Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Indfødsretsudvalget
2014-15
L
44
Bilag
1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov om dansk
indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager
om dansk indfødsret) vedlægges en kommenteret høringsoversigt og kopi
af de modtagne høringssvar vedrørende lovforslaget.
Mette Frederiksen
/
Johan Kristian Legarth
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændingeafdelingen
Dato: 30. oktober 2014
Kontor: Indfødsretskontoret
Sagsbeh: Josefine Juel Schiøtt
Sagsnr.: 2014-9300-0008
Dok.: 1352278
Indfødsretsudvalget 2014-15
L 44 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om
dansk indfødsret)
I. Høringen
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International,
Børnerådet, Børns Vilkår, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk Social-
rådgiverforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centra-
le Handicapråd, DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations-
og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-
gen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Færøernes Landsstyre, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskeret-
tigheder, KL, Landsforeningen Adoption og Samfund, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorga-
nisation, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naa-
lakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Politiforbundet i Danmark, Præsiden-
terne for Østre og Vestre Landsret, Red Barnet, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne,
Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rotary Denmark, Rådet for
Udlændingeafdelingen
Dato:
Kontor: Indfødsretskontoret
Sagsbeh: Josefine Juel Schiøtt
Sagsnr.: 2014-9300-0008
Dok.: 1330506
Indfødsretsudvalget 2014-15
L 44 Bilag 1
Offentligt
2
Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, Samtlige
byretter, Statsborger.dk, Statsforvaltningen, Sydslesvigsk Forening, Syd-
slesvigudvalget, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesstyrelsen, UNHCR
og Ægteskab uden Grænser.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Børnerådet, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Flygtningehjælp, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-
ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskeret-
tigheder, Landsforeningen Adoption & Samfund, Naalakkersuisut (Grøn-
lands Selvstyre), Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Retspolitisk
Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet,
Samtlige byretter (Præsidenten for Københavns Byret), Statsborger.dk,
Statsforvaltningen, Sydslesvigsk Forening samt Ægteskab Uden Grænser.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Præsidenterne for Østre og
Vestre Landsret, Rigsadvokaten, Samtlige byretter (Præsidenten for
Københavns Byret) samt Ægteskab Uden Grænser har ingen bemærk-
ninger til lovforslaget.
Danes Worldwide er meget tilfredse med, at udkastet til lovforslaget er
kommet, og at fuld accept af dobbelt statsborgerskab i Danmark dermed
forhåbentlig snart er en realitet.
Statsborger.dk udtrykker overordnet stor tilfredshed med, at Danmark
med dette lovforslag fremover tillader dobbelt statsborgerskab.
Rigsombudsmanden på Færøerne mener, at der fra dansk side bør ske en
generel gennemarbejdning af indfødsretsloven og lovene om indfødsrets
3
meddelelse i forhold til Færøerne, og at en samlet løsningsmodel bør fore-
lægges landsstyret til stillingtagen.
Institut for Menneskerettigheder (IMR) finder, at der i det hele er tale
om gode ændringer af indfødsretsloven, men at der er behov for et mere
omfattende ændringsforslag i form af en egentlig indfødsretsreform. Her-
under foreslås det, at indfødsretslovens § 3 A, § 4, og § 8 justeres og lem-
pes.
Retspolitisk Forening tilkendegiver overordnet, at foreningen kan se
mange fordele ved muligheden for at kunne bevare eller generhverve
dansk statsborgerskab i forbindelse med et statsborgerskab i et andet land.
Retspolitisk Forening påpeger dog, at en ny ordning, som foreslået, også
kan give anledning til principielle overvejelser (loyalitetskonflikter, lande-
adfærd, diplomati mv.) Foreningen er derfor tilfreds med, at lovforslagets
bemærkninger er omfattende og saglige.
Dansk Flygtningehjælp anfører, at der efter den gældende cirkulæreskri-
velse ikke stilles krav om løsning fra hidtidigt statsborgerskab over for
personer med flygtningestatus, personer for hvem løsning erfaringsmæs-
sigt er umuligt og for personer, der har gjort et forgæves forsøg på løsning,
jf. § 4, stk. 2. Dansk Flygtningehjælp hilser det velkommen, at både flygt-
ninge og deres familie fremover får en mere klar og enkelt retsstilling i
forhold til statsborgerskab igennem lovforslaget.
