Fremsat den 5. november 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)

Fremsat den 5. november 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af bogføringsloven
(Opbevaring af regnskabsmateriale m.v.)
§ 1
I bogføringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 15.
juni 2006, som ændret ved § 62 i lov nr. 468 af 17. juni
2008 og § 5 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages
følgende ændringer:
1. § 12affattes således:
»§ 12. Regnskabsmaterialet skal opbevares på en sådan
måde, at det uden vanskeligheder kan gøres tilgængeligt her
i landet for offentlige myndigheder m.fl., som i henhold til
anden lovgivning har ret til at kræve indsigt i regnskabsma-
terialet.
Stk. 2. Regnskabsmaterialet kan opbevares i elektronisk
form her i landet eller i udlandet, hvis den bogføringspligti-
ge
1) opbevarer regnskabsmaterialet i overensstemmelse med
denne lov,
2) til enhver tid kan fremskaffe materialet og give adgang
til dette her i landet,
3) opbevarer eventuelle beskrivelser af benyttede syste-
mer m.v. og eventuelle nødvendige adgangskoder m.v.
her i landet og
4) sørger for, at regnskabsmaterialet udskrives i klarskrift
eller stilles til rådighed i et anerkendt filformat.
Stk. 3. Opbevares regnskabsmaterialet ikke elektronisk,
skal det opbevares i papirform her i landet, jf. dog stk. 4-6.
Stk. 4. Regnskabsmaterialet kan opbevares i papirform i
Finland, Island, Norge eller Sverige. Bestemmelserne i stk.
2, nr. 1-2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Regnskabsmaterialet for indeværende og forrige
måned kan opbevares i papirform i udlandet. Bestemmelser-
ne i stk. 2, nr. 1-2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Interne og eksterne bilag for den bogføringspligti-
ges aktiviteter i udlandet kan opbevares i papirform i det på-
gældende udland i hele opbevaringsperioden, jf. § 10. Øv-
rigt regnskabsmateriale for den bogføringspligtiges aktivite-
ter i udlandet kan under de samme betingelser opbevares i
papirform i det pågældende udland for indeværende måned
og de foregående 3 måneder. Bestemmelserne i stk. 2, nr.
1-2, finder tilsvarende anvendelse.«
2. § 15, stk. 1,ophæves, og i stedet indsættes:
»En offentlig myndighed kan, i det omfang den i henhold
til anden lovgivning er berettiget til at kræve indsigt i den
bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlange, at den
bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nød-
vendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til
disposition, samt at regnskabsmaterialet indsendes eller ud-
leveres, når myndigheden anmoder herom. Endvidere kan
myndigheden forlange, at registreringer i fremmed valuta,
herunder euro, omregnes til danske kroner. Er regnskabsma-
terialet, bortset fra eksterne bilag, affattet på andre sprog
end dansk eller engelsk, kan myndighederne kræve, at den
bogføringspligtige vederlagsfrit oversætter dette til dansk el-
ler engelsk.
Stk. 2. Den i stk. 1 fastsatte adgang til regnskabsmaterialet
gælder også, hvis regnskabsmaterialet opbevares hos tredje-
mand.
Stk. 3. Opbevares regnskabsmaterialet i elektronisk form,
kan en myndighed forlange, at regnskabsmaterialet udleve-
res i et anerkendt filformat i elektronisk form eller indsendes
digitalt i et anerkendt filformat i henhold til regler, der er
udstedt i medfør af § 1 a.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 4 og 5.
3. I § 16, stk. 1,ændres »§ 12, stk. 1-3« til: »§ 12, stk. 1-6«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2015.
Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2014-15
Erhvervs- og Vækstmin., j.nr. 2014-7244
BP001044
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Opbevaring af regnskabsmateriale
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslagets indhold
2.2. Offentlige myndigheders adgang til regnskabsmaterialet
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Formålet med forslag til ændring af bogføringsloven er at
tilpasse de gældende regler, så de bliver tidssvarende i lyset
af den digitale udvikling og samtidig skabe administrative
og økonomiske lettelser for virksomhederne.
Reglerne i bogføringsloven om opbevaring af regnskabs-
materiale foreslås derfor ændret således, at regnskabsmateri-
ale i elektronisk form kan opbevares i udlandet uden forud-
gående ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndighe-
der, såfremt virksomheden opfylder en række nærmere fast-
satte krav.
Bogføringsloven indeholder bl.a. regler om opbevaring af
virksomheders regnskabsmateriale. Baggrunden for dette er,
at myndigheder som eksempelvis SKAT og Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK)
hurtigt skal kunne få adgang til en virksomheds regnskabs-
materiale i kontrol- eller efterforskningsøjemed.
Efter de gældende regler er det hovedreglen, at regnskabs-
materialet skal opbevares her i landet. Da reglerne blev ind-
ført, var det almindeligt at opbevare regnskabsmaterialet i
papirform.
I dag anvender virksomhederne i stigende grad it-systemer
i deres administrative processer, herunder i forbindelse med
udarbejdelse af regnskab og opbevaring af regnskabsmateri-
ale. Dette sker i stigende grad i form af såkaldt cloud com-
puting. Cloud computing er karakteriseret ved, at en appli-
kation eller et system ikke er installeret på selve compute-
ren, men tilgås som en service via internettet. For virksom-
heder er der ofte tale om økonomi- og salgssystemer, men
det kan også være webmail eller andet.
Et stigende antal danske virksomheder udnytter mulighe-
derne, som den teknologiske udvikling giver, for at effekti-
visere deres processer i forbindelse med bogføring og udar-
bejdelse af regnskab – for eksempel til at udlicitere regn-
skabsfunktionen eller til at etablere fælles regnskabsfunktio-
ner inden for samme koncern. Den teknologiske udvikling
gør det således muligt at opbevare regnskabsmateriale i
elektronisk form på tværs af landegrænser. Dette kan for ek-
sempel være hensigtsmæssigt for danske datterselskaber og
filialer af udenlandske selskaber.
