloven giver mulig-
    hed for, at et regionsråd med økonomi- og indenrigsministe-
    rens godkendelse i styrelsesvedtægten kan fastsætte regler,
    der fraviger lovens § 14, herunder bestemmelsen i § 14, 2.
    pkt. Dispensationsbestemmelsen giver således mulighed for,
    at et regionsråd kan få dispensation til fastsættelse af be-
    stemmelser i styrelsesvedtægten om, at en anden end regi-
    onsrådets formand kan være formand for forretningsudval-
    get.
    Der er ikke eksempler i Økonomi- og Indenrigsministeri-
    ets dispensationspraksis på ansøgninger om sådanne dispen-
    sationer.
    2.2.2.4. Fast observatørordning i regionens
    forretningsudvalg
    Det følger af regionslovens § 15, at bl.a. § 20 i lov om
    kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse for for-
    retningsudvalget. Dette indebærer bl.a., at forretningsudval-
    get kan tillade personer, der er ansat i regionens tjeneste, at
    overvære møderne med henblik på varetagelse af sekretari-
    atsfunktioner m.v. for forretningsudvalget, dels at forret-
    ningsudvalget kan tilkalde andre personer, herunder andre
    medlemmer af regionsrådet, til at overvære forhandlingerne,
    når det er ønskeligt af hensyn til en sags oplysning. Bestem-
    melsen i § 36, stk. 1, i regionsloven giver mulighed for, at et
    regionsråd med økonomi- og indenrigsministerens godken-
    delse i styrelsesvedtægten kan fastsætte regler, der fraviger
    lovens § 15, jf. bl.a. § 20, stk. 4, i lov om kommunernes sty-
    relse. Dispensationsbestemmelsen giver således mulighed
    for, at et regionsråd kan få dispensation til fastsættelse af be-
    stemmelser i styrelsesvedtægten om en fast observatørord-
    ning, uanset at de faste observatører ikke er indkaldt med
    henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner m.v. eller af
    hensyn til en sags oplysning. Der henvises til afsnit 2.2.1.5.
    7
    Der er ikke eksempler på ansøgninger om sådanne dispen-
    sationer i Økonomi- og Indenrigsministeriets dispensations-
    praksis.
    2.2.2.5. Regioner – udvalgsstyre
    Regionslovens § 36 a, stk. 1, giver mulighed for, at regi-
    onsrådet kan nedsætte et økonomiudvalg og et eller flere
    stående udvalg til varetagelse af den umiddelbare forvalt-
    ning. Regionsrådet kan således træffe beslutning om at etab-
    lere et udvalgsstyre svarende til det udvalgsstyre, som er den
    almindelige styreform for kommuner efter lov om kommu-
    nernes styrelse. Valg af denne styreform kræver ikke økono-
    mi- og indenrigsministerens godkendelse.
    Regionslovens § 36 b, stk. 1, giver mulighed for, at et re-
    gionsråd, der efter bestemmelsen i lovens § 36 a, stk. 1, har
    truffet beslutning om udvalgsstyre, træffer bestemmelse om,
    at økonomiudvalget og de stående udvalg ikke eller kun in-
    den for visse af deres områder varetager den umiddelbare
    forvaltning (den såkaldte Skanderborg-model). En sådan be-
    slutning kræver ikke økonomi- og indenrigsministerens god-
    kendelse.
    Regionsloven giver ikke mulighed for, at regionsråd, der
    har valgt udvalgsstyre (herunder regionsråd, der har valgt
    den omtalte Skanderborg-model), meddeles dispensation til,
    at ikke-regionsrådsmedlemmer kan være medlem af eller
    observatører i regionens stående udvalg eller økonomiudval-
    get, eller at en anden end regionsrådets formand kan være
    formand for økonomiudvalget.
    2.2.3. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser
    2.2.3.1. Ikke-kommunalbestyrelses-/ikke-
    regionsrådsmedlemmer som medlemmer af eller
    observatører i en kommunes stående udvalg og
    økonomiudvalget, henholdsvis regionens forretningsudvalg
    De ovenfor omtalte fravigelser fra lov om kommunernes
    styrelse og regionsloven, som § 65 c i lov om kommunernes
    styrelse og regionslovens § 36, stk. 1, giver mulighed for –
    dvs. muligheden for at ikke-kommunalbestyrelses-/ikke-re-
    gionsrådsmedlemmer kan være medlemmer af eller observa-
    tører i en kommunes stående udvalg og økonomiudvalget,
    henholdsvis regionens forretningsudvalg – kan give anled-
    ning til overvejelser om, hvorvidt de fordele for den enkelte
    kommune/region, som fravigelserne indebærer, står mål
    med de mere principielle uhensigtsmæssigheder, som fravi-
    gelserne også indebærer.
    Inddragelse af sagkyndige og/eller repræsentanter for inte-
    ressegrupper i udvalgene kan have visse fordele set fra kom-
    munens/regionens side. Navnlig vil inddragelse af interesse-
    repræsentanter kunne øge gennemsigtigheden og legitimite-
    ten af udvalgets og kommunens/regionens beslutninger for
    de grupper af interessenter, som er repræsenteret i udvalget.
    Endvidere vil sagkyndiges deltagelse kunne højne kvaliteten
    og fagligheden i de kommunale/regionale beslutninger.
    Heroverfor står imidlertid for kommunernes vedkommen-
    de, at udvalgene har ansvaret for den umiddelbare forvalt-
    ning af kommunens anliggender og således udøver kommu-
    nens virksomhed over for alle kommunens borgere. Derfor
    er det af væsentlig betydning, at udvalgenes virke og beslut-
    ninger har den demokratiske legitimitet, som hidrører fra, at
    deres medlemmer er valgt af kommunens borgere. Kun her-
    ved sikres i fuldt omfang vælgernes muligheder for at udøve
    deres indflydelse på kommunens styre og holde politikerne
    fast på deres ansvar gennem stemmeafgivelsen.