Landsforeningen Adoption & Samfund er enig med aftaleparterne i mu-
ligheden for dobbelt statsborgerskab for at fremme integrationen af men-
nesker fra alle steder i verden.
Børnerådet kan tilslutte sig forslaget, der giver mulighed for dobbelt
statsborgerskab, og som også vil komme børn til gavn.
Sydslesvigsk Forening støtter intentionen om, at danskere, der bor i ud-
landet, får adgang til at erhverve statsborgerskab uden at skulle afgive de-
res danske.
2. Overgangsordninger
2.1 Lovforslagets § 3 – En 5-årig erklæringsordning for tidligere dan-
ske statsborgere
4
Institut for Menneskerettigheder (IMR) anbefaler i lyset af de nordiske
erfaringer, at det bør overvejes at gøre tidsfristen i lovforslagets § 3, stk. 1,
længere og/eller gøre den generelle generhvervelsesregel for tidligere dan-
ske statsborgere i indfødsretslovens § 4 mere rummelig.
Danes Worldwide oplyser, at der blandt de ca. 250.000 danskere, der
skønnes at bo i udlandet, er en del, der ikke er i kontakt med danske myn-
digheder eller Danes Worldwide, og som derfor ikke nødvendigvis vil bli-
ve gjort opmærksom på lovændringen om indfødsret. Under henvisning til
forholdene i Finland, Island og Sverige anbefaler Danes Worldwide derfor,
at der ikke bør være nogen frist for at søge om generhvervelse af tabt
dansk statsborgerskab.
Statsborger.dk finder 5-års grænsen for generhvervelse af tabt dansk
statsborgerskab ulogisk og anbefaler ingen tidsfrist.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2.1 følger tidsfristen på 5 år for
overgangsordningen vedrørende persongruppen i lovforslagets § 3 af den
politiske aftale af 4. juni 2014. Det er i tilknytning hertil Justitsministeriets
opfattelse, at hensynet til at sikre generhvervelse af dansk indfødsret for
personer, hvis tilknytning til danske miljøer, danske foreninger eller dan-
ske myndigheder er så begrænset, at man ikke i løbet af en 5-årig periode
fra forslagets ikrafttræden, vil blive opmærksom på reglerne, må anses for
begrænset.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater foreslår i relation til lovforsla-
gets § 3, stk. 2, at tidligere danske statsborgere, der har fortabt deres dan-
ske indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 7, bør få mulighed for at
generhverve deres danske statsborgerskab, med mindre de er idømt en
ubetinget frihedsstraf af minimum et års varighed. Det skyldes, at straffe-
rammerne i mange tilfælde er blevet skærpede, således at der ”skal mindre
til” for, at en straffelovsovertrædelse udløser en ubetinget frihedsstraf af
minimum et års varighed.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.2
følger betingelsen vedrørende ubetingede frihedsstraffe af den politiske af-
tale af 4. juni 2014. Det bemærkes i denne forbindelse, at lovforslagets §
3, stk. 2, omhandler ubetingede frihedsstraffe idømt i alle lande. Bestem-
melsen er således ikke knyttet til strafferammerne i den danske lovgivning.
Det fremgår endvidere af pkt. 2.3.2.2 i de almindelige bemærkninger, at
såfremt en person i perioden mellem fortabelsen af det danske statsborger-
5
skab og generhvervelsen heraf er idømt en ubetinget frihedsstraf og derfor
ikke kan generhverve sit danske statsborgerskab ved erklæring ifølge
overgangsordningen, vil den pågældende i visse tilfælde kunne ansøge om
dansk indfødsret ved naturalisation med henblik på forelæggelse for Fol-
ketingets Indfødsretsudvalg.