Efter de gældende regler i bogføringsloven skal regn-
skabsmaterialet som hovedregel opbevares her i landet. I
dag gives der typisk dispensation til at opbevare regnskabs-
materialet i udlandet, hvis regnskabsmaterialet opbevares
elektronisk på en sådan måde, at der til enhver tid er adgang
til regnskabsmaterialet fra en computer her i landet.
Det forekommer unødig bureaukratisk og byrdefuldt for
virksomhederne, at de skal ansøge om tilladelse til at opbe-
vare regnskabsmaterialet i udlandet, når materialet opbeva-
res elektronisk som anført ovenfor, hvor de danske myndig-
heder kan få adgang til materialet.
En arbejdsgruppe bestående af Erhvervsstyrelsen, SKAT
og SØIK har i efteråret 2013 foretaget en kortlægning og
analyse af problemstillingen og er nået frem til, at reglerne
bør ændres og tilpasses til den teknologiske udvikling.
Det foreslås på denne baggrund at tilpasse de gældende
regler om opbevaring, så de bliver tidssvarende i lyset af
den digitale udvikling. Forslaget understøtter regeringens di-
gitaliseringsstrategi Den digitale vej til fremtidens velfærd,
der skal fremme virksomhedernes brug af digitale løsninger,
så der kan opnås hurtigere sagsbehandling, og lette virksom-
hedernes administrative byrder. Forslaget understøtter sam-
tidig regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen og
ønsket om at forbedre rammevilkårene for virksomheder, så-
ledes at danske virksomheder får de bedste betingelser for at
konkurrere på de globale markeder.
Bogføringsloven indeholder desuden regler om udlevering
af regnskabsmateriale til myndigheder, som i henhold til an-
den lovgivning har ret til at få adgang til regnskabsmateria-
let.
3
Det foreslås derfor at ændre reglerne om offentlige myn-
digheders ret til indsigt således, at hvis regnskabsmaterialet
opbevares i elektronisk form, kan myndighederne forlange,
at det udleveres i elektronisk form eller indsendes digitalt.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Opbevaring af regnskabsmateriale
2.1.1. Gældende ret
I henhold til gældende ret er det hovedreglen, at virksom-
hedernes regnskabsmateriale skal opbevares i Danmark, jf.
bogføringslovens § 12, stk. 1.
Visse dele af materialet kan dog opbevares i udlandet i en
kortere eller længere periode, jf. bogføringslovens § 12, stk.
2 og 3. Ifølge disse bestemmelser kan regnskabsmateriale
for indeværende og forrige måned opbevares i udlandet, li-
gesom interne og eksterne bilag for den bogføringspligtiges
aktiviteter i udlandet kan opbevares i det pågældende udland
i hele opbevaringsperioden.
Desuden kan Erhvervsstyrelsen i særlige tilfælde efter for-
udgående dispensationsansøgning tillade, at regnskabsmate-
rialet helt eller delvist kan opbevares i udlandet, jf. bogfø-
ringslovens § 12, stk. 4. Denne dispensation meddeles i de
særlige tilfælde, hvor formålet med lovens bestemmelser og
særligt hensynet til offentlige myndigheders kontrolmulig-
hed og politiets mulighed for at efterforske, fuldt ud kan til-
godeses på anden måde.
Virksomheden skal således sende en ansøgning til Er-
hvervsstyrelsen med en nærmere beskrivelse af blandt andet,
hvilke dele af regnskabsmaterialet der ønskes opbevaret i
udlandet, årsagen til, at dette ønskes opbevaret i udlandet,
samt hvor det ønskes opbevaret. Dispensationsadgangen er
tiltænkt særlige situationer, hvor de bogføringspligtige for-
mår at indrette adgangen til regnskabsmaterialet på en sådan
måde, at danske myndigheder vil kunne acceptere, at styrel-
sen meddeler dispensation.
Erhvervsstyrelsen sender i praksis virksomhedens ansøg-
ning i høring hos SKAT, SØIK og eventuelt Finanstilsynet
med anmodning om en udtalelse. Finanstilsynet høres i de
tilfælde, hvor der er tale om en finansiel virksomhed, der er
underlagt Finanstilsynets kontrol.
Kriterierne for meddelelse af dispensation er, at der ikke
er konkrete og væsentlige hindringer i myndighedens mulig-
heder for at kunne få adgang til materiale i det pågældende
land, og at der ikke er konkrete og væsentlige hensyn, der
taler imod en dispensation for det pågældende selskab.
Når sagen er oplyst, og eventuelle udtalelser er modtaget,
træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse.
Når SØIK for eksempel har udtalt, at udenlandske myn-
digheder ikke tillader terminalefterforskning (adgang til
elektronisk lagrede data på computer, server m.v.) på bag-
grund af en dansk retskendelse, har Erhvervsstyrelsen givet
afslag på en anmodning om dispensation.
Erhvervsstyrelsens afgørelse kan indbringes for Erhvervs-
ankenævnet, jf. bogføringslovens § 12, stk. 6.
Der har i praksis været usikkerhed om rækkevidden af be-
stemmelsen om dispensationsadgang. Således har der været
truffet en række afgørelser i hhv. Erhvervsstyrelsen og Er-
hvervsankenævnet med forskelligt udfald.
Den gældende bestemmelse i bogføringslovens § 12, stk.
5, bemyndiger Erhvervsstyrelsen til at fastsætte regler om, at
regnskabsmaterialet uden forudgående ansøgning kan opbe-
vares i udlandet. Denne bemyndigelse er anvendt til at ud-
stede bekendtgørelse nr. 250 af 23. marts 2006, der tillader
opbevaring af regnskabsmateriale i de nordiske lande uden
forudgående ansøgning.