    Tilsvarende er det for regionernes vedkommende af væ-
    sentlig betydning, at forretningsudvalgets virke og beslut-
    ninger har en sådan demokratisk legitimitet.
    Selv når ikke-kommunalbestyrelses-/ikke-regionsråds-
    medlemmer udgør et mindretal i et udvalg, er det forhold, at
    de har mulighed for at øve indflydelse gennem deltagelse i
    drøftelserne på udvalgets møder og eventuelt gennem deres
    egen stemmeafgivning, faktorer som kan medvirke til at
    skabe usikkerhed om beslutningernes demokratiske legitimi-
    tet og gøre placeringen af det politiske ansvar vanskeligere.
    Det anførte gælder både for en kommunes stående udvalg
    og økonomiudvalget og for en regions forretningsudvalg og
    er særlig klart, hvor ikke-kommunalbestyrelses-/ikke-regi-
    onsrådsmedlemmer er medlemmer med stemmeret i udval-
    get. Det anførte gælder imidlertid også, hvor de pågældende
    alene er observatører i udvalgene.
    Hertil kommer, at der er rig mulighed for, at interesse-
    grupper og sagkyndige inddrages og høres, selv om de ikke
    deltager i udvalgene. Udvalgene kan holde særskilte borger-
    eller orienteringsmøder med deltagelse af sådanne repræsen-
    tanter. Der kan også nedsættes rådgivende udvalg efter be-
    stemmelsen i § 17, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse, jf.
    for regionernes vedkommende regionslovens § 13, stk. 4,
    hvori sådanne repræsentanter kan være medlemmer på lige
    fod med kommunalbestyrelses-/regionsrådsmedlemmer.
    Endvidere giver lov om kommunernes styrelse og regions-
    loven mulighed for, at udvalgene kan indkalde både kom-
    munalt/regionalt ansatte og andre sagkyndige til at overvære
    forhandlingerne i en enkelt sag, når dette er ønskeligt af
    hensyn til sagens oplysning, hvilket afsvækker behovet for,
    at der kan meddeles dispensation til generelle medlems- og
    observatørordninger.
    De nævnte dispensationsmuligheder er således ikke nød-
    vendige for at sikre inddragelse af interesserepræsentanter
    og sagkyndige i det politiske arbejde på udvalgsniveau.
    Samtidig harmonerer det dårligt med hensynet til demokra-
    tisk legitimitet og politisk ansvarsplacering i kommune og
    region.
    Med henblik på at sikre en entydig politisk ansvarsplace-
    ring for opgavevaretagelsen i kommune og region, og idet
    udvalgene fortsat på anden vis end ved de omtalte dispensa-
    tioner har mulighed for at inddrage offentligheden, er det
    Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at der ikke
    fremover bør være mulighed for at opnå de omtalte dispen-
    sationer.
    Det foreslås derfor, at muligheden for at opnå dispensati-
    on til, at ikke-kommunalbestyrelses-/ikke-regionsrådsmed-
    lemmer kan være medlem af en kommunes økonomiudvalg
    8
    og stående udvalg, henholdsvis forretningsudvalget i en re-
    gion, ophæves. Der henvises til bemærkningerne til lovfor-
    slagets § 1, nr. 2 og 3, og § 2, nr. 3.
    Det foreslås på den nævnte baggrund endvidere, at mulig-
    heden for at opnå dispensation til, at ikke-kommunalbesty-
    relses-/ikke-regionsrådsmedlemmer er faste observatører i
    en kommunes økonomiudvalg og stående udvalg, henholds-
    vis forretningsudvalget i en region, ophæves. Der henvises
    til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 4.
    Som en konsekvens af forslaget om, at muligheden for at
    opnå dispensation til fravigelse af § 20, stk. 4, i lov om
    kommunernes styrelse afskaffes, vil der heller ikke være
    mulighed for at opnå dispensation til, at medlemmer af kom-
    munalbestyrelsen, der ikke er medlem af udvalget – ud over
    adgangen til at overvære økonomiudvalgets afsluttende be-
    handling af forslag til årsbudget og flerårige budgetoverslag,
    jf. § 20, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse – kan være
    faste observatører i stående udvalg og økonomiudvalget.
    Tilsvarende vil der heller ikke være mulighed for at opnå
    dispensation til, at medlemmer af regionsrådet, der ikke er
    medlem af forretningsudvalget – ud over den adgang, der er
    fastsat i § 20, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, jf. regi-
    onslovens § 15 – kan være faste observatører i forretnings-
    udvalget.
    Med henblik på at sikre en entydig politisk ansvarsplace-
    ring hos de valgte udvalgsmedlemmer for opgavevaretagel-
    sen i kommune og region, og idet kommunalbestyrelses-
    medlemmer fortsat på anden vis end ved de omtalte dispen-
    sationer har mulighed for at gøre sig bekendt med udvalge-
    nes virksomhed, er det Økonomi- og Indenrigsministeriets
    opfattelse, at der ikke fremover bør være mulighed for at op-
    nå de omtalte dispensationer. Efter § 20, stk. 6, i lov om
    kommunernes styrelse har ethvert medlem af kommunalbe-
    styrelsen således med de begrænsninger, der følger af lov-
    givningens regler om tavshedspligt, ret til efter anmodning
    at få tilsendt dagsordener og udskrifter af beslutningsproto-
    koller, der udsendes til medlemmer af udvalg, som den på-
    gældende ikke er medlem af, samt efter anmodning i det en-
    kelte tilfælde sagsmateriale i samme omfang som udvalgets
    medlemmer.
    2.2.3.2. Andre end kommunalbestyrelsens formand/
    regionsrådsformanden som formand for økonomiudvalget,
    henholdsvis regionens forretningsudvalg
    Den ovenfor omtalte mulighed for ved dispensation at fra-
    vige bestemmelserne om, at en anden end kommunalbesty-
    relsens formand (borgmesteren) og regionsrådsformanden er
    formand for økonomiudvalget, henholdsvis regionens forret-
    ningsudvalg, kan give anledning til overvejelser om, hvor-
    vidt de fordele, som en fravigelse kan indebære for den en-
    kelte kommune/region, står mål med de mere principielle
    uhensigtsmæssigheder, som sådanne fravigelser også kan in-
    debære.