Danes Worldwide mener, at det som udgangspunkt er positivt, at det bli-
ver muligt for tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlan-
det, at generhverve deres danske statsborgerskab via overgangsordningen i
lovforslagets § 3, stk. 3. Danes Worldwide ønsker dog klarere kriterier for
de personer over 22 år, som ikke har modtaget en afgørelse i medfør af
indfødsretslovens § 8, og som ikke har opholdt sig i riget i sammenlagt et
år. Danes Worldwide mener, at disse personer skal stilles lige med ansøge-
re under 22 år, og at der for personer i gråzonen af opholdskravet bør læg-
ges vægt på flere aspekter end blot ophold her i riget.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater foreslår endvidere at 22-
årsfristen i lovforslagets § 3, stk. 3, sløjfes, således at ansøgerens forhold
og tilknytning til Danmark vurderes konkret og særskilt på ansøgnings-
tidspunktet og ikke alene i relation til, hvordan ansøgerens forhold var til
Danmark, før ansøgerens fyldte 22 år.
Justitsministeriet kan oplyse, at indfødsretslovens § 8, stk. 1, vedrører be-
varelse og fortabelse af dansk indfødsret. Efter bestemmelsen skal der fo-
retages en samlet vurdering af ansøgerens tilknytning til Danmark. Med
lovforslagets § 3 foreslås derimod en bestemmelse om generhvervelse af
dansk indfødsret ved erklæring.
Det følger i den forbindelse af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding
kan få indfødsret uden ved lov. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.1,
indebærer bestemmelsen, at det ikke kan overlades til administrative myn-
digheder eller til domstolene at træffe afgørelse om tildeling af dansk ind-
fødsret til udenlandske statsborgere og statsløse personer. Bestemmelsen i
grundlovens § 44, stk. 1, er dog ikke anset for at være til hinder for fast-
sættelse af bestemmelser om udlændinges ret til at erhverve dansk indføds-
ret, når nogle bestemte betingelser er opfyldt.
2.2 Lovforslagets § 4 – En 2-årig erklæringsadgang for udlændinge
optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse med krav om løs-
ning fra det hidtidige statsborgerskab
6
Foreningen af Udlændingeretsadvokater mener, at fristen for erhvervel-
se af dansk indfødsret ved erklæring for de i lovforslagets § 4 nævnte per-
soner bør være 5 år i stedet for 2 år. Foreningen af Udlændingeretsadvoka-
ters opfattelse er, at fristen i lovforslagets § 4 bør harmoniseres med fristen
i § 3, hvor fristen er 5 år for erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse
af erklæring over for statsforvaltningen.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.3 følger tidsfristen på 2 år for
overgangsordningen vedrørende persongruppen i lovforslagets § 4 af den
politiske aftale af 4. juni 2014. Det bemærkes i denne forbindelse, at der
over for persongruppen i lovforslagets § 4 vil kunne tilrettelægges en indi-
viduel orientering om overgangsordningen.
3. Gebyr og tilbagebetaling
Børnerådet konstaterer med glæde, at alle børn efter forslaget nu fritages
for gebyr ved ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation. Med hen-
syn til gebyrets størrelse på 1.200 kr. er det rådets opfattelse, at det er for
højt og vil udgøre en belastning for mange af de unge over 18 år, der søger
om indfødsret.
Danes Worldwide mener, at et gebyr på 1.200 kr. er for højt og anfører, at
et gebyr på over 500 kr. er uforholdsmæssigt stort og ikke proportionalt
med udgifterne ved behandlingen af disse sager.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater har ikke indvendinger mod ge-
byrets størrelse. Foreningen af Udlændingeretsadvokater er tilfreds med, at
der ikke skal erlægges særskilt gebyr for børn, der anses for omfattet af
forældrenes ansøgning/erklæring. Foreningen af Udlændingeretsadvokater
mener dog, at det bør fremgå af bestemmelsen, at gebyrerne bør kunne til-
bagebetales, hvis baggrunden for afslaget eller afvisningen ikke kan til-
lægges ansøgeren.
Med den foreslåede accept af dobbelt statsborgerskab er det Justitsmini-
steriets vurdering, at der både vil komme en stigning i antallet af ansøg-
ninger om naturalisation og i antallet af ansøgninger om bevis for eller
bevarelse af dansk indfødsret. Overgangsordningerne forventes ligeledes
at bevirke en stigning i antallet af erklæringssager samt et antal heraf af-
ledte sager om bevis for eller bevarelse af dansk indfødsret. De stigende
sagsmængder vil medføre en merudgift, som foreslås finansieret ved en
ensartet gebyrstruktur på 1.200 kr. for ansøgninger om naturalisation og
7
ansøgninger om bevis for eller bevarelse af dansk indfødsret. Det er Ju-
stitsministeriets opfattelse, at den fastsatte gebyrstørrelse ikke er ufor-
holdsmæssigt høj.