Efter bekendtgørelsen kan regnskabsmaterialet således på
visse betingelser opbevares i Finland, Island, Norge eller
Sverige. Regnskabsmaterialet skal opbevares i overensstem-
melse med bogføringsloven og skal til enhver tid kunne
fremskaffes, ligesom eventuelle systembeskrivelser samt ad-
gangskoder m.v. skal opbevares i Danmark, således at of-
fentlige myndigheder til enhver tid kan få adgang til mate-
rialet, jf. lovens § 15.
I bekendtgørelsen sondres der ikke imellem, om regn-
skabsmaterialet opbevares elektronisk eller i papirform i det
pågældende land. SØIK og SKAT har særlige samarbejdsaf-
taler med de øvrige nordiske lande, der gør, at de nemt kan
få adgang til materiale, der opbevares i disse lande.
2.1.2. Lovforslagets indhold
Reglerne i bogføringsloven om opbevaring af regnskabs-
materiale foreslås ændret således, at regnskabsmateriale i
elektronisk form kan opbevares i udlandet uden forudgående
ansøgning eller anmeldelse til offentlige myndigheder, så-
fremt virksomheden opfylder en række nærmere fastsatte
krav, herunder at regnskabsmaterialet opbevares i overens-
stemmelse med bogføringsloven, til enhver tid kan frem-
skaffe materialet og give adgang til det, opbevarer system-
beskrivelser og nødvendige adgangskoder her i landet og
sørger for, at regnskabsmaterialet kan udskrives i klarskrift
eller stilles til rådighed i et anerkendt filformat.
De gældende begrænsninger med hensyn til at opbevare
regnskabsmaterialet i udlandet videreføres, for så vidt angår
regnskabsmateriale, som alene opbevares i papirform. Det
vil sige, at regnskabsmateriale på papir for indeværende og
forrige måned kan opbevares i udlandet, ligesom interne og
eksterne bilag for den bogføringspligtiges aktiviteter i ud-
landet kan opbevares i det pågældende udland i hele opbe-
varingsperioden. Muligheden for at opbevare regnskabsma-
teriale i Norden videreføres også.
Efter forslaget er det således et krav, at virksomheden skal
sørge for at opbevare regnskabsmaterialet i overensstemmel-
se med bogføringslovens bestemmelser samt give adgang
her i landet til elektronisk materiale, således at offentlige
myndigheder til enhver tid via f.eks. en computer med ad-
gang til den udenlandske server kan få adgang til materialet
til brug for deres efterforsknings- eller kontrolvirksomhed.
Herudover skal virksomheden opbevare eventuelle beskri-
velser af benyttede systemer m.v. og eventuelle nødvendige
4
adgangskoder m.v. i Danmark, således at offentlige myndig-
heder til enhver tid kan få adgang til materialet her i landet.
Formålet med at knytte de pågældende betingelser til op-
bevaringen er at sikre, at de danske efterforsknings- og kon-
trolmyndigheder kan få adgang til det fulde regnskabsmate-
riale i Danmark.
I forbindelse med opbevaring af regnskabsmateriale i an-
dre lande end de nordiske må det på den ene side konstate-
res, at det er erfaringen, at materialet kan være vanskeligere
at tilvejebringe, end hvis det opbevares i Danmark. På den
anden side bør man tilgodese det altovervejende flertal af
virksomheder, som gerne vil overholde lovgivningen, og for
hvem det kan være en administrativ og økonomisk fordel at
opbevare elektronisk regnskabsmateriale i udlandet.
SKAT og SØIK vurderer, at det i praksis ikke vil spille
nogen rolle for myndighedernes arbejde, at regnskabsmate-
rialet opbevares i udlandet, hvis ovennævnte betingelser er
opfyldt. Det vurderes således, at efterforsknings- og kontrol-
hensynet tilgodeses, så længe der er onlineadgang fra dansk
adresse til det elektroniske regnskabsmateriale uanset, hvor
det opbevares.
Det forhold, at en virksomhed opbevarer regnskabsmateri-
ale i udlandet, begrænser ikke ansvaret for den bogførings-
pligtige. Det er fortsat den bogføringspligtiges ansvar, at
regnskabsmaterialet opbevares på betryggende vis i overens-
stemmelse med bogføringsloven.
Straffebestemmelsen i § 16 ændres, så den kommer til at
omfatte de relevante bestemmelser som følge af de foreslåe-
de ændringer til § 12.
2.2. Offentlige myndigheders adgang til
regnskabsmaterialet
2.2.1. Gældende ret
Ifølge den gældende § 15, stk. 1, kan en offentlig myndig-
hed, der i henhold til anden lovgivning har ret til at kræve
indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale, forlan-
ge, at den bogføringspligtige stiller alt til disposition, som er
nødvendigt til fremfinding og læsning af regnskabsmateria-
let,
Myndigheden kan desuden forlange, at regnskabsmateria-
let uden vederlag udskrives i klarskrift, ligesom myndighe-
den kan kræve, at regnskabsmateriale, der er affattet på an-
dre sprog end dansk, vederlagsfrit oversættes til dansk.
I praksis udleveres kopi af regnskabsmateriale fra virk-
somheder til offentlige myndigheder imidlertid overvejende
i elektronisk form efter konkret aftale med virksomhederne
(for eksempel på et USB-stik). Dette er hensigtsmæssigt bå-
de for virksomhederne, som sparer omkostninger ved ikke at
skulle udskrive materialet på papir, og for myndighederne,
der får mulighed for effektivt at analysere virksomhedens
regnskabsdata.
2.2.2. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at offentlige myndigheder kan stille krav om
at få regnskabsmateriale, der opbevares i elektronisk form,
udleveret eller indsendt i elektronisk format.
Samtidig foreslås det, at myndighedernes mulighed for at
kræve oversættelse af regnskabsmateriale, udelukkende skal
gælde for regnskabsmateriale, der er affattet på andre sprog
end dansk eller engelsk. Forslaget skal ses i lyset af den ny-
lige ændring af årsregnskabsloven (lov nr. 1367 af 10. de-
cember 2013), der nu giver mulighed for, at årsrapporter ud-
arbejdes udelukkende på engelsk, jf. årsregnskabslovens §
138, stk. 3.