    Henlæggelse af formandsskabet for kommunens økonomi-
    udvalg/regionens forretningsudvalg til en anden end kom-
    munalbestyrelsesformanden/regionsrådsformanden kan for
    den enkelte kommune/region være en måde at fordele ved-
    kommendes – mange – opgaver på flere hænder.
    Heroverfor står imidlertid, at den koordinerende rolle i
    kommunestyret, som kommunalbestyrelsens formand er til-
    tænkt, og som bestemmelsen i § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om
    kommunernes styrelse understøtter, vanskeligt vil kunne op-
    retholdes i fuldt omfang, hvis formandsskabet for økonomi-
    udvalget varetages af en anden person. Tilsvarende gælder i
    givet fald regionsrådsformanden i forhold til dennes koordi-
    nerende rolle i regionsstyret, som understøttes af regions-
    rådsformandens funktion som formand for forretningsudval-
    get.
    I lyset af, at der endvidere ikke i praksis er konstateret øn-
    sker om at benytte den eksisterende dispensationsadgang, er
    det Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at der ik-
    ke bør være mulighed for at opnå sådanne dispensationer.
    Det foreslås derfor at ophæve muligheden for at opnå dis-
    pensation til, at en anden end kommunalbestyrelsens for-
    mand henholdsvis regionsrådets formand, kan være formand
    for kommunens økonomiudvalg, henholdsvis forretningsud-
    valget. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
    1, nr. 2, og § 2, nr. 3.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
    konsekvenser for det offentlige.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Den del af lovforslaget, som omhandler grænsependleres
    ret til fravær fra arbejdet ved varetagelse af kommunal- og
    regionalpolitiske hverv, har ingen økonomiske konsekvenser
    af betydning for erhvervslivet og har ingen administrative
    konsekvenser for erhvervslivet. Der henvises til afsnit 2.1.5.
    Den del af lovforslaget, som omhandler afskaffelse af mu-
    lighed bl.a. for ikke-kommunalbestyrelses-/ikke-regions-
    rådsmedlemmer som medlemmer af og observatører i ud-
    valg, har ingen økonomiske eller administrative konsekven-
    ser for erhvervslivet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
    borgerne.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. juli 2014
    til den 22. august 2014 været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.:
    9
    Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Er-
    hvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicap-
    organisationer, Danske Ældreråd, Dansk Erhverv, Dansk In-
    dustri, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd, Datatilsynet,
    Den Danske Dommerforening, DESA Dansk Erhvervssam-
    menslutning, Det Centrale Handicapråd, FOA, Forbrugerrå-
    det Tænk, FSR – Danske Revisorer, Funktionærernes og
    Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Institut for Menneske-
    rettigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overens-
    komstansatte, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Lands-
    foreningen Ældresagen, Landsorganisationen i Danmark
    (LO), Offentlige Ansattes Organisationer, Nordisk Minister-
    råd, Nordisk Råd, Statsforvaltningen, Stats- og Kommunalt
    Ansattes Forhandlingsfællesskab, Sundhedskartellet, Vestre
    Landsret og Østre Landsret.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
    muner og regioner
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
    vet
    Ingen Ingen af betydning
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for borger-
    ne
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det foreslås at indføre et nyt stk. 4, hvorefter økonomi- og
    indenrigsministeren, under forudsætning af gensidighed, kan
    indgå aftale med et andet land, hvorefter personer, der vare-
    tager kommunalpolitiske hverv i det pågældende land, skal
    kunne opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn
    til varetagelsen af det kommunalpolitiske hverv i det pågæl-
    dende andet land, i det omfang, som er fastsat i stk. 1-3.
    Med bestemmelsen gives økonomi- og indenrigsministe-
    ren på de i bestemmelsen fastsatte betingelser bemyndigelse
    til at indgå aftale med et andet land om ret til fravær fra ar-
    bejdet for personer, der varetager kommunalpolitiske hverv i
    det pågældende andet land.
    Bestemmelsen fastsætter ingen forpligtelse for økonomi-
    og indenrigsministeren til at indgå aftaler med et andet land
    om ret til fravær fra arbejdet for personer, der varetager
    kommunalpolitiske hverv i det pågældende andet land. Det
    er således op til økonomi- og indenrigsministeren, i hvilket
    omfang og på hvilken måde bemyndigelsen vil blive udnyt-
    tet.
    Kravet om gensidighed betyder, at det er en forudsætning,
    at det land, Danmark indgår aftale med om ret til fravær fra
    arbejdet i forhold til kommunalpolitikere, der arbejder i
    Danmark og varetager kommunalpolitiske hverv i det på-
    gældende land, har eller indfører et lignende regelsæt om ret
    til fravær i forhold til personer, der varetager kommunalpo-
    litiske hverv i Danmark, men arbejder i det pågældende
    land.
    Kravet om gensidighed indebærer alene, at det land, Dan-
    mark indgår aftale med om ret til fravær fra arbejdet, har et
    lignende, men ikke nødvendigvis det samme regelsæt om ret
    til fravær fra arbejdet. Regelsættet skal i sine kerneelemen-
    ter (ret til fravær fra arbejdet for lønmodtagere med kommu-
    nalpolitiske hverv) svare til det danske regelsæt, men regel-
    sættet i det land, Danmark indgår aftale med, behøver ikke
    at være udformet på nøjagtig samme måde som efter § 16 b,
    stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse.
    Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges økonomi-
    og indenrigsministeren til at indgå aftale om ret til fravær fra
    arbejdet med et andet land. Den foreslåede bestemmelse in-
    deholder ikke nogen begrænsning i, med hvilket land en så-
    dan aftale kan indgås. Der kan med hjemmel i den foreslåe-
    de bestemmelse indgås aftaler om ret til fravær med alle lan-
    de. Der er således intet krav om, at det land, Danmark ind-
    går aftale med, grænser op til Danmark.