Justitsministeriet kan oplyse, at omkostningerne ved behandling af en an-
søgning om naturalisation beløber sig til ca. 3.900 kr., og at omkostnin-
gerne ved behandling af en ansøgning om bevis for eller bevarelse af
dansk indfødsret beløber sig til ca. 3.400 kr. Indfødsretsområdet er således
også fremadrettet primært bevillingsfinansieret.
For så vidt angår Foreningen af Udlændingeretsadvokaters ønske om, at
det bør fremgå af bestemmelsen, at gebyrerne bør kunne tilbagebetales,
hvis baggrunden for afslaget eller afvisningen ikke kan tillægges ansøge-
ren, kan Justitsministeriet oplyse, at den manglende tilbagebetaling er i
overensstemmelse med de hidtil gældende regler, og at ansøgeren har mu-
lighed for at søge om genoptagelse af sin sag uden at betale gebyret på ny.
Rigspolitiet anslår, at politiet de første tre år skal behandle ca. 1.100 flere
sager om året og derefter 550 flere sager om året, end tilfældet er i dag.
Det foreslåede gebyr finansierer merudgifterne til behandling af den øge-
de sagstilgang som følge af en øget accept af dobbelt statsborgerskab,
herunder politiets merudgifter.
4. Forslag til yderligere ændringer på indfødsretsområdet
4.1 Indfødsretslovens § 3 A
Institut for Menneskerettigheder (IMR) anbefaler – med henblik på at
krænkelse af menneskeretten undgås – at der indføres en overgangsord-
ning, således at unge udlændinge, der den 1. juli 2014 fik retskrav på
dansk indfødsret ved erklæring, men som ikke har kunnet benytte sig af
denne ret – enten fordi de ikke har kunnet opnå løsningsattest eller på
grund af ukendskab til reglen, fordi de ikke har været omfattet af den plan-
lagte informationsordning – erhverver indfødsret ved inden for en nærmere
angiven tidsramme på minimum et år efter lovændringens ikrafttræden
over for statsforvaltningen at afgive erklæring herom.
Det fremgår af artikel 16 i Europarådets konvention af 6. november 1997
om statsborgerret, at en kontraherende stat ikke må gøre en persons er-
hvervelse eller bevarelse af statsborgerret betinget af, at vedkommende gi-
8
ver afkald på eller fortaber fremmed statsborgerret, såfremt afkald eller
fortabelse ikke er mulig eller ikke med rimelighed kan påkræves.
Det bemærkes i den forbindelse, at, såfremt den unge ikke har kunnet be-
nytte sig af erklæringsadgangen, har den unge mulighed for at søge om
dansk statsborgerskab ved naturalisation. Ved naturalisation stilles der ik-
ke krav om løsning over for personer med flygtningestatus her i landet el-
ler over for personer fra lande, hvor det erfaringsmæssigt er umuligt eller
forbundet med overordentlig store vanskeligheder at blive løst. Det samme
gælder, hvis en ansøger har fået afslag på løsning, eller hvis det er doku-
menteret, at den pågældende har gjort et seriøst, men forgæves forsøg på
at blive løst fra sit hidtidige statsborgerskab, jf. § 4, stk. 2, i cirkulæreskri-
velse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation. En ung udlænding, som
ikke kan benytte erklæringsadgangen i indfødsretslovens § 3 A på grund af
vanskeligheder ved at blive løst fra dennes hidtidige statsborgerskab, vil
således ikke være afskåret fra at opnå dansk statsborgerskab, hvorfor der
ikke foreligger en krænkelse af artikel 16 i Europarådets konvention af 6.
november 1997 om statsborgerret.
I øvrigt bemærkes, at unge omfattet af personkredsen i indfødsretslovens §
3 A alene har et retskrav på at kunne erklære sig danske i den udstræk-
ning, de lever op til betingelserne i indfødsretsloven, herunder kravet om
dokumentation for løsning fra tidligere statsborgerretlige forhold.