Det foreslås desuden præciseret, at myndighedernes ad-
gang til materialet også gælder, såfremt virksomheden opbe-
varer regnskabsmateriale hos tredjemand.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Forslaget vil medføre mindre økonomiske og administrati-
ve besparelser for offentlige myndigheder, da dispensations-
ordningen afskaffes.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Der vil være administrative lettelser forbundet med forsla-
get, da virksomhederne ikke længere skal søge om dispensa-
tion for at opbevare elektroniske data i udlandet eller anven-
de cloud computing.
Koncerner vil få muligheder for yderligere økonomiske
besparelser i form af stordriftsfordele ved for eksempel at
samle koncernens regnskabsfunktion ét sted/i et land.
Det estimeres, at der vil være administrative lettelser i
størrelsesordenen under 10.000 timer pr. år.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. august
2014 til den 19. september 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Akade-
mikernes Centralorganisation, Arbejdsmarkedets Tillægs
Pension (ATP), Bryggeriforeningen, Børsmæglerforeningen,
Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS, Copenhagen
Business School, Danish Venture Capital and Private Equity
Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederifor-
5
ening, Danmarks Skibskredit A/S, Danske Regioner, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,
DI, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Stan-
dard, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske
Fondsmæglerforening, Dansk Iværksætterforening, Dansk
Landbrugsrådgivning – Videncenteret for Landbrug, Dansk
Management Råd, Danske Advokater, Danske Forsikrings-
funktionærers Landsforening, Danske Maritime, Datatilsy-
net, De Samvirkende Købmændsforeninger (DSK), Den
Danske Aktuarforening, Det Kooperative Fællesforbund,
Det Nationale Netværk af Virksomhedsledere, Det Økono-
miske Råds Sekretariat, Den Danske Dommerforening,
Domstolsstyrelsen, Finansforbundet, Finansrådet, Finans-
sektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerrådet,
Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen Freelan-
ce Bogholdere, FSR – Danske Revisorer, Foreningen Dan-
ske Revisorer, Forsikring & Pension, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd, Garantifonden for indskydere
og investorer, Grønlands Selvstyre, GXG Markets A/S,
Handelshøjskolen i Aarhus, HK, Håndværksrådet, Ingeniør-
foreningen i Danmark, Investeringsforeningsrådet, IT-bran-
chen, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte,
Kommunekredit, KL, Kommunernes Revision, Kristelig Ar-
bejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforenin-
gen, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer,
Landbrugets Rådgivningscenter, Landscentret, Landsorgani-
sationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale
Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Realkredit-
foreningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening,
Regnskabsrådet, Revifora – foreningen for revision, økono-
mi og ledelse, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Revisorkom-
missionen, Roskilde Universitetscenter, Sammenslutningen
Danske Andelskasser, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Statsadvokaturen for Særlig Øko-
nomisk og International Kriminalitet, Syddansk Universitet,
Telekommunikationsindustrien i Danmark, Værdipapircen-
tralen, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre-udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Forslaget vil medføre mindre økonomiske
besparelser for offentlige myndigheder,
da dispensationsordningen afskaffes.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Forslaget vil medføre mindre administra-
tive besparelser for offentlige myndighe-
der, da dispensationsordningen afskaffes.
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Virksomhederne får mulighed for bespa-
relser i form af stordriftsfordele ved for
eksempel at samle koncernens regnskabs-
funktion ét sted/i et land.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Der vil være administrative lettelser, da
virksomhederne ikke længere skal søge
om dispensation for at opbevare elektro-
niske data i udlandet eller anvende cloud
computing.
Det estimeres, at der vil være administra-
tive lettelser under 10.000 timer pr. år.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at bogføringslovens § 12 om opbevaring af
regnskabsmateriale erstattes af en ny affattelse af § 12. Der
sondres i den nyaffattede § 12 mellem regnskabsmateriale,
der opbevares i elektronisk form og regnskabsmateriale, der
opbevares i papirform.
Med den foreslåede § 12, stk. 1, fastslås det overordnede
princip om, at regnskabsmaterialet skal opbevares således,
at det uanset opbevaringsmåden uden vanskeligheder kan
gøres tilgængeligt her i landet for offentlige myndigheder
m.fl., som har ret til at kræve indsigt i regnskabsmaterialet i
henhold til anden lovgivning. Dette gælder også kuratorer,
som i forbindelse med en virksomheds konkurs kan kræve
adgang til virksomhedens regnskabsmateriale.
Det er i den forbindelse en betingelse, at kontrol- og efter-
forskningsmyndighederne kan få adgang til materialet. Kra-
vet om adgang opfyldes ved, at den bogføringspligtige giver
6
online-adgang til det elektroniske regnskabsmateriale, såle-
des at offentlige myndigheder til enhver tid her i landet via
f.eks. en computer med adgang til internettet kan få adgang
til materialet til brug for deres efterforsknings- eller kontrol-
virksomhed. Det er i så fald uden betydning, om den server,
regnskabsmaterialet opbevares på, fysisk er placeret her i
landet eller i udlandet. Det samme gør sig gældende, såfremt
virksomheden anvender en cloud-løsning, hvor serverens fy-
siske placering ikke er kendt.
Det foreslåede stk. 2 vedrører opbevaring af regnskabsma-
teriale i elektronisk form, mens stk. 3-6 vedrører opbevaring
af regnskabsmateriale i papirform.
Forslagets stk. 2 bestemmer ikke nærmere, hvilke former
for elektroniske medier, og på hvilken måde de kan anven-
des, da bestemmelsen bedst muligt skal kunne imødekomme
virksomhedernes ønsker og behov i forskelligartede virk-
somheder nu og i fremtiden, ligesom bestemmelsen også
skal kunne rumme fremtidige teknologiske udviklinger. Der
kan eksempelvis være tale om såkaldte cloud computing-
løsninger m.m.
Cloud computing er karakteriseret ved, at en applikation
eller et system ikke er installeret på selve computeren, men
tilgås som en service via internettet. Udbyderen af denne
service kan placere de pågældende data – i dette tilfælde
regnskabsmaterialet – overalt i verden.
Foruden de typiske eksempler som økonomi- og salgssy-
stemer kan også dataopbevaring eller sikkerhedskopier
(back-up) flyttes. Data kan ved cloud computing således be-
finde sig på servere overalt i verden uden kendt adresse.
Det foreslåede stk. 2 fastsætter, hvilke krav den bogfø-
ringspligtige skal opfylde, når regnskabsmaterialet opbeva-
res på et elektronisk medie. Den foreslåede bestemmelse
gælder, uanset om regnskabsmaterialet opbevares elektro-
nisk her i landet eller i udlandet.
Kravene til opbevaring af regnskabsmaterialet i det fore-
slåede stk. 2, nr. 1-3, svarer til kravene i den gældende § 12,
stk. 2, nr. 1-3. De gældende bestemmelser vedrører dog kun
opbevaring af regnskabsmateriale i udlandet, mens de fore-
slåede bestemmelser som nævnt gælder, uanset om regn-
skabsmaterialet opbevares her i landet eller i udlandet.
I nr. 1 fastslås det, at regnskabsmaterialet skal opbevares i
overensstemmelse med bogføringsloven. Det betyder, at lo-
vens øvrige krav til f.eks. registrering, dokumentation og
opbevaringsperiode skal overholdes, uanset om regnskabs-
materialet opbevares i udlandet.
I nr. 2 fastslås det, at den bogføringspligtige til enhver tid
skal kunne fremskaffe materialet eller give adgang til dette
her i landet. Den bogføringspligtige skal til enhver tid kunne
give adgang til bogføringsmateriale i elektronisk form eller
fremskaffe materialet i papirform, jf. § 15.
I nr. 3 fastslås det, at den bogføringspligtige skal opbevare
eventuelle systembeskrivelser m.v. samt eventuelle ad-
gangskoder m.v. her i landet. Det betyder, at systembeskri-
velser og adgangskoder m.v. skal forefindes i virksomheden,
så f.eks. politiet ved ransagning - evt. i udlandet eller online
fra Danmark - kan skaffe sig adgang til det materiale, som er
opbevaret i udlandet, jf. § 15, hvorefter den bogføringsplig-
tige skal stille alt, hvad der er nødvendigt for fremfindingen,
til rådighed for offentlige myndigheder.
Det bemærkes, at det ikke i alle tilfælde er nødvendigt at
udarbejde en systembeskrivelse. Når en virksomhed i sin
bogføring anvender et it-standardsystem, vil det i langt de
fleste tilfælde være tilstrækkeligt med de af systemleveran-
døren udarbejdede systembeskrivelser. Dette forudsætter
dog, at de systembeskrivelser, som systemleverandøren har
udarbejdet, gør det muligt at følge registreringerne, samt
fremfinde og udskrive det tilhørende regnskabsmateriale.
Hvis en systembeskrivelse til et standardsystem udelukken-
de oplyser om de muligheder, der forefindes i systemet, men
ikke, hvordan systemet konkret anvendes, må virksomheden
således selv udarbejde en systembeskrivelse, der lever op til
kravene om at gøre det muligt at følge registreringerne, samt
fremfinde og udskrive det tilhørende regnskabsmateriale.
Den bogføringspligtige behøver således typisk ikke at ud-
arbejde sådanne individuelle beskrivelser, hvis virksomhe-
den anvender et standardsystem uden væsentlige tilretnin-
ger.
Det foreslåede nr. 4 er nyt. Det foreslås, at den bogfø-
ringspligtige skal sørge for, at regnskabsmaterialet kan ud-
skrives i klarskrift eller stilles til rådighed i et anerkendt fil-
format. Med klarskrift forstås en udskrivning på papir eller
mikrofilm i et læsbart format på en struktureret og overskue-
lig, entydig og forståelig måde. Anerkendt filformat kan ek-
sempelvis være xml, csv eller lignende.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1,
nr. 2, til ændring af § 15, stk. 3, hvor det foreslås, at myn-
digheden kan forlange at få regnskabsmaterialet udleveret
elektronisk eller indsendt digitalt, hvis det opbevares i elek-
tronisk form. Materialet skal således udleveres eller indsen-
des i et filformat, der kan benyttes af offentlige myndighe-
der i deres kontrol- og efterforskningsarbejde.
I § 12, stk. 3, foreslås det, at regnskabsmateriale, der ikke
opbevares elektronisk, som udgangspunkt skal opbevares i
papirform her i landet.
At regnskabsmateriale i papirform som udgangspunkt skal
opbevares her i landet, betyder imidlertid ikke, at bogførin-
gen skal ske her i landet, hvis blot den bogføringspligtige
overholder kravet om at opbevare regnskabsmaterialet her i
landet.
Hvis den bogføringspligtige ønsker at opbevare regn-
skabsmaterialet i både papirform og elektronisk form, kan
materialet i papirform uden videre opbevares i udlandet, så
længe der er adgang til det elektroniske materiale i henhold
til § 15, og materialet i øvrigt opbevares i overensstemmelse
med denne lov.
I § 12, stk. 4, foreslås det, at der i bogføringsloven indsæt-
tes regler om opbevaring af regnskabsmateriale i de nordi-
ske lande. Regler herom er i dag fastsat i bekendtgørelse nr.
250 af 23. marts 2006, udstedt med hjemmel i den gældende
§ 12, stk. 5. Derved lettes overblikket over reglerne om op-
bevaring af regnskabsmateriale.
7
Af bekendtgørelsen fremgår det, at regnskabsmateriale
kan opbevares i Finland, Island, Norge eller Sverige forud-
sat, at den bogføringspligtige sørger for, at 1) regnskabsma-
terialet opbevares i overensstemmelse med bogføringsloven,
2) regnskabsmaterialet til enhver tid kan fremskaffes, og 3)
eventuelle beskrivelser af benyttede systemer m.v. og even-
tuelle nødvendige adgangskoder m.v. opbevares her i landet,
således at offentlige myndigheder til enhver tid kan få ad-
gang til materialet, jf. lovens § 15.
Bekendtgørelsen vedrører både opbevaring af regnskabs-
materiale, som opbevares elektronisk og i papirform. Den
foreslåede § 12, stk. 4, vedrører alene opbevaring af regn-
skabsmateriale i papirform. Opbevaring af regnskabsmateri-
ale i elektronisk form er omfattet af den foreslåede § 12, stk.
2, der gælder uanset, om regnskabsmaterialet opbevares her
i landet eller i udlandet.
Det foreslåede stk. 5 viderefører det gældende stk. 2 med
den ændring, at forslagets stk. 5 alene gælder for regnskabs-
materiale, som opbevares i papirform. Det gældende stk. 2
omfatter både regnskabsmateriale, der opbevares elektronisk
og i papirform.
Ifølge henvisningen i det foreslåede stk. 5 til stk. 2, nr.
1-2, kan regnskabsmateriale i papirform for indeværende og
forrige måned opbevares i udlandet, såfremt materialet op-
bevares i overensstemmelse med bogføringsloven, og den
bogføringspligtige til enhver tid kan fremskaffe materialet.
Det foreslåede stk. 5 er en særlig undtagelsesregel for inde-
værende og forrige kalendermåneds regnskabsmateriale. Be-
regningen af indeværende og forrige kalendermåned skal
ske i forhold til transaktionstidspunktet. Formålet er at lette
virksomhedernes mulighed for at få foretaget bogføring i
udlandet, f.eks. hos en udenlandsk koncernforbunden virk-
somhed, i forbindelse med udlicitering af bogføringsaktivi-
teter eller ved lignende hensigtsmæssige og naturlige foran-
staltninger.
Opbevaring af regnskabsmateriale i Grønland og på Fæ-
røerne betragtes i denne forbindelse som opbevaring af
regnskabsmateriale i udlandet.
Det foreslåede stk. 6 viderefører det gældende § 12, stk. 3
med den ændring, at det foreslåede stk. 6 alene gælder for
regnskabsmateriale, som opbevares i papirform. Forslagets
stk. 6 er en særregel vedrørende regnskabsmateriale for en
dansk virksomheds udenlandske aktiviteter.
Forslagets stk. 6 indebærer, at interne og eksterne bilag
for de pågældende aktiviteter dog kan opbevares i det på-
gældende udland i hele opbevaringsperioden på 5 år, jf. bog-
føringslovens § 10, uanset, om bilagene er en del af kontrol-
sporet. Ved kontrolsporet forstås de oplysninger, der doku-
menterer registreringernes rigtighed, jf. bogføringsloven § 4,
stk. 2. Desuden kan virksomheden opbevare alt øvrigt regn-
skabsmateriale for sine udenlandske aktiviteter i det pågæl-
dende udland for indeværende og de seneste 3 kalendermå-
neder.
Udenlandske aktiviteter behøver ikke nødvendigvis at væ-
re selvstændige aktiviteter, dvs. med ret til at disponere og
indgå bindende aftaler på den danske virksomheds vegne.
Dette indebærer, at f.eks. filialer i udlandet, joint-ventures,
repræsentationskontorer, salgskontorer, agenturer eller kon-
torer, der udøver reklameaktiviteter i udlandet på vegne af
en dansk virksomhed, efter forslaget vil være udenlandsk
aktivitet.
I forbindelse med opbevaring af regnskabsmateriale gæl-
der lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af person-
oplysninger (persondataloven) blandt andet for behandling
af personoplysninger, som helt eller delvist foretages ved
hjælp af elektronisk databehandling.
Persondataloven omfatter enhver form for information om
en identificeret eller identificerbar fysisk person. I det om-
fang der er tale om personoplysninger, skal behandlingen
heraf ske under iagttagelse af persondatalovens kapitel 11.
Det betyder blandt andet, at virksomheder, der opbevarer
personoplysninger hos en databehandler, skal indgå en
skriftlig databehandleraftale med den pågældende databe-
handler, jf. persondatalovens § 42, stk. 2.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarli-
ge og databehandleren træffe de fornødne tekniske og orga-
nisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplys-
ninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller
forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes
kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lo-
ven.
I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsmini-
steriet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysnin-
ger, som behandles af den offentlige forvaltning. Efter be-
kendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbindel-
ser kun etableres, hvis der træffes nødvendige foranstaltnin-
ger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse for-
bindelser kan få adgang til personoplysninger.
Derudover skal overførsel af personoplysninger, som defi-
neret i persondatalovens § 3, nr. 9, ske under iagttagelse af
lovens § 27. I den forbindelse skal det nævnes, at Grønland
betragtes som et usikkert tredjeland og Færøerne som et sik-
kert tredjeland.
Det bemærkes desuden, at overførsel af personoplysninger
til såvel usikre som sikre tredjelande i visse tilfælde kræver
tilladelse fra Datatilsynet, jf. lovens § 50, stk. 2.
Det foreslås, at den gældende § 12, stk. 4, som giver virk-
somhederne mulighed for at ansøge om dispensation til at
opbevare regnskabsmateriale i udlandet i særlige tilfælde,
ikke videreføres. Baggrunden for dette er, at de foreslåede
lempelser med hensyn til at opbevare regnskabsmaterialet i
udlandet, jf. forslagets § 12, stk. 2, afspejler den nuværende
dispensationspraksis. Der er derfor ikke længere behov for
dispensationsmuligheden. Som en konsekvens heraf foreslås
det ligeledes, at den gældende § 12, stk. 6, hvorefter Er-
hvervsstyrelsens afgørelser i medfør af den gældende § 12,
stk. 4, kan indbringes for Erhvervsankenævnet, heller ikke
videreføres.
8
Til nr. 2
Det foreslås, at § 15, stk. 1, ophæves og erstattes af et nyt
stk. 1, stk. 2 og stk. 3. De gældende stk. 2 og 3 bliver heref-
ter til stk. 4 og 5.
§ 15, stk. 1, vedrører offentlige myndigheders adgang til at
kræve indsigt i den bogføringspligtiges regnskabsmateriale i
henhold til anden lovgivning. Efter denne bestemmelse kan
den pågældende offentlige myndighed forlange, at den bog-
føringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødven-
digt til fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet til
disposition samt indsender eller udleverer materialet, når
myndigheden anmoder herom.
Det foreslås, at § 15, stk. 1, 1. og 2. pkt. ændres således, at
der ikke længere er krav om, at regnskabsmaterialet altid
skal udleveres til myndigheder i klarskrift.
Det er vigtigt at bemærke, at lovens § 15 ikke indeholder
en selvstændig hjemmel for myndighederne til at få adgang
til regnskabsmaterialet. Bestemmelsen har således kun virk-
ning, hvis myndighederne i henhold til anden lovgivning el-
ler ved retskendelse har ret til regnskabsmaterialet. Forslaget
giver derfor i sig selv ikke ret til f.eks. at fjerne regnskabs-
materialet fra virksomheden.
Ifølge den nuværende formulering i bogføringslovens § 15
kan myndighederne kræve, at regnskabsmateriale (bortset
fra eksterne bilag), som er affattet på andre sprog end dansk,
oversættes vederlagsfrit til dansk.
§ 15, stk. 1, 3. pkt. ændres således, at myndighederne
fremover kun kan kræve vederlagsfri oversættelse af regn-
skabsmaterialet, hvis det er affattet på andre sprog end
dansk og engelsk. Ændringen sker set i lyset af den nylige
ændring af årsregnskabslovens § 138, stk. 3, der tillader ud-
arbejdelse af årsrapporter på dansk eller engelsk.
Samtidig indsættes et nyt § 15, stk. 2, som præciserer, at
myndighedernes adgang til regnskabsmaterialet også gæl-
der, hvis regnskabsmaterialet opbevares hos tredjemand.
Her tænkes især på situationer, hvor det elektroniske regn-
skabsmateriale opbevares hos koncernforbundne virksomhe-
der i udlandet, et shared service center (et center for fælles
tjenester i en organisation, f.eks. en koncernfælles regn-
skabsfunktion) eller i en cloud-løsning. Det skal præciseres,
at det fortsat er den bogføringspligtiges ansvar, at opbeva-
ringen af materialet sker i overensstemmelse med denne lov.
Der indsættes et nyt stk. 3, hvorefter en myndighed kan
forlange, at regnskabsmateriale, der opbevares i elektronisk
form, udleveres i elektronisk format eller indsendes digitalt
til myndigheden. Det er myndigheden, der beslutter, hvor-
vidt regnskabsmaterialet skal udleveres eller indsendes. Ved
elektronisk format forstås et anerkendt filformat som xml,
csv eller lignende. De offentlige myndigheder kan således få
udleveret komma-separerede filer eller lignende, som er let-
te at anvende til at analysere virksomhedens regnskabsdata i
forbindelse med en kontrol. Henvisningen til § 1a indebæ-
rer, at der kan fastsættes nærmere regler vedrørende digital
kommunikation mellem myndighederne og virksomhederne
i forbindelse med myndighedernes adgang til elektronisk
regnskabsmateriale.
Til nr. 3
Straffebestemmelsen i § 16, stk. 1, foreslås ændret som
følge af den foreslåede ændring af § 12. Dermed strafbelæg-
ges forpligtelserne vedrørende opbevaring af regnskabsma-
terialet både for elektronisk opbevaring og opbevaring i fy-
sisk form.
Det bemærkes, at en overtrædelse af reglerne i den fore-
slåede § 12, som fører til, at regnskabsmaterialet i påkom-
mende tilfælde ikke bliver gjort tilgængeligt her i landet for
offentlige myndigheder m.fl., som i henhold til anden lov-
givning har krævet indsigt i regnskabsmaterialet, i alminde-
lighed som følge af de potentielle skadevirkninger vil være
en alvorlig overtrædelse og ikke en overtrædelse af ordens-
mæssig karakter. Der bør derfor i givet fald i almindelighed
udmåles en følelig bøde, hvor der også kan tages hensyn til
virksomhedens størrelse (omsætning).
Til § 2
Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. marts
2015, således at virksomheder fra denne dato vil kunne op-
bevare regnskabsmateriale i udlandet, hvis de opfylder be-
tingelserne i § 12. Det bemærkes, at det ikke kun er nyt
elektronisk regnskabsmateriale, der vil kunne opbevares i
udlandet fra den 1. marts 2015, men også elektronisk regn-
skabsmateriale fra før denne dato, som tidligere har været
opbevaret i Danmark
Til § 3
Territorialafgrænsningsbestemmelsen angiver lovforsla-
gets territoriale gyldighedsområde, der som udgangspunkt
ikke omfatter Grønland og Færøerne.
Loven kan dog sættes helt eller delvist i kraft på Grønland
ved kongelig anordning med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
9
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I bogføringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 648
af 15. juni 2006, som ændret ved § 62 i lov nr. 468
af 17. juni 2008 og § 5 i lov nr. 1231 af 18. decem-
ber 2012, foretages følgende ændringer:
1. § 12, ophæves og i stedet indsættes:
§ 12. Regnskabsmaterialet skal opbevares her i
landet, jf. dog stk. 2-5.
»§ 12. Regnskabsmaterialet skal opbevares på en
sådan måde, at det uden vanskeligheder kan gøres
tilgængeligt her i landet for offentlige myndigheder
m.fl., som i henhold til anden lovgivning har ret til
at kræve indsigt i regnskabsmaterialet.
Stk. 2. Regnskabsmaterialet for indeværende og
forrige måned kan opbevares i udlandet, hvis den
bogføringspligtige
1) sørger for at opbevare materialet i overensstem-
melse med denne lov,
2) til enhver tid kan fremskaffe materialet og
3) opbevarer eventuelle beskrivelser af benyttede
systemer m.v. og eventuelle nødvendige adgangs-
koder m.v. i Danmark, således at offentlige myn-
digheder til enhver tid er i stand til at skaffe sig ad-
gang til materialet, jf. § 15.
Stk. 3. Interne og eksterne bilag for den bogfø-
ringspligtiges aktiviteter i udlandet kan opbevares i
det pågældende udland i hele opbevaringsperioden,
jf. § 10. Øvrigt regnskabsmateriale for den bogfø-
ringspligtiges aktiviteter i udlandet kan under de
samme betingelser opbevares i det pågældende ud-
land for indeværende og de foregående 3 måneder.
Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-3. finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i særli-
ge tilfælde efter forudgående ansøgning tillade, at
bestemmelserne i stk. 1-3 helt eller delvis fraviges.
Stk. 5. Uanset stk. 1-4 kan Erhvervs- og Selska-
bsstyrelsen fastsætte regler om, at regnskabsmate-
Stk. 2. Regnskabsmaterialet kan opbevares i elek-
tronisk form her i landet eller i udlandet, hvis den
bogføringspligtige
1) opbevarer regnskabsmaterialet i overensstem-
melse med denne lov,
2) til enhver tid kan fremskaffe materialet og give
adgang til dette her i landet,
3) opbevarer eventuelle beskrivelser af benyttede
systemer m.v. og eventuelle nødvendige adgangs-
koder m.v. her i landet og
4) sørger for, at regnskabsmaterialet udskrives i
klarskrift eller stilles til rådighed i et anerkendt fil-
format.
Stk. 3. Hvis regnskabsmaterialet ikke opbevares
elektronisk, skal det opbevares i papirform her i
landet, jf. dog stk. 4-6.
Stk. 4. Regnskabsmaterialet kan opbevares i pa-
pirform i Finland, Island, Norge eller Sverige. Be-
stemmelserne i stk. 2, nr. 1-2, finder tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 5. Regnskabsmaterialet for indeværende og
forrige måned kan opbevares i papirform i udlan-
det. Bestemmelserne i stk. 2, nr. 1-2, finder tilsva-
rende anvendelse.
Stk. 6. Interne og eksterne bilag for den bogfø-
ringspligtiges aktiviteter i udlandet kan opbevares i
10
rialet uden forudgående ansøgning kan opbevares i
udlandet.
Stk. 6. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selska-
bsstyrelsen i medfør af stk. 4 kan indbringes for Er-
hvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen
er meddelt den pågældende.
papirform i det pågældende udland i hele opbeva-
ringsperioden, jf. § 10. Øvrigt regnskabsmateriale
for den bogføringspligtiges aktiviteter i udlandet
kan under de samme betingelser opbevares i papir-
form i det pågældende udland for indeværende må-
ned og de foregående 3 måneder. Bestemmelserne i
stk. 2, nr. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse. «
2. § 15, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
§ 15. En offentlig myndighed kan, i det omfang
den i henhold til anden lovgivning er berettiget til
at kræve indsigt i den bogføringspligtiges regn-
skabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige
vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødvendigt til
fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til
disposition. Endvidere kan myndigheden forlange,
at regnskabsmaterialet uden vederlag udskrives i
klarskrift, herunder at registreringer i fremmed va-
luta, herunder euro, omregnes til danske kroner. Er
regnskabsmaterialet, bortset fra eksterne bilag, af-
fattet på andre sprog end dansk, kan myndigheder-
ne kræve, at den bogføringspligtige vederlagsfrit
oversætter dette til dansk.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dog al-
tid indhente relevant regnskabsmateriale.
Stk. 3. Den bogføringspligtige skal efterkomme
en myndigheds anmodning efter stk. 1 hurtigst mu-
ligt. Vedrører anmodningen regnskabsmateriale for
aktiviteter i udlandet, skal den bogføringspligtige
efterkomme anmodningen senest en måned efter, at
den pågældende myndighed anmoder herom.
Ȥ 15. En offentlig myndighed kan, i det omfang
den i henhold til anden lovgivning er berettiget til
at kræve indsigt i den bogføringspligtiges regn-
skabsmateriale, forlange, at den bogføringspligtige
vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødvendigt til
fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet, til
disposition, samt at regnskabsmaterialet indsendes
eller udleveres, når myndigheden anmoder herom.
Endvidere kan myndigheden forlange, at registre-
ringer i fremmed valuta, herunder euro, omregnes
til danske kroner. Er regnskabsmaterialet, bortset
fra eksterne bilag, affattet på andre sprog end dansk
eller engelsk, kan myndighederne kræve, at den
bogføringspligtige vederlagsfrit oversætter dette til
dansk eller engelsk.
Stk. 2. Den i stk. 1 fastsatte adgang til regnskabs-
materialet gælder også, hvis regnskabsmaterialet
opbevares hos tredjemand.
Stk. 3. Opbevares regnskabsmaterialet i elektro-
nisk form, kan en myndighed forlange, at regn-
skabsmaterialet udleveres i et anerkendt filformat i
elektronisk form eller indsendes digitalt i et aner-
kendt filformat i henhold til regler, der er udstedt i
medfør af § 1 a.«
Stk. 2 bliver herefter til stk. 4.
Stk. 3 bliver herefter til stk. 5.
§ 16. Medmindre strengere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes overtrædelse af §§ 6-10,
§ 12, stk. 1-3, og §§ 13-15 med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i henhold til
loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtræ-
delse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
3. I § 16, stk. 1, ændres »§ 12, stk. 1-3« til: »§ 12,
stk. 1-6«
11
Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2015
§ 3
»Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige grøn-
landske forhold tilsiger.«
12