    Økonomi- og indenrigsministeren bemyndiges til at indgå
    en aftale med et andet land om, at personer, der varetager
    kommunalpolitiske hverv i det pågældende land, har ret til
    fravær fra arbejdet. Det land, de pågældende personer vare-
    tager kommunalpolitiske hverv i, er det land, aftalen om ret
    til fravær fra arbejdet indgås med.
    Det er en forudsætning for ret til fravær, at lønmodtageren
    varetager kommunalpolitiske hverv i det pågældende andet
    land. Det må afhænge af den nærmere udformning af lov-
    givningen i det land, aftalen indgås med, hvilke kommunal-
    politiske hverv der i givet fald kan være omfattet af en aftale
    om ret til fravær fra arbejdet. Omfattet af en sådan aftale vil
    10
    typisk være personer, der ved almindelige valg blandt væl-
    gerne er valgt til og stadig varetager sit politiske hverv i det
    pågældende andet land, og som dermed efter lovgivningen i
    det pågældende andet land er valgbar til sit politiske hverv.
    Også hverv, som den valgte person af vedkommende kom-
    munale råd i udlandet udpeges til i sin egenskab af valgt
    medlem af vedkommende kommunale råd, vil kunne være
    omfattet. Afhængig af lovgivningens nærmere udformning i
    det pågældende andet land vil også andre kommunalpoliti-
    ske hverv kunne være omfattet.
    Det må afhænge af den nærmere udformning af lovgivnin-
    gen i det land, aftalen indgås med, hvilke lokale myndighe-
    der der i givet fald kan være omfattet af en aftale om ret til
    fravær fra arbejdet. Der skal blot være tale om myndigheder,
    der ledes af et kollektivt organ, der vælges ved almindelige
    valg blandt vælgerne, og som varetager hverv, som svarer til
    kommunalpolitiske hverv i Danmark. Der kan godt være lo-
    kale myndigheder på flere niveauer i det pågældende land,
    som i givet fald kan være omfattet af en aftale om ret til fra-
    vær fra arbejdet.
    Indgås en aftale om ret til fravær med et andet land, har en
    sådan aftale den retsvirkning, at personer, der varetager
    kommunalpolitiske hverv i det pågældende land, opnår ret
    til fravær fra arbejdet i Danmark af hensyn til varetagelsen
    af det kommunalpolitiske hverv i det pågældende andet land
    i det omfang, som er fastsat i lov om kommunernes styrelse
    § 16 b, stk. 1-3.
    Såfremt der bliver indgået en aftale med et andet land, vil
    lønmodtagere, som varetager kommunalpolitiske hverv i et
    andet land, men som arbejder i Danmark, således – helt eller
    delvis – opnå samme ret til fravær fra arbejdet i Danmark,
    som kommunalbestyrelsesmedlemmer, der både arbejder og
    varetager et kommunalpolitisk hverv i Danmark, dvs. den
    ret til fravær fra arbejdet i Danmark, der er fastsat i lov om
    kommunernes styrelse § 16 b, stk. 1-3. Dette gælder uanset
    den nærmere udformning af det tilsvarende regelsæt i det
    land, som aftalen indgås med, jf. ovenfor om kravet om gen-
    sidighed.
    Efter lov om kommunernes styrelse § 16 b, stk. 1, vil ret-
    ten til fravær fra arbejdet alene gælde i det omfang, det er
    nødvendigt af hensyn til deltagelse i de i § 16, stk. 1, litra a-
    e, nævnte møder m.v.
    Fravær fra arbejdet i Danmark vil for de personer, som va-
    retager kommunalpolitiske hverv i et andet land, skulle være
    nødvendigt af hensyn til varetagelsen af det pågældende
    kommunalpolitiske hverv. Den præcise udformning af dette
    krav afhænger af karakteren af det kommunalpolitiske
    hverv, der varetages i det pågældende andet land.
    Retten til fravær fra arbejdet i Danmark vil for de perso-
    ner, som varetager kommunalpolitiske hverv i et andet land,
    være den samme som for kommunalpolitikere i Danmark.
    Således gælder undtagelserne i lov om kommunernes styrel-
    se § 16 b, stk. 2 og 3, tilsvarende. Det vil sige, at bl.a. for-
    mænd for kommunalbestyrelser, der varetager tilsvarende
    funktioner som en borgmester i Danmark, ikke har ret til
    fravær fra arbejdet, samt at retten til fravær ikke omfatter til-
    fælde, hvor afgørende hensyn til arbejdets varetagelse taler
    imod, at der indrømmes ret til fravær. Dette gælder uanset
    den nærmere udformning af det tilsvarende regelsæt i det
    land, som aftalen indgås med, jf. ovenfor om kravet om gen-
    sidighed.
    Det foreslås endvidere at indføre et nyt stk. 5, hvorefter
    økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler med
    henblik på opfyldelsen af en sådan aftale i henhold til lov-
    forslagets § 1, nr. 1. Dette vil ske ved en bekendtgørelse,
    hvorefter personer, som arbejder i et andet land, kan opnå
    ret til fravær fra arbejdet, i det omfang det er nødvendigt af
    hensyn til at kunne deltage i det kommunalpolitiske arbejde.
    Aftalen bliver hermed en del af dansk ret med den virkning,
    at den pågældende lønmodtager kan gøre retskrav gældende
    overfor en dansk arbejdsgiver i henhold til den udstedte be-
    kendtgørelse.
    Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
    Til nr. 2
    Den foreslåede ændring af § 65 c, stk. 1, i lov om kommu-
    nernes styrelse indebærer, at der ikke fremover vil være mu-
    lighed for, at økonomi- og indenrigsministeren kan meddele
    dispensation til, at en kommunalbestyrelse i styrelsesved-
    tægten fastsætter regler, der afviger fra bestemmelsen i lo-
    vens § 18, stk. 1, 1. pkt., hvoraf følger, at medlemmerne af
    økonomiudvalget vælges blandt kommunalbestyrelsens
    medlemmer.
    Forslaget indebærer således, at en kommunalbestyrelse ik-
    ke vil kunne opnå dispensation til fastsættelse af bestemmel-
    ser i styrelsesvedtægten om, at personer, der ikke er kom-
    munalbestyrelsesmedlemmer, er medlem af kommunens
    økonomiudvalg.
    Om baggrunden for ophævelsen af adgangen til at opnå
    dispensation til, at ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer er
    medlem af en kommunes økonomiudvalg, henvises til lov-
    forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3.1.
    Den foreslåede ændring af § 65 c, stk. 1, i lov om kommu-
    nernes styrelse indebærer endvidere, at der ikke fremover vil
    være mulighed for, at økonomi- og indenrigsministeren kan
    meddele dispensation til, at en kommunalbestyrelse i styrel-
    sesvedtægten fastsætter regler, der afviger fra bestemmelsen
    i lovens § 18, stk. 1, 2. pkt., hvoraf følger, at kommunalbe-
    styrelsens formand (borgmesteren) er formand for økonomi-
    udvalget.
    Forslaget indebærer således, at en kommunalbestyrelse ik-
    ke vil kunne opnå dispensation til fastsættelse af bestemmel-
    ser i styrelsesvedtægten om, at en anden end kommunalbe-
    styrelsens formand er formand for økonomiudvalget.
    Om baggrunden for ophævelsen af adgangen til at opnå
    dispensation hertil henvises til lovforslagets almindelige be-
    mærkninger afsnit 2.2.3.2.
    Om forholdet til allerede meddelte dispensationer i inde-
    værende valgperiode henvises til overgangsbestemmelsen i
    lovforslaget § 4.
    11
    Til nr. 3
    Den foreslåede ændring af § 65 c, stk. 1, i lov om kommu-
    nernes styrelse indebærer, at der ikke fremover vil være mu-
    lighed for, at økonomi- og indenrigsministeren kan meddele
    dispensation til, at en kommunalbestyrelse i styrelsesved-
    tægten fastsætter regler, der afviger fra bestemmelsen i lo-
    vens § 19, hvoraf følger, at medlemmerne af et stående ud-
    valg vælges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer.
    Forslaget indebærer således, at en kommunalbestyrelse ik-
    ke vil kunne opnå dispensation til fastsættelse af bestemmel-
    ser i styrelsesvedtægten om, at personer, der ikke er kom-
    munalbestyrelsesmedlemmer, er medlem af kommunens stå-
    ende udvalg.
    Om baggrunden for ophævelsen af adgangen til at opnå
    dispensation til, at ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer er
    medlem af en kommunens stående udvalg, henvises til lov-
    forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3.1.
    Til nr. 4
    Den foreslåede ændring af § 65 c, stk. 1, i lov om kommu-
    nernes styrelse indebærer, at der ikke fremover vil være mu-
    lighed for, at økonomi- og indenrigsministeren kan meddele
    dispensation til, at en kommunalbestyrelse i styrelsesved-
    tægten fastsætter regler, der afviger fra bestemmelsen i lo-
    vens § 20, stk. 4. Det følger af denne bestemmelse – der
    gælder både for kommunens økonomiudvalg og stående ud-
    valg – dels at udvalgene kan tillade personer, der er ansat i
    kommunens tjeneste, at overvære møderne med henblik på
    varetagelse af sekretariatsfunktioner m.v. for udvalget, dels
    at udvalgene kan tilkalde andre personer, herunder andre
    medlemmer af kommunalbestyrelsen, til at overvære for-
    handlingerne, når det er ønskeligt af hensyn til en sags op-
    lysning.
    Forslaget indebærer således, at en kommunalbestyrelse ik-
    ke vil kunne opnå dispensation til fastsættelse af bestemmel-
    ser i styrelsesvedtægten om, at ikke-udvalgsmedlemmer er
    faste observatører i en kommunes økonomiudvalg og ståen-
    de udvalg. Ikke-udvalgsmedlemmer kan således kun indkal-
    des til det enkelte møde med henblik på varetagelse af se-
    kretariatsfunktioner m.v. eller til overværelse af udvalgets
    forhandlinger af hensyn til en sags oplysning, jf. § 20, stk. 4,
    i lov om kommunernes styrelse, eller, hvis der er tale om an-
    dre medlemmer af kommunalbestyrelsen, indkaldes til at
    overvære økonomiudvalgets afsluttende behandling af for-
    slag til årsbudget og flerårige budgetoverslag, jf. § 20, stk.
    5, i lov om kommunernes styrelse. Der henvises til beskri-
    velsen af Økonomi- og Indenrigsministeriets dispensations-
    praksis på dette punkt i lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger afsnit 2.2.2.4., jf. afsnit 2.2.1.5.
    Om baggrunden for ophævelsen af adgangen til at opnå
    dispensation til, at ikke-udvalgsmedlemmer er faste obser-
    vatører i kommunens økonomiudvalg og stående udvalg
    henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit
    2.2.3.1.
    Forslaget udelukker meddelelse af dispensation til, at så-
    vel ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer som kommunal-
    bestyrelsesmedlemmer, der ikke er medlemmer af udvalget,
    kan være faste observatører i en kommunes økonomiudvalg
    og stående udvalg. Om baggrunden herfor henvises til lov-
    forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3.1.
    Lovforslaget berører ikke den eksisterende adgang til efter
    § 65 c i lov om kommunernes styrelse at dispensere fra lo-
    vens § 20, stk. 5. Økonomiudvalget kan efter lovens § 20,
    stk. 5, tillade kommunalbestyrelsesmedlemmer, som ikke er
    medlemmer af økonomiudvalget, at overvære økonomiud-
    valgets afsluttende behandling af forslag til årsbudget og
    flerårige budgetoverslag. I modsætning til de tilfælde, som
    er omfattet af lovens § 20, stk. 4, jf. lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger afsnit 2.2.1.5. kræves det ikke i stk. 5, at
    observatørernes deltagelse i mødet skal bidrage til udvalgets
    arbejde.
    Ud fra de hensyn, som ligger til grund for forslaget om, at
    der ikke fremover bør kunne opnås dispensation til, at bl.a.
    ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer kan være faste obser-
    vatører i en kommunes udvalg, er det imidlertid Økonomi-
    og Indenrigsministeriets opfattelse, at det ikke – ud over i
    tilfælde, som lovens § 20, stk. 4, giver mulighed for – bør
    være muligt, at ikke-kommunalbestyrelsesmedlemmer delta-
    ger i de omhandlede økonomiudvalgsmøder. Økonomi- og
    Indenrigsministeriet vil således ikke være indstillet på frem-
    over at meddele sådanne dispensationer. Økonomi- og In-
    denrigsministeriet vil derimod i sædvanligt omfang kunne
    give andre dispensationer fra lovens § 20, stk. 5, forudsat, at
    de grundlæggende hensyn til klarhed, mindretalsbeskyttelse
    m.v. herved varetages.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovfor-
    slagets § 2, nr. 2. Ved ændringen præciseres det, at henvis-
    ningen i regionslovens § 12 til lov om kommunernes styrel-
    se § 16 b alene omfatter bestemmelserne i lov om kommu-
    nernes styrelse § 16 b, stk. 1-3, ligesom reglen gør i dag.
    Ændringen indebærer, at der ikke i regionslovens § 12 hen-
    vises til de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i lov om
    kommunernes styrelse § 16 b, stk. 4 og 5, jf. lovforslagets §
    1, nr. 1. Årsagen hertil er, at der foreslås indsat særskilte be-
    myndigelsesbestemmelser i regionsloven, jf. lovforslagets §
    2, nr. 2.
    Til nr. 2
    Det foreslås, at der indføres de samme regler om grænse-
    pendleres ret til fravær fra arbejdet med henblik på vareta-
    gelsen af regionalpolitiske hverv, som foreslås indført for
    varetagelsen af kommunalpolitiske hverv.
    Således vil en person, der er lønmodtager i Danmark, men
    varetager regionalpolitiske hverv i det andet land, Danmark
    indgår aftale med om ret til fravær for sådanne hverv, have
    ret til fravær fra arbejdet i det omfang, det er nødvendigt af
    hensyn til varetagelsen af disse funktioner.
    Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.
    12
    Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.4.
    Til nr. 3
    Den foreslåede ændring af § 36, stk. 1, i regionsloven in-
    debærer, at der ikke fremover vil være mulighed for, at øko-
    nomi- og indenrigsministeren kan meddele dispensation til,
    at et regionsråd i styrelsesvedtægten fastsætter regler, der af-
    viger fra bestemmelsen i lovens § 14, 1. pkt., hvoraf følger,
    at forretningsudvalgets medlemmer vælges blandt regionsrå-
    dets medlemmer.
    Forslaget indebærer således, at et regionsråd ikke vil kun-
    ne opnå dispensation til fastsættelse af bestemmelser i sty-
    relsesvedtægten om, at personer, der ikke er regionsråds-
    medlemmer, er medlem af forretningsudvalget.
    Om baggrunden for ophævelsen af adgangen til at opnå
    dispensation til, at ikke-regionsrådsmedlemmer kan være
    medlem af regionens forretningsudvalg, henvises til lovfor-
    slagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3.1.
    Den foreslåede ændring af § 36, stk. 1, i regionsloven in-
    debærer endvidere, at der ikke fremover vil være mulighed
    for, at økonomi- og indenrigsministeren kan meddele dis-
    pensation til, at et regionsråd i styrelsesvedtægten fastsætter
    regler, der afviger fra bestemmelsen i lovens § 14, 2. pkt.,
    hvoraf følger, at regionsrådets formand er formand for for-
    retningsudvalget.
    Forslaget indebærer således, at et regionsråd ikke vil kun-
    ne opnå dispensation til fastsættelse af bestemmelser i sty-
    relsesvedtægten om, at en anden end regionsrådets formand
    er formand for forretningsudvalget.
    Om baggrunden for ophævelsen af adgangen til at opnå
    dispensation hertil henvises til lovforslagets almindelige be-
    mærkninger afsnit 2.2.3.2.
    Forslaget vedrører kun de regioner, der har forretningsud-
    valgsstyre efter regionslovens § 13. Regionsloven giver så-
    ledes ikke mulighed for, at regionsråd, der efter bestemmel-
    sen i regionslovens § 36 a har valgt udvalgsstyre (herunder
    regioner, der efter lovens § 36 b, jf. § 36 a, har valgt den så-
    kaldte Skanderborg-model), meddeles dispensation til, at ik-
    ke-regionsrådsmedlemmer kan være medlem af regionens
    stående udvalg eller økonomiudvalget, eller at en anden end
    regionsrådets formand kan være formand for økonomiudval-
    get. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærknin-
    ger afsnit 2.2.2.5. Ud fra de hensyn, som ligger til grund for
    forslaget om en ophævelse af adgangen til at meddele de
    nævnte dispensationer til regioner med forretningsudvalgs-
    styre, forudsættes det endvidere, at regionsråd, der efter be-
    stemmelsen i regionslovens § 36, stk. 2, har fået dispensati-
    on til en anden styreform end forretningsudvalgsstyret, ikke
    meddeles dispensation til, at ikke-regionsrådsmedlemmer
    kan være medlem af regionens stående udvalg eller økono-
    miudvalget, eller at en anden end regionsrådets formand kan
    være formand for økonomiudvalget.
    Til nr. 4
    Den foreslåede ændring af § 36, stk. 1, i regionsloven in-
    debærer, at der ikke fremover vil være mulighed for, at øko-
    nomi- og indenrigsministeren kan meddele dispensation til,
    at et regionsråd i styrelsesvedtægten fastsætter regler, der af-
    viger fra bestemmelsen i § 20, stk. 4, i lov om kommunernes
    styrelse, jf. regionslovens § 15. Det følger af disse bestem-
    melser dels, at forretningsudvalget kan tillade personer, der
    er ansat i regionens tjeneste, at overvære forretningsudval-
    gets møder med henblik på varetagelse af sekretariatsfunkti-
    oner m.v. for udvalget, dels at forretningsudvalget kan til-
    kalde andre personer, herunder andre medlemmer af regi-
    onsrådet, til at overvære forhandlingerne, når det er ønske-
    ligt af hensyn til en sags oplysning.
    Forslaget indebærer således, at et regionsråd ikke vil kun-
    ne opnå dispensation til fastsættelse af bestemmelser i sty-
    relsesvedtægten om, at ikke-forretningsudvalgsmedlemmer
    er faste observatører i forretningsudvalget. Ikke-forretnings-
    udvalgsmedlemmer kan således kun indkaldes til det enkelte
    møde med henblik på varetagelse af sekretariatsfunktioner
    m.v. eller til overværelse af udvalgets forhandlinger af hen-
    syn til en sags oplysning, jf. § 20, stk. 4, i lov om kommu-
    nernes styrelse, jf. regionslovens § 15, eller, hvis der er tale
    om andre medlemmer af regionsrådet, indkaldes til at over-
    være forretningsudvalgets afsluttende behandling af forslag
    til årsbudget og flerårige budgetoverslag, jf. § 20, stk. 5, i
    lov om kommunernes styrelse, jf. § 15 i regionsloven. Der
    henvises til beskrivelsen i lovforslagets almindelige be-
    mærkninger afsnit 2.2.1.5. af Økonomi- og Indenrigsmini-
    steriets dispensationspraksis vedr. faste observatører i ud-
    valg.
    Om baggrunden for ophævelsen af adgangen til at opnå
    dispensation til, at ikke-regionsrådsmedlemmer er faste ob-
    servatører i forretningsudvalget, henvises til lovforslagets
    almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3.1.
    Forslaget udelukker meddelelse af dispensation til, at så-
    vel ikke-regionsrådsmedlemmer som regionsrådsmedlem-
    mer, der ikke er medlemmer af forretningsudvalget, kan væ-
    re faste observatører i forretningsudvalget. Om baggrunden
    herfor henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger
    afsnit 2.2.3.1.
    Lovforslaget berører ikke den eksisterende adgang til efter
    § 36, stk. 1, i regionsloven at dispensere fra bestemmelsen i
    § 20, stk. 5, i lov om kommunernes styrelse, jf. regionslo-
    vens § 15, hvorefter forretningsudvalget kan tillade regions-
    rådsmedlemmer, som ikke er medlemmer af forretningsud-
    valget, at overvære dettes afsluttende behandling af forslag
    til årsbudget og flerårige budgetoverslag. I modsætning til
    de tilfælde, som er omfattet af § 20, stk. 4, i lov om kommu-
    nernes styrelse, jf. regionslovens § 15 – se lovforslagets al-
    mindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.5. – kræves det hertil
    ikke, at observatørernes deltagelse i mødet skal bidrage til
    forretningsudvalgets arbejde.
    Ud fra de hensyn, som ligger til grund for forslaget om, at
    der ikke fremover bør kunne opnås dispensation til, at ikke-
    regionsrådsmedlemmer kan være faste observatører i forret-
    ningsudvalget, er det imidlertid Økonomi- og Indenrigsmi-
    nisteriets opfattelse, at det ikke – ud over i tilfælde, som lov
    om kommunernes styrelse § 20, stk. 4, jf. regionslovens § 15
    giver mulighed for – bør være muligt, at ikke-regionsråds-
    13
    medlemmer deltager i de omhandlede forretningsudvalgs-
    møder. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil således ikke
    være indstillet på fremover at meddele sådanne dispensatio-
    ner. Økonomi- og Indenrigsministeriet vil derimod i sæd-
    vanligt omfang kunne give andre dispensationer fra lovens §
    20, stk. 5, jf. regionslovens § 15, forudsat at de grundlæg-
    gende hensyn til klarhed, mindretalsbeskyttelse m.v. herved
    varetages.
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
    § 1, nr. 4.
    Forslaget vedrører kun de regioner, der har forretningsud-
    valgsstyre efter regionslovens § 13. Regionsloven giver så-
    ledes ikke mulighed for, at regionsråd, der efter bestemmel-
    sen i regionslovens § 36 a har valgt udvalgsstyre (herunder
    regioner, der efter lovens § 36 b, jf. § 36 a, har valgt den så-
    kaldte Skanderborg-model), meddeles dispensation til, at ik-
    ke-regionsrådsmedlemmer kan være faste observatører i re-
    gionens stående udvalg eller økonomiudvalget. Der henvises
    til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.5.
    Ud fra de hensyn, som ligger til grund for forslaget om en
    ophævelse af adgangen til at meddele en sådan dispensation
    til regioner med forretningsudvalgsstyre, forudsættes det
    endvidere, at regionsråd, der efter bestemmelsen i regionslo-
    vens § 36, stk. 2, har fået dispensation til en anden styreform
    end forretningsudvalgsstyret, ikke meddeles dispensation til,
    at ikke-regionsrådsmedlemmer kan være medlem af regio-
    nens stående udvalg eller økonomiudvalget, eller at en an-
    den end regionsrådets formand kan være formand for øko-
    nomiudvalget.
    Til § 3
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2015.
    Til § 4
    Bestemmelsen i 1. pkt. indebærer, at dispensationer med-
    delt efter § 65 c, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse til
    fravigelse af lovens § 18, stk. 1, § 19 og § 20, stk. 4, har
    virkning for den resterende del af den indeværende valgperi-
    ode. Dette gælder, uanset at hjemmelen til dispensation til
    fravigelse af de pågældende bestemmelser ophæves ved lo-
    vens ikrafttræden den 1. april 2015.
    Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen i en kommune,
    der har dispensation efter de nævnte bestemmelser i lov om
    kommunernes styrelse, ikke i indeværende valgperiode skal
    ændre kommunens styrelsesvedtægt. En enkelt kommune er
    i indeværende valgperiode meddelt dispensation til fravigel-
    se af lovens § 19. Der henvises til de almindelige bemærk-
    ninger afsnit 2.2.1.4.
    Bestemmelsen i 2. pkt. indebærer, at dispensationer fra de
    omhandlede bestemmelser i regionsloven uanset lovens
    ikrafttræden den 1. april 2015 har virkning – og alene har
    virkning – for den resterende del af den indeværende valg-
    periode uanset, at dispensationen efter regionslovens § 36,
    stk. 1, er meddelt uden tidsbegrænsning. Ingen regioner er i
    indeværende valgperiode meddelt dispensation efter bestem-
    melsen i regionslovens § 36, stk. 1.
    Til § 5
    Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Ef-
    ter bestemmelsen gælder loven ikke for Færøerne og Grøn-
    land.
    14
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendt-
    gørelse nr. 186 af 19. februar 2014, foretages føl-
    gende ændringer:
    § 16 b. Et medlem af kommunalbestyrelsen, der
    er lønmodtager, har ret til fravær fra arbejdet i det
    omfang, det er nødvendigt af hensyn til deltagelse i
    de i § 16, stk. 1, litra a-e, nævnte møder m.v.
    Stk. 2. Formanden for kommunalbestyrelsen, magi-
    stratsmedlemmer, jf. § 64, og de i § 64 a nævnte ud-
    valgsformænd har ikke ret til fravær efter stk. 1.
    Stk. 3. Retten til fravær efter stk. 1 omfatter ikke
    tilfælde, hvor afgørende hensyn til arbejdets vareta-
    gelse taler imod, at der indrømmes ret til fravær.
    1. I § 16 b indsættes som stk. 4 og 5:
    »Stk. 4. Økonomi- og indenrigsministeren kan
    under forudsætning af gensidighed indgå aftale
    med et andet land, hvorefter personer, der vareta-
    ger kommunalpolitiske hverv i det pågældende
    land, kan opnå ret til fravær fra arbejdet i Dan-
    mark af hensyn til varetagelsen af det kommunal-
    politiske hverv i det omfang, som er fastsat i stk.
    1-3.
    Stk. 5. Økonomi- og indenrigsministeren kan
    fastsætte regler med henblik på opfyldelsen af en
    aftale, jf. stk. 4.«
    § 65 c. Med økonomi- og indenrigsministerens
    godkendelse kan en kommunalbestyrelse i styrel-
    sesvedtægten fastsætte regler gældende for en valg-
    periode, der afviger fra reglerne i denne lovs § 16, §
    16 a, § 17, § 18, § 19, § 20, stk. 4 og 5, §§ 21, 22,
    27, 37, 38 og § 45, stk. 1 og 2.
    Stk. 2. …
    2. I § 65 c, stk. 1, ændres »§ 18,« til: »§ 18, stk.
    2-6,«.
    3. I § 65 c, stk. 1, udgår »§ 19,«.
    4. I § 65 c, stk. 1, ændres »§ 20, stk. 4 og 5,« til:
    »§ 20, stk. 5,«.
    § 2
    15
    I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 187 af
    27. februar 2014, som ændret ved § 16 i lov nr.
    1631 af 26. december 2013, foretages følgende
    ændringer:
    § 12. Lov om kommunernes styrelse § 7 om valg-
    et af kommunalbestyrelsens formand og næstfor-
    mand, §§ 9-15 om kommunalbestyrelsens møder
    m.v. samt §§ 16 b-16 e om kommunalbestyrelses-
    medlemmers ret til fravær fra arbejde, forbud mod
    afskedigelse m.v. og offentliggørelse af vederlag
    finder tilsvarende anvendelse for regionsrådet og
    dets medlemmer.
    1. I § 12 ændres »§§ 16 b-16 e« til: »§ 16 b, stk.
    1-3, og §§ 16 c-16 e«.
    2. I § 12 indsættes som stk. 2 og 3:
    »Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren kan
    under forudsætning af gensidighed indgå aftale
    med et andet land, hvorefter personer, der vareta-
    ger regionalpolitiske hverv i det pågældende land,
    kan opnå ret til fravær fra arbejdet i Danmark af
    hensyn til varetagelsen af det regionalpolitiske
    hverv i det omfang, som er fastsat i stk. 1, jf. § 16
    b, stk. 1-3, i lov om kommunernes styrelse.
    Stk. 3. Økonomi- og indenrigsministeren kan
    fastsætte regler med henblik på opfyldelsen af en
    aftale, jf. stk. 2.«
    § 36. Med økonomi- og indenrigsministerens
    godkendelse kan et regionsråd i styrelsesvedtægten
    fastsætte regler, der afviger fra reglerne i denne lovs
    §§ 11, 13, 14, 18 og 19 og § 23, stk. 1 og 2, samt
    reglerne i denne lovs § 15, jf. lov om kommunernes
    styrelse § 20, stk. 4 og 5, § 21 og § 22, stk. 1, 3.
    pkt., stk. 2 og 3.
    Stk. 2. …
    3. I § 36, stk. 1, udgår »14,«.
    4. I § 36, stk. 1, ændres »§ 20, stk. 4 og 5,« til: »§
    20, stk. 5,«.
    § 3
    Loven træder i kraft den 1. april 2015.
    § 4
    Dispensationer meddelt i henhold til § 65 c,
    stk. 1, i lov om kommunernes styrelse, til fravigel-
    se af lovens § 18, stk. 1, § 19 og § 20, stk. 4, gæl-
    der for den resterende del af valgperioden. Tilsva-
    rende gælder for dispensationer meddelt i henhold
    16
    til regionslovens § 36, stk. 1, til fravigelse af regi-
    onslovens § 14 samt § 15, jf. § 20, stk. 4, i lov om
    kommunernes styrelse.
    § 5
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    17