4.2 Indfødsretslovens § 4
Institut for Menneskerettigheder (IMR) anbefaler – med henblik på at
fremme den enkeltes menneskerettigheder – at det i lyset af de nordiske er-
faringer overvejes at gøre tidsfristen i lovforslagets § 3 længere og/eller at
gøre den generelle generhvervelsesregel i indfødsretslovens § 4 mere
rummelig.
For så vidt angår tidsfristen i lovforslagets § 3 henvises til pkt. 2.1. oven-
for. Efter indfødsretslovens § 4 er det muligt at generhverve et fortabt
dansk statsborgerskab, såfremt man opfylder betingelserne herfor, herun-
der bopæl i Danmark indtil det fyldte 18. år samt i de sidste 2 år, ligesom
det er muligt at indgive ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation.
Justitsministeriet finder ikke, at indførelsen af dobbelt statsborgerskab gi-
ver anledning til en ændring af reglen i indfødsretslovens § 4.
4.3 Indfødsretslovens § 8
9
Danes Worldwide er grundlæggende enige i, at dansk statsborgerskab ik-
ke i det uendelige skal kunne overføres fra generation til generation, uden
at der er en vis tilknytning til Danmark. Danes Worldwide mener dog, at
det er uheldigt, at lovforslaget ikke behandler de problemer, der p.t. opstår
for danske statsborgere, der er født i udlandet og som før deres fyldte 22.
år skal søge om bevarelse af dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens
§ 8.
Danes Worldwide mener, at det er meget vigtigt, at der fortsat er mulighed
for, at unge statsborgere kan opnå dansk statsborgerskab, når de har en be-
viselig sproglig, familiemæssig og/eller kulturel samhørighed med Dan-
mark. Danes Worldwide ønsker derfor klare forhold for de personer over
22 år, som ikke har modtaget en afgørelse i medfør af indfødsretslovens §
8, og som ikke har opholdt sig i riget i sammenlagt et år.
Danes Worldwide mener, at disse personer skal stilles lige med ansøgere
under 22 år, og at der for personer i gråzonen (ophold i Danmark i over 3
måneder, men mindre end 12 måneder) bør lægges vægt på flere aspekter
end blot ophold her i riget. Personerne i gråzonen, som er over 22 år, bør
derfor have samme muligheder for at generhverve dansk statsborgerskab,
som unge under 22 år har for at bevare deres. Derfor mener Danes World-
wide, at ansøgningerne bør vurderes efter samme kriterier, som når Ju-
stitsministeriet behandler sager om bevarelse af statsborgerskab efter ind-
fødsretslovens § 8, og at disse kriterier skal offentliggøres.
Endelig mener Danes Worldwide, at klare kriterier for bevarelse og gener-
hvervelse af dansk statsborgerskab vil kunne lette sagsbehandlingen og
hermed reducere sagsbehandlingstiden.
Institut for Menneskerettigheder (IMR) anbefaler, at indfødsretslovens §
8, 1. pkt., ændres, således at danske emigranters børn, der er født og op-
vokset i udlandet, ikke automatisk fortaber deres indfødsret, når de fylder
22 år og ikke forinden har haft mindst et års ophold i Danmark. IMR anbe-
faler endvidere, at der fastsættes regler om, under hvilke omstændigheder
disse børn kan bevare deres indfødsret efter ansøgning herom indgivet in-
den det fyldte 22. år, jf. indfødsretslovens § 8, 2. pkt. Endelig anbefaler
IMR, at danske emigranters børn, der er født og opvokset i udlandet, og
som har fortabt deres danske indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 8,
inddrages i overvejelser om udformningen af en ny generhvervelsesregel,
jf. lovforslagets § 3.
10
Statsborger.dk konstaterer med beklagelse, at lovforslaget stadig arbejder
med skøn og upræcise krav for børns bibeholdelse af oprindeligt dansk
statsborgerskab efter indfødsretslovens § 8. Statsborger.dk understreger, at
det er uværdigt med upræcise krav, når det kommer til så grundlæggende
rettigheder som statsborgerskab, og opfordrer endnu engang til at skabe
klarhed på området.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.2.3 følger det af den politiske af-
tale af 4. juni 2014, at tidligere danske statsborgere, der er født i udlandet,
skal være omfattet af overgangsordningen, dog således at bestemmelsen i
indfødsretslovens § 8 fortsat iagttages.
Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at der efter indfødsretslovens §
8 foretages en samlet vurdering af ansøgerens tilknytning til Danmark, i
modsætning til, hvad der vil gøre sig gældende ved generhvervelse efter
lovforslagets § 3, hvor grundlovens § 44, stk. 1, finder anvendelse, jf. hertil
ovenfor under pkt. 2.1.
4.4 Informationsordning
Institut for Menneskerettigheder (IMR) foreslår, at der indføres en in-
formationsordning, således at danske emigranters børn, der er født og op-
vokset i udlandet, så vidt muligt orienteres om, hvordan de skal forholde
sig for at undgå at fortabe deres indfødsret, når de fylder 22 år.
Statsborger.dk anfører, at lovforslaget ikke tager højde for yngre tidligere
danske statsborgere, der er blevet frataget deres danske statsborgerskab,
fordi de selv eller deres forældre ikke er blevet informeret om, at der skulle
ansøges om bevarelse inden det fyldte 22. år for børn opvokset i udlandet
med forældre af to nationaliteter. Da Statsborger.dk er klar over, at Dan-
mark hverken tidligere eller i dag informerer borgere, der flytter til udlan-
det, om konsekvenserne af fraflytning, ønskes det, at lovforslaget tager
højde for dette. Statsborger.dk finder at de danske myndigheder fremover
bør informere borgerne om konsekvenserne af en flytning til udlandet, så
danske børn ikke længere mister deres statsborgerskab på grund af mang-
lende information.
Justitsministeriet har ikke praktisk mulighed for at orientere alle de fore-
slåede personer om de nye regler, idet ministeriet ikke er bekendt med de
pågældendes identitet og/eller opholdssted. Justitsministeriet holder dog
11
løbende hjemmesiden www.justitsministeriet.dk opdateret vedrørende pro-
cessen for gennemførelse af lovforslaget og om indfødsretslovens § 8.
Endvidere vejleder danske repræsentationer i udlandet i relevant omfang
om spørgsmål vedrørende dansk statsborgerskab. Derudover fremgår vej-
ledningen om risikoen for fortabelse samt muligheden for at søge om be-
varelse af det danske statsborgerskab af alle danske nationalitetspas.
5. Øvrige spørgsmål
Rigsombudsmanden på Færøerne mener, at lovforslagets § 5 bør affattes
således: ”Loven kan, såfremt indstilling herom er vedtaget af lagtinget og
stadfæstet af lagmanden, ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i
kraft for Færøerne. Ved kongelig anordning kan der, i forbindelse med
ikraftsættelsen, eller senere, foretages de ændringer i loven, som indstilles,
jf. 1. pkt.”
Lovforslagets § 5 er udformet i overensstemmelse med Justitsministeriets
vejledning nr. 33 af 3. juni 2005 om affattelse af forslag til ændringslove
m.v.
Statsforvaltningen har rejst spørgsmålet om, hvorledes man i Det Centra-
le Personregister (CPR-registret) fremover sikrer sig korrekt registrering af
det til den tid lovmedholdelige dobbelte statsborgerskab.
Justitsministeriet har fra Økonomi- og Indenrigsministeriet ved CPR-
kontoret fået oplyst, at der i CPR-registret alene registreres ét statsbor-
gerskab. Som anført i Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning nr.
9273 af 14. juni 2013, afsnit 2.2.5, registreres en person, der har både
dansk og andet statsborgerskab, altid som dansk statsborger i CPR-
registret.
Sydslesvigsk Forening er fremkommet med en række anbefalinger til lov-
forslaget, der vil lette adgangen til erhvervelse af dansk statsborgerskab for
personer fra det danske mindretal i Sydslesvig.
Justitsministeriet kan oplyse, at der allerede i dag er lempeligere regler
for erhvervelse af dansk statsborgerskab for dansksindede sydslesvigere.
Der henvises herved til § 13, pkt. 5 i bilag 1, pkt. 22 i bilag 3, og pkt. 5 i
bilag 4 til cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation.